SundhedPlus | Marts 2021

MARTS 2021

MAGASINET

Hjælp til pårørende Mindfulness for hukommelsen Få styr på blodtrykket

Tema:

Bring glæde i hjemmet Ny viden om øjet

Søvn beskytter dine minder

Sara Lygum & Christian Borregaard:

”Hjemmet påvirker vores humør og helbred” Marts // 2021

| 1

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935.

YAKULT INDEHOLDER MINDST 20 MILLIARDER L. CASEI SHIROTA BAKTERIER, DER NÅR DINE TARME I LIVE

Yakult blev udviklet af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota i Japan i 1935. Efter mange års forskning i mikroorganismer lykkedes det ham at dyrke en unik bakteriestamme, nemlig L. casei Shirota. Ud fra dette skabte han den velsmagende mælkedrik, der i dag er elsket af mennesker over hele verden.

STYRKEN AF BAKTERIER. Dr. Shirota var passioneret om at bruge mikrobernes styrke til at bidrage til folks daglige liv.

Denne filosofi er stadig visionen bag Yakult i dag. Siden han solgte de allerførste flasker med Yakult, er ordet blevet spredt, og i dag drikkes mere end 40 millioner flasker dagligt i 40 forskellige lande.

SERIØS I FORHOLD TIL FORSKNING. Hos Yakult tager vi tarmsundhed alvorligt.

Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955 og står bag mange fremskridt inden for området. Der er blevet forsket i shirota-bakterierne over hele verden, hvilket har resulteret i hundredevis af videnskabelige artikler til dato.

PRØV DET SELV.

•

•

Prøv Yakult i dag, og se om det passer dig.

Vi anbefaler at nyde Yakult dagligt, afkølet direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over.

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt.Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier.

Indholdet af hver flaske Yakult er undergået ca. en uges fermentering.

L. casei Shirota

INDHOLD Marts 2021

6 Interview: “Hjemmet påvirker vores humør og helbred” Tema: vores bolig 14 Få større glæde i hjemmet 15 Farver booster humøret 16 Tilføj naturlige elementer 17 Lad lyset falde ind 19 Pas på lugt og smag 19 Mænd er bekymrede 20 Mættet fedt svækker din koncentration 20 Usunde kombinationer 21 Få det bedste ud af fiber 22 Dine madvaner påvirker dit syn 24 Forebyg Alzheimers med flavonoider 25 Bønner fremfor bøf 25 Kød eller planter for hjertet 26 Styr på blodtrykket 26 Chokolade, Ja tak 27 Grøn te for dit hjerte 28 E-numrene forkorter livet 29 Overskud af pizza 31 Styr på tarmene 31 Ny viden om øjet 31 Hjælp til sengevædere 32 Fennikel – en olympisk historie 34 Morgenmad uden gluten og laktose 34 Smoothie med fennikel 34 Pandekager uden korn 35 Gurkemejegrød 35 Brød med glutenfri korn

34

6 36 Fiskefrikadeller uden korn og laktose 36 Bagels med sesamfrø 37 Chokolademousse 37 Havregrød med bær

40

40 Cykling holder dig i fuld vigør 42 Gåture der gavner dig mest 42 Flere skridt – mindre dødelighed 43 Gå flere skridt 44 10 tips til glæde i hjemmet 48 Nu fyldes naturen med liv 52 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 54 Tips efter en ulykke 56 Covid-19 øger ensomhed 58 Tips til parforholdet i coronatid 60 Hvad kan vi lære af coronatiden?

61 5 Refleksioner fra coronatiden 62 Kommunikation i parforhold 62 Hjælp til konflikter i parforhold

63 Kvinder står for kommunikationen 64 Dræbende kritik i parforhold 65 Ny forskning i hjernen 66 Hjernegymnastik 68 Optimisme hele livet 69 Opnå større livsglæde 69 Træn dit indre legebarn 70 Optimister lever længst 70 Bedre humør giver mindre sygdom 71 Håb er nøglen 72 Depression blandt parkinsonramte 73 Hjælp til pårørende 74 Sænk dit blodtryk med mindfulness 74 Mindfulness for hukommelsen 75 Sundt og godt 78 Søvn kan forebygge Alzheimers 78 Flere skridt giver dig bedre søvn 79 Søvn beskytter dine minder 80 Når du sover, arbejder din hjerne 81 Sund læsning: et liv i balance 82 Krydsord & sudoku

80 Marts // 2021

| 3

LEDER

Mod lysere tider Hjemmets beliggenhed er afgørende for vores humør og helbred. Så klart slår Sara Lygum og Christian Borregaard fra 3 X Beliggenhed det fast i denne måneds interview.

I temaet og øvelserne får du inspiration til at indrette hjemmet, så det giver dig bedst muligt humør.

Som altid er emnerne udvalgt med afsæt i den nyeste forskning. En række af de nye studier fokuserer på, hvordan fødevarer kan forebygge sygdom. Du får således indsigt i, hvordan du ved hjælp af kosten kan forebygge hjerteproblemer, synstab, diabetes og demens.

Læs også om hvordan du kan få bedre søvn og forebygge gangbesvær og hjerteproblemer ved hjælp af gåture. Naturvejlederen følger op med ideer til at få mest muligt ud af det tidlige forår.

Vi fortsætter fra seneste magasin, hvor temaet var resiliens. I denne måned ser vi på glæde og optimisme: •• Hvordan kan du fremme dine følelser af håb og udvikle din optimisme hele livet?

•• Hvordan kan du styrke hjernen og humøret med nye oplevelser, når bevægelse er begrænset?

•• Hvordan kan du træne og udvikle dit indre legebarn?

•• Hvordan kan du sænke dit blodtryk og styrke hukommelsen ved hjælp af mindfulness?

•• Hvordan kan du bruge søvn til at forebygge Alzheimers?

•• Hvordan kan du beskytte din hukommelse og dine minder ved hjælp af søvn?

•• Hvordan kan du give din hjerne optimale forhold, mens du sover?

Vi går også tæt på kontakten til de nærmeste: SUNDHED arbejder sammen med:

•• Hvordan kan du yde støtte til pårørende med en dement i familien?

•• Hvordan kommer man sig bedst muligt

både som ulykkesramt og pårørende?

•• Hvordan kan man løse konflikter i parforholdet ved hjælp af forskellige løsningsmodeller?

•• Hvordan kan et par blive stærkere sammen, hvis det seneste år har sat forholdet på en prøve?

Vi ser naturligvis også på coronas effekt på helbredet: •• Hvordan kan du bruge det seneste års erfaringer til at blive mere bevidst om dig selv og din personlighed, mål og ambitioner med livet?

•• Hvordan kan vi hver især og som samfund håndtere de mentale udfordringer, som er opstået i kølvandet på corona?

Som abonnent på SUNDHED+ får du magasinet leveret til din postkasse og får en række artikler, der ikke findes i gratisudgaven. I denne måned: •• Hele interviewet med Sara Lygum og Christian Borregaard •• Temaartikel: Lad lyset falde ind •• Mættet fedt svækker koncentrationen •• Usunde kombinationer •• Få det bedste ud af fiber •• E-numre forkorter livet •• Overskud af pizza •• Styr på tarmene •• Ny viden om øjet •• Ny forskning i hjernen •• Hjernegymnastik •• Sænk dit blodtryk med mindfulness •• Mindfulness for hukommelsen •• Nye bøger: Et liv i balance •• Krydsord & sudoku med mulighed for at vinde bøgerne

MAGASINET

Sundhed+ Marts 2021, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Tina Maria Simonsen Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@ magasinet-sundhed.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 46 75 40 11 (Sjælland) tlf. 75 89 96 11 (Jylland/Fyn)

Stort showroom i Løsning, Jylland og i Lejre på Sjælland.

Se mere på stolespecialisten.dk

Hvor kommer din tandbørste fra?

Vores er fremstillet i Danmark!

TANDEX er på forkant med den voksende miljø- og klimabevidsthed. Derfor har vi valgt at bidrage mere bæredygtigt ved blandt andet at fastholde vores produktion i Danmark, tæt på vores kunder. Her anvender vi fornybar energi som solceller, fødevaregodkendte råvarer samt miljømærket emballage, der kan genindvindes.

®

TANDEX anbefales af tandlæger og kan købes blandt andre i Matas og på apoteket.

Se vores mange spændende produkter til forebyggende tandpleje på tandex.dk

Marts // 2021

| 5

interview

”Hjemmet påvirker vores humør og helbred” De er et fasttømret makkerpar som værter på programmet 3 X Beliggenhed på TV 2, hvor de hjælper familier med at finde deres nye hjem. Sara Lygum og Christian Borregaard fortæller her, om hvordan hjemmet kan påvirke vores humør og helbred. De fortæller os også, hvorfor de har valgt at bo dér, hvor de gør.

TEKST: LOTTE DALGAARD. FOTO: HENRIK BJERG OG TV 2

”Vores programserie hedder 3 X Beliggenhed, fordi hjemmets beliggenhed er afgørende for vores velbefindende.”

Sådan siger Sara Lygum og Christian Borregaard, der danner værtspar på programmet 3 X Beliggenhed på TV 2.

Sara og Christian sætter dermed fokus på noget af det vigtigste i vores tilværelse: vores hjem. Det er afgørende for vores trivsel. Det fremgår også af både danske og internationale studier, at vi har tilbøjelighed til at blive betydeligt mere stressede, når vi bor opad en stærkt trafikeret vej, end når vi bor midt i naturen. På den måde har beliggenheden af vores bolig stor betydning for vores helbred.

Samtidig fremgår det, at langt de fleste af os bruger mindst halvdelen af vores tid i vores eget hjem, når vi regner den tid med, hvor vi sover. Antallet af timer i hjemmet er naturligvis steget markant i forbindelse med COVID-19. ”Alligevel er det de færreste af os, som er opmærksomme på, hvor centralt vores hjem er for vores helbred,” understreger værtparret Sara og Christian, som i flere år har hjulpet danskere med at finde deres drømmebolig. ”Vi oplever ganske enkelt ikke, at den mentale sundhed er noget, folk er bevidste om, når de er på udkig efter en ny bolig. Men når de får opfyldt deres ønsker, giver det ro.”

De to værter gør opmærksomme på, at vi som unge og ældre tydeligvis er mest interesserede i at bo sammen med nogen, som minder om os selv. Det kan være i kollegier eller kollektiver, når vi er unge - eller i bofællesskaber når vi bliver ældre. Som børnefamilier og når vi danner par,

6 |

sundhed+

flytter mange ind i parcelhuskvarterer i nærheden af institutioner, når børnene skal i skole og de skal vokse op i trygge fællesskaber. ”Jo flere bokse, man får vinget af i sin boligjagt, desto bedre får man det dér, hvor man bor,” siger Christian og bekræftes i dette synspunkt af Sara.

Uanset hvor vi er i tilværelsen, så har de mentale forhold en central betydning. Konkret kan man også se, at det betyder meget for os at bo i nærheden af et sygehus, hvis vores ægtefælle eller vi selv får et skrantende helbred. ”Der er ingen tvivl om, at det mentale betyder noget for mange af de familier, vi hjælper, når de vælger bolig. De lægger eksempelvis vægt på, at deres børn kan lege trygt.

Ligesom tryghed betyder meget, når de gerne vil bo tæt på deres familie og venner,” fortæller Christian, der dermed gør det klart, at vores mentale helbred er afgørende, når vi vælger bolig.

Christian og Sara gør meget for at forstå den enkelte families specifikke behov ved valg af bolig. De er enige om, at beliggenheden er det vigtigste, når vi skal købe bolig. I deres eget liv har de ligeledes valgt boliger ud fra netop beliggenhed.

Det handler for dem ikke om luksusomgivelser eller en smuk udsigt, men derimod om praktik, nærhed til netværket og en følelse af at høre hjemme. ”Beliggenheden er vigtig. For du kan ikke ændre på den,” siger Sara. ”Det er jo ligegyldigt, hvor fantastisk et hus du står op i hver mor-

interview

gen, hvis dit liv ikke fungerer. Det synes jeg, beliggenheden er altafgørende for.”

Sara bor i et villakvarter i Odensebydelen Dalum, få hundrede meter fra både sin nuværende kæreste og sine børns far. Det er også tæt på tilkørslen til motorvejen, hvilket er praktisk, når hun skal til og fra tv-optagelser.

Christian bor med sin familie i Svejbæk ved Silkeborg, hvor han er vokset op og hvor hans kone flyttede til, da hun var teenager. Han føler sig hjemme i byen og er glad for at have sine forældre og svigerforældre tæt på, ikke mindst for hans børns skyld.

De to tv-værter fortæller, at selvom de medvirkende i 3 X Beliggenhed ofte har nogle specifikke ønsker til deres kommende bolig, ender det stort set altid på samme måde.

”Kriterierne for boligkøbere ændrer sig ofte undervejs. Fra at mange som førstegangskøbere fokuserer på detaljer ved boligen, til at de f leste over tid ser muligheden i at skabe de rigtige rammer for deres liv i en bolig, der har den for dem rigtige beliggenhed,” siger hun. ”Vi er næsten altid nødt til at stille enten-eller spørgsmål til de medvirkende i programmet,” supplerer Christian. ”Det er en øvelse i at sortere nogle krav og ønsker fra.

Svaret, der kommer tilbage er næsten altid, at det er stedet, hvor boligen ligger, der er vigtigst. Beliggenhed kan være praktik, men det kan også være minder,” siger han. ”For mit vedkommende - og for mange andres - er det opvæksten i et område, som man har holdt af og gerne vil Marts // 2021

| 7

interview

”Jeg tror, vi som befolkning har fået et stærkere fællesskab, efter vi alle har stået så godt sammen mod den fælles fjende” - Christian Borregaard tilbage til, når man selv får børn. Andre er rejst fra Thyborøn og Varde, har mødt hinanden på Aarhus Universitet og skal til at opsøge nye, fælles områder,” siger Christian.

Sara tilføjer, at for børnefamilier er det et trygt sted, et rart sted at være, dér hvor man er glad for at lade sine børn løbe ud, som er den optimale beliggenhed.

Nye udfordringer Både Sara og Christian er uddannet ejendomsmægler.

Men de har begge valgt at bruge deres faglighed på en lidt anden måde end ved at købe og sælge boliger. Sara var chef for fem DanBolig-forretninger, da hun ved årsskiftet 2019/2020 besluttede at forlade sit faste job for at få mere tid til sine børn og sig selv. ”Jeg gik ud af døren, ligesom coronaen gik ind,” siger Sara, der fokuserer på at lave 3 X Beliggenhed.

8 |

sundhed+

Christian har tidligere været både ansat og selvstændig ejendomsmægler. For tre år siden startede han som selvstændig køberrådgiver og hjælper nu boligkøbere via sin virksomhed købersside.dk, der bliver drevet fra et kontor i hjemmet. Han driver nu forretningen sammen med sin ægtefælle. ”Den måde at indrette mit arbejdsliv på passer mig rigtig fint,” fortæller han. ”Jeg har fordelen ved, at jeg ikke skal ud at køre en halv time hver morgen. Jeg kan gå lidt til og fra. Det kan selvfølgelig være en glidebane. Man skal passe på, man ikke sidder og arbejder sent om aftenen og om søndagen. Det kan man sagtens komme til. Men det giver samtidig noget frihed i forhold til, at man lige kan fikse et eller andet i huset.” ”Når børnene kommer hjem fra skole, er alt klar til, vi bare kan hygge os og være sammen. Man kan sagtens lige smække en vask over eller starte opvaskemaskinen, mens man arbejder. Jeg synes, det er sundt lige at forlade kontorpladsen fem minutter. Man er jo stadig på arbejde inde i hovedet, selvom man laver noget andet. Men der opstår nogle andre tanker, når man kommer væk fra computeren et øjeblik. Så det er optimalt for os. Vores børn synes også, det er fedt, vi altid er hjemme. Hvis de skal have en legeaftale, så er det altid sikker havn hjemme hos os. Der er mange fordele, synes jeg.”

De er i gang med optagelserne til tre sommerhusprogrammer og ti programmer til sæson 12, som sendes til efteråret. Udover det er Saras arbejdskalender åben. ”Jeg var længe om at turde tage beslutningen. Men nu tager jeg det bare en dag ad gangen og må se, hvad der kommer. Jeg nyder virkelig ligesom Christian at være hjemme, når børnene kommer hjem. Det er fedt med fri-

interview

heden, der følger med freelancelivet. Den kunne jeg godt blive dybt afhængig af,” siger hun. ”Jeg kan også rigtig godt lide, jeg ikke skal sidde og kigge på klokken. Når jeg skal finde boliger til programmet for eksempel, så kan jeg lige så vel gøre det en aften klokken 21 eller 23 og synes, det er mega hyggeligt lige dér.

Så kan jeg tillade mig næste morgen at gå og tulle rundt, sætte en vask over, gå eller løbe en tur,” siger Sara, der er skilt fra sine børns far og derfor kun har børnene hjemme halvdelen af tiden.

Mens Sara fik læreplads hos en ejendomsmægler efter gymnasiet, gik Christians vej til ejendomsmæglerfaget gennem studier. Men inden da var han hundefører i forsvaret i ti år. ”Jeg var færdig med gymnasiet og skulle finde på noget. Jeg havde trukket frinummer til militæret, men jeg ringede og spurgte, om der var mulighed for at komme ind på Flyvestation Karup som hundefører, for det syntes jeg, lød spændende. Det fik de fikset, så jeg kom ind og blev værnepligtig i to måneder på Flyvestation Karup først og derefter blev jeg som konstabel sendt til Flyvestation Tirstrup, der var ved at lukke ned. Der var jeg et års tid, hvorefter jeg kom tilbage til Karup.”

Under sin ansættelse i forsvaret fik Christian mulighed for at tage en civil uddannelse og valget faldt på finansøkonom, der senere førte til jobbet som ejendomsmægler.

Sara havde egentlig regnet med at skulle noget helt andet efter gymnasiet. Noget kreativt eller noget med mennesker, fortæller hun. ”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville. Så jeg flyttede til Aarhus og tog en Højere Handelseksamen efter gymnasiet og et år på højskole. På HH blev vi undervist i erhvervsret, blandt andet havde vi noget om boliglovgivning. Det var ret spændende, syntes jeg. Så jeg søgte en læreplads som ejendomsmægler. Det var spontant og ikke så gennemtænkt.” Sara fik en plads i Aarhus, men hun søgte videre til Fyn, hvor hun kommer fra.

Både det at være ejendomsmægler og værtsrollen på 3 X Beliggenhed handler ifølge Sara om mennesker og kreativitet. ”Jeg elsker det kreative både i at tænke over, hvordan de kommende boligkøbere kan indrette sig efter deres ønsker og valget af netop de tre ejendomme og hvilken rækkefølge, jeg vil præsentere dem i. Det er for eksempel ikke sikkert, det sidste hus er det bedste. Der kan være en pointe i at vise det bedste først. Sådan at de vender tilbage til det, når de har haft to andre at sammenligne med. Så jeg bliver faktisk fyldt godt op både i forhold til det kreative og til at arbejde med mennesker.”

De har begge en kreativ åre. Sara maler alene og sammen med sine børn. Christian har i 20 år været forsanger i kopiorkestret Guns N’ Roses Tribute. Når der ikke er corona-restriktioner, tager han og de andre i orkestret rundt til byfester og festivaler og fyrer den af. Måske en lidt overraskende side af ham, men som Sara siger: ”Det

Sara Lygums 3 SUNDE RÅD Vær til stede nu og her fremfor at tænke langt ud i fremtiden. Lad sindet få ro og mærk efter ved for eksempel at meditere eller gå en tur.

Tænk over hvad du fylder i kroppen. Det skal være godt brændstof. En bil kan også kun køre, hvis der er fyldt det rigtige brændstof på.

Få noget frisk luft. Det tror jeg, vi allesammen har godt af. Hvis man er rigtig presset og går ud og får fem minutters frisk luft, så kan man som regel lidt igen.

MERE OM

Sara Blomstrøm Lygum Kristensen • Født den 23. januar 1979 • Kæreste med Jesper Staal siden 2015

• Mor til Oskar, 13 og Astrid, 10, som hun har med sin eksmand

• Uddannet ejendomsmægler • Tidligere leder af fem DanBolig-butikker

• Vært på 3 X Beliggenhed siden

2013, i begyndelsen sammen med Peter Ingemann Marts // 2021

| 9

interview

Christian Borregaards 3 SUNDE RÅD Vær til stede i nuet og glæd dig over øjeblikket.

Sæt pris på din familie og dine venner.

Gang i boligmarkedet

Husk at gøre alting med måde.

Selv sundhed skal ikke overdrives.

I modsætning til mange andre områder er boligmarkedet ikke blevet ramt negativt af corona-krisen. Snarere tværtimod, fortæller Christian. ”Der er mange meninger om hvorfor. Men det grundlæggende er nok, at mange har haft tid til at sidde derhjemme og reflektere over fremtiden og nogle har måske fremskyndet en beslutning, som først skulle have været truffet om et år eller to eller tre. Så blev det nu, fordi man har haft tid til at gå rundt og få øje på de fejl ved den nuværende bolig, som man måske har gået og været irriteret over.”

Sara siger, at coronaen har tvunget mange til at se anderledes på deres tilværelse. Hvis man for eksempel før var vant til at rejse meget, har man være nødt til at blive hjemme og finde alternativer. ”Det har måske sat gang i nogle andre drømme. Vi har især kunnet se det på sommerhusefterspørgslen. For når man ikke kan tage nogen steder hen, kan et sommerhus måske kompensere lidt og få folk til at sætte pris på nogle andre ting.”

Sara siger, at hun oplever, mange har fået øje på deres familie og det nærvær, nedlukningen af grænser, kulturliv og arbejdspladser har ført med sig. ”Det kan åbne op for, at man synes, det kunne være fedt at tage i et sommerhus i stedet for at banke til Mallorca hver gang,” siger hun.

De mange bolighandler under det seneste års krise har generelt ikke skyldtes nedgang i indtægter med deraf tvungne boligsalg og flytninger. Sara og Christian oplever, at det er sket på en mere positiv baggrund. ”Det har overvejende været drømme, der har skullet realiseres,” siger Christian. ”Meget af det skyldes også, at renten er så lav, at folk kan finansiere en bolig billigt i forhold til for fem-ti år siden.”

Sara fortæller, at de i forbindelse med programmerne især har kunnet mærke det livlige boligmarked på den hastighed, boligerne bliver solgt i. ”Vi har måttet sige til de medvirkende: Mærk efter og beslut jer. Udbuddet er faldet, ikke fordi der er kommet færre boliger til salg, men fordi der er flere købere og boligerne bliver solgt hurtigere end normalt.”

3 X Beliggenhed er et af de mest populære programmer på TV 2. Den 11. sæson har netop været vist og de to værter er i gang med nye optagelser. Sara har været med fra begyndelsen i 2013, hvor hendes makker var Peter Ingemann. Men i 2016, da Ingemann skulle til at lave pro-

MERE OM

Christian Borregaard • Født den 21. juni 1976 • Gift med Henriette Borregaard, som også er hans kollega

• Far til Alberte, 13 og Maise, 12 • Uddannet ejendomsmægler,

indehaver af rådgivningsfirmaet købersside.dk

• Tidligere hundefører ved Flyvestation Karup

• Vært på 3 X Beliggenhed siden 2016 10 |

er fedt, synes jeg, når man som menneske kan løbe i alle retninger. Vi har så travlt med at putte hinanden i kasser.

Det kan sikkert ikke passe, at vi har noget fra forskellige kasser. Vi går så meget op i, hvad vi er, i stedet for hvem vi er. Jeg elsker, når der er bredde på og overraskelser.”

sundhed+

interview

grammet Størst, overtog Christian.

Det seneste år, hvor vi allesammen har levet med restriktioner og forholdsregler, har det været lidt anderledes at optage programmerne. Tv-holdet, de medvirkende og værterne bliver testet under hver optagelse. De boliger, som Sara og Christian skal fremvise for de medvirkende, bliver sprittet grundigt af både før og efter optagelserne.

Frokosten, der plejer at være et samlingspunkt for de to værter, de medvirkende og tv-holdet på fem-seks mennesker, bliver indtaget hver for sig. De har sågar haft medvirkende med over Skype i et af de seneste programmer.

Men både Sara og Christian kan se nogle positive sideeffekter ved restriktionerne og de begrænsninger, vi alle har levet under det seneste år. ”Jeg synes, nedlukningerne og restriktionerne også har ført noget godt med sig, selvom det selvfølgelig er på en skrækkelig baggrund,” siger Sara. ”Jeg oplever, der er blevet trykket på nogle knapper hos mange, også mig selv, som har været gode. Sådan som verden buldrede derudaf med 220 i timen, mens ingen mærkede noget og man bare havde megafart på. Det er blevet bremset. Der skulle nok noget så voldsomt som en pandemi til. Selvfølgelig har jeg syntes ind i mellem, det har været træls at være forhindret i noget, men overvejende har jeg ikke fået fniller af det.”

Christian siger, at både han og Sara jo havde taget en beslutning om at sadle om, inden corona og de kan også stadig arbejde. Så omvæltningerne har ikke været lige så store for dem. ”Folk, der elsker at være på en arbejdsplads og dagligt komme lidt væk hjemmefra, de kan måske blive mere presset mentalt, end vi gør. Men i fritiden er vi jo allesammen begrænsede. Det føles lidt ligesom at have en fodlænke på.”

”Jeg elsker det kreative både i at tænke over, hvordan de kommende boligkøbere kan indrette sig og valget af netop de tre ejendomme” – Sara Lygum For Sara var julen det hårdeste. ”Jeg havde glædet mig sindssygt meget til at være sammen med mine bedsteforældre, også fordi vi jo ikke ved, hvornår uret render ud.

Var det deres sidste jul? Min morfar er 88 og der går fire år imellem, han fejrer jul med min familie. Lige der, der napper det.”

Christian nikker. ”Ja, i sådan en situation gør det nas.

Jeg synes faktisk ikke, vi kan være bekendt at brokke os.

For dem, der er oppe i 80erne, er det virkelig lang tid, de har skullet trække ud af kalenderen, hvor de ikke har kunnet se nogen, tage ud at rejse og så videre. Der er vi trods alt mere privilegerede. Vi har nogle flere år at løbe på.”

En tom kalender Som alle os andre har Sara og Christian skullet holde sig mere hjemme det seneste år. Når Sara har fri, nyder hun, når der ingen planer er.

Marts // 2021

| 11

interview

”Vi har for travlt med at putte hinanden i kasser. Lad os give hinanden plads til at udfolde os” – Sara Lygum ”Jeg elsker det der med at gå til weekenden og kunne gøre, hvad vi har lyst til. Lade spontaniteten råde, gå en tur hvis vi har lyst til det, sidde her ved spisebordet og spise frokost, bage boller eller bare sidde og læse, male, tegne. Så for mig har det med at hygge sig meget at gøre med tid, at gribe det jeg har lyst til lige i øjeblikket. Jeg elsker friheden ved, at kalenderen ikke er booket. Det er hyggeligt. Faktisk er et af målestoksforholdene for hyggen herhjemme, hvor langt op ad dagen man har gået i underbukser,” griner Sara.

På www.magasinet-sundhed.dk kan du se Sara og Christian fortælle om, hvad de synes, det seneste års corona-restriktioner har medført af positivt.

12 |

sundhed+

Christian kan gode genkende det. ”Mine børn ringer hjem for at spørge, om jeg har fået tøj på, inden de tager kammerater med hjem.”

Men derudover er de meget sammen med familie og venner, går en tur, sejler en tur eller tager til Aarhus alle fire. ”Men i øjeblikket ser vi ingen mennesker, så vi hænger ud sammen derhjemme, spiller spil og ser film sammen. I øjeblikket er vi ved at introducere børnene for gamle 80er-film som Dirty Dancing og Tilbage til fremtiden. Min far er hjertetransplanteret, Henriettes far har en immunsygdom, så vi tør ikke tage nogen som helst chancer.”

Sara løber og dyrker yoga. Christian styrketræner hjemme om morgenen for at holde kadaveret lidt i gang, som han siger. Han går også lange ture med familiens hund. Så på motionsområdet er der ingenting, der har forandret sig for dem under corona-nedlukningerne.

Men de glæder sig til, at det hele lukker op igen og vi kan vende tilbage til normale tilstande. ”Vi kommer til at løbe som køerne på marken den første forårsdag, når det her er overstået,” siger Christian. ”Så tror jeg, vi kommer til at holde en kæmpestor fest. Jeg tror, vi som befolkning har fået et stærkere fællesskab, efter vi alle har stået så godt sammen mod den samme ’fjende’ i coronaen. Det håber jeg i hvert fald.”

ØKOLOGISK GUARANA PULVER

Energi, hukommelse og opmærksomhed Ingen tilsætningsstoffer | 100% Guarana frø

Naturlig energi Økologisk Guarana er en naturlig kilde til energi. Selv små mængder Økologisk Guarana øger din energi.

Det er dokumenteret, at Økologisk Guarana bidrager til bedre hukommelse. Økologisk Guarana har ingen tilsætningsstoffer. Det er et rent naturprodukt, der alene består af Guarana frø. Økologisk Guarana fås i pulverform. Det kan nemt bruges i din kost. Bland det for eksempel i en smoothie eller yoghurt. Økologisk Guarana har ingen bivirkninger.

Køb Økologisk Guarana fra Vigør på magasinet-sundhed.dk/produkter

Godkendt økologisk

Marts // 2021

| 13

TEMA: VORES BOLIG

Få større glæde

i hjemmet Med nogle simple tips til din indretning kan du få et bedre mentalt helbred.

V

ores hjem er blevet rammen om det meste af vores tilværelse det seneste års tid. Det er derfor oplagt at overveje, hvordan vi kan skabe mere glæde i hjemmet. Vi kan påvirke vores miljø - og miljøet kan påvirke os. Derfor er det værdifuldt, at vi er opmærksomme på, at vores bolig påvirker os mentalt.

Glæde starter i hjemmet. Det kan være dér, vi søger ro, balance og harmoni. Med nogle få tips kan du indrette dit hjem, så du føler dig i bedre humør.

14 |

sundhed+

Når dit hjem udstråler den, du er, så er der større sandsynlighed for, at du vil føle dig hjemme og i godt humør.

Billeder af dine nærmeste, citater der taler til dig, genstande som stammer fra dine oplevelser. De er eksempler på et personligt touch, der kan bringe et smil på dine løber.

Overvej hvilke facetter af din personlighed du gerne vil fokusere på i hjemmets indretning. Det kan for eksempel være, at du er åbensindet og rejselysten, et familiemenneske eller går op i kunst.

Så udtryk dig selv gennem din indretning.

Vi fokuserer nok ofte på, hvordan vores hjem fremstår for andre.

Lad være med at forsøge på at lig-

ne en bestemt person og leve op til andres forestillinger. Tænk i stedet i hvordan hjemmet får dig til at føle. Udtryk hvem du virkelig er og dine drømme. Det giver livskraft at udtrykke, hvem man er.

De ting, der tjener et praktisk formål som lampeskærme eller gardiner kan gives et personligt præg. Kun fantasien sætter grænser.

Skriv en liste over hvad, der gør dig glad. Kig på din liste og tilføj disse ting til dit hjem. Det gør dit hjem mere unikt og personligt, med de ting du holder af og som giver dig glæde.

Det er en god idé med jævne mellemrum at gentænke, om hjemmet stadig udtrykker, hvem du er.

For vi ændrer dele af vores personlighed og interesser i løbet af livet.

Når du føler dig godt tilpas i hjemmet, så har du også mere energi og mod på dagen.

r e v r Fa

TEMA: VORES BOLIG

� r e t s o bo � t e r ø hum

Farver kan påvirke vores mentale tilstand. Det gælder også farverne i hjemmet, hvor farverige vægge kan give et højere humør.

Grønt og gult er de farver, der ifølge forskning giver størst positiv energi. Du behøver dog ikke at male dine vægge grønne eller gule. Selv nogle få genstande med grønt eller gult kan give dig positiv energi.

Placér gule genstande ved vinduerne. Det kan for eksempel være en gul vase. Du kan også male vindueskarmen i gult. Det forstærker den ”varme”, som dagslyset giver til værelset.

Hvis du til gengæld gerne vil finde frem til den største ro, så kan blå nuancer være vejen frem.

Prøv for eksempel med blå nuancer og grå keramik, hvis du gerne vil have en beroligende effekt.

Stærke farver har effekt på vores humør. Men det handler også om balance. For meget af en god ting kan virke overvældende - det gælder også med hensyn til farverne i hjemmet.

Du kan blive rastløs, kaotisk og udmattet, hvis der er for mange farver omkring dig.

En nem måde at bruge farver og finde en balance i brugen af dem er ved at give dine vægge en neutral farve og så lade genstande som møbler, puder, lampeskærme og billeder tilføre farver. Du kan også anbringe blomster og planter i bestemte farver for at opnå en bestemt effekt.

Med neutrale farver kommer der desuden mest fokus på de genstande, du vælger at have i dit hjem. Da

genstandene i vores hjem kan gøre os glade, så kan det altså også være en idé, at øjnene fokuserer på dem.

Der behøver ikke at komme farve på alting.

Hvidt giver lette stemninger og spiller godt sammen med dagslys. Lyse vægge kan få et værelse til at føles større.

Det kan være en god idé at overveje hvilken atmosfære og hvilke følelser, du gerne vil finde frem til forskellige steder i hjemmet. Måske du gerne vil have energi i arbejdsværelset, men afslapning i soveværelset.

Selvom farvepsykologi siger én ting, så er det vigtigste, hvad du faktisk føler, at forskellige farver vækker i dig. Du kan for eksempel skifte farver på dine puder. Så kan du mærke, hvordan det påvirker dit humør med nye farver og efterhånden finde de farver, der passer bedst til dig.

Nogle farver har modstridende effekter. Grønt er et eksempel. Grøn kan som sagt give energi. Men i naturlige nuancer af grønt virker den også beroligende. Så i stedet for at antage, at én farve har en bestemt effekt, så er nuancerne også vigtige.

Marts // 2021

| 15

TEMA: VORES BOLIG

Tilføj naturlige elementer Vi kan få gavn af den stærke psykologiske effekt ved at bringe natur ind i vores hjem.

Naturen kan være helbredende.

Derfor er ophold i naturen (også kaldet skovbad) blevet en central del af sundhedssystemet i flere lande. Det gælder for eksempel i Japan, hvor læger kan ordinere et skovbad til en patient som en del af en behandling.

Ophold i naturen er med andre ord godt for humøret. Derfor gæl-

der det også om at bringe naturens helbredende virkninger indendørs. Det kan være gennem planter, blomster eller smukke ting fra naturen. Der er utallige ting i naturen: kogler, skaller, blade osv.

Det er således bredt anerkendt, at planter gavner vores mentale helbred. De giver os bedre humør, energi og mindre stress. Det kan du læse mere om i forrige numre af magasinet. Samtidig giver plan-

terne os et friskt og naturligt pust en følelse af liv.

Et par potteplanter er nok til at give os et tættere forhold til naturen. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilke planter og blomster du vælger.

Vælg de planter, som du kan lide.

Det er dig som skal bestemme, om det er friske blomster, potteplanter, bonsaitræer, små frugttræer eller hvad du har lyst til.

Det kan dog være en idé at vælge planter med glade farver og bløde former, fordi de inviterer mest til glæde. En kaktus med spidser udtrykker ikke ligeså meget ro og tryghed som en blomst.

Giv planterne den kærlighed de fortjener og glæd dig for eksempel over dem i en smuk vase eller krukke. Du kan også få en positiv oplevelse ved at sætte billeder på væggene med dyr eller natur.

Kilder: Temaansvarlig Jakob Thomas.

Baseret på en række artikler, hvoraf nogle er omtalt i tidligere numre af Magasinet Sundhed og Sundhed+. Hvis du gerne vil læse mere kan du for eksempel læse artiklen ”Hvordan påvirker farver os?” på videnskab.dk.

annonce

li g t

1 0 0 % n a tu r to ff e r ss 0 % ti ls æ tn in g

Styrk dine forårsfornemmelser Højt indhold af proteiner og naturligt indhold af Immunoglobulin G (IgG).

ColoDan® Whole Colostrum er 100% ren dansk colostrum (råmælk) som pulver.

Intet er tilsat og intet er fjernet – bortset fra vand.

Køb ColoDan® Whole Colostrum på www.biodanepharma.com, apoteket eller helsekostforretningen WWW.BIODANEPHARMA.COM 16 |

sundhed+

TEMA: VORES BOLIG

LAD LYSET FALDE IND

Belysning har stor effekt på vores humør. Lyset kan hjælpe med at sænke stress og give os positiv energi.

D

agslys er godt for humøret. Det forbinder os med verden omkring os, tidspunktet på dagen og årstiden. Dagslyset er essentielt for vores døgnrytme og søvn.

Når vi savner sollys har vi større tendens til at føle os deprimerede og håbløse, få koncentrationsbesvær og søvnbesvær.

Sørg altså for at der kommer godt med dagslys ind i dit hjem. Det hjælper selvfølgelig at have store vinduer. Men du kan også foretage dig små ting, der får en positiv effekt.

Vælg gardiner i lyse toner og der ikke skygger for, at lyset kan komme ind. Det hjælper også at vaske vinduerne, så lyset kan strømme godt ind og at stille færre ting i og omkring vindueskarme.

Sæt spejle op, der kan reflektere dagslyset og

sende det rundt i hjemmet. Når spejle reflekterer dagslyset, så får du endnu mere lys i hjemmet.

Spejle kan gøre underværker ved at få et rum til at føles større og lysere. Du kan lade naturligt eller kunstigt lys reflektere på spejlene og det får rummet til at virke lysere.

Lyse overflader reflekterer også lyset. Så du kan eksempelvis male dine vægge og vindueskarme i lyse nuancer.

Udover dagslys kan du bruge lamper til at give et godt lys. Et mørkt og skummelt rum kan få alle i dårligt humør. Du kan efterligne dagslyset med et varmt og behageligt kunstigt lys.

Men ringe kunstig belysning kan give negative og depressive følelser. I forrige numre af magasinet kan du blandt andet læse om, hvordan blåt lys påvirker søvnen. Så tænk i hvordan du bruger kunstigt lys og hvilket humør det giver dig.

Belysning har i det hele taget stor effekt på vores humør. Stearinlys kan eksempelvis give en mindful tilstand og gøre at vi finder ro.

Du kan også bruge lys til at fremhæve de genstande, du er mest glad for i dit hjem. Det kan for eksempel være en lampe, der oplyser et billede, du er glad for.

Dagslys om dagen og mørke om natten vil give dig mere energi om dagen og bedre søvn om natten.

Marts // 2021

| 17

annonce

ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

18 |

sundhed+

CORONA NYT

PAS PÅ

LUGT OG SMAG

Lugtetab er højst sandsynligt det tydeligste udtryk for, at man har haft COVID-19. Det bekræftes nu af to internationale undersøgelser.

Der vil også ofte være tale om tab af smagssans og følesansen i munden. ”Det er vigtigt at kende disse symptomer på COVID-19, da det kan være de eneste tegn på sygdommen,” siger Alexander Wieck Fjældstad, som er lektor i lugte- og smagssans ved Aarhus Universitet.

Han står bag den danske del af undersøgelsen, som omfatter 23 nationaliteter og over 4.500 COVID-19-patienter verden over. ”Sygdommen adskiller sig fra

andre virusinfektioner ved at give langvarige gener for patienterne både i forhold til mad og social kontakt,” påpeger han og tilføjer: ”Man skal også være opmærksom på, at kun cirka halvdelen af patienterne med lugtetab har fået deres lugtesans tilbage efter 40 dage. Det nye studie viser, at det gennemsnitlige tab af lugtesansen var 79,7 på en skala fra 0 til 100.”

Udover tab af lugtesans blev smagssansen også svækket - nemlig til 69,0 på en skala fra 0 til 100. Den øvrige følesans i munden faldt til 37,3 på en skala fra 0 til 100. ”Mens lugtetab i sig selv fjerner evnen til at sanse madens aroma, gør et tab af de øvrige sanser det samtidigt svært at registrere, hvad man spiser. Derfor kan det blive en decideret ubehagelig oplevelse at

MÆND ER BEKYMREDE

V

ores psykiske velbefindende følger smitteudviklingens stigninger og fald.

Det psykiske velvære faldt mest hos kvinder under forårets nedlukning. Men under anden bølge er det mændene, der er hårdest ramt. ”Vi kan se, at mænds psykiske trivsel er lavere i de seneste måneders måling, end den var under forårets nedlukning. Udviklingen er gået den modsatte vej hos kvinder,” siger professor Søren Dinesen

Østergaard. Han er tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital.

Undersøgelsen er den seneste af tre direkte sammenlignelige ’temperaturmålinger’ af vores psykiske velvære. Trivselsindekset bygger på det såkaldte WHO-5 indeks og benyttes blandt andet af praktiserende læger, når de vurderer, om en patient bør udredes for depression. Princippet er, at man ud fra 5 spørgsmål opnår en samlet score mellem 0 og 100. Jo høje-

tage mad i munden,” forklarer Alexander Wieck Fjældstad.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Chemical Senses og dataindsamlingen fortsætter med flere deltagere.

DET KAN DU GØRE

Gør dit bedste for at undgå corona.

Sygdommen kan også svække dine sanser.

Kilde: Aarhus Universitet

re score, desto bedre er den psykiske trivsel. Er den under 50, så er der stor sandsynlighed for, at man har en depression. ”Kønsforskellen i vores undersøgelsesresultater er interessant, men vi ved ikke, hvad den skyldes.

Der er gået mange jobs tabt under pandemien, især i den private sektor. Så måske handler det om, at mænd i højere grad end kvinder bekymrer sig om deres arbejdsliv og familiens økonomiske situation.

Det vil vi spørge ind til i undersøgelsens næste runde,” siger Søren Dinesen Østergaard.

DET KAN DU GØRE

Tal med dine nærmeste om hvordan coronatiden har påvirket jeres mentale helbred, så dem der har brug for det kan få den nødvendige hjælp.

Kilde: Aarhus Universitet Marts // 2021

| 19

Fødevarer

Mættet fedt svækker din koncentration Mættet fedt kan hæmme opmærksomheden. Det viser et studie med kvinder, der udførte en koncentrationstest efter, de enten havde spist et måltid rigt på mættet eller umættet fedt.

Der var tale om den samme ret og med lige mange kalorier. Forskellen var det mættede eller umættede fedt.

Kvinderne klarede sig dårligere i koncentrationstesten, efter at have spist måltidet, der var rigt på mættet fedt.

Den mistede koncentration var en øjenåbner for forskerne. “Det meste tidligere forskning har set på sammenhængen over en periode. Her er der tale om ét måltid. Det er bemærkelsesværdigt, at der kan ses en forskel efter blot ét måltid,” siger

V

sundhed+

DET KAN DU GØRE

Forsøg at begrænse dit indtag af mættet fedt. Mættet fedt stammer især fra kød og fede mælkeprodukter.

Annelise Madison har forsket ved Ohio State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

USUNDE KOMBINATIONER

idste du, at det kan øge risikoen for demens, når visse typer fødevarer spises samtidig?

Det er ikke blot de enkelte fødevarer, men også hvordan du kombinerer dine måltider, der har indflydelse på sandsynligheden for demens.

Personer, som kombinerer stærkt forarbejdet kød med stivelsesrige fødevarer, har større sandsynlighed for at få demens. Den skadelige effekt for hjernen er altså større, når kødprodukter eksempelvis spises sammen med lyst brød. Cirka 1.500 personer besvarede, hvilke fødevarer de spiste.

20 |

forsker Annelise Madison.

Studiet bestod af 51 kvinder, der udførte en koncentrationstest på computer. Begge måltider var 930 kalorier.

Et par uger senere udførte de testen igen, men fik nu det modsatte måltid. Dem, der havde fået måltidet med mættet fedt den første gang, fik altså nu måltidet med umættet fedt. Og omvendt.

Alle kvindernes koncentration blev svækket efter måltidet med mættet fedt. Studiet undersøgte imidlertid ikke, hvorfor mættet fedt svækker koncentrationen.

Annelise Madison peger derfor på tidligere studier, der forklarer, at mættet fedt øger inflammation i kroppen. Hun mener, det også kan forstyrre i hjernen.

12 år efter blev det sammenlignet hvad de havde spist og hvem der fik demens.

Det viste, at dem der fik demens i højere grad havde kombineret stærkt forarbejdet kød med stivelsesrige og sukkerholdige fødevarer.

“Forarbejdet kød var en central del af deres kost,” siger forsker Cecilia Samieri om mange af de deltagere, der fik demens. Men det er ikke forarbejdet kød alene, der er mest problematisk. Det er særligt problematisk, når kødet bliver indtaget sammen med for eksempel pasta, kartofler, kiks og kager.

Studiets svaghed er, at det ikke fulg-

te deltagernes kost over årene. Så det antager altså, at deltagerne beholdt den samme kost i 12 år.

DET KAN DU GØRE

Skær ned på fabriks­ fremstillede kødprodukter, såsom pølse, og stivelsesrige fødevarer, såsom lyst brød.

Cecilia Samieri er ansat ved Université de Bordeaux. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Fødevarer

Få det BEDSTE ud

af fiber Fiber bidrager til, at diabetesramte lever længere.

Men det afhænger af, hvordan de fiberrige fødevarer er forarbejdet.

”Prøv dig frem og find ud af hvordan du kan få mere fiber i din dagligdag. Se hvad der virker for dig.

Hvis du spiser hvidt brød, så prøv at skifte til fuldkorn. Hvis du spiser hvide ris og hvide pasta, så prøv med brune ris og grovpasta,” opfordrer forsker Andrew Reynolds.

Sammen med forskerkollegaer samlede han 42 gennemførte undersøgelser med i alt knapt 2.000 personer, der øgede indtaget af fiber i mindst 6 uger.

Resultatet i undersøgelserne var samstemmende. De bød alle på forbedringer i blodglukose og kolesterol og deltagerne tabte sig, når de spiste mere fiberrigt. ”Vores kost kan altså have en effekt, der er lige så slående, som den der kan opnås ved medicinering,” sammenfatter Andrew Reynolds.

Men det er ikke alle fødevarer med fiber, som har lige positiv effekt. Mens fuldkornsprodukter er en vigtig kilde til fiber, så falder deres helbredseffekt, når de er stærkt forarbejdede. Det viser sammenligninger, hvor deltagerne spiste fuldkornsprodukter, der var

mere eller mindre forarbejdede. ”Fuldkornsprodukter betragtes generelt som gavnlige. Men varerne på supermarkedshylder er i stigende grad stærkt forarbejdede,” siger professor Jim Mann.

Mens fuldkornsprodukter kan bidrage til vægttab, så afhænger det også fuldstændig af forarbejdningen. Resultatet i de 42 studier er, at man taber sig ved indtag af minimalt forarbejdede fuldkornsprodukter - mens man tager en smule på ved at spise forarbejdede fuldkornsprodukter. ”Vi er nu ved at forstå, at den måde maden bliver forarbejdet

også er vigtigt og påvirker helbredet,” konkluderer de to forskere.

DET KAN DU GØRE

Indtag fiberrig kost og vær opmærksom på at forarbejdningen spiller en stor rolle i forhold til, hvor sunde de fiberrige fødevarer egentlig er.

Andrew Reynolds og Jim Mann er ansat ved National Heart Foundation og University of Otago. De omtalte studier blev bragt i tidsskrifterne PLOS Medicine og Diabetes Care.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 21

Fødevarer

Dine

madvaner påvirker dit syn

Din kost påvirker din risiko for aldersrelateret synstab. Rødt kød, sukker og fede fødevarer er således medvirkende til øjensygdommen AMD.

F

olk der spiser meget af disse fødevarer har 3 gange så stor sandsynlighed for at udvikle sygdommen AMD, der svækker synet. ”Det, du spiser, er vigtigt for dit syn og om du får synstab senere i livet,” siger lektor Amy Millen. ”De fleste ved, at kost påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdom og fedme. Men de er ikke bevidste om, at kosten påvirker synet.”

Studiet omfattede næsten 1.300 personer.

Alle deltagerne udfyldte skemaer om deres kost og de blev fulgt over 18 år.

Personer, der spiste meget af disse fødevarer havde større sandsynlighed for at udvikle aldersrelateret AMD: • Rødt og forarbejdet kød • Fedt fra kød og fede mælkeprodukter • Friturestegt mad

”Kost er således en måde, du kan påvirke din risiko for aldersrelateret synstab,” siger Amy Millen.

22 |

sundhed+

Hun forklarer, at sammenhængen mellem disse fødevarer og synstab sandsynligvis skyldes, at usund kost forårsager inflammation og stress på cellerne i øjet. ”Øjnene indikerer helbredet i resten af kroppen. I de bittesmå blodårer i øjnene kan man få øje på selv de små forandringer, du ikke ville bemærke i andre organer.” En inflammation, der svækker hele kroppen, giver sig derfor også til udtryk i øjet.

DET KAN DU GØRE

Den kost du spiser har indflydelse på din risiko for aldersrelateret synstab (AMD).

Du kan forebygge AMD ved at spise mindre rødt og forarbejdet kød, mættet fedt og friturestegt mad.

Amy Millen er ansat ved University at Buffalo’s School of Public Health. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Journal of Ophthalmology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Fødevarer

ØKOLOGISK CAMU CAMU PULVER

Rig på C-vitamin og antioxidanter 100% Camu Camu bær | Ingen tilsætningsstoffer Økologisk Camu Camu er et rent naturprodukt. Bærrene har en unik kombination af C-vitamin og virkningsfulde antioxidanter.

C-vitamin og antioxidanter er afgørende for dit helbred. De beskytter hjertet og mindsker risikoen for sygdomme som kræft og diabetes.

De styrker immunforsvaret og hindrer inflammation i kroppen. De er også centrale for knoglernes og musklernes funktion.

Med blot 5 gram økologisk Camu Camu pulver får du naturligt dækket hele dit dagsbehov for C-vitamin. Økologisk Camu Camu er mest populært i pulverform. Bærret er for surt til at spise friskt.

Brug Økologisk Camu Camu i din juice, smoothie, yoghurt, müsli, salatdressing m.v.

Kan købes på

magasinet-sundhed.dk/produkter.

Godkendt økologisk

Marts // 2021

| 23

Fødevarer

Forebyg Alzheimers med flavonoider Flavonoid-rige føde- og drikkevarer giver lavere risiko for Alzheimers. ”Studiet giver et billede på, hvordan kosten påvirker en persons kognitive udvikling. I studiet er vi nemlig i stand til at se på flavonoid-indtaget over mange år, før en person udvikler Alzheimers,” siger forsker Paul Jacques. ”Det er vigtigt at forebygge Alzheimers. Her kan vores føde- og drikkevarer altså hjælpe os.”

Studiet bestod af 2.800 personer og undersøgte forholdet mellem flavonoider og risikoen for Alzheimers.

Indtaget af flavonoider blev opsporet ved hjælp af spørgeskemaer om, hvad deltagerne spiste.

Dem, der fik færrest flavonoider gennem kosten, indtog nærmest ingen bær, frugt eller te. Deltagerne med det største indtag var til gengæld dem, der jævnligt spiste bær, frugt og drak te.

”Te og bær er gode kilder til flavonoider,” fortæller Paul Jacques. Han bemærker, at det især gælder grøn te. ”Alle har fordel af at indtage flavonoider og det er nemt at få ind i sin kost. Med en kop te hver dag eller nogle bær et par gange om ugen så er du allerede godt på vej.” ”Selvom du har nået en vis alder, så er det aldrig for sent at foretage kostændringer, der har en gavnlig effekt,” opfordrer Paul Jacques.

DET KAN DU GØRE

Der viste sig en tydelig sammenhæng. Personer med et lille indtag af æbler, pærer og te havde således dobbelt så stor risiko for at få Alzheimers.

Når det kom til et stort eller småt indtag af bær, så var forskellen endnu større. Bær er altså særligt beskyttende mod at få Alzheimers.

24 |

sundhed+

Flavonoider er plantestoffer, som findes i frugter og grøntsager, bær, mørk chokolade og te. Indtag flere af de flavonoid-rige føde- og drikkevarer og mindsk din risiko for Alzheimers.

Paul Jacques er ansat ved Tufts University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

KØD ELLER PLANTER FOR HJERTET En plantebaseret kost er godt for hjertet. Men behøver du at undgå animalske fødevarer fuldstændig?

I en plantebaseret kost kan du eksempelvis spise frugt, grønt, nødder og fuldkorn. Det byder på en række fordele for helbredet. Det bidrager blandt andet til et lavere blodtryk.

Det er centralt at sænke sit blodtryk, fordi det mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde og hjerteanfald. Du

Fødevarer

Bønner fremfor bøf Spis bønner i stedet for bøf. Du kan leve længere, hvis du får dine proteiner fra vegetabilske fødevarer. ”Disse resultater har vigtige implikationer for alles helbred. Indtaget af planteproteiner kan øges relativt nemt ved at erstatte animalsk protein. Det kan få en stor effekt på, hvor længe vi lever,” mener professor Ahmad Esmaillzadeh.

En kost, der er rig på planteprotein såsom bønner, linser, fuldkorn, nødder og frø er forbundet med lavere risiko for hjertesygdomme. En kost, der er rig på animalsk protein, kan derimod give en række helbredsproblemer - og særligt en forøget risiko for hjerteproblemer.

Disse resultater stammer fra et nyt studie med en omfattende mængde af data. En gruppe forskere analyserede data, hvor 715.000 mennesker blev fulgt i 32 år.

Forbedringer af blodtryk, kolesterol og blodsukker er blandt årsagerne til den lavere dødelighed, når vi spiser planteprotein.

behøver imidlertid ikke at følge en fuldstændig plantebaseret kost.

Du kan godt få et sundt blodtryk, selvom du nogle gange spiser kød og mælkeprodukter.

Konklusionerne er opnået ud fra en analyse af 41 studier med i alt 8.416 personer. ”Det budskab man kan udlede er, at vi alle sammen må reducere den mængde af rødt kød og mælkeprodukter, vi spiser. Men du behøver ikke at blive veganer for at passe på dit helbred,” siger profes-

“Studiet bakker stærkt op om kostråd og anbefalinger, der fortæller os, at vi bør øge indtaget af planteprotein,” sammenfatter Ahmad Esmaillzadeh.

DET KAN DU GØRE

Reducér dit indtag af animalske proteiner og spis mere vegetabilsk protein. Du kan eksempelvis få vegetabilsk protein fra linser, nødder og frø.

Ahmad Esmaillzadeh er ansat ved Tehran University. Studiet blev bragt i tidsskriftet BMJ. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

sor Francesco Cappuccio. ”Det betyder, at det ikke er nødvendigt helt at udelukke animalske proteiner for at reducere og forbedre blodtrykket. Et hvert skifte mod en plantebaseret kost er godt.”

Professoren kan dog ikke give et præcist svar på, hvor meget kød vi kan spise og stadigvæk have et sundt blodtryk.

Andre faktorer spiller nemlig også ind på vores blodtryk. Det gælder for eksempel fysisk akti-

vitet. Hvis du er fysisk aktiv, kan du spise mere kød og stadig holde dit blodtryk på den sikre side.

Professoren anbefaler dog, at du begrænser dit indtag af kød mest muligt.

Han gentager også det ofte hørte råd om, at det er sundere med fisk og fjerkræ end med rødt kød.

Til sidst siger han, at du ikke behøver at støtte dig til kød som din primære kilde til proteiner. Der er masser af vegetabilske fødevarer med stort indhold af proteiner, for eksempel nødder og frø.

DET KAN DU GØRE

En plantebaseret kost er godt for dit blodtryk. Men du behøver ikke at undgå kød fuldstændigt.

Francesco Cappuccio er ansat ved University of Warwick. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Hypertension.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 25

Fødevarer

Styr på blodtrykket Føde- og drikkevarer, der er rige på flavonoider, kan sænke dit blodtryk. Nogle frugter og grøntsager indeholder flavonoider.

Det gælder også te og kakao. De bidrager altså med at sænke dit blodtryk.

Studiet, du kan læse om her, bestod af data fra 25.000 briter. Blodtrykket var lavere hos de mænd og kvinder, der havde det største flavonoid-indtag. Deres indtag af flavonoider blev målt ved urintests. Urintests kan nemlig måle flavonoid-indtaget mere præcist end ud fra spørgeskemaer om, hvad man har spist. ”Studiet viser, at flavonoider, der indtages gennem kosten, giver lavere blodtryk,” siger professor Gunter Kuhnle.

DET KAN DU GØRE

Indtag føde- og drikkevarer, der er rige på flavonoider. Det kan bidrage til at sænke dit blodtryk.

Gunter Kuhnle er ansat ved University of Reading. Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

26 |

sundhed+

, e d a l C hoko tak

a j

Der er nok nogle nyheder, vi er gladere for end andre. De fleste af os vil nok byde det velkomment, når et studie fortæller os, at det er sundt for os at spise chokolade.

D

et lyder måske næsten lidt for godt til at være sandt.

Men mørk chokolade gavner faktisk hjertet.

Det kan sænke din risiko for hjerteproblemer at spise mørk chokolade mindst en gang om ugen.

Studiet bestod af en analyse af centrale studier med i alt 336.000 deltagere. Studierne forholdt sig til deltagernes chokoladeforbrug og hjertesygdomme. ”Chokolade hjælper med at holde blodårerne sunde og undgå tilstopning,” forklarer forskeren

Chayakrit Krittanawong. ”Chokolade indeholder hjertesunde stoffer som flavonoider og polyphenoler, der kan sænke inflammation og øge det gode kolesterol (HDL-kolesterol).”

Forskerne mener altså, at det er flavonoider i mørk chokolade, der sænker blodtrykket og styrker, hvor effektivt der leveres ilt og næringsstoffer rundt i din krop og renses for affaldsstoffer.

DET KAN DU GØRE

Dit hjerte har gavn af flavonoider. Dem kan du blandt andet få ved at spise mørk chokolade. Vælg chokolade med højt kakaoindhold.

Chayakrit Krittanawong er ansat ved Baylor College of Medicine.

Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Fødevarer

GRØN TE

FOR DIT HJERTE

Holder du af grøn te? Nu kan du glæde dig over, at grøn te kan bidrage til et længere liv med et sundere hjerte.

Studiet bestod af data om 100.000 kinesere.

Dem, der drak te mindst 3 gange om ugen, havde færre hjertesygdomme. De havde mindre tendens til hjerteanfald og slagtilfælde og kunne forvente et længere liv.

De kinesiske forskere har udregnet, at forskellen er halvandet år. Sådan at dem, der drikker te, kan forvente at leve halvandet år længere.

Hvorfor gavner grøn te hjertet? Grøn te er rig på flavonoider og andre antioxidanter, der kan sænke blodtrykket. Grøn te kan begrænse oxidativ stress, sænke inflammation og styrke blodkar og hjertemuskulatur. ”Studiet bygger på voksende indsigt i, at te har sunde egenskaber, såsom flavonoider.” Sådan siM66_1210245-annonce-tryk-1page-208x140mm.pdf - 08:01:27 - February 17, 2021 - Page 1 of 1 ger Jenna Macciochi, University of Sussex, som Magenta

Yellow

Black

DET KAN DU GØRE

Drik grøn te eller indtag andre føde- og drikkevarer med flavonoider. Det mindsker din risiko for hjertesygdomme og kan bidrage til, at du lever længere.

Studiet blev udført af Chinese Academy of Medical Sciences. Det blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

208 mm

annonce THDK20210211-838

Cyan

kommenterede på studiet. ”Resultaterne øger indsigten i de gavnlige virkninger ved at drikke te og har væsentlig værdi for vores helbred.”

Øjne der brænder, svier, slører eller løber i vand?

Tørre øjne – fugt alene er ikke nok

• Unik dråbe med trehalose – naturens egen måde at beskytte sig på

140 mm

• Hurtig og langvarig lindring

Danmarks mest solgte øjendråbe mod tørre øjne!

DLI MI 01/2021

• Uden konserveringsmiddel – for en ekstra skånsom behandling Kan også anbefales til kontaktlinsebrugere

Øjendråber til tørre øjne

1210245 Annonce.indd 1

www.thealozduo.dk

Marts 17.02.2021 // 2021

| 27

08.00

FØDEVARER

E

-numrene

forkorter livet

Stærkt forarbejdede fødevarer er forbundet med hurtigere aldring på celleniveau. Folk som spiser stærkt forarbejdede fødevarer kan få kromosom-forandringer.

Hvis du spiser den slags fødevarer dagligt, så fordobler det din risiko for, at enderne af kromosomerne bliver kortere, sammenlignet med personer som sjældent spiser den slags.

“Kortere telomerer er tegn på biologisk aldring på celleniveau. Studiet viser, at vores kost er en faktor,

Vores telomerer forkortes naturligt, hver gang en celle opdeles.

Dette tab er længe blevet anerkendt som en markør for biologisk aldring.

Det nye studie bygger på den eksisterende viden om telomerer og aldring. Men det styrker samtidig vores viden om den effekt, vores

er ofte lang på grund af konserveringsmidler. Ser du på varens ingredienser, vil du støde på en række E-numre.

Der kan opstå inflammation i kroppen, når vi spiser stærkt forarbejdede fødevarer og det påvirker telomererne.

Resultaterne er baseret på data fra knapt 900 personer med en alder på mindst 55 år, der afgav DNA-prøver og hvor madvaner blev fulgt tæt i flere år. ”Deltagerne med det største forbrug af stærkt forarbejdede fødevarer havde næsten dobbelt så høje odds for at have korte telomerer sammenlignet med dem med det laveste forbrug,” bemærker professoren.

Tidligere studier har vist, at sukkerrige drikkevarer, forarbejdet kød og fødevarer med højt indhold af sukker eller mættet fedt muligvis bidrager til kortere telomerer.

DET KAN DU GØRE

der styrer, hvor hurtigt cellerne ældes,” siger professor Amelia Marti.

Telomer sidder på hver ende af et kromosom. Telomerer er vitale for at bevare kromosomernes stabilitet og dermed det DNA, som alle celler i vores krop er afhængige af for at fungere.

28 |

sundhed+

indtag af stærkt forarbejdede fødevarer har på telomerer.

Hvad er stærkt forarbejdede fødevarer? Det er industrielt fremstillede substanser, der består af et mix af olier, sukker, stivelse m.v. og kun ganske lidt, der kan betegnes som naturlig mad. Holdbarheden

Køb de fødevarer hvor det er nemt og overskueligt at forstå, hvad de indeholder, og undgå de fødevarer hvor der er en lang oplistning af E-numre.

Amelia Marti er ansat ved University of Navarra. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Nutrition.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

FØDEVARER

a z iz p

f a D U K S R E OV

H

I teksten over for kan du læse, at stærkt forarbejdede fødevarer kan give forandringer på celleniveau. Men her er et studie, der viser, at det mest af alt handler om balance.

vis du er rask og det kun er en gang i mellem, at du har et stort måltid fed mad, så kan din krop sagtens håndtere det. Sådan lyder det fra professor James Betts.

Han forholdt sig til deltagere, som spiste så meget, at de ikke kunne proppe en bid mere ned. Selv når de havde spist dobbelt så meget pizza, som der skulle til, for at de følte sig behageligt mætte, så viste deres blodprøver ingen nævneværdige forandringer. ”Jeg mener, det er bemærkelsesværdigt, at kroppen klarer det så godt efter måltidet,” siger professoren.

Han kom på ideen til studiet, da han sammen med sine kollegaer var i lufthavnen på vej til en konference.

Den eneste åbne restaurant i lufthavnen var en McDonald’s. ”Vi spiste en McMuffin sandwich.

Det satte gang i en diskussion om, hvor mange vi troede, at vi kunne spise, og hvad der ville være den fysiologiske effekt, hvis vi spiste mere og mere,” fortæller professoren om oplevelsen i lufthavnen.

De bestemte sig derfor for at finde svar på, hvad der egentlig sker

med kroppen, når man en enkelt gang spiser en masse fastfood. De valgte pizza, fordi pizza har et højt fedt- og kulhydratindhold, som de mente ville være en udfordring for kroppen.

James Betts sammenfatter: “Når en i øvrigt sund person overspiser en gang imellem, så er der ingen umiddelbare negative konsekvenser” og medforfatter Aaron Hengist uddyber: ”Vi kender alle til den langsigtede risiko ved at overspise. Fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdom.

Men vi ved mindre om den umiddelbare effekt og hvordan ’all you can eat’ påvirker kroppen. Vores resultater viser, at kroppen faktisk klarer det utroligt godt, når den ople-

ver et pludseligt kalorieoverskud.”

Studiet er naturligvis ikke en opfordring til overspisning. Men det er de ting, vi foretager os i dagligdagen, som virkelig betyder noget.

DET KAN DU GØRE

Det handler om en balance, hvor de sunde valg du træffer i det daglige giver plads til, at du nogle gange spiser mere usundt.

James Betts og Aaron Hengist er ansat ved University of Bath. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Journal of Nutrition.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 29

ANNONCE

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

“Unikke stole til unikke mennesker” Hos Farstrup bygger vi din helt personlige lænestol specielt tilpasset til dig.

Kontakt en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt Brenderup • Bolighuset Werenberg Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens København K • Vestergaard Møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6444 1049 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 3257 2814 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588

SE MERE PÅ WWW.FARSTRUP.DK

Sundhed_Feb.indd 1

30 |

sundhed+

08-02-2021 10:25:18

SUNDT OG GODT

Ny viden om øjet

Styr på tarmene Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en metode, der ved hjælp af kunstig intelligens kan kortlægge tarmbakterier ud fra afføring. De håber at få større viden om bakteriernes rolle i forskellige sygdomme. Til dette formål har de udviklet en teknik der ved hjælp af DNA kan igangsætte en afsløring af de over 100 milliarder tarmbakterier. ”Kunstig intelligens kan give os en idé om, hvordan bakterierne arbejder sammen og hvad der sker, når der opstår sygdom,” siger lektor Simon Rasmussen fra Københavns Universitet. Resultatet udgives nu i Nature Biotechnology.

Kilde: Københavns Universitet

Det er afgørende for os at kunne sanse visuel bevægelse. Hvis vi for eksempel skal over en trafikeret vej, må vi først sikre os, at ingen biler bevæger sig mod os, inden vi selv sætter i bevægelse og navigerer i sikkerhed på den anden side af vejen. Nu bidrager forskning fra Aarhus Universitet til forståelsen af, hvordan det visuelle system samspiller med hjernens navigation.

Det har blandt andet vist sig, at den visuelle hjernebark indeholder højt specialiserede nerveceller. ”Vi fandt nogle specialiserede områder af den visuelle hjernebark, som er så specifikke, at de kun registrerer én retning af egen-bevægelse. Det kan for eksempel være fremadrettet bevægel-

se, imens andre nerveceller registrerer, om bevægelsen er mod venstre eller højre,” fortæller ph.d.-studerende Rune Nguyen Rasmussen, om den nye indsigt i hvordan synsindtryk samles og bearbejdes.

Kilde: Aarhus Universitet

Hjælp til sengevædere Forskere har for første gang fundet frem til genetiske varianter, der øger risikoen for sengevædning. Fundene giver indsigt i hvilke processer i kroppen, som er årsag til det udbredte fænomen. Således lider op imod 16 procent af alle 7-årige af ufrivillig natlig vandladning og selvom mange vokser fra det, er det alligevel en til to procent af alle unge, der har problemet.

I et samarbejde med det danske forskningsprojekt iPSYCH og et hold af internationale kolleger har forskere fra Aarhus Universitet identificeret de genetiske

varianter, der øger risikoen for sengevædning. Resultaterne er netop offent-

liggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Child & Adolescent Health. ”Vi fandt to steder i arvemassen, hvor specifikke genvarianter øger risikoen for sengevædning. De gener vi peger på spiller en rolle i forhold til, at vores hjerne udvikler evnen til at holde urinproduktionen nede om natten, at blærens aktivitet bliver reguleret og registreret og at man sover på en hensigtsmæssig måde,” forklarer ph.d.-studerende Cecilie Siggaard Jørgensen.

Kilde: Aarhus Universitet Marts // 2021

| 31

MÅNEDENS GRØNNE

FENNIKEL - en olympisk historie

Hvad kender du til fennikels historie?

Er du nysgerrig, så læs mere her.

NAVN

Fennikel (Foeniculum vulgare) er i skærmplantefamilien. Så den er beslægtet med blandt andre anis, dild og persille.

Det danske navn minder om plantens navn på andre sprog. På engelsk hedder den fennel. Det kommer af foeniculum eller fenum, der betyder hø på latin.

Det græske ord for fennikel er marathon. Altså det samme ord, som vi kender om distancen på 42 km. Marathon-løbet fik sit navn fra slaget ved Marathon - som simpelthen hed sådan, fordi der voksede mange fennikel.

Navnet marathon kommer af maraino, der betyder ”at gro slank”. Fennikel fik dette navn, fordi man gennem alle tider har ment, at fennikel virker slankende.

HISTORIE

Fennikel stammer fra Middelhavsområdet og bliver fortsat flittigt anvendt i middelhavskøkkenet. Fennikel er en af de planter, der er blevet dyrket længst tilbage i tiden.

Både grækere og romere satte stor pris på fennikel og brugte den til medicin og madlavning. Plinius den ældre, som skrev Naturalis Historia, nævner fennikel adskillige gange. Han mente, at fennikel var godt mod mavepine og at safterne styrkede synet.

Grækerne satte deres lid til fennikel, i håbet om at den kunne kurere mere end 20 forskellige sygdomme. Grækerne mente, at fennikel-te gav krigere et godt helbred og gjorde dem modige før et slag. Ifølge græsk mytologi brugte Prometheus en gigantisk, hul fennikelstilk til at bringe ild fra Olympus og til Jorden.

Angelsakserne anså fennikel for hellig og de mente, den kunne helbrede en række lidelser. De mente blandt andet, at den gav mod og virilitet. De indåndede dampe af fennikel, for at styrke vejrtrækningen.

Nogle af de vigtigste kilder til denne tekst: denstoredanske.lex.dk merriam-webster.com encyclopedia.com sciencedirect.com encyclopedia2.thefreedictionary.com wiki.medicinalplants-uses.com

32 |

sundhed+

I Middelalderen blev den hængt over dørene på midsommeraften for at beskytte hjemmet mod onde ånder. Frøene blev proppet ind i nøglehuller for at undgå, at spøgelser kunne trænge ind.

Den havde også mere praktiske formål i Middelalderen.

Man mente nemlig, at fennikel gavnede fordøjelsen og kunne få ro på maven. Folk tog den med sig, når de skulle sidde længe i kirke. På samme tid blev fennikel tilsat fordærvet mad for at få den til at smage bedre.

Karl den Store (cirka 748-814) herskede over store dele af Europa. Han krævede, at fennikel skulle plantes på alle kejserlige gårde, hvilket bidrog til dens udbredelse.

Shakespeare skriver om fennikel i Hamlet. På Shakespeares tid var fennikel symbol på smiger, ros og anerkendelse og Ophelia smigrede kong Claudius med fennikel.

Den fennikel vi kender i dag hedder Florence fennel (Firenze fennikel) eller finocchio. Den blev udviklet fra det 17. århundrede i Italien.

MÅNEDENS GRØNNE

SUNDHED

Fennikel er rig på C-vitamin og en række næringsstoffer. Den indeholder antioxidanter og antibakterielle stoffer. Fennikel kan muligvis styrke vejrtrækningen, virke mod ondt i halsen, hjælpe på fordøjelsen, berolige musklerne og meget andet. Det er dog tvivlsomt, om der er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for disse påstande.

BEMÆRK

Fennikel bør ikke spises af gravide. Personer med leverproblemer rådes også til at undgå fennikel.

SMAG

Fennikelfrø har fundet anvendelse i bagværk, kød og fiskeretter i Italien siden Romerriget. Alle dele af planten kan spises. Smagen kan beskrives som lakrids- eller anisagtig. Det skyldes de samme stoffer (anethol), som findes i anis og stjerneanis.

FORSLAG TIL ANVENDELSE

Der er utallige muligheder, når det gælder fennikel i madlavning. Italienere har eksperimenteret med fennikel i flere tusinde år. En af italienernes store favoritter er simpelthen så nem. De skærer fennikel ud i både, som de dypper i olivenolie og spiser friske og rå. Så nemt kan det gøres. Du kan også blande peber, salt, balsamico m.v. i olien.

annonce

CENTURION ICE GØR NOGET GODT FOR DIG SELV...

- FÅ 30 MINUTTERS MOTION PÅ 10 MINUTTER Erstat en 20 minutters køretur i bus, tog eller bil med 30 minutter på cyklen og få motion hele vejen. Du slipper for at vente på bussen eller toget. Du sparer penge på billetten, benzinen eller parkeringen. Du får frisk luft, renset hovedet, gratis motion og måske også lidt regn, men bare rolig for du bliver tør igen. Når du kommer hjem, kan du med god samvittighed nyde resten af dagen og spare hver tredje tur i fitnesscentret.

Cyklen er løsningen på mange ting.

Tag din gamle cykel frem fra skuret eller forær' dig selv en ny.

Din lokale cykelhandler står klar til at hjælpe dig...

@centurioncykler | www.centurion.dk

Marts // 2021

| 33

OPSKRIFTER

Morgenmad

uden gluten og laktose I denne måned præsenteres du for opskrifter fra to nye kogebøger. Astrid Just Schacks ”Mit grønne morgenbord” fokuserer på dagens første måltid. Cecilie Lemkes ”Permasund Mad” indeholder opskrifter på brød, der bestemt også er velegnet til morgenbordet. Vi håber, bøgerne kan være til inspiration og til gavn for de mange familier, som ikke kan tåle gluten og laktose.

Pandekager uden korn 2-3 stk.

•• •• •• ••

1 dl mandler 1 dl græskarkerner 1 banan 1 æg (alternativt hørfrøslim) •• lidt salt •• lidt vaniljekorn

•• 1 spsk chiafrø eller Husk

•• evt. allehånde,

kardemomme – eller hvad du kan lide •• smør og kokosolie til stegning

Kør mandler og græskarkerner til mel i en kaffekværn.

Blend melet sammen med de øvrige ingredienser til en jævn dej. Steg på panden i smør og kokosfedt.

Smoothie med fennikel, brombær og ingefær 1 person •• •• •• ••

3 dl plantemælk ½ fennikel 1 banan ½ avocado

•• 1 håndfuld

frosne brombær

•• 2 cm frisk ingefær

Kom alle ingredienserne i en blender og blend. Tilføj eventuelt isterninger, hvis smoothien ikke er kold nok. Drik med det samme.

34 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Gurkemejegrød med æble, ristet boghvede, rosiner og mynte 2 personer Grød •• 2 dl finvalsede havregryn •• 4 dl vand •• 3 cm revet frisk gurkemeje •• 1 knsp salt •• 2 spsk rørsukker

Topping •• 1 dl hele boghvedekerner •• 1 æble •• 2 spsk rosiner •• Frisk mynte

1. Hæld boghvedekernerne ud på en varm pande. Ryst panden med

jævne mellemrum, så kernerne bliver ristet på alle sider. Det tager 10 minutters tid, før de begynder at tage farve og dufte. Sluk for varmen, når de har taget tilpas farve.

2. Kom havregryn, vand, revet gurkemeje, salt og rørsukker i en gryde og kog op. Skru ned på lavt blus og rør med jævne mellemrum. Når grøden har en god konsistens, sluk for varmen.

3. Skær æblet i skiver.

4. Fordel grøden i to skåle, kom æbleskiverne ovenpå sammen med boghvede, rosiner og mynteblade

Brød med glutenfri korn 5-10 stk.

•• 500 g ris – hvide, brune, sorte eller røde •• 1-4 spsk miso

(fermenteret soja)

•• Evt. 1-3

grofthakkede løg

1. Lad risene stå i blød før kogning i 1-2 døgn, vandet skiftes dagligt.Kog risen i rigeligt vand til en tyk grød og køl den ned. Tilføj miso og ælt sammen med risene. Tilføj evt. grofthakkede løg.

2. Form massen til små runde risbrød og glat dem

med vand. Jo mindre de er, jo nemmere er de at vende. De kan også dyppes i lidt husk, frø eller kerner, som fx her i sesamfrø. Bag ved 100-120 grader (ikke varmluft), til de har fået lidt skorpe og vil slippe bagepladen. Det tager 2-6 timer. Jo mere våd/tynd risgrøden er, desto længere bagetid og mindre fasthed i det færdige resultat. Så kog grøden, til den er tyk, sej og klæg.

3. Du kan i princippet skifte ris ud med en hvilken

som helst type glutenfri korn, du ønsker. Quinoa, hirse og boghvede er svære at lave til faste brød alene, men hvis du blander med ris eller havre, hænger det fint sammen. Miso kan fås i mørk og lys. Den lyse er mere sød end den mørke, der er mere salt.

VIDSTE DU? Magasinet udkommer 8 gange om året og i hvert magasin præsenteres du for en stribe opskrifter fra de nyeste kogebøger.

Et abonnement på SUNDHED+ er altså din nemme og billige adgang til et indblik i de nyeste kogebøger.

Marts // 2021

| 35

OPSKRIFTER

Bagels med sesamfrø 8 stk.

•• •• •• ••

4 dl varmt vand 1 tsk tørgær 3 spsk ahornsirup 675 g hvedemel

•• •• •• ••

2 spsk rørsukker 2 tsk salt 50 g plantebaseret smør ½ dl sesamfrø

1. Kom vand, tørgær og sirup i en skål og rør godt rundt med en ske.

2. Bland mel, sukker og salt i en anden skål.

3. Hæld den våde blanding ned til de tørre ingredienser og rør dejen på en maskine i 10 minutter.

4. Skær smørret i tern og kom dem i dejen. Lad maskinen røre dejen i yderligere

2-3 minutter, til smørret er integreret. Læg et klæde over dejen og lad den hæve et lunt sted i 1½ time. Varm ovnen op til 250 °C varmluft.

5. Kom mel på bordet og på hænderne og ælt dejen kort, før du ruller den ud med en kagerulle, indtil den er ca. 2 cm høj. Brug nu en udstikker til at udstikke dine bagels. Brug en mindre udstikker til at udstikke hullerne i midten.

6. Bring en gryde med vand i kog. Kom en bagel ad gangen ned i vandet og lad den koge i 30 sekunder. Placer den herefter på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med sesamfrø. Gentag processen med alle dine bagels.

7. Bag dem nu i 10 minutter, til de har en fin brun farve. Spises lune samme dag

Fiskefrikadeller uden korn og mælkeprodukter 4 portioner •• •• •• •• •• ••

2-3 løg 4 skalotteløg 2 fed hvidløg 1 porre smør og kokosolie til stegning 1 dåse kokosmælk (sættes på køl dagen før)

•• 2 -3 æg •• ½ kg torsk •• ½ kg kulmule/hvid fisk/rød fisk,

eller hvad fiskemanden har den dag (dog ikke fladfisk, da de er for vandholdige)

1. Hakket løg og porre klares på panden i en god klat smør. Evt. halvt smør, halvt kokosolie. Lad det køle lidt af, mens du skærer fisken i mindre stykker.

2. Blend nu de klarede grøntsager, hæld dem over i en anden skål og sæt til side.

3. Kom den faste del af indholdet af en dåse kokosmælk og 2-3 æg (alt efter størrelse), salt og peber i blenderen sammen med den fintsnittede fisk og kør.

4. Tilsæt evt. 1-2 spsk. chiafrø. Tilføj grøntsagerne og blend nu det hele til en

ensartet masse.

5. Form farsen til deller med en ske og steg dem på panden i smør og kokosolie eller bag dem i ovnen.

6. Du kan evt. tilføje flere eller andre grøntsager eller ‘pimpe’ fiskefarsen med citrongræs og friskrevet ingefær. Det skal da alt sammen svitses med på panden, når du klarer løg/porre.

7. Riv fx det hvide af en squash, hvide ufogræskar og/eller broccolistilke. Det kan alt sammen fint ‘smugles’ ind i dellerne, så de også bliver et hit blandt børnene.

36 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Chokolademousse 4 portioner som dessert •• 2 dåser kokosmælk (ikke light) •• 1-2 dadler

•• 1 00 g mørk chokolade •• 2 æggehvider

Sæt dåserne med kokosmælk på køl, dagen før de skal bruges, så vil den fede del af kokosmælken være samlet i den øverste tredjedel af dåsen. Det er den del, der skal bruges.

Blend dadlerne med lidt af den tykke kokosmælk. Riv chokoladen på et rivejern, bland den med dadelmassen og tilsæt resten af kokosmælken. Æggehviderne piskes stive og vendes i. Moussen kommes på køl – gerne et døgn før, den skal bruges, så den kan blive fast og lækker. Nogle producenter kommer fortykningsmiddel i kokosmælken, så det bliver en mere ensartet masse. Det kan være lidt problematisk for et trængt fordøjelsessystem. Gå uden om versioner med xanthangummi og andre ‘vidundermidler’.

Havregrød med blåbær og brombær, kakaonips og figner 1 person Grød •• 1½ dl finvalsede havregryn •• 3 dl vand •• 1 tsk vaniljesukker •• 1 knsp salt •• ½ spsk kokossukker •• 1 spsk frosne blåbær

•• ••

Topping •• ½ dl plantebaseret yoghurt •• 1 frisk figen •• 1 spsk frosne brombær •• 1 spsk friske blåbær •• 1 spsk peanutbutter •• 1 spsk chiafrø •• 1 spsk hampefrø •• ½ spsk kakaonips •• ½ spsk kokossukker

Kom alle ingredienserne til grøden, på nær de frosne blåbær, i en gryde og kog det op for lav varme. Tilføj bærrene, når grøden har en god konsistens, og rør rundt. Sluk for varmen og kom grøden i en skål.

Skær fignen i skiver og kom dem oven på grøden sammen med resten af dine toppings. Spis, mens grøden er varm

VIND BOGEN Opskrifterne stammer fra bogen ”Mit grønne morgenbord” af Astrid Just Schack. Bogen er udgivet på Muusmann og kan købes for 269,95 kroner og ”Permasund Mad - til din kloge krop” af Cecilie Lemke. Bogen er udgivet på Muusmann og kan købes for 249,95 kroner. Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

Marts // 2021

| 37

Find det på apoteket aminoJern energi til mere

Giv maven en god start

Lovede du dig selv at spise sundere i det nye år? Eller arbejder du på at smide et par kilo? Så skulle du måske kigge på, om du får fibre nok gennem kosten.

Fibre gavner fordøjelsen, kan hjælpe med at kontrollere blodsukkeret, har en beskyttende effekt mod en række livsstilsygdomme og bidrager til en balanceret tarmflora. Derudover kan en fiberrig kost hjælpe til at opretholde en sund vægt og modvirke overvægt.

Du får især fibre fra fuldkorn og grove grøntsager. Har du brug for et ekstra tilskud, er loppefrøskaller en højkoncentret kilde til kostfibre.

Bare to teskefulde om dagen er nok til at mærke en effekt.

Prøv SylliFlor, der er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller.

Drys det på morgenmaden, rør det i en drik, eller snup en skefuld og skyl ned med vand. SylliFlor smager godt og klistrer ikke i munden.

SylliFlor fås Naturel og med Vanilje, Kakao, Malt samt Æble og kanel.

Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem på www. biodanepharma.com

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/ nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

ZELACTIN® BIFIDOBACTERIUM, BB-12® DRÅBER TIL SPÆDBØRN

Bifidobacterium, BB-12® er verdens bedst dokumenterede bifidobakterie og er siden 1985 blevet brugt verden over som en ingrediens i mad og kosttilskud.

Bifidobakterien er beskrevet i mere end 315 videnskabelige publikationer og er produceret af danske Chr. Hansen A/S. Zelactin®, Bifidobacterium, BB-12® dråber er klar til brug og indeholder 1 milliard Bifidobacterium, BB-12® per dosis.

De kan anvendes fra fødslen, indeholder ingen tilsætningsstoffer og kan indtages som de er eller blandes med drikke.

Bifidobakterier findes i mælken fra ammende mødre og har vist sig at understøtte spædbarnets fordøjelseskomfort.

Læs mere på www.zelactin.dk Zelactin®, BB-12® dråber kan købes på apoteket og hos Helsam for kr. 119,00 pr. flaske.

38 |

sundhed+

Jernmangel kan ramme os alle – heldigvis kan alle også bruge aminoJern.

Når du har jernmangel, kan du blive træt og uoplagt og det går ud over din hverdag. aminoJern er jerntilskud, der optages godt og skånsomt. Effekten af jernforbindelsen i aminoJern er dokumenteret i uafhængige, videnskabelige forsøg. Det er din garanti for et produkt, der virker. aminoJern fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker.

Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Forbrugertelefon: 39 617 618.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Spirularin HS® – usynlig beskyttelse og behandling af herpes

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Spirularin HS indeholder det aktive ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis, som beskytter mod angreb fra virus og bakterier.

Cremen er dokumenteret i et studie fra Tyskland. Deltagerne rapporterede, at herpesudbruddet forsvandt hurtigere og at de havde bløde læber under behandlingen.

Spirularin HS indeholder også mandelolie og jojobaolie, og cremen styrker hudens genopbygning og hjælper hudcellerne til at regenerere hurtigere.

TIP: med solbeskyttelsesfaktor 15, da solen er en trigger af herpes.

Anvendelse: Den usynlige creme påsmøres kun to gange dagligt og virker ved at forhindre virus i at sprede sig.

Mere information tlf.: 39 617 618.

ØVELSER OG MOTION

CYKLING HOLDER DIG I FULD VIGØR Tiden i sadlen kan gøre dig raskere på benene.

Personer over 65 år og som kører på cykel mindst 30 minutter om dagen, tre gange om ugen, har mindre sandsynlighed for at få gangbesvær.

Deres sandsynlighed for gangbesvær er også mindre end blandt jævnaldrende, der alene går som motionsform.

G

od ”gang effektivitet” betyder, at det ikke kræver en masse energi for dig at gå en bestemt hastighed.

Det er altså lettere for dig at gå og det gør, at du kan bevæge dig i høj fart og ikke så nemt bliver udmattet. Det er knyttet til vitalitet og et raskt og langt liv.

Hvis det derimod først er blevet hårdt og udmattende at gå, så risikerer man nemt inaktivitet og ringere helbred.

Resultatet stammer fra et studie med 33 personer over 65 år, som motionerede ved at gå eller ved at cykle. Deltagerne gik på et løbebånd, mens de fik målt deres iltforbrug og kuldioxidproduktion.

Deltagerne, som kørte på cykel mindst 30 minutter, tre gange om ugen, havde bedre ”gang effektivitet” end dem, som motionerede lige så ofte og længe, men som alene gik som motionsform. ”Det vi lærte ved studiet er, at ældre som ofte cykler forbruger

40 |

sundhed+

mindre energi ved gang end jævnaldrende, der alene går som motionsform,” siger professor Justus Ortega. ”Faktisk så er den mængde energi, de skal bruge for at bevæge sig, svarende til den hos personer i 20erne.”

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor cykling har sådan en positiv effekt på gang. Men professoren tror, at svaret kan ligge i mitokondrie: en cellestruktur, der medvirker ved energistofskiftet og kan betragtes som cellens kraftværker.

Folk, der dyrker hårdere motion har sundere mitokondrie, så derfor kan de nemmere generere

energi. ”Bundlinjen er, at cykling holder os unge, i hvert fald når det kommer til effektivitet,” konstaterer professoren.

DET KAN DU GØRE

Gangbesvær er kritisk for helbredet. Det er derfor vigtigt at forebygge gangbesvær og cykling er glimrende til netop dette.

Justus Ortega er ansat ved Humboldt State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Aging and Physical Activity.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ØVELSER OG MOTION

GÅTURE DER GAVNER DIG MEST

Nogle gåture er bedre for helbredet end andre.

Mange tekster i magasinet har for eksempel fortalt, hvordan gåture i naturen er godt for humøret.

Men et nyt studie har en overraskende konklusion. Det er en konklusion, der sågar strider mod meget af det, vi regnede med og som overrasker forskeren bag.

I andre studier har vi lært, at det gavner vores mentale helbred at gå i rolige og naturlige omgivelser, at give os god tid og være til stede i nuet.

Men ifølge det nye studie får vi bedre helbred, hvis vi går med et praktisk formål. Altså hvis vi går for at nå et sted hen.

For ifølge studiet har personer, der går med et praktisk formål, bedre mentalt helbred. Det gælder i hvert fald, når mentalt helbred bliver målt ud fra, hvor sunde folk selv føler sig.

Der er tale om en omfattende mængde af data. Studiet bestod nemlig af 125.000 personer mellem 18 og 64 år, som besvarede spørgsmål om, hvordan de betragtede deres eget helbred.

De rapporterede både om, hvor mange minutter de brugte på gåture

med forskellige formål og hvor sunde de følte sig på en skala fra 1 til 5.

Hvad er årsagen til, at vi får bedre helbred af at gå med et praktisk formål?

Lektor Gulsah Akar var selv overrasket over konklusionen. ”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at gang med et praktisk formål har større effekt på, hvor sunde vi føler os.”

Hun tror dog, at hun har fundet en grund. Dem, der gik for at nå et sted hen, gik generelt hurtigere end dem, der for eksempel brugte gåturen til afslapning. Man får altså typisk hjertet til at pumpe hurtigere ved at bevæge sig med et praktisk formål.

Men hvis det er grunden, så kan vi

FLERE SKRIDT -

MINDRE DØDELIGHED

Hvor mange skridt skal du gå hver dag, for at det kan forlænge dit liv?

Det spørgsmål besvares i et studie med godt 4.800 personer på 40+.

Mønstret er klart: jo flere skridt, du går dagligt, desto mindre er din sandsynlighed for at dø inden for de næste 10 år.

Dem der gik mindst 8.000 skridt dagligt (cirka 6,5 kilometer) havde langt mindre sandsynlighed for at dø inden for den 10-årige periode. Den mindre dødelighed gjaldt både mænd og kvinder og i alle aldre.

Blandt dem, som i gennemsnit gik mindre end 4.000 skridt pr.

42 |

sundhed+

dag, var der årligt 77 dødsfald pr. 1.000 personer.

Det tal faldt til 21 pr. 1.000 personer, når det gjaldt personer, der gik mellem 4.000 og 8.000 skridt dagligt. Blandt dem, der gik over 8.000 skridt, var der alene 5 dødsfald pr. 1.000 personer. ”Det peger på, at hvis du pt. går 4.000 skridt om dagen, så kan du opnå betydelige fordele ved at øge det til for eksempel 8.000,” siger forsker Charles Matthews. Den mindre dødelighed skyldes blandt andet en mindre risiko for hjertesygdom eller kræft.

DET KAN DU GØRE

Studiet peger på, at det nedbringer din dødelighed, hvis du går flere skridt hver dag.

Charles Matthews er ansat ved U.S. National Cancer Institute. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Medical Association.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ØVELSER OG MOTION

bare gå nogle ture i et raskt trav og det vil have samme positive effekt. ”Gang med et praktisk formål gavner helbredet betydeligt. Det er en mulighed for at bringe aktive minutter ind i vores dagligdag på en nem måde,” konkluderer lektor Gulsah Akar.

DET KAN DU GØRE

Gåture med det formål at nå et sted hen har en overraskende positiv effekt på dit helbred.

Gulsah Akar er ansat ved Ohio State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Transport & Health.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Gå flere skridt ”Det kræver blot nogle få ekstra skridt hver dag, for at det gavner dit helbred. Selv en stigning på 1.000 skridt vil have en betydelig effekt. Du kan nå op på dit daglige antal af skridt sådan, som det passer dig bedst - uanset om du vælger at gå dem alle sammen på én gang eller strøet let ud over dagen,” siger lektor Amanda Paluch.

Hun analyserede data fra 1.923 personer med en gennemsnitsalder på 45 år. De blev fulgt i en årrække og der blev holdt øje med, hvor meget de gik og om de fik diabetes eller forhøjet blodtryk.

Den fjerdedel af deltagerne, der gik mest, havde 43 procent lavere risiko for diabetes og 31 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk end den fjerdedel, der gik mindst.

DET KAN DU GØRE

Gå flere skridt dagligt for at mindske din risiko for type 2 diabetes og forhøjet blodtryk.

Amanda Paluch er ansat ved University of Massachusetts.

Studiet blev offentliggjort af American Heart Association.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 43

ØVELSER

10

1

En særlig væg

tips til glæde i hjemmet

Der er talrige nye studier om taknemlighed, for eksempel ”taknemligheds dagbøger”. Det kan du læse om i forrige magasiner. Det kan give dig større livsglæde, hvis du hver dag bruger lidt tid på at overveje, hvad der gør dig glad. Du kan gøre det til en del af din indretning at have en ”taknemligheds væg”, hvor du hver dag sætter et par punkter på.

Din ”taknemligheds væg” kan for eksempel være en køleskabsdør eller en opslagstavle. Det er helt op til dig, hvilke punkter du vil sætte på. Men det kan for eksempel være, at du vil skrive, at du er glad for et godt helbred, at du har været ude at gå en dejlig tur eller at du spiste en god frokost.

Når du har en ”taknemligheds væg”, træner det din hjerne i positive og taknemlige følelser. Det vil også være et sted, hvor du kan finde glæde hver dag. Sæt den gerne op et sted, du ser flere gange dagligt. Det kan være særligt givende at have sådan et sted, der minder dig om de positive dele af tilværelsen, når livet til tider ser sort ud.

44 |

sundhed+

2

Dekorér med fotos

Overvej hvilke minder, der gør dig glad og sæt fotos op på din væg. Det kan være fotos fra rejser eller begivenheder. Det kan også være fotos af de mennesker, du holder af.

Når du kigger på dine fotos, så vil du få glade minder frem. Personlige fotos er desuden med til at give dit hjem personlighed og sjæl. Du vil føle dig mere forbundet med dit hjem, når det udstråler dig og dine kære.

Mange mennesker har kun deres fotos på telefonen eller computeren. Men få dem trykt og hæng dem op, så du får mere glæde af dem og husker de dejlige minder hver dag.

3

Ting med en historie

Genstande kan fremkalde dejlige minder. Det kan være souvenirgenstande eller ting, du har fået af nogen, du holder af. Det kan for eksempel være børnenes eller børnebørnenes tegninger eller lerfigurer.

Glade minder kan bringe et smil frem, hver gang vi tænker på dem. Når vi har genstande, der knytter sig til vores minder, så kan de være med til, at vi oftere tænker på minderne.

Når du kigger på en ting, du for eksempel har købt på en rejse, så kan det vække glade minder om dengang. Placér dem steder, hvor du lægger mærke til dem.

Til gengæld kan du overveje at skille dig af med ting, som vækker negative minder. Det kan gøre det svært for dig at komme mentalt videre, hvis genstande i dit hjem giver dig dårlige minder.

5

Kreativitet og bøger

Kreativitet er vigtigt for vores glæde og læsning mindsker stress. Det er derfor en god idé at indrette dit hjem med plads til at dyrke din kreativitet og til at læse.

Sæt en del af dit hjem af til bøger og hvor det er rart at læse. Det kan du for eksempel gøre ved at finde dig en rar lænestol, der er velegnet til læsning og en god lyskilde.

Hvis du holder af at læse, kan du bruge bøger i din indretning. Det giver ofte hygge og mulighed for gode samtaler.

Sørg også for et sted hvor farver og papir ligger klar, hvis du vil udfolde din kreativitet på den måde. Det samme gælder andre former for kreativitet, du holder af at dyrke.

6

Brug dine sanser

4

Ro i soveværelset

Dufte påvirker, hvordan vi føler om vores hjem.

Vores favoritdufte bringer os glæde. En frisk blomst kan give en dejlig duft og være skøn at se på. Du kan lytte til musik, du holder af. Følesansen kan tilfredsstilles ved at have overflader, der er rare at røre ved. Så overvej hvordan de stoffer og øvrige materialer, du har i dit hjem, føles mod din hud.

Søvn er vigtigt for vores humør og helbred. En af de bedste måder du kan sikre dig en god søvn er ved at sørge for, at der er mørkt i dit soveværelse. Få fat i gardiner, der kan holde lyset ude og give dig en god søvn i mørke.

Skab et afslappende miljø, hvor der ikke kommer støj ind og hvor elektriske apparater ikke holder dig vågen. Put så få distraherede elementer i soveværelset som muligt.

Farv væggene i rolige nuancer. Gerne mørke farver.

Hvis ikke du kan lide at sove for åbent vindue, så bør du i det mindste sørge for, at der er luftet ud og køligt, når du skal sove. Sørg for en madras, som du ligger godt på og en hovedpude, som passer til dig.

Marts // 2021

| 45

ØVELSER

7

8

Kunst med omtanke

Kunstværker kan give glæde i hjemmet. Det kan være kunst, som du synes er smukt eller inspirerende eller kunst du selv eller din familie har lavet. Altså kunst, der taler til dine følelser.

Når du ser på smukke og inspirerende ting, så stimulerer det glæde. Det kan også være billeder med positive ord og citater.

Bliv bevidst om at forskellige kunstværker vækker forskellige følelser og hvilke følelser kunsten vækker i dig.

Det kan meget vel ske, at dine følelser for et kunstværk ændrer sig over tid. Så giver det mening at udskifte værkerne, når de ikke længere bringer dig glæde.

Symboler og drømme

Vælg genstande, der repræsenterer det, du gerne vil opnå i livet, så du bliver mindet om, hvad du sigter efter.

Fjern de genstande, som du har følt at burde være dér eller genstande, der bare ikke giver dig nogen glæde. Skil dig også af med genstande, der minder om dårlige oplevelser eller om mål og drømme, du ikke fik indfriet. For der er ingen grund til at have genstande, der giver negative følelser.

Hvis I bor sammen som familie, kan I tale om de følelser og mål, som indretningen skal udtrykke. På den måde kan indretningen få jer til at tale mere om jeres værdier og hvor I er på vej hen i livet.

46 |

sundhed+

9

Skab symmetri

Når verden omkring dig virker ude af kontrol, så kan det at skabe struktur i hjemmet virke som en stabil faktor i livet. Symmetri er en nem måde at opnå en form for struktur.

Du kan opstille dine ejendele, møbler m.v., så der skabes symmetri. Det vil hjælpe dig til en følelse af ro, tryghed og balance.

Det kan desuden være en god idé at begrænse sig og kun have få genstande i hjemmet. Det giver mere visuel ro og du finder en bedre indre balance, når der ikke er for meget, som kæmper om opmærksomheden.

ØVELSER

10

Skab ro og balance Det er vigtigt for det mentale helbred, at vi kan finde ro og slappe af. Find derfor et sted i hjemmet hvor du kan søge hen og væk fra stress og jag.

Hvis du holder af at slappe af ved at læse, så kan du indrette et sted i hjemmet, hvor du kan sidde med en god bog og i en behagelig sofa. Hvis du er glad for meditation, så indret et sted i hjemmet til det formål. Det kan også være et sted, hvor du kan lytte til eller spille musik.

Aktiviteten er underordnet.

Det handler simpelthen om at give sig selv et sted, hvor man kan slappe af og give sig hen til sin interesse.

annonce

STOKKE CENTER AARHUS Hos Stokke Center Aarhus får du mere end 30 års erfaring med aktive siddestillinger. Stole der via balancekonceptet reducerer stive siddestillinger, der kan føre til kropsskader.

- Prøv vores store udvalg, oplev vores gode pristilbud og udvidet service.

Gå ikke glip af de gode tilbud i restaurerede brugte ikoner, hvor vi benytter kvalitetsprodukter fra Kvadrat, Gabriel & Sørensen læder.

- Vi forhandler Variér (Stokke), Moizi, Savo & Spinella, som alle er ergonomiske kvalitetsstole.

Du er altid velkommen til at besøge vores udstilling.

Kontakt os på tlf.: 86 753 753 eller mobil: 31 313 343.

Besøg vores udstilling på Silkeborgvej 202, 8230 Åbyhøj.

STOKKE CENTER AARHUS STOKKE CENTER AARHUS • stokke-center.dk • 86 753 753 • stokke-center@live.dk stokke-center.dk • 86 753 753 • stokke-center@live.dk

Marts // 2021

| 47

NATUREN KALDER

NU FYLDES NATUREN MED LIV

Alting i naturen hænger sammen. Når blomsterne springer ud, giver det føde til de første insekter, som gør det muligt for trækfuglene at komme hertil.

TEKST OG FOTO: TRINE SØRENDSEN, NATURVEJLEDER, SKOVLYST NATURSKOLE, AABENRAA

E

ndelig skifter den grå natur fra vinter til en smuk farvedragt. Flere forårsplanter og træer kommer ud med deres blomster. Først senere kommer også bladene til. Det ses for eksempel hos hestehov, følfod, mirabelle og piletræer. Fælles for de første blomster i forårsnaturen er, at de giver føde til insekterne, der kommer frem af deres vinterhi. Som betaling bestøver de blomsterne og indgår dernæst i naturen som en vigtig fødekilde for mange af de trækfugle, der nu kommer hjem.

Hestehov begynder allerede at komme frem i januar med bordtennisboldstore skud. Skuddene

48 |

sundhed+

Hestehov vokser sig langsomt større og større og vil normalt åbne sig i marts og afslører den smukkeste blomst, som med lidt god fantasi godt kan ligne en hyacint. Der findes en rød hestehov og en hvid. Efter blomsterne er sprunget ud, kommer bladene, der i løbet af sommeren

vokser sig kæmpestore. De ligner lidt rabarberblade og har facon som en hestehov. Hestehov kaldes i folkemunde også tordenskræppe, måske fordi de store blade ”tordner”, når regnen rammer dem. Eller måske fordi børn bruger de store blade som paraply i regn og tordenvejr. Andre mener, at navnet kommer af, at planten blomstrer i marts. Marts er tordenguden Thors måned.

Hestehov er ikke oprindeligt hjemmehørende her i landet, men blev indført i middelalderen som lægeplante til kloster- og herregårdsparker, hvorfra den har spredt sig. Rød hestehov menes at have antihistamineffekt ved allergier og blev brugt mod pest under den sorte død i 1300-tallet. Den

NATUREN KALDER

JERES EGEN NATUR-DAGBOG

I foråret er der meget, vi venter på skal ske i naturen. Hvornår springer bøgen ud, hvornår kommer de første anemoner, hvornår mon de første trækfugle kommer? Du kan få en hyggelig aktivitet med børnene, hvor I udfører jeres egen personlige natur-dagbog, hvor I noterer årets hændelser i naturen. Tag den med når I går tur i naturen eller tag den frem, når I ser og hører noget nyt i haven. Start med at købe en lille notesbog, der kan være i lommen.

Lav den rigtig fin med tegninger, der kan illustrere det, I noterer.

Skriv så i den lille bog hvornår bøgen sprang ud i år, hvornår I så den første anemone, hvornår I hørte den første lærk eller stær.

Men tag den også blot med på gåture hvor I kan tegne og skrive om, hvad I ser på turen.

hedder i nogle gamle kilder pesturt eller pestilens urt. Roden blev spist som værn mod den frygtede

sygdom og lagt på pestsår og bylder. Ifølge Simon Paullis skrifter fra 1648 har hestehov ”en særlig skjult kraft til at modstå pestens smitte.” I hans gamle urtebog skriver han, at det er godt at tygge på roden som værn mod smitte, når man går ud. Han havde allerede dengang forståelse for, at smittespredning kan ske gennem udåndingsluften. Noget som jo er meget relevant for os i disse coronatider. Prøv dog endelig ikke at tygge hestehov som værn mod coronasmitte. I dag har man fundet ud af, at der i mange af de planter der blev brugt i folkemedi-

SMUKKE BLOMSTERKORT MED FORÅRETS BLOMSTER

Tag en tur ud i naturen og pluk nogle af forårets smukke blomster. Blomsterne må ikke være for tykke eller kødfulde. Det kan for eksempel være blomster fra kodriver, mirabelletræer, martsvioler eller følfod. Klip nu et stykke farvet karton ud i postkortstørrelse. Sæt en bred bane dobbeltklæbende tape på, for eksempel gulvtæppetape. Tryk nu blomsterne ned på tapen og hæld til sidst sand henover kortet, så sandet sætter sig fast omkring blomsterne. Du har nu et fint blomsterkort, som du kan sende til en, du har kær, som en lille forårshilsen.

cinen i gamle dage rent faktisk kan være giftstoffer, som kan være farlige for os.

EN FARLIG VIRKNING

Hestehovens mindre fætter hedder følfod. Deres blade minder om hinanden, men følfods er langt mindre, som omkredsen af et føls fod - og deraf navnet. Følfod er en forårsbebuder, der med sine flotte solgule blomster følger solens gang i løbet af dagen.

Blomsterne kan ved første øjekast godt ligne mælkebøtter. Men kigger man godt efter, kan man se, at følfodens stængel og blade er helt anderledes. Følfoden er som hestehoven en af de planter, der kommer med blomsten først og derefter kommer bladene. På latin hedder følfod Tussilago Farfara.

Tussis betyder hoste på latin, hvilket antyder, at planten blev brugt mod hoste i gamle dage. Planten blev også anvendt mod leverlidelser og bladene blev brugt til sårbehandling, hvor man mente, at den filtede side kunne opsuge betændelse og den glatte side hele sår. Man har dog i dag fundet ud af, at planten indeholder stoffer, som ophobet i leveren kan give skrumpelever.

Marts // 2021

| 49

NATUREN KALDER

LUNE VINTRE

Du kender måske kodriveren som en farverig have- og stueplante, der går under navnet primula.

Men den findes også vildtvoksende i den danske natur med hele fire underarter: hulkravet kodriver, fladkravet kodriver, melet kodriver og storblomstret kodriver. Den menes at have fået sit navn, fordi den blomstrede om foråret, når køerne blev drevet på græs. Nogle mener dog, at navnet hentyder til blomsternes form og at det betyder yver. Ordet primula betyder først, hvilket antyder, at planten er blandt de første, der blomstrer.

Den indeholder stoffet primin, som en del mennesker er overfølsomme overfor. Førhen blomstrede kodrivere først i april-maj, men med de lune vintre og tidlige forår, vi har haft inden for de seneste år, ser vi nu de første i blomst allerede i marts.

SOM HVIDE TOTTER

Også hos mirabel kommer blomsten før bladene. Et af de smukkeste syn i marts er de mange blomstrende mirabelletræer i levende

GÆSLINGEOPHÆNG

Forår for enden af tunnelen hegn langs marker og veje. De lyser op som store hvide totter blandt masser af træer, der endnu ikke er sprunget ud. Går man tæt på, ser man en af de mest smukke, fine blomster i vor danske natur. Kridhvide blomsterblade med et væld af lange støvdragere, der rækker

Pluk en lille pilegren fyldt med gæslinger. Form den til en cirkel med en diameter på cirka 10 centimeter og bind enderne sammen med ståltråd. Bind et fint pyntebånd i.

Gæslingekransen er nu færdig og klar til at blive hængt op i for eksempel en buket forsythiagrene eller i vinduet.

frem mod sollyset og de insekter den gerne vil lokke til at bestøve.

NYTTIGE PLANTER

Pilens blomster kaldes gæslinger, bløde og dunede som gåsens unger af samme navn. Ofte har blomsterne ved første øjekast en undseelig grålig farve, men kigger man godt efter, vil man kunne se, at mange af dem er fyldt med gule pollenfyldte støvdragere. Det er lækker mad for de første bier. Pilen har været en nytteplante for mennesker gennem historien for eksempel til fletværk og naturmedicin. Barken blev anvendt som naturmedicin, da den efter sigende skulle virke smertestillende.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

50 |

sundhed+

ØKOLOGISK

ARONIA PULVER

Gavner hjertet og immunforsvaret Ingen tilsætningsstoffer | Rig på antioxidanter ØKOLOGISK ARONIA er en kilde til C-vitamin og antioxidanter. Økologisk Aronia styrker dit immunforsvar og beskytter mod inflammation og dårligt kolesterol. Økologisk Aronia mindsker risikoen for diabetes, hjertesygdomme og kræft. Økologisk Aronia kan indtages uden bivirkninger. Brug for eksempel i yoghurt, müsli eller smoothies. Økologisk Aronia fra Vigør er 100% Økologisk Aronia. Uden tilsætningsstoffer eller tilsat sukker.

200 gram = 139 kr., inkl. levering Køb Økologisk Aronia fra Vigør på magasinet-sundhed.dk/produkter.

Godkendt økologisk

Marts // 2021

| 51

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

HJÆLP MOD ÆGGESTOK­ KRÆFT

Flere røgfri uddannelser

Med en EU-bevilling på over 110 millioner kroner skal forskere fra Kræftens Bekæmpelse sammen med 13 organisationer fra syv europæiske lande bidrage med ny viden om diagnostik og behandling af kræft i æggestokkene. Projektet, der hedder DECIDER, går ud på at udvikle en platform, som ved hjælp af kunstig intelligens skal gøre behandlingen bedre. Det sigter på, at f lere kvinder vil overleve kræft i æggestokkene.

Platformen bruger data om patienten til at skræddersy personlige behandlinger.

Den kan også bruges til at diagnosticere æggestokkræft og forudsige, hvem der får sygdommen. Den digitale platform bliver gratis og tilgængelig for alle europæiske hospitaler, som arbejder med æggestokkræft.

Støtte til børn i sorg

52 |

sundhed+

På tre år er antallet af gymnasier og erhvervsuddanneler med røgfri skoletid steget fra fem til 106, viser en opgørelse fra Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Fra august 2021 skal alle ungdomsuddannelser indføre røgfri skoletid for elever som led i en handleplan mod børn og unges rygning, der blev vedtaget af Folketinget i december 2020.

Erfaringer fra frontløberne kan være en hjælp. En halv snes erhvervsskoler har deltaget i projektet Røgfri Erhvervsskoler.

En konklusion er, at forberedelse af ledelse, ansatte og elever er afgørende, hvis røgfri skoletid skal blive en succes. Ledelsen skal tage stilling til, hvordan reglerne skal håndhæves og hvad sanktionerne skal være for dem, der ikke holder reglerne. De samlede evalueringsresultater af projektet er på vej. Allerede nu melder skolerne, at en del elever helt er stoppet med at ryge, efter at skolen fik røgfri skoletid og mange ryger mindre.

Hvad siger man til et barn, der har mistet sin mor eller far? Hvordan lytter man på en god måde? Skal man spørge ind til sorgen, selvom barnet ser ud til at trives fint? 91 procent af alle skoler har i dag en sorghandleplan. Den hjælper til at håndtere den akutte situation, når et barn på skolen oplever alvorlig sygdom i hjemmet eller mister en forælder. Til

gengæld efterlyser mere end 60 procent af skolerne viden og redskaber til at støtte barnet på den lange bane. Det viser en ny undersøgelse. Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse nu en række gratis onlinekurser og videoguides til lærere i grundskolen. I nogle af videoerne medvirker 17-årige Emma Møller, der har mistet sin mor. Hun giver gode råd til at tage hul på samtalen med et barn i sorg. Hvert år oplever 26.000 skolebørn i Danmark, at en far eller mor bliver indlagt med en livstruende sygdom og cirka 1.400 skolebørn mister hvert år en forælder.

De har brug for støtte fra voksne omkring dem. En sorghandleplan hjælper et godt stykke vej, men den gør det ikke alene. Det stiller store krav til læreren, der skal turde at tage samtalerne med barnet og som også over tid skal have opmærksomhed på sorgen. Find mere viden på hjemmesiden: www.cancer.dk/ omsorg/kurser-foredrag-om-sorg.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Individuel behandling Befolkningsundersøgelsen Kost, Kræft & Helbred er et af de vigtigste værktøjer i Kræftens Bekæmpelses arbejde med at finde sammenhænge mellem kostvaner, livsstil og udviklingen af kræftsygdomme. Omkring 100.000 danskere har deltaget i undersøgelsen.

Her har de delt viden om deres vægt, kost- og motionsvaner, brug af medicin, arbejde og meget mere. Derudover donerede deltagerne også prøver af blod, urin, fedtvæv og tånegle.

Undersøgelsen anses for at være blandt

de vigtigste befolkningsundersøgelser i verden. Den har blandt andet vist, at alkohol øger risikoen for brystkræft og at fuldkorn mindsker risikoen for tarmkræft. Nu ser forskerne nærmere

på deltagernes gener for at blive klogere på det komplekse samspil mellem livsstil og arv og dets betydning for vores risiko for at udvikle kræft. Der er sandsynligvis andet end bare gener og livsstil på spil. Der kan eksempelvis være tale om en særlig følsomhed for nogle risikofaktorer. Det kan potentielt betyde, at vi påvirkes forskelligt af de kendte risikofaktorer for kræft.

Hvis det kan dokumenteres, kan man i fremtiden give mere individuel rådgivning om kræftforebyggelse.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

annonce

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet.

Helt naturligt.

• Dokumenteret ved klinisk forskning • Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

Marts // 2021

| 53

FÆLLESSKAB

TIPS TIL ULYKKESRAMTE OG PÅRØRENDE Mere end 100.000 danskere lever med følgerne af en alvorlig ulykke.

For mange af dem har det betydet, at deres liv er blevet vendt op og ned fra det ene sekund til det andet.

TEKST: TINA MARIA SIMONSEN

”En ulykke kan medføre, at man skal til at forholde sig til sig selv og sit liv på en ny måde,” siger Janus Tarp, der er formand for UlykkesPatientForeningen.

Han gør opmærksom på, at den ulykkesramte ofte står med en stribe ubesvarede spørgsmål i tiden efter ulykken. ”Kan jeg for eksempel beholde mit arbejde? Kan jeg gennemføre en uddannelse? Kan jeg få erstatning for ulykken? Kan jeg nogensinde finde en kæreste eller stifte familie? Spørgsmålene er ofte mange og kan være et voldsomt pres på den enkelte,” oplyser Janus Tarp.

En ulykke kan også betyde ændringer i de pårørendes liv. Hvor man før i tiden måske delte opgaverne derhjemme, så skal den pårørende til at trække et større læs. Det kan godt give udfordringer.

UlykkesPatientForeningen har udarbejdet en tjekliste for, hvad den ramte og de pårørende skal få styr på efter en ulykke.

RÅD TIL ULYKKESRAMTE • Strukturér hverdagen: Det er vigtigt, at du finder en passende balancegang mellem aktivitet og hvile i din hverdag. På den måde får du energi til de vigtigste aktiviteter

54 |

sundhed+

samtidig med, at du også har energi sidst på dagen.

• Husk det, der gør dig glad: I stressede og sorgfulde perioder er det vigtigt med pauser, hvor der fokuseres på noget, som skaber glæde, for det skaber også ny energi.

Nogle finder ro i naturen, andre i mindfulness eller lydbøger, noget kreativt eller en god film. Selve aktiviteten er underordnet, når bare du oplever den som positiv.

• Tal efter behov: Det er en udbredt misforståelse, at den, som taler meget om ulykken, kommer sig

hurtigere. Det er vigtigt, at du lytter til dit indre og taler efter behov fremfor at forsøge at opfylde andres behov.

• Find en fortrolig: Det kan gøre en svær situation betydeligt lettere, når man har en eller flere fortrolige ved sin side. Én som ved, hvornår han/hun blot skal være til stede, hvornår der er brug for at tale og hvornår, der er brug for en praktisk håndsrækning. Det vigtigste er, at din fortrolige formår at rumme gode og dårlige perioder og ikke har trang til at fikse problemet.

FÆLLESSKAB

• Find samvær med ligestillede: Mange oplever, at samvær med andre ulykkesramte, som befinder sig i en lignende situation, kan være en værdifuld kilde til støtte og sparing.

• Tilgiv dig selv og andre: At leve med følgerne efter en ulykke er for de fleste ensbetydende med at leve med mange stressfyldte situationer, der ofte synes at udfordre ressourcerne og sætte tålmodigheden på prøve. Her er det vigtigt at huske, at de frustrationer, som uundgåeligt vil vise sig fra tid til anden, er knyttet til situationen snarere end den person, som det uheldigvis går ud over.

• Søg hjælp: At leve med følgerne efter en ulykke kræver kontinuerlig tilpasning. Der er derfor intet at sige til, hvis processen fra tid til anden går i hårdknude og der er brug for professionel hjælp og sparring.

RÅD TIL PÅRØRENDE • Lyt til din krops signaler: Vær opmærksom på symptomer på mistrivsel og søg læge hvis du oplever dem. Det kan eksempelvis være glædesløshed,

mangel på energi, søvnforstyrrelser eller hukommelses- og koncentrationsbesvær.

• Prioritér tid til dig selv: For at du kan være en ressource som pårørende, så er det nødvendigt, at du prioriterer aktiviteter og interesser, som skaber glæde for dig.

Det giver overskud og energi.

• Tal sammen: Tal så åbent som muligt om jeres tanker, følelser, behov og spørgsmål til den nye situation. Husk på at det netop er en ny situation, som I begge står i og ingen svar er givet på forhånd.

Sørg for at der er ro på situationen til disse samtaler.

• Få afklaret din rolle: Det kan virke befriende for alle parter at få afklaret, i hvilket omfang du som pårørende forventes at tage del i kontakten til eksempelvis sygehusvæsen og kommune.

• Tal med andre: Selvom det er vigtigt, at I taler sammen, er det også vigtigt, at du som pårørende har mulighed for at læsse dine tanker, følelser og bekymringer af hos en person, som er villig til at lytte og kan rumme dem.

OM ULYKKESLINJEN UlykkesLinjen giver gratis vejledning for at hjælpe ulykkespatienter og deres pårørende. En gruppe af erfarne rådgivere sidder klar ved telefonerne og de kan trække på et bagland af specialister som jurister, læger, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter.

UlykkesLinjen har telefontid alle hverdage 9-15 og nummeret er 36 73 20 00. Læs mere om UlykkesLinjen på www.ulykkeslinjen.dk og find flere gode råd på hjemmesiden.

Marts // 2021

| 55

FÆLLESSKAB

COVID-19 øger ensomhed Når samfundet lukkes ned med corona stiger graden af ensomhed, angst og bekymring i hele Europa.

TEKST: NILS SJØBERG

S

ocial afstand er et vigtigt redskab i kampen mod corona-pandemien. Men nedlukningen påvirker vores psykiske helbred. Det gælder især for personer under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom.

Det er konklusionen på et nyt studie med data fra 200.000 borgere i Danmark, Frankrig, Holland og Storbritannien. ”Vi følger fortsat udviklingen, men tendensen er klar. Manges mentale situation er blevet yderligere forværret under corona-krisen og situationen er værst, når samfundet er lukket ned,” siger professor Naja Hulvej Rod fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

Resultatet understøtter tendensen i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” fra Vidensråd For Forebyggelse, som vi præsenterede i januar magasinet. Her fremgår det, at antallet af personer med angst, depression og spiseforstyrrelse er stærkt stigende. Under corona-krisen er det blot blevet endnu værre. ”Vi oplever, at både antallet af nye tilfælde af angst og depression er stigende og gengangere altså unge som vi håbede var blevet raske efter behandling og som rammes af psykisk sygdom igen,” oplyser professoren.

Lær af hinanden Naja Hulvej Rod gør det samtidig klart, at der er stor sandsynlighed for, at corona-krisen kommer

56 |

sundhed+

til at påvirke en stor del af befolkningernes livskvalitet og sociale omgang med andre mennesker resten af deres liv. ”Det viser sig, at de personer, som har lidt af angst, depression og spiseforstyrrelse tidligere også er den gruppe, som er mest udsatte for at knække mentalt sammen i corona-krisen,” siger hun.

Uanset hvilket land de unge kommer fra, så frygter de for at miste deres job eller ryge ud af en uddannelse. De er bekymrede for, at de selv eller en af deres nærmeste bliver syge og at de har vanskeligt ved at være en del af en verden, der er delt ind i sociale bobler. ”Samtidig har COVID-19 tilsyneladende været ekstra udfordrende for de mange unge, som bor alene. Nedlukningen har også øget risikoen for psykisk stress og for længerevarende alvorlig psykisk sygdom,” fortæller Naja Hulvej Rod. I alle landene har følelsen af ensomhed og angst aftaget i takt med, at landene blev åbnet op

FÆLLESSKAB

igen. Den blev til gengæld forøget, når landene lukkede ned. ”På trods af det kan vi dog se, at det ikke er alle, som kommer sig over en nedlukning. Derfor er det vigtigt, at vi lærer af hinanden og ikke kun har fokus på smittespredning, men også på befolkningernes psykiske helbred,” siger Naja Hulvej Rod.

DET KAN DU GØRE

Uanset alder kan du prøve at finde sammen med andre, som er i en tilsvarende situation, så du og et par andre kan holde kontakt med hinanden, hvis samfundet skulle lukke ned igen. På den måde undgår du den ensomhed, som du kan komme i, hvis du ikke kan mødes med andre i større forsamlinger. annonce

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Marts // 2021

| 57

SEXOLOGENS KLUMME

til parforholdet s p i T i en coronatid Efter et år med næsten konstant nedlukning kan vi nu se tilbage og opsamle erfaringer fra vores parforhold.

De gode gamle rutiner er ikke, hvad de var.

TEKST: ANNE KATHRINE HANSEN

V

i skal prioritere tid sammen både hjemme og ude. Tid til at tale og opleve sammen. Det er vigtigt, at vi vælger hinanden til, så vi ikke ender med at leve parallelle liv og kun mødes i døren på vej ind og ud.

Sådan har det lydt i de seneste år. Dengang vi havde en hverdag uden for hjemmet. Situationen har ændret sig med coronaen. Vi skal være hjemme næsten hele tiden, hvis vi da ikke lige kan snige os en tur til købmanden. Det har ændret vores parforhold og sat det på en prøve.

Tiden sammen Man skulle mene, at vi har rigelig tid sammen i denne periode.

Men selvom vi har mange timer i hjemmet, så bruger vi den ikke altid godt sammen. Man tager ofte hinanden som en selvfølge og interessen for at tale med sin partner om alt, fra drømme over job

58 |

sundhed+

til hvad vi vil med vores liv, er måske ikke så sprudlende.

Selvom vi går hjemme sammen, er det altså utrolig vigtigt, at vi også får talt sammen. Vi skal prioritere tiden til rigtig at tale sammen. Vi skal undersøge, hvad det er, vores elskede drømmer om. Selvom fremtiden føles uvis i disse tider, må vi stadig gerne drømme. Her kan en gåtur sammen og fem minutters snak under dynen, inden man står op om morgenen eller lægger sig til at sove om aftenen, være en mulighed.

Det er derfor vigtigt, at I stadig viser interesse og er nysgerrige over for hinanden, taler fremtid og fælles drømme, sætter ord på behov - og at I dyrker hinanden.

Det er her, man nærmer sig hinanden blidt og holder sit forhold i live. Det giver samhørighed.

Vær rummelig Det er en prøvelse for de fleste at opholde sig under samme tag 24/7.

Det kan udvikle sig til alt fra ligegyldighed til irritation, hvis man ikke

SEXOLOGENS KLUMME

er opmærksom på det. Begge dele er hårde for et parforhold. Det slider, hvis man oplever, at partneren tager én som en selvfølge og det slider naturligvis, når irritationen over den anden bobler over. Det er derfor ofte lettere sagt end gjort men helt nødvendigt - når man skal forsøge at være rummelig.

Prøv at lytte, være åbne, vise tillid og være nysgerrige over for hinandens behov. Prøv ikke at lave din elskede om. Lad være med at bebrejde ham/hende. Acceptér jeres forskelligheder.

Også i en coronatid og efter et års nedlukning må vi erkende, at det er kærligheden, der gør, at vi vælger hinanden og danner par. Det er respekt og ligeværd, der skal til for at holde liv

i kærligheden og parforholdet.

Vi skal arbejde for at holde gnisten, intimiteten, samhørigheden, venskabet, seksualiteten og kærligheden ved lige også i denne tid.

DET KAN DU GØRE

Tal sammen, vær åbne, vis tillid og nysgerrighed over for hinandens behov. Acceptér jeres forskelligheder.

annonce

Syntes du også at det svært at børste dine tænder ordentligt når du har bøjle?

Her er løsningen Ortho Tandbørsten CD060

Tandbørsten er ideel til bøjlebrugere, da den har en rille i midten, som gør at du kan børste bedre mellem bøjle, tænder og tandkød. Vejl. pris kr. 45,-

Enzycal tandpasta Mild smag, dobbelt carries barriere.

Skummer ikke og er derfor også god til el-tandbørster. Vejl. pris kr. 45,-

Kan købes på apoteket eller på shop.curaprox.dk

SWISS MADE



Tlf. 7026 8170

Marts // 2021

| 59

FAMILIEBREVKASSEN

Hvad kan vi lære af corona-tiden?

Kære Inge, Jeg ved, at mange af os lider af corona-træthed efter et år med nedlukninger, hjemmearbejde og hjemsendelser af skolebørn.

Mine venner og bekendte taler om dage, der flyder ud i hinanden, manglende motivation og generel uoplagthed.

Også savn af social kontakt til familie, venner og kollegaer fylder og ensomhed, som er vokset frem, er blevet tydelig for mange.

Jeg savner også min normale hverdag. Det at kunne tale med mine kollegaer ansigt til ansigt og at spise frokost sammen. Jeg savner at kunne være sammen hele familien og ikke mindst at tage på café, restaurant eller blot ud at shoppe sammen.

Men jeg har altså også opdaget, at der er ting, jeg ikke savner. Jeg er introvert og jeg føler det som en lettelse, at jeg ikke skal socialisere med helt så mange mennesker hver dag. Det er også lettere for mig at byde ind og sige min mening på et møde, der foregår online, end når vi sidder 12 mennesker i et stort mødelokale.

Min 45 km lange køretur til og fra arbejdet savner jeg ikke og med lukkede butikker og restauranter oplever jeg, at weekenderne i højere grad fyldes med aktiviteter, hvor vores familie er sammen på en mere nærværende måde.

Vi spiller brætspil, går en masse ture i naturen og ser film sammen. Det nyder jeg!

Når jeg taler med andre om mine oplevelser, opdager jeg, at der under al den brok over corona-restriktioner og nedlukninger faktisk også er tegn på, at corona-perioden har positive sideeffekter.

Det skal ikke forstås som, at jeg synes, det er en dejlig tid og jeg er også fuldt ud klar over de store omkostninger mange rammes af - både personligt og økonomisk.

Men jeg kunne tænke mig at høre dine tanker om, hvad vi har lært af tiden med corona?

Med venlig hilsen, Katrine K.

Skriv til INGE TEMPLE 60 |

sundhed+

Kære Katrine K Tak for dit spørgsmål. Det er et vigtigt spørgsmål af flere årsager. For det første er det generelt en god idé at have et fokus på det konstruktivt fremadrettede, når vi står i svære situationer. Sådan at vi ikke kun får øje på alt det, der udfordrer.

For det andet er det måske ikke så tosset endda, at vi gentænker vores liv en gang i mellem. Tiden med corona har på den måde været en oplagt mulighed for at revurdere den måde, vi gør tingene på.

Det er ikke en situation, nogen ønsker at være i og det har, som du nævner, haft store konsekvenser for mange mennesker i forhold til dødsfald og alvorlige senfølger. Dertil kommer de økonomiske aspekter, som for nogle erhvervsdrivende har haft altoverskyggende konsekvenser.

Jeg ser i mit arbejde tegn på positive sideeffek-

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for landsforeningen Ung Uden Mobning.

Læs mere på www.houseofheroes.dk.

FAMILIEBREVKASSEN

5 ter for flere mennesker. Der er mange der, ligesom du, nyder ikke hele tiden at skulle forholde sig til mange mennesker og situationer, der normalt trækker veksler på dem.

Flere børn og unge nyder en hverdag, hvor der er plads til fordybelse uden den uro, der ellers kan være i et klasselokale. Det giver os et hint om, at der er noget, vi kunne sætte fokus på i forhold til klassemiljøer i skolen.

Vi mennesker kan vænne os til det meste. Corona-hverdagen er blevet til en ’ny normal’ og med den er kommet muligheden for at kigge godt og grundigt på den verden og den hverdag, vi kom fra. Vi er ufrivilligt blevet rykket ud af hamsterhjulet og tvunget til at indrette vores liv på nye måder. Nu oplever vi pludselig, at der er nogle områder, som er ændret til det bedre.

Det vil være forskelligt, hvordan mennesker oplever dette. Dem der har det godt med uforudsigelighed og forandring stortrives måske, mens andre trives bedst med en højere grad af struktur og forudsigelighed. Det er i balancen mellem det forudsigelige og det uforudsigelige, det velkendte og det ukendte, det kedelige og det spændende at de fleste mennesker oplever optimalt velvære og trivsel. Så det er meningsfuldt at kigge på den nye hverdag og reflektere over, hvad vi ønsker at tage med os og hvad vi har lært i tiden med corona.

Du beskriver blandt andet en verden med mindre støj og distraktioner, hvor det er lettere at nyde stilheden og hvor mulighederne for at være sammen på nye måder vokser frem. Vi kunne spørge os selv, om det måske i virkeligheden er ’gamle dyder’, der dukker op igen og som vi har mistet eller glemt, indtil coronaen standsede verdensrytmen?

Stor hilsen Inge

refleksioner fra corona-tiden

Oplevelsen af samhørighed: Vi har mærket, hvordan vi vokser, når vi står sammen om noget. I tiden med corona kom blandt andet fællessangen, der bandt danskerne sammen på tværs af land og by, landsdele og alder. Vi så hjælpegrupper poppe op, hvor hjælp blev tilbudt til alt fra indkøb til transport. Hvordan kan vi holde fast i samhørigheden og hjælpsomheden, når corona-tågen letter?

Relationer: Vi fik under coronaen lettere ved at vælge at prioritere vores nære relationer. Dels fordi vi savnede dem og fik ekstra øje på, hvor meget vores relationer betyder for os. Dels fordi vores verden blev ’mindre’, fordi der var mindre at tage sig til. Hvordan kan vi post-corona blive ved med at prioritere samværet med andre og anerkende vores behov for gode relationer?

Fleksibilitet på arbejdspladsen: Hjemmearbejdet blev for mange en realitet og vi fandt ud af, hvor meget arbejde der kan udføres hjemmefra uden tab af effektivitet. Det betød blandt andet større fleksibilitet i familierne og færre biler på vejene, hvilket miljøet nød godt af. Hvordan kan vi overføre vores erfaringer med den fleksible arbejdsplads på en måde, der gavner alle?

Rejseaktivitet: Virksomheder, der var vant til at sende deres medarbejdere rundt både i ind- og udland, måtte finde nye måder. Ferier i udlandet med fly eller bil kunne ikke gennemføres og ferierne blev for en stor del afholdt i Danmark. Hvordan kan vi blive bedre til at bedømme nødvendig rejseaktivitet og vælge mellem alternativer til de unødvendige rejser?

Møder og pseudo-arbejde: I mange virksomheder afvikles der møde efter møde, i nogle tilfælde så mange at det kan være svært at nå de opgaver, som møderne afføder. Der foregår også pseudo-arbejde, som er en slags fyld, der ikke tjener noget egentligt formål. I tiden med corona var der mindre af den slags. Både pseudo-arbejde og højt arbejdspres er stressfremkaldende og kan føre til sygemeldinger blandt medarbejderne. Hvordan bliver vi bedre til at gøre op med tidsslugende mødekultur og med ikke meningsfyldt arbejde, så vi i stedet kan holde fokus på at løfte de meningsfulde opgaver?

Marts // 2021

| 61

KÆRLIGHED

Kommunikation i parforhold Der er konflikter i ethvert forhold.

Selv de gladeste par støder på konflikter. Men det, der gør forskellen er, hvordan vi håndterer konflikterne i vores parforhold.

Uenigheder er helt normale i parforhold. Vores parforhold går ikke fra hinanden, bare fordi vi nogle gange er uenige. En række studier viser sågar, at par der diskuterer har større sandsynlighed for at blive sammen, end de par der undgår at tale om problemer.

Mere præcist drejer det sig om den måde, glade par diskuterer. Det er deres tilgang, der adskiller dem fra andre par.

Lektor Amy Rauer observerede 121 par, der havde været gift mellem 9 og 42 år. Alle parrene beskrev sig selv som lykkeligt gift.

Parrene fortalte om hvilke problemer i forholdet, de betragtede som mest eller mindst alvorlige.

Amy Rauer bemærkede, at parrene havde en løsningsorienteret tilgang til konflikter.

Parrene fokuserede således på problemer, hvor de kunne finde en konkret løsning. Det var for eksempel opdelingen af pligter i hjemmet eller hvordan timerne i fritiden blev brugt.

Til gengæld diskuterede parrene sjældent problemer, der var vanskelige at finde en løsning på. ”Hvis et pars fokus er på de permanente problemer, som er vanskelige at løse, så kan det underminere parrets tro på forholdet og hinanden,” siger Amy Rauer.

Vi kan bruge disse erfaringer i vores eget liv. Det gælder altså om at prioritere de problemer, hvor vi har mulighed for en konkret løsning. ”Et pars evne til at skelne mellem forskellige typer af problemer kan altså være en nøgle til et langt og lykkeligt forhold,” forklarer Amy Rauer.

Det betyder imidlertid ikke, at parret skal lukke øjnene for problemer, det er sværere at finde en kon-

kret løsning på. ”Hvis parret føler, de kan arbejde sammen om at løse deres problemer, så giver det dem troen på, at de også kan tackle vanskelige problemer,” siger hun.

DET KAN DU GØRE

I velfungerende parforhold er der en løsningsorienteret tilgang til konflikter, hvilket vil sige, at parret først og fremmest fokuserer på emner, hvor det er muligt at finde en konkret løsning.

Amy Rauer er ansat ved University of Tennessee. Studiet blev bragt i tidsskriftet Family Process.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

HJÆLP TIL KONFLIKTER I PARFORHOLDET Større tilfredshed med parforholdet og diskussioner, der i stedet for nye frustrationer, faktisk baner vejen for en positiv udvikling. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie.

36 par blev opdelt i to grupper. Parrene i den ene gruppe fik hjælp af en tredjepart til at tale om og finde løsninger på deres konf likter. Hvert par

62 |

sundhed+

diskuterede et emne, der typisk førte til uenighed mellem dem. Det kunne for eksempel være fordeling af pligter, økonomi eller hvordan de tilbragte tid sammen.

Parrene der fik hjælp udtrykte større tilfredshed efter deres diskussion. De var mere tilfredse med forløbet af diskussionen, fandt løsninger og sad med

færre tilbageværende uenigheder.

Forskellen kunne sågar måles i hjerneaktivitet. For der opstod højere aktivitet i hjernens belønningscentre. ”Hjælp fra en tredjepart har en markant og positiv effekt på den måde, par diskuterer. Det kan af læses både adfærdsmæssigt og neurologisk,” siger professor Olga Klimecki.

KÆRLIGHED

Kvinder står for kommunikationen Ny forskning viser, at kvinders tilfredshed med parforhold afhænger af, hvordan pligter bliver fordelt i hjemmet.

Lektor Daniel Carlson analyserede den rolle, kommunikation spiller, når det gælder fordeling af pligter i hjemmet. “Det er vigtigt at fokusere på fordelingen af pligter og forstå, hvilke faktorer der er med til at forme fordelingen,” forklarer han om sin motivation.

Hans studie viser, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder taler om fordelingen af pligter i hjemmet. Men der er naturligvis nuancer og det følgende skal kun tages som udtryk for, hvad der ofte gør sig gældende.

Den måde kvinden kommunikerer, former hvordan parret opdeler pligter. Når kvinden kommunikerer negativt, så foretager manden sig mere. ”Det er overraskende, at det ikke er den positive kommunikation, der får mænd til at foretage sig mere

den med forholdet. For en mand er tilfredsheden med forholdet til gengæld afhængig af, hvordan kvinden kommunikerer med ham. ”Det giver god mening, at det er kvinders kommunikation, der styrer fordelingen af pligterne. For hvis der må ske forandringer, så har kvinder ofte skullet kæmpe for mere ligestilling. På den måde er byrden med at tale om pligterne også faldet på kvindens skuldre,” bemærker Daniel Carlson.

DET KAN DU GØRE

i hjemmet, men at det er den negative,” siger Daniel Carlson.

Den negative kommunikation får godt nok manden til at påtage sig flere af pligterne, men hans tilfredshed med forholdet daler.

Mænds kommunikation påvirker derimod ikke, hvordan parret fordeler pligter. Men når mænd bidrager ligeligt til pligterne i hjemmet, så taler parret generelt bedre sammen.

For kvinder så er en ligelig fordeling af pligterne vigtigt for tilfredshe-

Hvis du er i et parforhold, kan du overveje, hvordan I taler om pligterne i hjemmet. Overvej også hvordan kommunikationen og fordelingen påvirker jeres tilfredshed med forholdet.

Daniel Carlson er ansat ved University of Utah. Studiet blev bragt i tidsskriftet Socius.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DET KAN DU GØRE

Hvis I sidder med konflikter i parforholdet, kan det være en idé at overveje om en ”mediator” kan hjælpe jer. Det behøver ikke at være sidste udvej. Det kan også bruges som et positivt tiltag i et forhold, hvor nogle uenigheder er kommet lidt på afveje.

Olga Klimecki er ansat ved Université de Genève.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Cortex.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 63

KÆRLIGHED

Dræbende kritik I PARFORHOLD Der mangler viden om kritik i parforhold.

Det mener professor Jamila Bookwala. Hun har derfor undersøgt, hvordan kritik påvirker den ægtefælle, det går ud over.

S

tudiet bestod af 1.734 personer, som blev fulgt med 5 års mellemrum. De havde alle sammen en ægtefælle eller kæreste ved studiets start, hvor de gav udtryk for kvaliteten af deres parforhold. Spørgsmålene omhandlede især kommunikationen i forholdet.

En opfølgning hvert femte år viste, at de personer der var blevet udsat for mest kritik havde betydeligt større dødelighed. ”Kritik kan være dræbende. Deltagere, som rapporterede om stor kritik i starten af studiet, havde langt større sandsynlighed for at dø inden for en 5-årig periode,” forklarer professoren.

Hun peger på, at kritik er skadeligt for helbredet, blandt andet fordi det kan føre til usunde vaner som rygning og alkoholforbrug.

Men hun peger også på, at negativitet giver kronisk stress, hvilket i sig selv er skadeligt for helbredet.

Hun mener, som udgangspunkt ikke, at vi kritiserer vores partner for at skade ham eller hende. Men nogle af os kommer ind i en dårlig vane, hvor vi kritiserer. Par som er kommet ind i sådan en vane bør derfor søge parterapi.

64 |

sundhed+

Med hjælp fra en parterapeut kan parret lære at identificere den negative adfærd og finde mere hensigtsmæssige måder at tale på.

Hun peger også på, at den negative kommunikation ofte går begge veje. For den person, der bliver kritiseret, vil ofte reagere ved også at kritisere. På den måde kan et par ende i en ond cirkel, hvor de kritiserer hinanden. ”Du kan ikke ændre en anden person. Men du kan udvikle dig selv. Så nøglen er at erkende den rolle, du selv spiller i forhold til at holde den onde cirkel i gang. Du kan se gradvise forandringer i din partners adfærd, hvis du reagerer

på en mindful og ikke-kritiserende måde,” afslutter Jamila Bookwala.

DET KAN DU GØRE

Kritik kan ikke alene slå parforholdet itu, men øger også dødeligheden hos den der udsættes for kritik. Bryd den onde cirkel, hvis I er kommet ind i den. Det kan ske gennem individuel udvikling eller parterapi.

Jamila Bookwala er ansat ved Lafayette College. Studiet blev bragt i tidsskriftet Health Psychology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

HJERNEN

NY FORSKNING I HJERNEN Hjernen er et mysterium.

Tre universiteter går nu sammen om at løse en del af gåden.

TEKST: NILS SJØBERG

K

øbenhavns Universitet, Syddansk Universitet og Cambridge University er nu gået sammen om at undersøge mekanismerne bag skizofreni og Parkinsons. Målet er at finde nye behandlinger. ”Sygdommene er så komplekse, at de kræver et tværgående samarbejde,” siger lektor Agnete Kirkeby.

I det ene projekt skal forskerne identificere netværk af proteiner, der spiller en rolle i forbindelse med skizofreni. I det andet vil der blandt andet blive arbejdet med depression hos personer med Parkinsons. I det tredje bliver der sat fokus på, hvordan såkaldte mini-hjerner kan bruges til at undersøge biologiske forandringer. Det sker i forbindelse med udviklingslidelser som skizofreni.

I forhold til skizofreni bruger forskerne forskellige indgangsvinkler til at undersøge årsagerne til, at man udvikler skizofreni. Ved hjælp af stamceller skal de blandt andet fremstille milliarder af nerveceller i laboratoriet for at kortlægge, hvilke netværk af proteiner der er karakteristiske for skizofreni.

”Målet med projektet er at forstå, hvad de hundredvis af gener som er involveret i skizofreni har tilfælles,” fortæller Agnete Kirkeby.

NYE BEHANDLINGER Hjerneforskerne ser på et afgørende spørgsmål i forhold til Parkinsons, fortæller professor Hartwig Siebner. Sammen med sit forskerhold undersøger han nemlig, om man kan normalisere et hjernenetværk ved hjælp af elektrisk stimulering eller kemiske midler.

De vil bruge denne viden til at udvikle nye behandlinger, der først og fremmest retter sig mod den hjernebark, som ikke fungerer efter hensigten. ”Vi vil undersøge, hvordan nogle af nøglesymptomerne for Parkinsons kan blive behandlet med

skræddersyet hjernenetværksstimulering,” oplyser Hartwig Siebner.

Projektet om mini-hjerner bliver ledet af professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet. I samarbejde med lektor Kristine Freude fra Københavns Universitet og professor Madeline Lancaster fra Cambridge University vil han bruge såkaldte mini-hjerner. Minihjernerne skal efterligne tidlige begivenheder i udviklingen af skizofreni. ”I projektet vil vi arbejde med sygdomsbehandling med stamceller fra personer med skizofreni og en kontrolgruppe uden skizofreni. Ud fra disse celler vil vi skabe nogle forenklede versioner af mini-hjerner for at afklare de særlige ændringer i de tidligere stadier af skizofreni,” siger Martin Røssel Larsen, der regner med, at det vil gøre forskerholdet klogere på, hvordan skizofreni udvikler sig.

Marts // 2021

| 65

HJERNEGYMNASTIK

Find 12

PC- og mobil-spil BATTLEFIELD

CIVILIZATION DONKEY KONG FORTNITE

HALF-LIFE HITMAN

MARIO BROS MINECRAFT

NEED FOR SPEED PACMAN

WOLFENSTEIN WORDFEUD

GLÆDE OG OPTIMISME

e m s i m O pti t e v i l e h el Vi er optimister det meste af livet. Det fastslår et nyt studie.

Studiet undersøger, hvor optimistiske mennesker er livet igennem og om vores optimistiske livssyn forandrer sig.

S

tudiet er bemærkelsesværdigt, fordi det forholder sig til svar fra tusindvis af mennesker, på tværs af kulturer og med et enormt aldersspænd. 75.000 amerikanere, tyskere og hollændere mellem 16 og 101 år svarede på spørgsmål, der målte deres optimisme og syn på fremtiden. ”Optimismen vokser i det tidlige voksenliv, flader ud og falder så blandt ældre,” sammenfatter lektor William Chopik.

Studiet forholder sig til store livsomvæltnin-

68 |

sundhed+

ger som skilsmisse, helbredsproblemer eller tabet af et familiemedlem. ”Overraskende nok så opdagede vi, at virkelig hårde begivenheder som dødsfald og skilsmisse ikke rigtig ændrer på en persons syn på fremtiden.” ”Vi tænker ofte, at de virkelig triste og tragiske ting, der sker i livet, fuldstændig ændrer os som mennesker. Men det er ikke tilfældet. Du bliver ikke ændret fundamentalt som udslag af forfærdelige oplevelser. Personer, der har gennemlevet en krise, føler sig stadig positive om fremtiden og hvad livet har i vente for dem.” ”Det viser, at mange mennesker sandsynligvis holder fast ved et ’livet er kort’ mantra og opdager, at de skal fokusere på det, der gør dem glade og bevare deres følelsesmæssige balance.”

Fra cirka 15 til 65 år bliver folk mere og mere optimistiske. ”Der er et massivt stræk i livet, hvor du hele tiden ser fremad. En del af det handler om at opleve succes. Du finder et job, møder din partner, op-

når dine mål og så videre. Du bliver mere selvstændig og har en vis kontrol med din fremtid. Du forventer altså, at livet går din vej.”

Men efter vi er fyldt 65 år, er der en fase, hvor optimismen for manges vedkommende daler. Det handler blandt andet om, at vi har opnået mange af vores mål med livet eller det er blevet for sent at nå dem. Samtidig er de mål, vi har opnået, ofte forbi igen. For eksempel den karriere vi har opnået, men nu er afsluttet.

DET KAN DU GØRE

Når man er færdig på arbejdsmarkedet, kan det være svært at bevare sin optimisme.

Forsøg at finde værdier eller mål med dit liv, som også kan være dine pejlemærker, efter du er holdt op på arbejdsmarkedet.

William Chopik er ansat ved Michigan State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Research in Personality.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

GLÆDE OG OPTIMISME

Opnå større

livsglæde

Nye oplevelser øger vores hjerneaktivitet og giver større livsglæde. Disse konklusioner har måske aldrig været vigtigere for os end netop nu. ”Vores resultater peger på, at folk føler sig gladere, når de har mere variation i deres daglige rutiner. Når de besøger nye steder og har flere forskellige oplevelser,” siger lektor Cathrine Hartley. ”Samtidig får positive følelser folk til at søge mere varierede oplevelser. Der er altså en gensidighed mellem nye oplevelser og positive følelser.”

Små forandringer er nok til at gavne vores humør. Det er for eksempel godt at gå en tur i et andet område, end du plejer.

Cathrine Harley fulgte deltagere ved hjælp af GPS i fire måneder. De skulle ud fra SMSer rapportere om deres positive eller negative følelsesmæssige tilstand i løbet af perioden.

Når en deltager befandt sig f lere steder i løbet af dagen, så rapporterede deltageren om mere positive følelser: glæde, begejstring, styrke, ro og fokus. Hjernescanninger viste desuden større hjerneaktivitet i områder af hjernen, der forholder sig til ny information og belønning.

DET KAN DU GØRE

Nye oplevelser gavner dit humør og din hjerneaktivitet.

Du behøver ikke at tage på

storslåede rejser eller kaste dig ud i helt nye aktiviteter.

Det at gå en tur i et andet område end du plejer er faktisk tilstrækkeligt til at påvirke humøret og hjerneaktiviteten.

Cathrine Hartley er ansat ved New York University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Neuroscience.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Træn dit indre legebarn Du kan vække dit indre legebarn til live. Her er grunden til, at du bør stimulere dit indre legebarn. ”Legesyge voksne kan gøre nærmest enhver hverdagssituation til en underholdende og personligt engagerende oplevelse,” siger professor René Proyer.

Professoren understreger, at legesyge mennesker ikke nødvendigvis er særligt fjollede. Han siger samtidig, at de faktisk kan bruge det til deres fordel. De kan nemlig nemt tage nye perspektiver i brug og gøre en monoton opgave interessant.

Med nogle simple øvelser kan du hjælpe dit indre legebarn på vej. Det afslører professorens studie med 533 personer. Deltagerne brugte en uge på nogle øvelser, for at se om de kunne blive mere legesyge. Før de gik i seng,

skulle de skrive om 3 situationer, hvor de havde opført sig legesygt i løbet af dagen og bemærke en legesyg adfærd hos sig selv.

“Vores antagelse var, at øvelserne ville få folk til at blive mere bevidste om deres indre legebarn og bruge det oftere. Det kunne resultere i positive følelser, hvilket så kunne påvirke personens velbefindende,” forklarer professoren. Øvelserne førte da også til, at deltagerne blev mere legesyge og at de følte sig i bedre humør. ”Studiet viser altså, at vi kan gøre os selv mere legesyge

og at det har en positiv effekt på vores humør. Jeg mener, vi kan bruge den viden i dagligdagen og forbedre vores velbefindende,” afslutter han.

DET KAN DU GØRE

Før du går i seng, kan du skrive om 3 situationer, hvor du har opført dig legesygt i løbet af dagen og bemærke en legesyg adfærd hos dig selv.

René Proyer er ansat ved Martin-LutherUniversität Halle-Wittenberg. Studiet blev bragt i tidsskriftet Applied Psychology: Health and Well-Being.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 69

GLÆDE OG OPTIMISME

Optimister lever længst Vil du betegne dig selv som en optimist?

Dit optimistiske eller pessimistiske livssyn kan påvirke, hvor længe du lever.

3.000 personer blev spurgt, om de var enige i forskellige udsagn. Udsagnene lød eksempelvis ”jeg er altid optimistisk omkring min fremtid” eller ”ting går altid galt for mig”.

De personer, der var stærkt pessimistiske, levede i gennemsnit 2 år mindre end dem, som ikke var pessimistiske. Studiet viser derfor, at det er en god idé at blive bevidst om sit syn på livet og lære at se på roserne i stedet for tornene.

Andre studier har vist, at hvis du er en optimist, så har du lavere stressniveau, stærkere immunforsvar, bedre forhold til andre mennesker og mere stabilt hjerte-kar-system. De kan derfor forklare den konstaterede sammenhæng mellem optimisme/pessimisme og leveår.

Studiets forfatter, John Whitfield, bemærker: “Pessimister passer måske ikke så godt på sig selv og deres helbred. De tænker, at det alligevel ikke nytter noget at følge anbefalinger om sund kost og motion og så videre.”

Uanset om du er den fødte optimist eller ej, så kan du øve dig i at blive mere optimistisk. Du kan med andre ord selv påvirke, hvordan du ser på verden og de udfordringer, som livet byder dig.

DET KAN DU GØRE

Optimister får ofte et længere og bedre liv end pessimister. I de andre tekster her på siderne kan du læse om, hvordan du bliver mere optimistisk.

John Whitfield er ansat ved QIMR Berghofer Medical Research Institute. Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

70 |

sundhed+

Bedre humør giver mindre sygdom For læserne af magasinet giver det nok helt sig selv. Men nu er det også videnskabeligt bevist: nemlig at fysisk helbred og glæde afhænger af hinanden.

Det nye studie bidrager til den voksende viden om, at glæde gavner det fysiske helbred. ”Man kunne tro, at et positivt syn på livet og godt fysisk helbred er uafhængige af hinanden. Men forskning viser, at glæde har en effekt på dit fysiske helbred,” fastslår professor Kostadin Kushlev. ”Tidligere studier har vist, at glade mennesker som regel har bedre hjertehelbred og immunforsvar,” siger professoren.

I hans nye studie blev 155 personer mellem 25 og 75 år tilfældigt udvalgt til enten at afprøve et 12-ugers forløb med positiv psykologi eller at indgå i en kontrolgruppe - altså intet træningsforløb for de sidstnævntes vedkommende.

De første 3 uger af forløbet lærte deltagerne at identificere deres personlige værdier, styrker og mål. De næste 5 uger fokuserede på følelsesmæssig regulering og mindfulness. Denne fase gav deltagerne redskaber til at regulere deres følelser og identificere

uhensigtsmæssige tankemønstre.

De sidste 4 uger lærte deltagerne teknikker til at opnå større taknemlighed, positive sociale relationer og engagere sig mere i deres samfund. ”Alle sammen er redskaber, der kan bruges til at styrke den enkeltes velbefindende,” forklarer professoren om udformningen af de 12 ugers forløb.

Deltagerne i træningsforløbet oplevede da også et voksende velbefindende over de 12 uger. 3 måneder efter træningsforløbet blev der fulgt op. Her udtrykte deltagerne stadigvæk bedre humør og havde færre sygedage end dem, der var i kontrolgruppen.

DET KAN DU GØRE

”Ved at styrke dit humør får du også et bedre fysisk helbred,” siger professor Kostadin Kushlev. Du kan løfte dit humør med de teknikker, som er nævnt her i teksten.

Kostadin Kushlev er ansat ved Georgetown University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychological Science.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Håb er

nøglen Håb er nøglen til fysisk og psykisk velbefindende. Det siger et studie med data fra 13.000 personer over 66 år.

N

år det gælder fysisk helbred, så er håb forbundet med færre kroniske tilstande, lavere risiko for kræft og færre søvnproblemer.

I forhold til psykisk helbred så har personer med håb en følelse af formål med livet. Adskillige artikler i magasinet har fortalt om, hvorfor det gavner vores helbred at have et formål med livet.

Håb giver motivation til at leve sundt. Det er vigtigt, fordi nogle mennesker med alderen får en følelse af, at det ikke nytter noget at leve sundt. ”Håb bevarer en selvkon-

trol, fordi vi ikke kommer til at tænke, at det kan være lige meget, hvordan jeg ser ud, hvad jeg foretager mig og om jeg er aktiv,” siger professoren og uddyber: ”Håb holder os i gang, sådan at vi fortsætter med at være socialt aktive, motionere, spise sundt og holde vægten under kontrol.”

Professoren forklarer, at der er forskellige afskygninger af håb afhængig af vores alder. Som 30-årige har vi livet foran os. Så her handler håb om de mål, vi har for fremtiden. Men med alderen er der mange problemer, som vi må konstatere at ikke kan løses.

GLÆDE OG OPTIMISME

Der kan være helbredsproblemer, som ikke kan heles. Der er dødsfald blandt vigtige personer i vores liv. Der er nedbrud i vores sociale liv, når vi går på pension eller får sværere ved at bevæge os.

I den situation er det en god strategi at udvikle sin modstandsdygtighed (resiliens) og at være mentalt fleksibel. Samtidig med mental fleksibilitet drejer det sig imidlertid også om så vidt muligt at bevare nogle stabile sociale relationer og vaner.

DET KAN DU GØRE

Håb er centralt for at sikre et stærkt fysisk og psykisk helbred. Håb og resiliens er tæt forbundne. Når du udvikler på din resiliens, beskytter du således også din følelse af håb.

Everett Worthington er ansat ved Virginia Commonwealth University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Global Epidemiology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 71

Stress og depression

50 Cirka

%

af personer med Parkinson får depression. Der mangler imidlertid forståelse for, at Parkinson patienter ofte lider af depression og der bliver ofte ikke taget hånd om det.

72 |

sundhed+

Depression blandt parkinsonramte Blandt dem, som får behandling mod depression, så er medicinering oftest anvendt. Men selvom de får antidepressiv medicin, så bliver mange ved med at lide af depression.

Et nyt studie viser, at Parkinson patienter kan lære teknikker til at håndtere deres tanker. Det hjælper patienterne mod depression. ”De psykologiske komplikationer ved Parkinson har større indflydelse på livskvaliteten og den samlede funktionsdygtighed end bevægelsessymptomer ved sygdommen,” siger professor Roseanne Dobkin. ”Ubehandlet depression kan accelerere fysisk og kognitiv svækkelse, mindske selvstændighed og gøre det svært at styre sit helbred ved at tage sin medicin, motionere og besøge fysioterapeuten.”

72 Parkinson patienter deltog i studiet.

De led alle sammen af depression. Det blev undersøgt, hvordan det påvirker symptomerne på depression, når patienter foruden den sædvanlige behandling også får terapi.

Forløbet forholdt sig både til tanker og adfærd. De negative tanker kunne for eksempel lyde ”jeg har ingen kontrol” og adfærden kunne være, at patienten trak sig fra sociale sammenhænge.

Efter et halvt år havde de deltagere, som alene fik sædvanlig behandling, ikke opnået mindre depression. Men 40 procent af dem, der modtog terapi, havde fået en ”stor forbedring” i forhold til depression, angst og livskvalitet. ”Studiet viser, at kognitiv adfærdsterapi virker og kan bruges sammen med standard behandling,” konkluderer Rosanne Dobkin.

DET KAN DU GØRE

I første omgang er det centralt at få sat fokus på, at Parkinson ramte ofte lider af depression. Kognitiv adfærdsterapi kan bruges til at lindre depression.

Rosanne Dobkin er ansat ved Rutgers University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Stress og depression

Hjælp til pårørende Personer der tager sig af en partner med Alzheimers har betydeligt flere depressive symptomer end andre jævnaldrende.

S

ymptomerne fortsætter over en lang periode. De tærer på helbredet og gør det samtidig sværere at yde den støtte, man gerne vil give som pårørende. ”Alvoren er endnu større, fordi sygdomsforløbet med Alzheimers ofte varer flere år,” siger ph.d. studerende Melissa Harris.

“Mange pårørende, som er plejere, siger at de føler sig socialt isolerede. Coronatiden har blot forstærket disse følelser,” bemærker hun.

Et stort antal af pårørende, der har fået en depression som udslag af partnerens Alzheimers overvinder desværre ikke depressionen.

Den bliver en kronisk tilstand.

Studiet bestod af data med i alt 16.650 personer, hvor partneren

havde Alzheimers. For nogles vedkommende havde partneren lige fået konstateret Alzheimers og for andres vedkommende havde partneren lidt af Alzheimers i flere år.

Personer, hvor partneren havde fået diagnosen inden for de seneste 2 år, rapporterede om 27 procent flere symptomer på depression end andre jævnaldrende. Men tegnene på depression blev endnu tydeligere, jo længere tid partneren led af Alzheimers. Hos pårørende hvor partneren havde lidt af Alzheimers i mere end 2 år sås 33 procent flere symptomer på depression end blandt andre jævnaldrende. ”Det lyder måske ikke som en stor stigning i depressive symptomer, men tænk på at føle sig deprimeret og udmattet hver eneste dag. Det kan betyde meget i en pårørendes liv,” mener Melissa Harris.

“Det må understreges, at det er vigtigt at bede om råd og støtte tidligt i forløbet. Pårørende må huske, at deres helbred er lige så vigtigt som partnerens og at deres helbred også påvirker den Alzheimers-ramtes helbred.”

DET KAN DU GØRE

Pårørende til Alzheimersramte har brug for råd og støtte allerede tidligt i forløbet. Det er vigtigt med opbakning gennem hele Alzheimers-forløbet.

Melissa Harris er ansat ved University of Michigan. Studiet blev bragt i Journal of Applied Gerontology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 73

Mindfulness og meditation

SÆNK DIT BLODTRYK MED MINDFULNESS Du kan øve mindfulness, hvor du er bevidst om dit åndedræt og hvor du trækker vejret langsommere end normalt. Denne form for mindfulness kan sænke blodtrykket. Årsagen til at blodtrykket bliver sænket er, at dine øvelser stimulerer det parasympatiske nervesystem. På den måde reduceres stresskemikalier i hjernen, hvilket så letter presset på hjertet.

Det er lektor Suzanne LeBlang, der har undersøgt, hvordan mindfulness med fokus på åndedrættet kan påvirke blodtrykket. “Det er kendt, at mindfulness reducerer stress. Jeg var optimistisk omkring, at mindfulness kombineret med langsommere åndedræt kunne sænke blodtrykket.”

Hun nåede til konklusionen ved at lade deltagere udøve mindfulness med mere eller mindre fokus på vejrtrækningen.

“Når man sænker blodtrykket, så reducerer det risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald. Så det er positivt, at du kan påvirke dit blodtryk på denne måde,” afslutter hun.

DET KAN DU GØRE

Mindfulness, hvor du fokuserer på dit åndedræt og trækker vejret langsommere end normalt, kan sænke dit blodtryk og derfor reducere din risiko for hjerteproblemer.

Suzanne LeBlang er ansat ved Florida Atlantic University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Medical Hypotheses.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

74 |

sundhed+

MINDFULNESS

FOR HUKOMMELSEN 10 minutter med mindful meditation kan gøre dig bedre til at huske ord og navne.

”Kun lidt forskning har undersøgt, hvordan mindfulness påvirker den verbale hukommelse,” siger lektor Adam Lueke. Det spørgsmål søgte han derfor at besvare i et studie med 142 personer.

Deltagere, der øvede mindfulness i 10 minutter, blev bedre til at komme i tanke om ord, de havde lært for nyligt. ”Mindfulness kan altså styrke vores evne til at lære ny verbal information og huske det senere. Det er naturligvis værdifuldt i skolen, på jobbet og i sociale sammenhænge,” siger Adam Lueke. ”Mindfulness kan således bidrage til, at du bliver bedre til at studere, huske og anvende vigtig information på jobbet eller at du bedre kan huske folks navne og historier de har fortalt dig. Mindfulness kan altså forbedre dit liv på massevis af måder.”

”Evnen til at lære ny information og huske den senere er en vital proces, der giver os mulighed for et samspil med verden og folk omkring os. Så det at mindfulness kan hjælpe på den måde efter blot 10 minutter er et vigtigt fund, som folk kan bruge i deres hverdag.”

DET KAN DU GØRE

Mindfulness kan hjælpe dig med at huske ord og navne. Forskeren bag denne konklusion foreslår, at du bruger 10 minutter på mindfulness, inden du skal læse eller høre information, som du gerne vil huske.

Adam Lueke er ansat ved Ball State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Memory & Cognition.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

SUNDT OG GODT

Kamp mod bakterier Ny viden om malaria Hvert år dør mere end 400.000 mennesker af malaria. Det er især børn under fem år, der dør af sygdommen, som rammer over 200 millioner mennesker om året. Det mest alvorlige tilfælde af sygdommen er hjernemalaria. Den kan medføre svære neurologiske følger og i værste tilfælde døden. Den præcise mekanisme bag hjernemalaria har længe været et mysterium. ”Vi har fundet ud af, hvordan malariaparasitten kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren, som immunceller i særlige tilfælde også benytter sig af.

Det forklarer delvist sygdomsprocessen, der ses ved hjerneinfektioner,” siger professor Anja Ramstedt Jensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi. Blod-hjerne-barrieren er hjernens blodkar, som passer på vores hjerne. ”Nu kan vi så påvise, at parasitten formår at efterligne den mekanisme, som immunforsvarets hvide blodceller benytter til at krydse barrieren. Det er med til at forklare sygdomsmekanismen bag hjernemalaria,” forklarer Anja Ramstedt Jensen.

Kilde: Københavns Universitet

Nye studier viser, at en kombination af flere typer antibiotika effektivt kan slå bakterier ihjel. Det er et kæmpe fremskridt. Der er nemlig ikke nye typer antibiotika på vej til patienterne i overskuelig fremtid og stadig flere bakterier har vist sig modstandsdygtige over for de hidtidige behandlinger. ”Resultatet baner vejen for at kunne vejlede om behandling af alvorlige infektioner allerede samme dag, som vi har fundet bakterien som årsag til for eksempel blodforgiftning,” siger

forskningsleder og overlæge på Rigshospitalet, Niels Frimodt-Møller.

Studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Antimicrobial Chemotherapy, er et samarbejde mellem uni-

versiteter og hospitaler i København, Stockholm, Rotterdam, Madrid og Firenze. Projektet er finansieret igennem EU’s Horizon 2020-program.

Kilde: Københavns Universitet

Hjælp til kvinder Smerter i underlivet og nedsat fertilitet er hverdagen for cirka hver 10. af alle kvinder i den fødedygtige alder. Der kan være tale om sygdommen endometriose. En lidelse, som i mange tilfælde kræver operation. Selvom den er ofte forekommende, har det hidtil taget i gennemsnit syv år at stille den korrekte diagnose. Samtidig er det kun cirka 20 procent af dem, der har sygdommen, som har fået stillet diagnosen. Det betyder, at 8 procent af alle kvinder går rundt med smerter i underlivet og

nedsat fertilitet, uden at have fået en diagnose og vished om, hvad der er galt. Det har nu fået forskere fra Biomedicin, Institut for Folkesundhed og Aarhus Universitet til at gå sammen om at undersøge, hvordan man forbedrer forebyggelsen af endometriose. Det vil de blandt andet gøre ved at sikre en tidligere diagnose, sådan at kvinderne har bedre mulighed for selv at vælge en adfærd, der kan mindske smerterne. De vil desuden identificere biologiske undertyper af sygdommen ved at introducere digitale værktøjer til opsporing af sygdommen og ved at understøtte dialogen om behandlingstilbud mellem patient, læge og behandler. Det er en dialog, der ofte kan være præget af tabu og skam. Målet er at sænke livsomkostninger for patienten og hæve behandlingsresultater til gavn for samfundet.

Kilde: Aarhus Universitet Marts // 2021

| 75

Sund Shopping God mundhygiejne God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener.

Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

Mor&Barn Mor & Barn formlen er en speciel kombination af 6 plante og mikroalger olier med et naturligt højt indhold af n-3 og n-6 fedtsyrer på en let optagelig triglycerid form. Fedtsyrerne er økologiske, høj kvalitet, indeholdende ALA, LA, OA, GLA, EPA og DHA. Under graviditet og amning, samt under barnets udvikling efter fødslen er n-3 fedtsyrerne ALA, EPA og DHA meget vigtige at få gennem kosten. Mor & Barn Olie er baseret på koldpressede, uraffinerede olier og er derfor bare ét skridt fra naturen. Velegnet til veganer og vegetarer.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

HAMP FRØ OLIE Hampfrøolie udvindes fra underarten af hampplanten, Cannabis Sativa, hvor det er plantens frø, der udsættes for koldpresning for at udvinde olien.

Hamp er en unik kilde til enorme antal elementer, mineraler, vitaminer og essentielle fedtsyrer. Fosfor, kalium, zink, calcium, mangan, jern, svovl, vitamin A, B1, B2, B3, B6, C, D, E, antioxidanter, proteiner, fosfolipider, fytosteroler er inden for dens perfekte afbalancerede struktur.

Sammensætning Den mest nyttige funktion og fordel af hampolie er ubestrideligt tilstedeværelsen af de mest værdifulde flerumættede fedtsyrer Omega-3 og Omega-6 (ca. 80%) i dens sammensætning, der er nogle af de mest vigtige EFS som er meget vigtige for et godt stofskifte, for nervesystemets funktionen og godt for det kardiovaskulære system, samt at bibeholde en ung og elastisk hud. Dette produkt er fuldt ud på niveau med fiskeolie når det drejer sig om fedtsyreindholdet. Hampfrøolie har en høj sundhedsværdi, fordi den som sagt indeholder op til 80% polyumættede fedtyrer (alfa-linolensyre, linolsyre), som klart gavner den menneskelige krop.

Olien omfatter Omega-6 og Omega-3-polyumættede fedtsyrer i et magisk afbalanceret forhold på 2:1 til 3:1, dette forhold gør det til et virkeligt værdifuldt produkt. Til sammenligning: i solsikkeolie er forholdet mellem polyumættede fedtsyrer 70:1; i oliven 10:1; soja 8:1; rapsfrø 2:1.

Olien kan også bruges til hud- og hårpleje.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Få en smidigere hud Intensivér dit hjemmeprogram med disse eksfolierende og volumenskabende pads.

NEOSTRATA Smooth Surface Daily Peel Pads hjælper til med at opbygge hudens naturlige volumen og minimerer dermed indtrykket af linjer og rynker. Samtidig eksfolieres huden mildt, og cellefornyelsen stimuleres.

Perfekt til at få en smidigere og jævnere hud med mere glød.

- Pas godt på huden på halsen og brystpartiet

76 |

sundhed+

NEOSTRATA Triple Firming Neck Cream særligt udviklet til det følsomme og udhals- og brystparti. Regelmæssig brug per til med at bekæmpe de alderstegn pigmenteringer, som normalt optræder halsen og brystpartiet. Cremen absorres hurtigt og giver huden et fastere og smidigt udtryk. Cremen tilfører fugt, gihuden ny spændstighed og modvirker fektivt rynker og pigmenteringer.

er satte hjælog på bemere ver ef-

Sund Shopping Q10 Ubiquinol

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde. Q10 dannes naturligt i kroppen og spiller en rolle i hjertecellernes energiomsætning. Bruger man kolesterolsænkende medicin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (efter 20-års alderen) nedsættes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare man bliver hurtigere træt med alderen. Q10 Ubiquinol kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net.

Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Staudeengens aroniaprodukter Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: www.staudeengen.dk eller tlf.: 6154 8485 / 6154 8484.

Raleigh Yate Cyklen er en klassisk og unik cargocykel. Yate er udstyret med et frontlad, og kombineret med sit elegante design, er Yate perfekt til den stilbevidste cyklist, der er på farten og cykler byen tynd hver dag.

Find denne flotte cykel og andre gode cykler på: hfchristiansen. dk eller tlf.: 8642 3333.

Marts // 2021

| 77

SØVN

Søvn

kan forebygge Alzheimers

Hvad ville du foretage dig, hvis du vidste, hvor lang tid der ville gå, inden du fik Alzheimers?

Professor Matthew Walker har fundet frem til, at vores søvn kan bruges til at anslå, hvornår Alzheimers mest sandsynligt vil indtræffe i vores liv. ”Den søvn, du har nu, er næsten som en krystalkugle, der kan bruges til at fortælle, hvornår og hvor hurtigt, Alzheimers kan udvikle sig i hjernen,” siger Matthew Walker. ”Så ved at måle søvnkvaliteten kan vi rejse ind i fremtiden og forudsige din ophobning af beta-amyloid.”

Matthew Walker kom frem til sine konklusioner, ved at søvnkvaliteten blandt 32 raske personer blev sammenlignet med deres ophobning af beta-amyloid i hjernen. Studiet forløb over en årrække, hvor scanninger viste ophobningen af beta-amyloid.

Dem med dårligst søvn fik stør-

re ophobning af beta-amyloid. ”I stedet for at vente på at en person får Alzheimers mange år frem i tiden, så kan søvnkvalitet forudsige forandringer i hjernen. Vi kan altså forholde os til, hvor hurtigt dette skadelige protein ophober sig i hjernen, hvilket kan indikere begyndelsen på Alzheimers.”

Flere skridt giver dig bedre søvn Nogle ekstra skridt i dagligdagen er en nem måde at forbedre sin søvn.

Tidligere studier har især set på, hvordan hård motion påvirker søvnen. Men i det studie, du kan læse om her, forholdt forskeren sig til gåtures effekt.

Studiet bestod af 59 deltagere med en gennemsnitsalder på 49 år.

De blev bedt om at gå 2.000 ekstra skridt pr. dag, i forhold til det de plejede. ”Når vi kommer lidt op i alderen, kan det blive svært for os at dyrke

78 |

sundhed+

hård motion. Så jeg ville gerne undersøge, om noget så nemt som at gå egentlig kan gøre en forskel,” siger Ph.d. Alycia Sullivan Bisson.

Efter en måned stod det klart, at gåture kan forbedre søvnen. Deltagerne fortalte, de sov længere og bedre, når de havde gået.

Kvindernes søvn blev forbedret mere af de ekstra skridt end mændenes. Men Alycia Sullivan Bisson fortæller, det er uvist, hvorfor kvindernes søvn havde størst gavn af de ekstra skridt.

”Flere skridt i dagligdagen er en nem måde at få en bedre søvn,” sammenfatter hun.

DET KAN DU GØRE

Gå lidt flere skridt i det daglige. Det er nok til at få en positiv effekt på din søvn.

Alycia Sullivan Bisson skriver sin ph.d. ved Brandeis University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Sleep Health.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

SØVN

Søvn beskytter dine minder

Søvn hjælper os med at lære hele livet ved at tilføje nye minder og beskytte de gamle.

”Den positive pointe er, at vi har indflydelse på vores risiko. Hjernen renser sig selv, når vi er i dyb søvn. Så vi har altså en chance for at forebygge Alzheimers ved at få mere søvn.” ”Da søvn kan bremse sygdommen, så bør vi virkelig prioritere søvn,” gentager professoren. Han gør samtidig opmærksom på, at søvn handler om mere end, hvor mange timer vi sover. Søvnkvalitet er nemlig også, hvor lang tid man ligger søvnløs, hvor mange gange man vågner i løbet af natten og hvor uroligt man sover.

“Hjernen er flittig, mens vi sover.

Den gentager, hvad vi har lært i løbet af dagen. Søvn hjælper med at reorganisere minder og præsentere dem på den mest effektive måde.” ”Minder er dynamiske - ikke statiske. Det betyder med andre ord, at minder ikke er endelige. De bliver opdateret i søvnen,” siger professor Maksim Bazhenov. ”Gennem søvnen bliver både gamle minder og nye oplevelser genindspillet. Genindspilningen forebygger, at du glemmer.”

Professoren uddyber, at genindspilningen tillader de samme neuroner at opbevare konkurrerende minder. ”Vi lærer mange nye ting på en daglig basis og disse minder konkurrerer med gamle minder. Vi har brug for søvnen til at opbevare alle minderne.” ”Når du spiller tennis, så har du en bestemt muskelhukommelse.

Men hvis du så begynder at spil-

le golf, så må du lære, hvordan du bevæger de samme muskler på en anden måde. Søvn sørger for, at golf ikke sletter, hvordan du spiller tennis. Det er et eksempel på, at søvn gør det muligt for forskellige minder at eksistere sammen i hjernen.” ”Søvn er altså afgørende for, at det er muligt med det, vi kalder menneskelig intelligens. Det er evnen til at lære kontinuerligt fra oplevelser, skabe ny viden og tilpasse sig en verden, der forandrer sig omkring os.”

DET KAN DU GØRE

Søvn er noget af det vigtigste, du kan gøre for at sikre din hukommelse.

Maksim Bazhenov er ansat ved University of California, San Diego. Studiet blev bragt i tidsskriftet eLife.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DET KAN DU GØRE

Prioritér din søvn og reducér din risiko for Alzheimers. Det handler både om at få nok søvn og at søvnkvaliteten er i orden.

Matthew Walker er ansat ved University of California, Berkeley. Studiet blev bragt i tidsskriftet Current Biology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Marts // 2021

| 79

SØVN

Når du sover, arbejder din hjerne Hjernen har travlt med at organisere nye minder, mens vi sover. Nu har forskere fået et unikt indblik i processen.

H

jernen ”genindspiller” oplevelser, når vi sover.

Det fortæller studiet, hvor to deltagere fik implanteret mikroelektroder i hjernen.

De to deltagere tog en lur, både før og efter de spillede et computerspil. Spillet bestod af farvepaneler, der lyste op i forskellige sekvenser, for at spillerne skulle gentage dem. Men i stedet for at flytte deres arm, så forestillede deltagerne sig, at de bevægede computermusen med hånden og ramte de korrekte farver i den rigtige rækkefølge.

Mens deltagerne spillede og slappede af, så målte forskerne aktiviteten blandt grupper af neuroner i hjernen ved hjælp af implanterede elektroder. ”Der findes ikke en masse scenarier, hvor en person har elektroder placeret i hjernen og hvor elektroderne er små nok til at måle aktiviteten blandt individuelle neuroner,” siger Ph.d. Beata Jarosiewicz.

De elektroder, der anvendes til medicinske formål, for eksempel ved Parkinsons eller epilepsi,

80 |

sundhed+

er for store til at måle aktiviteten blandt enkelte neuroner.

Studiet er faktisk første gang, det har været muligt med sådan en detaljeret måling af aktiviteten blandt neuroner i den menneskelige hjerne. ”Det er grunden til, at studiet er unikt og banebrydende,” bemærker Beata Jarosiewicz.

Der blev observeret de samme mønstre i neuronernes aktivitet, både mens spillet var i gang og da deltagerne tog sig en lur bagefter. Det var altså som om, deltagerne blev ved med at spille, mens de sov, ved at genspille de samme mønstre i hjernen på neuron-niveau. ”Her er det første direkte bevis blandt mennesker på, at vi gen-

indspiller, når vi sover, for at hjælpe med at styrke minder,” siger Beata Jarosiewicz. ”Få en god nattesøvn. Det er vigtigt for dine kognitive præstationer. Her er endnu et bevis på, at søvn er meget vigtigt i disse processer,” afslutter hun.

DET KAN DU GØRE

Det er vigtigt for din hukommelse, at du får nok søvn. Når du sover, bliver dine oplevelser genindspillet og din hukommelse bliver styrket.

Beata Jarosiewicz har bl.a. været ansat ved Stanford University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Cell Reports.

SUND LÆSNING

E t

l iv

i

ba l a nce Som nævnt i det sidste nummer af magasinet lider stadig flere af depression.

Vi har derfor udvalgt en række bøger i dette nummer, som sætter fokus på, hvad depression er og hvordan livet mestres alene og i fællesskaber.

TEKST: ELSE HØGH OG BIRTE JØRGENSEN

DEPRESSION I FOKUS Det kan næsten ikke lyde mere trist og det kan næsten ikke se værre ud end forsiden på bogen ”Hvad er depression - bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse”. Vi må derfor indrømme, at det ikke var med den største begejstring, at vi gik i gang med overlæge i psykiatri Poul Videbechs nye bog af samme navn. Nu er vi nået til den sidste side og må konstatere, at det er en af de bedste bøger om depression, som længe er udkommet.

Den er velskrevet, fagligt velfunderet og langt mere interessant, end den ser ud til.

Den er virkelig anbefalelses-

Poul Videbech, ”Hvad er depression - bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse”, 293 s., kr. 299,95 FADL’S FORLAG.

værdig og giver ny indsigt til alle, der har depression inde på livet.

FÆLLESSKABETS VEJ ”Det syngende menneske” er et intelligent, læseværdigt og spiddende samtidskritisk bidrag til nogle af tidens store dagsordener: sammenhængsog handlekraft, mental styrke og et demokratisk fællesskab.

Sådan lyder nogle af anmeldelserne på bogen, som udkom omkring jul. Med sangen som redskab og samtalestarter tager Anette Prehn afsæt i Bibelens ”Det er ikke godt for mennesket at være alene” og giver et tankevækkende bidrag til et liv i balance. Vi kan derfor også varmt anbefale den velskrevne bog om, hvordan fællessang

Anette Prehn, ”Det syngende menneske - nye veje til forbundethed”, 312 s., kr.

275, Kristeligt Dagblads Forlag.

kan hjælpe os på vej i en tid, som er præget af angst, ensomhed og eksistentiel rådvildhed.

OPGØR MED SKAM Fælles for mange med depression er, at de føler sig forkerte.

Sognepræst og psykoterapeut Ilse Sands bog ”Sig hej til din SKAM - en bog om at slippe frygten for at være forkert” er derfor en særdeles inspirerende opfølgning på Poul Videbechs bog. Den umiddelbare faglighed, noterne og referencerne er smidt over bord og SKAM går konkret til værks. Meget direkte viser den, hvordan man får en bedre og mere sikker fornemmelse af sig selv. I et letlæst sprog får læseren indsigt i, hvordan skam opstår og hvordan man får mod til at være den, man er. Det er også udfordrende,

Ilse Sand, ”Sig hej til din SKAM - en bog om at slippe frygten for at være forkert”, 135 s., kr. 199,95, Gyldendal.

når en bog som denne indeholder en test, hvor man kan måle, hvor meget skam fylder i livet.

DEN SENSITIVE VEJ Stine Schou Kvistgaards bog ”Lyslevende” adskiller sig fra de fleste bøger, da den sætter fokus på de sensitive sider af tilværelsen. Som læsere inddrages vi i 25 selvkærlige ritualer til livsmestring og hverdagsmagi. Vi får indsigt i forfatterens opfattelse af, hvad der efter hendes opfattelse beskytter mod andres energier og stemninger. Hun skruer op for mere kærlighed i livet og viser, hvordan følsomheden, magien, spiritualiteten, ritualerne og den magiske kraft er blevet hendes måde at komme gennem tilværelsen. Det er

Stine Schou Kvistgaard, ”Lyslevende - 25 selvkærlige ritualer til livsmestring og hverdagsmagi”, 262 s., kr. 319,95, FEEL Publishing.

usædvanlig læsning, hvordan forfatteren kommunikerer med engle og healer sig selv.

Marts // 2021

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU: De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. marts 2021. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på januar/februar-udgivelsens krydsordsopgave var: VINTERMÅNEDER

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af ”Mit grønne morgenbord” af Astrid Just Schack eller ”Permasund Mad - til din kloge krop” af Cecilie Lemke til 249,95 kr. Begge bøger er udgivet på Muusmann. Det er kun abonnenter på SUNDHED+, der har mulighed for at vinde bøgerne. Du kan læse mere om bøgerne under Opskrifter her i magasinet.

82 |

sundhed+

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

16/04/20 11:56 PM

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• • •

Plejer og beskytter vorte følsom hud Styrker hudens genopbygning Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

VIDENSKABELIGT AVANCERET, KLINISK GENNEMPRØVET HUDPLEJE. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje

derhjemme

med

NEOSTRATAs

produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt.

Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic