10 minute read

Modebaggrund Den store strikketrend

MEGET MERE END RET OG VRANG: Derfor er strik blevet en KÆMPE TREND

Cool sweaters, balaclavas og scrunchies. Vi strikker som aldrig før, mødes på strikkecaféer, læser strikkebøger og trevler Instagram igennem for ny inspiration. Men hvordan – og hvorfor – er strik blevet så populært? Ifølge psykolog Anne Kirketerp er svaret enkelt: Det gør os til gladere og mere velfungerende mennesker.

Advertisement

Tekst MARIA PRÆST

Strik er selvfølgelig også at finde i forårskollektionerne hos mange danske designere og modebrands. Her ses fine farverige eksempler fra Munthe, Henrik Vibskov og Custommade. Klik-klik-klik. Den beroligende lyd af strikkepinde mod hinanden er ikke længere forbeholdt sofaen derhjemme. Strikketøjet kommer i dag med i toget på vej til arbejde, til møder på jobbet og til kaffeaftaler med veninderne. Det har indtaget det offentlige rum og de internationale catwalks, hvor de store modehuse eksperimenterer med strikkede items i mere sexede og kropsnære versioner end tidligere set. Vi hører podcasts om strik, vi går i strikkebio og til strikkeevents, mens det samtidig vælter frem med cool hjemmestrik på Instagram, hvor strikkestjerner som Lærke Bagger og PetiteKnit har fået stor succes. Og det er der en god grund til, hvis du spørger Anne Kirketerp, der er kunsthåndværker, håndarbejdslærer, forfatter og psykolog, ph.d. og har forsket i, hvordan håndarbejde påvirker vores trivsel og livsglæde. – Der er mange typer af håndarbejde, som er blevet enormt populære de seneste år – og strik er uden tvivl den største. Når vi strikker, er selve aktiviteten en belønning. Passionen er så stor, at vi ikke glæder os til, at det er overstået, og det fører en masse gode psykologiske effekter med sig, forklarer Anne Kirketerp, der for nylig har udgivet bogen ‘Craft psykologi’ om netop dette. Hun har selv strikket i mange år, og ifølge hende strikker vi i øjeblikket på livet løs, fordi vi har fået øjnene op for alle de gode ting, der følger med strikketøjet.

STRIK GIVER TRIVSEL

Når vi strikker, får vi nemlig opfyldt præcis de tre ting, der skal for at give psykologisk trivsel: Vi føler os kompetente, vi har en oplevelse af samhørighed, og vi har en oplevelse af autonomi, at det er noget, vi selv vælger. – Som mennesker fungerer vi bedre, når vi oplever psykologisk trivsel, og det får vi af at strikke. Vi føler os kompetente, når vi går i gang med en scrunchie fra Lærke Bagger, og tænker: Det kan jeg godt, det her. Vi strikker den måske til en veninde, og vi har 100 % selv valgt det, forklarer Anne Kirketerp. Samtidig har garn og strikkepinde også evnen til at få os i flow, som er det psykologiske begreb for, at aktiviteten ikke er sværere, end vi har evner til. – Flow er den der fuldstændige fordybelse, hvor tiden bare flyver afsted, vi har fuld fokus på arbejdet og glemmer os selv for en stund. Når vi er i flow, udløser det dopamin i hjernen, som er et belønningshormon, der gør os glade, forklarer Anne Kirketerp.

YARN JUNKIES

MARMALADE KNITWEAR

6 SEJE STRIKKEDRONNINGER DU SKAL FØLGE

PETITEKNIT

Bag PetiteKnit står Mette Wendelboe Okkels, der designer enkel nordisk strik – og sælger sine strikkeopskrifter til hele verden. PetiteKnit væltede strikkeverdenen omkuld med sweateren ‘Ingen dikkedarer’, som er sjov at strikke, og som man altid mangler i sin garderobe. Følg med på @petiteknit

LÆRKE BAGGER

Lærke Bagger er cool, funky og en af Danmarks dygtigste strikdesignere. Hun udgav bogen ‘Strik’ i sommer og har siden været på alles læber. Hun udfordrer de klassiske strikteknikker, byder fejl velkommen og eksperimenterer med perler, farver og materialer. Følg med på @laerkebagger

YARN JUNKIES

Kristine Sloth startede Yarn Junkies i 2020, efter hun havde strikket sig ud på den anden side af en sygemelding med stress. Hun er fortaler for, at det skal være nemt og sjovt at strikke, og tilbyder lette opskrifter, som er lige til at gå til. Følg med på @yarnjunkies

SPEKTAKELSTRIK

Superstrikkeren Mie Firring står bag Spektakelstrik, hvor hun designer cool strik til børn og voksne. Senest har hun udvidet med ‘Boring knit’ som et modsvar til den hypede strikkeverden. Her får du enkel og tidløs basisstrik uden så meget hurlumhej. Følg med på @spektakelstrik og @boringknit

MARMALADE KNITWEAR

Pastelfarver, frugter og finurlige figurer. Marmalade Knitwear har det skønneste univers med barnlige strikkemønstre til voksne. Du kan ikke undgå at trække på smilebåndet over de fine sweatre og veste. Følg med på @marmalade_knitwear

SKABERGLÆDE

Den unge Maria Bjerg har specialiseret sig i at finde billige alternativer til de ofte noget dyre garnindkøb. Du kan også se videoer for nybegyndere med de kendte klassikere fra PetiteKnit. Følg med på @skaberglaede

SPEKTAKELSTRIK LÆRKE BAGGER

SKABERGLÆDE

Derfor opfordrer hun også til at slukke telefonen, når vi strikker, og bare overgive os til fordybelsen. – De mange pling-afbrydelser, vi får fra vores mails og telefoner, er ikke sunde for os, og strik er et meningsfuldt alternativ til at sidde og scrolle på Instagram. Jeg har talt med mange unge strikkere, der oplever, at de glemmer at tænke på, hvad andre synes, når de strikker. ’Gud, jeg har slet ikke tjekket min instagram i en halv time,’ forklarer Anne Kirketerp. Samtidig har strik en naturlig mindfulness, der går hånd i hånd med oplevelsen af flow. De små repetitive bevægelser, vi laver, når vi strikker, er nærmest rytmiske og kalder på kroppens fysiske afslapning. – Det beroliger vores autonome nervesystem på samme måde, som når vi vugger vores børn eller automatisk bliver trætte, når vi sidder i en bil og bliver beroliget af de små rytmiske bevægelser. Når vi strikker, har vi hele tiden fokus på næste maske, næste rytme, forklarer hun. Når vi på den måde lader kroppen mærke, at der er ro på, trækker vi automatisk vejret lidt dybere, og det er et godt modtræk til den uro, angst og depression, som mange lider af. – Det er godt at have noget i hænderne, der naturligt kan kalde os tilbage til nuet. Du kan ikke producere adrenalin, når du trækker vejret dybt. Du kan ikke få et angstanfald, når du trækker vejret dybt. Det er ren mindfulness, fortæller Anne Kirketerp. Alle de gode effekter af strik kommer dog kun, når du strikker lystbetonet – ikke udelukkende for at få ros af andre.

risikerer strik at blive endnu et projekt, som skal overstås, ligesom at tage opvasken, forklarer Anne Kirketerp. Hun har dog et trick, der kan være med til at tage præstationen ud af dit strikkeproVidste du, at ... jekt, så du lettere kan du ikke behøver at sidde med strikkepinde og garn i holde fast i strikkeglæ den: Drop det mohænderne for at strikke? Du kan også tørstrikke, som nogame strikkeri. De er, når du sidder og bladrer i en strikkebog eller kigger fleste af os er opdrapå billeder af strik på Instagram, mens du udvælger og get til at gøre én ting færdig ad gangen, men planlægger, hvad du vil strikke, og glæder dig til at gå det vil Anne Kirketerp i gang. gerne gøre op med. Ifølge hende ligger der et regime over hele håndarbejdebevægelsen, der dikterer, at ‘pæne piger gør de ting færdige, de er i gang med’, men det behøver du altså ikke. – Du skal ikke kun have ét strikketøj. Hvis du kun er i gang Model med lækker strikcardigan og skøn hat backstage til Holzweilers forårsshow 2022.

SÆT MASSER AF STRIK I GANG

Hvis du pludselig kan mærke, at det handler om at få dit strikketøj færdigt, så du kan vise det frem, giver det ikke længere psykologisk trivsel. – Det er det samme som at poste et billede af dig selv i løbetøj, hvor du skriver: ‘Se, jeg har lige løbet 10 kilometer. Det var så skønt,’ mens du i virkeligheden har stået og kastet blod op ovre i hjørnet. Når vores handlinger bliver ydremotiveret, forurener det vores passion, så det ikke længere giver flow eller opfylder de tre psykologiske behov, og så

På petiteknit.com kan du købe mange af Mette Wendelboe Okkels strikkeopskrifter som fx den her fine ballonsweater. En opskrift koster 45 kroner. Selvom vi ikke strikker af nød eller for at opfylde et akut behov for tøj på kroppen, giver det stadig følelsen af at lave noget meningsfuldt. Når vi strikker, føler vi ikke, at vi spilder tiden. Vi er nyttige, og det er meningsfyldt at have noget i hænderne. – Og hvis du så samtidig strikker til nogen, som du kan sidde og tænke på imens, skaber det stærke positive emotioner. Giver du en hjemmestrikket trøje til din veninde, mor eller datter, kommer de jo til at gå rundt med en del af dig. Det er ligesom at forære dem et evigt knus, fortæller Anne Kirketerp, der selv har en trøje, hendes for længst afdøde farmor har strikket til hende, som hun er meget glad for. Der er altså masser af gode grunde til, at der bliver strikket på livet løs rundtomkring i de små hjem. Hvis du ikke allerede selv er i gang, gælder det bare om at finde strikkepindene frem og få slået de første masker op.

Flere af de danske strikke-stjerner har også lavet gode strikkebøger som fx ‘Strik’ af Lærke Bagger og ‘Strik på Budget’ af Kristine Sloth.

med en lidt svær PetiteKnit-sweater, ender du med at gå kold i den. Jeg har altid mindst tre ting kørende på én gang, så jeg kan vælge strik ud fra mit humør og min slattenhed, fortæller Anne Kirketerp og griner højt. Men hun mener det i ramme alvor. Hun har altid noget strikketøj med enkle, repetitive bevægelser, der giver ro, og som hun oftest starter med. Når det bliver for kedeligt, har hun en mellemting, der kræver lidt mere, men hvor hun stadig kan se fjernsyn samtidig. Og så har hun noget megasvært, flerfarvet strik, der stimulerer alle effekterne ved strik. – Det er helt o.k. at strikke på det, du har lyst til lige nu og her. Vi mangler jo ikke noget af det, vi laver. Baby dør ikke af kulde, hvis den trøje ikke bliver færdig lige nu. Jeg er fx selv i gang med mit tørklæde nummer 193, så det er jo ikke, fordi jeg står og mangler tørklæder, slår Anne Kirketerp fast.

ANNE KIRKETERPS 3 BEDSTE TIPS TIL AT KOMME I GANG MED AT STRIKKE

1. Kast dig ud i det Start med at se en video, der viser, hvad du skal gøre – og gå i gang. Du behøver ikke at øve dig og lave tusind strikkeprøver. Bare gå i gang. Søg på ‘begynderstrik’, og sæt eventuelt videoen til at køre på halv hastighed, så lærer du det hurtigt.

2. Strik det, du har lyst til Selvom du ikke har strikket før, behøver du ikke at starte med en dødkedelig karklud. Find en fed trøje, og strik den som det første. Acceptér, at det ikke er perfekt – det er din første striktrøje. Det vigtigste er, at det er sjovt, interessant og 100 % selvvalgt.

3. Sæt flere projekter i gang Hold dig ikke kun til dit første projekt, men sæt gerne flere forskellige ting i gang, så du både har den svære sweater og en hurtigt scrunchie – så kan du altid snuppe lige det projekt, der passer til dit energiniveau.

This article is from: