Sunhedplus | Marts 2020

marts 2020

MAGASINET

Øvelser:

Ben, balder og balance

Nyt syn på

depression Månedens grønne:

Ramsløg

Livsstil kan forebygge demens

Tema:

terrorisme Enestående film

om hjernen

Lotte Andersen og Jacob Lohmann:

“Terrorisme påvirker os på forskellige måder”

Lider du af type-2 diabetes, kan du have en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer.

Ved type 2-diabetes betyder Spørg din læge om din diabetes-behandling

og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer.

640101245 AZ nonbranded AD 208x140+3mm K1.indd 1

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet.

Helt naturligt.

• Dokumenteret ved klinisk forskning • Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

DK-5087-07-11-19-DK

opmærksomhed og handling alt

13/02/2020 12.48

INDHOLD Marts 2020

Interview 7 Lotte Andersen og Jacob Lohmann:”Terrorisme påvirker os på forskellige måder” Tema om terrorisme 14 Breivik angreb udløste lidelser i Danmark 15 En ond cirkel 15 Mareridt og koncentrationsbesvær 16 Motiveret af frygt 16 Hvordan taler vi med børn om terror?

17 Sådan reagerer vi bedst på terrorangreb 18 Mentale lidelser efter 9/11 18 Tænk over dit medieforbrug 20 Panikanfald - ingen grund til panik 22 Gode råd til dig, som har en dårlig leder 22 Krænkelser på jobbet 23 Din reaktion på en urimelig leder 24 Tilflugt i sociale medier 24 Godt nyt om sociale medier 25 Sociale medier godt for voksne 26 Mobning ude og hjemme 26 Hård opdragelse påvirker hjernen

27

27 Vigtigheden af at beskrive sine 28 33 34 36

følelser Inspiration til det grønne Syg af lungebetændelse Sundt og godt ”Naturligt” er en snyder

7 54 Depression kan tyde på

28 37 Mere forskning i tarmflora 37 Din kost kan forebygge

skrøbelighed Månedens grønne: Ramsløg Retter med ramsløg Sundt og godt Overraskelser i naturen Øjeblikkelig effekt Bedste motion for hjernen Blod til hjernen Ben, balder og balance Rygning skader altid Bliv glad for planter Spis mere tang Hjertet har gavn af soja Ny viden om rygsmerter Hos tandlægen: Energiboost 54 Forebyg demens med sunde vaner 38 39 40 44 46 46 47 48 50 50 51 51 52 53

Alzheimers Samspil mellem bakterier m.m.

Meningsfuld træning Enestående film om hjernen Hjernegymnastik En glad sjæl i et sundt legeme Løft humøret med chokolade Virker rødvin mod depression?

Ro på, og bliv gammel Styr på abesindet Drøvtyggere og mindfulness Sexologens klumme om kommunikation 66 Sådan hjælper du dine kære med at blive sundere 68 4 tilgange til konflikter 68 ”Vi” og ”Mig” efter skilsmissen 55 56 57 58 60 60 61 62 62 63 64

70 70 70 71 72

Sundere med pæreform Tabu om ufrivillig vandladning Nyt syn på depression Videre sammen eller hver for sig?

74 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 80 Bøger: Fysisk og mental balance 82 Krydsord og sudoku Marts // 2020

| 3

LEDER

Kommunikation påvirker helbredet Skuespillerne Lotte Andersen og Jacob Lohmann er aktuelle i DR’s serie ”Når støvet har lagt sig”. Serien bliver sendt i den bedste sendetid og handler både om terrorisme og om familieliv.

Magasinet har talt med de to skuespillere om, hvordan de seneste års terrorangreb har påvirket deres privatliv og hvilke tanker de gør sig som forældre.

Månedens Tema går i dybden med, hvordan mediernes dækning af terrorisme påvirker det mentale helbred - og hvorfor det er vigtigt at være bevidst om sit medieforbrug.

Herefter kan du læse om sociale medier. Som Temaet antyder, kan for stort forbrug af sociale medier være skadeligt for helbredet. Men vi fortæller også om mulighederne i de sociale medier og hvordan de kan bruges på måder, der gavner helbredet.

Du kan læse om, hvorfor det er vigtigt for børn og unge, at de lærer at sætte ord på deres følelser.

Magasinet ser desuden på, hvordan hård opdragelse og mobning påvirker barnets hjerne.

Mobning er desværre et problem på arbejdspladser og har alvorlige konsekvenser. I dette nummer kan du læse om, hvor-

SUNDHED arbejder sammen med:

dan kommunikation på arbejdspladsen kan påvirke helbredet og hvilke overvejelser du bør gøre dig, hvis du befinder dig i en skadelig kultur.

Kommunikation i parforholdet har naturligvis stor effekt på helbredet. Det gælder både på godt og på ondt. Det er spørgsmålene i Sexologens Klumme og Familiebrevkassen gode eksempler på.

I samme boldgade kan du læse om fire tilgange til konflikt i parforholdet og om at det har betydning, hvilke ord vi sætter på en skilsmisse.

Flere af disse tekster fortæller om, hvordan dårlig kommunikation kan skade helbredet. Men SUNDHED+ går dybere og viser dig kommunikationens muligheder. Læs for eksempel om hvordan ord spiller en vigtig rolle ved genoptræning efter hjerneskade. Eller om hvordan dine ord er værdifulde til at motivere og hjælpe dine nærmeste med at blive sundere.

God kommunikation giver livsglæde og energi og styrker sundheden. Vi håber derfor, at du vil blive inspireret af dette magasin.

God læselyst SUNDHED+

MAGASINET

Sundhed+ Marts 2020, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@magasinet-sundhed.dk

MinSundhed er den røde tråd i dit helbred

NY APP! Med appen MinSundhed kan du se din egen journal, tjekke dine personlige prøvesvar, se dine pårørendes helbredsoplysninger, hvis de giver dig lov og meget mere. Download MinSundhed til din mobil og få din egen indgang til sundhedsvæsenet.

interview

6 |

sundhed+

interview

“Terrorisme påvirker os på forskellige måder” Vi kender dem som justitsministerens kæreste, Stina, og VVS’eren Morten i DRs nye dramaserie ”Når støvet har lagt sig”, hvor deres skæbner bliver bundet sammen af et terrorangreb. Magasinet har mødt skuespillerne Lotte Andersen og Jacob Lohmann for at tale om, hvordan de selv forholder sig til terror, hvad der driver dem i deres job og om meditation som en vigtig pause i hverdagen.

H

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: HENRIK BJERG OG JASON ALAMI/DR

ver uge kan vi i øjeblikket følge med i, hvordan Stina kæmper med bevidstheden om, at hendes kæreste er alvorligt syg - og hvordan Morten og hans kone tackler det faktum, at deres søn har et misbrug.

Emner, som de fleste kan genkende og er berørte af på forskellig vis.

I serien ”Når støvet har lagt sig” spiller Lotte Andersen kvinden Stina, der er kæreste med landets justitsminister, som er blevet diagnosticeret med brystkræft. Stina siger sit job som psykiater op med forventning om, at kæresten vil overholde deres aftale og gå af som minister. Planen lyder, at de flytter på landet og nyder den sidste tid sammen. Men kæresten løber fra sin del af aftalen, og tilliden mellem de to lider et knæk.

Selv har Lotte Andersen ikke en længsel efter at flytte på landet. Hun bor lige nord for København og trives med bylivet. Jacob Lohmann købte til gengæld for halvandet år siden hus med tilhørende frugtplantage på det vestlige Sjælland.

Det gjorde han for at nyde den ro og idyl, der kan følge med.

Det er dog ikke blevet så idyllisk som forventet. For håndværkerne er trods løfter stadig ikke færdige med istandsættelsen. Tålmodigheden er derfor tyndslidt. Især fordi Jacob og hans kone, Louise, blev forældre for første gang sidste forår.

I serien spiller Jacob familiefaren Morten, gift med Camilla og far til to, herunder en teenagedreng med misbrugsproblemer. Camilla og Morten har vidt forskellige syn på, hvordan sønnens misbrug skal tackles. Hun vælger en blød tilgang med snak og tolerance, hvor han prædiker faste rammer og disciplin. ”Jeg tror ikke nødvendigvis, det er en mand-kvinde ting. Jeg tror sagtens, man kan finde en anden familiestruktur, hvor det er omvendt,” siger Jacob. ”Morten er overbevist om, at hvis man arbejder hårdt og passer sine ting, så løser alle andre problemer sig, mentale eller motivationsmæssige. De vil løse sig automatisk, hvis bare man holder sin disciplin. Camilla er derimod meget mere til stede i øjeblikket og reagerer på, hvad Marts // 2019

| 7

interview

MERE OM LOTTE ANDERSEN

• Født den 18. marts 1963 • Autodidakt skuespiller fra teatergruppen Dr. Dante

• Kærester med konsulen-

ten Rasmus Møller og mor til Louis, som hun har med skuespillerkollegaen Kim Bodnia

• Har medvirket i omkring 20

film, lige så mange tv-serier og et utal af teaterstykker og teaterkoncerter

• Nomineret til Bodilprisen

for bedste kvindelige hovedrolle i 2005, nomineret til Robertprisen for bedste kvindelige hovedrolle i 2011, nomineret til både Bodil og Robert i 2013 for bedste kvindelige birolle, samt til Robertprisen sidste år for bedste kvindelige birolle

• Har udgivet bogen ”Carl og Marie - i kunst og kærlighed”

• Holder foredrag, producerer dokumentarfilm og har udgivet flere musik-albums

8 |

sundhed+

sønnens behov er lige nu fra situation til situation. Ligesom Lottes karakter har i sit parforhold, så har de lavet nogle aftaler. Det har Morten haft behov for. Camilla er gået med på dem, fordi hun godt kan se noget mening i det. Men i de konkrete situationer bliver Mortens retningslinjer for hårde og brutale.” ”Men uanset hvordan de forsøger at tackle sønnens problemer, så ser det kun ud til at gå en vej for sønnen. Det er nedad. Så både morens omsorg og farens faste rammer er uden effekt.” ”Der er endnu et aspekt i historien, som jeg synes er super interessant.

Det er den lille velfungerende pige i familien, Alberts lillesøster, som absolut ingen opmærksomhed får i hele det morads. Sådan er det også i vores fag.

De der lægger sig på maven og skriger som en lille baby efter opmærksomhed, de får den også, på bekostning af andre,” pointerer Jacob.

Jacob er glad for, at han endelig har fået en rolle som sympatisk fyr ef-

ter 20 gange at have spillet den bryske politibetjent på tv og film og i det hele taget skidte personligheder, som han siger.

Lotte har derimod spillet på alle strenge i sin karriere. Når hun ikke står på scenen, driver hendes nysgerrighed hende til at kaste sig ud i andre projekter. Som at skrive en bog om komponisten Carl Nielsen og hans kone, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen. Eller at udføre workshops for grønlandske børn og unge, producere dokumentarfilm, indspille musik eller instruere teateropsætninger. ”Jeg har en lidt rastløs hjerne. Den skal hele tiden være beskæftiget med noget. Så jeg har været ret entreprenant med at lave mine egne ting. Det har både været i perioder, hvor jeg ikke har haft andet arbejde, og fordi jeg generelt har et behov for at blive udfordret. Jeg bliver optaget af ting, som jeg bare må grave dybere i. Det holder mig frisk i mit hoved hele tiden at opsøge nye felter, hvor jeg absolut ikke ved, hvordan man gør og hvor jeg

interview hele tiden kommer på glat is. Jeg ville ikke bare kunne gå og vente på næste job. I stedet går jeg straks i gang med at finde opgaver, der skal løses.

Jeg forfølger min nysgerrighed over noget, jeg har hørt om eller oplevet.”

I 2008 lavede Lotte dokumentarfilmen ”Sange fra Ilulissat” om en gruppe grønlandske teenagere. Det kom sig af, at hun var i Grønland i en anden sammenhæng og havde taget et filmkamera med, som hun gik og øvede sig i at bruge.

hørte et interview med en forsker i radioen. ”Han har oversat et gammelt bibelskrift, som foreslår, at Gud er en kvinde ved navn Viden, der ikke bor i Himlen, men inde i Jorden. Fortællingen bygger på gammel arabisk naturfilosofi og alkymi, hvor man havde det kvindelige og det erotiske meget mere i centrum. Det blev fortrængt med tiden, det kunne vi ikke have! Det var kættersk! Ud med det! Så ingen interesserede sig for teksten, før Jung

”Jeg er mere bange for, at der sker min søn noget, end at der sker mig selv noget. Min angst er sådan noget helt irrationelt noget med, at han befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt” - Lotte Andersen ”De grønlandske børn havde set mig i fjernsynet, så jeg havde fuld adgang til en masse unge mennesker, som gerne ville sige hej til mig.

På den måde opdagede jeg, at de var rigtig glade for at optræde, synge, danse og spille. Så jeg fandt på at lave en teaterworkshop for børn og unge fra 6 til 18 år fra Ilulissat. Det er en lille by oppe ved Diskobugten, hvor der ikke rigtig var andre tilbud til dem. Og så søgte jeg penge til det projekt.”

Lotte blev senere ambassadør for Foreningen Grønlandske Børn, ligesom hun en overgang var ambassadør for projektet En Af Os, der arbejdede for afstigmatisering af psykisk sygdom. Hun kan stadig bookes til foredraget Den Sidste Udvej, som inkluderer en filmforevisning og handler om, når man mister livslysten og ser døden som den eneste udvej.

I øjeblikket arbejder Lotte på en middelaldertekst, der hedder Aurora Consurgens (Opstigende Morgenrøde, red.), fordi hun tilfældigvis

(psykiateren Carl Gustav Jung, red.) fandt den i sin søgen efter historisk fortrængte tekster.”

Lotte tænkte, at der kunne komme et teaterstykke ud af den glemte tekst.

Så hun kontaktede forskeren, som er blevet konsulent for hende og en dramatiker. Hun har søgt penge til projektet og er gået i gang med at bearbejde teksten til et stykke drama. Jacob har lyttet fascineret til Lottes begejstrede fortælling og siger: ”Nej, hvor er det misundelsesværdigt. Det hedder jo fordybelse”.

TÆNKER EGOISTISK Lottes og Jacobs karakterer i ”Når støvet har lagt sig” bliver hver især påvirket af den terrorhandling, som bliver omdrejningspunktet for resten af tv-serien. I deres egen dagligdag er terrorisme umiddelbart ikke noget, de spekulerer over. Og dog. ”Jeg tænker helt egoistisk, når jeg sidder i et fly eller står på Nørreport Marts // 2019

| 9

interview Station. Begge er oplagte terrormål.

Hvis det skete nu, så ville jeg ikke nå at opdage det. Så ville jeg bare være blæst i stykker. Det giver mig underligt nok en form for trøst. Jeg er mere bange for at være i udkanten af det, få blæst en arm af og samtidig skulle ind og samle stumperne af min familie op.

Jeg undgår ikke Nørreport, og truslen om terror er ikke noget, der optager mine tanker til dagligt. Men hvis der kom et angreb i København som det i Paris, ville jeg nok svare noget helt andet,” siger Jacob.

I december afværgede Politiets Efterretningstjeneste et planlagt terrorangreb mod et eller flere mål i Danmark. Men Jacob fortæller, at han ikke længere følger med i den sag. Livet går videre, og her og nu drejer det sig for ham om næste arbejdsopgave, næste manuskript.

Men de mennesker, som passer på os andre ved at forebygge katastrofen, burde til gengæld hædres mere, mener han. ”Det er så betændt. Hele præmissen om at føre krig på sådan en farlig og fuldstændig nådesløs måde. Så de, der opklarede det, skulle da have haft et klap på skulderen.” ”Det fik de også,” siger Lotte, som heller ikke har ændret vaner i forhold til den eventuelle terrortrussel, der er mod danske mål.

get med, at han befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.” ”Åh, jeg vil ikke høre om det,” siger Jacob, der for nyligt blev far. ”Nej, men bekymringerne holder aldrig op,” fastslår Lotte, hvis søn, Louis, er 26 år og i gang med en karriere som skuespiller. Ligesom begge sine forældre.

Jacob fortæller, at han godt kan være bange for at stille sin kuffert fra sig i lufthavnen af frygt for at skræmme en masse mennesker. Hvilket får Lotte til at huske engang, hun glemte sin kuffert ved en skranke i lufthavnen, og først kom i tanke om den et kvarter efter, i sidste øjeblik inden politiet kom. ”For 25 år siden havde man bare taget den taske og afleveret den i informationen og sagt: Der er en, der har glemt sin taske. I dag er der ingen, som tør røre ved en efterladt kuffert,” siger Jacob. ”Men det er dog trods alt noget, man kan leve med,” tilføjer Lotte.

VALGT OG VRAGET På et noget mere hverdagsagtigt niveau falder snakken på, om Lotte og Jacob mærker alderen trykke. Til det svarer Jacob: ”Ja, for pokker. Jeg er 45, og det er virkelig en kropsforandringsal-

“Jeg tænker helt egoistisk, når jeg sidder i et fly eller står på Nørreport Station. Begge er oplagte terrormål. Hvis det skete nu, så ville jeg ikke nå at opdage det. Så ville jeg bare være blæst i stykker” - Jacob Lohmann ”Jeg er mere bange for, at der sker min søn noget, end at der sker mig selv noget,” siger hun. ”Han er jo ude af syne. Jeg har overhovedet ikke tjek på, hvad han laver. Min angst er sådan noget helt irrationelt no-

10 |

sundhed+

der. Jeg kan konstatere, at det er nu, jeg har chancen for at bremse nogle af alderstegnene. Hvis jeg passer min træning, sørger for ikke at spise mig for tyk og forbliver røgfri, så går det nok. Det er nu, hvis anden halvdel af livet skal være

interview

MERE OM JACOB LOHMANN

• Født den 4. februar 1974 • Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2002

god, at jeg skal lave basen for det. Det spekulerede jeg ikke over i midt-trediverne. Det er nu, jeg har chancen for at leve på en måde, der forebygger, at jeg kommer på blodfortyndende medicin.” ”Men det har det vel været hele dit liv?” spørger Lotte. ”Ja, men det er nu, jeg skal holde ved. Hvis jeg begynder at sjofle den nu, og jeg bliver slasket som 55 eller 60-årig, så er det nærmest umuligt at rette op på.”

Jacob fortæller, at han fyrede den af på alle mulige måder i sine tyvere og tredivere. Men han var blandt andet glad for at spille fodbold, så det opvejede festerne. Sådan er det ikke længere. ”Hvis jeg havde drukket mig fuld en aften, ville jeg aldrig kunne tage ud og spille fodbold dagen efter. Jeg ville kun kunne bøvle med at stable mig selv på benene og ud i køkkenet for at lave en kop kaffe. Og nu, efter lillemanden er kommet, er det helt utænkeligt.” ”Jeg er ikke fan af alderen. Jeg synes ikke, det er fedt. Er der et andet emne?” spørger Lotte og griner. ”Nej pjat, jeg vil gerne snakke om alder. Jeg så for nylig en statistik over,

hvem der lever længst og hvem, der lever kortest. De, der lever længst, er kvinder uden mand og børn. De, der lever kortest, er mænd uden kone og børn. Fordi konen trækker manden op i forhold til sundhed, ordentlig mad og det at børn gør noget godt for manden, men ikke nødvendigvis for kvinden. Det er bare en meget sjov statistik.”

Lotte er ligesom Jacob bevidst om at passe på sig selv. ”Når man laver meget teater, som jeg gør, er man nødt til at holde sig i form, ellers kan man simpelthen ikke klare det. Det er virkelig krævende, især det teater jeg laver. Det er noget med at vælte rundt, flyve, gøre mærkelige akrobatiske øvelser og bære rundt på andre. Jeg spørger tit mig selv i processen: Hvorfor? Hvorfor skal jeg det? Hvorfor foreslog jeg selv det her?” ”Men jeg bliver alligevel ved gang på gang, for jeg er glad for det. Der ligger en nødvendighed i at holde sig i form, hvis jeg skal blive ved med at spille teater, og det har jeg stor lyst til.”

Lotte fortæller, hun har fået astma i en lidt sen alder. ”Det er jo en kronisk sygdom, jeg ikke kan slippe af med.

• Gift og far til Carl på knapt et år

• Har medvirket i 14 tea-

terstykker, 18 film samt i tv-serier som Anna Pihl, Forbrydelsen, Dicte, Rita og Bedrag

• Nomineret til Robertprisen

for bedste mandlige birolle i 2016 og 2018, nomineret til Bodil- og Robertprisen for bedste mandlige birolle i 2019, nomineret til Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle i år for filmen De frivillige

Hvis jeg skal tage de positive briller på, så er det et meget dejligt benspænd at få. For jeg er nødt til at leve sundt og godt for at holde det i ave.”

Både Lotte og Jacob har gennem tiden sagt Nej til spændende arbejdsopgaver, fordi de kunne mærke, de var nødt til at holde fri.

Marts // 2019

| 11

interview

3

LOTTE ANDERSENS

SUNDE RÅD

Læs nogle bøger Gå en tur i skoven, gerne med en ven Så spis dog nogle grøntsager - helst rå

”Hvis jeg har sagt Ja til noget, betyder det, jeg har sagt ABCD til den opgave, og så går jeg helhjertet ind i den. Jeg har prøvet at tripeljobbe, da jeg var yngre.

Det går ud over én både fysisk og mentalt. Man får stresssymptomer bagefter - og det er bare ikke det værd. Synes jeg.

Der er desuden en stor glæde i at gøre det, man gør, ordentligt,” siger Jacob.

Lotte er enig. ”Det vi laver - vi er nødt til at have lyst til det. Der er et stort drive bagved, som er lysten. For der er ikke andet end den energi, du putter i det. Så hvis du ikke har lysten og synes det er

12 |

sundhed+

livet, så dur det ikke. Så kan publikum se det med det samme.”

Både Lotte og Jacob er godt klar over, de er privilegerede som skuespillere. For de bliver brugt igen og igen i modsætning til mange af deres kolleger, som aldrig får fodfæste i branchen.

Men begge har samtidig prøvet at blive afvist og vraget i forbindelse med arbejdsopgaver. ”Det er på en måde et stort nederlag, og det skal man være klar til,” siger Jacob. ”Der er flere nederlag, end der er sejre,” tilføjer Lotte. ”Mange flere! Så man skal virkelig være stærk i den mentalitet. Nogle gange får man ikke jobbet, efter at have været til casting, måske endda flere gange.

Andre gange har man fået en opgave og bliver fyret, fordi de havde spurgt en anden først, som sagde Nej, men pludselig godt kunne alligevel. Det står i skarp kontrast til oplevelsen af at være meget speciel, når man er på en produktion, hvad enten det er film, tv-serie eller teater,” fortæller Jacob. ”Når først arbejdet med instruktøren og de andre skuespillere går i gang, så ser man kun netop den, der er udvalgt til rollen. Hvorimod man inden kan blive

vraget og få en følelse af, at det er der bare en anden, der kan gøre. Jeg kender ikke nogen skuespillere, som ikke har det sådan,” uddyber han.

BEFRIENDE HULLER Hvor Lotte hele tiden holder sig i gang med nye arbejdsprojekter, nyder Jacob de huller, der ind i mellem er mellem jobbene. ”Jeg synes, det er befriende huller, hvor jeg kan tænke på noget helt andet. Jeg elsker at være fysisk aktiv. Så jeg vil ud i naturen, ud og dyrke sport, ud i min have. Det er også derfor, vi har købt fem tønder land, så jeg kan komme ud og slå græs og klippe hæk. Jeg skal helt, helt væk fra en kreativ proces og lave noget praktisk. Når min dreng bliver stor nok, vil jeg elske at tage ham med på overlevelsestur 14 dage, ud i ingenting hvor jeg kommer så langt væk som muligt fra arbejde.

Mit pendul fungerer på den måde, at jeg går 100 procent ind i en opgave. Og jeg vil gerne 100 procent væk, når jeg holder fri, og lade batterierne op igen, indtil jeg skal bruge dem næste gang.”

interview Lotte fortæller, at hun trods alt også har åndehuller mellem opgaverne. Hun har dyrket vandring og bjergbestigning og blandt andet gået op ad et bjerg på Borneo samt vandret rundt om Mont Blanc med sin kæreste, Rasmus. ”Vandring er en slags meditation for mig,” siger Lotte, der desuden bruger guidede meditationer på app’en Headspace til at koble fra i hverdagen. ”Jeg fik problemer med at falde i søvn for omkring seks år siden. Det opstod samtidig med, at jeg fik en ubehagelig sygdom, hvor jeg mistede min stemme. Lægerne vidste ikke, om jeg nogensinde fik den igen. Det var forfærdeligt, og jeg kunne ikke klare andre menneskers bekymringer. Så jeg isolerede mig fuldstændigt en overgang.”

Lotte arbejdede med talepædagog, trænede stemmen og kæmpede sig igennem. Men forløbet affødte søvnproblemer, som app’en har hjulpet på. ”Jeg bruger især godnathistorier, hvor indtaleren går helt ned i detaljen om for eksempel et smukt sted. Der er ingen egentlig handling i, for man skal jo ikke ligge og hidse sig op over, hvad der nu sker.”

Jacob fortæller, at han også mediterer. Men det foregår ofte under transport, eller mens hans søn tager en lur i barnevognen. Han har udviklet en teknik til at forsvinde ind i sig selv, bare nogle minutter ad gangen.

Og der var en bestemt årsag til, at han begyndte. ”Efter et intenst arbejdsforløb fik jeg et raseriudbrud på en restaurant i Paris, hvor jeg var sammen med nogle venner. Bagefter tænkte jeg: Holy shit! Nu er du ved at være godt mast sammen inde i hovedet.” ”Vi var samlet efter et hårdt forløb, vidunderligt frie, og så sad jeg og blev rasende over et eller andet helt åndssvagt. Efter det tog jeg til en fyr, min søster anbefalede. Han hedder Svend og er kranio sakral-mand og alt muligt andet. Det var ham, der introducerede mig til at tage sin egen rejse ind i kroppen og det oplever jeg er meget brugbart.”

Udover sit projekt med ”Aurora Consurgens” er Lotte i gang med flere nye tv-serier for Viaplay og TV2 og en lille foredragsturné til landets biblioteker om at indlæse lydbøger. Imens står der Shakespeare på Det Kongeli-

ge Teater og indspilning af film i udlandet på Jacobs kalender.

Ligesom alle de øvrige arbejdsprojekter, de to skuespillere involverer sig i, så er det lysten og nysgerrigheden, der driver dem til at præstere det, vi andre har glæde af at være publikum til. Allerførst skal vi se, hvordan deres karakterer tackler terrorangrebet og tiden efter, når støvet har lagt sig.

3

JACOB LOHMANNS

SUNDE RÅD

Ti minutters morgentræning Sørg for at holde din kæft i løbet af dagen Pas din søvn

Marts // 2019

| 13

tema: TERRORISME

BREIVIK ANGREB UDLØSTE LIDELSER I DANMARK Anders Breiviks angreb på unge nordmænd i 2011 fik antallet af psykiatriske diagnoser til at stige i Danmark.

Den danske forsker Bertel Teilfeldt Hansen har udført et studie med data fra det psykiatriske centralregister.

En analyse af disse data mellem 1995 og 2012 viser, at antallet af danskere, der blev diagnosticeret med en trauma- eller stressrelateret lidelse steg umiddelbart efter terrorangrebet.

I de første 18 måneder efter angrebet steg antallet med 16 procent i forhold til det forventede. Det svarer til 2.736 ekstra diagnoser.

Foto: Bertel Teilfeldt Hansen, Københavns Universitet.

Fordi forskeren havde samlet data fra en lang periode, stod det klart, at der var tale om en usædvanlig stigning. ”Da vi ikke har set en tilsvarende stigning på et andet tidspunkt, indikerer det, at angrebet faktisk var den underliggende årsag,” siger Bertel Teilfeldt Hansen.

Bertel Teilfeldt Hansens forskning har også dokumenteret, at 9/11 indebar en stigning i psykiatriske diagnoser

14 |

sundhed+

Foto: Massakren på Utøya

i Danmark. Dengang steg antallet dog blot med 4 procent. ”Vi observerede den samme tendens i Danmark efter 9/11, men effekten af Breivik-angrebene i Norge var fire gange større.”

Han kan ikke sige med sikkerhed, hvad der er årsag til forskellen. Men det faktum, at Danmark og Norge er tæt på hinanden både geografisk og kulturelt kan bidrage til forskellen.

Når danskere udvikler sygdomme på grund af et terrorangreb i et andet land, så skyldes det ifølge Bertel Teilfeldt Hansen mediernes dækning. ”Medierne må nødvendigvis spille en stor rolle. Det er danskere i Danmark, der får disse diagnoser - de har ikke være involveret i angrebet og sandsynligvis kender ingen eller kun få af dem nogen, der har været det. Så den eneste måde, de har hørt om angrebet, er gennem medierne.”

”Det er et andet spørgsmål, om den viden bør føre til ændring i mediernes dækning af terrorangreb. Det involverer en afvejning af hensyn til befolkningens helbred og hensynet til en informeret befolkning.”

Bertel Teilfeldt Hansen mener endda, at endnu flere danskere kan være blevet påvirket af både 9/11 og Anders Breiviks massakre. ”Vi ser ganske givet kun toppen af isbjerget her. For vi ser jo kun på de mennesker, der blev diagnosticeret på psykiatriske hospitaler og dermed kun på ekstremt seriøse tilfælde. Der er givetvis også mange, som blev påvirket, men uden at være i kontakt med sundhedsvæsnet,” afslutter forskeren fra Københavns Universitet.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Epidemiology. Denne tekst består af citater fra en række artikler, hvor Bertel Teilfeldt Hansen har forklaret om studiet.

tema: TERRORISME

EN OND CIRKEL

Når man følger meget med i nyhederne om terrorangreb, så kan det skabe en ond cirkel. Det kan nemlig lede til symptomer på posttraumatisk stress (PTSD). Paradoksalt nok kan disse symptomer få personen til at opsøge flere nyheder om terrorangreb.

Psykolog Rebecca Thompson, University of California, samlede data fra mere end 4.000 amerikanere. Fire gange over en treårig periode blev deltagerne spurgt til deres medieforbrug og mentale helbred. Studiet tog sit udspring i 2013 i forbindelse med angrebet på Boston Marathon.

Rebecca Thompson fandt frem til, at jo mere folk fulgte nyhederne om angrebet, desto mere påvirkede det deres mentale helbred senere hen. ”Når der sker noget slemt, så vil du gerne vide, hvad der er sket,” siger hun. Så det er normalt at indhente viden om disse situationer. ”Men problemet opstår, fordi folk ikke nødvendigvis får det bedre af at

se en masse chokerende billeder og indhold i medierne.”

Det får dem tværtimod i værre humør og betyder, at de bekymrer sig mere om terrorisme og andre forfærdelige begivenheder.

Budskabet lyder derfor, at det er bedst kun at følge medierne i mo-

derat omfang, når det drejer sig om terrorangreb. ”Budskabet lyder altså, at du ikke bør bruge hele dagen optaget af dækningen. Det kan få alvorlige konsekvenser,” pointerer psykologen.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Science Advances, 2019.

MARERIDT OG KONCENTRATIONSBESVÆR Det er skadeligt at klistre sig til TV-skærmen efter et terrorangreb. Når du ser for meget TV om en terrorhændelse, kan det nemlig føre til symptomer på

PTSD og depression. Dette studie fokuserede på handlinger, der fangede mediernes opmærksomhed i 2002: en række snigskytte-angreb i Washington,

D.C., der dræbte 10 personer. De lokale medier berettede naturligvis om angrebene i vidt omfang.

Over 1.200 personer udfyldte et online spørgeskema om deres medieforbrug og om deres humør i tiden omkring angrebene.

“Vi forstår, at medierne spiller en vigtig rolle, når det kommer til, om folk føler tryghed eller trussel,” siger lektor Holly Mash, Uniformed Services University.

Omkring 40 procent af de adspurgte fortalte, at de så mindst to timers TV dagligt, der var relateret til

angrebene, i perioden hvor angrebene stod på.

Jo mere TV de adspurgte så, desto større var sandsynligheden for, at de rapporterede om symptomer på PTSD og depression. Det er symptomer som utryghed, mareridt og koncentrationsbesvær.

Anbefalingen lyder derfor, at du er bevidst om dit mentale helbred og undgår for mange nyheder om terrorangreb.

Studiet blev præsenteret i 2017 på konferencen for American Psychological Association, og teksten her er baseret på en artikel fra Live Sciences.

Marts // 2019

| 15

tema: TERRORISME

MOTIVERET

AF FRYGT “Her er det første studie til at identificere motivationen, der ligger til grund for at kigge på halshugnings-videoer,” siger professor Roxane Cohen Silver, University of California. ”Det nuværende medielandskab giver nem adgang til billeder og videoer med traumatisk indhold. De nye medier udsætter folk for mere voldeligt indhold end nogensinde før,” uddyber hun.

Mennesker, der ser videoer af halshugning er ifølge studiet motiveret af frygten for terrorisme. ”Resultaterne peger på, at når personer er bange for de grusomheder, der sker i verden, så kan de blive nysgerrige og opsøge voldelige optagelser af disse begivenheder,” forklarer professoren. ”Det er blevet temmelig almindeligt i befolkningen at se voldeligt nyhedsindhold. Men når man ser disse optagelser, kan det føre til angst, og altså

hjælpe terrorister med at gennemtvinge deres mål om at sprede frygt.”

Angsten fandtes stadigvæk i seerne to år efter, de havde set det voldelige materiale. ”Vi fandt frem til, at dem der så en halshugnings-video oplevede forværret mentalt helbred to år senere. Personer, der har set disse optagelser har risiko for de samme psykologiske og fysiske symptomer, der sædvanligvis ses hos dem, der direkte er blevet udsat for trauma,” siger ph.d. studerende, Sarah Redmond.

Studiet bestod af mere end 3.000 amerikanere, som fortalte om, hvorvidt de havde set halshugnings-videoer og grundene til at de havde set dem eller ej. Omkring 5 procent fortalte, at de havde set en halshugning i sin helhed.

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Psychologist, 2019.

HVORDAN TALER VI MED BØRN OM TERROR Bør forældre give børn lov til at se nyheder, der vedrører terrorangreb? Det spørgsmål diskuterer professor Elizabeth Handsley. ”Billeder med krig, bomber og skyderier kan traumatisere børn - og føre til frygt og søvnproblemer,” siger hun indledningsvist. ”Børn under 9 år bliver især påvirket af billeder. Ældre børn er bedre til at forstå abstrakte

16 |

sundhed+

budskaber om, hvad der er sket, selvom billederne ikke er eksplicitte. Så ældre børn bliver påvirket af nyhedsdækningen af en terrorhændelse.” ”Nogle gange er det bedst at undgå, at børnene bliver udsat for materialet i første omgang. Men det er ikke altid muligt.” ”Hvis dine børn bliver påvirket af noget, de ser, så må du i første omgang be-

tema: TERRORISME

SÅDAN REAGERER VI BEDST PÅ TERRORANGREB

grænse, hvor meget de ser - for eksempel ved at slukke for fjernsynet. Så kan du tale med dem, med henblik på at give dem tryghed.”

Når du skal tale med et barn om terrorisme, så har professoren følgende gode råd:

++Tal roligt og fortæl bar-

net at jeres familie er i tryghed. Kram barnet. ++Anerkend barnets frygt og gør det klart, at det er fint at stille spørgsmål. ++Svar direkte på spørgsmålene - men undlad at

overvælde barnet med for meget information. ++Overvej barnets alder, udvikling og sårbarhed, når du taler om terrorisme med barnet. ++Du kan også benytte det som en mulighed til at forklare barnet, hvorfor vi skal passe på hinanden og behandle hinanden ordentligt.

”Terrorister er motiveret af forskellige årsager. Men der er én ting, som gør terrorisme til et attraktivt middel i krigsførelse. Det er, at en relativt lille investering i et angreb kan få det angrebne samfund til at reagere på dyre og selvdestruktive måder,” fortæller professor Stephen Fynn. ”Så når man overreagerer på terrorangreb, kan det få den uheldige effekt, at det motiverer til efterfølgende angreb,” forklarer professoren.

Omvendt betyder det, at når et samfund holder hovedet koldt og undgår panik, så virker det demotiverende for terroristerne. ”Det gælder naturligvis ikke de selvradikaliserede galninge. Men det har betydning i forhold til ikke-statslige og statslige aktører, der ellers ville se en værdi i at sponsorere terrorangreb.”

Men hvordan undgår vi panik? Det har Stephen Fynn også et svar på. ”Panik-reaktionen kræver to elementer: en bevidsthed om en trussel og en følelse af magtesløshed i forhold til at håndtere truslen.” ”Jo bedre forberedt vi er på nødsituationer, desto mere i kontrol føler vi os og desto mindre bange bliver vi. Så bliver det nemmere for folk at forholde sig i ro og fortsætte deres liv.” ”Vi må acceptere den kendsgerning, at terrorhandlinger ligesom naturkatastrofer ikke altid kan forhindres. Derfor er det vigtigt at planlægge, hvordan vi håndterer dem, når de opstår.”

Professor Stephen Fynn er ansat ved Northeastern University, som ligeledes er dér ”Global Resilience Institute” hører hjemme. Han har etableret instituttet, der reflekterer over vigtigheden af resiliens/modstandskraft i tilfælde af terrorisme.

Denne tekst er baseret på en artikel, som professor Elizabeth Handsley, Flinders University, har bragt på The Conversation: theconversation.com.

Marts // 2019

| 17

tema: TERRORISME

MENTALE LIDELSER

kymringer om fremtidige terrorangreb.

Effekten på deres mentale og fysiske helbred betød, at disse personer også oplevede større hjerteproblemer i årene efter 9/11. ”Det positive resultat er dog, at de fleste mennesker er modstandsdygtige.

I årene lige efter 9/11 undersøgte adskillige studier, hvordan 9/11 gik ud over amerikanske børn. Uanset om børnene var blevet udsat for angrebet direkte eller gennem medierne, så blev deres symptomer generelt mindre med tiden.” ”Alligevel er det vigtigt at være bevidst om den påvirkning, der kan ske gennem mediernes dækning.

Så man bør holde sig informeret - men samtidig begrænse sit ’indtag’ af chokerende billeder, som kan forringe det mentale og fysiske helbred,” anbefaler Dana Rose Garfin.

EFTER 9/11 ”Det er klart, at folk der direkte har været udsat for en traumatisk hændelse som 9/11 kan få fysiske eller psykiske skader. Men det er mindre klart, hvordan folk, der ikke var fysisk til stede kan blive påvirket,” siger psykolog Dana Rose Garfin, University of California. ”Men pointen er, at folk kan opleve trauma gennem medierne. De kan berette om symptomer, der svarer til dem, der typisk er forbundet med at have været udsat for hændelsen direkte.”

Symptomer på posttraumatisk stress (PTSD) inkluderer følelse af, at hændelsen sker igen - for eksempel flashbacks eller mareridt.

Undgåelse af situationer, der minder én om hændelsen - for eksempel offentlige steder eller film. Negative følelser og tanker - for eksempel om at verden er

farlig. Eller koncentrationsog søvnbesvær.

University of California indledte studiet kort tid efter 9/11. De personer, der i

stort omfang fulgte mediernes dækning af 9/11 fik større mentale lidelser i årene efter. Det inkluderede akut stress samt frygt og be-

Denne tekst er baseret på en artikel, som psykolog Dana Rose Garfin har skrevet til The Conversation.

TÆNK OVER DIT MEDIEFORBRUG Følger du med i mediernes dækning af terrorangreb? Måske du bør overveje, om du følger for meget med.

Efter angrebet på Boston Marathon i 2013 fulgte University of California flere tusinde amerikanere.

De personer, der dagligt så mere end 6 timers nyheder relateret til angrebet, blev hele 9 gange så tilbøjelige til at udtrykke akut stress - sammenlignet med dem der højst så én time dagligt.

De personer, der i den første uge efter angrebet dagligt så 6 timer, fik endda værre stress symptomer end personer, der selv var til stede ved

18 |

sundhed+

eller tæt på maratonløbet. Ifølge forskerne fra University of California er det relativt almindeligt at følge medierne i 6 timer dagligt. For vi er omgivet af medier alle vegne - inklusive TV, aviser, radio, online nyheder og sociale medier. ”Nogle kan have nyheder kørende i baggrunden, mens de arbejder,” nævner professor Roxane Cohen Silver, ”eller de kan tjekke Facebook eller Twitter løbende.” ”Vi mistænker, at gentagen eksponering for voldelige billeder eller lyde holder traumatiske begivenheder i live

og kan forlænge stress responsen.” ”Når du bliver ved med at se billeder af grufulde skader, så er det som om, hændelsen fortsætter og får sin egen tilstedeværelse i dit liv,” uddyber lektor Alison Holman. ”Der er stigende beviser for, at billeder af traumatiske begivenheder kan udløse flashbacks og frygttilstand.” Det kan derfor anbefales, at du i tiden efter et terrorangreb alene bruger TV og internettet i et begrænset omfang.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, 2013

tema: TERRORISME

Marts // 2019

| 19

tema: TERRORISME

PANIKANFALD:

INGEN GRUND TIL AT GÅ I PANIK Panikanfald er ikke en grund til at gå i panik. Det er kroppens måde at reagere på stress. Sådan fortæller professor i psykologi, Justin Kenardy, University of Queensland.

Panikanfald sker således typisk, når man er stresset. Den stress, som udløser et panikanfald kan enten være fysisk eller psykisk.

Panikanfald er relativt almindelige, idet omtrent hver syvende person oplever dem mindst én gang. Lidt over halvdelen af dem, der får panikanfald, vil have gentagne anfald.

end i timer. Det opleves oftest som fysiske symptomer. Det vil for eksempel være som hjertebanken, åndedrætsbesvær, trykken for brystet, svimmelhed, muskelspændinger og svedetur. ”Når man oplever et panikanfald, så opstår der også en følelsesmæssig respons. Hvis man ikke ved, hvorfor anfaldet opstår, og måske endda tror, at det er noget værre og farligere, så vil det jo typisk gøre, at man bliver endnu mere angst eller bekymret,” siger professoren og beroliger:

”Det er vigtigt at forstå, at panikanfald er et fysiologisk udtryk for angst, og ikke nødvendigvis er farligt. Symptomerne er kroppens naturlige måde at håndtere det, der opleves som trusler,” forklarer professoren.

Effekten af stress kan øges langsomt, og man ved ikke nødvendigvis, hvor slemt det står til, indtil man bliver ramt af panikanfaldet. Panikanfald opstår endda ofte, uden at der umiddelbart kan peges på en årsag. Det kan opstå når som helst og hvor som helst.

Panikanfald bryder typisk hurtigt ud og varer typisk i minutter, snarere

”Panikanfald er ikke farlige i sig selv.

Symptomerne er udtryk for, at det sympatiske og parasympatiske nervesystem aktiverer og regulerer. Når hjertet banker, så skyldes det, at der transporteres ilt til musklerne. Det sker for at være klar til handling, altså til kæmp eller flygt responsen.” ”Idet der er brug for mere ilt, trækkes vejret hurtigere, og det giver en følelse af, at man mister pusten og at det spænder for brystet. Når ilten bliver ført til musklerne, så kan det samtidig gøre, at der er mindre ilt til hovedet, og derved får man oplevelsen af svimmelhed.”

20 |

sundhed+

Symptomerne er i stand til at regulere sig selv, og alle panikanfald vil derfor falde til ro. Men det tager noget tid for kroppen at få balance i de kemiske beskeder. Så efter et panikanfald er det sandsynligt, at man stadigvæk vil være bekymret eller bange.

Men også dette er der faktisk en grund til. Det sker nemlig, for at kroppen er forberedt, hvis den skal reagere på en ny trussel. Det er også meget muligt, at man vil være træt og drænet efter oplevelsen. ”Budskabet er, at selvom panikanfald er ubehagelige, så er de ikke nødvendigvis udtryk for, at du har brug for lægehjælp. Derimod vil det være en god idé at bruge panikanfaldet til at tænke over, hvad der var årsagen til anfaldet. Altså overveje hvilken fysisk eller følelsesmæssig stress, du oplever i livet. Det kan også blive startskuddet til at foretage nogle ændringer, hvor du bliver mindre stresset,” opfordrer professoren.

Hvis du oplever én, der har et panikanfald, så undgå at reagere med bekymring eller frygt. Bevar roen og fortæl den pågældende, at det nok skal gå over. Forklar at du forstår, at oplevelsen er ubehagelig, men at den ikke er farlig og at den vil gå over. ”Noget af det bedste, du kan gøre for en person, der har et panikanfald, er at hjælpe den pågældende med at flytte sit fokus væk fra dét, der udløste reaktionen. Du kan desuden hjælpe den pågældende med at få en følelse af kontrol over situationen. Det kan du gøre ved at hjælpe ham eller hende med at trække vejret roligt,” slutter professor Justin Kenardy i en artikel, du kan læse på denne hjemmeside: theconversation.com/panic-attacks-arent-necessarily-a-reason-to-panic

KOSTTILSKUD

Super B-complex - til din travle hverdag I dagligdagen er der meget, der belaster vores nervesystem og det kan være svært at give slip B-vitaminer til nervesystemet*

Super B-Complex Super B-Complex er en unik blanding af fire adaptogene urter og B-vitaminer, der bl.a. beskytter og normaliserer nervesystemet.

De adaptogene urter - astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod - indeholder plantestoffer, der er i stand til at hjælpe kroppen tilbage i balance, hvis den er bragt ud af balance af eksempelvis stressfaktorer. Derfor er Super B-Complex et godt supplement til din travle hverdag. *Thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin, B6, biotin og B12 medvirker bl.a. til, at dit nervesystem fungerer normalt. Riboflavin er bl.a. med til at beskytte dine celler mod oxidativt stress.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler.

PLIGTTEKST: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. opbevares utilgængeligt for børn. bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn. kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

ARBEJDSLIV

GODE RÅD TIL DIG, SOM HAR EN DÅRLIG LEDER Nyt studie kommer med gode råd, hvis din hverdag foregår i et ubehageligt arbejdsmiljø. Et dårligt arbejdsmiljø kan påvirke dit humør og gå ud over dit helbred. Abigail Phillips fra Manchester Business School har skrevet sin ph.d. om arbejdsmiljø. Hun forklarer, at et arbejdsmiljø, der er præget af mobning om manglende empati, kan give de ansatte stress og depression. ”Hvis du befinder dig i sådan et miljø, er det vigtigt at træffe et valg om,

hvordan du vil håndtere situationen,” pointerer hun.

Ubehaget i hverdagen, samt risikoen for stress og depression, er gode grunde til at forlade stillingen. Der kan imidlertid også være gode grunde til at fortsætte i jobbet.

Du kan være glad for selve jobbet, men ikke for ledelsen. Det kan være svært at finde en anden stilling. Eller jobbet bidrager med noget værdifuldt på dit CV. For blot at nævne et

par grunde til at beholde jobbet. En af måderne, du kan forsøge at håndtere situationen, er ved at ignorere problemerne i ledelsen og fokusere mere på selve jobbet og på gode kollegaer.

Fokusér på dine evner og udvælg områder hvor du ønsker at forbedre din faglighed. ”Koncentrér dig om at holde dit bord rent, struktureret og positivt,” siger Abigail Phillips. Måske der er mulighed for at adskille sig fysisk fra problemerne. Der kan eventuelt byde sig en chance for at arbejde hjemmefra, tage på kurser eller på kundebesøg.

Abigail Phillips anbefaler: ”Forhold dig neutralt til de giftige personer i arbejdsmiljøet, og gør i stedet mere for at blive støttende, tolerant og venlig over for dine kollegaer, som kan sidde med samme følelse som dig.” ”Du må også huske at passe på dig selv i fritiden.” Du kan få selvkontrol og komme i bedre humør ved at dyrke motion eller tilbringe tid med venner og familie. ”Det kan være svært at undgå ubehagelige arbejdsmiljøer undervejs i sin karriere. Men du har selv indflydelse på dit helbred, dit positive sind og din selvkontrol,” afslutter Abigail Phillips.

KRÆNKELSER PÅ JOBBET En professor har undersøgt, hvordan ansatte reagerer på krænkelser, der sker på arbejdspladsen.

Professor Cynthia Wang, Kellogg School of Management, har undersøgt, hvordan ansatte reagerer, når de bliver udsat for mobning, sexchikane eller andre krænkelser på jobbet.

De fleste ansatte gør gengæld, når de oplever sig krænket på arbejdsplad-

22 |

sundhed+

sen - og de svarer igen med mindst lige så hårde midler. Negativ adfærd skaber altså endnu mere negativ adfærd. ”Denne tendens til gengæld eksisterer, uanset om man er målet for en lille eller en alvorlig overtrædelse,” siger professoren.

Hun har analyseret allerede udførte studier med i alt knapt 100.000 personer. Før professoren gik i gang med

analysen, var hun ikke bevidst om, hvilket mønster der ville vise sig.

Hun forventede en blanding af forskellige reaktioner: alt fra tilfælde hvor offeret ville forsøge at mildne situationen, til reaktioner hvor offeret ville eskalere konflikten. Virkeligheden var dog langt mere entydig. I stedet for en blanding af forskellige reaktioner, så gør de fleste ansatte gengæld.

ARBEJDSLIV

DIN REAKTION PÅ EN URIMELIG LEDER

En dårlig leder kan gå ud over dit humør og din motivation.

Og dårlig ledelse kan påvirke dit helbred. Det kan nemlig skabe stress og påvirke hjertet.

Stress har tilmed den uheldige effekt, at man ofte glemmer sig selv og sit helbred. Så man ender med at passe dårligere på sig selv. ”Når du ikke kan stole på din leder, så kan du nemt komme til at håndtere situationen gennem dårlig adfærd,” påpeger psykolog Andrea Goeglein, der er forfatter til bøger om stress på arbejdspladsen. ”Du kunne gå en tur i frokostpausen, for at få frisk luft og komme af med frustrationer. En almindelig reaktion er imidlertid at spise noget usundt. Når du håndterer situationen gennem usund adfærd, så øger det din risiko for sygdom.”

Psykologen peger derfor på, at det første skridt til en sundere hverdag er, at du bliver opmærksom på de usunde vaner, der er udslag af det dårlige arbejdsmiljø. ”Måske er du typen, der elsker at gå eller løbe. Pludselig føler du mere trang til at opholde dig i sengen eller på sofaen. Eller måske du er typen, der normalt holder sig fra sukker og fastfood. Men nu vil du kun have øl og burger.”

“Observér din adfærd og læg mærke til når du giver slip på dine gode vaner,” anbefaler Andrea Goeglein.

Hvis arbejdsmiljøet er blevet giftigt, så vil det være en god idé at overveje muligheden for et jobskifte.

Hvis du vælger at beholde jobbet, så kan du gøre brug af nogle redskaber, der hjælper med at begrænse, hvor meget arbejdsmiljøet påvirker dig. ”Uanset situationen så findes der en måde, hvorpå du

kan løfte dig over den. Du skal finde din indre kapacitet.

Fokusér på dit eget velbefindende. Pas på dig selv ved at anerkende og bruge dine styrker og ved at pleje dine positive følelser. Fokusér på positive aspekter af jobbet. Måske det er de opgaver, du har, eller din relation til kollegaer.” ”Undgå usund adfærd, som alkohol eller fastfood, når du skal af med frustrationer. Håndtér til gengæld din stress ved at tilbringe tid med en aktivitet, du holder af, eller som kan hjælpe dig med at slappe af.” ”Du kan aldrig kontrollere dårlige ledere. Men du kan bestemme din reaktion og minimere effekten af et dårligt arbejdsmiljø,” afslutter psykologen.

”Det entydige resultat overraskede mig. Jeg forventede ’øje for øje’ til en vis grad. Men jeg forventede samtidig, at det ville afhænge af konteksten.”

Det kan være nærmest umuligt at undgå konflikter på jobbet. Og det kan være svært at sige, hvem der startede og hvem der skal straffes. Så det kan give mere mening og have bedre effekt at hjælpe de krigende parter til at arbejde sammen om at komme ud af konflikten.

Marts // 2019

| 23

TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER

TILFLUGT I SOCIALE MEDIER Sociale medier som Facebook og Instagram er kendt for at give brugerne stress. ”Men når en bruger er påvirket af ’social media stress’, så søger brugeren ofte tilflugt i andre elementer af de sociale medier,” siger professor Monideepa Tarafdar, Lancaster University.

“Selvom det går imod hensigten, så fortsætter brugeren med at anvende medierne - i stedet for at slukke for dem,” tilføjer professoren.

Professor Sven Laumer bidrog også til studiet. Han fortæller, at brugerne opbygger tvangsagtig og overdreven adfærd.

“På Facebook findes der forskellige funktioner. For eksempel ved

at følge venners aktiviteter, selv at lægge fotos på, chatte eller spille,” siger Sven Laumer. Han forklarer, at en stresset bruger ofte vil søge tilflugt i andre dele af de samme medier. ”Som resultat så lader man sig grave dybere og dybere ned i de sociale medier, frem for at komme væk. Og en afhængighed bliver skabt.”

Stress fra sociale medier kan give sig til udtryk på forskellig vis. Det er generelt kendetegnet ved en følelse af, at de sociale medier har overtaget ens liv.

»»At det er nødvendigt hele tiden at følge med i de sociale medier.

»»At man skal leve op til det liv, man ser

blandt andre på de sociale medier. »»At man bliver oversvømmet med informationer fra de sociale medier.

Forskerne peger på, at det er en god idé at tage en pause fra de sociale medier, hvis man føler sig stresset eller er ved at blive afhængig.

Studiet omhandlede vanerne blandt 444 brugere af Facebook.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Information System Journal.

GODT NYT OM SOCIALE MEDIER

TEKNOLOGI OG SOCIALE MEDIER

SOCIALE MEDIER GODT FOR VOKSNE Kan Facebook forbedre dit mentale helbred? Det spørgsmål har Michigan State University undersøgt.

Internettet og sociale medier anklages som regel for at forværre det mentale helbred. Men dette studie peger på, at sociale medier også kan gavne helbredet.

Professor Keith Hampton har en forklaring på, hvorfor de fleste studier konstaterer, at sociale medier skader det mentale helbred. ”Indtil nu har voksne ikke været fokus i det meste forskning på området,” påpeger professoren. ”I stedet har de fleste studier omhandlet unge, og effekten kan forklares ved forskellige livsfaser, i stedet for brugen af teknologi.” ”Man tager et ’snapshot’ af den angst, som unge mennesker føler i dag, og konkluderer, at en hel generation er i farezonen på grund af sociale medier. Men det ignorerer andre centrale faktorer, der har indflydelse på unges helbred,” uddyber Keith Hampton.

Så professoren bestemte sig for at undersøge sociale mediers effekt på

Studier fokuserer som regel på, hvordan sociale medier påvirker helbredet på negative måder. Det motiverede psykolog Linda Kaye til at undersøge, om sociale medier også kan påvirke det sociale liv på positive måder.

Studiet omhandlede gruppechat mellem medlemmer, der var venner eller familie. Studiet tog udgangspunkt i 200 personer, hvoraf de fleste var kvinder.

Spørgsmål til deltagerne omhandlede deres psykologiske velbefinden-

voksne. Han brugte data fra 13.000 voksne og deres svar på spørgsmål om stress og teknologi.

Han fandt frem til, at brugere af sociale medier har betydeligt mindre sandsynlighed for at opleve alvorlige psykiske lidelser som angst eller depression. ”Det udfordrer tanken om, at sociale medier og teknologi generelt bidrager til psykiske problemer. En voksen,

de og om de følte sig som del af et fællesskab.

Jo mere tid de brugte på gruppechat, desto tættere følte de sig på deres familie og venner. Oplevelsen af tætte sociale bånd bidrog til større selvværd og bedre sociale kompetencer. ”Jo tættere de følte sig med deres familie og venner gennem disse grupper, desto større blev deres selvværd og sociale kompetencer,” siger Linda Kaye. Problemet ligger snarere i, når folk bruger sociale medier som Face-

som bruger sociale medier, har mindre sandsynlighed for alvorlige mentale lidelser,” siger professoren.

Hvorvidt sociale medier er positivt for helbredet, afhænger dog af hvor meget og hvordan de bliver brugt. Det kan du læse mere om i de to andre tekster på disse sider.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Computer Mediated-Communication.

book eller Instagram passivt. Når man bladrer gennem fotos og opslag, som andre har lagt op, uden selv at kommunikere med nogen, så kan man komme til at føle sig ensom.

Studiet forholdt sig til gruppechat på WhatsApp - men Linda Kaye mener, at konklusionen også gælder andre sociale medier med chatfunktion.

Linda Kaye er lektor ved Edge Hill University. Studiet blev bragt i tidsskriftet International Journal of Human-Computer Interaction.

Marts // 2019

| 25

BØRN OG UNGE

MOBNING UDE OG HJEMME

Depression, selvskade og selvmordstanker er oftere forekommende blandt personer, der blev mobbet af klassekammerater og søskende. Det nye studie understreger alvoren af mobning.

Professor Dieter Wolkes studie viser, at mobning i barndommen og ungdommen kaster lange skygger, og øger sandsynligheden for depression, selvskade og selvmordstanker som 24-årig.

Tidligere studier har vist, hvordan mobning fra klassekammerater - eller fra søskende - øger risikoen for depression m.v. Dette studie viser, at sandsynligheden er endnu større, når man som barn bliver mobbet både i skolen og i hjemmet. ”Dem, der bliver mobbet i hjemmet, har også

HÅRD OPDRAGELSE PÅVIRKER HJERNEN Hård opdragelse kan ændre børns hjerner. Når forældre ofte bliver vrede, skælder ud og råber, så påvirker det barnet så alvorligt, at det kan ses flere år senere.

Effekten af hård opdragelse kan observeres ikke blot i børnenes adfærd, men også i hvordan børnenes hjerner forholder sig til frygt. Det viser et nyt studie fra University of Montreal.

“Det er velkendt, at traumer i barndommen kan have negative konsekvenser både psykologisk og socialt,” siger forsker Valérie La Buissonnière-Ariza. ”Men indtil nu så har de fleste studier alene forholdt sig til de værste tilfælde af modgang. Børn, der er blevet misbrugt eller forsømt. Vi ønskede at se på de mildere tilfælde af modgang.

Dem, der er oftere forekommende.” ”Vi var overraskede over at opdage, at denne form for hård opdragel

26 |

sundhed+

se ikke blot påvirker barnets adfærd i teenage-årene, men også er relateret til ændringer i hjernen,” uddyber den canadiske forsker.

84 unge mellem 13 og 16 år blev inddelt i grupper, alt efter hvor hårdt de var blevet opdraget. De gennemførte en test om hjernens reaktion på frygt.

Scanningerne viste markante forskelle, afhængigt af hvordan deltagerne var blevet opdraget. ”Jeg vil gerne have, at forældre tænker over, hvad de foretager sig og at de bliver opmærksomme på, at nogle former for disciplin ikke er så harmløse, som man kunne tro. Det kan faktisk påvirke barnets eller den unges hjerne og hvordan hjernen forholder sig til frygt. Det må tages alvorligt,” opfordrer Valérie La Buissonnière-Ariza.

Studiet blev bragt i tidskriftet Biological Psychology.

BØRN OG UNGE

større sandsynlighed for at blive mobbet af klassekammerater og de kan hverken finde tryghed i skolen eller i hjemmet. Det gør deres pine endnu værre og påvirker det mentale helbred,” siger professoren.

Deltagerne rapporterede om mobning, de blev udsat for som 12-årige. Deres symptomer på depression m.v. blev undersøgt, da de var 24 år gamle.

Studiet bestod af 3.881 personer. Dem, der både blev udsat for mobning fra klassekammerater og fra søskende, havde dobbelt så stor risiko for at få depression og at overveje selvmord. ”Mobning mellem søskende starter ofte, når børnene er små. Så det er vigtigt at fortælle og hjælpe forældre, for at undgå mobning mellem søskende i den tidlige barndom. Det er et område, der er blevet overset,” mener professoren fra University of Warwick.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Psychology.

VIGTIGHEDEN AF AT BESKRIVE SINE FØLELSER Teenagere, der kan beskrive deres følelser på præcise og nuancerede måder er bedre beskyttet mod depression.

Det er konklusionen i et nyt studie om ”negative emotion differentiation” (NED), det vil sige evnen til at skelne mellem forskellige negative følelser.

Unge med et lavt NED beskriver deres følelser i generelle vendinger som ”dårligt” eller ”vred”.

“Unge, der bruger mere detaljerede udtryk - i stedet for bare at sige ’jeg har det dårligt’ - er bedre beskyttet mod depression,” forklarer lektor Lisa Starr, University of Rochester. ”Følelser formidler en masse information. Personen må integrere al den information for at finde frem til sin følelse.” ”Når du har den viden, vil det hjælpe dig med at forstå, hvordan

din følelsesmæssige oplevelse vil udfolde sig, og hvordan du bedst kan regulere disse følelser.” ”Du bliver nødt til at vide, hvad du føler, for at kunne ændre hvad du føler,” pointerer hun.

Uanset hvor du befinder dig i livet, så er der god grund til at arbejde på at blive bedre til NED: ”Når du får højere NED, så giver det dig en buffer mod stressende oplevelser og nedbringer din risiko for depression.”

Studiet bestod af 233 unge med en gennemsnitsalder på 16 år. Det strakte sig over halvandet år. Deltagerne skulle beskrive deres følelser og de blev interviewet for at finde frem til, hvorvidt de havde symptomer på depression.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Emotion.

Marts // 2019

| 27

OPSKRIFTER

INSPIRATION TIL DET GRØNNE

Elsker du grøntsager eller vil du gerne lære at elske dem lidt mere?

Her får du opskrifter med smæk på smag of farver, præsenteret i smukke og indbydende billeder. Opskrifterne kommer fra en helt ny bog.

HJEMMEBAGT RUGBRØD OG NØDDEPATÉ MED SVAMPE NØDDEPATÉ 1 paté til 6 personer • 100 g valnødder eller hasselnødder • 1 tsk. tørret rosmarin • 1 tsk. stødt koriander • 1 lille løg • 1-2 fed hvidløg • 1 spsk. olivenolie • 200 g blandede svampe, fx champignoner, østershatte og karljohansvampe • 200 g kogte grønne eller brune linser • 1 spsk. tomatpuré • 1-2 tsk. hvid misopasta (kan udelades) • 1 spsk. sojasauce • friskkværnet peber.

Rist nødderne let på en tør pande.

Læg dem til side og tør panden af. Hak løg og hvidløg fint. Hak svampene groft.

Varm panden op igen og rist rosmarin og koriander på den tørre pande. Tilsæt en smule olie (eller vand, hvis du ønsker at undgå olie), og svits løgene let brune.

Tilsæt derefter svampene og steg videre, til svampene svinder godt ind.

Hak nødderne grundigt i en foodprocessor. Tilsæt derefter den varme svampe-løgblanding, linser, tomatpuré, miso, sojasauce og rigeligt med friskkværnet peber. Blend det hele godt igennem til en ensartet konsistens, der fungerer som postej. Lun postejen i ovnen ved 120 grader i ca. 20 minutter inden servering og top med stegte svampe.

28 |

sundhed+

HJEMMEBAGT RUGBRØD uden surdej 1 brød • 3 dl vand • 120 g knækkede rugkerner • ¼ pk gær • 1 tsk. salt • 2 dl øl • 3 dl sojayoghurt • 100 g græskarkerner eller solsikkekerner • 60 g hvedemel • ca. 300 g rugmel • olivenolie til at smøre formen • ekstra græskarkerner og sesamfrø til drys

Hæld 3 dl kogende vand over rugkernerne i en skål og lad dem stå i blød i 15 minutter. Rør gær og salt ud i en skål med øl. Tilsæt sojayoghurt og de opblødte rugkerner sammen med deres iblødsætningsvand.

Tilsæt græskar- eller solsikkekerner og rør de 2 slags mel i lidt efter lidt under omrøring. Rør det godt sammen til en ensartet dej. Hæld dejen i en rugbrødsform smurt med lidt olivenolie og glat overfladen med en dejskraber. Drys græskarkerner og sesamfrø på toppen. Dæk dejen med et rent viskestykke og lad den hæve i 1½ time på køkkenbordet.

Varm ovnen op til 180 grader varmluft og bag rugbrødet i 1 time og 10 minutter. Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en bagerist. Sørg for at lade det køle helt af, inden du skærer det i skiver.

Server det friskbagte rugbrød med nøddepaté med svampe eller andet lækkert pålæg

OPSKRIFTER

HUMMUS i mange varianter Hvad ville en vegansk kogebog være uden hummus? Vi får hummus hver eneste uge hjemme hos mig. Nogle gange den helt klassiske og andre gange blendet med grøntsager eller krydderier. Hummus kan varieres på utallige måder, og den kan laves på kikærter, bønner, linser eller quinoa.

KLASSISK HUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 240 g kogte kikærter (eller 1 dåse drænede kikærter) • 2-3 spsk. tahin • 1 tsk. stødt koriander • ½ citron • 1-2 fed hvidløg • 1 spsk. olivenolie • ca. 1 dl iskoldt vand • salt og friskkværnet peber TOPPING olivenolie tomattern persille Blend alle ingredienserne i en god blender, foodprocessor eller stavblender og tilsæt vandet lidt efter lidt, til den er helt cremet.

Anret hummussen i en skål og server med lidt olivenolie, tomater i tern og finthakket persille.

KARRYHUMMUS med linser, quinoa og mango Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 100 g røde splitlinser • 100 g lys quinoa • 4½ dl vand • 1 moden mango • 1 spsk. peanutbutter • ca. 1 dl vand • 1-2 tsk. karry • salt TOPPING ½ mango 20 g saltede peanuts frisk koriander Bland linser og quinoa i en gryde og tilsæt 4½ dl vand. Bring det hele i kog og lad det simre i 15 minutter.

Skræl mangoen og skær den i grove stykker. Blend mangostykkerne med de kogte linser og quinoa, peanutbutter, 1 dl vand, karry og lidt salt i en kraftig blender, en foodprocessor eller med en stavblender. Smag til med ekstra karry og salt.

Server med mango skåret i tern, peanuts og lidt frisk koriander.

GRÆSKARHUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 portion klassisk hummus • 300 g græskar med skræl TOPPING 50 g pekannødder Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Skær græskarret i mindre stykker og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Lad derefter græskarstykkerne køle af i ca. 20 minutter. Lav en portion klassisk hummus og blend den sammen med græskarret.

Hak pekannødderne groft og brug dem som topping.

ÆRTEHUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 portion klassisk hummus • 150 g frosne ærter TOPPING 50 g saltede pistacienødder Hæld kogende vand over ærterne og lad dem stå i blød i det varme vand i ca. 5 minutter. Si vandet fra. Lav en klassisk portion hummus og blend den sammen med ærterne.

Hak pistacienødderne groft og brug dem som topping.

BUTTER BEAN-HUMMUS med paprika Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 stor rød peberfrugt • 240 g kogte butter-beans • 2 tsk. sød paprika • 2 spsk. tahin • salt og friskkværnet peber • lidt olivenolie til stegning TOPPING sød paprika ekstra butter beans eller kikærter sesamfrø Skær peberfrugten i grove stykker og steg stykkerne gyldne i lidt olie på en varm pande. Brug en god blender, foodprocessor eller stavblender til at blende peberfrugten med butter beans, sød paprika, tahin, salt og peber, så det bliver en cremet hummus.

Top med lidt sød paprika, butter beans eller kikærter samt sesamfrø

RØDBEDEHUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 portion klassisk hummus • 1 revet rødbede • 1 tsk. chilipulver TOPPING 50 g sesamfrø Lav en portion klassisk hummus og blend den sammen med revet rødbede og chilipulver. Rist sesamfrøene på en tør og varm pande i ca. 2 minutter, til de bliver gyldne.

Server hummussen med ristede sesamfrø på toppen.

Marts // 2019

| 29

OPSKRIFTER

KARTOFFELSALAT med crumble af tomat og valnød, rødløg og grillede asparges Denne kartoffelsalat kan serveres kold, men hvis du serverer den med det samme, er den dejlig lun, og det fungerer også godt. Jeg serverer gerne kartoffelsalaten til grillmad.

Tilbehør til 4 personer • 1 kg små kartofler, gerne nye kartofler • 1 rød peberfrugt • 1 bundt asparges • 1 fed hvidløg • 3 spsk. soltørrede tomater • 100 g valnødder • 100 g rucola • 1 rødløg • salt og friskkværnet peber Skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand i 8 minutter. Tag gryden af varmen, og lad derefter kartoflerne trække i vandet i yderligere 5-7 minutter alt efter deres størrelse. De er klar, når de let glider af en spids kniv, du stikker i dem.

Halver peberfrugten og fjern frøstolen.

Grill de 2 halve peberfrugter, så de bliver

godt brune, men ikke brændte, enten på en grill eller en grillpande. Knæk enderne af aspargesene og grill dem et par minutter, til de får gyldne striber fra grillen.

Kør peberfrugterne i en minihakker med hvidløg, soltørrede tomater og

valnødder til en grov pesto. Smag til med salt og peber.

Vend kartoflerne med crumblen af valnød og tomat. Anret dem i en skål med frisk rucola samt rødløg skåret i tynde skiver og top salaten med asparges.

Server salaten som et mættende tilbehør.

BLOMKÅLSKARRYSUPPE med stegt kål og linser Suppen er mild og med en dejlig smag af karry. Server den som et helt måltid med mættende topping og gerne med friskbagt brød til.

Suppe til 4 personer • 2-3 tsk. medium stærk karry • 1 tsk. stødt koriander • 1 stor porre • 2 fed hvidløg • 1 blomkål • 5 dl grøntsagsfond eller bouillon • 5 dl vand • 1-2 dl soja- eller havrefløde (kan udelades) • salt og friskkværnet peber TOPPING 240 g kogte grønne linser 4 stængler grønkål 1 spsk. olivenolie

30 |

sundhed+

Rist karry og koriander ved høj varme i en tør, mellemstor gryde, til det dufter kraftigt. Hak løg og hvidløg groft og kom det i gryden sammen med ½ dl af vandet. Skær blomkålen groft ud i mindre stykker og kom dem i gryden. Tilsæt grøntsagsfond og resten af vandet. Bring det hele i kog og lad det simre i ca. 10 minutter, til blomkålen er mør. Brug en stavblender eller blender til at blende suppen grundigt igennem. Tilsæt evt. madlavningsfløde for at gøre suppen ekstra cremet og give den lidt fedme.

Smag til med ekstra karry, salt og peber.

Rib grønkålen af stænglerne og hak det groft. Svits det i olivenolie på en pande, så det bliver helt mørkegrønt. Tilsæt også linserne, så de bliver varmet igennem.

Server suppen toppet med linser og grønkål samt ekstra peber og lidt brød til.

OPSKRIFTER

BAGTE KARTOFLER med svampe og cashewrella Cashewrella er en slags nøddeost, der giver de bagte kartofler en god fylde fra den fede nøddesmag. En dejlig mættende ret og helt ideel med en mættende salat til fx salat med bagte rødbeder.

BAGTE KARTOFLER MED FYLD Hovedret til 4 personer • 4 bagekartofler • 1 lille rødløg • 200 g champignoner • 100 g cherrytomater • 75 g frisk spinat • cashewrella • olivenolie til stegning • salt og friskkværnet peber

Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Skyl kartoflerne og tør dem med et rent viskestykke.

Skær et kryds ca. halvvejs igennem kartoflerne.

Læg dem på en bagerist med bagepapir og bag dem i ca. 50 minutter.

Skær imens rødløg og champignoner i tynde skiver. Skær tomater i kvarter og skyl spinaten.

Varm lidt olie op på en pande og steg rødløgene, til de bliver bløde. Tilsæt herefter svampene sammen med tomat og spinat og steg videre, til spinaten svinder ind. Drys med lidt friskkværnet peber og salt.

Fyld kartoflerne med grønsagsblandingen og top med cashewrella-stykker. Sæt kartoflerne i ovnen i yderligere i 15 minutter, til cashewrella får en let gylden overflade. Server med salat som tilbehør.

CASHEWRELLA 1 stor kugle cashewrella • 100 g cashewnødder • 1½ dl vand • 1-2 tsk. citronsaft • 1 tsk. æblecidereddike • 1 tsk. dijonsennep • 3 spsk. gærflager • 1 tsk. hvidløgspulver (kan udelades) • ½ tsk. salt • 1½ tsk. agar agar-pulver • ½ dl vand

Læg cashewnødderne i blød i en skål med rigeligt koldt vand i mindst 4 timer, gerne natten over.

Hæld vandet fra cashewnødderne og kom dem i en blender med 1½ dl vand, æblecidereddike, dijonsennep, gærflager, hvidløgspulver og salt.

Blend det hele til en cremet sauce uden klumper.

Rør agar agar-pulveret ud i ½ dl vand i en gryde og bring det i kog, imens du pisker med et piskeris, til det bliver en tyk gelé. Kom geleen i blenderen og blend den sammen med de øvrige ingredienser.

Hæld derefter cashewblandingen i gryden og giv den et hurtigt opkog under omrøring. Skru ned til middel varme og fortsæt med at røre, til cashewblandingen er blevet en tyk masse. Tag gryden af varmen og vælg nu enten én stor skål eller flere små til at forme cashewrellaen. Hæld

den varme masse i skålen(e) og glat overfladen med en dejskraber. Lad massen køle af først på køkkenbordet i 30 minutter og herefter i køleskabet. Den skal min. 4 timer i køleskabet for at blive fast.

Server den på et vegansk snackbord, på pizza, i salater eller riv den over retter, du normalt ville rive lidt ost over. Cashewrella smager ikke som ost, men har sin helt egen cremede og fede smag, som er rigtig lækker sammen med grøntsager.

VIND BOGEN Opskrifterne kommer fra bogen ”Vegansk grundkøkken”. Bogen indeholder mere end 130 nye, smagfulde og farverige opskrifter og er skrevet af Johanne Moesgaard.

Hvis du er læser af SUNDHED+ og løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen. Muligheden for at deltage i konkurrencer er en særlig service til læserne af SUNDHED+. Se mere sidst i magasinet.

Marts // 2019

| 31

Find det på apoteket

Loppefrøskaller boostet med colostrum

Loppefrøskaller gavner fordøjelsen pga. et højt indhold af fibre med tarmregulerende effekt. Fibrene stimulerer tarmens bevægelser, smidiggør tarmindholdet og smører tarmen. Da loppefrøskaller fordøjes i begrænset omfang, giver de mindre luftdannelse end andre fiberkilder.

Du kan få loppefrøskaller, der er boostet med colostrum (råmælk fra køer). Colostrum er den første mælk, koen giver efter kælvning.

Den har et højt indhold af protein og immunoglobuliner. SylliFlor Colostrum er coatede loppefrøskaller, der frigiver colostrum til tyndtarmen, mens fibrene passerer videre til tyktarmen. Herved fås et kombinationsprodukt, der både regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen.

SylliFlor Colostrum kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com, tlf. 75 555 777.

aminoJern energi til mere Jernmangel kan ramme os alle – heldigvis kan alle også bruge aminoJern.

Når du har jernmangel, kan du blive træt og uoplagt og det går ud over din hverdag. aminoJern er jerntilskud, der optages godt og skånsomt. Effekten af jernforbindelsen i aminoJern er dokumenteret i uafhængige, videnskabelige forsøg. Det er din garanti for et produkt, der virker. aminoJern fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker.

Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Forbrugertelefon: 39 617 618.

Spirularin HS® – usynlig beskyttelse og behandling af herpes Plejer og beskytter herpes sårbare læber Spirularin HS indeholder det aktive ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis, som beskytter mod angreb fra virus og bakterier.

Cremen er dokumenteret i et studie fra Tyskland. Deltagerne rapporterede, at herpesudbruddet forsvandt hurtigere og at de havde bløde læber under behandlingen.

Spirularin HS indeholder også mandelolie og jojobaolie, og cremen styrker hudens genopbygning og hjælper hudcellerne til at regenerere hurtigere.

TIP: med solbeskyttelsesfaktor 15, da solen er en trigger af herpes.

Anvendelse: Den usynlige creme påsmøres kun to gange dagligt og virker ved at forhindre virus i at sprede sig.

Mere information tlf.: 39 617 618.

32 |

sundhed+

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader.

Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Femidur - vaginale mælkesyrebakterier i kapsler til at synke Velvære og glæde hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance.

Vær derfor god ved dig selv og dit underliv – især når det kan gøres nemt og uden besvær?

Femidur er kapsler til at synke med et tilskud på 5 milliarder vaginale mælkesyrebakterier.

De er hygiejniske og nemme at bruge, da Femidur kapslerne indtages oralt, og derved undgår man brug af trusseindlæg og bind.

Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af alle, også vegetarer.

Læs mere på www.femidur.dk Femidur er kosttilskud, der kan købes på apoteket. Vejl. udsalgspris er kr. 98,00 for 10 stk. og kr. 205,00 for 30 stk.

LUNGERNE

“JEG VIDSTE IKKE, AT MAN KAN BLIVE SÅ SYG AF LUNGEBETÆNDELSE” Hvert år bliver omkring 70.000 danskere ramt af lungebetændelse — og i 2018 steg dødstallet med 6,5 procent, så lige knap 2.000 danskere mistede livet på grund af lungebetændelse.

TEKST: LOTUS HEDEBROE

Nye tal fra Dødsårsagsregistreret afslører, at 1.995 danskere mistede livet til lungebetændelse i 2018. Langt størstedelen af dem er over 60 år.

Britta Sørensen har haft sygdommen tæt inde på livet. Hun er 64 år gammel og blev så hårdt ramt sidste år, at det endte med en indlæggelse og tog hende flere måneder at komme sig. ”Set i bakspejlet, så kunne jeg have været død. Jeg har da haft en lungebetændelse i mine yngre år, men det kom jeg hurtigt over. Så jeg var slet ikke klar over, at man kan bli-

Foto: Britta Sørensen var ved at dø af lungebetændelse.

Her ses hun med sin mand.

Fotograf: Anne Isbak.

ve så syg af en lungebetændelse,” forklarer hun.

ADVARER ANDRE Lungebetændelse er så alvorligt, at knap 48.000 danskere i 2018 blev indlagt med infekti-

onen. Forventningen lyder, at der kommer endnu f lere indlæggelser og dødsfald i fremtiden, fordi den ældre del af befolkningen vokser stødt. ”Mit ønske er, at andre kan undgå, hvad jeg har oplevet.

Da jeg var syg, var der også en i vores lille by, som døde af lungebetændelse. Det fik mig til at indse, at der skal mere fokus på forebyggelse. For når du først er syg, er det ikke sikkert, at der findes en behandling. Jeg vil opfordre andre på min alder eller med kroniske sygdomme til at prioritere forebyggelse,” afslutter Britta Sørensen.

Kilder: Artiklen er skrevet af journalist Lotus Hedebroe med statistik fra Lungeforeningen, Statistikbanken.dk og Sundhedsdatastyrelsen. Se mere på sundhedsdatastyrelsen.dk - dødsårsagsregisteret.

DrHolmApp.dk fokuserer på et varigt vægttab.

DrHolmApp.dk er baseret på en lang række videnskabelige undersøgelser, som viser vægttab, reduktion af overvægtsrelaterede sygdomme og bedring af livskvalitet og kropsopfattelse.

Det er afgørende at forstå, at kroppen aktivt forsvarer og bevarer fedtmassen. Når man forstår, at det ikke bare handler om motivation, bliver det muligt at følge en behandling, som fjerner skyld og skam.

Skriv eller ring, hvis du har opklarende spørgsmål e-mail: contact@drholmapp.dk eller tlf.: 6146 4463.

Gå ind på www.DrHolmApp.dk eller www.jenschristianholm.dk

Marts // 2019

| 33

SUNDT OG GODT

HJÆLP TIL BØRN MED LAVT BLODSUKKER

LEVERSYGDOMME OPSPORES Mennesker i risiko for alvorlig leversygdom på grund af alkohol var tidligere henvist til unøjagtige tests og forældede udredningssystemer, når de gik til deres egen læge i håb om at blive undersøgt. Det er nu blevet bedre.

Senest har et internationalt hold af forskere med Odense Center for Leverforskning i spidsen vist, at de praktiserende læger både kan redde liv og spare penge for sundhedsvæsenet ved at bruge et helt nyt system af blodprøver. ”Testen er desværre stadig meget dyr og er endnu ikke frit tilgængelig. Det er dog vores håb, at regionerne forhåbentlig vil tage resultaterne til sig og indføre de nye tests, som er mere nøjagtige end de nuværende,” siger Maja Thiele, lektor i leversygdomme.

De nye tests finder ifølge Center for Leverforskning skjulte leversygdomme med 96 procent nøjagtighed og giver en beregnet overlevelsesgevinst på mere end tre år uden sygdom.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

”Vi har identificeret fire nye gener, hvor mutationer synes at kunne forklare lavt blodsukker hos børn,” siger Yazied Alhaidan, som i sit ph.d.-projekt på Odense Universitetshospital har forsøgt at forstå de genetiske årsager til uforklaret lavt blodsukker hos børn.

På trods af grundige undersøgelser for forstyrrelser i kroppens hormonbalancer og cellernes stofskifte, er der hidtil kun sket få fremskridt på området. ”Børnenes sukkerdepoter er på en eller anden måde ikke effektive nok og derfor kan en normal nats søvn uden mad efter en aktiv dag udløse et anfald med lavt blodsukker og udskilning af ketonstoffer,” siger Yazied Alhaidan og tilføjer: ”Ketonstofferne gør, at børnene får kvalme og kaster op - og så

har de svært ved at få blodsukkeret op igen med mad og drikke. Det bliver en ond cirkel, som først bliver brudt, når blodsukkeret er kommet op, så fedtforbrændingen stopper”.

De nye genetiske forklaringer kan være det første skridt i udviklingen af ny medicin mod diabetes.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

KRÆFTMUTATIONER KORTLÆGGES Mutationer i 38 forskellige typer af kræft er blevet kortlagt af et internationalt hold af forskere blandt andet fra Danmark. Forskerne har udarbejdet et katalog over kræftmutationerne, som læger og forskere verden rundt kan søge i på nettet og finde viden om en given patients kræft. ”Vi er nu i stand til genetisk at forklare 95 procent af de kræfttilfælde,

som vi har undersøgt, ved hjælp af mutationer,” siger Joachim Weischenfeldt, lektor ved Københavns Universitet, og tilføjer: ”Hvis du ved, hvilke mutationer der har forårsaget kræft, så kan du også bedre skræddersy en behandling med de bedst egnede lægemidler eller designe nye lægemidler mod kræften.”

De nye forskningsresultater er publiceret i en særudgave af det videnskabelige tidsskrift Nature. Analysen er foretaget på materiale fra det væv, hvor tumoren er opstået og før patienten har fået en eventuel behandling.

Fra Danmark indgår der forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

34 |

sundhed+

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ...

Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin.

Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led.

Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden.

Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag.

Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g.

Omrøres let i vand eller andre drikke.

Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

FØDEVARER

”NATURLIGT” ER EN SNYDER Ord som ’naturligt’ snyder, når det gælder medicin, kosmetik og fødevarer. De fleste forbrugere tror, at medicin m.v. er ufarlige, når de bliver kaldt ’naturlige’. ”Det er ironisk, at så mange tror, at ’naturligt’ er udtryk for, at et stof er ufarligt, når mange af de farligste stoffer i verden er naturlige,” siger professor Brian Meier, Gettysburg College.

Professoren har undersøgt, hvad forbrugere tænker om medicin m.v., der bliver betegnet ’naturlige’.

Hans undersøgelser viser, at folk både tror, at medicin m.v. virker bedre og at de er sundere, når de betegnes ’naturlige’. Folk tror sågar, at tobak og alkohol er sundere, når de kaldes ’naturlige’.

Studiet bestod af besvarelser fra 2.000 deltagere. I hypotetiske tilfælde foretrak deltagerne medicin, der blev betegnet ’naturligt’ i stedet for medicin, der blev betegnet syntetisk.

36 |

sundhed+

Deltagerne mente ligeledes, at de ’naturlige’ var mindre farlige end de syntetiske.

Selv i tilfælde hvor deltagerne blev fortalt, at de ’naturlige’ var mindre sikre og mindre effektive end de syntetiske, så foretrak nogle deltagere stadigvæk de ’naturlige’.

Studiet bestod ligeledes af et eksperiment, hvor folk blev tilbudt gratis medicin mod smerter. De adspurgte kunne vælge mellem et ’naturligt’ eller et syntetisk produkt. Mere end 80 procent foretrak det ’naturlige’. ”Begrebet bliver brugt så ofte, fordi det giver et positivt indtryk og udstråler sikkerhed for forbrugerne. Men det er en fejl at tro, at de ’naturlige’ altid er bedre - og det kan endda udsætte helbredet for fare,” siger professoren.

Det kan for eksempel være uklogt at foretrække noget medicin, blot fordi det kaldes ’naturligt’ og uden at forholde sig til bivirkninger.

”I stedet for at antage at alting, der kaldes naturligt per definition er bedre, så er det vigtigt at tænke sig ordentligt om. Det vil sige, at man grundigt bør overveje både fordele og risici ved brugen af forskellige produkter, uanset om de kaldes naturlige eller syntetiske.”

Professoren indrømmer endda, at han selv har en tendens til at foretrække de ’naturlige’ varer. ”Begrebet har stor kraft og det kræver bevidsthed at undgå ordets magt. Selv efter at vi har gennemført dette studie, så har de ’naturlige’ varer stadigvæk evnen til at fange vores opmærksomhed.” ”Når vi køber ind, så bliver vi lokket af produkterne. Men så må vi tænke på vores forskning og forsøge at tage mærkerne med et gran salt. Nogle gange så husker vi på det - men andre gange så køber vi den ’naturlige’ vare.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet Social and Personality Psychology Compass.

FØDEVARER

MERE FORSKNING I TARMFLORA ”Tarmflora er forbundet med en bred skare af sygdomme. Så der er stærke motiver for at ville styre bakterierne gennem kosten,” forklarer lektor Dan Knights, University of Minnesota.

I et nyt studie undersøgte han, alt hvad en gruppe på 34 deltagere spiste i 17 dage - og der blev udført prøver, som fulgte, hvordan kosten påvirkede deltagernes tarmflora. ”Vi forventede, at disse data ville gøre os i stand til at sammenholde næringsstoffer i kosten med bestemte bakterier, og at forskelle i tarmbakterierne hos forskellige personer kunne forklares med deres kost,” forklarer Dan Knights.

Men studiet viser, at forholdet mellem det vi spiser og hvad der sker i maven er mere uforudsigeligt. ”Vi fandt ikke de stærke sammenhænge, som vi havde forventet, og vi måtte kradse os

i hovedbunden,” forklarer han. ”Næringsdeklarationer fortæller ikke så meget om, hvordan bakterierne vil ændre sig fra dag til dag, eller for forskellige personer.” Forskellige grøntsager kan for eksempel have forskellig effekt på tarmflora, selvom de har en ensartet næringsfordeling.

To af deltagerne i studiet indtog et slankeprodukt og ingen fødevarer.

Selvom de indtog det samme slan-

keprodukt og alene indtog dette produkt, så ændrede deres tarmflora sig på uforudsigelige måder. ”Studiet viser, at det er mere kompliceret end blot at se på komponenter i kosten, såsom fiber og sukker. Der er brug for meget mere forskning, før vi kan forstå, hvordan tarmflora reagerer på det, vi spiser.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet Cell Host & Microbe.

DIN KOST KAN FOREBYGGE SKRØBELIGHED Dårlig ernæring øger risikoen for skrøbelighed blandt ældre. Et nyt studie fastslår, at ældre med dårlig kost har dobbelt så stor sandsynlighed for skrøbelighed, end ældre med god ernæring.

Forskerne fulgte mere end 2.000 ældre over en periode på fire år. I starten af studiet var deltagerne mellem 70 og 81 år. 277 deltagere blev skrøbelige over den 4-årige periode.

Studiet opererede med 5 tegn på skrøbelighed.

• Et uønsket vægttab på mere end 5 procent af kropsvægten, i forhold til 12 måneder forinden.

• Dårlig styrke ved håndgreb. Håndgreb bliver typisk brugt til at måle ældres helbred og styrke.

• Regelmæssig træthed i dagtimerne. Det kan nemlig være et tegn på begyndende kognitiv svækkelse.

• Langsom gang. Når du har svært ved at gå, kan det være udtryk for manglende styrke og kan medvirke til, at du bliver mindre aktiv.

• Fysisk inaktivitet. Manglende fysisk aktivitet er problematisk i alle aldre. Men ældre, der bevæger sig for lidt, mister muskler og bliver svagere.

Udover vitaminer og mineraler er det vigtigt at indtage

protein. Studiets hovedforfatter, Linda Milou Hengeveld fortæller: ”Indtaget af protein er vigtigt, for at den ældre ikke skal tabe muskelmasse og styrke.”

Det er sundt for ældre at vælge protein fra forskellige fødevarer, og både fra animalske og vegetabilske fødevarer.

Linda Milou Hengeveld er forsker ved Vrije Universiteit i Amsterdam, og studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society.

Marts // 2019

| 37

MÅNEDENS GRØNNE

Ramsløg HVOR

Ramsløg kan findes i skove og parker. Du kan også plante den i din have, men vær opmærksom på at den kan blive svær at kontrollere. Nogle gange kan man også finde ramsløg i supermarkedet.

NAVN

Det danske navn er ramsløg. Nogle kalder ramsløg for Nordens hvidløg. Det siges, at ramsløg faktisk betyder ”løg-agtigt løg”. En anden fortolkning går på, at ramsløg har en ”ram” lugt af løg.

Ud fra denne fortolkning betyder ”ram” noget negativt eller ilde. Det botaniske navn er Allium ursinum, der betyder bjørneløg. Det siges, at navnet er opstået, fordi den brune bjørn er glad for ramsløg. På engelsk har den fået en række forskellige navne, herunder ”wild garlic” (vildt hvidløg) og ”bear’s garlic” (bjørne hvidløg).

HVORNÅR

Bladene kan plukkes allerede i februar-marts og blomstringen sker i maj-juni. Du kan plukke bladene helt indtil juni - det er dog de unge skud, der typisk smager bedst.

HISTORIE

Der går historier om, hvordan ramsløg kom til Danmark. Det siges, at spanske soldater bragte den i 1808 eller at tyske soldater bragte den i 1848.

Ingen af disse udlægninger er dog korrekte. For vores forfædre har spist ramsløg siden bondestenalderen for 6.000 år siden. Både danske og udenlandske kilder fortæller, at det tidligste eksempel på menneskers anvendelse af ramsløg er fra Barkær i Danmark. I modsætning til historierne om at ramsløg blev bragt til Danmark, er det faktisk mere sandsynligt, at vikingerne bragte ramsløg fra Norden og ud i Europa.

ANVENDELSE

Både blade og blomster kan spises. Det er især de unge blade, der er værd at bruge i madlavning. De kan for eksempel bruges i salater. Prøv dig frem og brug ramsløg i stedet for hvidløg, purløg eller porre. Se forslag i teksten ”Retter med ramsløg”.

FORVEKSLING

Du kan selv plukke ramsløg i skoven. Men det er vigtigt at undgå forveksling, idet den ligner høsttidløs og linjekonval, der begge er giftige. Der er desværre eksempler på dødsfald. Et trick er at gnide et blad mellem fingrene. Hvis det afgiver en duft, der minder om hvidløg, så har du fundet ramsløg. Men hvis du er i tvivl, så lad planten stå.

HELBRED

Ramsløg indeholder antioxidanter og styrker immunforsvaret. Den er desuden rig på C-vitamin.

Ifølge Naturstyrelsen har ramsløg omtrent 20 gange højere indhold af C-vitamin end citroner.

HOLDBARHED

Ramsløg kan holde sig cirka en uge i køleskab.

Men da det jo er gratis at gå ud og plukke nye blade, så er det som regel bedst at gå ud og plukke nogle friske. Du kan også putte ramsløg i fryseren.

38 |

sundhed+

MÅNEDENS GRØNNE

RETTER MED RAMSLØG

Ramsløg vokser vildt i Danmark og findes i skovbunden netop nu, hvor de første blade skyder frem. Du er ikke i tvivl, når du kommer til et sted med ramsløg, da det dufter af hvidløg. Ramsløg har en dejlig mild smag af hvidløg og purløg. Bladene smager bedst, men blomsterne kan også spises. Efter afblomstring bliver smagen meget skarp og bitter. Det sker også, at du kan købe ramsløg i dagligvarebutikker.

RAMSLØGSSMØR

RAMSLØGSPESTO

25 gram ramsløg hakkes fint og røres godt sammen med 100 gram smør, 25 gram hakkede peanuts, 1 spsk. friskpresset citronsaft og friskkværnet peber.

Form smørret til en rulle og læg den indpakket i bagepapir i køleskabet i mindst 20 minutter.

50 gram ramsløgsblade tilsættes 100 gram pinjekerner eller mandler, 1½ dl rapsolie eller olivenolie, 85 gram parmesanost, 2 spsk. friskpresset citronsaft, ½ tsk. salt og friskkværnet peber. Kom ingredienserne i en blender og blend til konsistensen er, som du ønsker. Smag til og tilføj eventuelt lidt mere olie.

FORÅRSSALAT MED RAMSLØG

RAMSLØG RAMSLØGSDIP

150 gram ramsløg, 4 forårsløg, 2 radiser, 50 gram ost (for eksempel feta).

Hak ingredienserne og bland dem i en skål. Smag til med lidt mayonnaise, salt og peber.

50 gram ramsløg, 75 gram hytteost, 1 tsk. friskpresset citron, ½ tsk. dijonsennep og en knivspids groft salt blendes i et par minutter. Stil i køleskabet i 20 minutter og smag til.

Hybridcykler til hverdag og fritid Er du på udkig efter en cykel, der gør det lige så godt i hverdagen som i fritiden? Nishiki hybridcykler findes i mange forskellige varianter, der kombinerer de bedste egenskaber fra bl.a. racercykler, sportscykler og citybikes.

Find din hybridcykel på nishikibikes.dk

Marts // 2019

| 39

SUNDT OG GODT

ZEBRAFISK GØR FORSKERE KLOGERE Ny forskning med zebrafisk på Københavns Universitet viser nu, at hjerterytmeforstyrrelse også hænger sammen med genetiske og muskulære forhold. Forskningen giver dermed helt ny viden om hjerteflimmer.

Ved hjerteflimmer udløses elektriske impulser fra atypiske steder i hjertets forkammer, ofte meget hurtigere end normalt. Det forstyrrer hjertets sammentrækning og dermed pumpefunktion. Lidelsen rammer 2-3 procent af befolkningen. De mest almindelige

symptomer er generende uro i brystkassen, hjertebanken og åndenød.

Længevarende hjerterytme-forstyrrelse kan i værste fald give øget risiko for blodpropper og hjertesvigt. ”Den udvidede forståelse af hjerteflimmer kan muligvis også give et

NY AFGØRENDE VIDEN OM HJERNEN

Stik imod den hidtidige antagelse har danske hjerneforskere påvist eksistensen af en særlig slags klemmemuskler i hjernens blodforsyning i mus. Opdagelsen ændrer forståelsen af kredsløbet og kan give ny viden om migræne og demens.

Bag forskningen står adjunkt Søren Grubb fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. I sin forskning sammenligner han klemmemusklen med en vandhane, der kan justere trykket mellem et vandrør og en haveslange.

Det forventes, at klemmemusklerne i hjernens blodforsyning vil få betydning for behandling af sygdomme som migræne, alzheimers og vaskulær demens i fremtiden. Fejl i blodkarrene har nemlig indflydelse på den ophobning af affaldsstoffer, der kan medføre lidelserne.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

40 |

sundhed+

større indblik i, hvorfor noget medicin mod hjerteflimmer ikke altid virker så godt, som man kunne ønske,” siger Pia Lundegaard fra Biomedicinsk Institut.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

”KVALT HJERNE VED SLAGTILFÆLDE” Det glymfatiske system, der normalt renser hjernen for affaldsstoffer og ophobede proteiner, ser ud til at spille en stor rolle ved slagtilfælde. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, DTU og University of Rochester.

Det nye studie, der er udført i mus, viser, at hævelse af hjernen (ødem) ved slagtilfælde kan forklares af en farlig cocktail af elektriske impulser og flow af hjernevæske.

Den ny forskning, der publiceres i tidsskriftet Science, viser, at det glymfatiske system, der normalt forbindes med rensning af hjernen, ikke virker or-

dentligt ved slagtilfælde og oversvømmer hjernen. Det fremprovokerer kvælning af hjernecellerne. ”Disse resultater spiller en vigtig rolle i den akutte hævelse af vævet i hjernen efter et slagtilfælde. En større forståelse af denne dynamik, der drives frem af storme af elektriske impulser i hjernen, kan pege os i retning af nye behandlingsstrategier og forbedre udfaldet ved slagtilfælde,” siger Maiken Nedergaard, professor på Københavns Universitet og University of Rochester Medical Center og forskningsleder af det nye studie.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Marts // 2019

| 41

NATUREN KALDER

OVERRASKELSER I NATUREN Det er i marts, at foråret for alvor begynder. Men det kan også være i selvsamme måned, at man får den sidste snert af vinter med sne og frost.

TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER, SKOVLYST NATURSKOLE

Vi skal blot et par år tilbage, hvor vi efter en dejlig mild vinter, pludselig fik store mængder sne. Marts kan altså byde på lidt af hvert.

Den milde vinter i år har gjort, at mange af de planter, vi normalt ser pible frem og springe ud i marts, faktisk allerede begyndte deres forårsfornemmelser i januar.

De først anemoner og kodrivere blomstrede i januar, hvilket de som re-

gel først gør i marts-april og hasselraklerne begyndte allerede at smide deres pollen i januar.

Caprifoliebladene og bladene på hyldebuskene sprang også ud i januar, hvilket betyder, at de vil blive svitset, hvis der kommer frost i længere perioder i marts.

Men det betyder ikke, at disse meget tidlige planter og buske vil stå nøgne uden blade det kommende forår og sommer. For de har som regel nogle

Lav selv kandiserede violer Pluk en portion martsvioler. Pisk lidt æggehvide, men ikke så hårdt at det stivner. Hæld flormelis i en tallerken. Dyp nu hver viol i æggehviden og derefter i flormelissen og læg dem på et stykke bagepapir. Tør dem i 2 timer i ovnen ved 75 grader.

44 |

sundhed+

bladskud i reserve. Så uanset hvilket vejrlune marts finder på, så skal der nok komme forår med grønt og blomster alligevel.

MARTSVIOLER En af de blomster der har navn efter den måned, den springer ud, er martsviolen. Denne lilla blomst er ikke kun dekorativ, men også spiselig. Man kan kandisere dem og bruge dem på kager og desserter som pynt.

Er der blomster i naturen, er der også mad til insekterne. Det hænger så viseligt sammen, at de normalt først dukker op, når blomsterne har pollen til dem.

Således plejer de første bier at vise sig, når der er en gennemsnitstemperatur på 8 grader. De første bier, der viser sig, er ofte humlebier.

Når de dukker op, plejer der at være masser af blomsterstøv til dem i de fine

NATUREN KALDER

små blomster kaldet gæslinger, der om foråret pryder de mange piletræer, vi har i den danske natur.

CITRONSOMMERFUGLE I marts kan man opleve de første citronsommerfugle rundt om i naturen, som

en dejlig flyvende gul forårsbebuder. De røde skovmyrer begynder at kunne ses i store plamager uden på deres myretuer. Her sidder de i solen og bliver ladet om med varme og energi.

Der er også andre dyr, der suger solens energi til sig i det tidlige forår og det er hugormene. De har brug for varmen for selv at få energi. Også padderne titter frem, når varmen tillader det.

Bliv dog ikke alt for skuffet, hvis der ikke kommer flere hundredtusinder stære. For de kan godt finde på at skifte overnatningssted i perioder, hvor der kommer lidt for mange rovfugle til deres sted. Men der vil som regel dukke nogle flokke op.

SORT SOL Marts måned er en god måned at opleve Sort Sol. Normalt kan man fra februar til april se stærenes træk, hvor de blandt andet samles i kolossalt store flokke for at gå ned i områder med masser af siv.

Flokkene kan være så store, at de skygger for solen - deraf navnet Sort Sol. Et af de fantastiske steder at opleve dette fænomen er ved Avnbøl, ved den dansk-tyske grænse. Tag et siddeunderlag med, en kikkert og vær dér i god tid før solnedgang. Så er der lagt op til en uovertruffen naturoplevelse.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk.

Endnu mere inspiration kan du finde på www.naturvejleder.dk.

VI PASSER GODT PÅ DIT HELBRED! Vidste du at din tandbørste ikke rengør dine tænder 100%. Faktisk så rengør den kun dine tandflader i munden, hvilket er ca. 70%. De sidste 30% plak sidder imellem dine tænder.

Her er det rigtig godt at bruge en mellemrumsbørste som kan nå helt ind i mellemrummet og fjerne resterende plak.

Mellemrumsbørste og tandbørste kan købes på nærmeste apotek, din tandlæge eller på shop.curaprox.dk

= 100% Anbefalet af:

rene tænder Brug tandbørste og mellemrumsbørste

Marts // 2019

| 45

ØVELSER OG MOTION

ØJEBLIKKELIG EFFEKT Et nyt studie fra University of Iowa undersøger, hvordan en enkelt træningssession kan påvirke ældres hukommelse og kognitive færdigheder.

Studiet viser, at motion har øjeblikkelig effekt. ”Fordelene kan opstå langt hurtigere, end folk er bevidste om,” siger lektor Michelle Voss. ”Så du behøver ikke at tænke på det, som om du træner til et maraton og skal opnå en form for optimal ydeevne. Du kan bare træne en dag ad gangen, og det er nok til at opnå øjeblikkelige fordele.”

Den styrkede hukommelse m.v. fortsætter dog kun i kort tid efter træningen. ”Fordelene er kun midlertidige. Så man skal blive ved med at motionere, for at blive ved med at bevare dem,” bemærker Michelle Voss.

Studiet bestod af 34 deltagere mellem 60 og 80 år. Deltagerne var raske, men de dyrkede ikke regelmæssig motion. Studiet omfattede

BEDSTE MOTION FOR HJERNEN Mange studier har vist, at motion gavner opmærksomhed, struktur, planlægning og selvkontrol. Japanske forskere har nu undersøgt, om ”komplekse” eller ”simple” sportsgrene har størst effekt på disse færdigheder.

20 deltagere udførte en kognitiv test både før og efter, de havde spillet badminton i 10 minutter. De udførte ligeledes testen både før og efter en løbetur.

Studiet tyder på, at både ”komplekse” og ”simple” sportsgrene har en positiv effekt på scoren i kognitive tests. Forbedringen er sandsynligvis størst ved ”komplekse” sportsgrene - eksempelvis badminton. ”I badminton skal spilleren ikke blot forstå boldens hastighed og bevægelse, men også modstanderens placering, vælge passende skud og udføre dem,” siger den japanske forsker Shinji Takahashi. ”Vi konkluderer, at badmintons store effekt skyldes de kognitive krav, der er forbundet med sporten,” afslutter han.

Studiet blev udført af Tohoku Gakuin University. Det blev bragt i tidsskriftet PLOS One.

46 |

sundhed+

fysisk aktivitet, hjernescanninger og hukommelsestests.

Studiet blev bragt i Medicine & Science in Sports & Exercise.

ØVELSER OG MOTION

BLOD TIL HJERNEN

”Blodcirkulationen falder med alderen og det er forbundet med risiko for demens,” siger Tom Bailey, University of Queensland. ”Det er vitalt at finde måder, der kan øge blodcirkulationen hos ældre mennesker. Studiet sigtede efter svar på, hvilken type træning, der bedst øger blodcirkulationen til gavn for ældres hjernefunktion,” bemærker Tom Bailey.

Et nyt studie fra University of Queensland viser, at intervaltræning kan booste ældres blodforsyning til hjernen og udskyde risikoen for demens m.v. Øget blodcirkulation bringer oxygen og næringsstoffer til hjernen, som er vigtige for at hjernen kan fungere, og kan styrke forbindelsen mellem neuroner i hjernen. ”Intervaltræning øger blodforsyningen bedre end langvarig motion i roligt tempo. En af pointerne i studiet er, at både træningen og pauserne er vigtige for at øge blodcirkulationen til hovedet,” forklarer Tom Bailey.

Intervaltræning kan udføres på forskellig vis og det er meget op til dig. Du kan for eksempel selv bestemme, om du går i raskt tempo, løber eller cykler. Grundlæggende går det ud på, at du skal motionere hårdt i max. et par minutter. Derefter holder du pause af omtrent samme varighed. Og det gentager du flere gange i op til en halv time.

Magasinet har ofte fortalt om fordelene ved at lytte til musik, mens du dyrker motion. Musik kan motivere dig i din intervaltræning, bidrage til at du får højere tempo og træner hårdere.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise.

Marts // 2019

| 47

ØVELSER

SQUATS = BEN,

BALDER & BALANCE

Squats er en glimrende øvelse. Uanset dine mål med træning så er squats virkelig gavnlige. De træner din balance og musklerne på store dele af kroppen. Du får masser af træning til ben og balder. Da squats kræver balance, får du også trænet din core, det vil sige mave og ryg.

I sin enkelthed går squats ud på at stå med strakte ben; så at bøje i knæene; og endelig at stille sig med strakte ben igen. Der er ikke noget rigtigt/forkert antal gange - det er op til dig.

Når du udfører squats, er det en stor fordel, at du kan se dig selv i spejlet eller at du har en person til at fortælle dig, om du holder den rigtige form. Du skal især være opmærksom på, at dine knæ virker stabile og rolige.

I de øvelser hvor der er brugt en stol/bænk, kan du over-

1

Når du har armene fremme, kan det hjælpe dig med balancen og at du udfører squats korrekt. Hvis du er nybegynder med squats, så er det en god variant.

veje, hvor høj stolen/bænken skal være. Jo lavere den er, desto længere skal du ned i knæ. Det er hårdt at gå langt ned i knæ. Det giver derfor mest træning, men omvendt også større risiko for skader og overbelastning. Det kan derfor være en fordel at begynde med en rimelig høj stol/bænk, og så at bruge en lavere, når du er blevet bedre til øvelsen.

I de øvelser hvor der er brugt en vægtstang, er hensynet også på den ene side at få mest ud af træningen og på den anden side at undgå skader. Hvis du sætter meget vægt på stangen, så bliver øvelsen naturligvis hårdere og du får trænet musklerne og din balance mere. Omvendt skal du passe på ikke at belaste dig selv for meget. Her kan det derfor også være en idé at begynde med lav vægt og at putte mere vægt på efterhånden, som den lave vægt føles for nemt.

2

I denne variant står du op; sætter dig så ned et øjeblik; og rejser dig så op igen. Fordi øvelsen ganske enkelt går ud på at sætte sig ned og rejse sig op, så er det en bevægelse, du har udført massevis af gange og du vil hurtigt få godt greb om den. Du kan holde armene foran kroppen eller bag hovedet. Du må bare ikke sætte hænderne ned på stolen/bænken.

4 3

Når du er blevet god til 2), kan du udføre den samme øvelse - men med en vægtstang over skuldrene. Det er naturligvis hårdere at skulle løfte sig med vægt på, og kræver også mere balance. Så det vil gavne dine ben, balder og core. Du kan nemt sætte flere eller færre kilo på vægtstangen, så det passer til dine behov.

48 |

sundhed+

Øvelsen minder om 3). Forskellen er, at der ikke er nogen stol/bænk. Øvelsen er betydeligt sværere end 3), fordi du ikke får hjælp til balance og form, når du kommer ned. Det kan være svært at rejse sig op igen, når man ikke har en stol/bænk til sin støtte. Du bør først udføre denne øvelse, når du har god kontrol over 3).

ØVELSER

5

Det er meget nemmere at træne med vægtstang, når du har en Smith machine til rådighed.

Maskinen gør, at du løfter vægtstangen lige op og ned.

Vægtstangen er allerede placeret i din skulderhøjde og du undgår derfor at skulle løfte vægtstangen op over hovedet. Når du er færdig med øvelsen, er det nemt at komme af med vægtstangen. Af disse grunde er det

6 også muligt at putte langt mere vægt på stangen. For de fleste mennesker er maskinen ikke ideel at have i hjemmet, for den fylder en del og er temmelig dyr.

Du finder Smith-maskinen i de fleste fitnesscentre.

Denne variant bruger også Smith machine. Som du kunne se i nogle af de første øvelser, så kan det være en fordel at bruge en bænk/stol, fordi det hjælper dig med form og balance.

Der kan være fornuft i at vælge denne variant i stedet for 5), fordi skadesrisikoen er mindre, når bænken styrer, hvor langt du kommer ned og når du bevarer god form og balance.

8

7

er nemmere at styre og at knæene forholder sig stabilt og roligt.

Benpres er slet ikke en squat-øvelse.

Potentielle ulemper ved benpres er, Men der er alligevel fornuft i at bringe at du ikke får trænet balancen som den sammen med squats. Benpres kan ved squats og at du ikke får trænet din gøre dig stærkere og bedre til squats, core lige så meget. Derudover skal fordi benpres træner dine ben og balder. du være opmærksom på, at benpres Fordelen ved benpres er, at bevægelsen hvor du skubber opad (som på illustrationen) kan være hård for den nedre del af ryggen. Det kan derfor være en fordel at bruge en benpresmaskine, hvor du skubber lige fremad. Jo mere du bøjer i benene, desto mere får du ud af øvelsen - det er ikke så vigtigt, hvor mange kilo du putter på. Du kan indstille maskinen, sådan at den tillader dig at bøje meget i benene.

Denne variant er taget med, fordi du sandsynligvis vil opleve, at det er svært at holde dig godt oprejst, når du udfører squats. Man kommer nemlig nemt til at bøje i overkroppen. Ved at placere en bold (for eksempel en yogabold) i ryggen og opad en væg, så holder du dig godt oprejst. Du kan gå op og ned i knæ, som i de andre varianter af squats. Men du kan også udføre øvelsen ”statisk” ved at stå i flere sekunder med bøjede knæ, som du kan se på illustrationen. Hvis du vil gøre øvelsen hårdere, kan du holde en eller to håndvægte.

Marts // 2019

| 49

HJERTET

RYGNING SKADER ALTID

Rygere har tre gange så stor sandsynlighed for at dø af hjertesygdomme.

Det fastslår et nyt studie fra Australien. Studiet betegnes som det mest dybdegående på området, nogensinde. Det viser, hvordan rygning skader hele hjerte-kar-systemet.

Professor Emily Banks, Australian National University, siger: “Stu-

diet undersøgte rygnings effekt på alle hjerte-kar-sygdomme. Studiet omfatter risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, hjertesvigt m.v., og risikoen for koldbrand. Rygning forårsager frygtelige skader over hele linjen.” ”Der er omkring 2,7 millioner rygere i Australien i dag. Rygerne har

BLIV GLAD FOR PLANTER Det giver et sundere hjerte, hvis du primært spiser plantebaseret og undgår for store mængder animalske fødevarer.

Med et sundt hjerte får du mindre risiko for at dø af hjerteanfald, slagtilfælde og andre hjerte-kar-sygdomme.

Det fortæller American Heart Association. ”Du kan stadigvæk godt spise animalske fødevarer. Du behøver ikke at holde helt op med at spise fødevarer, der stammer fra dyr,” siger lektor Casey Rebholz.

10.000 amerikanere blev fulgt i 20 år. Ingen led af hjerte-kar-sygdom, da studiet gik i gang. Deltagernes kostvaner blev kategoriseret efter hvor stor en del, der var plantebaseret eller animalsk. ”Dem, som spiste mest plantebaseret, havde 32 procent mindre risiko for

50 |

sundhed+

at dø af hjerte-kar-sygdom - set i forhold til dem, der spiste færrest plantebaserede fødevarer. ”Folk bør spise flere grøntsager, nødder, fuldkorn, frugt og bælgfrugter,

for hjerte-kar-sygdom,” forklarer Casey Rebholz.

Studiet er helt i tråd med en stribe af andre studier om animalske og vegetabilske fødevarer. Alligevel mener Ca-

omkring tre gange så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med personer, der aldrig har røget,” siger professoren.

Studiets vigtigste pointe lyder, at rygning altid er skadeligt, uanset hvor få cigaretter man ryger. ”Studiet viser en fordobling i risikoen for dødsfald ved hjerte-kar-sygdom, når man ryger fem cigaretter om dagen, set i forhold til ikke-rygere. Mange mennesker undervurderer risikoen ved rygning i dette omfang,” pointerer hun. ”Det kan virkelig godt betale sig at holde op med at ryge. Hvis du tror, at et par stykker ikke vil skade, så snyder du dig selv.”

190.000 australiere, både rygere og ikke-rygere, blev fulgt over en 7-årig periode. Studiet blev bragt i tidsskriftet BMC Medicine og blev udført i samarbejde med Heart Foundation.

sey Rebholz, at studiet bidrager med noget nyt. ”Det er et af de første studier til at undersøge forholdet mellem plantebaserede og animalske spisevaner i den brede befolkning. Tidligere studier har vist fordele ved at spise plantebaserede fødevarer, men kun i bestemte udsnit af befolkningen.”

Det er naturligvis vigtigt, at de vegetabilske fødevarer har et godt indhold af næringsstoffer, lavt indhold af tilsat salt, sukker og usunde fedtstoffer.

Som et oplagt eksempel nævner Casey Rebholz pommes frites. ”Man skal tænke sig om. Selvom fastfood pommes frites er vegetabilske fødevarer, så bidrager de ikke til et sundere hjerte.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.

HJERTET

SPIS MERE TANG Der kan være grund til at spise mere tang. For når du ofte spiser tang, så begrænser det din risiko for iskæmisk hjertesygdom.

Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod.

Studiet blev udført af Tsukuba universitet i Japan. 86.000 mennesker blev fulgt over en periode på 20 år.

I løbet af de 20 år udviklede cirka 1.200 deltagere iskæmisk hjertesygdom, og det blev sammenlignet med, hvor ofte deltagerne spiste tang.

Forskerne fastslog, at både mænd og kvinder kan reducere deres risiko for hjertesygdom ved at spise tang.

Ifølge de japanske forskere er det fiber og protein i tang, der har positiv effekt på hjertet. Forsøg med dyr har vist, at fiber i tang hjælper på stofskiftet, mens protein sænker blodtrykket.

En af studiets svagheder er dog, at det ikke tog højde for deltagernes sunde og usunde vaner eller hvad de i øvrigt spiste.

Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

HJERTET HAR GAVN AF SOJA … det fastslår University of Toronto.

Studiet viser, at soja kan sænke kolesterol-tallet. Der har ellers hersket betydelig tvivl om, hvorvidt soja er sundt eller usundt.

“Studiet viser, at soja sænker kolesterol, der kan skade hjertet,” siger professor John Sievenpiper.

Studiet fra Toronto analyserede en række tidligere studier. “Nogle gange får små studier stor effekt,” bemærker professoren. Han peger på, at undersøgelser før i tiden har vist, at soja er usundt, men at de var baseret på for lidt data.

“Det er vigtigt at bemærke, at reduktionen i kolesterol blot er fem procent. Men lægger du dette sammen

med andre plantebaserede fødevarer, så får du en meget stærkere effekt.”

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.

Marts // 2019

| 51

RYGGEN

NY VIDEN OM RYGSMERTER Rygsøjlegigt rammer cirka 1 procent af danskerne, men alt for mange overbehandles. Ny dansk forskning giver nu mulighed for at hjælpe de rigtige.

TEKST: NILS SJØBERG

Rygsøjlegigt er en alvorlig sygdom.

Men det er også alvorligt at overbehandle. Forskere fra Syddansk Universitet giver nu lægerne mulighed for at hjælpe de rette. ”Det er vores erfaring, at diagnosen for rygsøjlegigt alt for ofte bliver stillet på et usikkert grundlag.

Det giver risiko for overdiagnosticering og overbehandling. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan finde dem, der virkelig har sygdommen,” siger Bodil Arnbak, kiropraktor og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik.

Hun gør samtidig opmærksom på, at mange danskere har rygsmerter, der nedsætter deres livsglæde og aktivitet i dagligdagen. ”Hos flertallet skyldes smerterne en forholdsvis ’godartet’ tilstand, som ikke medfører vedvarende skade i muskler og led. Hos en mindre andel skyldes smerterne rygsøjlegigt, som på sigt kan ødelægge leddene og medføre svære begrænsninger af funktionsniveauet.”

Problemet er, at rygsøjlegigt kan være vanskeligt at adskille fra ’godartede’ rygsmerter, som er meget hyppigere.

”Vi anvender i dag undersøgelsesmetoder, der er usikre og ofte ikke gode nok til at kende forskel. Vores analyser viser, at nogle af de MR-fund, man tidligere har antaget var helt bestemte for rygsøjlegigt, ofte er forbigående og ikke udvikler sig til strukturel ledskade,” siger Bodil Arnbak.

Behandlingen af rygsøjlegigt sker for en dels vedkommende gennem en vedvarende medicinsk behandling, som er forbundet med svære bivirkninger og er meget dyr.

Resultaterne fra studiet kan være med til at forbedre diagnosen af rygsøjlegigt.

Sådan at de, der har en potentielt invaliderende sygdom, får den nødvendige medicinske behandling - og samtidig mindske risikoen for at raske fejldiagnosticeres og sættes i langvarig medicinsk behandling.

Den nye viden fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet er netop offentliggjort i tidsskriftet Arthritis & Rheumatology.

Projektet er støttet af Kiropraktorfonden, Region Syddanmarks Forskningspulje og Gigtforeningen og er lavet i samarbejde med Rygcenter Syddanmark, Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, Gråsten Gigthospital og Rigshospitalet.

HVAD ER RYGSØJLEGIGT?

• Rygsøjlegigt rammer cirka 1 procent af befolkningen i Danmark. Sygdommen kaldes i fagsprog spondylartrit.

• Rygsøjlegigt er en gigtsygdom, som typisk opstår i en ung alder.

• For dem, der er hårdest ramt, er slutstadiet svære deformiteter på grund af sammenvoksning af led i ryg og bækken.

• Behandlingsmulighederne udgøres af information, træning, NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) og biologisk behandling.

52 |

sundhed+

HOS TANDLÆGEN

TANDLÆGER ADVARER. PAS PÅ ENERGIBOOST Mange danskere indtager energibarer og proteindrikke i forbindelse med motion - men produkterne kan give syreskader og huller i tænderne.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Når danskerne valfarter til fitnesscentret, så ledsages træningen ofte af produkter, der lover energi og store muskler.

Omkring 16 procent af danskerne i alderen 15 til 55 år bruger sportsernæringsprodukter og salget har de senere år været i vækst. Det viser DTU Fødevareinstituttets undersøgelse fra 2018.

Produkterne fås i mange varianter og markedsføres ofte som sunde. Men mange af dem indeholder store mængder sukker og har en lav pH-værdi, som kan skade tænderne. Det afslører en undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet med hjælp fra DTU Fødevareinstituttet. ”Jeg vil gerne advare imod at indtage for mange energibarer og sportsdrikke.

De ser sunde og indbydende ud. Men man risikerer at få huller i tænderne og syreskader,” forklarer Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

50 GRAM SUKKER I PROTEINSHAKE Tandlægeforeningen har undersøgt sukkerindholdet i 40 sportsernæringsprodukter - både det tilsatte sukker og det naturligt forekommende sukker.

Undersøgelsen viser, at en halv liter proteinshake indeholder 50 gram sukker. Det svarer til, hvad der findes i en halv liter cola.

”Alle sukkerarter undtagen kunstige sødemidler kan give caries. Men nogle sukkerarter, for eksempel hvidt sukker, er værre. Også frugtsukker og honning omdannes til syre, som kan give caries,” siger Svante Twetman, professor emeritus på Tandlægeskolen i København.

Han fortæller, at barer med tørret frugt og energigeler er særligt slemme, fordi de klistrer til tænderne. Jo længere tid sukkeret er i munden, desto større er risikoen for caries.

TÆNDERNE LIGGER I SYREBAD Ifølge Susanne Kleist er man særligt udsat for at få syreskader, hvis man dyrker hård motion. ”Spyt er med til

at beskytte tænderne og man bliver nemt mundtør, når man løber eller dyrker spinning. Hvis man indtager sportsdrikke samtidig, ligger tænderne nærmest i et syrebad. Så stiger risikoen for syreskader.”

Hun råder til, at du i stedet drikker masser af vand i forbindelse med motion og tager et stykke frugt eller grønt, når blodsukkeret er i bund.

Hvis du alligevel vil indtage produkterne, så er der fornuft i at vælge dem med det laveste sukkerindhold.

Undgå at skylle produktet rundt i munden eller at indtage produktet i mange små bidder/slurke over lang tid. Skyl munden med vand efter du har indtaget produktet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

Marts // 2019

| 53

HJERNEN

FOREBYG DEMENS MED SUNDE VANER Forenklet sagt: Det, der er godt for hjertet er også godt for hjernen.

Du reducerer risikoen for demens ved at undgå rygning, motionere regelmæssigt, kun drikke alkohol i moderate mængder og spise sundt.

Det fortæller et nyt studie med data fra knapt 200.000 mennesker.

Alle deltagerne var 60 år eller ældre og ingen led af demens, da studiet gik i gang.

Man kan ikke fremhæve én livsstilsfaktor, der på egen hånd kan minimere risikoen for demens. Det er kombinationen af sunde vaner, der til sammen nedbringer risikoen.

David Llewellyn, University of Exeter Medical School, siger: “Den menneskelige hjerne er et sultent organ.

Den kræver en rig og konstant tilførsel af oxygen og glukose og små forstyrrelser i blodforsyningen til hjernen, gør den sårbar over for demens.”

“Hjernen skal også fjerne snavs og proteinfejl, der i store nok mængder

kan være skadelige. Når dit kredsløb virker, så er det bedre i stand til at rengøre.” ”Nogle mennesker tror, det er umuligt for dem at undgå demens. Studiet bidrager med et vigtigt budskab, der underminerer dette fatalistiske syn på demens.” ”Der er altså grund til op-

DEPRESSION KAN TYDE PÅ ALZHEIMERS Den nyeste forskning i Alzheimers fokuserer på de tidligste stadier, hvor symptomerne på sygdommen endnu ikke har vist sig. Det er nemlig målet, at en tidlig indgriben kan forebygge, at Alzheimers udvikler sig.

Et nyt studie fra Massachusetts General Hospital bidrager til denne viden.

54 |

sundhed+

”De tidligste stadier af sygdommen giver mulighed for at introducere forebyggende arbejde eller at bremse den kognitive svækkelse,” siger ph.d. Jennifer Gatchel.

Studiet viser, at depression og Alzheimers er tæt forbundet. Når en ældre person har symptomer på depression,

muntring. Hvis du lever sundt, så kan du mindske risikoen for demens. Og det gælder uanset din genetiske risiko,” gentager David Llewellyn.

Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Journal of the American Medical Association og blev desuden præsenteret på en konference for Alzheimer’s Association.

kan det være udtryk for begyndende Alzheimers. Derudover kan depression bidrage til Alzheimers.

Det centrale i studiet er således, at forebyggelse af depression blandt ældre også nedbringer risikoen for Alzheimers - og at man i forbindelse med depression hos en ældre person bør overveje, om det kan være starten på Alzheimers. ”Det rejser muligheden for at målrette mod depression, med henblik på at udskyde Alzheimers,” siger Jenni-

HJERNEN

SAMSPIL MELLEM BAKTERIER, IMMUNFORSVAR OG ALZHEIMERS

 Foto: Microglia (grøn) og neuroner (rød)  Foto: Visualisering af en DTI-måling af en menneskelig hjerne.

fer Gatchel. Data blev indsamlet over en 7-årig periode fra 276 ældre, som alle deltog i Harvard Aging Brain Study.

Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Network Open.

der på beta-amyloid, så skifter microglia til en inflammations-tilstand.

Men hvis denne inflammation udløses i store mængder, så kan det have den uheldige effekt, at det faktisk gør symptomerne på Alzheimers værre og slår hjerneceller ihjel. ”Microglia kan altså skifte fra at være en hjælpsom beta-amyloid dræbende maskine til at blive en farlig leverandør af for meget inflammation, der kan ende med at slå neuroner ihjel,” forklarer biologen.

I sine eksperimenter har biologen gjort brug af mus med stor mængde af beta-amyloid i hjernen. Musenes bakterier blev påvirket ved

B

akterier i maven spiller sammen med immunforsvaret. På grund af dette samspil kan de påvirke en lang række sygdomme.

I nyere forskning er disse mikroorganismer blevet kædet sammen med sygdomme som kræft, diabetes og Parkinsons.

Et nyt studie ser på, hvordan bakterier i maven påvirker udviklingen af Alzheimers. Omkring en tredjedel af alle mennesker, der bliver 90 år gamle, vil udvikle demens. Alzheimers er kendetegnet ved forvirring og hukommelsesbesvær.

Forskere har mistænkt immunforsvaret for at påvirke risikoen for Alzheimers. Alligevel er det aldrig lykkedes at fastslå den præcise effekt, immunforsvaret har på Alzheimers.

Det ændrer biolog Hemraj Dodiya på med sit nye studie.

Microglia er immunceller i hjernen, der holder øje med skadelige substanser og faresignaler. Når de stø-

hjælp af antibiotika. Når bakterierne blev påvirket, fik det også indflydelse på microglia og ophobningen af beta-amyloid.

Studiet viser dermed, at der er sammenhæng mellem bakterier i maven og hvordan Alzheimers udvikler sig.

De næste skridt på området vil dreje sig om, hvordan man hos mennesker kan påvirke bakterierne i maven, så det ændrer på Alzheimers.

Hemraj Dodiya forsker ved University of Chicago og studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Experimental Medicine. Hun udførte studiet med mus af begge køn.

Påvirkningen af bakterierne fik dog kun effekt på Alzheimers symptomer hos han-mus.

Marts // 2019

| 55

HJERNEN

MENINGSFULD TRÆNING

Det er svært at tænke positivt som hjerneskadet. Men det er nødvendigt for at komme videre. Det påpeger eksperter, som hjælper med meningsfuld træning.

TEKST: NILS SJØBERG

”Det er bedre at træne noget, som er opnåeligt og giver mening for én selv frem for at holde fast i et urealistisk mål.” Sådan siger Iris Dam, der er ledende neuropsykolog på Vejlefjord Rehabilitering.

Her arbejder hun og kollegaer med at tilrettelægge rehabilitering af personer med hjerneskade. Formålet med et ophold på Vejlefjord Rehabilitering er således, at få patienten tilbage til hverdagen. ”Vi finder inspiration i patientens interesser, fra før skaden indtraf og inddrager det i træningen. Samtidig møder vi patienten, dér hvor han/hun er og ikke dér hvor han/hun var, før skaden indtraf,” fortæller Iris Dam. Neuropsykologen gør opmærksom på, at det ofte skaber frustration både hos patienten og personalet, hvis målene er urealistiske. ”Vi gør det også klart for vores patienter, at der er forskel på at acceptere sin livssituation eller passivt at affinde sig med den. Det drejer sig om at finde ro med den situation, man er i og at arbejde ud fra de aktuelle forhold.”

Iris Dam tilføjer, at neuropsykologerne og deres kollegaer i høj grad arbejder med den enkelte patients psykologiske fleksibilitet. ”Det vil sige, at vi arbejder med den enkeltes evne til at acceptere, at livssituationen er blevet anderledes efter hjerneskaden og at den enkelte person måske skal lære at gøre nogle ting på en anden måde end før skaden.”

Andre undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem hjerneskaderamte patienters livskvalitet og deres evne til at acceptere og tilpasse sig den nye situation med en hjerneskade. ”Sagt med andre ord: Jo mere personalet kan hjælpe patienten med at øge den psykologiske fleksibilitet under indlæggelsen, desto større livskvalitet kan patienten opnå på sigt,” siger psykolog Rikke Stokholm, der netop har færdiggjort en større undersøgelse om dette på Vejlefjord Rehabilitering.

VIS RESPEKT Det giver klart bonus at arbejde med den psykologiske fleksibilitet i rehabiliteringen. Således har et pilotprojekt med 18 deltagende patienter på Vejlefjord Rehabilitering vist, at de indlagte i højere grad accepterede deres nye livssituation efter rehabiliteringsforløbet.

56 |

sundhed+

Psykolog Rikke Stokholm understøtter dermed neuropsykolog Iris Dams antagelser. De to eksperter mener således begge, at man hjælper personen med ikke at ende i en depression. ”Hvis en person med hjerneskade oplever, at han/hun ikke lykkes

med noget, så er det svært at opretholde hans/hendes lyst til at træne. De kommer let til at tænke: Det bliver aldrig bedre. Det ender galt. Motivationen forsvinder og uden motivation er det også svært for os at hjælpe den enkelte til at få det bedre,” siger Iris Dam og Rikke Stokholm.

Som ledende neuropsykolog igennem mange år med flere hundrede hjerneskadede patienter gør Iris Dam det samtidig klart, at vi alle har hver vores historie at bygge videre på. ”Det gælder om at respektere den enkelte og at finde mulighederne både i sig selv og andre. Når vi kombinerer det med den rette hjælp, så kan den enkelte nå langt. Derfor er det vigtigt, at vores patienter ikke kommer til at tænke meget negativt om deres situation,” forklarer Iris Dam.

HJERNEN

ENESTÅENDE FILM

OM HJERNEN

Igen i år arrangeres CPH:DOX i København i slutningen af marts.

Her på magasinet ser vi særligt frem til to dokumentarfilm.

TEKST: NILS SJØBERG

1 ud af 100 har autisme, som ofte medfører en anderledes måde at opleve og forstå verden på. Men hvad vil det sige at befinde sig på det ‘autistiske spektrum’? Hvordan adskiller hjernen sig hos en med autisme fra en neurotypisk hjerne? Og hvad betyder det for vores sprog, sanser og måde at opfatte verden på? Dét vil et ekspertpanel gøre os klogere på efter filmen The Reason I Jump.

Mød psykolog og forsker i autisme og sprog Cecilia Brynskov, professor i filosofi og leder af Center for Subjektivitetsforskning Dan Zahavi, og forskningslektor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Bodil Aggernæs umiddelbart efter præsentationen af filmen.

The Reason I Jump tager udgangspunkt i Naoki Higashidas fine bog af samme navn. Som kun 13-årig skrev Naoki Higashidas bogen The Reason I Jump om livet som sprogløs autist.

Filmen er samtidig et poetisk portræt af en række forunderlige unge mennesker og deres liv. De har alle autis-

Foto: The Reason I Jump.

Poster

me og begrænset sprog, ligesom de kommunikerer med tegninger og bogstavs-tavler.

Akkompagneret af Naoki Higashidas ord åbner filmen et vindue til en verden, der er overvældende, fuld af sanseindtryk, glæde, ensomhed og et fantastisk nærvær i verden. Præsentationen af filmen bliver kun endnu mere spændende, da en stribe af Danmarks bedste psykologer og forskere indenfor netop autisme vil tage publikum med i filmens liv og give et indblik i autisternes udfordrende verden.

AKTUELT PROGRAM The Reason I Jump er kun én af de mere end 200 dokumentarfilm, som præsenteres på CPH:DOX. En af verdens største dokumentarfilmfestivaler.

Festivalen, som finder sted fra den 18. marts og frem til den 29. marts, favner alt fra storslåede biografudgivelser til den snævre videokunst, udstillinger, performance, musik- og lydprojekter.

Programmet vil først blive færdigt kort før premieren. En af de andre interessante film, som man kan glæde sig til i år, er Lost In Face. Denne film handler ligeledes om hjernen. Kort fortalt kan

Carlotta ikke genkende ansigter - ikke engang sit eget. For hende forbindes ansigter ikke med den ro, vi andre genkender, men med frygt og forvirring.

Carlotta er en del af den ene procent af alle mennesker, hvor den del af hjernen, der er ansvarlig for ansigtsgenkendelse ikke virker. Med filmen Lost In Face, dykker neurologen Valentin Riedl ned i Carlottas univers, der er fyldt med dyr med menneskelige træk, drømme og falske stier.

Han udfolder hendes charmerende, særegne oplevelser, som hun benytter sig af for at kunne være en del af den verden, vi andre begår os i. Det er ofte forbundet med ubehag ved andre mennesker. I hendes søgen efter svar tyer hun til kunsten - og finder vejen tilbage til sit eget ansigt og tilbage til menneskeligheden.

Imens det allerede nu er fastlagt, hvordan man vil følge The Reason I Jump op med en efterfølgende samtale mellem eksperter og publikum, så er det i skrivende stund uvist om Lost In Face bliver fulgt op med en efterfølgende event eller samtale. Vi kan derfor kun opfordre til at gå på nettet for at søge information.

Marts // 2019

| 57

HJERNEGYMNASTIK

FØR L

KØD

TROENDE

ROM

|

FØR L ï NUL OG HALVNIKS TREDS

KØGE

NATURFÆNOMEN

BYG

KØRER STEDORD AFBILDES

SKÆRE BRASER BESIDDERE

ENLIG KVINDE

TONE OVERVÆLDEDE

NYVASKET

2 ENS

SLUTTE CYKELDELE

MIN OG ...

DRENGENAVN

ILDSTED

ER VI MED I TILTALE

IDYL

MUSIKKILDE

RÆKKE

KARNEVALSBY IKKE GRINTE

FODERPLANTE

BRAGER

LEXI.DK

LØFTER

SKRIVE- ORIGIKOORREDGANER BOLIG SKAB NAL

SAMT

SOVE- ANTAL STED

SPISE OPSANG DYREBØRN BAGVÆRK

FØR S

ABE

RUTINE FØR V KROPSDEL

STRØM

DET 16.

BOGSTAV

REDSKAB

LUKKE

MIDT I FARUM

NEDBØR MODTAGE

MÆRKE PIGENAVN

HAVE STRØMPE

GNAVER

'

MILITÆRPERSON SJOV

VÆSEN VERDENS LØN

SMERTENSUDBRUD

ROVDYR SYNS- TANDORGAN SÆT

BLÅØJET

DAM

TILTALE

VIE LIVREDDER

LUFTART

ROMERTAL 50

HØREMØBEL ORGANER

OS

ENGELSK AFSLAG

EFTER M

LUFTART

I HUSET

sundhed+

GRINE

GRUFULDE SÆRLINGEN

HAST

BEHOLDER

58 |

DYR

FORÅR

ET KVART DUSIN

|

BÆRETRÆ

BEHOLDER JEG

SPEJDE

ï

HÆRDEL

PLUDSELIG

TRÆKDYR RYTME HEJSEVÆRK

STYRKET GENLYD TIENDE DRIK BOGSTAV TRÆNE

JOMFRU HALV SNES

DYR VITAMIN

I ORDEN

GAMMEL MØNT

PATINA

GARDER

ÿ

HUSDEL

LØBE LEXI.DK

Nævn

Spisefisk

Træ

TøjEfter- Vulkan størBrille- Epoke Afgift Bindesom ord æske relse

Område Udlænding

Antal Give Herut Klædestof

Intet

Grundstof

Søvn

Dannelse Væsner

Samt Kurs

Stilhed

Orkan

Mave

Øboer Bibelnavn

2 ens Lever

Område

Doven

Alias 2 ens Sigte

Arbejdsgivere

Plan

ÿ

Besøg

Knaset Personale

Boldklub

Afdrag

Krone

Metalstykke

Lufte

Dansk ost

Kær

Udtryks- Cirkel Depot fuld

Lødighed

Mål

Hulrum

Skisport

Skimte Medlyd

Pattedyr

I HVILKET OMRÅDE LIGGER BYERNE SAIS OG SAKKARA?

Med mærker

Tiltale Skadedyr LEXI.DK

STRESS OG DEPRESSION

EN GLAD SJÆL I ET SUNDT LEGEME Sund kost bidrager til et bedre mentalt helbred. Men hvor lang tid går der, før sund kost gavner det mentale helbred?

Et nyt studie viser, at unge med depression får bedre mentalt helbred allerede tre uger efter, de har omlagt til en sund kost.

Studiet forholdt sig til unge, fordi et stort antal unge lider af depression og samtidig er ungdommen en tid, hvor det er centralt at få sat gang i sunde vaner.

Den australske forsker, Heather Francis, tog udgangspunkt i 76 studerende med depressive symptomer. De indtog store mængder forarbejdede fødevarer, sukker og usunde fedtstoffer, før studiet gik i gang.

Deltagerne blev opdelt i to grupper.

Den ene gruppe fortsatte med at spise det, de var vant til. Den anden gruppe gik til gengæld i gang med kostomlægning. Omlægningen foregik ved, at de

unge blev undervist i, hvilke fødevarer der er sunde. De fik desuden økonomisk støtte til at købe sundt. Der var altså tale om relativt små tiltag.

Både før og efter de tre ugers forløb fik deltagerne undersøgt deres mentale helbred. Deltagerne, der havde fået hjælp til at leve sundere, udtrykte bedre humør og mindre depression efter forløbet. ”Deltagerne med den største forøgelse i indtaget af frugt og grønt viste de

LØFT HUMØRET MED CHOKOLADE Folk, der spiser mørk chokolade, har mindre sandsynlighed for depression. Det fortæller University College London.

Det engelske studie forholder sig til, om forskellige typer chokolade har en effekt på humør og depression.

Studiet viser, at personer der spiser mørk chokolade har 70 procent mindre sandsynlighed for symptomer på depression, end personer der aldrig spiser chokolade.

Studiet fandt kun

en sammenhæng mellem depression og mørk chokolade. Der er altså ingen tegn på, at mælkechokolade har indflydelse på risikoen for depression. ”Dette studie er udtryk for, at indtag af mørk chokolade er forbundet med lavere risiko for depression,” siger Sarah Jackson, University College London.

Chokolade producerer en euforisk følelse. Det sammenlignes endda med cannabinoid, der findes i cannabis. Mørk chokolade indholder flavonoider, der modvirker inflammation.

Og inflammation påvirker risikoen for depression.

STRESS OG DEPRESSION

største forbedringer i symptomerne på depression,” siger Heather Francis.

Som ventet viste gruppen, der fortsatte de usunde vaner, ingen forbedringer med hensyn til det mentale helbred.

Deltagerne med kostomlægning blev kontaktet igen efter 3 måneder.

En femtedel havde fortsat den sunde livsstil fuldt ud og det havde gavnet deres mentale helbred.

Studiet forklarer ikke, hvorfor sund kost reducerer symptomerne på depression. Men Heather Francis kommer med sit bud: ”Højt forarbejdede fødevarer øger betændelse i kroppen. Og hvis vi har underskud på næringsstoffer, kan det ligeledes medføre inf lammation.”

Heather Francis er forsker ved Macquarie University i Australien og studiet blev bragt i tidsskriftet PLOS ONE.

Studiet bestod af data fra mere end 13.000 personer. Deres indtag af chokolade blev sammenlignet med deres svar i et spørgeskema om depression.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Depression and Anxiety.

VIRKER RØDVIN MOD DEPRESSION? Ny forskning peger på, at rødvin virker mod depression. Men er det virkelig rigtigt? Læs med her.

Resveratrol findes i vinduer og bær, og er forbundet med gavnlige virkninger for helbredet. Resveratrol menes at virke sygdomsbekæmpende og studier har vist, at resveratrol virker mod depression.

Resveratrol, som findes i rødvin, kan dæmpe angst og depression.

Det mener et nyt studie fra University of Buffalo.

Buffalo forskerne er selv så overbeviste om effekten af resveratrol, at de mener, at resveratrol kan bruges som alternativ til medicinering. ”Resveratrol kan være et effektivt alternativ til medicin for patienter, der lider af angst og depression,” fortæller lektor Ying Xu. Studiet viser, at resveratrol virker på corticosterone. Når der er

for meget af hormonet corticosterone i hjernen, så fører det til depression.

Rødvin bør naturligvis alene nydes i moderate mængder. Men hvis man vil nyde et glas alkohol, så kan rødvin altså have visse helbredsmæssige fordele, mener Ying Xu. Nogle avisartikler, der har kommenteret på studiet, peger dog på, at det er temmelig usandsynligt at få nok resveratrol fra rødvin, til at det har en effekt.

Mængden af resveratrol i rødvin er nemlig så lav, at det vil kræve et voldsomt stort indtag af rødvin.

Det er derfor mere sandsynligt, at resveratrol kan fremstilles i form af medicin eller kosttilskud.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Neuropharmacology.

Marts // 2019

| 61

MINDFULNESS OG MEDITATION

RO PÅ, OG BLIV GAMMEL Vejen til et længere liv kan være at få sig en rolig hjerne uden for megen aktivitet. Det viser et nyt studie, der har undersøgt hjernevæv fra afdøde mennesker.

Megen forskning har peget på, at det er vigtigt at blive ved med at bruge sin hjerne og at være aktiv til langt op i alderen. Derfor kommer studiet som noget af en overraskelse. ”Det chokerende ved det nye studie er, at det sædvanlige budskab lyder, at vi skal holde hjernen i gang, når vi kommer op i alderen,” siger hjerneforsker Michael McConnell som reaktion på studiet.

Michael McConnell var ikke selv med til at udarbejde studiet. ”Det meget uventede er, at det faktisk er godt for sund aldring at begrænse sin hjerneaktivitet.”

Forskerne fra Harvard Medical School analyserede hjernevæv, der var blevet doneret og kom fra afdøde.

Nogle af de afdøde havde levet et relativt kort liv, mens andre af dem var blevet over 100 år gamle.

Det stod klart, at personer, der var afgået ved døden, inden de fyldte 80 år, havde lavere niveauer i hjernen af proteinet REST. Eksisterende forskning har påvist, at REST beskytter mod Alzheimers.

Men eksisterende forskning har ikke svaret på, om REST nedsætter dødeligheden.

Det er ikke muligt at måle REST i hjernen på levende mennesker. Forskerne fra Harvard forsøgte sig derfor på orme og mus, for at se om REST er bestemmende for, hvor længe man lever.

Når REST blev øget i hjernen på dyrene, så faldt hjerneaktiviteten og dyrene levede længere.

62 |

sundhed+

Når REST derimod blev reduceret i hjernen på dyrene, så steg hjerneaktiviteten og de døde langt tidligere.

Denne overaktivitet i hjernen er altså skidt for hjernen.

Professor Bruce Yanker mener, at resultaterne kan have vidtrækkende konsekvenser for, hvor længe vi kan leve. Han bidrog til udarbejdelsen af studiet.

Indtil der udvikles medicin, der kan hjælpe os med at styre REST, så peger han på, at vi blandt andet kan bruge mindfulness og meditation til at påvirke tempoet i hjernen.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

STYR PÅ ABESINDET

San Francisco State University har sammenlignet meditationsteknikker for at se, hvilke der virker bedst med sigte på at undgå forstyrrende tanker.

Der forekommer ofte forstyrrende tanker under forsøg på meditation. Det er så hyppigt forekommende, at det har fået sin egen betegnelse ”monkey mind”, fordi hjernen ikke kan holde sig i ro. ”Ironisk nok så foreslår det nye stu-

MINDFULNESS OG MEDITATION

DRØVTYGGERE OG MINDFULNESS På engelsk hedder det ”rumination” og på dansk kaldes det ”drøvtygning”. ”Drøvtyggere har en tendens til at hænge fast i negative oplevelser og blive ved med at tænke på dem,” pointerer professor Paul Jose. Drøvtygning øger risikoen for depression.

Nu viser forskning imidlertid, at man kan bruge mindfulness til at komme af med sine drøvtyggende tendenser og reducere risikoen for depression. ”Mindfulness kan på mange måder betegnes som det modsatte af drøvtygning,” forklarer professoren fra Victoria University of Wellington. ”Ifølge de buddhistiske læresætninger, så skal man være opmærksom på sine negative følelser og bekymringer - og blot lade dem forsvinde uden at

die fra San Francisco State University, at den bedste måde man kan få ro på sit abesind er ved at lave noget støj,” fortæller universitetet på sin hjemmeside.

Professor Erik Peper forklarer: ”Det meste meditation foregår ved en tilgang, der primært er tankebaseret. Men for nogle mennesker kan

blive for tæt knyttet til dem.”

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Mindfulness. Det er baseret på knapt 500 newzealændere, der blev fulgt over en periode på ni måneder.

Studiet peger på, at personer, der lader sig inspirere af mindfulness, drøvtygger mindre og har mindre tendens til depression. ”Hvis man har en mindful tilgang til stress og bekymringer i hverdagen, så betyder det, at man har mindre risiko for at blive drøvtygger. Og når man undgår drøvtyggeri, så har man også nemmere ved at undgå depression,” fortæller Paul Jose.

det virke overvældende.” ”Studiet peger på, at folk, der laver lange og vedvarende lyde som en form for meditation, har betydeligt færre forstyrrende tanker end dem, der praktiserer mindfulness.”

“Toning (altså det at lave lydende) er et godt alternativ til meditation, fordi lyden vibrerer i kroppen

”En mindful person vil ikke aktivt forsøge at undertrykke negative tanker, for det er som regel en tabende strategi. En mindful person vil være bevidst om virkeligheden, men vil ikke give styrke og levetid til panikslagne tanker og følelser,” understreger professoren.

og blokerer forstyrrende tanker,” siger professoren. Han sammenligner med vrede: ”Tænk på en situation, hvor du er vred. Hvis du fortæller dig selv, at du skal holde op med at være vred, så virker det ofte modsat. For dine tanker vil nu fokusere på, hvor vred du er. Men hvis du kan fokusere på noget andet end dine tanker og følelser, så kan vreden forsvinde.” ”Mindfulness er steget i popularitet, og det har medført den misforståelse, at mindfulness er den eneste tilgang til meditation. Toning er et hurtigt og stærkt redskab, der enten kan bruges som alternativ til mindfulness eller sammen med mindfulness for at opnå maksimal effekt,” slutter Erik Peper. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet NeuroRegulation.

Marts // 2020

| 63

SEXOLOGENS KLUMME

KOMMUNIKATION - ET ”MUST” I PARFORHOLDET Man skal selv tage ansvar for at få indfriet sine behov i forholdet og det gør man ved at åbne munden.

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Uanset om man er et ungt par eller har været sammen i mange år, så kan alle par have den samme udfordring nemlig kommunikationen eller snarere manglen på kommunikation.

Parrene er vidt forskellige steder i livet, men alligevel er det i mine øjne den største ”bandit” i parforholdet.

Kommunikation har altid noget med udveksling af informationer, meddelelser, budskaber, behov og følelser at gøre. Jeg tænker her på kommunikationen mellem mennesker ”face to face” i vores tætte relationer specielt med vores partner.

Parforholdet/kærlighedsrelationen kører ikke af sig selv år ud og år ind. Nej, vi skal arbejde for at holde gnisten, humoren, intimiteten, samhørigheden, interessen og nysgerrigheden for hinanden, sexlivet og kærligheden ved lige.

Vi ændrer os og udvikler os - hver for sig og sammen. Livets ”bump”, kriser, lykkelige stunder, erfaringer og alderen gør os klogere.

I takt med at vi bliver klogere på os selv, får vi derfor også andre behov. Det kan være en udfordring for parforholdet.

Det kan være svært at forstå, hvorfor det menneske man troede man kendte så godt har forandret sig. For at kunne tackle disse ændringer, bliver man nødt til at tale sammen, ellers vil der ligge usagte ting imellem

jer, der kan hobe sig op og give jer en følelse af ikke at blive ”set” - at I er ved at vokse fra hinanden, at kærligheden er døende eller at I må ”smide håndklædet i ringen”.

Kommunikationen kommer af sig selv - hvor svært kan det være? Nej, det gør den ikke nødvendigvis. Det er de fær-

dag og at man kunne tale om problemerne; så vil det for mange være naturligt og lettere som voksen at sætte ord på tanker, følelser, behov og det, der er svært i kærlighedsrelationer.

For andre er det virkelig svært at få gang i kommunikationen. Det er vigtigt, at begge tager ansvar for dialogen og prioriterer den. Hjælp hinanden.

En undersøgelse har vist, at manglen på kommunikation og manglende evne til at kommunikere kan være

reste, der har lært at kommunikere.

Men dér spiller vores opdragelse ind.

Hvis man er vokset op med, at det var naturligt at sætte ord på følelser, at der blev talt ved middagsbordet om ens

en meget hyppig årsag til at par, som har været sammen længe, glider fra hinanden.

Vær modig og søg kommunikationen - tag ansvar.

SÆT ORD PÅ

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

64 |

sundhed+

LIVSSTILSHØJSKOLEN GUDUM * Tag på højskole i Vestjylland - nær fjord, hav og skov

LIVSSTILS

* SOMMERKURSER (uge 27-32) eller TEMAKURSER (resten af året)

HØJSKOLEN

Tag på SOMMERKURSUS i én uge og NATUR OG GOURMET oplev livsglæde og fællesskab - 11 spæn- Oplev Michelin-kok Jesper Krabbe kombidende sommerkurser. neret med fantastiske naturoplevelser samt PRIS: 4.100 / 4.250 kr. pr. person besøg lokale fødevareproducenter.

SENIORDANS Seniordans kræver hverken forudsætninger eller partner. Blot at du har godt humør og lyst til at bevæge dig til festlig musik.

Vælg et TEMAKURSUS på 2 uger og sæt din livsstil i fokus.

SELVHYPNOSE Kursus om sindets opbygning og selvhypnose der nemt kan bryde med gamle uvaner, skabe mere ro indeni og blive fri for stress.

BLOMSTER OG NATUR Giv dig selv et frirum og udfold din kreativitet i blomsternes og naturens tegn. Inspiration og fordybelse i kreative opsætninger.

HARMONIKA-KURSUS Kurset for både nybegyndere og øvede.

Fokus på workshop, samspil samt flerstemmig orkesterspil.

ANTI-INFLAMMATORISK LIVSSTIL SÆT DIN LIVSSTILS-KURS Fordybelse i en sundere livsstil. En blanding Find personlig trivsel gennem en bredere forståelse af antiinflammatorisk livsstil. af teori og praksis i psykologiske temaer, Få viden og redskaber til din dagligdag. ernæring, vægttab og motion.

MOTION SKAL DER TIL YOGA + MINDFUL VANDRING Kurset har fokus på motion, kost samt Yoga, meditation og mindfull vandringer i den unikke, vestjyske natur. Besøg af Miche- motivation og den aktive livsstil bliver kombineret med livsbekræftende højskoleliv. lin-kok samt wellness-oplevelse.

QI GONG OG VANDRING Kurset kombinerer Qi Gong med vandringer i den smukke, natur og giver dig en uge med ro, energi og glæde.

MEDITATION OG QI GONG Kursus med meditation i teori og praksis og med fokus på fordybelse, ro og glæde inkl. introduktion til ”De otte brokader”.

Højbjergvej 2, Gudum, 7620 Lemvig

PRIS: 4.600 kr. pr. person

TEMAKURSER Bryd vaner, bryd grænser (15/03 - 28/03) Meditation i bevægelse (19/04 - 02/05) Kreativ vej til sund livsstil (03/05 - 16/05) Udehøjskole med vandringer (17/05 - 30/05) Udeliv i praksis (31/05 - 13/06) Kom i form til ferien (14/06 - 27/06) Prisen dækker eneværelse, undervisning samt forplejning - også i den mellemliggende weekend Læs mere på vores hjemmeside

www.Livsstilshojskolen.dk

Telefon 97 88 83 00

Genoptræning efter en hjerneskade, længere tids sygdom, en operation, en skade eller ubalance i bevægeapparatet Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen.

Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt.

Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Marts // 2019

| 65

KÆRLIGHED

Sådan hjælper du dine kære med at blive sundere Hvordan kan du støtte en ven eller et familiemedlem til at blive sundere? Her får du nogle råd til, hvordan du bedst støtter dine kære i bestræbelserne på at blive sundere.

Du vil gerne have dine elskede til at leve et langt og sundt liv. Så du møder

hvorfor han/hun gerne vil blive sundere. Der er nemlig en god chance for, at hans/hendes motivation slet ikke er den samme som din egen.

Det er hans/hendes mål og bevæggrunde, der betyder noget. Hold igen og ti stille - selvom du kan have en væl-

af, at vores selvværd og selvtillid afhænger af vores vægt.

Derudover er det en misforståelse at tro, at slanke mennesker nødvendigvis er sunde, og at personer med nogle ekstra kilo af den grund er usunde.

Husk på at vægt ikke er den eneste indikator for helbred. Hjælp derfor din elskede med at komme op med nogle mål, der rækker ud over vægttab.

POSITIVE MÅL

det sikkert med begejstring, når en af dem fortæller dig, at han/hun har besluttet sig for at blive sundere.

Men nogle gange tager vores begejstring og gode intentioner overhånd.

Du kan ende med at presse ham/hende og bombardere med dine gode intentioner: ”Du skal spise sådan her”, ”Kom ud og træne nu” osv.

Det er langt bedre at blive en elskende og opmuntrende kraft, der kan hjælpe dine kære med selv at vælge hvilke tilpasninger af livsstilen, de er villige til at gennemføre.

Sunde vaner er en personlig ting og hver især har vi vores egne måder at leve sundt. Du kan begynde med at spørge din ven eller dit familiemedlem,

66 |

sundhed+

dig lyst til at kommentere og påvirke.

Det må ikke blive dit sundhedsprojekt.

Du kan blandt andet spørge om, hvad det betyder for ham/hende at blive ”sundere” og hvordan han/hun definerer et ”godt helbred”.

ANDET END SLANKEKURE Når mange tænker på ”sundhed” og ”godt helbred”, så tænker de på slankekure og masser af motion. Du kan hjælpe din kære med at undgå den samme fælde.

Slankekure kan nemlig være ødelæggende. De går nemt ud over motivationen og livsglæden. De kan give følelsen

Bedre mål kan for eksempel lyde på at få nok energi til at lege med børn og børnebørn eller at få dejlige oplevelser på en vandretur. Altså nogle positive mål om, hvordan han/hun vil få glæde af at blive sundere.

Undervejs i processen kan du sige positive og opmuntrende ting om de fremskridt, du bemærker. Men undlad at tale om udseende. Du kan sige en masse positive ting, uden at det drejer sig om udseende. For eksempel: ”Jeg synes, det er dejligt, hvor frisk du ser ud” eller ”du har fået så meget skøn energi”.

BEVÆGE SIG SAMMEN Du tror måske, at du hjælper, når du sender sunde opskrifter. Men det kan være, at din kære i virkeligheden gerne vil have, at du går en tur med ham/hende. Det gælder altså om at lade være med at springe til konklusioner. Spørg hellere om hvad du kan hjælpe med.

Hvis din kære foreslår, at I dyrker motion sammen, så er det vigtigt, at du undlader at agere som eksperten, der skal oplære ham/hende i fitness eller en sportsgren. Det er jo demoti-

KÆRLIGHED verede, hvis man føler sig dum eller på udebane. Så sørg for at der motioneres på lige vilkår eller at du ikke får din kære til at føle mindreværd.

Derudover så er det en dårlig idé at presse ham/hende til at følge med i dit tempo. Ikke mindst fordi det kan føre til overbelastning og skader. Lad ham/ hende føre an og bestemme intensitet, varighed, valget af sportsgren osv.

NU HAR DU FÅET KAGE NOK Det er med sundhed som med så meget andet i livet. Der er perioder med stilstand eller tilbagegang. Så vær forstående og tålmodig, når der kommer perioder, hvor målene glipper eller motivationen er svær at få øje på.

Forbliv støttende gennem processen, også når du måske bliver skuffet.

Det kan faktisk være i disse perioder, at der er mest brug for din støtte. Det er vigtigt at lade være med at bebrejde og presse.

Kommentarer som ”Har du virkelig tænkt dig at spise den snack!” kan

gøre mere skade end gavn. Det er vigtigt, at du ikke bliver ”politimand” og bliver straffende.

Du tænker måske, at ytringer som ”Jeg tror, du har fået kage nok!” eller ”Du har ligget på sofaen hele dagen!” holder din kære til ilden. Du bemærker jo fejlen og fortæller, hvad han/ hun skal gøre bedre.

Men i stedet for at understrege fejltrin så fokusér på de positive ting, du bemærker. Det er de positive og opmuntrende kommentarer, der hjælper mest.

Lad være med at kalde nogle fødevarer ”gode” og andre ”dårlige”. For ord som ”dårlig” kan give en følelse af skam, når man spiser dem. Det samme gælder, når du kalder dig selv eller din kære ”god”/”dårlig” afhængig af, hvad der blev spist eller hvor meget der blev motioneret.

UNDGÅ FANATISME Det sidste råd går på, at du bør være opmærksom, hvis din kære bliver

for optaget af sin kost, træning eller vægt. Husk på at sundhed ikke må overskygge livets andre facetter. Det er vigtigt at finde balance.

Det ses ofte, at personer med intentioner om at blive sundere, går hen og bliver fanatiske. De risikerer at få farlige vaner, hvis de for eksempel spiser alt for få kalorier, bliver for restriktive i indtaget af fødevarer eller motionerer i det uendelige.

Bemærk eksempelvis hvis din kære føler sig skyldig, fordi han/hun har spist bestemte fødevarer eller ikke fik motioneret.

Du bør også være opmærksom på, hvis han/hun undgår sociale sammenkomster på grund af maden. Hvis denne situation skulle opstå, så bør du tackle den ved at tale om, hvad du selv ser og tænker. Og ikke påtvinge dine bekymringer og bebrejdelser.

Mennesker med et stærkt og støttende netværk er ofte mere succesfulde, når det kommer til både at igangsætte og at fortsætte sunde vaner. Så du har chancen for at spille en værdifuld rolle for dine nærmeste.

Marts // 2019

| 67

KÆRLIGHED

4

TILGANGE TIL AT LØSE KONFLIKTER

Videnskaben har talt. Her får du den bedste tilgang til at håndtere konflikter i dit parforhold.

Konflikter er en naturlig del af et parforhold. Men det afhænger af parrets tilgang, om uenigheden vil gøre dem til et stærkere og tættere par eller vil trække dem fra hinanden.

Studiet blev udført af psykolog Julie Parsons, University of Texas. 115 par blev bedt om at udfylde en onlinedagbog. De skrev om konflikter

i forholdet og hvad de gjorde for at løse konflikterne. Svarene blev delt op i fire forskellige tilgange. Herefter blev 226 par bedt om at identificere hvilke tilgange, de typisk benyttede i forbindelse med en konflikt. Parrene blev desuden bedt om at give udtryk for deres generelle humør og tilfredshed med forholdet.

På den baggrund fastslog psykologen hvilken tilgang, de gladeste par benytter. Svaret er faktisk ganske oplagt. Studiet viser nemlig, at det er bedst, når begge gør en indsats for ”aktivt at reparere”.

Når begge aktivt reparerer, så kan det faktisk gøre, at forholdet bliver

endnu tættere og stærkere - med større glæde og intimitet.

Studiet bidrager altså med det positive budskab, at man ikke skal være bange for uenigheder. Med den rigtige tilgang kan en uenighed sågar bidrage til opbygningen af et stærkt og sundt forhold.

De fire tilgange, som studiet peger på: ”Aktiv reparation”. Enhver adfærd, der fører til, at man genfinder kærligheden og omsorgen. Det omfatter tilfælde, hvor man undskylder

”VI” OG ”MIG” EFTER SKILSMISSEN Hvis du har haft en skilsmisse, hvilke ord bruger du så til at beskrive den?

Siger du for eksempel: ”Vi skændtes altid og det tog vores kræfter” eller ”Jeg var frustreret over de konstante skænderier”. Med andre ord: Er dit fokus ”Vi” eller ”Mig”?

Når det gælder opdelingen mellem ”Vi” og ”Mig”, så omfatter ”Vi” også ordene ”Os” og ”Vores”. Så længe forholdet eksisterer, er “Vi” et tegn på et sundt forhold.

Par, der udtrykker sig i ”Vi”, føler sig generelt tættere på hinanden og er bedre til at løse problemer i fællesskab.

Derimod er ”Vi” mindre hensigtsmæssigt, når forholdet er forbi. Det kan være et tegn på, at du har

68 |

sundhed+

I studiet fulgte psykolog Kyle Bourassa knapt 100 personer over 4 år, efter at deres forhold var gået i stykker.

Kyle Bourassa bemærkede en sammenhæng mellem ordet ”Vi” og psykiske problemer.

De personer, der i lang tid efter bruddet blev ved med at tale om ”Vi”, havde således generelt større psykiske problemer.

Det betyder, at du kan overveje om dine ord mon røber, hvor godt du er kommet videre. Derudover kan du bruge dine ord mere bevidst og tale mere ”Mig”, når det drejer sig om skilsmissen.

svært ved at give slip og at du har svært ved at finde frem til, hvem du er - når

dit billede af dig selv ikke længere kan knyttes op på forholdet og partneren.

Psykolog Kyle Bourassa forsker ved University of Arizona.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Social and Personal Relationships.

KÆRLIGHED eller tilgiver, hvor man sigter efter en aftale der er rimelig for begge, og fysisk berøring der udtrykker omsorg og kærlighed. ”Undgåelse”. Hvor man giver sin partner tid og plads, ofte med målet at partneren skal falde til ro. Men det drejer sig ligeledes om tilfælde, hvor man trækker sig, tier stille eller nægter at tale med sin partner. ”Få et nyt perspektiv”. Enhver adfærd hvorved man forsøger at forstå sin partner. Det kan for eksempel være ved at søge råd hos venner og familie. Når man får et nyt perspektiv, gør det ofte, at man bliver villig til at søge et kompromis med sin partner. ”Give slip”. Nogle konflikter er simpelthen ikke vigtige nok, og man kan vælge at lade dem forsvinde af hensyn til forholdet. Parterne kan

også blive enige om, at de er uenige og acceptere at de har forskellige holdninger.

Af de fire tilgange er ”undgåelse” den mest problematiske. Det er ikke nok at lukke øjnene for konflikter. ”Få et nyt

perspektiv” kan have en positiv effekt, hvis begge er villige til at forstå hinanden. ”Give slip” kan være fornuftigt, hvis man ellers bliver ved med at have skænderier om bagateller.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Family Psychology.

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i føresædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den postion, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

10/09/19 1:42 PM

Marts // 2019

| 69

MÆND OG KVINDER

SUNDERE med PÆREFORM Nyt studie viser, at kvinders risiko for hjerte-kar-sygdom afhænger af, hvor på kroppen deres fedt er placeret.

Kvinder, der har en stor del af deres fedt på lårene (pæreform) har lavere risiko for hjerte-kar-sygdom. Hvis en kvinde derimod har en stor del af sit fedt placeret på maven (æbleform), så har hun til gengæld en øget risiko for hjer-

te-kar-sygdom.

Studiet bestod af data fra 2.600 kvinder. Ingen af kvinderne led af hjerte-kar-sygdom, da studiet gik i gang. Men i de

TABU OM UFRIVILLIG VANDLADNING Hver tredje kvinde lider af ufrivillig vandladning. ”Jo mere vi taler åbent om det, desto bedre. Så kvinder ikke føler sig alene og i tavshed om noget, der kan tages hånd om,” siger gynækolog Anita Mitra.

Kvinder vil hellere tale om problemer af økonomisk art eller i parforholdet, vægt eller humør end blæreproblemer, viser en ny undersøgelse.

Besvarelser fra 2.000 kvinder viser, at 7 ud af 10 har oplevet en situation, hvor de manglede kontrol over blæ-

ren. Men mange vil ikke søge medicinsk hjælp - og omtrent hver tredje var mindst et år om at indrømme problemet over for sig selv.

Omtrent halvdelen af de adspurgte følte sig utrygge ved at fortælle andre om inkontinens. Det gjaldt også i forhold til venner og familiemedlemmer.

Af dem, der holdt det skjult, var 6 ud af 10 for pinligt berørt og skammede sig så meget, at de ikke ville tale med andre om problemet. 7 ud af 10 ville endda ikke tale med deres læge.

For manges vedkommende blev det begrundet med, at de ikke ville spilde lægens tid. ”Blærelæk er ofte forekommende blandt kvinder i alle aldre, ikke kun i de ældre generationer, eller hos kvinder der har født. Desværre er det et tabu. Så kvinder forstår det ofte ikke helt og mange undgår at tale om det,” forklarer gynækolog Anita Mitra.

Problemet forbindes sædvanligvis med ældre kvinder. Men faktisk havde hver tredje respondent i aldersgruppen 18-24 år også oplevet manglende blærekontrol.

Inkontinens kan betyde, at man bliver bange for at løbe eller grine. Man kan altså risikere at blive bange for fysisk aktivitet og sjove øjeblikke i hverdagen.

Hoste, nys, hop og løft er også blandt situationer, der ifølge studiet ofte udløser problemer med at kontrollere blæren.

Kilde: Artiklen “Third of women may suffer from bladder weakness, poll finds” på avisen The Independent’s hjemmeside.

70 |

sundhed+

MÆND OG KVINDER

efterfølgende 18 år udviklede knapt 300 af kvinderne hjerte-kar-sygdom. ”Resultaterne peger på, at kvinder efter overgangsalderen har forskellig risiko for hjerte-kar-sygdom, afhængig af placering af fedtet,” siger lektor Qibin Qi, Albert Einstein College of Medicine. ”Udover at holde styr på deres kropsvægt bliver kvinder derfor også nødt til at lægge mærke til fedtet forskellige steder på kroppen - og det gælder endda også kvinder, som har en sund kropsvægt og et normalt BMI.”

”BMI er en almindelig måde at måle en persons risiko for hjerte-kar-sygdom. Normalt måles taljen kun som en yderligere information, i forhold til personer med et højt BMI,” uddyber han. ”Så der mangler i dag opmærksomhed på de normalvægtige kvinder, som har en øget risiko for hjer-

te-kar-sygdom på grund af fedtets placering. Det vil sige, at der ikke sker de forebyggende tiltag, der kunne gavne dem.” ”Fysisk aktivitet og kost menes at spille en nøglerolle i forhold til at bestemme, hvor fedtet bliver placeret.

Som det næste vil vi derfor undersøge, den effekt motion og madvalg kan have på fedtplacering,” afslutter forskeren fra New York.

Studiet blev bragt i tidsskriftet European Heart Journal.

NYT SYN PÅ DEPRESSION Forskere har haft svært ved at svare på, om inflammation (betændelse) er årsag til depression. Men et nyt studie kan nu dokumentere linket mellem inflammation og depression - når det gælder kvinder.

Studiet peger nemlig på, at inflammation kan udløse anhedonia. Anhedonia er en betydeligt reduceret interesse eller fornøjelse forbundet med nærmest alle aktiviteter.

Eksperimentet begyndte med at give deltagere et stof, kaldet endotoxin, der midlertidigt øger inflammation. Andre deltagere fik et placebo-produkt. Da inflammations-niveauet to timer senere havde

nået sit højeste, spillede deltagerne et spil beregnet til at øge deres forventningsglæde. Deres hjerner blev scannet imens, for at spore aktiviteten i belønningscentret.

Hos de kvinder, hvor der opstod mest inflammation, dalede aktiviteten i belønningscentret mest.

Men det var kun hos kvindelige deltagere, at inflammation påvirkede belønningscentret. Det vil sige, at linket mellem inflammation og depression tilsyneladende adskiller sig mellem kønnene. ”Det peger på en årsag til, at kvinder langt oftere oplever depression end mænd,” siger Naomi Eisenber-

ger, University of California. Kvinder har omtrent dobbelt så stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med depression som mænd. ”Studiet peger på, at kvinder med kroniske inflammatoriske sygdomme er særligt sårbare over for udvikling af depression. Så kvinder med høje inflammations-tal og sundhedsfagligt personale bør være særligt opmærksomme på depressive symptomer,” afslutter Naomi Eisenberger.

Studiet bestod af 115 deltagere. Studiet blev bragt i tidsskriftet Biological Psychiatry: Cognitive Neuroscience and Neuroimaging.

Marts // 2019

| 71

FAMILIEBREVKASSEN

VIDERE SAMMEN ELLER HVER FOR SIG? Vi får kun adgang til den mængde kærlighed, som vi selv føler, at vi fortjener. Det giver Inge Temple udtryk for i sit svar til en læser, som overvejer sit parforhold.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, På trods af råd fra veninder, psykolog og parterapeut har jeg lyst til at høre dine tanker om den udfordring, jeg og min mand står med. Vi sidder fast.

Både min mand og jeg har været gift før og vi startede vores forhold, mens han stadig var gift med en anden kvinde og på et tidspunkt, hvor deres fælles barn var 1 år.

Vi har siden fået to børn sammen.

Min mand arbejder rigtigt meget. Han har en revisorvirksomhed med 26 ansatte. Jeg arbejder deltid som HR-assistent i en mellemstor virksomhed og tager mig af næsten alt på hjemmefronten: børn, husholdning, madlavning, tøjvask m.m. Det er ok for mig, da jeg har mere tid til det.

Vi har været sammen i 10 år og er gledet væk fra hinanden. Vi har stort set ikke noget tid sammen og vi skændes rigtigt meget.

Vores måde at kommunikere på er vanvittig dårlig: jeg vil tale om tingene, men får ingen respons. Han lukker mig ikke ind i sine tanker og overvejelser og sådan har det været i mange år.

For 2 år siden fandt jeg ud af, at han havde skrevet med en af de kvindelige ansatte - om det ’bare’ var en f lirt eller om det var mere alvorligt, har jeg aldrig rigtigt fundet ud af. Hver gang jeg forsøger at tale om det, har vi et kæmpe skænderi.

Jeg har mistet tilliden (og lysten) til ham og jeg bryder mig ikke om den person, jeg er blevet til.

De sidste to år har vi skabt et mønster, vi har svært ved at løsrive os fra. Øvelserne hos parterapeuten gjorde ikke rigtig nogen forskel for os - vi fortsatte egentlig bare, som det var. Vi har svært ved at elske hinanden - og os selv måske også …

Lige nu overvejer jeg alvorligt om jeg vil skilles fra ham. Samtidigt føles det heller ikke som det helt rigtige valg. Har du nogle gode råd til, hvad jeg/vi kan gøre for at komme videre sammen?

Med venlig hilsen, B.

72 |

sundhed+

Kære B. Tak for dit lange brev, som jeg desværre ikke kan tage med her i sin helhed. Uanset om I vil blive sammen eller gå fra hinanden, så skal der ske noget.

Dér hvor livet smerter allermest er nemlig, når vi får placeret os midt mellem to stole og bare overlever midt i rodet uden rigtigt at gøre noget ved det.

Når vi ikke træffer bevidste valg og lader ’stå til’, så bliver valget på et tidspunkt truffet for os.

Du fortæller, at I har forsøgt jer med parterapi og psykologbesøg, som I ikke syntes gjorde den store forskel. Jeg kan samtidig læse, at I ikke rigtigt fik handlet på de råd og øvelser, som I fik med derfra.

I må imidlertid huske på, at det jo ikke er den ene time, man sidder med terapeuten, der skaber den store forandring. Men derimod alt det, man efterfølgende reflekterer over, handler på og ændrer.

Vil I gå i en ny retning må I tænke og gøre noget nyt. Det kommer til at kræve handlemod at træffe de svære valg og søge svarene på de svære spørgsmål.

Et spørgsmål kunne være: hvor langt er vi hver især villige til at gå og hvor stor en indsats vil vi gøre for at finde ud af, om vi skal fortsætte sammen?

Der er konsekvenser ved ethvert valg i livet og ofte kommer vores valg til at afhænge af, om vi er villige til at betale prisen.

Hvis I vil videre sammen må I løsne knuden mellem jer ved at nærme jer hinanden og mindske afstanden. Det kan være svært, hvis tanker om utroskab og mistillid fylder pladsen mellem jer op og derfor er der måske brug for, at I får talt den situation igennem, før I kan gå videre.

FAMILIEBREVKASSEN

Hvis I vælger at arbejde på jeres forhold mod målet om at blive sammen, så skal I huske at anerkende de små skridt og anerkende hinandens bestræbelser og gode intentioner.

Du skriver i dit brev, at I sidder fast i et mønster, hvor din mand er tavs og vred og du er ’hakkende’ og krævende. Sådant et mønster forstærker den negative spiral, fordi vi ser os selv med den andens øjne.

Hvis det vi ser, er kritik og mangler, så har det med tiden også indflydelse på, hvordan vi ser os selv.

Hvad afspejler dine øjne, når din mand kigger på dig? Ser han mistillid, uindfriede forventninger og sine egne mangler?

Hvordan ser du dig selv i hans blik?

Ser du en krævende og skinger kvinde, som er svær at elske?

Vælg at se venligt og kærligt på hinanden.

Kommunikation er et af de allervigtigste punkter, som I kan tage fat på.

Det er gennem ord, at vi finder ud af, hvad den anden tænker og gennem handlinger, at vi finder ud af, om ordene virkelig betyder noget.

Tips til god kommunikation:

•• Tal sammen i fredstid. Sæt tid af til samtalen og sørg for at I ikke bliver forstyrret. Behandl jeres aftale som var det en vigtig aftale på jobbet lad være med at aflyse den.

•• Positiv intentionsforståelse er vigtigt. Når I har besluttet at tale sammen, så gå ud fra at I begge har positive intentioner, som ligger bag det, I får sagt og måden I får sagt det på. Undgå fælden med at reage-

Skriv til INGE TEMPLE

re på ordvalg og tone og ret i stedet fokus mod indhold og intention. Udvis respekt og venlighed.

•• Lyt til hinanden og lad den anden tale ud. Lad være med at afbryde hinanden og find ud af om du fanger det egentlige budskab ved at spørge: Jeg forstod det du sagde på denne her måde. Er det sådan, du mente det?

•• Hvis det trækker op til skænderi, så tag 5 minutters pause hvor I trækker lidt luft og køler af. Mind hinanden om ’spillereglerne’.

Vi får kun adgang til den mængde kærlighed, som vi selv føler, vi fortjener. Derfor er det vigtigt, at I også ser på jer selv med kærlige øjne og anerkender jeres egen elsk-værdighed.

Stor hilsen Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk Marts // 2019

| 73

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

10 ÅR MED HPV-VACCINATION

MANGE STARTER I SOLARIET SOM BØRN Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge.

Hvis den unge går i solarium, øger det markant risikoen for at udvikle modermærkekræft. Tre ud af fire tilfælde af modermærkekræft blandt solariebrugere under 30 år skyldes deres brug af solarium. Ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har hver tredje person mellem 15 og 20 år prøvet at gå i solarium. To ud af tre var under 16 år den første gang. Hele 20 procent var mellem 10 og 13 år den første gang. Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. De efterspørger derfor en aldersgrænse på 18 år for brug af solarium.

I 2009 blev HPV-vaccinen introduceret som en del af det danske børnevaccinationsprogram for piger, fra de fylder 12 år. 350.000 piger er siden blevet færdigvaccineret og er dermed beskyttet mod livmoderhalskræft og kønsvorter. HPV er årsag til en række kræftformer, som både rammer mænd og kvinder. I Danmark er der hver dag to danskere, der rammes af kræft, som skyldes HPV. Efter 10 år med HPV-vaccination ses et stort fald i forekomsten af HPV-infektioner og forstadier til kræft blandt de piger og kvinder, der er HPV-vaccineret. Det glæder Kræftens Bekæmpelse. De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der efter en periode med faldende tilslutning til vaccinen, igen er stor fremgang i vaccinationstilslutningen.

Men der er stadig noget vej endnu for flere af landets kommuner. En række af kommunerne gør derfor en ekstra indsats for at øge tilslutningen til HPV-vaccination.

FLERE I BEHANDLING VIA KRÆFTPAKKER Indførelsen af kræftpakkerne i Danmark har medført, at patienter, der har symptomer på kræft, får en hurtig afklaring. Hvis de faktisk har kræft, kommer de i behandling inden for en kort tidsfrist. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at en stadig større andel af de kræftramte er nået frem til hurtig behandling gennem et kræftpakkeforløb. I 2018 kom 87,6 procent af alle nye kræftpatienter i behandling som led i en kræftpakke. Det er 3,5 procentpoint flere end i 2013. Men andre undersøgelser viser, at det kun er hver anden kræftpatient, der kommer direkte i

kræftpakke. Kræftens Bekæmpelse ser derfor gerne, at Sundhedsdatastyrelsen går mere i dybden med den del af patientforløbet, der ligger før kræftpakkeforløbet.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse 74 |

sundhed+

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

KUNSTIG INTELLIGENS SKAL VISE VEJ Forskere i Kræftens Bekæmpelse har sammen med internationale kollegaer udviklet et værktøj kaldet Moonlight, der kan udpege gener, der driver udviklingen af kræft. Det gælder eksempelvis genet BCL2. Det særlige ved BCL2 er, at det ser ud til at have to vidt forskellige roller, alt efter hvilken kræfttype det findes i. Mens BCL2 driver udviklingen af kræft i skjoldbruskkirtlen, modvirker det udviklingen af prostatakræft.

Det er ny viden, som er fremkommet ved hjælp af Moonlight. Værktøjet skal på sigt bruges til at finde den rette behandling til den enkelte kræftpatient. ”Hvis der findes medicin, der rammer et bestemt gen med to roller, skal det jo kun gives til patienter, hvor genet driver udvik-

lingen af kræft. Hos andre patienter risikerer man at forværre sygdommen,” siger Elena Papaleo, forsker ved Kræftens Bekæmpelse og eks-

pert i bioinformatik. Elena Papaleo fik ideen til Moonlight sammen med sin forskerkollega ved universitetet i Miami, Antonio Colaprico.

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Marts // 2019

| 75

Sund Shopping Staudeengens aroniaprodukter

Ny dansk metode mod stress, angst og depression

Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen. dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485 / 6154 8484.

Matting Office Wellness ” Vi skaber sunde arbejdspladser som giver kreative og langtidsholdbare mennesker”.

Matting Office Wellness tilbyder løsninger til sunde arbejdspladser samt koncepter som bekæmper stillesiddende adfærd på kontoret. Bevægelse i arbejdstiden vil resultere i lavere sygefravær, bedre samarbejde, højere livskvalitet og øget effektivitet.

Du har mulighed for, helt gratis, at teste et udvalg af produkter, som gør det lettere at være aktiv på jobbet, samt mindsker gener der kan forekomme ved skrivebords arbejde. Udover gratis produkter til test, har du også mulighed for helt gratis at booke en konsulent til din virksomhed, til et oplæg omkring sundhed på jobbet. ” Find mere information på: www.mattingofficewellness.dk, www. hadetgodtpaajobbet.dk eller tlf.: 3930 0802.

Intensiv genfugtning:

NEOSTRATA Bionic Face Serum

- Al hud har brug for fugt!

NEOSTRATA Bionic Face Serum, et yderst effektiv antiaging-serum, som tilfører huden intensiv fugt. Et serum, som forebygger og reparerer, har en værdifuld antioxiderende effekt og virker blødgørende og helende på huden. Undersøgelser har dokumenteret, at Bionic Face Serum kan forbedre solskadet og ældet hud. Huden kommer til at se yngre og sundere ud. Bionic Face Serum indeholder laktobionisk syre, en vigtig teknologi, som blev introduceret af NEOSTRATA. Syren danner en unik hinde, som gør huden jævn og silkeblød.

Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Oplever du stress, angst eller depression – og har andre behandlinger ikke virket? Så er en gratis prøvesession med Neurocoaching måske noget for dig.

Neurocoaching er et neuropsykologisk træningssystem, der er baseret på moderne, biologisk forskning. Du lærer at ”overskrive” de hukommelsesmønstre, der triggede dit stresssystem. Og samtidig lærer du at få hele hjernen til at arbejde bedre sammen, så enkelte dele ikke længere konstant kan starte fejlalarmer.

Iflg. en valideret undersøgelse kan de fleste tilfælde af angst, stress og depression med Neurocoaching fjernes på 3-5 sessioner.

Systemet bygger bl.a på nobelprismateriale fra år 2000.

Metoderne har også vist sig effektive i forhold til sorg, kærestesorger og spiseforstyrrelser.

Læs mere på www.neurocoaching.dk eller tlf.:7027 6100.

Søvnkuren Søvnkuren - til dig, der er træt af at sove dårligt af Lis Lyngbjerg … Ligger du og roterer hver aften, før du langt om længe falder i søvn? Eller vågner du med et pling klokken 3.33, hvorefter tankerne begynder at køre rundt? Bare rolig.

Du kan komme til at sove godt igen. Lis Lyngbjerg, specialist i ledelse og stress, sørger i ’Søvnkuren’ for, at du kan begynde at løse dit søvnproblem allerede i dag.

Læs mere på: www.griffle.dk eller tlf.: 4052 0989.

KiK Nu! Online forældretræning KiK Nu! er for dig, som oplever mange konflikter med dit barn. For dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan du bedst støtter dit barn. Med KiK Nu! får din familie mere overskud i hverdagen.

KiK Nu! er målrettet forældre til børn med ADHD, eller lignende vanskeligheder, i alderen 3-9 år, men det kan bruges af ALLE forældre som ønsker at styrke sin forældrerolle.

Du kan begynde KiK Nu! på alle tider af døgnet, hele ugen, og modulerne virker på PC, tablet eller mobil. ADHD-foreningen har udviklet KiK Nu! med støtte fra Egmont Fonden, og det koster kun 100 kr. at deltage.

Læs mere på www.adhd.dk/kik-nu

76 |

sundhed+

Effektiv genoptræning Brug nervesystemet til at nulstille de nerveimpulser som opretholder muskler i tonisk krampe efter traumer, operationer eller pareser.

Neuro Reset Therapy© ny unik behandlingsform i DK som normaliserer muskelspændingen via nervesystemet.

Opnå markant bedre resultater i din behandlinger.

Deltag i NRT kurser på kun 2 x 2 dage - og du er i stand til at hjælpe dine klienter hurtigere, dybere og helt smertefrit.

Ideelt for Fysioterapeuten eller Ergoterapeuten, som vil noget mere. Kontakt os for demonstrationer i din afd.

Læs mere på: www.nrt-denmark.dk Kursuskalender / info / nyhedsbrev

VitaBiotic Premium Mælkesyrebakterier er en vigtig del af menneskets tarmsystem og har betydning for vores fordøjelse, immunforsvar og psyke. VitaBiotic Premium™ er et tilskud af mælkesyrebakterier og andre gavnlige bakterier, der er indeholder hele 15 forskellige bakteriestammer som er klinisk dokumenterede. Som noget helt unikt er bakterierne i VitaBiotic Premium™ indkapslet i en syreresistent kapsel, der sikrer at de gavnlige bakterier når helt ud i tarmene, hvor de har deres virkning. Dette betyder også at du blot behøver 1 enkelt kapsel pr. dag, da hver kapsel indeholder hele 50 mia. levende kulturer!

VitaBiotic Premium kan købes hos Helsemin og på novovita.dk

Oil of Life Standard Oliekapsler DinSundheds Oil of Life Standard er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie. Disse to planteolier har den optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA / gamma-linolensyre til at skabe den ideelle kombination af fedtsyre din krop har brug for.

Omega 3-6-9 balance er ca. 2,5:1:1.

Oil of Life Standard, Omega 3-6-9 + GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpenatlysolie i en vegetabilsk kapsel. Samlet økologisk certificeret, med EU-certifikat og dansk rødt/hvidt Ø-logo. Kapselskallen er udvundet fra majs (hypromellose), det vil sige den er 100% vegetabilsk og olien er nitrogen beskyttet.

Som alle vore andre produkter er kapslerne velegnede for vegetarer og veganere. 60 kapsler a 500mg i blister pr. pakke eller 120 kapsler a 500mg pr. bøtte.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Følelsen af at være smuk og tæt på hav og natur med smykker og håndlavede dekorationer.

Lever du i en travl hverdag, hvor hvor naturen og havet er et glimt du kun får i ferie tiden?

Hos Pretty with nature er konceptet at frembringe følelser af at være tæt på naturen, glæde, indre ro af at eje unikke og flotte smykker og håndlavede dekorationer.

Læs mere på: www.pretty-with-nature.dk

Sacha Inchi Oil - Frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges i dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/- 50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/- 93%) og den laveste i mættet fedt (+/-6%). Sacha Inchi olie har en høj fordøjelighed (over 96%).

Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 m.h.t. omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

HAMP FRØ OLIE Hampfrøolie udvindes fra underarten af hampplanten, Cannabis Sativa, hvor det er plantens frø, der udsættes for koldpresning for at udvinde olien.

Hamp er en unik kilde til enorme antal elementer, mineraler, vitaminer og essentielle fedtsyrer. Fosfor, kalium, zink, calcium, mangan, jern, svovl, vitamin A, B1, B2, B3, B6, C, D, E, antioxidanter, proteiner, fosfolipider, fytosteroler er inden for dens perfekte afbalancerede struktur.

Sammensætning Den mest nyttige funktion og fordel af hampolie er ubestrideligt tilstede-

værelsen af de mest værdifulde flerumættede fedtsyrer Omega-3 og Omega-6 (ca. 80%) i dens sammensætning, der er nogle af de mest vigtige EFS som er meget vigtige for et godt stofskifte, for nervesystemets funktionen og godt for det kardiovaskulære system, samt at bibeholde en ung og elastisk hud. Dette produkt er fuldt ud på niveau med fiskeolie når det drejer sig om fedtsyreindholdet. Hampfrøolie har en høj sundhedsværdi, fordi den som sagt indeholder op til 80% polyumættede fedtyrer (alfa-linolensyre, linolsyre),

som klart gavner den menneskelige krop. Olien omfatter Omega-6 og Omega-3-polyumættede fedtsyrer i et magisk afbalanceret forhold på 2:1 til 3:1, dette forhold gør det til et virkeligt værdifuldt produkt. Til sammenligning: i solsikkeolie er forholdet mellem polyumættede fedtsyrer 70:1; i oliven 10:1; soja 8:1; rapsfrø 2:1.

Olien kan også bruges til hudog hårpleje.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Marts // 2019

| 77

Sund Shopping Colpropur

Årsagsbehandling og holistisk sundhed

Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur). Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen. Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag.

Læs mere på: www.maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

Nye ressourcer, øget sundhed, vitalitet, livsglæde og aktivering af kroppens egne helbredende mekanismer – det er nøgleord for 1:1 forløb hos Lisbeth Tordendahl, der er privatpraktiserende biopat/naturopath i København på 20. år.

Med naturlige metoder som relevante kostjusteringer, vitamin-mineraltilskud, urtemedicin, homøopati mm. sammensættes individuelle handlingsplaner, skræddersyet til hver persons tilstand og specifikke behov ud fra en holistisk menneskeforståelse. De bagvedliggende årsager adresseres, kroppen aflastes, støttes og styrkes så et godt fundament for overskud og balance i hverdagen skabes.

Lisbeth har desuden udgivet fem kogebøger, heriblandt den prisvindende Grønne proteiner – sundhed & nydelse og senest Kål og Kærlighed.

Læs mere på lisbethtordendahl.dk og bliv inspireret af Lisbeth på Instagram og Facebook til sund, bæredygtig grøn livsstil.

Skønhed starter indefra

God mundhygiejne

Studier har vist at indtagelse af marine kollagen kan have en anti-aging effekt. Ønsker du at pleje din hud indefra gennem din kost, er Vild Nord® Marine Collagen et effektivt redskab til at give huden ekstra fugt og spændstighed.

Vild Nord® Collagen Gold er en unik inner beauty blanding, der består af marine kollagen fra bæredygtigt fiskeri tilført vitamin C og vildthøstet tang, der bl.a. indeholder jod, magnesium og kalk. Tilfør dagligt en ske af Collagen Gold fx til din kaffe og giv din hud en eksklusiv skønhedsbehandling indefra.

God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder.

CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox.dk eller tlf.: 7026 8170.

• Anti-aging • Hydrerer huden • Mindsker fine linjer • Smagsneutral • Nordisk, ren & naturlig Læs mere på vildnord.dk eller tlf: 7734 0909.

Helm

Spisekisel med urter

Forkert valg af skoletaske kan give rygsmerter hos børn.

Det er ikke nok med et pænt print på en rygsæk eller skoletaske.

Det vigtigste er rygsækkens ergonomiske funktion, så den giver dit barn den helt rette støtte. Sidder skoletasken ikke korrekt fra starten, kan dit barn få eventuelle rygsmerter i fremtiden. Hos Helm vil vi forebygge dette bedst muligt, og vi står derfor klar til at vejlede dig bedst muligt. Børn er forskellige og derfor har vi Danmarks største udvalg, så dit barn får den helt rigtige skoletaske.

Find din nærmeste butik og se udvalget på www.helm.nu

Kisel, brændenælde og padderokke har et naturligt indhold af silicium, og disse tre ingredienser udgør Spisekisel med urter. Pulverblandingen er et nyt produkt fra danske Natur-Drogeriet, som i år kan fejre 75 års-jubilæum.

Brændenælde bidrager til at vedligeholde normal hud, knogler, negle og hår.

Kiselgur er naturligt forekommende, kaldes også diatomit og er aflejringer med et højt indhold af fossile skaller af kiselalger.

200 g, vejledende udsalgspris kr. 89,95 Læs mere på: natur-drogeriet.dk eller tlf.: 8692 3333.

78 |

sundhed+

Climates

Podcast: ”Der er bare en overgang”

- Desinficering udføres med automatiseret robotteknologi Decon-X DX1.

Decon-X DX1 er en avanceret enhed, der benytter en højt udviklet teknologi til desinficering.

Enhedens specielt udviklede dyse danner en tør tåge af DX521 – desinficeringsvæske, der fjerner uønskede mikroorganismer, som virus, bakterier og dræber skimmelsporer fra luften og alle tilgængelige overflader. Enheden skaber med desinficeringen et nulstillet indeklima med anvendelse af miljøvenlig kemi, og helt uden brug af giftige kemikalier.

Læs mere på: climates.dk eller tlf.: 2181 5521.

Lyt til Lines åbenhjertige samtaler om livet i overgangsalderen. Få gode råd og viden fra panelet bestående af gynækolog Stine Fürst, sociolog Emilia Van Hauen og forfatter Mikkel Jønsson samt tre kvinder med hver deres historie. Find podcasten på Radioplay.dk eller på podcast-appen på din telefon. Du kan også læse mere om Femarelle på www.femarelleline.dk, Facebook eller tlf.: 2642 4145.

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

A-vitamin A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket vil sige, at kroppen oplagrer det i bl.a. leveren og andre fedtdepoter. Drikker du fx. meget alkohol, ødelægges både depoterne af A-vitamin. Derudover bliver optagelsesevnen i tarmen dårligere med alderen, op optagelsen af bl.a. A-vitamin svækkes.

A-vitamin har mange vigtige funktioner i kroppen, som bl.a. at bidrage til: • vedligeholdelse af syn, hud og slimhinder • opretholdelse af immunsystem • omsætning af jern i kroppen • vedligeholdelse af cellespecialiseringsprocessen Læs mere på: www.dkpharma.dk eller tlf.: 4486 0550.

B12-vitamin Studier viser, at ca. 20% af befolkningen over 65 år er i underskud af vitamin B12.

Hovedårsagen er svækket fordøjelse, og der kan faktisk gå op til 6 år, før de første tegn på B12-mangel viser sig.

Vi tilbyder to forskellige styrker af B12-vitamin; 125 mcg og 500 mcg. Begge styrker er veganske og er baseret på methylcobalamin.

Vitamin B12 har indflydelse på mange funktioner i kroppen, og B12 bidrager desuden til:

• dannelsen af røde blødlegemer • et normalt energistofskifte • omsætning af homocystein • normal psykisk funktion • normal celledelingsproces • normalt fungerende nervesystem og immunsystem • mindsker træthed og udmattelse Vitamin B12’s virkning forstærkes især i samarbejde med folsyre og vitamin B6, og det er derfor en rigtig god ide, at spise vitamin B12 sammen med de andre B-vitaminer.

Er du veganer eller vegetar?

I vores kost får vi normalt B12-vitamin fra kød, mejeriprodukter, fisk og æg. Veganere og vegetarer risikerer derfor ofte at være i underskud af vitamin B12. Supplering af vitamin B12 vil derfor være en god ide, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med vitamin B12.

Læs mere på: www.dkpharma.dk eller tlf.: 4486 0550.

Marts // 2019

| 79

SUND LÆSNING

FYSISK OG MENTAL BALANCE

Denne måneds bøger handler om at opnå balance. Tre af bøgerne fortæller om, hvordan vi i den moderne tilværelse er kommet ud af trit med krop og sjæl. Disse bøger giver tips til, hvordan vi genfinder balancen gennem blandt andet fysisk aktivitet. Den sidste bog omtaler, hvordan man bevarer balance i sit liv, når man bliver ramt af kræft.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN

Torben Bremann og Martin E. Matthiessen, ”Overfaldeanatomi - et funktionelt billedatlas” ,191 s., 299 kr., forlaget Frydenlund

Vivian Birlie, ”Skab balance i krop og sind - Akupressur og zoneterapi til dig og din familie”, 236 s., 249,95 kr., Gyldendal

Hanne Foighel, ”De indre lys”, 135 s., 199 kr., Eget forlag, kan købes hos boghandleren

INDBLIK I MUSKLERNE

KROP OG SIND

DE INDRE LYS

Forsiden på denne bog er egentlig misvisende. For den giver indtrykket, at det er en bog om store biceps og beregnet til bodybuildere. Men lad dig ikke snyde.

Bogen er anvendelig i alle aldre og uanset fysisk form. Bogen viser i en række fotos og illustrationer kroppens ”synlige” muskler. Det særlige ved bogen er, at den giver indblik i, hvilke bevægelser de forskellige muskler er ansvarlige for.

Du finder ud af, at det faktisk er unødvendigt at udføre en stribe af øvelser i fitnesscentret. Du har kun brug for nogle få og velvalgte bevægelser for at aktivere de forskellige muskler. Bogen er skrevet af forfattere med årtiers erfaring. De brænder for at formidle deres viden på en overskuelig og tilgængelig måde.

”Skab balance i krop og sind” er en bog om zoneterapi- og akupressurpunkter, som du kan bruge på dig selv og dine nærmeste. Små tryk på de rette steder kan eksempelvis lette på søvnproblemer, stress, hovedpine og nakkespændinger. I afsnittet om børn er der hjælp at hente ved problemer med søvn, mave, ører og immunsystem. Små børn bliver nusset og rørt ved helt instinktivt - men bevidst berøring kan hjælpe mod uro i maven, træg fordøjelse og søvnproblemer. Bogen indeholder også et afsnit om, hvordan man kan forkæle sin kæreste/ægtefælle, samtidig med at man styrker hinandens helbred og velvære. Endelig er der et afsnit med ansigtsmassage - og det kan vi alle have behov for efter den mørke og våde vinter. De tydelige illustrationer og den grundige vejledning gør det til en god selvhjælpsbog. Du bliver guidet punkt for punkt.

Journalist Hanne Foighel har skrevet en meget personlig bog om de tanker og associationer, der opstod, da hun fik en kræftdiagnose. De korte kapitler har været bragt som klummer i Kristeligt Dagblads Liv og Sjæl sektion. Bogens historier er let læste og giver stof til eftertanke. Der er kloge tanker om livet og døden. Det at få en kræftdiagnose sætter livets skrøbelighed i perspektiv.

Kemobehandling, operation, udmattelse og usikkerhed følger med som en del af diagnosen. Hanne Foighel beskriver sine oplevelser med livsgejst og detaljerigdom. Livet med en diagnose handler ikke om at skulle nå eller om at ville nå, det handler om at kunne nå. Det er ikke døden, der er i centrum, men tværtimod er det en meget livsbekræftende bog.

80 |

sundhed+

SUND LÆSNING Chris MacDonald, ”Ikke til forhandling”, 380 s., 300 kr., Politikens Forlag

NY BOG AF CHRIS MACDONALD Bogen opsummerer den viden Chris MacDonald har tilegnet sig de sidste 20 år. Han går på opdagelse i den moderne tilværelse og livsstil med sundhedsbrillerne på. Der er en naturlig forklaring på, hvorfor vi elsker at spise alt det søde og fede. I gamle dage var det til menneskets fordel. I dag er det imidlertid roden til meget ondt. Motion er vigtigt, men i en tid med moderne transportmidler får vi slet ikke brugt

kroppen til det, den er beregnet til. For at forstå vores biologi har Chris MacDonald besøgt en gruppe mennesker i Tanzania.

Her er det almindeligt, at en mand bevæger sig omkring 30 kilometer hver dag for at skaffe mad til sin familie. Chris MacDonald er med til at dokumentere, hvordan vi er kommet langt væk fra det naturlige og at det koster i form af dårligt helbred og nedsat livskvalitet. Hvis du kæmper med at balancere dit liv, så giver bogen dig indsigt til at forstå og ændre på dine vaner.

Alle har nu mulighed for et rent indeklima. Med hjælp fra ny teknologi fjernes skimmelsporer helt.

Skimmelsvamp: Gener og ubehag skal anerkendes og tages alvorligt!

I praksis betyder skimmelsvamp besvær: For ejendomsejere, administratorer, forsikringsselskaber og ikke mindst for beboerne.

Udbedringsprocessen kan være lang og opslidende, især når det viser sig, at den almindelige renovering af skimmelsvamp ikke får symptomerne til at forsvinde hos beboerne. Det skaber frustration, og diskussion, om ansvar, og om kvalitet af oprensning og rengøring. Selvom den synlige skimmelsvamp er fjernet og målingerne efter renovering er under det tilladte niveau, reagerer mange fortsat ved ophold i rum, hvor der har været skimmelsvamp.

SYMPTOMER PÅ SKIMMELSVAMP Mennesker som reagerer på skimmelsvamp, får typisk et eller flere af følgende symptomer: • • • • • • • • •

Hovedpine Træthed Astma og Allergiske reaktioner Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Kløende øjne Tilstoppet næse Svimmelhed Hæshed, rødme og brændende hud

Nogle reagerer, andre slet ikke. Og selvom man fjerner den synlige skimmel, så fjerner man ikke nødvendigvis generne hos dem der har været udsat.

Hvorfor er det så svært med skimmelsvampesporer?

De kan ikke ses med det blotte øje. Der er mange forskellige slags skimmelsvampe, som afgiver forskellige sporer, som nogle reagerer kraftigt på og andre slet ikke kan mærke.

Loppefrøskaller + olostrum C ___________

Skimmelsporerne skal også fjernes – løsningen er desinficering.

Signe Steen Risager driver Climates. Som adm. direktør i et ejendomsselskab erfarede hun i 2016, at det via ny teknologi blev muligt at desinficere totalt for skimmelsporer, bakterier og lugtgener. På norske hospitaler anvendes denne metode, som hun nu har fået udviklet til brug i rum udenfor hospitalsmiljøet.

Signe sagde sit job op, og startede Climates for at hjælpe mennesker, til at leve uden gener efter skimmelrenoveringer. Økonomisk betaler det sig for alle, da renoveringen kan afsluttes helt første gang. Løsningen fjerner også al diskussion og frustration over manglende anerkendelse af gener og ubehag. En desinficering tager cirka 5 timer.

Det er miljøvenligt og der er ingen skadelige bivirkninger.

Kontakt gerne Climates for mere info: www.climates.dk Tlf. 2181 5521 info@climates.dk

SylliFlor Colostrum KOMBINATIONSPRODUKT MED DOBBELT FUNKTION

Regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen

Bestil vareprøver på www.biodanepharma.com Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

Marts // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden d. 28. marts 2020. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på januar/februar-udgivelsens krydsordsopgave var: SKISTØVLER

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Hvis du som abonnent på SUNDHED+ har løst månedens krydsord, giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ”Vegansk grundkøkken”, som du finder under Opskrifterne i dette nummer af magasinet. Bogen har en værdi af 300,00 kroner. Den er udgivet af Politikens Forlag.

Deltagelse i konkurrencer er en særlig service for læserne på SUNDHED+.

82 |

sundhed+

11.00: Hanne Rasmussen fra Staudeengen vil fortælle om kampen tilbage til livet efter en blodprop i hjernen, og om hvordan aroniasaft havde en positiv indvirkning herpå.

ER DU KLAR TIL DEN STORE FORVANDLING?

11.30: Aroniabærret har en så naturlig helende effekt på både sundhed og velbefindende, så det er også kendt som ”superbærret”.

Når jeg således kombinerer Aronia er sprængfyldt med aroniabærrets fantastiske mange aktive stoffer og gode egenskaber med zoneterapiens vitaminer, samt forskellige måde at skabe balance i antioxidanter. Det menes at kroppen, opnås en ganske have en gunstig indvirkning på speciel effekt. De klienter, der bl.a. kolesterol, blodtryk og drikker aronia sammen med diabetes ved regelmæssig zoneterapi, får hurtigere indtagelse og samtidig styrke resultater i forhold til de immunforsvaret. Koldpres vanskeligheder de kommer aroniabær og bevar de gode med, lyder det fra egenskaber. zoneterapeuten.

Aronia-festival 22.-23. august 2020 Gunderstedvej 24 - 9240 Nibe

13.00: Kom med til et oplysende, underholdende og inspirerende foredrag med læge Jerk W. Langer.

Smid overflødige kg uden sult.

Slip for smerter. Bliv friskere i hverdagen. Modvirk grundtrætheden ved sygdom.

Få styr på blodsukker, gigt, hud, blodtryk, kolesterol, tarmflora og fordøjelse. Husk bedre. Se yngre ud. Brug måske mindre medicin. Lev længere. Og vær rask, glad og aktiv imens, lyder det fra lægen.

100% ØKOLOGISK

Sukkerfri og koldpresset.

Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen.

Staudeengen Hanne Rasmussen Staudeengen

Vibeke Bøgh-Kristensen Zoneterapeut

Jerk W. Langer Læge

tlf.: 6154 8485 / 6154 8484 www.staudeengen.dk

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• Plejer og beskytter vorte følsom hud • Styrker hudens genopbygning • Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic I facebook.com/neostratanordic