Sundhedplus | December 2018

NR. 10 // DECEMBER 2018

MOTION / KOST / VELVÆRE

8

ØVELSER TIL NAKKEN

TEMA:

BLIV KLOG

PÅ RØDKÅL

PROTEINER

Læserrejse

NYT FOKUS PÅ

ONDSKAB

JULEOPSKRIFTER

ANNE GLAD OG FLEMMING MØLDRUP:

”Traditioner får større betydning”

Glædelig jul We believe in quality

Find læsevenlige indlægssedler på indlægssedler.dk Hent også den gratis app - og gem dine indlægssedler på mobilen!

Med fokus på dansk design og specialdesignede greb er intet overladt til tilfældighederne.

Gavesæt bestående af 3 køkkenknive og knivblok Førpris 1135,-

NU 995,-

App Store |Google Play

www.kcpedersen.dk

KNAS MED NAKKEN? En god søvn er en forudsætning for overskud og energi ¬ 100% økotex bomuld ¬ Allergivenlig ¬ 5 varianter der dækker de fleste behov ¬ Udviklet i samarbejde professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

L Æ S M E R E O G F I N D NÆ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.YO U R C A R E . D K

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror Bestil VAREPRØVER på www.biodanepharma.com SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S info@biodanepharma.com Kundeservice tlf.: 75 555 777 Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten

INDHOLD

INTERVIEW

December 2018 TEMA: PROTEIN

16 BAG OM PROTEIN 17 FARLIGT AT BASERE SIN KOST PÅ PROTEINER 18 FORVIRRING OM ANIMALSKE FØDEVARER 20 UNDGÅ KRÆFT: HOLD DIG FRA PØLSE OG BACON 21 SÅDAN PÅVIRKER RØDT KØD DIT HJERTE

6 Traditioner får større betydning

22 ÆLDRE MÆND FÅR FOR LIDT PROTEIN 23 ÆLDRE KVINDER HAR OGSÅ GAVN AF MERE PROTEIN 24 HVORFOR VALLEPROTEIN? 25 MIDDELHAVSKOST OG DE GODE PROTEINER

54 8 ENKLE TRIN TIL SMERTEFRI NAKKE

56

80

KLAR BESKED TIL BORGERNE

39

JULEFROKOSTEN - HVOR GÅR GRÆNSEN?

UDE I VERDEN

58

41

OPLEVELSERNES TID

SUNDT OG GODT

59

OPSKRIFTER

FAMILIEN HJÆLPER MOD STRESS

60

TID TIL OVERVEJELSER

62

FAMILIEBEHANDLING HJÆLPER

27 SKÆR NED PÅ PØLSE OG BACON

28

PAS PÅ MED EKSTRA PROTEIN I KOSTEN

30

SPISEFORSTYRELSEN SOM SINDSSYGDOM

32

FORSKERE TIL KAMP MOD TABU

34 DIN DOVNE HJERNE

36 NYT FOKUS PÅ ONDSKAB

42

E-CIGARETTER KAN GIVE ALVORLIGE SKADER I MUNDEN

65

SÅDAN FUNGERER ØJET

66

SPIS ØJET SUNDT

67

NY FORSKNING I AMD

68

HJERNEGYMNASTIK

70

50

MILLIONER AT SPARE PÅ FOREBYGGELSE

72

LÆSERREJSE MED FOKUS PÅ VELVÆRE

74

PD DANCE FOR ALLE

79

OPGØR MED VANETÆNKNING

46 RØDKÅL 47 RØDKÅL - DEN GLEMTE SUPERFOOD

48 OPSKRIFTER MED RØDKÅL 49 SUND MED KAKAO I MADEN 51 RÅVARERNES MESTER

TAK FOR I ÅR

MAGASINET

Sundhed+

I årets sidste Sundhed+ fortæller livsstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup om deres egen jul og om hvorfor julen har fået en vigtigere rolle end nogensinde før.

tager en læser livet op til revision. Hun stiller spørgsmålet: får jeg nok ud af livet? Hvis du sidder inde med sådan et spørgsmål, kan månedens bøger måske være til inspiration.

December 2018, 4. årgang ISSN 2445-7604

Flæskesteg, rullepølse og medister er oplagt spise. Derfor sætter magasinet også fokus på proteiner. Det gælder både de gode og de dårlige. Hvorfor har vi alle brug for proteiner, og hvorfor skal de ikke overdrives? Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen går ligeledes tæt på proteinernes betydning.

Sexologen giver gode råd til, hvordan man afstemmer hinandens seksuelle eller intime forventninger i en tid med julefrokoster.

Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557

Der er også sunde retter på julebordet.

En af dem er rødkål. Læs opskrifterne med rødkål, gourmetmad og chokolade, og vind bøgerne med unikke retter.

Juletid er inde tid, men det kan være dejligt med en travetur. I Naturen Kalder får du ideer til, hvordan du får mest muligt ud af de lyse timer.

Mange julesange handler om at glædes over lyset. Tænk for eksempel på ”Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå.” Sundhed+ sætter af samme grund fokus på øjet: Hvordan fungerer øjet og hvordan bevarer man synet i et godt og langt liv.

Vi samler desuden op på nogle af Temaerne fra det forgangne år. Læs om spiseforstyrrelser, ældres sexliv, hjernen og ondskab.

Samtidig siger redaktionen tak for året, der er gået. I 2019 udkommer Sundhed+ i 8 numre. Et januar/februar med postomdeling fra den 24. januar, et marts, et april, et maj og et sommernummer i juni/juli. Sundhed+ er tilbage efter sommer igen med fuld styrke i september og følger op med oktober og november/december. Alle numrene med ekstra indhold.

Samtidig vil vi gerne gøre lidt ekstra for vores abonnenter og sætter prisen for et årsabonnement ned i forhold til i de tidligere år. Gennem hele året kan du i øvrigt modtage vores nyhedsbreve på www.magasinet-sundhed.dk.

Anne Glad og Flemming Møldrup fortæller om dansen som en kær tradition, som bringer livsglæde. PD Dance er nyt i Danmark og en mulighed for alle.

Vi ser frem til at opdatere dig om det vigtigste inden for sundhed, motion, kost og velvære i det nye år. Har du ideer eller kommentarer, så modtager vi dem gerne.

Julen er en god mulighed for at give tid til familien og skifte tempo. I denne, årets sidste udgave af Sundhed+,

God læselyst og rigtig glædelig jul og godt nytår Redaktionen

SUNDHED arbejder sammen med:

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding

Tema ansvarlig, redaktør Jakob Thomas Sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid tirsdag og torsdag kl. 10:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 49,95 kr. Årsabonnement – 8 blade – 289,95 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Har du også ledog muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Ingen bivirkninger.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Knæ

Albue

Skulder

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca.

2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Nakke

Lænd

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

INTERVIEW

6 | SUNDHED+

INTERVIEW

”Traditioner får større betydning” De toner frem på tv-skærmen uge efter uge og gætter en kendt dansker ud fra boligindretning, motionsvaner og madpræferencer. De holder begge af julen, selvom de fejrer den vidt forskelligt. Hovedpersonerne i denne måneds interview er Anne Glad og Flemming Møldrup, der begge oplever, at julen har en vigtigere rolle blandt danskerne end nogensinde før.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: BJØRN JAKOBSEN

Vi danskere elsker julen. Pynter op, henter juletræ, pakker gaver ind, forbereder julemiddag, gemmer mandlen og synger sange. Selvom vi lever i skilsmissefamilier, gør vi vores bedste for at få alle ender til at mødes, hver familie på sin måde.

Værterne på tv-programmet Kender du typen, Anne Glad og Flemming Møldrup, har specialiseret sig i at studere vores livsstil og de

tendenser, der rører sig i samfundet. Også i forhold til julen, som er blevet et fast holdepunkt i en ellers omskiftelig tid. ”Der er så mange andre faste holdepunkter, som er gledet os af hænde. For eksempel religion og det at være på den samme arbejdsplads i 25 år eller have den samme ægtefælle i 25 år. I gamle dage var der en tryghed ved, at i morgen bliver ligesom i dag. Den

tryghed er væk, men vi har stadigvæk som mennesker behov for at have nogle faste holdepunkter i livet, og derfor er julen det vigtigste ritual på hele året. Vi dyrker den, putter rigtig mange følelser ned i den, og der bliver bygget på og bygget på juleritualet”, fortæller Anne. ”For 20 år siden var der for eksempel ikke noget, der hed Tivolis Julemarked. Nu er det blevet et december nr. 10/2018 | 7

INTERVIEW

”Der er en masse kærlighed investeret i julemåltidet. Men julemiddagen er samtidig en af de ting, der nærmest kan få os til at slå hinanden ihjel i familierne” — Anne Glad

MERE OM ANNE GLAD ► Født 10.05.72 ► Cand. mag. i nordisk litteratur og filmvidenskab ► Voksede op sammen med sin storebror i Næsby på Fyn ► Hed oprindeligt Anne Toft, men har beholdt sin første mands efternavn ► Giftede sig i sommer hjemme i stuen med musikeren Kim Wagner, der er 13 år yngre end hende ► Har sønnen Kaj på godt et år ► Dyrkede reformer pilates og løb inden hun fik sin søn og vil i gang igen ► Freelance forbrugerekspert, forfatter og foredragsholder ► Har skrevet bogen Danskernes mad

fast juleritual at komme derind for flere end 100.000 danskere”.

Flemming nikker og tilføjer: ”Min familie kommer fra Jylland, ikke for at se mig, men for at komme ind i Tivoli. Det er blevet sådan en slags julepilgrimsrejse.”

Når det betyder så meget for os at gentage sådan et ritual, og det hænger så tæt sammen med juleglæden, er der samtidig en stor risiko for, at vi bliver skuffede, bemærker Anne. For det kan aldrig blive så perfekt, som vi forestiller os.

Efter en lang periode hvor vi har haft nok i os selv, er gået op i egne interesser, køb af ting og nye køkkener, er vi nu nået ind i en tid, hvor fællesskabet er blusset op igen. ”Vi kan godt lide at være sammen, vi 8 | SUNDHED+

søger hinanden i nye fællesskaber, og julen er god at være sammen om. Derfor passer tiden rigtig godt til julen - eller julen passer rigtig godt til tiden, tror jeg”, uddyber Flemming og Anne bemærker, at julen er en slags ventil: ”Siden vi var vikinger og bønder, ventede vi på solhverv, og så slagtede vi en gris og gav den gas og hyggede os, fordi det var for koldt til at lave noget uden for. Sådan er det stadigvæk. Mange mennesker går virkelig højt op i at være sunde resten af året, men når det er jul, slipper vi tøjlerne i en grad, at de fleste af os sidder den 24. og bare kigger på konfektfadet og tænker: Puh, jeg er egentlig færdig!”

Flemming oplever, at flere unge interesserer sig for den traditionelle jul. ”Jeg kommer omkring mange unge mennesker, som for alvor pynter op og ikke lægger afstand til det. Da jeg var ung, lagde jeg enormt meget afstand til det med at pynte med kravlenisser og alt muligt halløj. Men i dag møder jeg mange unge, der tager julen som en seriøs højtid.”

Anne nikker. ”Der er en ny generation af unge forældre, som stifter familie med en omhu, som deres forældre ikke havde, fordi de havde travlt med at skabe karrierer og splitte familier ad. Nu har vi en ny generation, som gifter sig og stifter familie lidt tidligere, og som graver de gamle traditioner op igen.”

JUL MED KØD PÅ Trods en voksende tendens med kødfri dage og en mere grøn livsstil - blandt andet for Flemming, der er flexitar og kun indtager et

minimum af animalske fødevarer er vi generelt et kødelskende folk. ”På en god dag med medvind sniger vi os op på omkring to procent af befolkningen, der er vegetarer,” fortæller Anne. ”Og det er i hvert fald ikke juleaften, vi holder os fra kødet. Julemiddagen er en af de ting, der nærmest kan få os til at slå hinanden ihjel i familierne! Min mor kan stege en god and med hænderne på ryggen og bind for øjnene. Men for yngre mennesker er det en udfordring at få anden saftig eller sværen på stegen sprød, og især at få alting til at være klar samtidig. For de, der ikke laver sovs de andre 364 dage om året, kan det også være lidt af en opgave. Der er en masse kærlighed investeret i julemåltidet. Det er moderkærlighed på fad.”

Anne er mest til and eller gås, men hos hendes bror, hvor hun har holdt jul de seneste år, spiser man kalkun. Når bare det er fjerkræ, så er Anne glad. Flemming foretrækker flæskesteg af en bestemt årsag: ”Det tror jeg godt, jeg kan sige, uden min mor bliver alt for sur. Jeg har fået meget tør and i mange år, så den er jeg holdt op med at spise. Den er ligesom bare gledet ud.”

Julemåltidet er i det hele taget et både kritisk og dejligt omdrejningspunkt. Flemming fortæller, at hans egne erfaringer med julemåltidet er, at forventningerne er kæmpestore. ”Nu har vi ikke set hinanden i rigtig lang tid, og nu skal vi virkelig hygge os. Så blinker man med øjnene, og så er det slut. Man vil enormt gerne sidde og hygge sig, men alle har på en eller anden

INTERVIEW måde en lille smule stress i kroppen. Så man kommer alligevel ret hurtigt igennem måltidet.”

ET JULEPUSLESPIL Mange skilsmissefamilier oplever, at julen et er et puslespil, der hvert år skal gå op. Når Flemming har sin datter, Yoko, juleaften, passer det med, at hans søster også har sine børn. Og så går turen over til hans mor i Jylland. De andre år fejrer Flemming jul sammen med sin datter og hendes mor hos sin tidligere svigerfar. ”På den måde er jeg sammen med Yoko hver juleaften. Det er ret hyggeligt, synes jeg. Jeg har spillet mig selv sådan ind på banen, at jeg

give grobund for uenigheder blandt de voksne i familierne. ”Det er kun fordi, folk har nogle juleabsolutter,” siger Anne.

Flemming husker, han havde en heftig diskussion med sin daværende svigerfar, da hans datter var lille. Netop på grund af hver deres juleabsolut. ”Jeg syntes ikke, det var juleaften, jeg ville give min datter en lektion i, at livet kan være godt og ondt.

Da jeg selv var lille, puttede min mormor altid en mandel i hvert af børnenes ris a la mande. Så vi vandt altid en mandelgave, og der gik lang tid, før vi forstod, det var snyd. Men vi var lykkelige alle sammen. Min svigerfar derimod, sagde

Han går ikke til gudstjeneste herhjemme, Anne gør det ind i mellem i Vor Frue Kirke i København, når køen ikke er for lang. ”Folk kan opføre sig lidt ligesom i køerne på Bogforum!” ”Deres traditioner er jo også på spil. Hvis de ikke kommer ind, overholdes deres ritual jo ikke. Det kan gøre folk morderiske,” tænker Flemming. Han har haft nogle hyggelige juleaftener, selvom han ikke kommer fra en kernefamilie. Hans far, der er jøde, flygtede fra Marokko i 1947 under den israelske uafhængighedskrig og bosatte sig senere i New York og Israel. Så de har ikke haft et tæt forhold og sås ikke ret meget, mens Flemming

”Når jeg kommer forbi en slikskål, er det slut med tilbageholdenheden. Man kan sige, jeg er på kur mellem slikskålene” — Flemming Møldrup

kommer med toget klokken 17, så spiser vi, og så kører jeg, når alt er overstået. Så jeg er også kommet sovende til juleaften,” griner han.

at sådan foregik det ikke hos ham.

Det var et spil og det måtte hun lære. Så det var to juleabsolutter, der stødte sammen.”

Anne, der blev gift og fik sit første barn, sønnen Kaj, sidste år, har ikke selv stået i en situation, hvor der skulle tages hensyn til eksmænd og delebørn. Men hun ved godt, der er mange måder at gøre tingene på, og hver familie må finde sin.

Anne griner. Hun synes, det er en god lektie at lære sine børn, at den, der opsøger heldet og spiser meget ris a la mande, har en større chance for at vinde. Det er Flemming ikke uenig i, men: ”Det er svært at sige til en fyr, der er kommet sovende til alle sine mandler.

Som jeg åbenbart er.”

”Jeg har altid syntes, det var noget pjat, at julen blev splittet op over flere dage, og at børnene skulle have julegaver på andre tidspunkter end efter maden. Men sidste år sad jeg og kiggede på mine små nevøer og niecer og tænkte: Det er jo indlysende åndssvagt at vente, til de er trætte. Det er da meget federe, at de begynder at få gaver dryssende fra morgenstunden.

Man tager lidt af presset fra julemiddagen på den måde. Det kan også blive for praktisk.”

Netop sådan noget med, hvornår børnene må få deres gaver, kan

Anne fortæller, at hun tidligere har holdt jul i Italien, og for to år siden var hun med sin mand i New York. Flemming har altid drømt om at rejse i julen. Men det år, han var alene i Rom, var det alligevel underligt at sidde og spise pizza og drikke rødvin - og tænke på, at familie og venner sad om julebordene derhjemme. ”Jeg var til midnatsgudstjeneste, og det var virkelig noget særligt.

Det var en smuk aften, men også lidt mærkelig.”

MERE OM FLEMMING MØLDRUP ► Født 19.07.69 ► Uddannet på Forfatterskolen for børnelitteratur ► Voksede op i Vejby ved Aarhus sammen med sin storesøster ► Faren var fra Marokko, hvor han flygtede fra i 1948 under den israelske uafhængighedskrig ► Har datteren Yoko på 11 år med sin ekskone ► Surfer ved Vesterhavet og har købt et fitnessmedlemskab til at holde formen ved lige i vinter ► Partner i konsulenthuset Märk Copenhagen ► Har skrevet børnebogen Syv guddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv december nr. 10/2018 | 9

INTERVIEW

”Det er jo simpelthen så enormt charmerende. At danskerne kollektivt går på slankekur for så kollektivt at opgive igen efter to uger” - Anne Glad stram økonomi i min barndom. Jeg kan huske, at jeg sad med legetøjskatalogerne og satte krydser ved de ting, jeg ønskede mig - vel vidende at det bare var for hyggens skyld”. ”Jeg holdt jul med min fætter, hvis forældre var en del mere velhavende end min mor. Og jeg så ham få store gaver. Efterfølgende har han udtrykt, at han faktisk ikke syntes, det var særlig hyggeligt. Han sad der med sine kæmpe gaver og kig-

ANNE GLADS TRE SUNDE RÅD 1: Spis 600 gram grove grøntsager om dagen. Agurk og tomater tæller ikke som grove grøntsager 2: Hyg dig med god samvittighed. Drop skyld og skam, vi har fortjent at hygge os 3: Husk at den perfekte jul er uperfekt

voksede op. Hans mor var alene med de to børn og arbejdede hårdt for at få enderne til at mødes.

Så der var sjældent råd til store julegaver. ”Jeg har haft nogle underlige juleaftener. Jeg synes, det er enormt hyggeligt. Det er dejligt at sidde sammen med nogle mennesker og spise god mad og se min datter blive glad for sine gaver. Men julen har på en måde spillet sig af banen i min tilværelse lige så langsomt, fordi det har været turbulent til tider. Blandt andet på grund af en

gede over på mine små. Men Lars er som en bror for mig, så der var intet ondt mellem os.”

Annes baggrund er kernefamilie og parcelhus med bedsteforældre, der juleaften lå i rotation, som hun siger, mellem hendes forældre og deres søskende. Farmor og farfar var der hvert andet år, hvert tredje år var mormor der - og hver sjette år var ingen eller alle bedsteforældre hjemme hos Annes forældre: ”Det ville have været mega hyggeligt at samles alle sammen. Men så skulle det nok have været på

”De såkaldte sundhedsråd har ikke noget med sundhed at gøre. Men det er rigtig spændende at se på, hvorfor de dukker op, og hvordan folk reagerer på dem” — Anne Glad

10 | SUNDHED+

neutral grund, for alle ville have været nødt til at opgive nogle af deres juletraditioner”.

PÅ KOLLEKTIV SLANKEKUR Når julen er overstået, er det som bekendt tid til efterrationalisering og nytårsforsætter. I forbindelse med at Anne skrev sin bog Danskernes mad, talte hun med nogle fødevareproducenter, som fortalte, at deres let-postej og light mayonnaisesalater kunne sælge to uger i januar og nogle gange lidt i august efter sommerferien, men ellers ikke resten af året. ”Det, synes jeg simpelthen, er så enormt charmerende. At danskerne kollektivt går på slankekur for så kollektivt at opgive igen efter to uger. Det er faktisk også en del af juletraditionen. De seneste mange år har jeg selv skullet forholde mig professionelt til at være i form, så jeg tager ikke fem kilo på i julen.

Jeg skal også stå skarpt den 3. januar, når vi optager program igen.”

Hun tilføjer, at det med at proppe sig i julen nærmest er rituelt, og det gav god mening i gamle dage, hvor man skulle have noget sul på kroppen for at klare sig gennem vinteren. Dengang kom man af med det igen, når det hårde arbejde begyndte efter vinterhiet. Nu til dags tyer vi til fitnesscentrene, der har kronede dage i januar, hvor alle skal have et medlemskab. Men allerede i februar er der halvtomt på træningsbænkene.

Flemming spiser det samme året rundt og er konstant på en eller anden form for tilbageholdenhed, der dog ikke lykkes fuldt ud. ”Når jeg kommer forbi en slikskål, er det slut med tilbageholdenheden.

Man kan sige, jeg er på kur mellem slikskålene. Den tid, det tager mig at komme fra den ene slikskål til

INTERVIEW

”Man skal bare klø på med de grøntsager! Ens energiniveau stiger, og man kan virkelig mærke forandringer i kroppen, når man tager de grøntsager alvorligt” - Flemming Møldrup den anden, er jeg på kur. Det er specielt slemt, når vi er på optagelse. Vi har sådan en sød regissør, som passer på os og altid sørger for, der er noget sødt i bilen.”

Anne siger, at det giver god mening for alle de mænd, der skal løbe rundt med tunge kameraer, men hvis hun for alvor dykker ned i slikposerne, bliver hun træt. ”Jeg er nødt til at arbejde med et stabilt blodsukker. Nogle gange sidder jeg i sminken klokken seks om morgenen. Når jeg så skal lave en afslutning og sige noget sjovt klokken 17, kan det ikke nytte, at mit blodsukker har været oppe og nede flere gange i løbet af dagen.”

Det kræver i det hele taget lidt planlægning at få spist ordentligt, når de er på optagelser. Men det er blevet nemmere efter, at tankstationer er begyndt at have palæosalater og lignende. ”Det er rart, også når man kører rundt og holder foredrag. Jeg kan godt lande i en landevejs-fælde med en pølse her og en pølse der. Og før jeg får set mig om, er jeg kørt helt flad, fordi jeg ikke har fået noget ordentlig mad. Så det er godt, der er kommet flere muligheder,” siger Flemming.

STORE NUMSER Gennem tiderne er vi blevet præsenteret for diverse nye kostråd og trends i forhold til, hvad vi skal indtage for at holde os sunde og slanke. Og både Anne og Flemming interesserer sig professionelt for, hvad der trender og ikke mindst hvorfor. ”Siden vi begyndte at gå meget op i vores fysiske fremtoning, er vi jævnligt blevet præsenteret for nye tendenser. I 1920’erne skulle vi være tynde, som vi skal hver gang, det er opgangstider,” fortæller Anne.

”Lige nu skal kvinderne have store numser og smalle taljer. Ligesom man så det med krinolinerne i midten af 1800-tallet, i 1950’erne efter krigen og nu igen med Kim Kardashian-looket. Med en indsnøret talje kan kvinden ikke trække vejret længere end ned i brystkassen, så hun er ikke så arbejdsduelig”. ”I al den tid, især kvinder har været optaget af, hvordan deres krop så ud, har vi haft de her vanvittige kure.

I 1950’erne hed det Stewardesse-ku-

FLEMMING MØLDRUPS TRE SUNDE RÅD 1: Hold af hinanden. Det er usundt ikke at holde af hinanden, man bliver skør i hovedet af det 2: Smil mere, for fanden. Smil til fremmede, og smil igen når nogen smiler til dig 3: Ja! Den perfekte jul er uperfekt, det er godt at huske! ren, og nu har vi lige talt om Elsk din lever og Tarme med charme. Før var det Palæo-kuren, og der var også en bølge af kendisbårede kure fra nogle mennesker, der ikke er belastede af, at de skal fremlægge sundhedsvidenskabelige data og fakta. De skal bare stå og se godt ud og sige: Det her har virket for mig. Og så har de været gode til at aflevere deres budskab på 30 sekunder, som vi skal kunne på de nye medier. Det er de færreste læger, der kan det. Bare at læse de ti kostråd op, tager jo længere tid end 30 sekunder.”

Den gamle kostpyramide fra 1970’erne blev lavet om i 2011

blandt andet med fokus på færre hurtige kulhydrater og mælkeprodukter samt flere fibre og grøntsager. Men det har ikke bidraget til at kaste et forklaringslys over, hvad vi skal indtage for at være optimalt sunde, mener Anne. ”De fleste danskere er grundforvirrrede, når det kommer til kost, netop fordi man kun får overskrifterne. For eksempel er palæo-principperne ikke så tossede endda. Thomas Rode, der lancerede palæo herhjemme, sagde, vi skulle spise mere kød og mindre brød. Men det var de færreste, der lyttede, da han sagde, at vi også

”Jeg kan godt lande i en landevejs-fælde med en pølse her og en pølse der. Og før jeg får set mig om, er jeg kørt helt flad” — Flemming Møldrup

december nr. 10/2018 | 11

INTERVIEW skulle spise 800-1000 gram grove grøntsager om dagen. Der havde vi allerede lukket ned, der var de 30 sekunder gået. Men det har aldrig været hans mening, at vi bare skulle fylde os med kød.”

Da Anne studerede, fulgte hun og hendes veninder Susan Powter, der i midthalvfemserne prædikede ingen fedt og masser af kulhydrater. Så de spiste pasta med en lille smule tomatsovs.

”De såkaldte sundhedsråd har ikke noget med sundhed at gøre, men det er rigtig spændende at se på, hvorfor de dukker op, og hvordan folk reagerer på dem,” siger hun.

Flemming har været på både Atkins-kuren og på Karl Lagerfeld-kuren, hvis principper ligger tæt op af Atkins’ med meget fedt, ingen sukker, brød, ris og pasta, masser af grønt og proteiner.

og principper, men han har kun tabt sig én gang. Der røg til gengæld ti kilo. ”Da det gik allerdårligst med mit parforhold, spiste jeg enormt meget pizza margerita og tog virkelig mange kilo på. Da vi var blevet skilt, gik jeg i gang med at tabe mig. Nu går det lidt frem og tilbage. Men jeg er sgu også oppe i årene, så det er også noget med at turde sige, at det er fint nok. Det skal bare ikke løbe løbsk.”

to portioner dessert. For i gamle dage skulle jeg bare løbe en lille tur for at forbrænde sådan en dessert.

Nu skal jeg altså løbe en stor tur!

Og det er heller ikke blevet nemmere at finde tiden til det.”

Flemming har opdaget, hvad grøntsager gør for hans velbefindende. ”Man skal bare klø på med de grøntsager! Ens energiniveau stiger, og man kan virkelig mærke forandringer i kroppen, når man tager de grøntsager alvorligt.”

omkring julen, som Kaj skal opleve rigtigt for første gang. Men også til julefrokosten med veninder, hun ikke ser så meget til resten af året.

”Jeg fandt senere ud af, at Lagerfeld havde haft en læge til at styre det hele for ham, så det fungerede nok meget anderledes for ham end for mig, der kun havde den lille paperback, som han havde udgivet om kuren.”

”Det er som en flaskerenser gennem tarmen, var der en veninde, der sagde til mig engang,” supplerer Anne. Hun sørger for at få 600 gram grove grøntsager om dagen, for så har hun det bedst. Hun er meget disciplineret mandag-torsdag og giver lidt mere los i weekenden i form af vin, drinks og lidt dessert.

Flemming har prøvet mange kure

”Men jeg sidder ikke og spiser

12 | SUNDHED+

Men foreløbig står menuen på julemad, og den glæder de sig begge to til. Flemming ser allermest frem til den dag i december, hvor han skal julepynte og bage sammen med Yoko. Anne glæder sig til alt

Vi kan opleve makkerparret Glad og Møldrup i en Kender du typen Julespecial, der sendes på DR1 den 27. december klokken 20.00, hvor de er hjemme hos en kendt dansker, der er helt vild med julen. ”Det er en, der kan finde på at spise kaviar og drikke champagne efter julegudstjenesten,” fortæller Anne.”Men som samtidig er til traditionel jul,” tilføjer Flemming. ”Så hovedpersonen holder faktisk en sammensat jul, kan man sige. Lidt ligesom os og mange andre danskere.”

HomeOptik’s

Brillebus

Mælkesyrebakterier med mere

Fermenteret drik med aktive mælkesyrebakterier og urter

• Autoriseret optiker, Anja Højager, besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel • Synsprøve i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift

NYT

SUNDHEDSUNDERSØGELSE AF NETHINDEN

på Kører ter, d/Fals Lollan ø, Møn, em Fejø/F nd og Sjælla avn nh i Købe

FERMENTERET OG FULD AF LIV

Fri for sukker, gluten, mælk og konserveringsmidler Købes i helsekostbutikker, Matas, og på matas.dk og helsam.dk Læs mere på vitabiosa.dk

Ring og bestil tid på 70 111 444 Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk

Lingeri – behageligt, funktionelt og høj kvalitet

www.medela.dk

Støttende mavebælte

Easy Expression BH/Top

Graviditetsog amme-bh

Sove-bh

Comfy Bra

Ligesom alle andre produkter fra Medela er vores lingeri også udviklet og designet til at gøre dit liv nemmere, så du kan nyde hvert et øjeblik som nybagt mor i fulde drag.

Krabi & Koh Lanta fra kr. 8.998

Phuket & Koh Yao Yai fra kr. 9.998

Oplev to af Sydthailands mest naturskønne destinationer. Den ene byder

Få to forskellige oplevelser i samme rejse når I besøger Phuket med det

på nationalpark og dramatiske klippeformationer, den anden på fantastiske

store udbud af ture og by-oplevelser og kombinerer med Koh Yao Yai som

strande og uberørt natur.

byder på lange strande, vandsport og dejlige bungalow resorts.

Flyv med et flyskifte til Krabi t/r inkl. al forplejning ombord.

Bo 8 nætter ved by og strand og 4 nætter direkte til det krystal-klare

Første destination er 4* Krabi Thai Village hvor I bor 6 nætter i deluxe

vand og hvide sand.

værelse med morgenmad. Resortet ligger i Ao Nang by der har et stort

Rejsen indeholder :

udbud af restauranter og butikker.

• Flyrejse København - Phuket med al forplejning ombord t/r

Efter en oplevelsesrig uge går turen sydpå til Koh Lanta. I bor de næste

• 8 nætter på Phuket på Orchidacea Resort i superior værelse

6 nætter på 4* Cha Da Beach Resort & Spa i Silver suite med morgenmad.

• 4 nætter på Koh Yao Yai Village Resort i deluxe villa

Hotellet ligger direkte til den fine strand hvor der ligger små restauranter.

• Alle transfers • Morgenmad begge steder • Skatter/afgifter på fly

Se toptours.dk for rejseperioder og priser

Se toptours.dk for rejseperioder og priser

Abonnér på vores nyhedsbrev

70 201 208 Se flere tilbud på toptours.dk Ring

Tilmeld dig på toptours.dk og få alle de gode tilbud, kampagnepriser og nyheder direkte i din indbakke.

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere Prøv gratis hjemme hos dig

FRA

6.00 0,-

PR Ø V IS I GRAT E 8 DAG

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte elscootere på lager.

BRU Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os G TE sammen finde den, som gpasser til netop dine behov. etalin n udb e d u ering d. nansi e Fuld fi kr. pr. mån 0 0 2 a fr

k levering i hele Danmar Lokal service og gratis FR A

7.995,-

URBAN

39.995,FR A

OTIUM STOL

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

GARANTIORDNING

Kabinescooter - Urban Lindebjergs Urban kabine er en typegodkendt scooter til 30 Km/t.

Den er udstyret med alt tænkeligt udstyr og klar til at hjælpe dig i det danske vejr.

Må køres uden kørekort

Ring på tlf.: 63 15 00 00,, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart - Tinvej 14, 4100 Ringsted Vandmanden 10H, 9200 Aalborg SV - Tilist Skolevej 38, 8381 Tilst

A2018-24

TEMA:

PROTEIN BAG OM PROTEIN FARLIGT AT BASERE SIN KOST PÅ PROTEINER FORVIRRING OM ANIMALSKE FØDEVARER UNDGÅ KRÆFT: HOLD DIG FRA PØLSE OG BACON SÅDAN PÅVIRKER RØDT KØD DIT HJERTE ÆLDRE MÆND FÅR FOR LIDT PROTEIN ÆLDRE KVINDER HAR OGSÅ GAVN AF MERE PROTEIN HVORFOR VALLEPROTEIN? MIDDELHAVSKOST OG DE GODE PROTEINER

16 17 18 20 21 22 23 24 25

TEMA: PROTEIN

BAG OM

PROTEIN

Alle mennesker har brug for protein uanset alder, køn og aktivitetsniveau.

I dette Tema fortæller vi derfor om, hvor meget protein du har brug for og hvilke proteinkilder, der er mest optimale, uanset om man er ung eller gammel, er mand eller kvinde, er aktiv eller inaktiv.

TEKST: NILS SJØBERG

Protein er et makronæringsstof ligesom kulhydrat og fedt. Den menneskelige krops proteiner består af 20 forskellige aminosyrer. De sammensættes ligesom byggeklodser ud fra DNA’ets forskrifter og danner forskellige proteiner til opbygning og vedligeholdelse af bindevæv og muskler.

Cirka 15 til 20 procent af kropsvægten hos en gennemsnitlig dansker er protein, og proteinerne fornys løbende.

KROPPENS BEHOV Kroppen kan danne 12 aminosyrer selv ved at omdanne eksisterende aminosyrer. Kroppen skal dog have tilføjet de sidste 8 aminosyrer gennem kosten.

Børn har 9 essentielle aminosyrer. I kroppen nedbrydes proteiner til nye byggesten, som bruges til opbygning og vedligeholdelse. Når maden nedbrydes i mavetarmsystemet, opdeles proteiner først i kortere kæder af aminosyrer i mavesækken. I tyndtarmen opdeles de yderligere helt ned til aminosyrer.

Animalske produkter, som kød, æg og mejeriprodukter, indeholder generelt en passende sammensætning af de 8-9 essentielle aminosyrer. Derimod varierer indholdet af disse aminosyrer meget imellem forskellige typer af vegetabilske produkter - for eksempel bønner, bælgfrugter og korn. Vegetabilske produkter skal derfor kombineres for at dække behovet for essentielle aminosyrer.

Ifølge DTU Fødevareinstituttets undersøgelse fra 2013 er de tre største 16 | SUNDHED+

proteinkilder i Danmark 1) kød, fisk og fjerkræ (40 procent), 2) mejeriprodukter (24 procent) og 3) brød og kornprodukter (21 procent). Derudover kommer vores indtag af proteiner for eksempel fra frø og nødder.

ESSENTIELLE AMINOSYRER De 8 essentielle aminosyrer er isoleukin, leukin, lysin, methionin, fenylalanin, treonin, tryptofan og valin.

Histidin er yderligere essentiel for børn, da de vokser.

Ses der eksempelvis på behovet for den essentielle aminosyre methionin, anbefales børn at få 0,032 gram pr. kilo kropsvægt pr. dag, og voksne anbefales at få 0,013 gram pr. kilo kropsvægt pr. dag.

Methionin-indholdet i visse nødder er omtrent 1 gram pr. 100 gram. Indholdet af methionin i visse animalske fødevarer, såsom røget makrel, er kun omkring det halve. Umiddelbart kunne man derfor tro, at det er nemmest at få dækket sit behov ved at spise nødder.

Men i nødder og andre vegetabilske produkter er der en skæv fordeling af essentielle aminosyrer. De findes i for lille omfang eller er sværere for kroppen at optage. For vegetarer, veganere eller folk, der indtager meget små mængder animalske produkter, er det derfor ekstra vigtigt at få en varieret kost, og eventuelt at tage tilskud.

De animalske fødevarer sikrer derimod en god tilførsel af alle de

essentielle aminosyrer i en passende sammensætning. Samtidig kan kroppen bedst bruge protein fra fødevarer, som minder om kroppen selv. For eksempel kød, fisk og mejeriprodukter.

Umiddelbart kunne man altså tro, at det bare handler om at få tilstrækkeligt med animalske fødevarer. Men inden for det seneste år har international forskning opnået nyt indblik i, at nogle animalske fødevarer er betydeligt bedre end andre. Nogle er gode for hjertet og helbredet. Mens andre bør indtages så sjældent som muligt. Nogle hjælper med at styrke eller vedligeholde musklerne. Mens andre har ingen eller kun lille effekt.

Desuden har nogle af de vegetabilske proteinkilder positive effekter, som ikke opnås gennem de animalske.

Derudover er det ikke alle proteiner, der optages lige godt af alle mennesker. Det afhænger blandt andet af aktivitetsniveau og alder. Den ny forskning handler ikke mindst om, hvor meget protein ældre har brug for, og hvilke proteinkilder, der er mest optimale for ældre.

I kroppen står methionin for at nedbryde fedt, fjerne tungmetaller og afgifte leveren. Sulfatet i methionin bidrager yderligere til en sund hud, hår og negle. Det er også afgørende for hjernefunktionen og bidrager til dannelsen af kreatin, som er vigtig for musklernes energilagre. De andre aminosyrer er ligeledes nødvendige for normal funktion af kroppen.

TEMA: PROTEIN

FARLIGT AT BASERE SIN KOST PÅ PROTEINER Det er blevet populært at udelukke kulhydraterne og at basere sin kost på proteiner. Men ifølge nye studier kan det være en særdeles dårlig idé.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Det er blevet populært at undgå kulhydrater, såsom brød og pasta, og i stedet at spise mere protein. Ifølge fortalerne for en sådan kost er der mange fordele. De mener blandt andet, at det kan hjælpe til en lavere vægt.

Nogle studier har da også vist, at en kost, der er lav på kulhydrater faktisk hjælper til vægtkontrol og forbedret blodtryk. I hvert fald på kort sigt. Men disse undersøgelser viser ikke, hvordan en sådan kost vil påvirke kroppen på længere sigt.

Men et studie i tidsskriftet The Lancet sætter nu alvorlige spørgsmålstegn.

Studiet blev offentliggjort i august 2018. Da det er blevet så populært at skære ned på kulhydraterne, og i stedet at basere kosten på proteiner, ville forskerne undersøge, om der er nogen påviselig sammenhæng mellem kulhydrat/protein indtaget og dødelighed.

Studiet blev udført i USA og tog udgangspunkt i data, der blev igangsat i 1987. Dengang var de cirka 15.500 deltagere, som både omfattede mænd og kvinder, mellem 45 og 64 år. Deltagerne udfyldte detaljerede spørgeskemaer om deres kostvaner. Over de følgende 25 år døde mere end 6.000 af deltagerne.

MODERAT INDTAG ER BEDST Ved sammenligning af indtaget af kulhydrater med dødeligheden viste studiet, at deltagerne, der fik 50-55 procent af deres kalorier fra kulhydrater i gennemsnit levede fire år længere, end dem med et lavt indtag af kulhydrater.

Sandsynligheden for at en person med et lavt indtag af kulhydrater døde i løbet af de 25 år, som studiet strakte sig over, var cirka 20 procent højere, sammenlignet med gruppen, der indtog kulhydrater i moderate mængder.

Studiets ledende forfatter, Sara Seidelmann, Brigham & Women's Hospital i Boston, forklarer således: “En kost,

der erstatter kulhydrater med protein eller fedt har vundet bred popularitet som strategi for både sundheden og vægttab. Men vores data viser, at en kødbaseret kost med et lavt indtag af kulhydrater kan betyde kortere levetid og altså bør frarådes”.

Forskerne påpeger dog, at man heller ikke bør indtage for mange kulhydrater.

De deltagere, der indtog 70 procent eller mere af deres samlede kalorier fra kulhydrater mistede nemlig i gennemsnit et leveår, når der sammenlignes med gruppen med 50-55 procent.

“Der viste sig en U-formet sammenhæng mellem andelen af energi, der kommer fra kulhydrater, og dødeligheden: En andel på 50-55 procent af energien fra kulhydrater var forbundet med den laveste dødelighed. Både lavt kulhydrat-indtag (under 40 procent) og højt kulhydrat-indtag (over 70 procent) viste større dødelighed, end blandt dem med moderat indtag,” fastslås det i studiet.

HOLD IGEN MED RØDT KØD Det er imidlertid muligt at reducere forbruget af kulhydrater og fortsat leve sundt. Hvis man i stedet for kød indtager plantebaseret fedt og protein for eksempel avocado, nødder, bønner og linser - kan man leve sundt og blive gammel. ”De personer, der foretrak plantebaseret protein og fedt fra kilder såsom grøntsager, nødder, peanutbutter og fuldkornsbrød, havde lavere dødelighed,” fastslås det dermed i studiet.

Professor Walter Willett, der ligeledes deltog i studiet, uddyber: “Både for lidt og for meget kulhydrat kan være skadeligt. Men hvad der virkelig betyder noget er typen af fedt, protein og kulhydrat”.

Med andre ord peger det på, at det ikke så meget er mængden af kulhydrater eller proteiner, der er afgørende for et

Det er blevet populært med keto og paleo.

Kostråd om at cutte kulhydraterne og at indtage rigeligt med fedt eller proteiner. Disse kostråd har sundhedsmæssige fordele.

For eksempel er der ingen tvivl om, at det er godt med frugt og grønt samt nødder og frø. Men er sammensætningen af fedt/proteiner og kulhydrater hensigtsmæssig? Det kan du læse om i denne artikel.

langt og sundt liv. Det vigtige er i stedet, at man undlader at overdrive sit forbrug af kød. Og det er særligt rødt kød, der ikke bør spises for meget af. Årsagen til at plantebaseret protein og fedt er bedre end animalsk skal primært findes i, at planter indeholder mindre mættet fedt. Desuden indeholder planter ofte mere fiber og flere næringsstoffer.

Personer, der indtager store mængder af rødt kød, har større risiko for kræft og hjerteproblemer. Dette er også grundigt dokumenteret i tidligere studier.

Meget tyder således på, at det er uklogt i årevis at holde sig til en kost, der er lav på kulhydrater, hvis man erstatter med animalske proteiner og studiet opsummerer: “Disse data frembringer yderligere bevis for, at en kødbaseret lav-kulhydrat kost bør undgås. Hvis man alligevel ønsker at reducere sit indtag af kulhydrater, er det bedst at erstatte med plantebaseret fedt og protein - som en langsigtet tilgang til sund aldring”. december nr. 10/2018 | 17

TEMA: PROTEIN

FORVIRRING OM ANIMALSKE FØDEVARER

Uanset hvem man spørger, så er der relativ bred enighed om, at vegetabilske proteinkilder gavner helbredet. Men svaret er både blandet og forvirrende, når det kommer til de animalske fødevarer. Ny forskning forsøger at skabe et overblik.

TEKST: JAKOB THOMAS

I denne artikel præsenteres du for nye studier, der forsøger at svare på, om animalske fødevarer er gode eller dårlige for helbredet. Men hold tungen lige i munden, for det kræver sin mand eller kvinde at følge med. Det er måske en fordel, hvis du præsenteres for konklusionen først: studierne peger overordnet på, at kød og mælkeprodukter kun bør indtages i begrænsede mængder, mens fisk er godt i større mængder.

Et af de nyeste studier blev fremlagt i maj 2018 i tidsskriftet Circulation: Heart Failure. Dette studie viser, at midaldrende mænd, med et stort indtag af protein, har større risiko for hjerteproblemer.

18 | SUNDHED+

Studiet foregik ved at analysere kosten hos 2.400 mænd mellem 42 og 60 år, der indtog forskellige mængder og typer af proteiner. Mændene blev fulgt i en periode på 22 år, og i denne periode oplevede 330 af mændene hjerteproblemer.

Ved sammenligning af informationerne om kost og hjerteproblemer stod det klart, at mændene med det højeste indtag af proteiner havde 33 procent større sandsynlighed for hjerteproblemer end dem med det laveste indtag.

Ligesom studiet i The Lancet, der gennemgås i artiklen KAN MAN INDTAGE FOR MANGE PROTEINER? viste dette studie, at helbredet særligt blev forværret ved et stort indtag af animalske fødevarer (kød og mælkeprodukter).

Mændene med stort forbrug af kød havde 43 procent større risiko, mens de der indtog større mængder proteiner fra mælkeprodukter havde 49 procent større risiko for at blive diagnosticeret med hjerteproblemer.

Derimod oplevede mændene, der baserede deres kost på protein fra planter, ingen højere risiko for hjerteproblemer.

Dette stemmer fint overens med studiet i The Lancet, som også viser, at et stort indtag af plantebaserede proteiner ikke indebærer de samme sundhedsrisici som de animalske fødevarer.

Studiet blev udarbejdet af University of Eastern Finland, og professor Jyrki Virtanen, fastslår: ”Da mange tror, at en kost med et højt protein-indtag er sundt, er det nødvendigt også at understrege de mulige risici ved en sådan kost” og han forklarer samtidig: “Plantebaserede proteiner har enten ingen sammenhæng med helbredsmæssige problemer eller minimerer risikoen”.

USIKRE RESULTATER Studiet i The Lancet er forbundet med en vis usikkerhed, idet de registrerede data kun fortæller, hvad deltagerne spiste for 25 år siden. Det tager eksempelvis ikke højde for, at den enkeltes kostvaner kan have ændret sig over

TEMA: PROTEIN 6 TEGN PÅ AT DU MANGLER PROTEIN Her er 6 ting, der kan være tegn på, at du mangler protein. Selvom du oplever disse tegn, betyder det dog ikke, at du nødvendigvis mangler protein. ○ Du mister muskler og styrke ○ Du får nemt skader i hverdagen eller ved træning

Desuden fik mændene i gruppen med såkaldt højt indtag af proteiner kun i gennemsnit 19 procent af deres kalorier fra protein - og 41 procent fra kulhydrater. Gennemsnittet i denne gruppe lød på 112 gram proteiner pr. dag.

Disse data tjener derfor ikke så godt til at opnå klarhed over, hvad protein-indtaget betyder for de mennesker, der i dag går på kødkure, hvor kulhydrater nogle gange udgør under en femtedel af de samlede kalorier og hvor den pågældende ofte indtager næsten 2 gram protein pr. kilo kropsvægt.

Det finske studie sender desuden et blandet signal, selv når det kommer til animalske fødevarer. Det er nemlig ikke alle former for animalske fødevarer, der lader til at have uheldige virkninger, når de indtages i store mængder. Ifølge studiet ser det nemlig ud til, at fisk og æg ikke kan tilskrives nogen negativ effekt på hjertet.

Der er således en vis videnskabelig usikkerhed forbundet med begge studier. Forskerne i det finske studie noterer endda selv denne usikkerhed og behovet for mere detaljerede studier: ”Der er behov for mere forskning, før vi ved, hvorvidt en ændring af protein-indtaget kan bidrage til at forebygge hjertetilfælde.”

NØDDER OG FRØ GAVNER HJERTET Men de to studier støttes dog af, at andre studier er kommet med samme resultat. Det gælder blandt andet et studie, som et universitet i Californien fik optaget i tidsskriftet International Journal of Epidemiology i oktober 2018.

○ Du er lang tid om at blive rask og dit immunforsvar er svækket ○ Dit hår og dine negle bliver svage og tynde

○ Du føler dig træt og svag

årene og at andre livsstilsfaktorer også har væsentlig indflydelse på levealderen. Samme svaghed gør sig gældende i det finske studie, idet studiet baserer sig på, hvad mændene spiste i fire dage i 1980’erne.

○ Du er lang tid om at hele, når du har fået en skade, er blevet opereret eller har sår

Kilde: ‘5 Signs You Are Not Eating Enough Protein’, www.medicaldaily.com, 2018

Studiet sammenligner protein-indtag og hjerteproblemer hos 81.000 mænd og kvinder.

Studiet fra Loma Linda University i Californien konkluderer, at de deltagere, der indtog store mængder animalske proteiner havde 60 procent forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men lige så bemærkelsesværdigt er det, at

bredsproblemer hos yngre mennesker.

Studiet blev udarbejdet af Physician’s Committee for Responsible Medicine.

STØRRE RISIKO FOR DIABETES Et studie fra september 2017 i American Journal of Epidemiology viser, at deltagerne med et stort forbrug af rødt kød havde 23 procent større risiko for

ANIMALSK ELLER VEGETABILSK Animalske fødevarer med et højt indhold af protein er for eksempel: kød, æg og fjerkræ, fisk og mælkeprodukter. Vegetabilske fødevarer med et højt indhold af protein er for eksempel: bønner, linser, nødder og frø, soyaprodukter, quinoa, korn og peanutbutter. De animalske fødevarer indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen har brug for, let anvendelige og i de rette mængder. De vegetabilske indeholder også visse aminosyrer, men typisk i mindre mængder. Den væsentligste forskel er, at animalske fødevarer indeholder B12-vitamin, mens man vil mangle B12, hvis man kun indtager vegetabilske fødevarer. Man kan dog få B12 som kosttilskud, hvis man ikke får nok gennem kosten. Hvis man kun indtager vegetabilske fødevarer, risikerer man også at komme til at mangle for eksempel D-vitamin, jern, zink og omega-3 fedtsyrer. Man bør altså være ekstra påpasselig og eventuelt tage tilskud, hvis man er vegetar eller veganer eller indtager meget små mængder animalske fødevarer.

Kilde: ’You could be protein-deprived: Get the key nutrient from the right sources’, Economic Times, 2017 deltagerne med et stort indtag af protein fra nødder og frø faktisk oplevede en 40 procent mindre risiko.

I studiet fastslås det derfor, at sammenhængen er markant og ikke kan tilskrives andre faktorer og at det samtidig anbefales, at ”en sund kost baseres på hvorfra man får proteinerne, og at det foretrækkes at indtage en lille mængde protein fra kød og et højere indtag af plantebaseret protein fra nødder og frø”.

Et studie i Nature Reviews Cardiology, oktober 2017, understreger i øvrigt, at animalske proteiner også kan give hel-

at udvikle diabetes over de følgende elleve år. Men også fjerkræ bidrog til en højere risiko for diabetes, idet personer med stort indtag af fjerkræ oplevede 15 procent højere risiko.

Sammenhængen mellem kødforbruget og den forhøjede risiko for type-2 diabetes må blandt andet findes i natrium, der øger blodtrykket og gør kroppen dårligere i stand til at håndtere insulin, samt at der i visse kødvarer ofte anvendes tilsætningsstoffer, såsom nitrit.

Tidligere studier har desuden vist, at det kan være skadeligt for nyrerne at indtage for store mængder protein. december nr. 10/2018 | 19

TEMA: PROTEIN

UNDGÅ KRÆFT: HOLD DIG FRA PØLSE OG BACON Forarbejdet kød øger risikoen for kræft, såsom tarmkræft. Salte og tilsætningsstoffer interagerer med protein i kødet og kan danne giftige forbindelser, der skader cellerne i tarmen.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Forarbejdet kød er røget, saltet, tørret eller tilsat konserveringsmidler, for at det kan holde sig længere i køledisken.

Almindelige konserveringsmidler er nitrit eller nitrat, der udover at virke konserverende også kan fremme smagen og holde kødet rødt/pink. Kødet er ofte også tilsat aroma og tilsætningsstoffer.

Et andet nyt studie - denne gang fra University of Leeds - viser, at rødt kød ligeledes øger kvinders risiko for tyktarmskræft. Forskerne undersøgte data fra mere end 32.000 kvinder, der blev fulgt over en periode på 17 år.

I løbet af denne årrække fik 335 af kvinderne tyktarmskræft.

Det er kendt, at forarbejdet kød øger risikoen for kræft, såsom tarmkræft.

Et nyt studie viser, at et jævnligt indtag af forarbejdet kød desuden øger risikoen for brystkræft. Forskerne fra Harvard University analyserede data fra 15 studier og mere end en million kvinder. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cancer, oktober 2018.

De kvinder, der jævnligt indtog rødt kød, havde større tendens til at udvikle kræftformen, fastslås det i studiet, der blev offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cancer, april 2018.

Forskerne anbefaler derfor, at kvinder begrænser deres indtag af forarbejdet kød, såsom pølser, skinke, bacon og mange pålægsprodukter.

MERE FEDT I LEVEREN Israelske forskere satte sig for at undersøge, hvorvidt rødt og forarbejdet kød også øger risikoen for nonalkoholisk fedtleversygdom og insulinresistens.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Hepatology, marts 2018. Det bestod af spørgeskemaer og ultralyds-

SVAMPE SOM ERSTATNING FOR KØD I de seneste numre af magasinet har du kunnet læse om svampes egenskaber. Mange spiser kød, fordi de oplever, at det giver dem en god mæthed. Men i oktober 2017 indeholdt tidsskriftet Appetite et studie, som fastslår, at svampe til morgenmad faktisk kan give større mæthedsfornemmelse end kød. ”Studiet viser, at der kan være både ernæringsmæssige og mættende fordele ved at erstatte kød med svampe i nogle måltider eller ved at erstatte noget af kødet med svampe,” siger professor Joanne Slavin, University of Minnesota. D-vitamin findes i animalske fødevarer som kød, fisk og mælkeprodukter. Men svampe er den eneste vegetabilske fødevare, som faktisk også indeholder D-vitamin. Forskere fra Aarhus Universitet har i øvrigt arbejdet på, hvordan man kan øge indholdet af D-vitamin ved hjælp af UV-lys. Svampe ligner også animalske fødevarer på andre punkter, da de ligeledes kan indeholde mineraler som zink, selen og kobber.

Kilde: ‘Impact of Agaricus bisporus mushroom consumption on satiety and food intake’, www.sciencedirect.com, 2017 20 | SUNDHED+

scanninger på næsten 800 deltagere med en gennemsnitsalder på 59 år.

Den halvdel af deltagerne, der indtog mest rødt og forarbejdet kød, havde 47 procent større sandsynlighed for fedt i leveren og 55 procent større sandsynlighed for insulinresistens.

Professor Zelber-Sagi Shira, University of Haifa, anbefaler derfor, at man begrænser sit indtag af rødt og forarbejdet kød: ”Beviserne samler sig med hensyn til de skadelige virkninger ved overforbrug af rødt og forarbejdet kød. For at forebygge insulinresistens og nonalkoholisk fedtleversyndrom bør man foretrække fisk, kalkun eller kylling som animalske proteinkilder,” siger hun.

TEMA: PROTEIN

SÅDAN PÅVIRKER RØDT KØD DIT HJERTE

Hvordan påvirker proteinerne i rødt kød dit hjerte og hvad betyder det for hvor meget rødt kød, du bør indtage?

TEKST: JAKOB THOMAS

En række tyske forskere offentliggjorde i januar 2018 en analyse af sammenhængen mellem rødt kød og hjerteproblemer i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne analyserede tal fra EPIC-Heidelberg, et studie, der har været i gang siden 1990’erne og som oprindeligt havde deltagelse af 25.000 raske mænd og kvinder.

Forskerne fandt frem til, hvilke af deltagerne, der havde haft hjerteanfald, slagtilfælde eller var døde på grund af hjerteproblemer.

Data fra disse personer blev så sammenlignet med deltagere, der ikke havde hjerteproblemer. Dette viste, at deltagerne med hjerteproblemer gennemsnitligt havde indtaget mere rødt kød end de øvrige deltagere.

50 gram ekstra indtag af rødt kød, dagligt, betød 1,18 gang større risiko for hjerteanfald, 1,16 gang større risiko for slagtilfælde og

HVAD ER B12-VITAMIN? B12-vitamin er essentielt, for at kroppen kan fungere. For eksempel for nervesystemet og produktionen af røde blodceller. Dette kan i værste fald betyde, at blodet ikke føres effektivt rundt i kroppen - samt udmattelse, muskeltræthed, forringet syn og ubehag. Det kan desuden påvirke det mentale helbred. Blandt andet hukommelsesbesvær og depression.

Vitaminet findes primært i animalske fødevarer, hvorfor særligt vegetarer og veganere risikerer at få for lidt. Men mangel på B12 kan også ramme andre mennesker, der får utilstrækkeligt med animalske fødevarer. Det er vigtigt at få undersøgt problemet, hvis man har mistanke om, at man mangler B12. Længerevarende mangel på B12 kan indebære permanente skader.

1,27 gang større risiko for at dø af en hjertesygdom.

Det er imidlertid vanskeligt at opgøre risikoen så præcist, blandt andet da personerne, som havde et stort forbrug af rødt kød også havde større tendens til et højt BMI, rygning og alkohol. Forskerne forsøgte naturligvis at tage højde for dette i beregningerne.

DEN OVERSETE EFFEKT Uanset den statistiske usikkerhed, er det tydeligt, at et stort forbrug af rødt kød indebærer større risiko for hjerteproblemer.

Dette følger også af et studie fra forskere i USA og Frankrig, som blev offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Epidemiology, oktober 2018.

Studiet indeholdt data fra 81,000 personer og det blev undersøgt, hvilken effekt protein fra forskellige fødevarer har på hjertet. Det viste, at risikoen for hjerteproblemer øges med 60 procent, hvis man jævnligt spiser kød.

Forskerne konkluderer derfor, at man kan forebygge hjerteproblemer ved at undlade at spise for meget kød. ”Resultaterne peger på, at sunde valg kan foretages baseret på proteinkilder, specifikt ved at foretrække en kost lav på kød.”

De noterer samtidig, at mens forskning og kostråd for det meste har fokuseret på, at sundt eller usundt fedt kan påvirke hjertet, er det nødvendigt at blive mere bevidst om, at protein også spiller en rolle på godt eller ondt: ”Fedt påvirker risikoen for hjerteproblemer, men protein har også en vigtig og for det meste overset effekt.” december nr. 10/2018 | 21

ÆLDRE

TEMA: PROTEIN

FOR LIDT

MÆND FÅR

PROTEIN

Ny forskning peger på, at ældre mænd har brug for mere protein. Protein skal bruges til at bevare styrken og muliggøre hverdagsaktiviteter.

TEKST: JAKOB THOMAS

Et regelmæssigt indtag af protein kan hjælpe med at vedligeholde musklerne. De internationale anbefalinger er udarbejdet af en række internationale sundhedsorganisationer og World Health Organisation (WHO). Disse anbefalinger lyder på 0,8 gram pr. kilo den pågældende vejer.

Men mængden af protein, der anbefales i internationale retningslinjer, er utilstrækkeligt til, at ældre mænd kan vedligeholde muskelmasse og styrke. Sådan lyder konklusionen i et studie i American Journal of Clinical Nutrition, november 2017.

I studiet indgik forskere fra New Zealand, Østrig og Danmark. Fra dansk side deltog professor Anders Sjödin,

Københavns Universitet.

I studiet opdelte forskerne 30 ældre mænd i to grupper. Den ene gruppe fik en kost med den anbefalede mængde af protein, mens den anden gruppe fik dobbelt så meget.

I 10 uger fik mændene leveret alle måltider og snacks til hjemmet. Både før og efter disse 10 uger fik mændene målt deres muskelmasse, styrke, funktion og helbred.

HJÆLPER TIL BEVARELSE AF STYRKEN Mændene, der kun fik den anbefalede mængde protein, oplevede et

tab af muskelmasse og styrke. De mænd, der fik den dobbelte mængde, opnåede ikke større muskler. Men de fik større ’power output’, der er vigtigt for evnen til at foretage sig mange hverdagsaktiviteter, såsom at gå på trapper. ”Vores resultater viser, at de nuværende WHO protein-anbefalinger er utilstrækkelige til at vedligeholde styrke eller muskelstørrelse hos ældre over 70 år”, forklarer Dr Cameron Mitchell, University of Auckland.

Han anbefaler derfor, at ”ældre mænd indtager protein af høj kvalitet i forbindelse med hvert måltid for at støtte musklerne”. Desuden bemærker han, at ”protein fra animalske fødevarer, såsom mælkeprodukter og kød, kan nemmere støtte muskelvækst end plantebaseret protein”.

Studiet er i overensstemmelse med tidligere studier, der har sammenlignet unge og ældres behov for protein.

Disse studier peger således på, at ældre har brug for at indtage mere protein end unge, for at stimulere muskelvækst. De viser også, at de ældre, der indtager mest protein, bevarer de stærkeste og største muskler.

Forskerne ved dog endnu ikke, hvorvidt det samme er tilfældet for kvinder, idet kun mænd deltog i forsøget.

De kan heller ikke sige præcist hvor meget protein, der er optimalt. Det er derfor forskernes mål at finde svar på disse spørgsmål.

22 | SUNDHED+

TEMA: PROTEIN

ÆLDRE KVINDER HAR OGSÅ GAVN AF MERE PROTEIN

Det er ikke kun ældre mænd, der har godt af et relativt stort indtag af protein.

Et studie i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease viser således, at et stort protein-indtag kan forebygge Alzheimers. Alzheimers rammer især ældre kvinder.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Det er kendt, at sund kost og en aktiv livsstil kan forebygge Alzheimers.

Men dette studie er antageligt det første til at analysere en sammenhæng mellem indtaget af protein og beta-amyloid (Aβ). Studiet blev gennemført af det australske Edith Cowan University.

Det nye studie bekræfter, at en kost rig på proteiner er særdeles effektivt til forebyggelse eller udskydelse af Alzheimers. Disse fordele ved proteiner opnås både fra animalske og vegetabilske fødevarer. For eksempel kød, æg, fisk, mælkeprodukter, nødder, linser og bønner.

I studiet sammenlignes kosten og niveauet af beta-amyloid (Aβ) hos mere end 500 personer.

Beta-amyloid (Aβ) kan bruges til at forudsige sandsynligheden for, at den pågældende vil udvikle Alzheimers.

Beta-amyloid (Aβ) er protein, der findes naturligt i kroppen, men nogle gange klumper sammen i hjernen, hvorved nerveceller omringes og hjernecelle-kommunikationen forstyrres.

Deltagerne - der alle var ældre mennesker, der endnu ikke havde oplevet forringet hukommelse - inddeltes i tre grupper, afhængigt af deres protein-indtag.

De deltagere, der indtog mest protein (omkring 118 gram dagligt), havde 12 gange mindre sandsynlighed for et højt niveau af beta-amyloid (Aβ) end dem med det mindste indtag (54 gram dagligt). ”Studiet viser tydeligt, at jo mere protein, man indtager, desto lavere er chancen for, at vedkommende har en høj Aβ belastning på hjernen, hvilket

svarer til en lavere risiko for at udvikle Alzheimers,” fastslår forfatter til studiet, Dr Binosha Fernando.

“For at opnå den beskyttende effekt, som vi har påvist, skal du spise cirka 120 gram protein dagligt, hvilket ikke er så svært endda,” uddyber Dr Binosha Fernando.

STØRRE RISIKO FOR HOFTEBRUD Studier har desuden vist, at ældre mennesker, der indtager for lidt protein (mindre end 0,8 gram dagligt pr. kilo, de vejer) muligvis lider større risiko for hoftebrud. Et større protein-indtag og jævnlig fysisk aktivitet kan derfor reducere risikoen for hoftebrud.

Dette følger for eksempel af en artikel i Nature - international journal of science, fra 2015, der sammenlignede data fra i alt 12 studier med mere end 400.000 deltagere.

Studier har desuden påvist, at for lidt indtag af B12, som primært findes i animalske fødevarer, øger risikoen for knogleskørhed (osteoporose). Både mænd og kvinder, der indtager for lidt B12, har øget risiko for knogleskørhed.

Dette følger for eksempel af en analyse i 2015 i tidsskriftet Nutrients - Open Access Journal of Human Nutrition. National University of Singapore satte sig for at undersøge, hvorvidt B-vitaminer kan bidrage til at bevare knoglernes sundhed og mindske risikoen for knogleskørhed.

De sammenlignede og konkluderede på baggrund af eksisterende studier. I konklusionen fastslås, at knoglesundhed normalt forbindes med calcium og D-vitamin, men at B-vitaminerne, for eksempel B12 kan spille en rolle.

Det konkluderes, at protein fra mælkeprodukter reducerer risikoen for hoftebrud, men at det er mindre sikkert, hvorvidt protein fra kød og vegetabilske fødevarer har samme effekt.

Når man tager i betragtning, at fysisk aktivitet er vigtigt for at holde kroppen ved lige, samt at protein spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, er det nærliggende, at et fornuftigt protein-indtag er med til at mindske risikoen for hoftebrud. december nr. 10/2018 | 23

TEMA: PROTEIN

HVORFOR VALLEPROTEIN?

To nye studier sætter fokus på valleprotein. Det ene undersøger, om valleprotein er det mest optimale for ældre, der skal komme sig efter muskeltab. Det andet undersøger, om kvinder kan få glæde af valleprotein eller om det kun er for bodybuildere.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Når man er udsat for sygdom eller inaktivitet, mister man nemt muskelmasse og styrke. Dermed bliver det sværere at komme tilbage i et aktivt

in og kollagen, fordi de adskiller sig i mængden af leucin, som de giver. Den essentielle aminosyre, leucin, har vist sig afgørende i stimulering af protein

samtidig indtager tilstrækkeligt med kalorier og bevæger sig.

KVINDER OG VALLEPROTEIN Et amerikansk universitet, Purdue University, offentliggjorde i maj 2018 et studie, der ligeledes forholder sig til fordelene ved valleprotein. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Nutrition Reviews.

Men dette studie handlede ikke om ældre. Det handlede i stedet om, hvorvidt vallepulver er gavnligt for kvinder.

Studiet sigtede nemlig efter at be- eller afkræfte myter om, at vallepulver gør kvinder store og oppumpede. ”Der er en opfattelse af, at tilskud med valleprotein gør kvinder oppumpede,” forklarer professor Wayne Campbell, og uddyber:

liv og at få hverdagen til at fungere.

Dette går særligt ud over ældre, der har været sengeliggende eller begrænset rent fysisk.

Det er derfor centralt at finde svar på, hvordan ældre bedst kan komme sig efter et muskeltab. En vigtig del af dette går på hvilke typer protein, der er bedst i genoptræningen.

I oktober 2018 offentliggjorde tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition således et studie, der afsøgte, om en bestemt type proteintilskud (30 gram valle eller kollagen indtaget to gange dagligt) bedst optimerer genskabelsen af tabt muskelmasse. ”Vi valgte at sammenligne valleprote24 | SUNDHED+

syntese. Vallepulver fra mælkeprodukter indeholder mere leucin end stort set alle andre former for tilgængelige proteiner,” fortæller Sara Oikawa, McMaster University.

Studiet viste, at kun valleprotein øgede muskelmassen ved genoptræning. Valleprotein kommer typisk fra komælk.

Forskerne konkluderer derfor, at ”når det drejer sig om seniorer, er kollagen ikke et godt valg, hvorimod valleprotein er meget effektivt. Valle er protein af høj kvalitet og godt til muskelstimulering og genoptræning af ældre.”

Studiet viser dog samtidig, at det uanset typen af protein kun er muligt at genskabe muskelmasse, hvis man

”Tilskud med valleprotein viser sig at være en effektiv strategi til at opnå en slankere kropsbygning, når der kombineres med fysisk aktivitet. Men kvinder er markant underrepræsenteret i de eksisterende studier. 68 procent af de mest citerede studier indeholdt kun mænd. Vi ønskede i stedet at finde ud af, hvilken indflydelse valleprotein har på kvinder.”

Det krævede derfor en stor indsats fra forskernes side at screene mere end 1.800 tidsskriftsartikler for at finde 13 tilstrækkeligt holdbare studier om kvinders indtag af valleprotein. På trods af vanskelighederne lykkedes det forskerne at konkludere, at tilskud med valleprotein kan bidrage til at forbedre kvinders fysik, uden at de samtidig risikerer at blive oppumpede.

TEMA: PROTEIN

MIDDELHAVSKOST OG DE GODE PROTEINER Nærmest dagligt kommer nye studier, der viser, at middelhavskost gavner hjertet, humøret, søvnen, synet og meget mere. Men hvad fortæller middelhavskost om proteiner?

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

McMaster University, der stod bag det førstnævnte studie om vallepulver, fik i august 2018 offentliggjort et andet studie, der strider mod det meste viden om rødt kød - og således også mod de studier, der er nævnt i dette Tema.

Studiet påstår nemlig, at rødt kød, såsom bøffer, er godt for hjertet og skal være en sikker bestanddel af kosten.

Det er dog nærliggende at tænke, at forskerne fra McMaster University overdriver det røde køds positive egenskaber. Det fremgår faktisk af selve studiet, at de sundhedsmæssige fordele kun opnås, hvis rødt kød indtages sammen med frugt, grøntsager og fisk.

Det virker derfor nærliggende, at den positive effekt, som forskerne kunne aflæse og som de tillagde det røde kød, opstod på grund af hele den varierede kost med frugt, grønt og fisk. Fødevarer, der jo i sig selv har en gavnlig effekt på hjertet.

Studiets styrke er dog, at det indeholder data fra 5 tidligere studier med i alt 218.000 personer fra over 50 lande og at det blev accepteret i det anerkendte tidsskrift, The Lancet.

GAVNER HJERTET En stribe nye studier peger ligeledes på, at det er den varierede kost med fokus

på frugt, grønt, fisk, nødder og frø, der er nøglen til et godt helbred. En sådan kost betegnes også middelhavskost.

troværdigt end studiet fra McMaster, der påstår, at det er rødt kød i sig selv, der er godt for hjertet.

”Middelhavskost består af frugt og grøntsager, nødder og frø, fuldkorn, olivenolie, fisk og et begrænset forbrug af rødt eller forarbejdet kød,” forklarer Dr. Sotos-Prieto, Harvard T.H. Chan.

Studiet fra Purdue University har imidlertid sine egne svagheder, idet det kun så på 41 forsøgspersoner, der alle var overvægtige amerikanere.

Purdue University, der er nævnt i dette Tema, har også publiceret nye studier om middelhavskost. Et studie i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition, juni 2018, forklarer, at middelhavskost gavner hjertet - og at dette gælder, uanset om man reducerer sit indtag af rødt kød. Det er dog afgørende for hjertet, at kødet er fedtfattigt og uforarbejdet. ”Studiet er vigtigt, fordi det viser, at rødt kød kan indgå i en hjertevenlig kost, sådan som middelhavskosten,” forklarer professor Wayne W. Campbell.

I modsætning til studiet fra McMaster University understreger professor Wayne W. Campbell, at ”dette studie er ikke designet til at promovere forbrug af rødt kød, og vi opfordrer ikke folk, som i øvrigt indtager en vegetar-agtig kost til at begynde at spise rødt kød.”

Studiet fra Purdue University siger altså ganske enkelt, at en kost bestående af de ingredienser, der findes i middelhavskosten, er godt for hjertet, uanset om man indtager rødt kød. Så længe der er tale om fedtfattigt og uforarbejdede kødvarer. Studiet er dermed mere

Forsøget bestod i, at de 41 personer med usunde vaner, skulle følge perioder, hvor de fulgte deres sædvanlige kost eller middelhavskosten. Det vil sige, at middelhavskosten udgjorde et betydeligt sundere alternativ til deres sædvanlige kost. Det røde kød stod, ikke så overraskende, altså ikke i vejen for, at kosten som helhed blev forbedret.

GODT FOR SYNET Flere nye studier drejer sig i øvrigt om de sundhedsmæssige fordele ved middelhavskost. De drejer sig blandt andet om mindre depression og forbedret søvn.

Men de drejer sig også om, at middelhavskost er godt for synet og reducerer risikoen for aldersbetinget synsnedsættelse (AMD). Kroniske sygdomme, såsom AMD, har sin rod i dårlige kostvaner, mener Dr. Emily Chew på baggrund af et studie med data fra næsten 5.000 personer, 55 år og derover.

Personer, der fulgte en middelhavskost havde 41 procent mindre risiko for at udvikle AMD, fastslås det i studiet fra American Academy of Ophthalmology.

Læs mere om AMD senere i magasinet.

december nr. 10/2018 | 25

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Danmarkspremiere på Ive-car Ive-car er et spændende nyt køretøj på det danske marked, som ikke er en bil pr. definition, men alligevel lukket og komfortabel. Ive-car har en 2000 W elmotor og lithium-batteriet giver en rækkevidde på mellem 60 og 90 kilometer afhængig af vind, temperatur, kørestil.

Ive-car er miljøvenlig, ikke særlig pladskrævende og du får et rigt standardudstyr.

Du skal ikke have kørekort til Ive-car 25, hvis du er over 18 år. Ive-car 45 har nummerplade og kræver blot et almindeligt bilkørekort, og i Ive-car 45 har du plads til en passager på sædet bag føreren.

Standardudstyrslisten omfatter bla.: El-betjente ruder Tyverialarm Bak-kamera Radio m. MP3 og USB Pris kr. 39.995+ lev.

Du kan prøvekøre Ive-car hos de 28 danske forhandlere.

Mere information om Ive-car, kørekortregler og forhandlernet findes på www.ivecar.dk.

DANSK IMPORTØR • THOMAS MØLLER PEDERSEN APS • INFO@TMP.DK • WWW.IVECAR.DK • TELEFON 97 74 07 33

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

SKÆR NED PÅ PØLSE OG BACON TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Hvert år rammes cirka 5.000 mennesker i Danmark af kræft i tyk- eller endetarm. Og hele 600 af disse kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi helt lod være med at spise forarbejdet kød som spegepølse og bacon. Det viser beregninger fra Kræftens Bekæmpelse, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancer Epidemiology.

Det forarbejdede kød bliver ofte røget, tilsat nitrit eller gennemgår andre behandlinger, der i sig selv er kræftfremkaldende. Det nye studie og den internationale kræftforskning viser en klar sammenhæng mellem risikoen for tarmkræft og indtag af det forarbejdede kød, og man bør derfor spise mindst muligt af de forarbejdede kød- og fjerkræprodukter.

Det er vigtigt at understrege, at et enkelt stykke med spegepølse i ny og næ ikke er livsfarligt, men et mindre indtag af forarbejdet kød vil klart gavne danskernes sundhed og nedsætte risikoen for tarmkræft. Og det er slet ikke så svært at ændre lidt på madvanerne, mener Gitte Laub Hansen, der er projektchef hos Kræftens Bekæmpelse: “I madpakken kan hamburgerryg, skinke, salami og hønsesalat erstattes af kartoffelmaden, æggemaden og sildemaden.

Og på middagsbordet kan kylling og fiskefilet vælges frem for pølser og skinke”, siger hun.

KRÆFTRÅDGIVNING BRUGES I STØRRE OMFANG Kræftens Bekæmpelse har 11 kræftrådgivninger, hvor kræftpatienter, pårørende og efterladte gratis kan møde op og tale med en rådgiver, deltage i samtalegrupper samt deltage i foredrag, kreative eller fysiske aktiviteter.

En årsrapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at danskerne bruger

rådgivningstilbuddene i et stigende omfang. I 2017 var der 83.349 kontakter i kræftrådgivningerne, og det er en stigning på syv procent i forhold til 2016.

Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af frivillige, der er engageret i kræftrådgivningerne. Fra 2016-2017 er der sket en stigning på

15 procent og i hele perioden 20152017 er stigningen på hele 49 procent.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at det store engagement, som frivillige lægger for dagen i kræftrådgivningerne, er guld værd for kræftpatienter og pårørende,” siger Laila Walther, der er afdelingschef i Patient- & Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse.

UNGES SOLARIEBRUG

HJEMMETEST ØGER DELTAGELSE I SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

Herhjemme er modermærkekræft den mest udbredte kræftform blandt de 15-34-årige. Når unge solariebrugere får modermærkekræft, før de fylder 30 år, skyldes det i 3 ud af 4 tilfælde solariebrug.

Alt for mange kvinder dropper at blive screenet for livmoderhalskræft. Derfor valgte Region Hovedstaden at afprøve en hjemmetest, hvor kvinderne selv kan tage en prøve fra deres livmoderhals og sende den afsted til testlaboratoriet.

Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i en ny kampagne fokus på, hvor farligt det er at gå i solarium.

Formålet er at få unge solariebrugere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de lægger sig ind under de kunstigt fremstillede uv-stråler.

I perioden 2014-15 sendte Region Hovedstaden et brev til 23.632 kvinder i alderen 27-65 år. Fælles for dem var, at de ikke var blevet screenet i mindst fire år. Hele 20 procent af kvinderne valgte at tage imod tilbuddet om en hjemmetest. Derudover valgte yderligere 10 procent af kvinderne at blive screenet hos deres egen læge, efter at de havde fået invitationen til hjemmetest. I alt blev 30

procent af kvinderne altså screenet.

Foruden et kit til at tage prøven, fik kvinderne også et spørgeskema fra Kræftens Bekæmpelse. Her blev de blandt andet spurgt om deres livsstil og om årsagerne til, at de ikke havde deltaget i screeningen. Svarene viser, at blandt andet ubehag ved den gynækologiske undersøgelse er en væsentlig årsag til at vælge almindelig screening fra. Derudover har mange af kvinderne svært ved at få passet screening ind i en travl hverdag.

Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder, der deltager i screening, nedsætter deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 procent.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk december nr. 10/2018 | 27

NYT OM DIABETES

PAS PÅ MED EKSTRA

PROTEIN I KOSTEN TEKST: HELEN H. HEIDEMANN

Det er en myte, at ganske almindelige mennesker mangler protein i kosten og kan blive sundere med ekstra protein. Det kan til gengæld skade nyrer og øge blodtryk, advarer overlæge.

Spiser du ekstra mange proteiner i form af kød og mejeriprodukter, risikerer du at overbelaste dine nyrer.

Det er skidt - især når du har diabetes, advarer specialist i nyresygdomme, overlæge Peter Marckmann, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

“Af en eller anden grund er det lykkedes at plante den her historie om, at vi mangler proteiner og vil blive sundere og stærkere, hvis vi får tilført ekstra. Men vi får rigeligt med proteiner i den almindelige kost og opnår ingen sundhedseffekt eller får ekstra muskler, når vi spiser ekstra mange proteiner,” siger Peter Marckmann.

MERE UDSAT MED DIABETES Tværtimod kan du risikere at skade dine nyrer, hvis du skruer op for kød, fisk, æg, bælgfrugter og mejeriprodukter.

“Af en eller anden grund er det lykkedes at plante den her historie om, at vi mangler proteiner og vil blive sundere og stærkere, hvis vi får tilført ekstra” — overlæge Peter Marckmann 28 | SUNDHED+

“Du stresser nyrerne, når du spiser mange proteiner.

Når man har diabetes, er nyrerne i forvejen belastede

OM NYRERNE Nyrerne fungerer som et filter, der renser blodet for affaldsstoffer. Desuden regulerer nyrerne kroppens indhold af vand og salt og justerer blodtrykket. Nyrerne består af fint forgrenede blodkar, som kaldes blodkarnøgler. Når nyrerne renser blodet, løber blodet igennem blodkarnøglerne, og affaldsstoffer, salt og væske udskilles som urin. Urinen indeholder normalt ganske små mængder æggehvidestof, blandt andet stoffet albumin.

på grund af et forhøjet blodsukker. Det er derfor, man med diabetes risikerer at få nyresygdom. Spiser du mange proteiner, kan du altså gøre ondt værre,” forklarer Peter Marckmann.

En meget proteinrig kost vil kunne medføre, at blodtrykket i de såkaldte små karnøgler i nyrerne forøges, og det kan på sigt medføre ardannelser i nyrerne.

Har man diabetes, er der tendens til, at man har protein i urinen. Det er ofte tegn på nedsat nyrefunktion, og nyrefunktionen kan blive yderligere forringet ved øget proteinindtag. Det protein, som især tabes i urinen,

NYT OM DIABETES

er albumin. Det er mængden af albumin i urinen, der testes ved diabeteskontrol.

BLODTRYKSMEDICIN KAN MISTE EFFEKT I Diabetesforeningen fortæller diætist Lisa Heidi Witt, at rådgiverne ofte taler med medlemmer, som er bekymrede for, om de får nok protein.

“Det viser sig som regel, at det er en unødig bekymring, for de får rigeligt protein fra helt almindelig mad, og har ikke behov for at supplere med proteintilskud,” siger Lisa Heidi Witt.

Spiser du 0,8 gram protein pr. kilo, du vejer, får du dækket dit behov. Gennemsnitsdanskeren spiser i dag 1,1-1,2 gram pr. kilo, så vi har ingen mangel på protein, understreger overlæge Peter Marckmann.

“Proteiner er også rige på salt. Det betyder, at blodtrykket belastes og at den medicin, du eventuelt får mod forhøjet blodtryk, vil miste sin effekt, hvis du skruer op for proteinerne,” siger Peter Marckmann.

“Kun hvis du er i bodybuildermiljøet og bliver dopet med steroider, kan du måske opnå en effekt ved at spise ekstra proteiner. Kroppen kan ikke selv udnytte ekstra proteiner,” siger han.

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Nutrient Delivery System

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

r støt te n u Dit imm r a v fors

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 90.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Forsætter den nuværende udvikling, vil der ifølge prognoserne være 430.000 danskere med type 2-diabetes i 2030. Se mere på diabetes.dk.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

december nr. 10/2018 | 29

SPISEFORSTYRRELSE

SPISEFORSTYRRELSEN SOM SINDSSYGDOM Antallet af dødsfald blandt patienter med anoreksi er halveret på 20 år, men situationen er fortsat kritisk. Det gælder både for patienter med anoreksi og bulimi.

TEKST: NILS SJØBERG

”Det er nødvendigt at se spiseforstyrrelsen som en sindssygdom.” Med disse ord fastslår overlæge René Støving fra Odense Universitetshospital sine patienters situation. Han har været grebet af at hjælpe patienter med spiseforstyrrelser, siden han blev færdiguddannet læge i 1992. ”Vi står overfor en gruppe, som elsker at servere mad for andre, men som har en vrangforestilling i forhold til deres egen vægt og krop. Det betyder, at vi i yderste tilfælde må søge til tvang for at give dem ernæring, da de ellers vil dø af deres sygdom”, siger René Støving, der leder Danmarks eneste somatiske specialafdeling for særligt udsatte patienter med anoreksi.

Det er først og fremmest piger og kvinder, som udgør gruppen af René Støvings patienter.

”Ofte er patienterne så udmarvede, at de er ved at dø fra os”, fortæller overlægen, der lægger vægt på det helt afgørende i et tæt samarbejde mellem kostenheden på den somatiske afdeling og den psykiatriske enhed. ”Vi skal sætte ind på begge fronter.

Derfor har vi også fælles konferencer mellem vores afdelinger, hvor patienten først bliver indlagt hos os på somatisk afdeling, hvis de har meget stort vægttab.”

MIDDAGEN SKAL OVERSTÅS Alt er skemalagt. Det gælder alt fra lægeundersøgelsen ved indlæggelsen med måling af puls, blodtryk, væske og saltbalance til udskrivelsen fra afdelingen op til 12 uger efter indlæggelsen. ”Vi tror ikke på lange indlæggelser, da det er vigtigt, at patienterne lærer at klare sig selv”, påpeger René Støving, der glæder sig over, at dødeligheden i dag er det halve af, hvad den var for 20 år siden. Dengang var den på 1 ud af 10 patienter. Der er dog stadig patienter, som begår selvmord. ”Hvert kilo bedre patienternes chance.

Derfor går vi også ind i arbejdet for at hjælpe de helt unge patienter, som er i forløb på Børneafdelingen, ligesom vi hjælper de personer, som prøver at leve med en spiseforstyrrelse, når de er udskrevet. Det er helt afgørende, at de får en kost, som gør dem i stand til at klare de tilstødende sygdomme, som rammer dem”, fortæller overlægen.

Det er René Støvings og hans medarbejderes mål, at patienterne skal have almindelig kost. Alligevel vil det ofte være nødvendigt at begynde med at

give patienterne ernæringspræparater.

Derefter følger en kost, hvor højest 30 procent må være kulhydrater og resten fedt og protein. ”Desuden er vi altid meget opmærksomme på, at fejlernærede patienter kan få en hjerneskade, hvis de får drop med glukose, da de kan lide af B1 vitaminmangel.”

Under indlæggelse er det mest krævende tidspunkt på dagen både for patienterne og medarbejderne, når patienterne skal spise. Derfor bliver der lagt vægt på at tilrettelægge måltidet godt med patienten, som får lov til at vælge mellem tre retter.

Overlæge René Støving, Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital ”Det kan desuden være vanskeligt for patienterne at begynde at spise og håndtere mængden af næring, hvis de ikke har spist længe, ligesom patienterne kan være gode til at snyde alt og alle, hvis de giver udtryk for at have spist.

Derfor har vi lavet en klar ordning om, at når først maden er serveret, så skal måltidet overstås på højest 30 minutter, så maden ikke kommer til at fylde hele dagen for patienterne”, siger overlæge René Støving.

NR. 09 // NOVEMBER 2018

MOTION / KOST / VELVÆRE

5

NEMME

Temaet i Sundhed+ i november var netop spiseforstyrrelser.

Du kan finde Temaet på magasinets hjemmeside.

MASSAGEØVELSER

Slå en streg

TEMA:

OVER INKONTINEN S SEXOLOGENS RÅD:

VÆR DIG SELV

STADIG FLERE FÅR spiseforstyrrelser

FÆLLES SPORT FORLÆNGER LIVET

Bagedystens dommere, Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo:

”DER SKAL VÆR PLADS TIL NYDELS E E”

30 | SUNDHED+

Bliv sorg- og kriseterapeut på vores 1-årige uddannelse Få de nyeste sorgteorier og konkrete redskaber til brug i dødens nærvær.

Styr på din digitale arv Hvad sker der fx med din Facebook-profil, når du dør?

Nyt hold i Vanløse d. 17. januar 2019.

Gratis introaften d. 6. december.

Tilmelding nødvendig.

Læs mere om indholdet på www.kriseogsorg.dk Kontakt Line Bundgård på 26 66 62 88 for yderligere oplysninger.

v LÆR MERE PÅ EKURSER.NU

BIOLOGISKE INDIKATORER

RING OG FÅ EN AFTALE SOM PASSER TIL JER

Favorable abonnementsordninger, der gør det lettere at opfylde kravene i NIR og dokumentere sterilisationsprocessen Kvalitetskontrollen udføres med biologiske indikatorer fra SSI Diagnostica, der dyrkes i vores certificerede laboratorie, som en ekstra sikkerhed for klinikken.

SSI Diagnostica A/S Herredsvejen 2 3400 Hillerød T 4829 9100 ssidiagnostica.com

NEDBRYD TABUET

FORSKERE TIL KAMP MOD TABU Befolkningen i den vestlige verden bliver ældre og ældre og det får samtidig forskere til at få øjnene mere op for forskellige aspekter af ældres liv. Det gælder også ældres sexliv, som hidtil har været et tabu.

TEKST: JAKOB THOMAS

”Undersøgelsen bekræfter, at behovet for det intime ikke slutter, bare fordi man har nået en bestemt alder.” Sådan fastslår Dr Alison Bryant, som leder et hold af forskere med fokus på ældres sundhed.

Ordene kommer efter, at University of Michigan for nyligt spurgte 65-80 årige om deres sexvaner. Det gjorde universitetet i forbindelse med National Poll On Healthy Aging.

40 procent af de adspurgte ældre svarede, at de er seksuelt aktive. Blandt de ældre i forhold svarede over halvdelen, at de er sek-

”Sex er ikke kun for de unge. Mange ældre nyder sex og intimitet og det er vigtigt for livskvaliteten. Men stereotyper om alder kan bremse seksuel udfoldelse og nydelse” De beretter, at det giver dem mere nærhed i deres forhold og velvære. Hvis dit sexliv er godt, er der generelt en større chance for, at du er godt tilfreds med livet”, fortæller Sharron Hinchliff fra Sheffield University. Omvendt kan problemer i soveværelset forværre forholdet, give frustrationer og skænderier.

Et godt sexliv kan altså gavne helbredet. Ligeledes kan et godt helbred bidrage til et bedre sexliv. Der er således nær sammenhæng mellem sexliv og fysisk og mentalt helbred.

suelt aktive. Endnu vigtigere kom det frem, at tre fjerdedele af de seksuelt aktive er tilfredse med deres sexliv.

Universitetet i Oslo har ligeledes for nyligt undersøgt ældres sexvaner. Mere end 90 procent af de adspurgte norske mænd i aldersgruppen 60-75 år svarede, at de er seksuelt aktive. Det samme gælder næsten 75 procent af de norske kvinder i aldersgruppen. Danmark indgik også i undersøgelsen, som viste, at 78 procent af de adspurgte danske kvinder i aldersgruppen bekræftede, at de er seksuelt aktive.

STØRRE LIVSKVALITET Et godt sexliv kan give større livskvalitet. ”Sex betyder også noget for ældre.

32 | SUNDHED+

Den amerikanske undersøgelse afslører således, at sunde ældre generelt er mere seksuelt aktive. Undersøgelsen viste, at næsten halvdelen af dem med et godt helbred, er seksuelt aktive - mens det kun er cirka en femtedel af dem med helbredsproblemer. Disse resultater stemmer overens med tidligere studier. For eksempel i New England Journal of Medicine.

Hvis du ønsker mere viden om sammenhængen mellem helbred og sexliv, og hvordan man selv kan forbedre sin seksuelle formåen, har Magasinet Sundhed+ sat fokus på disse spørgsmål i de

forgange måneder - og du kan nu få glæde af magasinerne på nettet.

ET SÆRLIGT TABU Et af de særligt tabubelagte områder er ældres seksualitet, når den ældre lider af demens eller Alzheimers. Og af samme grund savner eksperterne i ældres seksualitet viden på dette område. Et nyt amerikansk studie forsøger imidlertid at råde bod på dette.

Studiet, der er præsenteret i Journal of the American Geriatrics Society, forholder sig til ældres sexliv, når den ældre lider af demens eller Alzheimers.

Blandt de adspurgte med demens, der havde en partner, var flertallet af både mænd (59 procent) og kvinder (51 procent) seksuelt aktive. Dette gjaldt også i aldersgruppen 80-91 år: mere end 40 procent af de demensramte mænd og kvinder i forhold svarede, at de var seksuelt aktive. ”Seksuel aktivitet er en vigtig del af tilværelsen gennem hele livet. En respektfuld og omsorgsfuld tilgang til ældre, også med kognitive vanskelig-

NEDBRYD TABUET

”Sex betyder også noget for ældre. De beretter, at det giver dem mere nærhed i deres forhold og større velvære. Hvis dit sexliv er godt, er der generelt en større chance for, at du er godt tilfreds med livet” heder, kræver forståelse for seksuelle normer og problemer, og effektive strategier,” konkluderer forskerne, der støttes af Health in Aging Foundation.

KYS OG BERØRING Både mænd og kvinder mener, at sex er en vigtig del af et forhold.

Henholdsvis 84 procent af mændene og 69 procent af kvinderne. Dette stemmer fint overens med en spør-

nen i planlægningen af sundhedstilbuddene, der henvender sig til ældre”, bemærker den norske professor.

Måske studierne også er udtryk for, at ældres sexliv ikke længere er så stort et tabu i forskerkredse. Der er dog stadig et stykke vej. Bente Træen forklarer således, at det stadig er nyt for forskere at sætte fokus på ældres sexliv: ”Jeg var overrasket over hvor mange, der er seksuelt aktive. Det er ikke, fordi jeg sammenligner med tidligere studier. Der er nemlig ikke så mange andre studier. Det drejer sig mere om de myter, vi har i samfundet, om ældre og sex”. ”Forskere er ligesom andre mennesker. Vi er opdraget til at tro, at sexlivet kun er for de unge og smukke,” forklarer hun, men bemærker samtidig, at den nye forskning forhåbentlig vil ændre på de forestillinger.

geundersøgelse, hvor 75-årige blev bedt om at beskrive deres sexlyst.

De fleste af de adspurgte svarede, at de oplevede samme lyst som ti år tidligere, eller at lysten kun var dalet en smule.

Det var også den norske professor, Bente Træen, der stod i spidsen for denne undersøgelse: ”Sexlysten daler med alderen. Men det betyder ikke, at den forsvinder. Som ung sætter man mest pris på den ’gymnastiske side’ af sagen og kontakt mellem kønsdelene. Som ældre handler det mere om at have et godt forhold og blive rørt og kysset”, forklarer professoren.

Studierne viser, at ældres sexliv i stigende grad tages seriøst af forskere, der ønsker et bedre indblik i, hvordan man kan bevare et godt sexliv oppe i alderen. ”Ældre er ikke aseksuelle. Sex må derfor sættes højere på dagsorde-

BRUGER HUMOR Dr Sharron Hinchliff, University of Sheffield, er en af de få forskere, der har studeret ældres seksualitet gennem en årrække.

Hun ser positivt på den stigende akademiske interesse for ældres seksualitet.

“Sex er ikke kun for de unge. Mange ældre nyder sex og intimitet og det er vigtigt for livskvaliteten. Men stereotyper om alder kan bremse seksuel udfoldelse og nydelse.” ”De ældre ople-

ver ofte barrierer i forhold til at tale om sex med deres partner, venner og ansatte i sundhedssektoren. Det kan sågar hindre ældre i at modtage tilstrækkelig hjælp i seksuelle spørgsmål.”

Hendes mål er derfor at nedbryde stereotyper og tabuer og at få folk til at tale mere frit om ældres sexliv.

Det fik hende til at lave en udstilling i samarbejde med Sheffield University og en kunstner, Pete McKee. ”Det er et emne, der er privat og som mange synes er pinligt. Men ved hjælp af humor tror jeg, at det bliver nemmere at tænke på og at det hjælper samtalen i gang”, fastslår hun. Illustrationerne til denne artikel kommer fra udstillingen i Sheffield, ’the age of love - exhibition’.

Dr Sharron Hinchliff, Bente Træen, psykologi og professor i sundhed, University sundhedspsykologi, of Sheffield.

Oslo universitet. december nr. 10/2018 | 33

HVAD SKER DER I HJERNEN?

DIN DOVNE HJERNE Hvorfor er det så svært at komme i gang med at træne? Hvilken indre kamp foregår der i din hjerne, når du står med valget mellem at slappe af eller at dyrke motion?

TEKST: JAKOB THOMAS Forskere fra University of British Columbia, Brain Behaviour Lab, satte sig for at undersøge netop dette, og hvorfor så mange mennesker undgår at bevæge sig. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Neuropsychologia, oktober 2018.

Træningsparadokset. Sådan kalder de det paradoksale i, at de fleste mennesker undgår fysisk aktivitet, selvom vi alle får at vide, hvor afgørende det er for et langt og godt liv.

I USA, hvor forsøget fandt sted, lyder anbefalingerne på 150 minutters moderat aktivitet eller 75 minutters hård træning om ugen. Det kræver altså kun et par timer om ugen, og alligevel lever 77 procent af amerikanerne ikke op til anbefalingerne.

Samtidig er 40 procent af kvinderne, 35 procent af mændene og 17 procent af børnene i USA omfattet af fedme-epidemien.

Forskerne søgte derfor et bedre ind-

deres hjerneaktivitet. Billeder, der repræsenterede fysisk aktivitet eller inaktivitet blev vist kortvarigt på en skærm. Se billederne, der illustrerer denne artikel.

I den ene test skulle forsøgspersonerne føre figuren hurtigst muligt mod billeder, der repræsenterede fysisk aktivitet - og væk fra billeder, der repræsenterede inaktivitet. I den anden test skulle de gøre det modsatte: føre figuren hurtigst muligt mod billeder,

”Hver dag står vi med valget mellem at træne eller ikke at træne. Dette er længe blevet anset som en kamp mellem dovenskab og disciplin. Men hvad sker der egentlig i hjernen?”

“I hverdagen illustreres træningsparadokset, når folk tager elevatoren, selvom de har et mål om fysisk aktivitet.

Vores studie er det første, der konkret analyserer hjernens aktivitet, for at forstå dette paradoks,” konstaterer forskerne fra University of British Columbia.

34 | SUNDHED+

blik i, hvilke processer i hjernen, der er årsag til, at flertallet tydeligvis undgår at bevæge sig.

KRÆVER MERE AF HJERNEN Eksperimentet gik ud på, at en gruppe unge mennesker skulle styre en figur, mens elektroder skulle registrere

der repræsenterede inaktivitet - og væk fra billeder, der repræsenterede fysisk aktivitet.

Forsøgspersonerne brugte betydeligt mere hjerneaktivitet for at føre figuren mod billeder, der repræsenterede fysisk aktivitet - og altså væk fra billeder, der repræsenterede inaktivitet.

HVAD SKER DER I HJERNEN? ”Studiet viser præcist, hvad der sker i hjernen, når man forsøger at tvinge sig selv op af sofaen. Hjernen skal arbejde hårdt for at overkomme den naturlige trang til at slappe af,” fastslår forskerne og uddyber: ”Gennem tiden har det været essentielt for menneskets overlevelse at spare på kræfterne, da det gjorde det nemmere for os at finde ly og føde, konkurrere om seksuelle partnere og undgå rovdyr.”

STRIDER MOD VORES NATUR Studiet er i overensstemmelse med andre forskeres antagelser om, at det

er menneskets instinkt at spare på kræfterne og indtage fedende føde.

Så længe vi måtte bruge kræfter på jagt og der var mangel på føde, gav det god mening at spare på kræfterne - og at bruge dem på overlevelse og reproduktion.

Disse instinkter er først blevet et problem i nyere tid, hvor vi ikke længere er tvunget til at gå på jagt. Daniel Eric Lieberman, professor ved Harvard University, er kendt for disse teorier. ”Det er naturligt at være doven”, fastslår han og bemærker: “De gik ud for at skaffe føde. Men alt andet ville være uklogt.”

”Studiet viser præcist, hvad der sker i hjernen, når man forsøger at tvinge sig selv op af sofaen. Hjernen skal arbejde hårdt for at overkomme den naturlige trang til at slappe af”

Forsøgspersonernes hjerner skulle arbejde hårdere, når de blev bedt om at undgå billederne med afslappende adfærd (rød), end når de blev bedt om at opsøge disse billeder.

Lieberman mener, at den bedste måde at motivere det moderne menneske til at dyrke motion er ved at gøre det sjovt. Ifølge Lieberman er det særligt sjovt, hvis der er et socialt element eller det føles som en leg.

Der er desuden tricks, du kan bruge for at samarbejde med din hjerne og motivere til træning - i stedet for at kæmpe imod hjernen.

5 TIPS, DER GØR HJERNEN TIL EN MEDSPILLER START I DET SMÅ med 5 minutters træning. Det kan for eksempel være en lille gåtur eller nogle squats, imens du ser tv. Det er nemmere at overbevise dig selv om at træne 5 minutter end længere tid. Du indstiller gradvist hjernen på at acceptere mere træning.

Det er godt for motivationen at arbejde med konkrete mål. Men SÆNK DINE FORVENTNINGER. For store mål har nemt den modsatte effekt. Du kender det måske fra de alt for ambitiøse nytårsforsæt, der blot ender med dårligt humør og nederlag. Sæt mindre mål - og nå dem. Det giver tilfredsstillelse og succes og motiverer til større mål.

Nogle dage sker det, at man ikke kan nå sit mål. Måske du har sat dig for at gå til holdtræning, men når ikke af sted til tiden. Måske du vil på en løbetur, men føler dig ikke frisk i benene. DROP ALT ELLER INTET ATTITUDEN. Det er bedre at være åben for at bevæge sig på nye måder de dage, hvor målet glipper. For eksempel ved at gå

en tur i stedet. Det giver dig samtidig en vis oplevelse af succes, og færre dage med dårligt humør og nederlag.

Vær HERRE OVER EGEN TRÆNING. Du kan for eksempel lægge dit træningstøj parat på sofaen. Så du ser det, når du kommer hjem. Du kan så vælge, om du vil træne eller om du sætter dig og ser tv. Eller du kan tage dit træningstøj på, allerede når du forlader kontoret.

Du kan så vælge, om du vil træne eller om du bare tager hjem og smider træningstøjet. Det bliver altså dit eget bevidste valg, om du skipper en træning… og ikke noget, der bare sker uden nærmere overvejelser.

DET ER OK AT ÆNDRE DIT MÅL. Måske du ikke er i stand til at fuldføre dit mål. Eller måske du ikke ser de ønskede resultater. Måske du bare ikke bryder dig om dit mål. Der er mange grunde til, at man kan have lyst til at give op. Men så er det bedre at ændre sit mål, end at give op eller at tvinge sig selv til at fortsætte med noget, man ikke er glad for.

december nr. 10/2018 | 35

PSYKOLOGI

NYT FOKUS PÅ ONDSKAB Et nyt dansk-tysk forskningsprojekt kortlægger menneskets mørke personlighedstræk i D-faktorer, som findes i ni mørke personlighedstræk.

TEKST: NILS SJØBERG

Selvom der umiddelbart er stor forskel på narcissistiske og psykopatiske træk - og det kan lyde mere tilforladeligt at være egoist end psykopat - så viser resultaterne af ny forskning, at de mørke sider af den menneskelige personlighed er tæt koblet sammen.

Det vil i praksis sige, at har man tendens til et af disse mørke personlighedstræk, er man også mere tilbøjelig til at have en høj grad af et eller flere af de andre negative personlighedstræk. Det er resultatet af et nyt dansktysk forskningsprojekt, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychological Review.

status i sociale og økonomiske sammenhænge. Narcissisme er overdreven selvoptagethed, tendens til selvophøjelse og et ekstremt behov for opmærksomhed fra andre. Mens ondsindethed betyder destruktivitet og vilje til at påføre andre skade, også selvom det går ud over en selv.

Ved psykopati forstås mangel på empati, selvkontrol og impulsivitet.

Sadisme er ønsket om at tilføje andre psykisk eller fysisk lidelse til fordel for egen fornøjelse eller behov. Og endelig betyder skruppelløshed en generel tendens til at være samvittighedsløs og uden moralske kvaler.

”I projektet kortlægger vi menneskets mørke personlighedstræk”, siger Ingo Zettler, der er professor i psykologi og den danske forskningsleder bag projektet.

DE NI PERSONLIGHEDSTRÆK

Machiavellisme er en manipulerende og afstumpet holdning om, at målet helliger midlet. Mens mereværdsfølelse betyder en gennemgående holdning om, at man er bedre end andre og fortjener bedre behandling.

Ved selvpromovering forstås ønsket om at forøge og synliggøre egen 36 | SUNDHED+

Ingo Zettler gør opmærksom på, at verdenshistorien - og hverdagen - er fuld af eksempler på mennesker, som handler egoistisk, hensynsløst eller ondskabsfuldt. I april satte Magasinet Sundhed+ således fokus på de mørke karaktertræk i et Tema om vold i forbindelse med domsafsigelsen af Peter Madsen. ”Psykopati, hvor mennesket mangler empati, narcissisme, hvor mennesket er overdrevent selvoptaget og machiavellisme, hvor målet helliger midlet, kaldes de mørke triade, og flankeres af en række andre mørke personlighedstræk. For eksempel sadisme, egoisme og ondsindethed.

Det skyldes, at de mørke personlighedstræk har en fællesnævner, vi kalder D-faktor, der står for en basal tendens til at maksimere nytteværdien for en selv - bevidst eller ubevidst - på bekostning af andre og kombineret med overbevisninger, der begrunder ens handlinger”, påpeger Ingo Zettler og tilføjer: ”Vi opfatter her begrebet 'nytteværdi' som det at nå sine mål på trods af, at det - forsætligt eller ej - har negative konsekvenser for andre.”

I forskningen er der sat fokus på egoisme, machiavellisme, mereværdsfølelse, selvpromovering, narcissisme, ondsindethed, psykopati, sadisme og skruppelløshed. Ni personlighedstræk, som beskriver den mørke side af menneskets personlighed.

Ved egoisme forstås overdreven optagethed af egen fordel på bekostning af andre og fællesskabet.

oner, som man senere kan bruge mod andre'.

MØDER DEM I HVERDAGEN En spørgeskemaundersøgelse blandt 2.500 personer, udvalgt af et tysk onlinepanel, spurgte forskerne, om personen er mere eller mindre enig i udsagn som 'Alle har følelser og kan blive såret', eller 'Gode gerninger er spild af tid, det gør bare folk fattige og dovne' eller 'Det er klogt at samle informati-

EN FÆLLES KERNE Udover professor Ingo Zettler har hans to tyske forskerkolleger - Morten Moshagen fra Ulm universitet og Benjamin E. Hilbig fra Koblenz-Landau universitet - deltaget i kortlægningen af D-faktorerne.

Forskningen viser, at menneskets mørke sider overordnet set har fælles

PSYKOLOGI træk. ”D-faktor kan hos en bestemt person for eksempel manifestere sig som narcissisme eller psykopati eller et af de andre mørke træk, eller som en kombination af disse.

Men med vores kortlægning af fællesnævneren for de forskellige mørke personlighedstræk, behøver man kun konstatere, at vedkommende har en høj D-faktor. D-faktoren viser nemlig, hvor sandsynligt det er, at et menneske udviser adfærd i stil med et eller flere af disse mørke træk”, siger Ingo Zettler.

De ni mørke træk er på ingen måde ens og udmønter sig hver i sær i forskellig adfærd. I deres kerne, har de mørke træk dog meget til fælles. Derfor kan viden om denne mørke kerne være afgørende, når man som forsker eller behandler arbejder med mennesker med særlige mørke personlighedstræk. ”Vi ser ofte disse D-faktorer med en række forskellige typer hensynsløshed, ekstrem vold og omgåelse af regler og løgn og bedrag hos nogle mennesker i medierne. Her kan viden om en persons D-faktor måske være et nyttigt redskab til, for eksempel at bedømme risikoen for, at vedkommende gentager eventuel kriminalitet eller bare hensynsløs adfærd”, fastslår Ingo Zettler.

Professor i psykologi, Ingo Zettler, har siden 2014 været ansat ved Københavns Universitet december nr. 10/2018 | 37

Lækre og slidstærke strømper som ikke strammer Vores strømper : Strammer ikke Glider ikke ned Laver ikke mærker

”

Nemme at få på Passer både damer og herrer Strikket i Östersund, Sverige

Vi har forhandlet Moby Dick strømper i over 10 år og fundet kvalitet og service helt i top. Strømperne strammer ikke, glider ikke ned og har en god pasform.

Specialstrikket elastisk skaft – Strammer ikke, laver ikke mærker og glider ikke ned.

Fodterapeuterne, Skattergade 4, Svendborg

Info om størrelser:

Alle modeller passer både damer og herrer og findes i størrelserne: 36-39, 40-44 og 45-48.

Modellerne Bomuld og Merinould findes også i sort i størrelse 49-51.

Bomuld

Tynd, slidstærk og meget elastisk

10 par kr. 400,Spar kr. 150,-

Ankelstrømperne fås i farverne: Hvid, lysegrå, mørkegrå, mørkeblå og sort

Merinould

Merinould Frotté

Blød, lun og behagelig

Blød, varm og behagelig

10 par kr. 500,-

5 par kr. 400,-

Spar kr. 225,-

Ankelstrømperne fås i farverne: Råhvid, mørkegrå, mørkeblå og sort

Spar kr. 100,-

Ankelstrømperne fås i farverne: Råhvid, mørkegrå og sort

Læs mere om vores strømper og alle modellerne på www.SokkeSiden.dk

SPAR 15% YDERLIGERE

en Sundehed15 Brug rabatkod d 15.01.2019 Gælder til og me

Når du handler hos os, får du:

Moby Dick

strømper

Fragt fra 35 kr.

Fri fragt ved køb over 599 kr.

Højt serviceniveau Ingen abonnementer, bare gode strømper, når du ønsker det Mulighed for køb i webshop eller på faktura, ved personlig henvendelse

Levering

1-3 hverdage

Ring til os: 3536 5073

60

dage

Returret e-mærket

Bestil på: www.SokkeSiden.dk eller på telefon 3536 5073 (hverdag 9.00-15.00)

UDE I VERDEN KRAM OG MEDFØLELSE LETTER DEPRESSION

MÆND OG KVINDER OPLEVER TEMPERATURER FORSKELLIGT

I et nyt studie blev 640 lettere deprimerede mennesker givet øvelser i medfølelse. Øvelserne skulle udføres online hver anden dag i tre uger. Det viste sig, at de fik større livsglæde og mindre depression, og dette kunne især aflæses hos dem, der forud for træningen havde haft svært ved empati og ofte havnede i konflikter. ”Det var særdeles gavnligt for dem, når de fik konkrete forslag til at udtrykke empati over for omgivelserne. Når de anvendte den nye opførsel, gav det dem en følelse af anerkendelse og af at deres nærmeste holdt af dem. Dette hjalp på depressionen,” forklarer forskerne fra York University, der offentliggjorde studiet i tidsskriftet Translational Issues in Psychological Science. Samtidig bekræfter et andet nyt studie, at kram skaber glæde hos alle. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE.

Ny forskning viser, at mænd og kvinder oplever temperaturer forskelligt i forbindelse med fysisk aktivitet.

Forsøgspersonerne blev instrueret i at skrue op/ned for temperaturen, sådan som de fandt det behageligt, både mens de cyklede på en spinningcykel og bagefter. Den nye viden kan bruges til udvikling af nyt sportstøj, bedre rettet mod mænd og kvinder. Det er forskere fra University Buffalo, der har undersøgt og resultaterne præsenteres i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise.

Kilde: PLOS ONE og PsycNET

MERE LYDHØR PÅ POSITIVE TANKER Sundhedsråd har det med at indeholde negative budskaber: hvad der sker, hvis man for eksempel dyrker for lidt motion, spiser usundt eller fortsætter med at ryge. Det sætter mange i en forsvarsposition og giver dem negative følelser om sig selv og deres livsstil, og de skubber derfor anbefalingerne til side. Men et nyt studie med en gruppe på 220 overvægtige og inaktive voksne viste, at de blev mere modtagelige over for sundhedsråd efter, at de blev bedt om at tænke på positive livsværdier eller at noget godt skulle ske for et medmenneske. Forsøget fortsatte i en måned, hvor deltagerne viste betydeligt øget aktivitet.

“En af de ting, der står i vejen for, at folk ændrer deres adfærd er forsvarsreaktion,” forklarer professor Emily Falk, ved University of Pennsylvania. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Kilde: Science Daily

SPIS DIG GRAVID Endnu et nyt studie viser, at valget af fødevarer har stor betydning for sexlivet. Par, der indtager fisk og skaldyr er generelt mere seksuelt aktive og har nemmere ved at blive gravide, viser den ny forskning. Studiet offentliggøres i tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism og er udarbejdet af Harvard T.H. Chan School of Public Health.

Blandt deltagerne i forsøget (500 par, der forsøgte at blive gravide) blev 92 procent gravide inden for et år, hvis de indtog fisk og skaldyr mindst to gange om ugen. Til gengæld blev kun 79 procent gravide, hvis de indtog mindre fisk og skaldyr. ”Vores resultater peger på vigtigheden af både mænds og kvinders kost i forbindelse med graviditet,” konkluderes det.

Kilde: Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism

Kilde: MedicalXpress

KVINDER HAR EN FORDEL Forskere mener nu, at de har fundet et svar på, hvorfor kvinder generelt lever længere end mænd. Svaret skal findes i, at DNA-strengen (telomer) fra fødslen er længere hos kvinder end hos mænd. Kvinder har desuden en fordel, idet hormonet østrogen beskytter telomerne. Telomer er af afgørende vigtighed for et langt og sundt liv, for når telomerne er brugt op, fører det til DNA-skade. Det er Elissa Epel, professor ved University of California, der har fremlagt de nye teorier, og det overvejes måske at øge østrogen-niveauet hos visse mennesker, for at give dem et længere liv.

Kilde: Healthline

GODT RÅD TIL KOMMENDE FÆDRE Ny forskning i tidsskriftet Diabetes viser, at fædre, der dyrker motion forud for graviditeten, har bedre chance for at få sunde børn. Børnene får således forudsætningerne for et sundere stofskifte. Studiet blev gennemført af Ohio State University, der er overbevist om, at dette også gælder for mennesker, selvom forsøgene er gennemført på mus. ”Når faren trænede, så vi forbedret stofskifte hos de voksne unger.

Dette gælder, selvom faren indtog kost med højt fedtindhold,” fortæller studiets ledende forsker, Kristin Stanford. Hun mener, at moderat fysisk aktivitet har en særdeles positiv effekt, også selvom den fysiske aktivitet først igangsættes blot en måned inden befrugtningen.

Kilde: Science Daily december nr. 10/2018 | 39

De fleste kvinder oplever problemer med balancen Heldigvis har Multi-Gyn fire hormonfri og milde intimprodukter, der afhjælper generne både hurtigt og effektivt og genopretter din krops naturlige balance.

+++ +

++++

++

+

++++

+

++++

FØLG OS PÅ:

WWW.MULTI-GYN.DK

Den naturlige halstablet

Understøtter immunforsvaret

Til både børn og voksne

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Væk I Morgen er med naturlig dansk råmælk og lysozym og uden kunstige sødestoffer.

Fås på Apoteket, MATAS, Helsam og i helseafdelingen i daglivareforretninger. www.vækimorgen.dk

Jens Grøns Vej 17, DK-7100 Vejle

SUNDT OG GODT

GRISE KAN HJÆLPE SPÆDBØRN Hvert år fødes 5 til 10 procent af alle børn i verden for tidligt. Organer og immunforsvar er på dette tidspunkt ikke færdigudviklede. Derfor er børnene meget modtagelige for svære infektioner. Et af de velkendte problemer med for tidligt fødte børn er mave-tarm-kanalens umodenhed.

Det kan blandt andet føre til overfølsomhed for bakterier. Nu viser forskere fra Københavns Universitet i et grisestudie, at overførsel af fæces,

som er taget fra sunde grise, ændrer tarmens sammensætning af bakterier i for tidligt fødte og beskytter mod den dødelige tarmsygdom nekrotiserende enterokolitis (NEC). ”Vi arbejder nu på, at resultaterne kan overføres til for tidligt fødte børn, så vi kan redde liv og måske nedsætte forbrug af antibiotika,” siger Per Torp Sangild, professor på Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

PROBLEMER MED KONCENTRATIONEN

Aktiviteter på sociale medier, mangel på morgenmad og for lidt motion.

Det menes at være de væsentligste årsager til, at flere piger i gymnasiet har sværere ved at koncentrere sig end drenge. Desuden kan stress også være blandt årsagerne. Undersøgelsen, som er foretaget af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, har været omtalt i medierne. Men at morgenmad, manglende motion og pigers større brug af sociale medier menes

at være årsagerne, det har kun fået medier omtalt. Studiet er foretaget blandt 5.000 gymnasieelever i 1.g. ”Vi havde en forventning om, at det var drengene, der havde sværest ved at koncentrere sig,” siger seniorforsker Rikke Krølner ved Center for Interventionsforskning, der fortæller at evnen til at holde fokus svækkes, som skoledagen skrider frem for begge køn.

KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

FORSKEL PÅ ETIK 2.129 personer. Så mange læger, sygeplejersker, jordemødre og SOSU-assistenter fra Aalborg Universitetshospital har deltaget i verdens hidtil største undersøgelse af forskellen på etik og moral mellem læger og andet sundhedspersonale. Undersøgelsen bekræfter en almen fornemmelse af, at læger tænker etik og moral på én måde, mens sygeplejersker, jordemødre og SOSU-assistenter tænker på en anden måde. Mere specifikt er lægerne mere resultat-, fornufts-, og pligtorienterede, mens de andre faggrupper er mere orien-

teret mod omsorg, når de skal tænke etik og moral ind i deres arbejde med patienter. “Vi kan ud af vores undersøgelse se en forskel mellem de to grupper, som ligger i overensstemmelse med det, som man vel kan betragte som en almen sandhed. Læger tænker mere i forhold til det lægefaglige ansvar, mens de andre grupper har mere fokus på omsorg for patienten,” fortæller lektor Patrik Kjærsdam Telléus fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

KILDE: AALBORG UNIVERSITET

december nr. 10/2018 | 41

HOS TANDLÆGEN

E-CIGARETTER

kan give alvorlige SKADER I MUNDEN

Mens danskerne trodser advarslerne og fortsætter med at bruge e-cigaretter, peger mere og mere forskning på, at e-cigaretter øger risikoen for skader i munden.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

En mere eller mindre uskadelig variant af cigaretten eller et middel til rygestop. Sådan er der måske mange, der opfatter e-cigaretten, som de senere år er blevet populær i Danmark.

Men der er stigende evidens for, at e-cigaretter skader helbredet - også mundhulen og svælget - og der er ikke noget, der tyder på, at e-cigaretter er et godt rygestopmiddel.

E-DAMPE KAN SKADE CELLERNE I MUNDEN Der findes over 500 e-cigaretmærker og flere tusind smagsstoffer, og nogle e-cigaretter er mere skadelige end andre. Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, står bag en større WHO-baggrundsrapport, der giver et samlet overblik over al relevant forskning om de helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter.

Forskningen viser, at de almindeligste bivirkninger i mundhule og svælg er tørhed, irritation og hoste, men flere studier finder også, at e-dampe skader cellerne i munden

- faktisk på samme niveau, som var man udsat for tobaksrygning.

Ifølge Charlotta Pisinger dukker der flere og flere enkeltstudier op, der indikerer, at e-cigaretter også kan forårsage andre komplikationer. Det er for eksempel studier, hvor e-cigaretter øger risikoen for parodontitis og tandtab, samt undersøgelser der viser DNA-skader, hvilket tyder på potentiel kræftdannelse på lang sigt.

Helt nye studier peger på, at smagsstofferne i e-cigaretter - for eksempel menthol - kan give skader, og at e-cigaretter med søde smagsstoffer måske kan øge risikoen for caries.

Og så er der enkelte tilfælde, hvor en e-cigaret er eksploderet i munden og har ødelagt tænder og mundhule.

Men ifølge Charlotta Pisinger mangler der stadig langtidsstudier, der viser langtidseffekterne af e-cigaretter.

E-CIGARETTEN TÆNDES FLERE GANGE DAGLIGT Tre procent af danskerne bruger e-cigaretter. Det viser den nyeste undersøgelse af danskernes rygevaner,

som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse blandt andet står bag.

Et stigende antal bruger e-cigaretter mange gange dagligt, og størstedelen bruger e-cigaretter med nikotin, som er svært afhængighedsskabende.

Du kan læse mere om e-cigaretter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk og Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk.

Nogle starter med at bruge e-cigaretten for at holde op med at ryge almindelige cigaretter, men ifølge Charlotta Pisinger er der ingen evidens for, at e-cigaretter er et godt rygestopmiddel.

Hun advarer mod et dobbeltforbrug, blandt andet fordi man endnu ikke ved, om blandingen af stoffer kan give en sundhedsskadelig cocktaileffekt.

I juni 2016 blev det lovligt at købe e-cigaretter i supermarkeder landet over, men til gengæld skal det anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, som fører tilsyn med forhandlerne af e-cigaretter.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen.

Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

42 | SUNDHED+

Find det på apoteket NDS® PROBIOTIC CLASSIC® (NDS PROBIOTIC 500) - 100 GR. Mavetarmbakterier i pulverform - produceret med en unik BioAktiv teknologi. Anbefalet daglig tilførsel: 1 teskefuld udrørt i vand - lad stå i min. 15 min. Bedst på tom mave.

Opbevares tørt og køligt og utilgængeligt for børn. Bør kun i samråd med læge eller sundhedsplejeske indtages af gravide og børn under 1 år.

Se en lang række af varianter på engholmnds.dk eller ring tlf.: 9843 3500.

FIT SMERTEPLASTER KNÆ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

FLORADIX® KRÄUTERBLUT® - 250 ML. - FLYDENDE JERNTILSKUD MED VITAMINER

Føler du dig træt* og mangler energi i hverdagen, kan forklaringen være, at din krop mangler jern.

Jern bidrager bl.a. til: at mindske træthed og udmattelse, en normal kognitiv funktion, til et normalt energistofskifte, normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, ​normal ilttransport i kroppen og immunsystemets normale funktion.

Herudover spiller Jern en vigtig rolle i celledelingsprocessen. Vitamin B6 og B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer. Vitamin-C øger optagelsen af jern (også fra kosten). *Hvis unormal træthed varer ved og jerntilskud ikke hjælper, kan der være god grund til at søge læge for at finde årsagen.

Kräuterblut® Floradix® findes også i tabletform med indehold af folsyre.

Læs mere på: http://www.mezina.dk/shop/frontpage.html Mezina A/S, tlf.: 7518 1611

SALUS MAGNESIUM Et naturligt, flydende og velsmagende magnesiumtilskud.

Magnesium bidrager bl.a. til en normal muskelfunktion, at mindske træthed og udmattelse, samt nervesystemets normale funktion.

500 ml, 249 ,Læs mere på https://www.mezina.dk/shop/frontpage.html eller ring tlf.: 7518 1611.

44 | SUNDHED+

D-VITAMIN, 30 MCG​

SPEKTRO - DEN ORIGINALE

Vitamin D3. ​Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor og til et normalt calciumindhold i blodet.

Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder. Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion.

Multi-Vita-Min​med alle vigtige vitaminer og mineraler i 1 kapsel, unik kombination med urter & mikronæringsstoffer og kapselform for hurtig og optimal optagelse.

Få mere information på naturenergi.dk eller tlf.: 4816 1213.

Få mere information på naturenergi.dk eller tlf.: 4816 1213.

VÆK I MORGEN Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colo-

strum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00.

I SAY: OPPUSTET Nyd juletiden uden luft i maven.

Oppustet – kender du følelsen? i say: Oppustet – hjælper dig hurtigt af med luften!

Luft i tarmene rammer mere end 20% af den vestlige befolkning. i say: Oppustet er hurtigt virkende kapsler til at synke, der behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. i say: Oppustet behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS). De 30 stk. hurtigt virkende kapsler er baseret på LICAPSTM teknologi, der giver lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene.

Kan købes på apoteket, helsekostbutikker og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 109,-.

Læs mere på www.oppustet.dk.

SYLLIFLOR® LOPPEFRØSKALLER - undgå juleknas med maven December måned kan være hård kost for fordøjelsen. Et dagligt tilskud af fibre kan være en god hjælp til at holde maven i form og undgå knas med fordøjelsen i den søde juletid. Fibre giver også fylde i maven og bidrager til at stabilisere blodsukkeret, så de søde sager måske ikke frister helt så meget i december måned.

SylliFlor Æble og kanel er sprødristede loppefrøskaller (Psyllium husks) med en dejlig smag af æble og kanel. Brug den som sprødt drys morgenmaden – eller på risengrøden. To teskefulde om dagen hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

SylliFlor fås også Naturel eller med smag af Vanilje, Malt eller Kakao. Bestil smagsprøver på www.biodanepharma.com eller tlf.: 75 555 777. december nr. 10/2018 | 45

MÅNEDENS GRØNNE

RØDKÅL

Rødkål er en fast del af den traditionelle julemad, men kan spises en stor del af året og smager godt rå. Rødkål er rig på kostfibre, mineraler og vitaminer, især C-vitamin.

TEKST: PERNILLE BECH, SÆSON & SUNDHED+

HISTORIE

FARVEN

I SALATER

Rødkål har været kendt i Danmark siden Middelalderen. I mange år blev rødkål kun dyrket til syltning, som vi kender det fra juletiden. Men der er masser af muligheder og de seneste år er frisk rødkål blevet populært i sunde salater.

Rødkål har lilla blade. Farven stammer fra et højt indhold af anthocyaniner - farvestoffer, der blandt andet findes i blomster, bær og frugter. Den kan skifte farve alt efter jordens surhedsgrad. I sur jord vil bladene farves røde, mens de vil farves blå i neutral jord. Rødkål kan derfor også bruges for sjov til at måle PH-værdi.

Brug kålen rå og snit den fint, så den bliver delikat og lækker. Mix med forskellige slags frisk eller tørret frugt som æbler, appelsiner eller abrikoser - eller med en cremet dressing.

I SÆSON Selvom rødkålen er en klassiker på julebordet, er den faktisk i sæson helt fra august og frem til februar. Så der er rig mulighed for anvendelse uden for julesæsonen. Ved opbevaring i køleskabet kan rødkålshovedet holde i to måneder.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

46 | SUNDHED+

MÅNEDENS GRØNNE

RØDKÅL - DEN GLEMTE SUPERFOOD Det er meget oppe i tiden med eksotiske bær og andre fødevarer, der siges at bidrage med særlige vitaminer og mineraler. Men vidste du, at rødkål er en af de bedste superfoods?

TEKST: JAKOB THOMAS

Kål er en af de ældste kendte grøntsager og rødkål er beskrevet langt tilbage i tiden. Græske botanikere berettede således om rødkål allerede 300 år før Kristi fødsel. Flere former for kål, med nye former, er dog først blevet udviklet inden for de seneste par hundrede år.

Kål har et højt indhold af vitaminer og mineraler - og særligt vitamin C. Rødkål indeholder næsten dobbelt så

For at få mest muligt glæde af vitaminerne er det bedst at spise rødkål friskt og rå. For eksempel i salater.

meget vitamin C som andre typer kål, og endda mere end appelsiner. Rødkål har desuden ti gange så højt indhold af vitamin A og dobbelt så stort indhold af jern som andre typer kål.

Nogle af de gavnlige virkninger forsvinder således ved stegning eller kogning. Hvis du alligevel ønsker tilberedning, er det bedst kun at dampe eller at bruge en lille smule vand og kort kogetid.

Historisk set er kål blevet brugt til at kurere alverdens sygdomme og skavanker - lige fra opsvulmede fødder til ømme led. Kål blev af samme grund kaldt ’de fattiges medicin’.

Med øje på blandt andet den anti-inflammatoriske virkning var meget af anvendelsen faktisk ganske fornuftig.

Den franske opdagelsesrejsende Jacques Cartier bragte kål til Nordamerika i 1541, og kål spillede en afgørende rolle på rejserne. Besætningen undgik nemlig skørbug på grund af kåls rige indhold på vitamin C. Men vi kan stadig få stor glæde af kåls sundhedsmæssige fordele den dag i dag.

Rødkål indeholder anthocyaniner, som også findes i for eksempel blåbær og rødløg, og giver dem deres farve. Anthocyaniner kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det anslås, at anthocyaniner desuden kan forebygge blandt andet Alzheimer og Parkinson. Anthocyaniner findes ikke i de hvide eller grønne typer af kål.

Rødkål indeholder også glucosinolater, der kan forebygge kræft.

Laboratorieforsøg viser, at glucosinolater både kan dræbe kræftceller og stoppe kræft i at sprede sig. Det er i øvrigt glucosinolater, der er årsag til den noget bitre smag.

En kop hakket, rå rødkål (cirka 90 gram) indeholder 85 procent af det daglige behov for vitamin C - samtidig med 40 procent af behovet for vitamin K og 20 procent af behovet for vitamin A. Vitamin K er vigtigt for knoglernes styrke og for at blodet kan størkne, mens vitamin A og C blandt andet er vigtige for immunforsvaret.

Kål er kendt i retter som den tyske sauerkraut og den koreanske kimchi.

Det er blevet populært at lave sauerkraut og kimchi på rødkål. Sauerkraut og kimchi betegnes begge som probiotiske vidundere i en tid, hvor det er moderne at tale om probiotiske virkninger og gode bakterier gennem fermenterede fødevarer.

Kilderne til denne artikel er blandt andet: ‘Vegetable of the month: Red cabbage’, Harvard Health Publishing - Harvard Medical School ‘Ask Well: Red Cabbage vs. Blueberries?’, The New York Times ‘This Is Quite Possibly The Most Underrated Superfood At The Grocery Store’, Women’s Health Magazine december nr. 10/2018 | 47

OPSKRIFTER MED RØDKÅL

KLASSISK RØDKÅL Den hjemmelavede rødkål er perfekt til jul. Den er nem og du kan med fordel lave den et par dage før.

INGREDIENSER

TILBEREDNING

1 kg rødkål

Tag dig tid til at snitte rødkålen fint.

Varm smørret i en gryde og tilsæt det fintsnittede rødkål. Steg under rolig omrøring, middel varme, indtil kålen falder lidt sammen.

1-2 dl ribssaft eller æblesaft 3 tsk balsamico eddike Lidt kryddernelliker, kommen eller allehånde 50 gram sukker Smør til stegning Fedt fra and eller flæskesteg

Tilsæt 1 dl af saften, 3 tsk. balsamico eddike, sukker og krydderierne - og lad det herefter simre ved svag varme i cirka en time. Tilsæt eventu-

elt lidt mere saft eller vand, hvis der mangler væske. Husk at røre i det nogle gange undervejs.

Til sidst smages rødkålen til med saft, eddike og en anelse fedt fra anden eller flæskestegen og eventuelt lidt salt.

Hvis det er muligt, har rødkålen godt af at trække en dag eller to inden servering. Opbevar den på køl og varm den eventuelt op lige før servering.

RØDKÅLSSALAT MED APPELSINER OG DADLER En spændende vintersalat med appelsiner og dadler. Det grove og søde gør sig fantastisk med and, flæskesteg eller vildt.

INGREDIENSER Et halvt rødkålshoved 2 appelsiner 250 gram friske dadler 100 gram rucola salat 1 dl piskefløde

1 spsk sukker 2 spsk citronsaft TILBEREDNING Skræl den hvide hinde af appelsinerne og skær dem i fileter eller

skiver. Udsten dadlerne og skær dem i kvarte. Skyl salaten og snit rødkålen fint.

Pisk herefter en dressing af fløde, sukker og citronsaft og vend grøntsager og frugt med dressingen.

NORDISK KÅLSALAT Nordisk kål med nødder, kerner og honning møder tranebær. En sød salat, der mætter og samtidig giver et herligt skud vitaminer.

INGREDIENSER

½ dl grofthakkede tørrede tranebær

450 gram rødkål (kan også fordeles med 150 gram rødkål, 150 gram hvidkål og 150 gram fennikel)

Dressing

En håndfuld friskhakkede krydderurter, for eksempel persille og dild 1 spsk blå birkes 1 spsk sennepsfrø

3 spsk rapsolie 1-2 spsk balsamisk æbleeddike eller blommeeddike ½-1 tsk honning Eventuelt lidt salt

1 spsk løgfrø (jomfru i det grønne)

TILBEREDNING

1 spsk ristede græskarkerner

Skær kålen i tynde stykker og bland med de friskhakkede krydderurter.

2 spsk ristede, afskallede og hakkede hasselnødder

Rist birkes, sennepsfrø og løgfrø på

en pande. Afkøl og bland i salaten.

Rist græskarkernerne i olie, til de popper. Salt dem, lad dem køle af og tilsæt til salaten.

Kom hasselnødderne på bagepapir i ovnen og rist ved 150 grader, til hinderne kan nulres af i et viskestykke.

Hak hasselnødderne groft sammen med de tørrede tranebær og kom i salaten. Bland det hele godt sammen.

Pisk ingredienserne til dressingen godt sammen og fordel dressingen over salaten.

LYNSTEGT RØDKÅL MED FENNIKEL OG GRAPEFRUGT Gris, and og fede fisk smager skønt med lynstegt rødkål. Et himmelsk pift af grapefrugt og sprøde nødder.

INGREDIENSER Et halvt rødkålshoved

Saften af en grapefrugt (alternativt 2 spsk. citronsaft)

varme. Tilsæt fennikelfrø og lad dem riste i et minut.

1-2 fennikel, afhængig af størrelse

50 g ristede pecannødder

1 rødløg

TILBEREDNING

Steg rødløg, fennikel og rødkål i 3-4 minutter til det er gyldent.

Tilsæt soyasauce, grapesaft og grapefrugt og lad det koge ind i 2 minutter.

1 grapefrugt ½ tsk. hele fennikelfrø 1½ spsk. neutral olie 1 spsk. soyasauce 48 | SUNDHED+

Skær kål, fennikel og rødløg i tynde strimler og grapefrugterne i fileter eller små tern.

Varm olien på en pande over høj

Smag til med soya, peber og drys med ristede pecannødder - servér straks.

OPSKRIFTER

SUND MED KAKAO I MADEN

Jo mindre forarbejdet kakaobønnen er, jo højere næringsværdi har den. Rå kakao indeholder A-, D- og C-vitamin, B-vitaminer, især B12, kalium, kalk, magnesium, jern og andre mineraler. Derudover indeholder rå kakao blandt andet antioxidanter, sundt fedt og kostfibre. Selv bearbejdet chokolade med et højt kakaoindhold kan give dig et sundhedsboost. Jul og nytår er chokolade tid - vælg den mørke for sundhedens skyld.

TEKST: SANDRA PUGLIESE OG SARA SPEYER FOTO: TINA BROK HANSEN

SPICY KIKÆRTESNACK 5 MINUTTER | 2 PORTIONER 1⁄2 tsk stødt gurkemeje 1⁄2 tsk stødt spidskommen 1⁄2 tsk stødt koriander 1⁄4 tsk chipotle eller almindelige chiliflager 2 spsk ekstra jomfruolivenolie 300 g kogte kikærter 2 spsk kokosmel 2 tsk rå kakaopulver 1 tsk ahornsirup salt, gerne himalayasalt 1 lille håndfuld koriander

Svits krydderierne i olien på en jævn, varm pande i 1⁄2 minut og tilsæt kikærterne. Svits yderligere i 1-2 minutter og tilsæt så kokosmel, kakao og sirup og smag til med salt. Skyl og slyng koriander og grofthak den. Server de lune eller kolde kikærter med koriander henover.

Dette er en indisk inspireret snack, i Indien ville man nok bare bruge mørke sennepsfrø i stedet og ingen chipotle.

Det smager også skønt, hvis du erstatter krydderierne med 2 tsk sennepsfrø, som du lige steger først, så de begynder at larme lidt, før du kommer kikærterne på panden. Thaibasilikum er også superlækkert som alternativ til koriander.

RUGBRØD MED KAKAO 10 MINUTTER + BAGETID: 90 MINUTTER 1 STORT ELLER 2 SMÅ BRØD Rør loppefrøskallerne med vand og lad 7,5 dl tempereret vand (37 °C) dem stå i 30 minutter. Pisk det derefter med en elpisker i 2-3 minutter på højeste 150 g hel boghvede hastighed. Tilsæt resten af ingredienser1,5 tsk salt, gerne himalayasalt ne og pisk det sammen i 1 minuts tid, 10 g carobpulver også for høj hastighed. Kom dejen i en 15 g rå kakaopulver smurt form og bag det i en forvarmet ovn ved 190 °C varmluft i ca. 90 minutter.

50 g hørfrø 15 g loppefrøskaller

50 g solsikkekerner 75 g quinoaflager 50 g glutenfri havregryn 75 g teffmel 50 g kastanjemel 150 g fuldkornsrismel

Du kan naturligvis også tilsætte kakao til glutenholdig rugbrødsdej eller til alt muligt andet brød, du bager. Brug lidt i starten, til du har lært at dosere, det giver en dejlig dyb smag, men for meget gør det lidt bittert og gør i øvrigt også, at brødet nemt brænder på, når du bager det. december nr. 10/2018 | 49

OPSKRIFTER

CHILI SIN CARNE 45 MINUTTER | 2 PORTIONER 1 lille løg 2 fed hvidløg 1⁄2 lille butternutsquash, ca. 175 g kød i alt 1⁄2 lille squash, ca. 100 g i alt, kan erstattes af butternutsquash 2 spsk ekstra jomfruolivenolie 1 tsk chipotle 1⁄2 tsk chiliflager 3⁄4 tsk stødt spidskommen 1⁄2 tsk stødt koriander 1 dl hvedeøl, alternativt glutenfri øl 200 g kogte kidney- eller sorte bønner 12-15 g fast kakaomasse, alternativt 3⁄4 spsk rå kakaopulver 3 dl purerede eller flåede tomater ca. 1 dl vand salt, gerne himalayasalt evt. friskkværnet sort peber Finthak løg og hvidløg. Skær kødet fra butternutsquash i bittesmå tern, skær ligeledes den rengjorte squash i

bittesmå tern. Svits løget i olien, til de bliver gennemsigtige, ca. 3-4 minutter. Tilsæt krydderierne og svits yderligere i 1⁄2 minuts tid under omrøring, og tilsæt så øllen. Efter yderligere 1 minuts tid tilsættes butternutsquash, bønner, kakaomasse og tomat. Lad det småsimre under låg i 25-30 minutter. Rør lidt i det undervejs og tilsæt vandet, så chilien forbliver dejligt fugtig uden at blive vandet. Tilsæt squash i de sidste 5 minutter af kogetiden og smag til med salt og peber.

Til servering 1 avocado tortillachips, kan udelades creme fraiche, gedemælksyoghurt, græsk yoghurt eller en mælkefri variant evt. jalapenos i skiver fra glas 1 håndfuld koriander Skær avocadoen enten i tynde skiver eller i små tern. Anret den på tallerkener sammen med tortillachips, creme fraiche og chili. Skyl og slyng koriander og grofthak den. Anret chilien sammen med de andre ting og drys koriander henover.

CHOKOLADEBRUD 15 MINUTTER + KØLETID: 1 TIME | 1 LILLE BRADEPANDE 1 portion basis mørk chokolade eller dobbeltportion basis hvid chokolade 2 håndfulde nødder og/eller tørret frugt evt. frysetørret frugt, tørrede blomster, krydderier, essentielle olier Smelt chokoladen i vandbad og tilsæt evt. lidt fast kokosmælk til den mørke chokolade for et mere mælkechokoladeagtigt look og smag.

I den hvide chokolade er her tilsat lidt matcha og pink pitayapulver, som så er blandet løst sammen.

Fór en lille bradepande eller kage-

form med bagepapir – eller brug en silikoneform. Kom nødder og/eller tørret frugt i og hæld chokoladen over. Hvis du bruger essentielle olier eller krydderier, så sørg for, at de er pisket/blendet godt med i chokoladen. Chokoladen holder sig bedst opbevaret på køl og kan også fryses.

Du kan lave alle mulige slags chokoladebrud, med tørrede frugter, nødder, krydderier, essentielle olier etc. Kun fantasien sætter grænser.

VIND BOGEN Opskrifterne stammer fra bogen ’Sund med kakao i maden’, som er skrevet af Sandra Pugliese og Sara Speyer og fotograferet af Tina Brok Hansen. I bogen viser de kakaos mange muligheder og gør dig klog på, hvordan du får både smag og sundhed ud af kakaobønnen. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen. Se mere til sidst i magasinet.

50 | SUNDHED+

OPSKRIFTER

RÅVARERNES MESTER Vivi Schou, mesterkokken fra Restaurant Babette

”Hvis gastronomi er for fint et ord, kan man altid kalde det velsmag, og velsmagen og sammensætning af de uvurderligt smukke danske råvarer har altid været min kæphest.” Sådan siger Vivi Schou, som for anden gang står bag Årets Restaurant, og samtidig den næstbedste i Norden. Mesterkokken fra Restaurant Babette videregiver her et par af de bedste opskrifter til jul og nytår.

TEKST: JANE KJØLBYE FOTO: FLEMMING GERNYX

STEGT PIGHVAR med nye kartofler og vinaigrette af sesam og grøn anis Til 4 personer

4 tsk. sesamfrø

1 pighvar à 1,5-2 kg

8 kogte blåmuslinger

100 g smør

Hvidvinseddike

Skær hovedet af pighvarren og del kroppen i 4 lige store dele. Steg dem i smør på panden, krydr med salt og bag stykkerne færdig i ovnen ved 125°, til kødet lige slipper benet, hvis pighvarren er meget tyk. Slanke pighvarstykker kan steges færdig på panden.

20-25 små nye kartofler

Salt, peber

Kog kartoflerne i letsaltet vand.

Salt

Pynt:

Vinaigrette:

Vinaigrette:

Dild

1 dl muslingefond,

Estragon

1 tsk. dildfrø

Kørvel

Reducér fonden til det halve. Rist dildfrø, grøn anis og sesamfrø på en tør pande. Hak blåmuslingerne og vend dem sammen med frø og muslingefond. Smag til med hvidvinseddike samt salt og peber.

1 tsk. grøn anis Muslingefond Ca. 2 l fond 2 kg blåmuslinger 3 fed hvidløg 2 zittauerløg 2 persillerødder 1 fl. hvidvin 1,5 l vand 2 kviste timian Salt, peber

Anret pighvarren i en dyb tallerken med kartoflerne omkring oven på den varme vinaigrette. Pynt med dild, estragon og kørvel.

Rens muslinger og kassér de muslinger, der er åbne, og som ikke lukker sig efter et lille stød mod vasken. Skræl urterne og skær i grove tern.

Kom vin, vand, urter, timian samt salt og peber i en stor gryde, kog op og lad smagen koge ud af urterne i 2-3 minutter.

Tilsæt de rensede muslinger og kog op igen.

Når muslingerne er åbne, er de færdige. Tag dem op og stil til side. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Si muslingefonden gennem et klæde.

Denne fond smager af frisk hav og er fremragende til alle fisk. Pil muslinger ud af skallerne og servér dem i en ret for sig. december nr. 10/2018 | 51

OPSKRIFTER

VELHÆNGT OKSEKOTELET med marvsauce og marv af glaserede gulerødder Til 4 personer 2 store oksekoteletter med ben à 3-400 g 50 g smør Krydderurter, fx tallerkensmækker Salt, peber Sauce: 25 g røget bacon 2 fed hvidløg 1 skalotteløg 1 lille persillerod 1 spsk. Dijonsennep 1⁄2 spsk. honning 2 spsk. balsamisk eddike 1 l hønse- eller kalvefond 50 g marv fra okse Salt, peber Glaserede gulerødder: 8-10 gulerødder 2 dl gulerodssaft 25 g smør 8 små nye løg

Sauce: Skær bacon i tern og rist i en gryde. Rens hvidløg, skalotteløg og persillerod, skær i grove tern, kom i gryden og rist med bacon.

Tilsæt sennep og honning og lad det karamellisere. Tilsæt eddike og reducér til det halve. Tilsæt fonden, kog op og reducér til passende smag og konsistens.

Si saucen gennem et stykke étamine (klæde) eller en fintmasket si. Kog op, smag til med salt og peber. Smelt marven. Si den og vend den i saucen – den skal perle på toppen.

Gulerødder: Bag de hele gulerødder i 5-10 minutter ved 175°. Flæk den yderste skal af.

Glasér det inderste af guleroden, marven, i gulerodssaft. Tilsæt evt. en lille klat koldt smør.

Halvér løgene og brænd dem af på en tør pande i 1-2 minutter.

Steg koteletterne rosa i smør på en pande, gerne grillpande, eller på en grill, 5-10

minutter i alt. Krydr med salt og peber og lad trække i 10 minutter.

Anretning: Skær koteletterne i skiver på skrå og servér med marvsauce, glaseret gulerodsmarv, nye løg og krydderurter.

BABETTES MANITOBA-BRØD 25 store boller 1 l vand 1 l kærnemælk 100 g gær 1 kg Manitobamel* 450 g let kogte hvedekerner 400 g speltmel/andet groft mel 120 g salt *En særlig kraftig type hvedemel med et meget højt protein- indhold, der giver en elastisk dej og et flot brød. Manitobahveden dyrkes i distriktet Manitoba i Canada.

Pisk vand, kærnemælk og gær sammen. Hæld Manitobamel i og rør dejen sammen på lav hastighed, til melet er absorberet.

Kør derefter 6,5 minut ved høj hastighed. Vigtigt: Dejen skal slippe skålen!

Tilsæt nu kogte hvedekerner, 52 | SUNDHED+

speltmel og salt og fortsæt yderligere i ca. 1 minut på høj hastighed, til dejen har samlet sig.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse – det tager ca. 3 timer ved 25-28°. Slå derefter dejen op ved at vende den forsigtigt ud på bordet, så luften i dejen bevares.

Skær dejen ud i 25 små stykker à 7 x 7 cm og stram dem op, så de er glatte. Stil dejstykkerne til efterhævning i ca. 1 time, eller til stykkerne føles luftige, når man prikker dem i siden.

Bagetid: Spray dejstykkerne med vand, sæt dem ind i en varmluftsovn ved 250° sammen med en smule vand i bunden af ovnen.

Skru derefter ned på 200° og bag i 5 minutter med lukket spjæld (hvis muligt).

Spray dejstykkerne med vand igen og bag dem fortsat ved 200° i 5 minutter.

Spray igen og bag 5 minutter til – samlet bagetid 15 minutter.

Stil brødene til afkøling på en rist og bag dem i 5-8 minutter ved 225° lige inden servering.

OPSKRIFTER

KALVEFRIKASSÉ

Til 5 personer

Tilbehør:

1,5 kg kalvebryst eller halskød 625 g nye kartofler Frikasséen kan også tilberedes på lam, poulard 4 l vand eller okse.

250 g gulerod Kog kød – helt stykke eller klodser à 2,5 x 2,5 cm, 250 g selleri vand, gulerod, selleri og suppevisk op i en gryde, 1 suppevisk – porreblad med skum fedt og urenheder af. Skru ned for blusset og persille, timian og peberkorn lad småsimre uden låg, til kødet er mørt og kogelagen kraftigt reduceret. Kogetid for et helt kødstykRoux: ke er ca. 1,5 time og for klodser 1⁄2-1 time.

75 g smør Bag en lys roux (opbagning) op – smelt smørret 100 g mel i en gryde, tilsæt mel og rist det 2-3 minutter. Si Kogelage den reducerede kogelage fra kødet over roux’en og kog igennem, min. 10 minutter. Saucen skal koges 3 æggeblommer blank og jævnes til passende saucekonsistens.

1,5 dl piskefløde Smag til med salt og peber. Blend æggeblommer Salt, peber og piskefløde op i saucen, varm forsigtigt igennem, så saucen ikke koagulerer, og hæld den over kødet.

Anretning: 250 g ærter

Anretning:

250 g aspargessplitter

Anret friskbælgede ærter og blancherede aspargessplitter på toppen af kødet. Drys dild og/eller hakket persille eller karse på. Pynt med bronzefennikel og servér med kogte, nye kartofler.

Grønt, fx persille, dild, karse Bronzefennikel

FJORDREJER, HUMMERSIFON OG SALAT Appetizer til 10 personer

Hummersifon:

500 g kogte, pillede fjordrejer

Legér æggeblommer, vand og salt forsigtigt i en gryde, til det tykner – skal endelig ikke koge!

30 små hjertesalatblade Salt

40 g vand

Pisk skaldyrsolie og resten af ingredienserne i. Kom hummersifonen på en sifonflaske med 2 patroner – passer til en luftig mayonnaisekonsistens.

6 g salt

Anretning:

250 g skaldyrsolie

Anret de små hjertesalatblade på et fad.

Fyld med fjordrejer og sprøjt hummersifon over lige inden servering. Pynt med estragon og radisespirer eller karse.

Hummersifon: 80 g æggeblomme

100 g ketchup 1 spsk. soja 1 spsk. flødeost 1⁄4 fed revet hvidløg 8 dråber Tabasco

Skaldyrsolie Til ca. 1,5 l olie

Pynt:

1 kg skaller fra hummere, jomfruhummere, rejer eller krabber

Estragon

1,5 l neutral olie

Radisespirer eller karse

1 spsk. økologisk, koncentreret tomatpuré

Kom et let drys salt på de pillede fjordrejer.

1 tsk. piment d’Espelette*

Knus skallerne, rist dem i 1 dl olie i en gryde. Tilsæt tomatpuré og piment d’Espelette og rist det af.

Hæld resten af olien i gryden, varm langsomt op til ca. 80°, sluk for blusset og lad trække i min. 1 time.

Si olien gennem et fintmasket klæde (étamine), og den er klar til brug. Kan opbevares på køl i op til 2 måneder. *Piment d’Espelette: Aromatisk, relativt mildt chilikrydderi lavet på stødte, tørrede chilipeberfrugter, hvor skallen brændes, inden den flås af, hvilket tilfører krydderiet en let røget smag. Peberfrugterne er kendt fra det franske Baskerland og især omkring byen Espelette og er beskyttet med oprindelsesbetegnelse, IGT.

VIND BOGEN Vivi Schous opskrifter bringes i bogen ’RÅVARERNES MESTER’, som er skrevet af Jane Kjølbye med fotos af Flemming Gernyx. Bogen giver et passioneret indblik i at udvælge og få mest muligt ud af råvarerne. Du kan vinde bogen, hvis du løser månedens krydsord. Se mere bagerst i magasinet.

ØVELSER

8 ENKLE TRIN TIL SMERTEFRI NAKKE Nakkesmerter eller nakkestivhed er noget, vi alle kender til. For meget brug af computer eller smartphone og for lidt varieret bevægelse disponerer nakken for dårlig kropsholdning og uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre, som i sidste ende fører til smerte og nedsat bevægelighed.

I arbejdet med nakkespændinger har vi to tilgange: forebyggende øvelser og smertelindrende øvelser. Hvis du har nakkespændinger lige nu, vil jeg foreslå, at du starter med de smertelindrende øvelser. Men hvis du vil ind til roden af problemet, er du nødt til at inkludere øvelserne fra det forebyggende program.

HVORFOR SPÆNDER JEG OP? Det er vigtigt at forstå, at kroppen altid har en grund til at spænde op - det er ikke bare noget, som sker. Et klassisk mønster for mange mennesker er, at de har svag mave og

stram lænd, hvilket skaber et for stort lændesvaj. Derudover døjer mange med stramme brystmuskler og svage muskler i den øvre ryg. Kombinerer man disse to mønstre, står man med en kropsholdning, hvor hovedet bliver mere og mere fremskudt, hvilket tvinger nakken til at arbejde hårdere, end den er designet til.

For hver 2,5 centimeter, som hovedet bevæger sig frem i forhold til den ideelle midtlinje, så bliver hovedet 4,5 kilo tungere for de muskler, som skal holde hovedet på plads. Derfor er det vigtigt, at hovedet og rygsøjlen som helhed er i lod, hvis man vil undgå spændinger i nakken.

SÅDAN GØR DU Øvelserne er beskrevet i den rækkefølge, de skal laves, hvis du vil optimere effekten og arbejde langsigtet. Hvis du er i smerte lige nu og ikke har tid til det forebyggende arbejde, så spring direkte til øvelse (4). Men hvis det er nødvendigt, er det naturligvis bedst at opsøge en læge eller anden fagperson. Øvelserne 1 til 3 arbejder med det strukturelle fundament for nakken. Øvelserne 4 til 8 frigør de spændte nakkestrukturer og øger cirkulationen, så vævet kan genvinde dets naturlige plasticitet. ØVELSE 1: STRÆK TIL ILIOPSOAS Stå med en lille skulderbreddes afstand mellem fødderne. Træd et stort skridt tilbage med venstre ben. Herfra stræk venstre ben helt og skub bagud gennem hælen, samtidig med at du bøjer højre ben (knæ maksimum til 90 grader). Herfra tjekker du, at dine hofter begge peger ligefrem.

Stram nu i venstre balde og gør din lænd lang ved at suge de nederste frontribben ind i kroppen. Dette øger strækket betydeligt, så hvis du ikke mærker det, betyder det, at du gør øvelsen forkert. Hvis balancen er i orden, kan du bringe hænderne over hovedet.

NB: det er vigtigt, at du ikke svajer i lænden. ØVELSE 2: STRÆK TIL BRYSTMUSKULATUR (PECTORALIS MINOR OG MAJOR) Bring højre arm ud til siden og op til horisontal. Drej hånden således, at håndfladen peger mod loftet og bring så hånden ind til en mur. Herfra skubber du blidt ind i muren med højre hånd. Placer nu venstre hånd på muren i skulderhøjde og brug den til at rotere kroppen væk fra muren (til venstre side). Dette øger strækket kraftigt. Glem ikke at holde aktiveringen i højre arm.

NB: dette er ikke et passivt stræk. Du skubber aktivt ind i begge hænder.

ØVELSE 3: STÅENDE FOROVERBØJNING MED LIGE RYG Stå med skulderbreddes afstand og let bøjede ben. Bøj dig nu forover fra hoften uden at ændre på din ryg, som skal forblive lige og rank. Sug dine nedre ribben ind i kroppen, for at undgå at svaje i lænd og midt-ryg. Knæene må ikke gå ud over hælene i denne øvelse - det vil sige, at vægten er i hælene. Når du mærker et blidt stræk i baglårene, så stop der og bring hænderne over hovedet (gerne med strakte arme). Hold stillingen i 30 sekunder.

NB: det er vigtigt, at du ikke svajer. Hvis du ikke føler, at denne øvelse er hård, taler sandsynligheden for, at du gør den forkert.

54 | SUNDHED+

ØVELSER ØVELSE 4: STERNOCLEIDOMASTOIDEUS - DEN SKRÅ HALSMUSKEL Stå eller sid med rank ryg. Sidebøj nakken til venstre og bring derefter hovedet bagover indtil du mærker et stræk i den skrå halsmuskel. Hold den position og skub kraftigt ned gennem højre håndrod. Dette intensiverer strækket. Hold i 20 til 30 sekunder.

NB: denne muskel er ofte afgørende i kroniske nakkesmerter og hovedpineproblematikker.

ØVELSE 5: ØVRE TRAPEZIUS Stå eller sid med rank ryg. Bring hagen blidt ned til brystet. Herfra roterer/drejer du hovedet 30 til 45 grader til højre. Sidebøj nakken til venstre med fornemmelsen af at du løfter højre øre op til loftet. Når du mærker strækket, så hold den position. Herefter skubber du kraftigt ned gennem højre håndrod. Dette intensiverer strækket. Hold 20 til 30 sekunder.

NB: dette er et intenst stræk for mange. Hvis du får en brændende fornemmelse, gør du det for kraftigt. Skru lidt ned for intensiteten. ØVELSE 6: DE SUBOCCIPITALE MUSKLER - KRANIEKANTEN Sid eller stå med rank ryg. Bring hagen til brystet med fornemmelsen af at du løfter hårene i kraniekanten mod loftet. Tag begge hænder ovenpå hovedet og træk blidt ned. Herfra laver du modstand med hovedet, som trykker op i dine hænder. Hold strækket i 20 til 30 sekunder.

NB: hovedet bevæger sig ikke i denne øvelse. Trækket fra hænderne skal matches af det modtryk, som nakken laver opefter. Dette er vigtigt.

ØVELSE 7: NAKKEDEKOMPRESSION Stå eller sid med rank ryg. Træk nu hagen tilbage og forlæng nakkeskindet opefter (lav dobbelthage). Roter armene udefter (lateralt), så håndfladerne peger ligefrem. Bring armene cirka 45 grader op og frem fra kroppen. Skub nu med stor kraft ud gennem begge håndrødder, mens du bringer dine skuldre frem og ned. Dette skaber et træk i hver sin retning i nakken. Hold i 20 til 30 sekunder.

NB: det tager ofte flere forsøg, inden man rammer den rigtige strækfornemmelse i denne øvelse. Prøv flere gange og vær sikker på at du følger alle trin i beskrivelsen. Vær desuden opmærksom på, at denne øvelse kan skabe lidt nervespænding ud i armene. Hvis det er meget intenst, så brug mindre kraft i øvelsen.

ØVELSE 8: SIDDENDE ROTATION PÅ STOL Sid på en almindelig stol med venstre side mod ryglænet. Bring begge hænder over hovedet og forlæng kroppen op. Roter/drej nu kroppen til venstre uden at du lader knæene rotere med. Tag fat om ryglænet med højre hånd og stolekanten bag dig med venstre hånd. Brug disse to punkter til at rotere yderligere til venstre. Hvis det er ok for dig, kan du rotere hovedet blidt til venstre og trække begge albuer fra hinanden. Dette intensiverer strækket. Hold i 20 til 30 sekunder.

NB: det er vigtigt, at du ikke svajer i ryggen i denne øvelse, så sørg for at suge dine nedre frontribben ind i kroppen.

Kasper Søgaard Andersen er Aut. Rolfer med uddannelse fra The Rolf Institute of Structural Integration i Boulder, Colorado. Rolfere gennemgår en systematisk træning i arbejdet med bindevæv og dets relation til kropsholdning og kropsfunktion. Han er ejer af en klinik i Aarhus. december nr. 10/2018 | 55

SEXOLOGENS KLUMME

JULEFROKOSTEN HVOR GÅR GRÆNSEN? For mange mennesker er julefrokosten med kolleger en tilbagevendende tradition på godt og ondt. Julefrokosten sætter gang i tanker, fantasier og tidligere hændelser.

TEKST: MARIANNE EGENSE

I år er der sandsynligvis flere, der er usikre på, hvor de må lægge deres hånd på en kollega, hvad de må opfordre til eller påtale ved deres påklædning.

Kvinder kan desuden være usikre på, hvor langt de kan gå i deres flirten.

Hvordan påvirker det dynamikken mellem mænd og kvinder og hvordan navigerer man så rundt?

2018 har nemlig været et år med #Metoo, der er blevet diskuteret og debatteret. I kølvandet på hastag´et har jeg hørt fra flere mænd, at de nu er ekstra usikre på, hvad de må over for en kvinde. Mange er bange for, at de overskrider en kvindes grænser.

Den svenske regering fremlagde en lov om samtykkeerklæring, hvor sex uden tydeligt samtykke fra begge parter kan straffes som voldtægt, og herhjemme taler regeringen om et lignende lovforslag.

Hvad må man så til julefrokost i lyset af disse begivenheder og tiltag?

GØR DET MED RESPEKT

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi.

Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu 56 | SUNDHED+

Hvis vi antager, at vi alle bygger vores liv på værdier - bevidst eller ubevidst så er det vigtigt ikke at lade dem blive derhjemme, når vi går til julefrokost.

Selvfølgelig kan man stadig flirte, have det sjovt, drikke og have en fest.

Men gør det med respekt.

Det kan tænkes, at man vil gå videre og har lyst til at lære hinanden nærmere at kende og måske kysse eller have sex. Ja, så kommer flere overvejelser naturligvis på banen.

Lad os nøjes med situationen, hvor begge er single. Julefrokosten er naturligvis ikke en undskyldning for utroskab eller en lejlighed til at se bort fra, at den anden er i et forhold.

VÆR SIKKER PÅ ENIGHED Hvis du har lyst til sex, så vær sikker på at der er enighed. Respekt og

enighed er nøgleordene. Husk på at vores grænser er forskellige. Så hvad der er acceptabelt for dig kan være grænseoverskridende for en anden.

Debatten har mest handlet om kvinder udsat for overgreb eller ubehagelige tilnærmelser. Men det er vigtigt at understrege, at en mand også har ret til at have sine grænser. Og at de skal respekteres af kvinden. Respekt og enighed går altså begge veje.

SE DIG SELV I ØJNENE Det er desuden en god idé at huske på, at man kun bør foretage sig de ting, som begge parter ville kunne finde på i en situation, hvor de er ædru.

Du skal også kunne se dig selv i spejlet næste dag - og kunne se dine omgivelser i øjnene.

Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden og åbner munden. Lad os kommunikere tydeligt. Sige fra og til. Og lytte til hinanden. For at undgå uheldige situationer, kan det desuden være en rettesnor at holde igen med den fysiske kontakt, de seksuelle bemærkninger og indtaget af alkohol.

Man bør naturligvis ikke stikke tungen ind i borddamens eller bordherrens øre, kommentere på kollegaens sexede numse eller hælde den ottende snaps op selvom kollegerne synes, det er morsomt. Så i bund og grund handler det om at bevare et vist niveau af fornuft.

NATURLÆGEMIDDEL

Thea Go’

- mod træg mave

Thea Go’ Sig nej til træg mave og forstoppelse med Thea Go’ – et virksomt naturlægemiddel, der siden 1971 har været solgt i den danske helsebranche!

Thea Go’ er et naturlægemiddel til kortvarig brug ved træg mave og forstoppelse. Thea Go’ indeholder Cassia angustifolia fra sennesbælge, som irriterer tyktarmens slimhinde, og derved stimuleres tarmens bevægelse.

Thea Go’ kan i øjeblikket kun købes som velsmagende te i 100 g løsvægt eller i tebreve med 20 breve i en pakning.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Naturlægemiddel: Naturlægemiddel til kortvarig brug ved træg mave og forstoppelse. Indeholder skårede eller pulveriserede sennesbælge. Dosering, voksne: 1-3 tabletter, 1 urtetebrev el. 1 kop urtete daglig efter behov. Teen overhældes med kogende vand, hvorefter den trækker i 5-10 minutter. Må kun anvendes i kortere tid (1 uge) uden lægens anvisning. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Tag ikke Thea Go’ ved overfølsomhed overfor sennesbælge samt ved forsnævringer i mave-tarmkanalen eller andre tilstande, der kan forhindre normal passage gennem mave-tarmkanalen, ved inflammatoriske tilstande i tarm og mavesmerter af ukendt årsag samt ved svære forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance. Forsigtighed ved indeklemt afføring og mave-tarm gener, hvor årsagen ikke kendes. Bør ikke indtages dagligt over længere perioder. Thea Go´ bør kun anvendes, hvis tilstrækkelig effekt ikke kan opnås ved at spise fiberrig kost eller ved at tage afføringsmidler, der indeholder fibre.

Ved nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme bør lægen kontaktes før Thea Go´ anvendes. Samtidig indtagelse af store doser sennesglykosider fra Thea Go´ og diuretika, kortikosteroider eller lakridsrod kan medføre forstyrrelser i elektrolytbalancen, specielt hypokaliæmi. Hypokaliæmi kan medføre øget følsomhed for digoxin. Graviditet og amning: Bør kun anvendes efter samråd med læge. Bivirkninger: Mavekramper og mavesmerter. Forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Pakningsstørrelser: Urtete: 100 g samt 20 breve à 2 g, tabletter: 200 stk. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

NATUREN KALDER I DECEMBER

OPLEVELSERNES TID Det er mørkt det meste af døgnet, men de lyse timer byder på mange oplevelser i naturen for både store og små. Få her et par af naturvejledernes ideer.

TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER

December er den første vintermåned og dagene er nu meget korte. Heldigvis vender det sidst på måneden, hvorefter vi går mod lysere tider. I december er der oftest koldt og der kan komme frost og sne, men det kan være en fordel, hvis man går på opdagelse i naturen. Sneen gør det nemlig let for os at opdage dyrespor og frosten gør, at man kan være heldig at se det flotte nisseskæg i skovbunden.

Nisseskæg findes ikke kun i julemåneden. I december og resten af vinteren kan man være så heldig at se det flotte fænomen på udgåede grene i skovbunden. Det er et hvidt is-skæg og med lidt god fantasi kan det se ud som om, julemanden har tabt sit skæg hist og her i skovbunden. Rører man ved skægget, smelter det mellem fingrene. Der er forskellige teorier om, hvordan nisseskæg opstår. En af dem er, at det udgåede træ kan være gennemblødt af vand og at vandet i frostvejr presses ud gennem træets porer og fryser til lange tråde.

SLÅEN, HYBEN OG JULESNAPS I december er der stadig rester af bær på buskene, for eksempel de orangerøde hunderosehyben. De er til stor gavn for fuglene, der elsker at spise af hybenkødet og frøene indeni, på en tid på året hvor føden er knap. Der er også stadig slåen. Hvis de har fået frost, bliver de brugbare for os mennesker.

Smager man på et slåenbær, før det har fået frost, er det forfærdelig bittert. Men

DYRESPOR

så snart frosten har haft fat i bærret, er det meste af bitterheden forsvundet. Du kan lave en vintersnaps på slåen.

NATUREN I STUEN Har jul noget med naturen at gøre?

Ja, på nogle områder har det, for til jul har vi nemlig en tendens til at hive en del af naturen indenfor i hjemmet i form af juletræer og juledekorationer.

Sidstnævnte er ofte fyldt med ting fra skoven, såsom mos, gran, grankogler, tørrede svampe og bær. Oftest ligger det smukkeste i det mest simple.

Prøv for eksempel at lave en juledekoration hvor du lægger alle dine skovtursfund op på en træplade. Det kan for eksempel være små grene, rensdyrlav, lærkekogler, mos og ædelgrankogler. Lysene kan du selv rulle. Du skal blot købe nogle plader bivoks og rulle dem om en bomuldssnor. Er du nysgerrig på, hvordan det påvirker det mentale helbred, når vi får naturen ind i stuen, var dette netop Temaet i Sundhed+ i juli-august.

Du kan læse Temaet på magasinets hjemmeside.

Med december, hvor vi nyder julefrokoster og børnenes juleferie, er det oplagt at gå nogle ture i naturen. Tag børnene med, for der er masser af oplevelser, der kan fange deres interesse derude. Om den første sne er faldet eller ej, så er denne tid på året ideel til at kigge på dyrespor i naturen. Mudret jord eller sne afslører straks, hvis et dyr har været forbi. Oftest ser vi ikke skovens dyr, når vi går tur. Derfor er det en fin oplevelse at gå tur i skoven om vinteren og kigge efter dyrespor.

Der er fodspor efter rådyr eller større hjorte, harer og fasaner. Er man heldig, ser man måske grævlinge- og rævefodspor. Tag en pose med på turen og saml kogler. Egern, mus og spætter sætter sine tydelige spor i rødgrankogler og nødder, som de har ædt af. Andre spor efter skovens dyr er ekskrementer, fjer, hår, gevirer, gylp, veksler, huler og meget mere. Børnene kan for eksempel lime fundene ind i en udstillingskasse, når I kommer hjem.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

58 | SUNDHED+

FAMILIELIV

FAMILIEN HJÆLPER MOD STRESS Familien er den bedste kur mod stress og ubalance, mener forfatter.

TEKST: NILS SJØBERG

”Vi nærmer os to af årets højtider: jul og nytår. Julen er oplagt til at nyde samværet i familien, men for mange er december lig med stress og jag. Deraf det selvmodsigende begreb juleræs. Og nytår betyder nytårsforsæt, som for de fleste ikke bliver til noget. Dermed fortsætter den daglige trummerum endnu

som især kommer fra smartphonen.

Fremfor at alle køber gaver til alle, hvilket er både dyrt og stressende, laver vi Secret Santa: Hvert familiemedlem får tildelt et andet familiemedlem, som de køber en gave til. Det betyder, at vi hver i sær kun skal købe én gave. Det er overkommeligt og betyder, at gaverne bliver

i en uheldig cirkel, hvor man føler, at man hverken slår til derhjemme eller på arbejde. Den eneste måde at sætte grænser for arbejdet er at tænke på noget andet i stedet for: Hvis man bevidst tænker på sin familie, kan man ikke samtidig tænke på sit arbejde.”

Som oplægsholder taler han ofte for, at der er mange fællestræk mellem en virksomhed og en familie som grundlag for gensidig inspiration og værdiskabelse. ”Men især på et punkt er familie og arbejde fundamentalt forskellige: tempoet. Hvor arbejdet foregår i højt tempo og der skal præsteres, bør familielivet foregå i langsomt tempo.

Simpelthen fordi både kærlighed og det at give et barn på to år en flyverdragt på kræver tid.”

Forstår man ikke denne forskel, tager man sit høje tempo fra arbejdet med ind i familien, og så har man balladen, fastslår Bo Bresson.

et år,” mener Bo Bresson, foredragsholder og ekspert i strategi for virksomheder og familier. ”I kan også vælge en anden løsning, hvor I over to trin gør familien til jeres kur mod stress og ubalance. Et studie, som Harvard University har kørt siden 1938, viser, at relationer er det mest afgørende for vores livskvalitet, helbred og levealder. Da familien er vores primære relationer, er familien vores bedste middel til et godt, sundt og langt liv.” Studiet fra Harvard University blev grundigt omtalt i oktober, hvor Temaet i Sundhed+ handlede om fællesskab.

Bo Bresson gør opmærksom på, at første trin er at tilrettelægge en stressfri jul med fokus på sam- og nærværet i familien, så man rent faktisk nyder at være sammen. ”Lav en liste over det, der typisk stresser jer, og find en anden løsning for hver af dem.”

SKÆR NED PÅ SMARTPHONE Han nævner eksempler fra sin egen familie. ”Familietiden er gadget-fri, så vi er nærværende og undgår den stresskilde,

personlige og skaber oprigtig glæde.”

Andet trin i Bo Bressons strategi er at bruge tiden mellem jul og nytår til at forberede sig på et nytårsforsæt, der kan holde. ”Hvis I ønsker en hverdag med balance og overskud til både familie og arbejde, så skal I erkende og glæde jer over, at I selv har løsningerne. Hvis I vælger at forvente, at samfundet og arbejdspladsen løser jeres problemer, så kommer I aldrig stress og ubalance til livs, for det er hverken samfundet eller arbejdspladserne, der har nøglen til det gode liv. Den har I selv”.

”Dels fordi vi som mennesker ikke kan holde til konstant at køre i højt gear - og dels fordi vi dermed ikke får ro til at skabe en familie med stærke og nære relationer. Det at skifte fra lav- til højtempo om morgenen og fra høj- til lavtempo om eftermiddagen er en kompetence, det er bydende nødvendigt at lære, så man undgår stressfælden.”

GEAR NED Desuden skal hjernen bruges rigtigt. ”I skal forstå, hvordan hjernen fungerer, så I bruger den rigtigt - ellers løber den af med jer. Der er mange, der tager arbejdet med hjem mellem ørerne. Så tror de, at de arbejder, men i virkeligheden lader de bare arbejdet fylde mere, end det behøver. Det går ud over det nærvær, som er forudsætningen for et godt familieliv. Dermed er der sat gang

Bo Bresson, forfatter til bogen ’Familien fortjener hjemmelavet leverpostej’ og foredragsholder i strategi for både virksomheder og familier. december nr. 10/2018 | 59

FAMILIERÅDGIVEREN

TID TIL OVERVEJELSER Jule- og nytårstid får mange til at tage deres liv op til revision. Det gælder også en læser, som har sendt et spørgsmål til vores coach og trivselskonsulent.

TEKST: INGE TEMPLE

Kære Agnete,

Kære Inge, Jeg står med et livsspørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe mig med.

Da jeg for år tilbage tog uddannelse som klinikassistent, var jeg helt sikker på, at det var dét, jeg ville arbejde med. Nu har jeg været i jobbet i 13 år og jeg er mere end klar til et karriereskift!

Min nuværende chef er egentlig sød og rar, men dog noget firkantet i forhold til vores arbejdsopgaver. Hun har meget bestemte krav til, hvilke opgaver vi hver i sær skal løfte og også hvordan vi skal udføre arbejdet. Jeg føler ofte, at jeg kan meget mere end det, jeg får lov til at lave på klinikken! Det synes jeg er enormt frustrerende.

Mine kollegaer har jeg ikke så meget tilfælles med - vi taler selvfølgelig sammen, men det er ikke samtaler, der giver mig meget. Det hele er måske blevet sådan lidt … ligegyldigt.

Jeg havde samme følelse for 8 år siden, hvor jeg endte med at skifte til samme stilling på en anden tandlægeklinik. Men nu vokser trangen til at lave noget helt andet igen. Selvom jeg egentlig godt kan lide mit ’håndværk’ og synes det er et dejligt fag.

Jeg trænger bare sådan til, at mit 60 | SUNDHED+

liv skal gå i en anden retning, for jeg synes ikke, at mit liv er tilfredsstillende. Det gør mig i dårligt humør, at jeg hele tiden synes, at jeg spilder min tid og ikke får nok ud af livet, hverken fagligt eller privat!

Jeg har ingen mand eller kæreste, men jeg taler med mine veninder om, hvordan jeg har det. De siger bare, at deres arbejde heller ikke er lige spændende hver dag. At sådan er livet.

Det er altså ikke, fordi jeg går rundt med en prinsessefantasi om det perfekte liv på slottet. Jeg vil bare gerne have mere ud af det, end det jeg får nu. Mere end hver dag at komme hjem til min kat, et måltid der nydes i stilhed og en alt for stor sofa kun til mig. Det føles lidt fladt rent ud sagt.

Men skal jeg sige op, sælge min lejlighed, flytte til at andet land, tage en ny uddannelse - eller noget andet drastisk? Og tør jeg overhovedet det… det skræmmer mig faktisk at tænke på, hvordan mit liv kan blive, for tænk hvis det bliver værre.

Er det forkert af mig at ville have mere ud af mit liv? Og hvad skal der til?

Hilsen, Agnete K.

Alle fortjener at få det meste ud af deres liv, som de overhovedet kan.

Også dig. Så det er på ingen måder forkert at ville det.

Vi mennesker er vanedyr og vores hjerne er indstillet sådan, at det velkendte føles mest trygt og sikkert.

Det er det sikre, der har garanteret vores overlevelse gennem tusinder af år.

I dag lurer der jo ikke ligefrem livsfare rundt om hvert nye hjørne, men det har vores hjerne ikke helt fundet ud af endnu. Den foretrækker stadig det velkendte og den medfølgende sikkerhed.

Men det sikre er også dét, der nogle gange kan føles som en langsom ’død’. Hvor vi langsomt sygner hen i ligegyldigheder, indtil vi ikke kan klare det mere - og så skal der ske noget nyt!

Livet kan derfor være en balancegang i at finde forholdet mellem det velkendte og trygge, der samtidigt kan være kedeligt og så det nye og spændende, der samtidigt kan føles utrygt.

Og det kan være noget af en opgave at finde ud af, præcis hvad der skal til, før vi føler os tilpas stimule-

FAMILIERÅDGIVEREN

”Det er altså ikke, fordi jeg går rundt med en prinsessefantasi om det perfekte liv på slottet.

Jeg vil bare gerne have mere ud af livet, end det jeg får nu.

Mere end hver dag at komme hjem til min kat, et måltid der nydes i stilhed og en alt for stor sofa kun til mig. Det føles lidt fladt rent ud sagt”

rede og tilpas lykkelige, i mangel af et mere passende ord.

De fleste af os sidder på et eller flere tidspunkter i vores liv fast i tanken om ’Er det dét?’. Det er der i og for sig ikke noget galt i, medmindre perioden hvor vi grubler over netop dét spørgsmål er lang og fylder meget i vores liv. Og det gør det jo for dig.

Jeg hæfter mig ved, at du egentlig er glad for dit fag og at du har lyst til at gøre mere, end du får mulighed for. Og at der sideløbende med dine tanker om en ny karriereretning også ligger et ønske om tosomhed - nogen at dele livet med.

Hvis den helt store drastiske livsomvæltning skræmmer dig, kunne du vælge at starte med en enkel ændring ad gangen. Spørgsmålet er jo også, om det overhovedet er nødvendigt at ændre alt?

Ofte kan en lille justering være nok til, at vi igen føler os tilfredse.

Måske er det jobbet, der skal skiftes

Skriv til

helt ud. Men det er også fuldt muligt, at du kunne komme langt med en samtale med din chef om nye ansvarsområder, som du selv kunne råde lidt over samt flere og større faglige udfordringer. Måske du og dine kollegaer desuden kunne finde nogle aktiviteter uden for arbejdet, som kunne bidrage til, at I føler jer tættere på hinanden.

Vi mennesker har tre psykologiske behov, som skal dækkes, for at vi føler os i trivsel. Disse tre behov kunne potentielt dækkes ved at gøre ovenstående små justeringer.

Behovene er:  Selvbestemmelse  Kompetence  Samhørighed Du kan vælge at gå områderne i dit liv efter i sømmene holdt op mod de tre behov. For eksempel dit arbejdsliv, dit venneliv, dit kærlighedsliv og dit familieliv og tjekke, hvor godt de

tre behov bliver dækket, som dit liv ser ud i dag.

Du kan derefter vælge at sætte fokus på ét område ad gangen - start dér hvor der er størst behov for justeringer. Nogle gange ses ’bowling’ effekten, når vi rammer den forreste kegle - altså det, der udfordrer os mest - hvorefter resten af vores udfordringer falder på plads og ikke længere er så vigtige.

Jeg kan også anbefale dig at anskaffe dig en notesbog, hvor du løbende noterer alle de ting og aktiviteter, der gør dig glad: en løbetur, en lækker kop kaffe, at danse/synge, en dejlig middag med en veninde, at male, at høre musik og så videre. Jo længere listen er, desto bedre - og små ting har også ret! Lov dig selv, at du vil gøre mindst en ting hver dag, der gør dig glad.

Kærlig hilsen, Inge

INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’.

Læs mere på www.houseofheroes.dk december nr. 10/2018 | 61

NY FORSKNING

FAMILIEBEHANDLING HJÆLPER Flere børn klager over lidelser som hoved- og mavepine.

De er trætte eller får krampeanfald, som ikke kan forklares.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense inddrager nu med succes familiebehandling som en hjælp til børn med kognitive lidelser.

TEKST: NILS SJØBERG

”Der er ingen tvivl om, at børnene er syge. De har fysisk ondt, ligger i sengen og kan ikke hænge sammen”, slår læge og forsker Ditte Roth Hulgaard fast, da hun bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt børnene rent faktisk fejler noget.

Ditte Roth Hulgaard er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense. Hun er desuden tilknyttet Klinisk Institut på Syddansk Universitet, SDU, og har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om familieterapi som behandlingsform for børn og unge med funktionelle lidelser. ”Børnene lyver ikke, selvom begrebet ’funktionel lidelse’ ikke formelt er en diagnose”, siger Ditte Roth Hulgaard og fortæller, at børnene kan blive mistænkt for at lyve eller selv finde på symptomerne.

Nogle børn oplever også, at de voksne siger, at de bare skal tage sig sammen. Desuden kan forældre være bange for at give barnet for meget opmærksomhed, når symptomerne viser sig. ”Det er derfor ofte en voldsom belastning for familien, og ikke mindst barnet selv, at være syg og samtidig ikke blive troet på”, påpeger Ditte Roth Hulgaard.

”Det er ofte en voldsom belastning for familien, og ikke mindst barnet selv, at være syg og samtidig ikke blive troet på” inddrage en række forhold. Det kan være de biologiske, psykologiske, sociale og familiære.”

Hendes afdeling er den første i Danmark til at inddrage familieterapi som behandlingsform til børn, som har funktionelle lidelser. ”Det giver aldrig mening at lede efter en enkel årsag til en funktionel lidelse, og børnenes historier kan være meget forskellige. For nogle børn og unge kan det have en betyd-

Funktionelle lidelser er et fælles begreb, som dækker over fysiske symptomer, som ikke kan beskrives og diagnosticeres med en kendt sygdom. Det betyder, at de sværeste tilfælde henvises til psykiatrisk afdeling, selvom det er fysiske symptomer, som børnene oplever med mavesmerter, ondt i hovedet, kramper og en umådelige træthed. ”Mange tænker, at når lægerne ikke kan finde de fysiske forklaringer på, hvorfor barnet har ondt, så må det være psykisk betinget”, siger Ditte Roth Hulgaard og tilføjer: ”Men ved funktionelle lidelser giver det ikke mening at foretage denne skarpe adskillelse mellem krop og psyke.

Når vi derfor skal hjælpe et barn, er det nødvendigt at

Læge og forsker Ditte Roth Hulgaard, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, Klinisk Institut på Syddansk Universitet 62 | SUNDHED+

ning, at vi er så optaget af udvikling og succes hele tiden.

Alle skal være gode til alt, og man skal hele tiden udvikle sig. Stilstand er ikke acceptabelt, og det lægger et stort ansvar på unges skuldre. Derfor skal vi passe på, at vi ikke får et samfund, hvor sygdom er den eneste legitime grund til at melde sig ud af ræset. For børn med funktionelle lidelser er symptomerne kroppens måde at fortælle, at noget er for meget”, siger Ditte Roth Hulgaard.

Forløbet varer indtil videre et halvt til et helt år og hjælper med at mindske barnets symptomer, så det får en bedre hverdag og et almindeligt ungdomsliv.

KENDER DU EN SOM HAR PROSTATA KRÆFT ? www.receptoroncology.dk

Nobelprisvindende IRE behandling af prostata kræft har hjulpet over 700 patienter igennem deres sygdomsforløb.

Vi tilbyder smertefri og effektiv udenlandsk behandling uden operation eller medicin og helt uden bivirkninger.

Kontakt os i dag for en uforpligtende konsultation på tlf. 88 51 00 42.

Vi har afdelinger i Aalborg, Odense og København.

Receptor Oncology www.receptoroncology.dk

og luksuriøs og et sikkert alternativ til plastikkirurgi og injektioner, og så er den faktisk til at betale!

Oceanic, repræsenteret af Galaxa Pharma, som står bag serien LIFT4SKIN, er en prisvindende hudpleje producent, som siden 1982 har skabt produkter, der tager hensyn til en sensitiv og allergisk hud. Innovation er i centrum, og Oceanic går altid efter at bruge de bedste og mest veldokumenterede ingredienser, som bliver gennemtestet og analyseret for at sikre, at produkterne holder hvad de lover — og gør det på en effektiv, men altid skånsom vis.

reducerer panderynker med op til 41%

Instant opstrammende Anti rynkecreme

reducerer"kragefødder" med op til 24%

Ny anti-age serie, der tilbyder et mildt alternativ SERUM MED STOR EFFEKT til plastikkirurgi og injektioner!

Med LIFT4SKIN serien har Oceanic skruet

op for innovationen, da stjerne ingrediensen

er en syntetisk peptid, SYN®-AKE, som eftLIFT4SKIN kombinere den nyeste viden om Tempel slangens gift med erligner virkningen af Waglerin-1, et tripetid innovative kosmetiske produkter. Den stærke effekt kommer fra et peptid fundet i slangegift.

Slangegiften er berømt for kaldet SYN®-AKE, som replikerer slangegiftens lammende til atsithæmme sin evne effekt til at lamme bytte, men effekten i SYN®-AKE er dæmpet og regulere dine muskel- og ansigtssammentrækninger.

Aktiviteten i og hæmmer i stedet muskelsammentrækninger og minimerer SYN®-AKE er dæmpet i forhold til den virkelige slangegift og grundigt testet. derved dine rynker. SYN®-AKE har en botox

reducerer sammentræknings rynker med op til 30%

lignende effekt og i hudplejeserien LIFT4-

SYN®-AKE har en botox lignende effekt og i hudplejeserien SKIN har den LIFT4SKIN flere funktioner. Overordnet er SYN®-AKE guf for den aldrende hud da pepboostes effekten yderligere ved brug af et patenteret anti-aging tiden forbygger og udjævner rynker og efterbeskyttelseskompleks samt opstrammende og regenererende aktiver lader huden fast og spændstig. I LIFT4SKIN som tilsammen giver en enestående effekt for dig spiller som drømmer om sammen med en SYN®-AKE genialt cocktail af opstrammende og regenererende en fast og glat hud;

Ved daglig brug udskyder du yderligere tegn på ældning af din ansigtshud. Effektiviteten er dokumenteret i flere Internationale studier og peptiden har vundet prisen Swiss Technology Awards.

forbygger og udjævner rynker og efterlader huden fast og spændstig ti-aging beskyttelseskompleks regenerer og giver huden en dyb fugtgivende og langvarig blødhed genopbygger kollagen, genetablerer hudens elasticitet og beskytter mod udefra komregenerer og genopbygger kollagen

UNISEX FORMULAR På matas.dk, webapoteket.dk og apotekeren. dk finder du hele LIFT4SKIN-serien, som er unisex formular.

aktiver, som giver huden en dyb fugtgivende og langvarig blødhed, mens et patenteret an-

mende faktorer.

Serien består af dagcreme, natcreme, øjencreme samt den populære ”Snake Serum” til normal hud og tør hud. Serien er Inspireret af de anti-age-virkninger du opnår fra kosmetiske invasive behandlinger, og selv om det måske lyder avanceret og bekosteligt, så koster det dyreste produkt i serien kun 495 kroner.

Overraskende, men Sandt!

De fem stjerner fra Lift4Skin

Effektiviteten er dokumenteret i flere Internationale studier og peptiden har vundet prisen Swiss Technology Awards.

Produkterne er “uni-sex formular” og kan købes online på lift4skin.dk, hos matas.dk, apotekeren.dk og webapoteket.dk - Vejl. pris 349-495 kr.

Få mere info på lift4skin.dk eller 7070 7337

Daglig forkælelse Intensiv udglattende med omfattende multieffekt.

Opstammer huden, udglatter rynker og reducerer ufuldkommenheder.

Virker mens du sover Stimulerer cellefornyelsen og giver en multi-dimensional ansigtskontur løfteeffekt. Cremen reducerer, udglatter og forebygger dannelsen af rynker.

Opstrammer huden omkring øjnene Opstrammer, revitalisere, udglatter og styrker fastheden i den tynde hud omkring øjnene.

Synlig lifting effekt.

LIFT4SKIN Dagcreme, 50ml, 349 kr.

LIFT4SKIN Natcreme, 50ml, 349 kr.

LIFT4SKIN Øjencreme, 35ml, 399 kr.

Instant udglatning Rynkereducerende SYN®-AKE serum, genskaber hudens ungdommelige fasthed/glød.

Anvendes under din creme.

Instant udglatning Rynkereducerende SYN®-AKE serum, genskaber hudens ungdommelige fasthed/glød.

Anvendes under din creme.

LIFT4SKIN Snake Serum -normal hud, 30ml, 495 kr.

LIFT4SKIN Snake Serum -tør hud, 30ml, 495 kr.

lift4skin.dk

Kender du Slut med ømme fødder

?

Model L15

Model Liz

Model Leta

Model L32

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se katalog på www.arcopedico.dk

ØJET

KEND DIN KROP

Sådan fungerer

Imens du læser denne tekst, arbejder øjet.

Det skal tilpasse lys, lave billeder og arbejde sammen med hjernen. Øjet skal opfange billeder og omdanne disse billeder til nervesignaler, som sendes til hjernen, hvor de bliver opfattet som synsoplevelser.

fer. Iris giver øjet farve og kan ses bag den klare og gennemskinnelige hornhinde. Centralt i regnbuehinden findes pupillen, hvor lyset passerer for at komme ind i øjet. Pupillen fungerer som blændeåbningen i et kamera, som bestemmer, hvor meget lys der kommer ind i øjet.

Øjet bliver derfor ofte sammenlignet med et kamera, der gør os i stand til at registrere og holde øje med ting i verden omkring os. Ved hjælp af øjnene ser Musculus rectus medialis, Tendo vi former, Tunica farver, conjuctiva bevægelser, Musculus kontraster og ciliaris størrelser.

Fibrae ØJETS OPBYGNING

zonulares Iris

Det inderste vævslag i øjeæblet består af nethinden, som dækker cirka 75 procent af øjets inderside.

Nethinden indeholder lysfølsomme sanseceller kaldet stave og tappe.

Stavene er meget lysfølsomme og bliver brugt til at se under svag belysning, mens tappene registrerer farver og små detaljer. Nethinden er specialiseret til at omdanne lys Canalis hyaloideus til nerveimpulser, som transporteres via synsnerven til hjerRetina nens synsbark. Det fungerer Choroidea på samme måde som den Sclera fotografiske film i et kamera.

Vagina bulbi

Camera anterior

Det yderste vævslag giver øjet styrke til at kunne holde et let overtryk og består af senehinden (sklera), som består af bindevæv, som vi ser som det ’hvide’ i øjet, som fortil går over i den gennemsigtige hornhinde, hvor lyset bliver brudt. På den del af øjet, som kan ses, når man spiler øjenlågene til side, er sklera beklædt med slimhinden, conjunktiva, som fortsætter på bagsiden af øjenlågene.

Det midterste vævslag af øjeæblets væg består af årehinden, der fortil går over i regnbuehinden (iris). Den kan man se gennem den gennemsigtige hornhinde. Årehinden indeholder et tæt lag af blodårer, som forsyner øjet med ilt og næringsstof-

Øjets overflade holdes og glat af tårevæsken. Tårevæsken består inderst af et slimlag, som produceres i conjunktiva, Det væskeholdige Nervus opticus midterlag, som udgør det meste, produceres af tårekirtlen, som befinder sig under det øvre øjelåg. Det yderste fedtlag produceres af fedtkirtler i øvre og nedre øjelåg, som udmunder på øjelågenes kanter. Hver gang man blinker, trækkes en ny tårefilm nedover øjet, således at den klare hornhindes overflade holdes glat blank og spejlende. Dette er nødvendigt for en skarp billeddannelse på nethinden. Udover næringsstoffer indeholder tårefilmen også bakteriedræbende stoffer.

Fovea ren centralis Excavatio disci — Papilla nervi optici

Øjet er et Cornea meget komLens plekst organ, som består af tre vævslag uden på hinanden.

Når lyset er kraftigt, lukker pupillen sig automatisk sammen, mens den udvider sig i mørke.

Lige bag regnbuehinden ligger øjets linse. Linsen bliver holdt på plads af nogle tynde barduner, zonulatråde, langs hele dens omkreds. En særlig muskel trækker i zonulatrådene, hvorved linsen kan ændre form.

Denne formændring er forudsætningen for, at man kan stille skarpt på forskellige afstande. Den mister sin elasticitet med alderen, hvilket resulterer i behov for læsebriller.

Informationerne i denne artikel kommer fra Øjenforeningen december nr. 10/2018 | 65

BAG OM MEDICIN

Forskning viser, at vitaminer og mineraler kan forebygge aldersrelateret synsnedsættelse, AMD. Det samme gælder fysisk aktivitet, som yderligere kan reducere risikoen for AMD. TEKST: NILS SJØBERG

Spis kål, broccoli, grønne ærter, salathoveder, spinat, rosenkål og blomkål. Vær fysisk aktiv en time om dagen og undgå at ryge. Det er blot nogle af de forebyggende initiativer, som man selv kan gøre for at udskyde aldersrelateret synsnedsættelse, AMD, længst muligt og måske endda undgå det. ”Der er dokumentation for, at indtagelse af tabletter med antioxidanter, motion og rygning har betydning for, hvornår og om man får AMD,” siger øjenlæge dr.med.

Carsten Edmund, der også er formand for Øjenforeningen.

Således fremgår det af Øjenforeningens hjemmeside, at risikoen for at få AMD reduceres tre gange ved at være fysisk aktiv en time dagligt mod at være, som Øjenforeningen skriver, ”fysisk passiv og blot sidde i lænestolen eller ligge på sofaen.”

Spiser man samtidig den rigtige cocktail af vitaminer og mineraler og undlader man at ryge, så er der mulighed for at udskyde den aldersrelaterede synsnedsættelse og måske helt at undgå den. Der vil også være forskel på, hvordan sygdommen udvikler sig.

Har man således først fået en tør AMD, kan kosttilskud med vitaminer/mineraler udskyde tidspunktet for at få en våd AMD eller at undgå den. Således henviser Øjenforeningen til den amerikansk undersøgelse Age-Related Eye Disease Study forkortet til AREDS med 3.640 66 | SUNDHED+

frivillige deltagere over 55 år, som havde fået tør AMD. Gennem seks år indtog deltagerne i forskellige kombinationer kosttilskud, hvor un-

nedsat med 18 procent ved indtagelse af antioxidanter plus mineraler. Øjenlæge Foreningen bakker op om brugen af vitaminer og mineraler som forebyggelse, hvis man har AMD i betydelig grad. Et senere AREDS-studie har vist, at man med fordel kan erstatte antioxidanten beta-karoten,med lutein og zeaxanthin, som forekommer sammen i blandt andet kål, broccoli, grønne ærter, salathoveder, spinat, rosenkål, blomkål, gulerødder, appelsiner

Tør AMD - aldersrelateret makula degeneration – alderspletter på nethinden – udvikler sig langsomt over år med gradvis reduktion af læsesynet. Kan bremses, men ikke standses.

Våd AMD - aggressiv – udvikler sig over uger med tab af læsesyn. Ved hurtig henvendelse til øjenafdeling kan medicinsk behandling standse udviklingen hos to tredjedele af patienterne.

Læs også Øjenforeningens brochure om AMD på: www.vos.dk dersøgelsen påviste, at den anbefalede dosering til brug for ikke-rygere omfattede: • C-vitamin 500 mg (anti-oxidanter) • E-vitamin 400 IE (300 mg) (anti-oxidanter) • Betakaroten 15 mg (anti-oxidanter) (det kan udskiftes med lutein) • Zinkoxid 80 mg (mineraler) • Kobberoxid 2 mg (mineraler) I undersøgelsen, som Øjenforeningen henviser til, var sandsynligheden for, at patienter med tør AMD ville få våd AMD, reduceret med 25 procent ved indtag af antioxidanter plus mineraler. Desuden var risikoen for at få halveret synsstyrken

og mandariner. Lutein findes i høj koncentration i makula, som er den del af nethinden, der sørger for vores centralsyn. Dermed bekæmpes de skadelige frie radikaler, som nedbryder cellerne i vores øjne med alderen.

NY FORSKNING

NY FORSKNING I AMD Hver fjerde dansker over 70 år får aldersrelateret svagtsynethed.

I denne artikel ser vi på ny forskning og nogle af de aktuelle tilbud til patienterne.

TEKST: NILS SJØBERG

130.000 danskere er ramt af aldersrelateret svagtsynethed, AMD, og omkring 10 procent af alle over 60 år har begyndende tegn på tør AMD, som det første stadie i sygdommen. Det er samtidig den hyppigste årsag til svagtsynethed i den vestlige verden. AMD er i vækst og forstærket af den øgede levealder.

Aldersrelateret Markula Degeneration, som er det retmæssige navn af forkortelsen AMD, begynder med alderspletter (også kaldet druser) på det yderste lag af nethindens celler. Det sker, flere år før udviklingen af AMD, hvor der kommer en ophobning af små mængder affaldsstoffer bestående af protein (æggehvidestof) og fedt.

Man kan gå med disse druser i årevis, og nogle udvikler aldrig de senere stadier af AMD, mens druser hos andre i sidste ende resulterer i læseblindhed. ”AMD findes i mange stadier. Derfor er vi nødt til at følge patienterne over lang tid,” siger øjenlæge dr. med. Carsten Edmund, som også er formand for Øjenforeningen.

NY TEKNIK Carsten Edmund fortæller, at patienter med tør AMD oplever, at de får vanskeligere ved at se skarpt, når der ophobes druser i nethinden, hvor celler, som optager næring og fjerner affaldsstoffer, langsomt begynder at dø. I nogle tilfælde invaderer små blodkar nethinden og giver en pludselig ødelæggelse af nethinden. Det kaldes en våd AMD. Våd AMD er ikke en sygdom for sig, men en forværring af den tørre AMD. De nydannede blodkar er utætte og medfører udsivning af blod og væske i nethinden, hvilket er ødelæggende for lyssanse-cellerne. ”Ved våd AMD kan man forsinke og stabilisere sygdommen med medicin (anti VEGF), som på hospitalernes øjenafdelinger indsprøjtes i øjet. Dette

fjerner dog ikke den underliggende sygdom, som stadig udvikler sig langsomt,” oplyser formanden for Øjenforeningen.

Selvom indsprøjtningsmetoden har gode resultater, har de også den ulempe, at patienterne skal behandles flere gange. Derfor har forskere over hele verden kæmpet for at finde nye behandlingsmetoder, der holder længere og begrænser antallet af indsprøjtninger i øjet. Med professor og øjenforsker, Thomas Corydon, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet som dansk leder af projektet, er der håb. ”Vi er begyndt med genterapi på grise, hvor vi indsprøjter DNA-molekyler ind i øjet, som kan stoppe sygdomsudviklingen og dermed bevare synet,” siger Thomas Corydon, som gør opmærksom på, at det er uvist, hvornår metoden kan overføres til mennesker. ”Vi har haft store udfordringer undervejs. Foreløbig har vi kun kunne lave forsøg med mus, som ikke lever så længe. Derfor ved vi ikke, om behandlingen virker mere end 9 måneder. Vi mangler desuden penge til forskning,” siger Thomas Corydon, der sætter fokus på prisen. Som et eksempel nævner han, at en behandling i to øjne ved den arvelige øjensygdom LCA i øjeblikket koster 800.000 doller i USA. Desuden går en national forskergruppe med fire danske professorer indenfor hver deres fagområde i gang med et tre-årigt projekt i januar 2019, som har til formål at forhindre så mange i at udvikle AMD. Som det helt centrale i dette forskningsprojekt vil man belyse, hvordan forandringerne i blodet kan kobles sammen med forandringerne i øjet. ”Vi kender ikke årsagen til AMD og hvor-

for nogen udvikler AMD. Men der er en sandsynlighed for, at det har noget med blodet at gøre,” siger professor Torben Lykke Nielsen, der fortæller, at udviklingen har talt for dette synspunkt, siden han præsenterede ideen for ti år siden. ”Der er ny forståelse for, at AMD muligvis kan have noget at gøre med nogle molekyler, som transporter affaldsstoffer gennem blodet. Det bliver derfor spændende at se, om vi har ret i vores formodning og hvor langt vi kan komme,” mener Torben Lykke Nielsen og opfordrer til så megen forskning i AMD, som muligt.

Mens Torben Lykke Nielsen fra Roskilde Universitet står for den kliniske forskning og kontakten til patienter, medvirker tre andre professorer i forskningsarbejdet på hvert deres felt. Bent Honoré fra Aarhus står sammen med Henrik Vorum fra Aalborg for analyserne via bioinformatik og Mogens Holst Nissen, Københavns Universitet, for dyreforsøgene. ”Vi håber, at det vil føre til en bedre behandling af den enkelte patient via stoffer, der påvirker immunsystemet,” siger Bent Honoré og tilføjer: ”AMD er en meget kompleks sygdom, så vi håber at nå langt i løbet af de tre år, som vi har fået penge til.”

Der har også været forsøg på transplantation af celler til nethinden i løbet af de seneste 30 år. Hidtil med begrænset succes. Når først de celler, som optager næring og som fjerner affaldsstoffer i øjet er døde, har det hidtil været umuligt at erstatte dem. En anden fremgangsmåde er at sætte ind, før nethindens celler dør, altså ved forebyggelse, som omtales i artiklen Spis Øjet Sundt.

Det danske sundhedssystem bruger omkring en halv milliard kroner årligt på anti-VEGF behandlingen i Danmark og kontroller af tør AMD-patienterne. Der er netop bevilget 12,5 millioner kroner fra Velux Fonden til dansk forskning i AMD. december nr. 10/2018 | 67

HJERNEGYMNASTIK Person der behandler visse områder på hænder og fødder

Film

da |

Sekvenser

Stor

Hvad kaldes

IndSæson videnskaben pakket om hensigtsmæssige | arbejdsforhold?

Øbo Emballage

I flok Jente

brod Plantedel

Fugl

Møbelmateriale Spinderedskab

Nation

Del af riget

spids Klare Leder Epoke

Biord Husgeråd

Penge

Ryge

Selskabskjole

Havnebassin Stand

Familie Sportsudstyr Spaltede

Spottet

2 ens Slot

Svale Bygninger

Guddom

kurs Udbrud

Den sorte død vitamin

Klub Pejle

Handel

Tipsrække

Gift

straks Bak

Mængde

Gud

'

Rask

Snude

Rute

Aparte Redskab tone

Fiasko Udflugt

Hvad arbejder Selina Juul for at forhindre?

Tonekøn

Stavær Hylde

Åbnede

tone

HylAnskudest Utilpas Karen else

Terpet 2 ens

Nopret

Mund

2 ens

Juletur LEXI.DK

Husgeråd

2 ens

Nøgle

fugl

bilskilt

Peri- Kraft- Drak ode udtryk

Frossent vand

Beståen

Uven Ødemark Forbi

Grundstof Mål

Tvekamp Vrøvl

Tåge stedord

Avind

Busk

Farve

Gårddyr

Biord

fugl

2 ens

træ

Ujævn bibelnavn

Skrig Stat i USA Kirkedel Våben

Bras Ætse

Art

fugl Udflugt

bibelnavn

68 | SUNDHED+

Kunst- Vand- Fjerne stil løb

Sang

Note

Terningkast

Passe

Kunstsprog

Samstemmende

Romertal

NÆR HVILKEN AMERIKANSK

BY LIGGER BYGNINGEN "SPACE NEEDLE", SOM TILHØRER BOEING-FABRIKKERNE?

Er god Krebs- Plante for dyr

USA-by

Jag

vitamin

stedord

sivet Drik

Væsen

Men

Tændt

Øvelser løvtræ Flyvemaskine

Kolbøtte

Samt

Pigenavn LEXI.DK

HJERNEGYMNASTIK

                   

4

1

   

tips- romerUdbrud række tal

For Partibogstav

2

3

Husdyr

Lang

Mødtes

6

Boliger

Er

Forekommer

Stat

Del

tone Mast

Gnaver Boldtræ Læsestof

Skriftlærd Pudder

Gang

lukke

Lurvet uklar højderyg

alvorlige

Fak- Stedse ï tiske kort

ÿ

Antal

|

atomtegn

Fremmede

penge

Ens

Spejle

Gudinde

Fisk

Dække

Vildt

Fugl

Fodtøj

5

Træ Busken

Tin

Retning

Gøre

Fritid

bilskilt

Erklæring

   

Grine Spise

1) Hvad betyder fremmedordet metabolisme?

2) Hvad er folk med meget eftergivende led?

3) Hvad kaldes en lang periode med nedtrykthed?

4) Hvilken administrativ myndighed har bl.a. ansvaret for autorisation af læger og sygeplejersker?

5) Hvilken kronisk hudsygdom giver kløende røde hudafsnit med hvide skæl?

6) Hvilket dansk ord bruges om glukose? december nr. 10/2018 | 69

FOREBYGGELSE

MILLIONER AT SPARE PÅ FOREBYGGELSE Tusindvis af danskere tager hvert år imod et ekstraordinært tilbud om forebyggelse.

Det har fået dem hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, begrænset omkostningerne til førtidspension og givet store besparelser.

TEKST: NILS SJØBERG

Fri adgang til at opsøge specialister uden visitation og uden en øvre grænse for behandling. Det er blot to af de mange tiltag, som tusindvis af danskere hvert år tager imod som medlemmer af PensionDanmark, som betaler regningen med et smil. Hvert år sparer organisationen nemlig millioner af kroner på, at medlemmerne selv kan søge hjælp hos alt fra fysioterapeuter til psykologer. Tilfredsheden stiger og medlemmerne bliver længere på arbejdsmarkedet. Løsningen er forebyggelse.

Magasinet Sundhed+ har talt med den administrerende direktør for PensionDanmark, Torben Möger Pedersen. I denne artikel fortæller han, hvordan organisationen er blevet en central aktør i det danske sundhedssystem indenfor de seneste 10 år. ”Vi fylder de huller ud, som det offentlige af forskellige grunde ikke er i

stand til at løfte”, siger han og tilføjer: ”Da vi startede det forebyggende arbejde, var det en konstatering af, at for mange af vores medlemmer kom på førtidspension. Det skete ofte som et resultat af forholdsvis banale skader, som kunne være undgået med relevant forebyggelse eller behandling på et tidligt tidspunkt.”

HJÆLP TIL SMÅ SKADER Historien begynder i 2007, hvor PensionDanmark i første omgang gik i gang med at sikre, at små skader i bevægelsesapparatet ikke fik lov til at udvikle sig til store skader.

Siden har organisationen fået 135 lokale faciliteter i Danmark, som bliver drevet i samarbejde med Falck Healthcare. Desuden er der tilknyttet 2.000 behandlere indenfor alt fra fysioterapi og ergoterapi til psykologer, som medlemmerne har fri adgang til at opsøge uden

visitation og en øvre grænse for behandlinger. ”Vi opfordrer folk til at gå til behandlerne så tidligt, at den lille skade ikke bliver til en stor skade, sygefravær og i værste fald gør det nødvendigt for den enkelte at forlade arbejdsmarkedet”, siger Torben Möger Pedersen, der fortæller, at det forebyggende arbejde begyndte som et pilotprojekt for 50.000 chauffører. Siden er det rullet ud til stadig flere og flere af de i alt 721.000 medlemmer.

Sundhedsordningen har nu været i gang så længe, at det er muligt at se resultaterne af det forebyggende arbejde.

I samarbejde med Syddansk Universitet kan PensionDanmark nu dokumentere, at de grupper, som har haft adgang til behandlingerne, oplever et markant fald i både det korte og lange sygefravær sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke har haft de samme muligheder for at få behandling.

”Det vi laver er velfærdssamfundet version 2,0. Hvor vi tidligere tænkte på offentlige ordninger, når vi talte om velfærdssamfundet, så er vi nu i en situation med en grænse for, hvad det offentlige velfærdssystem kan levere”

70 | SUNDHED+

FOREBYGGELSE HJÆLP TIL UDREDNING Det har motiveret PensionDanmark til at tage yderligere et par skridt i det forebyggende arbejde. Alt sammen med det formål at få deres medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet efter et sygdomsforløb. ”PensionDanmarks program omfatter nu også andre områder, hvor det offentlige sundhedsvæsen har nogle svagheder. Nemlig i ledet fra praktiserende læger til speciallæger og hospitalet”, siger Torben Möger Pedersen og tilføjer: ”Vi har nu en service, som siger, at hvis din læge henviser dig til udredning hos din speciallæge - hvis du for eksempel har ondt i ryggen og skal til en rygspecialist - så kan vi hjælpe dig inden for meget kortere tid, end det ofte vil være tilfældet for de fleste i dag. I stedet for at vente de fire til fem måneder, som det i nogle tilfælde kan tage i dag for at komme til forundersøgelse, så går vi ind med vores team af sygeplejersker og garanterer, at du bliver udredt inden for højest tre uger.” ”Hvis din dårlige ryg er en diskusprolaps, som skal opereres, så løfter vi dig over i det offentlige sundhedssystem og sørger for, at du kommer til indenfor de behandlingsgarantier, som du har der. Når du er opereret, tager vi fat i dig og sørger for, at du får den genoptræning, som du har brug for, så vi i fællesskab kan opnå det ultimative succeskriterie at få dig tilbage i job.”

Alene indenfor dette område har PensionDanmark cirka 3.000 forløb om året. ”Vores erfaring er, at rigtig mange ikke når at blive syge, fordi det går så hurtigt. Det har både menneskelig og økonomisk betydning for os, da det ellers ville betyde, at de medlemmer, som måtte vente på udredning i det offentlige sundhedsvæsen ville blive afskediget og ikke komme tilbage i job.”

Det tredje ben i PensionDanmarks forebyggelsesarbejde er det nyeste og et forsøg på at gøre en indsats for dem, der alligevel ender med at være langtidssygemeldte.

”Vi har nu i et par år haft mulighed for at samkøre vores medlemsregister med det offentlige sygedagpengeregister, hvor der går en opfordring til den sygemeldte om at kontakte os på et særligt nummer, hvor der sidder sygeplejersker parat klokken 8-21. Hvis man er interesseret, kan man få en samtale med en sygeplejerske om, hvordan man kan komme videre i sit liv, så man ikke gror fast i et langvarigt sygedagpenge forløb.” ”Man kan for eksempel få hjælp til at få kontakt til det lokale jobcenter eller en psykolog, hvis det ikke er ens helbred, men ens jobsituation og mentale situation, som er udfordringen,” uddyber Torben Möger Pedersen.

LIGHED FOR ALLE Udover samkøringen mellem PensionDanmarks medlemsregister og det offentlige sygedagpengeregister bruger organisationen også en webside, hvor den får kontakt til medlemmer med helbredsudfordringer. ”Vi har udviklet en sundhedstest, som vi har lagt på en meget benyttet hjemmeside. Her kan medlemmerne svare på en masse spørgsmål, som afdækker, om de har nogle helbredsudfordringer. Når de er igennem forløbet, bliver de enten kategoriseret som grøn, gul eller rød. Hvis de er gule eller røde, popper der et billede af en sygeplejerske op på skærmen og siger ’Vi kan se, at du har nogle udfordringer. Vi synes, det er en god idé, at du bliver ringet op af en sygeplejerske. Tast dit telefonnummer her og book en tid - for eksempel tirsdag klokken 16, så kontakter vi dig’ og man giver samtidig accept til, at sygeplejersken ser besvarelsen.”

kræver meget af den enkelte at være så ressourcestærk, at man kan manøvrere rundt i det. Det er det, som vi hjælper vores medlemmer med,” siger Torben Möger Pedersen, der oplyser, at det er et spørgsmål om at undgå, at PensionDanmarks medlemmer får langvarig sygdom, som i værste fald kan være invaliderende med alt, hvad dette indebærer. ”Det er godt for samfundet, men også en god businesscase for PensionDanmark. Vi sparer udgifter i det omfang, det lykkes at undgå at betale supplerende omkostninger til førtidspension. Samtidig vil vi hellere bruge vores penge på aktiv forebyggelse end på førtidspension”.

PensionDanmark vil i de kommende år udvide sit tilbud med at lade sine pensionerede medlemmer være omfattet af sundhedspakken. På den måde kan organisationen hjælpe dem til et godt og langt liv som pensionister uden større omkostninger end nødvendigt til helbredsudfordringer. ”Jeg tror på, at det vi laver er velfærdssamfundet version 2,0. Hvor vi tidligere tænkte på offentlige ordninger, når vi talte om velfærdssamfundet, så er vi nu i en situation, hvor vi er nået en grænse for, hvad det offentlige velfærdssystem kan levere.

I stedet for at få et amerikansk ulighedssystem kan vi på grund af vores måde at opbygge overenskomster på få skabt et system, som bygger på lighed,” fastslår Torben Möger Pedersen.

Hvert år bliver der holdt over 10.000 rådgivende samtaler, hvor en sygeplejerske ringer op på det aftalte tidspunkt og hjælper medlemmerne med at komme videre i tilværelsen. ”Alt det vi gør her skal ses som et supplerende tilbud til et ganske udmærket offentligt sundhedssystem, men hvor folk ofte falder ned mellem to stole. Det er hver i sær gode ordninger, som det offentlige sundhedsvæsen har udviklet, men ofte meget kompliceret at bevæge sig rundt. Det

Torben Möger Pedersen, 63 år, administrerende direktør for PensionDanmark siden 1992 december nr. 10/2018 | 71

LÆSERREJSE

LÆSERREJSE - MED FOKUS PÅ VELVÆRE Der er mulighed for forkælelse af alle sanser i kurbyen Kolobrzeg, hvor man for få penge kan stresse af og blive nusset om.

TEKST: LOTTE DALGAARD

Kolobrzeg, der har tilnavnet Polens spa-hovedstad, ligger smukt ud til Østersøen lige under Bornholm.

Byen er kendt for sit specielle mikroklima og den mineralrige jod- og saltholdige luft, som siges at have helbredende effekt på mennesker med blandt andet kredsløbssygdomme, åndedrætsproblemer og gigt.

jacuzzi, dampbad og sauna samt hotellets gourmetrestaurant, hvor der blandt andet serveres en tre retters frokost inklusiv kaffe for 55 kroner.

Den 132 kilometer lange flod Parseta løber igennem byen og munder ud i en sandstrand og strandpromenade, hvor der især i sommerhalvåret er masser af liv.

På wellness-afdelingens ’menukort’, som findes på dansk, står 115 forskellige behandlinger. Der er ikke den centimeter på kroppen, som ikke kan få opmærksomhed. Det sværeste er at vælge, eller rettere vælge fra.

Ved byens park ligger Hotel New Skanpol, der har en dansk ejer, som også skinner igennem i den skandinaviske indretningsstil og navnet på hotelbaren: Bar Jensen.

Hotellet har gjort det til sin fornemste opgave at forkæle gæsternes sjæl, krop og gane. I stueetagen findes spa-afdelingen med pool,

Halvdelen af 3. salen er indrettet til wellness, hvor man kan stresse af og ikke har andet på programmet end afslapning.

Kolobrzeg har omkring 45.000 indbyggere. Byen har tidligere været på både svenske og tyske hænder.

Under 2. verdenskrig blev 85 procent af byen ødelagt, men blev siden genopbygget efter gamle tegninger.

BLØD SOM EN BABY Jeg lagde mig på briksen og fik smurt mine ben ind i peelingscreme og så arbejdede massøren sig ellers opad. Det samme gentog sig på min forside, inden hun gennede mig ud i rummets badeværelse, så jeg kunne skylle mig inden næste omgang. Så blød har jeg ikke været, siden jeg kom til verden for 51 år siden!

Tilbage på briksen blev jeg smurt ind i kanelolie, der siges at have

72 | SUNDHED+

LÆSERREJSE en slankende effekt. Derefter blev jeg pakket ind i tyndt plast og et varmetæppe. Massøren forlod lokalet, nu var der intet andet at gøre end at slappe af, nyde roen og den stille musik fra højttalerne.

Efter et stykke tid - tidsfornemmelsen forsvinder på briksen - kom hun tilbage, pakkede mig ud og begyndte at massere mig blidt. Det var simpelthen himmelsk.

Efter den omgang og endnu et brusebad var næste punkt en slankemassage. Og så skal jeg ellers love for, at ben, balder og bingovinger blev onduleret! Alle sprækker, folder og hulrum fik en omgang.

Massøren klappede og nev dellerne, knuste fedtet, drænede lymfekar og satte gang i mit blodomløb. Og ind i mellem masserede hun ganske blidt og omsorgsfuldt. Det var utroligt behageligt og det eneste, jeg havde lyst til, da massagen var overstået, var at få en omgang til.

REJS MED MAGASINET SUNDHED Mangler du en julegave til ham eller hende, du holder af? Eller har du lyst til at forkæle dig selv? Magasinet arrangerer en læserrejse til Hotel New Skanpol i Kolobrzeg.

Du får 4 overnatninger, 4 x morgenbuffet, fri adgang til spa-området og 10 procent på alle behandlinger i wellness-centret for 1.795 kroner pr. person i dobbeltværelse. Der er et begrænset antal pladser, så det er efter først-til-mølle princippet:  Afrejse søndag den 5. maj 2019 klokken 10.15 fra Gedser Færgehavn.

Bus fra Rostock Havn klokken 13.00  Ankomst på hotellet søndag den 5. maj klokken cirka 18.30  Afrejse fra hotellet torsdag den 9. maj klokken 8.30 med bus. Ankomst i Rostock Havn cirka 14.30  Hjemkomst torsdag den 9. maj klokken 16.45 i Gedser Færgehavn Tilmelding senest den 28. februar på mail tilbud@magasinet-sundhed.dk eller tlf. 2721 6909. Skriv venligst navn og adresse. Ved kontakt kan du naturligvis stille spørgsmål og modtage yderligere information om rejsen.

Ved tilmelding indbetales 1.795 kroner til reg. nr. 4387, konto nr. 438 702 3402.

Eventuelt afbud kan ske indtil den 15. marts, hvorved hele beløbet refunderes.

SVÆVENDE FORNEMMELSE Jeg kunne ikke se nogen forskel på vægt eller kropsomfang bagefter, men jeg kunne mærke, at der var sat en udrensning i gang. Da jeg forlod behandlingsrummet, var det som om, jeg svævede, det boblede inden i og jeg gik rundt i en behagelig trance resten af dagen.

Derudover bestilte jeg, antiage ansigtsbehandling, pedicure, fysioterapeutisk fodmassage og ayurveda massage, hvor jeg blev overhældt med varm olie og masseret fra tæer til hovedbund i 80 minutter.

Sådan gik tre dage, kun afbrudt af måltider, ophold i poolområdet, drinks i baren om aftenen og en enkelt shoppe-tur.

I byen findes et væld af gode restauranter, der ligger fortrinsvis i bymidten samt ved havnen og stranden. En god middag med drikkevarer ligger på omkring 100 kroner pr. person.

Der er flere konditorier, indrettet i gammel, østeuropæisk stil med kniplingsgardiner og blomstrede stolebetræk, hvor man serverer kaffe,

varm chokolade og diverse kager, men også ofte øl og glühwein.

De fleste gæster på Hotel New Skanpol er over 40 år. Men her er også yngre mennesker og nogle få børn, som er velkomne i modsætning til wellness-steder i for eksempel Danmark, Sverige og Tyskland.

Der findes masser af spa-hoteller i byen og i det hele taget langs Polens nordkyst. Så hvis du er til selvforkælelse for sjæl, krop og gane, er det bare med at komme af sted.

FOREBYGGELSE

PD DANCE FOR ALLE PD Dance er på vej ind på danske dansegulve. Dansen, som giver plads til kreativitet, humor og livsglæde, åbner også mulighed for personer der sidder i kørestol eller bruger rollator.

TEKST: NILS SJØBERG

Birthe Jensen, som har parkinson, fortæller, at hun har fået det meget bedre af at gå til PD Dance. ”Jeg har haft perioder, hvor jeg har haft svært ved at røre benene, men dansen hjælper mig helt fantastisk, selvom jeg er træt, når jeg kommer hjem fra dans”.

Hun bekræftes i dette af sin ægtefælle gennem 58 år, Flemming Skram Jensen. ”Jeg kan som pårørende mærke, at min kone bliver glad. Vi får motioneret og så er det inspirerende musik, som vi synger med på”. Parret er også enige om, at Mette Ørbæk er en inspirerende instruktør, som laver nye danse og melodier til deltagerne. ”I PD Dance bruger vi kroppen og bevægelserne til at lave små fortællinger til musikken”, siger danseinstruktør Mette Ørbæk, der her ses med Birthe og Flemming Skram Jensen.

Dans er in. I nu 15 år har TV2 fredag efter fredag kørt Vild Med Dans i den bedste sendetid. Magasinet Sundhed har også tidligere fortalt om de livsbekræftende resultater med Parkinson Dans. Den såkaldte Ball Room Fitness dans, der styrker balance, rytme og forbedrer koordinering og fællesskabet.

Nu er PD Dance desuden på vej ind i de danske danselokaler. Dansen har allerede vundet markant indpas i USA og vores nabolande.

Den store forskel på for eksempel Ball Room Fitness dans og PD Dance er, at man i PD Dance også danser på stole et stykke af timen og deltagerne ikke danser så meget pardans.

I stedet danser man en del fællesdanse, som giver hver deltager mulighed for at deltage så godt, de kan. ”Selvom dansen giver meget bedre end nogen anden for motion, så er det vigtigste ved PD Dance fællesskabet med andre par, som er i den samme situation”, siger Birthe og Flemming Skram Jensen, som glæder sig til næste gang.

Udover de velkendte danse, som sætter musikglæde, rytmik og bevægelse i centrum, skruer PD Dance også op for kreativiteten. ”I PD Dance bruger vi kroppen og bevægelserne til at lave små fortællinger til musikken”, siger danseinstruktør Mette Ørbæk.

Dansen giver plads til, at danserne kan tage en karakter på sig og improvisere til dansen samtidig med, at de danser. ”Jeg kan for eksempel finde på, at lade danserne forestille sig at være græske guder, som gerne vil udtrykke kærlighed, kraft og andre følelser samtidig med, at de skal danse”, oplyser Mette Ørbæk, og gør opmærksom på, at det også åbner mulighed for, at danserne kan styrke nogle andre og centrale dele af sig selv.

PD Dance er derfor ideel til styrkelse af det kognitive bevægelsesapparat hos parkinsonpatienter, men bliver også brugt med stor succes af andre i de lande, hvor dansen er længere fremme end i Danmark.

Alle kan deltage i PD Dance med hver deres forudsætninger.

Parkinsonforeningen arbejder for at sikre parkinsonramte og deres pårørende bedre livsvilkår. I Danmark er cirka 7.300 mennesker ramt af Parkinson.

74 | SUNDHED+

Sund shopping HERRENS MARK - RØDKLØVEREKSTRAKT Fermenteret med mælkesyrebakterier • Reducerer hedestigninger og medvirker til bedre balance og øget velvære • Styrker fordøjelsen • Patenteret produkt • Upasteuriseret

• Uden Alkohol • Friske urter og mælkesyrebakterier • Prisbelønnet - Årets Produkt 2014, 2018 og Danish Health and Science Awards 2018 Fermentering og tarmfloraen Mælkesyrebakterierne har samtidig en gavnlig effekt på fordøjelsen. Produkterne fra

Herrens Mark er fermenteret med et bredt spektrum af mælkesyrebakterier, der giver de optimale muligheder for en sund tarmflora, der styrker kroppens evne til at optage vitaminer, kalk og mineraler.

Købes hos helsekost butikker, Helsam, Helsemin, Matas og udvalgte Apoteker, herrens-mark.dk og tlf.: 6478 1052.

K.C. PEDERSEN Vi har mere end 25 års erfaring med vejledning af personer med nedsat håndfunktion efter sygdom og skade. Vi giver gratis faglig rådgivning og vores ergoterapeut sidder klar ved telefonen alle hverdage.

Vi har et bredt sortiment indenfor træningsredskaber til håndtræning, bandager til hænder samt andre mindre hjælpemidler til hverdagens problematikker.

Følg os på Facebook, se vores sortiment på kcpedersen.dk eller ring tlf.: 4656 2968.

MUMOMEGA cellemembranerne og har betydning for, at cellevæggene bliver smidige så væske og salte let kan passere ind og ud af cellerne.

fra moderen og i mange tilfælde hendes hjerne, som ”udvandes”.

Undersøgelser har vist at en kvindehjerne kan krympe op til 5%.

Forskning viser at DHA specielt er vigtigt under de sidste 3 måneder hvor fosterets hjerne og øjne gennemgår en stor vækst. Et lavt De flerumættede fedtsyrer DHA (Docosahexaensyre) og AA (Ara- indtag af de rette og nødvendige chidonsyre) er begge vigtige som fedtsyrer påvirker både mor og byggesten i cellerne, når fosterets barn. hjerne og øjne udvikles. DHA og De fedtsyrer som fosteret har AA er ligeledes en vigtig del af brug for i sin udvikling hentes

Er man i tvivl om man får nok af de flerumættede fedtsyrer via sin kost kan man supplere med et kosttilskud.

God og næringsrig mad er vigtig for os gennem hele livet, men ernæringseksperter er enige om, at det er om end endnu vigtigere, at man spiser rigtigt, når man planlægger at blive gravid, under graviditet og mens man ammer.

Produktet forhandles på udvalgte apoteker samt Helsam og andre Helsekostforretninger.

Yderligere info på novasel.dk eller tlf.: 6323 0002.

SOKKESIDEN.DK Sokkesiden.dk har leveret kvalitetsstrømper i mere end 20 år. Alle vores strømper strikkes i Østersund i Sverige og de vigtigste egenskaber ved strømperne er; at de ikke strammer, ikke laver mærker og sidder perfekt på foden. Strømperne kan bruges af alle, men den primære målgruppe er folk som ønsker strømper som ikke strammer og laver mærker på benene.

Vi importerer strømperne direkte fra fabrikken i Östersund og sælger dem direkte til dig. Derfor er priserne min. 30% billigere end tilsvarende strømper.

Derudover kan du spare 15% på ALLE modeller hele december med rabatkoden Jul2018.

Du kan bestille i webshoppen på sokkesiden.dk eller på tlf.: 3536 5073 mellem kl. 9-15.

PREVENT GEL PREVENT GEL med pebermyntesmag er ideel som supplement til den daglige mundpleje pga den effektive kombination af fluor og klorhexidin.

Læs mere på tandex.dk/ eller ring tlf.: 4738 1001.

december nr. 10/2018 | 75

FÅ NATURLIGE,

Sund shopping

VITA BIOSA

lange Bambi-vipper

Årets fødevare 2018.

Hvis du ikke er udstyret med de længste, stærkeste vipper fra naturens side, kan det være rart at hjælpe dem lidt på vej. Med Long4Lashes Gold Eyelash Serum, der er fri for parfume og parabener og udviklet til sensitiv hud, stimuleres vippernes naturlige vækst og gør ikke bare vipperne længere, men også kraftigere, tættere og mørkere. Hemmeligheden bag Long4Lashes Gold er et aktiv fra øjenmedicin, som fremmer vippernes naturlige vækst, provitaminet B5, som styrker hårfibrenes struktur, og hyaluronsyre, som fugter vipperne – helt uden irritation eller rødme.

De danske helsekostbutikker valgte i september Vita Biosa Ingefær som Årets Fødevare 2018, og det blev bl.a. begrundet i produktets gode indflydelse på fordøjelsen, immunforsvaret og kroppens vedligeholdelse. Og som de sagde: Alle burde tage det!

Long4Lashes Gold Eyelash Serum, 649 kr. for 4 ml.

Det svarer til et halvt års behandling. Forhandles online hos matas.dk, webapoteket.dk, apotekeren. dk, apopro.dk og long4lashes.dk.

Vita Biosa Ingefær er den nyeste variant af Vita Biosa, som udover aktive mælkesyrebakterier, organiske syrer og ekstrakt af urter også er tilføjet koldpresset ingefærjuice, som giver den en skøn og skarp smag. Vita Biosa fås i 4 varianter og kan købes i din lokale helsekostforretning, Matas, og via Matas.dk og Helsam.dk.

Ring tlf.: 7070 7337.

Læs mere på vitabiosa.dk eller ring tlf.: 4777 2270.

CRESCINA Effektivt Produkt mod Hårtab!

Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab er der hjælp at hente. Forskere fra Schweiz har udviklet et produkt, der kan være afgørende i kampen mod hårtab. Produktet hedder CRESCINA og er tilgængelig online på crescina.dk, Matas og landets apoteker.

en 4 måneders periode hvor man målte hårvæksten og hårets modstand mod udtrækning. Efter 4 måneder var hårvæksten I gennemsnit steget med 10,7% og hårets modstand mod udtrækning forøget med 29,6%, svarende til +404% nye hår ift. placebo eller i alt 6,300 nye hår.

Produktet har stor succes i udlandet, hvor findes i varianter til mænd og kvinder, i CRESCINA i Italien er blevet det største prisklassen 731- 1.477 kr. mærke på området.

En undersøgelse, offentliggjort af NCBI, konkluderer at CRESCINA fremmer hårvæksten og justere aktiviteten af hår- CRESCINA virker på alle slags hårtab så sækkene. Forsøgene bag blev udført over længe hårsækkene er i live. CRESCINA ARONIA GLØGG

Fremgangsmåde:

Ingredienser:

Varm juice, krydderier og appelsinskal godt igennem. Si krydderierne fra.

Fordel appelsinstykker, rosiner og hasselnødder i fem glas og hæld gløggen over.

1 l Aroniabærjuice 1 kanelstang 1 spsk. hele nelliker 5 stk. hele stjerneanis 1 spsk. kardemommefrø

Skallen fra en økologisk appelsin Tip: Juice og krydderier kan med fordel trække En økologisk appelsin i tern nogle timer, inden du 1 dl grofthakkede hasselnødder serverer den.

1 dl rosiner Læs mere på dinsundhed.

Kan sødes efter smag

net/ eller ring tlf.: 3262 0020.

MIDTVEJSPILLEN (ØKONOMI) Midtvejspillen indeholder både vitaminer, mineraler, sporstoffer og urter. Den er udviklet til den modne forbruger i alderen + 40, men kan anbefales til voksne allerede fra 35-års alderen.

Udover en daglig tilførsel af vitaminer, mineraler og sporstoffer får du også en daglig tilførsel af plantestoffer og antioxidanter fra 17 urter.

340 tabletter, 249 ,https://holistica-medica.dk/ eller ring tlf.: 7683 3000 76 | SUNDHED+

For yderligere information henvises til crescina.dk eller tlf.: 7070 7337.

PERSKINDOL ACTIVE GEL Ondt i led og muskler? Perskindol Active Gel kan hjælpe.

Vores led bliver mere stive med alderen.

Det kan være lidt mere besværligt at komme op at stå, ligesom ryggen kan værke.

Smør gelen på de udsatte områder, gerne flere gange om dagen. Undgå øjenkontakt og vask hænderne efter brug.

Produktet forhandles hos udvalgte apoteker, Matas, Helsam og andre helsekostforretninger.

Læs mere på novasel.dk/ eller ring tlf.: 6323 0002.

Gå Julen i møde med Glat & Spændstig hud!

INSTANT OPSTRAMMENDE ANTI RYNKECREME Drømmer du om en fast og glat hud, vil du elske den nye unisex-serie LIFT4SKIN. Serien er lækker og luksuriøs og et sikkert alternativ til plastikkirurgi og injektioner. Den stærke effekt kommer fra en syntetisk peptid, SYN®-AKE, som efterligner virkningen af Waglerin-1, et tripetid fundet i slangegift. Slangegiften er berømt for sin evne til at lamme sit bytte, men effekten i SYN®-AKE er dæmpet og hæmmer i stedet muskelsammentrækninger og minimerer rynker. SYN®-AKE er guf for den aldrende hud, idet peptiden forbygger og udjævner rynker, regenerer og genopbygger kollagen, genetablerer hudens elasticitet og beskytter mod udefra kommende faktorer. Ved daglig anvendelse opnås et boost til hudens udstråling og spændstighed og du udskyder yderligere tegn på ældning af din ansigtshud. Effektiviteten er grundigt testet og dokumenteret i flere Internationale studier og peptiden har vundet prisen Swiss Technology Awards.

Forhandles online hos matas.dk, webapoteket.dk, apotekeren.dk, apopro.dk og lift4skin.dk. Pris 349-495 kr. Hent mere info på lift4skin.dk eller 7070 7337.

LINGERI – BEHAGELIGT, FUNKTIONELT OG HØJ KVALITET Vigtigt at vælge en støttende graviditets- og amme-bh der sidder godt.

Vores sømløse bh’er Graviditets- og amme-bh • Strækmateriale, der kan strække sig i fire retninger • Clips, der nemt kan betjenes med en hånd • Tre rækker hægter (kun størrelse L/XL) • Medium støtte

Komfort-bh • Specielt blødt stof • Løse skumskåle for fylde og form.

• Clips, der nemt kan betjenes med en hånd • Let støtte

Mavebælte/ Easy Expression Sove-bh • Strækmateriale, der kan Graviditetsbælte BH/Top strække sig i fire retninger • Ekstra strækbart • Blødt, kraftigt stræk• Front med krydsdesign og materiale materiale, tilpasser bryderryg • Støttende, specialudsig din krop • Fugtabsorberende maviklet vævning • Håndfri pumpning. teriale • Åndbart materiale • Forstærkede åbninger • Let støtte holder tragt på plads

Mere information om Lingeri findes på https://www.medela.dk/amning/produkter/ventetoej-og-ammetoej Forhandlere findes på: www.medela.dk/locationfinder

ZINOBEL ORGANIC BOOST - Dansk økologisk baseret top hudpleje -til dig, der ønsker både rent og økologisk indhold og toppen af dansk anti-aging hudpleje. Produkterne er fulde af beskyttende antioxidanter og rigtig meget anden naturlig ”hudmad” til pleje, hydrering og hjælp til vedligeholdelse af collagen. F.eks. høj koncentration af hyaluronsyre, vindruekerneekstrakt, beta-glucan, hele rækken af vitaminer, - og med hybenkerneolie som hovedolie, blandt en række af luksuriøse olier.

Serien er lille og overskuelig.

Kun 10 produkter, - det mest nødvendige. Den har opnået flere nomineringer til Danish Beauty Award, bl.a. Årets Danske Produkt og Årets Grønne Produkt og er blevet anvendt til pleje af skuespillernes hud under TV-produktioner. Og så er Zinobel Organic Boost bare en fornøjelse at bruge.

Produkterne kan købes i helse butikker og på webshops.

Se også www.zinobel.dk, FB Zinobel eller ring tlf.: 5240 1092.

december nr. 10/2018 | 77

Sund shopping CLIMACAR

SKIN ACTIVE DERMAL REPLENISHMENT

Komfort modellen er en lukket 3-hjulet scooter, som gør det muligt at komme omkring lunt og godt – uanset vejret. Dette smarte lille køretøj må køres uden kørekort, hvis blot man er over 18 år. Er du under 18 år skal du have knallertkørekort.

Intensivt genfugtende og multivirkende natcreme.

Læs mere på http://climacar.dk/ nye-modeller/komfort eller ring tlf.: 7099 9910

KOKOSOLIE I STEDET FOR SMØR I stedet for smør kan det være en fordel at bruge kokossmør eller olie (85 g olie til 100 g smør). Sådan gør du: Smør kan erstattes helt af olie i brød og skærekager – men ikke i småkager, wienerbrød og butterdejsopskrifter. Mange olier er lidt for aromatiske til sødt bagværk, men kokosolie egner sig perfekt.

Dermal Replenishment er en intensivt genfugtende natcreme, som indgår i NeoStratas Skin Active-serie og virker på alle alderstegn og gør huden mere fast og fyldig.

Patenteret NeoGlukosamin og Aminofil opbygger hudens underliggende støttestruktur, hvilket giver en fastere og fyldigere hud.

Produktet har desuden en mild eksfolierende effekt, som bidrager til at minimere pigmentpletter. Endelig styrkes hudens beskyttende barriere. Anbefales til alle hudtyper, også sensitiv hud.​​ Få mere information på www.neostrata. dk eller tlf.: 3391 9148​.

Læs mere på dinsundhed.net/ eller ring tlf.: 3262 0020.

ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404 SILVANA SUPPORT ® GRENAT 50 X 65 CM En god søvn er en forudsætning for overskud og energi.

Det er en lav og blød pude med en blød latex nakkestøtte og regulerbart kuglefiberfyld i den øverste pudedel.

Den er velegnet i kombination med bløde madrasser.

Puden er 100% økotex bomuld, allergivenlig og udviklet i samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer.

Se også andre varianter og få mere information på https://yourcare.dk/ silvana-support eller tlf.: 8654 0058.

8 DAGES 5-STJERNET STUDIEREJSE TIL CYPERN Gammel højkultur, hellige apostle og verdensberømte korsriddere.

Prisen omfatter flyrejse og transport lufthavn - hotel - lufthavn, overnatning på udvalgte 4- og 5-stjernede hoteller og spændende udflugter m.m.

Særpris fra kun 990 DKK i stedet for 8990 DKK pr. person.

Hør mere på tlf.: 8082 0262.

Rabatkoden er SUN96040, og 38% af tidligere brugere har givet turen 5 af 5 point på trustpilot.com.

MÅNEDENS SUNDE BØGER

OPGØR MED VANETÆNKNING

Månedens bøger sætter på en gang fokus på de eksistentielle spørgsmål og på jule- og nytårstraditionerne. De vender op og ned på vanetænkning og giver gode bud til at komme videre med tilværelsen.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN

JENTELOVEN Jeg vil nødig kaldes fordomsfuld, men jeg vil alligevel vove den påstand, at det er de færreste læsere af disse spalter, som har set den norske tv-serie ’SKAM’. Jeg har alligevel valgt at omtale den nye bog ’Jenteloven’ af Sofie Frøysaa og Ulrikke Falch fra tv-serien. I bogen deler de generøst ud af deres egne erfaringer med spiseforstyrrelser, depression og Tourettes. Målet med bogen lykkes og viser, hvordan det kan håndteres. De har lavet deres egen lov, som de har tænkt sig at følge hele livet.

Sofie Frøysaa & Ulrikke Falch, Jenteloven, 192 s., 199,95, Gyldendal

DRENGEN DER BLEV VÆK Vi følger forfatteren, Ina Kjøgx Pedersen, med ind i sin demente mors sygdom. Det sker på moderens præmisser og med stor respekt for den syge. Ina Kjøgx Pedersen lærer et viljestærkt menneske at kende, som ellers altid bare har været ’mor’. Det er en stærk og meget fin beskrivelse af de positive sider, som forfatteren også har fundet midt i tragedien og sorgen. Ina Kjøgx Pedersen, der er uddannet journalist og antropolog, leverer et nyt billede af sygdommen. Hun gør op med opfattelsen af, at demens udelukkende stjæler liv, smadrer familier og knuser hjerter. Det er en flot bog.

Ina Kjøgx Pedersen, Drengen der blev væk, 432 s., kr. 240, Gyldendal

KROP OG ÅND Det skal siges med det samme. Jeg var forudindtaget, da jeg åbnede denne bog. Jeg er nemlig vildt begejstret for Bente Klarlund. Få er så gode til at formidle deres viden om sundhed som overlægen fra Rigshospitalet - og hun har gjort det igen. Denne gang sammen med sognepræst Mikkel Wold fra Marmorkirken i København. I bogen ’Krop og ånd - og meningen med livet’ sætter de i fællesskab fokus på livets store spørgsmål og inddrager erfaringer om emner som sport og dens eksistentielle og religiøse undertone, stress, længslen efter sammenhæng og mening, frihed, spirituel ånd og forholdet mellem tro og viden. Det er en rigtig god bog.

Bente Klarlund Pedersen & Mikkel Wold, Krop, ånd - og meningen med livet, 200 s., kr. 199,95, Gyldendal

100 MYTER OM MAD Julen og nytåret er nok det tidspunkt på året, hvor de fleste af os står længst tid i køkkenet og laver den mest traditionsrige mad. En del af maden laver vi efter de samme opskrifter, som vor mor lavede det. Nogle af husmoderrådene giver stadig mening, mens andre er vaner og levn, som vi ikke tænker over, hvorfor vi gør på den måde. I ’100 myter om mad’ fortæller to ernæringseksperter på fornøjelig vis om mad og myter, som du ikke vidste. For mig vil det betyde, at jeg laver noget af julemaden på en anden måde end sidste år.

Marianne Zangenberg Lynggaard og Sara Juul Østergaard, 100 Myter Om Mad, 267 s., kr.229,95, Fadl’s Forlag december nr. 10/2018 | 79

NYT FRA REGIONERNE

KLAR BESKED TIL BORGERNE Bedre information skal bremse ventetid i akutmodtagelser. Ny sygeplejeuddannelse skal løfte kvaliteten på akutområdet til et ensartet højt niveau.

TEKST: EMMA SKJOLD LINDEGAARD, DANSKE REGIONER KORTERE VENTETID I AKUTMODTAGELSEN Borgerne skal have klar besked om, hvornår de kan få hjælp og ventetiden skal forkortes i akutmodtagelsen. ”Vi kan ikke byde patienterne, at de sidder med et sygt barn eller en arm, der måske er brækket og ikke kan gå på toilettet, fordi de er bange for at blive overset eller glemt,” siger Ulla Astman, der er næstformand for Danske Regioner. Information om patienters ventetid skal gives via telefonen eller som en del af app’en ’Min Sundhed’, så borgerne kan vente hjemme og møde op på et aftalt tidspunkt og blive behandlet hurtigt derefter.

HOTLINE SKAL FOREBYGGE INDLÆGGELSER Udspillet ’Når du har brug for os’ sikrer, at borgere får den rigtige behandling, så en akut indlæggelse kan undgås. Det skal ske ved bedre samarbejde mellem hospitaler og

kommuner om forebyggelse, således at mindre alvorlige lidelser som dehydrering eller forstoppelse ikke ender med at blive akutte. Kommunale akutteams skal have en direkte telefonlinje til eksperthjælp fra lægerne på akutmodtagelserne. På

den måde kan behandlingen oftere ske hjemme hos borgeren selv.

Regionerne vil også sikre højere kvalitet i behandlingen, efter at en borger er udskrevet fra hospitalet, for at undgå at patienter bliver akut genindlagt.

FLERE TILBUD TIL NYE FAMILIER Det er forskelligt, hvad nye familier har brug for, og derfor skal regionerne bliver bedre til at tilbyde forskellige løsninger tilpasset den enkelte familie. Det er hovedidéen i et nyt udspil ’Godt fra start’, med 16 initiativer, der skal løfte svangre-omsorgen i Danmark. Med udspillet vil regionerne blandt andet styrke fødsels- og forældreforberedelsen, som fremover skal tilbydes i mindre hold og i samarbejde med

kommunerne. Blandt initiativerne er også, ’familie teams’ for sårbare gravide på tværs af fødeafdelinger og kommuner. ”Det nytter ikke, at vi tilbyder samme metervare til alle. Både familierne og regionerne skal vænne sig til tanken om, at ikke alle har brug for det samme, og at vi i stedet skal lave skræddersyede, individuelle løsninger,” siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

FLERE BENYTTER ONLINE PSYKOLOGHJÆLP Flere hundrede danskere har fået tilbudt gratis online psykologbehandling, siden ordningen blev udbredt til alle. ”Gratis online psykologhjælp er et forsøg på at indrette behandlingen på borgernes præmisser, så borgeren oplever et sundhedsvæsen, der er trygt, nært og nemt. Derfor er det glædeligt at se, at vores tilbud er kommet godt fra start,” siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner. Fra muligheden trådte i kraft 1. januar til 31. august 2018, er 635 borgere blevet tilbudt at begynde på internetbaseret psykologbehandling.

80 | SUNDHED+

NYT FRA REGIONERNE ØNSKER NY UDDANNELSE

REGIONERNE ER EFFEKTIVE

Akutmodtagelserne kommer i fremtiden til at behandle flere borgere med kroniske lidelser, flere samtidige sygdomme og komplekse sygdomme. Derfor foreslår Danske Regioner, at sygeplejersker i fremtiden bør kunne tage en specialuddannelse i akutsygepleje til gavn for patienterne. Nogle sygeplejersker specialiserer sig i anæstesi eller bedøvelse. På samme måde skal en national specialuddannelse i akutsygepleje løfte kvaliteten på akutområdet til et ensartet højt niveau, der matcher fremtidens patienter. Det er vigtigt, at patienterne bliver mødt af et kompetent personale, der kan vurdere hvilken hjælp, de skal have,” siger Danske Regioners sundhedsudvalgsformand, Karin Friis Bach. Indsatsen er én af i alt 24 initiativer på akutområdet, som Danske Regioner lancerer med udspillet ’Når du har brug for os’.

En analyse fra Deloitte viser, at regionernes administration er lige så effektiv som den mest effektive fjerdedel af de større private virksomheder på verdensplan. Det er Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, godt tilfreds med: ”Det er dejligt at få bekræftet, at vores administration kan måle sig med de bedste virksomheder i verden.”

Rapporten viser, at der er forskel på, hvor langt regionerne er kommet i effektiviseringen af deres administration, og at regionerne derfor fortsat vil kunne lære af hinandens erfaringer. ”Selvom vores administration er effektiv, kan vi altid gøre det bedre, når det handler om at dele erfaringer med hinanden på tværs af landet,” fastslår Stephanie Lose.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

VÆLG LIVET PÅ LIVSSTILSHØJSKOLEN SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI ophold med indhold Livsstilshøjskolen Gudum har fokus på motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livsglæde.

Balance i livsstilen Lær mere om: - Yoga og mindfulness - Motion og natur - Vægttab

-

Diabetes

Højskoleopholdene varer 2-25 uger og starter løbende fra d. 6. januar til d. 16. juni.

Hør mere på tlf.: 9788 8300 eller søg på livsstilshojskolen.dk.

Der er individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og NADA øreakupunktur til alle kursister.

Lær bl.a.om at finde motionsglæde, håndtere stress, finde livsglæde, opnå god trivsel og opnå vægttab.

Højbjergvej2/7620Lemvig/Tlf.:97888300 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

december nr. 10/2018 | 81

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Har du løst decembers krydsord har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ’Råvarernes Mester’ til 349,95 kr. eller ’Sund med kakao i maden’ til 249,95 kr. De er udgivet af forlaget Muusmann.

Du kan læse mere om bøgerne under Opskrifter her i magasinet. I anledningen af julen og nytåret udlodder vi 5 eksemplarer af hver af bog.

S U D O K U

?

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på http://magasinet-sundhed.dk/konkurrencer/ inden d. 28. december 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på november-udgivelsens krydsordsopgave var: PAKKEKALENDER.

82 | SUNDHED+

STØTTER IMMUNFORSVARET 8-17 urter og gavnlige vitaminer og mineraler

VITAMUN og BØRNEVITAMUN:

MIDTVEJSPILLEN:

Vitamin A, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D, Selen og Zink.

Folat, Jern, Magnesium, Niacin, Pantothensyre, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12 og Vitamin C.

• Bidrager til at mindske træthed og udmattelse:

• Bidrager til en normal funktion af immunforsvaret: Folat, Jern, Kobber,

• Bidrager til et normalt energistofskifte: Biotin, Calcium, Jern, Jod, Kobber, Magnesium, Mangan, Niacin, Pantothensyre, Thiamin, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12 og Vitamin C. Læs mere på: https://holistica-medica.dk/produkter/

• Bidrager til at vedligeholde normale slimhinder: Biotin, Niacin, Vitamin A og Riboflavin.

Holistica-Medica A/S, Apotekerbakken 23A, 8783 Hornsyld, tlf. 7683 3000

Hvad går du glip af, når du er utryg?

Frygten for at få det dårligt og ikke få hjælp er medvirkende til, at mange går glip af aktiviteter, som de holder af.

Lån alarmen gratis* Få hjælp døgnet rundt

I CEKURA ved vi, hvor meget det betyder at være tryg. Vi gør derfor alt for at vores brugere og deres pårørende kan være trygge og nyde livet fuldt ud.

Priser fra kun kr. 99,- pr. md.

kandin købes Bestil Tryghedsalarm på privat for kun www.cekura.dk

Med CEKURA Tryghedsalarm kommer du straks i kontakt med vores erfarne medarbejdere i Tryghedscentret. Vi vil kunne se din position og din sundhedsprofil, og kan derfor altid sende den rette hjælp - hurtigt og sikkert.

eller kontakt os på

32 31 60 50 ** Mod et depositum på 500 kr.

Har du kæledyr?

Men tryghed er ikke kun hurtig hjælp!

Vi sørger for, at de kommer i gode hænder, hvis der skulle ske dig noget.

Vi kan hjælpe dig med meget mere - lige fra påmindelser om aftaler/medicin, samtaler ved angst/nedtrykthed, til andet, som du evt. kunne have behov for.

Set på

Set i

Vi samarbejder med

Dyreværnet

OPLEV EFFEKTEN AF AVANCERET HUDPLEJE

Her til jul får du NeoStratas intensivt fugtgivende, reparerende og beroligende natcreme Skin Active Dermal Replenishment med i prisen (værdi: kr. 599), når du køber NeoStratas nye revolutionerende antiaging-serum Skin Active Tri-Therapy Lifting Serum.

Fås hos din NeoStrata-forhandler. Gælder frem til jul. Der tages forbehold for udsolgte produkter.

NeoStrata – avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram: @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic