Issuu

R EFER AT FR A GENER A LFOR SA MLINGEN / EN V IR K SOMHEDSK R EDS I FINA NSFOR BUNDET / A PR IL 2016

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Performancemålinger bør ændres ”Der er grund til at standse op og vurdere, om vi har en for ensidig tilgang til performancemålinger”, sagde Ole Skov i sin del af den mundtlige beretning på Spar Nord Kreds generalforsamling, hvor han også kommenterede bankens strategi og de kommende overenskomstforhandlinger

Formand for Spar Nord Kreds Ole Skov udtrykte stor respekt og stor anerkendelse for den kæmpeindsats, der ligger bag Spar Nords rekordoverskud i 2015 (897 mio. kr. efter skat), da han onsdag den 9. marts på Comwell Hvide Hus i Aalborg aflagde mundtlig beretning på Spar Nord Kreds generalforsamling. ”Men det ærgrer os, at der i årsrapporten for 2015 ikke er angivet en meget afgørende styrke, som banken har, nemlig 1.500 fantastiske, loyale medarbejdere, som oplever en høj trivsel”, sagde han til de godt 100 tilhørere i salen. Den høje trivsel blandt medarbejderne bekræftes i målinger, som både banken og Finansforbundet har foretaget. Ole Skov udtrykte stor tilfredshed med, at FA og Finansforbundet er enige om at fortsætte arbejdet med sikre en høj trivsel og vil udarbejde et inspirationskatalog om Trivsel og Performance. En enkelt torn er der dog i forhold til trivslen. Målinger på produktsalg og kundemøder fylder rigtig meget hos den enkelte medarbejder og hos den enkelte leder. Den udbredte brug af individuelle performancemålinger. ”Spørgsmålet er, om det store tidsforbrug til udvikling, registrering, rapportering og opfølgning på performancemålinger står i et tilfredsstillende forhold til de resultater, der kan konstateres som følge heraf”, sagde Ole Skov og henviste til, at flere virk-

somheder i sektoren har droppet de individuelle performancemålinger. Vejen frem kan ifølge Spar Nord Kreds være at sætte fokus på teamets performance fremfor på den enkelte medarbejder, og det er der faktisk også områder og afdelinger i banken, der er begyndt at gøre. ”Det er interessant at se, hvordan det påvirker resultaterne. Det, vi hører, er, at teammålingerne betyder større salg og bedre resultater. Det medvirker til en større gejst og en stærkere holdånd. I kredsen ser vi gerne, at der i hele

Banken skal turde tage nogle chancer og investere i fremtiden, ikke bare digitalt, men også i at fastholde en relativ højere andel af medarbejdere end konkurrenterne, netop for at være så tæt på kunden som muligt.

banken er fokus på holdets præstationer”, sagde Ole Skov.

Spar Nord skiller sig ud fra resten af sektoren Han henviste til en lederundersøgelse, som Finansforbundet har gennemført, og hvor 37 ledere fra Spar Nord har deltaget. 43 procent af lederne fra Spar Nord svarer i undersøgelsen, at der måles på individuelle præstationer og 46 procent, at der måles på en kombination af individuelle og teambaserede præstationsmål – for ledere i hele Finansforbundet er tallet henholdsvis 23 og 60 procent. Ole Skov viste også en tabel til generalforsamlingen, hvor det fremgår, at 96 procent af lederne i Spar Nord i undersøgelsen svarer, at salg indgår i medarbejdernes præstationsmål. Her er det gennemsnitlige tal for ledere i Finansforbundet 69 procent. 93 procent af lederne i Spar Nord svarer, at antal kundemøder indgår i præstationsmålingerne, her er tallet 59 procent i gennemsnit for resten af lederne i Finansforbundet. ”Det er selvfølgelig helt naturligt, at de to parametre indgår i præstationsmålingerne, men når vi sammenligner vores tal med sektorens, så synes jeg, der er grund til at standse op og vurdere, om vi har en for ensidig tilgang til performancemålinger. Det er tankevækkende, at kundetilfredshed, kvali-

GENERALFORSAMLING

tet og adfærd har et væsentligt højere fokus hos vores konkurrenter”, påpegede Ole Skov og bebudede, at kredsen gerne vil dele undersøgelsens resultater med bankens ledelse.

Bankens nye strategi Spar Nord Kreds følger med interesse det arbejde, som banken har igangsat med at formulere en ny strategi, der skal træde i kraft næste år. ”Rammen er, at der ikke skal skabes en revolution, men en evolution. Det vil sige, vi holder fast i lokalstrategien og tror på værdien af fysiske filialer, personlige relationer, der bygger på en høj tillid mellem kunde og medarbejder, og en tro på at der også i fremtiden vil være efterspørgsel på kompetent og ansvarlig rådgivning”, forklarede formanden og udtrykte glæde over, at der i processen er lagt meget vægt på at afdække nye forretningsområder og områder, hvor indtægterne kan øges. ”Banken skal turde tage nogle chancer og investere i fremtiden, ikke bare digitalt, men også i at fastholde en relativ højere andel af medarbejdere end konkurrenterne, netop for at være så

tæt på kunden som muligt. Vi glæder os”, sagde Ole Skov. I ugerne op til kredsens generalforsamling fyldte debatten om stigende bidragssatser medierne – en debat der igen har gjort, at forbrugernes tillid til sektoren er under pres. ”Nogen tror, at stormen hurtigt lægger sig. Det kan også godt være, men jeg tror, der er sket et markant holdningsskifte i forhold til hvad forbrugerne i fremtiden vil finde sig i fra sektoren som helhed. Konkret er Nykredits kommunikation omkring bidragsstigningen ikke det mest imponerende vi har set”, lød det fra Ole Skov. Han tror på, at sektoren fortsat vil blive udfordret i fremtiden. Kunderne vil i langt højere grad stille krav om gennemsigtighed og indsigt i den værdi, som kundeforholdet bygger på – set både fra bankens og kundens vinkel. Dertil kommer, at også forbrugerorganisationer og politikere konstant vil udfordre sektoren på den rolle, den udspiller i samfundet.

Ny overenskomst under forberedelse I begyndelsen af 2017 skal FA og Fi-

I kredsen ser vi gerne, at der i hele banken er fokus på holdets præstationer”, sagde Ole Skov.

nansforbundet forhandle en ny overenskomst, og parterne er i gang med at tænke visioner for en fremtidige overenskomst, som matcher de forandringer, sektoren gennemgår i disse år. ”Vi tror, det går i retning af, at mange flere områder lægges ud til decentral forhandling. Men vi skal tænke os godt om. En klar forudsætning er i hvert fald, at de lokale forhandlere skal have rammer, der gør dem i stand til at være en ligeværdig part i forhandlingerne. Vi ser desværre, at der på arbejdsgiverside i sektoren er en tendens til hele tiden at udfordre det faglige system på de ressourcer, der lokalt anvendes på fagligt arbejde. Det må høre op – for det giver ingen mening på den ene side at ønske mere ud til lokal forhandling og så samtidig presse de faglige repræsentanter ressourcemæssigt”, sagde Ole Skov.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

NICE har sat ekstra tryk på kedlerne i banken, og den forestående itkonvertering kan også ses på timebanksaldoen. Det er noget, Spar Nord Kreds holder øje med, understregede næstformand Jannie Skovsen i sin del af den mundtlige beretning, hvor hun også opfordrede til, at du stiller krav til kvaliteten af din MUS

En elefant parteret i småstykker ”NICE er på samme tid skræmmende, fascinerende og samlende”, sagde næstformand Jannie Skovsen i sin del af den mundtlige beretning. Oprindeligt blev NICE præsenteret som en elefant, som alle i banken skulle overkomme i fællesskab ved at dele den i småstykker, og det er nu sket. ”Hver en afkrog af den store krop er blevet dissekeret og analyseret med henblik på igen at blive bygget op i en mere omkostningseffektiv it-struktur til glæde for alle interessenter på den lange bane. Som et gigantisk puslespil, hvor de mange prikker skal formes og slibes til, så de til sidst passer sammen. Når det hele forhåbentlig er veloverstået – kan vi sige, at vi gjorde det sammen”, sagde Jannie Skovsen. Et stort antal medarbejdere har travlt med at styre banken gennem transformationen mod BEC’s it-platform, mens resten rydder op og passer dagligdagen og i øvrigt også skal nå at uddanne sig til det går løs d. 9. maj. ”Der er ingen tvivl om, at der er travlt. Og at rigtig mange giver den en skalle og er indstillet herpå. Mer- og overarbejde kan næppe undgås. For de allokerede til projektet er varslet, at

der kan blive tale om systematisk overarbejde i perioder. For Linjen har ledelsen indtil nu holdt fast i, at det ikke bliver nødvendigt. Feriebegrænsningerne skal medvirke til, at behovet for over- og merarbejde begrænses. Men der skal være pauser – pusterum. Fridage. Så husk at passe på dig selv og på hinanden”, lød det fra Jannie Skovsen og understregede, at det er i alles interesse, at arbejdsglæden søges bevaret, selvom opgaverne er mange. ”Vi er klar over, at det er svært, da opgaver kan opstå, som ingen var forberedt på – men det er samtidig altafgørende, at ledelsen har maximal fokus på planlægning herunder af fridage, så alle kan stå for presset”.

Timebanksaldoen vokser I SU har man drøftet behovet for at se på timebanksaldoen. Lige nu er timingen dårlig, fordi NICE kræver en stor ekstraindsats fra mange medarbejdere. ”Det er ikke i sig selv bekymrende, at timebanken stiger, hvis det er et udtryk for periodeudsving eller fx NICE – eller kolleger, som af egen drift efter aftale sparer timer op. Det bekymrende opstår først, når vi når dertil, at der

ikke er muligheden for at afvikle de optjente timer”, sagde næstformanden. 2016 er et atypisk år - og over-og merarbejdssaldiene i timebanken påvirkes samtidig af et højt aktivitetsniveau.”Det ideelle er jo, at arbejdsmængden passer med antallet af medarbejdere. Vi har nu i en længere periode forud for NICE set den gennemsnitlige saldo stige. Hvis timeantallet pr. medarbejder skal bringes ned, er der to skruer at justere på. Antallet af medarbejdere eller antallet af opgaver. BEC løsninger forventes at lette opgaveløsningen i filialerne – mens det modsatte må antages at være tilfældet i nogle funktioner i hovedsædet”, sagde Jannie Skovsen og fortsatte: ”Erfaringer fra andre og kendskabet til bankens åbenstående gaps tilsiger, at der også efter M-dag kan gå tid, inden synergier i form af bedre systemer vil vise sig som lettelser i det daglige arbejde. Når vi kommer på den anden side af sommerferien, ser vi gerne, at der tales om arbejdssituationen og timebanken rundt omkring. Vi forventer, at flere vil have et behov for at finde tilbage til en normal arbejdsuge samt for at afvikle opsparet tid og måske overført ferie”.

GENERALFORSAMLING ”Din markedsværdi ligger i din egen tro på, at du kan og i de kompetencer, du udvikler i og uden for jobbet”, sagde Jannie Skovsen.

som finder afklaring på egne mål og ønsker for fremtiden, og det spænder fra jobskifte til god forberedelse til deres MUS”, fortalte Jannie Skovsen og fortsatte: ”Ofte drukner planer om egen udvikling i dagligdagens opgaver, medmindre du bestemmer dig for at fokusere på din egen udvikling”.

Stil krav til kvaliteten af din MUS Jannie Skovsen kom fra talerstolen på Comwell Hvide Hus også ind på, at der ikke findes nogen leder, som kan garantere dig varig ansættelse, uændrede opgaver i al evighed og ingen organisatoriske ændringer. ”Din markedsværdi ligger i din egen tro på, at du kan og i de kompetencer, du udvikler i og uden for jobbet. Så opfordringen her fra er, at du stiller krav til kvaliteten af din MUS. Det krav skal du stille til dig selv og til din

leder. Tænk over, hvad der er vigtigt for din jobtilfredshed og muligheder. Det er ikke sikkert, at din leder kan imødekomme alt, men hvis dine ønsker ikke er kendt, ja så er det ekstra svært”, sagde Jannie Skovsen. Næstformanden henviste til, at medlemmerne kan søge gratis hjælp til at blive afklaret om, hvad de vil med deres nuværende og fremtidige arbejdsliv i Finansforbundets succesfulde Worklife Investment-projekt. ”Hver eneste dag har vi kolleger,

Påvirk dagligdagen med dialog Jannie Skovsen kom i sin del af den mundtlige beretning fra kredsen til medlemmerne også ind på, hvad den enkelte, og hvad medarbejderne i fællesskab kan gøre for at få et så godt arbejdsliv som muligt. ”Hver enkelt af os har mulighed for at påvirke vores dagligdag gennem den konstruktive dialog – at åbne munden og fortælle, hvad der virker, og hvad der skaber trivsel. Det kan vi gøre på vores MUS, i dagligdagen og i AU. Og vi kan bakke op om de tiltag, som banken via SU igangsætter omkring trivsel”, sagde næstformanden og tilføjede, at kredsen også påvirker gennem dialog. ”Vi lytter til input på dialogmøder med medlemmerne, til tillidsmændenes oplevelser, og vi samler indtrykkene og bringer dem videre til direktionen, i bestyrelseslokalet, i SU, i Finansforbundet og andre steder, hvor det giver mening”.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

”I duer til noget, husk at sige det til jeres kolleger”, sagde Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby.

FORLØBET AF GENERALFORSAMLINGEN Formand Ole Skov bød velkommen til de godt 100 fremmødte. Valg af dirigent Johnny Swensson, Finansforbundet, blev valgt som dirigent. Dirigenten gennemgik formalia og konstaterede generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år Formand Ole Skov og næstformand Jannie Skovsen aflagde på skift beretning om udviklingen i sektoren, Kredsen og banken, og om udfordringer og muligheder for sektoren i fremtiden.

Vi er dygtige til at finde nye job Selv om der er forsvundet 10.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008, er ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer helt nede på 2,4 procent. ”Finansansatte duer til noget og er eftertragtede i andre brancher også, husk at sige det til jeres kolleger”, sagde Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby

Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet, holdt et indlæg om det, der aktuelt arbejdes med og for i forbundet. Herefter debat med oplæg fra kredsbestyrelsen: Hvad er de tre vigtigste emner/indsatser vi som kreds, skal tage med ind i arbejdet med at fastlægge bankens nye strategi? og Hvilke tre områder skal være kredsens væsentligste mærkesager i det kommende år? Blandt emnerne i debatten var vikaransættelser, individuelle performancemålinger, seniorordninger, Worklife Investment, IT-overgangen til BEC, Overenskomstforhandlinger 2017, tiltrækning af yngre medarbejdere og trivsel. Ole Skov takkede for input. Godkendelse af regnskabet med decharge Kredsens økonomiansvarlige Rikke Henriksen fremlagde regnskabet, der udviste et resultat for 2015 på 122.497 kr. Regnskabet blev godkendt. Indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag.

95,3 procent af de ansatte i Spar Nord er medlem af Finansforbundet, hvilket giver Spar Nord Kreds en førsteplads sammenlignet med de otte øvrige kredse i forbundet, når det gælder organisationsprocent. Også hvad angår medlemstilfredshed med forbundet ligger medlemmerne i Spar Nord øverst i forhold til medlemmer fra de øvrige kredse, hvilket medførte rosende ord fra Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby, da hun gik på talerstolen på Spar Nord Kreds generalforsamling. ”Det er en fornøjelse at blive inviteret til generalforsamling i en kreds, hvor der er orden i sagerne, men det kan også være lidt kedeligt”, sagde hun med et glimt i øjet og foreslog, at kredsen skulle have ambition om at hæve

organisationsprocenten til 99,5 i løbet af det næste år! Et mere trist faktum er, at der er forsvundet 10.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008. Solveig Ørteby glæder sig over, at på trods af de mange afskedigelser er det lykkedes at holde ledighedsprocenten for forbundets medlemmer nede, aktuelt er den på 2,4. ”Det skyldes, at finansansatte er eftertragtede medarbejdere i andre brancher, og at mange heldigvis hurtigt får job, efter de er blevet afskediget. I duer til noget, husk at sige det til jeres kolleger”, lød hendes opfordring. At det hidtil er lykkedes for mange afskedigede medarbejdere i sektoren at finde nyt job, er ikke ensbetydende med, at det også vil være sådan ••

Valg til bestyrelsen for 2 år Ved fredsvalg blev Ole Skov genvalgt som formand og Gitte Holmgaard Sørensen genvalgt som bestyrelsesmedlem. Ole Skov fortalte herefter, at 4 deltidsbestyrelsesmedlemmer er valgt for 2 år ved fredsvalg: Helle Fischer Elkjær (nyvalg), Mette Haugaard Andersen(genvalg), Michael V. Jensen (genvalg) og Lone Elmenhoff (genvalg). Valg af revisor og revisorsuppleant for et år Ved fredsvalg er Per Larsen genvalgt som revisor og Dorte Krogshave genvalgt som revisorsuppleant. Eventuelt Afdelingschef Elin Møller fratræder på pension efter 40 år i Finansforbundet. I den anledning takkede Ole Skov hende for et rigtigt godt samarbejde gennem mange år.

GENERALFORSAMLING i fremtiden. Forbundet har iværksat Worklife Investment-projektet, som er et gratis tilbud til medlemmerne om at få afklaret deres kompetencer og at få en samtale med en konsulent i forbundet om deres karrieresituation nu og i fremtiden. ”Indtil videre har vi gennemført 1.100 samtaler, men det er ikke nok. Vi skal have mange flere til at gøre brug af Worklife Investment. Det handler om, at I skal styrke jeres værdi på arbejdsmarkedet”, sagde Solveig Ørteby og opfordrede de cirka 100 deltagere i generalforsamlingen til at sprede budskabet til deres kolleger på deres arbejdspladser.

Trivsel og bundlinje Finansforbundets næstformand har tidligere haft et noget anstrengt forhold til FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), når emnet har været stress og trivsel. Men sådan er det ikke længere. ”Vi har næsten et kæresteagtigt for-

hold nu”, sagde Solveig Ørteby med smil i stemmen og henviste til den konference FA og Finansforbundet sammen holdt om Trivsel og Bundlinje midt i januar og den folder af samme navn, man har udgivet. Projektet handler om at sætte fokus på den sociale kapital i virksomhederne og på det faktum, at når medarbejderne har en god trivsel, så kan det aflæses på virksomhedens bundlinje. Solveig Ørteby efterlyste også, at flere skal gøre brug af Finanskompetencepuljen, der opstod efter seneste overenskomstforhandling mellem forbundet og arbejdsgiverforeningen. 60 millioner kroner er der i puljen, som finansierer korte kurser og uddannelser, som medlemmer af Finansforbundet kan tage – i for eksempel projektledelse, engelsk, samfundsøkonomi og digital kommunikation.

Læs mere om Finanskompetencepuljen her: https://www.finanskompetencepulje.dk/ Og om Worklife Investment-projektet her: http://worklife-investment.dk/

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Folk vil gerne have rådgivning

Peter Brun, der er privatrådgiver i Spar Nord Vejle, oplever, at kunderne efterspørger møder med en rådgiver, og han tror ikke, at behovet vil blive mindre i fremtiden

Danske Bank og Nordea har lukket mange filialer med henvisning til, at kundernes adfærd er forandret, og de to store banker satser nu meget på online-rådgivning af kunderne. Sådan er situationen ikke i Spar Nord, og set fra privatrådgiver Peter Bruns stol i Vejle er der lige nu ikke noget, der taler for, at man skal afskære kunderne fra fysiske møder med rådgiverne. ”Efterspørgslen på kundemøder i afdelingen stiger. Folk vil gerne møde os ansigt til ansigt – både når det gælder rådgivning om store privatøkonomiske beslutninger som køb af bolig og også mindre vigtige spørgsmål. Nogle er bange for, at digitalisering kan gøre mange medarbejdere overflødige, men det er ikke den oplevelse, jeg har”, siger Peter, der har været privatrådgi-ver i Spar Nord i Vejle i 2 ½ år. Når det handler om fremtidens finansielle arbejdsplads, er han overbe-

vist om, at der vil komme mere digitalisering, men han tror ikke, at det kan erstatte det fysiske møde mellem kunde og rådgiver helt. Han oplever ikke, at unge vender rådgivning i filialen ryggen til fordel for at håndtere deres privatøkonomi på nettet – de har på mange måder den samme adfærd som de ældre generationer. ”Vi rådgivere skal være tillidsskabende og åbne, så vi kan skabe langvarende relationer til kunderne”, siger Peter. For nylig blev han valgt til tillidsmand – og han glæder sig til at prøve kræfter med hvervet som sine kollegers talsmand og at udvikle sig personligt og kompetencemæssigt på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse i den kommende tid. ”Man har selv et ansvar for at udvikle sig, så man er klar fremtiden”, mener Peter, der desuden er superbruger 1 på NICE-projektet.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Det er vigtigt at opsøge ny viden Det eneste, der ikke bliver mindre af, når du deler det, er viden, siger kundemedarbejder Marianne L. Christensen fra Spar Nord København, som er overbevist om, at man som finansansat skal lære hele livet Digitaliseringen de seneste år har blandt andet betydet, at mange klarer de fleste af deres bankforretninger på internettet via en pc eller en mobiltelefon, og når talen er på fremtidens finansielle arbejdsplads, vil der ske flere forandringer, hvis man spørger Marianne L. Christensen, kundemedarbejder i Erhverv i Spar Nord København. ”Det er min oplevelse, at dialogen med kunderne i dag er anderledes end for blot nogle få år siden. Jeg tror, der sker mest inden for privatområdet. Inden for erhverv håndterer vi fortsat mest fysiske dokumenter, men virksomhederne efterspørger også mere og mere digitale dokumenter, så det kommer nok inden for nogle få år. Samlet vil der nok være brug for lidt færre finansansatte i fremtiden i forhold til nu”, mener Marianne, der har været i

Spar Nord siden november 2012, hvor Sparbank og Spar Nord fusionerede. Hun forudser, at det især vil være midtergruppen – kunder mellem 30 og 50 år – der vil fravælge det fysiske møde med banken til fordel for det digitale, mens de unge og de ældre fortsat vil have behov for og lyst til at møde deres rådgiver ansigt til ansigt. Og kravene til den enkelte medarbejder vil være at holde sig opdateret med viden og at udvikle sine kompetencer konstant. ”Det eneste, der ikke bliver mindre af, når du deler det, er viden. Det er vigtigt at opsøge ny viden. Jeg er meget bevidst om, at jeg selv er ansvarlig for min udvikling og har altid haft den holdning, at man skal lære livet igennem”, siger Marianne.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Robotter kan ikke erstatte god rådgivning ”Der vil komme mere online-rådgivning, og robotter vil klare flere opgaver, men jeg håber vi bevarer de fysiske kundemøder i Spar Nord. Kommunikationen er bedre, når man sidder over for hinanden”, mener Annette Midtgaard Povlsen fra Middelfart i bankområde Lillebælt. Annette Midtgaard Povlsen har blot været ansat i otte måneder i Spar Nord, men hun har stor erfaring i sektoren. Inden hun begyndte som privatrådgiver i Middelfart var hun således 40 år i Nordea og har i den første tid af sin karriere siddet og skrevet med kug-lepen i kundernes bankbøger. Siden er der sket meget teknologisk, og digitaliseringen breder sig mere og mere i sektoren. ”Der kommer helt sikkert robotter, som kan klare flere rutineprægede opgaver, og nogle kunder vil sikkert også benytte sig af de løsninger, maskiner tilbyder. Men jeg mener ikke, at en robot eller en computer kan erstatte den gode, personlige kunderådgivning. Derfor håber jeg, at vi bevarer de fysiske kundemøder i Spar Nord”, siger Annette. I Nordea har hun prøvet at yde rådgivning via telefon og skærm til kun-

derne, og selvom det for kunden er mere fleksibelt end at skulle bevæge sig hen i en filial, er Annette ikke be-

gejstret for konceptet. ”Der går noget tabt, når man ikke kan se kundens ansigt og reaktion på det, man siger. Man er tættere på hinanden, når man fysisk sidder over for hinanden, og derved er det også nemmere at skabe tillid”, mener hun. Annette tror, at kunderådgivningen i sektoren generelt i fremtiden bliver en blanding af fysiske møder og online-møder, sådan som det allerede er i dag. Og der vil blive færre medarbejdere end i dag. Kravet til den enkelte medarbejder er at holde sig i gang. ”Man må aldrig gå i stå med sine kompetencer. Selv om jeg har været en del af sektoren i mange år, har jeg ikke planer om at stoppe foreløbig. Jeg elsker nye udfordringer og er nysgerrig på at holde mig i gang ved at tilegne mig ny viden og nye værktøjer”, understreger Annette Midtgaard Povlsen.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Mere it og mere rådgivning i fremtiden ”Digitaliseringen vil fortsætte, og fremtidens bankmedarbejder skal vide mere om it og mere om rådgivning”, forudser Morten Pronk Andersen, der er it-sikkerhedskonsulent i hovedsædet. Daglige bankopgaver som kontanthævning, kontooverførsler og betaling af regninger vil blive 100 procent digitaliseret i fremtiden, mener Morten Pronk Andersen, der har været ansat siden 2007 som it-sikkerhedskonsulent i Spar Nords hovedsæde. ”Vi er cirka 60 it-medarbejdere i banken, og i min tid er tallet steget, hvilket ikke er overraskende. It fylder mere og mere, og fremtidens bankmedarbejder skal vide mere om it og om rådgivning. De trivielle opgaver vil blive digitaliseret, men jeg tror, at der også i fremtiden vil være en stor efterspørgsel på rådgivning. Den personlige relation mellem kunde og rådgiver vil fortsat være vigtig”, siger Morten. Som it-sikkerhedskonsulent har han travlt med at overvåge, at Spar Nordansattes it-adfærd ikke udgør nogen

sikkerhedsrisiko. Med den øgede digitalisering forudser han også øgede udfordringer, når det gælder it-sikkerhed. ”Jomfrueligheden omkring vores generelle adfærd på Internettet er ved at være forsvundet. Flere og flere får øjnene op for, at de bliver ’tracket’ på nettet. Søgemaskiner ved næsten alt om dig, og der er også nogle, der er begyndt at gøre op med det. Myndighederne bevæger sig også ind på området om persondata. Konkret stiller EU’s persondataforordning meget store krav til virksomhederne om, hvordan de opbevarer persondata, hvilket vil være en stor udfordring for mange i fremtiden”, mener Morten. Han peger også på, at Finanstilsynet sandsynligvis vil stille større og større krav til it-sikkerheden i de finansielle virksomheder i fremtiden.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Det kan ikke betale sig at være bekymret ”Overgangen til BECs it-platform er en udfordring – ikke et problem”, mener Lene Søndergaard fra Support og Forvaltning i Skive, der har samme syn på fremtiden i sektoren Forberedelserne til it-skiftedagen den 9. maj, hvor banken rykker over på BECs it-platform er i fuld gang. Mange medarbejdere arbejder hårdt på, at skiftet kan lykkes uden for mange gener for kunder og ansatte, og der er sikkert nogle, der frygter, at det kan gå galt. Men det gør Lene Søndergaard fra Support og Forvaltning i Skive ikke. ”Overgangen til BECs it-platform er en udfordring – ikke et problem. Jeg tror, systemet, vi skifter til, er bedre end det eksisterende. På samme måde har jeg det med digitalisering. Den vil forbedre og forenkle mange processer, selv om det også kan betyde, at vi bliver færre medarbejdere”, siger Lene, der indtil 2012 var ansat i Sparbank og i alt har 22 års erfaring fra sektoren. De 20 medarbejdere i afdelingen

producerer blandt andet bolig- og pensionsdokumenter, og selv sidder Lene med e-engagementer – overflytning af kunder til andre pengeinstitutter. ”Jeg synes, vi er en god afdeling, der arbejder effektivt og har en god trivsel. Vi siger farvel til to kolleger, som har valgt at gå på pension i forbindelse med overgangen til BEC, og selvom nogle af vores opgaver måske bliver overflødiggjort af det nye it-system, er det muligt, at vi skal have flere opgaver ind fra linjen”, fortæller hun. Selv om Lene sidder med arbejdsopgaver, der potentielt kan forsvinde på et tidspunkt, er det ikke noget hun tænker voldsomt meget over. ”Jeg er tilhænger af, at man skal ud-

vikle sine kompetencer, og det gør jeg også selv. Men jeg går ikke og tænker over, om jeg bliver fyret om to år. Det gør ingen gavn. Det kan ikke betale sig at bekymre sig”, siger Lene Søndergaard.

Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor. På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.

*Kun for ansatte i virksomheder, der har overenskomst med FA.

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Jørgensen

Kunderne skal fortsat have hjælp ”Vi bliver færre i sektoren i fremtiden, og især vil kundemedarbejdere som jeg selv være i farezonen. Men der vil altså også fortsat være behov for personer til at tale med kunderne og til at aflaste rådgiverne i forhold til de administrative opgaver”, siger Ditte Bang Frandsen, der er kundemedarbejder i Erhverv i Frederikshavn, bankområde Nord NemID, Swipp, mobilbank … de digitale løsninger vinder frem i finanssektoren, og for både kunder og medarbejdere gælder det om at følge med udviklingen. En udvikling som har kostet mange arbejdspladser i sektoren. ”De sidste ti år har der været mange fyringsrunder, og jeg tror desværre også, at vi bliver færre i sektoren i fremtiden. Kassefunktionen er under pres, og det er vi andre medarbejdere også. Men der vil også i fremtiden være behov for personer til at hjælpe kunderne”, siger Ditte Bang Frandsen, der siden 1. november har været kundemedarbejder i Erhverv i Frederikshavn, bankområde Nord.. Før det har hun været i Spar Nord Sæby som privatkundemedarbejder, og i alt har hun været i Spar Nord i snart 14 år. ”Jeg tænker meget, at jeg selv er nødt til at udvikle mig og være opdateret, fordi jeg er en del af gruppen, der sidder yderst. Jeg har for eksempel taget kurser i forsikring og pension, så jeg kender systemerne. Det er vigtig for mig hele tiden at følge med og at udvikle mig”, mener Ditte Hun er overbevist om, at der også i fremtiden vil være behov for kundemedarbejdere som hende selv. ”Der er mange administrative opgaver, der skal løses, og jeg tror ikke, der vil blive færre af dem fremover. Kravene til rådgivere øges også, og de har brug for hjælp fra kundemedarbejdere til at oprette sager, bestille lån med videre”, siger hun. Der er brug for alle og vi er afhængige af hinanden, understreger hun.

Udgiver: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9000 Aalborg Telefon 9634 4341 dkr@sparnord.dk

Redaktion: Ole Skov (ansv.) Rikke Henriksen Kommunikation, Finansforbundet

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Foto: Martin Dam Kristensen og Nils Krogh

Udgives af Spar Nord Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

Kredsbestyrelsen

Ole Skov Formand, Kredskontoret osk@sparnord.dk 96344340 / 44340

Jannie Skovsen Næstformand, Kredskontoret jas@sparnord.dk 96342906 / 42906

Gitte Holmgaard Sørensen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret gsr@sparnord.dk 96342904 / 42904

Rikke Henriksen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret rvh@sparnord.dk 96342905 / 42905

Mette Haugaard Andersen Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Hjørring mea@sparnord.dk 96230658 / 46658

Michael Jensen Bestyrelsesmedlem, deltid Handels- og Udlandsområdet mje@sparnord.dk 96344333 / 44333

Lone Elmenhoff Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Rebild lom@sparnord.dk 96825087 / 48087

Helle Fischer Elkjær Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Randers hfe@sparnord.dk 72250260 / 57569

Kontaktoplysninger: På kredskontoret møder du vores kredssekretær Dorthe Kræmmergaard dkr@sparnord.dk 96344341 / 44341 Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk Postadresse: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 Postboks 162 9100 Aalborg

Lene Aaen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret lee@sparnord.dk 96342903 / 42903

Vinderne af konkurrencen i den skriftlige beretning Spar Nord Kreds har blandt de i alt 145 indsendte besvarelser i ”Ha du læst dit blad-konkurrencen” fra beretningsbladet i 2016 udtrukket følgende vindere: 1. præmie Kro og Hotelophold med middag for 2 personer: Lisbeth E. Laursen, Spar Nord Terndrup

2. præmie En god bøf for 2 personer: Claus Holm Brandt, Spar Nord Fredericia 3. præmie Luksusbrunch for 2 personer: Line Søgaard Nielsen, Spar Nord Aars