SundhedPlus | Oktober 2020

oktober 2020

MAGASINET

Tema: Sang giver styrke

10

Øvelser FOR DIN stemme

CORONA PÅVIRKER SUNDHEDSBEGREBET Hjælp TIL tørre øjne

VIGTIG DEBAT OM SEXISME

Mindsk din risiko for fald

Kaya Brüel og Ole Kibsgaard:

”Sang kan noget særligt”

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ...

Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin.

Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led.

Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden.

Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag.

Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g.

Omrøres let i vand eller andre drikke.

Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

INDHOLD Oktober 2020 6 14 15 16 17 17 18 18 18 19 20 22

Interview med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard: ”Sang kan noget særligt” Sang giver fællesskab og hjælper på depression Sang til gavn for Parkinson patienter Sang bringer minderne frem Sang giver styrke Syng med dine kollegaer Gammel vaccine forsøges Sukkerstof mod corona Opfordring til rengøring Corona påvirker sundhedsbegrebet Månedens grønne: Løg Månedens grønne: Danmarks ældste løg

26 24 26 30 34 34 34 36 36 37 37 38

3 typer omega-3 Opskrifter: Verdenen rundt Naturen i oktober Stråler mod kræft Findes pigeomskæring?

Hjælp de pårørende Så meget løb er godt for dig Ældre bør motionere oftere Gå dig til et sundt hjerte Mindsk din risiko for fald Sådan undgår du hjerteproblemer – til dig der vil i gang med motion

6 40 10 gode råd til en sund stemme 42 Knogleskørhed – millioner kan få hjælp 44 Hjælp dine tørre øjne 46 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 48 Kvinders hjerteproblemer skal forstås på ny 49 Musik for hjertet 49 Varmt bad for hjertet 50 Sexlyst blandt kvinder 50 Økonomisk utroskab 51 Positivt syn på kroppen 52 Sådan undgår du ensomhed 53 Socialt liv vigtigt for din hjerne 54 Usikkerheden ødelægger mit liv 56 Sexisme – behov for holdningsændring 58 Sådan føler vi tiden 58 Nysgerrige bedre beskyttet mod alzheimers 60 Hjernegymnastik 62 Spil kort eller brætspil 62 Din hjerne på trommer

36

64 Madpakken kan være en sukkerbombe 66 Stress kan være positivt 66 Er du stresset over stress?

68 Aktivitet og risiko for depression 70 Stress i barndommen 72 Havearbejde udvikler synet på din krop 72 Brug penge på oplevelser

73

73 Det sker i kroppen, når du dyrker kunsten 74 Tag kontrol over dine følelser 75 Vær i nuet og planlæg fremad 76 Ny viden om bipolar 76 Vi er ens 76 Forskning i Parkinson 77 For lidt søvn skader knoglerne 77 For lidt søvn og for mange kalorier 80 Kan potteplanter rense luften?

81 Kærlighed i fokus 82 Krydsord og sudoku Oktober // 2020

| 3

LEDER

Det kan du gøre SUNDHED+ giver dig denne gang inspiration til, hvad du selv kan gøre for at leve et sundere og bedre liv i en corona-tid.

Alle tekster er baseret på forskning fra ind- og udland.

Læs blandt andet om: XX Hvordan du gennem sang kan få

mindre stress, større indre styrke og fællesskab.

XX Hvilke fødevarer du kan spise

for at dække en del af dit behov for Omega-3.

XX Hvordan du kan lave streetfood

hjemme i dit køkken.

XX Hvordan du og din familie får

glæde af naturen netop nu.

XX Hvor meget og hvordan du kan

bevæge dig, når du kommer op i alderen.

XX 10 gode råd og øvelser til en

sund stemme.

XX Hvordan du undgår tørre øjne.

XX Hvordan du styrker dit hjerte ved

brug af musik og varme bade.

XX Hvordan du kan bruge

havearbejde og sociale medier til at få et positivt forhold til din krop.

XX Hvordan du kan komme

præstationsangst til livs.

XX Hvordan vi hver især kan

bidrage til bedre ligestilling og mindre sexisme.

SUNDHED arbejder sammen med:

MAGASINET

Sundhed+ Oktober 2020, 5. årgang

XX Hvad

der er bedst at putte i madkassen af hensyn til tænderne.

XX Hvordan

du kan bruge variation og rutiner til at få bedre greb om tiden.

XX Hvordan

du kan forebygge alzheimers ved at blive mere nysgerrig.

XX Hvordan

kortspil, brætspil og musikinstrumenter gavner hjernen.

XX Hvordan

noget stress kan gavne vores sociale evner.

XX Hvordan

oplevelser skaber større glæde.

XX Hvad

kunst kan betyde for din krop.

XX Hvordan

du får bedre kontrol over dine følelser.

XX Hvordan

bevidsthed om at leve i nuet, men også at tænke fremad, mindsker stress.

XX Hvordan

søvn er godt for dine knogler og vigtigt for at undgå overvægt.

Du kan synge med, når Kaya Brüel og Ole Kibsgaard folder sig ud med sang i tv. Læs interviewet med dem om, hvordan sang styrker vores sundhed.

God læselyst SUNDHED+

ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@ magasinet-sundhed.dk

KAN DENNE INSULINPUMPE GØRE EN FORSKEL? Accu-Chek Solo en pumpe med ekstra muligheder Læs mere på: www.accu-chek.dk/solo

Mød Accu-Chek Solo systemet.

• Passer til dit liv: slangefri og så lille og let, at du næsten ikke mærker, at den er der • Fleksibilitet, der betyder noget: et modulært design betyder, at du kan tage pumpen af og på som du ønsker • Ta’ kontrol: dosér din insulin via diabetes manageren eller brug hurtigbolus-knapperne på pumpen

11201905

ACCU-CHEK og ACCU-CHEK SOLO er varemærker tilhørende Roche. ©2020 Roche Diagnostics

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 DK-2650 Hvidovre

Tlf.: 80 82 84 71 dk.accuchek@roche.com www.accu-chek.dk

interview

”Sang kan noget særligt” Tusindvis af danskere synger sammen med dem i Morgensang på DR1 og P2. Det var et program, der opstod, da coronakrisen begyndte. Magasinet har mødt værterne Kaya Brüel og Ole Kibsgaard. De er taknemlige over at få lov til at samle danskerne i det specielle fællesskab, det er at synge sammen hver for sig.

D

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: HENRIK BJERG

a Kaya Brüel i 1993 samlede et orkester, hun skulle have med ud at spille koncerter, foreslog en af de andre musikere, at Ole Kibsgaard skulle spille guitar. Selvom Ole kendte de andre i bandet, syntes de, han skulle af lægge en såkaldt audition for Kaya.

Den musikalske kemi var der øjeblikkelig mellem Kaya og Ole. 27 år efter optræder de stadig sammen.

Jazzkoncerter, kirkekoncerter, julekoncerter, børnefestivaller og nu også som tv-makkere på det populære program Morgensang. ”Der var kul på i begyndelsen af 90’erne og så fulgte en lang periode, måske 5-6 år, hvor vi slet ikke så hinanden,” siger Ole. Indtil Kaya en dag ringede og spurgte, om han ville lave en børneplade sammen med hende. ”Jeg fandt min oldefars gamle melodier til nogle af Halfdan Rasmussens tekster og havde længe gået og

6 |

sundhed+

summet over, om jeg skulle indspille dem,” fortæller Kaya.

Ole sagde ja, og de udgav sammen albummet En sang på vejen i 2006. ”Det var sindssygt sjovt at lave. For både Ole og jeg er meget barnlige og det fede var, at vi egentlig ikke lavede en plade til børn. Vi lavede en plade til os selv, hvor vi udfoldede alle vores barnlige sider. Det gør, at der er rigtig mange voksne, der også har kunnet lide at høre den og efterfølgeren, Med Dannebrog på næsen.”

Ole tilføjer: ”Også ud fra filosofien at man skal have lige så meget respekt for børnemusik som for voksenmusik. Man skal ikke tænke: Det er bare en børneplade. Vi gjorde os mindst lige så meget umage, som hvis det havde været en voksenplade.”

Ole var vært i børneprogrammet Kaj og Andrea fra 1997 til programmet sluttede i 2009. I dag er han blandt andet en del af MusikBeRiget, hvor han sammen med et strygerorkester en gang om ugen - når der ikke er coronarestriktioner - optræder for

kronisk syge og langtidsindlagte børn og unge. Kaya tager også ind i mellem med ud til dem.

MusikBeRiget bringer musik ind på stuerne til børn og unge og deres familier for at skabe øget livskvalitet og trivsel.

Ole fortæller, at de alvorligt syge børn ligger isolerede og derfor ikke kan komme for eksempel ned i hospitalets klub, Hr. Berg, hvor indlagte børn og unge ellers kan mødes. ”De, der har lavt immunforsvar eller fejler noget andet alvorligt, ligger isoleret og keder sig enormt meget og har det også virkelig dårligt. De nyder at få besøg af nogle, der kommer ind og ikke skal tage en blodprøve eller undersøge dem.”

Kaya tilføjer, at det også er et dejligt afbræk for forældrene. Det er rørende at mærke reaktionen hos børnene, men det er også hårdt. ”Det er specielt hårdt, hvis man har spillet for nogle børn i lang tid. Man får en relation til dem. Man kender deres forældre, søskende, bedstefor-

interview

ældre, alle de tætteste. Hvis så det går den forkerte vej og barnet dør, møder man pludselig op en dag, hvor der ikke ligger nogen i sengen,” siger Ole. ”Selvfølgelig kan man ikke sætte et filter på. Men viden om hvad det gør for børnene overskygger ens egne følelser. Dem bliver man nødt til at tilsidesætte,” siger Kaya. ”Der var en læge, der sagde det meget fint: Hvis man kan det, så skal man. Hvis jeg står og spiller og kan mærke en klump i halsen, så tænker jeg, at jeg skal tage mig sammen. For børnene og deres pårørende er kede af det. De har ikke brug for en ekstra grædekone i koret. De har brug for nogle, der gør noget andet. Så jeg tager mig sammen og gennemfører som regel det, jeg er i gang med. Så kan jeg knibe en tåre bagefter. Det er utroligt givende, men det er da også følelsesmæssigt hårdt ind i mellem. Men det giver stor mening at gøre det, fordi de er så glade for det,” fortæller Ole. Kaya og Ole har blandt andet sunget og spillet for børn, der har ligget

i koma. Kaya fortæller, at børnenes puls falder, mens musikken spiller.

De bliver simpelthen roligere af at ligge og høre musik, selvom de ikke er ved bevidsthed.

Kaya og Ole kan i det hele taget mærke, at musik påvirker mennesker. ”Vi har ind i mellem fået en henvendelse fra nogle, der har haft det dårligt. Men efter en koncert har de oplevet en lindring. Det er det, der er så unikt ved musik. Vi fik også engang en mail fra en smertepatient, der skrev, at han satte vores børneplade på, når han virkelig havde ondt.

Det fik tankerne væk fra smerterne og gjorde ham glad. Man kan virkelig bruge musikken i mange sammenhænge,” siger Kaya.

EN LILLE UDDANNELSE Ole er vokset op i et hjem med klaver.

Begge hans forældre var operasangere. De øvede sig og spillede klassisk musik dagligt.

”Min mor sang meget med mig.

Hun pralede med, at da jeg var to år, kunne jeg synge 20 danske sange.

Der findes vist nogle bånd med det et eller andet sted. Mens min far var 100 procent klassisk, havde min mor et supergodt øre og sang også popmusik og kunne spille lidt guitar, lidt klaver og synge andenstemme til alt muligt.

Hun havde en naturlig musikalitet.

Det er det, jeg er vokset op med.”

Siden kom Ole på Sankt Annæ Skole og blev uddannet på Musikkonservatoriet, hvor han efter endt uddannelse fik en stilling som docent og underviste der i 19 år, før han sagde sin stilling op i 2011. ”Jeg havde nogle meget travle år, hvor jeg lavede Kaj og Andrea, var docent på konservatoriet, spillede med Shu-Bi-Dua og freelancede ved siden af. Jeg var aldrig hjemme. Men så stoppede vi med at lave Kaj og Andrea og Michael Bundesen, der var forsanger i Shu-Bi-Dua blev syg, så gruppen blev opløst. Så var det, jeg tænkte, om jeg ikke skulle trække en Oktober // 2020

| 7

interview

streg i sandet? Jeg sagde mit faste arbejde op med bævende hjerte og havde kun job, når telefonen ringede.

Men det gjorde den heldigvis.” ”Jeg er lidt modsat, for jeg har slet ikke nogen uddannelse. Jeg er helt autodidakt. Gik ud af 10. klasse og fik en pladekontrakt, da jeg var 19. Men jeg er også vokset op med musik ligesom Ole. For min mors familie er musikere helt tilbage til min oldefar. Min far er arkitekt, min morfar var både jazzsaxofonist og arkitekt. Min farfar var også arkitekt. Så det er de to fag, der har præget mig, men jeg valgte så musikfaget.”

Kaya har ikke undervejs tænkt tanken, at hun måske skulle ”have noget at falde tilbage på.” Undtagen måske

Kaya Brüels TRE Sunde RÅD Humor er sundt. Gør noget hver dag, der gør dig glad og får dig til at grine.

Det er vigtigt at prioritere din søvn.

Drik en masse vand.

8 |

sundhed+

i forhold til at være mere hjemme om aftenen og i weekenderne. ”Jeg er ikke lige så meget væk som Ole. Men det er tit i weekenderne, jeg skal ud at spille og det er jo typisk dér, hvor børnene er hjemme. Så nogle gange har jeg tænkt: Hvor gad jeg godt have sådan et dagjob. Det har vi lige nu og det er fantastisk. Det er dejligt at kunne gå på arbejde i dagtimerne og stadig med musikken, Det er et drømmejob.”

Da corona ramte verden og Danmark i foråret, begyndte DR at sende Morgensang med Philip Faber, der både spillede klaver og sang for. Det blev hurtigt en succes blandt os danskere, der var hjemsendt fra arbejdet eller isolerede i hver vores bolig på grund af den nye virus, vi pludselig skulle forholde os til.

At synge morgensang sammen hver for sig har givet os en fællesskabsfølelse - noget at samles om.

Det understreges også af de omkring 15.000 henvendelser, DR har modtaget fra seerne.

Da Philip Faber, som er chefdirigent for DR Pigekoret, skulle hellige sig sit arbejde med koret, tog Kaya Brüel og Ole Kibsgaard over som værter. De skal foreløbig køre programmet resten af året.

En af forskellene på deres sædvanlige koncerter og deres roller som værter på programmet er, at de ikke har den direkte kontakt og dermed

heller ikke respons fra publikum.

Men det gør ikke så meget. ”Det er hyggeligt både at få ønsker fra seerne og beskeder på Facebook.

Vi føler faktisk et fællesskab. Også selvom vi ikke står fysisk foran publikum. Vi ved, folk er med. Vi ved, de er derude. Det er egentlig en meget rar tanke,” siger Ole og Kaya er enig.

Morgensang varer 10 minutter, men der er masser af forberedelse op til programmerne, hvoraf nogle optages i forvejen og nogle sendes live. ”Folk tænker måske, vi arbejder 10 minutter om dagen og det er da til at overskue. Men udsendelsen er en lille del af hele pakken. Vi øver os. Har telefonmøder næsten dagligt, hvor vi finder tonearter og former. Kaya sidder også og læser om sangene - der er research i forhold til tekstforfattere og komponister. Så det er mere omfattende end det, man lige ser,” siger Ole. ”Det er nærmest en lille uddannelse for os,” tilføjer Kaya.

Ole har også fået en udfordring i at spille klaver, for han er primært guitarist. ”Især de klassiske højskolesange er en disciplin for sig selv.

Der er mange akkorder og det kan man nemt kløjes i, hvis man ikke er en garvet pianist. Så jeg sidder og stirrer stift ned i tangenterne. Vi bliver udfordret ved at komme ind på nogle nye områder i det at være musiker. Der er nogle nye aspekter og det er fedt.”

Programmet sendes alle hverdage klokken 9.10 og i weekenden klokken 10.03. I hver udsendelse synger og spiller de sange og optager også et ekstraprogram. Så det bliver til 16 sange på en uge. ”Det er utroligt så mange sange, jeg ikke kender. Når vi får listen på næste uges 16 sange, er der måske 5-6, jeg kender til. Resten er faktisk nye for mig,” siger Kaya.

FØRSTE SOMMERFERIE Både Kaya og Ole er gif t. Ole har fire voksne børn, mens Kaya har to, der stadig bor hjemme. Coronasi-

interview

MERE OM

Kaya Brüel

• Født 30. august 1972 • Mor til Asta, 21 og Alois, 11 • Gift med filminstruktør Kenneth Kainz

• Datter af den nu afdøde

sangerinde Sanne Brüel og arkitekt Niels Herskind

• Debuterede i 1991 med

coverversioner af hits fra 60’erne og 70’erne på albummet Kaya, der var produceret af Jens Rugsted. Albummet blev solgt i 80.000 eksemplarer.

Siden har hun udgivet mere end 10 albums, herunder blandt andet jazz og børnesange

• Har medvirket i diverse film, tv-serier og musicals

tuationen har påvirket dem begge.

Arbejdslivet har ændret sig fra omf lakkende turnéliv til fast arbejde og få koncerter. Privatlivet har ændret sig ved, at de ligesom de f leste andre har været mere hjemme.

For Ole har det, trods den dystre baggrund, været et kærkomment af bræk. ”Økonomisk har det ikke været sjovt, for alt har været af lyst siden marts. Men jeg har holdt rigtig sommerferie i år for første gang i mit voksenliv. Jeg plejer at spille virkelig meget, især henover sommeren, hvor der er festivaler og mange spillejobs. Pludselig kunne jeg være sammen med min familie og se børnebørnene meget mere. Så jeg er kommet tættere på dem, jeg har omkring mig og som er vant til at se mig løbe ind og smide en taske, tage en anden og stikke af igen. Jeg er så privilegeret, at jeg bor i et to-familie hus, hvor min datter, hendes mand og deres to børn bor i stueetagen.

Oktober // 2020

| 9

interview

MERE OM

Ole Kibsgaard

• Født 9. februar 1966 • Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1991, docent samme sted 1993-2011 • Gift med Pia Kibsgaard, far til fire børn i alderen 21-31 år • Søn af operasangerne Ida og Palle Kibsgaard • Med i Shu-Bi-Dua fra 1997-2011 • Medvirket i børneprogrammet Kaj og Andrea fra 1997-2009 • Har udgiver flere albums samt DVD’er med guitarundervisning • Har tidligere ejet cafeen Øens Perle på Amager sammen med sin kone

Min kone og jeg bor ovenpå. Mine andre børn bor lige i nærheden. Så jeg har pludselig været til stede og med til børnefødselsdage. Det har været rigtig hyggeligt, det kunne jeg godt vænne mig til.”

I 10 år har han talt om at få malet huset og nu har han endelig fået det gjort. ”Man får gjort nogle andre ting, end man plejer. Så jeg synes, der også er kommet nogle gode ting ud af hele situationen.”

Kaya er enig. ”Jeg tror, der er mange, som har taget noget med.

Nogle nye vaner, som de har kunnet mærke er vigtige for dem.

For vi har alle været tvunget til at standse op og kigge på vores liv.

Selvfølgelig er det en rigtig stor krise for mange mennesker, der har mistet jobbet. Vores koncerter er blevet f lyttet. Vi er mange, der har stået i en svær situation de seneste måneder.”

10 |

sundhed+

interview ”Nu har vi fået noget at lave resten af året. Men hvad sker der så?” spørger Ole. ”Forskellen for os er måske ikke helt så stor som for andre,” siger Kaya. ”Jeg er vant til ikke at vide, hvad jeg laver om et år eller om en måned. Vi er som kunstnere nok tvunget til altid at sætte os selv i gang. Lave en plade, arrangere nogle koncerter et år ude i fremtiden og så videre.” ”Man bliver nødt til at være entreprenant, når man er selvstændig. For i de perioder hvor telefonen ikke ringer så meget, må man selv opfinde nogle projekter og vi har rigtig mange ting, vi gerne vil lave,” fortæller Ole. ”Det er det, der bliver tid til i nedgangsperioder. At dykke ned i nogle ting man længe gerne har villet. Det er det positive, som vokser frem af noget, der er en udfordring og en krise,” siger Kaya.

Ole har for eksempel altid tænkt, at han aldrig skulle gå på pension.

At han ville spille, til han skulle bæres fra scenen. Men det har coronakrisen også lavet om på. ”Jeg har fundet ud af, der også er andre muligheder end at være hamster i et hjul. Så jeg tænker, at når jeg bliver 64-65 år om 10-11 år, så gider jeg ikke længere.” ”Så skal jeg ud og finde mig en ny, ung guitarist!” griner Kaya. ”Nej, vi to kan godt spille sammen, så det gælder ikke dig. Men det gælder alle mulige andre ting.

Man kan altså godt trække sig tilbage i god tid. Så har man måske ikke så mange penge. Man har måske ikke sparet nok op, men så må man snøre livremmen ind,” svarer Ole. Kaya siger, at de f leste kunstnere har prøvet at leve på en sten og har den tilgang til livet, at det var da meget sjovt, det gik jo fint. Ole tilføjer, at han aldrig har savnet noget, heller ikke da han var ung og ikke tjente en krone. Så de er generelt gode til at tilpasse sig. ”Vi er jo vant til at komme nye steder hen og spille. Med nyt re-

pertoire, for nye publikummer.

Så kodeordet er nok tilpasning,” siger Kaya.

Ole Kibsgaards TRE Sunde RÅD

GOD STIL

Dyrk noget motion.

Mange af os har været bange og utrygge i denne tid. Nervøse for både helbred og økonomi. Det kan Kaya godt genkende. ”Jeg havde en periode i begyndelsen, hvor jeg syntes, det var lidt uhyggeligt. Man hørte om firmaer, der gik konkurs. Jeg tænkte: Hvor længe skal det vare ved? Jeg var også lidt bange for at blive smittet, for det var så tilfældigt, hvem der fik det dårligt og ikke fik det dårligt. Jeg var bange for at købe ind. Det var helt krigstilstande, syntes jeg. Jeg kunne godt ligge og få lidt hjertebanken om aftenen, når jeg skulle sove. Jeg syntes, det var ubehageligt. Jeg er ikke bange på samme måde mere. For jeg tænker, vi har sådan et godt sundhedssystem, der fungerer.” ”Der blev taget resolut fat fra begyndelsen,” indskyder Ole. ”Jeg synes, den stil myndighederne kørte var god. Jeg var rigtig glad og tilfreds med den måde, de kørte det på. Vi skulle lige finde ud af, hvad dette her var, inden vi bare gav los.”

Spis varieret og det, der er i sæson. Lad være med at spise jordbær i december.

Sørg for at have et modspil til det hverdagsliv du lever. Jeg skal forholde mig til mange mennesker i mit arbejdsliv. Derfor kan jeg godt lide at være ude i naturen alene og ikke tage stilling til andet end mig selv og naturen.

Ole har ikke selv været så bange for at blive smittet. Han følte sig forholdsvis sund og stærk. Men de eventuelle senfølger, nogle oplever efter at have været smittet, kan godt bekymre ham. ”Jeg kender en sygeplejerske og han har fortalt om de følgevirkninger, som mange der har haft Covid-19 oplever. Nogle kroniske tilstande, som de skal have medicin for resten af livet. Ind i mellem Oktober // 2020

| 11

interview

er det unge sportsmænd, der dør af sygdommen. Der er ingen garantier i dette her.”

Kaya og Ole har et meget forskelligt forhold til kost, motion og søvn.

Ole går op i at spise varieret, efter årstiden og primært lokale råvarer.

Kaya ryster smilende på hovedet, da han siger, at man ikke skal spise jordbær i december. Omvendt sørger Kaya for at få sin nattesøvn, hvilket Ole ikke er så god til. Ole dyrker motion og det gør Kaya ikke. ”Ligesom alle andre mænd i panikalderen har jeg både en racercykel og en mountainbike. Jeg cykler og jeg løber også en lille smule. Jeg kan mærke, det gør mig godt. Så det er vigtigt for mig at holde det ved lige.

Også fordi jeg elsker både at spise og drikke. Så hvis jeg skal holde min vægt lidt nede, skal jeg gøre noget fysisk. Det er et must.”

Kaya sukker. ”Jeg er doven. Jeg er ikke så motionsagtig. Jeg synes, det er dejligt at gå en tur og sådan. Men

det der med at løbe for eksempel, det er ikke lige mig. Men jeg kan da godt mærke med alderen, at jeg hurtigere bliver meget stiv. Så det med lige at vække kroppen og strække ud, som vi gør til Morgensang, det gør noget godt. Man kan for eksempel sætte musik på bagefter og danse. Bare fem minutter. Få pulsen op. Det kunne vi alle sammen have glæde af.”

Hermed er opfordringen givet videre til alle, der gerne vil have gang i kroppen fra morgenstunden og være en del af det musikalske fællesskab, som Morgensang er - selvom vi synger i kor fra hvert vores hjem. ”Jeg tror, det giver noget sammenhold. En følelse af ikke at være alene. Hvis man sidder lidt isoleret derhjemme, enten fordi man skal passe ekstra på sig selv eller fordi man arbejder hjemmefra. Det er sjovt, at det er musikken, der har været så brugt til at samle folk i denne periode. Men det er jo et kram på en el-

ler anden måde. Det er ikke fysisk, men mere en ting man kan mærke og høre og fornemme. Man rører hinanden via musik og sang, uden at røre hinanden fysisk,” siger Kaya. ”Jeg tror, det er et urinstinkt, der ligger i os. Hvis man går tilbage i tiden til inuitfolket fra Nordamerika og Grønland, så har man fundet ud af, at de videregav historier ved at synge sange for hinanden. De kunne huske nogle lange forløb og historier ved at sætte melodier på. Og i Afrika, hvor homo sapiens stammer fra, var det også fra tidernes morgen ved hjælp af sang, man kommunikerede,” fortæller Ole. ”Musik udløser endorfiner og gør noget ved vores humør. Der findes jo musik til enhver lejlighed. Så det er bare at komme i gang med at synge, hvis man ikke allerede gør det. Om det er helt rent eller ej er ikke så vigtigt. Når man står derhjemme, er der jo alligevel ikke nogen, der kan høre det,” opfordrer Kaya og Ole.

Hør Kaya Brüel og Ole Kibsgaard fremføre ”Der er et lille ur” med tekst af Halfdan Rasmussen og musik af Kayas oldefar, Axel Brüel, på w w w.magasinet-sundhed.dk.

12 |

sundhed+

KOSTTILSKUD

Sov godt med

TryptoNAT Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.

TryptoN*AT er tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der afhjælper ved søvnproblemer, og vitaminer og mineraler, (heriblandt magnesium), der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Indtages med fordel inden sengetid.

UKT OD

ETS PR ÅR

Årets produkt 2016 Helsebranchens har kåret TryptoN*AT som årets produkt med begrundelsen: • Unik sammensætning • Fantastisk virkning • Super respons fra kunder Nomineret til Danish Beauty Award 2017 i kategorien: Årets Inner Beauty Award.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

tema: FÆLLESSANG

Sang giver fællesskab og hjælper på depression

Det studie, du kan læse om her, er baseret på Sing Your Heart Out. Sing Your Heart Out er et initiativ med fællessang i England.

De fleste af deltagerne i Sing Your Heart Out har en mental lidelse.

P

rofessor Tom Shakespeare har undersøgt, hvilken effekt fællessangen har på deltagernes mentale lidelser. 120 deltagere blev derfor fulgt i et halvt år.

Professoren fastslår, at projektet har en særdeles positiv effekt på deltagernes mentale helbred.

Han fremhæver, at deltagerne føler et fællesskab - og at fællesskabet bliver styrket med tiden, mens de synger i Sing Your Heart Out. Deltagerne fortæller, at sangen er en tryg form for kommunikation. De kan give udtryk for deres følelser i et miljø, der støtter dem.

Som noget af det mest interessante står det klart, at personer med sociale fobier også er begejstrede for fællesskabet. De fleste deltagere oplever markante for-

14 |

sundhed+

bedringer i sociale færdigheder og selvværd. ”Alle deltagerne giver udtryk for en positiv udvikling i deres mentale helbred. Nogle siger, at sangen har reddet deres liv og at den er grunden til, de stadig er i live,” pointerer professoren.

Der er minimalt pres på gruppen. De skal ikke optræde for nogen og det er mindre vigtigt, hvordan deres sangstemmer lyder. ”De øver sig ikke på nogen optræden.

Så der er ikke forventninger eller

pres, om at de skal præstere et niveau,” afslutter professoren.

DET KAN DU GØRE

Uanset om du lider af depression eller ej, så kan sang give dig et særligt fællesskab med andre mennesker. Fællesskab styrker vores helbred.

Tom Shakespeare er ansat ved University of East Anglia. Studiet blev bragt i BMJ Journals Medical Humanities, 2018.

tema: FÆLLESSANG

Sang til gavn

for Parkinson patienter “Vores mål er at hjælpe Parkinson patienter med at styrke de muskler, der kontrollerer synkeevne og åndedræt.” Sådan siger lektor Elizabeth Stegemöller.

Hver uge underviser hun Parkinson patienter i sang. ”Sang styrker musklerne, der er forbundet med at synke og styre åndedrættet. Det er to funktioner, der forværres ved Parkinson,” forklarer hun. ”Vi arbejder med åndedræt, kropsholdning og hvordan vi bruger de muskler, der er kædet sammen med stemmebåndet,” fortæller Elizabeth Stegemöller om undervisningen for Parkinson patienter.

De f leste studier om Parkinson fokuserer på patienternes gangbesvær og rysten. Færre studier omhandler patienternes talebesvær.

Men Parkinson patienter oplever of te forringet kontrol over synkeevne og åndedræt.

Det er mellem 60 og 80 procent af alle Parkinson patienter, der oplever,

at sygdommen svækker deres stemme. Det er svært for dem at tale højt og tydeligt. Det kan naturligvis påvirke deres livskvalitet.

De samme positive erfaringer fremhæves i projektet Sing to Beat Parkinson’s. Det er et internationalt projekt med deltagelse af f lere universiteter. ”Parkinson patienter mister normalt volumen. Så de kan få svært ved at tale. Men sang er en fantastisk tilgang,” siger lektor Melissa Forbes.

Elizabeth Stegemöller supplerer, at sang desuden gavner Parkinson patienters gang. ”Vi ser fremskridt for hver uge, patienterne har deltaget i sanggruppen. Det er som om, de har mere energi og livlighed i deres skridt.” ”Nogle af symptomerne i fingre og gang forbedres ikke altid ved

medicin. Men med sang ses der fremskridt,” afslutter Elizabeth Stegemöller.

DET KAN DU GØRE

Lider du eller en af dine nærmeste af Parkinson? Så kan det være en idé at melde jer til sang. Parkinsonforeningen i Danmark står i spidsen for mange gode tiltag - også sang og musik.

Elizabeth Stegemöller er ansat ved Iowa State University. Melissa Forbes er ansat ved University of Southern Queensland. Studierne blev bragt i tidsskriftet Complementary Therapies in Medicine og Disability and Rehabilitation samt på konferencen Society of Neuroscience. Det internationale projekt er kendt som Sing to Beat Parkinson’s.

Oktober // 2020

| 15

tema: FÆLLESSANG

Sang bringer minderne frem Musik kan vække vores dybeste minder og følelser til live.

Det giver bedre livskvalitet for mennesker med demens.

Professor Felicity Baker undersøger, hvordan musik og sang kan bruges til at hjælpe personer med demens. ”Hvis man behandler demens med medicin, kan det faktisk gøre folk mere konfuse,” siger hun. ”Vi må være kreative og finde måder,

ve sange. De skriver om forskellige oplevelser. De overvejer og diskuterer sangene.

Selv demensramte, der generelt har svært ved at kommunikere, kan tale om sangene. ”Gennem musikken engagerer de sig på en måde, der ikke er muligt for dem

huske den musik, de skriver. ”Der er sådan en tanke om, at folk med demens ikke kan lære og at de bare mister hukommelsen. Men det vi ser er, at de faktisk kan huske sangtekster fra uge til uge.”

Professoren forklarer, at musik engagerer alle dele af hjernen. ”Når vi tager del i nogle aktiviteter, så er der bestemte netværk i hjernen, som aktiveres. Men når vi lytter til musik, så aktiverer vi faktisk et bredt udsnit af netværk.”

Det gælder endnu mere, når vi ikke blot lytter til musik - men aktivt arbejder med musik. For eksempel ved at skrive sange, diskutere musik eller synge. ”Når vi skriver sange, så rører vi ved vores følelser. Teorien er, at når man kombinerer musik og sangtekst med en følelsesmæssig oplevelse, så kan man nå dybt ind i hukommelsen. Det hjælper både demensramte og andre mennesker,” afslutter hun.

DET KAN DU GØRE

Budskabet i denne tekst henvender sig særligt til personer med demens og deres pårørende. Sang og sangskrivning hjælper til at genopfriske hukommelsen. der hjælper personer med demens og tager hånd om symptomer som vrede og depression.”

Hun har udviklet et program for demensramte og deres pårørende. De demensramte arbejder sammen i små grupper om at skri-

16 |

sundhed+

ved andre aktiviteter,” konstaterer professoren. ”De giver udtryk for deres ideer og perspektiver. De er glade for at tale med hinanden om sangteksterne.”

Professoren er mest overrasket over, at demensramte faktisk kan

Felicity Baker er ansat ved University of Melbourne. Teksten her er baseret på artiklen ”Clearing the fog of dementia with song” bragt på pursuit.unimelb.edu.au. En hjemmeside, der bestyres af University of Melbourne.

tema: FÆLLESSANG

Sang giver styrke ”Deltagelse i kor gavner helbredet. Det reducerer ensomhed, løf ter deltagerens selvværd og er et effektivt alternativ til antidepressiv medicin i nogle tilfælde,” siger læge Sarah Andersen.

Hun baserer sine konklusioner på undersøgelser med 300.000 personer.

Hun nævner et eksempel med en kvinde, der slap væk fra sin voldelige mand, fordi hun begyndte i kor. Deltagelsen i koret gav kvinden venskaber og opbakning, som var nødvendigt for at tage skridtet og forlade forholdet. ”Når man synger i harmoni med andre, så føler

man, at det udvisker afstande og forskelle mellem hinanden og skaber et særligt bånd,” uddyber Sarah Andersen.

Hendes forskning viser, at deltagelse i kor fremmer kvinders helbred på en række punkter:

• De oplever glæde ved at

synge. Glæde er sundt i sig selv.

• De bruger sangen til at finde styrke, når de har dårligt helbred eller en krise.

• De finder sammenhold med de andre deltagere, en følelse af identitet og af at de hører til et sted.

Det styrker selvværdet og selvtilliden.

• De

føler kontakt med deres krop og følelser.

Det får dem til at føle sig stærkere.

DET KAN DU GØRE

Lad dig inspirere af denne tekst og find

frem til hvordan korsang kan styrke dit eget helbred.

Resultaterne blev præsenteret på Singing for Wellbeing, der blev afholdt af University of Sussex, 2019.

Syng med dine kollegaer Sang med kollegaer minimerer stress og styrker følelsen af sammenhold.

Personer, som deltager i kor på arbejdspladsen, giver udtryk for mindre stress, mere sammenhold og større velbefindende.

Der indgik 58 personer i studiet. De havde det til fælles, at de deltog i korsang på deres arbejdsplads. ”Vi undersøgte, om korsang med kollegaer kan reducere arbejdsrelateret stress og styrke følelsen af sammenhold,” siger forsker Joanna Foster. ”Deltagerne følte sig mindre stresset og følte større sammenhold, når de havde sunget. De fik mere støtte fra koret, end de fik ved andre sociale relationer på jobbet,” uddyber hun. ”Sang er sjovt og kan gøres gratis eller billigt. Virksomheder og andre organisationer bør derfor virkelig overveje at opmuntre deres ansatte

til at deltage i sang. For det vil gavne deres velbefindende og engagement,” opfordrer hun.

DET KAN DU GØRE

Du kan blive mindre stresset, få mere sammenhold med dine kollegaer og større

velbefindende ved at deltage i kor på arbejdspladsen. Hvis I ikke har et kor, så kan du overveje at sætte et kor i gang.

Joanna Foster forsker ved University of Leicester. Studiet blev præsenteret på British Psychological Society’s Division of Occupational Psychology, 2019.

Oktober // 2020

| 17

CORONA NYT

SUKKERSTOF mod CORONA GAMMEL VACCINE FORSØGES Calmette-vaccinen, som blev givet mod tuberkulose, kan være på vej tilbage. Denne gang i kampen mod COVID-19. Calmette-vaccinen har ellers været udfaset fra begyndelsen af 1980’erne. Før det tidspunkt blev vaccinen givet ved skolestart for at beskytte mod tuberkulose. Calmette-vaccinen viser sig nu også at kunne sænke sygelighed og dødelighed af andre infektionssygdomme, da den træner immunforsvarets celler til øget modstand overfor virus. Forskere fra Syddansk Universitet er nu i gang med at afprøve vaccinen på 1.900 personer.

Kilde: Syddansk Universitet

Et internationalt forskerhold med University of California og Københavns Universitet i spidsen ser ud til at have fundet en mulig måde at bekæmpe corona. ”Vores opdagelse er, at specielle sukkerstoffer er nødvendige for at inficere menneskers celler,” siger Thomas Mandel Clausen, der er førsteforfatter til det nye studie. Han er både besøgende forsker hos University of California og lektor på Københavns Universitet. ”Den nye viden åbner for udvikling af en helt ny måde at behandle corona på. For der er mange måder, man kan påvirke denne sammenhæng direkte og dermed muligvis stoppe corona-virussen i at inficere menneskets celler.”

Det drejer sig om de specielle sukkerstoffer heparansulfater.

”Vi er meget optimistiske. Mange af disse stoffer er allerede klinisk godkendte til andre lidelser og kan derfor hurtigt bruges mod COVID-19 behandling,” siger Thomas Mandel Clausen.

Kilde: Københavns Universitet

OPFORDRING til RENGØRING Vi ved det alle. Vi skal vaske hænder tit eller bruge håndsprit. Hoste eller nyse i ærmet. Undgå håndtryk, kindkys og kram. Men er man i øget risiko, anbefales det også at være særligt opmærksom på

at overholde Sundhedsstyrelsens øvrige krav. Af en pjece fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at man skal være særlig omhyggelig med rengøring af kontaktpunkter: stikkontakter, dørhåndtag, knapper på kaffemaskiner og lignende. Man skal gøre rent, som man plejer med almindelige rengøringsmidler og man skal gøre det tit og være ekstra grundig. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden at skifte og vaske tøj, når man kommer hjem efter at have været i kontakt med mange mennesker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

18 |

sundhed+

CORONA NYT

CORONA PÅVIRKER

SUNDHEDSBEGREBET CORONA-krisen ændrer vores opfattelse af, hvad der er sunde og usunde fødevarer.

TEKST: NILS SJØBERG

E

n sociologisk undersøgelse viser, at coronakrisen påvirker danskernes opfattelse af fødevarer. ”Vi ændrer hele tiden opfattelse af, hvad der er sundt og usundt og lader vores holdninger præge af tendenserne og udviklingen i samfundet. Derfor ved vi allerede nu, at corona-krisen kommer til at påvirke vores meninger, om hvad der er sunde fødevarer,” siger Kia Ditlevsen, der er adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Hun gør opmærksom på, at det ikke kan siges præcist, hvordan corona-krisen vil påvirke vores opfattelse. ”Det kan være, at corona-krisen kommer til at øge de nuværende tendenser,” mener hun.

DET NATURLIGE Den nye undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at over halvdelen af danskerne er stærkt optaget af klima, natur, miljø og fødevareproduktion. ”Derfor var varer, som kunne mugne, som kunne rådne eller havde jord på sundhedstegn for rigtig mange før corona-krisen. På den anden side har corona-krisen helt klart intensiveret danskernes fokus på hygiejne og sterilitet. Vi bruger håndsprit, holder afstand osv. Vi kan derfor som forskere forestille os, at sterilitet og kontrol

igen kommer i fokus hos forbrugere i forhold til fødevarer,” siger Kia Ditlevsen, der tilføjer: ”De fleste er meget klare i deres svar, når vi spørger dem, om et æble, der væsker og er loddent af hvid mug er bedre end et æble, der står friskt og grønt som den dag, du købte det for en måned siden. Her er svaret: Ja. Mad der mugner anses som mere naturlig end varer, der kan holde sig meget længe.”

ar i år: ”Burger King er hos mange forbrugere forbundet med nogle produkter, der ikke er udpræget naturlige, men derimod kan holde sig længe. For at ændre denne opfattelse gik burgerkæden ud med store reklamebannere med et billede af en muggen Whopper. Det viser, at ingredienser uden unødvendige konserveringsmidler er blevet en brandingstrategi,” siger Kia Ditlevsen.

HVAD ER RENT? Ifølge Kia Ditlevsen er der sket et skifte i vores holdning til, hvad der karakteriserer ”rene” fødevarer i løbet af de seneste 40-50 år.

Tidligere var opfattelsen, at jo mere sterilt, desto bedre. Her var jord eksempelvis utænkeligt i forbindelse med ”rene” madvarer, da mange frygtede bakterier og fordærvende mikroorganismer i maden. ”Men i dag har vores idé om renhed i vores mad ændret sig. Det, der objektivt set betegnes som beskidt, altså mug osv., er mindre skræmmende end æbler, der ikke rådner. Det er også blevet et sundhedstegn at få jord under neglene,” siger forskeren.

Som et eksempel på denne tendens, nævner hun en reklame for Burger King fra februOktober // 2020

| 19

MÅNEDENS GRØNNE

Navn og familie Løg tilhører Allium familien, som er en bred familie med over 500 arter.

Det almindelige løg har den officielle betegnelse Allium cepa. På dansk kaldes det almindelige løg også for zittauerløg. Zittau er en by i Tyskland.

I 1930erne blev en løgsort udviklet af en grøntsagsdyrker fra byen. Tidligere gik der en skrøne om, at navnet stammede fra en baron Zittauer.

Men baron Zittauer er altså en opdigtet person.

På engelsk kaldes løg for onion.

Onion stammer fra det latinske Unio.

Unio betyder en eller enhed og kommer af, at løget er en kugle bestående af flere ringe.

Egypterne Løgets historie strækker sig mindst 5.500 år tilbage i tiden. Det vides ikke med sikkerhed, hvor løget egentlig stammer fra. Det er muligt, at løget oprindelig kommer fra Asien eller Mellemøsten; for eksempel Iran eller Pakistan.

Løget ses på inskriptioner og illustrationer i egyptiske pyramider og gravkamre. Løg blev ofret til guderne og placeret på alteret. Løg er ofte blevet fundet på mumier i bækkenregionen, brystkassen, fladtrykt mod øre-

20 |

sundhed+

ne eller foran øjnene - eller bundet til fodsålerne eller benene.

Egyptologer mener, at løg blev placeret på mumierne, fordi egypterne troede, at løgets stærke lugt eller magiske kræfter ville få den døde til at trække vejret på ny.

”Vi husker de fisk, vi frit kunne spise i Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene.” Det var israelitterne, der gik i ørkenen og savnede løg, de havde spist i Egypten.

Knapt så begejstrede var de i Indien. Lærde fra forskellige religioner betragtede løget som forbudt på grund af dets stærke lugt.

Grækerne

Egyptologer overvejer også, om løget blev placeret på den afdøde, fordi løget havde medicinske evner, der ville komme den afdøde til glæde i det næste liv.

Egypterne betragtede løget som helligt. De mente, at kugleformen og ringene symboliserede evigt liv eller universet. Ud af alle de grøntsager, som egyptiske kunstnere skabte i ædle metaller, så var det kun løget, der blev skabt i guld.

Løget blev ikke alene anset for helligt. Det var også en vigtig fødevare i dagligdagen. Egypterne gav løg til arbejdsmænd og slaver, for at gøre dem stærke nok til at bygge pyramiderne.

I Det Gamle Testamente lyder det:

Alexander den Store bragte løget fra Egypten til Grækenland. Grækerne brugte løget til at gøre atleter klar til de olympiske lege. Før legene spiste atleterne store mængder af løg, drak løgsaft og gned løg på deres kroppe.

De mente, det gav dem udholdenhed, styrke og bedre balance i blodet.

Græske krigere spiste løg af de samme grunde.

Faktisk tyder nyere forskning på, at løg har en række positive effekter på blodet. Løg kan sandsynligvis rense blodet, sænke kolesterol og blod-

MÅNEDENS GRØNNE

tryk og risikoen for blodpropper. Det skyldes løgs indhold af krom, der har en gavnlig virkning på insulin.

Romerne Romerne fik også smag for løget, der blev en fast del af romernes kost og brugt til medicinske formål.

Plinius den Ældre fortalte, at løget kunne hele sår, syn, tandpine, søvnløshed, tarminfektion, hundebid og lændesmerter. Nogle af disse påstande bliver faktisk bakket op i moderne forskning. For løget har infektionshæmmende egenskaber.

løgets udbredelse, at det var nemt at opbevare om vinteren.

Den europæiske overklasse i Middelalderen og Renæssancen holdt sig imidlertid fra løget. Det var en spise for de fattigere i samfundet. Det skyldtes blandt andet en overbevisning om, at afgrøder, der voksede i jorden var mindre fine, end dem der hang på træerne.

Da pesten hærgede i Østeuropa, troede folk, at det skyldtes onde ånder. De brugte derfor løg som lykkeamulet til at skræmme ånderne væk. Så de hang løg om halsen, langs døre og vinduer.

Søfarende

Han beskrev Pompejis løghaver og udgravninger fra Pompeji fandt haverne, som han havde beskrevet.

Han døde selv under Vesuvs udbrud, da han indåndede giftige dampe fra vulkanudbruddet.

I ruinerne af Pompeji blev der også fundet en løgkurv i et bordel. Løg blev tilsyneladende anset for at sætte gang i de kødelige lyster.

Gladiatorer blev masseret med løgsaft, før de trådte ind på arenaen.

De mente, at det gavnede musklerne og gav dem styrke. Arbejdsmænd, slaver og soldater blev ligeledes fodret med løg for at gøre dem stærke og modige.

Middelalderen Romerne tog løget med sig, når de drog ud i resten af Europa. Så da Middelalderen kom, var løget allerede spredt til store dele af Europa. I Middelalderen blev bønner, kål og løg de primære fødevarer. Det bidrog til

Da Christopher Columbus og andre søfarende drog ud i alle verdens hjørner, tog de løget med sig. Det siges, at Columbus bragte løget med sig på sin rejse til Haiti i 1492.

Løg var glimrende på de søfarendes rejser. For løg var nemt at opbevare ombord og sikrede de rejsende, at de undgik skørbug.

Løget er meget nemt at gro. Det kan klare vidt forskellige forhold og bliver sjældent udsat for sygdom. Det var medvirkende til, at løget i dag findes over nærmest hele jorden.

Løget betragtes således som en af de mest ”globale fødevarer”. Der findes dog mange forskellige typer af løg, størrelser, farver og smagsnuancer.

Gro dem selv Løg er modne, når toppen bliver gul og ligger f ladt på jorden. Løg kan

have meget forskellig smag. Smagen af hænger blandt andet af, hvor meget vand, de har fået, temperatur og jordforhold. Den af hænger desuden af, hvor svovlholdig jorden er.

Det er også den svovlholdige gas, der kan få dig til at græde, når du skærer i løg. Dine tårekanaler sætter i gang, for at komme af med gassen.

Løg for helbredet Løg har meget få kalorier, men giver smag og mætter. Studier tyder på, at indtag af løg kan sænke risikoen for knogleskørhed og nogle former for kræft. Den kræfthæmmende effekt kan skyldes, at løg er rige på antioxidanter.

Der er mange kuriøse eksempler på, hvordan løget gennem tiderne er blevet brugt til medicinske formål.

Det siges for eksempel, at en skive løg kan placeres under hovedpuden for at kurere søvnløshed.

VIGTIGSTE KILDER: BBC: www.bbc.com/news/magazine Den Store Danske: denstoredanske.lex.dk Hamilton College: academics.hamilton.edu IOSR Journals: www.iosrjournals.org National Library of Medicine: pubmed.ncbi.nlm.nih.gov New Mexico State University: onion.nmsu.edu Vegetable Facts: www.vegetablefacts.net Wisconsin Department of Public Instruction: dpi.wi.gov Oktober // 2020

| 21

MÅNEDENS GRØNNE

Danmarks ældste løg Det ældste bevis på brug af løg i Danmark blev fundet på Bornholm. Der er tale om et 1.300 år gammelt løg.

Løget blev fundet under en udgravning ved gravpladsen Nørre Sandegård. Det lå i en lille bronzeæske, som en kvinde fik med sig i graven. ”Det er det ældste fund af et løg, som vi har,” siger Peter Steen Henriksen fra Nationalmuseet. Han var med til at analysere løget.

Selve fundet af æsken skete for over 30 år siden. Men det var først i 2014, at forskere på Nationalmuseet undersøgte indholdet nærmere. ”Arkæologen, der fandt bronzeæsken, vidste nemlig ikke, at dens indhold var noget helt specielt,” fortæller Peter Steen Henriksen. ”Det er ikke et dyrket løg. Det er et vildløg, som har vokset naturligt,” siger han.

get skulle holde møllene væk fra garnet med sin stærke lugt. Men vi tror, at forklaringen er en anden,” bemærker forskeren fra Nationalmuseet og uddyber: ”Vi kender jo den udbredte folketro om, at man kan drive det onde - vampyrer - væk med hvidløg. Den forestilling kan have dybe rødder i fortiden. Så muligvis har løget været brugt til det.”

Det betyder, at løg både var en smagsgiver til maden og at vores forfædre troede, at løg kunne skræmme onde ånder væk på grund af deres lugt.

Det store spørgsmål er, hvorfor kvinden fik et løg med i graven. ”En forklaring kunne være, at lø-

Kilde: ”Arkæologer finder Danmarks ældste løg”, Videnskab.dk

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

22 |

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

sundhed+

16/04/20 11:56 PM

Weekend-getaway

Vestkystens nye Strandhotel Glæd dig til duften af saltvand og perlende hvidvin – med udsigt til havet…

Weekendophold i hotellejlighed Fredag–søndag Inkl. entre i spa & kurbad

Tag evt. børnene med. Badeland, legehal og trampolincenter åbent hele vinteren.

Pris pr person fra kr. 659,v/4 personer i lejlighed

Husk evt. at bestille behandlinger

Nordic Dining

Direkte ved Vesterhavet

Spa & Wellness

Oktober // 2020

Hvidbjerg Strandvej 27 · 6857 Blåvand · info@hvidbjerg.dk · Tlf. +45 75279040 · Book og se mere på www.hvidbjerg.dk Afstand fra Blåvand til København: 3 timer

Afstand fra Blåvand til Århus: 2 timer

| 23

3

FØDEVARER

3

Typer omega-

Kroppen har brug for alfa-linolensyre (ALA), eikosa-pentaensyre (EPA) og docosa-hexaensyre (DHA). Det er især nødder og frø, som indeholder meget ALA og det er især fede fisk, som indeholder meget EPA og DHA. Kroppen har evnen til at omdanne Omega-3 fedtsyrer fra planter (ALA) til omega-3 fedtsyrer, som normalt fås fra fisk og skaldyr (EPA og DHA). Det betyder, at kroppen skal have tilført Omega-3 fedtsyrer fra planter gen-

Hørfrø

2,2

Der er mg ALA pr. 10 gram hørfrø.

Loppefrøskaller + olostrum C ___________

nem kosten, da den ikke selv kan danne dem.

Her kan du se 3 eksempler på nødder og frø med højt indhold af ALA. Andre nødder og frø indeholder også meget ALA. Tallene omhandler frø eller nød-

Chiafrø

1,8

Der er mg ALA pr. 10 gram chiafrø.

der, som du spiser. Du kan også indtage dem som olier. Men når du spiser dem, så får du også glæde af fiber m.v.

Kilder: www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ laegehaandbogen/generelt/tilstande-ogsygdomme/diverse/omega-3-fedtsyrer www.healthline.com/ nutrition/12-omega-3-rich-foods

Valnødder

Der er 0,9 mg ALA pr. 10 gram valnødder.

SylliFlor Colostrum KOMBINATIONSPRODUKT MED DOBBELT FUNKTION

Regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen

Bestil vareprøver på www.biodanepharma.com Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

24 |

sundhed+

BLIV KLOGERE PÅ DINE KNOGLER Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år.

På www.klogpaaknogler.dk kan du få viden om knogleskørhed, risikofaktorer og livet med sygdommen.

Reference: Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose.

Sundhedsdatastyrelsen 2018

Udarbejdet den 8. september 2020: DK-NPS-2000014

Bliv også klogere på knoglevenlig livsstil og se træningsvideoer udarbejdet i samarbejde med Knoglestærk.

Amgen AB I Tuborg Boulevard 12, 3. sal, 2900 Hellerup Oktober // 2020

49492 Klog på Knogler Annonce Sundhed.indd 1

| 25

10/09/2020 10.45

OPSKRIFTER

n e r n u e n d r d e t V

Tiden hvor man rejste verden rundt og oplevede madmarkeder med lokale specialiteter synes for de fleste et stykke væk.

Men selv i en CORONA-tid kan man have lyst til streetfood. Stærkt krydret mad, asiatiske retter, delikatesser fra grill, friturstegte lækkerier og sprøde salater.

Magasinet Sundhed har derfor udvalgt et par opskrifter fra Katrine Klinkens nye bog ”Streetfood derhjemme”. Bogen indeholder opskrifter med inspiration fra alverdens lande, som man møder dem på de lokale streetfoodmarkeder. I ”Streetfood derhjemme” sætter forfatteren spot på alt fra snacks og småretter til fladbrød og wraps.

Der inspireres også til det søde, dressinger, dip og tilbehør. Der er gjort meget ud af at vælge flere lette retter, som man kan nyde sammen med familie eller venner, og når man har god tid sammen. Bogen indeholder mere end 95 gennemarbejdede og smukt illustrerede opskrifter. Velbekomme.

Dette er en marokkansk fyldig suppe.

Harira

– krydret suppe med lam og kikærter

4-5 PERSONER • 350 g lammekød, fx culotte • 2 løg • 4 fed hvidløg • 2 spsk olivenolie • 2 tsk salt • 1 dåse flåede hele tomater • ½ l vand eller grøntsagsbouillon • 1 brev hel safran (0,2 g) • saft af 1 citron

Skær lammekødet ud i tern på ca. 2 x 2 cm. Pil løgene og hak dem fint. Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint. Varm olie i en gryde. Brun kødet på alle sider.

Krydr med salt. Tilsæt hakket løg og hvidløg.

Hæld tomaterne i en si. Hak tomaterne i tern. Kom dem i gryden med vand eller bouillon. Lad retten småkoge i ca. 20 minutter.

Stød safran i en morter og tilsæt citronsaft. Lad blandingen

26 |

sundhed+

• 1 tsk stødt kanel • ½ tsk stødt ingefær • 1 dåse kogte kikærter eller • brune bønner (ca. 300 g) • friskkværnet peber DRYS • 2-3 håndfulde frisk koriander eller bredbladet persille TILBEHØR • Brød

trække i ca. 15 minutter. Tilsæt den til gryden sammen med resten af krydderierne. Kog suppen videre i ca. 10 minutter.

Lad kikærter eller bønner dryppe af i en si. Kom dem i suppen og kog dem i ca. 10 minutter. Smag suppen til med salt og citronsaft.

Skyl koriander eller persille og lad det dryppe godt af. Nyd suppen med et drys koriander eller persille og evt. brød til.

OPSKRIFTER

Bürek

– bagte filodejspakker med spinat og ost

• 300 g hel frossen spinat (optøet) • 200 g hvid salatost eller feta

4-5 PERSONER • 1 pakke filodej, ca. 450 g (12 stykker) SPINATFYLD • 2 løg • 4-5 fed hvidløg • 1 dl olivenolie (½ dl + ½ dl)

(drænet vægt) • 1 æg til pensling • lidt salt og friskkværnet peber DRYS • 2 spsk sesamfrø

SPINATFYLD: Pil løgene og hak dem fint. Pil hvidløgsfeddene og pres dem. Steg de hakkede løg klare i en gryde i halvdelen af olivenolien i ca. 5 minutter. Tilsæt presset hvidløg og sluk for varmen.

Knug evt. vand ud af spinaten.

Bland spinaten med løg og hvidløg.

Smuldr osten og vend den i spinatblandingen. Smag til med salt og peber. Tænd ovnen på 175 grader.

BÜREK: Læg et stykke filodej sammen, så det er dobbelt. Pensl

det øverste lag med olivenolie. Del fyldet i 12 lige store portioner. Læg en portion fyld i en stribe på midten af et filodejstykke og pak dejen sammen til en lille pakke på ca. 10 x 7 cm. Lav de andre 11 filodejspakker på samme måde. Læg bagepapir på en bageplade. Læg filodejspakkerne på bagepapiret.

Slå ægget ud og pensl filodejspakkerne med æg. Drys med sesamfrø.

Sæt bagepladen midt i ovnen og bag pakkerne i ca. 30 minutter

I Indien serverer man ofte en kold frisk lassi til de stærkt krydrede retter.

De sprøde bagte pakker er gode med salater, på en buffet, eller som forret. Det kan være lidt svært at arbejde med filodej, men her er dejen dobbelt og så undgår man lettere, at der kommer huller i dejen.

Skru evt. ovnen op til 200 grader i de sidste 5 minutter, så filodejspakkerne bliver gyldne og sprøde.

Nyd dem lune.

Lassi

Lassi

4 PERSONER • 2 store håndfulde arabisk mynte • 4 dl græsk yoghurt 10 % • 1 knivspids salt • ca. 1 spsk sukker • 1 spsk citronsaft • 2-3 dl iskoldt vand

4 PERSONER • 2 modne mangoer • 2 dl græsk yoghurt 10 % • ½ tsk stødt kardemomme • ca. 1 spsk flydende honning • 2-3 dl iskoldt vand • evt. isterninger

Skyl myntebladene i koldt vand og lad dem dryppe godt af.

Kom yoghurt, mynte, salt, sukker og citronsaft i en blender.

Kør blenderen, til blandingen er jævn og uden klumper. Tilsæt koldt vand til en passende konsistens. Smag til med sukker.

Servér evt. med isterninger og kom mynteblade på toppen.

Skræl mangoerne med en tyndskræller eller kartoffelskræller.

Skær frugtkødet fra stenene og kom det i en høj blender.

Kom yoghurt, kardemomme og honning i blenderen. Kør blenderen, til blandingen er jævn og uden klumper. Tilsæt koldt vand til en passende konsistens.

Servér evt. med isterninger.

med mynte

• evt. isterninger

med mango

Oktober // 2020

| 27

OPSKRIFTER

Köfte

med bulgursalat

TIL 4 PERSONER BULGURSALAT • 6 dl vand + ½ tsk groft salt • 4 dl bulgur (300 g) • 2-3 tomater • ½ agurk • ½ bundt bredbladet persille • 2-3 forårsløg • 2 spsk olivenolie • saft af ½ citron • 1 knsp cayennepeber • eller 1 tsk sambal oelek • ca. ½ tsk salt og friskkværnet peber

BULGURSALAT: Bring vand i kog i en gryde og tilsæt salt og bulgur. Kog ved svag varme under låg i 15 minutter, eller til alt vandet er opsuget. Kom den kogte bulgur i en stor skål. Stil den i køleskab. Skyl agurk, tomater og persille i koldt vand. Lad det dryppe godt af.

Skær agurk og tomater i små tern på ca. ½ x ½ cm.

Hak persillen. Skær enderne af forårsløgene, vask dem og snit dem fint.

Bland kold kogt bulgur med grøntsagerne og persille. Rør olivenolie og citronsaft sammen med cayennepeber eller sambal oelek, salt og peber. Bland det i salaten.

KÖFTER: Ælt kødet med krydderier og chilisovs.

KÖFTE

• 250 g hakket lammekød • 250 g hakket oksekød • 1 tsk salt • 1 tsk stødt spidskommen • 1 tsk sambal oelek eller anden chilisovs

• 1 æg • ½ bundt bredbladet persille • 4-5 frisk mynteblade • 2 fed hvidløg • 25 g pinjekerner • 2-3 spsk olivenolie TILBEHØR • 200 g græsk yoghurt 10 % • 1 drys salt

Slå et æg ud i skålen. Skyl persille og mynte i koldt vand. Lad den dryppe godt af. Hak bladene og kom dem i farsen.

Pil hvidløgsfeddene og pres dem i farsen. Ælt den sammen med pinjekernerne. Form 12-15 aflange köfter (som pølser).

Varm olie i en dyb pande og steg köfterne på alle sider i ca. 15 minutter ved middelstærk varme. De kan også grilles på en varm grill.

Server köfter med bulgursalat og yoghurt smagt til med salt.

Olien kan bruges flere gange. Lad den køle af. Si olien evt. igennem et kaffefilter. Olien opbevares i køleskab

VIND BOGEN Opskrifterne kommer fra bogen ”Streetfood derhjemme”. Den indeholder 95 inspirerende opskrifter af Katrine Klinken. Udgivet på Politikens Forlag og kan købes for 250,00 kroner. Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

28 |

sundhed+

Köfte er tyriske krydrede lammefrikadeller, der kan steges eller grilles.

Find det på apoteket Loppefrøskaller boostet med colostrum Loppefrøskaller gavner fordøjelsen pga. et højt indhold af fibre med tarmregulerende effekt. Fibrene stimulerer tarmens bevægelser, smidiggør tarmindholdet og smører tarmen. Da loppefrøskaller fordøjes i begrænset omfang, giver de mindre luftdannelse end andre fiberkilder.

Du kan få loppefrøskaller, der er boostet med colostrum (råmælk fra køer). Colostrum er den første mælk, koen giver

aminoJern - energi til mere

efter kælvning. Den har et højt indhold af protein og immunoglobuliner. SylliFlor Colostrum er coatede loppefrøskaller, der frigiver colostrum til tyndtarmen, mens fibrene passerer videre til tyktarmen. Herved fås et kombinationsprodukt, der både regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen.

SylliFlor Colostrum kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com, tlf. 75 555 777.

Femidur - vaginale mælkesyrebakterier lige til at synke Velvære og glæde hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance.

Vær derfor god ved dig selv og dit underliv – især når det kan gøres nemt og uden besvær!

Femidur er kapsler til at synke med et tilskud på 5 milliarder vaginale mælkesyrebakterier.

De er hygiejniske og nemme at bruge, da Femidur kapslerne indtages oralt så man undgår brug af trusseindlæg og bind.

Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af alle, herunder vegetarer.

Læs mere på www.femidur.dk Femidur er kosttilskud, der kan købes på apoteket. Vejl. udsalgspris er kr. 98,- for 10 stk. og kr. 205,- for 30 stk.

Jernmangel kan ramme os alle – heldigvis kan alle også bruge aminoJern. Når du har jernmangel, kan du blive træt og uoplagt og det går ud over din hverdag. aminoJern er jerntilskud, der optages godt og skånsomt. Effekten af jernforbindelsen i aminoJern er dokumenteret i uafhængige, videnskabelige forsøg. Det er din garanti for et produkt, der virker. aminoJern fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker.

Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk.

Forbrugertelefon: 39 617 618.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca.

10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop. com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Spirularin HS® – usynlig beskyttelse og behandling af herpes

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer

kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/ nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Spirularin HS indeholder det aktive ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis, som beskytter mod angreb fra virus og bakterier.

Cremen er dokumenteret i et studie fra Tyskland. Deltagerne rapporterede, at herpesudbruddet forsvandt hurtigere og at de havde bløde læber under

behandlingen.

Spirularin HS indeholder også mandelolie og jojobaolie, og cremen styrker hudens genopbygning og hjælper hudcellerne til at regenerere hurtigere.

TIP: med solbeskyttelsesfaktor 15, da solen er en trigger af herpes.

Anvendelse: Den usynlige creme påsmøres kun to gange dagligt og virker ved at forhindre virus i at sprede sig.

Mere information tlf.: 39 617 618.

Oktober // 2020

| 29

NATUREN KALDER

Naturen

i oktober

Hør kronhjorte i brunst. Leg i efterårsskoven og find hasselnødder til at tage med hjem. Det er blot et par af de ting, som naturvejlederen inspirerer til i oktober.

TEKST og FOTO: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER SKOVLYST NATURSKOLE I AABENRAA

Efteråret er en smuk tid, hvor vi siger farvel til den dejlige sommer og forbereder os på vinteren. Det er sidste chance for hvert år at suge synet af stærke farver i naturen til sig, nyde frodigheden og samle ind af naturens overf lod.

Der sker rigtig meget i naturen om efteråret. Dyrene har travlt med at forberede sig på vinteren. Nogle samler forråd, spiser sig et godt

Kryddernødder

Efterårsblad, hassel i modlys

Afskal nødderne, varm en pande op og kom nødderne på. Lad dem riste til de er gyldenbrune. Hæld lidt soya på panden og drys peber, paprika og hvidløgspulver over og steg videre ved svag varme i et par minutter. Hvis du godt kan lide en smule sødme til dine snacks, kan du hælde lidt honning i blandingen. Kom nødderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 10 minutter ved 180 grader.

Serveres derefter som en lækker snack.

30 |

sundhed+

fedtlag til, går i hi eller rejser væk fra kulden.

Planterne smider deres frø og frugter og der er derfor masser af mad derude, som dyrene kan spise sig fede af eller indsamle inden vinteren. En af de vækster i naturen, der både byder på et rigtig smukt farvespil og mad til dyrene til den kommende vinter, er hasselbuskene.

MASSER AF NØDDER Om efteråret disker hasselbuskene op med et stort farveorgie, når bladene begynder at skifte farve fra grøn til smuk gul og til sidst brun.

Går du i skoven eller langs levende hegn en efterårsdag, hvor solen skinner, kan du ofte opleve det smukkeste lysgennemfald på de gule hasselblade.

Det giver bladene et varmt gyldent skær. Hasselbusken er samtidig

NATUREN KALDER

en af de buske, der producerer vigtig mad til dyrene i naturen, nemlig de nærende hasselnødder.

Nødderne har en smart hård skal, der gør, at de kan holde sig i lang tid, hvilket dyr som mus og egern benytter sig af. De samler nemlig forråd af de nærende hasselnødder. Forrådene bliver gemt til knappe tider, hvor sne og frost gør, at de har svært ved at finde mad.

Hvis en mus dør og ikke får brugt de mange indsamlede nødder, den har gemt i sin hule, ser man ofte, at der med tiden vokser nye hasselbuske op i en stor, tæt klynge, der hvor nødderne lå.

Alt af hængig af vejret bliver hasselnødderne normalt modne i slutningen af september og kan plukkes ind i oktober måned, hvorefter de falder af buskene og ligger i skovbunden. Her kan de holde sig i lang tid, så du kan også være heldig at finde hasselnødder på jorden om vinteren.

Hvis du finder dem på en gåtur i skoven, kan du slå en revne i skallen med en sten, afskalle dem og spise dem direkte derude. Men du kan

også tørre og gemme nødderne til vinteren. Af de indsamlede nødder kan du for eksempel lave cookies eller kryddernødder

KRONHJORTENE I BRUNST I Danmark har vi fire vildtlevende hjortearter. Den største af disse er kronhjorten. I september og oktober er der brunstsæson for disse prægtige dyr og her kan man være heldig at opleve hjortenes parringsbrøl.

Brølet kan ofte høres f lere kilometer væk. For hannerne drejer det sig nemlig om at kunne brøle så højt og kraftfuldt som muligt, for at skræmme rivalerne væk og tiltrække hunnerne. De holder sig ikke altid til brølene alene. Det kan også komme til kampe mellem hannerne, hvor de støder gevirerne sammen.

Det kan være et rigtig hårdt arbejde for hannerne at gennemgå parringstiden, specielt for den store alfahan der gør alt for at bevare sit harem af hinder (hun-hjorte). Der vil være mange udfordrere, der prøver at tage hans plads.

Hver hind er kun i brunst i et enkelt døgn. Derfor sørger alfahannen for at parre sig mange gange i løbet af det ene døgn og det tager hårdt på kræfterne. Han kan af samme grund tabe sig voldsomt i løbet af parringstiden.

Et vægttab på 15-20 kilo er sædvanligt. Hvis hunnen ikke bliver drægtig i første omgang, går der tre uger, in-

Sådan oplever du kronhjortens brunst Du kan opleve kronhjortene i brunst og få denne spektakulære og intense naturoplevelse flere steder rundt om i landet. Af dyrehaver kan for eksempel nævnes Jægersborg Dyrehave og Haderslev Dyrehave. I den vilde natur kan du for eksempel opleve dem på Klosterheden, i Hanstholm Vildtreservat, Hjardemål Plantage, Rold Skov, Feldborg Nørreskov, Sandfær Plantage, Kompedal Plantage, Gludsted Plantage, Nørlund Planta-

ge, Frøslev Mose, Nørreskoven på Als og Grærup Langsø Krondyrreservat.

Du kan finde nærmere info om, hvor disse steder ligger og hvad du kan opleve i områderne på hjemmesiden naturstyrelsen. dk/naturoplevelser/naturen-netop-nu/efteraar/ kronhjorte-i-brunst.

Hvis du vil opleve kronhjortene i brunst, er der en række tips, der kan være værd af følge: • Kom ved solopgang og solnedgang, hvor der er

bedst mulighed for at opleve dyrene.

• Undgå unødige forstyrrelser. Bevæg dig forsigtigt og respektfuldt rundt.

• Hold afstand mellem dig og dyrene. Hjortene har brug for plads i denne tid. De er normalt

ikke aggressive over for mennesker, men det kræver også, at du viser dem respekt.

• På veje og større stier kan du gå i midterrabatten eller rabatten, så du ikke larmer med knasende grus under fødderne.

• Gå imod vinden

Oktober // 2020

| 31

NATUREN KALDER i naturen. Føreren klapper makkeren på ryggen, hvorefter den ”blinde” i max 2 sekunder må åbne øjnene og kigge og registrere i sin hukommelse, hvad han/hun ser. Dette gentages ved i alt tre specielle ting i naturen.

Det kan for eksempel være et flot træ, en imponerende træstub eller en stor sten. Nu går de hen til udgangspunktet og her skal den ”blinde” åbne øjnene og på et stykke papir tegne de tre ting, som han/hun så. Herefter bytter man roller, så begge kan komme til at prøve.

Lav land-art

den hun kommer i brunst igen, hvorefter der gøres et nyt forsøg. Efter parringen går hinderne drægtige i cirka otte måneder og føder i maj og juni året efter.

LEG MED BØRNENE I EFTERÅRSSKOVEN Tag børnene med på en gåtur i efterårsskoven og lav små stops undervejs, hvor I kan prøve sjove og underholdende naturlege: Naturdomino: Legen går ud på, at man skif tes til at finde noget i naturen, som den anden skal finde magen til. Den første person starter med at finde en ting, for eksempel en kogle og lægger den ned på skovstien. Dernæst skal næste person finde en kogle magen til og lægge den ved siden af, samt en ny ting der skal lægges ef ter koglen. Den nye ting kan for eksempel være et

gult ef terårsblad. Nu skal næste person finde et gult efterårsblad og en ny ting. Sådan fortsætter man indtil man ikke gider mere.

Land-art: Hvis I er på stranden eller i skoven, kan I lave et billede af naturens materiale, som I kan lade ligge til de næste, der kommer forbi.

Det kaldes land-art. Brug for eksempel sten og strandskaller, pinde og blade, kogler - ja, alt hvad I kan finde. Lav mønstre eller figurer der forestiller noget.

Mærk naturen: Legen går ud på at man går sammen to og to og skiftes til at finde en ting i naturen, som man lægger i den andens hænder.

Hænderne skal holdes omme på ryggen, så personen ikke kan se, hvad der bliver lagt i hånden. Dernæst skal personen føle med fingrene og gætte, hvad det kan være. Det er forbudt at kigge. Når personen har gættet sin ting, er det hans/hendes tur til at finde noget, som makkeren skal føle.

Tag fotos med øjnene. Gå sammen to og to. Man må ikke tale sammen undervejs. Den ene skal have lukkede øjne, den anden skal føre sin ”blinde” makker hen til noget specielt

Naturdomino

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk.

Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

32 |

sundhed+

annonce

ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

SUNDT OG GODT

Findes pigeomskæring?

Stråler mod kræft En ny strålebehandling med partikelstråler bliver nu sat ind i kampen mod kræft. Den såkaldte gitterterapi. Behandlingen er det rene gift for kræftsvulster, men desværre også for det omgivende raske væv.

Aarhus Universitetshospitals Center for Partikelterapi har ansat professor Niels Bassler til at forestå arbejdet. Sammen med sine forskerkolleger skal han udvikle den nye måde at lave stråleterapi på.

Ideen er at bruge f lere meget små stråler, som samles i selve kræftsvulsten, i stedet for at levere brede strålefelter hvor strålingen også rammer det raske væv. Forventningen er, at det kan føre til en langt mere skånsom kræftbehandling.

Kilde: Aarhus Universitet

34 |

sundhed+

Udryddelse af pigeomskæring er en del af verdensmålene og praksissen er en overtrædelse af menneskerettighederne samt en diskrimination af kvinder.

Men foregår pigeomskæring i Danmark? Og hvor mange kvinder lever med følgerne af at være omskåret som barn?

Det skal professor Vibeke Rasch og postdoc Ditte Søndergaard Linde fra Syddansk Universitet finde ud. Spørgsmålet kommer i forbindelse med den aktuelle debat om drengeomskæring og undersøgelsen gennemføres som et større EU-projekt.

”Pigeomskæring er form for social kontrol af piger og vi ved meget lidt om, i hvilket omfang det forekommer i Danmark og hvad holdningen er til praksissen blandt etniske minoriteter,” siger Ditte Søndergaard Linde.

Hun oplyser, at pigeomskæring er et indgreb i de kvindelige kønsorganer, der foretages uden medicinsk grund. Indgrebet skader pigens kønsorganer i resten af hendes liv.

Kilde: Syddansk Universitet

Hjælp de pårørende 55.000 mennesker dør årligt i Danmark. Mange af dem efter et sygdomsforløb. De f leste af disse dødsfald påvirker f lere nære pårørende. En ny dansk undersøgelse viser, at man kan hjælpe sørgende lang tid før, hvis man er opmærksom på dem. ”Mange af de pårørende kontakter nemlig deres praktiserende læge f lere måneder før deres nærmestes død med depressioner,” siger Mette Kjærgaard Nielsen fra Institut for Folkesundhed og tilføjer: ”Havde lægerne været mere opmærksomme på dette, havde mange af de pårørende undgået langvarige sorgreaktioner med et højere forbrug af antidepressiv og beroligende medicin.” ”Målt på symptomer på sorg - som intens længsel og savn, overoptagethed af tabet og

manglende accept - så er det de pårørende, som har øget kontakt til egen læge før dødsfaldet, der har det sværest.

Det er også den gruppe, som har et højere forbrug af medicin. Det vil sige, at vi allerede under patientens sygdomsforløb har kontakt med en gruppe pårørende, der ser ud til at være svært psykisk påvirkede,” fortæller Mette Kjærgaard Nielsen.

Hun målte de pårørendes symptomer på sorg før patientens død, seks måneder og tre år efter dødsfaldet. I alt indgik 1.447 pårørende i studiet. Blandt de pårørende med konstant højt niveau af sorgsymptomer havde 92 procent kontakt til deres læge før dødsfaldet, ligesom de allerede før dødsfaldet havde et højere forbrug af antidepressiv og beroligende medicin.

Kilde: Aarhus Universitet

VI GIVER DIG GOD GRUND TIL AT

Smile

HØJ KVALITET

BEDRE HELBRED TIL DIG Anbefalet af:

Kan købes på apoteket og på shop.curaprox.dk Sundhedsmagasinet 10_2020 tandbørster.indd 1

16-09-2020 10:40:26

VEGANSKE KOSTTILSKUD MED VITAMINER, MINERALER OG EN LANG RÆKKE FORSKELLIGE URTER

VITAMUN og BØRNEVITAMUN: • •

Bidrager til en normal funktion af immunforsvaret (Folat, Jern, Kobber, Vitamin A, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D, Selen, Zink) Bidrager til et normalt energistofskifte (Biotin, Calcium, Jern, Jod, Kobber, Magnesium, Mangan, Niacin, Pantothensyre, Thiamin, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C)

MIDTVEJSPILLEN: •

•

Bidrager til at mindske træthed og udmattelse (Folat, Jern, Magnesium, Niacin, Pantothensyre, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C) Bidrager til at vedligeholde normale slimhinder (Biotin, Niacin, Vitamin A, Riboflavin)

Holistica-Medica A/S | Apotekerbakken 23 A | DK 8783 Hornsyld | Telefon 7683 3000 | holistica-medica.dk

Oktober // 2020

| 35

ØVELSER OG MOTION

Ældre bør motionere oftere

SÅ MEGET LØB ER GODT FOR DIG Løb kan få dig til at leve længere men mere løb er ikke nødvendigvis sundere.

Løb i 50 minutter om ugen reducerer risikoen for dødsfald. Men løb i mere end 50 minutter ugentligt reducerer ikke risikoen yderligere.

Det konkluderer lektor Zeliko Pedisic ud fra en gennemgang af 14 andre studier med i alt 230.000 personer.

Zeliko Pedisic bemærker, at du faktisk bør undgå at løbe for meget. For mere løb giver tilsyneladende ikke nogen yderligere reduceret risiko for at dø af hjertesygdom eller kræft - og hvis du løber meget, så øger du risikoen for skader.

Overbelastningsskader kan ske, hvis man gentager belastningen på sit væv uden tilstrækkelig tid til restitution.

Samtidig bemærker han, at høj hastighed ikke er nødvendigt for at

36 |

sundhed+

gavne helbredet. Gennemgangen viser nemlig, at risikoen for dødsfald på grund af hjertesygdom eller kræft ikke bliver reduceret yderligere ved at løbe i et højere tempo.

Det får Zeliko Pedisic til at konstatere: ”Det lader til, at det er bedst for dit helbred at løbe i et tempo, der er komfortabelt for dig.”

Du behøver ikke at løbe 50 minutter på én gang. Du kan sagtens dele det op over flere gange i løbet af ugen.

DET KAN DU GØRE

Det vil reducere din risiko for at dø af hjertesygdom eller kræft, hvis du løber 50 minutter pr. uge. Du behøver ikke løbe hurtigt og det er lige fint, om du deler de 50 minutter op over flere gange.

Zeliko Pedisic er ansat ved Victoria University. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

Personer over 60 år bør motionere regelmæssigt for at forebygge hjertesygdom.

Studiet bestod af 1,1 millioner mennesker i Sydkorea. De var 60 år eller derover. Deltagerne besvarede spørgsmål om deres fysiske aktivitet og livsstil. De blev fulgt over en årrække.

Dem, der dyrkede mindre motion, efterhånden som de blev ældre, fik øget risiko for hjerteproblemer.

Dem, der derimod motionerede mere, efterhånden som de blev ældre, fik lavere risiko for hjerteproblemer. “Ældre mennesker bør øge eller fastholde, hvor jævnligt de motionerer, for at forebygge hjerte-kar-sygdom,” siger forsker Kyuwoong Kim. ”Selvom ældre oplever, at det kan blive vanskeligt at dyrke regelmæssig motion, så peger studiet på, at det er nødvendigt at være mere fysisk aktiv af hensyn til hjertet.”

DET KAN DU GØRE

Det er vigtigt for dit hjerte, at du bliver ved med at bevæge dig, også når du kommer op i alderen.

Bevæg dig mindst lige så meget, som du gjorde, da du var yngre.

Kyuwoong Kim er ansat ved Seoul National University. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Heart Journal.

ØVELSER OG MOTION

GÅ DIG TIL ET SUNDT HJERTE Hvert skridt tæller, når det handler om at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom blandt ældre kvinder.

Kvinder, der gik mellem 2.100 og 4.500 skridt dagligt, reducerede risikoen for at dø af hjerteanfald, hjertesvigt, slagtilfælde eller andre hjertelidelser. Risikoen blev reduceret med cirka 38 procent sammenlignet med kvinder, der gik mindre end 2.100 skridt dagligt.

Kvinder, der gik mere end 4.500 skridt dagligt, reducerede risikoen med 48 procent. Igen sammenlignet med kvinder, der gik mindre end 2.100 skridt pr. dag.

Studiet viser altså, at det ikke er nødvendigt at komme op på 10.000 skridt om dagen. ”10.000 skridt er et populært mål. Men der er kun lidt bevis for, at folk behøver at gå 10.000 skridt dagligt, for at det gavner hjertet at gå.

Vores studie viser, at cirka 4.500

skridt dagligt er stærkt forbundet med en reduceret risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom blandt ældre kvinder,” siger professor Andrea LaCroix. ”Man kan nemt gå lidt flere skridt hver dag. En skridttæller er en nem måde at forstå og måle, hvor meget vi bevæger os,” foreslår professoren.

Studiet bestod af over 6.000 kvinder med en gennemsnit-

lig alder på 79 år. De blev fulgt i op til 7 år.

DET KAN DU GØRE

Måske har du svært ved at komme op på 10.000 skridt om dagen. Men det er heller ikke nødvendigt at komme så højt op. Cirka 4.500 skridt er et godt mål for ældre kvinder.

Andrea LaCroix er ansat ved University of California. Studiet blev offentliggjort af American Heart Association.

Mindsk din risiko for fald ”Ældre bør dyrke motion, der på sikker vis udfordrer deres balance.

Det forebygger nemlig fald,” siger professor Cathie Sherrington. ”Mere sårbare mennesker bør spørge lægen, så øvelserne bliver tilpasset deres behov. Men ældre, som er rimelig fit, kan for eksempel gå i det lokale fitnesscenter.” ”Tricket er at finde et træningsprogram, du holder af og har lyst til at fortsætte med,” forklarer professoren.

Studiet bestod af tal fra knapt 13.000 personer i 25 lande. Det fastslog, at motion reducerer antallet af fald med 23 procent blandt

ældre fra 60 år og opefter.

Når man udfører forskellige former for motion - et mix af balance, funktionelle øvelser og styrketræning - så har man 34 procent lavere risiko for fald, end personer, der ikke motionerer.

DET KAN DU GØRE

Al form for motion mindsker risikoen for fald. Men din risiko for fald er mindst, hvis du kombinerer balance, funktionelle øvelser og styrke.

Cathie Sherrington er ansat ved University of Sydney. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

Oktober // 2020

| 37

ØVELSER OG MOTION

Sådan undgår du hjerteproblemer –

til dig der vil i gang med motion For langt de fleste mennesker er fordelene ved motion større end risici.

Men for dem, der er i dårlig form eller har hjerteproblemer, så er der en risiko forbundet med motion. ”Moderat til hård fysisk aktivitet er gavnligt for hjertet. Men ligesom ved medicin så er det muligt at underdosere eller overdosere på træning. Mere er ikke altid bedre og kan endda give hjerteproblemer,” siger professor Barry Franklin. ”Flere er begyndt at løbe maraton, triatlon og intervaller ved høj intensitet. Vores formål er at præsentere både fordele og risici ved hård motion.”

Barry Franklin har sammen med sine kollegaer studeret over 300 videnskabelige artikler. Professoren understreger, at fordelene ved motion generelt klart overstiger risici.

Fysisk aktive personer har lavere risiko for hjerterelateret dødsfald. Men hård motion indebærer en risiko, hvis du som regel er in-

aktiv eller hvis du har eksisterende hjerteproblemer.

RISIKO FOR HJERTEPROBLEMER

De seneste år er der sket flere dødsfald hos mandlige maratonløbere. Det tyder på, at flere kaster sig ud i maraton på trods af en hjer-

G O D E R ÅD Her er nogle gode råd til dig, der vil i gang med at motionere: Varm op og få din puls roligt i gang.

Begynd med at træne i kortere tid.

38 |

Det kan du gøre ved at udføre den planlagte form for træning, men ved lav intensitet. Begynd for eksempel med at gå eller løbe langsomt.

Begynd med at gå eller løbe på et fladt underlag. Efter nogle uger kan du begynde at gå eller løbe på bakker. Læg mærke til hvordan det føles: om du bliver forpustet eller svimmel eller får brystsmerter.

sundhed+

Hvis du har et mål om at træne i længere tid, så bevar tålmodigheden og byg det langsomt op.

Sænk intensiteten når omstændighederne lægger et større pres på dit hjerte. For eksempel når det er varmt eller bakket terræn.

Gå langsomt efter træningen, for at din puls kan falde til ro igen.

Stop din træning og søg lægehjælp hvis du oplever hjerterelaterede symptomer, såsom svimmelhed, åndenød eller brystsmerter.

telidelse. Det kan være en hjertelidelse, de allerede er bevidste om eller en de slet ikke kender til.

Halvdelen af tilfældene sker ved den sidste kilometer af et maraton eller halvmaraton. Barry Franklin anbefaler derfor, at du holder et stabilt tempo i stedet for at sprinte til sidst.

Han råder til, at du starter med et let træningsprogram og langsomt bygger dig op til moderat og hårdere træning.

Hvis du for eksempel har brystsmerter eller får åndedrætsbesvær, så er det en god idé at spørge din læge, før du går i gang med træningen. ”Det er vigtigt at motionere - men begynd langsomt, også selvom du dyrkede sport i din ungdom. Hvis du har haft en hjertelidelse, så er det vigtigt, at du spørger lægen, før du går i gang med et træningsprogram,” konstaterer professoren.

Barry Franklin er ansat ved Oakland University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Circulation.

SKIFERIE

– Årets bedste ferie

Norge - Sverige - Østrig - Italien - Schweiz

Trysil og Hemsedal

FJÄLLFERIE er et 100% dansk ejet familiefirma, og med 27 års erfaring, er vi eksperter på skiferie.

- Danskernes favoritter i Norge

F.eks. Hafjell og Kvitfjell i Norge - find det største udvalg til de bedste priser - book online eller ring.

Hemsedal – 46 km alpin skiløb og Trysil – 75 km alpin skiløb Hemsedal og Trysil – 4 dage med aftenskiløb, snegaranti og perfekt for familien

10% rabat på liftkort i Hafjell og Kvitfjell

10-20% rabat

på liftkort & skileje Læs mere mere om om tilbuddene tilbuddene ogsenest find flere flere på www.fjeldferie.dk www.fjeldferie.dk Bestil 15.11.16 Læs og find på Vi trækker lod om:

Kr. 5.000 i rabat

medend koden SUND-SKI Eksperter på Trysil og HemsedalBestil med mere 20 års erfaring. senest d. 1. december Her får du det største udvalg til de bedste priser.

DANMARKS BEDSTE SERVICE Pindborggade 1 E ‧ 9300 Sæby Tlf. 98 46 34 60 ‧ www.fjeldferie.dk

FJÄLLFERIE er et 100% dansk ejet familiefirma – vi samarbejder med Innovasjon Norge.

Vi glæder os til den 23. vintersæson og til at hjælpe dig.

Oktober // 2020

| 39

ØVELSER

En sund

stemme

10 Gode råd Her er 10 gode råd til at holde din stemme i form.

1 2 3 4 5 6 40 |

sundhed+

Drik vand nok:

Dine stemmebånd vibrerer hurtigt og god væskebalance hjælper med at holde dem smurt.

Tag stemmepauser:

Giv stemmen flere pauser hver dag. Tænk især på at give stemmen pauser hvis du bruger stemmen meget i dit job.

Nej til rygning:

Rygning eller passiv rygning øger risikoen for strubekræft og kan irritere hals og stemmebånd.

Ingen skrig og skrål:

Undgå at råbe eller at tale for højt. Hvis din stemme føles tør og træt, så brug din stemme noget mindre.

Slap af i nakke og hals:

Når du synger, bør du slappe af i nakke og hals.

Hvis du anstrenger nakke og hals, vil det med tiden gå ud over din stemme.

Træk vejret:

Du kan ødelægge din stemme, hvis du trækker vejret for lidt, når du taler. Så bliv mere bevidst om at trække vejret.

ØVELSER

7 8 9 10

Slip af med din rømmetrang:

Det er skidt for dine stemmebånd og kan gøre dig hæs, hvis du rømmer dig for meget. Drik vand når du føler rømmetrang. Hvis du har et stort behov for at rømme dig, bør du få undersøgt årsagen hos din læge.

Ved sygdom:

Når du er syg eller hæs, bør du undgå at tale mere end højst nødvendigt. Spar på stemmen.

Brug mikrofon:

Når du skal tale for en større forsamling, så kan det give mening at bruge en mikrofon, megafon eller lignende. Så behøver du ikke tale så højt og at belaste din stemme.

Godt indeklima:

Sørg for et sundt indeklima. Det kan gå ud over din stemme, hvis luften er for tør eller der er skimmelsvamp.

Kilde: ”10 Tips for a Healthy Voice” på hjemmesiden www.livscience.com.

Gode råd fra professor Norman Hogikyan, der er ansat ved University of Michigan.

Oktober // 2020

| 41

KNOGLER

Det er ufarligt og effektivt. Danske læger står bag et internationalt gennembrud, som kan få betydning for millioner med knogleskørhed.

Op til 600.000 danskere - hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år - har knogleskørhed i større eller mindre grad. Af dem har kun cirka 172.000 fået stillet diagnosen.

Dermed lever de fleste med sygdommen uden at vide det. Nu kan en ufarlig CT-skanning undersøge knoglemassen og opspore knogleskørhed, så de undgår velkendte gener. Således opdages knogleskørhed ofte først ved knoglebrud. ”Knoglebrud kan være alvorlige og endda dødelige, men kan behandles ved at styrke knoglerne og forebygge brud. Derfor er det vigtigt at diagnosticere knogleskørhed tidligt og behandle for at begrænse risikoen for nye brud,” fortæller læge Josephine Therkildsen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Sammen med en række kollegaer fra blandt andet Silkeborg Sygehus og Regionshospitalet Herning i Gødstrup har hun nu fundet frem til, at CT-skanninger af hjertet kan afsløre knogleskørhed. ”En meget enkel skanning af hjertet kan med andre ord give os vigtig viden om knogleskørhed lang tid før, at vi ved, at personen har risiko for at få knogleskørhed,” siger Josephine Therkildsen.

Ved hjælp af en rutine CT-skanning af hjertet kan lægerne måle om knoglemassen er høj eller lav i ryghvirvlerne. De kan dermed forudsige risikoen for knoglebrud.

42 |

sundhed+

”Måling af knoglemassen indebærer ingen ekstra stråling eller ekstra tid for patienten, da skanningsbillederne allerede foreligger.

Det er derfor en helt enestående mulighed for tidlig opsporing af sygdommen til gavn for de mange patienter, som lider af knogleskørhed uden at vide det,” siger Josephine Therkildsen.

INGEN TEGN Forskerne har foreløbig undersøgt knapt 1.500 patienter, som alle har fået lavet en rutine hjerte-CT-skanning. Ud af de 1.487 patienter havde 179 meget lav knoglemasse i ryghvirvlerne. ”Vi fulgte patienterne i tre år.

80 patienter blev diagnosticeret med et nyt knoglebrud og i 31 tilfælde var knoglebruddet relateret til knogleskørhed,” fortæller Josephine Therkildsen og tilføjer: ”Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er sva-

ge knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Derfor er det vigtigt med tidlig opsporing og behandling.”

Josephine Therkildsen fortæller, at antallet af patienter, der bliver henvist til en specifik knogleskanning (kaldet en DXA) er alt for småt. ”En henvisning kræver, at lægen får mistanke om knogleskørhed eller at der er en særlig årsag til henvisningen. Desuden findes der ikke en målrettet, systematiseret opsporing af knogleskørhed blandt patienter med lavenergibrud,” fortæller hun.

DET KAN DU GØRE

Er du i tvivl, om du har knogleskørhed, så bed din læge om en CT-skanning. Den er ufarlig og viser, om du har lav knoglemasse og dermed risiko for knogleskørhed.

Josephine Therkildsen er ansat ved Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital. Studiet blev bragt i tidsskriftet Radiology.

Osteoporose-foreningen arbejder for at forebygge brud som følge af knogleskørhed, således at f lest mulige bevarer trivsel og førlighed livet igennem.

Det gøres blandt andet ved at:

udbrede kendskabet til knogleskørhed udbrede kendskabet til forebyggelse og behandling af sygdommen yde støtte og vejledning til personer med knogleskørhed yde støtte til forskning i knogleskørhed

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Oktober // 2020

| 43

MIN KROP

Hjælp dine

tørre øjne Professor i øjensygdomme forklarer her, hvad man selv kan gøre for at undgå følelsen af sand i øjnene. Øjendråber kan være løsningen.

V

TEKST: NILS SJØBERG

i hører det ofte: drik mindst to liter vand om dagen, lad være med at ryge og brug Omega 3. Nu kommer budskabet frem igen. Denne gang som et klart opråb til de mange tusinde, som lider af tørre øjne. En gene, som primært rammer kvinder over 50 år. ”Tørre øjne kan sammenlignes med at have sand i øjnene eller med den oplevelse, som vi havde efter en dags druktur uden søvn som unge,” fortæller Steffen Heegaard, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin, overlæge ved Øjenafdelingen og overlæge i øjenpatologi ved Patologisk afdeling på Rigshospitalet-Glostrup.

Ifølge Steffen Heegaard er det

helt forståeligt, at følelsen af sandpapir fylder meget i folks liv, når de har tørre øjne. ”Det er virkelig generende,” siger han og tilføjer: ”Masser af kvinder over 50 år lider af tørre slimhinder. Det går også ud over øjnene, hvor vi som øjenlæger gør alt, hvad vi kan for at rådgive og hjælpe de mange, som får ødelagt en stor del af deres livskvalitet med tørre øjne.”

Steffen Heegaard forklarer, at budskabet om at drikke godt med vand, stoppe med at ryge og bruge Omega 3 er afgørende, men ikke kan gøre det alene, når det drejer sig om tørre øjne. ”Jeg opfordrer alle, som vil undgå tørre øjne til at undgå aircondi-

Steffen Heegaard er professor ved Institut for Klinisk Medicin, overlæge ved Øjenafdelingen og overlæge i øjenpatologi ved Patologisk afdeling på Rigshospitalet-Glostrup, hvor han blandt andet forsker i øjencancer og udvikling af bedre lægemidler mod øjenlidelser. Han er desuden tidligere formand for Dansk Oftalmologisk Selskab og har skrevet over 250 internationale artikler.

44 |

sundhed+

MIN KROP

tion. Det kan være i biler, på hoteller og i flyvemaskiner. Luften i et rum med en brændeovn er også noget skidt, da brændeovnen trækker fugten ud af luften. Dertil kommer, at der er mange arbejdspladser, hvor luften er for tør. Derfor bør man få tjekket om fugtigheden i lokalet er høj nok.” ”Man kan også, overraskende for mange, overveje at bruge kontaktlinser, som kan holde på øjnenes fugtighed. Vejledning og instrukser er i det hele taget meget vigtige for vores patienter,” fastslår professoren. Han siger, at det ofte er nødvendigt at få medicinsk behandling og dryppe øjnene.

Steffen Heegaard opfordrer sine patienter til at bruge øjendråber, som fugter og smører øjnene uden konserveringsmidler. Dråber som er antiinflammatoriske kan også benyttes. ”Fugt alene er ikke nok. Der er vigtigt, at dråberne bruges regelmæssigt og flere gange dagligt,” siger professoren.

Samtidig gør han opmærksom på, at personer som har tørre øjne kombineret med udtalt tør mund og gigt bør søge professionel hjælp.

Klart syn på

tørre øjne Tørre øjne er almindeligt blandt kvinder over 50 år. Selvom det er ofte forekommende, kan det både være generende og et tegn på andre sygdomme.

Tørre øjne kan skyldes flere ting.

Her nævnes 3 af dem:

Hvis de tørre øjne skyldes medicin, kan du overveje, om du kan undvære denne medicin eller erstatte den med noget andet. Det afgøres sammen med din læge.

11 Naturlige forandringer som følge af alder.

11 Flere typer medicin kan give tørre øjne som en uønsket virkning.

11 Sygdomme, som angriber andre

dele af kroppen, kan også give tørre øjne. Personer med disse sygdomme er ofte også tørre i munden, næsen og på huden.

Tørre øjne er mere udsatte for sår og skader end øjne, som er beskyttet af den normale tårevæske. Det er derfor en god idé at søge læge, hvis du i længere tid har lidt af irritation og røde øjne.

Oktober // 2020

| 45

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Flot indsamlingsresultat

Kræftsyge har flere sygdomme Ny undersøgelse fra forskere ved Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet viser, at over halvdelen af alle kræftpatienter har flere kroniske sygdomme og over en tredjedel får andre former for medicin, allerede inden de kommer i behandling for kræft.

Det er vigtig viden, der stiller nye krav til fremtidens kræftbehandling. For forskellige typer medicin kan påvirke hinanden og patienternes helbredstilstand har betydning for, hvor meget behandling de kan tåle og hvor godt de er rustet til at bekæmpe kræftsygdommen.

Antallet af kræftpatienter med flere andre sygdomme eller som får anden medicin vil formentlig stige i fremtiden, vurderer forskerne bag undersøgelsen. De mener, at det er vigtigt at styrke det allerede eksisterende samarbejde, der er mellem læger og sundhedspersonale med forskellig ekspertise, så patienterne får den bedst mulige behandling.

Gratis HPV vel modtaget Omkring 40 procent af de drenge, der fyldte 12 år sidste år, har taget imod tilbuddet om gratis HPV-vaccination. Omkring en fjerdedel af de drenge, der fylder 12 år i år er allerede blevet vaccineret med første stik.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, der har gjort status et år efter, at vaccinationen blev gratis for 12-årige drenge.

Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at drengene tager imod vaccinen, men vil gerne have tallet endnu højere op, så færre i fremtiden får kræft.

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen undersøgte i starten af året, om forældrene kender til tilbuddet om gratis HPV-vaccination af drenge. Undersøgelsen viste, at hver

46 |

sundhed+

Søndag den 16. august gik 8.500 indsamlere på gaden og samlede ind hos danskerne. Samme dag valgte tusinder at donere penge via Facebook. Den fysiske og den digitale landsindsamling har i alt givet et resultat på 18 millioner kroner.

På grund af corona-nedlukningen i marts blev den oprindelige landsindsamling udskudt.

Det har betydet, at der var langt færre indsamlere på gaden, end der plejer. Ligesom langt færre var hjemme i det varme vejr.

Indsamlingsresultatet er derfor lavere end det plejer, men Kræftens Bekæmpelse er taknemmelig for hver en krone, som danskerne har doneret.

Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtæg-

ter kommer fra det offentlige - resten af pengene, der går til forskning, patientstøtte og forebyggelse, kommer fra danskerne.

”Kræft holder ikke pause under corona og kræft er samtidig den sygdom, som flest danskere dør af. Så der er hårdt brug for de indsamlede midler. Det er afgørende bidrag, som er med til at bane vejen for, at færre får kræft. At flere overlever kræft. Og at endnu flere har et godt liv efter kræft,” siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Mundbind giver tryghed

tredje forælder tror, at det kun er piger, der kan få gratis HPV-vaccination. Mange forældre mangler desuden viden om, hvorfor HPV-vaccinationen gavner drenge.

7 ud af 10 drengeforældre siger i undersøgelsen, at de ønsker mere information om HPV-vaccination og de kræftformer, som vaccinen kan forebygge. Derfor handler det nu om, at få oplyst drengeforældrene om, at de kan få vaccinen gratis og hvordan den hjælper.

I starten af august gennemførte Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse i det digitale brugerpanel om brug af mundbind.

503 tidligere og nuværende kræftpatienter og deres pårørende besvarede brugerundersøgelsen, som på mange måder er et unikt indblik i kræftpatienternes hverdag under corona.

Undersøgelsen viser overordnet et billede af, at

mundbind giver kræftpatienterne og deres pårørende tryghed og at det er et godt supplement til de øvrige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen omkring hygiejne og afstand.

Hele 77 procent er nemlig meget enige i Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at man bør bære mundbind i situationer, hvor det kan være svært at leve op til afstandskravet.

Herudover angiver hver anden adspurgte, at de vil føle sig mere trygge ved at færdes i det offentlige rum, hvis de fleste eller alle brugte mundbind.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Sodavand øger vægten 86 liter. Så meget sodavand tager hver dansk husstand årligt i gennemsnit med hjem fra supermarkedet.

Forbruget er nærmest eksploderet over de seneste 10 år, viser nye tal.

Samtidig er prisen i dag lavere end nogensinde. Danskernes stigende indkøb af sodavand er bare ét eksempel på det store forbrug af tomme kalorier.

Det indebærer, at flere bliver overvægtige. Fak-

Kræftens Bekæmpelse

tisk lever mere end halvdelen af os allerede med overvægt. Det er problematisk, da overvægt øger risikoen for kræft og en lang række andre sygdomme. ”Når så mange danskere i dag har over væg t , kan det ikke bare forklares med manglende viljestyrke hos den enkelte,” siger

Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

”Årsagerne til overvægt er komplekse og derfor er løsningerne heller ikke simple. Det er en stor samfundsmæssig sundhedsudfordring,” fastslår hun.

Der er sandsynlighed for, at 66 procent af alle danskere er overvægtige i 2045. Det vil betyde 48.000 flere kræfttilfælde på de næste 30 år alene på grund af overvægt.

Kræftens Bekæmpelse lancerer nu en kampagne, der skal oplyse om sammenhængen mellem kræft og overvægt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet.

Helt naturligt.

• Dokumenteret ved klinisk forskning • Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

Oktober // 2020

| 47

HJERTET

Kvinders hjerteproblemer skal forstås på ny

H

jerteanfald bliver fejldiagnosticeret på kvinder. Det sker oftere, end der sker fejldiagnosticering på mænd. Det kan der laves om på ved at begynde at anskue kvinders symptomer på ny.

Traditionelt er kvinders og mænds symptomer blevet betragtet på samme måde. Det har ført til fundamentale fejl i behandlingen af kvinder og har kostet livet for mange kvinder.

Diagnosticering af et hjerteanfald begynder typisk med, at en læge eller sygeplejerske følger en procedure og ser, om et sæt af klassiske symptomer findes. Det mest fremtrædende tegn på hjerteanfald hos både kvinder og mænd er brystsmerter.

Men et nyt studie viser, at for kvinder er der større variation i symptomerne. Sundhedsfagligt personale har nogle gange ikke været opmærksomme på, at kombinationen af disse symptomer faktisk relaterer til et hjerteanfald.

De har altså undladt at diagnosticere et hjerteanfald, fordi symptomerne ikke svarer til, hvordan man traditionelt mener, et hjerteanfald kommer til udtryk.

Det nye studie er et blandt flere, der nu peger på, at kvinder kan opleve et hjerteanfald på anden vis end mænd.

Professor John Brush forklarer, at det nye studie er særligt ved at pege på, hvilke kombinationer af symptomer, der kan være tale om. ”Hvis du

er læge og ser på en kvinde, skal du tænke bredere,” siger han. ”Hun har ikke nødvendigvis den typiske kombination af brystsmerter, smerter i armen, åndenød og svedeture, som ofte nævnes i lærebøgerne. Faktisk kan det ske, at en kvinde med hjerteanfald slet ikke har nogen af disse symptomer.” ”Så hos kvinder må vi udvide til, at det inkluderer nakkesmerter og nogle gange blot svimmelhed og kvalme, med noget der føles som halsbrand.”

Dette er eksempler på nogle af de første symptomer, en kvinde kan opleve, hvor brystsmerterne først opstår senere.

Derudover sker det, at kvinder giver udtryk for brystsmerter, der ikke er tilstrækkeligt kraftige til, at de bliver taget alvorligt og som symptomer på hjerteanfald.

Ved at få fokus på hvordan symptomerne kan komme til udtryk hos kvinder, kan det bruges til hurtigere diagnosticering. Som kvinde vil det derfor også være en god idé selv at blive opmærksom på, at hjerteanfald kan give sig til udtryk på forskellige måder.

DET KAN DU GØRE:

Som kvinde vil det derfor også være en god idé selv at blive opmærksom på, at hjerteanfald kan give sig til udtryk på forskellige måder.

John Brush er ansat ved Eastern Virginia Medical School. Studiet blev bragt i tidsskriftet Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes.

48 |

sundhed+

HJERTET

Musik for HJERTET Musik kan lindre smerte og bekymringer efter hjerteanfald.

Et nyt studie viser, at når man lytter til musik en halv time dagligt, letter det brystsmerter og bekymringer hos folk, der har haft et hjerteanfald. Brystsmerter og bekymringer er almindeligt forekommende hos personer, som har overlevet et hjerteanfald. ”Musikterapi kan hjælpe alle patienter efter et hjerteanfald.

Det er meget nemt og billigt at implementere,” siger professor Predrag Mitrovic.

Kæmp eller flygt responsen øger pulsen og blodtrykket, når man er stresset. Professoren forklarer, at musik virker på aktiviteten i denne del af nervesystemet. ”Stress og bekymringer øger aktiviteten i det sympatiske nervesystem og fører til større pres

på hjertet. Men når du ly tter til afslappende musik, dæmper det stress og bekymringer.

Dermed belastes hjertet mindre.”

Studiet bestod af 350 personer, der havde haft et hjerteanfald og efterfølgende brystsmerter. Halvdelen fik sædvanlig behandling, mens den anden halvdel både fik sædvanlig behandling og lyttede til musik. Det foregik helt enkelt ved, at deltagerne, der lyttede til musik, blev bedt om at lytte til afslappende musik en halv time dagligt. Det var en fordel, hvis de sad behageligt og med lukkede øjne.

DET KAN DU GØRE

Vi kan lytte til afslappende musik for at blive mindre stressede og bekymrede. Når vi bliver mindre stressede og bekymrede, så belaster vi hjertet mindre.

Predrag Mitrovic er ansat ved University of Belgrade School of Medicine, Serbien.

Studiet blev præsenteret på American College of Cardiology and World Congress of Cardiology.

VARMT BAD FOR HJERTET Varme bade er gavnlige for hjerte-kar-systemet. Studiet blev udført i Japan, hvor det at tage varme bade er en del af kulturen. Personer, der ofte tog varme bade, fik betydeligt lavere risiko for hjerteproblemer.

Studiet var omfattende.

Det omhandlede 30.000 japanere, deres badevaner og deres hjerteproble-

mer. De blev fulgt over en 20-årig periode. ”Vi fandt frem til, at hvis man ofte bader i badekar, er det betydeligt forbundet med lavere risiko for højt blodtryk,” siger professor Hiroyasu Iso. Hvis man dagligt tager et varmt bad, er det ifølge studiet forbundet med 28 procent lavere risiko for hjertesygdom, herun-

der 26 procent lavere risiko for slagtilfælde. Hvis man bader i endnu varmere vand, falder risikoen endnu mere.

Professoren mener, vandets varme virker ved at sænke blodtrykket, samtidig med at det øger pulsen. Det betyder, at hjertet mere effektivt pumper blodet til organerne i kroppen.

En tilsvarende gavnlig effekt er blevet dokumenteret i Finland, hvor det er sædvanligt at gå i sauna.

DET KAN DU GØRE

Du kan altså tage varme bade i håbet om, at det vil gavne dit hjerte.

Hiroyasu Iso er ansat ved Osaka University, Japan. Studiet blev bragt i tidsskriftet Heart.

Oktober // 2020

| 49

KÆRLIGHED

Sexlyst blandt kvinder Der var også andre grunde, som mange af kvinderne gentog. Kvinderne fortalte om vaginale symptomer, udmattelse eller smerte i kroppen og negativ selvopfattelse.

Mange kvinder føler sig desuden for stressede til at fokusere på sex.

Det gælder også for kvinder, der er gået på pension. De kan for eksempel være stressede over, at deres forældre er syge eller at deres voksne børn har udfordringer.

DET KAN DU GØRE

Mange ældre kvinder har lav sexlyst.

Det er ofte blevet anset som en naturlig forandring på grund af overgangsalderen. Men et nyt studie viser, der er flere grunde til lav sexlyst.

Adskillige kvinder blev interviewet og ét problem blev gentaget i mange af interviewene.

Mange sagde, at den lave sexlyst skyldtes mandens rejsningsproblemer. ”Sex foregår ikke i et tomrum.

Så hvis en kvinde har seksuelle problemer, kan det have noget at gøre

med manden,” pointerer lektor Holly Thomas.

Holly Thomas var overrasket over, hvor mange kvinder, der peger på rejsningsproblemer hos manden som grund til, at de ikke selv har lyst til sex. ”Nogle kvinder finder ud af at løse problemet, men andre bliver afvist af partneren. Som kvinder har vi lært at være imødekommende og at sætte vores egne ønsker og behov til side for at prioritere andres,” bemærker Holly Thomas.

Studiet blev udført for at finde gode råd til kvinder, som er frustreret over, at de ikke længere har lyst til sex. Hvis du befinder dig i denne situation, kan du overveje, om det har noget med din partner at gøre. I tidligere numre af Magasinet Sundhed finder du viden om, hvordan mænd får bedre rejsning. Læs især magasinet fra september 2018.

Holly Thomas er ansat ved University of Pittsburgh. Studiet blev bragt i tidsskriftet Menopause.

Økonomisk utroskab Økonomisk utroskab kan påvirke forholdet i alvorlig grad. Faktisk kan økonomisk utroskab skade forholdet lige så voldsomt som seksuel utroskab.

I studiet defineres økonomisk utroskab som en økonomisk adfærd, hvor man måtte forvente, at den romantiske partner ville være imod - og man bevidst holder adfærden skjult for sin partner.

50 |

sundhed+

”Det er vigtigt at forstå økonomisk utroskab, fordi pengespørgsmål er en af de vigtigste kilder til konflikt i romantiske forhold,” siger lektor Hristina Nikolova. ”Selvom der er masser af forskning i seksuel utroskab, så mangler der forskning i økonomisk utroskab.

Denne mangel på forskning er overraskende, da økonomisk utroskab er meget ofte forekommende.”

DET KAN DU GØRE

”For at forebygge økonomisk utroskab kan et par tale mere sammen og komme på samme side i forhold til både fælles og individuelle økonomiske mål. Men udover langsig-

tede økonomiske mål bør de også budgettere med lejlighedsvis nydelse,” anbefaler Hristina Nikolova.

Hristina Nikolova er ansat ved Boston College. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Consumer Research.

KÆRLIGHED

Positivt syn på kroppen Jo mere TV vi ser, desto mere foretrækker vi tynde kvinder. Det viser et nyt studie om kropsidealer.

Forskerne forholdt sig til folk fra landsbyer i afsidesliggende egne af Nicaragua. I alt 300 personer, både mænd og kvinder. Nogle af personerne havde adgang til TV, mens andre nærmest aldrig så TV. Personer med meget begrænset adgang til TV foretrak kvinder med højere Body Mass Index (BMI), hvorimod dem, der ofte så TV, foretrak tyndere kvinder. Analysen af hvilke kroppe, deltagerne oplevede som ideelle, skete ved at de angav, hvor attraktive de opfattede kvinder af forskellige størrelser, som de blev vist på billeder.

Forskerne mener, at forskellen alene kan forklares ud fra deltagernes forbrug af TV. Personerne i disse landsbyer havde ikke adgang til magasiner/blade eller internettet.

Forskerne mener selv, at studiet er det bedste bevis på, at TV påvirker vores antagelser om den ideelle krop. ”Studiet viser, at opfattelsen af, hvad der er attraktivt, i stort omfang kan ændre sig og påvirkes af, hvad vi bliver visuelt udsat for,” bemærker professor Lynda Boothroyd. ”Ledelsen i TV- og reklamebranchen har et moralsk ansvar for at bruge skuespillere, journalister og modeller med forskellige faconer og størrelser og undgå stig-

matisering af større kroppe. Der må ske et skifte, hvor attituden bliver, at man kan være sund i forskellige størrelser,” pointerer hun.

DET KAN DU GØRE

Vores opfattelse af hvilke kroppe, der er attraktive lader sig påvirke af, hvad vi ser omkring os. Du kan blive bevidst om,

hvilke indtryk du får. Du kan for eksempel følge personer og grupper på de sociale medier, som har til hensigt at skabe mere positivt syn på forskellige kroppe.

Lynda Boothroyd er ansat ved Durham University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

Oktober // 2020

| 51

FÆLLESSKAB

SÅDAN UNDGÅR DU

ENSOMHED Mennesket er i sin natur et socialt væsen. Men med alderen kan forskellige forhold ændre sig og det kan resultere i ensomhed.

Professor Dilip Jeste har undersøgt, hvordan man kan forebygge ensomhed. “Ensomhed er ligesom rygning og fedme faktorer, der forkorter vores liv,” siger professoren. ”Det er et stigende sundhedsproblem i samfundet og det er vigtigt, at vi identificerer grundene til ensomhed fra seniorernes eget perspektiv.

Så kan vi bedre hjælpe de ældre med at løse problemet og styrke helbred, velbefindende og livslængde for vores aldrende befolkning.”

Studiet bestod af interviews med 30 personer mellem 67 og 92 år, der boede i seniorbolig. 85 procent af beboerne rapporterede om moderat eller alvorlig ensomhed.

Seniorboligerne er beregnet til at skabe fællesskab og reducere ensomhed. Der er fællesarealer og sociale aktiviteter. ”Så hvorfor oplever mange ældre, der bor i denne type bolig, stadig stor ensomhed?” spørger han.

Studiet viser, at oplevelsen af ensomhed formes af en række personlige og miljømæssige faktorer. ”Ensomhed er subjektivt. Forskellige mennesker føler ensomhed af forskellige grunde, selvom de har mulighed for at være sociale.” ”Nogle beboere talte om tabet af en ægtefælle, søskende og venner som grund til ensomhed. Andre nævnte, at nye venner i seniorfælleskabet ikke kan erstatte afdøde venner, de voksede op med,” bemærker professoren.

Ensomhed og mangel på formål i livet er ofte forbundne. ”Vi hørte kommentarer som: Det er lidt gråt og indespærret. Andre udtrykte en følelse af ikke at have mening og ikke

52 |

sundhed+

føle sig håbefulde eller føle sig fortabt og uden kontrol.”

Medfølelse er til gengæld en faktor, der forebygger ensomhed. ”En deltager sagde, at en teknik hun havde benyttet i årevis lød på, at hvis hun følte sig ensom, så gik hun ud og gjorde noget godt for andre. Det er proaktivt,” siger Dilip Jeste.

Andre beskyttende faktorer var, når personen accepterede aldringen eller følte velbehag ved at opholde sig alene. ”En beboer fortalte os: Jeg har accepteret aldringsprocessen. Jeg er ikke bange for den. Jeg plejede at bestige bjerge. Jeg har viljen til at blive ved med at bevæge mig, selv hvis jeg skal kravle. Jeg må være realistisk om at blive ældre, men jeg ser og ac-

cepterer livet som et forløb. En anden beboer svarede: Jeg kan føle mig alene, men det betyder ikke, at jeg er ensom. Jeg er stolt over, at jeg kan bo for mig selv,” forklarer professoren, som afslutter: ”Studiet er relevant i forståelsen af ensomhed blandt ældre og giver bud på, hvordan man kan undgå ensomhed.”

DET KAN DU GØRE

Hvis du gerne vil forebygge ensomhed, kan du for eksempel lade dig inspirere af rådet om at gøre noget godt for andre.

Dilip Jeste er ansat ved University of California. Studiet blev bragt i tidsskriftet Aging and Mental Health.

FÆLLESSKAB

Socialt liv vigtigt for din hjerne Hvis du er alene i for lang tid, så vil din hjerne faktisk krympe. Det viser et studie med en ekspedition, der vendte til Sydpolen.

De 8 deltagere på ekspeditionen brugte 14 måneder på Sydpolen. De befandt sig alene med meget begrænset kontakt til andre mennesker. ”For at evaluere hvordan det påvirker hippocampus, når man bliver frataget social kontakt, udførte vi et studie med personer, der deltog i polarekspedition. Ekspeditionen er kendetegnet ved miljømæssig ensformighed og længerevarende fysisk og social isolation,” siger lektor Alexander Stahn.

Den arktiske ekspedition var en perfekt mulighed for, at Alexander Stahn kunne undersøge, hvordan ekstrem isolation påvirker mennesket.

Når man er uden social kontakt i så lang tid, kan det ”fryse” stimuleringen af hjernen, som mennesket har brug for.

Scanninger viste, at dentate gyrus i hippocampus svandt betydeligt i volumen. Det er af stor betydning, idet dentate gyrus spiller en central rolle, når det kommer til læring og hukommelse.

Derudover svandt andre dele af hippocampus og den grå sub-

stans, der spiller en central rolle i bearbejdningen af information.

Deltagerne klarede sig således dårligere i kognitive tests efter ekspeditionen.

DET KAN DU GØRE

Studiet viser altså, at det er vigtigt for din hjerne, at du er socialt aktiv. Social isolation skader hjernen.

Alexander Stahn er ansat ved University of Pennsylvania. Studiet blev bragt i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Var pollensæsonen slem i år?

Havde du generende symptomer på trods af din behandling?

Så kan allergivaccination være en mulighed. Start forberedelserne til en bedre pollensæson allerede nu.

Tal med din læge og besøg pollentjek.dk for mere information om aktuelle behandlingsmuligheder. Her kan du desuden finde den nærmeste specialist, læse mere om allergi og teste dig selv.

ALK Nordic A/S, Bøge Allé 6-8, 2970 Hørsholm, tlf. 3816 7070

Oktober // 2020

| 53

FAMILIERÅDGIVEREN

Usikkerheden ødelægger mit liv Vi lever i et præstationssamfund, hvor vi hele tiden skal leve op til en masse krav og forventninger. Det er bare ikke altid så nemt og det skaber usikkerhed.

Her kommer gode råd til en læser, som føler sig meget usikker.

TEKST: HELLE SOMMER

Kære Helle Jeg har altid kæmpet med usikkerhed og tvivlet på mig selv. Men det er blevet værre og jeg føler efterhånden, at det er blevet invaliderende for mit liv.

Det handler altid om noget, der sker, når jeg er sammen med andre mennesker.

Når jeg er på arbejde, tvivler jeg på, om jeg har løst opgaverne rigtigt. Jeg læser korrektur igen og igen. Når jeg så ser, at det jeg laver er i orden, føler jeg mig håbløst forkert og kan jo godt se, at det er min usikkerhed, der er løbet løbsk.

Det kan også ske, når jeg skal præsentere noget på et møde. Jeg bliver utilpas, får kvalme, ondt i maven og mine hænder ryster. Eller til frokost hvor jeg vender ordene i mine tanker 100 gange, før jeg siger det højt. Ofte ender det med, at jeg ingenting siger, men bare føler mig udenfor.

Det samme sker til et forældremøde, tankerne kører løs... hvad vil de andre tænke og lyder det, jeg siger, dumt? Ofte får jeg så bare ingenting sagt.

Små ting i hverdagen bliver uoverskuelige for mig. For eksempel at beslutte hvad vi skal have til aftensmad eller gaveindkøb til fødselsdage. Det er så invaliderende for mig.

Jeg kan godt se, at det er løbet helt løbsk, men hvad kan jeg gøre? Jeg er nået til et punkt, hvor jeg snart ikke kan mere.

Jeg er træt og udmattet og ønsker virkelig at ændre det.

Med venlig hilsen Tanja A.

54 |

sundhed+

Kære Tanja Usikkerhed og tvivl er helt almindelige følelser. Vi mærker dem alle sammen og som med alle andre følelser har usikkerheden et budskab til os. Vi har nemlig følelser for, at vi kan navigere efter dem. Følelser fortæller os, hvad vi kan lide, hvad vi trives med og hvornår vi er trygge og godt tilpas.

De fortæller også, hvornår der er fare på færde - vi bliver forskrækkede, bange og usikre. Følelser vil gerne føles. Det er nemlig den måde, de afleverer budskaberne til os på.

Usikkerheden vil også gerne føles. Den vil fortælle dig, at der er noget på spil. Det her er vigtigt for dig og du vil sikre dig, at du gør dit bedste. Usikkerheden er der altså for at gøre dig mere nærværende og vågen og skærpe din opmærksomhed.

Det kan være nyttigt, når du skal yde noget særligt, bidrage og handle på noget, som er betydningsfuldt for dig. Holde en tale, gå til eksamen, lave en præsentation, bidrage ved en vigtig samtale.

Når vi er i balance, fungerer dette jo fantastisk og vi kan navigere i livet efter vores følelser. Men er vi ude af balance, kan følelserne for-

virre os og være ubehagelige frem for at vejlede os.

Det er primært de ubehagelige følelser, der kommer i ubalance, fordi vi ikke har lært at lytte til dem. Når du mærker usikkerhed, forsøger du formentlig enten at undertrykke den eller undgå situationer, der udløser den. Begge dele fører til større ubalance, fordi følelsen ikke får lov til at blive følt, blive hørt og vejlede dig.

Lær din usikkerhed at kende Du skal faktisk lære din egen usikkerhed at kende. For når du lærer at rumme usikkerheden i stedet for at undertrykke den eller flygte fra den, vil intensiteten af den aftage.

Den vil med tiden blive mere balanceret. Du vil bemærke den, men ikke lade den styre dig. Så næste gang du mærker usikkerhed, kan du undersøge følgende: Dine tanker: Hvad siger du til dig selv, når du er usikker? Hvilke katastrofetanker er det, der skruer op for usikkerheden? Hvad er det, tankerne fortæller dig, at der er på spil?

Dine fornemmelser i kroppen: Snører halsen sig sammen,

FAMILIERÅDGIVEREN

bliver maven hård, ændres din vejrtrækning?

Din adfærd: Bliver du stille, bliver du hjemme, opgiver du dine ønsker?

Hjælp usikkerheden tilbage i balance Når usikkerheden virker invaliderende, er den kommet i ubalance.

Den har brug for din hjælp til at blive bragt i balance. Du kan se på

den som et lille barn, der er bange for mørket og som har brug for dig, en kærlig voksen, til at skabe tryghed og afdramatisere mørket.

Gå med din første indskydelse: Øv dig i at træffe beslutninger om mad og gaver ud fra din første indskydelse. Når tvivl og usikkerhed løber løbsk i tankerne, giver du slip. Hold dig til første indskydelse.

Lav et virkelighedstjek: Forbered dig før møder, før frokost og forældremøder. Skriv katastrofetankerne ned. Øv dig i at sige det

du har på hjertet, så afslappet og naturligt du kan. Vær bevidst om hvad der sker, når du gør det. Du vil opdage, at katastrofetankerne langt overgår virkeligheden.

Evaluér på dine erfaringer: Næste gang katastrofetankerne går amok, viser du dem venligt og roligt de erfaringer, du har gjort dig. Minder dem om, at det nok skal gå og fortsætter med at gøre det, du har sat dig for, uanset din indre tilstand.

God arbejdslyst.

Kærlig hilsen

OM HELLE SOMMER Helle Sommer er psykoterapeut, energibehandler, foredragsholder og forfatter. Hun har klinik på Frederiksberg og i Roskilde. Hun leder 1–1 forløb, kurser og kvindecirkler, hvor hun hjælper kvinder med at slippe følelsen af at være forkerte og alene. Hun er aktuel med bogen «Du er værd at elske», som kan købes hos landets boghandlere eller på hellesommer.dk.

Oktober // 2020

| 55

SEXOLOGENS KLUMME

SEXISME -

behov for holdningsændring Det er ikke nok med en debat og et par regler om sexisme.

Der er brug for en holdningsændring.

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Siden sommer er der igen kommet fokus på #Metoo og Samtykkeloven i Danmark.

Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Eksperter er dog i tvivl om, om det vil føre til flere domme.

Men det vil sige, at vi går fra et system, hvor der skulle være tvang og vold for, at det var voldtægt, til at der skal være samtykke - det vil så sige, at det er voldtægt, hvis man ikke er enige (der er selvfølgelig nuancer).

Det er et godt signal og et stort skridt for ligestilling og ligeværd.

Samtidig er #Metoo-diskussionen blusset op, efter at Sofie Linde som vært ved Zulu Comedy Galla fortalte, hvordan hun til en julefrokost i DR for 12 år siden blev afkrævet oralsex af en stor kanon, for at han ikke skulle ødelægge hendes karriere indenfor TV-verdenen.

Meget hurtigt efter denne udmelding havde 701 kvindelige journalister og andre kvinder i mediebranchen underskrevet og sendt

en støttemail til Sofie Linde.

Mange af disse kvinder har selv været udsat for sexistisk adfærd af en eller anden art eller kender til, at andre har været udsat for det og ved at det stadig foregår.

Allerede i midten af september havde 1.615 kvinder

og videre til alle andre arbejdspladser. Tidligere praktikanter, studerende og elever - alle nogle der på det tidspunkt har været lavest i hierarkiet - er stået frem og har fortalt deres historier om grænseoverskridende oplevelser.

skrevet under på en støtteerklæring i løbet af få dage - og tallet er stigende. Alle disse kvinder håber, at der vil komme en god debat om den krænkende kultur, der stadig findes på mange arbejdspladser.

Debatten spredte sig hurtigt til Christiansborg

En sexistisk kultur, uønsket seksuel opmærksomhed og sexistisk adfærd, der i den grad understreger, at der ikke er ligestilling. Mange journalister i alle aldre nogle mere kendte end andre er stået frem med deres oplevelser, viden og inputs til debatten.

Der er gamle og nye hændelser. Mange af de kvinder, der har været udsat for disse oplevelser har ikke turdet gå videre med deres oplevelser, fordi de har været bange for at miste deres job eller praktikplads. De har været bange for, at det skulle påvirke deres karriereforløb eller at de skulle få stillet 1.000 spørgsmål, sået tvivl om deres oplevelse og egen skyld i situationen.

Der er derfor brug for klare retningslinjer og en ændring af kulturen fra ledelse og medarbejdere på alle arbejdspladser og i alle situationer. Alle som bliver udsat for sexisme skal vide, at det er deres ret at melde en sexistisk chikane og at de vil blive bakket op.

Vi har brug for en god og seriøs debat om den sexistiske kultur, der stadig lever - den har længe ligget og ventet og må ikke bare forsvinde, fordi medierne kaster sig over noget andet.

Ingen skal være i tvivl om, at det er uacceptabelt, at der er nul-tolerance og at det har alvorlige konsekvenser at udøve sexistisk adfærd.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

56 |

sundhed+

Torsdag, den 12. november kl. 18.00-21.00 på det historiske Folkehjem, 6200 Aabenraa i Billedsalen.

Temaet med hovedpinesygeplejerske Malene Boel vil være følgende: Lær at skelne mellem de forskellige hovedpineformer.

Bliv mere opmærksom på symptomer, mulige årsager og sammenhæng.

Forstå den rette medicinske og ikke-medicinske behandling.

Vær opmærksom på, at for meget medicin kan gøre din hovedpine værre.

Temaet med psykolog Gitte Bundgaard: Der er stor gensidig påvirkning mellem det fysiske og psykiske, når det drejer sig om smerter og fysiske gener. Hovedpine og migræne kan være forbundet med fysiske, psykiske og sociale omkostninger, idet der ofte kæmpes en kamp mod smerter.

Det er netop din reaktion på smerter, som jeg vil vende ind omkring i mit oplæg.

929540

ER HOVEDPINE BARE HOVEDPINE? OG HVAD GØR SMERTER VED OS – OG HVORDAN REAGERER VI?

Kom og bliv klogere på dette spændende foredrag.

Foreningen er vært ved kaffe/ the og en ostemad.

Tilmelding Tilmelding senest den 8.11 på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 75,-, ikke-medlemmer kr. 125,-.

Beløbet indbetales senest den 8.11 på mobilepay 65571, skriv navn og “Aabenraa”.

Vi sørger for god afstand og håndsprit. Deltagere opfordres til at blive hjemme, hvis de udviser symptomer eller er i risiko for at værre smittet med coronavirus.

Tlf.: 70 22 00 52 Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

SE MERE PÅ WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK

Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves.

Som følelsen, når det går op for dig at din krop kan mere end du troede. Oplev følelsen på sportshojskolen.dk

Oktober // 2020

| 57

HJERNEN

SÅDAN FØLER VI TIDEN Variation kaldes livets krydderi, men det er også grundlaget for vores hukommelse. Uden nye oplevelser, der holder en dag eller uge adskilt fra de andre, så kan tiden blive svær at holde styr på. ”Når vi ser tilbage på de dage og uger, hvor der ikke skete så meget forskelligt, så er der ikke ret meget, som lagres i vores hukommelse og tiden føles som om, den er gået rigtig hurtigt,” siger Marc Wittmann.

Marc Wittmann har forfattet en række videnskabelige tekster om, ”hvordan vi føler tiden”.

Umiddelbart kan det lyde som om, vi bare skal have så mange nye oplevelser som muligt, for at

få tiden til at føles længere. Men der er også gode grunde til at have nogle rutiner. ”Vi bliver desorienterede, når vi ikke har nogen pejlemærker i dagligdagen,” siger Marc Wittmann. For at undgå sådan forvirring hjælper det at stå op på samme tid hver dag og følge en regelmæssig plan med eksempelvis motion og andre aktiviteter.

DET KAN DU GØRE

For at få tiden til at føles længere og huske, hvad du lavede hvornår, så hjælper det altså med variation. Men der er også fornuft i at have nogle rutiner.

Marc Wittmann er ansat ved Institute for Frontier Areas in Psychology and Mental Health, Freiburg i Tyskland.

NYSGERRIGE BEDRE BESKYTTET MOD ALZHEIMERS Der sker nye opdagelser om, hvilke faktorer der har indflydelse på risikoen for Alzheimers. Nyt schweizisk studie viser, at visse personlighedstræk beskytter mod Alzheimers.

Personer med en naturlig nysgerrighed og som ikke blot følger strømmen har bedre bevarelse af områder i hjernen. Åbenhed over for nye oplevelser har altså en beskyttende effekt. ”Lysten til at lære og interesse for verden omkring os beskytter mod Alzheimers,” siger professor Panteleimon Giannakopoulos. ”Personer karakteriseret ved stor tilpasning, som allerhelst vil

58 |

sundhed+

være i overensstemmelse med andres ønsker og undgå konflikt, har til gengæld større risiko for Alzheimers,” siger professoren. ”Den afgørende forskel er relationen til andre: tilpasser vi os andre på vores egen bekostning?”

Studiet viser dermed vigtigheden af at tage højde for personlighedstræk, når det kommer til Alzheimers. Nogle personer er bedre beskyttet mod Alzheimers på grund af deres personlighed.

DET KAN DU GØRE

Nysgerrighed er med til at forebygge Alzheimers. Du kan øve dig i at blive mere nysgerrig og åben over for nye oplevelser.

Panteleimon Giannakopoulos er ansat ved Université de Genève. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurobiology of Aging.

Oktober // 2020

| 59

HJERNEGYMNASTIK

60 |

sundhed+

Oktober // 2020

| 61

HJERNEN

SPIL KORT ELLER BRÆTSPIL Det kan hjælpe med at bevare gode kognitive evner hos ældre, hvis de spiller kort eller brætspil.

Disse ældre er fortsat ”mentalt skarpe sent i livet”.

I studiet klarede ældre, som ofte spillede kort eller brætspil,

sig bedre i tests om hukommelse eller hvor de skulle træffe beslutninger på tid.

Du kan stadigvæk nå at få disse fordele af kort eller brætspil, uanset hvor gammel du er, når du går i gang med aktiviteterne.

Studiet bestod af mere end 1.000 personer mellem 70 og 79 år. Tests blev gentaget med deltagerne hvert tredje år.

De deltagere, der spillede mest kort eller brætspil, oplevede den mindste forværring i hukommelse og hvor hurtigt de kunne træffe beslutninger.

”Er man mere engageret i aktiviteter gennem livet, så er det forbundet med bedre kognitive evner oppe i alderen,” siger professor Ian Deary. ”Vi er ved at spore os ind på, hvilke aktiviteter, der kan hjælpe med at holde folk skarpe i alderdommen. Her kan vi se, at der er noget ved spil, som giver bedre kognitiv aldring.”

DET KAN DU GØRE

Kort og brætspil gavner din hjerne og bidrager til, at du er mentalt skarp oppe i alderen.

Ian Deary er ansat ved University of Edinburgh. Studiet blev bragt i The Journals of Gerontology.

DIN HJERNE PÅ TROMMER Personer, der spiller på trommer, har anderledes hjerner. Det gælder både i hjernens fysiske struktur og hvordan den fungerer.

Der har længe været bevidsthed om, at det kan forandre hjernen, når man spiller et instrument.

Men ifølge forskerne er det første gang, at nogen ser så meget på trommeslagere. De undersøgte, hvilke komplekse processer, der opstår i hjernen, når man øver sig på trommer.

Der var dog ikke tale om almindelige amatører. Deltagerne i studiet var 20 professionelle trommeslagere. De blev undersøgt med scanninger, der viste struktur og funktion i hjernen.

Disse data blev sammenlignet med lige så mange personer, som ikke spillede på trommer. Trommeslagernes hjerner adskilte sig, når det kom til et område, der forbinder de to hjernehalvdele og li-

62 |

sundhed+

geledes er ansvarligt for fysiske bevægelser.

Trommeslagerne havde færre, men tykkere, fibre til at forbinde de to hjernehalvdele. Det giver musikerne mulighed for at udveksle information mellem halvdelene hurtigere.

Deres hjerner var mindre aktive i forbindelse med udførelsen af bevægelserne. Dette fænomen kaldes ”sparse sampling” og betyder,

at hjernen er mere effektiv og kræver mindre aktivitet.

DET KAN DU GØRE

Studiet fortæller os altså, at det udvikler hjernen, når vi spiller et instrument, og at det for eksempel kan være ved at spille på trommer.

Sebastian Ocklenburg er ansat ved RuhrUniversität Bochum. Studiet blev bragt i tidsskriftet Brain and Behavior.

Oktober // 2020

| 63

HOS TANDLÆGEN

Madpakken kan være en Tørret frugt og kiks, som nogle børn får med i madpakken, kan indeholde store mængder sukker. Det kan give huller i tænderne. Vælg frugt og grønt i stedet og husk at hjælpe barnet med tandbørsten.

D

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

et kan være fristende at give sine børn en müslibar eller noget tørret frugt med i madpakken, så har de energi til hele dagen.

Men mellemmåltider, der ved første øjekast ser sunde ud, kan indeholde store mængder sukker, som kan give huller i tænderne. Det viser Tandlægeforeningens undersøgelse af mellemmåltider. ”Vores undersøgelse viser, at mange mellemmåltider indeholder næsten lige så meget sukker som slik og sodavand. Tørret frugt og müslibarer er særligt slemme, fordi sukkeret klistrer til tænderne. Det er de sukkerholdige ting, som børn indtager mellem hovedmåltiderne, der giver størst risiko for huller i tænderne, fordi sukkeret er i munden i længere tid,” advarer Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.

SUKKER I TØRRET FRUGT

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser seks ud af 10 børn og unge for meget sukker. Tandlægeforeningens undersøgelse viser, at en flaske økologisk hyldeblomstsaft indeholder, hvad der svarer til 16 sukkerknalder og at der er 19,5 sukkerknalder i en pose tørret ananas. Da disse tal kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra for eksempel frugt og mel, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde langt højere.

64 |

sundhed+

HOS TANDLÆGEN

”Alle sukkerarter bortset fra kunstige sødemidler kan give huller i tænderne, men nogle sukkerarter er værre for tænderne end andre. Det er for eksempel hvidt sukker og rørsukker, som giver mere plak på tænderne, der kan udvikle sig til huller i tænderne,” forklarer Susanne Kleist.

Hun anbefaler, at man giver sit barn frugt og grønt med i madpakken fremfor produkter med tilsat sukker, da det er sundere for både tænder og krop.

HJÆLP MED TANDBØRSTEN

Det er også vigtigt at give børn nogle gode tandplejevaner. Ifølge Su-

Gode råd

Giv barnet frugt og grønt fremfor sukkerholdige mellemmåltider Tilbyd barnet vand fremfor sukkerholdige drikke som sodavand og saft Hjælp barnet med at børste tænder to gange om dagen (morgen og aften) Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved og et godt greb Brug altid tandpasta med fluorid • Børn under 6 år: Brug hvad der svarer til dit barns lillefingernegl • Børn over 6 år: Brug hvad der svarer til 1 cm tandpasta Børst alle tænder grundigt med cirkulære bevægelser.

sanne Kleist bør forældre hjælpe barnet med at børste tænder helt frem til, at barnet er 10-12 år. Det er nemlig først, når barnet er 10-12 år, at det motorisk er i stand til at klare

tandbørstningen grundigt nok selv.

Indtil da bør en voksen børste eller børste efter mindst én gang dagligt, så man er helt sikker på at få børstet alle tænderne ordentligt rene.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Oktober // 2020

| 65

STRESS OG DEPRESSION

STRESS KAN VÆRE

POSITIVT Stress har helt klart nogle negative effekter på helbredet. Men et nyt studie peger på, at stress også kan have en positiv effekt.

Når vi oplever stress, øger det nemlig vores tendens til både at støtte andre og selv at tage imod hjælp. ”Studiet sigter på at hjælpe folk til at forstå, at stress ikke er et monster, der skal besejres,” siger professor David Almeida. ”Hvis stress kan forbinde os med andre mennesker, mener jeg, det er en fordel. For det er vitalt for os som mennesker at være forbundne med hinanden.”

1.622 personer blev interviewet. De personer,

der havde oplevet stress på dagen, var gennemsnitligt dobbelt så tilbøjelige til at yde eller modtage følelsesmæssig støtte den samme dag. ”Det er muligt, at stress faktisk bidrager til at føre dig tættere sammen med andre mennesker og tillader det at være okay at tale om problemer,” bemærker professoren.

Både kvinder og mænd viste tendens til at yde og modtage støtte, når de havde oplevet stress.

Sammenhængen var dog t ydeligst for k vinders vedkommende. ”Kvinder engagerer sig generelt i både at give og modtage emotionel sup-

port i større omfang end mænd. I vores studie var mænd også mere tilbøjelige til at engagere sig i emotionel support på dage, hvor de var stresset, men i mindre omfang end kvinder.” ”Resultaterne understreger en fordel ved stress. Stress behøver ikke at skabe afstand mellem dig og andre - men kan fak-

tisk skabe stærkere bånd,” afslutter professoren.

DET KAN DU GØRE

Studiet opfordrer os til at tænke på stress på en ny måde. Stress kan gøre os bedre til både at give og modtage følelsesmæssig støtte.

David Almeida er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Stress & Health.

Er du stresset over stress?

Der er grund til at tænke positivt om stress. For personer, der tænker positivt om stress, har bedre mentalt helbred.

Studiet bestod af knapt 300 deltagere, som blev opdelt alt efter, om de mente, at stress kan have en gavnlig virkning. Det blev kaldt deres ”stress mindset”.

Deltagernes stress- og depressionsniveau blev undersøgt. Resultatet lyder, at der er sammenhæng mellem ”stress mindset” og mentalt helbred. ”Hvis vi betragter stress som tegn på noget, der har betydning for os, så behøver det ikke at være negativt. Der er klare beviser på, at stress kan øge vores opmærksomhed og hjælpe os

66 |

sundhed+

være udviklende, så får vi lavere risiko for depressive symptomer.” ”Så forsøg at tænke på stress med et mere positivt mindset. For det kan måske hjælpe dig til at klare stress bedre i dit liv. Så får stressen mindre negative konsekvenser på dit helbred,” afslutter Erin Sheets.

DET KAN DU GØRE

med at præstere bedre,” siger lektor Erin Sheets. ”Hvis vi kun ser stress som noget negativt, så vil det stå i vejen for os. Men hvis vi har et mindset om, at stress kan

Overvej dit eget ”stress mindset”.

Betragter du stress som noget negativt eller mener du, at stress til tider kan have en gavnlig effekt?

Erin Sheets er ansat ved University of Minnesota. Studiet blev bragt i tidsskriftet Anxiety, Stress & Coping: An International Journal.

Dine fødder arbejder

hårdt hele livet.

Giver du dem det, de fortjener ?

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet.

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

STRESS OG DEPRESSION

Aktivitet og risiko for depression 118.000 danskeres journaler viser, at fysisk sygdom eller manglende fysisk aktivitet øger depression.

TEKST: NILS SJØBERG

R

isikoen for at blive indlagt med depression er større, hvis man har flere fysiske sygdomme.

Det viser et netop offentliggjort forskningsresultat fra det nationale forskningsprojekt, iPSYCH ved Aarhus Universitet. Samtidig viser den nye danske undersøgelse, at det øger menneskers velbefindende, hvis de er fysisk aktive. ”Jo flere fysiske sygdomme en person under 65 år har, desto større risiko er der for, at han eller hun bliver indlagt med depression,” fortæller Ole Köhler-Forsberg fra Aarhus Universitet.

Hans forskning bygger på en analyse af i alt 118.000 danskere, som havde deres første depressionsdiagnose på et dansk psykiatrisk sygehus i perioden 1996 til 2015. ”Det er den hidtil største undersøgelse, som vi har udført. Den viser, at risikoen for at blive indlagt med depression øges op til 69 procent hos patienter, som tidligere har været behandlet på et sygehus for fysiske sygdomme,” siger han og tilføjer: ”Det er helt tydeligt, at risikoen for at blive indlagt med depression øges markant hos patienter, som tidligere er behandlet på et sygehus for fysiske sygdomme.”

Alderen har dog også en betydning ifølge Ole Köhler-Forsberg: ”Det kan vi muligvis forklare med, at et større antal fysiske sygdomme

68 |

sundhed+

i en relativ ung alder er psykologisk belastende, hvorimod det i en højere alder er ’mere forventeligt’ med flere sygdomme.”

ØGET RISIKO Det er vigtigt at fokusere på det mentale helbred hos mennesker med kroniske fysiske sygdomme. For det kan meget let hænge sammen, pointerer Ole Köhler-Forsberg. ”Manglende f ysisk formåen øger risikoen for både at øge sin inaktivitet og depression. Derfor er det væsentligt også at fokusere på det mentale helbred hos mennesker med kroniske fysiske sygdomme.” ”Med den indsigt, som jeg har nu, vil jeg opfordre til, at man fremover undersøger, om en bedre behandling af fysiske sygdomme også har en positiv effekt på depression.”

Ole Köhler-Forsberg understreger også vigtigheden af et bedre fokus på sammenhængen mellem fysiske sygdomme og depression i en anden artikel. Den har han fået offentliggjort i samarbejde med flere internationale samarbejdspartnere.

Her beskriver forfatterne betydningen af, hvor vigtigt det er at bevæge sig. Det er for eksempel nok med regelmæssige gå- eller løbeture. Det behøver ikke at være ret meget.

DET KAN DU GØRE

Bevæg dig regelmæssigt. Det behøver ikke være hård motion for at have en virkelig gavnlig effekt på dit mentale helbred.

Ole Köhler-Forsberg er ansat ved Aarhus Universitet. De omtalte studier blev bragt i Journal of Affective Disorders og Nature Reviews Disease Primers.

De originale naturprodukter produceret på Langeland

Frisk som morgendug...

25 ÅR

Lito® Hyben Kosttilskud Kapsler 250 stk

Lito® Hyben Pulver 300 g

Erik Farmers Hyben Vital ApS

Lito C ®

Bevarer immunforsvaret C vitamin hjælper til at vedligeholde et normalt fungerende immunforsvar og modvirke træthed og udmattethed.

Forhandles ved Apoteker og Helsebutikker

Lito Hyben ®

Lito Olie ®

Til tør og skadet hud

Forhandles ved Apoteker og Helsebutikker

For leddenes bevægelighed

Lito® C Naturdrik 500 ml

Med egne placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til at vedligeholde leddenes bevægelighed.

Forhandles ved Apoteker og Helsebutikker

Shop hele sortimentet på Hyben Vitals www.litohyben.dk

TILBAGEVENDENDE URINVEJSBESVÆR? Prøv Femistina Plus istedet for tranebær

Femistina er et kosttilskud med en patenteret kombination som øger kroppens naturlige modstandskraft mod ydre påvirkninger via en trippelfunktion Femistina indeholder birkebladsekstrakt, som støtter nyrernes udskillelsesfunktion og bidrager til sunde urinveje, berberisbark som understøtter sunde urinveje, melbærris ekstrakt, som bidrager til sunde nyrer, støtter blærens funktion og øger kroppens naturlige modstandskraft mod ydre påvirkninger. Derudover indeholder Femistina D-mannose. Femistina Plus indeholder også forskolin.

Læs mere på femistina.dk Kosttilskud skal ikke anvendes som et alternativ til en varieret kost eller en sund livsstil.

FEMINSTINA KAN KØBES PÅ FEMISTINASHOP.DK, MED24.DK, WEBAPOTEKET.DK, APOPRO.DK, HELSEBIXEN.DK, APOTEKET OG FØRENDE HELSEKOSTBUTIKKER

Oktober // 2020

| 69

STRESS OG DEPRESSION

STRESS

I BARNDOMMEN En undersøgelse med en million danskere viser nu med al tydelighed, at stress i barndommen har afgørende betydning for levetiden.

Forebyggelse kan gøre meget for folkesundheden.

TEKST: NILS SJØBERG

Børn af alkohol- og stofmisbrugere dør tidligere end andre. Det samme gælder danskere, som har mistet en forældre i barndommen.

Har de stået uden hjælp fra omgivelserne, så er sandsynligheden for at de dør tidligere væsentligt øget.

Store stressbelastninger i barndommen er således en betydelig risikofaktor for tidligt dødsfald.

Personer, der har været udsat for gentagne store belastninger som at miste en forælder, psykisk sygdom i familien, fattigdom eller har været anbragt i plejefamilie - har en 4,5 gange større risiko for at dø i den tidlige voksenalder. Det

70 |

sundhed+

viser ny forskning fra Københavns Universitet. ”Barndommen lægger på mange måder fundamentet for voksenlivet.

Den er central for vores fysiske og kognitive udvikling. Hvis udviklingen forstyrres, kan det have langvarige konsekvenser for både fysisk og mentalt helbred senere i livet,” forklarer professor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Forskerne har registreret stressende belastninger gennem barndommen for en million danske børn. ”Vi har opdelt børnene i fem grupper efter grad af stressbelastning gennem barndommen. Jo flere

belastende oplevelser i barndommen, desto højere er dødeligheden i det tidlige voksenliv. For den mest udsatte gruppe er dødeligheden hele 4,5 gange højere,” fortæller professoren.

Hun gør opmærksom på, at den forhøjede dødelighed først og fremmest viser sig i selvmord og ulykker.

Men studiet viser også en højere risiko for at dø af kræft i denne gruppe. ”Derfor skal vi tage initiativer til at mindske stressbelastninger i barndommen. Det kan for eksempel være en øget forebyggende indsats overfor alkohol og misbrug blandt voksne, som har børn. Støtte til børn der mister en forældre. Forebyggelse af børnefattigdom og andre belastninger i barndommen,” mener Naja Hulvej Rod. ”Det er slående, at vi finder så stærke sammenhænge mellem en belastet barndom og dødelighed i den danske velfærdsstat, der blandt andet har til hensigt at fremme økonomisk stabilitet for familier og minimere sociale belastninger. Fra et internationalt perspektiv kan man være bekymret for, at disse sammenhænge er endnu stærkere i et mindre udbygget velfærdssystem,” siger hun.

Undersøgelsen er den største af sin art på verdensplan. Det har gjort det muligt for forskerne at se på samspillet mellem en række stressbelastninger og sociale belastninger gennem hele barndommen og hvordan det indvirker på dødeligheden.

Genoptræning efter en hjerneskade, længere tids sygdom, en operation, en skade eller ubalance i bevægeapparatet Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen.

Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

THDK20200915-822

Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt.

Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk

Tørre øjne?

Fugt alene er ikke nok

• Med trehalose – naturens egen måde at beskytte sig på

Danmarks mest solgte øjendråbe mod tørre øjne!

DLI MI 07/2020

• Unik kombination, der beskytter cellerne, fugter og smører

• Uden konserveringsmiddel

Øjendråber til tørre øjne

thealozduo.dk

Oktober // 2020

| 71

GLÆDE OG OPTIMISME

Havearbejde udvikler synet på din krop

Havearbejde bidrager til, at man bliver mere tilfreds med sin krop.

Professor Viren Swamis har udført et studie med 84 personer, som ordnede små haver i London.

Studiet viste som sagt, at havepasning fik deltagerne til at udtrykke større tilfredshed med deres krop, samt accept af og tilfredshed med kroppens formåen.

Der blev sammenlignet med en lige så stor gruppe af personer fra London, som ikke ordnede have.

Andre studier har også vist, at havearbejde er forbundet med bedre psykisk

velbefindende og i det hele taget, at tid i naturen forbedrer en persons forhold til sin krop.

DET KAN DU GØRE

Tid, som du tilbringer i naturen, kan give dig et mere positivt forhold til din krop. Det gælder blandt andet tid, du bruger på havearbejde.

Viren Swami er ansat ved Anglia Ruskin University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Ecopsychology.

BRUG PENGE PÅ OPLEVELSER Du vil gerne være glad. Du overvejer derfor, om du bliver mest glad, hvis du bruger penge på materielle goder eller på oplevelser. Her får du et videnskabeligt svar på spørgsmålet. Lad os hoppe direkte til konklusionen: du bliver gladest ved at bruge dine penge på oplevelser.

2.635 personer deltog i studiet. De fortsatte deres almindelige dagligdag og blev sendt tekstbeskeder, der holdt øje med deres følelser og deres købsadfærd.

Dem, der købte materielle goder, købte for eksempel smykker, tøj eller møbler. Dem, der købte sig til oplevelser, gik for eksempel til sportskampe, koncerter eller på restaurant.

Som allerede nævnt så var glæden større hos deltagere, der var forbrugere af oplevelser - end deltagere der var forbrugere af materielle goder. ”Det ville være unfair at sammenligne en trøje med en rejse. Men når vi tog højde for prisforskelle, var resulta-

72 |

sundhed+

tet, at oplevelser giver mere glæde,” siger Amit Kumar.

Glæden ved en oplevelse er endda større end glæden ved et materielt gode, uanset hvornår man betragter glæden: før, imens eller efter forbruget.

Selvom et materielt gode kan have en længere varighed, så er det stadigvæk oplevelsen, der giver mest glæde.

For eksempel kan man bruge et TV eller et møbel i længere tid end de timer eller dage, som en oplevelse varer.

En forklaring på dette er, at oplevelsen varer længe efter i personens hu-

kommelse. Derimod forringes et materielt godes værdi - og opfattelsen af værdien - typisk med tiden.

DET KAN DU GØRE

”For din glædes skyld kan det være en idé at udskifte noget af dit forbrug af materielle goder og forbruge lidt flere oplevelser i stedet. Det vil sandsynligvis give dig bedre humør,” afslutter Amit Kumar.

Amit Kumar er ansat ved University of Texas at Austin. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Experimental Social Psychology.

GLÆDE OG OPTIMISME

Det sker i kroppen, når du dyrker kunsten Der sker en masse i vores krop og sind, når vi laver kunst. ”Kreativitet er i sig selv vigtigt for at forblive sund, forbundet med dig selv og med verden,” siger professor Girija Kamal.

Det gælder alle former for visuelle, kreative udtryksformer: tegninger, malerier, kollager, skulpturer - og meget andet. Kun fantasien sætter grænser.

Det gælder for eksempel også, hvis du holder af at strikke eller dekorere kager. ”Alting, der engagerer din kreative hjerne er godt for dig,” siger professo-

ren. Hun forklarer, at kunst og kreative udtryksformer er for alle mennesker.

Uanset dine færdigheder så anbefaler hun, at du jævnligt udtrykker dig kreativt.

Kunstens evne til at arbejde med vores fantasi er sandsynligvis en af grundene til, at mennesket gennem alle tider har udtrykt sig i kunst. ”Det vores hjerne foretager sig hver dag, hvert øjeblik, bevidst og ubevidst, er at forsøge at forestille sig, hvad der kommer til at ske og forberede os på

det.” Kunsten giver os altså mulighed for at forestille os en positiv fremtid. At se en fremtid, der adskiller sig fra eventuelle problemer i nuet. ”Denne forestillingsevne handler faktisk om overlevelse. Det forbereder os på at forestille os muligheder og forhåbentlig at overleve disse muligheder.”

For mange mennesker kan forsøget på at lave kunst virke nervepirrende.

Hvad skal vi lave? Hvilke materialer?

Hvad nu hvis det bliver grimt?

”Selv hvis du har den slags bekymringer, så vil visuelle udtryksformer faktisk aktivere belønningscentre i hjernen.

Det betyder, at du vil føle dig godt tilpas og opfatte det som en behagelig oplevelse.”

Det lindrer stress og bekymringer, når vi laver kunst. Girija Kamal har således dokumenteret, at udtryksformerne reducerer kortisolniveauet og skaber større blodforsyning til belønningscentre i hjernen. Med blot 45 minutters kreativ aktivitet vil du sænke

dit stressniveau betydeligt. Når du dyrker kunsten, så kommer du i det, der kaldes ”flow” og som også betegnes at være ”in the zone”. ”Det er følelsen af at give slip på sig selv og sin bevidsthed.

Du er så optaget af øjeblikket og helt til stede, at du fuldstændig glemmer tid og sted.”

Der er ingen former for kunst, der er bedre end andre. ”Nogle dage vil du gå hjem og male. Andre dage har du måske lyst til at tegne. Gør det, der passer dig i øjeblikket.” ”Bare lad linjer, former og farver oversætte din følelsesmæssige oplevelse til noget visuelt. Brug det, du føler i din krop. Dine minder. For ord fanger det ofte ikke,” opfordrer professoren.

DET KAN DU GØRE

Prøv hvordan det vil gavne din krop og dit sind, når du forsøger dig med kreative udtryksformer.

Girija Kaimal er ansat ved Drexel University.

Teksten her er baseret på et interview til National Public Radio, Washington.

Oktober // 2020

| 73

MINDFULNESS OG MEDITATION

TAG KONTROL OVER DINE FØLELSER Stærke følelser sammenlignes ofte med voldsomme naturfænomener, såsom tordenvejr. Som om de er store kræfter, der nærmest er uden for den enkeltes kontrol.

Men vi er ikke hjælpeløse ofre for vores egne følelser. Vi kan både styre, hvilke følelser vi oplever og intensiteten af dem. Budskabet lyder altså, at du kan tage kontrol. ”De fleste mennesker har kun lidt idé om, hvad følelser er og de har endnu mindre idé om, hvad de selv kan gøre,” siger professor James Gross fra Stanford University. ”Men hvis vi ser på, hvordan følelser opstår, så kan vi identificere punkter, hvor folk kan påvirke processen.”

James Gross forklarer, at vores følelser er produkt af tanker, som vi har som respons på ting, der tager vores opmærksomhed. Opmærksomhed er imidlertid i stor stil dikteret af de situationer, som vi befinder os i.

Det betyder, at der er en sekvens.

Situationer leder opmærksomhed, der

74 |

sundhed+

leder til tanker, der leder til følelser.

Det er godt at kende denne sekvens, fordi den giver os mulighed for at tage skridt til enten at undgå situationer, der sætter skub i uhensigtsmæssige følelser eller tilpasse disse følelser, når de er formet.

COGNITIVE REFRAMING En af de mest effektive måder at tilpasse sine følelser er en teknik, psykologer kalder cognitive reframing.

Det handler om at udfordre og ændre de underliggende tanker, der giver anledning til de uhensigtsmæssige følelser.

”Præmissen bag cognitive reframing er, at det ikke rigtig er de ting, der sker i livet, der driver vores følelser og adfærd - det er den måde, vi tænker om disse ting,” forklarer James Gross. ”Reframing er en stærk form for følelsesregulering og er forbundet med en række positive resultater,” siger professoren. Han nævner, at cognitive reframing mindsker risikoen for depression, bekymringer og angstlidelser.

Selv når det er sundt med en vis grad af bekymringer eller nervøsitet, så kan cognitive reframing forebygge, at følelserne bygger sig op og overvælder os.

OND CIRKEL ”Hvis du ikke er forsigtig, så kan der forme sig en ond cirkel mellem negative tanker og negative følelser og det kan hurtigt gøre, at følelserne

MINDFULNESS OG MEDITATION

bliver mere intense og at tankerne tager afstand fra virkeligheden,” forklarer psykolog Simon Rego.

Hvordan kan cognitive reframing sætte en stopper for den onde cirkel?

Der er brug for noget selvbevidsthed. Vi må blive bevidst om, hvad vi føler - vrede, frygt, bekymring, usikkerhed - og hvilke tanker der giver grobund for følelserne.

Dette skridt kommer naturligt for nogle, men ikke for alle. ”Folk er ikke altid opmærksomme på, hvad de føler, eller de tanker der relaterer sig til disse følelser,” siger Simon Rego.

Ved at skrive dagbog kan du blive mere bevidst om, hvad du føler og de tanker der starter følelserne. ”Når du skriver dagbog kan det også skabe en distance og objektivitet, der tillader, at du undersøger tanker og følelser fra forskellige vinkler,” forklarer psykologen.

MINDFULNESS HJÆLPER Træning i mindfulness kan også hjælpe.

“Essensen af mindfulness er at udvikle evnen til at fokusere på tanker og følelser på en ikke-dømmende måde,” siger professor James Gross. ”Folk forveksler mindfulness med noget mystisk. Men du behøver ikke meditere eller sidde i lotusstilling,” supplerer Simon Rego.

Uanset din situation kan du praktisere mindfulness ved at give slip på distraherende og tyngende tanker og fokusere din opmærksomhed på øjeblikket, du befinder dig i.

Du kan for eksempel gøre det, mens du børster tænder eller spiser et måltid. Når du har fået sigte på dine følelser og har identificeret tankerne, der igangsætter dem, så er du klar til cognitive reframing.

Det betyder, at du tænker på kilden til dine negative følelser i et mere positivt lys, hvor du er i førersædet. “Det er virkelig virkningsfuldt simpelthen at blive bevidst om, at følelser ikke er uden for din kontrol og at du selv har evnen til at regulere dem,” afslutter James Gross.

VÆR I NUET OG PLANLÆG FREMAD Ny forskning viser, at evnen til at planlægge fremad, men også leve i nuet, kan hjælpe dig i stressede perioder.

Eller sagt på en anden måde: Dem, der får lagt en plan og samtidig lever i nuet, er bedre rustet til at forblive positive, når de møder udfordringer.

Studiet bestod af 223 deltagere.

Deltagerne blev stillet spørgsmål, der undersøgte, i hvor høj grad de lagde planer for at reducere sandsynligheden for fremtidig stress.

Over 9 dage besvarede de desuden spørgsmål om, hvilke stressorer de oplevede på arbejds- og hjemmefronten - og hvordan disse stressorer påvirkede deres humør og evne til at være i nuet.

De deltagere, der både lagde planer og praktiserede en form for mindfulness, havde mindre tilbøjelighed til at blive negativt påvirket af stressorer.

Deltagere, der kun lagde planer for fremtiden - eller omvendt kun fokuserede på nuet - blev til gengæld negativt påvirket af stressorer.

”Hvis du ser fremad og planlægger, så mindsker det risikoen for, at du møder stressende oplevelser,” bemærker professor Shevaun Neupert. ”Mindfulness er en ikke-dømmende bevidsthed om nuet. Det betyder bevidsthed om, hvad der foregår eller føles lige nu - uden at forsøge at ændre på det. Det er at acceptere her og nu.”

Når du har en negativ tanke, kan du lukke øjnene og fokusere på din vejrtrækning, mens den bevæger sig ind og ud af din krop. Det kan hurtigt bidrage til, at du slapper af og kommer tilbage i nuet.

DET KAN DU GØRE

Gør dit bedste for at planlægge og undgå stressorer.

Men når stressorer alligevel opstår, så mød dem med en mindful tilgang.

Sheuvaun Neupert er ansat ved North Carolina State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Personality and Individual Differences.

DET KAN DU GØRE

Bliv bevidst om sekvensen situationer, tanker og følelser. Lær dine tanker og følelser at kende, for eksempel ved at skrive dagbog. Benyt denne viden til at styre dine følelser.

Denne tekst er baseret på artiklen ”How to take control when you are emotionally overwhelmed”.

Artiklen kan læses på hjemmesiden elemental.

Oktober // 2020

| 75

SUNDT OG GODT

Vi er ens

Ny viden om bipolar ”Vores undersøgelse viser, at det at have en forælder med bipolar sygdom eller en psykose er en stærk markør for udvikling af netop disse sygdomme efter depression.” Sådan siger professor Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitetshospital.

I et nyt studie identificerer han risikofaktorer for udvikling af bipolar sygdom og psykoser blandt personer med depression. Målet med forskningen er, at patienterne kan få den rette behandling hurtigst muligt. ”Det understreger vigtigheden af at spørge ind til psykisk lidelse i familien som led i vurderingen af mennesker med depression og andre psykiske sygdomme,” uddyber han.

Søren Dinesen Østergaard oplyser, at man i en del tilfælde først diagnosticerer bipolar sygdom og skizofreni f lere år efter, at sygdommen er opstået. ”Det er alvorlige psykiske sygdomme, som ofte har meget stor indf lydelse på den enkeltes liv og trivsel,” påpeger han.

Kilde: Aarhus Universitet

76 |

sundhed+

Der er en overraskende stor lighed mellem 100 dyre-, plante- og bakteriearter.

Det viser den største kortlægning af proteiner nogensinde på tværs af arter. ”Vi har kortlagt samtlige proteiner, der tilsammen hedder proteomet, i 100 forskellige arter bakterier, planter og mennesker.

Det er tydeligt, at de er helt ekstremt forskellige. Men samtidig har de mere til fælles, end vi troede. I alle livsformerne fokuserer en stor andel af proteinerne på energiomsætning og på at opretholde protein-balance,” siger professor Matthias Manns fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

Han fortæller, at alle livsformerne har det til fælles, at en stor andel af deres proteiner bruges til at opretholde en slags ligevægt, som man kalder homeostase. ”De har også til fælles, at en stor andel af proteinerne hjælper med at generere energi. Selvom måden det foregår på kan være alt fra fotosyntese til almindelig kulhydratforbrænding.”

Man har kortlagt 2 millioner unikke peptid-sekvenser, der hører til 340.000 proteingrupper. 93 procent af de identificerede proteiner har ikke været eksperimentelt bekræftet inden det nye studie. 38 procent af proteinerne i alle organismer kender man endnu ikke funktionen af.

Kilde: Københavns Universitet

Forskning i Parkinson Det er stadig uvist, hvorfor dyb hjernestimulation har god effekt på for eksempel Parkinson patienter. Noget tyder på, at det hænger sammen med nervecellernes evne til at danne nye netværk, når de stimuleres med elektroder.

Den danske hjerneforsker Anne Landau har nu inddraget et radioaktivt sporstof i forskningen. Målet med sporstoffet er at afspejle forbindelsen mellem nerveceller i hjernen.

Ved at PET-scanne Par-

kinson ramte minigrise, når de behandles med dyb hjernestimulation, vil hun

undersøge hvor og hvordan, der opstår nye nervecelle-netværk i hjernen.

Den nye undersøgelsesmetode giver indblik i hvilke områder, der aktiveres under dyb hjernestimulation.

Metoden kan forudsige effekten af nye behandlinger, der påvirker antallet af forbindelser mellem nerveceller i hjernen.

Forskningen involverer minigrise, et nyt radioaktivt sporstof og avancerede scanningsteknikker.

Kilde: Aarhus Universitet

SØVN

FOR LIDT SØVN OG FOR MANGE KALORIER

FOR LIDT SØVN SKADER KNOGLERNE Kvinder efter overgangsalderen, der højst sover 5 timer pr. nat, er mere tilbøjelige til at få svage knogler og knogleskørhed. ”For lidt søvn forringer knoglerne. Det er en mere i rækken af negative konsekvenser, for lidt søvn har på helbredet,” siger lektor Heather Ochs-Balcom. ”Jeg håber, det vil tjene som en reminder om at få mindst 7 timers søvn pr. nat for vores helbreds skyld,” pointerer Heather Ochs-Balcom.

Det positive budskab lyder ifølge forskeren: ”Søvn er ligesom kost og motion, noget du selv kan styre og ændre på. Det er den opmuntrende del af studiet. De fleste af os kan selv bestemme, hvornår vi slukker

lyset og ligger telefonen fra os.”

Knogler er levende materiale, der hele tiden ændrer sig. Ved denne proces fjernes gammelt knoglevæv og erstattes med nyt. Ældre kvinder er den gruppe, der er mest udsat for knogleskørhed og knoglebrud (osteoporose).

DET KAN DU GØRE

Der er mange gode grunde til at få nok søvn. Her ser vi, at søvn også bidrager til at bevare stærke knogler.

Studiet fulgte 11.084 kvinder efter overgangsalderen.

Heather Ochs-Balcom er ansat ved University at Buffalo. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Bone and Mineral Research.

Kvinder, der sover dårligt har tendens til at spise for meget og at spise mere usundt. Dårlig søvn kan herved bidrage til fedme og hjertesygdomme. ”Kvinder med dårlig søvn overspiser ved efterfølgende måltider og træffer usunde madvalg,” siger lektor Brooke Aggarwal.

Hvorfor indebærer dårlig søvn usunde madvalg? ”Mangel på søvn kan fortrænge hormonsignaler, der ellers skulle fortælle vores hjerne, at vi er mætte.

Der skal altså flere kalorier til for at føle sig mæt, når man er træt,” forklarer Brooke Aggarwal. ”Det er tidligere blevet vist, at når vi er i søvnunderskud, så kan vores hormoner faktisk stimulere sult,” uddyber forskeren.

Med tiden kan søvnunderskud påvirke aktiviteten i hippocampus, der kontrollerer hukommelse, motivation og indtag af føde.

DET KAN DU GØRE

Du gør altså klogt i at få nok søvn.

Det kan også hjælpe dig til at undgå overvægt.

Studiet bestod af knapt 500 kvinder mellem 20 og 76 år, der blev fulgt over et år. Det fulgte både kvindernes søvn og hvad de spiste.

Brooke Aggarwal er ansat ved Columbia University Irving Medical Center. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.

Oktober // 2020

| 77

Tag sikkert solbad

Sund Shopping

Vi har stor glæde af sollys, ikke mindst til dannelse af D-vitamin, men vi skal naturligvis begrænse eksponeringen.

Soleksponering er den allervigtigste årsag til, at der opstår alderstegn. Det vurderes, at så meget som 80% af hudens aldring skyldes UV-stråling, og hudeksperter er enige om, at det er virkelig vigtigt at huske solbeskyttelsen.

NEOSTRATA Sheer Physical Protection SPF 50 Et let tonet, mineralbaseret solbeskyttelsesprodukt med en høj grad af UVA/UVB-beskyttelse. Sheer Physical Protection SPF 50 er transparent, smelter let ind i huden med en nuance, som tilpasser sig hudtonen, og har en udjævnende virkning straks efter, at den er blevet påført. Forebygger og minimerer alderstegn.

NYHED! Glycolic Renewal Serum Glycolic Renewal Serum med 10% AHA er en ny attraktiv serum fra NEOSTRATA, som er udviklet til effektivt at modvirke ujævn hudstruktur, forstørrede porer, acne-ar og hyperpigmenteringer. Den lette og silkebløde sammensætning skaber fuld effekt med minimal irritation. Er egnet til personer med normal/kombineret hud, som ønsker at forbedre både hudstruktur og hudtone.

Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Flydende C-vitamin til immunsystemet I Liposomal C-vitamin fra Natur-Drogeriet er C-vitaminet indkapslet i liposomer, som er små fedtbobler, der fremmer transporten af stoffer ud til kroppens celler.

C-vitamin medvirker til dit immunsystems funktion og til at omdanne energi i kroppen. Liposomal C-vitamin er flydende, og du kan drikke det rent eller blande op i et glas kold mælk, danskvand eller vand. Den anbefalede daglige dosis er 2,5 ml svarende til 500 mg C-vitamin. Vejledende udsalgspris: kr.

199,95 /150 ml.

Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Zinobel Organic Boost

- Dansk økologisk baseret top hudpleje -til dig, der ønsker både rent og økologisk indhold og toppen af dansk anti-aging hudpleje. Produkterne er fulde af beskyttende antioxidanter og rigtig meget anden naturlig ”hudmad” til pleje, hydrering og hjælp til vedligeholdelse af collagen. F.eks. høj koncentration af hyaluronsyre, vindruekerneekstrakt, beta-glucan, hele rækken af vitaminer, - og med hybenkerneolie som hovedolie, blandt en række af luksuriøse olier.

Serien er lille og overskuelig. Kun 10 produkter, - det mest nødvendige. Den har opnået flere nomineringer til Danish Beauty Award, bl.a. Årets Danske Produkt og Årets Grønne Produkt og er blevet anvendt til pleje af skuespillernes hud under TV-produktioner. Og så er Zinobel Organic Boost bare en fornøjelse at bruge.

Produkterne kan købes i helse butikker og på webshops.

Se også www.zinobel.dk, FB Zinobel eller ring tlf.: 5240 1092.

Urinvejsbesvær - du kender det alt for godt?

Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier.

Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen.

Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion.

Læs mere på femistina.dk eller ring tlf.: 2642 4145.

Colpropur Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur). Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen.

Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag.

Læs mere på: www.maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

Vejlefjord Rehabilitering Genoptræning efter en hjerneskade, længere tids sygdom, en operation, en skade eller ubalance i bevægeapparatet Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau.

Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt. Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

Få mere information på tlf.: 7682 3333 eller vejlefjord.dk

Raleigh Yate Cyklen er en klassisk og unik cargocykel.

Yate er udstyret med et frontlad, og kombineret med sit elegante design, er Yate perfekt til den stilbevidste cyklist, der er på farten og cykler byen tynd hver dag.

Find denne flotte cykel og andre gode cykler på: hfchristiansen. dk eller tlf.: 8642 3333.

God mundhygiejne

Bøjlen retter neglen ud

God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

Det er vigtigt, at man får behandlet en nedgroet negl, så snart man opdager den. Ellers kan den hurtigt blive betændt og meget smertefuld. Den er også væsentlig lettere at behandle i begyndelsesstadiet end senere, hvor man kan blive nødt til at operere. En statsautoriseret fodterapeut kan kurere en nedgroet negl ved hjælp af en bøjlebehandling. Der laves en bøjle, som passer præcis til neglen.

Bøjlen limes fast oven på neglen og trækker en lille smule i den, så neglesiderne løftes op af huden.

Metoden lindrer smerterne med det samme. Bøjlen skal tilrettes med jævne mellemrum og sidde på neglen, indtil den igen vokser normalt.

Får man en henvisning fra sin egen læge, betaler den offentlige sygesikring et tilskud.

Danske Fodterapeuter

Naturlig hormonterapi - er en guldgrube af viden for kvinder i alle aldre. Bogen beskriver en lang række problemer, som har at gøre med ubalance i hormonerne, som depression, lavt stofskifte og infertilitet, og fortæller, hvordan du kan rette op på balancen. Du får også en forståelse for, hvad der sker med hormonerne omkring overgangsalderen og vejledning i en naturlig hormonterapi uden bivirkninger, baseret på den nyeste forskning. ”En bog, som alle kvinder kan have gavn af at læse.”

Læge Lenka Kromann i bogens forord ”Den bog er der virkelig brug for.”

Læge Carsten Vagn-Hansen ”Fantastisk bog, jeg elsker min – har den altid i tasken!”

Janni på Facebook Bestil bogen i webshops eller i Bog&idé.

Læs mere om bogen og naturlig hormonterapi på www.nht.dk

Klarify Den gratis allergi-app giver dig personligt tilpasset information og lokalitetspecifikke pollental. klarify viser prognoser for forskellige pollentyper f.eks. græs, ukrudt og træer. Den viser også prognoser for vejret og luftkvaliteten.

Pollenniveauerne ændrer sig hver dag. Modtag personligt tilpassede meddelelser om pollental og bliv bedre forberedt på din dag.

Få oplysninger og tips, som kan hjælpe dig med at håndtere dine allergisymptomer ud fra prognoser for pollental, vejr, luftkvalitet og luftforurening, der hvor du er.

Få mere at vide om allergisymptomer og symptomlindring og oplev en forbedring af din allergi ved hjælp af klarify-appens afsnit ”Om allergi”.

Appen indeholder forskningsbaserede artikler og brugervenlige tips og fakta.

Find appen på: Google Play

HAMP FRØ OLIE Hampfrøolie udvindes fra underarten af hampplanten, Cannabis Sativa, hvor det er plantens frø, der udsættes for koldpresning for at udvinde olien.

Hamp er en unik kilde til enorme antal elementer, mineraler, vitaminer og essentielle fedtsyrer. Fosfor, kalium, zink, calcium, mangan, jern, svovl, vitamin A, B1, B2, B3, B6, C, D, E, antioxidanter, proteiner, fosfolipider, fytosteroler er inden for dens perfekte afbalancerede struktur.

Sammensætning Den mest nyttige funktion og fordel af hampolie er ubestrideligt tilstedeværelsen af de mest værdifulde flerumættede fedtsyrer Omega-3 og Omega-6 (ca. 80%) i dens sammensætning, der er nogle af de mest vigtige EFS som er meget vigtige for et godt stofskifte, for nervesystemets funktionen og godt for det kardiovaskulære system, samt at bibeholde en ung og elastisk hud. Dette produkt er fuldt ud på niveau med fiskeolie når det drejer sig om fedtsyreindholdet. Hampfrøolie har en høj sundhedsværdi, fordi den som sagt indeholder op til 80% polyumættede fedtyrer (alfa-linolensyre, linolsyre), som klart gavner den menneskelige krop. Olien omfatter Omega-6 og Omega-3-polyumættede fedtsyrer i et magisk afbalanceret forhold på 2:1 til 3:1, dette forhold gør det til et virkeligt værdifuldt produkt. Til sammenligning: i solsikkeolie er forholdet mellem polyumættede fedtsyrer 70:1; i oliven 10:1; soja 8:1; rapsfrø 2:1.

Olien kan også bruges til hud- og hårpleje.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Sacha Inchi Oil - Frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/- 50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/- 93%) og den laveste i mættet fedt (+/6%). Sacha Inchi olie har en høj fordøjelighed (over 96%).

Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 m.h.t. omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Økologisk Spirulina pulver/tabletter Spirulina (Spirulina maximum) er et traditionelt fødemiddel. Det er en blågrøn planktonalge. Spirulina har en højst usædvanlig ernæringsmæssig profil. Den indeholder 62 % aminosyrer, er verdens bedste kilde til B12-vitamin og indeholder et helt spektrum af fytopigmenter - bl.a. naturligt caroten og xantofyl. Cellevæggen i et Spirulina-molekyle består af et sukkerog proteinkompleks og adskiller sig fra de fleste andre algearter ved at være meget letfordøjelig.

Spirulina er kraftigt styrkende

for immunforsvaret, blandt andet via højt indhold af phycocyanin.

Spirulina er et basisk fødemiddel, der fremskynder dannelsen af laktobaciller i tarmsystemet og dermed understøtter og stabiliserer en sund tarmflora.

Spirulinas høje indhold af beta-caroten og provitamin-A, som kun efter behov omdannes til A-vitamin i kroppen, spiller en overordnet rolle ved bevarelse af synsevnen.

Spirulina har et stort indhold af unikke næringsstoffer, vitaminer,

mineraler, aminosyrer, karotenoider og fedtsyrer, herunder 50 mg GLA pr. 1 gram pulver.

Naturens Superfood Spirulina er en encellet grøn ferskvandsalge af arten arthrospira platensis.

Spirulina er naturens stærkeste

i

genopbygningskilde og et utroligt næringsrigt kosttilskud. Det indeholder f.eks.: • 100 gange mere betacaroten end gulerødder • 50 gange mere jern end spinat • 10 gange mere calcium end mælk • 5 gange mere klorofyl end grønne blade • 3 gange mere protein end fisk • 2½ gange mere vitamin B12 end lever Og så indeholder det essentielle fedtsyrer.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

DIN BOLIG

KAN POTTEPLANTER RENSE LUFTEN? Efter at have analyseret årtiers forskning på området afviser en professor nu, at potteplanter kan hjælpe med at rense luften indendørs.

Hvis du søger på internettet eller ser på de seneste årtiers forskning på området, så kan du få indtrykket, at potteplanter renser luften indendørs. Men i virkeligheden så har almindelig udluftning større effekt, når det kommer til at rense luften. ”Det har været en gængs opfattelse i mange år. Det er imidlertid en misforståelse. Planter er fantastiske, men de kan altså ikke rense luften indendørs hurtigt nok til at have en effekt på luftkvaliteten i dit hjem eller dit kontormiljø,” siger professor Michael Waring.

NASA SKABTE MYTE Det eksperiment, der satte skub i myten om potteplanters evne til at rense luften, fandt sted i 1989, hvor NASA søgte efter måder, hvorpå de kunne rense luften i rumstationer.

Her slog NASA fast, at planter kan bruges til at fjerne kræftfremkaldende kemikalier fra luften. Men problemet med eksperimentet var, at det blev udført i et lukket kammer i et laboratorium. Altså et miljø der er markant anderledes end et hjem eller et kontormiljø.

Så studiet tog ikke højde for, hvordan det ville se ud, hvis der var tale om et hjem eller kontor med almindelig udluftning eller ventilation. ”En potteplante blev placeret i et lukket kammer, som blot var en kubik-

meter, og effekten blev fulgt over mange timer eller dage,” fortæller Michael Waring om NASA-studiet.

PLANTER OVERALT Ifølge professorens beregninger så kræver det mindst 100 planter pr. kvadratmeter for at konkurrere med effekten af et ventilationssystem eller et par åbne vinduer i huset. Der skal mindst 10 planter til pr. kvadratmeter, for at det overhoved har nogen effekt. ”Dette er bestemt et eksempel på, hvordan videnskabelige resultater kan vildlede eller med tiden bliver misforstået. Det er også et godt eksempel på, at videnskaben konstant bør stille spørgsmål ved tidligere resultater og komme tættere på sandheden.” ”Vi besluttede os for at undersøge det i dybden som respons på de mange artikler på nettet og wellnessblogs, der påstår, at pot-

teplanter har en magisk effekt på luftkvaliteten. Planter kan i teknisk forstand fjerne luftbårne toksiner, men for at konkurrere med ventilation eller åbne vinduer, skal du bruge en uopnåelig mængde af planter.”

I dag bruger NASA kun planter på deres rumstationer, fordi planter har en positiv effekt på det mentale helbred. Du kan læse mere om planters indvirkning på stress i det seneste magasin (september 2020).

DET KAN DU GØRE

Det kan altså ikke betale sig at sætte potteplanter i sit hjem eller på sit kontor i håbet om, at det vil rense luften. Til gengæld vil du gøre klogt i at lufte ud ved at åbne vinduerne.

Michael Waring er ansat ved Drexel University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Exposure Science and Environmental Epidemiology.

SUND LÆSNING

Kærlighed i fokus

Månedens fire bøger sætter alle fokus på forskellige sider af kærligheden. Det drejer sig både om kærlighed til sig selv og til andre.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN & ELSE HØGH

KÆRLIGHEDSKOMPASSET

VÆRD AT ELSKE

Er det muligt at blive bedre til at elske og at blive mere elskelig? Med bogen ”Kærlighedens mysterier” formidler en af Danmarks kendte parterapeuter, Jakob Olrik, sine råd om førstehjælp til et bedre kærlighedsliv. Han har tidligere fortalt åbent om sin egen utroskab og fortæller her, hvordan han har fået indsigt i, hvad kærlighed er og hvordan han får den til at vokse. I tre dele sætter han fokus på forelskelse, hvad vores baggrund betyder og til sidst om den nærværende kærlighed. Det

”Vi skal lære at træffe vores egne valg i livet ud fra vores egne ønsker og behov.” Sådan skriver forfatteren Helle Sommer i sin nye bog ”Du er værd at elske”. I bogen fortæller psykoterapeuten om at have det hele (hus, bil og børn) men at have mistet kontakten og kærligheden til sig selv. Bogen giver med gode og klare eksem- Helle Sommer, ”Du er værd at elske”, 188 s., kr. 249, Forlag: pler livet en ny dimension Helle Sommer. ved at sætte fokus på nogle af dagligdagens store udbyggende og glædelig for fordringer. Vi har savnet alle dem, som føler sig fordenne bog, som er livsopkerte og alene.

Jakob Olrik, ”Kærlighedens mysterier - Navigation til den eneste ene … dig!”, 222 s, kr.

249,95, Forlag: Gyldendal.

er en velskrevet, tankevækkende og inspirerende bog.

ET LIV MED HÅB

SÅDAN OVERLEVER DU

Vi vil alle vores børn det bedste. Det må vi også formode, at vores forældre ville os. Det er dog ikke altid lige nemt. Det er en af konklusionerne i bogen ”Bolsjefilosofi og andre leveråd”.

Her sætter Marie Brixtofte fokus på sin opvækst og formidler nogle af sine leveråd videre til os læsere. Forfatteren, som også er psykolog, har opbygget sit helt eget forsvar i en barndom med en alkoholiker. Hun tvivler på intet tidspunkt på, at hendes forældre ville hende det bedste, men hun har brugt mange år på at få styr på sin bagage. I en

”Tøm postkassen (også den elektroniske) regelmæssigt, smid straks alt det ud, du ikke har brug for”. Dette er blot ét meget konkret og særdeles jordnært budskab i Marie Lenstrups bog ”Overlevelsesmanual for omsorgspårørende”.

Det er samtidig et eksempel på, hvor håndgribeligt forfatteren har formået at formidle sine og andres overvejelser, opmærksomhedspunkter og gode råd. Forfatteren, hvis mand fik Parkinsons sygdom i 2007, fortæller om, hvordan man kan indstille sig på en diagnose, tilrette sit hjemmeliv, kommunikere med familie, sundhedsvæsen og kommune.

Marie Brixtofte, ”Bolsjefilosofi og andre leveråd”, 232 s., kr. 199,95, Forlag: Gyldendal.

dybt personlig fortælling får vi indblik i eksistentielle perspektiver.

Marie Lenstrup, ”Overlevelsesmanual for omsorgspårørende”, 256 s., kr. 299, Forlag: Frydenlund.

Det er en særdeles læseværdig bog, som vigtigst af alt sætter fokus på omsorgen - også omsorgen for sig selv.

Oktober // 2020

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. oktober 2020. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på september-udgivelsens krydsordsopgave var: HÆTTETRØJER

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ”Streetfood derhjemme”. Det er kun abonnenter på SUNDHED+, der har mulighed for at vinde bøgerne. Du kan læse mere om bøgerne under Opskrifter her i magasinet.

82 |

SUNDHED +

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• • •

Plejer og beskytter vorte følsom hud Styrker hudens genopbygning Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

VIDENSKABELIGT AVANCERET, KLINISK GENNEMPRØVET HUDPLEJE. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje

derhjemme

med

NEOSTRATAs

produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt.

Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic