Sundhed+ Januar 2017

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

10

råd mod ukontrollabel

VREDE

”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

NÅR DU FRYSER

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

“…inden jeg spiser noget usundt, spørger jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’”

INDHOLD Januar 2017 26 TÆT PÅ Esther Perel, amerikansk sexolog: Utilfredsstillende parforhold fører til utroskab 55 SUNDHEDSPLEJERSKEN Vold mod børn er skadeligt, men stadig udbredt 60 NATUREN KALDER Vildt, vildere, vildest

50 OPSKRIFTER Mæt og tilfreds uden at overspise med neurogastronomi.

TEMA: NYTÅRSFORSÆT 42 Derfor er nytårsforsætter en god idé 43 Få hjælp til rygestoppet 44 Når nytårsforsættet mislykkes fra starten

63 FAMILIEVEJLEDEREN Otte veje til hyggeligere måltider

46 De fem mest populære nytårsforsætter

69 HOS TANDLÆGEN Sutten kan give skæve tænder

I HVERT NUMMER

KROP OG VELVÆRE 6 DET SKER I KROPPEN Når du fryser 14 AKTUELT Otte ud af ti danskere føler sig sunde 18 DIN KROP At trække vejret rigtigt giver ro indeni 22 ZONETERAPEUTEN Sådan hjælper du dit hjerte med at dæmpe stress 31 JOB & SUNDHED Priviligerede har øget risiko for kræft. Hårdt arbejde giver slidgigt.

50

39 MÅNEDENS GRØNNE Rosenkål er godt for fordøjelsen

NEUROGASTRONOMI Madoplevelser, der tilfredsstiller alle sanser, gør dig slankere og sundere.

4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 34 FIND DET PÅ APOTEKET 47 SUNDT&GODT 71 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 75 SUND SHOPPING 76 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 77 SEXOLOGENS KLUMME 78 BØGER 80 NYT FRA REGIONERNE 82 KRYDSORD & SUDOKU

22 ZONETERAPI Dit hjerte hjælper dig med at dæmpe stress.

FOTO JOHN EHBRECHT

8 INTERVIEW Tv-læge Charlotte Bøving vil have forældre op af sofaen, så de kan blive aktive rollemodeller for deres børn.

35 KOST Guide til grøn te

FOTO LENIKE SUNDSTRÖM

SUND FAMILIE

38 BAGOM MEDICIN Medicin, der virker imod bumser

65 HOS KIROPRAKTOREN Bedre rygvaner, der holder et helt liv 66 FIRMAIDRÆT Fælles træning betaler sig 72 PSYKOLOGI Kunsten at kontrollere sin vrede

SUND ERNÆRING 16 KOST Mad, der styrker fertiliteten

41

NYTÅRSFORSÆTTER Om kunsten at ændre vaner og ritualer.

DESIGNED BY AWESOMECONTENT - FREEPIK.COM

56 ØVELSER HIIT-træning kan tilpasses alle

LEDER

GODT NYTÅR

T

ak for året der er gået. Så blev det nytår igen. Med Dronningens nytårstale, fyrværkeri og alt, hvad vi kender til. Jeg håber, at I har nydt julen, den gode julemad og frem for alt gode venners og familiens selskab. Selv må jeg erkende, at jeg godt kan mærke, at bukserne er krøbet lidt i vask.

Det har jeg hørt, at mange andre også oplever på denne årstid.

Så det er måske ikke så slemt.

Livet skal leves. Man skal nyde det og helst også have det sjovt. Som en af mine venner siger, så er det bedre at være lidt for tyk, glad og fysisk aktiv end sur og tyndfed. Det bedste er, at man jo selv kan gøre noget ved det. Man kan købe nye bukser eller finde andre løsninger.

Rent faktisk, så er det måske ikke uden grund, at en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at langt de flestes nytårsforsæt drejer sig om sundhed. Skal det lykkes, så er det helt afgørende, at vi sætter os nogle realistiske mål i en travl hverdag. Derfor vil Sundhed også i år inspirere med øvelser, opskrifter og artikler om, hvordan vi får et sundt liv i alle døgnets 24 timer.

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kierkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836

Kost, motion og drikkevares betydning bliver yderligere understreget i artiklen om, hvordan en sund livsstil øger muligheden for at få børn. Enkelte justeringer kan betyde meget. Sundhed er et spørgsmål om et tilvalg eller fravalg.

Jeg har med stor fornøjelse set det populære program ”Lægen flytter ind”. Det kommer nu i en ny udgave. I en række tv-programmer sætter lægen Charlotte Bøving fokus på de mange børnefamilier, som har brug for hjælp til at ændre livsstil. I et eksklusivt interview her i magasinet præciserer hun, at det kræver en god Det er glædeligt, når Danmarks nattesøvn at træffe de sunde valg Statistik kan oplyse, at 85 pct. af i løbet af dagen. En sund livsstil alle danskere eller 17 ud af 20 bygger på overskud til at vælge mener, at deres helbred er godt. den sunde mad og motion. De Særlig glædeligt er det, fordi ople- første spor til et godt helbred velsen af et godt helbred hænger bliver sat i barndommen. sammen med stor livskvalitet. Det hænger ikke sammen med BMI, Der er ingen grund til at blive men med en oplevelse af, at man fanatisk. Skal vi derfor kunne lever sundt og selv har mulighed holde vores nytårsfortsæt, så er for at spise, drikke og bevæge det lettere at gøre det, når vi har sig, som man ønsker. konkrete mål, og når de bliver udført i fællesskab med andre. Jeg Tankevækkende er det også, at håber, at du ligesom jeg kan blive rigtig mange danskere synes, at inspireret af de mange artikler, deres helbred er så ringe, at de øvelser og opskrifter, som du kan vil karakterisere det som dårligt. læse her i magasinet.

Det er alt fra ondt i ryggen, stress eller mere livstruende sygRigtig godt nytår og god læselyst. domme, som slår igennem. Det er derfor nogle af de temaer, som vi Nils Sjøberg også vil sætte fokus på i det kom- Chefredaktør mende år. Målet er at inspirere til, hvordan vi kan undgå eller lever med de skavanker, som vi alle får med årene.

6

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

Sundhed+ Nr. 01, januar 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604

Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 2 februar SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

Tekst: Nils Sjøberg Foto: John Ehbrecht

Else Høgh Alder: 56 år Job: Ansat som sundhedsplejerske i Kolding, hvor jeg arbejder sammen med 30 kollegaer. Mit speciale er amning.

Bor: Kolding DET BEDSTE, JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg spiller tennis i to timer om ugen og går til fitness to gange om ugen. Til fitness laver jeg specielt nogle rygøvelser, da jeg har haft problemer med min ryg. Mit program går ud på at få brugt alle led og muskler, så jeg kan vedligeholde dem bedst muligt. Jeg laver også lidt konditionstræning for at få pulsen op og lidt løb for at styrke knoglerne. Desuden arbejder jeg med balancen. Vi spiser også varieret kost og gerne efter årstiderne, når det handler om frugt og grønt. Jeg sørger også for at spise fede fisk og nødder, da det er med til at give mig den

D-vitamin, som jeg kan have svært ved at få på denne årstid.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: I forhold til motion er det bedste tricks at have en aftale med andre, så man ved at det bliver til noget, selvom man kommer træt hjem.

I forhold til mad drejer det sig om at gøre det så enkelt som muligt med de ingredienser, som man har i forvejen. Mælk og havregryn må gerne være økologisk, da det er noget af det, som jeg får meget af. Hvis jeg kan få økologisk grønt og frugt vælger jeg det økologisk, ligesom jeg altid vælger dansk, når det er muligt.

Et godt måltid for mig indeholder flotte farver.

Der skal være noget med bid i, der må også gerne være noget der knaser, ligesom det skal indeholde alle smagsvarianter inden for surt, sødt, salt, bittert og umani.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL: Jeg glæder mig også til at læse Sundheds interview med Charlotte Bøving, og om hvordan hun kan hjælpe familierne til en sund livsstil.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN

FRYSER

NÅR DU

Din krop tåler ikke ret store temperaturudsving. Kernetemperaturen omkring kropsstammen og de indre organer skal helst holde 37 grader ret præcist hele tiden. Derfor sender hjerneområdet hypotalamus en masse signaler og udløser reflekser, så snart temperaturen falder eller stiger bare en anelse.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO YEGOR CHEKMAREV - PEXELS

GÅSEHUD ER EN MISFORSTÅELSE

Faktisk er det et ekko fra en fjern fortid, hvor mennesker havde mere pels, der får hårene til at rejse sig på din krop, når du fryser. Hensigten med gåsehud er at skabe et tykkere isolerende lag. Fugle og dyr puster sig også op i kulden. Bittesmå muskler i huden spændes og danner knopper, som får hårene til at stritte.

NB: Også de reflekser, som giver gåsehud ved følelser som forskrækkelse, medfølelse og afsky, gav bedre mening, dengang mennesker var mere behårede. Når et dyr med pels rejser børster, ser det større og farligere ud. Et menneske med gåsehud ryster måske og kan ligefrem virke mindre.

KULDE GØR DIG MINDRE LEVENDE, MEN MERE LANGTIDSHOLDBAR

Kroppens processer bliver langsommere, når den fryser. Det udnyttes blandt andet ved hjerteoperationer, hvor kropstemperaturen sænkes for at få hjertet til at slå langsommere. Der er faktisk også bedre chancer for at genoplive en person, som er druknet i koldt vand end en person, som er druknet i varmt vand.

DU RYSTER DIG VARM

Kulderystelser og tænderklapren er smarte reflekser udløst af hypotalamus i hjernen. En automatisk reaktion, der tvinger musklerne til at arbejde og producere mere varme. Rystelserne opstår, fordi kroppen skruer op for de funktioner, der hele tiden regulerer kroppens temperatur med små muskelspændinger, der ellers ikke kan mærkes. Spændingerne afbalanceres automatisk, fx på begge sider af et led, så de ophæver hinanden, altså kun producerer varme og ikke bringer kroppen ud af balance. Det hele foregår ubevidst. Du mærker først funktionen, når den får dig til at ryste.

ÉN GRAD ER NOK

Hvis temperaturen i din kropskerne falder bare én grad, til 36 grader, begynder du at ryste. Når din kernetemperatur ned under 30 grader, mister du bevidstheden. Om dine hænder eller fødder er iskolde betyder mindre. De kan være under 20 grader, uden at du ryster. Det er kernetemperaturen, der skal være helt stabil.

8 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

FEBER FÅR DIG TIL AT RYSTE AF KULDE

Det er hjerneområdet hypotalamus, der regulerer din kernetemperatur, og den har et ret genialt våben imod infektion eller virus: Varme.

Ofte er kulde det første tegn på, at du er ved at blive syg. Immunsystemet har opdaget, at kroppen har fået ubudne gæster og pepper forsvaret op ved at lade hypotalamus hæve temperaturen til 38, 39 måske 40 grader. Sjældent mere. Kroppen bliver varmere, men føles koldere, for hypotalamus har skruet op og reagerer nu med rystelser på alt under fx 39 grader. Senere i feberforløbet, når hypotalamus igen skruer ned for termostaten, kan du opleve, at kroppen føles alt for varm. Hvis du har feber og fryser, er det altså tegn på, at temperaturen stiger. Hvis du har feber og sveder, er det tegn på, at temperaturen falder igen.

DET SKER I KROPPEN

Mange tror, at de bliver syge af at fryse, men ofte er kuldefornemmelse tegn pĂĽ, at du allerede er syg og ved at fĂĽ feber.

OM EKSPERTEN Lektor hos VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen, Gorm Bennedsen er uddannet biolog og har en Ph.d. i medicin.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

9

IFN ATNEERBVLIAE D W

1 0 S U N D H E D +   N R . 0 1 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Forældre skal vise vejen Forældre har glemt at være rollemodeller for deres børn.

Det nytter ikke at ligge på sofaen og sige til børnene, at de skal gå ud at røre sig, lyder det fra Læge Charlotte Bøving, der selv som barn havde et stort forbillede i sin aktive far. I en ny udgave af ‘Lægen flytter ind’ tager hun rundt til børnefamilier og hjælper dem til at ændre livsstil.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

11

I N T E RV I E W

“Forældre er dem, børn ser allermest op til.

Det er dem, der viser vejen.” vaner. Hellere sige nej og stå fast ved det sunde valg og have ufred i lejren for en stund, end i sidste ende at stå med overvægtige og syge børn”.

E

HOP PÅ CYKLEN OG GÅ TUR I SKOVEN Man kan altså ikke tale sundhed med børn uden at inddrage resten familien, understreger Charlotte Bøving: “Det er ikke børnene, der har valgt at være overvægtige og blivet drillet i skolen. Det er forældrenes ansvar. Derfor er det hele familien, der skal indrette sig anderledes. Holder man af sit barn, laver man aktive ting med det frem for at lade barnet sidde med en computer,” fastslår Charlotte og remser mulige aktiviteter op som fælles madlavning, cykelture, tage i skoven og lege i haven.

“Jeg var ude at vejlede en inaktiv familie og fik dem til at lege dåseskjul i haven. Og de havde det SÅ sjovt. Ungerne skreg af grin. Børn elsker jo at se deres forældre gøre noget fjollet. Vi skal tilbage til de gamle familietraditioner om at gøre ting sammen”, siger Charlotte Bøving og opfordrer i stedet til at droppe ambitionen om det perfekte hjem.

“Hellere have kvalitetstid med familien end en pænt og ryddeligt hjem. Skidt med om det roder lidt, så længe I har det sjovt sammen.”

I en travl hverdag med arbejde, tøjvask og madlavning kan det lyde lettere sagt end gjort også at skulle cykle ture og spille foldbold i haven. Men energi avler energi, påpeger Charlotte Bøving, det handler blot om at få taget hul på det aktive liv. Hun har ikke selv børn, men har haft kærester med mindreårige børn, så hun kender alt til en presset hverdag: “Men vi havde altid tid til fysiske aktiviteter også”, lyder det overbevisende.

n forpustet Charlotte Bøving kæmper sig på cykel op ad bjergene på Lanzarote. Det er en varm sommerdag i 1981, Charlotte er 14 år gammel. Det er ikke kun klippeskråningerne hun kigger op mod, mest af alt ser hun op til sin far, som ligger foran hende. Han var en stor sportsmand og havde overtalt sin teenage-datter til en 45 kilometer lang racercykeltur i deres sommerferie.

“Jeg var så stolt, da jeg havde gennemført den tur. Det var min VOKSNE SKAL TURDE SIGE SANDHEDEN første store sportslige sejr. Og det var så fedt at gøre min far stolt”, Ikke alle familier er så heldige at få besøg af en motivator som siger Charlotte Bøving og fortæller, at hendes aktive far var Charlotte Bøving som hjælp til at omlægge sin livsstil. Derfor er hendes store forbillede som barn og ung. det vigtigt, at omgivelserne tager teten og er opmærksomme på Og det er lige præcis dette forbillede for sine børn, som lægen usunde børn: Charlotte Bøving vil have danske forældre til at tage alvorligt. I en “Det er vigtigt, at fx lærere og pædagoger tør italesætte overvægt ny udgave af programserien ‘Lægen flytter ind’, tager Charlotte ud som et problem. Vi er kropsforskrækkede og tør ikke sige tingene, til en række børnefamilier med ondt i sundheden. som de er. Få det frem til forældremøder på skolerne. Det behøver “Forældre er dem, børn ser allermest op til. Det er dem, der viser ikke, at være et uoverskueligt projekt, man kan komme langt med vejen. Så hvis man selv sidder i lænestolen med sin computer og enkle håndgreb”, påpeger Charlotte, spiser slik, så gør dit barn det som mener, at der kunne gøres samme. Du kan ikke bare sige til meget mere for at opsnappe og børnene, at de skal gå ud i haven og “Du kan ikke bare sige til hjælpe usunde børn. røre sig, mens du selv ligger på En gang om året børnene får børn sofaen”. børnene, at de skal gå ud i haven et sundhedstjek af skolesundhedspleat røre sig, mens du selv ligger jersken. Men ifølge Charlotte Bøving FORÆLDRE SKABER BØRNS på sofaen.” bliver der ikke sat nok ind.

USUNDE VANER “Personalet er bange for at gøre På trods af de seneste års voksende børnene kede af det ved at sige, at de fokus på at leve sundt, så går det er overvægtige og usunde. Det tabu skal nedbrydes. Og så skal fortsat ned ad bakke for børns sundhed. Undersøgelser viser, at der sættes flere resourcer af til de børn, der har behov for hjælp. ca. 10 pct af alle børn i førskolealderen er overvægtige. Og i Her er det ikke nok med ét tjek om året,” siger Charlotte og slutningen af skolealderen gælder det for en fjerdedel. Børnenes tilføjer, at det dog er forskelligt fra kommune til kommune, hvor sundhed stiger i takt med forældrenes uddannelsesniveau, men meget, der bliver gjort. det gælder over hele linjen, at sundhedstilstanden bliver stadig ringere.

CHARLOTTES AKTIVE BARNDOM “Mange børn er inaktive. De sidder med Ipad og spiller spil og I Charlotte Bøvings egen barndom havde familien kostvaner, som drikker cola. For så er de stille, og forældrene har ro, fortæller de fleste på den tid.

Charlotte Bøving.

“Vi fik brun sovs og kartofler, og jeg elskede det. Og det sunde “Det er ikke noget børnene selv vælger. Måske bliver de bestod som regel af kinakål”, smiler Charlotte og fortæller, at hun afhængige af computerspil og slik og beder selv om det, men det til gengæld elskede at bevæge sig: er en misforstået forkælelse. Forældrene har selv skabt de dårlige

1 2 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

13

FA N E B L A D

1 4 S U N D H E D +   N R . 0 1 / 2 0 17

I N T E RV I E W

“…det kan være, at min sygdom havde været endnu værre og påvirket min krop mere, hvis jeg ikke havde haft min fysik.“ “Jeg var sindssygt aktiv som barn. Jeg skulle råbes ind. Vi legede dåseskjul, kridtede tennisbaner op, byggede huler og lavede racerbaner. Det er den form for aktiviteter, jeg så gerne vil have, at børn i dag finder tilbage til.”

Som ung og voksen dyrkede Charlotte Bøving sport på højt niveau. Hun spillede bl.a. håndbold på topplan i 17 år, var i en årrække på landsholdet i triathlon og har to gange MERE OM vundet titlen som dansk mester i ironman.

CHARLOTTE BØVING Hos Charlottes forbillede, hendes far, var der ellers i begyndelsen ikke den store 49 år tiltro til datterens styrke.

“Da jeg skulle gennemføre min første Bor i Varde, hver anden uge samironman, sagde han, ‘det har du ikke men med sin kæreste psyke til’. Jeg tænkte ’jeg skal give dig psyke’ og endte med at slå hans tid med to Hun har egen lægeprakis i det timer”, fortæller Charlotte med en flotte ‘Jugendhuset’, som er en fredet herskabsvilla fra år 1900. stolthed i stemmen den dag i dag.

Er vært i programserien ‘Lægen SÅ LIDT SKAL DER TIL flytter ind’ og holder desuden mange påvirket min krop mere, hvis jeg ikke Charlotte Bøving løb ikke blot i sin fars foredrag om sundhed. havde haft min fysik. Jeg vil altid holde fodspor, hvad angik de fysiske udfoldelfast i, at en sund livsstil betaler sig. ser, hun uddannede sig også til læge, Har et par bøger, bl.a. en biografi, i pipelinen til næste år.

Motion og en lille last som begge sine forældre. I dag har hun På trods af sygdom og travlhed holder overtaget forældrenes lægepraksis i den 49-årige sportskvinde stadig et højt Varde. I offentligheden er hun kendt niveau af daglig motion. som tv-lægen, der tager rundt i Dan“Jeg løber en time til halvanden hver dag. Motion har altid mark og rådgiver familier til en sundere livsstil. En udfordring, været vigtig for mig til at kunne holde fokus og præstere.” der er blevet en mission.

Charlotte Bøvings sunde livsstil kan virke næsten overmenne“Jeg er læge med hjertet og vil gerne hjælpe folk. Og så har skelig. Men heldigvis har hun i hvert fald én last: jeg fundet af ud, hvor lidt der skal til for at optimere sin egen “Jeg spiser slik. Jeg elsker det. Men jeg sørger også for at sundhed. Min erfaring er, at når det går op for folk, at de kan brænde det af igen. Og inden jeg spiser noget usundt, spørger undgå at tage medicin, hvis de istedet gør noget ved deres jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’. På den måde får jeg aldrig livsstil, så vil de hellere det. Man skal bare klæde folk på med dårlig samvittighed.” en tilstrækkelig viden,” siger Charlotte og funderer over, hvor meget, vi kunne spare på statens budgetter, hvis vi selv gjorde en smule for at undgå at blive alvorligt syge.

Det enorme drive Charlotte Bøving har, bunder i et oprigtigt engagement i at hjælpe andre til en sundere livsstil. Men det er også den feedback, hun får fra mennekser, hun har hjulpet, som driver hende: “Den payback og taknemmelighed jeg har fået fra folk, har båret mig rigtig langt. Det har været overvældende og gør det hele værd.”

30 MINUTTER OM DAGEN Som voksen bør du dyrke en KRÆFTDIAGNOSEN halv times daglig motion, og Ingen har dog helle her i livet. For nylig fik Charlotte Bøving en time for børn. konstateret tarmkræft, som også har spredt sig til at par lymfekirtler. Tumoreren sidder et sted, hvor det ikke er muligt SLIP DE USUNDE VANER at behandle hverken med kemoterapi eller strålebehandling.

Slip af med de usunde madDerfor ser udsigten til helbredelse ikke for god ud. vaner ved at overveje, om - Den kræftknude, jeg har, vokser heldigvis meget langsomt. det er det værd, inden du Og jeg er blevet opereret et par gange for at mindske den. På sætter tænderne i det. den måde køber jeg mig noget tid, måske 5-7 år, før det bliver kritisk igen. Men erfaringen med denne kræftform er, at den EN GOD NATS SØVN altid kommer igen, fortæller Charlotte, som indtil videre ikke En god nattesøvn er vigtig. fysisk har været mærket af sygdommen.

Skru ned for lyset i sovevæHvad kræften skyldes, ved man ikke. Men Charlotte vil stadig relset og sluk det blå lys fra til enhver tid tale for en sund livsstil. skærmene. Hvis vi ikke sover ordentligt, er det sværere at - Når det kommer til cancer, er der ingen rimelighed til. Og træffe sunde valg om dagen. det kan være, at min sygdom havde været endnu værre og

3 sunde råd

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

15

F AKN A TU EB EL T AD

ET SUNDT HELBRED GIVER LIVSKVALITET Danmarks Statistik har spurgt den voksne danske befolkning om, hvordan de oplever deres egen sundhed. Vurderet ud fra denne undersøgelse har danskerne det gennemgående ret godt.

TEKST PREBEN ETWIL, CHEFKONSULENT I DANMARKS STATISTIK & NILS SJØBERG FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

Kvinder vurderer helt generelt deres helbred som lidt dårlige17 ud af 20 voksne danskere eller næsten 85 pct. af den re end mændene. Det gælder for alle aldersgrupper. voksne befolkning siger selv, at deres helbred er godt eller ”Dette er jo en interessant observation set i lyset af, at endog meget godt. kvinderne har en længere levealder end mændene. Men det ”Kun lidt over 15 pct. angiver, at deres helbred er dårligt dækker nok over det faktum, at mænd generelt er dårligere eller meget dårligt”, siger Preben Etwil, chefkonsulent i Danend kvinderne til at erkende, når de bliver syge. De opmarks Statistik. dager det for sent, går senere til lægen, og kommer dermed Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik er der ingen senere i behandling med øget risiko for, tvivl om, at den enkelte danskers opfattelse at sygdommen ikke kan helbredes”, mener af egen sundhed og helbred spiller en helt chefkonsulent i Danmarks Statistik. central rolle for oplevelsen af livskvaliteten.

FAKTA Undersøgelsen viser, at den andel af be”Helbredet påvirker en persons livskvalitet på Danmarks Statistik har folkningen, der oplyser, at de har et godt flere måder. For det første er sygdom forbunspurgt borgere over 18 eller meget godt helbred, er under 40 år. det med smerte år i hele landet, men Herefter falder antallet af personer, som og ubehag, der i sig selv sænker en persons primært i 38 kommuner, oplever, at de er sunde og raske. livskvalitet. Derudover kan dårligt helbred hvordan de oplever deres ”Måske er det lidt overraskende at se, være med til at begrænse en persons liv og hverdag. at det er aldersgruppen af 50 til 59-årige, udfoldelsesmuligheder på andre områder”, 42.500 personer har der angiver, at det er dem, der oplever fortæller chefkonsulenten i Danmarks Statideltaget i undersøgelsen, det ringeste helbred. Dette strider lidt i stik. der er den første af sin art i Danmark. mod de faktuelle forhold, når der ses på de opdagede og udredte diagnoser.

KVINDER HAR DET VÆRST Igen spiller forventningsdannelsen ind i Preben Etwil oplyser, at et dårligt helbred kan dette resultat. betyde, at folk ikke kan arbejde eller deltage Ældre mennesker forventer i langt højere grad end midi sociale aktiviteter. Omvendt kan et godt helbred betragtes som aldrende at leve med forskellige sygdomme og skavanker. en ressource, der øger folks mulighed for at leve det liv, som de De tilpasser sig så at sige deres egen helbredssituation og gerne vil. ”Set i et generelt perspektiv er et dårligt helbred med til at for- angiver i en undersøgelse som vores, at de alt i alt har et godt, eller meget godt helbred”, påpeger Preben Etwil. korte levetiden, mens et godt helbred forlænger det”, siger han.

1 6 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

F AANKETBULEALD T

Danskernes oplevelse af livskvalitet og deres egen sundhed afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer, der typisk hænger sammen. ”Ikke sjældent ser man, at hvis man vurderer en faktor positivt, for eksempel ens helbred, så vurderer man også andre faktorer positivt.

Det gælder for eksempel om man føler sig hæmmet i sin hverdag af et dårligt helbred. Omvendt hvis man befinder sig i en negativ fase af livet, er der sjældent tale om, at det er en enkelt faktor, der spiller ind. Så opleves en lang række livsforhold negativt”, siger chefkonsulenten.

STRESSNIVEAU ER OGSÅ AFHÆNGIG AF HELBREDET Danmarks Statistiks undersøgelse viser, at næsten 90 pct. af de personer der angiver, at de har et meget godt helbred, på ingen måde føler sig begrænset i deres daglige aktiviteter.

Modsat ser man, at næsten 80 pct. af de mennesker der

angiver, at de har et meget dårligt helbred føler deres daglige aktiviteter begrænset i høj grad.

Over 50 pct. af de personer der angiver, at de har et meget godt helbred, føler sig aldrig eller meget sjældent ramt af stress. I den anden ende af skalaen kan det konstateres, at mere end 60 pct. af de mennesker der angiver, at de har et meget dårligt helbred, føler samtidig, at de dagligt eller mindst en gang om ugen er ramt af stress. ”Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en sammenhæng, men ikke i hvilken retning påvirkningen er – om det er stress, der giver dårligt helbred, eller om det er det dårlige helbred, der udløser stressen.

Uanset årsagerne til det gode eller dårlige helbred, er der en meget klar indikation i undersøgelsen på, at helbred spiller en helt afgørende rolle for folks egen oplevelse”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Preben Etwil.

SSU UN ND DH HE ED D++ N NR R.. 0011 // 220017 17 1177

SUND LIVSSTIL KAN STYRKE FERTILITETEN Livsstilen kan nedsætte fertiliteten hos både kvinder og mænd. Fysisk aktivitet øger evnen til at få børn, men bør ikke overdrives.

TEKST NILS SJØBERG FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom. Cirka 10 til 15 procent af de 25-45-årige kvinder og par oplever, at de uden held forsøger at opnå graviditet i en periode på mere end 12 måneder. Ny forskning peger nu på, at en sund og varieret kost er afgørende vigtig, hvis man vil øge muligheden for at kunne få børn. ”Hyppigheden af nedsat frugtbarhed overstiger dermed hyppigheden af andre kroniske sygdomme så som astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme i samme aldersgruppe”, siger Preben Christensen, direktør ved SPZ Lab i København.

Af den nye rapport, ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed”, som blev fremlagt kort før jul, fremgår det, at fysisk aktivitet kan forbedre fertiliteten hos både mænd og kvinder. Rapporten fra Vidensråd for Forebygge viser dog også, at den fysiske aktivitet ikke bør overdrives. Den bør derimod reduceres, hvis kvinden har menstruationsforstyrrelser eller lavt BMI. Rygning bør undlades, hvis der er problemer med fertiliteten. Desuden er en særlig faktor for fertiliteten tidligere infektioner med klamydia og gonorré, som kan give varig skade på æggeledere, bitestikler og øvrige reproduktionsorganer.

VARIERET KOST Der har de senere år været meget fokus på hormonforstyrrende stoffers effekt på menneskers frugtbarhed. ”Det er uomtvisteligt, at hormonforstyrrende stoffer via madvarer, emballage, beklædning og kosmetik mv. kan have en betydelig effekt, mener Preben Christensen.

Rapporten ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed” peger også på, at vi bør komme i gang med at få vores børn, før vi er 30 år, og at det ikke er et projekt, som man skal

1 8 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

udskyde til uddannelsen er gennemført og karrieren er godt i gang. ”Den seneste forskning peger på, at en sund og varieret kost er vigtig, siger han og henviser til Fødevarestyrelsens anbefalinger.

SODAVAND SKADER Rapporten viser, at indsatsen for øget sundhed i befolkningen ikke blot drejer sig om den nedsatte fertilitet, men også de forskellige sygdomme, som den barnløse har øget risiko for senere i livet. Således har et dansk studium af mere end 40.000 mænd med nedsat sædkvalitet vist, at de pågældende mænd har øget risiko for en lang række sygdomme. Det gælder blandt andet cancer og hjerte-kar-sygdomme. ”Behandling af den nedsatte fertilitet skal derfor også rettes imod at undgå de alvorlige sygdomme senere i livet”, påpeger Preben Christensen og tilføjer. ”Umiddelbart kan det jo komme til at lyde, som et meget kompliceret problem vi står over for. Virkeligheden kan dog vise sig at være langt mere simpel”.

Preben Christensen henviser til en undersøgelse blandt flere end 2.500 unge mænd på session. Her blev sædkvaliteten undersøgt samtidig med at mændene udfyldte et omfattende spørgeskema. Studiets resultat viste, at unge mænd, som drikker mere end én liter sodavand om dagen også har øget risiko for nedsat sædkvalitet. ”Her er tale om et stort problem for vores unge generationer, når vi husker, at produkter som juice, ice-tea, Red Bull mv. også skal tælles med. Et andet dansk studium har vist, at indtagelse af mere end én liter sodavand om dagen øger risikoen for diabetes type 2 markant”.

Mænd, som drikker mere end én liter sodavand, juice, ice-tea og Red Bull om dagen har øget risiko for nedsat sædkvalitet.

Over 10 procent af de 25-45-årige kvinder og par oplever en periode på mere end 12 måneder uden at blive gravide

Sund og varieret kost er afgørende, hvis man vil øge muligheden for at få børn.

Ny rapport viser, at vi bør få vores børn, før vi er 30 år.

OM EKSPERTEN Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

19

DIN KROP

20 S U N D H E D +   N R . 0 1 / 2 0 17

DIN KROP

ÅNDEDRÆTTET ER DIN KILDE TIL RO, FOKUS OG ENERGI Cirka 20.000 gange om dagen trækker du vejret. Det er en livsnødvendig proces, som flyder konstant. Med et dybere åndedræt kan du øge din ro, energi og overskud i pressede situationer.

TEKST HANNE DAMGAARD MOGENSEN FOTO COLOURBOX

kaldes mellemgulvet eller åndedrætsmusklen, er vigtig, når Du kan overleve mere end en måned uden mad, nogle man ser på processerne omkring vejrtrækningen. Diafragdage uden vand, men kun minutter uden ilt. Men sandsynma er formet som en paraply og ligger lige under lunligheden for, at du ikke trækker vejret optimalt er stor. gerne, hvor den deler overkroppen i to. Når vi trækker “Langt de fleste får ikke det ud af åndedrættet, som de potentielt set kunne. Mange reagerer nemlig på hverdagens vejret ind, spænder diafragma musklen op, og presser ned på de indre organer, mens lungerne bliver udvidet, fordi de travlhed og stress ved ubevidst at forkorte åndedrættet. sidder fast oven på diafragma.

Men det er at snyde sig selv, for åndedrættet er en Når indåndingen er færdig, slapper muskler af, og elalettilgængelig og virkelig stor kilde til øget energi, mere ro stikeffekten i lunger og brystkasse får dem til at trække sig og skarpere fokus,” forklarer Aske Rask, som er personlig sammen igen, så luften presses ud. træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus.

En god udånding er basis for en god indånding og vigtig “Ilt er energi, og det er takket være den energi, vi lever. for balancen mellem ilt- og kuldioxidforholdet i kroppen.

Jo mere ilt, vi kan få ned i lungerne, des bedre. Så simpelt kan det stilles op.”

DIT ÅNDEDRÆT GÅR DIG PÅ NERVERNE Aske Rask har udviklet træningsformen NSP, som står for Det autonome nervesystem, som Nervesystem Programmering, og styrer åndedrættet, kan opdeles i han bruger i sit arbejde åndeto dele: Det sympatiske nervesysdrættet som et centralt element ET FULDT OG tem og Det parasympatiske til at kontrollere og programmere DYBT ÅNDEDRÆT nervesystem. De to dele har vidt nervesystemet. forskellige funktioner og påvirker Skaber ro og velbehag vejrtrækningen på forskellig vis.

SÅDAN FUNGERER DIN VEJRGiver dig mere energi. Mere end 90 “Når det sympatiske nervesystem TRÆKNING procent af vores energi kommer fra åndeer dominant, bliver åndedragene Åndedrættets formål er kort fortalt drættet kortere, hurtigere og mere overat tilføre livsnødvendig ilt til hver Forbedrer iltningen af dine muskler fladiske, mens det parasympatiske eneste celle i kroppen.

Virker smertestillende nervesystem bevirker dybere og Både ind- og udåndinger styres roligere åndedrag,” forklarer Aske af det autonome nervesystem, Sænker dit blodtryk og din puls Rask. som også kaldes det ubevidDet sympatiske nervesystem står ste nervesystem. Det autonome for ”kæmp eller flygt”-responsen og nervesystem sørger for, at du trækiværksætter nogle indbyggede overlevelsesreflekser, som ker vejret automatisk, uden at tænke ret meget over det.

Hver gang du trækker vejret, foldes lungerne ud, mens en sikrer, at du kan præstere, når det er nødvendigt. Blodrække muskler aktiveres. Især musklen diafragma, som også trykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen stiger, når dette

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

21

DIN KROP nervesystem aktiveres. Samtidig lukkes der af for eksempelvis fordøjelsen, så al energi kan kanaliseres over i musklerne.

“Det kan være en fordel i kortere perioder, hvis man eksempelvis er sprinter. Det problematiske er dog, at det sympatiske nervesystem aktiveres på rigtig mange dumme, ubrugbare tidspunkter i løbet af dagen. Det kan være, når man presses på jobbet, børnene græder eller man irriteres over at stå i kø i Netto. Når vi styres af ”kæmp eller flygt”-impulser for længe ad gangen, slider det på krop og sind,” siger han.

Det parasympatiske nervesystem er det sympatiske nervesystems modsætning og står for ”hvile og fordøje”-responsen. Det er, som navnet indikerer, i aktion, når du hviler og restituerer.

Når det parasysmpatiske nervesystem dominerer, sænkes blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen, samtidig med at fordøjelsen styrkes.

“Vores åndedræt påvirkes af hvilket nervesystem, der er dominant. Men det interessante er, at det også fungerer omvendt. At vi med åndedrættet kan påvirke nervesystemet og dermed vores sind,” siger Aske Rask.

SINDSTILSTAND KAN STYRES MED ÅNDEDRÆTTET Fokus på åndedrættet og dets effekter udnyttes f.eks. i yoga, fridykning og kampsporten Systema. Og ifølge Aske Rask kunne langt flere drage fordel af at øge bevidstheden om den ilt, der konstant trækkes ind i kroppen. De seneste år har han hjulpet topatleter, ledere og mennesker med angst og depressioner til at finde større ro og overskud ved bevidst brug af åndedrættet.

Han har udviklet træningsformen NSP, Nervesystem Programmering, som tager udgangspunkt i at kontrollere og træne nervesystemet, når man befinder sig i en presset situation.

“Ved at øve det dybe åndedræt, mens man er et sted, hvor åndedrættet typisk ville blive forkortet, kan man opøve evnen til at kontrollere stress, finde ro og præstere bedre. Samtidig har det den bivirkning, at man bliver mindre aggressiv og mere nærværende til stede i det, man gør,” siger Aske Rask.

Herunder giver han instruktioner på, hvordan du selv kommer i gang med at træne din ro, fokus og energi 20.000 gange om dagen. ”Effekten måles efter kort tid, og alle kan lære at bruge åndedrættet optimalt og dermed øge deres overskud,” siger åndedrætseksperten.

FIND RO PÅ FEM MINUTTER

Åndedrætsekspert Aske Rask giver her en øvelse, som lærer dig at trække vejret på en måde, der øger din energi, dit fokus og din ro: 1. Læg dig på ryggen og placér noget tungt på din mave. Det kan eksempelvis en bog eller en vægt.

2. Træk vejret ind via næsen og send luften hele vejen ned i maven. Med indåndingen presser du vægten op ved hjælp af ilten (ikke musklerne)

3. På udåndingen sænkes vægten igen og luften siver ud gennem enten næse eller mund.

2 2 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

4. Når du har styr på den øvelse, skal du forsøge at slappe af, mens du trækker vejret.

Lad åndedrættet bevæge sig ned gennem kroppen på en blød og behagelig måde.

5. Når du har styr på åndedrættet og afslapningen, skal du flytte din praksis ud i verden og udføre den i toget, på arbejde, i Netto og andre steder.

6. Øvelsen udføres i fem minutter. Uanset niveau.

OM EKSPERTEN Performance coach, personlig træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus, Aske Rask, har udviklet NSP, Nervesystem Programmering, og hjælper eliteatleter, ledere, sygeplejersker, politifolk og andre, der arbejder under højt stressniveau.

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV |

Jylland

k købstad

Gammel dagns

Hotel Ringkøbin 2 overnatninger et 2 x morgenbuff nu/buffet 2 x 2-retters me ehal* mm svø til Adgang ss og bowling* Adgang til fitne 19.12.14

De brost gamle k byder je hyggeli charme Ringkø byen p

SP

6

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midtindtili dag - torsdag Ankomst: Søn katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin Så billigt, at du ikke har råd til at og udstyr.

M

- et godt rejsetil

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til | Salzburgerland at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

Bo på e wellne floden gamle

by Szen roman

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. | Budapest Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi detfra som et udtryk for 30 min.

Budapest Bükkös Hotel & Spa Pengene går stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde.

GO 2 overnatninger m. morgenbuffet SUPER PRIS 3 overnatninger 2 x aftensmad bl.a. til: 3 x morgenbuffet 1 velkomstdrink

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet

649,-

3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage flygtningelejre

1.0

2 Eur / døgn ❱ Medicinsk nødhjælp vedMiljøtillæg naturkatastrofer og i Ankomst: Indtil 01.11.14 Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

208x140_kulør+lime_template.idml 1

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

ZONETERAPEUTEN

HJERTET HÅNDTERER DIN STRESS

Dit hjerte er ikke bare en pumpe, det er med til at styre mange funktioner i kroppen.

Også hvad stress angår. At lade hjertet håndtere stress er både enkelt og effektivt.

Det kan endda måles.

TEKST DORTHE KROGSGAARD OG PETER LUND FRANDSEN, TOUCHPOINT ACADEMY FOTO JOHN EHBRECHT

Selv når du føler, dit hjerte slår helt regelmæssigt, er der altid en lille variation; pausen mellem hjerteslagene er hver gang lidt forskellig. Forskere fra HeartMath Institute i Californien har lavet detaljerede studier, der afslører, at hjerterytmen afspejler følelser og grader af stress.

Er du rolig og afslappet, varierer din hjerterytme ensartet op og ned, og man siger, hjertet er i en

TRÆK LIGE VEJRET, siger vi ofte til ophidsede personer.

Og der er noget om snakken. Når du tager en dyb indånding, bremser du dit sympatiske nervesystem, som er den del, der er ansvarlig for stress-responset.

24 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

kohærent tilstand.

Når du er stresset, ændrer pulsen sig mere kaotisk.

Omvendt og meget brugbart har det også vist sig, at man med forskellige teknikker kan ændre hjertets pulsvariation, og at det omgående indvirker på stressniveauet.

Her får du to nemme teknikker, du kan bruge til at reducere og beskytte dig imod stress.

ZONETERAPEUTEN

DIT MAGNETISKE HJERTE AFSLØRER DINE FØLELSER Hjertet danner kroppens kraftigste magnetfelt, som pulserer i takt med hjerteslagene og stråler ud i rummet omkring dig. Fordi hjerterytmen indeholder information om dit følelsesliv, vil magnetfeltet omkring dig indeholde den samme information. Så selvom du ikke fortæller nogen, hvordan du har det, vil dit hjertes magnetfelt kommunikere på dine vegne. Man har endda været i stand til at måle en persons hjerterytme i hjernebølgerne fra en anden person i nærheden.

HJERTET ER OGSÅ EN HORMONKIRTEL Hjertet producerer en række forskellige hormoner, blandt andet oxytocin som er et effektivt anti-stress hormon.

1 FODZONER FOR HJERTET

Begge fødder behandles samtidigt.

Placer dine tommelfingre på zonerne og giv impulser med dybe roterende bevægelser. Fokuser på dit hjerte, imens du behandler. Vær opmærksom på, at hjertezonen er lidt lavere og større på venstre fod.

Fortsæt i fem minutter to gange om dagen. Du kan også behandle flere gange i løbet af dagen, hvis du føler dig stresset.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 2 5

Rehabilitering efter operation eller længere tids sygdom.

Med et kortere eller længerevarende ophold i de smukke omgivelser ved Vejlefjord Rehabilitering hjælper vi dig med

at genfinde din vante energi og livskvalitet.

Vi tilbyder ophold med vægt på kærlig pleje og omsorg.

Vores specialiserede og professionelle personale sikrer kvalificeret støtte og træning.

På Vejlefjord Rehabilitering får du et veltilrettelagt og skræddersyet behandlingsforløb, som er særligt tilpasset dine behov og ønsker.

7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

2 ENKEL HJERTEMEDITATION

Sid afslappet uden rygstøtte og med lukkede øjne. Fokuser på hjertet i midten af brystkassen og lidt til venstre for midten. Det letter fokus, hvis du placerer en hånd på området. Forestil dig, at du trækker vejret ind og ud gennem hjertet.

Hold fokus på din vejrtrækning.

Efter ca. to minutter vælger du en dejlig oplevelse, du har haft i dit liv, og forestiller dig, at du lægger denne specielle oplevelse ind i hjertet og fylder hele hjertet ud med den. Samtidigt følger du din vejrtrækning ind og ud gennem hjertet. Sid med hjertet fyldt med denne skønne oplevelse i 20 minutter.

Inden du stopper: Forestil dig at du nænsomt lukker hjertet som en blomst, der lukker kronbladene. Åbn øjnene og træk vejret dybt.

HJERTET SOM BESKYTTER

Når du har trænet denne hjertemeditation nogle gange, vil du mærke en varm og afslappet følelse i brystet. Det betyder, at hjertet er i den kohærente tilstand, i harmoni, og vil beskytte dig imod stress.

Du vil efterhånden blive øvet i at fokusere på dit hjerte og bringe det i harmoni, når du står overfor en stressende situation.

ET SUNDT SAMARBEJDE Touchpoint Academy uddanner behandlere med speciale i kombination af krops- og zoneterapi baseret på vestlig energimedicinsk viden. Akademiet leverer desuden guides

til Magasinet Sundheds læsere.

Du kan læse mere om nakkehovedpine og se videoklip af teknikkerne på www.touchpointacademy.dk/sundhed

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 2 7

TÆ T P Å

2 8 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

TÆ T P Å

“Vi har affærer, fordi vi længes efter at blive set, at blive begæret, at føle os fri og levende for en stund” I sin bog ”Erotisk Intelligens” analyserer den amerikanske parterapeut Esther Perel, hvorfor begæret har så svære kår i mange af Vestens tilsyneladende velfungerende forhold.

TEKST SARA SKAARUP FOTO JOHN EHBRECHT

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 2 9

TÆ T P Å

P

å sin vis var det skandalen om den tidligere amerikanske præsiden Bill Clintons affære med Hvide-Hus-praktikanten Monica Levinsky, der var udløsende årsag til, at belgisk fødte Esther Perel blev parforholdsekspert.

De første tyve år af sin karriere studerede hun som kultur- og religionsforsker multikulturelle par og familier. Men efter ”cigar-episoden” skrev hun en artikel, der gik hele landet rundt, og handlede om en udlændings syn på amerikansk seksualmoral.

Hun blev opfordret til at skrive en bog, og i dens kølvand kastede Esther Perel sig ud i ti års studier af amerikanernes sexliv.

smukt på. Vores partner må nøjes med resterne,” siger Esther Perel, og peger på, at det kan kastrere en mand mentalt, hvis kvinden kræver, at han følger trop og er dedikeret forælder efter samme perfektionistiske formel.

Ingen sex i den perfekte mor Selv føler de færreste mødre, at de udfylder forældrerollen godt nok. Kvinder kunne både hjælpe sig selv og gavne deres parforhold, hvis de valgte at være mere rummelige og overbærende over for sig selv og hinanden, pointerer hun.

“Kvinder er enormt fordømmende over for hinanden. Hvis du ikke gør som foreskrevet, vil de andre mødre ikke lade deres Lysten, der blev væk barn lege med dit. Og man kan jo altid pege på noget, der kunne Et researcharbejde, der udviklede sig til en søgen efter passion gøres bedre,” Esther Perel mener, al denne fokus på forældreskamellem langtidskærester og ægtefolk, der alle gav udtryk for at bet dræber erotikken. elske hinanden, men sjældent oplevede gensidig lyst.

“Fokuseringen på morrollen afseksualiserer totalt kvinden derEsther Perel har haft hundredevis af par i terapi og har talt med hjemme. Hun mister al interessen for sex med sin partner. Ikke både gifte og de ugifte, hetero- og homoseksuelle om lysten, der på grund af ham, men fordi der ikke er et gram kvinde tilbage i blev væk. hende. Det hele er MOR. Så hvis hun Med afsæt i sin indsigt i historiske, vil føle sig som en kvinde igen, må hun sociologiske, religiøse og psykologiske “Hun mister al interesse for sex ud. Og dér har du drivkraften bag en tendenser, har hun kogt sine observationer ned til bogen ”Erotisk Intelligens med sin partner. Ikke på grund ny bølge af kvindelig utroskab,” fortæller Esther Perel.

– begær i det lange forhold.” af ham, men fordi der ikke er et En bog om passion, der forsvinder, når parforhold og kernefamilier er gram kvinde tilbage i hende. Utroskab er et udtryk for længsel under pres.

Det hele er MOR.” At satse på passion til sin partner er I Danmark opløses hvert andet ægifølge forfatteren det bedste udgangsteskab, og hvert andet forhold vil før punkt for at passe på sin familie. eller siden rammes af utroskab.

“Man kan ikke forsikre sig mod utroskab. Det eneste, vi reelt kan gøre for at holde på den anden, er at gøre os sindssygt Forældre er slaver af deres børn umage med at forblive inspirerende selskab, så partneren bliver Moderne forældres måde at drive forældreskab på betegner Esmotiveret til at vælge os igen og igen,” siger hun. ther Perel som undergravende for det passionerede parforhold.

En god start er at fjerne lidt fokus fra børnene og bruge krudtet Det er især de veluddannede storby-kvinder, hun sigter til. Det på at genvinde følelsen af vitalitet. Mennesker, der føler sig segment, der i Danmark kaldes ”speltmødrene” eller “curlinglevende, hvor de er, er mindre tilbøjelige til at være utro: Stik forældre”, er ifølge Esther Perel slaver af deres egne børn. imod hvad mange går ud fra, drives utroskab nemlig ikke pri“Det vildeste er, at kvinderne selv tror, det er deres frie valg,” mært af seksuel lyst, men af afsavn. siger hun.

“Vi har affærer, fordi vi længes efter at blive set, at blive begæ“Det er børnene, vi kysser og krammer, manden kan få et kindret, at føle os fri og levende for en stund. Når vi er sammen med kys. Det er børnene, vi prioriterer kvalitetstid med og klæder 3 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

TÆ T P Å

“Når vi er sammen med en anden, er det altså ikke, fordi vi længes efter netop dén nye partner, men snarere fordi vi har behov for at forbinde os til en tabt del af os selv.” en anden, er det altså ikke, fordi vi længes efter netop dén nye partner, men snarere fordi vi har behov for at forbinde os til en tabt del af os selv,” forklarer Esther Perel. Det kan være en legesyg, nydende, mystisk eller fandenivoldsk del, som parlivet måske har undertrykt eller forandret, og som er nødvendig for MERE OM at kunne skabe og opretholde et erotisk ESTHER PEREL: rum.

58-årig psykolog, parterapeut og

En mand er en opgave forfatter Der er bud efter Esther Perels foredrag Bosat i New York i hele verden. Men Skandinavien, hvor kvinderne tager initiativ til to ud af tre Seneste bog ”Mating in Captiviskilsmisser, finder hun specielt interesty” (på dansk “Erotisk Intelligens”) er sant. oversat til 27 sprog og blev udgivet på “I er jo frontløbere,” som hun siger. dansk af Gyldendal i februar i år.

“Et samfund, der er baseret på lige retHendes to TED TALKs er tilsammen tigheder for alle, med et stærkt sundhedsset af over 13. mio mennesker. system, stort set ligeløn, barselsorlov til begge køn og et fantastisk uddannelsessyGift med Jack Saul på 32. år. De bor stem. Samtidig forlader kvinderne deres sammen og har to voksne børn. mænd i hobetal. Hvorfor?”

Esther Perel giver selv en række bud på svar: “Mange kvinder oplever det at bo og Mange par tror, at sex bliver bedre, jo leve sammen med en mand som endnu mere de snakker og lærer hinanden at en opgave på listen. Og en moderne kvinde, der tjener sine penkende. ge selv, behøver jo ikke drage omsorg for en anden voksen oveni Men sådan virker det ikke. det ansvar hun har for børnene.” ”Kærlighed trives med nærhed, men erotisk gnist kræver afstand”, siger Esther Perel.

Nemmere med en 7/7 ordning En ny tendens, som måske gør det nemmere at bevare gnisten, Ikke desto mindre fylder omsorg og arbejde i hjemmet stadig mekaldes LAT eller “living apart together”: Modne kærester vælger i get i vestlige kvinders hverdag. Det slider. Amerikanske kvinder stigende grad at bo hver for sig. LAT gavner niveauet af tiltrækforlader typisk forholdet, fordi manden ikke bidrager nok. ning i mange forhold, og Esther Perel følger udviklingen af denne “Det gælder især kvinder, der er gift med en moderne mand af tendens med spænding. typen, der er god til at tale følelser, men ikke kan håndtere en Med hver sin bolig kan parterne bevare suverænitet og slippe hammer. Så er han jo ikke engang til hjælp,” siger Esther Perel. for at være sammen, når de ikke har lyst. De kan vælge hinanden Forfatteren gætter på, at samme problematik er med til at dræne aktivt til. parforhold og familier i Skandinavien. ”Det trygge, der er tilgængeligt altid, tænder os ikke. Det gør “For en del kvinder bliver det til sidst at foretrække med en 7/7 derimod det mystiske, og et moment af usikkerhed,” lyder Esordning. Så har hun da fri hver anden uge. Bor hun sammen med ther Perels pointe. ham, har hun aldrig fri.”

Mor gider ikke bolle med far Forfatteren minder om, at nordeuropæiske kvinders vilkår er anderledes end kvinders vilkår de fleste andre steder.

Kønnene er for det første mere ligestillede.

“Måske er den nordeuropæiske kvinde simpelthen bare ikke tiltrukket til sin mand, fordi han er blevet så feminiseret. Det kan muligvis få hende til at tabe den seksuelle interesse,” siger Esther Perel.

For dybest set vil kvinder gerne erobres, mener forfatteren, der ikke tror, den bløde mand og gode far er så blød, når han har en affære.

“Med en ny kvinde møder han måske endelig én, der gerne vil erobres og lader ham gøre det,” siger hun.

3 SUNDE FRA ESTHER PEREL VÆR SOCIAL At samles med gode mennesker og god mad øger livsglæden HOLD FRI Livet byder på mere end arbejde. Der skal være plads til fornøjelse og udforskning BEVÆG DIG GERNE SAMMEN MED NOGEN En fast gå-eller træningsaftale med en ven gør motion mere attraktivt

Afstand er godt S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

31

Nu på apoteket

• høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse

• Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

• vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress

• Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

• magnesium til energistofskiftet

• Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks

• biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter.

www.naturenergi.dk

JOB & SUNDHED

VELUDDANNEDE HAR ØGET RISIKO FOR HUDSKADER AF SOLEN Stillesiddende arbejde og råd til solferier sydpå kan være en uheldig cocktail, viser et norsk studie.

TEKST BIRGIT BRUUN CHRISTENSEN FOTO PEXELS

Det virker mere logisk, at folk, der arbejder udendørs, har den Sverige og Norge. Disse personer er blevet fulgt i en periode største risiko for at få hudskader på grund af solen. Men fakpå 45 år. tisk har højtuddannede og velbjærgede en øget risiko for at få Han mener, at man skal være varsom med at konkludere, at en særlig form for hudkræft, der også kaldes pladeepitelkræft. personer, der arbejder meget udendørs, har en ringe risiko for Det konkluderer speciallæge og ph.d. Jose Hernán Alfonso at udvikle denne type kræft.. fra det norske arbejdsmiljøinstiPladeepitelkræft skyldes i de tut, STAMI. fleste tilfælde den ultraviolette Til Magasinet Arbejdsmiljø stråling fra solen, men kan også ...i de nordiske lande er det erhvervssiger han: udløses af andre årsager. grupper med høj uddannelse og høj “Vores studie viser, at i de Omkring 1000 tilfælde af socioøkonomisk status, som har høj nordiske lande er det erhvervsdenne kræftform diagnosticeres grupper med høj uddannelse årligt i Danmark. Den kan sprerisiko for at udvikle denne form for og høj socioøkonomisk status, de sig til lymfeknuder og andre hudkræft. som har høj risiko for at udvikle steder i kroppen. Kræften kan denne form for hudkræft. Det ses som en hvidlig knude eller et er overraskende, men forklasår, der ikke heler. ringen kan være, at højtuddannede udsættes for meget sollys i fritiden i forbindelse med rejser sydpå og andre udendørs ET SUNDT SAMARBEJDE jø-ansvarlige i offentlige og fritidsaktiviteter.”

Denne artikel bringes som private virksomheder.

45 ÅRS DATA FRA 13 MILLIONER Jose Hernán Alfonso har haft adgang til et helt unikt datamateriale, der tæller 12,9 millioner personer fra Finland, Island,

led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmil-

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 3 3

JOB & SUNDHED

SU N DH E D+ + N R . 0 1 / 2 0 17 34

JOB & SUNDHED

FORSKNING KORTLÆGGER VIDEN OM ARBEJDE OG RISIKO FOR SLIDGIGT Hvis man løfter og bærer på jobbet, er risikoen for at få slidgigt i knæ og hofter øget. Det viser en svensk rapport, som kortlægger forskning om slidgigt og arbejde.

TEKST IDA MARIE WINGE FOTO PEXELS

Slidgigt er en ledsygdom, som langsomt ødelægger brusk og væv omkring leddene. Nu afdækker en rapport fra det svenske Statens Beredning för Medicinsk och Social Utvärdering (SBU), hvilke typer af fysiske belastninger i arbejdet der øger risikoen for at få slidgigt i knæ og hofter.

Rapporten sammenfatter forskningen på området og viser, at: Personer med stående eller knæliggende arbejdsopgaver har større risiko for at få problemer med slidgigt i knæene end andre.

Personer, som sidder ned på jobbet, har lavere forekomst af slidgigt i knæene end andre.

derfor er svært at sammenligne resultaterne.

Ifølge rapporten er der stærkest bevis for, at der er en sammenhæng mellem at have knæliggende arbejde og få problemer med slidgigt i knæene samt mellem at løfte og bære på jobbet og få problemer med slidgigt i knæ og hofter.

Forskerne bag rapporten har gennemgået studier om slidgigt og arbejdsmiljø publiceret mellem 1980 og 2016.

Kvinder og mænd har lige Kilde: Rapporten ”Arbetsmiljöns stor risiko for at få problemer betydelse för artrosbesvär” ifølge Magasinet Arbejdsmiljø.

med slidgigt, hvis de er udsat for det samme på jobbet.

Personer, som arbejder i positioner, hvor de bøjer eller vrider sig, har højere forekomst af problemer med slidgigt i hofterne end andre.

Personer, som løfter og bærer, går på trapper eller klatrer på stiger på jobbet, har en større risiko for at få problemer med slidgigt i knæ og hofter. Det samme gælder folk, som har et fysisk anstrengende arbejde.

Kvinder og mænd har lige stor risiko for at få problemer med slidgigt, hvis de er udsat for det samme på jobbet.

SVÆRT AT SAMMENLIGNE RESULTATER Rapporten viser ikke, hvor meget man skal løfte, eller hvor længe man skal arbejde i de forskellige stillinger for at være i risikozonen for slidgigt. Men blot at der er en sammenhæng. Dette skyldes, at forskningen på området er meget forskellig, og det ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 3 5

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Har du ondt i halsen, eller har du brug for en fugtgivende shampoo til din tørre hovedbund? Her er fire produkter, som kan hjælpe dig på vej til et sundt legeme.

APOTEKETS Carbamid SHAMPOO UDEN PARFUME

En shampoo til tør, irriteret hovedbund modvirker tørhed, irritation, drys og kløe. Shampooen fugter, plejer og blødgør håret samtidig med, at hovedbundens naturlige fugtighed opretholdes.

Carbamid fugter hår- og hovedbunden, Aloe Vera blødgør og plejer hår- og hovedbund, Glycerin fugter hår- og hovedbund og Panthenol tilfører fugt og gør håret blødt. Kombinationen af glycerin, carbamid og panthenol opretholder den naturlige fugtighed i hovedbunden.

Vejledende pris 250 ml Kr. 39,95

NYHED: SPECIAL HÅRSHAMPOO FRA APOTEKET

Der er netop kommet 3 nye problemløsende hårshampooer specielt udviklet til forskellige behov fra apotekernes eget mærke Apotekets.

Apotekets Skæl Shampoo uden parfume forebygger og bekæmper effektivt og skånsomt dannelsen af skæl i hovedbunden.

De aktive ingredienser lindrer desuden kløe, mens glycerin tilfører fugt og havalgeekstrakt plejer og blødgør hår- og hovedbund.

Astma- Allergi mærket.

Vejledende pris 250 ml Kr. 39,95

3 6 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

APOTEKETS pH SHAMPOO UDEN PARFUME

En mild og skånsom shampoo til sart hovedbund. Shampooen fugter og plejer håret, genopretter hovedbundens naturlige pH-værdi og rengør håret blidt uden at vaske hårets naturlige olier af.

Indeholder panthenol der plejer og tilfører fugt samt betaine, der virker fugtbevarende.

Kombinationen af mælkesyre og mælkesyresalt stabiliserer pH-værdien. pH-værdi 4,3.

Svane- og Astma- Allergi mærket.

Vejledende pris 250 ml Kr. 39,95

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

KO S T

GRØN TE

varmende vitaminer Den grønne te er blevet drukket i Asien i over 3.000 år for det gode helbreds skyld. Den indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler, som din krop vil slubre i sig. Så hold dig ikke tilbage med at snuppe en kop af den grønne.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO MIGUEL Á. PADRIÑÁN & COLOURBOX

Oprindelse

Grøn te laves fra bladene af den tropiske stedsegrønne busk Camellia Sinensis, på dansk kaldt kinesisk camellia. I mange asiatiske lande er grøn te den foretrukne drik, ofte som led i et måltid. De senere år er grøn te også blevet meget populær i vesten, hvor man traditionelt har drukket sort te.

Kvaliteten

Grøn te er væsentlig lysere end traditionelle tetyper som fx Earl Grey og skal heller ikke trække lige så længe og ved lige så høj en Smagen temperatur. Tebladene udsættes Grøn te varierer i smag og for en minimal forarbejdning efter kraft. Smagen kan være mild eller bitplukning, så de mange gode ter. Duften kan karakteriseres som duften af sundhedsegenskaber bevaden tidlige morgentåge, det våde græs efter en res. Enten dampes, steges regnbyge eller som dampet spinat. Nogle typer af eller tørres tebladene i løs grøn te er blandet med med blomster eller solen. frugt for at skabe duftende eller aromatiseret te. Der kan være jasmin, lakridsrod, citron, ingefær etc.

VARIANTER AF GRØN TE De tre mest populære varianter af ren grøn te: Kilder: teadrops.dk og teacup.dk

Grøn te tilberedes bedst, når vandet er maks 80-85 grader varmt. Derved undgås det, at bitterstofferne trækkes ud i bladene.

Det anbefales derfor at lade det kogende vand køle af i ca. 5 min. inden det hældes over tebladene.

Virkningerne

Antioxidanter, vitaminer og mineraler. Grøn te er kendt for sin sundhedsskabende virkning.

Ikke mindst indholdet af de gavnlige flavenoider, der menes at kunne beskytte mod kræft og hjerte-kar-sygdomme. Forskere peger desuden på, at grøn te kan bekæmpe leddegigt og Alzheimers og stimulere til vægttab. Helt generelt kan grøn te bruges til at bevare en sund krop med et stabilt blodsukker- og kolesterolniveau. Grøn te indeholder mindre koffein end sort te.

SENCHA

Janpanernes foretrukne te. Den milde Sencha er kendt for sit høje indhold af EGCG, der er et kræftmodvirkende stof.

Sencha er navnet på den produktionsmetode teplanten bliver til på. Planten dyrkes i bakkerne omkring Kyoto, hvor både klima og jordforhold er ideelle.

GUNPOWDER

Gunpowder er en klassisk kinesisk te, der kan spores helt tilbage til 600-900 tallet. Teen bliver dampet og rullet til små kugler for at beskytte teens smag og aroma. Smagen er mere skarp end f.eks. japansk Sencha. Kuglerne minder om gammeldags krudtkugler, deraf navnet Gunpowder.

Teen er ikke bare sund at indtage, men også sjov at tilberede, da de grønne kugler udvider sig til mange gange deres egen størrelse, når de kommer i vand.

MATCHA

Den grønne Matcha te er mest kendt fra de Japanske te-ceremonier. Selve bladene bliver malet til en pulveriseret te. Dvs, at man drikke selve bladene og ikke blot udtrækket af dem. Derfor betegnes matcha som værende særligt sundhedsfremmende pga. de koncentrerede mængder nærende stoffer, som bl.a. antioxidanter.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 3 7

KO S T

MATCHA

Hovedrengøring af kroppen Japansk Matcha-te er mental fokus i pulverform. Superfooden er kendt for at rense kroppen og optimere koncentrationen. Og ifølge forskning kan Matcha også bidrage til at forebygge alvorlige sygdomme som kræft og alzheimers.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO SIENNA PHOTOGRAPHY

hvor planten vokser, hvordan den er dyrket og hvordan den For 2000 år siden trådte japanske samuraier ind i tehuseefterfølgende bliver bearbejdet. Når man dyrker Matcha får ne til Matcha-ceremoni, inden de drog i krig. Matchaen te-planten lov til at vokse i et år, hvoraf den bliver delvist skærpede efter sigende samuraiernes fokus. På samme afdækket de sidste tre måneder. måde brugte buddhistmunkene den grønne pulver-te inden “Ved at sløre planten tvinger man den til selv at få fat i meditation til at optimere koncentrationen. solens stråler. Og når planten skal arbejde ekstra meget, Matcha er udover det mentale fokus kendt for mange tager den mere næring fra undergrunden for at kunne gro,” andre sundhedsfremmende egenskaber. De senere år er forklarer Michael Mølgaard og fortæller, at planten til sidst teen blevet et hit i den vestlige verden. Først i Californien, har tre skriggrønne blade allerøverst, hvor enhver borger med respekt for sin som er fyldt med alle de sunde stoffer. sundhed indtog sin daglige Matcha. SiNår man laver kvalitets-Matcha nøjes den har Matcha-bølgen ramt Danmark.

Matcha bliver DYRKET i bjergman med at plukke de øverste blade.

En af dem, der står bag udbredelsen områder i Japan, mest populært Derfor, jo mere frisk grøn Matchapulveaf Matcha herhjemme, er Michael Møler området Kagoshima. For ret er, jo bedre kvalitet. gaard. Han har i flere år beskæftiget en god økologisk Matcha skal sig med kost og ernæring og begyndte planten dyrkes langt væk fra MATCHA SOM KOSTTILSKUD for nogle år tilbage at undersøge og og industri og motorveje.

Smagen af Matcha varierer alt efter dyrke Matcha i regionen Kagoshima i Matcha er IKKE BILLIG, da prokvaliteten. Men den er som regel rund Japan. duktionen er omkostningstung: og mild, uden den bitterhed, der kan - Der er 17 forskellige aminosyrer i - Planten vokser i 12 måneder være i grøn te. Det skyldes, at stilkene Matcha. Den mest fremtrædende er Kun de allerøverste mest næer sorteret fra. Det er her, bitterheden L-theanine, som er kendt inden for ringsrige blade bliver plukket. og affaldsstoffer ofte sidder. Matcha-te hjerneforskning. L-theanine går ind Bladene bliver dampet og ristet i sin rene form, forbinder mange med og stimulerer alfabølger i hjernen, så og stilkene sorteret fra. smagen af Omega3, fortæller Michael centrene bliver bedre til at tale samBladene kommer på køl i to år Mølgaard. men, fortæller Michael Mølgaard som for at fremme smagen.

- Jeg ser mere Matcha som et kosttilforklaring på den øgede koncentration, Derefter bliver bladene langsomt malet til pulver i stenmølskud, end som en te. Man kan indtage mange oplever ved at indtage Matcha. ler. Det tager cirka en time at den, som man synes bedst om. Det male 30 gram Matcha. kan være i en smoothie, juice eller over SUNDE SKRIGGRØNNE BLADE yoghurten.

Matcha er en meget koncentreret form Hvis man drikker ren Matcha-te for grøn te, der er mere cremet end foreslår Michael Mølgaard, at man kan normalt. Det skyldes, at te-bladene peppe smagen op ved at blande lidt sødt og/eller syreholbliver malet til pulver. Man indtager altså te-bladene direkte digt i, f.eks. mintvand eller honning. til forskel fra almindelig grøn te, hvor man trækker næringsMatcha bør ikke opvarmes til mere end 70 grader, ellers stofferne ud af bladene. mister den sit næringsindhold.

Som al anden grøn te, stammer Matcha fra planten Camellia Sinensis. Dét, der adskiller typerne af grøn te, er

3 8 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

KO S T

MATCHA MED MÅDE Én kop Matcha-te svarer til 12 kopper almindelige grøn te! Undersøgelser peger på, at FOR MEGET Matcha kan reducere kroppens evne til at optage jern. Det er særligt problematisk for kvinder, der ofte lider af jernmangel. Hold dig derfor til et par kopper/ gram om dagen.

MATCHA INDEHOLDER: ANTIOXIDANTER, som renser kroppen for bakterier og betændelsestilstande. Forskning viser, at antioxidanter har en forbyggende effekt på cancer. Og så udsætter de kroppens aldring.

17 forskellige AMINOSYRER. Heraf er L-theanine den mest gavnlige. Den fremmer hukommelse og koncentrationen og ses brugt i forbindelse med behandling af alzheimers.

KLOROFYL er et pigment, som giver te-bladene deres friske grønne farve. Klorofyl hjælper til at fjerne tungmetaller og kemiske giftstoffer fra kroppen.

- Halvt så meget KOFFEIN som kaffe. Pga. de gode næringsstoffer i Matchaen løber koffeinen langsommere ud i blodet end ved kaffe. Derfor varer energi-effekten længere (4-6 timer), og der er ikke bivirkninger som rystesyge eller hjertebanken.

MATCHA DERHJEMME

Matcha-pulver bliver anset som en SUPERFOOD nærmest over alt andet. Ifølge forskning er indholdet af antioxidanter højere end både blåbær og spinat.

Og kun fantasien (og temperaturen) sætter grænser for, hvad du kan bruge Matchaen til. Matcha må ikke opvarmes til mere en 70 grader celcius, så det går allerbedst til DRIKKE eller RAWFOOD. Sådan kan Matcha bruges: - Matcha te. Tilfør eventuelt lidt god honning.

- Matcha Latte. Erstat espressoen med Matcha. Brug cashew-, mandel-, soya- eller rismælk, da komælk kan opløse nogle af de sunde stoffer i Matchaen. Tilsæt lidt sirup!

- Juice og smoothies.

Yoghurt - bland Matcha i eller drys det over Pandekager og vafler Cheesecake, chokoladekugler og andre rawcakes.

Drys Matcha over suppen eller grøden Få inspiration til Matcha-kreationer i køkkenet her: http://byoh.dk/pages/opskrifter

INDTAG MATCHA HVIS DU:

Har brug for MENTALT FOKUS. Det kan være inden en større opgave, før meditation eller inden sengetid, da det afhjælper tankemylder. Matcha nævnes også som humørforbedrende.

Skal være FYSISK AKTIV. Matcha stimulerer din krop og hjerne til udholdenhed.

Har trænet. EFTER TRÆNING kan der ophobe sig lidt betændelsestilstand i ledene, og musklerne kan være ømme. Her hjælper Matchaens antioxidanter til at rense kroppen.

Vil TABE DIG. Forskning viser at Matcha kan øge stofskiftet og dermed fedtforbrændingen. Den kan også nedtone sultfølelsen. Det skyldes indholdet af katekin EGCG, som er 137 gange større i Matcha end i traditionel grøn te.

Vil give din krop en hovedrengøring. Uden at have et specifik formål, kan du bruge Matcha som en slags DETOX. Næringsstofferne renser din krop for giftstoffer, som kan opstå pga. blandt andet luftforurening og forarbejdede fødevarer.

Er KOFFEINFØLSOM, gravid eller af andre årsager vil skære ned på koffeinforbruget.

OM EKSPERTEN Michael Mølgaard står bag konceptet Byoh Matcha Bar, som specialiserer sig i Matcha.

Michael Mølgaard er tidligere eliteatlet og har altid interesseret sig for krop og sundhed. På en tur til Californien faldt han over Matchaen og blev forelsket i det sunde grønne pulver. Han etablerede virksomheden Byoh i 2013 og har siden åbnet en Matcha-bar på Vesterbro i København.

Michael Mølgaard har en

ambition om at opbygge et fællesskab omkring et sundere og mere meningsfuldt liv - med Matcha!

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 3 9

BAG O M M E D I C I N

MANGE TYPER MEDICIN VIRKER MOD BUMSER Hvis huden er rød og øm, en ny bums er på vej, og du ellers havde glædet dig sådan til at se fantastisk ud til en fest, findes der en række forskellige typer medicin, som kan afhjælpe problemet. Noget med flere bivirkninger end andre.

TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO PIXABAY

Vasker og behandler du din hud morgen og aften med sæbe og creme beregnet til fedtet hud, og bliver du alligevel ved med at få bumser, kan medicinsk behandling måske være en god ide.

På apoteket kan du f.eks. få ’Basiron®’ i håndkøb. Det indeholder stoffer, der hæmmer den bakterievækst, som giver bumser. Hvis Basiron® ikke hjælper, er det tid at besøge en hudlæge, som kan finde ud af, hvilken type hudproblem du har og ordinere den rigtige behandling.

Der findes midler mod talgdannelse, bakteriedræbende midler etc. Lokalbehandlende cremer såsom Epiduo® er ofte det først forslag. Epiduo® virker på samme måde som Basiron®, men indeholder også et vitamin A-lignende stof, som kan være med til at opløse talgpropperne. En anden mulighed er midlet Acnatac, der ikke irriterer huden helt så meget, men til gengæld indeholder antibiotika, og derfor kan føre til resistens.

Cremerne virker lokalt på huden. Derfor er bivirkningerne ofte små. Du kan f.eks. få rød og irriteret hud, som går væk, så snart du stopper behandlingen.

P-piller kan også minimere antallet af bumser, men da P-piller har andre bivirkninger, kan de kun anbefales, hvis du alligevel har brug for prævention.

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver inden for medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

4 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

HVIS DU ER GENERET AF MANGE BUMSER Men er du så hårdt angrebet af bumser, at disse midler ikke virker, kan det være nødvendigt med en tabletbehandling.

Du kan i så fald få udskrevet tetracykliner eller makrolider, som er antibiotika, der effektivt slår bakterieinfektionen ned.

Det tager ofte seks-ti uger, inden der er tydelige resultater, men herefter oplever de fleste en markant forskel. Tetracykliner kan give kvalme og diarré, men den alvorligste bivirkning er den øgede risiko for antibiotika-resistens.

En sidste mulighed som kun anbefales, hvis du har meget store problemer og f.eks. får ar efter bumserne, er Isotretinoin. Isotretinoin er et meget effektivt middel mod alle typer bumser, men har til gengæld store bivirkninger. Først og fremmest kan behandlingen give fosterskader, og kvinder er derfor tvunget til at tage en graviditetstest inden behandling.

Men stoffet kan også skade leveren og hæve kolesteroltallet.

Derfor bliver både lever og kolesterol tjekket af lægen, hver gang du får en ny recept.

Hvis problemet er stort, kan det være den rigtige løsning.

Men det kræver en grundig snak med din læge.

MÅNEDENS GRØNNE

KUNSTEN AT ELSKE

ROSENKÅL

Flere og flere vil gerne spise efter sæsonen og bruge autentiske grøntsager, som er dyrket gennem århundreder. Rosenkål er dog en lidt speciel kål, som mange er kommet til at elske at hade. Nok mest fordi den tidligere blev skamkogt med en kedelig duft til følge.

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

SPIRER FRA BRUXELLES

Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener, at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet.

I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles.

På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout.

TIPS TIL TILBEREDNING

NÆRING PÅ STOK

NEM OG HOLDBAR

Rosenkål er lette at dyrke og vokser på tykke stokke. Ved hvert blad bærer planten en sideknop, som rummer plantens opsparede næring. Disse sideknopper bliver til små, faste hoveder opbygget af grønne blade, som høstes, når de er ca. 3 cm i diameter.

Rosenkål klargøres ved at skære den nederste del af stokken, hvorefter visne og/eller grove blade fjernes og kålene skylles.

Opbevar rosenkål i en pose i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til to uger.

KOGT: Variationen af rosenkål er mangfoldig, da de små grønne kålhoveder både kan koges, dampes, svitses eller spises rå. Hvis du vælger den kogte udgave, er det alfa omega ikke at koge kålene for længe. De skal stadig have bid, så blot 3 minutter er nok, før de vendes i lidt smør eller olie og krydres med salt, peber og citronsaft. Rosenkål kan også med fordel blot dampes for at holde på vitaminer og smag.

STEGT: En anden måde at blive gode venner med rosenkålen er at skille bladene fra hinanden og bruge dem i wokretter sammen med ”søde” grøntsager for at give modspil til rosenkålens bitterhed.

RÅ: I fintsnittet samspil med andre grøntsager, kombineret med en fed eller sød dressing, vil rosenkål uden tvivl overraske de fleste positivt. Riv eller snit rosenkål i tynde skiver, bland sammen med fx æbler og gulerødder, nødder, rosiner og en dressing med citron og honning.

Find flere opskrifter med rosenkål på www.sæson.dk

EN LILLE BOMBE AF SUNDHED

Rosenkål har et stort indhold af antioxidanter og vitaminerne B, C og E. Indeholder også gode mineraler i særlig grad magnesium og kalium. De er rige på kostfibre og stoffet glucosinolat, som begge er med til at holde fordøjelsen i orden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SS UU NN DD HH EE DD + +NN RR . .0 0 1 1/ /2 2 00 1717 4141

Lej Kildens skønne lokaler

Healingsmassage

- kurser & RAB godk. uddannelse

Det er nu, du har chancen! Grundkursus: 1. - 5. marts.

Kurser og godk. uddannelse. Til et meningsfuldt liv, hvor du gør en forskel.

Læs mere på www.kilden.dk - bestil brochure: 70 400 600

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

NYTÅRSFORSÆT Langt de fleste danskere i alle aldre bruger årsskiftet til at sætte sig selv nogle nytårsforsæt. De mest almindelige mål drejer sig om den fysiske sundhed. Om at tabe sig i vægt eller holde op med at ryge. Hos andre, der allerede har godt gang i at motionere, er målet ofte at forblive sund og i god form.

TEKST NILS SJØBERG ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK.COM

I DETTE TEMA FINDER DU: Derfor er nytårsforsæt en god ide Få hjælp til rygestoppet Når nytårsforsættet mislykkes fra starten De fem mest populære løfter

Rigtig mange nytårsforsæt går i vasken næsten før, de er begyndt.

Det skyldes, at vi sætter alt for uopnåelige mål.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 4 3

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

DERFOR ER

NYTÅRSFORSÆTTER EN GOD IDÉ

Selvom en stor del af danskerne aldrig får gennemført deres intentioner om slankekure, eksotiske rejser og mere motion i det nye år, er der stadig gode grunde til at gøre et forsøg. For nytåret er et oplagt tidspunkt til selvudvikling.

TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN FOTO DESIGNED BY FREEPIK

Strutkjolen og jakkesættet er tilbage på deres pladser i skabet, dansemusikken er klinget af, og raketterne er for længst brændt ud.

Nytårsaften er forbi, og dermed er der en god sandsynlighed for, at du nu er blandt dem, der forsøger at efterleve den livsstil, som dine nye nytårsforsætter foreskriver.

Hvert år laver over to millioner danskere nemlig et nytårsforsæt, og det er der gode grunde til, mener livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau, der blandt andet er kendt fra DR-programmet ’Kender du typen?’. ”Det er naturligt at bruge nytåret til at kigge både tilbage og frem i tiden. Selvom det dybest set bare er en dato, er det ofte det tidspunkt, hvor den lille papegøje, der sidder på vores skulder og pikker til vores dårlige samvittighed, får mest taletid,” siger han.

Jacob Mosgaard, der er psykolog, tilføjer, at den højtidelige stund, som nytårsaften bliver for mange, også giver anledning til refleksion over, hvad vi gerne vil ændre i vores liv: ”Ritualer virker rent psykologisk meningsskabende og beroligende for os, så selvom nytårsforsætterne egentlig bare er nogle ord, vi siger til os selv, kan de være gavnlige,” siger han.

NYTÅRSFORSÆTTER FØRER TIL SELVUDVIKLNING Christian Grau er en af dem, der gør meget ud af selv at sætte mål for det nye år.

4 4 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

”Jeg synes, det er en god mulighed for at gennemføre et ønske om selvudvikling. Man behøver selvfølgelig ikke vente på, at det bliver nytår, men ikke desto mindre er det et logisk tidspunkt at gøre det på.

Jeg er selv en stor fortaler for nytårsforsætter og blandt nogle af dem, der rent faktisk gennemfører dem,” fortæller han.

Hans forsætter har blandt andet været at opleve noget kulturelt og at møde nye mennesker i alle de uger, hvor hans børn er hos hans ekskone. En tendens, han ser, vinder mere og mere frem, er forsætter om at tilbringe mere tid med sin familie.

Jacob Mosgaard peger også på nytårsforsættet som en god anledning til at tænke på sine nære. Men uanset forsætternes indhold gælder det om at sikre sig, at de bliver succesoplevelser, mener han.

Også når de handler om sundhed. ”Generelt skal nytårsforsætter være lavet sådan, at man kan se sine små fremskrift, fremfor at man fokuserer på det, der ikke lykkes. Hvis planen er at gennemføre en maraton for at nå sin bagvedliggende drøm om at få mere energi og overskud, skal man måske sigte efter eremitageløbet først. Er man fast besluttet på, at morgenmaden skal bestå af rugbrød hver dag, kunne man måske give sig selv lov til at spise noget andet i weekenden,” forklarer han.

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

FÅ HJÆLP TIL

RYGESTOPPET Januar er højsæson for rygestop. Nytårsforsættet skal realiseres, og smøgerne skal slukkes. Heldigvis er der god hjælp at hente, når rygetrangen melder sig.

TEKST METTE SCHMIDT ILLUSTARTION DESIGNED BY FREEPIK

Vil du gerne kvitte smøgerne? Så er du ikke alene. Faktisk vil 62 pct. af de danske rygere gerne skodde cigaretterne for altid, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Men tallene afslører også, hvor svært det kan være: I 2014 forsøgte næsten 200.000 rygere at stoppe, og omkring 50.000 havde held med det, mens tre ud af fire måtte opgive.

Vil man have held med sit rygestop, er der god hjælp at få. rygestopkurser, nikotinprodukter og telefonrådgivning er nogle

af de tilbud, der findes.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er den ”mest effektive metode til at opnå langvarigt eller varigt rygestop at kombinere rygestoprådgivning og rygestopmedicin”. Det er således dokumenteret, at rygeafvænning, der består af både rådgivning og rygestopmedicin kan fordoble eller tredoble chancerne for endegyldigt at kvitte smøgerne.

RÅDGIVNING

Der findes en lang række gratis tilbud om rygestoprådgivning. Her er et par eksempler: - Stoplinien tilbyder gratis telefonrådgivning på tlf. 80 31 31 31. Her kan man komme til at tale med en erfaren rygestoprådgiver. Stoplinien har åbent mandag til torsdag kl. 10-20 og fredag kl. 10-16.

- E-kvit er en gratis app, hvor man kan få råd og støtte via e-mails, sms’er, et online-forum og videoer med andres rygestopperes erfaringer.

- Rygestopkurser: De fleste kommuner tilbyder ry-

gestopkurser. Find det nærmeste rygestopkursus på www.stoplinien.dk.

RYGESTOPMIDLER

Der findes to typer rygestopmidler: - Nikotinerstatning fås bl.a. som tyggegummi, plastre og inhalator. Nikotinprodukterne kan købes i håndkøb på apoteker og i mange supermarkeder. Man kan få råd om nikotinerstatning hos sin læge, på apoteket og hos Stoplinien.

- Receptpligtig rygestopmedicin fås kun i samråd med din praktiserende læge.

- Rygestopmedicinen virker ved at reducere rygetrangen og mindske abstinenserne ved et rygestop.

ANDRE RÅD:

FAKTA OM RYGNING

- Der er omkring 200 sundhedsskadelige stoffer i tobaksrøg, heraf er omkring 70 kræftfremkaldende - Rygere har større risiko for: - kræft i mund og hals, spiserør, mave, nyrer, blære, bugspytkirtel og blod - Rygerlunger (KOL) - Hjerte-kar-sygdomme - Paradentose (tandkødsbetændelse) - Ryglidelser - Knogleskørhed

Støtte fra familie, venner og kolleger øger chancen for et succesfuldt rygestop.

- 14.000 danskere dør hvert år af rygning

Find mere information på www.stoplinien.dk

- 38 danskere dør hver dag pga. rygning.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 4 5

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

46 S U N D H E D + N R . 1011 // 220016 17

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

NÅR NYTÅRSFORSÆTTET MISLYKKES FRA STARTEN Rigtig mange nytårsforsæt går i vasken næsten før, de er begyndt. Det skyldes, at vi sætter alt for abstrakte mål og glemmer at lægge en plan, viser resultatet fra flere undersøgelser TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX

I januar måned vil mange danskerne opleve, at træningstøjet atter samler støv i tøjskabet, slikskålen er fyldt op, og smøgerne endnu en gang har sneget sig ned i håndtasken.

Og det selvom vi nytårsaften lovede os selv noget helt andet.

Adskillige undersøgelser fra både Danmark, England og USA viser nemlig, at det kun lykkes for mellem fem og 12 procent at overholde deres nytårsforsætter. I Danmark er det kun hver tyvende, der formår at komme i mål.

Men hvorfor?

Det burde vel ikke være den største sag at få tabt de overflødige kilo, generelt leve sundere eller være mere nærværende over for børnene?

Problemet er, at vi stiller for abstrakte mål og fokuserer på dem frem for på, hvordan vi vil nå dem, forklarer sundhedscoach Morten Elsøe. ”Eksempler på abstrakte mål er at ville leve sundere eller at ville være mere nærværende, for hvad vil det sige? Man skal vide, hvad man konkret vil gøre anderledes, hvornår og i hvilke situationer, det kan gå galt. Ellers har man ingen redskaber.

I den første tid er viljestyrken måske stærk, men så falder man tilbage i de gamle vaner,” siger han.

SÆT REGLER FOR DIG SELV Morten Elsøe anbefaler, at man finder frem til dén lille ting, man hver dag gerne vil gøre anderledes. ”Det kan være, at man hver aften snacker foran fjernsynet, og det vil man gerne lade være med. Så må man finde ud

af hvilket behov, det udfylder. Er det hyggeligt, beskæftiger det hænderne, skal det knase i munden? De behov kan stilles på andre måder,” siger han og fortæller, at nogle kan have glæde af at hækle og drikke te om aftenen frem for at beskæftige hænderne med at fiske vingummier op ad slikskålen. ”Vil man gerne være mere nærværende, skal man måske lave konkrete regler om et tidsrum, hvor telefonen og iPad’en lægges helt væk,” tilføjer han og fortsætter: ”Lige så stille – imens alle andre starter i fitnesscentret og stopper igen – bygger du en plan op fra bunden, som du kan tage hul på i februar. Det ville være en god og anderledes måde at lave nytårsforsæt på,” siger han.

NEJ TAK TIL NYTÅRSFORSÆT! I hundredevis af år har det været en fast nytårstradition at lave nytårsforsæt. Men en gruppe danskere går bevidst i den modsatte retning.

Får sætninger som ”tab 10 kilo” eller ”løb en halvmaraton til sommer” dig til at se rødt? Og klinger ”mere nærvær” og ”mindre tid på Facebook” hult i dine ører? Så er du måske blandt dem, der siger nej tak til nytårsforsæt. Og så er du formentlig også blandt dem, der tidligere har lavet et nytårsforsæt og fejlet. Det forklarer livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau. ”Dem, der vælger at gå uden om den nytårstradition, er dem, der har slået sig på den tidligere – det vil sige har haft nytårsforsæt, de ikke kunne gennemføre, hvilket har betydet, at januar blev endnu mere mørk og kold,” siger han.

Der findes selvfølgelig også den type danskere, som generelt ikke gider jule- og nytårstraditioner, og som synes, at den tid på året bliver hypet for meget, tilføjer Christian Grau. Men ofte ligger der en nytårsfiasko bag fravalget af nytårsforsæt.

LIVSÆNDRINGER SKAL KOMME INDEFRA Ifølge sundhedscoach Morten Elsøe findes der en gruppe danskere, der går imod de etablerede og – set med deres øjne – fjollede traditioner såsom nytårsforsætter. Men ligesom Christian Grau mener han, at hovedparten siger nej til nytårsforsættet som endnu en fiaskooplevelse. ”Det er det samme, der sker, når man tilstrækkelig mange gange har prøvet at gå på slankekur uden at nå sit mål. Så hellere spare den energi, er tankegangen. Og det forstår jeg godt. Men der er faktisk andre måder at opnå et vægttab på end hård træning og smagløse retter,” siger han og fortsætter: ”Det er ikke motiverende for de her mennesker at følge andres regler og ignorere deres egen lyst og sult, imens de stiler mod et kropsideal, andre også har dikteret. Så bliver det noget, der kommer udefra frem for indefra, og det er ikke motiverende.”

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 47

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

DE FEM MEST POPULÆRE

NYTÅRSFORSÆTTER TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN ILLUSTRATION CREATED BY FREEPIK.COM

DE FEM MEST POPULÆRE LØFTER

I Danmark er nogle af de mest populære nytårsforsæt at stoppe med at ryge, at dyrke mere motion, at tabe sig samt at nedbringe negative tanker og stress. På University of Scranton i USA har det psykologiske fakultet kortlagt de ti mest populære nytårsforsætter blandt amerikanerne. Her er top fem: 1. Tab vægt

GODE RÅD

Tag ikke munden for fuld. Overvej at sætte ambitionerne ned og gå efter et mål, der ligger tættere på dig.

Ellers risikerer du at blive skuffet over dig selv.

2. Rod mindre 3: Brug færre penge og spar flere op 4: Nyd livet så meget som muligt 5: Forbliv sund og i god form

VÆR FLERE OM ET NYTÅRSFORSÆT

Hvis du involverer andre i dine nytårsforsætter, øger du sandsynligheden for at overholde dem, fordi du rent faktisk føler dig forpligtet til at gennemføre dem.

SÆT KONKRETE MÅL NYTÅRSFORSÆTTER HISTORISK SET

Traditionen med nytårsforsæt opstod for 4000 år siden i Babylonien. Dengang handlede de om at levere lånte redskaber tilbage. I oldtidens Rom lovede folk ofte at være gode ved andre mennesker. Da kristendommen vandt indpas, blev løfterne udskiftet med bønner og faste.

I dag handler mange nytårsforsæt om at forbedre sig personligt.

Kilde: Illustreret Videnskab

Det er ikke nok at formulere nytårsforsætterne i overordnede træk. I stedet skal du lægge en detaljeret plan.

EVALUER NYTÅRSFORSÆTTET

Evaluer, hvor langt du er nået i årets løb. Kan du se, at du ikke overholder det, du har lovet dig selv, er det måske tid til at sætte et nyt mål.

4 8 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

SUNDT & GODT

KVINDER GLEMMER SCREENING HOS LÆGEN

Viljen er god nok, men det kniber stadig flere kvinder mellem 23 og 64 at huske undersøgelsen for livmoderhalskræft hos egen læge hvert tredje eller femte år.

I 2012 lykkedes det for 68,5 pct af de indkaldte kvinder, og nu nærmer andelen sig de 60 pct. Kvinderne forklarer selv, at de egentlig gerne vil til undersøgelse, men glemmer at bestille tid hos lægen. Kræftens Bekæmpelse prøver nu med en postkort- og facebook-kampagne at få huskeprocenten op på 75.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

MINDRE SALT I OST OG BRØD

Saltindholdet i industrifremstillet brød er faldet 10 pct på fem år.

Det fremgår af en undersøgelse, DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Især saltindholdet i rugbrød er faldet drastisk siden 2009, viser undersøgelsen.

76 pct af de fabriksfremstillede hvedebrød og 95 pct levede i 2014 op til Nøglehulsmærkets krav omkring salt, mens gourmetbrød og bagerbrød har et lidt højere saltindhold.

Også saltindholdet i ost kan med fordel reduceres. Forskere fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug anslår, at saltindholdet i en almindelig Danbo kan reduceres med 25 pct, uden at det vel at mærke går ud over ostens tekstur eller smag. Dermed vil også skæreost snart kunne bejle til Nøglehulsmærket, forudser forskerne.

Kilder: DTU Fødevareinstituttet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

FLERE LÆGEMIDLER TIL BØRN

Børn er ikke små voksne, der uden videre kan behandles med lægemidler beregnet til voksne.

I 2007 vedtog EU-kommissionen derfor, at lægemidler skal udvikles, testes og godkendes specielt til børn, og nu viser en ny rapport fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, at der fra 2012 til 2014 blev der udviklet og godkendt mere end dobbelt så mange produkter til børn som i de foregående tre år.

I alt er der de seneste ti år udviklet næsten 100 produkter specielt til børn. Det svarer til hvert fjerde godkendte lægemiddel. Og 180 produkter til voksne er nu også testet og godkendt til de yngste.

Resultatet af indsatsen er bedre behandling og reducerede bivirkninger. ​Kilde:

Lægemiddelindustriforeningen

6 gram

pr. dag er den officielle anbefaling for salt. Men danske mænd får i gennemsnit 9-11 gram og danske kvinder 7-8 gram, viser den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2011-2013 fra DTU Fødevareinstituttet.

ENSOMME MÆND LEVER KORTEST 30 pct. så meget højere er den tidlige dødelighed blandt ugifte mænd sammenlignet med gifte mænd. Og hver 10. singlemand har ingen at tale fortroligt med.

Det viser en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed, der igen slår fast, at relationer er afgørende for sundheden og at ensomhed og dårligt helbred har social slagside.

Næsten halvdelen af alle ufaglærte mænd er singler, og de 25 pct dårligst stillede mænd lever i dag 10 år kortere end de 25 pct bedst stillede.

Den forskel vokser i øvrigt.

Kilde: Forum for Mænds Sundhed

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 4 9

SUNDT & GODT FEDENDE FRYNS

Designed by Mrsiraphol - Freepik.com

Overspisning ved frokostbuffeten, kageordning, cafe

latte, varm kakao fra automaten og sodavand til møderne. Masser af fedende vaner sniger sig ind i hverdagen via frynseordninger, der egentlig er tænkt som forkælelse af medarbejderne. Uskyldige ser de små treats ud, men faktisk kan et par kopper cafe latte på bare et år løbe op i tre-fire ekstra kilo på sidebenene, advarer chefkonsulent Line Eckermann fra konsulentvirksomheden Firmasund.

To kopper kakao indeholder næsten dobbelt så mange kalorier og hvis du lige napper en ekstra gang ribbenssteg med italiensk salat og forkæler dig selv med en sodavand hver dag, svarer det faktisk til et ekstra måltid mad. Hver dag. bliver kalorierne ikke brændt af, løber det op i en vægtøgning på over et kilo om måneden.

Kilde: Firmasund

Ni ud af ti spritbilister er mænd.

Er en kvinde i tvivl om sin promille, lader hun typisk bilen stå.

Kilde: Trygfonden

HAR DU FOR HØJT BLODTRYK?

BLÆREBETÆNDELSE SKAL TESTES AF LÆGEN

Især kvinder under 30 og kvinder over 70 år kan være plaget af urinvejsinfektioner. Men selv om det er fristende, skal man ikke lige nappe rester af en antibiotikakur, for at få hurtigt bugt med svien, advarer Sundhedsstyrelsen. Korte og sporadiske antibiotika-kure kan nemlig være med til at udvikle resistente bakterier og antibiotika hjælper kun, hvis generne skyldes bakterier i urinen, hvilket langt fra altid er tilfældet. Derfor lyder Sundhedsstyrelsens råd: Gå til læge. Også selv om det er tredje gang på en måned, du har symptomer. Kun lægen kan afgøre, hvilken behandling, der virker.

Kilde: sundhedsstyrelsen

gt i l u r fr a t na ud k 0% tils A 0 1 s t US ko Forhandlet i Danmark i 7 år og omtalt i flere medier.

Virksomme urter: DAIKON RADISE KRISTJØRN HVIDTJØRN .

HVIDLØG LÆS MERE OG BESTIL ALISTROL PÅ EHNHUUS.DK 5 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

Klip ud til chefen:

LØN OG OPMÆRKSOMHED HOLDER SYGEDAGE FRA DØREN

Hvis du leverer en ekstra indsats, brillerer med gode idéer og arbejder grundigt og samvittighedsfuldt UDEN at chefen bemærker og belønner det, øges din risiko for at udvikle depression. Det viser et studie fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og det tyske Federal Institute of Occupational Safety and Health, der blandt andet har set på trivslen blandt ansatte, der oplever ubalance mellem indsats og belønning.

Faktisk viser samtlige ni studier, der er foretaget siden 2005, at mangel på belønning hænger sammen med en øget forekomst af depression.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

SUNDT & GODT FÆRREST SPRØJTERESTER I DANSK FRUGT OG GRØNT

Foto: pexels

For femte år i træk blev der i 2015 ikke fundet sprøjterester over de tilladte grænseværdier i prøver af dansk produceret frugt. I dansk producerede grøntsager var grænseværdierne kun overskredet i 0,7 pct af stikprøverne.

Grænseværdierne i frugt fra lande udenfor EU var overskredet i 4 pct af prøverne. I grøntsager fra lande udenfor EU var grænseværdierne overskredet i 6,3 pct. og i 31 pct af samtlige prøver fra udlandet blev der fundet mere end ét pesticid.

Over halvdelen af de konventionelt dyrkede stikprøverne indeholdt pesticider under grænseværdierne.

Ofte flere slags.

Helt fri for pesticidrester kan kun økologiske varer forventes at være. Ikke desto mindre blev der i 2015 faktisk fundet enkelte økovarer (2,7 pct) med spor af sprøjtemidler under grænseværdierne. I samtlige tilfælde var der dog tale om lovlige eller utilsigtede pestcidrester.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

ÆRTER OG BØNNER MÆTTER MERE END KØD

Et studie, hvor 43 unge mænd indtog tre forskellige måltider med krebinetter fremstillet af enten bønner & ærter eller kalv & svin, viser, hvad kødelskere ellers traditionelt har afvist: Man bliver mest mæt af bælgfrugter. Studiet viste desuden, at når deltagerne havde spist et proteinrigt måltid bestående af ærter og bønner, spiste de 12-13 procent færre kalorier i det næste måltid sammenlignet med. når de havde indtaget kød.

Professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet er hovedforfatter på studiet, og hun gætter på, at forklaringen på den langvarige mæthedsfølelse er bælgfrugternes høje fiberindhold.

Kilde: Købehavns Universitet

GÅGRUPPER GØR ÆLDRE GLADERE OG MERE AKTIVE

Det er både sundt og hyggeligt at gå en rask tur og bagefter nyde en kop kaffe eller et måltid sammen. Det viser en undersøgelse, SFI har foretaget blandt ældre i Aarhus og Frederiksberg Kommuner. Gågrupper fik andelen af ældre, der følte sig fulde af energi hele tiden til at stige med syv procenten, mens andelen, der på intet tidspunkt følte sig fulde af energi, faldt med ni pct. Færre føler sig triste, gåhastigheden øges og funktionsevner styrkes, viser undersøgelsen.

Kilde: SFI-rapporten “Forebyggelse på ældreområdet 2016”

FORÆLDRE OPDAGER

47 PCT

AF BØRNS LØGNE

Mindre end halvdelen af de gange, et barn bevidst lyver for sine forældre, bliver løgnen opdaget. Det viser et amerikansk metastudie basseret på i alt 45 eksperimenter med i alt 7.893 voksne og 1.858 børn. Far og mor kan altså lige så godt på forhånd gætte sig til, om det, lille Olivia skal til at fortælle, passer eller ej. Om de rammer plet er statistisk set tilfældigt.

Børn begynder typisk at lyve, når de er omkring to år. Som regel for at benægte, at de har gjort noget forkert. I treårsalderen lærer børnene at fortælle ”hvide løgne” af høflighed eller for at skåne andre. Denne form for løgn er en vigtig social egenskab. Men børn, der lyver meget, er ofte mindre socialt og kognitivt udviklede end deres jævnaldrende, og de er mere tilbøjelige til at blive aggressive eller kriminelle.

Kilde: Videnskab.dk

Illustrations designed by Rosapuchalt - Freepik.com

KETCHERSPORT FORLÆNGER LIVET MEST

Badminton, tennis og squash forlænger dit liv mest sammenlignet med bl.a. cykling og svømning. Det viser resultater fra et internationalt forskerteam, der over en 14-årig periode har sammenlignet en befolkningsgruppe, der ikke dyrker sport, med udøverne af ketsjersport, svømning, aerobic og cykling.

Ketchersvingerne vandt suverænt på sundheden.

Så meget er risikoen for tidlig dødelighed LAVERE for motionister sammenlignet med personer, der ikke dyrker sport:

-

Ketcherspillere: 47 procent Svømmere: 28 procent Aerobicudøvere: 27 procent Cyklister: 15 procent

Kilde: DGI

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

51

OPSKRIFTER

FEM NEMME, der mætter ALLE SANSER At komponere perfekte måltider, som tilfredsstiller dine urinstinkter og samtlige sanser optimalt, er målet med NEUROGASTRONOMI. For et velafbalanceret måltid, der sætter hele sanseapparatet på arbejde, gør dig mæt og tilfreds uden at overspise. Og det behøver ikke engang være svært.

TEKST RASMUS BREDAHL & NIKOLAJ BUCHARDT FOTO LENIKE SUNDSTRÖM

Salat med perlebyg, krebsehaler og dild-mynte-vinaigrette

Denne salat har en god balance mellem det syrligt friske fra lime, det let bitre fra mynten, det salte fra salturten og fedmen fra avocadoen. Sammen med den friske dild og krebsehalerne står alle disse ingredienser godt til hinanden.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE 100 g perlebyg 200 g krebsehaler eller rejer 2 modne avocado 10 stængler salturt 1 portion dild-mynte-vinaigrette fra side 17 7 Salt Peber fra kværn Dild til pynt SÅDAN GØR DU Skyl perlebyg i koldt vand i en sigte og kog det ca. 10 minutter i letsaltet vand. Lad trække 5 minutter, og si overskydende vand fra. Kom perlebyggen i en skål og lad det køle af.

Skær avocado i skiver (gem lidt til pynt), snit salturt og sigt væden fra krebsehalerne. Vend perlebyggen med krebsehaler, salturt og dild-mynte-vinaigretten og kom avocadoskiver og dild på toppen.

52 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

OPSKRIFTER

“farver kan være afgørende for, hvordan vi afkoder smagen af den mad, der ligger på tallerkenen…”

Citat fra bogen “Neurogastronomi.

Hemmeligheden bag det perfekte måltid”.

Grønt-sticks med ærte-mynte-dip

Det her er en lynhurtig og sund snack, som smager rigtig godt.

Noget sprødt og blødt passer godt sammen – tænk bare på chips med dip og tortilla-chips med guacamole. Det her er lidt sundere, men smager mindst lige så godt.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE Grønt-sticks 2 gulerødder, gerne violet, hvide, gule etc.

1 lille bdt. nye rødbeder med top ½ agurk Dip 250 g frosne ærter 1 bdt. frisk mynte 2½ dl drænet yoghurt 1 spsk. citronsaft 1 tsk. flormelis

1 tsk. dijonsennep Groft salt Peber fra kværn SÅDAN GØR DU Skræl gulerødder og rødbeder og skær dem i tynde mundrette stænger eller både. Halvér agurken, skrab kernerne ud, og skær i stænger. Kom i iskoldt vand i 10 minutter, for så bliver de super sprøde (hvilket i øvrigt gælder de fleste grøntsager).

Blanchér ærterne ½ minut i letsaltet vand, sigt dem, og køl af i isvand. Kom ærter, mynte, dijonsennep, citronsaft og halvdelen af yoghurten i en foodprocessor og kør ca. 30 sekunder. Vend massen med det resterende drænede yoghurt og smag til med flormelis, salt og peber.

Servér straks med grønt-sticksene.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 5 3

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

“hver dag træffer vores hjerne omkring 200 beslutninger, der handler om mad…de fleste sker helt ubevidst.”

Citat fra bogen “Neurogastronomi.

Hemmeligheden bag det perfekte måltid”.

Karryristet blomkål med sort sesam, forårsløg og tamari-mandler

Blomkål og karry er et super match, som kun bliver endnu bedre af, at blomkålen ristes i smør. Sort sesam giver lidt parfumeret bitterhed, mens forårsløget bidrager med sødme og friskhed. Tamari-mandlerne tilføjer umami og knas, så retten fuldendes.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE 1 lille blomkålshoved Smør til stegning 1-1½ spsk. jomfruolivenolie 1 spsk. sort sesam 1 spsk. karry Saft fra 1 citron Flagesalt Friskkværnet peber 1 håndfuld mandler 3 spsk. tamari

54 S U N DH E D+ N R . 0 101 / 2 0 16 17

1 bdt. forårsløg Frisk koriander til pynt SÅDAN GØR DU Skær blomkålen i buketter.

Smelt smør og olivenolie på en pande, og rist blomkålen et par minutter sammen med sort sesam ved god varme. Drys karry ud over, og rist videre ca.

1 minut. Kom citronsaft over, og vend hurtigt rundt.

Krydr med salt og peber, tag fra varmen og kom det i en skål.

Rist mandler på en tør pande et par minutter.

Kom derefter tamari på og lad det bruse op, til det klæber til mandlerne.

Tag fra varmen, og læg mandlerne på et stykke bagepapir. Skyl forårsløgene, og snit dem fint. Vend blomkålen med forårsløg, og top med mandler og grofthakket koriander.

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

“...blå og sorte tallerkener kan give en illusion af, at maden har en kraftigere og mere salt smag.”

Citat fra bogen “Neurogastronomi.

Hemmeligheden bag det perfekte måltid”.

Salat med lune gedeost-croutoner, valnødder og senneps-vinaigrette

Dette er en skøn, fransk klassiker, som bare fungerer. Den sprøde og bitre frisésalat passer perfekt til den bløde og lune gedeost.

Sødmen fra honningen og syren fra vinaigretten gør det sidste.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE Salat 1 hoved frisésalat 8 skiver frisk gedeost i olie 4 skiver daggammelt fuldkornsbrød 50 g valnødder Vinaigrette 1 spsk. dijonsennep 1 tsk. lynghonning

2 spsk. sherryeddike 4-5 spsk. jomfruolivenolie Groft salt Friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 180 grader. Halvér brødskiverne, læg en skive gedeost på hver, og kom lidt valnødder på toppen. Lun brødskiverne i ovnen i ca. 10 minutter. Skyl salaten og afdryp i en sigte eller kør i en salatslynge. Pisk sennep, honning og eddike sammen og tilsæt olivenolien lidt ad gangen.

Krydr med salt og peber. Anret salaten på fire tallerkener og fordel vinaigretten over dem. Kom to gedeost-croutoner på hver salat og servér straks.

S U N D H E D + N R . 10 0 1 / 2 0 16 17 5 5

F APN O SE KB R LI FATDE R

Spidskål ”mojito-style” med røget laks Denne opskrift er den mest funky måde at servere spidskål på.

Den er frisk og sprød og får et godt syrligt-sødt modspil fra lime og mynte. Den røgede laks tilfører fedme og umami til salaten.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE 1 lille hoved spidskål Saft og skal af 2 lime 1 bdt. frisk mynte 1½ spsk. flormelis 2-3 spsk. koldpresset nøddeolie 1 tsk. dijonsennep Evt. lidt vand Groft salt Peber fra kværn 200 g røget laks i god kvalitet 1 lime til pynt

56 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

SÅDAN GØR DU Halvér spidskålen, skær stokken ud, og kassér den.

Snit kålen meget fint med en skarp kniv.

Riv limeskallen, og kom den i en blender sammen med limesaft, nøddeolie, sennep, flormelis, salt og peber.

Tilsæt de skyllede mynteblade lidt ad gangen, juster evt. med lidt vand, så blenderen får fat i mynten. Gem lidt mynteblade til pynt.

Vend mojito-vinaigretten grundigt med spidskålen.

Skær røget laks i mundrette stykker, og vend med kålen. Anret i glas eller en skål med grofthakkede mynteblade på toppen og en skive lime.

Vind

!

Se h på vordan side 82

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen “Neurogastronomi. Hemmeligheden bag det perfekte måltid” af Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt. Et 264 siders værk om, hvad der skal til for at skabe den perfekte smagsoplevelse, der gør dig rigtig mæt.

Bogen er netop udkommet på FADL’s Forlag, som har stillet fem eksemplarer á kr. 379,95,- på højkant

til læserne af Magasinet Sundhed.

SUNDHEDSPLEJERSKEN

I HJEMMETS ”VARME” FAVN

At straffe børn som en del af opdragelsen er stadig vidt udbredt i Danmark. Og det sker, selvom forældres ret til at revse deres børn blev ophævet ved lov for næsten 20 år siden.

TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

En undersøgelse fra børnerådet blandt godt 4.000 børn i 7. klasse (12 – 14 år) viser, at 9% har været udsat for grov fysisk vold som slag og spark inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med en uenighed med en voksen derhjemme.

Sammenlagt har mere end hvert fjerde barn været udsat for grov eller mindre grov fysisk vold. 17% har været udsat for psykisk vold.

Børn, som har været udsat for fysisk eller psykisk vold, har lavere livstilfredhed end børn, der lever med forældre, som ikke straffer med vold, viser undersøgelsen. De psykiske former for mistrivsel kommer til udtryk ved, at børnene er kede af det eller nervøse. De fysiske former for mistrivsel resulterer i børn med hovedpine, mavepine, eller i at det er svært for barnet at falde i søvn.

Næsten halvdelen af børnene, 44%, der oplever vold, har ikke fortalt om volden til andre. At blive udsat for vold

er forbundet med tabu, hvilket begrænser børn i at søge hjælp. Lea på 12 år fortæller, hvordan hun frygter, at venner og veninder ville holde sig fra hendes hjem, hvis de kendte til volden: ”Jeg ville have det som om, der ikke var nogen, der ville komme med hjem til mig, fordi de ville være bange for at blive slået. Så ville jeg på en måde skamme mig over det og blive flov,” forklarer hun.

OPDRAGELSEN HAR EN STOR BETYDNING Børn fra økonomisk trængte familier udsættes markant oftere for vold i hjemmet,

men også børn fra økonomisk velstillede familier udsættes oftere for både fysisk og psykisk vold end børn fra middelklassen. Lidt flere børn med etnisk dansk baggrund udsættes for mildere former for vold end børn fra en etnisk minoritet.

Med hensyn til den grovere og gentagne vold er der lidt flere børn fra en etnisk minoritet, der oplever det, sammenlignet med etnisk danske børn.

En ny undersøgelse fra SFI om baggrunden for kriminalitet hos unge viser, at positiv og anerkendende opdragelse forebygger kriminalitet.

Lidt flere mødre (21 %) end fædre (18 %) var den, som straffede barnet i tilfældene med den mildere vold. Og når det kommer til grov vold, var der lige så mange mødre som fædre, der udøvede volden.

Kilder:

Børneindblik: Fysisk og psykisk vold er stadig en del af mange børns hverdag. Analysenotat fra Børnerådet nr. 7/2016.

Børneindblik: Alt for få børn er klar over, at vold mod børn er forbudt.

Analysenotat fra Børnerådet nr.

8/2016.

Spørgeskemaundersøgelsen er en del af den landsdækkende kampagne #stopvoldmodbørn, som Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår og Danmarks Radio har indgået samarbejde om. Det fælles projekt er støttet af TrygFonden.

Rikke Fuglsang Olsen, Karen Margrethe Dahl og Maria Hedemark Poulsen: På vej mod ungdomskriminalitet – Hvilke faktorer gør en forskel i ungdommen? 2016:31. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

ET SUNDT SAMARBEJDE Else Guldager, sundhedsplejerske, phd og redaktør på sundhedsplejersken.dk, skriver her om forældrerollen og det lille barns udvikling.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 5 7

F AVNE EL B Ø SE LA RD

HIIT: hårdt, kort og effektivt

Høj Intens Interval Træning er en af de mest effektive metoder til at forbrænde fedt. Alle kan være med og pauser er en del af træningen. Du giver den MAX GAS i fx 20 sekunder og slapper af i fx 40 sekunder. Sådan fortsætter du i 15-20 minutter. Du er altså kun aktiv i ganske kort tid, men det SKAL lige nå at give høj puls og gerne lidt sved på panden. Ellers virker træningen ikke.

TEKST JOE WICKS FOTO GLEN BURROWS

58 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

ØVELSER

FLERE ØVELSER Du kan finde masser af træningsvideoer på Joe Wicks egen youtube kanal: https://www.youtube.com/ user/thebodycoach1

Vind

!

Se hv på ordan side ...

VIND BOGEN

Disse øvelser og træningstips stammer fra Joe Wicks bestseller, “Lean in 15”, hvori han forklarer, hvorfor og hvordan mere mad og mindre tid i træningscentret giver en flottere krop. Strandberg Publishing, der har udgivet Joe Wicks bog, sætter fem eksemplarer på højkant til Magasinet Sundheds læsere.

SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0011/ /220017 17 5599

ØVELSER

CARDIO-HIIT Øvelserne kan laves, når og hvor du vil. Et kvarter til 20 minutter fire eller fem gange om ugen er optimalt. Ca. 2/3 af tiden slapper du af. En tredjedel af tiden giver du den max gas. Overtræning betaler sig ikke.

Træningspasset (tre øvelser) gentages fem gange:

FEM MINUTTERS TRÆNING. TI MINUTTERS PAUSE.

I modsætning til lavintens træning, såsom fx en halv times jogging, som kun forbrænder kalorier under selve træningen, forbrænder HIIT kalorier i op til 18 timer bagefter. Dette kaldes efterforbrænding, hvor din krop arbejder hårdt for at betale iltgælden i dit system og restituere sig selv til en hviletilstand. I denne periode er dit stofskifte sat i vejret, så din krop forbrænder flere kalorier og derfor også mere fedt. Jo mere intenst, du træner, des større vil din iltgæld være, så du skal altid gå efter at presse dig selv så hårdt som muligt. Tjek med lægen først, hvis du har helbredsproblemer.

OBS: Hvis du kan tale, sms’e eller tweete under en HIIT-træning, så arbejder du ikke hårdt nok. Måske skal du i stedet træne 30 sekunder og hvile i 60.

1

Øvelse 1: Høje knæløft i 20 sekunder. Slap af i 40 sekunder.

FRIT VALG

Du kan lave den samme type HIIT hver gang, eller du kan skifte mellem flere slags. Romaskine, crosstræner og løbebånd kan fint bruges.

Mest effektiv bliver træningen, hvis du bruger dobbelt så lang tid på at hvile som på at træne for fuld skrue. Det giver plads til, at du virkelig kan give den en skalle med træning og få en god restitution bagefter.

6 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

ØVELSER

2

Øvelse 2: Mountain climbers 20 sekunder.

Slap af i 40 sekunder.

OPVARMNING OG NEDVARMNING

Gentag de tre øvelser fem gange, det giver totalt 15 minutter. Bliver det for nemt, kan du også træne 1:1. 30 sekunder, og hvil i 30 sekunder.

3

Begynd altid med en træningsspecifik opvarmning.

Det kan fx være powerwalk, jogging eller lignende.

Sving med armene og hop, så muskler og led er klar til træning. Opvarmning forebygger skader og øger udbyttet af træningen. Så husk opvarmning hver gang.

Nedvarmning er meget vigtig for dine muskler og led.

Gå eller cykl langsomt, så din puls kan vende tilbage til normalen. Statisk udstrækning eller udstrækning på en skumrulle kan virkelig hjælpe til at undgå ømme muskler.

Muskelømhed efter træning er helt normalt og varer mellem 24 og 72 timer. Bliv ikke bekymret, det går væk igen. Det er bare din krops måde at fortælle dig, at du har arbejdet hårdt, og at den vil belønne dig ved at blive stærkere og slankere.

Øvelse 3: Burpees i 20 sekunder.

Slap af i 40 sekunder.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

61

N AT U R E N K A L D E R I J A N U A R

Mini-midi-maxi

UDENDØRSLIV I TRE TRIN Jagtsæsonen slutter i januar, så nu skal der vildt i gryden. Uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Og med under tre pct fedt. Her får du tre nemme og børnevenlige opskrifter.

TEKST LOTTE LARZEN FOTO THOMAS RASMUSSEN

Mini

Midi

DUS MED HIMLENS FUGLE

RUB PICNIC FOR DE SEJE

Her i januar er de fleste fugle fløjet sydpå, og derfor er det en optimal mulighed for at lære musvitter og mejser at kende.

Fyld foderbrættet, hæng foderkugler op, find en fuglebog og hjælp hinanden med at identificere blåmejser, spætmejser og musvitter.

I kan tegne fuglene eller tage fotos af de små akrobater.

TIP: På fuglestemmer.dk kan I lære at genkende fuglenes sang.

Tag på udflugt i haven eller en anden grøn plet i nærheden. Bare et sted med lidt ro.

I vintertøj på et varmt tæppe kan både børn og voksne sagtens sidde 10 minutter og lytte til naturen. Efter en larmende uge på job, i børnehave eller skole er naturen dejligt beroligende. Snak bagefter om, hvad I har hørt. Mens I får lidt varm saft fra thermoen og en kebabberhapper.

KOK I WOK

KEBABBERHAPPER

Til 2 PERSONER

Til 2 PERSONER

DU SKAL BRUGE • 2 stk. filet af fasanbryst • 1 løg • 1 gulerod • 1 bakke svampe • 1 frisk chili • 1/4 dl soya • Fiskesovs • Frisk koriander • Limesaft • Nudler • Olie til stegning.

SÅDAN GØR DU Fasanbrysterne skæres i strimler. Løget, guleroden og chilien snittes fint. Svampene halveres. Wokmad laves altid på kort tid over høj varme. Når wokken er rigtig varm, hældes en lille smule olie i den. Når olien begynder at ryge, svitses fasanbrysterne, løget, guleroden, svampene og chilien. Efter ca. 2 min. hældes soyaen i, og retten er færdig efter ½ min. Dryp lidt limesaft og fiskesovs over og drys frisk koriander over retten inden servering.

Serveres med nudler.

62 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

DU SKAL BRUGE • Kebabkrydderiblanding • 200 g hjortekød • Olivenolie Yoghurtdressing: • 1 dl yoghurt • 1 fed hvidløg (knust) • Salt og peber Salat: • 1/8 rødkål • 8 cherrytomater • En håndfuld persille • Saften af ½ citron • 2-3 spsk. olivenolie • Salt og peber • Flad- eller pitabrød

Opskrifterne er fra ”Vild mad i skolen” Jægerforbundets madhæfte til folkeskolen.

SÅDAN GØR DU Kødet skæres ud i tynde strimler og marineres i lidt af krydderiblandin-

gen, salt og lidt olivenolie. Imens kan du lave resten af tilbehøret. Til yoghurtdressingen rører du ingredienserne sammen og smager til med salt og peber.

Til salaten snitter du rødkålen fint og skærer tomaterne i kvarte. Hak persillen og kom det hele i en skål.

Pres saften af en halv citron ud over salaten sammen med 3 spiseskefulde olivenolie. Smag til med salt og peber.

Kom kødstrimlerne på en tør pande ved medium varme og steg, til de får en gylden farve.

Dernæst tager du et fladbrød eller et pitabrød og fylder det med lidt af kødet, lidt salat og lidt yoghurtdressing.

N AT U R E N K A L D E R I J A N U A R

Maxi

KRAM ET TRÆ

Ud i skoven. Få frisk luft under vingerne og vend tilbage med røde kinder og brændte kalorier.

Find fire træer i skoven. Her er to opskrifter til lege, som lærer børnene og de voksne at kende forskel på træerne:

Bladbingo: Hvert hold har et stykke papir med konturen af et bøge-, ege- og birkeblad samt nogle nåle fra lærken.

Så gælder det om at få fyldt pladen hurtigst muligt. Alle mod alle eller i hold.

Trætagfat: En er den og skal fange de andre. Der er helle på en udvalgt træsort. F.eks: alle har helle på bøg. Når der er gået et minut eller to må fangeren ændre helletræet til en anden træsort. Hvis det forkerte træ vælges, må man blive fanget.

AND ALA APPELSIN Til 2 PERSONER

DU SKAL BRUGE • 2 stk. filet af andebryst • Lidt smør til stegning • Blandet salat • Timian • 50 gr hasselnødder • Tranebær • 1 dusk persille • 100 gr parmesan Dressing: • Saften fra en appelsin • Soya • Olie • Æbleeddike • Salt og peber SÅDAN GØR DU Salaten skylles godt og slynges for vand. Fileterne steges i smør på en varm pande med timian, til de er let rosa i midten. Når anden er færdig, tages den af panden, og hasselnødderne ristes i det resterende smør. Blend parmesan og persille fint. Når hasselnødderne har fået en lille smule farve, vendes de i parmesan- og persilleblandingen. Til dressingen presses appelsinen, blandes med lidt olie og smages til med soya og peber. Soyaen er salt, så derfor er det ikke nødvendigt at bruge salt. Salaten arrangeres på tallerkenen. Andebrysterne skæres i fine skiver og lægges ovenpå. Hasselnødderne og tranebærrene drysses over retten, og til sidst hældes dressingen over.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 6 3

ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum.

En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder.

Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet.

Hvorfor får man topmave?

For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op.

Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud. Man taler også om fænomenet »gærmave«. Det er ubehageligt og gør ondt.

Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme.

Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.

Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven.

Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid.

Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs.

Sæt gang i fedtfordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen.

Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en unik sammensætning af

planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

Afhjælper oppustethed Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fedtfordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

Sund mave i balance Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance.

Produktet har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Bestil Macoform til halv pris

Macoform kan bestilles på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: fra kr. 99,- for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

FA M I L I E V E J L E D E R E N

FRED VED AFTENSBORDET

1 23 4 5 67 8

Otte tips. Lige til at hænge op på køleskabet.

TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO PEXELS

Hav altid en skål med vand og klud eller køkkenrulle på bordet, så ingen bliver nødt til at rejse sig under måltidet, hvis der skulle blive spildt. Det skaber altid uro, hvis nogen rejser sig i utide.

Dæk bordet HELT dækket færdigt, før I sætter jer. Eller lad børnene gøre det. De voksne kan med fordel sætte sig først og øse op på deres egne tallerkener og tale om den lækre mad. Det flytter fokus fra børnene og deres mad.

Tal gerne om mad med dine børn. Især om den mad, de godt kan lide. Så mad bliver forbundet med positiv snak.

Og giv dem fred og ro til at smage sig frem. Børn er ikke født kræsne, men måske med selektive smagsløg, der har brug for ro og tid til at tage nyt til sig. De er små forskere, der skal gøre sig deres egne erfaringer med mad, og de har brug for at blive taget alvorligt, når der for eksempel er noget, de ikke bryder sig om.

Hvis børnene har favoritretter, kan man som forældre have tendens til at lave den mad igen og igen. For så spiser børnene rigtig meget, og måltidet bliver en succes. Men læg den tankegang fra dig. Man er også en succes som forælder, hvis man får præsenteret sit barn for mange forskellige madvarer.

Server maden adskilt i små skåle som en slags mini-børnebuffet, hvor børnene selv kan vælge og øse op på deres egen tallerken. De kan også selv hælde fra små kander med vand.

Sørg for, at der altid er noget på bordet, som du ved, de godt kan lide. Det kan være agurk, rugbrød med smør, gulerødder. For hvis de kan se, at de kan få noget, de godt kan lide, så tør de også kaste sig ud i ny og usikker mad.

Men sørg for, at måltiderne generelt er varierede, så børnene lagrer i hukommelsen, hvordan et aftensmåltid ser ud med varieret mad og god stemning.

Lav sammen med børnene en liste over den mad, de godt kan lide. Enten skrevet med ord eller klippet ud som billeder fra reklamer eller blade. Hæng listen synligt på køleskabet og arbejd så sammen på at udvide listen. Tag børnene med hen i supermarkedet for at vælge en grøntsag eller en frugt, der IKKE er på listen og tag den med hjem, skær den ud og smag på den. Først derefter diskuterer I, om den skal over på listen eller ej.

Børn, der bliver mødt med fleksibilitet, bliver selv fleksible.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familievejleder på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach inden for konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneop-

dagelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 6 5

HOS KIROPRAKTOREN

NYTÅRETS NYE RYGVANER FOR LIVET Bevægelse er trylleordet, når ondt i nederste del af ryggen skal lindres eller forebygges. Det gælder om at komme tidligt i gang, blive ved og lege med. Øvelserne her er for hele familien.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO DESIGNED BY PHOTODUET - FREEPIK.COM

Knap en million danskere er registreret for at lide af lænderygsmerter. Det viser de nyeste opgørelser fra Sundhedsstyrelsen, hvor lænderygsmerter sammen med slidgigt og nakkesmerter topper listen over årsager til, at danskere går til læge og må tage sygedage fra jobbet.

Det er også den fjerde dyreste sygdom, når det kommer til behandling og pleje. Og derfor er det vigtigt at starte tidligt med forebyggelse.

Forskning, som bl.a. kiropraktorer har været med til at lave, viser, at rygsmerter starter tidligere og er mere udbredte blandt danske børn, end forventet.

Det er også påvist, at børn, som har rygsmerter, ofte fortsætter med at få ondt i ryggen i deres voksne liv.

Derfor skal smerterne tages alvorligt og hverdagen så vidt muligt tilrettelægges med en aktiv og sund hverdag, som kan forebygge smerter hos voksne og børn.

Til det formål har kiropraktorforeningen udarbejdet en række tips og gode øvelser som hele familien kan få glæde af.

DET SKAL VIRKE I HVERDAGEN

Skab en hverdag med fysisk aktivitet. Skab rutiner,

som fx at gå en tur efter aftensmaden, gå eller cykle i børnehave eller skole eller gør øvelserne til et lille fællesprojekt hver dag.

NÆSTE STILLING ER DEN BEDSTE Strengt taget findes der ikke stillinger eller bevægelser, der er dårlige for ryggen.

Ryggens værste fjende er få bevægelser eller mange gentagelse af de samme hårde bevægelser. Få dit barn til at skifte stilling, mens han eller hun f.eks. sidder med en tablet eller ved fjernsynet. Husk også, at børn ikke altid behøver sidde stille, når de laver lektier, men gerne må bevæge sig på stolen og bordet eller lægge sig ned i stedet for at sidde.

SKOLETASKEN PÅ RYGGEN Skoletasken skal bæres på ryggen og sidde på begge skuldre, så der er ligevægt. Sørg for, at barnet kun har de nødvendige bøger med. Tommelfingerreglen er, at tasken højst må veje 10-15 % af barnets kropsvægt.

SMERTER SKAL ARBEJDES VÆK Langvarige smerter i ryg eller nakke skal undersøges.

Før i tiden troede man, at man først og fremmest skulle hvile ryggen, hvis den gjorde ondt. Nu ved man, at det er vigtigere at holde ryggen i gang. Har dit barn ondt i ryggen, er det faktisk bedre at være med til idræt på nedsat kraft, hvis det kan lade sig gøre, end at bede om fritagelse.

6 6 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

HOS KIROPRAKTOREN FIRE GODE ØVELSER FOR BØRN (OG VOKSNE)

TWIST SOM EN STJERNE

Stå med spredte ben og ræk hænderne op. Løft venstre knæ og sænk højre albue, så de mødes foran maven.

Gentag med højre knæ og venstre albue. Lav øvelsen 15 gange.

SVÆV SOM EN SOMMERFUGL

Stå oprejst og fold hænderne bag nakken. Pres forsigtigt albuerne ud til siden, så du får sommerfuglevinger.

Pres hovedet tilbage, så det strammer mellem skulderbladene. Tæl til to. Lav øvelsen fem gange.

OG SÅ RYSTER VI LIDT …

FLYV SOM EN ØRN

Stå oprejst med let spredte ben og armene løst ned langs kroppen.

Stå oprejst med hænderne strakt ned langs siden. Før langsomt hænderne ud til siden som vinger og helt op, til de mødes over dit hoved. Lav øvelsen fem gange.

Løft hænderne og ryst dem, mens du tæller til 15.

Løft højre fod og ryst den, mens du tæller til 15.

Løft venstre fod og ryst den, mens du tæller til 15.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på

danskkiropraktor­forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 67

FIRMAIDRÆT

BOOST DIN TRÆNING SAMMEN MED KOLLEGERNE

Det kan godt betale sig at troppe op til fællestræning på arbejdspladsen frem for at lave sine sædvanlige gymnastikøvelser hjemme på stuegulvet. Det viser en undersøgelse fra sidste år.

TEKST ANNA EGERIS KARSTOFT FOTO DESIGNED BY KATEMANGOSTAR - FREEPIK.COM

i gennemsnit havde trænet en gang om ugen, hvor de, der Er du blandt de mange danskere, der får tilbudt motion på havde trænet i arbejdstiden, i gennemsnit havde trænet det arbejdspladsen, er der flere gode grunde til at takke ja til dobbelte. Det viste sig også, at gruppen, der trænede med ordningen. deres kollegaer havde øget deres Det er nemlig mere effektivt at muskelstyrke i ryggen med ni træne sammen med kollegerne på procent, hvor gruppen, der havde arbejdspladsen, end at træne alene trænet derhjemme, kun havde øget derhjemme. Og så er motion på SÅ UDBREDT ER FIRMAIDRÆT den med fem procent. arbejdspladsen med til at styrke Fire ud af ti får tilbudt motion via arbejdsSelvom mange arbejdspladser medarbejderes evne til at samarpladsen. tilbyder motion i medarbejdernes bejde. fritid, opfordrer Markus Due JacobDet viser et studie foretaget Hver tredje af dem, der får tilbud om sen til, at træningen lægges i selve blandt 200 medarbejdere på danmotion via arbejdspladsen, bruger det arbejdstiden. ske hospitaler fra sidste år. mindst en gang om ugen.

Det er vigtigt, at ledelsen accepNår man træner sammen i en De ansatte fremhæver det sociale, det terer, at motionen foregår i argruppe, giver det noget motivation at træne sammen med kollegerne, som bejdstiden, og at der bliver bakket og noget psykologisk velvære, formotivationen til at træne i arbejdstiden. op om ordningen, for folk får det klarer forsker på Det Nationale nemmere gjort, når tilbuddet indgår Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Når arbejdsgivere tilbyder medarsom en fast del af arbejdsdagen, Markus Due Jacobsen, der også har bejderne motion, er der i hvert andet forklarer forskeren. været daglig leder på projektet. tilfælde tale om en rabat til fitness eller I løbet af den ti uger lange lignende. Fire ud af ti gange er der tale BEDRE ARBEJDSRELATIONER projektperiode blev de 200 medarom arrangeret træning uden for arbejdsGruppen af medarbejdere, der havbejdere inddelt i to grupper, hvor tiden, og hver tredje gang er tilbuddet de trænet i arbejdstiden oplevede den ene gruppe blev opfordret arrangeret træning i arbejdstiden. også, at deres sociale kapital var til at træne fem gange ti minutter Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens blevet bedre. For eksempel gik det om ugen på arbejdspladsen under Analyseinstitut (idan) bedre med at hjælpe hinanden og vejledning af en instruktør. Denne løse konflikter, og sygeplejerne følte gruppe blev også coachet i blandt i højere grad, at de blev anerkendt andet målsætninger, motivation og på arbejdet. sund livsstil. Den anden gruppe blev Det kan være rigtig godt at få nogle afbræk i arbejdsdaopfordret til at træne lige så meget, men derhjemme i fritiden gen, hvor man oplever sine kollegaer i nogle andre situationer, ved hjælp af manualer og anbefalinger fra forskerne. end dem man er vant til fra arbejdstiden. For eksempel kan Efter de ti uger viste det sig, at de, der trænede derhjemme,

6 8 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

FIRMAIDRÆT

FIRMAIDRÆT STYRKER DET SOCIALE FÆLLESSKAB 78 procent af firmaidrætsudøverne træner typisk sammen med én eller flere andre. den relation, man normalt ville have til en afdelingsleder blive opløst, når man træner sammen og griner ad hinanden. Der bliver skabt en munter atmosfære, som man kan føre videre til arbejdslivet, hvor det kan være nemmere at tale til hinanden i stressende situationer, fordi man netop har brudt nogle barrierer under træningen, forklarer Markus Due Jacobsen.

Han mener også, at ens velvære og arbejdsglæde kan øges, ved at man træner sammen med nogle mennesker, man ser hver dag, men som man ikke har så nære relationer til i udgangspunktet.

DET MENER DANSKERNE OM IDRÆT PÅ ARBEJDSPLADSEN Fire ud af ti får tilbudt motion via arbejdspla58 procent mener, at alle arbejdspladser burde tilbyde sine medarbejdere gratis motion.

66 procent mener, at motion via arbejdspladsen styrker relationerne til kollegerne.

46 procent mener, at de ville føle det upassende, hvis deres arbejdsplads opfordrede dem til at dyrke motion 40 procent mener, at hvis man kan dyrke motion via arbejdspladsen, behøver man ikke gøre det i andre sammenhænge er tilbuddet arrangeret træning i arbejdstiden.

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut (idan)

For 81 procent af firmaidrætsudøverne bliver træningsfællesskaberne kombineret med andre sociale sammenhænge flere gange om året. I 60 procent af tilfældene sker det oftere end 12 gange om året.

47 procent af firmaidrætsudøverne oplever at få nye venner gennem firmaidræt.

Kun otte procent af danskerne dyrker normalt motion med kollegerne. 59 procent dyrker motion alene og 60 procent med venner eller bekendte.)

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut (idan)

OM EKSPERTEN Markus Due Jacobsen er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har været daglig projektleder på forsøget. I sin Ph.d. har han undersøgt, om fysisk træning kan implementeres og give et effektfuldt tillæg til den eksisterende arbejdsmiljøindsats hos hospitalets plejepersonale.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 6 9

FIRMAIDRÆT

DE SMIDER

KILOENE I FÆLLESSKAB Fælles træningsaftaler og Facebook-grupper, hvor der bliver delt billeder af lækker slankemad. Når vægttab bliver et fælles projekt blandt kolleger, er det nemmere at komme af med de overflødige kilo.

TEKST ANNA EGERIS KARSTOFT FOTO DESIGNED BY PHOTODUET - FREEPIK.COM

Fredag morgen inden dagens busrute, stiger elleve af buschaufførerne i busselskabet Keolis op på vægten. De skal nemlig se, hvor meget kropsmasse de har skilt sig af med i løbet af den forgangne uge. Sidste gang den 39-årige buschauffør Lars Bo Christensen vejede sig, viste vægten 102 kilo. Præcis otte kilo færre, end før han kom med i “vægttabsgruppen” for godt et halvt år siden.

“Jeg har altid i baghovedet, at fredag skal vi op på vægten. Så jeg tænker altid på, hvad jeg kan nå at træne inden da,” fortæller Lars Bo Christensen, der er initiativtageren bag vægttabsgruppen.

Buschaufførerne deler også madtips og billeder i en Face-

FAKTA Busselskabet Keolis A/S fik sundhedscertifikat i oktober 2016 for at inspirere deres medarbejdere til at få sundere kostvaner og dyrke mere motion i hverdagen.

Formålet var også at få gladere og mere engagerede medarbejdere og på den lange bane færre sygedage.

Det vurderes, at cirka 15 procent af medarbejderne er fysisk aktive i dag.

I de fleste af selskabets 11 afdelinger er der etableret gratis cykelhold, løbehold eller gåhold enten i arbejdstiden eller fritiden. I Odense har de som de første startet en vægttabsgruppe.

Tilbuddene er støttet af firmaets medarbejderforeninger samt et særskilt sundhedsbudget.

Kilde: Bjarne K. Larsen, projektchef i Busselskabet Keolis Danmark A/S

7 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

book-gruppe, og nogle mødes efter arbejde for at cykle, løbe eller gå tur langs Odense Å eller rundt om Langesøen.

STARTEDE SOM ET VÆDDEMÅL Inden vægttabsgruppen blev oprettet, kunne Lars Bo Christensen dårligt nok bøje sig ned for at binde sine sko uden at skulle sætte sig på en stol. Med sine 110 kilo var han begyndt at få problemer med helbredet.

“Når jeg gik tur i skoven, gik jeg som en gammel mand, selvom jeg ikke er mere end 39 år. Benene sov mere, end de plejede at gøre, og jeg var nødt til at holde flere pauser undervejs,” fortæller Lars Bo Christensen, der som buschauffør sidder stille mange timer om dagen.

Så en dag efter arbejde kom han til at vædde med to kolleger om, hvem der kunne tabe sig mest. Og det var startskuddet til det, der kom til at hedde vægttabsgruppen.

DE ANDRES SUCCES MOTIVERE For nyligt så Lars Bo Christensen et gammelt billede af en af sine kolleger fra et tidspunkt, hvor kollegaen vejede 150 kilo. Billedet var tydeligvis forældet, for kollegaen var på vej til lægen for at få fjernet noget af sit maveskind, som der i mellemtiden var kommet for meget af. Han havde nemlig tabt sig kolossalt meget siden.

“Det er jo fantastisk. Man kan ikke andet end at have beundring for ham, og det motiverer helt vildt i forhold til selv at komme i gang med at lave noget,” fortæller Lars Bo Christensen, der sætter pris på, at buschaufførerne, der alle er udfordrede af det stillesiddende job, er gode til at støtte hinanden.

Lars Bo Christensen har også fået flere nye venner gennem vægttabsgruppen. Nogle mødes og laver mad sammen, andre går tur med hunden eller tager på cykeltur.

“Vi har et fælles mål, og det gør, at vi er kommet tættere på hinanden. Jeg ved, at vi er flere, der oftere ses privat, end vi gjorde før,” fortæller Lars Bo Christensen, der har en drøm om en dag at nå ned på de 80 kilo.

H O S TA N D L Æ G E N

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen.

Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tand­laegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

BØRNEHAVEBØRN KAN FÅ SKÆVE TÆNDER AF SUTTEN Der findes stadig narresutter, som udskiller hormonforstyrrende stoffer, men grunden til at børn helst skal stoppe med sutten inden børnehaven er deres tandstilling.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO DESIGNED BY FREEPIK.COM

Mange nybagte eller vordende forældre er bekymrede for, om de plastprodukter, deres småbørn sutter på eller drikker af, kan frigive stoffet Bisphenol A (BPA). BPA er et syntetisk hormonforstyrrende stof, som indgår i en lang række plastprodukter. I en ny canadisk undersøgelse omtalt i Tandlægebladet målte man frigivelsen af BPA i et spytlignende miljø. Målingerne blev lavet over 14 dage på 10 forskellige produkter, som man har i munden i længere tid: Tandbeskyttere, blegeskinner, sutter og sutteflasker.

Undersøgelsen viste, at kun ét af produkterne, en flaskesut af silikone, frigav BPA, men det lå under den fastsatte faregrænse.

Forskerne bag anbefaler dog børneforældre kun at købe sutter og sutteflasker, der er mærket BPA-fri.

STOP I TIDE Det er bedst, at barnet stopper med at bruge sut, inden det er fyldt tre år. Ellers risikerer man, at tandstillingen ændrer sig, så barnet for eksempel får overbid, krydsbid eller åbent bid, som også kaldes “suttebid”. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende. Det kan i sidste ende betyde, at barnet skal have reguleret tænderne ved hjælp af en ganebøjle eller fastsiddende bøjle. Men hvis barnet stopper inden 3-års-alderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

Hvis det ikke er muligt at vænne barnet af med suttevanen inden tre-års-alderen, så forsøg at få barnet til at sutte så lidt som muligt (mindre end seks timer dagligt) og med den mindst mulige intensitet.

GODE RÅD

At slippe sutten er en stor ting for de fleste børn. Her er nogle gode råd til, hvordan man som forælder kan gribe det an.

Vælg et tidspunkt, hvor barnet er i en stabil og rolig fase i sin udvikling. Hvis der sker andre store ting i barnets liv; familieforøgelse, flytning, skift af dagpasning, eller hvis barnet er ved at blive vænnet af med at gå med ble, kan det vanskeliggøre sutteafvænning.

Vælg et tidspunkt, hvor forældrene har overskud, da de første suttefrie døgn kan være svære.

Start evt. med at vænne barnet af med sutten i de vågne timer, så barnet gradvist vænner sig til ikke at have sutten hele tiden.

Lov barnet en gave, når sutten smides væk.

Fortæl barnet på en enkel måde, at sutten kan give skæve tænder, og at store piger og drenge ikke bruger sut.

Aftal evt. et tidspunkt for, hvornår sutten skal væk, men ikke mere end et par dage før.

Giv sutten væk, fx til et familiemedlem, tandlægen, send den til julemanden, hæng den på juletræet eller på et ”suttetræ” i nærheden.

Ros barnet for at lægge sutten fra sig og husk, at de første par suttefrie dage kan være svære for barnet.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

71

MBT – Ganske enkelt sund fornuft Motion kan sagtens integreres i hverdagens sædvanlige gøremål og det er netop tanken med funktionelt fodtøj. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen samt træner foden og kroppen uanset om du står eller går.

Med MBT under fødderne: •

Forbedres kropsholdning

•

Forbedres balance og stillingssans

•

Trænes de store muskler i ryg, mave, baller og ben

•

Trænes de dybe og lednære muskler, så ryg og led belastes mindre og bruges mere naturligt

•

Øges muskelaktiviteten og blodcirkulationen til gavn for hjertet

•

Styrkes foden i den optimale fodstilling, hvilket reducerer risiko for fejlstillinger

•

Aflastes hælen så evt. gener kan få ro til at heles

•

Reduceres trykket på forfoden, og aflaster ved forfodsfald, gigt i tæerne osv.

MBT Danmark – Industrivej 11B – DK-6900 Skjern – t: +45 9735 4562 – mbt.com

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

TAG TESTEN PÅ DIABETES.DK

Har du mistanke om, at du kunne have type 2-diabetes? Eller har du blot lyst til at vide mere om din risiko for den kroniske sygdom? Så tag selv testen på www. diabetes.dk/testdigselv

FIRE UD AF TI TESTEDE HAR HØJ

DIABETESRISIKO I forbindelse med Verdens Diabetesdag den 14. november tog over 11.000 danskere Diabetesforeningens risikotest.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO DIABETESFORENINGEN

Hver eneste dag året rundt får 79 danskere konstateret diabetes, og hvert år sætter Diabetesforeningen 14. november af til at oplyse og teste alle, som gerne vil have styr på deres diabetesrisiko.

I 2016 skete det ved omkring 200 arrangementer over hele landet, på apoteker og sundhedscentre. Samtidig benyttede rigtig mange muligheden for selv at tage risikotesten på diabetes.dk.

Resultaterne fra de i alt over 11.400 test viste, at 41 procent af testene ender med en høj eller meget høj risiko for type 2-diabetes.

TESTEDE HAR ALLEREDE MISTANKE “Det er formentlig de, som har flest ressourcer, som selv lader sig teste. For at komme noget af uligheden i sundET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

hed til livs, er det vigtigt, at kommuner, og gerne de praktiserende læger, laver opsøgende arbejde, så også mindre ressourcestærke danskere får tilbud om at lade sig teste,” siger Torsten Lauritzen, lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen.

Han vurderer, at det store antal testede med høj risiko for diabetes formentlig skyldes, at de som lader sig teste i høj grad selv har mistanke om, at de kunne have diabetes, enten på grund af diabetes i familien, tidligere diabetes under graviditeten, for lidt motion, usund mad og drikke samt eventuel overvægt.

TEST KAN REDDE LIV Omkring 200.000 danskere formodes at have type 2-diabetes uden at vide

det. Det er farligt, fordi de så ikke er opmærksomme på de ting, de selv kan gøre i forhold til deres livsstil, og heller ikke får den nødvendige motivation og behandling, der kan forebygge alvorlige følgesygdomme som amputationer, nyresvigt og hjertekarsygdom.

“Det er afgørende, at man får stillet diagnosen i tide. En ubehandlet type 2-diabetes kan nedsætte livskvaliteten og føre til for tidlig død, og derfor håber vi i Diabetesforeningen, at mange flere vil benytte deres resultat i risikotesten til at gå til lægen for at blive udredt for diabetes og risikoen for hjertekarsygdom. Det kan bedre livskvaliteten og i sidste ende redde deres liv,” siger Torsten Lauritzen.

FAKTA OM VERDENS DIABETESDAG

FAKTA OM DIABETES:

Den canadiske forsker, Frederick Grant Banting, som var med til at opfinde insulinen i 1923, havde fødselsdag den 14. november, som FN i 2006 vedtog at gøre til Verdens Diabetesdag.

320.545 danskere har en diabetesdiagnose. Mindst 80% af dem har type 2-diabetes.

Logoet for Verdens Diabetesdag er blåt, og rundt om i verden markeres dagen ved at oplyse bygninger i blåt.

I Danmark støtter Diabetesforeningen Verdens Diabetesdag landsdækkende. Det sker blandt andet ved arrangementer i samarbejde med apoteker, fodterapeuter og sundhedscentre.

200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det.

Diabetes koster hvert år Danmark mindst 31,5 milliarder kroner I 2025 vil mindst 600.000 danskere have en diabetesdiagnose, lyder et skøn.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 7 3

P SY KO LO G I

74 S U N D H E D +   N R . 0 1 / 2 0 17

P SY KO LO G I

VREDE KAN BRUGES POSITIVT Alle bliver vrede indimellem. Det er helt normalt og sundt, men kan man ikke styre sin vrede, og går den ud over familie, venner eller kolleger, er det vigtigt at gøre noget ved den. Kontrolleret vrede kan være en kraft, der hjælper med at få udtrykt grænser og behov.

TEKST ANNETTE AGGERBECK ILLUSTRATIONER DESIGNED BY VALERIA_AKSAKOVA - FREEPIK.COM

Et raserianfald kan føles som en befrielse, fordi du får luft for din vrede. Men bagefter kan du skamme dig og have en følelse af at have tabt ansigt, fordi du mistede fatningen og fik sagt ting, som du bitterligt fortryder. Man har ikke kontrol over sin vrede, når man får et raserianfald.

Man er ”ude af sig selv”. Typisk går den ukontrollable vrede ud over andre mennesker. Ifølge psykoterapeut (MPF) Lisbeth Nuka Pedersen kan det få negative og måske overraskende konsekvenser.

“Kraftige vredesudbrud slider på kroppen. Undersøgelser viser, at hyppige kraftige vredesudbrud kan føre til forhøjet blodtryk, blodpropper og hjerneblødning. Det er heller ikke sundt for vores relationer, fordi vi risikerer at sætte dem over styr. Hvis voldsom vrede går ud over andre, og man ikke er i stand til at sige undskyld og rette op på de ting, man fik sagt og gjort, risikerer man, at andre tager afstand fra én. Ukontrollabel vrede gør det svært at omgås andre, og på sigt kan man blive ensom,” siger Lisbeth Nuka Pedersen.

INDEBRÆNDTT ELLER PASSIVT AGGRESSIV Vrede bliver generelt ikke anset som en ønsket følelse. Det ses af den måde, børn opdrages på.

Mange har lært, at vrede ikke må vises. Måske blev der slået hårdt ned på vrede i barndomshjemmet, og man blev måske sendt ind på værelset og dermed ekskluderet fra fællesskabet. Mange mennesker forbinder vrede med noget destruktivt, fordi de gentagne gange i deres liv har oplevet, at vrede ikke har ført noget godt med sig. De har måske oplevet at blive mødt med uberettiget vrede eller set vreden gå ud over andre. Eller de har oplevet fysisk vold som vredens følgesvend. Lisbeth Nuka Pedersen ser også en tendens til, at ting bliver pak“Ukontrollabel vrede gør kun viser ket ind, så man de pæne sider af sig selv. det svært at omgås an- for eksem“Så kan man pel blive indre, og på sigt kan man debrændt eller passivt aggressiv og kun lade sin vrede blive ensom” komme ud gennem sidebenene i form af ubehagelige bemærkninger. Eller man kan slet ikke styre sin vrede, hvis man har et mere iltert temperament, for hvordan skal man kunne styre vreden, når man aldrig har lært det?! Hvis vi ikke har lært at håndtere den kraft, vreden er, men kun vil være pæne og ikke for kraftfulde i vores udtryk, kan vi få problemer med at

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 75

P SY KO LO G I styre vreden. Så kommer den også nemt ud af proportion med situationen, fordi den har fået lov til at hobe sig op.”

Lisbeth Nuka Pedersen peger også på, at man kan blive deprimeret af at undertrykke sin vrede. Som terapeut ser hun jævnligt, at uforløst vrede ligger bagved depression.

med kroppens signaler, for så kan man nå at stoppe sig selv, før man mister besindelsen,” siger Lisbeth Nuka Pedersen og understreger, at det kræver træning at blive i stand til at stoppe sig selv, før man bryder ud i raseri.

DET HJÆLPER AT FÅ ORD PÅ “Man har brugt så mange kræfter på at komme væk VREDEN KAN STYRES fra vreden, måske fordi man skammer sig over den, og Vrede er en grundfølelse ligesom glæde, sorg, angst osv. derfor kan det være nærmest umuligt selv at gøre noget En af vredens funktioner er markere grænser. ved sine vredesudbrud. Ikke mindst fordi man er fanget “Hvis man vil have et mere konstruktivt forhold til sin i sine egne mønstre, som kan være svære selv at få øje vrede, handler det om at betragte den som en sund og på. Terapeuter er trænet i at give redskaber til, hvordan naturlig kraft, der sætter os i stand til at leve det liv, vi man kan arbejde med sig selv gerne vil. Vrede kan være godt, og yde støtte i en proces, der er hvis vi er i stand til at håndtere og udtrykke den på en orden“Hvis vi ikke har lært at håndtere en radikal ændring af et fastlåst adfærdsmønster.” tlig måde,” siger Lisbeth Nuka den kraft, vreden er, men kun vil Psykoterapeuten anbefaler, at Pedersen og peger på, at det man begynder at læse om vrede allerførste skridt mod et bedvære pæne og ikke for kraftfulde i og tale med andre om, hvordan re forhold til vrede er at blive opmærksom på, at vreden ikke vores udtryk, kan vi få problemer man har det, hvis man ønsker at arbejde med vreden på egen kan kontrolleres. med at styre vreden” hånd.

“Det kan være smertefuldt at ”Hvis man skal se på sin vreopdage, fordi man konfronterer de som konstruktiv i stedet for sig selv med noget, som man destruktiv, kan man lægge mærke til andre, der er gode ikke har succes med her i livet. Her kan terapi hjælpe én til at håndtere deres vrede konstruktivt. Det kan man for med at arbejde med sin vrede, blandt andet fordi man eksempel gøre ved at se film og læse bøger og blade kan øve sig i at mærke kroppens signaler i optakten til og så lade sig inspirere. At kunne styre sin vrede handler vredesudbruddet. Man kan for eksempel lægge mærke om at hvile i sin kraft og kunne give udtryk for den på en til, om hjertet begynder at banke hurtigere, eller om man måde, der passer til situationen og ikke skræmmer andre får en knude i maven, om man bliver varm, eller halsen trækker sig sammen. Det kan være nyttigt at blive fortrolig væk,” siger Lisbeth Nuka Pedersen.

1. Du er nødt til at blive bevidst om, at du har et problem med at styre din vrede, før du kan ændre noget.

5. Hvis det er svært at komme ud af den meget ophidsede tilstand, kan du ringe til en god ven og få støtte.

6. I selve

situationen kan du distrahere dig selv fx ved at mærke dine fødder, og hvordan jorden føles under dine fødder. Nogle bruger en lille bold, som man kan trille med under fødderne. Eller du kan skiftevis lægge mærke til din indånding og udånding. Det kan få dit fokus væk fra din ophidselse, fordi du får din opmærksomhed ned i fødderne eller på åndedrættet. Du vil kunne mærke, at dit hoved bliver tomt. Det giver dig en pause i tankestrømmen, som kan få dig over i et andet og mere gavnligt spor.

76 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

PSYKOTERAPEUTENS 10 RÅD MOD UKONTROLLABEL VREDE 2. Det kræver vilje og selvdisciplin ikke bare at slippe vreden løs.

Hvis det er for svært på egen hånd, kan du søge professionel hjælp hos fx en psykoterapeut eller en psykolog.

7. Hvis du har været vant til at eksplodere i raseri, kan det tage tid at ændre. Så det kræver tålmodighed at ændre dit uhensigtsmæssige mønster.

3. Hvis du

vil undgå ukontrollabel vrede, kan du begynde at lægge mærke til dine kropssignaler, så du ved, hvornår din krop fortæller dig, at du er ved at miste kontrollen over vreden. Du kan så øve dig i at stoppe dig selv inden vredesudbruddet.

9. Du kan minde dig selv om, at du gerne må være vred, men at du skal kunne styre vreden.

Vreden er god og konstruktiv, for den hjælper dig med at sætte grænser og udtrykke dine behov.

Brug den som en kraft og en fremdrift i livet til at opnå det, du gerne vil.

8. Hvis du er utilfreds med dig selv, fordi du engang imellem falder i og giver efter for din voldsomme vrede, kan det hjælpe at minde dig selv om, at du er i færd med at ændre dit forhold til vrede, og at det tager tid. Det er vigtigt at være overbærende med sig selv, når det ikke lykkes at styre vreden lige med det samme.

OM EKSPERTEN Lisbeth Nuka Pedersen er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF) med klinik på Nørrebro i København og ved Kalundborg, hvor hun tilbyder individuel terapi og parterapi. Læs mere på www.lisbethnuka.dk

4. Du kan stoppe dig selv ved at fjerne dig fysisk fra situationen, når du mærker, at du ikke vil kunne styre din vrede. På den måde får du en tiltrængt pause fra de tanker og følelser, der hidser dig op, så du undgår, at vreden eskalerer.

10. Det kan også hjælpe at sige til dig selv, at du vil bruge din ’kraft’ i stedet for at bruge ordet ’vrede’. Kraft er et mere positivt ladet ord.

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i januar

MAC500 LUFTRENSER

MAC500 er en luftrenser, som kan forbedre indeklimaet i private hjem, kontorer og offentlige institutioner m.v. og passer til et rum på 30-60 m2.

Luftrenseren må køre alle 24 timer i døgnet og kan reducere mængden af bakterier, vira og svampesporer.

MAC500 kan fjerne lugtgener i luften, tæpper, gardiner og vægge permanent uden at bruge kemikalier.

Luftrenseren skal blot stå på en hylde, reol eller lignende.

Den har et strømforbrug på 0,9 øre pr. døgn, og dimensionerne er 30 x 9 x 9 cm.

MAC500 kan forbedre din livskvalitet og sundhed.

Prisen er 4.495,- inkl. moms og fragt.

Du kan læse mere om produktet på Air-Tech.dk.

AIR-TECH ApS Mjølbyvej 7 5900 Rudkøbing

Air-Tech.dk +45 4051 9933

Air-Tech@Air-Tech.dk

GIV MAVEN EN GOD START Fibre er vigtige for fordøjelsen og for den slanke linje. De bidrager til øget mæthed og stabilt blodsukker. Samtidig får maven noget at arbejde med, hvilket fremmer transporten i tarmen.

Oplever du mavekneb, oppustethed eller ildelugtende prutter, kan det være tegn på langsom transport gennem fordøjelsessystemet.

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller (Psyllium husks) til at drysse på morgenmaden. To teskefulde om dagen hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

Fås med Vanilje, Malt, Naturel eller Æble og kanel. 135 kr for 250 g.

Spørg efter vareprøver på apoteket – eller bestil dem gratis på www.biodanepharma.com

VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at hvis en overvægtig person kan opretholde et vægttab i et år, så vil kroppen have accepteret den nye vægt og derfor ikke længere kæmpe imod, hvilket ellers er normalt, når man er i kalorieunderskud. Kosttilskuddet Fibramin er en effektiv hjælp til at opnå dette mål. Når du tager Fibramin, fyldes en del af maven med fibre, så der bliver mindre plads til mad. Derved opnår du en naturlig mæthedsfornemmelse, som sætter lysten til at spise på standby. Derved bliver det meget lettere både at gennemføre, og også at overholde, vægttabet – indtil kroppen har accepteret din nye vægt.

Læs mere om Fibramin på www.wellvita.dk

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 7 7

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE FOR FÅ KRÆFTPATIENTER FÅR GENOPTRÆNING

TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Omkring 30 pct. af de ca. 36.000 danskere, der hvert år får kræft, skønnes at have behov for genoptræning, når de udskrives fra hospitalet. Men færre end hver femte af dem får rent faktisk en genoptræningsplan med sig. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Her opfordrer analyse- og dokumentationskonsulent Ib Lindstrøm regionerne til at sørge for, at alle kræftpatienter får en samtale om deres behov for genoptræning. Og at de, som skønnes at have et behov, får en plan.

“Der er nu så megen viden og dokumentation om værdien af fysisk genoptræning, at det bør være helt naturligt, at man får en samtale og en plan, inden man bliver udskrevet. Og der er heller intet, der taler for, at hospitalerne skal holde igen med at udskrive genoptræningsplaner, for alle kommuner har i dag rigtig gode rehabiliteringstilbud,” siger Ib Lindstrøm.

Får patienterne ikke den nødvendige fysiske genoptræning til f.eks. at kunne blive på arbejdsmarkedet, kan det i sidste ende koste både patienten og samfundet dyrt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre

liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

KENDTE VACCINER KAN MÅSKE BESKYTTE MOD MODERMÆRKEKRÆFT

Vacciner mod kopper og tuberkulose kan have en uventet positiv sideeffekt. Tyske forskere har nemlig set, at vaccinerne tilsyneladende kan halvere risikoen for, at man udvikler modermærkekræft senere i livet. Det resultat vil forskere fra Statens Serum Institut nu efterprøve i et nyt forskningsprojekt støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Forskerne vil dykke ned i et dansk journalregister for skolelæger for at se, om de børn, der engang blev vaccineret mod kopper og tuberkulose, har en mindre risiko for at udvikle modermærkekræft senere i livet.

Man stoppede med at vaccinere mod kopper i 1977, og i 1980’erne blev også tuberkulosevaccinen udfaset, da sygdommene stort set var udryddet.

KNÆK CANCER-PENGE TIL IMMUNTERAPI

Immunterapi har givet fantastiske resultater for nogle kræftpatienter og giver håb om nye effektive kræftbehandlinger. Derfor er der afsat 15 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen til forskning i immunforsvarets rolle ved kræftbehandling.

Pengene fordeles på otte forskningsprojekter, der nu kan gå i gang.

Immunterapi er blot én af de puljer, som pengene fra Knæk Cancer-indsamlingen er øremærket til. Eksempler på andre puljer er forskning i senfølger efter kræftbehandling og forskning i, hvordan kræft forhindres i at sprede sig.

Der blev indsamlet 163 mio. kr. ved Knæk Cancer-indsamlingen 2016. Se alle de støttede forskningsprojekter på hjemmesiden detgårpengenetil.dk

aminoJern.

Så effektiv at én tablet om dagen er nok

aminoJern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud.

Derfor kan du nøjes med en mindre dosis aminoJern og alligevel opnå samme effekt, som ved et stærkere jerntilskud. Det nedsætter risikoen for de almindelige gener, der normalt følger jerntilskud, f.eks. forstoppelse, løs mave og kvalme. Og er derfor særligt velegnede til gravide. Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil gerne en vareprøve på aminojern.dk Skånsom mod maven · Anbefales til gravide · Velegnet til veganere

S EXO LO G E N S K LU M M E

FAMILIEDRØMME DRUKNER I AMBITIONER Fordi karrieren skal på skinner først, venter nogle par for længe med at få børn og må gennem opslidende fertilitetsbehandlinger.

Men med planlægning kan job og familieliv faktisk fint fungere.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO DESIGNED BY SOLOMINPHOTO - FREEPIK.COM

Jeg har i flere år siddet med mange kvinder i midt/slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne, der rigtig gerne ville have børn. De fleste har haft en partner, men nogle er kommet alene.

Lige nu sidder jeg med fire dejlige par, der på grund af alder må kæmpe for at få børn. For mange af disse kvinder og mænd er det en smertefuld proces, fordi det ikke går så let, som de måske forventede. De kommer hos mig, fordi det er hårdt for parforholdet og ofte påvirker sexlivet at skulle gennemgå denne proces.

MANGE GRUNDE TIL BARNLØSHED For ikke at blive beskyldt for at generalisere vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan være mange årsager til, at kvinder ikke bare lige bliver gravide på den ”naturlige” måde.

Kvindelige årsager til barnløshed skyldes ofte: Alder, manglende ægløsning, PCO – polycystiske ovarier, Endometriose.

Og en del kommer, fordi de er homoseksuelle eller ikke har mødt den rigtige og så skal finde en løsning.

Mandlige årsager kan skyldes: Manglende hormoner til sæddannelse, manglende produktion af sædceller i selve testiklen, ikke nedfaldne testikler, infektion, testikelkræft.

BØRN KAN BREMSE KARRIEREN Samfundet har ændret sig. Før var der status i at have mange børn, nu er der status i at have en karriere, og så skal man helst være kandidat i et eller andet, når man søger en stilling.

Men det vigtige spørgsmål for mig er, om vi kvinder har mistet os selv i vores stræben efter uddannelse, karriere og

anerkendelse. Om vi har glemt at mærke efter, hvad vi egentlig ønsker i livet. Vel kan man have karriere og børn samtidig.

Men måske er nogle kvinder bange for at blive overhalet undervejs eller glemt på karrierevejen, når de stempler ud og går hjemme på barsel.

DER SKAL INVESTERES TID Jeg kender mange, hvor parforholdet, jobs og børn fungerer.

Forhold, hvor begge investerer i det og tager ansvar. Nogle har en ugentlig fridag eller går ned i tid en periode. De skiftes til at bringe og hente, arrangerer sig f.eks. med en bedste en dag om ugen. Hvis man virkelig vil og prioriterer det, kan det fungere godt.

Hvis vi kvinder tør, kan og vil mærke efter, tror jeg, at flere kvinder ville vælge at få børn tidligere og dermed undgå den hårde og smertefulde proces, det kan være at gå igennem et fertilitetsforløb.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17 7 9

BØGER

SUND LÆSNING

Januar byder på masser af inspirerende sundhedslæsning.

TEKST KARIN SVENNEVIG

DETOX FOR KROP OG SIND

Stress og negative tanker er lige så giftige for din sundhed som ophobede toxiner i kroppen. Sådan lyder pointen bag denne håndbog, der viser vejen til et renere sind og en renere krop på bare 21 dage.

Læge, forsker og helseekspert Deanna Minich sætter fokus på livsglæde, vægttab og relationspleje. Ikke bare ved at skære det dårlige væk, men også ved at tilføre nye gode vaner.

“Detox dit liv”, Deanna Minich, oversat af Lene Støvring, HarperCollins Nordic, 368 sider, kr 199,95,-

PLUSALDERENS FØLSOMHED OG STYRKE

Bestsellerforfatteren Susanne Møbergs tolvte bog, “Sensitive kvinder i plusalderen”, beskriver de følelsesmæssige forandringer, der sker i en kvindes liv, når hun bliver ældre. Susanne Møberg giver bud på, hvad kvinder kan gøre for at imødekomme plusalderens sensitivitet med vitalitet og glæde, i overensstemmelse med den enkeltes unikke personlighed. Samtidig ser forfatteren på de store forandringer, som sker i hendes egen krop og egne tanker i plusalderen. Hun konstaterer, at livet er baseret på en universel lov, som betyder, at der i alt levende er indbygget en tilstand af forfald.

Det gælder dog ikke sjælen, som kan fortsætte med at udvikle sig hele livet i retning af et mere autentisk liv med modenhed og visdom. ”Sensitive kvinder i plusalderen”, Distribution NBC, 120 sider, vejledende pris kr.

259,-

SLANKEMYTER FÅR KNIVEN

Tre store måltider feder ikke mere end seks små, og du bliver hverken sundere eller slankere af at have det alt for varmt og tapsvede.

Overlæge, professor og fast klummeskriver i Politiken, Bente Klarlund Pedersen, går sammen med idrætsfysiolog og projektleder på Center for Aktiv Sundhed, Morten Zacho, i clinch med en række af de bedst kendte tommelfingerregler om motion og vægttab.

Og de finder masser af myter, halve sandheder og decideret sludder og vrøvl på deres jagt. En del af de af undersøgte myter er i øvrigt blevet til en søndagsserie på videnskab.dk.

“100 myter om motion og vægttab” af Bente Klarlund Pedersen og Morten Zacho, udkommet på FADL’s Forlag, 210 sider, vejledende pris kr. 229.95,-

ÉN TIL HAM OG ÉN TIL HENDE

Vel er hemmeligheden bag en veltrænet, sund krop nogenlunde den samme for mænd og kvinder. Men motivationen til at holde fast i en sund livsstil kan være ret forskellig for de to køn. Det er der taget højde for i fitness-ekspert Anne Bechs nye bøger, ”Kom i form på 6 uger” til ham og “Sund og slank på 6 uger” til hende. Begge bøger indeholder både træningsprogrammer og nemme opskrifter, der booster vægttab. ”Kom i form på 6 uger” til ham og “Sund og slank på 6 uger” af Anne Bech, Forlaget Gyldendal, 2x96 sider, vejledende pris kr.

99,95,- pr stk.

8 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

BØGER

SUND PÅ DEN NEMME MÅDE

Ernærings- og husholdningsøkonom, Gitte Heidi Rasmussen, trækker på mange års erfaring bag gryderne i denne mursten af en kogebog, der lover et solidt overblik over genvejene til hele viften af gode og sunde måltider. Et overblik, du ikke lige kan google dig til. Der er gæstemad og morgenmad, weekendmad og middagsretter, som tilberedes på under et kvarter. Kort sagt, alt hvad den travle familie har sukket efter. Ingredienserne kan naturligvis købes i almindelige dagligvarebutikker. ”1000 sunde opskrifter. Alt du behøver for at holde vægten”, Gitte Heidi Rasmussen, Gyldendal 573 sider, vejledende pris kr 199,-

TEKNOLOGIENS TESTPILOTER

11-13-årige danske drenge har europarekord i antallet af daglige timer med computerspil. Danske skoleelever bruger generelt mindre tid sammen med vennerne efter skoletid end børn i andre lande. Og digital mobning, nøgenbilleder på nettet og fysisk passivitet er blot nogle af de synlige konsekvenser af, at de voksne ikke følger nok med i børns digitale liv, siger direktør for research- og medievirksomheden Mehlsen Media, Camilla Mehlsen, der med denne bog prøver at vise 10 veje til mere digitalt kompetente børn. ”Teknologiens testpiloter – 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid”, Forlaget Mindspace, 212 sider, vejledende pris kr 250,-

DIN GENIALE DYREHJERNE

Velkommen til paradoksernes grå ursuppe. Velkommen til hjernen. Den mystiske substans, der udtænker det hele, men ikke begriber en pind om sig selv. Gennem underholdende sammenligninger med dyr deler forfatter Thomas Thaulov Raab sin undren over menneskets paradoksale uvidenhed om sin egen viden.

F.eks. kan det dokumenteres, at kaskelothvalens hjerne er 100.000 gange så stor som pygmæspidsmusens, men ikke 100.000 gange så effektiv.

Eller fem gange så effektiv som menneskets for den sags skyld. Dermed er bolden givet op til en længere udredning om størrelse og gørelse. Og det er bestemt ikke forbudt at tænke lidt selv undervejs.

“Din geniale dyrehjerne”, Thomas Thaulov Raab, FADL’s Forlag, 125 sider, vejledende pris kr 199,95,-

KØD SOM KRYDDERI

”Spis varieret” er og bliver det sundeste kostråd på hylden. For langt de fleste fødevarer er sunde. I passende mængder. Flexitar er en forkortelse for fleksibel vegetar og betegner en person, der kombinerer store mængder frugt og grønt med animalske fødevarer. I princippet er en flexitar altså en person, der lever, som de fleste.

Men i denne bog, ”Supersund flexitar” SUPERSUND består den antiinflammatoriske kostplan af opskrifter på, hvordan Den optimale balance mellem du gør det til en fest kød og grønt af velsmag at få et helt kilo grøntsager indenbords pr. dag. ”Supersund flexitar – den optimale balance mellem kød og grønt”, Martin Kreutzer og Sandra Pugliese, Muusmann’forlag, 200 sider, vejledende pris kr 249,-

FLEXITAR

Sandra Pugliese & Martin Kreutzer

muusmann sundhed

01

Foto: Thomas Hergaard

MOORJANIS MIRAKELMEDICIN

En nærdødsoplevelse, der ændrede alt, mens hun lå dødeligt syg af lymfekræft, danner bagtæppe for den amerikanske forfatter Anita Moorjanis bog, “Du er nok!”, der netop er blevet oversat til dansk. Ikke alene overvandt Moorjani døden.

Hun lærte også at elske sig selv, mens hun kæmpede. I bogen deler hun ud af sine erfaringer med at slippe frygt og offerroller, tro på mirakler og kærlighedens helbredende kræfter. ”Du er nok!” af Anita Moorjani, Borgen/Gyldendal, 254 sider, vejledende pris kr. 299,95,-

PÅ JAGT EFTER NUETS MAGI

Der er både fjollede, seriøst gråd-fremkaldende og øjenåbnende spirituelle øvelser i denne kreative mindfulness-guide og dagbog, der sender læseren på nysgerrig opdagelse i sin egen indre verden.

Bogen åbner mulighed for at finde berigelse i en ganske almindelig hverdag, uanset om man er erfaren mediterende eller novice indenfor meditation og mindfulness. ”Jeg er her nu”, The Mindfulness Project, Lindhardt og Ringhof, 192 sider, vejledende pris kr 99,95,-

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

81

NYT FRA REGIONERNE TEKST THEA SANDBERG, DANSKE REGIONER

Designed by Photoroyalty - Freepik.com

REGIONERNE I DANMARK FÅR TOPKARAKTER I EU

Danmark er et godt land at bo i. Forhold som miljø, sundhed, uddannelse og tillid til politikere og myndigheder er blevet målt i hver af de 272 regioner i EU. Alle fem danske regioner er flot placeret, når det gælder velfærd, viser EU Regional Social Index, som EU-Kommissionen har fået lavet.

Tre af de fem ligger helt fremme i førerfeltet: Region Midtjylland får en andenplads, Region Hovedstaden ligger som nummer tre og Region Nordjylland kommer ind på en sjetteplads i hele EU. Kilde: Danske Regioner

PERSONLIG MEDICIN ER HER ALLEREDE

Personlig medicin bliver ofte nævnt som et fremtidsscenarie malet med bred pensel, men den målrettede behandling er allerede virkelighed for mange danskere. Kræftpatienter har stor gavn af personlig medicin, hvor deres gener viser vej til, hvilken behandling der er bedst for hver enkelt patient. Med vævs- eller blodprøver undersøger lægerne en del af patienternes gener, og patienterne får så den medicin, der virker bedst ud fra deres genetiske profil.

Kilde: Danske Regioner

MERE SIKRE BOSTEDER

Fire drab på fem år, voldelige episoder mod medarbejdere og overgreb mod medbeboere. En ny løsning til en lille gruppe borgere med særlige udfordringer er forhandlet på plads af partierne bag satspuljen, og dermed er forventningen, at medarbejderne og beboere på landets bosteder vil få en mere tryg og sikker hverdag. Den nye løsning har fokus på forebyggende sikring i forhold til eksempelvis forekomsten af våben. Tilbuddet er målrettet en lille gruppe borgere, der er kendetegnet ved flere diagnoser, et voldsomt stofmisbrug og en udadreagerende og til tider farlig adfærd.

Designed by Pressfoto - Freepik.com

PATIENTER UDREDES HURTIGERE I ALLE REGIONER

På et år har alle fem regioner udredt flere patienter inden for 30 dage. Det er godt nyt for patienterne. Jo hurtigere man udredes, des hurtigere kan der sættes ind med den rette behandling.

Regionerne har blandt andet udvidede åbningstider i ambulatorierne og øget den generelle kapacitet for at tilse flere patienter.

Når sygehusene i alle regioner bevæger sig i den rigtige retning, skyldes det en styrket indsats fra sundhedspersonalet, som er med til at omstille sundhedsvæsenet til at handle mere efter, hvad der har værdi for den enkelte patient. Det kan for eksempel bestå i at inddrage patienten bedre, informationer til pårørende og/eller en læge, der påtager sig et udvidet patientansvar.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

Designed by Photoroyalty - Freepik.com

NYT SITE SKAL BIDRAGE TIL AT INVOLVERE ALLE PATIENTER

Den nye hjemmeside PROMpartner.dk kan inspirere til, hvordan sundhedspersonalet involverer patienter mere og på en bedre måde. Det kan nemlig være afgørende for, hvad de synes om dén behandling, de får. Allerede i dag bruger mange sygehusafdelinger metoden ”patientrapporterede oplysninger”, og i fremtiden vil langt flere patienter blive spurgt før og efter deres behandling, så personalet bedst muligt imødekommer den enkeltes ønsker. Partnerskabet er et fælles projekt mellem bl.a. regionerne og Kræftens Bekæmpelse.

Kilde: Danske Regioner

Indsatsen mod kræft bliver styrket de kommende fire år. Det sker med hjælp fra satspuljemidlerne og efter en bred politisk aftale mellem partierne på Christiansborg. Som en del af Kræftplan fire afsættes ekstra midler til rehabilitering, palliative indsatser og unge med kræft.

Kilde: Danske Regioner

8 2 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

Designed by Freepik.com

STYRKET INDSATS MOD KRÆFT

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

MAGASINET

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet.

Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencer­og opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

! r o l ylliF P Å :

S ER V Ø v R Prø I S VA R E P

777 5 5 5 f . : 7 5 nepharma.com l T T · A L G R p h a r m a . d k g p å w w w. b i o d a I T S e er o BE i o d a n helsekostbutikk b . w w w poteket, i å a Køb p

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Med bogen ”Neurogastronomi. Hemmelighederne bag det perfekte måltid” er sensorisk madkunst ikke længere blot forbeholdt gæster på Michelin-restauranter. De 100 sider med opskrifter, der nok skal imponere selv de mest svigermoderlige gæster er suppleret med over 100 siders underholdende indsigt i hjernens og sansernes leg med smagsoplevelsen.

Fem af Magasinet Sundheds læsere og krydsordsløsere har nu mulighed for at vinde bogen, der udkom på FADL’s Forlag i november og normalt koster 379,95 kr.

NR

. 11

E // D

CE

M OT

MB

ER

MA

ION

20

16

GA

/ KO

3 9,

SIN

95

KR

ON

ER

ET

FLERE

/ VE ST

LVÆ

E SUND MIER PRÆ

RE

å es p

æv forg NET nte AR KEB ØNS

MAD JULeEn kødn

e At v

ud glute og

N IFERIE ed tilnSesKikker mer R A KL ere s ls

RKE STÆOGLliEgRindsats Nver tid Kræ

ve 10 ø

m

k

r n fo RE E æso Højs -JÆG

SUDOKU

RAV

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

råd mod ukontrollabel

SVÆR

VREDE

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 31. januar 2017.Så deltager du i konkurrencen om i alt fem eksemplarer af ”Neurogastronomi, Hemmelighederne bag det perfekte måltid” fra FADL’s Forlag.

På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på krydsordsopgaven i december var: ØNSKESEDLER 8 4 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 17

ngeDUom a NÅR 11 gFRYSER året i din sse for “…inden postkjegaspiser ”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

SÅDAN DELTAGER DU

REN

MA

MAGASINET

10 LET

: AUG

UTH

r lt en a len e “...mop til junde…” det tresse så s ER

GN

ETE

R SATI

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

-

399

noget usundt, spørger R, K‘er jeg altid mig selv, det det værd?’”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN - UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

Team Island – en del af KulturRetur A/S

KulturRetur

ISLAND rundt på 11 dage

Tre næsten identiske rejser, inkl. Vestmannaøerne.

Bliv klogere på både det gamle Island og det helt moderne. Vi besøger Tingvallasletten, hvor Altinget blev stiftet i år 930, hører & ser vandfaldet Gullfoss og gejseren Strokkur, som sender sin kogende vandsøjle højt til vejrs. Vulkaner, vandfald, varme kilder og udsigter over hav og fjeld spiller sine roller i disse store ture. Vor kompetente dansk-talende rejseleder vil fortælle om baggrunden for det hele – geologi, folk, økonomi og sprog. Vi prioriterer de gode oplevelser og sparer i stedet lidt på indkvarteringen, derfor er Hvalsafari og sejltur mellem isbjerge inkluderet i program og pris.

19.-29. juni 2017 / fra Kastrup / kr. 22.750 3.-13. juli 2017 / fra Kastrup / kr. 22.750 14.- 24. juli 2017 / fra Billund / kr. 22.750

ISLAND – inkl. Vestmannaøerne

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

To næsten identiske rejser. Her får du en rigtig god fornemmelse af den utroligt varierede islandske natur: snedækkede vulkaner, spruttende gejsere og vilde vandfald, sydlandets store landbrugsområde med en af landets mest barske og øde fjeldveje og god tid til traveture langs Atlanterhavets store dønninger, med fugle som selskab. Endelig er der et af turens højdepunkter: Et besøg på Vestmannaøerne, som mange husker for det voldsomme vulkanudbrud i 1973, der betød, at store dele af byen blev ødelagt af lava og aske. Vi bor tre nætter på en hyggelig bondegård, meget tæt på vulkanen og gletsjeren Eyjafjallajökull, der i foråret 2010 gjorde sig verdensberømt pga. sin voldsomme askesky.

21.-26. maj 2017 / fra Kastrup / kr. 12.950 11.-16. juli 2017 / fra Kastrup / kr. 13.450

2962 8077 � info@team-island.dk

team-island.dk Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt.

Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk