Magasinet Finans nr. 10/2017

Filialdirektøren ligger i med min kollega Finansforbundets magasin nr. 10, 2017

KULTURVOGTER

For Daniel Dalum-Larsen handler tillidsmandsrollen ikke kun om at være en løftet pegefinger, men også om at stå i spidsen for sociale arrangementer og sikre en god kultur.

Side 10

Side 24

Har du din egen virksomhed – har du din egen bank

Bank for ejerledere Hos Nykredit ErhvervsBank får du en rådgiver, som interesserer sig for din samlede forretning, dens fremdrift og økonomien bag.

Vi giver dig adgang til værktøjer, viden og inspiration – og er 100% optaget af at finde svarene på, hvad der skal til for at bringe dig og din virksomhed foran.

Ring til os på 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/dinvirksomhed

Nykredit ErhvervsBank

LEDER

FINANS November 2017

Afkast er ikke nok i sig selv

E FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND STEEN LUND OLSEN

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

n tidlig morgen i slutningen af oktober aflagde Nordea kvartalsregnskab, og stort set sekundet efter brød historien om, at banken i løbet af de næste fire år vil skære medarbejderstaben med netto 6.000 mennesker, frem.

Lad os lige vende den en gang: Vi taler altså om, hvad der kan svare til mere end hver sjette medarbejder i banken. Det skal ganske vist efter planen ske frem mod 2021, men Nordeas udmelding står stadig her nogle uger efter som helt og aldeles uforståelig. Fordi konteksten og antallet er grotesk – og fordi det er et mærkværdigt og dybt problematisk signal om, at teknologien skulle være et værktøj, der angiveligt med et trylleslag konverterer medarbejderreduktioner til aktionærudbytter.

For hvor er det, vi står? Trods et nulrentemiljø og generelt lav vækst i det omkringliggende samfund tjener den danske finanssektor nemlig penge som aldrig før. Hele 24 milliarder før skat i halvåret 2017 – en stigning på 40 procent fra 2016.

I tilfældet Nordea er det som så ofte før en lidt diffus og uklar ”digitalisering”, der er ledelsens centrale forklaring på besparelsesplanerne.

Og ja, digitaliseringen er en gamechanger. Selvfølgelig må vi forholde os til, at der er job i vores sektor og i øvrigt på resten af arbejdsmarkedet, der vil blive forandret radikalt. Nogle job er forsvundet – andre vil gøre det i fremtiden.

Men det er både frustrerende, fattigt og visionsløst, hvis man ser medarbejderne som en omkostning og noget, som kunderne næsten med fordel kan undvære. Den tilgang er et ”ræs mod bunden” og kan ende med at forære markedspladsen til andre aktører. For det er nemlig også en del af udviklingen.

Finanssektoren har til stadighed været omdrejningspunkt for vækst i Danmark. For virksomheder og for privatkunder. For den finansielle infrastruktur og som en positiv faktor for samfundsøkonomien. Både for lokalsamfundet og faktisk også som eksporterhverv.

Det skal vi bygge på. Digitaliseringen betyder massive jobændringer, som den altid har gjort. Det forandringskrav tager vi på os som medarbejdere.

Men vi må også sende nogle krav retur: For vores sektor og virksomheder skal udvikle sig gennem digitaliseringen, gennem nye servicer og nye kontaktformer. Ikke bare erstatte mennesker med maskiner og distancere os fra kunderne for at drive en forretning, der primært handler om at generere afkast til aktionærerne.

Finansvirksomhed handler altså om mennesker. På alle sider af bordet. Det er i de relationer, at vi leverer noget hver dag til vores kunder og i sidste ende til det samfund, vi er en del af. Finansvirksomhed handler om at skabe værdi. Ikke kun afkast. ¢

3

Sektoren leder efter dig...

...som er nysgerrig på erhverv Mange pengeinstitutter leder med lys og lygte efter erhvervsrådgivere. Ofte forgæves.

I stedet for at lede hos andre pengeinstitutter er løsningen at finde kandidater i eget bagland. Det er her, du kommer ind i billedet.

Uanset baggrund, har FU har en uddannelse, der passer til dig.

Se mere på www.finansudd.dk/inspiration-cases/karrierevej/vejen-til-erhverv/

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Telefon 8993 3333

INDHOLD

FINANS November 2017

Faste sider LEDER | 3

NYHEDER | 6 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 29 INTERNATIONALT | 34 JOB OG KARRIERE | 38 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 47

DATABESKYTTELSE KAN KOSTE DYRT Overholder bankerne ikke EU’s nye persondataforordningen, kan de få bøder i millionklassen Side 44 Tema: Bæredygtighed

Filialdirektøren ligger i med min kollega

Vi skal tage ansvar for noget, der er større end os selv, mener Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen. Rent forretningsmæssigt er bæredygtighed også udtryk for sund fornuft Side 10

Arbejdslivet kan byde på mange dilemmaer. Mads Steffensen tog nogle af dem op med sit panel, da han gæstede det første af en række medlemsmøder for Finansforbundet Side 24

Daniel sikrer en god kultur

Isfjeldet er indtaget

For Daniel Dalum-Larsen handler tillidsmandsrollen især om, at han er med til at sikre en god kultur på arbejdspladsen. Det gør han ved at stå i spidsen for sociale arrangementer, men også ved at nedbryde højtideligheden Side 16

I Nordeas nye danske hovedsæde har ingen af medarbejderne eget kontor, men alle har i stedet mulighed for at vælge mellem forskellige arbejdsstationer Side 26

Robotter skal have menneskelig etik Livet går videre i Lemvig Vestjysk Bank kan nu ånde lettet op efter en årrække med krise, hvor stoltheden har været under pres Side 20

Kunstig intelligens skal kunne tage højde for etiske problemer og dilemmaer, mener kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm, der står bag den kunstige intelligens Frank Side 30

Syv skarpe til Steen Lund Olsen

Banker bør være super velpolstrede

Finansforbundets nye næstformand vil arbejde for en kultur, hvor ledere og medarbejdere taler sammen om retningen Side 23

Bankerne skal ikke glemme finanskrisen, da tiden ikke er inde til, at de svækker deres polstring, advarer professor i økonomi, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Side 48

5

6

NYHEDER

FINANS November 2017

Privatrådgiver i bronze Michael Gjerløv og familie har et varigt minde, der adskiller dem fra stort set alle andre. De er blevet valgt som ”en rigtig dansk familie” og gengivet i bronze AF BIRGITTE AABO FOTO: DR

”Var det noget for jer?”

Yenny Lysholm Thorsen og datteren Olivia blev stoppet på gaden i Hillerød af en DR-caster, der ville høre, om de havde lyst til at deltage i projektet ”En rigtig dansk familie”. ”Yenny sagde ja. Hvis det havde været mig, var det blevet et nej. På det punkt er vi meget forskellige”, fortæller hendes mand, 30-årige Michael Gjerløv, privatrådgiver i Nykredit Hillerød.

Overraskende valg Familien skulle vise sig at gå hele vejen i kunstprojektet, der er et samarbejde mellem DR, Statens Museum for Kunst, Københavns Kommune og Kunsthal Aarhus og har til formål at sætte moderne familieformer til debat.

Knap 500 familier fra hele landet havde dommerne at vælge imellem, da de skulle blive enige om en familie, der bedst tegner nutiden. Ti blev udvalgt til at være med i opløbet og blev portrætteret i tv-udsendelser, før det blev afgjort, hvem der skulle støbes i bronze i fuld størrelse af den anerkendte engelske kunstner Gillian Wearing. ”I første omgang var vi ikke klar over, at den valgte familie ville blive støbt i bronze. Og da det gik op for os, var vi overbeviste om, at en af de mere usædvanlige familier ville blive valgt, så vi var overraskede”, fortæller Michael Gjerløv.

Dommerne begrundede blandt andet valget af privatrådgiveren og hans familie med, at de ikke er et glansbillede, og at de har valgt familien, selv om den i første omgang var skrøbelig

Yenny Lysholm Thorsen var gravid med familiens andet barn, sønnen Jeppe, da familien tog til London for at blive målt og efterfølgende gengivet af kunstneren.

og blev etableret meget hurtigt. Yenny Lysholm Thorsen blev gravid tre måneder inde i forholdet, som dårligt nok var et forhold på det tidspunkt.

Ro på i Hillerød Tv-serien blev optaget, mens Michael Gjerløv stadig var ejer af en kaffebar i Sydhavnen, sideløbende med at han var ansat i Nykredit – han havde dog barsel noget af tiden. Cafeen er nu opgivet, og familien er flyttet fra lejlighed i København til hus i Hillerød: ”Jeg fik prøvet drømmen om at være selvstændig af, men den ser lidt anderledes ud og kræver mere, end man lige regner med, når den realiseres. Så nu er vi rykket hertil for at få stabilitet og

mere ro på”, siger Michael Gjerløv, der nu også er far til en lille dreng, Jeppe.

Han er indirekte med i skulpturen med sine forældre og storesøster Olivia, som indtil videre er placeret foran Statens Museum for Kunst, for Yenny Lysholm Thorsen var gravid, da familien tog til London for at blive målt og efterfølgende gengivet af kunstneren.

Graviditeten anes til familiens tilfredshed i bronzeudgaven – i det hele taget har det været en god oplevelse, siger privatrådgiveren: ”Vi var glade for at være med i forløbet, som nærmest fungerede som en slags familieterapi, og glade for resultatet. Statuen er et fint minde for os som familie”. ¢

FINANS November 2017

Dansk pension mister topkarakter Pensionssystemet i Danmark bliver for sjette år i træk rangeret øverst i en sammenligning med 30 lande i verden i Melbourne Mercer Global Pension Index, som er en årlig rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Mercer og Australian Centre for Financial Studies. I år er det dog ikke med topkarakteren A, men kun karakteren B+. ”Rapporten sætter med stor præcision spot på de svage punkter i det danske pensionssystem, nemlig for lav opsparing, for lav beskæftigelse blandt de ældre og ringe tilskyndelse til at spare op til pension i årene før folkepensionsalderen”, siger vicedirektør Jan V. Hansen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

NYHEDER

”Der er en trend i, at kunder vælger det personlige møde. Jeg kender ingen kunder, der ønsker at have fast ejendom uden at møde sin kunderådgiver” Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse, ved CBS’ bankkonference den 30. oktober

Digitalisering gør ikke den samlede sektor mindre For 10 år siden var der ansat 1 (én) compliancemedarbejder inden for personal banking i Nordea, i dag er der 500-600, som er beskæftiget med compliance i samme område af banken, og mange af dem har tidligere haft andre jobfunktioner i Nordea.

Denne udvikling beskrev Mads Skovlund Pedersen, Deputy Head of Banking i Nordea Danmark, da han mandag den 30. oktober debatterede forandringer i sektoren og deres betydning for fremtidens arbejdsmarked på Copenhagen Business Schools konference ”Banking on the future – rethinking the Financial sector”. ”Der vil være lige så mange job i den finansielle sektor om 5-10 år som i dag, hvis definitionen af sektoren ændres, så den også omfatter fintech”, sagde Mads Skovlund Pedersen.

Direktør for Finanssektorens Uddannelsescenter Søren Laursen vurderer heller ikke, at antallet af job vil blive færre trods den igangværende digitalisering i sektoren. ”I dag er der faktisk flere ansatte i finanssektoren end for 30 år siden, og tallene for beskæftigelsen er nogenlunde konstante.

Digitaliseringen betyder, at de medarbejdere, der ikke er agile, bliver ofre for udviklingen. Men vi ser også modtendenser, som når nogle virksomheder siger folk op, er der andre virksomheder, som ansætter”, sagde Søren Laursen i paneldebatten om fremtidens arbejdsmarked, der var arrangeret af Finansforbundet.

Marie Louise Kildegaard Hansen fra Network of Young Academics ville gerne have svar på, hvad man som medarbejder skal gøre for ikke at være en af dem, der bliver fyret.

Opsplitning af banker droppet EU har droppet planerne om at kræve, at de største banker i Europa splitter deres forretning op i en detailbank og en investeringsbank. Det skriver Financial Times. Det skyldes, at der ikke har kunnet opnås enighed mellem medlemslandenes regeringer og EU-parlamentarikerne. Til Financial Times udtaler en talsmand fra EU-Kommissionen, at ”verden har ændret sig, siden forslaget oprindeligt kom på bordet”. Forslaget blev fremsat af EU-Kommissionen i 2014.

Mads Skovlund Pedersen, Nordea, Keld Thornæs, Lån & Spar Bank, Søren Laursen, Finanssektorens Uddannelsescenter, og Marie Louise Kildegaard Hansen fra Network of Young Academics debatterede fremtidens arbejdsmarked på foranledning af Finansforbundet Foto: Christoffer Regild

”Du skal løbende tage nogle gode snakke med din leder om, hvad der skal til af kompetencer i fremtiden”, lød svaret fra Keld Thornæs, HR- og kommunikationsdirektør i Lån & Spar Bank.

Han fortalte, at Lån & Spar Bank i den seneste strategiperiode har fjernet 200.000 arbejdstimer fra medarbejdere, fordi robotter nu varetager de pågældende opgaver.

Men det har ikke betydet, at antallet af medarbejdere er reduceret væsentligt, fordi banken har ansat folk til at overvåge robotternes arbejde. /CJO

BEC har ansat 150 i år It-virksomheden BEC runder 150 nyansættelser i 2017. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. De nye kræfter er ansat både i forbindelse med genbesættelse af stillinger, der er blevet ledige efter fratrædelser, og på grund af en række nye projekter inden for compliance, bedre realkreditrådgivning, robotautomatisering og procesoptimering. BEC regner med fortsat at ansætte, så de når målet om at vokse med 90 fuldtidsstillinger og nærme sig i alt 800 ansatte ved slutningen af 2017.

7

8

NYHEDER

FINANS November 2017

Nykredit skifter planer Nykredit har droppet planerne om børsnotering.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra virksomheden tirsdag d. 7. november. Bestyrelsen i Forenet Kredit har valgt at bakke op om, at en gruppe af danske pensionsselskaber køber sig ind i Nykredit, og dermed får virksomheden hentet yderligere kapital, hvilket var et af hovedargu-

menterne for en børsnotering. Det er selskaberne PFA, AP Pension, PensionDanmark, MP Pension og PKA, der er klar til at købe en samlet andel på 16,9 pct. af aktierne. Beslutningen om salget skal dog først endeligt træffes af Forenet Kredits repræsentantskab d. 23. november.

Højeste beskæftigelse siden 2014 38.336 var beskæftiget i pengeinstitutterne i andet kvartal i år, hvilket er det højeste antal i ti kvartaler.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. For den samlede finansielle sektor er antallet af beskæftigede 79.009, hvilket er det højeste tal siden januar 2015.

24.000.000.000 kroner i første halvår 2017. Sådan lyder det samlede overskud hos de 71 pengeinstitutter, der er under Finanstilsynets tilsyn. Dermed er det de bedste halvårsregnskaber i 11 år, og det samlede overskud overgår det, der var i halvårsregnskaberne 2016 med hele 40 procent.

Roskilde Banks ledelse er frifundet

Nordea varsler massefyring Nordea vil skære 6.000 arbejdspladser i løbet af de næste fire år. Det meldte banken ud torsdag den 26. oktober. Beslutningen møder stor kritik fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, der mener, at det også vil få store konsekvenser for arbejdsklimaet: ”Det kommer garanteret til at skabe en kæmpe frustration. Enhver, der har været på en arbejdsplads, hvor man ved, at hver ottende medarbejder skal fjernes, vil da gå i et ’gad vide, om det er mig’-mode. Det kan da på ingen måde skabe medarbejdereller for den sags skyld kundetilfredshed.

Ved at gøre det på den her måde sætter man virksomheden i en panisk tilstand”,

udtaler Kent Petersen til FinansWatch.

Fyringer vil blandt andet ramme it-funktioner og filialer, og så vil Nordea flytte arbejdsopgaver til lavtlønslande. Bankens it skal centraliseres mere, og fyringerne er et led i en transformation mod en mere digital bank. Det virker for Kent Petersen til gengæld uforståeligt. ”Vi er helt med på, at der i løbet af de næste 10 år kommer teknologier, som vil forandre sektoren meget. Men en teknologi, som gør, at man kan argumentere for, at man kan undvære 13 procent af sine medarbejdere i Nordea, findes simpelthen ikke i øjeblikket”, siger han til FinansWatch.

Østre Landsret har frifundet Roskilde Banks ledelse i sagen om erstatningsansvar efter bankens krak. I afgørelsen lyder det, at der har været kritisable forhold i forbindelse med driften af banken, men forholdene har ikke givet landsretten grundlag for at fastslå, at ledelsen generelt betragtet har drevet banken uforsvarligt.

Alipay er nu i Danmark Verdens største betalingsapp, Alipay, der benyttes af 520 millioner mennesker, er nu tilgængelig i Danmark. Indtil videre går man efter at servicere kinesiske turister, og det er ikke planen, at appen skal være en konkurrent til for eksempel danske MobilePay, skriver FinansWatch.

GrønlandsBANKEN

Er du klar til nye udfordringer og oplevelser?

Erhvervsrådgiver Her har du muligheden for at kombinere et spændende job med fantastiske kulturoplevelser og en storslået natur Grønlandsbanken er en spændende og veldrevet finansiel virksomhed, der servicerer langt hovedparten af både borgere og virksomheder i Grønland. I 2016 er der formuleret en ny strategi 2020, som skal understøtte visionen og målet om at være ”Grønlands bedste virksomhed – til gavn for Grønland”. Banken, der beskæftiger ca. 120 medarbejdere, er inde i en særdeles positiv udvikling.

Til erhvervsafdelingen på hovedkontoret i Nuuk søges en erfaren og engageret erhvervsrådgiver, der kan yde rådgivning på et højt niveau.

Du kommer til at servicere en spændende erhvervsportefølje bestående af både store, mellemstore og mindre virksomheder.

En central del af jobbet består i at rådgive, behandle og bevilge lånesager samt at være i en løbende, konstruktiv dialog med dine kunder. Du bliver en del af et velfungerende erhvervsteam med 8 medarbejdere.

Det forventes, at  du har solid erfaring med rådgivning og behandling af erhvervsengagementer.  du er serviceminded og tillidsvækkende i din dialog med kunderne.  du er vant til at tage ansvar og arbejde selvstændigt med dine opgaver.  du har en videregående finansiel uddannelse – gerne HD. Der tilbydes en attraktiv og vellønnet stilling i en solid finansiel virksomhed med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Banken stiller bolig til rådighed efter regler fastsat af Grønlands Selvstyre.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jens Erik Hedegaard, tlf. 2244 0406 eller Morten Elbro tlf. 2858 0056.

Ansøgning mrk. ”507 Erhvervsrådgiver” sendes til job@hedegaardmanagement.dk.

Læs mere på www.hedegaardmanagement.dk

10

TEMA: BÆREDYGTIGHED

FINANS November 2017

Bæredygtighed er en naturlig opgave for en fagforening at beskæftige sig med, siger næstformand Michael Budolfsen, der har ansvaret for bæredygtighed i Finansforbundets regi og desuden sidder som præsident for UNI Europa Finance AF SABINA FURBO / FOTO: JASPER CARLBERG

Hvorfor skal en fagforening beskæftige sig med bæredygtighed? ”For mig at se er det en integreret del af vores dna som fagbevægelse. Det handler dybest set om, at vi skal tage ansvar for noget, der er større end os selv, så vi sikrer, at der også er et arbejdsmarked og en fremtid for næste generation og generationen efter den.

Overordnet handler begrebet om, hvordan vi vil prioritere vores ressourcer på langt sigt. Det koster måske lidt mere her og nu, men det vil koste langt mere på den lange bane, hvis vi ikke går ind i kampen. Jeg har to børn, der går på universitetet, de skal ud i samfundet igen, og de får nogle børn, der skal ud i arbejde. Jeg skal nok klare mig. Jeg er ved at være så gammel, at det går nok alt sammen. Men vi har altså et ansvar for de næste”.

Hvor ser du muligheder for at rykke noget? ”Bæredygtighed handler jo ikke alene om, at vi ikke skal nedslide jordens ressourcer, men også om, at vi ikke skal nedslide de menneskelige ressourcer. På både nordisk og europæisk niveau arbejder vi med at sikre bæredygtig finans under det råd, der hedder Sustainable Finance. Det beskæftiger sig med tre principper under begrebet ESG – Environmental, Social og Governance. Der er enormt fokus på E’et og

FINANS November 2017

TEMA: BÆREDYGTIGHED

G’et, men knap så meget på S’et. Og der ser jeg, at vi som fagbevægelse har en helt central rolle, for at S’et ikke bliver glemt, for du kan jo ikke være grøn og rigtig og samtidig behandle dine medarbejdere som skidt.

Konkret betyder det, at vi skal have bæredygtige arbejdspladser for dem, der arbejder der i dag, men vi skal jo også sørge for, at der er en arbejdsplads til de nye, der kommer ind. Vi skal jo også tage stilling til, hvad det har af betydning, når job flyttes til for eksempel Estland eller Litauen – ikke kun for dem, der mister deres job i Danmark, men også hvordan vi sikrer de nye kolleger ordentlige arbejdsvilkår i lande, der har et andet forhold til retten til at organisere sig.

En anden problemstilling er, at bæredygtighed skal trækkes ind i virksomheden – det skal trækkes ind i de konkrete investeringer og de konkrete handlinger. Og som fagbevægelse kan vi være med til at fodre de ratingbureauer, der screener virksomhederne, med informationer, hvis vi kender til uetisk adfærd.

Vi vil også arbejde for, at de principper, der er for ansvarlige investeringer, også bliver båret ind i en bæredygtighedskontekst. Fagforeningsarbejde handler også om at påvirke den rå kapitalmagt. Vi ved jo, at markedet – specielt i vores sektor – har en helt enorm påvirkning på, hvordan virksomhederne bliver drevet. Det handler også om at påvirke lovgivere og tilsyn, så vi har en regulering, der giver plads til både små og store pengeinstitutter og til understøttelse af både store multinationale virksomheder og til små, lokale iværksættere”.

Hvor ser du udfordringerne? ”Vi har en udfordring med imaget i sektoren. Det er, som om det eneste formål, ledelserne i mange år har opereret med, er at tjene penge. Men formålet for det finansielle område er at tilbyde økonomiske løsninger til private og erhvervskunder. På samme vis som Carlsbergs formål er at brygge øl.

Vi skal insistere på, at vi er en del af servicesektoren, og at det er relationen, der er kerneydelsen – ikke produkterne.

Og så er det jo ikke nok at tilslutte sig initiativer, etiske retningslinjer og andre ting. Virksomhederne skal agere efter det i alle dele af deres forretning. Det handler om at udvikle sine medarbejdere. det handler om at levere tilbage til det samfund, man driver virksomhed i, og det handler om at sikre gode forhold … også når jobbene flyttes ud af Norden og til steder, hvor lønmodtagere og fagforeninger står svagere, end de gør i Danmark. Det bliver en stor opgave at holde virksomhederne oppe på, at det ikke kun handler om flotte ord, men det er en opgave, vi må og skal tage på os”. ¢

11

12

TEMA: BÆREDYGTIGHED

FINANS November 2017

Virksomheder og pengeinstitutter skal ikke kun tænke bæredygtighed ind i deres kerneforretning af etiske årsager.

Det er i dag også det fornuftigste at gøre rent forretningsmæssigt AF SABINA FURBO / FOTOS: CHRISTOFFER REGILD OG NANA REIMERS

Den tid, hvor bæredygtighed var et begreb, som mest blev giver afkast på 5-8 procent – et tal, der for bare få år siden diskuteret blandt velmenende idealister, er for længst forbi. var nærmere nul. ”Det er ikke bare en sur pligt for virksomhederne at skulle Igennem det seneste par år har begrebet vundet indpas i flere realisere de bæredygtige ambitioner. De kan vinde nogle nye store erhvervsvirksomheder og organisationer.

Da Dansk Industri (DI) eksempelvis afholdt topmøde i markeder, hvis de investerer i bæredygtighed. Vi ser ikke noget slutningen af september for erhvervsledere fra store og små problem i, at folk skal tjene penge på verdensmålene. Omstilvirksomheder, var det ikke den sædvanlige diskussion om, lingen kan kun lade sig gøre, hvis virksomhederne kan overhvordan virksomhederne kan optimere deres udbytte eller leve”, siger nordisk direktør for FN’s udviklingsprogram Caforandre deres rammevilkår, der fyldte. Men i stedet, milla Brückner, der mener, at virksomheder, der ikke hvordan de, som virksomheder, kan bidrage til omstiller deres forretningsmodel i de kommende at gøre hele samfundet bæredygtigt. årtier, bliver koblet af globalt, fordi der er anDybest set var konklusionen på topmødre, der vil gøre det hurtigere. det, at virksomheder i langt højere grad En holdning, som tidligere Group Vice skal se et formål, der ligger uden for virkPresident i Grundfos Tao Bindslev, der i somheden selv. Som direktør for Grunddag på investorplan arbejder med komfos Mads Nipper på mødet understremercielle initiativer med en stærk bægede, er det at tjene penge ikke forredygtig vinkel, deler. mål nok for pumpevirksomheden, men ”Ud over at vi rent faktisk har en at målet er at bidrage til at nå to af de brændende platform, så er det rent fak17 mål for bæredygtig udvikling, som FN tisk også en god forretning i dag, fordi de vedtog i 2015. Nemlig målet om rent drikkommercielle interesser kan gå hånd i hånd kevand og sanitet og målet om at bremse med de bæredygtige formål”. global opvarmning. ”Over de seneste 18 Og DI har efterfølgende udtalt, at virkBanker kan blive den store driver somheder generelt spiller en nøglerolle Ved Finansrådets (nu Finans Danmark) måneder har der været i arbejdet for at nå FN’s 17 verdensmål. seneste årsmøde var bæredygtighed en udvikling fra banker, også et begreb, der havde listet sig ind der siger: ”Vi vil ikke gøre Bæredygtighed og kommercielle i talerne, ligesom flere pengeinstitutter noget dårligt”, til at de nu smager på begrebet i deres CSR-rapporinteresser kan gå hånd i hånd Der er nemlig efterspørgsel efter en bedre ter, mens andre kører forskellige bæresiger: ”Vi vil gerne gøre verden, hvilket gør bæredygtighed til et noget godt”. Både globalt dygtighedsprojekter sideløbende med konkurrenceparameter. Det kan også afderes normale forretningsområder. og herhjemme” læses i investeringsporteføljerne, hvor inMen for at det virkelig skal kunne Sofie Blakstad. vesteringer i bæredygtige projekter i dag rykke på den lange bane, skal bæredyg-

FINANS November 2017

TEMA: BÆREDYGTIGHED

”Den finansielle branche har en mulighed for at revolutionere den måde, man går til markedet på, på en kommerciel og bæredygtig måde” Tao Bindslev

tighed ind i selve kerneforretningen også i pengeinstitutterne, mener Tao Bindslev. ”Den finansielle branche har en mulighed for at revolutionere den måde, man går til markedet på, på en kommerciel og bæredygtig måde.

Vi skal have arbejdet meget seriøst på tværs af alle brancher med bæredygtighed, og den finansielle branche har en instrumental rolle i forhold til både at påvirke og sikre sig, at der bliver investeret i de rigtige ting, og at man gennemfører sin kerneforretning på en måde, hvor det bliver en naturlig del af det at drive bank, der direkte kan associeres med for eksempel FN’s verdensmål”, siger Tao Bindslev, der tidligere har arbejdet i Fortune 500-firmaer i USA.

Teknologien kan understøtte bæredygtighed Og de banker, der ikke gør noget, vil på den lange bane blive koblet af, siger CEO og stifter af fintechvirksomheden Hiveonline Sofie Blakstad. Det lille techfirma, der residerer i Copenhagen FinTech Lab, er blot en ud af mange nye fintechvirksomheder, der specialiserer sig i at lave teknologi baseret på blockchain, der understøtter bankers og investorers mulighed for at lave bæredygtige forretninger.

En teknologi, der har tiltrukket sig opmærksomhed på den globale scene. Således har Sofie Blakstad lige været til World Bank IMF Meeting med store globale spillere som JP Morgan og Goldman Sachs. ”Entusiasmen har været stor, og jeg har noteret mig, at over de seneste 18 måneder har der været en udvikling fra banker, der siger: ”Vi vil ikke gøre noget dårligt”, til at de nu siger: ”Vi vil gerne gøre noget godt”. Både globalt og herhjemme. Og jeg er ret sikker på, at de banker, der ikke kobler sig på nu, vil misse den store chance, der er, for at skabe et nyt marked”, siger Sofie Blakstad.

Lige nu lægger Hiveonline sidste hånd på et pilotprojekt i

samarbejde med blandt andet den svenske storbank SEB og fintechvirksomheden Stockholm Green Digital Finance om en grøn obligation baseret på blockchain. Kort fortalt går det ud på, at alle transaktioner er bygget ind i en såkaldt blockchain – et computerprogram, der illuderer et forløb – og alle transaktioner er synlige for alle parter, ligesom systemet kan automatisere og låse pengene til en bestemt adfærd.

Teknologien kan på den måde skabe transparens og tillid, som indtil nu har været de manglende faktorer, når investorer skal afgøre, hvor de vil lægge deres penge. En af de store forhindringer for at få FN’s verdensmål opfyldt er, at der ikke er nok investorinteresse i at investere i bæredygtige projekter i områder som Zimbabwe, Sydøstasien og dele af Sydamerika, simpelthen fordi tilliden til, at pengene rent faktisk bliver brugt til det, de skal, er lav i lande med stor korruption, bureaukrati og ustabile valutaer. ”Vi kan skabe den sikkerhed via teknologien, fordi vi kan udnytte teknologien til at vurdere, evaluere og kontrollere strømmen af pengene”, fortæller Sofie Blakstad, der ser den blockchainbaserede obligation som første spæde skridt. ”Jeg ser mange muligheder for at lave endnu mere komplicerede investeringsprodukter med samme teknologi, og i en nær fremtid er jeg også sikker på, at teknologien kan være med til at ændre den måde, som markedet i dag fungerer på”. ¢

FN-mål mod en bæredygtig fremtid Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og den planet, vi bor på.

Læs mere om de enkelte mål på Verdensmaalene.dk

13

14

TEMA: BÆREDYGTIGHED

FINANS November 2017

På Samsø har banker, erhvervsliv og borgere sammen skabt et energieventyr, der i dag betyder, at ikke alene er øen 100 procent energibæredygtig, men nye arbejdspladser er også kommet til, befolkningstilvæksten er positiv, og banken har flere kunder, end der er beboere på øen AF SABINA FURBO

Tilbage i 1990’erne var Samsø som så mange andre små lokalsamfund ved at miste pusten. Der var ingen til at overtage de store kvæg- og svinebedrifter, for de unge rejste væk, så snart de fik muligheden. Slagteriet og plastfabrikken måtte dreje nøglen rundt. Og for mange af beboerne var det svært at se en lys fremtid på den lille ø i Kattegat.

Så udskrev den daværende miljøminister Svend Auken en konkurrence, hvor man med støtte fra staten skulle forsøge at drive et samfund 100 procent bæredygtigt ud fra et energiperspektiv. Og det blev starten på et vaskeægte eventyr på Samsø, som vandt konkurrencen med den daværende landmand Søren Hermansen i spidsen.

I dag, 20 år senere, er Samsø et af verdens eneste samfund, som er 100 procent selvforsynende med energi, og borgerne på Samsø ejer 90 procent af deres egen energiinfrastruktur.

Men det er ikke hele historien, for ikke nok med at befolkningen begyndte at investere i hele eller dele af vindmøller og solcelleanlæg, de begyndte også at tjene penge på at sælge deres overskydende energi. Fru Hansen fik mulighed for at energiisolere sit hus, på trods af at huset var mindre værd end gældsætningen, fordi banken kunne se en god forretning i, at hun fik en lavere varmeregning. Og håndværkerne fik flere job, for nogen skulle jo udskifte vinduerne og indsætte varmepumpen. ”Det her energiprojekt har ikke bare vist, at det kan betale sig at gå aktivt ind i bæredygtighed, det har også fået en hel masse positive sidegevinster, som har gjort hele Samsø mere bæredygtig. Vi har fået et helt andet brand. I dag er Samsø

ikke en stakkel, men et forandringsparat samfund, der godt selv kan finde løsningerne”, fortæller Søren Hermansen, der i dag er leder af Samsø Energiakademi, som hvert år får mere end 5.000 besøgende – og det er alt fra kongelige til miljøministre fra USA og studiegrupper fra Asien, der kommer til øen for at høste af erfaringerne.

Og projektet har også givet øen selvtillid, oplever den lokale landmand Mogens Mahler, der som den første investerede i en vindmølle. Ikke af idealistiske grunde, men fordi han troede på, at det ville blive en succes. ”Og det er det blevet. Det var virkelig det pust, Samsø trængte til. Vi er også blevet en mere stolt befolkning, og

FINANS November 2017

TEMA: BÆREDYGTIGHED

”I dag er Samsø ikke en stakkel, men et forandringsparat samfund, der godt selv kan finde løsningerne”, fortæller Søren Hermansen, der som leder af Samsø Energiakademi ofte tager imod besøgende fra hele verden.

ligt til udtryk over for den enkelte medarbejder, som jeg har oplevet det i andre afdelinger”.

der bliver hele tiden sat nye initiativer i værk, som gavner øen og beboerne”, siger landmanden, der har boet det meste af sit liv på øen.

Banken har skabt tillid og tryghed Søren Hermansen er heller ikke i tvivl om, at det at bankerne har været en positiv medspiller, har haft stor betydning for projektets succes. ”Bankerne har hjulpet med at lave finansieringsmodeller, som kunderne har kunnet bruge i stedet for at starte deres egen banksag op, hver gang de har villet investere i en energirigtig løsning. Det er jeg sikker på har betydet, at mange almindelige borgere også har kunnet investere i projektet, fordi det har skabt tryghed og tillid”, siger Søren Hermansen, der fra start bevidst valgte at bruge de lokale banker på øen.

Også landmand Mogens Mahler ser en betydning i, at banken kender ham. ”Jeg vælger at tro, at jeg har haft en lille fordel af, at de kendte mig, når jeg gerne har villet lave de forskellige investeringer. Men for mig har det også betydning, at jeg som kunde støtter op omkring lokale arbejdspladser”.

I dag er Samsø langtfra færdig med at erobre nye bæredygtige landvindinger. Der er for eksempel tanker om at bygge Danmarks første bæredygtighedsskole og opføre et biogasanlæg, der skal producere gas til den lokale færge. Og når de nye investeringsmuligheder er skabt, så står Jyske Bank sammen med det lokale erhvervsliv på den årlige energimesse klar med finansieringsløsninger for både landmanden og fru Hansen. ¢

Bedre image i banken 500 millioner kroner er der igennem de sidste tyve år blevet investeret i forskellige energiprojekter på øen. Og finansieringen har lokale filialer af Jyske Bank og Danske Bank stået for, ligesom begge banker har sponsoreret opførelsen af Energiakademiet. Mens sidstnævnte bank valgte at lukke filialen på øen, er Jyske Bank blevet. Den har i dag 10 ansatte og mere end 4.000 kunder i et samfund, som har 3.700 borgere. Og afdelingsleder Peter Rosendal er ikke i tvivl om, at det har været en god forretning for banken at gå aktivt ind i projektet. ”Investeringerne har været rentable, og vi har flere kunder, end der er beboere på øen, fordi folk på fastlandet, der også har villet investere i vindmøller, har valgt os som bank.

Derudover er jeg sikker på, at det har gavnet vores lokale image, at vi har været en aktiv medspiller på projektet”, siger Peter Rosendal, der har arbejdet i Jyske Bank i Silkeborg, indtil han for to år siden kom til Samsø. ”Jeg oplever en afdeling, hvor kunderne er meget tættere på os, og det – sammenholdt med at vi støtter op om projektet – er jeg sikker på har en betydning for, at vi ikke oplever, at det generelle lidt negative syn på banker kommer så tyde-

15

16

PORTRÆT

FINANS November 2017

DANIEL SIKRER EN GOD KULTUR Han handler hellere i dag end i morgen. Han er spontan.

Utålmodig. Passioneret. Sjov. Nytænkende. Modig. Og så har han med base i Vietnam solgt havemøbler til det meste af verden! Mød 29-årige Daniel Dalum-Larsen, der er ny områdetillidsmand i MobileLife og MobilePay AF BERIT VILLADSEN / FOTO: JASPER CARLBERG

Han skulle egentlig have været softwoodmanager i Arkhangelsk i Nordvestrusland. Det var, hvad jobannoncen i Berlingske havde lydt på, og hvad han i første omgang sagde ja til i en alder af 20 år. Han ændrede i mellemtiden holdning og blev hardwoodmanager og brugte tre år på at sælge havemøbler til det meste af verden blandt andet med base i Vietnam.

I dag arbejder han som 29-årig som Solutions Manager i MobilePay Denmark under moderselskabet Danske Bank, og hans træeventyr beskriver ham meget godt som person. Der er ikke langt fra tanke til handling, Daniel Dalum-Larsen handler hellere i dag end i morgen. Tålmodighed er noget, han øver sig på. Især efter at han sidste år valgte først at blive tillidsmand og senere i år at blive områdetillidsmand for MobilePay Denmark og innovationshubben MobileLife. ”Det er rigtig spændende at være noget for sine kolleger.

At være en tillidsfuld partner, de kan gå til og drøfte forhold med, som de ikke kan drøfte med andre, hverken derhjemme eller på arbejdet. Og så følte jeg måske også, at jeg havde en råstyrke til for eksempel at gå imod eventuelle ledere og andre topfolk for at sikre et godt socialt arbejdsklima, hvor ingen står i skyggen af andre, men alle bliver inddraget og inkluderet. Så jeg tænkte, at det skal jeg prøve”, siger Daniel Dalum-Larsen.

Tillidsmand for folk på vej videre Som områdetillidsmand er Daniel Dalum-Larsen tilknyttet 185 medarbejdere, 120 af dem arbejder i MobileLife og 65 i appvirksomheden MobilePay Denmark, som i alt beskæftiger 300 medarbejdere. Og det kræver sit at være tillidsmand for de to

Hos MobileLife har de taget det klassiske engelske ordsprog ”Sometimes you win, sometimes you loose” og skrevet det om. Det skal motivere de ansatte, så de ikke er bange for at fejle.

områder, som langtfra ligner resten af Danske Bank-koncernen hvad angår struktur, kultur og medarbejdersammensætning.

Det er en god blanding af bankfolk og folk udefra, og det afspejler sig i organisationsprocenten. Ifølge Daniel Dalum-Larsen er 24 procent af de 65 kolleger i hans MobilePay Denmarkafdeling organiseret i Finansforbundet mod kun 8 procent af hans 120 kolleger i MobileLife. Og det skyldes flere faktorer. ”Det er ikke, fordi de er medlem andre steder. Det er et spørgsmål om tilhørsforhold, fordi de ofte er i en konsulenteller projektstilling, hvor de er her i en begrænset periode.

Hvis de har været her i to år, bliver de hooket på alle de goder, de har, og så går de ikke tilbage til en it-virksomhed. Hvis de ikke har været her så lang tid, men kun et år, er de måske ikke i finanssektoren længere. Så går de videre til et nyt it-projekt, en ny hub eller et andet digitaliseringsprojekt – whatsoever”.

Andre faktorer, der spiller ind på den lave organisations-

FINANS November 2017

procent, er ifølge Daniel Dalum-Larsen, at flere af kollegerne især i MobileLife kommer fra andre lande, hvor man typisk ikke har en stærk tradition for at være medlem af en fagforening. Derudover er de relativt svære at hverve med gå hjem-møder, netværk og udvikling, fordi banken er meget opmærksom på at fastholde dem ved løbende at tilbyde dem uddannelser og oplevelser, der skal lære dem noget nyt.

ER STATSMINIST FOR AT IKKE AT VÆRE BEHØVER DU AND, MEN DU ELSKER AT GERNE NIN UT BLIVE TILLIDSM T PÅ BESL VÆRE HELT TÆ

EVNER PÅ EN , OG BRUG DINE G2017.DK TILLIDSMAND IDSMANDSVAL STIL OP SOM NDE MÅDE: TILL NY OG UDVIKLE

Kendt som den sjove taler Daniel Dalum-Larsen har derfor indgået en aftale med bankens fasttilknyttede HR-person i MobileLife om, at de løbende spar-

PORTRÆT

rer med hinanden, og at han en gang om måneden arbejder i innovationshubben og får en fornemmelse af arbejdspladsen og en snak med medarbejderne over en kop kaffe eller en skål mysli. For det er ikke så ofte, at de kommer til ham af sig selv.

Så Daniel Dalum-Larsens tillidsmandsrolle er meget face to face. Og det har han det helt fint med. Det ligger på rygraden efter 4 år som ejendomsmægler. Og han er ikke bange for at gøre sig bemærket. Det virker, har han fundet ud af. For ham blev tilliden skabt hos kollegerne, da de fandt ud af, at han stod i spidsen for de sociale arrangementer hos MobilePay og MobileLife. Og ikke mindst ved en tale, der blev holdt på engelsk, som bogstaveligt talt lagde flere af hans kolleger ned i grinekramper. ”Det var ikke helt med vilje, men jeg har efterfølgende fået prædikatet som ’ham, der er god til at improvisere taler på engelsk’. De synes, at hvis man ikke kan være mere højti-

17

18

PORTRÆT

FINANS November 2017

delig end det, så er det dejligt. Også fordi der her nansforbundet. Og han benytter sig meget af det faglige netværk, som han ikke vil være foruden. i huset (redaktionen: MobileLife) slet ikke er den der højtidelighed. Der er en helt anden kultur, ”Det er en gevinst ud over alle grænser at kunne hvor menneskene, der arbejder her, og de kunvide, at der kan være nogen, som har svar på det, du sidder med. Nogle gange jagter du der, vi udvikler løsninger til, er mere ikke en paragraf eller et komma, men i centrum end måske lige regnskaber, CV for Daniel Dalum-Larsen profitter, afkast og så videre”. mere en personlig relation eller en personlig oplevelse fra en anden til2016- nu: Områdetillidsmand i MobilePay og Mobile Life Tog livtag med overenskomsten lidsmandskollega. Og den ved jeg al2015-nu: Solutions Sales Manager i MobilePay Nordic Daniel Dalum-Larsens aktive sparring 2015- nu: Bestyrelsesmedlem i NYA, Network of Young tid, hvor jeg kan få, eller hvor jeg kan Academics med Danske Banks HR har blandt ansøge efter den. Det giver en enorm 2013-2015: Rådgiver i Danske Bank, Privat det resulteret i en ny lokalaftale for 2010-2013: Ejendomsmægler tryghed og var også grunden til, at jeg MobileLife, som Danske Kreds og Dan- 2007-2009: International Shipping Trainee i DLH Group. turde springe ud i at blive tillidsmand”. ske Bank indgik i juli 2017. Lokalafta”Hvis jeg havde været alene, ikke Fun facts: Ting, du ikke vidste om Daniel Dalum-Larsen: len er tænkt som en forenkling af over- Årets kollega i ejendomsmæglervirksomheden Home i kunne få nogen uddannelse eller ikke enskomsten og et forsøg på at kigge januar 2012. kunne blive skarp på, hvordan jeg liVandt førstepladsen hos den tidligere trægrossist DLH ind i fremtiden. gesom skulle tilgå tingene, så tror jeg Group ved firmaets 100 års-jubilæum. ”Vi så ind i, hvad det er, medarbej- Vandt andenpladsen ved fagprøveudnævnelsen i Forogså, jeg havde haft en meget større aversion imod at sige ja tak til at blive derne her har brug for. Hvad er det, eningen for Unge Trælastuddannede. der giver værdi? Selvfølgelig uden at Har bestået et brandteknisk sprinklerkursus. tillidsmand. Men jeg vidste bare, at røre ved de grundlæggende ting som når man siger ja, så bliver man også barsel og så videre. Vi pillede ved ferie, en del af familien og bliver hjulpet på over-/merarbejde, begrebet lønninger og bonusprogrammet, vej. Det har jeg følt fra dag et. Der er ikke nogen tvivl om, at man vil hinanden. Og det er en kæmpe tryghed”. således at alle belønnes i en eller anden udstrækning. Fordi der her er fællesskab frem for individløsninger. Her forstår de værdien i at samarbejde og løfte i flok”.

Fjerner gammelt fagforeningsstøv Ifølge Daniel Dalum-Larsen har kollegerne i MobileLife Ifølge Daniel Dalum-Larsen hænger der stadig gammelt som noget unikt valgt at lægge alle bonusser sammen i en fagforeningsstøv ved Finansforbundet, fordi det er en fagforpulje, som stedets 120 medarbejdere bruger til fællesaktiviteening. Og en del af rollen som tillidsmand er også at tage fat i støvekosten og gennem øget oplysning og handling at give ter som for eksempel oplæg udefra og rejser til udviklingssteder, hvor man ser på nye tiltag, får nye ideer, afholder workkollegerne et mere nutidigt billede af Finansforbundet. Og shops med mere. her kan han godt se værdien i, at der var flere unge tillidsfolk ”Jeg er måske mere en kulturforandrer her. Jeg tror ikke, som ham selv. ”Tillidsmandsjobbet kan ikke besættes af hvem som helst. jeg bliver set så meget som tillidsmanden, men mere som ham, Du skal være udadvendt, åben og tillidsvækkende. Og jeg kan der ligesom sikrer overensstemmelse mellem, at det, der bligodt blive lidt nervøs for, hvor vi finder de personer i fremtiver planlagt på ledelsesniveau, også bliver holdbart for medarbejderne. Og så tror jeg også, de betragter mig som ham, den, hvis de alle sammen er individuelle og meget personligt indrettet på deres egen sag”. der sikrer en god kultur, bidrager til det sociale og er en sjov og tillidsfuld person uden at være den der seriøse meget løf”Jeg har aldrig nogensinde taget jobbet som tillidsmand for tede pegefinger”. egen vindings skyld i form af uddannelsen og andet. Jeg har taget det som den sociale rolle, det er. Og jeg er ikke i tvivl om, at der i fremtiden også er behov for personer, som tager medBlev optaget i tillidsmandsfamilien Daniel Dalum-Larsen er meget glad for tillidsmandsjobbet og arbejderkappen på og kæmper medarbejdernes kampe. Også fordi vi får nogle arbejdsgivere, der bliver mere og mere kreden faglige karriere. Det gælder samarbejdet med ledelsen, med andre tillidsmandskolleger og med Danske Kreds og Fiative og tænker mere profitorienteret”. ¢

KONFERENCE

D. 7. DECEMBER 2017

KØBENHAVN

AI & ROBOTICS F

I

N

A

N

C

E

FINANCE , FINTECH & REGTECH

FOKUS PÅ PRAKTISKE ERFARINGER med BRUG af AI og Robotics i den finansielle sektor

3 DELTAGERE FOR 2’s PRIS*

HØR BLANDT ANDRE DANSKE BANK S A XO B A N K SUBHUB C A LC A B I S UNIVERSITY OF COPENHAGEN TO P D A N M A R K N O R D E A N E W B A N K I N G KPMG

Læs mere om konferencen på www.relevent.dk I SAMARBEJDE MED:

PARTNERE:

SPONSOR:

VED SAMTIDIG TILMELDING

20

ARBEJDSPLADSEN

FINANS November 2017

Dorte Fabricius (i midten) på 44 år arbejder i dag som erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank. Hun har været flere forskellige stillinger igennem de sidste 24 år, hvor hun har arbejdet i banken. Hun er født og opvokset i Bøvlingbjerg, hvor hun stadig bor i dag

Livet går videre i Lemvig En håndfuld nye ejere og salget af statens aktier har resulteret i, at både ansatte og direktion i Vestjysk Bank nu kan ånde lettet op efter en årrække med krise, hvor stoltheden har været under pres AF RASMUS EIBY FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Mørkt træ og grønne gulvtæpper blandes med store glasfacader og åbne kontorlandskaber i den labyrint, som Vestjysk Banks hovedsæde i Lemvig over tiden har forvandlet sig til.

Noget af den traditionelle bankstil fra den oprindelige bygning er bevaret, mens et hav af udvidelser har tilført nye, store lokaler og små korridorer, der ikke er ligetil at finde rundt i.

Men det mest slående er måske al den plads, der er mellem skrivebordene. En plads, der har vokset sig større gennem en krisetid. Men den tid er der nu sat punktum for. Det mener både bankens ledelse og de ansatte.

I juli 2017 fik banken nemlig nye ejere, da staten solgte

sin aktiepost på 81 procent til en investorgruppe bestående af danske fonde og finansielle investorer. Sammen med ejerskiftet fulgte en stor kapitalindsprøjtning, og det er dermed punktummet efter et årti med finans- og landbrugskriser.

De ansatte i banken har også kunnet mærke krisetiden.

Der har været perioder, hvor der var stor tvivl om, hvorvidt banken ville gå nedenom og hjem, og det har især Dorte Fabricius, der er erhvervsrådgiver i afdelingen i Lemvig, kunnet mærke i sin kontakt med kunderne. ”Der var perioder, hvor man blev ringet op af kunderne, og her mødte man ofte spørgsmålet: ’Nå, hvordan ser det ud, går I fallit i dag?’ Så måtte man forsvare banken og sige, at den selvfølgelig havde nogle kapitalmæssige problemer, men at vi stadig fører bank, ligesom vi altid har gjort”, siger Dorte Fabricius.

Det er også hendes overordnede opfattelse af kriseårene, når hun i dag tænker tilbage. For hende gik livet nemlig videre, og hun passede sit arbejde som altid. Men det kunne godt være et slag på stoltheden, når hun blev mødt af den slags kommentarer. Dog overvejede hun aldrig at skifte ar-

FINANS November 2017

ARBEJDSPLADSEN

Øverst tv. Adm. direktør Jan Ulsø Madsen Jes Lauritsen (t.v.) har været en del af Vestjysk Bank siden 1986. Han er 56 år, og så har han haft en del forskellige titler i årenes løb. I dag arbejder han som udviklingsmedarbejder

bejdsplads, for sammen med de andre kolleger holdt hun hovedet højt og tænkte, at det hele nok ville løse sig.

glad for sit arbejde, og han var tryg ved, at bankens nuværende direktion havde givet håndslag på, at det nok skulle gå.

Stolthed under pres Dorte Fabricius er ikke den eneste, der mærkede kriseårenes påvirkning på stoltheden. Også Jes Lauritsen, der sidder som udviklingsmedarbejder i bankens hovedsæde på første sal, bider mærke i det slag, den professionelle stolthed fik. ”Jeg har altid været rigtig glad for at fortælle, at jeg arbejder i en bank. Og specielt Vestjysk Bank. Nogle gange flyder det ud af en, hvis man sidder i et selskab og skal fortælle, hvor man arbejder. Men der var da en overgang, hvor jeg ikke var så komfortabel med at tale om min arbejdsplads.

Det var hen over kriseårene, hvor jeg i nogle tilfælde undlod at tage del i en diskussion om bankens tilstand. Jeg kunne ikke selv gøre rede for det, for situationen var så uafklaret”, siger Jes Lauritsen.

For ham skyldtes det især, at folk var meget mere interesserede i at høre om krisen, og hvor skidt det gik, frem for om han var glad for at arbejde der. For han var netop stadig

En stor familie Glæden ved arbejdet, som både Dorte Fabricius og Jes Lauritsen stadig havde i kriseårene, skyldtes især deres kolleger.

Begge omtaler de Vestjysk Bank og dens ansatte som en stor familie, der sammen har løftet i flok. Mange af de ansatte, der er der i dag, er de samme, som sad ved skrivebordene for ti år siden, og dermed tilskriver de to ansatte især den loyale medarbejderstab bankens overlevelse. Men også de loyale kunder, der har holdt fast i banken. ”Vi er lidt ydmyge over for, at vores kunder har bakket op om os i den her periode. Rigtig mange af kunderne har vi også kendt i mange år, og vi har et godt forhold til dem. Det har også været med til, at vi har kunnet fastholde dem, for havde vi ikke et forhold til hinanden, hvorfor skulle de så blive? Og kunderne er det vigtigste for os, for havde de ikke været her, så var vi her heller ikke”, siger Dorte Fabricius.

Hun fortæller også, at selvom der er medarbejdere, der har

21

22

ARBEJDSPLADSEN

FINANS November 2017

sagt op gennem krisetiden, så er det ret få, taget i betragtning hvor hårdt banken har været ramt. Derfor er hun ikke i tvivl om, at mange af de andre ansatte har været lige så glade for at møde på arbejde, som hun har. Også gennem krisetiden.

Kompetenceudvikling er vigtigt Fællestillidsmand og udviklingsmedarbejder Jacob Møllgaard har også oplevet, at medarbejdere har valgt at søge andre veje, fordi de har haft svært ved at håndtere usikkerheden i kriseårene. Men han er enig med Dorte Fabricius i, at stemningen generelt har været god, og at de fleste af de ansatte har været gode til at håndtere det. Men han kan også mærke, at de ansatte er blevet mere lettede. ”De ansatte virker mere lettede efter det punktum, vi har sat i år. Der er kommet noget ro på med de nye ejere, der har skudt nogle penge ind i banken, og samtidig er vi ikke længere en statsbank. Det oplever jeg har haft en positiv påvirkning herinde. Da jeg mødte ind om morgenen, da det var blevet offentliggjort, gik kollegerne også og sagde tillykke til hinanden”, siger Jacob Møllgaard.

I hans øjne vil der altid være en vis form for usikkerhed.

I kriseårene var det bankens situation, der var usikkerhed omkring, og selvom banken nu har åndet lettet op, så venter der en række nye udfordringer og en ny usikkerhed om hjørnet. Nemlig digitaliseringen. Men sådan er det altid på en arbejdsplads, mener Jacob Møllgaard. Derfor er det for ham vigtigt, at man fokuserer på kompetenceudvikling, så man kan føle sig mere sikker i sit job. ”Personligt har jeg selv sørget for at udvikle mine kompetencer, og det har givet mig en større tryghed i mit job. Jeg er ikke bekymret for min fremtid, og det tror jeg heller ikke, andre vil være, hvis de bare sørger for at følge med tiden. Det gælder både i forhold til det job, man har nu, og hvis man på et tidspunkt vil søge andre veje”, siger fællestillidsmanden.

Ikke lagt skjul på udfordringer På direktørkontoret byder en glad Jan Ulsø Madsen velkommen. Han blev ansat som administrerende direktør i februar 2015, og ligesom de ansatte er han godt tilfreds med det punktum, der kunne sættes med salget af statens aktier i juli 2017.

Han har lært meget af de sidste par år og den krisetid, som banken har været igennem. ”Jeg har blandt andet lært, at man skal passe meget på

ikke at fokusere på enkelte brancher. Det var bankens store udfordring, for man var meget eksponeret i ejendomme og landbrug. Begge sektorer fik problemer på samme tid, og så er det næsten dømt til at skulle gå galt. Derfor er det en del af vores strategi i dag, at vi ikke vil have en branche, der fylder mere end 15 procent”, siger han.

Som Jan Ulsø Madsen ser det, så er god information til de ansatte vigtigt, hvis man vil have loyale medarbejdere, der stoler på, at ledelsen nok skal få selv en lukningstruet bank på ret køl. Samtidig skal der ikke lægges skjul på de udfordringer, som banken kæmper med.

Både Dorte Fabricius og Jes Lauritsen kan bakke op om, at der har været en rigtig god information til de ansatte fra direktionen.

Fremtiden for Vestjysk Bank Jan Ulsø Madsen fastslår, at de nu kan lægge krisetiden bag sig, og derfor handler det om at kigge fremad. Han vil gerne væk fra krisetankegangen, men det er dog stadig vigtigt, at man lærer af fortiden og ikke lader sig forblænde, når det går godt. ”Selv når det går godt, skal man bevare sin strategi. Nu er det begyndt at gå godt igen i Danmark, og så kunne man være fristet til at spørge, om vi ikke bare skulle hoppe med på bølgen, for det kan vi se andre gør. Men der er det hammer vigtigt, at vi holder fast i vores strategi. Vi skal også huske, at det er i de gode tider, de dårlige beslutninger træffes.

Så det er nu, det er enormt vigtigt, at vi er meget fokuserede på det, og at vi ikke lader os forblænde af, hvad andre omkring os gør”, slår direktøren fast.

Vestjysk Bank

Cirka 431 medarbejdere.

Gennemsnitlig alder og anciennitet er henholdsvis 48,6 år og 15,7 år.

Hovedkontor i Lemvig og 15 afdelinger i Jylland.

Salget af statens aktier

Staten solgte sine 81 procent af aktierne i juli 2017. De blev købt af en investorgruppe bestående af Nykredit, Maj Invest, Arbejdernes Landsbank, AP Pension, Novo A/S, C.L. Davids Fond og Samling, ISP Pension og Vestjylland Forsikring.

FINANS November 2017

INTERVIEW

Syv skarpe til Steen Lund Olsen

Finansforbundets nye næstformand vil arbejde for en kultur, hvor ledere og medarbejdere taler sammen om retningen AF CARSTEN RASMUSSEN

Du er 45 år, og halvdelen af dit liv har du tilbragt i Danske Bank, de sidste seks år som formand i Danske Kreds.

Hvordan kommer kredse og Finansforbundet tættere på hinanden? ”Hvis vi skal favne alle medlemmer, skal vi være vidende om, hvad der rører sig alle steder i det finansielle område, og derfor er jeg optaget af, at kredse og forbund er i tæt kontakt med hinanden, og det betyder, at vi hele tiden skal være nysgerrige på, hvilke udfordringer medlemmerne oplever i hverdagen”.

Du elsker udfordringer, og du går op i bankernes transformation fra itvirksomhed til digital virksomhed. Er du ikke bekymret? ”Selvfølgelig er jeg bekymret, fordi jeg ser en hel del opgaver forsvinde eller blive meget anderledes, og det er jo spørgsmålet, om den enkelte er med på det. Hvordan er det for eksempel at gå fra at være rådgiver med et par møder om dagen til langt flere møder, fordi det administrative er taget væk? Vil man være rådgiver på den måde? Eller skal ens arbejdsliv indeholde noget andet?”

Dit hjertebarn er medlemmernes trivsel, for dårlig trivsel gør det svært for mennesker at få et holdbart arbejdsliv. Hvad er den kulturelle udfordring?

Du siger, at nærhed til medlemmet skal være til stede i alt, hvad vi laver.

Men hvad med dialogen?

”Digitaliseringen stormer frem, og jeg er optaget af, at ledelsen fortæller, hvor virksomheden er på vej hen, så den enkelte kan se, hvordan han bidrager til, at virksomheden bevæger sig. Selv om ingen ved, hvor den digitale udfordring ender, kan vi godt arbejde for en kultur, hvor ledere og medarbejdere taler sammen om retningen”.

”Man kan frygte, at digitaliseringen betyder, at vi kommer længere væk fra medlemmerne. Ikke desto mindre tror jeg, at det er muligt i det digitale rum at have nogle debatter med hinanden, som vi ser på de sociale medier, men vi skal finde en form for, hvordan man kan være i dialog, så vi sammen med medlemmerne skaber morgendagens forbund”.

Hvilken adfærd hos en medarbejder finder du mest irriterende? Og hvilken sætter du pris på? ”Dem, der mest går og brokker sig uden at have en mening om, hvad der skal komme i stedet, dem har jeg det svært med. Jeg sætter pris på engagerede medarbejdere, som gerne vil ændre ting, og som også har et bud på hvordan. Jeg elsker at blive forstyrret”.

Hvilken dårlig vane efterlader du i Høje-Taastrup? ”I rollen som formand for kredsen var jeg nogle gange for langt nede i detaljerne i hverdagen. Det slipper jeg. Jeg har måske også haft en opfattelse af Finansforbundet set ude fra kredsen, men det vil jeg gerne efterlade”.

Du bor i parcelhus i Glostrup med din kone og jeres to børn på 17 og 14 år.

Hvordan passer du det? ”Mit liv er ikke kun det her job som næstformand, for så vil jeg i hvert fald mangle noget for at være et helt menneske. Du skal kunne melde dig helt ud og sige, at nu er det weekend – for det er vigtigt at være til stede, når man er hjemme”.

23

24

MEDLEMSMØDE

FINANS November 2017

Panelet bestod af (fra venstre) Finansforbundets formand Kent Petersen, Sydbank-direktør Karen Frøsig og borgmester i Aabenraa Thomas Andresen (V).

Filialdirektøren ligger i med min kollega Dilemmaer fra arbejdslivet blev vendt af ”Mads og Panelet” på det første af en stribe medlemsmøder. Det vakte både latter og eftertanke

Frøsig og borgmester i Aabenraa Thomas Andresen (Venstre). De tre blev bedt om at byde ind med hver deres løsning på en række dilemmaer fra hverdagen i finanssektoren, og publikum blev inddraget og markerede med håndsoprækning deres synspunkter.

AF BIRGITTE AABO FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Elskerinde med på en lytter Et af de mere farverige dilemmaer kom fra ”Anne”, hvis kollega og gode veninde har et hemmeligt forhold til deres gifte filialdirektør. Når kollegerne i filialen spiser frokost, sker det, at de ”bitcher” over direktøren, uvidende om at hans elskerinde sidder iblandt dem. Anne er bange for, at veninden går videre til direktøren med sin viden, så hvad skal hun gøre?

Der blev hvisket til sidemændene på stolerækkerne blandt publikum og sigende løftet øjenbryn.

På scenen mente formanden, at Anne skulle gå til direktøren og sige, at det var en uholdbar situation, borgmesteren var

”Det undrer mig, at jeg ikke får et bifald.

Jeg er faktisk en stor stjerne i DR ...”.

Mads Steffensen, der er kendt som vært i flere tv-programmer og fra radiosuccesen ”Mads og Monopolet”, fik hurtigt latteren med sig, da han trådte op på scenen foran et veloplagt publikum i kongrescenteret i Rødekro.

Omkring 200 medlemmer af Finansforbundet var mødt op for at se og høre DRkendissen styre debatten med formand Kent Petersen, Sydbank-direktør Karen

lidt i vildrede, mens Karen Frøsig pointerede, at problemet kunne løses ved at lade være med at sladre. Alternativt sige ligeud til veninden, at hun enten måtte stoppe det hemmelige forhold eller melde det ud.

Mads Steffensen bad publikum tage stilling til, om de i Annes situation ville fortælle andre kolleger om forholdet. Det ville publikum bestemt ikke, men den troede ordstyreren ikke på: ”I lyver!” konstaterede han til almindelig latter.

Sms sent på aftenen En håndsoprækning afslørede også, at det ikke var mange af de fremmødte, der var vant til at få sms’er fra deres chef sent om aftenen. Men det er nogle af medlemmerne, og ”Katrine” har skrevet, at hun ikke har lyst til at svare i sin fritid, men føler sig presset – også fordi en del af hendes kolleger svarer, så snart de ser en besked.

Alle tre paneldeltagere indrømmede beredvilligt, at de selv kunne finde på at sende sms’er og e-mail til deres medarbej-

FINANS November 2017

MEDLEMSMØDE

dere om aftenen. Men de forventer kun hurtigt svar af dem, når det ligger i deres funktion og løn, at de skal stå til rådighed.

Karen Frøsig gav et eksempel: ”I nogle tilfælde har jeg brug for et hurtigt svar fra en medarbejder og sender først en mail fulgt op af en sms, hvis jeg ikke får det. Men det er ikke kun hastesager, jeg sender af sted på e-mail om aftenen.

Det er bare på det tidspunkt, jeg ofte har tid, for jeg bryder mig ikke om at se tv”. ”Der er ellers meget godt at se”, indskød Mads Steffensen.

Latteren spredte sig i Rødekros kongrescenter, da det første af Finansforbundets 15 medlemsmøder blev indtaget af Mads Steffensen og hans panel.

Gå nu hjem, chef!

Der kan også være spændende ting at se sidst på julefrokoster rundtom i landet, men ”Bjørn” ville hellere være foruden at se sin normalt kølige chef plørefuld – og i humør til at fortælle sandheder om de ansatte. Ved seneste julefrokost gik chefen virkelig over stregen og afslørede hemmeligheder om en af Bjørns kolleger.

Sådan en situation kan sætte alle i afdelingen i et dilemma, sagde Kent Petersen: ”En leder kan virkelig splitte en afdeling ad, hvis han ikke kan holde tand for tunge. Men det kan være svært at gå til ham som almindelig medarbejder, så i den situation synes jeg, at man skal tage fat i tillidsmanden”.

Men hvornår bør en chef vende næsen hjemad ved firmajulefrokosten? Karen Frøsig sagde, at det i hvert fald skulle være, før chefen blev fuld. Kent Petersen fortalte, at han plejer at give den gas og gå hjem, når medarbejderne begynder at fortælle om deres personlige liv, eller hvordan det står til på arbejdspladsen.

Borgmesteren havde problemer med at gå hjem, før han var pyntet, for på rådhuset byder traditionen, at ledelsen skal hele vejen rundt og skåle i snaps i alle afdelinger: ”Så for mig er svaret, at jeg skal gå hjem, når jeg er igennem den runde”.

Borgmesteren fik kun lov at være med i denne udgave af Mads og Panelet, Karen Frøsig er med endnu en gang, mens Kent Petersen eller en anden fra formandskabet vil være en del af panelet på resten af den turné, der nu er indledt.

I alt besøges 13 steder i landet med 15 medlemsmøder. ¢

25

26

ARBEJDSMILJØ

FINANS November 2017

ISFJELDET ER INDTAGET

2.500 medarbejdere er rykket ind i Nordeas nye danske hovedsæde, der er inspireret af nordisk natur. Her har ingen eget kontor, og alle har mulighed for at vælge mellem mange forskellige arbejdsstationer AF BIRGITTE AABO / FOTO: NANA REIMERS

”Se, der står én deroppe og holder telefonmøde og kigger ned. Det varmer mit hjerte at se, at mulighederne i rummene bliver brugt. En ting er at skabe rammerne for det, noget andet om de bliver udnyttet”.

Trine Thorn, Head of Workplace Management, udpeger en skjorteklædt mand, der stående følger med i aktiviteten i bygningens atrium fra 4. sal, mens han taler i sit headset.

Andre ansatte er gået om bord i de smalle, elegante telefonbokse, hvor man kan tale uforstyrret, eller sidder i smågrupper ved lave borde omgivet af støjskærme. Atter andre har valgt at sidde i møderum, der ikke skal bookes forud,

eller arbejder i bløde møbler, på en høj barstol eller ved et bord i kantinen.

Bygget til at rykke rundt Det er en entusiastisk Trine Thorn, der møder Magasinet Finans få dage før udmeldingerne om de massive fyringer i Nordea. Hun fører an på en rundtur i Nordeas nye, lyse hovedkvarter i Ørestad, hvor der stadig dufter af nye materialer, og hvor glas, hvide flader, eg og granit går igen overalt.

Nordea Metro Copenhagen Den 46.600 kvadratmeter store bygning er tegnet af Henning Larsens arkitekter og er inspireret af et isfjeld, som er brudt op i to stykker med reception i midten.

Hele byggeriet er transparent, og passagerer i metroen, der passerer Trading Floor, kan få et lynkig på en arbejdende banks indre.

Det nye danske hovedsæde har kostet 1,3 milliarder kroner.

Der er fokus på socialt ansvar og bæredygtighed, der er solceller på taget og lavt elforbrug, ligesom toiletterne skyller ud med regnvand.

De første medarbejdere rykkede ind 1. september.

FINANS November 2017

I det nye danske hovedsĂŚde arbejder man aktivitetsbaseret.

Det betyder blandt andet, at der ikke er faste skrivebordspladser, sĂĽ medarbejderne kan flytte rundt alt efter arbejdsopgavens art.

Bygningen er tegnet af Henning Larsen arkitekter, der er kendte for deres evne til at inkorporere lys i deres design.

ARBEJDSMILJĂ˜

27

28

ARBEJDSMILJØ

FINANS November 2017

Hist og her står stadig en flyttekasse, for de sidste medarbejdere er kun akkurat rykket ind og ved at finde sig til rette i de nye omgivelser, som er skabt af Henning Larsens tegnestue. Inspirationen er hentet i et isfjeld, som nu er genskabt på flade Amager, og udefra oplever forbipasserende brudte, transparente glasflader, der er solidt funderet i en granitsokkel.

Trine Thorn fortæller om det hele, men er især optaget af, at byggeriet er skabt med henblik på at få medarbejderne til at rykke rundt og bruge alle faciliteterne, alt efter hvilken aktivitet de er i gang med – eksempelvis møde, projektarbejde, telefonmøde eller koncentreret læsning. ”Vi har arbejdet med den aktivitetsbaserede arbejdsplads i Nordea længe, men det gør en forskel at være i et byggeri, der er skabt til at understøtte det”.

Tasken væk fra bordet Det betyder også, at det kun er medarbejderne, der arbejder på Trading Floor, der har egne skriveborde – fordi de arbejder med forskellige skærmopsætninger, og det ikke vil give mening, at de skal sidde et nyt sted hver dag. Men de skal ligesom resten af medarbejderne låse computere og alt andet løsøre inde i hver deres lille skab ved arbejdsdagens ophør, for skrivebordene skal være blæst overalt.

Alle medarbejdere har dog en såkaldt homezone, hvor de kan møde kendte ansigter, hvis og når det foretrækkes. ”De fleste af os er vanemennesker, og det kræver en indsats at komme i gang med at bruge de muligheder, vi har fået her. Herhjemme lærer vi jo helt fra første dag i skolen, at vi skal sidde det samme sted, og at det er godt og trygt. Men det fungerer bedre at rykke rundt, alt efter hvad man er i gang med. Det giver fleksibilitet og energi at skifte omgivelser og tale med nogle nye kolleger”, siger Trine Thorn, der også selv fortsat øver sig i at bryde faste mønstre. ”Lige da vi flyttede herud, tog jeg mig i at sætte min taske på et skrivebord i min homezone fra morgenstunden. Så satte ingen andre sig dér, men jeg var væk meget af dagen, og der var ikke nogen idé i at reservere bordet på den måde.

Så det gør jeg ikke længere”, siger Trine Thorn, der kom fra eget kontor med mange hyldemeter reol. ”Det var en del af at have opnået en position at have sådan et kontor. Men her brydes det hele ned, og det giver virkelig god mening, når man oplever det og bruger det. Heller ikke det øverste cheflag har enekontor”.

Således sidder også topchef Casper von Koskull i kontormiljø med fem-seks nære medarbejdere, når han arbejder i København. ”Cheferne går forrest og arbejder efter samme principper som os andre. Men der er jo nok ikke nogen, der sætter sig, hvor Casper von Koskull plejer at sidde. Nogle ting giver lidt sig selv”. ¢

Tre centrale bygninger i Storkøbenhavn Med det nye danske hovedsæde i Ørestad, som primært rummer de kundevendte aktiviteter og er arbejdsplads for 2.500 ansatte, har Nordea tre centrale adresser herhjemme.

Nordeas hidtidige hovedsæde herhjemme på Christiansbro, som Henning Larsens arkitekter i øvrigt også har tegnet, skal fortsat danne ramme om arbejdshverdagen for omkring 2.000 ansatte.

Nordea i Taastrup er arbejdsplads for yderligere 2.500 mennesker.

KLUMME

29

Stil bedre spørgsmål til fremtiden AF NIELS ELMARK

En byplanlægger fra Westminster City Council – Londons byråd – fortalte mig for nogle år siden, at da det blev besluttet, at byen skulle være vært for de olympiske lege (OL) i 2012, begyndte politikerne at diskutere, hvordan de kunne gøre byens travleste shoppingstrøg, Oxford Street, mere attraktiv til det kommende OL. På daværende tidspunkt var gaden nedslidt og trængte til renovering. Pludselig var der en politiker, som skulle have sagt: ”Ja, hvordan gør vi Oxford Street til hovedattraktion under OL, og hvordan sikrer vi, at den vedbliver at være det de kommende 30 år?”

Dette spørgsmål gjorde stort set samtlige indkomne forslag til forbedring af Oxford Street ligegyldige. Byrådet måtte nu tænke langsigtet, og konklusionen blev, at hvis man skulle finde en varig løsning, krævede det en helt ny jernbaneforbindelse, som kunne bringe en halv million flere mennesker ind og ud af det centrale London”. Spørgsmålet om de 30 år var medvirkende til, at London i starten af finanskrisen besluttede at investere 15 milliarder pund i den nye Crossrail, som bliver indviet til næste år.

Jeg nævner historien, fordi den illustrerer, hvor vigtigt det er at stille de rigtige spørgsmål. Man får ikke bedre svar end de spørgsmål, man stiller. Det blev illustreret af en ung iværksætter fra en dansk startup, Creditwire, der i sidste måned gav et blændende indlæg på Copenhagen Business Schools konference med emnet ”Rethinking the Financial Sector”. Indtil den unge iværksætter kom på scenen, havde del-

tagerne primært drøftet, hvordan politikere, tilsynsmyndigheder og bankledelser kunne sikre finanssektorens overlevelse og i særdeleshed forhindre en gentagelse af den finansielle nedsmeltning i 2008.

Og så var det, den unge mand kom med dagens bedste slide: en fantastisk graf, der viste bankernes samlede udlån til Europas små og mellemstore virksomheder siden 2008. Før krisen udlånte Europas finansinstitutioner i gennem-

”I snart 10 år har den centrale agenda handlet om, hvordan bankerne undgår at bryde sammen under en ny finanskrise. Det blokerer for udvikling”

snit 75 milliarder euro til små og mellemstore virksomheder – i 2008 toppede man faktisk med hele 94 milliarder euro – og nu, snart 10 år senere, er det samlede udlån faldet til 54 milliarder euro.

Det kan godt være, at bankerne har polstret sig ved at holde på pengene, så de kan overleve den næste finanskrise, men i bestræbelserne på at fjerne risikoen er man samtidig i gang med at fjerne sin egen berettigelse. Hvad skal vi med banker, hvis de ikke kan låne penge ud til dem, som behøver pengene? Og små og mellemstore virksomheder behøver pengene. De er Europas rygrad og udgør 99 procent af EU’s 20 millio-

ner firmaer, og de står for 67 procent af alle job.

Iltforsyningen til erhvervslivet er reduceret med 21 milliarder euro om året, hvilket bliver til omkring 200 milliarder euro siden finanskrisen. Det forklarer noget om manglende jobskabelse og manglende vækst i bruttonationalproduktet. Dette er både myndighedernes og finansledelsernes ansvar, og problemet kan koges ned til, at vi i snart 10 år har stillet det forkerte spørgsmål: Hvordan forhindrer vi, at den næste krise får bankerne til at bryde sammen?

Det er ikke konstruktivt i en verden i radikal forandring.

Det svarer til, at Londons byråd havde fastholdt, at blot man fik bedre skarnkasser og bedre vejbelægning, så kunne Oxford Street holde sig 30 år mere på toppen. Finanssektoren i bredeste forstand inklusive politikere og tilsynsmyndigheder er nødt til at stille sig selv et nyt spørgsmål: Hvordan kan den danske finanssektor indhente snart 10 års utilstrækkelig långivning og fastholde dette nye niveau de næste 30 år, samtidig med at den fjerner risikoen for ny finansiel nedsmeltning?

Det er ikke et let spørgsmål, men det vil være et nyt udgangspunkt for ”Rethinking the Financial Sector”. Ingen har endnu svaret, men innovation handler også om at finde noget, man ikke ved hvad er, før man finder det. ¢

Nils Elmark, financial futurist, Incepcion, London

30

DIGITALISERING

FINANS November 2017

Robotter skal have menneskelig etik Beslutninger overlades i stigende grad til kunstig intelligens.

Derfor skal robotterne også kunne tage højde for etiske problemer og dilemmaer, mener kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm, der står bag den kunstige intelligens Frank AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: LÆRKE POSSELT

Selvkørende biler er snart på vejene, men kan vi føle os sikre med hensyn til deres beslutninger? I banken kan kunstig intelligens bestemme, om man kan få et lån eller ej, men er det i orden? Det er det måske, hvis vi kan udstyre computeren til at tage moralske beslutninger som et menneske. Men hvem og hvad skal så bestemme den? ”Kunstig intelligens eller algoritmer kommer til at betyde vildt meget for den måde, vi er i verden som mennesker på.

Som kunstner beskæftiger jeg mig med det, der handler om at være menneske”, siger den unge kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm, der har udviklet kunstværket Frank, som er en kunstig intelligens, der kan svare på eksistentielle spørgsmål.

Hun kalder ham en ARTificial Intelligence, som for nylig gav hende den internationale kunstpris The Lumen Prize i kategorien Artificial Intelligence Award, som hun modtog i London.

Frank er et kunstværk, som bruger det nye inden for algoritmer, og Cecilie Waagner Falkenstrøm sammenligner med Siri, den lille hjælper i Apples telefoner: ”Frank er ligesom Siri en stemme, du kan snakke med. Hvor Siri er din personlige assistent, som gerne vil hjælpe, så er Frank et orakel, du kan stille mere essentielle spørgsmål. Han kan simulere selvbevidsthed og at ville dig noget, og han kan opstille dilemmaer om det at være et menneske”, siger Cecilie Waagner Falkenstrøm og tilføjer, at hun med sin kunst vil trække den potentielle fremtid ind i nuet.

Længsel efter udødelighed Kunstig intelligens står allerede for størstedelen af verdens aktiehandel. Algoritmer er allerede meget hurtigere og klogere end mennesker i forhold til at se store mønstre og til at kunne lave et sammendrag af et stort materiale. ”Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at skabe kunstig intelligens, som tager højde for de forskellige etiske problemer og dilemmaer, som potentielt kan opstå, når vi udvikler algoritmer, der kan lære selv, og programmørerne dermed har svært ved at forudse de mulige fremtidige konsekvenser af deres algoritmer”, siger kunstneren og tilføjer: ”Man er nødt til at sikre sig, at man har gjort sit bedste for, at kunstig intelligens bringer os et bedre sted hen”. ”Det er sindssygt vigtigt, at medarbejdere i den finansielle sektor er klar over, hvilke kræfter der er forbundet med det her. Der er en drive i retning af at skabe intelligens, som er ud over, hvad mennesker kan kapere. Det er på en måde en længsel efter superintelligens og udødelighed”. ”Både inden for fintech og i den finansielle sektor er der en fortløbende stræben efter at skabe et super algoritmisk system, som kan gennemskue og udnytte de usynlige mekanismer, som er på spil i et marked eller en økonomi”.

Men den udvikling handler potentielt også om arbejdsløshed og kontrol over teknologien, siger Cecilie Waagner Falkenstrøm og henviser til, at vores optimisme og håb for et bedre samfund og

et bedre marked også bærer på en mulig bagside: ”Den ultimative dystopi er en kunstig intelligens, der kommer til at udkonkurrere menneskeheden. Helt konkret i den finansielle sektor kan man spørge, om de her superalgoritmer gør, at vi ikke har brug for lige så mange bankrådgivere i fremtiden”.

Der er vel også en kontrol i et system, der ved alt om kunderne og deres færden? ”Hvis du ved meget om menneskets færden i verden, kan du bruge det til at henvende dig på en bestemt måde til bestemte mennesker. Derved kan du udvikle nærværende kommunikation, som er tilpasset det enkelte menneske, men der kan også opstå problemer med manipulation”, siger Cecilie Waagner Falkenstrøm.

Ikke et menneske Cecilie Waagner Falkenstrøm er personligt meget begejstret for kunstig intelligens: ”Kunstig intelligens er en fascinerende og paradoksal stræben efter at skabe en overmenneskelig superteknologi, som kan fortælle mennesket, hvad det vil sige at være menneske, og som kan sikre os et bedre liv”.

Der er afgjort et etisk ansvar for, hvilken teknologi vi skaber, siger Cecilie Waagner Falkenstrøm ”Hvad sker der, hvis en algoritme i fremtiden ikke kun kan simulere følelser, men faktisk kan udvikle en form for empati? Så har mennesket formået at skabe noget, som er menneskeligt, men som ikke er et menneske. Hvordan skal vi så forholde os til denne menneskeliggjorte teknologi? Det er potentielt det klassiske Frankenstein-dilemma”. ¢

FINANS November 2017

Cecilie Waagner Falkenstrøm er i samtale med den kunstige intelligens Frank, der rent visuelt fremstår som en rød prik på hendes smartphone.

TROMPET

31

32

DIGITALISERING

FINANS November 2017

Når robotterne ikke kan stilles til regnskab Kunstig intelligens og robotter bruges til at træffe beslutninger, der påvirker vores liv og økonomi, men indtil videre kan de ikke begrunde deres beslutninger, og derfor står vi med et etisk dilemma, siger professor AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: LÆRKE POSSELT

Intelligente robotter begynder at præstere i vores hverdag.

Lige fra Siri i din iPhone og i GPS-systemerne til et kunstigt intelligent system som IBM’s Watson, der hjælper lægerne med at redde liv. Beslutninger om økonomi og liv bliver i stigende grad truffet af kunstig intelligens, hvis datagrundlag overgår, hvad et menneske kan håndtere.

Selv om det i sig selv er en glædelig nyhed, at intelligente assistenter snart kan klare mange af vores job meget bedre, end vi selv kan, er der problemer forbundet med kunstig intelligens, advarer Thomas Ploug, der er professor med særlig fokus på computeretik og dataetik på Aalborg Universitet: ”Når Watson kan stille hurtigere og bedre diagnoser end lægen, er det et stærkt argument for at acceptere den kunstige intelligens. Men når man spørger computeren, hvad diagnosen er baseret på, er den ikke i stand til at forklare sine valg på en overskuelig måde. Vi mennesker vil have en forklaring for at få skabt mening med det, der skal ske”, siger Thomas Ploug.

Hvem tør du betro dine data ”Overordnet set er den finansielle sektor først ved at starte på at tage kunstig intelligens-teknologier i anvendelse”, siger Søren Finsel Bisgaard, der er Head of Process Automation

Watson bedre end lægen IBM’s Watson er på vej ind i sundhedsvæsnet. Han blev udviklet af IBM og slog to tidligere stormestre i Jeopardy.

Watson læser alt, hvad der findes af videnskabelige artikler, kikker på alle scanningsbilleder og patientjournaler. Man har selvfølgelig givet den nogle algoritmer, så den ved, hvad den skal kikke efter, inden den stiller diagnoser på patienter. Watson gør det lige så godt som en uddannet læge – bare meget hurtigere.

i Danske Bank, men han ser store perspektiver for banken ved at benytte kunstig intelligens i forhold til beslutningstagen baseret på regler og erfaring: ”Ingen har lyst til at tage kreditbeslutninger baseret på en mavefornemmelse, så spørgsmålet er, hvordan digitaliseringen bedre kan understøtte rådgiveren i en stadig mere kompleks beslutning”, siger Søren Finsel Bisgaard og peger på nogle dilemmaer i anvendelsen af kunstig intelligens: ”Vi har været igennem nogle revolutioner gennem tiderne, som da traktoren afløste hesten på marken, men det er da bekymrende, hvis kunstig intelligens-teknologi er endnu mere omsiggribende og forandrer verden hurtigere end de teknologiske revolutioner, vi tidligere har set”, siger Søren Finsel Bisgaard og tilføjer, at de, der sidder på data, sidder på magt: ”Viden om kunden gør det muligt at designe den personlige og unikke kundeoplevelse, der over tid gør dine servicer og produkter mere relevante for kunderne end konkurrenternes”.

Bankerne har utrolig mange data på deres kunder, så det bliver også en kamp om, hvem brugerne tør betro deres personlige data: ”Når det gælder tilliden til, at vi er gode til at håndtere data, ligger bankerne ret højt, så det skal vi værne om. Der kan man godt være bekymret for, om nogle bliver for grådige efter at komme med på de nye muligheder på bekostning af datasikkerheden og til skade for branchen”, siger Søren Finsel Bisgaard.

Forstå, føle, tænke I Spar Nord Bank ser man også muligheder for, at menneske og robot arbejder sammen: ”Vi er på ingen måde der, hvor vores kernekunder aktivt efterspørger at kommunikere med robotter og kunstig intelligens frem for mennesker. Men det er meget sandsynligt, at vi kan bruge applikationer af kunstig intelligens, for eksempel chatbots og digitale assistenter, i vores betjening af kunderne”, siger Ole Madsen, direktør for Kommunikation og Forretningsudvikling i Spar Nord Bank.

Ole Madsen tror ikke blindt på den såkaldte ”singularitetshypotese” – altså hypotesen om, at vores computerkraft vokser eksponentielt, og at robotten tager over. Den menneskelige faktor vil stadig spille en rolle, mener han: ”Først og fremmest er mennesker bedre end robotter, når det gælder om at skabe en tillidsfuld og empatisk relation, og derfor foretrækker vores kunder at mødes personligt med en rådgiver, der forstår, hvad de føler og tænker”.

FINANS November 2017

Kend værdierne Nye kunstigt intelligente redskaber kan hjælpe lægerne med at redde liv. Problemet er bare, at en lægelig beslutning truffet af Watson er umulig at gennemskue. Men hvis kunstigt intelligente maskiner faktisk bliver i stand til at tage etiske beslutninger som et menneske, ønsker vi så det? Og i så fald ud fra hvilke værdier? ”Vi vil gerne kende de værdier, der kan ligge hos lægen, når han foreslår en behandling. Vi ønsker en forklaring, fordi det kan give mening – men også for at kunne anfægte det faglige”, siger professor Thomas Ploug med henvisning til Watson. ”Kunstig intelligens-systemer er baseret på systemer med en hel masse regler og vægte. Der ligger nogle værdier, som programmøren har lagt ind i systemet, men det kan også være værdier, som systemet selv har udviklet hen ad vejen, eller som skyldes et sammenfald af omstændigheder”, siger Thomas Ploug og peger på det yderligere problem, at algoritmen

Bør vi frygte kunstig intelligens?

Stephen Hawking, forsker i teoretisk fysik, har forudsagt, at ”udviklingen af kunstig intelligens kan betyde slutningen på den menneskelige race”, og i bogen ”Robotterne kommer” argumenterer Martin Ford for, at robotterne gør fremtiden jobløs.

DIGITALISERING

Det er et problem, når vi ikke kan gennemskue det bagvedliggende for, hvorfor en kunstig intelligens tager sine beslutninger, mener professor ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

kan være beskyttet af forretningshemmeligheder.

Det er et problem, når Watson kommer med behandlingsforslag. Det, der kaldes compliance, altså hvor god man er til at følge anvisninger, afhænger af, hvilken social klasse man tilhører. Hvis den bedste medicin er afhængig af en høj compliance, vil systemet kun tilbyde den bedste behandling til dem fra den højeste sociale klasse. Så har computeren de facto diskrimineret patienterne, mener Thomas Ploug: ”Alene af den grund er det også vigtigt, at vi kan kikke dem i kortene, så vi kan se, præcis hvilke forudsætninger de bygger en behandling på”.

Et andet stort problem er anvendelsen af big data, fordi en forudsætning for at realisere kunstig intelligens er at realisere det store potentiale, der er i big data.

Som udgangspunkt er Watson uden ideologi. Watson har jo ikke noget incitament til at sige det ene frem for det andet, så i udgangspunktet har vi et system, som er ordentligt udviklet. ”Det er et problem, at vi ikke kan stille Watson til regnskab, og det betyder, at vi står med et demokratisk såvel som et etisk dilemma”, siger Thomas Ploug. ¢

33

34

TELEGIGANT OVERHALER BANKER FINANS November 2017

INTERNATIONALT

Orange har succes med at levere finansielle ydelser i Afrika, hvor 33 millioner har brugt telegiganten til at sende penge, betale regninger eller modtage løn. Nu vil man også yde lån til sine kunder AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

Det vrimler ikke ligefrem med banker i Den Demokratiske Republik Congo, og fra mit sidste besøg i det krigshærgede land husker jeg tydeligt, at al betaling stadig foregik i kontanter, helst dollar. Så da jeg krydsede grænsen fra nabolandet Rwanda, måtte jeg nok engang medbringe halvstore kontantbeløb til rejsen med de indlysende risici det indebar.

Min hovedpine var dog for intet at regne mod almindelige congoleseres.

Eksempelvis Romain Semakuba, der til dagligt arbejder i den østlige grænseby Bukavu, mens kone og børn bor i byen Goma 200 kilometer mod nord. "Familien ventede altid på, at jeg kom i weekenden, for jeg tog selv pengene med. Ellers fandt jeg folk, der kunne tage penge

med til dem med alle de risici det indebar for, at de huggede pengene," fortæller den 37-årige elektroingeniør i et interview over WhatsApp. Det var dengang. Når Semakuba i dag skal sende penge til sin kone bruger han sit teleselskab Orange, der har udviklet tjenesten Orange Money til sine afrikanske kunder.

Tjenesten gør det muligt at sætte penge ind på sin mobilkonto og overføre dem til en anden Orange-kunde. Modtageren kan enten bruge de elektroniske penge til at betale for varer i en butik, der accepterer Orange Money - men kan også få dem udbetalt kontant hos en såkaldt Orange Money-agent, der i så fald tager et lille gebyr for overførslen.

"I Goma går min familie bare ud på gaden. Der er stort set Orange Moneyagenter overalt i byen. Så viser de telefonen til agenten, han giver dem sit nummer, og de sender ham pengene. Gebyret på 0,6 dollar [2,56 kr., red.] bliver trukket direkte i forbindelse med transaktionen."

Simpel mobilteknologi Strategien bag Orange Money - og et par lignende tjenester fra konkurrerende telegiganter - bygger på to tal: Færre end 24 procent af befolkningen syd for Sahara har i dag en bankkonto, mens 80 procent har en mobiltelefon ifølge Orange. Der er med andre ord et enormt potentiale for at levere bankydelser til ikke bare fattige, men også middelklassen - sålænge

INTERNATIONALT

ORANGE LANCERER BANK

FINANS November 2017

Den franske telegigant Orange har netop lanceret sin helt egen bank, hvilket sender elektrochok gennem den franske banksektor AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

det foregår via en mobiltelefon.

Men faktisk var det ikke derfor, at Orange, det tidligere statsejede France Telecom, udviklede tjenesten, forklarer man i telegigantens hovedkvarter i Paris.

"Vi har et stærk position på telekommunikationsmarkedet i Afrika, men for ti år siden stod vi over for en udfordring. 97 eller 98 procent af vore kunder er tankop-kunder, så de har ingen abonnementsordning. De skiftede derfor selvfølgelig fra den ene operatør til den anden afhængigt af tilbud, rabatter osv. Så vi stod over for et loyalitetsproblem," forklarer Alban Luhern, direktør for Orange Money.

"På samme tid gik det op for os, at andelen af folk med bankkonto var meget lav, omkring 10 eller 20 procent

Det vrimler med Orange Money-agenter i de fleste afrikanske lande, som sørger for udbetalingerne.

Frankrigs suverænt største teleoperatør bygger ikke bare sin strategi på sit verdenskendte brand, men også dets omfattende kendskab til sin kundebase, der omfatter over halvdelen af landets voksne befolkning, og dets netværk af butikker.

"Så vidt jeg ved, er vi den første teleoperatør i verden, der lancerer en bank i denne skala," har Oranges topchef Stéphane Richard fortalt finansavisen Les Échos.

Det konkurrenterne frygter er ikke bare, at Orange Bank leverer billige eller gratis bankydelser, men at det mere handler om at kapre - og fastholde - mobil- og internetkunder end at tjene penge på bankforretningen i sig selv.

Selvom enhver kan blive kunde i Orange Bank vil man nemlig få ekstra fordele, hvis man samtidig har et teleabonnement hos Orange. En almindelig kunde vil ved åbning af en konto få 80 euros (600 kr.) i velkomstgave - en Orangeabonnement 120 euros (900 kr.). Og en kilde i Orange fortæller Finans, at man formentlig i fremtiden vil få rabat på sit teleabonnement, jo mere man bruger sit Orange Bankkreditkort.

"Det tilskynder folk til at bruge Orange Bank som hovedkonto," forklarer en unavngiven topchef for en stor fransk bank til Les Échos. "Det, der bekymrer mig mest ved Oranges projekt er, at de ikke søger at tjene penge [på bankforretningen, red.]. Det risikerer især at sætte markedet for privatkunder under pres."

Orange Bank er inspireret af telegigantens succes i Afrika, hvor projektet Orange Money har fastholdt kunder ved netop at give dem adgang til billige finansielle serviceydelser. Men også et unikt eksempel fra Sydkorea giver Orange håb om en fremtid for tele- og internetselskaber i banksektoren. På bare tre uger lykkedes det i sommers Kakao Corporation der ikke er hverken tele- eller internetudbyder, men derimod ejer Sydkoreas største instant messaging-tjeneste - at kapre 1,5 million bankkunder under navnet Kakao Bank. Og bare to uger efter åbningen havde banken distribueret forbrugslån på tre milliarder kroner - svarende til en markedsandel på en fjerdedel i den sydkoreanske banksektor. ¢

35

36

FINANS November 2017

INTERNATIONALT

dengang alt afhængig af land. De strukturelle omkostninger er så høje, at banker ikke kan åbne afdelinger overalt, og bankerne er ikke designet til at betjene fattige folk. Mens vi som medieoperatør kender til at betjene middelklassen og lad os sige fattige folk. Sidst, men ikke mindst, var det teknologisk meget enkelt at tilbyde bankydelser til denne befolkningsgruppe."

Alban Luhern tager sin mobiltelefon frem og demonstrerer, hvordan han ved at taste en simpel kode får adgang til en menu fra Orange Money på sin skærm, der til forveksling ligner en avanceret sms.

Herefter er det bare at taste sig frem for at se ens saldo, sende penge, ændre kodeord osv. "Man behøver ingen smartphone.

Det virker med en 10 dollar-telefon købt på markedet. Man behøver hverken 3G, 4G eller wifi. Det virker, bare der er mobildækning."

Erstatning for girokort Det seneste år har Orange Money næsten fordoblet kundebasen til 34 millioner brugere i 17 lande i primært Vestog Centralafrika. En del af væksten skyldes opkøb af mindre teleselskaber, men også at man kan betale med Orange Money flere og flere steder - og det giver loyale telekunder.

I Mali kan man eksempelvis ikke bare bruge Orange Money til indkøb hos købmanden i den mindste flække, men også tanke benzin. Og det stopper ikke der. Jeg ringer til en ung universitetsstuderende ved navn Ousman Traoré, som jeg mødte under mit sidste besøg i det ligeledes uroplagede vestafrikanske land. "Jeg meldte mig til Orange Money lige fra det blev lanceret," fortæller Ousman Traoré fra hovedstaden Bamako. Ligesom Romain Semakuba i Congo sender han også penge til sin familie, i hans tilfælde forældrene der bor på landet 50 kilometer fra nærmeste bank.

"Men jeg bruger det også til at betale husholdningens regninger. Så behøver jeg ikke gå ned på et kontor for at betale el- og vandregninger," siger Traoré. Han har faktisk en bankkonto, men det hjælper ikke, da der hverken findes girokort eller betalingsservice i Mali.

"Det er et mareridt, når man skal be-

Romain Semakuba bruger Orange Money til at sende penge til sin familie, som bor 200 kilometer fra hans arbejdsplads i Demokratisk Congo. ” De strukturelle omkostninger er så høje, at banker ikke kan åbne afdelinger overalt, og bankerne er ikke designet til at betjene fattige folk”, siger Alban Luherne fra Orange Money i Paris.

tale sin el-regning i Afrika. Man skal fare til den anden ende af byen og vente i timer, fordi alle venter til sidste dag for at betale regningen," supplerer Alban Luhern og forklarer, at virksomheder derfor er mere end villige til at indgå partnerskaber med Orange Money. "For dem er det en måde at yde bedre service til deres kunder. Og de er mere sikre på at deres kunder betaler til tiden."

Udbetaling af løn Orange Money bliver også brugt til at udbetale løn. Lige fra privatpersoner, der aflønner hushjælpen, til Unicef der ifølge Luhern bruger tjenesten til at overføre løn direkte til lærere på Madagascar. Men der er navnlig voksende efterspørgsel på business to business-markedet - især til aflønning af medarbejdere der arbejder i mineindustrien eller landbrugssektoren langt fra lands lov og ret: "I dag er disse virksomheder nødt til at sende varevogne med kontanter. Det er farligt, og det er dyrt."

I skrivende stund er næste skridt på

trapperne, nemlig lancering af korttidslån til telekunderne. Afgørelsen om kreditværdighed vil blive truffet af en algoritme, der analyserer de data, Orange Money har om sine brugere. "Jeg vil kunne bede om 50 euros, hvorefter systemet siger ja eller nej. Hvis svaret er ja, vil beløbet omgående blive overført til min telefon," forklarer Luhern.

Til hvilken rente? "Det er til diskussion i øjeblikket, men hvis vi ser på, hvad der eksisterer i Kenya og Østafrika, er det noget à la 7 procent om måneden." Om det ikke er at udnytte fattige mennesker uden andre muligheder? "Absolut ikke.

For enten findes der ikke alternativer. Og hvis der gør, så er det ågerkarle - en fyr på gaden der kræver 100 procent om ugen.

Men De må også forstå, at vi ved, at der vil være en andel af folk, der ikke betaler deres lån tilbage, som er svær at vurdere.

Og hvis det sker, følger vi ikke op på det, fordi vi ikke har deres adresse og heller ikke vil kunne trække dem i løn, som man kan i Frankrig eller Europa." ¢

INTERNATIONALT

FINANS November 2017

FINANSSEKTOREN ER ET STORT EKSPORTERHVERV Den danske finanssektor risikerer at miste op til 3.000 job til udlandet, hvis der ikke sættes ind på at øge udbuddet af specialistuddannelser og at ændre lønsumsafgiften, viser analyse fra Copenhagen Economics AF ELISABETH TEISEN FOTO: DANIEL LUNDGREN JØRGENSEN

Medarbejdere krydser grænser som aldrig før – ikke mindst i den finansielle sektor, og digitaliseringen vil fremover formentlig accelerere udviklingen. For at få et mere præcist billede af, hvordan udviklingen vil påvirke medarbejderne og udviklingen på branchens arbejdsmarked, har Finansforbundet bedt konsulentfirmaet Copenhagen Economics om at analysere bevægelserne og pege på særlige udfordringer.

Konklusionen af analysen ”Relocation of jobs in the Danish Financial Sector” er, at finans- og it-sektoren er blevet et stort eksporterhverv. Forudsætningerne for, at værdiskabelsen og jobbene i sektoren ikke flyttes til udlandet, men fortsætter med at bidrage til det danske samfund, er, at der sikres nogle gode rammevilkår, der både stiller krav til uddannelsessystemet og skattesystemet. Uddannelsessystemet skal sikre, at der er medarbejdere med de rette kvalifikationer inden for landets grænser. For skattesystemets vedkommende skal der findes et alternativ til den danske lønsumsafgift.

Offshoringen startede langsomt i begyndelsen af det nye årtusinde. I den første fase skete den hovedsageligt indirekte gennem de store it-virksomheder, der løste opgaver i fjerne lande med lave omkostninger. Næste fase var en mere direkte offshoring, hvor store og mellemstore banker oprettede backofficefunktioner i de nye EU-lande. Den seneste fase inkluderer også offshoring af udviklingsprojekter, der kræver høje kompetencer og specialistviden. For eksempel tegner it-udvikling sig for 47 procent af al offshoring relateret til den finansielle sektor, men også compliance og udvikling af nye serviceydelser og produkter tegner sig for en del (cirka 10 procent).

Finansforbundet: Invester i uddannelse Copenhagen Economics peger på to aspekter, der især skal adresseres: manglen på kvalificerede medarbejdere og løn-

Danske Bank har flyttet hundredvis af job til Litauen i de senere år, hvilket denne gruppe yngre litauere i Danske Banks Group Services Lithuania nyder godt af

sumsafgiften. Rapporten citerer en anden undersøgelse for at anslå, at Danmark i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister.

For den finansielle sektor vil det betyde, at der omkring 2020 vil være 1.500 it-specialiststillinger, der ikke kan besættes med danskere.

Og så er der lønsumsafgiften, som bliver anset for at være af stor betydning, når virksomheder skal beslutte, hvor de vil have opgaverne løst. Når afgiften i 2021 forhøjes til 15,5 procent fra de nuværende 12,2 procent, anslås det, at 1.100 danske job går tabt.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, ser selvfølgelig gerne lønsumsafgiften, der er en skat på arbejde, afskaffet, men for ham er også udviklingen af kompetencer helt central. ”Vi skal på hele uddannelsesfronten indstille os på de krav, der er til fremtidens kompetencer. Især inden for techområdet. Det kræver en investering i hele uddannelses- og kompetenceområdet. Både fra Christiansborg, fra arbejdsgiverne og fra os som fagforening. For det finansielle område er en værdiskaber i Danmark. Både i forhold til højproduktive arbejdspladser og som eksportsektor. Derfor bør alle have en interesse i, at finans- og it-ansatte i Danmark er de dygtigste i verden og klar til at varetage de mange nye job, som digitaliseringen og internationaliseringen giver mulighed for at skabe. For verden hænger sådan sammen i 2017, at hvis kompetencerne ikke er til stede lokalt, kan de findes andre steder – og så bliver værdierne skabt dér og ikke i Danmark”, siger Michael Budolfsen. ¢

37

38

FINANS November 2017

JOB & KARRIERE

Fra banken til socialt arbejde 61-årige Hanne Høy har skiftet en lang karriere i bankverdenen ud med en projektansættelse i KFUM’s Sociale Arbejde, hvor hun arbejder med koordineringen af frivillige gældsrådgivere AF RASMUS EIBY / FOTO: TOR TRADS

N

år jeg tænker på, hvad det har givet mig selv, så føler jeg virkelig, at jeg har kunnet gøre en forskel. Følelsen af, at noget, jeg har arbejdet med i mange år, kan have så stor en betydning for andre, den er helt fantastisk. Alle burde gøre et stykke frivilligt arbejde på den ene eller den anden måde.

Og jeg kan se, at der også er brug for vores hjælp som rådgivere derude, og vi bliver i den grad anerkendt af dem, vi hjælper”, siger Hanne Høy.

Hun sidder og tænker tilbage på sin tid som frivillig gældsrådgiver i projektet På Fode Igen, der er en del af KFUM’s Sociale Arbejde. Her var hun frivillig gældsrådgiver, imens hun var ledig i 2014. I dag arbejder Hanne Høy som projektmedarbejder i KFUM’s Sociale Arbejde, hvor hun står for koordineringen af den frivillige rådgivning. For hende var rollen som gældsrådgiver i På Fode Igen så givende, at hun straks slog til, da hun så stillingsopslaget fra KFUM’s Sociale Arbejde. ”Jeg elskede at være frivillig gældsrådgiver. Der var så mange gode oplevelser i

På fode igen Det er ikke kun i Gellerupparken i Århus, man kan finde På Fode Igens gældsrådgivning. Lige nu er de frivillige gældsrådgivere til stede i 30 byer.

KFUM’s Sociale Arbejde er altid på udkig efter nye frivillige rådgivere, og der er aftaler med de fleste banker om, at en del af den tid, rådgiveren bruger på den frivillige rådgivning, bliver medregnet i medarbejderens normale arbejdstid.

Du kan læse mere om På Fode Igen og frivillig gældsrådgivning på KFUM’s Sociale Arbejdes hjemmeside: Kfumsoc.dk.

det. Jeg fik lov til at snakke med borgerne og bruge den tid, der var nødvendig for at løse deres økonomiske udfordringer. Jeg beskæftigede mig også meget med de udsatte borgere, som mit hjerte banker for at hjælpe. Så det faldt mig helt naturligt at søge jobbet”, siger Hanne Høy.

Fra bank til socialt arbejde Inden Hanne Høy blev frivillig gældsrådgiver, var hun ansat i Jyske Bank. Men i 2014 lukkede den afdeling, hun arbejdede i, da den skulle flyttes til København, og pludselig stod hun som ledig. Hun stod derfor ved en naturlig skillevej, hvor hun overvejede, hvad hun nu skulle bruge sine kompetencer på. Men tilbage til banken skulle hun ikke. ”Jeg tog det som en udfordring, da jeg blev ledig. På grund af min høje alder tænkte jeg, at hvis jeg skulle noget andet, så var det nu. Jeg har altid været glad for at være i banken, men nu skulle der ske noget nyt”, siger Hanne Høy, der er 61 år.

Under en søgning på nettet faldt hun over KFUM’s Sociale Arbejde. ”Jeg faldt for de værdier, som KFUM’s Sociale Arbejde står for. Derfor tog jeg kontakt til dem, og jeg blev ansat som fri-

Blå bog Hanne Høy.

61 år.

Projektmedarbejder hos KFUM’s Sociale Arbejde siden oktober 2015.

Tidligere kundemedarbejder i Jyske Bank (2011 til 2014) og rådgiver i Danske Bank (1975 til 2010).

Men med et par afhop, hvor hun var ejendomsmægler i Danske Bo (2000 til 2001) og rådgiver i Aarhus Lokalbank (2004 til 2008).

villig her i Gellerup”, siger Hanne Høy og signalerer til det lokale, hun sidder i.

Lokalet ligger i indkøbscentret City Vest, der er placeret i hjertet af Gellerupparken i Århus. Det er en del af det, der hedder Livsværkstederne, der selv har en række sociale tilbud til områdets beboere.

Hanne Høy har brugt mange timer i lokalerne, hvor hun har hjulpet Gellerupparkens beboere med deres privatøkonomi.

Mere end bare gældsrådgivning Særligt en af de personer, som Hanne Høy har hjulpet, gjorde et stort indtryk på hende. Personen ankom til gældsrådgivningen med sin bostøtte (person fra kommunen, redaktionen), der havde klaret alt det praktiske for ham. Han havde nemlig

JOB & KARRIERE

FINANS November 2017

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 20. november Vi skal se meningen med forandringer, København 21. november Få mere motivation og succes, København 23. november Personlig branding, København 23. november Overbevisende kommunikation med retorik, Hillerød 28. november Genvej til arbejdsglæde, Næstved 28. november Overbevisende kommunikation med retorik, Odense 29. november Kys den gamle verden farvel, Aabenraa 29. november Finansiel forretningsforståelse, København

svært ved at overskue det hele, og når det kom til at tale om sin økonomi, fandt han det meget grænseoverskridende. ”Han var i en virkelig udsat livssituation, og han skulle have styr på sin økonomi, men var blevet bombarderet med elselskaber, der skulle skiftes. De krævede alle forudbetaling, så det havde kørt hans økonomi fuldstændig ned. Selv kunne han ikke skelne det ene girokort fra det andet længere”, fortæller Hanne Høy.

I fællesskab fik de til sidst redet hans økonomiske situation ud, men det er ikke så meget det, der gør, at hun især husker ham. Det er derimod den tillid, som han viste hende. ”Til de første to rådgivninger var bostøtten med, men den tredje gang kom

Hanne Høys karriereskift kom både naturligt, men også efter en berigende tid som frivillig gældsrådgiver i Gellerupparken.

han alene. Han følte sig nemlig tryg ved at komme og snakke med mig. Jeg kunne se, at han lyste helt op, og han var så stolt over sig selv, da vi var færdige. Både fordi hans situation blev redet ud, og fordi han overvandt frygten for at komme herned selv. Det er næsten sådan, at jeg selv får kuldegysninger ved at tænke på det i dag, for det, at han viste mig den tillid, var en helt fantastisk oplevelse”, siger Hanne Høy, der fremhæver oplevelsen som en af dem, der i høj grad beriger jobbet som frivillig gældsrådgiver. ¢

4. december Motivation og drivkraft, Hillerød 5. december Opdag nye sider af dig selv, Esbjerg 5. december Effektiv faglig formidling for specialister, København 11. december Vær mere autentisk og skab bedre resultater, København 14. december Personlig effektivitet og tidsstyring, København

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

39

40

FINANS November 2017

JOB & KARRIERE

En guldgrube af viden Det er en udfordring og et ansvar for alle finansansatte at kigge ind i fremtiden og sørge for, at man har de nødvendige kompetencer. Finanskompetencepuljen, der er skabt i samarbejde mellem Finansforbundet og arbejdsgiverne, er blevet et helt centralt omdrejningspunkt på rejsen AF ELISABETH TEISEN

E

fter en lidt langsom start i 2014 blev Finanskompetencepuljen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2017 gjort permanent, og der blev puttet rigtig mange penge i den, 30 millioner kroner om året for at være helt præcis.

De står nu til rådighed for individuelle medarbejdere, der gerne vil på et af de 26 kurser, der for tiden bliver udbudt gennem puljen, og for virksomheder, der sammen med den faglige repræsentant og Finansforbundet kan skabe et godt kompetenceudviklingsprojekt, der er fremtidsperspektiv i.

Fremtiden er et helt centralt styringsmål for uddelingen af puljens midler, men fremtiden starter nu. For den enkelte medarbejder handler det om at sikre karrieren, for virksomheden at klare sig i den internationale konkurrence, og for Finansforbundet handler det om at bistå medlemmerne i det, der

for mange kan være en udfordrende omstillingsproces. ”Vores anbefaling er, at der på eksempelvis medarbejderudviklingssamtaler ikke kun drøftes kompetencer her og nu, men at der også tales fremtid. Gennem puljen har medarbejderne mulighed for ikke blot at klæde sig på til jobbet i morgen, men også at uddanne sig til job, de drømmer om på to til fem års sigt. Derfor er der løbende tilføjet kurser i for eksempel servicedesign, finansiel rådgivning og digitale forretningsmodeller”, fortæller områdechef for Worklife Investment i Finansforbundet Anne Tellerup, som også sidder med i bestyrelsen for Finanskompetencepuljen.

Ligesom spektret af kurser løbende er blevet udvidet, er der hen ad vejen også kommet kurser på flere niveauer.

I starten var det udelukkende kurser på akademiniveau. Nu kan man også tage kurser på diplom-, bachelor- og

masterniveau. Og så er det et mål, at også den geografiske dækning skal gøres mere solid. ”Og for dem, der i mange år ikke har siddet på skolebænken, er der også et kursus i studieforberedelse og studieteknik. Det har været afgørende for os, at der er meget relevant at vælge mellem, at der er noget for alle, og at der også er en ’starthjælp’”, siger Anne Tellerup.

Der er både kurser, der indgår i det offentlige uddannelsessystem, og som giver ECTS-point, og kurser, der ikke giver point. ”Det gør sig selvfølgelig bedst på cv’et, hvis man vil studere videre, at man har høstet nogle ECTS-point, men også her har det for os været vigtigere, at der er noget for alle kategorier af medarbejdere, og at ingen holder sig tilbage, fordi niveauerne ikke passer til det, man er parat til”.

Det er ikke kun den enkelte finansansatte, der kan søge kurser gennem Finanskompetencepuljen. Det er også virksomheder, der kan søge for hele grupper af medarbejdere. Også her er kriteriet, at uddannelsen skal kunne bruges af medarbejderne på fremtidens arbejdsmarked. Det skal ikke være teambuilding, snævert jobrelaterede kurser eller kurser i virksomhedens nye strategi. ”Det er et krav, at den faglige repræsentant er inddraget i tilrettelæggelsen

af et virksomhedsorienteret kursus, og i puljesekretariatet hjælper vi gerne undervejs i ansøgningsprocessen”, siger Anne Tellerup.

Indtil videre har 4.700 medarbejdere deltaget i Finanskompetencepuljens kurser, heraf er 62,3 procent kvinder.

Aldersfordelingen på kurserne varierer noget. På engelskkurserne, som er klart de mest søgte, er gennemsnitsalderen således en del højere end på kurserne i compliance.

Derudover er der afholdt 120 kurser for større grupper af medarbejdere på forskellige virksomheder.

Grib muligheden ”Efter at Finanskompetencepuljen er blevet permanent, er den i langt højere grad blevet et led i en integreret kæde af tilbud fra Finansforbundet, der har ét overordnet sigte: At få medlemmerne til at lykkes i deres arbejdsliv. Udviklingen mod det, nogle kalder den fjerde industrielle revolution, har betydet, at vi ikke håndfast kan sikre medlemmernes job, men vi kan gøre rigtig meget for at sikre deres karrierer og tilknyt-

JOB & KARRIERE

FINANS November 2017

ning til arbejdsmarkedet gennem hele livet ved at gøde jorden for det mindset, der gør det naturligt at stille krav til uddannelse og udviklingsplan i medarbejderudviklingssamtaler”, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen, der har været en vigtig drivkraft i hele den bevidsthedsmæssige omstilling fra en traditionel fagforeningstankegang til en mere dynamisk opfattelse af job og karriere.

Finanskompetencepuljen skal ses i sammenhæng med uddannelsesaktiviteterne under Worklife Investment. Alt i alt et helstøbt fundament for gode beslutninger, der kan sikre en plads på fremtidens arbejdsmarked. ”Vi skal være partner for både virksomheder og medlemmer. Vi skal understøtte medlemmernes kompetencerejser, så vi står klar med tilbud, når deres behov er afdækket, og gennem partnerskabsaftaler med virksomhederne kan vi være med til at sikre, at vi er ajour med fremtidens krav og udfordringer på brancheniveau”, siger Kent Petersen.

Netop partnerskabsaftaler er et nyt fokusområde for Finansforbundet, der gennem mere permanente aftaler med

virksomheder om kompetenceafdækning, -afklaring og -udvikling også på den måde vil understøtte det mindset og udvikle de værktøjer, der er med til at ruste medarbejderne til de forandringer, alle er enige om i de kommende år vil vælte ind over sektoren.

Finanskompetencepuljen Finanskompetencepuljens bestyrelse består af otte medlemmer, fire fra Finansforbundet og fire fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Bestyrelsen tager stilling til de overordnede principper for tildeling af puljens midler, til virksomhedsansøgninger og til, hvilke kurser der skal udbydes. Puljesekretariatet ligger i Finansforbundet. Det er her, selve sagsbehandlingen finder sted. Det er også hertil, du ringer, hvis du har spørgsmål til uddannelser eller ansøgningsprocedurer.

Alle ansatte i virksomheder, der er medlem af FA, kan søge om uddannelse gennem Finanskompetencepuljen. Reglen om, at man kun kan søge én gang om året, er sløjfet.

Alle sektorens virksomheder, der er medlem af FA, indbetaler 700 kroner per ansat om året.

Som hovedregel er det besluttet, at en enkelt virksomhed ikke kan modtage mere end 75 procent af, hvad den samlet har indbetalt til Finanskompetencepuljen i overenskomstperioden til virksomhedsprojekter, ligesom omkostninger per deltager i virksomhedsprojekter ikke må overstige 8.000 kroner.

Der er indtil videre oprettet én partnerskabsaftale med Middelfart Sparekasse, men flere forhandles for øjeblikket.

41

42

FINANS November 2017

At det er ret langt fra traditionel fagforeningspolitik, erkender Kent Petersen. ”Selvfølgelig har vi stadig de helt klassiske opgaver, der hedder at skabe gode rammer for vores medlemmer i hverdagen med gode overenskomster, og hvis de kommer i klemme, skal vi stå dem bi med råd og dåd. Men kun at opfatte arbejdsgiverne som modparter har ingen gang på jorden i den nye verden. Her bliver vi nødt til at stå sammen, hvis vi skal lykkes med den store opgave, det er at afdække, hvad fremtiden kræver, og ruste medlemmerne til opgaven.

Så Finansforbundets formand har ét råd til alle medlemmer: ”Kast dig ud i det. Fremtiden er fuld af muligheder, og uddannelse giver dig et godt fundament at stå på”. ¢

Finansansattes brug af Finanskompetencepuljen Fag Antal Engelsk 1674 Digital kommunikation 1061 Office-kurser 391 Fra Privat- til Erhvervsområdet 375 Projektledelse, Akademiniveau 260 Projektledelse, Bachelor 227 Enkeltfag under akademiuddannelsen 134 Compliance 130 Finansiel Forretningsforståelse 91 Projektdeltagelse 89 IT-projektledelse 84 Præsentationsteknik 55 Forandrings- og procesledelse 36 Indledende studieteknik 24 Virksomhedsanalyse 16 Servicedesign - teori og praksis 11 Udvikling af digitale forretningsmodeller 8 Projektledelse metoder og værktøjer 8 Turn Around 7 Ledelse af programmer og portefølje 6 Finansielle virksomheders produkter og services 3 Ledelse af forandringsprocesser 3 Rådgivning indenfor inv. Området 1 I alt 4.694 Tallene er fra september 2017

JOB & KARRIERE

Med kurs mod forandringer JN Data er én af de virksomheder, der er rigtig gode til at bruge Finanskompetencepuljen. Omkring 500 medarbejdere har været på et tretimers kursus i transition management (forandringsledelse) i 2016, og 50 ledere har været på et todages forløb i det samme. Derudover har 25 medarbejdere været på et skræddersyet virksomhedskursus i engelsk, 17 på Prince2 og 14 på et kursus i it-arkitektur. ”Især har kursusforløbene i forandringsledelse handlet om at klæde både ledere og medarbejdere på til de forandringer, som sektoren i stigende grad er udsat for”, siger HRchef Susanne Holtet Wølck. ”Vi vil være den bedste virksomhed med de dygtigste medarbejdere, og specielt programmet om ’transition management’ har været centralt for at klæde alle på til at forholde sig til forandringer. Lederne skulle klædes på til at motivere medarbejderne i forandring, med alt hvad det indeholder af udvikling af et fælles sprog, respektfuld dialog, medansvar, effektivitet og i sidste ende forhåbentlig accept. For medarbejderne har det i høj grad handlet om det samme, men også om at få en forståelse af, at det ikke bare handler om at være klædt på fagligt, men også mentalt, altså at blive bevidst om, hvad forandring kræver, om hvad det betyder for én personligt – ’hvad gør det ved mig?’ – for i sidste ende at stille sig selv spørgsmålet: ’Vil jeg være med?’”

Samarbejdet med Finanskompetencepuljens sekretariat er forløbet glat. JN Data har selv designet kurserne med hjælp af eksterne konsulenter, så ansøgningsproceduren har egentlig kun handlet om at specificere, hvad de ansøgte penge skulle bruges til. ¢

En karriere i Nykredit er altid i bevægelse Gå efter et job, der motiverer og inspirerer dig.

I Nykredit har vi givet vores medarbejdere det løfte, at vi vil prioritere udvikling og muligheder hos dem, der vil og kan. Hos os er der kort mellem indsats og ansvar, og din karriere i Nykredit er derfor altid i bevægelse.

Nykredit har i mere end 160 år hjulpet danske familier med at eje deres bolig og hjulpet danske virksomheder med at vokse. Det vil vi blive ved med, men vi ved også, at verden omkring os forandrer sig i disse år. Vi skal forstå og navigere i denne nye virkelighed. Nykredit er derfor på en rejse og står midt i en forandring, der i høj grad stiller krav til dig som medarbejder, men som samtidig åbner op for nye muligheder for dig og din karriere. Vi vil især gerne rykke endnu tættere på vores kunder, og vi måler dig derfor på den forskel, du gør for kundernes liv, økonomi og drømme.

I Nykredit anerkender og værdsætter vi den ekstra indsats, og går du skridtet videre for kunden og for Nykredit, så er du på vej mod nye udfordringer og en karriere i bevægelse.

44

COMPLIANCE

FINANS November 2017

DATABESKYTTELSE KAN KOSTE DYRT

Bankerne kan som andre private virksomheder få bøder i millionklassen, hvis ikke de overholder EU’s nye persondataforordning. Men fokus bør ligge på kundernes tillid og ikke på sanktioner, mener juridisk direktør i Finans Danmark Kenneth Joensen AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST / ILLUSTRATION: MISS LOTION

Efter mange års arbejde med et forældet direktiv har EU fornyet lovgivningen om persondata-beskyttelse i en omfattende forordning, der træder i kraft i maj 2018.

Både daglige arbejdsrutiner og kundekontakt vil blive præget af de nye regler, som skærper kravene til, hvordan virksomheder og organisationer håndterer og beskytter persondata. ”Bankerne skal ikke behandle andre eller flere data end tidligere. Men de skal i gang med at gå alle deres arbejdsprocesser efter i sømmene for at sikre, at de overholder den nye lovgivning”, siger juridisk direktør Kenneth Joensen, Finans Danmark.

Compliance omkring den nye forordning prioriteres højt, fordi bankerne løber en langt større risiko end tidligere ved ikke at overholde reglerne.

Med et sanktionsniveau på op til 20 millioner euro eller fire procent af virksomhedens samlede årlige globale omsætning, hvis dette beløb er højere, bliver der tale om bøder, der kan påvirke årsregnskabet mærkbart.

Men det bør ikke få bankerne til at fokusere på risikoen for at blive straffet økonomisk, mener Kenneth Joensen. ”Vi lever af, at kunderne har tillid til os og til, at vi kan passe på deres penge.

Derfor handler det ikke om at undgå bø-

der eller sanktioner, men om at bevise, at vi kan håndtere persondata på en god og forsvarlig måde”, siger han.

Daglige rutiner EU-forordningen indfører en række nye bestemmelser og rettigheder, der skal indarbejdes i de daglige rutiner.

En af dem er retten til dataportabilitet.

Den betyder, at kunden til enhver tid skal kunne bede om at få udleveret sine data i et it-format, for eksempel en usb-nøgle,

”Bankerne skal ikke behandle andre eller flere data end tidligere. Men de skal i gang med at gå alle deres arbejdsprocesser efter i sømmene for at sikre, at de overholder den nye lovgivning” Kenneth Joensen, juridisk direktør Finans Danmark

som kan tages med over i en anden bank. ”Vi har ikke været vant til at skulle udlevere oplysninger om vores kunder. Det giver os nye tekniske og praktiske udfordringer. Hvad stiller vi for eksempel op med personfølsomme oplysninger fra en

mail, hvori kunden oplyser om, at han eller hun er alvorligt syg,” spørger Kenneth Joensen.

Så få data som muligt En anden nyskabelse er, at virksomheder og organisationer skal minimere datamængden og kun behandle de personoplysninger, der er nødvendige i forhold til formålet med at indsamle dem.

Derfor skal bankmedarbejdere kontinuerligt spørge sig selv, om indsamlingen af data fra en kunde har et sagligt formål, fortæller Tina Brøgger Sørensen, partner i Kromann Reumert. ”Bankerne skal til enhver tid kunne dokumentere over for Datatilsynet, at reglerne overholdes. Derfor bør de ansatte have klare retningslinjer for, hvordan de skal håndtere personoplysninger. Som medarbejder må man forvente, at der kommer langt flere interne politikker på området”, siger hun.

Kunderne bliver langt mere bevidste om deres rettigheder, når forordningen træder i kraft, blandt andet fordi den får opmærksomhed i medierne, fremhæver Tina Brøgger Sørensen. ”Vi må forvente, at kunderne i højere grad vil gøre brug af deres ret til for eksempel at få indsigt i, hvilke data banken har registreret om dem. Hvis ikke banken kan opfylde kravene, øges risikoen for, at kunderne klager til Datatilsynet, og at der dermed kommer en sag ud af det.

Databeskyttelse bliver en central del af ledelsens strategi. Det skyldes risikoen både for bøder og for, at kunderne mister tillid og skifter til en konkurrent, der er bedre til at tage vare på kundens data”, siger Tina Brøgger Sørensen. ¢

FINANS November 2017

COMPLIANCE

DPO ELLER EJ? Det bliver op til bankerne selv at bevise, at behandling af følsomme persondata ikke er en kerneaktivitet, og at de derfor ikke behøver at ansætte en DPO, Data Protection Officer Efter mange måneders venten har bankerne fået svar på, at de ikke per automatik er omfattet af kravet om at udpege en Data Protection Officer (da-

tabeskyttelsesrådgiver), når EU’s omfattende forordning om persondatabeskyttelse træder i kraft i maj 2018.

En vejledning fra Justitsministeriet offentliggjort i slutningen af september 2017 nævner ikke banksektoren blandt de virksomhedstyper, som skal placere ansvaret for persondatasikkerhed hos en navngiven person.

Men vejledningen kan godt betyde, at mange banker vælger at gøre det alligevel.

Det bliver nemlig op til pengeinstitutterne selv at vurdere, om de er omfattet af pligten til at udnævne en DPO (se boks).

Jyske Bank er et af de pengeinstitutter, som allerede i februar 2017 annoncerede efter en medarbejder til en

45

46

COMPLIANCE

FINANS November 2017

stilling som databeskyttelsesrådgiver. En rundringning til en række større banker viser, at flere er på vej. Til gengæld er mindre banker på standby for at afvente, om deres aktiviteter falder ind under reglerne.

Hvad enten bankerne formelt ansætter en DPO eller ej, skal de forankre ansvaret for persondata-beskyttelse i organisationen, siger juridisk direktør i Finans Danmark Kenneth Joensen. ”For nogle banker vil det – uanset lovgivningen – være en fordel af have en DPO, mens det i mindre pengeinstitutter måske ikke er så vigtigt”, siger han.

Landsdækkende forsikringsselskaber, privathospitaler og teleselskaber er virksomheder, der behandler persondata som en del af deres kerneaktivitet, og som derfor i vejledningen er omfattet af kravet om en DPO. Det gælder også alle offentlige organisationer. ¢

Fakta om DPO En databeskyttelsesrådgiver skal inddrages i alle spørgsmål om databeskyttelse og rådgive ledelse og medarbejdere om EU’s databeskyttelsesregler.

En DPO fungerer som en uafhængig kontrolfunktion og kan ikke afskediges i forbindelse med sin rådgivning.

Pligten til at udpege en DPO omfatter virksomheder og organisationer, der behandler persondata • som en kerneaktivitet • i stort omfang • som led i en regelmæssig og systematisk overvågning • som består af følsomme oplysninger.

VIRKSOMHEDERNE MÅ GÅ FORREST Evelyn Ruppert er professor på Univernemt for borgerne at få indsigt i deres sity of London og forsker i, hvordan daegne data. I stedet for at vente på, at bortaindsamling forandrer vores persongerne stiller krav, skal de udvikle metoder lige og sociale liv. Hun var hovedtaler til at give folk adgang til oplysningerne ved en konference i København arranog implementere metoderne med ildhu. geret af organisationen DataEthics. FiDet ville øge tilliden. Som borgere får vi ofte at vide, at ’dine data opbevares fornans bad hende komme med sin vurdering af, hvilken rolle persondatabeskytsvarligt, vi bruger dem ikke til noget, vi har ikke noget at skjule’. Hvis det er rigtelse får i de kommende år Er vi vidner til en ny bevægelse, hvor fortigt, hvorfor er det så så svært og langsombrugere i stigende grad kræver at få at vide, meligt for os at få at vide, hvilke data virkhvad deres persondata bliver brugt til? somheder og myndigheder har om os?” ”Ja, det er ret tydeligt. UdviklinHvordan vil persondata-scenariet udvikle gen skyldes især, at der bliver skrevet sig i de kommende år? så meget om brud på it-sikkerheden ”Persondata bliver et område med og misbrug af priintense brydninger vate data. Når det og komplikationer. er sagt, skal vi huEn social medie” Persondata bliver ske, at det giver rigplatform som Facetig god mening at book, som oprindeet område med afgive personlige lig var et uskyldigt intense brydninger data til for eksemdigitalt mødested, og komplikationer” pel banker og ofhar fået indflydelse fentlige myndighepå et nationalt valg Evelyn Ruppert, professor der. Data er nødog på hele den povendige for, at tinlitiske kultur. Enved University of London gene kan fungere. gang var målet, at Men når personfolk ved at afgive data bliver hacket, personoplysninbrugt til andet end ger kunne komme det egentlige formål, eller når data bliver i kontakt med hinanden og poste deres solgt og ført over på andre platforme, er familiebilleder. Nu handler det om marvi nødt til at reagere. For her bevæger kedsføring, business, terrorisme og poindsamlingen af oplysningerne sig væk litik. Derfor bliver Facebook i stigende fra det oprindelige formål, og dette scegrad bedt om at tage et samfundsansvar narie bekymrer flere og flere borgere”. for sine aktiviteter. Platformen er ikke længere simpel teknologi. Sociale meHvordan skal virksomheder reagere på denne mangel på tillid? dier er blevet vævet ind i vores sociale og politiske liv. Det er vi nødt til at for”Ved at tage lederskab! Virksomheder og offentlige myndigheder skal gøre det holde os aktivt til”. ¢

FINANS November 2017

Straksoverførsler kan udnyttes til hvidvask Leasing af biler og straksoverførsler er nogle af de nye risikoområder bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har fokus på i forbindelse med forebyggelse af hvidvaskning AF BERIT VILLADSEN

Kriminelle bliver mere og mere opfindsomme, når det gælder hvidvask af penge, og de tyer gerne til nye metoder for at undgå at blive fanget. Det fremgik på Finansforbundets compliancekonference den 3. oktober, hvor PET og Hvidvasksekretariatet i SØIK, populært kaldet Bagmandspolitiet, fortalte om terrorfinansiering og hvidvask.

Ifølge Maria Libak Pedersen, senioranalytiker i SØIK, er nogle af de mest gennemgående karakteristika for bankernes underretninger til Hvidvasksekre-

tariatet, at de vedrører store beløb eller irrationel kundeadfærd. Derudover kan der være en lang række andre indikatorer på, at der foregår noget mistænkeligt, og der kommer hele tiden nye til. ”Leasingområdet og særlig leasing af biler er et af de nye risikoområder, vi ser nærmere på i øjeblikket. Det samme er bankernes tilbud om straksoverførsler, da straksoverførsler kan udnyttes af kriminelle til hurtigt at flytte midler mellem forskellige personer og konti”, fortæller Maria Libak Pedersen. ¢

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Hovedstaden – Bornholm Julearrangement Vi starter kl. 17.00 hos Selma (tidligere China), Tornegade 6, 3700 Rønne, hvor vi skal have følgende menu: tarteletter m. høns og asparges, glaseret skinke m. flødebagte kartofler, stegt kyllingebryst m. peberfrugter og syltede citroner, minisalatbuffet m. dressing, to slags ost m. frugtsalat og kiks samt kaffe. Til maden serveres to genstande, vin, øl eller vand.

Herefter begiver vi os til teateret i Østergade, hvor vi kl. 19.30 skal se forestillingen "Alice i Eventyrland".

Tid: 23. november Pris: Medlemmer gratis, ledsager 400 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 21. november kl. 14. Bemærk den korte tilmeldingsfrist Tilmelding til: Leif Petersen, Østergade 22, 3700 Rønne, tlf. 56 95 90 60 eller mobil 30 42 90 54, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com.

Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter søger regnskabsmedarbejder Forvaltningsinstituttet søger en regnskabsmedarbejder til snarlig tiltrædelse.

Forvaltningsinstituttet forvalter visse kapitaler, der ifølge lovgivningen skal være anbragt i en af Justitsministeriet godkendt forvaltningsafdeling. Din daglige arbejdsplads er på vores kontor i Toldbodgade, København. Du kan læse mere om Forvaltningsinstituttet på vores hjemmeside www.forvaltningsinst.dk.

Dine primære arbejdsopgaver vil være: • Udarbejdelse af årsregnskab for ikkeerhvervsdrivende fonde med tilhørende selvangivelse • Rådgivning m.v. om b.la. fondsbeskatning • Intern administration, herunder intern kvartals- og årsafslutning • Diverse opgaver indenfor forvaltningsområderne, værgemålsmidler, båndlagt kapital, fonde

Vi forventer, at du har relevante faglige kompetencer, erfaring og interesse samt flair for tal, f.eks. fra revisions- eller pengeinstitutvirksomhed. Erfaring med Excel er påkrævet. Du forudsættes ikke at have specifikt kendskab til forvaltningsvirksomhed, herunder ikke-erhvervsdrivende fonde, hvorfor vi påregner, at der følger en vis indkøringsperiode. Du skal have et godt humør og lyst til tværfagligt samarbejde.

Lønnen fastlægges ud fra kompetencer og erfaring.

Send din ansøgning og dit CV til Underdirektør Ole Reinholdt på e-mail: reinholdt@forvaltningsinst.dk senest den 30. november 2017.

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 49.

Du kan kontakte underdirektør Ole Reinholdt på telefon nr. 33 69 17 76 eller ovennævnte e-mail adresse for eventuelle spørgsmål og yderlig information om stillingen.

47

48

FOREBYGGELSE

FINANS November 2017

BANKER BØR VÆRE S Der er gået ti år siden finanskrisens start.

Når minderne fortoner sig, kommer presset for mindre regulering. Professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen advarer mod at glemme, for tiden er ikke til, at banker svækker deres polstring AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: LARS JUST

Advarsler op til finanskrisen i 2008 var der ikke mange af fra hverken politikere eller økonomer. Hvorfor så ingen det komme? Hvad har den økonomiske teori at sige? Spørgsmålet om, hvorvidt finanskrisen som sådan var uforudsigelig, er jeg taget til Økonomisk Institut, Københavns Universitet, for at få svar på. Professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sad som formand for Det Økonomiske Råd, da finanskrisen førte til den værste krise i verdenshistorien siden 1929. ”Hvis man kikker tilbage, kan man ikke sige, at man med nogen form for præcision forudså krisen. Ikke fordi der ikke har været internationale økonomer som Robert Schiller, der advarede i et vist omfang, men man kan ikke sige, at økonomstanden som sådan var ude at advare om, at noget helt galt var på vej”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra sit kontor på det gamle kommunehospital.

Til gengæld kan vi kigge tilbage og se, at alle de sikre tegn på en finanskrise faktisk var til stede. Bankernes udlånsvækst var uholdbar, og aktiekursernes og husprisernes himmelflugt var uholdbare, men når der blev advaret, da det stod på, kom der hele tiden nogle andre, der sagde, at det ikke var noget ekstraordinært, men faktisk i overensstemmelse med den måde, økonomien fungerer på.

Den store vaccination Hvad siger forskningen om, hvilken grad af regulering og kapitalkrav der er behov for, hvis man effektivt skal opretholde et robust finansielt system? ”Al den regulering, som er affødt af finanskrisen, og som selvfølgelig går i skærpende retning, går ud på at gøre bankerne robuste”, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der fuldt ud støtter Basel III, hvor hovedprincipperne er høje kapital- og likviditetskrav og kontrolleret håndtering af nødlidende banker. ”Det ene er, at hvis bankerne kommer i fare, så kommer samfundet i fare, så det, der førte til finanskrisen, ønsker vi så

”BANKER SKAL HAVE MERE KAPITAL, END DE SELV VIL VÆLGE AT HAVE” PROFESSOR I ØKONOMI, HANS JØRGEN WHITTA-JACOBSEN

at sige at vaccinere os selv imod. Det går ud på at have meget kapital i bankerne og nogle værdier, som kan konverteres til kapital. Det andet er, at når det alligevel går galt for en bank indimellem, ønsker vi ikke at bruge skatteborgernes penge til det. Så ønsker vi sådan set, at de penge, der skal bruges, tilhører de mennesker, der har investeret i banken”, siger økonomiprofessoren og slår fast, at det er noget vrøvl, når nogle siger, at høje kapitalkrav svækker bankerne, så de ikke kan låne ud: “På kort sigt kan der være noget om dette, men ikke på langt sigt”.

Da finanskrisen bragede igennem i 2008, gav staten en ubegrænset statsgaranti til bankerne, da politikerne med Bankpakke 1 garanterede for 4.200 milliarder kroner: ”Det er rigtigt, at i 2008 gik staten ind og garanterede alle indskud, som ikke havde karakter af kapital, og det var det afgørende indgreb, som sikrede os imod, at bankerne begyndte at tage deres

FINANS November 2017

FOREBYGGELSE

UPER VELPOLSTREDE På spørgsmålet om, hvorvidt aktionærerne har for høje forventninger til deres afkast, siger han: ”Der er altid en afvejning mellem afkast og risiko, og typisk betyder sikre investeringer lavere afkast, men et afkastkrav på for eksempel 15 procent lyder, som om bankens aktionærer løber en rigtig høj risiko”.

udlån hjem, og som gjorde, at indlånerne var villige til at lade deres penge stå i banken”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Risiko Det er et problem, hvis banker drives efter, at hvis de foretager en dårlig investering, så betaler samfundet. Hvis et byggemarked går ned, siger vi, at det er synd, og vi har ondt af virksomheden, men vi gør ikke noget ved det. Det er faktisk den måde, vi får kapitalen derhen, hvor det er mest produktivt, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: ”Jeg synes, at banker skal være super velpolstrede, og det er bedst, hvis de nærmer sig egentlig private virksomheder. Hvis ingen samler tingene op for dem, er de nødt til at være forsigtige i deres kreditvurderinger og udlånspolitik. Vi ønsker jo, at bankerne, når de ser på, hvem der skal have lån, kun ser på, hvor sund en forretning det er”.

Grådighed Også grådigheden spiller en vigtig rolle i den finansielle sektor. ”Grådighed er et meget ladet ord, men det bygger i en eller anden forstand på privat initiativ og private, der sælger deres varer på markedet. Det har jo vist sig, at det er en forholdsvis god maskine til at få brugt samfundets ressourcer på bedste måde”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og tilføjer, at vi ikke bare kan lade bankerne gå nedenom og hjem. ”Der er en omkostning ved overdreven risikotagning hos bankerne, som vil afsætte sig ude i samfundet. Så de omkostninger skal vi føre ind i banken via kapitalkrav og den slags.

Banker skal have mere kapital, end de selv vil vælge at have.

Det er i overensstemmelse med økonomisk teori, at eksterne omkostninger skal internaliseres. Alle de omkostninger, der er afsat uden for virksomheden, skal vi have ind i virksomheden”.

Man skal huske, at vores form for samfund har et problem med tilbageslag, det, vi kalder konjunkturkrise. Kunsten er ikke helt at afskaffe konjunkturer, for det kan man ikke, men at dæmpe dem og så undgå de store risici, og finanskrisen var en meget stor risiko: ”Vi skal huske, at det dyk, der kom med finanskrisen, faktisk er meget lille, i forhold til hvis bankerne var gået ned, men de blev samlet op over hele verden”.

Hvad var alternativet? ”Hvis staten ikke havde garanteret og stillet kapital til rådighed, så ville vi have haft nogle tab, som siger sparto til alt, i samfundet som helhed og også i bankerne. Bankerne burde sige pænt tak til det samfund, der reddede dem ud af finanskrisen, meget pænt”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. ¢

49

50

FINANS November 2017

KLUMME

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

ALICANTE

ÅLBÆK

BARCELONA

BERLIN

Lej en feriebolig Fra den 15. november 2017 klokken 11.00 åbner vi for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefonds ferieboliger i uge 1-20 i 2018. Du får adgang til lodtrækningen og bookingen via hjemmesiden Finanssektorensferiefond.dk.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge den.

Booking af ferieboliger

Lodtrækning

Lalandia i Rødby og Billund

Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne.

Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder, frem til der foretages lodtrækning den 28. november kl. 11. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted, får alle direkte besked via mail.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 6. december 2017. Har du vundet lodtrækningen, er det også senest den 6. december, du skal have betalt for din feriebolig. Den 7. december klokken 11.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Du kan også gennem feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia. Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse.

Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier.

Udlejning for resten af 2018 frigives omkring 1. februar 2018 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder.

Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, og den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er to personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

Læs mere på Finanssektorensferiefond.dk

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 10 2018 Næste nummer: 14. december Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Rasmus Eiby Andersen rea@finansforbundet.dk Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 24. november Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 50.337 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Jasper Carlberg

Er du klar?

Er du klar til et job i Arbejdernes Landsbank?

– Danskernes foretrukne bank 8 år i træk.

Voxmeter, januar 2017

Vi søger Kunderådgiver til filialerne i Mimersgade, Nørrebro, Brønshøj, City, Kalundborg og Fredericia.

Læs mere på al-bank.dk/al-job

Spar penge

FORBRUGS FORENINGEN

på det du alligevel køber

10% BONUS

4%

BONUS

10% BONUS

1,9% BONUS

2%

BONUS

7,5% BONUS

10% BONUS

Gode grunde til at blive medlem • Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops • 0,- kr. i kontingent første år • Bonus på ALT – også det, på tilbud

9%

BONUS

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu