Sundhed Plus | September 2019

NR. 6 / september 2019

MAGASINET

Tema:

Aktiv dødshjælp Brems dine selvdestruktive tanker

Kvinder har yngre hjerner Åbn døren til dine følelser

Yoga styrker kropsbevidstheden

Swing Sisters:

“Livet skal

have en værdig afslutning”

Bee prepared!

Plaster til bi- og hvepsestik

Hvad ved du om din medicins virkning og bivirkninger?

Find svar på min.medicin.dk - dit opslagsværk om medicin på nettet.

Bee-Patch er et dansk-udviklet plaster, der hurtigt lindrer smerten ved bi- og hvepsestik. Bee-Patch kan købes på dit lokale apotek.

Mere information på www.bee-patch.dk

www.spirularin.dk

Herpescreme Baseret på mikroalger Spirularin® HS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Cremen udnytter mikroalgens helende og forebyggende egenskaber og regenererer sårbar hud og læber.

Spirularin® HS efterlader læberne bløde og velnærede.

• Plejer og beskytter herpes sårbare læber • Styrker hudens genopbygning • Solfaktor 15

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

INDHOLD September 2019

7

48

7

Interview ”Livet skal have en værdig afslutning”

32 Havtorn: Nordens

Tema

34 Pluk-selv brombær

26

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

28

Til kamp mod unges alkoholforbrug

14 Hvornår må vi slå ihjel?

citron

56

36 En verden med grøntsager

44

Mad og følelser

46 Søg dagslys 48

Sundt indeklima kræver indsats

52 Yoga styrker

kropsbevidstheden

54 Yoga til alle 56

Ny indstilling til motion

58 Forstoppelse kan

74 Hvorfor er ”smiling

60 Ny viden kan bremse

76 Dine selvdestruktive

66 Bedrag rammer hårdt

78 Vores forbudte tanker

68 Lykke i parforholdet

79 Åbn døren til dine

afhjælpes

smerter

36

70

Tæt på din eks

72 Køn og kærlighed

depression” så farligt?

tanker

følelser

80 Nye bøger: Min egen fortælling

September nr.6 // 2019

| 3

LEDER

Lev livet mens du kan I månedens interview giver Kirsten Siggaard, Lise-Lotte Norup og Kirsten Vaupel udtryk for deres holdninger til livet og til døden.

De tre sangerinder, som af mange er kendt som Swing Sisters, rejser land og rige rundt og underholder på scenen og giver tilskuerne et smil. Men det bliver også til en diskussion om livets mange muligheder og om dets afslutning.

Sundhed+ tager bolden op her i efterårets første nummer og sætter i Temaet fokus på aktiv dødshjælp.

Det sker ved temaredaktør Jakob Thomas, der udover sin baggrund som journalist også har dansk og international baggrund som jurist.

Vi går tæt på den topaktuelle debat om dødshjælp, hvor der flere steder i verden bliver diskuteret ny lovgivning på området.

Interview og Tema følges op med ny dansk forskning, som muligvis vil kunne lindre kroniske smerter. Vi ser på, hvordan smerter også kan lindres med yoga og hvordan yoga kan øge kropsbevidstheden hos os alle uden særlige forudsætninger.

Argumenterne for og imod aktiv dødshjælp fokuserer ofte på, hvad det vil betyde for den døendes familie. Både familiebrevkassen og sexologens klumme griber

SUNDHED arbejder sammen med:

fat om alvorlige problematikker i familielivet.

Ny forskning peger på, at sociale relationer og mening med livet er nogle af de vigtigste elementer i et sundt liv. Det kan du læse meget mere om her i magasinet, men du kan også lade dig inspirere af bøgerne i månedens boganmeldelser.

Stress og depression rammer mange. Du kan derfor også finde redskaber til at bearbejde stress og depression og forslag til at gå på opdagelse i dine følelser.

Selvom vi i denne måned har taget fat i alvorlige emner, har vi også fundet plads til de lysere af slagsen. I en række mindre tekster kan du blandt andet læse om, hvordan vores kostvaner påvirker vores psyke og hvorfor det er sundt at få naturoplevelser.

Du kan finde opskrifter med grøntsager og blive inspireret til at tage ud i naturen for at plukke bær eller samle nødder og frugter. Det giver både fysisk og mentalt velvære.

Disse opfordringer spiller i øvrigt fint sammen med ny forskning, som går bag om dagslysets betydning for at få et godt liv. Så husk at lev livet mens du kan.

God læselyst

MAGASINET

Sundhed+ September 2019, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Tlf.: 2424 0557 Tema ansvarlig Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 2721 6909 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Synstest med sundhedstjek

195

kr

KompletSyn - fås hos Louis Nielsen

Mindst 50% af alle synstab kan undgås Synet forværres løbende med alderen, men mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie. Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab eller sygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, men også for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Læs mere i Status for Øjensundhed i Danmark på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt. ©2019 Specsavers.

interview

6 |

sundhed+

interview

”Livet skal have en værdig afslutning” Det er tre meget forskellige kvinder, der tilsammen udgør sanggruppen Swing Sisters, som gennem tre årtier har optrådt i både ind- og udland. Kirsten Siggaard er arbejdsbien med de mange jern i ilden ved siden af Swing Sisters. Lise-Lotte Norup er hende, der arrangerer og organiserer, når trioen skal ud at spille, og som blandt andet maler og passer sine heste, når hun er hjemme. Kirsten Vaupel er den opsøgende, som ofte får arrangementerne i hus. Desuden skriver hun romaner og holder foredrag mellem sang-jobbene.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: BRITT LINDEMANN

De kan snart fejre 30 års jubilæum som kolleger i sanggruppen Swing Sisters, der begyndte som en musikforestilling på Hvidovre Teater i 1992. Det er også blevet til et langt venskab på trods, eller måske netop på grund, af deres forskelligheder.

Kirsten Vaupel, der fylder 75 år til efteråret bor nord for København med sin mand gennem 35 år, tv-journalisten Hans-Georg Møller, også kendt som Gorm.

Kirsten Siggaard, 65, blev skilt fra sin mand i 2017 efter 38 års ægteskab og er netop flyttet fra sit sommerhus og ind i en stor lejlighed syd for København.

68-årige Lise-Lotte Norup har bosat sig i rødmalet, stråtækt, sydsvensk idyl med sin mand, musike-

ren og IT-konsulenten Bo Sigaard - og deres heste.

De har alle tre arbejdet med musik og skuespil, siden de var unge og undervejs har de taget hver deres afstikkere.

Kirsten Vaupel er blevet foredragsholder, højskolelærer og romanforfatter, Lise-Lotte Norup har designet havemøbler, malet og skrevet kogebøger og har trukket sig lidt tilbage fra rampelyset for at nyde roen og naturen i Sydsverige. Mens Kirsten Siggaard har fuld fart på karrieren med shows, revy, musicals og koncerter. ”Vi er så heldige, at vi har økonomisk mulighed for at gøre det, vi har lyst til,” siger Kirsten Siggaard. ”Ikke kun økonomisk, også fysisk,” supplerer Kirsten Vau-

pel. ”Hver dag tænker jeg: Hold op hvor er du heldig, at du stadig kan spille tennis.”

Lise-Lotte Norup tager ordet: ”Men du kunne jo også være i en situation, hvor du var nødt til at tjene penge. Jeg er blevet pustet i nakken af min far hele livet med, at når jeg var 40, så var jeg fed og færdig: Vi kan jo ikke alle sammen være en Bodil Udsen, som han sagde. Jeg syntes, at jeg selv har været fornuftig, for jeg vidste godt, at på et tidspunkt er det ikke de fede job, der er tilbage for kvindelige skuespillere. Så jeg har investeret og sparet op. Da jeg fyldte 60, kunne jeg tillade mig at gøre, hvad der passer mig. I modsætning til mange af mine kolleger, der må tage møgjob. Jeg synes, jeg er meget privilegeret. Vi er i September nr.6 // 2019

| 7

interview det hele taget tre piger, der føler os meget privilegerede. Vi kan stå ud af sengen, det gør lidt småondt, men vi kommer da videre.” De andre to joker med, at når bare de har deres piller, så går det nok alt sammen.

Mens Kirsten Vaupel og Lise-Lotte Norup hver især lever i deres ægteskab nummer to, er Kirsten Siggaard efter sin skilsmisse single, hvilket hun nyder. ”Jeg har nok altid haft en trang til at være lidt alene og mig selv. Jeg har altid haft det godt, når jeg har lavet revy og boet i et sommerhus. Helt fra jeg var barn, kunne jeg være tre uger hos min farbror uden at længes hjem, og jeg har været i USA en periode uden at have hjemve. Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke holder af de mennesker, der er omkring mig, jeg har bare altid godt kunne lide mit eget selskab,” siger Kirsten Siggaard. ”Jeg har haft det lige modsat,” fortæller Lise-Lotte Norup. ”Jeg har altid syntes, hjemme var bedst. Jeg hadede at være på turneer og være udsta-

8 |

sundhed+

tioneret på revyer rundt omkring og være væk hjemmefra.”

Kirsten Vaupel har ligesom Kirsten Siggaard altid elsket at være på turné. I dag er turnélivet erstattet af mange rejser sammen med manden.

De tager ofte til deres lejlighed i Sydspanien og kommer i Skagen hvert år.

Plus det løse. ”Jeg er en nomade. Jeg elsker at rejse. Stod det til mig, flyttede vi også meget. Men det, synes min mand, er for bøvlet.”

Både Kirsten Vaupel og hendes mand er pensionister ifølge fødselsdatoerne, men ingen af dem sidder med hænderne i skødet ret længe ad gangen. De spiller tennis og bridge sammen et par gange om ugen - og sammen tager de ud og holder foredrag, blandt andet som ambassadører for hjælpeorganisationen CARE. Desuden har Kirsten sit skriveri, højskoleundervisningen og jobbene med Swing Sisters for bare at nævne noget.

Lise-Lotte Norup er sværere at lokke hjemmefra. ”Sidste år lavede jeg en ca-

baret sammen med nogle kolleger. Det var af ren lyst, ligesom når vi tager ud med Swing Sisters. Det skal være noget specielt, før jeg gider. Men selvom jeg ikke arbejder så meget mere, har jeg stadig en kunstnerisk åre, så jeg sidder deroppe i skoven i Sverige og maler.”

Lise-Lotte maler i naivistisk stil med farverige fantasilandskaber samt børn og børnebørn som motiver. Desuden har hun designet havemøbler, som hun har fået produceret i Litauen og solgt på nettet under navnet Norup Design. Så skaberlysten kommer til udtryk på mange måder. ”Hver gang jeg er ude at se en maleriudstilling, kan jeg mærke, det kribler i mine hænder. Så skal jeg hjem og male. Men jeg sælger ikke mine malerier. Det kan jeg ikke - endnu.”

DEPRESSION EFTER MORS DØD Lise-Lotte Norup begyndte sin karriere som skuespiller, da hun var helt ung og

interview har siden taget en lægesekretæruddannelse, som hun aldrig har gjort brug af.

Til gengæld fik hun sat gang i en debat om aktiv dødshjælp i sundhedsvæsenet, da hun efter sin 91-årige mors død i 2006, skrev et læserbrev i Berlingske. ”Min far skød sig og min mor sultede sig ihjel, fordi ingen af dem ville være afhængige af det danske sundhedsvæsen. Når der ikke er mere at gøre, så synes jeg, man skal have lov til selv at vælge. Min far havde været igennem en vellykket kræftoperation, men han var chokeret over hospitalets behandling af hans medpatienter og havde ikke lyst til at blive gammel. Min mor kunne godt være blevet hjulpet bare otte dage, før hun døde, i stedet for at lide til det sidste.”

Politikens Forlag opfordrede efter læserbrevet Lise-Lotte til at skrive en kombineret erindrings- og debatbog, hvilket hun først ikke havde lyst til. Omvendt syntes hun, det var vigtigt ikke bare at tale om livskvalitet - men også om dødskvalitet, måden vi kommer herfra på. Så hun spurgte Hans-Georg Møller, om han ville skrive den sammen med hende.

Kirsten Siggaard mistede sin mor i juni, hun blev 101 år og boede på plejehjem. ”Sommetider tænkte jeg på, når hun sad og sagde, hun var bange, om det var værd at holde fast i livet så længe? Hun sagde: Hvor må jeg være? Hvor skal jeg sove? Er der nogen, der hjælper mig? Det, syntes jeg ikke var en værdig afslutning.”

Kirsten Vaupel fortæller, at hun sammen med sin mand har været på net-

3

KIRSTEN VAUPELS SUNDE RÅD Drik masser af vand Få rigelig med søvn Sørg for at komme ud i frisk luft

MERE OM KIRSTEN VAUPEL

• Født 31. oktober 1944 i Stockholm

• Uddannet sopran på mu-

sikkonservatoriet i Wien 1964-1968 og har bl.a. sunget i Wien, Edinburgh og Lissabon samt for Den Jyske Opera og på Odense Teater og Nørrebros Teater

• Blev sammen med Ulrik

Cold som de eneste danske operasangere udvalgt af Ingmar Bergman til at medvirke i filmatiseringen af Mozarts Tryllefløjten

• Gift med tidligere tv-journalist Hans-Georg ”Gorm” Møller

tet og udfylde et livstestamente, hvori man fravælger livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg. Alle tre Swing Sisters er enige om, at det er en god idé at gøre, ikke mindst for de efterladtes skyld, så de ikke står med de tunge beslutninger i en svær situation.

Kirsten Vaupel nævner norske Linn Ullmanns roman Nåde, der handler om aktiv dødshjælp, som forfatteren - og datter af Liv Ullmann og Ingmar Bergman - sætter til debat. ”Den handler om et ældre par, hvor han har cancer. De er nye kærester, hun er læge, og han siger: Du må love at hjælpe mig. Hun siger, at det kan hun ikke på grund af lægeløftet. Men da han ligger og er terminal, kommer hun alligevel til ham en aften og siger, at hun har talt med overlægen, der gerne vil dække over hende. Så hun vil hjælpe ham til at dø. Men så kommer det djævelske, for han kan ikke længere tale og ligger og tænker: Åh, giv mig bare lov til at se solen stå op en gang til. Det er frygteligt og sætter spørgsmålet om aktiv dødshjælp så meget i perspektiv. Men det er jo ikke det samme, som at vi ikke skal diskutere det,” siger Kirsten Vaupel.

Efter sin mors langtrukne og forfær-

• Har en datter og to søn-

ner med sin eksmand samt seks børnebørn

• Har som skuespiller medvirket i seks spillefilm og et afsnit af Huset på Christianshavn

• Har udgivet en kogebog,

tre romaner og skriver på en krimi, der efter planen udkommer til efteråret

• Modtog Elisabeth Dons

Mindelegat i 1971, Simon Spies Showpris sammen med de to andre i 1995, Hvass-Fondens rejselegat i 2005 samt Dansk Solistforbunds Æreslegat i 2013

delige dødskamp fik Lise-Lotte Norup en depression, som hun kom ud af på højst usædvanlig vis. ”Kroppen husker. Alle oplevelser lagres i kroppen. Pludselig skal der bare en lille dråbe til, at det flyder over. Så jeg fik en depression, da vi tre var i Vietnam og optræde i december 2006, og jeg vidste ikke selv, hvad det var, der var galt. Jeg var så ked af September nr.6 // 2019

| 9

interview

MERE OM LISE-LOTTE NORUP

• Født 12. april 1951 • Begyndte sin karriere som

ben, som brækkede på begge sider. Da det skete, var det som om, noget lettede fra mit hoved - den trykken jeg havde haft forsvandt og jeg blev lystig!

Min krop kunne simpelthen ikke klare begge dele, både en depression og et brækket ben. Så depressionen for-

skuespiller i 1970 med en hovedrolle i filmen Nat med fru Knudsen

• Har siden medvirket i 27 teaterstykker, 15 film, fire tv-serier samt musicals og revyer

• Uddannet lægesekretær • Gift med musiker Bo Sigaard

• Har en søn og en datter

med sin eksmand, to børnebørn samt en ny på vej

• Har udgivet fire kogebøger • Modtog i 1995 Simon Spies Showpris, Karen Bergs Hæderslegat og Tudlik Johansens mindelegat i 1999 samt Dansk Solistforbunds Æreslegat i 2013

• Har sammen med

Hans-Georg Møller udgivet debatbogen Himmelmor - retten til en værdig død. En bog, der handler om aktiv dødshjælp og hendes mors ønske om at blive hjulpet til at dø

det. Jeg var ikke klar over, man kunne græde så meget, at en krop indeholdt så mange tårer. Men det var jo alt det, jeg havde dysset ned tilbage fra min skilsmisse, min fars selvmord, min mors død. Pludselig var det blevet for meget.”

Da Lise-Lotte kom hjem, så hun en af de små OBS-film i fjernsynet om symptomerne på depression og fandt ud af, at det nok var det, hun var ramt af. ”Kort tid efter var jeg ude at ride med min mand. Min hest faldt og jeg fik mit ben i klemme, da den rejste sig op igen. Det sagde bare knas knas i mit

10 |

sundhed+

svandt og jeg har ikke haft det siden.”

Lise-Lotte holder et eventuelt tilbagefald på afstand ved at opholde sig i den svenske natur tre-fire timer om dagen på 14. år og være sammen med sine heste. Så længe hun har dem, så længe bliver hun og ægtemanden boende på den anden side af sundet.

MATAS OG MULTITASKING De tre ”svingende søstre” er altid sammen, når de tager ud og optræder.

Lise-Lottes mand, Bo, hænger med, fordi han er deres pianist og chauffør.

Ind i mellem er parrets hund, Frida, også med.

Det er et fast ritual for de tre kvinder at gå en tur i Matas, når de er på turné, og lige inden, de går på scenen, tager de en kop kaffe. Men ellers tackler de timerne op til et show forskelligt.

Lise-Lotte Norup fortæller, at Kir-

sten Siggaard i modsætning til de to andre slet ikke er nervøs, inden de går på scenen, mens Lise-Lotte selv har brug for at være i fred i minutterne inden en koncert. ”Kirsten kan snakke hele vejen hen til scenen om noget helt andet, indtil hun når mikrofonen.” ”Det er ikke det værste!” Bryder Kirsten Vaupel ind. ”Hun kan også synge noget helt andet, lige inden vi skal ind! Så jeg må sommetider sige: Det må du altså ikke!”

Kirsten Siggaard smiler. Hun er vant til at have mange bolde i luften og jonglere mellem forskellige forestillinger og koncerter i løbet af en uge, så hun er helt klart multitaskeren i trioen.

For et par år siden mistede hun pludselig synet gradvist på det ene øje.

Der stod noget væske inde i nethinden, og en forestående operation truede med at afbryde hendes travle skema for en tid. ”Jeg skulle have haft en stor operation, hvor glaslegemet i øjet skulle ud, der skulle sprøjtes gas ind, og hullet i nethinden, hvor væsken løb ind, skulle lukkes med laser, efter væsken var blevet suget ud. Så det var en større sag, og jeg måtte ikke lave noget i lang tid bagefter. Jeg havde ikke tid til at få foretaget operationen før i april sidste år, hvor jeg havde en arbejdspause og kunne sætte tid af. Jeg havde lidt grå stær og den operation skulle overstås inden den store. Så jeg blev opereret i januar og da vi nåede til april, var væsken i nethinden næsten forsvundet.”

Lægen havde aldrig været ude for det før og kunne ikke love, at væsken ikke kom igen. Så Kirsten går til tjek hvert halve år. Synet er gået fra 40 procent på øjet til mellem 70 og 80 procent og hun bruger kun briller, når hun læser eller spiser.

I 2014 fik hun fire skruer i ryggen, fordi der manglede brusk mellem de to nederste ryghvirvler. Hun fik ondt i hoften af at gå forkert og hun kan stadig ikke gå ret langt, før hun begynder at halte.

Så motion er ikke sat i system, hun får en del af at optræde, og så glæ-

interview

3

LISE-LOTTE NORUP SUNDE RÅD Du behøver ikke altid at være den bedste. Det er ofte bedre at være den næstbedste, fordi vores stræben kan føre til stress og dårlig livskvalitet Gør dagen i dag til et godt minde i morgen Genopfind romantikken med din mand

der hun sig over, at der er trapper i hendes nye bolig, for det giver også noget kondition at rende op og ned mellem de to etager i lejligheden. Lise-Lotte Norup fortæller, at hun da

også har lidt småskavanker, blandt andet kan hun ind i mellem have ondt de steder, hun har haft brækket gennem årene som rytter. Hun er fortaler for legalisering af medicinsk cannabis, som hun selv har prøvet i pilleform mod både smerter og søvnbesvær, inden det blev taget af markedet igen. ”Det begyndte med, at jeg gik for meget i min have og blev overanstrengt. Jeg fik en såkaldt studenteralbue, en ordentlig bule med smerter, der bredte sig til hele armen. Jeg fik en pakke cannabispiller af en god ven - og efter otte dage var mine smerter væk. Jeg sov også meget bedre. Da pakken var tom, fik jeg ondt og begyndte at sove dårligt igen. Så jeg tog hul på en ny pakke og efter otte dage, gik det bedre. Så hver gang, folk siger, de har ondt i led eller muskler, siger jeg cannabispiller! Eller cannabisolie, det kan også bruges.”

Kirsten Vaupel siger grinende, at hvis de skal tale om skavanker, kan hun også være med. ”Jeg har døjet

med en sprængt supraspinatus (lille muskel på øvre ryg, red.) og har også osteopeni (let afkalkning af knoglerne, red.). Men jeg forsøger at placere det i kassen for småting og i stedet glæde mig over alt det, jeg stadig kan.

Lise-Lotte Norup spiser meget grønt, sparer på kødet og tænker over, at hendes søde tand ikke skal overfodres. Kirsten Vaupel spiser stort set alt, for hun oplever, at hendes krop fortæller hende, præcis hvad hun har brug for - så hun tænker ikke så meget over det. Kisten Siggaard elsker et godt stykke kød og mad i det hele taget. ”De andre har altid været bedre til at økonomisere med portionerne.

Det er også derfor, jeg er den største,” som hun siger. ”Det har du ikke altid været,” påpeger Kirsten Vaupel. ”Jeg så nogle billeder forleden dag fra grand prix’et i ’83, hold op hvor var du tynd!” ”Ja, jeg vejede 53 kilo, inden jeg fik mine børn, og jeg var helt nede på 49 kilo i ’86-’87. Men jeg er typen, der får

September nr.6 // 2019

| 11

interview

3

KIRSTEN SIGGAARDS SUNDE RÅD Tænk positivt - vær taknemlig for at vi er her og lever på de her breddegrader Hold dig i gang både fysisk og mentalt Spis varieret

penge tilbage, hvis jeg køber en slankekur, fordi det ikke virker. Og hvis jeg går på kålkur, tager jeg et kilo på,” siger Kirsten Siggaard.

VALNØDDESNAPS OG BRIDGE Kirsten Vaupel har i mange år drukket en hjemmelavet valnøddesnaps til frokost - og om morgenen på tom mave tager hun et antioxidant-shot med for eksempel aroniabær og ingefær. Hun

har ikke en sød tand, til gengæld har hun en sur tand, en bitter tand og en salt tand, som hun siger. ”Jeg har en krop, der fortæller mig, hvad jeg skal spise. Det er ikke engang løgn. Hvis jeg har spist for meget, fortæller den mig det ved at sende maden tilbage op i munden på mig, så jeg kan faktisk ikke overspise.”

Kirsten Vaupel tilføjer, at for hende er det lige så vigtigt at holde sig mentalt sund som at passe på fysikken. ”Jo ældre, man bliver, jo større risiko er der for, man bliver lidt dement.

Jeg læser rigtig meget, er ekstremt nysgerrig, spiller meget bridge, både i det virkelige liv og på iPad’en i sengen, inden jeg skal sove. Og Wordfeud og Sudoku. Jeg følger ikke de der anbefalinger om at slukke for skærmen halvanden time inden, jeg skal sove.

Jeg spiller for ikke at ligge og brygge på romanen eller tænke over hvad jeg skal sige på højskolen til sommer.”

Kirsten siger videre, at hun bevidst tænker positivt og hun føler, det er vigtigt, jo ældre hun bliver. ”Jeg føler mig utroligt taknemlig, så det falder mig ikke svært. Men jeg tænker bevidst over det hver dag. At jeg har det så godt i den alder, jeg har.

Og at der ikke er noget, jeg i princippet ikke kan, som jeg gerne vil. Specielt når jeg ikke kan sove, tænker jeg positive tanker og håber, det hjælper på søvnen.”

De tre kvinder skal videre i hver sin retning. Efteråret byder forhåbentligt på bogudgivelse og højskolesangkursus for Kirsten Vaupel, nybagt mormorstatus for Lise-Lotte Norup og for Kirsten Siggaard skal der findes tid mellem sangjobbene til at få kigget på den slidgigt, hun har fået konstateret i venstre hofte.

Desuden er kalenderne altid åben for fælles job med Swing Sisters. For det skal prioriteres, er de enige om.

Koncerterne sammen er nemlig en del af det gode liv. ”Heldigvis optræder vi altid i lange kjoler, så er der plads til gangstativer, hvis det skulle blive aktuelt,” griner Lise-Lotte Norup.

MERE OM KIRSTEN SIGGAARD

• Født 7. september 1954 i Slagelse

• Uddannet bankassistent • Har to sønner med sin eksmand samt to børnebørn

• Deltog i Dansk Melodi

Grand Prix syv gange fra 1983-1990 og vandt tre af gangene sammen med Søren Bundgaard

• Opnåede en 3., 4. og 11.

plads i det internationale melodi grand prix

• Modtog i 1995 Simon Spies Showpris samt Dansk Solistforbunds Æreslegat i 2013 sammen med de to andre

• Har udgivet otte cd’er som solist

• Har medvirket i flere teaterstykker, musicals og revyer, seneste Piaf og Aznavour

12 |

sundhed+

ANNONCE

Nu fylder diabetes mindre i min hverdag

“Med appen sikrer jeg, at min diabetes er velreguleret.

Og mySugr giver mig også et stort overblik. Jeg kan se, hvordan mit blodsukker har ligget i de sidste fjorten dage, den sidste måned eller mere,” siger Thomas, der er gift, far til to og bor i Fensmark på Sydsjælland. “mySugr in-

deholder også en bolusberegner, der meget præcist fortæller mig, hvor meget insulin jeg skal tage, baseret på hvor mange kulhydrater jeg spiser. Uden den ville min diabetes slet ikke være så velreguleret, som den er i dag,” siger han.

Overblik giver overskud Det store overblik giver Thomas indsigt i, hvordan hans krop og blodsukker reagerer på situationer i hverdagen som stress, sygdom eller specifikke måltider. Og det medfører en stor frihed. “Jeg kan trygt spise lidt slik med

mine børn om fredagen, for jeg kan se, hvordan jeg vil reagere på det, og hvordan mit blodsukker vil se ud, inden jeg går i seng. Den vished har jeg aldrig haft før,” siger Thomas og fortsætter, “mySugr får min diabetes til at fylde mindre i hverdagen.

Jeg har et større overskud til at være der for min familie og til at passe mit arbejde – et større overskud til at leve det liv, jeg gerne vil leve”.

Gør som Thomas! Få glæde af alle fordelene ved Accu-Chek og mySugr.

Læs mere og bestil gratis på www.accu-chek.dk/bestilguide ACCU-CHEK, ACCU-CHEK GUIDE og ACCU-CHEK FASTCLIX er varemærker tilhørende Roche. © 2019 Roche Diagnostics. mySugr er et varemærke tilhørende mySugr GmbH. App Store er et varemærke tilhørende Apple Inc. Google Play er et varemærke tilhørende Google LLC.

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 DK-2650 Hvidovre

Tlf.: 80 82 84 71 dk.accuchek@roche.com www.accu-chek.dk

39-årige Thomas Steen Róðá-Pedersen har haft type 1-diabetes halvdelen af sit liv. Accu-Chek Guide og mySugr har fået hans diabetes til at fylde mindre i hverdagen.

08201902

Thomas Steen Róðá-Pedersen på 39 år har type 1-diabetes.

Men takket være appen mySugr fylder det ikke særligt meget i hans hverdag. mySugr er forbundet med hans Accu-Chek Guide blodsukkermåler, og han logger alle sine måltider i appen.

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP

HVORNÅR MÅ VI SLÅ IHJEL? New Zealand lægger i disse uger sidste hånd på en lov, der kommer til at tillade assisteret selvmord. Den australske stat Victoria har siden juni tilladt assisteret selvmord. For et år siden stemte parlamentet i Guernsey ligeledes om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Det blev til et Nej i deres parlament. Det er et konfliktfyldt spørgsmål: Er det tilladt at slå ihjel?

TEKST: JAKOB THOMAS, JOURNALIST OG JURIST

”Passiv dødshjælp er under nogle omstændigheder tilladt i Danmark, hvorimod aktiv dødshjælp altid er ulovligt og strafbart.” Sådan skriver den danske lægeforening på sin hjemmeside. ”Ved passiv dødshjælp forstår man at undlade at iværksætte foranstaltninger, som man må formode at kunne forlænge patientens liv.” ”Ved aktiv dødshjælp forstår man en handling, som bliver foretaget forsætligt med det formål at fremkalde døden.”

Lægeforeningen har taget stilling til problematikken: ”Aktiv dødshjælp er strafbart i Danmark, og Lægeforeningen ønsker ikke en legalisering.”

Som Lægeforeningen bemærker, er aktiv dødshjælp altså forbudt i Danmark og omfattet af straffeloven. 70 procent af danskerne går imidlertid ind for, at aktiv dødshjælp skal gøres lovligt.

Det Etiske Råd forholder sig på sin hjemmeside til sandsynligheden for, om aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark. ”Det er jo en politisk beslutning.

Lige nu er der et klart flertal i folketinget imod at lovliggøre aktiv dødshjælp, så der skal nok vælges en del andre politikere ind i folketinget, hvis det skal lovliggøres. Men det påvirker sik-

14 |

sundhed+

kert også politikernes opfattelse, hvis mange i befolkningen går ind for aktiv dødshjælp.”

Det Etiske Råd bemærker samtidig, at de fleste danskere er tilhængere af aktiv dødshjælp. ”Ifølge meningsmålingerne går en stor del af borgerne i Danmark - i nærheden af 70 % - ind for aktiv dødshjælp.”

HOLDNING I DET ETISKE RÅD Medlemmerne af Det Etiske Råd har drøftet deres holdninger til aktiv dødshjælp. Rådets medlemmer er stærkt uenige om, hvorvidt aktiv dødshjælp bør gøres lovligt i Danmark.

De medlemmer, som ønsker, at aktiv dødshjælp fortsat skal være ulovligt, peger på at man hellere skal fokusere på omsorg og sikre at patienten lever bedst muligt.

De mener også, at det ville påvirke forholdet mellem læge og patient, hvis aktiv dødshjælp blev tilladt. Enkelte af disse medlemmer mener, at det ville krænke menneskelivets særlige værdi.

De medlemmer, som gerne vil have aktiv dødshjælp gjort lovligt peger på, at det i nogle tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp, hvis patienten selv ønsker det og er udsat for ubærlige lidelser, som ikke kan reduceres til et acceptabelt omfang.

Nogle af Rådets medlemmer skelner mellem aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. De mener, at assisteret selvmord er mindre problematisk. Det skyldes, at patienten selv er årsag til sin død.

De peger således på, at enhver har ret til at tage sit eget liv - men at meget syge patienter sjældent har denne mulighed, fordi de er bundet til deres sengeleje.

Jakob Thomas er journalist og cand.jur. Han har modtaget kandidatuddannelse i jura fra både Københavns Universitet og Trinity College Dublin og har desuden studeret i Holland og England. Han har arbejdet i Folketinget, for Danmarks regering i Bruxelles samt YouTube og Facebook i Dublin. Særligt fokus på internationale retsområder, såsom EU-ret og menneskeret.

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP

Deres argument lyder derfor, at lovliggørelse vil give de meget syge patienter den samme mulighed for at tage deres eget liv som alle andre mennesker. Som du kan læse her i artiklen er assisteret selvmord dog også ulovligt i Danmark.

RETTEN TIL SELV AT BESTEMME Artiklen bygger på debatten i den australske stat Victoria, selvstyret Guernsey samt New Zealand. Retten til assisteret selvmord trådte i kraft i Victoria i juni i år - mens parlamentet i Guernsey afviste en lignende lov for et år siden.

New Zealand lægger i disse uger sidste hånd på en lov, som vil tillade assisteret selvmord. David Seymour står i spidsen for den såkaldte End of Life Choice Bill, der har til formål at lovlig-

gøre aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord i New Zealand.

David Seymour forklarer: ”Det handler alt sammen om, at den enkelte selv kan vælge. Modstanderne bør stoppe op og spørge sig selv, hvad ret de har til at nægte valget for dem, der lider.”

Han mener, at alle har retten til selv at tænke, hvad de vil - men ikke bør nægte andre retten til at bestemme over deres eget liv.

”Hvis du ikke vil benytte dig af aktiv dødshjælp, kan du jo bare lade være.

Men du skal ikke hindre andre i at vælge, hvad de vil med livet.” ”Jeg ved ikke, om jeg selv ville benytte mig af loven. Men jeg ville aldrig pådutte mit personlige verdenssyn på nogen andre.”

David Leyonhjelm, der var leder af det australske Liberale Democratic Party indtil starten af 2019, bakker op. ”Jeg tror på den enkeltes ret til at afslutte deres liv smertefrit og når de ønsker det.

Det er fundamentalt, at man har retten til at bestemme over sit eget liv.” ”Det er slet ikke regeringens opgave at fortælle folk: Nej, det kan du ikke - vi ved bedre end dig.” ”Vi ejer vores egen krop og vores eget liv. Det er ikke op til regeringen at fortælle os, hvor og hvornår vi slutter det.” ”Så mit budskab til folk er, at regeringen kan forestille sig, at den må lovgive om hvert aspekt af dit liv. Men regeringen ejer altså ikke din krop.” ”Pres dine politiske repræsentanter for svar og kræv at de forklarer, hvorfor personlige, religiøse eller etiske overbevisninger skal stå i vejen for de mange, som ikke deler disse overbevisninger og skal indebære forfærdelige lidelser og hjælpeløshed på det mest sårbare tidspunkt i ens liv.”

Andrew Littles karriere tæller flere ministerposter i New Zealand. Han beskriver, hvordan hans far kæmpede med alvorlig sygdom. ”Han var dødeligt syg og de sidste år var ærligt talt forfærdelige. Loven vil dreje sig om mennesker med så dårlig tilstand, at de ikke har nogen fremtid.” ”Spørgsmålet er, om vi skal tillade at loven - sådan som det er i øjeblikket står i vejen for disse mennesker og deres mulighed for selv at bestemme,

FORBUD MOD AKTIV DØDSHJÆLP Straffelovens paragraf 239: ”Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.”

Ved aktiv dødshjælp foretager man sig altså en bevidst handling med det formål at fremkalde døden hos en anden person. Det kan være lægen, der giver patienten dødbringende medicin på patientens anmodning.

September nr.6 // 2019

| 15

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP

PASSIV DØDSHJÆLP ER LOVLIGT Sundhedslovens paragraf 25, stk. 1: ”Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling” og i stk. 2: ”En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.”

Bestemmelsen betyder med andre ord, at det sundhedsfaglige personale kan undlade eller afbryde livsforlængende behandling, når patienten ikke selv er i stand til at træffe dette valg. Bestemmelsen fastslår også, at det er lovligt at give lindrende medicin til en døende person, selvom medicinen kan indebære, at patienten dør hurtigere.

hvordan de vil møde det uundgåelige.” ”Den nuværende lovgivning forhindrer folk i at kontrollere slutningen på deres eget liv,” pointerer Andrew Little.

Gavin St Pier er blandt de ledende politikere i Guernsey. Hans tanker er ligeledes blevet formet af, at han oplevede

16 |

sundhed+

sin fars lidelser. Faren var ude af stand til at bevæge sig, kunne hverken spise eller drikke. ”Hvis han havde haft muligheden, så ville han have taget sit liv nogle uger før, han endelig døde. Min far havde ingen chance for at komme sig. Han havde blot større lidelser i vente.” ”Han havde stor lyst til livet. Men da lidelserne overvældede ham, blev han bevidst om, at det ikke var værd at kæmpe imod. Han ville bare dø hurtigst muligt.” ”Han ville have ønsket dødshjælp på sine egne vilkår et par uger før, han døde. Han gjorde klart opmærksom på, at han gerne ville være i kontrol - og det var han bare ikke.” ”Så forslaget handler om at give folk frihed til selv at vælge - og en følelse af, at de selv har kontrol over den måde, de dør. Vi skal give mere selvbestemmelse til folk, sådan at de selv kan bestemme hvornår og hvordan, de dør.”

ler om timing og om måden, man dør.

Døden er uundgåelig i disse tilfælde og lovgivningen vil give de døende en valgfrihed. Det handler om at sikre, at de mennesker, som er dødeligt syge selv kan vælge.”

Sarah Wootton er chief executive i Dignity in Dying. Det er en uafhængig organisation, som gennemfører kampagner for, at mennesker skal få større selvbestemmelse og mere kontrol over afslutningen på deres liv.

“Det handler om mulighed for selv at vælge i forbindelse med afslutningen på livet. Mange døende lider ubærligt og de vil gerne have mulighed for at dø på deres egne vilkår. Det handler ikke om hjælp til selvmord.

Det er personer, som allerede er døende,” siger Sarah Wootton.

Sygeplejerske, Gay Lee, har sin daglige gang på et hospice. ”De søger kontrol med selv at kunne træffe beslutningen. Når de har fået kontrol, så

FORBUD MOD ASSISTERET SELVMORD Straffelovens paragraf 240: ”Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

Assisteret selvmord betyder med andre ord, at patienten tager sit eget liv - men får hjælp til det. Det typiske eksempel er, at lægen forsyner patienten med dødbringende medicin, hvorefter patienten selv tager sit liv.

Sarah Hanson-Young, senator for South Australia, fortæller ligeledes om, hvordan personlige oplevelser har påvirket hendes holdning til spørgsmålet. ”Som 16-årig oplevede jeg, hvordan min bedstemor led forfærdeligt med brystkræft. Det sidste år i hendes liv var utroligt smertefuldt og især de sidste måneder. Hun var ude af stand til at bevæge sig og det gjorde ondt, når hun skulle drikke. Hun var i så meget smerte, at selv tæpperne, der blev lagt på hendes tynde krop gjorde ondt.” ”Jeg støtter op om denne mulighed.

Dødeligt syge må have mulighed for at træffe deres egne valg om, hvordan de vil afslutte livet.”

Den australske sundhedsminister, Roger Cook, fortæller: “Det er ikke et spørgsmål om liv eller død. Det hand-

føler de ikke altid behov for faktisk at gøre brug af den.” ”Når man tillader folk, at de selv kan bestemme, så siger man til dem: Du er stadigvæk et menneske med selvstændighed og du er stadigvæk et menneske, der kan træffe dine egne beslutninger.”

En kræftpatient fortæller: ”Jeg vil gerne selv kunne bestemme hvordan og hvornår, jeg dør. Jeg vil ikke dø i stor smerte eller mentalt påvirket. Jeg vil heller ikke have, at min ægtefælle skal opleve det. Ingen har lyst til at dø.

Men jeg vil gerne have valget og være i kontrol, når tiden kommer. Jeg vil gerne være hjemme og sammen med mine elskede.” ”Med hver dag bliver jeg svagere.

Min selvstændighed, tryghed og glæ-

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP de forsvinder,” fortæller en anden patient. ”Jeg har brug for hjælp til alting.

Gå i bad og på toilettet, spise og sove.

Jeg ligger i sengen hele dagen og hele natten - og min krop er for svag til, at jeg kan sidde.” ”Jeg er bundet til sengen og er realist. Jeg ved, at tingene kun kan gå nedad bakke og det er grunden til, at jeg vil have hjælp til at dø.”

EN MENNESKERET David Seymour beskriver End of Life Choice Bill som New Zealands sidste store kamp for menneskerettigheder. ”Det ene tidspunkt, hvor vi ikke har fuld selvbestemmelse over vores krop og vores liv er, når vi dør. Jeg mener, at man kan pege på det som det sidste store menneskeretlige spørgsmål.” ”I New Zealand har vi lige rettigheder som mænd og kvinder, seksuelle minoriteter osv. Det eneste tidspunkt, hvor vi ikke har fuld selvbestemmelse, er over vores egen krop og vores eget liv, når vi dør.” ”Det er barbarisk at fratage de lidende chancen for selv at vælge, hvornår de vil dø,” uddyber han. ”I et moderne og civiliseret samfund bør vi lovgive til fordel for frit valg og medfølelse. I et af de mest personlige øjeblikke i en borgers liv skal vi ikke gribe ind. Men i stedet give dem chancen for selv at vælge hvornår og hvordan.” ”Hvis man stemmer Nej, så er det ligesom at sige: Ærgerligt for dig, du må lide på grund af andres moral.” ”Den enkeltes egen moral bør ikke fratage nogen muligheden. Vi kan give folk muligheden for at dø med fuld værdighed.”

Gavin St Pier er helt enig: ”Enhver fornuftig fortolkning af menneskerettigheder må indebære retten for dødeligt syge til selv at træffe en informeret beslutning om den afslutning, de ønsker på livet.” ”Virkeligheden er, at de mennesker, som vil benytte sig af valgfriheden, vil vælge at afslutte deres liv nogle få uger, før de alligevel ville dø. Det vil ikke øge antallet af dødsfald - men

det vil reducere lidelserne,” fastslår Gavin St Pier.

AFKORTE LIDELSERNE Amber-Jade Sanderson er medlem af parlamentet i Australien, og er enig i, at det drejer sig om, at døende ikke skal lide. ”Mange oplever ulidelige smerter i forbindelse med deres død. Den største grad af medfølelse er at tillade folk at afslutte deres lidelser, selvom vi gerne vil have dem blandt os.”

Nia Sims er uhelbredeligt syg og borger i Victoria. Hun beskriver det som en lettelse, at den nye lov tillader hende selv at vælge. ”Fordi jeg nu har fået denne mulighed, tænker jeg ikke længere så meget på, hvordan jeg skal tage mit liv.

Jeg er blevet afslappet og går mere ud.” ”Jeg er mere social og bruger tiden på at tænke på andre ting. Det har givet mig chancen for at vælge en mere skånsom død. Det har givet mig fred, at jeg ikke skal dø en langsom og traumatisk død.” ”Adgang til dødshjælp har givet mig mulighed for at forbinde mig mere meningsfuldt og kærligt med min sårbare krop. Jeg mindes konstant om, at min krop ikke kan bære mig. Men jeg ved, at når den ikke kan mere, så har jeg fået kontrol og kan afslutte mine lidelser på mine egne vilkår.” ”Det kan godt være, at jeg slet ikke kommer til at gøre brug af muligheden.

Men bare det, at den er til stede, gør det nemmere for mig at trække vejret med meget mindre frygt.” ”De personer, som vil gøre brug af muligheden, er alligevel døende. Det handler bare om at være i stand til at få noget kontrol og dø lidt hurtigere og ikke blive tvunget til at leve med lidelserne alt for længe.”

Margaret Radmore er ligeledes borger i Victoria og hun har en uhelbredelig kræft. Hun er en af de første til at søge om at få hjælp til at afslutte sit liv. ”Mentalt har jeg fået det så meget bedre. Det er fantastisk så meget lettelse det har givet mig. Jeg var bange for at dø en pinefuld død som så mange andre, jeg har oplevet gennem mit job som sygeplejerske.”

DEN NYE LOV I AUSTRALIEN Den nye lov i Victoria kaldes Voluntary Assisted Dying Act. For at få adgang til assisteret selvmord skal den døende være mindst 18 år. Den døende skal lide af en fremskreden sygdom, der ikke kan behandles og som giver store smerter.

Det skal være sandsynligt, at sygdommen vil medføre døden inden for 6 måneder - eller inden for 12 måneder, når det gælder visse sygdomme i hjernen. Den døende skal have boet mindst et år i Victoria og være australsk statsborger eller have permanent ophold. Processen skal tage mindst 10 dage og den døende kan ombestemme sig når som helst. Det sundhedsfaglige personale kan frit vælge ikke at tage del i processen. Medicinen bliver udleveret til den døende i en boks og det er patienten selv, der skal blande stoffet og drikke det. Efter at have indtaget stoffet bliver vedkommende bevidstløs og dør inden for en time.

Kilde: https://www2. health.vic.gov.au/hospitalsand-health-services/patientcare/end-of-life-care/ voluntary-assisted-dying

September nr.6 // 2019

| 17

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP ”Jeg har været skræmt over min afslutning og vejen dertil. Jeg var så rystet. Jeg tænkte: Åh Gud, jeg kommer til at dø sådan en forfærdelig død, som jeg har mødt dem i mit job.” ”Jeg var også bange for, at min familie skulle opleve det. Min læge har ofte trøstet mig med, at de tager sig godt af døende. Men jeg ved, der er mange tilfælde, hvor det er umuligt at komme af med lidelserne - og jeg vil vælge ikke at skulle lide.”

HANDLER OM VÆRDIGHED Uhelbredeligt syge skal have retten til at dø med værdighed, fastslår flere af politikerne. Det gælder blandt andre Dan Andrews. Han er leder af regeringen i Victoria. ”Kun nogle få mennesker vil vælge at få hjælp til at dø. Men det vil være helt afgørende for disse menne-

sker. En persons kvalitet i forbindelse med deres død er en del af deres livskvalitet,” siger Dan Andrews. ”Værdighed i forbindelse med døden er en virkelig vigtig del af god livskvalitet. Det handler om at give folk et medfølende valg og en værdig mulighed i slutningen af livet. I sidste ende har vi fundet en medfølende tilgang.”

Dan Andrews var faktisk imod dødshjælp, indtil han så sin far på dødslejet. ”Folk har fortalt om, hvad loven betyder for dem. For mig handler det om min far, Bob. Da han havde gennemgået alle kræftbehandlinger, var der ikke mere, der kunne gøres.” ”Min far forsvandt, længe før han døde. Det er først, når du ser nogen forsvinde på den måde, at du for alvor forstår, hvad det drejer sig om.” ”Så mange lider i de sidste måneder, endnu mere end min far gjorde. De for-

tjener at have denne sidste mulighed og kontrol.”

Amy Adams er medlem af parlamentet i New Zealand og tidligere justitsminister. Hun mener også, at det drejer sig om værdighed og hun fortæller om erfaringer i familien. ”Min mor gennemgik en uværdig død. Der var masser af medicin til at lindre hendes smerter. Jeg er sikker på, det havde været muligt at give hende det hele og sørge for, at hun ikke kunne mærke noget de sidste dage.” ”Men det var ikke, hvad hun ønskede. Hun ønskede i stedet selv at kunne bestemme, hvornår slutningen skulle komme. Det var en kvinde, som var stolt, selvstændig og intelligent. Hun vidste, hvad hun ville have.” ”Og som det sidste ønskede hun selv at kunne bestemme tidspunktet for sin død. I stedet så vi hende lide en forfær-

UDE I VERDEN

Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er som sagt ulovligt i Danmark.

De er derimod lovlige i Holland, Belgien, Luxembourg og Schweiz. I Schweiz er det alene assisteret selvmord, der er lovligt.

Derudover er assisteret selvmord tilladt i Canada og Colombia og seks stater i USA. Så det er fortsat relativt få steder i verden, at det er tilladt.

Holland var det første land i verden til formelt at acceptere aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Det skete i 2001. Lægen skal lægge vægten på, om patienten har ulidelige smerter og ingen udsigter, samt at patienten er i stand til at træffe beslutningen. Loven tillader hjælp til personer ned til 12 år. Når patienten er mellem 12 og 16 år, kræver det forældrenes samtykke.

Schweiz tillader assisteret selvmord. Da loven kun tillader assisteret selvmord betyder det, at stoffet skal gives til den døende, som selv blander stof-

18 |

sundhed+

fet. Lægen lægger vægt på patientens dømmekraft. Det særlige ved loven i Schweiz er, at den ikke stiller krav om, at personen er døende - men alene at personen er i stand til at træffe beslutningen. Det særlige ved loven er desuden, at den tillader udenlandske statsborgere at komme til Schweiz og at dø ved assisteret selvmord.

Belgien tillader både aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Det mest bemærkelsesværdige er, at loven tillader aktiv dødshjælp på børn. Når det kommer til børn, kræver loven, at barnet lider af en sygdom, som påfører barnet stor smerte, som ikke kan afhjælpes og at der ikke er bedre udsigter. Barnet skal være bevidst om sin beslutning og forstå betydningen af aktiv dødshjælp.

Forældre og læger skal godkende beslutningen.

Luxembourg tillader både assisteret selvmord og aktiv dødshjælp. For at få adgang til aktiv dødshjælp skal patienten være døende og skal modtage godkendelse fra to læger og et panel bestående af eksperter. Der lægges vægt på, at patienten befinder sig i en håbløs situation som følge af sygdom eller ulykke og at der ikke er nogen medicinske udsigter.

Kilder: Hvis du vil vide mere, kan du blandt andet læse www.bbc.co.uk/ ethics/euthanasia, www.theguardian.com/news/2019/jul/15/euthanasia-and-assisted-dying, www.euronews. com/2018/02/14/where-in-europe-is-assisted-dying-legal samt Dansk Sygeplejerskeråds hjemmeside, dsr.dk.

KOSTTILSKUD

Super B-Complex til din travle hverdag Det kan være svært at give slip på alle de ting, der belaster vores nervesystem i dagligdagen

Super B-Complex Super B-Complex er en unik blanding af fire adaptogene urter og B-vitaminer, der bl.a. beskytter og normaliserer nervesystemet.

De adaptogene urter - astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod - indeholder plantestoffer, der er i stand til at hjælpe kroppen tilbage i balance, hvis den er bragt ud af balance af eksempelvis stressfaktorer. Derfor er Super B-Complex et godt supplement til din travle hverdag.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP delig død. Det var en smertefuld og uværdig død.”

Margo Beilby er blevet et kendt ansigt i debatten. Hendes mand købte et stof ulovligt for at afslutte sine lidelser. ”Mike risikerede en forfærdelig død i sine egne lungers væske på et hospital. Men i stedet døde han fredfyldt i sit hjem med mig ved sin side. Fredfyldt og værdigt.” ”Alle som er dødeligt syge og lidende bør få retten til på lovlig vis at gøre det, som Mike blev nødt til at gøre ulovligt og dø med værdighed. Vi kunne alle sammen se, hvor meget han led, og vi støttede hans beslutning.”

En døende mor fortæller: ”Jeg har forsøgt al behandling. Jeg er ikke bange for at dø. Men jeg er bange for at forsvinde, så der ikke er noget hud på mine knogler. Når jeg kaster op. Når mine børn ikke længere kan genkende mig. Når jeg har mistet alt, hvad jeg kan, fordi sygdommen har taget over.

Det er ikke sådan, min familie skal huske mig.”

LÆGENS BESLUTNING ”Sådan som medicin bruges i disse tilfælde, så er dosis så stor, at det slår ihjel.

Så vi har allerede dødshjælp. Men det er gennem beslutninger, der bliver truffet af læger og omsorgspersoner - og ikke af den pågældende selv,” pointerer Gavin St Pier. ”Det er ikke længere en naturlig dødsproces. Meget få af os vil opleve en naturlig død. De fleste af os vil derimod have en styret død.” ”I de fleste tilfælde vil der komme et tidspunkt, hvor sundhedspersonerne træffer afgørende beslutninger på vores vegne - med eller uden vores og vores families inputs.” ”Nogle af disse beslutninger påvirker også, hvornår vi dør. Man siger ofte, at det er et umådeligt komplekst spørgsmål af moralske, etiske og juridiske grunde. Men i kernen er det et meget simpelt princip. Nemlig, retten til selvbestemmelse.” ”Det drejer sig om at give folk selv et valg og noget kontrol. I stedet for at de skal være bange, uden kontrol og i andres hænder.”

20 |

sundhed+

AKTIV DØDSHJÆLP OG ASSISTERET SELVMORD I TAL

0.3-4.6% I de lande, hvor aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord er tilladt, udgør de omkring 0,3 til 4,6 procent af alle dødsfald.

70%

Mere end 70 procent af de

dødsfald, der sker ved aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, drejer sig om personer med kræft.

221

221 personer rejste til Schweiz i 2018 med henblik på

assisteret selvmord. 87 af disse personer var fra Tyskland, 31 fra Frankrig og 24 fra Storbritannien. Det Etiske Råd oplyser, at der kun er få eksempler på danskere, der er rejst til Schweiz med henblik

på assisteret selvmord.

90%

90 procent af de praktiserende læger i Holland støtter op om retten til aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.

Kilde: www.theguardian.com/news/2019/jul/15/ euthanasia-and-assisted-dying-rates

Chris Bishop er medlem af parlamentet i New Zealand og han bemærker, at læger allerede træffer disse valg hver dag - men uden at loven er på lægens eller patientens side. ”Læger er vant til at forholde sig til, om den pågældende bliver udsat for pres eller om det er dennes egen beslutning.” ”Hvis en patient siger, at han/hun vil holde op med at spise og drikke, så skal lægen forholde sig til, om patienten har været udsat for pres fra eksempelvis en grådig svigersøn. Så læger står allerede med den slags dilemma i dag.” ”Læger hjælper allerede til, at man kan dø lidt før. Det sker allerede - men som det er nu, er det ikke reguleret,” siger Chris Bishop.

Der er til gengæld også nogle, som er imod aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. De peger blandt andet på handikappedes rettigheder.

BESKYTTELSE AF HANDIKAPPEDE Paula Tesoriero, som selv er handikappet og er New Zealands Disability Rights Commissioner, er bekymret, idet hun mener, at dødshjælp kan undergrave handikappedes rettigheder.

Hun mener, at aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord vil ødelægge flere års arbejde, som har forsøgt at æn-

dre på opfattelsen af handikappede i New Zealand. ”Det sætter dem i en meget sårbar situation,” advarer hun. ”Deres liv risikerer at blive betragtet som uværdigt og de kan sågar blive påvirket til at ville afslutte deres liv.” ”Før vi taler om, hvordan handikappede kan afslutte livet, skulle vi hellere tale om, hvordan de kan blive støttet til at leve livet bedst muligt.”

Den newzealandske politiker, Michael Wood, bestemte sig for at stemme imod loven. Det gjorde han efter at have talt med handikappede.

Michael Wood beskriver mødet med en handikappet. “På visse tidspunkter i hans liv ville han have gjort brug af muligheden for aktiv dødshjælp, hvis den havde eksisteret. Men med hjælp og støtte er det lykkedes ham at leve et meningsfuldt liv.” ”Det er bekymrende, at sådan en lov kan tilskynde nogle sårbare og handikappede til at tage deres eget liv.”

John Fox er handikappet med muskellammelser og han repræsenterer Elevate Christian Disability Trust. En organisation, der arbejder for handikappedes rettigheder. ”Det er kendt, at handikappede ofte tvivler på, om deres liv virkelig er værd at leve. Når du tvivler på, om livet er

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP værd at leve, har du altså ikke brug for en læge med en giftpille,” pointerer han.

SÅRBARE OG ÆLDRE ”Min bedstemor følte, at hun var en byrde for samfundet og hun sloges med psykisk sygdom. Hun forsøgte flere gange at tage sit liv.” ”Så min dybeste bekymring er, at flere sårbare mennesker vil føle, at det er den rigtige løsning at tage deres eget liv,” fortæller den newzealandske sundhedsminister, David Scott Clark.

Kate Baddock sidder i bestyrelsen for New Zealand Medical Association.

Hun forklarer ligeledes, at loven ikke tager hånd om de sociale spørgsmål. ”Der mangler beskyttelse af de sårbare og de ensomme.” ”Omkring halvdelen af dem, der vælger aktiv dødshjælp i Holland gør det, fordi de føler sig tvunget til det. De føler, at deres eksistens er en byrde, enten følelsesmæssigt eller økonomisk på deres familie og samfundet.” ”De vælger aktiv dødshjælp, selvom de faktisk ikke ønsker at dø. Vi kan ikke gå ind for bevidst at forkorte eller afslutte et andet menneskes liv.” ”Statistikken viser, at de fleste som vælger assisteret selvmord, peger på tab af selvstændighed - og ikke på smerte,” supplerer Andrea Minichiello Williams fra organisationen Christian Concern. ”Det er ikke en grund til at slå ihjel - men til at vise omsorg. Ægte menneskelig værdighed handler om at vise omsorg for personer i denne situation og gøre dem bevidst om deres eget værd. Vi har brug for en kultur, hvor folk føler, de er en velsignelse og ikke en byrde.”

Lignende tanker udtrykkes af 41 kirker i Guernsey. ”Det er en trussel mod mennesker med handikap, sårbare og i sidste ende måske imod os alle sammen, når vi nærmer os slutningen på livet. Hvert liv er noget særligt og skal forsvares. Et liv med alle dets facetter, også de mørkere tider, tristhed og smerte. Det er del af livets mangfoldighed, som også giver mulighed for omsorg og kærlighed.”

Maggie Barry er newzealandsk politiker og har været kulturminister. Hun er ligeledes modstander af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, fordi hun mener, at det kan gå ud over de sårbare i samfundet. ”Jeg er bekymret for, at det kan sætte sårbare newzealændere i en svær situation. Det gælder for eksempel dem, der nemt bliver udnyttet, handikappede, ældre mennesker og demente. Hvor mange forkerte dødsfald er for mange?” ”Da parlamentet forkastede dødsstraf for cirka 60 år siden, var et af de mest overbevisende argumenter mod

at den såkaldte ret til at dø i stedet hurtigt bliver en pligt til at dø.” ”Min bekymring er derfor, at sådanne regler lægger et pres på sårbare mennesker, om at de skal afslutte livet for ikke at blive en byrde på familien eller samfundet.” ”En af politikeres og domstoles vigtigste opgaver er at beskytte de sårbare.

Det gælder, selvom denne beskyttelse kan indebære, at man afviser andre menneskers muligheder for selv at bestemme.” ”Den nuværende lov eksisterer for at beskytte dem, som er syge, ældre, de-

dødsstraf, frygten for at uskyldiges liv kunne blive taget. Det er et lige så alvorligt spørgsmål, der gør sig gældende her.”

Donna Purcell, leder af organisationen Cherish Life, mener også, at det kommer til at udsætte de sårbare, ældre og døende for et pres. Cherish Life er en såkaldt pro-life organisation, der også går imod abort. ”Nogle vil sandsynligvis bede om at dø, så de ikke skal være en byrde for deres familie,” pointerer hun.

Det samme synspunkt fremføres af Peter Saunders, lederen af organisationen Care Not Killing. ”Det er farligt at lovliggøre. Beviser fra andre lande viser,

primerede eller handikappede - sådan at de ikke føler sig forpligtet til at tage deres eget liv.” ”Promovering af assisteret selvmord er et budskab, der ikke kun vil blive hørt af dem, som er dødeligt syge - men også af alle med en følelse af, at de ikke længere kan håndtere deres lidelser,” siger Bob McCoskrie, som er National Director i Family First NZ. ”Det er en risiko for unge og sårbare mennesker, handikappede og ældre mennesker, hvis New Zealand støtter assisteret selvmord.”

Også Australian Medical Association er bekymret for, at loven vil lægge pres på ældre og handikappede.

September nr.6 // 2019

| 21

TEMA: AKTIV DØDSHJÆLP ”Ingen ønsker at være til byrde for deres nærmeste. Bare tanken om at kunne blive en byrde kan i sig selv være nok pres. Blot det at sådan en lov bliver tilgængelig skaber i sig selv et pres om, at man gør brug af den.”

Fra flere sider lyder der altså bekymringer om, at sårbare selv kan vælge at gøre brug af dødshjælp for ikke at lægge familien eller samfundet til byrde.

Nogle peger desuden på risikoen for, at en døende person kan blive udsat for direkte pres fra de nærmeste.

land til et farligt sted at være gammel og forvirret, handikappet, ung eller selvmordstruet.” ”Hvordan kan vi fortælle unge mennesker, at de ikke må overveje selvmord som løsningen på depression - og samtidig sige, at hvis du ønsker dødshjælp, så står staten klar med både planlægning og læge?,” spørger han. ”Hvordan kan vi så blive ved med at sige til de unge, som føler en eksistentiel smerte, at det er forkert at tage sit eget liv?”

AKTIV DØDSHJÆLP I HOLLAND Holland udarbejder statistik om anvendelsen af aktiv dødshjælp.

Du kan finde den på nettet ved at søge Regional Euthanasia Review, Annual Report. Tallene her omhandler 2017. zz Langt stør-

zz Aktiv døds-

zz Det er des-

stedelen af tilfældene finder sted i den døendes eget hjem.

Nemlig 5.308 ud af 6.585 tilfælde. De næstfleste tilfælde foregår på hospice, med 436.

hjælp er mest almindeligt blandt ældre, idet 5.694 er 60 år eller derover.

uden interessant, at der er langt flere tilfælde af aktiv dødshjælp (6.303) end assisteret selvmord i Holland. Det skyldes især, at lægerne ofte foretrækker at have fuld kon-

zz Langt de fleste tilfælde drejer sig om personer med kræft. Nemlig 4.236 tilfælde.

Peter Saunders fortæller således: ”Der er seriøse bekymringer om, at loven kan misbruges af dem, der kan få noget økonomisk eller følelsesmæssigt ud af en anden persons død. For kyniske mennesker kan dødsfaldet ses som chancen for at indløse en aktie.” ”Erfaringerne fra Holland og Belgien viser, at personer, som ikke selv er i stand til at træffe valget, for eksempel på grund af demens, alligevel er blevet aflivet. Det er svært at finde ud af, om en person besidder de mentale ressourcer, der skal til for at træffe valget.”

FOREBYGGELSE AF SELVMORD Den tidligere newzealandske premierminister, Bill English, er imod dødshjælp. ”Det kan gøre New Zea-

22 |

sundhed+

trol over, hvordan det forløber og at de døende ofte er så svagelige, at de ikke selv er i stand til at blande stoffet og drikke det.

”Vi kan ikke tale positivt om, når en syg og ældre person tænker på at tage sit eget liv - og samtidig fortælle de unge, at de skal lade være.”

Det australske parlamentsmedlem, Nick Goiran, er enig i overvejelserne. ”Jeg har alvorlige bekymringer, når det gælder den effekt det vil få på vores arbejde for at forebygge selvmord. Vores nuværende selvmordsrate er tragisk og vi kan simpelthen ikke risikere de farlige og blandede budskaber, der kommer med assisteret selvmord.”

FEJLAGTIG DIAGNOSE Bob McCoskrie fra Family First NZ bemærker, at en diagnose ikke altid er korrekt. “Selv hvis loven kun omfatter dødeligt syge, så vil nogle mennesker

miste livet på grund af en sygdom, de ikke havde i virkeligheden.” ”Prognoser er usikre. Mange mennesker kender eller har hørt om en person, som blev givet en pessimistisk prognose - men så levede i mange år derefter.” ”Der vil være nogle, som vælger dødshjælp på grund af en urigtig eller pessimistisk diagnose.” ”I øjeblikket kan det være svært at få en kræftbehandling inden for 30 dage. Og nu er der forslag om, at du kan få hjælp til at dø inden for 10 dage,” bemærker Australian Medical Association. ”Der kan ske forkerte dødsfald. Du kan have den forkerte diagnose eller en virkelig forkert vurdering af dine udsigter.”

BRYDER LÆGELØFTET Et af de bærende argumenter imod aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er desuden lægens opgave og lægeløftet.

Kate Baddock fra New Zealand Medical Association, mener, at en sådan lov går imod lægestandens etiske retningslinjer.

En læge supplerer: ”Fortæller du mig, at jeg skal slå nogen ihjel? Det går stik imod alt det, som min oplæring og medicinske erfaring har lært mig. Det går imod vores lægeløfte.” ”Så skifter lægens rolle fra at skulle redde patienten - til i visse situationer at slå patienten ihjel,” bemærker Andrea Minichiello Williams fra Christian Concern. ”Et civiliseret samfund vurderes på, hvordan det behandler sine mest udsatte. Svaret kan ikke være, at man skaber en kultur med drab.”

Det er med garanti en debat, der vil fortsætte både i Danmark og i udlandet. Formålet med denne artikel har været at fortælle om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord og præsentere synspunkter både for og imod. Du er velkommen til at skrive en kort email til sundhed.artikler@ gmail.com, hvis du har en holdning til spørgsmålet.

OsteoRemin Forte® - Baseret på valide studier

174 deltagere i alderen

18-85 år.

Øget knoglemineraltæthed ved et daglig indtag af Calcium, D3vitamin, Magnesium og K2-vitamin.

Knoglestudie 2 125 deltagere i alderen

40+ år.

Stigning i knogletætheden blandt postmenopausale kvinder ved et daglig indtag af Calcium, D3vitamin og Magnesium.

30-80 år.

I

………………………

………………………

Undersøgelse på osteoblastceller

BIOSYM A/S

Den gennemsnitlige årlige stigning i knogledensitet hos kvinder ved et daglig indtag af Calcium, D3-vitamin og Magnesium.

Knoglestudie 4

4 dage

Synergi med K2-vitamin og D3-vitamin Udover Calcium og Magnesium indeholder OsteoRemin Forte® også K2-vitamin og en høj dosis D3vitamin. D-vitamin bidrager til en normal optagelse/ udnyttelse af calcium og bidrager sammen med Magnesium og K-vitamin til at vedligeholde normale knogler.

1.04%

………………………

………………………

Knoglestudie 3 172 deltagere i alderen

OsteoRemin Forte® indeholder Calcium i form af Algas Calcareas, AlgaeCal®, som er en unik Calcium, der er udvundet fra alger, som er særligt rige på organisk bundet Calcium.

1.3%

………………………

………………………

AlgaeCal® vs. calcium carbonate & calcium

>2%

………………………

………………………

Knoglestudie 1

KOMPROMISLØS KVALITET

OsteoRemin Forte® er registreret hos The Vegetarian Society.

Produktet kan derfor også indtages af vegetarer.

3 kapsler OsteoRemin Forte® indeholder: 850 mg Calcium (Algas Calcareas).

400 mg Magnesium (Oxid/Algas Calcareas).

100 µg K2-vitamin.

30 µg D3-vitamin.

Resultat • • •

T E L : + 4 5 97 2 52 015

Nedsat oxidativt stress. Øget cellevækst og DNA syntese. Øget mineral- og Calcium deponering.

I

INFO@BIOSYM.DK

Forhandles hos Helsam, Helsekost-forretninger, Matas og udvalgte apoteker.

I

W W W. B I O S Y M . D K

September nr.6 // 2019

| 23

SUNDT OG GODT

PAS PÅ KVIKSØLV For de fleste børn er lave niveauer af kviksølv fra moderens kost ganske ufarlige, men visse genvarianter kan øge følsomheden og føre til lavere intelligens (IQ). Det er resultatet af en undersøgelse udført af internationale forskere, blandt andre Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på SDU. ”Som helhed synes kviksølv ikke at medføre nogen sikker påvirkning af IQ hos børnene. Det kunne derfor tyde på, at der ikke var nogen fare på færde. Vi er dog

ikke alle helt ens. Nogle af os er mere sårbare over for forurening end andre. Vi skal derfor beskytte de gravide mod kviksølv, specielt fordi grænseværdierne ikke beskytter de børn, som måtte have en gendefekt,” siger Philippe Grandjean. Fø-

deafdelingen på Odense Universitetshospital og flere andre hospitaler tilbyder måling af kviksølv i en hårprøve fra alle de gravide, der kommer til første undersøgelse med ultralyd. Hårprøven analyseres og ved forhøjede tal bliver kvinden vejledt i at undgå de fisk, som har højt indhold af kviksølv.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

NY VIDEN OM SØVN

HJÆLP TIL BØRN MED LEUKÆMI Børn med en alvorlig type leukæmi kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Aarhus Universitetshospital står i spidsen for at udbrede den nye behandlingsform i et stort, nyt europæisk samarbejde. Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology. Normalt gives behandlingen i 15 doser over 30 uger. Men i forskningsprojektet har man prøvet at sammenligne 15 doser behandling med 8 doser behandling. ”Resultaterne viste, at overlevelsen var lige god på de to behandlingsformer, men der var beviseligt færre bivirkninger i gruppen, som kun fik 8 doser,” siger Birgitte Klug Albertsen, der er overlæge Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

24 |

sundhed+

Et internationalt studie, ledet af forskere fra Aarhus Universitet, har for første gang afdækket de mønstre og netværk i hjernen, der styrer søvnen. Det er viden, som på sigt kan hjælpe de mange danskere, der har problemer med at sove. Forskningen går et væsentligt spadestik dybere end den traditionelle forståelse af de fire stadier i søvnen. Det er stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger som følge af hjernens e lektriske aktivitet - fra let søvn til dyb søvn. Forskningen, som er offentliggjort i Nature Communications, bygger på en hidtil uset detaljegrad af de mønstre og netværk, som hjernen anvender under søvn. ”Vores resultater giver en moderne beskrivelse af den menneskelige søvn som en funktion af hjernens komplekse netværksaktiviteter og vi forsøger dermed at komme videre fra det noget forsimplede billede, som hidtil har præget vores forståelse af hjerneaktivitet under søvn,” siger postdoc på Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, Angus Stevner, der står bag undersøgelsen.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

Test nyt høreapparat med exceptionel lyd Det er gratis & uforpligtende

Nyhed!

Nu giver AudioNova dig mulighed for at teste vores helt nye høreapparat Phonak AudéoTM Marvel i 14 dage.

Alle testpersoner bliver fulgt tæt og kan stille spørgsmål og få råd af vores veluddannede audiologister under hele forløbet.

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 31/2 år gamle.

Test- r ne perso s! søge

Nyt høreapparat Phonak AudéoTM Marvel

Tilmeld dig senest den 13. oktober

Ring 70 60 61 63

AudioNova har mere end 115 hørecentrei hele landet.

Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

DIT FØRSTE SKRIDT TIL BLØDE OG SMIDIGE FØDDER 1. Trin - Flexitol Heel Balm Effektiv behandling til tørre og revnede hæle

2. Trin - Flexitol Moisturising Foot Creme Holder huden glat, silkeblød og intenst næret Følg os på Facebook på Flexitol DK og få gode idéer, opdateringer, deltag i konkurrencer og meget mere..

www.flexitol.dk

Flexitol kan købes på udvalgte apoteker, www.webapoteket.dk, www.apotekeren.dk og www.apopro.dk

September nr.6 // 2019

| 25

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NYT FOKUS PÅ LEUKÆMI ALL-STAR hedder et nyt, stort forskningsprojekt, der skal give viden om senfølger hos personer, der overlever leukæmi i barndom og tidlig voksenalder. Den intensive behandling med

kemoterapi betyder, at overlevelsen er markant forbedret og for den hyppigste form af sygdommen, akut lymfatisk leukæmi (ALL), gælder det, at langt de fleste patienter i dag overlever. Den intensive behandling medfører imidlertid også risiko for bivirkninger og senfølger. ALL-STAR-projektet skal undersøge alle danske ALL-patienter, der er blevet behandlet de seneste ti år. Deltagerne bliver kontaktet via post og telefon og efter at have besvaret et indledende spørgeskema, kommer de ind til en dags undersøgelser på Rigshospitalet. I alt forventer forskerne, at omkring

Billede: ”Vi vil gerne kunne forudsige, hvem der har den største risiko for senfølger efter leukæmi,” siger læge og ph.d.-studerende i ALL-STAR-projektet, Liv Andrés-Jensen.

Foto: Tomas Bertelsen

250 overlevere vil blive undersøgt og sammenlignet med et lige så stort antal raske personer. Projektet finansieres af en række fonde og andre bidragsydere og er tilknyttet Kræftens Bekæmpelses Nationale Center for Senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE).

DE STÆRKE STÅR BEDST Hvis de godkendte lægemidler til kræftbehandling ikke længere virker, kan nogle kræftpatienter blive tilbudt at deltage i eksperimentel behandling. Men nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, at patienter med lav indkomst, en kort uddannelse eller som bor alene, kun har omkring halvt så stor sandsynlighed som andre for at blive henvist til landets største specialiserede enhed for eksperimentel behandling, Rigshospitalets Fase 1-Enhed. ”I takt med at behandlingerne bliver mere og mere komplekse, vokser risikoen for, at der er ulighed i, hvem der kan indgå i de nye tiltag. Hvis vi vil forhindre det, kræver det, at vi er opmærksomme på, at disse forskelle eksisterer og overvejer, om vi med særlig hjælp og støtte til nogle patienter kan brede tilbuddet ud til flere patienter,” siger læge og ph.d. Katrine Toubro, der har ledet undersøgelsen.

26 |

sundhed+

TANDLÆGE KAN FOREBYGGE DØD KÆBE Nogle typer knoglestyrkende medicin kan have en ubehagelig bivirkning, nemlig sygdommen osteonekrose - også kaldet død kæbe.

Når død kæbe opstår, skyldes det et kompliceret samspil mellem den knoglestyrkende medicin, at mundens bakterier har adgang til kæben gennem et sår, infektion, nedsat ombygning af knoglen og nedsat blodforsyning, som gør det vanskeligt for sår at hele. Typisk opstår sygdommen, hvis man får trukket en tand ud. Hos raske mennesker heler såret af sig selv.

Men for patienter, der får de bestemte typer af medicin, kan hullet efter tanden udvikle sig til død kæbe. ”Derfor er det vigtigt, at patienterne får et grundigt tandeftersyn, inden de starter på disse særlige former for medicin,” forklarer Morten Schiødt, der er overtandlæge og kæbekirurg på Rigshospitalet. ”Det gælder både, hvis man har dårlige tænder, der bør trækkes ud, og for at få efterset proteser.

Hvis man har protese, skal man sikre, at den ikke gnaver eller giver sår,” siger Morten Schiødt.

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

MINDRE RISIKO FOR LIVMODERHALSKRÆFT

UNDERSØGELSE VISER EFFEKT AF VACCINE En ny stor undersøgelse samler data baseret på 60 millioner mennesker, som bor i lande, hvor HPV-vaccination er indført. Den bekræfter, at vaccinen virker. Både infektioner med HPV, som er årsag til livmoderhalskræft og svære celleforandringer på livmoderhalsen, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft, er mindsket betydeligt hos de kvinder og piger, der er vaccineret. Efter fem til otte år med vaccination var der mellem 66 og 83 procent færre tilfælde af infektion med HPV af typen 16 og 18, som tilsammen er ansvarlig for 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft.

Det samme gjaldt for de svære celleforandringer. Her var der mellem 31 og 51 procent færre tilfælde registreret ved screening hos de piger og kvinder, der var vaccineret.

Mens livmoderhalskræft er en af de alvorlige sygdomme, som kan forebygges med HPV-vaccinen, beskytter den også mod kønsvorter, som er en meget hyppig kønssygdom i Danmark. Her viste resultaterne et fald på mellem 31 og 67 procent blandt vaccinerede piger. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet.

De piger, der blev vaccineret mod HPV, da de var 16 år eller yngre, har 63 procent lavere risiko for senere at få de sværeste former for forstadier til livmoderhalskræft. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der bygger på data fra i alt godt 590.000 kvinder i alderen 17 til 25 år. Heraf var 215.309 kvinder blevet vaccineret, da de var 16 år eller yngre. Forstadierne kan i værste fald udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke bliver opdaget. De svære celleforandringer skal fjernes ved en keglesnitoperation og kvinderne skal efterfølgende indgå i et kontrolprogram. I undersøgelsen har forskerne set på vaccinen Gardasil 4, der beskytter mod fire HPV-typer. I dag er det vaccinen Gardasil 9, som benyttes i børnevaccinationspro-

grammet i Danmark. Gardasil 9 beskytter mod yderligere fem typer af HPV - så der er tale om i alt ni typer. HPV-vacci-

nen er gratis for piger op til 18 år. Fra 1. juli 2019 er den også gratis for drenge, der fylder 12 år denne dag eller senere.

Læs mere på stophpv.dk.

NATARBEJDE ØGER RISIKO FOR KRÆFT Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at natarbejde kan være årsag til kræft i brystet, prostata samt tyk- og endetarm. Især mange nattevagter i træk ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft. ”I Danmark har mellem 10 og 15 procent af arbejdsstyrken natarbejde, som dermed er den absolut mest udbredte påvirkning

i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til kræft,” siger Johnni Hansen. Han er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og har bidraget med en række af de undersøgelser, der indgår i vurderingen. Når natarbejde kædes sammen med kræft, skyldes det, at kroppen normalt bruger natten til blandt andet at genopbygge immunforsvar, reparere fejl i vores celler og rydde ud i en række affaldsstoffer.

Når vi udsættes for lys om natten, bliver den normale døgnrytme forstyrret og dermed også de nødvendige biologiske processer.

Brystkræftpatienter, der har haft langvarigt natarbejde, kan søge om erstatning gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er endnu uvist, hvorvidt det også kommer til at gælde for de andre kræftformer.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

September nr.6 // 2019

| 27

BØRN OG UNGE

TIL KAMP MOD UNGES ALKOHOLFORBRUG

Ny rapport og konference viser, at mange danske unge har en usund alkoholkultur.

De begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande.

De drikker i større mængder og med det formål at blive fulde.

TEKST: NILS SJØBERG

Hvordan står det til med danske børn og unges alkoholforbrug og alkoholvaner? Hvorfor drikker unge i Danmark så meget? Hvilke negative konsekvenser kan det have?

Og hvilke indsatser kan udskyde eller mindske unges alkoholforbrug?

Det var blandt de centrale spørgsmål, da Vidensråd for Forebyggelse sidst i august samlede nogle af Danmarks ypperste eksperter og fulgte op på en ny rapport om unges alkoholkultur. ”Danske unge har i vidt omfang en usund alkoholkultur, hvor de begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande. De drikker i langt større mængder og med det formål at blive fulde,” siger Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport.

Problemet er særlig stort, når de unge skifter fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, fortæller Janne Tolstrup. ”Når vi ser på kurven over børn og unges alkoholforbrug, så kan vi se, at debutalderen er udskudt og rykket næsten ud af grundskolen, men fra det sekund de unge begynder på en ungdomsuddannelse, så stiger deres alkoholforbrug drastisk,” påpeger Janne Tolstrup og tilføjer: ”Det giver anledning til bekymring, fordi de mængder af alkohol, som de unge drikker, er alt for store, uanset om man er ung eller gammel. Derfor skal vi gøre noget ved det.”

NY UNGDOMSKULTUR På ungdomsuddannelserne er der typisk ikke bare tale om et generelt stort alkoholforbrug, men om såkaldt binge-drinking. Det vil sige, hvor man drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed.

Jakob Demant, der er lektor og forsker i unges alkoholkultur ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, oplyser, at det ikke alene handler om forbrug af alkohol, det handler også om kulturen omkring det.

28 |

sundhed+

”For mange unge er en stor del af det sociale samvær knyttet sammen med alkohol, fordi alkohol spiller en central rolle for opbyggelsen og vedligeholdelsen af deres venskabsrelationer,” forklarer Jakob Demant. ”Det skaber et socialt pres for at være med i den gruppe, der drikker alkohol, selvom man måske ikke ønsker det,” tilføjer Jakob Demant, der også er en del af arbejdsgruppen bag den nye rapport om unges alkoholkultur.

Rapporten fastslår, at der er en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug blandt elever på ungdomsuddannelserne og risikoen for frafald og dårlige karakterer. Desuden øger det de unges risiko for at komme ud for ulykker, blive indblandet i konflikter med familie og venner og for at dyrke sex, som de senere fortryder.

INDSATS, DER VIRKER Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, gør det klart, at nogle unge er i større risiko for at udvikle et ukontrolleret og skadeligt forbrug af alkohol end andre. ”Det er ikke mindst tilfældet for unge, der i folkeskoletiden har været i konflikt med lærerne, pjækket fra skole, som ofte kommer i slagsmål eller som har forældre, der har problemer med rusmidler. For denne gruppe af unge har alkoholforbruget allerede tidligt tydelige konsekvenser for den unges liv,” forklarer han.

Forskerne og den nye rapport konkluderer, at det er nødvendigt med såkaldt strukturelle tiltag, hvis man vil regulere de unges alkoholforbrug. Det vil for eksempel sige højere aldersgrænser for salg af alkohol, en striks håndhævelse af aldersgrænserne, højere priser, skolepolitikker med klare retningslinjer og regulering af salg og markedsføring. ”Derfor anbefaler vi i rapporten om de unges alkoholforbrug, at der udformes en national handleplan på området, som man har gjort det i de fleste andre europæiske lande, som har ført til lavere alkoholforbrug blandt de unge,” siger formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport, Janne Tolstrup.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Nyhed i Danmark

Første og eneste komplette multivitamin & mineral med CoQ10 i Danmark.

Wholefood-kvalitet.

Nature’s own mest omfattende Wholefood multivitamin- og mineralformel, der indeholder antioxidant CoQ10, beta glucan og gode allround vitamin- og mineralniveauer. Herunder høje niveauer af vitamin D3 og B12.

Lavt indhold af jern.

Egnet til mænd og kvinder.

Nature’s own fra Cytoplan siden 1980 Nu i helsekostforrretninger samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk Natures_own_1/2-side.indd 1

16/04/19 17:34

September nr.6 // 2019

| 29

Find det på apoteket Hvordan behandler du bi- og hvepsestik?

Hvepse i sensommeren kan være en belastning for os alle. En periode hvor omkring 500.000 voksne og børn, stikkes af bier og hvepse i Danmark. Stik der giver anledning til megen smerte og hævelse.

Når familien er på udflugt for at være sammen i naturen, er det altid ærgerligt at få ødelagt oplevelsen på grund af hvepsestik. Hvepsene sværmer om os og mange af os er uheldige at blive stukket.

Heldigvis har et dansk firma opfundet et plaster til behandling af bi- og hvepsestik. Et plaster der indeholder en sukkermembran, som ved hjælp af osmose, trækker giften ud af huden og hermed nedsætter både smerte og hævelse.

Plastret hedder BeePatch og kan fås på alle apoteker i hele landet. Et smart lille plaster som kan tages med overalt. Plastret bruges allerede i mange institutioner, børnehaver, skoler og SFO. Men husk, er du allergisk overfor bi- eller hvepsestik, skal du altid følge din læges anbefaling.

Rolige nætter og glade dage!

Det er ikke sjovt at være ørebarn, men så sandelig heller ikke at være forælder til et ørebarn. Bare den følelse af magtesløshed, der griber én, når barnet - igen - får ondt. Med sugetabletten EarVärn® kan du nu forebygge gentagne mellemørebetændelser, udviklet med indsigt i kroppens naturlige forsvar.

Mund og øre er tæt forbundne Vidste du, at dit barns første værn imod skadelige bakterier, vira og svampe er i munden?

Ny viden viser, at ørebørn, som ofte har ondt i ørerne, mangler en specifik bakterie i deres mundhule.

EarVärn® kan tilføre det, som dit barn mangler, styrke dit barns barriere naturligt i mundhulen og reducere antallet af mellemørebetændelser. Læs mere på: mitørebarn.dk

Forsynamin Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, og mange af os lever i dag et aktivt liv langt op i pensionsalderen. Men vi har ikke samme fokus på at styrke vores øjne som vi har på resten af kroppen, og når vi runder fyrre år, begynder vores syn at blive dårligere. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Daglig indtagelse af et kosttilskud som Forsynamin, der indeholder de rette vitaminer, mineraler og plantestoffer kan være med til at bevare og vedligeholde vores syn livet igennem.

Indeholder zink der medvirker til at bevare et normalt syn.

Læs mere på: forsynamin.dk eller ring tlf.: 2082 7166.

Skånsom behandling af vorter Vorter er en smitsom virus, som især rammer børn og unge. På grund af den skånsomme og smertefri behandling er cremen særligt velegnet til børn og diabetikere. Og med Spirularin® VS forsvinder smitterisikoen allerede fra første påsmøring.

Spirularin® VS indeholder et patenteret ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis, som udnytter algens beskyttende og helende egenskaber. Cremen forhindrer vorten i at sprede sig og sikrer, at nye sunde hudceller hurtigt erstatter vorten.

Cremen påsmøres to gange dagligt, og anbefales - på grund af indholdet af birkebarke kstrakt (salicylsyre) – ikke til børn under 3 år.

Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 39 617 618.

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/ nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

30 |

sundhed+

SylliFlor

Microdacyn®

- Glutenfri knækbrød med fibre Sprøde og smagfulde knækbrød med masser af fibre og kerner - og helt uden gluten.

En nem og hurtig opskrift, der giver to plader med knasende sprøde knækbrød til den lille lækkersult.

Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca.

30-40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika.

Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår.

Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Opskrift på ca. 80 knækbrød • 1½ dl glutenfri havregryn • 2 dl fuldkornsmajsmel el. anden glutenfri mel • 1 dl SylliFlor Naturel • 4 dl bl. kerner (solsikke/ hørfrø/græskar/sesam) • 1½ tsk. fint salt • 1 tsk. bagepulver • 2½ dl vand • 1¼ dl olie • Bland alle de tørre ingredienser. Tilsæt olie og vand under omrøring. Del dejen i to

portioner og rul tyndt ud på bagepapir. Skær ud i passende stykker. Bag ved 200 grader i 12-15 min.

Læs mere om SylliFlor på biodanepharma.com, hvor der også kan bestilles vareprøver.

Tlf.: 75 55 57 77.

Få sunde og bløde fødder med Flexitol Flexitol - dit første skridt mod sunde fødder.

Tørre og revnede hæle skyldes ofte tab af elasticitet i huden. Når huden bliver tør eller hård, fortykkes og revner den under belastning.

Den bedste behandling til tørre og revnede hæle er en creme med urea, en fugtgiver, der findes naturligt i huden.

Flexitol Heel Balm består af 25 % urea og virker ved at forbedre evnen til at binde vand i hudens hornlag.

Brug Flexitol Heel Balm en til to gange dagligt i en periode på op til to uger og vedligehold derefter med Flexitol Moisturising Foot Cream.

Læs mere her: flexitol.dk

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret «ja» Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

i say: Oppustet - Luft i maven, oppustet – kender du følelsen? i say: Oppustet – hjælper dig hurtigt af med luften!

Luft i tarmene rammer mere end 20% af den vestlige befolkning. i say: Oppustet er hurtigt virkende kapsler til at synke, der behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. i say: Oppustet behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS).

De 30 stk. hurtigt virkende kapsler er baseret på LICAPSTM teknologi, der giver lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene.

Kan købes på apoteket, i helsekostbutikker og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 109,-.

Læs mere på www.oppustet.dk

September nr.6 // 2019

| 31

NATUREN KALDER

HAVTORN: NORDENS CITRON TEKST: KIRSTEN BLICHER FRIIS, KONGENSKILDE NATURCENTER

Naturens spisekammer bugner af nødder, frugter og bær, når det er sensommer. Det er oplagt at gå på jagt efter vilde æbler, hasselnødder, hyldebær og ikke mindst de smukke havtorn.

Havtorn gror på steder, hvor der er tørt og sandet og primært ved de danske kyster. Men man behøver ikke længere at tage helt ud til det sto-

sken, bliver du nok lidt skuffet. Bærrene er pivsure!

Smagen og duften er eksotisk og kan minde lidt om passionsfrugt eller papaya - og på den måde skiller den sig ud fra de bær, der ellers vokser vildt i Danmark. Havtorn er meget sunde og sammenlignet med andre vilde bær indeholder de store mængder af vandopløselige og fedtop-

re vand for at finde buskene med de smukke bær.

Havtornen vokser nemlig efterhånden mange steder, hvor der har været gravet grus. Her er jorden både tør og sandet eller måske nærmere gruset, og havtornen har mange steder fået lov til at brede sig helt uforstyrret.

løselige antioxidanter og vitaminer. For eksempel indeholder de store mængder af C-vitamin, så hvis man bruger bærrene rå, kan man få sunde smoothies og saft.

NORDENS CITRON

Vi møder oftest havtorn som saft og i desserter, men havtorn kan både indgå i det salte og i det søde køkken. De passer sammen med mange forskellige råvarer. I det salte køkken kan det være sammen med fisk, fjerkræ og lam - i retter hvor man også kunne bruge citron. Havtorn er

Havtornen har fået kælenavnet ”nordens citron”.

Den har da også den sure smag ligesom citronen - men den har samtidig noget, som gør, at den er helt sin egen. Hvis du spiser havtorn direkte fra bu-

32 |

sundhed+

DET SALTE OG SØDE KØKKEN

NATUREN KALDER kviste op ad gangen og hiver bærrene af med en gaffel. Det er slow-food og kræver tålmodighed - men jeg ved hvilke vidunderlige smagsoplevelser, der venter, og plejer også at få lokket nogen til at hjælpe.

HAVTORNMARMELADE

dejlig som saft, marmelade, is, tærter og for eksempel i ostekage. Man kan også fremtrylle eksotiske smoothies med havtorn, hvor både farven og smagen bidrager til nogle helt specielle oplevelser.

DET ORANGE FLAMMEHAV

Du kan starte havtorn-eventyret med en enkel marmelade. Her er bærrene kogt med appelsin, men havtorn går også godt sammen med æbler eller gulerødder. Marmeladen er god på brød eller til en ostemad.

• 500 gram havtornbær • 200 gram sukker • En halv stang vanilje • Saft og revet skal af en økologisk appelsin Kom havtorn, sukker og vaniljestang i en gryde og lad det småkoge i cirka 20 minutter. Tilsæt så appelsinsaft og revet appelsinskal og lad det koge op. Hæld marmeladen på glas og stil det koldt. God fornøjelse!

Havtornen er på mange måder en speciel busk og er nem at genkende. Den har stikkende torne, der kan være flere centimeter lange. Bærrene er små, de er orange, men farven kan have forskellige nuancer. Bærrene kan være helt runde eller ovale.

Havtornbuskene kan nærmest ligne et flammehav, når de skinner orange i det smukke sensommerlys.

I løbet af efteråret bliver de mere og mere blege.

Men bærrene bliver i modsætning til de fleste andre bær siddende på buskene, indtil de bliver spist af fugle. Bærrene mister - set fra vores perspektiv - deres smag i løbet af efteråret, så de vil for det meste være bedst at plukke i løbet af september.

GRENSAKS, FRYSER OG GAFFEL Det kan være sin sag at få de skønne bær skilt fra den stikkende busk og ind i køkkenet i en brugbar form. Jeg plejer at klippe kviste og mindre grene af med en beskærersaks, så klipper jeg grenene i mindre stykker og lægger dem i en plasticpose i fryseren. Når bærrene er frosne, tager jeg lidt

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

September nr.6 // 2019

| 33

MÅNEDENS GRØNNE

BROMBÆR HVOR

Der findes brombær både i Europa og i andre dele af verden. I Danmark gror brombær nærmest overalt. Du kan plante dem i haven, men kan også nemt finde dem i naturen. Det er naturligvis en god idé at undgå store veje og andre steder med forurening, når du plukker brombær.

SÆSON

Bærrene er i sæson cirka august til oktober. Pluk de mørke bær - og ikke de røde. De røde bær er uspiselige, men de er ikke farlige.

Du kan i øvrigt putte bærrene i fryseren og have dem til resten af året. Så er de klar til smoothies og andre lækkerier.

PLUKNING

Det sværeste, når du plukker dem, er at undgå tornene. Du kan nemt komme til at rive eller stikke dig. Det kan derfor være en idé at iføre sig kraftige handsker, jakke og bukser, når man går på brombær-jagt.

MYTER

Der findes historier om, at tornekransen på Jesus var lavet af torne fra brombærbusken og at bærrenes farve er symbol på hans blod. Hvidtjørn eller Kristi tornekrone (Euphorbia milii) nævnes i øvrigt som planter, kronen også kunne være lavet af.

Engelske myter fortæller, at man ikke må plukke brombær efter den 29. september (Michaelmas Day), fordi Djævlen vil gøre dem uspiselige ved at spytte eller urinere på dem. Nogle mener, at der kan findes fornuft i denne tanke, fordi efterårets regn og kulde kan betyde, at de får svampeangreb.

Du kan dog tage det ganske roligt for det ses tydeligt, når de er blevet angrebet.

MEDICINSK

Medicinsk er brombær blandt andet blevet anvendt af de gamle grækere. Mange kulturer har brugt brombær i te og mod eksempelvis bylder og diarré. Men brombær er også blevet brugt mod vitaminmangel - en fornuftig anvendelse, idet brombær er rige på C-vitamin.

34 |

sundhed+

NAVN

Navnet brombær er afledt af ”bremmel”, der betyder tornet busk. Brombærs botaniske navn er Rubus fruticosus.

VITAMINER

100 gram brombær giver os omkring 25 procent af vores daglige behov for C-vitamin og 20 procent af behovet for K-vitamin. De indeholder også pænt med kostfibre.

FAMILIE

Faktisk er brombær botanisk set slet ikke et bær - men mange små stenfrugter, som sidder tæt sammen (samfrugter). Hindbær og brombær hører til den samme familie.

Det er Rubus familien, som er en del af Rosaceae familien.

Det er en stor familie med et par tusinde forskellige planter - herunder æbler, blommer, pærer og mange andre.

UFARLIGE

Det er oplagt selv at gå på brombær-jagt. De er nemme at finde og der er ingen risiko for forveksling med farlige planter. Brombær kan forveksles med korbær eller boysenbær - men de kan godt spises.

DANSK HISTORIE

Haraldskær kvinden er et dansk moselig, som er cirka 2.500 år gammelt. Undersøgelser viser, at hun spiste brombær. Udenlandske kilder henviser ofte til Haraldskær kvinden som eksempel på, hvor længe mennesker har kendt til og spist brombær.

Brombær blev ikke kun brugt som fødevare, men blev også brugt til eksempelvis at farve tøj.

ANVENDELSE

Der er talrige muligheder. Det er oplagt at bruge brombær i desserter. De kan både koges og bages. Prøv dem i smoothies eller med yoghurt. De gør sig godt med æbler - og det er jo også æblesæson.

Vores forfædre har brugt brombær i eksempelvis tærter, syltetøj og gelé.

De smager i øvrigt også godt helt uden tilberedning.

Har du problemer med dine tænder?

Tillykke, vi dækker fra dag ét Tandsikring 20-40-60 er en helt ny type tandforsikring som alle i Danmark kan få glæde af. Også dig.

Læs mere på dansktandforsikring.dk

Skimmelpåvirket?

Har du problemer med dit helbred, skal du søge hjælp hos din læge.

Har du mistanke til, at generne kan skyldes din boligs tilstand, så spørg en rådgiver med ekspertise i bygningsundersøgelser af fugt- og skimmelramte bygninger. Erfaringer har

nemlig vist, at skjult skimmel i en bygnings konstruktioner er en hyppig årsag til oplevelsen af gener.

I ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik a/s har vi mere end 30 års erfaring i bygningsundersøgelser, hvor fugt og skimmelsvampe har skabt et dårligt indeklima.

Fakta Hyppigt udtalte gener hos personer med ophold i fugt- og skimmelramte bygninger: • Hovedpine • Slimhinde­ irritationer • Trætheds­ fornemmelse • Hukommelsesbesvær

Betonvej 15 4000 Roskilde Tlf: 5613 0800 oebit@oebit.dk www.oebit.dk

September nr.6 // 2019

| 35

OPSKRIFTER

En verden med grøntsager

Fisk, kød og fjerkræ giver langt fra så stor variation som grøntsager. Grøntsager har nemlig utroligt mange konsistenser, smagsindtryk og farver. Derudover er grøntsagerne faktisk sjove at arbejde med og man får mulighed for at forsøge sig med alle mulige slags teknikker. Råvarerne ændrer hele tiden karakter under tilberedningen. Det er jo næsten som at trylle. Meget af nytænkningen i kokkefaget har det seneste årti handlet om det grønne - vi lærer hele tiden nyt i grøntsagskøkkenet. Gennem året bringer de forskellige vækstsæsoner liv og variation. Desuden er grøntsager ofte hurtige at tilberede, billige og sunde.

Ravioli med græskar og ricotta Ravioli med græskar og ricotta er en genganger på alverdens italienske restauranter. Det særlige ved vores opskrift er, at vi begynder med at bage ricottaen – det giver nemlig en karamelliseret smag, der klæder græskarret vældig godt. Raviolien er slet ikke så vanskelig at lave, som du måske tror, og med lidt kryddersmør og sauterede grøntsager ovenpå, opnås gode kontraster i smag og konsistens.

Græskarfyld

• 1 butternutgræskar • 500 g ricotta • 4 fed hvidløg • 1 skalotteløg, grovhakket • Saften af 1 citron • 30 g smør salt og peber Skær græskarret i grove mundrette stykker og læg dem i et ovnfast fad med løg og hvidløg. Læg ricottaen i midten. Bag det hele 40 minutter i ovnen ved 170°C, til både ost og græskar er blødt og let karamelliseret. Lad

36 |

sundhed+

det køle af, træk skindet af græskarret og mos det hele sammen med en gaffel. Smag fyldet til med citron, salt og peber.

Ravioli 500 g pastadej Rul dejen ud med pastamaskinen indstillet på trin 3 (af 10) eller den tykkelse, du nu ønsker dig: Indstillingerne kan variere fra maskinen til maskine.

Form fyldet med en ske og fordel små bunker af det ud over halvdelen af pastapladen med cirka 2 centimeters afstand. Pensl med æg rundt om fyldet.

Fold den anden halvdel af pastapladen over og tryk forsigtig ned i kanterne og mellem de små bunker af fyld. Tryk eventuelle små luftbobler ud. Brug derefter en udstikker eller et lille glas til at stikke raviolierne ud med. Læg raviolierne på en bageplade med bagepapir, til de skal koges. Drys gerne lidt tipo 00-mel ud over dem, så de ikke klistrer sammen.

• 200 g majroer eller andre små grøntsager

• 4 stilke estragon • 2 fed hvidløg • 2 spsk brunet smør • 1 stor håndfuld revet parmesan Steg hurtigt de små majroer eller andre grøntsager i nøddesmør med estragon og 1 fed finthakket hvidløg – de skal være næsten rå. Hvis du ikke kan skaffe små majroer, kan du købe store og skære dem i stykker.

Servering Kog raviolierne i letsaltet vand i 3-4 minutter og lad dem dryppe af i et dørslag. Vend dem forsigtigt med de smørbagte grøntsager og riv parmesan over umiddelbart inden servering.

Det kan også være godt med poppede græskarkerner.

Variation: Hvis butternutgræskar er svære at få fat i, kan du bruge hokkaidogræskar i ste-

OPSKRIFTER det. Udelad eventuelt majroerne og serverer i stedet retten på klassisk vis med kryddersmør. Hvis du synes, det er besværligt at lave ravioli fra bunden, kan du også bruge fyldet af græskar og ricotta som en almindelig pastasauce – det smager ekstra godt med estragonsmør. Du kan også uge at br nse k k komme det i en lasagne med i å pe Pas p et æg til Hvis hvid sauce. g e r e ne. m

Ti p

Pastadej

• 2 æg • 3 æggeblommer • 1 nip salt • 125 g hvedemel • 125 g durummel

lad e, for astap er for våd p f a ling erne bliv e åbner li d ravio er du, at ngen. r e ni k g i s o ri rk e d n sig u

(eller hvedemel) Kom samtlige ingredienser i en foodprocessor og hak det hele sammen, til konsistensen er som krummer. Hæld krummerne ud på bordet og ælt dem sammen til en smidig dej. Tilsæt en skefuld vand, hvis dejen bliver for tør.

Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den trække koldt i mindst 30 minutter, inden du ruller den ud.

Brunet smør (beurre noisette) Smelt smør i en gryde ved middelhøj varme. Rør rundt af og til med en ske.

Lad smørret syde, til det er gyldenbrunt. Det vil også ændre lugt, blive lidt nøddeagtigt. Hold godt øje undervejs, for smørret kan blive for mørkt ret pludseligt, og så smager det ikke særlig godt længere. Tag smørret af varmen, så snart det når det nøddeduftende stadium – hvis varmen er for høj, kan du hælde smørret over i en anden beholder for at standse bruningsprocessen. Det, der sker under denne proces, er, at mælketørstoffet lægger sig på bunden og får en gylden, karamelliseret farve, og det er også dette, der giver den karakteristisk fyldige og nøddeagtige smag.

Poppede græskarkerner ’Kogefritering’ er en sikker metode at få knasende sprøde og velsmagende græskarkerner til dine retter. De bliver supergode! Det er nemmest at købe græskarkernerne, men du kan også forsøge dig med kerner, du har renset

ud af et græskar. I så fald skal de bare skylles og tørres grundigt, inden du går i gang. Det er også nemmest, hvis du bruger kerner, der er store og har en lidt afrundet form.

• 100 g græskarkerner • 1 dl vand • ½ dl solsikkeolie • 1 tsk salt Kom det hele i en stor gryde og kog kernerne under låg, til næsten alt vandet er fordampet. Tag låget af og kog resten af vandet væk, så der kun er olien tilbage. Lad kernerne syde videre i olien ved svag varme, og tilsæt mere olie, hvis de virker tørre. De skal blive fint gyldne og puste sig op. Tag dem op af olien med en hulske, når de sprøde og poppede, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Server dem med det samme, eller e g u r b t opbevar dem i en ikke a Pas på æg til penstætsluttende beget vis for me erne. H d la holder. De kan p a t as de, ling af p e bliver for vå holde sig i nogle rn er raviolie du, at de åbn måneder, hvis de r risikere r kogningen. er helt tørre. ig unde

Ti p

s

September nr.6 // 2019

| 37

OPSKRIFTER

Asiatisk jordskokkesuppe med dumplings Det er måske en smule sært at lave en jordskokkesuppe med asiatisk tvist, men den smager faktisk rigtig godt! Her har vi endda gjort den til et festmåltid og fyldt den med hjemmelavede spicy dumplings, men de kan naturligvis udelades, hvis du ønsker en enklere ret. Hvis du ikke kan få fingre i shiitakesvampe, er det helt fint at bruge andre svampe.

Suppe

• 400 g jordskokker • 2 skalotteløg • 1 fed hvidløg • 1 grøn chili • 1⁄2 lime • 1 stilk citrongræs • 2 dl kokosmælk • 6 dl vand

Ti p

smælk og koko ingrer e k k o Jordsk å milde mpler p ve lidt tamme er ekse t an bli klogt a r, der k r er det smager diense fo r e D . r en de i smag råvarer, inder om e med r m e in m b o s rkom mi, r det sæ af uma meget nne opskrift e istede r e Skræl, skyl og hak jordn og de r kød. I d pastae e o g a is r m id b g li skokkerne groft. Læg e, der p m a v s ami. dem i en skål med vand, med um

så det dækker, sammen med grovhakket skalotteløg, knust hvidløg, knust stilk citrongræs og chili. Tilsæt saften af 1⁄2 lime. Bring det i kog og lad det simre, til jordskokkerne er møre. Hæld halvdelen af væden fra, men gem den til senere. Tilsæt kokosmælk, bring det i kog og kør blandingen jævn med en stavblender eller i en foodprocessor. Tilsæt mere kogevand, hvis suppen er blevet for tyk. Hold den varm. Smag til med lime og salt umiddelbart inden servering – pisk også den op med stavblenderen: Det gør den ekstra luftig.

Dumplings

• 2 stilke bladselleri • 4 fed hvidløg • 1 bundt forårsløg • 3-4 shiitakesvampe per person • 1 rød chili

Dumpling- eller wontonark (runde, flade dejstykker, man bruger til dumplings) Skær bladselleri, hvidløg, halvdelen af forårsløgene og halvdelen af svampene i mundrette stykker, og steg blandingen i en gryde med lidt olie og chili, til det er gyldent og mørt.

Tilsæt finthakket ingefær til sidst. Fjern chili og lidt af hvidløget, men gem det n har e t chili g d a n til senere. Tilsæt misoe b ag Ovn en sm en blid n a pasta og rør rundt. Afhelt ve – d eudga å m r r a n køl blandingen og rør ,v de ndere ver ru mindre infinthakket koriander i. og

Ti p

re

38 |

sundhed+

• 1 spsk frisk ingefær, fintrevet • 1 potte frisk koriander • 1⁄2 dl misopasta

. stærk tenst

Tril blandingen til kugler og pak dem ind i dumplingarkene. Luk dem med lidt vand i kanterne, så de får facon som tortellini, og sørg for at presse eventuelle luftbobler ud. Kog dumplings i cirka 3 minutter og lad dem dryppe af.

Servering Træk skindet af den stegte chili og skær den i mundrette stykker. Steg resten af svampene og forårsløgene med hvidløg og chili på en pande med lidt olie og server det oven på jordskoksuppen med dumplingerne.

Variation: Hvis du tilbereder suppen uden dumplings, er det en god ide at drysse med rå blomkål, rå jordskok eller lignende for at give alt det bløde et sprødt modspil.

OPSKRIFTER

VIND BOGEN

Opskrifterne kommer fra Grøntsagskogebogen. Bogen er skrevet af Tom Victor Gausdal og Stian Floer. Den er oversat af Signe Lyng og Ulla Oxvig. Udgivet på Strandberg Publishing. Bogen har en værdi af 299,95 kr. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen. Find krydsordene til sidst i magasinet.

Åben lasagne med kantareller Ti p

Åben lasagne er en cool og lidt overraskende måde at servere lasagne på.

Og så er den hurtig at smække sammen! En rustik ret med store bidder og en fyldig flødesauce med svampe, som hænger godt ved pastaen. Uhm!

e med or gryd t s n e lidt Brug i og kun d n a v t derne mege agnepla s la g en og olie. Læ n efter e t e d n lined i va e ikke k dt, så d . rør run n mme strer sa

Flødesauce

• 1 skalotteløg • 1 dl hvidvin • 2 dl grøntsagsbouillon • 3 dl fløde • Salt og peber Kom finthakket løg, vin og bouillon i en lille gryde og kog det ind til 1 dl. Tilsæt fløde, bring det i kog og smag til med salt og peber.

• 200-300 g friske kantareller • 15 g smør Steg svampene i smør på en pande og krydr med salt og peber.

• 10-12 lasagneplader • 2 spsk purløg, finthakket • 1 lille håndfuld frisk basilikum • 1 dl parmesan, revet Knæk hver af pastapladerne i to og kog dem næsten møre i bulderkogende vand. Tag dem op og vend dem i den varme flødesauce sammen med svampene.

Servering Arranger retten i et stort serveringsfad og drys med purløg, basilikum og revet parmesan.

Variation: Du kan bruge andre pastatyper, selvom det giver retten et helt andet udseende. Kantareller kan erstattes med champignoner eller andre svampe.

September nr.6 // 2019

| 39

Opskrifter

Steambuns med squash og chilimayonnaise Ti p

Stian: Jeg møder stadig kokke, der indrømmer, at de ikke er begejstrede for squash – de synes simpelthen ikke, den smager af noget. Jeg plejer at sige, at så har de nok ikke smagt en ordentlig squash. Jeg dyrker selv squash i min have derhjemme, og de smager som en drøm. Hvis ikke du dyrker selv, og det er uden for sæson, bør du kigge efter økologiske squash i butikkerne – de er helt sikkert det bedste bud. Noget af det fine ved squash er, at den fremhæver andre ingrediensers smag. Her fylder jeg søde, bløde steambuns med soya- stegt squash og spicy chilimayonnaise – perfekt street food!

Steambuns (cirka 25 boller)

• 650 g sigtet hvedemel • 3⁄4 dl sukker • 3 spsk mælkepulver • 1⁄2 pakke tørgær • 1⁄2 tsk natron • 1⁄2 tsk bagepulver • 2 1⁄2 spsk solsikkeolie • 3 1⁄2 del lunkent vand

sundhed+

Ti p

chililtid på Smag a er den. g du bru n e d de in en, skel på stor for r ri e ie r il e D de ch elige rø d in il t lm å a t, s arkede d superm u ngden pas mæ ken. t fra s yr

Rør alle ingredienser sammen. Ælt dejen med hænderne eller i en køkkenmaskine. Lad dejen ligge i skålen, dæk med husholdningsfilm og lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Vend dejen ud på en mel- drysset arbejdsflade.

Del den i portioner a 30 g og tril dem til boller. Læg bollerne på bagepapir og lad dem hæve i 20 minutter under husholdningsfilm. Dryp arbejdsfladen med solsikkeolie. Rul bollerne ud til små, ovale pizzabunde. Pensl den ene halvdel med et tyndt lag solsikkeolie og fold den anden halvdel ind over, så der skabes en halvmåne som på billedet. Læg forsigtigt halvmånerne tilbage på bagepapiret og dæk med husholdningsfilm. Lad dem hæve til det dobbelte. Damp til sidst bollerne

40 |

mbuns på stea u har n e ft ri k Ops r, end d re bolle måltid. Men e fl r e giv nkelt n r til et e oller ka brug fo e dampede b n e l ti ig m de færd , så du har de blot d l e a n k fryses d. De s lejlighe gang anden ekstra n e s e p . m g da erverin inden s

simre lidt, inden panden tages af varmen. Finsnit forårsløg og chili. Skyl og tør krydderurterne.

Servering

• Mayonaise • Tabasco • 4 stilke thaibasilikum 4 minutter i en bambusdamper eller dampgryde.

• 1 squash • 1 spsk sød eddike • 1 tsk løgpulver • 1 spsk soyasauce Skær squashen i skiver på langs og steg dem på en smurt pande, til de er gyldne på begge sider. Tilsæt eddike, løgpulver og soyasauce, og lad det

eller almindelig basilikum • 2 stilke kruspersille eller bredbladet persille • 2 forårsløg • ½ rød chilli • Stegte løg Rør tabasco i mayonnaisen – smag på den for at finde ud af, hvor stærk du kan lide den. Fyld bollerne med mayonnaise og stegt squash og top med finthakkede krydderurter,

Opskrifter snittet forårsløg, finthakket chili og stegte løg.

smag til med salt, og du har verdens bedste løgpulver.

Variation:

Chilimayo

Steambuns kan fyldes med alt muligt lækkert asiatisk – prøv fx med smashing cucumber eller med en af tofuopskrifterne.

Løgpulver Skær løg i meget tynde skiver. Læg dem i et lag på en bageplade og tør dem i tørreovn eller almindelig ovn ved 50-60°C, til løgene er helt tørre og sprøde. Blend dem til et fint pulver,

• 3 dl mayonnaise • 2-3 spsk Srirachasauce eller anden god chilisauce Rør chilisaucen i mayonnaisen og smag til – du vælger selv, hvor stærk den skal være.

Ristede løg

• 5-6 skalotteløg • 6 dl solsikkeolie • Salt

Skræl skalotteløgene og skær dem i ensartede ringe på 1-2 mm. Kom løgene i en gryde sammen med solsikkeolien, og skru helt op for kogepladen.

Stil en si og en bageplade med køkkenrulle parat. Rør jævnligt i løgene, så de steges jævnt. Først vil saften fra løgene fordampe, og derefter vil de begynde at fritere. Hæld olien fra, når løgene er gyldne, og spred dem ud på køkkenrullen. Løft lidt på løgene, så de bliver luftige. Drys med salt, og lad dem køle af.

Tærte med fem slags løg Ti p

Der findes ikke meget, som smager bedre end kombinationen af smør, re ene sim sprød tærtedej og søde, saftige Lad løg e er t ter a d f stegte løg. Her kommes endda e , a r t r lidt eks Det gø fem forskellige sorter løg i bagerede. is ll e m ere kara værket, inden det toppes med fylere, sød m blød e . d dig italiensk ricotta og bitter frisk delikate g mere o rucola. Generelt er tærter et strålende udgangspunkt for hverdagsber. Fordel stegmad med grøntsager – fyld bunden te løg og ricotta i med dine favoritter og en god ost, og en lille bunke på hver af de fire tærter. middagen er i hus!

Bag tærterne gyldne og sprøde 20 minutter i ovnen ved 180°C. • 2 plader butterdej, færdigkøbt • 1 stort skalotteløg • Servering • 1 løg • Ruccola • 1 rødløg • Karse • 4 borettaneløg • Balsamico eller andre små flade løg Drys tærterne med ruccola og karse og dryp med balsamico.

• 8 salatløg • 1 spsk olivenolie • 15 g smør Variation: • 250 g ricotta Alle mindre løg som fx skalotteløg, små zittauerløg og sølvløg fun• Salt og peber Rul butterdejspladerne en smule ud gerer fint i opskriften. Du kan også og del dem, så du har fire rektangler. nøjes med almindelige gule zittauerPrik dem med en gaffel. Pil løgene og løg, selvom det måske er lidt mindre halver dem på tværs. Steg dem gyldne spændende. Butterdejspladerne kan og bløde med snitfladen ned i olien. deles i portionstærter som her, men Tilsæt smør og lad dem simre lidt vi- du kan selvfølgelig også bage en endere på panden. Krydr med salt og pe- kelt stor tærte.

September nr.6 // 2019

| 41

Mad og følelser

FÅ STYR PÅ ”STRESS EATING” “Stress eating”. Sådan kaldes det, når man indtager mere mad, fordi man er stresset. Ny forskning fastslår, at det er en dårlig idé at bruge mad på den måde, når man er stresset.

Studiets ledende forsker, Kenny Chi Kin, forklarer: ”Når mus var stressede over længere tid, blev de hurtigere fede end mus, der indtog den samme føde, men i et stressfrit miljø.”

Centralt i dette forløb står et mole-

kyle i hjernen hos både mus og mennesker. Det kaldes Neuropeptide Y (NPY). Molekylet findes i hypothalamus, der forbindes med appetitregulering, men også i amygdala, der styrer følelsesmæssig respons. ”Vi opdagede, at når vi slukkede for produktionen af NPY i amygdala, så blev vægtforøgelsen bremset,” forklarer Kenny Chi Kin. ”Uden NPY så øgedes vægten på en kalorierig kost det samme i både det stressede og det stressfrie miljø,” uddyber han.

Da forskerne gik mere i dybden, kunne de se, at nerveceller, der producerer NPY i amygdala, tjener som ”station” for insulin.

Insulin spiller en vigtig rolle i for-

BLIV BEVIDST OM DINE FØLELSER De fleste mennesker har brugt mad til at komme i bedre humør og måske grebet til de søde sager, når et forhold er gået i stykker. Det kaldes ”emotional eating”, når man indtager fødevarer for at regulere sine følelser.

Mens det i første omgang kan få os i bedre humør, kan det på længere sigt have negativ effekt på vores helbred. Overspisning kan nemlig føre til overvægt.

Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan vores følelser påvirker vores madvaner, for at undgå at det fører til overvægt.

Så hvorfor griber vi til mad, når vi er triste? Nogle forskere mener, at ”emotional eating” er en strategi, vi bruger, når vi ellers er ude af stand til at styre vores følelser.

Hvis man handler impulsivt og ikke har kontrol over sine følelser, kan man komme til at gribe til overspisning.

Så for at komme ”emotional eating” til livs, må vi blive bedre til at forstå vores følelser og finde en bedre måde at styre vores følelser. Vi må blive i stand

44 |

sundhed+

til at identificere dem og beskrive dem for andre. Og vi må bruge strategier til at dæmpe de negative følelser. Det kan ske blandt andet gennem motion, vejrtrækning og meditation.

Forskere fra Swansea University har undersøgt, om der er sammenhæng mellem, hvor gode folk er til at styre deres følelser og deres BMI. ”Indtil nu har der ikke rigtigt været klarhed over sammenhængen mellem manglende følelsesmæssig regulering og BMI,” fortæller professor Michelle Lee. ”Vi fandt en direkte sammenhæng mellem, hvor svært folk har ved at identificere deres følelser og øget BMI. Personer, som har svært ved at identificere deres egne følelser, har generelt et højere BMI.” Hun foreslår derfor, at man arbejder med sine følelser: ”Hvis man bliver bedre til at identificere og beskrive sine følelser, så kan det gøre, at man bliver mindre tilbøjelig til at gribe til mad. Det kan altså have positiv effekt på helbredet.”

hold til regulering af kalorieindtag.

Vores krop producerer insulin, efter vi har spist, og det skulle gerne sende et ”stop med at spise” signal til hypothalamus.

Når alle systemer fungerer normalt, så virker denne proces. Men når stress kombineres med “stress eating”, så bliver insulin-niveauet 10 gange større hos de stressede mus end hos de ikke-stressede mus.

Dermed holder nerveceller i hjernen hos stressede mus over tid op med at reagere på insulin og samtidig stiger produktionen af NPY, som fører til endnu mere overspisning. ”Det er en ond cirkel, hvor høje insulin-niveauer, der er udledt af stress, og en kalorierig kost, fører til større

Mad og følelser

og større indtag af mad,” fortæller Herbert Herzog, leder på Garvan Institute of Medical Research. ”Det understreger, at det er er skidt at spise junk food, men at det er dobbelt så slemt at spise kalorierigt, når man er stresset.” ”Vi må altså blive meget mere bevidste om, hvad vi spiser, når vi er stressede for at undgå fedme.” ”Der er tale om et dyrestudie, så vi kan ikke helt sige, om det samme gør sig gældende hos mennesker. Men de samme hjernemekanismer og hormoner er involveret hos både mus og mennesker,” forklarer Herbert Herzog. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Cell Metabolism.

FED MAD OG DEPRESSION Hvilken indflydelse har fed mad på dit mentale helbred? I årevis har man vidst, at der er en sammenhæng mellem fedme og depression. Overvægtige mennesker er oftere deprimerede.

Men der har manglet viden om, hvordan fedt faktisk påvirker hjernen.

Et nyt studie viser, at der er tydelig sammenhæng mellem fedtrig kost og risiko for depression. Udover at fastslå sammenhængen så går studiet i dybden med, hvordan en fedtrig kost forstyrrer hjernen.

Det er forskere fra blandt andet Glasgow, der har fundet svaret på dette vigtige spørgsmål. De fastslår, at fed kost ændrer hjernens kemi. Mus, der indtager meget fedtrig kost ophober fedtsyrer i hypothalamus.

Denne opsamling forhindrer normale signaler i hjernen. ”Indtaget af fedtrig kost fører til en tilstrømning af fedtsyrer i hypothalamus. Disse fedtsyrer kan forstyrre proteinsignaler og det er årsag til depression,” forklarer professor George Baillie.

Forskerne kan altså se, at mættede fedtsyrer trænger ind i hjernen gennem blodet og ophober sig. Det påvirker hjernens signaler. ”Vi ved jo alle, at det kan have sundhedsmæssige fordele, hvis man spiser mindre fedt. Men vores studie foreslår, at det også giver bedre humør at holde igen med fedtet.”

“Det er første gang, nogen har observeret den direkte effekt en fedtrig kost har på signalområderne i hjernen, der knytter sig til depression,” siger George Baillie. ”Det kan forklare, hvordan og hvorfor fedme er forbundet med depression og hvordan vi potentielt kan hjælpe patienter med disse tilstande.” ”Vi bruger ofte fed mad til at opmuntre os selv på en dårlig dag. Men på den lange bane kan det altså påvirke vores humør i en negativ retning.”

Studiet fokuserer alene på fedt og går ikke i dybden med sunde og mindre sunde former for fedt. Det er offentliggjort i tidsskriftet Translational Psychiatry,

BEDRE HUMØR MED FRUGT OG GRØNT “Det er velkendt, at det er godt for det fysiske helbred, når man spiser masser af frugt og grønt. Men vores nyeste forskning viser, at det også kan gavne det mentale helbred.” Det fastslår et studie, som er udarbejdet af forskere ved University of Leeds og University of York. ”Et australsk studie fra 2016 viste, at det giver bedre mentalt helbred, når man øger sit indtag af frugt og grønt.

Vi ville undersøge, om det også var tilfældet, når man tog udgangspunkt i en større mængde data. Her er der tale om mere end 40.000 deltagere,” fortæller Neel Ocean, University of Leeds, om baggrunden for studiet.

“Vores analyse viser, at øget forbrug

af frugt og grønt er forbundet med forbedringer i selvrapporteret mentalt velvære og livstilfredshed.” ”Det gælder også, efter vi har taget højde for andre faktorer, der har indflydelse på det mentale velvære. Såsom fysisk helbred, indkomst og indtaget af andre fødevarer.” ”Resultatet er klart: Folk som spiser frugt og grønt rapporterer om højere niveau af mentalt velvære og livstilfredshed.”

“Resultatet er opmuntrende, fordi det betyder, at en af måderne man kan fremme sit mentale helbred er noget så simpelt som at spise et ekstra stykke frugt hver dag eller spise salat i et måltid,” fastslår Neel Ocean.

September nr.6 // 2019

| 45

INDEKLIMA

SØG DAGSLYS

Ny forskning viser, at personer som arbejder inde får problematisk lidt dagslys. Opfordringen er klar. Husk at få så meget dagslys som muligt.

TEKST: NILS SJØBERG

Som omtalt i Sundhed+ store Tema i foråret er det helt afgørende, at vi får dagslys. Det understøttes nu i den hidtil største internationale kortlægning af lysmængder. Bag forskningen står Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

I den nye forskning fremgår det, at især alle de mange, som arbejder indendørs, skal være opmærksomme på at få lys nok af hensyn til deres mentale helbred. ”Vi har længe vidst, at personer som har natarbejde får for lidt lys. Nu viser undersøgelserne også, at personer med indendørsarbejde - det vil i høj grad sige folk med kontorarbejde - også får alt for lidt lys,” siger professor Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicin, som hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. ”Det er helt afgørende for den enkeltes mentale sundhed, at man får dagslys,” fastslår professoren, som netop har præsenteret de videnskabelige resultater i tidsskriftet Annals of Work Exposures and Health.

Resultatet er baseret på et studie med 500 nat- og dagarbejdere, som gennem en uge bar lysmålere og førte dagbog over deres færden. Hver dag fik de målt deres lysmængde i lux, hvor 100 lux svarer til en meget mørk og overskyet dag og 10.000 lux er fuldt dagslys.

Studiet viser, at indendørsarbejdere kun fik 1.000 lux i dagtimerne om sommeren og 400 lux om vinteren, imens udendørsarbejderne til sammenligning fik gennemsnitligt 5.000 lux i arbejdstiden om sommeren og 1.000-2.000 lux om vinteren. 2.000 lux svarer til den mængde lys, som bruges ved behandling af depression. ”Resultaterne viser helt forståeligt, at der er stor forskel på lysniveauerne af-

son som arbejder inde får generelt alt for lidt lys i sin hverdag. Det kan være problematisk, fordi lyset har stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende,” siger Henrik Kolstad.

Han gør opmærksom på, at formålet med studiet har været at skabe et overblik over hvor meget dagslys, vi får i løbet af en hverdag, afhængigt af hvad vi laver. Det er væsentlig viden, da dagslyset betyder meget for vores mentale

hængig af, om man er ude eller inde i løbet af sin arbejdsdag. Det er klart, at en gartner får mere dagslys end en person, som arbejder inde. Men at der er så stor forskel på lysniveauerne, det står først klart nu med den nye forskning. En per-

velvære og helbred - og det er noget, som alle skal tage et ansvar for. ”Det er også viden, som bygherrer og arkitekter skal have med, når de bygger nye boliger eller indretter arbejdspladser.”

OM EKSPERTEN Professor Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicin, som hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Samarbejdspartnere i forbindelse med studiet: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet, Velux A/S samt Aalborg Universitet.

46 |

sundhed+

Basisk Ioniseret Antiinflammatorisk Renset rent vand

Foto: Berit Hviid

SMERTERNE BLEV ERSTATTET MED ENERGI Jeg havde længe døjet med ryggener, infiltrationer, ømhed i kroppen, træthed i leddene og ... ja, generelt kropsligt besvær, når jeg havde været i gang Jeg er både blevet opereret, gået til massør, fysioterapi nævn noget, og jeg har prøvet det. Selvfølgelig har det hjulpet, men så alligevel ikke helt, for generne kom hurtigt tilbage efter en tur på briksen.

Berit Hviid arbejder til dagligt som fotograf og det plejer at sætte sine mærkbare spor i kroppen, så hun føler sig virkelig ødelagt.

Nu har Berit drukket ioniseret basisk vand i 3 måneder, og mærker store forandringer.

Selv kiropraktoren har bemærket at hun er mindre spændt i ryggen end hun plejer at være.

Berit fornemmer, at hun nu har mere overskud og energi og er mere glad.

Der måtte hun fortælle, at hun blot havde drukket 2 L ioniseret vand om dagen, og sprayet ansigtet med surt ioniseret vand.

”Det er så fedt at kunne være glad på arbejdet igen. Og det er jo fordi jeg ikke længere har så ondt. Så det har helt sikkert hjulpet”.

Berit valgte at kontakte Chanson Danmark for at få vejledning til, om det kunne hjælpe hende, og hvilken model hun skulle vælge. Og hvad med installationen?

Der er flere, der har spurgt hende, hvad hun dog har gjort siden hendes hud er blevet så frisk og strålende at se på.

”Nu havde jeg jo prøvet så meget andet, så jeg ville være sikker på mit køb - og den hjælp fik jeg.

FØLG OS

chansondanmark

SE FLERE MODELLER PÅ CHANSON.DK Chanson Danmarks viden og produkter hjælper hver dag deres kunder til en basisk livsstil, hvor kroppen ikke er en begrænsning.

Med et forskerteam og naturens egne love gør de det muligt at opnå høj kropsglæde – det er ren videnskab!

FIND OS

Chanson Danmark

For køb og vejledning: Chanson Danmark • Tlf. 7672 7270 • kontakt@chanson.dk • www.chanson.dk

annonce_sundhed_208x280mm.indd 4

19/08/2019 08.2

INDEKLIMA

Sundt indeklima kræver indsats Fugt i vindueskarmene, skjolder på væggene og en muggen lugt er nogle af de første tegn på et usundt indeklima.

Kun 1 ud af 10 danskere lufter nok ud i deres hjem. Astma- og Allergiforbundet anbefaler, at der bliver luftet ud i 5-10 minutter mindst to gange hver dag. Der skal være gennemtræk i alle rum.

H

ver person i hjemmet afgiver hver dag cirka 2,5 liter vand til luften.

Vandet er damp fra badet, madlavning, vasketøj og udånding. Vanddampen øger luftfugtigheden og det skaber grobund for skimmelsvamp og husstøvmider.

Den relative luftfugtighed i hjemmet skal helst være 30-50 procent.

Det er punktet mellem en helt tør luft og vanddråber i luften.

Samtidig skal luften heller ikke blive mere tør end 30 procent. Tør luft kan føre til tørre øjne, træthed og hovedpine, påpeger Peder Wolkoff, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Den relative luftfugtighed på 40-50 procent mindsker yderligere risikoen for infektion med influenzavirus og ophvirvling af støvpartikler fra gul-

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

vene. Fugten i hjemmet bliver lettest reduceret ved at lufte ud. Vindueskarme med fugt skal tørres af. Alle ydervægge skal have en overfaldetemperatur over 18 grader hele året også i kælderen. Fugt bliver til dråber på kølige vægge - og det giver vækstbetingelser for skimmelsvamp.

Skimmelsvampen vokser typisk ved en relativ luftfugtighed på mere end 70 procent. Støvmider, bakterier

og insekter trives også godt ved en høj luftfugtighed.

Skimmelsvampen vokser ofte i skjulte kroge. Den kan vokse bag tapetet, store skabe og paneler ved ydervæggene. Store møbler kan bremse luftcirkulationen og de skal derfor ikke stå op ad kolde ydervægge.

Skimmelsvampen lever af træ, tapet og støv - og kan føre til åndedrætsbesvær, træthed, udslet, koncentrationsbesvær, hovedpine og kløende øjne.

3 gode råd:

VV Vasketøjet VV

VV

skal tørres udendørs eller i en tørretumbler.

Ved madlavning skal der gerne være låg på gryden og emhætten skal være tændt. Det er også gavnligt at åbne vinduet i køkkenet og lukke døren ind til stuen.

Badeværelset er et af de mest udsatte steder for skimmelsvamp.

Vinduet skal åbnes og vanddampen skal ventileres sikkert ud af huset.

76 procent af partiklerne i indendørsluften kommer fra madlavning, elektronik, møbler, plastik, brændeovne, maling og rengøringsmidler.

Radon fra jorden og bilos udgør den resterende partikelforurening i hjemmet. Radon er den anden største årsag til lungekræft i Danmark.

48 |

sundhed+

INDEKLIMA

Stearinlys forurener luften meget og hvert lys udleder flere sodpartikler end en trafikeret vej. Rygning skader også indeklimaet.

De største partikler i luften bliver filtreret fra i næsehårene og svælget, mens de mindste partikler sætter sig fast i luftvejene eller ender i blodbanen.

Det er en fordel at lufte ud inden sengetid - også på børneværelset.

Den amerikanske rumfartsadministration, NASA, har påvist, at planter bidrager til at rense luften for partikler.

Aloe vera, fredslilje, orkide, efeu, stuebirk, væddeløber og guldranke egner sig særlig godt til at rense luften for toluen, benzener, xylen og formaldehyd fra maling, møbler og gulve m.m.

Planterne er dog ikke nok i sig selv til at skabe et sundt indeklima, understreger Torben Sigsgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Der skal også luftes ud og støvsuges mindst en gang om ugen. Rengøringsmidler afgiver ligeledes partikler

til luften, så det er bedst at benytte miljømærkede rengøringsmidler.

Planterne kan også nedbringe CO2 i indeklimaet. Udendørs er der cirka

400 ppm, og indendørs kan det let blive over 1.000 ppm, når der er flere mennesker samlet.

Det kan føre til hovedpine, træthed, kvalme og koncentrationsbesvær.

CO2 kommer mest fra udåndingsluften. Planterne kan omdanne CO2 til ilt.

Der skal tages højde for, at planterne øger luftfugtigheden og det er derfor nødvendigt at være omhyggelig med udluftning i boligen. Bladende skal også skylles for at fjerne støv.

Grundlæggende skal indendørsluften skiftes ud løbende for at nedbringe luftens indhold af CO2 og partikler, så der kan være et sundt indeklima.

Dejlige rejser til

storby & strand

Sol & strand Kultur - Kør-selv Oplevelser - Storby Dansk rejseleder Krydstogter

Miami & Montego Bay - 12 dage fra 13.998

Dubai + strandferie i Thailand fra kr. 11.998

Dejlig rejse til skønne Miami og Montego Bay på Jamaica. Udover at

Kombiner fantastiske Dubai med dejlige Cha Am og få det hele i en

være reggaens hjemland byder Jamaica på masser af grønne palmer,

rejse, perfekt til jer der gerne vil have både shopping, oplevelser og

smukke vandfald og brede hvide sandstrande.

badeferie i samme rejse.

Rejsen inkluderer:

Rejsen inkluderer:

• Fly København - Miami - Montego Bay t/r • 4 nætter i Miami

• Flyrejse København - Dubai - Bangkok t/r • Alle transfers • 3 nætter

• 7 nætter med All Inclusive på 3* Holiday Inn Resort Montego Bay

Abonnér på vores nyhedsbrev. Tilmeld dig på toptours.dk og få alle de gode tilbud, kampagnepriser og nyheder direkte i din indbakke.

i Dubai • 9 nætter i Cha Am på Methavalai • Daglig morgenmad

Ring 70

201 208

Se mere påSeptember toptours.dk nr.6 // 2019 | 49

HJERNEGYMNASTIK

madret

ØmBil- Energi Arving Klage skind- Vente udstyr ede

Udlænding

Arabisk navn

Tilegnet

Spa

Antidanske Går på tværs

Fødevare

Atomtegn

Bygningsdele

Bøjet

Enkel

Mure bibelnavn Intim

Sviende Handelsområde

Anonym

Stedord

Almindelig Forekommer Tøjstørrelse

bibelnavn

Mursten Forfatter

Lag

Plante

Fugle

Grund

Beholdere Kåde Bero

ÿ

Fra Jylland

Fisk

Iagttagne Løvtræ

2 ens ÿ

På linje

Jordlag

runge Hvis ikke

Dygtige

LEXI.DK

Romer- Hældantal Grundstof Mark tal te

Modena

Identiske

biblioteksbrugere Planlægning

Inventar Syredskab Har

Afgrøde

Vinde

Kørt Nul

Fisk Fly Flyvskhed

Fyld

Damp

Nyttetræ biord Løvtræ Klæg

Hele

Mål

nummer

Cykeldel

Missionere

Mandskab

Ståhej

Lille hus Røgelse Pengestykke Gennemride

Rejse

Derhen

Musikfans

Mønt

Godthåb Togafdeling

Tegngivning Kåre

Kort

Måle- HavneBorte enhed by

Missionær

Tænkbar

vitamin

HVAD HEDDER BELGIENS VIGTIGSTE KYSTHAVN VED NORDSØEN, HVOR DER ER STRAND OG OVERFART TIL DOVER OG LONDON?

Stive

Fnise

Spisefisken

Tøjstørrelse

Pigenavn mad

kurs (fork.)

Myte

Tøj

tone

PopBand gruppe

Pode Rovfugl

Mandstærk

Udbrud

Forsikringskunde

HVILKEN ROVFISK I DE SYDAMERIKANSKE FLODER MED STORE, SKARPE TÆNDER ER BERYGTET FOR SIN GLUBSKHED?

Æra

Vejr

Konfus

Udbrud

Pilmark

Behagelig

biord

Rum LEXI.DK

stimefisk

Skrift Krebsdyr Norne

Bilskilt

Hæd- Kablet rede

fisk Apparat

Træ

Frugt Forfat- Golfpløk Bindeord terinde Firmaform Penge

Landsby Gud

Smertefuld

Arbejde spisefisk

Brutal

Talje Bøder for

Bus

Gas

Aznavourhit Inventar Robåd

Fodtøj Fugl Væske Sportsudstyr node

Vel

Belønning

Tøjet For hver

Spille Udråb

Udbrud Stedord

Kom- Modmen og bydegåen lige

Får Sprede

gedde Jensen

Ved

Højtid løb

Måbe

Gud Metal

Forfølger

romertal

Hjerteløse LEXI.DK

Find 12

DEN TYNDE MAND DEN ÅBNE GRAV DET HØJE VINDUE DØDEN I SKYERNE EN HÅNDFULD RUG GULE HANDSKER HUN DØDE UNG KVINDEN I BURET MAIGRET SER RØDT MORD I RODBY SKRIG UNDER VAND

kriminalromaner

ABC-MORDENE

ØVELSER

YOGA STYRKER KROPSBEVIDSTHEDEN Yoga styrker kropsbevidstheden og åndedrættet for både raske og syge. Det giver en større ro og en større forståelse for sig selv, som næsten kan være en spirituel oplevelse.

TEKST: NILS SJØBERG

Der har længe været fokus på det gavnlige i at bruge kroppen. Det gælder ikke kun for raske mennesker, som ønsker at holde sig fit for fight så længe som muligt.

Alligevel har mange sclerosepatienter været tilbageholdende med at bevæge sig. Det forsøger man nu at ændre på ved hjælp af yogaøvelser. Øvelserne er inspiration for alle både raske og syge. ”Jeg oplever ofte, at sclerosepatienter har mistet forbindelsen til kroppen og deres symptomer. Det kan yoga ændre på,” siger Signe Gro Kristensen, der er sygeplejerske og yogainstruktør ved Scleroseklinikken på Rigshospitalet Glostrup. ”Vi mærker jo alle sammen ting fra kroppen hele tiden. Men for mennesker med sclerose kan det være svært at finde ud af, om det, de mærker, er normalt eller farligt. Derfor kan sclerosepatienter være tilbøjelige til at bruge kroppen mindre,” påpeger Signe Gro Kristensen, der oplyser, at sclerosepatienterne får nemmere ved at styrke nervebanerne og kropsbevidstheden med yogaøvelserne. ”Med yogaøvelserne får patienterne

nemmere ved at skelne de kropslige indtryk, som er normale fra de kropslige indtryk, som er farlige,” siger hun og tilføjer: ”Derfor er det vigtigt for mig at finde nogle yogaøvelser, som er tilpasset den enkeltes niveau.”

YOGA ER SPIRITUELT

lige effekt hos både raske og syge. ”Yogaen kan noget som den traditionelle behandling ikke kan, selvom den medicinske behandling har gjort store fremskridt de sidste 20 år,” siger hun.

Sclerose kan således ikke kureres. Der er kun mulighed for at dæmpe dens udvikling. Det betyder, at patienter med sclerose fortsat kan opleve motoriske og sansemæssige udfordringer alt afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Symptomer kan påvirke den enkelte patients livskvalitet. ”Yoga kan noget andet end andre behandlingsformer. Yogaen giver en større kropsbevidsthed. Det kan modvirke den angst, som mange patienter har for at bevæge sig,” siger Signe Gro Kristensen.

Hun støttes i denne opfattelse af det lægefaglige team på Scleroseklinikken på Rigshospitalet i Glostrup. Her gør lægerne det også klart, at den medicinske behandling og yoga kan understøtte hinanden og give mange patienter et bedre liv med deres sygdom. Derfor har

Signe Gro Kristensen har i mange år haft en interesse for yoga. Med de seneste års forskning ser hun nu yogaens gavn-

OM SCLEOSE Sclerose er en autoimmunsygdom. Den påvirker nervecellerne og nervernes kommunikation. Sygdommen kan ikke helbredes, men dæmpes. Det kan gøres medicinsk. Træning og yoga ser også ud til at kunne dæmpe sygdommen. Dissemineret sclerose, på engelsk Multiple Sclerosis (MS), er den mest aggressive form.

52 |

sundhed+

INDSAMLING Søndag den 8. september har Scleroseforeningen sin årlige indsamling.

ØVELSER

FLEST KVINDER Antallet af danskere med sclerose er fordoblet på 20 år. Det betyder, at godt 16.000 danskere i dag har sclerose. Det gør samtidig Danmark til det land i verden med den tredjehøjeste forekomst af sclerose målt pr. 100.000 indbyggere.

2 ud af 3 nye tilfælde i Danmark er kvinder. Samtidig får de fleste sygdommen, når de er mellem 20 og 40 år. Sclerose kan ikke kureres, men den medicinske behandling har gjort en stor forskel

klinikken givet patienterne adgang til en times yoga om ugen. ”Yogaen foregår i hold, så patienterne kan spejle sig i hinanden og se, at andre også kæmper med nogle øvelser. De kan se fremskridt hos dem, der har været i gang i længere tid og dele

Signe Gro Kristensen.

Yoga­instruktør og sclerosesygeplejerske på Scleroseklinikken Rigshospitalet Glostrup. Har startet pilotprojektet, hvor mennesker med sclerose tilbydes gratis yoga. Hendes video-tutorials kan findes på denne hjemmeside: http://mssagen. dk/yoga.php

Min rejse med ms Susanne Christensen, der fik dissemineret sclerose for knapt 20 år siden, har beskrevet yogaens betydning for hendes helbred og livsmod i bogen ”Min rejse med MS”, som hun udgav på forlaget Saxo i 2017.

for patienter med sclerose siden årtusindeskiftet.

Ingen af behandlingerne kan endnu helt stoppe den neurodegenerative proces. Det betyder, at patienter med sclerose kan opleve motoriske, sensoriske og kognitive symptomer. Altså symptomer som på forskellig vis kan påvirke den enkelte patients livskvalitet.

erfaringer,” påpeger Signe Gro Kristensen, der henviser til de positive erfaringer, som sclerosepatienter tidligere har haft ved at tage på yogaophold i Indien.

I Indien og hinduismen var formålet med yogaen at opnå den højeste tilstand af salighed gennem moralske forskrifter, åndedrætsteknikker og kropsstillinger.

På Scleroseklinikken i Glostrup er der til gengæld ikke noget højere religiøst eller moralsk formål med øvelserne.

Men Signe Gro Kristensen ser også en grad af spiritualitet i det, hun laver med sine patienter. Hun mener nemlig, at der kan være noget spirituelt i at blive ”grounded”, som hun udtrykker det - og komme tilbage til kroppen.

NY FORSKNING Forskningschef i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard, ser ligele-

I bogen skriver hun blandt andet: ”Yoga og indernes fantastiske ‘no problem’ tilgang til alting gav mig modet tilbage og energien til at kæmpe på min egen måde.” ”Den ayurvediske behandling helbreder mig ikke for sclerose, men den gør mig ufattelig godt.”

des et stort potentiale i yoga for sclerosepatienter. ”Der er ingen tvivl om, at vi kan se, at yogaen har en positiv indvirkning på personer med motoriske og sansemæssige udfordringer,” siger Lasse Skovgaard, som gør opmærksom på, at mennesker med sclerose ofte har lavere livskvalitet end personer med mange andre kronisk syge.

Scleroseforeningen har været med til at igangsætte yogaprojektet på Rigshospitalet Glostrup og allerede nu ses der store muligheder i at forske i virkningen af yoga.

Foreningen fik i sommer bevilget godt én million kroner til et stort projekt. I projektet vil forskerne undersøge sammenhængen mellem brug af lægeordineret medicin, kost og yoga blandt sclerosepatienter.

Allerede nu står det klart, at disse erfaringer vil komme både sclerosepatienter og mange andre til gode.

LÆS MERE Læs mere om spiritualitet i Sundhed+. Du kan stadig få magasinet fra juni 2019 med 12 siders tema om spiritualitet.

Kontakt redaktionen@ magasinet-sundhed.dk

”Min sunde fornuft siger mig, at sund kost, yoga eller anden form for fysisk træning og tilstrækkelig søvn er nødvendigt for at have energi til det vigtige: Familie, venner og interesser/arbejde.”

Susanne Christensen understreger, at hun også nærer stor respekt for det arbejde, som vestlige læger udfører.

Hun håber derfor, at læger og behandlere fra Øst og Vest i samarbejde vil finde en behandling af MS. September nr.6 // 2019

| 53

ØVELSER - YOGA TIL ALLE

e YOGA l l a t il

Alle kan være med til at dyrke yoga. Det gælder uanset deres forudsætninger. Det er Signe Gro Kristensens valg af yogaøvelser et eksempel på. Hun har sammensat nogle øvelser, som giver personer med funktionsnedsættelse mulighed for at være med. Se øvelserne som holder kroppen i gang, styrker musklerne og forbedrer balancen - og prøv dem selv.

n se Du ka r med videoe masse o g e n r på di s s e øvelse dk a ndr e en. m s s ag . w w w

1

VEJRTRÆKNINGS­ ØVELSE MED ARME

• Bliv siddende i skrædderstilling • Tag hænderne ud til siden og

VEJRTRÆKNINGSØVELSE

•

Sæt dig godt til rette i skrædderstilling, gerne på et tæppe eller en pude, så du sidder med rank ryg Træk hagen ind, skuldrene tilbage og åben op for brystet Luk øjnene eller sæt blikket på et fast punkt Fokusér nu på din vejrtrækning.

Træk vejret ind gennem næsen og mærk indåndingen hele vejen ned til halebenet. Giv slip med et suk ved udåndingen Prøv at forestille dig at du ved indåndingen trækker alt det gode og dejlige ind og at du ved udåndingen giver slip på alle de dårlige tanker Bliv siddende så lang tid, du har brug for det

• • • • •

54 |

sundhed+

2

løft dem op med indåndingen og saml håndfladerne over dit hoved På udåndingen lader du armene køre ned langs siden igen Gentag øvelsen i 5 åndedrag

• •

ØVELSER - YOGA TIL ALLE

HUNDETRÆK

• Stå på alle fire med underbøjede tæer • Løft bagenden op i luften og

3

KOEN OG KATTEN

• Stå på hænder og knæ med

knæene under hofterne og hænderne under skulderne Spred fingrene ud på måtten og pres håndfladerne ned i gulvet Tag en indånding og svaj i ryggen - skyd brystbenet fremad og hold nakken lang På udåndingen krummer du ryggen og trækker hagen ind mod brystet, mens du trækker bækkenet indad Gentag øvelsen i 5 åndedrag

• • •

sørg for at få hovedet ned mellem armene, mens du skubber fra med både hænderne og fødderne Sørg for at stritte med enden og skub bagsiden af lårene tilbage Hvis du kan strække benene helt ud, så pres hælene i gulvet.

Hvis ikke, så hold hælene løftede, mens du prøver at strække benene let Bliv i stillingen i 5 åndedrag

• •

4

•

•

STOP SNORKEN! Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

STRÆK FØDDERNE

•

Når man har været syg, så sidder der tit en masse spændinger i tæerne og anklerne. Derfor er det godt at få åbnet op og strukket i leddene Læg en klods eller en tyk bog på gulvet Sæt tæerne på klodsen og lad hælen blive i gulvet Læn dig fremad, så det giver et stræk i akillessenen Sæt bagefter tæerne i gulvet og stræk foden den anden vej Fortsæt øvelsen med den anden fod

• • • • •

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt!

Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

September nr.6 // 2019

| 55

Motion

NY INDSTILLING TIL MOTION For mange er træning et onde. Noget, der er nødvendigt for helbredet - men helst bare skal overstås. Men træning kan faktisk være en nydelse på linje med dejlig mad. Det viser et studie i tidsskriftet Physiology & Behavior, udført af Hans-Peter Kubis fra Bangor University.

Studiet bestod af 70 mænd og kvinder. Deltagerne skulle tilpasse hastigheden på et løbebånd, indtil de fandt den hastighed, de syntes bedst om.

Bagefter blev de bedt om at tænke på den behagelige træning og besvare en række spørgsmål. Spørgsmålene var udformet omkring ”delay discounting”.

Det er spørgsmål om, hvorvidt den spurgte ville foretrække at modtage en mindre gevinst nu eller en større gevinst på sigt.

Man kan tænke sig en masse af den slags spørgsmål. For eksempel om man foretrækker ét måltid nu eller flere måltider om et halvt år.

Det kan også være, om man vil mod-

tage en mindre sum penge nu eller en større sum på et senere tidspunkt.

Deltagerne blev netop stillet sådanne spørgsmål i forhold til behagelig træning, dejlig mad og penge.

Svarene viste, at deltagerne forholdt sig stort set på samme måde til både behagelig træning og dejlig mad.

Deltagerne ville hellere have den behagelige træning nu i stedet for at vente.

Hans-Peter Kubis forklarer, at svarene viser, at mad i dagligdagen ofte anses for mere interessant end træning.

For vi befinder os i et samfund, hvor mad nærmest er tilgængeligt hele tiden. Hvor mad ofte er inden for et par meters rækkevidde - mens det kan tage lidt tid, før man kan træ-

ne. For eksempel fordi man skal hen i træningscentret.

“Det reducerer træningens værdi betydeligt, når man skal vente, før man modtager sin belønning. Derfor vinder mad ofte kampen mellem de to.”

Han pointerer, at den ny viden om træning som en form for belønning kan bruges til at ændre folks adfærd, ud fra hvor tilgængeligt henholdsvis fastfood og træning er i dagligdagen. ”Det ville øge folks fysiske aktivitet og helbred, hvis man gjorde træning tilgængeligt på arbejdet og integrerede yderligere belønning i form af social leg. Samtidig kunne man reducere adgangen til snacks og fastfood,” foreslår Hans-Peter Kubis.

Hvis du tager udgangspunkt i træning som en form for belønning, så kan du øge oplevelsen af belønning på forskellig vis.

1 2

Find hurtige og behagelige måder at træne uden ventetid.

Indlæg hurtig og behagelig træning i løbet af dagen. For eksempel ved at gå en dejlig tur eller udføre nemme øvelser, dér hvor du befinder dig.

Gør usunde madvalg mindre tilgængelige end motion.

Det drejer sig for eksempel om ikke at fylde sit hjem med usunde madvarer.

Mind dig selv om din motivation for at bevæge dig. Det kan for eksempel være, at det motiverer dig at blive stærkere, sundere eller få styr på vægten.

3

4

56 |

sundhed+

Dine fødder arbejder

hårdt hele livet. du dem det, de fortjener ?

Giver

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Den 19. SEPTEMBER er det FODENS DAG. På FODENS DAG sætter fodterapeuterne ekstra fokus på dine fødder og danskernes fodsundhed over hele landet. Du har mulighed for at få et GRATIS FODTJEK. På FODENSDAG.DK kan du tjekke, hvor der afholdes arrangementer i dit lokalområde.

Børn og unge

FORSTOPPELSE KAN AFHJÆLPES

1 ud af 5 børn og 1 ud af 10 voksne lider af forstoppelse. Danmarks første forstoppelses-skole er åbnet. Skolen hjælper børnene og deres familier. Men metoderne kan hjælpe både store og små.

TEKST: NILS SJØBERG

De fleste har på et tidspunkt i deres liv oplevet at have forstoppelse. Hård afføring, som det er vanskeligt at komme af med og som kommer med flere dages mellemrum.

For nogen er disse forstyrrelser af tyktarmens funktioner meget ubehagelige og meget smertefulde. Det gælder i særdeleshed for mange børn.

1 ud af 5 børn lider således af forstoppelse i kortere eller længere perioder og det kan give voldsomme smerter, uheld i bukserne og et evigt pres for at få gode toiletvaner.

Derfor har Hvidovre Hospital åbnet Danmarks første forstoppelses-skole, som hjælper børnene og deres familier. ”Men rådene til børnene kan bruges af alle,” siger sygeplejerske på Børneog Ungeafdelingen, Tania Olsen fra Hvidovre Hospital. ”Det drejer sig om at lytte rigtig godt efter tarmen. At have faste toilettider - og at holde dem. At give sig tid på toilettet - man må gerne have en bog eller iPad med. At sidde rigtigt på toilettet, hvor man gerne må bruge en skammel.

Desuden skal man drikke godt med vand hele dagen,” fortæller Tania Olsen.

SMÅ SHOTS Det er fysioterapeut Cathrine Blegvad Stenz, som hjælper børnene med de rigtige toilet-stillinger på forstoppelses-skolen på Hvidovre Hospital. ”Børnene blander selv afføringsmiddel i små shots-glas, og prøver at

58 |

sundhed+

sidde rigtigt på toilettet,” oplyser Cathrine Blegvad Stenz.

Som fysioterapeut på Danmarks første forstoppelses-skole gør hun meget ud af, at børnene leger deres nye viden om deres maveproblemer ind. Så de og deres forældre får nye redskaber til at håndtere forstoppelsen. ”Det er helt afgørende, at børnene er bevidste om deres situation,” fortæller både Tania Olsen og Cathrine

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er hård afføring, som det er vanskeligt at komme af med og som kommer med flere dages mellemrum.

For nogen er disse forstyrrelser af tyktarmens funktioner meget ubehagelige og smertefulde.

Forstoppelse kan opleves i forskellige grader, samt i kortere eller længere perioder og kan være hæmmende for både arbejdsliv og det sociale liv.

Symptomer ved forstoppelse Afføringen

er hård og skal presses ud Fornemmelse af dårlig tømning og eventuelt blokering Afføring kun med dages mellemrum Mavesmerter eller trykken nedadtil i højre eller venstre side af maven Maven er oppustet og udspilet

Børn og unge Blegvad Stenz. De lader derfor børnene selv forklare om situationen.

FLERE HOLD Børnene kan også sidde på et toilet med bukser på og få hjælp til rigtige pressestillinger og så prøver de at klemme blandinger af sovsekulør og havregryn, der ligner afføring, igennem en tarmlignende strømpe.

Desuden er der kø ovre ved fiskebassinet, hvor man skal fange typer af afføring. Fangsten er dog lavet af plastik. ”Det er sjovt,” siger en 8-årig elev, der hører til blandt de børn, der er kommet igen og igen i en lang række år med

Foto: Fotoet kommer fra Hvidovre Hospitals hjemmeside

samme problematik, men uden at fejle andet, end at hun har forstoppelse.

Skolen varer to timer en enkelt eftermiddag, hvor børnene og deres forældre lærer at håndtere forstoppelsen og dermed undgår gentagne kontroller og undersøgelser.

OM FORSTOPPELSES-SKOLEN Siden starten i foråret 2018 er kun ét af de 65 børn, der har gået på skolen, vendt tilbage til undersøgelser på hospitalet. ”Resultatet medfører den bonus, at læger og sygeplejersker får mere tid til at undersøge og behandle mere syge børn,” fortæller Tania Olsen og fortsætter: ”På skolen vil de ’raske syge’ børn rigtigt gerne smage afføringsmidlet. Det har ofte været et problem derhjemme, men her er alle med. Børnene er også helt med på, at de er på skolen, fordi deres mave driller og at vi skal fikse det sammen. Det er utrolig rart for alle og vi kan se, at familierne er meget tilfredse. Forældrene får nogle aha-oplevelser og en bekræftelse af, at deres børn ikke er syge.”

GODE RÅD VED FORSTOPPELSE Hav

faste toilettider og hold dem Giv dig tid på toilettet. Du må gerne have en bog eller iPad med Sid rigtigt på toilettet og brug gerne en skammel Drik godt med vand og spis fiberrigt Brug eventuelt afføringsmidler. Bør ske i samråd med lægen

Fra og med efteråret bliver der skruet op for antallet af elever på skolen.

Skolen foregår en gang hver anden måned i to timer fra kl. 15 til 17 og er for børn fra 2 til 11 år og deres forældre.

Familierne får tilbud om skoleforløbet, når de er til ambulant kontrol i Børneambulatoriet eller Børnedagafsnittet, men kan også få tilbuddet, hvis de er indlagt med en forstoppelses-problematik.

NEDSÆT BLÆNDING FRA MODKØRENDE BILER

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farligt i trafikken, specielt i regnvejr med ekstra lysreflekser. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at benytte OPHTAMIN KRILL+ LUTEIN.

1 kapsel dagligt, pris pr. dag kr.

Blænding

Almindeligt kørelys

Studier viser, at Lutein i kombination med Krillolie optages optimalt i nethinden og reducerer blænding blandt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen.

4,-

OPHTAMIN KRILL indeholder også zink, C - og E vitamin. Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. C- og E-vitamin modvirker oxidativt stress.

Køb på www.eyecare.dk / 8698 6540

Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

BAG OM MEDICIN

NY VIDEN KAN BREMSE SMERTER 1 ud af 12 danskere har kroniske smerter. Danske forskeres museforsøg tænder nu håb om effektiv lindring af de mange kronikeres smerter.

TEKST: NILS SJØBERG

”Vi ved, at kronisk smerte udløses af overaktive nerveceller. Altså nerveceller, hvor reguleringen af aktiviteten er gået tabt. Nu har vi fundet en afgørende brik til at begrænse smerterne,” siger adjunkt og Ph.d. Mette Richner, der er en af hovedforfatterne bag forskningen og ansat på Institut for Biomedicin og forskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet.

Sammen med en gruppe andre danske forskere har hun netop haft en artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift Science Advances. Her påviser de for første gang, at proteinet sortilin spiller en afgørende rolle for smerteudviklingen i forsøg på mus. ”Resultaterne af forskningen giver håb om, at der kan udvikles effektive lægemidler til patienter, der lider

af kroniske smerter,” fortæller Mette Richner.

Hun gør opmærksom på, at de mange kronikere med konstante smerter ikke har gode forudsætninger for effektiv medicinsk behandling i dag.

De danske forskere håber derfor nu, at opdagelsen kan bruges i udviklingen af medicin til gavn for patienter med kronisk smerte. ”Når der er sket en nerveskade, og nerveceller går i selvsving, frigives der molekyler, som starter en dominoeffekt, der i sidste ende udløser smerte. Dominoeffekten kan bremses af et bestemt molekyle i rygmarven, neurotensin, og vores studier viser, at neurotensinen ’fanges’ af sortilin så bremsen hæmmes,” oplyser Mette Richter.

KORT OM KRONISKE SMERTER zzCirka otte procent af befolkningen har kroniske smerter og antallet af syge forventes at stige i takt med længere levealder og flere livsstilssygdomme. zzSygdommen udløses af kronisk sygdom som for eksempel diabetes og multipel sklerose og rammer omkring en tredjedel i de to patientgrupper. Kronisk smerte er hyppigt forekommende efter amputation og ses hos næsten 7 ud af 10 patienter med skader på hjerne og rygmarv.

Kronisk smerte rammer også 7 ud af 10 patienter, der får kemoterapi. zzKroniske smerter kan sidde alle steder på kroppen og udløses af nervebeskadigelse. Årsagen kan i princippet være et styrt på cykel (dybe sår, alvorlige slag), sportsskader, amputation, kemoterapi eller autoimmun sygdom. zzMan taler om kronisk smerte, hvis smerten ikke er forsvundet tre måneder efter, at såret er helet.

60 |

sundhed+

BAG OM MEDICIN Resultatet bygger på ti års grundforskning, og selvom det foreløbig kun er et musestudie, giver studiet håb om udvikling af en medicin til gavn for mennesker med kronisk smerte - det som fagfolk kalder neuropatisk smerte.

Professor Christian Vægter, der har deltaget i studiet sammen med Mette Richter, gør således opmærksom på, at der er flere grundlæggende mekanismer, som er ens i mennesker og mus. ”Det giver vores forskning et fingerpeg i retningen af, hvad der foregår i mennesker med kroniske smerter, som bringer os et stort skridt videre,” siger Christian Vægter, der gør opmærksom på, at godt otte procent af Danmarks befolkning lider af kroniske smerter.

Samtidig er det et antal af syge, som forventes at stige i takt med længere levealder og flere livsstilssygdomme. ”De kroniske smerter kan forekomme alle steder på kroppen. Årsagen

kan være alt fra et piskesmæld til amputation, kemoterapi, autoimmuneeller kroniske sygdomme, eksempelvis diabetes. Smerten forekommer i de smerteførende nervebaner og er typisk karakteriseret ved at være enten brændende, stikkende, snurrende, isnende eller konstant jagende og in-

Christian Vægter: Professor ved Aarhus Universitet.

Foto: Lars Kruse.

Mette Richner: Forsker ved Institut for Biomedicin og forskningscentret DANDRITE, Aarhus Universitet.

Foto: privat.

validerende,” fortæller forskerne.

Mette Richner konstaterer, at patienterne ofte har det fællestræk, at de kan fylde en indkøbskurv med smertedæmpende midler lige fra lokalbedøvende salver til morfin, uden at det nogensinde bliver helt godt.

De indledende studier kredsede om mus, der mangler evnen til at danne sortilin og som tilsyneladende var smertefri trods en nerveskade - efter metoder godkendt af dyreforsøgstilsynet.

Efterfølgende kunne forskergruppen konstatere, at normale mus heller ikke udviklede smerte efter nerveskade, når forskerne blokerede sortilin.

Herefter blev forskningen på sammenhængen mellem sortlin og smerter iværksat for at finde en forklaring på, hvorfor nogen får smerter og andre ikke får dem.

Det er dette arbejde med mus, som nu forhåbentlig kan få betydning for mange tusinde kronikere, som lider af voldsomme og konstante smerter.

Værdigt toiletbesøg - hele livet HYGIEJENE OG VELVÆRE CareBidets vasker fortil og bagtil med tempereret vand og tørrer med behagelig tempereret luft.

Vores bidetsæde er brugertestet af Teknologisk Institut og benyttes som hjælp til nedre hygiejne over hele landet.

Vi er klar til at finde den rigtige toiletløsning til netop dine behov, så kontakt os.

Vi monterer i hele Danmark.

J. Honoré Care ApS Tlf.: 75 56 32 44 www.honorecare.dk – info@honorecare.dk September nr.6 // 2019

| 61

Sund Shopping Rød elmebark

Få styr på din diabetes

- Pulveriseret bark til fordøjelsen.

Rød elm er et træ, som stammer fra den østlige del af Nordamerika og kan blive op til 30 meter højt. Den pulveriserede inderbark fås i kapsler, der er gode til at støtte fordøjelsessystemet.

Elmebark er en kilde til planteslim, der støtter mavetarmslimhinderne. Du kan tage 4 kapsler 2 gange dagligt eller du kan åbne kapslerne og tage pulveret ud, blande med vand og drikke væsken.

180 kapsler, vejledende pris: 199,95 kr.

Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

Selvom Accu-Chek Guide blodsukkerapparat er lille, rummer det store funktionaliteter!

Få overblik: overfører automatisk dine data til mySugr appen Intet fumleri: ny teststrimmelbeholder sikrer, at teststrimlerne ikke falder ud og gør det let at fjerne én teststrimmel ad gangen.

Lys i mørket: lys i teststrimmelporten, så du kan måle diskret, når det passer dig Svær at misse: påfør en lille bloddråbe hvor som helst på den gule kant Hygiejnisk: fjern brugte teststrimler fra apparatet med blot et enkelt tryk Læs mere og bestil gratis på www.accu-chek. dk/bestilguide eller tlf.: 8082 8471.

NeoStrata Eye Cream Huden omkring øjnene er særlig følsom, og det er ofte her, vi ser de første tegn på rynker. Derfor er det vigtigt at vælge øjencreme med omhu. Det er ikke nok med fugt alene, som de fleste øjencremer består af. Fugten forsvinder, og huden har ikke fået det bedre. Der er behov for at skabe celleaktivitet i dybden for at opnå et virkeligt resultat. Øjencremerne fra NeoStrata indeholder bl.a. en frugtsyre med alle AHA-syrens cellefornyende egenskaber, som er så skånsom og mild, at også huden omkring øjnene kan tåle den.

Eye Cream tilfører masser af fugt.

Desuden forebygger og minimerer den fine linjer og stimulerer cellefornyelsen - på en skånsom, men effektiv måde - uden at det irriterer.

Bionic Eye Cream Plus er en specialudviklet øjencreme, som ud over at forebygge og minimere fine linjer også minimerer mørke ringe omkring øjnene.

Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Økologisk aronia juice og granatæblesaft - Skiftet fra flaske til karton.

Da der nu også er blevet indført flaskepant på juicer i flaske, har DinSundhed.Net ApS valgt at skifte over til saftkarton. På den måde holder vi prisen og du får 750ml i stedet for 700ml.

Vi skifter flaskerne løbende som det passer i vor produktion og salg, så alt skulle være skiftet pr. 1. november 2019.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

62 |

sundhed+

Vegansk Omega-3 VegOmega-3 indeholder 100 % plantebaseret Omega-3. Olien er udvundet af havalger og har et højt indhold af Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. VegOmega-3 er et ideelt vegetarisk alternativ til fiskeolie. Med kun en enkelt kapsel om dagen kan veganere, vegetarer og andre få dækket det daglige behov for Omega-3 på en effektiv, direkte måde fra en vegetabilsk kilde.

Læs mere på: biosym.dk eller tlf.: 9725 2015.

Brystpumper Mange års forskning er resulteret i brystpumper af høj kvalitet, både for hospital og hjemmebrug. Medelas 2-Phase teknologi indebærer, at moderen kan pumpe mere mælk ud på kortere tid, eftersom brystpumperne efterligner barnets naturlige sugemønster.

Swing maxi™ Til hyppig brug.

Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi.

Støtter mælkeproduktionen. Giver mere mælk på kortere tid.

Freestyle™ Pumpning til alle tider.

Elektrisk dobbelt bryst-

pumpe med 2-Phase Expression teknologi.

Smart skuldertaske samt køletaske med ekstra flasker medfølger. Støtter mælkproduktionen og giver mere mælk på kortere tid.

Swing™ For daglig brug.

Elektrisk brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Ideel til både lejlighedsvis og hyppig pumpning.

Harmony Pump & Feed Set™ For at komme godt i gang.

Manuel brystpumpe med 2-Phase teknologi. For moderen som skal pumpe lejlighedsvis.

Mere information om brystpumper finder du på http://www.medela.dk/amning/ produkter/brystpumper Forhandlere findes på: www.medela.dk/locationfinder eller ring tlf.: 4814 5260.

Få et aktivt seniorliv med Berthelsens Senior Med 12 vitaminer, 9 mineraler og 3 sunde urter – en unik kombination udviklet til seniorer.

Berthelsen Senior er specielt udviklet til seniorer, og indeholder derfor ekstra stort tilskud af især B12, B6, Vit. D, Folsyre og Selen, som seniorer ofte får for lidt af. Mangel på netop disse vitaminer og mineraler kan være afgørende for den ældre del af befolkningen, og give

unødvendige skavanker. Vitamin D3 hjælper ydermere til at reducere risikoen for at falde, hvilket er forbundet med balancebesvær og muskelsvaghed. At falde er en risikofaktor i forhold til knoglebrud hos mænd og kvinder i alderen 60 år og derover. Ved et samlet dagligt indtag på min. 20 mcg D3-vitamin reduceres denne risiko.

Berthelsen Senior indeholder 25 mcg D3-vitamin pr. daglig dosis. Tabletten indeholder samtidig urter til energi og ledsmerter.

Fås hos Matas, i helsekostbutikker og webshops. Læs mere på dkpharma.dk eller ring tlf.: 4486 0550.

Oticon Opn S™ Med den nyeste teknologi inden for høreapparater giver Oticon Opn S dig en naturlig høreoplevelse ved at understøtte den måde, din hjerne opfatter lyd.

Oticon Opn S åbner op for lyden og giver dig mulighed for at opnå en taleforståelse på niveau med mennesker, der ikke har nedsat hørelse. I praksis betyder det, at du med Oticon Opn S skal anstrenge dig endnu mindre for at høre og dermed kan bruge din energi på noget andet.

Som høreapparatsbruger kender du sikkert alt til feedback, som en den hyletone, du op-

Harmony™ For pumpning af og til.

Manuel brystpumpe med 2-Phase teknologi. For moderen som vil have en brystpumpe uden ekstra tilbehør.

lever, når noget eller nogen kommer for tæt på dine høreapparater. Med Oticon Opn S er det endelig fortid, hvilket betyder, at du kan tale i telefon eller kramme dine nærmeste uden at frygte den ubehagelige lyd.

Staudeengens aroniaprodukter Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen. dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485.

Oticon Opn S har desuden bluetooth og kan nemt sluttes til din telefon og dine andre elektroniske enheder. På den måde får du langt mere end blot bedre hørelse – du får gennem bluetooth-tilslutningen også et mere bekvemt liv med håndfri telefoni og streaming af musik direkte i ørerne.

Audika har 30 hørecentre i Danmark, så vi er også i nærheden af dig. Prøv Oticon Opn S gratis i 30 dage.

Læs mere på audika.dk eller ring på tlf.: 70 400 200

September nr.6 // 2019

| 63

Sund Shopping Trolle Care er et firma, lidt ud over det sædvanlige!

Vi er en stor gruppe af private sygeplejersker, pædagoger og fysioterapeuter som arbejder i hele landet. Vi kommer der hvor du har brug for os; hjemme, på plejehjemmet, på hospitalet eller måske på din arbejdsplads.

Vores omdrejningspunkt er dig, din livskvalitet og din værdighed. Vi lytter, passer, plejer, bader, træner, kokkerer og støtter dig, når det passer dig og hvor det passer dig.

Vi gør det hver dag, hele året og resten af livet.

Ring på 7027 2034 og hør’ mere - for der skal ikke så meget til.

Urinvejsbesvær - du kender det alt for godt?

Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier.

Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen.

Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion.

Spar 200 kg.

God mundhygiejne God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette.

Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Better Sleep

- er en kombineret ryg og sengebutik med fokus på søvn, ryg og velvære.

Her kan du bl.a få foretaget en Sleep Dna Test af din kropsprofil til bestemmelse af korrekt sengeleje.

Vi sælger det norske sengemærke Jensen, som er en af de få producenter, der forstår at lægge zonerne ergonomisk korrekt. Ligeledes har vi et stort udvalg af hovedpuder, hvor vi kan være behjælpelige med at finde den rigtige pudeløsning til skulder og nakke.

Udover hjælpemidler har vi fysiurgisk/sports- samt Hot Stone massage til afhjælpning af ømme og stive muskler.

Find Better Sleep på Lyngby Hovedgade 86a, 2800 Kgs. Lyngby.

Better Sleep ApS, bettersleep.dk, tlf.: 4593 9647

Ape 50 Top - 45 km/t

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

64 |

sundhed+

Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Børnenes fødder skal ses efter

Elmedistraal-apparat

Er dit barn mindre aktiv end kammeraterne, kan det være tegn på fodproblemer. Platfod og nedgroede negle er nogle af de fodproblemer, som børn døjer med. Men det er sjældent, at de selv siger, at der noget galt.

Til gengæld viser de det ved at bevæge sig mindre. Nedgroede negle kommer fx af for små sko eller ved at dyrke en sportsgren, såsom basketball, badminton eller fodbold, hvor forfoden bliver presset ud i skoen.

Ondt i hælene eller forfødderne rammer meget sportsaktive børn, hvis de har fejlstillinger. Nedgroede negle kan behandles med neglebøjler og fejlstillinger med indlæg hos en statsaut. fodterapeut.

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Protac Kugledynen™ Calm - 4 kg - Bomuld - Velegnet til unge og voksne. Afhjælper søvnproblemer, motorisk og psykisk uro, hyperaktivitet og manglende kropsfornemmelse.

Protac Kugledynen™ er et anerkendt hjælpemiddel mod søvnforstyrrelser. Kuglerne i dynen stimulerer berøringsansen og muskel-led-sansen og giver ro og tryghed. Brugeren får bedre kropsfornemmelse og falder nemmere i søvn. Calm-dynen er specielt udviklet til mennesker, som behøver sansestimulering, men er taktilt sky, ekstremt lydfølsomme eller let

og søvn bliver dybere og mere uforstyrret. Elementer som er altafgørende for menneskers trivsel og læring.

Sygeplejersker, sundhedsplejersker, terapeuter og forældre anbefaler Protac Kugledynen™. Dynen dæmper hyperaktivitet og stress og har gavnlig effekt på brugerens sanseintegration og motorik. Den kan bruges om natten som almindelig dyne og om dagen som tiltrængt pusterum.

Dynen er specielt velegnet til unge og voksne med motorisk

bliver overstimuleret.

Kuglerne i Calm-serien ligger i lange rækker og giver dybe punktvise tryk. Når personen bevæger sig under dynen, ændres trykket let og det giver nye sanseindtryk til hjernen. Sanseindtrykkene dæmper angst og utryghed og beroliger hjerne og krop. Opvågninger og natteuro mindskes

og psykisk uro, hyperaktivitet, manglende kropsfornemmelse og søvnproblematikker. Calm-dynen anbefales til unge og voksne med autisme og spiseforstyrrelser, men den har også gavnlig effekt ved f.eks. ADHD. Find siddepuder, knætæpper og madrasser m.m. på protac.dk eller tlf.: 8619 4103.

SnorBan Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne

på på www.snorban.dk.

Stop snorken med SnorBan: - Virker med det samme og har dokumenteret effekt.

- Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere.

- Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner.

Bestil den i dag på www. snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

September nr.6 // 2019

| 65

FAMILIERÅDGIVEREN

BEDRAG RAMMER HÅRDT Knapt halvdelen af alle par går fra hinanden.

Det skyldes ofte, at en af parterne har fundet en anden.

Det er hårdt for den forsmåede part.

Kære Inge, Selvom jeg har bemærket, at det oftest er kvinder, der skriver til dig, vil jeg alligevel bede om dit input til en svær situation, som jeg er landet i. Jeg vil nemlig gerne have en kvindes perspektiv.

Sagen er den, at jeg har haft en kæreste M gennem 7 år, som har været mig utro.

Jeg er fraskilt og M har aldrig været gift og vi fandt sammen cirka 1 år efter min skilsmisse og vi bor sammen i mit hus.

Ingen af os har børn, men vi har talt om at få et barn sammen - især M har de seneste 6 måneder udtrykt ønske om at gøre alvor af snakken. Og netop det undrer mig nu i den grad.

Jeg fandt nemlig for 2 uger siden ud af, at M har haft en affære med en anden mand, K som bor på samme vej som os og som vi har set lidt til i sociale sammenhænge.

Det var et tilfælde, at jeg fandt ud af det.

Jeg fattede mistanke ved en middag, vi var til sammen med en flok naboer, hvor K også var tilstede.

Vi drak rigeligt med vin og selvom jeg ikke er en særskilt jaloux type, bemærkede jeg et par gange, at de var temmelig tætte: en hånd på låret, ae på ryggen m.m. Da jeg spurgte M om det, sagde hun, at det intet havde på sig.

Jeg må indrømme, at jeg ikke troede mere på hende end, at jeg kiggede i hendes telefon et par dage efter. Der fandt jeg en SMS-samtale mellem K og M, der tydeligt viste, at de havde haft sex én gang nogle uger forinden, da jeg var på rejse med mit job, hvilket jeg ofte er.

Jeg konfronterede M, men hun bliver ved med at sige, at det var en fejl, at hun elsker mig og at hun stadig vil være kærester.

Gudhjælpemig vil hun også stadig have et barn med mig!

66 |

sundhed+

Hun har ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor hun gjorde det, andet end at hun blev fristet en gang, hvor jeg var på forretningsrejse.

Vi har det godt, mangler ikke noget, har stor frihed, en rummelig økonomi og nyder livet sammen - så jeg forstår ikke, hvad grunden kan være til hendes bedrag!

Jeg elsker hende, men er selvfølgelig bange for, at jeg ikke kan stole på hende mere.

Hvad gør jeg?!

Venlig hilsen R.

FAMILIERÅDGIVEREN Kære R, Selvom du ikke rigtigt skriver det, kan jeg forstille mig, at det gør ondt på dig at blive ført bag lyset.

Bedrag i kærlighedslivet rammer os hårdt.

Samtidigt er det noget af det sværeste at rådgive andre om, synes jeg. Der er ingen standardsvar, når det kommer til noget så personligt som kærligheden og måder vi elsker på.

For nogle er det lige ud af landevejen: hvis du er mig utro, så skal vi ikke være sammen. Færdig.

For andre kan det udfordre at overskue praktikken i at gå fra hinanden i forhold til hus og økonomi. Og der kan være børn med i ligningen, som der skal tages hensyn til. I bor i dit hus og har ingen børn. Så det er nok ikke det, der fylder mest i dine tanker, tror jeg.

De fleste af os kommer til at stå med frygten for at blive såret og miste den vi elsker samtidigt med, at vi skal forholde os til den sorg, det er at blive bedraget af et menneske, man har givet sit hjerte til i al sårbarhed.

Så jeg kan ikke svare på, hvad du skal gøre. Men jeg kan fortælle dig lidt om, hvad du kan vælge at tage med i dine overvejelser.

I kærlighed findes der ingen garantier. Og dog. Vi kan garantere, at vi vil gøre os umage i forholdet. Vi kan beslutte, at vi vil være åbne overfor de tanker og følelser, som den anden måtte have og reflektere, når det gælder vores egen andel.

For at kunne gøre det, kræver det for det første, at vi er i kontakt - ikke bare med hinanden men i høj grad også med os selv.

Og ikke bare med den del af os selv, som vi er vant til at konsultere. Det er i mange tilfælde vores hjerne, når vi tænker os frem til logiske for og imod lister, når vi skal træffe svære beslutninger.

Vil du i kontakt med dig selv, må du huske også at konsultere dit hjerte, altså dine følelser og din mave, altså din intuition og ikke kun din hjerne. De tre centre byder på hver deres måde at tackle udfordringer på og sætter dig i stand til at se på dine udfordringer eller svære beslutninger på en mere ’hel’ måde.

Det er også godt nogle gange at se sig selv udefra. Med andres øjne så at sige. Stil dig selv spørgsmål der kan hjælpe processen på vej. Hvis jeg var min kæreste, hvordan ville det være at have et forhold med mig? Hvad ville jeg værdsætte?

Hvad ville jeg mangle eller længtes efter?

Hvad ville jeg have svært ved at tale om eller vise af mig selv, fordi jeg var bange for reaktionen?

Derudover må vi være villige til at kommunikere og lytte til hinanden. Er der noget, som I ikke har talt med hinanden om, som har haft indflydelse på jeres beslutninger i forholdet? Hvor har I ikke lyttet til hinanden? Har det været legitimt at tale om jeres tanker og følelser - også når de var mindre positive? God kommunikation kan finde sted, når viljen er der og på tidspunkter, hvor vi ikke er ’i vores følelsers vold’.

I den sidste ende må du gå på opdagelse og finde ud af, om forholdet med M kan give jer begge det, som I ønsker efter affæren.

Tag vare på din egen integritet og træf den beslutning, der passer til dig. Pas på dig selv og træd ind i din beslutning med lige dele mod og omsorg for dig selv. Husk at du skal være sammen med dig selv resten af livet.

Kærlig hilsen, Inge

Skriv til INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk

September nr.6 // 2019

| 67

Parforhold

VENNER MED SIN ÆGTEFÆLLE

D

er findes gode beviser for, at glæde i parforholdet har afgørende indflydelse på vores helbred. Det er med andre ord vigtigt at finde frem til, hvad der skaber et godt forhold.

Forskning viser nu, hvilke relationer mellem ægtefæller, der er vigtigst for at sikre et godt ægteskab.

De anerkendte forskere Shawn Grover og John Helliwell har undersøgt, hvad et godt venskab betyder for ægteskabet.

Nogle mennesker skelner mellem deres ægtefælle og deres bedste ven. Ægtefællen og den bedste ven er altså to forskellige personer. Andre mennesker mener derimod, at nøglen til deres velfungerende ægteskab er, at deres ægtefælle også er en god ven.

Grover og Helliwell undersøger om venskab kan forklare, hvorfor nogle ægteskaber er bedre og stærkere.

De kommer frem til, at ægteskabet har større indflydelse på en persons velvære, når personen samtidig anser sin ægtefælle for en god ven.

De adspurgte par fortæller om, at venskab i forholdet skaber dybere følelser og gør, at de kan stole mere på hinanden. Venskab betyder, at disse par bruger mere tid sammen, har det sjovt, når

TANKER OM SINE KÆRE

E

t nyt studie viser, at det hjælper til at sænke blodtrykket i stressende situationer, når man tænker på sin partner.

Studiet tilbyder altså en strategi mod forhøjet blodtryk. Forskerne rekrutterede godt 100 studerende, som var i længerevarende forhold. Deltagerne skulle anbringe fødderne i iskoldt vand i 4 minutter. Imens fik de målt deres blodtryk.

Deltagerne var opdelt i 3 forskellige grupper. 1) I denne gruppe havde deltagerne deres partner med i rummet, mens de blev udsat for det kolde vand (tilstedeværelse). 2) I denne gruppe

68 |

sundhed+

blev delta- gerne bedt om at tænke på deres partner, men partneren var ikke til stede (partner i tankerne). 3) I denne gruppe blev de bedt om at tænke på deres dag (kontrol).

Blodtrykket steg hos den tredje gruppe (kontrol), mens de blev udsat for kulden. Derimod holdt blodtrykket sig mere i ro hos dem, der tænkte på partneren eller havde partnerens tilstedeværelse.

Det interessante var ikke blot, at partnerens tilstedeværelse hjalp deltagerne i den første gruppe (tilstedeværelse). Men også at deltagerne i den anden gruppe havde fordel af at tænke

på deres partner. Med andre ord: Når du befinder dig i en stressende situation, så kan du have glæde af din partners tilstedeværelse eller at tænke på ham/hende.

Studiet viser samtidig, at partnerens tilstedeværelse reducerede deltagernes smerte ved opgaven. Tanker om partneren hjalp til gengæld ikke så meget med at holde smerte på afstand.

Studiet er helt i tråd med andre, der ligeledes viser, at kærlighedsforhold er forbundet med mindre stress og længere liv. ”Nære forhold, og især tætte romantiske forhold, er gentagne gange

Parforhold

BRYD DEN ONDE CIRKEL

E de er sammen og holder af hinandens selskab. ”Det bidrager til udvikling og vedligeholdelse af deres venskab og til kærlighed som udtrykt ved følelser, adfærd og vedholdenhed,” fortæller forskerne.

Grover og Helliwells nye studie fokuserer på ægtefæller i Tyskland. De har tidligere set på latinamerikanske ægtepar og er kommet til den samme konklusion. Ifølge de to forskere er et ægteskab altså bedst, og har mest positiv effekt på helbredet, når man kombinerer de bedste elementer fra et venskab for eksempel at man har det sjovt og nyder hinandens selskab - med ægteskabets elementer - for eksempel at man viser hinanden kærlighed og har en romantisk tilknytning.

blevet forbundet med helbredsmæssige fordele,” forklarer psykolog Kyle Bourassa, University of Arizona. Kyle Bourassa stod for eksperimentet. ”Ligesom vi havde forestillet os, så viste det sig, at både dem med partnerens tilstedeværelse og dem, der tænkte på partneren, havde lavere blodtryk under eksperimentet, sammenlignet med kontrolgruppen. Dem med partnerens tilstedeværelse rapporterede desuden om mindre smerte.” Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Psychophysiology.

n ny model forholder sig til, hvordan vrede udtrykkes i forhold.

Vrede kan give sig til udtryk på forskellig vis. Fra irritation til voldsomme udbrud.

Vrede kan opstå i forskellige situationer. For eksempel fordi, man føler, at ens partner har opført sig urimeligt. Problemet er, at vrede kan føre til en ond cirkel, med gensidig vrede og destruktiv adfærd. På den måde kan den dårlige opførsel over for hinanden fortsætte.

Et studie, der blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Research in Personality opstiller en model for gentagen vrede i romantiske forhold. Man kan bruge modellen til at forstå vrede og undgå, at vreden bliver til en ond cirkel.

Destruktiv adfærd står i kontrast til en respektfuld og konstruktiv kritik, der fokuserer på problemet og ikke angriber den anden.

Et eksempel kan være, at din partner har brugt for mange penge. Du reage-

rer ved at bruge grimme ord. Så svarer din partner igen, og sådan kan det blive ved.

Studiet foreslår, at man undgår den onde cirkel ved at forstå den andens handling i et mere positivt lys. Når man tænker positivt, bliver det nemmere at holde den skadelige vrede på afstand.

Hvis du for eksempel oplever, at din partner har brugt for mange penge, så kan du vælge at se hans/hendes handling som en undtagelse til de måder, han/ hun ellers bidrager og hjælper jer med at spare. Du kan stadigvæk diskutere situationen, men du vil være mindre tilbøjelig til at bruge fornærmende og truende ord eller anden skadelig adfærd.

Forsøg at aktivere tanker, der relaterer sig til støtte, kærlighed og kompromis - i stedet for afvisning og hævn.

Det gælder med andre ord om at bryde cirklen. Det kræver, at mindst en af parterne tænker sig godt om og nægter at deltage i sådan en destruktiv adfærd.

EN GLAD ÆGTEFÆLLE = ET LANGT LIV

N

y forskning viser, at det øger mulighederne for et langt liv, hvis man har en glad ægtefælle.

Psykolog Olga Stavrova har undersøgt tal fra 4.400 gifte par på 50 år og derover. Parrene blev fulgt over en 8-årig periode.

Deltagere, som var gift med en person, der var meget enig i udsagnet ”jeg er tilfreds med mit liv”, levede længere og havde mindre risiko for dødsfald i den 8-årige periode.

Ligesom en sund livsstil øger chancerne for et langt liv, så kan en glad ægtefælle altså spille en rolle. Hvorfor er en glad ægtefælle i så høj grad forbundet med en lavere risiko for dødsfald? Der spekuleres i forskellige årsager.

En af de oplagte årsager er, at der sandsynligvis er færre skænderier i forholdet, hvis ægtefællen er glad. Færre skænderier betyder mindre stress. Der spekuleres ligeledes i, at det kan skyldes fysisk aktivitet. Det er den årsag, forskerne hælder

mest til. Når man er glad for livet, træffer man ofte sundere valg og dyrker mere motion. Det viser studiet også.

De glade deltagere var således mere fysisk aktive. Folk, der har en glad og aktiv ægtefælle, har større sandsynlighed for selv at blive aktive.

På den anden side kan en deprimeret ægtefælles livsstil påvirke i negativ retning. ”Hvis din partner er deprimeret og vil bruge aftenen på at spise chips foran fjernsynet, så er det sandsynligvis sådan, din aften også vil komme til at se ud,” konstaterer Olga Stavrova.

Faktisk så viser studiet, at ægtefællens tilfredshed med livet er en bedre indikator for ens levetid, end hvor tilfreds man selv er med livet.

“Resultaterne understreger betydningen af ens nære sociale miljø, når det kommer til ens eget helbred,” fastslår Olga Stavrova.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science.

September nr.6 // 2019

| 69

SEXOLOGENS KLUMME

TÆT PÅ DIN EKS

Livet er fuldt af brud. De kan være vanskelige at komme igennem.

Bruddet med en partner kan være særlig svært.

TEKST: MARIANNE EGENSE

Livet igennem skaber vi relationer. Relationer til familie, venner, kolleger og kærester - for blot at nævne nogle af de vigtigste.

Vi vil derfor også helt naturligt opleve ”brud”. Nogle af de første, vi oplever, kan være som små eller unge med kammerater i børnehaven eller skolen.

Alle brud kan være hårde at komme igennem. De sværeste er de brud, hvor vi har følelser involveret og det er ofte kærlighedsforhold.

Vi har så meget i klemme. Vi er sårbare. Vi er bange for at miste. For at blive forladt eller blive ”smidt væk”, fordi vi ikke er gode nok.

blev enige om at gå hver til sit. De har et fællesbarn og har mødt nye partnere, de bor sammen med. De kan alle sammen ses og det går fint. De trives med deres ordning og er kun tætte om deres fælles barn.

Så har jeg et andet par, der er uden børn. Manden ønskede at gå, fordi han

MÆRK EFTER

KÆRLIGHEDSBRUD Der kan være forskellige grunde til kærlighedsbrud. Man kan være vokset fra hinanden eller har forskellige drømme. Den ene har været utro. Eller forskellighederne gav for store udfordringer.

Bare for at nævne et par af de mulige grunde.

I årenes løb har jeg siddet over for mennesker, der skulle gennemleve et brud. Måderne bruddene er blevet mødt og klaret har været vidt forskellige. Noget af det der går igen og volder problemer er: Hvor tæt skal jeg være med min eks?

Det gælder både for par uden børn og specielt for par med børn. Med børn er der mere på spil - mere at tage hensyn til.

Lige nu har jeg et par, der i processen

ikke var klar til børn. De holder fast i hinanden. Hun håber endnu og han er bange for at blive ensom og ”at hun var hans eneste chance”.

Den ”tæthed” de har, ender altid i skænderier, når de ses. De tør ikke slippe hinanden og de fastlåser hinanden.

Det betyder, at de derfor ikke er åbne

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

70 |

sundhed+

for andre, selvom de egentlig gerne vil møde andre.

Mit tredje par har været sammen i 8 år. De har en datter og blev enige om at skilles. De har i perioden efter været meget ”tætte” - som venner. Han har nu behov for, at de kun er tætte omkring barnet. De falder tilbage i deres gamle mønstre. Han føler sig ikke fri, men hun har meget svært ved at slippe ham. Hun er vred på ham.

Jeg tror, det er utrolig vigtigt at mærke efter og være ærlig over for sig selv for at finde ud af, hvorfor man holder fast i denne tætte relation? Hvad drejer det sig egentlig om?

Holder man fast på grund af tryghed: Man ved trods alt, hvad man har. Ligger der nogle ubearbejdede følelser som for eksempel vrede, man skal se på?

Selvom man ikke selv vil have ham, er tanken om at en anden får ham ikke til at bære. Hvad hvis han nu finder en anden, der er parat til at få børn?

Drejer det sig virkelig kun om at have det bedste forhold til sit barns far? Er det angst for at miste sin bedste ven?

Hvad nu hvis/når en anden mand kommer til at betyde mere for hende?

Kan der ligge gammelt nag og hævngerrighed gemt? Hvorfor ville han have, jeg fik den abort?

Når man har tænkt og måske arbejdet med sig selv, vil det være en rigtig god idé at tale med sin eks. Fortælle hvordan man har det og hvad der er svært.

Lytte til sin eks og høre hvad hendes/hans behov er. Få en dialog om måden at ses og have kontakt på. Så kan man være ”tæt” med sin eks på den gode måde.

Når livet skal leves ...

HVER dag, HELE året, RESTEN af livet

– der skal ikke så meget til

PRIVAT SYGEPLEJE

TC_Annonce_208x140mm.indd 1

Tlf. +45 7027 2034 · trollecare.dk · trolle@trollecare.dk

21/08/2019 09.03

Bestil en GRATIS høreprøve.

Ring nu på 70 400 200

SLUT MED AT SKIFTE BATTEIER

Nye genopladelige Oticon Opn S høreapparater holder til en hel dags brug på en fuld opladning.

Bare sæt høreapparaterne i opladeren, når du går i seng – så er de fuldt opladet og klar til brug, når du står op om morgenen.

Find din lokale Audika på Audika.dk

September nr.6 // 2019

| 71

Parforhold

KVINDER ER STÆRKEST Tallene viser deres tydelige sprog: Kvinder lever generelt længere end mænd.

Dertil kommer, at kvinder ikke kun lever længere, men også nyder flere år med godt helbred. Det vil måske komme som en overraskelse. Men der er faktisk forskning, som peger på, at testosteron sænker en mands immunforsvar og øger risikoen for hjertesygdom. ”Denne forskel mellem kønnene, når det kommer til leveår, gør sig gældende i alle samfund,” fortæller Perminder Sachdev, der er professor ved University of New South Wales.

Professoren forklarer, at der findes både biologiske og adfærdsmæssige forklaringer på, hvorfor kvinder lever længst. ”Mænd er mere tilbøjelige til at ryge. Drikke for meget. Og være overvægtige,” fortæller han om det adfærdsmæssige.

“De er også mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp i tide. Og når de får stillet en diagnose, er de mere tilbøjelige til ikke at følge anvisningerne.”

KVINDENS HJERNE ER YNGRE Et nyt studie fra Washington University School of Medicine undersøger, hvordan hjernen ældes hos henholdsvis mænd og kvinder.

Hjernen bruger en stor del af vores energi. Hjernen bruger sukker som brændstof. Den bruger omkring 20 til 25 procent af kroppens glukoseforbrug.

Den menneskelige hjerne mister volumen, tykkelse og synapser med alderen. Med alderen sænkes stofskiftet, og det gælder ligeledes i hjernen.

72 |

sundhed+

Mænd er desuden mere tilbøjelige til at tage farlige beslutninger og for eksempel dø i trafikuheld.

Professoren forklarer, at høje niveauer af det mandlige kønshormon, testosteron, øger sandsynligheden for, at man kaster sig ud i farlig adfærd.

Udover at mandens hormoner kan føre til, at han får et kortere liv, så kan

Der har manglet indblik i, hvordan hjernen forbrænder sukker hos henholdsvis mænd og kvinder.

I studiet ser forskerne fra Washington University på 205 sunde mænd og kvinder mellem 20 og 82 år og hvordan deres hjerne gør brug af sukker.

Det viste en markant forskel mellem kønnene. Når de så på stofskiftet hos en mand og en kvinde på samme alder, så var kvindens hjerne nemlig fire år yngre.

Så en kvinde på 70 har en hjerne, der svarer til den hos en mand på 66.

Gennem hele livet kan kvindes hjerne altså siges at holde sig yngre.

Men har det overhoved nogen betydning? Det korte svar er Ja. For en yngre hjerne er mere modstandsdygtig.

kvindens hormoner give hende et længere liv. Østrogen kan nemlig tilføre hende nogle ekstra leveår. ”Østrogen virker beskyttende og med en effekt som antioxidant,” forklarer professor Perminder Sachdev.

Han henviser til studier om, at østrogen kan forebygge DNA-skader og bevare sund cellefunktion.

Disse hormonelle forskelle kan altså forklare, hvorfor kvinder generelt lever længst. Men hvorfor skulle naturen have gjort kvinden bedre i stand til at få et langt liv? ”Så kommer vi til ren spekulation.

Men det kan have noget at gøre med kvindens rolle i forhold til børn. Mænd kan bedre undværes, efter at børnene er blevet født. En mors robuste krop er vigtigt for afkommets chance for at overleve,” afslutter professoren.

Så kvinder er generelt mere modstandsdygtige over for aldersbetingede hjernelidelser. Det kan forklare, hvorfor ældre kvinder ofte klarer sig bedre end mænd i for eksempel problemløsning eller hukommelsestests og hvorfor de har mindre tendens til nogle hjernelidelser.

Men hvorfor er der kønsmæssige forskelle i hjernens stofskifte? De præcise årsager er ikke blevet fastslået endnu.

Men de amerikanske forfattere foreslår, at det kan skyldes hormoner. Nærmere bestemt det kvindelige kønshormon, østrogen.

Når østrogen falder efter overgangsalderen, så falder hjernens stofskifte ligeledes. Så man mener, at østrogen kan være lig med høje-

Parforhold

HVAD ER “LOVE ADDICTION”?

Hvad hvis jagten på forelskelse tager overhånd? Kan man blive afhængig af forelskelse?

Vineeth John og Marsal Sanches, begge fra University of Texas Health Science Center, diskuterer i tidsskriftet European Journal of Psychiatry begrebet ”love addiction” og hvordan det kan behandles. ”Love addiction” henviser til en ekstrem interesse i en romantisk partner. Det kan i princippet lyde sødt og uskyldigt.

Men ved ”love addiction” sker det i et sådant omfang, at man mister kontrollen og skubber andre interesser, mennesker og almindelig adfærd til side. Afhængigheden kan altså føre til uansvarlig adfærd og problemer i forhold til både arbejdsliv og privatliv.

Ligesom andre former for afhængighed, så er ”love addiction” forbundet med nydelse, men også med lidelse. Man har mistet kontrollen med sit liv og alting drejer sig alene om denne forelskelse.

Det anslås, at op til 10 procent af alle forelskelser kan kaldes sådan. Det er mest hyppigt blandt unge. Det anslås endda, at en fjerdedel af alle forelskelser i gymnasiealderen kan betegnes sådan.

re stofskifte i hjernen. Hvis kvinder har et stort fald i østrogen efter overgangsalderen, kan det med andre ord medføre, at hjernen ældes hurtigere. Den fremtidige forskning vil se på, hvordan man kan undgå, at hjernen ældes så hurtigt. ”Vi er netop begyndt at forstå, hvordan forskellige kønsmæssige faktorer kan påvirke, hvordan hjernen ældes. Og hvordan de kan påvirke, hvor følsom hjernen er over for forskellige lidelser,” forklarer studiets leder, Manu Goyal. ”Hjernens stofskifte kan hjælpe os til forståelse af nogle af de forskelle, vi ser mellem mænd og kvinder, efterhånden som de bliver ældre.”

”Love addiction” er en lidelse og kan sammenlignes med andre lidelser, hvor man bliver følelsesmæssigt afhængig.

Der mangler klare kriterier, som kan bruges til at fastslå, om en person faktisk lider af ”love addiction”. Men ”love addiction” sammenlignes især med ludomani.

Ligesom ved ludomani kan den forelskede i starten føle stor nydelse og euforisk stemning. Men man bliver mere og mere optaget af at opnå den stemning.

Ved ludomani spiller personen mere og mere for at opnå den samme følelsesmæssige effekt, som han/hun opnåede i starten.

Hvis man lider af ”love addiction”, vil man typisk søge efter ny kærlighed, så snart man er single. For at genfinde den

HVAD ER UTROSKAB? Når du forstår dig på utroskab, så er der større sandsynlighed for, at du kan undgå utroskab. Både kemiske reaktioner og psykiske årsager spiller ind. Det fastslår forskere ved Berkeley University.

Mange mennesker lyver eller undgår sandheden, fordi de er bange for at fortælle deres partner, at de ikke længere føler det samme i forholdet.

Andre gange fordrejer man virkeligheden, fordi man er bange for at miste billedet af sig selv som den loyale og trofaste partner. Man kan også være styret af et ønske om at blive accepteret og elsket.

Uanset om årsagen er en frygt for partnerens reaktion, behovet for at opretholde sit selvbillede eller behovet for at blive elsket — så er det ens egne behov, der har taget overhånd.

Der mangler empati og forståelse for partneren.

Men når vi bliver bevidste om naturen i vores lyster, bliver bekendt med vores usikkerhed, skrøbelighed og behov, så kommer vi ind til kernen i os selv. Dermed får vi mulighed for at

ekstreme nydelse, som man forbinder med at være forelsket. Så man kaster sig øjeblikkeligt ud i det ene forhold efter det andet.

John og Sanches har ledt efter svar på, om man kan behandle ”love addiction”.

Samtalegrupper, terapi eller psykologhjælp virker sandsynligvis bedst.

være ægte over for hinanden og dele vores uperfekthed med hinanden.

Hvis du alligevel bliver forelsket (eller tiltrukket) af andre, mens du er i forhold, så er der råd at hente.

Alle følelser, uanset hvor stærke de end er, ændrer sig med tiden. I øjeblikket kan du være umådeligt tiltrukket af en anden. Du kan dog gøre dig selv bevidst om, at dine følelser for «tredjemanden»vil ændre sig med tiden.

Det kan hjælpe dig med at guide dine handlinger.

Vær opmærksom på dine følelser.

Iagttag dine følelser — og lad være med at dømme dig selv. Du kan se følelserne komme og forsvinde, men uden at lade dig styre af dem.

Vær åben over for din partner. I kan aftale at fortælle hinanden, når I får følelser for andre. Ærlighed i forholdet kan få forholdet til at gro. Det kan gøre forholdet tættere og mere intimt.

Det kan naturligvis være svært at fortælle din partner, fordi du er bange for at såre eller er bange for de reaktioner, det kan sætte i gang. Men lad ærligheden overvinde din frygt.

Sidst, men ikke mindst: Lad være med at føre affæren ud i livet. Tal med din partner først, også selvom samtalen kan blive slutningen på forholdet.

September nr.6 // 2019

| 73

Psykologi

HVORFOR ER ”SMILING DEPRESSION” SÅ FARLIGT? Olivia Remes er forsker ved University of Cambridge og hun advarer mod “smiling depression”.

”Smiling depression” betyder, at man er deprimeret, men udadtil virker glad.

Man skjuler altså symptomerne for sine omgivelser. Det kan være meget svært at få øje på folk, der lider af ”smiling depression”.

“Faktisk så lykkes det en betydelig del af dem, der er deprimerede, at skjule deres tilstand på denne måde,” forklarer Olivia Remes. ”De smiler, når du hilser og fører et tilsyneladende normalt og aktivt liv.

De har med andre ord en maske på over for omverdenen.” Men indeni er

blem, fordi de fortsætter med deres dagligdag som før. ”De kan også føle sig skyldige og rationalisere, at de ikke har noget at være kede af. Så de fortæller ikke nogen om deres problemer.”

Den styrke, som de har til at fortsætte deres dagligdag, gør ligeledes, at der er større sandsynlighed for, at de vil gøre alvor af selvmordstanker.

Det står i kontrast til andre former for depression, hvor folk kan have for lidt energi til at føre deres selvmordstanker ud i livet.

de nedtrykte og kan endda gå med selvmordstanker.

Disse mennesker kan være særligt sårbare over for selvmord, påpeger Olivia Remes. ”Men desværre så får folk med denne tilstand som regel ikke hjælp.”

De kan endda selv være af den overbevisning, at de ikke har et pro-

Det anslås, at omkring 10 procent af en befolkning er deprimerede og at op til 40 procent af dem lider af en atypisk form, der minder om ”smiling depression”.

Det er vanskeligt præcist at pege på, hvad der er årsag til ”smiling depression”. Men det kan for eksempel skyldes problemer på jobbet, i forhol-

74 |

sundhed+

det eller en følelse af at livet ikke har mening og formål.

Så hvordan tackler man ”smiling depression”?

For det første handler det om bevidsthed om, at tilstanden faktisk findes og at den er alvorlig. ”Vi må holde op med at afvise vores følelser, fordi vi tænker, de ikke er alvorlige nok,” understreger forskeren fra Cambridge.

Hun gør desuden særligt meget ud af, at det er vigtigt at finde formål og mening i livet. ”Det er af allerstørste betydning at finde mening i livet.

Den østrigske neurolog, Viktor Frankl, skrev, at hjørnestenen i godt mentalt helbred er at have mening i livet.” ”Han skrev, at i stedet for at være fri for ansvar og udfordringer, så bør vi hellere sigte efter noget i livet.”

Vi kan finde mening ved at fjerne fokus fra os selv og placere den et andet sted, forklarer hun. ”Vi kan finde mening ved at bekymre os om nogle andre. Når vi fjerner opmærksomheden fra os selv, og begynder at tænke på nogle andres behov, får vi oplevelsen af, at livet har mening.”

Hun opfordrer til, at man sigter efter en udvikling hver dag. ”Det gør ikke noget, at det bare er en lille udvikling hver dag. For det kan virkelig have en positiv effekt.” ”Det kan opnås gennem frivilligt arbejde eller ved at tage sig af et familiemedlem eller endda ved omsorg for et dyr.” ”Når vi føler, at vores liv har betydning, så kan det gøre en betydelig forskel for vores mentale helbred og velvære,” afslutter Olivia Remes fra University of Cambridge.

SUNDT OG GODT

DRASTISK FORHØJET RISIKO ”Hvis vi vil forebygge, at folk mellem 30 og 50 år rammes af en stor blodprop i hjertet, er der lægeligt set kun én mulighed - nemlig at sørge for at de ikke begynder at ryge.” Sådan siger Michael Mæng, overlæge i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han er medforfatter på to omfattende registerstudier, der kortlægger sammenhængen mellem store

blodpropper i hjertet og rygevaner.

Det ene studie er offentliggjort i European Heart Journal Acute Ca rdiova s cula r Care, mens det andet, som er præsenteret ved den europæiske hjertekongres, i øjeblikket afventer publicering. Studierne dokumenterer, at tre ud af fire patienter i alderen 30 til 50 år, som behandles for

en stor blodprop i hjertet, er aktive rygere. For kvindernes vedkommende er tallet højere - her ryger fire ud af fem. ”Vi har længe vidst, at rygning er en væsentlig årsag til store blodpropper, men vi vidste ikke, at risikoen for en stor blodprop i hjertet var så drastisk forhøjet ved rygning.”

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

MOTION OG DØGNRYTME

NY VIDEN OM HØJT BLODTRYK For højt og for lavt blodtryk kan have store helbredskonsekvenser og føre til henholdsvis hjerte-kar-sygdom og besvimelser. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet fundet ud af, at et særligt sukkerstof spiller en vigtig rolle i at regulere kroppens blodtryk. ”Vi håber, at den nye viden kan få betydning for de knapt 20 procent af danskerne, som har forhøjet blodtryk og at den på sigt kan bruges til at udvikle bedre medicin,” siger professor Jens Peter Gøtze, Rigshospitalet, Klinisk Biokemisk Afdeling. De nye forskningsresultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry. Ifølge Hjerteforeningen dør hver fjerde dansker som følge af hjerte-kar-sygdom.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

”Der ser ud til at være ret markante forskelle på effekten af motion om morgenen og aftenen.” Det oplyser Jonas Thue Treebak, der er en af forskerne bag det nye studie om motion. ”Motion om morgenen sætter gang i genprogrammer i muskelcellerne, der gør dem effektive og bedre i stand til at nedbryde sukker og fedt. Motion om aftenen øger til gengæld kroppens forbrænding i længere tid.” Forskerne, som alle kommer fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, har målt på en lang række effekter i muskelcellerne hos mus.

Det gælder blandt andet det såkaldte metabolitrespons og responset på generne. Effekterne af morgenmotion gør, at muskelcellerne bliver mere effektive til at nedbryde sukker og fedt. Lige netop den type effekt er forskerne meget interesserede i, når det gælder patienter med svær overvægt eller type-2 diabetes. ”Vi kan ikke sige noget specifikt

om, hvorvidt motion om morgenen eller aftenen er bedst. Vi kan bare konkludere, at det ser ud som om, at det kan have forskellig effekt, som vi må arbejde videre med,” forklarer Jonas Thue Treebak. Forskningsresultat præsenteres i en kommende udgave af det internationale tidsskrift Cell Metabolism.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

September nr.6 // 2019

| 75

Psykologi

Dine selvdestruktive tanker Har du for nyligt bedt en kollega om at læse et oplæg, og ikke modtaget hans svar endnu? Fik det manglende svar dig til at tumle med tanker om, at din kollega nok syntes, at du var dårlig til dit arbejde?

Når man tænker selvdestruktive tanker kaldes det ”rumination”. Det er et engelsk begreb og på dansk oversættes det faktisk til ”drøvtygning”. ”Rumination” må ikke forveksles med sund refleksion, hvor vi analyserer et problem for at forstå det. Det skyldes, at ”rumination” ikke fokuserer på løsninger. Vi er optaget af problemer - men ikke af at finde løsninger.

Psykologer anslår, at vi kun bruger halvdelen af vores tid i nuet og at den ”vandrende hjerne” som regel tænker

negative tanker. Du kan dog lære at få tankerne tilbage i nuet. For at undgå at hænge fast i negative tanker, så må du forstå de tre P’er. Det er psykologen Martin Seligman, der har identificeret, hvordan hjernen hænger fast.

--”Personalization”: Når du tænker, at den negative oplevelse alt sammen var din skyld.

--”Pervasiveness”: Når du tænker, at oplevelsen vil ødelægge alting.

--”Permanence”: Når du tænker, at du vil føle dig trist for altid.

Hvis du griber dig selv i at tænke de tre P’er, så kan du ændre dine tankemønstre.

--”Personalization”: Se mere objektivt på problemet og forstå, at det ikke alt

sammen var din skyld. Påtag dig blot din del af ansvaret.

--”Pervasiveness”: Lad være med at gå i panik. Det er sjældent, at et problem er så stort, at det ødelægger alting.

--”Permanence”: Hvis du griber dig selv i at bruge ordene ”altid” eller ”aldrig”, så kan det være tegn på, at du har fået selvdestruktive tanker. Fokusér på den konkrete situation og fortæl dig selv at du vil gøre det bedre næste gang.

Du kan også stoppe ”rumination” ved at se din situation udefra. Spørg dig selv hvilke råd du ville give en ven/veninde i en tilsvarende situation. Det kan hjælpe dig med at komme væk fra det negative tankemønster.

Taknemlighed booster dit helbred

T

aknemlighed har indflydelse på helbredet. International forskning får i disse år øjnene mere og mere op for det faktum. Der forskes derfor stadig mere i, hvordan taknemlighed kan bruges som redskab til at opnå bedre helbred.

Studier har for eksempel vist, at det gavner helbredet, hvis man skriver om sin taknemlighed. Forsøg har vist, at personer, som skriver dagbog om taknemlighed, bliver gladere og får bedre helbred.

Udover at udtrykke sin taknemlighed i dagbogsform, kan man også skrive til de personer, man sætter pris på og som man gerne vil takke.

Taknemlighed kan virke mod stress.

Hvis man føler sig taknemlig, selv på de dage hvor man er stresset eller bekymret, så rammer stressen ikke helbredet så hårdt.

Hvis man rammes af sygdom, så kan taknemlighed også være til gavn. Personer, som føler sig taknemlige for deres helbred efter alvorlig sygdom, bli-

76 |

sundhed+

ver mere fysisk aktive. Et nyt studie er udarbejdet af Portland State University og det viser denne sammenhæng mellem taknemlighed og bedre helbred.

Hvor studierne om taknemlighed ofte handler om, at den som udtrykker taknemlighed, får helbredsmæssige

fordele, så tager det ny studie en anden tilgang. Studiet forholder sig nemlig til den person, der modtager taknemlighed på arbejdspladsen. Studiet omhandler sygeplejersker, fordi det er en profession med stor risiko for stress og udbrændthed.

Optimisme gavner dit hjerte

M

ange studier viser, at der er større risiko for hjerteproblemer, hvis man er pessimistisk og negativ. Negative følelser udløser nemlig stress, der er hårdt for hjertet.

Men kan man vende det rundt: Kan et positivt sind beskytte mod hjerteproblemer? Det klare svar er Ja. Det fastslår Monique Tello fra Harvard Medical School.

“Der er masser af forskning, som viser, at det beskytter hjertet, hvis man tænker positivt. Altså hvis man er optimistisk, har godt humør, er taknemlig og har et formål i livet.”

Monique Tello fortæller, at studier med flere tusinde deltagere således har påvist, at de mest optimistiske personer har 30 procent mindre risiko

”Sygeplejersker har som regel et utaknemmeligt job. Det er fysisk krævende og der bliver ofte råbt af dem af patienter, som har det dårligt. Når sygeplejersker modtager taknemlighed, så løfter det dem,” forklarer professor David Cadiz.

Når man bliver takket for sin indsats, giver det sig til udtryk i bedre søvn, mindre hovedpine og endda sundere madvalg. ”Studiet fortæller os, hvordan man kan beholde sygeplejersker på arbejdsmarkedet på en sund måde. Sygeplejersker identificerer sig med deres profession og passer ofte bedre på patienterne end sig selv. Taknemligheden påvirker deres identitet, giver dem jobtilfredshed og betyder således, at de tager sig bedre af sig selv,” forklarer professoren.

Resultaterne kan bruges til at reducere risikoen for stress og stressrelaterede sygdomme.

Så hvad kan vi lære? Udtryk din taknemlighed, når du oplever nogen, der yder en god indsats. Det kan være dit bidrag til et sundere og gladere samfund.

for at udvikle hjertesygdomme.

Dertil kommer, at optimisme faktisk også gavner mennesker, der allerede har hjerteproblemer. Blandt personer med hjertesygdom har de optimistiske således cirka 30 procent lavere risiko for at dø af dem, end de mindre optimistiske. ”Hvis man generelt ser de lyse sider i en svær situation, så kan man undgå den skade, som stress ellers påfører hjertet,” forklarer forskeren fra Harvard Medical School.

Hun bemærker: ”Nogle mennesker har bare et mere positivt syn, mens andre har en tendens til at se tingene i et mere negativt lys. Men optimisme er en færdighed, der kan øves.”

Hun foreslår derfor, at man skriver

dagbog, hvori man giver udtryk for taknemlighed. Du kan for eksempel nedfælde et par ting hver dag, som du er glad for. ”Det at udtrykke taknemlighed kan blive en daglig vane. Det er simpelt og kan have stor helbredsmæssig effekt.”

Livets store øjeblikke Når vi får børn, bliver gift eller køber hus, skal det være nogle af livets store øjeblikke. Men et nyt studie viser, at livets store øjeblikke i stedet gør os sårbare og stressede, når vores virkelighed ikke lever op til det, vi ser på sociale medier. Respondenterne indrømmer således, at de føler sig utilfredse eller nedtrykte.

Hele 85 procent fortæller, at de følte sådan, da de kom tilbage på arbejde efter at have fået en baby. 70 procent og 64 procent, at det skete efter de havde fået deres første job eller en lønforhøjelse - og sammenlignede med andres succes på de sociale medier. Omkring halvdelen følte sig skuffede, da de købte hus, gik på pension eller tog på stor ferie.

Undersøgelsen er foretaget i Storbritannien af Bupa Health Clinics.

“Sociale medier kan være en fantastisk måde at engagere sig med andre mennesker, holde sig informeret og bygge eller vedligeholde et netværk,” fortæller Arun Thiyagarajan, som stod for studiet. ”Men det vi ser på de sociale medier, kan få folk til at blive deprimerede og føle sig utilstrækkelige.”

”Det gælder især, når det kommer til livets store begivenheder.

Når du sammenligner din virkelighed med billedskønne oplevelser, så kan det få dig til at se dig selv som et nederlag.”

Arun Thiyagarajan foreslår derfor: ”For at kunne nyde selve øjeblikket er det vigtigt, at man tager sig af sit fysiske og mentale helbred.” ”Det er vigtigt at forstå, at det du ser på de sociale medier overdriver virkeligheden. Hvis du er i bedre fysisk form, så er du også mentalt stærkere. Det gælder god søvn, sunde madvaner og motion.”

“Det er nemmere sagt end gjort.

Men det er vigtigt at fokusere på de skønne ting i dit eget liv, i stedet for at sammenligne dem med andres.” ”Det er enormt gavnligt for dit mentale helbred, hvis du holder dig for øje, at alle kæmper med deres egne problemer og at de sociale medier bare repræsenterer et øjeblik.”

Du kan i øvrigt indstille dine sociale medier, sådan at du kun får bestemte venners opdateringer eller du kan fravælge de sociale medier i en periode.

September nr.6 // 2019

| 77

Psykologi

HVAD ER EN SUND PERSONLIGHED? Hvis du skulle beskrive, hvad der er kendetegnende ved en sund personlighed, hvad ville du så svare? Her kan du læse, hvad forskere er kommet frem til.

Psykolog Wiebke Bleidorn fra University of California stod i spidsen for et studie med tyske og amerikanske forskere. Det undersøgte hvilke træk, der karakteriserer en sund personlighed.

Det kan være relativt nemt at fastslå, hvad der er sundt, når det kommer til det fysiske helbred. Men det er ikke

helt så lige til, når det drejer sig om det mentale.

Formålet med studiet var at opnå overblik blandt eksperter om, hvad der udgør en sund person.

Studiet byggede på 5-faktormodellen. Også kaldet ”the big five”. Det er fem træk, som eksisterende forskning er kommet frem til at repræsenterer en personlighed.

Ekstraversion (indadvendt-udadvendt), Neuroticisme (bekymret-rolig), Åbenhed (konventionel-original), Samvittighedsfuldhed

(upålidelig-trofast) og Venlighed (irritabel-godmodig).

De amerikanske og tyske forskere spurgte en lang række psykologer og psykologistuderende til råds. De blev stillet spørgsmål om, hvad der efter deres mening udgør en sund personlighed.

Derefter sammenlignede forskerne alle svarene. Der viste sig faktisk stor enighed. Åbenhed, et positivt og optimistisk sind, venlighed og ærlighed blev regnet for vigtige elementer i en sund personlighed.

Wiebke Bleidorn mener, at studiet endeligt fastslår de overordnede træk, der karakteriserer en i psykologisk forstand sund person. ”Resultaterne har praktisk betydning i forbindelse med undersøgelser af en sund personlighed,” mener psykologen fra University of California. ”Det bidrager med en beskrivelse af de generelle træk hos en person, der i psykologisk forstand er sund.”

Forskerne understreger, at man selv kan arbejde på disse træk hele livet. Studiet er beskrevet i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

VORES FORBUDTE TANKER Vi skal blive mere åbne om de ”forbudte og uønskede tanker”. Det mener Simon McCarthy-Jones, der er lektor i psykologi ved Trinity College Dublin.

Uanset hvor på jordkloden man spørger folk, så har omkring 90 procent for nyligt haft uønskede tanker. Som regel er de ganske uskyldige og handler for eksempel om, at vi tvivler på os selv.

Nogle studier har imidlertid vist, at knapt halvdelen af os har tænkt på at skade et familiemedlem og at en fjerdedel af os har tænkt på at gøre fysisk skade på en fremmed. ”38 procent af mænd og 22 procent

78 |

sundhed+

af kvinder har tænkt på at tvinge en anden voksen til at have sex,” fortæller Simon McCarthy-Jones. ”Det er ikke helt klart, hvorfor vi får disse tanker - eller hvorfor de ofte er voldelige eller seksuelle,” siger han. ”Det står imidlertid klart, at det er ganske almindeligt, at man har uønskede tanker, som man selv oplever som forkerte.” ”Hvis du tror, at du skal have perfekt kontrol over, hvad der kommer ind i dit hoved, så vil du tænke dårligt om dig selv, når en uønsket tanke byder sig.

Det kan føre til mentale problemer.”

”Hvis du tror, at de er udtryk for, hvem du er, og straffer dig selv på grund af dem, så kan det få negativ effekt på dit helbred.” ”Dertil kommer, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af os har uønskede tanker men at vi ikke fører dem ud i virkeligheden. Ellers kan du nemlig fejlagtigt tro, at der er risiko for, at du vil udføre dine tanker i virkeligheden.” ”Så åbenhed om uønskede tanker kan beskytte vores mentale helbred. Vi må tale åbent om, hvad det vil sige at være menneske,” konkluderer forskeren fra Trinity College Dublin.

Psykologi

ÅBN DØREN TIL DINE FØLELSER ”Jeg har set fantastiske resultater med patienter, der har lært at omfavne deres svære følelser,” fortæller psykolog Beth Kurland. “Vi må acceptere vores smerte, i stedet for at skubbe den væk.”

Beth Kurland fortæller i denne artikel om ”The Door”, som består af 3 dele.

1

Bliv villig til at ”åbne døren” Forestil dig at du åbner døren og byder dine følelser velkommen - så de kan komme og sætte sig et sted i lokalet. Du kan forestille dig, at følelserne sidder tæt på dig eller længere væk. Når følelserne har sat sig et sted i lokalet, kan du tage et venligt og nysgerrigt blik.

Mange mennesker, som prøver denne øvelse, vil forestille sig, at følelserne har en farve eller form. Nogle gange ser de følelserne som tegneseriefigurer eller som en yngre udgave af sig selv.

Træningen består ganske enkelt i at acceptere, hvad du ser.

Det er en ny oplevelse for de fleste mennesker. Hvem vil lade ubehagelige følelser få lov til at komme ind?

Men når vi giver følelserne lov til at komme ind - uanset hvad de viser sig at være - så kan vi kigge på dem og udforske dem med nysgerrighed.

2

Kig nysgerrigt på, hvad der træder ind Når vi observerer, hvad vi føler, kan det hjælpe os med at håndtere, hvad vi står over for. Det kan hjælpe at sætte ord på følelserne. Når vi sætter ord på, har det faktisk den effekt, at de bliver mindre intense.

Det kan også være godt at se vores følelser som ”gæster”, der vil gå igen.

Det kan desuden hjælpe, at vi sætter ordene ”i øjeblikket” (”lige nu” eller tilsvarende) sammen med vores følelser. For eksempel ”Jeg føler mig trist, lige nu”.

Grundlæggende handler det om at være nysgerrig, i stedet for bange eller afvisende. Det giver os et bedre udgangspunkt for at forstå vores følelser.

3

Hav medlidenhed med dig selv Ud over at skubbe ubehagelige følelser væk, så er der også mange af os, der har lært at dømme vores følelser på negative måder.

Vi kan for eksempel have lært, at det er et tegn på svaghed, hvis vi føler tristhed. At vrede og jalousi gør os til dårlige mennesker. Eller at vi bare skal komme videre med vores liv, når vi oplever et tab.

Når vi står over for vores ubehagelige følelser, så fortæller vi ofte os selv, at vi skal holde op med at være fjollede og sarte. Forestil dig nu at du sidder sammen med en god ven/veninde, der har

det dårligt. Tænk på hvordan du vil vise medfølelse over for ham eller hende.

Hvordan er dit kropssprog? Hvordan vil du lytte?

Forestil dig så at rollerne er vendt: Nu viser din ven/veninde dig medfølelse. Hvad vil vedkommende sige eller gøre? Hvilke ord vil føles trøstende og beroligende?

Din ven/veninde vil nok ikke fortælle dig, at det bare er noget pjat og at du skal lade være med at føle sådan.

Han eller hun vil nok snarere sige: ”Det lyder virkelig hårdt. Du kan stole på mig” eller måske ikke rigtig sige noget, men trøste og berolige dig med et kram.

Vi kan lære at blive den ven/veninde for os selv. Én, der både er til at stole på i de glade og de smertelige øjeblikke, som livet byder.

Det kan være svært at byde vores mørke følelser velkommen. Det kræver, at du er modig og at du træner.

Men hver gang vi øver os i at være sammen med vores ubehagelige følelser, så opbygger vi en evne til at klare livets udfordringer.

September nr.6 // 2019

| 79

SUND LÆSNING

MIN EGEN FORTÆLLING Det er godt at kende sine rødder og vide, hvor man kommer fra. Det synes at være devisen hos en række forlag, som med nye bøger med blanke sider både opfordrer ens mor og én selv til at fortælle virkelige historier. Ideen er rigtig god. Vi kan nemlig lære meget af vores egen og andres historie.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN

NYT REDSKAB TIL DEMENTE

REFLEKSION ER GODT ”Mor fortæller - Giv dine erindringer videre” er pakket med spørgsmål, som hjælper hukommelsen på gled. Den virker to veje. Man kan selv udfylde den og give den til sit barn. Eller man kan forære bogen til sin egen mor og få svar på alle de spørgsmål, man alt for ofte glemmer at stille, før det er for sent. Nogle af spørgsmålene er meget konkrete. Hvad ville du egentlig være, da du var lille? Hvordan var det at gå i skole dengang? Hvilke minder har du om dine bedsteforældre? Andre har mere dybde. Hvad er det vigtigste, du har oplevet i dit liv? Er dine drømme gået i opfyldelse? Bogen er værd at bruge tid på uanset, om man har børn eller ej. Refleksion er altid godt. Bogens største mangel er, at den ikke henvender sig til begge forældre - til både mor og far.

Elma van Vliet ”Mor fortæl - Giv dine erindringer videre”, 128 s., kr. 199,95, Gads Forlag.

80 |

sundhed+

I modsætning til ”Mor fortæl - Giv dine erindringer videre” så tager ”Min historie - En sanse- og erindringsbog” helt konkret fokus i at flere ventes at blive demente. Bogen er komponeret over et udvalg af livsaspekter og nøgleområder, som skal understøtte fortællers selvfølelse og selvbillede. Med Nina Henriksen i spidsen appellerer en

stribe eksperter og forskere inden for demensområdet til den dementes sanser, følelser og erindring.

Den giver i korte afsnit klar besked på, hvorfor det er en god idé at bruge sine erindringer til at fortælle sin historie som dement.

Nina Henriksen, ”Min historie - En sanse- og erindringsbog”, 96 s., kr. 249,95, Gads Forlag

STÆRKE SAGER Der bliver på ingen måde lagt fingre imellem i Nana Hovgaard og Josephine Kuhns bog ”En som os”.

Det er klar tale om at overskride seksuelle grænser, onani, angst, utallige uddannelsesfiaskoer, spiseforstyrrelser, fravalg af en forældre og om at få knust sit hjerte. De to veninder, som står bag samtalepodcastet Fries Before Guys, går på mange måder et stykke længere, end jeg selv ville gøre i en af de ovennævnte erindringsbøger. Gennem personlige fortællinger, dagbogsuddrag, messenger-samtaler og digte blotter de deres inderste længsler, dybeste skam og de største sorger. Det er en meget ærlig fortælling om at være ung kvinde i Danmark i dag.

Nana Hovgaard og Josephine Kuhn, ”En som os”, 192 s., kr. 199,95, Gyldendal.

SUND LÆSNING

DEN SANDE HISTORIE

Imens Nana Hovgaard og Josephine Kuhn er to kvinder, som i den grad afspejler vores digitale tid, så lægger Asger Baunsbak-Jensen ikke skjul på, at han føler sig fremmed i vor tid. I essayet ”Tid til tid” spørger han sig selv med baggrund i sine egne erfaringer: ”Kan jeg rumme den tidsalder, jeg lever i nu? Svaret er: Måske”. Baunsbak erkender, at han lever i en tid, hvor hans børnebørn på flere områder er bedre til at overskue forandringerne. Hans livsvisdom og erfaringer er der dog ingen, som kan tage fra ham, når man læser denne tankevækkende og reflekterende bog. Den 87-årige skribent inddrager også læseren i sin angst for at miste og om at holde søvnløsheden fra livet. Om at trække vejret dybt og erkende at ens tid er begrænset.

Det gør han uden et forsøg på at få medynk, men til inspiration og refleksion for både unge og ældre.

Asger Baunsbak-Jensen, ”Tid til tid”, 116 s., kr. 199,95, Jensen & Dalgaard.

FOR TÆT PÅ SANDHEDEN

Sandheden kan være så stærk og føles så voldsom, at den kun kan fortælles gennem fiktion. Det er netop det, som Kristina Hauer gør i en af vor tids absolut mest skelsættende danske bøger. ”Kattefugl” handler om at miste - men bogen fokuseres på det sjældent omtalte limbo, som opstår, når den man mister stadig er i live. I romanen fortælles om en ung kvindes bror, som bliver påkørt. Han ligger i koma og vågner kun langsomt op med en livsomvæltende (varig?) hjerneskade. Uden at jeg vil løfte sløret for romanen, så fortæller Kristina Hauer om de pårørendes situation. Læseren inddrages i de tilladte og forbudte tanker og følelser. Situationen er ikke så langt fra virkeligheden. De eksistentielle spørgsmål er åbenlyse: Hvad ville man selv gøre? Hvordan ville man selv tænke? Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Kristina Hauer, ”Kattefugl”, 150 s., kr. 268,00, Jensen & Dalgaard

SylliFlor Rejsebreve

Æske med 30 dosisbreve - praktisk til ferien

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

September nr.6 // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Hvis du løser månedens krydsord, så har du mulighed for at vinde et eksemplar af Gøntsagskogebogen, der er skrevet af Tom Victor Gausdal og Stian Floer. Den er oversat af Signe Lyng og Ulla Oxvig. Udgivet på Strandberg Publishing. Bogen har en værdi af 299,95 kr.

S U D O K U ?

82 |

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/ konkurrencer inden d. 28. september 2019. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på juni-udgivelsens krydsordsopgave var: KØKKENHAVER

sundhed+

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• Plejer og beskytter vorte følsom hud • Styrker hudens genopbygning • Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic I facebook.com/neostratanordic