Skip to main content

Magasinet Finans nr. 09/2016

Page 1

xxx Den perfekte storm Side26 xx Side Finansforbundets magasin nr. 9, 2016

De sagde fra

Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen kunne ikke acceptere de fiflerier og ulovligheder, der fandt sted på deres arbejdsplads Andelskassen J.A.K. De gik til Finanstilsynet med deres viden. Kort efter blev direktøren afsat på tilsynets ordre. Læs side 10


LEDER

FINANS Oktober 2016

OK2017 skal handle om det holdbare arbejdsliv

D

AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

e afsluttende, centrale forhandlinger om finanssektorens nye overenskomst ligger stadig nogle måneder ude i horisonten, men kursen er lagt. Og det bliver mod et forløb, der skal lægge fundamentet for fremtiden i sektoren ved at skabe et holdbart arbejdsliv for de ansatte. Det stod klart efter aftalekonferencen i slutningen af september, hvor Finansforbundets repræsentantskab med deltagelse fra alle forbundets kredse leverede input og mandat videre til hovedbestyrelsen på vej videre mod det centrale forhandlingsbord. Forløbet bliver spændende, hårdt, interessant og intenst, fordi holdbarheden udfordres fra flere flanker – og faktisk for både virksomheder og medarbejdere. For eksempel af konkurrencesituation, af kompetencekrav, af højere pensionsalder og af arbejdspres. Overenskomsten skal være med til at skabe mere fast grund under fødderne for medarbejdere mod de forandringer, som vores sektor gennemgår. Det betyder fokus på fælles kompetenceindsats, på trivsel og på holdbarhed. Det betyder naturligvis også lønudvikling i tråd med den værdi, der skabes. Lønnen skal afspejle den indsats, der er lagt for dagen ude i virksomhederne i hårde år siden finanskrisen, og som man nu også kan se på bundlinjerne. Den afspejling ser vi i stort mål på direktionsgangene, men det skal selvfølgelig også mærkes blandt de ansatte i maskinrummet. Der er simpelthen behov for, at medarbejderne i højere grad anerkendes som sektorens vigtigste aktiv – ikke mindst i en skærpet konkurrencesituation og en fremtid fuld af forandringer. Forhandlingerne kommer også til at handle om andet end løn. Det kommer også til at handle om fortsat kompetenceløft og -udvikling, fordi det helt afgørende for et holdbart arbejdsliv for den enkelte er at investere i sig selv og de kompetencer, man lever af. Men det er også et klart fælles anliggende i sektoren, fordi vores virksomheder jo netop er helt afhængige af kompetente medarbejdere for at matche forandringerne og udviklingen i sektoren. Et holdbart arbejdsliv betyder også, at man kan arbejde, indtil man går på pension. Og hvis man skal arbejde, indtil man er 70 år gammel, så kræver det en rimelighed og en holdbarhed omkring, hvor meget man kan arbejde, og hvor meget der skal produceres. Og måske også et mere fleksibelt, faseopdelt og holdbart blik på arbejdslivets samlede forløb. Overenskomst 2017-skibet har nu lagt fra kaj, og du kommer naturligvis til at kunne følge med løbende gennem processen i vores medier og på vores forskellige platforme. Vi glæder os rigtig meget til at tage fat på forhandlingerne. Fordi det er helt store og afgørende temaer – og i sidste ende din hverdag – det handler om. ¢

3


Bliv klar til at rådgive lokale erhvervskunder Gør som flere end 200 andre allerede har gjort Tag uddannelsen Fra Privat til Erhverv, som du kan få gratis via kompetencepuljen*

Lær om forskellen på virksomhedsordningen og selskaber

Få hands on på at læse en virksomheds regnskab

Kom på hjemmebane, når du rådgiver privatkunder, som også er selvstændige eller lokale virksomhedsejere

Søg o gra m ti udd ann s else *

2 kursusdage, 2 dages selvstudie og 3 webinarer En mindre selvstændig erhvervsdrivende er både privat- og erhvervskunde. Mestrer du både og? Du ser først det fulde forretningspotentiale, når du også tør udfordre kunden på erhvervsdelen. Det lærer du på uddannelsen Fra Privat til Erhverv. Anne Marie Krogsgaard Chefkonsulent, FU

* Gratis uddannelse forudsætter, at du inden 31. marts 2017 søger via Kompetencepuljen, og at din arbejdsplads er medlem af FA.

https://www.finansudd.dk/inspiration-cases/kampagner/overblik-erhverv/


INDHOLD

FINANS Oktober 2016

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 37 JOB OG KARRIERE | 38 MÅNEDENS BOG | 44 FERIEHUSE | 46 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 47 POLITISK KLUMME | 50

Tema: Whistleblowing To tidligere ansatte i Andelskassen J.A.K. gik til revisionsselskabet og Finanstilsynet med afsløring af, at der fandt svindel og ulovligheder sted. Kort efter blev direktøren afsat af myndighederne. Læs historien om, hvordan de blev whistleblowere. Side 10 Forandringer skaber sammenhold Kollegaskabet er tæt i Midt Factoring i Ikast, på trods af at de seneste år har budt på omfattende omstrukturering og effektivisering. Side 22 Her sættes fodspor som andre gerne må træde i Konferencecentret Kobæk Strand, der er ejet af Finansforbundet, er gennemsyret af at tage et socialt ansvar. Hver 10. medarbejder har flygtningebaggrund. Side 24 Den perfekte storm Faldende jordpriser, stigende schweizerfranc, russisk boykot og ophævelse af EU-s mælkekvoter er årsagen til, at mange landbrug er i krise. Side 26 Mere bankkultur i Nykredit Koncernchef Michael Rasmussen vil gøre op med nulfejlkulturen. side 34

MINISTER ROSER FINTECH-INITIATIV Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtaler sig om fintech, realkredit, talentfokus, risikovillig kapital og landdistrikter i et interview med Magasinet Finans Side 20

Checken checker ud til nytår Checksamarbejdet mellem de danske banker ophører ved udgangen af året, og efter et liv på 160 år bliver det nok papirlappens uofficielle død. Side 36 Farten i det fri Når 49-årige Jan Eg Pedersen løber maraton i bjerge, cykler på mountainbike i skoven eller svømmer i åbent hav, fokuserer han på den personlige udvikling og fremdrift. Side 42

5


NYHEDER

FINANS Oktober 2016

Få føler sig truet af fintech I en undersøgelse blandt 1.515 finansansatte, som Epinion har foretaget for Finansforbundet, svarer blot seks procent, at deres jobfunktion i høj grad er truet af nye fintech-løsninger. 31 procent mener, at deres jobfunktion i nogen grad er truet. Omvendt svarer 18 procent, at deres jobfunktion slet ikke er truet af nye fintech-løsninger, mens 25 procent mener, at den er truet i lav grad.

7,28

dage tager det nu i gennemsnit at skifte bank for de sager, som alene omfatter simple indlånskonti. Ekspeditionstiden for alle samlede sager er i gennemsnit 40,68 dage, viser en analyse fra Finansrådet og e-nettet.

Uddannelse koster

I 2015 brugte sektoren i gennemsnit 9.800 kroner på kompetenceudvikling pr. fuldtidsansatte medarbejder, viser en beregning som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at virksomhederne investerer 5,07 kroner pr. medarbejder pr. præsteret time.

LANGSIGTEDE PLANER ER FORTID Danske Banks topledelse forsøger at forholde sig agilt til den mere flydende udvikling, der sker i sektoren, sagde Danske Banks CEO til 150 tilhørere i Finansforbundet Fra 2012 til i dag er antallet af filialer i Danske Bank-koncernen reduceret fra 612 til 285. Antallet af brugere af netbank er tredoblet fra 300.000 til 960.000, og MobilePay er gået fra 0 til 3,2 millioner brugere i samme fireårige periode og fra en status som et interessant produkt til nu at være en vigtig del af den finansielle infrastruktur i Danmark. ”Vi er den sektor, der måske er mest påvirket af de digitale forandringer, der sker i samfundet. Alt, som kan digitaliseres, vil blive digitalt, og uanset hvilken funktion man har i Danske Bank i dag, skal man interessere sig for det digitale, for man kan ikke lukke digitaliseringen ude”, sagde Danske Banks CEO Thomas Borgen i et foredrag for 150 finansansatte i Finansforbundet mandag den 19. september. Langsigtede strategiske planer er forkastet i Danske Bank, for udviklingen sker så hurtigt. I stedet forsøger topledelsen at forholde sig agilt (forandringsparat) til den

mere flydende udvikling, der sker. Men Thomas Borgen tror ikke på, at filialerne vil forsvinde helt inden for en overskuelig årrække. ”Jeg ved ikke, hvor mange filialer vi har om fem år, men jeg er sikker på, at fysisk tilstedeværelse er vigtigt, og vi vil være tilgængelige for de kunder, der vil møde os fysisk. Jeg tror på, at filialerne bliver større, og at der vil komme nogle tungere rådgivningsmiljøer”, sagde han.

Automatisering koster job I dag beskæftiger Danske Bank 19.000 med-

arbejdere. Det vil man næppe gøre om fem år, men koncerndirektøren vil ikke spå om, hvor mange færre medarbejdere der vil være. ”Hvis vi ikke ændrer vores forretningsmodel, vil antallet af medarbejdere om fem år være reduceret dramatisk, fordi der er så mange ting, der automatiseres. Automatiseringer vil koste en del af de nuværende job, derfor er det vigtigt at skabe nye forretninger”. Thomas Borgen beskrev udviklingen af robotter, som mange banker – også Danske Bank – tester i forhold til forskellige jobfunktioner. Dertil kommer de 12.000 konkurrenter – antallet af fintech-selskaber – der dagligt eksperimenterer med udvikling af robotter og andre digitale løsninger. For ikke at glemme nye aktører i bankverdenen som Norwegian og Coop – og dem skal man ifølge Thomas Borgen have respekt for, fordi de sandsynligvis ser et kundebehov, som bankerne ikke selv har set. ”Vi må lære af de nye aktører og af den nye teknologi, og så skal vi bevare det, som vi i bankerne i forvejen er gode til, nemlig den menneskelige relation”, sagde Thomas Borgen. /CJO

De fleste netbank-angreb afværges Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

De danske banker og kunder har været gode til at forhindre forsøg på såkaldte ”phishingangreb”. Foreløbigt i 2016 er 90 procent af de beløb, der er forsøgt svindlet for gennem phishing, blevet reddet, oplyser Finansrådet. Begrebet ”phishing” dækker over svindel, hvor netbankbrugere gennem mail, sms’er eller popvinduer bliver anmodet om fortrolige oplysninger som eksempelvis NemID- eller bankoplysninger, der herefter bliver misbrugt. ”Phishingaktiviteten har været meget stor hen over sommeren. Det er imidlertid lykkedes kunderne

og bankerne i fællesskab at begrænset tabet”, skriver Finansrådet på sin hjemmeside. Der har været 384 forsøg på internetphishing foreløbigt i år, hvoraf 307 forsøg er blevet forhindret. Der er tabt knap to millioner kroner som resultat. Bankerne dækker det tabte beløb for privatkunder. 2016 er første år, Finansrådet har udarbejdet opgørelser for phishing. /KW

Foto: Jasper Carlberg

6


FINANS Oktober 2016

Dansker med i EU’s øverste bankmyndighed Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, er blevet valgt til medlem af ledelsesrådet i det europæiske banktilsyn, European Banking Authority eller EBA. ”Det er en meget vigtig opgave for Finanstilsynet at være tidligt ude, når Danmarks interesser skal

forsvares. Vores medarbejdere deltager i mere end 100 af de over 200 arbejdsgrupper, der findes i regi af de tre europæiske tilsynsmyndigheder. Det er en meget stor opgave, men erfaringen tilsiger, at det er afgørende for at forsvare nationale interesser, at landene også bidrager til det fælles arbejde i EU”, siger Jesper Berg i en pressemeddelelse. Valget til ledelsesrådet i EBA sker, kort efter at

NYHEDER

Jesper Berg som den første dansker har fået sæde i Basel Consultative Group, der skal konsulteres af den magtfulde Basel-komité.

Mange knækker nakken på kviklån Hvert ottende kvik- eller sms-lån bliver misligholdt, viser nye tal fra Forbrugerombudsmanden. Det er en stigning fra 2014, hvor det var hvert tiende lån, der blev misligholdt. Et lån misligholdes, hvis forbrugeren ikke betaler som aftalt efter 90 dage, eller hvis forbrugeren ender med at skulle betale rykkergebyrer. Kviklån og sms-lån er nemme at få tildelt, da der kun foretages en meget overfladisk kreditvurdering af kunden inden lånet. Dog er lånene kendetegnet ved skyhøje renter. Ifølge Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er de nye tal alarmerende og bør tages alvorligt. ”Tallene er bekymrende, fordi der jo bag et misligholdt lån står et ungt menneske med en skæv start på voksenlivet, fordi ens privatøkonomi er et fundament for at gøre mange af de ting, man gerne vil – hvad enten det er at betale huslejen, købe bil, læse i udlandet eller noget helt fjerde. Et ’forkert’ lån kan faktisk forfølge én ret langt og blive en meget dyr fornøjelse – ikke kun på kort, men også på langt sigt. Derfor er det bedste udgangspunkt altså en god, gammeldags snak med en rådgiver i en bank om, hvad der er op og ned på det lån, der måske kan lyde besnærende, men jo også kan vise sig at have nogle helt vanvittige omkostninger”, siger Michael Budolfsen. /MRA

Foto: Jasper Carlberg

Er du tilfreds med lugten i bageriet? Livsstilseksperten Christine Feldthaus kendt fra blandt andet tvprogrammet ”So F***ing Special” mener, at vi skal spørge os selv, om vi er blevet for omstillingsparate – måske fordi vi er bange for at blive fyret? Mandag den 12. september holdt hun sit foredrag ”Er du tilfreds med lugten i bageriet?” om arbejdsglæde og begejstring for medlemmer af Finansforbundet på Radisson Blu i København, og hun har også i september besøgt Kolding og Aalborg. Du kan stadig nå at høre det morsomme og lærerige foredrag i Århus den 1. november og Viborg den 2. november. Se mere på Finansforbundet.dk/fokus.

”Der skulle investeres et seriøst beløb for at komme videre med Nets i den internationale konkurrence, og det var helt utænkeligt, at den daværende ejerkreds, som var danske og norske banker samt Nationalbanken, ville investere et milliardbeløb, som var nødvendigt for at kunne udvikle sig” Peter Lybecker, direktør i Nordea og tidligere bestyrelsesformand for Nets, til Berlingske Business

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

7


NYHEDER

FINANS Oktober 2016

Få afskedigelser i 3. kvartal

Årets første kvartal resulterede i 300 afskedigelser og fratrædelser for finansansatte, i andet kvartal blev der sagt farvel til 149, og i perioden 1. juli – 30. september er tallet skrumpet til 55. Det viser Finansforbundets opgørelse over afskedigelser, som er baseret på indberetninger fra tillidsmændene i sektorens virksomheder. De 55 afskedigelser i årets tredje kvartal er fordelt mellem blandt andre Danske Bank, Spar Nord, Nordea og Danske Andelskassers Bank.

Tre ud af ti mødes aldrig med bankrådgiver

29 procent mødes aldrig fysisk med deres bankrådgiver, viser en undersøgelse blandt 1.000 danske bankkunder, som YouGov har foretaget på vegne af Alm. Brand Bank. ”Tallene bekræfter, at forbrugerne bliver mere og mere digitale. Det stiller stigende krav til, at vi hele tiden sørger for at gøre det enkelt og overskueligt at håndtere bankydelser digitalt. Det er en udvikling, der er godt i gang hos både os og resten af branchen”, siger Michael Iversen, vicedirektør i Alm. Brand Bank, i en pressemeddelelse.

FINANSJOB BOOMER I HØJE TAASTRUP Med 4.755 ansatte i den finansielle sektor – næsten 14 procent af alle beskæftigede – er Høje-Taastrup Kommune nu den kommune, der rummer næstflest finansjob

Olympisk sølv til tidligere bankansat Det blev til en flot sølvmedalje i dressur til den tidligere privatkunderådgiver fra Vestjysk Bank i Thisted Susanne Jensby Sunesen og hendes hest Que Faire ved De Paralympiske Lege i Rio. Hun var interviewet i magasinet Finans i august måned. Den 39-årige bankuddannede dressurrytter er lam i underkroppen, efter at hun brækkede ryggen hjemme på stutteriet i Thy. Et intenst træningsforløb har betydet, at hun i dag kan gå ved hjælp af benskinner. Hun kan ikke bevæge sine fødder, men hun har trænet sig op til at ”gå med hoften”. Nordmanden Ann Cathrin Lübbe vandt guld, mens svenske Louise Etzner Jakobsson fik bronze, skriver Ritzau. /BV

Banker som Danske Bank og Nordea og realkreditinstitutter som Nykredit og Totalkredit har gennem de seneste år flyttet så mange arbejdspladser til Høje-Taastrup, at kommunen nu er den kommune i hele landet – bortset fra Københavns Kommune – der har flest finansjob. I 4. kvartal 2015 var der således 4.755 ansatte i den finansielle sektor i Høje-Taastrup Kommune. Dermed er Høje-Taastrup rykket fra både Århus og Ballerup, der nu er nummer 3 og 4 på landsplan. De finansielle virksomheder rykker typisk backofficefunktioner inden for it samt support- og callcentre til kontorerne i Høje-Taastrup. Danske Bank beskæfti-

ger 2.400 medarbejdere i Høje-Taastrup, hvilket dermed er den lokation, hvor man har flest ansatte. ”For Danske Bank handler det om at optimere vores lokaleforbrug i Københavnsområdet, og i den forbindelse er antallet af arbejdspladser i Høje-Taastrup steget, fordi vi i forvejen har kontorer der. Det handler både om at begrænse vores omkostninger, at vi samler os på færre adresser, og om at styrke arbejdspladsen det pågældende sted med en opgradering af kantine, reception og cafe-arealer”, siger Danske Banks HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

”Jeg synes nogle gange, at det bliver et meget teoretisk kundefokus, fintechselskaber har. De sidder som unge techsavvy fremskridtsoptimister og tror, at det nok er sådan, alle kunderne har det. At de tror, de ved, hvor kunderne og markedet er. De er helt fraværende over for, hvad for et tempo markedet flytter sig i, og hvad det reelt er, der flytter det” Ole Madsen, direktør for kommunikation og forretningsudvikling i Spar Nord, til FinansWatch

Foto: Annemette Welling

8


Nykredit ErhvervsBank

Mindre virksomheder har ikke brug for mindre rådgivning

Du er sikkert vant til at sidde med de fleste beslutninger selv. Nykredit ErhvervsBank tilbyder sparring og værktøjer som hjælp til både de overordnede beslutninger og til at holde styr på den daglige økonomi i din virksomhed og derhjemme. Vi hjælper for eksempel med at måle dine kunders tilfredshed og medarbejderes loyalitet. Vi er mere end bank, realkredit, investering, leasing og forsikring. Vi er til for dig, som driver egen virksomhed og søger en personlig rådgiver, der interesserer sig for din samlede økonomi. Ring til os allerede i dag på 7010 9010 eller besøg os på nykredit.dk/dinvirksomhed


10

TROMPET WHISTLEBLOWING

FINANS FINANS September 2016 Oktober 2016

e k k i e n n u k i V s t r o f t e d lade

Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen fik nok af de ulovligheder og fiflerier, der foregik på deres arbejdsplads i Andelskassen J.A.K. De indsamlede i al hemmelighed dokumentation og gik til myndig-

hederne, som kort efter beordrede direktøren afsat AF BIRGITTE AABO / FOTO: JOACHIM ADRIAN

N

år døren bag hende knirker, eller en kollega nærmer sig skrivebordet, skifter Elsebeth Hansen lynhurtigt skærmbillede. Udenpå ligner den slanke, 60-årige kvinde sit sædvanlige bank-jeg, som hun sidder dér i det åbne kontorlandskab hos Andelskassen J.A.K. i Slagelse i maj 2015, i nydeligt tøj og med håret omhyggeligt sat. Men hendes puls er højere end normalt, for hun er i aktion som whistleblower og har sammen med en tidligere kollega afleveret en solid bunke dokumentation på overtrædelser og ulovligheder i andelskassen til revisionsselskabet. Der er dog nogle helt eksakte oplysninger, som revisionsselskabet gerne vil have, før sagen overdrages til Finanstilsynet, og dem er Elsebeth Hansen ved at fiske ud af systemet. Midt mellem sine kolleger og med døren op til direktionen bag sig, den dør, der heldigvis knirker. ”Jeg lod, som om jeg arbejdede normalt, og havde en masse papirer liggende på bordet. Under nogle af dem lå de noter, jeg hurtigt skrev ned, når jeg havde fundet en af de efterspurgte oplysninger”. ••


sĂŚtte

11


12

WHISTLEBLOWING

FINANS Oktober 2016

Om aftenen sender hun oplysningerne hjemme fra sin private mail. ”Hele tiden var der mere, de gerne ville have mig til at undersøge og svare på. Det stod på i ti dage. Det var nervepirrende, jeg sov på albuerne, stod op om natten og tudede. Jeg syntes, det var uretfærdigt, at jeg var havnet i den her situation efter 43 år i branchen”.

En allieret Samtidig er det en lettelse, at der endelig sker noget. For Elsebeth Hansen har i årevis været plaget af sin samvittighed og ønsket at gøre noget for at stoppe de ulovligheder, vennetjenester og fiksfakserier, hun har været vidne til på sin arbejdsplads. Hun har ikke haft psyken til at tage skridtet alene, angsten for, hvad det vil føre med sig, har holdt hende tilbage. Derfor glemmer hun aldrig det øjeblik året forinden, en julidag i 2014, hvor den nye kollega Sigvald Jensen står oprevet foran hendes skrivebord og spørger: ”Sig mig – hvad er det her for et cirkus?” Han ser hende i øjnene og stiller spørgsmålet, som gør det klart, at hun for første gang har muligheden for at få en allieret. Her er en anden, som heller ikke vil sidde alt det, der sker, overhørig. Så hun svarer ligeud: ”Jeg ved det godt. Sådan foregår det her”. Alting sejler Sigvald Jensen har kun været få dage på sin nye arbejdsplads, da han får færten af, at ”alting sejler”. Den dengang 54-årige har indefra oplevet flere andre pengeinstitutter i vanskeligheder, han har arbejdet i både hedengangne Eik Bank og Bank Trelleborg. Det, han kommer til at opleve i J.A.K., overgår mangefold, hvad han tidligere har bevidnet. Det første, der overrasker ham, er ”det hjemmebryggede edb-system, som kun direktøren selv kunne finde rundt i – han var den eneste, der kendte det til bunds”. Sigvald Jensen er hyret ind for et halvt år for at digitalisere pantebrevene i andelskassen, der har hovedkontor i et toetages rødstenshus i Slagelse og ikke udadtil gør meget væsen af sig lokalt – så lidt, at nogle bysbørn fejlagtigt tror, at andelskassen allerede er lukket. Den er dog arbejdsplads for i alt 17 personer, har mindre afdelinger i Thisted, Branderup og Nykøbing Mors og styres på tredje årti af direktør Wolmer Møller. En høj og stor mand, udrustet med gode talegaver og dyg-

tig til at vinde folk for sig. En mand, som har et helt særligt og nært forhold til andelskassen.

Havregrød i banken ”Det var hans barn. Han brugte weekender og helligdage i den. Nogle gange, når jeg mødte tidligt, traf jeg ham i underbukser i færd med at lave havregrød i andelskassens køkken. Så mumlede han noget om, at det blev sent i går. Han overnattede jævnligt på en madras, som han havde stående på sit kontor”, fortæller Sigvald Jensen. Magasinet Finans møder ham og Elsebeth Hansen i hendes og ægtefællens stråtækte bindingsværkshus, hvor de over kaffe og franskbrødsmadder med pålæg udruller hele baggrunden for, at de endte med at blive whistleblowere og gik først til revision og siden Finanstilsynet med deres belastende viden. Det er en lang og intens fortælling, og askebægeret må tømmes undervejs. Sigvald Jensen fører an med stor indignation, Elsebeth Hansen kommer med indspark og iagttager reaktionen på det, der bliver fortalt. Hun har holdt på det længe, det har påvirket hende voldsomt psykisk, men nu skal det frem. ”Bland dig udenom!” Inden hun i 2007 begyndte i J.A.K., havde hun været mangeårig medarbejder i Danske Bank, hvor hun på et tidspunkt også arbejdede sammen med Sigvald Jensen – de kendte altså hinanden fra gammel tid. ”Der var ordnede forhold i Danske Bank. Da jeg begyndte i J.A.K., var det som at træde ind i en anden verden”. Gradvist gik det op for hende, at der var ting, der blev taget meget lemfældigt på, og det blev værre med tiden. ”Jeg havde ansvar for at bestille valuta og kontanter hjem og fik på et tidspunkt besked på, at der skulle udbetales 400.000 kroner til en kunde. Jeg sagde til Wolmer: ’Det må vi ikke, det rækker ud over forsikringssummen. Det er i strid med reglerne om hvidvask’. Wolmer var ligeglad, jeg skulle bare gøre det”, fortæller Elsebeth Hansen. Hun valgte alligevel at spørge kunden, hvad han skulle bruge alle de kontanter til, da han kom for at hente dem. Han svarede, at det var til lønninger til ansatte og et bilkøb, og hun replicerede: ”Man betaler da ikke løn i kontanter?” Det kom hurtigt Wolmer Møller for øre, og hun fik besked på ikke at stille den slags spørgsmål igen.

J.A.K – fra kamp for retfærdighed til krak

1931:

JAK Danmark, (Jord Arbejde og Kapital) stiftes. Bevægelsen arbejder for en økonomi uden rente og spekulation.

1985:

2010:

2011:

Andelskassen J.A.K. åbner i Slagelse, med Wolmer Møller som direktør. Andelskassen har mindre filialer i Brenderup, Nykøbing Mors og Thisted.

Finanstilsynet skærper tilsynet med andelskassen og aflægger årlige besøg. Andelskassen har en egenkapital på under 30 millioner kroner og omkring 3.000 kunder. Så små pengeinstitutter tilses normalt langt sjældnere.

Finanstilsynet opfordrer andelskassen til at fusionere med et stærkere pengeinstitut.


FINANS Oktober 2016

WHISTLEBLOWING

”Der var ordnede forhold i Danske Bank. Da jeg begyndte i J.A.K., var det som at træde ind i en anden verden”. Elsebeth Hansen

Særbehandling En anden gang fik hun ordre på at bestille et stort beløb hjem i US-dollar til en kollega, som stod på særlig god fod med direktøren. ”Hun kunne få det, som hun ville, med direktøren. Hun regulerede selv sin kassekredit og lånte endda penge til sig selv på en intern konto. De US-dollar, jeg bestilte hjem, havde hun planer om at udføre til sit oprindelige hjemland, og jeg gik til Wolmer Møller og sagde, at det ikke var lovligt. Jeg skulle overhovedet ikke blande mig i det, fik jeg at vide. Jeg sagde, at da det var mit område, kunne jeg komme til at stå til ansvar for det, men han ville ikke lytte”. I august 2011 rejste direktøren desuden ansvarlig kapital i andelskassen ved selv at købe for 710.000 kroner, som han hævede på sin ratepension. Elsebeth Hansen fortæller, at der også var medlemmer af andelskassens bestyrelse og personale – i alt ti personer – som gjorde det samme på hans opfordring. I alt blev der på den måde rejst godt 1,5 millioner

2013: J.A.K. Slagelse får flere år løbende påbud af Finanstilsynet om at forbedre kreditstyringen og følge de svage kunder tættere.

2014:

Arbejdernes Landsbank yder J.A.K. Slagelse et såkaldt ansvarligt lån. Pengene tabes, da andelskassen krakker året efter.

kroner til ansvarlig kapital. ”Det må man ikke, så skal der betales 60 procents skat. Det sagde jeg til ham, og hans reaktion var, at jeg ikke havde forstand på det. Så jeg ringede til SKAT for at tjekke reglerne og fik at vide, at jeg havde ret. Men han var ligeglad”. En ansat i SKAT advarede Elsebeth Hansen om, at hun ikke måtte sidde inde med den slags information, det kunne i sidste ende ramme hende selv, hun skulle gå videre med det. Situationen spidsede stadig mere til, og Elsebeth Hansen følte sig utryg og belastet af sin viden. Derfor var det en lettelse, da Sigvald Jensen stod ved hendes skrivebord og ville have svar på, hvad der foregik. Det var inden for hans første uge i banken, og eftersom der ikke var nogen optegnelse over, hvilke kunder der havde pantebreve, kunne han kun gå i gang med den bestilte opgave med at digitalisere dem på den hårde måde: ved at gennemgå de fysiske kundemapper én efter én. ••

2015: Marts: Økonomien i J.A.K. Slagelse er så dårlig, at Finanstilsynet udbeder sig en redningsplan fra ledelsen. Maj: En tidligere og en daværende medarbejder, Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen,

beslutter sig for at whistleblowe og afleverer dokumentation til revisionsfirma og Finanstilsynet. Juli: Finanstilsynet kritiserer skarpt manglende efterfølgelse af hvidvaskloven over for andelskassen.

13


WHISTLEBLOWING

FINANS Oktober 2016

Himmelråbende ”Jeg åbnede og så efter, om der lå pantebreve, men som mangeårig bankmand kunne jeg ikke undgå at bemærke, at der manglede alt muligt – blandt andet kreditvurderinger, der ikke var opdateret”. Han gik derfor til Wolmer Møller og gjorde opmærksom på sine fund, men fik besked om at blande sig udenom. Det ligger ikke til Sigvald Jensens natur eller faglighed bare at lade den slags passere, og han nåede derfor at have tre kammeratlige samtaler med Wolmer Møller i løbet af sine første 14 dage på arbejdspladsen. ”Det var himmelråbende, der manglede dokumenter, blandt andet kreditindstillinger. Der var engagementer, som ikke var revurderet i ti år, store kreditter. Så satte direktøren bare en af damerne til at strege det ud og fremrykke det et år eller to. Der blev ikke indhentet nye oplysninger eller no-

get. Jeg sagde det også til kreditchefen, han trak på skuldrene og sagde, at direktøren bestemte”.

Lån i falske cpr-numre Både Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen har mange andre eksempler på rod og fusk. De fortæller eksempelvis, at der blev oprettet tre lån i fiktive cpr-numre i slutningen af december op til årsregnskabet – pengene blev tilbagebetalt i begyndelsen af januar 2015. ”Formålet var at låne penge til en anden andelskasse hen over årsskiftet”, fortæller Elsebeth Hansen. Meget var styret af relationer og vennetjenester, også i forhold til bankens bestyrelse, er deres indtryk: ”Nogle af bestyrelsesmedlemmerne var fedtet ind med store lån og kreditter og havde personlige interesser i at holde skibet flydende med alle midler. Det betød, at Wolmer kunne

2015: August: Andelskassen meldes til Bagmandspolitiet af Finanstilsynet. Sagen efterforskes stadig. 18. september: Finanstilsynet tvinger andelskassens bestyrelse til at fyre direktør Wolmer Møller, der har ledet J.A.K. Slagelse i

tredive år. Det er første gang, Finanstilsynet fjerner en direktør. Det sker med henvisning til, at reglerne om hvidvask ikke er fulgt. Oktober: 66 ud af 81 udlån viser svaghedstegn, afslører Finanstilsynets gennemgang af udlån på over to procent

af kapitalgrundlaget. Andelskassen mangler 8,25 millioner kroner for at kunne honorere sit kapitalkrav. Fredag den 2. oktober får andelskassens ledelse og bestyrelse

weekenden til at finde pengene i ny kapital, ellers lukkes den. 5. oktober overgår J.A.K. til Finansiel Stabilitet, og andelshaverne mister 22,5 millioner kr. Det første danske bankkrak i tre år – om end af beskeden størrelse – er en realitet.

Foto: Polfoto

14


FINANS Oktober 2016

gøre, præcis som det passede ham. Det kunne han godt lide at prale med over for medarbejderne, når vi havde møde. Han pegede ind i sin hule hånd og sagde, at det var dér, han havde bestyrelsen. Han bestemte”. Forud for det månedlige bestyrelsesmøde gav direktøren ordre om, at der skulle justeres på overtrækslisterne: ”Kunder, der ikke havde tilladelse til overtræk, fik det pludselig op til bestyrelsesmøderne. På den måde blev der luget ud i listen med overtræk, så det ikke så nær så voldsomt ud”, forklarer Elsebeth Hansen. Begge de tidligere J.A.K.-ansatte har et indtryk af, at Wolmer Møller også var en dygtig bankdirektør: ”Men til sidst troede han, at han kunne gå på vandet”, siger Sigvald Jensen.

WHISTLEBLOWING

ren, fordi han rettede i regnskabet på egen hånd. Men da hun sagde til regnskabschefen, at hun ønskede at gøre brug af bankens egen whistleblowerordning, som var flot annonceret på hjemmesiden, var hans reaktion afvisende: ”Han sagde: ’Vil du virkelig have, at jeg skal lægge regnskabet til side for at se på det nu?’ Så jeg sagde: ’Glem det, så er der andre veje’”. Den anden vej blev at tage kontakt til andelskassens revisionsfirma, som straks indkaldte dem til møde i maj 2015. Elsebeth Hansen mindes, at de sad i over tre timer hos EY: ”De kunne høre, at det var alvorligt, og de havde indkaldt en uvildig til mødet. Han sad og lavede grimasser i ét væk og rystede på hovedet, han virkede helt chokeret”. Sagen blev sendt videre til Finanstilsynet, som også hurtigt indkaldte de to til møde: ”De tabte kæben, da de hørte, hvad vi havde at fortælle”, konstaterer Elsebeth Hansen.

Fråde om munden Trods mange sammenstød med kreditchef og direktør blev hans ansættelse forlænget. Han endte dog med at forlade arbejdspladsen for sidste gang en majdag i 2015. Det skete Under luppen efter en episode, hvor han igen havde påpeget uregelmæsFinanstilsynet havde ellers haft Andelskassen J.A.K. under sigheder og var gået direktøren på klingen i forhold til prolup i en femårig periode, hvor de hvert år aflagde inspektiblemer med store overtræk, som Finanstilsynet have påbudt onsbesøg i andelskassen, hvis kundekreds primært bestod af blev bragt i orden. privatkunder og mindre erhvervsdrivende. ”Wolmer blev så vred, at han havde fråde om munden. Ved besøgene blev Finanstilsynet mødt af en direktion i Han råbte og skreg ad mig, og jeg prikkede ham i brystet og søndagstøjet: spurgte, om han syntes, det var en værdig måde for voksne ”Det var lige før, de var i kjole og hvidt. Bagefter hånede at kommunikere på”, fortæller Wolmer Møller dem fra FinanstilSigvald Jensen, som i øjeblikket synet over for de ansatte. De havde ”Han pegede ind i sin hule er uden arbejde. ikke forstand på, hvordan man hånd og sagde, at det var dér, ”Jeg var klar over, at det driver en bank, mente han”, sihan havde bestyrelsen. skabte mig problemer, men jeg ger Sigvald Jensen, som undrer sig Han bestemte.” kunne simpelthen ikke forsvare over, at det var muligt for andelsSigvald Jensen om at ligge inde med den viden. kassen at køre om hjørner med direktør Wolmer Møller Jeg sagde det også til kreditchetilsyn og revisor i årevis. fen – ’Der kommer til at rulle ”Jeg forstår ikke, at en bondehoveder, og du risikerer at ryge med’. Jeg talte for døve øren”. røv fra Dianalund som mig selv skal komme ind fra højre for at afsløre det her. At det dyre revisionsselskab ikke greb ind, Frem med fløjten og især at det var muligt at fortsætte i årevis med hele det cirkus – og det på trods af at andelskassen var under skærTil gengæld var Elsebeth Hansen lydhør. De to begyndte at mødes privat og overveje, hvad de videre skulle gøre. Sigvald pet tilsyn. Når de ikke kan gennemskue, hvad der sker i såJensen havde løbende taget fotokopier, så de var i besiddelse dan en lille bolsjebutik, hvordan skal de så kunne afdække, af dokumentation. hvad der foregår i de store banker?” I første omgang forsøgte Elsebeth Hansen sig hos regnskabschefen, som hun tidligere havde hørt skændes med direktø••

2016: Januar: Finansiel Stabilitet indleder salgsprocessen af Andelskassen. Februar: Jens Kindberg forsøger i samarbejde med andre investorer at købe andelskassen. Han føler sig modarbejdet af Finanstilsynet, der afviser anklagen.

Marts: Finansiel Stabilitet sælger den krakkede andelskasse til det svenske selskab Netfonds Holding, som norske Rolf Dammann ejer 95 procent af. Den endelige overdragelse ventes i denne måned.

Advokatfirmaet Kromann Reumert afleverer sin redegørelse om Andelskassen J.A.K. Slagelse og giver en så voldsom kritik af ledelsen, at Finansiel Stabilitet beslutter at kræve erstatning af andelskassens ledelse. Stævningerne er endnu ikke sendt af sted.

August: Filialerne i Thisted og Nykøbing Mors slås sammen, filialen i Brenderup nedlægges.

15


16

WHISTLEBLOWING

FINANS Oktober 2016

Forlig efter bortvisning Arbejdsklimaet i banken var ikke for godt, siger de. En episode med en kollega, der græd voldsomt efter skænderi med en anden i det åbne kontor, kørte helt op i en spids, fortæller Elsebeth Hansen. Direktøren kom til, og det eskalerede – de råbte alle tre. ”Jeg var selv ved at begynde at tude, så jeg smed kuglepennen på skrivebordet og ville gå hjem. Ved døren blev jeg indhentet af Wolmer, han havde hånden truende hævet cirka tyve centimeter fra mit ansigt og sagde: ’Hvis du åbner den dør, er du fyret!’ ’Godt, så er jeg fyret!’ sagde jeg og åbnede døren og gik”. Senere fik hun brev om, at hun var bortvist, men efter forhandlinger med en jurist fra Finansforbundet ved sin side, nåede man til forlig om, at bortvisningen var uberettiget. Hun fik erstatning for tabt løn og er nu på efterløn. Tilfredsstillelse og omkostninger I august blev Wolmer Møller politianmeldt af Finanstilsynet for brud på hvidvaskloven, og helt usædvanligt påbød tilsynet måneden efter afsættelse af direktøren for ikke at have taget foranstaltninger mod hvidvask. Finansiel Stabilitet, statens skraldespandssel”Jeg forstår ikke, at en bonderøv fra skab, overtog derefter ledelsen. Dianalund som mig selv skal komme Ikke mindst Sigvald Jensen havde ventet utålmodigt på, at der skete noind fra højre for at afsløre det her.” get i sagen: Sigvald Jensen ”Vi havde serveret det hele for dem på et sølvfad, hvorfor skulle det tage så lang tid? Hele systemet fungerer tvivlsomt. Jeg ringede også til direkHansen at lade være med at fokusere på, da hun besluttede tøren for Finansiel Stabilitet, da de havde taget over, og spurgte, sig for at gå til myndighederne med sin viden. om han vidste, hvad det var for en andelskasse. Han ville have et møde med mig og Elsebeth allerede dagen efter, og vi stil”Der er mange, der er kommet i klemme, men det er hverlede gerne op. Jeg forstår bare ikke, at han ikke allerede havde ken mit eller Sigvalds ansvar. Vi gjorde det rigtige, og det har vores oplysninger fra Finanstilsynet”. jeg det godt med. Der var ikke andre muligheder end at gå videre med det”. ¢ Det ændrer dog ikke ved, at de to tidligere kolleger er enige om, at det var en god oplevelse, da sagen endelig fik konsekvenser. De håber, at andre bankansatte vil lade sig inspirere og se, at det nytter at reagere. Dog har de det samtidig dårligt med, at andelshaverne har tabt 22 millioner kroner. Den tidligere bankdirektør, Wolmer Møller, har ikke ønsket at stille ”Der er fulgt nogle menneskelige skæbner i kølvandet på op til interview. Han har dog sendt et skriftligt svar (side 17). det, konkurser og lignende. Der er heller ikke flere tilbage af de oprindeligt ansatte. Men det kunne jo ikke fortsætte. Magasinet Finans har også bedt den tidligere kreditchef og den tidDet var ikke forsvarligt”, siger Sigvald Jensen. ligere regnskabschef om at kommentere whistleblowernes fortælling. En af dem, der er kommet i klemme, er ironisk nok ElseKreditchefen henviser til, at der forestår et retsligt efterspil, og at han beth Hansens mand, der har et autoværksted og desuden udikke ønsker at medvirke, før en afgørelse foreligger. Regnskabschelejer huse. Wolmer Møller tilbød ham på et tidspunkt kredit, fen var ved redaktionens slutning ikke vendt tilbage på forespørgsmod at han købte anparter for 120.000 kroner i andelskassen. ler om at give sin version. De penge er nu tabt, og ægtefællen ligger i øjeblikket i forOgså Finansiel Stabilitet er blevet bedt om at stille op til interview, handlinger med Finansiel Stabilitet, der stadig leder andelskasmen ønsker ikke at deltage eller oplyse i hvilket omfang, de har fået sen, som er solgt, men endnu ikke overtaget af den nye ejer. videregivet whistleblowernes oplysninger fra Finanstilsynet. At hendes mand risikerede at tabe penge, valgte Elsebeth


FINANS Oktober 2016

WHISTLEBLOWING

Grundløse påstande Tidligere direktør i J.A.K. Slagelse har taget imod Magasinet Finans’ opfordring til at kommentere whistleblowernes fortælling. Vi bringer her et uddrag, da en del af svaret ikke forholder sig til de stillede spørgsmål ”Det er for mig uforståeligt, hvilke bevæggrunde de to tidligere

første skal det fremhæves, at Finanstilsynets hvidvaskundersø-

medarbejdere har til at fremkomme med så grundløse påstande.

gelse blev gennemført på få timer. De undersøgte ikke tingene

Jeg er bekendt med, at en enkelt af de påståede ulovligheder, en

til bunds.

medarbejders udførsel af US-dollar, er blevet undersøgt til bunds

Dernæst har Finanstilsynet enten glemt eller overset, at andels-

af Finansiel Stabilitet, uden at det har givet anledning til bemærk-

kassen i forbindelse med en inspektion i 2008 blev anmodet om

ninger. Transaktionen er foregået helt på lovligt grundlag.

at indsende statusskema vedrørende forebyggelse af hvidvask

Ved nærmere undersøgelse vil de øvrige påståede forhold vise

og terrorfinansiering samt fremlægge forretningsgang for

sig at være lige så grundløse.

hvidvaskområdet og oversigt over politiunderretninger. Hver-

Advokatundersøgelsen indeholder væsentlige forbehold, og jeg,

ken under selve inspektionen eller i den efterfølgende rapport

bestyrelsen og revisor er ikke blevet hørt.

i 2009 havde Finanstilsynet kritiske bemærkninger omkring

Spørgsmålet om min afsættelse drøftede jeg dengang med an-

andelskassens håndtering af hvidvaskområdet. Hele præmissen

delskassens tidligere advokat, og hans vurdering var, at afgørel-

for påbuddet ryger dermed til jorden”.

sen lider af så mange mangler, at domstolene med overvejende sandsynlighed ville erklære afgørelsen ugyldig.

Med venlig hilsen

Finanstilsynet begrundede til dels påbuddet med, at andelskas-

Wolmer Møller

sen siden 2006 ikke har overholdt hvidvasklovgivningen. For det

Kritik og på bud t k e f f e n e g n i e d v a h På trods af at både Finanstilsynet og revisor pressede på, og ledelsen lovede at få styr på kreditstyringen, fortsatte Andelskassen J.A.K. ud over kanten En kreditpolitik havde Andelskassen J.A.K. Problemet var, at den ikke blev fulgt – eksempelvis når der skulle bevilges lån til nærtstående. Det fremgår af advokatfirmaet Kromann Reumerts redegørelse fra marts 2016, som blev bestilt af Finansiel Stabilitet, der på statens vegne tog sig af oprydningsarbejdet, da andelskassen krakkede. Kroman Reumerts opgave var at se efter grove overtrædelser, og advokatfirmaet fandt lidt af hvert. ”På trods af langvarig og alvorlig kritik fra både Finanstilsynet og andelskassens revisor er det vores vurdering, at an-

delskassens ledelse ikke formåede at skabe grundlaget for mere langsigtede løsninger, herunder at håndtere en nedbringelse af andelskassens store og svage eksponeringer”, skriver advokaterne.

Lån til nærtstående De konstaterer også, at grænseværdierne for store engagementer var overskredet, de tre år redegørelsen omfatter, og at det udgjorde en ”betydelig risiko for andelskassen”. Kreditpolitikken blev reelt ikke anvendt, vurderer advokaterne og peger på, at J.A.K.s egne retningslinjer i en række tilfælde ikke blev fulgt – blandt andet ved bevilling af større lån og i forbindelse med bevilling af lån til nærtstående. De forretningsgange og politikker, der var fastlagt af andelskassens bestyrelse, opfyldte også kun delvist lovkravene, vurderer advokaterne. De peger også på en såkaldt koncernintern transaktion, som de ikke mener er sket på markedsbaserede vil••

17


18

WHISTLEBLOWING

FINANS Oktober 2016

kår, og på at der er indløst andelskapital, selv om det bragte andelskapitalen under 25 millioner kroner – den grænse må ikke krydses uden tilladelse fra Finanstilsynet. Der peges desuden på manglende indeholdelse af afgift ved udbetaling af ratepensionsmidler og udbetaling af midler fra udlån til andre end den reelle debitor.

Skønmaleri og manglende alvor Kromann Reumert har ved gennemgang af årsregnskaberne hæftet sig ved, at de ikke er retvisende: ”Regnskabslæseren efterlades således med indtrykket af, at andelskassen har langt større fokus på andelskassens kritiske forhold, end tilfældet reelt er”.

Finanstilsynets politianmeldelse af andelskassen for overtrædelse af hvidvaskområdet har advokaterne også fundet belæg for i deres undersøgelse. ”De mange, gentagne og alvorlige påbud, påtaler og risikooplysninger fra Finanstilsynet samt forbehold og bemærkninger fra andelskassens revisor illustrerer også, at andelskassens tidligere direktør og bestyrelse ikke havde tilstrækkeligt fokus på en forsvarlig ledelse af andelskassen”. Bagmandspolitiet efterforsker i øjeblikket sagen. Politikommissær Frede Bisgaard oplyser, at sagen er ressourcekrævende og ikke lige på trapperne. Desuden kører en erstatningssag, anlagt af Finansiel Stabilitet, i civilretsligt regi. ¢

Whistleblowere sk al beskyttes bedre Det er ikke i orden, at whistleblowere kan risikere at miste jobbet og belastes psykisk, når de vælger at fortælle om ulovligheder i finansverdenen, mener næstformand i Finansforbundet. Han udtrykker stor respekt for det mod, to tidligere medarbejdere fra J.A.K. Slagelse har udvist ”Sagen er helt ekstrem, og det aftvinger respekt, at de to tidlige medarbejdere i J.A.K. har haft modet til at stå frem med deres viden. Det er ikke nemt at gå op mod sin tidligere direktør, selv om han har forladt posten i vanære”. Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, er ikke i tvivl om, at det kræver noget særligt at tage skridtet og blive whistleblower: ”De fleste kan hurtigt blive enige om, at det rigtige er at gå videre med sin viden, hvis man er vidne til ulovligheder. Men derfra til rent faktisk at gøre det er der et stykke. Det er utrygt og kan have store konsekvenser for den enkelte whistleblower, så det kan være fristende at lade det ligge, at lade som ingenting”.

Bedre beskyttelse Derfor mener næstformanden, at der generelt bør være bedre beskyttelse af whistleblowere: ”Som det er i dag, kan de risikere at

blive tvunget til at vidne, så deres identitet kan spores. Det er ikke rimeligt, for det kan få konsekvenser både for deres nuværende og fremtidige job – holdningen kan være, at det ganske vist er godt gået, men sådan en sladrehank vil vi alligevel ikke have til at arbejde her”. Ligeledes mener næstformanden, at der skal være bedre mulighed for økonomisk kompensation, hvis whistleblowernes samfundsgavnlige handling får personlige konsekvenser – eksempelvis hvis de mister deres arbejde og belastes psykisk af efterspillet.

Ny redskaber til tilsynet Den aktuelle sag med J.A.K. Slagelse sætter også spørgsmålstegn ved Finanstilsynets evne til og mulighed for at skride ind i tide, mener Michael Budolfsen. ”Det fremgår eksempelvis af redegø-

relsen fra Kromann Reumert, som er udarbejdet for Finansiel Stabilitet, at grænseværdierne for store engagementer var overskredet i andelskassen gennem i hvert fald tre år. Hvordan kan det ske, mens Finanstilsynet fører skærpet tilsyn? Hvis de ikke har de rette redskaber i værktøjskassen til at skride mere markant ind, må de se at få det”. Han mener heller ikke, at det er fair, at medlemmer kan blive udsat for det, der overgik Elsebeth Hansen, da hun af revisionsfirmaet blev bedt om at skaffe mere dokumentation fra sin daværende arbejdsplads: ”Når whistleblowere tager det store og modige skridt at gå til revision eller myndigheder med deres viden, skal ansvaret løftes af dem. De skal beskyttes og anerkendes for det, de har gjort – ikke presses til at hente mere viden ud. Det bør være myndighedernes opgave”. ¢


FINANS Oktober 2016

WHISTLEBLOWING

t a t g i l u Um endevende alt

Finanstilsynet havde Andelskassen J.A.K. under lup i fem år, og afviser, at de kunne være skredet ind før de to whistleblowere kontaktede dem ”Det er godt gået, tak for hjælpen”. Den melding fortæller Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen, tidligere medarbejdere i den nu krakkede andelskasse J.A.K. Slagelse, at de fik i Finanstilsynets grå residens på Østerbro i København i maj sidste år. Her medbragte og fremlagde de dokumenter om lovovertrædelser i andelskassen, og lagde dem foran Karen Abelskov, kontorchef for mindre pengeinstitutter. Også Magasinet Finans møder kontorchefen i et mødelokale, hvor hun giver udtryk for, at man generelt er glade for whistlebloweres informationer. Dog vil hun, på grund af sin tavshedspligt, ikke offentligt takke de to eller afsløre, hvilken betydning de har haft for, at Finanstilsynet endte med at skride ind over for andelskassen og afsætte direktøren. Under alle omstændigheder er der et tidsmæssigt sammenfald. Fakta er, at der begyndte at ske noget for alvor, efter at de to tidligere medarbejdere gik til Finanstilsynet med belastende informationer. Fire måneder efter blev andelskassens ledelse politianmeldt af tilsynet, og i september blev direktøren afsat. ”Vi er glade for hjælp fra whistleblowere og vil gerne opfordre andre, der oplever noget, de tror er ulovligt, til at give deres viden videre. Vi har ikke mulighed for at endevende hver en skuffe i et pengeinstitut, når vi er ude på tilsyn, der kan sagtens være forhold, vi ikke registrerer. Så det er en god hjælp for os

og kan give os anledning til at spørge ind til noget specifikt”. Finanstilsynets whistleblowerordning har eksisteret siden 2013 og foreløbig givet 104 henvendelser – hvor mange der

har givet anledning til aktion hos tilsynet, er ikke muligt at få oplyst.

Længe undervejs Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen er bestyrtede over, at Finanstilsynet førte skærpet tilsyn med andelskassen i hele fem år, og mener, at der burde have været skredet mere markant ind tidligere, men det afviser Karen Abelskov: ”Jeg kan sagtens forstå, at det opleves som en langsom reaktion, når man sidder inde i andelskassen, men vi har et regelsæt at følge. Der er et opklaringsarbejde, vi skal igennem, før vi kan handle. Vi kan give påbud og indskærpe krav over for instituttet. Hvis de følger kravene, medmindre der er tale om gentagne grove overtrædelser, eller at kapitalkravet ikke bliver opfyldt, kan penge-

instituttet fortsætte sin drift. Vi er nødt til at gå trinvist frem”. Andelskassen var flere gange ude af stand til at opfylde kapitalkravet, men det lykkedes at skrabe pengene sammen. I sidste ende manglede der dog over otte millioner kroner. Det første bankkrak herhjemme i tre år var en realitet.

Revision uden effekt Det var ikke kun Finanstilsynet, der gradvist skærpede tonen over for J.A.K. Slagelse. Det gjorde også revisionsselskabet EY. I årsrapporten for andelskassen i 2014 blev det bemærket af revisor Henrik Barner Christiansen, at ”der er betydelig usikkerhed om Andelskassens evne til at fortsætte driften”. Alligevel blev regnskabet godkendt af ham ved generalforsamlingen, få måneder før J.A.K. Slagelse blev politianmeldt af Finanstilsynet. ”Revisoren stod på generalforsamlingen og sagde, at godkendelsen af regnskabet ikke var ensbetydende med, at alt var godt. Men jeg forstår ikke, hvilken værdi en revision til næsten 450.000 kroner har, når der ikke skrides ind, og regnskabet alligevel godkendes. Hvad skal man så bruge revisionen til?” spørger Sigvald Jensen. Magasinet Finans ville gerne have givet spørgsmålet videre til Henrik Barner Christiansen, der er bankekspert hos EY, men han lader via sin kommunikationschef meddele, at han ikke ønsker at udtale sig. ¢

19


20

VÆKST I DANMARK

FINANS Oktober 2016

Minister roser Fintech-initiativ ”Det er super godt, at man har taget det her initiativ, hvor man omfavner og er opmærksom på, hvad der sker med de finansielle tjenesteydelser”, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen om Finansforbundets initiativ til at gøre København til fintechcentrum. Ud over fintech bør der være fokus på talent, risikovillig kapital og landdistrikter AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund vel at mærke en udvikling, som ikke skylde finansielle tjenesteydelser”, siger han Poulsen (Venstre) hæver sjældent stemdes antallet af flygtninge: og henviser til erfaringer med at etabmen. Ikke engang når det drejer sig om ”Det redder selvfølgelig ikke Danlere ”sandkasser”, der kan hjælpe nye at yde en særlig indsats for at gøre landsmark, at der flytter statslige arbejdspladfintech-virksomheder, så det bliver nembyer og lokalsamfund til attraktive steser ud, men når man ser på de områder, mere for dem at etablere sig. Ministeder at bo og arbejde. der får tilført arbejdspladser, giver det ren sidder i øjeblikket sammen med Figrundlag for en optimisme om, at der ”Regeringens initiativer begynder at nanstilsynet og arbejder på et oplæg om, ikke bliver lukket og slukket”. virke i landdistrikterne, og det er ikke hvordan andre kan lade sig inspirere af de erfaringer, der allerede er. alene regeringens fortjeneste”, understreger erhvervs- og vækstministeren, der Sandkassen sidste år kritiserede den finansielle sekPå forhånd har vi aftalt at tale om, hvad Pokémon Go det er for en fremtid, Danmark og spetor for at svigte landdistrikterne ved at Vi skifter emne og taler om regulering tale længe om, hvor svært det kan være af den finansielle sektor. Blandt andet cielt den finansielle sektor ser ind i. Finansforbundet har været ude at sige, at låne penge til boligkøb eller udvidelse Branchens minister har flere udfordrinaf virksomheder. ger, han vil slå ned på. Troels Lund Poulat regulering af den finansielle sektor ”For mig var det ubegribeligt, at et resen taler om Danmark som et digitalt bør være tilpasset størrelse og forretalkreditinstitut med store ningsmodel i det enkelte udlån i vores landdistrikpengeinstitut. Men den ter ikke er interesseret i tanke afviser ministe”Vi kommer ikke til at lave ét regelsæt for de i højere grad at beskytte ren: ”Vi kommer ikke til mindre pengeinstitutter og ét for de større” at lave ét regelsæt for de dem, for når man gør det besværligt for folk at låne, mindre pengeinstitutter er man indirekte med til og ét for de større. Men vi kommer til at se på de overordnede at forringe egne værdier, hvis der ikke er parat samfund, der skal imødekomme og omfavne de mange muligheder, der liv i yderområderne”, siger Troels Lund rammevilkår og på, om regulering af kan komme af fintech. Poulsen om sin mærkesag. bankerne er gået for vidt”. Siden er regeringen kommet med Fintech er den brede vifte af virksomDen digitale udvikling udfordrer banen 2025-plan og en medfølgende vækstheder, som arbejder på at effektivisere kernes forretningsmodeller, og det skal plan, som er blevet bakket op af Finansmarkedet for finansielle tjenesteydelsektoren finde løsninger på. Til genrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverser gennem digitalisering og innovagæld er det spørgsmålet, hvordan erforening. Blandt andet en hjælpende tion, og i den forbindelse roser Troels hvervs- og vækstministeren tænker, at hånd til nystartede virksomheder, for Lund Poulsen især Finansforbundet for Danmark kan regulere de nye aktører, der kommer ind på markedet. regeringen planlægger, at der skal være at være en drivende kraft i etableringen ”Hvis en virksomhed udbyder en fibedre adgang til risikovillig kapital. af Copenhagen Fintech: Ifølge Troels Lund Poulsen er både ”Det er super godt, at man har taget nansiel tjeneste, skal virksomheden rebeskæftigelsen og boligpriserne nu på det her initiativ, hvor man omfavner og guleres som alle andre. Det, der gælder vej op uden for de store byer, og det er er opmærksom på, hvad der sker med for traditionelle banker, gælder også for


FINANS Oktober 2016

Google. Så det er jo ikke sådan, at man kan slippe for reguleringer ved at kalde det noget andet, selv om det er en finansiel tjeneste”, siger Troels Lund Poulsen. Som en af EU’s digitale frontløbere har Danmark de bedste forudsætninger nu, hvor indførelsen af et digitalt indre marked i EU er i fuld gang, forklarer Troels Lund Poulsen og understreger hastigheden i digitaliseringen med, at mens det for telefonen tog 75 år at nå 50 millioner mennesker, tog det blot 19 dage for Pokémon Go. Udviklingen af nye produkter og løsninger sker i et højt tempo, og nye aktører er på vej med nye og effektive teknologier. ”For at sikre finansiering for vækstvirksomheder har regeringen foreslået en model med tre års skattefrihed for nystartede iværksættere. Hvis du inden for fintech får succes, bliver du meget hurtigt mødt med et skattebetalingskrav”, forklarer Troels Lund Poulsen. Her og nu er fintech det nye modeord, men det næste bliver adgangen til at tiltrække og fastholde talentmasse og samtidig skabe arbejdspladser, siger Troels Lund Poulsen: ”Vi skal skabe betingelser for, at de talenter, der rejser rundt i verden, fordi verden på mange punkter er blevet en globaliseret landsby, også finder det attraktivt at være i Danmark”.

Realkreditten Danmark har meget store udfordringer i forhold til vores realkreditsystem. De fleste danske politikere er enige om at kæmpe for dansk realkredit for at sikre, at danskernes boliglån ikke bliver dyrere på grund af nye Basel-krav. Troels Lund Poulsen ser ligefrem kampen for dansk realkredit som det måske vigtigste emne i hans tid som erhvervs- og vækstminister.

”Vi kommer til at se på de over-ordnede rammevilkår og på, om regulering af bankerne er gået for vidt”, siger Troels Lund Poulsen.

VÆKST I DANMARK

Men hvad er det egentlige argument for, at Danmark skal have en særregel omkring realkredit? ”Danmark skal som sådan ikke have en særmodel, vi siger bare, at ingen andre lande har et tilsvarende realkreditsystem. Problemet er, at når vi taler om realkredit, så tror folk i Basel-komiteen, at det er det samme som privat kapital, men det er ikke tilfældet”, siger ministeren og tilføjer, at realkreditsektoren havde meget få tab, da finanskrisen skyllede ind over os, og derfor fortjener EU, at Danmark forklarer sit realkreditsystem. ¢

21


22

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Oktober 2016

Forandringer styrker sammenholdet Kollegaskabet er tæt i Midt Factoring i Ikast, på trods af at de seneste år har budt på omfattende omstrukturering og effektivisering AF METTE MARIE ROSENKJÆR / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Lokalsamfundet i Ikast kender Midt Factoring. Mest på grund af virksomhedens historie og placeringen lige ud til den gamle hovedvej. Alligevel er det de færreste, der kan forklare, hvad de helt konkret laver bag de hvide mure. Midt Factoring er en servicevirksomhed, der leverer administrative ydelser inden for alle aspekter i debitorbogholderiet. Fakturaerne følges fra vugge til grav. Når for eksempel en tekstilfabrik i Herning sælger varer til eksportmarkedet, går der gerne 30 dage, før firmaet i Herning får pengene for sine varer. Der kan Midt Factoring lægge 80 procent af beløbet ud, så firmaet i Herning ikke mangler dem, når det skal betale sine udgifter. Derefter opkræver Midt Factoring pengene fra de nationale og internationale kunder. ”Her i Ikast sidder vi og snakker med vores klienter og debitorer på 10 forskellige sprog. Der, hvor vi skiller os ud fra andre factoringfirmaer, er, at hvis debitor ikke betaler, igangsætter vi en rykkerprocedure, og der kan vi snakke med debitorerne på deres lokale sprog. Det er værdifuldt, og det er det, der gør, at vores klienter vælger os”, siger Søren S. Larsen, der er administrerende direktør for Midt Factoring og arbejdede 13 år som kreditchef i firmaet, før han blev direktør i 2013. ”Vi oplever, at nogle kunder er rigtig gode til at snakke engelsk, når de vil sælge noget, men når vi rykker for pengene, kan de pludselig ikke snakke engelsk. Så når vi rykker for betalinger, er det helt klart en fordel at gøre det på modersmålet”, siger Søren S. Larsen. Antallet af klienter vælger direktør Søren S. Larsen at

Fakta om Midt Factoring: I dag beskæftiger Midt Factoring 60 medarbejdere. Midt Factoring blev etableret i 1978 af Egetæpper A/S og tilbød i begyndelsen kun finansielle serviceydelser ved køb og salg af tæpper. Midt Factoring er ejet af den fransk koncern Natixis.

holde hemmeligt. Firmaet håndterer et cashflow på et tocifret milliardbeløb og havde i 2015 et overskud på 32 millioner kroner.

Stærkere trods et par hektiske år Der er sket rigtig meget i Midt Factoring de seneste år. Firmaet er gået fra at være lokalt ejet til i dag at være en del af en større virksomhed i Paris. Finanskrisen i 2008 blev begyndelsen på en udfordrende tid. Klienterne blev naturligt påvirket af krisen, og det smittede uundgåeligt af på Midt Factorings økonomi. Specielt efter at Midt Factoring oplevede et år med underskud, blev direktionen nødt til at tænkte nyt. ”Vi var nødt til at effektivisere. Og i den proces var alle medarbejdere med til at finde ud af, hvad vi kunne gøre smartere. Vi fortsatte med at udvikle vores eget it-system, der virkelig er effektivt til det, vi laver, og som har hjulpet os rigtig meget”, siger Søren S. Larsen. Det tilpassede it-system gjorde arbejdsgangen mere effektiv og sikrede ifølge Søren S. Larsen, at medarbejderne ikke skulle arbejde hårdere, men bare smartere. Sammenhold er nøglen De mange koncernændringer i Midt Factoring medførte fyringsrunder, og nogle kollegaer blev flyttet til Vejle. Men selvom nedskæringer og forflyttelser af kollegaer ikke umiddelbart er festligt, har det også haft en positiv effekt på sammenholdet, mener Yildiz Kibar, der har været ansat i kundeserviceafdelingen siden 2008. ”Der er jo aldrig sjovt med fyringsrunder, men det har også gjort, at vi er rykket tættere sammen i skuden. Altså fysisk er vi rykket tættere sammen, men også på et højere plan”, siger Yildiz Kibar. En gennemsnitsanciennitet på 11 år og en gennemsnitsalder på 48 år vidner ikke kun om julefrokoster, der har været vildere, end de er i dag. Det vidner også om en arbejdsplads, hvor alle kender alle, og som man er glad for. Tillidsmand


FINANS Oktober 2016

Henriette Nissen, der arbejder som assistent i risikodækning, mener også, at den gode arbejdskultur skyldes andre ting. ”Jeg tror, at det stammer helt tilbage, fra dengang vi var en lille lokalt ejet virksomhed. På den måde er kulturen ikke så anderledes end på de andre virksomheder i finanssektoren. Det er mange af de samme værdier, som der også er der”, siger Henriette Nissen.

Åbenhed og lighed er centralt Der drilles, jokes og grines under frokosten i Midt Factoring. Og hvis man ikke er klar over det, er det ikke til at se, hvem der er direktør, og hvem der er assistent. Den åbenhed og lighed er ifølge direktør Søren S. Larsen essentielt for Midt Factoring. ”Vi har en meget flad struktur, og man kan nemt sætte sig og tale, med hvem man vil, i kantinen og så videre. Jeg bruger

ARBEJDSPLADSEN

Midt Factoring er ejet af det franske børsnoterede selskab Natixis, som på verdensplan beskæftiger 22.000 medarbejdere. På billedet til venstre ses tillidsmand Henriette Nissen og direktør Søren S. Larsen.

også altid ordet ”kollegaer” og ikke ”ansatte”. Det kan nogle gange også være sådan nogle små ting, der er med til at gøre, at folk føler sig bedre tilpas”, fortæller Søren S. Larsen. Både tillidsmand Henriette og kollega Yildiz genkender den beskrivelse af forholdet mellem direktion og de øvrige kollegaer. ”Søren har været i Midt Factoring i en del år efterhånden, så han er en af os. Det er også en stor fordel, at vi har en direktør, som ved en masse om factoring. Det er vigtigt for os”, siger Henriette Nissen. ¢

23


24

MANGFOLDIGHED

FINANS Oktober 2016

Her sættes fodspor, som andre også gerne må gå i Fem af de 53 medarbejdere på konferencecentret Kobæk Strand, der er ejet af Finansforbundet, er tidligere flygtninge, og mange har en fortid som kontanthjælpsmodtagere. ”Virksomheden er gennemsyret af, at vi tager et socialt ansvar, og det kan vores kunder også godt lide, at vi gør”, siger direktør Lone Vølding AF CARSTEN JØRGENSEN

Pedro Cesar kom tilfældigt forbi må gå i”, siger Lone Vølding, adDanmark, da han for syv år siden ministrerende direktør for Kobæk rejste rundt i Europa med rygsæk Strand, og fortsætter: i nogle måneder. Et møde med ”Vores kunder kan godt lide, højskoleverdenen og lidt senere at vi tager et socialt ansvar, men en forelskelse i en dansk kvinde også fordi vi er ejet af en progresførte til, at den nu 28-årige mexisiv fagforening. Det er værdifuldt caner siden sidste vinter har boet i for den enkelte, der bliver hjulpet Slagelse og knoklet på for at lære i gang på arbejdsmarkedet med et dansk og blive integreret i det danjob hos os, og det er vigtigt for Koske samfund. Sprogundervisninbæk Strand at vise, at vi har manggen klarer han så godt, at han for foldighed i medarbejderstaben”. tre måneder siden via jobcentret i Slagelse fik job som tjener på konFra minus til plus ferencecentret Kobæk Strand ved På arbejdspladsen sørger en menSkælskør. torordning, der er organiseret ”Jeg elsker arbejdspladsen og holdvis i de forskellige afdelinkollegerne. Mange kommer fra anger, for, at de nye medarbejdere dre dele af verden ligesom jeg selv. med mange forskellige baggrunde Sammenholdet og stemningen er bliver godt integreret. ”De faste medarbejdere (dem rigtig god”, siger Pedro Cesar. Fem af de i alt 53 medarbejer der 24 af, redaktionen) får også ”Vi sætter bevidst nogle fodspor, som andre virksomheder også meget gerne må gå i”, siger Lone Vølding, administrerende direkdere på Kobæk Strand er kommet noget ud af at hjælpe deres koltør for Kobæk Strand. Ved hendes side ses tjener Pedro Cesar til Danmark som flygtninge fra leger videre”, understreger Lone fra Mexico, der i rekordfart har lært dansk. Syrien eller det nordlige Afrika. Vølding, der har været direktør på Dertil kommer, at konferencecenKobæk Strand siden 2011. tret tager en del folk ind i deltidsjob eller fleksjob og hjælDa hun kom til, havde konferencecentret et underskud per mange kontanthjælpsmodtagere med at få fodfæste på på 5,4 millioner kroner, hvilket ikke bekom ejerne, Finansarbejdsmarkedet. forbundet og Forsikringsforbundet (dengang DFL), så vel. ”Vi har den indstilling, at alle mennesker kan komme i Nu er økonomien i plus. ”De sidste to år har vi haft overskud, fordi vi er lykkedes en situation, hvor de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet eller må flygte på grund af krig. Derfor er virksomheden med at få en masse nye kunder – blandt både kommuner, gennemsyret af, at vi tager et socialt ansvar. Vi sætter bevidst foreninger, mellemstore virksomheder og ministerier og stynogle fodspor, som andre virksomheder også meget gerne relser”, siger Lone Vølding med et smil. ¢


Vi finansierer vækst i hele landet Vil du med på holdet? Siden 1992 har vi hjulpet flere end 6.000 virksomheder

landet over med finansiering. Mange af dem kender du sikkert. Trustpilot, Billetto, Vivino, Falcon Social, Drivr og Labster er bare nogle af dem, der gennem årene har fået finansiering fra Vækstfonden. Stor efterspørgsel på risikovillig kapital I 2015 var vi med til at finansiere 815 virksomheder for et samlet beløb på mere end 2,2 mia. kr., og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på vores lån, garantier og kautioner. Det afspejler et betydeligt behov for risikovillig finansiering til vækst i små og mellemstore virksomheder, og vi har løbende brug for at ruste op på medarbejderfronten for at imødekomme efterspørgslen.

Hvad kan vi tilbyde? Vi er 140 medarbejdere fordelt på Vækstfondens kontorer i henholdsvis Hellerup, Vojens og Randers. Hverdagen er præget af højt tempo, stor faglighed, dynamik og en uformel omgangstone. Vores tre værdier, ambition, åbenhed og respekt, er en rød tråd i det daglige arbejde. Bliv en del af holdet Vi søger jævnligt nye kolleger. Vil du også arbejde med at sikre vækst i danske SMV’er? Så følg med på vf.dk, LinkedIn, Twitter og Facebook. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Læs mere på vf.dk

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond. Vi medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer og danske finansieringsinstitutter har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 17 mia. kr.


26

LANDBRUG

FINANS Oktober 2016

DEN PERFEKTE STORM Faldende jordpriser, stigende schweizerfranc, russisk boykot og ophævelse af EU-s mælkekvoter er årsagen til, at mange landbrug befinder sig på afgrundens rand. Det udfordrer pengeinstitutterne, som har mange penge i klemme AF ELISABETH TEISEN / FOTO LÆRKE POSSELT

På Ribe-kanten kører traktorerne med ekstra brede dæk for ikke at synke ned i marskens bløde dynd. Men traktorernes brede dæk redder ikke alle fra at synke i. På mange af markerne går malkekøerne. På resten af markerne er der græs og majs – foder til køerne, når de skal have et ekstra tilskud. I de seneste år har mælkepriserne ligget i et leje, så mange har måttet opgive ævred. Faktisk er det for tiden ren tilsætning at producere mælk. Der er store forskelle på de forskellige mælkeproducenter, men de fleste kan holde sig flydende, hvis de kan pro-

ducere et kilo mælk til under 2,50-2,60 kroner. Nu får landmændene 1,96 kroner for en liter efter et lille nøk opad i august. Det hvide chok, kalder nogle det. Når man lever af at producere mælk, som en del bønder gør, er det ren tilsætning at fodre køerne. Og har man lånt penge til at købe ejendommen i de bedrageriske år før finanskrisen med tårnhøje jordpriser, er man på den. Det samme er banken, der har lånt landmanden penge. Mogens Kjær på Kalvslundgård har 280 malkekøer. De yder i alt tæt på tre millioner liter om året. Det er salgsprisen for den mælk, der skal holde gården kø-

rende, og det kniber det med for tiden. Mogens Kjær er glad for, at hans kone har fast arbejde som folkeskolelærer. Det er banken sikkert også. ”Landbruget er ramt af den perfekte storm”, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges (tidligere Videnscenter for Landbrug). ”De nyetablerede og dem, der ekspanderede i nullerne op til finanskrisen, købte jorden til priser, der nu er faldet omkring 40 procent fra toppen. Samtidig faldt den globale efterspørgsel efter fødevarer kraftigt som følge af krisen. Endvidere steg den schweiziske valuta


FINANS Oktober 2016

Landmændenes samlede gæld steg ved udgangen af 2014 til 371 mia. kr.

voldsomt, da investorer søgte en ’sikker havn’. Til sidst måtte den schweiziske nationalbank droppe loftet over valutakursen, så schweizerfrancen på én dag steg omtrent en tredjedel i værdi. Nye chok kom i flere omgange, da Rusland boykottede fødevarer fra EU som svar på sanktioner efter Krimkrisen, og Kina begrænsede sin import kraftigt på grund af for store lagre. Og det sidste stød satte ind,

da EU ophævede sine mælkekvoter i den lange vej mod liberalisering af landbruget, så markedet nærmest blev oversvømmet af mælk. Det skal man være mere end robust for at klare”, siger Klaus Kaiser. Han vurderer, at omkring 1.000 landbrug er i risiko for ikke at stå distancen. Heraf er den overvejende del mælkeproducenter, men også en del svineavlere har det svært. Mange landmænd havde lån i schweizerfranc, fordi renten var lavere. Den danske nationalbank har regnet ud, at erhvervet satte 10 milliarder kroner til på det valutakurschok. ••

LANDBRUG

Seneste: Indtjeningsløft på vej Efter artiklens tilblivelse kom Seges med en ny prognose, der viser, at de danske landmænd med svineproducenterne i spidsen til et samlet indtjeningsløft på omkring 4 mia. kr. frem til 2018. For alle driftsgrene, der inkluderer svin, mælk og korn, ser Seges nu solide overskud i 2017.Opjusteringerne kommer på baggrund af en vending i de globale råvaremarkeder i løbet af sommeren, Svineproducenterne har indtil videre haft størst gavn af sommerens udvikling, der har ført til et regulært eksportboom af svinekød til Kina. I forhold til året før steg eksporten til Kina med hele 198 procent i årets andet kvartal.

27


28

LANDBRUG

FINANS Oktober 2016

”Lån i schweizerfranc var ren spekulation, som ikke burde have fundet sted. Landmændene tabte dog også på renteswaps, som var optaget af ren og skær forsigtighed i et forsøg på at sikre sig mod rentestigninger. Alt i alt har de finansielle forretninger kostet landbruget dyrt”, siger Klaus Kaiser.

Tæt på toppen med konkurser Svinepriserne har efterhånden rettet sig. Kina er for alvor vendt tilbage på det marked, og grillsæsonen har også styrket priserne lidt. Mælkeprisen er på en uge gået 9 øre op. Men det er stadig langt fra at være nok. Inden for de seneste 12 måneder har 204 landmænd kastet håndklædet i ringen, og i perioden før var det 138, der måtte erklære sig konkurs. Klaus Kaiser vurderer, at vi nu er tæt på toppen for konkurser, men at der også er ophobet et meget stort ejerskiftebehov. Enten fordi den eksisterende ejer er tvunget til at sælge af økonomiske årsager, hvor banken reelt har sat gården under administration for at minimere tabet. Her er der skrappe aftaler om, hvor meget han må investere og trække ud til privatforbrug. Eller fordi landmanden er kommet højt op i alderen, og unge, energiske landmænd simpelt hen ikke har mulighed for at låne det, der skal til for at tage over efter den ældre landmand, der sådan set gerne vil på pension nu. ”På den konto sker der en nedslidning og en værdiforringelse, og der vil gå 5-10 år, før situationen har normaliseret sig”, vurderer Klaus Kaiser. Det er ofte de ældste landmænd, der har den mest solide økonomi. De har købt/overtaget, før det hele gik af lave. De har i nogle år haft en begrænset tidshorisont, hvor de ikke har investeret så meget. Det er især de yngre og midaldrende, der har investeret og købt op, da alt var dyrt, som er ramt. Og så er det overvejende i områder med stor husdyrtæthed, det vil sige Nord-, Vest- og Sønderjylland ”Men det er også værd at huske, at vi taler om cirka 10 procent af heltidsbedrifterne, der er hårdt kriseramt. Den

overvejende del af dansk landbrug lever og har det godt. Erhvervet eksporterer hvert år for omkring 150 milliarder kroner. Danske landmænd er generelt set effektive og har en stærk konkurrenceevne. De stærke virksomheder findes inden for alle grene af landbruget. Den gode virksomhedsleder i dag har styr på alle dele af virksomheden – eller har ansat folk, der har styr på det. Det gælder både driften, finansieringen og investeringerne. Ofte er det investeringerne, der går galt, og her betyder afkastberegninger og timing rigtig meget”, siger Klaus Kaiser.

Den gode bank Den gode bank er ifølge Klaus Kaiser én, der kan fungere som sparringspartner for landmanden. Naturligvis på finansieringsområdet, men også når det gælder forretningsudvikling og strategi. Det er områder, der fylder stadig mere. Den tid, hvor en succesrig landmand var én, der var god til at fodre grise og køre på traktor, er forbi. Nu handler det om at være en dygtig virksomhedsleder, og her må banken gerne spille en aktiv rolle som samarbejdspartner. ” Det vil være til gensidig fordel, da landmanden får plads til at udvikle sig, samtidig med at banken får en stærkere kunde. I de tilfælde, hvor banken tvivler på engagementet, skal banken heller ikke være bleg for at udskrive en recept

For landmanden er den gode bank en, der kan sparre om finansiering, forretningsudvikling og strategi.

på noget af den gode rådgivning, som står til rådighed for danske landmænd. Og kommer det så vidt, at banken ikke længere tror på engagementet, må der ikke komme en konkursbegæring ud af det blå. Hvis det er nødvendigt med en afvikling, skal der også være en åben kommunikation”, siger Klaus Kaiser. ¢

Vidste du, at: Antallet af landrug i Danmark er reduceret fra omkring 200.00 i 1950’erne til nu 37.-38.000, hvoraf de 11.000 er heltidsbrug. Om 10 år forventes der at være 8.000 heltidslandbrug tilbage. Den 1. juni oplyste Nationalbanken, at pengeinstitutternes samlede tab på udlån til landbrug over det seneste år er nået op på 1,8 mia. kr. Det er en stigning i forhold til de samlede tab i hele 2015, som udgjorde 1,6 mia. kr. Landmændenes samlede gæld steg ved udgangen af 2014 til 371 mia. kr. Heraf skyldte de knap 277 mia.kr. til realkreditinstitutterne og knap 68 mia. kr. til pengeinstitutterne, fremgår det af Landbrug & Fødevarers årsrapport. Blot 4,3 procent af pengeinstitutternes samlede udlån i 2015 gik til landbrug - dog udgjorde de 6,7 pct. af de samlede erhvervslån. Blandt pengeinstitutterne er der stor forskel på, hvor stor en del af deres udlån, der går til landbrug. I Danske Bank er det få procent, hvorimod Gruppe 2-pengeinstituter som Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse har omkring 25 procent af deres udlån placeret i landbrug.


FINANS Oktober 2016

LANDBRUG

Mogens Kjær er overbevist om, at han nok skal klare det, og han elsker livet som landmand.

Slået tilbage til start Mogens Kjær, ejer af Kalvslundgård, føler sig slået tilbage til start i et spil ludo. Han har udvidet og forbedret bedriften, han har gjort en dyd ud af at være forsigtig og forudseende, men med en mælkepris i bund og et dyrt lån forudser han et år, hvor regnskabet er i 0 på trods af en arbejdsuge på over 60 timer

Han overtog familieejendommen for 25 år siden og gjorde alt det, der var god latin i det første årti af det nye årtusinde. Han udvidede bedriften, så han nu har 200 hektar. Han investerede i udvidelse af stalden i flere omgange. Han købte fire store malkerobotter til den voksende besætning af malkekøer. Han regnede grundigt på, hvordan han skulle låne til udvidelser og forbedringer, og endte med en renteswap i euro med en rente på 4,75 procent. Den koster ham nu godt og vel en halv million om året i en tid, hvor han mangler en indtjening på 50 øre for hver liter af de næsten tre millioner liter mælk, han sender på markedet om året. ”Vi troede jo alle sammen, at træerne groede ind i himlen, og lånet, det hænger jeg på. Ingen havde forestillet sig det rentefald, vi har set. Jeg skulle være så forsigtig, så nu betragter jeg omkostningerne som prisen på en forsikring. Det er der ikke så meget at gøre ved”. Regnskabet for gården – det regner Mogens Kjær med går i 0 i år. Så det er godt, at hans kone har fast arbejde som skolelærer, og at hans far stadig hjælper til på gården. Men Mogens Kjær piber ikke. Han er overbevist om, at han nok skal klare det, og han elsker livet som landmand. ••

29


30

LANDBRUG

FINANS Oktober 2016

I orkanens øje ”Det er noget med at tage sine beslutninger selv og at kunne se resultaterne af dem. Du har en lang arbejdsdag – ofte fra seks morgen til seks aften – hvis du ikke lige lægger til, at jeg skal over til køerne, inden jeg går i seng, for at se, om alt står godt til. Men du kan se resultaterne af dagens arbejde. Du vælger selv, og du er selv i orkanens øje. På godt og ondt”. Robotterne valgte Mogens Kjær blandt andet at investere i, fordi de ville gøre arbejdet i stalden mere attraktivt for en kompetent og godt uddannet medarbejder. Med robotterne slipper han for det hårde malkearbejde. Køerne i løsdriftsstalden går selv til robotten, når de kan mærke mælken presse på. På computeren i det rum, der ligner værkførerens kontor i en hvilken som helst større produktionsvirksomhed, kan han præcist aflæse ydelsen fra hver ko. Er der pludselige udsving, kan han med det samme aflæse det. Er koen syg? Skal fodersammensætningen ændres? Der er masser at tage fat på for den veluddannede landmand. Selv har Mogens Kjær foruden sin landbrugsuddannelse som driftsleder også en uddannelse som smed. Derudover er der to mand på gården, hvor den ene er agrarøkonom og overvejende tager sig af køerne. ”Jeg kunne jo godt tænke mig at blive lidt overflødig – bare én uge om året, så vi kan holde en fælles familieferie”, siger Mogens Kjær. Langsom nedslidning Lige nu fylder drømmen om et bedre bytteforhold for de varer, han producerer, mere. ”For fem år siden købte jeg bare en traktor, når den gamle var slidt. Men nu trækker jeg ikke lige 700.000 kroner ud af bedriften til sådan en. Nu leaser jeg. Og der er mange ting, jeg godt kunne tænke mig at forbedre. Men det er ikke nu”. Så ja, en langsom nedslidning sker der da. Det hele er sat på hold. ”Ingen synes, det er sjovt at producere mælk til 1,90 kroner per liter, men jeg ved jo, at det går op og ned. Og der er trods alt en sidegevinst ved sådan en periode. Man må gå igennem bedriften med en tættekam og finde ud af, hvor man kan spare

Træt af banken Der er også landmænd derude, som føler sig stigmatiseret og ramt helt uretfærdigt af krisen i branchen. Jens Simonsen er én af dem. Gården har været i slægtens eje siden 1877, og nu, hvor han er fyldt 65, vil han gerne overdrage den til sin søn Jesper, der er landbrugsuddannet og har suppleret med en uddannelse i militæret. Jens Simonsen har selv drevet gården i 34 år. ”Jeg har lagt vægt på at få en hel bedrift med en god harmoni mellem staldplads og jorder, og i samtlige 34 år har der været overskud”, siger Jens Simonsen. Han har gennem årene købt en del jord til, men har også solgt en bid til Skov- og Naturstyrelsen. Nu driver han 225 hektar og har 200 køer. Gårdens bogførte, regnskabsmæssige værdi er 40 millioner kroner. Men banken ville kun yde lån til generationsskiftet med udgangspunkt i en værdi på 26-27 millioner. På den konto ville Jesper blive tvunget til at supplere med lån, der i stedet for 0-1 procent ligger på omkring 8-11 procent.

Mogens Kjær har investeret i malkerobotter til den voksende besætning af malkekøer.

eller tjene lidt ekstra. De forbedringer har man jo med sig fremover. For mit vedkommende har jeg startet en produktion af fedekalve i en af vores gamle staldbygninger, der stod tomme. Det giver faktisk et lille overskud, der kan fylde lidt af hullet fra mælken. Men ja, hvis jeg gik efter en høj timeløn, så skulle jeg finde mig et andet job”. ¢

”Her er der en ejendom, der ikke er nødlidende, men banken gør den nødlidende. Vi bliver straffet på grund af de nødlidende, og al fokus er på de nødlidende. Det er noget, politikerne må tage op”, siger Jens vredt, og han godtager ikke indvendingen med Finanstilsynets retningslinjer for belåning af landbrugsejendomme. ”Lån på de betingelser ville tage livet af mig, og det er mit indtryk, at banken ikke er interesseret i at hjælpe med til en handel, hvor gården ikke er i nød, fordi den har dårlige ejendomme liggende i skufferne, som den hellere vil af med”, siger Jesper Simonsen. Nu har familien Simonsen skiftet til en bank, der er villig til at finansiere hele generationsskiftet (hvor sønnen kan købe ejendommen til ejendomsvurderingen minus 15 procent) med realkreditlån og med udgangspunkt i en noget højere værdisættelse. Men Jens har stadig svært ved at komme sig over, at den bank, han har været kunde i hele sit liv, ”og som altid har fået sine penge til tiden”, ikke ville hjælpe.


FINANS Oktober 2016

LANDBRUG

Han har været med til at afvikle tre landbrug ”Vores succeskriterium er jo, at så mange som muligt overlever og helst udvikler sig. Lige nu ser det hårdt ud, men Danmark skal jo fortsat have et landbrug”, siger Erik Sørensen, der er landbrugsrådgiver i Jyske Bank

Erik Sørensen er landbrugsrådgiver i Ribe. Det har han været siden 2012, men han har været i Jyske Bank hele sit voksne arbejdsliv – siden 1972. Mange af årene som erhvervsrådgiver i Vejle. Af personlige årsager flyttede han til Ribe, og det skete, næsten samtidig med at Jyske Bank besluttede at lægge ét af sine seks centre for landbrugsrådgivning i Ribe. Herfra dækker de ni medarbejdere hele Sønderjylland op til Varde og Kolding. Altså et område med rigtig mange mælkeproducenter. ”For mit vedkommende var timingen jo ikke den bedste. Jeg kom ind i erhvervet, lige da landmændene begyndte at få det rigtig hårdt”. Erik Sørensen har dog kun været med til at afvikle tre landbrug, og generelt trives han godt med landmændene og de nye udfordringer. ”Men det er da også hårdt. Der er jo noget helt specielt ved landmænd. Det er jo ikke ’bare’ en bedrift som alle mulige andre. Det er en livsstil. Ofte er gården livsgrundlaget for begge ægtefæller. Det er samtidig deres hjem. Det er her, de har deres naboer, som de har kendt

nærmest altid – måske fra de var børn. Og det kan være, at den ældre generation fortsat bor på gården. Så det er en hel familie i flere generationer, der bliver ramt, hvis det ikke kan gå”, siger Erik Sørensen. ”Det handler om mennesker lige så meget som erhverv, og det kan man ikke undgå at tage med hjem. Det gør noget ved én, når en kunde, man ofte har kendt i mange år, ikke kan stå distancen. Men gode kolleger at sparre med og en ledelse, der signalerer, at den godt ved, at det kan være hårdt, hjælper meget”. Men også Erik Sørensen håber, at det værste er overstået. Mælkekrisen har luget ud blandt nogle af producenterne, så de almindelige regler for udbud og efterspørgsel tilsiger, at prisen vil stige i løbet af det kommende år.

Landbruget har en fremtid Erik Sørensen har en portefølje på omkring 40 landmænd, og det er inden for alle grene. Kvæg, grise, mink og planteavl.

Er der problemer i kundekredsen, er der en række håndtag at tage fat i. Det kan være at anbefale en landbrugskonsulent til rådgivning på et specielt område, hvor gårdens resultater halter bagefter. Det kan også være at sætte en egentlig ressourceperson ind, som selv er landmand og efter aftale med den berørte landmand kan gå bedriften efter og komme med gode idéer. Det er Jyske Bank, der formidler kontakten, men derudover er det landmanden, der selv bestemmer og aflønner. I de tunge sager er det altid to rådgivere fra Jyske Bank-teamet, der tager ud til landmanden sammen. ”Vores succeskriterium er jo, at så mange som muligt overlever og helst udvikler sig. Lige nu ser det hårdt ud, men Danmark skal jo fortsat have et landbrug, og Jyske Bank vil fortsat gerne have landbrugskunder. Vi låner gerne penge ud til effektive landmænd, der kommer med nye, sunde projekter, og vi tager også nye landbrugskunder ind, men vi skal selvfølgelig være rimeligt sikre på ••

Landbrugsrådgiver Erik Sørensen håber, at det værste er ved at være overstået for landbruget.

31


32

LANDBRUG

FINANS Oktober 2016

at få vores penge igen. Når vi kreditvurderer, er der nogle helt klare retningslinjer, som i min optik flugter godt med sund fornuft. Men verdens befolkning vokser og bliver rigere. Der bliver stadig flere munde at mætte, og flere vil have kvalitetsprodukter. Så dansk landbrug har en fremtid, som bankerne ønsker at involvere sig i”, siger Erik Sørensen. ”Hvis det alligevel ikke går, så er det helt centralt med åben, ligeværdig og tidlig kommunikation. Vi er i det her sammen. Både landmænd, konsulenter, pengeinstitutter og kreditforeninger var grebet af overdreven optimisme, og nu kan man måske godt tænke: ’Hold da op. Det var ikke så smart’. Men forudsætningerne var nogle andre, og alle – landbrug, banker, boligmarkedet – var grebet af idéen om, at det kun kunne gå én vej: op”, siger Erik Sørensen. Ifølge Erik Sørensen kommer de fleste landmænd, der må opgive landmandslivet, godt videre. ”Der er en sej erkendelsesfase og en vanskelig fase, hvor man skal acceptere tingenes tilstand. Men landmænd er myreflittige, de kan arbejde selvstændigt, de kan tage beslutninger. Så der kan sagtens vente et godt liv og gode job på den anden side af nogle år med hårde beslutninger og smalhals”, siger Erik Sørensen. ¢

Jyske Bank og landbruget Jyske Bank har lidt mere landbrug i forhold til sin markedsandel i øvrigt sammenlignet med de øvrige store banker. Det skyldes dels bankens placering, dels at den med overtagelsen af Sparekassen Lolland fik en forholdsmæssig stor del landbrug. Jyske Banks landbrugsafdeling i Ribe er én ud af i alt seks, hvoraf de fire ligger i Jylland, én på Sjælland og én på Falster. Derudover er der et kompetencecenter i Silkeborg, hvor der sidder flere slags landbrugsspecialister, der fodrer landbrugsmedarbejderne med informationer og nyt om branchen. Samlet er omkring 50 af Jyske Banks knap 4.000 medarbejdere helt fokuseret på landbruget. Af bankens udlån på i alt 407 milliarder kroner går cirka 8 procent til landbruget. I første halvår 2016 var nedskrivningerne på udlån 67 mio. kr. Af dem tegnede landbruget sig for de 273 mio. kr. (det er ikke en trykfejl, men skyldes, at penge, der tidligere er sat af til nedskrivninger, alligevel er kommet i hus. Havde det ikke været for nedskrivningerne i landbruget, var kontoen gået i plus).

Finanstilsynet vurderer, at kun en håndfuld gruppe II og -III pengeinstitutter kan få alvorlige problemer, hvis den negative udvikling for landbruget fortsætter.

AP Pension køber landbrug op AP Pension tror på landbruget og har en plan. For 5½ år siden satte pensionsselskabet en pulje på 1,2 milliarder kroner af til opkøb af landbrugsjord ud fra filosofien om, at der bliver flere og flere munde at mætte, og at befolkningen med stigende rigdom vil have ordentlig mad. Det kræver jord. ”Vi fandt, at landbrugsjord var tilstrækkeligt kapitaltungt, samtidig med at det ikke kræver, at man involverer sig i stort omfang. Jorden ligger der sådan set bare. Samtidig er samfundet jo i gang med et historisk eksperiment med en nulrente. Afkastet på traditionelle investeringer er faldet, og selv nationalbankdirektører ved ikke meget om, hvad der sker med pengenes værdi, mens jord og ejendomme er lidt mere håndfast”, siger administrerende direktør Søren Dal Thomsen, AP Pension. Indtil videre har AP Pension købt i alt 14 gårde i Danmark for ½ milliard kroner, og den seneste gård blev købt i starten af 2015. ”Vi har fået et meget fornuftigt afkast på 6,4 procent af vores landbrugsinvesteringer, men det er ikke helt enkelt at købe jordstykker op, og det er stadig lidt svært at spå om, hvor priserne bevæger sig hen, men siden vi sidst købte, er priserne faktisk steget. Lige nu vurderer vi, at afkastet på nye investeringer ikke er attraktivt nok. På den anden side er det altid mørkest lige før daggry. Og på lang sigt er vi indtil nu blevet bekræftet i strategien”, siger Søren Dal Thomsen. ¢


FINANS Oktober 2016

LANDBRUG

Ikke livsfarligt for bankerne Finanstilsynet vurderer ikke, at landbrugets økonomiske krise er et alvorligt problem for sektoren som helhed

Finanstilsynets vicedirektør Kristian Vie Madsen mener ikke, at landbrugets nuværende porblemer er problematisk for sektoren som helhed. ”For langt størstedelen af pengeinstitutterne udgør udlån til landbruget trods alt en mindre del, og pengeinstitutternes samlede udlån til landbruget er faldet fra 110 milliarder kroner ultimo 2008 til 95 milliarder kroner ultimo 1. halvår 2016 (tallene omfatter også jagt, skovbrug og fiskeri). Men for nogle pengeinstitutter er de økonomiske vanskeligheder i landbruget en alvorlig udfordring, som på sigt, hvis den negative prisudvikling fortsætter længere end forventet, kan true eksistensen”, siger han. Ingen af de store SIFI-banker er truede, understreger Kristian Vie Madsen. Men for en håndfuld gruppe II- og gruppe III-pengeinstitutter kan en fortsat negativ udvikling i landbruget blive alvorlig. ”Pengeinstitutterne har jo i deres regnskaber taget højde

for, hvordan det forventes at gå fremadrettet, så det er jo kun, hvis disse forventninger ikke viser sig at holde stik, det bliver livsfarligt”, siger Kristian Vie Madsen. Finanstilsynet har ikke som sådan sat retningslinjer for, hvordan pengeinstitutterne skal beregne grundlaget for at yde lån til landmændene. Kun hvis et landbrug er nødlidende, er der retningslinjer for, hvordan gården skal værdisættes, så der er en realistisk angivelse af, om der skal nedskrives på lånet. ”Er gården ikke nødlidende, er det op til pengeinstituttet at vurdere, hvad der er fornuftigt, rimeligt og realistisk. Og her er det nok en rigtig observation, at ejendomspriserne er mere faldende end stigende”, udtrykker Kristian Vie Madsen sig diplomatisk, selvom han har stor forståelse for de landmænd, der i den nuværende situation har problemer med generationsskifter og nedslidning af produktionsapparatet. ”Det er et stort problem for den enkelte landmand, men banken må jo forholde sig til, om den kan få sine penge hjem igen”. Og her har bankerne historisk været for tilbøjelige til udelukkende at basere deres sikkerhed på aktiverne i stedet for at se på driften, vurderer vicedirektøren. ”Det havde været fornuftigt at kigge mere på, hvor stor indtjening der faktisk kunne genereres på grundlag af lånene til udvidelser og forbedringer. Men det gælder jo ikke kun for landbrug, siger Kristian Vie Madsen. ¢

33


34

NY KULTUR

FINANS Oktober 2016

Mere kundekultur i Nykredit Koncernchef Michael Rasmussen kører efter en plan for en kulturændring i virksomheden, der skal løfte Nykredits indtjening. Blandt andet skal der gøres op med nulfejlkulturen AF CARSTEN RASMUSSEN FOTO: JASPER CARLBERG

”Jeg kom hertil for at holde på og udvikle vores forretning”. Michael Rasmussen, koncernchef for Danmarks største yder af lån og især boliglån, Nykredit, har haft nok at gøre med at holde på sure kunder. Siden Nykredit i februar meldte ud om stigende bidragssatser og en planlagt børsnotering, har kritikken væltet ned over virksomheden. Samtidig har Michael Rasmussen sat sig i spidsen for en transformation af hele virksomhedens kultur, så Nykredit bliver en mere effektiv og kundefokuseret virksomhed. Her på toppen af Nykredits imponerende hovedsæde Glaskuben af stål og glas på Kalvebod Brygge fortæller Michael Rasmussen om baggrunden for den kulturrejse, han har sendt den 165 år gamle institution ud på. ”I mange år har virksomheden haft en god struktur og været kendt for at have rigelig med kapital, samtidig med at den primære måde, man tjente penge på, var via vores fondsafkast. Vi tjente stort set ikke på at yde realkreditlån. I dag har vi nærmest ikke noget fondsafkast, og vi mangler kapital for at leve op til de kapitalkrav, diverse myndigheder har stillet til finanssektoren siden finanskrisen. Kravene betyder, at vi in-

den 2019 skal have 70 milliarder kroner i egentlig kernekapital – i dag har vi 61,6 milliarder. Samtidig ligger der en række yderligere krav og venter, der – som det ser ud lige nu – kan betyde, at Nykredit står til at mangle 15 milliarder kroner yderligere. Derfor står vi på en brændende platform”, siger Michael Rasmussen om forretningsmodellen.

Fire store kæmper Så Nykredit er gået i gang med en transformation. ”Vi er nødt til at forandre for at bevare vores dna, og vores dna er at låne penge ud til danske boligejere, virksomheder og landbrug. Men det er ikke nok til at overleve, at vi er Danmarks bedste til realkredit. Vi er nødt til at effektivisere og kundeorientere virksomheden, hvis vi vil klare os i den intense konkurrence, der faktisk hersker i realkreditsektoren”, siger Michael Rasmussen om den kendsgerning, at Nykredit er oppe imod landets tre øvrige realkreditinstitutter – Nordea Kredit, Realkredit Danmark og BRFkredit – som alle er børsnoteret via en ejerbank, hvad Nykredit jo ikke er. Men de fire kæmper om det samme: om flere kunder, om at tjene penge. ”Vi skal rykke tættere på vores kunder, og det kræver, at vi får ændret vores kultur”. Det med kultur er noget mærkeligt noget, indrømmer Michael Rasmussen, men direktionen har besluttet ni punkter, hvor Nykredits kultur skal forandre sig. Blandt andet skal der gøres op med nulfejlkulturen, og det er meningen, at rådgiveren selv træffer så mange beslutninger ud mod kunderne som muligt. ”Vi forsøger at sætte kulturforandring på formel, selv om det er en svær ting at gøre. Og vi følger op på forandringerne ved at spørge vores medarbejdere

og ledere om deres holdning til dem, og hvordan det går med dem. Målingerne viser faktisk, at både medarbejdere og ledere er enige om, at kulturforandringen er hamrende vigtig. Men samtidig er de også realistiske omkring, at der er et stykke vej, før vi er i mål”, siger Michael Rasmussen om de mange ærlige svar fra medarbejderne. Vi skal tænke på vores kunder i alt, hvad vi laver, forklarer Michael Rasmussen: ”Jeg tror sådan set på, at jo større beslutningskraft hos den enkelte, jo flere gode resultater til Nykredit”, siger Michael Rasmussen og uddyber: ”Vi har haft en forsigtighedskultur, hvor det nok var bedre ikke at tage nogen risiko og bare sende problemet opad, men jeg prøver altså at sparke det tilbage igen. Hos os skal medarbejderne i maksimalt omfang kunne træffe beslutningen, og derfor skal de have opbakningen til også at gøre det. Og hvis vi har lavet en fejl, så retter vi den sgu”, siger bankmanden, der ikke går af vejen for at bande på banen, når kampgejsten skal holdes oppe.

På skolebænken Hvad mener direktøren så med at sætte kunden i centrum? ”Vi kan have verdens bedste produkter, men hvis ikke de når ud til vores kunder, hvis ikke kunderne oplever dem som relevante, og hvis ikke vi formår at give kunderne grundig, kompetent og fyldestgørende rådgivning, der tager udgangspunkt i alle kundens behov og kommer rundt om hele kundes økonomi – så er de produkter ligegyldige. Det er blandt andet også derfor, vi har Totalkreditpartnerskabet, som står for størstedelen af vores distribution gennem de 60 pengeinstitutter i samarbejdet”, siger han og uddyber:


FINANS Oktober 2016

NY KULTUR

”Hos os skal medarbejderne i maksimalt omfang kunne træffe beslutningen, og derfor skal de have opbakningen til også at gøre det. Og hvis vi har lavet en fejl, så retter vi den sgu”

”Men en kundeorienteret virksomhed, der tager udgangspunkt i kundens behov, får kortlagt tingene, får rådgivet og så forhåbentligt får solgt, kræver forandring i medarbejdernes kompetencer, og her tror jeg, at man kan få mennesker til at flytte sig gennem kompetent ledelse og ved at give dem noget uddannelse”. Når de nye krav stilles ned gennem rækkerne, skal hver eneste leder selvfølgelig også leve op til dem. Derfor har man sendt 500 ledere tre dage på skolebænken, hvor de har arbejdet med at være leder i en kundeorienteret virksomhed, hvor man skal kommunikere, følge op på ting og coache sine medarbejdere”, siger Michael Rasmussen.

Mere kundekultur Michael Rasmussen overlader intet til tilfældighederne: ”Vi har rigtig meget realkreditkultur, mens vi skal have noget kundeorientering ind i Nykredit, og det tager tid, men vi er på vej”, siger Michael Rasmussen og holder en pause: ”Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men vi har nok gjort systemet mere tungt og bureaukratisk end nødvendigt. Mens den gamle virksomhed har tænkt indefra og ud, skal vi nu have frigjort tiden til kundeorientering og have et udefra og ind-perspektiv”, siger han.

Michael Rasmussen lægger ikke skjul på, at Nykredit også skal skære i omkostningerne og blive mere effektiv, hvilket indbefatter investering i digitalisering og en fortsat reduktion i antallet af medarbejdere. ”Kunderne ønsker selvbetjening og sikre dataløsninger, og det skal kombineres med adgang til kompetente rådgivere. Så jeg tror på kombinationen af den fysiske relation og den digitale adgang, så du får mig ikke til at sige digitalisering over det hele”. ¢

Michael Rasmussen har sendt 500 ledere i Nykredit tre dage på skolebænken, hvor de har arbejdet med at være leder i en kundeorienteret virksomhed, hvor man skal kommunikere, følge op på ting og coache sine medarbejdere.

35


36

BETALINGER

FINANS Oktober 2016

Checken tjekker ud til nytår

UG

YL

DIG

Checksamarbejdet mellem de danske banker ophører ved udgangen af året, og efter et liv på 160 år bliver det nok papirlappens uofficielle død. AF KATY WANG

Engang var det en af de mest brugte betalingsformer. Checken var en hurtig og praktisk måde at få penge til at skifte hænder på. Nu møder man kun papirlappen i breve fra elselskabet eller nede ved kioskskranken, hvor et millionbeløb er skrevet på en meterlang check. Fra 1. januar 2017 kan man derfor ikke længere hæve en check i et andet pengeinstitut, end hvor den er udstedt. Man kan måske kalde det for checkens uofficielle død. Checken blev indført i 1857 og havde sit højdepunkt i 80’erne, da der blev udstedt op mod 200 millioner checks om året i Danmark. Det svarer til mere end en halv million om dagen. Godt 160 år efter dens fødsel må den se sig slået som den smarte betalingsform, den engang var. En checktransaktion tager tre dage. Til sammenligning kræver det bare et par klik og et swipe med tommelfingeren at overføre via MobilePay. Checkens stille udgang har været længe undervejs. Ifølge historiker Brian Wiborg kunne man allerede ved dankortets indførelse i 80’erne se en forbindelse mellem dankortets stigende popularitet og checkens faldende brug. Dødsstødet er så kommet nu i kraft af det voksende antal digitale betalingsløs-

ninger. Dankort, netbank, MobilePay, Swipp og flere er på vej. I en papirløs verden er der mindre og mindre plads til checken som betalingsform.

Revolutionering af bankverdenen Nogle historikere hævder, at checkens historie går tilbage til år 352 før Kristus. Den moderne check blev dog bragt til Danmark af C.F. Tietgen, der inspireret af checksystemet i England ville indføre betalingsformen i Danmark. Befolkningen var skeptisk. Skulle de lægge deres hårdt tjente mønter i hænderne på fremmede og indløse dem med en lap papir? Checken blev dog officielt indført i 1857, og i starten blev den hovedsageligt brugt blandt handlende og købmænd. I løbet af det 20. århundrede med indførelsen af velfærdsstaten fik flere og flere privatpersoner efterhånden checks. Den værdifulde papirlap skabte også en masse job. I 1950’erne skulle millioner af checks håndteres med indtastninger, hulkortssystem og generelt ensformigt kontorarbejde. ”Checken var med til at revolutionere bankverdenen, blandt andet fordi håndteringen af den krævede meget manuelt arbejde. Derfor ansatte sektoren pludse-

lig rigtig mange kvinder i modsætning til tidligere, som dengang fik en lavere løn end mændene”, fortæller historiker Brian Wiborg fra Viborg Museum. Trods en faldende interesse blandt forbrugerne for at bruge checken til daglig er den ikke blevet endegyldigt afskaffet. Det er ikke muligt for Finansrådet at afskaffe checken som betalingsform. Mere præcist vil checksamarbejdet, der gav checken mulighed for at blive udvekslet og indløst landet over, ophøre den 31. december 2016. Checksamarbejdet har betydet, at kunder frit kunne indløse checks, uanset hvilken bank checken kom fra. Bankerne har stadig mulighed for at samarbejde med hinanden om checkindløsning, men det obligatoriske samarbejde ophører ved udgangen af året. I 2015 blev der indløst to millioner checks i Danmark. Ifølge Finansrådet er det oftest store erhvervskunder, der ikke nødvendigvis har omlagt sig til nye betalingsformer, der fortsat bruger checken. Sammenligner man med betalingskort, bliver checks ikke brugt ligeså tit, men de bliver brugt i situationer, hvor betalingerne er af en ”betydelig værdi” ifølge en rapport om danskernes betalingsvaner fra Danmarks Nationalbank. ¢


INTERNATIONALT

FINANS Oktober 2016

På date med Deutsche Wall Street vil bruge teknologien fra datingsites til at finde de bedste medarbejdere. Traditionelt er det kognitive kompetencer, teknologiske færdigheder, eksamenspapirer fra de rigtige universiteter og fritidsaktiviteter, der har givet adgang til job i Wall Streets investmentbanker. Det er ikke længere nok for Deutsche Bank, der har nogle udfordringer med at tiltrække medar-

bejdere, dels fordi kandidaterne fra de mest prominente universiteter generelt har vendt bankerne ryggen efter finanskrisen, dels specifikt fordi Deutsche Bank har fyret en del medarbejdere og stadig er under ”ommøblering”. Men det er ikke kun af nød. Deutsche Bank og andre Wall Street-banker ser en mulighed for at kaste lys på adfærdsmønstre, som tidligere har ligget hen

KLIMATRUSLEN FLYTTER INVESTERINGER

5.300 ansatte knækker halsen på fantomkonti

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

Verdens største formueforvalter, BlackRock, formaner investorer til at tage højde for klimaforandringer og sørge for at beskytte deres investeringer, i takt med at ekstreme vejrforhold bliver mere almindelige Kina og USA ratificerede klimaaftalen fra Paris i september, og senere samme måned bakkede ledere fra G20 op om målet med at udfase ineffektive fossile brændstoffer. Det var også et klart signal til investorer om at indtænke drivhuseffekter i deres investeringer. Blandt andet har BlackRock, verdens største formueforvalter, formanet investorer til at tage højde for klimaforandringer og sørge for at beskytte deres investeringer, i takt med at ekstreme vejrforhold bliver mere almindelige. ”Investorer kan ikke længere ignorere klimaforandringer. Klimatrusler er blevet undervurderet og prissat alt for lavt, fordi truslerne forekom fjerne”, siger Ewen Ca-

i mørke. Lige nu er et konsulentbureau, Koru, ved at kortlægge adfærd og karaktertræk hos dem, der performer bedst. Er de fightere, eller flygter de. Fører de, eller følger de. Skaber de, eller følger de. ”Der er ikke rigtig eller forkert adfærd, understreger konsulenten fra Koru, der står for kortlægningen. ”Hvis de bedste performere er besværlige enspændere, som stædigt står fast, så er det dem, vi søger”.

meron Watt, direktør i BlackRock, til Financial Times, og i et forskningspapir fra kapitalforvalteren understreges det, at brugen af fossile brændstoffer, vandressourcer og CO2-udslip bør vurderes, før man investerer. BlackRock skønner også, at stigende priser på CO2 vil tilskynde til grønnere investeringer. Financial Times kalder forskningspapiret for en milepæl i den øgede bevidsthed om klimaforandringer blandt investorer. ”Det er én ting, når en filantropisk fond med et par hundrede millioner dollar på kontoen melder sit standpunkt ud. Det er noget helt andet, når advarslerne kommer fra en virksomhed, der forvalter omkring 4,9 billioner dollar”.

En syg kultur med høje salgsmål har presset medarbejdere i Wells Fargo til at oprette angiveligt mere end 2 millioner fantomkonti. ”Der var tale om et systematisk forsøg på at honorere høje produktionsmål ved at misbruge kundernes penge”, siger Julie Ragatz, der er direktør for centeret for etik i The American College of Financial Services, til Financial Times. Og der er ikke bare tale om, at det er sket i en filial eller to. Det var en udbredt praksis i bankens filialer i hele USA. For at få det hele til at se mere virkeligt ud flyttede medarbejderne penge rundt mellem kundernes konti uden deres vidende. På den baggrund er der fyret 5.300 medarbejdere – heriblandt nogle ledere – der har deltaget i den pinlige praksis siden starten af 2011, skriver Financial Times. Banken er straffet med en bøde på 185 millioner dollar og er beordret til at sætte 5 millioner dollar til side til at kompensere kunder for gebyrer på konti, de ikke engang vidste eksisterede. Wells Fargo svarede på afsløringerne med udtalelser, der understregede, at bankens kultur, politik og værdier alle er fokuserede på at sætte kundernes interesser først. Tilfælde, hvor en kunde har fået solgt et produkt, vedkommende ikke har efterspurgt, er helt mod denne kultur og værdier. Og administrerende direktør John Stumpf siger til Financial Times: ”Vores dokument ’vision og værdier’ nævner overhovedet ikke krydssalg. Det understreger tværtimod at opbygge langtidsholdbare relationer”.

37


38

FINANS Oktober 2016

JOB & KARRIERE

Arbejd langsigtet med din karriere Finansforbundets karriererådgiver Charlotte Lindgren oplever, at alt for mange søger rådgivning, den dag de gerne vil væk fra noget, i stedet for på et langt tidligere tidspunkt at være bevidst om, hvad de gerne vil hen imod AF SABINA FURBO

P

er er 40 år, han har arbejdet i banken, siden han blev ansat som elev, og været erhvervsrådgiver de sidste otte år. Hans arbejdsglæde er dalet lidt, fordi han føler, at han er gået lidt i stå. Han kender jobbet ud og ind og vil gerne noget mere uden egentlig at vide, hvad det skal være. Han ved ikke, hvilke muligheder han har internt. Det har fået ham til at tænke på, om han skal noget uden for sektoren. Han har dog aldrig tænkt på, at han kan være i andre brancher end den finansielle, for han er jo udlært i banken, og hvad kan man bruge sine erhvervsrådgiverkompetencer til eksternt? Per er en fiktiv person, men han kendetegner en stor del af de medlemmer, der søger karriererådgivning hos Finansforbundet, siger karriererådgiver i Finansforbundet Charlotte Lindgren. Hun er overrasket over, hvor få finansansatte der arbejder proaktivt med deres karriere. ”Alt for mange søger rådgivning, den dag de gerne vil væk fra noget, og hvor arbejdsglæden og overskuddet måske ikke helt er til stede. Men de har samtidig meget svært ved at se, hvor deres kompetencer kan bruges andre steder og hvilke jobmuligheder der er – både på deres arbejdsplads, i sektoren og arbejdsmarkedet generelt”, siger karriererådgiveren, der også oplever, at finansansatte er meget tryghedssøgende, loyale og pligtopfyldende i forhold til ansatte i mange andre brancher. ”Det er jo ikke, fordi det nødvendig-

vis er dårlige egenskaber, men det bliver hæmmende, hvis du bliver i et job, du er utilfreds med eller ikke føler, der er mere udvikling i, på grund af nogle gode rammer. I virkeligheden bør mange blive lidt mere selvbevidste – på den gode måde”, siger Charlotte Lindgren.

Vær nysgerrig og opsøgende En del medlemmer frygter at blive fyret, men selvom der har været mange masseafskedigelser i den finansielle sektor, så er ledigheden ekstremt lav i branchen i forhold til det generelle arbejdsmarked. Lige nu er ledighedsprocenten helt nede på 2,5, mens den for det generelle arbejdsmarked er 6,5. ”Mange har rigtig mange relevante kompetencer, som nemt kan anvendes i relation til øvrige typer job eller avancementsmuligheder både inden for og uden for sektoren. Det handler om at blive bevidst om, hvilket jobindhold man ønsker, hvilke kompetencer man har og ønsker i spil fremadrettet, og i hvilke job de kompetencer efterspørges”, siger karriererådgiveren. ¢

Karriererådgiverens 5 gode råd: • Brug Finansforbundets onlineværktøj Worklife Investment Universe til at udarbejde din langsigtede karriereplan. • Opdater dit cv løbende. Tænk ikke på et cv som noget, du først skal bruge, den dag du skal søge væk. • Vær nysgerrig – research. Tal med kollegaer om, hvad de laver. Brug Google for at finde ud af, hvilke job der findes, og hvilke kompetencer der efterspørges. • Anvend LinkedIn professionelt. Brug det til at opbygge dit netværk, og sælg dig på dine kompetencer – ikke på at du for eksempel er bankrådgiver. • Anvend alle de muligheder, du har for karriererådgivning, FOKUS-arrangementer, mentorordninger, netværk og Finanskompetencepuljen i Finansforbundet. Se mere på www.finansforbundet.dk

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 25/10 • Hvordan lander jeg det første lederjob? – Silkeborg 26/10 • Arbejd professionelt med LinkedIn – for begyndere – Kolding 27/10 • Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringer – Herning 1/11 • Eksponentielle organisationer – København 2/11 • Hvad er bitcoin og blockchain? – Middelfart 16/11 • Mød Peter Lybecker, Nordea – København 1/11 • Skab succes i dine relationer – Hillerød 21/11 • Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker – Odense

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus


Rune

Startede som finanselev, blev siden hen privatrådgiver, erhvervsrådgiver, seniorerhvervsrådgiver og har i dag bevæget sig over i en stilling som privatkundechef i Retail.

Bliv rådgiver for Nykredits privat- og erhvervskunder I Nykredit søger vi ambitiøse rådgivere, der vil være med til at opfylde boligejernes og erhvervskundernes drømme gennem kvalificeret rådgivning, attraktive produkter og brugervenlige digitale værktøjer. Ønsker du et job, hvor der er kort mellem indsats og øget ansvar, og er du klar til at gå en ekstra mil for kunden ved at sammensætte individuelle løsninger, som tager udgangspunkt i kundens situation? Så har du nu muligheden for at blive en del af Nykredit.

Vi søger privat- og erhvervsrådgivere til vores centre i hele landet og til Nykredit Direkte, som servicerer og rådgiver vores kunder via telefon, mail og chat. Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte senior rekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89 – eller se de ledige stillinger på Nykredit.dk/karriere.


FINANS Oktober 2016

JOB & KARRIERE

Tintin-dyder kan redde sektoren Hvis de danske pengeinstitutter i 2009 havde udvist eventyrlyst, tænkt ud af boksen og været åbne over for små data og tilfældigheder i stedet for kun at fokusere på at skære ind til benet, ville finanskrisen ikke have slået så hårdt, lød det fra fremtidsforsker Nils Elmark til et fyraftensmøde for 40 Markets-ansatte i Finansforbundet AF CARSTEN JØRGENSEN

B

ankerne har kigget for meget indad og været ensidigt fokuseret på at nedbringe omkostningerne. De har brug for et nyt syn på tingene og burde lade sig inspirere af tegneseriehelten Tintin. Tintin er eventyrlysten, han drager ud i verden, har fokus på små data og sammentræf, handler for menneskets skyld, er ikke bange for at bede om hjælp, holder fast i drømmen, lever med sit teams fejl og får en ubrydelig loyalitet igen. Og så fastholder Tintin initiativet til at handle – serveretten – historierne igennem. De dyder kan finanssektoren lære af, mener fremtidsforsker og forfatter Nils Elmark, der torsdag den 15. september holdt foredrag for godt 40 Markets-ansatte ved et eksklusivt fyraftensmøde i Finansforbundets lokaler i København. Den første Tintin-historie fra den belgiske tegner Hergés hånd så dagens lys i 1929 – samme år som det store krak, og siden har Tintin været universelt elsket. Ingen lande eller kulturer har nogensinde censureret noget fra historierne. I 2008 krakkede Lehman Brothers, hvilket som bekendt satte gang i finanskrisen, men 2008 var også året, hvor iPhone så dagens lys, hvilket som bekendt også var startskuddet til en digital revolution. ”Bruttonationalproduktet er ikke steget i Danmark siden 2008. Men hvis danske banker dengang havde udvist eventyrlyst og tænkt ud af boksen i ste-

Danske pengeinstitutter kunne i 2009 eksempelvis have udvikler bankløsninger til de over tre milliarder kinesere og afrikanere, der ikke havde en bank, i stedet for kun at kigge ind ad og skære i omkostningerne, sagde fremtidsforsker Nils Elmark.

Netværk for Marketsfolk ”Det er en udfordring at trække Marketsfolk til fyraftensarrangementer, fordi de jo tjener penge, når de er på arbejde – også sidst på eftermiddagen og først på aftenen. På den anden side er det vigtigt at skabe nogle faglige netværksaktiviteter, fordi vi ligesom andre medarbejdere i sektoren er sårbare over for den teknologiske udvikling, der i øjeblikket ses i sektoren”, siger Peter Klinke og Michael Bønnerup fra henholdsvis Nordea og Danske Bank.

det for kun at fokusere på at skære ind til benet og at være indadskuende, kunne de for eksempel have udviklet bankløsninger til de over tre milliarder mennesker i Afrika og Kina, der ikke havde en bank på det tidspunkt”, sagde Nils Elmark. Arrangementet, der også bød på et oplæg om naturvin af Morten Wulff og et oplæg af Finansforbundets formand, Kent Petersen, om forbundets visioner, var kommet i stand på foranledning af Steen Alva-Jørgensen, Peter Klinke, Michael Bønnerup og Lisbeth Sand Gamst, der udgør forbundets innovationsboard for Markets-ansatte. Sidste år var der et succesfuldt arrangement om ECP (Executive Career Program), som blev gentaget i Jylland. Emnet for arrangementet her var netværk og co-creation og hygge blandt Markets-folk. ¢

Foto: Nana Reimers

40


JOB & KARRIERE

FINANS Oktober 2016

Fra bankansat til håndarbejdslærer I 27 år arbejdede Karen Margrethe Vestergaard i Danske Bank. Så fik hun nok og gik i gang med en ny uddannelse, et skifte, hun aldrig har fortrudt AF BIRGITTE AABO

E

Foto. Kaare Viemose

fter flere fyringsrunder kunne Karen Margrethe Vestergaard mærke, at hun rykkede tættere på farezonen. Næste gang var det måske hende, der fik et prik på skulderen, og hun besluttede sig for ikke at vente på, at det skete. ”Jeg ville ikke udsætte mig selv for den situation, så jeg besluttede selv at tage initiativ til at stoppe. Det var selvfølgelig ikke helt let efter 27 år i banken. Jeg havde jo været glad for at være der, ellers var jeg ikke blevet så længe”.

Den rigtige beslutning Det ligger efterhånden mange år tilbage, at den nu 67-årige håndarbejdslærer, der var ansat som kunderådgiver og kassemedarbejder i Danske Bank i Bjerringbro, traf beslutningen om at lægge livet i banken bag sig. Derfor kan hun også sige med sikkerhed, at det er en beslutning, hun aldrig vil fortryde. ”Jeg nærmede mig de 50 år og kunne se, at det var ansatte i den aldersgruppe, der blev fyret. Jeg brød mig heller ikke om de omlægninger, der var i arbejdsgangene, vi måtte ikke længere bruge så meget tid på den enkelte kunde, og jeg syntes ikke, jeg kunne give den rigtige service længere. Samtidig var arbejdsmentaliteten ændret, der var flere albuer”. Derfor besluttede hun at lægge sit arbejdsliv fuldstændig om og gøre sin fritidsinteresse til sin profession – hun ville være håndarbejdslærer. Hun tog en frivillig fratrædelsesordning og fik delvist dækket et par indledende kurser i håndarbejde af banken og Finansforbundet, før hun kastede sig ud i den tre år lange uddannelse. ”Det er klart, at jeg skilte mig ud med min alder, men det var den rigtige beslutning, det var jeg aldrig i tvivl om. Familien bakkede mig op, og det var vigtigt, for det havde selvfølgelig en økonomisk konsekvens at begynde at tage en ny uddannelse i en sen alder”.

Følg din passion Efter uddannelsen arbejdede hun på deltid som håndarbejdslærer i den lokale folkeskole, og siden har hun undervist på aftenskolen i pileflet, knipling og strik. Det er umiddelbart milevidt fra en hverdag i en bank, men Karen Margrethe Vestergaard fortæller, at hun har kunnet bruge nogle af sine kompetencer begge steder. ”Tingene skal være i orden, det har altid været vigtigt for mig, uanset om det handlede om beregninger i banken eller et stykke stof på væven. Jeg trævler hellere op og starter forfra end accepterer en fejl”, siger håndarbejdslæreren, der er glad for at undervise både børn og voksne og give den glæde, hun selv har for håndarbejdet, videre. ”Det var ikke bare let at sadle om, det var også udfordrende for eksempel at have et fag som samfundsfag på seminariet. Omvendt var det berigende at lære nyt og træffe det valg, at jeg selv ville bestemme og gøre det, jeg havde lyst til. Så hvis du går med en drøm om noget tilsvarende, er det bare om at springe ud i det”. ¢

For Karen Margrethe Vestergaard var det berigende at begynde på en ny uddannelse i en sen alder.

41


42

HOBBY

FINANS Oktober 2016

Farten i det fri Når 49-årige Jan Eg Pedersen løber maraton i bjerge, cykler på mountainbike i skoven eller svømmer i åbent hav, fokuserer han på den personlige udvikling og fremdrift. Det er noget, han bruger i sit daglige arbejde som risikoanalytiker hos Nykredit AF KATY WANG

”Jeg vil kigge på havets bund og mærke rytmen i bølgerne, når jeg svømmer. Jeg synes, det er kedeligt i en svømmehal”, fortæller Jan Eg Pedersen. Han dyrker alt fra maraton op ad bjergtoppe til svensk langrend og ironman i smukke omgivelser. Til daglig er han senioranalytiker i risikoanalyse hos Nykredit. Lidt over ti timer om ugen bruger han på at få pulsen op i naturen. Han træner aldrig indendørs, for hans forhold til sport handler blandt andet om mødet med naturen. Forkærligheden til det fri gør også, at han vælger naturens uforudsigelighed frem for hallens hvide klinker, når han svømmer. ”Jeg kan bedre lide at løbe i skoven end på landevejen eller på træningsbånd. Jeg vil også hellere løbe Jungfrau Marathon i de schweiziske bjerge end Copenhagen Marathon”. Sporten er en integreret del af Jan Eg Pedersens hverdag, som når han tager cykelturene på vej til arbejde. I stedet for at tage offentlig transport i tre kvarter til en time fra hjemmet i Birkerød til kontoret på Kalvebod Brygge i Indre København cykler han i lige så lang tid. Det er praktisk og sparer tid. Den strategiske planlægning og målrettetheden fra sporten tager han med sig fra cyklen til kontoret.

Der er altid noget at vælge imellem Som seksårig startede Jan til orienteringsløb. Sporten består af løb ude i skove, hvor man ved hjælp af kort skal løbe til alle poster hurtigst muligt. Da han var hurtigst, kunne han løbe ti kilometer

på lidt over en halv time. Sidenhen har han taget mange flere sportsgrene til sig. Som repertoiret er blevet større og større, har han nu altid en eller anden form for idræt at tage sig til. Fælles for dem alle er, at han kan dyrke dem i naturen. ”Vejret er aldrig en undskyldning”, siger Jan Eg Pedersen. Selvom han ikke snakker om regntøj og gummistøvler, som når det udtryk oftest bliver brugt, har han så mange sportsgrene, han nyder, at han aldrig bliver hæmmet af såkaldt dårligt vejr. Regner det, kan han ikke lide at cykle. Men så kan han til gengæld løbe. Vekslen mellem sportsgrene gør også, at kroppen ifølge Jan Eg Pedersen selv ikke har knirket, siden han valgte at føje flere sportsgrene til sin fritid. Alderen kan han dog efterhånden godt mærke kommer snigende. Jan Eg Pedersen er 49 år gammel, og han fortæller, at han kan mærke, at tiden ikke er lige så god, som den har været. ”Når man kommer op i min alder, slår man ikke personlige rekorder længere. Derfor bygger man på med andre bedrifter og stræber efter noget mere”. Måske derfor har han efterhånden lagt tre ironman bag sig og lægger planer om et fjerde under ”norske forhold”, som han kalder det. Den norske ironman, Norseman, foregår med svømning i iskoldt vand, cykelløb op og ned ad fjeldtoppe og et maraton, der starter i en dal og ender på et bjerg i 1.800 meters højde. Den ene sportsgren efter den anden lægger Jan til sports-cv’et. Efterhånden kan

han krydse svensk langrendsløb, et 24-timers mountainbikeræs med kun to timers pause og maraton op ad Jungfraubjerget i Schweiz af på listen over sportslige bedrifter.

Fra sporten til kontoret Jan Eg Pedersen fortæller, at det blandt andet er hans personlige proces og udvikling, der er et mål i sporten. Han forsøger at fokusere på fremskridt frem for fart og hele tiden spørge sig selv, om han har brugt den rigtige teknik, efter endt træning. ”Med et triatlon er det vigtigt, at jeg


FINANS Oktober 2016

husker ikke at blive for optaget af en lille detalje, som hvis nu jeg har svømmet med den forkerte teknik eller fanget en bølge skævt. Der skal jeg også tænke på løbet og cyklingen. Nogle gange skal man huske at komme videre og tænke på helheden”. Den tankegang har han lært at bruge i sit arbejde som risikoanalytiker, hvor han arbejder med kreditrisikomodeller. Ekstremsporten har blandt andet lært ham at prioritere og planlægge strategisk. ”Til daglig skal vi implementere modeller og så se, om man har lagt den rette strategi. Der skal man fokusere på de

Jan Eg Petersen træner helst i naturrige områder. Jung-fraumaratonet er et løb op ad Jungfraubjerget i Schweiz, og slutter i knap to kilometers højde. Privatfoto.

store linjer. Den evne fra sporten bruger jeg meget i mit arbejde”. Jans målrettethed bliver styrket af, at han med de lange løb og ræs skal lægge nogle planer og til sidst gennemføre målene. Hvert år sætter Jan sig et mål for det kom-

HOBBY

mende år, for han vil gerne fortsætte med at bygge på sine kompetencer. Dette års mål er den norske ironman. Der er et begrænset antal pladser, og deltagerne bliver udtrukket ved lodtrækning. Hvis Jan Eg Pedersen er heldig, får han lov til at deltage næste år og kan krydse det af på listen over sportsbedrifter. Undervejs og efter en ironman tænker Jan altid det samme: At han aldrig skal gøre det igen. Et par timer senere ser det dog anderledes ud. ”Fornemmelsen af, at man har arbejdet målrettet, får en til at glemme lidelserne”. ¢

43


44

FINANS Oktober 2016

MÅNEDENS BOG

Afsløringen af et skattefrit parallelsamfund for de hyperrige De to tyske journalister Bastian Obermayer og Frederik Obermaier afdækker i deres nye bog ”Panama Papers”, hvordan klodens ledende politikere, rigmænd og organisationer gennem advokatfirmaet Mossack Fonseca flytter milliarder i skattely AF NILS ELMARK, JOURNALIST OG FINANCIAL FUTURIST, LONDON

Panama Papers Politikens Forlag Pris: 270 kroner

Afsløringerne i den nye bog ”Panama Papers” er næsten for overvældende; vi kan forholde os til en politiker, som køber et stykke Toblerone på sit ministerkort eller tager konen med på ferie på det offentliges regning, men når halvdelen af verdens politikere, rigmænd og virksomheder afsløres med hænderne dybt nede i kagedåsen, og når den globale finansielle juridiske infrastruktur klædes af til skindet, aner vi som læsere ikke, hvad vi skal stille op. Det er udfordringen med ”Panama Papers”, der netop er udkommet på dansk mindre end et halvt år efter afsløringerne. Bogen er fortællingen om den største datalæk nogensinde, hvor Süddeutsche Zeitung får adgang til tophemmeligt materiale fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der har specialiseret sig i offshorekonstruktioner med mere end 200.000 selskaber i sin database. Bogen er skrevet af de to tyske journalister Bastian Obermayer og Frederik Obermaier, hvis indsats kan sammenlignes med Watergate-journalisterne Woodward og Berstein. Over 337 sider følger vi deres gravearbejde spadestik for spadestik fra slutningen af 2014, da de får tilbudt de første hemmelige dokumenter, til de sammen med en række af verdens førende medier i en samlet aktion søndag den 3. april 2016 publicerer historien om verdenshistoriens største skatteunddragelses-cirkus. Bjerget af kildemateriale er på 2,6 terabytes (!), hvis størrelse i sig selv er en gigantisk udfordring for journalisterne, som hele tiden må opgradere deres it-udstyr for at kunne strukturere og analysere oplysninger

fra mere end 11,5 millioner dokumenter – eller 195 millioner sider – heraf 4,8 millioner e-mails. I begyndelsen er Süddeutsche Zeitung alene på opgaven, men efterhånden udvikler det sig til et globalt projekt, der inddrager 400 undersøgende journalister fra 80 lande, som i dybeste hemmelighed, verdensdel for verdensdel og land for land, afdækker, hvordan verdens hyperrige skaber deres eget skattefrie parallelsamfund gennem sindrige offshorekonstruktioner med postboksselskaber, hemmelige konti, stråmænd og skindirektører. Som et enkelt eksempel på, hvor bizart det hele er, nævner bogen en kvinde ved navn Leticia Montoya. Hun er 63 år gammel, ansat hos Mossack Fonseca, har en årsløn på 4.800 dollars, taler dårligt engelsk og lever i et miserabelt kvarter uden for Panama City; alligevel har hun været administrerende direktør for godt 25.000 skuffeselskaber, siden hun begyndte at stille sin underskrift og identitet til rådighed for advokatfirmaet. Det fremgår af Panama-papirerne, at godt 500 banker indtil for nylig samarbejdede med Mossack Fonseca; bankerne er ikke hovedansvarlige, men som det siges et sted i bogen, kan de sammenlignes med chaufføren, som kører flugtbilen efter røveriet. Det er derfor, ”Panama Papers” er vedkommende læsning for mennesker i finanssektoren – den giver et indblik i, hvad der foregår i det sorte univers uden for samfundets rækkevidde, og så er det hårrejsende læsning at følge journalisternes detektivindsats for at afdække den svindel i billionklassen, verden udsættes for – i en excellent oversættelse af Peter Wivel. ¢


Spar penge på det du alligevel køber

MELD DIG IND PÅ FBF.NU

DET GIVER BONUS!

Her er et lille udvalg af steder du kan optjene bonus


46

MEDLEMSTILBUD

FINANS Oktober 2016

ALICANTE: CALLE DEL MAR 8, CALAS DE CAMPOAMOR

BILLUND: LALANDIA

EBELTOFT: ØREFLAK 11 A, ØER

ÅLBÆK: MUSVÅGEVEJ 176, LODSKOVVAD

BORNHOLM: HASLE MARINA 49, HASLE

BERLIN: SCHREINERSTRASSE 32

Lej en feriebolig Fra den 10. november 2016 klokken 10.00 åbner vi for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefonds ferieboliger i uge 1-21 i 2017. Du får adgang til lodtrækningen og bookingen via hjemmesiden www.finanssektorensferiefond.dk. Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge den.

besked via mail, om de har fået tildelt en bolig eller ej. Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 5. december 2016. Har du vundet lodtrækningen, er det også senest den 5. december, du skal have betalt for din feriebolig. Den 7. december klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Booking af ferieboliger Lodtrækning Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne. Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder, frem til der foretages lodtrækning den 24. november kl. 10. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted, får alle direkte

Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, og den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen. Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette

tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

Lalandia i Rødby og Billund Du kan også gennem feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia. Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse. Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier. Udlejning for resten af 2017 frigives i løbet af januar 2017 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder. ¢

Læs mere på www.finanssektorensferiefond.dk


FINANS Oktober 2016

Region Nordjylland Travetur i Rold Skov Kør selv-tur til Rold Skov, hvor vi går en tur i skoven sammen med guide, og derefter er der 2-retters middag + 1 glas vin på Rold Storkro kl. 12.45. Tid: 31. oktober kl. 10.45 Sted: P-pladsen ved Rold Storkro Pris: Medlem 75 kr. og ledsagere 250 kr. Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 25. oktober Tilmelding: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Midtjylland – Ringkøbing Julefrokost Der serveres 2 genstande pr. person. Øvrige drikkevarer for egen regning. Tid: 23. november kl. 12.00 Sted: Westergaards Hotel, Bredgade 12, 6920 Videbæk (se tillige www.wgh.dk) Pris: Medlem 100 kr. – betales ved tilmelding Kontonummer: 7652-1259218 Frist: 7. november Tilmelding: Bodil Schjelde, e-mail: bodilschjelde@gmail.com Bemærkninger: Kun for medlemmer. Alle bedes venligst tilmelde sig via mail.

Region Nordjylland Julefrokost Der er opera på programmet, når årets julefest løber af stablen med et stemningsfuldt indslag i operamusikkens tegn. De medvirkende musikere, som alle er klassisk uddannet fra musikkonservatoriet, er: Margrethe Smedegaard (sopran), Thomas Rewes (baryton) og Lise Gam-Jensen (klaver). Ensemblet sætter jævnligt hinanden stævne med operakoncerter, og det bliver en formiddag med besøg af bl.a. Mozart, Händel og Dvořák. Der vil være forviklinger, Don Juan’er og svigtede kvindehjerter – alt det, der hører operaens verden til. Og naturligvis også et “strejf af julens toner”. Efter underholdningen serveres den traditionelle julebuffet. Igen i år er det muligt at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysninger om pengeinstitut eller navnene på de øvrige ved bordet. Information om bordnummeret oplyses på dagen. Tid: 1. december kl. 11.00 (fra kl. 10.00 kan der købes drikkevarer i foyeren) Sted: Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg Pris: Medlem 175 kr. Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 18. november Tilmelding: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Midtjylland – Viborg-Skive Julefrokost Bankospil og julehygge med levende musik. Lækker julebuffet inkl. 1 genstand. Tid: 17. november kl. 12.00 Sted: Restaurant Hjarbæk Fjord, Hjarbæk Fjord Golfcenter, Stavildvej 2a, 8832 Skals Pris: Medlem 150 kr. Ledsager 250 kr. Kontonummer: 9255-0759777026. Husk navn og ikke medlemsnr. ved overførsel Frist: 6. november Tilmelding: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com, tlf.: 81 73 74 67. Region Midtjylland – Viborg-Skive Johann Strauss Concert Galla Vi har været heldige at kunne forhåndsreservere 50 billetter til denne koncert med det berømte Strauss Festival Orchestra med kor og dansere, som vil bringe os ind i det nye år på den festligste måde med mange af de kendte Strauss-melodier. Arrangementet omfatter foruden billet til koncerten stor buffet inkl. 2 glas vin kl. 18.00. Tid: 13. januar 2017 kl. 18.00. Koncerten begynder kl. 20.00 Sted: Tinghallen, Viborg Pris: Medlem 300 kr. Ledsager 600 kr. Kontonummer: 9255-0759777026. Husk navn og ikke medlemsnr. ved overførsel Frist: 10. november Tilmelding: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com, tlf.: 81 73 74 67.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Midtjylland – Aarhus Julefrokost Underholdning: Årets julegave. Drikkevarer er for egen regning. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk. Tid: 1. december kl. 12.00 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: Medlem 150 kr. Kontonummer: 4716-4716182096. Angiv venligst medlemsnr. ved indbetaling Frist: 1. november. Tilmeldingen er bindende Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Region Syddanmark – Fyn Før jul-møde Så er det igen tid til vores årlige julekomsammen, som igen i år afholdes på Næsbyhoved Skov. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter får vi besøg af journalist og foredragsholder Peter Faber, som har været ansat på Fyens Amts Avis i 42 år. Foredraget er spækket med smagsprøver på gode ord, selvopfundne gruk og citater. Vi er absolut i den underholdende afdeling. Ca. kl. 12.30 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand. Derefter slutter dagens program Tid: 18. november kl. 10.00 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlem 150 kr. Ledsager (fælles bopæl) 350 kr. Kontonummer: 6845-1717398 med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 10. november Tilmelding: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Poul Andresen, tlf. 65 94 26 44 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com Bemærkninger: Hurtig tilmelding rådes, da der er begrænset plads.

47


48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Oktober 2016

Region Syddanmark – Ribe Julefrokost Julen er også i år traditionernes fest med hyggeligt samvær, dejlig mad inkl. 3 genstande, sang og musik. Tid: 24. november kl. 12.30 (slut ca. kl. 16.30) Sted: Danhostel Blåvandshuk-Oksbøl, Kirkegade 5, 6840 Oksbøl Pris: Medlem 50 kr. Ledsager 265 kr. Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 17. november Tilmelding: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Tilmelding bliver først registreret, efter at bladet er udkommet og beløbet betalt. Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto – kør selv Indlæg ved Jette Knapp, som fortæller om sin nyligt udkomne bog ”Kongehuset i Gråsten gennem 80 år”. Efter middagen (egnsret) det traditionelle lottospil med mange fine gevinster. Tid: 25. oktober kl. 10.30 Sted: Bov Kro, 6330 Padborg Pris: 150 kr. for medlemmer, 200 kr. for ledsager. Prisen er inkl. kaffe, middag med 1 genstand og lotto. Drikkevarer er for egen regning Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: Hurtigst muligt Tilmelding: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling v. tilmelding. Region Syddanmark – Sønderjylland Julefrokost Restaurant Knapp serverer igen i år en spændende julefrokost til os, og der er musikalsk underholdning (sang og historier). Tid: 22. november kl. 12.00 (afslutning ca. kl. 17.30) Bus 1: Kl. 10.30 Tangshave – Nordborg Plejehjem – kl. 11.00 Alsion, Sønderborg nedre p-plads Bus 2: Kl. 10.45 Kvickly, Jomfrustien,

Haderslev – kl. 11.25 Madevej, Aabenraa Bus 3: Kl. 11.00 Bov Svømmehal – kl. 11.20 Gråsten Banegård Pris: Medlem 275 kr. Ledsager 425 kr. (inkl. drikkevarer) Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 7. november, først til mølle Tilmelding: Hans Henrik Galle, Nyvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Deltagernavne, påstigningssted, tlf.nr. og betaling ved tilmelding. Region Syddanmark – Vejle Julefrokost Der serveres stor julebuffet inkl. 1 snaps + 1 øl el. vand el. 1 gl. vin. Yderligere drikkevarer er for egen regning. Efter julefrokosten serveres kaffe m. kransekage. Tid: 29. november kl. 12.00 (forventes afsluttet ca. kl. 17.00) Sted: Restaurant Kongelunden, Nederbyvej 15, Skærup, 7080 Børkop Pris: Medlem 100 kr. Ledsager 300 kr. Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 15. november Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Tilmelding efter først til mølle-princippet.

Frist: 15. november efter først til mølle-princippet Tilmelding: seniorfinans@lightmail.dk. Region Hovedstaden – Bornholm Julefrokost Kl. 17.30, eller lidt før af hensyn til udlevering af teaterbilletter, mødes vi hos Selma’s Home Cooking (China), Rønne, hvor vi skal spise sprængt svinekam med kartofler og grønsager, hertil 2 genstande (vin, fadøl eller vand). Herefter kaffe m. småkager. Efter middagen går vi til Rønne Theater, hvor vi kl. 19.30 skal overvære Bornholmsk Amatørscenes opførelse af ”Râsapâsinj”, et stykke skrevet i 1910 af den bornholmske dialektforfatter Laurits Wessel med musik af A. Fenger Grøn. Handlingen foregår omkring år 1900 og er i 3 akter. Tid: 23. november kl. 17.30 (eller lidt før) Sted: Selma’s Home Cooking (China), Tornegade 6, 3700 Rønne Pris: Medlem gratis. Ledsager 350 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 10. november Tilmelding: Leif Petersen, Østergade 22, 3700 Rønne, tlf.: 56 95 90 60, mobil 30 42 90 54, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com. Region Hovedstaden – København

Region Sjælland – Storstrøm Julefrokost I år gentager vi succesen fra sidste år med julearrangement i Hollænderhaven. Vi starter med morgenmad og hertil en enkelt. Herefter spiller vi julebanko. Kl. ca. 13.00 vil årets julefrokost blive serveret. Hele dagen vil Svend underholde med julemusik. Tid: 29. november kl. 10.00 Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Bus 1: Afgang Grønvej ved Næstved Station kl. 9.00, afgang Rønnede, fra-/tilkørsel 37, kl. 9.30 Bus 2: Afgang Cementen, Nykøbing F, kl. 9.15, afgang Nørre Alslev, fra-/tilkørsel 43, kl. 9.30, Stensved/Vordingborg, fra-/tilkørsel 41, kl. 9.45 Hjemkørsel ca. kl. 16.00 begge busser Pris: Medlem 150 kr. Ledsager 300 kr. Kontonummer: 4515-3348412329

Julearrangement Årets gæst er tv-værten Mikkel Beha Erichsen, som er søn af Troels Kløvedal, så forvent et spændende foredrag med titlen ”Stå til søs”. Efter foredraget bydes på en julemiddag med en øl, vand eller et glas vin samt kaffe og kage. Tid: 22. november kl. 10.00 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsforhold) Pris: 200 kr. Kontonummer: 1551-2561400213 Husk: På tilmeldingen at anføre medlemsnr., navn, telefonnr. og bopælskommune (af hensyn til opdeling af Region Hovedstaden). På indbetalingen anføres medlemsnr., navn og telefonnr. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er tilgået os. Det er først til mølleprincippet, da der er begrænset plads.


FINANS Oktober 2016

Frist: 1. november (ingen tilbagebetaling efter denne dato) Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: finanskbh@gmail.com Bemærkninger: Kun for medlemmer i Region Hovedstaden København. Se evt. hjemmesiden vedr. dit tilhørsforhold/arrangementer på : www.finansforbundet.dk/seniorer.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 8. november Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Betaling skal ske ved tilmelding, idet det er efter først til mølleprincippet. Ved afbud vil der kun ske tilbagebetaling, hvis hotellet accepterer afbuddet.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Julefrokost Kom til Hotel Marienlyst, Helsingør, og deltag i vores julefrokost. Frokosten består af en lækker buffet, kaffe og 2 genstande. Der vil være musikalske indslag med Shantykoret fra Helsingør. Tid: 16. november kl. 13.00-17.00 Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3, Helsingør. Tog/bus til Helsingør, så Gilleleje-toget, udstigning Marienlyst eller en spadseretur langs havnen. Pris: Medlem 250 kr. Ledsager 425 kr.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Nordjylland Travetur i Rold Skov, 31. oktober Julefrokost, 1. december

Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto – kør selv, 25. oktober Julefrokost, 22. november

Region Midtjylland - Ringkøbing Julefrokost, 23. november

Region Syddanmark – Vejle Julefrokost, 29. november

Region Midtjylland – Viborg-Skive Julefrokost, 17. november Johann Strauss Concert Galla, 13. januar 2017

Region Sjælland – Storstrøm Julefrokost, 29. november

Region Midtjylland – Aarhus Julefrokost, 1. december Region Syddanmark – Ribe Julefrokost, 24. november

Region Hovedstaden – Bornholm Julefrokost, 23. november Region Hovedstaden – København Julearrangement, 22. november Region Hovedstaden – Nordsjælland Julefrokost, 16. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49


50

FINANS Oktober 2016

SOLVEIG ØRTEBY

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Robotterne kommer – hvor langt lukker vi dem ind? ”Forestil dig en verden, hvor enhver menneskelig fantasi kan blive tilfredsstillet. Du er den eneste, der sætter begrænsningerne, og der findes værter og værtinder, der kun er til for din skyld. Men husk – de er ikke virkelige”. Ordlyden stammer fra foromtalen af en ny serie på en af streamingtjenesterne, som jeg stødte på forleden dag. Der er selvfølgelig tale om fiktion om et fremtidsscenarie, men er der noget om snakken? For robotterne er her, og de kan mere end bare simple samlebåndsøvelser. Mange af os i finanssektoren har allerede robotterne inde på livet. I Danske Bank har den endog et navn, nemlig Amelia. Hun – for det er åbenbart en kvinde – er ny ”kollega”, og allerede der har vi givet ”hende” en række egenskaber, vi normalt tillægger mennesker af kød og blod. Det er et skridt mod en ny virkelighed, hvor teknologien ikke bare er noget, vi holder en smule på afstand, som en pc, tablet eller smartphone. Sådan nogle gadgets er noget, vi samler op og bruger, men vi kan også lægge dem væk igen. Men teknologien kommer tættere og tættere på i vores fysiske liv. Og måske også mere end det. For teknologien er så veludviklet, at robotterne er intelligente. De kan i en vis udstrækning tænke selv og agere derefter. Og selvom det kan lyde som en dårlig film, så er vi stille og roligt ved at nærme os en fremtid, som ellers har virket ret så fjern. De der ”menneskelige robotter”, man grinede lidt af i 1980’erne og 1990’erne med

”Robotterne er her, og de kan mere end bare simple samlebåndsøvelser”

RoboCop og Terminator, er måske tættere på virkeligheden, end vi nogensinde for alvor har troet. Den kunstige intelligens er i hastig fremvækst og betegnes af World Economic Forum som en af de mest afgørende nye teknologier. Det betyder et nyt niveau for, hvad robotterne kan. Og det betyder et nyt niveau for, hvordan vi forholder os til dem. For hvad med følelserne? Kommer vi til at holde af robotterne, fordi de kan give os, præcis hvad vi vil have? Bliver det den perfekte medarbejder eller kollega? Og bliver det i fremtiden nemmere at leve sammen med en robot, der smider sine beskidte sokker op i vasketøjskurven og slår toiletbrættet ned? Bliver robotterne simpelthen en drømmepartner uden fejl i alle livets forhold? Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og spørgsmålene er mange. Men robotterne er her, og de kommer til at fylde mere og mere i vores liv. De kan helt sikkert hjælpe os med på rigtig mange måder at få et bedre og nemmere liv. Ikke mindst i det helt store, globale perspektiv. Men vi skal også huske på at tænke over, hvor det efterlader os ”rigtige mennesker”, og hvad der kommer først. Teknologien har ikke sit eget liv – men den kan gøre tingene lidt smartere for os alle. Det kræver dog, at vi husker på, hvad der er menneskeligt. Og det er altså også de små skævheder, fejlene og det uperfekte. ¢ Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr 9 2016 Næste nummer: fredag 18. november Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Katy Wang kw@finansforbundet.dk Birgitte Aabo Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 28. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Joachim Adrian


Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Obligationsdealer til bankens handelsområde


TRÆT AF PAPIR?

Hent vores app og gør hverdagen nemmere for dig selv og dine kunder. Med vores app har du altid adgang til en opdateret og søgbar udgave af vores ’Skat, moms og personalegode’ – publikation, og så har dine erhvervskunder desuden mulighed for at scanne og gemme bilag, der automatisk bliver matchet op mod netbanksposteringerne. Farvel til papir, goddag til en nemmere hverdag.

www.bdo.dk/app

Hent i App Store Søg på ”BDO Online”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Magasinet Finans nr. 09/2016 by Finansforbundet - Issuu