Sundhedgratis December 2016

N R . 1 1 // D E C E M B E R // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

E FLER

E D N U S RÆMIER P

3

øvelser, der gør dig mere TRAFIKSIKKER

I MØRKE

FÅ EVENTYR I

PARFORHOLDET Du kan selv:

Zoneterapi mod hovedpine

FORFATTER RIKKE KRISTINE NISSEN:

“Vi har glemt, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden”

INDHOLD December 2016 SUND FAMILIE

56 OPSKRIFTER

10 TÆT PÅ Rikke Kristine Nissen om netværk og overlevelse

60 OPSKRIFTER

29 NATUREN KALDER Rav i den på stranden lige nu

TEMA: OM HJERTET

35 FAMILIEVEJLEDEREN Sådan styrker du dit barn indefra

24 Bevægelse for hjertet

KROP OG MOTION 8 DET SKER I KROPPEN …når du vinterbader…

16 KROPPEN Undgå at forstyre dit indre ur i den mørke tid

26 Sådan fungerer hjertet 27 Hjertet skal trænes

I HVERT NUMMER 4 LEDER 6 + 15 + 64 SUNDT&GODT 20 FIND DET PÅ APOTEKET 21 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 43 SUND LÆSNING 52 KONURENCER 63 NYT FRA REGIONERNE 66 KRYDSORD

23 FODTERAPEUTEN Sådan sætter du neglesvampen skakmat 30 ØVELSER Et godt periferisyn får dig til at se bedre i mørke

24

34 DIABETESFOENINGEN I sadlen for børn med diabetes 39 HOS TANDLÆGEN Førstehjælp i den søde tid 47 SEXOLOGENS KLUMME Mere eventyr i parforholdet 50 ZONETERAPEUTEN Hovedpinens svage punkter

Motion forebygger hjertesygdomme og øger chancerne for en vellykket hjerteoperation.

50 Hovedpine, der begynder i nakken, kan nusses væk. Zoneterapeuten forklarer, hvordan.

FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

40 PSYKOLOGI Den, der handler, fortryder mindre

God jul uden gluten

FOTO OHN EHBRECHT

45 SUNDHEDSPLEJERSKEN Håndvask bryder smittekæden

Vegetarjul. Festlig jul uden sul.

53 HOS KIROPRAKTOREN Hele oplevelsen tæller med i behandlingen 62 PATIENTHÅNDBOGEN Til kamp for ryggen

37 MÅNEDENS GRØNNE

Grønkål: En hårdfør klassiker

56-60 Lækker og festlig julemad uden gluten og kød

FOTO DITTE INGEMANN

SUND MAD

LEDER

NÅR HJÆLPEN ER NÆR

F

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding

orleden hørte jeg i radioen et interview med et par unge kvinder, som var ude at samle ind for Røde Kors. De bliver spurgt, hvorfor de har valgt at bruge en regnvåd søndag på dét. “Fordi det føles godt - man bliver glad af at hjælpe andre”, svarer den ene. Journalisten stiller det konkluderende spørgsmål, at hun altså primært gør det for sin egen skyld? “Ja, det gør jeg nok”.

Den danske befolkning bidrager som aldrig før til velgørenhed. Hjælpeorganisationer slår igen og igen egne rekorder i indsamlinger. Og et tiltag som Venligboerne, som hjælper nyankomne flygtninge, har overvældende tilslutning. Vi er altså rigtig gode til at hjælpe fremmede i nød.

Men hvad med folk i vores omgangskreds? Er vi gode til at hjælpe hinanden venner, kolleger og familie imellem? Og er vi gode til at bede om hjælpen? For en del er svaret nok lidt tøvende. Det med at tage sig af hinanden er blevet en fjern størrelse, da vi er vant til at velfærdsstaten tager sig af det, når folk fx bliver arbejdsløse eller syge. Bliver en nær ven alvorligt syg, giver vi et kram og siger, “du siger bare til”, og tænker, at det er godt, hun får en ordentlig hospitalsbehandling og har en god mand derhjemme. Men det er en forkert antagelse, at vores bidrag ikke gælder.

Vi skal genoptage dyden at ‘tage vare på hinanden’. Det mener Rikke Kristine Nissen, som står bag bogen ‘Min Cancer klan’. Hun blev alvorligt syg med brystkræft, og for at kunne klare hverdagen som alene-mor havde hun brug for hjælp. Ikke kun fra hospitalet og sine aldrende forældre, men fra stærke mennesker omkring sig. I denne måneds ‘Tæt på’ fortæller Rikke Kristine Nissen om det svære ved at bede om hjælp - og om den ubetingede positive respons hun fik, da hun gjorde det. Hjælpen var afgørende for Rikke, men også hjælperne så det som en gave at få lov til at hjælpe.

‘At få lov til at hjælpe’. Vi mennesker lever for at blive værdsat, og dét oplever vi netop, når vi gør noget godt for andre.

Så hvorfor få lov til det? Hvorfor ikke bare gribe muligheden for at træde til?

Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kierkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909 Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

de små tjenester gør måske, at hun og familien bedre kan trække vejret.

At spørge om hjælp er grænseoverskridende for mange. Vi er bange for afvisningen. Men det behøver vi ikke være, mener psykologer. Det går nemlig direkte i hjernens belønningscenter, når nogen efterspørger en resource, vi har. Vi bliver smigrede og vil måske ligefrem gå på kompromis med egne gøremål for at hjælpe. Fra naturens side er vi mere afhængige af at yde hjælp end at modtage den. Det skyldes, at vi som flokdyr vil undgå at blive holdt ude af flokken ved at gøre os uundværlige.

Og det gør vi ved at bidrage med hjælp til fællesskabet. Via hjælp til andre sikrer vi vores egen overlevelse - altså ren egoisme.

Uanset hvad der ligger til grund for hjælpen, så gavner og varmer den hos modtageren. Hvis en veninde kom forbi med lidt aftensmad, næste gang jeg ligger syg, vil det gøre aftenen med influenza lidt mere tålelig - og vores forhold endnu varmere. At hun så er dejligt tilfreds med sin indsats og sover ekstra godt den nat - det kan jeg godt unde hende!

God jul- og læselyst derude!

Mød op hos din langtidssyge kollega med Henriette Kirkegaard lidt mad til fryseren eller tilbyd at køre Webredaktør hendes barn til badminton. Lige præcis www.magasinet-sundhed.dk

6

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Sundhed Nr. 11, december 2016, 2. årgang ISSN 1904-7401

Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto Søren Svendsen Næste nummer 5. januar SUNDHED arbejder sammen med:

ÅRETS GAVE

Forkæl en god ven eller et familiemedlem med et årsabonnement på Magasinet Sundhed+ og en forkælelsespakke til en samlet værdi af 753 kr.

N R . 0 9 // O K T O B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

NOV EM N R . 1 0 //

6 BE R 201

MAGASI

M OT I O N

ONER 3 9, 9 5 K R

NET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLER

SUNDE E PRÆ M

V E LVÆ R E / KO S T /

3

IER

6

ser Skarpe øvel ere m ig d r der gø r trafiksikke E K R Ø IM

ØVELSER sådan svæver du dig i form

Tema:

ER DU PÅ SÅDAN PASS

ER DINE LUNG T MERE LYS TIL

SEX ide

TEMA:Zoneterapi-gu SKARPERE HUKOMMELSE

t Kræftraem de e r is n a g or e & TRICKS * NY VIDEN * KOSTRÅD krisTIPS m e n n e sig g MORTEN HFOUD OG DANS: SARAH MA VILD MED A FR RD MELDGAA

Kun 399 kr.

Perfektionisme

kan give STRESS

e + forsendels

38,-

BINDEVÆV Smidige kropselastikker med

yin-YOGA

er t a t l u s e r e d ”Go g n i n æ r t r e v kræ “Vi står tidligt op ” g a d r e v h for at se vores børn” SILAS HOLST OG CAMILLE ROMMEDAHL:

Hvis du bestiller et årsabonnement i december, får du både:

1. Et helt års abonnement på Magasinet Sundhed+ med masser af overraskende, praktiske, underholdende og skæve vinkler på det sunde liv leveret i postkassen. 11 numre i alt.

2. Et skønt udvalg af håndlavede sæber fra sæbesyderi i Svaneke og creme fra Svanekecreme.

SÅDAN BESTILLER DU: På vores hjemmeside: www.magasinet-sundhed.dk/koeb-abonnement/ Eller på telefon: Tlf 2424 0557 Der tillægges 38 kr. i forsendelse.

SUNDT & GODT Foto: pixabay

VACCINE BESKYTTER UNGE MOD KØNSVORTER

HPV-vaccinen mod kønsvorter, Human Papillomavirus, der kan føre til livmoderhalskræft, ser alt andet lige ud til at virke. Fra 2009 til 2015 er antallet af 15-19 årige i behandling for kønsvorter faldet fra 2.886 til 318. Heraf var de 92 piger.

Blandt de 30-49 årige, der ikke blev vaccineret imod HPV som 12-årige, er antallet af smittede med kønsvorter derimod stigende. HPV-virus er i dag den mest udbredte seksuelt overførte sygdom herhjemme. I alt blev 13.817 danskere i alle aldre smittet og behandlet i 2015.

Kilder: Sundhedsstyrelsen & Onkologisk Tidsskrift

5 VIGTIGE RÅD, hvis du holder kulden fra knoglerne med elektriske varmetæpper eller varmepuder:

ÆBLER ELSKER SURE SOMRE

- Følg altid brugsvejledningen.

- Sov aldrig med et tændt varmetæppe eller en tændt varmepude.

Den kan bryde i brand.

- Varmetæppet eller varmepuden må ikke krølles, foldes eller presses sammen.

- Køb gerne varmepuder eller varmetæpper med timer.

- Udskift varmetæpper og varmepuder, som er mere end ti år gamle.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

De fleste andre brokkede sig, men æbleavlerne kan næsten ikke få armene ned efter den forholdsvis grågustne sommer 2016. For æblerne elsker køligt regnfuldt sommervejr, og landets 450 æbleplantager har i år høstet nogle af de sprødeste, saftigste danske æbler til arbejdspausen, morgengrøden, salaten, anden, julehyggen….

Kilde: Gartneribrugets afsætningsudvalg

Næsten 6 ud af 10 danskere kommer i løbet af arbejdslivet i berøring med mentale helbredsproblemer som stress, angst eller depression på arbejdspladsen.

Kilde: undersøgelses gennemført for partnerskabet ”Sammen om mental sundhed”.

KÆRLIGT SKUB FÅR DIG TIL AT KØBE MERE GRØNT Ved at flytte de snittede grøntsager hen til det hakkede oksekød har 48 Rema1000-butikker øget salget af snittet grønt med 61,3 pct. Den lille ændring i butikkernes indretning er led i et forsøg, som skal få supermarkedskunderne til at spise sundere ved at ”skubbe kærligt” i den rigtige retning eller “nudge”, som det kaldes. ”Resultaterne viser os, at bare dét at flytte grøntsagerne hen i nærheden af kødet kan inspirere forbrugerne til at købe ind til et sundere måltid, end dét, de ellers havde i tankerne, og det er meget interessant,” siger Claus Egeris, sekretariatschef hos Måltidspartnerskabet, som har lavet forsøget sammen med Landbrug & Fødevarer.

Kilde: Ritzau

SÅDAN REPARERER DU STEMNINGEN PÅ JOBBET

En ny digital værktøjskasse med gode råd og viden om, hvordan kolleger og ledere hjælpes ad med at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø, kan nu hentes på www.mentalsundhed.dk. Værktøjskassen er især tiltænkt små og mellemstore arbejdspladser, men kan bruges af alle.

Mentale helbredsproblemer er i dag årsag til næsten halvdelen af alt sygefravær og 42 pct. af alle førtidspensioner. Det viser Hvidbog om mentalt helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og de nyeste tal fra Ankestyrelsen.

Kilde: Ritzau

Foto: Designed by Onlyyouqj - Freepik.com

8

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

BOCCA

www.fmkb.dk

STØT FAMILIER, DER DRØMMER OM HELT ALMINDELIGE PROBLEMER Støt os på MobilePay 20 20 90 90 eller Swipp med koden 6060. Mange tak.

DET SKER I KROPPEN

VINTERBADER

NÅ R D U

En lyndukkert i iskoldt vand på en iskold dag er en smutvej til “runners high”. Du behøver med andre ord ikke løbe en halv time først. Du behøver ikke engang være i god form. Men også for vinterbadere gælder, at øvelse gør mester.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO CARSTEN LUNDAGER

DET SKAL VÆRE RIGTIG KOLDT

Regel nummer ét for vinterbadere er, at vandet skal være under ti grader. Varmere vand kan være skønt, men kan ikke kaldes vinterbad. Det skal efter sigende være særlig godt at vinterbade, når der er is på vandet. De, der har prøvet, siger, det er “som at bade i champagne”.

ØVELSE GØR MESTER

Efter ca 12 gange har de fleste vænnet sig til det kolde gys og tager det mere afslappet. Kroppen husker, hvordan kuldechokket skal håndteres. De fleste vinterbadere træner sig langsomt op i løbet af efteråret.

DRESSCODE 0

DE 8 VINTERBADERÅD: Inden du går i vandet: 1. Tjek vejr, badevandskvalitet og andre badeforhold. Kend redningsudstyret

Du kan godt vælge at vinterbade i badetøj.

Men de fleste sværger til den helt rene oplevelse uden en trævl på kroppen. Bruger du våddragt eller andet udstyr, er det ikke længere vinterbadning.

Uanset, hvor pivkoldt vandet er. .

2. Is og sne på trappe og bro skal fjernes. Fald kan have katastrofale følger.

3. Sænk kroppen roligt ned i vandet.

Spring aldrig på hovedet i. Gå aldrig direkte fra saunaen og ud i iskoldt vand.

4. Bad aldrig alene. I skal helst være tre personer sammen og gå op sammen.

Når du er i vandet: 5. Træk vejret roligt 6. Hold øje med hinanden 7. Hold dig tæt ved trappe eller opgang. Et vinterbad varer typisk 10 – 30 sekunder. Bader du i mere end 2 min. kan kulden gøre det svært selv at kravle op ad stigen eller trappen.

8. Svøm aldrig under isen Du kan ikke undervandssvømme særlig langt i iskoldt vand. Kulden kræver hyppigere vejrtrækning.

Kilde: Rådet for større badesikkerhed

1 0 S U N D H E D + N R . 10 1 1 // 220016 16

DE TRE STADIER

Kulde er farligt for kroppen, og det er kroppens naturlige forsvar imod faren, der får mere end 30.000 danskere til at hoppe i og opholde sig i iskoldt vand flere minutter.

Et vinterbad har tre stadier: 1. CHOK & ANGST: Det mørke iskolde vand er reelt livsfarligt. Pulsen stiger og de fleste nybegyndere hyperventilerer, fordi hjernen begynder at producere angsthormoner.

2. SMERTE: Kulden gør ondt og du kan faktisk besvime af smerte. Især kombineret med hyperventilation. Men det sker uhyre sjældent.

3. VELVÆRE: Smerten får hjernen til at udsende morfinlignende stoffer som endorfiner og serotonin. I løbet af et minuts tid får vinterbaderen “en lille skid på“. Mange beskriver det som “en følelse af lethed”. Følelsen kan vare flere timer og minder meget om den følelse, løbere kan opnå efter ca. en halv times løb. Det fænomen, der også kaldes “runners high”.

DET SKER I KROPPEN

MÅSKE SUNDT FOR KROPPEN

Faktisk ved man ikke, om vinterbadning er sundt.

Statistikker viser, at vinterbadere sjældent er syge, men det kan også skyldes, at sunde mennesker er mere tilbøjelige til at vinterbade end mindre sunde. De stoffer, kroppen frigiver, når du motionerer, fx binyrebarkhormoner, frigives sandsynligvis også, når du vinterbader. Nogle mener, vinterbadning styrker immunforsvaret, øger fedtforbrændingen og forbedrer insulinbalancen, hvilket i givet fald forebygger hjerteproblemer og sukkersyge. Gigtpatienter fortæller, at vinterbadning lindrer deres ledsmerter. Men klippefast forskning er der ikke ret meget af.

“Jeg skal helt ned, hvor jeg mærker bunden og så skal jeg have hovedet under. Ellers føles det ikke rigtigt. Så føler jeg mig uforløst bagefter…”

Bo Belhage, klinisk forskningslektor, overlæge dr. med. ved Københavns Universitet og vinterbader.

DET KOLDE BRUS ER NOGET ANDET

Desværre: En tur under en iskold bruser kan ikke frembringe samme chokeffekt som du opnår ved at sænke hele kroppen ned i iskoldt vand.

VINTERBADERNES BEDSTE TIPS: En vandflaske er en fornuftig ting at have med, hvis man også skal i sauna.

Medbring evt. en termoflaske med varmt vand, så I kan lave te bagefter. Det varmer.

Husk badetøfler. Underlaget kan være meget koldt.

Hop kun i, hvis du føler dig på toppen. Vinterbadning er hårdt for kroppen.

TIP: På www.vinterbader.com finder du en liste over vinterbadeforeninger.

Tag to håndklæder med. Et til kroppen og et til fødderne. Eller medbring et liggeunderlag, som du kan stå på, når du tørrer dig.

Tag altid tøjet på overkroppen først. Så får du hurtigere varmen.

Tag et saftigt æble med. Spis det efter badning og omklædning.

Vinterbadere.dk

MULIGVIS SUNDT FOR PSYKEN

Det er ikke undersøgt, men mange mener, vinterbadning har en stressreducerende effekt. Om det skyldes det kolde vand og/eller det hyggelige fællesskab i vinterbadeklubben, ved man heller ikke.

Men de, der har prøvet, fortæller, at det kolde gys nulstiller tankemylder, klarer hovedet og giver dig friske perspektiver på det, du går og tumler med.

Hvad sker der, når du HIKKER? Det kan du læse om i denne måneds udgave af Magasinet sundhed +

OM EKSPERTEN Bo Belhage er klinisk forskningslektor og overlæge dr. med. ved Københavns Universitet. Sammen med tre kolleger har han forsket i, hvordan vinterbadning påvirker kroppen. Han er også selv vinterbader. Ikke i en officiel vinterbadeklub, men på

privat initiativ sammen med kollegerne

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

11

TÆ T P Å

Min cancer klan

MIN OVERLEVELSE Ofte viser det sig, at hjælpen er lige så givende for den, der hjælper, som den der modtager hjælpen. Det opdagede Rikke Kristine Nissen, da hun som alene-mor fik konstateret brystkræft. Hun samlede et bolværk af hjælpere, som blev essentiel for hendes overlevelse. Gennem bogen ‘Min cancer klan’ slår hun et slag for den gamle dyd; at tage sig af hinanden.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO SØREN SVENDSEN/PRIVAT

“Jeg kunne se i deres øjne, at den var gal”.

Rikke Kristine Nissen husker tilbage til april 2013, da hun var til scanning for en knude i brystet. Personalet kunne ikke sige noget, før hun fik den endelige diagnose 14 dage senere. Men hun fornemmede, at det ikke så godt ud.

“Allerede dér fik jeg revet tæppet væk under mig, og i de få uger, jeg ventede på diagnosen, samlede jeg det første af min klan,” fortæller Rikke. Hun var i midten af 40’erne og alene med sin datter på syv. Desuden stod hun over for en flytning fra datterens barndomshjem.

“Jeg vidste, at jeg ikke kunne klare det her alene.”

Efter den sidste undersøgelse fik hun som ventet diagnosen brystkræft. Rikke Kristine Nissen skulle have fjernet det ene bryst og i kemoterapi.

“Jeg var i chok. Det var som om mit liv blev ramt af et jordskælv,” siger hun og fortæller, at hun hurtigt derefter traf nogle vigtige beslutninger: “Jeg besluttede blandt andet, at jeg ville overleve. Og dernæst besluttede jeg, at det er ok at være svag, og at det var ok, at jeg ikke kunne klare mig selv. Jeg havde brug for hjælp, så min datter og jeg ikke druknede. Derfor var det egentlig ikke et valg at bede om hjælp, det var en nødvendighed.”

Men dermed ikke sagt, at det var let.

“Det var da skide svært. Jeg havde præcis lige så svært ved at bede om hjælp som alle andre. Men dér hvor jeg var - i force majeure-land - fandtes der ikke andre valg. Jeg havde min lille pige, som skulle bevare sin hverdag. Og det er nok den stærkeste drivkraft, man har som forælder.”

både tætte veninder og professionelle relationer i klanen, som skulle hjælpe hende med hospitalsbesøg, papirarbejde og praktiske gøremål.

“To af mine nærmeste veninder sagde tidligt i forløbet, at de var der for mig, og at jeg ikke kom til at være alene med det her. Det hjalp rigtig meget, at de to første hjælpere kom af sig selv. Derfra var det lettere at bede om hjælp fra andre”, siger Rikke Kristine Nissen og uddyber: “Når man spørger om hjælp, sætter man jo både sig selv og den, man spørger i en svær situation. En god måde er derfor at spørge, om vedkommende vil være med i en gruppe af hjælpere. Forklare, at der allerede er så og så mange i gruppen, og at man har tænkt sig at spørge andre også. Så bliver presset ikke så stort på dén man spørger. Vedkommende skal blot være en del af et hold.” Ét var at bede om hjælp, noget andet var Rikke Kristine Nissens organisatoriske tilgang. Hun har i sit arbejdsliv i mange år haft roller som organisator, bl.a. som direktør i produktionsselskabet Endemol.

“I den slags krisesituationer gør man nok dét, man kender, dét man er god til, og for mig var det at organisere”.

Da Rikke Kristine Nissen havde fundet sine syv hjælpere, inviterede hun dem på en middag, som endte med at blive en slags stiftende generalforsamling. Kvinderne fastlagde nogle principper, som klanen skulle følge. Blandt andet, at Rikke aldrig skulle tage alene på hospitalet, at hun aldrig skulle være alene, når hun havde det skidt, og at der altid var nogen, der kunne tage sig af hendes datter. Én påtog sig rollen som koordinator og sørgede for at lave et vagtskema, som resten af gruppen kunne byde ind på.

“Jeg fløj hjem på min cykel den aften. Jeg var så lettet over, at

“Jeg havde præcis lige så svært ved at bede om hjælp som alle andre. Men dér hvor jeg var - i force majeure-land - fandtes der ikke andre valg.”

SYV STÆRKE KVINDER Rikke Kristine Nissen fik samlet sin cancer-klan, som kom til at bestå af, hvad hun beskriver som syv stærke kvinder. Der var

1 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

TÆ T P Å

“...hvis vi begynder at tage os mere af hinanden, familie og venner imellem, bliver vi også mere trygge i livet.”

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

13

TÆ T P Å

Rikke havde havde altid følge på hospitalet af mindst ét klan-medlem.

Foto Privat

VÆRD AT HUSKE PÅ: At sygdom og krise kan ramme alle.

At det er ok at være svag og have brug for hjælp.

jeg ikke skulle tænke på logistik og havde fået en tro på, at min og min datters hverdag kunne blive stabil midt i stormen”.

HJÆLP I SKEMA “For mig handlede det ikke kun om venskaber, jeg valgte også ud fra kompetencer og overskud. Hvis man forestiller sig at skulle tørskoet over en flod, så vælger man de største og mest solide sten at træde på. Min egen familie var jo også i chok over situationen, så det skulle være nogen, der ikke var lige så berørte,” siger Rikke Kristine Nissen.

Derfor endte to af klanens medlemmer med at være professionelle relationer: “Den ene havde jeg arbejdet med i tyve år, og jeg kendte hende som super praktiker. Jeg tror desuden, det var godt, at der var forskellige relationer, så det ikke blev en ren vennekomsammen.”

Rikke Kristine Nissens forespørgsler om hjælp blev taget “ubetinget godt imod”.

“Alle ville gerne hjælpe, og jeg ved, de synes, det var befriende, at det var så konkret. Jeg listede op, hvad jeg havde brug for, og så kunne de byde ind, hvor de kunne bidrage”.

Klan-medlemmerne stod for indkøb og andre praktiske ting, og de fulgte med, når hun skulle på hospitalet. De tog sig af papirarbejde i forbindelse med sygdomsforsikringer, og hendes datter blev hentet fra skole og passet, når hun ikke selv kunne.

“De stod også for min flygtning, mens jeg lå på operationsbordet og fik fjernet mit ene bryst. Da jeg blev udskrevet, var de i fuld gang med at indrette mit nye hjem. Jeg er dem evigt taknemmelig.”

At de fleste synes, det “Det betød, at jeg ikke skulle ringe hver er en stor tillidserklæring at anden dag og bede blive spurgt om hjælp og om hjælp. Det havde gerne vil hjælpe. jeg aldrig haft energi til. Det er hårdt at blive ved med at spørge om hjælp. Det er fint, når velmenende venner siger, ‘du skal bare sige til’, men det får man sjældent gjort,” siger Rikke Kristine Nissen, der i dag er erklæret rask. Og hun er ikke i tvivl om at klanen har betydet, at hun er kommet lettere og hurtigere igennem sygdomsforløbet: “Klanen hjalp mig med at holde fast i min hverdag. Man kan se situationen som en firkant, hvor de tog alle hjørnerne og lod mig og min datter være inde i midten. De gav os rum til at kunne fastholde en hverdag.”

“For mig handlede det ikke kun om venskaber, jeg valgte også ud fra kompetencer og overskud.”

1 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

UNDTAGELSESTILSTAND Rikke Kristine Nissen beskriver klanen som et vedholdende bolværk, hun kunne læne sig op ad, også efter hun blev erklæret rask. Vagtskemaet ophørte, da behandlingsskemaet stoppede.

Men også i tiden efter fik hun støtte fra klanen.

“Det kom bag på mig, hvor lang tid det tager for kroppen at blive sig selv igen, og hvor svag man føler sig, selv om man er raskmeldt. Og så er der et mentalt efterspil, der skal bearbejdes.

Det kunne klanen mærke. Det var som om, den havde skabt sin egen intuition.”

Rikke Kristine Nissen følte sig aldrig som arbejdsgiver for sine venner og støtter.

TÆ T P Å

“Nej, aldrig nogensinde. Men jeg havde det rigtig svært med at være centrum hele tiden. At være svag og afhængig. Nogle af klan-medlemmerne nedprioriterede andre ting i deres liv i den periode.”

Rikke Kristine Nissen har skrevet om sit forløb i bogen Min cancer klan, hvor også nogle af klan-medlemmerne medvirker, blandt andre veninden Cecilie Frøkjær, som i bogens forord skriver: ”Vi har hinanden. Det er, hvad vi har. Midt i diagnoser, vi får, men ikke forstår rækkevidden af. I de ensomme nætter uden søvn. I erkendelsen af, at vi er små. Der hjælper det at være flere.”

MERE OM

RIKKE KRISTINE NISSEN

DEN GLEMTE DYD ‘Min cancer klan’ skal fungere som inspi50 år ration for andre og være en nøgle til at genoptage en dyd, vi har glemt; at tage Executive Director for meos af hinanden. diekoncernen EndemolShine “Vi har glemt, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden, fordi vi er blevet vant Bor alene med sin datter til at velfærdsstaten står for den slags. på 10 år i København Men hvis vi begynder at tage os mere Ifølge Rikke Kristine Nissen kan alle af hinanden, familie og venner imellem, kriseramte lave en klan, også selv om bliver vi også mere trygge i livet.” siger netværket ikke er så stort som hendes.

Rikke Kristine Nissen.

“Det handler om at tænke de menneOg fællesskabet bliver blot stærkere af sker, der er omkring én, ind i ligningen. også at eksistere i modgang. Det oplever Rikke med sin canDet kan være naboen, der klipper hæk, eller en aftale med en cer-klan: skolekammerats forældre om at tage dit barn med til fodbold.

“I dag er vi blevet venner allesammen. Og sygdomsforløbet har Små faste tjenester kan betyde rigtig meget for den ramte.” givet en dimension til vores venskab, som vi ellers ikke ville have haft. Det har givet en vished om, at vi alle kan vælte her i livet.”

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED DIN KLAN:

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLER

SUNDE PRÆM E IER

JULEMAD uden kød og gluten

At vente forgæves på

Lav en liste over folk, du gerne vil have med i klanen.

Vælg personer, du ved, har et vist overskud.

Sørg for, at der er skuldre nok, så du ikke løber tør for hjælpere.

Vær ærlig og åben omkring dine behov, ellers kan folk ikke hjælpe tilstrækkeligt.

Start med at spørge dem, der er nærmest og gå udefter.

Det kan være grænseoverskridende at spørge ansigt til ansigt, så ring eller skriv en mail. Så har modtageren bedre mulighed for at overveje forespørgslen.

ØNSKEBARNET

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

KLAR til SKIFERIEN

mere snesikker med

Højsæson for

RAV-JÆGERE

10 øvelser

Læs også Magasinet Sundhed+ der i december går tæt på barnløshed

SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

“...men alt det op til julen er så stressende…”

OM BOGEN

”Min cancer klan - et bryst, to år og syv uundværlige venner” giver et ærligt, inspirerende indblik i og konkrete råd til, hvordan man med fælles hjælp kan holde fast i livet og hverdagen, når man bliver ramt af en livstruende sygdom eller livskrise.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

15

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

NÅR DET ER REN LYKKE AT SKOVLE SNE!

Træn din krop - og få overskud i hverdagen Det er ikke sjovt, når smerter påvirker hverdagens aktiviteter. På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold. Fx:

VI SKABER RESULTATER

INDIVIDUEL BEHANDLING OG HOLDTRÆNING

REHABILITERINGSOPHOLD

LANDSDÆKKENDE

På Sano tilbyder vi ergoterapi, fysioterapi og holdtræning til dig, som ønsker professionel behandling, men som ikke har tid til eller brug for et længerevarende ophold.

Er det blevet svært at gå på trapper, vaske bilen, skovle sne, spille petangue eller tilberede måltider i køkkenet?

Vi sammensætter dit forløb ud fra dine behov og sikrer, at du når de mål, vi i fællesskab har opsat. Du får ligeledes effektive redskaber, som du kan bruge i din dagligdag og træning efter dit forløb.

På Sano tilbyder vi et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt og på små hold under kyndig vejledning af vores tværfaglige behandlerteam.

Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder.

Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine mål og behov. Du aftaler varighed og indhold ved at ringe til os.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

SUNDT & GODT

Illustration: Designed

by Freepik

KÆRLIGHED FRA FLERE VINKLER “Kun med kondom”-kampagnen har ændret navn til “Pas på hinanden” og får fremover et bredere fokus på sundhed, trivsel, respekt og grænser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

ÆLDRE LEGER SIG STÆRKE

150 pct. bedre balance og 22 pct. mere styrke i benene. Det er nogle af de overraskende resultater, Vennerslund Dagcenter i Gentofte har haft med et sæt nye træningsgadgets, DTUs Center for Playware har udviklet til at forebygge faldulykker blandt ældre.

Træningen foregår på interaktive fliser, og ni ud af ti ældre siger nu, at det har gjort dem gladere for at træne.

“Vi griner meget og har det sjovt,” siger Lise Olsen, en af de ældre, der har haft stor fornøjelse af de såkaldte Moto-fliser.

Dagscentrets leder Irma Irene Kjeldsen fortæller, at træningen overraskende hurtigt får de ældre til at slippe stok og rollator og blive mere selvhjulpne.

Kilde: Ritzau

7 RÅD OM ALKOHOL

Nyere forskning tyder på, at der ikke er nogen nedre tærskel for den skadelige virkning af alkohol. Sundhedsstyrelsen har følgende udmeldinger om alkohol: - Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred - Drik ikke alkohol for din sundheds skyld - Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd - Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

SUNDE & MILJØVENLIGE VARER HITTER Næsten 6 ud af 10 danskere vælger helst

produkter og fødevarer, der belaster miljøet mindst muligt, når de køber ind. Og lidt mere end 7 ud af 10 vælger helst varer, der er gode for deres egen og familiens sundhed.

Kilde: Miljømærkning Danmark

- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed - Er du gravid – undgå alkohol.

- Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld - Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol Kilde: Patienthåndbogen

Virkningen af alkohol afhænger af alkoholkoncentrationen i blodet. Der er store individuelle forskelle se tegning af promilleguiden nedenfor

SLANKENDE VALLEPROTEIN I MÆLKEPRODUKTER

En ny forskningsmetode gør det nu muligt for mejerierne at designe mælkeprodukter, der har slankende effekt. Valleprotein har nemlig helt særlige egenskaber, viser forsøg udført ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

“Valleprotein påvirker kroppen anderledes end eksempelvis kaseinprotein, som også stammer fra mælk eller sojaprotein. I vores forsøg viste det sig, at hvis to grupper mus indtager lige mange kalorier fra hhv. valle og kasein, tager musene på vallekost mindre på end dem på kasein,” forklarer professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Hanne Christine Bertram.

Valleproteinets slankende virkning hænger sammen med, at både det hvide fedtvæv og lever-lipid-koncentrationerne reduceres takket være en øget udskillelse af såkaldte metabolitter fra den energigenerende citronsyrecyklus, forklarer professoren.

Kilde: DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Illustration: Designed

by Freepik

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

17

KROPPEN

UNDGÅ AT FORSTYRRE DIT INDRE UR I DEN MØRKE TID Mange, har søvnproblemer i de mørke måneder, fordi det er koldt og mørkt udendørs. Men det er faktisk sværere at få en god nattesøvn om vinteren end om sommeren.

Sådan er det, fordi vi får mindre sollys og sidder mere indendørs i lyset fra vores computerskærm og el-sparepærer.

TEKST ANDERS HØGH FOTO COLOURBOX

Magasinet Sundhed har talt med søvnekspert Torben Jager Petersen, som her giver os en række forklaringer på, hvad der kan ødelægge vores søvn og forstyrre vores døgnrytme.

Fire ud af 10 danskere har søvnproblemer. Nogle af de mest almindelige årsager er computeren og kaffe før sengetid. Det er også meget udbredt, at vi ligger og spekulerer over vores arbejdssituation eller privatliv, før vi falder i søvn. ”I forhold til vores vintersøvn er det især det blå lys i computerskærme og

el-sparepærer, som er med til at udskyde søvnen”, oplyser søvneksperten.

Sollys hjælper på søvnen Det blå lys hæmmer hjernes produktion af melatonin, som styrer vores døgnrytme.

Melatonin bliver dannet i hjernen, når det bliver mørkt og signalerer dermed, at det er tid til, at vi skal sove. Uden stoffet tager det længere tid for os at mærke trætheden. Det har især konsekvenser for personer med søvnproblemer. ”Samtidig er det vigtigt for vores døgnryt-

“Den dybe søvn sikrer, at hjernen bliver vedligeholdt”

16 1 8 S U N D H E D + N R . 110 1 // 220016

KROPPEN

mefunktion, at vi sørger for at komme ud i solen om vinteren, da solstrålerne kan hjælpe os med at danne mere serotonin, som fører til dannelsen af melatonin. På den måde forbedrer vi muligheden for, at vi kan få en god nattesøvn”, understreger Torben Jager Petersen.

Det er også i den dybe søvn, at vi udskiller væksthormoner og vedligeholder vores immunforsvar.

Bliver vi ofte forstyrret i forbindelse med vores dybe søvn, føler vi os sjældent udhvilede om morgenen, og det er et af de første tegn på helbredsrisici. ”Vi skal lytte til vores hjernes søvnbehov og gøre alt, hvad vi kan for at få en stabil søvn.

Vi har brug for at sove godt, da vores hjerner og kroppe forbruger energi hele døgnet. Det fører til, at der konstant bliver dannet adenosin, som er et restprodukt fra energiproduktionen”,

“...det blå lys i computerskærme og el- sparepærer er med til at udskyde søvnen”

Lyt til din hjerne Søvneksperten fremhæver, at vi har en forhøjet risiko for at få infektionssygdomme, hvis vi har mange søvnproblemer.

Når vi har sovet en halv time, kommer vi over i en dyb søvn. Den dybe søvn sikrer, at hjernen bliver vedligeholdt funktionelt.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

19

KROPPEN fortæller Torben Jager Petersen.

I de vågne timer danner vi mere adenosin, end vi nedbryder. Det betyder, at der foregår en ophobning af adenosin i hjernen i løbet af dagen. Vi får reduceret mængden af adenosin, når vi sover, især når vi sover dybt. Det giver os et behov for at sove. Adenosinen kan give os ondt i hovedet, hvis vi får sovet for lidt. ”Et højt indhold af adenosin kan skade hjernen over længere tid.

Det kan øge risikoen for at udvikle en række komplikationer herunder nedsat immunforsvar, stofskifteproblemer og tidligere udvikling af demens”, forklarer Torben Jager Petersen.

Heldigvis er hjernen meget mostanddygtig over for dårlige søvnperioder eller perioder med et højt stressniveau.

Hjernen kan derfor restituere igen henover en periode med en god og stabil søvnrytme. Det betyder, at selvom vi en gang imellem har en nat uden søvn eller i en periode har for lidt eller dårlig søvn, har vi fortsat mulighed for at få reduceret mængden af adenosin. Dermed behøver stoffet ikke at få en skadelig virkning på hjernen.

hvor vi ignorerer vores sengetid”, oplyser søvneksperten.

Vi skal være særligt opmærksomme på klokken om vinteren, hvor det er næsten lige mørkt ved aftensmadstid og om natten. På den måde kan vores øjne let blive snydt af tidspunktet samtidig med, at vores indre ur er stabilt. Når vi ikke er kommet i seng til vores normale sengetid, vil vi ofte mærke en stærk træthed, som går væk igen efter halvanden time.

Ifølge Torben Jager Petersen kan vi mere eller mindre ufrivilligt henover en måned træne vores indre ur til at ville starte søvnen sent om natten, hvis vi bliver længe oppe om aftenen. Det udvikler sig hurtigt til at blive en forstyrrelse i vores døgnrytme.

Faste sovetider er bedst Hvis det skal lykkes os, at få kontrol over vores søvn igen og bevare de vigtige søvnperioder, skal vi helst gøre en indsats så hurtigt som muligt. Succesen afhænger af, om vi bliver bevidste om vores søvnforskydninger og lytter til vores indre ur.

Søvneksperten råder os til, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at have en stabil søvn og faste vaner. ”De fleste af os, kan undgå søvnproblemer ved at stå op, når vi ikke kan sove. På den måde vænner vi os til, at vi har en god søvnkvalitet, når vi ligger i sengen. Vi skal også være bevidste omkring vores sove- og sengevaner for at lade hjernen og kroppen restituere så meget som muligt”, siger Torben Jager Petersen.

“De fleste af os, kan undgå søvnproblemer ved at stå op, når vi ikke kan sove”

Bevidsthed skaber stabilitet Torben Jager Petersen understreger, at vi kan mærke det i kroppen, hvis vi har sovet for lidt og har brug for mere restitution. Det bidrager også til den kemiske balance i hjernen at tage en middagslur.

“Vi skal fortsat overveje vores sovetidspunkter uanset, om vi har sovet til middag, da vi hurtigt kan komme til at opbygge en vane,

OBS: I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om dine knogler

FOTO DESIGNED BY BORYANAM - FREEPIK.COM

16 2 0 S U N D H E D + N R . 110 1 // 220016

KROPPEN

8 FAKTA OM SØVN SØVNEN HAR BETYDNING FOR HELBREDET Kroniske søvnproblemer kan øge risikoen for udvikling af nedsat immunforsvar, stofskifteproblemer, tidligere udvikling af demens, forhøjet blodtryk og øget risiko for blodpropper.

DET INDRE UR KAN VARIERE B-mennesker har et indre ur på mere end 24 timer, og A-mennesker har et indre ur på mindre end 24 timer. Der er en tendens til at børn er mest A-mennesker, teenagere er mest B-mennesker, og voksne bliver mere A-mennesker med alderen. B-mennesker har et større søvnbehov end A-mennesker.

HJERNEN VIL DÆKKE SØVNUNDERSKUDDET MED KALORIER Vores hjerner har en tendens til at opfatte søvnmangel som et energiunderskud, og det giver mange personer i søvnunderskud en lyst til at spise søde sager eller mad med et stort fedtindhold.

MELATIONIN STYRER VORES DØGNRYTME Melatonin bliver dannet i hjernen, når det er mørkt. Hjernen bliver påvirket af aftensolens røde farver til at danne mere melatonin, og morgensolens blå farver neddæmper dannelsen af melatonin.

1 23 4 5 67 8

DEN DYBE SØVN Når hjernen har sovet en halv time uden forstyrrelser, kommer den over i en dyb søvnperiode. Under den dybe søvn er hjerneaktiviteten meget begrænset, og bevidstheden er tømt for indhold. Det er i denne søvnperiode, at kroppen og hjernen vil restituere og genopbygge sine depoter.

KOSTEN HAR BETYDNING FOR SØVNKVALITETEN Sure kirsebær, valnødder, sennepsfrø, majs og ris indeholder melatonin, som kan skabe en følelse af træthed.

Sojamel, sesamfrø, hørfrø og jordnøddesmør indeholder tryptophan, som i kroppen kan blive omdannet til serotonin. Serotonin øger produktionen af melatonin og stabiliserer derudover humøret.

Derimod kan kaffe, mørk chokolade og stærk og fed mad gøre det svært at sove ubesværet.

KRONISKE SØVNPROBLEMER Cirka 10 procent af danskerne har kroniske søvnproblemer. Det kræver et behandlingsforløb med professionel støtte og vejledning at få kontrol over søvnen igen.

I forskningsstudier bliver det kroniske søvnproblem defineret, som at vi henover en periode på tre måneder mindst tre gange om ugen oplever, at det tager os mere end en halv time at falde i søvn. Det kan også give sig til udtryk ved, at vi er vågne mere end en halv time i løbet af natten eller vågner en halv time før, vores indre ur er indstillet på, at vi skal vågne.

DET ER ALMINDELIGT AT SNORKE 40 procent af alle voksne snorker mere eller mindre højlydt. Lydene kommer fra vibrationer i det bløde væv i svælget, fordi svælget er for snævert til, at luften kan komme uhindret forbi vævet uden, at det begynder at vibrere. Store mandler, skævheder i næseskillevæggen og forkølelse kan også udløse snorken.

OM EKSPERTEN Torben Jager Petersen er leder af ScanSleep. Han har en baggrund som akkrediteret adfærdsmedicinsk søvnspecialist og autoriseret psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

21

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Har du, oppustet mave, ondt i halsen eller brug for mere energi når du træner? Her er tre produkter, som kan hjælpe dig på vej til et sundt legeme.

LUFT I MAVEN KENDER DU FØLELSEN?

i say: Oppustet – hjælper dig af med luften!

Behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og/eller smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene.

Behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS). i say: Oppustet – giver hurtig lindring!

30 stk. hurtigt virkende kapsler baseret på LICAPSTM teknologi, der giver hurtig lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene. Kan købes på apoteket og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 99,-.

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

2 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

HÅRD TRÆNING KRÆVER MERE JERN

Er du en af de mange danskere, som har sat regelmæssig træning på skemaet?

Hård træning øger både din muskelmasse og din blodvolumen, og begge dele øger behov for gode jernreserver. Mange, især mænd, får normalt tilstrækkeligt med jern fra kosten, men hård træning kan ændre kroppens jernbalance. Et dagligt tilskud af et godt optageligt jernprodukt som fx aminoJern, vil give din træning et ekstra pift og forbedre din præstation.

100 tabletter aminoJern til 100 dages forbrug: vejl. pris: 169 kr.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TIDLIG INDSATS KAN HALVERE ANTALLET AF UNGE RYGERE

Hver femte elev i 9. klasse ryger hver dag eller jævnligt. Men sådan behøver det ikke at være. Systematisk forebyggelse kan nedbringe antallet af unge, der bliver rygere inden sidste skoledag. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der har evalueret Kræftens Bekæmpelses rygeforebyggende koncept, X:IT. Tallene viser, at skoler kan halvere andelen af rygere ved at bruge alle konceptets tre elementer. Det vil sige rygeregler, undervisning og forældresamarbejde.

TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY BANEBRYDENDE BEHANDLING AF KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

Kræft i æggestokkene giver desværre ofte tilbagefald, og tidligere har mulighederne for yderligere behandling været ringe. Men nu viser forskning fra Rigshospitalet, at op til halvdelen af kvinderne med tilbagefald kan holdes fri for sygdom med medicinen Niraparib. Blandt kvinderne i forsøget forlængede midlet tiden før nyt tilbagefald med mellem to og fire gange. Og hos en del var sygdommen stadig i ro, da forsøget blev afsluttet efter 18 måneder. Det er omkring 30 år siden, der senest kom gode nyheder til kvinder med tilbagefald af æggestokkræft.

“Vores resultater viser ikke, at vi kan kurere sygdommen, men den giver håb om, at det bliver en sygdom, kvinderne kan leve med, med et minimum af gener,” siger Mansoor Mirza, overlæge på Rigshospitalet.

Hans forsigtige gæt er, at medicinen bliver tilgængelig for danske patienter til næste forår.

Illustration: Designed

by Freepik

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om

EFTERLADTE BØRN SKAL STØTTES I SKOLEN

kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

En ny ph.d. fra Kræftens Bekæmpelse spørger for første gang børn, der har mistet enten mor eller far til alvorlig sygdom, hvad de har brug for, når de skal vende tilbage til skolen og klassekammeraterne.

Den viser, at det er et misforstået hensyn, når lærere og kammerater i folkeskolen forsøger at skåne børnene.

“Børn, der mister, er unikke samarbejdspartnere med unikke oplevelser, der bør have indflydelse på, hvordan deres sorg skal håndteres, når de kommer tilbage til skolen. Alligevel bliver børnene ofte ikke taget med på råd af skolen og må tilpasse sig efter de standardiserede sorgberedskaber,” forklarer Martin Lytje, der står bag undersøgelsen.

Udover inddragelse af børnene selv, er der brug for, at de danske skoler bliver bedre til at planlægge et langsigtet sorgberedskab. En af de ting, børnene især peger på som det værste, er nemlig, når sorgen bliver glemt.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · Nwww.msf.dk SSU DDH UN HEEDD++ N NRR.. 1111 // 220016 16

2233

Alle ved, at det kun er

julemanden, der kommer med gaver.

Vi ved, at alle med fødder kan have brug for et gavekort til en fodbehandling.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Du kan købe et gavekort til en, du holder af. Så kan de holde deres fødder sunde hele livet.

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme.

Du finder os også på Facebook.com/danskefodterapeuter

HOS FODTERAPEUTEN

SÅDAN SÆTTER DU NEGLESVAMPEN SKAKMAT Fodterapi er en effektiv hjælp i kampen mod neglesvamp. En kamp, der kan tage år at vinde, hvis du er uheldig.

TEKST TINA RØNHØJ, DANSKE FODTERAPEUTER FOTO MIE HAMPEN

Svamp i tåneglene kan være lige så genstridigt at komme af med, som skvalderkål i blomsterbedet.

Derfor skal du opsøge en fodterapeut, der kan luge godt ud i den inficerede del af neglen, mens du modtager behandling mod neglesvamp. Er du heldig, lykkes det måske at slå svampen helt ihjel.

HELT ALMINDELIGT Neglesvamp er hverken farligt eller særlig smitsomt. Alligevel plager problemet mange, fordi de ikke synes, at det er noget kønt syn, når neglene bliver tykke, gule og porøse. Men det er en helt almindelig lidelse, som især rammer mennesker, der dyrker en sportsgren, hvor skoene sidder stramt om fødderne. Eller ældre mennesker, der har nedsat immunforsvar eller dårligt blodomløb.

Tabletter, creme, lak eller laser er de typiske behandlingsmetoder mod neglesvamp, men der er ingen garanti for succes og i nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle i årevis.

Risikoen for tilbagefald er ligeledes stor.

SLIBER BULEDE NEGLE Vil du øge dine chancer for at få bugt med de bulede negle, skal du sørge for at få slebet den inficerede del af neglen væk regelmæssigt, og inden du starter med behandlingen. Det kan du få hos en fodterapeut. Undervejs kan du selv bidrage til den positive udvikling ved at sørge for god fodhygiejne, luftigt fodtøj, skifte strømper hver dag og vaske dem ved minimum 60 grader.

Inden du kan blive behandlet for fodsvamp hos en fodterapeut, skal du forbi lægen og have foretaget et negleskrab, der vil

blive sendt til dyrkning i et laboratorie. Resultatet vil vise, om du har neglesvamp eller du skal bruge et andet redskab til at luge med.

RISIKO FOR

TEGN PÅ NEGLESVAMP Tykkere end normalt Misfarvede i gule nuancer Flossede og porøse Lugtgener

NEGLESVAMP

To-otte pct. får neglesvamp. Ses hyppigst hos mennesker, der er ældre, har nedsat immunforsvar, dårligt blodomløb eller som dyrker sport med tætsiddende fodtøj. Fugtige og varme fødder kan også øge risikoen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med landets statsautoriserede fodterapeuter, der dagligt arbejder på at forbedre danskernes fodsundhed. Læs mere om fødder, fodsygdomme og behandlinger på altomfoden.dk, hvor du også kan finde din lokale fodterapeut.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 2 5

TEMA H J E R T E T

BEVÆGELSE FOR

HJERTET

Motion forebygger hjertesygdomme. Og er man så uheldig alligevel at skulle opereres i hjertet, så skal der også motioneres på sengelejet.

På Rigshospitalets Hjertecenter har de fokus på bevægelse, allerede mens patienten ligger i respirator. For fysisk styrke er en vigtig del af vejen tilbage til livet med et sundt hjerte.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT/RIGSHOSPITALET & COLOURBOX

Restitution for hjertepatienter var tidligere forbundet med ro og hvile. skal vi udnytte til at få gang i kroppen allerede på et tidligt tidspunkt.

Men det er helt forkert, mener de på Rigshospitalets hjertecenter, som Efter 48 timer i respirator kan vi begynde at lave øvelser,” siger Anne sætter nyopererede patienter til at lave Landvad. Hun erkender, at det dog er fysiske øvelser. ret omfattende at skulle have respirato“Det er vigtigt, at patienterne kommer ren, der er forbundet med diverse slanOM MIT-PROJEKTET hurtigt i gang med bevægelse, som ger til patienten, med ud på gåturen. (early Mobilisation in Intensiv Therapy) styrker muskelmassen og optimere “Det tager som regel tre mand én blodtilførslen til hjertet,” fortæller Anne time at gå en tur ned ad gangen med Er et samarbejde mellem Rigshospitalet og SlagelLangvad, som er klinisk sygeplejesen respiratorpatient”, fortæller Anne se Sygehus pecialist på hjertecentret og en af Langvad, men nævner, at det dog er Projektets tese er, at tidlig systematisk bevægelse drivkrafterne bag projektet MIT, early lettere end at skulle have respiratoren reducerer patienternes indlæggelsestid og giver Mobilisation in Intensiv Therapy. med i et badebassin, som de gør det hurtigere tilbagevenden til selvstændigt funktionsniØvelserne kan være i det små, som på et hospital i Tyskland. veau og hermed en forbedret livskvalitet. at bevæge sine arme og gribe ud Øvelserne går ud på at træne de store muskelefter ting eller selv at sætte sig op på RO ER EN SKRØNE grupper: Lårmusklerne og torsoen. Samt lave sengekanten. Handlinger som kan virke De tidlige øvelser betyder meget for, balanceøvelser og få styrke tilbage i hænder og banale, men som kan være en stor hvor hurtigt patienten kommer sig arme. udfordring for en svækket hjertepatient, over hjertesygdommen, som kan være men dermed en sejr, når det lykkes. en blodprop eller en åreforkalkning.

Det kan også være mere motionspræBevægelse og motion gør, at man gede øvelser som at bruge en sengecykel eller komme ud at gå en bliver hurtigere udskrevet og hurtigere får en bedre livskvalitet. Ifølge tur med respirator. sygeplejerske på afdelingen Tina Hartley, bliver patienterne glade for “I dag er man ofte ved bevidsthed, når man ligger i respirator. Det deres egen indsats, selv om de ikke orker det i begyndelsen:

2 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

TEMA H J E R T E T “De er ofte trætte ovenpå operationen og føler ikke, de kan noget.

Men når vi alligevel får dem til at lave lidt bevægelse, bliver de motiverede og opmuntrede. De føler sig knap så syge, når de trods alt kan bevæge sig og måske cykle, som er en velkendt ting for dem.”

“Tidligere havde man fokus på at genopbygge muskelmasse, i dag arbejder vi på at bevare den,” supplerer Anne Langvad.

“Det er en gammel skrøne, at nyopererede patienter skal have ro.

Der er stort set ingen operationer i dag, hvor man ikke skal bevæge sig med det samme. Det gælder om at få gang i kroppen. Vi ruster folk til at kunne klare sig selv, når de vender hjem, ” siger Anne Langvad og fortæller, at der kan gå op til et år, til en hjertepatient er kommet sig både fysisk og psykisk, hvis personen har haft behov for en længervarende behandling på intensiv. Den tidsramme forsøger Hjertecentret at mindske med MIT-projektet.

Der er lavet undersøgelse af de indlagte patienters tilstand før og efter, hjertecentret begyndte på den systematiske træning. Ifølge Anne Langvad tyder resultatet på, at der er en klar forbedring hos patienterne på femtedagen.

vigtig, fortæller de to sygeplejersker. KRAM fungerer som guidelines til forebyggelse, men også når man har været syg og skal ovenpå igen.

Forkortelsen står for kost, rygning, alkohol og motion.

“Man kan forebygge hjertesygdomme ved at leve op til kram-faktorerne. Når du først har fået en blodprop kan noget af hjertemuskulaturen være ødelagt, så det bedste er at forebygge, at det sker. Og her er motion en meget vigtig faktor,” fastslår Anne Langvad.

Gode øvelser er i virkeligheden blandt de mest udbredte i fitnesscentre, som fx squats, hvor man med bøjede ben hæver og sænker bagdelen. Og det giver altså mere end blot en pæn figur: “Når du arbejder med de store muskelmasser, hjælper det også hjertet, som har brug for at blive aflastet. Det er ligesom veneøvelser, der understøtter hjertet, så det ikke skal pumpe så meget selv.”

Ifølge Tina Hartley forstår mange mennesker ikke vigtigheden af at dyrke motion.

“Vores krop er jo ikke skabt til bare at sidde stille. Den passive tilgang kommer der ikke noget godt ud af. Selvfølgelig kan man havne i situationer, hvor ens fysik bliver nedsat, men så må man gøre det, man nu kan.”

MOTION GAVNER OGSÅ HJERTET Motionen, og en generel sund livsstil, skal naturligvis fortsætte, når patienten er blevet udskrevet. Her er oplysning om KRAM-faktorerne

KRAM-FOREBYGGELSE AF BL.A. HJERTESYGDOMME KOST

En sund kost, med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af frugt og grønt, er med til at forebygge bl.a. hjertekarsygdomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler bl.a., at du spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen, spiser fisk, groft brød, slukker tørsten i vand og sparer på sukker.

ALKOHOL

Et stort alkoholforbrug er forbundet med en lang række følgesygdomme, bl.a. hjertekarsygdomme. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit fire-fem år for tidligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande om ugen, og at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen. Det anbefales derudover, at man ikke drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed.

RYGNING

Kan forårsage forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Rygeophør har en gavnlig indflydelse på helbredet og har en livsforlængende effekt, ligegyldigt hvornår du holder op. De helbredsmæssige gevinster ved rygestop er mange, men bl.a. mindre risiko for blodpropper.

MOTION

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og slagtilfælde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler moderat fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen og høj intensitet 20-30 minutter to gange om ugen. Al fysisk aktivitet har gavnlig effekt både på forebyggelse af livsstilssygdomme.

OM EKSPERTERNE Anne Langvad (th) er klinisk sygeplejespecialist med ansvar for den faglige udvikling.

Tina Hartley (tv) er Intensiv sygeplejerske med stor fokus på mobilisering af patienterne.

De er begge ansat på Thorax Intensiv 4141, Hjertecentret på Rigshospitalet og er en del af den arbejdsgruppe på seks, som har igangsat og gennemført MIT-Projektet.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 2 7

K I L D E R H E L B R E D S P R O FI L E N . D K , H J E R T E F O R E N I N G E N O G S U N D H E D . D K , PAT I E N T H Å N D B O G E N

TEMA H J E R T E T

SÅDAN FUNGERER

HJERTET T E K S T N I L S S J Ø B E R G F O T O C O LO U R B OX

HJERTET

Hjertet er den pumpe, som holder hele kredsløbet i gang. Højre del sender blodet til lungerne og venstre del sender blodet ud i kroppen.

HØJRE DEL AF HJERTET

Højre del af hjertet forsyner lungekredsløbet, som fører blodet ind i lungerne, hvor det bliver iltet. Når blodet er fyldt med ilt, bliver det igennem venstre del af hjertet ført videre ud i resten er kroppen, herunder hjerne, arme, ben og organer.

HVAD KAN MAN SELV GØRE, HVIS MAN HAR FORHØJET BLODTRYK? At stoppe med at ryge er det vigtigste, du selv kan gøre for at mindske risikoen Hvis du er overvægtig, vil det mindske risikoen, hvis du formår at tabe dig Motion – hvis du er fysisk aktiv hver dag, mindsker det risikoen for apopleksi og blodprop i hjertet Undgå stress – hvis du kan omlægge din livsstil, således at du stresser mindre, er det også gavnligt Kost - spis sund mad, det vil sige rigeligt med grøntsager og frugt, mindre kalorierig og fed mad

ILT

Kroppen skal bruge ilt og næring for at fungere.

Ilten kommer fra den luft, som vi trækker ned i lungerne. Ilten bliver transporteret med blodet rundt i kroppen og bruges af muskler, organer og væv.

Alkohol - drik højst 2 genstande dagligt

EN STOR MUSKEL

HØJT BLODTRYK

Fakta 20-25% af voksne har forhøjet blodtryk, i de fleste tilfælde af lettere grad Grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk er ikke skarp, men er fastsat til 140/90 Hos næsten alle med forhøjet blodtryk kender man ikke årsagen Man har som regel ikke symptomer på det forhøjede blodtryk, men det giver øget risiko for apopleksi og blodprop i hjertet Før man eventuelt skal starte behandling med medicin, vurderer lægen den samlede risiko for apopleksi og blodprop i hjertet. Er risikoen lav, skal man ikke nødvendigvis begynde at tage medicin

2288 SSU UN ND DH HE ED D++ N NR R.. 10 1 1 / 2 0 16

Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjertekamre. Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.

KRANSPULSÅRENES FUNKTION

Hjertet skal også selv have ilt. Hjertet får ilt igennem kranspulsårene, som sidder uden på hjertet.

ILTENS TRANSPORTMIDDEL

Et netværk af blodårer transporterer iltrigt blod ud i kroppen og returnerer iltfattigt blod til lungerne.

Centralt i denne proces er hjertet, en muskelpumpe på størrelse med din knytnæve.

5 LITER BLOD I MINUTTET

Hjertet pumper cirka fem liter blod rundt hvert minut, og hjerteklapperne sørger for, at blodet løber den rigtige vej.

TEMA H J E R T E T

HJERTET

SKAL TRÆNES TEKST NILS SJØBERG ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK.COM

”Motion har gode effekter på mange ting: det styrker dit hjerte, det sænker dit blodtryk og det mindsker din risiko for at dø tidligt”.

Sådan siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen. Han understreger samtidig, at lidt motion er bedre end ingenting, og mere er endnu bedre end lidt.

Men forskning har også vist, at dyrker man særlig meget og hård motion, kan det være skadeligt for hjertet. Det drejer sig derfor om at finde en balance. ”Vi ved, at du har stor gavn af motion på dit hjerte-kar-system og på, hvor længe du lever, hvis du dyrker motion 30 minutter om dagen ved moderat intensitet og mindst to gange om ugen motionerer 20 minutter ved høj intensitet”, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef. Han understreger, at hans anbefaling svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Morten Ørsted-Rasmussen gør også opmærksom på, at moderat intensitet svarer til, at den enkelte udøver føler sig lettere forpustet, men godt kan føre en samtale. Høj intensitet svarer til, at den enkelte person bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger. ”For hvert minut ekstra du træner om dagen øger du din chance for at leve længere. Træner du ved moderat intensitet fortsætter gevinsten med at stige med antallet af minutters motion om dagen i op til 110 minutter pr. dag. For intensiv træning gælder det op til 45 minutters træning dagligt”, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

PULSEN SKAL OP

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og slagtilfælde.

Voksne skal vær fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. De samme anbefalinger gælder +65, hvis aktivitet dog må være moderat.

Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. De samme anbefalinger gælder personer +65, for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Desuden anbefales +65 regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele både for personer over og under 65 år. Desuden anbefaler Hjerteforeningen, at +65 også skal lave udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 2 9

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

K AN DU HØRE DIT BARNEBARN? |

Jylland

k købstad

Gammel dagns

Hotel Ringkøbin 2 overnatninger et 2 x morgenbuff nu/buffet 2 x 2-retters me ehal* mm svø til Adgang ss og bowling* Adgang til fitne 19.12.14

De bro gamle byder hygge charm Ringk byen

SP

KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX2 APPARATER - et godt rejseti FRA DANSKE GN HEARING. Så billigt, at du ikke har råd til at til

dag - torsdag ind

Ankomst: Søn

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Bo på wellne floden gamle

by Sze roman

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet

PRØV GRATIS I 3 UGER

Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

SUPER PRIS

649,-

|

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

1.

Med ReSound LiNX² vil du nemt kunne følge samtaler og Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere. Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, at du har det på.

Miljøtillæg 2 Eur / døgn

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

GO

HØRECENTER D I N H Ø R E LS E - VO R ES O M SO R G

N AT U R E N K A L D E R

UD OG FINDE RAV OG JULEPYNT Efterårs- og vintermånederne er den tid på året, hvor der er størst chance for at finde rav på en frisk tur til stranden.

TEKST NATURVEJLEDER SABINE JENSEN, RINGKØBING-SKJERN MUSEUM FOTO NATURGRAFIK.DK

Når efterårets og vinterens storme eller kraftig blæsevejr har passeret, er det tid til at gå på jagt efter rav. Rav er lettere end sten og har, ved havets lave temperatur, om vinteren, en bedre opdrift og skyller op på vores strande sammen blandt andet tang og skalle under de kraftige storme.

MED VENLIG HILSEN FRA URTIDEN Rav kaldes Nordens guld og har været anvendt siden oldtiden som betalingsmiddel og til smykker.

Faktisk er rav forstenet harpiks, der har ligget i havet 30-50 millioner år.

Danmarks ældste stykke rav er 170 millioner år gammelt og blev fundet på Bornholm. Verdens ældste fundne stykke rav er 231 millioner år gammelt.

Holder man rav op i lyset kan man ofte

Juledekorationer med naturligt pynt

Hvis du på skovturen samler materialer til juledekorationer, må du kun samle ind til eget forbrug. Det er ikke tilladt at samle ind i privat skov uden tilladelse og du må ikke samle grangrene i områder, hvor der dyrkes pyntegrønt. Du må samle pinde, grene og bark der ligger i skovbunden samt svampe, mos og blade.

Læs mere på naturstyrelsen.dk

HJÆLP I EN KOLD TID

Solsorte, gråspurve og skovspurve samler sig i flokke ved fælles sovesteder i eksempelvis grantræer, hvor de sidder og trykker sig mod hinanden for at holde varmen.

Et andet normalt syn er at de puster sig op for at holde varmen. Ved at fodre småfuglene, kan du hjælpe dem igennem vinteren.

Det er nemt at fremstille sin egen foderkogle.

Foto: Created by pressfoto Freepik

se et flot mønster og måske gemmer der sig et insekt, der blev fanget af den klistrede harpiks for millioner af år siden.

SOLEN VISER VEJ De bedste steder at finde rav er i opskyllet tang på stranden efter storm eller kraftig blæst. I vinterhalvåret er vandet koldere og giver derved en bedre opdrift til de gyldne forsteninger, der vejer mindre end sten.

Det er nemmest at spotte rav, hvis du går i modlys, da solens stråler på ravet giver et helt særligt lys. Man kan sagtens opleve lange strækninger uden held, for lige pludselig at finde flere stykker på et lille område.

I Danmark er chancen for at finde rav størst på den jyske vestkyst, men det er muligt at finde rav overalt i landet.

SNIT EN TRÆNISSE DU SKAL BRUGE En tyk gren Rød maling Papir, knapper eller lign. til øjne Sort tusch Sav lim

Kilde og foto: Naturstyrelsens hjemmeside naturstyrelsen.dk

SÅDAN GØR DU Lav to snit i grenen. Det en lige og 15 cm længere nede et skråt snit.

Mal den øverste del af det skrå snit rødt Lim øjne på Tegn en mund

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

31

F AVNEELBS LEARD Ø

Tre nemme øvelser, der gør dig mere

TRAFIKSIKKER I MØRKE Her i vintermånederne oplever mange, at det bliver sværere at orientere sig i trafikken. En del tror, at de er ved at blive natteblinde. Men generne skylde snarere, at dit periferi-syn er understimuleret.

Og det kan ret let trænes op igen.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO JOHN EHBRECHT

over, at det er blevet alt for svært at orientere sig i mørke.

“Jeg kørte meget langsomt og holdt hele tiden øje med midterstriHun gætter på, at problemet er stigende, men det bliver ved et ben. Det var virkelig ubehageligt at køre bil om natten.”

Optometrist Maria Beadle oplevede selv for nogle år siden, hvad gæt, for hverken udbredelsen eller årsagerne til svigtende periferi-syn er der forsket ret meget i. mange af hendes kunder i dag kommer og klager over. Hun var begyndt at have Men stress og stillesiddende arbejde ved skærm gør det i hvert fald ikke bedsvært ved at orientere sig og finde vej. ”…hvis du mangler overskud til at re, understreger hun.

Særligt i mørke. Modsat sine kunder vidste bruge det perifere synsfelt, lukker Maria Beadle dog, at hendes vanskeSTRESS BEGRÆNSER DIT OVERBLIK ligheder med at overskue trafik og finde det ned. Så opdager du måske vej næppe var tegn på, at hun var ved at “Efter en længere periode med stress er ikke, at nogen kommer imod dig blive natteblind. det ikke unormalt, at opleve et såkaldt bagfra eller fra siden…” ”synsfelts-kollaps”. Rent fysisk fejler synsSIMPEL GENOPTRÆNING feltet ikke noget, men hvis du mangler overskud til at bruge dit perifere synsfelt, “Natteblindhed er en sjælden og meget lukker det ned. Så opdager du måske alvorlig lidelse. Jeg vidste godt, det var mit periferi-syn, den var gal med. Og det overraskede mig faktisk, hvor ikke, at nogen kommer imod dig bagfra eller fra siden. Det kan nemt det var at træne op igen,” siger hun. også blive sværere at finde vej, orientere sig og overskue fx indkøb, På de følgende sider finder du tre enkle øvelser, Maria Beadle hvor det myldrer med varer og indkøb,” siger hun. anbefaler sine klienter, at lave når de kommer til hende og klager

3 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

ØVELSER

Uden lys fungerer central-synet ikke.

Derfor er du afhængig af dit periferi-syn i mørke

CENTRAL-SYN OG PERIFERI-SYN TYPISKE SYMPTOMER PÅ PROBLEMER MED PERIFERISYN 1. Svært ved at finde vej, orientere sig på et kort eller i en tekst.

2. Ulyst til at køre bil i mørke. Føle sig ”natteblind”.

3. Transportsyge (køresyge/søsyge).

Det er dit central-syn, du bruger, når du bevidst stiller skarpt på en genstand.

Dit central-syn er afhængigt af lys for at kunne fokusere og du kan se masser af farver med det.

Dit andet synssystem, periferi-synet, bruger du til at orientere dig, finde vej og danne dig et overblik. Periferi-synet er mere uskarpt/ufokuseret og registrerer ikke ret mange farver, men ordner og registrerer automatisk masser af informationer om, hvad der foregår omkring dig. I mørke og når du bevæger dig, er du meget afhængig af dit periferi-syn.

4. Dårlig koncentrationsevne.

5. Andre kan ”liste” sig ind på én.

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLERE

SUND E PRÆ MIE

JULEMAD

R

uden kød og gluten

At vente forgæves på

ØNSKEBARNET

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

KLAR til SKIFERIEN

mere snesikker med

Højsæson for

RAV-JÆGERE

10 øvelser

SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

“...men alt det op til julen er så stressende…”

I denne måned i Magasinet Sundhed+ kan du få nogle redskaber til, hvordan du forbereder dig til SKI FERIEN

OM EKSPERTEN Optometrist Maria Beadle var for 20 år siden pionér indenfor øjentræning i Danmark og ejer i dag virksomheden TrainYourEyes. Hun træner samsyn med både børn og voksne, elitesportsfolk samt patienter med hjerneskader.

Og så er hun forfatter til bogen ”Superbarn”, der er udkommet på Gads

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 3

ØVELSER

SÅDAN STIMULERES DIT

PERIFERISYN ØVELSE 1.

HVERDAGSTRÆNING Se lige frem og fokuser på en genstand nogle meter væk. Det kan være et billede på væggen, en figur eller et møbel.

Bevæg dig langsomt hen imod genstanden, og blikket på genstanden og læg samtidig mærke til, hvad dit periferi-syn registrerer, at du bevæger dig forbi. Det kan fx være en sofa, en trøje på en stol, fjernsynet og måske en potteplante. Læg mærke til, hvor i synsfeltet, du registrerer tingene. Til højre, til venstre, oppe, nede…

OBS: Øvelsen kan også udføres i naturen eller mens du sidder som passager i et køretøj.

ØVELSE 2 KOLLEKTIV MED BOLD: Stå i rundkreds og fokusér hele tiden på dén, der kaster bolden til en anden i kredsen. Læg mærke til, at periferi-synet også registrerer, hvem der griber bolden, samt hvad de andre i kredsen laver.

3 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

ØVELSER ØVELSE 3 MED BOGSTAVTAVLE og kort: Placer bogstavtavlen på væggen i øjenhøjde eller ud for læsefeltet (hvis du bruger briller med flerstyrke-glas).

Små kort med bogstaver og tal placeres i tilfældig orden hele vejen rundt om bogstavstavlen.

Stil dig i 35 cm afstand og fokuser på et af bogstaverne på bogstavstavlen og fang med fingeren samtidig et bogstavskort ved at bruge dit periferi-syn. Det behøver ikke være det samme bogstav som det du læser på bogstavstavlen.

Lav øvelsen nogle minutter hver dag gennem et par uger.

Husk, at det er ok, at du ikke kan se de store bogstaver skarpt.

SÅDAN GØR DU: Begynd med de bogstavkort, der er nærmest midten og arbejd dig længere og længere ud.

Brug en pind, en blyant eller en finger til at pege med.

Sig bogstavet fra bogstavstavlen højt.

Prøv

SylliFlor!

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

BESTIL GRATIS VAREPRØVER PÅ: www.biodanepharma.dk Tlf.: 75 555 777 Køb på apoteket, i helsekostbutikker og på www.biodanepharma.com

DRILLER MAVEN? S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 5

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

I sadlen for børn med DIABETES Børn med type 1-diabetes bliver støttet af cykelhold.

Nu kan du også komme med til München i 2018.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO DIABETESFORENINGEN Motionscykling er populært: Derfor har Diabetesforeningen sammen med Wecyclemore.com oprettet et cykelhold, hvor man, udover gode oplevelser som en del af et dedikeret motionscykelhold, får mulighed for at øge opmærksomheden på diabetessagen og samle penge ind til børn, der rammes af type 1-diabetes.

MOTION MED MENING Næsten 200.000 kroner indsamlede holdet TeamDiabetes-Wecyclemore i 2016. De 15 ryttere på holdet deltog blandt andet i motionsudgaven af PostNord Danmark Rundt, og sæsonen kulminerede med en tur på 1.000 kilometer fra København til München.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

3 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Det skete i september måned, hvor TeamDiabetes-Wecyclemore brugte syv dage på at køre den lange strækning, der sluttede ved den store europæiske videnskabelige diabeteskonference EASD. Også i 2017 og 2018 triller motionscykelholdet penge ind til diabetessagen. Interessen for at komme med på holdet er stor, så TeamDiabetes-Wecyclemore udvider i 2017 og 2018 med flere hold i København, Odense og Aarhus.

op og ned på familiens liv, da både børn og forældre blandt andet skal vænne sig til en hverdag med mange daglige blodsukkermålinger og insulin-injektioner resten af deres liv,” forklarer chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen Søren Biune, som selv cyklede med på 2016-holdet.

STOR INTERESSE “Ti børn og unge i Danmark bliver hver uge ramt af type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan ikke helbredes. Den vender

Cykling kan dyrkes af unge som ældre og er en såkaldt “ikke vægtbærende motionsform” i kategori med svømning, roning og ridning.

Ikke vægtbærende motionsform betyder, at din kropsvægt bliver holdt oppe af cyklen under motion, og skåner derfor dine led, sener og muskler. Cykling anbefales til personer med overvægt, da disse nemmere vil kunne dyrke ikke vægtbærende motion i forhold til vægtbærende motionsformer såsom tennis, løb eller fodbold.

Se mere om cykling som motionsform her: : http://www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/motionsformer/ cykling.aspx

CYKLING FOREBYGGER DIABETES

Dansk forskning viser, at cykling forebygger udviklingen af type 2-diabetes.

En undersøgelse fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, med flere end 50.000 mænd og kvinder i alderen fra 50 til 65 år, viste at blot en times cykling om ugen nedbringer risikoen for type 2-diabetes med 20 procent.

Cykling i to en halv time hver uge nedsætter risikoen med op til 30 procent.

CYKLING ER GOD TRÆNING

FA M I L I E V E J L E D E R E N

SÅDAN STYRKER DU DIT BARN INDEFRA På den indre harddisk ligger selvfølelsen. En grundfølelse af at føle sig elsket og vellidt eller forkert og utilstrækkelig.

TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO PEZIBEAR PIXABAY

Der er en vigtig forskel på selvfølelse og selvtillid. Selvfølelse er fornemmelsen, du har af dig selv indefra. Selvfølelsen definerer, den du er. I egen optik. Selvtillid handler derimod om det, du gør.

Hvis et barn helt fra lille bliver rost af sine forældre: ”Nej, hvor er du god til at gynge” ”Nej, hvor er du dygtig til at tegne” ”Hold da op, hvor du bare er en champ, når du spiller fodbold” Ja, så vil barnet på et tidspunkt begynde at agere efter det. Forsøge at være dygtig og god til ting og ønske feedback på det han eller hun laver. “Er jeg ikke dygtig?”, vil sådan et barn typisk spørge sine forældre eller andre, det er sammen med.

SELVVÆRD KAN LÆRES “Dygtig” bliver en vigtig del af sproget, og selvfølelsen kommer til at afhænge meget af, hvad andre mener.

Det kan du dog rette op på. Hvis dit barn spørger, om du synes, at han eller hun er dygtig, kan du, i stedet for at bedømme, svare, at du egentlig er mere interesseret i, hvad barnet selv synes.

På den måde vil din søn eller datter selv begynde at reflektere over, om det var godt eller ej. Og det er vigtigt for både børn og voksne at øve sig i at finde ud af, hvad der føles ok, og hvad der ikke gør. Ikke mindst, hvad man godt kan lide ved sig selv.

SLOG DU DIG? At have en god selvfølelse betyder, at du føler dig okay som menneske og føler, at andre mennesker vil være sammen med dig, fordi du er den, du nu er.

Du kan styrke dit barns indre selvfølelse ved at sørge for, at barnet føler sig lyttet til og taget alvorligt. I praktisk kan det fx betyde, at når barnet falder og begynder at græde, måske endda meget højt, så er det vigtigt ikke at vurdere eller bedømme, men bare anerkende.

Ikke dømme ved at sige: Der skete ikke noget…

Du slog dig næsten ikke…

Op igen…

Ej, sikke noget at græde for..

Barnet føler sig set og hørt, hvis du i stedet siger: ”Er du ok?” eller ”Har du brug for at blive trøstet?”. På den måde bliver

det barnet, der mærker efter og vurderer, om det gør ondt eller ej. Barnet føler sig taget alvorligt.

Derudover kan du styrke dit barns selvfølelse ved at vise din kærlighed, så barnet føler sig elsket og værdifuld, som han eller hun er, og fordi han eller hun er, og ikke fordi han eller hun gør.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familievejleder på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach inden for konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneopdagelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 7

Nu på apoteket

• høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse

• Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

• vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress

• Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

• magnesium til energistofskiftet

• Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks

• biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter.

www.naturenergi.dk

MÅNEDENS GRØNNE

GRØNKÅL

I månedsvis suger denne sunde kålsort saft og kraft fra jorden. Tilbereder du den rigtigt, bliver du belønnet med en fristende og fiberrig gudespise. Så føles vinteren ikke lang.

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

EN HÅRDFØR KLASSIKER

NEM OG LANGTIDSHOLDBAR

Grønkål danner ikke hoveder, men ligner et kruset palmetræ. Bladene ribbes af stænglen, skylles godt og slynges i en salatslynge. De kan også tørre på et rent viskestykke. Klargjorte blade opbevares bedst i en plastpose i køleskabet, hvor de holder sig i op til tre uger.

Grønkål kan overleve frost helt ned til minus 15 grader og er dermed den mest hårdføre af alle danske grøntsager. Den trives fint i det nordiske klima, hvor den gennem årtusinder har gjort det muligt for danskerne at komme igennem vinteren og det tidlige forår uden at dø af sult og vitaminmangel. Grønkål hører til bladkålene og er en af de ældste køkkenurter i Norden. Den regnes af nogle som stamfader til de kålsorter, der anvendes i dag.

SUNDT FORSVAR

Grønkål har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C-vitamin, mineraler og kostfibre. Grønkål og andre typer kål indeholder stoffer kaldet glukosinolater, som menes at beskytte imod kræft. Glukosinolater får grønkål og rosenkål til at smage bittert og er faktisk giftstoffer, som planterne bruger til at forsvare sig imod skadedyr. Hos mennesker har immunsystemet lært at uskadeliggøre giftstofferne.

RENÆSSANCE I SALATSKÅLEN

Efter mange år som gryderet i form af fx grønlangkål eller grønkålssuppe har grønkål fået sin renæssance i det nordiske køkken. De friske grønkålsblade er nu inde i varmen som tilbehør i salater.

TIPS TIL TILBEREDNING

Fintsnittet grønkål er perfekt som salat og bliver en ren vitaminbombe sammen med nødder, tørret frugt eller vinteræbler, hvor kålens lette bitterhed får smagsmæssigt modspil af frugtens sødme. Søde og cremede dressinger klæder også den bitre kål.

Grofthakket grønkål er god til varme retter som grønlangkål. Eller du kan lynstege kålen i olie til en salat.

Hold tilberedningstiden kort, så bevarer du bedst både farve og smag.

OG GLÆDELIG JUL

Ved juletid møder man grønlangkål over alt i landet.

Især i Sønderjylland, Vendsyssel og på Ærø, Langeland og Lolland hvor retten serveres med kanelsukker.

I en mere moderne udgave er en smuk grønkålssalat af fintsnittet grønkål, blandet med æbler, granatæblekerner og valnødder et fantastisk velsmagende supplement til julemiddagen.

Find denne og andre opskrifter på sæson.dk.

HJEMMELAVEDE KÅLCHIPS

Plukket grønkål er fantastisk til knasende grønkålschips. Pluk bladene i mundrette stykker. Vend i lidt olie, fordel jævnt på bageplade med bagepapir. Dryp med lidt citronsaft, drys med flagesalt og bag ved 170 grader i 8-10 minutter til bladene er sprøde.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 9

Team Island – en del af KulturRetur A/S

Den originale halstablet

KulturRetur

- UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

VÆK I MORGEN

ISLAND rundt på 11 dage

Tre næsten identiske rejser, inkl. Vestmannaøerne.

Bliv klogere på både det gamle Island og det helt moderne. Vi besøger Tingvallasletten, hvor Altinget blev stiftet i år 930, hører & ser vandfaldet Gullfoss og gejseren Strokkur, som sender sin kogende vandsøjle højt til vejrs. Vulkaner, vandfald, varme kilder og udsigter over hav og fjeld spiller sine roller i disse store ture. Vor kompetente dansk-talende rejseleder vil fortælle om baggrunden for det hele – geologi, folk, økonomi og sprog. Vi prioriterer de gode oplevelser og sparer i stedet lidt på indkvarteringen, derfor er Hvalsafari og sejltur mellem isbjerge inkluderet i program og pris.

19.-29. juni 2017 / fra Kastrup / kr. 22.750 3.-13. juli 2017 / fra Kastrup / kr. 22.750 14.- 24. juli 2017 / fra Billund / kr. 22.750

ISLAND – inkl. Vestmannaøerne

To næsten identiske rejser. Her får du en rigtig god fornemmelse af den utroligt varierede islandske natur: snedækkede vulkaner, spruttende gejsere og vilde vandfald, sydlandets store landbrugsområde med en af landets mest barske og øde fjeldveje og god tid til traveture langs Atlanterhavets store dønninger, med fugle som selskab. Endelig er der et af turens højdepunkter: Et besøg på Vestmannaøerne, som mange husker for det voldsomme vulkanudbrud i 1973, der betød, at store dele af byen blev ødelagt af lava og aske. Vi bor tre nætter på en hyggelig bondegård, meget tæt på vulkanen og gletsjeren Eyjafjallajökull, der i foråret 2010 gjorde sig verdensberømt pga. sin voldsomme askesky.

21.-26. maj 2017 / fra Kastrup / kr. 12.950 11.-16. juli 2017 / fra Kastrup / kr. 13.450

2962 8077 � info@team-island.dk

team-island.dk Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

H O S TA N D L Æ G E N

FØRSTEHJÆLP I DEN SØDE TID December er højsæson for tandpine og tandskader. Heldigvis sidder tandlæger over hele landet klar til at hjælpe, hvis du får tandproblemer i juledagene.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Hvis du får tandpine i juleferien eller taber en fyldning, kan du kontakte tandlægevagten i din region.

Nogle steder kan du bare møde op uden først at have bestilt tid, andre steder skal du først kontakte vagten eller regionens akutlinje for at aftale nærmere.

Hvis du har større akutte behandlingskrævende tandskader, fx efter et cykelstyrt, eller blødninger efter operationer i munden, skal du kontakte tandskadevagten i din region.

Tandskadevagten er afløseren for skadestuen, når det gælder tandskader.

bedste er at opbevare tanden i munden mellem fortænder og læbe. Mælk kan også bruges som opbevaringsmiddel, men undgå postevand og kontaktlinsevæske. Jo hurtigere tanden kommer på plads igen, jo større chance er der for, at den vokser fast igen.

• Rør ikke tandroden, idet skader på tandroden forringer mulighederne for heling.

• Kontakt derefter tandlæge eller tandskadevagten så hurtigt som muligt.

TYGGESKADER KAN FOREBYGGES Hvis du vil undgå tyggeskader i julen, anbefaler Tandlægeforeningen, at du er forsigtig, når du bider og tygger i noget hårdt som flæskesvær og juleslik. Derudover skal du bruge din sunde fornuft og fx ikke knække nødder eller åbne juleøl med tænderne.

Slår du eller dit barn en blivende tand ud, kan du følge disse råd for at mindske skadens omfang: HUSK SYGESIKRINGSBEVIS Får du brug for tandlægevagten, skal du huske dit sygesikringsbevis. Og du skal være opmærksom på, at behandling som regel sker mod kontant betaling, og at priserne er højere end ved en normal tid hos tandlægen. Endelig skal du være forberedt på, at der til tider er mange, der henvender sig, og at der derfor kan være lang ventetid.

Tandlægerne vil dog altid gøre, hvad de kan for at hjælpe dig så hurtigt som muligt.

GODE RÅD • Find tanden. Husk at der kan ligge stumper af tanden i munden.

• Sæt tanden op på sin plads igen, hvis det er muligt. Det næst-

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

Find tandlægevagtordningen og tandskadevagten i din region på tandlaegeforeningen.dk eller tandskadevagt.dk.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

41

P SY KO LO G I

Ting, du ikke fik gjort, kan følge dig resten af livet.

DEN, DER HANDLER, FORTRYDER MINDRE Hvis du går og fortryder din uddannelse, at du takkede nej til et nyt job eller andre store beslutninger i dit liv, er du helt normal. At fortryde kan være pinefuldt. Især hvis du har tendens til at ruge over fejltrin. Men evnen til at fortryde er også en betingelse for at lære af sine små og store fiaskoer.

TEKST METTE DAMGAARD SØRENSENK ILLUSTRATIONER DESIGNED BY ALEKKSALL - FREEPIK.COM

Når du ligger søvnløs om natten over en forkert beslutning, kan det være svært at se fortrydelsen som en gave. Men en gave er den. En gave, der hjælper dig med at regulere dine handlinger og blive klogere.

“Fortrydelse er en velfungerende og sund mekanisme, som skal afholde os fra at gøre den samme fejl om og om igen. Når vi har gjort noget på et givent tidspunkt, og vi så senere ser tilbage på det, kan vi vurdere, om vores adfærd var klog, eller om vi skal ændre på noget,” forklarer lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Larsen.

forstå, at en anderledes handling kunne have medført et bedre resultat a la ”Øv, jeg skulle ikke havde sagt nej til Amalie, for nu gynger hun med Flora, som jeg ellers ville lege med...”

Alt kan fortrydes. Stort og småt.

Heldigvis bliver det meste hurtigt glemt. Det, der hænger ved, er typisk store beslutninger, som fylder mange voksne med fortrydelse for livet og kan føre til følelser som sorg, hjælpeløshed, desperation og vrede.

“Fortrydelse er en velfungerende og sund mekanisme, som skal afholde os fra at gøre den samme fejl om og om igen”

DE SMÅ SLIPPER Både voksne og skolemodne børn kan fortryde.

Studier har vist, at børn først i seks-syv års-alderen lærer at

4 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

UDDANNELSE PÅ FØRSTEPLADSEN Mest almindeligt er det at fortryde uddannelse, karriere, romantiske forhold og forholdet til sine børn. I den rækkefølge. Det viser amerikansk forskning.

For eksempel fortryder mange en uddannelse, de ikke fik taget.

Og mange fortryder, at de anstrengte sig for lidt i skolen. En del

P SY KO LO G I fortryder en karriere, de ikke brænder for. Og så er der den sms til drømmemanden/kvinden, der aldrig blev skrevet og al den tid, der ikke blev brugt med kæresten eller børnene.

Megen fortrydelse drejer sig om ting, der ikke blev gjort. En undtagelse er dem, der fortryder at have fået første barn for tidligt.

I LEDTOG MED BEKYMRING “Det er det samme, som lykkeforskningen peger på: At man skal sørge for at få sig en god uddannelse, et godt job og en god partner. Og helst ingen børn,“ griner Lars Larsen.

Når nogle mennesker næsten ingenting fortryder, mens andre fortryder mere og mere intenst, skyldes det i høj grad personlighed.

Inden for psykologien beskriver man menneskers personlighed ved at undersøge fem dimensioner (på engelsk: OCEAN): Hvor åben, man er over for noget nyt; hvor samvittighedsfuld man er; hvor udadvendthed, man er; hvor god, man er til at omgås andre, og hvor stor tendens man har til at bekymre sig.

Lars Larsen anbefaler, at du øver dig i at se på dig selv med mildere øjne.

“Alting sker i en sammenhæng, og man kan jo tænke over, om der var nogle omstændigheder, der gjorde, at man handlede, som man gjorde. Måske var det slet ikke så mærkeligt, at det endte på en bestemt måde, så i stedet for at være ulideligt bagklog, kan man se på grundene til, at man kom til at begå den fejltagelse,” siger psykologen.

Man kan også se på, om andre var medvirkende til, at det gik, som det gik.

Her anbefaler Lars Larsen, at man passer på med ikke at gå over gevind, så det hele ender med at være andres skyld.

TAKNEMMELIGHED VIRKER “Det kan hæmme ens forhold til andre mennesker, hvis man altid skyder skylden på andre. Omvendt er den slags mennesker, der altid påtager sig hele skylden, heller ikke nemme at være sammen med. Så her skal man finde en balance,” siger Lars Larsen.

En anden måde at få tankerne væk fra den indre rugemaskine, er at sammenligne sig selv med dem, der har det værre.

“Det kan lyde lidt kynisk og provokerende, men psykologisk set er det en sund mekanisme. For hvis man ser på dem, der har det værre end én selv, kan man bedre være taknemmelig for det, man har. Og ingen af os kan jo få alt det, vi gerne vil have her i livet,” siger han.

FLERE ÅRSAGER “De mennesker, der har en tendens til at bekymre sig meget, er ofte de samme som ruger og grubler over ting, de fortryder.

De mest bekymrede er typisk også mindst tilfredse med livet,” forklarer Lars Larsen.

Kan du ikke lære af dine fejltagelser, må du slutte fred med dem.

Ma va nge r m for ere tryd flit er, tig e i at de sko i len kke .

“… man skal sørge for at få sig en god uddannelse, et godt job og en god partner. Og helst ingen børn…”

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 4 3

P SY KO LO G I

“Hvis vi fik muligheden for at gøre noget om i vores liv, ville de fleste af os nok gerne gøre et eller andet anderledes…”

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLERE

SUND PRÆM E IER

JULEMAD uden kød og gluten

At vente forgæves på

ØNSKEBARNET

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

KLAR til SKIFERIEN

mere snesikker med

Højsæson for

RAV-JÆGERE

10 øvelser

SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

“...men alt det op til julen er så stressende…”

“Hvis man er plaget af skyld over for et andet menneske, kan det desuden være godt for ens eget mentale helbred, at få sagt undskyld.”

FLEST FORTRYDER DET UGJORTE Det, mennesker fortryder allermest, er det, der ikke blev til noget.

Jo sværere det er at gøre det om, des mere fortrydelse. Ældre mennesker ophober mest fortrydelse, for de kan sjældent begynde forfra med fx uddannelse og karriere.

Men fortidens fejltrin er heldigvis ikke noget, de ældre svælger særlig dybt i, beroliger Lars Larsen.

“Generelt må man sige, at ældre mennesker er ret tilfredse med livet og i det store hele synes, det gik som det skulle. I virkeligheden viser det sig ofte, at ældre er tilfredse på trods. De har jo mistet kære, de har måske sygdomme og smerter, men alligevel formår de at være tilfredse,” siger han.

SVÆRT AT TALE OM Nogle ældre mennesker fortryder tilsyneladende intet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke.

“Når ældre mennesker svarer, at de ikke fortryder noget, kan det være en sund måde at håndtere sit liv på. Men det kan også være en måde at undgå at tale om det, man fortryder, fordi det simpelthen er for svært. Ingen af os kan vel se tilbage på et liv helt uden fortrydelse. Men det kommer jo også an på, hvordan man spørger: Hvis vi fik muligheden for at gøre noget

4 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

I denne måned kan du læse om lysets og farvernes påvirkning af dit Magasinet Sundhed+

om i vores liv, ville de fleste af os nok gerne gøre et eller andet anderledes,” siger Lars Larsen.

Er der én lære, man kan drage ud af psykologernes viden om fortrydelse, er det, at gribe dagen.

“Man skal ikke være så bange for at tage chancer, for man vil snarere fortryde, hvis man ikke foretager sig noget,” siger psykologen.

Kilder: Journal of Experimental Child Psychology, 2012, Psykologi Nyt m.fl.

OM EKSPERTEN Lars Larsen er lektor i Psykologi ved Aarhus Universitet med speciale i ældres livstilfredshed. Han er tilknyttet Center for Livskvalitet, som er oprettet i et samarbejde med Aarhus Kommune. Centret skal blandt andet forske i, om psykologsamtaler kan påvirke ældres forbrug af medicin og generelle mentale trivsel.

BØGER

SUND LÆSNING

December byder på masser af inspirerende sundhedslæsning.

TEKST NILS SJØBERG

KUNSTEN AT BLIVE ÆLDRE

Professor i aldring ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Rudi Westendorp, beskriver i bogen, den nye aldringsrevolution i den vestlige verden. Westendorp mener, at vores emotionelle og sociale tilpasning til aldesomvæltningen sakker voldsomt bagud.

Det er en medrivende indføring i aldringens historie og udvikling. Med afsæt i den nyeste forskning og ved inddragelse af medicinske, biologiske, økonomiske og sociologiske betragtninger giver forfatteren sit bud på, hvordan vi kan forklare aldringen og leve længere, bedre og forblive aktive i samfundet.

Kunsten at blive ældre, Rudi Westendorp, Forlaget Strandberg Publishing i samarbejde med Center for Sund Aldring, 304 sider, 249,95 kr.

NØDDER SLANKER

Med den rigtige tilgang kan nødder ligefrem hjælpe os nede i vægt. Det er et af de centrale budskaber i bogen ’Nødder Naturens genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke’. Bogen beskriver, hvordan de fleste nødder, trods et tårnhøjt kalorieindhold, er en spændende medspiller i det slanke liv. Læseren får indsigt i nøddens indhold af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler, sundhedsmæssige fortrin og anvendelse. Bogen indeholder desuden 40 lækre opskrifter til dagens måltider - lige fra æblesalater med roquefort og valnødder til nuggets med nøddecrunch og hummus. En smuk og inspirerende bog, der for alvor sætter nødderne på menuen til glæde for helbred og smagsløg.

Nødder - Naturens genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke. Martin Kreutzer. Forlaget Mussmann, 169 sider, 249,95 kr.

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED

Psykologen Mette Holm udsender hver dag ”boost”-mails til 50.000 danskere, der finder stor glæde og inspiration i hendes små opbyggelige udsagn.

Succesen er nu overført til denne bog, en omsorgsgivende gave til læseren, der indeholder 100 udvalgte ”boosts”.

Budskabet er, at det gode liv skaber du selv, dag for dag, uge for uge, år for år.

Det handler om at tage ansvar for sit eget liv, at være sin egen bedste ven og at vælge at præge sit liv med positive tanker.

Boost din selvkærlighed, Mette Holm, Forlaget Muusmann, 196 sider, 249,95 kr.

KRÆFT PÅ NÆRT HOLD

Ola Ringdahl giver svar på mange af de spørgsmål, man som nærtstående har, når man oplever kræft i familien eller blandt venner. Bogen handler om at være ramt af kræft uden selv at være syg. Om at agere støttepæl og bolværk for et andet menneske og samtidig håndtere ens egen uvished, bekymring, stress og sorg over det, der sker. Det er en fin og velskrevet bog, hvor særligt afsnittet om børn med kræft er meget fin læsning.

Kræft på nært hold, Ola Ringdahl, Forlaget Ringdahl, 216 sider, 249,95 kr

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 4 5

Problemer med allergi, astma eller dårlig nattesøvn?

Derfor vælger man en Butterfly Silkedyne • Silkedynen ånder meget bedre end andre dyner. Man sveder ikke i en silkedyne, da silkefyldet absorberer og borttransporterer fugt, og dermed sikrer et helt tørt sovemiljø, hvor husstøvmider ikke trives.

Silkedynen er derfor særlig velegnet til folk med astma eller allergi.

• Silkefyldet har en utrolig god isolerende evne og er temperaturregulerende. Kølig om sommeren og lun om vinteren.

• At sove med en silkedyne giver en helt ekstraordinær oplevelse af KOMFORT, LUKSUS og VELVÆRE.

• Silkedynen smyger sig om kroppen på en helt vidunderlig måde, som ikke kendes fra andre dyner. Der er ingen kolde områder, men en speciel varme, der hjælper folk med gigt og muskelsmerter.

• Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbærsilke.

Silkeprodukterne er Øko-Tex certificeret.

Det er en ren nydelse at gå i seng hver aften. Det er det bedste køb af dyner, puder og sengetøj, jeg har gjort i mit liv.

- Henning Martens Villumsen, Thisted Silkesengetøj

Silkedyner

Jeg har selv fornøjelsen af at sove med en silkedyne og silkesengetøj fra Silke-dyne Import, og må konstatere at silken er et fantastisk materiale, som danner en perfekt ramme omkring søvnen.

- Mikael Rasmussen, søvnekspert og forfatter til bogen “Sov godt hele natten”

Kontakt Silkedyne-Import for yderligere information – og få et godt tilbud www.silkedyne-import.dk • e-mail: silkedyneimport@mail.dk • tlf.: 29 25 92 70

SUNDHEDSPLEJERSKEN Vidste du, at: Sygedage og behandling, alene af børns sygdom og følgerne efter den, er beregnet til at koste det danske samfund ca. en mia. kr. om året.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2015.

HÅNDVASK BRYDER SMITTEKÆDEN Hænderne er varme og let fugtige, så de er en fantastisk transporter af smitstoffer.

Men hvis du sætter ind på at vaske dine og ungernes hænder, kan du være heldig at undgå hver tredje forkølelse og en influenza.

TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Hvis alle andre har rene hænder, så afsætter deres hænder ikke smitte, som du eller dine børn kan få i dig. Smitte er nemlig en kædereaktion, som du kan bryde ved at vaske hænderne i vand og SÅ TIT SKAL sæbe.

gerspidserne, håndryggene og i alle revner og sprækker. Der skal gnubbes cirka et minut med sæbe, før du skyller med vand fra vandhanen. Det behøver ikke være varmt vand. Og når hænderne så er duppet tørre, er det godt at komme lidt uparfumeret DIT BARN creme på. Det forhindrer huden i at blive ru og få revner og sprækker.

SELV) VASKE

DU KAN SPARE PÅ DINE BØRNS SYGEDAGE Børn i dagtilbud på 0-3 år har allerflest sygedage af alle børn.

Snot, feber, generel utilpashed, vågne nætter osv er en stor belastning. Desværre er intet er stærkere, end det svageste led, når det drejer sig om smitte. Så hvis dine børn er sammen med andre børn eller voksne med smitstof på hænderne, får de også deres del.

HÆNDER SKAL VASKES GRUNDIGT Du kan lære dine børn at vaske hænder på den gode måde. Først vand på hænderne og så sæbe på. Nu handler det om at gnide, så alle flader bliver vasket, også mellem fingrene, husk tommelfingrene, fin-

(OG DU HÆNDER:

• Før I laver mad sammen • Før man spiser • Når man kommer ind med snavsede hænder, fx fra sandkassen

VIGTIGT; Når man nyser gør man det ind i albuebøjningen.

Og IKKE i hånden.

• Når man har været på toilettet (uanset årsag) • Når man har tørret en snottet næse • Når I kommer hjem fra børnehave eller skole

ET SUNDT SAMARBEJDE Else Guldager, sundhedsplejerske, phd og redaktør på sundhedsplejersken.dk, skriver her om forældrerollen og det lille barns udvikling.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 47

Øjenlæge Carsten Edmund

Øjenlæge Miriam Kolko

Bliv medlem af Øjenforeningen, så får De en gratis telefonrådgivning af øjenlæge inden for en uge! ange har gjort den erfaring, at de glemte at spørge øjenlægen om flere forhold omkring deres øjensygdom.

Eller fik ikke rigtigt fat i hvilken behandling, der blev anbefalet. Måske opstår der tvivl, om man hørte rigtigt. Eller forstod ikke de fremmedord, som måske blev anvendt. Så må man stille op bagerst i køen igen – det kan tage uger. Men som medlem af Øjenforeningen behøver der kun gå en uge eller mindre, før en af vore øjenlæger kan hjælpe med at klare tvivlspørgsmålet.

M

Ring venligst på 33 69 11 00 eller benyt www.vos.dk

Der er andre fordele ved medlemskab: Bladet VÆRN OM SYNET sendt med posten 4 gange årligt, 17 brochurer om øjensygdomme, foredrag ved øjenlæger. Medvirk til at støtte forskningen i forebyggelse af øjensygdom.

Kontingent: Enkeltmedlem 150 kr./ år Parmedlem 225 kr./ år – til konto 5474 7021 751

S EXO LO G E N S K LU M M E

MERE EVENTYR I PARFORHOLDET

Nære relationer er vigtige. Sådan undgår du, nærheden bliver kedelig og tørrer ud.

TEKST MARIANNE EGENSE ILLUSTRATION DESIGNED BY SOLOMINPHOTO - FREEPIK.COM

Alle mennesker har brug for nære relationer til familie, venner, kolleger og i kærlighedsforhold.

Den tryghed, det giver at nogen kender dig på godt og ondt, skaber et godt og sikkert fundament for udvikling. Den hjælper dig til at turde føle dig frem, fejle og lære.

At høre til og have nære relationer til andre opbygger identitet.

Og det er dette grundlæggende behov for tryghed og kærlighed, der får mennesker til at søge ind i faste forhold. Men alle, der har været i eller er i et forhold ved, at det til tider bliver stærkt udfordret af rutiner, arbejde, ensformighed, forudsigelighed, træthed, stress, børn, hverdag, sygdom, travlhed og mangel på oplevelser, spænding, romantik, begær osv.

AFSTANDEN VOKSER Mange af mine klienter i parterapi lever parallelle liv. Vel er det ok at være travl og aktiv, men ofte har parterne fjernet sig fra hinanden og distanceret sig langsomt men sikkert og uden at være bevidste om det. Kærligheden er som en blomst. Den trives og blomstrer, når den vandes, gødes og plejes. Derfor er det vigtigt at pleje og passe parforholdet, så kærligheden trives i en følelse af samhørighed, ligeværd, nærhed, nærvær, nysgerrighed og ”lethed”.

TID NOK GØDER FORHOLDET Der skal prioriteres tid sammen. Tid hvor man vælger hinanden til. Ligesom vennerne skal partneren vælges til, passes og plejes og have tid. Et aktivt liv udelukker ikke et velfungerende kærlighedsforhold.

De to ting kan godt gå hånd i hånd. Man skal bare bruge tid på det. Finde nogle heller i den travle hverdag og tage på

eventyr sammen. Være nysgerrige på hinanden, grine, opleve og smage på hinanden, få talt uforstyrret, tale om egne og fælles drømme. Formålet er at minde hinanden om eller genfinde samhørigheden med hinanden.

Tid og samvær er ren gødning for forholdet.

PÅ EVENTYR FOR KÆRLIGHEDEN Det er et kærligt arbejde at holde gnisten, humoren, intimiteten, samhørigheden, venskabet, interessen for hinanden, seksualiteten og kærligheden ved lige. Ændre sig og udvikle sig hver for sig og sammen. Blive klogere af livets ”bump”, kriser, lykkelige stunder, erfaringer og årene, der går.

Disse små ”heller” eller ”eventyr” kan foregå hjemme, på stranden en tidlig morgen med en kop kaffe, på en bænk i haven, i bilen, når man går tur i skoven og selvfølgelig ude til brunch eller middag eller på en weekendtur til Berlin.

Eventyrene kan være korte eller lange.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 4 9

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave

Vivi har gemt maven hele livet. Selvom hun er en slank pige, blev maven altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med mavemidlet Macoform. »Jeg havde prøvet alt, uden held, indtil jeg kom i gang med Macoform. Så skete der endeligt noget. Til dagligt går jeg ofte i bukser, men når jeg skal ud, vil jeg rigtig gerne have en kjole på. Heldigvis findes der sådan noget ”stram op”-tøj, man kan have på under kjolen, hvilket jeg har været nødsaget til at bruge tidligere. Der skete altid det, at jeg hen under aftenen blev mere og mere oppustet, for til sidst at ligne en dobbelt gravid,« fortæller Vivi Madsen, der kommer fra Ribe.

gere oppustet og kan derfor bare tage jeg kjole på, når jeg har lyst. Faktisk tænker jeg slet ikke på det mere.

Det er blot en naturlig del af min påklædning. Jeg kan spise hvidt brød, hvis jeg vil, og for øvrigt også alt andet,« siger Vivi glad. »I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.

»Nu tager jeg bare kjole på«

»Det tog 3 uger fra jeg startede på Macoform til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fantastisk godt i min mave nu. Jeg bliver ikke læn-

Få en flad mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

Få en sund e… mave i balanc

»I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.

ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen. www.wellvita.dk // tlf. 82 30 30 40

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet.

Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven.

Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid. Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs.

Sæt gang i fedtfordøjelsen

For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op.

Ophobning af affaldsprodukter i tyktar-

unik sammensætning af planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

men sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud.

Man taler også om fænomenet »gærmave«.

Det er ubehageligt og gør ondt. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers

Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og stimulerer fedtfordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

Sund mave i balance Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen. Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en

Hvorfor får man topmave?

Afhjælper oppustethed

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

helst skulle være en fornøjelse.

ANNONCE

ZONETERAPEUTEN

NAKKEN ER MÅSKE

NØGLEN TIL DIN HOVEDPINE Spændte nakkemuskler kan irritere nerver, der kommer fra den øverste del af nakken og løber frem under kraniekanten og op over kraniet frem til panden. Hvis nerverne bliver klemt af de stramme muskler i nakken, kan det udløse hovedpine et eller flere steder.

TEKST DORTHE KROGSGAARD OG PETER LUND FRANDSEN, TOUCHPOINT ACADEMY FOTO JOHN EHBRECHT

1. MASSER DE TO NERVER

De to nerver kan føles, der hvor de passerer henover kraniekanten. Her findes som regel en lille tydelig fure i knoglen. Hvis du trykker her vil der ofte være ømt, og graden af ømhed fortæller noget om, i hvilket omfang nerverne er irriterede.

Man kan nedsætte nervernes aktivitet og dermed hovedpinesmerterne ved at massere.

Teknik: Sid med albuerne på et bord og bøj hovedet forover så du nemt og afslappet kan nå nakken og baghovedet med fingrene. Start ved kraniekanten og masser op over baghovedet i nervernes forløb i to parallelle baner. Husk det skal være langsomt, blidt og fokuseret.

Gentag tre gange.

5 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Disse enkle teknikker giver ofte en forbløffende hurtig lettelse.

Det er naturligvis en akut symptomatisk behandling. Vil du helt slippe af med din hovedpine, må du finde ud af, hvad der irriterer nerverne. Det kan en zoneterapeut hjælpe dig med.

ZONETERAPEUTEN

Nervereflekspunkter for de sensoriske nakkenerver occipitalis major og minor

2. MASSER NERVEREFLEKSPUNKTERNE

På hver storetå findes nervereflekspunkter for de to nerver. Du kan dæmpe hovedpinen ved at behandle de fire punkter.

Teknik: Sæt dig på en stol og tag den fod du vil behandle op på det modsatte ben. Tryk på punkterne et ad gangen.

Hvis punkterne er ømme, holder du et fast stationært tryk i 15 sekunder. Prøv samtidig at fokusere på nervernes forløb op over kraniet, og forestil dig at de slapper af og sender færre impulser til hjernen.

TIP MOD AKUT HOVEDPINE: Drik en halv liter vand sammen med to gram C-vitamin.

Fordi: C-vitamin virker smertestillende, og det dæmper irritationen i nerverne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Touchpoint Academy uddanner behandlere med speciale i kombination af krops- og zoneterapi baseret på vestlig energimedicinsk viden. Akademiet leverer desuden guides til Magasinet Sundheds læsere.

Du kan læse mere om nakkehovedpine og se videoklip af teknikkerne på www.touchpointacademy. dk/sundhed

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 5 3

KO N KU R R E N C E BEZZERWIZZER FAMILIE

BEZZERWIZZER Familie samler hele familien til en dyst på alverdens paratviden. Spillet indeholder 2.400 underholdende spørgsmål, og der er ledetråde til børnene, så de kan spille på lige fod mod de voksne. Og som noget helt nyt er spillepladen spækket med flotte billeder, der både indgår i spørgsmål og ledetråde.

Spilletid 30-60 minutter. Fra 2 spillere. Fra 10 år.

I samarbejde med BEZZERWIZZER Nordic ApS udlodder Magasinet Sundhed 3 spil til tre heldige læsere.

Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

Krøller eller ej

Når du har brug for en frisure, der kan følge med din livsstil, er det netop, hvad den nye PROluxe-krøllestav kan levere. Krøllestaven har en tromle med en Grip Tech-belægning, som giver en let modstand og friktion, som sikrer at håret ikke hænger fast. Derudover har krøllestaven en OPTIheat-teknologi, som fordeler varmen og en 25-38 mm tromle, som laver fyldige bølger og krøller. Den har også et digitalt display på 120-210 °C, hvor Pro+ kan blive indstillet til 185 °C for at holde håret sundt.

I samarbejde med Remington udlodder Magasinet Sundhed en PRO-luxe føntørrer til én heldig læser.

Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

Remington PRO-Luxe føntørrer

Alle frisurer starter med en føntørring, så det første trin til perfekt hår er at tage sig tid til at skabe et glat og krusfrit udgangspunkt før du krøller eller glatter håret.

Remington PRO-Luxe føntørrer skaber flotte og holdbare resultater. Produktet har 2400 Watt AC motor, ionic teknologi og 5 indstillinger.

I samarbejde med Remington udlodder Magasinet Sundhed en PRO-luxe føntørrer til én heldig læser.

Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

Til manden der har alt

Den ultimative alt-i-én hårklipper vil holde dig skarp med avancerede geometriske skær og AcuAngle blade for at give dig en mere skap klipning.

Stålblade, SlideSelect-funktion med justerebare kamme og autolås (1-42mm), 40 minutters batteritid og 14-16 timers opladningstid.

I samarbejde med Remington udlodder Magasinet Sundhed en Precision Cut hårklipper til én heldig læser.

Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

LEGO DUPLO Verden Rundt

De små opdagelsesrejsende kan rejse fra sted til sted i en båd eller et fly og lære om dyrene og deres levesteder. Sættet indeholder fem figurer og 17 dyr fra hele verden bl.a. en hval, som kan åbne munden. Én heldig læser har nu muligheden for at vinde legesættet fra LEGO DUPLO. Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

SÅDAN DELTAGER DU

Klik ind på www.magasinet-sundhed.dk/konkurrencer/ og find den præmie, du helst vil vinde. Når du svarer på spørgsmålet: Hvad vil du gerne læse om i Magasinet Sundhed? hjælper du os til at lave et endnu bedre blad.

Vinderne får direkte besked.

5 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

HOS KIROPRAKTOREN

HELE OPLEVELSEN TÆLLER MED I BEHANDLINGEN Hvis du tror, klinikkens hjemmeside, indretning og sekretær ikke betyder noget for, hvordan du oplever dit kiropraktorbesøg, at det er minutterne, hvor kiropraktoren undersøger og behandler, der betyder mest, så kan du godt tro om igen.

TEKST TANJA SKOV CARLSEN FOTO COLOURBOX Din oplevelse begynder allerede på nettet, og selv inde i behandlingsrummet betyder rytme og flow mere, end hvordan undersøgelser og teknikker udføres. Sådan kan man groft sagt præsentere resultaterne, som en forskergruppe fra Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er kommet frem til.

DET VIGTIGE FØRSTE INDTRYK Ved at analysere en lang række observationer, interviews og videooptagelser konkluderer forskerne, at hele seks områder påvirker, hvordan du som patient oplever dit kiropraktorbesøg.

For det første betyder klinikkens fremtoning på internettet en del.

Det gælder både hjemmeside og Facebookside, hvis klinikken har sådan en. For det andet betyder de fysiske rammer en del, altså omgivelserne og klinikkens indretning. Det betyder også noget, hvilken kliniktype der er tale om.

Det administrative personale, især sekretærerne, spiller en nøglerolle. Det er dem, du har den første kontakt med og dem, du møder først, når du træder ind i klinikken.

PROFESSIONALISME OVERBEVISER Under selve konsultationen betyder rytme og flow meget.

“Hvis rytmen og flowet falder fra hinanden, begynder patienterne at undre sig over, om alt er, som det skal være,” fortæller kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, som stod i spidsen for projektet.

Sidst, men ikke mindst lægger patienterne stor vægt på, om kiropraktoren fremstår professionel og kompetent. Det vurderer man som patient bl.a. ud fra, om han/hun formulerer sig klart og tydeligt om diagnose og handlingsplan, forklarer Corrie Myburgh.

Eksperter bekræfter desuden, at der tegner sig samme billede, når borgere møder sundhedsvæsenets andre behandlere. Omgivelser, hygiejne, mulighed for privat samtale osv. betyder meget, når patienter skal vurdere deres besøg, viser danske undersøgelser.

SÅDAN FÅR DU MEST UD AF KIROPRAKTORBESØG Ligesom når du skal til læge eller på hospitalet, er det en god ide at skrive huskeseddel og spørge løs. Derudover kan du: • Prøve at formulere, hvad du forventer at få ud af dit forløb. Snak med kiropraktoren om forventningerne.

• Sørge for at stille alle de spørgsmål, der kan gør dig tryg ved ham/hende, situationen og forløbet. Der er nemlig større sandsynlighed for, din behandling bliver en succes, hvis du har tillid til behandleren.

• Få en plan for, hvad der skal ske imellem konsultationerne, fx i forhold til motion og træning. Bed kiropraktoren revurdere denne plan med jævne mellemrum. Dette gælder primært, hvis dine smerter eller problemer er kroniske eller tilbagevendende. * Huske på, at nogle oplever bedring efter bare én behandling, mens andre oplever jævnt fremadskridende bedring efter flere behandlinger. Nogle mærker først bedring efter flere behandlinger og kan ligefrem mærke forværring af smerterne til at begynde med. Det er alt sammen normalt.

Kilde: Kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, Syddansk Universitet, www. hejsundhedsvæsen.dk og www.kiropraktorguide.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktor­forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 5 5

Bedre hørelse er ikke en stor ting

in d t s e T is t a r g e s l e r ø h u n d i t Book Vil du opleve hvor fantastisk det er at høre bedre?

Med en gratis høretest hos Audium er du godt på vej.

Hos os får du professionel vejledning, kvalitetsprodukter samt vores udvidede 4-års garanti, som gør det nemt og ukompliceret at have høreapparater.

Vi har klinikker i hele landet - find os på www. audium.dk.

Bestil tid til en gratis høretest allerede i dag.

Ring på 7171 0900.

Så nemt er det Ring

Telefon 7171 0900

Test

Nyd livet

OPSKRIFTER

VEGETARJUL En jul uden sul kan sagtens være festlig. Her får du juletestemning, der smelter på tungen og varmer hjertet. Opskrifterne stammer fra den nye vegetarkogebog “Vegetar. 100 grønne hverdagsretter” TEKST & FOTO DITTE INGEMANN

ENERGIKUGLER MED GULEROD

Den perfekte sunde snack til madpakken eller til den lille sult midt på eftermiddagen. Kuglerne kan spises af veganere smager som gulerodskage og er fyldt med mandler, gulerod og varme krydderier.

Ca. 15 stk.

!

d n i V

n rda vo 66 h Se side på

Politikens Forlag udlodder fem eksemplarer af Ditte Ingemanns kogebog “Vegetar – 100 grønne hverdagsretter” til Magasinet Sundheds læsere.

58 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

DET SKAL DU BRUGE 100 g gulerod 75 g mandler 1 spsk blød kokosolie 100 g bløde dadler uden sten 25 g kokosmel + ekstra til at rulle kuglerne i 1 tsk stødt kanel 1 tsk stødt ingefær ½ tsk stødt gurkemeje 1 tsk stødt kardemomme 1 nip salt SÅDAN GØR DU Skræl og riv guleroden. Kom den i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser og blend det hele godt sammen. Tril kugler af massen og rul dem i kokos. Stil kuglerne i køleskabet i mindst to timer, inden de spises. Opbevares på køl.

OPSKRIFTER

SUPERFOOD SALAT

Superfood indeholder en ekstra stor koncentration af næringsstoffer; vitaminer, mineraler, antioxidanter og sunde fedtsyrer, som siges at booste dit immunforsvar og gøre dig supersund.

Denne salat smager skønt, mætter godt, kan spises af veganere og så giver den lidt frisk kontrast til den tunge julemad.

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLERE

SUND PRÆM E IER

JULEMAD uden kød og gluten

At vente forgæves på

ØNSKEBARNET

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

KLAR til SKIFERIEN mere snesikker med

Højsæson for

RAV-JÆGERE

10 øvelser

SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

“...men alt det op til julen er så stressende…”

På www.magasinet -sundhed.dk/ opskrifter kan du finde flere vegetariske juleretter

DET SKAL DU BRUGE 50 g babyspinat 50 g grønkål 125 g rødkål 1 avocado 50 g friske blåbær Kerner af ½ granatæble Dressing 2 spsk olivenolie 2 spsk æblecidereddike En tsk grov sennep Salt og peber

Topping 2 spsk solsikkekerner En spsk hampefrø En spsk kakaonibs SÅDAN GØR DU Skyl spinaten, dup den tør og kom den i en skål.

Fjern de grove stokke på grønkålen og hak bladene helt fint. Snit rødkålen fint og kom begge kåltyper i skålen.

Skær avocado i små tern og kom dem i salaten sammen med blåbær og granatæblekerner.

Pisk olivenolie sammen med eddike, sennep, salt og peber og smag dressingen til. Vend den rundt i salaten og fordel salaten på et stort fad.

Drys med solsikkekerner, hampefrø og kakaonibs inden servering.

Se flere opskrifter på www.magasinet-sundhed.dk/ opskrifter VAFLER MED CHAI & SØDE KARTOFLER

Det er sjovt at eksperimentere med forskellige typer. Her får du en favorit, som indeholder grøntsager. Hvis du ikke har et vaffeljern, så kan du bage små pandekager af dejen. Vaflerne kan serveres med sirup, frugt, yoghurt eller nøddesmør.

DET SKAL DU BRUGE 150 g havremel en tsk bagepulver en tsk kanel et brev sort chaite et nip salt 3 æg 1,6 dl mælk, fx mandelmælk 4 spsk smeltet kokosolie en stor sød kartoffel, ca.

250 g en moden banan

SÅDAN GØR DU Skræl den søde kartoffel og skær den ud i mindre stykker. Kom stykkerne i en gryde med kogende vand og kog dem i ca. 10-12 minutter. Hæld vandet fra og mos kartoffelstykkerne. Bland havremel, bagepulver, kanel, indholdet af et tebrev og salt sammen i en skål.

Pisk i en anden skål æg sammen med mælk og smeltet kokosolie. Rør til sidst kartoffelmosen og en moset banan i. Rør de tørre ingredienser i de flydende, til det hele er blandet godt sammen.

Hæld dejen i et godt opvarmet vaffeljern og bag vaflerne, til de er gyldne og sprøde.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 5 9

ANNONCE

Bedre indeklima hjalp etårig ud af konstant sygdom Mads var ti måneder gammel, da han blev ramt

ende på hverdagens konstante sygeperioder, voldsomme hosteanfald og store doser medicin.

O

Mads på 2 år har astmatisk bronkitis.

Før hans forældre fik en MAC 500, havde Mads kun energi til at ligge i sengen.

ppe på skabet i Mads’ værel se ligger en metalkasse på størrelse med en skotøjsæ-

ser ikke ud af meget, men under dem gemmer sig hemmeligheden bag de glade lyde af børneleg, der i dag breder sig i hele huset. For bare få måneder siden havde den nu toårige Mads ikke fysisk overskud til meget andet end at ligge i sengen. Mads var end ikke fyldt et år, da han vække de sine forældre med langvarige hosteanfald så voldsomme, at de ofte endte i opkast. Lægerne konstaterede astmatisk bronkitis og medicinerede den lille dreng.

– Det var hårdt at håndtere den melding fra lægen. Mads havde jo altid været en glad dreng, men sygdommen gjorde ham meget træt og �jernede hans

lyst til at lege. På trods af en høj dosis medicin både morgen og aften blev han stadig syg igen og igen. Det trættede ham virkelig meget, fortæller Mads’ mor, Maria Thomsen.

i forbindelse med en forkølelse eller

I Mads’ enkelte gode perioder forsøgte Maria Thomsen i samråd med lægen at skære ned på medicinen. Hver gang blus sede sygdommen øjeblikkeligt op og blev meget værre.

– Helt rask blev han aldrig, men vi kunne holde syg dommen nede, hvis vi gav ham maksi mal dosis medicin.

Det bekymrede os, for det kan ikke være sundt for sådan et lille barn at få så meget medicin, mener Maria Thomsen.

Astmatisk bronkitis er en diagnose, man primært giver børn i alderen nul

Vendepunktet i sygdomsforløbet kom, da Maria Thomsen hørte om luftren seren Jimco MAC 500, der skulle have en gavnlig virkning på en lang række sygdomme, herunder astmatisk bronki tis. Efter at have anskaffet en MAC 500 oplevede hun på få dage en markant forandring i Mads’ helbred, humør og energi.

– Han blev mere glad og havde lyst til pelthen meget bedre. Det er fantastisk, at der ikke skulle andet til end en lille kasse, vi sætter i stikkontakten. Vi kunne simpelthen mærke, at luften var renere i hjemmet. Med luften renset for bakterier og virus kunne vi trappe ned for medici nen, uden det gjorde Mads syg, fortæller Maria Thomsen.

MAKSIMAL DOSIS

Det er fantastisk, at der ikke skulle andet til end i stikkontakten. ”

40 SU N DH E D

på bronkierne i lungerne, indsnævrer luftvejene og resulterer i vejrtræknings problemer, hoste og feber.

LIVSGLÆDEN VENDTE TILBAGE

ANNONCE

KOL- patient blev fri for hosteanfald og medicin

Jonna Nielsen ryger forsat, selv om hun har diagnosen KOL. Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men hendes kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid. Et besøg hos frisøren blev vendepunktet.

H

un har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk.

– Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaffe to luftrensere af typen Jimco MAC500, der er på størrelse med en skotøjsæske.

– Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der

blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet.

Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig muligheden for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Luften føles mere frisk Efter at have anskaffet luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring.

– Indeklimaet blev mærkbart bedre. Hosteanfaldene aftog i styrke, og de a�ledte muskelsmerter fortog sig.

Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og �ik mere overskud i hverdagen.

I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til dag-

“Vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset ”

lig mærker jeg ikke længere noget til, at jeg har KOL, for tæller koldingenseren, der i dag er fuldstændig medicin fri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid.

– Når jeg er væk i �lere dage,er det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne.

Dræber mikro organismer og forbedre indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserene har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne.

– Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke læn gere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkery gere der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC500 Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brænde ovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning Skaber et bedre indeklima og forbygger smitte

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserene, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza.

– Teknologien, som er patenteret af danske JIMCO A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden.

Udover personer med KOL, vejrtrækningsproblemer,astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne, kælder samt campingvogne, både og sommerhuse, oplyser hun.

AIR-TECH har i over 19 år været forhandler af dansk producents Jimcos A/S kompakte luftrensningsprodukter i Danmark.

De avancerede og miljøvenlige luftrensere hjælper til bedre indeklima helt uden brug af kemikalier. Har du brug for mere information se www.air-tech.dk eller kontakt Marlene Olsen på telefon 4051 9933 S U N D H E D

41

OPSKRIFTER

JUL UDEN

GLUTEN

Hvedemel optræder efterhånden i rigtig mange fødevarer og stadig flere oplever, at de trives bedre med mad uden proteinet gluten, der især findes i hvede, rug og byg. Hvis du selv eller én, du holder jul med, vil undgå gluten, får du her lige lidt julet inspiration fra Anette Harbech Olesen, medforfatter på den nye kogebog, “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter – helt uden gluten”.

TEKST ANETTE HARBECH OLESEN FOTO SARA GALBIATI & ANETTE HARBECH OLESEN

JULE RISSALAT

Denne skønne rissalat dufter og smager af jul og kan hurtigt blive en traditionel juleret.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE 2 dl. vilde ris 10 kardemommekapsler 1 dl. tørrede tranebær 50 g pinjekerner 50 g mandler Dressing: 1 dl. friske tranebær 2 appelsiner 3 spsk ribsgele

! d n Vi

n rda vo 66 h Se side på

SUVERÆNE OPSKRIFTER – HELT UDEN GLUTEN

GLUTENFRI MAD

At leve uden gluten behøver ikke at være vanskeligt eller besværligt.

Du kan sagtens bage lækkert brød, lave en pizza eller tilberede din yndlingsret, helt uden gluten. GLUTENFRI MAD tilbyder dig ny viden om gluten og masser af velsmagende glutenfri opskrifter. Målet med GLUTENFRI MAD er at lette din tilgang til det glutenfri liv, aflive myten om at det er uoverskueligt og forhåbentlig inspirere dig med en masse glutenfri opskrifter, der omfatter alt lige fra delikat brød til morgenmadsretter, middagsretter, kager og pizza. Rigtig god fornøjelse.

Anette Harbech Olesen

VIND BOGEN Fem læsere af Magasinet Sundhed+ B eksemkan vinde et plar af kogebogen “Glutenfri mad.

Suveræne opskrifter helt uden gluten” af Anette Harbech Olesen og Lone Bang. madforlivet.com

104214_cover_glutenfri mad_r2_cc15.indd 1

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 62

SÅDAN GØR DU Risene skylles grundigt og koges 45 min. i 7 dl. vand, tilsat knuste frø af 10 kardemommekapsler. Hak mandlerne og bland dem med pinjekerner, ris og tørrede tranebær.

1 dl. friske tranebær koges et par minutter med saft af 2 appelsiner og 3 spsk. ribsgele.

De friske tranebær moses gennem en si og dressingen er herefter klar, den hældes over risblandingen og trækker 10 min. før servering.

Glutenfri mad SUVERÆNE OPSKRIFTER – HELT UDEN GLUTEN

Anette Harbech Olesen og Lone Bang

26/09/16 13:17

OPSKRIFTER

GLUTENFRI SVAMPEPOSTEJ

Denne svampepostej er let at lave og smager fantastisk på ethvert julebord, som selvstændig vegetarret med en god salat til, eller som tilbehør til kød eller vildtretter.

Nok til fire pers.

DET SKAL DU BRUGE 400 g blandede svampe og champignons 1 porre 2 rødløg 1-2 fed hvidløg 100 g hasselnødder 100 g glutenfrit brød 1 spsk. frisk timian 1 spsk. finthakket persille 2 dl piskefløde

2 æg Uraffineret salt og friskkværnet peber Gammeldags kærnet smør til svitsning SÅDAN GØR DU Rengør og hak svampe, champignons, porre og rødløg og svits dem i lidt gammeldags kærnet smør på panden i fire-fem minutter. Tilsæt krydderier. Blend hasselnødder og brød og vend det i sammen med fløden. Tag panden af og lad massen afkøle lidt. Rør herefter æggene i et ad gangen og fyld postejen i en smurt form.

Bag den ved 180 grader i cirka 45 minutter.

Se flere opskrifter på www.magasinet-sundhed.dk/ opskrifter GLUTENFRI KOKOSTOPPE Ca. 12 stks.

DET SKAL DU BRUGE 250 g kokosmel 200 g dadler 2 æg Ca. 1 dl vand ¼ tsk. uraffineret salt SÅDAN GØR DU Alle ingredienser køres i foodprocessoren. Form kokostoppene med hænderne eller med en isske og bag dem i 7-8 min. ved 185 grader i almindelig ovn eller 175 grader i varmluftsovn.

OBS: Du kan variere kokostoppene med mange smagsvarianter, for eksempel: 1 spsk. lakridsekstrakt eller 1 spsk. kakaopulver eller 2 tsk. friskrevet citronskræl fra økologisk citron eller 2 tsk. appelsinskal fra økologisk appelsin eller 75 g grofthakket chokolade 70% eller 10 dråber pebermynteolie

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 6 3

DIN KROP ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Patienthåndbogen.dk, der ligger på sundhed.dk og er ejet af Danske Regioner og de fem regioner. Patienthåndbogen er skrevet af læger og har mere end 3000 artikler om sundhed og sygdom.

TIL KAMP FOR

RYGGEN

Ondt i ryggen er en folkesygdom. Syv ud af 10 danskere får rygsmerter en eller flere gange i livet. Og i løbet af et år vil op mod halvdelen af alle voksne danskere have oplevet smerter fra ryggen. Så hvis du er plaget af ondt i ryggen, er du ikke den eneste.

TEKST DAVID HØYRUP CHRISTIANSEN, FYSIOTERAPEUT OG RIKKE THORUP, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER FOTO PATIENTHÅNDBOGEN Træn din ryg derhjemme. Du kan sagtens styrke din ryg derhjemme, Brug evt. instruktionsfilm hvis du har problemer med ondt i den nedre del af ryggen, også Der er mange steder, du kan finde gode rygøvelser, eller få vist kaldet lændesmerter. Der findes flere gavnlige øvelser, du kan lave hvordan man udfører dem. Men brug troværdige hjemmesider i stuen. eller uddannede instruktører, så du er sikker på, at du får den Du behøver altså ikke nødbedste hjælp og vejledning. vendigvis skulle ud af døren til Patienthåndbogen på sundet træningscenter. Træner du hed.dk har f.eks. et træningGODE RÅD VED ONDT I LÆNDERYGGEN derhjemme, er det også lettere sprogram, der består af ni at få passet det ind i hverdasmå øvelsesfilm for lænderygLig ikke for lang tid i sengen, det svækker muskugen. Træning kan både være gen. laturen og forsinker helingen. Du kan evt. tage den med til at forebygge og bedre Øvelsesfilm på nettet har lidt med ro og anvende smertestillende medicin de smerterne i lænden. den fordel, at du kan se første par dage, mens smerterne er mest intense øvelsen på din computer eller Ondt i ryggen er oftest tablet derhjemme, og at du Brug din ryg. Du bør genoptage normale aktiviteufarligt kan se øvelsen udført af en ter så tidligt som muligt, selvom det fortsat gør ondt.

Det er oftest helt ufarlige tilfagperson.

Smerterne er i denne sammenhæng et tegn på, at du stande, der giver ondt i ryggen.

Du kan også se øvelsen bruger den skadede del af ryggen. Aktivitet er vigtigt Men det bør du selvfølgelig ligeså mange gange, du har for at forhindre, at ryggen bliver helt stiv. Jo tidligere have afklaret, inden du begynbrug for, indtil du kan huske man kommer i gang, jo hurtigere bliver man rask der at træne selv. den og er sikker på, at du Er du i tvivl, så tal med din gør det rigtigt selv.

Træn din ryg, så snart de værste smerter er ovre. læge. Særligt hvis du er over Lav gerne både motionstræning og fysisk aktivitet 50 år og normalt ikke har rygTræning lønner sig som svømme-, gå- og cykelture og øvelser for at smerter, bør du kontakte lægen Det tager tid og kræver mod styrke mave- og rygmuskler ved nyopståede smerter. og udholdenhed at komme Man kan som regel ikke sige i gang med træningen, hvis med sikkerhed, hvorfor rygsman har ondt i ryggen. Men merterne er opstået. Årsagen det kan betale sig på den til lændesmerter er typisk overlange bane. strækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd, også Regelmæssig træning fører nemlig til bedre blodgennemstrømnkaldet lumbago, lændehold eller ”hekseskud”. Her er fysisk aktivitet ing i muskler og sener, så kroppen bliver bedre til at reparere sig og træning ofte den bedste kur. selv. Og hellere lidt træning end slet ingen.

6 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

NYT FRA REGIONERNE

Designed by Pressfoto - Freepik.com

KÆRE EMMA. DET ER TID TIL AT FÅ TJEKKET DINE TÆNDER

Hele 44 % af de unge, som blev født i 1996, har ikke været forbi en tandlægeklinik, siden de fyldte 18. Det er 32.000 unge 20-årige. Derfor får de mange unge nu et brev i deres e-boks.

Det vil minde dem om, at de nu selv skal huske at bestille tid til tandeftersyn. Frygten er, at de risikerer at få alvorlige problemer med tænderne som voksne. Tanken er derfor, at regionerne hvert år vil sende en påmindelse til de glemsomme 20-årige for at vænne dem til at gå til tandlægen.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

POSITIV UDVIKLING I PSYKIATRIEN

Der er sket fremskridt på en række områder i psykiatrien.

Det viser tal fra Danske Regioner, hvor man glæder sig over, at ekstra midler fra satspuljen har været med til at give et skub i den rigtige retning. Kapaciteten er øget, så der er plads til at behandle flere patienter. Og år for år er ventetiderne faldet, så behandlingen i dag bliver iværksat hurtigere end før. Det gælder især på børneområdet.

Designed by Pressfoto - Freepik.com

Venteliste for piger, der mener at opleve bivirkninger ved HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft, er så godt som væk i fire ud af fem regioner. Knap 1.900 piger er sat i gang med et specialiseret udredningsforløb på et af regionernes Én Indgang-centre.

De fem regionale afdelinger har samlet de dygtigste specialister på området, som arbejder for at hjælpe de henviste patienter hurtigst muligt. Selv om der ikke er en fast formel for, hvordan lægerne bedst kan hjælpe pigerne, har god tid med lægerne, grundige samtaler og afmålte træningsmængder vist sig at virke godt lyder det fra afdelingerne.

TEKST THEA SANDBERG, DANSKE REGIONER

NÆSTEN 2.000 PIGER UDREDES PÅ HPV-CENTRE

FLERE PATIENTERS ØNSKER OG TILFREDSHED SKAL MÅLES

Fremtidens sundhedsvæsen lytter langt mere til borgerne. I alle regioner er der søsat projekter, der skal bruge patientrapporterede oplysninger (PRO). PRO handler om at spørge patienten om bivirkninger, smerter og funktionsniveau, også efter behandlingen er afsluttet. På den måde får sundhedspersonalet et bedre grundlag for at tilpasse behandlingen den enkelte patient. Og for at følge op på kvaliteten. PRO spiller sammen med regionernes ønske om værdibaseret styring, hvor patienternes oplevelser og holdninger skal bruges langt mere.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

I en ny vejledning anbefaler Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), at antibiotikabehandling til lungebetændelse begrænses til fem dage. Både af hensyn til patienten og for at undgå resistente bakterier.

Overforbrug af antibiotika kan blive farligt, fordi bakterierne kan udvikle modstandsdygtighed overfor antibiotika. Med den nye vejledning har lægerne for første gang fået nogle klare nationale retningslinjer fra regionerne.

Designed by Freepik.com

RADS ANBEFALER FEM DAGES ANTIBIOTIKABEHANDLING

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 6 5

A DV E RTO R I A L

Sund shopping

Wellness til din krop i julen BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

MAC500 LUFTRENSER

MAC500 er en luftrenser, som kan forbedre indeklimaet i private hjem, kontorer og offentlige institutioner m.v. og passer til et rum på 30-60 m2.

Luftrenseren må køre alle 24 timer i døgnet og kan reducere mængden af bakterier, vira og svampesporer.

MAC500 kan fjerne lugtgener i luften, tæpper, gardiner og vægge permanent uden at bruge kemikalier.

Luftrenseren skal blot stå på en hylde, reol eller lignende.

Den har et strømforbrug på 0,9 øre pr. døgn, og dimensionerne er 30 x 9 x 9 cm.

MAC500 kan forbedre din livskvalitet og sundhed.

Prisen er 4.495,- inkl. moms og fragt.

Du kan læse mere om produktet på Air-Tech.dk.

AIR-TECH ApS Mjølbyvej 7 5900 Rudkøbing

Air-Tech.dk +45 4051 9933 Air-Tech@Air-Tech.dk

Cal-Mag 1:1 Citrat med vitamin D

Cal-Mag 1:1 Citrat med vitamin D indeholder calcium og magnesium i forholdet 1:1 samt D-vitamin, der bidrager til vedligeholdelse af knogler og tænder og til en normal muskelfunktion.

Calcium og Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks.

Cal-Mag 1:1 Citrat findes også uden D-vitamin til dem, der får nok D-vitamin via kosten eller andre kosttilskud.

Rypevang 4 3450 Allerød +45 48 16 12 13 natur@naturenergi.dk

6 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Grunden til, at man sidder fast i en negativ spiral, kan findes i den måde, hjernen fungerer på. Lidt forsimplet sker der det, at de signalstoffer, der styrer vores humør, begynder at opføre sig unormalt ved forskellige ydre påvirkninger.

Signalstofferne er pludselig ikke længere til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og derfor påvirkes humøret.

Safrosan en naturlig hjælp, der ikke er afhængighedsskabende. og som heller ikke har de bivirkninger, som mange gerne vil undgå.

Safrosan indeholder ud over safran også riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion. Med safrosan kan du hjælpe det positive sind på vej.

Læs mere på www.wellvita.dk

夀漀最愀 洀漀搀 猀琀爀攀猀猀

䬀爀昀琀 瀀 渀爀琀 栀漀氀搀

愀昀 䄀渀渀攀 䌀漀渀挀愀氀瘀攀猀

愀昀 伀氀愀 刀椀渀最搀愀栀氀

䘀氀攀爀 搀甀 搀椀最 瀀爀攀猀猀攀琀Ⰰ 攀氀氀攀爀 攀爀 搀甀 爀愀洀琀 愀昀 猀琀爀攀猀猀㼀 匀 攀爀 搀攀爀 栀樀氀瀀 瀀 瘀攀樀℀ 䐀攀渀渀攀 戀漀最 攀爀 琀椀氀 搀椀最Ⰰ 搀攀爀 最攀爀渀攀 瘀椀氀 昀漀爀攀戀礀最最攀 攀氀氀攀爀 栀渀搀琀攀爀攀 猀琀爀攀猀猀 洀攀搀 搀攀 戀攀搀猀琀攀 爀攀搀猀欀愀戀攀爀 昀爀愀 礀漀最愀攀渀猀 瘀攀爀搀攀渀⸀

䠀愀爀 搀甀 猀攀氀瘀 攀氀氀攀爀 攀渀 愀昀 搀椀渀攀 渀爀洀攀猀琀攀 昀攀琀 欀漀渀猀琀愀琀攀爀攀琀 欀爀昀琀㼀 䤀 搀攀渀渀攀 戀漀最 最椀瘀攀猀 搀攀爀 猀瘀愀爀 瀀 洀愀渀最攀 愀昀 搀攀 猀瘀爀攀 猀瀀爀最猀洀氀Ⰰ 洀愀渀 欀愀渀 栀愀瘀攀Ⰰ 渀爀 攀渀 渀爀琀ⴀ 猀琀攀渀搀攀 昀爀 欀爀昀琀⸀

㈀㄀㔀 猀椀搀攀爀 欀爀⸀ ㈀㐀㤀Ⰰ㤀㔀

㄀㠀㄀ 猀椀搀攀爀 欀爀⸀ ㈀㐀㤀Ⰰ㤀㔀 䬀愀渀 欀戀攀猀 椀 愀氀氀攀 氀愀渀搀攀琀猀 戀漀最栀愀渀搀氀攀爀攀

眀眀眀⸀昀漀爀氀愀最攀琀欀愀爀愀欀琀攀爀⸀挀漀洀

SUNDT & GODT STOR INTERESSE FOR AT TJEKKE HUD

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden oplevede stor opmærksomhed om kampagnen Tjek Din Hud, som løb af stablen i november. Den primære målgruppe var kvinder i 35-55-års alderen, men da resultatet blev gjort op, viste det sig at flere tusinde danskere i alle aldre og af begge køn havde vist interesse for kampagnen.

Baggrunden for kampagnen var, at modermærkekræft, der opdages i tide, kan helbredes. Tjek Din Huds kampagnefilm og kampagnesite kan ses med link fra Sundheds hjemmeside Magasinetsundhed.dk

Kantinemad er blevet sundt

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kantiners udbud af frugt og grønt er steget, så kantinekunderne nu i gennemsnit får 165 gram frugt og grønt pr. måltid. ”De seneste år er der kommet mere fokus på sundhed i kantinerne, og flere er gået over til buffet, så de kunder, der tidligere valgte salatbaren fra, nu fristes til at tage mere af det grønne,” forklarer Anne Dahl Lassen, seniorforsker hos DTU Fødevareinstituttet.

Det er især mænd, der vælger grønt i

kantinernes indbydende buffeter. ”Den gammeldags salatbar med majs, ærter, agurker og tomater i små montrer er ved at uddø. Nu er der mange flere spændende salater med forskellige grøntsager,” siger Anne Dahl Lassen, der påpeger, at de varme retter i kantinen indeholder flere grøntsager end tidligere.

Rugbrød med pålæg kan være pænt usundt, hvis pålægget er kødpålæg som rullepølse, spegepølse, kamsteg og leverpostej. Der skal mere grønt til for at øge sundheden.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Knas med nakken?

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Silvana Support® hovedpude koncept

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der er i konstant udvikling for at forbedre liggekomforten. Silvana Support® hovedpuderne produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.YO U R C A R E.D K

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Glutenfrmi ad

Anette Harbec

Hvis du løser krydsordsopgaven her på siden, får du mulighed for at vinde ét af de fem eksemplarer af Ditte Ingemanns “Vegetar. 100 hverdagsretter”; 296 sider til en vejledende pris på 300 kr. som Politikens Forlag har sat på højkant ELLER ét af de fem eksemplarer af Anette Harbech Olesen og Lone Bangs “Glutenfri mad.

Suveræne opskrifter – helt uden gluten” på 136 sider til 199,96 kr. fra forlaget Sophia Helse.

R KRIFTE NE OPS TEN SUVERÆ UDEN GLU – HELT

sen h Ole

TEN EN GLU

FR GLUTEN

rligt. eller besvæ ede din ler tilber viden er dig ny D tilbyd Målet med skrifter. liv, aflive glutenfri dig med g inspirere t brød til e fra delika fornøjelse. g god za. Rigti

K RY D S O R D O G S U D O KU

I MAD Anette

Harbech

Olesen

NR. 0 9 // O KT

OBER

MAG

M OT I O

N / KO ST

2016

ASIN

/ V E LVÆ

3 9, 9 5

KRON

ER

ET

RE

FL ER E PR ÆM IER

SUN DE

e Bang og Lon

26/09/16

6

13:17

SUDOKU

ØVELSE R såda sv æver du din g i form

Perfekti onisme

TEM

SKAR A: HUKO PERE MMEL TIPS & TRICKS SE * NY

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

kan give S

TRESS

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

VIDEN

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

JULEMAD uden kød og gluten

BINDEVÆ V

* KOSTR ÅD

SILAS HO CAMILLE LST OG ROMM EDAHL:

Smidige kro pselastikk er med

FLin y ER

SUNDE -YOGA E PRÆ MIE

“Vi s for attsåer tidligt op vores bø ØNSKEBARNET rn” R

At vente forgæves på

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

LET SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer frem til 2. januar 2017.

Så deltager du i konkurrencen om én af de to kogebøger “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter – helt uden gluten” og “Vegetar. 100 hverdagsretter”.

På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på novembers krydsordsopgave var: JORDEMODERTASKE.

6 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

KLAR til SKIFERIEN nge om gaøvelser 1110 RAV-JÆGERE året i din r postkasse fo mere snesikker med

Højsæson for

-

SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

399,95

“...men alt , det op til julen er K R så stressende…”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Rabat til dig over 60 år

25

%

Gælder hele brillens pris

Gratis synstest med sundhedstjek til dig over 60 år Mandag til fredag inden kl. 12 Dit syn ændrer sig mere og hurtigere, jo ældre du bliver.

Vi giver derfor 25% rabat på hele brillens pris til dig over 60 år. Det vil sige, at du får rabat på både stel og glas. Og hvis du booker tid til en synstest med sundhedstjek en hverdag før kl. 12.00, får du endda synstesten helt gratis til og med den 23. december 2016.

Ud over den normale synstest tager vi bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov.

Disse supplerende undersøgelser kan bidrage til at spore tidlige tegn på øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning)

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og op. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på glas med glidende overgang fra 700 kr. og på eventuelle tillægsydelser. Kan ikke kombineres med gratis opgradering af glas, 2for1 og tilbud. Gratis synstest gælder frem til 23. december 2016 (normalpris 195 kr.). Kan ikke kombineres med gratis brille. ©2016 Specsavers.

Avanceret hudpleje Skin Active Firming Collagen Booster Serum – giver huden fornyet spændstighed og foryngelse!

3

En avanceret serum udviklet til at maksimere kollagenproduktionen og erstatte en spændstighed og fasthed, som ellers er gået tabt.

3

Linjer og rynker minimeres indefra og ud, hvilket giver en fyldigere og jævnere hud.

3

Styrker hudens støttende matrix og stimulerer kollagensyntesen.

3

Vores julegave til dig!

SKIN ACTIVE Intensive Eye Therapy full size øjencreme, med i handlen (værdi kr. 599) ved køb af Firming Collagen Booster hos en af vores forhandlere.

Hæmmer nedbrydningen af eksisterende kollagen.

Gælder frem til til jul.

Vi tager forbehold for, at produktet udgår fra lager.

NeoStrata – avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk