Sundhedplus januar 2018

N R . 0 1 // J A N U A R & F E B R U A R 2 0 1 8

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

SAMTALER

der ændrer liv

TEMA:

SMERTE ER EN NØDVENDIGHED

øvelser

5

PAS PÅ FINGRENE

Sådan forebygges

NYT FOKUS PÅ

Knogleskørhed

Penicillin SANGERINDEN IDA CORR:

”Min omgangskreds er min motor”

Vil du give din kære tryghed?

Og dig selv ro i sjælen?

99 kr / md Ring og hør mere på 32 31 60 50

Bestil inden udgangen af marts og få oprettelse samt første måned gratis* *Normalpris for oprettelse - 199 kr.

Med CEKURA Tryghedsservice er dine nærmeste altid i gode hænder.

Tilslut Doro, Emporia eller anden mobiltelefon med alarmknap til CEKURA - Tryghedscenter og vær sikker på at din kære får hurtig hjælp i enhver situation – blot med et enkelt tryk på mobilens alarmknap.

CEKURA A/S Amagerbrogade 41,1 2300 KBH S Tlf. +45 32 31 60 50

Designspace.dk

Frisk og veloplagt Udnyt din naturlige energi med unikke produkter fra Solaray og få optimal udnyttelse af kroppens ydeevne *

* Magnesiumc Citrat: Bidrager til en normal muskelfunktion. Magnesium Citrat er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks. All Energy: Giver overskud, 4 adaptogene urter + multivitaminer + L-Carnitin.. Mega B-Stress er et B-vitaminkompleks med ekstra høje doser af B-vitaminer, som giver kroppen energi og beskytter i pressede perioder. Vitamin C og magnesium er tilsat for at understøtte B-vitaminernes virkning på bl.a. energistofskiftet. www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker.

.dk

INDHOLD Januar & februar 2018

10

6

48

22

43

SUND FAMILIE

og hovedparten lever med sygdommen uden at være klar over det.

6 INTERVIEW Da Ida Corr var barn, var hjemmet altid fuld af musikglade folk fra alverdens kulturer. En opvækst, som sangerinden har taget med sig ind i voksenlivet.

14 BAGOM MEDICIN Fokus på pencillin. Der bliver udskrevet alt for meget antibiotika på trods af, at stadig flere bliver resistente.

31 SUNDT TILTAG Der går mellem 9 og 12 år, før mennesker med alkoholproblemer kommer i behandling, og det har store omkostninger for den, der drikker og de nærmeste.

16 OSTEOPATI Behandlingsformen osteopati vinder frem i Danmark. Om kort tid får behandlingsformen, der har betydning for patienter med smerter, autorisation i Danmark.

32 FERIE Kend din forsikring før skiferien.

30 KRÆFTENSBEKÆMPELSE Kræftforskningen gør store fremskridt.

47 GLOBALE SUNDHEDSTRENDS Flexitarer veksler mellem at spise kød og vegetarisk.

46 DIABETES Type 2-diabetes motiverer til livsstilsændringer.

Det kan være svært at ændre vaner.

48 PSYKIATRIFONDEN Når den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, kan det sætte sexlivet i stå. Psykiatrifonden kommer med gode råd til, hvordan man kan få urværket til at tikke igen.

54 SEXOLOGENS KLUMME Me Too omfatter os alle, både mænd og kvinder.

56 SUNDHED I FOKUS Vi sætter fokus på AHC, den sjældne neurologisk lidelse, hvor der forekommer gentagne, kortvarige anfald af lammelser.

66 NATUREN KALDER Glade børn med røde kinder og frisk, frostklar ånde. Tag familien med på en anderledes tur i vinterskoven.

68 FAMILIEBREVKASSEN Nervøsitet kan tage overhånd og ødelægge tilværelsen for nogen. Få gode råd til, hvordan du håndterer din nervøsitet.

58 ØVELSER Få fem gode øvelser til at holde dine hænder og fingrer stærke. Vi er alle afhængige af vores hænder i det daglige, og det er vigtigt at holde hænderne stærke og smidige.

64 MÅNEDENS PATIENTFORENING Malene Roest, der er formand for crouzonforeningen og mor til en søn med crouzon opfordrer til, at man opfører sig ens over for alle uanset deres udseende.

70 HOS KIROPRAKTOREN 1 ud af 5 danskere med nakke- eller skulder smerter kan skyldes dårligt syn.

80 REGIONERNE Online psykologbehandling hitter.

73 TANDLÆGEN Mange voksne går rundt med uopdaget rodbetændelse.

KROP OG VELVÆRE

SUND ERNÆRING

12 FOREBYGGELSE Ca. 550.000 danskere lider af knogleskørhed,

34 SUND HVERDAG I kampen mod madspild. Fokus på madspild,

og hvordan man bedst muligt kan begrænse det. Få gode råd af Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad. 39 MÅNEDENS GRØNNE LØG. Skarpe og sprøde i deres rå form, men bløde og søde som tilberedte. Der er intet glamourøst over deres knastørre overflade og ildelugtende indre, men løg er næsten den vigtigste basisingrediens i køkkenet.

40 OPSKRIFTER Bliv inspireret af fire velsmagende retter fra det afrikanske køkken, som er spændende, smagfulde og anderledes., men med noget for en hver smag.

44 KOST Der er meget at holde styr på, når man taler om sund kost. Det er godt at spise varieret, men når det er sagt, så er der alligevel nogle mikronæringsstoffer og aminosyrer, som er vigtige at kende.

75 SUNDHED PÅ MENUEN Grøntsager til morgenmad. Smoothies kan faktisk gemme på rimelig store mængder grøntsager og stadig smage godt.

TEMA: SMERTE 20. SMERTE ER EN NØDVENDIGHED Smerter er en plage, men det er endnu værre ikke at kunne mærke smerte.

22. SMERTE ER INDIVIDUELT Smertefølelsen er subjektiv. Den afhænger af psykiske, sociale og eksistentielle faktorer.

24. NYT FOKUS PÅ SMERTEBEHANDLING Sundhedsstyrelsen vil hjælpe patienter læger og pårørende med at få nedsat medicinforbruget.

26. UDHOLDENHED HJÆLPER PÅ SMERTE Fysisk træning kan muligvis begrænse følelsen af smerte.

LEDER

STYR PÅ SUNDHEDEN S

mertefølelse og sociale relationer er omdrejningspunktet for denne måneds Sundhed+. Smertefølelsen er subjektiv. Det vil sige, at den blandt andet afhænger af psykiske og sociale faktorer.

I temaet om smertebehandling sætter vi fokus på, hvorfor man føler smerte, og hvordan man selv har indflydelse på sin smerte.

Denne viden kan du bruge, uanset om du oplever pludselige smerter, smerter ved sport eller kroniske smerter.

Kontakten til andre mennesker har afgørende betydning for oplevelsen af smerte og velvære. Læs for eksempel, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke din oplevelse af smerte, og hvorfor det er godt at dyrke motion i fællesskab.

Men lær også mere overraskende ting, såsom hvordan kaffe kan indvirke på smerteoplevelsen. Det kan nemlig indvirke på din smertetærskel, når du drikker en kop kaffe i hyggeligt selskab.

Sangerinden Ida Corr kommer i månedens interview ind på værdien af nære venskaber, og hun betragter sit sociale liv som fundamentet for både sin fysiske og mentale sundhed.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Redaktion Ansvh.red. Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Jakob Thomas redaktion@magasinet-sundhed.dk

fysisk aktivitet og værdifuld tid med familien.

Paradoksalt nok kan socialt samvær også byde på smerte. Malene Roest er formand for Crouzonforeningen og mor til en søn med den sjældne sygdom, crouzon. En sygdom, som kan give den ramte og familien smerte. Ikke blot på grund af sygdommen, men særligt på grund af den måde, som omverdenen til tider opfører sig over for en person med et anderledes udseende. Malene Roest opfordrer til, at man opfører sig ens over for alle, uanset deres udseende.

Uanset ens udseende, kan mødet med andre desuden give anledning til nervøsitet. Dette er et tema, som Inge Temple sætter fokus på i Familierådgivningen. Hun giver gode råd til, hvordan man kan håndtere sin nervøsitet, når den tager overhånd og for eksempel fører til, at man undgår sociale fællesskaber.

Ida Corr fortæller, at anmeldernes ord kan være smertefulde og ødelæggende for selvværdet. Uanset hvor kendt man er, kan relationen til andre således resultere i både smerte og glæde. Hun opfordrer derfor til, at man passer godt på sig selv og værner om sine nærmeste.

Rigtig god læselyst I interviewet kommer hun også ind på, hvordan det har påvirket Magasinet Sundhed hendes liv at blive mor. Passende nok, inspirerer Naturen Kalder til at tage familien med på tur i vinterskoven. Det er inspiration til både

6

Sundhed+ Nr. 01, januar & februar 2018, 4. årgang ISSN 2445-7604

Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Årsabonnement – 10 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 5 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Andrei Tandfir Næste nummer 1 marts SUNDHED arbejder sammen med:

Du kan læse mere og ansøge på vores hjemmeside livslinien.dk

Livslinien har brug for flere rådgivere Vi har 250 engagerede rådgivere, som er i kontakt med mere end 16.000 mennesker årligt.

På Livslinien er du med til at gøre en forskel for mennesker med selvmordstanker eller i anden alvorlig krise. Ønsker du at rådgive • mennesker med selvmordstanker • deres pårørende og efterladte • mennesker i krise – og samtidig bruge din faglige nysgerrighed til at kvalificere dig og få relevant erfaring på dit CV?

Så kan vi tilbyde • en solid grunduddannelse i selvmordsforebyggende rådgivning • løbende supervision og videreuddannelse • sparring med fagpersonale efter hver vagt • et miljø med højt fagligt niveau og tværfagligt fællesskab

Vi forventer, at du • er ansvarsfuld og engagerer dig i arbejdet • har relevant praksiserfaring samt psykologisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund eller anden erfaring med professionelle samtaler • i gennemsnit kan afsætte 12 timer om måneden til – vagter i rådgivningen, supervision og holdmøder

Passer dette på dig, og bor du på Sjælland, ser vi meget gerne din ansøgning.

Livslinien_Annonce_210x147_jan18.indd 1

04-01-2018 10:29:43

I N T E RV I E W

8 S U N DH E D+  N R . 01 / 2018

I N T E RV I E W

IDA CORR

Min omgangskreds er min motor

Da Ida Corr var barn, var hjemmet altid fuld af musikglade folk fra alverdens kulturer. Der blev spillet på trommer, danset og sunget. En opvækst, som sangerinden har taget med sig ind i voksenlivet, hvor hun tit tager venner med på spillejobs.

”

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTOS ANDREI TRANDAFIR

I

da Corr er i fuld gang med at indrette sig med samtalekøkken i sit nye hjem på Amager, hvor hun for første gang, nærmest nogensinde, skal bo alene.

Hun har sønnen Cassius på seks år, men når han er hos sin far, ekskæresten Jens, har hun huset for sig selv.

Hun ser frem til at kunne få ro til fordybelse og kreativitet.

Sidstnævnte har Ida Corr med hjemmefra, hvor hendes far havde festlige typer på besøg og der blev sunget og jammet og lavet mad. ”Musikken har jeg helt sikkert fra min far, som er fra Gambia, og jeg var ikke mere end to år, før jeg sad med ved trommerne, når de gik i gang. Jeg har helt sikkert ikke det kreative fra min mor”, griner hun og fortsætter: ”Men hun har til gengæld givet mig en enorm tro på mig selv. Så for mig er intet umuligt, jeg skal bare lige finde vejen derhen.”

Ida Corr lærte i en tidlig alder, at musikken var en kommunikationsform, hvor alle kunne være med. Selvom man hverken kunne synge eller spille, kunne man i det mindste være med til at klappe i takt med fællesskabet.

SANGERINDE I EGET STUDIE Ida Corr er i øjeblikket aktuel med sangen ’One Hundred’, som hun selv har skrevet. Det tekniske, med at forvandle nummeret fra en demo til en decideret udgivelse, har producerne Lasse

Baunkilde og Simon Luth hjulpet med.

Det er ikke, at Ida Corr ikke holder af samarbejdet omkring sin musik, men hun går med en drøm om at kunne producere for sig selv og andre i sit nyindrettede hjemmestudie. ”Der er noget smukt ved kompromiset, når man laver musik i fællesskab, men jeg er vild med tanken om at gå på opdagelse i mit eget univers og se, hvad der sker derinde”, siger hun og glæder sig over, at 2018 bliver året, hvor hun skal alliere sig med folk, der skal lære hende at producere musik fra start til slut.

YIN OG YAN Det at få et hjemmestudie er noget, Ida Corr har ønsket sig længe. Det skal være et frirum, hvor hun kan arbejde i eget tempo iført morgenkåbe og med frisklavet kaffe og stearinlys: ”Hvor sidste år var en periode med afvikling og mange live-optrædener, skal 2018 efter planen gå med fordybelse, inspiration og med at kigge indad, så jeg igen kan glæde mig til at komme på landevejen.” ”Man kan aldrig forudsige noget som artist. Man kan have sat alle sejl ind på en konkret single, man har nogle forventninger til, men så bliver den ikke taget så vel imod. Eller man kan udgive en lille hyggelig ting, som man ikke tror vil rykke noget, og pludselig går det hele bare meget stærkt og eksploderer fuldstændigt,” siger hun. ”Alt er gætterier og man må bare

Man må ikke lade sig forblænde af hurtige, smarte typer, som mener, at vi kan nå det hele på den halve tid. Det er altafgørende, at man virkelig mærker efter, ellers taber man sig selv”

håndtere det, der sker, løbende,” fortæller hun om et liv, hvor privatliv og profession flyder sammen og hvor det er vigtigt at have mennesker omkring sig, som er professionelle og skarpe på de ting, man ikke selv er så skarp på.

UTÅLMODIG UNGDOM Nu hvor Ida Corr er fyldt fyrre, kan hun godt se, at hendes tilgang har ændret sig: ”Lysten til at komme lidt ned i gear er først kommet med alderen. Hvor jeg førhen tænkte ’jeg har en idé, så kører vi, lad os få sangen ud, videre, næste’, er jeg nu blevet lidt af en detaljerytter.” ”Med alderen har jeg fundet ud af, at jeg ikke kender alle skyggekroge af mig selv. Jeg kan sidde og skrive og tænke S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

9

”

I N T E RV I E W

Jeg har prøvet at gå i fitnesscenter, men jeg er den første til at foreslå, om vi ikke hellere skal ud og spise en brunch”

stå og være diva-agtig om fem minutter’.

’okay, hvor kom den tekst fra?’. Det kan virkelig være afslørende og nærmest dagbogsagtigt,” fortæller hun om processen, der for hende er en ny åbenbaring: ”Andre artister har sikkert altid haft det sådan, men for mig er det nyt. Førhen var musikken mere en udladning af energi.”

I SIT EGET TEMPO Ida Corr mener, at karrieren har udviklet sig i et sundt tempo. Hun startede med at spille trommer i band som seks-årig, vandt børne-MGP som 11-årig og optrådte for første gang på Skanderborg Festival som 16-årig. Så tingene er kommet i et tempo, hvor hun har kunnet følge mentalt med.

Hun fik en masse erfaring som korsangerinde for blandt andre Gnags og Sanne Salomonsen, før hun i 2005 udgav sit solo-debutalbum ’Streetdiva’. Den internationale succes med ’Let Me Think About It’ for godt 10 år siden kunne sagtens have rokket ved hendes mentalitet, men som hun siger: ”Din karriere kører i bølger, og så skal du som person leve dit liv og være lykkelig uafhængigt af

1 0 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

det. Ellers bliver din identitet og din selvværdsfølelse helt ødelagt.” ”Det var en fed tid at turnere i udlandet og opleve den succes. Men da jeg fik Cassius, gav det mig lyst til at blive i Danmark, hvor jeg kunne lave X-Factor og samtidig koncentrere mig om at være mor,” fortæller hun.

MÆRK EFTER Nu hvor sønnen har nået en alder, hvor han enten kan komme med eller være hos sin far, er det musikken, der får lov at diktere, om hun igen skal forfølge den internationale vej.

Men selvom hun gerne vil en masse, har hun for længst lært sine professionelle samarbejdspartnere, at der ikke skal drives rovdrift på artisten Ida Corr. ”Man må ikke lade sig forblænde af hurtige, smarte typer, som mener, at vi kan nå det hele på den halve tid.

Det er altafgørende, at man virkelig mærker efter, ellers taber man sig selv”, pointerer hun.

ANMELDERNES ORD Da Ida Corr udgav første

soloalbum for godt 12 år siden, sad hun spændt og ventede på anmelderne. Men siden har hun besluttet sig for aldrig at læse en eneste anmeldelse: ”Du kan læse tyve gode anmeldelser, og så kan du få én dårlig, som bare slår dig helt ud. Det er bare dén, der sidder. Du kan ikke lade være at slæbe det med dig ind i den kreative proces og det gavner ingenting, for det må ikke ødelægge din integritet som menneske og kunstner,” siger hun.

Folk omkring hende ved således også, at hun ikke vil høre om anmeldelser.

Musikken skal afspejle hende og ikke være en redigeret version som produkt af anmeldelserne.

INGEN DÅRLIGE DAGE Bag enhver artist gemmer der sig et menneske, som også kan have en dårlig dag. Som også kan føle sig uoplagt eller have haft et skænderi med sin partner.

Ida Corr kender alt til følelsen af at stå foran spejlet backstage før en koncert og tænke ’hvordan i al verden bliver jeg til hende, der skal

”Det er lige dér, at hobby og inspiration bliver arbejde, for man kan ikke aflyse,” siger hun og tænker tilbage på episoder med kærestesorger, feber eller en forstuvet fod: ”Det er ikke ligesom i andre brancher, hvor man melder sig syg, hvis man er syg. Jeg kan ikke aflyse, det er ikke en mulighed. Det er alene et spørgsmål om, hvordan man kommer igennem”, siger hun og pointerer, at hun kun én gang har aflyst et show. Det skete, fordi hun blev indlagt med plukveer under sin graviditet.

Til spørgsmålet om hvorfra hun har fået styrken til at gå på scenen trods sygdom og forstuvninger, kommer svaret prompte: ”For det første er det så mange menneskers aften. Du kan ikke svigte 1500 mennesker, der har taget en aften fri for at gå til koncert.

Måske har de fået deres børn passet eller er rejst langt. En friaften er meget værd for de fleste og de kunne have valgt så meget andet. Du hører nærmest heller aldrig om artister, der aflyser, for det gør man bare ikke, medmindre man skal indlægges.”

SUNDHED I PSYKEN Selvom man kunne tro noget andet, har Ida Corr aldrig trænet eller været fanatisk omkring kost. Hun har ganske vist dyrket taekwondo som 10-årig, men det synes hun

I N T E RV I E W

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

11

”

I N T E RV I E W

Din karriere kører i bølger og du skal leve dit liv og være lykkelig uafhængigt af det.

Ellers bliver din identitet og selvværdsfølelse helt ødelagt”

ikke rigtig tæller længere. Det har dog altid været vigtigt for hende at passe på den mentale sundhed. Så følger energien og lysten til at forkæle sin krop nemlig med, mener hun: ”Hvis jeg ’shamede’ mig selv for ikke at træne eller spise sundt, ville effekten være katastrofal, ligesom hvis jeg stod på et løbebånd og tænkte ’jeg er så fed og klam og jeg skal bare tabe mig’, som jeg egentlig tror, mange gør. Til gengæld kan det have en super positiv effekt at træne, hvis man tænker ’jah, jeg bliver så stærk og jeg er så sej’. Det er vigtigt at gøre ting med et positivt fortegn.”

BRUNCH FREM FOR BÆNKPRES Ida Corr betegner sig selv som et madører og er bevidst om, hvad der holder hende mentalt stærk: ”Jeg spiser rigtig god mad og drikker rigtig god vin sammen med rigtig gode mennesker.”

Udover musikken er dét at spise hendes største hobby og hun ville hellere spare penge på sit tøj end at undvære god mad og sjove byture: ”Jeg elsker de fristæder, hvor det bare handler om at have det godt.”

Ida Corr indrømmer også, at hun er den dårligste træningsmakker, man kan forestille sig: ”Jeg har prøvet

12 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

forklarer hun. ”I januar havde jeg også et par venner med til Gran Canaria, hvor jeg skulle spille, og så kunne vi lige forlænge med et par dage.”

MERE OM IDA CORR Født 14. marts 1977 i Århus Skabte sit første band som 6-årig Droppede ud af gymnasiet efter et år for at forfølge musikken Blev korsangerinde som 18-årig og har sunget for bl.a. Michael Teschl, Gnags og Sanne Salomonsen Flyttede til København som 20-årig Udgav sit første soloalbum Streetdiva i 2005 Aktuel med singlen ’One Hundred’ Tager på forårsturne fra den 23. marts 2018 TRE SUNDE RÅD: • Drik masser af vand.

• Ros dig selv minimum én gang om dagen for noget positivt, du har gjort.

• Prøv at finde overskud, selvom der ikke er og øv dig på at være den bedste version af dig selv.

at gå i fitnesscenter, men jeg er den første til at foreslå, om vi ikke hellere skal ud og spise en brunch,” griner hun og pointerer, at hun er lige dele livsnyder og dovendyr, hvad det angår, og så har træning heller aldrig været en del af hendes livsstil.

Så længe hun ikke føler, at det er nødvendigt, nyder hun sine bløde former og bliver i øvrigt fyldt med masser af energi, når hun drikker en kop kaffe med en god ven eller veninde. ”Jeg gør det, der virker rart for mig, og hvad jeg tror på,” pointerer hun.

SOCIAL OPLADNING Selvom huset på Amager er

bopæl for Ida Corr og sønnen Cassius, er det også et sted, hvor omgangskredsen altid er velkommen. ”Jeg ser mine venner så meget, jeg kan, og har dem også med på job,” fortæller hun og fortsætter: ”Heldigvis har jeg rigtig gode venner, som er helt fra barndommen, så jeg kan sagtens finde på at skrive to-tre venner på min ’rider’ og tage dem med, når jeg er ude at spille. Så sidder vi og får lidt mad og vin, inden jeg lige stikker af og optræder, og så hygger vi videre bagefter.”

Sådan er præmissen for venskabet, når man har 200-250 spillejobs om året,

FÆLLES MISSION På hjemmefronten har hun indstillet sig på en tilværelse som alenemor. Faktisk er hun og ekskæresten forblevet boende under samme tag i godt et år efter bruddet for at være gode forældre. ”Det er ikke altid lige let at bo sammen med sin eks. Men det er faktisk gået over al forventning, eftersom vi begge har været fokuseret og indstillet på, at det skulle være en god oplevelse og noget, som vi skulle klare sammen,” mener sangerinden, som er vokset op med forældre, der lod sig skille, da hun var en måned gammel, men som forblev venner og naboer. ”Det har været udfordrende og der har været kampe, men heldigvis har Jens og jeg været enige om at bruge kræfterne på at skabe en stærk familie frem for et uvenskab. Derfor gennemgår vi en svær tid i håbet om, at det bliver så tryg en overgang for vores søn som muligt,” siger hun og understreger, at man må indgå kompromiser og skal gøre sig umage for at vedligeholde relationen hver dag.

Til gengæld har de sluppet de gamle kæreste-uvaner med at skændes over ligegyldigheder om hvem, der skal tage opvasken og hvem, der roder. ”Nu hvor jeg er flyttet i nyt hus, skal jeg dog lige vænne mig til, at Jens ikke står for madlavningen”, griner hun og indrømmer gerne, at hun misunder de mødre, som bager, sylter og laver steg og får det hele til at se så let ud. ”Jeg har ikke den side i mig, men den fascinerer mig og jeg bliver sådan lidt småforelsket i de kvinder, som bare kan det der.”

SUNDT & GODT

LÆGEMIDDEL TJEKKES IGEN

En mulig årsagssammenhæng mellem lægemidlet hydrochlorthiazid og hudkræft skal nu undersøges nærmere. Kort før jul skabte den mulige sammenhæng bekymring hos flere hundrede tusinde danskere, da det blev slået markant op i medierne. ”Det er forståeligt, at resultater som disse gør patienter, som er i behandling med hydrochlorthiazid, bekymrede”, siger specialkonsulent Simon Tarp fra IRF i Sundhedsstyrelsen. Han pointerer, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at resultaterne bør føre til ændringer i behandlingen med medicinen. ”Vi tager det alvorligt, når der kommer nye studier som dette, der giver mistanke om alvorlige ukendte bivirkninger ved et lægemiddel, men det er samtidig vigtigt, at der ikke bliver draget forhastede konklusioner og at vi får mere viden på området”, fortæller Simon Tarp.

Specialkonsulenten tilføjer: ”Som læge har man flere alternativer, når det gælder valg af lægemiddel til behandling af hypertension og resultaterne fra dette studie kan indgå i overvejelserne om valget af behandling. Vi vurderer, at man skal være tilbageholdende med at ændre på behandlingen for de patienter, som er velbehandlet på hydrochlorthiazid, indtil redegørelsen fra det europæiske lægemiddel-agentur foreligger”.

Foto: Topntp26 - Freepik.com

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

FORSKNING I FEDME PÅ CELLENIVEAU

Hvordan reagerer menneskets celler på forandringer.

Spørgsmålet er væsentligt, når det bl.a. drejer sig om fedme. Ved hjælp af nye teknikker vil forskere fra SDU’s nyeste grundforskningscenter ATLAS nu aflæse, hvad der sker i de forskellige celletyper inde i det levende væv, når cellerne udsættes for ydre påvirkninger. På den måde kan ATLAS tilvejebringe forståelse af, hvordan celler kommunikerer med hinanden og reagerer på forandringer. Målet er, at det på længere sigt kan få indflydelse på behandling af fedmerelaterede sygdomme.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET, SDU Foto: colourbox

PATIENTEN SKAL INDDRAGES

Forskere er enige om, at det at inddrage borgere, brugere og patienter i den medicinske forskning er nødvendigt for at få et bedre sundhedsvæsen. I modsætning til i England og Nordamerika, er der endnu kun få erfaringer med at inddrage patienterne i forskningen i Danmark.

Derfor er projektet ’Patienten som partner i dansk sundhedsforskning’ nu sat i søen. Det overordnede formål er at opsamle viden om patientinddragelse i forskning i en dansk kontekst og dele viden om patientinddragelse i forskning med centrale organisationer og aktører. Det handler om at dreje forskningens fokus mod de problemer patienterne oplever som vigtige og dermed skabe større muligheder for værdifulde resultater.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET, SDU

Foto: colourbox

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

13

F O R E BYG G E L S E

SUNDE KNOGLER HELE LIVET

SÅDAN FOREBYGGES KNOGLESKØRHED Ca. 550.000 danskere lider af knogleskørhed og hovedparten lever med sygdommen uden at være klar over det. Opdages sygdommen i tide, kan forebyggelse og behandling minimere risikoen for brud og være med til at sikre et aktivt liv.

TEKST KATRINE LANGVAD OG MERETE MYRUP, LANDBRUG & FØDEVARER FOTOS COLOURBOX

A

ntallet af danskere med knogleskørhed er stigende, både fordi vi bliver ældre og fordi flere aspekter af en moderne livsstil, såsom stillesiddende arbejde, ikke er gode for vores knogler. Hvis der er konstateret knogleskørhed i familien eller du selv har fået en knoglescanning og på den måde ved, at du er i risikozonen, er der flere ting, du kan gøre for at forebygge sygdommen. ”Faktisk kan man selv påvirke mel-

lem 20 og 40 pct. af risikoen for at udvikle knogleskørhed og det handler især om at spise en knoglevenlig kost og om at være fysisk aktiv”, fastslår Katrine Langvad, Konsulent i Afdeling for Ernæring, Landbrug & Fødevarer.

En knoglevenlig kost er en kost med et tilstrækkeligt indhold af calcium og D-vitamin hele livet - også når knoglerne er færdige med at vokse.

CALCIUM

Først og fremmest skal du spise en kost med et tilstrækkeligt indhold af calcium. Mælk og mejeriprodukter er gode kilder til calcium, men calcium findes også i grønne grøntsager (broccoli, grønne bønner, grønkål), rugbrød og mandler, dog i væsentlig mindre mængder. Samtidig kan kroppen lettere optage calcium fra mælk og mejeriprodukter sammenlignet med de fleste grøntsager. Det anbefales, at et voksent menneske får 800 mg calcium dagligt.

Den officielle anbefaling er ¼ -½ liter magert mælkeprodukt dagligt. Hvis du hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, er det en god idé at tage et kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal helst indtages sammen med et hovedmåltid for at sikre den bedste optagelse i kroppen.

Knoglernes indhold af calcium og knoglernes styrke er størst i 20-30 års alderen. Gennem hele livet sker en opbygning og nedbrydning af knoglevævet og hele skelettet udskiftes i løbet af en 10-årig periode. I de unge år opbygges mere knoglevæv end der nedbrydes. Allerede fra 40-års alderen bliver knoglerne dog svagere, idet der nedbrydes mere knoglevæv, end der opbygges.

14 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

F O R E BYG G E L S E

FYSISK AKTIVITET

Sundhedsstyrelsens retningslinje om at være fysisk aktiv i minimum 30 minutter om dagen gælder alle - både dem, der gerne vil forebygge knogleskørhed og dem, der har knogleskørhed. Kroppen er skabt til at blive brugt og når den udsættes for belastninger i form af sport eller et fysisk aktivt liv, er det med til at styrke muskler, knogler og led.

D-VITAMIN

D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (f.eks. sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men du får også lidt fra kød, æg og mejeriprodukter. Derudover er sollys en vigtig kilde til D-vitamin. D-vitamin dannes nemlig i huden, når solens stråler skinner på den. I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret, at solen kommer højt nok på himlen til, at solens stråler kan danne D-vitamin i huden. I vinterhalvåret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden eller fra kosttilskud.

I sommerhalvåret er det vigtigt at få sol på huden ca. ½ time hver dag. Dannelsen af D-vitamin nedsættes, når du har solcreme på. Så undgå solcreme ½ time om formiddagen eller om eftermiddagen. Men det er samtidigt vigtigt at huske solcreme i middagstimerne (kl. 12-15) for at undgå, at huden bliver forbrændt. Den officielle anbefaling er 10 mikrogram D-vitamin dagligt.

Desuden er stærke muskler og en god balance med til at mindske risikoen for at falde. Inaktivitet kan derimod være med til at svække musklerne og øge det knogletab, der kommer med overgangsalderen eller i alderdommen. Det er primært vægtbærende aktiviteter og muskeltræning, som gang, dans, løb, gymnastik og styrketræning, der har en positiv effekt på knoglerne og musklerne. Med vægtbærende aktiviteter menes aktiviteter, hvor der er vægt på knoglerne i knoglernes længderetning, dvs. når man står, går og løber.

Kommer du ikke ud i solen, er kosttilskud med D-vitamin nødvendigt. Dannelsen af D-vitamin i huden aftager med alderen, derfor anbefales ældre over 70 år at tage et dagligt tilskud på 20 mikrogram D-vitamin, kombineret med 800-1000 mg calcium.

Teksten er et uddrag fra brochuren ’Sunde knogler hele livet’. Brochuren indeholder gode råd om forebyggelse og om at leve med knogleskørhed. Pjecen er udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og prof., overlæge, dr.med. Bente Langdahl. Brochuren kan bestilles på www.ernaeringsfokus.dk.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

15

BAG O M M E D I C I N E N

NYT FOKUS PÅ

PENICILLIN

Misforstået venlighed, mangel på dialog mellem læger og patienter og ønsket om at få konsultationen til at gå hurtigt øger brugen af antibiotika. Det viser ny dansk forskning, som også dokumenterer, at samtale kan give lavere penicillinforbrug.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX Der bliver udskrevet alt for meget antibiotika, på trods af at stadig flere bliver resistente. Det er de praktiserende læger, som ordinerer og udskriver 78 procent af den antibiotika, som vi danskere indtager hvert år. ”Mange læger vil gerne ordinere mindre antibiotika, men de føler sig ofte pressede af patienterne til at udskrive antibiotika-recepter”, fortæller Johanna Lindell.

Hun har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ’Reducing Resistance’ videooptaget og analyseret 80 læge-patient-samtaler på seks forskellige lægeklinikker.

Cirka 50 af samtalerne handler om infektioner i luftvejene og det er netop infektioner i luftvejene, der udgør størstedelen af de infektioner, der behandles med antibiotika.

MISFORSTÅET VENLIGHED ”Det er mit indtryk, at nogen læger vælger at udskrive antibiotika til patienten af misforstået venlighed”, fortæller forskeren fra Københavns Universitet.

Ifølge Johanna Lindell overvurderer en del læger nemlig patienternes ønske om behandling med penicillin. Dermed lægger de et pres på sig selv, der øger sandsynligheden for, at de faktisk ender med at udskrive penicillin.

Situationen er imidlertid, at patienterne ofte er tilfredse med oplysning og eventuelt håndkøbsmedicin frem for antibiotika, hvis de får valget.

MANGLENDE DIALOG Forskningen viser således, at når patienten inddrages i en dialog om symptomer og behandlingsmuligheder, er der større chance for, at konsultationen ender uden antibiotika.

Johanna Lindell foreslår desuden, at dialogen kan bruges til at oplyse om, at det ikke er alle patienter med luftvejsinfektion, der bliver hurtigere symptomfri med antibiotika. ”Hvis kommunikationen mellem læge og patient derimod bliver monologisk, er resultatet ofte, at der bliver udskrevet endnu en recept på antibiotika”, fastslår Johanna Lindell.

FOR AT SPARE TID I KONSULTATIONEN Johanna Lindell bemærker samtidig, at ”mange læger bruger den såkaldte CRP-test, der kan give en indikation på, om patienten har en bakteriel infektion, for at spare tid i konsultationen og foregribe patinternes pres for antibiotika.”

Hun understreger derfor, at ”spørgsmålet er, om det ikke

16 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

vil være bedre at bruge tiden på en samtale med patienten om sygdom og symptomer i stedet for at tage en test”.

DIALOG FØRER TIL MINDRE PENICILLIN-FORBRUG Johanna Lindells analyser viser således, at samtalen mellem patient og praktiserende læge har betydning for, hvorvidt der i sidste ende bliver ordineret antibiotika.

Hun råder af samme grund til, at lægen involverer patienten og informerer om alternativer til antibiotika. ”Når patienten lærer om alternativerne, vil patienten ofte acceptere, at han eller hun skal prøve at løse problemerne uden brug af antibiotika, så penicillin kan vente til det bliver mere alvorligt.”

KONKRET EKSEMPEL Synspunktet bakkes op af hendes analyser, som bl.a. viser, at en patient efter en længere samtale med lægen valgte at få behandling med næsespray i stedet for antibiotika. ”Det gør patienten, fordi de i fællesskab finder en anden løsning, som han kan leve med. Tilfældet illustrerer, hvor vigtigt det er, at læge og patient indgår i dialog om behandlingen”, slutter Johanna Lindell.

OM PENCILLIN Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra penicillium (skimmelsvampe). Den britiske læge, Alexander Fleming, gjorde i 1928 de første opdagelser og i 1939 lykkedes det at udvinde penicilliner i pulverform og at dokumentere, at de havde effekt på infektionssygdomme i forsøgsdyr. Penicilliner har en bakteriedræbende effekt, men de anvendes i dag både til mennesker og dyr i et sådant omfang, at flere bakterier er blevet resistente.

ET SUNDT SAMARBEJDE Magasinet Sundhed arbejder sammen med Københavns Universitet om formidling af ny forskning. Sprogpsykolog, Johanna Lindell, har studeret

80 læge-patient-samtaler i forbindelse med sin Ph.d.

H O S TA N D L Æ G E N

STORE PRISFORSKELLE HOS

TANDLÆGER

Vær opmærksom på tandlægernes priser. Find priser på otte specialopgaver på sundhed.dk.

TEKST NILS SJØBERG

En tand skal ud. Det kan ikke gå hurtigt nok.

De fleste danskere vil derfor gå til deres faste tandlæge, da tryghed og personligt kendskab ifølge en ny stor undersøgelse betyder meget for danskernes valg af tandlæge. Men der kan være penge at spare ved at se sig om. Det viser en sammenligning i priser på behandlinger hos tandlæger i hele landet, som ligger på sundhed.dk. Af hjemmesiden fremgår otte specialopgaver. ”Behandlingspriserne på sundhed.dk er prissat af tandlægerne selv”, siger formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg. Øvrige priser fastsættes efter overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner og er ens for alle tandlæger.

TJEK DEM PÅ SUNDHED.DK Af sundhed.dk fremgår det, at en operativ fjernelse af en tand kan koste alt imellem 325 kroner og 1.500 kroner hos to forskellige tandlæger med ganske få kilometers afstand. ”De endelige priser afhænger af omfanget af den enkelte opgave”, fortæller formanden for Tandlægeforeningen, som oplyser, at der sjældent er to opgaver, som er helt ens.

Det betyder også, at en brobehandling ifølge sundhed.dk kan koste alt imellem 10.000 og 19.000 kroner hos den samme tandlæge. Alt afhængigt af behandlingens omfang.

Der er 1.391 opslag om priser på en operativ fjernelse af en tand. 1.536 opslag på en bro, hvor tandlægen hænger en kunstig tand i porcelæn op på de to nabotænder.

Et mindre indgreb ved en brobehandling hos en tandlæge kan gøres for 1.500 kroner. Et større og meget omfattende indgreb ved en brobehandling kan løbe op i 30.000 kroner hos en anden tandlæge.

SAMMENLIGNING AF PRISER Som alle andre opgaver beskrives brobehandlingen, rodbehandlinger, tandfyldninger, kroner, tandimplantater og andre protesebehandlinger m.v. på sundhed.dk. Det gør det muligt at få et indtryk af behandlingens omfang indenfor de områder, hvor priserne er fastsat af tandlægen selv.

Indsættelse af implantat i kæbebenet uden kæbehuleløft (sinusløft) med de nødvendige røntgenbilleder, bedøvelse, operativ indsættelse af implantatskrue (fikstur), påmontering af dækskrue (healingcap) og fjernelse af operationstråd (suturer) ligger ifølge sundhed.dk på mellem

1.900 og 20.500 kroner hos Tandlægerne i Slagelse og 1.500 og 20.000 kroner hos Tandlæge Christian Borgkvist Bloch i Risskov.

TANDLÆGEN FASTSÆTTER SIT HONORAR ”Som det fremgår af tandlægernes honorartabel, som kan ses på Tandlægeforeningens hjemmeside, så er der mange behandlinger, hvor tandlægen selv kan fastsætte sit honorar. Det gælder alle de steder, hvor der kun er angivet det offentlige tilskud, imens patientens pris ikke er angivet”, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Han fremhæver kirurgisk paradentosebehandling som et blandt flere eksempler. Her er det offentlige tilskud 249 kroner ved 1-6 tænder, imens patientens pris varierer fra klinik til klinik.

Tandlægens honorar og tilskud fremgår af www.tandlaegeforeningen.dk under ’priser og tilskudsmuligheder’

FAKTA De danske priser på basale tandplejeydelser er generelt de laveste i Skandinavien. Det fremgår af en rapport fra Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Erhvervs- og Vækstministeriet. Af rapporten ’Rapport om potentialet for øget konkurrence på tandplejeområdet’ fremgår det desuden, at der ikke er priskonkurrence på cirka 75 pct. af ydelsestyperne i tandlægernes overenskomst. Tandlægerne har dog mulighed for at konkurrere på kvalitet og service for på den måde at tiltrække flere patienter på ydelserne med faste priser.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

17

DIN KROP

NY BEHANDLING VINDER FREM Behandlingsformen osteopati vinder frem i Danmark.

Om kort tid får behandlingsformen, der har betydning for patienter med smerter, autorisation i Danmark. Den kan også bruges forebyggende.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX ”Jeg har fået en bredere viden om kost, motion og kroppens fysiologi.”

Sådan siger fysioterapeut Anders Skjold Jensen, der ikke lægger skjul på, at osteopati er blevet en del af hans identitet.

Behandlingsformen, som bygger på grundtankerne om, at kroppen er i stand til at klare mekaniske dysfunktioner, vinder hurtigt indpas. Der er nu tre skoler i Danmark og om kort tid vil osteopati få autorisation. ”Jeg har fået mere forståelse for, hvordan dårlige tendenser kan være med til at belaste kroppen uhensigtsmæssigt efter, at jeg har fået kendskab til behandlingsmetoden”, siger fysioterapeuten fra Køge Fysioterapi og U21-herrelandsholdet i fodbold om sit møde med behandlingsformen.

SUNDERE KOST Første gang Anders Skjold Jensen stødte på osteopati var under sin uddannelse til fysioterapeut for en halv snes år siden. Her oplevede han en praktiserende osteopat præsentere den internationalt anerkendte behandlingsform, der er baseret på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag. Det gælder anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Det gør osteopati til en holistisk behandlingsfilosofi, som kan afhjælpe ubalance i kroppen, så længe kroppen har forudsætningerne til det.

1 8 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

80 pct. af en behandling er en grundig undersøgelse og diagnosticering. Behandlinger med osteopati kan ligne behandlinger udført af mange andre faggrupper og er også en sammensmeltning af teknikker benyttet af mange. Den store forskel ligger i tankerne bag behandlingen, intentionerne om hvor og hvordan man ønsker at påvirke vævet, strategien og opbygningen af behandlingen og sidst integrationen af alle kroppens systemer. Teknikkerne benyttet i behandlinger består primært af artikulation (passiv bevægelse af leddene) til at forbedre kvalitet og/ eller omfang af ledbevægelsen. ”Med afsæt i osteopatien sørger jeg også selv for at holde mig i gang med motion, udfra hvad dagligdagen nu tillader med familie og arbejde. Jeg har også en anden tilgang til min kost, end før jeg stiftede kendskab med osteopati”, fortæller Anders Skjold Jensen, der bor i Køge på Midtsjælland med sin kone Mai og børnene Liva og Alfred. Kosten hjemme hos familien i Køge er nu bl.a. præget af kosttilskud som probiotika og sunde fedtsyrer.

FRI FOR SMERTER For 11 år siden blev han uddannet fysioterapeut fra Skodsborg og syv år senere osteopat. Desuden arbejder han ved Køge Fysioterapi og U21-herrelandsholdet i fodbold. ”Jeg er nu en sundere version af

”

Jeg har fået mere forståelse for, hvordan dårlige tendenser kan være med til at belaste kroppen uhensigtsmæssigt efter, at jeg har fået kendskab til behandlingsmetoden”

mig selv, end da jeg blev uddannet.

Osteopatien har haft stor betydning for mit liv, hvor jeg stræber efter ligevægt og frihed i behandlingen”, siger Anders Skjold Jensen og tilføjer: ”Disse forudsætninger er, hvad osteopater forsøger at skabe. Det er en meget simpel tankegang.”

DIN KROP

DE FORSKELLIGE TEKNIKKER • Muskel-energi teknik bruger blidt patientens egne kræfter til at genskabe en balanceret muskelfunktion.

• HVLA er teknikker til genopbyggelse af bevægelse og funktion af led. Teknikkerne producerer ofte en kliklyd.

• Funktionelle/fascielle/muskelhindeteknikker arbejder med vævene, som bringes i en tilstand af afspændthed, hvorved en frigørelse opnås. Disse teknikker er blide og bliver ofte brugt ved akutte tilstande.

• Kranieteknikker arbejder via kroppens naturlige bevægelser, er blide og specielt velegnede til spædbørn, børn og skrøbelige patienter.

Da Anders Skjold Jensen havde afsluttet sin uddannelse til fysioterapeut, stod han med en lyst og et behov for at tilegne sig mere viden om kroppen, men også til at få mere viden om behandlingsteknikker. ”Jeg begyndte mit studie til osteopat, da det er en naturlig viderebygning på fysioterapien og som specialiserer sig indenfor 1 til 1 kontakt og briksbehandling og ikke eksempelvis så meget genoptræning.” ”Der er tilfælde, hvor symptomer bliver udløst af strukturelle ændringer i led, knogler, brusk osv. Her kan vi ikke altid løse problemet og fjerne symptomer, men må tage til takke med at få aflastet området ved at behandle omkringliggende regioner og herved mindske generne”, siger Anders Skjold Jensen. ”Når en klient har gået med smerter eller gener af anden karakter i

længere tid, så reducerer det livskvaliteten. Her er osteopati et virkelig godt behandlingstilbud”, fortæller fysioterapeuten, der er overbevist om, at der vil være efterspørgsel efter osteopatien. ”Vi er som faggruppe i gang med en autorisationsproces i Danmark og er meget tæt på, at det bliver gennemført.”

Gennem organisationerne EFO og FORE er der ligeledes en proces i gang i Europa, der skal beskrive ’ydelsen’ osteopati. ”Der bliver arbejdet på at beskrive behandlingsformen, så den kan accepteres som en standard på europæisk plan. Samtidig ønsker foreningens medlemmer, at osteopater skal være primær kontakt og at vores klienter derfor ikke behøver at være afhængige af en henvisning fra de praktiserende læger.”

• Organteknikker betyder, at organets fascie frigøres fra tilstødende strukturer, således at egenbevægelse og bevægelse i forhold til omkringliggende væv reetableres.

OM EKSPERTEN Anders Skjold Jensen, medejer af Køge Fysioterapi, har ageret fysioterapeut og osteopat for det danske OL-landshold i fodhold ved de Olympiske Lege i Brasilien.

Foto Bjørn Armbjørn

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

19

STOP SNORKEN!

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .

• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie.

Stop din partners snorken!

Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt!

Køb puderne hos Matas.

Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32

Ferie i Sydspanien med stok, rollator og kørestol Vi giver dig al den hjælp og støtte du har brug for lige fra bestilling af flybillet, indkvartering, kørsel til og fra Malaga lufthavn samt pleje og omsorg under hele opholdet.

Har du brug for hjælpemidler klarer vi også det. Du skal bare ned og nyde det solrige Sydspanien, komme på de ture og se de seværdigheder, som du har lyst til og nyde den gode spanske mad og ro måske med et glas vin og Sangria, mens du nyder udsigten over Middelhavet.

Alle værelser er med bruseniche - nem adgang for rollator og kørestol og med udgang direkte til flade gangområder. Der er kun danskuddannet personale, som hjælper og støtter dig hele vejen.

Vi har flere muligheder for indkvartering afhængigt af, hvad du gerne vil.

Ring og få en snak Hvad kunne du tænke dig? Det koster ingenting at høre om mulighederne, men ring snart, da de bedste muligheder forsvinder hurtigt i 2018.

Kontakt os på tlf. 3693 4340 og se mere på Facebook eller www.nordisk-senior-service.dk.

Tilskud til din medicin?

– Se takster for 2018

Kære Finn.

Tusind tak for, at du og Jette gjorde det muligt for os at holde alle tiders ferie.

I en dejlig lejlighed med en skøn udsigt, og med de handikap venlige ting, vi havde brug for, samt trygheden og den store hjælp I ydede os blandt andet med de smukke ture med hyggelige frokoster sammen med jer.

Ann og Jørgen

Find din medicin på min.medicin.dk og læs også om virkning, bivirkninger, priser med mere.

TEMA S M E R T E

Fokus på

SMERTE

I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM:

20. SMERTE ER EN NØDVENDIGHED Hver femte voksne eller 850.000 danskere har kroniske smerter. Det er en plage, men det er endnu værre ikke at kunne mærke smerte.

22. SMERTE ER INDIVIDUELT Smertefølelsen er subjektiv. Den afhænger af psykiske, sociale og eksistentielle faktorer. De kommende fysioterapeuter er dog enige om, at der kan gøres noget.

24. NYT FOKUS PÅ SMERTEBEHANDLING Sundhedsstyrelsen vil hjælpe patienter læger og pårørende med at få nedsat medicinforbruget.

26. UDHOLDENHED HJÆLPER PÅ SMERTE Fysisk træning kan muligvis begrænse følelsen af smerte

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

21

TEMA S M E R T E

Smerte er en

NØDVENDIGHED

Hver femte voksne eller 850.000 danskere har kroniske smerter. Det er en plage, men det er endnu værre ikke at kunne mærke smerte.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

”

Der findes mennesker, der er født uden smerteoplevelse. De bider sig i tungen uden at mærke det, skærer sig i fingeren uden at skrige eller får en blindtarmsbetændelse og opdager ikke, at den udvikler sig til bughulebetændelse. Det er direkte livstruende ikke at kunne føle smerte.” Sådan siger professor Troels Staehelin Jensen fra neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Troels Staehelin Jensen gør det således klart, at det er sundt at kunne mærke, når man hamrer sig over fingeren.

hjælp af nerver får hjernen besked om, når man har ondt et sted og skal ændre adfærd.”

AKTIVERER DELE AF HJERNEN Smerten aktiverer nogle dybe strukturer i hjernen, som har med angst, ubehag og lidelse at gøre. Det er områder i den forreste del af hjernen, der bliver aktiveret. De siger ifølge professoren ”prøv lige at lære lidt af det her, så du ikke gør det igen.”

”Smerte fortæller os, at hvis man fortsætter ud af den vej, som man er kommet ind på, så sker der noget skrækkeligt. Ved hjælp af nerver får hjernen besked om, når man har ondt et sted og skal ændre adfærd”

SMERTE VIRKER ADVARENDE ”Nogle gange møder helten i en actionfilm en skurk, der er så snedigt skruet sammen, at han ikke kan føle smerte.

Det gør det ekstra svært for helten at overvinde skurken, men det er ikke nogen fordel ikke at kunne føle smerte”, siger professoren, der konstaterer, at man først for alvor er i problemer, hvis man ikke kan føle smerte.

DET HJÆLPER AT BANDE ”Retter man sin opmærksomhed mod smerten, bliver den forstærket. Bliver man derimod distraheret lindres smerteoplevelsen”, fortæller Troels Staehelin Jensen, der også har dette overraskende råd: ”Hvis det gør ondt i fingeren, kan det hjælpe at bide tænderne hårdt sammen eller bande højlydt. Det er faktisk videnskabeligt bevist, at det hjælper at bande. Det hjælper dig med at blive afledt og tænke på noget andet”, siger han.

”Smerte er fra naturens side en sanseoplevelse, der fortæller os, at hvis man fortsætter ud af den vej, som man er kommet ind på, så sker der noget skrækkeligt. Ved

KRONISKE SMERTER Mens det ville være farligt for os, hvis vi ikke kunne opfange de akutte smerter, er det en anden sag med de

2 2 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

TEMA S M E R T E

OM SMERTE • Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade.

• Man skelner mellem to hovedtyper af fysiske smerter: Nociceptive smerter og neurogene smerter.

• Akutte og kroniske smerter er forskellige med hensyn til varighed og med hensyn til, hvordan personen oplever smerten.

”Der findes mennesker, der er født uden smerteoplevelse. De bider sig i tungen uden at mærke det, skærer sig i fingeren uden at skrige eller får en blindtarmsbetændelse og opdager ikke, at den udvikler sig til bughulebetændelse. Det er direkte livstruende ikke at kunne føle smerte”

kroniske smerter, som ikke er opstået ved at slå sig over fingrene eller hamre benet mod et bordben. De defineres rent videnskabeligt som kroniske smerter, når de kommer og går i over seks måneder.

TJENER INTET FORMÅL ”De kroniske smerter tjener ikke noget formål og vi har svært ved at finde en videnskabelig begrundelse for, hvorfor de ikke bare holder op”, siger Troels Staehelin Jensen og tilføjer: ”Vi har også vanskeligt ved at forstå, hvorfor de kan være så forskellige fra person til person og må derfor se det som en sammenhæng mellem mange forskellige faktorer, som efter alt at dømme også hænger sammen med ens livssituation.”

UBALANCE I SMERTECENTRET De kroniske smerter opstår, fordi der kommer en ubalance i hjernens smertecenter. ”Som udgangspunkt kan vi konstatere, at hjernen er en plastisk størrelse. Den kan ændre sig og nogle gange er denne plasticitet ikke gunstig for os.”

Det kan blive en sygelig form for plasticitet, der aktiverer visse typer af nerveceller, der sender for mange elektriske impulser ud.

KØRER MED FOR HØJE OMDREJNINGER Forskerne sammenligner hjernens evne til at mærke smerte med chokeren i en bil.

”I gamle dage havde bilerne en choker, der hjalp motoren med at komme i gang, men som man skulle skubbe ind, når motoren var oppe i omdrejninger. For patienter med kroniske smerter er det ligesom at have en hjerne, hvor chokeren ikke kan skubbes ind. Der er for mange nerveceller, der kører med for høje omdrejninger”, forklarer Troels Staehelin Jensen.

EN HVERDAG MED SMERTE Det skønnes, at 850.000 danskere har kroniske smerter.

Smerterne hænger ofte sammen med lændesmerter eller ondt i benene.

Overlæge Gitte Handberg fra Odense Universitetshospitals smerteafdeling oplever dagligt patienter, som har smerter, der er opstået efter et vrid, et løft eller en trafikulykke.

SVÆRT AT FINDE ÅRSAGEN ”Men jeg står også overfor mennesker med kroniske smerter, hvor man ikke kan se, at der er en grund til, at det gør ondt. I de tilfælde ville det være oplagt at sige ’det kan da ikke passe, at den skulder, der blev opereret for seks år siden, stadig gør ondt. Kan patienten da ikke bare tage sig sammen?’ Men så let er det desværre ikke.”

INVALIDERENDE SMERTE ”Smerteoplevelsen er reel nok og den er ofte invaliderende. Derfor gælder det om at hjælpe patienten så godt som muligt. Det gør vi bedst med en tværfaglig indsats, hvor der er fokus på at lave løsninger for patienten, så hverdagen bliver til at holde ud”, siger Gitte Handberg, der desuden arbejder med at trappe patienterne ud af deres medicin og hjælpe dem med at få en hverdag til at hænge sammen.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 23

TEMA S M E R T E

24 S U N DH E D+  N R . 01 / 2018

TEMA S M E R T E

Av av av...

SMERTE ER INDIVIDUELT

Smertefølelsen er subjektiv. Den afhænger af psykiske, sociale og eksistentielle faktorer.

De kommende fysioterapeuter er dog enige om, at der kan gøres noget.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX ”Hvilke faktorer påvirker vores oplevelse af smerte? Og kan vi gøre noget for at lindre smerten hos patienten.” Spørgsmålene er åbne og bliver stillet af Henrik Bjarke Vægter.

Han er postdoc, PhD og netop i gang med sin undervisning om smerteundersøgelse og behandling på uddannelsen for fysioterapi.

EN KOMPLEKS OPLEVELSE Spørgsmålene bliver diskuteret i grupper af de studerende og Henrik Bjarke Vægter konkluderer efter, at have hørt de kommende fysioteraputeres svar, at smerte er en kompleks oplevelse. Den består af fysiske og følelsesmæssige komponenter.

siger Henrik Bjarke Vægter. ”Kroppen har hæmningsmekanismer, som kan dæmpe smerteimpulser. Andre mekanismer forstærker smerten i visse situationer.”

BRUG KROPPEN Målet med undervisningen er, at de studerende gennem små opgaver introduceres til undersøgelse og vurdering af forskellige relevante faktorer hos personer med smerte. De får desuden mulighed for at udveksle erfaringer: ”Vi oplever, at kroppen er på vagt og at følsomheden for smerter er skruet op på maksimum. Det er derfor vigtigt, at kroppens beskyttelsessystem bliver bragt til ro, ved at kroppen genvinder troen på at alting er, som det skal være. Man skal simpelthen ændre hjernens opfattelse af situationen.”

”Smertefølelsen er subjektiv: samme udløsende årsag kan give varierende grad af smerte hos forskellige personer”

VARIERENDE GRAD AF SMERTE ”Smertefølelsen er subjektiv. Det vil sige, at samme udløsende årsag kan give varierende grad af smerte hos forskellige personer”, påpeger Henrik Bjarke Vægter, der til dagligt indgår i smerteforskningsgruppen ved Smertecenter Syd ved Syddansk Universitet. I dagens anledning er han udlånt til undervisning på University College Lillebælt i Odense.

Målet med undervisningen er at give fysioterapeuterne en nuanceret tilgang til forebyggelse, undersøgelse og behandling af kroniske smerter hos patienter med forskellige diagnoser.

FORSKELLIGE MEKANISMER ”Oplevelsen af smerte afhænger ikke kun af den smerteudløsende årsag, men også af egenskaber ved personen, der opfatter smerten. På denne måde bliver smerteoplevelsen et resultat af det, der udløser smerten, psykiske og sociale faktorer, tidligere erfaringer og eksistentielle faktorer”,

FORANDRINGER I HJERNEN ”Det kan være en god måde at træne kroppen med øvelser, som stimulerer kroppens egne helingsmekanismer. Det gør man bedst ved at finde nogle øvelser, som patienten har vanskeligt ved på grund af smerterne. Bevægelserne skal ændres ganske lidt ad gangen, så kroppen gradvist lærer at gøre tingene igen, uden at sætte smertealarmen i gang.

Træningen skaber forandringer i de dele af hjernen, som fortolker impulserne fra ryggen og styrer følsomheden i smertesystemet. Det er disse forandringer i hjernen, der gør, at smerterne begrænses.”

Undervisningen af fysioterapeuter på University College Lillebælt i Odense er godt i gang og de studerende byder ind med deres erfaringer. Fælles for dem alle er, at de er enige om, at smerte opleves forskelligt fra patient til patient.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 25

TEMA S M E R T E

NYT FOKUS PÅ SMERTEBEHANDLING 2018 bliver året, hvor Sundhedsstyrelsen vil hjælpe patienter læger og pårørende med at få nedsat medicinforbruget. I løbet af få måneder præsenteres en guide med fokus på smertebehandling TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX ”Vi vil have ekstra fokus på smertebehandling i år.” Det oplyser overlæge Marlene Øhrberg Krag fra Sundhedsstyrelsen. Årsagen til det ekstra fokus på smerter er, at mange af de initiativer, som Sundhedsstyrelsen satte i gang i 2017, bliver færdige i år. ”Det drejer sig blandt andet om en smerteguide, som skal give de praktiserende læger støtte og værktøjer til, hvordan de skal behandle smerter”, fortæller Marlene Øhrberg Krag.

DANSKERNES FORBRUG SKABER BEKYMRING Baggrunden for den ekstra indsats på smertebehandling skyldes en kortlægning af smertemedicin. Den viste, at Danmark har et markant højere forbrug af de såkaldte opioider end andre nordiske lande. Knap 485.000 personer indløste en recept på opioider, som bl.a. omfatter morfin. ”Forbruget af opioider i forbindelse med smerter er betydeligt højere i Danmark end i Norge og Sverige. Det giver bekymring hos praktiserende læger og andre fagfolk”, siger Marlene Øhrberg Krag, der nu leder arbejdet med en vejledning om, hvad der er den mest hensigtsmæssige smertebehandling.

KLAR AFTALE OM UDTRAPNING Hun fortæller, at Sundhedsstyrels-

26 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

ens kurser i smertebehandling rettet mod alment praktiserende læger vil fortsætte i år. ”Vi anbefaler lægerne at lave en klar aftale med patienten om udtrapning af den smertestillende medicin”, siger Marlene Øhrberg Krag og gør opmærksom på, at lægen, patienten, de pårørende og plejepersonalet altid skal vurdere, om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende.

BEHOV FOR OPFØLGNING ”Samtidig gør vi det klart overfor lægerne, at de kun skal lave om på én eller få ting ad gangen og at de altid skal følge op på en behandling, hvor de udtrapper patienten af smertestillende medicin.”

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på patientens restlevetid.

GRUNDIGHED FREM FOR ALT ”Vi opfordrer derfor lægen til at starte med at nedsætte dosis gradvist samtidig med, at vi gør det klart, at det ikke er et udtryk for en fejl, hvis lægen må optrappe behandlingen igen. Det er et udtryk for grundighed, når lægen prøver at hjælpe patienten med at begrænse medicinforbruget.”

KULTURÆNDRING ER EN NØDVENDIGHED Derudover har en række af Sund-

”Målet er at skabe større opmærksomhed på smertebehandling og sikre, at patienten får en hensigtsmæssig og helhedsorienteret udredning og behandling” hedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer set på smertebehandling i forhold til særlige sygdomme. Det gælder f.eks. kroniske lænderygsmerter. ”Vores mål med indsatsen er at være med til at skabe en større opmærksomhed på smertebehandling hos den praktiserende læge og sikre, at patienterne får en hensigtsmæssig og helhedsorienteret udredning og behandling af smerter. Vi tror, at der kan være behov for kulturændring i tilgangen til behandling og livet med kroniske smerter - både blandt lægerne og blandt alle os andre. Derfor vil vi gerne være med til at skabe en større debat om, hvordan vi skal håndtere smerter og hvilke muligheder og alternativer der er til medicin”, konkluderer Marlene Øhrberg Krag.

VI HJÆLPER DIG TIL EN BEDRE HØRELSE! KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX 3D HØREAPPARATER FRA DANSKE GN HEARING OG BLIV GODT HØRENDE Med ReSound LiNX 3D vil du nemt kunne følge samtaler og få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere.

Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, at du har det på.

VINTERTILBUD

e og få 1000 kr. rabat Medbring denne annonc HØRETEST. Kom ind og få en GRATIS

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

MAGNESIUM HED M Ø R E R D N I L Y A SPR D I MUSKLER OG LE Jeg er 33 år og arbejder som grafiker.

Men da jeg sidder en del på kontor, får jeg muskelspændinger, nogle gange hold i nakken og til tider er jeg øm mellem skulderbladene. Når disse steder på kroppen generer, hjælper det at massere de ømme steder med Magnesium Joint spray med få sprøjt, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer.

CE certificeret produkter

E, HURTIGTVIRKEND LØSNER BL.A. MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN

MAGNESIUM SPRAY LEDSMERTE → SLIDGIGT → REUMATISM → ISKIAS SMERTER → SMERTE I SKULDRENE OG NAKKEN →RASTLØSE BEN

TUKU MØLLER, 33 år

Husk!

Magnesium Original → stærk magnesium

Magnesium Recovery → god før, under og efter træning

Magnesium Sensitive → for følsom hud

Magnesium Goodnight → beroligende

Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er.

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.

TEMA S M E R T E

UDHOLDENHED hjælper på smerte Fysisk træning kan muligvis begrænse følelsen af smerte. Det viser to nye undersøgelser fra efteråret 2017.

TEKST PETER JENSEN ”Vi har et håb om, at træning kan hjælpe os med at håndtere smerte”. Sådan siger Katrina Maluf fra San Diego State University, som står bag den ene af to undersøgelser, som præsenteres i det amerikanske College of Sports Medicine.

Sammen med sine kollegaer har Katrina Maluf udforsket forbindelserne mellem daglig fysisk aktivitet og smertefølsomhed.

sultat af deres træning, og at dette også kan gælde andre, selvom de kun træner mindre.”

Den anden undersøgelse, som også er omtalt i Sports Medicine, er udarbejdet af Martyn Morris fra Coventry University i England. Den tager afsæt i et cykeltræningsprogram, som han stod for første gang i 2015. ”Undersøgelsen viser, at flere af forsøgspersonerne øger deres evne til at håndtere smerte samtidig med, at de øger deres udholdenhed”, siger Martyn Morris.

”Det er velkendt, at nogle atleter har en højere smertetolerance end den øvrige befolkning. Det betyder sandsynligvis ikke, at de ikke kan føle smerte, men at de har lært at acceptere smerte på en anden måde end den almindelige befolkning”, fortæller Katrina Maluf og tilføjer: ”Det ser dog ud til, at atleter kan øge deres smertetolerance som et re-

Bradley Taylor, Ph.D., professor i fysiologi ved University of Kentucky College of Medicine kommer med seks forslag til at reducere sine smerter.

4. FORØG INTENSITETEN Motion øger produktionen af endorfiner. Men typen af ​​ træning betyder noget. ”Den bedste øvelse for endorfin-frigivelse er intens og/eller langvarig aktivitet”, siger Michele Olson, Ph.D., som er adjungeret professor i sportsvidenskab på Huntingdon College i Alabama. ”Gå en rask tur eller lav let spinning”, siger hun. ”Du vil opleve smertelindring fra den øgede cirkulation, da det bringer ilt og hvide blodlegemer til de områder, der oplever smerte.”

1. DRIK KAFFE Koffein reducerer muskelsmerter. Personer, der drikker to til tre kopper kaffe en til to timer før motion oplever mindre smerte end dem, der ikke har drukket kaffe.

Foto Created by Freepik

5. DRIK ET GLAS VIN Forskning fra Douglas Mental Health University Institute anbefaler et til to glas vin dagligt, da det sætter gang i produktionen af endorfiner og andre naturlige opioide peptider.

2. ØVELSER I DAGSLYS UV-stråler øger din krops produktion af neurotransmittere, hvoraf nogle kan hjælpe kedeligt ubehag. Rygsmerter blev reduceret efter kun tre 30-minutters sessioner af dagslys. Sollys kan hæmme din krops produktion af serotonin, en neurotransmitter, der har vist sig at blokere smerteveje i hjernen.

28 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

Foto colourbox

Foto colourbox

3. SVED MED VENNER I en undersøgelse udført af Robin Dunbar, professor i evolutionær psykologi ved Oxford University, fremgår det, at personer der dyrker motion i fællesskab kan udholde smerter meget længere, end dem der dyrker motion alene. Det skyldes, at vi frigiver flere endorfiner, når vi laver fælles træning, siger Robin Dunbar. ”Selv ved bare at tale med venner udløses ​​ endorfiner”, siger Robin Dunbar og tilføjer: ”Du øger din smertegrænse ved at være social.

Du er ikke nær så følsom over for skader og det gør dig mere modstandsdygtig over for sygdom.”

6. SOV SOM EN BABY Forskningsresultater viser, at god søvn øger et menneskes evne til at kapere smerte. Forskerne ved ikke, hvorfor mangel på søvn øger smertefølsomhed. Bradley Taylor oplyser, at det kan have noget at gøre med, at stress, angst og depression stiger, når et menneske sover dårligt.

Foto phduet- Freepik.com

VIDSTE DU AT…

TILFØRER SENSITIV HUD NATURLIGE NÆRINGSSTOFFER?

Vidste du at…

• Colostrum er den allerførste mælk kalven gives for at sikre sund

vækst.

• Colostrum Complex er udviklet via forskning på Aalborg

Universitet.

• Colostrum indeholder mere en 90 veldefinerede

komponenter, som grupperes i: Immunfaktorer, vækstfaktorer, proteiner, vitaminer og mineraler?

• Colostrum Complex dæmper inflammation og styrker

immuniteten i hudens celler?

• ByLykke indeholder 10-15% økologisk Colostrum

Complex, økologiske olier samt økologisk aloe vera.

• ByLykke tilfører sensitiv hud naturlige næringsstoffer for

styrke og vitalitet?

Købes i Helsekostbutikker og i webshops.

• ByLykke er en ny mulighed for, at give følsom og sart

hud den naturlige pleje og beskyttelse, den fortjener?

• ByLykke er uden parfume og indeholder blot ét

konserveringssystem?

• ByLykke er pleje til hele familiens daglige udfordringer?

• ByLykke er lindring, heling og sund hud.

Besøg hjemmesiden og læs vores anbefalinger www.bylykke.com Kontakt Pia Lykke, tlf.: 2088 9840 Acutiz ApS, Vestre Skovvej 22B, 8240 Risskov

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG

LOPPEFRØSKALLER MED SMAG AF KAKAO

Med SylliFlor er det nemt at spise loppefrøskaller på daglig basis.

To teskefulde af det sprøde fiberdrys holder maven i gang og hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

Nu fås SylliFlor med smag af kakao. Den nye variant henvender sig til alle med behov for ekstra fibre. Derudover bidrager kakao med god smag og gavnlige polyphenoler.

Prøv SylliFlor som drys på havregryn, på chiagrød eller i din skyr topping.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

Fås også Naturel eller med smag af Vanilje, Malt eller Æble/ kanel. 135 kr for 250 g.

Spørg efter vareprøver på apoteket – eller bestil dem på www.biodanepharma.com.

SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på.

De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

3 0 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

i say: OPPUSTET

Luft i maven, oppustet – kender du følelsen? i say: Oppustet – hjælper dig hurtigt af med luften!

Kapsler der behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. i say: Oppustet behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS).

30 stk. hurtigt virkende kapsler baseret på LICAPSTM teknologi, der giver lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene. Læs mere på www.oppustet.dk. i say: Oppustet kan købes på apoteket og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 99,-.

SUNDT & GODT

FÅ UNDERSØGES FOR LIVMODERHALSKRÆFT

1 ud af 4 kvinder tager ikke imod tilbud om screening af livmoderhalskræft. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen viser også, at det i mange tilfælde ikke skyldes, at kvinderne ikke ønsker at blive undersøgt, men at de af forskellige årsager ikke får det gjort. Nye anbefalinger for screening af livmoderhalskræft skal nu øge antallet af screeninger, så flere kvinder deltager i screeningsprogrammet. Traditionelt er screening for livmoderhalskræft foregået ved mikroskopi-undersøgelse af celler fra livmoderhalsen (såkaldt cytologiundersøgelse), men efter opdagelsen af at livmoderhalskræft er forbundet med HPV-infektion, er der udviklet metoder til at undersøge for HPV. Der er derfor stor interesse både i Danmark og internationalt for, om HPV-test kan bruges i livmoderhalskræftscreeningsprogrammer. Flere lande inddrager nu HPVtest i deres screeningsprogram til udvalgte aldersgrupper.

I arbejdet med at udforme nye anbefalinger, har arbejdsgruppen bl.a. set på, om Danmark fremover skal tilbyde test for HPV som primær screeningsmetode. Det betyder også, at gruppen af kvinder skal udvides fra den nuværende aldersgruppe, de 60-64 årige. Målet er at flere skal screenes for livmoderhalskræft.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

Foto: Colourbox

BØRNEEKSEM KAN FØRE TIL HYPERFØLSOMHED

Børneeksem kan udvikle sig til en kronisk tilstand og medføre hyperfølsomhed overfor bl.a. berøring. Forskere dokumenterer nu en sammenhæng mellem børneeksem, kløe-hyperfølsomhed og lavere smertetærskel. ”Når nerverne i huden konstant bliver stimuleret, som de gør, hvis man lider af en kronisk kløende hudsygdom, lader det til, at de udvikler en form for overfølsomhed”, forklarer ph.d.-stipendiat Hjalte Holm Andersen fra Aalborg Universitet. Ingen ved helt, hvorfor lidelsen opstår og kløe ved børneeksem kan ikke behandles med lægemidler som antihistamin, som ellers er et effektivt middel mod kløe og irritation i forbindelse med allergi og nældefeber. 15-20 procent af alle børn rammes af børneeksem. En hudlidelse, der giver områder med rødt, ømt og kløende udslæt på kroppen. Når man klør sig, bliver sygdommen værre og udbruddene varer i længere tid. For mange forsvinder symptomerne igen inden puberteten, men for op mod hver femte udvikler børneeksem sig efterfølgende til en kronisk tilstand i voksenlivet.

KILDE: AALBORG UNIVERSITET, AAU

Foto: Colourbox

KUNST GØR EN FORSKEL

Arbejdet med kunst og kultur skaber nye muligheder for unge, der befinder sig på kanten af samfundet og kæmper med problemer som uddannelsesfrafald, arbejdsløshed, hjemløshed, psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet. Det beskriver en ny bog, som er udgivet af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. ”Mange af de unge oplever deres deltagelse i kulturelle projekter med musik, teater, fotografi og billedkunst som et vendepunkt, der skærper deres blik for egne ressourcer og muligheder. De får øje på, hvem de er, hvad de kan, og hvordan de kan gøre en forskel i de sammenhænge, som de indgår i”, siger Niels Ulrik Sørensen, der er souschef og lektor på Center for Ungdomsforskning.

Bogen, hedder ’Når kunst gør en forskel – unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser’ og kan fås gennem Bikubenfonden.

KILDE: AALBORG UNIVERSITET, AAU Foto: coyot - pixabay.com

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

31

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY VIDEN OM KRÆFT Kræftforskningen gør store fremskridt. Brystkræft kan fjernes med radioaktivt jod og ny kombination af kemostoffer er bedre for behandlingen af mavekræft.

Derimod er der fortsat udfordringer med danskernes viden om alkohols indvirkning på bl.a. bryst-, tyk- og endetarmskræft.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

DANSKERNE VED IKKE, AT ALKOHOL ØGER RISIKOEN FOR KRÆFT

Danskerne er klar over, at alkohol i store mængder kan være sundhedsskadeligt, men at alkohol øger risikoen for kræft, er ny viden for mange. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv’ har spurgt 3.000 danskere i alderen 18-74 år om, hvilke sygdomme alkohol øger risikoen for. Kun 22 pct. nævner kræft.

Men faktisk har alkohol siden 1988 været på WHO´s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende, og alkohol øger risikoen for syv forskellige kræftformer: brystkræft, leverkræft, tyk- og endetarmskræft, samt kræft i mundhule, strube, svælg og spiserør. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man drikker.

Den gode nyhed er, at hvis man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst 7 genstande om ugen for kvinder og højst 14 for mænd, har man en lav risiko for sygdom herunder kræft - på grund af sit alkoholforbrug.

Foto: Montypeter - Freepik.com

NY OG BEDRE BEHANDLING AF MAVEKRÆFT

Patienter, der skal opereres for kræft i spiserør, mavemund og mavesæk, får allerede i dag medicinsk behandling med kemoterapi både før og efter operationen. Det skal de fortsat have, men fremover bliver det med en ny kombination af kemostoffer. En ny undersøgelse, der sammenligner den nye behandling med den gamle, har nemlig vist markant bedre resultater for patienterne.

Den er derfor i gang med at blive indført som standardbehandling på danske kræftafdelinger; flere kan gennemføre behandlingen, flere opnår, at kræftsvulsten bliver mindre og helt kan fjernes, og overlevelsen er markant forbedret, viser undersøgelsen.

Kemostofferne i den nye kombinationsbehandling er velkendte, nemlig docetaxel, oxaliplatin og fluorouracil/leucovorin.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere

32 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

BRYSTKRÆFT FJERNES MED RADIOAKTIVT JOD OG GEIGERTÆLLER

Rigshospitalet og Herlev Hospital har besluttet at indføre en ny metode til at markere brystkræftsvulster, der er så små, at de ikke kan mærkes. Redskaberne er et lille titaniumkorn, der indeholder radioaktivt jod, samt en geigertæller. Før operationen fører lægerne på røntgenafdelingen jodkornet ind i kræftsvulsten, som kan ses med ultralyd eller røntgen.

Under operationen kan kirurgen så finde vej til kræftsvulsten ved hjælp af geigertælleren. ”Det er uhyre præcist. Geigertælleren larmer, og man er slet ikke i tvivl om, hvor kornet ligger”, fortæller læge Ph.d.

Linnea Langhans.

Indførelsen af brystkræftscreening i Danmark betyder, at langt flere kvinder får opdaget brystkræft i et tidligt stadie.

Det er godt, fordi det giver større chance for, at kvinden bliver kræftfri. Men når kræftsvulsten er så lille, at den ikke kan mærkes, har kirurgerne brug for gode redskaber til at markere kræftsvulstens placering - så alt kræftvævet fjernes og mest muligt af det raske væv bevares.

S U N D T T I LTA G

SAMTALER DER ÆNDRER LIV Der går mellem 9 og 12 år, før mennesker med alkoholproblemer kommer i behandling og det har store omkostninger for den, der drikker og de nærmeste. Men et opkald til Alkohol & Samfund og Sundhedsstyrelsens telefonrådgivning, Alkolinjen 80 200 500, kan måske forkorte vejen til et liv uden alkoholproblemer.

TEKST ALKOHOL & SAMFUND FOTO ALKOHOL & SAMFUND OG OLIVER MIRKOVIC ”Alkolinjen, det er Bjarne.”

Sådan lyder det, når telefonen ringer i Alkolinjens lille, lydtætte lokale, der ligger på toppen af en bygning i Københavns nordvestkvarter. Her sidder lederen af Alkolinjen, Bjarne Elholm, og en anden rådgiver alle hverdage mellem klokken 11 og 15.

Når telefonen ringer, skal de være klar. Samtalen kan nemlig ændre livet for den, der ringer.

Alkolinjen 80 200 500 har siden januar 2016 været den eneste landsdækkende telefonrådgivning med professionelle rådgivere, hvor mennesker, der selv drikker for meget eller mennesker, som holder af en, der drikker for meget, kan ringe ind. Det har 2.400 mennesker gjort indtil nu og Bjarne Elholm er ikke i tvivl om hvorfor. ”Der er ikke så mange steder, hvor man kan tale om alkoholvaner og alkoholproblemer. Mange af de mennesker, der ringer til os, er meget i tvivl. Både om hvorvidt de selv eller dem, de holder af, rent faktisk har et alkoholproblem og om hvordan de skal håndtere det,” siger han.

PROFESIONELLE RÅDGIVERE TIL ALLE MENNESKER På Alkolinjen 80 200 500 er rådgiverne professionelle med en særlig uddannelse inden for samtaleterapi.

De hjælper drikkende, pårørende og fagfolk og det er mennesker fra hele landet og alle samfundslag, der ringer ind. ”Nogle har brug for at få testet deres egne alkoholvaner og måske få stillet de spørgsmål, der skal til for at erkende, at deres forbrug er problematisk. Andre er tæt på en, der drikker for meget og har brug for konkrete råd til, hvordan de kan tage en snak med ham eller hende. Men fælles for dem er, at de har brug for, at nogen lytter og kan give dem konkrete råd til, hvordan de kommer videre. Det kan de ikke få ret mange andre steder,” siger Bjarne Elholm.

ALLE FÅR HJÆLP I Danmark har alle ret til gratis og anonym alkoholbehandling i deres kommune, men i gennemsnit går mennesker med et alkoholproblem i 9-12 år, før de kommer i behandling. ”Vi har i Danmark en meget liberal alkoholkultur, hvor vi drikker meget og ofte og hvor alkoholproblemer er tabuiserede. Når vi ikke kender tegnene på afhængighed og skadeligt forbrug af alkohol, danner vi os et falsk billede af, at alkoholproblemer er forbeholdt manden på bænken.

Det hindrer mange i at gribe ind i tide,” siger Bjarne Elholm.

Derfor er han også glad for, at Alkolinjen ser ud til at udfylde netop det behov, der er for både erkendelse af, hvad et alkoholproblem er og hjælp til at få gjort noget ved det, før det får for store omkostninger for en selv eller ens nærmeste. ”Langt størstedelen af vores henvendelser ender med, at det menneske, der har ringet ind, har flyttet sig.

Mange har erkendt et problem eller fået råd om, hvordan de kan hjælpe en, de holder af. De har alle fået helt konkrete anvisninger til, hvad deres næste skridt skal være og hvor de kan få mere hjælp eller behandling,” siger Bjarne Elholm.

ALKOHOLPROBLEMER I DANMARK

SÅDAN OPDAGER DU ALKOHOLAFHÆNGIGHED • Du oplever enten fysisk eller psykisk at trænge til alkohol.

• Du har svært ved at stoppe efter få genstande, helt holde op med at drikke eller at nedsætte dit forbrug.

• Du har symptomer på abstinenser - uro, rastløshed, hjertebanken, svedeture - som holder op, når du drikker.

• Dit forbrug stiger over en længere periode og du kan tåle mere, før du føler dig påvirket.

• Du prioriterer dine handlinger og din tid efter, om du kan drikke alkohol - for eksempel til arrangementer, du er inviteret til.

• Du drikker, selvom du godt ved, at dit forbrug skader dig eller dine nærmeste.

OM ALKOLINJEN 80 200 500 Alkolinjen 80 200 500 drives i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og interesseorganisationen Alkohol & Samfund. Alkolinjen er en national telefonrådgivning, hvor du kan få støtte og hjælp fra professionelle rådgivere til dit eller din pårørendes alkoholproblem. Alkolinjen 80 200 500 er gratis og anonym og er åben alle hverdage kl. 11-15.

• 860.000 danskere har et storforbrug af alkohol (forbrug over højrisikogrænsen - 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd) • 585.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol (forbrug, der har medført fysisk eller mental helbredsskade)

BJARNE ELHOLM, LEDER AF ALKOLINJEN

• 140.000 danskere er afhængige af alkohol Kilde: Sundhedsstyrelsen Se alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol på www.sst.dk/alkohol.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 3 3

FA N E B L A D

KEND DIN FORSIKRING FØR SKIFERIEN

Mange danskere tager hvert år på skiferie, og selvom de fleste skiferier går til destinationer inden for EU, er det ikke alt, det blå EU-sygesikringskort dækker. Hvis man ikke er klar over dette på forhånd, og har sørget for at tegne en dækkende rejseforsikring, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man pludselig får brug for hjælp på pisten.

TEKST MONICA KROMANN, ADVOKAT FOTO MINDANDI - FREEPIK.COM

Det blå EU-sygesikringskort giver adgang til behandling på samme vilkår som borgerne i EU-landet. Dette betyder, at hvis borgerne i landet selv skal betale en del af behandling, vil man som turist også selv skulle afholde disse udgifter medmindre man har en privattegnet forsikring, der dækker den slags egenbetaling. Det blå EU-sygesikringskort dækker heller ikke hjemrejse, hvis man skulle få brug for specialtransport, og dette kan være en stor omkostning.

REJSEFORSIKRINGER Hvis man har en privattegnet årsrejseforsikring, skal man være opmærksom på, om denne dækker skader, der sker på ski. Dette vil stå i forsikringsbetingelserne. Hos nogle forsikringsselskaber skal man betale ekstra for at udvide sin årsrejseforsikring, så den også dækker på skiferien. Den udvidede dækning kan, afhængigt af selskabets betingelser, opsiges igen, når man er hjemme fra skiferien.

Hvis man tegner rejseforsikring fra rejse til rejse, er det vigtigt at oplyse forsikringsselskabet om, at man skal bruge forsikringen til en skiferie.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på risikoen, hvis man bevæger sig off-pist på skiferien.

De fleste rejseforsikringer dækker ikke skader, der sker off-pist.

ULYKKESFORSIKRING EN GOD IDÉ Udover at have styr på rejseforsikringen er det også en god idé at have tegnet en ulykkesforsikring forud for skiferien. En ulykkesforsikring kan dække, hvis du kommer så voldsomt til skade på skiferien, at du efterfølgende får varigt mén som følge af skaden - eller hvis du får brug for at modtage behandling ved f.eks. fysioterapeut eller kiropraktor, når du er hjemme igen.

FARLIG SPORT I nogle ulykkesforsikringsbetingelser er skisport kategoriser-

3 4 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8

et som ’farlig sport’, hvilket betyder, at ulykkesforsikringen ikke dækker skader sket på ski. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om ulykker på skiferien er omfattet af ens ulykkesforsikring.

Det kan desuden være fornuftigt at tjekke op på, om man har en ansvarsforsikring via sin indboforsikring, som dækker ansvar for skader forvoldt på skiferien. Dette vil betyde, at man er ansvarsforsikret, hvis man er ansvarlig for, at andre kommer til skade.

TJEK DINE FORSIKRINGER Svarene på ovenstående kan som regel findes i forsikringsbetingelserne for de forsikringer, man har tegnet. Man kan bede sit forsikringsselskab om en kopi af de gældende forsikringsbetingelser, hvis man ikke selv har dem.

Forud for skiferien er det således en god idé at tjekke sine forsikringer for at være sikker på, at man har sikret sig selv bedst muligt, hvis uheldet er ude. Man kan eventuelt søge juridisk rådgivning, hvis man er i tvivl om, om man er dækket på skiferien.

På www.advokatkromann.dk kan du læse mine ugentlige brevkassesvar, hvor du kan få svar på relevante spørgsmål.

OM EKSPERTEN Monica Kromann, indehaver af Kromann advokatfirma i Århus, har speciale inden for de familieretlige områder. Derudover er hun brevkasse-redaktør og foredragsholder.

Hyben Vital ApS’ originale produkter produceret på Langeland

Lito®C naturdrik

bevarer immunforsvaret Vidste du... at kroppen optager naturlige C-Vitaminer DOBBELT så godt som kunstige?

Lito®Hyben

vedligeholder leddenes bevægelighed NY FORSKNING viser at Lito®Hyben mindsker rynker i ansigtet mindst lige så godt som det anerkendte stof astaxanthin

Nyhed

Hyben Vital ApS’ internationale forskning: Eneste hybenprodukt med placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til vedligeholdelse af leddenes bevægelighed.

Lito®C et unikt kosttilskud

Lito®Hyben kosttilskud

100% naturligt C-vitamin C-vitamin hjælper til at vedligeholde et normalt fungerende immunforsvar og modvirke træthed og udmattethed. Æblemost og hyben.

Ingen tilsætningsstoffer.

Patentanmeldt fremstillingsmetode.

SUPER FOOD

Energigivende Forbedret søvnkvalitet.

Specielt udvalgte hyben med skal og kerne.

Rosa Canina L - Lito® bær.

100% naturprodukt.

Ikke tilsat kunstige C-Vitaminer.

Ingen bivirkninger.

Forhandles Helsekostbutikker Matas Apoteker www.litohyben.dk

Forhandles Helsekostbutikker www.litohyben.dk

OBS!!!

Lito®Olie

til tør og skadet hud Lito® Olie koldpresset hybenkerneolie Nærende og reparerende.

Til udvortes brug.

Rig på Omega fedtsyrer og naturlige antioxidanter 2 varianter Neutral og med duft af citrongræs.

Hurtigt absorberende.

Drøj i brug.

Forhandles Helsekostbutikker www.litohyben.dk

Anti-rynke effekt

Hybenpulver er ikke bare hybenpulver.

Der findes mange forskellige hybenprodukter, f.eks. hybenthe, hybensuppe og hybenmarmelade. Der blandes hybenpulver i alle mulige andre produkter, så det kan være svært for forbrugeren at skelne mellem de forskellige produkter. Når du skal vælge et hybenpulver til dine led, så er der kun ét hybenprodukt (Lito®Hyben), som har klinisk dokumentation. Lito®Hyben er tørret og forarbejdet ved lave temperaturer. Derved bibeholdes de aktive ingredienser, som har indvirkning på dine led (se graf).

Hyben Vital ApS på Langeland sælger ikke hybenpulver som ingrediens, så det eneste hybenpulver på det danske marked med klinisk dokumentation er Lito®Hyben.

www.litohyben.dk - info@hyben-vital.com - 62 50 16 92 - www.hyben-vital.com

S U N D H V E R DAG

OM SELINA JUUL Selina Juul er stifter af og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad. Hun har boet i Danmark i 25 år, men voksede op i Rusland og oplevelser med fødevaremangel i 1980’erne inspirerede hende til at gå ind i kampen mod madspild. Hun blev i 2014 kåret til Årets Dansker og har modtaget en række priser og anerkendelser, bl.a.

Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum, Svend Auken-prisen, Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, ALT for damernes Kvindepris og The Womenomics Influencer Award. Hun har udgivet kogebogen ’Stop spild af mad - en kogebog med mere’, som opnåede andenplads i kategorien ’Best Sustainable Food Book in the World’.

Hun optræder på kongresser i Danmark og udlandet og er blogger om madspild på en af verdens største netaviser, The Huffington Post USA.

3 6 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

S U N D H V E R DAG

10 år i kampen mod

MADSPILD

Stop Spild Af Mad fejrer ti års jubilæum. Vi bringer i den forbindelse nogle af bevægelsens råd til at begrænse madspild. Det er råd, som udover at gavne miljøet og din pengepung, også er værdifulde for din og familiens sundhed.

TEKST JAKOB THOMAS FOTOS ANDREAS MIKKEL HANSEN & COLOURBOX

”Fokus på madspild giver i dag genlyd alle steder: fra landbruget, supermarkeder, kantiner og restauranter, forbrugernes hjem til de bonede gulve på Christiansborg og endda Kongehuset”, fortæller Selina Juul, stifter af bevægelsen Stop Spild Af Mad. Selina Juul startede for 10 år siden bevægelsen Stop Spild Af Mad. I dag er organisationen blevet Danmarks mest toneangivende i kampen mod madspild og er kendt ud over landets grænser.

På 10 år har Stop Spild Af Mad bidraget til større fokus på madspild i Danmark og været med til at bringe Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Senest har BBC og CNN produceret tv-dokumentarer om Stop Spild Af Mad og BBC’s video på Facebook fik over 30 millioner visninger verden over. ”Med det mangeårige arbejde er fulgt priser, anerkendelser og et ridderkors. Men jeg holder gryden i kog og hviler bestemt ikke på laurbærene”, fastslår den energiske stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad. FÅ MEST MULIGT UD AF FRUGT OG GRØNT BRUG DINE GRØNTSAGSRESTER. Gulerodstoppe, hvidløgsskaller, kartoffelskræller, løgskaller, porretoppe, tomat- og agurkestumper, selleriskræller osv. kan bruges til at koge fond. Du bør dog undgå grøntsagsrester med jord på.

Du kan også gendyrke fennikel, forårsløg, gulerødder, hvidløg, krydderurter, kål, salat, selleri, porrer osv. i din vindueskarm. På den måde bliver dine madrester til ny mad.

OPBEVARING AF FRUGT OG GRØNT. Nogle frugter og grøntsager m.m. skal opbevares i en plastpose i køleskabet, mens andre skal opbevares udenfor køleskabet.

Asparges, blomkål, broccoli, champignon, forårsløg og grønne bønner skal opbevares i en plastpose i køleskabet; ligeledes skal gulerødder, ingefær, kål, løg, persille, porrer, salat og spinat. Derimod skal avocado, bananer, citrusfrugter, kartofler og tomater opbevares udenfor køleskabet.

Endelig bør man huske, at nogle frugter helst ikke skal i berøring med hinanden. Det gælder således appelsiner, bananer, pærer og æbler, som ellers modner hurtigere.

KØB DE SKÆVE. Du kan købe de ’skæve’ frugter og grøntsager, idet de ellers risikerer at blive smidt ud.

En skæv agurk er akkurat lige så sund og smager

som de lige. Hvis du har taget et net med ti appelsiner, og en af dem er dårlig, kan du foreslå at betale for ni.

KVALITET FREM FOR KVANTITET. Overvej om du kan gøre plads til at købe og tilberede mad af bedre kvalitet. Undersøgelser viser nemlig, at hvis man køber økologisk, som er lidt dyrere end de konventionelle varer, er man tilbøjelig til at smide mindre ud. Hellere mindre og af god kvalitet, end meget og af dårligere kvalitet.

TRICKS DER FÅR DIG TIL AT KØBE FOR MEGET KØB ALDRIG PÅ TOM MAVE. Hvis du køber ind på tom mave, risikerer du at købe mere, end du har brug for. Derfor kan det være godt at spise f.eks. en banan eller en bolle, før du køber ind. Planlægning er ligeledes et godt våben i kampen mod madspild.

Før du køber ind, kan du skrive en madplan eller indkøbsliste. Så har du styr på, hvad du har derhjemme, når du står i butikken og skal købe ind til aftensmaden.

Det kan i øvrigt være godt at købe ind til flere dage ad gangen.

INDKØBSKURVEN. De seneste 20 år har butikkerne fået større indkøbskurve og indkøbsvogne. Det er et psykologisk trick, der får dig til at købe mere, end du har brug for. Det er derfor en fordel at være opmærksom på tricket, for at undgå at købe for meget. Det kan desuden være en god idé at bære indkøbskurven i hånden, i stedet for at trække den på hjul.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 37

S U N D H V E R DAG

MÆNGDERABATTER. Mængderabatter er en madspildsfælde. Du bør altså bruge mængderabatterne fornuftigt og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden.

Ellers kan mængderabatter både være penge ud af vinduet og vejen til overspisning.

SÆT MAD I KØLESKABET OG UNDGÅ BAKTERIER HURTIGT I KØLESKAB. Efter dine indkøb bør du sørge for, at maden kommer hurtigt i køleskabet. Mad, der står længe et varmt sted, f.eks. i bilen, kan udvikle sig til en bakteriebombe.

Desuden er det bedst ikke at stille al mad på bordet på én gang. Stil den i stedet gradvist frem, i takt med at den bliver spist. Mad bør max. stå på bordet i to timer, hvis du vil spise resterne senere. Med noget mad er det særligt vigtigt, at den kommer i køleskabet hurtigst muligt; det gælder bl.a. rejer og sild.

UNDLAD AT FYLDE KØLESKABET. Det er nemmere at undgå madspild, når du har overblik over, hvad du har i køleskabet. Dertil holder mange retter sig bedst, når de ikke blandes sammen; f.eks. salat og rejer.

Desuden har den kolde luft lettere ved at cirkulere og holde maden kold, når køleskabet ikke er proppet. Du bør i øvrigt holde god hygiejne og afrime og rense med jævne mellemrum.

STYR PÅ DATOMÆRKNING. Betegnelsen ’sidste anvendelsesdato’ bruges på fersk kød, fersk fisk og fersk kylling m.m. Sådanne madvarer bør ikke spises efter udløbet. Derimod bruges ’mindst holdbar til’ eller ’bedst før’ på f.eks. mysli, pasta og ris, og du kan sagtens spise maden efter udløbet.

PAS PÅ BAKTERIEVÆKST. Det er vigtigt at undgå mug og bakterievækst. Rester af aftensmad og lignende skal genopvarmes ved mindst 75 grader og kan højest holde sig i fire dage i køleskabet.

Selvom der kun er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet smides ud. For når først noget

af maden er smittet, kan mugsporer sprede sig til al maden. Det kan hverken lugtes eller smages, men kan alligevel være sundhedsskadeligt.

UNDGÅ MADSPILD PÅ RESTAURANT NÅR DU BESTILLER. Buffet er en madspildsfælde. Det er derfor bedre at bestille enkelte retter i stedet for en buffet. Men hvis du er til buffet, kan du begynde med smagsprøver og finde frem til de retter, du bedst kan lide.

Når du bestiller en ret, kan du spørge tjeneren om størrelsen, for at undgå at bestille for meget. Du kan også bestille to forretter i stedet for en forret og en hovedret. Stadigt flere spisesteder indfører ’doggybags’, som gør det muligt at tage maden med hjem. ’Doggybags’ kan bestilles på www.stopspildafmad.org.

BRUG MINDRE TALLERKENER. De seneste 20 år er tallerkener blevet større, hvilket også kan ses på befolkningens taljemål. Man har nemlig en tendens til at fylde tallerkenen, uanset størrelsen. Ved at anvende mindre tallerkener og fade, er det nemmere at undgå overspisning og madspild. Dette gælder både derhjemme og på restaurant. Det er derfor fornuftigt at tage en mindre tallerken, når du er til buffet; så levner du mindre og der er mindre risiko for at overspise. Det er jo tilladt at gå flere gange.

FÅ MERE INSPIRATION

Du kan finde flere gode råd til at undgå madspild på www.stopspildafmad.org og www.madspild.net. Du kan også bruge de mange apps, såsom DelDinMad, For Resten, Holdbarhed, NoWaste, RedMaden, Sanker og Too Good To Go. Selina Juuls bog ’Stop spild af mad en kogebog med mere’ kan lånes på biblioteket.

VIDSTE DU

Børnefamilier laver konstant 30% for meget mad. Dette kan undgås ved at beregne portionsstørrelser: et voksent menneske kan spise mellem 500 og 800 gram mad om dagen.

På et år kan din husholdning spare over 7.000 kr., hvis du undgår madspild.

Kilde: www.stopspildafmad.org

OM STOP SPILD AF MAD Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild og fejrer 10 års jubilæum. Stop Spild Af Mad har siden 2008 medvirket til at bringe fokus på madspild og har bidraget til store resultater i Danmark og udlandet, i

38 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

samarbejde med EU, Norden og FN. Stop Spild Af Mad støttes af over 60.000 danskere samt toneangivende toppolitikere og anerkendte madpersonligheder.

ANNONCE

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform.

Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år. der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette.

– Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked.

Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede heden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut.

Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stressniveauet dalede hurtigt, men

trommemaven var der stadig.

– Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette. deltage i arrangementer, for til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af problemerne at have brugt så megen energi på den, beretter Anette.

Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside.

Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en jeg startede på Macoform.

Jeg tager ikke længere hensyn til, hvad jeg spiser.

Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Fjerner oppustethed Velvære i maven Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes på www.wellvita.dk eller via kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Kundeservice sidder klar med råd og vedjedning ved telefonerne hver dag mellem kl. 8 og kl. 16.

NEDSÆT BLÆNDING FRA MODKØRENDE BILER

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farligt i trafikken, specielt i regnvejr med ekstra lysreflekser. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at benytte OPHTAMIN KRILL+ LUTEIN.

1 kapsel dagligt, pris pr. dag kr.

Blænding

Almindeligt kørelys

Studier viser, at Lutein i kombination med Krillolie optages optimalt i nethinden og reducerer blænding blandt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen.

4,-

OPHTAMIN KRILL indeholder også zink, C - og E vitamin. Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. C- og E-vitamin modvirker oxidativt stress.

Køb på www.eyecare.dk / 8698 6540

hår, hud & negle

Dr. Dehn‘ s™

original

HÅRET – din pryd HUDEN – din glød NEGLENE – dit visitkort

Dr. Dehn‘ s™ Silicea

60 kapsler indeholder: Kisel Biotin Zink

Selen Mangan

– 1 kapsel dagligt bidrager til at styrke og nære hår, hud & negle Importør i Skandinavien: Lime Pharma ApS (+45) 39563626 www.limepharma.dk

Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

MÅNEDENS GRØNNE

LØG

Løg er en af de allerførste grøntsager, som mennesket begyndte at bruge i madlavningen. Zittauerløg er en af hovedbestanddelene i hverdagens madlavning, hvilket nok ikke er helt tilfældigt, da de har mange fordele. Løgene kan bruges både rå og tilberedte og kan bidrage med bitterhed, skarphed og sødme, alt efter hvordan de tilberedes.

TEKST KATRI FRANCK JUSTESEN FOTO COLOURBOX

TILBEREDNING OG SMAG

Rå løg har en skarp smag. Ved opvarmning ændrer denne skarphed sig og løgene får en sødere smag og en blød konsistens.

Man kan bruge løg friske, ristede, syltede og bagte. Mulighederne er nærmest uendelige, selvom løget i sig selv ikke ser ud af meget.

Hvis du synes, at de rå løg er for skarpe i salater, så prøv at lægge løgringe eller hakkede løg i koldt vand i ca. 15 minutter. Voila, så er den skarpe smag knapt så gennemtrængende og du har stadig sprøde løg.

SÅDAN KAN DU OGSÅ BRUGE LØG

Tilberedningsmulighederne er mange, når vi taler løg. Prøv at lave syltede løg og eller servér stegte løg med æbler og timian som tilbehør til kødretter.

Et af de helt store hit er hjemmelavede ristede løg, som også er sjove at lave. De laves ved at skære løg i tynde skiver og vende dem i hvedemel. Rist dem derefter lidt ad gangen på en pande med olie til de er sprøde.

Ristede løg har ikke nogen stor sundhedsgevinst, men løg i sig selv indeholder faktisk store mængder af vitaminer og mineraler. En nem og noget sundere måde at bruge løg på er at bage hele pillede løg i ovnen sammen med f.eks. en steg. De kan pakkes ind i stanniol under bagningen, hvis du ønsker en blød overflade.

SÆSON OG OPBEVARING

Nye, danske løg er i sæson fra juni til september, hvor de lagrede løg kan fås hele året.

Opbevar lagrede løg tørt og køligt væk fra andre madvarer, da de kan afgive smag.

OPSKRIFTER MED LØG

Find opskrifter med løg, f.eks. løgpizza eller løgsuppe, samt opskrifter med andet frugt og grønt på www.sæson.dk.

VIDSTE DU...

At der findes mange sorter af løg i røde, gule og hvide farver.

Hver løg-type har sine fordele i madlavningen, hvor zittauerløg er det mest kendte og anvendte i de danske køkkener.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .001 1/ /22001 188 4141

OPSKRIFTER

SMAGEN AF AFRIKA

MAMA AFRIKA er den første store kogebog om hverdagsmad fra de afrikanske folkekøkkener. Det er en mastodont af en kogebog, som giver gastronomisk indsigt i de fascinerende afrikanske køkkener. Vi har gennem mange år rejst efter smage, dufte og råvarer og fundet og dyrket kærligheden til Afrikas hverdagsmad. Vi har forsøgt at lave de mange retter så tro mod originalen som muligt, samtidig med at vi har taget hensyn til, at ingredienserne skal kunne fås i Danmark.

TEKST & FOTO NIKOLAJ KIRK OG MIKKEL MAARBJERG

FARSERET GRÆSKAR 5-6 personer DET SKAL DU BRUGE 1 løg 2 hvidløgsfed 2 spsk. olivenolie 500 g hakket oksekød 1 tsk. majsmel 240 ml mælk 1 mellemstort græskar 2 tomater

sdte græ ette fyl kke i ovd s e v a da l l og i I Ugan ekte på et bå øve det r i d å at pr e p ft d o m kar o r a asser vis du h l med m nen. H du have et bå rret lægges l af, ska øder. Græska den noget u gl e d er, øderne af go ind i gl e være flamm e t k e r i k da d må ik en. m. Der lægger smag imelle e og cha d i ø ede r s p t da det g m li a e d d e server t almin Du kan ed siden af. E er grøntsaale ød v patibr blandt de lok . r smælk tilbehø stuvet i koko ger

42 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

SÅDAN GØR DU Start med at snitte løg og hvidløg helt fint. Steg dem dernæst i olien i en kasserolle. Når de er blevet bløde og klare, tilføjes oksekødet og det steges med i 8-10 minutter, så det tager noget farve. Krydr med salt og friskkværnet peber. Drys majsmel i og rør kraftigt. Hæld så mælken på og lad det hele simre, til det er blevet til en tyk sovs. Fjern fra varmen og køl af. Tænd ovnen på 170 grader. Skær toppen af græskarret og fjern kernehuset og trådene i midten. Fyld så kødsovsen heri og kom låg på. Sæt græskarret i ovnen. Når græskarret er helt mørt i kødet (det kan tage op til en times tid, men er meget afhængigt af størrelsen på græskarret), tages det ud og stilles på et fad.

O PF SAKNREIBF LTA ED R

Ashan ti kogte s -kylling spis es ty og aub kker græska med ergine r , yams . Bar kar og yams u e skær græs d i stor ker og kog e st saltet v dem helt mø yka r også ko nd. Aubergin e i letges i gr er kan ove sty er vigt kke ig dentlig t, at de bliver r. Det kogt or t, for at der træder es søde toner frem.

ASHANTI-KYLLING 5-6 personer

DET SKAL DU BRUGE 2 bagekartofler eller yams 2 løg 2 tomater 2-3 spsk. vindruekerneolie 250 g kyllingekød, f.eks. bryst, i små tern 2-3 stilke bredbladet persille 2-3 stilke mynte 1 hel kylling 25 g smør

SÅDAN GØR DU Skræl bagekartoflerne og kom dem i en gryde med vand. Bring i kog og kog dem herefter helt møre. Sigt vandet fra og lad dem dampe af. Mos dem herefter.

Pil løgene og snit i små tern. Hak også tomaterne. Varm olien op i en gryde og steg kyllingekødet. Når det har taget farve, tilsættes løg og tomat. Krydr med salt og friskkværnet peber. Hak persille og mynte og kom i. Lad det hele simre i ca. 10 minutter og tag det så fra varmen. Bland nu de mosede kartofler med kyllingkødet.

Udben så den hele kylling i ét stykke, så alle knogler fjernes, men kødet og skindet er så intakt som muligt. Fyld så fyldet ind i den og bind den op. Smør den udenpå med blødt smør og krydr med salt og peber. Sæt den i en forvarmet ovn ved 220 grader og steg den i 20 minutter, skru så ned til 175 grader og steg yderligere i 30-35 minutter. Tjek kyllingen med en lille køkkennål, og mærk, om den er blevet varm i midten. Tag den ud og lad den trække, før du skærer den ud i passende stykker.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 43

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

DOMOADA FARINE 4 personer DET SKAL DU BRUGE 1 kalkunlår 2 hvidløgsfed 4 spsk. solsikkeolie 1 løg 1 dåse purerede tomater 2 laurbærblade 1 lille Scotch bonnet-chili 1 l hønsefond 3 spsk. jordnøddesmør 1 citron SÅDAN GØR DU Skær kalkunlåret ud i passende stykker. Kom i en skål og krydr med salt og peber.

Knus hvidløgsfeddene og kom i skålen. Bland det godt sammen og lad det trække i 15 minutter.

Varm olien i en gryde, steg derpå kalkunkødet heri, så det bliver grundigt brunet over det hele og får en gylden farve. Tag derpå kødet op og gem. Hak løget i fine tern og kom ved.

Sautér det nogle sekunder og tilsæt nu pureret tomat, laurbærblade samt chili. Lad det koge let ind og blive tykt i konsistensen. Varm hønsefonden op og rør jordnøddesmørret i, så det opløses og bliver til en glat ’creme’.

Hæld denne over i gryden med løg og tomat. Lad dette så simre i 5-6 minutter. Tilsæt derpå kalkunkødet og smag til med frisk citronsaft, peber og salt. Lad så det hele småsimre, så kødet bliver mørt og sovsen bliver god i konsistensen. Servér derefter med dampede ris og evt. frisk koriander.

44 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

OPSKRIFTER

Denne o kanern pskrift viser marok es kær lighed frugte til citru r, man sdler og frugt. H tø trusso er findes et h rret av af ci rter, all e med h særlig ver der e es ler er o smag og duft .M gså højt værdsa andfintsni t og me ttede g ule d tense s tilke af rødder og in frisk m ver sal ynte bli aten ik ke meg et bedr e.

GULERODSSALAT MED KIKÆRTER, TØRRET FRUGT OG MANDLER 4 personer DET SKAL DU BRUGE Salat 2-3 gulerødder 200 g kikærter, udblødt og kogt 6 abrikoser, tørrede 4 figner, tørrede 1 dl mandler, smuttede og ristede 3-4 stilke dild 3-4 stilke mynte Dressing 1 spsk. spidskommen, knust 1 tsk. korianderfrø, knust ó dl olivenolie Saft af 2 citroner

SÅDAN GØR DU Skræl gulerødderne og skyl dem godt.

Snit dem herefter i meget tynde strimler eller riv dem på et rivejern. Kom i en skål sammen med kikærterne. Snit de tørrede figner og abrikoser i mindre stykker og kom i skålen sammen med grofthakkede mandler. I en anden lille skål piskes olivenolie med spidskommen, korianderfrø og masser af saft fra citronerne. Hæld dressingen over salaten og krydr med salt og friskkværnet peber. Bland godt sammen og lad det hele trække 10-15 minutter. Pluk dild og mynte og hak groft. Drys over og vend forsigtigt sammen med det andet, så krydderurterne ikke bliver mast for meget. Anret derefter salaten på et fladt fad, så man kan se både gulerødder og de tørrede frugter.

Vind

!

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Disse lækre og velsmagende opskrifter stammer fra bogen MAMA AFRIKA, som er udgivet af FADL’s forlag. Hvis du løser kryds- og tværsen bagerst i magasinet, har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 45

KO S T

GLUTATHION Det afgiftende antioxidant

Der er meget at holde styr på, når man taler om sund kost. Det er godt at spise varieret og få nok fisk, fuldkorn og fibre fra frugt og grønt. Men når det er sagt, så er der alligevel nogle mikronæringsstoffer og aminosyrer, som er vigtige at kende. Eksempelvis antioxidanten ’glutathion’, som har en særdeles beskyttende og afgiftende effekt.

Kroppen kan have besvær med at producere nok af den med alderen, men der er hjælp at hente gennem kosten.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTOS DASHU83, LUIS_MOLINERO, TOPNTP26, MRSIRAPHOL, ONLYYOUQJ, 4045, - FREEPIK.COM & COLOURBOX

O

rdet ’glutathion’ er du måske ikke stødt på før. Forskere mener sågar, at glutathion kan have været en forudsætning for livets opståen i tidernes morgens fjendtlige miljø af kulilte, peroxid, metangasser og ammoniak. Glutathion er nemlig en af naturens kraftigste antioxidanter og er et tripeptid sammensat af tre aminosyrer: glutaminsyre, glycin og cystein.

Det produceres naturligt i alle vores celler og hjælper især leveren med at udskille uønskede kemiske giftstoffer.

Glutathion har også en lang række andre funktioner i kroppen. Det afhjælper mavesår og betændelsestilstande i vævet, optimerer immunforsvaret og de røde blodlegemers funktioner, mens det også indgår i centralnervesystemet som transmitter.

GOD TIL GENBRUG Cellernes produktion af glutathion aftager som regel med alderen og mangelsymptomerne kan være træthed, muskelsvaghed, nedsat hukommelse, ondt i leddene og nedsat leverfunktion. Men du kan stimulere kroppen til at øge dannelsen af glutathion ved at indtage de rigtige fødevarer. Og modsat mange andre antioxidanter, som oxideres, når de har udtjent sin pligt, så kan glutathion reaktiveres og genbruges i nye antioxiderende processer.

GLUTATHION GENNEM KOSTEN Som nævnt er glutathion sammensat af tre aminosyrertyper, og for at disse kan dannes og blive til glutathion, kræver det, at vi får tilstrækkelige mængder af vitaminerne B6, B12 og C, samt selen og folsyre. Det er altid en god idé at søge at få de anbefalede mængder vitaminer og mineraler gennem kosten og her kan du se hvilke fødevarer, som indeholder de stoffer, som hjælper kroppen til selv at danne glutathion og dermed afgifte kroppen.

46 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

SÅDAN FÅR DU B6-VITAMIN

Vitaminet B6 kaldes også ’pyridoxin’ og er gavnligt for meget andet end glutathion-dannelsen. Eksempelvis bidrager det til opbygning af vores DNA, hvor det indgår i cellernes struktur. Vitaminet styrker også nervernes evne til at sende signaler til hinanden. Ifølge Nordic Nutrition Recommendations, som tilgodeser behovet hos personer på de skandinaviske breddegrader, så er det daglige behov for B6-vitamin for kvinder 1,2 milligram og for mænd 1,5 milligram. Vi får B6-vitamin fra fødevarer som fisk og skaldyr, pistacie- og valnødder, gær, sesam- og hørfrø, kød, æg og fjerkræ, fuldkornsprodukter, linser, bønner og hvidløg. Husk på at størstedelen af vitaminet nedbrydes ved varmetilberedning og udsættelse for lys, så opbevar dine madvarer mørkt.

OM EKSPERTEN Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Hendes speciale er sundhedskommunikation.

Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.

KO S T

SÅDAN FÅR DU C-VITAMIN

SÅDAN FÅR DU B12-VITAMIN

Vitaminet B12, som bidrager til glutathion-dannelsen, kaldes også ’kabolamin’ og er en gruppe af stoffer, som er med til at danne vores blodlegemer og nerver og mindske risikoen for demens. B12-vitaminet arbejder sammen med et andet B-vitamin, nemlig folat og sammen sørger de for, at cellerne deles korrekt. Det daglige behov for B12-vitamin er 2 mikrogram for både mænd og kvinder.

B12-vitaminet findes kun i animalske fødevarer, så hvis du ikke spiser kød, æg og mejeriprodukter i en periode på flere år, kan du få mangelsymptomer som træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde, fordi kroppen kan genbruge vitaminet. Vitaminet er bestandigt over for varmebehandling, men nedbrydes især af vand, lys, alkohol og sovemedicin.

C-vitamin kaldes også ascorbinsyre og er vigtigt for kroppens evne til at optage jern. De samarbejder om dannelsen af en af de i alt 20 aminosyrer, som kroppen opbygger proteinet kollagen fra. Vitaminet indgår også i dannelsen af vores bindevæv, dannelsen af hormonet noradrenalin i binyrerne og i et stærkt immunforsvar.

Det daglige behov er 75 milligram for både mænd og kvinder. Gravide bør indtage 85 milligram dagligt og ammende 100 milligram. Faktisk er mennesket et af de eneste arter, som ikke selv danner C-vitamin. Vitaminet findes især i kiwi, bær, citrus- og peberfrugter, tomater, grønkål, blomkål, grønne bladgrøntsager og nye kartofler.

SÅDAN FÅR DU FOLSYRE

SÅDAN FÅR DU SELEN

Selen er ikke molekyler, ligesom vitaminer, men et mineral der består af et enkelt atom, som ofte erstatter svovl i mange af fødevarernes proteinstoffer. Når det sker, kaldes det organisk selen, som er den form, der optages bedst og som dermed også bidrager bedst til glutathiondannelsen. Særligt har selen den funktion, at det fremmer nedbrydningen af hydrogenoxid, som er cellernes affaldsstof. Samtidig er det med til at fremme dannelsen af hormonet trijodthyronin, som opretholder stofskiftet.

Denne type B-vitamin kaldes også folat, folacin eller folinsyre (når det er syntetisk fremstillet) og arbejder sammen med vitaminet B12 om korrekt celledeling.

Folsyren indgår, foruden i glutathiondannelsen, også i cellernes arvemateriale og til produktionen af røde blodlegemer. Det daglige behov for folsyre er 300 mikrogram for både mænd og kvinder, men er du i den fødedygtige alder, er behovet 400 mikrogram.

Er du gravid eller ammende, bør du have et dagligt indtag på 500 mikrogram.

Kroppens folsyrelager rækker kun til et par måneder, så der skal fyldes på regelmæssigt fra fødevarer som lever, bønner og bælgfrugter, broccoli, blomkål, grønkål, asparges, rosenkål og spinat. Det er et vandopløseligt vitamin, men for stort et indtag i form af folinsyre-kosttilskud kan mindske optagelsen af zink og i øvrigt skjule en eventuel mangel på B12, så hold dig altid til anbefalingerne. Vitaminet nedbrydes af varme, vand og lys og generelt falder indholdet af folsyre hurtigt ved opbevaring, så indtag fødevarerne så friske som muligt.

Det daglige behov for selen er for mænd 60 mikrogram og for kvinder 50 mikrogram. Gravide og ammende bør dog indtage 60 mikrogram dagligt.

Selen findes især i lever og nyre, fisk og skaldyr, paranødder, æg og mejeriprodukter. Kornprodukter og grøntsager indeholder også selen, men fordi den danske jord ikke er så selenholdig, får vi ikke så meget den vej igennem.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8 47

DIABETESFORENINGEN

TYPE 2-DIABETES MOTIVERER TIL LIVSTILSÆNDRINGER 3 ud af 4 ændrer livsstil, efter de har fået sukkersyge, da de frygter følgesygdomme. Derfor vil Diabetesforeningen gøre mere for at finde de 60.000 danskere, der har sygdommen uden at vide det.

TEKST SARA HARTMANN SIVERTSEN FOTO COLOURBOX

Alle ved, at det kan være svært at ændre vaner. Men en diagnose som type 2-diabetes ser ud til at kunne motivere til forandringer.

Hele 76 procent med type 2-diabetes har nemlig foretaget ændringer for at forbedre deres liv med diabetes. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt type 2-diabetikere fra Diabetesforeningen.

TAGER ANSVAR FOR DERES HELBRED ”Undersøgelsen viser, at mennesker med diagnosen type 2-diabetes i høj grad tager ansvar for deres egen situation. Det er super positivt. Men det understreger samtidig vigtigheden af, at vi finder folk i tide, så de har mulighed for at handle selv”, siger Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard.

60.000 DANSKERE VED IKKE AT DE HAR DIABETES 60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.

Og 300.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en sygdom, der udvikler sig langsomt og uden, at man mærker det. Derfor går mange rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Og det øger risikoen for de alvorlige følgesygdomme.

Ny dansk forskning viser, at mere end hver tredje person, der får konstateret type 2-diabetes, allerede har udviklet en alvorlig følgesygdom, inden de får stillet deres diabetes-diagnose.

BEDRE LIVSKVALITET Diabetesforeningen foretog i 2017 en livsstilsundersøgelse blandt sine medlemmer. Af 486 besvarelser oplyste 37 procent, at de havde foretaget ændringer i deres livsstil, da de var bekymrede over følgesygdomme til diabetes. Følgesygdomme til diabetes tæller bl.a. hjerte-kar-sygdom, skader på øjne og nyrer, nervekomplikationer og seksuelle problemer.

Blandt dem, som er lykkedes med at skabe forandringer for at forbedre livet med type 2-diabetes, mener 58 procent, at ændringerne har stor eller afgørende betydning for deres livskvalitet.

MERE MOTION OG SUNDERE KOST 62 procent har svaret, at de er begyndt at spise sundere. 54 procent er begyndt at gå til de anbefalede diabeteskontroller og 46 procent dyrker mere motion.

Kun 8 procent har ikke foretaget nogen ændringer. Mens 16 procent har forsøgt at ændre noget, men uden held.

KOST OG MOTION GØR MEGET I modsætning til type 1-diabetes, der hverken kan helbredes eller forebygges, kan mennesker med type 2-diabetes eller

48 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

dem, der er på vej til at få sygdommen, gøre rigtig meget selv ved hjælp af kost og motion. ”Dansk forskning kom i august med opløftende nyt, som klart demonstrerede, hvilken enorm betydning fysisk aktivitet kan have for mennesker med type 2-diabetes”, siger Henrik Nedergaard.

TV-PROGRAMMET U-TURN Resultaterne, der stammer fra den videnskabelige udgave af tv-programmet U-Turn, viste, at over halvdelen i en gruppe med type 2-diabetes, der dyrkede intensiv motion i op til en time fem-seks gange om ugen i et år og fik diætisters hjælp til en fornuftig kostplan, fik normaliseret deres blodsukker, så de ikke længere havde brug for diabetesmedicin.

Diabetesforeningen har motivationsgrupper rundt om i hele landet, hvor folk med type 2-diabetes mødes for at inspirere hinanden til at leve et sundere liv gennem madlavning, motion, erfaringsudveksling og gensidig støtte. En gruppe består som regel af 10-12 personer, der mødes med den lokale instruktør én gang om ugen i et 12 ugers forløb. Læs mere på hjemmesiden diabetes.dk.

TYPE 2-DIABETES I DANMARK • Om 13 år vil 430.000 danskere have type 2-diabetes.

• 60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.

• 300.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes.

• Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år.

Læs mere og se spørgeundersøgelsen på hjemmesiden diabetes.dk.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen

arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

GLOBALE SUNDHEDSTRENDS

Flexitarer veksler mellem at spise kød og vegetarisk. Og et stort flertal af verdens befolkning oplever glæde i hverdagen, viser en international Gallup-måling om følelser.

TEKST THOMAS RAVN-PEDERSEN, KAROLINE RAHBEK OG HJALTE ZACHAREWICZ, VERDENS BEDSTE NYHEDER

Røde bøffer rimer ikke på hensyn til klimaet. Da burgerkæden MAX fik lavet udregninger af deres CO2-udslip, var det også oksekød, der lavede røde tal på diagrammerne, langt over andre poster som transport, emballage og øvrige animalske ingredienser. Det fik kæden til at lancere, hvad der skulle blive de mest populære produkter i MAX’ snart 50 års levetid. Hele fem vegetariske eller veganske burgere har nu været på menuerne i et år og de står indtil videre for 33 procent af salget sammen med fiske- og kyllingemenuerne.

Det var ikke første gang, at MAX forsøgte sig med kødfrie alternativer, men deres falafel i 2009 blev en salgsmæssig fiasko. I dag er tiden imidlertid en helt anden. Kødskandaler, en øget klimabevidsthed og indflydelsesrige foodie-trends med fokus på sund mad, der ikke går på kompromis med smag og kvalitet, driver indflydelsesrige forbrugerbevægelser over store dele af særligt vestlige lande.

NEMMERE AT FRAVÆLGE KØD Det er ikke kun, når trangen til en burger melder sig, at det er blevet nemmere at vælge kød fra. Både herhjemme og i store markeder som USA og Storbritannien har producenterne lyttet, og antallet og kvaliteten af produkter uden kød og animalske ingredienser er steget markant de sidste par år.

Der findes ikke entydige tal på hvor mange mennesker, der på verdensplan bekender sig 100 procent til en vegansk eller vegetarisk livsstil. Men alt fra salgstal til Google-søgninger og meningsundersøgelser peger på, at det stiger. Det er dog især flexitarerne, som markedet lytter til.

FALDENDE KØDFORBRUG I USA I verdens mest kødglade land, USA, er det årlige kødforbrug per indbygger faldet med 15 procent over de seneste 10 år. Samtidig siger 7,3 millioner amerika-

nere, at de er vegetarer, mens 22,8 millioner svarer, at de er flexitarer. Flexitarer spiser primært vegetarisk, men siger måske ja til en pizza med parmaskinke, når de er på restaurant og økologisk flæskesteg juleaften. Deltidsvegetarer har ikke nødvendigvis noget imod at spise kød, men vælger at skære ned på det, bl.a. på grund af sundhed eller miljø.

Selvom kineserne gennemsnitligt spiser mindre kød end f.eks. USA, går 28 procent af verdens kød til Kina. Derfor har den kinesiske regering lanceret en plan, der skal få landets 1,3 milliarder indbyggere til at halvere sit kødforbrug.

Det skal løse problemer med overvægt og diabetes, men det får også klimaforkæmpere til at klappe i hænderne.

Hvis planen lykkes, vil det spare atmosfæren for svimlende en milliard tons CO2 inden 2030.

PLANTE-KØD ET ALTERNATIV Forskere på Oxford University har regnet på de positive effekter ved forskellige diæter, der enten skærer ned på kød eller helt udelukker det. Hvis vi på globalt plan følger officielle ernæringsanbefalinger om at skrue ned for rødt kød og op for grøntsager, vil CO2-udslip relateret til madproduktion f.eks. falde med 29 procent i 2050, mens det kan skæres med op til 63 procent, hvis alle blev vegetarer.

The Guardian har netop udråbt plante-kød til en af de vigtigste megatrends, der bør give os en fornyet tro på, at det kan lade sig gøre at bremse klimaforandringerne i tide. Fødevareforskere er, helt ned på molekyleniveau, i fuld gang med at finde planter, der giver de samme proteiner og næringsstoffer som kød, æg og mejeriprodukter, for at skabe både sundere og mere bæredygtige alternativer, som kan brødføde verdens mange kødspisere.

FLEST MENNESKER FØLER, AT DE HAR DET GODT 70 procent af verdens befolkning oplever

nydelse i deres hverdag og føler sig derudover udhvilet, godt behandlet og respekteret, viser en international Gallup-måling om følelser.

Det er tredje år i træk, at Gallup spørger ind til følelseslivet hos verdens befolkninger og den seneste måling bygger på 149.000 interviews i 142 lande, med det formål at tage den ’følelsesmæssige temperatur’ på kloden, forklarer Jon Clifton, administrerende partner hos Gallup.

70 PROCENT AF VERDENS BEFOLKNING “Målinger af eksempelvis bruttonationalindkomster og arbejdsløshed belyser visse aspekter af et samfunds sundhedstilstand, men der findes nærmest ikke noget data på makroniveau, som kan gøre os klogere på verdens følelsesmæssige tilstand – indtil nu”, udtaler Jon Clifton i forbindelse med lanceringen af rapporten.

I målingen har Gallup adspurgt cirka 1000 kvinder og mænd i hvert af de 142 lande, om de oplever nydelse i hverdagen, smiler eller griner, føler sig udhvilet, godt behandlet og respekteret. Og det svarer 70 procent af verdens befolkning ja til, selvom tallet dækker over forskelle mellem lande og verdensdele.

DANMARK PÅ EN 14. PLADS De latinamerikanske lande dominerer årets rangliste over de positive følelser, med Paraguay på førstepladsen for anden gang i målingens historie, efterfulgt af Panama og Costa Rica, mens Yemen scorer lavest og Danmark indtager en 14. plads.

“Man kan se et mønster fra denne type undersøgelser over en årrække, som viser vigtigheden af sociale relationer for graden af velvære i et samfund. Det understreger, at god samfundsudvikling ikke kun handler om at bygge infrastruktur, men om at varetage og opbygge de sociale strukturer, som også betyder noget for et godt liv,” forklarer Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

OM VERDENS BEDSTE NYHEDER Verden er ikke kun fuld af problemer, men også af løsninger. Verdens Bedste Nyheder er et selvstændigt medie, der sætter fokus på de ofte oversete gode nyheder fra verden. Læs flere nyheder på hjemmesiden verdensbedstenyheder. dk og følg Verdens Bedste Nyheder på de sociale medier.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 49

P S Y K I AT R I F O N D E N

HAR PSYKISK SYGDOM SAT DIT SEXLIV I STÅ Når den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, kan det sætte sexlivet i stå.

Psykiatrifondens sex- og samlivskonsulent, Mia Petersen, kommer her med gode råd til, hvordan man kan få urværket til at tikke igen.

TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTOS COLOURBOX Sex og intimitet er pendulet, som holder parforholdets urværk i gang.

Det er frustrerende for begge parter, hvis den ene part i forholdet har en psykisk sygdom, og det kan påvirke kvaliteten af intimiteten og nærheden i parforholdet.

Seksuelle problemer er mere udbredte blandt personer med psykisk sygdom end hos resten af befolkningen. Det gælder især, hvis der indgår medicin i behandlingen. Problemerne kan f.eks. være manglende lyst, ophidselse, rejsning/lubrikation og evnen til at få orgasme.

Sofie og Jens er hinandens sikre støtter. Det har de været igennem mange år. De elsker at opleve og rejse sammen og har igennem tiden formået at holde fast i sig selv og hinanden i et liv med børn, job og

5 0 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

fritidsinteresser.

Men siden Jens fik en depression, har det ikke været det samme.

Mange dage er han kun en skygge af sig selv og Sofie har måttet træde ind i omsorgsrollen over for ham.

Det har også betydet, at deres sexliv er gået i stå. Et sexliv, som ellers har været godt og velfungerende. Jens føler skam og skyld over ikke at kunne levere varen i soveværelset.

Sofie er frustreret over situationen, men vil ikke presse Jens og ved ikke, hvad hun skal stille op.

Eksemplet med Sofie og Jens er tænkt, men det er et godt billede på, hvad mange par kæmper med, fortæller Psykiatrifondens konsulent i sex og samliv, Mia Petersen. ”Sex og intimitet er et fundamentalt behov for alle mennesker. For de

fleste mennesker, der lever i et fast parforhold, er parforholdet dét sted, hvor man udfolder sin seksuelle lyst.

Derfor bør man også passe godt på sit sexliv og den seksuelle relation til sin partner.”

SEXLIVET GØR PARFORHOLDET UNIKT Det er selvfølgelig meget forskelligt fra par til par, hvor meget sex fylder i forholdet, uanset om der er blandet sygdom ind i billedet eller ej. Men Mia Petersen advarer imod at tage det for givet, så det ender i et platonisk forhold. ”Det helt unikke, man deler, når man er et par, er sex. Man kan dele meget og vigtige ting med mange andre i sit liv. Men din partner er nu engang - for de flestes vedkom-

P S Y K I AT R I F O N D E N

mende - den eneste, du har sex med.

Så hvis den ene bliver ramt af f.eks. depression, angst eller noget alvorligere og mister lysten til sex, så rokker det ved parforholdets fundament,” siger Mia Petersen.

Når ens partner er ramt af psykisk sygdom, kan problemet være dobbelt. Den mentale nedtur kan nemlig forplante sig til både hjerne og de nedre regioner for begge køn. Seksuelle problemer kan enten være en del af sygdomsbilledet eller være en bivirkning ved medicinen.

MINDER OM AT FÅ BØRN For bedre at kunne forstå, hvordan det påvirker parforholdets kemi, sammenligner Mia Petersen med det at få børn og udfordringerne ved fortsat at have et godt og aktivt sexliv. ”Nogen kan måske genkende lignende problematikker, som opstår i kølvandet på at få børn. Dét ikke at få sovet nok, ikke at føle sig som sig selv, at ens krop ændrer sig og at der i det hele taget sker store ændringer i livet, som man ikke selv kan styre 100 %. Det kan gøre et godt og aktivt

sexliv til en udfordring.”

Men heldigvis er der også nogle greb, man kan forsøge sig med for at få intimiteten tilbage - også når det gælder psykisk sygdom, forsikrer hun.

VÆR ÅBEN OVER FOR DET ANDERLEDES Psykisk sygdom gør noget ved en persons måde at være på. Man er og føler sig anderledes. Det ændrer også vilkårene for, hvordan man er intim sammen med sin partner. Hvor man før vidste, hvad hinanden godt kunne lide, og hvad der fungerede godt i sexlivet, skal man nu i stedet være åben over for det nye og starte langsomt op på det intime og seksuelle igen. ”For det første handler det om tålmodighed og om, at man skal acceptere, at man måske ikke har sex på samme måde og på samme vilkår som før. Før måtte det måske godt være lige på og hurtigt. Nu skal det måske i stedet for være sanseligt og ikke nødvendigvis have egentligt samleje som endemålet.

Når den ene part pludselig er anderledes, betyder det også, at man må se på ens sexliv med nye øjne i en

”

Det handler om at kunne slukke for nogle knapper og tænde for nogle andre på de rigtige tidspunkter.”

kortere eller længere periode,” siger Mia Petersen.

TÆND FOR DE RIGTIGE KNAPPER For det andet handler det om at være opmærksom på de forskellige roller, man får og pådutter hinanden. ”Ofte sker der det, at den, der er rask, tager sig meget af den anden.

Det er helt naturligt, men ikke top sexet. Selvfølgelig skal man tage sig godt af hinanden, det ligger også i parforholdets natur. Men man skal også være opmærksom på, hvilken indvirkning det har på ens lyst til hinanden. For det er nogle andre

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

51

P S Y K I AT R I F O N D E N

følelser, vi trækker på, når vi viser omsorg for den anden, end når vi f.eks. flirter.”

Hvordan gør man så det rent konkret? Mia Petersens råd lyder, kort og godt, at I skal øve jer i at skille tingene ad: ”Det handler om at kunne slukke for nogle knapper og tænde for nogle andre på de rigtige tidspunkter.

Om morgenen kan du have stået i en konfliktsituation med din partner, derefter en omsorgssituation, derefter en samarbejdssituation, og endelig om aftenen skal I så kunne møde hinanden i en seksuel situation. Det kan være svært for de fleste at skille ad!” ”Det er en balancegang, og min erfaring er, at de par, der løser den udfordring bedst, er dem, der formår at skille de forskellige situationer bedst muligt fra hinanden. Så når man har sex, skal man forsøge at undgå at blande dagens tidligere konflikt eller omsorgsrolle ind i det intime rum, man skaber sammen.”

SØG HJÆLP Hvis du har ondt i benet, går du til lægen. Har du ondt i sindet, bliver du måske henvist til en psykiater eller psykolog. Men hvor kan du søge hjælp, hvis det kniber med sexlysten? ”Det kan altid betale sig at tale med en parterapeut, sexolog eller egen læge. Det er en investering i ens parforhold og det er en endnu bedre investering, at du gør det, før det bliver et stort, tabubelagt problem. Så tag det i opløbet,” siger Mia Petersen.

KICKSTART SEXLIVET IGEN MED DATINGSIGHTS I nogle perioder med psykisk sygdom er

52 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

en pause i sexlivet helt naturligt og det må aldrig blive et uoverskueligt pres at skulle ’levere varen’ eller føle sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til.

Rådene her er til dig, som er klar til at genfinde lysten og intimiteten med din partner.

Aftal en række dates. F.eks. en til to gange om ugen, hvor I glemmer den psykiske sygdom eller andre problemer.

Det går ud på at tage jer god tid, så den, der har det svært, ikke føler sig presset ud i noget eller ikke kan overskue det. På datene skal I være nysgerrige på hinandens kroppe, men I må ikke have samleje.

Første date. Tal om det, I godt kan lide og det, der er rart og dejligt. Det kan både være det, der føles fysisk dejligt og mentalt dejligt. I må gerne holde om hinanden og kysse.

Anden date. Læg jer tæt sammen med eller uden tøj på, og massér hinanden, rør ved hinanden, hold om hinanden og gør nogle af de ting ved hinanden, som I talte om sidst.

Men I må ikke have samleje.

Tredje og fjerde date. Her dedikerer I én date til hver. Altså én date, hvor den enes lyst og tilfredsstillelse er i fokus, og én, hvor det er den andens tur til at være i centrum. Den, der giver, er på den måde ikke fokuseret på sin egen lyst, men kun på at give, og den anden er kun fokuseret på at modtage. Den, der er i fokus og modtager, må bede om alt muligt dejligt, men ikke samleje.

Femte date. På den sidste date, må I nu have sex og samleje, præcis som I har lyst til. Forhåbentligt har opstartsplanen sat gang i lagnerne og inspireret jer til at nyde og vælge sex mere til.

MEDICIN KAN PÅVIRKE SEXLIVET Undersøgelser viser, at ca. 80 % af personer med depression, der behandles med antidepressiver af SSRI-typen, har seksuelle problemer. Det samme gælder for personer med angst, hvor seksuelle problemer ses hos ca. 80 %. For personer med skizofreni, der behandles med antipsykotiske lægemidler, har 30-60 % seksuelle problemer.

Ikke alle præparater har de samme bivirkninger, så tal eventuelt med din læge om alternative præparater. Det er også muligt at kombinere behandlingen med medicin, der øger sexlysten eller afhjælper f.eks. manglende rejsning.

ET SUNDT SAMARBEJDE Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

Peter Andersen er redaktør og videnskabsjournalist.

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Nutrient Delivery System

r støt te un Dit imm r a forsv

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04

• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t.

NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 49

W W W. C L I M A C A R . D K

Hjernegymnastik Ødelæggelse

Opgørelse

Soda- Treven vand

ForGlas sikring

Job

Republik

Node

vakle

Nervøst Tyrefægter Wienerbrød

Regentinde Dvælede Idrætsområde Småsnakke

Tag fugl

Atomtegn

Fattigdom

Vene

Komme

HVAD KALDES EN TYREFÆGTER MED ET SPANSK ORD, DER OGSÅ ER NAVNET PÅ EN BERØMT ARIE FRA OPERAEN CARMEN?

Stupidt

Beteg- AnDække nelser vendt

Større

Rideudstyr Iagttage

Savn

fugl

Vifte

Bilskilt

Hund

Ost

Køn

Mishag

Dyr

Tegnemateriale

Ilede Sovested

Gå

Affære

Egens frugt

Advarsel

Grøn Bilmærke

avis '

Fyldt fugl

Nedgang

Men

Afhandling

Smykke Skål

Unfair

2 ens ÿ

Talje Vide

Rykket LEXI.DK

54 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

Find 12 tøj-ord K S Y E J Ø R T E C E E L F R

I Ø T S E V S L J Ø L F B J V

M P S R I G P J S O V A E I H

T Y F S O Æ J E J S V B H U M

BOMULDSKJOLE DUFFELCOAT DYNEJAKKE FLEECETRØJE

tempo

Ø A Y L J H D K G G Å M E P K

O S O R Å Æ S Y Æ K U M R B N

V S L C P D L S N B S D R F C

Y J T E L Y E E T E H N E Å J

K S M U P E G U V R J V B C L

FLØJLSVEST FLÅDEUNIFORM HERREBUKSER MINISKØRT

Bære- Divitræ deres

Dæmrer

R L M E D R F A N A O A U T N

H O Å M O S E F T I R P K Y H

B F B M P P U T U E F M S K B

T C C R L K S A N D O O E P E

T S T R Ø K S I N I M E R R J

N I Æ J L P A Y I H V A R M L

MORGENKÅBE SJÆLEVARMER SPORTSSHORTS VINTERPELS

MoMidt i derne havet

Snylter

Rendt

7 dage ï Beduin

Egens frugt

3

Pigenavn

Plante Beskyttelse Drengenavn

Klæder

Bibelnavn Jeg

Tilløb

2 ens

Billede Drik I vejret

Gudinde Stedord

1

Under- ï Kugle grundsbane

ï

2

Hjælp

Det 16. bogstav

Apparat Italienerne

Forhøje

igen

Fugle

5

1) Hvad kalder man også suppositorier?

2) Hvad hedder hundegalskab på lægelatin?

3) Hvad er en defibrillator?

4) Hvad kaldes en bedøvelse, der skal gøre en patient smertefri ved operationer eller Malm større undersøgelser?

5) Hvor mange genstande må mænd højest drikke om ugen ifølge Sundhedsstyrelsen?

6) Hvad beskæftiger en speciallæge i reumatologi sig med?

I orden Fornøjer

Italiensk by

Tone

4 Småsten Levn

Man

Barmhjertighed

Agte Sød Guderne malm

|

12 måneder Luftart

Klokken 17 Frostlag

6

Indhente Gl. landsdel Vandløb LEXI.DK

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 55

S EXO LO G E N S K LU M M E

ME TOO HAR OGSÅ BETYDNING FOR DIG Me Too startede som en kampagne. Organisationen hjalp primært afroamerikanske piger og kvinder. I dag omfatter det os alle, både mænd og kvinder.

TEKST SEXOLOG, MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Me Too er en bevægelse, der blev ’født’ af aktivisten Tarana Burke i 1997, da hun havde talt med en 13 år gammel pige, der havde været udsat for seksuelt overgreb af moderens kæreste. Burke, der arbejdede med unge, kunne ikke holde ud at høre på pigens historie og henviste hende til en anden rådgiver.

Burke glemte i de efterfølgende år ikke pigen og ønskede at hun havde sagt ’me too’. I 2006 grundlagde hun nonprofit organisationen Just Be Inc., hvor Me Too startede som en kampagne. Organisationen hjælper primært afroamerikanske piger og kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb, chikane eller voldtægt. #METOO Det er skuespillerinden, Alyssa Milano, der i oktober 2017 inspirerer til #MeToo på Twitter i forbindelse med de mange seksuelle beskyldninger, der kommer frem mod den amerikanske filmmand Harvey Weinstein.

Det sætter en lavine i gang og det vælter ind med historier på hashtagget med kvinder, der er blevet seksuelt krænket, chikaneret eller har været udsat for overgreb og voldtægt i filmindustrien og tv-verdenen.

Nu sidder mange magtfulde mænd og ryster i bukserne.

I de fleste af de nu meget kendte sager, der går verden rundt, drejer det sig om magtforhold af den ene eller den anden slags.

Lige nu er det fra et klap bagi, over en seksuel befamling til fuldbyrdet voldtægt, det drejer sig om. Der er mange beskyldninger - 30 år gamle hændelser, ikke så gamle og helt friske.

NY ÅBENHED #MeToo bliver diskuteret og debatteret - alle har en holdning.

Mange synes, det er svært, fordi der er så mange lag og det kan være vanskeligt at gennemskue.

I min konsultation hører jeg fra mænd, at de nu er usikre på, hvad de må over for en kvinde. Mange er bange for, om de er kommet til at overskride en kvindes grænser.

Jeg har en kvinde, der har dårlig samvittighed, fordi hun på et tidspunkt havde en chef, der ’gik på’ de unge praktikanter.

5 6 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8

Alle vidste det, men ingen gjorde noget - i dag ville hun sige noget.

HVORDAN FLIRTER MAN NU? Hvordan kommer det til at påvirke dynamikken mellem kvinder og mænd? Bliver det sværere for kønnene at navigere rundt?

Skal seksualiteten fremover blive i soveværelset?

Må en mand sige ’sikken en flot mås du har i de bukser’?

Må man pifte efter en kvinde på gaden? Bliver det hele mere akavet?

Jeg tror, det er vigtigt, at man på arbejdspladser finder en holdning og at der kommer nogle retningslinjer.

Når vi ikke er på arbejde, er det vigtigt, at vi hjælper hinanden - når vi flirter og har lyst til at lære hinanden nærmere at kende og/eller har lyst til sex. Flirt er fint, når der er ligeværd.

RESPEKT OG LYST Seksualitet er en integreret og vigtig del af os. Det er et basalt behov og det er en energi, som både mænd og kvinder stadig skal holde fast i og dyrke.

Den seksuelle energi, der er mellem mand-kvinde, kvinde-kvinde eller mand-mand giver livskvalitet, harmoni, overskud, nærhed og balance.

Men vi er forskellige: så det der er grænseoverskridende for én kvinde, er det ikke nødvendigvis for en anden. Det er der, vi skal hjælpe hinanden og åbne munden.

Kvinder og mænd skal sige til og fra. Man kan godt vise respekt og samtidig vise sin lyst!

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut.

Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN - UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk Coesam Økologisk Maquipulver for et sundt kredsløb ret

r etø

s Fry

Maqui (Aristotelia chilensis)

Maqui udtales [mah-kee] • Polyphenoler i naturlig koncentreret • Stærkeste antioxidant • Understøtter et sundt kredsløb • Styrker den almene sundhed

d e h

form

Ny

ORAC (Oxygen Radical Absorbent Capacity) er en måling af antioxidanter Maquibær

27600

Acai

16700

Granatæble

10500 6520

Blåbær Rød vindrue umole/100g 0

1260

5000

10000

15000

De chilenske Mapuche indianere har i århundreder brugt maqui til at give dem styrke og kraft EN SUPERFRUGT AF DE STÆRKESTE

20000

25000

30000

Fås i helsekostbutikker og udvalgte Matas eller online på www.helsam.dk www.webapoteket.dk www.matas.dk

Kontakt os: Coesam Scandinavia ApS • Tlf.: 22 54 58 07 info@coesam.dk • www.coesam.dk

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

SUNDHED I FOKUS

MANGLENDE KENDSKAB TIL NEUROLOGISK LIDELSE AHC er en sjælden neurologisk lidelse, hvor der forekommer gentagne, kortvarige anfald af lammelser. Sygdommen bliver oftest opdaget i løbet af de første 18 måneder af barnets liv, fordi det får anfald, der kan minde om epileptiske anfald. Derfor sker det ofte, at et barn først bliver diagnosticeret og begynder i behandling for epilepsi.

TEKST & FOTO LISE LOTTE CASTBERG, MEDLEM AF BESTYRELSEN I AHCKIDS OG CURE AHC SAMT MOR TIL EN DATTER MED AHC I de fleste tilfælde er anfaldene ved AHC, at arme og ben bevæges ukontrolleret og at øjnene bevæger sig fra side til side. Sidenhen begynder lammelserne, enten i den ene side af kroppen eller i hele kroppen. De kan variere fra simpel følelsesløshed til fuldt tab af følelse og bevægelse. Børnene får kramper, som er meget smertefulde. I nogle tilfælde er der faktorer, der udløser anfald (triggers). Det er især temperaturskift, følelsesmæssige forandringer eller støj.

være epilepsi. Endelig da hun var 11 måneder, gav neurologen os diagnosen AHC. HÅRD DIAGNOSE Det er en hård diagnose at give forældre. Derfor ville hun være helt sikker, inden hun fortalte os diagnosen. Eva blev gentestet og fundet positiv for sygdommen. Det gode var, at epilepsi-medicinen blev fuldstændig nedtrappet og hun begyndte at tage et lægemiddel, der har vist sig at reducere sværhedsgraden af anfald. Hun begyndte at bevæge sig mere. Epilepsimedicinen havde holdt hende i en tilstand nærmest som zombie, fordi den er så sløvende. Derfor er fejldiagnosticering og fejlmedicinering så fatal.

EVAS HISTORIE Min datter Eva har AHC. De første dage, da hun var nyfødt, fik hun voldsomme grådanfald, som fortsatte de næste måneder. Hun kunne skrige helt utrøsteligt og meget voldsomt.

LÆR MERE OM AHC Vi tænker nu, at det må have været STIMULERING ER AFGØRENDE Hvis denne artikel har givsmertefulde anfald. Da hun var tre Siden fulgte en masse fysioterapi, eret dig lyst til at vide mere om måneder fik hun et mærkeligt anfald, goterapi og talepædagog. Stimulering AHC, kan du se dokumentarfilmen hvor hun bøjede bagover og blev helt er det allervigtigste for AHC-patien’Human Timebombs’, der er gratis stiv i kroppen og vendte blikket opad. ter, fordi de har så mange stunder, og har danske undertekster. Filmen Bagefter faldt hun i søvn. hvor de ikke kan bevæge sig. I dag er findes på www.humantimebombs.

Vi gik til neurolog, som sagde, at vi Eva næsten 6 år. Hun går i almindelig com. Du kan også lære mere på skulle filme det, hvis det skete igen. Det børnehave.

Hun kan faktisk alt, men henhjemmesiderne ahckids.dk og gjorde det ca. én måned efter. Vi fildes motorik er ikke lige så god som andre cureahc.org. mede, hvordan hendes lille arm og ben fløj børn på hendes alder. Hun har ataksi, som ufrivilligt op og ned og øjnene bevægede sig gør, at hendes balance ikke er så god. Hun mærkeligt fra side til side. falder meget og har ikke lige så mange kræfter og udholdenhed som andre børn.

SAGDE AT DET VAR EPILEPSI Vi tog direkte på skadestuen, hvor den vagthavende neuFORSINKET SPROG OG UFRIVILLIG VANDLADNING rolog så videoen og desuden et anfald på selve stuen.

Hendes sprog er meget forsinket, men her på det sidste Hun sagde, at klinisk set var det epilepsi. Herefter fulgte er der begyndt at komme små sætninger og kognitivt utallige indlæggelser, fordi man indlægger, når epileptiske fejler hun ingenting - hun forstår alting og kan pjatte og anfald varer over en halv time. Hverken diverse undersøjoke og lege fantasilege. Hun går stadig med ble og har gelser eller målinger af hjernens elektriske aktivitet (EEG) det svært med vand - det er en trigger hos hende pga. viste noget unormalt og diagnosen blev epilepsi. temperaturskiftet. Så besøg til strand og swimmingpool er meget begrænset. På gode dage kan hun sagtens bade LAMMELSER i badekar, men under anfald er badning udelukket, fordi Hun endte med at tage 5 forskellige epilepsi-præparater anfaldet forværres med svære lammelser og kramper. samtidig, der ikke hjalp og anfaldene fortsatte. Hun begyndte at blive lam efter anfaldene. Men det var først, da LIGESOM NÅR STRØMMEN GÅR I HUSET hun i en alder af 8 måneder blev lam uden forudgående For øjeblikket får hun anfald cirka hver 14. dag med lamanfald, at vi for alvor fik øjnene op for, at det ikke kunne melser, der kommer og går i op til 7-10 dage ad gangen.

5 8 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

H O SS UFN ODDHT E D R AI P FE O UK TE UN S

OM CURE AHC Cure AHC har til hensigt at tilvejebringe midler til forskning, der sigter mod at behandle og i sidste ende helbrede AHC. Foreningen samarbejder med læger og organisationer over hele verden og støtter familier, der lever med AHC. Ved at samle donorer, forskere og familier mener foreningen, at en kur mod AHC er inden for rækkevidde.

Den amerikanske forening, der er non-profit, organiserer flere indsamlingskampagner

årligt og samarbejder bl.a. med Dukes Children’s Hospital i Durham, North Carolina, hvor der findes et hold af læger og andet sundhedspersonale, som er eksperter i AHC. Læs mere om foreningens arbejde på hjemmesiden cureahc.org.

På de rigtig dårlige dage sidder hun mest i kørestol, men hopper ud af den, når arme og ben fungerer. Lammelsen opstår, fordi natrium-kalium-pumpen (som er et livsvigtigt enzym, som findes i hver eneste af kroppens celler) holder op med at fungere og derfor kan hun ikke bevæge sig.

Det svarer til, at strømmen kommer og går i huset. Er der ingen strøm, fungerer ingen elektriske apparater. Det samme sker i hendes krop.

VEJRTRÆKNINGSPROBLEMER Nogle gange er det kun en hånd, en arm og et ben, andre gange hele kroppen. Ved slemme anfald lammes selv synkefunktionen og vejrtrækningen bliver meget overfladisk. Nogle børn skal have ilt, det skal Eva heldigvis ikke. Hun har kun få dystoni-anfald (spasmer), så hun har heldigvis sjældent smerter.

Nogle børn, unge og voksne lider mere end vores Eva. Der er forskellige grader af sygdommen. Tilstanden svinger helt fra at leve næsten normalt til at sidde stort set permanent i kørestol med stor mental skade og mange smertefulde anfald.

EVA BERGEL

10-15 TILFÆLDE I DANMARK Man mente tidligere, at forekomsten af ​​AHC var én ud af 1.000.000 personer, men nu foreslår forskningen, at der kan være op til 28.000 tilfælde på verdensplan. Vi har kendskab til ca. 1.500 tilfælde. I Danmark er der 10-15 tilfælde.

AHC I FREMTIDEN Vi ved ikke, hvad fremtiden vil bringe. Indtil videre er der ingen kur mod sygdommen, men forskerne arbejder på at finde medicin, der kan genoprette den normale gen-funktion. Der forskes i mange lande og der er forældreforeninger i de fleste europæiske lande og USA, som støtter forskningen økonomisk og ved at organisere årlige konferencer, hvor familier og forskere mødes og forskerne kan fortælle om deres seneste opdagelser. Forældrene skubber hårdt på, for at forskerne skal finde en behandling hurtigst muligt.

Det er dog et stort problem, at kun få neurologer og læger faktisk kender til sygdommen, fordi den er så sjælden. Derfor er det utrolig vigtigt, at den får omtale, så flere neurologer og læger kan få kendskab til den.

OM AHCKIDS AHCkids er en dansk forældreforening, hvis formål er at støtte familier med børn ramt af AHC, fordi det er svært at leve med denne sygdom.

Foreningen afholder årlige familiemøder, hvor medlemmerne samles og udveksler erfaringer og ideer og mødes med andre i samme situation.

Både børn og voksne har stor glæde af deres venskaber, for der er ingen, der forstår dig så godt, som en der står

i samme situation som dig. Man kan blive medlem via hjemmesiden ahckids.dk.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 59

F AVNE EL B Ø SE LA RD

PAS PÅ FINGRENE Vi er alle afhængige af vores hænder i det daglige og det er, ligesom alle andre dele af kroppen, vigtigt at holde hænderne stærke og smidige.

TEKST LINETTE PEHRSON, ERGOTERAPEUT FOTOS GIGTFORENINGEN Heldigvis behøver du ikke det store udstyr, smart træningstøj eller god tid for at træne dine hænder. Nogle få øvelser og lidt opmærksomhed på, hvordan du bruger dine hænder, er det, der skal til. Øvelserne kan du lave, når du alligevel sidder og ser tv, hører lydbog eller anden stillesiddende aktivitet.

Her er nogle forslag til øvelser, du kan lave

6 0 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

for at vedligeholde styrke og bevægelighed i dine hænder og fingre.

Hvis du har problemer med hænderne, skal du bede om vejledning til øvelser, der er målrettet dig og dine behov, hos en ergoterapeut eller fysioterapeut. Øvelserne kan gentages op til 10 gange.

STYRKE

ØVELSER

1

• Hold en blød bold, en svamp eller et par foldede strømper i hånden • Skiftevis klem og slip bolden.

• Gentag bevægelsen 5-8 gange.

• Skift til den anden hånd.

• Gentag øvelsen med den anden hånd

2

STYRKE

• Hold en blød bold, en svamp eller et par foldede strømper i håndfladen.

• Før tommelfingeren langsomt og sejt ned i bolden i retning mod lillefingeren.

• Sørg for at presse lige ned.

• Hold spændingen to til tre sekunder.

• Gentag bevægelsen 5-8 gange.

• Skift til den anden hånd.

STYRKE

3

• Tag en håndvægt eller en vandflaske i den ene hånd.

• Læg underarmen på et bord med hånden ud over kanten og håndfladen nedad.

• Bøj håndleddet op og ned i et roligt tempo. Bevægelsen må kun foregå i håndleddet.

• Gentag bevægelsen 5-8 gange.

• Skift til den anden hånd.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

61

ØVELSER

BEVÆGELIGHED

4

• Læg underarmen på et bord.

• Før tommelfingeren til henholdsvis 2., 3., 4., og 5. fingers fingerspids, så der dannes en ring med fingrene efter tur.

• Dine fingerspidser skal kun mødes, ikke presses sammen.

• Gentag øvelsen 5-8 gange.

• Skift til den anden hånd.

BEVÆGELIGHED • Hold hånden på højkant.

5

• Bøj først fingrenes yderled og mellemled og derefter i grundleddet, så du lukker hånden så meget som muligt.

• Tæl til tre.

• Stræk fingrene.

• Skift til den anden hånd.

• Gentag øvelsen 5-8 gange.

62 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

ØVELSER

HÅNDENS ANATOMI

EKSEMPEL PÅ LED, DER BELASTES UHENSIGTSMÆSSIGT:

Når du f.eks. holder en kaffekop, ligger det meste af belastningen fra hele koppen og indholdet på det yderste led på din pegefinger. Du kan aflaste dine hænder ved at bruge et krus og holde med begge hænder.

Når du løfter en kande med vand eller andet, belastes fingre og håndled. Du kan lette belastningen ved at bruge begge hænder, således at en hånd holder i hanken og den anden hånd støtter på ’maven’ af kanden.

Tunge indkøbsposer er en hård belastning for fingrene. Overvej, at bruge en rygsæk til nogle af de tungeste varer.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: • at fordele belastningen over flere led.

• at fordele belastningen over store led.

• at fordele belastningen over flere muskler.

• at fordele belastningen over store muskler.

• at bruge leddene i deres midterstilling.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 6 3

HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULEBETÆNDELSE Har dit barn problemer med forkølelse, bihulebetændelse eller allergi, kan Rhino Horn Junior (for børn på 4-12 år) være til stor hjælp. Rhino Horn kaldes også Næsehorn.

Ved bihulebetændelse vil brugen af Rhino Horn kunne erstatte en penicillinkur. Ved forkølelse får man fjernet slim, og man får åbnet næsen, så man kan trække vejret. Plagerne ved pollenallergi reduceres kraftig ved at man skyller pollen ud af slimhinderne.

Gør som 23.000 andre voksne og børn gør i år: skaf dig et Rhino Horn.

Næsehorn er testet gennem en REACH 168-analyse. EU har defineret 168 farlige kemikalier (blandt andre ftalater og Bisphenol A), og ikke et eneste af disse findes der spor af i Næsehorn.

Rhino Horn – et sikkert produkt som du får på apoteket. Findes i blå og rød for voksne og i turkis for børn.

Vejl. pris kr. 70,Se mere på www.rhinohorn.dk

STARTEN PÅ DIN SUNDHEDSREJSE

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI Vi har 10 års erfaring Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer.

Lange højskoleophold

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi.

Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister.

Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress

Balance i livsstilen

- finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart 18. februar, 8. april, 21. maj, 12. august, 23. september og 4. november i 2018.

Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre.

4 linjefag

Livsstilshøjskolen tilbyder mange spændende valgfag, som du kan sammensætte efter dit behov. Vi har desuden 4 linjefag, som går mere i dybden med de enkelte emner.

Vælg mellem linjerne: Motion og natur Velegnet for alle, der

gerne vil mere ud i naturen eller allerede holder af at være i den.

Yoga og mindfulness Velegnet for alle, der gerne vil lære om at finde indre ro og balance.

Tæt på vægten Velegnet for alle, der gerne vil lære om at blive bedre til at styre vægten.

”Ring til os, så finder vi den løsning, som passer til dig” Sussie, skolens blæksprutte

Tæt på Diabetes Velegnet for alle, der gerne vil lære om, hvordan sygdommen påvirkes af livsstilen og om, hvordan livsstilen kan omlægges.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

S U N D T T I LTA G

FRIVILLIGE KRÆFTER FOREBYGGER SELVMORD Den selvmordsforebyggende organisation, Livslinien, bygger på frivillighed. Organisationen har brug for flere frivillige rådgivere og åbner i februar 2018 for optag.

TEKST & FOTO LIVSLINIEN Danmark bliver år efter år fremhævet som et af verdens lykkeligste folkefærd. Det afspejler sig dog ikke i tallene for fuldbyrdede selvmord, hvor Danmark ikke ligger så godt, som vi kunne ønske. Der bliver årligt begået henved 600 selvmord i Danmark. Det er mere end tre gange så mange dødsfald, som der sker i trafikken.

Livslinien besvarede i 2017 cirka 16.000 henvendelser fra mennesker med selvmordstanker eller mennesker, som var i anden alvorlig livskrise. Til trods for at det er det højeste antal besvarede henvendelser i organisationens historie, anslås det, at godt fem gange så mange henvendte sig uden at komme igennem til rådgivning.

BRUG FOR FLERE FRIVILLIGE RÅDGIVERE ”Det står således klart, at Livslinien har brug for flere rådgivere, hvis vi skal imødekomme det omfattende behov og hvis vi skal styrke vores selvmordsforebyggende rådgivning yderligere”, fastslår Simon Witting, kommunikationsansvarlig i Livslinien.

Kerneydelsen er anonym rådgivning til selvmordstruede, deres pårørende og efterladte. Rådgivningen varetages af Livsliniens godt 220 frivillige rådgivere. Den består af telefon-, net- og chatrådgivning. Livslinien er baseret på frivillighed, da det giver noget særligt til det selvmordsforebyggende arbejde. Frivillighed tager afsæt i medmenneskelighed og en oprigtig lyst til at engagere sig i andre menneskers historie.

ENGAGEMENT OG MEDMENNESKELIGHED Engagement og medmenneskelighed er således gennemgående i den rådgivning, der ydes på Livslinien. Netop på grund af det frivillige arbejde, samt anonymitet og tilgængelighed, kan Livslinien komme i kontakt med mennesker, som det offentlige behandlingssystem ikke kan nå. Livslinien kan således for nogle være et supplement til behandlingssystemet.

Hvert møde i rådgivningen er noget særligt. Det, der virker i det ene møde, fungerer ikke nødvendigvis i det næste. Derfor rådgives der ikke ud fra bestemte psykologiske teorier, men ud fra et menneskesyn. Kontakten mellem bruger og rådgiver er væsentlig for rådgivningen. En god relation søges opnået hurtigt i samtalen. Brugeren bliver først og fremmest mødt med nysgerrighed, respekt og empati.

FOKUS PÅ DET ENKELTE MENNESKE ”Det er vigtigt at lytte til hvad der bliver sagt og blive ved med

at få folk til at forklare, hvad de egentlig føler. De færreste har brug for en liste med masseproducerede gode råd til, hvordan de skal løse et problem eller komme videre med deres liv. De kan sagtens selv finde løsningen, hvis jeg giver dem plads til det”, forklarer en rådgiver på Livslinien.

Rådgiveren undersøger og arbejder med brugerens oplevelse af verden. Der er fokus på det enkelte menneske frem for diagnoser og problemer. Det anerkendes derved, at brugeren er mere og andet end de problemer og udfordringer, der præsenteres i rådgivningen.

RÅDGIVNING PÅ HØJT NIVEAU Livslinien lægger desuden vægt på, at rådgivningen fastholder en høj kvalitet. Rådgiveren skal være i stand til at forstå brugerens nuværende situation, risikofaktorer samt indre og ydre ressourcer.

Livslinien skaber og sikrer et fagligt udviklende miljø for de frivillige rådgivere. Der er mulighed for sparring med fagpersonale, udover at de frivillige tilbydes supervision og mulighed for videreuddannelse. De frivillige kan også sparre indbyrdes og størstedelen af de frivillige har en baggrund inden for det social- og sundhedsfaglige område. Man kan godt søge, selvom man ikke har en social- eller sundhedsfaglig baggrund, hvis man har anden jobmæssig erfaring med samtaler.

BLIV FRIVILLIG Livslinien søger løbende frivillige rådgivere og der er optag to gange om året. Næste optag er i februar 2018. Læs mere og ansøg på www.livslinien.dk.

OM LIVSLINIEN Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation.

Livslinien har ydet anonym rådgivning til mennesker med selvmordstanker siden 1995.

Livslinien startede med en telefonrådgivning, men har i dag også en chat samt en

netrådgivning, www.skrivdet. dk. Uodover rådgivning arbejder Livslinien på at forebygge selvmord igennem forskning, fortalervirksomhed og politisk arbejde.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 65

M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G

OPFØR DIG ENS OVER FOR ALLE – UANSET

UDSEENDE Malene Roest, der er formand for crouzonforeningen og mor til en søn med crouzon opfordrer til, at man opfører sig ens over for alle, uanset deres udseende.

TEKST & FOTO MALENE ROEST, FORMAND FOR CROUZONFORENINGEN OG MOR TIL ET BARN MED CROUZON

At være forældre til et barn, der ser anderledes ud, er en udstilling i vores lokalområde, hvor vi viste billeder fra aldrig let. Og udover alle hverdagens fortrædeligheder skal vores søns hverdag, både de gode dage med almindelige man ydermere være udstyret med en meget stor mængde aktiviteter og de knap så gode dage med hospitalsbesøg tålmodighed. Ikke over for barnet, men over for den omog operationer. Til billederne var der en grundig forklaring verden, som vi befinder os i. til, hvad vores søn fejler og hvordan det er hensigtsmæssigt Det er de mærkeligste ting og udtalelser, som man kan at kontakte ham. blive udsat for. Folk tror ofte, at når man ser anderledes ud, Hvorfor valgte vi at ’udstille’ vores søn? Det gjorde vi, fordi så er man også mindre begavet han var ved at nå den alder, hvor eller retarderet. Det er absolut han skulle færdes alene i lokaikke tilfældet (intelligens har ikke noget med udseendet at gøre) “Som forældre kan det og under alle omstændigheder, være en meget stor opgave så skal man behandles ordentligt, også i det offentlige rum. at skulle belære både børn Min søn har været udsat for og voksne om, hvordan man at blive trængt op i en krog og få sagt grimme ting, til og om, opfører sig...” og at blive grinet af. Børn, der er i grupper, har stor tendens til at udse sig et let offer. Men hver for sig er de jo som regel fornuftige og nysgerrige.

Selv voksne kan være ganske ignorante. Mange taler til min søn, som om han er et barn på under ét år eller også henvender de sig slet ikke til ham eller taler hen over hovedet på ham i stedet for at tale til ham.

EN UDSTILLING OM VORES SØN Nogle mennesker tror, at de ved, hvad han fejler og dermed får de misinformeret deres børn eller andre i deres nærvær.

Der er også de voksne, der nærmest går i panik, og fjerner deres barn fra min søns nærvær, som om det smitter.

Da vores søn nærmede sig skolealderen, valgte min mand og jeg i samarbejde med en professionel fotograf at lave

6 6 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

lområdet, og hvis bare nogle af lokalbefolkningen havde kendskab til Silas, og han blev et kendt ansigt i bybilledet, så ville det minimere de konfrontationer, som han ville blive udsat for, når han færdes i byen.

Det skal så siges, at det har virket - Silas færdes i centret, på biblioteket og andre steder uden de store problemer, og er der noget, så ved han, at alle ekspedienterne i butikkerne og på biblioteket kender ham og er mere end villige til at hjælpe ham.

TAL TIL ANDRE, SOM DU SELV VIL TALES TIL Men der er stadig rigtig mange, der ikke ved, hvordan man skal opføre sig, siger grimme ting, griner eller opfordrer andre til at glo.

Som forældre kan det være en meget stor opgave at skulle belære både børn og voksne om, hvordan man opfører sig, når man føler, at disse personer, store som små, lige har forulempet mit barn.

Vi tror på, at information er vejen frem og når folk får en forklaring og et navn at sætte på ansigtet, så går det tit fra foragt og ubehag til nysgerrighed - og fra den mærkelige dreng, der ser underlig ud, til Silas med crouzon syndrom, som inde bag ansigtet, bare er en almindelig dreng.

Men for pokker hvor kan det være svært at formidle budskabet på en ordentlig måde, når man mest af alt har lyst til at lukke Løvemoren ud og rive dem midt over.

Hvis folk bare ville stoppe op et øjeblik og tænke på, hvordan de gerne selv vil kontaktes. For sværere er det i bund og grund ikke. To små ordsprog som ofte bliver sagt, men sjældent fulgt: ”tal til og om andre, som du selv vil tales til og om” og ”hvis du ikke har noget pænt at sige, så ti stille”.

Det vil gøre livet meget lettere for mange, ikke kun mennesker med et anderledes udseende.

HVAD ER CROUZON

• Crouzon syndrom er en betegnelse for en række sammenfaldende misdannelser af kranie- og ansigtsknogler og det omkringliggende væv.

• Der er ca. 100-200 personer med crouzon i Danmark.

Der fødes gennemsnitligt 1-3 om året med syndromet.

• Diagnosen kan oftest stilles ved fødslen eller inden for det første leveår ud fra udseendet med de flade øjenhuler og udstående øjne som de mest karakteristiske træk.

Der kan bl.a. forekomme problemer med at holde øjnene lukkede under søvn, nedsat syn og hørelse samt vejrtræknings-, bide-, udtale- og tyggeproblemer.

Kilde: sjaeldnediagnoser.dk

OM CROUZON FORENINGEN Crouzon foreningen i Danmark er en lille forening på ca. 65 medlemmer, hvoraf cirka en tredjedel har crouzon. Alle er velkomne som medlem eller støttemedlem. Hvert år afholdes et weekend-kursus for medlemmerne, hvilket har til formål at vidensdele og at bruge af hinandens erfaringer. Da crouzon er et sjældent syndrom og rammer forskelligt, er det vanskeligt at samle nok viden for fagfolk og det er derfor vigtigt for medlemmerne at ses. Foreningen er til glæde både for forældre til et barn med det sjældne syndrom og for børnene selv. Gennem foreningen etableres der venskaber for livet. Børnene mødes og ser, at der er andre med crouzon. Ellers kan de blive ramt af en følelse af ensomhed, når de ikke kender andre med et anderledes udseende.

DRILLER MAVEN? Prøv Sylliflor - det smager bedre, end du tror

N

D E H Y

o a k Ka

i

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf.: 75 555 777 Køb hos: Biodanepharma.com Helsekostbutikker Apoteket og Matas

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

N AT U R E N K A L D E R

JANUAR: PÅ POSTJAGT I VINTERSKOVEN Glade børn med røde kinder og frisk, frostklar ånde. Knitrende fodspor i skovbunden på vej mod næste post. Tag familien med på en anderledes tur i vinterskoven.

TEKST ANNE MARIE V. KAMILLES, NATURVEJLEDER I DANSK ORIENTERINGS-FORBUND FOTOS NANNA KREUTZMANN & ANDREAS KOTSIMBOS

Skoven er danskernes foretrukne udflugtsmål med hele 70 millioner besøg årligt, for skoven er skøn året rundt.

I vinterskoven er der stille, og selvom der ikke er det samme dyre- og planteliv som om sommeren, er der masser af oplevelser, der venter derude. En af dem er Postjagten. Det kan sammenlignes lidt med en skattejagt.

Ved hjælp af et kort finder man posterne, der er lagt ud på den rute, man vælger. På den måde kommer man

trygt rundt og oplever skoven på en ny måde. Og selvom der ikke ligger en skat begravet, så giver det en oplevelse af succes, hver gang man finder en post. Er ens børn eller børnebørn uadskillelige fra deres mobiltelefon, så kan den faktisk bruges til at blive klogere på naturen undervejs.

FIND VEJ I DANMARK Tilbuddet er samlet under navnet ’Find vej i Danmark’ og findes omtrent 300 steder i skove, parker og byer landet over. Det tager afsæt i orientering, hvor det handler om at finde vej ved hjælp af et kort gennem ukendt terræn - hurtigst! I Postjagten er der dog ingen krav om at løbe hurtigt eller komme først.

Mange vælger en rute, som ender tilbage ved udgangspunktet og på den måde giver en retning og et mål for gåturen. Man vælger selv, om ruten skal føre én helt ind i den tætte underskov eller helt ud og have mudder på skoene i mosen. I første omgang er det nok rigeligt for de fleste at vælge en rute, hvor posterne er placeret langs vej og sti - så kan klapvognen også være med.

SUND NATURSPORT Fælles for de fleste, som prøver at tage på Postjagt første gang, er overraskelsen over at have tilbagelagt flere kilometer, end man regner med. Den ene post tager den anden og pludselig er man tilbage ved udgangspunktet.

Så har du gang i et nytårsforsæt om mere motion og bevægelse, er det en oplagt aktivitet.

Samtidig viser en undersøgelse fra Örebro Universitet

6 8 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

N AT U R E N K A L D E R

i Sverige, at ”man ikke bliver yngre af at løbe orienteringsløb - men at man bliver ældre”. Kombinationen af at holde kroppen i god form gennem bevægelse i det fri og at holde sine kognitive evner i gang med kortlæsning gør, at orienteringsløbere er sundere ældre end andre.

Ved det seneste danmarksmesterskab var der således deltagere op til 94 år. Ved det kommende VM, som holdes i Danmark til sommer, er der åbnet konkurrenceklasser for løbere, der er fyldt 100 år!

NATURQUIZ Der er mere end 7.500 poster derude og hver post har en unik bogstavkode, som postjægere landet over samler ind, i dysten om at finde flest og komme til tops i ’Find vej i Danmark’. Du kan også melde dig ind i kampen og oprette en profil på www.findveji.dk, hvor alle landets Postjagter og tilhørende kort kan findes.

Hvis du har mobiltelefonen med på tur, kan du teste din paratviden om naturen i Postjagtens naturquiz.

Hvis du har mod på det, kan du faktisk selv oprette en mobil-quiz med opgaver, som du selv vælger, og på den måde tilrettelægge en tur til din familie eller venner.

TRYG I NATUREN I nogle lande er det ligeså vigtigt at kunne finde vej i naturen som at kunne svømme, hvis man falder i vandet.

Så farligt er det næppe at fare vild i den danske natur, men navigation i naturen er ikke desto mindre blevet et obligatorisk indslag i folkeskolen. I løbet af 6. klasse skal eleverne have prøvet kræfter med orientering og kortlæsning samt friluftsliv.

Ideen om at sikre at børn bliver trygge i naturen og

føler sig klædt på til at bruge den, og at bruge den med omtanke, er rigtig god. For naturen er og bliver en guldgrube for gode oplevelser og sundhed. I en dugfrisk undersøgelse fra 2017 klarlægger Friluftsrådet, at 84 procent af danskerne oplever, at naturen forbedrer deres psykiske velvære og humør, mens 80 procent oplever bedre fysisk form og helbred ved at være og bevæge sig i naturen.

FIND VEJ I VINTERSKOVEN Vinterskoven er mere åben og det er ikke bare en fordel, fordi det er nemmere at få øje på de opsatte poster.

Man får også en bedre fornemmelse af landskabet og terrænets former. Men der er faktisk enkelte blomster, som gør en dyd ud af at blomstre og bære frø om vinteren.

Tusindfryd, også kaldet bellis, med den gule knop og hvide kronblade, er en af dem. Hybenrosens frugt klarer sig også gennem vinteren og pynter, samtidig med at den fungerer som føde for de vinteraktive dyr. Har man et trænet øje, eller er man så heldig at der ligger sne, kan man også tage på sporjagt. Mus, egern, harer, ræve og hjorte er aktive hele vinteren og sætter let genkendelige spor.

HVORDAN GØR JEG?

På www.findveji.dk kan du finde en Postjagt nær dig og gratis printe kortet. På Skovens Dag i maj holder orienteringsklubberne landet over ’Find vej Dag’, hvor alle kan prøve under kyndig vejledning.

Naturvejleder Anne Marie V. Kamilles kan kontaktes på findveji@do-f.dk.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle.

Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 69

FA M I L I E B R E V KA S S E N

FÅ STYR PÅ NERVØSITETEN

En let nervøsitet kan være med til at holde os ’fokuserede og skarpe’. Men nervøsitet kan også tage overhånd og ødelægge tilværelsen for nogen, til tider endda med besvimelse eller opkast. Læs Inge Temples forslag til at ændre på situationen.

TEKST INGE TEMPLE FOTO COLOURBOX

Spørgsmål 1 ”Hej Inge, hvad kan man gøre ved nervøsitet? Altså når man bliver sådan rigtig nervøs. For det bliver jeg f.eks., når jeg skal til et arrangement, hvor jeg ikke kender ret mange eller hvis jeg skal til jobinterview. Jeg bliver allermest nervøs, når jeg skal tale med nogen om noget, der muligvis kan give konflikter mellem os.

Så bliver jeg ubehagelig varm inden i, min stemme og mine hænder ryster og jeg får det nærmest fysisk dårligt! Så sker der ofte det, at jeg væver rundt i det og jeg får aldrig helt sagt det, som jeg gerne ville sige, men ender i stedet med nærmest at være en stor undskyldning.

Det føles bare så træls at være en voksen kvinde, der ikke kan tage en samtale, bare fordi jeg bliver nervøs for en mulig konflikt. Det er ret irriterende for mig, for jeg er ikke specielt introvert eller ængstelig anlagt, så hvor kommer den nervøsitet dog fra?”

Spørgsmål 2 ”Kære Inge, min datter har et kæmpe problem, som jeg håber, at du kan hjælpe hende med. Hun går i 1.G og i hendes klasse skal de ofte fremlægge/præsentere deres arbejde for hinanden og læreren. Det har min datter rigtigt svært ved. Hun siger, at hun slet ikke kan styre sine tanker og heller ikke sin krop, når hun skal fremlægge og at det er ’ligesom om alt lukker ned’.

Det er ikke, fordi hun ikke ved, hvad hun skal tale om eller fordi, hun ikke har lavet godt indhold og en flot præsentation. Det ved jeg, at hun har, for hun er fagligt dygtig og får fine karakterer. Derfor siger jeg til hende mange gange, at hun jo godt kan og at det er vigtigt, at hun selv tror på det.

Det er bare så ærgerligt for hende, at hun ikke kan få bugt med sin nervøsitet, for det gør hende ked af det bagefter.

For ikke at tale om, hvordan hun har det, når det drejer sig om eksamen! Hvordan kan jeg bedst hjælpe hende, så hendes nervøsitet ikke står i vejen for hendes muligheder for at klare sig godt?”

Hilsen Birgit - 32 år

Hilsen Mor til Nervøs Pige

Svar: Kære begge, jeg har valgt at tage begge spørgsmål med i denne udgave, fordi jeg ofte får lignende spørgsmål fra både unge og voksne, der handler om, hvordan man kan styre sin nervøsitet.

Jeg taler med mange mennesker, der oplever det samme som jer eller noget der ligner: tanker der løber af med dem, en krop der synes at leve sit eget liv og det ubehag der følger med, når man føler sig ’ude af kontrol’.

Det oplevede ubehag kommer i flere former varierende fra let nervøsitet, hvor det kilder lidt i maven og hjertet slår lidt hurtigere, til angstlignende anfald med total tankespind og en ustyrlig

krop, til tider endda med besvimelse eller opkast. Nervøsitet opstår oftest i situationer, hvor vi oplever, at vi og vores evner bliver vurderet af andre.

En let nervøsitet kan nogle gange beskrives som noget positivt, fordi det er med til at holde os ’fokuserede og skarpe’.

Denne nervøsitet er ofte blot et udtryk for, at det der foregår, er vigtigt - altså nærmere et håb om, at det går os godt i situationen.

Når vi er let nervøse, kan vi stadig fungere og præstere.

Det er dog en hel anden sag, når vi skruer op for styrken i nervøsiteten.

Når tankerne tager overhånd og vi kommer i vores følelsers

70 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

FA M I L I E B R E V KA S S E N vold så at sige, så sker der flere ting i vores krop og hjerne.

Hjernen kan fyldes med katastrofe-tanker om alt det, der kan gå galt, med tvivl på egne evner og med en overbevisning om, at det hele sikkert ender katastrofalt.

Hjernens alarmsystem starter op og sender signaler til kroppen om, at hjernes ejermand står i en farlig situation. Der sker i hjernen det samme, der ville ske, hvis vi stod i en ægte livsfarlig situation og diverse processer går i gang.

Der sættes gang i produktionen af forskellige stoffer som f.eks. adrenalin og noradrenalin, som er stresshormoner, der bl.a. gør os klar til enten kamp eller flugt. Når det sker, kan vi mærke det i kroppen, ved at pulsen stiger, vi trækker vejret hurtigere og blodet pumper rundt i kroppen og ud til musklerne.

Men også langtidsstresshormonet kortisol frigives. Kortisol er et stof, der produceres i store mængder ved frygt - og hertil bidrager de mange frygtsomme tanker om det, der kan gå galt. Når kroppen har produceret meget kortisol, så føler vi os ude af stand til at udrette noget, vi bliver handlingslammet.

I kan nok forestille jer, at et velment skulderklap og et godt råd om ’bare at tænke at det nok skal gå’ ikke helt rækker i denne situation, hvor kroppen er i fuldt alarmberedskab. Derfor føles det også så svært for os, at få skovlen under dette problem.

Men vi har alligevel flere handlemuligheder, når vi står midt i nervøsiteten og vores bedste allierede er ikke altid hjernen og tankerne - de fleste har sikkert erfaring med forsøg på at ændre sine tanker i positiv retning. Det kan være svært, selv umuligt, når nervøsiteten og katastrofetankerne først har bidt sig fast i os.

Kroppen derimod er ofte en langt mere medgørlig allieret, der er lettere at arbejde med. For eksempel vil langsom og dyb vejrtrækning sende signaler tilbage til hjernen om, at der ikke er fare på færde og vi kan fremskynde kroppens vej tilbage til indre ro ved at indtage en afslappet kropsholdning.

Forestil dig, hvordan din krop reagerer ved en pludselig høj lyd som f.eks. en ballon, der springer lige ved siden af os: musklerne trækker sig lynhurtigt sammen, hovedet dropper lavt ned, ryggen synker sammen og armene ryger op i forsvar.

Når du vil tvinge din krop i ro, må du gøre det modsatte af den reaktion. Det vil sige, at du slapper af i musklerne, holder hovedet oprejst og ryggen rank med brystkassen let fremskudt, sænker skuldrene og armene.

Frembring et smil, også selvom det er et tvunget et af slagsen.

Din hjerne kan alligevel ikke kende forskellen på et ægte og et falsk smil. Kombinér dette med en langsom og dyb vejrtrækning i nogle minutter, så både krop og hjerne er med på, at der ikke er ægte fare på færde.

Det er vigtigt, at træne evnen til at arbejde med kroppen som

@

allieret. Det vil sige, at du nogle gange om dagen i en periode helt bevidst indtager en afslappet position og tilpasser dit åndedræt. Jo mere du træner, jo lettere vil det være for dig, at få kroppen til at lystre, når du har brug for det.

Det er også vigtigt, at du frembringer denne afslappede tilstand, før du står i den situation, der normalt gør dig nervøs, ved at bruge 5 minutter eller længere på at få ro på kroppen, inden du træder ind i situationen.

Når du er godt på vej med din træning og mærker, at du er ved at få styr på din krop, vil du opleve, at det bliver lettere for dig at arbejde på dine tanker og styre dem i positiv og optimistisk retning.

Der er andre ting, der også virker nervøsitetsdæmpende og jeg har samlet flere gode råd her på siden.

God træning!

Stor hilsen, Inge

SÅDAN FÅR DU STYR PÅ DIN NERVØSITET – 5 GODE RÅD • Træn din krop til at være afslappet på kommando - også selvom din hjerne forsøger at fortælle dig det modsatte.

• Forbered dig før du træder ind i en situation, der gør dig nervøs - acceptér at du muligvis vil mærke nervøsiteten og stol på, at din træning gør, at du kan holde styr på kroppen.

• Træk vejret og slap af i kroppen - husk at din krop er på din side, også når du er nervøs. Smil gerne, det fremskynder processen.

• Vælg med omhu de tanker, som du vælger at give fokus - træn dig i at lægge mærke til de tanker, som du har, men også i at forbeholde dig retten til ikke at hoppe med på de tanker, der ikke gør noget godt for dig. Det er helt ok at være nervøs, så længe du er herre over intensiteten.

• Øv dig i at udfordre dine katastrofe-tanker. Spørg dig selv: Er det sandt, det jeg tænker, der kommer til at ske?

Er det sandsynligt, at det sker? Og hvad er det værste, der kan ske? Når du udfordrer tanken på forhånd, så tager det noget af magten fra den.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent med speciale inden for arbejde med børn, unge og familier, især med temaerne trivsel, mobning og relationer.

Inge Temple er også formand for den frivillige landsforening: ”Ung Uden Mobning”.

Læs mere på www.houseofheroes.dk

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

71

F B LI RAO DP R A K T O R E N HAONSE K

NAKKESKADER KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN 1 ud af 5 danskere med nakke- eller skuldersmerter kan skyldes dårligt syn.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO COLOURBOX

21 pct. af alle tilfælde af nakke- eller skuldersmerter kan i sidste ende finde grunden til deres smerter i dårligt syn. Det viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen ser på forbindelsen mellem dårligt syn og muskel- og skeletsygdomme og balance på arbejdspladsen, og påpeger blandt andet, at medarbejdere med dårligt syn, der læser meget på computerskærme, risikerer større belastning i nakke og skuldre end jævnaldrende kolleger uden synsproblemer.

SYMPTOMERNE KAN FORVÆRRES OVER TID Mange medarbejdere, der behøver

72 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

hjælpemidler for at læse eksempelvis skrift i almindelig printstørrelse, beretter ifølge undersøgelsen om ubehag på grund af, at man sidder i samme stilling, træthed i øjnene og hovedpine i et sådant omfang, at man må afbryde arbejdet.

Man kan udvikle nakke- og skuldersmerter allerede fra man er 45 år, og symptomerne kan forværres over tid.

Den svenske undersøgelse viste også, at jo flere synshjælpemidler, man har behov for, jo flere problemer risikerer man at få med muskel- og skeletsmerter. Desuden viser undersøgelsen, at jo dårligere ens syn er, jo større problemer risikerer man at få med balancen.

Det anbefales bl.a., at man ser på

folks holdning i nakken, når de læser, for at forhindre smerterne i nakke og skulder. I det hele taget skal man, uanset synet, altid være opmærksom på ikke at sidde stille for længe ad gangen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­ forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om

bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

KONKURRENCE

Deltag i Magasinet Sundheds konkurrencer inde på magasinet-sundhed.com/konkurrence

Vind BIOFREEZE ® - god til før og efter sport f.eks. skiløb Vind en SodaStream Source

På få sekunder kan du lave frisk danskvand blot ved at tilføre bobler via kulsyre til dit friske postevand med din SodaStream. Soda streamen medfølger fire smagsvarianter, så du også kan lave lækker sodavand.

Værdi: 1099,00 kr.

BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturligt mentol, som er et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk.

Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt.

BIOFREEZE ® fås som 118 ml. tube, 89 ml. roll-on og 118 ml. spray.

Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa

Gratis øl og vin til maden

Hotel Frederik d. II • • • • •

Spar op til

Fra kun

461,-

629,Besøg det fantastiske slot i Schwerin

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x 2-retters menu Gratis øl, vin, vand (18.00-20.00) Gratis parkering Inklusiv miljøtillæg

Miniferie kun 60 km fra grænsen

Smukke Uddevalla

Spar op til

Fra kun

491,-

679,-

Fra kun

1689,-

599,-

Hotel Rabenstein

Hotel Holsteinisches Haus

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters menu/buffet • 1 x velkomstdrink • Adgang til sauna og fitness

• • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu 1 velkomstdrink Gratis parkering

Vi tilbyder både SPA, WELLNESS og FORKÆLELSE, så tag et kig på Risskov Bilferies mange gode tilbud! risskov-bilferie.dk

70 22 77 17

Ring og hør nærmere i hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15 Husk bestillingskoden: SUNDHED Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær.

Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 75,Spar ift. hotellets egen pris

Spar op til

Spar op til

Fra kun

506,-

609,-

Best Western Hotel Carlia • 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x aftensmad • Adgang til sauna og relax afdeling • Gratis internet

H O S TA N D L Æ G E N

MANGE VOKSNE GÅR RUNDT MED

UOPDAGET

RODBETÆNDELSE Op mod halvdelen af voksne danskere skønnes at gå rundt med en uopdaget rodbetændelse. Oftest mærker man den ikke, men den kan blusse op og blive yderst smertefuld og kræve hurtig behandling.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN ILLUSTRATION TANDLÆGEFORENINGEN

ETandpine eller en tand, som føles øm, når du tygger på den. Det kan være tegn på, at du går rundt med en uopdaget rodbetændelse, ligesom op mod 50 procent af alle danskere.

Rodbetændelse er, som navnet antyder, betændelse ved roden af en tand, hvor nerven er død. Rodbetændelse opstår, hvis bakterier trænger ind i den døde nerve, typisk på grund af et dybt cariesangreb efter et slag på tanden (traume) eller revner i tanden, men kan også ses efter en tand er blevet rodbehandlet eller man har fået en krone.

Mange får ingen eller kun få symptomer. ”Langt de fleste uopdagede rodbetændelser mærker man ikke, men rodbetændelse kan blusse op uden varsel og give voldsomme smerter. I meget sjældne tilfælde kan betændelsen sprede sig, føre til voldsom hævelse og høj feber og være livstruende,” fortæller Lise-Lotte Kirkevang, lektor og ph.d. fra tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

at gå rundt med en uopdaget rodbetændelse, ved man kun lidt om. ”Vi formoder, at immunforsvaret kommer under pres, men vi ved det ikke. En uopdaget rodbetændelse kan dog blive problematisk hos en person, der skal gennemgå en hjerte-kar operation. Kirurgerne vil typisk kræve tænder, der kan være inficerede, fjernet før indgrebet, fordi en rodbetændelse kan påvirke behandlingen negativt,” advarer Lise-Lotte Kirkevang.

RØNTGENBILLEDE KAN AFSLØRE RODBETÆNDELSE Det er vigtigt, at man får holdt øje med den eller de tænder, der er i risikozonen. Kun et røntgenbillede kan afsløre, om man har rodbetændelse. Tandlægen behandler rodbetændelse ved at foretage en rodbehandling, hvor man fjerner nerven, renser den tomme rodkanal for bakterier og fylder den med en tæt rodfyldning, så bakterier ikke kan komme ind. ”Inden for de senere år er der kommet nye metoder og ny teknologi, som gør det lettere at lave en god og smertefri rodbehandling, men det er stadig en vanskelig behandling at udføre,” understreger Lise-Lotte Kirkevang, som er en af Skandinaviens førende forskere på området.

• Gå til kontrol hos tandlægen, hvis du har fået en rodbehandling eller en krone, så der kan blive taget et røntgenbillede.

RODBETÆNDELSE KAN MÅSKE SVÆKKE IMMUNFORSVARET Om det kan have nogen betydning for ens øvrige helbred

GODE RÅD • Søg tandlæge hvis du har en øm tand eller den føles for høj.

• Søg tandlæge hvis du har slået tanden (traume).

• Gå regelmæssigt til tandlæge, så f.eks. caries kan opdages i tide.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8 75

S U N D T T I LTA G

BEKYMRENDE TENDENS BLANDT UNGE Center for Ludomani oplever et stigende antal henvendelser fra børn og unge. Organisationen er derfor gået til kamp mod unges risikable pengespil.

TEKST CENTER FOR LUDOMANI FOTO COLOURBOX

Det skønnes, at 125.000 voksne danskere mellem 18 og 74 år har et spilleproblem. Heraf har 10.000 så alvorlige problemer, at det karakteriseres som spilafhængighed.

Men ludomani påvirker ikke kun voksne. Center for Ludomani har set en stigning i antallet af henvendelser fra børn og unge under 18 år. Sport og pengespil hænger i dag så tæt sammen, at et stigende antal unge er i farezonen for at udvikle spilleproblemer og flere unge har i dag en risikabel spilleadfærd.

PENGESPIL FYLDER MEGET Nuværende og tidligere sportsstjerner ses i reklamer for odds ved livekampe på tv. Før, under og efter kampene tales der om odds - og det er lige før, at betting i sig selv spiller en lige så stor rolle som selve kampen. Derfor oplever unge en naturlighed omkring pengespil.

Samtidig er der mange unge, der har et betalingskort og spiller om penge online. Desuden har unge, der spiller om penge på internettet, tre gange så stor risiko for at udvikle en problematisk spilleadfærd som voksne.

NÆSTEN 32.000 UNGE Næsten otte procent i aldersgruppen 12-17 år har gennem det seneste år udvist en risikabel spilleadfærd. Knap 60 procent af de 17-årige drenge har prøvet at spille om penge - og mere end en fjerdedel udviser en risikabel spilleadfærd. En adfærd, der på sigt kan udvikle sig til ludomani. ”Næsten 32.000 unge er i risikozonen for at isolere sig, miste venskaber og præstere dårligere i skolen på grund af livebetting og oddsspil”, fortæller forebyggelseskonsulent Sarah Thiele.

De unge med risikabel adfærd karakteriseres ved sportsspil og væddemål og spil online. De bliver nemt påvirket af reklamer. Ofte er de rygere og har mindre livstilfredshed eller mindre kontakt til deres forældre.

STARTER I EN TIDLIG ALDER Det er vigtigt med en indsats, da spilleproblemer typisk starter i en tidlig alder. At spille for meget sker altid på bekostning af noget andet. Spil kan påvirke koncentrationen i skolen og føre til løgne og isolation. De unge risikerer at miste venskaber og familiekontakt. ”Måske siger man nej til en fest, fordi man skal se resultatet af en kamp, man har spillet på. Måske har man et spil kørende i timen. Eller måske stikker man en løgn til sin kæreste, om hvor meget man har satset”, forklarer forebyggelseskonsulenten.

SPILLER FOR AT FÅ ET KICK Desuden er der risiko for økonomiske problemer, hvis den unge låner penge til sit spilleforbrug. Der bliver talt meget om de

76 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8

store gevinster, men ingen taler om, hvor meget de har tabt i jagten på den store gevinst. Derfor er det vigtigt at få adskilt, hvad der egentlig er sport og hvad der er spil på sporten.

De unge spiller for at få et kick og opleve spænding. Men det er vigtigt, at de forstår, at spil ikke kun er for sjov. Det stiller krav til kammerater, lærere, klubber og forældre.

SPØRG INDTIL PROBLEMERNE ”Man skal turde tale om det og spørge ind til det. Fortælle at man er bekymret. Og så skal man spørge til, hvordan vedkommende har det. Får man et spilleproblem, hober problemerne sig nemlig op - og det kan være svært at fokusere på andet end den næste kupon eller livebet”, fastslår Sarah Thiele.

Center for Ludomani vil i 2018 arbejde med fokus på unges spil. Organisationen vil indgå i dialog med bl.a. lærere, trænere og forældre. Det er organisationens opfattelse, at det er et fælles ansvar at sikre en balanceret spillekultur, uanset om det er i skolen, fritidsklubben, sportsmiljøet eller hjemmet.

RISIKABEL SPILLEADFÆRD

• 31.600 af de 12-17-årige udviser en risikabel spilleadfærd.

• Betydeligt flere unge udviser en sådan adfærd end for ti år siden.

• 26% af de 17-årige drenge har en risikabel spilleadfærd.

• Over halvdelen af de 12-17-årige, der har spillet online, anvendte eget betalingskort.

• Unge, der spiller om penge online, har tre gange så stor risiko for at udvikle en problematisk spilleadfærd som voksne.

OM CENTER FOR LUDOMANI Center for Ludomani behandler personer med spilleproblemer. Rådgivningen er gratis og anonym. Ring til dem på 7011 1810. Forebyggelses- og behandlingsindsatser finansieres af midler fra Sundhedsog Ældreministeriet. Knap halvdelen af Centrets klienter er under 30 år - særligt unge

mænd, der indgår sportsvæddemål. Se mere om børn og unge på: https://sportogpengespil.dk/Spiller-dit-barnfor-meget.pdf.

S U N D H E D PÅ M E N U E N

GRØNTSAGER til morgenmad Smoothies med spinat og avocado? Ja, det lyder måske underligt, men smoothies kan faktisk gemme på rimelig store mængder grøntsager og stadig smage godt. Det er jo ren win-win.

Især her i starten af året, hvor vores kroppe har brug for ekstra næring og vitaminer.

TEKST & FOTO KATHARINA KJELDGAARD

Jeg hedder Katharina og blogger i mit virtuelle køkken www.beetrootbakery.dk. Jeg brænder for at formidle sund og nem hverdagsmad, hvor alle kan være med. For mig er det vigtigt at formidle sundhed i øjenhøjde, så derfor finder man ikke kilometer lange ingredienslister og alt for dyre ingredienser på min blog. For hvem har lige tid og overskud til at bruge flere timer på madlavning efter en lang arbejdsdag?

Sund livsstil for mig handler om balance. Det handler ikke om, at man følger en kur slavisk eller at man træner seks gange om ugen. Det handler om at finde en balance, hvor man har det godt i sin egen krop og med sin egen krop, samtidig med at man kan få det til at passe ind i en hverdag.

Det handler meget om at lytte til sin krop. Jeg synes, at sund mad smager dejligt. Men hvis jeg craver chokolade eller kage, holder jeg mig

ikke tilbage. For så er det det, der vil gøre mig glad og dermed også det, der er ’sundt’ for mig - men selvfølgelig ikke i kæmpe mængder.

Jeg tror også meget, at sundhed handler om at bruge sin fornuft.

Når nogen diskuterer, om kartofler er sunde eller om rød peberfrugt er sundere end gul, så står jeg helt af.

Det er jo grøntsager! Ja, hvis du spiser to kilo til aftensmad, så er det nok ikke så godt for kroppen, men hvis du spiser varieret, så går det nok.

Når jeg ikke blogger om mad, skriver jeg lidt om min graviditet ( jeg skal være mor til marts), min hverdag med min dejlige kæreste, madoplevelser og hvad jeg nu ellers har på hjerte af ting og sager.

Personligt elsker jeg smoothieskåle.

Både som morgenmad og som mellemmåltid eller dessert om aftenen.

Derfor sørger jeg altid for at have frosne bananer og blåbær i fryseren,

så jeg kan bikse en portion sammen på nul komma fem.

GRØNTSAGS-SMOOTHIE MED SPINAT OG AVOCADO 1 person

DET SKAL DU BRUGE ½ avocado 1 håndfuld frisk spinat 1 kiwi 2 spsk. skyr 1 spsk. agavesirup ½ dl. mandelmælk 1 frossen banan skåret i skiver Pynt evt. med friske blåbær, banan, kiwi og hampefrø. Eller det du nu allerbedst kan lide.

SÅDAN GØR DU Put mandelmælk og skyr i bunden af blenderen og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Blend til smoothien er helt flydende og hæld den over i din yndlingsskål.

Her har jeg pyntet med friske blåbær, banan, kiwi og hampefrø, men du kan vælge lige præcis det på, som du har lyst til. Skiver af æble, gojibær, chiafrø, kokosflager: you name it!

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 77

SUNDT & GODT

FLERE BØRN UDSÆTTES FOR TVANG

Flere børn og unge udsættes for tvang i psykiatrien. Det viser Sundhedsstyrelsens seneste målinger af tvang i psykiatrien på landets psykiatriske afdelinger. ”Det er dybt alvorligt og det er i høj grad hos de unge, som er selvskadende,” siger Janet Marie Samuel, enhedschef i Sundhedsstyrelsen. En del af stigningen kan muligvis tilskrives den ændring, at det før 2015 ikke var lovpligtigt at registrere tilfælde med tvang overfor mindreårige, hvor der var samtykke fra forældre. Det blev det først i 2016. Samtidig er tallene behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Tendensen skal ifølge Janet Marie Samuel stadig tages seriøst.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN Foto: pixabay

NY FORSKNING I PRIVATLIVET

”I en tid med nye overvågningsmuligheder og dataindsamling som aldrig før, er grænserne for det private under pres. Vi diskuterer retten til privatliv, men vi ved faktisk ikke så meget om privatliv som begreb. Derfor har vi etableret det nye internationale forskningscenter Centre for Privacy Studies”, siger professor i Kirkehistorie, Mette Birkedal Bruun. Centeret er fra starten skabt som et tværfagligt projekt. Grundstammen af seniorforskere i forskningscenteret er fire danske og fire internationale kerneforskere med baggrund indenfor henholdsvis arkitektur, religiøs kultur, retshistorie og idéhistorie. Det betyder samtidig, at centeret er et samarbejde mellem Det Teologiske Fakultet og Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt Lunds Universitet. Centeret huses af Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Det er her de cirka 10 nye forskere, der er ved at blive ansat, skal have til huse. ”Dan Browns nye krimi ’Origin’ med kunstig intelligens og big data midt i et højspændt internationalt teologisk drama illustrerer, at privacy-forskningen er særligt aktuel og vedkommende, ja næsten breaking news”, siger Mette Birkedal Bruun.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET, KU Illustration: Colourbox

Illustration: Kjpargeter - Freepik.com

NYT DNA REGISTER

Med et nyt lovforslag har regeringen lagt op til, at danskernes DNA skal systematiseres og placeres i et Nationalt Genom Center, hvor det kan bruges til bl.a. forskning, uden at det er nødvendigt at spørge om tilladelse på forhånd. ”Lovforslaget giver kun danskerne en meget begrænset indflydelse på, om man ønsker, at ens DNA skal registreres og bruges til forskning”, fortæller Thomas Ploug, som er professor ved Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet og formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe for sundhedsdata.

KILDE AALBORG UNIVERSITET, AAU

MEST TVANG I DAGTIMERNE

Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet viser, at psykiatrien iværksætter mest tvang i dagtimerne. Undersøgelsen er baseret på registerdata om anvendt tvang i psykiatrien. ”Der er betydelig mere tvang, når der er flest på arbejde og patienterne er vågne”, siger Henrik Bøggild, der er lektor på Aalborg Universitet, AAU. ”Dørlåsning, så patienterne ikke kan forlade afdelingen, finder særligt anvendelse i dagtimerne. Derimod er brugen af de mere indgribende former for tvang som bæltefiksering og fysisk fastholdelse større om aftenen”, fortæller Henrik Bøggild, der er tidligere embedslæge og ansat i psykiatrien.

Henrik Bøggild og hans forskningsgruppe planlægger nu at følge op på tallene for at blive klogere på de mønstre, undersøgelsen viser.

KILDE AALBORG UNIVERSITET, AAU

78 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8

BØGER

BLIV AKTIV AF AT LÆSE

Øvelser, opskrifter og en notesbog til at skrive dagbogsnotater. Det er tre centrale elementer i de nye udgivelser, som Sundhed+ sætter fokus på i årets første Sunde Bøger. Forfatterne går tæt på taknemmelighed, yoga for hele kroppen og et opgør med perfektionismen. Fire mesterkokke begejstres desuden over en lille rodfrugt, som vi alle kender.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

HYLDEST TIL KARTOFLEN

TÆT PÅ YIN YOGA

Yin Yoga er træning for bindevævet, som findes overalt i kroppen som et støttevæv for knogler, muskler, organer, blodårer og nerver - og helt ned på celleplan. Yin Yoga er populær som supplement til al anden træning. I Yvonne Hansens nye bog Vol. 2 inspirerer hun dem, der allerede praktiserer Yin Yoga, og som gerne vil inspireres til at komme lidt dybere i deres praksis. Bogen er skrevet som en fortsættelse af grundbogen ’Yin Yoga - stræk dig til velvære, Vol. 1’, som bør læses først, hvis man ikke er erfaren Yin Yoga udøver.

Bogen er både for dem, der elsker kartoflen, og gerne vil have endnu flere måder at tilberede den på, og for dem, der endnu ikke kender nok til kartoflens mange muligheder. Mesterkokkene Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl hylder rodknolden og indviger læserne i en stribe spændende retter med kartofler. De fortæller med andægtighed og humor om kartoflen, som de betragter som en del af den danske kulturarv.

Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl, Kartofler, 272 s., kr. 299,95, Muusmann.

Yvonne Hansen, Yin Yoga, Vol. 2, 226 s., kr. 245,00, Yvonnehansen.com

VI SKAL LÆRE AT SIGE TAK DROP PERFEKTIONISMEN

Denne bog har to formål. For det første at oplyse om perfektionisme og skabe yderligere forståelse for drivkraften bag de faktorer, der følger med at være perfektionist. Det andet er at skabe grobund for at kunne påbegynde arbejdet med de udfordringer, der knytter sig hertil. Forfatteren, Marie-Louise Vandborg Svane Dehn, gør det klart, at perfektion er umuligt at opnå. Alligevel stræber mange efter det - ofte for at føle sig mere lykkelige.

Bogens stærke side er en stribe øvelser, som man selv kan bruge for at komme den hæmmende perfektionisme til livs.

Marie-Louise Vandborg Svane Dehn, Slip Fri For Perfektionismens Greb, 296 s., kr. 296,00, Muusmann.

Det mener forfatteren til den nye bog ’TAK’, Rikke Østergaard, der er uddannet sociolog. Hun har besøgt de steder i verden, hvor mennesker lever længst.

Gældende for bl.a. Costa Ricas befolkning er, at de er taknemmelige. De glædes over livet og ser modstanden som en spændende udfordring. Rikke Østergaard kommer ind på, hvordan ny forskning viser, at taknemmelighed kan ændre vores hjerner og dermed vores livssyn. ’TAK’ er en velskrevet og kærlig opsang til os, der har alt, hvad der skal til for at være verdens lykkeligste folk.

Bortset fra, som forfatteren skriver, taknemmelighed. Bogen suppleres med en taknemmeligheds-dagbog, som skal inspirere læseren til at huske at skrive livets glæder ned.

Rikke Østergaard, TAK, 225 s., plus en dagbog, 229,00 kr., Linje H.

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 79

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop

SLIP FOR SNUE OG LØBENDE NÆSE Boost dit immunforsvar med Optimun.

Med Optimun kan du ruste dig til at springe vinterens snue og forkølelse over.

Optimun indeholder bl.a. hyldebær, der giver kroppen ekstra kræfter til at modstå kulde og vejrets skiften. Derudover indeholder produktet immunforsvarsstimulerende stoffer fra planten andrographis, der støtter den naturlige modstandskraft især i de øvre luftveje. Andrographis har i mange år været anvendt som traditionelt kinesisk urtemiddel til omskiftelige perioder. Med Optimun kan du holde dig på højkant, gøre noget godt for luftvejene og understøtte kroppens immunforsvar.

Så er du rustet til såvel livets udfordringer som vejrets skiften.

CALMA FLASKESUT Medela Calma er designet med det formål at barnet kan bruge samme sugeteknik som det bruger når det ammes. Skal barnet have udpumpet brystmælk med flaske, kan det med Calma vende tilbage til brystet uden sugeforvirring.

Med Calma: • kan dit barn drikke, holde pause og trække vejret i en naturlig rytme og får derved en rolig spisning.

• skal dit barn skabe et vakuum for at starte mælkestrømmen, ligesom det gør når du ammer.

• bevarer dit barn sin naturlige dieadfærd og sugeteknik, hvilket sikrer en nem overgang tilbage til brystet.

Læs mere på www.wellvita.dk Tlf.: 8230 3040

Mere information om Calma finder du på www.medela.dk/calma

KRILLIVITA En ny omega-3-fosfolipid-kilde Krillolie rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine Baseret på bæredygtig fangst på højteknologiske både Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge.

HELE 4 GÆLDENDE UDSAGN: EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion Cholin bidrager til en normal omsætning af homocystein Cholin bidrager til en normal omsætning af fedtstoffer Cholin bidrager til at vedligeholde en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie.

Kvaliteten – direkte fra hav til forarbejdning på Life Science både Krillivita er fremstillet i et højteknologisk “Eco Harvesting” system.

Parodol

MED FLUOR

Mere end blot en tandpasta - Dansk produkt

Det betyder, at de friske råmaterialer –krill’en – behandles lige efter at de er høstet fra havet direkte ombord på den båd, som har høstet dem. Det er en såkaldt flydende Life Science fabrik.

Således bevares de aktive ingredienser i den fineste kvalitet og der er fuld sporbarhed fra hav til hylde. Krill lever hovedsageligt af alger (der bidrager med antioxidanten astaxanthin, som hindrer olien i at harske).

Natur Energi ApS, http://www.naturenergi.dk/ Tlf.: 4816 1213, ​

Parodol

MED FLUOR

Mere end blot en tandpasta - Dansk produkt

- Uden Triclosan - Uden SLS - Grøn kolbe i 2017 - Fire Planteolier - Lindrende for tænder og tandkød - Gir´ ro i munden - Udviklet af Danske Tandlæger

- Uden Triclosan - Uden SLS - Grøn kolbe i 2017 - Lindrende for tænder og tandkød - Gir’ ro i munden - Udviklet af Danske Tandlæger

Køb her eller find forhandlere på www.parodol.dk

Køb her eller find forhandlere på www.parodol.dk

DK - Badstuegade 7 4760 Vordingborg

DK - Badstuegade 7 4760 Vordingborg

parodol@parodol.dk www.parodol.dk

8 0 S U N D H E D + N R . 0 1 / 2 0 1 8

Tlf.: + 45 2758 0000 Tlf.: + 45 2757 0000

parodol@parodol.dk www.parodol.dk

Tlf.: + 45 2758 0000 Tlf.: + 45 2757 0000

Sund mad til kloge tarme D R . M I C H A EL M O S L EY Bogen er spækket med de lækreste, tarmbakterievenlige opskri er, kostplaner, tjeklister og tips. Kort sagt alle de redskaber, du har brug for, hvis du vil skabe positiv forvandling i din tarm og ændre dine spisevaner en gang for alle.

tid til

Sundhed Spis dig slank efter dit blodsukker ARNE ASTRU P & CHRISTIAN BITZ I Spis dig slank e er dit blodsukker får du bl.a.: • Test: Er du Type A, B eller C? • Kostplaner til et effektivt væg­ab for dig • Råvareguider • 50 nemme opskri er - i A, B og C-version

Pioppikuren DR. ASEEM MA LHOTRA & DONA LD O’N EILL Ny medicinsk og ernæringsmæssig forskning skærer igennem myterne omkring almindelige slankekure.

Pioppi-kuren er en enkel 21-dages kur til en ny, sundere livsstil.

Det bedste for barnet J E N S - C H R I S T I AN H OLM Holbækmodellen er en revolutionerende og effektiv metode til behandling af overvægtige børn. 70-80 % af de børn, der kommer i behandling, taber sig, deres høje blodtryk, kolesterol og fedtlever reduceres, og børnenes livskvalitet og kropsopfa­else forbedres.

Fars fede kur OLE RA SMUSSEN & HEN RIK DUER Uden at tænke sig ordentligt om er journalisten Ole Rasmussen, bl.a. kendt fra Politikens populære satirespalte ATS, gået med til at følge et væg­absprogram hos træningsfysiologen Henrik Duer.

POLITIKENS FORLAG

NYT FRA REGIONERNE

ONLINE PSYKOLOGHJÆLP HITTER Systematisk opfølgning på patientskader. Flere spørgsmål til patienter og færre danskere dør af hjertesygdom sammenlignet med andre lande.

TEKST SIGNE BUCHOLTZ ANDERSEN, DANSKE REGIONER ILLUSTRATIONER CREATED BY FREEPIK.COM

FÆRRE DANSKERE DØR AF HJERTEKARSYGDOM SAMMENLIGNET MED ANDRE LANDE

Det kan være svært at se det positive i en hjertesygdom, men de seneste tal fra OECD fra 2014 er alligevel opløftende for danske hjertepatienter.

Patienter, der lider af en iskæmisk hjertesygdom, har nemlig større chance for at overleve i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande.

I Danmark dør omkring 60 indbyggere per 100.000 af en iskæmisk hjertesygdom. Det placerer Danmark på en syvende-plads blandt 26 andre OECD-lande.

Patienter, der lider af iskæmisk hjertesygdom, har typisk forsnævrede eller aflukkede kranspulsårer, som mindsker ilttilførslen til hjertet. Den alvorligste form for iskæmisk hjertesygdom er blodprop i hjertet.

Kilde: REGIO – Danske Regioners analysemagasin

REGIONERNE SIKRER HURTIGERE OG MERE SYSTEMATISK OPFØLGNING PÅ PATIENTSKADER

Fejl og utilsigtede hændelser er desværre uundgåelige i et sundhedsvæsen med et meget stort antal patientkontakter hver eneste dag. Men når fejlene sker, skal sundhedsvæsenet lære af dem og forsøge at undgå lignende fejl i fremtiden.

Danske Regioner vil sammen med Patienterstatningen sørge for, at Patienterstatningens IT-system udvikles, så det automatisk sender en meddelelse til regionen, når antallet af udbetalte erstatninger overstiger et niveau, der anses for kritisk. Det skal sikre, at hospitalsledelserne hurtigt kan reagere, så de enkelte afdelinger tager ved lære af deres fejl. Systemet skal være på plads i begyndelsen af 2018.

Kilde: regioner.dk

Foto: Yanalya - Freepik.com

NU KAN BORGERE MED ANGST OG DEPRESSION FÅ NEM OG GRATIS PSYKOLOGHJÆLP ONLINE

Psykologbehandling forbindes ofte med et fysisk møde, men for patienter, der lider af angst og let til moderat depression, kan computeren fremover blive et alternativ til briksen. Regionerne vil udbrede gratis internetbaseret psykologbehandling som et tilbud til de patienter, der ikke bruger de eksisterende tilbud.

Man formoder, at mange med milde tilfælde af angst eller depression ikke søger behandling, fordi de ikke magter det fysiske fremmøde, ikke kan få behandlingen passet ind i en travl hverdag eller ikke kan betale egenbetalingen på 40 procent til en psykolog. På baggrund af gode internationale erfaringer og fællesregionale erfaringer fra Region Syddanmark har landets fem regioner besluttet at rulle online- psykologbehandling ud som et toårigt pilotprojekt fra begyndelsen af 2018.

Kilde: regioner.dk

HOSPITALER PÅ RETTE VEJ: BRUGER MINDRE ANTIBIOTIKA

Antibiotikaforbruget på hospitalerne falder og er nu lavere, end da det toppede for nogle år siden. Forbruget af en gruppe særlig vigtige typer antibiotika er faldet med 16,6 procent på to år, viser nye tal fra DTU og Statens Seruminstitut. Vi er på rette vej, men forbruget af antibiotika skal længere ned. For jo højere forbrug - jo større er risikoen for, at livstruende bakterier bliver resistente og ikke kan slås ned. Regeringens mål er, at forbruget af de typer antibiotika, som vi skal værne mest om, skal være 10 procent lavere i 2020 end i dag.

Kilde: regioner.dk

SPØRGSMÅL OM RYGE- OG ALKOHOLVANER SKAL FOREBYGGE Fra i år skal hospitalspatienter spørges mere systematisk om deres ryge- og alkoholvaner, når personalet vurderer, at det er relevant. Hensigten er at henvise alle interesserede til kommunale rygestopkurser eller alkoholbehandling.

Mange af de sygdomme, vi får, hænger sammen med den måde, vi lever på.

Næsten en tredjedel af den voksne danske befolkning lider af en eller flere

82 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

kroniske sygdomme, og tallet stiger.

Den gode nyhed er, at mange sygdomme kan forebygges, hvis patienterne motiveres. Halvdelen af alle danskere er hvert år i kontakt med hospitalerne, der derfor har en unik mulighed for at opspore patienter, der har et overforbrug af alkohol eller ryger, og henvise dem til kommunal hjælp.

Kilde: regioner.dk

NYT FRA REGIONERNE HOSPITALERS HENVISNING TIL RYGESTOP VIRKER

Rygestop er svært, men erfaringer viser nu, at hospitalers henvisning til kommunale tilbud om rygestop øger rygernes chance for at blive røgfri. Siden efteråret 2016 har Hospitalsenhed Vest, der omfatter hospitalerne i Herning og Holstebro, henvist 726 patienter til kommunale rygestopkurser. 44 procent af dem, der bliver henvist fra hospitalerne eller selv opsøger kommunal hjælp til rygestop er fortsat røgfri et halvt år efter. Når rygere på egen hånd forsøger sig med et rygestop, er det ifølge Sundhedsstyrelsen kun fire procent, der er røgfri efter et år. Fra 2017 vil hospitalspersonale spørge mere systematisk til patienters ryge- og alkoholvaner med henblik på at henvise alle interesserede til kommunale rygestopkurser eller alkoholbehandling.

Kilde: Danske Regioners analysemagasin REGIO

HURTIG HJÆLP OG SAMMENHÆNG I BEHANDLING ER VIGTIG FOR DANSKERNE

Vi vil have hurtig hjælp, hvis vi bliver akut syge, og vi vil være sikre på, at sundhedspersonalet har styr på vores behandling, hvis vi bliver alvorligt syge. Disse er vigtigst for flertallet, når vi skal rangordne de regionale områder, der har størst betydning for os. Det viser en YouGov-undersøgelse for Danske Regioner og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der spurgte 1.075 repræsentativt udvalgte danskere forud for regionsvalget den 21. november. De lavest prioriterede regionale områder for danskerne er, hvor ofte der kører busser og tog.

Foto: colourbox

NYT NETVÆRK SKAL FORBEDRE INDSATSEN FOR DIABETES-PATIENTER

Omkring 300.000 danskere har fået diagnosen diabetes, og i 2030 forventes der at være 100.000 flere, der lever med sygdommen. Diabetes er og vil være en stor udfordring for folkesundheden i Danmark. Et nyt nationalt netværk skal styrke forebyggelse, forskning og samarbejde på området.

Netværket skal samle trådene fra de fem nye Steno Diabetescentre - et i hver region. Et samarbejde mellem regionerne og Novo Nordisk Fonden skal med mere end syv milliarder kroner forbedre indsatsen. Centrene er ansvarlige for, at et samarbejde på tværs af hospitaler, kommuner og almen praktiserende læger kommer på skinner.

Kilde: REGIO - Danske Regioners analysemagasin

SÅDAN GIK REGIONSVALGET

Den 21. november var der valg til landets 5 regioner og 98 kommuner.

Valgdeltagelsen til regionsrådsvalget endte på 70,7 procent, hvilket er lidt lavere end ved valget i 2013, men højere end i både 2009 og 2005.

Danske Regioners bestyrelse består af 17 regionsrådsmedlemmer, som er fordelt efter partiernes stemmetal på landsplan. Fordelingen af mandaterne betyder, at Socialdemokratiet får 6 pladser, Venstre får 5 pladser, Dansk Folkeparti får 2, mens Radikale, Konservative, SF og Enhedslisten får én plads hver i Danske Regioners bestyrelse. Partierne udpeger deres bestyrelsesmedlemmer ved Danske Regioners generalforsamling den 22. marts 2018.

Kilde: regioner.dk

KRÆFTPAKKER ER TILBAGE PÅ SPORET

Nye tal viser, at knap 9 ud af 10 kræftpatienter kommer igennem deres kræftforløb til tiden. Efter et udsving tidligere på året, har regionerne fået vendt udviklingen, så 84 procent af patienterne nu gennemfører deres kræftpakkeforløb til tiden. Alle danskere med mistanke om kræft skal igennem en kræftpakke, der beskriver forløbet med undersøgelser og hjælp. Pakkeforløbene varer typisk omkring 20 dage, indtil der er stillet en diagnose og patienten enten skal i behandling eller kan erklæres rask. Tallene er opgjort af Sundhedsdatastyrelsen og omhandler andelen af de kræftpatienter, der i tredje kvartal af 2017 har gennemført deres kræftpakkeforløb til tiden.

Kilde: regioner.dk

HVER FJERDE DANSKER SPISER FEM FRUGTER

En fjerdedel af alle danskere spiser mere end fem frugter om dagen. Det viser Eurostats nyeste tal fra 2015. Det gør Danmark til én af de mest frugtspisende nationer i EU. Noget tyder dog på, at danskerne skal til at holde lidt i igen med frugten. Sundhedsstyrelsens officielle kostråd lyder på seks stykker frugt eller grønt om dagen, men mindst halvdelen skal være grønsager.

Det efterlader kun plads til tre stykker frugt, hvis danskerne skal følge kostrådet. Selv om danskerne spiser meget frugt, er der stadig over en tredjedel, der slet ikke spiser frugt. Resten fortærer mellem et og fire stykker frugt dagligt.

Foto: colourbox Kilde: REGIO – Danske Regioners analysemagasin

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Kilde: regioner.dk

S U N DH E D+ N R . 01 / 2018 8 3

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Der er stillet fem eksemplarer af bogen MAMA AFRIKA. Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg har sammen rejst rundt i Afrika for at nyde og dyrke det køkken, der for mange stadig er ukendt.

Derfor vil de nu med denne store klassiske kogebog sætte Afrika på det kulinariske landkort i et håb om, at andre skal blive lige så begejstret for blandt andet mafe, Yassa, inzima, babotie og frikadelle, som de selv er.

Bogen har en værdi af 499,95 kr..

NR

. 10

O // N

MO

VE

TI O

MB

ER

MA

20

17

GA

KO N /

ST

3 9,

SIN

/ VE

95

KR

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 1 1 // D EC

EMBE

MAG

5

M OT I O

N / KO ST

R 201 7

/ V E LVÆ

RE

styr der ERNE

til

ER

AK JA T kilo flere

:

MA

D SYG

D BER VEM dé MO skæg i En

FØ D

SUDOKU

EN OPP ag DPR and BLO mer m

6

øvelser til foreby gg

OM

: SEN TAN HRIS SC THIA MA

kke ar inter v i V tale T E e KOMM MA: SUND UNIKAT født ION

NNA ISTI CHR

N& ERSE PED

RISALA giver pla MANDE ds til mer e

INKONTI else af NENS

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 8

MAGASINET

NYTÅR

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FremtidSFORSÆT sfuldmag ten

Tre lækr e

sundeskrrifter til en e jul op

”Det e hjertet r afgørende at med i d SAMTALER et man have der ændrer liv gør” XENIA LACH-N IELSEN &

TEMA:

LET

KRON

ET

TE ygger reb ne fo hjer Din

er øvelsker

ram

3 9, 9 5

ASIN

SMERTE ER EN NØDVENDIGHED

SVÆR

STIG RO SSEN:

5

11 gange om ret i din åKnogleskørhed r postkasse fo øvelser

PAS PÅ FINGRENE

Sådan forebygges

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 28. februar i 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på december måneds krydsordsopgave var HALSTØRKLÆDE

84 S U N DH E D+ N R . 01 / 2018

NYT FOKUS PÅ

Penicillin

399

-

”Min omgangskreds KR, er min motor” SANGERINDEN IDA CORR:

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Ren natur

bivoks • kokosolie • rapsolie

Svaneke Cremen er en naturlig creme baseret på 3 ingredienser: Lehnsgaard Rapsolie, Bi-voks fra Bornholm og Kokosolie.

Da Svaneke Cremen ikke indeholder vand,

Svaneke Cremen leveres som NEUTRAL (uden æteriske duftolier) og med flg. duftolier: Rosenknop, Lavendel, Peppermynte, Eucalyptus, Hvid te ogTidsel.

fremstilles den helt uden konserveringsmidler.

Svaneke Cremens gode olier og bivoks beskytter huden mod udtørring og er særdeles velegnet til tør og sensitiv hud.

Svaneke Cremen er hård og fast, når den står køligt; men smelter i dine hænder og bliver som

Pris: 1 stk. kr. 138,- inkl. fragt.

2 stk. kr. 238,- inkl. fragt.

4 stk. kr. 388,- inkl. fragt.

olie på din hud. Den føles fedtet i starten; men

Svaneke Cremen kan bestilles på vores

den efterlader din hud sund, blød og smidig.

hjemmeside: Svaneke-Cremen.dk, Tlf. 3147 3841

Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De syet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.

Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling...

Giver øget fyldighed og fasthed.

Giver en jævnere hudtone.

Minimerer rynker og fine linjer.

Eksfolierer og minimerer urenheder.

Normaliserer cellefornyelsen.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk