Sundhed | November-December 2020

november-december 2020

MAGASINET

Fordomme

der bremser os

Styrke­ træning mod Alzheimers

Lær at være til stede i nuet

Forebyg din partners demens

Multi­­ tasking er en myte

Mindfulness mod smerter Ulla Vejby og Jens Jørn Spottag:

”Kønsrollerne fastlåser os alle”

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935.

YAKULT INDEHOLDER MINDST 20 MILLIARDER L. CASEI SHIROTA BAKTERIER, DER NÅR DINE TARME I LIVE

Yakult blev udviklet af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota i Japan i 1935. Efter mange års forskning i mikroorganismer lykkedes det ham at dyrke en unik bakteriestamme, nemlig L. casei Shirota. Ud fra dette skabte han den velsmagende mælkedrik, der i dag er elsket af mennesker over hele verden.

STYRKEN AF BAKTERIER. Dr. Shirota var passioneret om at bruge mikrobernes styrke til at bidrage til folks daglige liv.

Denne filosofi er stadig visionen bag Yakult i dag. Siden han solgte de allerførste flasker med Yakult, er ordet blevet spredt, og i dag drikkes mere end 40 millioner flasker dagligt i 40 forskellige lande.

SERIØS I FORHOLD TIL FORSKNING. Hos Yakult tager vi tarmsundhed alvorligt.

Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955 og står bag mange fremskridt inden for området. Der er blevet forsket i shirota-bakterierne over hele verden, hvilket har resulteret i hundredevis af videnskabelige artikler til dato.

PRØV DET SELV.

•

•

Prøv Yakult i dag, og se om det passer dig.

Vi anbefaler at nyde Yakult dagligt, afkølet direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over.

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt.Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier.

Indholdet af hver flaske Yakult er undergået ca. en uges fermentering.

L. casei Shirota

INDHOLD NovemberDecember 2020 6 10 11 11 12 13 14 15 15 15 16 16 17 18 20 21 21 22 22 24 24 25 26 27 28 32 32

Interview: “Kønsrollerne fastlåser os alle” Fordomme om forretningskvinder Multitasking er en myte Kvinder får for lidt anerkendelse Stereotyper i en tidlig alder Fordomme der bremser os Test covid på en ny måde Corona på udstilling Kendt medicin mod corona Genfejl har betydning Spis inden for 10 timer Ond cirkel med fedt og sukker Overvægtige mangler energi Grøntsager til kamp mod fedtlever Kvinder og kulhydrater Motion før morgenmad Klarhed over protein Populær slankekur er problematisk Kun godt for dig i en kort periode Spis to æbler om dagen Forbindelse mellem kød og hjertesygdom Punktum på uenighed om ægget Månedens grønne: klementin Salat med rødløg og klementiner Opskrifter: sund livsglæde Gå dig til en sund hjerne Styrketræning mod alzheimers

24

6 33 Motion der gavner din hjerne 33 Motionsløb for dit mentale helbred 34 Undgå at din hjerne krymper 36 Afliv dine fordomme

28

40 Naturen kalder: tid til at fodre fugle 42 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 44 Mindfulness styrker parforhold 46 Forebyg at din partner får demens 46 Få øje på kærlighed 48 Vis omsorg på den bedste måde 49 Få kontrol ved at gøre godt for andre 50 Min svigerinde irriterer mig 52 Sund livsstil halverer risiko for demens 54 Hvordan holder vi humøret oppe hos en person med alzheimers?

56 Kræftpatienter med tandproblemer

58 58 59 59 60 60 62 62 63 63 64 64 66 68 68 69 69 72 72 73 74

Ny accept af chanting Kreativitet hjælper på stress Mindfulness mod smerter Mindfulness mod irritabel tyktarm Lær at være til stede i nuet Forstå din hjerne Angst for at holde tale Pårørende får hjertesygdom Lyt til musik i myldretiden Rygning øger risiko for depression Tilbring tid i naturen Gåtur blandt dyr Vi er alle kreative Hvad er din mening med livet?

Vær kærlig over for dig selv Lev i nuet og tænk fremad Hvordan får vi mening i livet?

Tjener mareridt et formål Sov dig ud af dine bekymringer Nyt fra regionerne Krydsord og sudoku

68 November-December // 2020

| 3

FÅ MAGASINET HJEM TIL DIG

MAGASINET

MAGASINET SUNDHED November-December 2020, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com

Vil du være sikker på at få Magasinet Sundhed de kommende måneder, så kan vi tilbyde dig 3 numre for 99 kroner.

Magasinerne bliver sendt til din postkasse.

Leveringen er inkluderet i prisen.

Du kan bestille på magasinet-sundhed.dk/abonnement eller ringe til os på 60 54 08 36.

Abonnementet kan opsiges når som helst og uden omkostninger for dig.

Med venlig hilsen Magasinet Sundhed SUNDHED arbejder sammen med:

4 |

MAGASINET SUNDHED

Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 6054 0836 administration@ magasinet-sundhed.dk

Næste magasin udkommer i januar

Specialiseret behandling og rehabilitering af gigtsygdomme På Dansk Gigthospital modtager vi patienter fra hele landet til udredning, behandling og rehabilitering af gigtsygdomme.

Vi råder over 28 senge med tilhørende stort terapiområde med varmtvandsbassin, hvor en del af træningen foregår.

Vi kan også modtage patienter, der sidder i kørestol eller har brug for ekstra hjælp, fx lift.

DGH-Sundhed-208x280-3.indd 1

Alle vores dygtige medarbejdere har omfattende viden, kompetencer og erfaring med behandling og rehabilitering af mennesker med gigtsygdomme.

For at blive indlagt på Dansk Gigthospital skal du henvises af din egen læge.

Hent mere information på vores hjemmeside www.danskgigthospital.dk

13-10-2020 12:36:23

interview

”Kønsrollerne fastlåser os alle” TEKST: LOTTE DALGAARD. FOTO: HENRIK BJERG

I to sæsoner har seerne fulgt livets gang på Sygeplejeskolen i TV 2’s dramaserie. Serien foregår i 1950’erne og i en periode med stor mangel på sygeplejersker lader man på forsøgsbasis mænd blive optaget på uddannelsen. De mandlige sygeplejersker møder fordomme, især fra den ældre generation og de kæmper for at yde det bedste for patienterne og bevise deres værd.

I krogene udspilles kærlighedshistorien mellem overlægen Bent Neergaard og sygeplejersken Else Andersen i skikkelse af skuespillerne Jens Jørn Spottag og Ulla Vejby. Bent er ved at blive skilt, Else er ambitiøs og målrettet. Med hver deres dagsorden er der lagt op til et godt drama. ”Det slår nogle kolbøtter, det forhold,” siger Jens Jørn. ”De er både draget mod hinanden, men der er også rigtig meget praktik involveret.

Der er nogle ting, de kan opfylde for hinanden,” siger Ulla.

Man kan måske tænke, at en overlæge, der har et hemmeligt forhold til en 20 år yngre kollega længere nede i arbejdshierarkiet er den perfekte kliché og at han udnytter sin magtposition i deres relation. Men sådan forholder det sig ikke, for Else Andersen har sine egne ambitioner og grunde til at forføre den lidt stivnakkede overlæge. ”De er lige gode om det,” fastslår Ulla Vejby.

Ulla har spillet sammen med Jens Jørns datter, Ena Spottag, i de første

6 |

MAGASINET SUNDHED

sæsoner af TV 2-serien Badehotellet og de har hilst på hinanden til nogle arrangementer i branchen. Ellers kendte de to ikke hinanden før Sygeplejeskolen. Men kemien er heldigvis fin og der er i serien lagt op til, at Else og Bent nok ikke helt kan finde ud af at give slip på hinanden, trods aldersforskel og Bents nylige skilsmisse. ”Det er ikke så spændende at spille traditionelle, velfungerende kærlighedsforhold. Det er sjovere, når der er bagtanker med, hvilket de fleste mennesker har, med det de gør. Else og Bent er et sjovt par. Et akavet par på mange måder,” siger Jens Jørn. ”Det er skønt og jeg ved ikke, om historien med dem nogensinde bliver færdig. Men det er ude af vores hænder,” tilføjer Ulla og hentyder til, at de ikke ved, hvor mange sæsoner, der kommer af Sygeplejeskolen eller hvordan kærlighedshistorien udvikler sig fremover.

I efterkrigstidens sundhedsvæsen, hvor serien foregår, var overlægen en stor autoritet og der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved den behandling, man blev ordineret. Modsat i dag hvor vi som patienter har medindflydelse, kan stille spørgsmål og få svar, søge oplysninger og vælge til og fra. ”Jeg har tænkt over, at man dengang ikke rigtig var herre over sin egen krop. Der var nogle, der vidste bedre. Folk er blevet behandlet uden at blive indviet i, hvad der fore-

gik. Man fjernede bare en livmoder, bum! For det syntes man var patientens eget bedste. Sådan en historie dykkede vi i øvrigt ned i i sæson 2.

Til gengæld er man i dag mere overladt til sig selv, mere alene, når man er patient og skal diagnosticeres, tror jeg,” siger Ulla. ”Det kan være en ensom rejse at skulle rundt til forskellige afdelinger og læger for at få af klaret, hvad der er galt med én.

Dengang bankede de bare i bordet og sagde: Du fejler det her.”

Jens Jørn fortæller, at han ikke selv opsøger information om sygdom på nettet og at han i stedet stoler trygt på sundhedspersonalet. ”Jeg lægger mig pladask ned, når jeg kan mærke, lægerne ved, hvad de har med at gøre. Så følger jeg dem gennem tykt og tyndt. I de situationer læner jeg mig ind i et autoritært system, som tager sig af mig. Men hvis jeg havde en fornemmelse af, at det var helt galt og at personalet havde knald i låget eller var for stressede til at tage en beslutning på mine vegne, så ville jeg sikkert opponere imod behandlingen. Jeg tror, at uanset hvilke diagnoser, jeg måtte få, ville jeg følge den lægevidenskab, vi har nu. Jeg ville for eksempel ikke turde undlade at få kemoterapi og i stedet spise grøntsager og konsultere en healer på Hawaii.

Jeg har stor tiltro til, at det system, vi har, fungerer. Men jeg synes, det er godt, vi kan spørge en læge, hvis der er noget, vi ikke forstår undervejs.”

interview

Jens Jørn fik konstateret type 1 diabetes som 44-årig og siden har han også fået leddegigt. ”I begge tilfælde har lægerne reddet mig fra at dø af for meget sukker i blodet og at blive stiv som en træklods. Så tak til dem! Jeg tænker på det hver eneste dag, hvor taknemlig jeg er for at leve i den her lille klase af mennesker på den nordlige halvkugle, hvor vi har et system, som i den grad er i stand til at tage sig af mig. Jeg behøver ikke at kigge ret langt ud i verden for at konstatere, at vi har det rimelig fedt, ik?”

Inden han fik konstateret diabetes, havde han ikke været i kontakt med sundhedsvæsenet, bortset fra at han som ung i 70’erne var kærester med en sygeplejerske. ”Hun kunne fortælle gruopvækkende historier om de her overlæger, der førte sig frem som konger. Den ene nar efter den anden af mandefjolser i den stilling. Jeg har indtryk af, at hierarkiet på hospitaler ikke er så forandret egentlig. Det er nok blevet lidt fladere, men jeg tror stadig, der er mange

overlæger, der føler sig som konger på deres afdelinger. Der er forskelle på mandsdominerede områder og kvindedominerede områder og det er jo også det, serien handler om.

Hvordan de her stakkels fire fyre bliver lempet ind på sygeplejeskolen.”

I virkelighedens verden blev de første syv mandlige sygeplejersker uddannet fra Rigshospitalet i 1951, men de fik først deres autorisation fem måneder efter, de var færdige. ”Det med kønsroller er svært at bryde og det er ærgerligt, for det holder begge køn fast. Jeg synes faktisk, det er ret spidsfindigt, at vores serie handler om mænd, der prøver på at komme ind i nogle roller, som de ikke er vant til. Det gælder for begge parter, at vi har brug for at bryde ud af de faste roller,” mener Ulla.

Jens Jørn tilføjer, at serien også viser, hvor meget glæde både de kvindelige sygeplejerskeelever og deres nye mandlige kolleger har af, at begge køn er på arbejdspladsen. ”Vi ved jo efterhånden, at de arbejdspladser,

som har en god balance mellem kønnene, fungerer bedst.”

Men selvom mænd fik mulighed for at uddanne sig til sygeplejersker for 50 år siden, er det i dag stadig kun syv procent på sygeplejestudiet, der er mænd, ifølge tal fra Forsknings- og undervisningsministeriet. ”Måske er det en løn-ting,” siger Ulla. ”Der er vist noget om, at nogle mænd er fokuseret på at søge ind i fag med høje lønninger.” ”Sådan kunne det sagtens være.

Personligt har jeg aldrig haft lyst til at flirte med sundhedsvæsenet, sådan rent professionelt,” bemærker Jens Jørn. ”Det har jeg. Jeg er sådan en, der synes, det er megafedt at komme og besøge nogle på hospitalet. Så går jeg rundt og kigger og studerer, hvordan de går rundt i deres kitler og sådan noget. Jeg elsker også at se programmer i tv, hvor man følger paramedicinere og sygeplejersker. De er meget nøgterne, samtidig med at de er omsorgsfulde. Den pakke kan jeg godt November-December // 2020

| 7

interview

lide. Men det er en virkelig svær branche,” fortæller Ulla, der arbejdede et år som ufaglært sosu-medhjælper på et plejehjem efter gymnasiet. ”Det var virkelig fedt, jeg elskede det. Den daglige gang, omsorgen for beboerne. Men også det med at hjælpe med medicin syntes jeg var vildt spændende. Jeg kunne godt finde på at søge ind som sygeplejerske, men de har nogle sindssygt svære betingelser som faggruppe.

Jeg kan faktisk ikke forstå, de kan holde mere end fem-ti år. De er under stort pres.” ”Siden jeg blev diabetiker og fik leddegigt, har jeg frekventeret sygehuset en hel del. Jeg undgår det helst, selvom jeg synes, vi har et effektivt hospitalsvæsen. Jeg har intet at udsætte på det. Jeg synes altid, jeg har

fået en god behandling. Jeg ved godt, de har travlt, men jeg synes, de klarer det med oprejst pande,” tilføjer Jens Jørn.

Han forstår godt Ullas fascination af faget og af hospitaler. ”Når man kommer på et hospital, er der jo alt fra fødsler til folk, hvis liv er ved at rinde ud. Det mærker man på Riget (Rigshospitalet, red.). Det skælver jo derinde, det er et drama. Folk kravler rundt nede i foyeren, andre kommer jublende ud med en baby i armene. Det er virkelig liv og død. Så jeg forstår godt fascinationen og det er derfor, det selvfølgelig også er fedt at lave et drama, der foregår omkring nogle menneskelige konsekvenser af levede liv.”

Ullas erfaringer med sundhedsvæsenet har ikke været ret meget

som patient, men udover selv at have arbejdet kortvarigt i det, har hun en søster, der er sygeplejerske. ”Jeg suger alt det, jeg kan, fra hende. Hun må jo ikke rigtig fortælle noget, men hun har vist mig sin afdeling. Det synes jeg er vildt spændende. Jeg havde en periode, hvor jeg søgte ind som hospitalsklovn. Det, der tiltrak mig var, at man som hospitalsklovn hjælper de indlagte børn til at hele hurtigere. Undersøgelser viser, at deres centralnervesystem kommer hurtigere i balance, fordi de ikke er i chok, mens de får afledt tankerne.” ”Jeg bøjer mig i støvet for de mennesker, der tager ud på hospitalernes børneafdelinger og underholder. Jeg ville ikke selv kunne,” siger Jens Jørn. ”Jeg ville stå og stortude. Det er ikke lige noget for mig, tror jeg.”

LÆS HELE INTERVIEWET Dette er en forkortet udgave af interviewet. Du kan læse hele interviewet i SUNDHED+, som leveres til din adresse. SUNDHED+ kan bestilles på hjemmesiden magasinet-sundhed.dk/abonnement, du kan kontakte os på telefon 60 54 08 36 eller du kan skrive til os på facebook.com/magasinetsundhed.

8 |

MAGASINET SUNDHED

SKIFERIE

– Årets bedste ferie

Norge - Sverige - Østrig - Italien - Schweiz

Trysil og Hemsedal

F.eks. Trysil og Hemsedal - danskernes favoritter i Norge.

Find her det største udvalg til de bedste priser - book online eller ring 70 23 34 60.

- Danskernes favoritter i Norge

Hemsedal og Trysil – 4 dage med aftenskiløb, snegaranti og perfekt for familien Hemsedal – 46 km alpin skiløb og Trysil – 75 km alpin skiløb 10%

rabat på liftkort i Hafjell og Kvitfjell

10-20% rabat på liftkort & skileje Læs mere og bestil på tlf.og 70senest 23 60 www.fjeldferie.dk Læs mere om tilbuddene find flere www.fjeldferie.dk 15.11.16 Læs mere og bestil påBestil tlf.

70 2334 34 60-på - www.fjeldferie.dk Vi trækker lod om:

VINDKr. KR.5.000 5.000i rabat Bestil med koden: SUND-SKI Bestil med koden SUND-SKI Eksperter på Trysil og Hemsedal med mere end 20 års erfaring.

Senest d. 1. december, så deltager du december i lodtrækningen. senest d. 1.

Her får du det største udvalg til de bedste priser.

DANMARKS BEDSTE SERVICE Pindborggade 1 E ‧9300 Sæby Tlf. 98 46 34 60 ‧www.fjeldferie.dk

FJÄLLFERIE er et 100% dansk ejet familiefirma I samarbejde med: – vi samarbejder med Innovasjon Norge.

Vi glæder os til den 23. vintersæson og til at hjælpe dig.

November-December // 2020

| 9

TEMA OM FORDOMME

Fordomme om forretningskvinder Forskere har undersøgt de fordomme, der rammer kvinder på jobmarkedet. En af fordommene lyder, at attraktive forretningskvinder er upålidelige. ”Mange mennesker stoler ikke på at­ traktive forretningskvinder. Det er både mænd og kvinder, der agerer sådan,” siger lektor Leah Sheppard.

Hun mener, at synet på de attrak­ tive forretningskvinder grundes i seksuel usikkerhed, jalousi og frygt blandt både mænd og kvinder.

Hun viste forskellige billeder af forretningskvinder til deltagere på en online platform og stillede spørgsmål, som målte deltager­ nes tillid til kvinderne. Her viste det sig, at der er mistillid til attraktive kvinder.

Hun undersøgte, om det kunne ændre synet på attraktive forret­ ningskvinder, hvis deltagerne blev påvirket til at føle sig mere trygge.

Deltagerne blev derfor bedt om at tænke på et tidspunkt, hvor de følte sig trygge i deres romantiske forhold og stolede på deres partner.

Efter at de var kommet i en tryg stemning, så steg deres tillid til at­ traktive kvinder. Når deltagere der­ imod blev bedt om at forestille sig, at de var usikre i deres kærligheds­ forhold, så fik de mindre tillid til at­ traktive kvinder.

Leah Sheppard mener, at for­ dom­me kan begrænses, hvis folk bliver bevidste om, at de har for­ domme. Problemet er imidlertid, at mange ikke selv vil indrømme, at de har fordomme.

10 |

MAGASINET SUNDHED

DET KAN DU GØRE

Bliv bevidst omkring hvorvidt du måske møder attraktive kvinder med mistillid og om det kan skyldes en usikkerhed indeni dig selv.

Leah Sheppard er ansat ved Washington State University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Sex Roles.

TEMA OM FORDOMME

Multitasking er en myte Det siges ofte, at “kvinder er bedre til at multitaske.” Men det er en myte, der er usund for kvinder.

Kvinder er i virkeligheden hver­ ken bedre eller dårligere til at mul­ titaske end mænd. For ingen af kønnene kan multitaske. Det fast­ slår forskere, som ved hjælp af stærke beviser forsøger at overbe­ vise os om, at kvinders evne til mul­ titasking er en myte.

Studiet undersøgte, om kvinder eller mænd er bedre til at jonglere med forskellige opgaver på samme tid. Det fastslår, at ingen er gode til multitasking. Den menneskelige hjerne kan ikke klare mange aktivi­ teter på samme tid.

Hjernen er god til at skifte hur­ tigt mellem forskellige aktiviteter og det får folk til at tro, at de multi­

tasker. Men hjernen arbejder altså på en opgave ad gangen - bare med kort tid imellem.

Forskerne vil have aflivet myten, fordi den er med til, at kvinder bombarderes med mange opgaver på jobbet, i hjemmet og familien.

Det er hårdt for hjernen og skader det mentale helbred.

DET KAN DU GØRE

Løs én opgave ad gangen. Det er usundt at ville klare flere ting på én gang.

Studiet blev beskrevet af lektor Leah Ruppanner, University of Melbourne, på www.sciencealert.com og bragt i tidsskriftet PLOS One.

Kvinder får for lidt anerkendelse Kvinder får mindre anerkendelse end mænd på jobbet. ”Når mænd giver deres mening til kende, så modtager kollegaerne det med respekt. Når der skal findes en ny leder, er de mænd derfor mest oplagte kandidater,” siger Lektor Kyle Emich. ”Men når kvinder giver deres mening til kende, så giver det dem ikke mere respekt, end kvinder der tier stille. Så de bliver altså ikke set som relevante lederemner.” ”Mænd får også mere anerkendelse end kvinder, når mænd og kvinder siger præcist det samme,” pointerer Kyle Emich. ”Når jeg har diskuteret mine konklusioner med kvinder, så overrasker det dem ikke. De ved godt, at det er sådan. Men de er glade for, at der endelig er data, som påpeger det, de har

mer med ideer og hvem der bliver anerkendt. Det har været en øjenåbner for mig selv at afprøve – som mand var jeg ikke bevidst om, hvad kvinder er udsat for.” ”Til at begynde med kan du observere. Derefter kan du tage ordet og anerkende en kvindes meninger og ideer.

Du kan for eksempel sige: Jeg synes, (navn) er kommet med et godt forslag.”

DET KAN DU GØRE

observeret i årevis.” ”Når de fleste mennesker forestiller sig en leder, så forestiller de sig en mand. Derfor er det nemt for folk både mænd og kvinder – at forbinde mænds stemmer med lederskab.” Men hvordan kan vi lave om på det? ”Jeg opfordrer alle mænd, som læser dette, til at bemærke hvem der kom-

Kvinder får mindre anerkendelse, når de udtrykker deres meninger på jobbet. Du kan bidrage til, at kvinder får samme anerkendelse som mænd.

Kyle Emich er ansat ved University of Delaware. Studiet blev bragt i tidsskriftet Academy og Management Journal.

November-December // 2020

| 11

TEMA OM FORDOMME

Stereotyper i en tidlig alder Allerede som 6-årige tror piger, at mænd er dygtigere end kvinder. ”Stu­ diet understreger, hvordan selv små børn bliver påvirket af kønsstereoty­ per. Da stereotyperne findes i så tid­ lig en alder, så har de masser af tid til at påvirke uddannelsesretningen,” siger lektor Andrei Cimpian.

Studiet bestod af 400 børn fra USA. Det sigtede på at få indtryk af, om børn anser intelligens for mere repræsenteret hos et køn end hos det andet.

I den første test blev børnene fortalt en historie om en meget klog person. De blev spurgt, om de tro­ ede, det var en mand eller en kvin­ de. Herefter blev de vist billeder af mænd og kvinder og spurgt, hvem de troede var klogest. Til sidst skul­ le de placere forskellige kendetegn på billeder af mænd og kvinder, for eksempel ordet ”klog”.

Som 5-årige mener piger, at deres eget køn er lige så intelligente som drenge/mænd. Det ændrer sig imid­ lertid hurtigt. Allerede som 6-årige anser pigerne deres eget køn for mindre intelligente.

Pigerne mente, at deres eget køn som regel får bedre karakterer og klarer sig bedre i skolen end dren­

ge. På trods af dette mente de, at drenge/mænd er dygtigere. ”Allere­ de i den alder ser pigerne bort fra beviserne (hvor godt de klarer sig i skolen),” bemærker Andrei Cimpian.

Forskeren anbefaler, at piger får flere kvindelige rollemodeller, at kvin­ ders præstationer bliver fremhævet og at forældre, lærere, medier m.v. forsøger at aflive disse stereotyper.

DET KAN DU GØRE

Du kan fremhæve kvindelige rollemodeller og pigers/kvinders præstationer, og på den måde hjælpe til, at piger får større tro på deres køn.

Andrei Cimpian er ansat ved New York University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Science.

annonce

Loppefrøskaller + olostrum C ___________

SylliFlor Colostrum KOMBINATIONSPRODUKT MED DOBBELT FUNKTION

Regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen

Bestil vareprøver på www.biodanepharma.com Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

12 |

MAGASINET SUNDHED

TEMA OM FORDOMME

Fordomme der bremser os Mænd bliver oftere anset for intelligente og fremragende end kvinder, viser et studie om kønsstereotyper.

Studiet undersøgte, om folk forbinder intelligens mere med mænd end med kvinder. For hvis det er tilfældet, kan det betyde, at kvinder undlader at søge ind på en karrierevej, der kræver høj intelligens eller at miljøet her er mindre imødekommende over for kvinder.

Udfordringen er imidlertid at måle eksistensen af stereotyper. Mange er ikke selv bevidste om, at de tænker sådan, eller vil ikke indrømme det.

Så hvis de bliver spurgt direkte, vil de ikke give præcise svar.

Forskerne anvendte derfor en snedig metode, der går ud på at lade deltagere sætte ord og billeder sammen

tid, regnes det som udtryk for, at det strider mod personens tankegang.

Studiet omfattede deltagere fra 79 lande. På tværs af landene opstod det samme resultat: intelligens blev forbundet mere med mænd end med kvinder. ”Denne tankegang bremser kvinder og afholder dem fra karrierevalg,” siger lektor Daniel Storage.

DET KAN DU GØRE

på tid. Det var ord, der fokuserede på intelligens, og som skulle placeres på billeder af enten mænd eller kvinder.

Tanken er, at når en person hurtigt kan sætte ord og billede sammen, så er det udtryk for, at det er naturligt for personen. Når det tager længere

Mange mennesker er ikke bevidste om deres kønsstereotyper, men stereotyperne kan alligevel stå i vejen for mænd og kvinder.

Det første skridt til at få aflivet stereotyperne er, at vi bliver bevidste om, at vi har dem.

Studiet blev udført af forskere ved New York University, University of Denver og Harvard University. Det blev bragt i tidsskriftet Journal of Experimental Social Psychology. annonce

Lad solens vitaminer komme til dig

Vidste du...

D-vitamin bliver dannet i huden under solstråling. Det kan derfor være en god idé med et tilskud af vitamin D i vinterhalvåret, hvor soltimerne kan være få i Danmark.

Vidste du også...

Vitamin D er et fedtopløseligt vitamin - det sige, at der skal være fedtstoffer tilstede for en god optagelse af vitaminet.

I alle fire varianter fra Biosym er der tilsat lecithin fra solsikkeolie for at bidrage til en god optagelse.

D-Sun 20µg

D-Sun Forte 62,5 µg

209 kr.

109 kr.

VegD3 20 µg

VegD3 Forte 75 µg

209 kr.

209 kr.

FIND OS HER

F O R H A N D L E S H O S H E L S A M , H E L S E K O S T B U T I K K E R , M ATA S S A M T U D V A L G T E A P O T E K E R .

November-December // 2020

| 13

CORONA NYT

Dansk forsker:

Test covid på en ny måde Dansk professor peger på behov for en ny teststrategi, der kan opspore raske smittebærere.

TEKST: IB SALOMON og NILS SJØBERG

Professor Irene Petersen mener, at den nuværende teststrategi foku­ serer for meget på dem med symp­ tomer. Dermed forsinker man efter professorens opfattelse mulighe­ den for at opspore smittekilder. ”Jeg havde forventet en større sammenhæng mellem symptomer og testresultater med COVID-19, men det er helt klart ikke tilfældet,” siger Irene Petersen, der både er professor ved Aarhus Universitet og University College London.

Hun har netop deltaget i en ver­ densomspændende undersøgelse af, hvem der får corona. ”Undersø­ gelsen viser, at vi måske tester de forkerte,” siger hun.

Indtil videre har vi udført knapt 5 millioner coronatest i Danmark.

Godt 40.000 test om dagen med cirka 500 smittede. Samtidig udfø­ res der millioner af test verden over. ”Vi lægger med andre ord en kæm­ pe indsats i at inddæmme smitten og begrænse antallet af smittede.

Derfor er det vigtigt, at vi gør det ud af 100, der var testet positive, rigtige. Den engelske undersøgelse var asymptomatiske. viser, at symptomer på COVID-19 er en dårlig markør for, om der faktisk NY STRATEGI er tale om en SARS-CoV-2 infektion,” ”Som forskergruppe argumenterer siger Irene Petersen. vi for, at man i højere grad bør over­ ”Jeg blev overrasket, da tallene veje det, der kaldes overvågning­ viste, at mere end tre fjerdedele stests, da vi ved, at nogle grupper ikke havde symptomer den dag, de er mere udsatte end andre. Det blev testet. Det er muligt, at nogle kunne for eksempel være en test af af dem senere fik symptomer, men alle, der arbejder på et slagteri eller det ved vi ikke.” en test af alle universitetsstuderen­ Også en række andre undersø­ de, inden de tager hjem for at holde gelser verden over har påvist, at juleferie sammen med familien.” der er en stor andel af asympto­ ”Nogle vil nok sige, at det har vi matiske tilfælde blandt de personer, ikke råd til, men man kunne anven­ der er testet positive. For eksem­ de det, der kaldes en pooled-test, pel viste en undersøgelse blandt hvor man pooler flere prøver og te­ 13.000 islandske indbyggere, at 43 ster fem ad gangen. Det kan man

14 |

MAGASINET SUNDHED

gøre, hvis forekomsten er forholds­ vis lav, og det er den ved COVID-19. I den store befolkningsundersøgelse var den kun på 0,32 procent af de 36.000 testede. Ved en pooled-test sparer man måske fire ud af fem tests, for kun hvis testen er positiv, går man over til at teste hver enkelt af de fem, der indgik i testen,” siger professor Irene Petersen. ”Jeg tror, at en sådan teststrategi vil kunne fange nogle raske smitte­ bærere, som vi ikke får fat på med den nuværende teststrategi.”

Analysen blev foretaget af professor Irene Petersen og professor Andrew Phillips, begge fra University College London. Studiet blev bragt i tidsskriftet Clinical Epidemiology

CORONA NYT

Genfejl har betydning

Corona på udstilling Hvad er COVID-19 for en sygdom?

Hvordan skal vi beskytte os selv?

Kan fortidens epidemier give os noget at pejle efter? Med afsæt i disse spørgsmål og temaerne viden, åndedræt, renlighed, isolation og døden sætter en ny udstilling fokus på pandemien. Udstillingen er arrangeret af Medicinsk Museion. Den er lanceret som en web-udstilling med titlen ”Life Support”. I udstillingen kan man gå på opdagelse i billeder fra museets arkiv, lytte til podcast om forholdet til at arbejde med dø-

den, dykke ned i digte, udforske karantænens historie, prøve det nyopfundne åndedrætsorgel og meget mere. ”Udstillingen blander medicin, kultur, historie og eksistens - for pandemien er grænseoverskridende og kan ikke forstås alene fra ét perspektiv,” siger udstillingsleder Bente Vinge Pedersen. Hun planlægger at åbne en fysisk udstilling i foråret 2021. Find udstillingen på hjemmesiden www.museion.ku.dk/ life-support.

Kilde Aarhus Universitet

Kilde: Københavns Universitet

Kendt medicin mod corona Et stof, der i forvejen er godkendt til behandling af sclerose-patienter, hæmmer effektivt coronavirus, når stoffet testes på menneskelige lungeceller i et reagensglas. Det fremgår af et studie fra biomedicinere ved Aarhus Universitet. ”Lægemidlet bremser delingen af virus på celleplan og bekæmper i test immunreaktion, der slår coronapatienter ihjel,” siger Christian Kanstrup Holm og David Olagnier, der netop har publiceret deres forskning i tidsskriftet Nature Communications. ”Vores studie viser, at stoffet, dimetylfumarat

En del af de sværeste tilfælde af COVID-19 kan forklares med genetiske fejl i patientens immunsystem. Den nye viden kan måske allerede i løbet af det kommende år føre til en langt bedre behandling af de mennesker, der rammes særligt hårdt af COVID-19. ”Vi kender nogle af disse genfejl fra patienter, der rammes af svær influenza, men nogle er nye og specifikke for COVID-19,” siger professor Trine Mogensen, Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Trine Mogensen ser frem til at finde den rette behandling. Hun bygger optimismen på et samarbejde med 250 internationale forskere i forskersamarbejdet COVID Human Genetic Effort.

Sukker mod corona

(DMF) hæmmer delingen af en række vira, herunder coronavirus, i kroppens celler når vi tester det i et reagensglas.”

Coronavirus bruger sukkerstoffer til at inficere menneskelige celler. ”Den nye viden åbner for helt nye muligheder for at bekæmpe virussen og behandle sygdommen,” siger Thomas Mandel Clausen, der er førsteforfatter til det nye studie.

Desuden er han forsker ved University of California og lektor på Københavns Universitet. I forsøget hæmmes infektion ved hjælp af en version af lægemidlet heparin. Stoffet er allerede godkendt til andre lidelser. Det gælder for eksempel til at forhindre blodpropper. Derfor forventes det hurtigt at kunne bruges mod COVID-19.

Kilde: Aarhus Universitet

Kilde: Københavns Universitet November-December // 2020

| 15

FØDEVARER

Spis inden for

10 TIMER Der kan være betydelige helbredsmæssige fordele ved at begrænse dit indtag af mad og kalorieholdige drikke til et vindue på 10 timer dagligt.

Studiet bestod af 19 deltagere, som skulle spise inden for et vindue på 10 timer. Det vil sige højst 10 timer fra det første til det sidste måltid på dagen. Alle deltagerne havde metabolisk syndrom, hvor man er særligt i fare for type 2 diabetes og hjertesygdom.

Før studiet gik i gang, spiste de ty­ pisk inden for et vindue på 14 timer - så stort set fra de stod op om mor­ genen til de gik i seng om aftenen.

Studiet var meget enkelt. Delta­ gerne måtte selv bestemme, hvor meget de spiste og hvornår de spi­ ste, så længe de spiste inden for et vindue på 10 timer dagligt.

Omlægningen resulterede i vægt­ tab, mindre fedt på maven, lavere blodtryk og kolesterol og mere sta­ bilt blodsukker og insulinniveauer for deltagerne.

Mere præcist så opnåede delta­ gerne på 12 uger et gennemsnitligt vægttab på 3 procent og en reduk­ tion i mavefedt på 4 procent og 70

procent af deltagerne oplevede for­ bedringer i deres søvn.

Professor Panda forklarer: “Det giver patienter med metabolisk syn­ drom evnen til at klare deres sygdom bedre. I modsætning til at skulle tælle kalorier så er tidsbegrænset spisning et tiltag, der er simpelt at indarbejde i hverdagen. Vi kunne se, at deltager­ ne lykkedes med at holde planen.” ”Når du spiser og drikker alting, bortset fra vand, inden for et 10 ti­ mers vindue, så tillader det krop­ pen at slappe af og genoplade i 14 timer om aftenen/natten. Din krop lærer, hvornår du vil spise og kan altså forberede sig på at optimere metabolismen.”

Lektor Pam Taub uddyber: ”Her har vi fundet et tiltag, der hjælper

patienter med metabolisk syndrom, uden at de skal skære ned på deres kalorier eller motionere mere.”

2 ud af 3 deltagere var så glade, at de fortsatte med at spise inden for et vindue på 10 timer dagligt, også efter at studiet var forbi.

DET KAN DU GØRE

Der er betydelige fordele ved at reducere dit indtag af mad og kalorieholdige drikke til et vindue på 10 timer dagligt, hvis du lider af metabolisk syndrom.

Satchidananda Panda er ansat ved Salk’s Regulatory Biology Laboratory, mens Pam Taub er ansat ved UC San Diego School of Medicine. Studiet blev bragt i tidsskriftet Cell Metabolism.

OND CIRKEL med fedt og sukker Fed og sukkerrig junkfood ændrer på hjernen og gør, at du bliver mere tilbøjelig til at overspise.

Den ny forskning forklarer, hvorfor netop fed og sukkerrig mad er så svært at holde op med at spise.

16 |

MAGASINET SUNDHED

Kosten forstyrrer nemlig de almindelige funktioner i hippocampus, et område i hjernen, der er vigtigt for regulering af fødeindtaget. ”Når først du er gået i gang med at spise de fede og søde sager, så

bliver de svære for dig at modstå,” siger professor Richard Stevenson. ”Når så du spiser endnu mere af den slags, så skader det hippo-

FØDEVARER

Overvægtige mangler energi Fedtlever er en alvorlig sygdom. Hvis den ikke behandles, kan den føre til leverkræft og hjerteanfald. Sygdom­ men skyldes som regel overvægt.

Det mest naturlige sted at starte vil derfor være ved at motionere og komme af med overvægten.

Men fedtlever kan samtidig med­ føre en mangel på jern, der simpelt­ hen gør overvægtige for trætte til at motionere.

Problemet er altså, at personer med fedtlever bør motionere, men at manglen på jern kan gøre dem for trætte til at motionere.

Det er centralt at blive opmærk­ som på, at der altså ikke er tale om dovenskab. Men at de overvæg­ tige simpelthen kan være ramt af jern-underskud.

Professor John Olynyk forklarer: “Vi ved, at jernmangel kan forårsage sløvhed og træthed, hvilket gør det svært for folk at motionere. Fedtle­ ver hæmmer kroppens evne til at yde tilstrækkeligt med jern til blodet som brændstof til processer som energi og blodcelleproduktion.” ”For at bruge en analogi: Hvis du forestiller dig kroppen som en bil og

campus endnu mere. Det er altså en ond cirkel.”

Studiet bestod af 110 slanke og sunde unge, der blev inddelt i to grupper.

jern som dens brændstof. Så er det, der sker, at der er rigeligt med jern, eller brændstof på tanken, men syg­ dommen har fået brændstoflednin­ gen til at krympe, så ikke nok brænd­ stof kan komme ind til motoren.”

DET KAN DU GØRE

Overvægt kan medføre jernmangel. Det hjælper ikke at indtage mere jern, for det er kroppens anvendelse af jern,

Den ene gruppe indtog almindelig kost i en uge. Den anden indtog en fed og sukkerrig kost i en uge. Før og efter ugen besvarede de spørgsmål om deres trang til junkfood.

Efter ugen stod det klart, at de unge der havde spist usundt, havde fået større trang til fede og søde sager.

Professoren mener, det kan forklares med den effekt, det fede og søde har på hippocampus.

der er problematisk. Når du er i jernmangel, mangler du energi.

Hvis du mangler energi, skal du ikke bebrejde dig selv og forveksle det med dovenskab.

Motionér det du kan og forsøg at komme af med overvægten ved en kostomlægning.

John Olynyk er ansat ved Edith Cowan University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology.

DET KAN DU GØRE

Det kan blive svært at styre sin trang til fede og søde sager, når først du er gået i gang med at spise dem. Så hold igen med det søde og fede fra starten.

Richard Stevenson er ansat ved Macquarie University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Royal Society Open Science.

November-December // 2020

| 17

FØDEVARER

Grøntsager til kamp mod

FEDTLEVER Et stof, der findes i en række grønt­ sager kan hjælpe med at forebyg­ ge eller bekæmpe fedtlever.

Det er sygdommen ikke-alkoholisk fedtle­ ver, der er tale om.

Hvor der er for me­ get fedt i leveren hos personer, som ikke drikker alkohol eller kun drikker lidt alko­ hol. Det kan skyldes usund kost med for stort indtag af mættet fedt.

Indoler findes især i forskellige typer kål som grønkål, blomkål og rosenkål. Indoler kan både bruges til at forebygge fedtlever og til at be­ kæmpe fedtlever, hos en person der lider af sygdommen.

hjælpe med at forebygge eller be­ handle sygdom.”

Uheldigvis er det sådan, at større overvægt er forbundet med mindre indoler i blodet. Det viser professo­ rens studie med 137 personer.

Med mindre indoler sker der større fedtophob­ ning i leveren. Studi­ et uddyber også, at indoler reducerer mængden af fedt i le­ verceller og hjælper til at reducere inflammation.

DET KAN DU GØRE

”Fødevarer med indoler er es­ sentielt for at forebygge fedtlever og er gavnligt for at forbedre hel­ bredet hos dem, der har sygdom­ men,” siger professor Chaodong Wu. ”Det er endnu et eksempel på, hvordan en ændring af kosten kan

Det kan forebygge eller bekæmpe fedtlever, hvis du spiser kål eller andre grøntsager med indoler.

Chaodong Wu er ansat ved Texas A&M University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Hepatology.

annonce

Den naturlige halstablet

Understøtter immunforsvaret

Til både børn og voksne

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Væk I Morgen er med naturlig dansk råmælk og lysozym og uden kunstige sødestoffer.

18 |

MAGASINET SUNDHED

Fås på Apoteket, MATAS, Helsam og i helseafdelingen i daglivareforretninger. www.vækimorgen.dk

Jens Grøns Vej 17, DK-7100 Vejle

BLIV KLOGERE PÅ DINE KNOGLER Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år.

På www.klogpaaknogler.dk kan du få viden om knogleskørhed, risikofaktorer og livet med sygdommen.

Reference: Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose.

Sundhedsdatastyrelsen 2018

Udarbejdet den 8. september 2020: DK-NPS-2000014

Bliv også klogere på knoglevenlig livsstil og se træningsvideoer udarbejdet i samarbejde med Knoglestærk.

Amgen AB I Tuborg Boulevard 12, 3. sal, 2900 Hellerup

49492 Klog på Knogler Annonce Sundhed.indd 1

November-December // 2020

| 19 10/09/2020

10.45

FØDEVARER

Kvinder og kulhydrater En almindelig kost, der er rig på kulhydrater, er lige så egnet for kvinder til at restituere efter sportsudøvelse som sportspræparater.

Det særlige ved netop dette stu­ die er, at det fokuserer på kvin­ der. ”Der er blevet forsket en mas­ se i sportsudøvelse og restitution.

Men kvinder er dårligt repræsen­ teret i studierne,” siger professor Brent Ruby.

Hun forklarer, at forskningen på området ofte alene omhand­ ler mandlige sportsudøvere. ”Det er derfor forkert, når man ud fra disse studier laver anbefalinger, der er rettet mod både mænd og kvinder.” ”Sportsudøvere elsker at tale om, hvor hårdt de træner og deres unikke kost. Men lad os lige tage

20 |

MAGASINET SUNDHED

en dyb indånding. Det behøver ikke være så kompliceret. Så længe du får tilstrækkeligt med kulhydra­ ter, så kan din kost være så alsidig, som du har lyst til,” pointerer hun.

Kvinderne i studiet dyrkede mo­ tion. Herefter fik de enten et kom­ mercielt sportspræparat eller mad med kulhydrater. Herefter blev der taget blodprøver og de moti­ onerede igen, for at finde frem til hvor godt de havde restitueret.

Resultatet var som nævnt, at kvinderne havde lige så stor gavn af mad med kulhydrater som sportspræparater. Derud­ over bemærker studiet, at mad

kan indeholde vitaminer og mi­ neraler m.v., som kroppen har mere gavn af end ingredienserne i sportspræparater.

DET KAN DU GØRE

Studiets anbefalinger henvender sig til kvinder, der dyrker motion. Du har bedst af at spise varieret og få dækket dit behov for kulhydrater fra forskellige fødevarer.

Der er ikke behov for nogen kommercielle sportsprodukter.

Brent Ruby er ansat ved University of Montana. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Applied Physiology.

FØDEVARER

Motion før morgenmad Et nyt studie peger på, at tidspunktet for hvornår vi spiser har indflydelse på, hvor meget vi taber os ved motion.

University of Bath undersøgte, hvordan det påvirker vores for­ brænding af fedt, om vi spiser før eller efter motion.

Studiet bestod af 20 overvægtige mænd. De blev inddelt i to grupper, som enten motionerede på tom mave eller spiste inden motion.

Deltagerne i de to grupper for­ brændte cirka lige mange kalorier, men flere af disse kalorier stamme­ de fra fedt, når mændene ikke spi­ ste på forhånd.

Mændene, som motionerede på tom mave, forbrændte faktisk dob­ belt så meget fedt ved hver session, sammenlignet med dem der indtog kalorier inden.

De opnåede desuden større for­ bedringer i insulinfølsomhed og udviklede mere af nogle proteiner i musklerne, der påvirker, hvor godt

muskelceller reagerer på insulin og blodsukker.

træning, simpelthen ved at træne før morgenmad,” siger professor Javier Gonzalez.

DET KAN DU GØRE

”Du kan sandsynligvis forbrænde mere fedt ved din

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

Klarhed over protein Det kan godt virke forvirrende, hvor meget protein vi har brug for. Men et nyt studie giver os nogle anvisninger, der gør det mere simpelt.

Studiet peger på, at de fle­ ste mennesker har brug for 0,8 gram protein pr. kilo, de vejer. Studiet siger, at et større indtag af protein blot gavner folk, som vil tabe sig eller styrketræner for at bygge mere muskelmasse. ”De fleste mennesker, som spi­ ser tilstrækkeligt med protein (alt­ så 0,8 gram pr. kilo de vejer), har kun fordel af et større indtag, hvis de forsøger at ændre deres krops­ bygning ved kostomlægning el­ ler styrketræning.” siger profes­ sor Wayne Campbell. For de fleste menneskers vedkommende er

nesker indtager mere protein end anbefalet.

I forhold til vægttab så forkla­ rer professoren: ”Hvis du gerne vil tabe dig så bevar eller øg dit ind­ tag af proteinrige fødevarer. Skær så ned på indtaget af fødevarer med kulhydrater og mættet fedt.”

DET KAN DU GØRE

Vi har brug for dagligt at indtage cirka 0,8 gram protein pr. kilo, vi vejer. Hvis du vil tabe dig eller styrketræner, så kan det være en fordel at indtage mere protein. der altså ingen sundhedsmæssig begrundelse for at overskride 0,8 gram pr. kilo, de vejer. Virkelighe­ den er imidlertid, at de fleste men­

Studiet blev udført af Purdue University.

Det blev bragt i tidsskriftet Advances in Nutrition.

November-December // 2020

| 21

FØDEVARER

POPULÆR SLANKEKUR ER PROBLEMATISK Hvis du skærer kraftigt ned på dit indtag af kulhydrater, så er det muligt, at du vil se øjeblikkelige fordele. Det kan således føre til et hurtigt vægttab.

Men du har ingen større chance for at bevare et vægttab på ”lowcarb diet” end ved anden kost med det samme antal kalorier. ”Low-carb diet” kan endda være problematisk. For den indebæ­ rer nemt, at du afskærer dig sun­ de fødevarer, der er vigtige for et godt helbred.

Du kan desuden komme til at opleve bivirkninger. For ek­

sempel i form af udmattelse og svimmelhed.

Der findes ikke et entydigt svar, når det kommer til kolesterol. For nogle menneskers vedkommende vil det ”dårlige” kolesterol stige, når de går på ”low-carb diet”. Det er tilfældet, når kulhydraterne er­ stattes af mættet fedt.

Det er også vigtigt at være op­ mærksom på, at ”low-carb diet” ikke bør anvendes af alle. Hvis du lider af type 2 diabetes, kan kuren give lavt blodsukker. Hvis du har nyre- eller hjerteproblemer, så bør du tale med din læge, inden du afprøver kuren.

DET KAN DU GØRE

En kost, der er lav på kulhydrater, kan hjælpe et vægttab i gang. Men det er en dårlig idé at fortsætte med kuren i månedsvis.

Studiet blev skrevet af lektor Carol Kirkpatrick, der er ansat ved Idaho State University. Det blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Lipidology.

Kun godt for dig i en kort periode ”Low-carb diet” og ”keto diet” er begge populære betegnelser for, når man skærer helt ned på indtaget af kulhydrater. Mange mennesker oplever, at sådan en kur hjælper dem med at tabe sig.

Et nyt studie understreger imidlertid, at keto virker bedst i små doser. Studiet blev udført på mus, men peger på, at keto har samme effekt på mennesker.

Fortsætter du med keto i længere tid, så kan kuren få negativ effekt på dit helbred. Hos musene opstod den negative effekt allerede efter en uge. ”Keto får kroppen til at forbræn-

22 |

MAGASINET SUNDHED

de fedt,” siger professor Vishwa Deep Dixit. ”Men når kroppen er i denne sulte-ikke-sulte tilstand, så sker der oplagring af fedt, samtidig med nedbrydning af fedt. Når musene fortsatte med at indtage denne høj-fedt og lav-kulhydrat kost i mere end en uge, så optog de mere fedt, end de kunne forbrænde og udviklede diabetes og fedme.”

Professoren mener dog, at det faktisk er positivt nyt, at kuren kun er gavnlig, hvis den følges i kort tid: ”Opdagelsen af at keto er bedst i små doser er godt nyt, for hvem har lyst til at være på kur for evigt?”

DET KAN DU GØRE

Hvis du vil forsøge dig med at skære helt ned på kulhydrater, så bør du kun følge kuren i en kort periode.

Vishwa Deep Dixit er ansat ved Yale University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Metabolism.

Tryg behandling af svær overvægt På Privathospitalet Mølholm har vi siden 2007 behandlet mere end 5.500 patienter i fedmekirurgisk forløb. Fedmeoperation er den eneste behandling, der har vist sig at medføre et permanent vægttab, og behandlingen medfører en drastisk forbedring i den enkelte patients livskvalitet – mange siger, de får et helt nyt liv.

Vi planlægger hvert patientforløb individuelt med udgangspunkt i din situation. Vi tilbyder behandling med et særdeles erfarent team af læger, sygeplejersker og diætister der er med til at sørge for, at du som patient får et sammenhængende, sikkert og trygt forløb.

Vi følger dig i to år efter operationen, for at sikre så godt et afsæt til dit nye liv som muligt.

5 års resultater

Livskvalitet efter fedmeoperation Et permanent vægttab medfører store ændringer for den enkelte patients liv med helt nye muligheder for at udfolde sig og dermed en markant forbedring af livskvaliteten.

LÆS MERE  www.fedmeoperation.dk

PATIENTOPLEVELSE

Jeg er nu et overskudsmenneske

Fedmekirurgisk Center

87 20 30 36 team3@molholm.dk May Britt føler hun er blevet et overskudsmenneske i stedet for et underskudsmenneske efter hendes fedmeoperation på Privathospitalet Mølholm. Og overskudsmennesket, det mærker hendes børnebørn også. De siger, de har fået en helt ny mormor – der tilmed kan cykle fra dem nu.

LÆS MERE  www.molholm.dk / Overvægt og fedmekirurgi

fedmeoperation.dk VEJLE Brummersvej 1 7100 Vejle

AARHUS Saralyst Allé 50 8270 Højbjerg

www.molholm.dk November-December // 2020

| 23

FØDEVARER

to æbler

Spis om dagen Det hedder godt nok et æble om dagen... Men et nyt studie viser, at to æbler om dagen er netop det, der skal til for at gavne hjertet.

Hvis du spiser to æbler dagligt i to måneder, så sænkes det ”dårlige” kolesterol. Det er en nem måde at forbedre dit hjerte-kar-system og sænke risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Studiet bestod af 40 personer, der spiste to æbler dagligt i to må­ neder. De så en mærkbar reduktion i niveauerne af ”dårligt” kolesterol.

To store æbler indeholder en fjerdedel af det anbefalede daglige indtag af fiber. Det er en slags fiber, der støtter bakterierne i maven, som kan reducere kolesterol.

Professor Julie Lovegrove kon­ staterer: “Det lader til, at det gam­ le ordsprog med et æble om dagen næsten var korrekt. Folk som dag­ ligt spiser to store æbler får lavere LDL-kolesterol, også kendt som det dårlige kolesterol.”

DET KAN DU GØRE

Spis to store æbler om dagen.

Det kan sænke dit ”dårlige” kolesterol og risikoen for hjerteproblemer.

Forbindelse mellem kød og hjertesygdom Din kost påvirker tarmbakterier, der indvirker på risikoen for, at du får hjertesygdom.

24 |

MAGASINET SUNDHED

Det der kaldes TMAO skabes, når tarmbakterier fordøjer næringsstoffer, der findes i animalske fødevarer. TMAO forbindes med en øget risiko for hjertesygdom.

Men hvis du begynder at spise en mere plantebaseret kost, så reducerer du mængden af TMAO i kroppen og altså risikoen for hjertesygdom.

Studiet bestod af 760 kvinder. De kvinder, der

Julie Lovegrove er ansat ved University of Reading. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

udviklede hjertesygdom, havde mindre indtag af vegetabilske fødevarer og mere af animalske - samt højere TMAO. ”Kost er en af de vigtigste faktorer, der er med til at bestemme TMAO-niveauer i kroppen,” siger professor Lu Qi. ”Vores resultater viser, at du ved at sænke TMAO kan sænke risikoen for hjertesygdom.”

DET KAN DU GØRE

Reducér dit indtag af animalske fødevarer og følg i stedet en plantebaseret kost for at sænke din risiko for hjertesygdom.

Lu Qi er ansat ved Tulane University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American College of Cardiology.

FØDEVARER

Punktum på uenighed

OM ÆGGET Endelig kan der måske sættes punktum på den mangeårige diskussion om, hvorvidt æg ska­ der hjertet.

“Sammenhængen mellem æg og hjerte-kar-sygdom har været til intens debat i årevis. Tidlige­ re studier om indtaget af æg og risikoen for hjerte-kar-sygdom har budt på blandede konklusio­ ner,” siger professor Jean-Philippe Drouin-Chartier.

Professoren undersøgte talma­ teriale med 215.000 personer og deres kost over en periode på 32 år. Det viste, at indtag af æg ikke øger risikoen for hjerteproblemer.

Studiet viser dermed også, at risi­

koen ved at spise æg er min­ dre end den er ved eksem­ pelvis at spise rødt kød.

Professoren betragter der­ for æg som en kilde til protein af høj kvalitet, jern og sunde fedt­ syrer. ”Æg har mange positive næringsmæssige aspekter, som antioxidanter, der har vist sig at reducere oxidativ stress og inflam­ mation. De er også en glimrende kilde til protein, som er blevet re­ lateret til et lavere blodtryk.”

DET KAN DU GØRE

Du kan trygt spise æg. Du kan i hvert fald spise op til 5 æg om dagen, uden at det vil

øge din risiko for hjerteproblemer.

Det fastslår Harvard University i dette studie, der kan sætte punktum på den mangeårige tvivl om, hvordan æg påvirker hjertet.

Jean-Philippe Drouin-Chartier er ansat ved Harvard University. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Medical Journal. annonce

Var pollensæsonen slem i år?

Havde du generende symptomer på trods af din behandling?

Så kan allergivaccination være en mulighed. Start forberedelserne til en bedre pollensæson allerede nu.

Tal med din læge og besøg pollentjek.dk for mere information om aktuelle behandlingsmuligheder. Her kan du desuden finde den nærmeste specialist, læse mere om allergi og teste dig selv.

ALK Nordic A/S, Bøge Allé 6-8, 2970 Hørsholm, tlf. 3816 7070

November-December // 2020

| 25

MÅNEDENS GRØNNE

Klementin OPRINDELSE

Klementinen er en citrusfrugt, som sandsynligvis er en tilfældig krydsning mellem mandarin og appelsin.

Klementiner er som udgangspunkt stenfrie. Hvis du får en klementin med sten i, så skyldes det krydspollinering: en bi med pollen fra eksempelvis et citrontræ lander ved en fejl og bestøver klementinblomsten.

VITAMINER OG MINERALER

Klementinen indeholder vitamin A og vitamin C, plus et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

SÆSON

Klementiner sælges i Danmark fra oktober til februar. Klementiner, som vi køber i Danmark, kommer ofte fra Spanien. Sorten fra Spanien er typisk Clemenules, som er i højsæson i disse måneder. Tal fra Norge viser, at hver person i gennemsnit spiser 5 kilo klementiner årligt og at størstedelen spises i december.

NAVN

Klementinen er opkaldt efter Fader Clement, som opdagede den i Algeriet i slutningen af 1800-tallet. Fader Clement var en fransk missionær.

Nogle kilder siger, at han selv fremavlede den, mens andre siger, at han blot opdagede den.

PESTICIDER

Klementiner er sunde i sig selv. Men problemet er, at de ofte indeholder rester af sprøjtemidler. De sætter sig på skrællen og kan blive optaget i frugtkødet. Det er derfor sundest at spise økologiske klementiner.

Hvis du spiser ikke-økologiske klementiner, bør du vaske hænder, når du har pillet dem.

TILBEREDNING Klementinen spises typisk, som den er. Den kan også bruges i frugtsalater, desserter m.v.

26 |

MAGASINET SUNDHED

Vigtigste kilder: Forbrugerrådet Tænk: taenk.dk/test-ogforbrugerliv/mad-og-indkoeb/ undgaa-pesticidrester-i-klementiner Oplysningskontoret for Frukt og Grønt: www.frukt.no/ravarer/frukt/klementiner Store Norske Leksikon: snl.no/klementiner

MÅNEDENS GRØNNE

Salat med rødløg og klementiner Til 4 personer Ruccolasalat 4 radiser 1 rødløg 2 klementiner Tilsæt en smule olivenolie, citronsaft og honning

•• •• •• •• ••

Sådan gør du: Skær rødløg og radiser i tynde skiver og kom i en salatskål sammen med ruccolasalat. Pil klementinerne og del dem i både. Kom bådene i salatskålen. Rør sammen med citronsaft, honning og olivenolie.

annonce

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

November-December // 2020 | 16/04/20

27

11:56 PM

OPSKRIFTER

SUND LIVSGLÆDE

”Du skal have hjertet med, ellers hjælper maden ikke.”

Det er budskabet, som TV-kokken Claus Holm giver i bogen Sund livsglæde. Magasinet bringer her eksklusivt en række udvalgte opskrifter fra bogen. De er alle sunde og smagfulde og nemme at tilberede.

Flæskestegen •• •• •• •• ••

1 flæskesteg, 3 kilo Olie 2 spsk. honning 1 spsk. hvidløgspulver 1 spsk. tørret fennikelpulver •• Salt og peber

•• 1 citron •• Majskolber, rødbeder, knoldselleri – hvad der nu passer til sæson og temperament •• Frisk dild

Kom flæskestegen op i et fad, og fordel olie og honning på sværen. Drys de tørre ting på, og steg flæskestegen ved 120 grader i 2 timer og 45 minutter – de sidste 15-20 minutter ved 220 grader, til sværen popper.

Skyl grøntsagerne, giv dem et kryds med kniven og et skud citronsaft og godt med dild, og læg dem ved kødet den sidste time.

Når grøntsagerne er møre, åbnes de og kan fyldes med friske krydderurter og skyr. Spis kødet til, og nyd livet.

28 |

MAGASINET SUNDHED

OPSKRIFTER

Holms spidskålsroulette •• 300 gram hakket kalv/flæsk (4 stk. a 75 gram) •• Salt og peber •• 1 citron •• 1 dl kikærtemel

•• •• •• •• •• ••

1 dl rugbrødsrasp 4 asparges 1 spidskål 1 dl skyr 1 spsk. sennep Frisk persille

Bland farsen, og smag til med salt og peber og masser af citron. Form den som små dråber i hånden, og rul dem i rugbrødsrasp og kikærtemel. Steg dem på panden i 10 minutter, og krydr.

På samme pande steges asparges og spidskål, som er skåret i 2 tykke skiver. De skal også krydres.

Kom grønt på tallerkenen og herpå karbonaden.

Fordel sennep og skyr rundt på tallerkenen, og pynt med frisk persille.

Lammechops med stående ratatouille •• 6 lammekoteletter (eller en krone, så skærer du dem selv) •• 2 fed hvidløg •• Frisk timian •• Salt og peber

•• •• •• •• ••

1 squash 1 aubergine 2 tomater 1 dl olivenolie 1 majskolbe

Brun kødet af på en pande i 3 minutter med 1 fed hakket hvidløg og timian, krydr med salt og peber, og steg det færdigt i ovnen i 6 minutter ved 170 grader.

Skær squash, tomater og aubergine i skiver, og læg dem i lag, så de står op i et rundt fad. Kom salt, timian og 1 fed hakket hvidløg over sammen med olien. Bag grøntsagerne i ovnen i 20 minutter ved 170 grader.

Skær majskernerne af kolberne, og vend dem på panden, hvor lammet blev stegt.

Tag en stribe af den stående ratatouille, sæt den på tallerkenen, kom kødet ved, drys med majs, og pynt med det, du har, evt. også lidt reven parmesan.

November-December // 2020

| 29

OPSKRIFTER

Lasagne •• 300 gram hakket oksekød •• 1 fed hvidløg •• 1 almindeligt løg, hakket •• 1 brik sorte bønner, øko •• 1 brik kikærter, øko •• 1 brik flåede tomater, den med oregano og hvidløg •• Salt og peber

•• •• •• •• •• •• •• •• ••

2 grove lasagneplader 1 aubergine 1 squash 1 peberfrugt 1 pose reven mozzarella eller den ost, du kan li’ ½ agurk 2 tomater Salt Frisk basilikum

Rist kødet af med løg og hvidløg, og tilsæt kikærter, bønner og de flåede tomater. Lad det koge ind, og smag til.

Læg pastaplader i bunden af et fad.

Skær aubergine, squash og peberfrugt i skiver, steg eller grill dem i 5 minutter, og smag til med salt og peber.

Så bygger du lasagnen op – skiftevis kødsovs og grillede grøntsager. Kom reven mozzarella på toppen.

Ind i ovnen i 17-20 minutter ved 200 grader.

Skær nu tomater og agurk i mindre stykker, og vend med salt og basilikum. Spis salaten til lasagnen.

Måltidssalaten •• •• •• •• •• ••

1 aubergine 1 lime 1 fennikel 3 gulerødder 1 spidskål ½ blomkål

•• •• •• •• ••

2 dl hytteost 1 bundt dild 1 bundt persille Salt og peber 1 lille pose øko spinat

Skær auberginen i skiver, og dryp med limesaft.

Steg den på en tør, men varm pande i cirka 7 minutter.

Snit fenniklen fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i chunks. Snit spidskålen fint, og del blomkålen i buketter.

Bland hytteosten med krydderurterne samt salt og peber.

Kom det hele op på en stor tallerken, men hver ting for sig, så du kan nyde det.

Top med de sidste krydderurter og frisk spinat.

30 |

MAGASINET SUNDHED

OPSKRIFTER

Sommer grøntsags bruschetta •• 2 skiver baguette – stegt på en pande med lidt hvidløg •• ¼ knoldselleri, skrællet og skåret i tern på 2 x 2 cm •• 1 stængel blegselleri

•• •• •• •• •• ••

2 forårsløg Salt og peber 1 øko citron 10 små tomater, halveret Frisk basilikum 1 spsk. koldpresset rapsolie

Rist brødet på en pande med hvidløg og olie. På samme pande ristes de fine tern af selleri, blegselleri i skiver og forårsløg delt i 2 – blot nogle få minutter. Krydr med salt og peber, reven citronskal og citronsaft.

Op på brødet. Blandes med de rå tomater, lidt rå blegselleri og frisk basilikum.

Smager gudeskønt – du kan servere lidt røget laks til eller rejer eller parmaskinke. Og man må gerne rive parmesan over og dryppe med rapsolie. Frisk dild er et friskt pust.

Tortilla •• 3 æg •• 1 tsk. frisk, hakket ingefær •• 1 lime •• 1 pakke kikærter

•• •• •• ••

50 gram spinat 1 tsk. karry Salt og peber Små tomater

Pisk æggene sammen med salt, peber, ingefær og limesaft. Rist kikærterne af med karry, og kom spinat på panden og så æg på.

Lad det bruse op, og sæt det i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.

Det kan laves dagen før og lunes, når du er sulten.

Serveres med friske små tomater.

VIND BOGEN Opskrifterne kommer fra bogen Sund livsglæde. Opskrifterne er forfattet af Claus Holm og øvelserne er tilrettelagt af Mark Abildhauge. Bogen kan købes for 249,95 kroner. Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar.

Se mere på den sidste side i magasinet.

November-December // 2020

| 31

Øvelser og motion

GÅ DIG TIL EN SUND HJERNE Når du er i god form, får du en sund hvid substans i hjernen. Det viser et omfattende studie fra Tyskland.

Studiet anvendte en database med 1.200 hjernescanninger. Per­ sonerne, som blev scannet, havde en gennemsnitsalder på 30 år.

“Den store styrke ved studiet er databasens størrelse. Normalt når det handler om hjernescan­ ninger, så er det tilfredsstillende med 30 personer. Men den store database gav os mulighed for at eliminere vildledende faktorer og styrkede analysen,” siger forsker Jo­ nathan Repple.

På 2 minutter skulle hver person forsøge at gå så langt som muligt. Studiet vi­ ste, at bedre resultater i 2 minutter testen er forbundet med sunde­ re hvid substans. Når den hvide substans er

sund, forbedrer det hastigheden og kvaliteten af nerveforbindelser i hjernen. ”Det overraskede os, at selv blandt unge mennesker, forværres de kognitive evner, når man er i dår­ lig form. Vi vidste, at det er tilfældet hos ældre. Men at det også er tilfæl­ det for 30-årige, det er en overra­ skelse. Det får os samtidig til at tro, at et basalt fitnessniveau forebyg­ ger hjerneproblemer,” pointerer Jo­ nathan Repple.

DET KAN DU GØRE

Hvor langt du kan gå på 2 minutter kan eventuelt bruges som udtryk for sundheden af din hvide substans. Når den hvide substans er sund, forbedrer det hastigheden og kvaliteten af nerveforbindelser i hjernen.

Jonathan Repple er ansat ved University Hospital Muenster i Tyskland. Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports.

STYRKETRÆNING MOD ALZHEIMERS Et halvt års styrketræning beskytter områder af hjernen, der er særligt sårbare for Alzheimers.

Studiet bestod af ældre mennesker, der havde risiko for Alzheimers på grund af mild kognitiv svækkelse. Ved mild kognitiv svækkelse ses en forværring af hukommelsen.

Deltagere udførte styrketræning i et halvt år. Efter det halve år fortsatte de deres sædvanlige aktivitetsniveau i de næste 12 måneder.

Studiet viser, at styrketræning beskytter mod degenerering af områder i hippocampus. Hippocampus er forbundet med læring og hukommelse.

32 |

MAGASINET SUNDHED

men hos dem var reduktionen blot 1-2 procent. ”Styrketræning kan beskytte nogle områder i hippocampus mod degenerering eller krympning i op til 12 måneder efter, at træningen er stoppet,” siger forsker Kathryn Broadhouse.

DET KAN DU GØRE

Hos kontrolgruppen, der ikke dyrkede styrketræning, svandt områderne i hippocampus med 3-4 procent over en 18 måneder periode. Dem, der dyrkede styrketræning fik også mindre hippocampus:

Fysisk aktivitet beskytter områder af din hjerne, som kan rammes af Alzheimers.

Kathryn Broadhouse var ansat ved University of Sydney. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neuroimage: Clinical.

Øvelser og motion

MOTIONSLØB FOR DIT MENTALE HELBRED

MOTION

DER GAVNER DIN HJERNE Fysisk aktivitet er godt for hjernen. Der er imidlertid mange former for motion og det er ikke alle, der har samme effekt. Hvilken form vil bedst kunne holde din hjerne i form?

I alt 80 studier blev gennemgået for at finde svaret. På den baggrund fastslås det, at både konditræning og styrketræning er godt for hjer­ nen. Men sportsgrene, der kræver samspil med andre sportsudøvere virker mest effektivt.

Forskelle mellem kønnene er særligt tydeligt, når det kommer til intensitet - men ikke når det kom­ mer til hvilken form for sport.

Hård træning er særligt gavnligt for drenge og mænd. Derimod så forsvinder de gavnlige virkninger for piger og kvinder ved for stor in­ tensitet. Piger og kvinder bør der­

for træne ved lav eller medium in­ tensitet, hvis det skal være til gavn for hjernen.

DET KAN DU GØRE

Sportsgrene, hvor der er samspil med andre, har den bedste effekt på din hjerne. Drenge og mænd har gavn af hård træning, mens piger og kvinder har bedst effekt af træning ved lidt lavere intensitet.

Studiet blev udført af University of Basel og University of Tsukuba. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Human Behaviour.

Personer, der deltager i motionsløb, oplever større velbefindende i form af selvtillid, selvværd og livsglæde i ugerne omkring løbet. ”Deltagelse i et løb får folk til at blive mere tilfredse med sig selv på alle mulige måder,” siger lektor Marzena Cypryanska.

Det større velbefindende opstår, uanset hvor hurtigt du gennemfører løbet og uanset om tiden lever op til dine forventninger.

Studiet bestod af godt 400 motionsløbere. Der var ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Over en periode på tre måneder gik deltagerne ind på en hjemmeside, hvor de besvarede spørgsmål om deres løbsaktiviteter.

De besvarede også spørgsmål om aspekter af deres velbefindende. I ugen omkring et løb udtrykte de større selvtillid, selvværd og livsglæde og at livet gav mere mening.

DET KAN DU GØRE

Deltagelse i motionsløb kan give dig større selvtillid, selvværd og livsglæde i perioden omkring løbet.

Marzena Cypryanska er ansat ved SWPS University of Social Sciences and Humanities, Polen. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Positive Psychology.

November-December // 2020

| 33

Øvelser og motion

Undgå at din hjerne krymper Gå en tur, plej din have, gå til svømning eller dans. Al form for bevægelse gavner din hjerne. ”Hvis du er fysisk aktiv, så kan det holde din hjerne fire år yngre end resten af dig. Fysisk aktivitet kan hjælpe med at forebygge eller bremse udviklingen af demens,” siger lektor Yian Gu. Yian Gu brugte hjernescannin­ ger til at indsamle data om hjer­ nestørrelsen hos 1.550 perso­ ner med en gennemsnitsalder på 75 år. Ingen havde demens, men knapt 300 havde forringede kog­ nitive evner i mild grad.

Deltagerne rapporterede om forskelligt omfang af fysisk akti­

vitet. Dem, der var fysisk aktive, havde større hjerner end dem, der var inaktive. Forskellen på 1,4 procent svarer til fire års ald­ ring af hjernen.

Nogle forklaringer på, hvorfor fysisk aktivitet er til gavn for hjer­ nen, går på, at det holder blodkar­ rene sunde og sænker blodtrykket og risikoen for diabetes.

DET KAN DU GØRE

Din hjerne krymper en smule med alderen. Men ved hjælp af fysisk aktivitet kan du undgå, at den krymper så meget.

Yian Gu er ansat ved Columbia University.

Studiet blev præsenteret på American Academy of Neurology.

annonce

Genoptræning efter en hjerneskade, længere tids sygdom, en operation, en skade eller ubalance i bevægeapparatet Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen.

Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt.

Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

34 |

MAGASINET SUNDHED

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ...

Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin.

Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led.

Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden.

Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag.

Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g.

Omrøres let i vand eller andre drikke.

Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

ØVELSER

Afliv dine fordomme Alle mennesker har fordomme. Ofte er vi ikke selv bevidste om, at vi har dem. De kan for eksempel rette sig mod køn, seksuel orientering, religion eller hudfarve.

Fordomme kan styre vores adfærd og betyde, at vi behandler nogle personer dårligt. Det kan du læse om i månedens tema.

Her præsenteres du for strategier, du kan bruge til at komme dine fordomme til livs.

Erkend at du har fordomme.

Det er en del af at være menneske, men vi bliver nødt til at erkende det, for at gøre noget ved det.

Gør en indsats for at øge kontakten til personer med en anden baggrund end din egen.

Læs om andre mennesker eller se dokumentarfilm m.v., der øger dit indblik i dem, dine fordomme vedrører.

Læg mærke til situationer, der aktiverer dine fordomme.

Hvilke tanker og følelser går der gennem dig i disse situationer?

Mød en person der tilhører den gruppe, du har fordomme omkring, og læg mærke til at dine fordomme ikke holder stik.

Når du møder en person, så betragt personen som et individ - snarere end tilhørerende en gruppe.

Vær nysgerrig på personen.

36 |

MAGASINET SUNDHED

Forsøg at forstå personen og sætte dig i personens sted. Du kan prøve at leve som personen i kortere eller længere tid. Betragt dig selv og den anden som ligeværdige.

Kilde: Institute for Healthcare Improvement, www.ihi. org/communities/blogs/ how-to-reduce-implicit-bias

November-December // 2020

| 37

Find det på apoteket

Spirularin HS® – usynlig beskyttelse og behandling af herpes

Hvad kan GluteoStop® gøre?

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Spirularin HS indeholder det aktive ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis, som beskytter mod angreb fra virus og bakterier.

Cremen er dokumenteret i et studie fra Tyskland. Deltagerne rapporterede, at herpesudbruddet forsvandt hurtigere og at de havde bløde læber under behandlingen.

Spirularin HS indeholder også mandelolie og jojobaolie, og cremen styrker hudens genopbygning og hjælper hudcellerne til at regenerere hurtigere.

TIP: med solbeskyttelsesfaktor 15, da solen er en trigger af herpes.

Anvendelse: Den usynlige creme påsmøres kun to gange dagligt og virker ved at forhindre virus i at sprede sig.

Mere information tlf.: 39 617 618.

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Loppefrøskaller boostet med colostrum

aminoJern energi til mere

Loppefrøskaller gavner fordøjelsen pga. et højt indhold af fibre med tarmregulerende effekt. Fibrene stimulerer tarmens bevægelser, smidiggør tarmindholdet og smører tarmen. Da loppefrøskaller fordøjes i begrænset omfang, giver de mindre luftdannelse end andre fiberkilder.

Du kan få loppefrøskaller, der er boostet med colostrum (råmælk fra køer). Colostrum er den første mælk, koen giver efter kælvning.

Den har et højt indhold af protein og immunoglobuliner. SylliFlor Colostrum er coatede loppefrøskaller, der frigiver colostrum til tyndtarmen, mens fibrene passerer videre til tyktarmen. Herved fås et kombinationsprodukt, der både regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen.

SylliFlor Colostrum kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com, tlf. 75 555 777.

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

i say: Oppustet

- Luft i maven, oppustet - kender du følelsen? i say: Oppustet - hjælper dig hurtigt af med luften!

Luft i tarmene rammer mere end 20% af den vestlige befolkning. i say: Oppustet er hurtigt virkende kapsler til at synke, der behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. i say: Oppustet behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS).

De 30 stk. hurtigt virkende kapsler er baseret på LICAPSTM teknologi, der giver lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene.

Kan købes på apoteket, i helsekostbutikker og hos Matas. Vejl. udsalgspris kr. 109,-.

Læs mere på www.oppustet.dk

Jernmangel kan ramme os alle – heldigvis kan alle også bruge aminoJern. Når du har jernmangel, kan du blive træt og uoplagt og det går ud over din hverdag. aminoJern er jerntilskud, der optages godt og skånsomt. Effekten af jernforbindelsen i aminoJern er dokumenteret i uafhængige, videnskabelige forsøg. Det er din garanti for et produkt, der virker. aminoJern fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker.

Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Forbrugertelefon: 39 617 618.

Væk i morgen

Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, Kvickly, SuperBrugsen, Rema 1000, Føtex, Bilka, MATAS, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00.

NYHED! Gelsectan® til IBS domineret af diarré

Gelsectan® har til formål at genoprette tarmfunktionen hos patienter med symptomer relateret til Irritabel tarmsyndrom (IBS). Gelsectan® kan også anvendes til hypersensitiv tarm eller efter indtagelse af visse lægemidler, til at lindre og forebygge symptomer som kronisk eller tilbagevendende diarré, abdominal spænding, smerte og oppustethed.

Gelsectan® styrker de tætte sammenføjninger i tarmen og gendanner barrierefunktionen samt øger antallet af bifidobakterier i tarmen.

Tag 1 eller 2 kapsler, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, to gange om dagen (morgen og aften før mad) i 2 til 4 uger. Behandlingen kan fortsættes så længe det skønnes nødvendigt.

Gelsectan med 60 kapsler fås på apoteket til vejl. udsalgspris på kr. 329,00. Læs mere på www.gelsectan.info

Oktober // 2020

| 39

NATUREN KALDER

Tid til at

fodre fugle Du kan hjælpe fuglene gennem den kolde tid. Naturvejlederen fortæller dig, hvilken form for foder, der er bedst for fuglene.

TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER SKOVLYST NATURSKOLE

S

idst på efteråret havde naturen den helt sto­ re farvepalet fremme med et væld af smuk­ ke gule, orange, røde og grønne nuancer.

Netop nu er vi inde i en periode med mere afdæmpede toner, da de sidste efterårsblade efterhånden er blevet brune og mange af dem er ved at være faldet af træerne.

Dog er der ofte et grønt islæt i bunden af skoven, da der stadig kan være blade på brombær, kristtorn, vedbend og lave buske.

Der vil også stadig være farverige bær på for eksempel hunderoser, slåen, havtorn, hvidtjørn og mange andre buske.

Alle disse bær vil være til glæde og gavn for de sultne fugle og vil­ de dyr. Samtidig kan man allerede nu se spæde lysegrønne rakler på hasselbuskene.

Lav en peanut-krans til fuglene Find en bøjelig gren og form den til en rund krans, som holdes på plads med ståltråd.

Herefter kan du med en limpistol lime peanuts med skal på, hele vejen rundt på kransen. Hæng herefter kransen ud i haven, hvor fuglene kan spise af peanutsene.

40 |

MAGASINET SUNDHED

TÆT PÅ SVANEN Mange kender knopsvanen. Den majestætiske, elegante, store hvi­ de fugl der stolt flyder rundt på søer og i lavvandede områder ved kysten. Men i hele vinteren kan du opleve endnu en smuk svane­ art, endda ofte i stort tal, nemlig sangsvanen. Danmark er sammen med Tyskland sangsvanens vigtig­ ste overvintringsområde.

Hvis du vil se forskel på, om det er en knopsvane eller en sangsva­ ne, du har foran dig, kan du kigge

NATUREN KALDER på næbbene. Knopsvanen har en sort knop over næbbet, det har sangsvanen ikke. Den har til gen­ gæld et flot gult næb. En anden måde at kende forskel på knopsva­ nen og sangsvanen er på deres lyd.

Sangsvanen har en høj trompete­ rende sang, til forskel fra knopsva­ nen som er forholdsvis tavs.

Sangsvanerne yngler normalt i landene nord for os, for eksempel Sverige, Norge, Island og Finland.

Der er kun få ynglepar her i landet.

Men om vinteren trækker de i stort tal sydpå, til blandt andet Dan­ mark. Bliver vinteren for hård her, trækker de blot længere sydpå.

Vil du gerne prøve at opleve sangs­ vanerne, kan du gå ind på naturba­ sen.dk og se om de er observeret et sted nær dig. Eller du kan prøve lyk­ ken og blot køre ud i landskabet og kigge efter flokke på marker og ved lavvandede områder, hvor der nor­ malt også vil være knopsvaner.

SKADEN SAMLER FORRÅD En af de fugle, du kan opleve net­ op nu, er skovskaden. Denne fugl er ikke kun smuk, den er også ret klog. Den har nemlig fundet ud af, at det er en god idé at lave forråd til vinteren. Derfor samler den for eksempel bog og agern ind i sin strubepose og gemmer dem i små depoter rundt om i skovbunden.

Den kan have mange af disse de­ poter rundt omkring og den kan, imponerende nok, huske hvor de er, også selvom der er et lag sne hen over gemmestedet.

Nogle gange får den måske ikke spist det hele i løbet af en vinter el­

Lav selv fedtblanding

Du kan lave din egen foderblanding til fuglene ved at smelte svineeller oksefedt i en gryde og hælde hampefrø, solsikkefrø, knuste nødder, peanuts, havregryn og rosiner i. Hæld blandingen i en egnet beholder. Det kan for eksempel være halverede kokosskaller eller papbægre. Du kan også bruge store grankogler til foderholder. Her skal blandingen dog først fyldes i, når den er ved at stivne. Husk at sætte en snor i til ophæng. ler den kan være så uheldig at dø og så vil der vokse nye ege- eller bøgetræer op, dér hvor dens de­ pot lå. Det er en af naturens smar­ te måder at få spredt de ellers tun­ ge agern på.

TID TIL FODRING Er man en af de fugle, der ikke sam­ ler forråd, så har man travlt på de korte dage. Dagslængden levner kun kort tid til at samle føde og det­ te endda på en årstid, hvor fuglen

har brug for rigtig meget energi til at holde varmen. Vi kan heldigvis hjælpe fuglene.

Fortsæt gerne med fodringen vinteren ud og husk også at stille vand frem. Mange fugle foretræk­ ker foder med højt fedt- og prote­ inindhold som hampefrø, solsikke, knuste nødder og mejsekugler, da de går ind og erstatter de insekter, som fuglene normalt spiser om sommeren. Læg også gerne æbler og bær ud. Lægger du korn ud til­ trækker det især spurve, duer og kragefugle.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

November-December // 2020

| 41

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Virus

Børn i sorg

Et udbredt virus kan have en stor betydning for hjernekræftceller af typen glioblastom. Det viser nye resultater fra svenske forskere og forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Igennem to forsøg har patienter med glioblastom taget en ekstra pille ud over den standardbehandling, de ellers fik. Pillen, som de i alt 102 patienter fik, indeholdt antivirus medicin mod virusset

Hvert år oplever omkring 11.000 små børn i alderen 0-6 år, at mor eller far bliver alvorligt syg eller dør. Da de helt små børn opholder sig mange timer hver dag i daginstitution, er der brug for, at ledere og pædagoger er klædt på til at håndtere de svære følelsesmæssige udfordringer, som barnet kan opleve, når de sørger eller er i krise.

Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvordan sorgberedskabet fungerer i de danske daginstitutioner.

Undersøgelsen viser, at stort set alle daginstitutioner har nedskrevne retningslinjer for, hvordan man praktisk skal gribe den alvorlige situation an - de såkaldte sorghandleplaner. Men en sorghandleplan alene kan ikke gøre det. Der mangler redskaber, hjælp og uddannelse for at kunne håndtere

afgørende for hjernekræft

opgaven, fortæller mere end 40 procent af lederne i rapporten. 59 procent af dem mener ikke, at pædagogerne er rustet godt nok fra deres uddannelse og 95 procent peger på, at sorg og krise hos børn skal være del af pensum på pædagoguddannelsen.

Aftaler om alkohol cytomegalovirus, en form for herpes-virus. Virusset findes i næsten alle glioblastomtumorer og forskerne håbede, at man ved at bekæmpe virusset kunne forlænge levetiden for de alvorligt syge patienter.

Medicinen omtrent fordoblede den gennemsnitlige levetid for patienterne. De, der fik den, levede i gennemsnit 24 måneder, mens de, der fik standardbehandlingen, i gennemsnit levede 13 måneder.

Resultaterne fra undersøgelsen er nu offentliggjort og selv om behandlingen ikke er en kur, er resultaterne lovende, fortæller professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelse.

42 |

MAGASINET SUNDHED

Når unge har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker de mindre end dem, der ikke har. Men kun hver tredje 15-20-årige har aftaler med deres forældre om alkohol. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. En tidlig alkoholdebut og et højt alkoholforbrug i ungdommen kan have alvorlige konsekvenser - både på kort og lang sigt.

På lang sigt øger alkohol risikoen for 60 forskellige sygdomme, herunder kræft, men for meget alkohol kan også have seriøse konsekvenser på den korte bane. Alkohol nedsætter blandt andet evnen til at vurdere risiko og forstå andre menneskers hensigter. Derfor kan der lettere opstå skænderier, slagsmål og ulykker, hvilket også kan ses i den nye rapport ”Unges alkoholvaner 2019” fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ”Fuld af liv”. Ifølge rapporten har hver sjette 15-20-årige oplevet konflikter som følge af at have

drukket for meget og hver fjerde har prøvet at komme til skade, når de har været påvirket af alkohol. ’Her og nu’konsekvenserne kan også være fatale og tal fra WHO viser, at hver sjette dødsfald blandt danske unge skyldes alkohol. Der er således mange grunde til, at unge bør udskyde alkoholdebuten og drikke mindre.

Se mere om kampagnen ”Dit barn - Din alkoholdning” på www.alkoholdning.dk.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Kalk og strøm slår kræft ihjel Kan noget så simpelt og billigt som kalk slå kræftceller ihjel? Ja lyder det umiddelbare svar fra danske forskere.

Lige nu afprøves behandlingen i forsøg to forskellige steder i Danmark på patienter med kræft, der har spredt sig til huden. Behandlingen kaldes calcium elektroporation. Området, der skal behandles, lokalbedøves og lægen sprøjter derefter kalk-opløsning direkte ind i kræftknuderne. Et håndholdt apparat med nåle, der kan afgive pulse af strøm, stikkes ned i knuden. Strømmen får cellemembraner - cellens overflade - til at åbne sig, så kalken kan strømme ind. De normale celler kan godt tåle kalken - men det kan kræftcellerne

ikke, så de dør. ”Behandlingen er både skånsom og effektiv.

Og så er den billig, da kalk er et eksisterende produkt, der findes på alle hospitaler.

Vi håber derfor, at calcium elektroporation kan komme til at spille en rolle i fremtidens kræftbehandling eventuelt i kombination med nogle af de eksisterende behandlinger. Ikke mindst i lav- og mellemindkomstlande vil en billig behandling kunne gøre en stor forskel,” siger Mille Vissing, der leder de nye forsøg på Sjællands Universitetshospital.

Tidligere forsøg har vist, at kalk fjernede to ud af tre metastaser. Hos

en patient virkede behandling også på kræftknuder, der ikke blev behandlet.

Teorien er, at behandlingen kan gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftcellerne og af sig selv slå dem ihjel. Det skal også afprøves i nye planlagte forsøg.

ET SUNDT SAMARBEJDE

annonce

Femarelle®

METTE BLOMSTERBERG

Femarelle® kan købes på Med24.dk, Webapoteket.dk, Apopro.dk, Helsebixen.dk, apoteket og førende helsekostbutikker Femarelle® er et kosttilskud der anbefales verden over.

Det indeholder som det eneste produkt i verden stoffet DT56a.

DISTRIBUTØR:

Min livskvalitet er mit brændstof, derfor vil jeg gøre hvad jeg kan for fortsat at ha’ det godt.

Med Femarelle er jeg rigtigt godt på vej.

Recharge indeholder B6-vitamin der bidrager til at regulere den hormonelle aktivitet.

Følg os på Facebook gruppen ”Det er bare en overgang” og læs mere om vore produkter på consumerhealth.dk

Nordic Consumer Health Denmark, info@consumerhealth.dk

- når hormonerne spiller dig et puds

FILTENPLUS

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

November-December // 2020

| 43

KÆRLIGHED

Mindfulness styrker parforhold Du kan sikkert komme i tanke om mange personlighedstræk, der styrker parforhold. Men har du nogensinde tænkt på mindfulness som et af de vigtigste?

Når du føler dig stresset, så er der ingen tvivl om, at det kan gå ud over dit forhold. Man kan blive di­ straheret, presset og irritabel. Det kan være svært at finde mentalt overskud til sin partner.

Tænk på den anden side på tids­ punkter hvor du har haft overskud til at trække vejret, glemme alt an­ det og bare sidde og nyde tiden med din partner. Denne positive tilstand kaldes mindfulness. Mind­ fulness handler nemlig om at være til stede i nuet.

Når du er i en mindful tilstand, er du bedre til at klare stress. Så sidder du ikke og bekymrer dig om fremtiden eller fortryder fortiden.

Hvor godt du er til stede i dit for­ hold handler altså ikke blot om ydre omstændigheder, der stresser dig.

Det handler om, hvor mindful du er.

Man kan således håndtere stress på forskellige måder. Selvom to personer er udsat for den samme stressende oplevelse, kan det på­ virke den ene persons parforhold, men ikke den andens.

Heldigvis kan vi øve os og bli­ ve bedre til, at stress ikke går ind og forstyrrer forholdet til vo­ res partner.

Det er opfattelsen af en situation som en trussel, der skaber stress; ikke situationen i sig selv. Det er

44 |

MAGASINET SUNDHED

ikke altid muligt for dig at ændre situationen, men du kan ændre, hvordan du opfatter den.

Julianne McGill har undersøgt mindfulness i parforhold. Det har hun gjort ud fra udsagn som: ”Det føles som om, jeg er på automat, uden meget bevidsthed om, hvad jeg gør”, ”Jeg synes, det er svært at bevare fokus på, hvad der sker i nuet” og ”jeg kan opleve en følelse og først blive bevidst om den, når der er gået noget tid.” Personer, der

er enige i disse udsagn, har som re­ gel mere utilfredsstillende forhold.

DET KAN DU GØRE

Mindfulness er ikke blot sundt for dig selv. Det er også sundt for dit parforhold. Bliv bevidst om hvorvidt du er til stede i nuet med din partner og øv dig i at blive endnu bedre til det.

Julianne McGill er ansat ved Auburn University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Marital and Family Therapy.

November-December // 2020

| 45

KÆRLIGHED

Forebyg at din partner får demens Dit humør påvirker din partners ri­ siko for demens. Med et optimistisk livssyn kan du sænke din partners risiko for sygdommen.

En optimistisk partner kan opfor­ dre sin elskede til at leve sundere.

Med en sundere livsstil så falder ri­ sikoen for demens. ”Når du ser på risikofaktorer, der forudsiger demens, så er mange af dem relateret til livsstil,” siger lek­ tor William Chopik. ”En sund vægt og fysisk aktivitet er væsentlige fak­ torer,” nævner han.

William Chopik mener, at en op­ timistisk partner giver et sundere miljø i hjemmet. ”Optimister fører

an med deres eget eksempel. Så følger partneren efter.” ”Vi tilbringer en masse tid med vores partner. De kan opmuntre os til at motionere, spise sundere eller minde os om at tage vores medicin.

Vi kan give hinanden en bedre frem­ tid, hvor vi lever længere og undgår kognitive sygdomme,” fastslår han.

DET KAN DU GØRE

Vær opmærksom på den positive effekt dit humør og din livsindstilling kan have på din partner. Din optimisme kan bidrage til, at din partner undgår demens.

William Chopik er ansat ved Michigan State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Personality.

Få øje på kærlighed Når du føler kærlighed i hverda­ gen, så får du bedre helbred.

“Vi anlagde en bred tilgang til, hvad der kan forstås som kærlig­ hed,” siger professor Zita Orave­ cz. ”Langt bredere end romantisk kærlighed. Det er de øjeblikke i dit liv, hvor du oplever en relation til andre.”

”For eksempel når du taler med din nabo, der bekymrer sig om dig. Så kan du opleve det som en følelse af kærlighed og det kan for­ bedre dit helbred.”

Studiet foregik over en periode og undervejs følte deltagerne, at de blev mødt med mere kærlig­ hed. Det skyldes, at de blev mere

opmærksomme på den kærlig­ hed, de modtog.

Det er værd at være bevidst om. ”Det er noget, vi også har set i studier om mindfulness. Når folk mindes om at fokusere på det po­ sitive, så vil deres bevidsthed om positive ting vokse.” ”Tilsvarende kan vi blive mere opmærksomme på de øjeblikke i hverdagen, hvor vi føler kærlig­ hed,” siger Zita Oravecz.

DET KAN DU GØRE

Du kan blive mere bevidst om øjeblikke i hverdagen, hvor du oplever kærlighed. Det gavner dit helbred, når du ser disse øjeblikke.

Zita Oravecz er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Personality and Individual Differences.

46 |

MAGASINET SUNDHED

Dine fødder arbejder

hårdt hele livet.

Giver du dem det, de fortjener ?

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet.

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

November-December // 2020

| 47

FÆLLESSKAB

Vis omsorg på den bedste måde

Måske du har overvejet, om det er bedst at vise forståelse for en person, der er bekymret eller om det er bedre at sige, at han/hun ikke behøver at føle sådan?

Professor Denise Salmon kommer med et godt råd, du kan bruge næ­ ste gang, en person har brug for din omsorg.

“I stedet for at sige til en bekym­ ret person, ’du skal ikke tage det så tungt’ eller ’lad være med at tænke på det’, så kan du opmuntre per­ sonen til at tale om sine tanker og følelser,” siger professoren.

Hun interesserer sig for, hvor­ dan velmente forsøg på at ud­ trykke omsorg nogle gange vir­ ker mod hensigten. Selvom det er tænkt som støttende og opmun­ trende ord, kan de give modtage­ ren endnu mere stress eller min­ dre tro på sig selv.

48 |

MAGASINET SUNDHED

Støtte kan formuleres, sådan at det viser forståelse for den an­ dens følelser og hjælper ham/ hende med at gå på opdagelse i, hvorfor han/hun føler sådan. For eksempel: ”Det er altid hårdt at have et skænderi med nogen, du holder af. Det er forståeligt, at du er ked af det” eller ”det er klart, at du er stresset, for det er jo noget, du virkelig går op i.”

Det er bedre end at sige: ”Der er ikke nogen grund til at være så ked af det” eller ”det hjælper jo ikke noget at være så stresset”. ”Den hensigtsmæssige form for støtte skaber følelsesmæssig bed­ ring og får personen til at søge

mere støtte. Forsøg derfor at bru­ ge ord der udtrykker sympati, om­ sorg og forståelse,” sammenfatter professoren.

DET KAN DU GØRE

Når en person har brug for din omsorg, så er det bedre, at du udtrykker forståelse for personens følelser, end det er at sige, at personen ikke behøver at føle sådan.

Denise Solomon er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i Journal of Communication.

FÆLLESSKAB

Få kontrol ved at gøre godt for andre Det hjælper os med at finde kon­ trol i kaotiske situationer, hvis vi gør noget godt for andre.

Professor Amanda Barnier me­ ner, at mennesker som regel er venlige. ”Men når tiderne er nor­ male, så sker vores gerninger ubevidst - vi tager dem for givet.

I usædvanlige tider bliver vi mere bevidste om gerningerne og fore­ tager dem oftere.”

Hun forklarer, det er vores måde at få greb om situationen og en følelse af kontrol. De gode gerninger giver os sådan en fø­ lelse, selvom situationen reelt er uden for vores kontrol.

Når vi står med en overvælden­ de situation, foreslår professoren

derfor, at vi bliver opmærksomme på de små ting, vi selv kan styre: for eksempel at gøre andre glade. ”Vi føler os naturligvis bedre tilpas, når vi har kontrol og nog­ le mennesker kan blive ekstremt bekymrede, når de savner kon­ trol. Vi skal derfor fokusere på, det vi kan kontrollere. Det giver os struktur.” ”Når du gør noget godt for an­ dre, ser du øjeblikkeligt, at dine handlinger har en effekt. Når vi træffer venlige beslutninger, be­ kræfter vi, hvem vi er og viser at vi stadig kan gøre en forskel. Når vi er venlige, viser det os med an­ dre ord, at det ikke er alting, der er usikkert,” fastslår professoren.

DET KAN DU GØRE

Det kan hjælpe dig med at opnå en følelse af kontrol i kaotiske situationer, hvis du gør noget godt for andre.

Amanda Barnier er ansat ved Macquarie University. Oversættelse og redigering af artiklen “Kindness during chaos keeps us in control” på universitets hjemmeside. annonce

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• • •

Plejer og beskytter vorte følsom hud Styrker hudens genopbygning Skånsom behandling

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

November-December // 2020

| 49

FAMILIEBREVKASSEN

Min svigerinde irriterer mig Fylder hun for meget? Eller fylder jeg måske for lidt?

Hvad skal jeg gøre?

TEKST: INGE TEMPLE

Kære Inge Jeg har det svært med min svigerinde og jeg håber, at du kan hjælpe mig. Min svigerinde er sådan en type, der virkelig fylder meget og hun overtager energien i rummet, når hun træder ind i det.

Udover at være opmærksomhedskrævende i forhold til egne ønsker til hvor hun gerne vil sidde, hvad der skal spises og skænkes i glasset, hvilke samtaleemner vi skal tage op osv., så fylder hun også, fordi hun taler højt (og meget) og griner højt. Hele hendes personlighed er mig, mig, mig - jeg føler mig helt overset!

Jeg har indtrykket af, at resten af familien synes, hun er helt fantastisk, spændende og interessant og at det kun er mig, der bemærker, at hun overdøver alle os andre. De går i hvert fald med til, at det er hende, der ofte får lov til at bestemme, hvordan vi skal være sammen og hvad vi skal være sammen om.

På den ene side irriterer hun mig grænseløst og på den anden side er jeg også bare træt af at have det sådan. For hun kan samtidigt være rigtig sød og betænksom og er god til for eksempel at ringe op og høre til, hvordan det går, hvis jeg har fortalt om noget, som var svært for mig. Men selvom vi er på tomandshånd, kan det også irritere mig, at hun for eksempel har meget stærke meninger om alting og at hun altid kommer med sådan nogle hurtige løsningsforslag, hvis jeg har et problem.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af bare at lægge det fra mig og irritationen kommer op i mig hver gang, vi er sammen. Jeg vil faktisk gerne have et godt forhold til min svigerinde, så skal jeg bare sige til hende, at hun skal skrue lidt ned for charmen og håbe at problemet løser sig?

Med venlig hilsen, A.J.

Skriv til INGE TEMPLE 50 |

MAGASINET SUNDHED

Kære A.J. Det kan være fristende at bede an­ dre om at ændre på en adfærd, som vi ikke bryder os om. Det er selvføl­ gelig helt på sin plads at sige fra, hvis den andens adfærd overskrider vo­ res grænser i en grad, som ikke er ac­ ceptabelt eller vi ikke kan ignorere.

Men det er ikke helt det, der er tale om her, fornemmer jeg…

Lad os til en start lige blive enige om, hvem denne adfærd er et pro­ blem for og hvem det er, der er ”træt af at have det sådan”: er det dig eller din svigerinde? Det virker til at være dig, så jeg synes ikke, at det er din svigerinde, der skal stå med ansvaret for at løse problemet.

Så før du overvejer at tage fat i din svigerinde, kunne jeg tænke mig at udfordre dig lidt. Jeg vil udfordre dig til først at blive klogere på, hvor din irritation stammer fra og på den måde kigge lidt nærmere på ’dit eller mit’ problematikken i dit spørgsmål.

Andres adfærd kan irritere os, hvis det er en adfærd, der ligger meget langt fra vores egen adfærd og vi der­ ved har svært ved at forstå den. Men vi kan også blive irriterede, når an­

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for landsforeningen Ung Uden Mobning.

Læs mere på www.houseofheroes.dk.

FAMILIEBREVKASSEN

dres adfærd minder os om nogle sider af os selv, som vi enten ikke bryder os om eller som vi ønsker, at vi selv var bedre til at udtrykke.

Det virker ud fra din beskrivelse som om, at din svigerinde er ret god til at udtrykke sine behov og ønsker og at hun derfor ofte får lov til at vælge og ’bestemme’.

Hvor god er du til at udtrykke dine? Får du fortalt andre om dine behov og dine ønsker? Hvorfor for­ venter du at få opfyldt dine behov, hvis du ikke giver udtryk for dem?

Det er svært for andre at opfyl­ de vores behov, hvis de ikke ken­ der til dem. Så hvis du har behov for at sidde et bestemt sted i rum­ met, for at spise/drikke noget sær­ ligt eller for at samtalen handler om noget, der interesserer dig, så kunne du træne at blive bedre til at give udtryk for det.

Så du kan stille dig selv spørgs­ målet: er det din svigerinde, der skal skrue ned for det at udtryk­

ke sine behov eller er det dig, der skal skrue op for at give ud­ tryk for dine?

Det samme spørgsmål kunne vi stille, når vi synes, at andre fylder meget. Er det dem, der fylder for meget eller fylder vi selv for lidt?

Det ville være ærgerligt at sætte forholdet til din svigerinde på spil ved at bede hende ændre sin ad­ færd, hvis du selv kan tage ansvar for at håndtere dine følelser.

Du kunne eksperimentere lidt med tanken om, hvad der ville ske, hvis du begyndte at fylde mere.

Hvis du begyndte at grine lidt hø­ jere, bede om lidt mere og træde lidt mere ind i lyset?

Nogle gange kan det være svært at få øje på det positive i en ad­ færd, der irriterer os. Som du be­ skriver din svigerinde, kan jeg godt få øje på en kvinde der fylder men jeg kan også få øje på en kvin­ de, der er god til at udtrykke sig selv og sine meninger og behov,

som er god til at nyde, som ser muligheder og løsninger og som er omsorgsfuld over for andre.

Ville du føle anderledes om situ­ ationen, hvis du prøvede at se din svigerinde i det lys?

Jeg vil råde dig til at reflektere over alt dette, før du beslutter, om du vil sige noget til din sviger­ inde. Hvis du beslutter dig for at sige noget, så vil det være vigtigt, at du ikke tager afsæt i det, du sy­ nes hun gør forkert - men derimod i det du mærker i dig selv og som du har behov for.

Du kunne for eksempel sige, at du gerne vil øve dig på at blive bedre til at sætte ord på dine be­ hov og at du har bemærket hvor god hun er til det. Så kan du for­ tælle, hvordan du nogle gange bli­ ver irriteret på dig selv og træt af at føle dig overset, så du nu har besluttet at gøre noget ved det.

Stor hilsen Inge November-December // 2020

| 51

DEMENS

Sund livsstil halverer risiko for demens Du har selv stor indflydelse på din risiko for at udvikle demens.

Det viser et omfattende dansk studie om KRAM-faktorernes og stress effekt på hjernen.

TEKST: NILS SJØBERG

”Du kan i mange tilfælde selv være med til at forebygge demens.” Sådan siger professor Ruth Frikke-Schmidt.

I samarbejde med forskere fra Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universi­ tet slår hun nu fast, at KRAM-fak­ torerne har afgørende betydning for risikoen for at udvikle demens.

KRAM-faktorerne består af Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Udover KRAM så har stress også indflydelse på risikoen for demens.

Det drejer sig med andre ord om at spise sundt, at lade være med at ryge, at holde igen med alkohol, at motionere regelmæssigt og at undgå stress. ”Sund livsstil er en af nøglerne til at undgå demens og nye undersø­ gelser viser, at du næsten kan hal­ vere din risiko for aldersrelateret demens, hvis du følger de råd om sund livsstil, som vi også bruger til at forebygge hjertekarsygdomme,” siger Ruth Frikke-Schmidt.

Hun gør det klart, at der i dag ikke findes nogen medicin, som kan hel­ brede demens. Det handler altså om at forebygge demens ved hjælp af sin livsstil. ”Derfor er det helt afgørende at intensivere forebyggelsesindsat­ sen generelt, men specielt for de dele af befolkningen, hvor målrettet forebyggelse gavner mest - nemlig

52 |

MAGASINET SUNDHED

blandt de personer med størst sår­ barhed for at udvikle demens.”

MÅLRETTET FOREBYGGELSE

Ifølge Ruth Frikke-Schmidt kan du fastholde eller forbedre hukommel­ sen ved et forebyggelsesprogram med fysisk- og hjernefokuseret træ­ ning, kostvejledning og kontrol af hjertekarmæssige risikofaktorer. ”Et sådan omfattende forebyg­ gelsesprogram vil være urealistisk økonomisk at gennemføre for alle borgere og derfor er vores nye re­ sultater vigtige for at kunne målrette programmet til de dele af befolknin­ gen, hvor det gavner mest,” bemær­ ker Ruth Frikke-Schmidt.

På verdensplan er omkring 50 mil­ lioner mennesker ramt af demens og alene i Danmark lever omkring 90.000 med sygdommen. Den sti­ gende globale forekomst af både de­ mens og hjertekarsygdom betyder, at både den målrettede og mere ge­ nerelle forebyggelse er vigtig. ”Med denne viden har vi en unik mulighed for at tilføje sygdomsfrie år til alderdommen og sikre bedre livs­ kvalitet for ældre borgere og deres familier,” mener Ruth Frikke-Schmidt.

Bag forskningen ligger data fra spørgeskemaer og blod fra 62.000 personer fra Herlev-Østerbrounder­ søgelsen og Østerbroundersøgelsen.

DET KAN DU GØRE

Du kan sænke din risiko for demens ved at leve op til KRAM-faktorerne og forsøge at undgå stress.

Ruth Frikke-Schmidt er ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Studiet blev udført i samarbejde mellem Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet. Det blev bragt i tidsskriftet European Heart Journal og præsenteret på European Atherosclerosis Society’s internationale kongres.

annonce

ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

HJERNEN

Hvordan holder vi humøret oppe hos en person med Alzheimers? ”Det er særligt problematisk og uhensigtsmæssigt at huske den pågældende på, at han/hun har mistet hukommelsen.”

TEKST: JAKOB THOMAS, OVERSÆTTELSE OG REDIGERING

54 |

Alzheimers er karakteriseret ved, at man gradvist mister hukom­ melsen. I de tidlige stadier får man svært ved at huske navne og ord og bliver mere glemsom. Man kan dog stadig fungere normalt i samfundet.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, så mister personen

ske, hvad man har oplevet i sit liv og begivenheder der har formet, hvem man er, så har læger og for­ skere tendens til at betragte det som tabet af ens ”selv”.

Sociolog Linda Francis mener, det er en misforståelse at påstå, at man mister sit ”selv”. Hun peger således på, at der stadig eksiste­

stadig flere af sine minder. Det sker indtil et stadie, hvor man end ikke kan huske sit eget navn eller noget som helst fra livet, der er levet.

Da man ikke længere kan hu­

rer en personlig identitet, efter at hukommelsen er tabt.

Tidligere studier har som regel forholdt sig til sygdommen udefra - altså hvordan den opfattes af ple­

MAGASINET SUNDHED

jere, familiemedlemmer, læger m.v.

Men Linda Francis har undersøgt, hvordan sygdommen opleves inde­ fra - altså med den ramtes egne ord.

Hun interviewede 52 personer med Alzheimers. I de tidlige stadi­ er var de typisk selv bevidste om, at de var ramt af sygdommen og hvordan den havde påvirket dem.

I de senere stadier mistede de imidlertid bevidstheden om, at de var ramt.

De blev ofte stærkt følelses­ mæssigt påvirket, når de blev min­ det om tabet. De havde ikke længe­ re tilstrækkelig bevidsthed om sig selv til at beskrive deres situation.

En af de interviewede med alvor­ lig Alzheimers mente ikke selv, at han boede på plejehjem. Han for­ talte tværtimod, at han arbejdede dér. Hans job var med egne ord at ”passe på pigerne”. Under inter­ viewet var han venlig og veloplagt.

Han udtrykte de samme træk i per­ sonligheden som før sin diagnose.

Han kunne ikke huske sit liv og havde på den måde mistet sit ”selv” - bevidstheden om hvem han var og hvad han havde været.

Til gengæld mente Linda Fran­ cis, han havde bevaret sit ”gamle selv”, da personligheden ikke hav­ de ændret sig.

HJERNEN

Linda Francis sammenligne­ de sine notater med familiemed­ lemmernes skildringer. Selv når al patientens viden om sig selv var forsvundet, så fandtes personlig­ heden fortsat.

HVAD KAN VI GØRE SOM PÅRØRENDE? Selv i sene stadier af Alzheimers be­ varer mange evnen til at aflæse an­ sigtsudtryk og følelser hos andre.

Man har kun lidt begreb om den si­ tuation, man befinder sig i, og hæl­ der i stedet til de følelsesmæssige signaler, man kan aflæse.

Det får Linda Francis til at komme med et godt råd. Hvis du har en per­ son i dit liv, som lider af Alzheimers, så er det bedste, du kan gøre, at gøre kontakten med vedkommen­ de så følelsesmæssigt positiv som muligt. Smil og grin med den ramte og giv kram m.v. for at overføre så mange positive følelser som muligt.

Det er særligt problematisk og uhensigtsmæssigt at huske den på­ gældende på, at han/hun har mistet hukommelsen. Hvis du for eksem­ pel siger ”jamen, det har jeg jo sagt”, så vil det slet ikke hjælpe. Det vil kun få den ramte til at føle sig værre.

I de tidlige stadier er man ofte bedrøvet, fordi man er bevidst om sit hukommelsestab og bekymrer sig om, hvad der vil ske. Men når man kommer længere hen i sit syg­ domsforløb, er man ikke længere bevidst om sit hukommelsestab.

Man bekymrer sig altså ikke længe­ re - med mindre man bliver mindet om sin sygdom.

Du kan ikke bringe den ramte til­ bage til ”virkeligheden” ved at min­ de om, hvad han/hun har glemt; det

giver ingen mening at gøre perso­ nen bedrøvet.

I stedet for at fokusere på hukom­ melsestabet, så fokusér på den del af vedkommende, som stadig eksi­ sterer. Grin sammen og vis at du el­ sker ham/hende.

DET KAN DU GØRE

”Hvis du har en person i dit liv, som lider af Alzheimers, så er

det bedste, du kan gøre, at gøre kontakten med vedkommende så følelsesmæssigt positiv som muligt. Smil og grin med den ramte.”

Linda Francis er ansat ved Cleveland State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Social Psychology Quarterly.

November-December // 2020

| 55

HOS TANDLÆGEN

KRÆFTPATIENTER MED TANDPROBLEMER Hoved-halskræftpatienter, der får strålebehandling, kæmper ofte med massive tandproblemer. Men det offentlige dækker kun noget af tandlægeregningen og ikke alle får tilskud.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

H

uller i tænderne, knæk­ kede tænder, sår og infektioner i mundslim­ hinden. Mange patienter med hoved-halskræft skal igennem omfattende tandbehandling på grund af strålebehandling, der går ud over tænder og mund. Det er ikke rimeligt, mener Tandlægeforenin­ gen, som opfordrer til, at tandbe­ handling bliver en del af det samlede kræftpakkeforløb.

Staten giver kun tilskud til en del af den nødvendige tandbehandling og kun, hvis man kan dokumen­ tere ”betydelige tandproblemer” på grund af strålebehandlingen. Man skal selv betale for undersøgelser og røntgenfotos, der dokumente­ rer ens tandstatus før kræftbehand­ lingen, ligesom man selv skal betale for forebyggende tandbehandling.

Det er altså først, når skaden er sket, at samfundet dækker noget af tandlægeregningen. ”Det er paradoksalt og helt urime­ ligt, at tandpleje ikke er en del af det samlede kræftpakkeforløb, når man ved, at forebyggende tandbehandling kan forhindre mange af de tandpro­ blemer, som strålebehandling medfø­ rer. Det er absurd, at man kan få gratis

kræftbehandling, men risikerer at skulle betale for tandbehandling, der er en direkte følge af kræftbehand­ lingen. Sundhed i kroppen omfatter også mundhule og tænder,” under­ streger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

BELASTENDE

Niels Jessen, der er formand for patientnetværket for hals- og mund­

hulekræft i Kræftens Bekæmpelse, har kontakt til mange hoved-hal­ skræftpatienter. Han fortæller, at det er en stor belastning for kræft­ patienter, at de skal dokumentere deres tandproblemer og kun har mulighed for at få dækket en del af tandlægeregningen. ”Det er mennesker, der kæmper med en livstruende sygdom og som samtidig skal kæmpe med senføl­

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

56 |

MAGASINET SUNDHED

HOS TANDLÆGEN

ger i tænderne, som de ikke ved, om de har råd til at få behandlet. De skal både finde energi og penge til at dokumentere deres tandproble­ mer og så skal de gå med uvisheden om, hvorvidt deres tandproblemer er store nok til at blive dækket af det offentlige. Det skaber en enorm utryghed,” fortæller Niels Jessen, som forgæves har forsøgt at få tandbehandling med i den seneste kræftpakke.

PATIENTER FÅR AFSLAG

I efteråret 2019 afdækkede Tand­ lægebladet en række problemer med tilskudsordningen til hoved-hal­ skræftpatienter. Bladet skrev om flere patienter, som fik afvist deres ansøgning, selvom de havde store tandproblemer på grund af kræft­

behandling. Tandlæge Mikkel Øster­ gaard i Brøndby Strand kender til problemerne. En af hans patienter fik i 2018 konstateret tungecancer og var igennem mange strålebe­ handlinger og kemoterapi.

Patienten fik efterfølgende tre huller og seks begyndende huller i tænderne og han hjalp hende derfor med at ansøge om tilskud til tand­ behandling. Men hun fik afslag fra regionen med begrundelsen, at der ikke var påvist betydelige tandpro­ blemer. Det kom bag på Mikkel Østergaard. ”Patienten havde fine tænder in­den strålebehandlingen, men jeg kunne jo se, at strålebehand­ lingen gik hårdt ud over tænderne og at de første huller i tænderne formentlig kun var begyndelsen

af en lang række tandproblemer.

Derfor undrede jeg mig over, at hun fik afslag og hun var selvfølge­ lig meget frustreret,” siger Mikkel Østergaard. Efter flere måneders kræftbehandling fik Mikkel Øster­ gaards patient yderligere otte nye huller og de søgte igen om tilskud.

Denne gang fik hun bevillingen. ”Det er selvfølgelig glædeligt, at hun endelig har fået tilskud til noget af sin tandbehandling. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor tandbehandling ikke er en del af kræftpakken, når det er veldokumenteret, at behand­ ling af hoved-halskræft går hårdt ud over tænder og mund. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan få behandlet de bivirkninger, som kommer af cancerbehandlingen,” pointerer Mikkel Østergaard.

Årets julegaveide

1

ÅRS

EL-TANDBØRSTE

Ved registrering på www.curaprox.com/myCuraprox får du 3 års garanti

En sonisk el-tandbørste som sikre dig effektiv rengøring af dine tænder.

2

GARANTI

ÅRS

GARANTI

Oplader

HYDROSONIC EASY

Rejseetui

annonce

Indhold: Der medfølger et rejseetui Ekstra lille og handy oplader 2 sæt børstehoveder med vores kendte Curen® fibre Sensitiv: Meget bløde børstehår Power: Giver den bedst mulige rengøring

Børstehårene er særligt bløde da de er lavet af Curen® fibre og sikrer at de svære områder bliver rengjort. Vores børstehår er nylon og phthalatfri.

750,-

Børstehoveder 2 stk.

Tandbørsten har 3 forskellige hastigheder. 22.000, 32.000 og 42.000 svingninger pr. minut. med 30 sekunders interval. Denne el-tandbørste kan bruges af alle.

Vi anbefaler den også til bøjle brugere, og ved implantater og tandproteser.

d køb Fragtfri levering ve .dk på shop.curaprox

Køb på shop.curaprox.dk November-December // 2020

| 57

MINDFULNESS OG MEDITATION

Kreativitet hjælper på stress

NY ACCEPT AF CHANTING Chanting er en ældgammel praksis, der nu viser sig at gavne helbredet i vores moderne tilværelse.

Chanting kan nemlig reducere stress, angst, bekymringer og de­ pression. Chanting kan også løf­ te humøret, give afslappethed og større opmærksomhed. ”Første gang jeg prøvede chan­ ting, befandt jeg mig i et yogastu­ dio og alle gentog en bestemt frase 108 gange og jeg vidste ikke, hvad der foregik,” siger Gemma Perry.

Gemma Perry led af depression

58 |

MAGASINET SUNDHED

og hun oplevede, at chanting alle­ rede virkede terapeutisk den før­ ste gang. Her, et årti senere, skri­ ver hun ph.d. om chanting og de helbredsmæssige fordele.

Chanting er blevet udført af kul­ turer over store dele af verden og i tusinder af år. Det er først for ny­ ligt, at de helbredsmæssige forde­ le er blevet accepteret i den vest­ lige verden.

Selvom du ikke er en ørn til det kreative, så får du helbredsmæssige fordele ud af at forsøge dig.

Kreativitet - uanset om det er syning, bagning, maling eller noget helt fjerde - gavner helbredet. Det udgør en ”buffer” mod stress og bekymringer.

Lektor Girija Kaimal fortæller: “Skabelsen af ting er et instinktivt behov. Især når vi møder usikkerhed, frygt eller andre ubehagelige eller nervepirrende følelser. Det taler til vores identitet og vores behov for at have en form for greb og kontrol.”

Så hvor kan du begynde? ”Tænk over forskellige discipliner og hvad der appellerer til dig. Start med at foretage dig ting du holder af. Hvis

”Uanset den tradition eller tro, der knytter sig til udførelsen af chanting, så kan chanting have fysiologisk og psykologisk effekt.

Det gælder også, uanset hvad du gentager,” forklarer Gemma Perry.

Chanting kan beskrives som en kombination af musiktera­ pi og meditation/mindfulness.

Det kaldes også at recitere: altså at fremsige på en rytmisk mes­ sende måde.

DET KAN DU GØRE

Hvis du vil afprøve, om chanting kan hjælpe dig, så kan du søge ”chanting” på YouTube. Dér finder du videoer, der kan introducere dig til chanting.

Gemma Perry er ansat ved Macquarie University. Der kan læses mere om hendes forskning på universitets hjemmeside researchers.mq.edu.au/en/persons/ gemma-perry.

MINDFULNESS OG MEDITATION

du kan, så find en plads til aktiviteten i dit hjem, så du kan udføre den, når du har tid,” anbefaler Girija Kaimal.

DET KAN DU GØRE

Kreative aktiviteter kan beskytte dig mod stress og bekymringer. Du vælger selv, hvilke kreative aktiviteter, der passer til dig.

Girija Kaimal er ansat ved Drexel University. Hun blev interviewet af fastcompany.com.

Mindfulness mod irritabel tyktarm Mindfulness reducerer symptomerne ved irritabel tyktarm. Personer med irritabel tyktarm oplever derfor forbedret livskvalitet, når de går i gang med mindfulness.

For bedre at forstå hvorfor mindfulness hjælper personer med irritabel tyktarm, har professor Bruce Nailboff fulgt 68 patienter i et 8-ugers mindfulness forløb.

Over 70 procent af patienterne oplevede, at symptomerne blev mindre.

De fortalte om betydelige forbedringer i livskvalitet og færre bekymringer relateret til sygdommen.

Opmærksomhed forstås her som evnen til at befinde sig i nuet. At bemærke sine tanker, som de kommer, uden at jagte dem. Dette aspekt af mindfulness hjælper ved at forhindre

skam, frygt og bekymringer, der er sædvanlige ved irritabel tyktarm.

DET KAN DU GØRE

Hvis du lider af irritabel tyktarm, så kan mindfulness lindre symptomerne og give dig større livskvalitet.

Bruce Nailboff er ansat ved University of California. Studiet blev bragt i tidsskriftet Neurogastroenterology & Motility.

MINDFULNESS MOD SMERTER En kort introduktion til mindful­ ness er nok til at hjælpe folk med fysiske smerter og negative tanker.

Lektor Hedy Kober undersøg­ te, om personer som ikke havde nogen forudgående erfaring med mindfulness kunne nyde forde­ le af 20 minutters introduktion til mindfulness.

Effekten af mindfulness var så stor, at selv når deltagerne blev udsat for høj varme på armen, så reagerede hjernen, som om de op­ levede normale temperaturer. Det viste hjernescanninger.

I en anden del af studiet blev deltagerne udsat for negative bil­ leder. Hjernescanninger viste bety­ delige forskelle afhængig af, om de

anvendte mindfulness teknikker.

Det var ikke blot ved scanninger, at forskellen var tydelig. Deltager­ ne udtrykte også mindre smerte og negative følelser, når de benyt­ tede mindfulness teknikkerne. ”Det peger på, at der er forde­ le ved mindfulness og evnen til at opholde sig i øjeblikket, mens man oplever smerte eller negative fø­ lelser. Det kan gøres uden en lang oplæring i mindfulness,” sammen­ fatter Hedy Kober.

DET KAN DU GØRE

Hvis du har fysiske smerter, kan du forsøge dig med mindfulness teknikker for at lindre smerterne.

Hedy Kober er ansat ved Yale University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Social, Cognitive, and Affective Neuroscience.

November-December // 2020

| 59

MINDFULNESS OG MEDITATION

LÆR AT VÆRE TIL STEDE I NUET For mange mennesker er det svært at være helt til stede i nuet. Læs her hvordan du kan øve dig i det. ”Bliv bevidst om dine indre ople­ velser. De indre oplevelser er fak­ torer som lyde, dufte og andre indtryk, såvel som tanker og følel­ ser,” siger professor Evan Forman.

Når du vasker tallerkener, så vandrer dine tanker typisk, mens du skrubber. Du tænker måske på arbejde eller planer.

Men for at opleve tilstedevæ­ relse i nuet så notér følelsen af svampen i din hånd, det varme

vand og lydene det giver, når du vasker.

Det kan godt ske, at der for ek­ sempel dukker en tanke op om en kollega, der har behandlet dig dårligt - men vend så din opmærk­ somhed tilbage til nuet.

DET KAN DU GØRE

Du kan øve dig i at være til stede i nuet. Du kan lade dig inspirere af eksemplet her i teksten.

Evan Forman er ansat ved Drexel University.

Denne tekst er baseret på en tekst fra inverse.com.

FORSTÅ DIN HJERNE Tilstedeværelse i nuet handler om mere end blot at slukke for sin te­ lefon. Det kræver indblik i, hvor­ dan vores hjerne virker.

Hjernen gentager adfærd, der er belønnende. Hvis hjernen kan vælge mellem to handlinger, hvor den ene er belønnende og den anden ikke, så vil hjernen vælge den belønnende.

Så hvis vi lægger mærke til, hvordan det føles, både når vi di­

60 |

MAGASINET SUNDHED

straheres og når vi er til stede, så kan vi træne hjernen til at opfatte belønningen ved hver af dem.

Med tiden så vil det blive opfat­ tet, hvor negativt det er at blive di­ straheret: følelsen af uro og dårli­ gere kontakt til andre mennesker.

Det vil også blive opfattet, hvor godt det føles at være til ste­ de i nuet. Det vil fortælle hjer­ nen, at tilstedeværelse er mest belønnende.

DET KAN DU GØRE

Du kan lære din hjerne, at det er mere belønnende at være til stede i nuet end det er at blive distraheret.

Baseret på tekst af Judson Brewer, der er director ved Brown University’s Mindfulness Center.

Den oprindelige tekst blev bragt på inverse.com.

STOKKE CENTER AARHUS Hos Stokke Center Aarhus får du mere end 30 års erfaring med aktive siddestillinger. Stole der via balancekonceptet reducerer stive siddestillinger, der kan føre til kropsskader.

- Prøv vores store udvalg, oplev vores gode pristilbud og udvidet service.

Gå ikke glip af de gode tilbud i restaurerede brugte ikoner, hvor vi benytter kvalitetsprodukter fra Kvadrat, Gabriel & Sørensen læder.

- Vi forhandler Variér (Stokke), Moizi, Savo & Spinella, som alle er ergonomiske kvalitetsstole.

Du er altid velkommen til at besøge vores udstilling.

Kontakt os på tlf.: 86 753 753 eller mobil: 31 313 343.

Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves.

Som følelsen, når det går op for dig at din krop kan mere end du troede. Oplev følelsen på sportshojskolen.dk

Besøg vores udstilling på Silkeborgvej 202, 8230 Åbyhøj.

STOKKE CENTER AARHUS • stokke-center.dk • 86 753 753 • stokke-center@live.dk

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet.

Helt naturligt.

• Dokumenteret ved klinisk forskning • Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

November-December // 2020

| 61

STRESS OG DEPRESSION

ANGST FOR AT HOLDE TALE ”Føler du dig nervøs, når du skal tale for en forsamling og som om, du har en tudse i halsen?,” spørger lektor Maria Dietrich.

Glossofobi er en lidelse, der indebærer angst for at holde tale eller være centrum for en forsamling af mennesker.

Navnet kommer af ”glōssa” som er græsk og betyder sprog eller tunge. Det danske ord ”glose” har i øvrigt samme oprindelse.

På dansk kaldes det sceneskræk eller præstationsangst - men de er ikke præcist overlappende med glossofobi.

Maria Dietrich dokumenterer i det nye studie, at stress og nervøsitet påvirker stemmekontrollen. ”Mange mennesker oplever, at det er stressende at holde tale. Stress kan udløse fysiologiske ændringer som muskelspænding og kan påvirke vores tale,” forklarer hun.

Studiet bestod af deltagere, der fik 5 minutter til at forberede en tale. Maria Dietrich tog spytprøver for at analysere deres kortisol både inden og mens de forberedte sig.

Kortisol er et af kroppens vigtigste stresshormoner.

Hos de kvinder, hvor kortisoltallet steg mest, skete der en påvirkning af det område i hjernen, der kontrollerer strubehovedet. ”Introverte er mere tilbøjelige til at få stressreaktioner, når de skal holde tale. Deres hjerner registrerer den stress, hvilket kan påvirke deres stemmekontrol,” forklarer hun.

DET KAN DU GØRE

Maria Dietrich har tre tips til personer med glossofobi: • Træk vejret dybt for at komme af med nervøsitet og stress.

• Acceptér at det er normalt

at blive nervøs. Så vær ikke bange for at blive nervøs.

• Lad være med at bekymre dig

om, hvorvidt publikum smiler.

Manglende smil betyder ikke, at de synes dårligt om dig.

Maria Dietrich er ansat ved University of Missouri. Studiet blev bragt i tidsskriftet Brain Imaging and Behavior.

PÅRØRENDE FÅR HJERTESYGDOM

Omkring 40 procent af de pårørende, som har ulønnede plejefunktioner, rapporterer om stort psykologisk, følelsesmæssigt, fysisk, socialt og finansielt pres som udslag af rollen som plejer. Alt dette pres

62 |

MAGASINET SUNDHED

STRESS OG DEPRESSION

LYT TIL MUSIK I MYLDRETIDEN Det kan være stressende at køre bil i myldretiden.

Men hvis du lytter til afslappende musik, dæmper det dit stressniveau og beskytter dit hjerte. ”Vi fandt ud af, at deltagernes stressniveau blev sænket ved at lytte til musik, mens de kørte,” siger professor Vitor Engrácia Valenti.

Deltagerne skulle køre gennem byen i myldretid. Det skulle de gøre på to forskellige dage. Den ene dag måtte de ikke lytte til musik, mens de kørte. Den anden dag lyttede de til klassisk musik.

Begge dage bar deltagerne udstyr, der målte hjertefrekvens og stressbelastning. ”Musikken dæmpede den stressbelastning, som deltagerne oplevede, mens de kørte,” fortæller Vitor Engrácia Valenti.

Forskerne konkluderer derfor, at du nemt kan bruge musik til at undgå stress i trafikken: ”Det forebygger belastning af hjertet i stressende situationer, for eksempel når du kører i myldretiden.”

DET KAN DU GØRE

Lyt til afslappende musik, når du befinder dig i en stressende situation, for eksempel når du kører bil i myldretiden.

De deltagende universiteter var São Paulo State University, Oxford Brookes University og Università di Parma.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Complementary Therapies in Medicine.

RYGNING ØGER RISIKO FOR DEPRESSION Rygning er oftere forekommende blandt personer med psykiske lidelser. Indtil nu har det dog været svært at svare på, om rygning øger risikoen for psykiske lidelser.

Nu giver University of Bristol svaret. Studiet fastslår, at rygning bidrager til depression.

Dermed følger studiet i rækken af nye studier, der pointerer, at rygning kan skade det mentale helbred. I 2019 præsenterede de samme forskere blandt andet, at rygning øger risikoen for bipolar lidelse. ”Personer med psykiske lidelser bliver ofte overset i vores bestræbelser på at mindske udbredelsen af rygning. Det fører til ulighed i sundhed. Disse resultater viser, at vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge at nogen går i gang med at ryge og opmuntre til rygestop. For rygning har konsekvenser for både det fysiske og det psykiske helbred,” siger Robyn Wootton, som ledte studiet.

Professor Marcus Munafò forklarer, at det er blevet muligt at svare på spørgsmålet, fordi forskere har fået større adgang til genetiske data og nye metoder til at analysere data.

DET KAN DU GØRE

Lad være med at ryge, for det går både ud over dit fysiske og dit psykiske helbred. Det øger blandt andet din risiko for depression.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychological Medicine.

øger sandsynligheden for at få hjerteproblemer. ”Det er helt klart, at plejere har brug for at blive støttet mere,” siger psykolog Heather Tulloch.

Hendes undersøgelser viser, at plejere er tilbøjelige til at glemme deres eget helbred. Plejere ryger mere, spiser mere usundt og motionerer mindre, end personer

uden plejefunktioner. Derudover sover de ofte dårligt og glemmer at tage den medicin, de selv har brug for.

Særligt ægtefællen til den syge har øget risiko for depression.

Men det kan også slide at passe sine syge forældre, samtidig med at man skal jonglere arbejdsliv og familieliv.

”De pårørende yder et afgørende arbejde. Der må tages hensyn til deres helbred. Sådan at det både beskytter de pårørendes og de syges helbred,” slutter Heather Tulloch.

Heather Tulloch er ansat ved University of Ottawa. Studiet blev bragt i tidsskriftet Canadian Journal of Cardiology.

November-December // 2020

| 63

STRESS OG DEPRESSION

Gåtur blandt dyr

Tilbring tid i naturen Blot 10 minutter i naturen er nok til, at du føler dig mindre fysisk el­ ler psykisk stresset. Det fortæller et studie, som har forsøgt at give svar på, hvor lang tid du skal til­ bringe i naturen, for at det sæn­ ker din stress. ”Det tager kun kort tid, før for­ delene opstår. Vi taler 10 minut­ ter udendørs i et område med natur,” siger lektor Gen Meredith.

Ifølge studiet så er det mest ef­ fektivt at opholde sig mellem 10 og 50 minutter i naturen for at gavne humøret, koncentrationen og fysiologiske markører som blodtryk og puls. ”Der sker selvfølgelig ikke en forværring efter 50 minutter i naturen. Men de fysiologiske og psykologiske fordele flader så at

64 |

MAGASINET SUNDHED

sige ud efter den tid,” bemærker Gen Meredith.

Fordelene kan opnås ved at be­ væge sig i naturen, men de opnås også ved at sidde stille i naturen.

Der behøver ikke være tale om for eksempel en park, en skov el­ ler en have. Andre naturlige om­ givelser vil også styrke dit menta­ le helbred.

Mødet med dyr kan give bedre velbefindende og reducere stress.

Et studie har undersøgt, om gåtur blandt lemurer i naturlige omgivelser kan reducere psykologisk og fysiologisk stress.

86 deltagere blev fulgt, mens de gik blandt lemurerne. Deltagerne udtrykte forbedret humør efter gåturen og deres kortisol/stress tal faldt.

“Vores forståelse af, hvordan grønne områder kan påvirke menneskets helbred og velbefindende er blevet udvidet de seneste årtier. Men forskningen betragter generelt natur som eksempelvis planter og træer, i stedet for levende væsener,” siger professor Anne Goodenough. ”Desuden har tidligere forskning, der har omhandlet dyr, fokuseret på kæledyr eller servicedyr, snarere end vilde dyr.”

Deltagerne brugte lidt over 10 minutter på at gå rundt i omgivelserne. De kunne stoppe op og se på dyrene, hvis de havde lyst.

”Efter den korte gåtur så udtrykte de bedre humør og havde lavere kortisol i deres spyt. Stresshormonet kan altså sænkes ved mødet med dyr, også hvor det ikke foregår i terapeutisk- eller kæledyrsmæssig sammenhæng,” konstaterer professoren.

DET KAN DU GØRE

Du vil blive mindre stresset og nyde store helbredsmæssige fordele ved at tilbringe 10 minutter eller længere i naturen.

Gen Meredith er ansat ved Cornell University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Psychology.

DET KAN DU GØRE

Du får bedre humør og mindre stress, hvis du bevæger dig i omgivelser, hvor du ser dyr. Du kan for eksempel gå en tur og kigge på fugle.

Professor Anne Goodenough er ansat ved University of Gloucestershire. Studiet blev bragt i tidsskriftet People & Nature.

STRESS OG DEPRESSION

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

VEGANSKE KOSTTILSKUD MED VITAMINER, MINERALER OG EN LANG RÆKKE FORSKELLIGE URTER

VITAMUN og BØRNEVITAMUN: • •

Bidrager til en normal funktion af immunforsvaret (Folat, Jern, Kobber, Vitamin A, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D, Selen, Zink) Bidrager til et normalt energistofskifte (Biotin, Calcium, Jern, Jod, Kobber, Magnesium, Mangan, Niacin, Pantothensyre, Thiamin, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C)

MIDTVEJSPILLEN: •

•

Bidrager til at mindske træthed og udmattelse (Folat, Jern, Magnesium, Niacin, Pantothensyre, Riboflavin, Vitamin B6, Vitamin B12, Vitamin C) Bidrager til at vedligeholde normale slimhinder (Biotin, Niacin, Vitamin A, Riboflavin)

Holistica-Medica A/S | Apotekerbakken 23 A | DK 8783 Hornsyld | Telefon 7683 3000 | holistica-medica.dk

November-December // 2020

| 65

GLÆDE OG OPTIMISME

e v i t a kre

Vi er alle

Rektor for Designskolen mener, at vi skal give os selv mulighed for at være kreative uden at tro, at vi skal følge nogle bestemte teknikker.

Dem kan man altid udvikle bagefter.

TEKST: NILS SJØBERG

”Hvis du siger til en person ’prøv at være kreativ!’, så sker der ikke no­ get. Alligevel vil jeg fastholde, at vi alle er det, hvis vi giver os selv mu­ lighed for det.” Sådan siger Lene Tanggaard, rektor på Designskolen i Kolding. ”Det er helt indiskutabelt, at kre­ ativitet har betydning for vores hel­ bred. Det viser al forskning. Evnen til at skabe kan styrke det menta­ le helbred og giver sammenhæng mellem følelser, bevægelser og for­ nemmelser i kroppen,” fastslår Lene Tanggaard. ”Det er vigtigt at være opmærk­ som på, at de gode ideer og den kreative proces bygger på aha-op­ levelser. Det kan ikke presses ned over hovedet på os. Kreativiteten skal have lov til at opstå i et mylder af indtryk,” påpeger hun.

BRUG FORTIDEN En god løbetur og et efterfølgen­ de bad er med til at sætte skub i tankerne og kreativiteten hos Lene Tanggaard selv. Det har hun for­ talt om i sin anmelderroste bog ”I bad med Picasso”, som hun skrev sammen med Hummel-direktøren, Christian Stadil, for et par år siden.

Bogens titel refererer til Picassos

66 |

MAGASINET SUNDHED

Lene Tanggaard er rektor på Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg Universitet, institut for kommunikation og psykologi.

kærlighed for at gå i bad, når han og meget andet. Vi skal først og ville have gode idéer. ”Det er meget fremmest have lov til at tænke selv forskelligt, hvad der sætter gang i og til at tænke kritisk,” siger Lene ideerne hos den enkelte,” bemær­ Tanggaard. Hun har skrevet et par ker Lene Tanggaard. ”Til gengæld hundrede artikler om emnet. ved vi, at det har stor betydning, Helt centralt i forfatterskabet står hvad vi eksempelvis møder i sko­ en form for anerkendende pædago­ len og hvordan vi organiserer os gik, hvor underviseren anerkender på en arbejdsplads.” eleven for sine skabende ideer i ste­ ”Min forskning viser, at det vig­ det for at lægge vægt på teknikker. tigste er, at vi både giver os selv og ”Fokuserer vi for meget på teknikker, andre lov til at tænke frit og til at få på at skabe innovation og divergent nye idéer. Det kan vi gøre på man­ tænkning, så sker der ikke noget. ge måder. Ved at gå eller løbe en Så bliver det for meget status quo,” tur i skoven eller ved vandet. Ved siger Lene Tanggaard. at sætte os ned i et lukket rum og Hun henviser i den forbindelse læse lange forskningsartikler, Oe­ til den amerikanske kreativitets­ hlenschläger eller noget helt an­ forsker Vera John-Steiner, som i sin det. Ved at se på kunst, lave mad forskning lægger vægt på, at kre­

GLÆDE OG OPTIMISME

DET KAN DU GØRE

Vær nysgerrig. Stil

spørgsmål. Giv dig tid til at lære nye ting.

Nyd udfordringer. Se

muligheder i at udføre en velkendt handling på en ny måde.

Gør dig umage. Giv dig tid til

at brænde for en sag med hud og hår. Lad hjertet være med i det, du laver.

ativitet blandt andet bygger på at de kreativt, hvis vi tør. Det afgø­ kunne se det, som er, og det, som rende er, at vi giver os selv mulig­ vi måske har glemt. hed for at være kreative uden at ”Der ligger meget mere i fortiden tro, at vi skal følge nogle bestem­ i forhold til at udvikle innovation te teknikker. Dem kan man altid og kreativitet, end vi tror. Vi bliver udvikle bagefter,” fastslår Lene derfor aldrig for gamle til at arbej­ Tanggaard.

Acceptér kritik. Du må

ikke opgive et projekt ved modstand, men bruge det som brændstof. Kritik kan være konstruktiv og inspirerende, selvom det svier.

THDK20200915-822

annonce

Tørre øjne?

Fugt alene er ikke nok

• Med trehalose – naturens egen måde at beskytte sig på

Danmarks mest solgte øjendråbe mod tørre øjne!

DLI MI 07/2020

• Unik kombination, der beskytter cellerne, fugter og smører

• Uden konserveringsmiddel

Øjendråber til tørre øjne

thealozduo.dk

November-December // 2020

| 67

GLÆDE OG OPTIMISE

Vær kærlig over for dig selv

Hvad er din mening med

livet?

“Mange tænker på mening med livet deres identitet. De får helbredsproud fra et filosofisk perspektiv. De er blemer og nogle af deres venner og ikke bevidste om, at det faktisk ved- familie dør. De må igen søge efter merører vores helbred. Men mening ning med livet, fordi den mening, de med livet er forbundet med bedre engang havde, har ændret sig,” siger helbred, velbefindende og kan på- Dilip Jeste om de forskellige faser. virke hvor længe vi lever,” siger pro”Det medicinske område anerkender fessor Dilip Jeste. ”Dem med mening nu, at mening med livet har en effekt i livet er gladere og sundere end dem på helbredet. Det er et spændende uden.” tidspunkt i forskningen på området. ”Hvis du derimod søger efter en me- For vi forsøger at finde videnskabelige ning og ikke finder den, så kan det gøre svar på nogle af livets største spørgsdig stresset og urolig.” mål,” pointerer professoren.

Forholdet mellem mening og helStudiet bestod af godt 1.000 persobred er dog forskelligt afhængigt af ner, der blev fulgt i 3 år. De var mellem vores alder.

21 år og 100 år gamle. Deres mening ”Når du er ung, så er du usikker på med livet blev målt ud fra interviews din karriere, en livspartner og hvem du og spørgeskemaer. er som person. Du søger efter mening Udsagnene lød blandt andet: ”Jeg med livet. Når du kommer op i tredi- søger et formål eller en mission med verne og senere, så har du mere etab- mit liv” eller ”Jeg har opdaget et tillerede forhold. Måske er du gift, har en fredsstillende formål med livet.” familie og har fundet din karriere,” forklarer professoren.

DET KAN DU GØRE Mange mennesker oplever den Har du fundet en mening med største grad af mening som 60-årige – livet eller søger du efter den? Det samtidig er deres søgen efter mening påvirker vores helbred, om vi har fundet en mening med livet. mindst. ”Efter man er fyldt 60, så begynder Dilip Jeste er ansat ved University of California tingene at ændre sig. Folk stopper på San Diego School of Medicine. Studiet blev bragt arbejdsmarkedet og mister en del af i tidsskriftet Journal of Clinical Psychiatry.

68 |

MAGASINET SUNDHED

Et positivt livssyn kan hjælpe dig med at bevare et vægttab.

Personer med et positivt livssyn lader være med at slå sig selv i hovedet med, at de stadigvæk har lidt ekstra kilo. De forholder sig positivt til sig selv og kritiserer heller ikke sig selv for, at de i første omgang blev overvægtige.

De personer, der er bedst til at bevare et vægttab er altså dem, der er venlige over for sig selv og accepterer, at der forekommer dage med overspisning og lav aktivitet - og tror på, at de kan komme tilbage på sporet næste dag.

Dette følger af et studie, som interviewede 5.000 personer om vægttab. Forskerne var interesseret i, hvad der gør, om man lykkes at bevare et vægttab.

Det hjælper selvfølgelig at være bevidst om, hvad man spiser og at motionere. Men den mentale side spiller også en stor rolle. ”Øv dig i at være kærlig over for dig selv og acceptér at der er dage med for mange kalorier og for lidt aktivitet. Det gør en forskel, hvordan du reagerer på disse dage,” siger professor Suzanne Phelan.

DET KAN DU GØRE

Du må forholde dig kærligt til dig selv og lade være med at bebrejde dig selv, når der er dage, hvor du spiser for meget.

Suzanne Phelan er ansat ved California Polytechnic State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Obesity.

November-December // 2020

| 68

Glæde og optimisme

Lev i nuet og tænk fremad For at opnå et positivt sind, så giver det mening at leve i nuet, men at planlægge fremad.

Personer, der formår at balancere det at leve i nuet sammen med at planlægge fremtiden, er nemlig bedst i stand til at klare stress i dagligdagen.

Professor Shevaun Neupert har undersøgt, hvilke forhold, der har indf lydelse på, hvordan vi reagerer på stress i dagligdagen.

Professoren fandt særligt to faktorer, der påvirker, hvordan vi håndterer stress. De er mindfulness og ”proactive coping”.

Mindfulness forstås her som det, at man lever i nuet, snarere end at

dvæle i fortiden eller bekymre sig om fremtiden. ”Proactive coping” drejer sig om, at man planlægger for at reducere sandsynligheden for fremtidig stress.

Studiet bestod af 223 deltagere, som besvarede spørgsmål om, hvorvidt de brugte ”proactive coping”. De besvarede desuden spørgsmål, som i 8 på hinanden følgende dage fulgte med i deres mindfulness, stress og humør.

Her stod det klart, at ”proactive coping” sænkede den negative effekt af stressende oplevelser, som deltagerne havde.

Det viste sig dog samtidig, at ”proactive coping” ikke var nok i sig selv.

Den negative effekt blev kun begrænset, når deltageren den pågældende dag opnåede en mindful tilstand. ”En kombination af ”proactive coping” og mindfulness resulterer i, at deltagere af alle aldre blev mere modstandsdygtige over for daglige stressorer,” forklarer professoren. ”Nogle mennesker er tilbøjelige til at tænke så meget fremad, at det sker på bekostning af at være til stede i nuet,” bemærker hun.

DET KAN DU GØRE

Studiet viser altså, at du kan blive bedre til at klare stress i dagligdagen, hvis du både planlægger fremad og samtidig formår at leve i nuet.

Shevaun Neupert er ansat ved North Carolina State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Personality and Individual Differences.

Hvordan får vi

mening i livet?

Ny forskning undersøger, hvordan vi bedst får oplevelsen af, at der er mening med vores liv.

Hvis man har en følelse af, at ens liv er meningsfyldt, så er det forbundet med sundere adfærd, såsom motion og kost, livsglæde og mindre depression.

Tværtimod er tomhed, hvor man føler, at livet mangler formål, forbundet med større sandsynlighed for depression, angst og endda selvmord.

En fremtrædende teori peger på, at ”mening med livet” kan opdeles i tre aspekter. ”Coherence” betyder, at man får mening ud af sine oplevelser eller verden omkring sig. ”Purpose” refererer til troen på, at ens liv har et mål, der kan forfølges og en vision om, hvordan livet bør leves.

”Mattering” er en følelse af, at ens adfærd gør en forskel. Endnu vigtigere så er ”mattering” en persons følelse af, at han/hun selv har betydning.

Studiet peger på, at af de tre faktorer så er en følelse af ”mattering” det, som tydeligst indikerer, at man oplever mening med livet. ”Mattering” betyder, at man ser sin rolle i en større social sammenhæng.

Når vi er bevidste om den indflydelse, vi har på andre og især på de yngre generationer, som en dag vil fortsætte verden, styrker det vores forståelse for, at vi og vores liv har betydning.

Betydningen af vores liv bekræftes, når vi kan se, at vi påvirker vores nærmeste og at vores værdier vil blive fortsat, efter vi er døde.

DET KAN DU GØRE

Den vigtigste gave, vi kan give hinanden, er oplevelsen af, at vi har betydning.

Studiet med titlen “Meaning is about mattering” blev bragt i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

November-December // 2020

| 69

Tag sikkert solbad

Sund Shopping

Vi har stor glæde af sollys, ikke mindst til dannelse af D-vitamin, men vi skal naturligvis begrænse eksponeringen.

Soleksponering er den allervigtigste årsag til, at der opstår alderstegn. Det vurderes, at så meget som 80% af hudens aldring skyldes UV-stråling, og hudeksperter er enige om, at det er virkelig vigtigt at huske solbeskyttelsen.

NEOSTRATA Sheer Physical Protection SPF 50 Et let tonet, mineralbaseret solbeskyttelsesprodukt med en høj grad af UVA/UVB-beskyttelse. Sheer Physical Protection SPF 50 er transparent, smelter let ind i huden med en nuance, som tilpasser sig hudtonen, og har en udjævnende virkning straks efter, at den er blevet påført. Forebygger og minimerer alderstegn.

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Klarify Den gratis allergi-app giver dig personligt tilpasset information og lokalitetspecifikke pollental. klarify viser prognoser for forskellige pollentyper f.eks. græs, ukrudt og træer. Den viser også prognoser for vejret og luftkvaliteten.

Pollenniveauerne ændrer sig hver dag. Modtag personligt tilpassede meddelelser om pollental og bliv bedre forberedt på din dag.

Få oplysninger og tips, som kan hjælpe dig med at håndtere dine allergisymptomer ud fra prognoser for pollental, vejr, luftkvalitet og luftforurening, der hvor du er.

Få mere at vide om allergisymptomer og symptomlindring og oplev en forbedring af din allergi ved hjælp af klarify-appens afsnit ”Om allergi”.

Appen indeholder forskningsbaserede artikler og brugervenlige tips og fakta.

Find appen på: Google Play

Efterår med træthed?

- Prøv Berthelsen Jern+C Jern modvirker generelt jernmangel, og da jernmangel ofte resulterer i træthed og udmattelse kan et jerntilskud også afhjælpe denne situation. Jern giver god kulør, vitalitet og udholdenhed, så det er også en god idé med et tilskud af jern, hvis man føler sig træt og udmattet.

Især kvinder har i perioder af deres liv ekstra behov for et jerntilskud. Jern medvirker til dannelsen af blod. Derfor kan et jerntilskud især være gavnligt ved menstruation og ved graviditet. Dit jernbehov øges fra ca. 10. uge i graviditeten og behovet vil være ca.

50 mg om dagen gennem hele graviditeten.

Skånsom mod maven Berthelsen Jern er tilsat 90 mg syreneutralt C-vitamin, for at øge optagelsen af jern. Berthelsen Jern indeholder 27 mg jern i form af ferrofumarat, som er skånsom mod maven. Tabletten indeholder således ikke blod fra dyr, i modsætning til jerntilskud med hæmjern. Tabletten er vegansk og samtidig fri for laktose, gluten, gær og konserveringsmidler. Fås i helsebutikker, hos Matas og webshops til kun 149,00 for 90 tabletter, svarende til 3 mdr´.s forbrug.

Læs mere på www.dkpharma.dk eller ring til tlf.: 4486 0550.

PEEL SMART, OG OPNÅ RESULTATER GLYCOLIC MICRODERMABRASION POLISH En eksfoliering, som effektiv fjerner døde hudceller, samtidig med at cellefornyelsen stimuleres. Sammensætningen kombinerer kemisk og mekanisk eksfoliering, hvilket optimerer effekten. Produktet kan tilpasses til de fleste hudtyper. Regelmæssig brug giver en forbedret hudstruktur og fører til en jævnere, klarere hudtone.

Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Colpropur Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur). Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen.

Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag.

Læs mere på: www.maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

Vejlefjord Rehabilitering Genoptræning efter en hjerneskade, længere tids sygdom, en operation, en skade eller ubalance i bevægeapparatet Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau.

Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt. Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

Få mere information på tlf.: 7682 3333 eller vejlefjord.dk

Bøjlen retter neglen ud Det er vigtigt, at man får behandlet en nedgroet negl, så snart man opdager den. Ellers kan den hurtigt blive betændt og meget smertefuld. Den er også væsentlig lettere at behandle i begyndelsesstadiet end senere, hvor man kan blive nødt til at operere. En statsautoriseret fodterapeut kan kurere en nedgroet negl ved hjælp af en bøjlebehandling. Der laves en bøjle, som passer præcis til neglen.

Bøjlen limes fast oven på neglen og trækker en lille smule i den, så neglesiderne løftes op af huden.

Metoden lindrer smerterne med det samme. Bøjlen skal tilrettes med jævne mellemrum og sidde på neglen, indtil den igen vokser normalt.

Får man en henvisning fra sin egen læge, betaler den offentlige sygesikring et tilskud.

Danske Fodterapeuter

Sund Shopping

EPA-GLA+

God mundhygiejne

EPA-GLA+ er et bredt fedtsyre-produkt indeholdende et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-7-9 fedtsyrer.

Produktet indeholder de lange flerumættede Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som vi normalt kun får fra fisk.

EPA og DHA er essentielle fedtsyrer forstået på den måde, at de skal tilføres kroppen på samme måde som f.eks. vitaminer, da kroppen ikke selv kan danne disse livsvigtige byggesten.

240 kapsler, vejl. udsalgspris 399,-.

Forhandles hos Helsam, Helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker.

Læs mere på biosym.dk eller ring til tlf.: 9725 2015.

Juice of Life® Granatæble, 750ml, økologisk ren granatæblesaft.

Granatæble (Punica granatum) er kendt helt tilbage fra starten af vores tidsregning. Granatæblesaft er en velsmagende sundhedsdrik med stort indhold af polyphenoler og andre nærende indholdsstoffer. Derfor har granatæblet været kendt i årtusinder for sine sundhedsegenskaber. Saften kan drikkes, som den er, eller fortyndes efter smag.

Granatæble er en frugtbærende træagtig busk, der bliver omkring 5-8 meter høj. Forskerne hælder til den opfattelse, at planten stammer fra Iran eller Afghanistan, hvor der findes ekstra mange sorter omkring Kabul-floden. Men den har vokset i middelhavslandene i årtusinder, så dens egentlige oprindelse er usikker.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

Juice of Life® Aronia, 750ml, økologisk aroniajuice i to varianter: Sur i ren form og Sød er tilsat økologisk rørsukker.

Oprindelsen af Aronia (Aronia melanocarpa), er Nordamerika, Aronia blev bragt til Europa i det 18. århundrede, men de første plantager blev først plantet i Polen i 1980’erne og i dag er Polen den største producent af aronia i verden. Forskning foretaget gennem de seneste år viser at Aronia bærret er en sand skattekiste af sundhed, det indeholder anthocyaniner (som rødvin), catechin (som grøn te) og en mængde andre komponenter.

Aronia saft skal fortyndes med 3-5 dele vand. For mere information se siden http://aroniasaft.dk/ Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

Økologisk Oil of Life® Kokosolie, 500ml glas, koldpresset. Kokosolie er med sin unikke fedtstruktur den mest stabile af alle planteolier og dermed den optimale olie til både stegning og bagning ved høje temperaturer. Se mere om hvad kokosolie kan bruges til på www.floraton.com/da/kokosolie.

I stedet for smør kan det være en fordel at bruge kokossmør eller olie (85 g olie til 100 g smør). Smør kan erstattes helt af olie i brød og skærekager – men ikke i småkager, wienerbrød og butterdejsopskrifter. Mange olier er lidt for aromatiske til sødt bagværk, men kokosolie egner sig perfekt.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

God mundhygiejne og velvære har meget med hinanden af gøre, alle som er blevet forhindret i at børste tænder ved dette. Plak sætter sig på tænderne og kan give ubehagelige lugtgener. Sundhedsstyrelsen og din tandlæge anbefaler derfor at du børster dine tænder min. 2 gange dagligt. Et godt supplement til din tandbørste er mellem rumsbørster, idet din tandbørste kun rengøre 70 pct af din tandoverflade og de restererede 30 pct kan rengøres med en mellemrumsbørste.

Det er ikke ligegyldigt hvilken tandbørste du bruger, en standard tandbørste har mellem 800-1100 spredte børstehår og efterlader en stor mængde plak tilbage på tænderne. CURAPROX har udviklet en tandbørste med 5460 tæt siddende børste fibre som giver en tæt og uovertruffen rengøring. De tætte og extrem bløde børstehår giver en optimal rengøring i selv svært tilgængelige områder. CURAPROX 5460 bliver anbefalet af Danske tandplejere.

Læs mere på: curaprox. dk eller tlf.: 7026 8170.

Urinvejsbesvær - du kender det alt for godt?

Femistina er et kosttilskud, som bidrager til sunde urinveje og støtter blærens normale funktion. Femistina indeholder den patenterede kombination af BERBERINA + BETULA* + ARBUTIN**, som sammen med D-mannose har vist sig at være den bedste kombination af plantevækster til at mindske koncentrationen af bakterier.

Med Femistina få e-coli bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen.

Femistina kan tages sammen med antibiotika. Femistina Plus indeholder også forskolin. * Betula bidrager til sunde urinveje. ** Arbutin støtter blærens normale funktion.

Læs mere på femistina.dk eller ring tlf.: 2642 4145.

Oil of Life® Kæmpenatlysolie, 250 ml, 100% ren, økologisk kæmpenatlysolie. Olien er en vigtig bestanddel i Oil of Life® Standard. Økologisk kæmpenatlysolie indeholder 9-10% GLA (gammalinolensyre). GLA er en forkortelse for gammalinolensyre og er en flerumættet omega-6 fedtsyre, dvs. en af de “sunde” fedtsyrer.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www. dinsundhed.net

Oil of Life® Kæmpenatlysolie, 90 softgel kapsler á 1000mg. Indholdet i kapslerne er vor flydende kæmpenatlysolie. Dosering: 1-3 kapsler dagligt.

Livets Olie Kæmpenatlys er 100% ren, økologisk kæmpenatlysolie. Økologisk kæmpenatlysolie indeholder 9-10% GLA (gammalinolensyre). GLA er den fedtsyre, der gør kæmpenatlysolie interessant i forhold til menneskets helbred.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

SØVN

Tjener mareridt et formål?

Hjerneaktiviteten blev målt, mens 18 deltagere sov. De blev vækket adskil­ lige gange i løbet af natten. Så blev de bedt om at svare på spørgsmål som ”drømte du? Følte du dig bange?”

Et af områderne, der blev aktive­ ret, når deltagerne havde mareridt, kaldes insula. Insula bliver også ak­ tiveret i vågen tilstand, når man bli­ ver bange.

Det andet område, der blev ak­ tiveret var gyrus cinguli. Det styrer vores fysiske respons, når vi oplever en trussel. Altså hvilken adfærd eller bevægelser vi foretager os. ”Vi identificerede områderne i hjernen, når man møder frygt i

sine drømme, og observerede at de samme områder aktiveres, når vi oplever frygt i vågen tilstand,” siger forsker Lampros Perogamvros.

Det forstærker en teori, som går på, at vi præsenteres for frygtindgy­ dende situationer, mens vi sover, for at vi bedre kan reagere på dem i vå­ gen tilstand. ”Drømme kan forstås som træ­ ning i fremtidige reaktioner og kan forberede os på at møde fare

SOV DIG UD AF DINE BEKYMRINGER

E

t nyt studie fortæller os, at den bedste måde vi kan undgå bekymringer faktisk er ved at sove på dem. Søvn kan nemlig lindre dine bekymringer.

Det er især den dybe søvn, som kommer med en god nattesøvn, der hjælper. Søvnen sænker pulsen og

72 |

MAGASINET SUNDHED

blodtrykket. Så søvnen bringer hjer­ nen ind i en afslappet tilstand. ”Dyb søvn er naturligt angstdæm­ pende,” siger professor Matthew Walker. Han mener endda, at søvn virker så godt, at søvn nogle gange kan bruges i stedet for medicinering mod angst.

i virkeligheden,” fastslår Lampros Perogamvros.

DET KAN DU GØRE

Selvom mareridt er ubehagelige og vi selvfølgelig helst vil undgå dem, så kan vi glæde os over, at de kan komme os til gavn.

Lampros Perogamvros er ansat ved Université de Genève. Studiet blev bragt i tidsskriftet Human Brain Mapping.

”Studiet peger tydeligt på, at for lidt og for dårlig søvn forstærker be­ kymringer - mens dyb søvn sænker din stress.”

Professoren benyttede scannin­ ger til at se, at søvnløshed ”slukker” for et område i hjernen, der ellers skal hjælpe med at regulere bekym­ ringer. Til gengæld blev hjernens følelsesmæssige centre overaktive ved søvnløshed. ”Når man ikke har sovet, så er det nærmest som om, hjernen presser for hårdt på den følelsesmæssige speeder og ikke har en bremse,” for­ klarer professoren.

DET KAN DU GØRE

Forsøg at få en god nattesøvn, da dyb søvn er afgørende for, at du ikke bliver overvældet af bekymringer.

Matthew Walker er ansat ved UC Berkeley.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Human Behaviour.

NYT FRA REGIONERNE

Prisopgave i psykiatri Medicinstuderende kan nu deltage i Danske Regioners årlige prisopgave, der udloddes til de bedste opgaver inden for det psykiatriske område i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri.

Psykiatrien udvikler sig med hastige skridt og formålet med prisopgaven er at fremme medicinstuderendes interesse for specialerne børne- og ungdomspsykiatri og

voksenpsykiatri, og herigennem give deres bidrag til at styrke området.

Alle studerende indskrevet ved Det Medicinske Fakultet ved Århus, Odense, Ålborg og Københavns universiteter kan deltage.

Prisen anerkender en særlig indsats på et højt fagligt niveau. De tre bedste opgaver præmieres med henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr. Frist for deltagelse er den 8. januar 2021. Læs mere på: www.regioner.dk.

Grønne hospitaler i 2030 Regionerne går nu forrest i klimakampen og sætter, i et nyt udspil, et fælles ambitiøst mål for den grønne omstilling af Danmarks hospitaler.

Senest i 2030 skal hospitalernes CO2-udledning falde med hele 75 procent. Det er noget mere end den generelle danske målsætning om en 70 procents reduktion af CO2-udledningerne og samtidig skal omstillingen ske på kortere tid. ”Der er ingen tvivl om, at vi ønsker et sundhedsvæsen, der agerer langt mere klima-

venligt og med det nye udspil forpligter alle regioner sig til at tænke klima ind i alle led af hospitalsdriften for at nå det ambitiøse mål i de kommende år. Vi får travlt, men vi tror på, at det kan lykkes,” siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

For at nå målsætningen vil regionerne gøre en ekstra indsats inden for især fire områder: grønne brændstoffer og optimeret transport, klimavenlige bygninger, bæredygtige indkøb og cirkulær økonomi uden spild.

Forebyggelse af multisygdom Fire ud af ti danskere lever med flere kroniske sygdomme og i de kommende år vil tallet stige. Derfor præsenterer Danske Regioner nye anbefalinger for en forbedret indsats mod multisygdom.

Anbefalingerne peger blandt andet på, at sundhedsvæsenet skal udvikle løsninger, der møder mennesker med f lere kroniske sygdomme og deres forskellige behov.

Især forebyggelse er en vigtig nøgle til at undgå, at så mange mennesker udvikler multisygdom. Danske Regioner vil styrke forebyggelsen med en folkesundhedslov, der kan løfte forebyggelsesindsatsen til næste niveau og skabe mere lighed i sundhed. ”I en forbedret indsats for mennesker med multisygdom står det centralt, at sundhedsvæsenets indsats er både hel-

hedsorienteret og differentieret, at der sker en hurtig udredning og at behandlingen kommer tættere på borgeren.

Men det handler også om, at

alle der har et medansvar for folkesundheden, samarbejder om at forebygge multisygdom,” siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

TEKST: CECILIE KOFOD TRAMPEDACH, DANSKE REGIONER

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er skrevet af Danske Regioner og bringes i magasinet Sundhed. Danske Regioner repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Følg Regionernes arbejde med at udvikle sundhedsvæsenet på Facebook.com/DanskeRegioner og hjemmesiden regioner.dk.

November-December // 2020

| 73

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. november 2020. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på oktober-udgivelsens krydsordsopgave var: HUNDELUFTNING

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af bogen Sund livsglæde med 60 opskrifter og 10 træningsøvelser. Værdi 249,95 kroner. Det er kun abonnenter på SUNDHED+, der har mulighed for at vinde bogen. Du kan læse mere om bogen under Opskrifter her i magasinet.

74 |

MAGASINET SUNDHED

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

* QI GONG OG NADA Kursusstart søndag 19/0

LIVSSTILSHØJSKOLEN GUDUM Vi tilbyder spændende 2 ugers TEMAKURSER - NÆR FJORD, HAV OG SKOV

At vælge at tage på højskole er at ÅBNE EN DØR til * fællesskab * viden * fordybelse Tag på 2 ugers højskole i 2021 og oplev livsglæde, inspiration, samvær og det gode højskoleliv.

PRIS = 5.500 kr.

Beløbet dækker eneværelse, undervisning og fuld forplejning i begge uger

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

Kontakt: Livsstilshøjskolen Gudum Højbjergvej 2, 7620 Lemvig * Telefon 97 88 83 00 * info@Livsstilshojskolen.dk * www.Livsstilshojskolen.dk

Temakurserne giver dig inspiration til at sætte din personlige kurs - såvel under som efter dit ophold.

Vores undervisning byder på en bred palette af fag, der har dig og din trivsel i livet som omdrejningspunkt.

Og som støtter både den psykiske, den fysiske og den sociale balance.

På et temakursus får du 10 tema-moduler, sang + morgensamling, morgenmotion, foredrag, vandgymnastik, højskoleaften samt tilbud om vejning med BMI-analyse samt NADA øreakupunktur. * STYRK DIT BINDEVÆV Kursusstart søndag 03/01 * SÆT DIN LIVSSTILS-KURS Kursusstart søndag 17/01 + 28/02 + mandag 05/04 * ANTI-INFLAMMATORISK LIVSSTIL Kursusstart søndage 31/01 + 14/03 + 18/04 * TRIVSEL I DEN 3.ALDER Kursusstart søndag 14/02 Se flere temaer på vores hjemmeside

OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

DIN GAVE!

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling.

HER TIL JUL FÅR DU NEOSTRATAs cellefornyende, genfugtende øjencreme Eye Cream som JULEGAVE (værdi: kr. 399) ved samtidig køb af Bionic Face Serum.

Fås hos din NEOSTRATA-forhandler. Gælder frem til jul. Der tages forbehold for udsolgte produkter.

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic