Sundhed April

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

5

øvelser til

DE SMÅ GRÅ

4

sunde

opskrifter med KÅL

ÆG PÅ MENUEN fire sunde opskrifter

MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA: Sådan forebygges

ALLERGI

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP

Drømmer om bade hotellet

NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops.

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.

INDHOLD April 2017

14

10

47

31 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Skuespillerne Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup fortæller om mental styrke og fysisk aktivitet.

30 TÆT PÅ Den særligt sensitive mand, Mikkel Andersen, ser i dag sin sensitivitet som en styrke.

36 FAMILIEBREVKASSEN “Fra at være en glad og ubekymret pige til at virke nedtrykt og presset...”

KROP OG VELVÆRE 6 DET SKER I KROPPEN Når du mediterer 40 PSYKIATRI God mental sundhed fremmer livskvaliteten og ens evne til at klare sig godt i livet.

19 FERTILITETS MESSE Få større åbenhed om barnløshed, så de barnløse og deres familier kan se, hvilke muligheder der er for at få hjælp.

22 ØVELSER Træning til de små grå. Øvelser som hjælper dig til en bedre koncentration og hukommelse.

45 HOS TANDLÆGEN Værd at vide om brugen af sut.

43 HOS KIROPRAKTOREN Nemmere og billigere at gå til kiropraktoren

47 SEXOLOGENS KLUMME Foråret ligger og venter. Det er tid til at pifte sexlivet lidt op

MEGET MERE SUNDHED

magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

SUND ERNÆRING 29 MÅNEDENS GRØNNE Gulerod. Roden til alt godt.

24 OPSKRIFTER 4 sunde opskrifter i æggets tegn.

TEMA: ALLERGI 14 FORÅR OG POLLENALLERGI 15 1 UD AF 4 HAR ALLERGI 15 7 GODE RÅD OM SOLCREME 16 VÆLG TRÆER MED OMHU 17 3 TIPS TIL EN ALLERIGIVENLIG HAVE

I HVERT NUMMER 4 LEDER 18 FIND DET PÅ APOTEKET 33 SUNDT&GODT 46 SUND SHOPPING 48 NYT FRA REGIONERNE 39 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 49 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 50 KRYDSORD & SUDOKU

24

LEDER

RO TIL FORDYBELSE

D

eltid. Tid til sig selv. Tid til familien. OFF er det nye ON. Fra at stile efter det næste fuldtidsjob på karrierestigen, nå i fitnesscentret hver anden dag og falde sammen af udmattelse om aftenen, er flere gået i den modsatte grøft. Nogen har givet sig selv den nødvendige tid til at gøre tingene helt, og gøre det af lyst frem for pligt. Vi efterstræber deltid og går gerne på kompromis med økonomi og bolig til fordel for mere tid til os selv og folk omkring os.

At en del af os vælger at trække os fra det hektiske liv, kan ses som en sund modreaktion på stress og jag. Men det udstiller også vores samfunds indretning.

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836

efter en lang dag. Det er omgivelserne, der er dårligt indrettede.

Meditation virker Brug sensitiviteten En måde at blive bedre til at mærI Tæt på fortæller Mikkel Anderke sig selv og drage større omsorg sen om at være særligt sensitiv. for sig selv er gennem meditation.

Han mener, at vi skal se sensitives Mindfulness har det med at dele reaktion på omgivelserne som en vandene - nogle mener, det er barre for, hvor mange stimulanser, navlepillende og overvurderet. Men vi mennesker kan rumme. At skulle der er faktisk videnskabelig evidens være på og blive overstrømmet af bag virkningen - hvis det vel at informationer og afbrydelser kan mærke bliver udøvet efter særlige blive for meget for alle. Stress- og mindfulness-programmer. Det er angstlidelser er ikke forbeholdt bevist, at mindfulness forebygger særligt sensitive. Det gælder os alle og mindsker symptomer på stress, sammen. angst og depression. I Det sker i En måde at håndtere verden på kroppen kan du læse om, hvad kan ifølge Mikkel Andersen være at der helt konkret sker i kroppen, når bruge sin sensitivitet som en styrke. vi mediterer. Bl.a. kan man efter At kunne mærke sig selv og verden længere tids meditationspraksis se lidt mere intenst. At kunne glædes fysiske forandringer i hjernen. Det over et særligt lysindfald i stuen. område, der håndterer følelser, konOg værdsætte evnen til at fornem- centration og indlevelse er ganske me andre mennesker. Kvaliteter, enkelt blevet større. Dog kræver det der ofte drukner i en hektisk og disciplin og vedholdenhed at nå dynamisk verden. dertil. Men måske er det godt givet Vi bør tage vores sanser alvorligt ud, hvis det gør det lidt lettere at på godt og ondt. Hvad enten du er stå fast i vores foranderlige verden. særligt sensitiv eller ej, så respektér, at der er ting, som du ikke kan Rigtig god læsning overkomme eller som påvirker dig negativt. Det er ikke dig, der er no- Mange hilsner get galt med, hvis du har svært ved at koncentrere dig i et storrumsHenriette Kirkegaard kontor eller bliver stresset i trafikken Webredaktør

6

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

Sundhed+ Nr. 04, april 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401

Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 24264643 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 27 april SUNDHED arbejder sammen med:

Vælg Plus udgaven og sæt mere fokus på din SUNDHED! N R. 03 // M A R T

SUNDHED+ er den udvidede udgave af magasinet, som du kan abonnere på. Her kan du få mere information om den seneste forskning indenfor SUNDHED. Vi beskriver også, hvordan du kan udnytte disse resultater konkret i din hverdag og opnå en bedre SUNDHED.

P R I L 2 0 17 N R . 0 4 // A

MAGASINE

S 2 0 17

MAGA

ER 3 9, 9 5 K R O N

3 9, 9 5 K RON NR.

SINET

T

RUA

R 20 17

MAG M OT I O

N / KO ST / VE LVÆ

ASI

3 9, 9

NET

5 KR O

NER

RE MOT

E S T / V E LVÆ R M OT I O N / KO

SUNDHED handler om at forebygge sygdom. I 2017 sætter Magasinet Sundhed+ fokus på forebyggelse af sygdomme, bl.a. for højt kolesterol, cancer og mentale lidelser hos børn og unge. I temaet i april sætter vi fokus på hud - glæd dig også til temaerne resten af året. I maj er det bl.a. nye lette veje til at stoppe rygning på, som du kan hjælpe dine venner med.

ER

0 2 // FEB

ION

/ KO ST / V E LV

ÆRE

7

tips o tricks g o

MERE

m

OLIER

CHRIS M AND MA EH”J ØRM CDONNAL

eg ble v

D

mobbe t”

11T U DG EM AI:VE fo r LS a N 3 n E t d e D r 9 v liLtes HnUpasser på os, emer hnjevirnen 9 ealxApif S , 0 LEop 0I DK ER R G sk de den K TEMA skal også passe påDYRK FOSU RSND 6OGDULÆ KKER TÅ N å med b YOGA IG r Sl DEILV FERIE : skD ør nen aG MA N GS geER foV n DA HV n e e m 2 f e l rbEeLrS ,7iG MED47Æ 5mDK dEeRs FARVEL TIL KØD ?

K Hvilken tar er du ER MYGIND ”M eHLH LISE MÜ n”tAUaSENInlOGksl.PET rr tfoyti sMeAg kRnIAdteLUeClIAseOG JULIE ove”rDvein V ig v r i e t t e r k æ s o p hverdserfa n ed” asltt”... ie tiornpåg i o r n g t a e m ikk

TEMA:MEDITA

TION

BODIL JØ

RGENSE

Sådan fo rebygges

N OG AM

ALIE DO

LLERUP:

åde”

I april-udgaven af Magasinet Sundhed+ kan du læse om: • Lise Mülhausen og Peter Mygind: Det er vigtigt ikke at gro fast.

• Fødselsdepression: Håbet vinder • Træn psyken med musklerne • Hjertet nyder godt af chefer med initiativ • TEMA: Huden passer på os, men skal vi også passe på den • Farvel til kød – hvilken tar er du

11 numre af SUNDHED+ koster kun 399 kroner!

Bestil et abonnement i dag på: www.magasinetsundhed.dk/koeb-abonnement/ Eller skriv til os på: abonnement@magasinet-sundhed.dk Hjælp dine venner og familie til en bedre SUNDHED! Du har sikkert nogle i familien eller et par venner, som også kunne have gavn af at sætte mere fokus på sundheden.

Til dig og dine venner har vi lavet et special tilbud: Køb 4 abonnementer og betal kun for 3 Hvis du ønsker at benytte dette tilbud, kan du skrive til os på: ADMINISTRATION@MAGASINET-SUNDHED.DK eller ringe på 56 50 40 50 MAGASINET

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN NÅR DU

MEDITERER

Mindfulnessmeditation gør andet og mere ved os end at dæmpe stressniveauet og give bedre fokus. Meditation forandrer hjernen rent fysisk, immunforsvaret bliver styrket, og så får vi større empati - med os selv og andre.

TEKST HENRIETTE KIERKGAARD ILLUSTRATION DESIGNED BY KJPARGETER - FREEPIK.COM

AAHH, AFSLAPNINGSSYSTEMET AKTIVERES

Ved træning af bevidst nærvær, bl.a. fokus på åndedrættet, får kroppen gradvist mulighed for at bringe sig selv i balance, og det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret.

Det er vores afslapningssystem, som dæmper udskillelsen af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Når det parasympatiske system er aktivt, vil du opleve: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, normal aktivitet i tarmene, normal svedproduktion og rolig/normal hjerneaktivitet.

FOREBYGGER ANGST OG DEPRESSION

Træning i mindfulness kan reducere tankespind og bekymringer, som ellers kan munde ud i angst og depression. I mindfulnessmeditation træner vi evnen til at tolerere og acceptere ubehagelige kropsfornemmelser og vanskelige følelser. Gennem praktiske øvelser trænes evnen til at forholde sig til tanker og følelser med en venlig og ikke-dømmende indstilling. Tidsskriftet PlosOne har en samlet resultaterne fra 115 kontrollede forsøg med i alt 8600 deltagere. På baggrund af studierne konkluderer forskere, at evidensen støtter brugen af mindfulness (MBSR og MBKT) til forebyggelse og reduktion af symptomer på stress, angst og depression. Også blandt kræftpatienter, folk med hjerte-kar sygdomme og kroniske smerter var der en reduktion i deres symptomer.

DEPRIMERET? VÆR OPMÆRKSOM’

Hvis man lider af depression, er det vigtigt at pointere, at mindfulness ikke bør stå alene. Lidelsen skal stadig vurderes hos lægen og behandles terapeutisk eller medicinsk. Når personer med depression er i bedring er der desværre høj risiko for tilbagefald.

Her har videnskabelige undersøgelser vist, at MBKT, Mindfulness-baseret kognitiv terapi, effektivt kan reducere risikoen for tilbagefald ved tilbagevendende depression.

OM EKSPERTEN Jacob Piet, psykolog og ph.d. er ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Han forsker i virkningen af mindfulness ved blandt andet stress, angst og depression. Han er certificeret MBSR-lærer og har fungeret som behandler og konsulent på flere forskningsprojekter om mindfulness.

8

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

IMMUNFORSVARET ELSKER MEDITATION

Forskning viser, at meditation styrker immunforsvaret. I et forsøg blev en række raske personer med stresssymptomer tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe deltog i MBSR-programmet og praktiserede mindfulness en time dagligt, mens den anden gruppe stod på venteliste. Efter 8 uger fik begge grupper en influenzavaccination. En blodprøve viste herefter, at personer, der mediterede, havde signifikant flere antivirusstoffer i blodet, hvilket antyder, at de havde et mere effektivt immunforsvar.

DISCIPLIN

Mindfulness bliver serveret i mange afskygninger.

Men én ting er sikkert, det kræver disciplin og vedholdenhed, hvis man vil opnå længerevarende resultater. Det anbefales at bruge de forskningsbaserede programmer MBSR og MBKT som man ved, har en effekt. Forløbene varer i otte uger og indbefatter mindst en times hjemmearbejde hver dag. Farer du vild i junglen af meditationskurser, kan du sikre dig ved at gå efter en underviser med en anerkendt uddannelse i MBSR eller MBKT.

VENLIGHED

Når vi udvikler større empati og overbærenhed med os selv, gør vi det også over for andre. Det betyder, at folk, der mediterer, ofte får styrket sine relationer. De følelser vi har over for os selv, minder meget om de følelser, vi har for andre. Så når vi er i stand til at acceptere os selv og vise medfølelse for os selv, gør vi det også mere naturligt over for andre.

HJERNEN VOKSER

Nogle studier har fundet fysiske forandringer i hjernen efter blot 8-ugers daglig træning i mindfulness. Derudover har forskere sammenlignet personer, der ikke mediterer med personer, der har haft meditationspraksis gennem adskillige år. I studierne har man via en scanning af hjernen kunne se en tendens hos personer, der har mediteret i mange år.

Bl.a. er områder i hjernestammen og den præfrontale del af hjernen markant tykkere, sammenlignet med personer der ikke mediterer. Det viser bl.a., at personerne er bedre til at koncentrere sig og husker bedre.

OBS! Vi tager i denne artikel udgangspunkt i de forskningsbaserede mindfulness-programmer MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion) og MBKT (Mindfulness-baseret kognitiv terapi), hvor der er videnskabelig evidens bag resultaterne.

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

DET SKER I KROPPEN

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

DRILLER MAVEN? 117930_ARLA_Protino_Annoncer_BtC_210x147mm_ART01_TJ.indd 1

28/02/2017 13.16

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Prøv Syll i F l or!

BESTIL G R AT I S VA RE

w w w. b i o d

PRØV

ER PÅ: a.dk · Tlf . : 75 555 7 u ti k k e r o g 77

anepharm

Køb på ap o te k e t, i h e ls e k o s tb

p å w w w .b io d

a n e p h a rm

a .c o m

IFN ATNEERBVLIAE D W

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TEMA:

HUDEN

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

Sexlivet skal piftes op SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

MED ÆG

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

”Det er vigtigt ikke at gro fast...”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om, Lise Mühlhausen og Peter Mygind og deres lyst til livet

1 0 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup

De drømmer om badehotellet De to top skuespillere Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup er begge klar til en femte sæson af Badehotellet, hvis TV2 beslutter sig for at fortsætte den populære serie.

TEKST NILS SJØBERG FOTO JOHN EHBRECHT

D

rømmen om en femte sæson af den populære serie Badehotellet er ikke alene seernes.

Det gælder også to af vor tids bedste kvindelige skuespillere. Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup, som begge havde centrale roller i fjerde sæson af Badehotellet, er klar til en femte sæson.

Først skal de dog begge færdiggøre deres optræden i Saturday Night Fever, som netop nu kører på i Falconer Salen på Frederiksberg. ”Bodil og jeg har aldrig stået sammen på en scene før, men har været med i den samme serie i fire sæsoner uden at spille overfor hinanden,” siger Amalie Dollerup, da Sundhed møder hende og Bodil Jørgensen i Falconer Salen på Frederiksberg.

Både Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen har centrale roller i musicalen Saturday Night Fever, som netop nu kan ses på Frederiksberg. De er også begge aktuelle i Badehotellet, som er godt inde i fjerde sæson på TV2.

I løbet af de fire sæsoner af Badehotellet har den tætteste kobling mellem de to skuespillere været, da Ole Thestrup i sin egenskab af Mollys ægtemand kiggede ind gennem nøglehullet hos Amanda og

efterfølgende fik en dramatisk død. ”Han var en gammel gris. Så det var godt, at Molly slap af med ham,” lyder det prompte fra Bodil Jørgensen, som i denne sæson af Badehotellet lever på polsk med naboen.

Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen kender hinanden godt fra deres professionelle liv. ”Vi kommer tæt på, når vi deler garderobe og hører hinanden i vores replikker,” siger Bodil Jørgensen, som fortæller, at hun har kendt Amalie Dollerup siden Amalie som tiårig spillede hovedrollen Johanne i filmen Nonnebørn, og hun selv var Søster Augustina.

Amalie Dollerup er på den måde vokset op med skuespillerrollen, imens Bodil Jørgensens vej var mere kringlet og gik via universitetsstudier og et rengøringsjob på Aarhus-Kalundborg Færgen.

Tid til fordybelse Det kræver en stor fysisk indsats at spille hovedrollen i Saturday Night Fever. I flere uger før premieren har Amalie Dollerup haft seks timers prøver med sang og dans hver dag. Som den dansende hovedrolleindehaver adskiller Amalie Dollerups rolle i musicalen sig

markant fra Bodil Jørgensens, selvom de otte ugentlige forestillinger også kræver meget af Bodil Jørgensen.

Alene det at stå på scenen karakteriserer Bodil Jørgensen som et under. For mindre end tre år siden var hun tæt på at blive slået ihjel under optagelserne til filmen Far til fires vilde ferie. I 2014, hvor hun blev kørt over af en traktor og fik brud på hofte, bækken og skamben, punkterede lunger og samtlige ribben knækkede. Herudover blev hendes nyrer og lever perforeret, og begge kraveben brækkede. ”Det tog seks uger, før jeg kunne tage de første skridt efter indlæggelsen, men heldigvis kunne vi være i det sommerhus, som vi havde dengang. Det var en fordel, at der ikke var trapper, når jeg kun kunne bevæge mig i en rullestol. Det gik langsomt, men jeg kom fremad, og med hjælp fra min fysioterapeut og min datter, Rigmor, ikke mindst, lærte jeg at gå.

Rigmor var fem år dengang, og hun sagde: ”Det er mig, der bedst kan huske, hvordan det er at lære at gå”, ”og det er jo rigtigt,” siger Bodil Jørgensen med et smil.

Den folkekære skuespiller lægger ikke skjul på, at hun har dage, hvor hun opleS U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

11

I N T E RV I E W

Jeg går hos en osteopat, hvor jeg træner hele kroppen. Jeg er mest fokuseret på at træne ryggen og maven, da jeg har fået nogle skavanker...” påpeger Bodil Jørgensen

ver tilbagegang og har lyst til at opgive det hele. ”Men så oplever jeg, at mine børn er gaver, der er kommet ned fra himlen,” fortæller Bodil Jørgensen, der gør opmærksom på, at hun finder sin mentale styrke i sin tro. ”Det betyder meget for min indre ro og mentale tilstand at gå i kirke næsten hver søndag. Samtidig har jeg været så tæt på døden, at jeg ikke er bange for den. Jeg er derimod bange for at dø fra Rigmor, som kun er 8 år i dag og fra Østen på 15 år, der godt nok er ved at være en stor ung mand. Det er det mest skræmmende ved døden, og jeg synes, at vi taler

Jeg kan genkende min bedstemor i flere af rollerne.

Derfor bruger jeg også mine erindringer meget.” fortæller Bodil Jørgensen. alt for lidt om døden i vores hektiske tilværelse,” understreger Bodil Jørgensen.

Træning hjælper Amalie Dollerup kan godt lide at leve et liv, hvor der sker flere ting på én gang.

Man kan derfor møde hende i Københavns metro i fuld fart fra det ene sted til det andet med et manuskript i den ene hånd og en rugbrødsmad i den anden. ”Jeg finder ro om aftenen og 1 2 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

MERE OM BODIL Født i 1961, i Vejle Uddannet skuespiller fra Statens Teater skole i 1990 og har hovedsageligt slået sine folder på forskellige teatre og har siden 1996 været fast tilknyttet Det Kongelige Teater.

Har medvirket i en række danske film og serier blandt andet Lars von Triers »Idioterne« og Annegrethe Bjarup Riis’ »Hvidsten Gruppen«.

Mor til tre. Sønnerne Johannes og Østen, og datteren Rigmor

om natten, hvor der er helt stille. Jeg kan ofte komme ind i et kreativt flow og løse opgaver, som jeg ikke får gjort om dagen,” fortæller Amalie Dollerup.

Kort før jul fik Amalie Dollerup sin egen personlige træner, som har hjulpet hende med at blive stærk nok til at kunne deltage i forestillingerne hver uge. ”Jeg træner tre gange om ugen i fitnesscenteret på Amager, hvor jeg ofte læser mine manuskripter, imens jeg står på crosstræneren.

Det er lidt ligesom at stå på langrendsski. På den måde kan job og motion gå op i en højere enhed,” siger Amalie

Dollerup. Motion har fyldt meget i hendes liv, siden hun begyndte til dans som fireårig.

Kost og motion hænger uadskilleligt sammen for Amalie Dollerup, der med sine egne ord er: ”bevidst om sin kost og vild med æg, fisk og kylling.” ”Jeg er ikke fanatisk, men jeg træner mere, hvis jeg har spist fed mad og drukket vin.

Så lige nu sidder jeg med en grønsagssaft. Den smager ikke vildt godt, men jeg drikker den, fordi jeg har hørt, at det skulle være ret sund. Jeg er også glad for smoothies med mango og kiwi,” fortæller Amalie Dollerup.

Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen drikker begge meget vand, spiser gerne økologisk og vægter træningen højt.

Bodil Jørgensen har også haft en personlig træner siden ulykken i 2014. ”Jeg går hos en osteopat, hvor jeg træner hele kroppen.

Jeg er mest fokuseret på at træne ryggen og maven, da jeg har fået nogle skavanker.

Der er lidt skævhed – og så er det utroligt, som mavemusklerne kan styrke resten af kroppen,” påpeger Bodil Jørgensen, der også træner i sin fritid. ”Som skuespiller bliver jeg både spændt og anspændt, når jeg laver teater. Jeg tænker, så det knager, og så er en træningstur med til at sætte mine tanker fri,” fortæller Bodil Jørgensen.

Stærk inspiration Der er stor forskel på Amalie Dollerup og Bodil Jørgensens roller i Saturday Night Fever. ”Jeg skal jo heldigvis ikke vrikke så meget med hofterne,” smiler Bodil Jørgensen, der står for det dramatiske indslag i musicalen sammen med Allan Olsen. Bodil Jørgensen og Allan Olsen danner par i forældrerollen til sønnen, Silas Holst, der gerne vil danse, imens Amalie Dollerup optræder i hoved-

I N T E RV I E W

3 sunde råd

Bodil Jørgensen Fulgekigning Jeg sidder gerne og kigge på en fugl, der letter, og en fugl, der lander.

Bodil Jørgensen Læser Det er vigtigt at følge med i, hvad der sker i verden. Jeg læser derfor Weekendavisen, så jeg får nogle dybdegående historier.

Bodil Jørgensen Tag cyklen Det er vigtigt at få rørt sig. Derfor tager jeg cyklen, selv når jeg har lyst til at tage bilen.

Amalie Dollerup Søvn Det er vigtigt at være veludhvilet, når man står op om morgenen.

Jeg har derfor aftalt med mig selv, at jeg SKAL sove otte timer i døgnet.

Amalie Dollerup Spiser sundt Mad er en vigtig energikilde, og derfor prøver jeg at spise så sundt som muligt – og gerne økologisk. Især fisk, æg og kylling.

Amalie Dollerup Får pulsen op Motion er altid godt for din krops velvære.

Jeg ønsker at holde min krop sund og derfor foretrækker jeg at motionere hver dag.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

13

I N T E RV I E W

rollen, som den tiltrækkende dansepartner til sønnen. ”Jeg illustrerer den italienske mama Fio Manero, som gør, hvad hun kan. Jeg elsker også kvinderne i Rytteriet og deres forskellighed. Molly fra Badehotellet og hendes tålmodighed. Gudrun Fiil fra Hvidstensgruppen, som ser en større mening med livet og dets skæbne. De har alle en grund til at gøre, som de gør,” siger Bodil Jørgensen og tilføjer: ”Jeg kan genkende min bedstemor i flere af rollerne. Derfor bruger jeg også

Jeg træner mere, hvis jeg har spist fed mad og drukket vin. Lige for tiden drikker jeg grøntsagssaft.

Den smager ikke vildt godt, men jeg har hørt, at det skulle være ret sundt,” fortæller Amalie Dollerup mine erindringer meget. Det er et helt skatkammer med hemmeligheder, glæder og dystre ting.

Ligesom Bodil Jørgensens kvindetyper alle har deres kampe, så ved Amalie Dollerup, at det har Amanda også. Mollys og Amandas kampe ligger bare hos kvinder i hver sin ende af livet.

1 4 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

MERE OM AMALIE Født i 1986 Uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010.

Debuterede i filmen ”Kun en pige” i 1995, hvor hun spillede en ung Lise Nørgaard.

Har desuden medvirket i en række teaterforestillinger, bl.a. som titelrollen i ”Annie” på Amagerscenen og ”Peter Pan” på Det Ny Teater.

Bodil-nomineret for sin hovedrolle i filmen ”Nonnebørn” fra 1997 Privat danner hun par med skuespiller Andreas Jebro.

”Amanda i Badehotellet har i sæson to og tre været igennem en eksistentiel krise, som har stor betydning både for hende selv og hendes omgivelser,” påpeger Amalie Dollerup, der også glæder sig over, at hun arbejder sammen med mange andre professionelle kollegaer. ”Vi tænker ikke så meget på alder og erfaring som kollegaer, men vi tænker på, at vi skal finde ud af det sammen.

Det er det allerbedste udgangspunkt, for man kan ikke gøre det alene,” siger Amalie Dollerup, som også

kan genkende en stor del af Amandas personlighed i sig selv.

En femte sæson Antallet af tv-seere på Badehotellet har for længst rundet en million. Blandt de trofaste seere er Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen. For Bodil Jørgensens vedkommende ses serien sammen med datteren, Rigmor, imens Amalie Dollerup oftest ser den alene. ”Jeg kender historien, men jeg ved ikke, hvordan det er klippet, før jeg ser Badehotellet samtidig med alle andre,” fortæller Amalie Dollerup og

tilføjer: ”Det betyder, at jeg føler et andet ansvar på film end på teateret, hvor jeg står direkte overfor publikum.”

Ingen af skuespillerne lægger dog skjul på, at både film og teater kræver tilstedeværelse. ”Der er de øjeblikke på film, hvor jeg kan være heldig at ramme plet,” siger Bodil Jørgensen og tilføjer: ”Jeg håber, at jeg lykkes i Erik Clausens nye film Aldrig mere i morgen. Det er en meget fin film om døden, som rør mig følelsesmæssigt.”

Amalie Dollerup og Bodil Jørgensen har begge en ”jysk” baggrund. Forældrene er alle uddannet lærere.

Bodil Jørgensen er opvokset i Varde i Vestjylland, og Amalie Dollerup boede fire år i Aarhus, mens hun gik på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og derefter boede fire år i Aalborg, mens hun var fastansat på Aalborg Teater.

Kærligheden til København slår dog igennem hos dem begge. ”Vi byttede vores fantastiske liv på Nørrebro ud med et rækkehus i Kulsviger Parken i Lyngby, da jeg blev skadet.

Vi bor lige op til skoven, ikke langt fra Dyrehaven og Mølleåen. Der er mange stier, og jeg kan også fare vild, men jeg savner København”, fortæller Bodil Jørgensen, der ligesom Amalie Dollerup har stærke følelser for den by, hvor de begge optræder langt det meste af tiden. Det gælder også deres optræden i Badehotellet, som finder sted i filmstudiet langt fra Vesterhavet.

De to skuespillere ser på hinanden, og siger nærmest i munden på hinanden: ”Det kunne være sjovt at stå sammen på scenen. Måske lykkes det i Badehotellet, men vi ved endnu ikke, om der kommer en femte sæson”.

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

TEMA A L L E R G I

Allergi 1 UD AF 4 HAR

I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom. Antallet er stigende, men der stor forskel på de allergiske reaktioner. I de værste tilfælde kan man dø af det.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

E

Hansen er Anne Holm i Astr vicedirektø mark. an D gi er ll -A ma gi Daner ll -A Astma der bl.a . mark arbej ggelse af y b med fore ergi. astma og all

ringsstoffer giver symptomer n ud af fire danskere fra huden.”, siger hun. er allergiske og antallet stiger år for år.

Børn er disponerede Allergierne og reakNår kroppen møder et allertionerne på disse kan være gen, som fx pollen, kan de meget forskellige og variere hvide blodlegemer danne fra person til person. antistoffer, hvis de opfatter Nogle er fx udelukkende allergenet som farligt. Antiallergiske over for noget, stofferne forbereder på den de sjældent støder på, men måde immunsystemet på alligevel kræver en konstant at reagere, næste gang de opmærksomhed. Andre er møder de samme allergener. allergiske over for fx mælk, Hvis det sker, frigiver celgræs og birk. Det er straks lerne histamin. Blodkarrerne sværere for dem at undgå udvider sig. Slimhinderne at komme i berøring med hæver op, da væske siver allergener. Andre har det endnu værre – og for nogen ud i vævet, og de slimproducerende kan fx et kirtler i bistik være ”Reaktionerne kan næse- og dødeligt. luftveje ”Reakvære så voldsomme, stimuleres. tionerne at man kan risikere ”Nogle kan være mennesker så voldat dø af det.” er disposomme, at Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen nerede man kan for allergi, risikere og vi ser at dø af det”, siger vicedirektør i Ast- ofte allergi i den vestlige verden”, siger Anne Holm ma-Allergi Danmark, Anne Hansen.

Holm Hansen.

Børn under fem år er mest Allergien opstår som en overreaktion fra immunsyste- sårbare over for mulige allergier. Derudover betyder met, hvor kroppen pludselig det også noget, hvor manreagerer på stoffer, som ge stoffer de udsættes for ellers normalt ikke er proog i hvor store mængder. blematiske. ”De mest alminDerfor gælder det om at delige allergier er bestemte være opmærksom på, hvilke pollen, husstøvmider og allergifremkaldende stoffer dyrehår, der giver symptoman selv eller ens børn mer i øjne, næse og lunger, udsættes for. mens parfume og konserveFoto: shutterstock

1 6 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

TEMA A L L E R G I

Seks forslag til alle med pollenallergi DET KAN VÆRE EN GOD IDE AT TAGE NOGLE GANSKE ENKLE FORHOLDSREGLER DE DAGE, HVOR DER ER MEST POLLEN I LUFTEN • Følg med i pollentallene, så du ved, hvornår der er mest pollen i luften.

• Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.

• Vask eller skyl dit hår, så du ikke får pollen med i seng.

• Motioner enten tidlig morgen eller sent om aftenen, da der er færrest pollen i luften på disse tidspunkter.

• Sørg for at lufte ud morgen og aften – men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.

• Undgå at tørre dit tøj udendørs.

Foto: shutterstock

7

GODE RÅD OM SOLCRRME

I forårs- og sommerperioden er solcreme for mange et af de produkter, man bruger allermest og oftest på store dele af kroppen. Derfor er man også ekstra udsat for at udvikle allergi over for et eller flere af indholdsstofferne. Allergien over for solcreme kan opstå, også selvom man ikke har været allergiker før.

1. Vælg en solcreme med allergimærket Den Blå Krans.

2. Vælg en solcreme med faktor 15. Det er nok beskyttelse til de fleste. Generelt giver en højere beskyttelse og dermed koncentrationen af et stof en større risiko for allergi.

3. Hvis man har meget sart eller lys hud eller rejser til lande tættere på ækvator, skal man bruge højere faktor end 15.

4. Tjek indholdsstofferne i solcremen, hvis produktet ikke har Den Blå Krans. Stofferne kan slås op i Astma-Allergi Danmarks Kemilex, der både findes som app og på hjemmesiden www.astma-allergi.dk.

5. Tjek solcremen med naturlige eller økologiske ingredienser på samme måde, da de blandt andet kan indeholde parfume. Også naturlig og økologisk parfume kan give allergi.

6. Brug forskellige solcremer hen over sæsonen – på den måde udsættes man ikke for de samme stoffer i længere tid.

Til allergikeren 1. GODE RÅD UDENDØRS: • Husk din medicin.

• Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.

• Brug evt. en pollenansigtsmaske så du ikke indånder luft med pollen.

• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.

• Hvis du har allergi over for svampesporer, så undgå skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet.

• Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, såsom idræt, hvis du får svære symptomer.

• På cykel bliver du udsat for store mængder pollen. Jo mere du anstrenger dig, jo mere pollenforurenet luft trækker du ned i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er velbehandlet, hvis du cykler meget og har høfeber eller astma.

2. GODE RÅD INDENDØRS: • Gør grundig rent en gang om ugen. Så fjerner du de pollen, der sidder i støvet.

• Tag eventuelt et brusebad før sengetid, for at skylle pollen ud af håret.

• Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter.

• Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.

• Hvor mange pollen der kommer ind i boligen, afhænger af, hvor tæt boligen er, hvornår man lufter ud og hvor mange pollen man selv ”medbringer” i boligen, fx via tøj, sko og i håret. Pollen kan sætte sig i lufttørret tøj. Brug hellere tørretumbler i pollensæsonen.

3. GODE RÅD I HAVEN: • Lad andre vende kompostbunken og undgå træflis i blomsterbedene.

• Lad andre slå græsplænen, hvis du har allergi over for græspollen. Mange med allergi over for græspollen reagerer også på saften i græsset.

• Selvom du ikke kan undgå pollen, kan det mindske mængden af pollen lokalt, hvis du fælder dit eget birketræ.

4. GODE RÅD I BILEN: • Hold bilens døre, soltag og vinduer lukket.

• Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget.

• Indstil ventilationen på recirkulation.

7. Gå i skyggen, når det er muligt.

Hvis du har mange høfebersymptomer, bør du overveje, om du udgør en risiko i trafikken. Du skal jo gerne kunne se ud af øjnene, når du færdes i trafikken.

Kilde: Astma-Allergi Forbundet

Kilde: Astma-Allergi Forbundet

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

17

TEMA A L L E R G I

omhu VÆLG TRÆER

MED

Simple tiltag kan sænke pollenniveauet lokalt.

Plant frugttræer frem for birk. Røn frem for elm.

TEKST NILS SJØBERG

”

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

Antallet af træer og buske og deres placering kan have stor indflydelse på en hverdag med symptomer som snue, kløende øjne og nys”. Sådan siger vicedirektøren i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, der sammen med et team af eksperter rådgiver om astma og allergi. ”Når der er flere træer og planter med allergifremkaldende pollen i nærområdet, kan det føre til større gener”, fortæller hun.

Mange pollenallergikere kender følelsen af at drømme sig langt væk fra det, som giver anledning til deres allergi. ”Derfor vil lokalt arbejde med at plante allergivenligt i byers grønne områder, pladser og gaderum være en stor hjælp for pollenallergi”, mener Anne Holm Hansen.

3 9, 9 5 K R O N E R

TEMA:

HUDEN

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

Sexlivet skal piftes op SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

MED ÆG

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måneds tema læse om, HUDEN og hvordan vi kan passe på den

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

”Det er vigtigt ikke at gro fast...”

Astma-Allergi Danmark og Københavns Kommune har i samarbejde plantet kirsebærtræer i et anlæg ved Vartov i centrum af København med allergivenlige kirsebærtræer i stedet for en planlagt birkelund.

Foto: pexels

1 8 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

Foto: pexels

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

NYE TILTAG Det er især pollen fra vindbestøvede træer som birk, el, hassel og platan, som giver problemer, hvis man har pol-

Astma-Allergi Danmark tæller pollenkorn Når Astma-Allergi Danmark tæller pollenkorn, har de forskellige former og størrelse alt efter om det er pollen fra fx birk, græs eller bynke.

Det mikroskopiske blomsterstøv er planternes hanlige køns-celler, som de formerer sig ved.

Hvert pollenkorn er så lille, at det kun kan ses i mikroskop, med mindre de klumper sig sammen.

lenallergi. Det kan være fra træer i haver, i parker, langs gader, på kirkegården, legepladsen, offentlige institutioner, p-pladser eller langs med baneterrænet. ”Desuden peger forskning på, at pollenkorn kan blive mere allergipotente i forurenet byluft”, oplyser biolog Karen Rasmussen, der er biolog i Astma-Allergi Danmark og tilføjer: ”Det er derfor en god ide at plante lind, lærk eller røn i stedet for birk”.

Karen Rasmussen gør opmærksom på, at flere kommuner har indført retningslinjer for hvilke træer de skal plante. København Kommune og Aarhus Kommune var de første i Danmark, som indførte retningslinjer for anvendelse af allergene træer. Senest er Herning Kommune også kommet med på den allergivenlige bølge, og Fredericia har etableret hele skovområder bestående af træer og buske uden allergene pollen.

PAS PÅ!

De seks største kilder til allergifremkaldende pollen er el, hassel, elm, birk, græs og bynke.

Fælles for dem alle er, at de danner store mængder pollen, der spredes med vinden.

Desuden døjer ca. 10 pct. af den danske befolkning med kontaktallergi. Det vil sige, at de får udslæt, hvis deres hud kommer i kontakt med fx nikkel, parfume, krom eller konserveringsmidler. Ved at vælge produkter med allergimærket Den Blå Krans kan man undgå fx parfume og andre indholdsstoffer, der hyppigt giver allergi.

TEMA A L L E R G I

Tre tips til en allergivenlig have:

1. Vælg planter, der er insektbestøvede eller planter, der ikke er kendt for at give pollenallergi. Det kan fx være frugttræer. Se flere eksempler på www.astma-allergi.dk.

2. Undgå for meget græsplæne og/eller suppler i stedet med fx mikrokløver.

3. Plant planter og træer, der afgiver duft, længst væk fra soveværelset og udeområder, da stærkt duftende blomster kan genere folk med følsomme luftveje.

Anvend gerne: Lind Lærk Røn Fyr Frugttræer

Styrk den biologiske mangfoldighed

Gruppen af allergivenlige træer og planter er stor. En god tommelfingerregel er at vælge insektbestøvede frem for vindbestøvede træer og planter.

De insektbestøvede planter har ofte store, farvestrålende blomster, som tiltrækker insekterne og sikkert transporterer pollen fra blomst til blomst, hvorfor det ikke er nødvendigt at producere så mange pollen. ”Med en rig og lav-allergen sammensætning af træer, buske og blomster tager man ikke kun hensyn til pollenallergikere, men sikrer en biologisk mangfoldighed i byen og forebygger plantesygdomme”, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

HOLD ØJE MED KOSTEN

Det er almindeligt, at personer med pollenallergi også kan få høfebersymptomer, når de spiser bestemte fødevarer.

Det kalder man en krydsreaktion. Blandt allergikere med birkepollenallergi har over 50 pct. en krydsallergi over for én eller flere fødevarer. Hos personer med græs- og bynkeallergi er fænomenet mindre hyppigt. Pollenallergikere kan i sjældne tilfælde få symptomer af at spise eller drikke fødevarer, som indeholder pollen. Det kan eksempelvis være honning, kamillete og nogle helsekostprodukter.

Det er dog langt fra alle, som oplever symptomer.

BIRKEPOLLEN OG KRYDSREAKTIONER

Undgå helst: Birk El Hassel Platan Elm

FRUGT

abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble (specielt grønne)

GRØNTASAGER

gulerod, kartoffel, selleri – knold og blad, tomat, ærter

NØDDER

cashewnødder, hasselnødder, jordnødder/peanuts, mandler, paranødder, valnødder

Kilde: Astma-Allergi Danmark

GRÆSPOLLEN OG KRYDSREAKTIONER

DAGENS POLLENTAL

FRUGT

appelsin, banan, melon

GRØNTASAGER

grøn peber, pastinak, selleri (knold- og blad-), tomat, ærter

NØDDER

jordnødder/peanuts

ANDET

persille, purløg, visse kryddersnapse, vermouth, solsikkekerner, kamille

Foto: colourbox

Astma-Allergi Danmark udsender dagligt i pollensæsonen meldinger om luftens indhold af de vigtigste allergene pollen. Det er Dagens Pollental.

Dagens Pollental er en ”her og nu”-status, der lidt firkantet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft i gennemsnit har indeholdt det seneste døgn.

Pollentællerteamet registrerer pollen de meste af året. November og december måles sjældent, og resten af vinteren tømmes pollenfælden en gang ugentligt.

Når de første hassel- og ellepollen kommer, begynder Astma-Allergi Danmark at tælle pollen dagligt og udsende Dagens Pollental.

BYNKEPOLLEN OG KRYDSREAKTIONER FRUGT

appelsin, melon

GRØNTASAGER

bønner, kikærter, linser, peberfrugt, selleri (knold- og blad-), soja, tomat, ærter

ANDET

kamille, persille, solsikkekerner

Vidste du, at

allergenerne også kan være årsag til de reaktioner, der giver kløe, ligesom det frigiver stoffer, der kan få muskulaturen i luftvejene til at trække sig

sammen. Afhængigt af hvor i kroppen allergenet kommer ind, sker der en reaktion – i lungerne får man astma, og i øjnene og næsen får man høfeber.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

19

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter.

De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden.

Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

FEMIDUR

Velvære og selvtillid hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance.

Femidur er vaginale mælkesyrebakterier i vegetabilske kapsler til at sluge.

Femidur gør det nemt og bekvemt for du undgår brug af trusseindlæg og bind når vaginalfloraen skal genoprettes. Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af vegetarer.

Femidur kan købes på apoteket til vejl. udsalgspris kr. 205,00 for 30 stk. og kr. 98,00 for 10 stk.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

– Fra den sorgløse tid, da end ikke høet kunne true idyllen ...

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

- Snorker du?

- Er du træt og uoplagt?

- Snorker din partner?

Et billede fra en lykkelig tid, fra dengang, da alt var i naturlig balance, og før verden gik af lave.

– en hjælpende hånd fra naturen

Hører du til dem, der ikke er helt tilpas med den danske sommer, så hold dig langt væk fra høstakken – eller hold dig til Perilla.

Perilla er et spændende naturprodukt, udviklet fra Perilla-urten, kendt for sin høje kvalitet.

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne.

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Fås i helsekostbutikker.

Maxipharma A/S · Tlf. 86 29 29 55 · maxipharma.dk

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

NORDENS FØRSTE GRAVIDITETSMESSE

åbner i København med fokus på mere viden og mindre tabu.

TEKST VICKIE BUDDEN

Hvert niende barn i Danmark er undfanget med en hjælpende hånd. Det svarer til, at der i hver skoleklasse går to til tre børn, som er kommet til verden ved assisteret reproduktion. Tabuet om den ufrivillige barnløshed er dog stadig så stort, at kun de færreste taler om det.

En gruppe fagfolk har derfor taget initiativet til Nordens første Fertilitetsmesse. ”Målet er at få større åbenhed om barnløshed, så de barnløse og deres familier kan se, hvilke muligheder der er for at få hjælp, og så de kan få talt sammen med ligesindede”, siger Vickie Budden om den messe, der slår dørene op i Bella Centeret i København den 22. april. ”Vi mangler et sted, hvor man som almindeligt menneske kan indsamle viden til at træffe et personligt og informeret valg, når man står i en situation, hvor man ønsker sig et barn, der ikke kommer af sig selv”, påpeger Vickie Budden, der har 15 års erfaring som akupunktør for kvinder i fertilitetsbehandling. ”I mit erhverv møder jeg tusindvis af ufrivilligt barnløse hvert år, og jeg oplever, at de ud over den information deres egen læge kan give dem, har et enormt behov, en masse skam og tvivl, og desværre også stor uvidenhed, som vi kan afhjælpe ved at stille eksperterne til rådighed for dem. Vi kan sige: Du er ikke alene.”

ind- og udenlandske klinikker. Messen henvender sig til begge køn. ”For mænd rammes også hårdt af forældede forestillinger om virilitet, og hos op mod hver andet par, der oplever problemer med at blive gravide, skyldes det sædkvaliteten”, siger Vickie Budden og tilføjer: ”Vi ligger alle sammen under for forestillingen om at være perfekte. Vi regner med, at når vi kan tage en Ph.D., løbe et maraton og få et fedt job, så kan vi også få et barn, når det passer ind i vores liv. Men fertilitet kan ikke kontrolleres og styres. Ved at tale højt om det faktum, at så mange oplever problemer, giver vi folk et fundament for at beslutte, hvordan de bedst opnår drømmen om et barn. Den gode nyhed er, at 71 pct. af dem der begynder et behandlingsforløb, også bliver gravide”.

Fertilitetsmessen den 22.-23. april har udstillere fra ind- og udland samt foredrag om nogle af de aktuelle forskningsresultater og problemstillinger, der er på tapetet for moderne mennesker, der gerne vil have et barn.

71 PCT. GRAVIDE Fertilitetsmessen har flere tilbud. Det drejer sig bl.a. om sædbanker, kostvejledning, partneradoption, hormonbehandling og

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

21

NY FORSKNING AF

HVIDLØG

Der hersker fortsat tvivl om hvidløgsekstrakts betydning for reduktion af forkalkning af kranspulsårerne. Ny forskning på universiteterne i Lund og Skåne skal nu vurdere hvidløgsekstrakts betydning.

TEKST NIELS SJØBERG FOTO MRSIRAPHOL - FREEPIK.COM

”Det ser spændende ud med de nye forsøg med hvidløgsekstraktet”, siger Carsten Vagn-Hansen. Som læge og sundhedskonsulent ser han mulighederne i hvidløgsekstrakt i forbindelse med behandlingen af hjertepatienter med forkalkning af kranspulsårerne.

Carsten Vagn-Hansen ser derfor frem til resultatet af den nye forskning, som vurderer hvidløgsekstrakts betydning for åreforkalkning. Forskningen finder sted i et samarbejde mellem universiteterne i Skåne og Lund. De første patienters påvirkning af hvidløgsekstraktet er iværksat i januar i år og forløber over et år. Det er den samme periode, som bl.a. UCLA Universitetet i Californien har gennemført sin forskning i. ”Vi har inddraget 100 patienter i forsøget med hvidløgsekstraktet Kyolic. 50 får hvidløgsdråberne og 50 får placebo”, fortæller Lotte Billing fra Lund Universitet.

Mens der sås tvivl om hvidløgsekstraktets virkning blandt læger, er Steen V. Skånstrøm af den opfattelse, at det har reddet hans liv. Således fik han en så alvorlig åreforkalkning i kranspulsårerne, at han efter en hjerteoperation blev sendt hjem med besked om, at en bypassoperation var umulig. ”Jeg havde svært ved at komme op ad bakkerne i forbindelse med en skiferie for tre år siden, nu kan jeg det igen”, fortæller 81-årige Steen V. Skånstrøm.

KALK OG FEDT Før indtagelsen af hvidløgsekstraktet viste en ultralydsscanning af Steen

2 2 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

V. Skånstrøms højre halspulsåre, at der var en forkalkning på 2mm med dårlige doblersignaler. En kontrolscanning to år efter viste, at forkalkningen var reduceret til 1,6mm, samtidig med at de dårlige signaler var forsvundet. ”Faren ved forkalkning er, at kalk og fedt ville løsne sig og glide op i hjernen, hvor det kan forårsage en blodprop. Derfor begyndte jeg at undersøge, hvad der var af muligheder for at bremse eller nedbryde forkalkningen. Jeg prøvede bl.a. EDTA-behandlinger, men det syntes jeg var både dyrt og tidskrævende. Derfor søgte jeg på internettet efter alternativer og fandt nogle nyere forskningsresultater fra det amerikanske universitet UCLA, hvor man havde undersøgt hvidløgsekstraktet og fået positive effekter på åreforkalkning”, siger Steen V. Skånstrøm.

HVIDLØGETS VIRKNINGER Steen V. Skønstrøm fandt derefter frem til et hvidløgsekstrakt. Et lugtfrit koncentrat, der fås i både dråbe- og pileform. ”Hvidløg har som sådan været kendt i årtusinder verden over for sin helbredsmæssige virkning, men fordelen ved et koncentrat er, at dels kan frisk hvidløg være hårdt for fordøjelsen, dels er det ikke alle, der er begejstrede for den skarpe lugt, der hænger i ens ånde og på huden i flere dage efter indtagelsen”, oplyser Steen V. Skånstrøm.

Han begyndte derfor at tage 2x35 hvidløgsdråber hver eneste dag i et år. ”Jeg var naturligvis ovenud lykke-

lig, da jeg med ultralydskontrollen fik vished om, at det var lykkedes mig at bremse forkalkningen og endda reducere den i mine bløde blodårer, fortæller Steen V. Skånstrøm, der har skrevet flere læserbreve i en række dagblade om sine oplevelser med hvidløgsekstrakt. ”Jeg har fået mere energi, og jeg kan mærke en mental forandring. Min koncentrationsevne har aldrig været bedre. Jeg fortsætter resten af livet med at tage hvidløgskoncentrat”, oplyser han.

Med baggrund i blandt andet Steen V. Skånstrøms forbedrede situation følger læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen nu forskningen på Skåne og Lund Universitet med stor interesse. Det samme gør mange hjertelæger. De tvivler dog lige som Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse på hvidløgsekstraktens positive virkninger.

FAKTA OM HJERTE-KAR-SYGDOMME • 1 ud af 2 i farezonen • Over halvdelen af 55+ har en risiko for at få VER. • Flere end 466.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.

• Over halvdelen af os over 55+ rammes af en hjerte-karsygdom. Risikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom i løbet af livet er 67 pct. hos mænd og 66 pct. hos kvinder. (1)

TEKST: GUNNAR GISLASON, FORSKNINGSCHEF.

Hjerteforeningen følger nøje forskningen på hjerte-kar-området. Det gælder med hensyn til forebyggelse, behandling, diagnose og rehabilitering. Det spænder vidt fra eksempelvis ny kolesterol-medicin, nye operationsmetoder, lakrids’ potentielle skadevirkning og støjs mulige indflydelse på udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Vores ambition er, at Hjerteforeningens medlemmer og andre interesserede skal have den nyeste viden og de seneste anbefalinger.

Imidlertid kan og vil Hjerteforeningen ikke anbefale nye behandlingsmetoder eller kosttilskud, med mindre der foreligger tung forskningsmæssig evidens. Vi kan ikke tillade os at give hjerte-kar-patienter falske forhåbninger baseret på studier, der ikke lever op til de standarder, vi normalt kræver af lægevidenskabelige studier.

For så vidt angår hvidløgsekstrakt er der på nuværende tidspunkt ingen studier, der giver tilstrækkelig grundlag for at anbefale hvidløgsekstrakt som behandling.

Det understreges i flere af de videnskabelige studier, der er blevet offentliggjort på området, at man netop efterlyser yderligere undersøgelser, inden man kan anbefale hvidløgsekstrakt til behandling. Hjerteforeningen følger med stor interesse eksisterende og kommende studier og opdaterer løbende vores anbefalinger og råd. Hvis det videnskabeligt sandsynliggøres, at hvidløg og/eller hvidløgsekstrakt har en positiv effekt på at reducere forekomsten af blodpropper eller behovet for yderligere behandling (eks. ballonudvidelse af kranspulsårerne), har vi kun interesse i at udbrede det glædelige budskab.

FORSKNING I HVIDLØGSEKSTRAKT En række universiteter verden over er nu i gang med at vurdere hvidløgsekstraktet Kyolics muligheder for at reducere åreforkalkning, infektioner og fedt i blodet. Dette gælder ud over Skåne og Lund universiteter BL.A. også syv amerikanske universiteter. Indtil videre har UCLA Universitetet i Californien og Uni. I januar 2016 offentliggjorde UCLA Universitetet i Californien resultatet af fire undersøgelser med 55 patienter i aldersgruppen 40 – 75 år, der alle havde haft hjerteproblemer. I den gruppe som havde fået 2.4 mg hvidløgsdråber hver dag i et år, konstaterede man en 80 pct. opbremsning af forkalkningsforløbet og i nogen tilfælde en reduktion af vægforkalkningen i de blødere blodårer. Undersøgelsen var en gentagelse af et lignende forsøg to år tidligere.

I en artikel i Integrated Blood Control i 2016 præsenterede forskningsleder, PhD Karin Ried, University of Adelaide i Australien, et forskningsprojekt, hvor testpersonerne i gennemsnit fik et fald i deres systoliske blodtryk på 11,5 mmHg og et fald i deres diastoliske blodtryk på 6,3 mmHg ved at indtage 1,2 gram hvidløgsekstrakt dagligt i 12 uger.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 2 3

ØVELSER

STYRKETRÆNING TIL DE SMÅ GRÅ

Øvelserne her kan hjælpe dig til en bedre koncentration og hukommelse, og så virker de afstressende. Lav øvelserne så tit du ønsker, men gerne en gang dagligt. Hold øje med din udvikling. Mærker du en større ro i pressede situationer, en større koncentration når, du skal fokusere, og husker du bedre de små ting?

TEKST TINA NIELSSON ILLUSTRATIONER JOHN EHBRECHT

ENERGIBOOSTER

1

Stå op og lad to fingre massere let fordybningen over overlæben med roterende bevægelse, mens den anden hånd holdes på halebenet. Rygsøjlens to yderpunkter. Gennem dybe indåndinger gennem næsen og udåndinger via munden, skubbes dit energiflow op langs rygsøjlen.

Skift hånd efter 20 til 30 sekunder.

OBS: Gnid ikke for hurtigt eller for heftigt!

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Samarbejdet mellem den forreste og bagerste hjernehalvdel og koncentrationen omkring en opgave

KLOGE-BRILLER

2

En arm strækkes lige frem med tommelfingeren pegende opad, således at tommelfingeren er på højde med næsen. Brilleglas (liggende ottetaller) tegnes med tommelfingeren.

Du skal følge fingeren med øjnene og sørge for at holde dit hoved stille. Bevægelsen skal være flydende og uden afbrydelser. Hver arm tegner tre sæt brilleglas.

Vigtigt: Lad arme og overkrop slappe helt af imens. Udfør ikke øvelsen for hurtigt.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Samarbejdet mellem venstre og højre hjernehalvdel (via registreringen med øjnene).

24 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

ØVELSER

STÅENDE ØRE- OG NÆSE-KOORDINATION

Rør din ene øreflip med modsatte hånd, samtidig rører du din næsetip med den anden hånd. Skift hele tiden side. Hold øvelsen kørende i min. 60 sek.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Samarbejdet mellem den venstre og højre hjernehalvdel, via bevægelsen over kroppens midterlinje.

3

HUKOMMELSES-KNAPPER

Dette øvelsespas er tilrettelagt af personlig træner, coach, tidl. håndboldspiler og iværksætter af SimpelFitness.com, Tina Nielsson, der har specialiseret sig i børn og voksne med forskellige mentale udfordringer. Fra hjerneskade og bogstavdiagnoser til stressrelateret sygdom.

Træningen er tilrettelagt, så deltagerne gennem aktiv bevægelse får trænet alle sanser. I træningen oplever deltagerne konstante succesoplevelser, hvilket både medvirker til at styrke hjernen og selvtilliden.

4

Stå eller sid med lukkede øjne og placer hænderne på panden, således at fingerspidserne lige præcis ikke rører hinanden. Vigtigt: Ikke trykke. Lad energien flyde frit.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Langtidshukommelsen og overvindelse af hukommelsesblokader.

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

5

TEMA:

HUDEN

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

Sexlivet skal piftes op SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

MED ÆG

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

”Det er vigtigt ikke at gro fast...”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned lære øvelser som giver flotte ben og baller af stål

STÅENDE CENTRERING

Venstre ben krydses foran det højre. De udstrakte arme krydses således, at den venstre ligger over den højre, og håndfladerne flettes ind i hinanden. De foldede hænder føres op til brystet mod hagen. Med lukkede øjne fordeles kropsvægten så vidt muligt lige mellem begge ben uden at vælte. Skift efter 30 sekunder.

Hvis balancen svigter, kan du åbne dine øjne. Når du har opnået at kunne stå med lukkede øjne uden at miste balancen, kan du udfordre dig selv ved at svinge fra side til side eller rundt.

Aktiverer følgende hjernefunktioner: Kobling af alle hjernedimensioner gennem centrering. Forhøjet opmærksomhed.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 2 5

ORPAS KFROI D F TT EE R F RAPEUTEN

OG DU SKAL ÆGGE VÆRE BANGE

Gennem årtier var æg bandlyst fra den sunde kostplan, og deres ry er stadig lidt blakket. Helt uforskyldt. Talrige undersøgelser viser faktisk, at æg hverken påvirker kolesteroltal eller risikoen for hjerte- karsygdomme på negativ vis.

Tværtimod. Omne vivum ex ovo, som man siger på latin: Alt liv kommer fra et æg. Lige nu måske endda fra et påskeæg…

TEKST ANNE LARSEN FOTO LINE KLEIN

SPINATSUPPE

Med smilende vagtelæg Denne suppe er både velsmagende og måske endda verdens hurtigste suppe. Hvis du foretrækker piskefløde frem for olivenolie, kan du uden videre erstatte de 2-4 spiseskefulde helt eller delvis med fløde.

4 personer 15 minutters tilberedning DET SKAL DU BRUGE 12 vagtelæg 1,2 liter hjemmelavet kyllinge- og grøntsagsbouillon 400 gram spæd spinat 2-4 spsk. ekstra jomfruolivenolie havsalt og friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Kog æggene smilende i to minutter. Hæld koldt vand over og pil dem. Hvis det er svært, kan du eventuelt åbne skallen med en lille spids saks og klippe lidt forsigtigt.

Skyl og slyng spinaten ren og tør Kog den hjemmelavede bouillon op og kom spinaten i løbende, til den er reduceret og forenet med bouillonen.

Blend suppen med olivenolie (fløde) og smag til med salt og peber. Anret suppen med halve vagtelæg.

2 6 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

OPSKRIFTER

LØVEMAD tatar med confiteret æggeblomme, sprøde kartofler, mayo og kapers til sprødt og grønt Tatar hakkes af inderlår. Køb det hos en god slagter, hak det selv eller find det friskhakket i supermarkedet.

2 personer Tilberedning: 1 time og 15 minutter DET SKAL DU BRUGE 2 æggeblommer koldpresset rapsolie 2 aspargeskartofler ekstra jomfruolivenolie 1 kvist rosmarin havsalt 1 skalotteløg 2 spsk kapers 4 tsk mayonnaise 300-400 gram okseeller kalvetatar friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 60

grader. Hæld æggeblommerne i en eller hver sin ramekin/ kokotte/portionsskål og dæk dem med rapsolie. Æggeblommerne skal have en time i ovnen.

Skrub og skær kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern/ snittejern. Varm godt med olivenolie op på en mellemstor pande, kom rosmarinkvisten ved og dybsteg kartoffelskiverne, til de er gyldne. Læg kartoflerne på fedtsugende papir, gerne med madpincet, og giv dem et let drys salt.

Skær løget i fine skiver. Dræn kapers for vand eller olie.

Og anret med kød, som hakkes eller snittes let i overfladen med en kniv på kryds og tværs. Top med løgringe, æggeblommer, mayonnaise, kapers og en smule friskkværnet sort peber.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 2 7

ORPAS KFROI D F TT EE R F RAPEUTEN

AVOKADOÆG avokado med indbagt æggeblomme En lækker selvstændig ret eller del af brunch, der kan varieres ved at fjerne det meste af avokadokødet, bruge det i en guacamole med citron, hvidløg, salt og peber og fylde et helt æg i hulrummet. Guacamolen serveres til de indbagte æg.

1 person Tilberedning: 20 minutter DET SKAL DU BRUGE 1 avokado 2 æggeblommer et lille bundt purløg havsalt og friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 60 grader, hvis du vil have en confiteret æggeblomme i blød avokado eller på 190 grader, hvis du vil have en mere hårdt bagt blomme.

Del avokadoen og erstat stenen med æggeblommer i de to halve avokadoers hulrum.

Bag en time ved 60 grader eller 15 minutter ved 190 grader.

Skyl purløg og pak det ind i køkkenrulle. Klip eller skær det fint og top avokadoæggene med det plus lidt salt og et kværn peber.

2 8 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

R H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N

AUSTRALSK BURGER med spejlæg, ananas, rødbede og en fantastisk dressing Den hyggeligste fredag aften-menu. Ingredienserne gøres klar og alle bygger selv deres egen burger.

2 personer Tilberedning: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE 2 bløde burgerboller 1 håndfuld rucola 1 rødløg 2 skiver ananas 1 rødbede 4 skiver bacon 250 gram tatar/hakket kalv eller okse med lav fedtprocent 2 æg ekstra jomfruolivenolie 2 skiver cheddarost DRESSINGEN 2 spsk worchestershiresauce 1 spsk abrikosmarmelade 1 spsk macadamianøddeolie eller ekstra jomfruolivenolie 1 fed hvidløg røget paprika havsalt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Salaten skylles og rengøres.

Rødløg skæres i fine skiver/ringe.

Rødbede skrælles og skæres i tynde skiver på mandolinjern/snittejern. Bacon steges sprødt på pande eller i ovn på fedtsugende papir ved 200 grader i ca. syv minutter.

Kødet formes til to store flade bøffer, som hakkes/snittes let i overfladen med en kniv på kryds og tværs. Grilles eller steges på bacon-panden.

Dressing piskes og smages til med salt, peber og paprika.

To spejlæg steges på pande sprayet med olivenolie.

Burgerbollerne lunes Underbollerne anrettes med halvdelen af dressingen. Salat, kød, ost, rødløg, ananas, rødbede. Spejlæg og bacon stables på. Det sidste dressing dryppes over, før overbollen trykkes på. Stik evt et træspyd igennem hele burgeren.

Vind

!

Se h på vorda side n 50

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra Anne Larsens kogebog ”ÆG”, der netop er udkommet på FADL’s Forlag. Her er opskrifter på æggeretter til hverdag og fest, morgen og aften, plus et helt afsnit om æg som superfood.

FADL’s forlag har udloddet fem eksemplarer som krydsordsgevinst i dette nummer.

SS UU NN DD HH EE DDNN RR . .0 4 / 2 0 17 2 9

ANNONCE

ER DU I OVERGANGSALDEREN?

”Vi skal kunne tale om tingene”

Joan Ørting anbefaler Menoflora

Overgangsalderen er en naturlig periode i alle kvinders liv, og vi skal tale om det og give de gode råd videre.

Afhjælper hede- og svedeture Menoflora indeholder bl.a. rødkløver, der bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Menoflora indeholder desuden salvie, der har en sveddæmpende effekt.

Også for dine knoglers skyld Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter vedligeholdelsen af knogler.

Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse.

Joan Ørting: Joan Ørting, der i dag er 56 år, foretrækker naturlige løsninger på naturlige problemer.

Derfor bruger hun Menoflora.

Joan Ørting, der selv gennemlever overgangsalderen i disse år, bruger Menoflora i forbindelse med overgangsalderen. Indholdsstofferne afhjæler f.eks. hede- og svedeture.

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen.

Slut med hedeog svedeture Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt? Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker.

Måske er du i overgangsalderen.

Hvad er overgangsalderen?

Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.

Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder. I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være: • hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed Joan Ørting, der selv gennemlever overgangsalderen i disse år, bruger Menoflora i forbindelse med overgangsalderen. Indholdsstofferne afhjæler f.eks. hede- og svedeture.

Hvad indeholder Menoflora?

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen: Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet.

Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen.

D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse.

B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

Prøv Menoflora til halv pris • Til dig, som gerne vil slippe for gener som hede- og svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen.

• Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kun kr. 99,- for 45 dages forbrug.

• Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf.: 82 30 30 40 – hverdage kl. 8-16.

HO MSÅ N FE ODDETN ES R AGPREØ UN TN EN E

GULEROD roden til alt godt

Gulerødder er en af de almindeligste grøntsager i de danske grøntsagsskuffer. Udover at være en formidabel snack i alt sin enkelhed kan guleroden bruges på talrige måder.

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO SHUTTERSTOCK

I SÆSON HELE ÅRET

Sødlige, faste og sprøde gulerødder kan købes året rundt. Men de helt nyopgravede med grøn top er i sæson herhjemme fra juni til september.

GULEROD I FLERE FARVER

SKRÆLLEN ER SUND

Gulerødder er en grov grøntsag, da den er rig på kostfibre. Fibrene findes fortrinsvis i gulerodens skræl. Derfor er guleroden sundest uskrællet. Gulerødder indeholder desuden A-vitamin, beta-caroten samt mineralerne kalium og jod.

Gulerødder findes i både hvide, gule, orange, lilla og røde farver. De farvede gulerødder egner sig bedst til at spise rå, så de beholder deres flotte farve.

KULØR TIL JUICEN

Grøntsager kan også drikkes!

En gulerod er en lidt sødere grøntsag og fungerer derfor utrolig godt i juicer sammen med eksempelvis æble, ingefær og citron.

SNACK PÅ FARTEN

Gulerødder er et nemt mellemmåltid, da de nemt pakkes i en plastpose i tasken, kan indtages på farten og holder blodsukkeret stabilt, så du undgår at gå ”sukkerkold”. Dertil kommer en høj mæthedsværdi med få kalorier. What’s not to like.

KAGEN MED DE MANGE FANS

Gulerødder gør kagen sød og saftig, så den kan holde sig i flere dage. Ligefrem sund kan man ikke kalde en gulerodskage, men de sunde ingredienser giver ikke desto mindre en bedre smagsoplevelse. Du finder en rigtig lækker opskrift her: http:// www.saeson-web.dk/opskrifter/ gulerodskage-med-aeble-ogrosiner/

OPBEVARES PÅ KØL

Gulerødder kan holde sig i op til tre uger. Helst i en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe. Køber du gulerødder med top, skal toppen skæres af, da rødderne ellers bliver bløde.

RODEN, DER KAN ALT

Gulerødder kan tilberedes på utallige måder og kan spises både rå, dampede, kogte, svitsede, stegte eller bagte.

Gulerødder kan også bruges til bagning i både brød og kager.

FYLDE TIL KØDET

Få kødet til at fylde lidt mere ved at tilsætte revet gulerod. På den måde får du indtaget mere grønt og får kødsovsen til at række længere i eksempelvis en lasagne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SSUUNNDDHHEEDDNNRR. .0044/ /2 2001717 3 3 11

FTÆ R AT FPO ÅD T E R A P E U T E N

VERDEN SMAGER BEDRE når jeg står ved min sensitivitet Han kunne bedst lide at lege én til én. I grupper følte han, at han forsvandt. Mikkel Andersen er særligt sensitiv og ser i dag sin sensitivitet som en styrke. Han bruger den bl.a. i musikken til at skabe kontakt til sig selv og omverdenen.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT

“

Mikkel, du tænker for meget”.

Sådan lød det fra en lærer i børnehaveklassen, da lille Mikkel gik rundt om sandkassen med hænderne på ryggen, opslugt af sine tanker.

“Jeg tænkte meget over tingene som barn. Jeg var ikke en typisk dreng, der spillede fodbold og klatrede i træer. Jeg kunne bedst lide at være sammen én til én og lege med biler. Jeg følte lidt, jeg forsvandt, når vi legede i grupper,” fortæller Mikkel Andersen, der i dag er 44 år og for blot få år siden blev bevidst om, at han er særligt sensitiv. Det er betegnelsen for et karaktertræk, hvor ens nervesystem er mere fint end andres, hvor man sanser stærkere og tager flere indtryk ind.

Der har været stort fokus på særligt sensitive de senere år, heriblandt sensitive børn. Især kvinder har skrevet bøger om karaktertrækket og delt ud af egne erfaringer. Men sensitive mænd hører vi ikke meget til. Mænd, der voksede op i en verden, hvor drenge var

17 3322 SSUUNNDDHHEEDD NNRR. .0044/ /220017

drenge, og piger var piger. Hvor der ofte ikke var plads til eftertænksomme og tilbagetrukne drenge. Dem var Mikkel Andersen én af.

“Jeg havde det fint med at lege med drengene fra vejen, men jeg valgte nogle ting fra. Jeg sloges ikke, jeg klatrede ikke i de højeste træer, og jeg spillede ikke fodbold. Til gengæld kunne jeg godt lide at være i nærheden af pigerne. Stemningen var blødere, og de var knap så fysiske som drengene, og så snakkede de mere om følelser,” fortæller Mikkel Andersen om barndommen i Viby Sjælland. Han husker en situation fra idræt i skolen, hvor han hellere ville spille håndbold med pigerne end fodbold med drengene.

“Læreren blev stærkt provokeret af det. Han syntes, det var meget underligt, at jeg hellere ville spille med pigerne. Så dét fik jeg ikke lov til.”

Larmen Hvor det i barneverdenen i 70’erne var en udfordring med vilde drengelege,

er det i voksenlivet de tempofyldte og støjende omgivelser, der påvirker Mikkel Andersen. Det er bl.a. trafikstøj, ringende mobiltelefoner og blinkende skilte, der kan være drænende. Derfor undlader han at gå imod cykelstrømmen, han undgår larmende butikker og tager skyklapper på i supermarkedet.

“Supermarkeder er ikke noget for mig.

Tilbudsskilte, musik og menneskemylder gør, at jeg har svært ved at koncentrere mig om mine indkøb,” fortæller Mikkel Andersen og siger, at han også har vanskeligt ved at samle sig om samtaler på caféer med baggrundsmusik.

“Tidligere kunne jeg blive irriteret og i dårligt humør. Men det påvirker mig ikke så meget længere, bl.a. fordi jeg i dag ser min sensitivitet som en sund reaktion på støjen. Og så er jeg blevet god til at bede folk om at skrue ned”. Og det bliver ofte taget ganske fint imod, fortæller Mikkel.

“De fleste skruer gerne ned. Folk har ikke tænkt så meget over det, men når jeg påpeger det, kan de godt se, at det

SÆRLIGT SENSITIVE • HSP (Highly Sensitive Person) er et karaktertræk formuleret af den amerikanske psykolog Elaine Aron.

• Er født med et nervesystem, der er ekstra modtageligt for indre og ydre stimuli.

• Kan overvældes af lys, lyde, lugte og heftig aktivitet.

• Har oftere brug for pauser og lader som regel bedst op alene.

• Har ofte en god observationsevne og stor empati.

• Ca. hver femte af os kan betegnes som særligt sensitive.

• Der er lige mange sensitive mænd og kvinder.

Særligt sensitivitet er et personlighedstræk, ikke en diagnose.

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TEMA:

HUDEN

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

Sexlivet skal piftes op SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

MED ÆG

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

”Det er vigtigt ikke at gro fast...”

måske er lidt højt.”

Ifølge Mikkel kan sensitiviteten bruges som målestok i vores hektiske verden, som i længden er udmattende for det fleste.

“Når vi går på gaden, bliver der råbt til os fra alle hjørner og kanter med støj og informationer. At flere af os bliver overvældet af omgivelserne, er blot et symptom på et samfund, der går hurtigere og hurtigere. Tempoet er heller ikke godt for den ikke-sensitive. Det er som om, samfundet ikke respekterer de grundlæggende værdier som menneske.”

Erkendelsen For få år siden opsøgte Mikkel og hans daværende hustru hjælp til deres datter på 10 år. Hun havde bl.a. en meget lav smertetærskel og kunne besvime, hvis hun blev forskrækket. Man fandt frem til, at hun var særligt sensitiv - og at det højst sandsynligt var arveligt.

“Min eks-kone og jeg kiggede på hinanden og spurgte, ‘hvem har mon aben?’. Så tog vi hver en test for særligt

sensitivitet, og jeg bonnede helt ud, mens hun overhovedet ikke gjorde.”

Resultatet af testen var en stor øjenåbner for Mikkel Andersen: “Jeg tænkte ‘hold da kæft’, det står jo lige hér. Det gik op for mig, at jeg i virkeligheden har gået et helt liv og følt, at noget var galt. Men nu kunne jeg pludselig forstå mine handlemønstre. Jeg forstod, hvorfor jeg havde været den her selvstændige knægt, der var anderledes end andre drenge.”

Selv om Mikkel Andersen som barn ikke var særligt bevidst om sin anderledeshed, havde han en fornemmelse af ikke at være ‘en rigtig dreng’.

“Jeg spurgte ind i mellem mig selv, om jeg var ok? Jeg følte mig lidt som en tøsedreng. Jeg skulle ofte tage mig sammen, når jeg skulle ud til ting. Og så var jeg lidt den gammelkloge type. Og det var ikke noget, man fik point for”, smiler Mikkel, som fortæller, at han alligevel begik sig ret godt socialt.

“Jeg var god til at fornemme stemninger og afkode situationer. Og jeg var

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måneds TÆT PÅ læse om Lise Kryger og hendes kamp med angst

god til at spørge ind til det rigtige på de rigtige tidspunkter.”

I Mikkel Andersens sociale liv i dag betyder den gode samtale meget for ham.

“Jeg bryder mig ikke om at chit-chatte. Hvis jeg har været til fest og ikke har haft én dyb samtale, har jeg en utilfredshed i mig”, fortæller Mikkel og beskriver, at han ofte har haft en følelse af at stå lidt uden for det, der foregår.

Som at stå og kigge på en fest, han ikke var en del af.

Den følelse oplevede han blandt andet i sine år på musikkonservatoriet.

“Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var helt som de andre. Jeg blev hurtigt udtrættet af at være sammen med andre, og det passede mig godt, når jeg skulle øve alene.”

Det var netop musikken, der blev Mikkels livline i den hektis- ke verden. Som 13-årig fandt han ud af, at han var god til at spille guitar. Siden blev han klassisk solo-guitarist, og musikken kom til at spille en stor rolle i Mikkels ungdom S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 3 3

TÆ T P Å

og videre liv.

“Det var en stor hjælp for mig at vide, hvad jeg skulle.

Jeg skulle bare øve mig i at spille guitar. Det gjorde alle de mange valg, man skal træffe som ung, mindre overvældende,” siger Mikkel Andersen.

Og da han som voksen stod med testen i hånden, gik det for alvor op for ham, hvorfor han spillede musik.

“I musikken kan jeg gøre brug af min sensitivitet. Jeg er stærkt sansende i forhold til stemninger og kunst. Og det at spille musik sætter mig i forbindelse med verden. Det er der, jeg føler mig allermest til stede.”

Mikkels egen musik er rolig og eftertænksom. Den giver både ham selv og hans tilhørere et break fra verden.

“Musikken taler til stilheden. Den giver os mulighed for at mærke os selv og gør, at vi kan stå bedre fast ude i samfundet.”

Traditionelle feminine træk som at være sansende og indlevende, bør ikke være forbeholdt kvinder, påpeger Mikkel Andersen “Drenge skal have skabt et selvbillede af, at det er positivt at være sensitiv. Det er muligvis en feminin værdi at kunne blive betaget af en smuk blomst, men kvinder behøver ikke have monopol på den egenskab”.

Befrielsen Det var ikke blot en befrielse for Mikkel Andersen at blive bevidst om sin sensitivitet, men også at opdage, at der er andre ligesom ham.

“Det var en kæmpe oplevelse at finde ud af, at jeg ikke er alene. At være en del af noget. Jeg kunne gå fra at være et offer, der skulle skærme mig mod verden, til at sensitiviteten blot betyder, at jeg sanser mere end de fleste,” fortæller Mikkel og siger, at han har udviklet sig

3 4 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

“Vi er jo allesammen sensitive. Vi lever i en kultur med højt tempo og støjniveau, som vi bliver nødt til at skærme af for ind imellem.”

MERE OM MIKKEL ANDERSEN: 44 år, bosiddende på Amager i København.

Far til 3 døtre og samlevende med sin kæreste.

Professionel klassisk guitarist og har spillet koncerter verden rundt.

Har udgivet flere cd’er, der henvender sig til særligt sensitive.

Leder af Københavns guitarskole, Casa de la guitarra, der arbejder med det sensitive og det sansende i børn og voksne.

Se mere på www.mikkelandersen.dk

fra at være neutral til glad: “Jeg føler, jeg har fået en større bid af kagen. Verden smager bedre, når jeg står ved min sensitivitet. Jeg giver mig selv lov til at kigge på en bygning og nyde lysets spil i muren eller glædes over en smuk blomst på vejen. Det er en side, jeg nok har negligeret før. Der er kommet en glæde ind, hvor det før var mere sløret.

Også evnen til at fornemme andre mennesker er Mikkel blevet mere bevidst om at bruge: “Jeg har et potentiale for

at forstå, hvad der sker omkring mig. Jeg er god til at mærke mennesker, og hvad der sker i dem. Det kan jeg bruge både fagligt til at skabe kontakter og i musikken, når jeg underviser andre.

Ligesom Mikkel Andersen er blevet mere opmærksom på de positive egenskaber som særligt sensitiv, er han også bevidst om sine begrænsninger.

“Jeg gider ikke gå ind i en butik, hvor jeg ikke kan høre, hvad ekspedienten siger pga. støj. For så bruger jeg noget energi, jeg kan

bruge bedre et andet sted.

Tidligere kunne jeg godt blive frustreret over ikke at have energi til det. Jeg følte, jeg skulle tage mig sammen,” siger han og opfordrer andre særligt sensitive til at stå ved deres sensitivitet: “Man kan sagtens være sansende og sensitiv uden at behøve at blive som Maud fra Matador. Vi skal se sensitiviteten som en mulighed til at kunne mærke os selv og omgivelserne.”

Som særligt sensitiv er der ikke et ‘dem og os’, påpeger Mikkel Andersen.

“Vi er jo allesammen sensitive på et eller andet plan. Vi lever i en kultur med højt tempo og støjniveau, som vi bliver nødt til at skærme af for ind imellem. Men særligt sensitive bruger nok lidt flere kræfter på at være til stede i verden. Det er som en håndvask, der drypper.

Når den er fyldt op, skal den tømmes for at have plads igen. Og hos særligt sensitive drypper vandet lidt hurtigere.”

Når Mikkels energilager er brugt op, behøver han ikke nødvendigvis at skulle hjem og hvile.

“Jeg kan sagtens sætte mig ind på en stille cafe i et hjørne med en kop kaffe og betragte verden. Jeg er ret selskabelig, så at kunne sidde og kigge på mennesker uden at skulle være en del af dem, det passer mig godt.”

SUNDT & GODT SÅDAN SPISER VI

Hvornår er et måltid hjemmelavet? Skal samtlige dele i eksempelvis en lasagne være lavet fra bunden – eller er det stadig hjemmelavet, hvis bechamelsaucen og krydderiblandingen er købt og klar til brug?

Det spørgsmål har forskere ved MAPP Centret på Aarhus Universitet set nærmere på som led i en årlig undersøgelse af danskernes fødevaretilfredshed. Hvor undersøgelserne tidligere har fokuseret på kvalitet generelt og på danskernes madkompetencer, har fokus i år været forbrugernes holdninger til forarbejdede fødevarer og færdigretter. ”Det er tydeligt, at de kvalitetsbevidste danskere helst undgår færdigretter”, siger videnskabelig assistent ved MAPP Centret, Gitte Lundberg Hansen, der er en af forfatterne til undersøgelsen, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet med et ønske om at fremme efterspørgslen og udbuddet af kvalitetsfødevarer.

Samtidig konkluderer undersøgelse af danskernes madvaner, at danskerne generelt mener, at færdigproducerede fødevarer godt kan indgå i et hjemmelavet måltid for at spare tid i en moderne husholdning.

Spændvidden for, hvornår en vare kan betragtes som forarbejdet, er stor. Undersøgelsen viser også, at færdigproducerede kødprodukter er den kategori af madvarer, som har størst betydning for, hvorvidt forbrugerne betragter et måltid som hjemmelavet. Omvendt betragter de fleste nærmest dåsetomater som en råvare, som det ikke ville give mening at lave fra bunden. ©Valeria_aksakova - Freepik.com

NY FORSKNING I HIV

I et nyt internationalt studie udført af forskere fra Danmark, Tyskland og USA har man opdaget, at bindevævsceller bliver udnyttet af HIV til at etablere infektionen i kroppen.

Fundet kan føre til nye behandlingsformer, der forhindrer HIV-smitte.

Når HIV overføres seksuelt fra et menneske til et andet, skal virussen trænge igennem et beskyttelseslag af celler, kaldet slimhinden. Hvis slimhinden bliver beskadiget, eksempelvis under seksuelt samvær eller via andre infektioner i vævet, kan HIV bryde igennem og inficere de underliggende immunceller. I det nye studie, netop offentliggjort i det internationale tidsskrift, PLOS Pathogens, brugte forskerne en model af slimhinden og det omkringliggende væv,

Kilde: Aarhus Universitet.

til at forstå, hvordan HIV etablerer en infektion. I modellen opdagede forskerne, at bindevævscellerne, der er de mest udbredte typer af celler i vævet, faktisk havde en meget kraftig effekt på HIV-infektionen af immunceller. ”Vi undersøgte bindevævsceller fra skeden, livmoderen, tarmen, forhuden og urinrøret. I alle tilfældene observerede vi, at bindevævscellerne øgede effektiviteten af HIV-infektionen.

Helt op til 100 gange mere smitte i forhold til vores modeller, der ikke inkluderede bindevævsceller,” fortæller en af de danske bidragsydere til projektet, lektor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Kilde: Aarhus Universitet.

© Jannoon028 - Freepik.com

UNGE MÆND SPISER SUNDT

Der er flere udfordringer forbundet med at få unge mænd under erhvervsuddannelse til at spise sundt.

Generelt tager eleverne afstand fra indblanding i deres kostvaner, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Unge under erhvervsuddannelse spiser mindre sundt end elever på gymnasiale uddannelser, og mange af disse vaner fortsætter ind i voksenlivet. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Mønsteret er især tydeligt hos mænd.

Derfor har Fødevarestyrelsen bedt forskere på MAPP Centret ved Aarhus Universitet undersøge, hvordan denne gruppe forholder sig til sund mad, og hvordan de kan motiveres til at spise sundere.

”Elever på erhvervsuddannelser skifter mellem at være i skole og i praktik, og det kan være svært at etablere sunde spisevaner. Samtidig har en del af dem ikke nødvendigvis så stor ballast med hjemmefra, og derfor har de ikke forudsætninger, der kan fostre sund spisning”, forklarer lektor ved MAPP Centret, Alice Grønhøj, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med videnskabelig assistent Lise Bundgaard.

Grundlæggende viser det sig, at eleverne er rimelig reflekterede om at spise sundt, og at de opfatter sig selv som sunde, så længe de ikke har problemer med eksempelvis overvægt og uren hud. Sundhed er således i høj grad bundet op på udseende og præstationer.

Kilde: Aarhus Universitet.

Foto: Colourbox

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 3 5

Det aktive kul opsuger fugt- og lugt på en naturlig måde og gør det svært for bakterier at leve i dine sko, hundekurv og frakke m.v.

Aktivt kul er 100 % organisk og kemikaliefrit.

UNDGÅ GROBUND FOR FUGT, SVAMP, MØL OG BAKTERIEVÆKST

Kokoro-Hundekurv Som den eneste i Danmark gør Kokoro-Hundekurven sig særegen ved, at den absorberer hundens fugt og lugt på en naturlig måde, så hunden kan sove i et tørt og sundt miljø. I siderne er den nemlig forsynet med Kokoro kul, og den kan derfor placeres i stuen uden at afgive dårlig lugt til familien.

Din hun sover dejligt blødt med absolut mindste risiko for svamp, møl og bakterievækst.

Historie om Zen Company – med en miljøvenlig profil Zen Company er spiret frem i takt med velgørenhedsprojektet ”Green Bamboo”, som blev oprettet af den franske organisation ”Gret”, der kæmper mod fattigdom og ulighed i verden.

Kokoro-Hundekurv er stilren med elegante sider, så den kan falde i harmoni med dit hjem. Betrækket er af slidstærkt og 100 % bomuld.

Betrækket kan blive taget af, så det kan blive vasket.

KOKORO-SHOEBAG - FRISKE SKO UDEN LUGT - JA TAK!

Kokoro-Shoebags skaber en bedre hygiejne og vedligeholder fodtøjets holdbarhed i alle slags fodtøj fra de fine lædersko og stiletstøvler til trænings- og sikkerhedssko. De er afprøvet med en stor tilfredshed.

Når dit fodtøj hurtigt ophober fugt og lugt frisker Kokoro-Skoebags dem op med en tydelig forbedret hygiejne uden lugtgener. Oplev effekten af aktivt kul Vi giver de første 20 personer, der kontakter os 1 stk.

Kokoro-Shoebag, så I kan mærke effekten af det aktive kul.

Green Bamboo-projektet går ud på at skabe arbejde til bønder i Vietnam. Bønderne er blevet undervist i en brændingsteknik, hvor de kan omsætte rester fra bambusindustrien til aktivt kul. Resterne fra bambusindustrien består af bambustræernes top og rod, som ikke bliver brugt. Passionen og visionen bag Zen Company er at skabe unikke produkter i en høj kvalitet, dansk design og høj bæredygtighed – med hjerte for sundhed og velvære.

Zen Company donerer penge til fattige børn i Vietnam ved at levere pengene direkte i hånden til familier, børnehjem og gadebørn. Kokoro, miljøvenlige og allergivenlige produkter Aktivt kul har været brugt i mere end 1.000 år af japanere.

Bambusmaterialet bliver brændt i 12-15 dage, hvor temperaturen langsomt stiger op til 800-1000 grader. Under brændingen bliver der dannet små huller i kullet, også KokoroHundekurv: kaldet mikroporer. De er effektive til 399,- Grå/Sort at opsuge fugt.

Zen Company bruger Kokoro-Shoedet aktive kul i sin bag: 185,- Sort produktserie Kokoro, som Læs mere og se er japansk flere produkter og betyder på: zencompany.dk ”Det der gøres, gøres med Hjertet.”

ZenCompany ApS, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, tlf.: +45 5016 4333, e-mail: info@zencompany.dk

H A R D U SVÆ R T V E D AT H Ø R E I S E LS K A B E R? Med ReSound Multi Mic kan du høre din elskede i en støjende restaurant, en foredragsholder på afstand eller et familiemedlem fra bagsædet af din bil.

d LiNX2 Kom ind og prøv de smarte ReSoun apparater og ReSound Multi Mic fra danske GN Hearing

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 - Borupvang 3C - 2750 Ballerup Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Solrød Hørecenter - Solrød Center 75 - 2680 Solrød Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

Ligesom du kan bruge den som en bordmikrofon eller få lyd streamet fra næsten enhver lydkilde direkte til dine høreapparater.

N AT U R E N K A L D E R I A P R I L

PÅ OPDAGELSE LANGS VANDHULLER OG SØER April byder på underholdning for alle pengene, hvis du går tur langs landets vandhuller og søer; der er nemlig gang i de brune frøers livlige og højlydte parring. Frøerne er kommet frem fra deres skjul.

TEKST RIKKE LAUSTSEN, NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK FOTO PEXELS

Det er et spektakulært syn, når vandet bliver helt levende af frøer, der er klar til at yngle. Hannerne kvækker for at tiltrække hunner - et vældigt kor!

Hos de spidssnudede frøer skifter hannerne i parringstiden farve og bliver næsten helt blå. På den måde kan der let skelnes mellem han og hun i kampens hede. Hannerne forsøger at fange en hun og holde godt fast om hende. Lykkes dette, kan hannen befrugte hunnens æg, når hun lægger de 1-2.000 æg i vandet. Hos de brune frøer ligger æggene som store gele-klumper i vandet. Går du langs bredden, kan du se myldret af frøer og de store klumper af æg, der flyder i vandet.

Medbring gerne madkurv og tæppe på din tur og nyd det begyndende forår på et solrigt lunt sted.

os selv og derfor kan drukne, hvis den ikke kan bunde i vandet. Husk at slippe frøen fri igen efter kort tid.

Du kan finde et flot ark med vandhulsdyr på www.natur-vejleder.dk/projekter/krible-krable/inspiration/planchermed-dyr

AF STED MED NET OG SPAND Det er skønt at tilbringe en dag ved vandhullet, mens solen luner. Du kan nemt blive klar til en lille vandhuls-ekspedition; alt du behøver er gummistøvler, fiskenet, spand og evt. et stort syltetøjsglas med lufthuller i låget. I vandhullet kan du fange et mylder af dyr.

De fleste af dyrene gemmer sig mellem planterne, derfor kan du lettest fange dyr ved at føre fiskenettet gennem vandplanterne. Haletudserne er blandt de dyr, der ofte gemmer sig, da de er bange for at blive ædt.

Der er mange dyr, der har haletudser på menuen!

Dyrene i vandhullet har vidt forskelligt udseende – nogle er godt camouflerede som f.eks. stavtægen, der ligner en lille pind. Nogle dyr har helt særlige tilpasninger, som f.eks. vandedderkoppen der lever i en lille dykkerklokke af luft. I vandhullet lever der både fredelige planteædere og glubske rovdyr, der ligger på lur efter andre dyr.

Er du lynhurtig med dit net, kan du måske også fange en frø! I april er der massevis af frøer i vandhullerne, fordi det er parringstid. Fanger du en frø, kan du iagttage den ved at komme den i et glas, der har lufthuller i låget.

Der må gerne være fugtigt i glasset, men det er vigtigt at huske på, at frøen trækker vejret med lunger, ligesom

• Ilt vandet med en lille akvariepumpe døgnet rundt

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

FRA ÆG TIL FRØ

Du kan indrette dit eget vandhulsakvarium og følge den fantastiske forvandlingen, fra æg til frø. For at æg og haletudser overlever, er det vigtigt at akvariet etableres således: • Brug vand fra vandhullet – cirka ½ liter pr. haletudse • Dæk akvariets bund med grus • Plant vandplanter fra vandhullet i akvariet • Placer grene, træstykker eller sten, som både er ovenover og nedenunder vand – de små frøer skal have noget, de kan kravle op på, når de har udviklet lunger • Stil akvariet lyst, men ikke i direkte sol • Foder ikke haletudserne – de finder selv organisk materiale på vandplanter og sten, som de æder.

• Fodring kan være med til at medføre iltsvind i vandet, med haletudsernes død til følge.

Du kan indsamle 20 æg eller haletudser til dit akvarium. Transporter dem forsigtigt hjem i en lukket beholder, med vand fra vandhullet.

Undgå at få rovdyr med i din fangst, som f.eks. guldsmednymfe, vandkalv, skorpionstæge og hundestejle, da de vil æde alle haletudserne. Ønsker du flere arter af dyr i akvariet, kan du kombinere haletudser med f.eks. vårfluelarver, mose- eller posthornssnegle.

Hvert æg er omgivet af gelé. Geléen fungerer som et lille drivhus, der holder ægget varmt. Efter ca. 2 uger er fosteret i ægget blevet til en lille bitte haletudse.

Haletudsen trækker vejret ved hjælp af gæller. Haletudserne lever af organisk materiale, som de finder på vandplanter og sten. Det kan tage op til 70 dage, før ægget er udviklet til en lille frø, så du skal have lidt tålmodighed.

I Danmark er alle frøer fredede. Man må dog godt indsamle et begrænset antal æg eller haletudser til formidlingsbrug, for at følge den spændende udvikling. Så snart de små nyudviklede frøer går i land, skal du udsætte dem ved det samme vandhul, hvor de blev indsamlet.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 3 7

FA M I L I E B R E V KA S S E N

FRA GLAD OG UBEKYMRET TIL NEDTRYKT OG PRESSET Created by Alekksall - Freepik.com

Spørgsmål: ”Kære Inge, min datter går på gymnasiet i 2.g. og med skole, lektier arbejde har hun meget travlt! Hun mange opgaver, og jeg kan se, at virkelig slider i det. Hun siger selv, at hun ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der er i vejen, men at hun synes, hun har for meget at se til.

Hun har ændret sig fra at være en glad og ubekymret pige til at virke nedtrykt og presset. Hun er ligesom ikke sig selv længere. Er det normalt, at man har så travlt i gymnasiet, at man ligefrem ændrer adfærd”?

og har rigtig hun

Hilsen Bekymret Mor Svar: Kære Bekymret Mor, Der er desværre mange danske gymnasieelever, der føler sig stressede, så det er ikke ualmindeligt, det du beskriver.

Første punkt er at få talt om det, enten med dig, en lærer eller en anden voksen. Når vi er åbne over for andre om den byrde, vi bærer rundt på, giver det en oplevelse af, at vi ikke står alene.

Du kan hjælpe hende med at skabe overblik over, hvad fx den kommende uge består af ved at lave en liste med alle ugens aktiviteter.

Derefter skal listen prioriteres, så de vigtigste aktiviteter står øverst.

Giv de øverste punkter mest fokus og hav en kalender klar til at afsætte øremærket tid til de forskellige aktiviteter. Husk at være realistiske i forhold til hvad hun kan nå og lav kun en ting ad gangen.

Det betyder muligvis, at der er ting, hun ikke når, og en del af kunsten er at lære at acceptere det.

De basale ting som søvn og sund kost er vigtige, og det er vigtigt at gøre plads i kalenderen til de ting, der gør hende glad og giver hende energi. En gåtur, en tur i fitnesscentret, et cafébesøg med en veninde skal prioriteres i planlægningen, så hverdagen ikke kun består af det, der tynger.

Mange unge føler, at noget af trykket letter blot ved at skabe overblikket og ved at planlægge. Når I planlægger, er det godt at tænke støtte og hjælp ind; hvem kan hun bede om hjælp til det, der er svært?

Den mentale tilstand spiller også en rolle, når vi taler om stress. Hvis din datter har det, man kalder katastrofetanker om, hvad der kan ske, som er negativt, så kan hun træne at få styr på dem ved fx at lave afslapningsøvelser, undgå sort/hvid-tænkning og få øje på nuancerne, samt ved at tænke tankerne til ende. Når man gør det, finder man ud af, at frygten of-test er helt ubegrundet, og at der altid er alternativer.

Hvis stressen har sat sig dybt i hende, kan I overveje at opsøge en specialist på området, der gennem samtaler og øvelser kan hjælpe hende til at blive stressfri.

Kh. Inge Temple

3 8 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

FA M I L I E B R E V KA S S E N

STRESS BLANDT ELEVER ER ALMINDELIGT Stress blandt elever på ungdomsuddannelser forekommer mere end mange ville forvente det. Ifølge Ungdomsprofilen er 39% af eleverne på danske gymnasie- og HF-uddannelser stressede hver uge, mens 20% er stressede hver dag (tal fra 2014). Det betyder, at hver femte elev oplever stresssymptomer som en del af deres hverdag. Andelen af piger der føler sig stresset hver dag er dobbelt så stor som blandt drengene. Kun 20% af over 70.000 adspurgte elever føler sig aldrig eller sjældent stressede (Bendtsen, Mikkelsen & Tolstrup, 2015)

trivsel, læring og udvikling.

Eleverne ønsker ikke at vise, at de føler presset og virker udadtil ofte, som om de har styr på det hele, fordi karaktererne er af afgørende betydning for deres fremtidige uddannelse, job og succes i livet.

For konkurrencen gælder ikke blot den faglige præstation, men også det sociale samspil: ved at være ven med de dygtige elever, øges egne chancer for at lærerne ser én som dygtig, og for at de andre vurderer én til at være værd at lytte til og arbejde sammen med. Det er anstrengende for de fleste.

I den seneste rapport fra DPU målte forskere på to særligt stressramte 2.g gymnasieklasser i Aalborg, at over halvdelen af de adspurgte elever scorede højere på stress end de 20% mest stressede blandt den voksne befolkning (Rapport: Stress i Gymnasiet, DPU, Aarhus Universitet, 2017) Der er generelt pres på i de danske gymnasier.

Opgavebyrden er tung, og mange elever oplever manglende koordinering i lærerteamet, så store, skriftlige opgaver eller læseopgaver falder samtidigt. Og så er der presset for at præstere i den daglige undervisning og også i de skriftlige opgaver. Karakter- og præstationspresset koblet med konkurrencementaliteten om at være blandt de bedste har en negativ indvirkning på både

HVILKE SYMPTOMER VISER SIG HOS EN STRESSET ELEV? Det kan være tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser, problemer med at koncentrere sig, udmattelse, hovedog mavepine, udpræget tristhed og manglende lyst til skolen. Nogle elever bliver indadvendte, og andre trækker sig ind i sig selv.

Og når ønsket om at præstere kolliderer med afmagten og handlingslammelsen, så bliver hverdagen meget tung og forvirrende, hvilket kan tolkes som ugidelighed, apati eller manglende vilje og ejerskab i forhold til studiet. Men det er ikke fordi, de ikke vil.

Det kan ofte være svært at få øje på og forstå for forældre og undervisere.

10 GODE RÅD TIL UNGE MOD STRESS

de aktiviteter, der står lavest på din prioriteringsliste.

• Tal om det- vær åben for andre og dig selv. Der er mange, der har det som dig

• Mentalt og fysisk sundhed - søvn, sund mad og motion er vigtigt for både krop og hjerne.

• Skab overblik - hvilke aktiviteter er der i den kommende uge

• Mindset - brug afslapningsøvelser, mindfulness, tankeøvelser m.m.

• Prioriter - Hvilke aktiviteter er vigtigst, næst vigtigst osv.

• Hjælp og støtte - find ud af hvem der kan hjælpe dig med de forskellige opgaver; en lærer, en studieven, dine forældre og tal om dine behov.

• Fokuser og planlæg - læg dit største fokus på de aktiviteter, der er vigtigst. Afsæt øremærket tid til hver aktivitet. Vær realistisk i forhold til hvad du kan nå, og planlæg tid til pauser og aktiviteter som giver dig energi, og som du elsker.

@

• Accepter - at du ikke kan nå alt, og at du ikke kan nå

• Hold fast - forsæt med den strukturede planlægning så du undgår at blive stresset igen.

• Søg professionel hjælp - i form af fx. en coach der kan hjælpe dig med at blive stressfri, hvis du kan mærke, at stressen har sat sig i dig.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20 årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på 8 år og Samuel på 13 år, og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 3 9

SUNDT & GODT

FORSTÅ HJERTET

For mennesker, der skal have en pacemaker, er det afgørende, at den bliver indstillet præcist til netop deres hjerte. Samtidig er det i dag en dyr og besværlig proces med scanninger af hjertet. Et nyt projekt på Aalborg Universitet skal nu øge forståelsen af hjertet til gavn for patienter med pacemaker.

Projektet vil inddrage seismokardiografisk måleudstyr, der kan sidde på brystkassen og opfange vibrationer, der kommer fra hjertet.

Ved at bruge 16 seismokardiografiske målere på én gang fordelt på patientens brystkasse vil Kim Munck Jeppesen finde de bedste placeringer på hjertet. Målingerne bliver udført på både raske og hjertepatienter for bedre at kortlægge, hvad vibrationerne siger om hjertets funktioner. © freepik.com

Kilde: Aalborg Universitet.

HJÆLP TIL HJERNE SKADEDE

120 mennesker med hjerneskade og hjernepåvirkning skal de kommende to år modtage hypnose. Det sker som led i et helt nyt forskningsprojekt, som har til formål at hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade tilbage til arbejdsmarkedet. Projektet bygger videre på resultater, som Aarhus Universitet for nylig har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Brain. Resultaterne fra det tidligere projekt viser bl.a., at hypnose kan forbedre arbejdshukommelsen, og at der kan være et stort potentiale i en skadet hjerne. Forskerne har valgt at indgå i et samarbejde med Jobkompagniet Silkeborg, så effekten af hypnose kan testes i dagligdagen. Målet er, at det kan give værdifulde erfaringer i forhold til en fremtidig inddragelse af hypnose til mennesker med hjerneskade.

Projektet omfatter 60 borgere med hjerneskade og 60 borgere med hjernepåvirkning, som er i et jobrettet tilbud hos Jobkompagniet Silkeborg eller tidligere har været det. ”Vi forventer at se en forbedring i arbejdsevne og hverdagsfunktionsevne, som vil øge livskvaliteten hos borgerne og de pårørende”, siger Jonas Lindeløv fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Kilde: Aalborg Universitet.

© Evening_tao - Freepik.com

ØG LIVSGLÆDEN

4 0 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

Virtual reality-briller øger livsglæden. Det er et af resultaterne i et nyt udviklingsprojekt, som er foretaget af en gruppe studerende på Aalborg Universitet. I samarbejde med terapeuter ved neurologisk rehabilitering på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted har de studerende udviklet et system med virtual reality-briller og sensorer, som skal lære patienterne færdigheder, der giver livsglæden tilbage. ”Det er mere sikkert at starte i vores simulator end i virkeligheden,” siger Daniel Christensen. I mere end tre år har han sammen med sine medstuderende, Paula Epure og Cristina Gheorghe, arbejdet med systemet til genoptræning af hjerneskadede som en del af deres studier i Medialogi på Aalborg Universitet i Esbjerg. Systemet forventes at komme på markedet i 2018.

Kilde: Aalborg Universitet.

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

KALORIER PÅ MENUTAVLEN ER EN HJÆLP I HVERDAGEN Fastfood er tilgængelig stort set overalt og hele tiden. Det gør det nødvendigt at informere forbrugerne om kalorieindholdet i de forskellige produkter.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO JCOMP - FREEPIK.COM

Undersøgelser viser, at vi spiser mindre, når vi kender kalorieindholdet og kan sammenligne alternativer. Det er derfor en fordel at kunne tjekke varedeklarationen for at se, hvor mange kalorier en vare indeholder. ”Den mulighed har du ikke, når du studerer menutavlen på fastfoodrestauranten, på tankstationen eller i kiosken, hvor udbuddet af mad på farten bliver større og større”, siger klinisk diætist i Diabetesforeningen Lisa Heidi Witt.

UNDERVURDERER KALORIEINDHOLD Diabetesforeningen arbejder sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Forbrugerrådet Tænk, for at forbrugerne skal få oplysninger om kalorieindholdet i den franske hotdog, burgeren og den café latte, der bliver købt flere og flere af, når moderne mennesker spiser on-the-go.

Undersøgelser viser nemlig, at vi generelt er dårlige til at vurdere kalorieindholdet i fastfood. En del fejlvurderer typisk kalorieindholdet med 25 pct. ”Jeg tror, mange vil blive overraskede over, hvor mange kalorier deres snack-måltider indeholder. Undersøgelser viser, at vi ret konsekvent tror, at fastfood har færre kalorier end realiteten er.

Derfor mener vi i Diabetesforeningen, sammen med vores samarbejdspartnere, at fastfood-sælgerne bør hjælpe deres kunder ved at informere om indholdet af kalorier i købsøjeblikket ”, siger klinisk diætist i Diabetesforeningen Lisa Heidi Witt.

BETYDNING FOR FOLKESUNDHEDEN I samarbejdet ”Kalorier på menuen” er Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Forbrugerrådet Tænk derfor gået sammen om at få mærket fastfood med kalorieindhold.

En række internationale undersøgelser tyder på, at det kan få betydning for folkesundheden. Undersøgelserne viser, sammen med en dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at vi spiser mindre, når vi bliver oplyst om

kalorieindholdet i fastfood, forklarer Lisa Heidi Witt: ”Vi ved, at oplysninger om kalorier inden købet gør, at forbrugerne vælger måltider med færre kalorier.

Derfor bør oplysninger om kalorieindhold i fastfood være tilgængelig i købssituationen, så man kan træffe et oplyst valg. Det kan være med til at forebygge overvægt, som kombineret med inaktivitet og arvelighed kan være udslagsgivende for udviklingen af type 2-diabetes”, oplyser Lisa Heidi Witt.

En tidligere undersøgelse viser, at 71 pct. af forbrugerne gerne ser kaloriemærkning, når det gælder fastfood.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse med 1.069 deltagere i alderen 18-69 år fra 2015, som Forbrugerrådet Tænk stod bag. I undersøgelsen svarede mere end seks ud af ti også, at de ville lade kalorieoplysningerne få betydning for deres valg af mad og drikkevarer.

FRIVILLIG ORDNING Overvægt har ikke blot betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes, men øger også risikoen for kræft og hjertekarsygdomme. ”Det vil være en stor hjælp for forbrugerne at kunne vurdere kalorieindholdet i fastfood på det relevante tidspunkt.

Mange fastfoodrestauranter har informationen tilgængelig på deres hjemmeside eller på de dækservietter, de bruger på restauranterne, men det er ikke godt nok, for det er netop i købssituationen, det er relevant for forbrugeren at kunne se kalorieindhold og sammenligne de forskellige alternativer.

Det nytter jo ikke noget, at man først kan se kalorieindholdet i sin burger, når man er i gang med at spise den”, forklarer Lisa Heidi Witt.

I England har man en frivillig ordning for kaloriemærkning, som 48 virksomheder har tilsluttet sig. I Danmark er det så vidt vides indtil videre blot kaffekæden Joe & the Juice, der har indført menutavler med kaloriemærkning af kaffe, sandwich og juice.

HVOR MANGE KALORIER ER DER I EN CAFE LATTE?

Flere end syv ud af 10 rammer mere end 25 pct. forkert, når de skal gætte kalorieindholdet af for eksempel en burger fra McDonald’s. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk fra april 2016. Her blev 1.138 forbrugere spurgt om kalorieindholdet i fire konkrete produkter, som de fik vist et foto af. De fik samtidig forklaret, hvad der er det anbefalede daglige kalorieindtag for en voksen.

Produkterne var: En Big Mac Menu fra McDonald’s, en cafe latte fra Starbucks, en sandwich og en juice fra Joe and The Juice og en smørcroissant fra 7-Eleven.

DAGLIGE KALORIER

Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson er 2.000 kalorier om dagen.

SMÅ FORSKELLE

Bare ti kalorier mere om dagen svarer til at tage et halvt kilo mere på i løbet af et år.

Se mere på kalorierpaamenuen.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

41

P S Y K I AT R I

KOM I MENTAL TOPFORM Vi bliver mentalt sunde af at gøre mentalt sunde ting. God mental sundhed fremmer livskvaliteten og ens evne til at klare sig godt i livet.

TEKST PETER ANDERSEN, REDAKTØR OG VIDENSKABSJOURNALIST, PSYKIATRIFONDEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

Hvad vil det sige at gøre sunde ting? Og hvad betyder det konkret for livet, hvis man er mentalt sund? Skåret ind til benet handler det om at skabe sammenhæng i livet, og at man selv gør noget aktivt for at skabe sammenhængen. Det er nemlig langtfra alt, der er givet, fra fødslen. ”Din mentale sundhed afhænger af de sundhedsressourcer, du som menneske har til rådighed. Nogle ressourcer vil være givet via arv og gener, nogle afhænger af ens omgivelser og det samfund, man er en del af, men meget har også at gøre med, hvad du selv gør for at holde dig mentalt sund,” siger Vibeke Koushede, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og ekspert i mental sundhedsfremme.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

4 2 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

KRAM = ABC I Australien har man i mere end ti år haft fokus på at styrke hele befolkningens mentale sundhed igennem ABCindsatsen. ABC står for Act, Belong og Commit. I dansk sammenhæng er modellen blevet døbt ABC for mental sundhed og oversat til: A: Gør noget aktivt. B: Gør noget sammen. C: Gør noget meningsfuldt. ”ABC for mental sundhed handler om, at du skal gøre noget aktivt, og om at du skal holde dig aktiv og sund på mere end én måde. Hele livet igennem,” siger Vibeke Koushede, som har været med til at udvikle den danske ABC-model.

BONUS INFO: Følger man statens KRAM-råd, er man godt på vej til at booste sin ”almindelige” og fysiske sundhed. K for kost, R for rygning, A for alkohol og M for motion. Men hvad med den mentale sundhed? Her er der endnu ingen nationale tommelfingerregler og råd. Det er det, som folkene bag ABC for mental sundhed ønsker at lave om på efter australsk forbillede.

P S Y K I AT R I

A. GØR NOGET AKTIVT

Ofte forbinder man det at gøre noget aktivt og leve et sundt liv med sund kost og motion. Og det er vigtige ingredienser i et godt liv, men langtfra nok. ”At være sund handler om mere end stenalderkost og motion,” som Vibeke Koushede udtrykker det. I budskabet om det aktive ligger der derfor også en opfordring til at holde sig både fysisk, mentalt, spirituelt og socialt aktiv. ”Hold både hjernen og kroppen i gang ved gøre noget, der kræver tankekraft og fysisk kraft. Løs en sudoku, strik en sweater, lær at spille et instrument. Hold dig spirituelt aktiv ved fx at dyrke mindfulness eller ved at gå en tur i naturen – noget, som også giver dig ro. Endelig skal du også holde dig socialt aktiv, for vi bliver mentalt sunde af at lave noget med andre. Derfor er det vigtigt, at du plejer dit netværk, familie og venner. Og hvis du mangler socialt netværk, så meld dig ind i noget, hvor du får mulighed for at møde andre,” siger Vibeke Koushede.

©Jarmoluk - PIXABAY

B. GØR NOGET SAMMEN

”Gør noget sammen” lapper over med at gøre noget socialt aktivt, men med vægt på at gøre noget i en større sammenhæng, så du bliver en del af et fællesskab. Det kan fx være holdsport, foreningsliv og frivilligt arbejde, som du melder dig til at lave sammen med andre. Det handler ikke så meget om, hvad det er, men om, at du gør noget aktivt for at gøre noget sammen med andre. ”Vi ved, at fællesskaber er afgørende for vores mentale sundhed. Vi har lettere ved at håndtere vores udfordringer i livet og hverdagen, når vi er en del af et fællesskab. Det hjælper ikke at have 500 venner på Facebook, hvis man ikke kan ringe til dem og få støtte. Jo flere gode sociale relationer du kan få, jo bedre chance har du for at få følelsesmæssig støtte og hjælp, når du mangler det. Det handler om robusthed.”

©Jcomp - Freepik.com

C. GØR NOGET MENINGSFULDT

Hvad der er meningsfuldt for netop dig er naturligvis helt individuelt. Nogle vil finde stor mening i at leve et helt almindeligt familie- og arbejdsliv, hvor andre har brug for at kæmpe for en større sag. I sidste ende handler det igen ikke så meget om, hvad du gør, men at du føler, at det, du gør, giver dit liv mening. Ikke døgnets 24 timer – bare så meget, at det er en vigtig del af dit liv. ”Det er individuelt, hvad der skaber mening i livet, men generelt ved vi, at frivilligt arbejde og det at gøre noget for andre er meget meningsgivende. Men hvis du tænker, at frivilligt arbejde i gængs forstand ikke er dig, så kan det være, at du i stedet vil lave en madklub, starte et kor eller arrangere noget i opgangen eller på vejen. Og det er ikke kun dem med overskud, der kan give. Alle kan byde på noget, som kan være godt for andre. Det er positivt at finde ud af, at du er mere end dit arbejde og din familie. Fx ved at sætte dig et mål eller en udfordring – store som små. Det handler om at have noget at stå op til om morgenen og følelsen af formål.” ©Madi Robsen - Unsplash

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 4 3

A DV E RTO R I A L

SAUNA ER VEJEN FREM TIL GENOPBYGNING

Narconon kursuscenter satser hårdt på at genopbygge misbrugeres selvværd. ”Havde man givet den enkelte mulighed for at opbygge sit selvværd og sine livsfærdigheder, så havde man kunne undgå, at så mange ender som misbrugere.” Det mener Jørgen Jørgensen, forstander for Narconon-Europa, et kursuscenter med 21 medarbejdere, som arbejder med blandt andet rådgivning, undervisning og wellness. Narconon-Europa, der bygger på grundlæggeren af Scientology, L. Ron Hubbards, principper, hjælper mennesker fra hele Europa ud af deres misbrug.

For at kvalificere sig til et kursusophold på Narconon skal den enkelte kursist igennem et lægetjek inden han starter for at sikre sig, at vedkommende kan klare et medicinfrit program.

Først går kursisten igennem en abstinensfase, hvor ubehaget mindskes ved at give kosttilskud og lave forskellige øvelser, der retter ens opmærksomhed udad. Derefter gennemgår kursisterne et saunaprogram, hvor de dagligt igennem et par uger opholder sig i en 65 grader varm sauna i ca. 5 timer, afbrudt af et brusebad ca. en gang hvert kvarter, når der er brug for at køle af. I saunaen udskilles de giftstoffer, som har hobet sig op i kroppen. Eksempelvis kan THC fra cannabis have sat sig fast i fedtlaget rundt omkring i kroppen.

”Grunden til, at vi bruger en detox-metode er, at hvis vi ikke får stofresterne ud af kroppen, vil de senere hen kunne påvirke hjernen i en sådan grad, at personen igen føler trang til det pågældende stof. Derfor er det vigtigt, at vi får fjernet giftstofferne i kroppen, før den enkelte kursist starter på kurserne i livsfærdigheder”, siger forstander Jørgen Jørgensen. ”På kurserne arbejder vi med at gøre den enkelte kursist klar til at komme videre i livet. Gennem film, øvelser og praktiske opgaver arbejder vi med at få den enkelte kursist hen til et punkt, hvor han eller hun føler at livets problemer kan klares uden brug af stoffer. Det er netop manglende evner til at klare livets udfordringer, der får mange til at ty til stoffer som en ”redning””, udtaler Jørgen Jørgensen.

Som for eksempel skyldfølelse, der kan være en årsag til, at kursisterne har svært ved at omgås andre mennesker. ”Kursisterne kommer blandt andet igennem skyldfølelsen ved at skrive deres oplevelser ned for sig selv, vise det til kursuslederen, hvorefter papiret rives i stykker, så der ikke er nogen, som kan misbruge det. Derefter hjælper vi dem med at lave en handlingsplan, så de kan komme videre, ligesom vi støtter dem med en mentorordning på op til seks måneder, efter at de har afsluttet deres kursusophold”, siger Jørgen Jørgensen.

Få mere ENERGI til LIVET ... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum Livsstilshøjskolen står for Fællesskab, hjerterum, høj faglighed, spændende almendannende fag, et godt grin og Højskoleliv, når det er bedst.

Livsstilskurser Vi har Livsstilskurser på 6 til 44 uger, hvor vi arbejder med veje til sund livsstil og har særligt fokus på Kost, Motion og Psykologi.

Lær bl.a. om at: - opnå varigt vægttab - håndtere stress - finde livsglæde - starte på motion - få sunde vaner Start 6. november, 2. januar, 19. februar, 2. april eller 14. maj.

Energi til livet Den 6. november og 2. januar supplerer vi vores velkendte livstilslinje med en særlig linje, som er tilrettelagt for dig, der har brug for at komme i balance f.eks. efter sygdom.

Fri adgang til På vore Livsstilskurser er der fri adgang til kostvejledning, træningsrådgivning, juridisk rådgivning, Nada øreakupunktur, spinning, fitness og vort kreative værksted.

Sommerkurser 2017 I ugerne 27 til 32 har vi temakurser på én uge - alle med stor vægt på både højskoleliv og det valgte tema.

27 28 28 29

Motion skal der til Det sunde liv Vandreuge med yoga og meditation Sund og glad - velegnet for udviklingshæmmede.

30 Naturuge - 2 linjer 31 Harmonika på Europatur 31 Sjov med symaskinen 32 Antiinflammatorisk livsstil - 2 linjer Ring og hør nærmere om de enkelte kurser, eller læs mere på vores hjemmeside.

Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

HOS KIROPRAKTOREN

NEMMERE OG BILLIGERE AT GÅ TIL KIROPRAKTOR Fra 1. april 2017 har nye behandlingspakker givet øget mulighed for billigere og overskueligere behandling hos kiropraktoren for alle, der lider af diskusprolaps i nakke eller lænd eller af spinalstenose.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING ILLUSTRATION BY FREEPIK

Det skal være nemmere at gå til kiropraktor.

Det er Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening enige om. Derfor indfører man nu tre nye behandlingspakker, der sikrer billig og overskuelig behandling, hvis man lider af diskusprolaps i nakke eller lænd eller af spinalstenose. Årsagen er, at en diskusprolaps for mange giver en hverdag med stærke smerter, sygemelding og stor usikkerhed.

Samtidig fortæller prolapspatienter, at de oplever, at det giver en ro og tryghed at være i et forløb hos en kiropraktor. Det gælder både i forhold til at tøjle smerterne, og til at følge at prolapsen ikke udvikler sig. ”Kiropraktoren er specialist, når det drejer sig om at undersøge, vejlede og behandle patienter med diskusprolaps, inden operation eventuelt skulle blive nødvendig”, siger kiropraktor Lone Kousgaard Jørgensen, som er formand i Dansk Kiropraktor Forening.

Hun tilføjer, at langt de fleste kommer sig uden operation.

Operation anbefales derfor kun inden for de første 6-12 uger, hvis helt særlige forhold taler for det.

De tre pakker som Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening er blevet enige om, vil normalt bestå af fire kon-

sultationer til undersøgelse, rådgivning og behandling i løbet af otte uger.

STORE TILSKUD ”Til den første konsultation foretager kiropraktoren en grundig undersøgelse og lægger en behandlingsplan.

Der kan også være behov for særlige øvelser og forskellige behandlingsformer. Kiropraktoren informerer dig grundigt om, hvordan smerterne skal håndteres, for eksempel om du skal bruge smertestillende medicin, hvordan prognosen ser ud, og hvordan du skal forholde dig i hverdagen og i eventuelt job”, oplyser Lone Kousgaard Jørgensen. ”Undervejs skal du komme til opfølgende konsultationer, hvor kiropraktoren foretager nye undersøgelser og holder øje med faresignaler, og han/hun kan henvise til akut kirurgisk udredning på sygehus.

Kiropraktoren orienterer din læge undervejs og ved siden af de fire faste konsultationer, kan kiropraktoren tilbyde mellemliggende konsultationer, hvis der er behov for det”.

Normalt yder det offentlige cirka 20 pct. i støtte til kiropraktorbehandling. I forbindelse med de nye pakker indføres et særligt højt tilskud på 60 pct. til den første konsultation og 40 pct. til de efterfølgende.

Patienten betaler således cirka 200-270 kr. pr. konsultation i pakkeforløbet. Medlemmer af Sygeforsikringen ’Danmark’ kan få tilskud i en størrelsesorden, som reducerer udgiften til 5065 kr. pr. konsultation.

HVAD KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE SPORTSSKADER HOS DIT BARN • En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/ hvirvler. Der er ofte smerter både i lænden og i det ene ben dvs. udstrålende smerter. Smerten kan strække sig fra ryggen og ud i balden, uden at gå længere ned i benet. Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give bensmerter uden overhovedet at gøre ondt i ryggen.

• Spinalstenose er en tilstand, der udvikler sig gradvist og langsomt.

Symptomerne er i starten vage, mest i form af lave rygsmerter og stivhed. Efterhånden bliver generne mere udtalte. Man får rygsmerter og morgenstivhed, udstrålende smerter ned i benene - ofte på ydersiden og bagsiden af lægge og lår. Man kan også mærke følelsesløshed, prikken i huden og svækket kraft i benene.

Generne bliver typisk værre, når man er i aktivitet, ved gang og i stående stilling. Generne lindres ofte, når man bøjer sig fremover eller sidder ned.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere

om kiropraktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 4 5

O R T O PÆ D I S T E N damesko med forfodsgænge

FORFODSFALD - ER HYPPIG HOS KVINDER Rigtigt valg af skolængde og brede kan hindre gener og sikre, at de ikke opstår.

TEKST ORTOPÆDKIRURG JENS V. BRUUN. FOTO ALICIA ZINN - PEXELS

”Forfodsfald er almindelig hos danske kvinder og en tilstand hos kvinder i samfund, hvor pænt fodtøj er rimeligt højt prioriteret”, siger ortopædkirurg Jens V. Bruun, som jævnligt møder forfodsfald i sit virke.

Han forklarer, at forudsætningen for forfodsfald er, at man går med smallere fodtøj end foden er bred.

Gør man det vil tæerne blive klemt og lægge sig ind over hinanden. Derved trækkes trædepuden under nogle af mellemfodsknoglen frem foran mellemfodsknoglen ved den aktuelle tå, og så beskytter trædepuden ikke længere den underliggende hud. ”I starten mærkes det ofte ikke ret meget, men efterhånden som tilstan-

VIDSTE DU...

Ortopædkirurg Jens V. Bruun erfarer, at mange ikke kan lide at gå med MBT sko. Årsagen er en for dårlig vejledning. Det viser sig, at det er det at stå stille, der er problemet og ikke at gå.

Hvis man imidlertid lærer at stå med fødderne, som urviserne ved ti minutter i to, er problemet næsten væk.

4 6 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

den har varet et længere stykke tid, fortykkes huden under ledhovedet på mellemfodsknoglen”, fortæller ortopædkirurgen. ”Det begynder så at gøre ondt. Der kan dannes forhorninger, som stikker op i det underliggende væv. I denne tilstand gør hvert skridt ondt”.

Behandlingen kan bestå i ændring i sko til en bredere type, men det kan ofte ikke alene hjælpe. Ved valg af sko ved de fleste, hvilket skonummer de bruger, men der er også et bogstav for bredden. Kender man det kan man gå ind i skoforretninger med veluddannet personale og få de rigtige skolængde og bredde vist.

TILSKUD OG FORBYGGELSE Man kan også få beskåret hudfortykkelserne. Beskæringer vil nogle selv kunne gøre og ellers kan man få det gjort hos en fodterapeut eller fodplejer.

Endelig kan nogle indlægstyper afhjælpe. ”Af indlægstyper er den korrigerende pelotte den mest brugte. Den kræver imidlertid, at bevægeligheden i forfoden stadig er normal. Det er den sjældent efter 50 års alderen, og så gør pelotten ofte ondt”, fortæller Jens V. Bruun. ”Man kan få tilskud til indlæg eller gænge - ikke på sko med fabriks-

fremstillede gænge som MBT-sko. Det har vist sig, at mange læger ikke helt forstår problematikken ved udfyldelse af den anbefalingsskrivelse til kommunen, der har navnet LÆ 165. Det har givet anledning til, at mange får afslag på ansøgning, selvom de egentligt er berettiget til tilskud efter §112 stk. 3 i serviceloven.

Et aflastende indlæg som ”sommerfugle-indlægget” har altid god effekt, når det er en eller flere af de 3 midterste tæer, som giver problemerne.

Er storetå og/eller lilletå medinddragede, er forfodsgænge under skoene eller totalgænge det, der hyppigst giver de bedste resultater.

OM EKSPERTEN

Praktiserende speciallæge Jens V. Brunn er ortopædkirug med interesseområde for fødder, især forfodsfald, platfod, hælsporer og hælsmerter.

Han har skrevet flere artikler om emnet, som du kan læse på www.jensvbrunn.net

H O S TA N D L Æ G E N

VÆRD AT VIDE OM BRUGEN AF SUT Er sutter giftige? Hvornår skal børn stoppe med at bruge sut? Hvordan hjælper du barnet med at slippe sutten?

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO FREEIMAGES- BY FREEPIK

Mange nybagte eller vordende forældre er bekymrede for, om de plastprodukter, deres småbørn sutter på eller drikker af, kan frigive stoffet Bisphenol A (BPA). BPA er et syntetisk stof, som indgår i en lang række plastprodukter. I en ny canadisk undersøgelse omtalt i Tandlægebladet målte eksperter frigivelsen af BPA i et spytlignende miljø. Målingerne blev udført over 14 dage på 10 forskellige produkter, som barnet har i munden i længere tid: Tandbeskyttere, blegeskinner, sutter og sutteflasker. Undersøgelsen viste, at kun ét af produkterne, en flaskesut af silikone, frigav BPA, men det lå under den fastsatte faregrænse. Forskerne bag anbefaler forældre kun at købe sutter og sutteflasker, der er mærket BPA-fri.

STOP I TIDE Det er bedst, at barnet stopper med at bruge sut, inden det er fyldt tre år. Ellers risikerer man, at tandstillingen ændrer sig, så barnet for eksempel får overbid, krydsbid eller åbent bid, som også kaldes suttebid. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende. Det kan i sidste ende betyde, at barnet skal have reguleret tænderne ved hjælp af en ganebøjle eller fastsiddende bøjle. Stopper barnet med at bruge sut inden 3-års-alderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

GODE RÅD

At slippe sutten er en stor ting for de fleste børn. Her er nogle gode råd til, hvordan man som forælder kan gribe det an.

• Vælg et tidspunkt, hvor barnet er i en stabil og rolig fase i sin udvikling. Hvis der sker andre store ting i barnets liv, fx familieforøgelse, flytning, skift af dagpasning, eller hvis barnet er ved at blive vænnet af med at gå med ble, kan det vanskeliggøre sutteafvænningen.

• Vælg et tidspunkt, hvor man som forælder har overskud, da de første suttefrie døgn kan være svære.

• Start evt. med at vænne barnet af med sutten i de vågne timer, så barnet gradvist vænner sig til ikke at have sutten hele tiden.

• Lov barnet en gave, når sutten smides væk.

• Fortæl barnet på en enkel måde, at sutten kan give skæve tænder, og at store piger og drenge ikke bruger sut.

• Aftal evt. et tidspunkt for, hvornår sutten skal væk, men ikke mere end et par dage før.

• Giv sutten væk, fx til et familiemedlem, tandlægen eller send den til julemanden.

• Hæng sutten på juletræet eller på et ”suttetræ” i nærheden.

INFO

• Ros barnet for at lægge sutten fra sig, og husk at de første par suttefrie dage kan være svære for barnet.

Er det ikke muligt at vænne barnet af med sutte vanen inden tre-års-alderen, så forsøg at få barnet til at sutte så lidt som muligt - mindre end seks timer dagligt - og med den mindst mulige intensitet.

Dyp aldrig sutten i sukker, honning eller andet sødt for at få barnet til at tage sutten. Det øger risikoen for, at barnet får caries.

Spørg tandlægen til råds, hvis der er spørgsmål til barnets tænder.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 47

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i april

Har du ømme muskler? Nyd en hjemme massage med infrarød varme, kombineret med en smertelindrende gel til de ømme muskler. Gå foråret i møde med overskud.

SHIATSU MASSAGE MED INFRARØD VARME TIL HELE KROPPEN

Den originale Optimus massage slynge fra Tyske Munich Spring. Denne geniale massagepude kan benyttes over hele kroppen – blot ved selv at flytte massagepuden hen til det område du ønsker massagen.

Den infrarøde varme, som varmer dine muskler op indefra, både sætter gang i hele blod omløbet, blødgør muskulaturen samt hjælper til at rense affaldsstoffer ud af kroppen.

Optimus massagepude fås i 2 modeller.

Oprtimus – hvor massage puden skal være tilsluttet strøm. Optimus Plus – hvor der også er indbygget et genopladeligt Litium batteri, som gør at man kan tage puden ud af strømstikket og benytte den til ca.

60 mimutters massage Derudover medfølger til begge modeller: 220 volt kabel, 12 V Stik til bilen Beskyttelses overtræk som kan vaskes For yderligere information kontakt: Fit & Fun Mellemvang 3 4300 Holbæk Tlf. 20 62 33 99 Mail: info@softub. dk www.softub.dk

SOFTUB UDESPA

Alle kender til hvor gavnligt det er for kroppen at bade i varmt vand.

Nu kan det også lade sig gøre hjemme i privaten – endda uden det koster meget i strøm. Årligt strømforbrug mellem kr. 3.000 og kr. 3.500 årligt i strøm ved 38-40 grader varmt vand hele året.

Softub er unik på flg. måder: - Amerikansk produkt, produceret i mere end 30 år.

- Mest energivenlige udespa på markedet, hvilket skyldes en særlig Patenteret opvarmningsmetode.

- Transportabelt - vejer kun 36 kg. tømt for vand.

- Blød og behageligt at sidde og bevæge sig i, uden formstøbte sæder, som begrænser bevægelsesfriheden.

- Smart anderledes design, som adskiller sig fra alle andre mere traditionelle udespa på markedet.

- Bruger almindelig 220W strøm, 8 AmP. - Nemt at betjene og vedligeholde.

For yderligere information kontakt: Softub Spa Mellemvang 3 4300 Holbæk Tlf. 20 62 33 99 Mail: info@softub.dk www.softub.dk

PERSKINDOL ACTIVE GEL- EFFEKTIV SMERTELINDRING TIL MUSKLER OG LED

Perskindol er en kølende gel som indeholder menthol og andre æteriske olier. Den har unikke dobbeltvirkende egenskaber – køler straks på huden, virker opfriskende og ved at massere huden let, stimuleres blodcirkulationen og musklerne slapper af.

For yderligere information kontakt: Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

4 8 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

OG DET N ER EN SHEOXSO LFO S AKPLEUUMT M E

PIFT SEXLIVET OP det sker ikke af sig selv...

Vi er på vej mod de lyse tider. Foråret ligger og venter. På vej fra de mørke måneders dvale, der kan ”tære” på os – både mentalt og fysisk. Det er tid til at pifte sexlivet lidt op.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Vi får lyst til at købe blomster og puder i nye farver. Vi lover os selv at leve sundt og at være mere aktive. Vi gør noget. Vores parforhold kan også blive lidt tamt og sexlivet lidt kedeligt, så sexen skal måske bare lige overstås og helst i de to ”sikre” stillinger, vi ved, der fungerer.

Vigtigt lige at slå fast, at der ikke er noget i vejen med den sex, I har nu. Lysten og frekvensen vil svinge, hvilket er helt normalt – men det skader ikke at variere det lidt og måske tilføre sexlivet lidt ”ilt” af og til.

Kommunikationen er et must for at ændre på tingenes tilstand, så hvis man har et behov for, at der skal ske lidt på den seksuelle front, bliver man nødt til at tale om det. Kommunikation om seksualitet kan være svær. Den er ”farlig”, fordi det er et følsomt område. Man kan komme til at såre sin partner, eller man kan selv blive såret, når man nu for eksempel kræver nye stillinger, mere forspil, lidt nærhed og mindre teknik.

Man skal selv tage ansvar for at få indfriet sit behov, og det gør man ved at åbne munden.

og berøre sin kvindes bryster, og samtidig er der øget pres på hans bækkenbundsmuskler, der kan give en kraftigere orgasme.

Kvinden kan også sidde med ryggen til manden. Læg en pude på sofaens armlæn, kvinden bøjer sig ind over armlænet (hofterne skal hvile godt på armlænet, brug hænderne som støtte på sofaens sæde) og manden kan trænge ind i hende bagfra.

Gevinsten for kvinden er, at hun kan blive domineret og samtidig kan kvindens g-punkt blive stimuleret i denne stilling.

Gevinsten for manden er, at han har magten, kan nyde synet af kvindens bagdel og ae den eller måske give hende ”smæk”, og samtidig se at han glider ind og ud af hende. Spisebordet har mange muligheder – samleje i en god højde. Gevinsten for hende er, at hun kan slappe af og bare kan nyde hans berøringer, dybe indtrængen og klitoris’ stimulation. Fordelen for ham er, at han kan nyde synet af hende og hendes ophidselse samt kæle for hende. Spisebordet kan også bruges til at give oralsex på skift. Måske kan I binde hinanden, og bare give jer totalt hen til jeres partner. Dette er kun nogle få forslag. God fornøjelse.

HVAD KAN MAN SÅ GØRE? Man kan gøre rigtig mange ting! Udvid f.eks. området for jeres seksuelle aktiviteter. Ryk ud af soveværelset og brug badeværelset, stuen, køkkenet eller trappen (vil foreslå den I har indenfor, ellers bliver I meldt til politiet eller nabohjælpen kommer rendende).

Disse aktiviteter kræver måske et håndklæde, en pude, et tæppe, og at I er alene. Planlæg at tage fri sammen. I kunne måske også aflevere barn/børn hos en bedste eller legekammerat med overnatning.

Badeværelset: I kan bruge brusenichen eller badekarret. Det er både intimt, dejligt og pirrende stille og roligt at sæbe hinanden ind og så eventuelt afslutte med at stimulere hinanden til en orgasme.

Stuen: Her er der uanede muligheder. Find en god stol, manden sætter sig og kvinden sætter sig overskrævs på ham. Fordelen for kvinden er, at hun har magten, kan se ham i øjnene og samtidig kan hendes a-punkt stimuleres, fordi han trænger dybt op i hende. Fordelen for manden er, at han kan se på

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi.

Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17 4 9

NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

PERSONALET LYTTER

De fleste borgere, der i 2016 besøgte akutmodtagelse eller akutklinik med mindre skader, oplevede, at personalet var lyttende.

Otte ud af ti patienter synes, at personalet er lyttende og kommunikerede tilfredsstillende, mens syv ud af ti synes, at de er trygge ved at tage hjem, når de er blevet tilset. Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser fra 2016. Omvendt viser undersøgelsen, at akutmodtagelserne skal blive skarpere på at informere om ventetid. Otte ud af ti patienter synes, at de ikke bliver informeret tilstrækkeligt om udviklingen i deres ventetid. Svarene fra undersøgelsen tager regionerne til sig.

Eksempelvis arbejder Bornholms Hospital nu med at sende personalet på kursus i ”Håndtering af venteværelse”, så personalet får bedre redskaber til at formidle information om ventetid.

Kilde: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelsen

SYGEHUSBYGGERI GIVER PRAKTIKPLADSER

DANSKERNE LEVER LÆNGERE

Vi bliver ældre og ældre i Danmark. Nye tal viser, at fra 2000 til 2016 er middellevetiden steget med knap fire år til 80,8 år i dag. De nye tal viser også, at borgerne i Region Sjælland for første gang i gennemsnit lever over 80 år. Det betyder, at gennemsnitsalderen for første gang nogensinde nu er over 80 år i alle regioner. I samme periode er gennemsnitslevetiden mellem mænd og kvinder også blevet mindre. I 2000 var forskellen 4,7 år, mens den i dag er 4,0.

Den gennemsnitlige levetid for kvinder er 82,8, mens den for mænd er 78,8.

Køge, Gødstrup, Herlev og Randers: Det er bare nogle af de mange steder i landet, hvor der er gang i sygehusbyggerier. Ud over fordelene for patienterne – blandt andet i form af enestuer og mere moderne behandlingsfaciliteter - kaster byggeriet også en lind strøm af praktikpladser af sig. Siden byggeboomet for alvor begyndte i 2011, er der skabt 493 årsværk som praktikpladser, viser en opgørelse fra Danske Regioner. Regionerne stiller typisk krav til entreprenørerne om, at tre til seks procent af arbejdspladserne skal være praktikpladser.

Kilde: Danske Regioner

BEDRE KRÆFTOVERLEVELSE

Både et- og femårsoverlevelsen er blevet højere blandt kræftpatienter. Særligt lungekræftpatienter lever længere.

Samtidigt bliver overlevelsesforskellene stadig mindre fra region til region. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, som er foretaget på vegne af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Rapporten kigger på overlevelse inden for brystkræft, tyktarmskræft, endetarmskræft, lungekræft og kræft i æggestokkene. Prognosen er forbedret for at alle kræftformer, som et resultat af den øgede indsats på kræftområdet i Danmark. Rapporten finder også, at prognoseforholdene i Danmark ikke adskiller sig væsentligt for de øvrige nordiske lande.

Kilde: Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

© Olga_spb - Freepik.com

Kilde: Danske Regioner

MADPANEL SÆTTER SIG TIL BORDS

God og indbydende mad er vigtig, når man skal holde sygdom på afstand eller komme på fode igen efter en operation. Derfor har Region Hovedstaden oprettet et nyt madpanel, der består af otte nuværende og tidligere patienter. Madpanelet skal i løbet af 2017 evaluere de måltider, som patienter på hospitalerne får serveret. Panelet får samme sanseoplevelse som patienterne. De får serveret den samme mad i de samme omgivelser, som patienterne får serveret det i. Alle besøgene afsluttes med, at panelet mødes med køkkenpersonale og medarbejdere, så panelet hurtigt kan give feedback på deres sanseoplevelser.

Kilde: Region Hovedstaden

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

HOSPITALERNE SPARER ENERGI Fra 2009 til 2015 har regionerne reduceret vandforbruget med 21 pct. Forbruget af varme med 12 pct. og elforbruget med 1,5 pct.. Reduktionen kommer på trods af, at aktiviteten på sygehuse i samme periode er steget med 26 pct. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet i samarbejde med NIRAS. Det er nye solceller, bedre isolation af ældre bygninger og en mere energieffektiv belysning, som sikrer besparelserne.

Regionerne og NIRAS skønner, at det lavere forbrug har sparet regionerne for 18 millioner kroner.

Kilde:

5 0 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

© Freepik.com

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE ’RØGFRI BABY’ SKAL STØTTE GRAVIDE TIL RYGESTOP

TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

OVERSER SYMPTOMER PÅ KRÆFT

Længerevarende hoste eller hæshed, ændret afføringsmønster og uforklarligt vægttab. Disse tre symptomer kan være tegn på kræft. Men på trods af et stadig stigende fokus på kræft, overser danskerne især disse symptomer.

Det viser en ny, repræsentativ undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse udført blandt flere end 1.000 danskere. Den viser, at mange ville vente med at gå til læge og i stedet se tiden an. Samtidig forbinder fire ud af ti slet ikke symptomerne med kræft.

PRAKTISERENDE LÆGER SKAL SPILLE EN MERE AKTIV ROLLE I KRÆFTPATIENTERS FORLØB

Stadig flere danskere får kræft, og mange lever længere med deres kræftsygdomme. Samtidig oplever flere patienter, at de er indlagt i kortere tid, og en del efterspørger, at deres praktiserende læge kan spille en større og mere aktiv rolle. Derfor har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et nyt fælles udspil med nogle principper og mål for, hvordan den praktiserende læge skal støtte og bakke op om sine kræftpatienter. Nøgleordene i udspillet er let og hurtig adgang, lydhørhed, tillid og høj kvalitet. Håbet er, at udspillet særligt vil gavne de svageste patienter og dem, der lider af andre sygdomme samtidig med kræft. For dem kan den aktive praktiserende læge spille en helt afgørende rolle, ved af sig selv at tage kontakt til patienten og fungere som tovholder.

De fleste ved, at det er noget skidt for helbredet at ryge, men mange kæmper hårdt for at blive fri af afhængigheden. En af de grupper, som kæmper særligt hårdt, er gravide, som ryger. Det er nemlig tabubelagt at ryge som gravid, og det gør, at skam, skyld og bekymring fylder hos en del af dem.

Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse nu et nyt univers, der skal støtte rygende gravide i at stoppe.

Hjemmesiden ’Røgfri Baby’ består blandt andet af små film med gravide, som fortæller om de udfordringer og konflikter, de oplevede, da de stod med en positiv graviditetstest og skulle stoppe med at ryge. Derudover er der en animeret film, som viser, hvordan røgens skadelige stoffer påvirker fostret. Ønsket er - uden fordømmelse - at tale til både fornuft og følelser hos kvinderne og på den måde inspirere og støtte dem til et rygestop. Se mere på røgfribaby.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

Behandling af svært overvægtige – det nye paradigme ved JENS-CHRISTIAN HOLM

Vist i Generation X L på DR1 og BBC World H ealth Check

Jens-Christian Holm udbyder kurser til behandling af svært overvægtige børn, unge og voksne. Kurserne er en introduktion til, samt kompetanceudvikling af den pædagogiske metode som medfører vægttab hos 70-80 procent af de svært overvægtige børn og unge med en lav timeinvestering per år. Årsagen til den effektive behandling med et lavt timeforbrug er primært den direkte og effektive kommunikation, som på een gang kommunikerer alvoren bag problemstillingerne, men som samtidig drager omsorg for de problemstillinger, som ofte er vanskelige.

Kursus 1: Introduktionskursus. Vægtregulation, komplikationer til overvægt, behandlingsmetode, pædagogik.

Kursus 2: Opfølgningskursus. Forventninger til behandlingsforløb, kropssammensætning, justering på behandling, relapse, drop out, normalisering, afslutninger.

Kursus 3: Nuancering, empati, kommunikationsflow, authenticitet, selv-identifikation, udfordringer, forestillinger. Behandlingens direkte og indirekte effekter. Perspektiv. Paradigmeskiftet.

Se www.jenschristianholm.dk / mail: overvaegt.behandling@gmail.com

K RY D S O R D O G S U D O KU

emgidarap eyn ted – egitgævrevo trævs fa gnildnaheB FADL’s Forlag har stillet fem eksemplarer af Anne Larsens M kogebog LO“ÆG” H NAITSIRHC-SNEJ dev på højkant til læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Æg er MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

i tsiV X noitareneG go 1RD åp L dlroW CBB kcehC htlaeH

NR

2 . 0

E // F

MO

sunde, billige, smager godt og kan bruges til alverdens ting; tykne, creme og hæve fx. Anne Larsens nye kogebog “ÆG” giver dig 75 inspirerende opskrifter på æg. Til morgen, middag og aften, i snacks, saucer og lækre desserter. Og så er de endda nemme at lave.

Bogen koster normalt 329,95 kr. og er på 216 sider indbundet.

BR

TI O

UA

0 R 2

MA

17

GA

KO N /

ST

3 9,

SIN

/ VE

7

95

KR

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 3 // M AR

og tips ks om tric

TS 20 17

MAG

OLIER

M OT I O

N / KO ST

/ V E LVÆ

RE

KRON

ER

ET

AN: TEFM ERIE es

Når bered l for ska

LD NA ON bet” ACD mob blev ”Jeg IS M

CHR

SUDOKU

,noitalugertgæV .susruksnoitkudortnI :1 susruK -otemsgnildnaheb ,tgævrevo lit renoitakilpmok .kigogadæp ,ed

3 9, 9 5

ASIN

LIE

på ner ” e -sneJ -dnaheb lit resruk redybdu mloH n”VaiittnrsæmiråhdC si veor trævs fa gnil hv -skov go egnu ,nrøb egitgæ v r e M E R M AND E E RIA

MA

GA K YO ene DYRd bør n me

N R . 0 4 // A P R I L 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

G JU

IA O

LUC

-epmok tmas ,lit noitkudortnMiEDnITeATIOrNe enresruK .en TEMA: ALLERG edotem eksigogadæp ned fa gnilkiFOvd uecnIat RSTÅ D regnintnevroF .susruksgningløfpO :2 susruK gen nemIG SELV lmos fa tnecorp 08 - 07 soh battgæv rerøfdem fim ,gnintæsnemmasspork ,bølrofsgnildnaheb lit ”Menta l tyv rkse ed val ne dem egnu go nrøb egitgæovverrevvinodetrrsæ alt” -ron ,tuo pord ,espaler ,gnildnaheb åp gniretsuj evitkeffe ned lit negasrÅ .rå rep gniretsevniemit .regnintulsfa ,gniresilam træmirp re gurbrofemit TEMA: tval te d1e1mgagnngild heb enoam HUDEN Sexlivet d ned -akinummok ,itapme ,gnirecnauN :3 susruK åp mos ,noitakinummok evitkeffe gåoreettkiedriin e s s SÅDAN DELTAGER DU MED ÆG a -melborp gab nerovla rerekinum k gnag fo nere -rofdu ,noitakfiitnedi-vles ,teticitnehtua ,woflsnoit osotk pm De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan ,er 9nrKeR 9 sm2017. o reDermed gard giditmas mosikke n”Det eat m3gro ,evigtigt gn illits go etkerid snegnindtaste ildnapå hemagasinet-sundhed.dk/konkurrencer B .regnillitserof ,regnird inden g 25.ro april fast...” deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). .egileksognamasser v re afetfo mos ,regnillitsmelborp ed rof .tetfiksemgidaraPPå .magasinets vitkepsrhjemmeside eP .retkfinder effe du etkogså eridandre ni konkurrencer MAGASINET

HØRM

forandre r hjerne n

Sådan forebyg ges

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

BODIL

JØRGEN

SEN OG

AMALIE

DOLLE

RUP:

LET

SVÆR

den passer på os, men vi skal også passe på den

FARVEL TIL KØD Hvilken tar er du?

skal piftes op

SUND OG LÆKKER

HVERDAGSMAD

LISE MÜHLHAUSEN OG PETER MYGIND

+ moc.liamg@gnildnaheb.tgeavrevo :liam / kd.mlohnaitsirhcsnej.www eS bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på marts måneds krydsordsopgave var FODGÆNGERFELT

5 2 S U N D H E D N R . 0 4 / 2 0 17

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Fri for allergi - uden medicin!

LENE HANSSON Kostvejleder

FINN OVERGAARD Partner, Relationshuset GEKKO

“Før kunne jeg ikke engang klappe en hest uden at hæve op i halsen, nyse og få kløe.

Efter 3 behandlinger hos AllergiKompagniet, kunne jeg tage på rideferie på Rømø uden så meget som et eneste nys, men med en masse fornøjelse!”

Fri for medicin efter 10 år.

“Jeg har haft allergi overfor birk, græs, kat, bær og frugter.

I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det!”

Det kan forandre dit liv.”

København | Lyngby | Århus | Ry | Svendborg

Bestil tid til behandling på tel. 70 25 50 99 . Har du spørgsmål kan du finde svar på www.allergikompagniet.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt.

Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk