Beretning fra Spar Nord Kreds 2018

B E R E T N I N G F O R S PA R N O R D K R E D S / E N V I R K S O M H E D S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / M A R T S 2 018

GENERALFORSAMLING I SPAR NORD KREDS FREDAG DEN 13. APRIL 2018 KL. 9.30 PÃ… COMWELL HVIDE HUS, AALBORG

2

BERETNING

Af Ole Skov

Et år med store Allerede i det første år i strategiperioden er der sket store forandringer i Spar Nord, skriver kredsformand Ole Skov

Fornylig var vi som formandskab i kredsen på Politisk Ledercamp sammen med formandskaberne fra de øvrige kredse i Finansforbundet. Der behandlede vi to spændende temaer, som meget godt beskriver den virkelighed, vi oplever i sektoren lige nu. Temaer som både vi som fagforening og sektoren generelt helt sikkert skal forholde sig til i fremtiden. Det handler om bæredygtighed og digitalisering. Begge temaer, der indeholder store udfordringer, men også en masse muligheder. Det vender jeg tilbage til senere.

For først vil jeg sætte nogle ord på 2017, som var det første år i bankens nye strategiperiode 2017-2020 – Den personlige bank i en digital verden. I strategien er der formuleret i alt 9 såkaldte Must Win Battles, som er indsatser, der er afgørende for at opfylde de strategiske målsætninger og på længere sigt at opfylde visionen om at være Danmarks mest personlige bank.

Det er vigtigt at huske på, at 2017 kun er det første år i en 3-årig strategiperiode.

På den baggrund er det meget imponerende at kunne konstatere, at der på alle

de 9 Must Win Battles er igangsat indsatser, og på flere er der allerede leveret og implementeret nye tiltag.

Spørgsmålet er, om det er gået for godt og for hurtigt. For de mange nye tiltag indeholder hver for sig en række store forandringer i både måden, opgaver skal løses på, og i forhold til, hvem der skal løse opgaverne. Så ovenpå de store forandringer, der fulgte med IT-konverteringen i 2016 fra SDC til BEC, kommer nu de forandringer, der følger af de strategiske indsatser.

Selv her godt et år efter IT-konverte-

forandringer ringen har vi endnu ikke opnået den tilstrækkelige rutine i de nye systemer. Der er samtidig områder på IT-siden, hvor banken er blevet nødt til selv at udvikle løsninger, fordi BEC ikke har de fornødne ressourcer til at levere eller ikke kan levere.

Alt det kan mærkes på organisationen – både i de lokale banker og i hovedsædet.

Der er igennem lang tid ydet en kæmpe indsats, og det tærer også på kræfterne.

Lad mig blot nævne nogle af de strategiske tiltag, der er implementeret i løbet af 2017 som følge af strategien. Det gode kundemøde på privat, den gode bankoplevelse i form af ny-indretning og afholdelse af serviceworkshops, fremtidens kundeservice hvor opgaver er overdraget fra de lokale banker til Kundeservice. Hertil kommer mere effektive processer i forhold til on-boarding af nye kunder og ændrede snitflader på boligrådet mellem de lokale banker og Support og Forvaltning.

Endelig har 2017 budt på en fortsat lavine af administrative opgaver, der er kommet til som følge af sektor-/lovkrav, bl.a. på hele hvidvaskområdet. Og vi skal nok ikke forvente, at omfanget af opgaver som følge af sektor-/lovkrav bliver mindre i fremtiden, snarere tværtimod.

Et stærkt opmærksomhedspunkt Det høje aktivitetsniveau og de konstante forandringer, organisationen skal forholde sig til, har været et stærkt opmærksomhedspunkt for os i kredsen gennem hele 2017. Sammen med tillidsmændene har vi været i en tæt dialog med ledelsen både lokalt og centralt. Det er sket lokalt gennem drøftelserne i ledergrupperne og i afdelingsudvalgene, hvor tillidsmændene

har deltaget. Centralt er det sket gennem drøftelser i Samarbejdsudvalget og i kredsens løbende dialog med bankens direktion og HR-afdeling.

I Samarbejdsudvalget har vi drøftet de erfaringer og den stemning, der har præget organisationen. Det er interessant at iagttage, at der er store forskelle. Der er ingen tvivl om, at det i høj grad også handler om ledelse. Herunder de prioriteringer der er nødvendige at foretage, når det opleves, at tid, ressourcer og mængden af opgaver ikke harmonerer.

Vi oplever, at ledelsen lytter til de erfaringer, vi deler med dem. Det er positivt, at HR-afdelingen nu gennem HR-partnerne kommer meget tættere på de enkelte forretningsenheder og kan give ledelse og medarbejdere sparring og gode råd om f.eks. at håndtere de forandringer, der sker i det daglige arbejde.

For at vi lykkes, bliver det ekstra vigtigt,

BERETNING

at medarbejdertrivslen er i top. Trivslen i banken er fortsat på et højt niveau, men den er under pres. Finansforbundets store trivselsundersøgelse, trivselsundersøgelse, der blev foretaget i maj 2017 og besvaret af ca. 1.100 medlemmer i Spar Nord Kreds, viser, at viser, at især hos medarbejderne i de lokale banker ses en faldende trivsel og faldende stolthed, og muligheden for at tilrettelægge sit arbejde opleves som mindre end tidligere.

Bankens egen trivselsmåling i forbindelse med APV-målingen i oktober viser samme tendens, at trivslen især er under pres i de lokale banker. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med banken har et stærkt fokus på at etablere og fastholde høj medarbejdertrivsel. Trivslen er samtidig afgørende for vores evne til at tilegne os nye arbejdsgange og klare de forandringer, som helt sikkert forsat vil være en virkelighed for alle i organisationen.

3

4

BERETNING

Sammen med banken har kredsen i 2017 gennem arbejdet i Arbejdsmiljøudvalget og i Samarbejdsudvalget formuleret og vedtaget en Sundheds- og Trivselspolitik og udarbejdet et sundheds- og trivselskatalog. Det er vi meget tilfredse med, og du kan på side 10 læse mere om kredsens arbejde med sundhed og trivsel.

Rekordregnskab Set i lyset af de mange forandringer og nye tiltag organisationen har gennemført i 2017, er det dejligt og tilmed ganske imponerende, at det er lykkedes at lande et økonomisk resultat for 2017 på 989 mio. kr. efter skat. Aldrig nogensinde i bankens snart 200-årige historie har banken leveret et højere resultat efter skat. Det er så flot, og det har vi alle grund til at være stolte af!

For hele sektoren gælder, at der i 2017

er skabt rigtig flotte resultater og derfor kan vi vist roligt konstatere, at fundamentet er til stede for at investere i fremtiden - i nye forretningsmuligheder og i nye arbejdspladser.

Udover det flotte økonomiske resultat for 2017 kan vi også glæde os over, at banken kom rigtigt flot gennem det ordinære besøg af Finanstilsynet. Grundlaget for dette er skabt i det daglige rundt i organisationen og er et bevis på, at der er pæn orden i penalhuset.

Derudover oplever banken lige nu, at den ligger rigtig godt i diverse kundemålinger med høj kundetilfredshed, både på privat og på erhverv.

Så der er alle gode grunde til at løfte hovedet og give hinanden et stort klap på skulderen.

Organisationsændringer i 2017 I sidste års skriftlige beretning omtalte vi, at banken i januar 2017 gennemførte en organisationstilpasning begrundet i den nye strategi, som bl.a. betød, at der blev nedlagt et antal stillinger på erhvervsområdet.

Desværre må jeg her i 2018 igen berette om en organisationstilpasning i januar måned. Denne gang begrundes tilpasningen i bankens strategiplan og den økonomiske målsætning om at reducere bankens omkostninger med 100 mio. Samtidig er bankens toplinje udfordret som følge af det lave renteniveau og den hårde konkurrence, som presser indtægterne.

Konsekvensen er, at der nedlægges i alt 75 stillinger i løbet af 2018. Under forhandlingerne var kredsens fokus at undgå afskedigelser. På trods af ledelsens gode vilje til at forsøge at reducere antallet af afske-

BERETNING

digelser, lykkedes det ikke at afværge alle.

Den 30. januar blev et farvel til 22 kolleger.

I forhandlingerne mellem bank og kreds om tilpasningen har vi givet udtryk for, at personalereduktionen er uforståelig set i lyset af det aktivitetsniveau, der er i hele organisationen.

Kredsens argumenter er, at banken står ganske godt på markedspladsen. Udover at det økonomisk går godt, oplever banken også en kundetilfredshed, der er blandt de højeste i sektoren, og som betyder, at der er basis for at erobre markedsandele og dermed flere kunder i butikken. Alt andet lige bliver det vanskeligere at opnå de ambitiøse vækstmål, når der skæres ca.

5 % i medarbejderstaben.

Spar Nord er efterhånden placeret de fleste steder på Danmarkskortet, og banken har de seneste år ikke været så offensiv omkring åbning af nye filialer. Det skete i 2017, hvor det blev besluttet at åbne en stor og stærk privatkundefilial i Aalborg Syd. Organisationsændringen berørte 2 bankområder, hvor i alt 5 velfungerende filialer i bankområde Rebild og Aalborg samtidig blev lukket – og medarbejderne samlet i Bankområde Aalborgs filialer – herunder størsteparten i den nye flotte filial. Det kom givet som en overraskelse for mange, herunder også medarbejderne, men ved nærmere eftertanke giver det god mening og styrker bankens offensive indsats i fremtiden.

I den nye filial i Aalborg Syd er der skabt en stærk afdeling med i alt 21 medarbejdere. Det giver mulighed for at skabe et højt fagligt niveau, og afdelingen vil uden tvivl være attraktiv både for kunderne og for medarbejderne.

Kredsen er meget tilfreds med, at den forholdsvis store organisationsændring kunne gennemføres uden en eneste afskedigelse. Så ros for dette til ledelserne i Rebild og i Aalborg.

I løbet af 2017 besluttede banken også at samle indsatsen og lukke afdelingen

i Vinderup, som hører til Bankområde Holstebro. Også her blev ændringen gennemført uden afskedigelser, idet alle medarbejderne nu er tilknyttet afdelingen i Holstebro.

Digitalisering Som jeg indledte med, så er 2017 det første år i bankens nye strategiperiode. Der er igangsat mange initiativer i forhold til at tænke nye forretninger. Blandt andet investerer banken i fintech, som er en sammentrækning af ordene financial og technology – og via etableringen af innovationsafdelingen Future Finance. Initiativer der skal være med til at opfylde strategien om at være ”Den personlige bank i en digital verden”.

Kredsen er meget tilfreds med, at banken har modet til og ambitionen om at være med langt fremme i forhold til at udnytte digitaliseringen. Målet er at skabe nye services, som gør banken endnu mere attraktiv for kunderne i fremtiden, og som forhåbentlig skaber grobund for flere finansielle arbejdspladser.

Finansforbundet har igennem længere tid haft fokus på innovation. Med Kent Petersen i spidsen har Finansforbundet været meget visionært og lagt mange ressourcer i indsatsen om at skabe Copenhagen FinTech Lab. Det er lykkedes, og allerede nu huser Finansforbundets adresse på Applebys Plads ca. 170 nye fintech-entreprenører, som arbejder med at udvikle nye services.

Vi er meget tilfredse med, at Spar Nord har valgt at bakke op om Copenhagen FinTech, dels som sponsor og dels ved at bankens kommunikationsdirektør Ole Madsen er indtrådt i bestyrelsen for Copenhagen FinTech.

Nu vil jeg som lovet vende tilbage til min indledning i beretningen, hvor jeg omtalte digitalisering som et af de to temaer, Finansforbundets formandsskaber drøftede på dette års politiske ledercamp.

En af oplægsholderne var Bente Overgaard, underviser på CBS og tidligere i Nykredits koncernledelse. Bente Overgaard fortalte, at der er 3 ting, som gælder om digitalisering: 1. alle virksomheder skal forholde sig til digitalisering 2. de digitale forandringer sker hurtigt og 3. digitaliseringen og forandringen af virksomheden kommer aldrig til at gå så langsomt som i dag.

Tre udsagn som kan virke skræmmende, men også bekræfter os i, at bankens strategi om at satse på digitalisering er helt rigtig. Spørgsmålet er så bare, om bankens indsatser er tilstrækkelige eller der skal satses endnu mere. Digitaliseringen rummer forretningsmæssige muligheder, hvor ressourcer kan frigives til andet og en smartere håndtering af data kan øge effektiviteten og udkommet.

Det, der bare ikke må ske, er, at digitaliseringen kun bruges til effektivisering og automatisering med det ene formål at reducere antallet af arbejdspladser. Målet må og skal være at gå en anden vej og have fokus på at udvikle nye forretningsområder og services og dermed skabe nye finansielle arbejdspladser.

Spar Nord vil være Danmarks mest personlige bank. Det skal vi holde fast i. Der vil komme robotter, som kan hjælpe os, men mennesket vil efter kredsens opfattelse være vigtigt også fremadrettet både i forhold til kunden og den rådgivning, vi kan give til kunderne.

Bæredygtighed Det andet tema, som fylder meget i det politiske arbejde i Finansforbundet og hos os i Spar Nord Kreds, er begrebet bæredygtighed. Også det har jeg lovet at vende tilbage til.

Op gennem 00’erne oplevede vi en global økonomisk vækst, der førte til øget velstand, bl.a. muliggjort af øget liberalisering og deregulering af det finansielle område.

En periode – kan vi se nu – som

5

6

BERETNING

også var præget af en høj grad af grådighed. Så kom Finanskrisen i 2008, og vi oplevede et alvorligt tilbageslag i økonomien. Det blev tydeligt, at vi før krisen troede, at det var sandt, selv det, der var for godt til at være sandt. Sådan agerede vi.

Her på den anden side af finanskrisen er vi forhåbentlig blevet meget klogere. Hvis ikke – så kan det ske igen, så lad os ikke glemme historien, men i stedet minde hinanden om, at det ikke er alt, der vokser ind i himlen.

At sektoren lige nu leverer rekordregnskaber er naturligvis positivt. Der skal skabes værdi til aktionærerne. Men er forventningerne til afkast for høje og/eller bæredygtige på længere sigt?

Jeg er enig i, at der skal skabes værdi til aktionærerne, men hvilken værdi og hvordan skal det gøres op. Et mål må være,

at forventningerne til et afkast er langsigtede og har et bæredygtigt perspektiv.

For der er brug for, at der skabes værdi baseret på en mere langsigtet og bæredygtig helhedsbetragtning.

Jeg læste forleden i Jyllands-Posten, at direktøren for Blackrock, som er verdens største kapitalforvalter med over 6 billioner dollars under forvaltning, i et brev til de administrerende direktører skrev: ”selskaber skal gøre mere end bare at tjene penge.” For at en virksomhed skal trives på den lange bane, skal den tjene et socialt formål – der skal være ”a Sense of Purpose” Jeg tror på, at fremtidens vindere er de virksomheder, der indretter deres forretning og agerer ud fra forventning og efterspørgsel hos alle interessenterne – og ikke kun aktionærerne. Spar Nord har

med sin ejerstruktur og sit samspil med Spar Nord Fonden alle muligheder for at være en af fremtidens vindere og vise, at det er muligt at skabe værdi for alle interessenter og for samfundet som helhed.

Det kræver mod, og det kræver vilje. Det er mit håb, at Spar Nord har begge dele og vil gå endnu længere ud ad den vej.

Kom til generalforsamling den 13. april I beretningsavisen kan du læse mere om kredsens arbejde. Der er mange andre emner, der ikke blev plads til at berøre i denne skriftlige del af beretningen. Det gemmer vi til den mundtlige beretning, som aflægges på generalforsamlingen den 13. april.

Vi glæder os til at se jer på generalforsamlingen – Vel mødt!

BERETNING

Af journalist Carsten Jørgensen

En ildsjæl takker af Når Ole Skov på Spar Nord Kreds´ generalforsamling den 13. april takker af og overlader depechen til den nye formand, er det samtidig et farvel til 22 år i fagligt arbejde

På generalforsamlingen i Spar Nord Kreds den 13. april skal der vælges ny formand. Ole Skov har meddelt, at han efter 15 år på formandsposten og i alt 22 år i det faglige arbejde, har besluttet ikke at genopstille. Oles beslutning er velovervejet og meldt ud til banken, kredsen og Finansforbundets hovedbestyrelse.

Ole meddelte sin beslutning på bankens intranet den 16. februar. Fælles for reaktionerne på beslutningen er, at det kom som en overraskelse. Der er og har altid overalt i kredsen været stor respekt omkring Ole – og derfor også nu respekt for, at Ole vælger en anden karrierevej.

"Det er ikke en pludselig beslutning, men noget jeg har gået og tænkt over i en længere periode. Tiden går jo – og jeg er nået en alder og et tidspunkt i mit liv, hvor jeg skal overveje, om jeg skal satse på at blive pensioneret fra mit job som formand for Spar Nord Kreds eller om jeg skal beskæftige mig med noget andet, de sidste år på arbejdsmarkedet.

Det har været 15 fantastiske og spændende år som formand, hvor både banken, sektoren og Finansforbundet har udviklet og forandret sig helt enormt.

Det har været et privilegie at være en del af, og jeg er stolt over den tillid, der har været vist mig som formand for Spar Nord Kreds."

Med Ole Skovs stop mister Spar Nord Kreds sit mest erfarne bestyrelsesmed-

lem. Ole Skov begyndte sin karriere som fagligt aktiv i 1996, hvor han blev valgt til tillidsmand for kollegerne i det tidligere Bankområde Sæby. I 1998 trådte han ind i kredsbestyrelsen og i Samarbejdsudvalget. I 2000 blev Ole valgt til bankens bestyrelse og i 2003 blev han valgt som formand for Spar Nord Kreds.

Siden 2008 har Ole haft en plads i Finansforbundets hovedbestyrelse. I forbindelse med dette arbejde har Ole bl.a. lagt mange kræfter i Finansforbundets politiske ansvarsområder, samt været udpeget til Økonomiudvalget og Overenskomstudvalget, ligesom han har været politisk ansvarlig for ansvarsområdet ”En bæredygtig sektor”. ”Ole har besluttet sig for ikke at genopstille, og i kredsen respekterer vi naturligvis hans beslutning. Det skal ingen hemmelighed være, at vi er kede af, at Ole stopper. Ud over at han altid er medlemmernes mand, har Ole, indtil han nu fratræder, været en yderst kompetent og respekteret formand. Vi har altid vidst, at Ole er både handlekraftig og stærk.

Nu skal vi klare os uden Ole”, siger næstformand Jannie Skovsen og fortsætter:

”Det har været 15 fantastiske og spændende år som formand”, siger Ole Skov.

”Spar Nord Kreds har – ikke mindst på Oles vagt – været en virksomhedskreds i konstant udvikling. I 2008 omlagde kredsen sine ressourcer og muliggjorde etableringen af Kredskontoret.

Kredsen i sin nuværende struktur har nu eksisteret i 10 år og har i hele perioden haft Ole ved roret”. ”Jeg er overbevist om, at alle, som har mødt Ole igennem hans lange fagpolitiske virke, vil give mig ret i, at Oles indsats igennem alle årene har været det, man kan kalde godt politisk håndværk.

Ole er meget vellidt af alle, en dygtig politiker og forhandler og en dygtig leder.

Og så vil vi naturligvis også komme til at savne ham som kollega”.

Ole Skovs farvel til fagligt arbejde markeres ved en reception i bankens hovedsæde den 17. april kl. 14.00-16.00.

7

8

SPAR NORD KREDS holder ordinær generalforsamling Fredag den 13. april 2018 kl. 9.30 på Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00.

Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand b. 1 bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er 2 år 7. Valg af: a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsens formand i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest fredag den 30. marts 2018. Forslag skal fremsendes skriftligt/pr. mail. Rettidigt indkomne forslag vil blive offentliggjort på kredsens hjemmeside senest den 6. april 2018.

Venlig hilsen SPAR NORD KREDS

Kandidater til bestyrelsen I forbindelse med generalforsamlingen skal der gennemføres valg til bestyrelsen, jf. dagsordenens pkt. 6.a. og 6.b.

Fristen for opstilling til bestyrelsen udløb den 16. marts 2018 og de opstillede kandidater kan ses på kredsens hjemmeside www. sparnordkreds.dk.

BERETNING

Af journalist Carsten Jørgensen

De gør kunderådgiverne endnu bedre Bonnie Nørholt Lodberg og Gitte Tøttrup Leeming er skiftet fra job som rådgivere i linjen til det team i Kundeservicecentret, der håndterer kundernes henvendelse i netbank, hvilket de begge er glade for

Bonnie Nørholt Lodberg havde 11 års erfaring som rådgiver i Brønderslev afdeling, og yderligere 8 års rådgivererfaring fra andet pengeinstitut med sig, da hun 1. juli 2017 skiftede til jobbet som teamleder i Kundeservicecentret i hovedsædet. Gitte Tøttrup Leeming havde lidt over to års erfaring som rådgiver med fra Vejgaard og Storvorde afdeling, og yderligere 13 års rådgivererfaring fra andet pengeinstitut, inden hun 1. januar skiftede til teamet i Kundeservicecenteret, der håndterer kundernes henvendelser via netbank. ”Som rådgiver ude i afdelingen var det superfedt at have den direkte kundekontakt, hvor man kan kigge kunden direkte i øjnene og mærke responsen, når kunden blev præsenteret for en god løsning.

Det fede ved at arbejde i teamet i Kundeservicecentret er, at jeg kan snuppe en sag fra fællesbunken, arbejde koncentreret med denne og færdiggøre den, inden jeg begynder på næste sag. Det er meget tilfredsstillende”, fortæller Gitte.

Ude i afdelingerne arbejder man som regel med flere opgaver på samme tid, da nogle sager kan tage rigtig lang tid. Det kan derfor være nødvendigt at springe til og fra. Dette kan både være hektisk, men også rigtig spændende. ”Når man sidder med beskederne, som er stilet til kundernes personlige rådgiver, er det en yderst vigtig opgave for os, at kunden stadig oplever en personlig og professionel behandling af sit spørgsmål. Her gør det gavn, at jeg selv har været ”ude i linjen”, og ved hvordan rådgivernes opgaver er. Som jeg ser det, er det mit job at gøre så meget som muligt for at lette rådgivernes arbejde, og give kun-

derne den samme service, som de ville få ude i afdelingerne”. ”I Kundeservice beskedteam kan man lettere løfte i fælles flok, fordi vi har fælles opgaver. Hvis der eksempelvis er brug for nogle timers overarbejde, er det alle, der kan hjælpe med dette”, siger Gitte.

Filter for kundehenvendelser Bonnie Nørholt Lodberg, der er teamleder for Gitte og 17 andre kolleger, er ligeledes glad for sit job. ”Vi fungerer som et filter for kundehenvendelserne, og fordi vi har en stor portion bankfaglig erfaring fra rådgivereller andre jobs i Spar Nord, sikrer vi, at kunderne får hurtigt svar, så rådgiverne ikke bliver forstyrret mere end højest nødGitte Tøttrup Leeming og Bonnie Nørholt Lodberg er med til at lette rådgivernes arbejde.

vendigt. Vi forsøger at give såvel kunden som rådgiverne i de lokale banker den bedste service. Nogle henvendelser kræver møde eller nærmere rådgivning, disse henvendelser kommer ud til den enkelte rådgiver ude i linjen”, siger Bonnie. ”Før var jeg tættere på kunden, end jeg er nu, og jeg fik som regel feedback med det samme fra den kunde, jeg havde hjulpet. Nu kommer feedback fra rådgiverne i linjen eller fra kunderne via netbanken, men da det meste foregår på skrift, er feedbacken jo altid lidt forsinket”, fortsætter hun med et smil.

Samarbejdet med rådgiverne i linjen fungerer ifølge Bonnie rigtig godt, og der er en god forståelse mellem begge parter af, hvordan kunderne får en god oplevelse ud af at være kunde i Spar Nord.

9

10

BERETNING

Af Gitte Holmgaard Sørensen

Stærkt fokus på sundhed og trivsel Jeg bliver glad, når jeg læser bankens CSR-rapport om samfundsansvar og ser, at banken stolt præsenterer bankens Sundheds- og Trivselspolitik og så vide, at jeg har været en del af processen

”Medarbejderne er Spar Nords vigtigste ressource og som arbejdsgiver har vi ansvaret for, at hver eneste medarbejder behandles med værdighed og respekt”.

Sådan står der skrevet i Bankens ny CSRrapport om samfundsansvar.

Jeg er stolt over at arbejde i en bank, som prioriterer, at sundhed og trivsel er en rigtig vigtig del af medarbejdernes hverdag, og som skriver, at Spar Nord har en dedikeret arbejdsmiljøorganisation, hvilket jeg er helt enig i.

Samtidig er jeg også stolt over at arbejde med dedikerede tillidsmænd, som ser det som en af deres vigtigste opgaver at arbejde med deres kollegaers trivsel.

I bankens samarbejdsudvalg har vi arbejdet med både Finansforbundets Trivselsundersøgelse, som vi fik lov til at udsende til alle 1400 af bankens medlemmer af Finansforbundet i 2017, og med bankens APV på det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdet er så videreført i alle bankens afdelingsudvalg og man kan se, at der er sat mange forskellige initiativer i gang derude, hvilket også gør mig glad.

Trivsel under pres Når al det positive er sagt, så er jeg da også godt klar over, at trivslen er under pres, hvilket jo også kan ses ud af rapporterne i Finansforbundets undersøgelse og APV’en på det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspresset er højt, og der kommer hele tiden nye opgaver.

Ikke mindst administrative opgaver fra sektorlovkrav, der kræver prioritering og ledelse og ikke mindst fokus på at trivslen bevares, for at vi kan holde til presset i længden.

Derfor er det godt, at der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og det er et godt initiativ, at HR-partnerne kommer med deres kommentarer til afdelingernes APV på det psykiske arbejdsmiljø.

Det er også godt, at de stiller sig til rådighed for at komme ud i afdelingerne og hjælpe med at arbejde med trivselsinitiativer, hvis der er brug for det.

Et andet initiativ, som er et af tiltagene i Sundheds- og Trivselspolitikken, er, at vi i banken gør uge 24 til Sundhedsuge og uge 48 til Trivselsuge.

Sundhedsugen har vi haft i flere år, og

den kommer mere og mere ind under huden på os alle sammen med nye og kreative initiativer. Trivselsugen prøvede vi for første gang i 2017, og også her blev den en succes ikke mindst på bankens Facebook side – Tættere på.

Vi skal trives hele året Jeg er helt enig, når nogle siger til mig, at det jo ikke hjælper at være sunde eller have fokus på trivsel kun en uge om året – men det er jo bestemt heller ikke meningen. Vi skal være sunde og trives HELE ÅRET. Men at der er ekstra fokus på sundhed og trivsel - bare i et par uger om året - giver os lige et ”brush up”, hvilket vi alle kan have brug for.

I kredsen glæder vi os til at arbejde videre med flere sundheds- og trivselstiltag sammen med bankens arbejdsmiljøorganisation, samarbejdsudvalg, HR og tillidsmændene i de kommende år. Personligt har jeg arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø i mange år, og jeg bliver aldrig træt af at interessere mig for mine kollegaers sundhed og trivsel.

Af journalist Carsten Jørgensen

BERETNING

God ledelse kræver tid Direktionen i banken har indledt en dialog om, hvorvidt der afsættes nok tid til ledelse ude i de enkelte afdelinger ”Vi har kigget på mellemledernes rolle – det vil sige privatkundechefer, landbrugschefer, mellemledere i hovedsædet med flere – da de dagligt har den tætteste kontakt til medarbejderne. Mange af mellemlederne bruger forholdsmæssig meget tid på selv at holde kundemøder, og det går ud over den tid, mellemlederen kan bruge på ledelse”, siger HR Direktør Kim Kastrupsen.

Emnet er blevet italesat på nogle seminarer for privatkundechefer, og Kim Kastrupsen håber, at det på sigt kan føre til, at man får skabt mere tid lokalt til, at mellemlederne kan praktisere ledelse. ”Det handler ikke om, at privatkundechefen helt skal fritages for kundemøder, men om at hun eller han måske skal afgive nogle kunder til rådgiverne, så der bliver mere tid til at være en god spillende træner”, siger HR Direktøren.

Han mener, det kan ske ved, at den pågældende mellemleder går i individuel dialog med sine rådgivere for at afklare, om de kan tage nogle få kunder ekstra. ”Hvis 10 medarbejdere påtager sig 5 procent mere arbejde, bliver der reelt frigivet 50 procent mere tid til andre opgaver”, pointerer Kim Kastrupsen og tilføjer straks, at mindre også kan gøre det.

Lokal selvbestemmelse Den lokale selvbestemmelse i Spar Nords afdelinger står ved magt, og bankens direktion har ingen intention om at trumfe en beslutning igennem om at frigøre mellemledere til mere ledelse. ”God ledelse handler om tillid. At opbygge og udvikle tillid mellem medarbejdere og ledere er utroligt vigtigt, og det er noget, som er i alles interesse. Som medarbejder er man bedst tjent med at have en god leder, fordi man trives og præsterer bedre, og for alle virksomheder er det også afgørende at have dygtige ledere”, understreger Kim Kastrupsen.

Dialogen om god ledelse og tid til ledelse har endvidere ført til, at man i HR-afdelingen er begyndt at arbejde med, hvordan man fremover kan gennemføre ledermålinger sideløbende med de målinger af det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, der allerede eksisterer i banken.

”Privatkundechefen skal ikke fritages helt for kundemøder, men måske skal hun eller han afgive nogle kunder til rådgiverne, så der bliver mere tid til at være en god spillende træner”, siger HR-Direktør Kim Kastrupsen.

11

12

BERETNING

Af Lene Aaen

Du skal lære hele livet Når du står i år 2030 og ser tilbage på, hvilke medarbejdere, der er kommet godt igennem den store digitale omstilling, vil det med garanti være dem, der har været bevidste om at udvikle deres kompetencer

Digitaliseringen af den finansielle sektor går stadig hurtigere. Det kan være spændende men også hårdt hele tiden at skulle omstille sig. ”Robusthed” er et begreb, der også i denne forbindelse er kommet meget fokus på. I flere sektorer tales der om, at medarbejderne skal være robuste. Her er det vigtig at være bevidst om, at ingen kan være robust alene, for medarbejdernes robusthed afhænger også af god ledelse, klare rammer, fornuftige arbejdsgange og kollegial støtte. Der er derfor behov for robusthed både på det individuelle og det organisatoriske plan.

Med de konstante forandringer og krav til robusthed og omstillingsparathed følger et behov for til enhver tid at have tidssvarende kompetencer. Men hvordan kan du som medarbejder sikre dig, at du har tidssvarende kompetencer? Det får du et par råd til her.

Først handler det om, at du holder vigtigheden af livslang læring for øje. Finansforbundet og FA har i overenskomsten formuleret rammerne for medarbejdernes udvikling sådan: ”Den teoretiske og praktiske videreog efteruddannelse af medarbejderne er af væsentlig betydning for såvel den en-

kelte medarbejder som for virksomheden. Medarbejdernes uddannelse skal derfor løbende tilpasses såvel virksomhedens behov som den enkelte medarbejders behov, evner og ønsker, således at der sikres medarbejderen mulighed for at vedligeholde allerede erhvervede kompetencer, men også mulighed for egentlige kompetenceløft.”

Det er derfor vigtigt, at du drøfter kompetenceudvikling med din leder. På din MUS skal du have modet til at efterspørge kompetenceudvikling, men først skal du forberede dig rigtig godt.

Start med at skabe et overblik over, hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer, du har. Overblikket er udgangspunktet for at kunne lægge en plan for, hvordan du vedligeholder og videreudvikler dine kompetencer.

Gratis karrieresamtale Måske har du behov for lidt hjælp eller nye spændende input. Her er der hel-

digvis hjælp at hente. Finansforbundet er din uvildige karrierepartner, som tilbyder karrieresamtaler – ganske gratis.

Inden en karrieresamtale bør du gennemgå øvelserne i Finansforbundets online karriereværktøj ”Worklife Invest-ment Universe”. Her kan du både gennemgå nogle afklaringsøvelser og udarbejde din egen personlige karriereplan.

Hvis du ønsker at kompetenceudvikle dig via kurser/uddannelser, har du en lang række kursusudbydere at vælge imellem. Finansforbundet er en af dem. Også Finanskompetencepuljen har efterhånden en lang række uddannelsestilbud. Måske er der noget, som kunne være interessant for dig. Giv derfor både finansforbundet.dk/fokus og finanskompetencepulje.dk et besøg.

God forberedelse er vejen til en god MUS, og kompetenceudvikling er vejen til, at du selv kan være med til at forme og udvikle dit fremtidige arbejdsliv – som fremtidens medarbejder.

BERETNING

Af Jannie Skovsen

Ny aftale om fagligt arbejde

Spar Nord Kreds og bankens ledelse er enige om at ændre samarbejdsstrukturen og indføre et helt nyt og anderledes setup. Den gode dialog mellem direktører og tillidsmænd skal fastholdes og udvikles og samarbejdet på tværs i banken skal styrkes

Den nye struktur er netop implementeret i banken, og såvel direktører som tillidsmænd skal til at vende sig til den nye samarbejdsform.

Jeg er klar over, at aftalen kan tolkes som et tilbageskridt for det hidtidige samarbejde mellem ledelse og tillidsmænd, men sådan ser vi ikke på det i kredsbestyrelsen. Meget har ændret sig over årene siden Afdelingsudvalgene og tillidsmandens deltagelse i ledermøderne blev aftalt.

Flere steder fungerede samarbejdet ikke længere optimalt. Spørgsmålet er så, om man skal stå fast og forsøge at reparere, eller man skal turde tænke nyt?

Vi føler, at det nu er tid til at tænke nyt, hvis vi skal udvikle samarbejdet. Derfor er det ikke et nederlag, at der nu sker noget andet. Det er en ny start.

Målet med den nye aftale er at styrke

relationen og tilliden mellem direktør og tillidsmand lokalt og samtidig styrke sammenhængskraften i banken. Ved at indføre faste møder mellem direktør og tillidsmand om lokale forhold, og nye Områdeudvalg med et mere tværgående perspektiv, skabes nye rum for dette. Samtidig får vi mulighed for gennem Områdeudvalgene at styrke SU-arbejdet – og dermed komme endnu tættere på det, som virkelig betyder noget i vores kollegers dagligdag. Dele af AU- arbejdet vil samtidig blive overtaget af Områdeudvalgene, mens andet vil overgå til de nye Trivselsudvalg.

Trivsel er et klart fokus for banken. Det er der god grund til, for trivslen er altafgørende for resultatskabelse og for, at banken kan rekruttere og fastholde det allervigtigste aktiv, banken har – nemlig dygtige og dedikerede medarbejdere. Derfor er vi

også rigtig glade for, at der med indførsel af Trivselsudvalg overalt er fokus på, at trivsel er en fælles opgave.

Lokalt har virkeligheden i øvrigt allerede overhalet aftalen, idet der flere steder allerede er nedsat Trivselsudvalg, som arbejder med trivslen lokalt. Vi håber samtidig, at alle de kolleger, som har lagt energi i Afdelingsudvalgene, støttet deres tillidsmand og inspireret SU, vil fortsætte med det store engagement. At I vil bakke op om de nye Trivselsudvalg og sende jeres ideer og tanker videre til det nye Områdeudvalg.

Ledelsen vil samarbejde og dialog Under forhandlingerne af aftalen har det været vigtigt for os at få håndslag på, at der er tale om et reelt ønske om at fastholde og udvide samarbejdet. Det har vi fået.

Nu er det op til os at gribe invitationen.

Der er ingen tvivl om, at såvel direktører som tillidsmænd skal vende sig til den nye samarbejdsform. Strukturen er på plads og nu skal vi sammen fylde rammerne ud.

Når denne artikel ser dagens lys, er tillidsmandsvalget sandsynligvis overstået – og jeg håber, at jeg kan meddele ledelsen, at vi har tillidsmænd i alle bankområder og er klar til samarbejdet.

13

14

BERETNING

Regnskab for Spar Nord Kreds 2017 Resultatopgørelse Indtægter Medlemskontingent Rejserefusioner Renter

Balance 2017 2016 828.194

836.988

458.302

464.114

1.688 3.488

Aktiver:

2017 2016

Indestående Spar Nord

2.170.083

2.000.033

Indestående Uddannelsespuljen

1.665.321

1.824.880

1.015

107.596

138.377

Diverse tilgodehavender

Tilgodehavende rejserefusion Indtægter I alt

1.288.184

1.304.590

Aktiver i alt

3.943.000 3.964.305

Passiver: Udgifter Tillidsmænd

382.986

297.980

Gæld

Medlemmer

30.538 333.515

Skyldige omkostninger

Generalforsamling

114.091

118.463

Skyldig A-skat m.v.

Kredsbestyrelsen

418.359

398.269

Finansforbundet

39.225

20.112

Administration

167.015 101.783

1.665.321 1.824.880

Forudbetalt kontingent og gruppeliv Gæld i alt

0

0

10.408

9.444

2.040

720

1.677.769 1.835.044

Udgifter i alt

1.152.214

1.270.122

Egenkapital:

Resultat

135.970 34.468

Egenkapital primo

2.129.261

2.094.793

135.970

34.468

2.265.231

2.129.261

Årets resultat Egenkapital i alt Passiver i alt

Udgiver: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9100 Aalborg Telefon 9634 4341 dkr@sparnord.dk

Redaktion: Ole Skov (ansv.)

Rikke Henriksen Kommunikation

3.943.000 3.964.305

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Oplag: 1.700

Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Udgives af Spar Nord Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

Tryk: Datagraf A/S

BERETNING

Kredsbestyrelsen

Ole Skov Formand, Kredskontoret osk@sparnord.dk 96344340 / 44340

Jannie Skovsen Næstformand, Kredskontoret jas@sparnord.dk 96342906 / 42906

Gitte Holmgaard Sørensen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret gsr@sparnord.dk 96342904 / 42904

Rikke Henriksen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret rvh@sparnord.dk 96342905 / 42905

Mette Haugaard Andersen Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Hjørring mea@sparnord.dk 96230658 / 46658

Michael Jensen Bestyrelsesmedlem, deltid Handels- og Udlandsområdet mje@sparnord.dk 96344333 / 44333

Lone Elmenhoff Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Rebild lom@sparnord.dk 96825087 / 48087

Helle Fischer Elkjær Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Randers hfe@sparnord.dk 72250269 / 57569

Kontaktoplysninger: På kredskontoret møder du vores kredssekretær Dorthe Kræmmergaard dkr@sparnord.dk 96344341 / 44341

Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk Postadresse: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 Postboks 162 9100 Aalborg

Lene Aaen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret lee@sparnord.dk 96342903 / 42903

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

SPØRGSMÅL

Send svarene på e-mail til dkr@sparnord.dk eller med post til Spar

1. I hvilken by holder Spar Nord kreds generalforsamling?

Nord Kreds, Skelagervej 15, 9000 Aalborg,

a. Aarhus

så deltager du i lodtrækningen om disse

b. Odense

c. Aalborg

tre præmier: 1. præmien Kro- og Hotelophold med middag for 2 2. Hvor var Bonnie Nørholt Lodberg rådgiver, før hun kom til Kundeservice i hovedsædet?

2. præmien

a. Brønderslev

En god bøf for 2

b. Vejgaard

c. Holstebro

3. præmien Luksusbrunch for 2 3. Hvilket år begyndte Ole Skov som fagligt aktiv? a. 1994

b. 1996

c. 1998

Alle 3 præmier er fra GO DREAM Oplevelsesgaver.

Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til Skat.

4. Hvor mange fintech-entreprenører huser Copenhagen FinTech Lab på Finansforbundets adresse?

Seneste frist for indsendelse af svar er

a. cirka 100

9. april 2018.

b. cirka 150

c. cirka 170

Want to join the coolest FINTECH COMMUNITY in the Nordic countries?

UDDAN DIG TIL FREMTIDEN Tag en uddannelse, der ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv – og få ECTS point med i købet. Uddannelserne i Finanskompetencepuljen er gratis, og du kan vælge mellem næsten 30 forskellige tilbud på diplom-, bachelor eller masterniveau.

Gå ind på

FINANSKOMPETENCEPULJE.DK - og find den uddannelse, der passer til dine udviklingsønsker og karriere.

*Du skal være ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for at søge uddannelserne i Finanskompetencepuljen.