Sundhed Maj 2017

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

4

TEMA:

sunde

HUDEN

opskrifter med KÅL

få livet tilbage i den

NY VIDEN OM

type-2

PÅ TUR UNDER STJERNERNE

PETER MYGIND

”Jeg er blevet bedre til at prioritere...”

MOTION / KOST / VELVÆRE

SUND HVERDAG LÆKRE RAWFOOD OPSKRIFTER * NY ENERGI

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

INDHOLD Maj 2017

26

14

52 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Lise Mühlhausen og Peter Mygind – Om nysgerrighed, sunde relationer og lyst til livet.

29 WORLD FAIRTRADE Sundhed er også et spørgsmål om mental hygiejne og om at sikre andre mulighed for at få sund mad.

37 UNDER STJERNERNE Man kan ikke andet end at slappe af på de danske øer. 200.000 Ø-pas er nu trykt.

38 NATUREN KALDER Det kribler og krabler til vands, til lands og i luften, når landets naturvejledere inviterer børnefamilier med på Krible Krable-arrangementer.

42 FAMILIEBREVKASSEN Når børnene ikke vil snakke om deres dag med forældrene.

46 VORES SUNDHED Dans kan ikke kurere parkinson, men en svingom i godt selskab og til god musik kan mindske symptomerne 48 LIVKRISER Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? Alle mennesker oplever livskriser.

SUND ERNÆRING 14 KOST Vær ikke bange for havregryn 26 OPSKRIFTER RAWFOOD pasta er in. 4 lækre opskrifter, som er lette, friske og sprøde.

30 MÅNEDENS GRØNNE Tomater. Røde, runde, søde og fulde af vitaminer.

TEMA: HUDEN

KROP OG VELVÆRE

16 HUDEN HAR BRUG FOR FUGT 18 SKØNHEDSPLETTER

6 DET SKER I KROPPEN Når du nusser dit kæledyr.

I HVERT NUMMER

32 DIN KROP Synet. Kysser dit barn også iPaden godnat, og er skærmen det første han/hun kigger på næste morgen?

44 PSYKOLOGI Forældre skal give klar besked til deres børn, hvis de er overvægtige.

10

4 LEDER 23 FIND DET PÅ APOTEKET 24 SUNDT&GODT 40 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 50 HOS KIROPRAKTOREN 51 HOS TANDLÆGEN 53 SEXOLOGENS KLUMME 54 SUND SHOPPING 56 NYT FRA REGIONERNE 57 KRÆFTENS BEKÆMPELSE

MEGET MERE SUNDHED

magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

16

LEDER

TAG ANSVAR Sundhed+ Nr. 05, maj 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401

D

et er vigtigt, at vi tager ansvar, så vi ikke luller os ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld.

Synspunktet er Peter Myginds. Han uddyber det i en artikel i dette nummer af Sundhed.

Det er lettere sagt end gjort. Hensigterne om at gøre det helt rigtige hele tiden er vanskelig at følge op. Det gælder især i forhold til de mest selvfølgelige ting i tilværelsen.

I dette nummer af Sundhed kommer vi også tæt på åndedrættets betydning, og på hudens betydning for vores velvære. Huden kommer frem i lyset i foråret og det bliver muligt at se, om der er forandringer. Er der kommet flere skønhedspletter, er huden tør, eller er der forstadier til hudkræft?

Vi har også et ansvar for, hvad vi putter i munden. Lader vi os styre af lyst eller af fornuft? Er det myter om havregryn eller er de små gryn reelt sunde? Sundhed oplyser om det morgenmadsprodukt, som der spises mest af i Danmark. Vi går tæt på rawfood-bølgen og giver et par opskrifter til, hvordan almindelig pasta kan skiftes ud med grøntsager.

Skuespilleren Hella Joof opfordrer alle danskere til at købe sundt, spise sundt, drikke sundt og købe bæredygtigt ind i forbindelse med Fairtrade Challenger, som finder sted fra den 8.-14. maj. En international uge, som sætter fokus på at behandle både sig selv og andre fair. Ønsket om at tage et ansvar er også kendetegnende for overlæge Jens-Christian Holm. Han gør opmærksom på, at vi har et ansvar overfor de overvægtige børn. Det med at tage ansvar, gælder også i forbindelse med artiklen ”Skæm

6

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Østdanmark Mikkel Pedersen Tlf 5332 0319 Salgschef Vestdanmark Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909

dit barns øjne”. Særligt i puberteten skal man være opmærksom på den megen skærmtid. Det er i den periode, at risikoen for at udvikle nærsynethed er størst.

Naturvejlederne giver i dette nummer af Sundhed inspiration til, hvordan man ved at gå på oplevelse i naturen både får brugt sine øjne, får fysisk aktivitet og noget fælles at tale om på tværs af generationer.

At have ansvar for andre uanset om det er børn eller hunde, er både forpligtende og giver stor glæde.

God læselyst Nils Sjøberg Chefredaktør

Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 24264643 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 1 juni SUNDHED arbejder sammen med:

Vil du gøre mere for sundheden?

ABONNER PÅ NR. 04 // A P R I

A J 2 0 17 N R . 0 5 // M

Få alt det stof, som du læser i Sundhed (gratis) - med endnu mere inspiration, flere øvelser og dybdeborende artikler i Magasinet Sundhed+.

MAGASINE

L 2 0 17

MAGA

ER 3 9, 9 5 K R O N

ER

0 3 // MA

RTS

2 0 17

MAG N / KO ST / VE LVÆ

3 9, 9

ASI

5 KR O

NER

NET

RE MOT

E S T / V E LVÆ R M OT I O N / KO

9

NR.

T M OT I O

Få 24 sider ekstra Sundhed.

Med andre ord få SUNDHED+ direkte i til døren en gang om måneden eller glæd andre med magasinet.

3 9, 9 5 K RON

SINET

ION

/ KO ST / V E LV

ÆRE

ERE HUDEMM AND N den pass KNOGLER E HØ er p

Øvelser:

TEMA:

TRÆN DINE

11 U RM å os, m skal også DGIV passe på en vi den E M L 399, Sexlivet 00 D SER OvervægtforEanDdITATION skal pifte S TEM r e KK om r TEMA:s oåpdan foreb A: hjern Agd RVEL TIL er en Fsy ygges e n fylde K ØD tilNat tidSU 6 UD Hvilken ta D OG LÆA KKL ERLERG r er du?

H GIVE V IE G I D G SMAD ENEFRR LS OARrn 247,7 AFBRYDELSER STe Å te M po E D de D 5 DK ER I Æ G R G LISE MÜH gen ne SELV STRESSdE LHAUSE K åske tror N OG PE m f ilm TER MYG ...mere en du m IN Inkl. ” D AARD D e t HENRIK LYKKEG &r forse e LISBET DAHL v igteitgit n ikke at”g eksp delse og m tm rkoeon erM ive f ”V a editio o srtle..sn t”yrk .” rv a n BODIL

JØRG

ENSE

N OG

AMAL

IE DO

LLERU

inlddeer e reparationsa alt”

P:

I NÆSTE NUMMER AF SUNDHED+ • • • •

Livskriser rammer os alle – få inspiration til at komme styrket ud af dem.

Mave og tarm i balance – er det muligt.

Hormoner. Overgangsalderen er kun en blandt flere aldre.

Deltag i nyt stort projekt om auronia.

Få SUNDHED+ til nuværende abonnementspris: 11 numre af SUNDHED+ koster

kun 399 kroner!

Bestil et abonnement i dag.

Hjælp dine venner og familie til en bedre SUNDHED: Køb 4 abonnementer og betal kun for 3 Glæd andre: Vis, at du holder af et andet menneske. Giv dem et abonnement på Sundhed+ Ønsker du at benytte dig af dette tilbud, kan du: • Gå ind på www.magasinetsundhed.dk/koeb-abonnement • Skrive til os på abonnement@m MAGASINET • Ringe til os på 56 50 40 50

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN

NUSSER DIT KÆLEDYR

NÅR DU

Når din glade logrende hund kommer dig i møde i døren, kan en træls mandag være hurtigt glemt. Og når du sætter dig ned og kæler med din lodne ven, siver stressen langsomt ud af kroppen. Vi har talt med adfærdsbiolog Karen Thodberg, som forsker i, hvordan man kan bruge dyr i terapeutiske sammenhænge.

TEKST HENRIETTE KIERKGAARD ILLUSTRATION COLOURBOX

GLÆDE OG SAMHØRIGHED

BLODTRYKKET FALDER

Flere undersøgelser tyder på, at kontakt med kæledyr har en positiv indvirkning på os. Man har bl.a. undersøgt, om vi mennesker oplever nogle fysiologiske forandringer, når vi er i fysisk kontakt med kæledyr. Og nogle studier viser, at blodtrykket og hjerterytmen falder hos forsøgspersoner, der aer en hund. Samme effekt kan endda måles hos hunden.

Man har målt, at fysisk kontakt med dyr i nogle tilfælde kan udløse hormonet oxytocin. Det er et hormon, som ofte spiller en rolle i tilknytningen mellem mennesker. Det udløses blandt andet, når kvinder ammer og ved fysisk kontakt med andre mennesker.

HUNDE HJÆLPER PSYKISK SYGE

VI LEVER LÆNGERE

Ældre mennesker med kæledyr lever længere end folk uden. Det skyldes ifølge flere undersøgelser den større sociale kontakt, fortæller dyrlæge Jens Bakkegaard fra Hillerød Dyrehospital. ”Hunde vil gerne møde andre hunde. Og mens hundene hilser på hinanden, kan hundeejerne få sig en hyggelig sludder.” De hyppige møder med andre øger livskvaliteten hos ældre, der ellers kan føle sig lidt isolerede eller ensomme. Og den forbedrede livskvalitet spiller ind i det fysiske velvære. ”Man ved, at ældre der har hund, er mindre syge, tager mindre medicin og går mindre til lægen end ældre, der ikke har hund,” fortæller Jens Bakkegaard.

Det har vist sig, at hunde kan være med til at give tryghed og mindske angst og andre psykiske lidelser. Mennesker med psykiske lidelser vil for eksempel have lettere ved at tage en tur i supermarkedet, hvis de har en rolig hund ved deres side.

Hos Servicehundefonden er det muligt at søge om en servicehund. Faktisk oplever mange af de psykiatriske patienter, som gør brug af servicehunde, at de kan trappe ned på doserne af medicin.

Kilde: Region Syddanmark

MERE MOTION

OM EKSPERTEN Karen Thodberg er adfærdsbiolog og seniorforsker ved Århus Universitet. Hun interesserer sig for hvordan samvær med kæledyr påvirker os.

Hun forsker blandt andet i, hvordan man kan bruge dyr i terapeutiske sammenhænge, især har hun arbejdet med, hvordan besøgshunde påvirker plejehjemsbeboere.

8

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

.

Har du hund, skal der som bekendt gåes nogle ture.

Og det er lig med motion, som også øger din sundhed. Og som det ofte kan ske med fitnesscentret, er der ikke mulighed for at springe over, hvis man ikke lige gider - for hunden skal jo ud, hver dag. Og jo mere du er obs på at give hunden nogle gode lange ture, jo mere motion får du selv.

Ifølge Karen Thodberg er det dog svært at sige noget entydigt om hundejeres bedre sundhed. At de er mindre syge etc. kan også skyldes, at dem, der har mulighed for at anskaffe sig en hund, i forvejen var sunde, aktive og udadvendte og bor et sted med let adgang til naturoplevelser.

DET SKER I KROPPEN

FIND LODNE VENNER

Måske elsker du dyr, men har ikke økonomien eller overskuddet til at anskaffe dig en kat eller hund. Så er der heldigvis andre muligheder for alligevel at få lidt lodden pels ind i dit liv. Du kan tage på besøg på dyreinternater, hvor der er hunde, katte, kaniner osv, som vil elske at få lidt ekstra omsorg. Du kan også tilbyde dig som frivillig hjælper på et internat. En anden mulighed er at blive hundelufter for andres hunde. Der er mange travle hundeejere, som har brug for en ekstra hånd i hverdagen.

IKKE ALLE REAGERER PÅ KÆLEDYRSKONTAKT Det er ikke i alle undersøgelser, man finder en effekt af samværet med dyr. Det skyldes formentlig undersøgelsernes forskellige metoder, målt i forskellige situationer og på forskellige personer.

Der er stor forskel på, hvordan vi har det med dyr, og hvordan vi reagerer, når vi er sammen med dyr. Og vores reaktioner vil selvfølgelig afhænge af, hvilke erfaringer vi har fra tidligere, og om det er vores eget dyr, og om vi er i trygge omgivelser.

BESØGSHUNDE PÅ PLEJEHJEM

Besøg af hunde på plejehjem har vist sig at være en succes for nogle ældre. Trygfonden har derfor oprettet en besøgshunde-ordning, hvor hundeejere og plejecentre landet over kan tilmelde sig. Et forskningsprojekt, ledet af seniorforsker Karen Thodberg, viste at besøgshunde har en positiv effekt på det mentale helbred og livskvaliteten hos ældre og demente. Ordningen er i dag udvidet til også at være et tilbud til andre institutioner, fx bosteder for udviklingshæmmede.

Kilde: Trygfonden

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

9

Øvelser:

TRÆN DINE

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

ENERGIdepoterne LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

” Vi er kommet i reparationsalderen”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om, hvad der sker i kroppen når du får; ET HOLD I NAKKEN

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

9

IFN ATNEERBVLIAE D W

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

9

Øvelser:

TRÆN DINE

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

ENERGIdepoterne LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

” Vi er kommet i reparationsalderen”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om, Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard og deres liv på scenen med kunstige hofter og god humor

1 0 S SU UN ND DH HE ED D N NR R .. 0054 // 220017 17

I N T E RV I E W

Lise Mühlhausen og Peter Mygind

Om nysgerrighed, sunde relationer og lyst til livet Gode grin. Glimt i øjet. Karriererne kører på skinner. Erhvervscoachen Lise Mühlhausen og hendes mand, skuespilleren og foredragsholderen Peter Mygind, lever et dejligt liv. Det har de også knoklet for. Og betalt en høj pris for i form af sygdom og slagtilfælde. Men det har lært dem at sætte pris på livet og hinanden og givet dem lyst til at leve i nuet.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO JOHN EHBRECHT

L

ise Mühlhausen og Peter Mygind mødtes til en fest på Nørrebro for godt 25 år siden. I første omgang syntes hun, han var møgirriterende og pågående, for han blev ved med at afbryde en dyb samtale, hun var midt i.

Hans ihærdighed bar dog frugt, og hun gik med til at tage en enkel dans med ham. Det blev til to, tre og fire danse og endnu flere grin. Og lige siden har de nærmest været uadskillelige.

Netop uadskillelige skulle de hurtigt vise sig at blive. For bare fem uger efter deres første møde var Lise gravid med parrets ældste søn. Der stod den unge skuespillerstuderende og den endnu yngre RUC-stu-dine så og skulle blive voksne lynhurtigt. Heldigvis fandt de med Peters mors hjælp et lille hus i Vanløse, hvor de kunne slå sig ned som familie.

Vel at mærke som familie på SU, der kun lige havde til dagen og vejen. Peter måtte finde sin indre gør-det-selv-mand frem for at gøre huset nogenlunde beboeligt, men den lille nybagte og nyuddannede familie fandt en vej.

Peter Mygind bekriver overraskende nok selv, hvordan timingen med forældreskabet, set i bakspejlet, på mange måder var perfekt. Efter en fire år lang skuespilleruddannelse, hvor man hver dag har sig selv i centrum i alle aspekter, var det

sundt for ham pludseligt at få noget langt vigtigere at gå op i. Midt i den hårde tid som nyuddannet skuespiller, hvor jobbene ikke hænger på træerne og casterne ikke ringer hvert andet øjeblik, kunne Peter bruge tiden med deres nyfødte søn Julius, og det ser han i dag som en stor gave for dem alle.

Da karrieren langsomt begyndte at tage fart for Peter, med roller i bl.a. Taxa og Riget, og Lise var langt i sit RUC-studie og begyndte at arbejde på Danmarks Radio, fik de, efter flere forgæves forsøg, endelig kontakt til en såkaldt reserve-bedstemor, som blev guld værd for logistikken i den nybagte familie, hvor man ikke altid kunne gå klokken 16. Og dog. Af bitter erfaring lykkedes det faktisk Peter helt exceptionelt at få skrevet ind i sin kontrakt, at hans dag på filmsettet sluttede klokken 16, så han kunne nå at hente børn. For endnu et barn kom der. Seks år efter Julius, hvor Lise fødte sønnen Valdemar.

FAR TAGER STYRINGEN Familien har altid haft en høj prioritet. For dem begge. Til trods for at de i perioder har været meget væk. Både på skift og samtidig. For Peter Mygind har det betydet, at han har måttet takke nej til store film- og teaterjobs, bl.a. på det Kgl. Teater, som ikke kunne tilbyde den

fleksibilitet, som var nødvendig for ham, for at værne om familielivet. Han mener selv, at han i den henseende har været lidt usædvanlig som mand, og han beskriver da også med et smil, hvordan pædagogerne i sønnernes institutioner så ham som lidt af et særtilfælde, fordi det oftest var ham, der hentede og bragte, så Lise kunne passe sit fuldtidsjob med masser af overarbejde på Danmarks Radio. Lise tilføjer i øvrigt, hvordan hun nærmest blev mobbet af pædagogerne, som så lidt skævt til hende, når hun så en sjælden gang hentede deres yngste søn i institutionen, for de mente da ikke, at hun vidste, hvor køleskabet var, så Valdemar kunne få sin madkasse med hjem.

TJEK IND HOS DIG SELV Peters skæve arbejdsliv har på sin vis været godt for familien, og selvom han ofte er stået op tidligt om morgenen, efter kun få timers søvn, har han altid haft en fantastisk evne til at powernappe. Som han selv beskriver det, så kan han sætte sig i en stol og bare falde hen efter et øjeblik og sove et kvarter.

Den evne har de faktisk begge to, og de bruger den aktivt, for at lade op efter en hård dag. Mens Peter bare tager et kvarter på øjet, så praktiserer Lise meditation for at samle energi. Og hun

S SU UN ND DH HE ED DN NR R .. 0055 // 220017 17

11

I N T E RV I E W

Ordsproget ”at yde, før man kan nyde” mener Lise Mühlhausen er det værste sludder. prioriterer meditationen. Også selv om hun har rygende travlt. For hun ved, at det gør underværker lige at tjekke ind hos sig selv og mærke efter.

En evne hun også ynder at dele ud af på sine populære kurser, hun nu er begyndt at afholde, efter hun i efteråret valgte at sige sit faste job op som værtscoach og leder af DR Værter efter 25 års tro tjeneste. Nu er hun sin egen herre og holder foredrag, kurser og workshops . Hun træner nu ikke kun tv-værter i at få krop, stemme og budskab til at hænge sammen, men også direktører og chefer i det offentlige og private erhvervsliv.

SUNDE RELATIONER I parforholdet er de også gode til at lytte til hinanden og tjekke ind hos hinanden.

1 2 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

De griner enormt meget sammen. Og enormt oprigtigt.

Ofte tager de ud og spiser en god middag og snakker i timevis, fordi de er nysgerrige på hinanden. Eller rejser på weekendtur, hvor de fanger store fisk og rider på islandske heste til de får latterkramper. Peter Mygind og Lise Mühlhausen er også to meget interessante og inspirerende personligheder, som flytter og udvikler sig hele tiden. Og de gør det bevidst. Lise er for nylig vendt hjem efter at have afsluttet sidste modul på ledelsesprogrammet, Stifinder, og den gejst hun bringer med sig tilbage fra sådan en udviklende oplevelse er også noget, Peter kan bruge positivt. På den måde forfiner og fornyer de hele tiden den rejse, de er på sammen her i livet, fordi de holder af at lytte til hinanden, lære af hinanden og være nysgerrige og givende.

Samtidig har de intet problem med at være åbne og ærlige over for hinanden, og helt grundlæggende mener de, at de par, som glemmer at pleje venskabet, lysten og nærheden i ægteskabet, bliver ramt benhårdt, når børnene flyver fra reden. Ligesådan med de nære relationer til venner og

familie. De skal kunne tåle, at man deler op- og nedture.

For hvad er en nær relation uden sårbarhed og oprigtighed. Den er overfladisk og ikke til noget, når det gælder.

Parret ved, hvad de taler om. De lever tæt sammen som familie. Lises mor bor på øverste etage i den store villa, mens planen er, at deres ældste søn og hans kæreste rykker ind på førstesalen, når de en dag får børn. Parrets yngste søn bor stadig hjemme og har ingen planer om at flytte foreløbigt. De elsker alle det tætte samvær og tror på, at sunde relationer er godt for helbredet.

Peter pointerer også vigtigheden i at have et nært forhold til sine børn. De skal inddrages og ikke pakkes ind, og de skal lære, at det uperfekte også er i orden. Sorg og udfordringer er en del af livet, og det skal ikke pakkes væk.

Vis dine fejl, lær af dine fejl og kast dig ud i livet, siger Peter. Vi indeholder alle sammen hele pakken.

ANSVAR OG VREDESTØMMERMÆND Parret er begge enige om, at vi alle sammen har et personligt ansvar for vores eget velbefindende. Det er vigtigt ikke at gro fast. Og det er vigtigt hele tiden at

tage ansvar, så man ikke luller sig ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld. Når Peter gør noget, gør han det uden regning.

Han forventer ikke noget til gengæld, hvilket han føler er sundt for sjælen, fordi han ikke bliver bitter over, at gode gerninger ikke nødvendigvis altid gengældes.

Lise mener grundlæggende at vores lykke afhænger af, om vi tager ansvar for vores eget liv. Vores irritation over situationer eller andre mennesker handler i høj grad om, at der er områder i os selv, vi ikke har fået kigget efter i sømmene. For du kan ikke ændre folk. Du kan anmode om ændringer, men den eneste, du kan ændre på, er dig selv. Hun nævner det klassiske eksempel, når man sidder bag rattet og bliver gal og hysterisk over sine medtrafikanter. Den eneste, denne irritation går ud over, er én selv, og det giver, som hun siger med et selvopfundet ord, ”vredestømmermænd”. Peter mener også, at vi er alt for flittige til at gøre os selv til ofre. ”Min chef gør det surt for mig, min bedre halvdel gør det surt for mig…”, men på trods af, at der er udfordringer og konflikter, som man ikke skal fornægte, så skal man tage ansvar og gøre noget ved det, hvis man ellers tør tage sine dæmoner i hånden. ÅBEN OM SYGDOM OG ANGST Modgang har de skam begge oplevet. Både professionelt, men i særdeleshed også privat. De oplevede begge på skift af falde om uden forvarsel. Lise blev indlagt i 2015 efter to epilepsianfald, som skulle vise sig at være blevet tricket af gentagne autoimmune hjernebetændelser, som ikke var blevet opdaget. Peter faldt om med blodpropper og hjertestop få måneder senere og har siden da gået i terapi for at arbejde med den dødsangst, som oplevelsen har medført.

Navnlig den kognitive psykoterapi og tankefeltstera-

I N T E RV I E W pien har haft en positiv effekt på hans psyke, så han har nogle helt konkrete værktøjer, når angsten melder sig. Lise fremhæver netop Peter som et godt eksempel på én, der tager ansvar for sig selv og udvikler sig som person i svære tider, hvor man sagtens kunne have trang for at kaste håndklædet i ringen.

Et emne, som han den seneste tid har kørt landet tyndt med og fortalt åbent om i sine populære foredrag.

Netop social ansvarlighed og ansvar for sit eget liv er hovedfokus, når han går på scenen. Som han selv siger, ”jeg vil være en kriger i mit liv, frem for et offer, og jeg vil ikke lade mig frustrere over ting, jeg ikke selv kan styre.”

Generelt er de begge nysgerrige og optaget af, hvordan krop, tanker og handling hænger sammen.

De søger inspiration mange steder. Peter inspireres meget af Marshall B Rosendbergs bog om ikke-voldelig kommunikation. Lise elsker blandt andet at læse videnskabsjournalisten Malcolm Gladwells bøger om blandt andet intuition og hun ynder at grave dybt ned i konkret læsestof, for at søge viden om kroppens og hjernens påvirkning af hinanden. Det giver hende overskud at have et videns-overblik, og det fremmer den mentale sundhed for dem begge, at Lise kan operere i oprørte vande med en ophøjet ro, når Peter i momenter reagerer noget mere følelsesladet . Med god grund, i visse tilfælde. Netop ro og overblik er nogle af de konkrete emner, hun har fokuseret på, når hun tidligere har coachet tv-værter til at performe med en udpræget oprigtighed.

DE SUNDE PRIORITETER Gennem de senere år er Peter blevet bedre til at prioritere og sortere i sine arbejdsopgaver. Hvor han før hen kunne sige ja til jobs, som han vidste blev op ad bakke, så udelukker han nu de opgaver, som ikke giver

Selvom han ofte er stået op tidligt om morgenen, efter kun få timers søvn, har han altid haft en fantastisk evne til at powernappe.”

MERE OM PETER MYGIND Født: 1963 Uddannelse: Tresproglig Handelsdiplom fra Schweiz, Statens Teaterskole.

Brød igennem med: Riget, Taxa, Nikolai og Julie, Score-Kaj Kendt fra: Borgen, Bedrag, vært på Melodi Grand Prix Aktuel med: Foredrag om sygdom og sundhed, mobning, social ansvarlighed, arbejdsglæde og kommunikation.

Privat: Har dannet par med Lise Mühlhausen siden 1991 og blev gift i 1996, far til Julius på 24 og Valdemar på 18.

decideret arbejdsglæde. Han er fuldt ud bevidst om, at ikke alle er så privilegerede, som han er, men han mener selv, at arbejdsglæden er den vigtigste faktor for at trives og udvikles. Eksempelvis fremhæver han den store glæde, han har ved at holde foredrag i Hjerteforeningen.

Et projekt som udspringer af det sygdomsforløb, han selv har været igennem, og det ansvar han tager, for at lære at leve med angsten, som hændelsen har medført. På den måde får et ubehageligt kapitel i Peter Myginds liv en positiv plads, fordi den skaber arbejdsglæde og gør nytte for ham selv og andre.

Arbejdsglæden er også større, når man selv har indflydelse. Man kunne

sagtens tro, at Peter Mygind bare sidder tilbagelænet og modtager det ene jobtilbud efter det andet. Sådan er virkeligheden ikke. Jo, han har en manager og nogle agenter rundt omkring i verden. Men samtidig er han konstant opsøgende, gør sig altid umage og prøver at være innovativ og selv byde ind med idéer til roller eller foredrag. Sådan præger han selv sit arbejdsliv, og så er der noget, der bliver til noget og en masse, der ikke gør.

Men så har han lært af det.

Og for ham er det i lige så høj grad rejsen mod målet, der er interessant.

Netop Peters arbejdsglæde har inspireret Lise til at starte op selvstændigt. Selvom hun beskriver Danmarks Radio

som en dejlig arbejdsplads, så havde hun en følelse af utilstrækkelighed, fordi hun ikke kunne tænde for tv’et uden at minde sig selv om, hvilke værter hun ikke havde hjulpet, selv om hun gennem sin tid i DR har trænet flere end 200 af salgsen. Hun kunne simpelthen ikke lægge arbejdet fra sig og sms’ede ofte ind til kontrolrummet under en live-udsendelse, for at indgive sine anbefalinger.

Samtidig kunne hun se, hvordan Peter trivedes med at gøre tingene i sit eget tempo, dygtiggøre sig, opsøge ny viden og ikke mindst føre tingene til ende, og det gav Lise modet til at gå selvstændigt med sin kommunikations- og performancetræning. Den bedste beslutning, hun har taget i mange år. Nu ser hun ikke længere sit virke som et arbejde, for dagen kan sagtens gå med at læse bøger, høre foredrag, forberede en coaching session eller lade op til en forestående workshop. Nu har hun den tid, det kræver, for at hun kan gøre sine ting ordentligt og bruge den mangeårige erfaring, hun har med sig i bagagen.

BEHOV OG LYST Ordsproget ”man skal yde, før man kan nyde” mener Lise Mühlhausen er det værste sludder. Ikke at hun ikke kender til at yde rent

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

13

I N T E RV I E W

Jeg vil være en kriger i mit liv, frem for et offer.” fysisk, for hun har en fortid som elitegymnast og har været danmarksmester flere gange. Men grundlæggende tror de begge på, at det er lysten, der driver værket.

Mere ”ahh”, mindre ”av!”.

Parret træner sammen hver morgen i deres dertil indrettede rum, hvor en romaskine har den helt centrale plads. På hver sin gummimåtte kører de sammen et træningsprogram på en lille time. Derefter skyller Peter systemet igennem med en spurt på romaskinen, mens Lise indtager akrobatiske yogastillinger, som øger blodgennemstrømningen og skaber fokus på vejrtrækningen.

Lise kan skam sagtens vågne en morgen og tænke ”åh, jeg gider ikke at træne i dag!”, men fordi hun ved, at hun har behov for det, har godt af det og bliver glad og veltilpas resten af dagen, så skaber hun lysten til det.

Så er overskuddet der også, når parret en gang i mellem samler venner og familie til en ordentlig fest, hvorefter de ligger brak i flere dage. Det giver dem ikke dårlig samvittighed, for det får man ikke noget godt ud af.

Parret er også flittige til at gå ture sammen, og de har

giver en meget bedre stemning.

MERE OM LISE MÜHLHAUSEN Født: 1967 Karriere: Uddannet Cand. mag. i Psykologi og Dansk med speciale i faglig formidling, business coach, life coach og har gennemført ledelsesprogrammet ”stifinder”.

Har arbejdet i DR fra 1995-2016 bl.a. som vært, redaktør, leder og værtscoach Privat: Har dannet par med Peter Mygind siden 1991 og blev gift i 1996, mor til Julius på 24 og Valdemar på 18.

den regel, at man ikke må sige nej til en gåtur, hvis den anden spørger. For hvem er nogensinde blevet sur over at gå en tur? Ofte har de højt tempo på, når de går i skoven nær deres hjem i Charlottenlund. Ofte cykler Lise og Peter også ind til

København, men forbavses hver gang af deres spurtende medcyklister, som stresser af sted. Peter bruger konsekvent aldrig ringeklokken, men kører forsigtigt frem mod den forankørende og siger ”kuk kuk”, hvis han har brug for at passere vedkommende. Det

PETER:

Tænk over hvilke tanker, du tænker.

Dyrk dine relationer og dit forhold til dig selv.

Vær ikke et offer.

Bebrejd ikke andre. Øv dig på nærvær og vær tilstede i nuet.

Gå en rask tur og sæt pris på den.

1 4 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

UD MED KULHYDRATERNE Kosten er også en vigtig del af parrets liv. De elsker en god middag, og de kan sagtens gå grassat i bearnaisesovs eller kartoffelkage, men lysten til at gøre noget godt for krop og sind er i højsædet. Ris, pasta og kartofler skal man ikke forvente at få serveret hos familien Mühlhausen Mygind, men gode salater og fjerkræ eller skaldyr er ofte på menuen. Morgenmaden står for Lises vedkommende på æg, avokado og god økologisk mayonnaise, mens Peter er mest til skyr, æg og godt økologisk kernerugbrød.

I det hele taget lever de meget økologisk og har en stor køkkenhave med urter og grøntsager, så de eksempelvis har frisk grøntkål hele vinteren. De er dog på ingen måde hysteriske omkring kosten og kan sagtens skeje ud, når lysten melder sig. ”Men alt hvad vi gør, om det så har med kosten, det fysiske eller det mentale er gøre, så har det en dominoeffekt. Du skal mærke efter, hvad der er godt for dig”, slutter Lise Mühlhausen. ”Og dyrke de sociale relationer!”, tilføjer Peter Mygind. Han er overbevist om, at ensomhed er en reel trussel for sundheden.

LISE: Skab gode relationer.

Nyd livet.

Vær nysgerrig.

Tjek ind hos dig selv dagligt og mærk efter.

Tag ansvar for dit liv og dine følelser.

Lad lysten drive værket.

Honeyguide Kruger Mantobeni ✘ National-

park

Johannesburg

SYDAFRIKA

Zebra Country Lodge LESOTHO

Oudtshoorn Cape Town

✘

Det Indiske Ocean

Port Elizabeth Tsitsikamma Nationalpark

Plettenberg Bay

Oplev hele Sydafrika fra kr. 18.498,-

Mandelas Afrika Den komplette rejse til Sydafrika med Big Five-safari, storslået natur ved Panoramaruten og Garden Route samt storbyliv i Cape Town Med dansk rejseleder, 14 dage Afrejse 16/9, 1/10, 13/10, 28/10, 9/11 og 21/11 2017 samt 10/1, 22/1, 3/2, 15/2 og 11/3 2018 Fra kr.

18.498,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

PRISEN INKLUDERER: Dansk rejseleder.

Fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Delt dobbeltværelse.

Se alle detaljer på albatros-travel.dk

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

•

36 98 98 98

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Det umulige blev muligt, da Nelson Mandela samlede det komplekse Sydafrika til en nation. Vi møder kontrasterne i Soweto, Pretoria og Cape Town. Naturens mangfoldighed ser vi i Panoramarutens bjerge, ved Garden Routes fotogene klippekyster og på Krugers savanne. Dyrelivets diversitet spænder fra løver, elefanter og giraffer i bushen til sæler og pingviner i Kaplandet. Og du oplever det hele, når vi bl.a. kører på safari fra vores egen lækre camp Mantobeni i Greater Kruger, vandrer i Tsitsikamma Nationalpark, sejler ved Kaplandet og smager på vin i Stellenbosch.

DAGSPROGRAM: 1 Fly Kbh. – Johannesburg. 2 Ankomst Johannesburg – Manyeleti Vildtreservat i Kruger. 3-4 Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat. 5 Manyeleti Vildtreservat – Zebra Country Lodge. Panoramaruten. 6 Udflugt til Soweto og Pretoria. 7 Zebra Country Lodge – Port Elizabeth – Tsitsikamma Nationalpark – Plettenberg Bay. 8 Plettenberg Bay. Sejltur på Keurboomsfloden.

9 Plettenberg Bay – Oudtshoorn. Cango Caves og strudsefarm. 10 Oudtshoorn – Montagu – Cape Town. Vingårde med vinsmagning.

11 Cape Town på egen hånd. 12 Cape Town. Udflugt til Kaphalvøen.

13-14 Cape Town. Fly til Kbh.

KO S T

Vær ikke bange for

HAVREGRYN Havregryn. Et solidt, sundt morgenmåltid, der mætter godt. Sådan var opfattelsen, indtil stenalderkost-bølgen for få år siden landede og skyllede alt væk med en snert af stivelse. Kulhydraterne i havregryn sparker blodsukkeret i vejret og feder, lød det. Men det er en helt forkert opfattelse af de gavnlige gyldne gryn, mener ernæringsekspert Sara Elisabeth Eriksen. Sammen med hende får vi myterne ryddet af vejen.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO DESIGNED BY EVENING_TAO - FREEPIK.COM

ER DER FORSKEL PÅ HAVREGRYN OG HAVREGRØD? Havregryn i havregrød har trukket mere væske, så derfor kan du nøjes med at bruge langt færre gryn og dermed nedsætte kalorieindtaget. Fx opnår du samme mæthedsfølelse ved at bruge bruge 50 gram gryn til grød imod 150 gram til en almindelig portion havregryn med fx mælk. I grøden vil der være ca. 170 kalorier, mens der er ca. 500 kalorier i 150 g havregryn med mælk. Men igen, kalorierne i havregryn er ikke et stort problem, så længe man holder sig til en fornuftig portion, så vælg det, du bedst kan lide.

ER HAVREGRYN AT FORETRÆKKE FREM FOR MÆLKEPRODUKTER ELLER PROTEINRIG STENALDERKOST MED ÆG OG KØD? Man kan sige, at surmælksprodukter samt æg og kød er bedre proteinkilder end havregryn, men det er stadig i havregryn man finder fuldkorn, som gemmer på kostfibre og vigtige vitaminer, bl.a. Eog B-vitamin, og mineraler som magnesium, fosfor, jern og zink. Så en kombination vil faktisk være det optimale, fx A38 toppet med en portion havregryn.

FEDER HAVREGRYN? Der er energi i form af kalorier i havregryn, men med den energi kommer der også en lang række vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Dette er fx ikke tilfældet med hvidt franskbrød.

Man skal huske, at havregryn mætter rigtig meget, så derfor er det tilstrækkeligt med en mindre portion. Der er ca. 350 kalorier i 100 gram havregryn, og en normalt aktiv kvinde bør indtage omkring 2200 kalorier om dagen. Så derfor skal man naturligvis ikke spise flere hundrede gram havregryn, hvis der skal være plads til anden sund og nærende mad i løbet af dagen.

1 6 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

ER HAVREGRYN EN SUND FORM FOR MORGENMAD? Det er det absolut. Havregryn er 100 pct. fuldkorn, og de er en af de bedste morgenmadskilder, vi har. Havregryn indeholder vitaminer og mineraler og en optimal fordeling af protein, fedt, kulhydrater og kostfibre. Sammenlignet med andre morgenmadsprodukter tilfredsstiller havregryn menneskets behov for mange vigtige næringsstoffer. Man kan derfor sige, at havregryn er en mere komplet morgenmadskilde end mange andre morgenmadsprodukter.

HAVREGRYN HAR DE SENERE ÅR VÆRET UDSKÆLDT BL.A. PGA. DEN HØJE ANDEL KULHYDRATER, DER EFTER SIGENDE SENDER ENS BLODSUKKER PÅ RUTCHETUR. ER DER HOLD I DET? Det korte svar er nej. Vi har tendens til at blive forskrækket over stivelse (kulhydrater red.), når vi ikke kender de ernæringsmæssige fordele. Når vi taler morgenmad, er det særligt vigtigt at få nogle kulhydrater, da det er kroppens og hjernens primære energikilde. Efter du har sovet i otte timer, er dit blodsukker helt i bund, og her er det særlig vigtigt at kroppen får tilført en god mængde energi. Da havregryn er 100 pct. fuldkorn, bliver kulhydraterne optaget langsommere i kroppen, så du oplever derfor ikke et blodsukker-rush.

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

9

Øvelser:

TRÆN DINE

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

ENERGIdepoterne LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

” Vi er kommet i reparationsalderen”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om insekter på middagsbordet

KO S T

ER DER NOGEN DOKUMENTERET HELBREDSMÆSSIG EFFEKT AF HAVREGRYN? Det er dokumenteret, at havregryn har en positiv effekt som supplement til at forebygge livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft, bl.a. tyktarmskræft. Det skyldes især den høje andel fuldkorn, og havregryn kan derfor anses som et vigtigt element i en sund livsstil i forhold til at forebygge livsstilssygdomme.

GÅR NOGLE AF NÆRINGSSTOFFERNE TABT, NÅR DU OPVARMER GRYNENE? Det er meget lidt. Andelen af B-vitamin bliver reduceret lidt. Men B-vitamin får vi meget af i andet af vores kost, så det betyder ikke så meget. Vil man gerne undgå at opvarme sine havregryn, så kan man sætte havregrynene i blød i køleskabet natten over og spise dem som kold grød. De mange kostfibre suger meget vand, derfor egner havregryn sig også ideelt som kold “rå” grød.

ER HAVREGRYN GODT FOR FORDØJELSEN? Ja, det er rigtig godt for fordøjelsen. Havregryn giver en lang mæthedsfornemmelse og nedsætter mavetømningshastigheden pga. det høje indhold af kostfibre. Dvs. at grynene er længere tid nede i vores tarmsystem, og derfor bruger kroppen længere tid på at absorbere næringsstofferne. Havregryn kan dog gøre maven lidt oppustet, fordi grynene suger meget vand og udvider sig. Så hvis man har en sart mave, er havregrød at foretrække, da grynene vil være opblødte i forvejen.

ØKO ELLER IKKE-ØKO: ER DER NOGLE ERNÆRINGSMÆSSIGE FORDELE VED AT VÆLGE ØKOLOGISK FREM FOR IKKE-ØKOLOGISK? Nej. Det er der lavet mange undersøgelser, der viser, at der ikke er flere næringsstoffer i økologisk havregryn. Men hvis du vælger den konventionelle udgave, er der risiko for pesticiderester og andre tilsatte kemikalier. Det er dog fortsat usikkert om øget indtag af pesticidrester kan give anledning til sundhedsmæssige problemer hos den enkelte forbruger.

ER GROVVALSEDE SUNDERE END FINE? Nej, man skal ikke vælge den grovvalsede havregryn og tro, at man får mange flere kostfibre, for det gør man ikke. Grovvalsede indeholder flere skaldele, men det er begrænset, hvilken indvirkning det har på næringsindholdet.

Så man skal vælge det, man synes bedst om.

Mange synes for eksempel at grovvalsede egner sig bedst til grød.

MEN HVIS NU BÅDE DRIKKER KAFFE OG SPISER FRUGT TIL HAVREGRYNENE, GÅR DET VEL IKKE UD OVER JERNOPTAGET? Nej, generelt kan man sige, at de to udligner hinanden, så der står 0-0.

ER DER ANDRE KORNSORTER, SOM KUNNE VÆRE ET ENDNU BEDRE VALG TIL MORGENMAD? Både og. Ruggryn har en højere andel kostfibre og færre hurtigoptagelige kulhydrater. Men det er en mere bastant smagsoplevelse. Den er ikke så nem at spise og kan ikke suge så meget vand, så den egner sig ikke så godt til grød. Men man kan evt. lave en blanding af ruggryn og havregryn.

HVAD ER GODT VED AT SPISE HAVREGRYN? DE POPULÆRE ROSINER BLIVER JO UDSKÆLDT FOR AT INDEHOLDE FOR MEGET SUKKER. Rosiner består primært af lettilgængeligt kulhydrat i form af fructose, og byder derfor ikke på så meget rent ernæringsmæssigt. Men en lille halv håndfuld skader bestemt ikke, og smagen komplimenterer havregryn godt. Samtidig kan det høje indhold af kostfibre i havregrynene være med til at dæmpe den hurtige optagelse af kulhydrater fra rosinerne i kroppen. Ellers er det oplagt at bruge frugt som topping, særligt æble, som fx kan hakkes. Frugt og bær indeholder nogle flere vitaminer, bl.a. C-vitamin, som ikke findes i havregryn, så derfor er det en rigtig god kombination. Derudover er der mange kvinder, der mangler jern, som findes i havregryn.

Og C-vitamin gør det lettere for kroppen at optage jern, så det er en gevinst at spise frugt og havregryn i kombination.

Kaffe hæmmer derimod optagelsen af jern fra kosten. Dette kan forhindres ved fx at drikke kaffe en time før morgenmaden.

OM EKSPERTEN Sara Elisabeth Eriksen - Uddannet Cand. Scient i Human Ernæring - Adjunkt på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen ved Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab på Professionshøjskolen Metropol.

- Arbejder til daglig med ernæring og sundhed hos den danske befolkning samt kostens betydning for livsstilssygdomme. Hun har forsket i langkædede fedtsyrer og deres fysiologiske effekt på helbredet og publiceret

forskningsresultater inden for området.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

17

TEMA H U D E N R OG FED VINTE MER M O S IG FUGT erhud

rede vint Den dehydre dt i det tørre fe r fo det har brug a, derfor er im kl e ld en d og ko hu til ge olier en godt at bru er m m so m .O om vinteren et af fedt, men ætt er huden m gt, blandt andet r fu har brug fo . solen. pga

IN BEHOLD D ME E R C S G YNGLIN at skifte

r ikke Man behøve ange om året g creme flere sig årstiderne. sse god for at tilpa r fundet en ha n a m s vi kan H r, fo d la g er creme, man bruge den året ns man sagte neste man skal e t e D t. rund g ned skrue op o t a r e re ø g . lie o f a n for bruge

1 8 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

9

Øvelser:

TRÆN DINE

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

ENERGIdepoterne LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

” Vi er kommet i reparationsalderen”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måneds tema få tips til hvordan du kan få genopfyldt energidepoterne gennem en sund og varieret kost.

TEMA H U D E N

Forårshuden har brug

for fugt

Når vi går ind i vintersæsonen, kan huden blive mere tør og farveløs. Men også fra vinter til forår sker der forandringer i huden, som kan være både gode og dårlige.

En måde at undgå problematisk sæsonskifte-hud er at justere brugen af olie til huden, anbefaler kosmetolog.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO COLOURBOX

S

kinner panden og hagen pludselig lidt mere? Forårets lunere temperaturer og fugtigere vejr kan give en mere fedtet hud end i vintermånederne. Og nogle oplever endda urenheder i huden som konsekvens af vejrskiftet.

“Når huden er tør, skal den kæmpe meget for at arbejde mod tørheden. Derfor forsøger den at danne fedt. Når så den tørre vinterhud møder lunere vejr, får fedtet så at sige frit lejde. Hvis temperaturen endda stiger meget pludseligt, kan huden få en chokreaktion og fedte meget og skabe urenheder pga. talgproduktion,” fortæller Lillie Østergaard Steffensen, som er lægeeksamineret kosmetolog og indehaver af skønhedsklinikken DollFace.

Hun beskriver vejrskiftet som at sidde nogle timer i fly med aircondition. Når man lander igen, oplever mange en ekstra fedtet hud, og man har pludselig fået et par bumser, man ikke havde, da man steg på flyet. Det skyldes det pludseligt skifte i temperatur og lufttype.

Den knoppede og urene hud, som nogen oplever, kan også - blandt kvinder - skyldes, at vi har tendens til at gå med mere make-up i den lyse årstid, siger Lillie Østergaard Steffensen.

“Om vinteren er det mørkt, både når vi bevæger os ud om morgenen og hjem om aftenen, så mange drosler ned for make-up’en. Om foråret er vi mere synlige og putter lidt ekstra i ansigtet, og det kan også påvirke huden.”

MERE OLIE, MINDRE FUGT Folk har dog forskellige hudtyper og reagerer forskelligt på vejr og miljø. Og skiftet fra vinter til forår har ikke negative konsekvenser for alle.

“Foråret kan også være en positiv ændring for huden. Den bliver mere ‘moist’, og det kan give et mere sundt udtryk, og så er det lettere at lægge make-up på forårshuden end på den tørre vinterhud”, forklarer Lillie Østergaard Steffensen.

For at undgå en alt for fedtet hud kan man følge hovedreglen at drosle ned for olieindholdet i produkter og

op for fugten, når vi rammer forår og sommer. Ifølge kosmetologen er en god serum den bedste vej til fugt om sommeren.

“Serum har koncentrerede aktive ingredienser, som kan trænge dybere ind i huden. Serum arbejder i dybden, mens cremen tager sig af de øvre hudlag. Så frem for en dyr creme, så brug hellere en god, dyr serum og en billig creme.”

SOL-FÆLDEN Når vi taler hud og forår/sommer, kommer vi ikke uden om årstidens ven og fjende, solen. I de første forårsmåneder kan det sagtens være køligt og solrigt. Og så kan der ske det, at man lige kommer forbi en lækrog, hvor man sætter sig og suger solen til ansigtet i en halv time.

Dejligt! Men ikke dejligt for huden, som allerede her kan lægge grobund for en sommer med pigmentpletter og hudskader.

“Jeg anbefaler altid at bruge faktor i ansigtet året rundt. For også på en solrig vinterdag kan det være nødvendigt med solbeskyttelse. En creme med faktor 15 er fint. I sommersæsonen, hvor man er meget ude, bruger jeg dog aldrig under faktor 30,” siger Lillie Østergaard Steffensen.

HVORFOR ALLE DE CREMER? 100 dollar-spørgsmålet er så, om vi overhovedet har brug for at smøre ansigt og krop ind i cremer og tage højde for sæsonskifte. Bør huden ikke være indrettet til selv at justere fedt- og fugtindhold?

“Jo, det kan den i princippet godt. Men dels er vi fra naturens side ikke indrettet til at blive så gamle, som vi gør i dag, og derfor når huden at ældes meget i dag.

Og dels har vores miljø ændret sig med mere forurening, som dræner huden. Og hvis man gerne vil have en pæn hud og udsætte rynker, så betaler det sig at pleje den. Når folk kommer op midt i 30’erne, kan jeg tydeligt se forskel på en velplejet og en forsømt hud”, fastslår Lillie Østergaard Steffensen.

SOLEN Brug faktor. I princippet betyder niveauet af faktor ikke så meget.

Men jo lavere faktor, jo oftere skal du smøre dig ind. Hvis du har tendens til pigmentforandringer i ansigtet, er det dog en god idé at bruge mindst en faktor 30.

Solcreme bør ikke erstatte dagcremen. Når faktorer bliver tilført en creme, bliver der mindre plads til andre gavnlige stoffer. Dem kan du dermed kun få via en almindelig dagcreme. Det er bedst at lægge solcremen oven på dagcremen.

Aloe vera er rigtig godt til at dulme en solbrændt hud, men kan også forebyggende ruste huden til en dag i solen. Man kan smøre et tyndt lag aloe vera i ansigtet til natten. Eller bruge e-vitamin, som også er rigtig god til at styrke huden. Det kan man få i flydende kapsler, også til at smøre på huden.

UNDGÅ SÆSONSKIFTE-HUD

Tjek din hud frem for kalenderen.

Så snart du begynder at føle dig mere fedtet, så læg de olieholdige produkter på hylden og brug istedet en serum med masser af fugt.

Brug evt. fugtmasker.

OM EKSPERTEN Lillie Gitte Østergaard, 39 år.

Lægeeksamineret kosmetolog.

Indehaver og stifter af skønhedsklinikken DollFace i København.

Forfatter til bøgerne ’Din Skønhed’ og ’Skandinavisk Skønhed’.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

19

TEMA H U D E N

Skønhedspletter På godt og ondt kommer huden nu for alvor frem i lyset. Her får du forklaringen på nogle af de knopper og mærker, du vil kunne opdage i de varme, lyse måneder.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DANDERM.DK, MED TILLADELSE FRA NIELS VEIEN & COLOURBOX

1. KNOPPET HUD. Mange små hårde knopper, der ligner gåsehud og som regel dukker op på overarme, balder og/eller lår, kaldes Keratosis Pilaris og er et ret almindeligt fænomen. I praksis sker der det, at overhudens celler klistrer fast til hudens bittesmå hår og efterhånden danner små hårde spidser, der minder om et rivejern. Et højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron kan være den bagvedliggende årsag.

2. RØDE KNOPPER, der ligner bloddråber og ikke kan trykkes ud, kaldes også Cherry-angiomer. En ret almindelig og godartet aldersforandring, der skyldes, at hudens fineste yderste blodkar vikler sig sammen som et lille garnnøgle eller har svært ved at lukke sig. Nogle ældre har mange af disse små røde knopper. Gravide kan også få nogle stykker som følge af hormonpåvirkning.

En variation af samme fænomen er de såkaldte Nævus araneus, der skyldes en godartet skade på et lille blodkar i huden. Det røde mærke ligner en lille blæksprutte eller edderkop under huden, fordi trykventilen i et lille blodkar er ude af drift. Blodet løber i for højt tryk ud i de hårfine blodkar under huden, som udvider sig, og derved kan ses.

Både Cherry-angiomer og Nævus araneus kan nemt fjernes hos hudlægen med laser.

3. FORSTADIER TIL HUDKRÆFT. Langt fra alle skader på huden udvikler sig til kræft og de, der gør, kan nemt være både 10 og 20 år undervejs. Forstadier til hudkræft er typisk røde og skællende pletter, som er op til størrelsen på en mønt. Hudcellerne opfører sig unormalt, men så længe det alene foregår i yderhuden, betyder det ikke så meget.

Forstadier til hudkræft kan fjernes med skalpel eller frysning.

Men det giver altid ar. Mest skånsom og kosmetisk pænest er fotodynamisk terapi, hvor man smører en creme på, som får de grådige kræftceller til at foræde sig og blive ekstremt følsomme for lys. Derpå får man en lysbehandling, som kun kræftcellerne dør af, mens de sunde celler er upåvirkede. Immunsystemet sender de døde kræftceller op til hudoverfladen, hvor de danner sårskorper og falder af efter seks dage. Behandlingen bliver også brugt til skønhedspleje, da en bivirkning er, at huden kommer til at se yngre ud.

4. LUKKEDE HUDORME eller ”lukkede komedoner”, som de hedder på lægesprog, er små hudfarvede og/eller røde knopper. De opstår, hvor overhudscellerne tilstopper én af de mikroskopiske talgkirtler, som døgnet rundt sørger for at holde din hud smurt, smidig og ren. Når talgen ikke længere flyder udad, får bakterierne lettere ved at trænge ind i talgkirtlen. Bakterierne spiser talg og udskiller fedtsyrer, der irriterer huden, så den bliver rød.

Når der går betændelse i en hudorm, kan den udvikle sig

2 0 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

til en bums, der igen kan briste indad under huden og blive til en byld.

5. ÅBNE HUDORME ligner sorte tush-prikker. Farven skyldes snavs udefra blandet med hudens eget farvepigment.

Typisk opstår en åben hudorm, hvis talgkirtlen har været tilstoppet af en infektion. Det mikroskopiske afløb er blevet udvidet og talgkirtlen står pivåben i sin fulde bredde. Åbne hudorme udvikler sig sjældent til bumser, men de er svære at slippe af med. Trykker man den mørke prop ud, dannes der bare en ny. Hudlægen kan gøre åbningen ind til talgkirtlen mindre igen ved hjælp af laser. Man kan også glatte meget grovporet hud med laserbehandling eller dybere peeling.

6. MILIER. Disse må kuglerunde hvide knopper kaldes også hvide hudorme, selvom de ikke har noget med hudorme at gøre. De kan ikke trykkes ud, men vippes ud med en nål.

Milier bliver også lidt misvisende kaldt talgknopper og er især udbredt blandt spædbørn. De små hvide prikker på huden opstår, fordi overhuden ikke vokser helt jævnt og bliver snoet rundt om sig selv som en snebold, der sidder rigtig godt fast lige under overhuden. Milier kan også fjernes med laser.

7. MODERMÆRKER/SKØNHEDSPLETTER. Hormonforandringerne i puberteten øger hos mange antallet af skønhedspletter/modersmærker. Nogle mærker bliver større, og væksten fortsætter indtil du er omkring 30 år, hvor nogle skønhedspletter lige så stille begynder at forsvinde. De fleste mennesker har mellem 50 og 100 skønhedspletter, så det giver ikke mening at gå helt i panik, hver gang en ny dukker op.

Men hvis du er bekymret, skal du altid gå til lægen. Hellere end gang for meget end en gang for lidt.

8. GODARTEDE SOLSKADER. Selv moderat soldyrkning kan være så hårdt for huden, at den efter nogle år danner brune plamager for at forsvare sig. Disse solskader er som regel ufarlige og kan udbedres med laser.

9. VORTER. Det gode ved vorter er, at når du først har døjet med én slags, har dit immunforsvar gjort dig immun over for dén type. Der findes imidlertid over 200 forskellige slags smitsomme vortevira. De smitter ved berøring af hudoverfladen og invaderer overhudens celler og fabrikerer deres eget DNA lige under dit yderste hudlag. Der kan gå lang tid, før immunsystemet opdager, hvad der foregår og udrydder den indtrængende virus, men efter et år er 50 pct. af alle vorter forsvundet af sig selv. Efter to år er 80 pct. væk. Lægen kan evt. skære vorter væk eller koge dem med laser, hvis de sidder meget uheldigt.

TEMA H U D E N

4

9

8

1

7 3 2

6 5

OM EKSPERTEN Denne artikel er skrevet med hjælp fra professor dr. med og speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring, cheflæge ved Privathospitalet Mølholm, forfatter til over 200 videnskabelige artikler og 400 foredrag om hud og hudsygdomme.

Peter Bjerring har været præsident for European Society for Lasers in Aesthetic Surgery og er Fellow i American Society for Lasers in Medicine and Surgery samt i American Academy of Dermatology.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

21

STRESS KAN LØSES I FÆLLESSKAB Stress kan ofte være årsag til sygefravær fra arbejdspladsen. Men hvad er stress, og hvordan kan vi forebygge det? Det har BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration fokus på og har derfor udviklet en række værktøjer til at forebygge stress.

TEKST TRINE WICHMAND LARSEN FOTO THOMAS SØNDERGAARD

Stress er en af de store udfordringer i forhold til et godt og sundt arbejdsmiljø. Men det er vigtigt at skelne mellem stress og dét at have travlt.

At have travlt indebærer, at man er aktiv og har overskud.

Man får udrettet resultater, er engageret og oplever en generel god energi. Når travlheden får karakter af at være vedvarende, kan det så småt begynde at gå ud over kvaliteten. Det kan være svært at bevare overblikket, og den enkelte kan opleve at have lidt kort lunte. Det er her de begyndende faresignaler skal opfanges, og det er tid til en fælles indsats for at forebygge stress.

Enighed om at gøre noget Stress er meget individuelt.

Man taler om forskellige stress-niveauer, der blandt andet kommer til udtryk ved, at nogle medarbejdere stortrives i ét tempo, mens andre bukker under, når de skal præstere i det samme tempo.

Det betyder, at man ofte

2 2 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

anser stress som et individuelt problem. Men stress og forebyggelse af stress er et fælles ansvar, også selvom det er den enkelte, der påvirkes af stress. ”I vores arbejde med stress ser vi ofte, at når man er presset, så ryger solidariteten.

For eksempel hvis der skal indføres nye it-systemer, så skal drøftelsen tages hele vejen i systemet – ”hvordan prioriterer vi nu vores opgaver, når dette også skal løses?”, forklarer Pia Ryom ledende psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Ålborg Univeritetshospital. ”I takt med, at produktivitetskravene stiger, så skal vi drøfte, hvordan vi kan leve med det. Det er drøftelserne, der gør os i stand til at håndtere det”.

Lederens indsats er afgørende Den enkelte leder er ansvarlig for at sikre, at der er en åben dialog om ressourcer og kravene til opgaveløsningen.

Den åbne dialog medvirker til

en oplevelse af retfærdighed og tillid, hvilket giver tryghed og har positiv afsmitning på arbejdsmiljøet.

På tilsvarende vis er det lederens ansvar at sikre, at der er et velfungerende samarbejde i og på tværs af teams. Men trods de gode intentioner fra lederens side, kan der opstå situationer, hvor der forekommer stress.

Og det skal naturligvis håndteres. ”Jeg ser i dag en efterspørgsel efter ”retro-ledelse”.

Der er behov for, at lederen udstikker nogle skarpere rammer for, hvad der er kan- og skal-opgaver, ” siger

Pia Ryom. ”Nogle ledere tror måske ikke, de har de rette værktøjer til at håndtere stress, men der er masser til rådighed både om forebyggelse og om håndtering af konkrete situationer”.

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø har udviklet værktøjer for ledere, der kan hjælpe til både at forebygge og håndtere stress. Værktøjerne beskriver, om og hvordan en leder bør agere, når en medarbejder virker stresset. Hvordan lederen kan afveje hensynet til den stressede og hensynet til de øvrige medarbejdere,

BRANCHEFÆLLESSKAB FOR ARBEJDSMILJØ BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere om aktiviteter til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det sker bl.a. ved at udarbejde vejledninger, værktøjer, træf og seminarer.

BFA er sammensat af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere inden for velfærd og offentlig administration, der omfatter godt 860.000 ledere og medarbejdere.

Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk

og hvordan man som leder kan agere, når årsagen til en medarbejders stress ikke udelukkende skyldes forhold på arbejdspladsen. ”Det vigtigeste er at lederen handler rettidigt”, understreger Pia Ryom, der også er forfatter til BrancheFællesskabets værktøj ”Lederens opgaver med stress”.

Fokus på opgaverne De fleste organisationer befinder sig i en situation, hvor produktivitetskravene øges.

Derfor er første led i arbejdet med at forebygge stress at afdække og enes om – hvad er vores kerneopgaver? Arbejdet består bl.a. i sammen at prioritere opgaverne. Når medarbejderne er helt bevidste om deres kerneopgaver og kan se meningen med deres job, giver det arbejdsglæde og trivsel – to helt centrale parametre i forhold til at forebygge stress.

Opgaver relateret til vores kerneopgave er skal-opgaver. Men vi løser allesammen opgaver i løbet af en arbejdsuge, der måske ikke lige relaterer sig specifikt til den kerneydelse, vi er sat til at løfte, og når disse opgaver opleves som krav, stiger stressniveauet. ”Behovet for den enkeltes ydelser kan være uendelige, men ens ressourcer er endelige. Vi skal derfor fokusere på at bruge tiden rigtigt gennem prioritering og strukturering. Ved at opdele i kan- og skal-opgaver får vi en fælles prioritering af vores opgaveportefølje. Skal-opgaver er de opgaver, der indgår i vores kerneleverancer. Det er opgaver, som skal løses af hensyn til resten af organisationen, og det er opgaver, som omverdenen har forventning til, at vi leverer”, forklarer Lise Keller, konsulent i BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, og fortsætter, ”til gengæld er kan-opgaverne, opgaver der kan løftes, hvis og når vi har tid til det.”

En systematisk opdeling i kanog skal-opgaver skaber større tilfredshed. Systematikken gør, at den enkelte medarbejder ved, at det der er nået i dag, var noget, der skulle nås. Opdelingen giver også mulighed for at tage stilling til, hvilke opgaver, der ikke skal løses, når der kommer nye til.

”Processen med at tale kanog skal-opgaver kan være en øjenåbner i sig selv. Man bliver indbyrdes opmærksom på, hvor forskellige opfattelser, der kan være i teamet af hvilke opgaver, der er vigtigst, og hvad der kan nedprioriteres eller vente. At kunne gå fra et møde med et fælles blik er et vigtigt skridt for at kunne agere trygt, når man står med opgaverne”, siger Lise Keller.

På hjemmesiden www.arbejdsmiljøweb. dk ligger værktøjer fra Branche- Fællesskabet for Arbejdsmiljø, som kan hentes og bruges i forbindelse med forebyggelsesindsatser.

Værktøjerne, der er gratis, er udviklet af eksperter og er enkle at bruge.

”Der er i dag en efterspørgsel efter “retro-ledelse”. Der er behov for, at lederen udstikker nogle skarpere rammer for, hvad der er kan- og skal-opgaver ” 4 STÆRKE MOD STRESS Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har identificeret fire centrale faktorer, som har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen: 1. Følelsen af at have kontrol over situationen 2. Følelsen af forudsigelighed 3. Social opbakning fra kollegaer og ledelse 4. Følelsen af at tingene går i den rigtige retning Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

CASE:

Prioritering af opgaver har givet bedre trivsel FAKTA Stress er et fysiologisk, kognitivt og socialt fænomen.

• Fysiologisk ved at kroppen mobiliserer ekstra kræfter i en akut krævende eller truende situation.

• Kognitivt ved at vores stressrespons er afhængig af, hvordan vi oplever situationen: Er den ufarlig eller truende? Vurderer vi, at vi mestrer situationen, eller er den svær at håndtere?

• Socialt fordi vi kan udvikle stress, hvis vi oplever utryghed, og/eller manglende respekt og accept gennem længere tid, fx i vores arbejdsfællesskab.

Kilde: BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø – ´Hvad er stress?` Værktøj nr. 1 i serien ´ Vi forebygger stress sammen`.

På Psykiatrisk Center i Gentofte var specielt de yngre medarbejdere pressede af en for stor mængde opgaver og for lidt tid til at løse dem. Det gav en dårlig trivsel, og arbejdsmiljøgruppen var klar over, at noget måtte gøres. ”Vi var meget bevidste om, at hverdagen føltes presset og hektisk for nogle, mens andre måske havde lidt mere luft. Derfor var det vigtigt for os, at vi i fællesskab fik prioriteret kanog skal-opgaver, ligesom vi skulle lægge et niveau for vores leverancer”, fortæller afdelingssygeplejerske Anne Jelle. Som på alle andre arbejdspladser har Psykiatrisk Center medarbejdere, der er perfektionistiske i forhold til deres leverancer, mens andre tager det lidt mere nøgternt og fokuserer på selve kerneopgaven.

Derfor var det første skridt i projektet at fastlægge kerneopgaver og prioritere dem i forhold til hinanden.

Den øvelse gav mulighed for at flytte nogle opgaver mellem medarbejdere og teams, ligesom det gav mulighed for at nedprioritere nogle andre opgaver.

Kontant afregning i forhold til bedre trivsel ”Vi havde brug for at arbejde med et redskab, der tydeliggjorde den enkeltes trivsel. Der kan godt være medarbejdere, der udadtil virker rolige, men som inderst inde mistrives, fordi de ikke føler, de når det, der forventes. Derfor var det vigtigt for at os at sikre en subjektiv måling på individniveau,” forklarer Anne. Så afdelingen indførte en daglig individuel trivselsmåling, hvor den enkelte hver dag skulle angive, om dagen havde været en grøn, gul eller rød dag i forhold til trivsel. ”Ved brug af dette simple signal-system begyndte alle at tale om dagene på en anden måde, og vi fik syn for, hvem der var pressede, så vi kunne fordele opgaverne bedre”, siger Anne. Og tiltagene har hjulpet markant. Før projektet blev søsat viste målinger, at det var cirka 62 procent af de ansatte. der oplevede, at de trivedes godt på jobbet, men efter at have arbejdet med projektet i ca. halvandet år er dette tal steget til 95 procent.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 2 3

NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket QUIS ØREPROPPER SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter.

De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på.

De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

Ørepropper fra Quies er så behagelige at du glemmer du har dem på! I snart 100 år har Quies leveret kvalitets ørepropper til alle formål.

Vi er alle udsat for høje lyde, der kan beskadige vores hørelse, for eksempel på arbejde, til koncerter, eller ved højlydt snorken. Voks eller skum øreproppernes anatomisk venlige design passer til øret og tilbyder dermed en perfekt pasform.

Quies ørepropper kan købes på apoteket.

Vejl. udsalgspris kr. 49,- for 8 par voksørepropper og kr. 39,for 3 par skum ørepropper.

SÆT SKUB I TARMENE

På et voksent menneske skal maden igennem et otte meter langt tarmsystem, før det kommer ud igen. Tiden, som maden tager om at køre igennem fordøjelsessystemet, er vigtig for vores sundhed.

Tager det for lang tid, kan der produceres skadelige stoffer i tarmen, mens kortere tid fremmer en sund tarm.

Har du brug for ekstra fibre til at sætte skub i tarmen? SylliFlor er et koncentreret fiberdrys til din morgenmad. To teskefulde om dagen hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem gratis på www.biodanepharma.com.

SylliFlor findes i 4 smagsvarianter.

250 gram, 135 kr. Kan købes på apoteket.

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

12/01/17 12.14

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 2 5

SUNDT & GODT

VÆR OPMÆRKSOM PÅ CT-SCANNING

Sygdommen Alzheimers er en af de væsentligste grunde til, at ældre bliver demente, og i 2040 vurderes det, at 80 mio. mennesker i verden vil lide af sygdommen. Ny forskning fra blandt andet Syddansk Universitet, SDU, viser, at CT-scannerens stråler måske kan øge risikoen for at få Alzheimers. Den ioniserende stråling sker også under flyrejser og fra sygehus-udstyr.

Stefan J. Kempf, postdoc, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU, konkluderer, at selv lave doser fører til molekylære ændringer i hjernen, som minder om de ændringer, der ses hos en Alzheimers-patient. Studiet er publiceret

i tidsskriftet Oncotarget. Øvrige forfattere er fra German Research Center for Environmental Health og Institute for Environmental Sciences i Japan.

Alene i USA bliver der foretaget mere end 62 mio. scanninger om året – heraf er en tredjedel hovedscanninger. ”Så længe man kun bliver eksponeret få gange i sit liv, er der ingen grund til bekymring. Men jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvordan moderne mennesker kan blive eksponeret mange gange i deres levetid”, siger Stefan J. Kempf.

Kilde: Syddansk Universitet ©shutterstock

MEDICIN PÅ NYE MÅDER

At gammelkendt medicin kan virke på nye måder, det er almindelig kendt. Et af dem der bliver brugt mod skizofreni, kan også bruges mod tuberkulose. Et andet udviklet mod epilepsi, kan også bruges mod smerter. Men at tusindvis af medicinske stoffer har potentiale til at være effektive mod andre sygdomme end dem, de oprindeligt blev udviklet til, det er nyt.

Ny forskning har fundet over 31.731 potentielt genanvendelige stoffer.

Det gælder blandt andet sildenafil, der oprindeligt er udviklet mod forhøjet blodtryk, men også er nyttigt mod rejsningsproblemer. ”Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må forventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt er udviklet til. Det er af enorm værdi, både for patienter og for farmaindustrien – især fordi man kan undgå kostbare kliniske undersøgelser af et stofs mulige skadelige bivirkninger”, siger lektor Jan Baumbach fra Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet, SDU. Et eksempel på et genanvendeligt stof er prednisone, der oprindeligt er udviklet mod inflammationssygdomme. Dette stof har også vist sig at være lovende mod Parkinson. Et andet eksempel er chlorpromazine, oprindeligt udviklet mod skizofreni; nu viser det sig, at det sandsynligvis også er effektivt mod tuberkulose. ”Genanvendte stoffer giver bedre sikkerhed for patienter, da de får medicin, der er baseret på allerede registrerede og grundigt undersøgte stoffer”, påpeger Jan Baumbach.

Den totale liste kan fås ved henvendelse til forskerne eller hentes som supplerende materiale i online-udgaven af den videnskabelige artikel.

På listen er der blandt andet et stof, som bruges mod forhøjet blodtryk eller betændelse efter organtransplantation, og som har vist sig interessant til også at behandle visse kræfttyper.

Kilde: Syddansk Universitet ©Mrsiraphol - Freepik.com

Diarre-fremkaldende bakterier kan vise sig at være geniale. Det mener lektor John Hjort Ipsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, SDU. John Hjort Ipsen bakkes op i dette synspunkt af sine kolleger fra Institut Curie i Frankrig og Ecole Polytechnique Fédérale.

Baggrunden for synspunktet er forskning i den diarre-fremkaldende bakterie, shigella, som kan snyde sig ind i menneskers celler, uden at blive opdaget af cellens forsvarssystem. ”Nu hvor det er lykkedes at identificere den vej, hvor shigella trænger ind i organismen, kan vi forsøge at sende medicinske stoffer ad den samme vej. Lykkes det, kan vi helbrede mange ”, siger John Hjort Ipsen, som gør opmærksom på, at der fortsat er et stykke vej endnu.

Kilde: Syddansk Universitet

2 6 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

By Asier_relampagoestudio - Freepik.com

DIARRE KAN VÆRE GENIAL

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave Nej, Daniella er ikke gravid, selvom det måske nok kunne se sådan ud på billedet på telefonen. Hun blev til gengæld så oppustet i løbet af dagene, at hun kom til at se gravid ud. Hun fandt en løsning med produktet Macoform.

Daniella på 20 år er født i England og flyttede til Århus som 4-årig. Her har hun boet lige siden. Hun arbejder i erhvervsafdelingen i Danske Bank, og er lige påbegyndt en videregående uddannelse til management økonom.

Blev oppustet i løbet af dagen Daniella har haft problemer med, at hendes mave blev oppustet i løbet af dagene.

– Det startede sidst på sommeren 2016, og jeg forstår stadig ikke hvorfor, siger Daniella.

jeg bestilt produktet. Efter kun ganske få dage kunne jeg både se og mærke en tydelig forskel. Nu tager jeg 1 tablet hver dag, cirka en time før mit aftensmåltid – det virker bare. Jeg nyder, at jeg kan tage ud med veninderne og min dejlige kæreste, og i dag er det absolut ikke mig, der tager først hjem. Så tak for Macoform, siger Daniella med et smil.

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

Maveproblemer begrænsede livet – Jeg begyndte at lade være med at gå ud med veninderne, fordi jeg vidste, at jeg nok ville få problemer med maven. Det er lidt besværligt at skulle knappe bukserne op under bordet, når man er ude, siger Daniella med et grin.

– Når jeg endelig tog med ud, måtte jeg tit tage hjem, inden aftenen rigtigt var begyndt pga. min oppustede mave. Der hjemme måtte jeg altid en tur på sofaen efter et måltid, igen med bukserne knappet op. Det var ikke længere en nydelse at spise. Jeg vidste jo, hvordan det ville ende. Alt i alt var det bare en træls tid.

Bedring efter få dage Daniellas mor, der bor i København, var bekymret for datteren.

Daniella sendte hende jævnligt billeder, så hun kunne følge med.

– Min mor sagde til mig, at jeg jo nærmest så gravid ud, beretter Daniella.

– Det var min mor, der så annoncen for Macoform i en avis, og efter et opkald fra hende, fik

Daniellas mave blev hver dag meget oppustet. Når hun sendte billeder af maven til sin mor, så hun nærmest gravid ud på billederne.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Daniella har nu en sund mave i balance, der ikke bliver oppustet i løbet af dagen.

Prøv Macoform til halv pris Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon 82 30 30 40.. Hverdage kl. 8-16.

F RPA RAPEUTEN O S KFROI D F TT EE R

RAWFOOD pasta er in Rawfood-bølgen har givet mig en åbenbaring. Kombinationen af de spiralizerede grøntsager og den traditionelle pastasauce er et ’match made in heaven’.

Faktisk vil jeg vove at påstå, at denne kombination ofte smager bedre end den traditionelle udgave, da den har en lethed, friskhed og sprødhed, som mange af de originale og traditionelle opskrifter ikke har.

TEKST SANDRA PUGLIESE FOTO TINA BROK HANSEN

SPAGHETTI MED RÅ TOMATSAUCE

2 personer 30 minutters tilberedning DET SKAL DU BRUGE Spaghetti : 150 g squash, spiralizeret vægt 100 g persillerod og/ eller gulerod, spiralizeret vægt 100 g fuldkornsspaghetti Sauce : 6-7 tomater, ca. 600 g 2 håndfulde persille 1 spsk. timianblade 1 stort fed hvidløg 1½ spsk. ekstra jomfruolivenolie salt, gerne himalayasalt peperoncino pecorino SÅDAN GØR DU Spaghetti : Skyl squashen grundigt, kør den igennem spiralizeren og kom den i en sigte. Skræl persilleroden og kør ligeledes den igennem spiralizeren.

Lav saucen som

2 8 S SU UN ND DH HE ED D N NR R .. 0 05 4 // 2 20 0 17 17

nedenfor beskrevet, inden du koger pastaen. Kog pastaen al dente i letsaltet vand efter anvisningen på pakken og tilsæt persillerodsstrimlerne 1 minut før endt kogetid, så både pasta og persillerod forbliver al dente. Hæld pastavandet fra i sigten med squashen, så den varme pasta blander sig med squash. Lad det dryppe godt af.

Sauce : Skyl tomaterne og fjern stilkene. Skær dem i små tern. Skyl og slyng persillen og finthak den. Finthak også hvidløgsfeddet.

Bland tomater med persille, hvidløg, timianblade, olie og smag til med salt og peperoncino.

Bland den varme pasta med saucen og server med rigeligt friskrevet pecorino.

Retten smager i øvrigt også skønt kold – bare ikke køleskabskold.

NR E IBFLTAEDR OF PA SK Tip : D ten ud u kan godt la e nen, b n for aspar ve retgessæ rug da soder i s skozon te de grø det, dvs. ers errødges me nne og hvid tat både e mere t d disse. Afs asparæt da id til r li lidt ge e nstrid tten, idet d dt e er ige at f å rene o skræl g le.

SPAGHETTI MED FLØDE-CITRONSAUCE OG ASPARGES 2 personer Tilberedning: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE Spaghetti : 300 g squash, spiralizeret vægt 100 g fuldkornsspaghetti Asparges : 1 stort bundt grønne asparges, 175-200 g renset vægt 1 stort bundt hvide asparges, 175-200 g renset vægt Sauce : 25 g smør 3 spsk. piskefløde 1 usprøjtet citron pecorino 1 stor håndfuld kruspersille salt, gerne himalayasalt friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Spaghetti : Skyl squashen, kør den gennem spiralizeren og kom den i en sigte. Vent med at koge pastaen, til dine asparges er ordnet og skåret.

Kog pastaen al dente i letsaltet vand efter anvisningen på pakken, og tilsæt asparges til sidst i kogetiden som anvist nedenfor. Hæld pastavandet

fra i sigten med squashen, så den varme pasta og asparges blander sig med squash.

Asparges : Skyl de grønne asparges, bræk de træede ender af og kassér dem. Skræl de hvide asparges og bræk også her enderne af.

Skær begge typer asparges i mindre stykker på skrå og hold dem hver for sig. Tilsæt de hvide asparges 3 minutter før endt kogetid af pastaen og de grønne 1 minut før. Det vigtigste er, at pastaen er al dente, aspargesene tager ikke skade af at få et halvt minut for meget eller for lidt i denne ret.

Sauce : Smelt smørret i en lille kasserolle uden at branke det. Mens smørret smelter, fintriv da citronskallen og sæt den til side. Skær skallen af citronen inklusive den hvide del, og skær fileterne fri af de hvide hinder indeni. Skær fileterne i mindre stykker.

Tilsæt fløden til smørret, lad det koge op, tilsæt citronfileter og citronskal.

Smag til med salt og bland med den varme pasta.

Skyl og slyng persillen og finthak den. Server pastaen med persille, masser af friskkværnet sort peber og friskrevet pecorino.

4 / 2 0 17 2 9 S U N DH E D N R . 05

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

SQUASHSPAGHETTI MED PEBERFRUGTSAUCE 2 person Tilberedning: 45 minutter DET SKAL DU BRUGE Spaghetti 7-800 g squash, spiralizeret vægt Sauce: 2 store røde peberfrugter 30 g pecorino, alternativt parmesan 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie lidt røget chili, f.eks. chipotle, alternativt ikke-røget 1 nip salt, gerne himalayasalt Fyld: 1 lille håndfuld mandler 2 store håndfulde små tomater, ca. 200 g 2 store fed hvidløg ½ spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 lille håndfuld basilikumblade SÅDAN GØR DU Spiralizer og bag de skyllede squash. Vent dog med at bage dem til du har sauce og fyld næsten klar.

Sauce: Skyl peberfrugterne, halver dem og fjern kernerne. Læg dem med skindsiden opad og grill dem i ovnen helt oppe under grillelementet for højeste varme i 5-8 minutter.

Skindet skal være sort, men endelig ikke indtørret. Grilltiden afhænger en del af, hvor saftige peberfrugterne er. Lad dem køle af under et viskestykke og husk at skrue ned for ovnen, så du kan bage squashstrimlerne om lidt.

Pil peberfrugterne og blend dem med pecorino, olie, chili og et nip salt.

Fyld: Grofthak mandlerne og tørrist dem på en mellemvarm pande nogle minutter. Skyl tomaterne og halver dem. Skær hvidløget i tynde skiver.

Steg hvidløgsskiverne i olien, til de netop begynder at brune, tilsæt tomaterne og steg dem med et par minutter. De skal kun blive lidt bløde og godt varme.

Aftør basilikumbladene med et fugtigt klæde, hvis nødvendigt. Bland squash-spaghetti med saucen og anret med tomater, mandler og basilikumblade.

3 0 S U N DH E D N R . 05 4 / 2 0 17

Vind

!

Se h på vorda side n 58

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra Sandra Pugliese kogebog Grønsagspasta fra Forlaget Muusmann. Muusmann har udloddet tre eksemplarer som krydsordsgevinst i dette nummer.

GIV FATTIGE

SUNDHED Sundhed er også et spørgsmål om mental hygiejne og om at sikre andre mulighed for at få sund mad.

TEKST BIRTE JØRGENSEN FOTO KENNET HAVGAARD ”Vi skal insistere på at betale den pris, som det reelt koster at producere en vare på en bæredygtig måde.

Det er fair trade.” Opfordringen er klar: Spis eller drik et Fairtrade-produkt i perioden 8.-14. maj og giv andre mulighed for at få sund mad på bordet, når de betales ordentligt.

Budskabet er afsendt fra en af deltagerne i World Fairtrade Challenge, Hella Joof.

Hun lægger ikke skjul på, at sundhed også er et spørgsmål om mental hygiejne og om at sikre andre mulighed for at få sund mad. Det er sundhed på en anden måde.

Det er et spørgsmål om at gøre noget, for at andre får det bedre. ”Når du skal være bevidst om produkter, der bærer Fairtrade-mærket, er det et spørgsmål om at sikre de bønder og arbejdere, der producerer produkterne, fair betaling og bedre arbejdsvilkår. Jo flere Fairtrade-varer, der bliver solgt, des flere mennesker får gavn af Fairtrade”, siger Hella Joof og tilføjer: ”Den globale handel er unfair, og fattige bønder og arbejdere er de store tabere. Når man er fattig, er man nem at presse på prisen, fordi man står og mangler penge til mad og tøj til sine børn.”

Udover Hella Joof deltager forbrugere, virksomheder, bønder og arbejdere fra hele verden i kampagnen.

Målet er at fejre fair handel ved at holde verdens største Fairtrade-fest.

Det er muligt at deltage i World Fairtrade Challenge sammen med familien, venner eller kollegaer, og registrere din indsats på www.fairtradechallenge.org senest den 15. maj.

Formålet med kampagnen er at fejre fair handel.

Regis senes trer din in www.t den 15. m dsats aj på fairt lenge radechal.org Spred gerne ka m p ne n p agå medie sociale r #fairt m radec ed hall e n ge

”Takket være Fairtrade købte jeg et stykke land og byggede et lille hus.

Det blev også muligt for mig at få tilskud til mine børns skolegang og deres medicin,” fortæller Robinson Raimrez Segura, som er et af de mennesker, der passer, høster og bærer Fairtrade-bananer.

Foto: Stefan Lechner

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

31

MÅNEDENS GRØNNE

TOMATER runde, røde og lækre

Røde sundhedsbomber. Tomater indeholder vigtige antioxidanter som fenolsyrer og lycopen, der giver dem den røde farve. De er rige på K- og C-vitamin samt kalium.

TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO TOOKAPIC

FLÅEDE TOMATER

Du kan hurtigt lave dine egne flåede tomater, hvis du skærer et lille kryds i toppen, lægger dem i en skål og hælder kogende vand over.

Herefter kan du let flå skindet af og bruge dem i supper eller sammenkogte retter.

TOMATERS OPRINDELSE

Tomaten kommer oprindeligt fra Sydamerika. Den kom til Europa i 1400-tallet med de opdagelsesrejsende.

Tomaten er i virkeligheden et bær, men opfattes af de fleste som en grøntsag.

Der findes mange forskellige varianter og størrelser. Tomaten er grøn i umoden tilstand og bliver rød ved modning.

Den findes dog også i mange andre farver end rød, blandt andet gul, grøn, lilla, mørkebrun og stribet.

EN GOD SALAT

Tomater findes i mange andre farver end rød, blandt andet gul, grøn, lilla, mørkebrun og stribet. Prøv at lave en tomatsalat med forskellige farvede tomater, lidt mozzarella, olivenolie og salt og peber.

SÆSON OG NÆRINGSINDHOLD

OPBEVARING

For at få den bedste smagsoplevelse skal tomater opbevares ved stuetemperatur. Tomater kan let få et rynket, mat skind og en flad smag af at blive opbevaret på køl.

Tomater har sæson fra april til november. De indeholder meget A, C, E og K-vitamin.

OPSKRIFTER OG TIPS

Find flere opskrifter med frugt og grønt, madplan-app til download og inspirerende idéer på www.sæson.dk

TILBEREDNING OG SMAG

Tomater kan spises rå, og de kan tilberedes på et væld af måder. Tomatens smag kan fremhæves ved at drysse sukker eller salt på. Det kan fremhæve smagen både på rå tomater f.eks. i en tomatsalat eller i en tomatsauce eller -suppe, hvor tomaterne er tilberedte.

3 2 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

&

Vitaminer Mineraler

Vitaminer og mineraler, i unik kombination med urter

4 vigtige byggesten Cal- Mag- D3- K2 til at vedligeholde normale knogler

Høje doser B vitaminer. Giver energi. Vedligeholder hud og hår. Frigives i to tempi

Sig farvel til uren hud og bumser!

Vil du af med uren hud og bumser, så er der hjælp at hente. Prinoc er danmarks eneste patenterede hudpleje sytem med dokumen-

Hjerte-Kar Funktion

teret effekt mod bumser og uren hud. Prinoc udtørrer ikke huden og smitter ikke af på tøjet.

Komb 4 aktive ination af ing – en 4-d redienser obb virkning elt

Prinoc Frisk Gel dræber effektivt bakterier der er årsag til bumser og akne

Prinoc Ansigts & Body Vask rengør i dybden og forbereder huden til behandling med gel

Ny forbedret Krill.

Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein.

Omsætning af fedtstoffer

Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse

Bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet – Rød gæret ris m. 10 mg monacolin K

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

Pedersen Medical

se mere på www.prinoc.dk

Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

F N EKBRLO A PD - S Y N E T DAI N

SKÆRM DIT BARNS ØJNE Kom ud og se langt Kysser dit barn også iPaden godnat, og er skærmen det første han/hun kigger på næste morgen? Særligt i præpuberteten skal man være opmærksom på den megen skærmtid. Det er nemlig i denne periode, at risikoen for at udvikle nærsynethed er allerstørst. Sørg for at få ungen ud i det fri og bruge afstandssynet!

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO COLOURBOX

V

i er efterhånden nogle stykker, der sætter os tilrette med morgenkaffen, og som det første griber telefonen og tjekker mail, facebook og læser nyheder. Tilmed foregår meget af vores arbejdstid foran en skærm, og så fejrer vi også fyraftenen foran en skærm. Generelt bruger vi rigtig mange timers skærmtid. Voksne over 30 år kan opleve spændingshovedpine, anspændthed i nakke og skuldre og andre kropslige gener. Men skærmtiden skader ikke som sådan synet. Det gør det til gengæld som barn og ung, og allerværst i 10-12-årsalderen.

“Der er i de senere år kommet flere nærsynede børn og unge pga. det ekstra nærarbejde på skærme. Øjet udvikler sig særligt i præpuberteten, så det er på det tidspunkt, man er mest udsat ved synsstimulation,” fortæller Steffen Heegaard, der er professor og overlæge ved Øjenafdelingen på Rigshospitalet.

Forklaringen er, at øjets nethinde bliver overstimuleret ved mange timer foran en skærm, og det kan gøre, at øjet bliver for langt. Så når man vil se noget på afstand, kan øjets linse ikke stille skarpt på nethinden, og man får dermed svært ved at se tydeligt på længere afstand.

“Når man når 25-30 årsalderen giver øjet sig ikke mere, det er færdigudviklet, og så er der ikke længere risiko for at udvikle nærsynethed”, siger Steffen Heegaard.

MARKANT FLERE NÆRSYNEDE Andelen af nærsynede på verdensplan ser ud til at stige markant de kommende årtier.

Et internationalt studie viser, at knap halvdelen af verdens befolkning vil være nærsynet i 2050, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Helt præcis fremskriver studiet, at andelen vil stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa er stigningen endnu voldsommere, nemlig fra 21,9 til 56,2 procent.

“Det er en voldsom stigning”, siger Steffen Heegaard. Han fortæller, at mens vi ser en stødt stigende tendens herhjemme, oplever man en eksplosiv udbredelse af nærsynede i

5 / 2 0 17 34 S U N DH E D N R . 04

visse asiatiske lande, heriblandt Taiwan: “I Taiwan har der indtil for få årtier siden ikke været tradition for at gå ret meget i skole. I dag går de til gengæld rigtig meget i skole. Det betyder, at når børnene lige er begyndt i skole, er der næsten ingen, der bruger briller. Og tre år efter er der næsten ingen, der ikke bruger briller. Dét, at befolkningen ikke har været vant til at læse, og at der sker så meget inden for én generation, giver altså denne voldsomme stigning,” forklarer Steffen Heegaard. Han tilskriver også udviklingen, at børnene er meget flittige og ofte læser fra morgen til aften. Og så er der rigtig mange detaljer i kinesiske skrifttegn, som gør nærarbejdet ekstra koncentreret.

“Vores population i Danmark har til gengæld været vant til at læse gennem mange år. Så, at vi ser flere nærsynede, skyldes sandsynligvis det stigende mængde skærmarbejde.” ØJET SKAL AFLASTES Nærsynethed er også meget arveligt betinget. Men mange timer foran en skærm kan gøre ondt værre: “Hvis en mor og en far begge bruger minus fem i styrke, er barnet genetisk disponeret for at få samme nærsynethed. Men hvis barnet samtidig bruger rigtig mange timer foran en skærm, risikerer det at ende med minus otte eller ti. Og når man kommer op over minus fem i styrke, begynder det at blive kritisk. Her risikerer man at få komplikationer, da øjnene bliver en lille smule større end normalen. Det gør at nethinden har svært ved at strække sig, og det kan betyde risiko for nethindeløsning”, fortæller Steffen Heegaard.

Det gælder altså om at undgå alt for mange timer foran skærmen, og så skal barnet ud og se langt: “Det er vigtig for øjet at lave andet end nærarbejde. Man skal ud at dyrke motion eller gå tur, så øjet ikke får så stor synsstimulation”, siger Steffen Heegaard og påpeger, at det ikke er nok at gå til fodbold tirsdag og torsdag, det skal være hyppige pauser fra skærmen dagligt.”

HVER ANDEN ER NÆRSYNET I 2050 Ni øjenlæger og forskere fra Australien, Sydafrika og Singapore har sammenlignet 145 studier fra hele verden med sammenlagt 2,1 millioner deltagere. Ud fra disse data har de fremskrevet udbredelsen af nærsynethed frem til 2050. Her vil andelen af nærsynede stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa endda fra 21,9 til 56,2 procent.

MOTION I DET FRI Et dansk studie tilbage fra 2008 viste, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for at blive nærsynet.

Ifølge undersøgelsen modsvarer en times fysisk aktivitet tre timers lektielæsning i forhold til den negative effekt på øjnene.

Hvis man ganger resultaterne op, tyder det på, at to timers daglig motion helt kan udligne belastningen på øjet. Hvorvidt den positive virkning skyldes den hurtige puls, dét at man fokuserer langt eller dagslyset, afslører undersøgelsen ikke. Det er dog ret sikkert, at aktiviteten helst skal foregå udendørs.

NÆRSYNEDE ER MERE INTELLIGENTE END NORMALTSEENDE Det konkluderer tyske forskere fra Mainz Universitet. De har undersøgt 3452 personers syn og deres intelligens. Og højere kognitive evner blev fundet hos nærsynede personer sammenlignet med folk, der ser normalt.

Resultatet er dog ikke nødvendigvis et mysterium. Nærsynede har nemlig ofte længere boglige uddannelser, som er forbundet med meget ‘nærarbejde’ via bøger og skærme. Og intelligente mennesker har større tendens til at vælge lange uddannelser.

DIN KROP - SYNET

Calma

Bevarer naturlig sugeteknik

Følg Medela Danmark på sociale medier

SSU UN ND DH HE ED DN NR R.. 0055 // 220017 17 3355

Gemmeleg med dyrene “ V ores ranger bremser langsomt op og slukker for motoren. Lyt, hvisker han, uden at fjerne blikket fra det høje græs længere nede ad de røde hjulspor. Den rungende kvidren, der omgiver os, er honninggøgens alarmkald. Måske er der et kattedyr, der gør fuglene nervøse. Vi holder vejret og strækker hals, prøver at fange bevægelser i græsset. Det er tidligt om morgenen, og solens stråler begynder langsomt at

varme. Ud over fuglenes kvidren er der helt stille. Sådan sidder vi i nogen tid, indtil en skratten afbryder stilheden. Over radioen fortæller en af de andre rangers, at han er på sporet af en flok elefanter, og at de ikke kan være langt væk fra vores position. Kattedyret må vente til en anden gang. Måske finder vi ham senere, siger vores ranger, og løsner håndbremsen. Om aftenen hører vi dyrene pusle uden for vores kanvastelt. Det er blevet vores tur til at gemme os.

Vi holder vejret og strækker hals, prøver at fange bevægelser i græsset

”

Vælg en bæredygtig rejseudbyder Albatros Travel har en ambition om at være førende inden for safarirejser. Men vi vil også gå forrest, når det kommer til social og miljømæssig bæredygtighed. Derfor arbejder vi med beskyttelse af truede dyrearter, naturbevaringsprojekter samt humanitære projekter rundt om i verden. For eksempel har vi fået opført en skolebygning i landsbyen Welverdiend, som ligger tæt på vores safaricamps i Sydafrika, og vi beskytter bestanden af næsehorn mod krybskytter, ved at lade en patruljeringsvogn holde øje med dyrene.

De bedste rammer for din Big Five safari En safarirejse handler om dyrene – og dem kan vi ikke tage æren for. Til gengæld kan vi skabe de bedst mulige rammer for din Big Five safari.

Det inkluderer blandt andet indkvartering i komfortable kanvastelte, daglige game drives med veluddannede rangers og en dansktalende vildtguide i campen.

Vores camps ligger midt i et Big Fiveområde uden hegn, hvilket betyder daglige besøg af nysgerrigt storvildt som eksempelvis elefanter. Når ikke der er dyr på besøg, kan man nyde freden, studere det rige fugleliv eller tage en dukkert i poolen.

Albatros’ Big Five Camp i Kruger Med skandinavisk vært, 10 dage Bo helt tæt på dyrene på Albatros’ egen camp, Khoka Moya, uden hegn i Manyeleti Vildtreservat – Krugers vilde og uopdagede hjørne. Campen er delvist opført i kanvas (teltstil) og murede fundamenter med store og private telte midt i den afrikanske bush, hvorfra du har lyden af savannens dyr tæt inde på livet. En skandinavisk vært tager imod på denne eneste danske camp i et Big Five-område.

Afrejse fx 3/4, 7/6, 11/9, 25/9, 23/10, samt 6/11 og 20/11 2017 samt 29/1, 12/2 og 19/2 2018 Vi har flere datoer – se dem alle på vores hjemmeside

Fra kr.

12.998,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

Big Five-safari, Rovos Rail og Cape Town Med dansk rejseleder, 13 dage Den ultimative Sydafrikarejse! Fra Albatros’ Ranger Camp tager vi på safari i Entabeni Vildtreservat – med de berømte Big Five. Herefter kører vi med Rovos Rail fra Pretoria til Cape Town med udsøgt, 5-stjernet service.

Helpension og drikkevarer på toget er inkluderet.

Vi slutter i Cape Town med spændende udflugter

Afrejse 13/10 2017 og 11/2 2018 Fra kr.

29.998,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

•

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

36 98 98 98

STOP SNORKEN

MAGASINET

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX

- Snorker du?

- Er du træt og uoplagt?

- Snorker din partner?

Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet.

Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencer­og opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne.

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

Velvære med fokus på livets ÅNDEDRÆT Terapiformen Kranio-sakral terapi, også kaldet KST, beskæftiger sig med blokeringer, som påvirker gennemstrømningen af væske i rygsøjlen og kraniet. Denne væske pumpes rundt med en puls på 6 – 12 gange i minuttet. Rytmen kaldes også livets åndedræt.

Terapien kan bruges til at øge det generelle velvære og livskvaliteten, samt behandle visse psykiske og fysiske lidelser.

Slag, chok og sygdomme kan skabe ubalance i gennemstrømningen og påvirke centralnervesystemet, hvilket kan mindske vores velbefindende og i værste instans gøre os syge.

Filosofien er, at kroppen kan helbrede sig selv, hvis den er i balance.

Gennem terapien fjernes blokeringer og spændinger gennem umærkelige tryk på korsbenet, rygsøjlen eller hovedet. Kroppen genfinder derved sin balance.

Kranio-sakral terapi kan øge velværet og livskvaliteten og kan bl.a. afhjælpe: • Led- & muskelsmerter • Kronisk stress og muskelspænding • Bækkenløsning • Hovedpine og migræne • Rygsmerter • Piskesmæld • Træthed og ringe livskvalitet • Angst eller depression • Eksem og allergi

Foto: Katemangostar - Freepik.com

Slap af under

Stjernerne

Man kan ikke andet end at slappe af på de danske øer.

200.000 Ø-pas er nu trykt.

TEKST NILS SJØBERG FOTO AXEL ANTAS-BERGKVIST - UNSPLASH

”Det er en helt speciel fornemmelse kun at kunne høre naturens lyde, og at opleve, at det kun er stjernerne og månen, som lyser op om natten. Det giver en oplevelse af fred og ro.

En ren magi”, siger initiativtageren til Ø-passet, Britta Leth.

For andet år i træk lancerer Foreningen Sammenslutningen af Danske Småøer i samarbejde med Færgen, Færgesekretariatet og VisitDanmark det gratis Ø-pas til alle, som har lyst til at besøge en af de 37 danske øer, som indgår i passet. ”Det er en fantastisk oplevelse, at man ikke bare kan komme fra en ø. Du kan kun slappe af indtil færgen sejler igen. Det giver en fred, når du bevæger sig rundt på øen, hvor det særligt på de mindste øer er almindeligt, at øboerne hilser på gæsterne.”

Hver ø har deres charme. Hver deres oplevelser. Vidt forskellige attraktioner og vidt forskellig historie. ”Der er det autentiske du ser og oplever. Der er nogle af øerne, som har deres egne lokale fødevarer. Det giver også

mulighed for at man kan få nogle helt specielle oplevelser på øernes spisesteder”, fortæller Britta Leth, der også har titel som ø-ambassadør for sammenslutningen af Danske Småøer. ”Når vi overhovedet laver et Ø-pas, så er det for at give de besøgende på den ene ø inspiration til også at besøge andre øer. Desuden prøver vi på at få de besøgende til at indgå i en konkurrence med familie og venner om, hvem der har været på flest øer.”

BONUS INFO:

Ø-passet kan typisk fås på færgerne mellem fastladet og øerne. Sidste år blev de 47.000 Ø-pas revet væk. I år er der 200.000. Der findes også en tysk og engelsk version.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 3 9

N AT U R E N K A L D E R I M A J

TA´MED TIL KRIBLE KRABLE LAND Maj er Krible Krable-måned, og du kan være med! Tag med på et spændende Krible Krable-arrangement med din lokale naturvejleder, eller lav din egen spændende Krible Krable-ekspedition i haven eller i den nære natur.

TEKST RIKKE LAUSTSEN, NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK FOTOS MICHAEL PODGER & TAYLOR JACOBS - UNSPLASH ILLUSTRATION CREATED BY FREEPIK

Maj er måneden, hvor naturen eksploderer; uanset hvor du kigger hen, blomstrer bellis og mælkebøtte, syrenen dufter lifligt og det summer af liv alle vegne. Lytter man godt efter, kan man høre billerne pusle mellem græs og blade, mens man kan se bier, der ivrigt bestøver forårets første blomster, og smukke sommerfugle der flyver rundt på jagt efter nektar. Naturen bobler af liv, og det er lige nu det begynder at blive rigtig sjovt at gå på Krible Krable-jagt!

PÅ JAGT MED NATURVEJLEDEREN Det kribler og krabler til vands, til lands og i luften, når landets naturvejledere inviterer børnefamilier med på Krible Krable-arrangementer. Sammen med din lokale naturvejleder er der rig mulighed for at få fede naturoplevelser, når I går på Krible Krable-jagt efter naturens små beboere; på engen, i skoven, ved vandhullet eller stranden. Du kan fange massevis af smådyr, udforske fangsten og lære en hel masse spændende facts om alt lige fra haletudser til bænke-

bidere og rejer. Og hvem ved – måske bliver I tilmed tilbudt en krible krablende smagsprøve!

Se hvor du kan komme på Krible Krable-arrangement med naturvejleder nær dig: www.natur-vejleder.dk/projekter/krible-krable/krible-krable-arrangementer.

SMÅDYRS-JÆGER FOR EN DAG Haven vrimler med smådyr i alle afskygninger, og du kan fange dem med seje fælder og fede fiduser. I løbet af kort tid kan du fange massevis af smådyr – nok til dit eget lille smådyrs-zoo! Du behøver ikke en masse fancy grej; tag et par bægere og bøtter fra køkkenet, et hvidt lagen fra soveværelset og så er du klar til Krible Krablejagt! Naturvejlederforeningen kommer her med fire bud på små Krible Krable-aktiviteter, som du kan afprøve hjemme i haven eller på tur i naturen.

Du kan finde yderligere 21 små Krible Krable-ideer med naturvejleder-videoguide, på www.kriblekrable.nu.

SUG SMÅDYR

Du kan lave dig en nem insektsuger inden du går på Krible Krable-jagt. Insektsugeren kan hjælpe dig med at fange de smådyr, der er små og skrøbelige og svære at fange med fingrene. Alt du skal bruge er to stykker gennemsigtig slange i forskellige tykkelser og et lille stykke stof.

Sæt stoffet for enden af den tynde slange og pres slange og stof op i den tykke slange. Vupti – nu har du din egen insektsuger! Sug i den tykke ende og ”støvsug” insekter op med den tynde ende.

RYST OG FANG

Vil du fange massevis af smådyr i en fart? Så fold et hvidt lagen ud under træer og buske og ryst nu grenene hen over lagenet. Når du ryster grenene, drysser det ned med massevis af forskelligartede smådyr! Fang dem med din insektsuger eller helt forsigtig med fingrene. Du kan putte dyrene ned i et glas med låg og studere din fangst. Husk at slippe dyrene fri igen, når du har kigget på dem.

4 0 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I M A J HVOR STÆRK ER SNEGLEN Nu kan du lege forsker og lave dit eget lille dyreforsøg.

Men før forsøget kan gå i gang, skal du på snegle-jagt!

Du skal finde dig en stor flot vinbjergsnegl. Du kan lade vinbjergsnegle indgå i et lille forsøg, hvor du kan undersøge, hvor stærk sneglen er. Du kan på forhånd gætte på hvor mange små sten, eller andre ting, du tror, sneglen kan trække, og så afprøve om din teori holder stik!

For at afprøve forsøget skal du bruge: • En eller flere vinbjergsnegle • Snor • Tændstikæsker • Tape • Små sten eller andre ting • Evt. en vandforstøver Lav en lille slæde af en tændstikæske, ved at sætte snor i tændstikæsken med tape. Sæt nu slæden fast på sneglehuset med tape. Sæt snegl med slæde på en glat overflade og forstøv evt. lidt vand ud på overfladen. Snegle kan bedst lide, når deres omgivelser er fugtige. Lad sneglen begynde at vandre og fyld langsomt lidt vægt i slæden. Hvor mange små sten kan din snegl trække? Gættede du rigtig eller var sneglen stærkere end du troede?

Husk at befri sneglen for slæden og slip sneglen fri, når du er færdig med forsøget!

SMÅDYR I FÆLDEN

Med en sej faldfælde kan du fange de smådyr, der løber hen over jorden. Når biller, edderkopper og andre smådyr kommer løbende hen over jorden, dumper de lige ned i din fælde! Når dyrene er fanget, kan du let hælde dem over i et glas, så du kan betragte og studere dem.

For at lave en faldfælde skal du bruge: • Et bæger eller glas • En lille skovl til at grave med • Et stykke bark eller træ til tag • Fire pinde eller sten, der kan løfte taget • Evt. et lille stykke frugt eller kød til madding

HAR DU KRIBLE KRABLE I BLODET?

Har du lyst til at blive endnu klogere på Krible Krable-dyrenes fantastiske verden? Så kan du finde massevis af inspiration til ekspeditioner, aktiviteter og små forsøg, du selv kan afprøve, på vores hjemmeside www.natur-vejleder.dk/krible-krable.

På www.dr.dk/kriblekrable kan du finde Krible Krable-spil, videoklip og meget mere.

• Grav bægeret ned, så det flugter helt med jorden.

Put evt. lidt madding i bægeret og lav et lille tag over bægeret, så det ikke kan regne ned. Bliver bægeret fyldt med vand, dør de dyr, du har fanget.

• Lad fælden stå til næste dag og tjek så din fangst!

• Man kan sagtens lade fælden stå over længere tid, hvis blot man husker at røgte fælden hver dag.

OM KRIBLE KRABLE:

• Krible Krable er et landsdækkende naturprojekt, målrettet børn i alderen 0-8 år.

• Krible Krable-projektet ønsker, at børn og voksne, gennem små naturundersøgelser, leg og læring får øjnene op for, at den bynære natur er fuld af liv – naturen er lige uden for døren, uanset hvor du bor!

• Landets naturvejledere står hvert år bag hundredvis af Krible Krable-arrangementer, målrettet daginstitutioner, indskoling, SFO og børnefamilier.

• DR Ramasjang viser Krible Krable på tv og web i hele uge 21.

• Mere end 40.000 børn og voksne deltager årligt i Krible Krable-måneden.

• Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang står bag projektet, der støttes af Nordea-fonden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

41

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

NY VIDEN OM TYPE 2-DIABETES Britiske helbredsundersøgelser finder type 2-diabetes tidligere, mindsker hjertekarsygdom og redder liv.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO PHOTOROYALTY - FREEPIK.COM

Fokus på type 2-diabetes MANGE MED PARADENTOSE ER I FARE FOR AT FÅ TYPE 2-DIABETES Har du tandkødsbetændelse eller paradentose, som det også kaldes, bør du få testet din diabetesrisiko. Det anbefaler Diabetesforeningen på baggrund af en hollandsk undersøgelse, der viser, at op imod halvdelen af personer med svær paradentose har forstadier til type 2-diabetes.

Undersøgelsen fra Amsterdams universitet viser også, at hele 18 pct. af de paradentose-ramte allerede har type 2-diabetes.

STÅ OP OG FOREBYG TYPE 2-DIABETES Dit kontorjob kan være med til at give dig type 2-diabetes. Derfor er det vigtigt, at du er aktiv, selv når du er på arbejde, og dansk forskning afslører, at det betaler sig at stå mere op. Få minutter med bagen væk fra stolen hver dag kan gøre en forskel for din diabetesrisiko.

Et studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital viste, at blot 15 minutters reduktion i den tid, de 166 forsøgspersoner sad ned, havde signifikant effekt på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Diabetesforeningen anbefaler, at vokET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

4 2 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

sne med et stillesiddende job indlægger korte afbrydelser med bevægelse hver halve time i løbet af dagen.

Det danske studie bekræfter tidligere resultater om, at det formindsker risikoen for type 2-diabetes, hvis man står mere op i løbet af arbejdsdagen, så det er klart en vane, man bør stræbe efter at få, mener Diabetesforeningen.

Find øvelser, du kan lave på kontoret, på diabetes.dk.

OPDAG TYPE 2-DIABETES I TIDE Britisk forskning viser, at helbredsundersøgelser finder type 2-diabetes tidligere og samtidig mindsker hjertekarsygdom.

Hvis man med målrettede helbredsundersøgelser kan finde de mennesker, som har høj risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdom, kan man redde liv.

Det tyder et meget stort britisk studie på. Studiet har kigget på effekten af et initiativ fra myndighederne, som i løbet af fem år frem til 2014 gennemførte 1,5 millioner helbredsundersøgelser blandt raske briter i alderen 40-74 år.

Initiativet gik ud på at bruge et spørgeskema til at finde de mennesker med højest risiko for hjertekarsygdom, og evalueringen viste, at man forebyggede i alt 8.400 hjertetilfælde over de fem år. Som sidegevinst fandt man langt flere personer med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og nyresygdom.

Det får lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, professor ved Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen til at slå fast, at det redder liv at finde mennesker med hjertekarsygdom og type 2-diabetes tidligere: Der er rigtig store fordele ved at finde og behandle mennesker med type 2-diabetes i tide. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at man nedsætter risikoen for

OP IMOD 200.000 HAR TYPE 2-DIABETES UDEN AT VIDE DET • Op imod 200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det.

• Op til 750.000 danskere har såkaldte forstadier til sygdommen. Det betyder, at de allerede har et let forhøjet blodsukker og er på vej til at få type 2-diabetes, hvis ikke der gøres noget.

• Type 2-diabetes udvikler sig langsomt og uden, man mærker det, og derfor går mange rundt med diabetes uden at vide det. Det forøger væsentligt deres risiko for alvorlige følgesygdomme som for eksempel nyresvigt, hjertesygdom og amputationer.

• Tæt på hver anden, der får diagnosen type 2-diabetes, har allerede en eller flere følgesygdomme.

Se flere fakta på diabetes.dk

hjertekarsygdom med 30 pct. og risikoen for tidlig død med 20 pct.., hvis man finder folk med type 2-diabetes tre-seks år tidligere og giver dem råd om livsstil og tilbyder dem forebyggende medicinsk behandling, siger Torsten Lauritzen.

Få styr på din diabetesrisiko ved at tage testen på www.diabetes.dk/testdigselv

Når indholdet er vigtigt ...

til bladets læsere T A B A R % 0 2 k www.maxipharma.d ND. Bestil Kyolic på en. od Brug rabatkoden SU atk rab af g bru tilbudsperioden, ved 17 kl. 12.

Gratis forsendelse i den 19. maj 20 Gælder indtil fredag

Når indholdet er vigtigt ...

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgsekstrakt af meget høj kvalitet.

Kyolic fås som tablet, kapsel og i flydende form på apotek, hos matas og i helsekostbutikker.

Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk

H A R D U SVÆ R T V E D AT H Ø R E I S E LS K A B E R? Med ReSound Multi Mic kan du høre din elskede i en støjende restaurant, en foredragsholder på afstand eller et familiemedlem fra bagsædet af din bil.

d LiN X2 Kom ind og prøv de smarte ReSoun apparater og ReSound Multi Mic fra danske GN Hearing

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 - Borupvang 3C - 2750 Ballerup Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Solrød Hørecenter - Solrød Center 75 - 2680 Solrød Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

Ligesom du kan bruge den som en bordmikrofon eller få lyd streamet fra næsten enhver lydkilde direkte til dine høreapparater.

FA M I L I E B R E V KA S S E N

Created by Alekksall - Freepik.com

VORES SØN FORTÆLLER INTET OM SIG SELV...

Spørgsmål: ”Kære Inge, vi er forældre til Matthias, som går i 7. klasse, og vi er den type forældre, der rigtig gerne vil være en del af vores børns skole og hverdag – både hvad angår lektier og hans sociale liv. Matthias har en storesøster på 16 år, som helt af sig selv fortæller os om, hvad der sker i skolen, både det gode og det, der trykker hende. Vores udfordring med Matthias er, at han ikke rigtigt lukker os ind i sin verden. Han fortæller stort set aldrig noget af sig selv og svarer kun begrænset på vores mange spørgsmål. Har du nogle gode tips til hvordan vi kan få vores søn til at tale mere med os?

Hilsen Berit og Søren Ø. Jensen” Svar: Kære Berit og Søren Tak for jeres brev først og fremmest, og tak for at I tager fat på et emne, der ligger lige under overfladen i mange hjem, men som mange ikke rigtigt tager fat på at tackle, fordi den manglende dialog hurtigt tilskrives: ”Sådan er de unge i dag” – og det gælder især drengene.

Dialogen med vores børn er vigtig af mange årsager, ikke mindst fordi det ofte er via den vej, at vi får indblik i, hvad der foregår i vores børns ydre og indre liv. Der kan være flere grunde til at vores børn ikke lukker os ind i deres hverdag.

Når børn og unge ikke af sig selv fortæller os om deres liv, så opfatter vi det ofte som et tegn på, at alt er vel. Intet

4 4 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

nyt er godt nyt som man siger. Og det kan være sandt i mange tilfælde.

Det er den ene ting. Den anden er, at vi som forældre kan reflektere over vores reaktioner, når vores børn fortæller os om noget, de har gjort eller oplevet, som strider imod vores egen opfattelser af, hvordan vi gerne vil have, vores børn opfører sig. Hvis mit barn en dag fortalte, at han pjækkede fra Tysk, fordi en ven havde foreslået, at de i stedet skulle smutte ned til bageren og købe kager, vil måden jeg reagerede på være vigtig for, om mit barn næste gang ville have lyst til at fortælle mig om noget, han har gjort. Bestod min reaktion af skæld ud og løftede pegefingre? Eller forholdt jeg mig undrende og spørgende til, hvorfor han havde truffet netop det valg, og hjalp ham til at få øje på de mulige konsekvenser?

Løsrivelsen fra forældrene er en naturlig og central del af det at være teenager. Dertil hører også, at vi ikke længere er selvskrevne til at vide alt. En (præ)teenager har ofte behov for at udvikle et personligt, indre liv som vi ikke er en del af, eller kun i begrænset omfang. Det er okay langt hen ad vejen, men når vi ikke gør den åbne dialog til en fast del af vores familieliv, når tingene går godt, så kan det være svært lige pludselig at være super god til dialog, når der virkelig er noget på færde.

Som med det meste andet kan åben dialog trænes og blive en naturlig del af vores hverdag. ”Hvordan er det gået i skolen i dag”?

De fleste af os kender svaret på forhånd, for i de fleste tilfælde med et barn, der ikke er særskilt fortællende, vil svaret

FA M I L I E B R E V KA S S E N være: ”Fint.”. Børn har også en tendens til gerne at ville samarbejde, og frem for alt ikke bekymre deres forældre. Derfor vil de fleste børn til sådan et spørgsmål give det svar de tror, vi forældre helst vil høre, nemlig at det går dem godt, og at der ikke er noget at bekymre sig om.

Spørgeformen er desuden lukket, bærer præg af at være et rutinespørgsmål og lægger op til et kort svar. Så vi kan med fordel kigge på andre måder at stille spørgs- mål på, som viser vores oprigtige interesse og ønske om åben dialog.

Tips til mere dialog og inviterende spørgsmål Stil spørgsmålet i en åben form der kræver mere end et enstavelses-svar. Du er på den sikre side, hvis dit spørgsmål starter med HV- f.eks. Hvad, Hvem, Hvordan, Hvorfor-spørgsmål.

Vær nærværende og opmærksom når du stiller dit spørgsmål. Tænk på timingen og dit kropssprog. Hvis du stiller spørgsmål lige når dit barn er i gang med noget andet, eller hvis du stiller det, mens du selv er midt i noget eller har din opmærksomhed på computer eller mobil, får du helt sikkert ikke den ønskede effekt.

Start evt. jeres samtaler op med ufarlige emner, der ikke går for tæt på, for først at skabe adgang.

Vær oprigtigt interesseret og nysgerrig - gør det ikke til et ”pædagogisk projekt” for dit barn kan mærke dine intentioner.

Husk - den åbne dialog gælder alle familiens medlemmer.

Det er muligt, at det i starten vil føles lidt underligt. Det gør ikke noget, så længe I alle deltager på lige fod. Det er helt fint at fortælle jeres børn, at I har lyst til at tale mere sammen som familie og på den måde sætte gang i processen.

I kan også selv lave jeres spørgsmål til hinanden. Lad hvert familiemedlem stille 10 spørgsmål skrevet ned på 10 stykker papir. Så lægger I alle papirerne med spørgsmål ned i en krukke, og når I f.eks. spiser aftensmad, kan I skiftes til at trække et spørgsmål, som I alle så skal svare på på skift.

I stedet for spørgsmål kan I vælge at lade familiens medlemmer skrive emner op, som I så trækker op af krukken og taler om. Dette er en god måde at få indsigt I, hvad der rører sig inde i dit barn.

Relationen til vores barn styrkes af god dialog og forbereder os på de svære samtaler, når der virkelig er noget på spil.

17 ALTERNATIVER TIL “HVORDAN ER DET GÅET I SKOLEN I DAG?” • Hvis jeg om lidt talte med din lærer, hvad ville han så fortælle mig over dig og din dag i dag?

• Fortæl mig en ting som du har lært i skolen i dag?

• Hvad er det bedste der er sket i skolen i dag?

• Hvor legede du i dag i det store frikvarter og med hvem?

• Hvem er den sjoveste person i din klasse og hvorfor er han/hun sjov?

• Hvordan har nogen hjulpet dig i dag?

• Hvornår har du kedet dig i dag og hvorfor?

• Hvem kunne godt bruge lidt hjælp fra dig i klassen?

• Fortæl mig om tre gange fra i dag hvor du sagde noget højt i klassen.

• Hvilket ord har læreren brugt mest i dag?

• Fortæl mig om noget der fik dig til at grine i dag?

• Hvem i din klasse kunne du have været lidt sødere ved i dag?

• Fortæl mig tre ord som bedst beskriver din dag?

• Fortæl mig noget godt/rart som skete i dag i skolen?

• Hvis din klasse kunne få to ønsker opfyldt, som ville gøre alle børnene glade, hvad skulle det så være?

• Hvis du kunne gøre noget godt for en af dine klassekammerater, hvem ville du så vælge og hvad ville du gøre?

• Hvad gør I i den klasse for at gøre din klasse til et rart sted at være for alle?

God fornøjelse!

@

Kh. Inge Temple

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 4 5

P SY KO LO G I

STOP SØDSUPPEPÆDAGOGIKKEN Forældre, pædagoger og fagfolk skal droppe deres opstillede medfølende og sleske tale og give ordentlig besked til børn, der er overvægtige. Det mener Jens-Christian Holm, der vil have autoriteten tilbage.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK ”Du skal høre, hvad jeg siger. Du skal gøre, hvad jeg siger.”

Sådan siger overlæge Jens-Christian Holm om filosofien bag den nu også internationalt omtalte Holbæk-model.

I efteråret kommer han med en ny bog, som efter JensChristian Holms opfattelse vil markere et pædagogisk paradigmeskift. ”Forældre, pædagoger og fagfolk har givet afkald på autoriteten. Nu vil jeg give dem autoriteten igen. Det er det eneste, som vi kan være bekendt over for børnene. Vi skal ikke spørge dem, om hvad de synes, men fortælle dem, hvad de skal gøre. Det er moderne empati at kommunikere klart.”

STØRRE FORSTÅELSE Jens-Christian Holm mener, at det er de voksnes ansvar at sørge for ordentlig morgenmad, ordentlig frokost og ordentlig aftensmad til børnene. Det er også de voksnes ansvar, at børnene ikke sidder for meget bag computeren og bliver bragt i en situation, hvor de bliver overvægtige.

4 6 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

”Jeg lever i patientens verden og giver dem en forståelse, der duer. Jeg er autentisk, når jeg forklarer, hvad der skal til for at tabe sig”, siger Jens-Christian Holm, der mener, at mange læger ikke forstår den nye pædagogik. ”Jeg oplever overvægtige børn, der sidder og græder, når jeg spørger, om de er ensomme. De er overladt til sig selv. Det drejer sig om, at de voksne skal give sig mere tid til barnet.

Det drejer sig også om, at man skal forstå kræfterne i samfundet, og at fødevareindustrien tjener penge på produkter, som smager ekstremt godt og er fyldt med sukker. Det kræver, at vi hjælper vores børn til at spise, drikke og motionere rigtigt”.

Overlægen fra Holbæk glædes over, at han har oplevet en større forståelse hos forældrene de seneste 10 år. ”Der er ingen forældre, der vil have deres barn til at græde og være ulykkeligt. Jeg kan se, at det betyder noget for både barnet og forældrene. Det er den rigtige empati at give børnene nogle klare retningslinier. Det er den rette behandling.

Det er rettidig omhu.”

P SY KO LO G I

OVERVÆGT ER EN SYGDOM

Overvægt er folks egen skyld. De kan bare tage sig sammen. Det mener 82 pct. af den danske befolkning i en Megafon-undersøgelse fra april. Overlæge Jens-Christian Holm er af en anden opfattelse: Det er en sygdom.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK Mens de fleste mener, at det er en sygdom at være for tynd.

Så er det de færreste, der mener, at det er en sygdom at være svært overvægtig. Det er folks egen skyld. De fleste vil påstå, at det er de færreste, der har et for lavt BMI, hvis de ikke er syge eller motionerer mere end de fleste. I overlæge Jens-Christian Holms forståelse er man også syg, hvis man er svært overvægtig. ”De fleste mennesker på gaden og desværre også mange såkaldte eksperter vil sige, at fedtophobning og energibalancen er en passiv proces, hvor man tager på, hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Helt naivt anskues det som et passiv forhold mellem input og output.

Det er helt forkert”, siger overlæge Jens-Christian Holm og fortsætter: »Havde kroppen haft en neutral energibalance, som folk tror, så havde vi jo ikke set eksplosionen i svært overvægtige. Så havde alle de overvægtige bare tabt sig 5-10 kilo uden problemer, hvis de spiste lidt mindre og bevægede sig lidt mere. Men kroppens hormonsystem styrer vores regulation af fedtmassen, og det tilstræber en bevarelse eller udbygning af fedtmassen.

Det er meget, meget grundlæggende vigtigt at forstå for de fleste mennesker, at svært overvægtige er oppe mod ekstremt stærke biologiske kræfter i kroppen, som de færreste aner eksisterer”, siger Jens-Christian Holm.

KUR VIRKER IKKE Jens-Christian Holm forklarer, at energibalancen er styret af leptin-systemet, og at systemet har en asymmetri, der betyder, at det vil gøre alt for at sikre, at den fedtmasse, som kroppen nu engang har fået opbygget, forbliver der. Eller ligefrem øges i fremtiden. ”Når et menneske har tabt et par kilo, vil kroppens hormonsystem gøre alt for at få folk til at spise mere, så de tabte kilo kommer på igen”. Årsagen til dette er ifølge Jens-Christian Holm, at mennesker ikke er biologisk bygget til at bo i et samfund med så let og rigelig adgang til kalorieholdig mad – primært sukker og fedt kombineret med få krav om fysisk aktivitet i modsætning til i gamle dage. ”Vi kæmper derfor med kræfter i os selv, som de færreste forstår, men som er årsagen til, at vægttab er så svært. Spiser vi sundere, i mindre mængder og bevæger os mere mister vi noget af fedtmassen, da fedtet bliver omdannet og brugt til energi. Men hormonsystemet vil samtidig begynde at modregulere det ønskede vægttab ved at skrue ned på kroppens energiforbrug, så de tabte kilo kommer på igen.” ”Det sker ved at bruge mindre energi på kroppens naturlige temperaturaktivering, evnen til at få børn, evnen til at bekæmpe infektioner i kroppen. Netop den nedsatte evne til at bekæmpe infektioner er altså et reduceret immunberedskab, og

det er angiveligt også årsagen til, at svært overvægtige mennesker er mere modtagelige for infektionssygdomme herunder influenza og i øvrigt udvikler mere kræft.”

Derfor virker slankekure ikke på længere sigt. Og derfor skal man gøre alt, hvad man kan for at bevare en normalvægt uanset alder. Er man først blevet svært overvægtigt, er kampen mod kroppens alt for mange kilo meget vanskelig”, siger overlægen, der står bag den efterhånden verdenskendte Holbæk-model.

AUTENCITET Når Jens-Christian Holm selv skal sige det, så er han autentisk. ”Jeg siger ikke noget, som jeg ikke kan stå 100 pct. ved.

Det har været min styrke hele livet – og det har selvfølgelig givet en del modstand”, fortæller han.

Søndag den 9. april satte Jens-Christian Holm den samlede medieverden på plads i TV2’s Presselogen, da han gjorde det klart for den tilstedeværende presse, at deres forståelse af svær overvægt er ”oldnordisk” og ”uoplyst.”

Jens-Christian Holms synspunkter var ikke til at tage fejl af: ”En stor del af pressen formidler en helt ukritisk lægmandsopfattelse af svær overvægt.” ”Jeg ved, hvad der er fagligt rigtigt, og jeg ved, hvad der er bedst for de børn, som jeg har dedikeret hele mit liv til. Jeg arbejder efter WHO’s mål og siger, hvordan det er, selvom nogen undervejs har syntes, at det jeg sagde, ikke kunne være rigtigt”, siger overlægen fra Holbæk Sygehus.

OM EKSPERTEN Jens-Christian Holm er forskningsansvarlig overlæge i pædiatri (børnesygdomme), klinisk ekstern og forskningslektor ved Københavns Universitet. Jens-Christian Holm er leder af Enheden for overvægtige børn og unge og Den danske biobank for overvægtige børn og unge begge Børneafdelingen på Holbæk Universitets Hospital i Region Sjælland

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 47

VO R E S S U N D H E D

Dansen

MED MR. PARKINSON Flere end 7.000 danskere lider af den neurologiske sygdom parkinson. Langt flere lider med på sidelinien som pårørende. Gennemsnitsalderen er godt 60 år, når diagnosen stilles, men unge helt ned til sidst i 20’erne rammes af sygdommen. Dans kan ikke kurere parkinson, men en svingom i godt selskab og til god musik kan mindske symptomerne, give smil på læben og frembringe en tiltrængt samhørighed og gnist hos både patienter og pårørende.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO SWINGTIME.DK Det er ikke til at tage fejl af, at danseinstruktøren gennem mange år, Elisabeth Dalsgaard, gør en forskel for de parkinsonpatienter, hun møder i sit daglige arbejde.

Siden januar 2014 er hun og ambassadøren for Parkinsonforeningen, Anne-Mette Rasmussen, flere gange årligt rejst med en gruppe patienter, pårørende og instruktører til sportsressortet Club La Santa på den kanariske ø Lanzarote for at danse. Et projekt, som kvinderne i starten troede ville blive en udfordring at få stablet på benene, men som nu tre år senere har lange ventelister. Faktisk har de netop udvidet tilbuddet med en tur til en ny dansedestination syd for Barcelona.

Der er rift om pladserne og gengangerne flokkes.

og fremmest en dopamin-mangel. Og i dag ved man fra forskellige videnskabelige undersøgelser, at musikken og motionen stimulerer mange af de signalstoffer, som patienten mangler,” siger hun. Og hun ved, hvad hun taler om, for hun har forsket inden for området i mere end 30 år.

”flere af de patienter, som er med nede at danse, kan faktisk skære ned på medicinen, for de bliver nærmest dopet af dansen og musikken”

DANS OG DOPAMIN Spørger man speciallæge i neuromedicin, Anne Gersdorff Korsgaard, hvordan dans kan have en relevans for parkinsonpatienter, så er svaret klart: ”Parkinson er først

4 8 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

”Vi kan se det på smilet, vi kan se det på motorikken og flere af de patienter, som er med nede at danse, kan faktisk skære ned på medicinen, for de bliver nærmest dopet af dansen og musikken”, tilføjer Elisabeth Dalsgaard, som slet ikke er i tvivl om, at speciallægens påstand virker i praksis.

”Folk der har parkinson siger tit, at de dagligt kæmper med mr. Parkinson, men når de danser rundt, finder de ud af, at de kan danse med mr. Parkinson, og han er faktisk okay at danse med”, siger Elisabeth og tilføjer, at alle er velkommen til at skråle med på de gode numre,

”...når de danser rundt, finder de ud af, at de kan danse med mr. Parkinson, og han er faktisk okay at danse med” som strækker sig fra Nik & Jay og Justin Timberlake til Liva Weel, for stemmen har også godt af at blive trænet, når man lider af parkinson.

PAUSE FRA PATIENTLIGGØRELSEN Mange parkinsonramte har for længst afskrevet håbet om nogensinde at komme ud at rejse igen. Eller ud at danse igen for den sags skyld. De har måske ikke været uden for Danmarks grænser i 10-15 år, men pludselig opstår der en mulighed for at komme af sted med deres nærmeste under ordnede forhold, hvor de ikke patientliggøres, men selvfølgelig tages hensyn til og passes godt på. ”Det er ikke et behandlingsprogram, vi tilbyder”, pointerer Anne-Mette Rasmussen. ”Der er ikke fokus på sygdommen, og mange af dem, vi er af sted med, finder tilbage til den, de var engang, fordi de får en pause fra patientliggørelsen, som de lever med til daglig. Man må jo også bare se på, hvad der logisk giver mening,” påpeger hun om det tilbud, der bringer glæden tilbage hos de ægtepar, far-datter-forhold eller venskaber, der ellers er præget af sygdommen, som også tærer på de pårørende, der konstant står til rådighed for deres kære, hvis krop bare ikke gør det, hjernen beder dem om.

DANS TIL ALLE Elisabeth Dalsgaard og Anne-Mette Rasmussen underviser ikke kun på de spanske breddegrader og på Elisabeths danseskole Swingtime i Farum. Planen er at udbrede tilbuddet om at danse med mr. Parkinson til hele landet, så alle sygdomsramte kan få en naturlig dopaminindsprøjtning og i øvrigt have muligheden for at bibeholde de gode takter efter en dansetur sydpå. Elisabeth oplever, at folk kører til danseskolen i Farum helt fra Ringsted og Nykøbing Sjælland for at danse med, så interessen, lysten og viljen til at danse er til at få øje på.

Med støtte fra Trygfonden er målet for i år at starte workshops og dansecentre op i alle landets regioner, så det er muligt for alle at komme ud og danse lidt tættere på hjemmet. Elisabeth skal stå for at uddanne danseinstruktører, mens speciallæge Anne Gersdorff Korsgaard skal klæde instruktørerne fagligt godt på, så de har et solidt fundament for at kunne tage sig godt af danserne.

Interessen for Anne-Mette Rasmussen og Elisabeth Dalsgaards projekt er støt stigende, Parkinsonforeningerne i Sverige, Norge og på Færøerne forespørger på danseturene, og Danmarks Radio har tidligere på foråret fulgt kvindernes arbejde med parkinsonpatienter og dans. Programmet vises i Sundhedsmagasinet på DR1 den 16. maj.

Du kan i øvrigt læse mere om parkinsondans, danseskolerne og danseturene til Spanien på www.swingtime.dk.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 4 9

Livskrisen Du kommer ikke udenom, men du kan komme styrket igennem.

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle?

TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO FREESTOCKPRO.COM - PEXELS

Alle mennesker oplever livskriser. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, en fyreseddel, eller fordi pensionsalderen står for døren. Kommer du godt igennem livskrisen, kan du komme styrket ud på den anden side – og være klar til den næste livskrise.

For livskriser er ikke noget, du selv vælger fra eller til. De er en del af livets værktøjskasse. Men håndteres livskrisen ikke, kan det føre til angst og depression.

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle.

Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, efter at det hele går op i børn og madpakker.

Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet. ”Du er i en livskrise, når du spørger til livets mening og ikke kan finde den, eller når du er fastklemt i en position, som du ikke kan komme ud af. Modsat andre kriser som f.eks. en traumatisk krise, der opstår på grund af noget uventet, så er livskrisen eksistentiel. Det vil sige, at det er en krise, som er knyttet til det faktum, at vi lever livet med alle dets op- og nedture. Deraf begrebet livskrise,” forklarer psykolog Jørn Laursen.

Han har beskæftiget sig med området hele sin karriere og skrevet både fag- og skønlitterære bøger om livskriser.

Livskrisen fylder meget i livet og på mange planer. Den opstår ofte i samspil med andre mennesker og de valg, vi tager eller ikke tager. Og ofte er det en kombination af indre og ydre livsvilkår, der fører til livskrisen. ”Vi kommer i livskrise mange gange i vores liv, men vi skal huske, at det,

5 0 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

der gør os stærkest som mennesker er, at vi får lov til at opleve krisen, får lov at gennemleve den og ikke mindst får lov at opleve, at vi godt kan overleve livskrisen.”

NÅR LIVET IKKE GIVER MENING I sit hjem i Birkerød, hvor Jørn Laursen også har sin praksis, har han hjulpet mange klienter i årenes løb. Et gennemgående træk hos de mennesker, han har hjulpet gennem livskriser, er, at de er nået til et sted i livet, hvor et livsprojekt er mislykket eller vakler.

Når de store livsprojekter mislykkes, vil man ofte opleve, at livet ikke længere giver mening. At alt det, som man har kæmpet for og henimod, ikke længere giver livsenergi og indhold i hverdagen. En livskrise kan i princippet være ganske kortvarig, men ofte vil den tage både uger, måneder og år at komme igennem.

Det tager tid at erkende, at projektet er kuldsejlet, og at det er nødvendigt med et nyt valg for at komme videre. ”Det projekt, der f.eks. hedder at få børn og lave en lille familie og have et godt arbejdsliv, kan jo mislykkes. Og hvis det mislykkes, kan du føle dig som en fiasko. Det samme gælder alle de andre livsprojekter, vi har gang i, som handler om at leve det gode liv – hvad end det er for dig. Karriere, kernefamilie, forældreskab, parforhold, ambitioner og så videre,” siger Jørn Laursen.

Livskrise handler om håndtering.

Det er nærliggende at tænke, at der må findes en måde at undgå livskriser på. Men det er ikke sådan, man skal tænke, forklarer Jørn Laursen.

Der er mange grunde til en livskrise: Man går fra barn til voksen. Har skift i karrieren. Oplever et forhold gå i stykker. Går på pension eller mister et nært familiemedlem.

Det er altid afgørende for den enkelte.

LÆS BL.A: Som forælder kan du lige såvel som alle andre få en livskrise. For livskriser er en naturlig del af livet og noget, alle kæmper med fra tid til anden.

Men det er vigtigt, at du ikke lader dine børn blive unødigt påvirket af din livskrise, for ellers kan de lide psykisk overlast.

Mange ældre oplever livskrisen banke på, når et langt liv på arbejdsmarkedet med kolleger og faste opgaver pludselig bliver afløst af livet som pensionist og en tom kalender.

For den store frihed til at gøre, hvad man vil, og fylde kalenderen ud med nye gøremål, kræver en indsats og gåpåmod.

Livskriser er en naturlig del af livet. Alligevel ender mange med at henvende sig på landets psykiatriske skadestuer for at få professionel hjælp til at komme videre. Det er en stigende tendens, men sjældent den bedste løsning for den enkelte eller samfundet, mener psykiater og professor Poul Videbech.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Sund og effektiv detox PSO til hår og hårbund PROBLEM Eksempler på brugernes anvendelse og erfaring med PSO Kur-Shampoo No 4 plus + og PSO Shampoo No 4

LØSER SERIEN

“De er guld værd når man har psoriasis i hovedbunden” by_sachse via Instagram "Jeg blev anbefalet PSO Kur-Shampoo No 4 plus + af min søster, som også har psoriasis i hovedbunden.

Hun fortalte, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + havde hjulpet hende, men man skulle have tålmodighed. Min hovedbund var meget angrebet med store plamager og skorper. Jeg startede kuren og vaskede ca. 14 dage med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +.

Efterhånden kunne jeg mærke en forandring. Plamager og skorper blev mindre og tørheden/skæl blevet forbedret.

Min datter er frisør, og hun undersøgte gerne min hovedbund.

Hun kunne efter de 14 dage se en tydelig forbedring. Jeg købte nu PSO Shampoo No 4 og vaskede derefter hver anden dag med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Nu er det blevet så meget bedre, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + kun bliver brugt, når jeg kan mærke, at der er gang i psoriasissen."

Ulla Hasselby ”Har haft problemer med min hovedbund. Sår og kløe i flere år, men efter jeg nu kun bruger denne shampoo, er der aldrig problemer.

Verdens bedste shampoo. Kunne ikke finde bedre til min meget sarte hovedbund. Og jeg har absolut prøvet meget forskelligt.”

C. Jensen via Instagram

PSO Kur-Shampoo No4 plus+

Anvendes som kur og særlig rensning efter behov ved ARP, KRAFTIG SKÆL eller SKORPEDANNELSE i hårbunden.

PSO-serien fremstilles med udgangspunkt i Jørgen Juhldals originale recepter, hvor de vigtigste ingredienser udgør:

PSO Shampoo No4

Til daglig brug for opretholdelse af hårbundens naturlige balance.

Fås i både 200 ml og 100 ml praktisk rejsestørrelse.

BROMELIN Naturligt enzymkompleks, der udvindes fra ananas. Opbygger og normaliserer hårbundens biologiske systemer.

GENTIAN Anti-inflammatorisk, antibakteriel og helende.

YUCCA Ekstrakt fra palmeliljen Yucca, der er usædvanligt rig på saponier – naturens egen sæbe.

ROSMARIN Frisker op, stimulerer og opliver hår og hårbund. Let duftende. Antioxidant.

LÆGEKULSUKKER Sårhelende, regenererende og anti-inflammatorisk. Indeholder allantoin (stimulerer væksten af nye hudceller) og vitamin B12.

TIMIAN Antibakteriel - øger og forbedrer blodcirkulationen.

GLAT BURRE Hæmmer talgproduktion. Lindrer, genopbygger og styrker huden (håret).

LAKRIDSROD Anti-inflammatorisk og helende. Lindrer hudirritation.

Juhldal.dk

HOS KIROPRAKTOREN

Hjernerystelse:

AKTIVITET ER BEDRE END HVILE FOR DE FLESTE Hvert år rammes cirka 30.000 danskere af hjernerystelse. Ofte har man anbefalet længerevarende hvile i forbindelse med behandlingen. I mange tilfælde er det bedre med aktivitet.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING ILLUSTRATION KJPARGETER - FREEPIK.COM

Hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter er hyppige symptomer efter hjernerystelse. Kiropraktorer bliver ofte involveret i håndteringen af disse patienter, og nyere undersøgelser tyder på, at det kan være en god idé.

Hos langt de fleste får dette ikke nævneværdige konsekvenser, men hos nogle medfører det længerevarende symptomer - hyppigst hovedpine, svimmelhed, nakke- og rygsmerter med varierende grader af problemer, som f.eks. hukommelses- og koncentrationsbesvær. ”I befolkningen er der en stigende bekymring for at få følger af en hjernerystelse, og nogle skadestuer har oplevet en fordobling af antallet af henvendelser fra danskere, som har været udsat for et traume til hovedet, fx i forbindelse med fald”, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Paradoksalt nok er der ikke noget, der tyder på, at vi er udsat for flere hovedtraumer end tidligere, og antallet af egentlige diagnoser af hjernerystelse er faktisk faldende på skadestuerne.

Meget tyder på, at den stigende bekymring for at få mén efter hjernerystelse er forårsaget af mediernes interesse

5 2 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

for enkeltsager, hvor f.eks. berømte sportsfolk har oplevet at have langvarige symptomer.

Mange tror, at de skal hvile sig efter hjernerystelse, men længerevarende hvile er ikke så virksom, som mange tror. ”Der foreligger to nye undersøgelser af sportsfolk, som samstemmende tyder på, at kiropraktorer kan have meget at tilbyde, hvis man oplever symptomer efter hjernerystelse. Resultaterne af undersøgelsen viser nemlig, at en mere aktiv tilgang, hvor man træner og får manuel behandling til eksempelvis nakken, gør, at de kommer meget hurtigere tilbage til deres sport og har færre symptomer”, siger Jan Hartvigsen, der har deltaget i en international task force om hjernerystelser.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

H O S TA N D L Æ G E N

TØR MUND? DETTE KAN DU GØRE Omkring 20 pct. af den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed. Det kan give alvorlige tandproblemer.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO FREEIMAGES- BY FREEPIK

Har du ofte en tør, klæbende og sviende fornemmelse i munden? Tørre og sprukne læber? Behov for vand om natten?

Mundtørhed og lav spytproduktion er ikke bare generende, men øger også risikoen for huller i tænderne, svampeinfektioner i munden, syreskader og tandkødsbetændelse.

Alle oplever mundtørhed engang imellem, f.eks. hvis man er nervøs, men hvis du ofte eller konstant er generet af mundtørhed, er det vigtigt, at du fortæller det til din tandlæge. Både fordi mundtørhed kan skade dine tænder og mundslimhinder, og fordi mundtørhed kan være et symptom på anden sygdom.

BIVIRKNING TIL MEDICIN Den hyppigste årsag til mundtørhed er medicin, blandt andet mod depression og angst, astma og allergi eller forhøjet blodtryk. Strålebehandling i hoved- og halsområdet og kemoterapi kan også give mundtørhed og nedsat spytproduktion.

Men mundtørhed kan også være et symptom på en tilstand eller en sygdom, for eksempel diabetes og visse gigtsygdomme, især Sjøgrens syndrom. Hvis du tager medicin og lider af mundtørhed, vil din tandlæge derfor sandsynligvis henvise dig til din læge.

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING Du kan ansøge om et særligt tilskud til tandbehandling efter Sundhedsstyrelsens paragraf 166, hvis din mundtørhed skyldes, at du har fået kemoterapi for en kræftsygdom eller strålebehandling i hoved- og halsområdet som følge af kræft, og du har fået betydelige tandproblemer som følge af dette.

Det gælder også, hvis du har fået konstateret Sjøgrens syndrom eller har en medfødt sjælden sygdom. Du ansøger gennem din bopælsregion.

Læs mere om tilskudsordningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk eller Tandlaegeforeningen.dk.

GODE RÅD MOD MUNDTØRHED • Vær grundig med mundhygiejnen. Børst tænderne med fluortandpasta morgen og aften i to minutter hver gang og brug tandstikker eller tandtråd. Børst evt. også tænder efter måltider.

• Undgå søde sager og syre- og sukkerholdige drikke, f.eks. sodavand, juice og saft.

• Drik rigeligt og ofte vand. Skyl også gerne munden i vand, efter du har spist eller drukket noget sødt/surt.

• Hold igen med tobak, alkohol, kaffe og koffeinholdig te, som kan forværre mundtørheden.

• Tyg sukkerfrit tyggegummi eller sut på sukkerfrie pastiller og sugetabletter, da det kan stimulere spytproduktionen i munden. Pas på med syrlige bolsjer og lignende, selvom de er sukkerfrie, for de indeholder syre, der kan ætse emaljen på dine tænder.

• Fugt tænder og mund ved hjælp af spyterstatningsmidler, der fås som mundspray, mundgel eller mundskyllevæske. Spørg evt. din tandlæge til råds.

• Plej læberne med fx læbepomade for at undgå sarte, tørre og sprukne læber som følge af mundtørhed.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 5 3

VI

BØGER

Prøv avisen med Danmarks (måske) bedste litteraturdækning gratis.

Kristeligt Dagblad har dagligt flere sider om bøger og kultur. Ugen igennem får du anmeldelser, forfatterinterviews, klummer og baggrundsartikler om tendenser i litteratur og bogmarkedet samt invitationer til spændende forfatterarrangementer.

Som en ekstra gave giver vi dig en polemisk og humoristisk e-bog om menneskelige fejlslutninger, der forhindrer os i at handle hensigtsmæssigt. Vejen fra tanke til handling er ofte kort, men ikke destro mindre belagt med mange fælder og forhindringer.

Handling kræver derfor øvelse.

Gratis e-bog

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger, og få den populære e-bog “Kunsten at handle klogt” af Rolf Dobelli – helt gratis

Prøv Kristeligt Dagblad + gratis e-bog

www.k.dk/sund – SMS ‘KD SUND’ til 1919 Stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet kræver ikke kreditkort.

S EXO LO G E N S K LU M M E

TIPS TIL AT HOLDE PARFORHOLDET I LIVE Vi skal arbejde for at holde gnisten, intimiteten, samhørigheden, venskabet, seksualiteten og kærligheden ved lige.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO KATEMANGOSTAR - FREEPIK.COM

Jeg sidder med mange par, der har det svært i deres forhold. Parforhold vil altid blive udfordret i perioder. Det er ganske naturligt, det er en del af det at være sammen med et andet menneske – og det bliver ikke lettere, når der kommer børn. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting, men der er nu noget, der går igen.

De fleste familier i dag er pressede. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed. Logistikken omkring job, børn og dagligdagens mange gøremål skal fungere. Samtidig skal vi give hinanden tid til at træne, se venner, løbe en halvmaraton og tage diverse selvudviklingskurser. I weekenden er der så børnefødselsdage, fodboldkampe, fælles venner der skal ses og måske familie der skal besøges. PUHA – hvad med voksentid, læs: kærestetid?

Det er vigtigt, ja meget vigtigt at vi vælger hinanden til, så vi ikke ender med at leve parallelle liv og kun mødes i døren på vej ind og ud.

om partnerens behov! Hvis ikke det er tilfældet - så lyt, vær åben, vis tillid og vær nysgerrig. Gå over broen og prøv at forstå. Måske ved du ikke bedst – måske er din måde ikke den rigtige. Respekter og accepter – selvom du ikke altid forstår.

Prøv ikke at lave din elskede om. Lad være med at bebrejde ham/hende.

Accepter jeres forskelligheder.

TID Vi skal prioritere tid sammen, både hjemme, men også ude uden børn. Tid til at tale og opleve sammen. Når vi forelsker os, bruger vi ”masser” af tid sammen.

Vi taler om alt lige fra drømme over job, til hvad vi egentlig vil med vores liv. Med tiden kan denne del godt glide lidt i baggrunden, fordi der er så meget andet, der skal passes.

Men det er stadig utrolig vigtigt, vi får talt sammen - at vi har/ prioriterer tiden til gode lange snakke, hvor vi undersøger, hvad det er, vores elskede drømmer om nu 6 år senere – hvor vi er nysgerrige på hinanden, taler fremtid og fælles drømme, sætter ord på behov – man dyrker hinanden. Det er hér, man nærmer sig hinanden blidt, man holder sit forhold i live. Man føler samhørigheden. Det er ren gødning for forholdet og denne nærhed kan ”booste” sexlivet.

Det er forelskelsen og kærligheden, der gør, at vi vælger hinanden og danner par. Det er respekt og ligeværd, der skal til for at holde liv i kærligheden og parforholdet. Vi skal arbejde for at holde gnisten, intimiteten, samhørigheden, venskabet, seksualiteten og kærligheden ved lige.

VÆR RUMMELIG De fleste mener selv, at de er ret rummende, når det drejer sig

SEXEN Sexlivet kører af sig selv, det behøver vi ikke tage os af! Farlig antagelse! I forelskelsesperioden er der masser af sex, og vi behøver ikke tale så meget om det. Men med tiden kan lysten falme lidt og sexlivet blive lidt ensformigt pga. livets mange udfordringer. Sexlivet skal vandes, gødes, plejes og måske skal det udvikles/ændres lidt.

Dyrk hinanden – dyrk lysten. Vælg sexen til og vær tilstede i den, giv dig hen og nyd det. Tal om jeres behov – selvom det er svært.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi.

Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 5 5

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i MAJ BIOFREEZE

BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt.

BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.

KRILLIVITA

En ny omega-3-fosfolipid-kilde. Krillolie er rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine.

Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin. Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge.

KrilliVita indeholder EPA og DHA som bidrager til en normal hjertefunktion, Cholin som bidrager til en normal omsætning af homocystein, fedtstoffer og en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie.

60 kapsler Vejl. pris: 199,00 kr.

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran.

Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

ROSERAIN BODYCREAM - Luksuriøs og eksklusiv kropspleje

RoseRain BodyCream No 22 dufter mildt og naturligt af rose, der kommer fra indholdet af 100 % naturligt rosenvand. Udover at dufte godt fungerer rosenvandet som antioxidant, det stimulerer blodcirkulationen og har antiage-effekt. Indholdet af Centella Asiatica Extrakt forstærker antiage-effekten.

Huden efterlades opstrammet og collagenproduktionen stimuleres.

RoseRain BodyCream fåes i størrelserne 180 ml. til 500 ml.

Læs mere på www.wellvita.dk

PERSKINDOL ACTIVE GEL-EFFEKTIV SMERTELINDRING TIL MUSKLER OG LED

Perskindol Active Gel – effektiv smertelindring til muskler og led.

Perskindol er en kølende gel som indeholder menthol og andre æteriske olier. Den har unikke dobbeltvirkende egenskaber – køler straks på huden, virker opfriskende og ved at massere huden let, stimuleres blodcirkulationen og musklerne slapper af.

For yderligere information kontakt: Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

5 6 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Prøv Syll i F l or!

BESTIL G R AT I S VA RE

w w w. b i o d

PRØVER PÅ: a.dk · Tlf . : i h e ls e k o s 7 5 5 55 777 tb u ti k k e r og p

anepharm

Køb på ap o te k e t,

å w w w .b io d

a n e p h a rm

a .c o m

®

Kollektionerne af badetøj til stomiopererede og brystopererede forhandles i webshoppen www.sporty-living.dk

Kender du nogen der har et misbrugsproblem?

®

Badetøj med topklasse pasform & funktion Stomi eller brystprotese?

Vi har tænkt på detaljen så du kan bade eller svømme løs: · Lomme i begge sider til brystprotesen · Lomme til stomiposen i alle modeller (herre, dame, barn) · Udviklet i samarbejde med stomi- og brystopererede

Velkommen til Narconon Europa Narconon Europa kursus- og konferencecenter ligger i naturskønne omgivelser ved bredden til Arresø I Nordsjælland. Vi er ikke et hvilket som helst kursuscenter idet vore kursister er personer, som ønsker at komme ud af et misbrug af narkotika eller alkohol. Programmet er et helhedsorienteret program som ved hjælp af kurser og wellness fokuserer på udvikling af de menneskelige evner, vi er født med. Narconon har eksisteret i mere end 50 år, og er et kost-effektivt holistisk program, som har hjulpet mange med at komme ud af deres misbrug. Er du den næste?

Ring 70 60 60 03 info@narcononeu.org www.narcononeurope.dk

EUROPE

Produceret i Danmark www.lykke-r.dk | lykke-r.dk@lykke-r.dk | A/S Lykke Refsgaard Kjeldsmarkvej 11 | DK-7600 Struer | www.sporty-living.dk | 9785 2211

© 2017 Narconon Europa. Alle rettigheder forbeholdt.

Narconon og Narconon-logoet er vare- og servicemærker, der ejes af Association for Better Living and Education International og benyttes med deres tilladelse.

NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

©Peoplecreations - Freepik.com

MULTISYGE PATIENTER SKAL HJÆLPES BEDRE

Patienter med flere sygdomme, såkaldte multisyge, må ofte møde op til talrige kontroller og behandlinger på forskellige hospitalsafdelinger og på forskellige tidspunkter. Det stiller store krav til patienten og er ikke altid til patientens bedste. Det viser en ny rapport om multisygdom, der sætter fokus på sundhedsvæsenets indsats over for multisyge. Derfor skal der gøres op med den silotænkning, der til tider præger det danske sundhedsvæsen. Det mener formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, der uddyber: ”Sundhedsvæsenet skal indrettes efter, at borgerne kan have mange sygdomme på én gang”. Allerede nu er man i gang med at hjælpe de multisyge. Blandt andet har der de senere år været forsøg med en ordning, hvor en patient tilknyttes én fast læge – en patientansvarlig læge.

Kilde: Danske Regioner

Som patient har man ret til hurtig udredning i sundhedsvæsenet. Det betyder, at man skal kunne få afklaret, hvad man fejler inden for 30 dage. De seneste tal for fjerde kvartal af 2016 viser, at man i otte ud af ti tilfælde opnår dette. I psykiatrien overholdes udredningsretten i ni ud af ti tilfælde.

Tallene skal dog tages med forbehold, da de er baseret på en ny monitoreringsmodel, som stadig kan være behæftet med usikkerhed.

Kilde: Danske Regioner

DEN BEDSTE UDDANNELSESAFDELING ER I ODENSE

Hvilken afdeling er den bedste i landet til at videreuddanne deres læger? Det forsøger Sundhedsstyrelsen hvert år at finde svaret på, når de uddeler uddannelsespriser til to hospitalsafdelinger, der gør mest for at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen af yngre læger.

I år fik Anæstesiologisk-intensiv Afdeling, Odense Universitetshospital hovedprisen, dog skarpt forfulgt ©Created by Freepik af to andre afdelinger, der ligesom afdelingen i Odense fik det maksimale antal point. Afdelingen i Odense får dog prisen foran de andre to afdelinger, fordi det er en meget stor og travl uddannelsesafdeling. Den anden pris går under navnet Højdespringerprisen, og uddeles til den afdeling, der på kort tid har forbedret sig mest. Den pris gik i år til Urologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.

Kilde: Danske Regioner

©Creativeart - Freepik.com

8 UD AF 10 BLIVER UDREDT I TIDE

COMPUTERKURSER SKAL FORBEDRE SUNDHEDSVÆSENET

Hvilke mål har I? Hvilke målinger siger noget om situationen nu, og hvilke forandringer kan bruges? Det er overskrifterne for et nyt e-læringsprogram, som de ansatte på sygehusene rundt i landet snart kan deltage i foran computeren. Det nye e-læringsprogram skal hjælpe de ansatte med at blive bedre klædt på til at arbejde med forbedringsmodeller, så de nemmere kan finde frem til løsninger, der passer i lige præcis deres afdeling.

Kilde: Danske Regioner

NY NATIONAL KRÆFTPLAN

Regeringen, Danske Regioner og KL har indgået en aftale om en ny kræftplan – Kræftplan IV -, som indeholder 16 nye initiativer, der skal forbedre vilkårene for kræftpatienter.

Målet med den nye kræftplan er, at der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge, at 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge, der sikrer sammenhæng og tryghed og at kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande.

Kilde: Danske Regioner

NORDEUROPAS STØRSTE HOSPITAL ER INDVIET Det Nye Universitetshospital i Aarhus blev officielt indviet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen klippede snoren sammen med formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.

Trods den officielle indvielse er byggeriet ikke overstået endnu. Når sygehuset står helt færdigt i 2019, er det på størrelse med en dansk provinsby som Ribe eller Skagen. Med cirka 10.000 arbejdspladser bliver det samtidigt den største arbejdsplads i Aarhus Kommune.

5 8 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

© Created by Freepik

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NATIONALT KRÆFTCENTER SKAL GIVE BEDRE KRÆFTBEHANDLING Et nyt landsdækkende kræftcenter skal samle alt, hvad der kan krybe og gå af fagfolk inden for kræftområdet og bidrage til, at kræftpatienter i Danmark får den samme gode behandling, uanset hvor de bor, og hvilken social baggrund de har. ’Danish Comprehensive Cancer Center’ er navnet på det landsdækkende kræftcenter, som er blevet til i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner, universiteterne og kræftlægerne. Det nationale kræftcenter skal styrke forskningen på tværs af landet og udbrede gode lokale forskningsprojekter til at være landsdækkende. På den måde får man flere patienter med i de enkelte forskningsprojekter, og det giver stærkere resultater. Kræftcenteret er ikke en fysisk bygning, men et samarbejde på tværs af landsdele og institutioner. Centret skal finansieres med fem mio. kr. årligt af staten. Derudover har Kræftens Bekæmpelse afsat to mio. kr. årligt de næste fem år til at drive centret.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

FORSKERE FINDER GENETISKE FORANDRINGER BAG KRÆFT I HJERNEN

Hjernetumorer af typen gliom er en sjælden, men livstruende sygdom. Man ved endnu kun lidt om årsagerne, men ny international forskning, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i, har nu opsporet 13 nye gen-ændringer, som ser ud til at øge risikoen for sygdommen. Derudover har forskerne bekræftet 13 andre gen-ændringer, som tidligere forskning har forbundet med sygdommen. Forskerne håber, at kendskabet til genetikken bag gliomer kan bruges både til at udvikle nye behandlinger til patienter med gliom – og til teknikker, der kan bruges til at opdage sygdommen tidligt. Cirka en fjerdedel af de godt 1.500 danskere, der hvert år rammes af kræft i hjernen, har kræft af typen gliom.

©Kaboompics // Karolina - pexels

KRÆFTRAMTE VIL GERNE HAVE KONTAKT PÅ INTERNETTET

Hvor længe havde I kemohjerne? Fik I kirurgisk eller medicinsk kastration ved prostatakræft? Hvordan hjælper jeg min kræftsyge mor med at tage på i vægt? Hver anden kræftramte i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel svarer, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at kunne komme nemt i kontakt med andre kræftramte på internettet. Nogle vil gerne bruge nettet til at hente erfaringer og gode råd om sygdom og behandling, mens andre kan lide at dele tanker og følelser.

Brugerpanelet nævner også, at fordelene ved at kommunikere på nettet er, at de selv kan vælge, hvornår de er ‘på’, at det er uforpligtende, og at de kan sidde derhjemme. Hos Kræftens Bekæmpelse kan kræftramte oprette en profil og kommunikere på det sociale online­forum cancerforum.dk.

LEG OG LÆR OM SOLBESKYTTELSE MED NY APP

’Solsmart’ er en ny app, som gennem leg og spil skal lære de mindste, at for meget sol er skadeligt – og hvordan man beskytter sig mod solens stråler. Appen henvender sig primært til de 5-10-årige og er oplagt underholdning på bagsædet af bilen på vej til sommerhuset, i skyggen mellem kl.

12 og 15 i sommerferien eller på en gråvejrsdag indenfor.

Her kan de gå på skyggejagt, smøre vennerne ind i solcreme, give dem solbeskyttende tøj på og kæmpe mod uv-stråler som en ægte ninja. I appen er der indbygget en Global Highscore, så man kan dyste med sine venner om at være super solsmart. Solbeskyttelse er især vigtig for børn, fordi de har en ung og sart hud, der tåler mindre uv-stråling end voksnes.

Appen er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Den er gratis, reklamefri og kan hentes i App Store og Google Play.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17 5 9

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Forlaget Muusmann. Muusmann har stillet fem eksemplarer af Sandra Puglieses kogebog Grøntsagspasta på højkant til tre læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Kombinationen af nordisk lethed og italiensk velsmag løfter retterne til et helt nyt niveau. Bogen byder på mere end 35 smagfulde, familievenlige pastaretter med spaghetti af fx squash, rødbede, gulerod og butternutgræskar.

Bogen koster normalt 149,95 kr.

NR

3 . 0

A // M

MO

RT

TI O

0 S 2

3 9,

17

MA

GA

KO N /

ST

95

KR

SIN

/ VE

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 4 // A PR

M OT I O

E M MMAENRDEHØR

SUDOKU

ION en ITAT hjern

MEaDndrer for

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. maj 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på aprilmåneds krydsordsopgave var ENERGIUDLADNING

6 0 S U N D H E D N R . 0 5 / 2 0 17

RE

TEMA:

KRON

ER

A:

ET

TEM

es ygg reb an fo Såd

I ERG ALL ELV

S DIG f i l m STÅ FOR n nem P:

ge

ERU

rke l stylt” a t n ”Meinder a v v o er SEN

GEN JØR

OG

OLL

ED

ALI

AM

HUDEN 3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

den pa ss skal og er på os, men så pass e på de vi n M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

Sexlive skal pi t ftes op

FARVE L Hvilken TIL KØD tar er du ?

SUND OG

HVERDA LÆKKER GSMAD

MED ÆG

”D ikke atet er vigtigt gro fast ...”

LISE MÜ

HLHAUS

TRÆN DINE

SÅDAN DELTAGER DU

/ V E LVÆ

IL

Øvelser:

SVÆR

N / KO ST

3 9, 9 5

ASIN

BOD

9 LET

IL 20 17

MAG

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

EN OG

PETER

MYGIN D

11 gange om i din åretENERGIr depoterne postkasse fo

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

399

KRi , ” Vi er kommet reparationsalderen” LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

-

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De broste gamle kø byder je

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt.

Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk