B E R E T N I N G F OR S PA R N OR D K R E D S / E N V I R K S OM H E D S K R E D S I F I N A N S F OR BU N DE T / F E B RUA R 2 016
GENERALFORSAMLING I SPAR NORD KREDS ONSDAG DEN 9. MARTS 2016 KL. 10 PÃ… COMWELL HVIDE HUS, AALBORG
2
BERETNING
Af Ole Skov, formand
Hårdt arbejde bag historisk flot resultat 2015 bød på det største overskud i Spar Nords historie, hvilket vi alle kan være stolte af. Bag resultatet ligger en kæmpe arbejdsindsats fra medarbejderne, der også har ført til mange timers overarbejde og merarbejde. Kredsbestyrelsen er opmærksom på, at overarbejdet ikke tager overhånd, skriver kredsens formand Ole Skov
”Fantastisk indsats af bankens ledere og medarbejdere udmønter sig i det bedste økonomiske resultat i bankens historie”. Det er godt gået, men der er også gennem hele året puklet og knoklet for at skabe et så flot resultat. Mange ting lykkedes. Især det meget lave renteniveau betød, at banken nød godt af en historisk høj konverteringsaktivitet på kundernes realkreditlån. Det har fået gebyrkontoen til at flyde over. Det har imidlertid også betydet et meget stort arbejdspres, som ikke er holdbart i længden. Allerede efter 1. kvartal var resultatet overbevisende. Direktionen kvitterede for den store indsats i hele organisationen ved at forære alle bankens medarbejdere en lækker jakke samt et økonomisk bidrag til hvert område til et socialt arrangement. En flot og velfortjent anerkendelse, som vi gerne vil kvittere for. At banken formentlig ender med at levere et årsresultat, der bliver det bedste nogensinde, ja det er ganske enkelt imponerende. Især når vi ved, at der allerede i 2015 er anvendt en del ressourcer på at forberede IT-konverteringen til BEC i maj måned.
Organisationsændringer 2015 bød også på nogle organisatoriske ændringer primært begrundet i at stille banken endnu stærkere på banen. Kun i begrænset omfang har ændringerne været pga. bortfald af opgaver/aktivitetsnedgang, hvor banken har besluttet også at reducere medarbejderantallet. Det skete desværre i Bankområde Horsens og i Renter og Valuta. Her fandt ledelsen det nødvendigt – på grund af opgavebortfald og nedgang i aktiviteten at afskedige i alt 3 medarbejdere. Trods kredsens pres overfor banken for at tilbyde medarbejderne anden beskæftigelse i banken, kunne afskedigelserne ikke afværges. Det bør mane til eftertanke hos ledelsen, at afskedigelserne kunne være undgået, idet to af de tre afskedigede ganske kort tid efter afskedigelserne blev genansat i andre bankområder i henholdsvis en fast stilling og i et vikariat. På generalforsamlingen i 2015 fremgik det af den mundtlige beretning, at bankområderne Skagen, Frederiks-havn og Sæby blev sammenlagt til Bankområde Nord. Sammenlægningen, gjorde bankområdet til ét af bankens største. 2016
startede med endnu en sammenlægning, da bankområderne Vejgaard og Aalborg blev lagt sammen. Bankområde Aalborg er nu bankens største bankområde med næsten 110 medarbejdere. Ved sammenlægningen er den mest markante ændring, at de to erhvervsafdelinger sammenlægges til én erhvervsafdeling på Østeraa. Derudover bød 2015 på organisationsændringer i IT, Forretningsudvikling og Direktionssekretariatet. De tre forretningsområder blev sammenlagt til to nye områder benævnt: HR, IT & Processer og Kommunikation & Forretningsudvikling. Organisationsændringen medførte ingen ændringer i medarbejderantallet, ud over at det ledelsesmæssigt betød, at områderne fremover ledes af to direktører mod tidligere tre. Årets første måned bød på endnu en ændring af organisationen i Hovedsædet som vedrører Spar Nord Produktion, Spar Nord Direkte og Kommunikation & Forretningsudvikling. Spar Nord Direkte forsvinder som selvstændigt bankområde og funktionerne bliver i stedet en del af henholdsvis Kommunikation & Forretningsudvikling og Spar Nord
BERETNING
Produktion. Spar Nord Produktion ændrer samtidig navn til Support & Forvaltning. Også her fortsætter alle medarbejdere, og der er alene tale om ændringer af de ledelsesmæssige referencer. Ændringen sker for at styrke enhederne til at understøtte den forretningsmæssige udvikling, og de muligheder banken skal udnytte i fremtiden. I kredsen er vi meget tilfredse med, at de gennemførte organisationsændringer er offensive og har det sigte at forbedre bankens konkurrencekraft, og ikke har som mål at reducere medarbejderstaben.
Foto: Martin Dam Kristensen
Stort arbejdspres gennem hele 2015 Som nævnt tidligere har 2015 været præget at et meget højt aktivitetsniveau både i de lokale banker og på Skelagervej. Det har også medført, at mange medarbejdere er blevet pålagt mer- eller overarbejde for at kunne løse opgaverne. Ét område, hvor der gennem hele året har været særligt brug for merarbejde, er på boligområdet. Det gælder både i de lokale banker og i de decentrale og centrale produktionsgrupper. Især produktionsopgaverne har været et område, som vi i kredsen har været i
tæt dialog med bankens ledelse om. Det har været en stor udfordring at få skabt holdbare løsninger. Banken har øget antallet af vikarer, og de decentrale produktionsenheder blev pr. 1. maj samlet med Spar Nord Produktion. Alligevel har der været massivt behov for over- og merarbejde som følge af stor ordretilgang og omfanget af uafsluttede sager, som bare steg måned for måned. En udvikling der ikke var holdbar. Derfor indgik kredsen i september måned en aftale med banken om, at alle de medarbejdere i banken, der ville være interesseret i at hjælpe Spar Nord Produktion med at få afsluttet boligsager, kunne påtage sig denne ekstraopgave og få mer- og overarbejdet udbetalt kontant. En utraditionel løsning i et forsøg på at få nedbragt antallet af uafsluttede sager og give mere arbejdsro i den bestående Produktion. Det viste sig, at godt 50 medarbejdere fra de lokale banker og fra andre afdelinger på Skelagervej var parat til at give Spar Nord Produktion en hjælpende hånd. Det er et bevis for, at vi er parate til at stå sammen og hjælpe hinanden, når der er brug for det. Flot! Det blev en god oplevelse både for med-
arbejderne i Spar Nord Produktion og for de medarbejdere, der gav Spar Nord Produktion en hjælpende hånd. Vores aftale med banken havde den klare præmis, at det pr. 1. december 2015 skulle være slut med at beordre medarbejderne i Spar Nord Produktion overarbejde på hverdage og i weekender for at få afsluttet gamle sager. Der har simpelthen været for meget overarbejde i al for lang tid. Der var behov for at sikre kunderne normale produktionstider, og ligeså vigtigt at sikre medarbejderne normale arbejdstider. Det mål blev opfyldt. Det betyder ikke, at vi nu i hele banken har en normal arbejdssituation, hvor der ikke er behov for over- og merarbejde. Der vil naturligt ind imellem være behov for over- og merarbejde, men det skal så vidt muligt begrænses, og derfor er det et område, vi følger nøje med i. Pr. 31. december 2015 var der skyldige timer i timebanken svarende til godt 50 årsværk. I forhold til ultimo 2014 er der tale om en stigning på 17 %. Så der er ikke noget at sige til, at medarbejderne i banken oplever et stigende arbejdspres. Retfærdigvis skal det bemærkes, at en del af de skyldige ••
3
4
BERETNING
timer er afviklet som frihed og derfor ikke er et udtryk for, at der mangler 50 medarbejdere i banken. Det ændrer dog ikke det faktum, at skyldige timer i timebanken indenfor det seneste år er steget med 17 % procent, og at antallet af medarbejdere kun er steget med 2 %. Det er et tydeligt tegn på, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at løse arbejdsopgaverne. Når vi kommer på den anden side af IT-konverteringen, er det helt nødvendigt, at der kommer nogle lettelser i arbejdsgangene, der gør, at opgaver kan løses hurtigere og mere effektivt. Ellers vil det være umuligt at realisere de mål, banken har for aktiviteter og salg, uden at det vil betyde ansættelse af flere medarbejdere. Over- og merarbejde i det omfang vi har set igennem 2015 er ikke holdbart, og derfor er det noget, vi kommer til at drøfte i Samarbejdsudvalget efter sommerferien, når vi er kommet succesfuldt gennem IT-konverteringen.
rbundet
gir dig...
Vi fik rigtig for Afdelingsudvalgene. Det er og kurser rskellige mange gode en fælles vindersag. s ri mange fo p s edlem rser til m input og indWorklife Investment er også DJØF-ku tryk med hjem, kommet godt fra start, og en som vi tager del medarbejdere i banken har allemed i vort arbejde i kredsen. Møderne rede benyttet sig af den digitale selvbetjebekræftede også, at vi har en god arbejdsningsplatforms karriereafklaringsværkplads, hvor trivslen de allerfleste steder er tøjer, som kan give input til en personhøj i nærmiljøet. Vi fik også oplevelsen af, lig karriereplan. Andre har derudover at arbejdspresset er stigende, at det ikke benyttet sig af muligheden for at booke en karrieresamtale med én af Finansforaltid er muligt at levere den kvalitet i arbejdet, som vi ønsker. Og at konverterinbundets karriererådgivere. gen til BEC afventes med stor glæde, men Også i de kommende år vil Worklife også med en vis bekymring for de foranInvestment præge kredsens arbejde. For dringer, det vil medføre i det daglige armed de forandringer der sker i sektoren bejde. og i banken, er det rigtig vigtigt, at vi som medarbejdere har fokus på, at vi Worklife Investment samt Trivsel og hver især er førstevælgere i vores arbundlinje bejdsliv. Så her handler det om, at vi som Som nævnt i sidste års skriftlige beretmedarbejdere skal være loyale overfor ning ville især to af Finansforbundets os selv og tænke på vores eget arbejdstiltag komme til præge kredsens arbejliv og vores egen markedsværdi. Derfor skal vi i vores udviklingssamtale stille krav de i 2015, nemlig Worklife Investment som det ene og Social Kapital med afsæt om uddannelse og at der udarbejdes en i pjecen Trivsel og Bundlinje som det anudviklingsplan det. Begge initiativer er blevet introduceret i Banken. Bankens ledelse bakker Aftale om fagligt arbejde og tillidsmandsvalg begge tiltag op og ser ligesom os, at det Generelt har vi i Spar Nord gode vilkår er vigtige og relevante redskaber både i for udførelsen af det faglige arbejde. Det forhold til at kvalificere udviklingssamtalerne og til at fastholde en høj trivsel. er en forudsætning for, at vi kan skabe værdi for det enkelte medlem og for det En del Afdelingsudvalg har igangsat arbejdet med Trivsel og Bundlinje, og arbejde vi udfører i et samarbejde med det vil også fremover være et vigtigt tema ledelsen. Det gælder både arbejdet de-
Foto: Martin Dam Kristensen
Dialogmøder I efteråret afviklede vi i alt 50 dialogmøder fordelt på alle tillidsmandsområder. Vi vil gerne takke for en fantastisk opbakning til møderne og for en rigtig god dialog og debat. Det var rigtig dejligt at opleve den store interesse for kredsens arbejde. Tak også for de mange gode emner og spørgsmål I havde forberedt til møderne.
Finansfo
BERETNING
Ole Skov (stående til højre) glæder sig over, at der er valgt tillidsmænd i alle områder på nær et.
centralt i tillidsmandsområderne og i det centrale arbejde i kredsbestyrelsen. I 2015 genforhandlede vi Aftalen om fagligt arbejde. Der var enighed om at videreføre aftalen uændret, og det er vi ganske tilfredse med. I november blev der afholdt tillidsmandsvalg i alle områder. Vi er meget glade for, at der er valgt en tillidsmand i alle områder på nær ét område – nemlig i Storkundeafdelingen. Vi har i dag et tillidsmandskorps, der er ret ungt, kommer fra mange forskellige jobfunktioner og en forholdsvis stor andel af nye tillidsmænd. Det stiller krav til os om at få de nye godt integreret og yde den sparring og støtte, der er brug for. Den opgave er vi trygge ved, idet vores unikke organisering med mentorer og netværk skaber rammerne for, at tillidsmanden hurtigt finder sig til rette i arbejdet og dermed skaber værdi for medlemmerne og for banken. Umiddelbart efter tillidsmandsvalget blev der afviklet valg til de lokale afdelingsudvalg. Også her kan vi se, at det arbejde giver værdi og er med til at sikre, at der er dialog og høj medarbejdertrivsel i banken, som de forskellige tilfredshedsmålinger viser.
Strategi I 2015 påbegyndte bankens ledelse arbejdet med at formulere en ny strategi gældende fra 1. januar 2017. Den skal
afløse den nuværende strategi Tid til kunder. Det bliver enormt spændende at følge arbejdet i 2016, og vi er som kreds blevet inviteret ind i dette arbejde gennem deltagelse i to arbejdsgrupper. Derudover skal vi også i Samarbejdsudvalget drøfte de tanker, bankens ledelse har om den fremtidige strategi. For os i kredsen er der ingen tvivl om, at vi skal have højt kvalificeret rådgivning som ét af målene, hvor der er fokus på at skabe værdi for kunderne. En god, tæt og tillidsfuld dialog mellem kunde og medarbejder er så vigtig. Men kunderne forventes også at efterspørge og anvende de digitale muligheder, som vil blive udbredt de kommende år. De digitale muligheder skal udnyttes til at supplere den personlige relation med kunderne. Derfor er det rigtig positivt, at banken har oprettet afdelingen Digital & Dialog i Kommunikation & Forretningsudvikling, og der planlægges tilførsel af nye medarbejdere. På mange områder er der grund til at glæde sig til fremtiden for Spar Nord. Banken har et godt omdømme, tiltrækker nye kunder og skaber flotte resultater. På medarbejdersiden er der en høj trivsel og en personaleomsætning, der er lavere end sektorens. Det skal vi værne om. Det er ikke noget, der må tages for givet, men noget der konstant skal være fokus på.
Generalforsamling 9. marts Vi håber, at de artikler, vi bringer her i beretningsavisen, giver dig et godt indblik i det arbejde, vi udfører i kredsen. Der er masser af emner, vi også gerne ville dele her, men dem gemmer vi til den mundtlige beretning på generalforsamlingen den 9. marts. Vi glæder os til at få en god debat på generalforsamlingen om arbejdet i kredsen og i Finansforbundet og om bankens og sektorens fremtid. Vel mødt
Finansforbun
det gir dig...
adgang til ne tværk, både tværgående og faglige
5
6
BERETNING
Spar Nord Kreds holder ordinær generalforsamling Onsdag den 9. marts 2016 kl. 10.00 på Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag:
Finansfo
a. Fra medlemmerne
rbunde
t gir dig
tne ingspar en sparr r d et b e h øve
b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand b. 1 bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er 2 år 7. Valg af a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 24. februar 2016. Forslag skal fremsendes skriftligt. Venlig hilsen Spar Nord Kreds
Kandidater til bestyrelsen: I forbindelse med generalforsamlingen skal der gennemføres valg til bestyrelsen, og efter opstillingsperioden er udløbet den 10. februar 2016, er der kommet følgende kandidater: Opstiller som Formand Dagsorden punkt 6.a
Opstiller som Bestyrelsesmedlem Dagsorden punkt 6.b
Ole Skov Formand Kredskontoret Valgt ved fredsvalg
Gitte Holmgaard Sørensen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret Valgt ved fredsvalg
...
r, når du
SAMMENHÆNGSKRAFT
Af Jannie Skovsen, næstformand
En historie om hønen og ægget Kundernes oplevelse af banken er en fælles opgave for hele organisationen
I århundreder har de lærde diskuteret, hvad der kom først – hønen eller ægget? Uanset overbevisning må vi kunne blive enige om, at de hver for sig er hinandens forudsætning. Uden æg ingen høne – og uden høne intet æg. Men kan metaforen i virkeligheden overføres til forholdet mellem banken og kunden? Hvor vil jeg så hen med det? Min pointe er, at intet kommer af sig selv, og at kunder og banken og dens medarbejdere – ligesom ægget og hønen – er hinandens forudsætninger.
Foto: Nils Krogh
Bankdrift under forandring Det at drive en bank er under forandring. Konkurrenter i og uden for sektoren truer med at tage kunderne fra os. De ligner os og har langt hen ad vejen de samme produkter. Og digitaliseringen letter opgaverne i en sådan grad, at job forsvinder, at det er nødvendigt at nytænke i tide og tilbyde nye services til bankens kunder. Det er meget sandsynligt, at digitaliseringen fortsat vil overtage opgaver, og at kunden vil efterspørge digitale løsninger. Men jeg har en tro på, at kunden foretrækker kontakten med en medarbejder, når kunden har brug for rådgivning, sparring og indsigt. At kunden vil efterspørge kontakt med et menneske, når der skal tages store beslutninger, som mange bankforretninger jo er. Vejen til at bevare og udbygge det guldæg, banken allerede har i form af tilfredse kunder, går igennem kompetente og engagerede medarbejdere, der sætter en ære i at levere gode løsninger
face-to-face og elektronisk og skabe varige relationer. Udfordringen er her – at ingen medarbejder eller afdeling kan gøre det alene. Kundens samlede oplevelse afhænger af de styrker, vi samlet har i organisationen. Derfor skal opfordringen være, at vi kigger ind ad. Der er ingen tvivl om, at fællesskabsfølelsen er høj i det nære miljø – den enkelte afdeling eller det enkelte bankområde. Det skal vi være stolte af, men vi skal også være ambitiøse og turde udfordre det. Lokalbankstrategien har mange fordele, som bestemt er værd at bevare, men også indbyggede dilemmaer. Der måles og bedømmes ofte alene på tal og økonomiske resultater. Bankområder og medarbejdere benchmarkes op imod hinanden, i stedet for imod sig selv. Og hvad med de medarbejdere, ledere eller bankområder, som medvirker til, at resultaterne nås? Det måles der ikke på? Det bliver dermed ikke altid synligt, at vi er på samme stærke hold.
Sammen er vi stærke NICE er allerede nu et glimrende eksempel på, at sammen er vi stærke. Ingen kan egenhændigt skabe en forandringsproces. Det kræver commitment i hele organisationen. Der arbejdes på tværs af afdelinger, af opgaver, af hovedsæde og linje, og det sker med stor entusiasme og engagement. Rigtig mange er direkte involveret, mens andre passer de
Ingen kan egenhændigt skabe en forandringsproces – det kræver commitment i hele organisationen, mener Jannie Skovsen.
daglige opgaver blot med færre hænder. NICE trækker på hele organisationen, uanset hvor man befinder sig og kalder på stor fleksibilitet hos alle. Der er tale om en kæmpe holdindsats, hvor alle udfylder en vigtig rolle. Og netop holdindsatsen er vigtig at huske. Alt, hvad der laves i banken, handler i sidste ende om, hvorledes vi sammen kan skabe den bedste forretning – og være attraktive for kunderne. Kundeoplevelsen bygger på mange delelementer, skabt rundt i banken. Alle er vigtige for den samlede ”pakke”, kunden oplever. Mit ønske kunne være, at NICE viser sig at være forandringen, som midt i alt det andet, som NICE indebærer, samtidig sætter betydningen af fællesskabet og den anerkendende kultur i højsædet ud fra en erkendelse af, at tilfredse medarbejdere kan skaffe endnu flere tilfredse kunder.
7
8
DECENTRALISERING
Af Gitte Holmgaard Sørensen , bestyrelsesmedlem
Afdelingsudvalg giver stor værdi Det er Spar Nord Kreds’ klare holdning, at de lokale AU giver rigtig stor værdi både for banken og for medarbejderne og er med til at skabe en sammenhæng og videndeling i banken
Spar Nord Banks Lokalbankstrategi sikrer stor decentral beslutningskraft til de lokale banker. Det betyder, at bankens Samarbejdsudvalg (SU) kun tager sig af det, som omhandler banken som helhed. Det betyder samtidig, at mange beslutninger er udlagt til behandling i de lokale Afdelingsudvalg (AU). Det giver rigtig god mening, at så meget som muligt kan besluttes decentralt. Men det giver også god mening den anden vej, altså udefra og ind. Medlemmer af SU læser alle referater fra de lokale AU og har derfor en god fornemmelse for, hvad der sker derude. På den måde får de lokale AU muligheden for at bringe emner på dagsordenen i SU. Et eksempel på dette var, da det lokale AU i Bankområde Rebild havde bonus på dagsordenen og skrev det ned i referatet for at give budskabet videre og på den både bragte det videre til bankens SU. Det er Spar Nord Kreds’ klare holdning, at de lokale AU giver rigtig stor værdi, både for banken og for medarbejderne og er med til at skabe en sammenhæng og videndeling i banken. Samtidig har AU en vigtig rolle, når der skal ske implementering af nye tiltag i banken. Senest har SU besluttet, at hele banken skal arbejde med Samarbejdsrådet for Finanssektorens brochure Trivsel & Bundlinje, som handler om Social Kapital. Spar Nord Kreds mener også, at AU giver rigtig stor værdi for de enkelte bankområder. Når jeg som medlem af SU læser
Det giver god mening, at så meget som muligt kan besluttes decentralt, mener Gitte Holmgaard Sørensen.
referaterne, bliver mange gode emner vendt her. Senest har det været en positiv oplevelse at læse om, hvordan man mange steder har arbejdet seriøst med Trivsel & Bundlinje, som nævnt ovenfor.
Omdrejningspunkt for trivselsarbejde Lokalt er AU også et rigtig godt forum, hvor alle medarbejdere har mulighed for at sætte emner på dagsordenen. Og så er AU-referaterne en god mulighed for skriftligt at få kommunikeret, hvilke beslutninger, som er truffet lokalt – og hvilke problemstillinger som eventuelt er blevet diskuteret. AU kan være omdrejningspunktet for arbejdet med god trivsel i bankområderne. Det AU-arbejde, som dokumenteres i referaterne, kan også bruges som inspiration mellem lokalbankerne og forretningsenhederne. Direktør og tillidsmænd kan finde inspiration i de an-
dres referater, og det har igen betydning for helheden i banken og forståelsen for hinanden, hvilket også er med til at styrke den Sociale Kapital. Som afslutning vil Spar Nord Kreds gerne slå et slag for, at alle bruger lidt tid på at læse egne AU-referater og referaterne fra SU. Det er blandt andet her, vi kan se, hvad der sker i lokalbanken og i banken som helhed. Det giver mulighed for fx på AU at kommentere på de beslutninger, der træffes for der igennem at få indflydelse på vores egen hverdag.
SOCIAL KAPITAL BESTÅR AF 3 BEGREBER Den gode trivsel kan defineres ved, at der er tillid, fair behandling og samarbejde. Tillid handler om de forventninger, ledelse og medarbejdere har til hinanden. Kan man regne med hinanden, og har medarbejderne tillid til det, kolleger og ledelse siger? Og har ledelsen tillid til, at de ansatte selvstændigt kan udføre et godt stykke arbejde? Fair behandling – eller en oplevelse af retfærdighed - handler om, at alle parter på arbejdspladsen oplever, at tingene går ordentligt for sig. Føler man sig tilstrækkeligt inddraget i beslutningsprocesser, og er der en fair fordeling af goder? Og føler man sig anerkendt og belønnet for sin indsats? Samarbejde handler om, at medarbejdere og ledelse formår at arbejde konstruktivt og effektivt sammen om den kerneopgave, arbejdspladsen er sat i verden for at løse.
ARBEJDSMILJØ
Af journalist Carsten Jørgensen
God ledelse skaber trivsel Den røde tråd i kredsens arbejde har været Social Kapital og God Ledelse, og på efterårets tillidsmandsseminar var sammenhængen mellem ledelse og trivsel i fokus ”Når der er gode ledere i en virksomhed, så vil medarbejderne trives. Ledelse og trivsel hænger tæt sammen”, siger Gitte Holmgaard Sørensen fra kredsbestyrelsen. Derfor har Spar Nord Kreds logisk nok sat fokus på ledelse i tillidsmandsarbejdet. Og da tillidsmændene i Spar Nord som bekendt sidder med i de lokale ledergrupper, er det yderst relevant, at de ved noget om ledelse. ”Finansforbundets tillidsmandsuddannelse er reelt også en lederuddannelse, idet den indeholder modulet ’ledelse i praksis’, som svarer til et modul i Akademiuddannelsen i ledelse, men derudover er det vigtigt for os at klæde tillidsmændene på med viden og kompetencer, så de kan spille konstruktivt ind på ledermøderne”, fortæller Mette Haugaard Andersen fra kredsbestyrelsen. På tillidsmandsseminaret den 10.11. september sidste år var temaet god
ledelse. Arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent Eva Thoft fra Team Arbejdsliv holdt først et oplæg om god ledelse med udgangspunkt i Social Kapital. Senere fortalte Spar Nords administrerende direktør Lasse Nyby om sit syn på god ledelse. Her betonede han blandt andet, at bankdrift er en holdsport.”Tillidsmændenes respons på seminaret og især Lasse Nybys oplæg var meget positiv. Det er tydeligt, at de fleste synes, at det er spændende at arbejde med ledelse, men specielt også at høre hvad, den administrerende mener, er god ledelse”, siger Gitte Holmgaard Sørensen og tilføjer, at ledelse sikkert også vil være på agendaen i tillidsmandsarbejdet i det kommende år.
Forandringsledelse I forbindelse med NICE har banken prioriteret lederudvikling højt for at give
Foto: Nils Krogh
Vi ved, at et godt samarbejde mellem tillidsmanden og lederen kan påvirke trivslen i afdelingen positivt, siger Mette Haugaard Andersen.
Finan indf ly
s fo r b
delse
u n d et
på din
gir dig ove r e
...
nskom
st
lederne de bedste forudsætninger for at få hele organisationen godt igennem de mange forandringer, som NICE indebærer. Lederforløb med workshops er i gang, og tillidsmændene er involveret, da forløbene retter sig mod ledergrupperne. ”På workshoppen lærer ledergrupperne, hvordan forandringer påvirker vores kolleger og medarbejdere, og hvad man som leder skal være opmærksom på, så forandringerne kan ske med færrest mulige negative påvirkninger for den enkelte”, siger Mette Haugaard Andersen. De to kredsbestyrelsesmedlemmer er enige om, at der er mange gode dygtige ledere i Spar Nord, men mener også, at den tilrettelagte uddannelse er helt nødvendig. Nogle ledere har lettere ved opgaven, mens andre bestemt har glæde af at få hjælp til at stå i spidsen for forandringen. Reaktionerne hos medarbejderne kan være meget forskellige, og det er vigtigt, at ledelsen ser dette. “Vi ved, at et godt samarbejde mellem tillidsmanden og lederen kan påvirke trivslen i afdelingen positivt. En god tillidsmand kan også være med til at hjælpe ledelsen ved at gøre opmærksom på, hvorledes forskellige ændringer påvirker kollegerne. Og tillidsmanden kan ofte være med til at besvare spørgsmål eller fjerne misforståelser, som man måske ikke lige vil snakke med sin leder om”, mener Gitte Holmgaard Sørensen og Mette Haugaard Andersen.
9
10
EN BÆREDYGTIG SEKTOR
Af Carsten Jørgensen, journalist
Investorerne er ikke de eneste interessenter Man kan undre sig over, at den finansielle sektor går efter at forrente egenkapitalen med 12-15 procent, når vi er midt i en periode med nulrente og minusrenter, siger formand Ole Skov, der bruger en del af sin tid på at være politisk ansvarlig for Finansforbundets arbejde med ansvarsområdet ”En bæredygtig sektor”
”Krisen har gjort, at aktionærerne har været meget i fokus i nogle år, men det bør der ændres på nu”, siger Ole Skov.
Gode rammer for kunderådgivning Et andet tema for ansvarsområdet ”En bæredygtig sektor” er ansvarlig rådgivning og finansiel bevidsthed. ”Det handler om at synliggøre værdien af god rådgivning og sørge for, at rammerne for den gode relation mellem rådgiver og kunde er til stede. Jeg er overbevist om, at 1:1 relationen er afgørende også om fem år. Men vi arbejder i ansvarsområdet også for at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af kundernes finansielle forståelse og be-
Foto: Nils Krogh
Kredsens formand Ole Skov bruger en del af sin tid i Finansforbundet, hvor han repræsenterer Spar Nord Kreds i forbundets hovedbestyrelse og er politisk ansvarlig for ”En bæredygtig sektor” – et af de fem politiske ansvarsområder, som hovedbestyrelsen har nedsat til at realisere de indsatsområder, som forbundets landsmøde vedtog i 2014. ”Vi er optaget af, at sektorens virksomheder arbejder med en balanceret vægtning mellem interessenterne – aktionærer, kunder, medarbejdere og samfundet. Krisen har gjort, at aktionærerne har været meget i fokus i nogle år, men det bør der ændres på nu. For mange af sektorens virksomheder har en pæn indtjening, et højt kapitalgrundlag, er mere robuste og er dermed mindre risikofyldte. Derfor kan man undre sig over, at sektoren jagter en egenkapitalforrentning på 12-15 procent. Det virker som en alt for høj risikopræmie, når vi lever i en tid med et historisk lavt renteniveau!” siger Ole Skov.
Bæredygtige virksomhedsstrategier er et af emnerne, politikerne i ansvarsområdet beskæftiger sig med. For Finansforbundet er det ikke nok, at sektoren bidrager til økonomisk vækst men en vækst, der skaber mere beskæftigelse. ”Et af vores mål er at klæde de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vidensmæssigt på til at løfte debatter om finansiel bæredygtighed, samfunds- og sektorforhold i bestyrelsen”, fortæller Ole Skov, der selv er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Spar Nord Bank.
vidsthed”, siger Ole Skov. Det tredje tema for ansvarsområdet er en fornuftig og afbalanceret regulering. ”Der har helt sikkert været behov for den regulering af sektoren, der er indført i de første år efter krisen brød ud. Og reguleringen har været positiv for sektorens image. Men den er nu så omfattende, at der er behov for at vurdere værdien af al den regulering, som sektoren er underlagt. Jeg er enig med de politikere, der nu er ude at sige, at reguleringen bør lempes”, siger kredsformanden og tilføjer, at man i ansvarsområdet arbejder for, at reguleringen giver ensartede vilkår for ensartede virksomheder og samtidig tilpasses de forskellige virksomhedstyper. Lokalt arbejder Ole Skov og kredsen også med emnerne om en bæredygtig sektor. Spar Nord har en målsætning om at forrente egenkapitalen med 10 procent efter skat. ”De to største aktionærer Spar Nord Fonden og Nykredit har et helt andet motiv som ejere. For fonden handler det om at få et stabilt udbytte, som kan sikre opfyldelsen af fondens formål. For Nykredit handler det om at have adgang til distributionskraft gennem bankens 70 afdelinger. Om banken præsterer 8 eller 10 % i egenkapitalforrentning er formentlig ikke afgørende”, mener Ole Skov. ”Det samme tror jeg også gælder for de godt 120.000 kundeaktionærer, der sammen med Spar Nord Fonden og Nykredit ejer tilsammen ca. 70 % af banken” slutter Ole Skov.
UDVIKLING
Af Jannie Skovsen, næstformand
FINTECH KAN SKABE NYE JOB Finansforbundet og Spar Nord åbner begge dørene for fintechiværksættere, der kan udvikle nye services og skabe job i sektoren På Finansforbundets landsmøde i 2014 traf vi en beslutning om at fokusere endnu mere på fintech. Fintech er en sammentrækning af ordene financial og technology. Igennem årene var opmærksomheden på den stigende digitalisering tiltaget. I starten handlede det mest om, at flere og flere medarbejdere i sektoren ville få et behov for en teknisk opkvalificering – og at it-medarbejderne fik en større og større betydning for bankernes udvikling og dermed udgjorde en større andel af vores medlemsskare. Hvorledes kunne vi understøtte dem bedst muligt – og samtidig forberede den traditionelle bankmedarbejder på fremtidens krav til forståelse på it-området? Dette arbejder vi i Finansforbundet med via det politiske ansvarsområde “Vækst og Innovation”. De opgaver arbejder vi stadig med. Det nye er, at vi som fagforening har en
målsætning om at understøtte mere innovation og nye forretningsområder. Det overordnede sigte er naturligvis at medvirke til at skabe nye jobmuligheder. Vi har derfor som formål at understøtte medarbejderne i sektoren i at bidrage til en bæredygtig vækst med nytænkning og innovation. Dette skal ske i de eksisterende virksomheder - men vores blik retter sig også mod nye aktører på fintechområdet og blandt iværksættere. Finansforbundet har derfor truffet en beslutning om at åbne dørene for iværksættere på området. Lige nu har 6 iværksættervirksomheder deres daglige gang i Finansforbundets hus. Vi er i kredsen rigtig stolte af, at vi som moderne fagforening tager et medansvar og medvirker til at skabe rammer omkring innovation og nytænkning. Ved at stille kontorfaciliteter til rådighed får iværk-
sætterne muligheden for at koncentrere sig om udvikling og nytænkning – og det sker samtidig i et inspirerende miljø blandt ligesindede. Kredsen er samtidig rigtig godt tilfreds med, at vores egen bank også viser vejen – og satser på innovation og nytænkning i helt nye former. På Intranettet har vi kunne læse om tiltaget og på blandt andet Finansforbundets hjemmeside fremgår det, at 70 iværksættere har tilmeldt sig Spar Nords hackathon i marts. Her inviterer banken til en weekend med udvikling af digitale og kunderettede løsninger med Spar Nord som platform. Vi glæder os til at høre om erfaringerne.
Finans adgan
f inans
fo r b u n
det gir
g til ud
dig...
danne lse via kompe tence puljen
Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor. På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.
11
12
BERETNING
Af journalist Carsten Jørgensen
Tillidsmanden og kredsen supplerer hinanden Som ny tillidsmand er det en vigtig livline at have kredskontoret at ringe til, når jeg får en forespørgsel fra et medlem, hvor jeg ikke er helt sikker på svaret, siger Anne Østerby Jørgensen fra Bankområde Holstebro Netværk mellem tillidsmændene og tæt kontakt mellem tillidsmænd og kredsbestyrelsen er afgørende for, at medarbejderne i banken kan føle sig godt repræsenteret over for ledelsen. Det kan Anne Østerby Jørgensen skrive under på. ”Når man er helt ny tillidsmand og ikke altid ved, hvad man præcist skal svare på et spørgsmål fra et medlem, er det rart at kunne ringe til kredskontoret. Det er som at have en livline. Jeg oplever, at de stiller op med det samme og er klar til at hjælpe”, siger Anne, der greb bolden, da der i efteråret 2014 var udmelding om store forandringer i afdelingen, og ingen andre kolleger i Bankområde Holstebro havde lyst til at blive tillidsmand. ”Jeg er glad for at være tillidsmand. Det er spændende og givende at være i dialog med kollegerne og lederen og at være med til at gøre banken til en god arbejdsplads”, siger Anne, der er 51 år, privatrådgiver og tillidsmand for 15 kolleger. Hvert kvartal deltager hun i et netværksmøde med de øvrige ni tillidsmænd i området og to netværksansvarlige fra kredsbestyrelsen. ”Her hører vi om, hvad kredsen beskæftiger sig med for tiden, og vi tillidsmænd fortæller hinanden om, hvad der rører sig i vores bankområde. Det er inspirerende og givende at udveksle erfaringer fra hverdagen, og jeg tror på, at det er med til at gøre mig til en dygtigere tillidsmand”, siger Anne Et par gange om året deltager hun i Spar Nord Kreds’ tillidsmandsmøder og
”Det er inspirerende og givende at udveksle erfaringer fra hverdagen med andre tillidsmænd og kredsbestyrelsen, og jeg tror på, at der er med til at gøre mig til en dygtigere tillidsmand”, siger Anne Østerby Jørgensen.
Finansfo
rbunde
t gir dig
...
rister, ing fra ju rådgivn rbejdsere og a iv g d å lr socia lenter skonsu marked
-seminarer, hvor der er oplæg om relevante emner – senest holdt Lasse Nyby et oplæg om sit syn på god ledelse – og hvor der også er afsat plads til erfaringsudveksling med bankens øvrige tillidsmænd og kredsbestyrelsen. ”Disse møder og seminarer gør, at jeg bliver bedre klædt på til at være tillidsmand, hvilket kommer mine kolleger til gode”, mener Anne. I december afsluttede hun tillidsmandsuddannelsen ved at forsvare sin eksamensopgave om implementering af nye medarbejdere – hvordan man bedst kan få nye kolleger med på holdet og lært
dem op. Det har Anne selv haft tæt inde på arbejdslivet, idet hun indenfor et år fik seks nye kolleger, nogle efter overtagelsen af Andelskassen Holstebro i 2014 og nogle på grund af øget aktivitetsniveau i bankområdet. ”Finansforbundets tillidsmandsuddannelse er fantastisk spændende og udbytterig. Jeg er glad for, at jeg har taget den. Undervejs har Lene Aaen fra kredsbestyrelsen været min mentor, og hun har været en rigtig god støtte”, siger Anne Østerby Jørgensen.
BERETNING
Af Rikke Henriksen, bestyrelsesmedlem
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys… De fleste af os har en konstant fornemmelse af en verden i hastig forandring. Hvad sker der mon i morgen eller i overmorgen? Mantraet er, at det er fremtiden, der tæller – fortiden er jo netop: fortid.
Nu, hvor der er tegn på, at vi er på vej mod økonomisk fremgang i vores samfund, mærker vi en stigende optimisme og et håb om lysere tider. Samtidig kan vi også se tilbage på en periode siden 2008, hvor finanskrisen startede, hvor vi som medarbejdere i den finansielle sektor har lagt ører til mangt og meget og finanssektoren som helhed er blevet beskyldt for al dårligdom på jord. Her er et citat fra Danske Bankforeningers tidskrift: I vore dage er bankerne blevet det økonomiske livs syndebuk. Skarpe kritikere er til stadighed ude efter dem og påviser, at de bærer sig rent forkert ad. Snart er de for lemfældige i deres kreditpolitik, snart er de for reserverede og yder ikke den støtte, erhvervene har krav på. … Inkonsekvensen turde vel nå sit højdepunkt, når regeringen – umiddelbart efter at den har fået vedtaget en banklov, der skærper kontrollen og indskrænker bevægelsesfriheden meget betydeligt – opfordrer bankerne til at vise større aktivitet og ikke være bange for at tage en ’vis risiko’. Dansk bankvæsen befinder sig endnu i en rekonvalescens efter den store krise, og forholdene tillader intetsteds at slå af på fordringerne om en rimelig forretningsmæssig sikkerhed for de kreditter, der ydes.
Foto: Nils Krogh
Citatet er IKKE fra 2016, men fra 1930! (”Bankerne og Initiativet”, Danske Bankforeningers Tidsskrift, 1930, pg. 221-22). Ejendommeligt, ikke? Og det giver i hvert fald mig lejlighed til at reflektere lidt over, at det gælder både svære og gode tider, at de kommer og går, men verden alligevel består.
MERE HISTORIE
”Medarbejderne i den finansielle sektor har lagt ører til mangt og meget, siden finanskrisen brød ud i 2008”, skriver Rikke Henriksen.
Men hvis alt blot gentager sig, hvad er der så udrettet igennem årene? Selvom fremtiden er der, vi skal hen, bør vi nok bestræbe os på at lære af vores historie, så de største fejltagelser forhåbentligt ikke begås på ny. Og måske skal vi i samme åndedrag tænke over, hvad fagbevægelsen har betydet de seneste mere end 100 år – og hvorfor vi ikke alene i forrige århundrede men også i fremtiden har brug for en stærk fagforening som Finansforbundet, så vi holder sammen, når stormene igen engang i fremtiden raser. Hvis du har fået lyst til at vide mere om vores fælles historie i finanssektoren og måske finde andre eksempler på historiens gentagelser, kan du læse bogen, hvor citatet er fundet: ”Vi kan, når vi skal – Finansforbundets historie” af Per H. Hansen og Kristoffer Jensen, Syddansk Universitetsforlag 2013 – den findes på nettet.
Pluk fra fagbevægelsens – og Finansforbundets - historie 1898: LO stiftes. LO er nu hovedorganisation for over 1 million lønmodtagere på det private og offentlige arbejdsmarked. 1899: Septemberforliget indgås med arbejdsgiverne. Det er grundlæggende et kompromis mellem arbejde og kapital, hvor parterne gensidigt anerkender hinanden. Arbejdsgiverne anerkender lønmodtagernes ret til at organisere sig. Lønmodtagerne anerkender arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Det er så at sige grundloven på arbejdsmarkedet. 1901: Den første danske lov om barselsorlov vedtages, dog ikke som en selvstændig lov, men som en del af arbejderbeskyttelsesloven, fabriksloven af 1901. 1907: Dagpengeloven af 1907 var den første danske lov om statsstøtte til arbejdsløshedskasser. 1938: Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL). 1939: Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL). 1952: FTF stiftes. FTF er nu hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. 1987: Pagten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere fornyes i Fælleserklæringen af 1987. Det er en trepartsaftale mellem den daværende Schlüter-regering og arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DA, LO, FTF og AC). Den er det hidtil mest vidtrækkende eksempel på samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, og den er startskuddet til indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne og grundlaget for et lavinflationsregime baseret på moderat lønudvikling til gengæld for jobskabelse. 1992: DBL og DSfL fusioneres til Finansforbundet. 1997: Ansatte i den finansielle sektor får fem omsorgsdage. 1999: Finansansatte får en gruppeforsikring mod kritisk sygdom. 2003: Der indføres sundhedsforsikring og pensionsindbetaling på min. 15% og fri nytårsaftensdag. 2008: Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag bliver en banklukkedag. 2012: Der vedtages minimumsvilkår ved fyringsrunder. 2014: Forbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening vedtager at oprette en uddannelsespulje – Finanskompetencepuljen.
13
14
BERETNING
Regnskab for Spar Nord Kreds 2015
Resultatopgørelse
Balance
Indtægter Medlemskontingent Rejserefusioner Renter
2015 821.036 532.793 4.101
Indtægter I alt
2014 815.456 444.336 8.738
1.357.930 1.268.530
Udgifter Tillidsmænd Medlemmer Generalforsamling Kredsbestyrelsen Finansforbundet Samarbejde m/andre organisationer Administration
521.358 79.499 123.158 393.293 8.872 0 109.253
690.298 243.922 128.620 238.474 25.013 3.839 121.296
Aktiver: Indestående i Spar Nord Indestående på Udd. pulje Diverse tilgodehavender Tilgodehavende rejserefusion
2015 1.986.695 1.855.113 1.200 138.618
2014 1.852.659 1.933.458 718 124.459
Aktiver i alt
3.981.626
3.911.294
Passiver: Gæld Skyldige omkostninger Skyldig A-skat m.v. Forudbetalt kontingent og gruppeliv
1.855.113 22.276 8.504 940
1.933.458
Gæld i alt Egenkapital: Egenkapital primo Indskud FIH, Jyske Finans Årets resultat
Udgifter i alt Resultat
Udgiver: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9000 Aalborg Telefon 9634 4341 dkr@sparnord.dk
1.235.433
1.451.462
122.497
-182.932
Redaktion: Ole Skov (ansv.) Rikke Henriksen Kommunikation, Finansforbundet
4.620 920
1.886.833 1.938.998
1.972.296 0 122.497
2.145.433 9.795 -182.932
Egenkapital i alt
2.094.793
1.972.296
Passiver i alt
3.981.626
3.911.294
Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Oplag: 1.700
Udgives af Spar Nord Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
BERETNING
Kredsbestyrelsen
Ole Skov Formand, Kredskontoret osk@sparnord.dk 96344340 / 44340
Jannie Skovsen Næstformand, Kredskontoret jas@sparnord.dk 96342906 / 42906
Gitte Holmgaard Sørensen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret gsr@sparnord.dk 96342904 / 42904
Rikke Henriksen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret rvh@sparnord.dk 96342905 / 42905
Mette Haugaard Andersen Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Hjørring mea@sparnord.dk 96230658 / 46658
Michael Jensen Bestyrelsesmedlem, deltid Handels- og Udlandsområdet mje@sparnord.dk 96344333 / 44333
Lone Elmenhoff Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Rebild lom@sparnord.dk 96825087 / 48087
Vakant Bestyrelsesmedlem, deltid
Kontaktoplysninger: På kredskontoret møder du vores kredssekretær Dorthe Kræmmergaard dkr@sparnord.dk 96344341 / 44341
Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk Postadresse: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9000 Aalborg
Lene Aaen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret lee@sparnord.dk 96342903 / 42903
15
HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare. SPØRGSMÅL
Send svarene på e-mail til dkr@sparnord. dk eller med post til Spar Nord Kreds,
1. Hvor mange årsværk svarer de skyldige timer i Timeban-
Skelagervej 15, 9000 Aalborg
ken til? a. 30
Så deltager du i lodtrækningen om disse
b. 50
tre præmier:
c. 70 1. præmien - Kro- og Hotelophold med 2. I hvilket bankområde er Anne Østerby Jørgensen tillids-
middag for 2 personer
mand? a. Holstebro
2. præmien - En god bøf for 2 personer
b. Aarhus c. Nord
3. præmien - Luksus brunch for 2 personer
3. I hvilket bankområde er der flest medarbejdere? a. Horsens
Alle 3 præmier er fra GO DREAM Ople-
b. Nord
velsesgaver.
c. Aalborg Seneste frist for indsendelse af svar er 4. Hvad kommer ordet fintech fra? a. Mikroteknologi b. Genbrug af gamle Nokiatelefoner c. Financial Technology
Navn:
Adresse:
Postnr./by:
Email:
25. marts 2016.