7 minute read

Beautyboksen: Ericka Jane

“Du kan bære alle looks bare med lidt selvsikkerhed”

Sangerinde Ericka Jane er ikke bange for at eksperimentere med sit look. Hun går glædeligt all-in på farverige, glittrende øjenskygger og vilde hårfarver, som både udfordrer hende og giver et skud selvtillid.

Advertisement

Tekst NANNA SKOUSBØLL

Hvordan plejer du din hud til hverdag?

Jeg prøver for så vidt muligt at holde det simpelt. Jeg fjerner makeup med All Clean Balm fra Heimish og renser min hud med La Roche-Posays Micellar Water. Efterfølgende får min hud et skud fugt med Effaclar Mat fra La Roche-Posay, Whitehead Power Liquid fra Cosrx og Ecookings A-vitamin serum.

Hvilket hverdagslook foretrækker du?

Jeg elsker at gå med makeup og gør meget ud af den, næsten hver dag. Jeg bruger altid en let foundation fra Nilens Jord eller La Roche-Posay, cremeblush fra & Other Stories i farven ‘Poise Poppy’, shimmerbronzer fra MAC i farven ‘Flare for the Dramatic’, øjenskygge Natasha Denona i farven ‘Mini Sunset’. Jeg fylder mine bryn ud med W7 Stroke of Genius og laver altid en sort winged eyeliner med Benefits Roller Liner.

Hvilke tre produkter har du altid med dig i tasken?

I min taske finder du altid Glossiers Lip Tint i farven ‘Vesper’, som jeg også nogle gange bruger som blush, samt en Milk Stick foundation og setting powder fra Smashbox.

Har du haft nogle skønhedsudfordringer, og hvordan tacklede du dem?

Jeg havde rigtig meget akne i mine teenageår og døjer stadig med uren hud til tider. Det bedste, jeg gjorde for mig selv, da jeg var yngre, var at opsøge min læge. Det gjorde en kæmpe forskel at få medicin og god vejledning.

Hvordan udtrykker du dig gennem dit look?

Jeg elsker at forandre i mit hår – til tider endda drastisk. Hvis jeg får en idé, er jeg hurtig til at realisere den, for det er jo bare hår og kan farves tilbage igen. Mit nuværende røde hår er et statement om en ny æra og ny musik for mig. Jeg regner med at holde farven i et stykke tid, da jeg føler mig meget tilpas i den. Jeg synes, den udstråler selvsikkerhed og er lidt udfordrende. Det er jeg ret vild med!

Hvad er det vildeste beautylook, du nogen sinde har haft?

Min bedste veninde Mia og jeg elsker at lægge makeup og sætte hår på hinanden. Hun er tidligere frisør, og jeg er vild med makeup, så det er der kommet rigtig mange vilde looks ud af gennem tiden. Alt fra limstiftbryn, til facesticker-tattoos, krøller med curlere og mullets.

Er der et look, du aldrig kunne finde på at rocke?

Sidecut, fordi jeg ikke kan se mig selv trimme den ene side af mit hoved. Jeg tror også, at det er et helvede at gro ud. Det er megasejt og modigt, men bare ikke mig.

Hvordan plejer du dit hår?

Efter min shampoo og balsam bruger jeg altid varmebeskyttelse i mit hår, hvis jeg glatter eller føntørrer det. Da jeg farver hår ofte, bliver mit hår også hurtigt tørt, hvorfor jeg er rigtig glad for at bruge Sisleys Precious Hair Care Oil. Jeg frisker min nuværende hårfarve op med Revlons Nutri Color i farven ‘500 Purple Red’.

Hvis du skal ud en aften, hvad er så dit go to-beautylook?

En fed, sort winged cat-eyeliner og øjenskygge fra Lemon Head Glitter i farven ‘Houdini’.

Hvilket skønhedsprodukt har fulgt dig i længst tid?

Jeg bruger altid Drying Lotion fra Mario Badescu, inden jeg går i seng, hvis jeg har en bums, der har brug for lidt ekstra hjælp til gå væk.

MERE OM ERICKA

Sangerinde Ericka Jane (26) slog igennem på den danske musikscene med hittet ‘Favorite Lie’ i 2015. Lige nu er hun aktuel med singlen ‘Forget Being Sober’ og skal spille sin første headlinerkoncert i Vega i København den 18. maj 2022.

Hvad dufter du helst af for tiden?

Jeg har i mange år ledt efter den helt rigtige parfume, og sidste år gav min kæreste mig en fantastisk duft i fødselsdagsgave fra Le Labo. Den hedder ‘Thé Noir 29’.

Benytter du dig af professionelle skønhedsbehandlinger?

Jeg får lavet volume lash-extensions hos Lash Studio Copenhagen. Man skal passe på, for man kan hurtigt blive afhængig. Jeg er så glad for det, at jeg efter fire år stadig holder ved. Jeg elsker, at jeg ser lidt ekstra frisk ud om morgenen og ikke behøver at tænke over, om min mascara er løbet ud efter en lang dag.

Hvad er dit bedste skønhedstrick?

Hvis man har det godt indeni, så stråler det ud af øjne, hud og attitude. Du kan bære alle looks, bare du gør det med selvsikkerhed. Kig dig selv i spejlet, og sig noget sødt til dig selv.

Hvornår føler du dig allermest skøn?

Det gør jeg, når jeg er sammen med folk, jeg holder af, og som holder af mig. Når jeg griner med andre, og særligt når der grines af mine jokes. Når jeg lytter og selv bliver lyttet til. Jeg elsker, når folk betror sig til mig med deres følelser.

ECOOKING A-vitamin Kapsler, 60 stk., 350 kr. Fås i Matas

LE LABO Thé Noir 29, 50 ml, 430 kr. For nærmeste forhandler tlf.: 41 95 54 44

ERICKAS 5 FAVORITTER

REVLON Nutri Color Filters 500 Purple Red, 95 kr. Fås i Matas

NILENS JORD Second Skin Serum Foundation, 295 kr. Fås i Matas

“Jeg er kæmpe fan af Rihanna, fordi hun altid er eksperimenterende og klar i sit udtryk. Og min kæbe rammer altid jorden, når hun gør noget nyt.”

GIV DIN HUD ET FUGTBOOST

Stram hud, fine linjer og røde knopper er typiske tegn på dehydreret hud, og så gælder det om at give huden så meget fugt som muligt. Og her er Peter Thomas Roth Water Drench din go-to hudplejeserie. Vi guider dig til fire fantastiske fugtbomber, der fugter huden i dybden.

BRUG EN FUGTGIVENDE RENS

Føles det, som om alt er strippet af, efter du har renset dit ansigt, er din hud sikkert dehydreret. Her gælder det om at bruge et mildt renseprodukt, der samtidig tilfører masser af fugt. Water Drench Hyaluronic Cloud Makeup Removing Gel Cleanser er en fugtgivende gelrens, der skånsomt fjerner makeup, urenheder og overskydende olier. Gelen forvandler sig til skum ved kontakt med vand og indeholder hyaluronsyre, som både fugter og blødgør. Brug den morgen og aften.

NYHED Water Drench Hyaluronic Cloud Makeup Removing Gel Cleanser, 200 ml, 255 kr.

Peter Thomas Roth

Missionen bag hudplejeprodukterne fra Peter Thomas Roth er at kombinere effektive ingredienser med avanceret teknologi, der virker. Water Drench-produkterne er beriget med hyaluronsyre, som fugter huden igennem, og hvert produkt har en lækker, luftig og let konsistens, der gør huden silkeblød og gennemfugtet.

PETER THOMAS ROTH WATER DRENCH FÅS I MATAS.

Giv din hud uendelig fugt

Huden mister med tiden sin naturlige elasticitet, da kroppen producerer mindre kollagen. Men med Water Drench Hyaluronic Cloud Cream kan du booste din hud med uendelige mængder fugt. Den indeholder 30 % koncentreret hyaluronsyre, som giver en intens fugttilførsel, der holder i op til 72 timer. Den forbedrer hudens struktur, så den bliver mere fyldig og silkeblød. Brug cremen på et renset ansigt morgen og aften for det optimale resultat.

Water Drench Hyaluronic Cloud Cream Hydrating Moisturizer, 50 ml, 475 kr.

FRISK LOOK PÅ FÅ MINUTTER

Er du vågnet op til et ansigt med ekstra mange fine linjer og mørke rande, er der ingen grund til panik. De smarte Water Drench Eye Patches fra Peter Thomas Roth fugter øjeblikkelig den sarteste hud i ansiget. Læg dem under øjnene, og lad dem virke i 10-15 minutter, hvor de revitaliserende patches synligt minimerer træthedstegn. Brug dem på de dage, hvor du virkelig har behov.

Water Drench Hyaluronic Cloud Hydra-Gel Eye Patches, 60 stk, 475 kr.

ET EKSTRA FUGTBOOST

Ser din hud tør og trist ud, kan du vække den til live med en fugtgivende ansigtsmaske. Water Drench Hyaluronic Cloud Mask Hydrating Gel er en opfriskende gelmaske, der giver en kølende og frisk fornemmelse og giver huden et boost. Den potente formel indeholder 20 % hyaluronsyre, som tilfører intens fugt, så huden ser mere frisk ud. Vil du have en ekstra beroligende effekt, kan du stille masken i køleskabet inden brug. Påfør et generøst lag, lad det virke i mindst tre minutter, og skyl af.

NYHED Water Drench Hyaluronic Cloud Mask Hydrating Gel, 50 ml, 275 kr. 150 ml, 475 kr.

This article is from: