Sundhedplus | Januar-februar 2021

JANUAR-februar 2021

MAGASINET

Tema:

Post-traumatisk vækst

K-vitamin for dine blodkar Nyt forhold til smerter Ritualer redder liv Gå på strandtur

10

øvelser i mental

robusthed

Mathilde Falch & Poul Nyrup Rasmussen:

”Livet er fyldt med dyrebare øjeblikke”

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935.

YAKULT INDEHOLDER MINDST 20 MILLIARDER L. CASEI SHIROTA BAKTERIER, DER NÅR DINE TARME I LIVE

Yakult blev udviklet af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota i Japan i 1935. Efter mange års forskning i mikroorganismer lykkedes det ham at dyrke en unik bakteriestamme, nemlig L. casei Shirota. Ud fra dette skabte han den velsmagende mælkedrik, der i dag er elsket af mennesker over hele verden.

STYRKEN AF BAKTERIER. Dr. Shirota var passioneret om at bruge mikrobernes styrke til at bidrage til folks daglige liv.

Denne filosofi er stadig visionen bag Yakult i dag. Siden han solgte de allerførste flasker med Yakult, er ordet blevet spredt, og i dag drikkes mere end 40 millioner flasker dagligt i 40 forskellige lande.

SERIØS I FORHOLD TIL FORSKNING. Hos Yakult tager vi tarmsundhed alvorligt.

Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955 og står bag mange fremskridt inden for området. Der er blevet forsket i shirota-bakterierne over hele verden, hvilket har resulteret i hundredevis af videnskabelige artikler til dato.

PRØV DET SELV.

•

•

Prøv Yakult i dag, og se om det passer dig.

Vi anbefaler at nyde Yakult dagligt, afkølet direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over.

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt.Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier.

Indholdet af hver flaske Yakult er undergået ca. en uges fermentering.

L. casei Shirota

INDHOLD Januarfebruar 2021

6

Interview med Mathilde Falch og Poul Nyrup Rasmussen: ”Livet er fyldt med dyrebare øjeblikke”

Tema om resiliens og post-traumatisk vækst 14 Intro til resiliens og posttraumatisk vækst 15 Eksempler på post-traumatisk vækst 16 Optimale forhold for vækst 17 Få hånd om din heling 18 Livskrise tvinger os til nyt syn 19 Bliv mere resilient

21 22 24 25 25 27 28 29 30 30 32 33 34 35

Kort nyt fra dansk forskning Flere unge psykisk syge C-vitamin for din muskelmasse K-vitamin for dine blodkar Færre sygedage og mindre symptomer B1-vitamin gør underværker Husk D-vitamin D-vitamin godt for dine knogler D-vitamin centralt for dine muskler D-vitamin reducerer risiko for diabetes Bevar dit vægttab Bedre selvværd blandt overvægtige Månedens grønne: Rosenkål Stegte rosenkål

34

6 36 42 42 44 44

Opskrifter: Klimavenlig mad Dit forhold til smerter Dine tanker om smerter Stærke muskler oppe i alderen Styr din risiko for hjerteproblemer

14 46 Motion hjælper sclerosepatienter 48 10 måder du kan booste din resiliens 50 Naturen kalder: På strandtur 53 Kort nyt fra dansk forskning 54 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 56 Din hjerne trænger til fællesskab 56 Socialt liv forebygger diabetes 57 Dit kæledyr hjælper dig gennem krisen 57 Ensomhed livet igennem 58 Hvornår kan vi sige ”jeg elsker dig”?

59 De 5 kærlighedssprog 60 Du kan træne din robusthed 61 6 veje til øget robusthed 62 Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt

64 Bag om medicin: Bivirkninger redder liv 66 Hjernegymnastik 68 Reducér din risiko for demens 68 Motion er godt for hjernen 69 Giv udtryk for din sorg 70 Ritualer er livsnødvendige 71 10 minutter med massage 72 Yoga mod angst 72 Fokusér på din mad 73 Kom alkoholtrang til livs 73 Find ro med en fremmed 74 Dit ordforråd og dine følelser 75 Bedst at være realist 75 Øv dig i taknemlighed 76 Grove emails påvirker din søvn 76 Mindre søvn - mindre positiv 77 Bliver du nemt vred?

77 Søvn en nøgle til glæde 81 Liv og død 82 Krydsord og sudoku

58

Januar-februar // 2021

| 3

LEDER

Der er håb -

overlev udfordringen

Det seneste år har sat mange af os på en prøve. Mathilde Falch og Poul Nyrup Rasmussen åbner op og fortæller os, hvordan vi kan bruge udfordringer i livet som drivkraft for noget positivt.

Temaet følger op med begreberne resiliens og post-traumatisk vækst.

Hvordan finder vi styrken til at fortsætte, når vi møder modgang?

Som altid sætter vi fokus på ny forskning og gode råd fra eksperterne.

Læs blandt:

•• Hvordan du kan komme i bed-

re humør ved hjælp af et positivt ordforråd.

•• Hvordan du kan bruge yoga til at forebygge angst.

•• Hvordan dit kæledyr hjælper mod stress og ensomhed.

•• Hvordan du kan få et mere positivt forhold til smerte, når du dyrker motion.

•• Hvordan du ved at gå en tur på stranden får mest ud af naturen netop nu.

Vi går bag om D-vitamin og de andre vitaminer. Ser på kost og motion:

•• Hvordan du får dækket dit behov

for D-vitamin. Sundhedsstyrelsen fremhæver nemlig, at D-vitamin er centralt netop nu.

•• Hvordan C-vitamin gavner dine muskler.

•• Hvordan B1-vitamin giver dig mere energi og øger din livskvalitet.

SUNDHED arbejder sammen med:

•• Hvordan du reducerer din risi-

ko for demens ved hjælp af kost og motion.

•• Hvordan du udvikler mindfulness, så du føler større mæthed og forebygger overvægt.

Tak fordi du abonnerer på SUNDHED+. Vi gør vores bedste, for at du kan få glæde af den nyeste forskning og bruge den viden til at forebygge sygdomme.

Som abonnent på SUNDHED+ får du magasinet leveret til din postkasse og får en række artikler, der ikke findes i gratisudgaven. I denne måned:

•• Optimale forhold for vækst •• Livskrise tvinger os til nyt syn •• C-vitamin for din muskelmasse •• K-vitamin for dine blodkar •• Færre sygedage og min-

dre symptomer •• B1-vitamin gør underværker •• D-vitamin godt for dine knogler •• D-vitamin centralt for dine muskler •• D-vitamin reducerer risiko for diabetes •• Bevar dit vægttab •• Bedre selvværd blandt overvægtige •• Motion hjælper sclerosepatienter •• De 5 kærlighedssprog •• Bivirkninger redder liv •• Hjernegymnastik •• Ritualer er livsnødvendige •• Sund læsning: Liv og død •• Kort nyt fra dansk forskning

MAGASINET

Sundhed+ Januar-februar 2021, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Tina Maria Simonsen Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@ magasinet-sundhed.dk

Har du selv, eller kender du en, med stofskiftesygdom?

Foreningen StofskifteSupport arbejder for at påvirke den samfundsmæssige udvikling i forhold til behandling af stofskiftepatienter: • • • •

Individuel diagnosticering Flere valgmuligheder for medicinering Bedre dialog med sundhedsvæsenet Adgang til at få taget de nødvendige blodprøver

Ved at melde dig ind i foreningen StofskifteSupport øger du din egen og andres viden om stofskiftesygdomme.

Du kan blive en del af et fællesskab, hvor du kan sparre med ligesindede.

Jo flere medlemmer vi er, jo stærkere en stemme har vi.

Læs meget mere om vores formål og arbejde på vores hjemmeside stofskiftesupport.dk

THDK20200915-822

info@stofskiftesupport.dk - Facebookgruppen Stofskiftsupport - CVR 36008636

Tørre øjne?

Fugt alene er ikke nok

• Med trehalose – naturens egen måde at beskytte sig på

Danmarks mest solgte øjendråbe mod tørre øjne!

DLI MI 07/2020

• Unik kombination, der beskytter cellerne, fugter og smører

• Uden konserveringsmiddel

Øjendråber til tørre øjne

thealozduo.dk

Januar-februar // 2021

| 5

interview

Livet er fyldt med dyrebare øjeblikke Hun har kæmpet med spiseforstyrrelse, selvskade og misbrug. Han mistede sin datter, som tog sit eget liv efter en længere periode med en psykisk sygdom. I dag bruger de deres personlige erfaringer til at hjælpe unge med psykisk sårbarhed. Mød musiker Mathilde Falch og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen til en åbenhjertig samtale om at bruge smerten til noget positivt og konstruktivt.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: STEEN BROGAARD

De har begge haft psykisk sygdom tæt inde på livet.

Hun som anoreksiramt og desuden misbruger af alkohol og stof fer. Han som far til datteren Signe, der havde en skizofrenidiagnose og tog sit eget liv som 24årig. Men det har ikke væltet dem omkuld, for det gælder om at bruge sit liv til noget konstruktivt og positivt, siger Mathilde Falch og Poul Nyrup Rasmussen.

Mathilde er vokset op i Kalvehave på Sydsjælland som den yngste af tre søstre i et hjem fuld af kærlighed, men samtidig med en slægtshistorie præget af psykisk sårbarhed og misbrug. ”Jeg har altid været det, man nok ville betegne som urolig, rastløs, fræk, et krudt-i-røven-barn, men også glad. Jeg var draget af vildskab, stak ofte af fra børnehaven og kaldte mig selv ’tolv-ager’ som 12-årig, fordi jeg ikke kunne blive teenager hurtigt nok. Anoreksien kom snigende, da jeg var teenager. Men da den

6 |

sundhed+

først var brudt ud, kom den hurtigt til at fylde meget og glæden blev ædt op. Jo mere den anorektiske kraft begyndte at tage over, desto mere åd den al anden tankekapacitet. Jeg mistede lysten til det, der ellers giver identitet og glæde; mine venner, min familie, min musik. Jeg stoppede med at gøre alt det, jeg kunne lide, så der til sidst kun var det destruktive tilbage,” fortæller Mathilde.

Hun gik på ef terskole i 9. klasse og var glad for det, fortæller hun. Det var i gymnasiet, anoreksien tog fart. Men det var ikke krav og forventninger om høje karakterer, som var grunden til hendes selvskadende adfærd. ”Jo f lere, jeg møder og taler med, desto sværere bliver det at sætte psykiske sygdomme og sårbarhed i bås.

Der bliver tit tegnet et billede af en helt tynd pige, som kigger sig selv i et spejl og ser et større spejlbillede. Så-

interview

”Livet er fyldt med dyrebare øjeblikke. Når man har mistet næsten alt, bliver de øjeblikke meget intense og du bliver bedre til at opdage dem og endnu bedre til at dele dem med andre” – Poul Nyrup Rasmussen

Januar-februar // 2021

| 7

interview

Mathilde Falchs 3 RÅD OM PSYKISK HELBRED Hvis du ser et menneske, der ikke har det godt, så vær ikke bange for at spørge ind.

Gør op med dig selv, om du vil leve, eller om du vil dø.

Spørg dig selv: Hvad kan jeg lide at lave? Hvad kan dæmpe det destruktive?

dan har jeg aldrig set mig selv. Jeg vidste absolut godt, at jeg var ved at dø af sult. For mig et det vigtigt ikke at være med til at male billedet af, at det kun er de såkaldte 12-talspiger, som føler sig pressede. For psykisk sårbarhed har ikke nødvendigvis noget med ydre omstændigheder at gøre. Det var inde i mig, der voksede noget, som var destruktivt.”

Som 17-årig havde Mathilde givet op. Hun var døden nær af sult, indlagt og sengeliggende i et halvt år på en lukket psykiatrisk afdeling. ”Jeg vil gerne sætte fokus på, hvordan vi som samfund ser på det psykisk sårbare menneske. For vi har heldigvis masser af chancer i livet. Da jeg var indlagt, hørte jeg personalet omtale mig som anoreksipigen. Sygdommen bliver så meget ens identitet. Som om man ikke er andet. Så når man kommer ud efter en indlæggelse, er man stadig anoreksipigen. Hvordan hjælper vi i stedet med at bygge patienters identitet op, så vi ikke bare bliver vores diagnose?”

”Jeg mistede lysten til det, der ellers giver identitet og glæde. Jeg stoppede med at gøre alt det, jeg kunne lide, så der til sidst kun var det destruktive tilbage” - Mathilde Falch MERE OM

Mathilde Falch • Født den 30. december 1989 i Søborg ved København og opvokset i Kalvehave

• Gift siden 2012 med komikeren Jesper Juhl, som hun har sønnen Leo på tre år med

• Har siden 2009 udgivet fire albums, en EP

og en række singler på eget pladeselskab.

Femte studiealbum udsendes i marts

• Ambassadør for Landsforeningen SIND siden 2015

• Holder ved siden af musikken

fortællekoncerter om psykisk sårbarhed og misbrug

• Læs mere på www.mathildefalch.dk 8 |

sundhed+

Poul har et motto, der siger: Fordi du har tabt en gang, er du ikke fortabt. “Det centrale er, at alle mennesker, også psykisk sårbare, kan få et bedre liv under de rigtige omstændigheder,” siger han. ”Det er vigtigt, at hver eneste hårdt ramte unge pige eller dreng, der føler, at ingen gider have noget med dem at gøre, forstår at, jo, det er der. Vi skal indgyde håb, fordi håbet er livseliksir for alle sårbare. Det du slås med, din diagnose og følelsen af ikke at slå til, er en overfrakke, du kan krænge af og hænge på knagen. Indenunder findes DU og du kan få et godt liv.

Og husk, at hvert eneste menneske dur, og du er ikke alene men en del af et fællesskab. Det er essensen i det, vi skal formidle - og vi skal hjælpe så tidligt som overhovedet muligt. 75 procent af alle psykiske lidelser begynder i ungdommen,” siger Poul og fortsætter: ”Tag bare min egen historie. I folkeskolen var jeg en meget urolig dreng, sloges næsten altid, et DAMP-barn ville man sikkert kalde mig i dag. Indtil en gammel, erfaren lærer tog fat i mig - heldigvis ret tidligt - og fik lært mig matematik ovre i sløjdlokalet. Jeg fik ros

interview

og så gik det fremad. Så min barndom er også historien om, at hvis du møder de rigtige mennesker på et tidligt tidspunkt, som forstår dig, så kan du godt blive statsminister,” siger Poul med et glimt i øjet.

Mathilde og hendes forældre havde længe bedt om hjælp, da hun var syg. Først da hun var til kontrolvejning og hendes læge sagde til dem, at hun måske ikke ville overleve dagen ud, så blev hun indlagt. ”Det blev min adgangsbillet til psykiatrien, efter vi havde kæmpet for en plads i månedsvis,” fortæller hun. ”Så jeg blev indlagt med en somatisk tilstand på en psykiatrisk afdeling. På den måde er anoreksi en af de ’heldige’ sygdomme, fordi den bliver fysisk, men det er en ’luksus’ ikke alle psykiske sygdomme har.”

Poul bemærker, at Mathildes historie viser, vi som samfund hjælper for sent. ”Det er afgørende, at vi har en god psykiatri og der er mange, som gør deres allerbedste. Men vi kan ikke sidde og vente på, at man bliver syg nok til at få hjælp. Oven i købet en hjælp, der ikke er tilstrækkelig. Psykiatrien skal forbedres indefra. Men den kan ikke stå alene. Vi skal gribe de unge sårbare i tide, før indlæggelse bliver sidste og eneste udvej.”

Både Mathilde og Poul er ambassadører for Landsforeningen Sind. Poul står desuden bag organisationen Det Sociale Netværk/headspace Danmark. Det er

et gratis og anonymt rådgivningstilbud til unge, hvor både ansatte og et stort korps af uddannede frivillige sætter ind med en forebyggende indsats i form af samtaler og hjælp af mere praktisk karakter. Vel at mærke hjælp her og nu, uden ventetid. ”Tænk hvis vi som samfund havde kunnet hjælpe Mathilde tidligere, så hun ikke skulle helt ud på overlevelseskanten, før systemet var i stand til at tage imod hende,” siger Poul. Det Sociale Netværk/headspace gør det, som de kommunale og statslige institutioner ikke kan eller har ressourcer til. ”Vi lytter og tager alle de samtaler, de unge har behov for. Vi har al den tid, der skal til. Vi siger: Velkommen, hvordan kan vi hjælpe dig? De unge skal ikke oplyse personnummer og de er ikke tvunget til at spille en rolle, som mange unge føler, de skal i andre sammenhænge. De skal ikke huske at sige de rigtige ting, som de ofte skal over for læreren, socialrådgiveren og lægen eller forældrene. I headspace kan de være sig selv på deres betingelser og præmisser. Her går de unge aldrig forgæves, men finder nogen at tale med, i gensidig tillid. Det er afgørende for at kunne hjælpe folk.”

Mere end 53.000 unge har været gennem headspace og 90 procent siger, de er blevet hjulpet, fortæller Poul og tilføjer, at i børne- og ungdomspsykiatrien er Januar-februar // 2021

| 9

interview

”Tænk hvis vi som samfund havde kunnet hjælpe Mathilde tidligere, så hun ikke skulle helt ud på overlevelseskanten, før systemet var i stand til at tage imod hende” – Poul Nyrup Rasmussen det kun 25 procent, der føler sig hjulpet efter kontakten til det etablerede system.

Lidelsen og lyset Flere og f lere unge går rundt med en eller anden form for psykisk mistrivsel. Børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depression er tredoblet indenfor de seneste 10 år. En tredjedel af landets gymnasieelever har været selvskadende på et tidspunkt i deres liv og det Lyt til Mathilde Falchs sang Solen Brænder på www.magasinet-sundhed.dk

10 |

sundhed+

går alt i alt den forkerte vej ifølge Poul. ”Mathilde er en af de afgørende skikkelser i arbejdet med psykisk sårbare, fordi hun kender sårbarheden indefra. Hun kan dermed give en fortælling, som næsten pr definition vækker genklang hos de kvinder og piger, der også er ramt af spiseforstyrrelser,” siger han. ”Der er kommet flere og flere med psykisk sårbarhed.

Derfor er det fantastisk, at Mathilde kan fortælle om lidelsen, men også om lyset. Hvordan man kommer igennem. Spiseforstyrrelse er en af de alvorligste psykiske lidelser, man kan have. Og jeg kan meget vel forstå det, Mathilde fortæller om sine oplevelser i psykiatrien. Det er altså ikke godt nok. Vi har bevæget os fra et omsorgssamfund til et behandlersamfund, hvor du skal være virkelig syg, før du bliver indlagt,” siger Poul. ”Jeg ser den psykiatriske afdeling som et sted, hvor jeg fysisk blev holdt i live,” fortæller Mathilde. ”Den afdeling, jeg var på, tilbød desværre meget lidt livsskabende behandling. Jeg blev tvangsfodret med sonde, hvilket var ekstremt ubehageligt og noget jeg stadigvæk godt kan have mareridt over om natten, fordi det blev så voldsomt. Men det var samtidig det, der gjorde, at jeg blev holdt i live. For jeg havde opgivet. Jeg ville ikke leve mere. Så afdelingen var et sted, hvor jeg blev holdt kunstigt i live og det er jeg jo taknemlig for i dag. Jeg er rigtig glad for at være her. Grunden til jeg bliver ved med at tale så meget om det er jo, fordi psykiatriske afdelinger

interview

har meget mere potentiale end bare at være et sted, man bliver opbevaret.”

Poul er enig: ”Ja, netop, der er et potentiale på de psykiatriske afdelinger for nytænkning og nye aktiviteter. I dag kan du få lov til at sidde på dit værelse i ungdomspsykiatrien og så sker der faktisk ikke ret meget mere, udover du bliver kaldt på, når du skal spise. Hvis du ikke selv kan eller vil, bliver du tvunget til det. Med andre ord, man har ikke kræfter og ressourcer til at finde ud af, hvorfor Mathilde har spiseforstyrrelse. Man lærer hende at overleve, resten må Mathilde selv finde ud af, for der er ikke tid og ressourcer til mere.”

Mathilde fortæller, der var et par sygeplejersker på afdelingen, som var fantastiske og skabte noget håb for hende. Hun håber, man i psykiatrien får et større fokus på det uvurderlige, som kommer ud af anerkendende menneskelig kontakt. At patienterne bliver mødt af mennesker, som ser dem og vil dem.

Efter sin indlæggelse flyttede hun for sig selv i en lejlighed i Vordingborg, hvor hun forskansede sig med en guitar og et keyboard. ”Jeg var lige fyldt 18 og havde mulighed for at udskrive mig selv, så længe jeg ikke var til fare for mig selv eller andre. Så det gjorde jeg. Jeg havde fundet ud af, at når jeg skrev og spillede musik, kunne jeg ind i mellem få de her destruktive impulser til at dæmpe sig, og jeg havde i hvert fald følelsen af, at jeg kunne kontrollere dem. Så det var et redskab for mig. Jeg skrev og spillede alle vågne minutter. Det var min vej tilbage til livet, til håbet og til troen på livet. Jeg havde brug for at være alene i den proces, men det må have været forfærdeligt for mine pårørende i den situation, at jeg bare havde brug for at være mig selv.”

Mathildes alkohol- og stofmisbrug begyndte, efter hun var blevet udskrevet. I dag har hun helt lagt rusmidlerne på hylden. ”Jo længere væk jeg kommer fra min tid med anoreksi og misbrug, desto mere ser jeg det som noget, jeg skulle tøjle og leve med. I bund og grund en drivkraft, som jeg skulle lære at bruge konstruktivt. Jeg fik en følelse af, at ligesom jeg kunne sulte mig selv næsten ihjel, så kunne jeg lære at bruge den stærke vilje konstruktivt og virkelig udrette noget med den. Det er også det, jeg vil prøve at give videre. Det kræver rigtig meget at være syg. Jeg har en 3-årig søn, der elsker superhelte og jeg har tit tænkt, at hvis vi kan lære at bruge vores destruktive kræfter som konstruktive superheltekræfter i stedet, så kan vi udrette meget. Alle superhelte har skullet lære at tøjle deres kræfter og bruge dem til noget meningsfyldt.”

I dag har Mathilde flere musikalbums bag sig og hendes tekster handler blandt andet om det at være psykisk sårbar. Det er noget, hun mærker, vækker genklang hos store dele af publikum. ”Jeg havde en følelse af, at jeg ikke kunne finde ud af at være ung, men at jeg måske kunne

Poul Nyrup Rasmussens 3 RÅD OM PSYKISK HELBRED Vi skal kunne bryde tabuet og tale med hinanden om psykisk sårbarhed.

Husk at alle mennesker dur og langt de fleste kan komme sig og få det bedre.

Selvom du er ramt, er du ikke hjælpeløs.

Du er ikke din diagnose, det er bare en overfrakke.

MERE OM

Poul Nyrup Rasmussen • Født den 15. juni 1943 i Esbjerg • Far til datteren Signe, født 1969,

der efter en periode med psykisk sygdom begik selvmord i 1993

• Statsminister fra

1993-2001 og medlem af Europaparlamentet 2004-2009

• Ambassadør for Landsforeningen SIND siden 2008

• Medstifter af headspace, der finansieres af fonde, kommuner og staten

• Har udgivet flere bøger, og der er skrevet to biografier om ham

• Læs mere på www.nyrup.dk Januar-februar // 2021

| 11

interview

blive god til at være voksen. Og det synes jeg, jeg er. Jeg siger til de unge, jeg møder, som har det svært, at måske kan de blive gode til at være voksne. At det ikke er så definitivt, at du er syg og så punktum.”

En lukket dør Kort tid inden Mathilde blev indlagt, fik hun et angstanfald i en historietime i skolen. Hun kunne rigtig godt lide sin historielærer, der godt kunne se, at Mathilde var syg. Så i frikvarteret opsøgte hun læreren og fortalte, at hun havde det rigtig dårligt og ikke vidste, hvad hun skulle gøre.

Læreren kiggede på hende og sagde, at det kunne hun ikke forholde sig til, vendte sig om og lukkede døren foran Mathilde. Hun fortæller ikke dette for at pege fingre ad hverken den pågældende lærer eller ad lærere generelt. Hun vil bare gerne tale om den berøringsangst, hun oplever, mange har, når de møder medmennesker, som har det psykisk dårligt og behøver hjælp. ”Vi er overalt.

Alle kender en eller har en i egen familie, der er psykisk sårbar. Så det er så ærgerligt, at det stadig er noget, vi er bange for at tale om.”

Mathilde og Poul er enige om, at det ikke burde være sådan, især med tanke på at halvdelen af alle familier har været i direkte eller indirekte berøring med det psykiatriske system. ”Jeg synes, vi i det danske samfund stadig har meget svært ved at diskutere det, der ikke kan måles, vejes og ses,” bemærker Poul. ”Vi har vel en fælles drøm, Mathilde og jeg, om at være en håndsrækning til alle de stressede lærere på grundskolerne og ungdomsuddannelserne. Hvis en elev kommer til en lærer med sine problemer, er der jo stor forskel på, om læreren afviser eleven, fordi hun eller han har travlt og ikke kan overskue at hjælpe og måske har en berøringsangst i forhold til at tale om de svære ting, eller om læreren siger: Okay, Har du prøvet headspace?” ”Vi er i headspace i gang med at bygge et civilt samfund op som en ’god ven’ til velfærdsstaten. Ikke som en konkurrent, men som en håndsrækning til blandt andet kommunerne. Vi kan nå at få fat i de unge, der ellers går længe under radaren, inden de ender med at henvende sig på socialkontoret eller i det psykiatriske system,” fortæller Poul.

Mathilde mener, det har været et helt forkert sted at spare, da man fjernede skolepsykologerne på grundskolerne. ”For mig er der ikke noget, som giver mere mening, LÆS MERE PÅ HJEMMESIDERNE: www.headspace.dk www.detsocialenetværk.dk www.sind.dk

12 |

sundhed+

end at der var en person på skolerne, som eleverne kunne opsøge og som for eksempel kunne fortælle om headspace. Til sammenligning kostede min sondemad 700 kroner pr. pose og dem fik jeg seks af om dagen i et halvt år.

Derudover kommer udgifter til sengeplads, personale og så videre. Tænk hvor mange penge vi i stedet kunne bruge præventivt. Vi sparer som samfund tit de forkerte steder.”

Poul fortæller, at den økonomiske organisation OECD har opgjort, hvor meget verdens lande bruger på det psykiatriske område. Danmark bruger fem procent af bruttonationalproduktet, svarende til omkring 110 milliarder årligt på psykiske sygdomme, hvilket svarer til en fjerdel af landets sundhedsudgifter.

Omsorg og fællesskab Ifølge Poul findes der mere end 450 diagnoser inden for psykisk sygdom og det er vigtigt, vi ser psykisk sårbare som vidt forskellige mennesker og ikke en homogen gruppe. ”Vi trænger til en gennemgribende nytænkning inden for psykiatrien. Der er brug for, at vi fylder dagen for de indlagte og ikke bare bruger de psykiatriske afdelinger til opbevaring.”

Poul mener, at der bliver uddannet for få psykiatere.

Området er simpelthen for lidt attraktivt for de nyuddannede speciallæger. Men det vil både han og Mathilde gerne være med til at gøre noget ved.

Som eksempel fortæller han om et gruppeforløb, som den internationalt anerkendte professor og speciallæge i psykiatri Merete Nordentoft har udviklet til skizofreniramte. ”Det viser sig, at når omsorgen og fællesskabet kommer i spil, og man opdager, at man ikke er alene med sin kamp mod de indre dæmoner og at der er andre, som har det ligeså, så er man i stand til at sikre psykisk sårbare, der lider af selv den barske sygdom skizofreni næsten fuldstændig helbredelse. Eller i hvert fald hjælpe dem til at leve et trygt liv. Så både Mathilde og jeg vil gerne fortælle, at noget af det dyrebareste, du kan beskæftige dig med, er andre mennesker,” siger Poul, mens Mathilde nikker og tilføjer: ”Det er så givende at være i stand til at puste liv i den flamme i øjnene hos mennesker, hvor den ellers var ved at slukkes. Eller at tænde liv i flammen hos nogle, der måske endda har fået at vide, at deres flamme ikke kan blive tændt.”

De er enige om, at vi skal have brudt tabuet om psykiske lidelser og at psykisk sårbarhed er mere udbredt, end vi måske går og tror. Poul kommer i tanke om dengang, skønhedskongen Ole Henriksen inviterede ham til at deltage ved et velgørenhedsarrangement, hvor den tidligere statsminister blev placeret lige ved siden af catwalken til et modeshow.

interview

”Jeg blev placeret ved et bord, hvor alle de perfekte kvinder og mænd sad. De var virkelig shinet op og jeg var ikke i tvivl om, at her var de smukkeste og mest perfekte mennesker på denne jord. Men da vi havde siddet der i 20 minutter, var der en, der sagde: Kan du ikke hjælpe mig med min bror? Og inden der var gået en halv time, viste det sig, at halvdelen af de perfekte enten havde et menneske i deres familie eller omgangskreds, som havde det dårligt.”

Poul havde været statsminister i syv måneder, da han under en rejse til Grønland fik den tragiske besked om, at hans datter, Signe, havde taget sit eget liv. Han overvejede at trække stikket og sørge i fred. Han er dog sikker på, at det var i hendes ånd, at han i stedet tog valget om at bruge sin sorg og smerte til at hjælpe andre. ”Det er vigtigt, at unge og vi alle sammen forstår, at livet ikke er en perlekæde af lyse øjeblikke. Der er jo nogen ind i mellem, som er mørke, for ellers er det jo ikke livet, vel? Som en præst engang sagde til mig: Vil du have glæden, må du tage sorgen med. Og det siger jeg faktisk også.

Livet er fyldt med dyrebare øjeblikke. Når man har mistet næsten alt, bliver de øjeblikke meget intense og du bliver bedre til at opdage dem og endnu bedre til at dele dem med andre. Livet har givet mig mange glæder ved siden af mit store tab. Blandt andet det at kunne hjælpe andre mennesker har været en stor oplevelse. Det er også det, der giver mening. Jeg tror mange unge i dag vælter om-

”Jeg skrev og spillede alle vågne minutter. Det var min vej tilbage til livet” – Mathilde Falch kuld, når de møder nedtur og sorg første gang. Så skal de hjælpes på benene igen.”

Poul var Danmarks øverste chef i otte år. Han har siddet i Europaparlamentet og været en central drivkraft i opbygningen af headspace, som i dag har rådgivningscentre i 25 byer over hele landet. Hans drøm er, at alle kommuner skal have et headspace-center og det arbejder han på sammen med sine kolleger i Det Sociale Netværk, som blandt andet også holder Psykiatritopmøder og samarbejder med fodboldklubber for at forebygge ensomhed og mistrivsel i projektet Brug Bolden.

Mathilde er blevet god til at være voksen, hvilket blandt andet indbefatter at holde sig ædru og at leve med en ADHD-diagnose. Desuden har hun sit store musikalske talent og skriver sangtekster, der rører og bevæger lytteren.

Og det er, som kranføreren i skikkelse af Otto Brandenburg siger til Gummi Tarzan i slutscenen på den ikoniske børnefilm fra 1981: Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er.

Januar-februar // 2021

| 13

tema: RESILIENS OG POST-TRAUMATISK VÆKST

Intro til resiliens og posttraumatisk vækst Kan traumatiske oplevelser bidrage til en positiv udvikling? Ja, siger psykologer, der kalder det posttraumatisk vækst.

Psykologer mener, at traumatiske oplevelser faktisk kan udvikle os på positive måder. Det kan være et positivt lys i mørket, når man befinder sig i en hård tid. ”Mennesker er programmeret til at være modstandsdygtige - til at vokse og lære af svære ting,” siger lektor Sarah Lowe. ”Det er helende i sig selv at vide, at vækst er muligt efter trauma,” bemærker psykolog Marie Roepke. ”Stadig mere forskning peger på, at hårde oplevelser kan føre til større mental styrke. Det er noget, som eksperter gerne vil lære mere om, så de kan hjælpe flere mennesker til at se den lyse side af forfær-

14 |

sundhed+

delige oplevelser,” siger professor Jean Rhodes.

Resiliens eller vækst

Nogle forskere betegner resiliens som evnen til at blive ved med at fungere normalt efter en stressende eller traumatisk oplevelse. “Når en person har været igennem noget og er i stand til at bevare et stabilt helbred, så er det resiliens,” siger professor George Bonanno.

Resiliens er dog ikke lig med, at man er helt upåvirket. Resiliente mennesker kan også mærke smerte i hårde tider. ”Det er naturligt at

blive oprevet, når der sker noget.

Hvis der er et tab, så er det okay at føle det. Men pointen er, at resiliente mennesker med tiden er i stand til at tilpasse sig og komme videre,” uddyber professoren.

Post-traumatisk vækst er trinnet højere, hvor oplevelsen kan være grundlaget for, at man for eksempel finder mere mening i livet eller får stærkere relationer til andre mennesker.

Begrebet post-traumatisk vækst blev opfundet af psykologer ved University of North Carolina i 1990erne. Begrebet udtrykker, at nogle mennesker oplever vækst på et eller flere punkter efter en stor livskrise eller traumatisk oplevelse.

Sarah Lowe er ansat ved Yale School of Public Health. Marie Roepke har ph.d. fra University of Pennsylvania. Jean Rhodes er ansat ved University of Massachusetts. George Bonanno er ansat ved Columbia University.

tema: RESILIENS OG POST-TRAUMATISK VÆKST

Eksempler på post-traumatisk vækst Post-traumatisk vækst vil sige, at en person, som har oplevet en traumatisk situation efterfølgende får en positiv forandring på et eller flere punkter i livet.

Områderne, hvor der kan opleves en positiv forandring, inddeles overordnet set i 5: dybere relation til andre mennesker, nye perspektiver på livet, personlig styrke, spiritualitet og påskønnelse af livet.

Hårde oplevelser kan give dig større forståelse for andre, som lider og som har det svært. Du kan altså bruge dine erfaringer til at yde hjælp og omsorg til andre, der står med samme eller lignende situation. ”I vores forskning med kvinder, der har overlevet brystkræft, ser vi, at kvinderne får en større evne til at vise empati, være generøse og betragte andre i et positivt lys,” siger professor Mahendra Sharma. ”Vi har set, at der er en sammenhæng mellem post-traumatisk vækst og større engagement i frivilligt arbejde. Før der sker en traumatisk oplevelse, så lever vi meget i vores egen verden og kigger efter os selv og vores kære,” siger professor Jean Rhodes.

Tab kan lære dig at sætte mere pris på de ting, du stadigvæk har.

At åbne øjnene, opsøge og værdsætte det du måske har taget for givet eller ikke har brugt så meget tid på.

“Det oftest forekommende tema blandt de overlevende er den øgede påskønnelse af livet og at leve det fuldt ud, at se efter sine behov og at gøre sig selv til en prioritet,” siger Mahendra Sharma.

De ting, der førhen gik os på eller irriterede os bliver sat i perspek-

tiv. Du lærer, at de ikke er så vigtige endda og ikke er værd at bruge kræfter på.

Stærkere end du troede

Når du bliver ramt af en tragedie, vil du i første omgang ofte tvivle på din evne til at klare dig. Men så opdager du, at du faktisk er stærkere, end du troede. Det kan for eksempel være, at du viser dig mere tilgivende, end du troede. Eller at du viser dig bedre i stand til at skabe nye venskaber og sociale kontakter.

For eksempel bemærker Mahendra Sharma: ”De overlevende følte sig stærkere mentalt og stolede på, at hvis de kunne overleve kræften,

så kunne de klare hvad som helst.”

Man kan lære at se det gode, der kan komme ud af en forfærdelig situation. En kvinde, der fik amputeret sit ben efter en ulykke, opdagede eksempelvis, at hendes børn blev mere åbne, empatiske og omsorgsfulde over for mennesker, der er anderledes. ”Når de overlevede kræften, førte det til overvejelser om meningen med livet eller de blev mere spirituelle,” siger Mahendra Sharma. Nogle af kvinderne fortalte således, at de var begyndt at leve mere ud fra de værdier, der virkelig betød noget for dem.

Mahendra Sharma er ansat ved Bengaluru`s National Institute. Jean Rhodes er ansat ved University of Massachusetts.

Januar-februar // 2021

| 15

tema: RESILIENS OG POST-TRAUMATISK VÆKST

Optimale forhold for vækst Hvor du opholder dig, sammen med hvem og hvad du foretager dig. Det har indflydelse på din chance for post-traumatisk vækst.

Det miljø du befinder dig i efter en traumatisk oplevelse påvirker chancen for vækst. ”For at post-traumatisk vækst kan foregå, så må vi have mulighed for at opholde os ét trygt sted, hvor vi kan træde tilbage og begynde at forholde os til, hvad der er sket. Det er afgørende for at begynde helingsprocessen,” siger professor Jean Rhodes.

Alle disse punkter er nemmere sagt end gjort. Men forsøg at få nogle positive øjeblikke ind i din hverdag efter en traumatisk oplevelse. Start med hver dag at planlægge og finde tid til en ting, du holder af. Det kan være noget så simpelt som en god kop kaffe, en gåtur i naturen eller en gang massage.

Det kan lyde kunstigt at sætte positive øjeblikke i sin kalender, men det er virkelig det værd. For så ved du, at du har en god oplevelse på et bestemt tidspunkt og med et fast interval. Det kan være, du virkelig ikke føler dig i humør. Men giv dig alligevel så vidt muligt disse øjeblikke. De giver ny energi og kræfter.

Social støtte eller mangel på samme kan i høj grad forudsige sandsynligheden for post-traumatisk vækst.

Hvis du får stærk opbakning, så er du mere tilbøjelig til at opleve post-traumatisk vækst. Mens du er mere tilbøjelig til at få PTSD, hvis du har et svagt socialt netværk.

Intet er så værdifuldt som at vide, at vi ikke er alene. Sociale netværk er forskellige fra person til person. Nogle finder det måske i en organisation, en gruppe af venner, familiemedlemmer eller måske én bestemt ven.

16 |

sundhed+

Forsøg også at række ud og yde hjælp til andre. Når personer, der har haft smertelige oplevelser, finder en måde at bruge erfaringerne og hjælpe andre, så får de en stærk følelse af formål med livet. ”Vi bør tale med nogen, når vi føler os parate,” siger professor Jean Rhodes. Lidelse i stilhed vil ikke få os gennem smerten, men vil kun øge vores risiko for PTSD. Vækst opstår altså ved at erkende sårene og tillade sårbarhed. En stor del af træningen består i at tale åbent, indrømme frygt og opsøge hjælp.

Når der er gået noget tid efter oplevelsen, så begynd at tænke over, om der er sket nogen forandringer, du kan betragte som positiv vækst.

Man kan ikke forvente, at væksten sker med det samme. Det er noget, der tager tid og tålmodighed.

Det er virkelig vigtigt at bemærke din vækst og tillade dig selv sætte pris på den.

Du kan for eksempel skrive dagbog og lade dig inspirere af de områder, hvor der kan opleves en positiv forandring. De inddeles overordnet set i 5: relationen til andre menne-

tema: RESILIENS OG POST-TRAUMATISK VÆKST

sker, perspektiver på livet, dine personlige styrker, spirituel udvikling og hvordan du værdsætter livet.

Dagbogsskriverier øver os også i at møde vores følelser i små doser.

Når du forholder dig så konkret til dine følelser, vil du samtidig opdage de udfordringer, du har klaret, og det styrker dig at indse din personlige vækst - hvilket fører til endnu mere vækst.

Du kan blandt andet skrive dagbog om, hvad der gør dig taknemlig. Det handler om at bemærke det gode. Notér tre gode ting hver dag og reflektér over dem. Det at øve os i taknemlighed styrker vores humør, søvn og gør os mere sociale.

Du behøver ikke kun at skrive om taknemlighed. Dagbog er også et trygt frirum for frustrationer, bekymringer, vrede og andre svære følelser. ”Post-traumatisk vækst kommer indefra. Et åbent sind og fleksibilitet er nøgleord,” siger professor Jean Rhodes. Der kan således være opfattelser, som den traumatiske situation har bevist ikke holder stik: for eksempel ”jeg vil aldrig blive lykkelig, hvis jeg bliver skilt” eller ”ægteskabet må holde hele livet, ellers er jeg en fiasko”. For at vokse af traumatiske oplevelser, må vi altså give slip på de forestillinger, der viser sig ikke at holde stik.

Men det er en fin balance. For det handler netop ikke om at skrotte alle sine værdier og forestillinger.

Du har måske mødt mennesker, der er blevet såret og som er blevet kyniske og overbeviste om, at verden er imod dem. Sådan en udvikling er ikke det, der menes med vækst.

Når vi vokser ud af tab, så betyder det, at vi inkorporerer vores værdier i forhold til vores nye og modnede verdenssyn. Det kan for eksempel være, at du virkelig tror på kærlighed, men må erkende, at den ikke altid varer evigt.

Jean Rhodes er ansat ved University of Massachusetts.

Få hånd om din heling Når man har oplevet noget traumatisk, så er hjernen sat i kæmp eller flygt tilstand. Det er essentielt med nogle strategier, der kan hjælpe den ramte med at få hånd om forskellige facetter af sin helingsproces.

Her er nogle af de væsentligste strategier.

1

Meditation: Traumer kan skabe forandringer i hjernen, der forstyrrer læring, hukommelse, impulskontrol og følelsesregulering. Meditation kan hjælpe med at hele områder i hjernen, der er mest påvirket af den traumatiske oplevelse. Det kan blandt andet forklares ved, at meditation gør amygdala mindre (frygtcentret i hjernen), der ellers vokser ved traumer.

3

Søvn: Det er vigtigt med søvn for at optimere din helingsproces. Det handler om at skabe en sund søvncyklus for at afhjælpe symptomer på angst og depression. Hvis du har søvnproblemer, kan det være en idé at opsøge din læge.

4

Kærlighed over for sig selv: Skam, selvbebrejdelse og skyld forekommer desværre ofte efter traumatiske oplevelser. Det at praktisere medfølelse og venlighed over for sig selv er derfor vigtigt for at tackle disse tanker og følelser.

5 2

Yoga og mindfulness: Yoga og mindfulness hjælper os med at lære at fokusere på det øjeblik, vi befinder os i, mens vi også bliver bedre til ikke at dømme og bebrejde os selv.

Social opbakning: Heling er en sårbar proces. Så vær ikke bange for at opstille grænser. Føl dig fri til at begrænse eller afbryde din kontakt til mennesker, der ikke respekterer dine følelser eller helingsproces. Dine støtter er en uvurderlig ressource. Støttende og helende relationer, som værdsætter dig og respekterer dine livserfaringer og dit helingsforløb, er en nøgle til at komme sig vel.

Januar-februar // 2021

| 17

tema: RESILIENS OG POST-TRAUMATISK VÆKST

Livskrise tvinger os til nyt syn Livskriser og traumatiske oplevelser kan ændre vores syn på os selv og på verden. ”Livet har nogle smertelige øjeblikke.

Det kan være tabet af en person, der står os nær, eller kærlighed der går itu. Det er helt normalt at have det dårligt, efter ens liv er blevet vendt på hovedet,” siger lektor Sarah Lowe.

Post-traumatisk vækst handler om vores bearbejdning af en eller anden form for modgang, såsom skilsmisse, tabet af et familiemedlem eller alvorlig sygdom.

Pointen er, at det er individuelt, hvilke begivenheder der påvirker

hver af os. Trauma karakteriseres generelt som en overvældende, livsforandrende oplevelse, der kan give en vedvarende smerte.

For nogle mennesker kan det for eksempel være et skuffende eksamensresultat eller en fyring. Der er ikke nogen udtømmende liste.

Vender op og ned

”Der er tale om oplevelser, som ryster os og tvinger os til at genover-

veje, hvad der er vigtigst i livet. Vi lærer ting om os selv, som vi aldrig ville have gjort, hvis livet havde kørt på skinner,” siger psykolog Marie Roepke. ”Hvis alting i dit liv er fint, så vil du ikke genoverveje dine prioriteter.

Det kræver ofte et stort chok i dit liv, for at du begynder at genoverveje og have sådan en form for eksistentiel opvågning,” supplerer professor Jean Rhodes.

For at opleve post-traumatisk vækst, så skal omstændighederne, du møder, udfordre din forståelse af verden og dig selv. ”Vi har generelt nogle opfattelser om, hvordan verden hænger sammen. De giver os en følelse af tryghed. Men for mange mennesker vil disse opfattelser og den illusion om sikkerhed bryde sammen,” siger professor Jane Shakespeare-Finch. ”Traumet splintrer opfattelser, man havde, overvælder din umiddelbare evne til at klare situationen og du må bogstavelig talt rekonstruere et nyt narrativ med den oplevelse som en del af dit liv,” uddyber Jane Shakespeare-Finch.

Det er vanskeligt at anslå præcist hvor mange, der oplever post-traumatisk vækst. University of North Carolina forskerne, der opfandt begrebet post-traumatisk vækst, anslår, at knapt 90 procent af alle mennesker har en eller flere traumatiske begivenheder i løbet af livet.

Sarah Lowe er ansat ved Yale School of Public Health. Marie Roepke har ph.d. fra University of Pennsylvania. Jean Rhodes er ansat ved University of Massachusetts. Jane Shakespeare-Finch er ansat ved Queensland University.

18 |

sundhed+

tema: RESILIENS OG POST-TRAUMATISK VÆKST

Bliv mere

resilient Hvordan kan vi udvikle vores personlighed i en retning, der gør os mere resiliente?

Optimisme: Hvis du grundlæggende tror på, at der vil ske gode ting for dig, så er det nemmere at skubbe på gennem de mørkeste tider og gøre dit bedste for at have det godt bagefter.

Erfaring med udfordringer: Personer, der har håndteret nogle udfordringer i livet, er bedre rustet til at klare nye. Det hænger også sammen med, at erfaringen siger dem, at de godt kan: jeg har gjort det før, så jeg kan gøre det igen.

Rollemodeller: Det hjælper på din resiliens, hvis du har en rollemodel, der har prøvet det, du står med eller noget lignende.

Spiritualitet: For nogle mennesker kan spiritualitet bidrage til resiliens. Spiritualitet er ligeledes forbundet med mindre sandsynlighed for, at man udvikler depression eller afhængighed.

Identificér og brug dine styrker: Identificér de styrker og kvaliteter, der er mest naturlige for netop dig (mod, humor, medmenneskelighed osv.) og forsøg at opliste måder, du kan bruge dem positivt i modgang. Hvis medmenneskelighed er din styrke, hvordan kan du så bruge det at vise andre omsorg, når du møder svære tider i dit eget liv? I det tilfælde kan du for eksempel antage, at omsorg for andre giver dig selv større velbefindende og det kan samtidig styrke dit support netværk, som jo også er relevant for resiliens.

Emotionel accept: Det kan være skadeligt at undgå følelser, hvorimod det at acceptere sine følelser ofte befrier os og giver os lejlighed til at fokusere på det, der er vigtigt for os. Med indblik i dine følelser kan du bedre bestemme, hvordan du vil reagere på en situation. Det kaldes følelsesmæssig regulering.

Se de lyse sider: Nogle gange er det umuligt for os at ændre på en situation, men vi kan styre vores egne tanker og hvordan vi forholder os. Det kan blandt andet være ved at øve os i at se på de lyse sider eller det, der ikke er så slemt.

Når du har færdighederne, der skal til, så kan du bedre tro på, at du nok skal klare dig, når du møder modgang: altså det, der kaldes realistisk optimisme.

Temaansvarlig: Jakob Thomas, SUNDHED+.

Kilder til denne måneds tema: Bustle.com: 7 self-care strategies to help manage trauma, according to experts Elemental.medium.com: Post-traumatic growth might be the silver lining of trauma Forbes.com: The power of resiliency – and how to prepare for the coming storms Forbes.com: Turn your trauma into triumph: This best-selling author tells us how Health.com: What Is Resilience? Psychologists Explain How to Grow From Painful Moments Health.com: What natural disaster survivors can teach all of us about resilience and optimism Researchgate.net: Posttraumatic Growth in Women Survivors of Breast Cancer Self.com: What is resilience and can it help us bounce back from this?

Yesmagazine.org: 7 strategies to turn trauma into strength Januar-februar // 2021

| 19

annonce

ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

SUNDT OG GODT

Ny viden om hjernen

Hjælp mod slangebid Hvert år får over 400.000 amputeret legemsdele, misdannelser eller ødelagte knogler efter slangebid. Samtidig dør mindst 140.000 efter slangebid.

Danske forskere er nu på vej med en modgift, der kan fremstilles nemt og billigt. ”Den nye modgift, som er et alternativ til den traditionelle antistof-baserede modgiftbehandling, kan benyttes af alle, også uden en sundhedsuddannelse,” fortæller Brian Lohse, lektor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. ”Den kan nemt være i lommen og kan sprøjtes direkte i musklen eller i hudfolden, hvor man er blevet bidt, så den begrænser spredningen af giften ud i blodårerne. Dermed køber det patienten livsvigtig tid,” siger Brian Lohse, som glæder sig over de gode resultater, som de foreløbige test viser.

Kilde: Københavns Universitet

Forskere har manglet en brik i deres viden om, hvordan menneskets hjerne udvikles. Nu har et dansk-ledet internationalt projekt ført til opdagelse af en mekanisme, som kan kontrollere størrelsen på vores hjerne. Fundet er baseret på studier af en sjælden type medfødt misdannelse af hjernen og giver en forståelse af, hvad der styrer vores intelligens, hukommelse, bevidsthed og opfattelse af omgivelserne. Ved hjælp af

eksperimenter med blandt andet stamceller og zebrafisk fastslår forskerne, at genet RRP7A spiller en vigtig rolle for de stamceller i hjernen, som fastlægger hjernens størrelse og giver ophav til etablering af vores intelligens og bevidsthed. ”Vores opdagelse er overraskende, fordi den peger på helt nye mekanismer bag hjernens udvikling,” siger professor Lars Allan Larsen, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Kø-

benhavns Universitet. Resultaterne er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Communications.

Kilde: Københavns Universitet

Omskæring på drenge Forskere har længe været uenige om, hvordan det påvirker sundheden - også den mentale - når små drenge bliver omskåret. Nu viser et studie fra Aarhus Universitet, at det tilsyneladende har konsekvenser i voksenlivet at blive tidligt omskåret - som en tredjedel af ver-

dens mandlige befolkning bliver. I forskningen indgik 408 mænd, som var blevet omskåret inden for den første måned af deres liv og 211 ikke-omskårne mænd.

De udfyldte alle spørgeskemaer, hvor fokus var på evnen til at knytte sig til andre og håndtering af stress.

”Undersøgelsen viste, at tidligt omskårne mænd havde sværere ved at knytte sig til eksempelvis partneren, var mere følelsesmæssige ustabile og havde en lavere stresstærskel,” fortæller Michael Winterdahl, der har koordineret undersøgelsen sammen med sin kollega Alessandro Miani - begge fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Heliyon. I Danmark gennemføres knap 4.000 omskæringer af medicinske grunde, blandt andet på grund af forhudsforsnævringer. Hertil kommer et ukendt antal rituelle omskæringer.

Kilde: Aarhus Universitet Januar-februar // 2021

| 21

BØRN OG UNGE

Flere unge psykisk syge Antallet af unge med angst, depression, spiseforstyrrelse og ADHD er stærkt stigende. Det fremgår af en ny rapport om unges mentale sundhed, som blev udsendt kort før nytår. Rapporten anbefaler en overordnet folkesundhedsindsats.

TEKST: NILS SJØBERG

Psykisk sygdom påvirker børn og unges udvikling, livskvalitet, og sociale omgang med andre mennesker resten af deres liv. Samtidig vokser antallet af unge med angst, depression, spiseforstyrrelse og ADHD markant. ”Det er derfor vigtigt, at vi får vendt udviklingen, især i lyset af den store sociale ulighed,” siger formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, på

22 |

sundhed+

baggrund af rapporten: ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år”.

I den 359 siders store rapport ser man på forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder inden for psykiske sygdomme blandt børn og unge, de seneste 30 år.

Rapporten fastslår, at der er tale om en folkesygdom, som begynder tidligt i livet. Den tager afsæt i tal før corona-epidemien, som allerede nu

forventes at få store mentale konsekvenser også for børn og unge. ”Vi ser en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed samt et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge,” siger Pia Jeppesen.

Udover at være leder af arbejdsgruppen så er hun også overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Således viser rapporten, at hver

BØRN OG UNGE

6. person bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år. Samtidig er antallet af nye tilfælde inden for alle mentale sygdomme steget i de sidste 20-30 år. ”Vi kan også se, at stadig færre unge oplever at have høj livstilfredshed og at der er en stor social ulighed inden for mental sundhed, så børn og unge i familier med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau rammes hårdest,” påpeger Pia Jeppesen.

SAMLET INDSATS Rapportens konklusion er klar. Der er brug for en overordnet folkesundhedsindsats. Den konkluderer også, at det er vigtigt, at man sætter ind med forebyggelse, hvor det er muligt - og at man sikrer, at børn og unge med symptomer bliver opsporet og har let og lige adgang til behandling af høj kvalitet.

Netop det er et problem, fastslår Carsten Obel, der er professor i børn og unges mentale sundhed på Aarhus Universitet og næstformand i

Færre mobbes Vi kan gøre en forskel, hvis vi vil. Det viser udviklingen inden for mobning. ”Når vi ser et fald i omfanget af mobning, så skyldes det i høj grad, at man i skolerne har haft fokus på området og en fælles indsats for at udvikle mental sundhed og sunde fællesskaber for alle børn. Det viser, at det er muligt - med videnbaserede indsatser i skolerne - at ændre en negativ social kultur til det bedre,” siger Carsten Obel, professor i børn og unges mentale sundhed på Aarhus Universitet. gruppen bag rapporten. Han udtrykker det meget klart på fagfolkenes vegne, når han siger, at man mangler en sammenhængende forebyggelsesindsats og en fælles håndtering af problemerne. ”Vi har brug for en monitorering (overvågning) og vidensopsamling på alle de områder, som har med børnene og de unge at gøre. Vi mangler også gode fælles mål for mental sundhed, som kan sikre os viden om, hvad der virker for hvem og sikre, at de indsatser vi tilbyder som samfund giver værdi for børnene og deres familier,” siger Carsten Obel.

DET KAN MAN GØRE Arbejdsgruppen bag rapporten foreslår, at man vedtager en national strategi for børn og unges mentale helbred. Fagfolkene har formuleret 5 råd til politikere og beslutningstagere:

1. Indfør evidensbaserede indsatser over

hele landet med fokus på: •• Mental sundhedsfremme de steder hvor børn og unge har deres dagligdag •• Bedre tilbud til familier hvor en eller flere forældre har psykisk sygdom eller misbrug •• Let tilgængelig adgang til sammenhængende behandlingsforløb for børn og unge med følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer

2. Skab koordinering på nationalt niveau 3. Evaluér indsatserne løbende 4. Opkvalificér fagprofessionelle på alle niveauer 5. Investér i forskning og udvikling

Rapporten præsenterer en række af de programmer og metoder, der er udviklet til forebyggelse og behandling af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme i de seneste år. Men den konkluderer samtidig, at tilgangene varierer meget fra kommune til kommune.

Desuden er de forebyggelsesrettede initiativer spredte og vidensdeling mellem kommunerne endda særdeles begrænset. ”Det er tydeligt, at vi står i en situation, hvor børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom - og deres forældre - ofte selv må finde vej i junglen af forskelligartede og usammenhængende tilbud og forløb. Det skaber tabere,” siger formanden for rapporten, Pia Jeppesen, og tilføjer: ”I nogle kommuner er der for eksempel mere end dobbelt så mange børn og unge diagnosticerede med ADHD eller autisme som i andre kommuner. Sådanne forskelle eksisterer også mellem kommuner, som ellers er sammenlignelige. Derfor anbefaler vi en videnbaseret praksis i alle kommuner, så alle unge borgere med mentale helbredsproblemer kan få hurtig og nem adgang til kvalificeret hjælp, uanset hvor de bor. Vi har derfor brug for en national strategi for at hjælpe børn og unge med mentale udfordringer.”

Januar-februar // 2021

| 23

FØDEVARER

C-VITAMIN

FOR DIN MUSKELMASSE Vi mister som regel muskelmasse med alderen.

Tabet af muskelmasse kan betyde, at vi får svært ved at bruge vores krop. Det kan koste på livsglæden.

“Personer over 50 år mister op til én procent af deres skeletmuskulatur årligt. Det er et stort problem, fordi det kan forringe vores livskvalitet og føre til dødsfald,” påpeger professor Ailsa Welch.

Men dem, der får nok C-vitamin har den bedste skeletmuskulatur. ”C-vitamin og skeletmuskulatur er forbundne størrelser. For C-vitamin hjælper med at forsvare celler og væv mod potentielt skadelige, frie radikaler.” ”Uden modstand kan de frie radikaler medvirke til ødelæggelsen af muskler og sætte skub i en hurtigere aldersrelateret svækkelse,” forklarer professoren. ”Alligevel er det kun få studier, der har undersøgt vigtigheden af C-vitamin for ældre personer.

Vi ønskede derfor at finde frem til, om personer der spiser mere C-vitamin har mere muskelmasse end andre jævnaldrende.”

I studiet indgik data fra mere end 13.000 personer mellem 42 og 82 år. Der var data om både deres skeletmuskulatur og indtag af C-vitamin. ”Dem, der havde det største indtag af C-vitamin i kosten, havde mest skeletmuskulatur. Vi er meget begejstrede for resultatet, fordi det viser, at C-vitamin er vigtigt for ældres muskulatur og er gavnligt til at forebygge aldersrelateret muskeltab,” siger professoren. ”C-vitamin er nemt tilgængeligt gennem frugt og grøntsager eller

24 |

sundhed+

DET KAN DU GØRE

kosttilskud. Så det er nemt at forbedre sit indtag af vitaminet.” ”Vi taler ikke om nogen stor dosis. Du kan få dækket dit behov ved at spise citrusfrugt - det kan for eksempel være appelsin - hver dag,” afslutter Ailsa Welch.

Spis citrusfrugt eller andre fødevarer med C-vitamin hver dag. Det er godt for din muskulatur.

Ailsa Welch er ansat ved University of East Anglia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

FØDEVARER

K-VITAMIN FOR DINE BLODKAR K-vitamin er vigtigt for sunde blodkar. Det understreger et studie, hvor personer med tilstrækkelige K-vitamin niveauer havde mindre sandsynlighed for at dø inden for en årrække.

Studiet bestod af knapt 4.000 amerikanere mellem 54 og 76 år.

De blev kategoriseret efter deres K-vitamin niveauer. Deres K-vitamin niveauer blev målt ved blodprøver.

Dem med det laveste K-vitamin niveau havde 19 procent højere risiko for dødsfald inden for en 13årig periode, som studiet fokuserede på - sammenlignet med dem

”Ligesom når en elastik tørrer ud og mister sin elasticitet, så er det sådan, at når blodkar forkalker, så pumper blodet mindre effektivt.

Det giver en række problemer.”

DET KAN DU GØRE

hvor K-vitamin niveauerne var tilstrækkelige.

“Proteiner i hjertevævet har brug for K-vitamin for at fungere. Disse proteiner hjælper med at forebygge, at calcium bygger sig op på blodkarrenes indervægge,” forklarer forsker Kyla Shea.

Du får blandt andet K-vitamin fra bønner og kål. K-vitamin kan bidrage til, at du lever længere og med større livskvalitet.

Kyla Shea er ansat ved Tufts University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Færre sygedage og mindre symptomer Personer, der dagligt får tilskud med zink og C-vitamin, bliver syge i kortere tid og med mindre alvorlige symptomer.

Det viser et studie, hvor en gruppe fik tilskud med zink og C-vitamin, mens en anden gruppe fik et placebo.

Studiet bestod af 42 raske personer med en alder på 55-75 år. Studiet var beregnet til at se, hvordan tilskud med zink og C-vitamin påvirker immunforsvaret.

Lige mange personer i hver gruppe rapporterede om symptomer på sygdom. C-vitamin og zink forhindrede altså ikke, at man blev syg.

Men tegnene på sygdom forsvandt hurtigere blandt dem, der havde fået tilskud med zink og C-vitamin.

Deres symptomer var også mindre alvorlige.

Dem der fik tilskud var således kun syge i gennemsnitligt 3 dage, mens dem i placebogruppen gennemsnitligt var syge i 6 dage. ”Der er tale om markante forskelle,” siger professor Adrian Gombart. ”Tilskuddene var forbundet med mindre alvorlige symptomer og færre sygedage.” ”Når vi bliver ældre, så stiger vores risiko for vitamin- og mineralunderskud. Det bidrager til ringere immunforsvar og inf lammation. Så ældre vil ofte have gavn af vitamin- og mineraltilskud. Tilskud er nemt tilgængelige, billige og ufarlige.”

Deltagerne fik tilskud med en række vitaminer og mineraler. Det er dog zink og C-vitamin, som professoren mener er vigtigst for immunforsvaret.

DET KAN DU GØRE

Zink og C-vitamin kan bidrage til færre sygedage og mindre alvorlige symptomer.

Adrian Gombart er ansat ved Oregon State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+ Januar-februar // 2021

| 25

ANNONCE

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

16/04/20 11:56 PM

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne 26 |

sundhed+

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

FØDEVARER

B1-vitamin gør underværker

Ny forskning viser, at tilskud med B1-vitaminer kan begrænse trætheden og øge livskvaliteten hos personer med lever-, mave- og tarmsygdomme. Måske kan det hjælpe os alle.

TEKST: NILS SJØBERG

”Jeg føler virkelig, at der åbner sig en helt ny verden og nogle fantastiske muligheder for mig med den nye viden om, at B1-vitaminer forhåbentlig snart kan give mig mere energi.”

Sådan siger Anne Marie Nielsen, der har lidt af kronisk træthed i en stor del af sit liv. Det er en træthed, der ikke kan soves eller hviles væk.

Når den nye forskning har så stor betydning for Anne Marie Nielsen og andre i samme situation, skyldes det, at der hidtil ikke har været nogen egentlig medicinsk behandling af kronisk træthed. En træthed, som er mere end dobbelt så hyppig hos patienter, der har kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohn’s sygdom eller colitis ulcerosa), selv når sygdommen er i rolig fase. ”Resultaterne viste, at B1-vitamin havde effekt på kronisk træthed hos de fleste af deltagerne,” siger Palle Bager, der er klinisk sygeplejespecialist og seniorforsker på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. ”Der blev kun registreret ganske få, lette og forbigående bivirkninger til behandlingen,” bemærker han.

40 patienter med svær kronisk træthed deltog i forsøget. Ingen af deltagerne havde kendte mangelsygdomme eller andre diagnoser, der kunne forklare trætheden. I et lodtrækningsforsøg fik deltagerne enten B1-vitamin som tabletter eller placebotabletter uden B1 i fire uger. Efter fire ugers pause fik deltagerne den modsatte behandling i

Palle Bager: Seniorforsker på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

4 uger. Forsøget bygger dermed på dobbeltblindhed, placebokontrol, overkrydsnings- og lodtrækningsforsøg. Samtidig er resultaterne så enestående, at de netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Alimentary Pharmacology & Therapeutics.

B1-vitamin er sædvanligvis ikke noget, vi går og mangler. Det findes i mange fødevarer. Det var derfor ikke mangel på B1-vitamin, der

gjorde deltagerne trætte. ”Vi arbejder derfor med en teori om, at B1-vitamin ikke aktivt kan finde vej ind i kroppens celler hos personer, hvis sygdom er udløst af inflammation,” fortæller Palle Bager og gør opmærksom på, at B1-vitamin er nødvendigt for cellernes sukkeromsætning. ”Hvis blodbanen oversvømmes med B1-vitamin, som det sker i dette forsøg, hvor der tilføres ekstra B1-vitamin, vil sukkeromsætningen bedres og trætheden blive reduceret,” siger forskeren. Samtidig vil de overskydende vitaminer bliver udskilt via urinen, hvis man har en normal nyrefunktion, da B-vitaminer er vandopløselige.

Den nye viden kan måske også bidrage til at lette træthedsbyrden for patienter i andre patientgrupper. Palle Bager arbejder derfor videre på, hvordan B1 kan hjælpe personer, som lider af andet end kronisk træthed.

DET KAN DU GØRE

Spis B1-vitamin, som skaber brændstof og energi til kroppen.

Det omdanner kulhydrater til druesukker - også kaldet glukose.

Dermed sørger det for, at vi får energi til, at vores muskler kan fungere, hjertet kan slå og hjernen kan yde det bedste. I fagsprog kaldes B1 for tiamin. Det inddeles i frie tiamin, som findes i blandt andet appelsiner, gulerødder, kartofler og nødder - og i aktive tiamin, som findes i blandt andet fisk og yoghurt. Der er ingen studier, der tyder på, at vi kan opleve bivirkninger eller blive forgiftet af at få for meget B1. Det er vandopløseligt og overskydende B1 bliver udskilt gennem urinen.

Januar-februar // 2021

| 27

FØDEVARER

Husk D-VITAMIN

Sundhedsstyrelsen anbefaler os alle at indtage ekstra D-vitamin netop nu.

I

mmunsystemet skal styrkes. Derfor opfordrer Sundhedsst yrelsen nu børn, unge og ældre at spise D-vitamin frem til april.

D-vitamin er med til at sikre den rigtige balance i immunsystemet.

Dermed går Sundhedsstyrelsen et stort skridt videre i sine anbefalinger end hidtil, hvor man primært opfordrede forældre at give deres børn D-vitamindråber hver dag, indtil barnet fylder 4 år. ”De nye anbefalinger skyldes, at vi ikke får nok D-vitamin gennem det, vi spiser af fisk, mælk, æg og ost,” siger Annette Poulsen, sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen.

28 |

sundhed+

TEKST: NILS SJØBERG

Hun gør opmærksom på, at der er D-vitamin i en stribe fødevarer, men at den bedste måde at få D-vitamin er gennem sollys. De fleste danskere får dækket deres behov for D-vitamin i sommerhalvåret - fra maj til september - ved at opholde sig i solens lys i Danmark.

Men det får de ikke i vinterhalvåret. ”Det er derfor helt nødvendigt, at vi alle får D-vitamin netop nu, hvor vi har brug for at styrke vores immunsystem, ligesom det for nogle befolkningsgrupper kan anbefales fortsat at tage D-vitamintilskud året rundt. Det gælder blandt andet børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om

sommeren og personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys,” fortæller Annette Poulsen.

D-VITAMINS FUNKTION

D-vitamin fremmer optagelse af calcium og fosfat fra tarmen.

Det er samtidig afgørende for tand- og knoglevæv. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også alle forældre at sikre, at små børn får tilskud af D-vitamin i de første fire år, da det er en periode, hvor de vokser meget og hvor knoglerne gøres stærke.

FØDEVARER

Annette Poulsen henviser til en undersøgelse af små børns kost, som er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet. Undersøgelsen viser, at børn på 2-3 år ikke får nok D-vitamin gennem den mad, de spiser. Baggrunden for det er ifølge forskerne, at mængden af den mad, som børn spiser er så lille, at det er svært at komme op på det anbefalede indtag af D-vitamin.

De nye anbefalinger skal derfor sikre, at børn får 10 mikrogram D-vitamin dagligt. ”Vores anbefaling går nu på, at alle voksne og børn over fire år også får et dagligt tilskud på mellem 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april,” oplyser Annette Poulsen.

HVORFOR D-VITAMIN

D-vitamin regulerer calcium­koncentrationen i blodet nøje. Er calciumkoncentrationen i blodet for lavt, kan det blandt andet medføre muskelkramper.

D-vitamin sikrer også den rigtige balance i immunsystemet, hvilket Sundhedsstyrelsen tillægger stor betydning netop nu.

Baggrunden for Sundsstyrelsens anbefaling bygger også på en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

DET KAN DU GØRE

Alle under 70 år anbefales at indtage et dagligt tilskud på mellem 5-10 mikrogram

D-vitamin i vinterhalvåret frem til og med april. Personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder anbefales 20 mikrogram D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mikrogram calcium.

D-vitamin godt for dine knogler Det er vigtigt at genfinde sin bevægelighed efter et hoftebrud. Ældre, som får nok D-vitamin, har bedre chance for at gå godt igen, efter en hofteoperation.

D-vitamin er nemlig vigtigt for knoglesundheden.

Hvis du derimod mangler D-vitamin, kan det begrænse din mobilitet efter en hofteoperation.

Professor Sue Shapses anbefaler derfor, at ældre får tilstrækkeligt D-vitamin. Hun peger på, at D-vitamin kan fås fra fødevarer, sollys og vitaminpiller.

Hendes studie fokuserede på ældres evne til at gå fra den ene ende af et rum og til den anden. Dette er nemlig et godt udtryk for, om man er i stand til at klare sig uden hjælp i sin dagligdag.

En måned efter operationen stod det klart, at de personer, som havde tilstrækkeligt D-vitamin, havde nemmere ved at gå fra den ene til den anden ende af rummet.

DET KAN DU GØRE

Der er meget fornuft i at sørge for tilstrækkeligt indtag af D-vitamin.

D-vitamin sikrer også bedre knoglesundhed, som både kan forebygge hoftebrud og gøre det nemmere for dig at gå igen, hvis du alligevel skulle få et hoftebrud.

Sue Shapses er ansat ved Rutgers University-New Brunswick.

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Januar-februar // 2021

| 29

FØDEVARER

D

-VITAMIN

centralt for dine muskler

Det er vigtigt at bevare styrke i alderdommen.

Motion kan holde musklerne ved lige, men ny forskning peger på, at det også er vigtigt med tilstrækkeligt indtag af D-vitamin.

Mangel på D-vitamin er forbundet med ringe muskelfunktion hos personer over 60 år.

Studiet viste, at mangel på D-vitamin øgede sandsynligheden for svækket muskelfunktion. Faktisk var muskelsvaghed dobbelt så udbredt blandt ældre med mangel på D-vitamin.

Lektor Maria O’Sullivan forklarer: “Manglende D-vitamin øger sandsynligheden for ringe muskelfunktion.” Medforfatter Eamon Laird tilføjer: “Men mangel på D-vitamin er jo heldigvis noget, du selv kan ændre på.”

DET KAN DU GØRE

Husk at få tilstrækkeligt med D-vitamin. D-vitamin gavner også dine muskler.

Studiet blev udført af Trinity College Dublin.

Det blev bragt i tidsskriftet Clinical Interventions in Ageing.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

D-vitamin

minimerer risiko for diabetes Overvægtige børn har større risiko for diabetes og hjerteproblemer end normalvægtige. Men når de overvægtige børn tager D-vitamin tilskud, så gavner det deres hjerter.

Det viser et nyt studie, hvor overvægtige børn tog D-vitamin tilskud i et halvt år. De fik lavere blodtryk og forbedret insulin følsomhed. Det vil sige, at de også fik minimeret risikoen for diabetes. ”Vi ved, at D-vitamin ikke alene er forbundet

30 |

sundhed+

end den blandt normalvægtige børn.

DET KAN DU GØRE

Risikoen for diabetes og hjerteproblemer blandt overvægtige børn kan reduceres, hvis de får D-vitamin tilskud. med sunde knogler. Det indvirker på vores cellers regulering af glukoseniveauer, immun- og hjertefunktion,” siger professor Kumaravel

Rajakumar. Uanset om overvægtige børn får D-vitamin tilskud, så er deres risiko for diabetes og hjerteproblemer dog stadigvæk større

Studiet blev udført af University of Pittsburgh School of Medicine.

Studiet blev bragt i American Journal of Clinical Nutrition.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Find det på apoteket aminoJern energi til mere

Giv maven en god start

Lovede du dig selv at spise sundere i det nye år? Eller arbejder du på at smide et par kilo? Så skulle du måske kigge på, om du får fibre nok gennem kosten.

Fibre gavner fordøjelsen, kan hjælpe med at kontrollere blodsukkeret, har en beskyttende effekt mod en række livsstilsygdomme og bidrager til en balanceret tarmflora. Derudover kan en fiberrig kost hjælpe til at opretholde en sund vægt og modvirke overvægt.

Du får især fibre fra fuldkorn og grove grøntsager. Har du brug for et ekstra tilskud, er loppefrøskaller en højkoncentret kilde til kostfibre. Bare to teskefulde om dagen er nok til at mærke en effekt.

Prøv SylliFlor, der er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller.

Drys det på morgenmaden, rør det i en drik, eller snup en skefuld og skyl ned med vand. SylliFlor smager godt og klistrer ikke i munden.

SylliFlor fås Naturel og med Vanilje, Kakao, Malt samt Æble og kanel.

Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem på www. biodanepharma.com

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

NYHED Gelsectan® - til IBS domineret af diarré

Gelsectan® har til formål at genoprette tarmfunktionen hos patienter med symptomer relateret til Irritabel tarmsyndrom (IBS). Gelsectan® kan også anvendes til hypersensitiv tarm eller efter indtagelse af visse lægemidler, til at lindre og forebygge symptomer som kronisk eller tilbagevendende diarré, abdominal spænding, smerte og oppustethed.

IBS domineret af diarré er kendetegnet ved øget tarmgennemtrængelighed (permeabilitet), hvor tarmindholdet som f.eks. bakterier eller syrer, lækker gennem tarmens beskadigede epitelbarriere.

Tarmens epitelbarriere er dannet af et lag af celler, som er forbundet af tætte sammenføjninger (tight junctions). Som et resultat af bakteriel inflammation eller brug af visse lægemidler eller fødevarer, kan gennemtrængeligheden øges i de tætte sammenføjninger og lade uønskede partikler passere. Dette fører til aktivering af immunsystemet, mild inflammation i tarmslimhinden, ændringer i sammensætningen af tarm-mikrobiota og IBS-symptomer, såsom mavesmerter og diarré.

- Gelsectan® styrker de tætte sammenføjninger i tarmen og gendanner barrierefunktionen samt øger antallet af bifidobakterier i tarmen.

Læs mere på www.gelsectan.dk Gelsectan® med 60 kapsler kan fås på apoteket. Pris kr. 329,00.

Jernmangel kan ramme os alle – heldigvis kan alle også bruge aminoJern. Når du har jernmangel, kan du blive træt og uoplagt og det går ud over din hverdag. aminoJern er jerntilskud, der optages godt og skånsomt. Effekten af jernforbindelsen i aminoJern er dokumenteret i uafhængige, videnskabelige forsøg. Det er din garanti for et produkt, der virker. aminoJern fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker.

Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Forbrugertelefon: 39 617 618.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Væk i morgen

Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, Kvickly, SuperBrugsen, Rema 1000, Føtex, Bilka, MATAS, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00.

Spirularin HS® – usynlig beskyttelse og behandling af herpes

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Spirularin HS indeholder det aktive ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis, som beskytter mod angreb fra virus og bakterier.

Cremen er dokumenteret i et studie fra Tyskland. Deltagerne rapporterede, at herpesudbruddet forsvandt hurtigere og at de havde bløde læber under behandlingen.

Spirularin HS indeholder også mandelolie og jojobaolie, og cremen styrker hudens genopbygning og hjælper hudcellerne til at regenerere hurtigere.

TIP: med solbeskyttelsesfaktor 15, da solen er en trigger af herpes.

Anvendelse: Den usynlige creme påsmøres kun to gange dagligt og virker ved at forhindre virus i at sprede sig.

Mere information tlf.: 39 617 618.

FEDME

Bevar dit vægttab Ny forskning identificerer, hvordan vi kan bevare et vægttab altså undgå at tage kiloene på igen, når vi har tabt os.

Mange mennesker har oplevet, at den sværeste del af et vægttab ikke er at tabe sig, men at bevare vægttabet. Selv de mest ihærdige kan have svært ved konstant at modstå de mange fristelser. Når man først falder i, så tager man nemt kiloene hurtigt på igen.

Studiet fulgte 5.000 medlemmer af Weight Watchers, som var lykkedes med at bevare et vægttab i tre år. Deres vaner og tankemønstre blev sammenlignet med en kontrolgruppe på 500 stærkt overvægtige, der over en 5-årig periode hverken havde tabt sig eller taget nævneværdigt på.

Professor Suzanne Phelan peger på de følelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med at bevare et vægttab. ”Vægttab i sig selv er en belønnende proces. Omverdenen bemærker vægttabet og kommer med opmuntrende kommentarer.

Men det forsvinder, når man skal til at bevare vægttabet.”

Hvordan kan man så bevare gejsten og vægttabet? ”Perfektion er ikke realistisk og det kan virke drænende. Dem, der har succes med at bevare et vægttab, engagerer sig ikke i sort-hvid tænkning som ’jeg har fejlet’. De ved, at der er op- og nedture og har lagt en plan for at håndtere udsvingene. Det giver styring,” forklarer professoren.

Personer, som har succes med at bevare et opnået vægttab, er således bevidste om, at der er dage, hvor de vil indtage flere kalorier. Det kan for eksempel være ved festlige lejligheder. De nyder maden imens - for så at spise sundt allerede dagen efter. ”Praktisér balance, i stedet for konstant at nægte dig selv. Man skal finde vaner og rutiner, der gør

32 |

sundhed+

et langvarigt vægttab muligt,” pointerer Suzanne Phelan.

Professor Gary Foster uddyber: ”Det du har i tankerne er lige så vigtigt som det, du har på tallerkenen.

Når du holder styr på din vægt, så er det noget, du gør for dig selv. Du gør det, fordi du er værdifuld. Du er værd at tage sig godt af.” ”Folk må holde op med at tænke, at de ikke kan elske sig selv, før de har tabt sig. De må begynde med selvværd og medfølelse. Som en positiv proces. Det hjælper ikke at slå sig selv i hovedet. Det er bare demotiverende.”

En af de brugbare strategier er at gøre sunde fødevarer mere tilgængelige i sit hjem. ”For vi spiser det, vi kan se. Så hold tilsvarende de kalorierige, mindre næringsrige, fødevarer relativt utilgængelige og uden for synet, hvis ikke helt uden for hjemmet.”

Hvis din partner kan finde på at tage søde sager med hjem, så kan det være svært at modstå dem. I den situation anbefaler Gary Foster: ”Vær tydelig omkring hvad du gerne vil have ham/hende til at gøre eller ej. Sig at du vil sætte pris på, hvis han/hun undlod at tage kage med hjem: jeg vil gerne leve et langt liv med dig og kage hjælper ikke på det.”

DET KAN DU GØRE

Det kan være en udfordring at bevare et opnået vægttab. Bliv bevidst om den mentale side af sagen og find en balance, i stedet for perfektionisme.

Suzanne Phelan er ansat ved California Polytechnic State University. Gary Foster er ansat ved University of Pennsylvania. Studiet blev bragt i Tidsskriftet Obesity.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

FEDME

Bedre selvværd blandt overvægtige Overvægtige bliver ofte behandlet mindre respektfuldt end andre mennesker. De bliver diskrimineret på forskellig vis. Samfundets stigmatisering kan nogle gange føre til indre stigmatisering.

Det vil sige, at de overvægtige bebrejder sig selv og ser ned på sig selv.

Det er forbundet med dårligt mentalt og fysisk helbred.

Der er kommet mere fokus på den skadelige effekt ved sådan indre stigmatisering. Men der mangler stadig viden om, hvordan man kan hjælpe folk, der selv-stigmatiserer.

Et nyt studie fokuserer derfor på, hvordan man kan komme sådan indre stigmatisering til livs. 72 stærkt overvægtige deltagere, som led af

indre stigmatisering, deltog i et vægttabs-program.

Alle deltagerne deltog i et program, der fokuserede på den rent fysiske side af vægttabet - for eksempel viden om fødevarer og madlavning.

For nogle af deltagerne blev det suppleret med et program (kaldet BIAS), der gav dem værktøjer til at bearbejde vægtrelaterede tanker og øge deres selvværd.

Samtlige deltagerne opnåede vægttab. Men dem, som indgik i BIAS, blev bedre til ikke at stigmatisere sig selv. ”Det er muligt at inkorporere tiltag, der sigter på den indre vægtstigmatisering. Sådanne tiltag kan forbedre selvværdet,” konkluderer lektor Rebecca Pearl.

DET KAN DU GØRE

Indre stigmatisering er dårligt for helbredet. Der kan være behov for, at overvægtige ikke blot lærer om vægttab, men også får redskaber til et bedre selvværd.

Rebecca Pearl er ansat ved University of Pennsylvania. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Consulting and Clinical Psychology.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+ annonce

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Januar-februar // 2021

| 33

MÅNEDENS GRØNNE

ROSENKÅL NAVN OG FAMILIE

Rosenkål tilhører kålfamilien, korsblomstrede grøntsager. De er i familie med blandt andet grønkål, blomkål og broccoli. På engelsk hedder de Brussels sprouts (se HISTORIE).

På tysk hedder de Rosenkohl på grund af deres udseende, hvor kålene sidder som små rosenagtige toppe. På dansk og norsk er de kendt som rosenkål, svarende til det tyske navn. Mens navnet på svensk er brysselkål og altså svarer til det engelske. Ordet kål kommer fra oldsaksisk koli og igen fra latin caulis, der betyder stilk eller stængel.

HISTORIE

På engelsk hedder de Brussels sprouts og det er der en god grund til. For siden 1200-tallet har rosenkål eksisteret i Belgien, Bruxelles. I 1500-tallet blev de populære i Holland og spredte sig så til Nordeuropa. Holland er fortsat den klart største producent og har udviklet nye varianter.

Før de nåede til Belgien fandtes de dog allerede i Middelhavsområdet og det er muligt at de blev spist i Romerriget.

TILBEREDNING

Rosenkål spises som regel kogt eller stegt.

Man kan have svært ved at fordøje dem, hvis de ikke er varmetilberedt. De små og friske har en mere delikat smag end de ældre. Hvis de koges for meget, frigiver det svovlforbindelser (sinigrin), der giver en lugt, som mange synes er ubehagelig men er helt ufarlig. Denne lugt og smag er årsag til, at mange mennesker ikke bryder sig om rosenkål. Men kan altså undgås ved kun at koge dem tilpas. Giv dem cirka 6 minutter, når du koger dem.

34 |

sundhed+

INDHOLD OG VITAMINER

Rå rosenkål er 86 procent vand, 9 procent kulhydrater, 3 procent protein og nærmest ingen kalorier. Rosenkål er rige på fantastisk meget godt. For eksempel kostfibre og vitaminerne A, C og K. På siderne om fødevarer kan du læse mere om virkningen af vitaminerne.

SÆSON

Det danske klima er glimrende for rosenkål. Høstsæsonen er september til marts.

Så rosenkål er en traditionel vintergrøntsag. De er sødest, når de har fået frost.

Rosenkål er kendt for en bitter smag.

Men bitterhed er typisk udtryk for, at de blev høstet for tidligt. Derimod har de en sødere, mere nøddeagtig og behagelig smag, når de er friskplukkede efter et par nætter med frost. Så hvis du har fået et dårligt forhold til rosenkål, kan det simpelthen skyldes, at du har prøvet dem for tidligt på sæsonen.

EVT. PROBLEMER

Rosenkåls høje indhold af K-vitamin kan forstyrre blodfortyndende medicin.

Så hvis du er på den slags medicin, bør du være opmærksom på, hvor mange rosenkål, du spiser.

HELBRED

Rosenkål er en glimrende kilde til C- og K-vitamin. De styrker dit immunforsvar, er rige på antioxidanter og har antiinflammatoriske egenskaber.

De kan sænke risikoen for en række sygdomme, herunder kræft. Rosenkål er formentlig en af de bedste grøntsager til at forebygge kræft. De gavner hjertet, kolesteroltallet og forebygger type 2 diabetes. Det kan være en fordel ikke at koge dem for hårdt, hvis du gerne vil nyde godt af alt det, rosenkål kan gøre for helbredet.

Kilder til denne side: britannica.com foodprint.org healthbenefitstimes.com heritagegarden.uic.edu ncsu.edu - North Carolina State University newworldencyclopedia.org lex.dk - den store danske

Stegte rosenkål

annonce

STOKKE CENTER AARHUS Hos Stokke Center Aarhus får du mere end 30 års erfaring med aktive siddestillinger. Stole der via balancekonceptet reducerer stive siddestillinger, der kan føre til kropsskader.

- Prøv vores store udvalg, oplev vores gode pristilbud og udvidet service.

Gå ikke glip af de gode tilbud i restaurerede brugte ikoner, hvor vi benytter kvalitetsprodukter fra Kvadrat, Gabriel & Sørensen læder.

- Vi forhandler Variér (Stokke), Moizi, Savo & Spinella, som alle er ergonomiske kvalitetsstole.

Ingredienser:

•• 300 gram rosenkål •• Salt og peber •• Smør til stegning

Du er altid velkommen til at besøge vores udstilling.

Opskrift:

Gør rosenkålene klar ved at skære bunden af og fjerne de yderste blade. Skær rosenkålene over. Varm panden op og kom smør på til at stege i. Kom rosenkål på den varme pande og lad rosenkålene stege, til de er begyndt at blive gyldne - cirka 5 minutter på panden. Smag til med salt og peber.

Kontakt os på tlf.: 86 753 753 eller mobil: 31 313 343.

Besøg vores udstilling på Silkeborgvej 202, 8230 Åbyhøj.

STOKKE CENTER AARHUS • stokke-center.dk • 86 753 753 • stokke-center@live.dk

annonce

SylliFlor ® er et sprødt

fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Driller maven?

SylliFlor® - smager bedre end du tror

Biodane-Pharma A/S Tlf.: 75 555 777 info@biodanepharma.com www.biodanepharma.com V

Bestil vareprøver på

www.biodanepharma.com Januar-februar // 2021

| 35

OPSKRIFTER

Klimavenlig

mad

Hele året kan vi købe jordbær fra Sydamerika sammen med stribevis af frugt og grønt fra den anden side af verden. Men vil du hellere lave lækker mad med klimasamvittighed? Ditte Ingemann har udgivet en ny klimavenlig kogebog. Bogen forholder sig til klimavenlig mad i et bredt perspektiv. I nogle opskrifter lægges der vægt på brug af rester og i andre lærer vi, hvordan man kan bruge skræl fra appelsin, banan og vandmelon i madlavningen. Vi bringer 7 opskrifter udvalgt til årstiden.

Klar suppe med pasta 4 personer

•• 10 g frisk ingefær •• 2 gulerødder •• 2 stængler bladselleri •• 1 bdt. grønne asparges •• 2 spsk. olie •• 11/2 l grøntsagsfond •• 150 g pasta, fx skruer, penne, farfalle

•• 250 g kogte bønner,

fx black eye bønner eller kikærter •• evt. friske urter; persille, basilikum eller dild – brug, hvad du har •• salt og peber

1. Riv ingefæren, rengør grøntsagerne, og skær dem ud i mundrette stykker. Knæk den trævlede ende af alle aspargesene – knækket skal gerne virke naturligt – og skær dem herefter ud i mindre stykker. Svits det hele i en stor gryde med olie et par minutter – krydr med salt og peber.

2. Tilsæt grøntsagsfond og pasta, og lad det simre, indtil den er

mør. Vend kogte bønner eller kikærter i suppen sammen med masser af friske, hakkede urter. Smag til med salt og peber og evt. en smule æblecidereddike. Det står dig også frit for at smage suppen til med andre smagsgivere, fx hvidløg, chili, citronsaft eller citrongræs.

3. Serveres med godt brød, fx focacciabrød, og evt. lidt god rapsolie på toppen og et drys gærflager eller revet parmesan for en smule umami.

VIDSTE DU? SUNDHED+ udkommer 8 gange om året og i hvert magasin præsenteres du for en stribe opskrifter fra de nyeste kogebøger.

Et abonne­ment på SUNDHED+ er altså din nemme og billige adgang til et indblik i de nyeste kogebøger.

36 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Red-rødbederne-pasta 4 personer

•• 250 g rødbeder •• 2 fed hvidløg •• 2 spsk. kapers •• 10 soltørrede tomater •• 75 g feta •• 4 spsk. rapsolie

•• 1 spsk. citronsaft •• 20 g frisk dild •• 4 spsk. valnødder •• salt og peber •• 400 g pasta, fx rigatoni

1. Vask rødbederne, og kog dem med skindet på i en gryde

med låg i 45-60 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af, inden skindet fjernes med en lille kniv. Skær rødbederne ud i små stykker, og kom dem i en foodprocessor sammen med hvidløg, kapers, soltørrede tomater, feta, olie, citronsaft, dild, valnødder, salt og peber, og blend, til det har en ensartet og cremet konsistens.

2. Kog pastaen i gryden i saltet vand efter anvisningen på

pakken. Dræn pastaen, men gem nogle skefulde pastavand til saucen, og hæld pastaen tilbage i gryden. Hæld rødbedesauce over pastaen, og spæd op med en smule kogevand, indtil saucen har den ønskede konsistens.

3. Smag til, og server med friskkværnet peber og rapsolie på

toppen.Serveres med godt brød, fx focacciabrød, og evt. lidt god rapsolie på toppen og et drys gærflager eller revet parmesan for en smule umami.

Mac & cheese med rosenkål 4 personer

•• 300 g rosenkål •• 300 g makaroni/pastapenne •• 1 løg, finthakket •• 2 spsk. rapsolie •• 50 g hvedemel •• 4 dl sødmælk

•• 100 g cheddar •• salt og peber •• 2 spsk. rasp •• 2 spsk. revet parmesan •• frisk rosmarin •• evt. løgpulver

1. Rens rosenkålene ved at fjerne de

yderste blade og en smule af stokken, og skær dem i kvarte – du kan også sagtens bruge rosenkål fra frost, men lad dem tø op, inden du går i gang med retten.

2. Kog makaronien/pastaen i kogende,

letsaltet vand i cirka 6 minutter under låg. Det er vigtigt, at pastaen koges al dente, da den også skal i ovnen og tilberedes. Tilsæt rosenkål det sidste minut. Hæld vandet fra, og lad pasta og rosenkål køle lidt af. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.

3. Steg løgene i rapsolie i en gryde, til

de er klare. Tilsæt melet under kraftig omrøring, så der ikke dannes klumper.

Tilsæt mælken lidt ad gangen og under omrøring for at undgå klumper.

4. Bring sovsen i kog. Lad sovsen simre

under omrøring ved svag varme, til den tykner. Riv cheddarosten, rør den i sovsen, og lad den blive varmet igennem, så den smelter.

5. Smag sovsen til med salt og peber,

evt. en smule løgpulver, som bidrager med en dyb smag. Vend makaroni og rosenkål i ostesovsen. Hæld blandingen i et ovnfast fad, eller lav 4 små portionsanretninger. Bland rasp og parmesanost i en skål, og drys det over retten. Bag retten i cirka 20 minutter, til den er gylden og sprød på toppen.

6. Drys med rosmarin inden servering,

og server gerne en grøn salat til retten – eller dampede grøntsager, fx ærter, bønner eller broccoli.

Januar-februar // 2021

| 37

OPSKRIFTER

Cremet broccolisuppe med sprøde croutoner & et hint af ost 4 personer

•• 1 løg •• 3 fed hvidløg •• 2 stængler bladselleri •• 2 spsk. rapsolie •• 250 g kartofler, cirka 2

store kartofler •• 300 g broccoli •• 8 dl grøntsagsbouillon •• saft fra 1 citron •• 100 g usaltede cashewnødder, udblødte

•• 3 spsk. gærflager •• salt og peber •• 2 dl majs, frosne Croutoner •• 3 skiver groft brød, gerne daggammelt •• 3-4 spsk. olie •• havsalt •• evt. tørrede urter, fx tørret oregano eller dild

1. Hak løg, hvidløg og bladselleri fint, og svits det i olie i en stor gryde – krydr med

salt og peber. Skær kartoflerne i mindre tern, og tilsæt dem. Svits i 3-4 minutter, eller indtil løg og kartofler har taget lidt farve. Tilsæt broccoli i små buketter og bouillon, og lad det simre, indtil kartoflerne er møre.

2. Kom det i en blender sammen med citronsaft, udblødte cashewnødder,

gærflager, salt og peber, og blend suppen rigtig godt, 2-3 minutter, smag til med salt og peber. Har du ikke gærflager, så brug revet parmesan i stedet for. Tilsæt mere væske, hvis du ønsker en tyndere konsistens. Rør til sidst majs i suppen.

3. Skær brødet ud i tern, og rist dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og

sprøde på alle sider – drys med salt og evt. tørrede urter, fx tørret oregano eller dild for ekstra smag. Server suppen med sprøde croutoner.Serveres med godt brød, fx focacciabrød, og evt. lidt god rapsolie på toppen og et drys gærflager eller revet parmesan for en smule umami.

Banana-skrælskage 6-8 personer

•• 2 meget modne,

økologiske bananer med skræl, cirka 450 g •• 1/2 dl kogende vand •• 2 æg •• 150 g sukker •• 75 g rapsolie •• 150 g hvedemel

•• 25 g kokosmel •• 1 tsk. bagepulver •• et nip salt •• 75 g mørk chokolade, grofthakket, eller valnødder.

•• Brug, hvad du har i skabene.

1. Tænd ovnen på 200 grader. Skyl bananerne, og skær de sorte

ender af. Kom dem i en foodprocessor sammen med kogende vand, og blend, indtil det har konsistens som en tyk pure.

Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen chokolade, og blend igen, indtil dejen er ensartet. Rør chokolade i, og fordel dejen i en brødform, 1 l.

2. Kagen bages i 45-50 minutter, eller indtil kagen er

gennembagt. Lad den køle helt af, inden den skæres ud, selvom det kan være svært at vente.

38 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Januar-februar // 2021

| 39

OPSKRIFTER

Samosa med restefyld 4 personer

•• 450 g butterdej – du kan også

bruge filodej eller lave en gærdej selv •• ca. 500 g fyld; fx chili sin carne, •• kartoffelcurry, linseragout •• 1 sammenpisket æg til pensling

Dip

•• 2 1/2 dl mælkeprodukt; fx græsk •• yoghurt, skyr, creme fraiche eller kvark

•• 1 spsk. rapsolie •• 1 håndfuld krydderurter •• 2 fed hvidløg •• saft fra 1/2 citron eller lime •• salt og peber

Tænd ovnen på 220 grader.

1. Butterdejen skæres i kvadrater, som skal foldes, så de danner en trekant. Der bliver 14-16 stk.

2. Læg en skefuld fyld på den ene halvdel, fold den anden halvdel henover, og luk dejen tæt ved at presse en gaffel rundt i kanten.

3. Pensl butterdejspakkerne med sammenpisket æg, og drys med sesamfrø eller nigellafrø.

4. Bag dem i ovnen i 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde.

5. Rør yoghurt sammen med olie, finthakkede urter og hvidløg, citronsaft, salt og peber – du kan også blende det hele til en ensartet og grøn dressing. Smag den til inden servering. Server de lune samosaer med yoghurtdip og evt. en salat.

Grøntsagsfond med rester af guld •• 500 g gulerødder •• 300 g løg og løgskaller •• 200 g fennikel •• 300 g knoldselleri •• 100 g bladselleri •• 100 g porretoppe

•• 1 håndfuld

bredbladet persille

•• 2 laurbærblade •• 1 spsk. hele peberkorn •• 1 spsk. salt •• 3 l vand

Rens gulerødder, løg med skal på, fennikel, knoldselleri, bladselleri og porrer, og skær det hele i grove stykker. Kom dem i en stor gryde sammen med persille, laurbærblade, peberkorn og salt. Dæk med vand, og bring gryden i kog. Lad fonden koge ved svag varme i 2 timer.

Si alt fyld fra fonden. Fonden kan fryses ned i små portioner.

VIND BOGEN Opskrifterne stammer fra bogen Grønt i front, som er forfattet af Ditte Ingemann. Bogen er udgivet på Strandberg Publishing og kan købes for 199,95 kroner. Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

40 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Januar-februar // 2021

| 41

ØVELSER OG MOTION

DIT FORHOLD TIL

SMERTER “Det vi siger, tænker og forventer har en afgørende effekt. Jo mindre du forventer smerter, desto mindre får du,” siger lektor Henrik Bjarke Vægter.

Der er en stærk forbindelse mellem krop og sind. Hvis du forventer, at motion gør ondt, så kan det få en stor effekt på, at du faktisk vil føle, at motion gør ondt. Det gælder ved alle former for motion.

83 personer blev delt op i tre grupper. Den ene gruppe blev fortalt, at man føler mindre smerter, når man dyrker motion. Den anden blev alene instrueret i øvelserne (uden at blive fortalt om smerter).

Den tredje fik at vide, at motion kan give smerter.

Personerne i den første gruppe følte mindre smerter og kunne klare hårdere motion end de andre.

Dem der havde fået at vide, at motion gjorde ondt, følte mere smerte og kunne ikke klare så meget.

Det betyder, at deltagerne oplevede større eller mindre smerter ved den samme øvelse - alene på grund af det de havde fået at vide.

DET KAN DU GØRE

Det vi hører om smerter, påvirker hvor meget smerte vi føler ved motion - og derfor også hvor meget motion vi har lyst til at dyrke. Så lyt til de positive budskaber, der siger, at motion ikke gør ondt eller at du endda kan tolerere mere smerte, når du dyrker motion.

Henrik Bjarke Vægter er ansat ved Syddansk Universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

42 |

sundhed+

DINE TANKER OM

SMERTER Hvordan vi tænker om smerter har stor effekt på, om vi får nok motion - eller om vi bliver inaktive.

S

tudiet omfattede 142 personer med slidgigt. De var mindre aktive på dage, hvor de havde katastrofetanker om deres smerter. For eksempel tanker som: ”Smerten er ubærlig og det bliver aldrig bedre.”

Problemet er, at det giver en ond cirkel. Katastrofetænkning fører til

inaktiv adfærd - og inaktiv adfærd fører til endnu mere katastrofetænkning. Hvis der går lang tid, hvor man ikke motionerer, så kan det medvirke til depression og endnu værre smerter.

Den ny viden kan bruges til både at begrænse smerter og fremme fysisk aktivitet. ”Ved at mindske

ØVELSER OG MOTION

katastrofetænkning kan det hjælpe til, at man bliver mere aktiv og mindre stillesiddende i dagligdagen,” siger lektor Ruixue Zhaoyang. ”Det kan virke positivt på kroniske smerter, fysisk funktionalitet og det samlede helbred. Så det kan reducere sandsynligheden for indlæggelse i det lange løb.”

Professor Lynn Martire uddyber: ”Fysisk aktivitet er en af de vigtigste ting, som folk med kroniske smerter, selv kan gøre. Men mange personer med kroniske smerter undgår fysisk aktivitet, som de faktisk ville være i stand til at klare.” ”Vores studie fokuserede på en afgørende psykologisk faktor, der kan forklare, hvorfor patienter undgår fysisk aktivitet. Det er deres katastrofetanker, som står i vejen.

Deltagerne i studiet led som sagt af slidgigt i knæet. De skrev dagbog i tre uger og der blev fulgt med i deres fysiske aktivitetsniveau. Hver morgen skrev de om følelser, de havde, når det gjaldt deres smerter.

På de dage hvor de begyndte dagen med katastrofetanker, udøvede de mindre fysisk aktivitet i løbet af dagen. Jo mere tid de tilbragte stillesiddende, desto større blev deres katastrofetanker også den næste dag.

Det er ikke smerterne i sig selv, der bestemmer, hvor fysisk aktiv man er. Det er til gengæld den måde, man tænker om sine smerter. ”Studiet viser, at katastrofetænkning kan ændre sig fra dag til dag. Vores tanker kan påvirkes og ændre sig. Vi har selv indflydelse

på, hvad vi tænker om smerter,” pointerer de to forskere. ”Det er bemærkelsesværdigt, at katastrofetænkning og selve smerterne er to forskellige ting. Man kan godt have katastrofetanker, selvom man ikke har store smerter. Så bliver man fysisk inaktiv, selvom smerterne i sig selv ikke er så store.”

DET KAN DU GØRE

Dine tanker om smerter har stor effekt på dit fysiske aktivitetsniveau. Ved at arbejde med dine tanker om smerter, kan du fremme mere fysisk aktivitet.

Ruixue Zhaoyang og Lynn Martire er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet PAIN. Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

annonce

Mentholca er en kølende smertecreme, der blandt andet indeholder menthol. Du kan mærke den kølende lindrende effekt med det samme. Cremen er super god til tasken.

Cannaderm Mentholca hampeplastre med kølende effekt, vil give hurtig og varig lindring af ryg-, muskler- og ledsmerter, hjælper mod stivhed i nakke og skuldre, træthed og overbelastning af muskler og sener.

- Produkterne forhandles hos Matas og din lokale helsekost.

Thermolca er en varmende smertecreme, der blandt andet indeholder chili. Skøn og varmende effekt, der lindrer efter kort tid.

Cannaderm Thermolca hampeplastre med varme, vil give hurtig og varig lindring af ryg-, muskler- og ledsmerter, hjælper mod stivhed i nakke og skulder, træthed og overbelastning af muskler og sener.

Januar-februar // 2021

| 43

ØVELSER OG MOTION

STÆRKE MUSKLER OPPE I ALDEREN

Har det nogen betydning, om vi motionerer hele livet?

Nytter det noget at motionere, når vi kommer op i alderen?

Her får du motiverende svar på spørgsmålene.

Studiet undersøgte muskelfibre i lårene på tre grupper af kvinder. Den ene gruppe bestod af kvinder på 70 år eller derover. De havde motioneret regelmæssigt i knapt 50 år.

Den anden gruppe bestod af kvinder med en gennemsnitsalder på 25 år og de motionerede ligeledes regelmæssigt. Den tredje gruppe

bestod af kvinder over 70 år, som ikke dyrkede nogen form for regelmæssig motion.

Kvinderne på 70+, som motionerede, havde flere af de langsomme muskelfibre, der bidrager til udholdenhed og effektiv brug af energi - end kvinderne i de to andre grupper. På dette punkt opnåede de altså bedre resultater end kvinderne, som var 45 år yngre.

Kvinderne på 70+, som motionerede, bevarede mere styrke i både de hurtige og de langsomme fibre end de jævnaldrende, som ikke motionerede.

Sammenlignet med de yngre kvinder, som motionerede, så var

STYR DIN RISIKO FOR HJERTE­PROBLEMER Kvinder får større risiko for hjertesygdomme med alderen. Men du kan selv være med til at styre din risiko.

Når kvinder er i overgangsalderen, så bliver deres pulsårer stivere. Stivheden mindsker årernes elasticitet og påvirker, hvor godt hjertet pumper og bevæger blodet. Det kan føre til højere blodtryk, hjerteanfald og slagtilfælde.

Regelmæssig motion kan dog hjælpe dig med at reducere risiko-

44 |

sundhed+

en for at udvikle hjerteproblemer.

Du kan for eksempel løbe en tur en gang imellem.

Studiet forholdt sig til 339 kvinder, der blev fulgt over en 12-årig periode. Her stod det klart, at stivheden af deres arterier steg med cirka 1 procent et år før deres sidste menstruation og 7,5 procent et år efter. Det er en voldsom forandring på så kort tid.

Det bidrager med bevis på, at overgangen mellem menstruation eller ej, er et kritisk tidspunkt når det kommer til risikoen for hjerteproblemer.

Disse hastige forandringer skyldes sandsynligvis hormonelle ændringer, der påvirker hjerte-kar-systemet.

de hurtige muskelfibre mindre hos begge grupper af kvinder på 70+.

De hurtige fibre bidrager mere til styrke end til udholdenhed.

DET KAN DU GØRE

Motion har stor betydning for dine muskelfibre - også når du kommer op i alderen. På nogle punkter kan du faktisk opnå resultater, der er bedre end kvinder, som er flere årtier yngre end dig selv.

Studiet blev udarbejdet af Ball State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Applied Physiology.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

”Du har selv indflydelse på din risiko. Kom ud og bevæg dig,” opfordrer lektor Samar El Khoudary.

DET KAN DU GØRE

Kvinders risiko for hjerteproblemer stiger med alderen. Men du kan selv være med til at mindske din risiko. Det gør du ved at være fysisk aktiv.

Samar El Khoudary er ansat ved University of Pittsburgh. Studiet blev bragt i tidsskriftet Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

annonce

Peter Østergaard og Rahim Mammaadyusubov mødes én gang om ugen for at øve dansk. Det er nu blevet til et venskab.

Først kom sproghjælpen, så blomstrede venskabet Peter Østergaard øser ud af sin lange livserfaring og Rahim Mammaadyusubov lærer dansk. De to har mødt hinanden gennem fællesskabet Elderlearn, der matcher udenlandske sprogstuderende med danske ældre, med formålet at tale dansk sammen. Og hvem ved, måske kan man endda få en ny ven.

Peter er en ærkedansk pensionist, og Rahim er læge fra Aserbajdsjan. De to verdener ville normalt aldrig mødes – men nu er de to mænd bedste venner. ”Jeg troede, jeg ville møde en, jeg skulle holde et møde med en gang om ugen eller hver 14. dag, føre en samtale, og det var det. Men Rahim er kommet til at betyde, at jeg har fået en ven”, siger Peter Østergaard. ”Vi kan ikke rigtig undvære hinanden nu”, tilføjer Peter, og Rahim er enig: ”Peter betyder meget for mig i dag, han har stor betydning”.

Elderlearn Igennem Elderlearn træner de nytilkomne deres danskfærdigheder, og får et unikt og personligt indblik i dansk kultur. De ældre danskere får mulighed for at dele ud af deres mange erfaringer, og gøre konkret forskel for et andet menneske. Ældre danskere deler alle én specifik ressource – nemlig at de er eksperter i Danmark – og der er brug for deres hjælp!

Ældre bedst til at integrere At sætte udlændinge sammen med danske ældre ser ud til at være et perfekt match. ”Hvem er bedre til at videregive historie og traditioner end de ældre”, siger Nicklas Stenfeldt, der sammen med Andreas Reventlow har stiftet Elderlearn. ”Vi mener, at ældre danskere er absolut bedst til at integrere udlændinge! Så hvis du har en onkel, mormor, nabo eller tidligere kollega, der gerne vil møde et nyt menneske og gøre en forskel, så fortæl dem om Elderlearn”. fortsætter Nicklas.

Mangler flere deltagere Elderlearn dækker hele Danmark og deres gratis tilbud er populært – faktisk så populært, at der netop nu er over 700 sprogstuderende i kø for at mødes med en ældre dansker. Derfor efterlyses flere danskere over 65 år til Elderlearn.

– der er brug for dig.

Covid-19 hensyn Glæder du dig til at samfundet åbner op og man igen kan mødes? Det gør Elderlearn. Der opstartes pt. ikke nye matches grundet Covid-19, men hvis man er interesseret i at få besøg, når det er forsvarligt, så er det muligt at tilmelde sig allerede nu.

Andreas Reventlow og Nicklas Stenfeldt.

Idéen bag initiativet er, at ældre kan hjælpe udlændinge med at blive bedre til at tale og forstå dansk og samtidig lære mere om dansk kultur, traditioner og det danske samfund.

annonce

Af Catharina Lebowski

Læs mere her: www.elderlearn.dk eller ring 60 56 06 53

Januar-februar // 2021

| 45

ØVELSER OG MOTION

MOTION HJÆLPER SCLEROSEPATIENTER Det er en god idé at hoppe i træningstøjet, også for patienter med multipel sclerose.

TEKST: NILS SJØBERG

I Danmark lever over 16.500 personer med diagnosen multipel sclerose, MS. Af disse er cirka to tredjedele kvinder. Som regel begynder sygdommen i en ung alder med attaks, som kan ramme forskellige dele af centralnervesystemet — fra synsnerverne, hjernen eller rygmarven.

Det betyder, at man i begyndelsen kan få synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller opleve at have nedsat kraft i arme eller ben. Sygdommen udvikler sig typisk ved, at man får gentagne attaks. Det er derfor af afgørende betydning for alle med MS og deres pårørende, at en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet påviser, at konditionstræning reducerer antallet af attaks og dermed begrænser den enkeltes lidelser.

Samtidig er det vigtig ny viden, da personer med MS i årtier blev rådet til at undgå træning for at forhindre træthed og fordi nogle symptomer midlertidigt blev forværret. I dag bliver træning derimod anbefalet og er en del af de fleste MS patienters rehabilitering.

«Vi kan med andre ord konkludere, at antallet af attaks med al sandsynlighed falder, hvis sclerosepatienter hopper i træningstøjet og dyrker systematisk, højintens og længerevarende kon-

46 |

sundhed+

ditionstræning,»siger ph.d. Martin Langeskov Christensen fra Institut for Folkesundhed, der står bag undersøgelsen.

86 patienter i alderen 18 til 65 år med MS deltog i undersøgelsen. 43 af dem trænede intensivt i 24 uger 2 gange om ugen, hvor de cyklede, roede og brugte crosstrainer — resten levede videre som sædvanligt.

«Ingen af dem oplevede attaks i den periode, de trænede,»oplyser Martin Langeskov Christensen og understreger, at netop dette resultat var uventet og derfor kræ-

ver at blive gentaget i fremtidige studier.

BEDRE KONDITAL Inden træningen gik i gang og efter forløbet gennemgik forsøgspersonerne en række test, deriblandt MR-scanninger af centralnervesystemet, antallet af attaks blev også registreret.

Undersøgelsen viste, at de 24 ugers træning ikke havde nogen effekt på den totale hjerneatrofi, som er tab af nerveceller, der le-

ØVELSER OG MOTION der til hjernesvind. Martin Langeskov Christensen understreger, at hjernesvind er en meget langsom proces, der sker hos alle voksne mennesker, uanset om de har MS eller ej.

Men svind går normalt hurtigere hos mennesker med MS, hvor det er relateret til sygdomsudvikling.

«Også på dette område havde træningen en positiv betydning,»siger forskeren og tilføjer: «Desuden havde træningen en god effekt på patienternes kondital. Da MS patienter generelt er mindre fysisk aktive end den generelle befolkning — og i dårligere form — er det med til at sætte en streg under, hvor vigtigt det er, at de træner med høj intensitet.»

Martin Langeskov gør opmærksom på, at resultaterne har givet læger yderligere argumenter for at overbevise patienter med sclerose om at træne. «Dermed understøtter vores forskning de internationale resultater, som viser, at fysisk

Martin Langeskov Christensen står bag en ny undersøgelse, der viser, at træning potentielt kan bremse udviklingen af multipel sclerose.

Foto. AU Kommunikation.

træning er en effektiv supplerende behandling, særligt i forhold til personer med attakvis sclerose.»

«Selvom medicinske behandlinger, der ændrer sygdomsbilledet, har vist sig effektive, så er MS en uhelbredelig og skadelig sygdom. Derfor er det vigtigt at identificere forskellige indsatser, der kan lindre sygdommen,»forklarer Martin Langeskov Christensen.

Han håber, at resultaterne fra undersøgelsen vil inspirere til fremtidige forsøg, der involverer længere indsatser og opfølgningsperioder (mere end et år) og forfinede MR-teknikker.

«Det vil give os mulighed for fuldt ud at forstå de effekter af træning, der beskytter hjernen og udvider vores viden om sclerose,»siger Martin Langeskov Christensen.

DET KAN DU GØRE

Træning et par gange om ugen, hvor du cykler, roer, bruger crosstrainer eller dyrker anden højintens og længerevarende konditionstræning begrænser attaks hos sclerosepatienter og øger kondital og velvære hos alle.

Resultaterne af den danske forskning er offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Neurology.

annonce

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• Plejer og beskytter vorte følsom hud • Styrker hudens genopbygning • Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

Januar-februar // 2021

| 47

ØVELSER

10 måder

DU KAN BOOSTE DIN RESILIENS Øvelserne på disse sider og temaet i denne måned hænger sammen. Så hvis du gerne vil læse mere om resiliens og post-traumatisk vækst, kan du også læse temaet.

Vi har alle været i situationer, hvor vi har fået vores resiliens testet.

Det seneste år har for eksempel sat mange af os på en prøve.

Nogle gange har vi måske følt, vi lige så godt kunne give op. Men hvordan finder vi styrken til at fortsætte, når vi møder modgang?

To professorer har i 20 år studeret mennesker med høj resiliens og har skrevet en bog, hvor de præsenterer 10 punkter, som resiliente mennesker har til fælles - så vi kan lære af dem og forstå, hvordan vi bliver bedre til at stå imod, når livet er hårdt.

1 REALISTISK OPTIMIST

Det hjælper med at holde dig oven vande, hvis du kan se de lyse sider.

Personer med stor modstandsdygtighed formår at balancere et positivt og realistisk syn på tingene.

Realistiske optimister forholder sig til de fakta, der er relevante for at løse et problem, de står med.

Men i modsætning til pessimister hænger de ikke fast i det negative.

Nøglen er at være realistisk omkring verden, men samtidig tro på dine evner: se verden som den er, men tro på at du kan klare udfordringerne.

48 |

sundhed+

2 SE FRYGTEN I ØJNENE

De mest resiliente mennesker ser deres frygt i øjnene. For når vi forsøger at undgå skræmmende ting, bliver vi ofte endnu mere bange for dem.

Når de står ansigt til ansigt med deres frygt, så tænker de for eksempel ”jeg er bange, men jeg kan lære af det” eller ”det er en test, der gør mig stærkere”.

Nogle ser deres frygt som en god ting, fordi det holder dem oppe på tæerne, tvinger dem til at udvise mod og udvikle sig.

ØVELSER

3

ET MORALSK KOMPAS

Resiliente mennesker besidder som regel en stærk fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom de befinder sig i en livstruende situation, vil de tænke på andre og ikke kun på sig selv.

Uselviskhed, bekymre sig om andre, give til andre uden forventning om selv at drage fordel af det - det er nogle af de elementer, der ofte indgår i deres moralske kompas.

Det styrker dem, når de møder ekstrem stress og bagefter, når de skal tilpasse sig livet efter en traumatisk oplevelse.

4

SPIRITUALITET

Personer, som klarer sig godt igennem tragedier, dyrker ofte spiritualitet. Det virker som en stærk kraft.

Meget af styrken skyldes desuden et fællesskab. For det er styrkende at tage del i et fællesskab med stærke værdier. Det kan du læse mere om i det næste punkt.

5

SOCIAL OPBAKNING

Venner og familie er vigtige, når livet gør ondt. For når vi yder og modtager støtte, gør det os stærkere og giver os den gnist, der skal til for at klare sig.

Vores hjerne har brug for social opbakning for at kunne fungere optimalt. Samtidig udløser kontakten med andre oxytocin, som får os til at slappe af og sænker stressniveauet.

6 ROLLEMODELLER

Find nogle resiliente rollemodeller.

Det giver os styrke at have rollemodeller, som kan virke som et positivt eksempel.

Således har resiliente personer som regel nogle rollemodeller og lader sig inspirere af deres værdier, indstilling og handlinger.

7 FYSISK AKTIVITET

Resiliente personer har som regel gode motionsvaner, som holder deres krop og sind i form.

Nogle forskere peger på motion, sund kost, socialt liv og søvn som de vigtigste faktorer, der påvirker vores resiliens. Når vi dyrker motion, gør vi altså noget rigtig godt for vores mentale helbred.

8 NY VIDEN

Resiliente mennesker har en tendens til at opsøge ny viden, så de kan blive endnu klogere på sig selv og verden. De tilegner sig altså viden og redskaber, de kan bruge, når de møder modgang.

Livslang læring er desuden forbundet med bedre velbefindende, fordi det holder os kognitivt skarpe. Så hold din hjerne skarp og den vil give dig løsninger, når du har brug for dem.

9 KOGNITIV FLEKSIBILITET

De fleste af os har nogle måder, vi håndterer svære tider. Men det der adskiller de særligt resiliente er, at de har flere forskellige tilgange.

De har ikke bundet sig til én bestemt. De skifter mellem forskellige strategier afhængig af omstændighederne. Se også punkt 8.

10 FIND MENING

Find mening i det, du foretager dig.

Resiliente mennesker har fundet en mission i livet. Så når de møder modstand, kan de støtte sig til, at de har en mission og en stærk grund til at klare modstanden.

Du kan læse mere om mening med livet. For stort set hvert nummer af magasinet indeholder gennemgang af studier, der fortæller om de helbredsmæssige fordele ved at finde en mening med livet.

Steven Southwick (Yale Medical School) og Dennis Charney (Icahn School of Medicine) har forfattet bogen ”Resilience: The Science of Mastering Life’s Greatest Challenges”.

Januar-februar // 2021

| 49

NATUREN KALDER

PÅ STRANDTUR Tag på vinterstrandtur med familien - få inspiration til aktiviteter på stranden i de kolde måneder.

TEKST: ASKA ONO BJERRESØ, NATURCENTER AMAGER STRAND

Vi bliver i høj grad inden døre, når vejret bliver lidt koldt udenfor. Men det er der absolut ingen grund til.

Det er netop om vinteren, at vi har allermest brug for at være ude i naturen, mærke det sparsomme

sollys og få nogle D-vitaminer, så vi kan komme igennem det mørke halvår.

Især stranden byder på frisk luft og masser af sollys i vintermånederne og der er mange muligheder for gode aktiviteter med hele familien. Det gælder bare om at have det rigtige tøj på, så er det sjovest for alle.

En anden god grund til at bevæge sig ud på stranden om vinteren er naturens effekt på humør, sundhed og generel livskvalitet. Så hop i det varme tøj og find inspiration til aktiviteter på stranden.

Stensamlere

Sten på strand

50 |

sundhed+

En god gåtur på stranden kan føre til sjove fund. Børn elsker at samle ting og man kommer ofte hjem fra stranden med tunge lommer. Når

Malet sten børn samler sten, muslingeskaller og andre ting på stranden, skærper det deres iagttagelsesevne og interesse for naturen omkring dem.

Så husk at tage en pose med til strandturen, så børnene selv kan holde de fundne strandskatte og tage dem med hjem.

I kan også samle sten med forskellige former og farver og tage dem med hjem, så I kan male på dem. En rund sten kan for eksem-

NATUREN KALDER

Hættemåge kendes især på sin størrelse, det kraftige gule næb med den røde plet, den sølvgrå ryg, de små, stikkende gule øjne og de lyst kødfarvede ben. Sølvmågens føde består af fisk, orme, krebsdyr, plantedele, fugle og deres unger samt ådsler og affald. Den er altså stort set altædende og klarer sig derfor godt i Danmark om vinteren.

Pibesvane pel blive til en mus, et pindsvin eller et ansigt. Hvis den har en anden form, kan den blive til noget helt andet. I kan også lave flotte mønstre eller fine navneskilte ud af stenene. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Brug specielle tusser til at male på stenene for eksempel Posca-tusser eller stentusser.

Fugle på stranden Mange fugle er fløjet afsted til varmere lande i denne tid, men vi har

Knopsvane

heldigvis mange standfugle ved kysten, som sagtens kan finde føde nok til at blive her hele året. Derudover kommer der også nye fugle til nordfra, som er sjove at se på om vinteren. Gå på fuglejagt på stranden med kikkert og fuglebog og se hvor mange forskellige slags fugle I kan få øje på.

Fuglene på stranden: Sølvmågen - den mest almindelige af de store måger. Den er overvejende knyttet til havet og

Knopsvanen - Danmarks nationalfugl og samtidig den største fugl vi har. Knopsvanen holder af at være ved det lave vand ved kysterne, hvor den kan finde de vandplanter, den spiser. De lever som par hele livet igennem og kan være meget aggressive over for andre svaner og mennesker. Hvis vi bliver ramt af en kold isvinter, klarer knopsvanen sig ved at lægge sig til at sove på isen, så bruger den næsten ingen energi. Så hvis du ser en svane, der ligger på isen dag efter dag, så er den altså ikke død eller frosset fast, den sover bare og skal ikke hjælpes fri. Om vinteren får vi besøg af to andre svanearter nordfra - Pibesvanen og Sangsvanen.

Hættemågen - har en hvid fjerdragt med grå ryg og sorte spidser på vingerne. Næbbet og fødderne er orangerøde. Den er en del mindre end sølvmågen og kendes om foråret på sin yngledragt med den brune hætte på hovedet. Uden for yngletiden er hovedet hvidt med en mørk plet bag øjet. Den lever ligesom sølvmågen i nærheden af kyster og er stort set altædende.

Januar-februar // 2021

| 51

NATUREN KALDER

Gråænder

Gråanden - vores mest almindelige and som i vinterhalvåret samles ved fjorde og vige. Omkring 85 procent af de danske gråænder bliver i Danmark over vinteren, hvor resten trækker til Vesteuropa og vender tilbage i februar-marts. Gråanden finder sin føde på lavt vand, hvor den snadrer i vandoverfladen eller står på hovedet for at nå bunden med sit næb. Den lever hovedsageligt af planteføde, men spiser også små krebsdyr, som den spiser ved at sluge småsten, der kan bruges til at knuse maden nede i kråsen.

Ingen af vores fugle lever af brød og fodring af fugle forurener vandet mere, end det gavner. Derfor er det bedst at lade være med at fodre fuglene ved kysten, selvom det er hyggeligt.

Flyv en tur Tag familien med ud at flyve med drage på stranden, så kan I samtidig lære jeres børn om vind og vindretning. I kan lave jeres egen hjemmelavede drage og se, om I kan få den til at flyve godt og højt.

SIKKERHED OG DRAGER Det er altid vigtigt at overholde nedenstående sikkerhedsregler ved f lyvning.

»»Flyv aldrig i regn- eller tor-

denvejr. Selvom det ikke tordner, kan der være elektricitet i skyerne.

»»Flyv aldrig i nærheden af højspændingsledninger.

»»Flyv aldrig så dragelinerne krydser en vej eller sti.

»»Lad aldrig f lyvelinen løbe ud mellem hænderne. Den kan på ingen tid skære sig dybt ind i hånden. Brug eventuelt handsker.

Eller I kan lave flere drager i forskellige former og farver og undersøge, hvilken drage der flyver bedst. På stranden er der masser af plads til, at en drage kan flyve frit og ikke blive viklet ind i træ-

»»Saml altid ødelagt eller

sprængt line op og tag det med hjem. Det kan være farligt for fugle og andre dyr.

»»Kommer der fugle i nærheden af, hvor du f lyver, kan du sende papirlapper op ad linen, så de kan se den, eller forsøge at bevæge linen, så den kan ses.

»»Ifølge dansk lov må dra-

ger højst sættes 100 meter op over jorden og ikke tættere end 5 km på en f lyveplads eller lufthavn.

I kan finde byggevejledning til drager på www.drageriet.dk.

God fornøjelse! er og buske. Man behøver ikke meget vind for at sætte en drage op. På den måde kan I få masser af frisk luft, sollys og måske lidt motion, når I skal løbe rundt med dragerne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

52 |

sundhed+

SUNDT OG GODT

Bedre kemoterapi Kemoterapi angriber alle celler i kroppen, ikke kun kræftceller. Derfor oplever patienterne ofte bivirkninger såsom fysisk svækkelse, hårtab og kvalme. Men fordi kræftceller deler og spreder sig hurtigere end de fleste normale celler, er de også mere udsat over for kemoterapi, som oftest har succes med at forhindre dem i at sprede sig. ”Årsagen til dette er, at kemoterapi angriber og dræber DNA’et, så kræft-

Billig medicin på vej Medicin redder liv, men koster mange penge. I 2022 anslår man således, at verden bruger godt 2.800 milliarder kroner på lægemidler. Derfor igangsatte EU for knapt 20 år siden en strategi, der skulle øge konkurrencen og sænke priserne. Løsningen, billig medicin som efterligner molekyler i den originale medicin, er dog ikke slået så meget igennem, som EU håbede. Forhindringer for et større markedsgen-

nembrud er nu kortlagt af danske Louise Druedahl, der har interviewet 25 aktører om udfordringerne ved at producere billig medicin. ”Den helt store udfor-

dring er især de mange patenter, der beskytter mod for stor konkurrence,” siger hun og tilføjer: ”Nogle lægemidler kan være beskyttet af op mod 100 forskellige patenter og de er ikke nødvendigvis samlet ét sted. Det besværliggør processen, hvis man vil kopiere et produkt, når patentet frigøres efter 20 år. Derfor skal EU først og fremmest sørge for at samle patenterne ét sted.”

Kilde: Københavns Universitet

Atleter ønsker hjælp cellerne i kroppen ikke længere er i stand til at reproducere deres genom. Det stopper kræftcellernes udvikling og kræftcellerne dør.

Men det er ikke altid, at alle kræftcellerne dør ved behandling med kemoterapi,” fortæller lektor Julien Duxin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Julien Duxin og hans forskerhold har nu fundet ud af, hvordan man forhindrer kræftcellerne i at leve videre. Det kan føre til mere effektiv kemoterapi i fremtiden.

En ny rapport fra Syddansk Universitet har undersøgt forekomsten af symptomer på spiseforstyrrelser og træningsaf hængighed hos danske eliteatleter. 415 atleter har deltaget i undersøgelsen og 69 eller 17,5 procent har symptomer på spiseforstyrrelser. Det gælder alt fra milde symptomer som optagethed af sund mad og utilfredshed med kroppen til svære symptomer som opkastninger og forstyrret kropsopfattelse. ”Resultaterne svarer til fund fra udlandet, men det vigtigste er, at en stor del af atleterne selv efterspørger hjælp og oplever, at miljøet kan være en medvirkende årsag,” siger Mia Beck Lichtenstein, lektor på Klinisk Institut og forskningsleder i Telepsykiatrisk Forskningsenhed. Samtidig mener 61 procent af atleterne, at presset fra eliteidræt kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse. Hos atleterne i risikogruppen deler hele 73 procent den holdning.

Kilde: Københavns Universitet

Kilde: Syddansk Universitet Januar-februar // 2021

| 53

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Tips til mindre alkohol Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft.

Alligevel drikker over 800.000 danskere mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet nogle tips til dig, der gerne vil skære ned på alkoholindtaget.

• Et godt tip er at slukke tørsten i

vand, så du ikke drikker alkohol, fordi du er tørstig. Sørg også altid for at drikke vand i løbet aftenen, så kan det være, at du kan skære lidt ned på genstandene.

• Der er efterhånden både i supermarkeder og restauranter mange alkoholfrie drikkevarer, som kan fungere som gode alternativer til alkohol.

• Når der er øl og vin på køl, kan det være fristende lige at snuppe en genstand til hverdags-

maden. Et tip er først at lægge øl/vin på køl samme dag, som de skal drikkes. Så kan det være nemmere at skære ned på hverdagsforbruget.

Læs mere på www.dropdeligegyldigegenstande.nu eller lyt til podcasten ”Sundhedsmissionen” og bliv klogere på gode og velsmagende alkoholfrie drikke.

Hpv hjælper mod kræft Tidligere studier har vist, at HPV-vaccinen beskytter effektivt mod forstadier til livmoderhalskræft. Men nu viser det første studie også, at HPV-vaccinen nedsætter risikoen for at få livmoderhalskræft. En svensk undersøgelse viser, at kvinder, der er blevet HPV-vaccineret, har 63 procent lavere risiko for at udvikle livmoderhalskræft sammenlignet med kvinder, som ikke er HPV-vaccineret. Forskerne har fulgt 1,6 millioner kvinder mellem 2006 og 2017 og har nu offentliggjort resultaterne.

Forskerne har ud over den generelle effekt af HPV-vaccinen også kigget på HPVvaccinens effekt i forhold til kvindernes alder på vaccinationstidspunktet.

Resultaterne viser, at der ses en større beskyttende effekt hos de kvinder, der blev vaccineret, før de fyldte 17 år sammenlignet med de kvinder, der blev HPV-vaccineret mellem 17-30 årsalderen.

Kan lungekræft opspores?

Hvert år får knapt 4.600 personer konstateret lungekræft i Danmark.

Det er en alvorlig sygdom, der desværre ofte opdages sent i forløbet.

Man har nemlig ingen følesans i lungerne, så selve kræften gør ikke ondt og en lille knude påvirker ikke lungefunktionen. Derfor opdages den ofte først, når knuden er blevet så stor, at den vokser ind i andet væv, man taber sig eller hoster

54 |

sundhed+

blod op. Et nyt forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, der har fået midler fra dette års Knæk Cancer-indsamling, skal undersøge nye metoder til tidlig opsporing af lungekræft. Forskerne vil se, om de ved en kikkertundersøgelse af lungerne kan sprøjte saltvand ned i lungerne, suge det op igen og dernæst analysere vandet for kræft-DNA og dermed stille diagnosen tidligere i forløbet. Tidlig kræftopsporing forbedrer prognosen for patienter og vil derfor bidrage til at sænke dødeligheden i fremtiden. Det nye forskningsprojekt starter i januar 2021 og løber frem til sommeren 2023. Det vil inkludere patienter fra f lere steder rundt om i landet.

Vaccine redder liv En ny podcast ”Sidste stik” sætter fokus på HPV-vaccination med både følelser og fakta. I første afsnit taler tre kendte mødre om, hvorfor de synes, det er vigtigt at vaccinere sine børn med HPV-vaccinen. Podcasten er en del af informationsindsatsen ”STOP HPV - bliv vaccineret”, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen står bag. I første episode kan du møde skuespiller Julie Ølgaard, læge Sedrah Butt Balaganeshan og psykolog Anna Bjerre. De taler om de store konsekvenser, HPV-virus kan have og om, hvor vigtigt det er at tage imod HPV-vaccination til sine børn - både døtre og sønner.

Podcasten kan findes der, hvor du lytter til podcast.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Bekymrende få diagnoser Under forårets corona lockdown fik 33 procent færre danskere stillet diagnosen kræft, end i samme periode tidligere år. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Det svarer til cirka 2.800 færre nye diagnoser fra marts til maj sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fem år.

Der er ingen grund til at tro, at færre har fået kræft, det skyldes snarere, at sygdommen er opdaget hos færre. ”Det er et voldsomt stort og bekymrende fald i antallet af diagnoser.

Det er faktisk gået værre end frygtet.

Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide og for deres familier. Kræft behandles jo mest

effektivt, når den opdages og behandles tidligt,” siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. Den nye undersøgelse kan ikke vise årsagen til faldet i nye diagnoser, men der kan være flere årsager. Dels kan nogle patienter have afholdt sig fra at opsøge læge og Kræftens Bekæmpelse kender også til patienter, hvor praktiserende læger ikke har villet undersøge patienter, der har henvendt sig. Jesper Fisker opfordrer sundhedsvæsenet til at sætte alle sejl til for at få indhentet den store nedgang.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

annonce

“Unikke stole til unikke mennesker” Hos Farstrup bygger vi din helt personlige lænestol specielt tilpasset til dig.

Kontakt en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt Brenderup • Bolighuset Werenberg Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens København K • Vestergaard Møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6444 1049 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 3257 2814 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588

SE MERE PÅ WWW.FARSTRUP.DK

Sundhed_Master.indd 1

08-01-2021 11:38:07

Januar-februar // 2021

| 55

FÆLLESSKAB

Socialt liv forebygger diabetes Din hjerne trænger til fællesskab Mennesker er sociale væsener og social kontakt er belønnende for os. Ligesom hjernen reagerer kraftigt på billeder af mad, når vi er sultne, så reagerer den på billeder med sociale situationer, når vi er isoleret.

40 deltagere deltog i et eksperiment, der bestod af to dele. I den ene del fastede de i 10 timer - og i den anden sad de 10 timer alene, uden nogen at tale med eller adgang til internettet.

Deltagerne fik herefter scannet hjernen, mens de blev vist billeder af mad eller sociale situationer. Det gav mulighed for at se, hvordan hjernen reagerer på mad eller social kontakt, når man er i ”underskud”.

Hjernerne reagerede kraftigt på billeder af mad, når deltagerne var sultne. Ligeledes reagerede de på billeder med sociale situationer, når deltagerne havde været alene. Jo mere sultne eller ensomme deltagerne følte sig, desto kraftigere var reaktionen.

Det tyder på, at vi har lige så stor trang til social kontakt, som vi har trang til mad. Studiet understreger derfor, at social kontakt er et centralt behov for alle mennesker.

DET KAN DU GØRE

Socialt liv er afgørende for dit mentale helbred. Betragt socialt liv som lige så vigtigt for dit helbred som det at få mad hver dag.

Studiet blev udarbejdet af Salk Institute. Studiet blev beskrevet på hjemmesiden Massive Science.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

56 |

sundhed+

Jo mere ensom du føler dig, desto større er risikoen for at få diabetes. Ensomhed giver altså et billede af risikoen for, at en person udvikler diabetes.

dan ensomhed påvirker helbredet,” siger lektor Ruth Hackett. ”Studiet viser en stærk sammenhæng mellem ensomhed og udvikling af type 2 diabetes,” uddyber hun.

Studiet bestod af 4.100 voksne over 50 år. Ingen af deltagerne havde diabetes, da studiet gik i gang. Men over 12 år udviklede 264 af dem type 2 diabetes. Graden af ensomhed kunne med stor præcision forudsige hvilke af deltagerne, der fik diabetes.

Ensomhed opstår, når en person føler, at hans/hendes sociale behov ikke bliver opfyldt. Studiet fortæller også, at man godt kan være ensom, når man er i kontakt med andre mennesker - hvis kontakten er overfladisk og savner dybde og nærvær. ”Jeg kom på ideen til studiet under corona pandemien, fordi jeg blev mere opmærksom på, hvor-

Hvorfor er der sammenhæng mellem ensomhed og diabetes? ”Hvis følelsen af ensomhed bliver kronisk, så vil stresssystemet blive stimuleret hele tiden og over tid fører det til slid på din krop. Disse negative forandringer kan linkes til udvikling af type 2 diabetes,” forklarer Ruth Hackett.

DET KAN DU GØRE

Når du plejer dine sociale relationer, så mindsker du risikoen for at udvikle type 2 diabetes.

Ruth Hackett er ansat ved King’s College London. Studiet blev bragt i tidsskriftet Diabetologia. Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

FÆLLESSKAB

Dit kæledyr hjælper dig gennem krisen Dit kæledyr virker som en ”mental buffer” og hjælper mod stress og ensomhed.

Det fastslår et studie med 6.000 deltagere i England. De blev stillet spørgsmål om deres mentale helbred og kæledyr. De blev blandt andet spurgt om tryghed og andre følelser, kæledyrene skabte i dem.

Nogle havde hunde og katte, mens andre for eksempel havde hamster. Men båndet mellem dyr og menneske var nærmest det samme, uanset hvilket dyr der var tale om. 90 procent af kæledyrsejerne sagde, at deres dyr havde hjulpet dem følelsesmæssigt under coronakrisen.

Det indebar, at kæledyrsejere havde oplevet mindre forværring i deres psykiske helbred og mindre stigning i ensomhed, end personer uden kæledyr.

“Vi opdagede, at styrken ved

det følelsesmæssige bånd med kæledyr er det samme uanset hvilket dyr, der er tale om.

Det betyder, at folk i vores studie i gennemsnitligt følte sig lige så knyttet til deres hamster, som de gjorde til deres hund,” siger lektor Elena Ratschen.

Resultatet af studier, som blev udarbejdet før coronakrisen, viser ligeledes, at kæledyr giver mindre ensomhed og fremmer sociale relationer.

DET KAN DU GØRE

Kæledyr er godt for dit mentale helbred. Glæd dig over de positive effekter dit kæledyr har på dit helbred eller overvej at anskaffe dig et kæledyr.

Elena Ratschen er ansat ved University of York. Studiet blev bragt i tidsskriftet PLOS ONE. Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Ensomhed livet igennem Oplevelsen af ensomhed forandrer sig med alderen. Ensomhed skal derfor ikke håndteres på samme måde i alle aldre.

“Der er ingen one-size-fits-all, der kan reducere eller forebygge ensomhed for personer i alle aldre,” siger forsker Thanée Franssen. ”Resultatet af studiet er altså, at tiltag bør tilpasses de specifikke livsfaser.”

Studiet bestod af 26.000 hollændere. Folk kan føle sig ensomme, hvis deres situation - om det er at færdiggøre skolen, få et arbejde, en kæreste eller børn - adskiller sig fra normen i deres aldersgruppe.

I den yngre aldersgruppe, 19-34

år, var det en vigtigt at være jævnligt i kontakt med venner. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet var forbundet med ensomhed blandt personer i alderen 35-49 år. For personer mellem 50 og 65 år spillede helbredet en rolle.

Tidligere studier om tiltag mod ensomhed har manglet at forholde sig til forskellige livsfaser, siger Thanée Franssen. Hun mener, det

indebærer, at tiltag på området ikke har ramt tilstrækkelig plet.

DET KAN DU GØRE

Hvilke tiltag der skal til for at forebygge ensomhed afhænger af, hvor du er i livet.

Thanée Franssen er ansat ved Maastricht universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet BMC Public Health. Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+ Januar-februar // 2021

| 57

SEXOLOGENS KLUMME

Hvornår kan vi sige ”jeg elsker dig”?

Hvornår er det rigtigt at sige ”jeg elsker dig” for første gang?

Den første gang man hører sin partner sige ordene ”jeg elsker dig” bliver ofte betragtet som et af forholdets romantiske højdepunkter. Men vi kan nemt blive i tvivl om, hvornår kærligheden skal udtrykkes og hvem af os der skal være den første til at gøre det.

Der er forfærdeligt mange råd omkring, hvad du skal tage højde for, når du vælger det rigtige tidspunkt. De peger typisk på, at timing er afgørende.

Nogle af de mere fornuftige råd går på, at der ikke er en præcis formel for, hvornår det er rigtigt at sige ”jeg elsker dig”. Vi skal nemlig udtrykke, hvad vi føler, uden at kalkulere for nøje.

Du kan sige ”jeg elsker dig” efter ganske kort tid sammen, hvis du ger-

58 |

sundhed+

te, at vores partner føler og udtrykker det samme, som vi selv gør på det samme tidspunkt.

Tålmodighed en dyd

ne vil udtrykke, hvad du føler i det øjeblik. Du kan samtidig sige, at du ser lyst på forholdets chancer for at udvikle sig.

Problemet kan til gengæld opstå, hvis du forventer, at ordene bliver gengældt med det samme. For kærlighed udvikler sig i forskellige tempi.

Vi må lade være med at forven-

Hvad hvis du er den person, der får ordene ”jeg elsker dig”, uden at du føler dig parat til at svare med de samme ord? Så kan du måske sige, at du rigtig godt kan li’ ham/ hende og gerne vil lære ham/hende bedre at kende.

Udviklingen kan ske gradvist og give sig til udtryk i ”blødere” og mere indirekte tegn på kærlighed, for eksempel ”jeg elsker at være sammen med dig” eller ”jeg elsker dine tanker”.

SEXOLOGENS KLUMME

Dét at man går langsomt frem betyder alligevel, at man bevæger sig fremad. Dét at man går langsomt frem kan ikke tages som udtryk for, at man er mindre følelsesmæssigt ”forpligtet” på rejsen end den person, som når hurtigere dertil.

Det er som regel skadeligt at ”tvangsmodne” et forhold. Tålmodighed og et roligt sind gør sig bedst.

Mit livs kærlighed Hvis man går skridtet videre og ligefrem siger ”du er mit livs kærlighed”, så skaber det en rangliste mellem de tidligere og den nuværende - og potentielt fremtidige partnere. Det gør tingene endnu sværere.

5

De

sempel vil det i starten være nemmere at regne med, at ”jeg er glad for dig” eller ”jeg holder af dig” bliver mødt af de samme ord.

I sidste ende er det underordnet, hvem der var den første til at sige ”jeg elsker dig”. Det, der betyder noget, er hvordan jeres forhold udvikler sig.

Hvis du siger, at han/hun er dit livs kærlighed, så må du ikke blive skuffet, hvis du får et andet svar igen. Hvert forhold er unikt og en ægte sammenligning er nok hverken mulig eller gavnlig.

Hvis du haster direkte til ”du er mit livs kærlighed”, så kan det faktisk indebære, at der går lang tid, før du får en kærlighedserklæring igen.

Jo mindre en erklæring du vælger, desto større er chancen altså for, at den bliver gengældt. For ek-

DET KAN DU GØRE

Hvis du er i et nyt forhold og har overvejet, om du skal sige ”jeg elsker dig”, så kan teksten her måske give dig det svar, du har brug for.

Tekst skrevet af professor i psykologi Aaron Ben-Ze’ev fra University of Haifa. Teksten blev bragt på Psychology Today.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

kærlighedssprog

Du kan blive klogere på de 5 kærlighedssprog i magasinet fra maj 2020. Du kan lade dig inspirere af kærlighedssprogene, uanset hvor længe du har kendt din kæreste eller den person du håber vil blive din kæreste.

Nedenfor ser du nogle ideer til, hvordan du kan bruge kærlighedssprogene, når du har mødt en person, du gerne vil i forhold med, men I endnu ikke er kommet dertil.

VÆRDSÆTTENDE ORD: Sig nogle søde ord om personen. Du kan sige noget om hans/hendes personlighed eller udstråling. For eksempel: ”Jeg elsker når du smiler så sødt”.

KVALITETSTID: Det handler om at være tilstedeværende og fokusere på den person, du er sammen

med. Læg mobiltelefonen fra jer og sluk fjernsynet. Tal sammen eller lav en aktivitet hvor I nyder hinandens selskab og lærer om hinanden.

For eksempel: Gå en tur sammen i en park.

GAVER: Når man giver en gave, viser man, at man har tænkt på den anden og gerne vil glæde ham eller hende. I de tidligste faser bør du nok ikke give ham/hende dyre gaver. Men mindre gaver kan være en rigtig fin måde at vise sin interesse. For eksempel: Kom med mad som du gerne vil have ham/hende til at prøve.

TJENESTER: Du bruger din tid og dine kræfter på at hjælpe personen med noget. Det er typisk en aktivitet af praktisk karakter. På den måde udtrykker du, at du gerne

vil gøre noget godt for den anden.

For eksempel: Du tilbyder at hjælpe med indkøb.

FYSISK BERØRING: Der er ikke tale om seksuel berøring eller berøring der kan forstås sådan. Men der er tale om berøring, der udtrykker følelser og intimitet. Det er en god idé at afprøve nogle af de andre kærlighedssprog og se reaktionen, før du foretager dig noget fysisk.

For eksempel: Holde hånd når man går sammen på gaden.

Konklusion: Bliv bevidst om kærlighedssprogene. For de vil hjælpe dig både med at udtrykke din interesse og at se hvilke signaler andre sender dig.

Januar-februar // 2021

| 59

FAMILIEBREVKASSEN

Du kan træne

din robusthed Husk at anlægge et positivt syn på dig selv, at se muligheder frem for begrænsninger og at få motion, søvn og sund mad.

Sådan lyder opfordringen i årets første brevkasse.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, Jeg er sådan en type, der let bliver slået ud af kurs.

Der skal ikke så meget til, før jeg bliver overvældet eller synes at livet er hårdt.

Jeg er 31 år og har altid fået skudt i skoene, at jeg er for følsom og at jeg kunne have godt af at øve mig i at trykke på ’pyt’ knappen noget oftere. Men jeg synes ærlig talt, at det er svært - og jeg føler mig som en svækling, der bare ikke kan finde ud af at være robust nok.

Et eksempel kan være, at jeg virkelig skal kæmpe på mit arbejde, når der er tryk på og vi skal løbe stærkt.

Jeg er sygeplejerske og vi har generelt travlt. Men når rammerne trykker, forventningerne er høje og jeg ikke føler, jeg kan følge med eller yder nok, så får jeg nærmest lyst til at lægge mig i fosterstilling, trække gardinerne for og se Netflix serier i en måned. Og så er det virkelig svært for mig at komme op på hesten igen og jeg mister faktisk håbet om, at det nogensinde bliver bedre.

Jeg vil så gerne blive bedre til at sige ’pyt’. Så har du nogle gode råd til mig om, hvordan jeg kan blive mere robust?

Kærlig hilsen, Sygeplejersken

Skriv til INGE TEMPLE 60 |

sundhed+

Kære Sygeplejerske Tak for dit spørgsmål, som jeg ved, at mange kan genkende sig selv i. Tanker som ”slår jeg til?” og ”Er jeg nok?” er jeg sikker på, vi alle kender.

Robusthed er et begreb, som gennem de seneste 10 år for alvor har vundet indpas i Danmark. I starten talte vi meget om robusthed hos børn - men lige så stille sneg ordet sig ind til at blive en fast bestanddel af ethvert jobopslag. For hvem ønsker sig ikke robuste medarbejdere?

Samtidig begyndte spørgsmål at poppe op.

For eksempel: Er der plads til dem, som ikke er særlig robuste i forhold til at kunne klare trykket på arbejdsmarkedet eller i skolen?

Vi glemte til gengæld at sætte et vigtigt spørgsmålstegn ved, om balancen mellem robusthed og rimelige krav/forventninger måske er forstyrret? For kan og bør man blive så robust, at man kan klare enhver form for tryk - og uanede mængder af det?

Robusthed er egentligt et begreb, vi anvender i sammenhænge som det at kunne overvinde daglige oplevelser og modgang samt at

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for landsforeningen Ung Uden Mobning.

Læs mere på www.houseofheroes.dk.

FAMILIEBREVKASSEN

kunne håndtere tilbageslag. Derudover fortæller graden af robusthed noget om, hvor gode vi er til at række ud efter det, vi gerne vil opnå.

For det første vil jeg sige til dig, at robusthed kan trænes. Du kan for eksempel træne dig selv til at øge graden af håbefuldhed, taknemmelighed og accept. Evnen til at give slip på det, vi ikke har indflydelse på, kan også trænes.

Jo flere risikofaktorer vi står overfor på én gang, desto større er sandsynligheden for, at vi bukker under for presset. Det kan være at blive mor, købe nyt hus og starte nyt job og samtidig sker det, at ens egen mor dør. I det tilfælde vil langt de fleste mennesker opleve sig overvældede.

Derudover er det vigtigt at vide, at robusthed ikke kun er et personligt anliggende, men i høj grad også et fællesskabsanliggende. Vi taler om robusthed som noget, der ene og alene afhænger at individet, men vi bør i højere grad tale om robuste fællesskaber.

Når vi gør det, kommer vi nemlig automatisk til at kigge på nogle af de andre faktorer som vores fysiske omgivelser, det psykiske arbejdsmiljø og de rammer og strukturer, som virksomheden har. Vi kan ved at tage hånd om disse faktorer sætte ind på kontoen, så vi har noget at trække på, når der i perioder skal ydes ekstra.

Alle har vi mulighed for at tage os af den del, som vi har kontrol over eller indflydelse på. Så sæt endelig gang i træningen - det vil gavne dig.

Husk blot på at tage vare på dine egne grænser. Så hverken du eller din arbejdsgiver overskrider dem.

Køb ikke ind på tanken om at robusthed betyder at skulle finde sig i alt eller kunne tackle alt bare sådan lige.

Stor hilsen og god fornøjelse, Inge

6 veje til øget robusthed • Sociale kontakter. Dit forhold til venner og familie betyder meget.

Engagement i noget der giver mening for dig er også vigtigt. Meld dig eventuelt som frivillig i en sag, der bevæger dig. At kunne tale om det, der er svært og at bede om hjælp er vigtigt i forhold til at træne vores modstandsdygtighed.

• Anlæg et positivt syn på dig selv.

Du klarer dig langt bedre, når du har tillid til dine egne evner. Vær lige så venlig ved dig selv som du ville være overfor en god ven. Det gælder også måden, du taler til dig selv på.

• Accept af forandringer som en del af livet. Der er modgang i livet, som vi ikke kan undgå. Når du lærer at acceptere den præmis og de betingelser, som du ikke har indf lydelse på men må arbejde igennem eller udenom - vil du opleve at stå stærkere.

• Forvent det bedste frem for det værste. Optimisme er vigtigt i forhold til robusthed. Når vi har negative forventninger, tager vi bekymringer på forskud og forbereder vores hjerne på at lede efter tegn, der beviser, at vi har ret. Så hvorfor ikke lede efter beviser på det positive?

• Se på kriser som noget der kan løses.

Den måde du forholder dig til kriser har stor betydning. Det er vigtigt at kunne se sig selv ude af krisen igen.

Forestil dig hvad krisen vil gøre dig i stand til, når den er ovre eller hvad du kan gøre, næste gang krisen rammer.

• Vær god ved dig selv. Sørg for at få motion, søvn og sund mad. Gør f lere af de ting, som gør dig glad og som betyder, at du kan slappe af.

Det kan for eksempel være at lytte til musik, gå ture eller lave noget kreativt.

Januar-februar // 2021

| 61

HOS TANDLÆGEN

Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt

Mange har revner i tænderne uden at vide det og uden nogensinde at få problemer med dem. Men begynder en tand at gøre ondt, skal den behandles.

R

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

evner i tænderne (dentininfraktioner) er en lumsk tandsygdom. En revne i en tand kan ikke ses udefra, men kan gøre ondt og det kan være svært at finde ud af, hvilken tand det er galt med - både for dig og for tandlægen. Mange mennesker har revner i emaljen, som kan ses på tændernes overflade, men de volder normalt ikke problemer.

Sådan mærkes revner Nogle revner i tænderne kan du ikke mærke. Men når en tand med en revne begynder at gøre ondt, vil du mærke en smerte, når du tygger sammen på noget hårdt eller sejt, for eksempel en brødkerne eller en karamel.

Det kan også gøre ondt, når der kommer noget koldt på tanden. Der kan gå uger eller måneder imellem, at smerten udløses, fordi du uvilkårligt vil undgå at tygge med den tand, der har en revne.

Det er ofte svært at udpege, hvilken tand det drejer sig om.

Her opstår revnen Det er sjældent, at der er revner i sunde, ubehandlede tænder. En

revne opstår der, hvor tanden er svagest. Det sker oftest i en kindtand, som er svækket, fordi der har været caries i tanden. Tandlægen kan ikke se revnen, før fyldningen er fjernet - heller ikke på et røntgenbillede. En bideprøve kan ofte afsløre, hvilken tand det drejer sig

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

62 |

sundhed+

HOS TANDLÆGEN

om. Lykkes det ikke at finde revnen på denne måde, vil tandlægen i nogle tilfælde se tiden an og opfordre dig til at være opmærksom på, hvilken tand det gør ondt i. Hvis du har mange smerter, kan tandlægen fjerne fyldningen i den mest mistænkte tand for at søge efter revnen.

Forebyg revner • Undgå at få huller

i tænderne (caries)

• Få udskiftet fyldninger så sjældent som

muligt, for der forsvinder lidt af tanden, hver gang en fyldning udskiftes

• Få meget store fyldninger i kindtænder

Revner kan behandles Når tandlægen har fundet revnen, er målet med behandlingen at stabilisere tanden, så revnen ikke giver sig, når du tygger. Har der kun været en lille fyldning i tanden, kan tandlægen lime den sammen med en plastfyldning og beslibe tyggefladen. Har der været en stor fyldning i tanden, eller er tanden kraftigt belastet ved tygning, er det nødvendigt at omslutte tan-

behandlet med et stærkere materiale end plast

• Oprethold en god mundhygiejne - det hjælper også

med til, at gamle fyldninger holder længere. Spørg din tandlæge hvordan du bedst holder dine tænder rene

den med for eksempel en krone af guld eller porcelæn for at holde den sammen.

Har tandnerven taget skade, skal tanden rodbehandles, før den endelige behandling udføres. I en-

kelte tilfælde kan revnen være så uheldigt placeret, at tanden flækker helt, måske endda midt i behandlingsforløbet. I det tilfælde er den eneste løsning at trække tanden ud. annonce

Professionelle el-tandbørster LIGE NU TIL EN

suveræn pris

En sonisk el-tandbørste som sikre dig effektiv rengøring af dine tænder.

FRIT VALG

1

ÅRS

GARANTI

2

ÅRS

GARANTI

15% RABAT*

Tandbørsten har 3 forskellige hastigheder.

22.000, 32.000 og 42.000 svingninger pr. minut. med 30 sekunders interval.

Brug kode Eltandbørste

Der medfølger: Et rejseetui Ekstra lille og handy oplader Børstehoveder med vores kendte Curen® fibre 3 års garanti ved registrering på www.curaprox.com/ myCuraprox



Køb på shop.curaprox.dk

*Tilbud gælder fra 24 jan.-28.feb.

Januar-februar // 2021

| 63

BAG OM MEDICIN

Bivirkninger redder liv Fremtidens medicin mod en lang række sygdomme findes måske i de lægemidler, der allerede er udviklet. Danske forskere leder efter lægemidler, som måske kan have effekt på helt andre sygdomme, end de er godkendt til behandling af.

TEKST: NILS SJØBERG. ILLUSTRATIONER: MIKKEL LARRIS, SDU

B

ivirkninger fra medicin kan redde liv og i mange tilfælde øge livskvaliteten.

Det er dapagliflozin et eksempel på. For kun få måneder siden blev diabetesmidlet nemlig godkendt til behandling af kronisk nyresygdom. Effekten af (bi)virkninger er så enestående, at det kan redde liv. Et andet eksempel på et lægemiddel, som har en nyttig (bi)virkning er Panodil, som har fået en central placering i forebyggelsen af blodpropper. Et tredje eksempel på en (bi)virkning er produktet Viagra, hvis overvældende virkning på mænd slog igennem, da man lancerede et nyt lægemiddel mod hjertekramper.

Bivirkninger kan med andre ord være nyttige. ”Vi har derfor sat alle sejl ind på at finde ud af, om nogle af de allerede udviklede lægemidler kan benyttes til at behandle sygdomme, som vi ikke

64 |

sundhed+

har særlig gode behandlinger mod i dag, eller som vi slet ikke kan behandle,” siger Jesper Hallas, der er professor ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Han gør opmærksom på, at det oftest er en tilfældighed, når et lægemiddel mod én ting har en helt bestemt (bi)virkning. Det var for eksempel tilfældet med Viagra. Det er dog kun ét eksempel på det, som vi på dansk kan betegne som genanvendelse af lægemidler. På engelsk hedder det drug repurposing. Det drejer sig om, at nogle lægemidler har effekter på sygdomme eller tilstande, som de slet ikke er udviklet til behandling af, men som forskere i et aha-øjeblik opdager. ”Samtidig er der forbundet den store fordel ved at bruge et allerede godkendt lægemiddel, at man ikke skal igennem årelange og meget kostbare kliniske studier, før

man kan tage dem i brug mod nye sygdomme,” fortæller Jesper Hallas, der arbejder tæt sammen med professor Jan Baumbach fra Institut for Matematik og Datalogi og lektor Paolo Ceppi fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi om at bruge bivirkningerne til patienternes fordel.

NYE MULIGHEDER Forskerne fremhæver den exceptionelle (bi)virkning ved diabetesmidlet dapagliflozin som et godt eksempel, da det ved en tilfældighed har vist, at det kan reducere dødeligheden blandt personer med kronisk nyresygdom. ”Det er fantastisk. Men rigtig mange lægemidler eller lægemiddelkandidater kan have en effekt på andre sygdomme end dem, de er målrettet,” siger Jesper Hallas

BAG OM MEDICIN

og tilføjer: ”Indtil videre har det altdominerende fokus dog været at finde skadevirkninger af lægemidler, men data kan lige så godt bruges til det modsatte, nemlig at finde nyttevirkninger.”

Jesper Hallas’ forskning går ud på at trawle blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddelstyrelsens Receptregister efter for at finde sammenhænge mellem brug af lægemidler og ukendte bivirkninger. ”Vores data er rigtig gode. Kun få lande har ligesom Danmark et så komplet datasæt til at undersøge lægemidler for utilsigtede positive effekter. Kombinerer vi registrene, kan man både se, hvilken medicin folk har fået og

hvad det har betydet for forekomsten af forskellige sygdomme og tilstande. Derfor er det oplagt at bruge registrene til at finde lægemidler mod sygdomme, som de i dag ikke bliver benyttet mod,” siger Jesper Hallas.

STORE FORVENTNINGER Jan Baumbach, der er professor ved Institut for Matematik og Datalogi, har valgt en anden tilgang end Jesper Hallas. Sammen med sin afdeling på Syddansk Universitet ser han på, hvordan en gruppe af sygdomme har samme ge-

netiske baggrund og hvordan grupper af lægemidler har samme virkningsmekanisme. ”Vi kan bioinformatisk finde ud af, hvilke lægemidler der er målrettet de forskellige gener og mekanismer uden at være benyttet til at behandle den resulterede sygdom,” siger Jan Baumbach og tilføjer: ”Når man kan gruppere forskellige lægemiddelmål i klynger, har de målrettede sygdomme ofte mange sygdomsgener eller sygdomsmekanismer til fælles og lignende lægemidler til at behandle dem. Her kan det være relevant at se på, om lægemidler til behandling af én sygdom også kan benyttes til at behandle en anden sygdom, der har mange af de samme karakteristika. Det kan for eksempel være kræft, da nogle kræftformer kan have samme genetiske mutationsmønster som andre. Derfor kan det give mening at se på, om et middel til behandling af én kræftform også kan bruges til at behandle en anden.”

En helt tredje måde at finde ud af, hvordan (bi)virkninger kan bruges nyttigt, arbejder lektor Paolo Ceppi fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi med. Mens Jan Baumbach og Jesper Hallas ser bredt på lægemidler og data, ser Paolo Ceppi specifikt på de lægemidler, der muligvis kan hæmme kræftmetastaser i at blive dannet. ”Kan vi holde kræfttumoren til det ene sted i kroppen, hvor den opstår, kan vi redde rigtig mange menneskeliv på tværs af alle kræftformer. Vi arbejder derfor med at kigge i de nuværende lægemidler og lægemiddelkandidater efter nogle stoffer, der er målrettet netop den mekanisme,” siger Paolo Ceppi, der har store forventninger om, at det lykkes at finde medikamenter, som kan genanvendes til at forebygge udvikling af metastaser. Blandt lægemidlerne er flere kræftmidler, men også midler mod depression, autisme, hjertekarsygdomme og alkoholisme.

Januar-februar // 2021

| 65

HJERNEGYMNASTIK

66 |

sundhed+

HJERNEN

REDUCÉR DIN RISIKO FOR DEMENS Et nyt studie undersøger, om ændringer af livsstil kan gavne personer, der allerede har tegn på kognitiv svækkelse.

Studiet bestod af 119 personer på mindst 65 år, der oplevede tidlige tegn på hukommelsesbesvær.

Livsstilsændringerne bestod i kost og fysisk aktivitet.

Budskabet er positivt. Det lyder nemlig, at en ændret livsstil i form af sundere kost og mere motion kan bremse risikoen for demens, også hvis man allerede har tegn på kognitiv svækkelse.

”Med de rette tiltag så kan folk, der oplever kognitiv svækkelse, bevare tilstrækkelig neuroplasticitet,” siger Mitchell McMaster, ph.d. studerende.

DET KAN DU GØRE

Med sund kost og motion kan du reducere risikoen for demens, også selvom du allerede oplever tegn på hukommelsesbesvær.

Studiet blev udført af Australian National University. Det blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Motion er godt for hjernen Når du øger pulsen, pumper det mere oxygenrigt blod til hjernen.

Det stimulerer hormoner, der booster produktionen af nye hjerneceller og øger forbindelser mellem dele af hjernen.

Et nyt studie viser, at du ikke behøver at være ung og i god form for at høste fordelene ved motion.

Motionstræning kan forbedre din tænkning og dine sproglige færdigheder, uanset hvor gammel du er. ”Selv hvis du begynder at motionere sent i livet, så vil det byde på store fordele for din hjerne,” bekræfter professor Marc Poulin. ”Et halvt år med motion vil pumpe blod til områder af hjernen, der særligt gavner dine verbale fær-

68 |

sundhed+

”De sproglige forbedringer var så gode, at det svarede til, hvad man ville forvente at se hos en person, der var 5 år yngre,” forklarer professoren. ”Det er opmuntrende at se en forbedring i hukommelse og tænkning på et tidspunkt i livet, hvor de typisk forventes at blive ringere,” afslutter han.

DET KAN DU GØRE

digheder, hukommelse og mentale skarphed.”

Studiet fulgte godt 200 personer med en gennemsnitsalder på 66 år. I et halvt år skulle de motionere hver anden dag, 40 minutter hver gang.

Motion er godt for din hjerne.

Det gælder også for personer, der allerede er oppe i alderen.

Marc Poulin er ansat ved University of Calgary. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurology.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

STRESS OG DEPRESSION

Giv udtryk for

din sorg

Hvis du undgår at udtrykke dine følelser efter din partners dødsfald, så kan det påvirke dit helbred.

Nogle efterladte forsøger efter tabet at opretholde en facade. Det er imidlertid sundest at give udtryk for sine følelser. ”Der er gennemført studier om sammenhængen mellem at styre sine følelser og ens helbred, efter at et forhold er gået i stykker. Her viser det sig, at det kan hjælpe at distrahere sig selv fra tanker om tabet,” siger lektor Christopher Fagundes.

“En ægtefælles dødsfald er imidlertid en helt anden historie. For ingen af personerne ønskede adskil-

lelsen eller kan forsøge at reparere forholdet.”

Studiet bestod af 99 personer, der kort forinden havde mistet ægtefællen. De 99 fortalte om, hvordan de håndterede tabet. De rangerede på en skala fra 1 til 7, hvor enige de var med forskellige udsagn.

Der blev taget blodprøver, for at måle deres inflammations-tal.

Høje inflammations-tal er usundt og blandt andet forbundet med hjerteproblemer.

Dem, der undgik at give udtryk for følelser, led større inflammation end dem, der gav frit udtryk for følelserne. ”Der er altså behov for at anerkende sine følelser efter tabet af sin ægtefælle, i stedet for at spærre følelserne inde,” konstaterer Christopher Fagundes.

DET KAN DU GØRE

Hvis du har mistet din partner eller en du kender står i denne situation - så vær opmærksom på, at det er bedst for helbredet at give udtryk for sine følelser.

Christopher Fagundes er ansat ved Rice University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychosomatic Medicine.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Januar-februar // 2021

| 69

STRESS OG DEPRESSION

Ritualer er

livsnødvendige Vores liv består af ritualer. Tænk blot på julens mange traditioner. En forsker ved Aarhus Universitet har undersøgt hvilken rolle, ritualer spiller for at mindske vores angst og bekymringer. ”Ritualer spiller en vigtig rolle i vores liv. De hjælper os med at klare bekymringer og fungerer som en mekanisme, der giver os modstandsdygtighed,” siger lektor Dimitris Xygalatas. Han forsker i ritualer og hvordan de påvirker vores helbred.

Han har blandt andet dokumenteret, at vi udøver flere ritualer, når vi bliver udsat for ting, der bekymrer os. Her peger han på, at ritualer skal forstås som gentagende adfærd.

Han har for eksempel udsat deltagere for en stressende situation ved at bede dem om at udtænke en plan for håndtering af naturkatastrofer. Han fortalte dem, at pla-

nen skulle evalueres af eksperter.

Deltagerne oplevede stor stress ved opgaven, idet oversvømmelser og cykloner er seriøse trusler i Mauritius, hvor eksperimentet fandt sted. Efter den stresspåførende opgave udførte halvdelen af deltagerne et sædvanligt religiøst ritual i det lokale tempel, mens den anden halvdel sad og slappede af i et ikke-religiøst miljø.

Opgaven havde stresset begge grupper af deltagere. Men dem der udførte det religiøse ritual oplevede større reduktion i både psykologisk og fysiologisk stress. Stressbelastningen blev målt ved puls og hjerterytme.

”Stress virker motiverende og kan hjælpe os med at fokusere på vores mål og at vi klarer vores udfordringer. Problemet er, når stress når over en vis grænse.

Så holder stress op med at være gavnligt. Faktisk kan stress oven i købet blive farligt. Over tid kan effekten hobe sig op og belaste vores helbred, forværre de kognitive funktioner, immunsystemet og føre til hjerteproblemer,” forklarer han.

Det er netop her, han mener ritualer er gavnlige. ”Ritualer giver hjernen en form for struktur, regelmæssighed og forudsigelighed.

Det hjælper med at sænke stress” Det seneste år har mange mennesker søgt til ritualer af forskellig slags for at finde ro. ”Ritualer har hjulpet os, lige så længe som der har været mennesker på planeten.

De hjælper os også i dag,” afslutter Dimitris Xygalatas.

DET KAN DU GØRE

Måske teksten her vil få dig til at tænke på ritualer og traditioner på en ny måde. De er ikke blot hyggelige. De er faktisk vigtige for vores helbred.

Det gælder særligt i stressende situationer og svære tider.

Dimitris Xygalatas er ansat ved University of Connecticut og Aarhus Universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

70 |

sundhed+

STRESS OG DEPRESSION

massage

10 minutter med Massage er skønt.

Men det er faktisk også sundt.

For 10 minutter med massage er nok til at forebygge stress.

En tysk professor fortæller os, at vi kommer af med stress, når vi får massage. Han fastslår, at 10 minutter med massage er nok til, at vi bliver mindre stressede. ”Det er centralt at finde frem til, hvad der virker afslappende, for at beskytte vores helbred og genfinde balance i kroppen. Studiet viser, at massage er en nem måde at sikre afslapning,” siger professor Jens Pruessner. ”For bedre at kunne styre de negative effekter ved stress, så bliver vi nødt til at forstå modsætningen - altså afslapning,” forklarer professoren.

En gruppe af deltagere fik hovedog nakkemassage i 10 minutter. Massagen var beregnet til at stimulere det parasympatiske nervesystem ved at påføre moderat tryk på vagus nerven, der fører til det parasympatiske nervesystem.

Andre deltagere fik en skuldermassage med lette bevægelser. Den var beregnet til at undersøge, om berøring i sig selv virker afslappende.

Endelig skulle en gruppe af deltagere sidde stille ved et bord. Meningen var at teste effekten ved afslapning uden berøring.

Fysiologisk afslapning blev målt ved deltagernes puls. Psykologisk afslapning blev målt ved at deltagerne beskrev, hvor afslappede eller stressede de følte sig.

Alle deltageres puls viste, at det parasympatiske nervesystem blev aktiveret - og alle deltagere beskrev, at de følte sig mere afslappede. Samtlige deltagere blev altså mindre fysiologisk og psykologisk stressede.

Den fysiologiske effekt var størst, når deltagerne fik massage. Professoren havde forventet, at hoved- og nakkemassagen havde den bedste effekt. Men det viste sig faktisk, at skuldermassagen var lige så gavnlig.

Han havde ikke forventet, at afslapning ved et bord ville have nogen effekt. Men det viste sig, at deltagerne, der blot havde siddet ved et bord, også oplevede mindre fysiologisk og psykologisk stress. Dog var effekten ikke så stor, som blandt dem der havde fået massage.

”Jeg er meget begejstret for resultaterne. Der er ikke behov for professional massage, for at det virker mod stress. Hvis der bare er en person, som kan røre ved dine skuldre eller du giver dit hoved ro i 10 minutter, så har det en effekt,” afslutter professoren.

DET KAN DU GØRE

Afslapning er en forudsætning for at undgå stress. Hvis du får massage i 10 minutter, så virker det afslappende og forebygger stress. Det har faktisk også en gavnlig effekt bare at sidde stille og ikke at foretage sig noget i 10 minutter.

Jens Pruessner er ansat ved Universität Konstanz. Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+ Januar-februar // 2021

| 71

MINDFULNESS OG MEDITATION

Fokusér på din mad

YOGA

mod angst

Generaliseret angst er en lidelse, der består i konstant angst, som knytter sig til alle aspekter af livet. Det betyder, at angsten styrer den lidendes hverdag.

Personer, som lider af generaliseret angst, kan have gavn af yoga. ”Vores resultater indikerer, at yoga kan gavne personer med denne lidelse og kan være et værdifuldt redskab i en samlet behandlingsplan,” siger professor Naomi Simon, som bemærker, at yoga er trygt og vidt udbredt.

226 personer med generaliseret angst blev opdelt i tre grupper: kognitiv adfærdsterapi, yoga eller stresshåndtering. Efter tre måneder så stod det klart, at både adfærdsterapi og yoga havde en betydeligt større effekt end stresshåndtering. ”Vi har brug for flere muligheder for at behandle angst, nervøsitet og bekymringer, fordi forskellige mennesker reagerer på forskellige tiltag.

Her kan vi se, at yoga er en god mulighed,” afslutter Naomi Simon.

DET KAN DU GØRE

Personer, der lider af angst, kan have gavn af yoga.

Naomi Simon er ansat ved Grossham School of Medicine. Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Psychiatry.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

72 |

sundhed+

Det er en dårlig idé at spise samtidig med, at du foretager dig noget, der kræver din opmærksomhed.

120 deltagere skulle først indtage en drik. Der var forskel på, hvor mange kalorier drikken indeholdt men det fik deltagerne ikke at vide.

Da de havde indtaget drikken, skulle de udføre en opgave. Samtidig med at de udførte opga-

sanselig information, vores hjerne bearbejder samtidig.” ”Det er vigtig viden for alle, der gerne vil bevare en sund vægt.

Hvis du for eksempel ser en film med masser lyd og visuelle effekter, så opfatter du ikke, at du bur-

ven, kunne de spise lige så mange snacks, som de ville.

Deltagerne spiste færre snacks, når de havde indtaget en kalorierig drik. Det var tilfældet, når opgaven kun krævede lidt opmærksomhed.

Men når opgaven krævede deres opmærksomhed, spiste de cirka lige mange snacks, uanset om de havde drukket en kalorierig eller -fattig drik. ”Når sanserne er engageret, så filtrer hjernen nogle af de sanselige informationer fra,” siger professor Martin Yeomans. ”Det er netop denne effekt, som gør sig gældende her. Nu ved vi, at mæthedsfølelsen afhænger af, hvor meget

de være mæt. Sådan er det også i andre situationer. For eksempel hvis du spiser samtidig med, at du spiller computer eller med at du løser krydsord.”

DET KAN DU GØRE

Det er en god idé at have din opmærksomhed på maden, mens du spiser. Giv dig tid til at fokusere på maden - og hold dig især fra aktiviteter, der kræver din opmærksomhed.

Martin Yeomans er ansat ved University of Sussex. Studiet blev bragt i tidsskriftet Appetite.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

MINDFULNESS OG MEDITATION

Kom alkoholtrang til livs En simpel øvelse i mindfulness kan forebygge, at man drikker alkohol som reaktion på stress. Øvelsen går helt enkelt ud på at tælle sin vejrtrækning. ”Folk, som bruger alkohol til at håndtere negative følelser som bekymringer og depression er tilbøjelige til at blive afhængige af alkohol,” siger lektor Lee Hogarth. ”Vi ønskede derfor at undersøge om mindfulness kan bruges til at opbygge resiliens over for negative følelser.” ”Vi testede kun et bestemt element af mindfulness træning - hvor man tæller sin vejrtrækning - hvilket fokuserer opmærksomheden på en indre tilstand,” forklarer Lee Hogarth.

Deltagerne lærte at tælle deres vejrtrækning. De blev herefter ud-

dinger, mens du trækker vejret normalt. Det er en simpel metode, der kan hjælpe dig med at kæmpe mod trangen til at drikke,” opsummerer Lee Hogarth. ”Vi er nu i gang med at undersøge, hvorfor det hjælper at tælle sin vejrtrækning. Om det blot distraherer eller der sker noget mere fysiologisk.”

DET KAN DU GØRE

sat for stress. Det viste, at de følte mindre trang til alkohol, når de fokuserede på at tælle vejrtrækningen. ”Nøglebudskabet er, at hvis negative følelser ofte får dig til at drikke, så kan du forsøge at tælle dine udån-

Når man er stresset og føler en trang til alkohol, kan man forsøge at komme af med trangen ved at tælle sin vejrtrækning.

Lee Hogarth er ansat ved University of Exeter. Studiet blev bragt i tidsskriftet Addictive Behaviors.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Find ro med en fremmed Frygt har en stor effekt på vores krop og sind. Men hvordan kan vi blive mere rolige i frygtindgydende situationer?

Professor Grit Hein har opdaget en nem måde, der kan hjælpe os med at undgå at blive bange. Vi bliver nemlig mindre bange, når der er en anden person til stede i den frygtindgydende situation.

“Det er interessant, at den frygt-reducerende effekt faktisk er størst, når deltageren opfatter personen som anderledes end deltageren selv,” siger professoren.

Deltagere blev udsat for neutrale og frygtindgydende lyde.

De blev både udsat for lydende, mens de opholdt sig alene og mens de opholdt sig med en ukendt person. Den ukendte

person var fysisk til stede, men sagde og gjorde ingenting.

Deltagernes reaktion på lydende blev målt på huden. Tilstedeværelsen af den ukendte person reducerede frygten markant, sammenlignet med når deltagerne opholdt sig alene.

DET KAN DU GØRE

Hvis du står med en situation, der kan gøre dig bange, så kan du måske finde ro ved, at der er en anden person til stede.

Det behøver ikke være en person, du kender.

Grit Hein er ansat ved Universität Würzburg. Studiet blev bragt i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society. Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Januar-februar // 2021

| 73

GLÆDE OG OPTIMISME

Dit ordforråd og dine følelser Det ordforråd du bruger til at udtrykke dine følelser er et godt billede på dit helbred. Det afspejler dine følelsesmæssige erfaringer og din aktuelle tilstand.

Det kan virke indlysende. Men lige så indlysende, lige så vigtigt er det for dit helbred. Ikke nok med at ordene afspejler dit helbred. Du kan nemlig også arbejde med dit ordforråd som en nøgle til at få et bedre helbred.

Et stort negativt følelsesmæssigt ordforråd er ensbetydende med dårligt helbred. Men kan vi udvide vores positive ordforråd og på den måde få bedre helbred?

Det har forsker Vera Vine et svar på: ”Der er sammenfald mellem hvor gode vi er til at sætte ord på en følelse, og hvor ofte og hvor stor sandsynlighed vi har for at opleve den følelse.”

For at undersøge disse sammenhænge lod Vera Vine et team analysere essays og lignende, der var forfattet af mere end 36.000 personer.

Personer, som havde større variation i deres negative ordforråd, led mere af sygdom, depression eller ensomhed. Derimod så havde dem med positivt ordforråd større tendens til godt fysisk og psykisk helbred, fritidsaktiviteter og sociale relationer.

Det peger dels på erfaringer. Sådan at en persons negative eller positive følelsesmæssige ordforråd afspejler følelsesmæssige erfaringer og oplevelser. Men det viser også, at man kan bruge sit ordforråd bevidst til at opnå eller undgå bestemte følelser.

74 |

sundhed+

”Mens vi ofte hører ordsproget ’name it to tame it’, når det gælder negative følelser, så håber jeg, at studiet kan inspirere til forskning i de mulige faldgruber ved at opmuntre til at sætte ord på negative følelser og de potentielle gavnlige effekter ved at lære positive ord,” siger Vera Vine.

Hun afslutter med en opfordring.

Vi lægger mest mærke til det, vi kan sætte ord på. Så i vores dagligdag der kan bestå af positive og negative oplevelser, får vi mest øje på dem, vi kan sætte ord på. Øv dig

derfor i at sætte ord på de positive følelser og oplevelser, du møder.

DET KAN DU GØRE

Du kan øve dig i at bruge flere ord til at udtrykke positive følelser. For det kan hjælpe til, at du oftere vil opleve positive følelser.

Vera Vine er ansat ved University of Pittsburgh. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Communications.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

GLÆDE OG OPTIMISME

Bedst at være realist Vi har længe fået at vide, at optimisme er vejen til lykke. Nogle kalder det ”power of positive thinking” og fortalerne mener, at det både giver større velbefindende og øger chancen for succes.

Men måske er det tid til at smide dette råd væk. Et nyt studie viser nemlig, at realister i det lange løb har det bedste velbefindende.

1.600 personer fortalte om deres forventninger til privatøkonomien og de blev fulgt over en periode på 18 år. Dem som havde for store forventninger fik dårligere velbefindende end dem, der havde realistiske forventninger. ”Hvis man er en urealistisk optimist, så er der stor sandsynlighed for en masse skuffelser. Planer baseret på for store forestillinger baner vejen

for dårlige beslutninger og værre resultater. Det gælder især beslutninger om job, opsparing og andet, der involverer risiko og usikkerhed,” siger lektor Chris Dawson. ”Jeg tror, at mange mennesker kan se det som en befrielse, at de ikke behøver at presse sig selv til at tænke positivt. Vi kan se, at når du er realistisk om din fremtid og træffer fornuftige beslutninger, så giver det et godt velbefindende, uden at du behøver konstant at forsøge at være så positiv som muligt.”

DET KAN DU GØRE

Overvej om du er optimist, pessimist eller realist. Ifølge dette studie får du det bedste velbefindende ved at være realist.

Chris Dawson er ansat ved University of Bath. Studiet blev bragt i tidsskriftet Personality & Social Psychology Bulletin.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

Øv dig i taknemlighed Du kan træne dig selv i at blive mere taknemlig. Det kan hjælpe med at få dig i bedre humør og øge din modstandskraft. ”Taknemlighed handler om at fokusere på, hvad der er godt i vores liv. Det omfatter at nyde simple ting og værdsætte, hvad andre gør for os,” forklarer professor Ernst Bohlmeijer.

Hans studie i taknemlighed fokuserede på 217 voksne med milde psykologiske problemer. De blev inddelt i grupper, hvor den ene af grupperne fokuserede på taknemlighed. Deltagerne i denne gruppe fik en ny øvelse hver uge. Øvelserne var blandt andet en dagbog, hvor deltagerne skrev ting, der gjorde dem taknemlige. At udtrykke taknemlighed over for andre. At skrive positivt om deres eget liv. Og at reflektere over de positive virkninger af modgang. ”Vi undersøgte effekten af et 6-ugers forløb med

fokus på taknemlighed,” siger professoren. Efter de 6 uger opnåede de større velbefindende. Den positive effekt varede endda op til et halvt år efter træningen. ”Det er vigtigt at sige, at ideen ikke er, at man skal ignorere negative oplevelser.

Men det handler om at erkende vanskeligheder og psykiske belastninger, samtidig med at man ser de gode ting i livet. Det er faktisk essensen i modstandskraft,” sammenfatter professoren.

DET KAN DU GØRE

Du kan bruge forskellige øvelser til at blive mere taknemlig. Taknemlighed giver bedre humør og større modstandskraft (resiliens).

Ernst Bohlmeijer er ansat ved universitetet i Twente. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Happiness Studies.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+ Januar-februar // 2021

| 75

SØVN

Grove emails påvirker din søvn To studier viser, at grove emails på jobbet kan give stress og søvnproblemer.

I det ene studie interviewede Lektor Zhenyu Yuan 233 personer om deres oplevelser med grove emails på arbejdspladsen. Det andet studie anvendte dagbøger til at undersøge, hvordan grovheder i emails påvirkede helbredet.

Der findes ifølge Zhenyu Yuan to former for email grovheder. Den ”aktive” form består af negative kommentarer om modtageren. Den ”passive” form betyder, at modtageren for eksempel ignorerer en forespørgsel eller en holdning, som afsenderen har ytret.

Den ”passive” form gør det svært at vide, om modtageren glemte at svare på emailen eller faktisk havde bestemt sig for at ignorere den. ”Folk kan finde på at læse de ubehagelige emails igen og igen. De kan også finde på hele tiden at holde øje med, om der er kommet det svar, som de bad om,” siger Zhenyu Yuan. ”Det får belastningen ved email grovheder til at vokse endnu mere,” uddyber han. For at reducere denne stress så anbefaler han, at man ”psykologisk tager afstand” fra en stressende arbejdsdag.

Den bedste mulighed er at ”trække stikket ud”, når dagen på jobbet er forbi. ”Det kan også hjælpe at sætte klare og fornuftige normer for kommunikationen på en arbejdsplads,” anbefaler Zhenyu Yuan.

DET KAN DU GØRE

Bliv bevidst om hvordan emails kan give stress og søvnbesvær - og hvordan du kan undgå, at emails påvirker helbredet. Tænk både over dette når du sender og når du modtager emails.

Zhenyu Yuan er ansat ved University of Illinois. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Occupational Health Psychology.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

76 |

sundhed+

søvn –

Mindre mindre

D

positiv

en norske forsker Ingvild Saksvik fik en gruppe deltagere til at besvare et spørgeskema om positive og negative følelser. Skemaet blev udfyldt, både efter at deltagerne havde sovet lige så mange timer, som de plejede, og efter de havde sovet færre timer. ”Der fremkom ingen tydelige forskelle, når det gjaldt de negative følelser. Men der var forskelle, når det gjaldt de positive. Deltagerne gav de positive følelser en lavere score efter en nat med mindre søvn.

Scoren faldt endnu mere, når deltagerne havde tre nætter med for lidt søvn. De følte blandt andet mindre glæde og entusiasme,” forklarer Ingvild Saksvild. ”Jeg mener, det er rigtigt interessant. For vi ved jo alle sammen, at færre positive følelser har en stor effekt på det mentale helbred. Vi ved også, at søvnbesvær er inkluderet i nærmest alle mentale lidelser.” ”Hvor meget vi sover er blot en del af billedet. Hvornår vi sover er også

vigtigt. En uregelmæssig døgnrytme kan være værre end at sove for lidt. Derfor anbefales det at have faste sengetider.”

“Søvn er individuelt. Det er ikke alle, der har brug for at sove præcist 7,5 timer hver nat. Og vi er A og B mennesker. Nogle af os holder af at blive oppe til ud på natten. Andre elsker at stå tidligt op. Det vigtigste er, hvad du føler. Hvis du føler dig i godt humør og klar i hovedet fra du står op, så er det tegn på, at dine søvnvaner virker for dig,” afslutter Ingvild Saksvild.

DET KAN DU GØRE

Prøv at lægge mærke til dit humør, når du står op. Dit humør om morgenen er et godt tegn på, om dine søvnvaner virker for dig.

Ingvild Saksvik er ansat ved Norges teknisknaturvitenskaplige universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet Sleep.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

SØVN

?

Bliver du nemt vred

H

ar du nogle dage, hvor du føler dig ekstra vred?

Så peger ny forskning på, at søvn kan være både årsag og løsning.

Søvnunderskud gør os nemlig vrede. Så hvis du får mere søvn, kan det gøre, at du får styr på din vrede.

Godt 200 personer skrev dagbog om deres søvn, stress og vrede. De skrev i dagbogen hver dag i en måned. Når de sov mindre, end de var vant til, udtrykte de mere vrede dagen efter.

Forskerne udførte også et eksperiment med knapt 150 personer. De skulle enten følge deres sædvanlige sengetider eller begrænse deres søvn til fem timer på en nat.

Det blev afprøvet, hvor nemt de blev vrede. De blev derfor udsat for irriterende lyde for at se, hvordan de reagerede på dem. Dem, der havde sovet ligesom sædvanligt, klarede larmen fint og blev ikke vrede.

Men dem, der kun sov 5 timer, reagerede med vrede.

Det betyder, at søvnunderskud indebærer, at vi bliver dårlige til at tilpasse os og udvise overskud i frustrerende situationer.

Søvn en nøgle til glæde

H

vordan påvirker søvn vores reaktion, når det kommer til stressende eller positive oplevelser? Det får du et svar på her.

Dårlig søvn bidrager til mere følelsesladede reaktioner i stressende situationer. Så når du har sovet dårligt, vil du altså sandsynligvis reagere mere følelsesladet dagen efter. Stressbelastningen bliver med andre ord forstærket.

Men dårlig søvn påvirker ikke blot, hvordan vi reagerer i stressende situationer. Det forstyrrer også, hvordan vi reagerer i positive situationer. Dårlig søvn betyder nemlig, at vi reagerer

Professor Zlatan Krizan forklarer desuden, at søvnunderskud øger vrede og frustration over tid. Jo flere nætter vi sover for lidt, desto dårligere bliver vi altså til at styre vores vrede.

DET KAN DU GØRE

Forsøg at få nok søvn, for det er vigtigt for dit humør. Søvnunderskud øger din vrede.

Zlatan Krizan er ansat ved Iowa State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Sleep.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+

mindre på positive oplevelser.

Det er lektor Nancy Sin, der har undersøgt, hvordan søvnunderskud påvirker vores reaktion ved både stressende og positive oplevelser. Deltagerne i hendes studie blev interviewet hver dag i en uge om deres søvn, stress og positive oplevelser.

Dårlig søvn indebar som sagt, at deltagerne reagerede mindre på positive oplevelser. ”Når folk har en positiv oplevelse - det kan for eksempel være at få

et kram eller tilbringe tid i naturen - så føler de sig typisk gladere den samme dag. Men når en person har sovet for lidt, så får han/hun ikke et lige så stort boost ud af den positive oplevelse,” forklarer Nancy Sin. Hun håber, at vi bliver mere bevidste om at prioritere vores søvn, fordi det vil gavne os, både når det gælder stress og glæde.

DET KAN DU GØRE

Prioritér din søvn. For det vil gøre dig mindre stresset og gladere.

Nancy Sin er ansat ved University of British Columbia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Health Psychology.

Oversættelse/redigering: Jakob Thomas, SUNDHED+ Januar-februar // 2021

| 77

Sund Shopping God mundhygiejne

God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

Sacha Inchi Oil

- Frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges i dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/- 50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/- 93%) og den laveste i mættet fedt (+/-6%). Sacha Inchi olie har en høj fordøjelighed (over 96%).

Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 m.h.t. omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Oil of Life Standard Oliekapsler

Moringa pulver

- Bladene indeholder ca. 20 typer af aminosyrer, over 46 antioxidanter, 36 antiinflammatoriske forbindelser og mere end 90 næringsstoffer, som gør det til et af de bedste kosttilskud.

Det er en fremragende kilde til mineraler som jern, calcium, zink, selen, krom og vitaminer A, B, B1, B2, B3, B6, C, E, D og K samt makromineraler, spormineraler og phytonutrienter.

Der skal også nævnes kobber, klorofyl, omega -3, omega-6, omega-9 og svovl, som er naturligt til stede i planten. Desuden er det en god kilde til kvalitetsprotein og kostfiber.

DinSundheds Oil of Life Standard er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie. Disse to planteolier har den optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA / gamma-linolensyre til at skabe den ideelle kombination af fedtsyre din krop har brug for.

Omega 3-6-9 balance er ca. 2,5:1:1.

Oil of Life Standard, Omega 3-6-9 + GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpenatlysolie i en vegetabilsk kapsel. Samlet økologisk certificeret, med EU-certifikat og dansk rødt/hvidt Ø-logo. Kapselskallen er udvundet fra majs (hypromellose), det vil sige den er 100% vegetabilsk og olien er nitrogen beskyttet.

Som alle vore andre produkter er kapslerne velegnede for vegetarer og veganere. 60 kapsler a 500mg i blister pr. pakke eller 120 kapsler a 500mg pr. bøtte.

Læs mere på dinsundhed. net eller tlf.: 3262 0020.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Intensivér dit hjemmeprogram med disse eksfolierende og volumenskabende pads.

NEOSTRATA Smooth Surface Daily Peel Pads hjælper til med at opbygge hudens naturlige volumen og minimerer dermed indtrykket af linjer og rynker. Samtidig eksfolieres huden mildt, og cellefornyelsen stimuleres.

Perfekt til at få en smidigere og jævnere hud med mere glød.

78 |

sundhed+

Få en smidigere hud

- Pas godt på huden på halsen brystpartiet NEOSTRATA Triple Firming Neck Cream er ligt udviklet til det følsomme og udsatte og brystparti. Regelmæssig brug hjælper til at bekæmpe de alderstegn og pigmenterinsom normalt optræder på halsen og brysttiet. Cremen absorberes hurtigt og giver huet fastere og mere smidigt udtryk. Cremen fører fugt, giver huden ny spændstighed og virker effektivt rynker og pigmenteringer.

og særhalsmed ger, parden tilmod-

Colpropur

Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er

10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg.

Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur).

Elmedistraal-apparat

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen. Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag.

Læs mere på: www. maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

Vejlefjord Rehabilitering

Genoptræning efter en hjerneskade, længere tids sygdom, en operation, en skade eller ubalance i bevægeapparatet Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt. Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

Få mere information på tlf.: 7682 3333 eller vejlefjord.dk

Bøjlen retter neglen ud

Det er vigtigt, at man får behandlet en nedgroet negl, så snart man opdager den. Ellers kan den hurtigt blive betændt og meget smertefuld.

Den er også væsentlig lettere at behandle i begyndelsesstadiet end senere, hvor man kan blive nødt til at operere. En statsautoriseret fodterapeut kan kurere en nedgroet negl ved hjælp af en bøjlebehandling. Der laves en bøjle, som passer præcis til neglen.

Bøjlen limes fast oven på neglen og trækker en lille smule i den, så neglesiderne løftes op af huden.

Metoden lindrer smerterne med det samme. Bøjlen skal tilrettes med jævne mellemrum og sidde på neglen, indtil den igen vokser normalt.

Får man en henvisning fra sin egen læge, betaler den offentlige sygesikring et tilskud.

Danske Fodterapeuter

Flydende C-vitamin til immunsystemet

I Liposomal C-vitamin fra Natur-Drogeriet er C-vitaminet indkapslet i liposomer, som er små fedtbobler, der fremmer transporten af stoffer ud til kroppens celler. C-vitamin medvirker til dit immunsystems funktion og til at omdanne energi i kroppen.

Liposomal C-vitamin er flydende, og du kan drikke det rent eller blande op i et glas kold mælk, danskvand eller vand. Den anbefalede daglige dosis er 2,5 ml svarende til 500 mg C-vitamin. Vejledende udsalgspris: kr. 199,95 /150 ml.

Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Januar-februar // 2021

| 79

Sund Shopping Staudeengens aroniaprodukter

EPA-GLA+

EPA-GLA+ er et bredt fedtsyre-produkt indeholdende et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-7-9 fedtsyrer.

Produktet indeholder de lange flerumættede Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som vi normalt kun får fra fisk.

EPA og DHA er essentielle fedtsyrer forstået på den måde, at de skal tilføres kroppen på samme måde som f.eks. vitaminer, da kroppen ikke selv kan danne disse livsvigtige byggesten.

240 kapsler, vejl. udsalgspris 399,-.

Forhandles hos Helsam, Helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker.

Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: www.staudeengen.dk eller tlf.: 6154 8485 / 6154 8484.

Urinvejsbesvær - du kender det alt for godt?

Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier.

Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen.

Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion.

Læs mere på femistina.dk eller ring tlf.: 2642 4145.

Læs mere på biosym.dk eller ring til tlf.: 9725 2015.

Raleigh Yate

Cyklen er en klassisk og unik cargocykel. Yate er udstyret med et frontlad, og kombineret med sit elegante design, er Yate perfekt til den stilbevidste cyklist, der er på farten og cykler byen tynd hver dag.

Find denne flotte cykel og andre gode cykler på: hfchristiansen.dk eller tlf.: 8642 3333.

Efterår med træthed?

– Prøv Berthelsen Jern+C Jern modvirker generelt jernmangel, og da jernmangel ofte resulterer i træthed og udmattelse kan et jerntilskud også afhjælpe denne situation. Jern giver god kulør, vitalitet og udholdenhed, så det er også en god idé med et tilskud af jern, hvis man føler sig træt og udmattet.

Især kvinder har i perioder af deres liv ekstra behov for et jerntilskud. Jern medvirker til dannelsen af blod. Derfor kan et jerntilskud især være gavnligt ved menstruation og ved graviditet. Dit jernbehov øges fra ca. 10. uge i graviditeten og behovet vil være ca. 50 mg om dagen gennem hele graviditeten.

80 |

sundhed+

- Skånsom mod maven Berthelsen Jern er tilsat 90 mg syreneutralt C-vitamin, for at øge optagelsen af jern. Berthelsen Jern indeholder 27 mg jern i form af ferrofumarat, som er skånsom mod maven. Tabletten indeholder således ikke blod fra dyr, i modsætning til jerntilskud med hæmjern. Tabletten er vegansk og samtidig fri for laktose, gluten, gær og konserveringsmidler. Fås i helsebutikker, hos Matas og webshops til kun 149,00 for 90 tabletter, svarende til 3 mdr´.s forbrug. Læs mere på www.dkpharma.dk

LIV og DØD

SUND LÆSNING

Epidemier er omdrejningspunktet for de nye udgivelser i denne måned. Bøgerne fortæller, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen. De giver os håb ved at skildre den medicinske udvikling.

TEKST: ELSE HØGH og BIRTE JØRGENSEN

Epidemier i perspektiv

Et medicinsk mirakel

Det er en spændende historisk skildring, som Jakob Eberhardt har skrevet. Som fagjournalist og med afsæt i en cand.mag. i historie og dansk sætter han et skarpt fokus på sygdomme, der tvinger mennesker og samfund i knæ. Der er sjove illustrationer af for eksempel en maske fra pestens tid. Pestlægens maske lignede et fuglenæb og i næbbet var der urter til at rense luften.

Kombinationen af første verdenskrig og den spanske syge fik fatale følger. 80 procent af de amerikanske soldater døde af den spanske syge og ikke af krudt og kugler.

Ud over de luftbårne sygdomme er der også de seksuelt overførte sygdomme, eksempelvis AIDS, og insektoverførte sygdomme som malaria. Sygdomme som årligt stadig koster millioner af menneskeliv i den 3. verden.

Nu hvor vi venter på vaccination mod corona, er det interessant at læse om variolation. En metode til at forebygge kopper, som har været kendt i Indien et par tusinde år. Metoden udvikler sig over tid, men mest af alt handler det om at indføre en lille smule sygdom i en rask krop for at stimulere immunforsvaret.

Bogen er meget læseværdig og kan varmt anbefales.

Det er et mirakel, at vi er kommet polio til livs. Henriette Bendix og Preben Lunds valg af titel til ”Miraklet på Blegedammen” er derfor særdeles velvalgt. Bogen udkommer i forbindelse med 75-året for PolioForeningens stiftelse og giver et rørende og fint indblik i, hvad polioepidemien har betydet for tusindvis af patienter og pårørende. Om sygdommen og livet med de handicap som fulgte.

Som læsere får vi også et godt billede af den sygdom, som blev kaldt børnelammelse og om hvordan den blev beskrevet i Danmark næsten 100 år før, vaccinen blev udviklet. Danske forskere tog aktiv del i udviklingen af vaccinen, som nu er en fast del af børnevaccinationsprogrammet i store dele af verden.

Polio er en sygdom, som især rammer børn og unge. Polio giver lammelser og de hårdest ramte kunne ikke selv trække vejret. Mange børn døde af sygdommen. Under de langvarige indlæggelser på Blegedammen blev medicinstuderende sat til at håndventilere patienterne, da der slet ikke var respiratorer til alle. Nogle af patienterne bidrager også til bogen med egne erindringer. Efter lammelserne fulgte en langvarig genoptræning og mén i forskellig grad. Livet som handicappet har været udfordrende, men som en af de interviewede bliver citeret: Jeg vil hellere fremhæve det, jeg kan, frem for det, jeg ikke kan.

Jakob Eberhardt, ”Verdens­historiens største EPIDEMIER fra pest til covid-19”, 2.udgave, 347 s., kr. 329,95, FADL´s Forlag

Henriette Bendix & Preben Lund, ”Miraklet på Blegedammen- polioepidemien i 1952”, 176 s., kr. 299, Forlaget Frydenlund.

Det koster liv Journalist og foredragsholder Kirsten Weiss beskriver det fantastiske arbejde, som en dansk NGO har sat i system og udviklet til en digital fødselshjælper. Maternity Foundation startede for 15 år siden med seks idealistiske danskere omkring et køkkenbord. Tanken om at 300.000 kvinder hvert år mister livet i forbindelse med graviditet og fødsel, førte til udviklingen af Safe Delivery App. Nu er Maternity Foundation en organisation, som skaber digitale redskaber og innovative træningsmetoder til jordemødre og fødselshjælpere i hele verden. Fokus er at skabe mere sundhed for flere kvinder og børn for færre penge ved hjælp af teknologien. I samarbejde med de enkelte landes regeringer og eksisterende sundhedssystemer lykkes det at udbrede kendskabet til Safe Delivery App. Mobiltelefoner og smartphones har gjort sit indtog overalt i verden og det giver let adgang til ny viden. Appen indeholder blandt andet små videoer om, hvordan et konkret problem skal løses. Bogen er rigt illustreret med farverige billeder. Der er livsbekræftende beretninger, om hvordan Appen kan hjælpe i de yderste kroge af verden, hvor der er langt mellem hospitaler og sikre fødsler. Ved at købe bogen støtter du Maternity Foundations arbejde med 100 kroner.

Kirsten Weiss, ”Det må ikke koste liv at give liv”, 192 s., kr. 299,95, Forlaget Gyldendal.

Det medicinske gennembrud Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet er kendt under navnet Panum. Men hvem er Panum egentlig? Læge René Flamsholt Christensen er så fascineret af Panum, at han har skrevet en bog om ham i forbindelse med Peter Ludvig Panums 200 års fødselsdag. Panum var Skandinaviens største medicinske videnskabsmand for 150 år siden. Panum var på Færøerne under mæslingeepidemien i marts 1846. Panum opdagede sammenhængen mellem epidemiologi og mikrobiologi og det gjorde ham verdensberømt. Panums arbejde har ført til uvurderligt fysiologisk viden inden for blodtransfusion, forrådnelse, stofskifte, ernæring og respiration.

Biografien tager desuden læseren med rundt i fortidens Europa, hvor skelsættende medicinhistoriske begivenheder og opdagelser fandt sted. Bogen er videnskabelig og mest egnet til læseren med medicinhistorisk interesse.

René Flamsholt Christensen, ”Peter Ludvig Panum, det moderne gennembrud i dansk medicin”, 352 s., kr 299,95, FADL´s forlag.

Januar-februar // 2021

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. februar 2021.

Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på november-udgivelsens krydsordsopgave var: MINDFULNESS

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af bogen Grønt i front, der består af 60 opskrifter. Værdi 199,95 kroner. Det er kun abonnenter på SUNDHED+, der har mulighed for at vinde bogen. Du kan læse mere om bogen under Opskrifter her i magasinet.

82 |

sundhed+

Den naturlige halstablet

Understøtter immunforsvaret

Til både børn og voksne

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Væk I Morgen er med naturlig dansk råmælk og lysozym og uden kunstige sødestoffer.

Fås på Apoteket, MATAS, Helsam og i helseafdelingen i daglivareforretninger. www.vækimorgen.dk

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet.

Helt naturligt.

• Dokumenteret ved klinisk forskning • Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

Jens Grøns Vej 17, DK-7100 Vejle

VIDENSKABELIGT AVANCERET, KLINISK GENNEMPRØVET HUDPLEJE. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje

derhjemme

med

NEOSTRATAs

produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt.

Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic