Sundhedplus | April 2021

april 2021

MAGASINET

Tema:

Fødevarer, der påvirker din søvn Yoga giver nyt syn på kroppen

11

tips til at blive morgenfrisk

Kom af med tandlægeskræk

Tips til at forebygge

ensomhed

Puk Elgård & Steen Langeberg:

”Søvn er afgørende for os”

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935.

YAKULT INDEHOLDER MINDST 20 MILLIARDER L. CASEI SHIROTA BAKTERIER, DER NÅR DINE TARME I LIVE

Yakult blev udviklet af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota i Japan i 1935. Efter mange års forskning i mikroorganismer lykkedes det ham at dyrke en unik bakteriestamme, nemlig L. casei Shirota. Ud fra dette skabte han den velsmagende mælkedrik, der i dag er elsket af mennesker over hele verden.

STYRKEN AF BAKTERIER. Dr. Shirota var passioneret om at bruge mikrobernes styrke til at bidrage til folks daglige liv.

Denne filosofi er stadig visionen bag Yakult i dag. Siden han solgte de allerførste flasker med Yakult, er ordet blevet spredt, og i dag drikkes mere end 40 millioner flasker dagligt i 40 forskellige lande.

SERIØS I FORHOLD TIL FORSKNING. Hos Yakult tager vi tarmsundhed alvorligt.

Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955 og står bag mange fremskridt inden for området. Der er blevet forsket i shirota-bakterierne over hele verden, hvilket har resulteret i hundredevis af videnskabelige artikler til dato.

PRØV DET SELV.

•

•

Prøv Yakult i dag, og se om det passer dig.

Vi anbefaler at nyde Yakult dagligt, afkølet direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over.

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt.Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier.

Indholdet af hver flaske Yakult er undergået ca. en uges fermentering.

L. casei Shirota

INDHOLD April 2021 6 14 15 16 18 18 19 20 20 21 22 23 24 24 25 26 26 27 27 27 28 29 30 30 30

Puk Elgård og Steen Langeberg: ”Søvn er afgørende for os” Fødevarer, der giver dig bedre eller dårligere søvn Dine fødevarer påvirker din søvn 5 fødevarer, der kan forringe din søvn Tabt lugtesans påvirker hvad vi spiser Bliv gladere for grøntsager Spis grøntsager med fingrene Rå eller tilberedte grøntsager Dine bakterier er glade for middelhavskost Forsvar afhænger af dine spisetider Korsblomstrede grøntsager har særlig evne Sænk dit kolesterol med grøntsager Problemet med sukkerrige drikkevarer Mindre tilsat sukker Spis tidlig morgenmad Sukker går lige i hjernen Pas på med sødemidler Sukkerrige drikke blokerer blodet Sukker i frugt er okay Vores trang til sukker Månedens grønne: spinat Opskrift med stegte spinat Opskrifter: Spis dig fit og sund Grød med tranebær Omelet med svampe

30

6 31 31 32 32 33 33

Spidskålssalat Sandwich med æggesalt Rejecocktail Kylling tikka masala Sildesalat med rødbede Asiatisk suppe med jomfruhummer

54 55 56 58 58 59 60 62 64 66 68

40

70 71

34 Bevægelse styrker psyken 35 Yoga påvirker synet på kroppen 36 Selv små forandringer gavner hjernen 36 Kom i bedre humør med tai chi 37 Socialt liv påvirker vores sunde adfærd 38 Motion øger selvtilliden 40 11 tips til at blive morgenfrisk 44 Spis dit forår 47 Ny kræftforskning 47 Tusinder har mavesmerter 47 Hjælp mod hudsygdomme 48 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 50 Hjælp til diabetikere 51 Betydningen af at føle sig særlig 52 Parforhold og inflammation 53 Hvad er utroskab og hvordan tilgives det?

73

72

74 76 77 78 81 82

Ensomhed i parforhold Sundt hjerte for en sund hjerne Sexologen: ”Sig aldrig aldrig” Socialt liv vitalt for vores eksistens Tips til at forebygge ensomhed Højere risiko for demens Tal om din ensomhed Hjernegymnastik Kom af med din tandlægeskræk Når dine tanker kører i ring Skal vi bekymre os om teenageres selfies?

Skriv om dine følelser Er glasset halvt tomt? Det giver større risiko for demens Læg mærke til de gode ting i dit liv Mentale fordele ved at blive ældre Yoga har effekt på migræne Undgå hedeture Dødelig cocktail Få styr på en skæv døgnrytme Sund læsning: vitalitet og livsglæde Krydsord og sudoku

68

April // 2021

| 3

LEDER

Mad & søvn Puk Elgård og Steen Langeberg er værter på Go Morgen Danmark og fortæller i månedens interview om deres bristede drømme og hvordan de klarer at stå tidligt op for at ønske os andre god morgen.

I temaet og øvelserne får du inspiration til, hvordan du kan sove godt. Temaet fokuserer på sammenhænge mellem fødevarer og søvn. Som altid er emnerne udvalgt med afsæt i den nyeste forskning.

En række af de nye studier fortæller, hvad kosten betyder for en god søvn. Du får både indsigt i, hvad det er gavnligt at spise og i hvad du bør undgå at spise før sengetid. Læs også en stribe tips til at blive morgenfrisk. Prøv om det virker på dig og giver dig humør og energi først på dagen.

Læs blandt andet om hvad du skal spise og drikke for at beskytte tarmsystemet, gavne dit kolesteroltal, undgå hjertesygdomme og sikre en sund aldring. Efter rækken af artikler om mad følger naturvejlederen op med inspiration til, hvad du kan spise af forårets nyudsprungne planter.

Corona-krisen har øget forståelsen for, hvordan det føles at være ensom. Vi sætter fokus på ensomhed og giver tips til at forebygge ensomhed.

Det er positivt både for det fysiske og psykiske helbred at dyrke motion i fællesskab. Men når det ikke er muligt at dyrke foreningssport, så er det vigtigt alligevel at udøve en form for fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være ved at gå ture, cykle eller løbe. Du kan også danse alene, ligesom Puk Elgård nævner i månedens interview.

God læselyst. Vi håber, at du vil gøre brug af tips i magasinet som sund inspiration.

MAGASINET

Sundhed+ April 2021, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Tina Maria Simonsen Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@ magasinet-sundhed.dk

SUNDHED arbejder sammen med:

ANNONCE Annonce

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

interview

”Søvn er afgørende for os” Søvn er afgørende for de to Go Morgen værter Puk Elgård og Steen Langeberg. De skal nemlig tidligt op, være friske og i godt humør til at tage imod gæster i programmet og ønske os andre god morgen. Men Puk og Steen har alligevel vidt forskellige søvnvaner.

TEKST: LOTTE DALGAARD. FOTO: HENRIK BJERG OG TV 2

TV-værterne Puk Elgård og Steen Langeberg står op i de meget tidlige morgentimer for sammen at sige Go Morgen Danmark fra TV-studiet i Tivoli med udsigt til både luftgynger og karusseller. Hun begyndte som børnevært i DR i 1995. Han blev vært på satireprogrammet Tjenesten på DR2 i 2009. På trods af deres vidt forskellige personlige baggrunde har de fundet en fælles melodi i den kollegiale relation, der når ud gennem TV-skærmene og ind i seernes stuer.

Steen er god til at gribe og returnere Puks spontane replikker, der ikke altid er en del af udsendelsens manuskript. Et spil, som ikke er så mærkeligt med tanke på, at de begge har en fortid som skuespillere og en vis erfaring i at improvisere.

Puk blev født i Nordsjælland, men voksede op i Elbæk ved Horsens. Puks opvækst var præget af et hjem med alkoholproblemer og det var ikke altid let, men samtidig var hjemmet fyldt med humor. Især Puks far trænede hende i at blive rap i replikken. Det er noget, hun i høj grad bruger i sit arbejde som TV-vært. Puk flyttede hjemmefra som 14-årig og har stået på egne ben siden.

Hør og se Puk og Steen sige tre ting om hinanden på www.magasinet-sundhed.dk

6 |

sundhed+

Steen Langebergs opvækst er den komplette modsætning, som han siger. ”Jeg kommer fra en ærkekernefamilie med far, mor og storebror. Mine forældre har altid været sammen og uden nogen form for dysfunktion.

Min mor arbejdede halvdags og var hjemme, når vi kom fra skole og stod klar med franskbrødsmadder og Anders And-blade. Det kunne ikke have været en mere tryg og stabil opvækst, lige ved siden af skolen og boldbanerne,” siger Steen, der voksede op i en forstad til Kolding.

Puk, der ikke har brug for at indgå i et traditionelt ægteskab, lever sammen med sin kæreste gennem 21 år, Lothar Friis. Han har tre børn fra tidligere forhold og sammen har de sønnen Robin på 19 år. Steen er gift med Juliane, som han har to mindre børn med, så de to TV-værter er vidt forskellige steder i livet. Selvom man har så forskellige baggrunde, kan man godt have en god kollegial relation, mener Steen. ”Jeg tror mere, det for os handler om at finde en humor, en rytme sammen, og det samspil, tror jeg er uafhængigt af, hvad man har med sig i bagagen.”

Steen gik til optagelsesprøver på teaterskolen, men kom ikke ind. Han har haft småroller i forskellige TV-serier og arbejdede som receptionist på TV 2 Zulu, mens han gik efter drømmen om at blive skuespiller. ”Da jeg var ung, var det at blive skuespiller det eneste, jeg troede, kunne gøre mig lykkelig. Sådan har jeg

interview

det på ingen måde mere og det var sådan set en befrielse at slukke for den drøm, for så kunne jeg åbne op og se, at der var andre jobs, som er spændende og sjove og kan give mig noget af den samme følelse. For det at være vært minder lidt om at spille skuespil. På en eller anden måde optræder man jo, tager en værtsrolle på sig og er i fokus.”

Inden Puk gik til casting på et børneprogram i Danmarks Radio, turnerede hun rundt som teaterskuespiller. Hun stoppede, fordi hun ikke længere trivedes i teaterbranchen og fordi turnémiljøet på mange måder var barskt. I modsætning til Steen, der stadig gerne påtager sig småroller og lægger stemme til tegnefilm, er Puk helt ude af den branche.

Hun savner dog lidt livet på landevejen. ”Jeg tænker tit på det og kan godt savne hele det liv med at rejse rundt, komme ind i garderoben og smide sin taske, rulle kostumerne ud, høre publikum ankomme, mens man sidder i garderoben og snakker om det, man oplever, når man turnerer. Jeg spillede 130 forestillinger om året sammen med min teaterfamilie på godt og ondt. Jeg kan godt nogle gange savne den summen, når publikum er på plads, man står og kigger ud og gør sig klar til at gå på scenen.”

”Jeg har meget svært ved at sidde ned og blive siddende det samme sted længere tid ad gangen. Jeg vil helst være i bevægelse” - Puk Elgård Puk siger, at hun bruger disciplinen fra teatret i sit nuværende job. ”Du kan ikke møde op og være uforberedt, de andre er afhængige af, at du kan dit. Hele grundlaget fra teatret, aldrig komme for sent, at kunne sine replikker og så videre, den sidder i min rygmarv.”

Steen siger, han godt kan mærke, Puk har den disciplin. ”Det er meget tydeligt, du har en høj arbejdsmoral og punktlighed,” siger han. ”Før jeg lærte dig at kende, tænkte jeg dig nok lidt anderledes. Som lidt mere loose.

Sådan er der også mange andre, jeg har talt med, der ser dig. Men du er utrolig disciplineret og det har jeg lært meget af. Samtidig, fordi du netop er det, kan du være mere loose i værtsrollen. For når man er godt forApril // 2021

| 7

interview

”Jeg tænder for en video og danser, mens pastaen koger.

Jeg skruer højt op for lyden og slukker lyset, så naboen ikke kan se, jeg er blevet sindssyg. Så jerner jeg rundt til reggae, salsa og rock” - Puk Elgård

beredt, kan man nemmere bevæge sig uden for teksten og improvisere.”

Mens Puk står op klokken 4.15 for at møde velforberedt til programmets begyndelse klokken 6.00, sover Steen en lille time længere, når de laver weekendprogrammet. Han laver også hverdagsprogrammer og der er mødetiden lidt tidligere. Men hvor han sagtens kan sove til hen ad 7.30, når der er mulighed for det, så har Puk i mange år ikke kunnet sove længere end til klokken 5, heller ikke dagen efter nytårsaften, som hun siger. Til gengæld går hun i seng

8 |

sundhed+

ved 20.30-tiden, mens Steen nærmest lever i en mild tilstand af jetlag, fordi hans søvnrytme går lidt op og ned, afhængig af arbejds- og fridage.

LYSTBETONET MOTION Steen er godt klar over, at hans søvnmønster ikke er noget, der ville få søvnforskere til at klappe i hænderne. Til gengæld er han sund på andre områder. ”Det, der betyder mest for mig rent sundhedsmæssigt er at få bevæget mig. Jeg bliver i virkelig dårligt humør, hvis jeg ikke dyrker sport,” fortæller han. ”Fordi jeg næsten er to meter, så har jeg ind i mellem problemer med ryggen. Så når jeg i perioder ikke har fået bevæget mig nok, kan både jeg og min familie virkelig mærke mit dårligere humør. For tiden spiller jeg meget padel tennis. Jeg har tidligere spillet fodbold, men det kan mine knæ ikke rigtig holde til mere.”

Puk har det ikke helt på samme måde. ”Jeg har prøvet sindssygt mange former for sportsgrene, nu gider jeg faktisk ikke mere. Til gengæld går jeg. Jeg har to hunde, den ene er en border collie og hun skal gå langt hver dag.

Så jeg er i skoven tre gange om dagen. Men min sundhed

interview

kredser lidt mere om ro i systemet, selvom jeg synes, det er dejligt at gå. Jeg skal gå, ellers bliver jeg urolig,” siger hun. ”Jeg har meget svært ved at sidde ned og blive siddende det samme sted længere tid ad gangen. Jeg vil helst være i bevægelse. Så det passer mig rigtig godt at have fået en hund, der kan gå lige så langt, som jeg kan. Men ellers handler det mere om at få ro i hovedet. Så jeg mediterer.

Og - helt patetisk - danser jeg rundt på stue- eller køkkengulvet. Jeg følger den amerikanske danser og fitnessinstruktør Misty Tripoli og hendes Body Groove på YouTube. Der er ingen regler, du kan ikke gøre noget forkert, og det elsker jeg. Hun siger, at det der med at pine din krop med tunge løft og gentagelser, slut med det. Nu gider vi det ikke mere. Ud fra det har hun bygget nogle danseserier op, der træner kroppen, samtidig med at det er sjovt.”

Puk fortæller, det er en lille ting, hun har for sig selv, når hendes familie ikke er hjemme eller sidder i et andet rum. ”Nogle gange laver jeg mad samtidig. Så tænder jeg for en video og danser, mens pastaen koger. Jeg skruer højt op for lyden og slukker lyset, så naboen ikke kan se, jeg er blevet sindssyg. Så jerner jeg rundt til reggae, salsa og rock. Der er en frihed i det, som jeg virkelig godt kan lide. Plus at man sveder og får pulsen op, men jeg mærker det ikke på samme måde, som når det er en sport, jeg går til og som er lagt i skema.”

Steen siger, han er enig i, at der skal være glæde forbundet med motion, hvis man skal gøre det over længere tid. ”Jeg dyrker ikke padel tennis for at komme i bedre form eller tabe nogle kilo, men fordi jeg synes, det er sjovt. Det at holde mig sund er en sideeffekt. Hvis det var det, der drev mig, kunne jeg ikke gøre det over længere tid. Jeg tror godt, man kan træne op til et maratonløb, sætte sig det mål, men så er det overstået på et tidspunkt. Så når der ikke er et bestemt mål, kan man kun holde til det i længden, hvis det er sjovt og lystbetonet, tror jeg.”

NØDT TIL AT ÆNDRE KOST Steen går ikke så meget op i kost, som han ville ønske.

Han giver sin kones madlavning og familiens måltidskasser æren for, at han ikke lever af rugbrødsmadder, take away og havregryn og urimelige mængder mælk, som han siger. Til gengæld er kost en faktor, Puk er nødt til at forholde sig til. ”Hele min kost er blevet ændret på det seneste og det synes jeg er rigtig svært,” fortæller hun. ”Jeg har migræne og har haft det siden, jeg var omkring 20 år. Det sammen med Menières Sygdom (ved Menières sygdom får man i perioder anfald med susen for ørerne, kraftig svimmel-

Puk Elgårds 3 SUNDE RÅD Mød dig selv med den imødekommenhed, rummelighed og omsorg, du møder andre med.

Lad være med at gå i panik, selvom du ikke kan falde i søvn. Du kan meget alligevel.

Gå ud i naturen, brug i det hele taget masser af tid uden for.

MERE OM

Puk Elgård • Født den 3. februar 1968 i Hørsholm

• Danner par med Lothar Friis,

er mor til sønnen Robin på 19 år og bonusmor til Lothars tre voksne børn

• Spillede teater i syv år,

inden hun blev børnevært på DR i 1995

• Udgav i 2019 bogen ’Se mor, jeg danser’

April // 2021

| 9

interview

Steen Langebergs 3 SUNDE RÅD

Hellere gøre lidt end at gøre ingenting, den bedste motion er den, man får.

Slå ikke dig selv i hovedet med det, du ikke får gjort.

Lav ting, der er lystbårne og gør dig glad.

hed og nedsat hørelse), som jeg også har en snert af, giver nogle gener. Jeg er meget tit svimmel, min migræne er vestibulær (balancesansen eller balanceorganet i det indre øre) og det er en cocktail, der gør at hele molevitten drejer rundt ind i mellem.” ”Under hele det lange forløb med at få udredt begge dele var jeg på Svimmelhedsklinikken på Hamlet Privathospital, hvor der var en læge, der gav mig en liste over madvarer, der udløser migræne. På det tidspunkt havde jeg ondt i hovedet 15-16 dage på en måned. Jeg kiggede på listen.

Alt det jeg ikke måtte spise, var alt det, jeg bedst kunne lide. Jeg prøvede derfor at udelukke de madvarer og mine migræneanfald er reduceret med omkring 80 procent.” ”Det betyder til gengæld, at jeg ikke må spise alt det sunde, jeg godt kunne lide at spise som bønner, nødder, kål og avocado. Lige så snart jeg prøvet at spise noget af det, er det ligesom at få en forgiftning i kroppen. Jeg bliver syg i tre dage, hvis jeg spiser asparges eller stegt spidskål. Så jeg skal lære at spise nogle andre madvarer og det har taget tid at finde nogle alternativer til de grøntsager, jeg plejede at spise. Og til at vænne mig til at spise lyst brød og pasta, som jeg ellers havde holdt mig lidt fra.”

KLODEN OG FAMILIEN

MERE OM

Steen Langeberg • Født den 18. august 1976 i Kolding • Gift med Juliane Langeberg, har to børn, Christian på fire og Maja på seks år

• Arbejdede som receptionist, da han fik job på TV 2 Radio i 2007

• Har medvirket i små biroller i TVserierne Hotellet, Langt fra Las Vegas og Klovn

• Er vært i quiz-programmet Jo færre, jo bedre på TV 2

10 |

sundhed+

Da Puk i 2015 i forbindelse med programserien Langt ude på prærien var i New Mexico sammen med sin kæreste og søn, satte det en masse tanker i gang. Dels om hendes opvækst og hvad den har givet hende med af tung bagage. Dels hvordan vi er mennesker her på Jorden og hvordan, vi behandler kloden og dens ressourcer. ”Den tur til USA blev begyndelsen på at forstå, at når man vokser op, som jeg har gjort, så er der noget at slæbe med sig. Hvor jeg tidligere satte mit liv i sjette gear, fordi jeg tænkte: Jeg skal videre. Mine forældre blev førtidspensionister midt i trediverne, fordi deres ressourcer slap op, så jeg har tænkt: Snuden i sporet, jeg skal forbi det dér.” ”Jeg har gjort rigtig mange ting på trods og har tænkt, at min opvækst ikke har mærket mig. Men hele den oplevelse i New Mexico med svedehytte, trommedans og dåb i floden blev starten på, at jeg så tilbage og fandt ud af, at det godt kunne være, der var nogle ting, som havde været svært, fordi jeg var vokset op på den måde. Så jeg begyndte at favne den uro, det giver at vokse op i et hjem med masser af alkohol. Bagefter skrev jeg ’Se mor, jeg danser’ og det var som om, ringen blev sluttet. Jeg forstår bedre, hvorfor jeg handler, som jeg gør nogle gange. Hvorfor jeg for eksempel går i seng 20.30. For så er jeg træt, fordi mit system bliver udfordret i løbet af dagen i forhold til altid

interview

at have antennerne ude og holde øje med mine omgivelser, hvilket jeg lærte i min opvækst.”

Puk fortæller, hun havde alle mulige forbehold om diverse ritualer, hun skulle igennem under sit ophold i New Mexico. Men det endte med at blive en ny begyndelse for hende og ikke mindst for hendes forhold til naturen. ”Vi bor bare her på denne jord. Det kan godt være, jeg ikke har nogen mor, for hun er nemlig død, men så har jeg naturen. Så nu er jeg bare et barn på Jorden og så kan man ligesom starte forfra,” siger Puk med en kort latter.

Steen har lyttet fascineret til Puks beretning. Han har aldrig stået alene og måttet klare sig selv, men altid fået støtte hjemmefra og haft en solid base. Han har heller ikke haft behov for at gennemgå det store oprør, ikke haft dæmoner at kæmpe med, som han siger. ”Jeg var lillebror, så mit eneste oprør var at prøve at gøre noget andet end storebror. Det med at ville være skuespiller og optræde var nok dér, jeg prøvede at skille mig ud.

Min storebror vidste, fra han gik i 7. klasse, at han ville være advokat. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Sådan har jeg det egentlig lidt stadigvæk. Det var aldrig min plan eller mit mål, at jeg skulle være TV-vært, det faldt bare sådan ud. Det er muligheder, der er opstået hen ad vejen.

Jeg har gjort noget, der har ført noget andet med sig. Jeg

”Da jeg var ung, troede jeg kun, det kunne gøre mig lykkelig, hvis jeg blev skuespiller. Men det var sådan set en befrielse at slukke for drømmen” - Steen Langeberg

tror, mine forældre gerne havde set, jeg havde taget en videregående uddannelse eller var blevet håndværker. Det tror jeg meget gerne, min far ville have haft. Men de har altid bakket mig 100 procent op i det, jeg har valgt at gøre.”

Ansporet af opholdet i New Mexico arbejder Puk på projekter, der handler om vores klode. Nogle af de forskere, hun har været i kontakt med i den forbindelse, advarede allerede for fem år siden om en pandemi, der var på vej.

Så hun har, fortæller hun, fået et lidt eftertænksomt blik på Jorden især her under corona-krisen. ”Men jeg har også oplevet en trang til fællesskab blandt folk. Når vi får taget det væk, vi normalt tager for givet, nemlig det at kunne være sammen fysisk, rækker folk ud April // 2021

| 11

interview

”Jeg er meget tit svimmel og med migræne. Det er en cocktail, der gør, at hele molevitten drejer rundt ind i mellem” - Puk Elgård efter hinanden blandt andet på de sociale medier. Der har været noget rørende i at kunne se sangerinden Pink, der sidder med sin datter og er i karantæne og pludselig har et liv, der ligner mit. Eller John Mayer eller Lady Gaga, der sidder og laver præcis det samme, som vi andre gør og sender noget energi af sted. Jeg oplever at være forbundet med resten af klodens befolkning, fordi vi går igennem coronaen sammen.” ”Jeg mærker, hvad det er, der sker ude i verden og er dybt taknemlig over at bo her, hvor vi bor. Der er nogle steder i verden, hvor det her har været meget voldsommere.

Det har jeg brugt lang tid på at tænke over. I sådan en krise afsløres det jo, hvad vi som mennesker har prioriteret.

Det har længe handlet om at bygge til kanten og i højden, vise vores succes frem. Nu tror jeg heldigvis, det vender.

Der kommer en anden bevidsthed om succeskriterierne for at være menneske. Om det så er for sent, ved jeg ikke.”

12 |

sundhed+

Steen erkender, at han ikke har haft de samme refleksioner som Puk i forhold til menneskets rolle på Jorden og vores forhold til naturen. Han er travl småbarnsfar - og som Puk siger, er vi alle forskellige steder i livet og Steen er lige præcis dér, hvor han skal være. ”Man skal jo være omkring sin familie, når man har små børn og er nygift. Jeg har meget mere tid, fordi Lothars børn og vores søn er voksne nu og har deres eget liv.

Så jeg har meget mere tid til at gå og tænke over alle de ting. Jeg gad godt at være Steen en gang i mellem, for det er fedt bare at kunne centrere sig om sin familie. De der tanker er irriterende, for der er jo ikke meget at gøre ved det,” siger Puk. ”Der er ingen tvivl om, at det der betyder mest for mig, er om det går godt med min datter, der er startet i skole og hvordan det går med min dreng i børnehaven. Sådan vil det være i lang tid, indtil de ikke kommer så meget hjem, som man ville ønske. Så længe de er små, har de brug for mig, men barndommen er jo et langt farvel. Så det er hos dem, at jeg har mit fokus. Derudover er jeg så privilegeret, at jeg har mange fridage, så jeg kan spille padel tennis og kun have fokus på mig. Så redder Puk planeten i mellemtiden,” griner Steen. ”Det vil jeg gerne sige tak for,” tilføjer han og puffer drillende til hende. Puk smiler, puffer tilbage og siger, at hun desværre ikke er helt i mål endnu.

ØKOLOGISK

ARONIA PULVER

Gavner hjertet og immunforsvaret Ingen tilsætningsstoffer | Rig på antioxidanter ØKOLOGISK ARONIA er en kilde til C-vitamin og antioxidanter. Økologisk Aronia styrker dit immunforsvar og beskytter mod inflammation og dårligt kolesterol. Økologisk Aronia mindsker risikoen for diabetes, hjertesygdomme og kræft. Økologisk Aronia kan indtages uden bivirkninger. Brug for eksempel i yoghurt, müsli eller smoothies. Økologisk Aronia fra Vigør er 100% Økologisk Aronia. Uden tilsætningsstoffer eller tilsat sukker.

Køb Økologisk Aronia fra Vigør på magasinet-sundhed.dk/produkter.

Godkendt økologisk

April // 2021

| 13

TEMA: FØDEVARER OG SØVN

Fødevarer, der giver dig bedre eller dårligere søvn Personer, der indtager en kost, som er rig på tilsat sukker eller kulhydrater, har større risiko for at udvikle søvnløshed. ”Søvnløshed behandles ofte med kognitiv adfærdsterapi eller medicin. Men de kan være dyre og kan have bivirkninger,” siger lektor James Gangwisch. ”Ved at undersøge de faktorer, der fører til søvnløshed, så kan vi finde en mere ligetil og billig tilgang med færre bivirkninger.”

Studiet bestod af data med mere end 50.000 personer. Studiet omhandlede kvinder efter overgangsalderen. Forskeren bag forklarer dog, at det skyldes, at datamaterialet netop omhandlede denne

14 |

sundhed+

gruppe. Han forklarer derfor, at den samme relation mellem sukker/kulhydrater og søvn også gør sig gældende i andre aldersgrupper og blandt mænd.

Men der er forskel på kulhydrater. Det er nemlig ikke alle kulhydrater, der påvirker søvnen lige meget. Forskellige slags kulhydrater øger blodsukkeret i forskelligt omfang. Hvidt brød og ris er eksempler på kulhydrater, der giver en mere pludselig/hastig stigning i blodsukkeret. ”Når blodsukkeret stiger hurtigt, så reagerer din krop ved at udløse insulin. Det fald i blodsukkeret, der derefter opstår, kan føre til en udløsning af hormoner som adrenalin og kortisol, som forstyrrer din søvn.”

Det kan altså være dette voldsomme udsving i blodsukkeret, der er årsag til søvnløshed. I studiet stod det derfor klart, at de kvinder,

der indtog fødevarer, der kan give en hastig stigning i blodsukkeret, led mere af søvnløshed.

Kvinder, der indtog mere fiber, frugt og grønt havde til gengæld mindre tendens til at udvikle søvnløshed. ”Frugt indeholder sukker.

Men fiber i frugt hjælper med at bremse blodsukkeret, før det stiger så voldsomt,” forklarer James Gangwisch.

DET KAN DU GØRE

Du kan muligvis undgå søvnproblemer ved at spise mindre tilsat sukker og kulhydrater - og mere fiber, frugt og grønt.

James Gangwisch er ansat ved Columbia University. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

TEMA: FØDEVARER OG SØVN

Dine fødevarer påvirker din søvn Forarbejdet kød og for lille indtag af vitaminer kan begge dele øge risikoen for søvnløshed. Det skyldes, at de bidrager til sygdomme og tilstande, der er forbundet med søvnapnø.

Personer med søvnapnø har luftvejsproblemer, når de sover.

Når vejrtrækningen svigter, så forstyrrer det søvnen. Det bliver derfor svært at få en rolig søvn. En urolig søvn betyder, at man ikke får sine søvnfaser. ”Forarbejdet kød er forbundet med øget risiko for alvorlig søvnapnø. Til gengæld er det forbundet med mindre søvnapnø, hvis du får tilstrækkeligt med vitaminer,” siger Caitlin Bove.

Studiet undersøgte kosten hos personer, der for nyligt havde fået konstateret søvnapnø. Men der var forskel på sværhedsgraden af deres søvnapnø afhængigt af, hvad de spiste. Dem som oftest indtog forarbejdet kød havde værst søvnapnø. ”Der var en stærk sammenhæng mellem sværhedsgraden af en persons søvnapnø og hvor ofte personen spiste forarbejdet kød,” bemærker Caitlin Bove.

Kvalitetssøvn og hvor mange timer man sover er to forskellige ting. Man kan godt sove i mange timer, men uden at ens søvn har tilstrækkelig kvalitet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan det vi spiser, påvirker hvor godt vi sover.

En af studiets mest overraskende resultater er, at mælkeprodukter kan bidrage til bedre søvnkvalitet. Caitlin Bove mener, det skyldes

anti-inflammatoriske komponenter i mælkeprodukter, som mindsker søvnapnø.

Lektor Raj Dasgupta forsker også i, hvordan fødevarer påvirker vores søvn. Kost er en af de komponenter, der påvirker risikoen for søvnløshed, påpeger forskeren. ”Vågner du om morgenen og har egentlig sovet i nok timer, men føler dig alligevel søvnig og udmattet? Så er det din søvnkvalitet, der er problemer med.” ”Så må du finde frem til, hvilken brik i dit puslespil, der mangler.

Brikkerne kan være lys, lyd, komfort, temperatur eller kost,” opsummerer Raj Dasgupta.

DET KAN DU GØRE

Undgå så vidt muligt forarbejdet kød. Få dækket dit behov for vitaminer. På den måde kan det bidrage til en bedre søvn.

Caitlin Bove er ansat ved George Washington University. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Lifestyle Medicine. Raj Dasgupta er ansat ved University of California. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 15

5

TEMA: FØDEVARER OG SØVN

fødevarer, der kan forringe din søvn

1

Chokolade har højt indhold af koffein og er derfor en dårlig idé inden sovetid. Koffein gør det både sværere at falde i søvn og giver lavere søvnkvalitet.

Det samme gælder derfor også andre føde- og drikkevarer med koffein. Vi kender for eksempel alle til, at det kan være svært at sove efter en kop kaffe.

3 Sukker giver energi og strider derfor med behovet for afslapning, når vi skal sove. Det forvirrer kroppen, når du gerne vil sove og samtidig giver den masser af energi.

5 Rødt kød tager lang tid at fordøje og er krævende for kroppen. Det forvirrer derfor døgnrytmen, hvis du spiser rødt kød, lige inden du skal sove. Når du indtager et måltid, så fortæller du kroppen, at den skal være vågen - ikke at det er tid til at sove. Ligesom fedt og kulhydrater så er proteiner også en energikilde.

Læs desuden artiklen om at rødt kød kan bidrage til søvnapnø.

16 |

sundhed+

2 Stærk mad, for eksempel chili, indeholder capsacin. Stoffet påvirker kropstemperaturen og forstyrrer derfor søvnen. Det kræver desuden energi fra kroppens side at skulle fordøje den stærke mad og det bidrager også til ringere søvnkvalitet.

4 Chips og snacks giver kroppen energi i form af fedt. Du har ikke behov for den energi, når du skal sove. Det sender altså forvirrende signaler til kroppen. Kroppen kommer med andre ord til at kæmpe mod sig selv. Den får tilført ny energi og får samtidig at vide, at den skal sove. Det høje indhold af salt, som typisk er i chips og snacks, forstyrrer samtidig væskebalancen. Væskebalancen er centralt for at få en god søvn.

Kilder: Boksen er inspireret af www.benenden.co.uk, www.huffpost.com og www.webmd.com.

Specialiseret behandling og rehabilitering af gigtsygdomme På Dansk Gigthospital modtager vi patienter fra hele landet til udredning, behandling og rehabilitering af gigtsygdomme.

Vi råder over 28 senge med tilhørende stort terapiområde med varmtvandsbassin, hvor en del af træningen foregår.

Vi kan også modtage patienter, der sidder i kørestol eller har brug for ekstra hjælp, fx lift.

Alle vores dygtige medarbejdere har omfattende viden, kompetencer og erfaring med behandling og rehabilitering af mennesker med gigtsygdomme.

For at blive indlagt på Dansk Gigthospital skal du henvises af din egen læge.

Hent mere information på vores hjemmeside www.danskgigthospital.dk

April // 2021

DGH-Sundhed-208x280-2021.indd 1

| 17 11-03-2021 09:23:30

FØDEVARER

Tabt lugtesans påvirker hvad vi spiser Mennesker, der mister lugtesansen, får problemer, der påvirker mange dele af deres liv. ”Sygdomme ved lugtesansen påvirker cirka 5 procent af befolkningen og får folk til at miste deres lugtesans eller ændre, hvordan de opfatter lugte. Nogle mennesker oplever lugte, som slet ikke findes dér,” siger professor Carl Philpott.

Der kan være mange grunde til, at man mister lugtesansen. Det kan skyldes infektion, ulykke, hjernesygdomme eller medicin. ”Mennesker, som ikke kan lugte, rapporterer om depression,

angst, isolation og problemer i deres forhold,” fortæller professoren. ”Et af de store problemer er i forhold til at være bevidst om en fare. Når man ikke kan lugte, at maden er dårlig eller ikke kan lugte gas eller røg.”

Lugtesansen bidrager med nydelse, for eksempel når vi spiser et måltid. ”Mange der har mistet lugtesansen holder ikke længere af at spise. Nogle mister appetitten og taber sig. Andre spiser mere mad med en lav næringsværdi, der er rig på fedt, salt og sukker. Det indebærer, at de tager på i vægt.”

DET KAN DU GØRE

Hvis du eller dine nærmeste mister lugtesansen, er det altså vigtigt at være bevidst om valget af fødevarer og undgå at spise for usundt.

Carl Philpott er ansat ved University of East Anglia’s Norwich Medical School.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Clinical Otolaryngology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

BLIV GLADERE FOR

GRØNTSAGER Grøntsager er sunde. Men måske undgår du grøntsager på grund af deres bitterhed? Måske vil du gerne lære din familie at spise flere grøntsager?

Din smag kan ændre sig ved hjælp af proteiner i dit spyt. Alting vi spiser blandes med spyt, før det kommer til smagsreceptorerne. Det vil sige, at proteinerne i spyttet kan påvirke, hvordan vi oplever smagen. ”Når du ændrer din kost, så ændrer det, hvilke proteiner der findes i dit spyt. Proteinerne i dit spyt påvirker din smagssans,” siger lektor Ann-Marie Torregrossa. ”Når du spiser bitre grøntsager gentagne gange, vil det påvirke proteinerne i dit spyt og fødevarerne vil smage bedre.” ”Det hjælper ikke noget at forsøge at overbevise om, at salat sma-

18 |

sundhed+

ger godt, når personen ikke synes det. Til gengæld er det centralt at forstå, at smag kan ændre sig.” ”Næsten alle kan lide søde sager, men der er enorm forskel på, om folk kan lide broccoli. Her har vi en forklaring på, hvorfor der findes så stor variation i folks forhold til bitre fødevarer - og hvordan vi kan få flere mennesker til at spise broccoli i stedet for cupcakes,” afslutter Ann-Marie Torregrossa.

DET KAN DU GØRE

Hvis du gerne vil lære at holde af bitre grøntsager, kan du altså glæde dig over, at smagsoplevelsen bliver bedre, jo oftere du spiser dem.

Ann-Marie Torregrossa er ansat ved University at Buffalo. Studiet blev bragt i tidsskriftet Chemical Senses. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

FØDEVARER

SPIS GRØNTSAGER MED FINGRENE Når du rører ved maden, øger det sanserne og gør maden mere tiltrækkende. Det spiller en rolle, om du rører maden med hænderne eller mere indirekte, for eksempel med bestik.

Maden giver størst nydelse, når den spises med hænderne.

Det betyder derfor, at man spiser mere. Denne viden kan bruges til at gøre sund mad mere tiltrækkende eller undgå dette ved usund mad. ”Direkte berøring udløser en øget sansemæssig respons. Det gør maden mere tiltrækkende,” forklarer lektor Adriana Madz-

harov. ”Det er en interessant effekt. Det er sådan en lille ting, men det kan ændre, hvordan man oplever maden.”

Måske du selv har bemærket, at du spiser flere gulerødder eller agurker, når du skærer dem ud og spiser dem med fingrene.

DET KAN DU GØRE

Så få dig selv til at spise flere grøntsager ved at spise dem med fingrene.

Adriana Madzharov er ansat ved Stevens Institute of Technology. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Retailing. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

annonce

April // 2021

| 19

FØDEVARER

Rå eller tilberedte

grøntsager Der findes forbavsende lidt viden om, hvordan det påvirker tarmbakterierne, når man spiser mad, der er tilberedt på forskellig vis. Det motiverede lektor Peter Turnbaugh til at undersøge, hvordan varme ændrer egenskaberne ved fødevarer og påvirker tarmbakterierne.

Peter Turnbaugh undersøgte, hvordan kogt, stegt eller rå mad påvirker bakterierne i maven.

Den første del af studiet blev udført på mus. Bakterierne ændrede sig ikke hos musene, afhængig af om de fik råt eller tilberedt kød. Til gengæld skete der markante ændringer, afhængig af om de fik rå eller tilberedte grøntsager.

Herefter undersøgte Peter Turnbaugh sine resultater på otte personer. Deltagerne spiste rå eller tilberedte grøntsager i tre dage.

Resultatet på mennesker svarede til det, han havde registeret hos musene. Altså at bakterierne i maven ændrede sig, alt efter om del-

tagerne spiste rå eller tilberedte grøntsager.

Han mener, at forskellen kan skyldes, at tilberedning ændrer den fysiske struktur af komponenter, der findes i maden. Tilberedning øger for eksempel fordøjeligheden af stivelse.

Der er brug for større studier for at fastslå præcist, hvordan forskellig tilberedning kan påvirke vores tarmbakterier. Men dette studie er et interessante eksempel på, at tilberedning har en indvirkning på bakterierne.

DET KAN DU GØRE

Det er sundt at spise grøntsager. Du får generelt flest af næringsstofferne ved at spise dem rå. Men det nye studie tyder på, at der muligvis kan være fordele ved at spise nogle af dem tilberedte.

Peter Turnbaugh er ansat ved University of California. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Microbiology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Dine bakterier er glade for middelhavskost Spiser du middelhavskost, så fremmer det tarmbakterier, der er forbundet med sund aldring, mens det reducerer de bakterier, der er forbundet med skadelig inf lammation.

Middelhavskost er betegnelse for mad, der er rig på frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter, olivenolie og fisk.

Tarmbakterier fra 612 personer mellem 65 og 79 år blev undersøgt. De blev analyseret både før og efter et 12-måneders forløb. I de 12 måneder indtog deltagerne enten den

kost, de var vant til, eller middelhavskost.

De deltagere, der indtog middelhavskost, opnåede positive ændringer i tarmbakterierne. Det bidrog til produktion af bakterier, der virker mod fysisk og kognitiv svækkelse, og det reducerede produktionen af inf lammation.

DET KAN DU GØRE

Når du spiser det, der kaldes middelhavskost, så bidrager det til sund aldring.

Bag studiet stod forskere fra en række europæiske universiteter, hvoraf flest kom fra universitetet i Bologna.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Gut. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

20 |

sundhed+

FØDEVARER

Forsvar afhænger af dine spisetider Tarmsystemet beskytter dig, når du indtager fødevarer. Reaktionen finder sted på bestemte tidspunkter af dagen. Nemlig når systemet forventer, at der kommer mad.

Systemet forventer, at der kommer mad på de tidspunkter, hvor du normalt spiser. Det betyder, at det kan være en god idé at spise på regelmæssige tidspunkter.

Professor Gabrielle Belz forklarer, hvordan tarmsystemet beskytter dig. Når du spiser, sætter det gang i en hormonel kædereaktion. Det får et hormon kaldet VIP til at tænde for aktiviteten i immunceller i tarmen, der beskytter mod dårlige bakterier. ”Manglende VIP forringer immunsystemets evne til at forhin-

dre inflammation,” siger professoren. ”Det betyder, at forstyrrelser i døgnrytme og regelmæssige spisetider kan øge kronisk inflammation i tarmene.”

DET KAN DU GØRE

Tarmsystemet beskytter dig mod dårlige bakterier på de tidspunkter, hvor systemet forventer, at du vil spise. For at opnå denne beskyttelse så er det en god idé at spise på regelmæssige tidspunkter.

Professor Gabrielle Belz er ansat ved Walter and Eliza Hall Institute.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Immunology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. annonce

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Løsning, Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

April // 2021

| 21

Fødevarer

Korsblomstrede grøntsager har særlig evne Forkalkning af blodkarrene kan forhindre blodet i at løbe ordentligt rundt i kroppen.

Det kan give hjerteproblemer og dødsfald.

Det er derfor centralt at finde frem til, hvordan vi kan forebygge forkalkningen.

E

t studie med 684 kvinder i Australien giver nu et værdifuldt svar på, hvordan vi kan undgå forkalkning af blodkar.

De kvinder, der spiste mest af de korsblomstrede grøntsager havde mindre sandsynlighed for en omfattende ophobning af kalcium i legemspulsåren (aorta). Deres blod havde altså bedre adgang til at blive pumpet rundt i kroppen.

Når der sker en alvorlig ophobning, kan det føre til hjerteanfald og slagtilfælde. Forsker Lauren

Blekkenhorst er derfor begejstret for, at de korsblomstrede grøntsager kan hjælpe os med at undgå den farlige ophobning. ”I vores tidligere studier identificerede vi, at dem med et større indtag af disse grøntsager har en mindre risiko for hjerteproblemer som hjerteanfald eller slagtilfælde. Men vi vidste ikke hvorfor.

Det nye studie giver en indsigt i, hvorfor grøntsagerne kan bremse ophobningen,” siger Lauren Blekkenhorst.

”Kvinder med det største indtag af korsblomstrede grøntsager dagligt har lavere odds for forkalkning på aorta. De korsblomstrede grøntsager er rige på K-vitamin.

Det er K-vitamin, som bidrager til at forhindre forkalkningen.”

Hun fortæller, at kvinder i studiet, der indtog mere end 45 gram korsblomstrede grøntsager pr. dag havde 46 procent mindre sandsynlighed for omfattende ophobning af kalcium i deres aorta - sammenlignet med dem, der spiste lidt eller ingen af grøntsagerne.

DET KAN DU GØRE

”Vi bør spise et bredt udvalg af grøntsager hver dag for vores samlede helbred og velbefindende. Men de korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og rosenkål er særligt velegnede til at undgå forkalkning af blodkar,” siger forsker Lauren Blekkenhorst.

Lauren Blekkenhorst er ansat ved University of Western Australia. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

22 |

sundhed+

Fødevarer

Sænk dit kolesterol

med grøntsager Din risiko for hjertekar-sygdom afhænger af, hvor meget LDLkolesterol du har i blodet. LDL-kolesterol kaldes også det ”lede kolesterol”, fordi det øger risikoen for hjerteproblemer.

D

et er derfor positivt nyt, at du kan sænke dit LDL-kolesterol ved hjælp af kosten.

Deltagere fik lavere LDL-kolesterol, når de udskiftede animalske fødevarer med vegetabilske. Alle andre komponenter i kosten forblev det samme.

Studiet bestod af 36 deltagere og varede 16 uger. Hver deltager skulle spise en plantebaseret kost i 8 uger og en kost med kødforbrug i 8 uger.

Det kød, som deltagerne indtog, var en kombination af oksekød, svin og kylling. Kødet var højere på mættet fedt end planteprodukterne.

Deltagernes LDL-kolesterol (dårligt kolesterol) faldt med gennemsnitligt 10,8 milligram pr. deciliter, hvilket forskerne anser for en væsentlig forandring.

En af de vigtige ting, som forskerne holdt øje med, var niveauerne af molekylet TMAO. TMAO er blevet linket til hjerte-kar-sygdom. TMAO blev lavere, når deltagerne spiste de plantebaserede proteiner.

Udover de positive tal med hensyn til LDL-kolesterol og TMAO så gav den plantebaserede kost også deltagerne et vægttab. Det var dog kun et lille vægttab. Deltagerne tabte i gennemsnit 1 kilo på de 8 uger, hvor de fulgte en plantebaseret kost.

DET KAN DU GØRE

Spis mere plantebaseret og mindre animalsk. Det kan gavne dit kolesterol-tal og sænke din risiko for hjerte-kar-sygdom.

Studiet blev udført af Stanford Medicine. Det blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 23

Fødevarer

Mindre tilsat

SUKKER

Problemet med sukkerrige drikkevarer Sukkerrige drikkevarer påvirker din insulinresistens og giver højere inflammation.

D

e sukkerrige drikkevarer, som er problematiske er for eksempel sportsdrikke, saftevand og sodavand og andre drikke med store mængder tilsat sukker.

Det nye studie fastslår dermed, at sådanne drikkevarer er dårlige for helbredet. Det er ikke kun et spørgsmål om kalorier.

Kvinder, som drak en eller flere sukkerrige drikke dagligt, fik 20 procent større risiko for hjerte-kar-sygdomme. Sådan fastslår studiet med data fra 106.000 kvinder.

Ingen af kvinderne havde en diagnose med hjerteproblemer eller diabetes, da dataindsamlingen gik i gang.

24 |

sundhed+

”Sukker kan føre til oxidativ stress og inflammation. Begge tilstande påvirker insulinresistensen, der øger risikoen for type 2 diabetes og ophobning i arterierne. Det indebærer en stærkt forøget risiko for hjertesygdomme,” siger professor Cheryl Anderson. ”Derudover øger sukkerrige drikkevarer glukoseniveauet og insulinkoncentrationen i blodet, hvilket også kan føre til øget appetit og fedme,” pointerer professoren.

DET KAN DU GØRE

Undgå at drikke sukkerrige drikkevarer. For hvis du drikker dem hver dag, øger det risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Cheryl Anderson er ansat ved University of California. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

”Når vi spiser for meget tilsat sukker, så vil det overskydende blive omdannet til fedt og ophobe sig omkring vores organer,” advarer ph.d. studerende So Yun Yi. Studiet forholdt sig til 3.070 raske deltagere. Deres indtag af sukker gennem føde- og drikkevarer blev fulgt over en 20-årig periode.

Ved hjælp af scanninger blev det fastslået hvor meget fedt, de havde omkring organerne. Dem, som indtog de største mængder af sukker, fik en større og større ophobning af fedt omkring deres organer.

”Det fedtvæv, der er placeret omkring hjertet og maven, udløser kemikalier i blodet, hvilket er skadeligt for helbredet. Vores resultater støtter derfor, at man bør minimere sit sukkerindtag,” pointerer So Yun Yi. ”Det er allerede kendt, at fedtophobning er forbundet med større risiko for hjertesygdomme og diabetes. Så der er god grund til at forsøge at minimere fedtophobningen,” anbefaler So Yun Yi. DET KAN DU GØRE

Minimér dit indtag af tilsat sukker. Hvis du er i tvivl om, hvor meget tilsat sukker en føde- eller drikkevare indeholder så læs på varen.

So Yun Yi udfører sin forskning ved University of Minnesota. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Fødevarer

Spis tidlig morgenmad Ny forskning viser, at det er en god idé at stå op for at spise morgenmad. Det skyldes, at vi er bedre til at behandle glukose tidligt på dagen.

TEKST: NILS SJØBERG

K

an det tidspunkt hvor du spiser din morgenmad have betydning for dit helbred? Ja, fastslår ny forskning. Ifølge den nye forskning kan det nemlig få indflydelse på, om vi får type 2-diabetes eller ej.

Undersøgelsen, som blev præsenteret sidst i marts på Endocrine Society’s virtuelle årsmøde anbefaler, at man spiser morgenmad senest klokken 08.30. Gør man det, kan det muligvis mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

I forsøg med 10.570 forsøgspersoner fremgår det, at de personer, der spiste morgenmad tidligt, havde lavere blodsukkerniveau og mindre insulinresistens end de personer, der spiste morgenmad senere.

Da insulinresistens samtidig har betydning for, om man udvikler type

Insulinresistens opstår, når kroppen bliver resistent over for virkningerne af hormonet insulin. Insulin får blodsukkerniveauet til at stige.

Vidensråd For Forebyggelses nye rapport om fedme viser, at personer der spiser morgenmad har lettere ved ikke at blive overvægtige.

2-diabetes, er der grund til at antage, at tidlig morgenmad har betydning for, om man udvikler type 2-diabetes.

SPIS FULDKORN Som leder af forskningen på Northwestern University oplyser Kristen Knutson, at resultatet har ændret hendes tilværelse. ”Jeg er begyndt at stå tidligt op for at spise morgenmad. Det gør jeg uanset, om jeg skal på arbejde eller holder fri.”

Kristen Knutson gør samtidig opmærksom på, at forskningen også har betydet, at hun spiser morgenmad hver dag, selvom hun ikke altid har lyst til morgenmad. ”Det er helt tydeligt, at vi har en bedre evne til at behandle den mad, vi spiser om morgenen end senere på dagen,” fortæller forskeren.

Selvom forskningen ikke ser på, hvad forsøgspersonerne spiste til morgenmad, så er der ifølge Kristen Knutson gode grunde til at antage, at et sundere valg af morgenmad giver endnu større fordele. Hun fremhæver her fuldkorn som en mulighed.

Kristen Knutsons begejstring for den tidlige morgenmads forebyggende effekt understøttes af Krista Varady, der er professor ved University of Illinois. Krista Varady mener således, at forskningens konklusioner giver god mening. ”Vi er bedre til at behandle glukose eller blodsukker tidligt om morgenen end senere på dagen,” påpeger Krista Varady, som ikke selv bidrog til studiet.

DET KAN DU GØRE

Spis din morgenmad tidligt og gør det hver dag. Spis gerne fuldkorn.

April // 2021

| 25

FØDEVARER

Sukker

går lige i hjernen

Forskere ved Aarhus Universitet har fastslået, at sukker påvirker hjernens belønningssystem på samme måde som ved stofmisbrug. ”Der er mange grunde til, at sukker ikke er sundt. Men jeg tvivlede på, hvilke effekter sukker har på vores hjerne og adfærd. Jeg havde håbet at aflive en myte,” siger lektor Michael Winterdahl.

I studiet blev grise givet store mængder sukkervand dagligt i 12 dage. ”Efter blot 12 dages sukkerindtag kunne vi se store ændringer i hjernens dopamin og opioid systemer. Faktisk blev opioid systemet, der er del af hjernens kemi relateret til velbefindende og nydelse, allerede aktiveret efter det allerførste indtag.”

Michael Winterdahl forklarer, hvorfor de bruger grise i stedet for mennesker til at fastslå, hvordan sukker påvirker den menneskelige hjerne. ”Det ville selvfølgelig være ideelt at udføre studierne med mennesker. Mennesker er imidlertid svære at kontrollere og dopamin niveauer kan påvirkes af en række forskellige faktorer. De påvirkes af, hvad vi spiser, om vi spiller spil på vores telefon, eller om vi starter et nyt romantisk forhold,” nævner Michael Winterdahl som eksempler.

Han mener derfor, at grise med deres komplekse hjerner er det bedste alternativ.

Michael Winterdahl er ansat ved Aarhus Universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Pas på med sødemidler I forsøget på at undgå sukker har mange mennesker valgt i stedet at indtage kunstige sødemidler.

Umiddelbart virker det som et smart valg: sødemidler giver den søde smag, uden de kalorier der findes i sukker. ”Man kunne altså tro, at sødemidler er en win-win for folk, der har brug for at kontrollere deres blodsukker, insulinniveauer

26 |

sundhed+

og vægt,” siger professor Yanina Pepino.

Kunstige sødemidler kan imidlertid påvirke stofskiftet. Professoren har undersøgt, hvordan sødemidlet sucralose påvirker stofskiftet hos normalvægtige eller overvægtige voksne. ”Resultaterne viser, at selvom sucralose er uden kalorier, så kan det have effekt på stofskiftet.”

Professoren siger, at studiet kun fokuserede på sucralose, men at andre sødemidler kan have den samme effekt. ”Resultaterne bidrager til beviserne for, at sødemidler kun bør indtages i moderate mængder, uanset deres kalorier.”

Yanina Pepino er ansat ved University of Illinois. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

FØDEVARER

Sukkerdrikke blokerer blodet Sukkerrige drikkevarer øger niveauet af triglycerider fedt, der kan blokere blodets cirkulation. Når man indtager sukker jævnligt, tillader det mere fedt som triglycerider at ophobe sig og øger risikoen for at afskære blod til hjernen og hjertet.

Professor Nicola McKeown forklarer: ”Et stort indtag af drikkevarer med tilsat

sukker, for eksempel sodavand, påvirker risikoen for hjertesygdomme.” ”Det er et vigtigt at holde styr på kolesterol og triglycerider for at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde. Det bidrager til at bevare sunde niveauer af kolesterol og triglycerider, hvis vi undgår drikkevarer med tilsat sukker.”

Det vi hælder i vores glas

SUKKER I FRUGT ER OKAY De fleste ved godt, at sukker, der er tilsat føde- og drikkevarer er skidt for blodtrykket. Men er det også dårligt for blodtrykket at spise frugt?

Frugt indeholder også sukker. Alligevel kan det faktisk reducere vores blodtryk, at vi spiser frugt.

Konklusionen er derfor klar: reducér dit indtag af tilsat sukker i føde- og drikkevarer og indtag mere frugt. ”Der er altså ikke noget galt i at spise sukker. Den slags, der findes naturligt i frugt, er fint.” Sådan siger lektor Sheau Ching Chai.

Sheau Ching Chai er ansat ved University of Delaware. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

kan altså bidrage til større eller mindre risiko for hjerteproblemer. Også når det gælder frugt, så er det bedre at begrænse indtaget af juice og spise frugten i stedet.”

Nicola McKeown er ansat ved Tufts University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Vores trang til

SUKKER

Når vi spiser blot en smule ekstra sukker, er det nok til at øge vores lyst til andre fede eller søde sager. Sødmen i sig selv kan ikke forklare denne trang.

Et nyt studie fortæller, at et “magisk molekyle” påvirker hjernen.

I tarmene varsles sukkerets ankomst ved et signal, der sendes til hjernen. Her skaber signalet en appetit for mere sukker.

Den nævnte forbindelse mellem tarmene og hjernen sker kun ved ind-

tag af sukker - og ikke ved kunstige sødemidler. Studiet viser altså, at sukker gør noget særligt ved hjernen. ”Vi bliver nødt til at adskille koncepterne sødt og sukker,” siger hjerneforsker Charles Zuker. ”Sweet er liking, sugar is wanting,” siger han med henvisning til, at sødt smager godt, men at sukker er langt stærkere.

I det nye studie har hjerneforskeren fundet frem til, hvor i hjernen der sker en aktivering, når mus indtager sukker vs. når de indtager kunstige sødemidler.

Studiet blev udført på mus. Men Charles Zuker mener, at den samme forbindelse mellem tarmene og hjernen foregår hos mennesker. ”Opdagelsen af dette kredsløb bidrager til at forklare, hvordan sukker påvirker vores hjerne og får os til at indtage endnu mere sukker.”

Charles Zuker er ansat ved Columbia University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 27

MÅNEDENS GRØNNE

SPINAT FAMILIE

Spinat hører til amarant-familien. En familie, hvor planterne har mørkegrønne blade. Den mest kendte variant af spinat hedder Spinacia oleracea.

NAVN

Navnet spinat har været gennem en række sprog, før det er nået frem til dansk. Helt oprindelig stammer navnet fra aspanak, der er det persiske navn for spinat. Fra persisk er det kommet videre til arabisk og latin. Det engelske spinach stammer fra det 14. århundrede og det kommer fra franske épinard.

OPRINDELSE

Spinat stammer sandsynligvis fra Persien. Fra Persien blev den bragt videre til Kina og Indien. Der er tvivl om, hvor længe Europa har kendt til spinat. Nogle kilder siger, at Spanien kendte den allerede i 700-tallet. Mens andre siger, at spinat først kom til Europa i det 12. århundrede.

Andre kilder er meget præcise og påstår, at spinat blev introduceret til Sicilien i år 827 af muslimer (saracener).

Spinat ankom sandsynligvis først til Nordeuropa i det 14. århundrede. Men da spinat endelig fik rodfæste i Nordeuropa, blev den også populær. Den vokser nemlig om vinteren og i det tidlige forår. Det var værdifuldt, når der var knaphed på andre fødevarer.

VITAMINER OG MINERALER

Spinat er en glimrende kilde til vitaminerne A, B12 og C. Du får ligeledes vitaminerne E og K. Spinat har især et fantastisk indhold af K-vitamin. 100 g spinat indeholder 4 gange det daglige behov for K-vitamin. Men dens ry for at være en rig kilde på jern bygger på en misforståelse. Mange tror, at spinat er rig på jern. Den indeholder da også en smule mere jern end en række andre grøntsager. Dog slet ikke så meget, som den har ry for. Spinat indeholder desuden oxalsyre. Oxalsyre svækker, hvor meget jern, der kan optages i kroppen.

POPULARITET

Spinat blev især populær fra 1920erne, da der kom opmærksomhed på spinats høje indhold af jern og vitaminerne A og C. Myten om spinats høje jernindhold er muligvis opstået allerede i 1870, da Dr. von Wolf placerede et decimalpunkt forkert i en af sine publikationer. Fejlen betød, at det fremstod som om, spinat havde 10 gange højere indhold af jern, end det reelt er tilfældet. Det bidrog naturligvis også til populariteten, at Skipper Skræk kom frem i 1930erne og lærte børn at spise spinat, så de kunne blive sunde 28 |

sundhed+

og stærke. Som Skipper Skræk sagde: ”I’m strong to the finish cause I eat my spinach”. I 1937 undersøgte tyske kemikere, om spinat virkelig har sådan et overvældende indhold af jern. De fandt fejlen og korrigerede den.

DYRKNING

Spinat kræver køligt vejr. Så den er oplagt til Danmark eller vintermåneder i varmere lande. Hvis den vokser i en sommer med varmt vejr og meget dagslys, så udvikles stilken for hurtigt, hvorved vækst og næring ledes væk fra bladene.

Det er spinatplantens blade, der spises. Nu kan vi jo få friske grøntsager i supermarkedet året rundt. Men før i tiden var det en stor fordel ved spinat, at den kunne klare vinteren og stod klar til at blive spist i det tidlige forår, når der var knaphed på friskt frugt og grønt.

OPBEVARING

Frisk spinat mister en stor del af sin næringsværdi ved opbevaring i mere end et par dage. Hvis du alligevel vil opbevare den friske spinat, så gør det i køleskab. For ved opbevaring i køleskab går der lidt flere dage, før den taber af sin næringsværdi.

TILBEREDNING

Der er faktisk god grund til at dampe eller koge spinat let.

100 g frisk spinat indeholder cirka 20 % af det daglige behov for jern, men det høje niveau af oxalsyre i spinat betyder, at jern i spinat ikke optages så godt. Oxalsyre svækker kroppens optag af både kalcium og jern. Oxalsyre er i øvrigt også grunden til, at spinat nogle gange kan have en lidt bitter smag. Men hvis du damper/koger spinaten, får den mindre oxalsyre og næringsstofferne kan bedre optages. Kog dog ikke for hårdt. Hvis man koger spinat for længe, så mister den næringsværdi. Spinat består af 90 procent vand. Den svinder Kilder: Britannica.com derfor kraftigt ind ved Encyclopedia.com opvarmning.

encyclopedia2.thefreedictionary.com Foodprint.org Gale Encyclopedia of Science Newworldencyclopedia.org

MÅNEDENS GRØNNE

Stegte spinat

Opskrift:

Start med at opvarme olivenolie i en stegepande. Tilsæt hakket løg og hvidløg og sauter, indtil løgene er næsten karamelliseret. Rør soyasauce og frisk spinat i og rør rundt. Så er retten klar til servering.

En af magasinets læsere har været så sød at sende magasinet et digt.

Det deler vi med jer her.

Mange tak til Hans Jørgen Buchberg.

Kære anemone kom op, vær sød og hils på mig, jeg har mødt erantis og vintergæk, men savner dig.

Du er sart og yndig, tag blot violen med min ven, dans for mig i forårsvinden før I ta’r af sted igen.

Hans Jørgen Buchberg

annonce

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

| 29

16/04/20 11:56 PM

April // 2021

OPSKRIFTER

SPIS dig

FITog SUND I denne måned præsenteres du for opskrifter fra to tidsaktuelle kogebøger fra henholdsvis Politiken og Muusmann. Martin Kreutzer og Simon Weisdorfs ”Anti-inflammatorisk topform på 4 uger” som inspirerer til en ny livsstil med anti-inflammatorisk kost. Martin Kreutzer er også medforfatter til ”Optimer din forbrænding”, som han har skrevet sammen med Anne Larsen. Begge bøger og alle opskrifter inspirerer til kostjusteringer, der fremmer vægttab.

Grød med tranebær, valnødder og lime •• 75 g havregryn

(evt. byg, rug- eller quinoaflager) •• 4½ dl kogende vand •• ½ tsk salt •• 50 g tørrede tranebær

•• 50 g valnødder •• Skal fra ½ lime

VANILJESAUCE •• 4 spsk A38 •• 1 knsp vaniljepulver •• 1 tsk flydende honning

Hak valnødderne groft. Bland dem med de øvrige ingredienser i en kasserolle.

Kog hurtigt op og lad det simre pa laveste blus i 10-15

minutter, afhængigt af gryntype. Omrør jævnligt.

Rør A38 med vanilje og honning og hæld saucen pa grøden.

Omelet med svampe, parmesanost og brøndkarse 1 person •• 100 g shiitakesvampe,

alternativt andre svampe •• 1 tsk. ekstra jomfruolivenolie •• Havsalt

•• •• •• ••

2 store æg 2 spsk. fintrevet parmesanost Friskkværnet sort peber Lidt brøndkarse

Børst svampene rene, skær stokkene fra og skær svampene i skiver.

Steg dem gyldne i olien og giv dem et let drys salt.

Pisk æggene med en gaffel og hæld dem over svampene. Steg omeletten stabil på den ene side. Vend omeletten ved hjælp af et grydelåg. Drys osten på og læg låg på. Steg omeletten stabil på den anden side.

Anret omeletten med friskkværnet sort peber og brøndkarse.

30 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Spidskålssalat med kylling, shiitakesvampe, grønne linser, chili og mynte 2 personer •• ½ dl grønne linser •• 2 små

•• 150 g shiitakesvampe •• 1 tsk. ekstra

•• 2 tsk. ekstra

•• •• •• •• •• •• ••

kyllingebrystfileter jomfruolivenolie

•• 1 tsk. smør •• Havsalt, friskkværnet sort peber

•• ½ tsk. stødte tørrede chiliflager

VIDSTE DU? Magasinet udkommer 8 gange om året og i hvert magasin præsenteres du for en stribe opskrifter fra de nyeste kogebøger.

Et abonnement på SUNDHED+ er altså din nemme og billige adgang til et indblik i de nyeste kogebøger.

jomfruolivenolie Citron ½ spidskål 1 lille skalotteløg ½ gul eller rød chili 1 dl skyr 30 g gryère-ost En lille håndfuld mynte

Kog linserne møre i letsaltet vand – iflg. emballagens anvisning.

Steg tern af kylling i 2 teskefulde olie og smør og krydr undervejs med salt, peber og chili. Børst svampene rene og skær stokken fra. Skær svampene i skiver og steg disse gyldne i 1 teske fuld olivenolie. Dryp kyllingen og svampene med lidt citron.

Skær kål, løg og chili meget fint på et snittejern. Vend skyr med kål, linser, løg og kylling. Top med svampe, chili, tern af gryère-ost og mynte.

Sandwich med æggesalat •• 2 sandwichboller •• •• •• ••

(se nedenfor) 2 håndfulde frisk spinat 200 g æggesalat 1 stor gulerod 1 avocado

Flæk sandwichbollerne og anbring spinatbladene i et tykt lag på den nederste halvdel. Fordel æggesalaten ovenpå. Skral guleroden og fortsæt med at skralle, så hele guleroden bliver til lange, tynde flager. Læg dem oven på fyldet. Skær en avocado i tynde skiver og læg dem i lag oven på guleroden.

Læg toppen på sandwichbollerne og pak dem i madpakkepapir.

Sandwichboller (10 stk.)

•• 25 g gær •• 3½ dl koldt vand •• 350 g hvid fuldkornshvede •• 250 g fuldkornshvedemel •• 2 tsk groft salt •• 1 spsk stødt gurkemeje

•• •• •• •• •• ••

2 spsk olivenolie 125 g mandler 100 g frisk spinat 150 g squash 1 æg til pensling Græskarkerner til drys

Opløs gæren i vand. Tilsat mel, salt, gurkemeje, olivenolie, mandler, spinatblade og fintrevet squash. Ælt grundigt i 7-8 minutter, med fordel i røremaskine (eller med handsker på – gurkemeje farver temmelig kraftigt). Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur til dobbelt størrelse, ca. 1 time.

Form dejen til 10 flade, aflange sandwichboller. Igen er det en fordel med handsker, særligt hvis de gøres lidt våde med vand. Lad bollerne efterhæve 20 minutter.

Tænd ovnen på 225 grader (varmluft). Pensl med sammenpisket æg, drys med græskarkerner og bag i 15-16 minutter.

April // 2021

| 31

OPSKRIFTER

Rejecocktail 2 personer

•• 150 g blandede

salater: hjerte- og frisésalat, alternativt anden grøn salat •• 150 g broccolibuketter •• Koldpresset rapsolie •• Havsalt

•• 1 citron •• 1 stor avocado •• 200 g

håndpillede rejer

•• En lille håndfuld dild •• 4 spsk. dressing

Gør salaterne i stand. Læg broccolibuketterne i en skål, dryp med lidt rapsolie og drys med lidt salt. Hæld kogende vand over, lad det stå i et minut og hæld vandet fra.

Filetér citronen. Skær endeskiverne fra, stil citronen op og skær skal inklusive alt det hvide væk. Tag den nøgne citron i den ene hånd og gå nu ind med din skarpeste kniv og skær hver filet fri mellem membranerne.

Skær hver halve avocado i fine skiver og dryp disse med citron fra endeskiverne og den affileterede citron. Anret avocadoskiverne på salaterne sammen med broccoli, rejer og dild. Anret dressingen i en skål ved siden af.

KYLLING TIKKA MASALA •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• ••

200 g perlebyg (ukogt vægt) 1 rødløg 1-2 fed hvidløg 350 g kyllingelårfilet (afpudset vægt), evt. samme mængde inderfilet 3 spsk olivenolie 1 spsk garam masala-krydderi 1 tsk cayennepeber 70 g koncentreret tomatpuré 2 tsk friskrevet ingefær 1 friskhakket gurkemejerod (ca. 4 cm lang) 50 g mandler

•• 1 dåse hakkede tomater •• ½ dåse kokosmælk •• 1 tsk salt PÅ TOPPEN •• 1 håndfuld persille •• 1 håndfuld mandler •• Limesaft RAITA •• 2 dl A38 •• 1 tsk friskrevet ingefær •• ½ tsk spidskommen •• 1 drys salt •• 1 agurk

Kog perlebyg efter anvisning på pakken. Sæt 300 g af de kogte perlebyg (det er ca. halvdelen) på køl med det samme. Fjern evt. fedt og sener fra kyllingen og skær kødet i mundrette stykker. Hak løg og hvidløg fint.

Varm olie op til middel varme i en stor gryde. Svits løg, kyllingestykker, garam masala og cayennepeber i 5 minutters tid under omrøring.

Hak gurkemejeroden og mandlerne fint. Tilsæt sammen med revet ingefær og tomatpure. Lad det svitse yderligere i et minuts tid.

Hæld hakkede tomater og kokosmælk i gryden sammen med salt. Skru ned for blusset og lad det simre ind i 20 minutter uden låg (eller længere, hvis det passer dig bedre).

Raita: Bland A38 med fintrevet ingefær, spidskommen og salt i en røreskål. Flæk agurken, skrab kernerne væk med en teske og skær resten af agurken i små tern. Rør agurken i dressingen.

Anret tikka masalaen i dybe tallerkener med lidt perlebyg og en stor skefuld raita. Pynt med hakkede mandler og persille – og et squeeze lime.

32 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Sildesalat med rødbede •• 2 rollmops •• •• •• ••

(stegt sild, der har ligget i eddikelage) 150 g rødbede 3 spsk A38 2 spsk god mayonnaise 1 tsk dijonsennep

•• 2 skiver kernerugbrød PÅ TOPPEN •• ½ æble •• ½ rødløg •• ½ bakke karse •• 1 spsk sesamfrø, ristede •• Friskkværnet peber

Mos to rollmops fra frokosten med en gaffel i en røreskål.

Skral og riv den rå rødbede fint og hæld den i skålen.

Tilsæt A38, mayonnaise og sennep og rør det godt sammen.

Skær æble i små tern og rødløg i meget tynde skiver.

Anret sildesalaten på rugbrød – evt. let ristet – med æble, rødløg og karse på toppen. Drys med sesamfrø og friskkværnet peber.

Asiatisk suppe med jomfruhummer, karry og koriander 2 personer •• •• •• ••

1 skalotteløg 1 fed hvidløg 1 citrongræs 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie •• 1 spsk. karry •• 1 tsk. friskrevet eller stødt gurkemeje •• ¼ tsk. stødte tørrede chiliflager

•• 6 dl kyllinge- og

grøntsagsbouillon

•• ½ ds. kokosmælk •• 300 g skaldyr:

jomfruhummerhaler, rejer eller kammuslinger •• Havsalt og friskkværnet sort peber •• 1 rød chili •• En håndfuld koriander

Skær løgene og citrongræsset (den inderste bløde kerne) meget fint.

Steg det blødt og blankt i olie og kom karry, gurkemeje og chili ved.

Spæd op med bouillon og kokosmælk. Lad retten simre i 5 minutter.

Kom skaldyrene i og lad disse pochere i suppen i ca. 5 minutter.

Smag suppen til med salt og peber og anret den med skiver af chili og koriander.

VIND BOGEN Opskrifterne stammer fra bogen ”Anti-inflammatorisk topform på 4 uger – Spis dig sund og stærk – helt enkelt” af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf.

Bogen er udgivet på Politiken og kan købes for 249,95 kroner og ”Optimer din forbrænding – Kostjusteringer, der fremmer vægttab” af Martin Kreutzer og Anne Larsen. Bogen er udgivet på Muusmann og kan købes for 149,95 kroner. Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

April // 2021

| 33

ØVELSER OG MOTION

Bevægelse styrker

psyken

Danskerne er blevet påvirket både fysisk og mentalt af, at det ikke har været muligt at dyrke motion i større forsamlinger.

TEKST: NILS SJØBERG

”Bevægelse har en afgørende betydning for vores helbred. Det gælder både fysisk og psykisk. Det er derfor vigtigt, at vi alle gør en ekstra indsats for at bevæge os særligt under corona-krisen, hvor mistrivsel er stærkt stigende.” Det fastslår Tanja Schmidt fra Syddansk Universitet.

Tanja Schmidt, der er forsker ved Institut for Idræt og Biomekanik, henviser i den forbindelse til en landsdækkende undersøgelse, som hendes kollega Charlotte Pawlowski netop har udarbejdet. Af undersøgelsen fremgår det, at et stort antal danskere har bevæget sig mindre, har taget på i vægt og har fået mentale udfordringer under corona-nedlukningen. ”Det er tydeligt, at udfordringerne hænger sammen,” påpeger Tanja Schmidt.

Hun henviser til situationen efter, at det danske samfund blev lukket ned for anden gang i december 2020. Her omfattede nedlukningen forsamlingsforbud og en nedlukning af idrætsforeninger og fitnesscentre. ”Den manglende mulighed for at bevæge sig sammen fik store konsekvenser for befolkningens kropsvægt. Alene blandt børn og unge tog hver

34 |

sundhed+

fjerde deltager i undersøgelsen på i vægt samtidig med, at flere fik mentale udfordringer,” siger Tanja Schmidt, som kalder det meget bekymrende.

Undersøgelserne, som omfatter 1.229 personer, viser således, at 67,5 procent af de adspurgte er mindre fysisk aktive nu sammenlignet med under første nedlukning i foråret 2020.

4 ud af 5 svarede, at de slet ikke deltog i foreningsrelateret fysisk aktivitet under nedlukningen.

Det vil sige, at de heller ikke deltog i nogen af de foreningsaktiviteter, der blev gennemført online. ”Vi forventede en nedgang i fysisk aktivitet, fordi vi i Danmark har en særlig bevægelseskultur,” siger Tanja Schmidt og henviser til, at vi i Danmark har tradition for at dyrke motion i foreninger.

Desværre har mange af dem, som normalt dyrker motion i foreninger, været inaktive under nedlukningen. ”Det er overraskende og bekymrende, at så mange ikke har dyrket nogen motion,” pointerer forskeren fra Syddansk Universitet.

DET KAN DU GØRE

Foreningsliv er en glimrende måde at dyrke motion med andre mennesker. Det er positivt både for det fysiske og psykiske helbred at dyrke motion i fællesskab. Men når det ikke er muligt at dyrke foreningssport, så er det vigtigt alligevel at udøve en form for fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være ved at gå ture, cykle eller løbe.

Du kan også danse alene, ligesom Puk Elgård nævner i månedens interview.

ØVELSER OG MOTION

Yoga påvirker synet på kroppen ”Vi undersøgte, hvad det er ved yoga, der kan bidrage til en mere positiv kropsopfattelse,” fortæller lektor Jessica Alleva.

Deltagerne var 114 kvinder fra Holland, som blev tilfældigt opdelt til enten at dyrke yoga eller ej. For de kvinder, der skulle dyrke yoga, var der tale om kendte øvelser med fysiske stillinger og fokus på åndedrættet. Programmet bestod af 10 uger med yogatræning.

Alle kvinderne udfyldte spørgeskemaer om kropsopfattelse før, under og efter forløbet på de 10 uger. ”Kvinderne i begge grupper udviklede et mere positivt og kærligt syn på deres krop. Kvinderne, som ikke dyrkede yoga, fik altså også et bedre forhold til deres krop,” bemærker Jessica Alleva.

Umiddelbart kan det overraske, at kvinderne, som ikke dyrkede yoga, også fik en bedre kropsopfattelse. Men Jessica Alleva forklarer: ”Det kan simpelthen skyldes, at det at udfylde spørgeskemaerne opmuntrede dem til at reflektere over deres syn på kroppen.”

Kvinderne i yogagruppen opnåede dog betydelige fremskridt, som det ikke lykkedes de andre kvinder.

Kvinderne i yogagruppen blev nemlig bedre til ikke at objektivisere sig selv. Du kan læse mere om selv-objektivisering i dette magasin, hvor en af artiklerne fokuserer på teenagepigers selv-objektivisering.

Jessica Alleva karakteriserer selv-objektivisering ved, at man er mere optaget af, hvordan ens krop ser ud, end hvad man kan bruge kroppen til. Kvinderne i yogagrup-

pen kom til at føle sig mere positivt forbundne med deres krop og hjemme i deres krop - i stedet for at se kroppen som en forhindring eller én der skulle kæmpes imod. ”Vi kan derfor konkludere, at yoga bidrager til bedre kropsopfattelse. Det hjælper kvinder med at opfatte deres krop mindre ud fra, hvordan kroppen ser ud, og mere ud fra hvad den kan. Yoga kan altså hjælpe kvinder til at føle sig positivt forbundne med deres krop,” sammenfatter forskeren. ”Til sidst er det vigtigt at være bevidst om, at yogaen ofte bliver kapret i Vesten, hvor mange af de traditionelle læresætninger er fjernet eller ændret,” advarer hun. ”Studier har vist, at yoga i Vesten ofte bliver udøvet for at få et at-

traktivt udseende. Hvis du søger på yoga, vil du se, at de fleste billeder portrætterer kulturelle skønhedsidealer. Når yoga bliver praktiseret med tanke på udseende, så er det faktisk skadeligt for kropsopfattelse og velbefindende.”

DET KAN DU GØRE

”Yoga kan bidrage til en positiv kropsopfattelse. Men så er det en god idé at følge yoga, der fokuserer på en positiv kropsind forbindelse og lægger mindre vægt på udseende,” anbefaler Jessica Alleva.

Jessica Alleva er ansat ved Maastricht universitet i Holland. Studiet blev bragt i tidsskriftet Body Image. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 35

ØVELSER OG MOTION

Selv små forandringer gavner hjernen Vælg en ny rute når du er ude at gå, løbe eller cykle. For nye oplevelser gavner hjernen og styrker humøret.

Måske lyder det ikke som nogen betydningsfuld forandring, om du går en anden rute, end du plejer.

Men selvom det er en simpel ting, så er det virkelig gavnligt for hjernen og humøret. Sådanne ændringer i dine rutiner giver nemlig højere hjerneaktivitet.

Forskerne forholdt sig til 132 personer. De blev fulgt i 4 måne-

der og besvarede spørgeskemaer undervejs. Deres besvarelser viste, at de havde flere af de positive

følelser på dage, hvor de så nogle steder, som de ikke plejede at se.

På dagene med variation udtryk-

Kom i bedre humør med tai chi Tai chi giver bedre humør og livskvalitet blandt personer med hjerteproblemer. ”Hvis du har haf t et hjerteanfald eller slagtilfælde, eller du er påvirket af en anden hjertelidelse, så vil jeg stærkt anbefale, at du gør tai chi til en del af din genoptræning,” siger professor Ruth Taylor-Piliae.

Det er almindeligt for personer med hjerteproblemer at opleve forværret livskvalitet og psykologisk belastning som stress, angst og depression.

Studiet bestod af en gennemgang af data fra en række tidligere studier med henblik på at samle et stærkt,

36 |

sundhed+

statistisk materiale, der kunne vise en sammenhæng mellem tai chi og mentalt helbred.

De anvendte studier omhandlede i alt 1.853 personer med en gennemsnitsalder i 60erne og som led af diverse hjerteproblemer. Alle deltagere blev spurgt både før og efter et tai chi forløb om deres livskvalitet. Deres mentale belastning, stress, angst, bekymringer og depression blev også undersøgt.

Analysen af studierne viste, at tai chi giver markant bedre livskvalitet, mindre depression og mindre psykologisk belastning.

Tai chi kombinerer langsomme,

rolige og f lydende bevægelser med et fokus på åndedrættet. ”Der er fysiske fordele som forbedret balance og det er godt for dit mentale helbred,” forklarer professoren. ”Jeg tror, det er en synergi mellem stillingerne og vejrtrækning,” uddyber hun. ”Ved tai chi har du god kropsholdning og forskning har vist, at det gavner humøret. Vi ved også, at det kan forårsage stress og bekymringer, når man ikke trækker vejret ordentligt.” ”Tai chi er velegnet for personer i alle aldre, uanset deres træningsevner og kan trygt anvendes af alle.

Det kan endda udøves siddende,

ØVELSER OG MOTION te de nemlig følelserne med ord som afslappet, glad, begejstret og opmærksom.

Halvdelen af deltagerne fik testet deres hjerneaktivitet ved hjælp af MR-scanning. Dem, der havde de mest varierede oplevelser, fik større aktivitet i hippocampus og striatum - områder i hjernen der forholder sig til nye oplevelser og belønning. ”Vi føler os gladere, når vi har variation i vores daglige rutiner. Når vi er kommet i godt humør, bliver vi endnu mere tilbøjelige til at søge nye oplevelser,” siger lektor Aaron Heller. ”Udforskning kan betyde, at du

tager en ny rute, når du går eller løber en tur. Eller det kan være, at du finder variation i det, du læser eller ser, eller at du kommer i kontakt med andre mennesker, end du plejer.” ”Selv det at lytte til noget musik, du ikke har hørt i en periode, eller at tale med en gammel ven, som du ikke har talt med i noget tid, kan være en måde at friske dine rutiner op.”

Socialt liv påvirker vores sunde adfærd

Mennesker, der har stærke relationer, enten gennem deres parforhold eller deres venskaber, er mere tilbøjelige til at engagere sig i fysisk aktivitet.

DET KAN DU GØRE

Det gavner din hjerne og giver dig bedre humør, når du foretager dig noget, du ikke er vant til. Selv små forandringer kan have en positiv effekt.

Du kan blandt andet gå, løbe eller cykle en anden rute, end du plejer.

Aaron Heller er ansat ved University of Miami. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Neuroscience. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

hvis man ikke kan stå op og lave øvelserne.” ”Hvis man træner i en gruppe, er det et positivt sted for personer med hjerteproblemer at finde støtte og kammeratskab. Der er ingen som dømmer dig, bare følg hvad du er i stand til,” afslutter professoren.

DET KAN DU GØRE

Tai chi kan give dig bedre humør og større livskvalitet.

Der er en række mentale fordele forbundet med at udøve tai chi.

Ruth Taylor-Piliae er ansat ved University of Arizona.

Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Cardiovascular Nursing.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Det vil sige, at personer med et stærkt forhold til en partner eller med et netværk af tætte venskaber er mere tilbøjelige til at engagere sig i regelmæssig motion.

“Det er værdifuldt at være bevidst om, fordi det understreger, at relationer er centrale for at opmuntre til positiv helbredsmæssig adfærd,” siger lektor Catherine Pirkle.

Studiet forholdt sig til data med 1.193 personer mellem 65 og 74 år. ”Det er vigtigt ikke at glemme betydningen af sociale relationer og hvordan de bidrager til at bevare fysisk aktivitet,” opsummerer Cathrine Pirkle.

DET KAN DU GØRE

Parforhold og venskaber bidrager til, at vi er mere fysisk aktive. Værdsæt derfor dine sociale relationer og den positive effekt de kan have på dine motionsvaner.

Catherine Pirkle er ansat ved University of Hawai’i at Mānoa. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Aging and Physical Activity. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 37

ØVELSER OG MOTION

Motion øger selvtilliden Ny dansk undersøgelse viser, at kvinder får større selvtillid, tålmodighed og styrke ved regelmæssig motion.

TEKST: NILS SJØBERG

D

et er en god idé at dyrke regelmæssig motion, hvis man er kvinde og ønsker at øge sin selvtillid. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Norstat, der arbejder med dataindsamling. ”Jeg har lært vigtigheden af at have tålmodighed, styrke og vilje til at blive god til noget,” siger Camilla Kruse, som blev interviewet til undersøgelsen.

Camilla Kruse har således oplevet, hvor meget de fysiske udfoldelser betydet for hendes selvtillid selv som 41-årig. ”Samtidig har det at jeg deltager aktivt i fysiske udfoldelser givet mig nogle egenskaber, som jeg også kan trække på i andre sammenhænge,” fortæller Camilla Kruse og tilføjer: ”Allerede som ung gymnast fik jeg en masse selvtillid, da jeg forstod, at det ikke handlede om at være god eller dårlig til noget - men at det handlede om at forstå, at det kræver tid, hvis man vil lære nye ting og indse, at man må kæmpe for det, man ønsker.

Det er egenskaber, som jeg har brugt rigtig meget i hele mit liv.”

Undersøgelsen viser også, at sport og motion af enhver slags har spillet en stor rolle for mange kvinder gennem hele deres liv og at det giver egenskaber,

38 |

sundhed+

de ofte kan trække på i andre sammenhænge.

NY INSPIRATION Alligevel fremgår det også af undersøgelsen, at 1 ud af 3 kvinder stopper med at dyrke sport og regelmæssig motion, når de kommer i puberteten. ”Det er dybt beklageligt, at mange piger dropper ud af foreningsidrætten, når de kommer i puberteten,” oplyser Helle Carlsen, der står for Dansk Idrætsforbunds børne- og ungeinitiativer. ”Derfor har den nye undersøgelse givet os yderligere inspiration til at få pigerne til at forblive aktive op gennem puberteten. Fordelene er jo mange. De møder en arena, hvor det er okay at fejle, ja faktisk er det nødvendigt at eksperimentere og fejle for at blive bedre. Desuden er de fysiske aktiviteter et mentalt frirum for pigerne, hvor de kan stresse af fra forventninger om høje karakterer i skolen, krav til social likeability og så videre. De oplever at være en del af et fællesskab, hvor man sveder, griner og ser hinanden uden filter.” ”Samtidig opnår de en lang række kompetencer, som kan være med til at styrke deres selvopfat-

telse. De bliver klogere på at fungere sammen i et demokratisk fællesskab, de lærer hvad et godt teamwork betyder, når de er sammen med andre og de får mulighed for at tage ansvar for egen læring,” fastslår Helle Carlsen.

Som leder af Dansk Idrætsforbunds børne- og ungeinitiativer hæfter hun sig særligt ved, at to ud af tre kvinder, som stoppede med at dyrke sport og regelmæssig motion som teenagere ifølge undersøgelsen ønsker, at de havde fortsat.

Der er derfor god grund til at stimulere pigerne til at forsætte. Det får nu Dansk Idrætsforbund til at sætte ekstra fokus på muligheden for, at lokale sportsklubber kan få endnu flere piger til at fortsætte med at dyrke fysiske aktiviteter.

Undersøgelsen viser, at kun hver anden adspurgte (51 procent) mener, at omgivelserne motiverer kvinder til at dyrke sport, imens 76 procent mener, at drenge bliver motiveret til at dyrke sport. Undersøgelsen blev udført som et online spørgeskema blandt 400 danske kvinder på tværs af hele landet.

DET KAN DU GØRE

Regelmæssig motion kan gavne din selvtillid, tålmodighed og evnen til teamwork.

April // 2021

| 39

ØVELSER

11

tips til at blive morgenfrisk

Med nogle simple tricks kan du få nemmere ved at stå op og blive frisk om morgenen.

Prøv om ideerne giver dig bedre humør og mere energi først på dagen.

1

Det er nødvendigt med regelmæssige sengetider for at blive morgenfrisk.

Det handler om at gå i seng og at stå op på nogenlunde samme tid hver dag.

Du har brug for cirka 7-9 timers søvn hver nat. Det vil også hjælpe meget at holde de samme sengetider i weekender og ferier.

2

Dine vaner før sengetid kan være det, der står i vejen for en god søvn. Det kan være tilfældet, hvis du drikker koffein eller dyrker hård motion inden sengetid eller bruger dine aftentimer foran en skærm med blåt lys.

3

Foretag dig noget, der føles afslappende, før du går i seng. Måske du får en afslappende følelse i kroppen af at læse eller tage et varmt bad. Hvis du holder af at læse inden sengetid, bør du være omhyggelig med din belysning.

Dels skal den være behagelig for øjnene til læsning, dels må den ikke være så skarp, at den forstyrrer dit sovehormon (melatonin).

4

Skarpt lys eller blåt lys forstyrrer din søvn. Selv når du ikke lægger mærke til det, så bliver søvnen forringet. Lyset svækker dit søvnhormon (melatonin). Det er derfor en god idé at holde sig fra TV, computer, mobiltelefon og andre skærme

40 |

sundhed+

lige før sengetid. Men det handler også om, at apparaterne ikke må ligge og lyse i soveværelset, mens du sover. Det er også vigtigt med gardiner, som kan holde lyset ude, hvis du for eksempel bor et sted, hvor der er kraftige gadelamper.

5

Vi kender det nok alle sammen: At vi har sat alarmen, men når den ringer om morgenen, så trykker vi på ”snooze” for at sove 5 minutter mere. Det er fint nok en gang imellem. Det er mere problematisk, hvis det bliver en fast vane.

For når vi på denne måde skiftevis vågner og falder i søvn igen, så gør det os mere søvnige i løbet af dagen. Det er nemlig en fragmenteret eller forstyrret søvn. Hvis du står op første gang, alarmen ringer, så giver det også større regelmæssighed, end hvis du til tider lader den ringe mange gange. Regelmæssighed er godt for dine indre ure.

6

Bevægelse er godt for det mentale helbred og sænker blandt andet stress og depression. Det betyder bedre muligheder for en rolig søvn.

Motion bidrager også til en bedre søvn af fysiologiske årsager. Når man har sovet godt, så er det nemmere at stå op og være frisk om morgenen.

ØVELSER

7

Dagslys hjælper med at styre din døgnrytme. Hvis du får dagslys fra starten af din dag, hjælper det dig til godt humør og energi resten af dagen.

Der er forskellige måder, du kan få mere dagslys om morgenen. Du kan for eksempel spise morgenmad udendørs, lade solen strømme ind gennem dit vindue eller gå en tur.

8

Vi er mange, der har for vane at tænde for vores computer eller telefon, lige når vi er vågnet. Men det er en god idé at prioritere sin morgen med andet end skærme. Find på en morgenaktivitet. En aktivitet, du holder af at foretage dig om morgenen og som kan få dig i godt humør.

Det kan være, at du holder af at læse i avisen, at nyde en god morgenmad eller at gå en smuk morgentur. Det kan også være noget helt fjerde - du bestemmer.

9

Morgenmotion sætter gang i kroppen og er glimrende både fysisk og mentalt. Det kan gøre dig frisk, få dig i godt humør og mindre stresset. Det er bedre for din søvn at dyrke motion om morgenen, end det er lige før sengetid.

Din morgenmotion kan for eksempel være en gå-, løbe- eller cykeltur. Så får du også glæde af morgenlyset.

10

Det er ikke altid, man har lyst til at spise om morgenen. Men prøv alligevel at spise en smule. Det giver din krop og hjerne energi til at komme i gang med dagen. Faktisk kan det endda bidrage til at indstille din døgnrytme, fordi det signalerer til kroppen, hvornår dagen går i gang. Det er en god idé at begynde dagen med mad, der er rig på proteiner og vitaminer. Det kan for eksempel være ost, æg, nødder og frugt. Proteiner er en god kilde til energi, der holder dig længe mæt og uden at dit blodsukker svinger op og ned.

11

Sæt musik på om morgenen. Så kan du lade musikken inspirere dig, få dig i et positivt humør og sætte din dag godt i gang. Forslaget om at du begynder din dag med musik kan kombineres med nogle af de andre forslag. Du kan for eksempel lytte til musik, mens du spiser morgenmad, mens du har en dejlig morgenaktivitet, mens du er udendørs eller mens du dyrker morgenmotion.

Overvej hvilken musik der sætter din dag bedst i gang.

KILDER: www.healthline.com: “How to Train Yourself to Wake Up on Time in the Morning” www.webmd.com: “Wake up tips: how to make the morning easier” April // 2021

| 41

Find det på apoteket

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

God mundhygiejne

God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne.

CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring.

De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

i say: Vaginal infektion til både vaginose og svamp i skeden

Med i say: Vaginal infektion kan du med en lille vaginaltablet nemt behandle dig selv for både bakteriel vaginose og svampeinfektion.

Vaginale infektioner rammer 1 ud af 3 kvinder og tilbagefaldsraten er høj! De fleste infektioner skyldes dels ubalance i den vaginale mikroflora og dels en forhøjelse af den vaginale pH, hvilket forårsager svampe- eller bakterievækst. i say: Vaginal infektion behandler og forebygger vaginale infektioner forårsaget af både svampe og bakterier. i say: Vaginal infektion indeholder 14 små vaginaltabletter, som dræber bakterier og svampe ved at skabe et miljø, hvor hverken bakterier eller svampe kan overleve.

Behandling, 1 tablet om dagen. Forebyggelse, 1 tablet hver 2. dag.

Læs mere på www.vaginalinfektion.dk. i say: Vaginal infektion kan købes uden recept på apoteket til en pris på kr. 109,-.

Har du selv, eller kender du en, med stofskiftesygdom?

Foreningen StofskifteSupport arbejder for at påvirke den samfundsmæssige udvikling i forhold til behandling af stofskiftepatienter: • • • •

Individuel diagnosticering Flere valgmuligheder for medicinering Bedre dialog med sundhedsvæsenet Adgang til at få taget de nødvendige blodprøver

Ved at melde dig ind i foreningen StofskifteSupport øger du din egen og andres viden om stofskiftesygdomme.

Du kan blive en del af et fællesskab, hvor du kan sparre med ligesindede.

Jo flere medlemmer vi er, jo stærkere en stemme har vi.

Læs meget mere om vores formål og arbejde på vores hjemmeside stofskiftesupport.dk info@stofskiftesupport.dk - Facebookgruppen Stofskiftsupport - CVR 36008636

April // 2021

| 43

NATUREN KALDER

Spis r å r o f t i d De spiselige vilde urter i naturen er gratis. De venter bare på at blive plukket og de er bedst lige nu, hvor de er spæde og sprøde.

TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER SKOVLYST NATURSKOLE I AABENRAA

D

et har været gråt, vådt og koldt og lige med et sker det. En eksplosion af vækst i naturen er sat i gang af varme, sol og længere dage.

April er fantastisk. Naturen springer ud igen og det pibler op af jorden med grønne spirer, samtidig med at de første blade folder sig ud på træer og buske. Hvad man måske ikke lige umiddelbart tænker, når man ser dette skønne grønne syn er: Mums! Dette er jo en gratis grøntsagsafdeling i naturens supermarked, det er pluk-selv marken over dem alle eller det helt store grønne tag-selv-bord, der bare venter på at blive besøgt.

Liljekonval

TRENDY ELLER FARLIGT Nysgerrigheden for at undersøge naturens vilde spisekammer er vokset de seneste år. Godt hjulpet på vej af det nye nordiske køkken, hvor der ofte bruges vilde planter indsamlet i skoven, langs marker og ved stranden. Det er en dejlig oplevelse at gå en tur ud i naturen og indsamle noget af sin mad selv, for derefter at gå hjem og hygge sig

Vild kørvel

Ramsløg med at tilberede et måltid ud af det man fandt. Det giver en følelse af sammenhæng i tingene og en relation til naturen og det vi kommer fra.

Mange af de vilde planter blev brugt af vores forfædre ud fra en viden og erfaring, de havde oparbejdet gennem århundreder. Måske på den sure måde, for mange planter indeholder nemlig giftstoffer, som vi helst ikke skal indtage for meget af. Desværre er denne gamle viden og erfaring langsomt gået i glemmebogen. Vi skal derfor igen ud og lave vores egne erfaringer, heldigvis godt hjulpet på vej af teknologien, der kan hjælpe os med at måle visse giftstoffer i planterne. Se for eksempel Fødevarestyrelsens ”Guide til spiselige vilde planter” i linket nedenfor.

3 HUSKEREGLER Vil du gerne prøve at kaste dig ud i at sanke i naturens store spisekammer, så er det oplagt at prøve her i foråret. Hvis du er nybegynder, kan det være en god idé at følge nedenstående tre simple huskeregler:

44 |

sundhed+

NATUREN KALDER

Gifttyde af, at de faktisk indeholder stoffer, der i større mængder er usundt for os.

Høsttidsløs Regel nummer 1: Start med at plukke de nemme klassikere, som du måske allerede kender. Det kan for eksempel være mælkebøtter, tusindfryd, brændenælder, skvalderkål, vejbred, bøgeblade og skovsyrer.

Regel nummer 2: Alliér dig med en god opslagsbog eller app om spiselige planter, så du altid kan være helt sikker på, hvad du får plukket.

Regel nummer 3: Spis aldrig noget du ikke er 100 % sikker på, hvad det er. Du kan ikke nøjes med at gå efter smagen. For en plante, der indeholder giftstoffer, behøver ikke nødvendigvis at smage dårligt.

KEND FORVEKSLING Dernæst kan det være en stor fordel at kende de mest oplagte forvekslingsmuligheder. Her er udvalgt tre typiske.

Den populære ramsløg, som er en forårsklassiker, kan desværre forveksles med de to giftige planter liljekonval og høsttidløs. Disse tre planters blade kan ligne hinanden. Det der gør dig sikker på, at du har fundet ramsløg, er duften. Knus plantens blade og du vil kunne lugte, at den dufter af løg.

Vild kørvel pryder grøftekanterne i løbet af sommeren, men den kan desværre forveksles med de

FEM GENKENDELIGE

Skarntyde to meget giftige planter skarntyde og gifttyde. Her må du have plantebogen frem, så du kan forsikre dig om, at du har plukket den rigtige.

Endelig skal du passe på med den giftige hundepersille i den tro, at det er almindelig persille.

Du skal ud over forvekslingsmulighederne være meget kildekritisk, da nogle af de ældre bøger angiver nogle planter, nødder, svampe og bær som spiselige, selvom vi i dag har fundet ud

Lige nu bugner naturen af grønt og det kan forekomme uoverskueligt, hvad du skal begynde med at indsamle. Men her er der en lille beskrivelse af fem letgenkendelige, som du med fordel kan begynde med: Bøgeblade: Bøgen springer ud med de smukkeste lysegrønne blade i slutningen af april. Prøv at plukke et blad direkte fra træet og spis det som en forfriskning på skovturen. Smagen er let syrlig og bladet er blødt og lækkert. Du kan bruge bøgebladene i en salat med ”mormordressing” lavet af fløde, sukker og citron.

Bøgeblade

April // 2021

| 45

NATUREN KALDER

Saftige muffins med tusindfryd Løgkarse: Mange kender måske allerede den populære ramsløg, men den vokser på specielle lokaliteter og i nogle områder, er den svær at finde. Det er løgkarsen til gengæld ikke. Den vokser langs vejkanter, i haver som ”ukrudt”, i skoven og så videre. Man skal bare lige indstille blikket efter den, for den er måske ved første kig blot endnu en grøn plante, der kan være svær at skelne fra alle de andre. Bladene dufter og smager dejligt af løg. Du kan bruge den i alle retter, hvor du ønsker en mild løgsmag, for eksempel i urtesupper og i pestoer.

Skvalderkål: Skvalderkål kommer nemt i haven. Skvalderkålen kan få sindene i kog. Nog-

• • • •

100 g smør 2 æg 2 dl farin 1 tsk stødt kanel og 1 tsk stødt nellike • 1 tsk bagepulver

• 1 dl mælk • 1 dl reven æble • 1 dl blomster af tusindfryd

• 1 dl grofthakkede nødder • 3 dl mel

Rør ingredienserne sammen og hæld dejen i bageforme.

Bages i cirka 15 minutter ved 225 grader. le haveejere bryder sig ikke om den - men andre elsker den.

Den smager mildt af persille.

Prøv for eksempel at lave en skvalderkåls-tærte af en almindelig tærtebund, fyldt ud med kogt skvalderkål og laksestykker, overhældt med en æggemasse og toppet med revet ost.

Tusindfryd: Denne fine, hvide blomst med den gule midte pryder græsplæner og græsstykker, overalt hvor man går.

Dens blomster er spiselige og tager sig godt ud som pynt på kager og desserter og dens små grønne blade kan bruges frisk i salater.

Skovsyre: Her i foråret får skovsyren nogle flotte, sarte blade, der er lige så lysegrønne som den nyudsprungne bøg. Skovsyren kendes på de trekløverlignende blade, der dog er hjerteformede. Smagen er syrlig, lidt a la citron og den er derfor velegnet i desserter, som pynt på maden og som stuffing i maven på grillet fisk.

Derudover kan du lige nu plukke ramsløg, vejbred, martsviol, mælkebøtter og brændenælder.

www.foedevarestyrelsen.dk/ Foedevarer/planteliste www.vildmad.dk www.natur-vejleder.dk/wp-content/ uploads/2016/05/NATURvejleder-2015-3Den-spiselige-natur.pdf

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

46 |

sundhed+

SUNDT OG GODT

Ny kræftforskning Kræft i de ydre kønsorganer er sjældent. Men de kvinder, der rammes, må ofte gennemgå omfattende kirurgiske indgreb og strålebehandling, som giver risiko for alvorlige senfølger. For eksempel kan hud og slimhinder tage varig skade på grund af arvævsdannelse i de ydre kønsorganer.

Desuden får mange seksuelle problemer og lymfeansamlinger i ben, lyske og ved kønsbenet.

Tusinder har mavesmerter Der er godt nyt for de tusindvis af danskere, der lider af mavesmerter og blødninger som følge af vedvarende betændelsestilstande i mave- og tarmregionen - også kaldet kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. ”Lige nu ved vi ikke, hvordan sygdommen forløber hos den enkelte patient. Bliver det en mild eller en svær sygdomshistorie? Vil de opleve følgesygdomme?

Hvordan og hvornår begyndte de biologiske forandringer reelt? De centrale spørgsmål vil vi nu afdække i et helt nyt grundforskningscenter,” siger professor Tine Jess ved Aalborg Universitet og tilføjer: ”I Danmark har vi en guldmine af sundhedsdata og en utrolig mængde af uafdækket information. Ved at kombinere blod- og vævsprøver fra nationale bio-

banker med data fra de danske sundhedsregistre kan vi få ny indsigt, der kan rykke vores viden.” Der er foreløbig afsat 68,5 millioner kroner til grundforskningscenteret.

Kilde: Aalborg Universitet

Hjælp mod hudsygdomme ”Vi arbejder for at få en mere skånsom behandling af patienterne. Desuden vil vi ved hjælp af blod- og vævsprøver teste DNA for at finde de patienter, der kan have gavn af efterbehandling,” siger professor og overlæge Pernille Tine Jensen, der leder det nye forskningsprojekt på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskere har i mange år haft svært ved at afkode, hvorfor hudsygdomme som psoriasis og eksem rammer nogle personer hårdere end andre. De har også ledt efter en for-

klaring på, hvorfor nogle patienter udvikler følgesygdomme og hvorfor nogle ikke reagerer på behandling.

Et nyt forskningsprogram med data fra 3.000

Kilde: Aarhus Universitet

Forskning på LEO Foundation Skin Immunology Research Center. Foto: Københavns Universitet

patienter skal nu give den ønskede viden. Målet er på sigt at kunne udvikle nye og skræddersyede behandlinger i et hudforskningscenter i verdensklasse. ”Vi vil følge patienterne løbende,” siger professor Charlotte Bonefeld fra Københavns Universitet.

Hun oplyser, at hun har meget store forventninger til et forskningscenter.

Rekrutteringen af patienter til forskningsprogrammet er begyndt.

Kilde: Københavns Universitet

April // 2021

| 47

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Færre rygere Andelen af danskere, der ryger, er faldet fra 20 til 18 procent på bare et år. Det viser tal fra undersøgelsen ’Danskernes Rygevaner 2020’ fra

Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Især ét tal fra undersøgelsen er glædeligt. Det er

nemlig især blandt de 15-29-årige, at færre ryger. Her er dagligrygning faldet fra 13 til 10 procent på bare ét år. I december 2020 vedtog et flertal i Folketinget ’Handleplan mod børn og unges rygning’. Den består af flere dele, der i løbet af de næste år træder i kraft, blandt andet udstillingsforbud mod tobak, neutrale cigaretpakker og røgfri skoletid på alle ungdomsuddannelser. Den 1. april 2020 steg prisen på en pakke cigaretter fra 40 kr. til 55 kr. i gennemsnit. Den 1. januar 2022 stiger den med yderligere 5 kr.

Særligt unge er følsomme overfor prisstigninger og det er derfor et effektivt middel til at nå målet om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030.

Tips om modermærker Danmark har en af verdens højeste forekomster af modermærkekræft og hver uge dør fem danskere af sygdommen. Chancerne for helbredelse øges, jo tidligere kræften opdages. Derfor er det vigtigt at tjekke huden regelmæssigt for mistænkelige modermærker. Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab står bag indsatsen Tjek mærkerne og har udformet en guide til, hvad du skal holde øje med, når du tjekker modermærker.

5 farlige forandringer 1. Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk 2. Kant: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt 3. Farve: Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt 4. Diameter: Hvis et modermærke er større end enden på en blyant (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer 5. Udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.

48 |

sundhed+

Få tre tips til at tjekke dine modermærker På hjemmesiden www.tjekmærkerne.nu kan du finde en guide og film, der viser, hvordan du tjekker dine modermærker.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Arbejd udendørs Kvindelige gartnere, håndværkere, landmænd og andre, som bruger en stor del af deres arbejdsliv udendørs, har lavere risiko for at få brystkræft end kvinder, der har arbejdet indendørs og eksempelvis tilbragt tiden på kontor. Det er konklusionen på en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Den viser, at gevinsten begynder at vise sig, efter at kvinderne har haft udendørsarbejde i ti år i løbet af deres arbejdsliv. Her har kvinder over 50 år en nedsat risiko

på 8 procent for at udvikle brystkræft. Efter mindst 20 års udendørsarbejde er risikoen 17 procent mindre.

Studiet er baseret på data fra en række registre og forskerne har ikke et endeligt svar på, hvad den biologiske forklaring er.

Men hypotesen er, at det muligvis kan tilskrives dannelsen af D-vitamin, som sker, når vi får ultraviolet stråling fra solen. Noget forskning tyder på, at D-vitamin kan beskytte mod

brystkræft. Forskerne understreger, at det kun er nødvendigt med kort tid i solen for at få dækket sit behov for D-vitamin og at man sagtens kan få behovet dækket, samtidig med at man følger rådene om, hvordan man passer på sin hud i solen.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

annonce

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

April // 2021

| 49

DIABETES

HJÆLP TIL

DIABETIKERE Børn og unge med diabetes får svagere knogler. Det viser ny dansk forskning. Den nye viden giver håb om, at knoglestyrken kan genoprettes og bevares gennem bedre kontrol med behandlingen.

TEKST: NILS SJØBERG

”Vi har længe vidst, at voksne med type 1 diabetes har knogleforandringer, der giver en op til 6 gange højere risiko for knoglebrud. Men det er helt nyt, at knogleforandringerne allerede er i gang hos børn og unge,” siger Gitte Fuusager fra Odense Universitetshospital.

Sammen med sine forskerkolleger på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital og Endokrinologisk Afdeling har hun som noget nyt brugt en speciel scanning til at undersøge de unge diabetikere. Scanningen giver mange f lere detaljer end den almindelige dexa-scanning. ”Vi kan nu påvise en øget risiko for knoglebrud eller unormalt nedsat knoglemineralisering hos danHos diabetikere kan kroppen ikke selv regulere blodsukkeret, fordi bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin. De skal derfor have insulin som medicin, men balancen er vanskelig og det er almindeligt med forhøjet blodsukker.

Højt blodsukker giver symptomer som tørst, træthed, forøget vandladning, vægttab og i nogle tilfælde svækkelse af bevidstheden. Man kan nedsætte risikoen for senkomplikationer i kar, nerver og øjne ved en strammere diabetesregulering.

Over 20 år er antallet af nye børn og unge under 20 år med diabetes steget fra 300 til 550 pr år i Danmark.

Kilde: den offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk

50 |

sundhed+

ske børn med type 1 diabetes,” fortæller Gitte Fuusager.

Hun har foreløbig brugt godt et år på at undersøge 84 børn og unge med type 1 diabetes i alderen 6-17 år og 55 af deres søskende som raske kontrolpersoner. ”Det er helt tydeligt, at der er en klar forandring i knoglerne allerede i teenageårene.”

DER ER HÅB Gitte Fuusager oplyser, at en af de store opdagelser i projektet er, at der efter al sandsynlighed er sammenhæng mellem forandringer i knoglerne hos børn og unge med diabetes 1 og niveauet af deres blodsukker indenfor det seneste år. ”Hos de børn og unge, som vi har undersøgt, kan vi se en tydelig forandring i mange af knoglernes detaljerede forhold og den samlede beregnede knoglestyrke. Det tyder på, at de høje blodsukre er årsag til knogleforandringer allerede hos børn og

teenagere med type 1 diabetes,” påpeger Gitte Fuusager.

Forskeren oplyser, at det især er blodsukkerniveauet det seneste år og ikke gennem hele sygdomsforløbet - der påvirker knoglestyrken. Det tyder på, at de unges knogler er påvirkelige af deres blodsukkerstatus inden for forholdsvis kort tid. ”Det giver håb om, at en forbedret blodsukkerstatus relativt hurtigt kan forbedre knoglestyrken hos de unge med type 1 diabetes.”

DET KAN DU GØRE

En forbedret blodsukkerstatus kan efter al sandsynlighed forbedre knoglestyrken hos unge med type 1 diabetes.

Gitte Fuusager er ansat ved Odense Universitetshospital. Studiet blev bragt i British Medical Journal Open Diabetes Research & Care.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

KÆRLIGHED

Betydningen af at føle sig særlig Mange af os vil gerne have, at vores partner er rar og behandler alle godt. Men vi har også brug for, at vores partner behandler os på en måde, der får os til at føle os særlige.

N

ogle gange er vi endda villige til at gå en masse på kompromis for at føle, at vi får en særlig behandling. Det kan udledes af en serie på 10 eksperimenter. Eksperimenterne undersøgte, om vi foretrækker en partners generelle venlighed eller om vi foretrækker en unik behandling. ” Vi obser verede en stærk og noget selvisk præference for unik behandling, der ofte overtrumfer interessen for en venlig personlighed,” siger professor Lalin Anik. ”Vi bliver glade, hvis vores partner giver os

en buket blomster. Alligevel bliver vi nemt skuffede, hvis han/hun sender de samme blomster til en nabo.” ”Som mennesker er vi lavet til at lede efter signaler, der viser, at vi er særlige. Det har muligvis en evolutionær forklaring. Det er vigtigt for mig at vide, at hvis situationen skulle opstå, hvor ressourcerne er begrænsede, så tager min partner sig i første række af mine behov.”

Vi er villige til at gå langt for at føle, at vi får en særlig behandling.

Nogle gange vil vi sågar ønske, at vores partner

behandler andre dårligt, for at vi kan se, at vi får en særlig god behandling.

Men studiet t yder på noget, der er endnu mere utroligt og fascinerende. Nogle gange foretrækker vi at blive behandlet dårligt - nemlig hvis vi kan se, at vores partner har udvalgt os til denne behandling. Studiet kalder det, at ”single me out” er vigtigere end “treat me well”.

Eksempel: Når deltagere i studiet fik valget mellem et dårligt eller et godt kaffekrus i gave fra deres partner, så valgte de det dårlige krus. Det var tilfældet, når partne-

Professor Lalin Anik Photo: University of Virginia

ren gav det gode krus til alle andre.

Vi har altså et dybt behov for at føle os særlige.

Behovet stikker så dybt, at vi nogle gange endda foretrækker at blive udsat for dårlig behandling.

Egentlig siger studiet noget, som vi alle sammen godt vidste i forvejen: ethvert menneske har behov for at føle, at han/hun er noget særligt og det gælder ikke mindst i kærlighedslivet.

DET KAN DU GØRE

I hverdagen glemmer vi imidlertid nemt, hvor vigtigt det er, at vores partner får denne følelse. Studiet minder os derfor om at sørge for, at vores partner føler sig særlig.

Lalin Anik er ansat ved University of Virginia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Experimental Social Psychology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 51

Kærlighed

Parforhold og inflammation Følelserne i et parforhold påvirker, hvordan man klarer sig efter brystkræft. ”Det er vigtigt for overlevende i den svære og usikre tid efter sygdommen, at de føler sig trygge med deres partner og føler omsorg og forståelse. Det er også vigtigt, at partneren føler sig tryg og deler sine bekymringer,” siger forsker Rosie Shrout.

Tilfredsheden med forholdet har indflydelse på kvinders stressniveau.

Kvinder der føler sig tilfredse med parforholdet får lavere stressniveau.

Med lavere stressniveau følger også lavere inflammation i blodet. Det er vigtigt at begrænse inflammation. Høj inflammation er nemlig lig med en øget risiko for, at kræften genopstår eller at der opstår andre sygdomme. ”Vores resultater peger på, at et positivt parforhold efter brystkræft både kan fremme båndet som par og styrke helbredet.

Det er centralt med et positivt parforhold gennem det, der kan være en meget stressende tid,” siger Rosie Shrout.

139 kvinder med en gennemsnitsalder på 55 år besvarede spørgeskemaer og afgav blodprøver fordelt over 3 gange.

Gennem spørgeskemaerne gav kvinderne udtryk for deres tilfredshed

52 |

sundhed+

med parforholdet. Vægten blev lagt på glæde, varme og tryghed. Kvinderne udtrykte også, hvor stressede de følte sig.

Rosie Shrout analyserede blodprøver for at måle

desto lavere var deres inflammation. ”Der var udsving i den enkelte kvindes resultater.

Når en kvinde var tilfreds med sit parforhold, så fik hun lavere stress og lavere

parforholdet og involvere parterapi m.v., når det er nødvendigt. Det kan også gøres ”præventivt”, altså selvom forholdet føles sundt. Det må ikke betragtes som et nederlag, at man søger hjælp. Betragt det hellere som en sejr og en styrke. For det viser, at I værdsætter hinanden, vil beskytte forholdet og kan tale om jeres egne muligheder og begrænsninger.

Studiet omhandlede brystkræft, men Rosie Shrout mener, det samme gør sig gældende både ved andre sygdomme og helt generelt. Hun mener altså, at et positivt parforhold fører til lavere stress, mindre inflammation og lavere risiko for en række sygdomme.

DET KAN DU GØRE

inflammation i kroppen.

Det er væsentligt at måle for inflammation, da høj inflammation er forbundet med adskillige helbredsproblemer. Kronisk inflammation øger risikoen for hjertesygdomme, diabetes og Alzheimers.

Resultaterne viste, at jo mere tilfredse kvinderne følte sig med deres parforhold, desto mindre stressede følte de sig. Jo mindre stressede de følte sig,

inflammation. Hvis hun til gengæld følte sig utilfreds med forholdet, så steg hendes inflammation,” forklarer Rosie Shrout. ”Da stress og inflammation er problematiske for helbredet, så understreger det betydningen af at have et godt parforhold.”

Det kan være en vanskelig tid for parforholdet, når man har fået konstateret brystkræft. Det er altså vigtigt at tage hensyn til

Bliv bevidst om hvordan I kan gavne parforholdet. Et positivt parforhold giver mindre stress og mindre inflammation.

Lavere inflammation betyder en mindre risiko for en række sygdomme.

Rosie Shrout er ansat ved Ohio State University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychoneuroendocrinology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Kærlighed

Norsk studie om utroskab:

Hvad er utroskab og hvordan tilgives det?

Utroskab er en af de hyppigste grunde til, at par bliver skilt.

Forskere har undersøgt adskillige kulturer og fastslået, at det gælder over hele jorden.

M

en mænd og kvinder forholder sig forskelligt til forskellige former for utroskab. Mænd anser typisk fysisk utroskab, altså hvor deres partner har sex med en anden, som mere alvorligt end kvinder gør. Kvinder anser typisk emotionel utroskab, hvor deres partner indleder et nært forhold til en anden, som mere alvorligt.

Selvom de betragter fysisk og emotionel utroskab forskelligt, så har mænd og kvinder omtrent samme vilje til at tilgive deres partner. ”Vi er overraskede over, at forskelle mellem kønnene ikke er større. Mekanismerne bag tilgivelse er mere eller mindre identiske blandt mænd og kvinder,” siger den norske professor i psykologi, Leif Edward Ottesen.

Utroskab udgør en trussel mod forholdet. Det er netop den opfattede trussel, som har størst betydning for, hvordan den sårede partner reagerer.

92 heteroseksuelle par deltog i studiet. Konklusionerne kan måske synes stereotype og generaliserende samt en smule stødende, idet de alene forhold sig til heteroseksuelle par. Dette er alene en gennemgang af studiet, uden at Magasinet Sundhed og Sundhed+ dermed er enige eller uenige i studiet.

Hver mand og kvinde udfyldte et spørgeskema, hvor de skulle forholde sig til, hvordan de ville reagere, hvis partneren var utro.

Et scenarie beskrev, at partneren havde sex med en anden, men uden at blive forelsket. Et andet scenarie lød, at partneren blev forelsket i en anden, men uden at de havde sex.

Hvor stor var viljen til at tilgive partneren i disse tilfælde?

Studiet viser, at mænd og kvinder forholder sig nærmest identisk til utroskab. De fleste både mænd og kvinder mener, det er usandsynligt, at de vil tilgive utroskab. ”Men om forholdet bliver brudt afhænger primært af hvor truende for forholdet, de betragter utroskaben,” siger den norske forsker, Trond Viggo Grøntvedt. Jo mere truende utroskaben føles, desto mere svækker det forholdets chance for at overleve.

Når det kommer til emotionel utroskab - hvor der er forelskelse men ingen sex - så spiller bebrejdelse ind på flere måder. Den sårede partner har typisk større vilje til at tilgive utroskaben, hvis han/hun føler,

at den utro partner ikke kunne bebrejdes for at være blevet forelsket.

Forholdet er til gengæld i alvorlig fare for at gå i opløsning, hvis den utro partner skal bære et stort ansvar for at være blevet forelsket i en anden.

Spørgsmålet om bebrejdelse/ansvar kommer til gengæld ikke på banen ved fysisk utroskab, altså sex.

Her vil den sårede partner nærmest altid mene, at der er grund til at bebrejde den partner, der frivilligt havde sex med en anden.

DET KAN DU GØRE

Når der bliver talt om utroskab, er fokus ofte alene på fysisk utroskab. Men dette norske studie opdeler i fysisk og emotionel utroskab. Det kan være relevant at forholde sig til begreber som bebrejdelse, ansvar, skyld og tilgivelse.

Leif Edward Ottesen og Trond Viggo Grøntvedt er ansat ved Norges teknisknaturvitenskapelige universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Relationships Research. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 53

Kærlighed

Ensomhed i parforhold

”Det er vigtigt at være opmærksom på, når du føler dig ensom i dit parforhold,” siger professor Pepper Schwartz.

Selvom du tilbringer meget tid med din partner, kan du godt føle dig ensom. Ensomheden kan opstå, når forbindelsen mellem parterne ikke lever op til forventningerne. ”Med en verden i en turbulent tid, så kan følelserne blive mere rå og intense. Det kan lede til, at et par føler, at deres partner ikke giver dem det, de har brug for,” siger professor Pepper Schwartz. ”Parforhold har op- og nedture. De lader sig påvirke af omgivelserne. Mørke tanker og bekymringer kan ændre på, hvordan du ser virkeligheden. Hvis du føler, at dine dybeste bekymringer og behov ikke bliver set eller hørt af din partner, så føler du dig ensom.”

Nogle studier har vist, at cirka en tredjedel af gifte personer føler sig ensomme. Det kan blandt andet skyldes de store forventnin-

54 |

sundhed+

ger, som mange har til deres partner. Ægtepar har ofte en tendens til at betragte deres partner som deres primære sociale relation. Det lægger et stort pres på forholdet.

Et sundt parforhold har brug for venner og familie. Ægtefæller som har relationer til andre mennesker har større sandsynlighed for at undgå at blive ensomme i ægteskabet.

Generelt set er det især vigtigt for kvinder at have venskaber.

Når kvinder har et socialt liv med andre end deres ægtefælle, føler de sig således mindre ensomme i parforholdet.

For mænd handler det mere om spændinger i forholdet. Mænd der føler, at deres forhold er anstrengt, føler sig altså ensomme.

Det kan være svært at indrømme, at du er ensom. Men der er gode råd at hente. ”Lad være med at sige at din partner må finde en løsning på din ensomhed. For det er en anklage og det er ikke fair at

bebrejde din partner på den måde,” bemærker lektor Ashley Ermer.

“Du må få din partner til at hjælpe dig. Men hvis du ikke selv ved hvordan og hvad du har brug for, så tænk over det først. For så kan du give ham/hende en retning.”

Det kan være en fordel at tale om det, samtidig med I har en aktivitet. For eksempel når I er ude at gå, laver mad eller dyrker sport.

Hvis ensomheden i forholdet vokser, kan I gå til en parterapeut.

DET KAN DU GØRE

Fortæl din partner hvis du føler dig ensom. Det kan være svært at få sagt. Men sig det alligevel - og gør det på en måde hvor din partner ikke vil føle, at du bebrejder ham/hende.

Pepper Schwartz er ansat ved University of Washington. Ashley Ermer er ansat ved Montclair State University. Studiet blev beskrevet på today.com.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

HJERNEN

Sundt hjerte for en sund hjerne Gang i raskt trav, løb eller cykling.

Det er eksempler på motion, der får hjertet til at pumpe. De giver bedre iltoptag og bremser forandringer i hjernens grå substans.

Den grå substans er af stor betydning. Forandringer i den grå substans kan nemlig medføre kognitiv svækkelse.

Studiet bestod af godt 2.000 tyskere. Deres evne til iltoptag blev målt, mens de cyklede. Der blev også udført hjernescanninger på dem.

Resultaterne viser som sagt, at motion bremser den negative udvikling i den grå substans.

Forskerteamet beskriver resultaterne som opmuntrende og fasci-

”Det er endnu en brik i puslespillet, der viser, at motion beskytter mod aldersrelateret kognitiv svækkelse,” afslutter han.

DET KAN DU GØRE

nerende. ”Det bidrager jo med beviser på, at motion har en positiv effekt på hjernen,” siger Ph.d. Ronald Petersen. ”Et andet vigtigt element i studiet er, at resultaterne også gør sig gældende for ældre mennesker. Det er altså opmuntrende, at der er positive effekter på hjernen også sent i livet.”

Motion er afgørende for en sund hjerne. Studiet er derfor en kraftig opfordring til at motionere. Du kan for eksempel løbe, cykle eller gå i et raskt trav.

Ronald Petersen er ansat ved Mayo Clinic.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Mayo Clinic Proceedings.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

annonce

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

April // 2021

| 55

SEXOLOGENS KLUMME

aldrig

Sig aldrig

Ordene ”aldrig” og ”altid” kan ødelægge parforhold og kan skade vores relation til os selv. Det er endnu værre, når vi ovenikøbet opsamler skidt.

TEKST: ANNE KATHRINE HANSEN

”Du vil også altid”. ”Du gør også altid”. ”Du vil aldrig”. ”Du gør aldrig”.

Det er nemme beskyldninger at kaste i hovedet på din partner. Der opstår hurtigt et skænderi, når I bruger den slags ord om hinanden. For ordene ”altid” og ”aldrig” er brændstof til et skænderi.

Skænderiet vokser, hvis du går tilbage i tiden og erindrer din partner om en situation, hvor han eller hun også lige gjorde dette eller hint, som du bebrejder din partner for lige nu.

I fagsprog kaldes det at ”akkumulere”, når man bliver ved med

56 |

sundhed+

at nævne de negative situationer, der har været. Ordbogen forklarer, at ordet betyder at ”dynge sammen”, at ”opsamle og lagre noget” eller at ”ophobe”.

Ordene ”altid” og ”aldrig” kaldes i fagsprog for absolutter. Her siger ordbogen, at det drejer sig om ”faktum”, ”uomtvistelige kendsgerninger”, ”helt bestemt” eller ”eviggyldig sandhed”. Det er altså noget, som konstant er tilfældet - uden undtagelse. Hvis man for eksempel siger: ”Du gør aldrig rent” eller ”du sidder altid og ser TV”, så udtrykker man sig i absolutter.

Forestil dig et par, der diskuterer, hvem der skal gå ned med skraldespanden: ”Du går aldrig ned med skraldespanden”. Så er der hurtigt lagt op til en konflikt. Umiddelbart burde spørgsmålet jo være nemt at løse. Det er et banalt spørgsmål.

Men det ender i skænderi på grund af ordvalget.

Så står man over for hinanden og peger fingre af, hvad den anden ”altid” eller ”aldrig” foretager sig. Absolutterne bringer nemt din partner i selvforsvar. Han eller hun føler sig tvunget til et modangreb, hvor han eller hun også bruger ordene ”altid” og ”aldrig”.

Så brems dig selv før du udbryder: ”Jamen, du glemmer jo altid vores aftaler. Du husker dem aldrig. Hvad med den gang i sommerferien og hvad med den aftale vi havde til jul?”

Det er en aggressiv måde at diskutere. Selv når det slet ikke er tænkt aggressivt, så bliver det

SEXOLOGENS KLUMME

nemt modtaget sådan. Det er ikke modtagerens skyld. Det er afsenderen, der burde have ”modereret”.

Hvad vil det så sige at ”moderere”? Her fortæller ordbogen os: ”gøre moderat og afdæmpet; holde inden for det rimelige”, ”holde inden for passende, rimelige grænser”.

Det at anvende absolutter er ikke alene brændstof til et skænderi. Det er usundt for forholdet mellem jer - og for jer begge to.

For absolutter indebærer, at man sætter hinanden i bokse, som man gør det umuligt at bryde ud af. Når først man er blevet den, som ”altid er doven”, så er det svært at komme ud af den rolle. For man er jo blevet dømt til ”altid” at være eller opføre sig sådan, selvom virkeligheden er mere nuanceret.

Når man akkumulerer, så sætter man også sin partner i en boks.

For hvis den ene partner bliver ved med at erindre om dem og trække

de gamle situationer frem, så bliver de aldrig fortid og et overstået kapitel.

Når man akkumulerer, så bidrager det altså til, at gamle konflikter, fejltagelser osv. bliver holdt i live.

Med det syn på tilværelsen så kan tingene kun blive værre. For når man akkumulerer, betyder det, at man opsamler mere og mere skidt.

I sidste ende kan det blive meget frustrerende for den partner, som må konfronteres med det gamle.

Det med at anvende absolutter kan også være farligt i andre situationer. Det kan sågar være problematisk at sige ”aldrig” eller ”altid” om noget positivt ved partneren.

Hvis du for eksempel siger: ”Du er altid sød til at lave maden”, så er det jo hjertevarmt ment. Men selv de positive udsagn kan sætte os i bokse. For ord af den slags kan virke som et pres, hvor man føler sig forpligtet til at opfylde dem og som her ”altid at lave maden”. De abso-

lutter, som er ment kærligt, kan altså også putte også i bokse, vi har svært ved at bryde ud af.

Budskaberne i forhold til at akkumulere og anvende absolutter har også betydning i vores relation til os selv og vores selvkommunikation. Vi bør nemlig være opmærksomme på, om vi bruger ”aldrig” eller ”altid” i vores tanker om os selv og om vi har tendens til at minde os selv om fejltagelser, nederlag osv.

Hvis du tænker i absolutter, så låser du dig selv fast. Det kan for eksempel være, du betragter dig selv som: ”hende der aldrig bryder sig om motion og som altid hellere vil sidde på sofaen”. Det er blot ét eksempel på, hvordan vi begrænser os selv og vores egen positive udvikling ved at tænke i ”aldrig” eller ”altid”.

Hvis du minder dig selv om negative oplevelser, du har haft, så kaldes det ”drøvtygning” eller ”rumination”. Det er skadeligt for det mentale helbred. I alvorlige tilfælde kan det føre til blandt andet kronisk stress, depression og dårligt selvværd. Du kan læse om ”drøvtygning” i et par af de andre tekster her i magasinet.

DET KAN DU GØRE

Pas på med ordene ”altid” og ”aldrig”. Lad negative oplevelser hvile i fortiden, i stedet for at fremhæve dem igen og igen.

Det gælder både i parforholdet og i relationen til dig selv.

April // 2021

| 57

FÆLLESSKAB

Socialt liv vitalt for vores eksistens Det er kendt, at ensomhed har effekt på det mentale helbred. Men et nyt studie understreger, at ensomhed også skader det fysiske helbred. Effekten på helbredet kan forkorte livet.

Det er konklusionen efter, at forskere har analyseret en række studier om hvilken effekt, social isolation har på helbredet. Allerede inden corona var der mange, som led af ensomhed. Spørgsmålet er blevet endnu mere centralt, efter den lange tid vi har været igennem med underskud på socialt liv. ”Social isolation kan med stor sikkerhed forudsige risikoen for dødsfald. Utilstrækkelig social stimulering påvirker tankevirksomheden og hukommelsen. Ensomhed påvirker hjernens substanser, forbindelser og funktion,” siger lektor Danilo Bzdok. ”Ensomhed påvirker immunsystemet, gør os mindre modstandsdygtige over for sygdom og infektioner.

Så hvis man føler sig ensom, kan det resultere i et meget ringe immunforsvar. Mennesker er sociale væsener.

Og sociale væsener har det svært, når de er tvunget til at leve i isolation. Uanset vores alder så er relationer afgørende for vores overlevelse,” pointerer Danilo Bzdok.

DET KAN DU GØRE

Socialt liv er afgørende for vores fysiske og mentale helbred.

Overvej om du får dækket dine sociale behov eller om du kan få mere social kontakt.

Danilo Bzdok er ansat ved McGill University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Trends in Cognitive Sciences.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

58 |

sundhed+

Tips til at forebygge

ensomhed

Det er centralt at finde svar på, hvordan man kan forebygge ensomhed.

Ensomhed er nemlig forbundet med større inflammation i hjernen og højere risiko for Alzheimers.

D

et er ikke altid muligt at blive mere socialt aktiv og at hindre ensomhed på den måde. Det har corona-tiden vist med al tydelighed. Der er derfor også brug for andre svar på spørgsmålet.

Personer, der scorer højt på ”visdom” har mindre tendens til at føle sig ensomme. Det viser et studie, hvor ”visdom” defineres ud fra 6

komponenter. Af de 6 komponenter er det ”empati” og ”medfølelse”, der er tydeligst forbundet med mindre ensomhed. Det vil sige, at hvis en person scorer højt på disse komponenter, så har personen mindre tendens til at føle sig ensom.

I professor Dilip Jestes studie betød det, at folk der scorede højt på San Diego Wisdom Scale, havde mindre tendens til ensomhed. Han brugte UCLA Loneliness Scale til at måle ensomhed. ”Resultaterne er altså indsamlet ved hjælp af anerkendte instrumenter,” bemærker han.

Professoren understreger, at ”visdom” og intelligens ikke er det samme. I denne sammenhæng forstås ”visdom” som evnen til at regulere sine følelser og acceptere uforudsigelighed.

Han anser det derfor som en mulighed at investere sine kræfter

FÆLLESSKAB

Højere risiko for demens ”Flere og flere mennesker bor alene, særligt ældre mennesker,” konstaterer forsker Roopal Desai.

Hun har derfor undersøgt, om det at bo alene giver en højere risiko for sygdomme.

i større ”visdom” og på den måde at opnå et bedre mentalt og fysisk helbred. ”Principper fra kognitiv adfærdsterapi og taknemligheds dagbøger og venlige handlinger kan bidrage til, at man bliver mere empatisk og medfølende.” ”Hvis folk kan blive mere empatiske og medfølende, hvis de kan få mere kontrol over deres følelser, hvis de kan blive mere accepterende over for forskellighed og uforudsigelighed, hvis de kan blive mere selvreflekterende, så tror jeg, vi alle vil blive mindre ensomme, mindre stressede og gladere,” afslutter professoren.

D

er er betydelig sammenhæng mellem at bo alene og risikoen for at udvikle demens. Det viser en analyse af 12 studier med i alt 21.666 personer over 55 år.

Personer over 55 år, som bor alene har 30 procent større sandsynlighed for at udvikle demens end dem, som bor med andre. ”Når personer som bor alene har større risiko for demens, så kan det skyldes, at de oplever større ensomhed eller mere stress, som begge kan forringe helbredet. Eller det kan være på grund af manglende kognitiv stimulering,” siger Roopal Desai.

Hun bemærker dermed, at personer som bor alene har en større tendens til ensomhed end personer, som bor sammen med andre. Men hun udtrykker samtidig bevidsthed om, at nogle mennesker som bor alene naturligvis gør det af egen fri vilje og har et godt socialt netværk.

Fremtidige studier skal derfor se nærmere på, om forbindelsen mellem at bo alene og større risiko for demens måske kan forklares med en følelse af ensomhed, hvor mange år man har boet alene eller om det kan linkes sammen med, at man har mistet sin partner.

DET KAN DU GØRE

Personer som bor alene har generelt en større risiko for at udvikle demens. Hvis du bor alene, kan du forebygge demens ved at være socialt aktiv.

Roopal Desai er ansat ved University College London. Studiet blev bragt i tidsskriftet Ageing Research Reviews.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DET KAN DU GØRE

Du kan øve dig i at blive mere empatisk og medfølende. Det kan du blandt andet blive ved hjælp af taknemligheds dagbøger og venlige handlinger.

Det kan hjælpe dig med at undgå at føle dig ensom.

Dilip Jeste er ansat ved University of California, San Diego. Studiet blev bragt i tidsskriftet Aging and Mental Health.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 59

FÆLLESSKAB

Tal om din

ensomhed

Corona-krisen har øget forståelsen for, hvordan det føles at være ensom.

TEKST: NILS SJØBERG

”Det er nemmere at få forståelse for at være ensom nu, end det var før corona-krisen.” Sådan siger Julie Christensen, der er en af de få, der forsker i ensomhed i Danmark og ph.d.-studerende på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. ”For nu har de fleste prøvet ikke at se de mennesker, som de gerne vil være sammen med. Nogle har ovenikøbet været nødt til at isolere sig fra andre i løbet af de seneste måneder for ikke at blive smittet,”

60 |

sundhed+

fortæller Julie Christensen og tilføjer: ”På den måde har corona-krisen gjort, at rigtig mange har følt afsavn ved at måtte indstille sig på enten slet ikke at se nogen eller at være en del af en lille boble og kun se ganske få mennesker i lang tid.

Det gør det nemmere at sætte sig ind i, hvordan andre har det, når de føler sig ensomme.”

Hun gør samtidig opmærksom på, at følelsen af ikke at vide, hvornår det er muligt at være sammen

med andre mennesker i større omfang, gør det muligt at sætte sig ind i andres situation. ”Flere forstår pludselig nogle af de følelser, man har siddet med længe.”

ÅRET RUNDT Julie Christensen fortæller, at det kan være stigmatiserende og tabuiseret for mange af os at erkende, at vi mangler omgang med andre mennesker, selvom der findes forskellige tilbud online. ”Vi skal huske, at vi godt kan have de samme samtaler og den samme fortrolighed med andre mennesker, som vi havde, før Danmark lukkede ned ved hjælp af de digitale tilbud og at det er vigtigt, at vi ikke trækker os fra andre mennesker, fordi den sociale kontakt er besværlig.” ”Vi kan også holde fast i at gå ture og tale i telefon og så vidt muligt bevare de relationer, som vi hver især har,” siger hun.

Julie Christensen påpeger, at den følelse af ensomhed, som mange af os føler nu og i særdeleshed på mærkedage, hvor det er ekstra svært for os ikke at være sammen med vores nærmeste, er en kon-

FÆLLESSKAB

stant følelse hos nogle mennesker.

Netop det at mange af os oplever ensomheden nu, gør det også lettere for os at forstå, hvordan det er altid at være ensom. ”Man skal huske på, at dem, der føler sig ensomme, ikke kun er ensomme nu. De mangler de nære relationer hele året.”

have venner og en social omgangskreds rangerer på det samme niveau i livet som et pænt udseende, et godt job, en god uddannelse og så videre. For sociale relationer og omgangskreds er med til at danne vores billede udadtil og af os selv.

hvor vi er afskåret fra omverdenen. Derfor har vi rent mentalt lettere ved at forstå, at andre kan være ensomme netop nu, hvor vi selv oplever isolationen,” afslutter forskeren fra Syddansk Universitet.

For mange er det vigtigt at kunne demonstrere, at man har et rigt socialt liv. På den måde kan det være enormt tabubelagt at erkende, at man føler sig ensom, da det kan anses som en social fiasko - som et udtryk for at man ikke slår til på den sociale scene.” ”Det er blevet nemmere at få forståelse for det i en corona-tid,

”Det at give udtryk for, at det er en svær situation og at man er blevet trist og nedtrykt er faktisk en hjælp i sig selv. For corona-tiden har gjort det lettere for andre at forstå, hvordan det føles, hvis du er ensom,” siger ph.d.-studerende Julie Christensen.

NY INDSIGT Samtidig gør Julie Christensen det klart, at oplevelsen af hvornår man føler sig ensom er meget forskellig fra menneske til menneske. ”Man kan være ensom uden at være alene - og alene uden at være ensom. Man kan have det glimrende i en isoleret hytte i Nordnorge, fordi ens sociale behov ikke er særlig stort. Man kan have en enkelt eller to nære venner, der opfylder alle ens sociale behov. Man kan være en del af en større relation og have uendelig mange venner, men alligevel føle sig ensom, fordi man mangler intimitet og nærhed i sine relationer.” ”Helt grundlæggende har de fleste mennesker det dog bedst ved at være sammen med andre. Særligt i den tid vi lever i nu. Det at

DET KAN DU GØRE

April // 2021

| 61

HJERNEGYMNASTIK

Find 12 Find 12sommerfugle sommerfugle E A E S O E T E S I P A A E C

N G K D E Ø H N Æ Å U L F L N

ADMIRAL

Y D N Å B S N E D R O K J A Y

S P O I Æ Æ H H O C I I L H V

O S U F V S Ø R G E K Å B E I

M P P N K T A C A M F J J L A

E N H C O R E M R Æ V S G A D

DUEHALS

N Ø P Å F U G L E Ø J E E V M

M V V Å A O S M P C M L E S I

F F Ø N E L J Ø O E C F Æ V R

F A T L A S S P I N D E R Å A

B D T H T O I G Y C A E E C L

H C E Y H C O P F E Y R H K D

ORDENSBÅND

F U J M B V F R O O Æ D K T T

D A A J V M K C V E L P L V G

ADMIRAL ATLASSPINDER AURORA DAGSVÆRMER DUEHALS HEDEPLETVINGE MNEMOSYNE MONARK ORDENSBÅND PÅFUGLEØJE SVALEHALE SØRGEKÅBE

HOS TANDLÆGEN

Kom af med din

Hvis du følger en række enkle råd, kan du være med til at forhindre, at angsten for tandbehandlingen får overtaget.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Hver tiende dansker over 40 år er angst for at gå til tandlæge. Det viser en undersøgelse fra 2020, som Epinion har gennemført for Tandlægeforeningen. Undersøgelsen viser også, at andelen med angst falder med alderen.

Angst for tandbehandling resulterer ofte i, at man kommer ind i en ond cirkel. Hvis man er bange, så undgår man regelmæssige besøg og behandling og det kan medføre dårlige tænder og smerter. Dertil kommer skamfuldheden, som mange føler - dels over angsten og dels over ens dårlige tænder.

Nogle er så flove over deres udseende, at de undlader at smile i andres nærvær. Har man ikke været til tandlæge i lang tid, bliver man yderligere bange for at få dårlige nyheder, for eksempel om at man har huller i tænderne. På den måde bliver man fanget i en ond cirkel, der bliver værre og værre, hvis ikke den brydes.

AFSPÆND KROPPEN En effektiv måde at indøve afspænding på er ved skiftevis at spænde

64 |

sundhed+

og slappe af i kroppens forskellige muskelgrupper.

Sæt dig behageligt i en stol med lukkede øjne og koncentrér dig om at slappe af.

Hver muskelgruppe skal deref-

ter spændes og afspændes tre gange. Opdel øvelserne i sekvenser, der svarer til muskelgrupperne i: • hænder, arme og skuldre • ansigt og hals • bryst, mave og ryg • hofte, lår, lægge og fødder

Afspændingen skal vare i dobbelt så lang tid som spændingen, så du rigtigt kan mærke forskellen. Tæl til tre, mens

du spænder, og derefter til seks, mens du slapper af. Hele afspændingsøvelsen tager 6-8 minutter.

Meningen er, at du skal træne øvelsen hjemme, så du bliver fortrolig med rækkefølgen og kan mærke afspændingen i hele kroppen. Du kan så bruge afspændingsøvelsen, inden du skal undersøges eller behandles hos tandlægen.

TEST DIN ANGST På Tandlægeforeningen.dk kan du teste din angst for tandbehandling og bruge den som udgangspunkt til at tale med din tandlæge.

10

HOS TANDLÆGEN

Gode råd

Det er muligt at behandle og forebygge angst for tandbehandling. Hvis du følger rådene nedenfor, kan du være med til at forhindre, at angsten får overtaget og i stedet lære dig selv at få det bedre med at gå til tandlæge.

1

Erkend din angst og gem den ikke af vejen. Det er ikke f lovt at være bange. Der er mange, der har det på samme måde som dig.

2

Vælg en tandlæge, som du har tillid til og som interesserer sig for behandling af mennesker med angst for tandbehandling. Fortæl hvorfor du er bange og hvad du er bange for. Hvis tandlæ-

gen ikke forstår dine problemer så skif t tandlæge.

3

Forbered dig til tandlægebesøget ved at indøve afspændingsøvelser, som du også skal bruge under behandlingen. Prøv eventuelt også om musik kan hjælpe dig. Det kan være speciel musik til afspænding eller bare din egen musik, som du kan lytte til på din telefon hos tandlægen.

4

Mød altid veludhvilet og afstresset op til behandling. Vælg helst tider om formiddagen så du ikke skal være nervøs hele dagen. Medbring eventuelt et familiemedlem eller en god ven, som kan støtte dig under behandlingen. Kom 5-10 minutter før behandlingstidspunktet.

5

Gå regelmæssigt til tandlæge så du kommer ind i en god rytme. Overhold mødetidspunkterne og meld ikke afbud.

6

Lav en aftale om hvad behandlingsforløbet skal omfatte, hvor meget det haster og hvor meget det skal koste.

7

Bed din tandlæge om at forklare hvad der skal foregå under behandlingen. Lav en aftale om at du kan give et signal, eksempelvis løfte en hånd i vejret, hvis du ønsker en pause.

8

Tal med din tandlæge om hvordan behandlingen kan blive så smertefri som muligt. Det kan også være en mulighed at få et beroligende middel inden behandlingen.

9

Bed eventuelt tandlægen om et håndspejl så du kan se, hvad der bliver lavet undervejs. Det kan være en hjælp at følge med i behandlingen.

10

Spørg altid hvis der er noget i behandlingen, du ikke forstår, eller noget du vil vide nærmere om. annonce

Mundtørhed

skyldes ofte sygdomme og medicin

Det volder især problemer for tandsundheden og kan være meget ubehageligt.

DER ER HJÆLP AT HENTE

Kan hjælpe dig!

Xerostom findes i: · pastiller · spray · tyggegummi · tandpasta og gel

Alle Xerostom produkter er sukkerfri

Ved brug af Xerostom produkter kan spytsekretionen øges med op til 200% efter blot 1 uges brug

Kan købes på apoteket, apotekets hjemmeside eller ring direkte til curaprox på tlf. 70 26 81 70

April // 2021

| 65

Stress og depression

Når dine tanker kører i ring Hvordan kan vi blive mindre ”drøvtyggere” og bedre til ikke at overvælde os selv med bekymringer om fortid eller fremtid?

M

ange mennesker fyldes af dårlige tanker om fortiden. De er fanget i ”drøvtyggeri” (rumination), hvor de vender og drejer alting, der er gået galt.

De tænker på dårlige oplevelser, de har haft. De tænker igen og igen på, hvordan de føler og hvorfor de føler på en bestemt måde. Det får dem i endnu ringere humør. ”Drøvtyggeri” giver stress, idet man bliver ude af stand til at fokusere på nuet og får svært ved at klare de udfordringer, man står med aktuelt. Frygten for fejl gør, at man også bliver bange for at begå nye fejl. Så man mister også modet i forhold til aktuelle og fremtidige udfordringer.

Der er derfor al mulig grund til at lære at komme af med ”drøvtyg-

66 |

sundhed+

geri”. Nu findes der heldigvis nogle tilgange, som har vist sig at virke.

Træd et skridt tilbage Det handler om at ”træde et skridt tilbage fra din oplevelse, så du kan arbejde dig mere effektivt gennem den”. Når man formår at gøre det, så giver det et mere rationelt syn.

Det er de to professorer i psykologi, Ethan Kross og Özlem Ayduk, der har udviklet det, de kalder ”selvdistancering”.

Formålet er at opnå en afstand til din egen situation og de oplevelser, som plager dig. Det er ligesom at tage et kig på dine egne problemer og stress, men gennem andre øjne, der er mindre knyttet til situationen.

Når du øver ”selvdistancering”, kan det hjælpe dig til at tænke

langt sjældnere over de følelser og oplevelser, der har taget din opmærksomhed.

Men før du når til et punkt, hvor du kan lægge oplevelsen fra dig, så handler ”selvdistancering” om at fokusere mindre på at genfortælle de følelsesmæssige detaljer og mere på at omarbejde oplevelsen og fremme indsigten sådan, at man får den lukket.

Råd fra en ven ”Vi sammenligner processen med, at man rækker ud efter råd fra en ven, når man står med et svært spørgsmål,” forklarer de to psykologer. ”Mens det ofte kan være svært for en person, der har et personligt dilemma, at tænke rationelt og objektivt, så er venner ofte i stand til at give råd, fordi de ikke er involveret. De er adskilt fra dilemmaet.”

Sagt på en anden måde: Når vi tager os selv ud af billedet, så opnår vi ofte et mere fuldstændigt syn

Stress og depression på situationen. Det kan være et syn, der fremmer gavnlige overvejelser og et syn der byder på større visdom. Så når du øver dig i distancering, bliver du bedre til at tænke rationelt og konstruktivt. ”Selvdistancering” er altså en sund og hensigtsmæssig måde til at tænke mere klart, rationelt og objektivt ved en følelsesmæssig situation eller vigtig beslutning.

Et af eksperimenterne viser, at deltagere følte sig mindre nervøse, når de forestillede sig en fremtidig stressende oplevelse ved hjælp af ”selvdistancering”. Det var for eksempel tilfældet, når den stressende oplevelse var, at der skulle holdes en tale. ”Selvdistancering” kan altså bruges til, at man kommer sig over en dårlig oplevelse. Men det kan også bruges til, at man bliver mindre stresset i forhold til fremtidige oplevelser.

Ved ”selvdistancering” er man nemlig mere tilbøjelig til at se på det større billede og sige: måske bliver det slet ikke så slemt.

Det kan du gøre Når du sidder fast i ”drøvtyggeri” eller er bange for at begå fejl, så kan du forsøge at ”træde et skridt tilbage”. Overvej hvordan en ven/veninde kunne finde på at svare, hvis du spurgte ham/hende til råds i den pågældende situation.

Hvis det ikke lykkes dig at komme af med bekymringerne på den måde, så skriv om dem. Det at skrive om tyngende situationer er nemlig en effektiv måde for at opnå et bedre perspektiv.

Hvis du tænker eller skriver dagbog i tredje person, snarere end i første person - for eksempel ”Henriette” i stedet for ”jeg” - så evaluerer du klarere og tænker prakti-

ske og rationelle tilgange til at løse udfordringen.

Når du skriver i tredje person, giver det dig lejlighed til at reflektere over den samme følelse eller oplevelse igen i fremtiden, men uden at blive negativt overvældet.

Du kan også forsøge at flytte dit fokus væk fra de øjeblikkelige og konkrete følelser ved at tænke i fremtid. Spørg dig selv: Hvordan vil jeg føle om det en uge eller 10 år fra nu?

Når du ser en udfordring udefra, så ændrer din respons sig. Du kan gå fra at ”tygge drøv” til problemløsning. Fra at være selvkritisk og negativ til at blive en bevidst optimist.

Ethan Kross er professor i psykologi ved University of Michigan. Özlem Ayduk er professor i psykologi ved Berkeley Psychology, Univeristy of California. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Research in Personality.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. annonce

KOM VIDT OMKRING – OGSÅ UDEN KØREKORT Din frihed – dit valg

APE 50 Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer, der opfylder de strenge Euro 4 krav. Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner.

Leveres både som lille og stor knallert. Vejledende pris inkl. levering fra kr. 57.498,Find din lokale forhandler på: www.apeimport.dk

Ive-car er det moderne el-køretøj, der lever op til alle krav om miljøvenlighed, og den er fuldstændig ukompliceret at køre – du skal ikke spekulere på gearskifte, rækkevidden er god, og den skal oplades i en helt almindelig stikkontakt.

Det kan ikke blive nemmere at komme omkring.

Leveres både som lille og stor knallert.

Vejledende pris inkl. levering fra kr. 43.998,Find din lokale forhandler på: www.ivecar.dk • 2000 W motor • El rudehejs • Varmeapparat • 45 Ah lithium batteri • Bakkamera • Mulighed for tilkøb af Rækkevidde op til 70 km • Radio / MP3 70 Ah lithium batteri • Tyverialarm Bluetooth med rækkevidde op til 105 km

BESTIL BROCHURER HOS DANSK IMPORTØR • THOMAS MØLLER PEDERSEN APS • INFO@TMP.DK • TELEFON 97 74 07 33 April // 2021

| 67

Stress og depression

Skal vi bekymre os om teenageres selfies?

Hvornår bør vi som samfund, forældre, bedsteforældre osv. bekymre os om de fotos, teenagepiger tager af sig selv og sætter på de sociale medier?

Et studie om teenagepigers selfie-adfærd fastslår, at det ikke i sig selv er bekymrende, når teenagepiger gerne vil dele selfies på sociale medier. ”Man behøver i udgangspunktet ikke at bekymre sig så meget, når børn og unge tager selfies og deler dem,” siger lektor Jennifer Stevens.

Men efter at have fortalt at selfies som regel er ufarlige, bemærker hun de problematiske tilfælde: ”Det er centralt at være opmærksom på, hvordan pigerne udvælger og redigerer de fotos, de sætter på sociale medier.”

Det betyder, at når en pige bruger mange kræfter på at overveje, hvilket foto der er bedst eller gør kraftigt brug af apps, der kan ændre udseendet, så må det vække grund til bekymring. ”Selv-objektivisering handler om, at man tænker på sig selv som et objekt, der bliver set af andre mennesker,” siger Jennifer Stevens. ”Din orientering mod verden er ikke en intern en, hvor du tænker på, hvordan du føler eller hvad du ved eller hvad du kan gøre. Din orientering er i stedet, hvordan andre mennesker ser dig.” ”Når piger fokuserer på at udvælge den perfekte selfie, kan det tages som et udtryk for, at de ser sig selv som objekter for andre, der kan ses på og beundres,” uddyber Jennifer Stevens.

Hendes studie bestod af 278 piger mellem 14 og 17 år. Pigerne udfyldte et online spørgeskema, hvor de besvarede, hvor ofte de delte selfies på sociale medier og deres anvendelse af værktøjer til selfie-redigering. Nogle af disse værktøjer kan fjerne røde øjne, gøre huden pænere og gøre pigerne tyndere at se på.

Pigerne i studiet svarede også på en række spørgsmål om, hvor meget tid og energi de brugte på at udvælge selfies til sociale medier og om de objektiviserede sig selv og bekymrede sig om deres udseende.

68 |

sundhed+

De selv-objektiviserende piger følte mere skam over deres kroppe og bekymrede sig om deres udseende.

Selv-objektivisering er i sig selv et udtryk for mentale udfordringer. Men selv-objektivisering kan også føre til andre lidelser som depression og spiseforstyrrelser. ”De gode tiltag bør fokusere på, hvordan piger kan støttes til at udvikle en bevidsthed om sig selv, der er uafhængig af, hvordan andre ser dem,” opfordrer Jennifer Stevens.

Jennifer Stevens mener som sagt ikke, at selfies er bekymrende i sig selv. Men alvoren afhænger af, hvad der er personens formål med at sætte sine selfies på sociale medier. ”Selfies er en del af medielandskabet. Sigtet med selfies bør dog ikke være at forsøge at få andre mennesker til at beundre ens krop og udseende. Det er for eksempel helt fint, hvis man poster en selfie på en ferie eller fordi man har nogle oplevelser med sine venner. Så handler det mere om at ville dele sine oplevelser end om at fokusere på udseendet.”

DET KAN DU GØRE

Måske kender du en teenagepige, hvor du bekymrer dig om den måde, hun tager selfies og sætter dem på sine sociale medier. Læg blandt andet mærke til om hun gør kraftigt brug af billedværktøjer, der for eksempel får hende til at se tyndere ud på billederne.

Jennifer Stevens er ansat ved University of Arizona. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Children and Media.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ØKOLOGISK CAMU CAMU PULVER

Rig på C-vitamin og antioxidanter 100% Camu Camu bær | Ingen tilsætningsstoffer Økologisk Camu Camu er et rent naturprodukt. Bærrene har en unik kombination af C-vitamin og virkningsfulde antioxidanter.

C-vitamin og antioxidanter er afgørende for dit helbred. De beskytter hjertet og mindsker risikoen for sygdomme som kræft og diabetes.

De styrker immunforsvaret og hindrer inflammation i kroppen. De er også centrale for knoglernes og musklernes funktion.

Med blot 5 gram økologisk Camu Camu pulver får du naturligt dækket hele dit dagsbehov for C-vitamin. Økologisk Camu Camu er mest populært i pulverform. Bærret er for surt til at spise friskt.

Brug Økologisk Camu Camu i din juice, smoothie, yoghurt, müsli, salatdressing m.v.

Kan købes på

magasinet-sundhed.dk/produkter.

Godkendt økologisk

April // 2021

| 69

GLÆDE OG OPTIMISME

m o v i r Sk r e s l e l dine fø

D

et er godt for vores mentale helbred, når vi skriver om, hvad vi tænker og føler. Folk, der skriver om deres tanker og følelser, får mindre stress og færre bekymringer. Til gengæld får de større overblik og opmærksomhed.

De oplever faktisk også fysiske fordele. Da de er mindre stressede og bekymrede, så slider det nemlig mindre på kroppen. De kan få bedre hjerte og lavere inflammation.

Der er med andre ord glimrende grunde til at gå i gang med at skrive. Dine skriverier kan for eksempel ske i dagbogsform. Dagbog kan nemlig virke afslappende og beroligende efter en travl dag eller i en tid hvor man føler sig presset.

Men det er nok de færreste af os, som har lyst og energi til at skrive dagbog efter en hård dag. De fleste synes, det er sjovest at skrive dagbog, når de kan skrive om en god dag.

Det kan imidlertid godt betale sig at sætte tiden af tid at skrive dagbog på de hårde dage. Professor James Pennebaker har forsket i fordelene ved udtryksfulde skriverier. Hans forskning viser, at dagbog gavner det mentale og fysiske helbred.

Ifølge professoren kan dagbog blandt andet forbedre vores immunforsvar og bidrage til, at vi kommer os hurtigere efter et sygdomsforløb.

Skriverierne behøver ikke at foregå i hele sætninger. ”Doodling” eller tegning på papir kan give os de samme fordele. ”Doodling” er ganske enkelt, at man

70 |

sundhed+

sætter pen på papir og for eksempel laver kruseduller.

Start med at vælge pen og papir. Du bør vælge redskaber, der gør det nemt, sjovt og behageligt at skrive. Måske er det en kuglepen, der skriver let eller en farve, du holder af. Eller måske det er en smuk notesbog, der får dig til at smile. Det er selvfølgelig blot et par eksempler og der er mange andre muligheder det afhænger af, hvad der føles godt for dig.

Der kan være en idé i, at du vælger en kuglepen, papir og notesbog i farver, der virker beroligende på dig eller inspirerer din kreativitet og opmuntrer dig til at forbinde pen og papir.

Der er nogle forhold, som har indflydelse på, hvor godt det går med dine skriverier. Professoren opsummerer dem sådan: • Et hvilket som helst tidspunkt på dagen kan fungere, så længe du kan skrive uden at blive forstyrret.

• Forpligt dig selv til at skrive i et vist tidsrum. Det kan for eksempel være mindst et kvarter om dagen, hvis du har mulighed for at leve op til det.

• Når først du er gået i gang så bliv ved uden at stoppe. Lad være med at tjekke for stavefejl eller grammatik. Hvis du ikke kan finde på mere at skrive, så gentag det du allerede har skrevet.

• Det du skriver og hvordan du formulerer dig er fuldstændig op til dig. Der er ingen regler overhoved.

• Når du er færdig med at skrive, kan du gemme det, rive det i stykker eller hvad du har lyst til. Det er dine skriverier og du bestemmer, hvad der skal ske med dem.

DET KAN DU GØRE

Her i artiklen kan du læse om, hvordan det gavner dit helbred at skrive. Teksten giver dig ideer til, hvordan du kommer i gang med at skrive.

James Pennebaker er ansat ved University of Texas at Austin.

Denne artikel er baseret på ”Expressive Writing Is Good for Your Mental Health”.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

GLÆDE OG OPTIMISME

Er glasset halvt tomt?

Det giver større risiko for demens Negative tanker øger risikoen for at få demens senere i livet. Gentagne negative tanker fører nemlig til kognitiv svækkelse og større ophobning af skadelige proteiner i hjernen. ”Vi peger på, at gentagne negative tanker øger risikoen for demens,” siger lektor i psykologi, Natalie Marchant. Hun var med til at analysere negative tanker om fortiden og bekymringer om fremtiden blandt 350 personer. De blev fulgt i en 2-årig periode.

Deltagerne fik også scannet deres hjerner for at måle ophobningen af skadelige proteiner. Scanningerne viste, at deltagere, der brugte mere tid på at tænke negativt, havde større ophobning af proteinerne, ringere hukommelse og mere alvorlig kognitiv svækkelse over en 4-årig periode. Mange af de mennesker, der er i farezonen, er ikke selv bevidste om den al-

vorlige effekt, som bekymringer har på hjernen. Men man kan arbejde på at tænke mere positivt.

DET KAN DU GØRE

Mental træning kan øve os i at opnå mere positive tankemønstre og færre negative tanker. En af teknikkerne er øvelse i taknemlighed. Bare brug et par minutter hver dag hvor du skriver om de ting, du værdsætter. Det kan forandre dit syn på tilværelsen til det bedre. Du kan også opliste de positive oplevelser, du har haft i løbet af dagen.

Natalie Marchant er ansat ved University College London. Studiet blev bragt i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, the journal of the Alzheimers Association.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. annonce

Farstrup Furnitures brede udvalg af stole med unik siddekomfort gør det muligt for dig at sidde godt i en stol, der passer til netop din krop.

En stol fra Farstrup Furniture er dansk møbelhåndværk i særklasse med de bedste læder- og stofkvaliteter samt 10 års garanti på træstellet.

FORHANDLERE: Brenderup • Bolighuset Werenberg Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens København K • Vestergaard Møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

WWW.FARSTRUP.DK sundhed_marts_20211 - Kopi.indd 1

Tlf. 6444 1049 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 3257 2814 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5493 9224 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588 Model: Plus 5060 15-03-2021 11:10:42

April // 2021

| 71

GLÆDE OG OPTIMISME

Læg mærke til de gode ting i dit liv

Taknemlighed i hverdagen er godt for både det fysiske og psykiske helbred. Det forbedrer dine relationer til andre mennesker og fremmer din livsglæde.

”Det handler om at bemærke og værdsætte de gode ting i livet,” siger professor Joel Wong. ”Taknemlighed er vigtigt, fordi det er forbundet med bedre fysisk helbred, stærkere relationer og større livsglæde.”

Taknemlighed består af to vigtige komponenter. Den intrapersonlige drejer sig om at føle sig taknemlig og have taknemlige tanker. Den interpersonlige handler om at give udtryk for taknemlighed over for andre mennesker.

Det handler altså både om, hvad du føler og siger til dig

72 |

sundhed+

selv - og om hvad du udtrykker i ord og handlinger over for andre mennesker.

Professor Joel Wong opfordrer til, at vi skal fokusere på at udtrykke taknemlighed for de små ting i livet, som vi ofte tager for givet. Han giver nogle tips til, hvordan vi bliver bedre til intrapersonlig og interpersonlig taknemlighed.

På det intrapersonlige plan foreslår han en dagbog: ”Skriv en dagbog hvor du giver udtryk for de ting, der gør dig taknemlig. Skriv 3 ting hver dag, som du er taknemlig for og forklar, hvorfor du er glad

for dem. Når vi skal give en grund, får det os til at blive konkrete om de ting, vi er taknemlige for,” forklarer han.

På det interpersonlige plan forklarer han, hvordan vi kan blive bedre til at udtrykke vores taknemlighed: ”Gør det til en vane at udtrykke din taknemlighed over for en person hver dag. Lad være med at antage at folk ved, du er taknemlig. De kan jo ikke læse dine tanker.” ”Skriv et brev, hvor du udtrykker taknemlighed. Gør det mindst én gang om året.

Det skal være til en person, som du ikke har sagt nok tak til. Uddyb hvilken betydning personen har haft og giv konkrete eksempler på, hvad personen har gjort, der har betydet en positiv forskel i dit liv.

Send brevet til personen eller læs det højt for personen.”

DET KAN DU GØRE

Du kan øve dig i at blive bedre til taknemlighed.

Bemærk at der er både et intrapersonligt og et interpersonligt aspekt.

Joel Wong er ansat ved Indiana University Bloomington. Den oprindelige tekst blev bragt på universitetets hjemmeside: news.iu.edu.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

GLÆDE OG OPTIMISME

Mentale fordele ved at blive ældre Ny forskning viser, at der er fordele ved at blive ældre. Man bliver nemlig mere følelsesmæssigt stabil. Ældre mennesker er typisk også bedre til at modstå fristelser i dagligdagen.

F

ør dette studie var forskere uenige om, hvorvidt ældre er bedre til at regulere følelser end yngre. De var til gengæld enige om, at spørgsmålet om følelsesmæssig regulering har betydning.

For følelsesmæssig regulering anses for et væsentligt aspekt af det mentale helbred.

Tidligere studier bestod af eksperimenter i laboratorium. Ulempen ved eksperimenter i et laboratorium er dog, at de har svært ved at opfatte, hvordan vi regulerer vores følelser i en almindelig dagligdag. ”Her er bevis for, at reguleringen af følelser styrkes med alderen,” siger ph.d. studerende, Daisy Burr.

123 deltagere indgik i hendes studie. De blev kontaktet på mobiltelefonen flere gange dagligt i et par uger. De yngste var 20 og de ældste var 80 år.

Resultaterne er bedre udtryk for virkeligheden, fordi deltagerne blev spurgt, undervejs i deres almindelige hverdag. Det foregik altså ikke i en kunstig ramme opstillet i et laboratorium.

Deltagerne blev bedt om at indikere, hvordan de følte på en skala fra 1 til 5. Skalaen forholdt sig til 8 følelsesmæssige parametre, blandt andre afslappethed, entusiasme og tilfredshed.

De blev også spurgt til, om de følte en trang til noget: mad, al-

kohol, cigaretter, sociale medier, shopping m.v.

På denne baggrund analyserede Daisy Burr og hendes kollegaer, om positive og negative følelser, samt evnen til at modstå fristelser, forandrer sig med alderen. ”De ældre i studiet var mere stabile og mindre flygtige i deres følelser,” fastslår Daisy Burr.

En persons mål forandrer sig med alderen. De ældre var bedre til at fokusere på nuet. ”De fokuserede på at maksimere deres velbefindendet hver dag og føle sig så godt tilpas som muligt,” forklarer Daisy Burr. Det stemmer overens med andre studier om, at ældre er gode til mindfulness.

Blandt alle deltagere, uanset alder, stod det klart, at større livstilfredshed og positive følelser var lig med større evne til at modstå fristelser.

De ældre var dog bedre til at modstå fristelser, uanset deres tilfredshed med tilværelsen.

Studiet kan hjælpe med at aflive forestillinger om, at ældre typisk har lavere livskvalitet og ringere mentalt helbred end resten af befolkningen. Det opfordrer til et mere positivt syn på ældre, der fremhæver deres mentale styrker og kompetencer.

DET KAN DU GØRE

Evnen til følelsesmæssig regulering og stabilitet er en vigtig del af det mentale helbred. Det samme er evnen til at modstå fristelser eller til at være til stede i nuet på en ikkedømmende måde. Værdsæt at ældre ofte er særligt gode til disse mentale færdigheder.

Daisy Burr udfører sin ph.d. ved Duke University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Emotion.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

April // 2021

| 73

MINDFULNESS OG MEDITATION

YOGA

HAR EFFEKT PÅ MIGRÆNE Personer, som lider af migræne eller hovedpine har mulighed for at lindre lidelserne ved at dyrke yoga.

Det viser et studie med 114 personer, der alle led af migræne. De blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fik alene medicin mod deres migræne. Den anden gruppe blev både givet medicinering og skulle dyrke yoga et par gange om ugen.

Yogaundervisningen varede kun en måned og bestod i yoga tre gange om ugen. Deltagerne blev bedt om at fortsætte med yoga på egen hånd i fem dage om ugen. Efter i alt tre måneder blev det undersøgt, hvor meget det havde påvirket deres migræne.

Begge grupper fik mindre hovedpine i løbet af studiet. Men deltagerne i yogagruppen udtrykte mindre smerteintensitet, lavere brug af medicin, færre tilfælde af hovedpine og mindre forstyrrelser i dagligdagen på grund af migræne.

Ved studiets start havde gruppen, som praktiserede yoga, omkring 9 tilfælde af hovedpine pr. måned. De endte med cirka 4 tilfælde pr. måned. De opnåede altså en halvering. Dem, der alene fik

74 |

sundhed+

medicin, havde til gengæld blot en reduktion på 12 procent.

Professor Rohit Bhatia mener, at yoga har en gavnlig effekt, fordi det hjælper på stresshåndtering.

Den almindeligste årsag til migræne er stress.

Migræne kan skyldes depression, bekymringer, udmattelse, muskelspændinger og sensorisk overbelastning. Men den hyppigste årsag er stress. Yoga mindsker aktiviteten i det sympatiske nervesystem, som står for kroppens respons i stressende situationer.

Så når man kan berolige det sympatiske nervesystem, er det ensbetydende med mindre stress.

Yoga kan også afhjælpe migræne ved at mindske spændinger i kroppen. ”Da yoga er er en skånsom måde både at påvirke krop og sind, så har yoga en positiv effekt på migræne. Yoga forbedrer humøret, sænker depression, virker mod

angst og bekymringer,” bemærker professoren om de mange gavnlige sider af yoga.

1 ud af 10 deltagere i yogagruppen slap helt af med hovedpine.

Det lykkedes ingen af deltagerne i gruppen, som alene fik medicin, at slippe af med hovedpine.

Yogagruppen sænkede desuden deres indtag af piller med 47 procent. Yoga virkede altså så godt, at deltagerne fik langt mindre behov for medicin.

DET KAN DU GØRE

Hvis du lider af stress, migræne eller hovedpine, så er der særligt gode grunde til at dyrke yoga et par gange om ugen.

Rohit Bhatia er ansat ved All Institute of Medical Sciences, Indien. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

HAR DU LYST TIL AT DELTAGE? Du kan stadigvæk deltage i konkurrencen.

Gå ind på facebook.com/magasinetsundhed og fortæl om hvad sundhed betyder for dig og hvad du gør for dit helbred. Der trækkes lod blandt deltagerne og præmien er økologiske produkter fra Vigør. De økologiske produkter kan også købes på www.magasinet-sundhed.dk.

Søvn

UNDGÅ HEDETURE Nyt studie viser, at man med to livsstilsændringer kan minimere hedeture (hot flashes) i overgangsalderen. Læs her hvordan man selv kan påvirke omfanget af hedeture i overgangsalderen.

Det første punkt handler om at have en sund vægt. Det andet handler om ikke at ryge. Hvis man både har en sund vægt og er ikke-ryger, når man fylder 40 år, så sænker det risikoen markant for hedeture.

Det er godt nyt, at man selv kan reducere risikoen for de ubehagelige hedeture. De er det hyppigst forekommende ubehag, der er forbundet med overgangsalderen.

Omkring 85 procent af kvinder i overgangsalderen oplever hedeture. Men det nye studie peger altså på, at hedeture kan forebygges.

Forskere mener, at hedeturene skyldes ændringer i hjernens hypothalamus - området

der hjælper med at kontrollere kropstemperatur.

Det er forskeren Hsin-Fang Chung, der har sammenfattet erfaringerne fra en række andre studier. De omfatter i alt 21.460 kvinder.

Hsin-Fang Chung forholdt sig til Body Mass Index (BMI) og rygning på den ene side - og hedeture på den anden. Det viste, at højere BMI og rygning er forbundet med større sandsynlighed for at lide af hedeture. ”Stærkt overvægtige kvinder har næsten 60 procent større risiko for at opleve jævnlige eller voldsomme hedeture, sammenlignet med kvinder der har en normal vægt,” forklarer forskeren.

”Kvinder, der ryger har mere end 80 procent større risiko for at opleve jævnlige eller voldsomme hedeture, sammenlignet med kvinder der aldrig har røget.”

Hsin-Fang Chung forklarer, at rygning og fedme forstærker hinandens negative effekt. ”Rygning øger effekten af fedme og giver kvinder med fedme og som ryger over tre gange så stor risiko for at opleve jævnlige eller voldsomme hedeture - sammenlignet med normalvægtige kvinder, som aldrig har røget.”

Men der er rigtig godt nyt til kvinder under 40, også selvom de har røget. Kvinder, der holder op med at ryge, før de fylder 40 år har samme chance for at undgå hedeture, som kvinder der aldrig har røget. Det har altså afgørende effekt at holde op med at ryge, før man fylder 40.

DET KAN DU GØRE

Normalvægtige kvinder, som er ikke-rygere, har den største sandsynlighed for at undgå hedeture i overgangsalderen.

Hsin-Fang Chung er ansat ved University of Queensland. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Obstetrics and Gynecology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

76 |

sundhed+

d e h g i l e d Dø cock tail

mers søvn og ti få r fo f a n o En kombinati lig cocktail. e d ø d n e r e om kronisk sygd

P

ersoner med forhøjet blodtryk, type 2 diabetes eller en hjertesygdom bør sikre sig tilstrækkeligt mange timers søvn. For det øger deres risiko for dødsfald med kræft eller hjertesygdom, hvis de generelt sover mindre end 6 timer pr. nat.

Det er en omfattende mængde af data, der ligger til grund for disse konklusioner. Studiet bestod af

16.000 deltagere mellem 20 og 74 år.

De blev fulgt over en 20-årig periode.

Dyb søvn, der kræver en fuld søvncyklus, er nødvendigt, for at kroppen kan udløse hormoner, der har til formål at reparere celler og bygge væv i kroppen og hjernen.

Hvis personer med forhøjet blodtryk eller type 2 diabetes sover mindre end 6 timer pr. nat, får de dobbelt så stor sandsynlighed for at dø

Søvn

af hjertesygdom. Studiet forholdt sig som sagt både til risikoen for dødsfald med hjertesygdom og risikoen for dødsfald med kræft. ”Det betyder imidlertid ikke, at dårlig søvn i sig selv kan udløse kræft,” forklarer lektor Julio Fernandez-Mendoza. ”Det drejer sig om, at manglende søvn svækker immunforsvaret. Folk i søvnunderskud har mere inflammation. Med dårligere immunforsvar og mere inflammation så øger det risikoen for kræft.”

DET KAN DU GØRE

Sov mindst 6 timer pr. nat for at forebygge risiko for at dø af kræft eller hjertesygdomme.

Julio Fernandez-Mendoza er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. annonce

EN CYKELTUR I DEN SMUKKE DANSKE NATUR ELLER GENNEM BYENS GADER ER SOM BALSAM FOR SJÆLEN Cykling medfører en positiv kædereaktion, hvor man får en masse frisk luft og god motion, og derudover har muligheden for at tilbringe tid med sine nære. På en cykeltur med familie og venner er tiden sammen, hvor I får nogle gode oplevelser og hyggelige snakke, uvurderlig. Det er ikke længden på cykelturen, som er afgørende for, om det har været en god tur – det er selve oplevelsen.

Den hjemmelavede madpakke smager bare bedre, når den nydes udenfor efter at have motioneret.

Om I spiser den på et tæppe ved stranden, gør stop langs Margueritruten eller nede ved den lokale legeplads er underordnet. Bare det at komme ud og nyde foråret er essentielt.

Raleigh Yate Cargo giver dig mulighed for alt dette.

RALEIGH YATE @raleighcykler | www.raleigh.dk

April // 2021

| 77

Søvn

Få styr på en skæv døgnrytme

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det kan blive nemmere for dig at stå op om morgenen?

Nogle af os er A-mennesker eller ”morgenlærker”, mens andre er B-mennesker eller ”natteugler”. Vores gener er delvist ansvarlige for, hvilken døgnrytme der føles bedst for hver af os. Vores døgnrytme fortæller os, hvornår vi skal vågne og hvornår vi skal falde i søvn.

Vores miljø, livsstil og vaner påvirker også den døgnrytme, vi udvikler. Vi kan nemt komme til at sidde til langt ud på natten og for eksempel se TV eller kigge på computeren, i stedet for at gå i seng. Det sker endnu nemmere i disse corona-tider, hvor dagene glider ud i ét og mange af os ikke har noget, vi skal op og lave om morgenen.

Når først vi har fået for vane at gå sent i seng, så kan det blive svært at lave om på vanen. Vi kommer nemt til at skubbe sengetiderne til længere og længere ud på natten.

Hvordan kan vi så komme af med den vane, vi har skabt? Med andre ord: hvordan får vi genskabt en døgnrytme, hvor vi sover om natten og er friske om morgenen?

Eksperter peger på, at der heldigvis er nogle strategier, vi kan tage i brug for at stille på de indre ure.

Vi kan stå en halv time tidligere op, end vi plejer. Når vi har vænnet os til at stå en halv time tidligere op, så kan vi begynde også at gå i seng en halv time tidligere, end vi plejer.

Ifølge denne strategi skal vi altså ikke ændre på sengetid i første omgang, men alene på hvornår vi står op.

Det er vigtigt at gå i seng, når du føler dig træt. Mærk efter hvor træt

78 |

sundhed+

du føler dig. Det er bedst, hvis du foretager dig noget behageligt og afslappende i de sidste to timer, inden du skal sove.

Det, der holder os vågne, er ofte vores brug af teknologi. Elektronik og blåt lys kan påvirke melatonin-produktionen og døgnrytmen.

Overvej derfor at læse i en bog eller foretage dig noget andet uden brug af skærme.

Nogle mennesker har vanskeligt ved at sove, når de har spist et stort måltid eller dyrket hård motion lige før sengetid. Hvis vi har det på den måde, giver det god mening at undgå masser af mad og hård motion lige før sengetid.

Det har også betydning, hvordan vores morgen former sig. Vi skal have noget sjovt og motive-

rende at se frem til om morgenen.

Det kan desuden hjælpe, hvis vi går en tur i morgenlyset. Dagslys er en glimrende, naturlig måde at få genskabt en døgnrytme.

DET KAN DU GØRE

Hvis du er kommet ind i en skæv døgnrytme, hvor du går sent i seng og har svært ved at komme op om morgenen, så kan du følge de tips, der bliver nævnt i teksten. For eksempel ideen om at der altid skal være noget sjovt og motiverende at stå op til.

Kilde: How to become a ”morning person” på advisory.com. Citater af blandt andre professor Ilene Rosen, University of Pennsylvania. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Sund Shopping Oil of Life® Standard Oliekapsler, 120 stk.

DinSundheds Oil of Life Standard er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie. Disse to planteolier har den optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA/gamma-linolensyre til at skabe den ideelle kombination af fedtsyre din krop har brug for.

Omega 3-6-9 balance er ca. 2,5:1:1.

Oil of Life Standard oliekapsler er Omega 3-6-9 + GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpenatlysolie i en vegetabilsk kapsel. Samlet økologisk certificeret, med EU-certifikat og dansk rødt/hvidt Ø-logo. Kapselskallen er udvundet fra majs (hypromellose), det vil sige den er 100% vegetabilsk og olien er nitrogen beskyttet.

Som alle vore andre produkter er kapslerne velegnede for vegetarer og veganere. 120 kapsler á 500mg pr. bøtte.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Oil of Life® Sacha lnchi olie Sacha Inchi frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges i dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/- 50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/93%) og den laveste i mættet fedt (+/-6%).

Sacha lnchi olie har en høj fordøjelighed (over 96%). Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 med hensyn til Omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Oil of Life® Kæmpenatlysolie kapsler 90 softgel kapsler á 1000mg. Indholdet i kapslerne er vor flydende kæmpenatlysolie. Dosering: 1-3 kapsler dagligt.

Oil of Life® Kæmpenatlys Oliekapsler er 100% ren økologisk kæmpenatlysolie. Økologisk kæmpenatlysolie indeholder 9-10% GLA (gammalinolensyre). GLA er en forkortelse for gammalinolenic acid og er en flerumættet Omega-6 fedtsyre, det vil sige en af de ”sunde” fedtsyrer.

GLA er den fedtsyre, der gør kæmpenatlysoile interessant i forhold til menneskets helbred.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

PEEL SMART, OG OPNÅ RESULTATER

MULTIVIRKENDE ANSIGTSMASKE TIL ALLE HUDTYPER

Glycolic Microdermabrasion Polish En eksfoliering, som effektiv fjerner døde hudceller, samtidig med at cellefornyelsen stimuleres. Sammensætningen kombinerer kemisk og mekanisk eksfoliering, hvilket optimerer effekten. Produktet kan tilpasses til de fleste hudtyper. Regelmæssig brug giver en forbedret hudstruktur og fører til en jævnere, klarere hudtone.

Exfoliating Mask En multivirkende maske med mildt eksfolierende egenskaber, som virker natten oven og dermed bidrager til at få en klarere, jævnere hud med forbedret hudstruktur og hudtone. Masken er især velegnet til personer med tendens til at få acne eller pletter efter acne, men den lette og dybdevirkende, gelbaserede sammensætning passer grundlæggende til alle hudtyper, hvor der er et ønske om at stimulere hudens cellefornyelse og forekomsten af fugtbindende hyaluronsyre. Produktet er også egnet til følsom hud.

Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

April // 2021

| 79

Sund Shopping Oil of Life® Hampfrøolie

Q10 Ubiquinol

Hampfrøolie udvindes fra underarten af hampplanten, Cannabis Sativa, hvor det er plantens frø,der udsættes for koldpresning for at udvinde olien.

Hamp er en unik kilde til enorme antal elementer, mineraler, vitaminer og essentielle fedtsyrer. Fosfor, kalium, zink, calcium, mangan, jern, svovl, vitamin A, B, B2, B3, B6, C, D, E, antioxidanter, proteiner, fosfolipider, fytosteroler er inden for dens perfekte afbalancerede struktur.

Sa mmensæ tning Den mest nyttige funktion og fordel af hampolie er ubestrideligt tilstedeværelsen af de mest værdifulde flerumættede fedtsyrer Omega-3 og Omega-6 (ca.80%) i dens sammensætning, der er nogle af de mest vigtige EFS, som er meget vigtige for et godt stofskifte, for nervesystemets funktionen og godt for det kardiovaskulære system, samt at bibeholde en ung og elastisk hud. Dette produkt er fuldt ud på niveau med fiskeolie, når det drejer sig om fedtsyreindholdet. Hampfrøolie har en høj sundhedsværdi, fordi den som sagt indeholder op til 80% polyumættede fedtsyrer (alfalinolensyre, linolsyre), som klart gavner den menneskelige krop.

Olien omfatter Omega-6 og Omega-3-polyumættede fedtsyrer i et perfekt afbalanceret forhold på 2:1 til 3:1, dette forhold gør det til et virkeligt værdifuldt produkt. Til sammenligning: i solsikkeolie er forholdet mellem polyumættede fedtsyrer 70:1; i olivenolie 10:1; sojaolie 8:1; rapsfrøolie 2:1. Olien kan også bruges til hudog hårpleje.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde. Q10 dannes naturligt i kroppen og spiller en rolle i hjertecellernes energiomsætning. Bruger man kolesterolsænkende medicin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (efter 20-års alderen) nedsættes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare man bliver hurtigere træt med alderen.

Q10 Ubiquinol kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www. dinsundhed.net.

Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Raleigh Yate

Cyklen er en klassisk og unik cargocykel. Yate er udstyret med et frontlad, og kombineret med sit elegante design, er Yate perfekt til den stilbevidste cyklist, der er på farten og cykler byen tynd hver dag.

Find denne flotte cykel og andre gode cykler på: hfchristiansen. dk eller tlf.: 8642 3333.

80 |

sundhed+

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

SUND LÆSNING

Vitalitet OG livsglæde Det er en broget skare af bøger, som vi har udvalgt i denne måned.

Men de er alle livsbekræftende på hver sin måde. De giver på hver sin vis anledning til livsglæde, vitalitet og styrke.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN OG ELSE HØGH

PAS PÅ KLIMAET Livsglæde og fællesskab. Det er de centrale elementer i Persille Ingerslevs bog ”Gendyrk - f lere porrer til folket”. Bogen giver på én gang gode råd til at spare penge, mindske overforbrug og passe på klimaet. Alt sammen kan foregå ude i haven. I altankassen eller i vindueskarmen. Som læsere får vi ideer til at dyrke tomater, ananas og 45 andre afgrøder. Genbrug, grøn omstilling og gratis mad er omdrejningspunktet i en bog, hvor forfatteren bruger

ÆGTE ITALIENSK

Persille Ingerslev, Gendyrk - flere porrer til folket, 214 s., Frydenlund

porren til at indkapsle alt det, der gør dyrkningen magisk og vidunderlig.

EN SUND BALANCE Fagligheden hos Anne van der Merwede fornægter sig ikke i hendes seneste bog. Her har hun med en baggrund som ernæringsterapeut, komplementærbehandler og ergoterapeut skrevet bogen til kvinder, der ønsker at leve et aktivt liv med godt helbred. I bogen ”En sund kvindekrop sundhed, styrke og vitalitet” tager hun udgangspunkt i det hele menneske, i kost og livsstil. Uden at fokusere på en specifik diæt eller kur guides du, via enkle ændringer, til en velfungerende krop - med

Anne van der Merwede, En sund kvindekrop - sundhed, styrke og vitalitet, 252 s., Muusmann

optimal fordøjelse, et stærkt immunforsvar, hormoner i balance, stærke knogler, fin hud, en hjerne i topform og bedre nattesøvn.

Det er sjældent, at man læser en bog, som bobler så meget af livskvalitet. Men det er i den grad tilfældet med Helle og Alfredo Tesios bog om ægte italienske pastaretter. Forfatterparret, som selv bor i Italien, er sande livsnydere. De glædes over de originale opskrifter og videregiver dem til os andre på charmerende vis.

I bogen ”Ægte italienske pastaretter - Originale opskrifter og farvede anekdoter” får vi som læsere en god anledning

Helle og Alfredo Tesio, Ægte italienske pastaretter Originale opskrifter og farvede anekdoter., 108 s., Muusmann

til at drømme os til unikke oplevelser i Støvlelandet.

SUPER ENERGI Imens Anne van der Merwede sætter fokus på kvinders aktive liv og helbred i ”En sund kvindekrop sundhed, styrke og vitalitet”, sætter Peter Humaidan fokus på mænds levevis i bogen ”Super sæd”. Bogen beskriver sig selv som en effektiv guide til mænd, der vil booste deres sæd.

Men det er ikke alene sæd, som er i fokus i denne bog. Det er hele mandens levevis. Motion og kostvaner har således en afgørende betydning på sæden. Kun tre

Peter Humaidan, Super sæd, 182 s., Gyldendal

måneders bevidst levevis er ifølge fertilitetsprofessoren nok til at sikre et godt resultat. Bogen er let læst og på et højt fagligt niveau.

April // 2021

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU: De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. april 2021. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på marts-udgivelsens krydsordsopgave var: SOLSKINSTIMER

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af ”Anti-inflammatorisk topform på 4 uger – Spis dig sund og stærk – helt enkelt” af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf til 249,95 kr. eller ”Optimer din forbrænding – Kostjusteringer, der fremmer vægttab” af Martin Kreutzer og Anne Larsen til 149,95 kr. fra henholdsvis Politiken og Muusmann.

82 |

sundhed+

ØKOLOGISK GUARANA PULVER

Energi, hukommelse og opmærksomhed Ingen tilsætningsstoffer | 100% Guarana frø

Naturlig energi Økologisk Guarana er en naturlig kilde til energi. Selv små mængder Økologisk Guarana øger din energi.

Det er dokumenteret, at Økologisk Guarana bidrager til bedre hukommelse. Økologisk Guarana har ingen tilsætningsstoffer. Det er et rent naturprodukt, der alene består af Guarana frø. Økologisk Guarana fås i pulverform. Det kan nemt bruges i din kost. Bland det for eksempel i en smoothie eller yoghurt. Økologisk Guarana har ingen bivirkninger.

Køb Økologisk Guarana fra Vigør på magasinet-sundhed.dk/produkter

Godkendt økologisk

VIDENSKABELIGT AVANCERET, KLINISK GENNEMPRØVET HUDPLEJE. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje

derhjemme

med

NEOSTRATAs

produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt.

Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic