Sundhedplus december 2017

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TEMA: SUND

6

KOMMUNIKATION

øvelser

RISALAMANDE giver plads til mere

til forebyggelse af

INKONTINENS Tre lækre opskrifter til en

NYTÅRSFORSÆT

sundere jul

Fremtidsfuldmagten XENIA LACH-NIELSEN & STIG ROSSEN:

”Det er afgørende at have hjertet med i det man gør”

Til SOSU-assistenter hjemmeplejere sygeplejere køkkenpersonale madudbringningsfirmaer m.m.

Arbejder du med alvorligt syge? Laver du mad til – eller kommer du hjemme hos – alvorligt syge og svækkede ældre? Så vær opmærksom på, at alvorligt syge nemmere bliver syge af mad bakterien listeria. Hvert år bliver op mod 50 indlagt på grund af listeria, og ca. hver fjerde dør.

SÅDAN U N D GÅR MAN LI STE R IA :

Stil den udbragte mad i køleskab ved levering, så maden ikke står fremme ved stuetemperatur, indtil den bliver spist.

Tjek også, at køleskabet er koldt og højst 5 ºC. Varm mad bør være rygende og gennemvarm.

Høj varme dræber bakterier.

Den syge bør spise pålæg så friskt, som muligt. Hjælp med at rydde ud i køleskabet. Tjek datoen og smid gammelt pålæg, gamle færdigretter og gamle madrester ud.

LÆS MERE OM:

“Sådan undgår du listeria, hvis du er syg” på www.fvst.dk.

INDHOLD December 2017

10

8

19

76 42 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossens veje ind i musical-verdenen har været vidt forskellige. Alligevel er de enige om, at man som skuespiller skal være benhård med sine til- og fravalg for at opretholde den mentale sundhed.

18 SUNDT TILTAG Julen er hjerternes fest - sådan er vi mange, der oplever julen. Men som misbruger eller pårørende til en misbruger, kan julen være meget andet.

19 SUND FAMILIE Når børnene frygter julens alkoholmisbrug.

Danskerne er verdenskendte for begrebet hygge; et begreb, der for mange indbefatter et indtag af alkohol.

48 FOKUS PÅ BØRNENE Når familiens hverdag er præget af skilsmisse, dødsfald, sygdom eller handicap, kan der mangle tid og kræfter til at fokusere på barnets behov.

70 NATUREN KALDER I DECEMBER December måned er ikke kun kulde, regn og mørke, men det er heldigvis også måneden, hvor vi hygger og bringer naturen indenfor i vore hjem

16 BAGOM MEDICIN Tænkt dig om, når du køber medicin på nettet. Du må gerne være lidt snusfornuftig 35 HOS KIROPRAKTOREN Mange børn mærker kortvarigt rygsmerter, uden at det generer dem.

50 DIN KROP Saltet i maden er begrænset. Man har aldrig røget og alkohol er blevet skåret ned til et par glas vin om ugen. Alligevel er man bekymret for, for højt blodtryk 58 SEXOLOGENS KLUMME Husk at knib bækkenbunden, for at få et bedre sexliv og afhjælp inkontinens.

60 MÅNEDENS PATIENTFORENING Antallet af danskere med inkontinens stiger og stiger. Alligevel har langt de fleste svært ved at sætte ord på problemet 62 ØVELSER Styrk dine fødder, balanceevnen og forebyg smerter i ryg, hofte og knæ.

SUND ERNÆRING 38 KOST Juice er godt. Men drop januars juicekure - kroppen hopper alligevel ikke på dine quickfix, siger juice-eksperten Mads Bo

72 FAMILIEBREVKASSEN Lige meget hvor mange gange andre fortæller os, at det vi tænker negativt om os selv ikke er sandt, fylder den slags tanker for meget i for mange af os.

41 MÅNEDENS GRØNNE Pigeonæbler. De små juleæbler, som fungerer både som spiseæbler, som pynt og er lækre i desserter.

KROP OG VELVÆRE

42 OPSKRIFTER December måned er en højtid for lækkert og velsmagende mad. Få inspiration til opskrifter, som kan gøre din december lidt sundere.

14 DET SKER NÅR...

Man har altid plads til risalamande, selv om man lige har spist et stort måltid.

66

TEMA: SUND KOMMUNIKATION 22 PLACEBO OG NOCEBO Bliv klogere på tankernes og følelsernes betydning for din sundhed.

26 SUND KOMMUNIKATION TIL BØRN Hvordan kommunikerer vi egentligt til børn, så de får sunde kostvaner og et sundt syn på sig selv?.

LEDER

SUNDHED I DECEMBER K

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050

alenderen siger december.

Det er tid til, at de første skiglade danskere skal afsted på skiferie. Det er en af de få ferier, hvor man er aktiv uden for det meste af dagen med familien - og samtidig har et minimalt forbrug af mobil og tv.

tandpine og tandskader, får du gode råd til, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Stadig flere har lyst til at springe den ofte fede julemad over.

Hvis du er en af dem, så se bl.a. opskriften andelår i appelsin og bagte jordskokker.

Det er også måneden, hvor det rusker og regner. Der er småkoldt og mørkt. Naturen er gået i dvale.

Der er kun få farver til at lyse det hele op. Men det er heldigvis tiden, hvor vi hygger og bringer naturen indenfor i vores hjem i form af juletræer, adventskranse, juledekorationer og andet pynt.

Du kan i den forbindelse læse om, hvordan skimmelsvamp på juletræer kan være stærkt generende hos nogle allergikere og om pigeonæbler, som ofte bliver hængt på juletræet.

For de fleste er julen hjerternes fest. Men som misbruger eller pårørende kan den være meget andet end hyggestunder og kærlighed. Julen er på mange måder en vanskelig tid for misbrugere og pårørende. To organisationer sætter fokus på dette.

Det kan måske være fristende at kaste sig ud i detox og juicekure efter en usund december-måned. Men hvor gode er detox og juicekure egentlig for dit helbred? I stedet bliver du anbefalet at gøre fremtidsfuldmagten til dit nytårsforsæt. Der er nemlig kommet nye regler og de sikrer din familie bedst muligt i tilfælde af sygdom.

Der er næsten altid plads til risalamande efter en god julemiddag.

Det har sine helt naturlige årsager: sanserne stimulerer til at tage imod en dessert. Læs mere om de søde sager og om hvordan du bedst Glædelig jul og godt nytår! bruger sanserne til at styre din appetit. Da julen er højsæson for Magasinet Sundhed+

6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Sundhed+ Nr. 11, december 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604

Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Andrei Tandfir Næste nummer 24. januar SUNDHED arbejder sammen med:

GOD JUL & GODT NYTÅR N R . 10 // N O V EM

E R 2 0 17 N R . 1 1 // D E C E M B

BER 20 17

MAGAS

3 9, 9 5 K R O N E R

3 9, 95 K RONER NR. 0 9 // OKT OBE

INET

M OT IO N

/ KO ST / VE LVÆ RE M O TI

E LVÆ R E M OT I O N / KO S T / V

6

øvelser

til forebyggelse af

INKONTINENS En sund

HJERNE

R 20 17

MAG

MAGASINET

5

ON / KO S T

/ V E LV ÆR

9

øve

3 9, 9 5

ASIN

KRO

NER

ET

E

lseMA TE r: STYKO TION RKMM UN HØ REIKA LSEN

: SUND

øvelser FE RMENRISALAMANDE der styrk er TERIN FØDDERNEpå den sgive s til mere undr epladG må de

MOVEMBRegn ER bu En skæg id FORFØ emad é RT AF

r til en FA e opsk Tre lækr RVErifte R

JA TAK til flere kilo

BLODPRO sundere juDinl hjerne foTreEbyMggAer: MaPvPeEsy N ra m T m erkmaanndagre: For li SYGDOM Få etTbEMA: NYTÅRSFORSÆ give su d Fremtidsfuldmagten re opstøt indekl edre d CHRISTIN ima NA PE

Viha v”aM ve riniekskvea ”Det er afgørendføedat t e e t r” a gø r eninteesrtygrheder hjertet med i det man lm k DERSEN & MATHIAS CHRISTAN STIG ROSSEN: SEN:

XENIA LACH-NIELSEN &

JACOB HAUG AARD :

er”

KIG IKKE FORGÆVES I POSTKASSEN I STARTEN AF JANUAR 2018 JANUAR/FEBRUAR UDGIVELSEN UDKOMMER D. 24 JANUAR 2018.

ABONNEMENTET FORLÆNGES I DEN FORBINDELSE EN MÅNED HAR DU BETALT FOR 11 MAGASINER FÅR DU FORTSAT 11 MAGASINER HAR DU BETALT FOR 6 MAGASINER FÅR DU FORTSAT 6 MAGASINER MAGASINET

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

7

I N T E RV I E W

8 S U N D H E D +   N R . 1 1 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossen

Skuespil er en terapeutisk rejse ind i sig selv Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossens veje ind i musical-verdenen har været vidt forskellige. Alligevel er de enige om, at man som skuespiller skal være benhård med sine til- og fravalg for at opretholde den mentale sundhed. Og så er det svært at finde overskud til at fylde sig selv op med alt det gode, når passionen for at nå sit publikum er det altoverskyggende mål.

D

”

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTOS ANDREI TRANDAFIR

et er ikke til at tage fejl af, at de to skuespillere kender hinanden godt. Gensynsglæden er stor, da Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossen mødes foran Tivoli. Den gamle have midt i København, som i øjeblikket er deres andet hjem, forud for premieren på musicalen ’Chess’, hvor de spiller overfor hinanden i rollerne som Anatoly Sergievsky og Florence Vassy.

Lige nu er de i fuld gang med en intens øveperiode, hvor sange, positioner og replikker skal gennemgås og terpes igen og igen, så de hver især kan begynde at slappe af i rollerne forud for den store opsætning, som for første gang opføres professionelt på dansk.

MENTAL GYMNASTIK Stig Rossen har før spillet rollen som russisk skakmester, men det er første gang, Xenia Lach-Nielsen er med i ’Chess’. De to er dog vant til hinanden, om end i lidt anderledes roller, for så sent som i foråret spillede de sammen i musicalen ‘Spamalot’, baseret på kultfilmen ’Monty Python og de skøre riddere’ fra 1975.

Og det er netop de forskelligartede roller, der driver værket for skuespillerne, som begge har været i gang i over tyve år. Xenia Lach-Nielsen debuterede i musicalen ’Hair’ i 1995, mens Stig Rossen blev landskendt i 1988, da han deltog i Dansk Melodi Grand Prix.

De mange år i branchen har givet dem den ballast, det kræver, for at holde til arbejdspresset, og de har begge fundet ud af, at det er diversiteten i faget, som både er styrken og svagheden: “Dét, at man konstant skal omstille sig til nye roller og forskellige processer, kan være overvældende, men det giver samtidig den styrke, der skal til, for at man kan køre på i så lange perioder”, forklarer Xenia Lach-Nielsen om det mentale overskud, som hun får af at trække på de mange facetter og nuancer, hun selv indeholder, så hun ikke kører på den samme pumpe hele tiden. ”Samtidig bruger du en anden slags kompetence i prøveperioden, hvor man skal have det bedste samarbejde med sine medspillere og i fællesskab pejle lidt i blinde”, siger Stig Rossen, ”for man skal hele tiden mærke efter og være åben for det, der sker, for vi aner ikke, hvor vi skal hen. Skuespil er mulighedernes kunst, og det handler ikke om at agere, men om at reagere”, forklarer han.

EN EKSTRA CHANCE Livet som skuespiller består ofte af overlap af forskellige roller og opsætninger, og da Xenia Lach-Nielsen for knap et år siden blev kaldt til audition på rollen som Florence Vassy, var det i en periode med teater-workshops om dagen og forestillinger om aftenen.

Det virker uprofessionelt at komme med undskyldninger, men jeg fortalte simpelthen, at jeg var fuldstændig smadret og udmattet” - Xenia Lach-Nielsen

Der var ikke meget tid til at puste ud, så da hun en morgen mødte op til audition, gjorde hun det, man helst ikke skal gøre. Hun fortalte, at hun ikke var på toppen. ”Det virker uprofessionelt at komme med undskyldninger, men jeg fortalte simpelthen, at jeg var fuldstændig smadret og udmattet. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og det var faktisk ikke godt nok, så jeg blev bedt om at give den et skud til, når jeg var kommet ovenpå”, fortæller hun om episoden, hvor producenten Mikkel Rønnow gav hende en ekstra chance, fordi han i forvejen vidste, hvad hun indeholdt.

OM AT PRESSE CITRONEN Selvom de begge er vant til lange arbejdsdage, så har 2017 især for S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

9

I N T E RV I E W

Xenia Lach-Nielsen været presset. ”Jeg har været involveret i fem musicals i år. ’Jordens Søjler’, ’Spamalot’, ’Into the Woods’, ’Made in Århus’ og nu ’Chess’. Men jeg kan jo også have perioder, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal”, fortæller hun og kigger på sin medspiller, som nærmest aldrig har fri. ”Jeg spiller med i ’More Jacks’, ’Stig og vennerne’ og giver koncerter især op til jul, foruden mine musicals. Så min kalender er fuld. Men man skal tage fri en gang imellem”, pointerer Stig Rossen.

Xenia Lach-Nielsen er heller ikke bleg for at indrømme, at arbejdspresset har været for stort i det forgangne år. ”For mig handler mental sundhed om at trække grænsen. Og den har været overskredet i år”, erkender hun og bakkes op af sin kollega, som har lært, at disciplin i forhold til kalenderen er vigtig for ham, for lange arbejdsdage

1 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

og overlap er et branchevilkår: ”Ofte overlapper jobbene hinanden, så det er vigtigt at få sig et overblik i de perioder, hvor man måske er nødt til at stå op klokken fire om morgenen, for at få kørt et par timers manuskriptlæsning af, før familien vågner. Det er et vilkår for at nå alt det, man gerne vil”, understreger Stig Rossen, mens Xenia Lach-Nielsen slet ikke kan forstå, hvordan han kan holde til at have så lidt tid til at hvile hovedet: ”Jeg ville slet ikke kunne klare mig uden mine ni timers søvn”, udbryder Xenia Lach-Nielsen om behovet for at give krop og sind en mulighed for at lagre alle de nye indtryk, de hver dag konfronteres med.

NÆRVÆR OG FOKUS For Stig Rossen og Xenia Lach-Nielsen handler det konstant om prioriteter, og de er udmærket klar over, at det i perioder går ud over deres sociale liv. ”I de

perioder, hvor man skal fokusere på sine roller og være nærværende på scenen, så er man simpelthen nødt til at skære alt andet fra”, erkender skuespillerinden, som udmærket ved, at det har sin pris. ”Man bruger så ekstremt meget energi på scenen, for det nytter jo ikke, at man bare stiller sig derop hver aften og laller replikkerne af. Man skal mene det, og det skal have hjerte og dybde for at nå publikum. Og så er der bare ikke energi til så meget andet”, forklarer hun om kærligheden til sit publikum og fraværet fra familien og vennerne. Det fravær prøver hun så at råde bod på i perioderne, hvor hun ikke er så presset. ”Gennem mine efterhånden 25 år som skuespiller har jeg lært at udsætte mit behov for at holde fri og lade op. Jeg kan godt affinde mig med at vide, at der om fire måneder kommer en periode, hvor jeg kan slappe helt af. Så jeg har lært at udskyde min opladning”, siger Xenia Lach-Nielsen.

KLOG AF ERFARING Begge skuespillere har gennem årene lært af bitter erfaring, at man skal passe på sig selv og ikke mindst have respekt for sine medspillere. ”I starten af min karriere var jeg simpelthen så utjekket, jeg kunne ikke mine replikker og kom for sent til prøverne. Men man lærer hurtigt, at det bare slet ikke går i den her branche”, understreger Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossen giver hende ret: ”Disciplin er en meget vigtig faktor, hvis man laver det, som vi gør”.

Xenia Lach-Nielsen erkender også, at hun har taget nogle dumme beslutninger i sin karriere: ”Jeg har sagt nej til nogle rigtig dumme ting, som jeg har fortrudt helt forfærdeligt”, udbryder hun og tænker tilbage på sin tidlige karriere, hvor hun som

”

Lige når man går af scenen, kører man på adrenalinen, men for mig går der præcis halvanden time, så er jeg helt færdig” - Stig Rossen

nybagt mor bare ikke kunne overskue det. ”Karrieremæssigt har jeg foretaget nogle stupide valg, men det har været en nødvendighed for familien, at jeg prioriterede sådan”, erkender Xenia Lach-Nielsen.

IKKE KUN FOR PENGENES SKYLD For Stig Rossen har nøgleordet også været ’nødvendighed’. ”Der kan være roller eller projekter, som man er enormt fristet til at sige ja til, men i situationen, så er det bare urealistisk, for hvis man skulle sige ja til alt det spændende, så knækker det for dig”, forklarer han. ”Det er vigtigt at have hjertet med i det, man gør, for ellers kan du lige så godt lade være. Hvis du kun gør det for pengenes skyld, så glem det”, understreger han om det liv og de afsavn, der følger med jobbet som succesfuld skuespiller og sanger. ”For mig er det afgørende hele tiden at føle taknemmelighed over, at man får lov”, fortsætter han, ”og jeg snakker tit med mine legekammerater Jesper Asholt, Jesper Lohmann og Keld Heick i ‘More Jacks’ om, at ’we are the lucky ones’. Tænk at vi får lov!

Hvis man mister ydmygheden og taknemmeligheden, så holder det ikke ret længe. Så jeg minder mig

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

11

”

I N T E RV I E W

Jeg tror faktisk, at jeg ville have det bedre, hvis jeg tog fem kilo på. Jeg ville have meget mere energi og overskud” - Xenia Lach-Nielsen

selv om det hele tiden”, understreger han.

EGOERNE ER FORSVUNDET Xenia Lach-Nielsen mærker også en større glæde i faget, sammenlignet med den stemning der var blandt skuespillere, da hun startede sin karriere midt i 90’erne. ”Dengang kunne der godt være en primadonna hist og pist og nogen, der skulle have særlige behov opfyldt og behandles på en bestemt måde. Men nu føler jeg, at der er mere eller mindre ryddet ud i de typer, som skal have særbehandling. Der er kommet en forståelse for, at vi laver tingene i fællesskab, og hvis alle ikke er nærværende og har fokus og disciplin, så kommer der ikke noget godt resultat ud af det”, fortæller hun og bakkes op af Stig Rossen: ”For en generation siden var der så få at tage af, når der skulle castes til en musical, at det var mange af de samme, som gik igen. Men i dag, hvor musicalgenren er blevet så populær, og der er så mange dygtige nye, så er der bare ikke plads til de kæmpestore egoer”, pointerer han og fortæller med et smil på læben, at typer som Jørgen Reenberg og Poul Reumert i dag nok ikke ville få en plads på rollelisten, for instruktørerne vil arbejde sammen med de

1 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

MERE OM XENIA LACH-NIELSEN Født i 1971 Debuterede som skuespiller i 1995 i forestillingen ’Hair’ på Betty Nansen Teatret Uddannet sangcoach fra Complete Vocal Institute ved Cathrine Sadolin i 2009 Har været solist for Sønderjyllands, Odense og Aalborg symfoniorkester Har udgivet solopladerne ‘Velvet Apple’ og ‘Trash of Gold’ Har datteren Rosa på 18 år sammen med sin mand Peter Gantzler Aktuel i rollen som Florence Vassy i musicalen ’Chess’, som har premiere 19. januar 2018.

XENIA LACH-NIELSEN TRE SUNDE RÅD: • Giv slip på din skærm og vær nærværende i det liv du har. Se dine elskede i øjnene og mærk deres tilstedeværelse. Brug dit liv og gør noget med det.

Vi er her NU - måske ikke i morgen!

• Acceptér at udvikling og dygtiggørelse tager tid - små skridt er også skridt. Og nogle gange kan processen være sjovere og mere værdifuld end selve målet.

• Giv dine øjne og ører fred. Opsøg og nyd stilheden! Vi er omgivet af støj konstant, og jeg er overbevist om, at det tærer på vore psyke.

omgængelige og søde.

DET TERAPEUTISKE ROLLEVALG Gennem deres karrierer er det blevet til et utal af forskelligartede roller for både Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossen, og går man dem på klingen, så ved de godt, hvad de foretrækker.

Selvom Xenia Lach-Nielsen har spillet køn blondine et utal af gange, så foretrækker hun alligevel de skæve roller, hvor hun kan spille en kvinde med kant, dybde og mod til både at være farlig

og ond. ”Jeg nyder at få lov til at gå imod det, der er oplagt, og vi indeholder alle så mange flere dybder end dem, man umiddelbart lige ser, og det er for mig det mest interessante at gå ind i menneskets sind og hjerte dér, hvor det gør ondt og er ubehageligt og stadig forsvare det menneske”, forklarer hun og fortsætter: ”Uanset om du er seriemorder eller børnehavepædagog, så er der årsager til, at du handler, som du gør, og jeg elsker at prøve at forstå de mennesker”.

For Stig Rossens vedkommende finder han også en stor drivkraft i at skulle konfronteres med nogle mere dystre og ukendte sider af sig selv: ”Det terapeutiske i at skulle arbejde med nogle følelser og sider af sig selv, som ikke ligger lige for. Jeg elsker, når man når derud, hvor folk siger ‘uha, jeg troede ellers, han var sådan en flink mand’”, griner Stig Rossen og tænker helt konkret tilbage på rollen som den sexistiske dommer, Turpin, i musicalen ’Sweeney Todd’. ”Det er dér, det bliver spændende som skuespiller at gå ind og forsvare den figur, man spiller, og rent psykologisk er det en enormt interessant opgave”, slår han fast og pointerer, at de roller, som umiddelbart virker lette og lidt to-dimensionelle at påtage sig, ofte kan være de sværeste, fordi der ikke er nok kontraster at spille på. ”Der skal være nogle skår i underkoppen, og publikum skal kunne spejle sig i et helt menneske, for ellers bliver det uinteressant”, fortæller han.

NATURLIG UDLØBSDATO At Xenia Lach-Nielsen og Stig Rossen har en lang karriere bag sig, betyder også, at der nu kommer en generation nede fra og presser på. Hun er midt i 40’erne og han omtrent ti år ældre, men alligevel føler de sig komfortable og fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden. ”Jeg fornemmer ikke, at jeg nærmer mig en udløbsdato”, påpeger Stig Rossen, ”men der er selvfølgelig nogle roller, som det ikke giver mening for mig at påtage, så spille-alderen sætter nogle begrænsninger, for jeg kan ikke længere være den unge elsker”, understreger han og fortæller samtidig, at modenhed og erfaring er en kæmpe fordel i musicalgenren, fordi sang-niveauet er så højt.

For Xenia Lach-Nielsens vedkommende er alderen

”

I N T E RV I E W

en større barriere: ”I mænd holder længere, end vi gør.

Men det er dog ikke mere end halvandet år siden, at jeg igen spillede den 17-årige Kädchen i ‘Black Rider’ på Betty Nansen Teatret, så det kan lade sig gøre,” griner hun.

SOM EN OPVREDET SVAMP Skuespillerne er ganske klar over, at det er vigtigt at være i mental balance for at holde til livet på scenen.

Men rent fysisk, så er en af de store udfordringer, at man giver så meget af sig selv, og ikke har overskud til at tage de sunde valg efter hver forestilling. ”Man tømmer sig selv for al energi på scenen, så når forestillingen er færdig, er man som en opvredet svamp”, forsikrer Stig Rossen og fortsætter: ”Lige når man går af scenen, kører man på adrenalinen, men for mig går der præcis halvanden time, så er jeg helt færdig”, fortæller han og pointerer, at det eksempelvis er de natlige køreture hjem fra forestillinger og koncerter, som sætter sig på sidebenene. ”Jeg må simpelthen holde ind og få noget luft, og så er det meget fristende at køre en masse energi ind, fordi man er helt sukkerkold”, fortæller han.

Xenia Lach-Nielsen har det på helt samme måde: ”Jeg kan simpelthen ikke sove, hvis jeg ikke får en masse energi skovlet ind efter en forestilling”, erkender hun og ved godt, at hun ikke kan lade slik og chokolade stå, hvis hun ser det. Og det stresser hende, fordi hun ved, at der i branchen er en forestilling om, hvordan hendes figur skal se ud, og det betyder, at hun er meget kropsbevidst. ”Jeg tror faktisk, at jeg ville have det bedre, hvis jeg tog fem kilo på. Jeg ville have meget mere energi og overskud til at give mit publikum noget ekstra. Men der er en forventning om, hvordan eksempelvis Florence Vassy skal se ud, og casterne ville aldrig

Det er vigtigt at have hjertet med i det, man gør, for ellers kan du lige så godt lade være” - Stig Rossen

MERE OM STIG ROSSEN Født i 1962 Uddannet på Guildhall School of Music and Drama i London i 1990 Medvirkede i Dansk Melodi Grand Prix i 1988 og i 2007 Har spillet hovedrollen som Jean Valjean i ‘Les Misérables’ flere end 1.500 gange i ti forskellige lande Har udgivet 21 cd’er som solist Har børnene Josephine på 26 fra sit første ægteskab og Lucas på 15, Philip på otte og Oliver på syv år med sin hustru Nina Aktuel i rollen som Anatoly Sergievsky i musicalen ’Chess’, som har premiere 19. januar 2018.

STIG ROSSEN TRE SUNDE RÅD: • Fortæl dine nærmeste, at du elsker og værdsætter dem.

• Fortryd aldrig noget, hvad enten det er noget, der er sket eller ikke skete.

• Begynd at cykle, og hvis du allerede cykler, så begynd at cykle mere.

vælge en overvægtig skuespillerinde til den rolle, fordi idealet er noget andet”, påpeger hun og ved godt, at hun som kvinde midt i 40’erne lige er nået med på Facebook-bølgen, hvor man er lidt for selvbevidst og tænker meget over, hvad andre mener.

Stig Rossen bakker Xenia Lach-Nielsen op og fastslår, at det handler meget om, hvordan kvinder fører sig på: ”Hvis en overvægtig kvinde hviler i sin krop, så er hun super sexet, så det har ikke så meget at gøre med figuren og de ekstra kilo, det handler om, hvordan hun bærer sig selv”.

FRI NÅR MAN HAR FRI Da Stig Rossen var ung, troede han, at det var kunsten at nå det hele. Nu ved han, at det er kunsten ikke at nå det hele. ”Jeg har for længst erkendt, at når der er travlt, så når jeg intet andet, end det vigtigste. Så må alt andet vente, og det ved min omgangskreds heldigvis godt”, fortæller han. Xenia Lach-Nielsen er med årene også blevet god til at holde helt fri, når hun så har fri og ikke gå i gang med at smugkigge på manuskriptet til et kommende projekt før en bestemt dato, som hun har fastsat.

Sådan har de i det hele taget begge to lært at kontrollere processerne, så hjernen og kroppen får et hvil og alt ikke flyder sammen. ”Det er simpelthen mental hygiejne at holde det skarpt opdelt, for hvis man mister overblikket, så går det helt skævt, og man bliver forkølet lige med det samme”, forsikrer han og fortsætter: ”Den værste ting, der kan blive sagt om én i branchen er, at man er utjekket, og ikke har styr på det”.

Man kunne fristes til at tro, at der, når ’Chess’ er slut sidst i marts, så ventede skuespillerne hver en lang daseferie under sydens sol, men nej: ”Jeg har allerede stående i min kalender, at når vi er færdige med ’Chess’, så skal jeg rydde op og gennemgå alt derhjemme og bare fylde gamle papirer og skrammel i store sorte sække, så man ikke har alt muligt overflødigt”, forsikrer Xenia Lach-Nielsen og afbrydes af Stig Rossen, som bryder ud i et grin, for han har præcis det samme gøremål skrevet ind i sin kalender: ”Vi stiller et stort party-telt op i haven, tømmer et rum af gangen, og så lejer vi en stor container til alt det, vi ikke skal bruge”, slutter han med et saligt smil, der forsikrer, at de to anerkendte skuespillere er præcis som alle andre.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

13

DET SKER I KROPPEN

14 S U N D H E D +   N R . 1 1 / 2 0 17

DET SKER I KROPPEN

Det sker, når du spiser noget sødt efter maden

RISALAMANDE GIVER PLADS TIL MERE Der er næsten altid plads til Risalamande, uanset hvor mæt man er.

Duft, smag, hørelse og synssansen stimulerer mavesækken til at tage imod en dessert.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

De fleste kender nok situationen. Der er ikke meget sult tilbage. Når man først har spist and, flæskesteg, medisterpølse, kartofler, rødkål og sovs, er maven fyldt som en oppustet badebold. Man er så mæt, at selv det sidste stykke flæskesteg må forblive på tallerkenen.

Men når Risalamanden kommer på bordet, findes der på mirakuløs vis også plads til den. Julens evne til at man spiser mere, end der er behov for, har en fysiologisk forklaring.

Sukkeret i de søde sager, som vi kender fra alt fra marcipan til brunede kartofler, stimulerer en refleks, som udvider mavesækken. ”Man narrer den normale mæthedsfornemmelse, hvis man spiser dessert efter, at man egentlig føler sig mæt,” siger kostvejleder Christina Bjørn, der gør opmærksom på, at mavesækken ikke bør være mere fyldt end det, der kan være i en knyttet hånd.

TRE FAKTORER Mavesækken er en fleksibel størrelse. Når man indtager et godt måltid, slapper væggene i den øvre del af mavesækken af, så der kan blive plads til maden.

Hvor mæt man føler sig, hænger tæt sammen med trykket inde i mavesækken. Det er afhængigt af, hvor meget mavesækken udvider sig ved mødet med maden. Der er tilsyneladende tre faktorer, som igangsætter afslapningsrefleksen.

For det første vil synet og duften af maden være med til at stimulere kroppen. For det andet betyder det noget, at maden tygges og sluges. Det er en proces i sig selv. For det tredje har trykket af maden en betydning. Endelig er tolvfingertarmen med til at stimulere maven, når maden passerer.

SØD DESSERT NARRER MAVEN Al denne information går til hjernestammen gennem specielle nerver. Fra kernen i hjernestammen går der så besked ud igen, som styrer afslapningen af muskulaturen i mavesækkens væg.

”Her kommer Risalamanden ind i billedet, da sukkeret glukosen - stimulerer mavens afslapningsrefleks. Dessert vil på den måde kunne reducere trykket i mavesækken og hæmme mæthedsfornemmelsen. En sød dessert får altså mavesækken til at rumme mere,” fortæller kostvejlederen.

EN LILLE DESSERT Indtaget af Risalamanden gør formodentlig, at man føler sig lidt mindre mæt, og er klar til at fortsætte med småkagerne efter middagen. En lille dessert vil ikke optage meget plads i maven, men indeholder alligevel sukker, som udløser dessertens udvidelse af appetitten.

På den måde vil du faktisk kunne få det mere behageligt efter måltidet, hvis du får en lille smule sødt efter maden, i forhold til hvis du intet sødt får. Men balancen er ikke nem. ”Problemet er, at man ikke ved, hvornår man skal holde op med at spise dessert. Bremsen for indtaget af kulhydrater sidder i tyndtarmen”, siger Christina Bjørn.

Fedt, derimod, absorberes højt oppe og har dermed en højtsiddende bremse. Det gør, at man bliver overmæt. Spiser man for meget af den fede mad, får man det skidt.

VIDSTE DU AT...

Mavesækken fungerer som beholder for maden.

Den medvirker samtidig til fordøjelsen ved forskellige kemiske processer. Når mavesækken fyldes, kan der være ca. 1 liter i mavesækken. Væggene spiles ud og muskulaturen gør, at den kan ælte maveindholdet. Når man har spist, blander mavesækken maden godt sammen og får samtidig blandet maden med mavesaften. Mavesaften produceres hele tiden, men produktionen øges, når man dufter, ser eller indtager mad.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

15

BAG O M M E D I C I N E N

DU MÅ GERNE VÆRE LIDT SNUSFORNUFTIG

”Du må gerne være lidt snusfornuftig, når du køber medicin på nettet.” Hvis det lyder for godt til at være sandt – så er det nok løgn. Det er et af budskaberne fra Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelindustriforeningen, der med fire små animationer sætter fokus på risiciene ved at købe forfalsket og ulovlig medicin på nettet.

TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIEN FOTO SNOWING - FREEPIK.COM Ordlyden er måske lidt kontant, men der er meget, der tyder på, at forbrugerne skal have ren besked. Markedet for ulovlige lægemidler bliver nemlig større år for år – både i Danmark og på verdensplan.

på nettet. Hjemmesiderne, der sælger ulovlige og forfalskede lægemidler, kan se meget professionelle ud, og de forfalskede lægemidler ligner ofte den ægte vare til forveksling,” forklarer Mikkel Møller Rasmussen.

Ifølge SKAT blev der i 2016 beslaglagt mere end 500.000 ulovlige piller og over 500 kg. medicin, der ikke var i pilleform. Især ulovlige slankemidler og potensmidler er populære, men der bliver også beslaglagt mere risikofyldte lægemidler og produkter, der ikke indeholder det, der står på pakkerne. ”Forfalsket medicin er i bedste fald virkningsløst, i værste fald kan det både være sundhedsskadeligt og direkte livsfarligt. Når du køber ulovlig medicin på nettet, har du absolut ingen sikkerhed for, at det der står på pakken, også er det, der er i medicinen. Men ud over det, er der en risiko for uforvarende at støtte kriminelle grupper og blive udsat for kreditkort-svindel og identitets-tyveri,” siger chefkonsulent Mikkel Møller Rasmussen fra Lægemiddelindustriforeningen. ”Det kan være svært som almindelig forbruger at vurdere, hvornår det er lovligt eller ulovligt at købe medicin

ULOVLIG MEDICIN Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelindustriforeningen anbefaler, at du taler med din læge og udelukkende køber medicin på fysiske apoteker eller via godkendte webapoteker.

Vælger du at købe din medicin online, så skal du sikre dig, at EU’s grønne logo er at finde på hjemmesiden. På den måde er du sikker på, at det er en godkendt forhandler, du handler med.

1 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

”Men du må også gerne være lidt snusfornuftig, når du køber medicin på nettet, og tage de realistiske briller på.

Slankemidler, potensmedicin og andre ‘mirakelmidler’ uden recept lover ofte mere, end de kan holde, og du ved reelt ikke, hvad det er, du indtager,” tilføjer Mikkel Møller Rasmussen.

Du kan se de små film om ulovlig medicin på lif.dk

BAG O M M E D I C I N E N

OPERATION PANGEA

Operation Pangea er en tilbagevendende international aktion mod nethandel med ulovlig og forfalsket medicin. I år fandt aktionen sted fra 12.-19. september, og der blev konfiskeret over 25 millioner enheder af potentiel livsfarlig medicin til en værdi af mere end 300 mio. kr.

354 personer blev anholdt eller efterforskes nærmere, og mere end 3.500 hjemmesider blev lukket eller fik fjernet deres betalingsmulighed. Handlen med ulovlig medicin estimeres at have en værdi på mere end 1.200 mia. kroner og er mere lukrativ end narkohandel.

I alt deltager 123 lande i Pangea-aktionen. Fra Danmark har Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen, SKAT og Politiet deltaget.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er lavet i et samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen (LIF) som arbejder for at fremme lægemiddelindustriens interesser i Danmark og internationalt med særligt fokus på forskning og udvikling, af et troværdigt og vidensbaseret

talerør for lægemiddelindustrien.

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

FEM GODE RÅD TIL NÅR DU KØBER MEDICIN PÅ NETTET • VÆLG, HVEM DU HANDLER MED! Køb kun medicin på godkendte hjemmesider – se efter EU-logoet på hjemmesiden.

• BRUG DIN SUNDE FORNUFT! Lynhurtig helbredelse, stort vægttab eller 3x tykkere hår med en pille? Lyder det for godt til at være sandt, så er det nok løgn.

• KEND REGLERNE! Du må kun købe og indføre medicin fra godkendte danske og europæiske forhandlere.

• VÆR KRITISK! Undersøg hvem der står bag hjemmesiden, vurdér om sproget er troværdigt, eller det er Google-translate, og se efter om siden er opdateret for nyligt.

• KEND DET PRODUKT, DU KØBER! Medicin kan godt hedde noget forskelligt fra land til land, men hvis du er ved at købe et produkt, der hedder Wiargra eller Parnodille, kan du være ret sikker på, at det er et ulovligt lægemiddel.

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og S U N D H E D online + N R . 1 1forhandlere. / 2 0 17 1 7

FR S UA N DFTO T DITLET R AA GP E U T E N

JULENS LUNEFULDE GLÆDER Julen er hjerternes fest - sådan er vi mange, der oplever julen. Men som misbruger eller pårørende til en misbruger, kan julen være meget andet end blot hyggestunder, kærlighed og nærvær.

TEKST AMANDA BREDAL, MISBRUGSPORTALEN FOTO JCSTUDIO - FREEPIK.COM Julen er en tid, som sætter familiær kvalitetstid i centrum.

Dette kan være hårdt og ensomt, hvis man ikke længere har kontakt med sin familie. Den konstante påmindelse i december måned om familie, kærlighed og sammenhold kan sætte gang i en fortrængt længsel efter nærvær og fællesskab. Når længslen mærkes og ensomheden står tilbage, er der ikke lang vej til tilbagefald eller forøgelse af et allerede eksisterende misbrug. Således er der mange af vores deltagere tilknyttet Misbrugsportalen, der fortæller om den svære juletid. Særligt oplever vi en stigning af alkoholmisbruget, hvilket for mange af deltagerne hænger sammen med det store udbud af alkohol til diverse julefrokoster m.v.

Nogle af vores deltagere nævner ligeledes frustrationen over det massive reklamefrembud af alkoholiske drikke, såsom julebryg og snaps, som en faktor for stigningen i alkoholforbruget i forbindelse med juletiden.

PÅRØRENDE TIL EN MISBRUGER Uafhængigt af hvad der måtte påvirke deltagernes misbrug i juletiden, vil de pårørende til den misbrugende part ligeledes påvirkes af denne stigning i misbruget.

Mange af de pårørende, som er tilknyttet Misbrugsportalen, beretter om en øget opmærksomhed og

OM FORENINGEN Foreningen Misbrugsportalen er en frivillig, social organisation, som har til formål at udbrede kendskabet til misbrug og afhængighed i Danmark.

Foreningen iværksætter tiltag og indsatser, i form af bl.a. rådgivning og støtte, til gavn for misbrugere og pårørende.

18 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

nervøsitet i juletiden.

Dette grundet de særlige forhåbninger, der knytter sig til ønsket om en kærlig og rolig juletid med familien, hvilket kan gøre det svært at slippe ansvaret for, at dette lykkes. Efter årsskiftet oplever vi en stor stigning i henvendelser fra både misbrugere og pårørende. Her ses de mange nytårsforsætter, der bærer præg af en optimisme og motivation til at ændre livsførelse.

NYTÅRSFORSÆTTER OG LIVSSTILSÆNDRINGER For at hjælpe med denne livsstilsændring tilbyder vi samtaleforløb på både individuelt og gruppeniveau.

Som et supplement til de motivationsfastholdende samtaler, er der mange af deltagerne, som har gavn af NADA, som er recovery-orienteret øreakupunktur.

Herudover er deltagerne glade for de netværksskabende tilbud i form af fællesspisning og filosofiske samtale-caféer.

Vi tror på vigtigheden i at gribe deltagerne lige nøjagtig dér, hvor motivationen er størst, og tilbyde dem et sikkerhedsnetværk, som giver støtte og tryghed i den kommende forandringsproces – som et alternativ til ensomhedens tunge byrde.

JULEARRANGEMENT

Som et tilbud til pårørende har Foreningen Misbrugsportalen arrangeret en pårørende-jul for 50 deltagere i Lalandia fra den 22. til den 26. december. Hensigten er at hjælpe med at skabe rolige og trygge rammer for børnefamilier, som er berørt af misbrug, således at de kan mærke julefreden.

S U N D FA M I L I E

BØRN FRYGTER ALKOHOLFORBRUGET I JULEN Behandlingscenter Tjele understreger, at børn i mange danske familier lider under julens alkoholforbrug.

TEKST BEHANDLINGSCENTER TJELE FOTO COLOURBOX Danskerne er verdenskendte for begrebet hygge; et begreb, der for mange indbefatter et indtag af alkohol. Julen er samtidig den tid på året, hvor der drikkes allermest.

Men for folk med et alkoholproblem kan forbruget i netop denne periode tage alvorlig overhånd.

MERE END 120.000 BØRN “For de fleste er julen lig med sjov og godt samvær. Men der er desværre nogle, for hvem julen er en tid fyldt med angst og bekymring”, siger Ingeborg Gorst-Rasmussen fra Behandlingscenter Tjele. Det gælder ikke mindst for børn i familier med et alkoholproblem. Mere end 120.000 børn i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug.

“Vi ser tit, at mennesker, der kæmper med at styre alkoholforbruget i det daglige, taber kampen i julen. Når andre drikker, øger man også nemt sit eget indtag”, forklarer misbrugskoordinatoren. Samtidig kæmper den øvrige familie for at opretholde julefreden. En kamp, der ifølge behandlingscentret, ofte tabes.

I familier med alkoholproblemer er der en høj grad af uforudsigelighed. Julen er ofte præget af ufred, skænderier og skuffelser. Alt andet end den ideelle julehygge. Mens børn almindeligvis ser frem til julen, oplever misbrugscentret børn med frygt for denne tid på året.

BØRN PÅVIRKES AF ALKOHOLPROBLEMER Misbrugscentret understreger, at alkoholisme kan ramme

alle hjem. Når talen falder på familier med alkoholproblemer, alkoholmisbrug og alkoholikere, tænker mange umiddelbart på socialt belastede alkoholmisbrugere. “Men faktisk foregår den største del af misbruget i helt almindelige familier”, siger Ingeborg Gorst-Rasmussen. Det betyder, at misbruget oftest ikke bemærkes og at der ikke bliver grebet ind.

Børnene er sårbare i disse situationer. “Der er vendt op og ned på rollefordelingen mellem barn og voksen, så børnene føler et voksenansvar”, forklarer koordinatoren.

Hun bemærker samtidigt, at børnene ofte går alene med bekymringerne og får svært ved at koncentrere sig. De får således svært ved at klare sig i skolen og i sociale relationer.

Misbrugscentret anbefaler, at man er opmærksom på familiens alkoholforbrug, også i julen, og tænker over, hvordan det påvirker børnene. “Hvis forbruget belaster familien, og man ikke selv er i stand til at bringe forbruget ned, så har man brug for professionel hjælp”.

OM FORENINGEN Denne side er lavet i et samarbejde med Behandlingscenter Tjele - landsdækkende misbrugsbehandling siden 1990 på Danmarks største

private center for behandling af misbrug. Læs mere på www.tjele.com.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

19

• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t.

NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 49

W W W. C L I M A C A R . D K

Kosttilskud af hvidløg ...

KYOLIC FÅS SOM TABLET, KAPSEL OG I FLYDENDE FORM PÅ APOTEK, HOS MATAS OG I HELSEKOSTBUTIKKER

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk

TEMA S U N D K O M M U N I K A T I O N

SUND KOMMUNIKATION I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: 20. PLACEBO OG NOCEBO Bliv klogere på tankernes og følelsernes betydning for din sundhed.

22. SUND KOMMUNIKATION TIL BØRN Hvordan kommunikerer vi egentligt til børn, så de får sunde kostvaner og et sundt syn på sig selv?

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

21

TEMA S U N D K O M M U N I K A T I O N

PLACEBO & NOCEBO Uanset om du tror, du kan, eller du ikke tror, du kan, så får du ret!

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO KJPARGETER - FREEPIK.COM

S

ætningen ovenfor er én, man lige skal tygge lidt ekstra på, for den er snørklet. Men den er essensen af den kraft, som henholdsvis ’placebo’ og ’nocebo’ kan give dig. Vi mennesker befinder os konstant i en tilstand af trivsel eller mistrivsel. Tillid eller frygt. Og det skaber enten et flow eller en blokade i vores krop.

Alt hvad der sker omkring os tolker vi på, på baggrund af tidligere oplevelser og erfaringer, og nuet bliver set i lyset af de forventninger, vi har til, hvad det kan betyde for vores fremtid.

forebyggelse, kan have sine mange fordele. Men ofte er det modsatte også tilfældet. Indkaldelser til forebyggende screeninger og udelukkelse af mulig fremtidig sygdomsudvikling er med til at skabe en frygt og et kontroltab, fordi vi vænnes til, at vi først er raske, når det er påvist. Førhen opsøgte man sin læge, når der var symptomer og klare tegn på sygdomsudvikling, og da følte man sig rask, til det modsatte var bevist. I dag lever vi på en frygt og en afhængighed af kontrol, for at føle os sikre på, at helbredet er i orden. Vi skal frikendes for sygdom for at føle os raske. Dette skaber et vakuum af nocebo gennem hele samfundet, fordi vi frygter, at vi er syge, selvom vi føler os raske.

Hvis du tror, du kan noget, så er sandsynligheden for, at du får ret VIDSTE DU AT... faktisk 30-35% større, end hvis du for’Nocebo’ og ’Placebo’ kommer af latin Tag også anti-rygnings-kampagnerholder dig neutralt. Den kraft kaldes og betyder henholdsvis ’jeg vil skade’ ne, hvor tobaksprodukterne plastres ’placebo’. Hvis du derimod frygter, at og ’jeg vil hele’. ind i ”Rygning dræber”. Det er selvdu vil fejle og ikke er god nok, så er følgelig gjort i den bedste mening, sandsynligheden tilsvarende lige så og får også en lang række rygere til stor for et nederlag. at kvitte smøgerne eller skære ned Begreberne er ofte brugt i læpå antallet. Men angsten for at dø af rygning, skaber en ibogeverdenen, og du har sikkert hørt om placebo-effekten i ende frygt hos den enkelte ryger eller eks-ryger, hvilket kan videnskabelige forsøg med medicin, hvor én gruppe afprøver føre sygdom med sig, fordi tankens kraft er så stærk. et virksomt produkt, mens en kontrolgruppe tror, de får det Denne type risiko-kampagner er en paradoksal trussel mod virksomme produkt, men blot indtager harmløse kalktabletter. raske menneskers helbred og velbefindende, for dét at så en Adskillige af den slags forsøg har belyst, hvor stærk tankens tanke af frygt, er første skridt mod sygdom. Risikotænkning kraft er. Tror vi på noget, så kan det skabe målbare resultater, kan altså udløse lige så mange tanker om de sygdomme, vi og frygter vi noget, så befinder vi os i en nedadgående spiral. aldrig får, som om dem vi får. Vi lærer at frygte den skjulte, tavse, snigende og tilbagevendende sygdom og have en neVELFÆRDSSAMFUNDETS SKYGGESIDE gativ forventning, og derfor ser vi nu en befolkning, der aldrig Vestens økonomiske og samfundsmæssige overskud til

2 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

TEMA S U N D K O M M U N I K A T I O N

SAMFUNDETS STØRSTE UDFORDRING

Nocebo er et af samfundets største udfordringer, for hvad betyder det, når mennesker hele tiden fokuserer på sygdom, det de gør forkert eller risikoen for, at noget kan gå galt?

- De styrer lige imod det i stedet for at styre udenom.

har haft større mulighed for sundhed, som i stedet forventer og oplever stadig større sygelighed.

LÆGENS VIGTIGE ADFÆRD Mennesket har det med at fokusere på det negative. Det ligger dybt i vores DNA, at vi skal holde øje med truslerne, for at skabe de bedste betingelser for overlevelse. Men hjernedelen ’amygdala’, som ligger i det limbiske system, kan ikke skelne mellem reelle dødstrusler og almindelig stress og bekymring. Derfor er der i disse år særligt fokus på at skole landets læger, sygeplejersker, diætister og øvrige behandlere i at overbringe vigtige budskaber på den mest konstruktive måde. Det har en kolossal effekt på en person at få stillet en diagnose i en tone og med et kropssprog, som skaber mental styrke og positivitet frem mod det behandlingsforløb, vedkommende skal igennem. Følelsen af mestring, troen på helbredelse og et positivt fokus giver patienten et langt bedre afsæt for at hele og føle færre symptomer.

INDRE OG YDRE PÅVIRKNING Et af UNICEF’s humanitære principper hedder ’no primum non nocere’, som til dansk kan oversættes til ’frem for alt, gør ingen skade’. At skabe sygdomsfrygt og negative forventninger er også at volde skade, fordi nocebo-effekten er så kraftig.

Nocebo- og placebo-effekten eksisterer alle steder. Også i hjemmet, hvor du måske er vokset op med en overvægtig mor, som var utilfreds med sit eget spejlbillede. Måske er du selv denne mor eller far, som påpeger nogle fejl hos dig selv.

Det hører dine børn. Denne negative italesættelse af dig selv afspejler sig i børnene, som ubevidst adopterer adfær-

den. Allerede fra seksårsalderen udvikles selvopfattelsen, som så præges i en negativ eller positiv retning. For børn bliver det hurtigt en selvfølge, at deres liv skal indeholde de samme udfordringer og syn på livet som deres nære relationer, og de vokser op med en forestilling om, at hvis deres mor, far eller større søskende er overvægtig, så bliver de det sikkert også. Derfor er det vigtigt at blive bevidst om, hvilke signaler og værdier, vi giver videre, fordi de tanker og følelser, vi hver især vokser op med bliver til sandheder, som er svære at ændre på.

Og det gælder ikke kun sundheden. Er du opdraget til at tænke dårligt om dig selv og ikke tro på, at du dur, så er du oppe imod en svær modspiller. Tror du, at du snubler over ordene, når du skal holde tale. Ikke kan gribe eller ramme en bold til træning, ikke kan holde til at løbe, fordi det kan din mor heller ikke, ja, så styrer du lige imod den sandhed, som du er i færd med at sætte op for dig selv.

FORSKNING PÅ OMRÅDET En af de forskere, som i de seneste år har undersøgt placeboens stærke effekt er professor i almen medicin Frede Olesen ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. I de forgangne 20-30 år har sundhedsvæsenet været meget mekaniske biologisk fokuserede, men i de senere år har man fået øjnene op for menneskets evne til at aktivere kroppens egne ’medikamenter’. Eksempelvis har forsøg med parkinsons-patienter vist, at behandling med placebo-medicin frigav stoffet dopamin i hjernen svarende til 250 mg aktiv medicin.

Professoren medgiver også, at læger og behandlere er medikamenter i sig selv, fordi de har en afgørende indflydelse på graden af oplevede symptomer hos patienten. De kan således hjælpe denne til at frigive symptomdæmpende stoffer i hjernen.

Den anerkendte amerikanske doktor Lissa Rankin, som også er forfatter til bogen ’Mind over Medicine’, forklarer, hvordan nye epigenetiske studier påviser, hvordan blandt andet tanker og følelser – foruden livsstil og miljø – direkte påvirker de reguleringsproteiner, som styrer vores DNA og vores almene biokemi. Der er altså en enorm kraft i troen, men den positive tænkning skal helst starte helt fra barndommen for at gøre den så ægte som mulig. Cellebiologen Bruce Lipton, som har studeret The Human Genome Project, bakker sin kollega Lissa Rankin op. Selvom vi ikke direkte kan ændre DNA-strengene, så har vi gennem vores tanker og følelser mulighed for at ændre den måde, vores DNA kommer til udtryk, og det har en kolossal effekt.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 2 3

TEMA S U N D K O M M U N I K A T I O N

SUND KOMMUNIKATION TIL BØRN Fra det øjeblik et barn begynder at forholde sig til omverdenen, udvikles selvbevidstheden og selvværdet. Det lagrer alle indre og ydre påvirkninger, som gennem livet danner grobund for, hvordan det opfatter sig selv og sit værd. De første leveår er en skelsættende periode i livet, hvor barnet præges til at tænke positivt eller negativt om det at mestre livet. Men hvordan kommunikerer vi egentlig til børn helt ned til toårsalderen, så de får sunde vaner og et sundt syn på sig selv?

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX

M

estring er nøgleordet for al ny indlæring. Især når vi taler om børns opfattelse af nye ting. Skal de lære at tegne, så nytter det ikke, at vi forlanger, de holder sig inden for stregerne, og vil vi have dem til at spise rosenkål og fisk, så skal lysten drive værket. Børn skal have gentagne succesoplevelser for at udvikles i en positiv retning og turde tro på egne evner. Sådan er det også, når det gælder sunde vaner.

Som forældre er det væsentligt at arbejde ud fra en klar strategi, når vi skal give børn sunde vaner, så vi så vidt muligt forebygger, at de senere i livet udvikler et usundt forhold til sig selv og den mad, de indtager. Har man ikke den sunde kommunikation på plads, risikerer man, at barnet skal kompensere for dårlige vaner og fejlslagen kommunikation resten af livet.

24 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

KOST OG AUTORITET Når det gælder kostvanerne, så er der nogle helt konkrete greb til forebyggelse af madlede og kræsenhed, som gennem livet ellers kan stå i vejen for sundheden.

Nogle voksne udfordres dagligt på kosten, fordi de enten kontrollerer eller helt giver slip. Vaner, som de måske har med hjemmefra. Vi skal derfor først og fremmest lære børn, at livet ikke er sort og hvidt, så de ikke falder i den ene eller den anden grøft. Et klassisk voksen-udtryk som ’at falde i’ skal vi passe på med at bruge over for vores børn, for det giver en opgivende følelse af afmagt og kontroltab, som kan give barnet en usikkerhed på autoriteterne.

Det er vigtigt som forældre at vise klare holdninger til kosten, uden at det bliver for restriktivt. Samtidig skal vi voksne huske på, hvilke signaler vi sender. Er der noget mad, du ikke

kan lide, så hold det for dig selv, for dine børn spejler sig i dig konstant. Lad dem gøre sig deres egne erfaringer med forskellige fødevarer og bak dem op, når de finder noget sundt, de kan lide.

LÆR AT MÆRKE EFTER Et af de vigtigste parametre for et sundt forhold til mad er at lære at mærke efter, hvornår der er et reelt behov for at spise.

Ofte spiser vi, fordi klokken er 18, fordi det gør de andre eller fordi man keder sig, er lidt trist eller i højt humør. Men behovet skal komme intuitivt, så man spiser på baggrund af sult og ikke på baggrund af følelser, vaner eller beskæftigelse.

SPIS IKKE NØDVENDIGVIS OP Gennem mange generationer har børn lært at spise op. Man må ikke levne, og især ikke, hvis man selv har

TEMA S U N D K O M M U N I K A T I O N

øset op på tallerknen.

Børn kan ikke selv vurdere, hvor meget de skal spise, så vi må ikke forlange, at de skal spise op. I det hele taget er det en dårlig idé at presse børn til at indtage mere mad, end de har lyst til eller honorere dem med is eller dessert, hvis de spiser deres rosenkål eller rugbrød op, for det er med til at give dem følelsen af, at rosenkål og rugbrød er det sunde, som bare skal overstås, så de kan få belønningen – det søde eller fede. For det første belønner man på denne måde børn for at ignorere deres mæthed, og for det andet straffes de for at følge deres mæthedsfornemmelse, når de presses til at spise op.

Det fastholder dem tilmed i overbevisningen om, at det sunde og fornuftige ikke smager godt og at det usunde og forbudte smager godt - og det kan være starten på en rigtig dårlig spiral, som hænger ved resten af livet.

SULT ER ET KRYDDERI Hvem synes i øvrigt, at rosenkål smager fantastisk, når man i forvejen er helt mæt? Det er der vist ingen, der gør. Tænk i stedet på sulten som et krydderi, der gør alle madvarer mere lækre.

Det er hensigtsmæssigt at tilbyde barnet de sunde og nærende madvarer som det første, når sulten er til stede. Så lad være med at tilbyde kiks, frugt og boller sidst på eftermiddagen kort før aftensmåltidet.

Servér hellere nogle udskårne grøntsagsstænger i flotte farver, hvis der skal en snack på bordet. For det skal nok glide ned og så er behovet for fibre og vitaminer allerede stillet inden måltidet og I skal som forældre ikke stresse over, om barnet får grøntsager nok. Barnet får således også en god oplevelse med grøntsager, som giver lyst til at hoppe om bord i de farvestrålende stænger en anden gang.

UNDGÅ ALTERNATIVER Hvis et barn sidder ved middagsbordet og ikke vil spise sin mad, så er det ganske forståeligt, at man fristes til at forsøge sig med alverdens alternativer, for man vil helst ikke lægge et sultent barn i seng eller have en konflikt under måltidet. I stedet for at tilbyde barnet yoghurt, kiks og nutella-madder, så fortæl barnet at det er helt okay ikke at være sulten lige nu, men at barnet kan få sin mad, hvis det bliver sultent senere.

Hvis barnet i den situation ikke får de mange spændende alternativer tilbudt, så kommer han eller hun måske på bedre tanker en halv time senere og kan få sin tallerken, som har stået og ventet i køleskabet. Og husk så på at konflikter med et lille barn er naturligt, men det kan være skadeligt gang på gang at give efter for et barn, som er ved at udvikle en uhensigtsmæssig vane. Han eller S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 2 5

TEMA S U N D K O M M U N I K A T I O N hun vil takke jer senere for at have været fornuftige forældre, som skaber tryghed og sætter grænser.

lysten og motivationen til at foretage de sunde valg og mærke efter, hvad vi reelt har behov for.

VIL HAVE DET FORBUDTE Som nævnt, så er intet sort/hvidt. Hvis noget er forbudt, så ligger det til vores natur at ville have det. I det hele taget ligger det naturligt til os mennesker at have lyst til sødt og fedt.

Du kender sikkert selv, hvis du har nægtet dig selv chokolade eller rødvin i en periode, så er det pludselig lige præcis dét, der er det spændende, og dét, du savner allermest. Derfor er det uhensigtsmæssigt at forbyde sine børn bestemte fødevarer, fordi de så bliver ekstra interessante.

Ofte er kontrol, tvang og forbud metoder, vi som voksne pålægger os selv i forhold til kosten, når vi går på slankekure og strenge diæter. Men det har i langt de fleste tilfælde den modsatte effekt, og sådan er det også hos børn. At undertrykke eller forhindre vores autonome trang til frihed og selvbestemmelse, kvæler

LEG MERE MED MADEN Børn er generelt nysgerrige og sultne efter sjov, og hvis de vænner sig til at spisebordet er en kampzone, hvor de ikke lever op til de krav, der stilles fra generalerne, og forventningerne sjældent indfries, så frembringer det naturlig modstand mod måltidet og lysten til mad. Er du som forældre vant til at irettesætte barnet og kræve, at det spiser, så vend bøtten og prøv i stedet at skabe en rar og hyggelig atmosfære, som barnet mestrer at være i. Barnets indre motivation er leg og fantasi, og hvis du vil give barnet en positiv oplevelse omkring dét at sidde ved bordet, så mød barnet hvor det er. I stedet for at øse maden op som du plejer, så kreer et ansigt eller en figur med maden.

Er det spagetti med kødboller, I skal have, så anret et par kødbolle-øjne, en ketchup-mund og et langt spaget-

FRUGT OG GRØNT

Anret en skål med f.eks. gulerodsstave, strimler af peberfrugt, bladselleri, squash og spidskål, friske minimajs, sukkerærter og cherrytomater som eftermiddags-snack, hvis barnet er sultent. De sunde og sprøde madvarer smager skønt, når maven knurrer. Servér lidt frugter og bær efter måltidet eller som snack i madpakken.

Det stiller den naturlige lyst til noget sødt og giver samtidig barnet god energi til dagen. Jordbær, blåbær, druer, mangostykker, melon, figen, blommer, skiver af ananas eller mandarin smager lækkert og de kan også sagtens gøre det ud for desserten, hvis det anrettes lidt festligt. Men husk også, at en lille is eller et stykke kage ved særlige lejligheder ikke er forbudt, når størrelsen er tilpasset barnet. Intet er sort/hvidt, og barnet kan hurtig føle sig forkert eller udenfor, hvis andre børn må smage desserten. Der er selvfølgelig undtagelser, hvis barnet er intolerant, så må der tænkes kreativt.

2 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

SLIK

ti-hår på tallerknen og leg lidt med på barnets præmisser. Barnet oplever måltidet med alle sanser, og en stor del af madglæden og nysgerrigheden for at smage nyt kommer også af at mærke med fingrene, pille broccolien fra hinanden, nulre ved risene og køre skeen rundt i sovsen og måske i håret. Lad barnet gå på opdagelse og lad det lege sig glad for mad. Jo mere det får lov til at udforske det nye, des mere trygt bliver det ved maden.

GODE VANER TAGER TID Vaner kan være vanskelige at ændre og det tager tid. Så forlang ikke at barnet kan forstå en ny præmis i første forsøg. Hvis du er påholdende med de nye strategier og roser barnet, når det imødekommer noget nyt, så øges det positive syn på egen mestring, og det er netop den iboende følelse at succes, som motiverer barnet til at udvikle sig yderligere og tro på sig selv, lytte til egne behov og tage sund vare på sig selv.

Undgå forbud. Hvis du indfører princippet fredagsslik, så risikerer du, at barnet tømmer hele slikskålen, fordi det skal nå at indtage så meget som muligt. Skal familien have slik om fredagen, så køb en pasende mængde til hver, men fortæl i stedet barnet, at når det ikke har lyst til mere slik, så kan resten ligge og vente i køkkenskabet, til barnet igen får lyst.

På denne måde skaber du gode vilkår for, at barnet selv mærker efter, hvornår det har lyst til noget sødt, frem for at overspise, for at nå at få nok før andre tager det.

Forbud skaber kun en større trang, og i det øjeblik barnet er stort nok til at gå på tanken, så bliver der købt vingummi og sodavand i frokostpausen, fordi man nu selv kan styre.

Det kan skabe skyld og skam og føre til et skjult forbrug af alt det forbudte.

ANNONCE

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

✔ Mindsker træthed ✔ Mindsker udmattelse ✔ Normal dannelse af røde blodlegemer ✔ Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

KNAS MED NAKKEN? En god søvn er en forudsætning for overskud og energi Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

SILVANA SUPPORT® HOVEDPUDEKONCEPT

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.YO U R C A R E . D K 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Silvana.indd 1

VANDSENGE ER BLEVET IN

12/01/17 11.57

Dette skyldes, at flere er blevet opmærksomme på, at et godt helbred kan opretholdes gennem forebyggelse. Med vandsengen sikres kroppen en anatomisk og fysiologisk korrekt liggeposition. Lige meget om man ligger på ryggen, på siden eller på maven, tilpasser vandet, sig harmonisk til kroppen og fordeler trykket ensartet på kroppen - selv i nakkeregionen. Cirka en tredjedel af kroppen synker ned i vandmadrassen. På den måde kan bækken- og skulderpartiet synke tilpas ned i madrassen til at skabe en korrekt holdning på rygsøjlen og samtidig give en ensartet støtte til torsoen.

Når kroppen synker ned i madrassen, bliver kropsvægten ensartet fordelt, så der ikke opstår ekstra højt tryk på enkelte områder af kroppen. Dette giver en bedre søvn, da man kan begrænse antallet af skiftende stillinger til en tiendedel. Rygsøjlen kan let strækkes ud, hvorved disci bliver aflastet, så de bedre kan regenerere. Dette fører til en god blodcirkulation i hudkapillærerne og forebygger liggesår. Vandsenge er også velegnede til gravide, som kan ligge behageligt på maven og på siden under graviditeten. Da madrassen indeholder vand, er det ikke muligt for husmider at gemme sig i den.

hår, hud & negle

Dr. Dehn‘ s™

original

HÅRET – din pryd HUDEN – din glød NEGLENE – dit visitkort

Dr. Dehn‘ s™ Silicea

60 kapsler indeholder: Kisel Biotin Zink

Selen Mangan

– 1 kapsel dagligt bidrager til at styrke og nære hår, hud & negle Importør i Skandinavien: Lime Pharma ApS (+45) 39563626 www.limepharma.dk

SUNDT & GODT

STAMCELLER OG DIABETES

På verdensplan er 415 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes - og tallet er støt stigende. Fælles for dem er, at de mangler evnen til at producere tilstrækkelige mængder af insulin, der regulerer blodsukker i kroppen. Det kan føre til en lang række følgesygdomme og i mange tilfælde være livsfarligt. Et nyt studie fra Københavns Universitet, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature Cell Biology, afdækker, hvordan forskere ved hjælp af stamceller kan lave insulin-producerende celler, som kan transplanteres til diabetespatienter. Det nye stamcelle-studie fra Københavns Universitet afdækker, hvordan man kan øge den livsvigtige insulinproduktion hos diabetespatienter. Ved at påvirke udviklingen af stamceller til insulin-producerende betaceller i bugspytkirtlen, kan forskningen bane vej for en effektiv behandling af diabetes.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET Foto: Kjpargeter - Freepik.com

BEHANDLING PÅ NETTET

Ny forskning viser at kognitiv terapi, som tilbydes over internettet, kan være et godt og billigt supplement til håndtering af symptomer på depression.

Undersøgelsen samlede resultater fra 16 forskningsprojekter, hvor man har sammenlignet deltagernes symptomer med symptomerne hos dem, der fik et andet tilbud eller ikke fik behandling. Sammenligningen viser, at de personer, der modtager den internetbaserede behandling, har færre depressionssymptomer end kontrolgruppen. Undersøgelsen viser også, at jo flere sessioner personerne deltager i, jo bedre er effekten af behandlingen. Der er ingen forskel på, hvem der har gavn af behandlingen, når forskerne ser på alder, køn og uddannelsesniveau.

KILDE: ‘EFFICACY OF SELF-GUIDED INTERNET-BASED COGNITIVE BEHAVIORAL THERAPY IN THE TREATMENT OF DEPRESSIVE SYMPTOMS’, JAMA PSYCHIATRY 2017 Illustration: Cornecoba - Freepik.com

B-VITAMINER MOD SKIZOFRENI

Forskere har gjort den interessante observation, at visse patienter har særlig gavn af B-vitaminer mod skizofreni.

Det er bl.a. tilfældet, hvis de har en genvariant med den følge, at deres omsætning af B-vitaminet folat er nedsat.

Sund mad er altså sandsynligvis bedre end piller, fastslår forskerne. Personer med psykisk sygdom vil nemlig ofte have mangel på flere vitaminer og mineraler og desuden er kosten for denne gruppe ofte karakteriseret ved at være usund og indeholde for mange kalorier. B-vitaminer indgår i dannelsen af flere forskellige stoffer, som har betydning for hjernens biokemi. Derfor mener forskerne også, at deres konklusioner giver mening rent fysiologisk.

KILDE: ‘THE EFFECTS OF VITAMIN AND MINERAL SUPPLEMENTATION ON SYMPTOMS OF SCHIZOPHRENIA’, PSYCHOLOGICAL MEDICINE 2017

Foto: Xb100 - Freepik.com

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 2 9

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

PROTEFIX FASTHOLDELSES CREME

Det er næsten halvdelen af alle folkepensionister der bruger tandprotese. Ønsker man at ens tandprotese skal sidder sikkert, er der flere løsninger. Den bedste løsning er at bruge Protefix Fastholdelses Creme.

Det er en moderne og brugervenlig creme. Selv ved svære klæbeforhold er Protefix Fastholdelses Creme effektiv, ligesom i tilfælde af tør mund. Den er let at påføre, er smagsneutral, og den medfører ikke smagsforandring af mad og drikke. I modsætning til mange andre fastholdelsescremer kan Protefix Fastholdelses Creme påføres direkte på den våde protese, umiddelbart efter at man har taget protesen op af vandglasset efter nattens rensning. Protefix Fastholdelses Creme klæber endda også på tør protese.

Protefix Fastholdelses Creme kan købes på apoteket.

MaxiPharma, Søren Nymarks Vej 25 8270 Højbjerg Tlf.: 8629 2955 www. maxipharma.dk

SKÅNSOM BEHANDLING AF VORTER

Vorter er en meget smitsom virus som mange af os generes af. Særligt diabetikere og små børn kan have gavn af den skånsomme og naturlige behandling med Spirularin® VS. Takket være en optimal udnyttelse af beskyttende stoffer i mikroalgen, Spirulina Platensis, er Spirularin® VS et effektivt og skånsomt middel mod vorter. Cremen påføres huden og forhindrer spredning af vorte virus og sikrer, at nye hudceller skubber de ramte celler ud.

Et hurtigere resultat fås ved at kombinere Spirularin® VS cremen med fryseterapi eller skalpel.

Spirularin® VS kan købes i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og på pharmovital.dk Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 3961 7618

3 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

A DV E RTO R I A L

LOPPEFRØSKALLER MED SMAG AF KAKAO

SORT SOL

Tyggetablet med D3-vitamin og lakridssmag.

I den mørke tid er det vigtigt at få tilstrækkelig D3-vitamin fra andre kilder end solen. Sort Sol gør det nemt og lækkert for både unge og voksne at få D3-vitamin som bidrager til at vedligeholde normale knogler, tænder og muskelfunktion.

Sort Sol med 90 tyggetabletter kan købes hos Helsam og på apoteket. Vejl. pris kr. 89,50 for 90 stk. med 10 mcg og kr. 99,50 for 90 stk. med 50 mcg.

Med SylliFlor er det nemt at spise loppefrøskaller på daglig basis.

To teskefulde af det sprøde fiberdrys holder maven i gang og hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

Nu fås SylliFlor med smag af kakao. Den nye variant henvender sig til alle med behov for ekstra fibre. Derudover bidrager kakao med god smag og gavnlige polyphenoler.

Prøv SylliFlor som drys på havregryn, på chiagrød eller i din skyr topping.

Fås også Naturel eller med smag af Vanilje, Malt eller Æble/kanel. 135 kr for 250 g.

Spørg efter vareprøver på apoteket – eller bestil dem på www.biodanepharma.com.

Kosttilskud med vitaminer, mineraler og en række forskellige urter

VITAMUN og BØRNEVITAMUN: • Bidrager til en normal funktion af immunforsvaret (Folat, Jern, Kob-

MIDTVEJSPILLEN: • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse

ber, Vitamin A, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D, Selen og Zink).

(Folat, Jern, Magnesium, Niacin, Pantothensyre, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12 og Vitamin C).

• Bidrager til et normalt energistofskifte (Biotin, Calcium, Jern, Jod, Kobber, Magnesium, Mangan, Niacin, Pantothensyre, Thiamin, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12 og Vitamin C).

• Bidrager til at vedligeholde normale slimhinder (Biotin, Niacin, Vitamin A og Riboflavin).

Læs mere på: https://holistica-medica.dk/produkter/

Holistica-Medica A/S, Apotekerbakken 23A, 8783 Hornsyld, tlf. 7683 3000

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY FORSKNING Ny forskning viser, at trafikstøj øger risikoen for tarmkræft med 18 pct. for hver 10 dB, man er udsat for. Samtidig bekræfter en anden undersøgelse, at fuldkorn forebygger tarmkræft.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE ILLUSTRATION GRAPHIQASTOCK - FREEPIK.COM FOTO SHUTTERSTOCK

12 ÅR EFTER FØRSTE HPV-VACCINATION: KVINDERNE EFFEKTIVT BESKYTTET

HPV-vaccinen hindrer effektivt alle de tilfælde af svære forstadier til livmoderhalskræft, som skyldes de typer af HPV, der hyppigst forårsager livmoderhalskræft. Så tydelig er konklusionen i en ny opgørelse, hvor forskere har fulgt de kvinder, der som de første blev vaccineret mod livmoderhalskræft for 12 år siden. Forskerne har undersøgt, hvor mange af kvinderne der har fået enten svære celleforandringer eller livmoderhalskræft relateret til de typer af HPV, som vaccinen beskytter imod, siden de blev vaccineret – og svaret er nul. Hvert år rammes omkring 375 danske kvinder af livmoderhalskræft, og sygdommen koster næsten 300.000 liv årligt på verdensplan.

LÅN DIT SOMMERHUS UD OG GIV KRÆFTRAMTE FAMILIER ET FRIRUM

Kræftens Bekæmpelse lancerer nu sommerhusportalen Giv-Frirum.dk, hvor danskere kan låne deres private sommerhus ud til kræftpatienter og deres familier. Formålet er at gøre det muligt for private at give et frirum til mennesker ramt af kræft i en hverdag, der kan være svær og fyldt med bekymringer.

Inspirationen kommer fra Australien, hvor organisationen Cancer Council Victoria gennem flere år har tilbudt et såkaldt ’Holiday Break Program’ til kræftramte, og allerede i 2015 begyndte Kræftens Bekæmpelse at gennemføre flere pilotprojekter omkring sommerhus-udlån i Danmark. Kræftens Bekæmpelse arbejder løbende på, at danskerne kan støtte kræftsagen på forskellige måder. GivFrirum.dk er en del af denne indsats.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere

3 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

SPIS FULDKORN HVER DAG

Fuldkorn forebygger tarmkræft. Det slår forskerne fast med syvtommersøm i en ny, stor rapport, der samler den nyeste viden om, hvordan vores livsstil påvirker risikoen for tarmkræft. Konklusionen er blandt andet baseret på forskning fra Kræftens Bekæmpelse og vil få indflydelse på kostanbefalingerne i hele den vestlige verden. I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til en skål havregryn og en-to skiver rugbrød.

BEE

P!!!

NY FORSKNING KOBLER TRAFIKSTØJ OG TARMKRÆFT SAMMEN

Støj har i flere undersøgelser vist sig at øge risikoen for blandt andet diabetes, hjerte-karsygdomme, lymfe- og brystkræft. Og nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at trafikstøj også øger risikoen for tarmkræft med 18 pct. for hver 10 dB, man er udsat for. Forskerne kender ikke årsagen, men andre undersøgelser har vist, at det formentlig skyldes, at støjen enten påvirker nattesøvnen og dermed også døgnrytme-hormonet melatonin, eller at den udløser et stressrespons i kroppen. Hvis man bor tæt på en stor vej, anbefaler forskerne derfor at indrette soveværelset i et rum, der vender væk fra vejen. Og hvis man skal skifte vinduer, er det en god idé at vælge en type, der dæmper lyden. Ifølge undersøgelsen giver støj fra jernbaner ikke en øget risiko for tarmkræft.

GØR FREMTIDSFULDMAGTEN TIL DIT NYTÅRSFORSÆT Du kan udnytte de nye regler om fremtidsfuldmagt til selv at få indflydelse på, hvem der skal varetage dine interesser, hvis du på et tidspunkt bliver ramt af sygdom eller demens.

TEKST MONICA KROMANN FOTO KATEMANGOSTAR - FREEPIK.COM Alle kan blive ramt af pludselig sygdom, som gør, at man notaren. Dette er for at sikre, at fuldmagtsgiver underikke længere selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt i skriver fuldmagten uden tvang og er i stand til at kvittere forhold til f.eks. pengeinstitutter og offentlige myndigheder. med sin underskrift. Herefter anmelder notaren fuldmagten De fleste vil hurtigt kunne komme i tanke om en person, til tinglysning hos Tinglysningsretten, som opbevarer som man ønsker skal varetage de opgaver, hvis det skulle fuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregistret. Her vil offentlige blive relevant. myndigheder og pengeinstitutter mv. efterfølgende kunne Der kan dog opstå problemer, indhente oplysninger om fuldhvis man ikke har sørget for at magten. oprette en fremtidsfuldmagt til FREMTIDSFULDMAGTEN den person, mens man var ved Så længe man selv kan varetage Ordningen har eksisteret siden sepsine fulde fem. sine interesser, ligger fremtidsfuldtember 2017 og betyder, at man selv magten passivt hen i registeret, kan vælge, hvem der skal repræsenEN ALMINDELIG FULDMAGT og hvis den så træder i kraft, er tere en og handle på ens vegne, hvis KAN GIVE PROBLEMER det fuldmægtigen, der har de beman på et tidspunkt bliver syg og Enhver person kan udforme en føjelser, der følger af fuldmagten. mister evnen til at tage vare på sine fuldmagt og der er mange måder økonomiske eller personlige forhold.

DERFOR: at udforme en fuldmagt på.

Læs mere på www.borger.dk/samDette kan give anledning til tvivl, Fremtidsfuldmagten er således fund-og-rettigheder/fremtidsfuldmagt når fuldmægtigen skal anvende et alternativ til offentligt fastsatte fuldmagten. For hvornår har en værgemål. Selvom man ikke fejler noget og ikke regner med fuldmagt den fornødne klarhed til at danne grundlag for at forpligte at komme til det, kan det være fuldmagtsgiveren over for tredjemand? Og hvordan skal en god idé at træffe en foranstaltning som denne. Det tredjemand vide, hvilke forudsætninger der har ligget til giver tryghed at vide, at det er de nærmeste, der skal grund for oprettelsen af fuldmagten? repræsentere én, hvis det en dag skulle blive aktuelt.

Som fuldmægtig kan man derfor opleve, at f.eks. en bank ikke vil godtage en fuldmagt, og så har man ikke mulighed for at handle på fuldmagtsgiverens vegne.

FORDELENE VED EN FREMTIDSFULDMAGT Alt dette har man fra lovgivers side forsøgt at råde bod på ved det nye system. Formålet er at gøre det lettere at dokumentere, at en person er indsat som fuldmægtig, hvis man skulle blive ramt af pludselig sygdom eller demens.

Der kræves digital registrering af fremtidsfuldmagten, ligesom fuldmagtsgiveren skal underskrive fuldmagten for

OM EKSPERTEN Monica Kromann, indehaver af Kromann advokatfirma i Århus, har speciale inden for de familieretlige områder. Derudover er hun brevkasse-redaktør og foredragsholder.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 3 3

HOS KIROPRAKTOREN

HVER TREDJE SKOLEELEV LIDER AF ALVORLIGE RYGSMERTER

Mange børn mærker kortvarigt rygsmerter, uden at det generer dem. Et studie afslører, at langvarige rygsmerter er et problem.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING ILLUSTRATION CREATED BY FREEPIK

Et 3-årigt studie af ca. 1.400 skoleelever i alderen 8-15 år fra Svendborg i perioden 20112014 afslører, at langvarige rygsmerter er et problem. Det bør tages alvorligt. Dette skyldes, at rygsmerter i barndommen har en risiko for at blive til kroniske rygsmerter i voksenlivet.

Det er meget vigtigt, at forældre er opmærksomme på deres børns rygsmerter. Hvis børnene går med rygsmerter i længere tid, skal der tages hånd om dem, for eksempel med noget forebyggende behandling eller træning på sigt, som kan forebygge, at smerterne udvikler sig.

“Det er svært at sige, om det er så og så mange dage eller uger, børn skal have smerter, før man skal være bekymret. Generelt gælder det samme som for voksne: så snart, smerterne begynder at begrænse barnets udfoldelser eller smerteniveauet bliver højt, skal man have taget hånd om dem,” fortæller Kristina Boe Dissing fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, der er hovedforfatter på studiet.

Det kan være ved at konsultere en kiropraktor, som vil kunne bruge de samme behandlingsteknikker ved behandling af børn som ved voksne, men tilgangen kan være en anden, når det drejer sig om børn. Teknikkerne modificeres efter børnenes alder, men man kan bruge både behandling og øvelser, også når man behandler børn, alt efter hvilken type problematik, man står overfor som kiropraktor.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

FAKTA:

Hvad kan du gøre for at skabe et rygsundt liv for dine børn?

BEVÆGELSE, BEVÆGELSE, BEVÆGELSE! Skab en hverdag med fysisk aktivitet. Skab rutiner, som f.eks. at gå en tur eller danse sammen efter aftensmaden, gå/cykle/køre på scooter i institution eller skole.

DEN NÆSTE STILLING ER DEN BEDSTE! Strengt taget findes der ikke stillinger eller bevægelser, der er dårlige for ryggen. Ryggens værste fjende er gentagne ens og hårde bevægelser – eller for få bevægelser. Få dit barn til at skifte stillinger flere gange, hvis det f.eks. sidder med en tablet eller ved fjernsynet.

Husk også at børn ikke altid behøver sidde stille, når de laver lektier, men gerne må bevæge sig på stolen og bordet eller kan ligge ned i stedet for at sidde.

SKOLETASKEN PÅ RYGGEN Skoletasken skal bæres på ryggen og sidde på begge skuldre, så der er ligevægt. Sørg for at barnet kun har de nødvendige bøger med. Tommelfingerreglen er, at tasken højst må veje 10-15 pct. af barnets kropsvægt.

TAG SMERTERNE ALVORLIGT Har dit barn smerter i f.eks. ryg eller nakke, og går de ikke væk eller bliver ved med at komme tilbage, så gå til en behandler og få det undersøgt.

HVIS DER ER SMERTER Før i tiden troede man, at man først og fremmest skulle hvile ryggen, hvis den gjorde ondt. Nu ved man, at det er vigtigere at holde ryggen i gang. Har dit barn ondt i ryggen, så er det faktisk bedre at være med til idræt på nedsat kraft, hvis det kan lade sig gøre, end at bede om fritagelse.

OM UNDERSØGELSEN

Forskerne bag undersøgelsen indsamlede data ved hjælp af SMS. Forældrene til de børn, der deltog i undersøgelsen, modtog hver uge en SMS, hvor de skulle indrapportere deres børns eventuelle smerter i muskler og led, og hvor meget og hvilken slags sport barnet havde dyrket i den forgangne uge. Da indsamlingen var slut, analyserede forskerne data og nåede frem til, at halvdelen af alle deltagerne i studiet led af rygsmerter på et eller andet tidspunkt i løbet af de tre år, studiet stod på. Derudover var der en mindre gruppe børn, der rapporterede rygsmerter i mere end 50 pct. af tiden.

VaginalPessar

GENVIND LIVSKVALITETEN! En helt ny måde at holde sig “tør” på

Er du ramt af ufrivillig vandladning, er du ikke den eneste. Inkontinens kan ramme kvinder i alle aldre.

Hvad gør Contiform VaginalPessar?

Contiform kan give dig øjeblikkelig og vedvarende kontrol over dit vandladningsproblem. Regelmæssig brug kombineret med dine almindelige bækkenbundsøvelser, kan for mange kvinder på lang sigt forbedre bækkenbundsmuskulaturen.

Dynamisk kompresionsterapi er din genvej til et sundere og mere effektivt lymfesystem. Samtidig opretholder man et godt og velfungerende kredsløb.

Contiform VaginalPessar anbefales KUN til kvinder, der lider af stressinkontinens.

Eneforhandler af Contiform i Skandinavien

www.carepartner.dk

Telefon: 58 55 10 99 Lindevej 2, 4200 Slagelse Mail: kontakt@carepartner.dk

Årets bedste julegave til opgaver i lave højder

Juletilbud:

Lymfødem, diabetes, gigt, kræft & kroniske smerter

Køb en OneLeg 32 inkl. silikone skridsikring og sædeovertræk og få et par langskaftede havehandsker med gratis.

NYHED!

Værdi i alt 668 kr.

Juletilbud kun

499,-

TIL EFFEKTIV BEHANDLING AF:

Skån ryg og knæ og gør havearbejdet til en fornøjelse.

På den unikke, buede fod, kan du vippe og rotere om dig selv.

Find forhandler på www.oneleg.dk

OPTI-FLOW+

DAN UDV SK IKLE T

Læs mere og bestil på: www.recover4you.dk

SUNDT & GODT

DATACENTER I VERDENSKLASSE

IT spiller en vital rolle i driften af et moderne sundhedssystem, så patienterne kan blive rettidigt og korrekt behandlet og deres sundhedsdata er sikkert opbevaret. Region Nordjyllands datacenter er som den første hospitalsorganisation i verden blevet certificeret af det globalt anerkendte Uptime Institute. Certificeringen er bevis på høj forsyningssikkerhed, hvilket kommer patienter til gavn i form af en stabil hospitalsdrift og sikring af patienternes data. ”Vi er enormt stolte over, at det er lykkedes os at blive en del af den eksklusive klub af 39 virksomheder i verden, der opnår denne certificering”, siger IT-direktør i Region Nordjylland, Klaus Larsen. Region Nordjyllands datacenter huser godt 450 systemer - og fejl i datacenteret kan have store konsekvenser for både hospitalsdrift og regionens øvrige drift.

Derfor er forsyningssikkerhed og stabilitet meget højt prioriteret.

KILDE: REGION NORDJYLLAND

Foto: Pressfoto - Freepik.com

FUNKTIONEL LIDELSE I FOKUS 250-300.000 danskere har en funktionel lidelse, hvoraf 10-15.000 er på sygedagpenge og 20.000-30.000 modtager pension eller fleksjob. En patientforening for patienter med funktionelle lidelser har længe været ventet. Men nu er en sådan forening blevet etableret og den har til formål at yde hjælp og støtte til patienter med funktionelle lidelser. Udover nyttig information på hjemmesiden www. pffl.dk tilbyder foreningen mulighed for at tale med andre patienter, der er eller har været ramt af en funktionel lidelse.

Det vil også være muligt at få en fra

bestyrelsen ud og oplyse om foreningens arbejde og formål. ”I foreningen vil vi forsøge at forbedre behandlings- og undersøgelsesmulighederne for patienter med funktionelle lidelser. Alt for mange får lov at gå for længe eller ender med at få den forkerte behandling. Der er eksempler på patienter, der fejlagtigt er blevet opereret for symptomer, der i virkeligheden skyldtes en funktionel lidelse”, siger Michael Vind Lassen, som er formand for Patientforeningen for Funktionelle Lidelser.

KILDE: PATIENTFORENINGEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER

SERVICETJEK AF HJERNESKADEOMRÅDET Hvert år får over 20.000 mennesker i Danmark en hjerneskade - og i 2015 henviste sygehusene mere end 7.000 patienter til genoptræning og rehabilitering i kommunerne. For nogle er skaderne så komplekse, at de har brug for rehabilitering på specialiseret niveau. Sundhedsstyrelsen har netop udsendt 12 anbefalinger, der skal sikre, at mennesker med hjerneskade får bedre tilbud om genoptræning og rehabilitering. ”Anbefalingerne berører alle kvaliteten i indsatsen, på flere forskellige områder. Det drejer sig f.eks. om at inddrage både patienter og deres pårørende, samarbejdet mellem sektorer og overvågning og opfølgning af indsatser”, siger sektionsleder Kirsten Hansen og tilføjer ”vi håber, at de kan bidrage til et kvalitetsløft af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen til mennesker med erhvervet hjerneskade, der ofte er i langvarige og sammensatte forløb på tværs af sektorer.” Målet med anbefalingerne er at understøtte kommuner, regioner og sundhedspersonale i at løfte kvaliteten i indsatserne.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN Foto: colourbox

3 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

TANDPASTA

KLINISK DOKUMENTERET - FOREBYGGER

• Tandkødsbetændelse

• Blødende tandkød og smerter • Tandsten

• Dårlig ånde og bakterier

REVOLUTIONERENDE TANDPASTA

• Patenteret formular med Bukkehornsfrø • Dansk produkt

• Ingen parabener, mikroplast phtalater,

DEN SMUKKESTE GLØD

triclosan eller klorhexidin

• Pris 1 tube kr. 40,- 3 tuber kr. 100,-

Ikke alene er vores nye Sunless Tan kollektion fyldt med gode og hudvenlige ingredienser, der giver den smukkeste gyldne glød du nogensinde har oplevet, den er også vegansk, fri for GMO, parabener og parfume og som den første af sin slags: Ecocert COSMOS certificeret.

BESTIL PÅ WWW.FENUCURE.COM eller WWW.HELSAM.DK og din lokale Helsam butik Fenucure Medical ApS. Vimmelskaftet 43 DK-1161 Kbh. K.

Se video med Tandlæge Majken Wahl om Fenucure tandpasta på www.facebook.com/fenucure

T : +45 22601080 @: info@fenucure.com W: www.fenucure.com

Find nærmeste forhandler på coolasuncare.dk

Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

 ch

Active ingredie

nt 2015

ie

is

013

og

lo

t

d ermato

he

tic

gy

t

he



Produkt 2 Äst

aes



013

Pr

Product 2

des Jahr es ukt od

13 20



13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

l

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 Ann_helse-spirularin_180x115.indd 1

16/05/17 14:39

KO S T

Juicemanden der hader

JUICEKURE

Drop januars juicekure - kroppen hopper alligevel ikke på dine quickfix.

Juice er godt. Meget juice er meget godt. Eller hvad? Juicemanden, Mads Bo, har udgivet en række bøger spækket med juiceopskrifter i alverdens varianter. Men deciderede juicekure er ifølge juice-eksperten selv et no-go.

TEKST MAJBRITT MIKKELSEN FOTOS COLOURBOX Der står december i kalenderen. Flertallet af danskere har for længst taget hul på rækken af julefrokoster med alt, hvad der hører til af livets mange laster. For at forsvare det massive indtag af alkohol, sukker og animalske fedtstoffer om lørdagen, ligger vi om søndagen planer for, hvordan vi får bragt kroppen tilbage i balance, når januar banker på døren, og bukserne traditionen tro strammer lidt for meget om livet.

Et hav af juicekure fra forskellige eksperter har gennem de senere år været et populært valg i forsøget på at bringe kroppen på rette køl på kort tid. Farvel til affaldsstoffer og overflødige kilo og goddag til vitaminboost, masser af væske og velvære. Måske.

KROPPEN VIL HAVE STABILITET Mads Bo lever af at motivere andre mennesker til at drikke flere juicer og smoothies, men mener alligevel ikke, at det er på juicekurene, vi skal sætte vores penge i januar – eller resten af året for den sags skyld: ”En juicekur er et forfejlet forsøg på et quickfix, som kroppen alligevel ikke hopper på. Kroppen ønsker stabilitet, og det giver vi den ikke ved at gå direkte fra flæskesteg, rødvin og Karen Wolff småkager til fjorten dage på broccoli og rødbedejuice i en i forvejen stresset og kold periode.

Jeg mener, at der i samfundet er en udbredt tendens til, at vi går fra den ene yderlighed til den anden med mange ting, og er der noget vores krop hader, så er det netop det. Den er kodet helt anderledes og hopper ikke på vores forsøg på smarte quickfix. Derfor er spontane juicekure en virkelig dårlig idé.”

Selvom han går under navnet ’Juicemanden’, drikker Mads Bo ikke meget juice selv: ”Mange tror, at jeg er en af dem, som drikker allermest juice og ofte er på juicekure. Sådan hænger det ikke sammen. Jeg tror i stedet på den lille forskel, som hen ad vejen bliver til rigtig meget. Blot fordi noget er godt, er det ikke ensbetydende med, at meget er bedre. Det gælder det meste her i livet, tør jeg godt sige – også juice.”

JUICEKURE SOM HALVHJERTET IDÉ STRESSER KROPPEN Mads Bo erkender, at juicekure kan fungere for nogle mennesker, men langt fra er rigtigt for alle: ”Det er klart, at de fleste vil få det bedre ved at skifte sukker, dårligt fedt og forarbejdede fødevarer ud med sund juice. Men at kaste dig halvhjertet ud i en juicekur, fordi du har fået en fiks idé, er ikke vejen at gå, og især ikke hvis du er stresset, tager medicin, har stofskifte-udfordringer osv. Når vi går på en juicekur, hvor vi stopper med at spise, går vores vores krop i en slags stresstilstand, og er vi stressede i forvejen, bliver resultatet stress med yderligere stress. Jeg mener, at det er langt mere hensigtsmæssigt at nyde et glas juice hver dag, idet vi som sagt ikke skal undervurdere den lille forskel, som med tiden bliver til rigtig meget. Og vælger du alligevel at kaste dig ud

38 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

i en juicekur, bør det være planlagt i god tid, så kroppen er forberedt på ’chokket’ – og allerbedst i samarbejde med en professionel sundhedsbehandler.”

LEV EN AFGIFTET LIVSSTIL Ifølge Mads Bo har kroppen det bedst, hvis vi hver dag lever en afgiftende livsstil og begrænser alt det, som belaster kroppen på den lange bane: ”Vi skal undgå dårlige fedtstoffer, røg og alkohol som bl.a. nedsætter vores leverfunktion. Derudover bør vi minimere indtaget af forarbejdede fødevarer og sørge for at få integreret motion og bevægelse, drikke nok vand og prioritere vores nattesøvn. Jeg anbefaler desuden økologiske ingredienser og mad af generel høj kvalitet. Det er også her, friskpresset grøntsagsjuice og smoothies – af god kvalitet vel at mærke – kommer ind i billedet. Friskpresset juice og smoothies smager godt og er tæske-hamrende sundt, da de indeholder en bred vifte af vitaminer og mineraler, som ikke er blevet kogt, stegt eller på anden vis forarbejdet.

Juice og smoothies er genialt, men igen; bare fordi noget er godt, er det ikke det samme som, at meget er bedre.”

SÆT SUNDHED PÅ KONTOEN For Mads Bo er sundhed at sammenligne med penge ind og ud af en bankkonto: ”Jeg ser sundhed som en slags bankkonto, hvor vi kan sætte penge ind og hæve dem igen. Med den metafor behøver vi ikke være fanatiske. Selv lever jeg efter konceptet 80/20, som fungerer super-godt. 80% af tiden lever jeg optimalt, og de resterende 20% spiser, drikker og lever jeg, som jeg har lyst til.

På den måde kan jeg uden problemer indgå i sociale sammenhænge. Selv det at ligge på sofaen, spise en pizza, en pose Piratos eller drikke en flaske rødvin kan være del af en sund livsstil med 80/20. Et godt tip er at tage et kig ned i indkøbsvognen, når du er ude at handle og spørge dig selv, om der er balance. Og når du så hæver penge på din indre sundhedskonto, så nyd det nu for fuld skrue! Mange mennesker har en tendens til at slå sig selv oven i hovedet, hvis de falder i. Stop med det. Der er så vidt jeg ved aldrig nogen, som er blevet sunde af dårlig samvittighed.”

Mads Bo indrømmer dog, at nogle gange kan balancen blive forskudt til 50/50 eller sågar 80/20 i den forkerte retning: ”Så handler det om at komme tilbage på sporet hurtigst muligt. Det sker for alle engang imellem, selvfølgelig også for mig. Sundhed og energi er ikke noget, vi oplever og opbygger fra den ene dag til den næste. Det skal vi opbygge og værne om over tid. Så i stedet for at starte 2018 med et quickfix i form af en juicekur vil jeg anbefale dig at fokusere på den lille forskel, som over et helt år bliver til rigtig meget. Man må som bekendt så, førend man kan høste, og det er ’inverval-kure’ ikke løsningen på i min verden.”

KO S T

HVAD ER EN JUICEKUR?

Juicekure findes i mange varianter.

Fælles for dem er, at du i en periode kun indtager flydende kost i form af juice. Juicekure har til formål at detoxe/rense kroppen for affaldsstoffer.

OM EKSPERTEN Mads Bo er født og opvokset i Rødding og uddannet automekaniker ved Peugeot i Viborg.

Hans tid som automekaniker var præget af en usund livsstil og en dag tog han beslutningen om, at det skulle være slut med allergier, bumser, overvægt og manglende energi. Livsstilsændringen resulterede i, at han i 2004 startede virksomheden High on Life.

Mads Bo holder workshops og foredrag for at inspirere andre til en sundere livsstil og har udgivet flere bestsellere, bl.a. ‘High on Juice’, ‘High on Smoothies’ og senest ‘Verdens grønneste juicer og smoothies’.

MADS BO’S RÅD TIL HVAD DU I STEDET BØR GØRE • Sæt pengene på de små ting, tænk langsigtet og hæv bundniveauet frem for at tænke ekstremt her og nu.

• Tænk 80/20, så du undgår at forgifte kroppen mere end højst nødvendigt.

• Husk at ilt og vand er vigtigere end alt andet: ½ times motion og 2-3 liter vand dagligt. Så er du rigtig langt – og det koster ikke en krone.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 3 9

ANNONCE

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen.

Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform.

Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år. der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette.

– Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked.

Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede heden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut.

Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stressniveauet dalede hurtigt, men

trommemaven var der stadig.

– Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette. deltage i arrangementer, for til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af problemerne at have brugt så megen energi på den, beretter Anette.

Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside.

Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en jeg startede på Macoform.

Jeg tager ikke længere hensyn til hvad jeg spiser.

Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Fjerner oppustethed Velvære i maven Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes på www.wellvita.dk eller via kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Kundeservice sidder klar med råd og vedjedning ved telefonerne hver dag mellem kl. 8 og kl. 16.

MÅNEDENS GRØNNE

PIGEONER TIL JULETID

Pigeonæbler bliver ofte brugt i juletiden, både som spiseæbler, som pynt og i desserter. Læs med og se om du kan lære en ting eller to om de smukke, små juleæbler.

TEKST KATRI FRANCK JUSTESEN FOTO CREATED BY FREEPIK & COLOURBOX

TRE ÆBLE KAPITLER

Æblesæsonen i Danmark har tre kapitler: Friske sommeræbler, som nydes straks, fuldmodne efterårsæbler og til sidst vinteræblerne, der holder længst og har den kraftigste smag. Pigeonæblerne hører til vinteræblerne og kaldes også ofte juleæbler.

VIDSTE DU...

At vi dyrker 35.000 tons æbler om året i Danmark. Det danske vejr giver helt særlige vækstbetingelser for æbler, da vekslen mellem varme dage og kølige nætter gør, at æblerne bliver intense og aromatiske med både syrlige og søde smagsnuancer.

TIPS TIL PIGEONÆBLER

SÆSON OG OPBEVARING

Pigeonæbler er i sæson i november og december, så det er et rigtigt juleæble.

Pigeoner bruges både i julemaden og som pynt på julebordet. De små, røde æbler har nemlig en lang holdbarhed og kan pudses op, så de bliver helt blanke og gør sig rigtigt godt som pynt i juledekorationer og på julebordet.

Du kan med stor fordel bruge de syrligt-søde æbler både i salater og i desserter. De er specielt gode sammen med krammet grønkål og i rødkålssalater, hvor de giver et godt og saftigt modspil til den tunge julemad.

Hvis du vil bruge æblerne i en dessert, er de meget velegnede til at lave varme marcipanæbler af. Du skal blot fjerne kernehuset og fylde æblet op med en blanding af marcipan, lidt smør, hakkede mandler og kanelsukker.

Varm de fyldte æbler i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader.

OPSKRIFTER MED ÆBLER

Find flere opskrifter med æbler og andet frugt og grønt på www.sæson.dk.

Find også tips til hvordan du let kan spise mere frugt og grønt i hverdagen under fanen ‘En mere om dagen’.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

17 4141 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .1 1 1/ /220017

OPSKRIFTER

ET SUNDERE ALTERNATIV TIL JULEANDEN

Laila Celikkol er forfatter og madblogger. De seneste år har hun eksperimenteret med sunde alternativer til den traditionelle juleand, fordi hendes familie lider af galdesten.

TEKST & FOTO LAILA CELIKKOL

42 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

OPSKRIFTER

ANDELÅR I APPELSIN OG BAGTE JORDSKOKKER

JUL PÅ EN SUNDERE MÅDE

Fed julemad og intet grønt var en sikker vej mod galdestens-anfald og en knapt så hyggelig juleaften. Derfor var vi tvunget til at overveje sundere alternativer. Det var ellers meget mod vores vilje, da vi holder fast ved traditionerne; det var bandlyst at bryde en tradition. Jeg har udviklet denne opskrift med and, som fastholder traditionerne, men ikke sætter helbredet på spil. Jeg elsker and, det sprøde skind, det saftige mørke kød og den sauce, du får ud af den, er altid helt fantastisk. Jeg ville udvikle en sundere udgave, uden at gå på kompromis med smag, uden fløde, uden raffineret sukker og uden store mængder af stivelse.

OM LAILA CELIKKOL “Mit navn er Laila Celikkol. Jeg er opvokset i Horsens og bor i dag i København. Jeg er forfatter til bogen ‘Festlige retter med Sense’ og styrer mad-bloggen gastrosita. dk, hvor jeg elsker at blogge og dele mine madplaner, indkøbslister og opskrifter. Du kan også følge med på min Instagram, @lailacelikkol.

Jeg lever og ånder for at kreere, udvikle og teste nye smage; at være kreativ med mad og råvarer. Jeg sover med en notesbog ved siden af sengen, sådan at mine nye ideer ikke er glemt næste morgen, og jeg har stort set altid et madprogram kørende på tv eller ipad”

4 personer 25 min. forberedelse + 2,5 time i ovnen DET SKAL DU BRUGE 4 andelår 500 g jordskokker 8 skarlotteløg 1 appelsin 6 dl andefond (boullion) frisk timian 1 tsk. fennikelfrø 3 allehåndefrø 5 peberkorn 1 spsk. flagesalt 1 tsk. tørret timian 1 spsk. maizena

SÅDAN GØR DU I en pande ristes fennikelfrø, allehånde og peberkorn, knus dem i en morter sammen med appelsinskal og flagesalt.

Gnub brysterne med krydderi-blandingen og sæt dem i en lille, dyb bradepande sammen med 6 dl hønsefond. Start med at stege dem ved 220 grader varmluft i 15 min. Sænk varmen til 160 grader, og kom skrubbede og vaskede jordskokker i bunden sammen med skrællede skarlotteløg. Drys med tørret timian. Steg dem i 2,5 time. Hæld skyen fra og over i en kasserolle, pres saften ud af appelsinen og kog lidt ned og jævn saucen.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 4 3

OPSKRIFTER

EN PAUSE FRA JULEGODTERNE

Julen er lig med en masse lækker, men ofte også meget tung og fedtrig mad.

Derfor kender du måske også fornemmelsen af og trangen til et sundere alternativ, der faktisk gerne må være så lidt julet som overhovedet muligt. På denne side får du mit forslag til en let og fedtfattig ret, som smager super dejligt, og som du med god samvittighed kan nyde, når kroppen har brug for en pause fra alle julegodterne.

TEKST & FOTO SIMONE THRANE NIELSEN

44 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

O PF SAKNREIBF LTA ED R

FULDKORSTÆRTE MED LAKS, SPINAT OG SQUASH 4 personer DET SKAL DU BRUGE Dej 100 g. smør 100 g. grahamsmel 100 g. fuldkorns hvedemel 1 tsk. salt 1 æg Fyld 1 squash 1 rødløg 1 pakke røget laks 150 g. frisk spinat 4 æg 1 dl. sødmælk 1 spsk. olivenolie Friskkværnet salt og peber

OM SIMONE THRANE NIELSEN ”Jeg hedder Simone, er 23 år og står for bloggen www.simonethranenielsen.dk. På bloggen kan du finde inspiration til sund og lækker mad, der hurtigt kan laves i en travl hverdag. I min optik skal det nemlig være både sjovt og overkommeligt at gå i køkkenet, og derfor vil du på min blog aldrig støde på ingredienser, du ikke kan få i et almindeligt supermarked, ligesom du heller ikke skal forvente at stå i køkkenet i flere timer”

SÅDAN GØR DU Kom mel, salt og smør i en minihakker eller en foodprocessor og blend det sammen – er din minihakker meget lille, så kom melet i lidt ad gangen. Tilføj så æg til mel/smørblandingen og blend, så dejen samler sig. Tag dejen ud i en lille skål og brug fingrene til lige at samle den helt. Pak dejen ind i husholdningsfilm og kom den i fryseren i 10 min.

Smør en tærteform og drys bordet med mel. Rul så dejen ud på det meldryssede bord og fordel i tærtefadet. Bag den i en forvarmet ovn ved 185º i ca. 10 min. eller til den er let gylden.

I mellemtiden forbereder du fyldet. Snit løget fint og riv din squash groft. Steg løg og squash på en pande med 1 spsk. olivenolie – blot nogle minutter, da de ikke skal tage farve.

Kom spinaten på panden, så den falder sammen – er der meget væde ved grøntsagerne, så hæld det fra.

I en skål pisker du æg, salt, peber og sødmælk til en ensartet æggemasse med et piskeris. Snit så laksen fint og kom den i blandingen sammen med grøntsagerne.

Skru ovnen op på 200º og fordel massen på tærtebunden. Bag den yderligere i ca.

20-25 min.

Servér din fuldkornstærte med laks, spinat og squash med en grøn salat ved siden af.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 4 5

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

TORSKEROGN PÅ NYTÅRSMENUEN

Lige nu er det sæson for rosenkål og torskerogn, så derfor denne opskrift.

Samtidig er rosenkål sunde; de er bl.a. rige på antioxidanter og vitamin B, C og E. Torskerogn er fedtfattigt og indeholder både vitamin A og D. Så mangler du næsten kun en smule frugt og grønt. Det får du faktisk også i denne super-sunde ret med chili, lime og persille. Samtidig smager denne ret så skønt og jeg har derfor valgt den som mit bud på en nytårsret. Velbekomme!

TEKST & FOTO MIKKEL KARSTAD

46 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

OPSKRIFTER

STEGT ROSENKÅL MED CHILI, LIME, PERSILLE OG TORSKEROGN 4 personer DET SKAL DU BRUGE Til den stegte rosenkål 300 g rosenkål 2-3 spsk. god olivenolie 1 bundt bredbladet persille ½ frisk rød chili 1 tsk. akaciehonning 2 usprøjtede lime havsalt og friskkværnet peber Til torskerognen 1 kg. frisk torskerogn 10 hel sort peberkorn 3 laurbær-blade 2 spsk. hvidvins-eddike 2 spsk. groft salt

OM MIKKEL KARSTAD ”Mit navn er Mikkel Karstad. På min blog weyoutheyate.com skriver jeg om enkel og sund mad, som er lavet på de danske og lokale råvarer, som er i sæson. Jeg prøver at hjælpe folk til at få lyst og blive inspireret til at bruge råvarer, som de normalt ikke er så vant til, nye smage og retter, som de måske ellers ikke lige ville kaste sig ud i. Det gælder både det simple hverdags-måltid og til weekend og fest, hvor man måske har lidt mere tid til at hygge med madlavningen. På min instagram @mkarstad kan du desuden følge med i min hverdag, hvor mad fylder rigtig meget, både job- og familiemæssigt”

SÅDAN GØR DU Den stegte rosenkål Skær rodenden af, tag de grimme yderblade af rosenkålene. Skær rosenkålen ud i kvarter og skyl dem i koldt vand. Lad dem dryppe grundigt af i en sigte.

Steg rosenkålene på en varm pande i lidt olivenolie i ca. 1-2 min., så de får lidt farve og bliver let brankede på ydersiden.

Tilsæt grofthakket persille, fintsnittet chili, honning og fintrevet skal og saft af limefrugterne, og vend det hele godt rundt på panden.

Krydr med salt og peber, og tag panden af varmen, så de rå rosenkål ikke bliver overtilberedt, men holder på deres friskhed og sprødhed, samtidig med at de får den her let brankede og karamelliserede smag.

Servér de lune rosenkål med den kogte torskerogn, som kan være både kold og lun.

Torskerognen Kom torskerognen i en kasserolle, dæk med koldt vand og resten af ingredienserne, kog forsigtigt op, og når det koger, afskummes.

Kog rognen på lav varme 4-6 min., herefter sluk for varmen og lad rognen trække og afkøle i kogelagen.

Kan serveres lun, kold eller vendes i mel og steges på panden i smør.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 47

F O K U S PÅ B Ø R N E N E

BEDRE FREMTID FOR ENSOMME BØRN Når familiens hverdag er præget af skilsmisse, dødsfald, sygdom eller handicap, kan der mangle tid og kræfter til at fokusere på barnets behov. Børns Voksenvenner har til formål at skabe venskaber mellem frivillige, ressourcestærke voksne og børn med spinkle eller svære familieforhold. Venskabet gør en positiv og livsvarig forskel.

TEKST NATHALIE IDA FRETTÉ SCHÖNENBERG FOTO BØRNS VOKSENVENNER Foreningen Børns Voksenvenner har erfaret den store betydning, en voksenven kan have for et barns liv.

En voksenven kan være med til at forebygge vanskeligheder igennem barnets opvækst. Venskabet er således med til at reducere risikoen for ensomhed, isolation og indlæggelser. Børnene får større selvværd og mere mod på livet. Forældre og lærere fortæller ligeledes, hvordan barnets selvværd styrkes og at det klarer sig bedre både fagligt og socialt i skolen.

Det er ikke så afgørende, om tiden bliver brugt på at snakke, spille fodbold eller at lege. Det vigtigste er, at en voksen er til stede for barnets skyld. Siden oprettelsen i 1990 har Børns Voksenvenner skabt mere end 3.700 venskaber. Et af disse venskaber, er venskabet mellem Martin og Victor. Victor er i dag 16 år, men venskabet blev skabt for 9 år siden.

MARTIN OG VICTORS VENSKAB Martin henvendte sig som voksenven, fordi han gerne ville gøre en forskel for et barn. Som barn havde han selv oplevet at mangle en voksen: ”Som dreng var jeg ensom og min far rejste pludseligt, da jeg var 10. Den dreng, jeg var dengang, ville have været glad for at have en voksen. Der er mange meningsfulde projekter at kaste sig ud i. Men Børns Voksenvenner ramte lige i hjertet”.

For Victor startede det med at moren spurgte, om han kunne tænke sig at få en voksenven: ”Det var min mors idé. Jeg så ikke min far ret meget og min mor syntes, at jeg ikke rigtig havde en mandlig rollemodel”.

De husker begge det første møde.

4 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Martin var spændt og nervøs. ”Jeg var nervøs for, om Victor ville kunne lide mig. Jeg kunne også se, at Victor var spændt. Da jeg kom nede på gaden, kiggede jeg op. Dér stod en lille purk på tæer på altanen for at kigge ud”. Victors far døde kort efter, hvilket øgede behovet for en voksen hos den lille dreng.

Det tog dog lidt tid for de to at få skabt et tæt venskab. ”Men jeg kan huske, at vi var til en idrætsdag, efter at vi havde kendt hinanden i halvandet år. Ved det arrangement faldt vi for alvor i snak og dér kom følelsen af, at vi var blevet rigtige venner. Det var ret fedt”, fortæller Martin.

Siden har de oplevet et hav af ting sammen. Boldspil, fodboldkampe og biografture er favoritterne hos dem begge. Den mest mindeværdige oplevelse var da også sidste år, da de var i London for at se fodbold: ”Vi så Arsenal spille. Det var en sindssygt stor oplevelse”, fastslår Victor.

Venskabet betyder meget for dem begge og de kender efterhånden hinanden rigtig godt. Selv deres mimik og smil er næsten ens - og deres interne drillerier vidner om, at venskabet stikker dybt.

EN GRUNDLÆGGENDE FORSKEL Ifølge Victor har venskabet med Martin haft en afgørende betydning: ”Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det havde været, hvis jeg ikke havde mødt Martin. Jeg tror, at jeg ville være en helt anden, end jeg er i dag. Jeg ville slet ikke have haft de ambitioner, som jeg har nu. Dem har jeg fået af at at se på Martin og hvad han gør med sit arbejde og sit liv”.

At have en voksenven har altså gjort en grundlæggende forskel for Victor og hans indstilling til livet.

Begge er de da også sikre på, at venskabet vil fortsætte i mange år og at Victor engang bliver den, der skal hjælpe Martin, når han er gammel og ikke længere kan klare sig selv.

Martin & Victor

FAKTA OM BØRNS VOKSENVENNER Børns Voksenvenner har til formål at skabe rammerne for nære og dybe venskaber mellem børn med et spinkelt voksen- og familienetværk og ressourcestærke, frivillige voksne.

Børnene er typisk alene med én forældre og er mellem 6 og 12 år, når de får en voksenven. Hvis du kunne tænke dig at blive voksenven, kender et barn, der kunne have glæde af en voksenven, eller bare gerne vil vide mere, så gå ind på www.voksenven.dk.

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN - UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

D FA IA NBEEBTLEASDF O R E N I N G E N

SEXUELLE PROBLEMER FØLGER MED DIABETES Sex er et tabu. Åreforkalkning giver dårligere blodgennemstrømning, og det er der brug for, hvis en kvinde skal have orgasme eller en mand skal have rejsning.

TEKST SARA HARTMANN SIVERTSEN FOTO NENSURIA - FREEPIK.COM

Fire ud af ti med diabetes – uanset diabetes-type – har seksuelle problemer. Det viste Diabetesforeningens undersøgelse om seksuelle problemer fra 2014. Til sammenligning gælder det kun cirka hver tiende dansker – ifølge rapporten ’Seksualitet og sundhed’ fra 2012 fra Vidensråd for forebyggelse.

Hos mænd med diabetes drejer det sig især om problemer med at få rejsning, mens kvinder med diabetes kan døje med tørre slimhinder og have svært ved at blive fugtige.

76 procent af dem med diabetes, der har seksuelle problemer, får ikke behandling og kun 38 procent taler med lægen om deres vanskeligheder. ”Vi oplever, at det for mange er et tabu at tale om seksuelle problemer, men sådan bør det ikke være”, siger Tina Bohus, der er sundhedsfaglig rådgiver og sygeplejerske i Diabetesforeningen.

EN NATURLIG FORKLARING Tina Bohus forklarer, at årsagen til at mennesker med diabetes har større risiko for at støde ind i seksuelle problemer bl.a. er, at åreforkalkning og nerveskader (neuropati) kan være følgesygdomme til diabetes. Åreforkalkning giver dårligere blodgennemstrømning, og det er der brug for, hvis en kvinde skal have orgasme eller en mand skal have rejsning. Og med nedsat nerve-sensitivitet bliver det endnu sværere at præstere en rejsning.

Der er også flere former for medicin, blandt andet blodtrykssænkende medicin, der kan give rejsningsbesvær.

TAL MED EN PROFESSIONEL Et stabilt blodsukker kan forebygge de seksuelle problemer, men er skaden sket, er der flere ting, du kan gøre. ”Bare det at italesætte problematikken overfor din partner kan hjælpe en hel del. Hvis du ikke fortæller, hvorfor du ikke har lyst til sex, kan det være, at din partner tror, at det er fordi, du ikke ønsker at have sex. Hvis I har svært ved at tale om det, kan I som par gå til en sexolog og få hjælp til at sætte ord på og samtidig få rådgivning til alternative måder at være intime på”, siger Tina Bohus.

Hun anbefaler også, at man taler med sin læge om problemet.

For nogle mænds vedkommende kan løsningen være at få en recept på et potensmiddel. Hvis det ikke virker, kan man blive henvist til en urolog, der er specialist i rejsningsproblemer.

For nogle kvinders vedkommende kan det være en løsning

5 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

at få noget hormon-creme mod tørre slimhinder for at fjerne eventuelle smerter ved samleje. Økonomisk støtte til sexhjælpemidler vil kunne komme på tale i nogle situationer. Ring til Diabetesforeningens socialrådgivere og få en snak.

HVORDAN PÅVIRKER DINE SEKSUELLE VANSKELIGHEDER DIG? 44 % Mindre lyst til sex 32 % Dyrker slet ikke sex mere 22 % Parforholdet er påvirket negativt 22 % Mindre selvtillid Kilde: Diabetesforeningens undersøgelse om seksuelle problemer. Tallene bygger på 883 besvarelser fra Diabetes-panelet, 2014

HER KAN DU FÅ HJÆLP • Din praktiserende læge.

• En sexologisk klinik. Der findes en i hver region.

Din læge eller en sygehusafdeling kan henvise dig.

• Du kan også finde en privat sexolog ved f.eks. at gå ind på hjemmesiden for Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Her behøver du ingen henvisning.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen

arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

Bliv uddannet massør Uddannelsesstart d. 25. Januar til 26. Juni 2018 Grunduddannelse pris kr. 14.825,Udvidet uddannelse pris kr. 27.982,- Vælg mellem: Aftenhold Undervisningsdage tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 - 20.00

Morgenhold Undervisningsdage tirsdag og torsdag fra kl. 9.00 - 12.00

Efterfølgende kan du vælge speciale Sportsmassør speciale 60 timer Pris kr. 8.500,-

Spaterapeut speciale 120 timer Pris kr. 10.500,-

Advanceret speciale 80 timer Pris kr. 12.500,-

AM Massageskole Buddinge hovedgade 227, 2880 Bagsværd | +45 44 53 57 51 info@am-massageskole.dk | www.am-massageskole.dk

DIN KROP

52 S U N D H E D +   N R . 1 1 / 2 0 17

DIN KROP

BEKYMRING for højt BLODTRYK

Du bruger ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen. Alligevel står du til livslang medicin.

TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX

Dagen startede med hovedpine og svimmelhed. Du havde haft det flere gange det sidste stykke tid, så i dag ringede du til lægen. Den søde receptionist puttede dig ind mellem de andre patienter og allerede kvart over ni sad du i venteværelset.

Lægen lyttede først interesseret til din historie. Du mente, at det måske var en slags migræne? Så bad han dig trække ærmet op. Du fik en manchet omkring overarmen og manchetten blev pustet op. ”Hmm, 155 over 95!” sagde lægen, ”Det ser desværre ud til, at du har fået for højt blodtryk!”.

Han så alvorlig ud og begyndte at tale om komplikationer: hjertesvigt, nyresvigt, om risiko for hjerneblødning og meget andet. Han nævnte salt i maden, livsstil, rygning og alkohol. Til sidst havde han så skrevet en recept på noget medicin. Måske skulle det tages livet ud...

Det er blevet eftermiddag. Starten på dagen slog dig helt ud og du nåede aldrig på arbejde. Så du sidder hjemme i sofaen med en kop kaffe og kigger ud i haven. Den står i efterårsfarver og selvom klokken kun er halv fire, er det allerede ved at blive mørkt. Du har stadig en del ubesvarede spørgsmål.

Faktisk bruger du ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen. Du vil gerne undgå den livslange medicin og spekulerer på, hvad du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk.

Den seneste forskning er kommet med nogle overraskende nyheder. Faktisk kan du gøre en hel del. Den overraskende beretning kommer her...

HJERTET OG KREDSLØBET Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet.

Når hjertet trækker sig sammen, pumpes blodet ud gennem pulsårerne og når til alle muskler og organer.

De røde blodlegemer afgiver ilt til de forskellige væv og turen tilbage til hjertet foregår via venerne. Når blodet igen pumpes fra hjertet, kommer det så til lungerne. Her afgives kuldioxid og de røde blodlegemer optager ilt.

Derefter går turen igen tilbage til hjertet, og derfra påny ud i kroppen.

BLODTRYKKET Det er nødvendigt, at alle dele af kroppen forsynes med blod, så cellerne får den nødvendige ilt til produktionen af energi. Et vist tryk er afgørende for, at bl.a. hjernen kan forsynes med blod - uanset om man er høj eller lav.

Blodtrykket afhænger bl.a. af den kraft hjertet udøver, når det trækker sig sammen. Væggene i hjertemusklen er

derfor tykke, så de kan udøve en stor kraft. Hos høje dyr som giraffen, hvor blodet skal pumpes flere meter op for at nå hjernen, er hjertemusklen meget tykkere end hos mennesker. Giraffer har derfor et blodtryk, som er meget højere end hos mennesker. For forskerne er det stadig et uforklarligt mysterium, at en giraf ikke får en hjerneblødning, når den sænker hovedet for at drikke vand. Fysiske ændringer kan nemlig give kortvarige ændringer i blodtrykket. Det sker eksempelvis, når vi står på hovedet eller hvis vi sidder på toilettet med hård mave og presser. Øget blodtryk over længere tid kan ske ved, at de små forgreninger af pulsårerne trækker sig sammen. Du har sikkert prøvet at vande have med en slange, som var lidt for kort og derfor ikke kunne nå til det nye blomsterbed.

Ved at sætte tommelfingeren halvt for slangens åbning, kom der et større tryk inde i slangen og så kunne vandstrålen alligevel nå blomsterbedet. Øget mængde væske og salt i blodbanen har betydning for blodtrykket. Nyrerne filtrerer affaldsstoffer væk fra blodet og udskiller dem med urinen. Men nyrerne har også en vigtig funktion med at regulere blodtrykket og den mængde af væske og salt, som vi har i blodet.

HORMONEL STYRING Nyrerne danner hormonet renin, som er afgørende for at regulere blodtrykket. Renin medfører aktivering af et hormon, som hedder A2. A2 øger blodtrykket ved at sammentrække de fine forgreninger af pulsårerne. A2 øger desuden frigørelse af hormonet aldosteron fra binyrerne.

Aldosteron påvirker nyrerne til at tilbageholde salt, i stedet for at udskille det i urinen. Den stigende mængde af salt i blodet, trækker mere væske ind i blodbanen. Når væske-volumen øges, stiger blodtrykket.

Under normale omstændigheder fungerer det hormonelle system fint, så ændringer i blodtrykket justeres, hvis der eksempelvis opstår en blødning eller man har drukket en masse vand, som skal udskilles med urinen.

Hvis blodtrykket over længere tid er for lavt, så udskiller nyrerne mere renin, og blodtrykket bliver efter noget tid igen normalt.

HØJT TRYK Blodtrykket angives ved to tal. Det første tal, er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det tryk, der er i pulsårerne, når hjertet slapper af mellem to slag og fyldes med blod.

Det normale blodtryk er typisk 120 over 80 og skrives også 120/80. Hvis blodtrykket er 140/90 eller højere, taler

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 5 3

DIN KROP

man om forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk kan i sig selv sjældent mærkes, men det kan have mange alvorlige følgevirkninger. Man regner med, at cirka en fjerdedel af befolkningen har forhøjet blodtryk – mange uden at vide det. De mange komplikationer gør, at det sundhedsmæssigt kan koste op imod 6 mia. kr. om året i Danmark. Hertil kommer den nedsatte livskvalitet og menneskelige omkostninger.

KOMPLIKATIONER Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for hjerte-kredsløbs sygdomme.

Det høje tryk kan gøre, at der opstår udposninger på pulsårerne. I nogle tilfælde kan disse udposninger briste.

Blødningen kan være fatal og eksempelvis ramme som en hjerneblødning.

Det høje tryk er en ekstra belastning for hjertet og på længere sigt kan det føre til hjertesvigt eller blodprop i hjertet.

Nyresvigt er en anden hyppig komplikation.

Komplikationerne opstår ofte, når man laver en aktivitet, som rent fysisk udfordrer blodtrykket og blodkarrene. Det kan være til en familiefest, hvor man skal vise børnebørnene, at man stadig kan gå på hænder. Eller en omgang med hård mave fører til, at man pludselig får en hjerneblødning under et toiletbesøg.

MEDICINEN Medicinsk behandling er ofte nødvendig resten af livet. Du må aldrig stoppe med medicinen, uden at du først har talt med lægen.

Medicinen er blodtryksnedsættende.

Nogle stoffer hæmmer effekten af renin, mens andre får de små pulsåre-forgreninger til at slappe af. Andre typer af medicin nedsætter trykket ved, at udskillelsen af salt og vand øges.

5 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

SALT PÅ ANKLAGEBÆNKEN De seneste år er man blevet mere opmærksom på de livsstilsfaktorer, som kan bidrage til at reducere blodtrykket. Øget motion har således en god effekt.

Hvis man er ryger, er det vigtigt at stoppe. Mængden af alkohol bør også reduceres.

Siden starten af 70’erne har den hovedmistænkte dog været, at vi indtager for meget salt i maden. Spis-mindre-salt har været en fast del af anbefalingen, når man havde for højt blodtryk. Hvis man gransker forskningen fra starten af 70’erne, viser det sig, at den oprindelige anbefaling faktisk kun var baseret på to videnskabelige studier.

Det ene var et studium på en befolkningsgruppe, som spiste meget lidt salt. Ingen af disse mennesker havde for højt blodtryk. Der var imidlertid flere fødeemner, som disse mennesker ikke fik ret meget af – bl.a. sukker.

Det andet studie var et eksperiment med rotter, som blev fodret med en høj salt diæt. Rotterne fik ganske vist højt blodtryk, men de fik også 60 gange mere salt, end der er i en normal diæt!

Siden 70’erne er der gennemført mange studier for at beskrive den skadelige effekt af salt eller den gavnlige effekt af at spise mindre salt. De forskningsmæssige resultater har ikke ført til en klar dom over salt, men saltet er forblevet på anklagebænken.

I forskningen er det sjældent, at et problem er let at løse. En del forskere har derfor spekuleret en del over, om saltet i virkeligheden var den skyldige?

Måske var saltet kun en ‘stråmand’, som fik skylden, mens den virkelige forbryder var en ‘bagmand’, som i det skjulte ‘trak i trådene’?

HVEM ER BAGMANDEN? Den forskningsmæssige afsløring af ‘bagmanden’ er ikke opnået i et enkelt videnskabeligt studium, men er

baseret på mere end 20 videnskabelige publikationer igennem de seneste 10 år. Som altid i forskning er forklaringen ikke sort/hvid – hvis det var så simpelt, så var afsløringen sket for længst.

Den første ledetråd var, at højt blodtryk ofte blev fundet hos patienter, som samtidig havde insulinresistens. Denne tilstand, som er et for-stadium til diabetes type 2, beskrev vi i Sundhed+ i maj. Ved insulinresistens er blodsukkeret normalt, men kroppen bruger for meget insulin til at kontrollere blodsukkeret. Nogle studier bekræftede, at høj indtagelse af sukker øgede blodtrykket, mens motion og vægttab i reglen fik blodtrykket til at falde. Ved høj indtagelse af sukker, benytter kroppen større mængder af insulin. Forskerne fik derfor mistanke om, at ‘bagmanden’ for det høje blodtryk i virkeligheden var insulin.

Den nye hypotese førte til, at der blev udført en række studier, hvor effekten af insulin blev undersøgt. Studierne afslørede, hvordan insulin påvirker blodtrykket.

Når mængden af insulin øges, så udskiller nyrerne mere renin. Samtidig øges produktionen af A2 og binyrerne udskiller mere aldosteron. Insulinet forstyrrer derfor den hormonelle balance, så nyrerne får besked om at tilbageholde mere salt og vand. Samtidig gør en øget mængde af A2, at de små blodkar-forgreninger trækker sig sammen. Resultatet er et kronisk forhøjet blodtryk.

SÆNK DIT BLODTRYK De nye forskningsresultater giver mulighed for, at du selv kan gøre noget ved det høje blodtryk. Opskriften er meget simpel: Du skal indtage mindre sukker (kulhydrat). Samtidig skal du til at dyrke mere motion.

Som omtalt i sidste nummer af Sundhed+ skal du gå roligt til værks, hvis du ikke har dyrket motion i lang tid.

Du kan starte med at gå nogle lange ture – minimum en halv til en hel time om dagen. Motionen bidrager til, at du får forbrændt nogle kalorier og er en effektiv måde at modvirke insulinresistensen på. Husk at motionen ikke må være for anstrengende – effekten er ikke bedre, fordi det føles hårdt. I mange sportsforeninger er der motionshold, hvor man udover at bevæge sig også kan få et godt socialt netværk.

Hvis du savner en motionsven, som altid er oplagt til at gå en tur, så kan du overveje at få dig en hund! Med hensyn til kosten anbefales det, at du får din læge til at henvise dig til en diætist. Husk at din læge skal med på råd og at du ikke må ændre på din blodtryksmedicin, uden at lægen har sagt OK.

DRILLER MAVEN?

o a k a K YHED -

N

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf. 75 555 777 Køb hos: biodanepharma.com, apoteket, matas, helsekostbutikker.

i SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse

E KST RA K RY D S O R D

5 6 S U N D H E D +  N R . 1 1 / 2 0 17

E KST RA K RY D S O R D

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 5 7

S EXO LO G E N S K LU M M E

KNIB!

EN RIGTIG REMINDER Det lyder kedeligt! Gab! Knibe hvor og hvad? Bækkenbunden!

TEKST SEXOLOG, MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Første gang kvinder hører om bækkenbunden og knibeøvelser er ofte efter en fødsel. Hvornår mænd hører om det er spørgsmålet. Mange hører aldrig om det. Mænd og bækkenbund har ikke tidligere været forbundet. Hvor vigtigt kan det så være? Hvorfor skrive om det?

Slap bækkenbund, ufrivillig prutten og urininkontinens (ufrivillig læk af urin) hos begge køn, rejsningsproblemer og for tidlig sædafgang hos mænd og orgasme problemer hos kvinder er alt sammen noget, der hænger sammen med bækkenbunden. Det er i den grad tabubelagt.

Derfor er det vigtigt lige at give bækkenbunden lidt opmærksomhed. ØG LIVSKVALITETEN Bækkenbundsmusklerne er den muskelgruppe, der ‘lukker’ kroppen nedadtil hos både mænd og kvinder. Hos kvinder er bækkenbunden med til at støtte og holde underlivsorganerne på plads. Den er hovedansvarlig for, at man kan holde på vandet, afføringen og med til at forbedre kvindens sexliv. Hos mænd er bækkenbunden med til at holde blære og tarm på plads og sikre, at urinrør og endetarmen holdes lukket og ligeledes med til at forbedre mandens sexliv.

Den muskelgruppe, der danner bækkenbunden, skal ligesom alle andre muskler trænes, så ovennævnte problemer mindskes eller undgås. Knibeøvelser er et must.

Gevinsten for kvinder vil være, at byturen ikke bliver planlagt efter toiletters placering. Angsten for at ‘lække’ i forbindelse med nys, løb eller hoste vil forsvinde.

Det vil også betyde, at skeden vil vedblive med at være

5 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

‘stram’ og give mere nydelse for kvinden selv - hun vil have lettere ved at få en orgasme: den fysiske orgasme er hurtige muskelsammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen. Kvindens partner vil også føle større nydelse.

Gevinsten for mænd vil være, at de er sikre på at de kan nå toilettet og ikke ‘lækker’ ved anstrengelse.

Ydermere vil de have en bedre rejsning højere op i livet og være i stand til at styre deres sædafgang bedre.

En veltrænet bækkenbund giver livskvalitet for både mænd og kvinder – så knib.

Der findes gode pjecer for mænd og kvinder om bækkenbundstræning og urininkontinens. Fysio- og uroterapeuter er uddannet til at afhjælpe problemer med bækkenbunden.

PS: Vigtigt – der kan være andre årsager til urininkontinens.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut.

Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

Sund og effektiv detox PSO til hår og hårbund PROBLEM Eksempler på brugernes anvendelse og erfaring med PSO Kur-Shampoo No 4 plus + og PSO Shampoo No 4

LØSER SERIEN

“De er guld værd når man har psoriasis i hovedbunden” by_sachse via Instagram "Jeg blev anbefalet PSO Kur-Shampoo No 4 plus + af min søster, som også har psoriasis i hovedbunden.

Hun fortalte, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + havde hjulpet hende, men man skulle have tålmodighed. Min hovedbund var meget angrebet med store plamager og skorper. Jeg startede kuren og vaskede ca. 14 dage med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +.

Efterhånden kunne jeg mærke en forandring. Plamager og skorper blev mindre og tørheden/skæl blevet forbedret.

Min datter er frisør, og hun undersøgte gerne min hovedbund.

Hun kunne efter de 14 dage se en tydelig forbedring. Jeg købte nu PSO Shampoo No 4 og vaskede derefter hver anden dag med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Nu er det blevet så meget bedre, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + kun bliver brugt, når jeg kan mærke, at der er gang i psoriasissen."

Ulla Hasselby ”Har haft problemer med min hovedbund. Sår og kløe i flere år, men efter jeg nu kun bruger denne shampoo, er der aldrig problemer.

Verdens bedste shampoo. Kunne ikke finde bedre til min meget sarte hovedbund. Og jeg har absolut prøvet meget forskelligt.”

C. Jensen via Instagram

PSO Kur-Shampoo No4 plus+

Anvendes som kur og særlig rensning efter behov ved ARP, KRAFTIG SKÆL eller SKORPEDANNELSE i hårbunden.

PSO-serien fremstilles med udgangspunkt i Jørgen Juhldals originale recepter, hvor de vigtigste ingredienser udgør:

PSO Shampoo No4

Til daglig brug for opretholdelse af hårbundens naturlige balance.

Fås i både 200 ml og 100 ml praktisk rejsestørrelse.

BROMELIN Naturligt enzymkompleks, der udvindes fra ananas. Opbygger og normaliserer hårbundens biologiske systemer.

GENTIAN Anti-inflammatorisk, antibakteriel og helende.

YUCCA Ekstrakt fra palmeliljen Yucca, der er usædvanligt rig på saponier – naturens egen sæbe.

ROSMARIN Frisker op, stimulerer og opliver hår og hårbund. Let duftende. Antioxidant.

LÆGEKULSUKKER Sårhelende, regenererende og anti-inflammatorisk. Indeholder allantoin (stimulerer væksten af nye hudceller) og vitamin B12.

TIMIAN Antibakteriel - øger og forbedrer blodcirkulationen.

GLAT BURRE Hæmmer talgproduktion. Lindrer, genopbygger og styrker huden (håret).

LAKRIDSROD Anti-inflammatorisk og helende. Lindrer hudirritation.

Juhldal.dk

M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G

EN TABUBELAGT SYGDOM I Danmark har over 400.000 børn og voksne inkontinens. Langt de fleste kan via grundig udredning hos lægen blive behandlet. Forudsætningen er dog åbenhed om sygdommen.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX Antallet af danskere med inkontinens stiger og stiger. Alligevel har langt de fleste svært ved at sætte ord på problemet. Sådan siger Susanne Maigaard Axelsen, overlæge i urogynækologi og formand for Kontinensforeningen. En lille patientforening med knapt 800 medlemmer. ”Inkontinensen skyldes svage eller slappe muskler i bækkenbunden og opstår i forbindelse med graviditet, kronisk hoste, overvægt og som bivirkning på forskellige former for medicin og operation,” fortæller overlægen. Hun lægger ikke skjul på, at hun får mere og mere travlt efterhånden, som folk bliver ældre og ældre. ”Inkontinens er et stigende problem, men det er så tabubelagt, at ingen vil være ved det”, fortæller Susanne Maigaard Axelsen.

ET TABU Formanden for Kontinensforeningen gør opmærksom på, at det især er ældre, som lider af inkontinens. ”Sygdommen rammer ældre mennesker med et aktivt liv. Det betyder, at vi opdager, at vi er inkontinente, når vi ikke bare sidder stille derhjemme. Samtidig bliver vi udsat for flere operationer, som kan medføre inkontiens”, siger Susanne

6 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Maigaard Axelsen, der oplyser, at ønsket om større livskvalitet øger fokus på behandlingen. ”Vi er blevet klogere. Vi har fået medicin. Vi kan operere med større held og vi har hjælpemidler. Den største udfordring er derfor, at inkontinens er et tabu. Det er derfor et af Kontinenforeningens mål at nedbryde tabuet og opfodre patienterne til at gå til egen læge. Vi ved jo godt, at man ikke underholder om sin inkontinens på samme måde, som man kan fortælle om andre mere præstigefyldte sygdomme”, siger formanden for Kontinensforeningen og tilføjer: ”Det er svært at få forskningsmidler, da vi behandler livskvalitet. Samtidig er folk kun medlem af Kontinensforeningen, imens de har inkontinens.”

Et af stederne for hjælp er på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler ved Aarhus Universitetshospital, hvor Susanne Maigaard Axelsen er overlæge. ”Der er en tilfredsstillelse i at genoprette anatomien i stedet for at fjerne den”, siger Susanne Maigaard Axelsen, og tilføjer: ”Jeg går aldrig hjem fra arbejde uden at have en oplevelse af, at jeg har gjort en forskel.”

MÅNEDEN HS O SP AFTOI E DN TE TR FO AP RE U N TI N EN G

INKONTINENS FOR KVINDER Stressinkontinens er som regel forbundet med skam. Derfor tøver mange kvinder med at søge hjælp. Øget åbenhed har sat yderligere fokus på en reel indsats mod sygdommen.

TEKST JAKOB GANLØSE JENSEN FOTO COLOURBOX Der findes flere årsager til, at man kan have inkontinens. En af de mest almindelige former er stressinkontinens. Selvom mere end 100.000 kvinde over 40 år har stressinkontinens, er der tabu om sygdommen. Et nys, en løbetur eller selv et grin kan hos mange kvinder forårsage uønsket urin-lækage. ”Det er rigtig ærgerligt, da der findes flere behandlingsmetoder og hjælpemidler, der kan lette en hverdag med sygdommen”, siger Litte Andersen. Hun har været kontinenssygeplejerske i Slagelse Kommune igennem flere år.

Stressinkontinens viser sig ved, at man ikke kan holde på urinen ved fysisk anstrengelse. ”Det er til stor irritation og besvær for de ramte, som er hæmmet i forhold til fysisk træning og udfoldelse”, fortæller Litte Andersen og tilføjer: ”Den psykiske belastning ved sygdommen kan vanskeliggøre behandlingen, da mange har svært ved at snakke om deres sygdom med familien og sågar egen læge. Mange lader sig isolere pga. de udfordringer og den skam, som sygdommen bringer med sig.”

STØRRE ÅBENHED Litte Andersen oplever, at mange af hendes patienter i Slagelse Kommune er begyndt at tale mere åbent om inkontinens.

De har i mange år levet tavst med f.eks. stressinkontinens. ”Vi mærker også, at vores patienter er blevet bedre til at komme til os hurtigere end tidligere, og ikke mindst, at det er blevet lidt lettere for dem at tale om inkontinens.”

Kommunerne er samtidig ved at få øjnene op for sygdommen. ”De fleste kommuner har nu ansat kontinenssygeplejersker, så man nemt og effektivt kan få en snak om sine kontinensproblemer. Nogle gange er det små tiltag i dagligdagen, der kan gøre den store ændring. Det kan være, at en henvisning og efterfølgende tilknytning til en specialuddannet fysioterapeut kan afhjælpe problemet. At patienten bliver instrueret i den

rette knibeteknik, så man får lavet sine knibeøvelser ordentligt.” ”Der er også kommet flere forskellige hjælpemidler til i løbet af de seneste år”, fortæller Litte Andersen, der mener, at brug af hjælpemidlerne også hænger sammen med en større åbenhed om sygdommen.

VIDSTE DU: • Inkontinens rammer hver 10. person mellem 5 år og 90+ • Mange går i op til 5 år med inkontinens, inden de søger læge • Kun ca. 3 pct. af de, der har inkontinens, er i behandling for det • 7 ud af 10, der kommer i behandling, bliver fri for inkontinens

DEN STILLE FOLKESYGDOM

Kontinensforeningen er en privat patientorganisation, der blev stiftet i 1987 med det formål at bryde tabuet om inkontinens og foreningen varetager interesser for urin- og afføringsinkontinente børn og voksne. Inkontinens kaldes også ’den stille folkesygdom’ og er for mange et svært emne at sætte ord på. Derfor arbejder Kontinensforeningen målrettet på at udbrede faglig viden om forebyggelse, udredning, diagnosticering og behandling til alle, der rammes af inkontinensproblemer.

Normal telefontid er tirsdag og torsdag kl. 9-12.

Mail info@kontinens.org

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

61

F AVNE EL B Ø SE LA RD

BÆKKENBUNDEN: KNIB-SLAPAF ØVELSER Inkontinens kan forebygges med knibeøvelser. Mange tror fejlagtigt, at et knib skal kunne mærkes som en stærk bevægelse forneden. Eller at det er muligt at lukke af for urinrør, skedeåbning og ringmusklen hver for sig.

TEKST KONTINENSFORENINGEN ILLUSTRATIONER SHUTTERSTOCK

62 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

ØVELSER

Bækkenbunden består af flere muskler, som arbejder sammen i en helhed. De lukker af for gas og vand samtidig.

Den bedste øvelse er at forestille sig, at der kommer en prut og at den skal holdes tilbage. Så har du fat i den rigtige muskel. Dette program er sammensat til at kunne udføres i din daglige færden. Bækkenbunden er en muskel, som skal vedligeholdes, præcis som kroppens øvrige muskler.

Din bækkenbund skal kunne reagere hurtigt. Forestil dig at du hoster flere gange, og at du skal kunne lukke af forneden ved hvert host.

1

RYGLIGGENDE ØVELSE • Træk vejret dybt. Knib 25-50 %.

• Hold knibet 5-6 sekunder.

Test: Tæl hvor mange knib du kan udføre på 15 sekunder.

Husk at give helt slip på bækkenbunden mellem hvert knib. Du må ikke knibe alt, hvad du kan. Mindre end 10 knib, så bør du gå i gang med at træne din bækkenbund.

Mere end 10, så er din bækkenbund hurtig. Men opnår du mere end 15, så har du nok ikke sluppet din bækkenbund helt mellem hvert knib.

Test: Lav et knib på 50 % styrke. Hvor lang tid kan du holde? Mindre end 15 sekunder, så bør du gå i gang med at øve dig i at lave lange, blide knib. Mellem 15 og 20 sekunder, så er du godt på vej. Mere end 20 sekunder, så er din bækkenbund i god form.

2

• Tag en dyb vejrtrækning og slip knibet helt.

SIDELIGGENDE ØVELSE: • Placér en hånd på maven.

• Gentag øvelserne til udtrætning max 10 gange eller til udtrætning max 10 gange

• Knib samtidig med at du slapper af i maven.

• Slip dernæst knibet stille og roligt • Gentag øvelserne til udtrætning max 10 gange eller til udtrætning max 10 gange

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 6 3

ØVELSER

STÅENDE KNIB

3

En god øvelse til lækage ved f.eks. gang.

• Knib og hold knibet, mens du placerer vægten over på det andet ben.

• Slip knibet.

• På den måde lærer du at koordinere dit knib under bevægelse på en blid måde.

4

EN GOD ØVELSE SÅ DET LYKKES AT KOMME INDENFOR OG PÅ TOILETTET

• Lav et blidt, langt knib og undgå at spænde i maven - så undgår du at dine mavemuskler presser på blæren og tissetrangen forværres.

• Tæl ned fra 100 - tænk på noget andet - og stå evt. på tæer.

• Det kan lykkes, at få trangen til at forsvinde, så det er muligt at komme indenfor.

6 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

ØVELSER

5

FRA SIDDENDE TIL STÅENDE Nogle personer lækker under bevægelse, specielt når de rejser sig fra en stol.

• Knib inden du rejser dig.

• Forsøg at holde knibet til du kommer helt op at stå.

• Slip knibet.

• Prøv også på vej ned.

Husk at det er lige så vigtigt at kunne slappe af i bækkenbunden som at knibe. Du kan komme langt med bækkenbundsøvelser, hvis de udføres korrekt.

En god instruktion og træning på hold er med til at holde motivationen og der er ingen bivirkning.

I starten oplever nogle personer forværring af inkontinensen og let ømhed i bækkenbunden, men det går som regel over. Vær tålmodig - brug cirka tre måneder på træningen. Bemærk at for nogle personer er bækkenbundsøvelser ikke tilstrækkeligt og at man bør kontakte sin læge.

VED TRAPPEGANG

6

Det kan være en udfordring at bruge bækkenbunden på trapper. Men prøv denne øvelse.

• Knib og træd derefter op på næste trin.

• Slip knibet.

• Forsæt denne knibe øvelse indtil du er kommet helt op eller ned af trappen

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 6 5

SUNDT INDEKLIMA

SKIMMELSVAMPE OG JULETRÆER

Almindeligvis giver skimmelsvampe på juletræer ikke anledning til problemer, men hos visse allergikere kan sporerne fra skimmelsvampe være stærkt generende. Det fortæller Claus Jerram Christensen, direktør i brancheforeningen Danske Juletræer.

TEKST CLAUS JERRAM CHRISTENSEN, DIREKTØR I DANSKE JULETRÆER FOTO COLOURBOX Skimmelsvampe forekommer overalt i naturen og gror på snart sagt alle ’overflader’, herunder også nåle af juletræer mens træerne er i live. Skimmelsvampe findes på både økologiske og konventionelle juletræer af alle arter. Når træet dør, træder skimmelsvampene til som naturens ’renovationsvæsen’ og nedbryder det døde plantevæv. Er fugtigheden høj, og er plantevævet egnet som ’svampemad’, kan nedbrydningen gå meget hurtigt.

Når juletræet bringes indenfor ved juletid i stuens varme og tørre luft, kan svampens spore spredes til stor gene for de mennesker, som er allergiske over for sporer af skimmelsvampe.

For at imødekomme problemer med skimmelsvampens spore kan man tage en række forholdsregler: • Begræns tiden, hvor træet står indendørs - julen behøver ikke vare helt til påske • Placér træet i et rum, der kan lukkes af fra resten af huset - f.eks. en udestue • Sørg for god udluftning • Begræns håndteringen af træet og hold afstand • Juletræsvask er en sidste mulighed, hvor træet skylles grundigt udendørs med vand, og herefter tørres et lunt sted • NB! Husk at stille træet i vand under tørringen.

MERE OM DE ALLERGISKE REAKTIONER

Skimmelsvampe på juletræer kan give allergiske reaktioner. Symptomerne kan desuden opstå på grund af træets harpiksstoffer. Derimod giver granpollen sjældent anledning til allergiske reaktioner. Det er ikke muligt at undgå allergiske reaktioner ved at købe et økologisk træ eller et bestemt træ (f.eks. rød- eller nordmannsgran). Astma-Allergi Danmarks råd om juletræer svarer til dem, der er beskrevet i denne artikel. Astma-Allergi Danmark bemærker dertil, at det i svære tilfælde er nødvendigt helt at undvære det naturlige juletræ. Hvis man som allergiker i stedet vil bruge et træ af plastic, skal man passe på med støv fra plastic-træet, fordi der kan samle sig meget støv på de kunstige ’grannåle’. Konkrete råd om opbevaring af plastic-træet kan findes på astma-allergi.dk.

KILDER: ASTMA-ALLERGI DANMARK OG CHRISTMASTREE.DK

66 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Revolutionerende Produkt mod Hårtab

Med CRESCINA kan du stoppe dit hårtab og genaktiver hårvæksten. Den stærke effekt kommer fra stamceller og et særligt aktiv som booster den naturlige hårvækst og korrigerer ubalance i hårvækst cyklussen.

Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab kan du hente hjælp fra produktet CRESCINA, som virker mod hårtab. Midlertidigt hårtab kan helbredes og behandles oftest inden for 2-4 måneder. Permanent hårtab derimod (oftest arveligt), kan ikke helbredes, men behandling med CRESCINA, kan udskyde hårtabs- og udtyndingsprocessen.

Produktet virker mod alle hårtabslidelser; hårtab forårsaget afstress, hormoner, arvelighed, alder, graviditet, mm. Efter visse medicinske behandlinger, såsom kemoterapi, vil behandling med CRESCINA kunne aktivere hårvæksten umiddelbart efter endt behandling.

Lene på 42 år og Lars på 51 år har tabt store mængder hår i forbindelse med stress.

Begge har gennemført en behandling med CRESCINA. Læs herunder om deres erfaring med produktet. De fulde historier findes på Facebook.com/crescina.dk.

Lars’s historie

Jeg var inde i en periode med megen stress og hårdt arbejde, da jeg pludselig opdagede at håret langsomt forsvandt og lavede to bare pletter i hovedbunden på mit 51 årige hoved. Jeg hørte om produktet CRESCINA og gik omgående igang med en behandling og meget hurtigt kom det første resultat og hurtigt blev det bedre. En ny plet kom et andet sted og straks påbegyndte jeg også behandling her og i dag er alt håret kommet tilbage alle steder og jeg er dybt taknemmelig for at der findes andre muligheder end behandlinger med kortison eller binyrebark hormoner.

70% af alle mænd vil opleve hårtab inden de bliver 50 (foto shutterstock)

Lenes historie

Jeg startede i behandling med CRESCINA Complete 1300 og allerede efter 2 måneder, var mine skaldede pletter begyndte at blive dækket af små hår, min hovedbund var ikke længere lige så tydelig, og min frisør var fuldstændig målløs over, hvor mange nye hår, jeg havde fået, som samtidig var både stærke og tykke. Jeg forsatte behandlingen med CRESCINA GENVÆKST i 2 måneder for at booste hårvæksten, og resultatet er fantastisk. (privat foto)

Gratis hårbundsundersøgelse

I samarbejde med CRESCINA tilbyder Glostrup og Hadsten Apotek gratis og uforpligtende hårrodsanalyse med Crescina’s specielle mikro-kamera og tilbyder samtidig kyndig vejledning i valg af variant og styrke.

CRESCINA HFSC er afpasset I forskellige varianter og styrker i formler til mænd og kvinder.

Lene start

Dokumenteret effekt

Lene efter 8 måneder

CRESCINA er testet på førende laboratorier i Europa og holder 9 internationale patenter. Testresultater efter 4 måneders behandling viser at testpersonerne fik mere end 6.300 nye hår og et reduceret hårtab på 46,8%.

Produktet sælges online hos matas.dk, webapoteket.dk apotekeren.dk crescina.dk

crescina.dk og i håndkøb hos

På crescina.dk kan du finde information Matas medicare butikker omkring de fleste typer af hårtab, samt og hos udvalgte vejledning til valg af rette behandling.

apotekere.

Råd og vejledning hos DK importør Galaxa Pharma - tel. 70 70 73 37

P S Y K I AT R I

FOREBYGGELSENS ABC Sundhed+ beskæftiger sig altid med området forebyggelse og har derfor her i årets sidste nummer bedt Psykiatrifondens videnskabsjournalist, Peter Andersen, undersøge hvad forebyggelse egentlig er for en størrelse.

TEKST PETER ANDERSEN, REDAKTØR OG VIDENSKABSJOURNALIST

F

orebyggelse handler om at undgå uønskede tilstande, som kan føre til sygdom. Det gør man kort og godt ved at gribe ind i årsager og processer, som fører til sygdom, så sygdommen bliver undgået. Eller i hvert fald mindsket.

Vi kender det fra kræftforebyggelse, hvor befolkningens rygetrang bliver sat på prøve ved at øge prisen på tobak, indføre rygeforbud på barer og offentlige arbejdspladser og via landsdækkende rygestop-kampagner. ”Forebyggelse af psykisk sygdom adskiller sig i udgangspunktet ikke fra forebyggelse af fysiske sygdomme i forhold til, hvad begrebet dækker over. Der er nogle forudgående risici, som man håber at kunne undgå f.eks. ved forbud, oplysning, indsatser og kampagner,” siger dr.med. Per Jørgensen.

Per Jørgensen er direktør i Psykiatri og Social i Region Midtjylland og en af forfatterne bag bogen ’Forebyggelse af psykisk sygdom’.

TRE TYPER FOREBYGGELSE Forebyggelse bliver ofte inddelt i tre kategorier: primær, sekundær og tertiær. Den primære forebyggelse retter sig mod hele befolkningen.

Fra forebyggelse af fysisk sygdom kender vi det ud over rygning også fra tuberkulose. I praksis kan forebyggelse af psykisk sygdom dog være en udfordring, forklarer medforfatter og professor Poul Videbech: ”I gamle dage hvor København var plaget af tuberkulose, fandt man ud af, at sygdommen særligt smittede igennem spyt. Derfor gjorde man spytning forbudt og opsatte ’spytning forbudt-skilte’ på gaden. Det var med til at sætte en effektiv stopper for sygdommen.

Men problemet med mange psykiske sygdomme og symptomer er, at man ikke kan forbyde og regulere sig ud af det.

For selvom vi kender mange af årsagerne til stress, som kan medføre depression, så kan vi jo ikke forbyde dem. Her kan vi kun arbejde forebyggende ved at oplyse og rådgive om det og rette fokus mod udsatte grupper.”

DEN MÅLRETTEDE FOREBYGGELSE I sekundær og tertiær forebyggelse er indsatsen netop rettet mod særligt udsatte grupper eller personer.

I sekundær forebyggelse har man fokus på at opspore og begrænse psykisk sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. I tertiær forebyggelse handler det primært om at bremse tilbagefald og udvikling hos mennesker, som har en diagnose.

Grænsen mellem typerne af forebyggelse er ofte flydende, men særligt fra de to sidstnævnte typer har man gode erfaringer, fortæller Per Jørgensen og Poul Videbech.

Begge fremhæver de den tidlige indsats mod skizofreni som et godt dansk eksempel. ”Et af de bedste eksempler på sekundær forebyggelse er den tidlige indsats mod skizofreni – også kendt som OPUS-

6 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

projektet. Her identificerer man dem, der er blevet syge meget tidligt, og så sætter man intensivt ind med psykoterapi, medicin og andre tiltag.

Et andet eksempel i den tertiære afdeling er litiumbehandling, som har vist sig at have en god forebyggende effekt på bipolar lidelse og manier, ved at litiumbehandlingen mindsker risikoen for tilbagefald og flere manier,” forklarer Per Jørgensen.

ET NYT SYN PÅ FOREBYGGELSE Mental sundhedsfremme er et interessant supplement til den klassiske forebyggelse. Her er målet at højne hele befolkningens mentale sundhed.

Modsat forebyggelse så handler mental sundhedsfremme ikke om at undgå uønskede tilstande og processer, men derimod om at opnå ønskværdige tilstande og processer. ”Mental sundhedsfremme handler om at fremme mulighederne, hvor forebyggelse handler om at reducere risici for sygdom.

Det, at vi ikke er syge, er nemlig ikke det samme som, at vi er sunde, og at vi trives,” siger Vibeke Koushede, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet og ekspert i mental sundhedsfremme.

Tanken bag sundhedsfremme lægger sig også tæt op ad Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.

ET BEDRE LIV TIL FLERE Ligesom Poul Videbech og Per Jørgensen, efterlyser Vibeke Koushede også mere forskning i psykisk sundhed. Ikke kun i hvad der gør folk psykisk syge, men også hvad der skaber høj mental sundhed. For hvis flere får det mentalt godt og en større robusthed, kan vi sandsynligvis reducere antallet, der får nogle af de hyppigst forekommende psykiske lidelser, f.eks. angst og depression, væsentligt til stor glæde for hele samfundet, forklarer hun.

Sundhed+ har tidligere beskrevet KRAM-faktorerne: K for kost, R for rygning, A for alkohol og M for motion, som har betydning for det fysiske velvære. ABC-faktorerne har betydning for det psykiske velvære: A - gør noget aktivt, B - gør noget sammen og C - gør noget meningsfyldt. De udgør alle centrale elementer i forebyggelsen hos det enkelte menneske.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er lavet i samarbejde med Psykiatrifonden som er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv.

http://astridmunck.dk/da/

FRIT VALG

1.499,EXPAIN CHANGE ARM Vibrerer når du overbelaster underarmen. Ændre uvaner som er årsagen til dine smerter.

EXPAIN CHANGE NECK & SHOULDERS Vibrerer når du laver fejl i din muskelaktivitet. Ændre uvaner som er årsagen til dine smerter.

Expain AS • Lille Grensen 7 • 0159 Oslo, Norge • Tlf.: +47 484 45 045 • E-mail: shop@expain.com • Hjemmeside: www.expain.dk

N AT U R E N K A L D E R I D E C E M B E R

DECEMBER: HYGGENS MÅNED I kender det sikkert godt: Det rusker og regner udenfor. Der er småkoldt og mørkt.

Naturen er gået i dvale og der er ikke mange farver derude til at lyse det hele op. Jo den er god nok.

Det er december.

TEKST TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER FOTOS PIXABAY, NATURVEJLEDERFORENINGEN

December måned er ikke kun kulde, regn og mørke, men det er heldigvis også måneden, hvor vi hygger og bringer naturen indenfor i vore hjem i form af juletræer, adventskranse, juledekorationer og andet pynt. Og det er også tiden for friske gåture i naturen, hvor man bliver blæst godt igennem. Er vi heldige, kan der komme sne, som giver os lidt ekstra lys og mulighed for leg med børnene udenfor.

DEN FØRSTE VINTERMÅNED December måned er den første vintermåned. Dagene er korte og nætterne lange og solen står lavt på himlen.

Men heldigvis vender det, for i december har vi vintersolhverv lige før jul. Her står solen kun på himlen i knap 7 timer. Men i ugerne efter begynder dagene at blive længere igen og vi går så mod lysere tider.

VINTEREN ER DVALETID

Om vinteren går naturen i dvale.

Der er ikke ret meget føde til dyrene og der er koldt.

Nogle dyr vælger at gå i vinterhi, andre går i dvale, nogle flyver sydpå og andre igen bliver her og står vinteren igennem. Alt afhængigt af vejret i efteråret, er de fleste af de dyr, der går i hi, godt i gang med deres dybe søvn her i december. F.eks. mange af vores insekter. De har bl.a. glycerol og alkohol i blodet, der virker som frostvæske, hvorfor de kan overleve vinterens frostgrader. Pindsvin, birkemus, hasselmus og flagermus er også gået i hi.

De har sænket deres kropstemperatur og ladet åndedrættet falde. Hugorme og frøer er i en form for dvale, hvor de holder sig passive.

Grævlinger og egern er ofte vågne og aktive i lune vinterperioder. Men på kolde dage sover de.

Så er der de dyr, der er vågne hele vinteren, f.eks. hjorte, ræve og harer. De danner en tyk pels, så de kan udholde kulden og de har tillige mulighed for at søge føde om vinteren. Hjorte og harer gnaver f.eks. bark, eller skraber sig ned til planterødder de kan spise.

7 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Fordi dagene er så korte i december, har vi en tendens til at opholde os mere inden døre og hygge os. Men det er en god idé at sørge for at komme ud i den friske vinterluft og gå, cykle eller løbe en tur i naturen. Så får du både dejlig frisk luft, motion og dagslys i øjnene. Alt sammen noget der hjælper på vinter-humøret og sundheden.

JULEMÅNEDEN December måned er julemåneden. Hvis du alligevel er ude og blive luftet i skoven, så er det oplagt at samle nogle af naturens mange gratis materialer ind og tage dem med hjem til julepynt. På den her årstid kan man finde masser af kogler, bog, mos, svampe, bær, grene og kviste og andre spændende ting, som kan bruges til juledekorationer og andet julepynt.

N AT U R E N K A L D E R I D E C E M B E R LAV SELV JULEPYNT

De smukke ting, du indsamler i skoven, kan bruges til et væld af ting. Prøv f.eks. at lave moshjerter, mosstjerner, mosmus og mosjuletræer, ved blot at vikle ståltråd om mosset i den form du ønsker.

Eller du kan lave en naturengel eller en ganske almindelig juledekoration med nogle af de mange fund, som du har gjort dig i skoven.

FÅ DET SIDSTE UD AF DIT JULETRÆ

Når julen er overstået og du står tilbage med det udtjente juletræ, kan du bruge det til forskellige ting. Har du et surbundsbed, kan du blande grannålene i jorden. Du kan indlevere træet til flisning, hvorved det genbruges. Eller du kan vælge at være kreativ med det gamle juletræ og lave piskeris og knagerækker ud af det. Skær blot træet over under hver grenkrans. Snit nåle og bark af og lav så den ønskede finish.

HJÆLP FUGLENE

Selvom en del fugle i december for længst er trukket sydpå, har vi heldigvis stadig mange fugle tilbage, som vi kan kigge på. De lever hovedsageligt af de frø og bær, der stadig kan findes i naturen. Nogle af bærrene er blevet gæret og har derfor et højt indhold af alkohol og fugle, der spiser rigeligt af disse, kan få en gevaldig ‘kæp i øret’. Nogle fugle, f.eks. sjagger og silkehaler, har udviklet en ekstra stor lever, så de kan tåle mosten uden at blive fulde. Mange fugle har det dog svært om vinteren. Der er knaphed på føde og der er få lyse timer til at søge føden i. I kolde vintre dør mange af vores småfugle, idet de har en stor kropsoverflade i forhold til deres vægt, hvilket betyder en stor overflade, der afgiver varme. Vi kan hjælpe dem ved at fodre dem, så de kan danne et godt fedtlag.

LAV SELV FUGLEFODER

Prøv at lave dette simple fuglefoder: Smelt en pakke svinefedt og tilsæt blandet vildtfuglefrø. Lad massen køle og stivne lidt. Den kan nu fyldes i den ønskede beholder, f.eks. en flækket kokosnød, en ler-urtepotte eller en åben kogler. Lad det stivne helt og hæng det så ud til fuglene.

HVAD SIGER REGLERNE

I statsskovene må du indsamle ting til eget forbrug, hvilket normalt betegnes som en posefuld. Du må samle grene, der ligger på jorden, dog ikke grangrene i områder hvor der klippes pyntegrønt. Du må samle bog, agern, nødder og kogler, der ligger på jorden. Du må desuden plukke bær, blomster, svampe og mos.

I privatejede skove gælder andre regler. Læs skiltene ved indgangen til disse.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

71

FA M I L I E B R E V KA S S E N

5 SKRIDT TIL POSITIVE TANKER OM SIG SELV Mette på 31 år er kun en blandt mange, som føler sig utilstrækkelig. Hendes logiske hjerne fortæller hende, at hun er lige så god som sine veninder – men følelsen af ikke at være god nok hænger ved.

Læs Inge Temples forslag til at ændre på situationen.

TEKST INGE TEMPLE FOTO JAVI_INDY - FREEPIK.COM

Spørgsmål Kære Inge, Jeg håber sådan, at du kan hjælpe mig, for jeg har brug for hjælp til at komme væk fra de negative tanker, som jeg har om mig selv.

For de tanker har jeg meget ofte – ikke hver dag, men alligevel er det tilbagevendende tanker, der fylder meget.

Tanker der fylder er f.eks., at min ene veninde nok er mere interessant, end jeg er, at en anden veninde er slankere og ser bedre ud og at en tredje er klogere end mig osv.. Lige så ofte handler tankerne ikke om sammenligninger med andre, men mere om at jeg dømmer mig selv: at jeg er for doven, for sur, for træls.

Jeg er 31 år og selvom den slags tanker ikke er nye for mig, havde jeg nok alligevel håbet, at de ville forsvinde efter teenagealderen … men det gjorde de ikke og efter jeg er blevet mor, synes jeg faktisk de nærmest er taget til!

Jeg er ofte bekymret for, om jeg f.eks. opdrager mine børn godt nok, om jeg er en god nok mor og om hvad de andre mødre mon tænker om mig.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg konstant går rundt og synes, at jeg er utilstrækkelig, men jeg tænker det alligevel ofte nok til, at det er et problem for mig og jeg er faktisk ret træt af det. For min logiske hjerne fortæller mig, at jeg er lige så god som mine veninder og andre omkring mig, og det gør min mand også … men det er ikke nok til at sikre, at tankerne ikke kommer igen og igen. Og jeg synes, at de tanker holder mig tilbage. Hvad kan jeg gøre?

Stor hilsen Mette, 31 år Svar: Kære Mette, først og fremmest tak for dit brev.

Jeg er ikke klog. Jeg er ikke interessant. Jeg er ikke smuk.

7 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Jeg er ikke nok.

Lige meget hvor mange gange andre fortæller os, at det vi tænker negativt om os selv ikke er sandt, fylder den slags tanker for meget i for mange af os. Foruden at være usandt er det også trist, at vi fylder hovedet med noget, der i den grad nedbryder vores selvværd. Mest af alt fordi det er tillært frem for medfødt. Et lille barn går ikke gennem livet med fokus på om han/hun er god nok – de definerende og begrænsende tanker opstår i kølvandet af vores livsoplevelser: i vores barndomshjem med vores forældre og senere i mødet med livet uden for hjemmet.

Som følge af vores oplevelser bygger vi fortællingen om os selv op. Især bliver vi ofte gode til at gentage den del af fortællingen, der handler om det, vi opfatter som det negative i os selv. Med tiden definerer vi os selv blandt andet ud fra vores fortælling om, hvem vi er og hvad vi (ikke) kan. Alt det vi sætter: ‘Jeg er sådan en type der ikke kan …’ eller ‘Jeg er bare ikke god til at …’ foran.

Der er konsekvenser og uønskede sideeffekter ved at gøre sådan. En af de mere logiske er, at de negative tanker selvsagt ikke får os til at føle os særligt glade eller tilfredse med os selv.

Men mere alvorligt er det måske, at vi med disse tanker i den grad gør os selv mindre. Vi står i vejen for vores eget potentiale, så at sige.

Forestil dig, at du fødes som en pianist siddende ved et stort piano, hvor tangenterne repræsenterer alle siderne i din personlighed – lige fra det gode og det lyse til det mindre gode og det mørke. Fra den største glæde og udsigten til det højeste potentiale, til den dybeste tristhed og følelsen af den største utilstrækkelighed. Og alt derimellem.

Du starter livet med at spille på alle tangenterne. Kig blot på et barn, der det ene sekund hviner af fryd for i det næste at bryde ud i hjerteskærende gråd. Eller barnet, der danser

FA M I L I E B R E V KA S S E N og synger midt på gaden uden at bekymre sig om, hvem der kigger på – eller om det lyder godt.

Sådan fortsætter barnet lige indtil det, ret hurtigt, møder sig selv, først gennem forældrenes øjne og senere gennem andres.

Barnet finder måske ud af, at det er OK at være ked af det, bare ikke over det mor og far synes er småt eller uvigtigt. Eller at det ikke er OK at være sur, og slet ikke vred eller rasende.

Og i skolen bliver det hurtigt tydeligt hvilken adfærd, hvilke følelser og hvilken grad eller niveau af følelserne der accepteres.

De yderste tangenter på pianoet frasorteres en efter en og barnet tilpasser sig normen og samarbejder. Der er bare det med det, at det er pokkers svært at komponere fantastiske musikstykker, når vi kun spiller på de midterste tangenter. Og når vi sammenligner vores musik med naboens, synes vi der mangler noget.

Det lyder for mig, som om der er visse tangenter, du er blevet vant til ikke længere at spille på – enten fordi de repræsenterer sider af dig selv, som ikke er accepteret af dig selv og/eller af andre omkring dig, eller fordi du har mistet troen på, at netop de sider af din personlighed også bidrager med noget godt.

Derfor handler det for dig om accept. Accept af dig selv – af hele dig. Af de gode sider og af de mindre gode sider i din personlighed. Psykiateren Carl Jung, som var meget optaget af det hele menneske, udtalte: ‘Jeg vil hellere være hel end god’.

Når du bliver bedre til at acceptere hele dig med alle dine facetter, vil du have lettere ved at få øje på, at alle har både godt og ondt i sig.

Den accept vil hjælpe dig til at være mere venlig i din bedømmelse af dig selv, fordi du ikke længere holder dig selv op mod de urealistiske idealer, som du tillægger andre. Og forhåbentlig vil du få adgang til større tanke- og handlefrihed, når du ikke lader dig begrænse af dine egne tanker om, hvem du er og hvad du ikke kan.

Også når du fanges i følelsen af, at du ikke slår til.

Det kræver træning at udvise mere kærlighed og venlighed overfor sig selv. Og der er ingen bedre dag end i dag!

Du kan starte med at anvende de 5 gode råd, som jeg har skrevet til dig – og til alle andre som også engang imellem gør sig mindre.

God træning!

Mange kærlige hilsener, Inge Temple

@

5 SKRIDT TIL POSITIVE TANKER OM DIG SELV

Her får du 5 effektive alternative tanker, som du kan træne dig i at tænke, når du mærker, at du sidder fast i negative tanker om dig selv. Øvelse gør mester!

Når du sidder fast i en negativ tanke om dig selv, så stil følgende spørgsmål: HVORDAN STØTTER MIN NEGATIVE TANKE MIG? Hvis svaret er ‘Det gør den slet ikke’ – så skal du blæse den ud af hovedet og gøre plads til mere støttende tanker ved hjælp af de følgende spørgsmål. Det kan også være at tanken motiverer dig til at bevise det modsatte? I det tilfælde kan du anerkende tanken, men ikke for længe.

VILLE DU SIGE DET SAMME TIL EN GOD VEN? Det er ofte lettere at udvise venlighed, tilgivelse og kærlighed overfor andre end os selv. Sådan skal det ikke være. Du skylder dig selv mindst lige så meget, som du giver til andre. Så tal til dig selv, som du ville tale til en rigtig god ven.

VILLE EN ANDEN TÆNKE SÅDAN? Ville andre tænke det samme som mig eller er det muligt, at de ville tænke anderledes? Hvad ville en person med fuld accept af sig selv tænke? Undersøg mulighederne.

HVAD NU HVIS …?

Hvad ville du tænke, kunne og gøre, hvis det negative du tænker om dig selv ikke er sandt? Hvilke begrænsninger ville holde op med at eksistere, hvis du holdt op med at tænke sådan om dig selv? Hvilke muligheder ville du få adgang til?

HVAD ER DET MODSATTE? Træn dig i at udskifte tanken med det modsatte – f.eks. hvis du ofte tænker: ‘Jeg er uinteressant’, så tænk i stedet ‘Jeg er interessant’ og kom med mindst 1-2 beviser på, hvordan eller på hvilken måde du er interessant.

På den måde samler du beviser, der understøtter nye tankemønstre og du vil med tiden opleve, at du har lettere ved at være venlig, tilgivende og kærlig overfor dig selv.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 7 3

&

Vitaminer Mineraler

Ferie i Sydspanien med stok, rollator og kørestol Vi giver dig al den hjælp og støtte du har brug for lige fra bestilling af flybillet, indkvartering, kørsel til og fra Malaga lufthavn samt pleje og omsorg under hele opholdet.

Har du brug for hjælpemidler klarer vi også det. Du skal bare ned og nyde det solrige Sydspanien, komme på de ture og se de seværdigheder, som du har lyst til og nyde den gode spanske mad og ro måske med et glas vin og Sangria, mens du nyder udsigten over Middelhavet.

Alle værelser er med bruseniche - nem adgang for rollator og kørestol og med udgang direkte til flade gangområder. Der er kun danskuddannet personale, som hjælper og støtter dig hele vejen.

Vi har flere muligheder for indkvartering afhængigt af, hvad du gerne vil.

Med højere mængder vitaminer og mineraler (Energi, immunsystem)

Ring og få en snak

Vedligeholder normale knogler, tænder og muskler

Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer

Hvad kunne du tænke dig? Det koster ingenting at høre om mulighederne, men ring snart, da de bedste muligheder forsvinder hurtigt i 2018.

Kontakt os på tlf. 3693 4340 og se mere på Facebook eller www.nordisk-senior-service.dk.

Kære Finn.

Tusind tak for, at du og Jette gjorde det muligt for os at holde alle tiders ferie.

I en dejlig lejlighed med en skøn udsigt, og med de handikap venlige ting, vi havde brug for, samt trygheden og den store hjælp I ydede os blandt andet med de smukke ture med hyggelige frokoster sammen med jer.

Ann og Jørgen

God hårpleje starter indefra

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Afhjælper træthed. Øger udholdenhed ved sportsudøvelse

Knogler, Muskler, Immunsystem i en base af ekstra jomfru olivenolie

Aminosyrerne Cystein og methionin bidrager til normal hårvækst og glansfyldt hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på snorban.dk.

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! snorban.dk

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-mærket · SnorBan DK ApS · Dalgas Avenue 40 · 8000 Aarhus C www.snorban.dk

H O S TA N D L Æ G E N

PAS PÅ JULESLIK OG FLÆSKESVÆR

December er højsæson for tandpine og tandskader. Følg disse råd, hvis uheldet er ude.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO COLOURBOX

Av! Den gode julestemning kan hurtigt blive spoleret, hvis du knækker en tand på flæskesværen. De fleste tandlæger holder lukket i juledagene, men hvis uheldet er ude, er der stadig hjælp at hente. Hvis du får tandpine eller mindre tandskader, f.eks. smerter i en tand eller en tabt fyldning, uden for din tandlæges normale åbningstid, kan du kontakte tandlægevagten i din region. Tandlægevagt-ordningerne er forskellige fra region til region. Nogle steder kan du møde op uden at have bestilt tid, andre steder skal du først kontakte vagten eller regionens akutlinje inden for et bestemt tidsrum for at aftale nærmere.

klistrer fast til tænderne, f.eks. tørret frugt og bolsjer, giver størst risiko for caries. Husk derfor - ikke mindst i juletiden - at børste tænderne med fluorholdig tandpasta to gange om dagen i to minutter hver gang.

Husk dit sygesikringsbevis og vær opmærksom på, at behandling som regel sker mod kontant betaling og at priserne er højere end ved en normal tid hos tandlægen. Du skal også være forberedt på, at der til tider er mange, der henvender sig og at der derfor kan være lang ventetid. Tandlægerne vil dog gøre, hvad de kan, for at hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Hvis du har større akutte behandlingskrævende tandskader, f.eks. efter et cykelstyrt eller blødninger efter en operation i munden, skal du kontakte tandskadevagten i din region. Tandskadevagten er afløseren for skadestuen, når det gælder tandskader.

Find tandlægevagten og tandskadevagten i din region på Tandlaegeforeningen.dk.

• Sæt tanden op på sin plads igen, hvis det er muligt.

Det næstbedste er at opbevare tanden i munden mellem fortænder og læbe. Mælk kan også bruges som opbevaringsmiddel, men undgå postevand og kontaktlinsevæske. Jo hurtigere tanden kommer på plads igen, jo større chance er der for, at den vokser fast igen.

UNDGÅ TYGGESKADER OG CARIES For at undgå tyggeskader, bør du være forsigtig, når du bider og tygger i noget hårdt som flæskesvær og nødder.

Brug din sunde fornuft og forsøg f.eks. ikke at åbne juleøl med tænderne. Mange af os spiser lidt flere søde sager i december måned end normalt. Vær opmærksom på, at sukkerholdige ting du spiser mellem hovedmåltiderne, som

GODE RÅD, HVIS DU SLÅR EN TAND UD Slår du eller dit barn en blivende tand ud, kan du følge disse råd for at mindske skadens omfang: • Find tanden. Husk at der kan ligge stumper af tanden i munden.

• Rør ikke tandroden, idet skader på tandroden forringer mulighederne for heling.

• Kontakt derefter tandlæge eller tandskadevagten så hurtigt som muligt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 75

S U N D T T I LTA G

Teksten er skrevet af Line Luff Bennetsen fra Danski, der i mange år har arrangeret skiture for danskere.

SKIFERIE UDEN SKÆRM Kalenderen siger december og det er tid til at de første skiglade danskere skal afsted på skiferie. En skiferie er en af de få ferier, hvor man er aktiv uden for det meste af dagen med familien - og samtidig har et minimalt forbrug af mobil og tv. På skiferien handler det nemlig om de sjove oplevelser og ferie med familien.

TEKST & FOTO LINE LUFF BENNETSEN

Det er efterhånden daglig kost i vores newsfeed, at vi bruger for meget tid foran en skærm og at skærmtid er skadeligt for vores børn.

De fleste kan vel blive enige om, at vi gerne vil bruge mere tid sammen med vores børn, end vi vil med hovedet begravet i en computerskærm. Men i en hektisk hverdag, hvor online tilstedeværelse er synonym med at være et moderne menneske, kan det være svært at få plads til det hele i skemaet.

Når ferien så står for døren, har vi tid til at snakke og grine af de ting, der ikke altid er tid til i hverdagen, og det er sundt for både hoved og krop.

Sandheden er, at på en skiferie vil du slet ikke bekymre dig om for meget skærmtid, hverken din egen eller børnenes tid. Det kommer nemlig helt af sig selv, at man bruger de fleste vågne timer sammen som en familie udenfor på ski.

DEN BEDSTE TID PÅ SKI De fleste morgener på skiferien starter forholdsvis tidligt, hvor man sidder sammen om morgenbordet og snakker om hvilke pister, der skal afprøves i løbet af dagen, eller hvor frokosten skal indtages.

Bagefter går turen mod skiliften, hvor den bløde sne på pisten venter og en masse timer på ski. Indimellem skiløbet bliver tiden i liften oftest brugt på snakke om, hvem der lavede flotte sving på pisten eller en knap så heldig bommert.

Med andre ord: Rigtig meget tid med familien uden en skærm er involveret.

76 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

BØRN MED RØDE KINDER Når lifterne lukker, og det er tid til at tage hjem til aftensmaden på hotellet, er energien på lavt blus både hos børn og voksne. Skulle de mindste alligevel ikke have brugt al deres energi, er der på de fleste hoteller andre børnefamilier og legekammerater. Mange steder er der også børneguider, som underholder og aktiverer børnene, så de voksne kan læne sig tilbage og få lidt tid for sig selv. Mor og far tid skal ikke undervurderes, og der er garanti for at børnene bliver puttet med røde kinder og et stort smil på - klar til endnu en dag på ski.

GODE RÅD TIL SKIFERIE MED BØRN • Vælg et børnevenligt skiområde, hvor der tilbydes dansk skiskole. Det giver dit barn den bedst mulige start på ski og der er andre børn at lege med.

• Husk brætspil! Det er noget man har for lidt tid til i hverdagen og både store og små elsker et godt slag Ludo eller Uno om aftenen.

• Bo på et børnevenligt hotel, hvor der også er andre børnefamilier. Her er der plads til sjov og leg, og at lydniveauet indimellem er højere.

• Tag altid lidt snacks med i inderlommen af skijakken, f.eks. müslibarer, nødder eller frugt, til når sulten melder sig. Du bliver med garanti populær i skiliften!

SUNDT & GODT

OVERGANGSALDER INGEN HINDRING

Højintens træning tre gange om ugen kan modvirke overgangsalderens insulinresistens, som forbindes med type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Samtidig står det klart, at udbyttet af træning ikke nedsættes ved overgangsalderen.

Studiet har sammenlignet to grupper af kvinder i alderen 45-57 år. Den ene gruppe bestod af 21 kvinder, der endnu ikke var kommet i overgangsalderen, mens den anden gruppe på 20 kvinder netop var forbi overgangsalderen. Det viste sig, at begge grupper havde stor gavn af træningen.

Deres insulinfølsomhed blev øget og de blev bedre til at optage glukose og lagre det som glykogen. Forskerne var især positivt overraskede over, at gruppen af kvinder, der var forbi overgangsalderen, stadig havde stor effekt af træningen, selvom man ellers hidtil har antaget, at effekten forringes efter overgangsalderen. ”Raske kvinder i overgangsalderen kan selv gøre noget godt for deres sundhed og fremtid ved at sætte sig op på spinningcyklen”, siger institutleder for Biomedicinsk institut og professor, Bente Stallknecht.

Foto: colourbox

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

DANMARK ER LANGT BAGEFTER Danmark er langt bagefter, når det kommer til involvering af patienter i medicinsk forskning. Det mener, antropolog og lektor på Institut for Marketing & Management på SDU. Hun har i den forbindelse kigget nærmere på samarbejdet mellem patientforeninger og medicinalindustrien. ”Involvering af patienter kan gøre en forskel i flere sammenhænge indenfor medicinsk forskning, både når forskerne skal definere en forskningsdagsorden og i selve udførelsen af forsøget. Det er relevant at bruge patienternes erfaring, når forskningen munder ud i et lægemiddel eller en behandling”, siger Dorthe Brogård Kristensen, der gør opmærksom på, at Danmark er langt bag ud i forhold til mange andre lande. For hende handler det grundlæggende om bedre kvalitet i forskningen og deraf bedre behandlingsmuligheder og medicin.

Foto: colourbox

KILDE: VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 7 7

KROPPEN I FOKUS

SKILØB ER GODT FOR KROP OG SJÆL Skiløb er godt for både krop og sjæl og giver dig energi til at vende tilbage til hverdagen med masser af gåpåmod.

TEKST RASMUS SCHULZ, SKISPORT.DK FOTO ÉLISSA ALGORA ON UNSPLASH

Når du står på ski, bruger du hele kroppen hele dagen.

Ligegyldigt om du er en erfaren skihaj eller om det er din første gang i bjergene, så kommer pulsen op. På den måde bliver kroppen trænet i hurtigere at transportere mere ilt rundt i kroppen, hvilket viser sig i form af øget kondition og udholdenhed.

FASTE BALLER OG GOD BALANCE Så jo mere du står på ski, jo mere kan du holde til at stå på ski. For dine ben (og dine lår i særdeleshed) er der også utallige fordele ved at drage mod bjergene.

Takket være den fremoverbøjede position, får dine lår og baller virkeligt lov at arbejde. Desuden skal knæene konstant arbejde for at holde hele din vægt, hvilket bidrager effektivt til at styrke dem og til at forebygge knæskader i fremtiden.

Det er også bevist, at dine knogler styrkes, hvilket forebygger bl.a. knogleskørhed senere i livet. At glide ned ad et snedækket bjerg med to brædder spændt fast under fødderne kræver arbejde for at holde balancen. Det gør man i høj grad med mavemusklerne og derfor er skiløb en god måde at styrke mavemusklerne og resten af din kerne.

Hvis store bjerge og høj fart ikke lige er din kop te, er langrend også en fremragende måde at få trænet hele kroppen godt igennem.

GOD SØVN OG MINDRE STRESS Skiløb kan hjælpe dig til at føle mere overskud og glæde, selv lang tid efter du er kommet hjem igen.

Først og fremmest er det bevist, at motion er lige så sundt for sindet, som det er for kroppen. Når du dyrker motion, frigives endorfiner, der er kendt for at give en følelse af lyst, succes og energi. Derfor har motion vist sig at være effektiv til behandling og forebyggelse af bl.a. depression, stress og angst. Det betyder, at en skiferie også er en fantastisk måde at koble af fra en stresset hverdag.

Når du har stået på ski hele dagen, er du både fysisk og mentalt udmattet. Du vil derfor nok ikke sidde med computeren eller telefonen til langt ud på natten. Eft-

78 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

er en god nattesøvn kan du gå til dagen og livet med mere energi, godt humør og overskud. Skituren giver dig frisk luft og sollys. Forskere har bevist, at frisk luft kvikker op og øger evnen til at præstere. Sollys øger kroppens produktion af D-vitamin, som styrker knoglerne og giver dig mere energi. Desuden styrker en øget produktion af D-vitamin immunforsvaret.

Om det er langrendsskiløb i Sydsverige eller alpinskiløb i alpernes kæmpebjerge, så er du garanteret en naturoplevelse, der går ud over, hvad du til dagligt oplever i Danmark. Det giver en følelse af at være væk fra hverdagen og du får virkeligt mulighed for at slappe af - samtidigt med at du er aktiv.

FOREBYG OG UNDGÅ SKADER

Det er en særdeles god idé at træne, inden du sætter kurs mod bjergene. Det er ikke så vigtigt, hvordan du gør, mere at du gør det. En bedre kondition gør dig klar til at håndtere sportsudøvelse i tynd luft, mens stærkere muskler og led effektivt forebygger skader. Også når du er afsted, er det fornuftigt at bruge nogle minutter hver morgen på opvarmning for at undgå skader.

OM SKISPORT.DK Skisport.dk er Danmarks førende hjemmeside om skiferie og skiområder. I vinteren 2016/17 havde siden mere end 2.500.000 besøgende og i én måned mere end 340.000 unikke brugere.

BØGER

GODE OPLEVELSER I EN MØRK TID

Mangfoldigheden af nyudgivelser er altid stor på denne årstid. I år er ingen undtagelse. Bøger om sundhed og sund livsstil vil fylde godt under juletræet. Sundhed+ har valgt fire bøger ud med forskellig tilgang til sundhed. Kogebogen. Bogen om at lægge sin livsstil om. Den udefra-skuende bog om, hvad vi rent faktisk spiser. Og bogen om den mentale sundhed - med meget tankevækkende erfaringer.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

SANDHEDEN OM DIN MAD

600 ton. Så meget skiveskåret kødpølse købte danskerne i 2016. Sammen med store mængder Mou-suppe. Anne Glads nye bog om ‘Danskernes Mad’ er sjov læsning, selvom nogle af beregningerne er misvisende og ikke giver et reelt indtryk af den enkelte danskers forbrug. Anne Glad konstaterer, at “hvis vi bliver, hvad vi spiser, er det ikke ny, nordisk gastronomi, vi bliver”.

3-Stjernet salami, Kims Ostepops, Stryhns leverpostej og K-salater fylder godt i de danske indkøbskurve.

Bogen indeholder et billede af danskernes madkultur, hvor sundhed ikke står øverst på menuen hos flertallet - og som mere og mere er baseret på de hurtige og nemme løsninger.

OMSORGSSVIGT OG ALKOHOLMISBRUG

Lotus Turéll har skrevet en både tankevækkende og bevægende bog om livet med en alkoholisk far - og en mor, som har travlt med sin karriere. Et liv i klemme mellem en ubetinget og overvældende kærlighed til sin far og en skræk og forfærdigelse over, hvordan han lader alkoholen fylde alt i livet.

Kort og godt stærke sager. Forfatteren har skrevet bogen i håbet om, at den kan være til hjælp for andre, som vokser op i et misbrugsmiljø. Bogen er en personlig beretning om barnets oplevelse af at vokse op i et hjem med misbrug, uden at nogen ser noget eller gør noget.

Lotus Turéll, Hemmeligheder for pige, 250 s., kr. 299,95, Gyldendal.

Anne Glad, Danskernes mad, 284 s., kr.

249,95, Gyldendal.

FOR MANGE KILO OG ÆNDRING AF SIN LIVSSTIL

Ole Rasmussen har humor. Man skulle derfor tro, at bogen ‘Fars fede kur’ også er sjov. Det er den også i små passager. Bogen er dog først og fremmest en beskrivelse af, hvordan en mand i sin bedste alder og med alt for mange kilo ændrer livsstil.

For mange mellemmåltider, et rygestop og ingen motion udvikler sig i løbet af nogle år til 130 kilo.

Gennem forfatterens selvironiske dagbogsnotater følger vi hans rejse mod et lettere liv – og får gode og konkrete råd af kosteksperten Henrik Duer.

Bogen handler mest af alt om sund fornuft og om at justere gamle vaner.

Ole Rasmussen og Henrik Duer, Fars fede kur, 218 s., kr. 250,00, Politikens Forlag.

AFRIKAS MANGFOLDIGE MADKULTUR

Det er en dyr og ufattelig smuk bog. ‘Mama Afrika’. Et kærligt navn til det vældige kontinent, som gemmer på fantastiske folkekøkkener. Mange kender ikke maafe, injere og fufu, men det ændrer den nye kogebog på. Bogen giver en ny indsigt i Afrikas mangfoldige madkultur og i de fascinerende afrikanske køkkener.

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg formidler smag, duft og råvare i en række simple retter – med forslag til, hvordan danskerne kan lave maden med produkter fra de danske butikker.

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, Mama Afrika, 450 s, kr. 499,95, FADL’s Forlag.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17 7 9

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i december

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Grunden til, at man sidder fast i en negativ spiral, kan findes i den måde, hjernen fungerer på. Lidt forsimplet sker der det, at de signalstoffer, der styrer vores humør, begynder at opføre sig unormalt ved forskellige ydre påvirkninger. Signalstofferne er pludselig ikke længere til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og derfor påvirkes humøret.

Safran en naturlig hjælp, der ikke er afhængighedsskabende. og som heller ikke har de bivirkninger, som mange gerne vil undgå.

Safrosan indeholder ud over safran også riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion.

Med safrosan kan du hjælpe det positive sind på vej.

NYHED TIL MUSKLER - MAG CITRAT

Berthelsen Mag-Citrat er et vegetabilsk letoptageligt magnesiumtilskud med en optimal kombination af magnesium-citrat og aminocheleret magnesium-bisglycinat samt vitamin B6. De to magnesiumkilder bidrager til normal funktion af muskler, nervesystem, psyke, elektrolytbalance, celledeling og energistofskifte. Magnesium modvirker samtidig træthed og udmattelse, og vedligeholder samtidig tænder og knogler.

Vitamin B6 bidrager til omsætning af protein og glykogen, regulerer hormonaktiviteten, dannelse af røde blodlegemer samt vedligeholder normal funktion af immunsystem og nervesystem.

Indeholder: 120 kapsler Anbefalet daglig dosis: 3 kapsler Vejl. Udsalg: 154 kr.

Fås hos Matas, i helsekostbutikker og netshops.

Dansk farmaceutisk industri a/s Dam Enge 4, 3660 Stenløse Tlf. 4486 0550

Læs mere på www.wellvita.dk

SKYTSENGEL

Ærkeengle smykker fra Astrid Munk. Skytsengel, følger dig på rejsen, beskytter dig med kærlighed.

NOVO TTO LOTION

Tea Tree Oil (Melalauca Alternifolia) kommer fra Australien, hvor oliens egenskaber har været kendt og anvendt i århundrede. Nova TTO Tea Tree Oil stammer fra træer, sm høstes i plantager dyrket efter økologiske principper.

Nova TTO Lotion er med til at genopbygge hudens fugtighed, så den bliver blød og smidig og mere modstandsdygtig. Tea Tree Oil virker kølende og kløestillende. Lotion trænger hurtigt ind i huden og fedter ikke.

Effektiv ved fx tør hud og mindre hudafskrabninger.

250ml Nova TTO Lotion 99,00dkr Yderligere info: www.novasel.dk eller kontakt novasel: 6323 0002

8 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

Kan købes på www.astridmunck.dk

A DV E RTO R I A L ECOCERT COSMOS CERTIFICEREDE SUNLESS TAN-PRODUKTER

COOLA har udviklet en Sunless Tan kollektion med en Anti-Aging Face Serum og en Dry Oil Mist. Begge produkter indeholder mere end 70 procent økologiske ingredienser.

Anti-Aging Face Serum er en blanding af arganolie, c-vitamin, hyaluronsyre og plantestamcellekulturer. Dry Oil Mist er en blanding af arganolie, c-vitamin, hibiscus og kamilleekstrakt.

BIOFREEZE

En kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt.

BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.

Arganolie indeholder umættede fedtsyrer, vitamin E, polyphenoler og beta-karoten, som tilsammen er antiinflammatoriske, antioxiderende og beskytter huden mod ultraviolet stråling. Det betyder, at olien gør huden blødere, strammere og mere elastisk.

Både Anti-Aging Face Serum og Dry Oil Mist er veganske, fri for GMO, parabener og parfumer. COOLA’s fokus på økologi, ansvarlig produktion og naturens egne kemikalier har ført til, at Sunless Tan kollektionen er blevet ECOCERT COSMOS certificeret.

Læs mere på https://www.magasinet-sundhed. com/coola

FIND JULEGAVEN HER

www.kcpedersen.dk Annonce - sundhed okt 2017.indd 1

12/10/2017 08.14

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

81

NYT FRA REGIONERNE

FÆRRE PENGE TIL SUNDHED Danskerne er generelt godt tilfredse med sundhedsvæsenet, selvom vi investerer mindre i sundhed end sammenlignelige lande.

TEKST SIGNE BUCHOLTZ ANDERSEN, DANSKE REGIONER ILLUSTRATIONER CREATED BY FREEPIK.COM

FARVEL TIL HOSPITALSKRAV GODT FOR PATIENTERNE

Slut med to pct. flere operationer, kontroller og ambulatoriebesøg hvert år – uden at der tilføres flere penge. Produktivitetskravet, der siden begyndelsen af 00’erne, har pålagt hospitalerne ekstra aktivitet år efter år, bliver nu afskaffet.

Det stod klart efter, at regeringen og Dansk Folkeparti den 4. oktober indgik en aftale, der skal suspendere kravet i 2018. De seneste år har kravet ført til frustrationer blandt patienter og sundhedspersonale. ”Det er godt nyt for patienterne, at vores hospitalspersonale nu får bedre mulighed for at gøre det rigtige for patienterne,” siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Kilde: regioner.dk

NYT PARTNERSKAB MOD SELVMORD

Omkring 600 mennesker tager hvert år deres eget liv - og op mod 12.000 mennesker forsøger at gøre det. Danske Regioner indgår nu i et partnerskab med 21 organisationer, der skal mindske antallet af selvmord og forsøg. Mange organisationer arbejder allerede med at rådgive de mennesker, der er i fare for at begå selvmord. Men alle parterne i samarbejdet er enige om, at der er områder, hvor indsatsen kan blive bedre. Hos Enhed for Selvmordsforebyggelse i Region Nordjylland har de gode erfaringer med at undervise selvmordstruede i, hvordan de spotter tegn på selvmordstrang og hvordan de kan afværge den.

Foto: Freepik.com

PATIENTERNE FØLER SIG OGSÅ GODT BEHANDLET HOS DE PRAKTISERENDE SPECIALLÆGER

98 pct. af patienterne hos de praktiserende speciallæger er tilfredse med behandlingen og vil anbefale den speciallæge, de har besøgt, til andre. Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har gennemført.

Over 90 pct. af patienterne oplever, at lægen lytter og er god til at undersøge dem og at de får den rette behandling. Men der er også nogle områder, hvor speciallægerne kan bruge undersøgelsen til at blive bedre. For eksempel efterlyser patienterne bedre information om fordele og ulemper ved en behandling og klare aftaler om modtagelse af prøvesvar.

Kilde: regioner.dk

Kilde: regioner.dk

DANMARK INVESTERER MINDRE I SUNDHED END SAMMENLIGNELIGE LANDE Mens sundhedsudgifterne stiger i lande som Norge, Finland og Holland, er de danske sundhedsudgifter afdæmpede, viser OECD’s seneste tal fra juli 2017. I 2015 udgjorde sundhedsudgifterne i Danmark 7,8 pct. af bruttonationalproduktet. Det er mindre end i Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Frankrig. Samtidig er de danske sundhedsudgifters andel af BNP faldet siden 2009, mens de er steget i f.eks. Norge, Finland og Holland. ”Vi har et godt dansk sundhedsvæsen, men når vi kigger på de lande, vi normalt sammenligner os med, halter investeringerne i sundhed herhjemme altså bagud,” siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Kilde: regioner.dk

8 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

NYT FRA REGIONERNE

DE FLYVENDE HOSPITALER

3.500 gange steg landets tre akutlægehelikoptere til vejrs i 2016. Siden 2014 har akutlægehelikopterne fløjet ud til alvorligt syge og tilskadekomne i yderkanterne af landet.

Når helikopterne sendes afsted, drejer det sig oftest om at hjælpe patienter ved drukneeller trafikulykker, hjertestop eller alvorlige hjerneblødninger og blodpropper. På øerne hjælper helikopterne også i mindre alvorlige situationer, for eksempel hvis der først går en færge næste dag. Når hospitalsbyggeriet er færdigt, og de nye hospitaler står klar i 2025, vil landets tre akutlægehelikoptere have fået 12 nye landingspladser, der vil være bemandet døgnet rundt.

Efter flere år med et stigende antal genindlæggelser er kurven nu knækket. Børn og unge bliver ikke længere lige så ofte indlagt igen måneden efter, at de er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling.

Siden 2012 er antallet af genindlæggelser i børn- og ungepsykiatrien steget år for år, men udviklingen vendte i 2016. I 2015 var der 524 genindlæggelser, hvilket faldt til 403 sidste år. Et fald på 23 pct.

Det samlede antal børn og unge, der blev indlagt sidste år, faldt også, dog blot med 5 pct. Det fremgår af Danske Regioners nyeste opgørelse ’Benchmarking af psykiatrien 2016’.

Kilde: Danske Regioners analysemagasin REGIO

Kilde: regioner.dk

Foto: colourbox

FÆRRE BØRN GENINDLÆGGES I PSYKIATRIEN

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme

Følg Medela Danmark på sociale medier

DRILLER MAVEN?

kao

a NYHED - K

Køb på biodanepharma.com på apoteket, i helsekostbutikker og Matas

i

SylliFlor ® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Parodol

MED FLUOR

Mere end blot en tandpasta

- Dansk Produkt - produceres i Danmark - Lindrende for tænder og tandkød - Udviklet af Dansk paradentose Tandlæge

Køb her eller find forhandlere på www.parodol.dk DK - Badstuegade 7 4760 Vordingborg

annonce-90x50.indd 1

parodol@parodol.dk www.parodol.dk

Tlf.: + 45 2758 0000 Tlf.: + 45 2757 0000

17/10/2017 12.15

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Der er stillet fem eksemplarer af bogen Go’ og nem VEGANERMAD Inspiration til kødfrie dage. Bogen byder på traditionelle retter, hvor Signe Lykke benytter ingredienser uden gluten og undlader at bruge hvidt sukker og kød. Det er velsmagende retter, som understøtter en næringsrig og varieret kost uafhængig af fødevareintolerance. Bogen har en værdi af 249,95 kr..

SUDOKU LET SVÆR

NR

9 . 0

K // O

MO

TO

TI O

BE

0 R 2

MA

3 9,

17

GA

KO N /

ST

95

SIN

/ VE

KR

ON

ER

ET

LVÆ

9

RE

NR. 1 0 // N OV

EMBE

MAG

er: EN øvels ØRELS

KH STYR

M OT I O

N / KO ST

ING TER åde MEN de m FERden sun å p d ema ARVER F nbu Reg FØRT AF

R 201 7

ASIN

/ V E LVÆ

3 9, 9 5

KRON

ER

ET

:

RE

MA

TE re t bed Få e klima

inde

FOR

t r lid e: Fo stød esyr re op Mav give su kan

5

elser der støv yr

RD: GAA HAU OB JAC

er hed svagyrker” e n i ” M mine st er

FØDDERker NE MAGASINET

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MOVEM En skæ BER g idé

JA TA til flere K kilo

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

BLODP ROPPE rammer N m

andag

TE Din hje rne for MA:

SYGD ebygger OM

CHRISTIN NA PED ERSEN &

6

Vi var i kke fødteTEMA: taleSUND nter KOMMUNIKATION øvelser

til forebyggelse af

INKONTINENS

MATHIAS CHRISTAN SEN:

RISALAMANDE giver plads til mere

11 gange om et i djulin årsundere r postkasse fo Tre lækre opskrifter til en

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 20. januar i 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på september måneds krydsordsopgave var DRØMMELAND

8 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 17

NYTÅRSFORSÆT

Fremtidsfuldmagten

399

-

”Det er afgørende at have KR, hjertet med i det man gør” XENIA LACH-NIELSEN & STIG ROSSEN:

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

BLIV GODT HØRENDE INDEN JUL

KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX 3D HØRE APPAR ATER FR A DANSKE GN HE ARING OG GL ÆD HELE FAMILIEN Med ReSound LiNX 3D vil du nemt kunne følge samtaler og få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere.

Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, du har det på.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter

Naturlig balance

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

KOM IND OG FÅ EN GRATIS HØRETEST

Maksimer hudens udstråling med højteknologisk hudpleje

Vores julegave til dig!

Her til jul får du NeoStratas intensivt fugtgivende, helende og beroligende natcreme Bionic Face Cream med i prisen (værdi kr. 399), når du køber Bionic Face Serum hos en af vores forhandlere.

Vi tager forbehold for, at produktet udgår fra lager.

Bionic Face Serum – en virkelig effektiv antiaging-serum til alle.

Tilfører fugt til huden, har værdifuld antioxiderende effekt og styrker huden.

En serum, som forebygger og reparerer og giver huden ny udstråling.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk