Tættere på: Tykaktivist Regina Fjendbo

KROPPEN

MERE OM REGINA

Krops- og tykaktivist Regina Fjendbo er uddannet socialpædagog og kæmper for et mere kropspositivt samfund gennem foredrag, happenings og sin Instagram-profil. Her udbreder hun budskabet om, at forståelse og omfavnelse af alle kroppe er den bedste måde at komme ulighed til livs på. Desuden er Regina også forfatter til selvhjælpsbogen ‘Hold kæft og vær tynd’. Følg hende på @tyrannosaurus_regs og se hende i Matas første Tæt Talk, hvor hun i et panel modereret af Sofie Linde taler om vores forhold til kroppen.

Krops- og tykaktivist Regina Fjendbo vil gerne gøre op med det negative syn på tykke mennesker, der hersker i samfundet, for hun mener, at det er langt mere mentalt skadeligt at være tynd og utilfreds med sin krop end tyk og glad for sin krop.

Tekst NANNA SKOUSBØLL

Mener du, at vi som samfund ser ned på tykke mennesker?

Ja, det gør jeg. Man ser det alle steder – slankekurssnak i personalestuer, folk der tror, de skal gøre sig fortjent til kage, skal forbrænde kalorier i fitness eller giver uopfordrede råd til at blive slankere. Grundlæggende bunder det i, at vi har lært, at tykke mennesker er dovne, grådige og moralsk fordærvede, og sådan bryder vi os ikke om, at andre tænker om os.

Hvorfor fylder forholdet til vores kroppe så meget?

Helt ned i børnehaven kan man se, hvordan tykke børn bliver ekskluderet fra fællesskabet, pædagoger snakker om slankekure hen over hovedet på børnene, og mor står måske foran spejlet og hiver sig selv i maveskindet eller fortæller børnene, at de ikke må spise for meget slik, for så bliver de tykke. Fra vi er helt små, lærer pigerne især, at deres udseende er deres vigtigste karaktertræk, og at hvis de ikke er smukke og søde prinsesser, så er de ikke værd at elske.

Oplever du selv fordomme på egen krop?

Ja, det gør jeg. Og jeg peger gerne fordommene tilbage til afsenderen, så de kan reflektere over, hvorfor de tænker som de gør. Hvorfor tror de, at jeg er usund? Eller at jeg ikke kan lide min krop? Hvorfor tror de, at de ved hvordan jeg er som menneske bare ved at se på mig? De færreste kan komme med meningsfulde svar på disse spørgsmål og ved at få udpeget fordommene, kan det åbne for at man udforsker dem i stedet for at tage dem for gode varer.

Hvorfor kan man ikke føle sig tyk?

Fordi tyk ikke er en følelse. Følelser skal gerne kunne stå alene. Vi siger ikke, at vi føler os glade eller vrede – det er noget, vi er. Når vi påstår, at vi føler os tykke, så dækker det ofte over, at vi er utilpasse i vores kroppe eller sørger, er kede af det eller udmattede. Og at beskrive disse følelser som “tyk” er netop noget af det, der viser, at vi ser ned på tykhed. Først når man forstår, at tyk ikke er en følelse, kan man tage sine følelser alvorligt.

Hvad skal der til for, at vi som samfund ændrer synet på tykke mennesker og vores kroppe?

Vi bliver nødt til at anerkende at tykke mennesker bliver behandlet dårligt, og at vi tænker dårligt om dem. Hvis vi forstår, at vi har en masse fordomme omkring det at være tyk, kan vi begynde at fravænne os disse fordomme. Når vi ikke længere har den fordom at tykke mennesker er moralsk fordærvede, vil vi opleve færre forsøg på at prøve at kontrollere sin kropsstørrelse og i stedet begynde at gøre ting, der giver livskvalitet.

Hvad er dit bedste råd til at blive mere komfortabel med den krop, man har?

Behandl den ordentligt. Omkostningerne ved at forsøge at kontrollere sin kropsstørrelse, som eksempelvis at spise for lidt, er dårligt for det mentale helbred. Giv din krop rigelig næring og godt med hvile. Det er aldrig de dage, hvor man har overskud og er glad, at man er overbevist om at kroppen er forkert, og man bliver helt sikkert aldrig glad og overskudsagtig af at tro, at ens krop ikke er som den skal være.

OM MATAS TÆT TALKS

Matas Tæt Talks med Sofie Linde er en række filmsamtaler, hvor nogle af de vigtigste strømninger og modstrømninger i samfundet netop nu tages op. Omdrejningspunktet for samtalerne er en grundlæggende tro på, at når vi kommer tættere på hinanden – eksempelvis gennem samtale – så kommer vi også tættere på en gensidig forståelse af hinanden og de divergerende synspunkter, vi hver især står for. I Matas’ første Tæt Talk tages vores forhold til kroppen op til debat i et panel bestående af psykolog Trine Lind Lauersen og tykaktivist Regina Fjendbo. SE MATAS TÆT TALK PÅ MATAS.DK/TAET