Magasinet Finans nr. 6/2017

Finansforbundets magasin nr. 6, 2017

PÅ KINDKYS MED KUNDERNE

Private banking-rådgiver Mette Bindesbøl oplever, at hendes velhavende kunder søger det jordnære frem for det kølige og distancerede, og der er oftest kindkys og kram ved kundemøderne Side 10

Som medarbejdere er vi kun til låns side 18

HD på AAU

- din fremtid starter her Med en HD i Finansiel Rådgivning (HDFR) bliver du klædt endnu bedre på til at håndtere fremtidens udfordringer i den finansielle sektor. HD-uddannelsen er en fleksibel erhvervsøkonomisk uddannelse på bachelorniveau, som netop er målrettet og tilrettelagt til dig, som er i arbejde. Med en HD på CV’et får du en række unikke kompetencer, og er godt klædt på til din fremtidige karriere.

Studiestart September 2017

Ansøgningsfrist 1. august 2017

Kontakt

Bente Christiansen bentec@business.aau.dk Tlf.: 9940 8003

Fleksibel undervisning på hverdage i Aalborg, Aarhus og Rungsted

HD i Finansiel Rådgivning Uddannelsen indeholder følgende fag: • Investeringsrådgivning • Skatteret og juridisk metode • Styring af finansielle virksomheder • Finansielle virksomheders produkter og services • Ledelses- og organisationsudvikling • Projektledelse • Compliance

Med en HDFR opbygger du en række kompetencer, som gør dig i stand til at skabe endnu bedre resultater og værdi i finansielle virksomheder. Uddannelsen giver dig en helhedsforståelse og perspektivering af finansielle virksomheder, hvilket fører til bedre beslutninger samt mere solide analyser og præsentationer.

På Aalborg Universitet foregår undervisningen på hele hverdage i tidsrummet 9-18. Vi har flere udbudssteder, så du kan altid møde op et andet sted, hvis du bliver forhindret i at komme til undervisningen på en bestemt dag.

hdfr.dk

hdaau.dk

LEDER

FINANS Juni 2017

Ny virkelighed kræver tidssvarende rammer

I

AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

lang tid har spekulationerne om Nordeas potentielle flytning af hovedsæde fra Stockholm lydt i medierne.

Baggrunden er, at der fra politisk hold i Sverige barsles med en ny særlig afgift for finansielle virksomheder. Det kan man indtage forskellige politiske holdninger til, men tilbage står der et helt konkret eksempel på de faktorer, der afgør, hvor store virksomheder placerer sig i en global virkelighed i 2017.

Her er rammebetingelserne, uanset hvordan man vender og drejer det, en afgørende del af ligningen. De skal balancere samfundsansvar, adfærdsregulering og konkurrenceevne, men det er ikke nogen nyhed, at det siden finanskrisen har været politisk populært at gå hårdt til finanssektoren. Og eksemplet fra Sverige illustrerer den grundlæggende pointe, at der er grænser for, hvor meget man kan stramme skruen, uden at det får konsekvenser. For globale virksomheder uanset branche lader sig ikke inddæmme af landegrænser.

Den basale pointe når forhåbentlig også til de danske lovgivere, for der er behov for at give rammerne for finanssektoren et serviceeftersyn – ikke mindst fordi tempoet i udvikling og forandringer er skruet væsentligt i vejret de senere år.

Paradoksalt nok har vi stadig en særlig lønsumsafgift for finansvirksomheder i Danmark, der ikke kun svækker international konkurrenceevne, men jo også er en direkte skat på lønkroner og dermed arbejdspladser. Det giver ingen mening, for Danmark har i en tid, hvor konkurrencen bliver stadig mere global, brug for rammebetingelser, der stimulerer vækst og jobskabelse. Ikke det modsatte. Samfundet skal stille krav til finansielle virksomheder, men strafafgifter på arbejdspladser af den type, som bliver vitale for Danmark i fremtiden, er decideret kontraproduktivt.

Medarbejderne i finanssektoren skaber nemlig konkret værdi for deres virksomheder og kæmper for at løfte deres del af ansvaret i en tid, hvor kompetencekrav og arbejdsmarkedet er under stor forandring. Det kræver en forandringsparathed hos den enkelte for at kunne følge med.

Samme krav må vi også sende tilbage til dem, der udstikker rammebetingelserne for vores arbejde.

For finansarbejdspladser er værdifulde for samfundet. Derfor er det også positivt, at der politisk er et øget fokus på at gribe for eksempel den teknologiske udvikling i forhold til iværksættermiljøer og ny forretning.

Men det er også nødvendigt at se på, om afgiftsstrukturerne for den etablerede del af sektoren matcher vores behov som samfund.

Det har vi brug for. Vi har nemlig noget at komme med. Men skal potentialet udnyttes, kræver det, at rammebetingelserne svarer til en ny global virkelighed i mildt sagt hastig udvikling.

3

Danmarks bedste arbejdsplads 2016

Et unikt arbejdsfællesskab I Middelfart Sparekasse har tillid altid været omdrejningspunktet for udviklingen af Sparekassen som Danmarks bedste arbejdsplads. Tillid mellem ledelse og medarbejderne og tillid mellem medarbejdere og kunder.

Vi tror på, at det er gennem vores daglige handlinger, kunderne oplever, at vi gør en positiv forskel. En forskel, der er forankret i medarbejdere, der er stolte af Middelfart Sparekasse og hver dag arbejder for at yde deres bedste.

Måneden efter var det over 3.000 ansatte i finanssektoren, der pegede på Middelfart Sparekasse som den mest attraktive arbejdsplads i sektoren.

Vil du vide mere om Middelfart Sparekasse som arbejdsplads? Så læs mere på midspar.dk/job

Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads fire gange Det er ikke kun os, der siger, at vi er Danmarks bedste arbejdsplads. Great Place to Work sagde det også i november 2016, da vi blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads for fjerde gang.

Overskud til dig

INDHOLD

FINANS Juni 2017

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 33 INTERNATIONALT | 34 JOB OG KARRIERE | 36 DET JURIDISKE HJØRNE | 46 ARRANGEMENTER | 48 POLITISK KLUMME | 50

INVESTERING I ARBEJDSLIVET Finansforbundets Worklife Investment-bus har været forbi ti finansielle virksomheder, hvor man har været i dialog med ledere og medarbejdere om karriererådgivning og kompetenceudvikling Side 36

Tema: Private banking

Mere tempo og mindre stress

Stadig flere danskere rykker ind i ligaen af private banking-kunder, og pengeinstitutterne skærper konkurrencen om dem Side 10

400 ansatte i BEC arbejder nu agilt i faste teams med korte daglige videndelingsmøder og 14-dages sprint Side 30

Som medarbejdere er vi kun til låns

Finansfolk bygger bro

Mød 30-årige Varan Pathmanathan, der, siden han blev færdiguddannet som 24-årig, har arbejdet i fem forskellige stillinger i tre finansvirksomheder Side 18

For deltagerne i Finansforbundets netværk ”building bridges” var det en øjenåbner at opleve, at fintech-iværksættere gerne vil samarbejde i stedet for at udkonkurrere bankerne Side 42

Frækkere end at tale om sex I en tid med få tabuer har lønnen beholdt sin status som noget, vi sjældent og nødigt taler om Side 22

Ladt i stikken Forholdene for whistleblowere bør forbedres, mener Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen, som føler sig dårligt behandlet af myndighederne, siden de afslørede ulovligheder i Andelskassen J.A.K. Side 26

Barndommen påvirker dit forhold til chefen Typisk vil toplederen minde én om forældrene, mens mellemlederen snarere minder én om ældre søskende, som er blevet forfremmet i hierarkiet, forklarer professor Steen Visholm Side 44

5

NYHEDER

FINANS Juni 2017

Jyder og fynboer er mest Finansforbundets magasinbank nr. 6, 2017 tilfredse med deres 57 procent af de adspurgte fra Jylland og Fyn i en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for FinansWatch, svarer, at de vil anbefale deres bank til venner og familie. Kun 43 procent af sjællænderne vil gøre det samme.

71%

finder Magasinet Finans relevant, og 72 procent er tilfredse med bladet, viser en undersøgelse blandt cirka 1.000 medlemmer af Finansforbundet, som analyseinstituttet Wilke har gennemført.

Dankortsvindel stiger

Der var i 2016 misbrug og svindel med dankort for 105 millioner kroner, hvilket er en stigning på 59 procent i forhold til året før. Det fremgår af Nationalbankens rapport ”Overvågning af den finansielle infrastruktur”, som Børsen refererer.

FÆLLES FRONT MOD HACKERE Da årets Copenhagen CyberCrime Conference blev afholdt i Industriens Hus onsdag den 24. maj, mødtes specialister fra hele verden for at diskutere og blive klogere på, hvordan vi beskytter os mod digital kriminalitet. Poul Otto Schousboe, som er chef for it-sikkerheden i Danske Bank, slog fast, at hvis vi skal blive klogere end de kriminelle, der prøver at sabotere eller stjæle penge digitalt, kræver det et samarbejde på tværs af alle større virksomheder og pengeinstitutter.

Danske Bank har forsøgt – blandt andet ved at være åben i medierne. ”I Danske Bank har vi haft den strategi, at vi har forklaret og fortalt om de fejl, vi har begået, i stedet for at prøve at forsvare det. Vi har forklaret, hvor vi kunne have gjort det bedre, så andre, der arbejder med itsikkerhed, forhåbentlig kunne lære af det”, sagde Poul Otto Schousboe i sit oplæg.

Men åbenhed i medierne er ikke nok til at udbrede viden om den digitale kriminalitet, understreger Poul Otto Schousboe.

”Ligesom de digitale kriminelle, der chatter med hinanden om deres metoder og erfaringer for at gøre hinanden stærkere, skal vi gøre det samme. Vi skal dele positive og negative oplevelser og resultater med hinanden, så vi alle kan forbedre os”, siger Poul Otto Schousboe.

Poul Otto Schousboe fortæller, at de sammen med flere andre landes pengeinstitutter, centralbanker og polititjenester har startet et samarbejde under navnet Financial CERT, som skal sikre, at det bliver hurtigt og nemt at dele sin viden og erfaringer på kryds og tværs af de forskellige organisationer. Med i samarbejdet er DNB, Nordea og Danske Bank.

For at styrke danskernes tillid til digitaliseringen, der foregår i hele samfundet, arbejder bankerne også for at oplyse om phishing, hvor svindlere prøver at lokke personfølsomme oplysninger ud af danskerne ved at udgive sig for at være et pengeinstitut eller en myndighed. ”Phishing er svært for os som it-sikkerhedsafdeling at forhindre. Derfor er vores vigtigste opgave i forhold til phishing at oplyse vores kunder om, hvordan man gennemskuer falske mails og sms’er, der har til formål at lokke informationer ud af dem”, siger Poul Otto Schousboe. /MRA

Krakbank afleverer banklicens Indlånsoverskud når nye højder Bankernes indlånsoverskud over for privatpersoner nåede ved udgangen af april 2017 op på hele 439 milliarder kroner, oplyser Nationalbanken. Det er det højeste nogensinde. Indskuddene fra privatpersoner placeres ifølge Nationalbanken hovedsageligt på anfordringskonti, hvor omkring to tredjedele forrentes med 0 procent, når man ser bort fra de udlånsrelaterede indlån.

Andelskassen J.A.K. Slagelse indleverede den 31. maj sin tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut og værdipapirhandler. Det skriver FinansWatch på baggrund af oplysninger fra Finansiel Stabilitet, som overtog banken i 2015. Overtagelsen skete efter et besøg fra Finanstilsynet i 2015, som viste, at J.A.K. Slagelse ikke levede op til solvenskravet. Derfor blev andelskassen overtaget.

Siden har Finansiel Stabilitet forsøgt at afhænde resterne af banken til Netfonds AB, men salget faldt til gulvet i efteråret sidste år.

”Indleveringen sker som led i afviklingen af Andelskassen og som konsekvens af, at der ikke længere udøves tilladelseskrævende aktiviteter, herunder modtagelse af indlån. Selskabet er samtidig omdannet til et finansselskab med navnet FS Finans V A/S, hvorfra afvikling af de tilbageværende udlån vil ske,” skriver Finansiel Stabilitet meddelelsen, som FinansWatch refererer. Fra 1. august 2017 vil afviklingen vil blive samlet i Finansiel Stabilitet i København.

Læs også side 26-28

Illustration: Mikkel Hennssel

6

Danmarks banksektor skrumper

Antal danske pengeinstitutter Antal færøske pengeinstitutter Filialer af udenlandske pengeinstitutter Antal pengeinstitutter Antal ansatte omregnet til heltidsansatte

2014 2015 80 76 4 4 29 29 113 109 37.851 37.19

Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

(Kilde Finans Danmark)

”For 12 måneder siden så økonomien frygtelig ud på mange bedrifter. Jeg havde landbrugskunder, som simpelthen gav op, fordi de ikke kunne se en vej ud af krisen.

Nu er stemningen en helt anden.

Indtjeningskrisen er forbi, og de mest effektive landmænd tjener lige nu penge og konsoliderer sig i et så højt tempo, at de rent faktisk får gjort noget seriøst ved det strukturelle gældsproblem”

Følg os på facebook.

Claus E. Petersen, direktør for Den Jyske Sparekasse, til Finans

Ny viden med levende billeder Kniber det med at få læst op på, hvad big data, robotter og kunstig intelligens kan komme til at betyde for dig og den finansielle sektor? Så prøv en Money Talk i stedet. Finansforbundet har produceret en række små film, som giver dig input til at forstå, hvordan den finansielle sektor udvikler sig.

I filmen ”Hello Human” kan du møde Steffen Blauenfeldt Otkjær, CEO i Dis/Play, som på 13 minutter lærer dig om machine learning, artificial intelligence og de robotter, som får større og større indflydelse på den finansielle sektor.

Du kan også møde Tommy Hummelmose fra Intelligent Banker, en iværksættervirksomhed i finanssektoren, som fortælle om, hvordan big data og machine learning har banet vejen for hans forretningskoncept. Begge videoer tager mellem 3 og 4 minutter. I filmen ”What are blockchains?” (22 minutter og 54 sekunder) fortæller Simon Ousager om blockchains, og hvilken indflydelse de kan have på samfundet og den finansielle sektor, som vi kender den. Videoen er på engelsk.

Du finder filmene på Finansforbundet.dk/moneytalks.

FINANS Juni 2017

NYHEDER

Mange klarer sig uden bankrådgivning Analyseinstituttet Wilke har for FinansWatch spurgt godt 1.000 danskere om, hvornår de sidst har haft et møde med deres bankrådgiver. 18 procent svarer, at det er mere end tre år siden. 8 procent svarer, at de aldrig har mødt deres rådgiver, mens det for 23 procent er mere end et år siden. Lægger man de tre tal sammen, viser det sig, at halvdelen af de adspurgte ikke har mødt deres bankrådgiver inden for det seneste år.

Pengeinstitutternes overskud stiger voldsomt 2016 var med længder det bedste år i nyere tid for den danske banksektor. 33,8 milliarder kroner tjente pengeinstitutterne til sammen efter skat, hvilket er 9,8 milliarder mere end i 2015, 19,6 milliarder mere end i 2014, 20,4 milliarder mere ned i 2014 og 30,2 milliarder kroner mere end i 2012.

Forklaringen på det flotte resultat er, at nedskrivningerne de senere år er faldet støt. Fra 2015 til 2016 nedskrev og afskrev de 74 pengeinstitutter, som Finanstilsynet førte tilsyn med, med syv milliarder kroner. Samtidig gav positive kursreguleringer et ekstraplus på 4,3 milliarder kroner sidste år.

De gode konjunkturer for banker, sparekasser og andelskasser understreges af, at egenkapitalforrentninger er steget fra 7,5 procent i 2015 til godt 10 procent i 2016.

Oplysningerne, der fremgår af Finanstilsynets rapport ”Markedsudvikling 2016 pengeinstitutter”, viser, at der er stor forskel på udviklingen i de store og små pengeinstitutter.

De fem største i Gruppe 1 (Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit bank, Jyske Bank og Sydbank) havde tilsammen et resultat på 29,1 milliarder kroner efter skat sidste år, mens resultatet for de 20 mindste pengeinstitutter i Gruppe 4 tilsammen endte med et minus på 17 millioner kroner. / CJO

Færre arbejdsulykker Antallet af arbejdsulykker i finanssektoren faldt med 42 procent fra 2015 til 2016. Hvor der i 2015 var 232 ulykker, var der i 2016 således kun 135, viser statistik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De anmeldte ulykker blandt finansansatte består primært af tre kategorier: forstrækninger, knoglebrud og skader på grund af chok.

7

8

LØN

FINANS Juni 2017

Person nr 1

Person nr 100

Nr 25

Median

Nr 75

Gennemsnitlig månedsløn i 2017 Jobfunktion

f n s a slø Gn ned må

Account manager

50.813

Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office)

43.932

Analytikerarbejde

50.936

Andet inden for administration og interne servicefunktioner

42.383

Andet inden for assurandørområdet

62.604

FÅR DU DEN RIGTIGE LØN?

Andet inden for IT

50.586

Andet inden for rådgivning og kundehåndtering

44.818

Handel med værdipapirer og valuta (dealer)

61.012

Her kan du se hvad gennemsnitslønnen er for 59 forskellige jobfunktioner

HR, personaleudvikling og uddannelse

50.810

I gennemsnit steg lønnen cirka to procent i 2016 viser en undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført blandt 13.379 medlemmer. Hver deltager har oplyst sin løn og sin jobfunktion, og tallene anvendes i lønberegneren på Finansforbundet.dk/loen.

I tabellen herunder kan du se, hvad gennemsnitslønnen inden for 57 forskellige jobfunktioner er – baseret på besvarelserne fra de 13.379 medlemmer. Hvis du ligger væsentligt under gennemsnitslønnen for andre i samme jobfunktion, var det måske en idé at vise tallene til din chef og bede om en lønforhandling?

I lønberegneren på Finansforbundet.dk/ loen kan du ud fra din egen profil se værdien af eksempelvis uddannelse eller den region, du er beskæftiget i.

Læs også side 22

Andet inden for strategi, analyse og handel med værdipapirer

51.737

Chef- og direktionssekretærarbejde

72.422

Design og kommunikation

48.560

Drift host/slutbrugerudstyr/netværk

49.676

Erhvervskunder - direkte rådgivning

46.016

Erhvervskunder - standardprodukter og sagsbehandling

39.661

Filialchef/filialdirektør

59.350

Forretningsudvikling og virksomhedsstrategi

54.082

Indkøber

51.273

Inkasso

38.209

IT og forretningsprocesser

48.706

Juridisk arbejde

57.218

Kommunikation, PR og journalistik

46.531

Kontor- og sekretærarbejde

36.855

Kreditbehandling

46.798

Kredsansat eller fuldtidsansat tillidsmand

44.987

Kundebetjening og kassererarbejde Kundesupport og kundeservice

31.261 34.935

Køkkenarbejde

27.722

Leasingrådgiver

49.707

Lønadministration

39.538

Matematiske, aktuariske og statistiske metoder

61.426

Pakkeriarbejde, postbehandling og arkivering

31.898

Pengetransport og bankbetjent

32.343

Pension firma

68.600

Pension firma indtegning

58.524

Pension privat

61.700

Pensionsrådgiver

48.180

Policy og compliance

49.799

Privatkunder - direkte rådgivning

38.848

Privatkunder - standardprodukter og sagsbehandling

34.854

Produktionsmedarbejder

35.436

Programmering

46.775

Projektarbejde

49.918

Projektstyring

52.438

Receptionist og telefonomstilling

30.671

Regnskabs- og bogføringsarbejde

41.280

Rengøring

32.776

Rådgivning af storkunder og private banking

52.851

Rådgivning inden for specialområder som investering, valuta og formue

50.169

Salg af skadesforsikring landbrug

68.771

Salg af skadesforsikring mindre erhverv

60.691

Salg af skadesforsikring privat

51.520

Salg af skadesforsikring større erhverv

75.669

Salgsarbejde

48.089

Sikkerhed/security

48.893

Support/Brugerunderstøttelse

41.374

Systemudvikling/Arkitektur

51.354

Test/Kvalitet

43.957

Vurderings- og takseringsarbejde Gennemsnit i alt

43.419 44.086

HD 2.del

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/finansiel

Finansiel rådgivning – en sikker investering i din fremtid Forskningsbaseret efteruddannelse – når du har tid

Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet

10

TEMA: PRIVATE BANKING

FINANS Juni 2017

PÅ KINDKYS OG KRAM MED AF BERIT VILLADSEN FOTO: JASPER CARLBERG

Første kundemøde som private banker var noget af en ahaoplevelse for vestjyden Mette Bindesbøl, der i november 2015 tog springet fra Ringkøbing til Holte i Nordsjælland for at blive private banker i Ringkjøbing Landbobank. Og vestjydens første kundemøde var en god indikation på forskellen på at være privatrådgiver og private banker for kunder, som har en investerbar formue på minimum 5 millioner kroner. ”På det allerførste kundemøde oplevede jeg, at vi var på kram og kindkys, og det første jeg tænkte, var: Hold da op.

Jeg forventede umiddelbart, at de rige kunder, dem skal man i hvert fald være formel og meget høflig over for. Men det er slet ikke det, de søger. De vil gerne det jordnære”, siger Mette Bindesbøl og fortsætter: ”Der er kindkys og kram både før og efter mødet. Så det er en helt anden måde at hilse på end i mit tidligere job, hvor jeg har været vant til at sige pænt goddag ved at give hånden. Det er noget helt andet. Det er mere et venneforhold eller måske nærmere et bekendtforhold. Og det er selvfølgelig bare at omfavne det. Mine kunder er nogen, jeg holder

rigtig meget af. Og nogle gange kommer de også bare ind, fordi de gerne vil af med et eller andet, de lige har på hjerte”.

Kunderne skal føle sig hjemme Mette Bindesbøl sidder sammen med syv kolleger i Ringkjøbing Landbobanks private banking-center i Holte, som har til huse i en gammel lægebolig. Og man skal kende adressen for at finde centret, som ligger ud til den stærkt trafikerede Kongevej. Et diskret skilt viser ind til den hvide patriciervilla, som ligger tilbagetrukket i et idyllisk grønt område med egen sø, som husets førstesal har en god udsigt til.

Der er potteplanter og duftpinde på badeværelset. Designermøbler og kunst på væggene. Og så har afdelingschefen Stig prydet flere af førstesalens mødelokaler med egne hjembragte arvestykker blandt andet fra sin tid i England, hvor han blandt andet arbejdede for Alfred Berg og Deutsche Bank.

Deriblandt et stort ur, der trods påskriften ”John Hubbard London” bliver kaldt bornholmeruret i centret. ”Huset er nede på jorden og hyggeligt. Det er lidt ligesom at komme ind i et hjem, og det er faktisk det, kunderne

”Jeg boede til leje og havde ingen kæreste. Så jeg tænkte, at hvis ikke det var nu, hvornår skulle det så være”, fortæller 30-årige Mette Bindesbøl om at flytte fra Ringkøbing til Holte for at blive private banker

FINANS Juni 2017

KUNDERNE

TEMA: PRIVATE BANKING

30-årige Mette Bindesbøl er private banker i Ringkjøbing Landbobank i Holte. Hun er på kindkys og kram med kunderne, som hun holder rigtig meget af.

Nogle af dem taler hun med en gang om måneden

søger. Det er en bygning, som har meget sjæl. Og det synes kunderne rigtig godt om. Det og så at centret ikke ligger på en eller anden mondæn adresse. En dyr adresse er ikke nødvendigvis noget, som giver en merværdi for kunderne. De ved godt, at dyre ting, fodboldbilletter og lignende er noget, de selv er med til at betale, så det er der ingen grund til at bruge penge på”.

Fra fjernservice til nærservice Før Mette Bindesbøl søgte jobbet som private banker, sad hun som privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobanks fjernserviceafdeling, hvor banken betjener sine ”filialløse” kunder på Fyn og Sjælland. Her hjalp hun typisk kunderne med boligkøb, billån og pension. I dag lyder arbejdsopgaverne på mere kompleks rådgivning som ejendomsfinansiering, projektfinansiering, pensionsoptimering, investeringsløsninger med mere. Arbejdstiden er længere med væsentlig mere fleksibilitet, og ansvaret større. Og så handler det i højere grad om at være kreativ, når kunderne skal have personligt skræddersyede løsninger.

Bankens private banking-kunder er typisk koblet på to rådgivere, henholdsvis en af centrets 4 private bankere og en af centrets tre investeringsrådgivere, som hver skal have 150200 private banking-kunder i deres portefølje. Mette Bindesbøl har knap 200, hvilket er en fjerdedel af, hvad hun havde som privatrådgiver. 20 af sine kunder har hun taget med sig fra sin tid i bankens fjernserviceafdeling. Og Mette Bindesbøl og kunderne er kommet tættere på hinanden både geografisk og personligt. Mette Bindesbøl har notater om hver kunde, som omvendt også kender hende godt. Det personlige kendskab følger med jobbet og er kimen til det gode kundeforhold. ”Du skal give mere af dig selv – og det falder meget naturligt. Du kan ikke forlange, at kunderne skal give meget af sig selv, hvis du ikke selv giver noget tilbage. Det giver troværdighed, når du fortæller om dig selv. Så kunderne kender mig godt. Jeg har fortalt dem om den rejse, jeg har været igennem. At jeg ikke er ærkesjællænder, men fra Vestjylland. At jeg efterfølgende har fået en kæreste her, som har to børn, og at jeg har intentioner om at blive her”.

11

12

TEMA: PRIVATE BANKING

FINANS Juni 2017

Tjek lige min diamant Mette Bindesbøls kunder kan fange hende på hendes mailadresse og direkte telefonnummer inden for arbejdstiden, som er 8.00-17.00. Er hun optaget, tager en af hendes kolleger hendes telefon, ligesom Mette Bindesbøl også sikrer, at kunderne ikke havner på en voicemail eller i et callcenter. Banken går derfor op i, at private bankerne kender både deres egne og kollegernes kunder. En af måderne at øge kendskabet på er ved de faglige og sociale arrangementer, som private banking-centret afholder. En gang i kvartalet inviterer de kunderne til ”kaffe og croissant”, hvor bankens investeringsrådgivere giver kunderne et indblik i aktiemarkederne og potentielle investeringsmuligheder.

Derudover har bankens 3-4 forskellige arrangementer af mere social karakter. En nytårskur i december/januar og et sommerarrangement efter sommerferien er faste arrangemen-

Den typiske private banking-kunde Ringkjøbing Landbobanks typiske private banking-kunde er plus 60 år og har minimum 5 millioner i investerbar formue, defineret som pension i banken og opsparing i frie midler. Kunden er gift eller enlig og bor i Nordsjælland. Kunden har typisk haft sin egen virksomhed og har måske et holdingselskab i dag. Kunden arbejder stadig, selvom han eller hun har nået pensionsalderen.

Kunden har nurset om sin egen virksomhed i rigtig mange år og har svært ved at slippe arbejdslivet helt. Kunden trapper langsomt ned og arbejder gerne to dage om ugen og eventuelt på konsulentbasis. Fritiden går med diverse projekter og med at være sammen med børn og børnebørn. Kunden kan også have arbejdet i udlandet i en periode, men er vendt tilbage.

ter. Så er der de mere tilfældige arrangementer, som kommer i stand på initiativ fra banken eller udenforstående. På foranledning af diamantmanden Ulrik Hartmann afholdt banken således et diamantarrangement, hvor bankens kunder blev introduceret til en workshop om diamanter. Kunderne lærte om forskellige diamanter, om slibningen af dem, hårdhed, farver, certifikater og så videre. ”Det var meget sjovt. Kunderne blev udstyret med en lille diamantlup, og der var rigtig mange kunder, som lige kiggede på deres egne diamantsten også. Arrangementet var for ægtepar. Og vi vil også helst, at det er ægtepar, som kommer til arrangementerne og kundemøderne. Det er vigtigt, at vi kender begge parter, da det er ægteparrets økonomi, vi taler om. Og hvis den ene part for eksempel ikke har så stort et indblik i økonomien, er det godt, hvis de begge er med og kan få svar på de spørgsmål, de måtte have”.

I den sammenhæng ser Mette Bindesbøl det som en fordel, at hun er kvinde og private banker. Qua sit køn mener hun, at hun er mere opmærksom på også at inddrage kvinderne til kundemøderne og andre sammenhænge i en verden, der på både kunde- og rådgiversiden er meget mandsdomineret.

En lille eksklusiv klub Mette Bindesbøl er med sine 30 år den yngste i afdelingen.

Seks ud af hendes syv kolleger er kommet til, efter at hun kom til banken for godt halvandet år siden. Centret var oprindeligt et investeringscenter, som blev lavet til et private banking-center, og det skifte har medført en del personale-

ET MARKED I VÆKST

Stadig flere danskere rykker ind i ligaen af private bankingkunder – pengeinstitutterne skærper konkurrencen om dem AF BIRGITTE AABO

”Lad os forædle din formue”, ”Værdiskabende rådgivning”, ”Skræddersyede serviceydelser”.

Slogans henvendt til velhavere, som pengeinstitutterne i øjeblikket konkurrerer om at få i kundedatabasen. Og der er noget at slås om. Op mod én million danskere har bevæget sig ind i målgruppen for private banking – flere er undervejs.

Vurderingen kommer fra bestyrelsesformand John Norden, Mybanker.dk. ”Den største gruppe er dem, jeg kalder guldflipperne. De hyggede sig som unge med fri sex og hash og har siden oplevet, at alt, de rørte, blev til guld. Det er svært ikke at være velhavende i dag, hvis man tilhører den generation”.

Typisk købte de bolig på det rigtige tidspunkt, red med på inflationsbølgen – og fik en god pensionsordning. I det

FINANS Juni 2017

TEMA: PRIVATE BANKING

udskiftning. Det har imidlertid ikke betydet, at Holte-afdelingen har lidt et stort kundetab. De fleste er blevet. Og det tror Mette Bindesbøl skyldes bankens brand, som er meget stærkt blandt kunderne. ”Vores kunder viser glade deres private banking-kort med Ringkjøbing Landbobank. De synes, der er en vis prestige i at være kunde i en lille vestjysk bank. For dem er det som at være med i en lille eksklusiv klub. Min chefs kone har tidligere haft en butik, og her kunne kortet godt sætte gang i en samtale blandt kunderne. Når de så kortet, sagde de: Nej, er du også kunde i Ringkjøbing Landbobank? Så det er det, vi vinder kunder på – ved at være en lille vestjysk bank”.

Ifølge Mette Bindesbøl får banken mange nye kunder igennem de eksisterende kunders netværk. Derudover er banken i gang med at indgå aftaler med udvalgte revisorer og advokater om et gensidigt stærkt netværk. De nye kunder, banken får, skifter typisk til banken, fordi de føler sig overset i deres nuværende bank. Ringkjøbing Landbobank har ingen krav om, hvor tit kunderne skal kontaktes, men Mette Bindesbøl har en ambition om at tale med hver kunde minimum en gang i kvartalet. Når det er sagt, så har hun også nogen, hun taler med en gang om måneden, fordi de ringer ind med en forespørgsel. Og ligesom banken vinder Mette på sit ophav. ”Det har en eller anden form for charme, at du er en vestjysk pige. Det giver mig faktisk en fordel og ekstra troværdighed, når jeg forklarer nogle ting. En af vores kunder sagde faktisk, at jeg var den ægte vare – en jysk pige fra en jysk bank.

Det tager jeg som værende ganske positive ord”. ¢

Peter Fri s

Sean Ho v

e

Undersøgt af Finanstilsynet Det har man bidt mærke i hos Finanstilsynet, der i februar offentliggjorde en rapport om området: ”Flere mellemstore og mindre pengeinstitutter tilbyder private banking, i takt med at indtjeningen på traditionelle produkter er kommet under pres. Vi så med finanskrisen, at investeringsområdet kan skabe problemer, derfor interesse-

rer vi os for området”, siger Sean Hove, kontorchef i Finanstilsynet.

Finanstilsynet fandt ikke noget direkte kritisabelt i de fem mellemstore og mindre pengeinstitutter, som undersøgelsen omfattede, men i nogle tilfælde en for lempelig kreditbehandling – kundens økonomi var ikke altid tilstrækkeligt belyst. ”Når bankerne udvider segmentet til også at omfatte kunder med formuer ned til 1-2 millioner kroner, skal de også være opmærksomme på at justere deres produkter, så omkostningerne

Lauridsen ard ga

omfang pensionen kan investeres, tæller den med i den investerbare formue. Dens størrelse er afgørende for, om det er muligt at blive private banking-kunde.

Men det er ikke kun voksende formuer, der gøder markedet for private banking – væksten skyldes også, at kravene til formuen er skruet ned i mange pengeinstitutter.

13

14

TEMA: PRIVATE BANKING

FINANS Juni 2017

ikke overstiger indtjeningen”, konstaterer Sean Hove.

Et hul i markedet I Sparekassen Kronjylland er Peter Frisgaard Lauridsen, områdedirektør for udvikling og kommunikation, opmærksom på den balance. Han har været med til at udvikle sparekassens private banking-koncept, som tilbydes kunder med fra 1,5 millioner kroner i investerbar formue: ”Vi tjener mere på velhavende, men det er også krævende kunder, og det koster at have tilbuddet om private banking. Vi tror på, at det er pengene værd, for det er ikke udelukkende traditionel bankforretning, vi skal satse vores fremtid på. Vi skal tæt på kunderne og gøre os relevante på anden vis”.

Sparekassen valgte at gå ind i private banking for seks år siden, efter at nogle af de mere velhavende kunder sivede til større banker. ”Samtidig hævede mange større banker barren for, hvornår de tilbød private banking. Det skabte et hul i markedet for os”.

Han anslår, at sparekassen har cirka 5.000 kunder, der har en investerbar formue på fra et par millioner kroner til 15-20 millioner kroner, og omkring halvdelen af dem har takket ja til private banking-konceptet. De er fortsat tilknyttet den rådgiver, de kender – rådgiveren kan så trække på specialister som formuerådgivere og kapitalforvaltere, som er samlet i formuecentre.

Kritik af investeringsforeninger De vil – som i alle pengeinstitutter – ofte foreslå kunderne at investere via investeringsforeninger, og netop den type bankforretninger har været kritiseret i et nyt forskningsprojekt fra Copenhagen Business School. Her blev det afdækket, at banker ofte plejer egne interesser, når det gælder rådgivning om investeringsforeninger.

Det afviser Peter Frisgaard Lauridsen er tilfældet i sparekassen, selv om den har en ejerandel i Sparinvest og Bankinvest: ”Vi har på den måde en særlig tilknytning til Sparinvest og Bankinvest, men vi trækker på ni forskellige investeringsforeninger, så vi kan tilbyde vores kunder kompetente løsninger og alternativer inden for alle aktivklasser. Så den kritik føler vi os ikke ramt af”.

Markedet for private banking Internationale opgørelser viser, at der er 100.000 danskere med over en million USD – cirka 6,7 millioner kroner – i investerbar formue.

Dertil kommer formuer derunder, men over én million investerbare kroner – laveste krav på markedet i øjeblikket.

Samlet anslås, at der er op mod én million danskere i målgruppen for private banking i en eller anden afskygning, hvis den investerbare del af pensionsordningen medregnes.

Det højeste formuekrav for at blive private banking-kunde herhjemme findes hos SEB, nemlig 20 millioner kroner.

Kilder: John Norden, Mybanker.dk, og Marlene Nørgaard, direktør for Private Banking i Danske Bank.

Private banking-kunder får ofte tilbud om vip-arrangementer. Her fra Classic Race Aarhus, hvor Sparekassen Kronjylland forærede private banking-kunder billetter og eksklusiv mulighed for at komme i pitten

Områdedirektøren oplever, at kunderne sætter pris på at blive nurset – ikke kun i forhold til at få vejledning og overblik over deres økonomi, men også ved at blive tilbudt særlige events. Senest et veteranbilløb i Århus, hvor private bankingkunderne fik mulighed for at komme med i pitten.

Mange pengeinstitutter med private banking har lignende tilbud til kundegruppen, som ikke eller kun perifert handler om økonomi, men én ting kan kunderne være sikre på, siger John Norden fra Mybanker.dk: ”Det får kunderne til at føle sig som noget særligt, men de betaler selv for det glitter, de tilbydes ’gratis’. Som tommelfingerregel lægger kunderne omkring to-tre procent af formuen i mere eller mindre skjulte gebyrer”.

Mindre buket Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, tror ikke, at events tiltrækker private banking-kunder i klassisk forstand. ”Private banking er blevet et noget udvandet begreb. Der er kommet flere udbydere, som ikke har den fulde buket – men gerne vil signalere, at de har noget for velhavende kunder. Min holdning er, at det kræver særlige kompetencer. Det er ikke nok, at kunderne får et særligt kort og inviteres til arrangementer”.

Særlige kompetencer, som mange bankrådgivere er interesseret i at tilegne sig, vurderer han: ”Mit indtryk er, at det er meget attraktivt at arbejde med formuerådgivning og dygtiggøre sig i den retning. Det kræver videreuddannelse, men også en anden måde at arbejde på – eksempelvis skal man være klar til at tale med kunderne, præcis når det passer dem. I det hele taget kræver det en høj grad af fleksibilitet og tilgængelighed, som banken også skal være klar til at tilbyde”. ¢

FINANS Juni 2017

TEMA: PRIVATE BANKING

IKKE KUN ET SPØRGSMÅL OM PENGE

”De deltager ikke ligefrem i hinandens fødselsdage, men de, der arbejder med private banking, kan komme meget tæt på kunderne”, siger Marlene Nørgaard, direktør for Danske Bank Private Banking.

Rejser til Silicon Valley og uddannelsesforløb for unge velhavere er blandt tilbuddene til Danske Banks private banking-kunder AF BIRGITTE AABO

”Skulle jeg investere i kunst? Er aktier et bedre valg?”

Hvis unge arvtagere trænger til basisviden om, hvordan formuen bedst forvaltes, står Danske Bank klar med et modulopbygget uddannelsesprogram for netop den målgruppe. Ligesom banken har tilbud målrettet velhavere andre steder i livet. ”Vi er optaget af at skabe relationer til kunderne og signalere, at det ikke udelukkende handler om pengene. At vi

kan skabe værdi for dem i netop den livssituation, de befinder sig i”, siger Marlene Nørgaard, der er direktør for Danske Bank Private Banking.

Hun har eksempelvis været med kunder i Silicon Valley, hvor de får indblik i den seneste udvikling inden for blandt andet virtual reality og artificial intelligence og møder startupvirksomheder, der kan være mulige investeringsobjekter. ”Til efteråret skal vi have det tredje hold med 30 kunder af sted. De betaler selv fly og hotel, men det er attraktivt – for ligegyldigt om de har en halv eller en hel milliard kroner, vil de ikke kunne få de kontakter og det netværk, vi kan tilbyde dem i Silicon Valley”, lyder det med overbevisning fra Marlene Nørgaard.

Størstedelen af private banking-kunderne har noget mindre at rutte med. Den nedre grænse for, hvor meget

15

16

TEMA: PRIVATE BANKING

FINANS Juni 2017

såkaldt investerbar formue kunden skal have, er to millioner kroner, og tilbuddene er afstemt efter formuens størrelse – meget velhavende kunder kan eksempelvis få hjemmebesøg. ”Dem med 30-50 millioner kroner i investerbare formuer er i vores øverste kundesegment, men det er ikke alene et spørgsmål om formue, hvilke tilbud der er relevante. Det afgørende er, hvor kompleks økonomien er – om du har engagementer i udlandet, virksomhed, står over for generationsskifte eller lignende”.

Størst herhjemme På hjemmemarkedet er Danske Bank, som lancerede private banking i 1986 og havde markedet næsten for sig selv i en årrække, i klar førerposition med op mod 45 procent af markedet, fortæller direktøren. Hun har tidligere arbejdet i Nordea, der til gengæld er største udbyder af private banking i Norden samlet set.

I Danske Bank er tre bankansatte tilkoblet hver kunde – en private banker, en assistent og en investeringsrådgiver – desuden kan de trække på specialister.

En del af private banking-kunderne har været tilknyttet samme rådgivere i mange år, og der udvikler sig i nogle tilfælde tætte relationer. ”De deltager ikke ligefrem i hinandens fødselsdage, men de, der arbejder med private banking, kan komme meget tæt på kunderne. Vi er jo typisk inddraget i forbindelse med dødsfald, generationsskifte, bryllup og nogle gange også skilsmisse”, siger Marlene Nørgaard og påpeger, at der er et regimeskifte på vej inden for private banking: ”Vi skal alle tænke bank på en anden måde, ikke så meget statisk to plus to er fire, men inddrage højre hjernehalvdel i vores rådgivningsarbejde – være mere kreative og innovative. Det kommer til at gælde, hvis man som pengeinstitut vil give det ekstra, der gør forskellen inden for private banking”. ¢

JYSKE BANK OPRUSTER Private banking er i vækst både nationalt og internationalt. Det mærker Jyske Banks 150 medarbejdere, der fra København, Hamborg og Gibraltar servicerer 10.000 private banking-kunder. Hovedparten taler tysk, for der er et stort potentiale på det tyske marked AF BERIT VILLADSEN

Taler du tysk, og har du mod på at arbejde med private banking i det tyske marked? Så er det måske lige dig, vi mangler. Det kunne være indledningen på et jobopslag hos Jyske Bank. Banken leder efter en private banker til bankens kontor i Hamborg, hvor tre private bankere sidder. Banken opruster på det tyske marked, hvor der i øjeblikket er en åbning, fortæller Jens Lauritzen, som er direktør for Jyske Banks private banking i udlandet. ”Det tyske marked er enormt. Vi har mange muligheder for at tage fat i en hel masse kunder. Tyskerne er generelt en lille smule utilfredse med deres egne banker. Det har lidt at gøre med måden, de opererer på i det tyske marked. Det skyldes også, at alle de tyske banker var i uføre i forbindelse med finanskrisen, hvorimod de danske banker, herunder specielt os i Jyske Bank, har stået krisen godt igennem uden at få hjælp fra staten. Det kvitterer de tyske kunder lidt for. Så vi spiller en smule på, at de kan komme til en dansk bank”, fortæller Jens Lauritzen, Jyske Banks direktør for private banking i udlandet.

Jyske Bank har 10.000 udenlandske private banking-kunder, som bliver betjent af 150 medarbejdere i København,

Udlandsportefølje opbygget gennem bankkøb Kimen til Jyske Banks udenlandske portefølje blev grundlagt i 1980’erne, hvor Jyske Bank overtog Finansbanken herhjemme og senere Finanz- und Investmentbank i Schweiz, begge stiftet af den danske erhvervsmand Alex Brask Thomsen. Finansbanken havde dengang en stor udenlandsafdeling, som tilbød kunderne meget høje indlånsrenter på D-mark. Det tiltrak kunder, primært tyskere, englændere og amerikanere. Den gibraltariske private banking-kundebase blev grundlagt i 1987, da Jyske Bank købte Banco Galliano, den ældste bank på Gibraltar.

FINANS Juni 2017

TEMA: PRIVATE BANKING

INTERNATIONALT

Hamborg og Gibraltar. Banken har en lang tradition for at arbejde på det tyske marked, hvis kunder udgør en tredjedel af Jyske Banks udenlandske private banking-kundeportefølje. Den næststørste gruppe er englændere, hvor godt hver fjerde private banking-kunde er englænder. Den tredjestørste kundegruppe er danskere og svenskere bosat i udlandet.

Lønsom forretning på Gibraltar Bankens tyske kunder bliver primært betjent fra Jyske Banks afdelinger i København og Hamborg, hvor i alt 30 private bankere og 20 administrative medarbejdere er beskæftiget.

Resten af bankens internationale private banking-kunder bliver betjent fra Gibraltar, hvor banken har 100 medarbejdere ansat til primært at servicere lokale og internationale kunder, herunder 5.000 private banking-kunder svarende til halvde-

len af bankens samlede portefølje af udenlandske private banking-kunder. 50 af de 100 medarbejdere er private bankere. ”Vi servicerer primært Gibraltar, Costa del Sol, Solkysten og Algarve ud fra vores beliggenhed på Gibraltar. Og der bor rigtig mange spændende kunder i de markeder. Vi har typisk kunder, som har en investerbar formue på 2-5 millioner kroner, som mange af de store tyske og engelske investeringsbanker ikke vil røre ved. De har ikke følt, at de kunne tjene penge på dem. Vi har kunnet levere nogle ydelser og produkter til dem, som de ikke har kunnet få adgang til i andre banker. Det har vi stor succes med, og derfor har vi også tiltrukket en hel del kunder”, siger Jens Lauritzen.

Ifølge Jens Lauritzen er bankens forretning på Gibraltar meget lønsom. Sidste år havde den et overskud på 5,7 millioner pund efter skat. ¢

17

18

PORTRÆT

FINANS Xxxxxxxx 2016

Finansforbundets magasin nr. 6, 2017

”Erfaring kommer ikke altid med årene men også med de forskellige typer af opgaver, man er stillet overfor i sin karriere”, siger Varan.

FINANS Juni 2017

SOM MEDARBEJDERE ER VI KUN TIL LÅNS ”Og i fremtiden bliver vi endnu mere kun til låns”, siger 30-årige Varan Pathmanathan, der, siden han blev færdiguddannet som 24-årig, har arbejdet i fem forskellige stillinger i tre finansvirksomheder. Han mener, at fremtidens generationer vil kræve mere af deres arbejde AF METTE MARIE ROSENKJÆR / FOTO: LÆRKE POSSELT

”Hvis jeg kommer til at kigge på mit ur og tænke på, hvornår jeg kan komme hjem, er der en alarmklokke, der ringer. Jeg skal have det sådan, at klokken bliver 17.15, og jeg må styrte ud af døren for at nå hjem”, siger Varan Pathmanathan, der bor med sin kone, Gitte, og datter, Martha på 1½ år, ved søerne på Østerbro.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, insisterer Varan, der på trods af sin korte tid på arbejdsmarkedet har prøvet lidt af hvert. Efter at have afsluttet sin kandidat i informatik fra Aalborg Universitet i 2011 blev han en del af et graduate-program i Danske Bank. Graduate-programmet blev vejen ind i finanssektoren, men ikke til et lige karrierespor.

Efter graduate-programmet fortsatte Varan i Danske Bank med it, forretningsudvikling og salg og sad i forskellige stillinger frem til 2016, hvor han den 1. september begyndte som Principal Management Consultant i NNIT’s Management Consulting-afdeling. Allerede efter seks måneder i jobbet fandt Varan frem til, at han var nødt til igen at skifte job, og han

arbejder nu som Associate Director i Saxo Banks forretningsudviklingsafdeling.

Generation fart på Med sine 30 år er Varan en del af generation Y, og han mener selv, at hans egen generation er delt op i to. Der er dem, der efter deres uddannelse kommer til at arbejde med det samme hele deres liv, og så er der dem, der hele tiden vil springe rundt for at prøve lidt af hvert. ”I mine forældres generation bliver man i det samme job og måske på samme arbejdsplads, indtil man går på pension.

Jeg tror, at mange i min generation og især de generationer, der kommer efter, vil springe mere rundt. I dag siger man, at medarbejderne er til låns, men i fremtiden bliver de endnu mere kun til låns”, siger Varan.

Fremtidens medarbejdere vil dermed også stille nye krav til arbejdsmarkedet. ”Den generation, jeg tilhører, træffer beslutninger på et helt andet grundlag, end mine forældres generation gjorde.

Der er mere fokus på, hvad vores arbejde

PORTRÆT

skal kunne give os. Min og de fremtidige generationer kræver, at arbejdet i højere grad skal give mening for samfundet og for os på et personligt plan”, siger Varan.

Derfor bliver ansættelsesperioderne kortere, og medarbejderne vil i højere grad skifte spor og prøve sig selv af i andre jobtyper.

Fail fast I 2012 stiftede Varan i samarbejde med Finansforbundet New Young Academics, der er et netværk for unge nyuddannede akademikere. Få år efter lod han nye kræfter træde til, fordi han måtte lægge sit fokus et andet sted. ”Jeg kan mærke, at jeg hele tiden er nødt til at søge nye udfordringer for ikke at gro fast i mit job. Derfor revurderer jeg hele tiden min situation og mærker efter, om jeg stadig får noget ud af det”, siger Varan.

Til det bruger Varan en teori, som de fleste iværksættertyper og andre businessog it-folk er bekendt med: Fail fast-metoden.

Når virksomheder lancerer et nyt produkt, og det ikke sælger som forventet, kan man enten blive ved med at investere i det, indtil det forhåbentlig sælger. Eller man kan droppe det med det samme og komme videre, så man ikke risikerer at tabe yderligere på det. Det sidste er oftest det mest favorable i det lange løb.

Fail fast-teorien bruger Varan i sit professionelle liv. For medarbejdere, der er i et job, som de ikke trives i, er det

19

20

PORTRÆT

FINANS Juni 2017

naturligt at blive ved med at investere tid og energi i jobbet, fordi man vil undgå at ”fejle”. Men skammen ved at fejle er man nødt til at gøre op med, mener Varan. ”Man må acceptere, at det er okay at fejle nogle gange. Det kan give en anledning til at reflektere over sig selv og sin situation, og det kan være det, der gør, at man finder ud af, hvad man brænder mest for”, siger Varan.

Selvom mange vil forbinde det at skifte retning med et nederlag, mener Varan, at det er en opfattelse, vi bliver nødt til at vænne os af med. Selv skiftede Varan job efter at have været ansat i seks måneder, fordi jobbet ikke harmonerede med hverdagen med et lille barn og ikke var så udfordrende, som han havde håbet på. ”Mine venner og kolleger sagde, at jeg skulle tænke over, hvordan det ville se ud på mit cv, at jeg kun havde været ansat der i seks måneder. Men det blev jeg bare nødt til at lade være med at tænke på. Og dem, der har set mit cv og har spurgt ind til det, har jeg bare været helt ærlig over for”, siger Varan.

Perioden på seks måneder beskriver Varan ikke som spild af tid eller som en nedtur for sin karriere. Faktisk mener han, at han lærte rigtig meget om sig selv i den periode. Både personligt og professionelt.

Sharing is caring Erkendelsen af at skulle sige op gav Varan tid til sig selv og mulighed for at reflektere over sin egen situation og sine tidligere ansættelser. Her fandt Varan ud af, hvad han syntes var det mest interessante at arbejde med inden for forretnings- og it-udvikling. ”Det, jeg syntes var sjovest set i lyset af mine tidligere ansættelser, var at bygge koncepter og lave skalérbare løsninger til kunderne, som gav den rigtige kunderejse. Altså bestemme, hvordan produkterne skulle lanceres, markedsføres, og hvordan de skulle se ud. Det var det, jeg syntes var interessant, og så måtte jeg bare finde ud af, hvordan jeg kunne komme tilbage til det”, siger Varan.

For at komme til at arbejde med forretningsudvikling igen var Varan nødt til at trække på de kontakter, som han havde dannet gennem sine år i feltet. Netværks-

dannelse er endnu en af de ting, der kendetegner generation Y, mener Varan. ”Jeg tror på, at man skal turde være fræk og opsøgende og sige højt, hvad man gerne vil lave, så man sikrer, at der er nogen, der ved, at man går og har de tanker og ambitioner, som man har. Ellers er der jo ikke nogen, der kan hjælpe en med at komme i mål med det”, siger Varan, der selv er aktiv i netværket ”Pay it forward”, hvor han deler ud af sine erfaringer og hjælper andre unge mennesker.

Drive og ambitioner Varans forældre, der oprindeligt er fra Sri Lanka, har opdraget Varan med den indisk-asiatiske tilgang til uddannelse. Hele folkeskole- og gymnasietiden på universitetet blev det forventet, at Varan fik gode karakterer. Det har han nu selv taget med videre i sit professionelle liv. ”Hvis man spørger forældre som dem om, hvad deres børn skal uddanne sig til, siger de enten læge eller ingeniør. Det lægger et pres, som for mit vedkommende har været rigtig sundt, og som har påvirket mig til altid at være den bedste udgave af mig selv professionelt”, siger Varan.

Men selvom Varans far og mor, som selv arbejder som henholdsvis ufaglært og sosu-medhjælper, har pacet Varan i skolen og forventet gode karakterer, har de nu trukket sig tilbage og lader Varan styre sin karriere. ”I den kultur er mentaliteten, at når

Blå Bog Varan Pathmanathan, 30 år • 2006-2011: Aalborg Universitet – kandidat i informatik, med ophold på University of Melbourne • 2011-2013: Danske Bank – Graduate Programme – IT Business Developer • 2013-2014: Danske Bank – Business Development – Project Manager • 2014-2016: Danske Bank – Derivatives & Securities Services – Senior Sales Manager • 2016-2017: NNIT – Management Consulting – Principal Management Consultant • 2017SAXO Bank – Business Development – Associate Director

man har fået papir på, at man har en uddannelse, er man sikret. Sådan tror jeg, at der er mange, der tænker, men det vil min og de fremtidige generationer ikke stille os tilfreds med”, siger Varan.

Ligesom de nye generationer ikke vil føle sig ”sat”, når de er kommet ud i deres første job, vil de komme til at udfordre den måde, arbejdsmarkedet fungerer på nu. ”Nogle af mine kolleger og dem, der arbejder over mig, er typisk fra generation X og er vant til, at man skal være ansat på stedet i så og så lang tid for at blive leder, og det er, tror jeg, blandt andet en af de ting, som min og de fremtidige generationer kommer til at gøre op med – erfaring kommer ikke altid kun med årene, men også med de forskellige typer af opgaver, man er stillet over for i sin karriere”, siger Varan.

Jobskifte var rigtigt Til spørgsmålet om, hvor Varan ser sig selv om ti år, er han nødt til at trække på skuldrene. Tanken om at starte sit eget firma op fra bunden har strejfet Varan flere gange, men ellers er fremtidsplanerne ikke noget, han tænker meget over.

Selv mener han, at hans nuværende job som Associate Director i Saxo Banks forretningsudviklingsafdeling vil blive ved med at være udfordrende, fordi han ser Saxo Bank som en meget agil bank, som kommer til at tilbyde ham forskellige udfordrende opgaver, som vil udvikle ham. ”I Saxo Bank er der mulighed og plads til at være vildt innovativ og tænke bank på en helt ny måde. Man har anerkendt, at kunderne ikke er så loyale over for deres bank, som de var engang, og man anerkender, at man bliver nødt til at arbejde sammen med de forskellige nystartede virksomheder og ikke imod dem for at være på forkant. Saxo Bank er derfor også godt gearet til at sikre, at jeg som medarbejder føler, at jeg konstant bliver udfordret og kan fortsætte med at udvikle mig”, siger Varan. ¢

Læs mere om NYA og Pay it forward på henholdsvis Finansforbundet.dk/nya og www.pay-it-forward.academy

BYG STÆRK TEKNOLOGI

TIL DANSKE PENGEINSTITUTTER

I BEC samarbejder vi om komplekse teknologier i et agilt setup. Det gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning, så vi kan være den foretrukne IT-partner i finanssektoren.

ER BEC DIN NÆSTE ARBEJDSPLADS? Vil du arbejde med komplekse teknologier i et agilt setup?

Vil du være med til at løfte barren for IT i finanssektoren?

Er du ambitiøs på både egne og teamets vegne?

Vi søger mange nye kolleger med forstand på IT og finans.

Find dit næste job eller send din uopfordrede ansøgning her:

WWW.BEC.DK/JOB annoncer BEC opl+-¬g.indd 1

02-06-2017 12:55:13

22

LØN

FINANS Juni 2017

Frækkere end at tale om sex I en tid med få tabuer har lønnen beholdt sin status som noget, vi sjældent og nødigt taler om. Det anses af mange som upassende at spørge til, noget meget privat. Men der er vægtige grunde til at få fyret op under samtalerne AF BIRGITTE AABO ILLUSTRATION: MISS LOTION

Mellem gode kolleger er der ofte et frisprog, der ikke efterlader meget til fantasien. Men selv om du kender dem godt, er der nok en ting, du ikke ved. Nemlig, hvad de får i løn. Det emne er ofte mere tabuiseret end sexlivet ved kantinebordet.

Mange undersøgelser, også blandt Finansforbundets medlemmer, har løbende bekræftet, at danskerne er stærkt tilbageholdende med at indvie hinanden i netop den afgørende facet af deres arbejdsliv. Og i maj udkom en rapport fra Institut for Menneskerettighe-

der, som viser, at seks ud af ti ikke taler om løn med kollegerne.

En personlig sag Baggrunden angives for de fleste at være, at løn er en personlig sag. Andre henviser til, at løn er et kompliceret eller upassende emne, eller at de ikke vil tale om løn, fordi de mener, at de enten får en højere eller lavere løn end kollegerne. ”I dagens Danmark fylder arbejde meget for den enkelte. Vi spørger hinanden: ’Hvad laver du?’, når vi møder nye mennesker. Det betyder meget for vo-

FINANS Juni 2017

LØN

Hun hoppede to løntrin i et hug res identitet. Derfor kan løn også blive en målestok for, hvor meget du er værd, og det kan føles som et sårbart emne at indvie andre i, da det kan sætte spørgsmålstegn ved, om man præsterer godt nok”, siger forfatteren til rapporten, specialkonsulent og ph.d. Kenn Warming.

Træd over grænsen Selv om det kan føles lidt grænseoverskridende at udveksle løninformationer, er der mange gode grunde til at gøre det alligevel. ”Man kan opnå en gennemsigtighed i forhold til løn, når man taler åbent om den i stedet for at gå og putte med den.

Vel at mærke samtidig med at der er en åben lønpolitik. Så har alle mulighed for at orientere sig om, hvad der lægges vægt på, og hvorfor den ene får en lønstigning, og den anden ikke”, siger Kenn Warming og uddyber: ”Hvis Grethe ikke kan forstå, at Svend har fået mere end hende, og forklaringen er, at Svend har deltaget i et kompetencegivende kursus, er det til at forholde sig til. Så kan Grethe måske forhandle sig til at deltage i samme kursus og dermed opnå samme lønstigning”.

Uforklarlig lønforskel Grethe fra eksemplet er ikke ene om at undre sig over lønforskelle – under alle omstændigheder har rigtig mange kvinder grund til at overveje, hvad arbejdsgiverne har gang i: ”Selv når vi tager højde for anciennitet, opgaver og ledelsesansvar med mere, er der en forskel på op til syv procent mellem kønnenes løn, som vi ikke umiddelbart kan finde en forklaring på. Hvis

der var mere åbenhed og blev talt mere om løn, ville vi måske kunne få flere forklaringer på, hvorfor der stadig er forskel,” siger Kenn Warming.

Også specifikt i finanssektoren er der en uforklarlig forskel mellem kønnene, har undersøgelser inden for de senere år vist – kvinderne er omkring 3.100 kroner bagud, når der tages højde for forskellig anciennitet, ansvar med mere – svarende til rundt regnet en månedsløn årligt.

Gør det legalt Næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby er klar over, at løn kan være et vanskeligt emne at tale om – blandt andet fordi der mangler gennemsigtighed om lønnen, og politikken bag den, i virksomhederne. ”Den dygtige ledelse er transparent, også omkring løn, og kan forklare, hvorfor der er forskel. Men på mange arbejdspladser er de oplysninger ikke tilgængelige. Du ved ikke, hvad kollegaen får, og det gør det sværere at argumentere for en lønforhøjelse. Samtidig kan det være svært at sige sin løn højt, fordi mange kan være tilbøjelige til at se det som et udtryk for deres egen værdi – og så er det ikke rart at fortælle, at man har fået 2.000 kroner mindre end kollegaen”.

Det ubehag bør overvindes, for det er en af vejene frem, hvis der skal trille mere ind på lønkontoen. ”Tal om lønnen, gør det til et legalt emne. Eller tag en T-shirt på med din løn i kantinen, så skal debatten nok opstå”, foreslår næstformanden. ¢

Laila Busted, der som fagligt aktiv i mange år har arbejdet for at få kvinderne op på lønniveau med mændene, har også lært at sælge sig selv bedre AF BIRGITTE AABO

”Da jeg først fik øjnene op for lønforskellen, blev jeg vildt optaget af at opnå retfærdighed på det område”.

Laila Busted er rådgiver, ejendomsmægler og valuar i BRFkredit, men har i mange år været fuldtidsbeskæftiget med fagligt arbejde – i dag som tillidsrepræsentant og kredsbestyrelsesmedlem i Jyske Bank. Hun fik en ahaoplevelse af de afgørende, da hun for mange år siden var med i et gruppearbejde om køn og ligestilling. ”Forinden havde jeg ikke tænkt meget over, at der ikke er ligeløn. Det gik op for mig, at der var en åbenlys uretfærdighed her, og at det også var en aktuel problemstilling omkring mig og mit køn, da jeg dykkede ned i det”.

Sig det højt Hun er overbevist om, at en vigtig barriere på vejen mod ligeløn er den manglende samtale om emnet på arbejdspladserne. For hvis kvinderne ved, at de lønnes væsentligt dårligere end sammenlignelige mandlige kolleger, er der noget at tage udgangspunkt i og forholde sig til. Hvis kvindernes uretfærdighedsfølelse vækkes, vil de handle, mener hun.

Laila Busted oplever, at

23

LØN

FINANS Juni 2017

Fem gode råd fra Laila Busted • Tal løn med kollegerne, så du har noget at sammenligne med.

• Forbered dig, hav argumenter for en lønstigning klar.

• Vær realistisk, arbejd med din selvindsigt.

• Hvis du får et nej, så spørg, hvad du skal gøre for at stige i løn.

• Bed om andre ting – eksempelvis uddannelse, en p-plads, fagrelevant abonnement.

mange kvinder har en anden strategi end mænd – eller rettere, ingen strategi: ”Min oplevelse er, at kvinder ofte venter på, at deres chef skal få øje på deres indsats og belønne dem for den. Det er, som om en lønstigning ikke er så meget værd for dem, hvis de selv skal gøre opmærksom på, at de gør det godt. Mændene derimod har ingen hæmninger og er ligeglade med, hvordan de opnår lønstigningen”.

Hun tog på et tidligt tidspunkt sin egen medicin og besluttede sig for at være offensiv: ”Jeg kiggede på min egen løn, på, hvor meget jeg arbejdede, og de resultater, jeg opnåede. Jeg syntes selv, jeg var supergod, men jeg havde indtil da også bare ventet på, at der på et eller andet tidspunkt faldt noget af til mig”.

To løntrin i et hug Nu opsøgte hun lederen og fortalte, hvorfor hun mente, at hun skulle have mere i løn. ”Jeg fremhævede min performance, min fleksibilitet, mit lave sygefravær, mit engagement. Det virkede. Jeg hoppede to løntrin i et hug”.

Laila Busted har siden haft fokus på, hvad der betyder noget for ledelsen, før hun går til lønsamtale. ”Sæt dig i ledelsens sted, og fortæl, hvad du kan og gør. Vær sikker på, at mændene gør det, og at de får noget ud af det. Hvis jeg var chef og konstant havde unge haner rendende på kontoret, mens kvinderne holdt sig tilbage, ville jeg nok også belønne mændene”, siger Laila Busted, der i 20 år var formand for den faglige personaleforening i BRFkredit.

Foto: Nana Reimers

24

”Spring ud i det. Det er ikke farligt at bede sin chef om mere i løn”, siger Laila Busted.

Ufarligt at bede om forhøjelse Hun gik selv ned i løn, da Jyske Bank opkøbte BRFkredit for nogle år siden, og hun i den forbindelse mistede sin formandspost for den kreds, hun var i.

Men hun har aldrig oplevet at få et nej, når hun bad om mere i løn, og ligger i dag på 42.000 kroner. ”Det er ikke farligt at bede om mere, så jeg vil opfordre kvinderne til at gøre det. Til at spørge sig selv, hvad det værste, der kan ske ved at gå til lønforhand-

ling, egentlig er”.

Selv fik Laila Busted lidt ondt i maven, da hun på et tidspunkt var områdetillidsmand og besluttede sig for at gå direkte til direktøren for at tale løn: ”Et eller andet sted ville han vel helst være mig helt foruden, tænkte jeg, så jeg var lidt nervøs. Han spurgte mig da også, hvorfor jeg kom til ham. Men jeg havde forberedt mig godt, og også det møde endte med en lønstigning. Så spring ud i det”. ¢

Uganda & Rwanda Følg en gorilla på 7 meters afstand.

Denne ubeskrivelige oplevelse får du i Bwindi Nationalpark på grænsen mellem Uganda og Rwanda. Her findes over halvdelen af verdens bjerggorillaer.

Vi tager på chimpanse-trek i Uganda og er på udkig efter klatrende løver i Queen Elisabeth nationalparken. Rejsen er lagt på frodige og grønne årstider.

Max 20 deltagere.

Natur &

15 dage • fra 29.900 kr.

Inkl. helpension og gorilla-trekking Afrejse: 4. nov • 21. november • 6. februar

KULTUR

Malawi & Zambia

Botswana

Det bedste af Afrika

Safari i Doktor Livingstones fodspor.

Vi besøger 3 nationalparker og to naturområder med en fantastisk flora og fauna. South Luangwa har verdens største koncentration af leopard. Et andet højdepunkt er Malawi-søen. Ingen anden sø i verden har så mange fiske-arter.

Max 20 deltagere.

16 dage • 27.900 kr • 18. sept til 3. oktober

Vaskeægte safari i Okavango deltaet og Botswanas nationalparker. Safari morgen og aften i specialbyggede Land Rovere. Mad omkring bålet og telte med senge og savannens lyde som kulisse.

Til sidst sejltur på Zambesi-floden og suget i maven ved Victoria vandfaldet.

Max 18 deltagere.

12 dage • 22.900 kr • 16. til 27. oktober

Det begynder med et brag af en by, Cape Town. Og slutter med et brag af et vandfald, Victoria Falls. Ind imellem bevæger os gennem Sydafrika, Namibia, Botswana og står til sidst i Zimbabwe.

Mange højdepunkter, blandt andet safari i Etosha og i Okavango-deltaet.

Max 20 deltagere.

24 dage • 34.600 kr • 10. sept til 3. oktober

OGSÅ REJSER TIL: Sydafrika – Namibia – Ghana – Etiopien – Cameroun – Madagaskar – Indien – Sri Lanka – Burma – Peru

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

26

WHISTLEBLOWING

FINANS Juni 2017

l b e l t s i h w e Vi skal tag Finansforbundets magasin nr. 6, 2017

Sagen kort Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen valgte at stå frem i Magasinet Finans i oktober og fortælle om de ulovligheder, de havde været vidne til på deres arbejdsplads, Andelskassen J.A.K. Slagelse.

Forinden var de i 2015 gået til revisionen og Finanstilsynet, der efterfølgende tog det usædvanlige skridt at fyre direktøren for andelskassen, Wolmer Møller. Derefter krakkede J.A.K. Slagelse.

Finanstilsynet havde i forvejen haft skærpet tilsyn med andelskassen og aflagt årlige besøg siden 2010. Andelskassen havde en egenkapital på under 30 millioner kroner og omkring 3.000 kunder, og så små pengeinstitutter tilses normalt langt sjældnere.

Andelskassen fik desuden gentagne påbud af Finanstilsynet om at forbedre kreditstyringen og følge de svage kunder tættere, og tilsynet krævede også en redningsplan fra ledelsen.

Sideløbende havde Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen fået nok og besluttede sig for i al hemmelighed at samle dokumentation for de ulovligheder, de havde oplevet på arbejdspladsen. De forsynede Finanstilsynet med dokumentation, og efterfølgende kritiserede tilsynet skarpt andelskassen for ikke at overholde hvidvaskloven og meldte den slutteligt til Bagmandspolitiet.

Finanstilsynet tvang andelskassens bestyrelse til at fyre direktøren, Wolmer Møller, der stod i spidsen for den i 30 år.

Andelskassen blev siden lukket og overgik til Finansiel Stabilitet, og andelshaverne mistede 22,5 millioner kroner. Det første danske bankkrak i tre år, om end af beskeden størrelse, var en realitet.

Advokatfirmaet Kromann Reumert blev hyret til at gennemgå sagen, og i december blev Wolmer Møller og den tidligere bestyrelsesformand i retten i Glostrup mødt med et krav på godt 14,3 millioner kroner, som hævdedes tabt på en stribe konkrete kundeengagementer. Tab, som den tidligere direktør og bestyrelsesformand ifølge stævningen er ansvarlig for – blandt andet ved bevilling af uforsvarlige lån.

Det fremgår af stævningen, at kravet kan blive større, i takt med at det samlede tab opgøres. ¢

Lovgivningen er ikke god nok, mener næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, der tillægger whistleblowere en central rolle i samfundet og vil arbejde for at forbedre deres forhold AF BIRGITTE AABO / FOTO: JOACHIM ADRIAN

”Du risikerer at få en plet på dit cv, selv om du burde blive hædret for din indsats.”

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen har i mange år været engageret i arbejdet med at få en lovgivning, der fungerer, og som beskytter whistleblowere. For det har stor betydning, at viljen til at gå til myndighederne med

Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen undrer sig over, at der ikke lovgivningsmæssigt gøres noget for at sikre whistleblowere økonomisk erstatning

t g i l r o v l a lowere viden om ulovligheder opmuntres af en vished om, at man ikke selv risikerer at komme i klemme. ”Sagen fra J.A.K. illustrerer, at der er et kolossalt behov for at forbedre lovgivningen og mulighederne for erstatning.

Som det er nu, har du udsigt til at få typisk tre-seks måneders løn – hvis du altså kan bevise, at du er fyret på grund af whistleblowing.”

Det kan i sagens natur være meget vanskeligt at dokumentere, konstaterer næstformanden. ”Og sat op mod at man risikerer at blive miskrediteret og miste sin jobmuligheder, er der ikke mange, der har lyst til at melde sig på banen. Så mange helte er der ikke iblandt os, at vi som samfund skal regne med, at det er forhold, der får folk til at anmelde ulovligheder.”

Langt, sejt træk Finansforbundets jurister har undersøgt mulighederne for erstatning i J.A.K.-sagen, men der synes ikke at være udsigt til, at det lykkes.

WHISTLEBLOWING

”Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende, og vi vil fortsat arbejde for at få forbedret forholdene for whistleblowere. Desværre har vi ikke en tryllestav at svinge, det er en langvarig proces,” siger Michael Budolfsen.

I øjeblikket arbejdes der i EU-regi på at ensrette lovgivningen omkring whistleblowere, og i den proces vil Finansforbundet atter argumentere for bedre beskyttelse af whistlebloweres anonymitet og bedre mulighed for erstatning. ”Hvis der var blevet blæst i fløjten i tide rundtom i verden, var finanskrisen formentlig aldrig opstået, og whistleblowere kan også afværge kriser og skandaler i andre virksomheder.

Men nu hvor finanskrisen er overstået, er det, som om politikerne har mistet interessen for de muligheder, der er for at hindre en ny i at opstå. De holder skåltaler om, at vi har en whistleblowerordning i finanssektoren – men når den ikke fungerer, må der rettes op på skævhederne.” ¢

Ladt i stikken Efter glæden over at have fået positive reaktioner på at stå frem med deres belastende viden om, hvad der foregik i Andelskassen J.A.K., har tømmermændene meldt sig for Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen AF BIRGITTE AABO / FOTO: JOACHIM ADRIAN

”Jeg har mistet al tro på systemet”.

Det er en oprørt Sigvald Jensen, der gør status over de erfaringer, han og den tidligere kollega Elsebeth Hansen har indsamlet, siden de for to år siden gik til Finanstilsynet. Her fortalte de om, hvad der foregik af ulovligheder og fiksfakserier på deres tidligere arbejdsplads, Andelskassen J.A.K. Hele historien blev bragt i Magasinet Finans i oktober sidste år, og de to fik umiddelbart derefter en stribe positive tilkendegivelser fra omgivelserne. Det gav dem et

27

28

WHISTLEBLOWING

FINANS Juni 2017

forstærket håb om, at der ville ske noget i sagen. Både i forhold til de konkrete ulovligheder, de har påpeget, og – for dem vigtigere – at det ville føre til opstramning af lovgivning og tilsyn, så noget lignende ikke kan gentage sig.

Samt at der bliver sikret bedre forhold for mennesker, der vælger at stå frem med viden om ulovligheder.

Skidt for cv’et Sigvald Jensen, som ad flere omgange var projektansat i Andelskassen J.A.K., føler sig overbevist om, at sagen har forringet hans muligheder for at få nyt arbejde: ”Jeg har søgt mange job siden, som jeg har været 100 procent kvalificeret til. Desværre får jeg altid standardsvar tilbage om, at jeg vil blive kontaktet – og næste gang jeg hører fra arbejdsgiverne, er det med et: ’Desværre, stillingen er besat til anden side’. Man kan ikke engang sige, at jeg er sat på udskiftningsbænken, jeg er helt nede i omklædningsrummet”, siger den 57-årige, der tidligere har arbejdet i blandt andet Danske Bank. ”I sagens natur kan jeg ikke bevise, at det udelukkende er på grund af sagen, at jeg får det ene afslag oven i det andet. Måske spiller min alder også ind.

Men jeg er sikker på, at det ikke styrker mit cv at være whistleblower”.

Samfundsgavnligt Han fortæller, at han af en bankrådgiver for nylig fik en reaktion, som signalerede: ”Hvorfor ville du dog sætte dit gode job på spil for at afsløre det?” Det gør Sigvald Jensen forstemt: ”I disse tider er jeg bange for, at der spreder sig en holdning i sektoren i retning af, at man skal passe på sit job og holde snuden for sig selv, selv om man er vidne til tvivlsom praksis og ulovligheder. Derfor synes jeg, at det er enormt

”I disse tider er jeg bange for, at der spreder sig en holdning i sektoren i retning af, at man skal passe på sit job og holde snuden for sig selv, selv om man er vidne til tvivlsom praksis og ulovligheder” Sigvald Jensen

vigtigt, at forholdene bliver bedret for whistleblowere, så det klart signaleres, at det er en samfundsgavnlig handling.

Det kan blandt andet gøres ved at gøre det lettere at få erstatning, hvis det viser sig umuligt at få job efterfølgende – også hvis man går psykisk ned”.

Han understreger, at han som sådan ikke er specielt optaget af, at han selv får erstatning. Langt mere vægt lægger han på, at der sker noget lovgivningsmæssigt. ”Det, der foregik i den lille bolsjebutik til J.A.K. skulle stoppes, men det er de store linjer, der er interessante.

At det kan foregå, uden at myndighederne griber ind. Selv om Finanstilsynet havde ført skærpet tilsyn med andelskassen igennem fem år, blev direktør og bestyrelse først afsat, da Elsebeth og jeg serverede dokumentationen på et sølvfad”.

De to har svært ved at forstå, at Finanstilsynet ikke selv var i stand til at reagere på de gentagne ulovligheder langt tidligere. ”Nu er direktør og bestyrelsesformand hængt ud som de eneste skyldige.

Vi mener, at Finanstilsynet på grund af deres ineffektivitet er mindst lige så skyldige i, at det kunne gå så galt”, siger Sigvald Jensen, der ønsker sig politikere på banen i sagen – og at især erhvervsministeren giver sin holdning til kende.

Ingen info I frustration over, at der ikke sker noget

i sagen, har Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen blandt andet i oktober haft en dialog med Skat for at få afklaret, om et beløb på godt 900.000 kroner er afregnet. Pengene har Skat til gode, fordi godt ti personer i bestyrelsen og blandt personalet i J.A.K. – på opfordring af J.A.K.s direktør – hævede af deres ratepensioner for at skaffe andelskassen ansvarlig kapital. ”Gør man det, skal der betales 60 procent i skat, og det skete ikke. Hos Skat fik vi telefonisk oplyst, at de ikke kendte noget til forholdet. Det må betyde, at hverken Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, som skulle rydde op efter krakket, har foretaget sig noget, selv om de har kendt til forholdet længe”.

De to whistleblowere finder det urimeligt, at de i det hele taget ikke holdes orienteret om, hvad der sker i sagen: ”Vi aner ikke, om det har haft nogen konsekvens, at vi har valgt at kaste os ind i det her. Jeg forstår ikke, at det kan være rigtigt”, siger Sigvald Jensen.

Han og Elsebeth Hansen har lovet hinanden at holde fast: ”Vi bliver ved, ligegyldigt hvor mange år det skal tage, før der bliver lukket nogle huller i systemet. Ellers ender det med, at de, der vil dyrke lyssky forretninger, kan gøre det helt åbenlyst. De kan stå med en trillebør og skovle millionerne op ved højlys dag, uden at nogen gør indsigelse”. ¢

Med Alkas rejseforsikring kan du nyde ferien fuldt ud - i hele verden

Få 10% i raba t som medlem

Alkas Rejseforsikring er en årsrejseforsikring, der også inkluderer afbestillingsforsikring. Den dækker både dig og resten af din husstand på rejser i op til 60 dage. Og så er du dækket i hele verden.

For dig som medlem er Rejseforsikringen 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 OG FÅ ET TILBUD ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK

30

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Juni 2017

Mere tempo og mindre stress

BEC har på ét år gennemført en agil transformation, hvor 400 ansatte i udviklingsorganisationen arbejder i faste teams med korte daglige videndelingsmøder og 14-dages sprint. Arbejdsformen skaber hurtigere værdi for kunderne, men selvom leveringstempoet er steget, føler medarbejderne sig ikke mere stressede AF CARSTEN JØRGENSEN FOTO: NANA REIMERS

Klokken er 9.00, da ti mænd klemmer sig ind i et mødelokale beregnet til fire.

Vi befinder os til daily scrum i BEC i Roskilde. Scrum master Erik Stiig Værenstrøm leder mødet, der er centreret om den skærm, hvor opgaverne for teamet bliver vist. Hver mand klikker sig på skift med musen ind på den eller de opgaver, han er i gang med, og gør status for, hvor langt han er. Efter cirka et minut giver han musen og ordet videre til den næste.

Teamet er denne mandag, hvor Magasinet Finans er med som fluen på væggen, cirka halvvejs i det 14-dages sprint,

det er i gang i forhold til to udviklingsprojekter, hvor man udvikler redskaber i softwareprogrammet Calypso til at overvåge risikoen ved handel med værdipapirer.

Kl. 9.15 er dagens videndeling slut.

Medarbejderne i teamet ved nu, hvor langt kollegerne er nået, og hvem i teamet de kan trække på, hvis de har brug for hjælp til at nå deres egne opgaver.

Mødet er et udtryk for den agile transformation, BEC har arbejdet med at gennemføre siden sommeren 2016. ”Det er en omfattende forandring af, hvordan BEC tænker og arbejder med softwareudvikling, der er i gang. Det hand-

ler om at skabe hurtigere værdi for kunderne. Vi har fordelt omkring 400 personer fra vores udviklingsorganisation i 50 teams, som i kraft af tættere samarbejde og mere videndeling og involvering af kunderne nu kan arbejde mere fleksibelt og levere hurtigere resultater end tidligere”, siger udviklingschef Lone Mariboe.

Hun forventer, at samtlige 400 til sommer vil arbejde agilt – samtidig breder de agile metoder sig også hos resten af BEC’s 700 ansatte. ”Vi har fuld damp på kedlerne, og det kører meget tilfredsstillende. Vi koordinerer alle udviklingsteams i programmer på op til 50-100 personer, der hver samarbejder om én kunderejse. Kunderejserne er nu styrende for det, vi laver”, siger Lone Mariboe, der har været i BEC i tre år.

BEC har i sin årsrapport for 2016 sammenlignet den agile transformation med, at man skifter fra en supertanker til en masse speedbåde. Det er mindre både, der sejler hurtigere og drejer hurtigere og derfor nemt kan skifte kurs. Til gengæld kræver det, at man skal være supergod til at sejle speedbåd og kommunikere

FINANS Juni 2017

med hinanden og kunderne, så man sejler i nogenlunde samme retning.

Beslutningskraft ned i organisationen Systemkonstruktør René Lynge har ad flere omgange i alt været ansat 16 år i BEC. ”At arbejde med agil softwareudvikling på denne måde i team er fundamentalt anderledes. Udviklingsarbejdet starter tidligere. Men fordi vi fokuserer på hurtige delleverancer, som kunderne kan bruge i deres daglig drift og på grund af den udbredte videndeling med kolleger og kunder, så bliver de fejl, man uundgåelig begår, opdaget og rettet tidligere. Tempoet kan godt være højere end i et traditionelt udviklingsprojekt, men i Scrum-tankegangen ligger, at man dækker ind for hinanden og i teamet hjælper hinanden med opgaverne, hvilket er en tryghed”, siger René Lynge, der er en del af risikoteamet.

Scrum master Erik Stiig Værenstrøm er også begejstret for den nye måde at arbejde på. ”Man har flyttet en masse beslutningskraft ned i organisationen. Og det er fedt.

Rammerne er friere, og der er mere plads

Systemkonstruktør Rene Lynge (th.) og Scrum master Erik Stiig Værenstrøm (mørk polo-shirt) fremlægger opgaverne i det kommende sprint for deres team-kolleger.

”Man har flyttet en masse beslutningskraft ned i organisationen. Og det er fedt. Rammerne er friere, og der er mere plads til at eksperimentere og være kreativ” Scrum master, Erik Stiig Værenstrøm

ARBEJDSPLADSEN

til at eksperimentere og være kreativ. Men selvfølgelig er der fokus på, at vi leverer resultater. Min opgave som scrum master er ’at komme med oliekanden’ og hælde på, når kollegerne i teamet har brug for det, og at fjerne de forhindringer, de kan have i udviklingsarbejdet”, forklarer han og fortsætter: ”Teamet er sammensat ud fra de fagligheder, folk har. Alle kender til Calypso og til at arbejde med systemer til risikoovervågning, og så er der både programmører, testere og forretningsudviklere med i teamet, så vi kompetencemæssigt er bredt dækket ind”.

Mere åbent og ærligt miljø Som nævnt arbejder teamsene i 14-dages sprint, hvor man har klart definerede mål for, hvilke resultater man skal nå. Når de 14 dage er afsluttet, holdes retrospective – et møde på en times tid, der er en evaluering af resultaterne, samarbejdet og processen i teamet, og hvor man vælger ud, hvad der skal fokuseres på i det næste 14-dages sprint. ”Det er en mere intensiv måde at ar-

31

32

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Juni 2017

bejde på. Det har krævet lidt tilvænning at skulle videndele og samarbejde mere, men en af fordelene er, at andre i teamet kan træde til, hvis man er presset med at nå sine opgaver eller er fraværende”, siger René Lynge. ”At arbejde agilt i team skaber et mere åbent og ærligt miljø. Nogle kolleger kan bedre lide at være fokuseret på deres eget lille arbejdsområde, men det er min vurdering, at alle kan se fordelene ved at arbejde tæt sammen med andre, fordi det skaber hurtigere og bedre resultater”, supplerer Erik Stiig Værenstrøm, der har arbejdet i BEC i 14 år.

Mange teams har repræsentanter for pengeinstitutter inde en dag om ugen til at deltage i arbejdet, hvilket er en fordel, fordi man så kan trykprøve og justere arbejdet løbende. Omvendt er det svært i praksis at få det koordineret med pengeinstitutterne, når 50 teams alle efterspørger at arbejde tæt sammen med en repræsentant fra et pengeinstitut. Så for tiden må Erik Stiig Værenstrøm og René Lynge undvære en kunderepræsentant i deres team.

Usikkerhed om fremtiden Ifølge fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze er langt størstedelen af medarbejderne positive over for den agile måde at arbejde på. ”Nogle har det svært med forandringer, og for dem er det en stor udfordring.

Vi planlægger typisk tre måneder frem – og fokuserer derefter primært på de 14 dage i det sprint, som er foran os. Det kan godt give en usikkerhed om, hvad man konkret skal arbejde med efterfølgende.. Det kan også være svært for introverte typer på de daglige Scrum-møder at stille sig op og fortælle, hvad hun eller han lavede i går og skal lave i morgen. Men her er en stor respekt for forskellighed, og jeg har faktisk ikke modtaget nogen henvendelser fra kolleger, der er utilfredse med den agile måde, vi arbejder på”, siger Ann Baldus-Kunze, som har været ansat i BEC i 18 år.

Mindre stress Kravet om at levere hurtige løsninger til kunderne har sat produktionsstempoet op

Den arbejdsrelaterede stress er faldende, og ifølge fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze kan en forklaring være, at man som medarbejder føler sig mindre presset, fordi informationerne er mere synlige, og man har mere indflydelse på arbejdet.

på BEC. Men ifølge Ann Baldus-Kunze og Lone Mariboe har det ikke ført til mere stress blandt medarbejderne. ”Tendensen i den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse er, at den arbejdsrelaterede stress er faldende. En forklaring kan være, at man som medarbejder føler sig mindre presset, fordi informationerne er mere synlige, og man har mere indflydelse på arbejdet. Samtidig beskytter din scrum master dig ved at flytte opgaver eller ressourcer rundt i teamet og ved at tage sig af mange andre forhindringer, så den enkelte ikke belastes unødigt”, siger Ann Baldus-Kunze. ”Tidligere kunne medarbejdere være presset af at deltage i flere udviklingsprojekter samtidig. Nu er der faste team, som har et fælles ansvar for at løse opgaverne.

Desuden er antallet af fejl, der skal rettes, faldet. Fejlrettelser er traditionelt noget af det, der kan stresse mest, da de kommer oven i de planlagte opgaver. Men den agile måde at arbejde på betyder, at flere fejl opdages hurtigere”, siger Lone Mariboe.

Hendes råd til andre virksomheder, der overvejer en lignende agil transformation, er enkelt: ”Der skal være total ledelsesopbakning fra toppen. Er der ikke det, er det svært at lykkes, for man kan ikke kun bygge en agil transformation nedefra”. ¢

”Vi har fordelt omkring 400 personer fra vores udviklingsorganisation i 50 teams, som i kraft af tættere samarbejde og mere videndeling og involvering af kunderne nu kan arbejde mere fleksibelt og levere hurtigere resultater end tidligere”, siger udviklingschef Lone Mariboe.

Vidste du, at ...

BEC er et dansk fullservice it-hus, som har 50 års erfaring med udvikling og drift af it til finansvirksomheder.

• I 2016 omsatte BEC for 1.395 millioner kroner. I 2016 realiseredes et negativt resultat på én million kroner, hvilket ikke er alarmerende, idet BEC som en kundeejet og nonprofit it-virksomhed har som mål at ramme et nulresultat.

•B landt de 20 danske pengeinstitutter, der benytter BEC’s it-løsninger, er Nykredit, Spar Nord, Handelsbanken, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

• 24 procent af danske erhvervskunder bruger et BEC-pengeinstitut som deres primære bank (målt på NemKonti).

• 20 procent af danske privatkunder bruger et BEC-pengeinstitut som deres primære bank (målt på NemKonti).

• BEC er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

• JN Data er BEC’s primære samarbejdspartner og varetager alle it-driftsopgaver og teknisk infrastruktur for BEC. JN Data A/S er et datterselskab ligeligt ejet af Nykredit og Jyske Bank-koncernen. Bankdata, BEC og SDC indgår som partnere i JN Data.

• BEC vil udvide med 90 medarbejdere i løbet af 2017, så det samlede antal medarbejdere i Roskilde og Herning når op på 790. I 2015 beskæftigede man 590.

KLUMME

Tid til at reboote fintech

AF NIELS ELMARK

For tre år siden besøgte jeg første gang Level39, og jeg var vildt imponeret. Level39 ligger, som navnet antyder, på 39. etage i den allerhøjeste skyskraber i Londons nye finansdistrikt i Canary Wharf, og når man står foran de store vinduer og kigger ud over byen og ser Themsen sno sig nedenunder, har man følelsen af at se langt ind i den finansielle fremtid.

Level39 betegner sig selv som Europas største accelerator inden for fintech og cybersecurity og er på mange måder symbolet på de store bankers forbindelsesled til ny finansiel teknologi. Det er her, nye tanker, forretningsmodeller og brillante fintechstartups bliver coachet og finansieret til international succes.

I begyndelsen af maj meddelte chefen for Level39 Technology Accelerator Ben Brabyn så pludselig, at han nu fjernede ordet ”accelerator” fra sit visitkort, fremover ville man kun være et co-working space! ”Accelerators are dead”, udtalte han til Financial News. De leverer ikke de resultater, investorerne drømmer om, det vil sige børslanceringer og overtagelser, som giver venturefondene milliardindtægter, hvilket er drivkraften i hele konstruktionen.

Acceleratorer præsterer ikke tilstrækkeligt med ”unicorns” – virksomheder til en værdi over 1 milliard dollars – som er den enhed, ægte succes måles med i Silicon Valley og London Tech City. Og man er klar over det i toppen. Lederne for mange andre acceleratorprogrammer analyserer lige nu også deres arbejdsmodeller, der i

deres udspring har fungeret efter ”Xfactor”-princippet: Man scanner tusindvis af startups, udvælger de 10 bedste, som man sender på træningslejr med Blachman, mens man øger investeringerne og markedsføringen, indtil de allerbedste får en pladekontrakt og leverer et superhit på Spotifys toptiliste.

Der er mange businessacceleratorer i verden. Alene i London har jeg optalt 55 af slagsen inden for forskellige industrier, og deres programmer har skabt

”Europas førende fintechaccelerator, Level39, trækker stikket og bliver kontorhotel. Måske det bedste, der kunne ske, for at få os til at tænke over, om vi udvikler nye banker for investorer i himmelhøjde eller kunder på gadeniveau” fantastiske resultater. Airbnb, TransferWise og N26 er eksempelvis udgået fra acceleratorer. Men noget er tydeligvis galt, og mange i branchen erkender, at man har behov for at reboote fintech på trods af mange flotte resultater.

Men måske skal man starte med at tage elevatoren ned fra de højere luftlag!

Level39 blev skabt for at knytte fintech, banker og venturekapitalister sammen, og det gjorde man med stor succes ved at hæve sig 140 meter op i luften. Men samtidig flyttede man sig også

så langt væk fra kunderne, som man overhovedet kunne komme. Og det er måske her, det er gået galt.

For 14 dage siden var jeg med en gruppe danske bankfolk på besøg hos en food accelerator, Kitchenette Karts, som holder til på Chrisp Street Market i Tower Hamlets, der er en af Londons fattigste bydele. Acceleratoren ligger blot et stenkast fra Canary Wharfs glastårne, ingen på Level39 har garanteret nogen sinde hørt om Kitchenette Karts. Den unge kvinde, Cynthia Shanmugalingam, der har skabt programmet, har ikke desto mindre over de seneste tre år fået etableret ni gadekøkkener og skabt omkring 100 nye arbejdspladser. Hun bruger fuldstændig samme udviklingsmodel som Level39, men spørger du investorerne og de mange mennesker, som har fået arbejde og omsætning, vil de svare: ”Accelerators are very much alive”.

Vi har lært fantastisk meget om at skabe og drive acceleratorer over de seneste fem-seks år – vi ved meget mere om, hvordan man skaber en fintechsucces i dag, end vi gjorde før finanskrisen.

Det er noget sludder, at ”accelerators are dead” – de lever i bedste velgående.

Hvad lukningen af Level39 imidlertid kan fortælle os, er, at vi måske ikke skal udvikle nye banker alene for investorer i himmelhøjde, men koncentrere os mere om kunder på gadeniveau. ¢

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

34

FINANS Juni 2016

INTERNATIONALT

NORDISKE STORBANKER CHIKANERER FAGFORENING Nordea og DNB, der er ved at fusionere deres banker i Estland til Luminor Bank, ønsker ikke at forhandle overenskomst med den nye fagforening, hvor 80 procent af medarbejderne er organiseret, og fællestillidsmanden garanteres ikke job i den nye bank AF CARSTEN JØRGENSEN

I Danmark, Sverige, Norge og Finland anerkender Nordea og DNB ligesom andre store finansvirksomheder fagforeninger og en aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og medarbejdervilkår. Men i Estland er det en anden sag.

Ledelsen i den kommende Luminor Bank, der er en fusion af Nordeas og DNB’s hidtidige banker i Estland, har afvist at forhandle overenskomst med fagforeningen, hvor cirka 80 procent af de 450 medarbejdere er organiseret. Fællestillidsmanden, Tiina Kukk, der er en af bankens højest performende medarbejdere, har uden begrundelse fået frataget flere af sine ansvarsområder og har fået beskåret sin bonus, og samtidig har hun fået at vide, at hun ikke skal være sikker på, at der er et job til hende i den nye Luminor Bank, der ventes åbnet i tredje kvartal i år.

UNI Europa Finance – sammenslutningen af europæiske finansfagforeninger – har forgæves appelleret til CEO Casper von Koskull og CEO Rune Bjerke i henholdsvis Nordea og DNB om at få ledelsen i den estiske datterbank til at acceptere fundamentale arbejdstagerrettigheder. ”Jeg har sendt et brev til de to CEO’er med fem basale krav. Fællestillidsmand

”Det er åbenlyst urimeligt og helt uforståeligt, at Nordea og DNB ikke anerkender almindelige lønmodtagerrettigheder, når de bevæger sig få hundrede kilometer væk fra deres hjemlige markeder”, siger Michael Budolfsen, præsident for UNI Europa Finance

Tiina Kukk skal have sine ansvarsområder tilbage, og hun skal som fællestillidsmand garanteres et job i den nye bank.

Desuden skal ledelsen i Estland dementere de falske påstande, de er gået i pressen med, om at fagforeningsrepræsentanterne tilgodeser sig selv på bekostning af medlemmerne. Vi ønsker også,

at ledelsen skal binde sig til at forhandle overenskomst for medarbejderne i den nye bank i tredje kvartal, og endelig at man generelt skal respektere de internationale arbejdstagerrettigheder”, siger Michael Budolfsen, præsident for UNI Europa Finance og næstformand i Finansforbundet.

Nordea og DNB afviser basale krav Svaret fra ledelsen i Nordea til de fem krav var nej, nej, nej, nej – og ja til, at man på sin hjemmeside har skrevet, at man respekterer de internationale arbejdstagerrettigheder.

Derfor sender UNI Europa Finance i dag tirsdag den 7. maj en pressemeddelelse ud om de to nordiske storbankers chikane af fagforeningen i Estland til en lang række medier i de nordiske lande. ”Jeg har ikke noget ønske om at skade hverken DNB’s eller Nordeas image i offentligheden, men jeg finder det åbenlyst urimeligt, uacceptabelt og helt uforståeligt, at man kan afvise disse fem helt basale krav om faglige rettigheder. De værdier, der drives virksomhed efter i Norden, skal følge med, når virksomhederne går ind på nye markeder, og hvordan kan man eksempelvis som store virksomheder med masser af tillidsmænd i Danmark, Sverige, Norge og Finland gøre rede for, at en fællestillidsmand i Estland – bare få hundrede kilometer væk på den anden side af Østersøen – ikke kan beskyttes på samme måde og være garanteret et job i den nye bank?”, spørger Michael Budolfsen retorisk. ¢ Læs også klummen ’Der er så langt til Estland …’, side 50

INTERNATIONALT

FINANS Juni 2017

Kontantløse Indien på vej Premierminister Modi arbejder på at gøre Indien kontantløst for at eliminere korruption, sorte penge og tyverier, samtidig med at han har en drøm om, at lidt flere indere fremover kommer til at betale skat.

Nu er det ifølge en artikel i Der Spiegel kun en-fire procent af de 1,3 milliarder indere, der bidrager til statskassen med skat.

Modi kastede radikalt landet ud i noget tæt på kaos,

da han i november sidste år med ganske kort varsel gjorde de store sedler ugangbare – 86 procent af indernes kontantbeholdninger.

Håbet er at presse inderne til at oprette konti og downloade elektroniske pengepunge. Det går dog ikke helt så hurtigt som ønsket, og manglen på kontanter lægger en dæmper på den økonomiske vækst.

Men et halvt år er heller ikke lang tid til den kolos-

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Henssel

KRYPTOVALUTAERNE EKSPLODERER Værdien af bitcoin steg 55 procent på to uger, mens andre af de 830 forskellige typer virtuelle valuta steg helt op til 500 procent i maj Kryptovalutaerne som for eksempel bitcoin har nu en samlet markedsværdi på omkring 50 milliarder dollar, og der bliver advaret mod ”crypto craze” og bobler.

Der er efterhånden omkring 830 forskellige typer virtuelle valutaer ifølge Financial Times ud over den otte år gamle bitcoin.

Bare inden for de første uger af maj steg værdien af bitcoin 55 procent, mens nogle af de andre steg helt op til 500 procent. Og der går rygter om typisk it-folk i den finansielle sektor, der i stedet for at fikse serverne, som de er ansat til, ser deres snit til at spekulere i kryptopengene i arbejdstiden. Financial Times sjusser sig til, at den kreative it-mand hurtigt har kunnet tjene 20 gange sin løn, hvis han har været med på den seneste udvikling, og at hvis han havde været rigtig smart/heldig og investerede et par tusinde dollar i ”muse” i april, en lille måned senere ville være god for tæt på 500.000 doller. På én uge i maj steg den 278 procent. Hvorvidt det storstilede hackerangreb WannaCry Store Bededag har været med til at pumpe priserne op, fordi der blev krævet løsepenge betalt i de kryptovalutaer, der ikke kræver formidlende mellemled og dermed mulighed for at skjule sin identitet, er svært at sige. Men kryptovalutaerne smører det mørke web med markederne for

fup, våben, narko og børneporno.

Andre forklarer de stigende værdier med den øgede tillid til de virtuelle penge. Kryptovalutaerne bruges nemlig også i udstrakt grad i den ”rene” økonomi. Andres Baravalle, en computerforsker ved University of East London, vurderer i The Guardian, at langt størstedelen af transaktionerne med alt-coins er ”rene”. Den smarte teknik bag dem gør også, at alle store finansielle virksomheder lige nu udforsker deres potentiale. ¢

sale omstilling. Der er udpeget mønsterbyer, der skal gå foran i udviklingen. For eksempel Akodara med 1.200 indbyggere, som Der Spiegel har besøgt.

Her har alle de voksne nu fået en konto og en mobiltelefon. Bønderne får betalingen for deres mælk digitalt. En af Indiens største banker har stillet en WLAN-mast op, ligesom bankens logo pryder et efteruddannelsescenter og filteranlæg til drikkevand.

Måske har vi toppet For tredje år i træk falder levetiden i England. Det er selvfølgelig ærgerligt for den enkelte, men for pensionsselskaber, forsikringsselskaber og deres aktionærer er det en velsignelse. Tallene er produceret af Continuous Mortality Investigation (CMI), som de engelske pensionsselskaber ifølge Financial Times bygger deres prognoser på.

I 2015 troede man bare, at det voksende antal dødsfald var et blip på en stadig opadgående kurve i vores forventede levetid, som eksperterne længe har forudsagt og advaret politikere om. Men i 2016 og i de første måneder af 2017 fortsætter udviklingen.

Fra 2014 til 2016 faldt den forventede levetid for engelske mænd, der var fyldt 65 år, seks måneder fra 22,8 til 22,2 år.

For kvinder på 65 år var de tilsvarende tal otte måneder – fra 24,9 til 24,1 ekstra leveår. Og ifølge Financial Times er tendensen den samme i resten af Europa og USA. Som man kan regne ud, selvom man ikke er aktuar, reducerer det det beløb, der skal udbetales i livsforsikringer.

De økonomiske konsekvenser viser sig allerede på bundlinjen i flere engelske pensionsselskaber. Forsikringsselskabet Aviva har boostet sin profit med 153 millioner pund på den konto ved at tage udgangspunkt i CMI-tallene fra 2015 i stedet for tallene fra 2013. Den tendens forventes at fortsætte i hele industrien i de kommende år. ¢

35

36

TURNÉ

FINANS Juni 2017

Investering i arbejdslivet AF SABINA FURBO FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Finansforbundets formand Kent Petersen (tv) sammen med tillidsvalgte og medarbejdere fra Finansforbundet er her nået til Danske Bank i Brabrand.

Professor Michael Nørager holdt foredrag for medarbejdere i Jyske Bank om vigtigheden i at reflektere over egne muligheder og vej i arbejdslivet.

Fra den 15. til den 19. maj besøgte Finansforbundets Worklife Investment-bus ti finansielle virksomheder rundt om i landet for at gå i dialog med ledelserne og medarbejderne om mulighederne for karriererådgivning og kompetenceudvikling.

Formålet med busturen var at gøre medlemmerne opmærksomme på de mange muligheder for at få karriererådgivning og kompetenceudvikling som medlem i Finansforbundet under det, vi kalder Worklife Investment.

Men målet var i lige så høj grad at få skabt en dialog med de enkelte virksomheders ledelse omkring behovet og mulighederne i et samarbejde med Finansforbundet om at løfte medarbejdernes kompetencer, så de er rustet til morgendagens krav. På hver virksomhed har Kent Petersen derfor haft dialogmøder med den enkelte ledelse om mulighederne for et sådant samarbejde.

Professor Michael Nørager fra Århus Universitet var med i Worklife Investmentbussen og holdt foredrag i en del af virksomhederne. Han talte blandt andet om vigtigheden i selv at tage initiativ og reflektere over egne muligheder og veje i arbejdslivet. Billederne er fra bussens besøg hos Jyske Bank i Silkeborg samt hos Danske Banks it-afdeling i Brabrand. ¢

Læs mere Læs mere om dine muligheder for karriererådgivning som medlem på Finansforbundet.dk og besøg det digitale karriereunivers, hvor du kan blive afklaret på dine kompetencer og refleksioner omkring dine ønsker for dit arbejdsliv på Worklifeinvestment.dk

FINANS Juni 2017

Stemningen var god blandt Jyske Banks medarbejdere i Silkeborg, da de fik besøg af Worklife Investment-bussen.

TURNÉ

37

38

FINANS Juni 2017

JOB & KARRIERE ”Jeg vidste, der burde ske noget med mit arbejdsliv, men jeg var ikke i stand til at sætte ord på. Men det kunne Helle Buus, Finansforbundets karrierekonsulent”, siger Maiken Petersen.

Hun kom vide En samtale med Finansforbundets karrierekonsulent gjorde Maiken Petersen bevidst om, hvilke kompetencer hun besidder. Efter ti år som privatrådgiver skiftede hun for nylig job i Jyske Bankkoncernen og er nu kreditkonsulent AF CARSTEN JØRGENSEN FOTO: NANA REIMERS

S ”Jeg er meget glad for mit nye job, som jeg næppe ville have fået, hvis jeg ikke havde taget den karrieresamtale i Finansforbundet sidste efterår”

purgte du sidste sommer Maiken Petersen om, hvad hendes drømmestilling var, ville hun uden tvivl svare det job som privatrådgiver i Jyske Bank på Kongens Nytorv i København, som hun sad i, og som hun havde haft i næsten ti år.

Hun var glad for kollegerne, chefen og kunderne, men hun mærkede samtidig, at hun var noget til et punkt i sit arbejdsliv, hvor der skulle ske noget nyt. ”Jeg trængte til udfordringer, og da en tidligere kollega foreslog mig at tage en samtale med en karrierekonsulent i Finansforbundet, sådan som han selv havde gjort med stort udbytte, tænkte jeg, at det ikke kunne skade”, fortæller Maiken, der er 35 år.

Da hun udfyldte en profil på Worklifeinvestment.dk, følte hun sig meget usikker på, hvilken markedsværdi hun havde, og hun syntes, det var svært at sætte ord på de kompetencer, hun havde. ”Jeg gik til samtalen med forbundets karrierekonsulent Helle Buus sidste efterår med

JOB & KARRIERE

FINANS Juni 2017

ere fra komfortzonen nul forventninger. Jeg vidste, der burde ske noget med mit arbejdsliv, men jeg var ikke i stand til at sætte ord på. Men det kunne Helle. Hun forklarede mig alle de kompetencer, jeg havde fra mit job som privatrådgiver – eksempelvis evnen til at skabe overblik, at analysere og at formidle, og at det var kompetencer, som jeg kunne bruge i andre sammenhænge. Jeg gik glad derfra”, mindes Maiken.

Liste med kompetencer Helle havde mange input til øvelser, Maiken skulle gå hjem og arbejde med. Det gav en del lektier men også stof til eftertanke. Hun blev blandt andet bedt om at gå hjem og skrive en liste med de arbejdsopgaver, hun havde, og ud for hver arbejdsopgave skulle Maiken skrive to-tre kompetencer, som hun havde for at løse den pågældende arbejdsopgave. ”I hverdagen tænker jeg ikke selv over, at mine opgaver forudsætter nogle kompetencer, men det fik Helle åbnet mine øjne for.

Dernæst spurgte hun, ’hvad driver dig? – hvad er det du gerne vil’. Helle bad mig bland andet færdiggøre sætningen ’Jeg er sådan en der...’ På den måde fik jeg også sat flere ord på, hvem jeg er som menneske og kollega.

Jeg kunne nu formulere, at jeg gerne ville have et job, der rummer noget formidling, og som involverer kontakt til andre mennesker”, fortæller Maiken .

De talte derefter om forskellige jobtyper, mulige kurser i Finanskompetencepuljen og udarbejdelse af et cv. Maiken gik hjem og arbejdede på en ny opstilling af sit cv, der nu rummede alle de kompetencer, hun ikke tidligere var bevidst om, at hun havde. Samtidig begyndte hun at tage faget projektledelse, som hun gratis kunne læse via Finanskompetencepuljen.

”Finanskompetencepuljen er fantastisk, fordi der er relevante kurser på alle niveauer”

Nyt job 1. maj ”Finanskompetencepuljen er fantastisk, fordi der er relevante kurser på alle niveauer. Da jeg har en HD i finansiel rådgivning, troede jeg, at jeg skulle tage en master eller cand. merc., hvis jeg skulle videreuddanne mig, men det er ikke nødvendigt. Det har været spændende at læse projektledelse”, siger Maiken, der skulle til eksamen i faget efter denne artikels deadline.

Pludselig en dag i det tidlige forår opdagede Maiken et stillingsopslag på Jyske Bankkoncernens intranet, som matchede hendes cv og ønske om nye udfordringer perfekt. Hun søgte jobbet og fik det, og siden 1. maj har hun været kreditkonsulent i Kredit Privat i Jyske Bank-koncernen med arbejdsplads i Lyngby. ”Det var meget nemt for mig at gå til jobsamtale, fordi jeg nu takket være min sparring med Helle Buus var meget afklaret og bevidst om mine kompetencer”, siger Maiken med et smil. ”Jeg er meget glad for mit nye job, som jeg næppe ville have fået, hvis jeg ikke havde taget den karrieresamtale i Finansforbundet sidste efterår. Nu føler jeg mig meget mere afklaret, i forhold til hvilke veje jeg gerne vil gå i min karriere”. ¢

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 28. juni • Robotter, etik og eksponentielle organisationer vil ændre dit arbejdsliv København 8. august Ståstedet – Aalborg 21. august 6 dage i perioden 21. august til 15. januar - Opnå mere uden at slide mere – København 22. august – 6 dage i perioden 22. august til 16. januar – Opnå mere uden at slide mere Aalborg 28. august Amerikansk økonomi under Trump København

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

39

40

FINANS Juni 2017

JOB & KARRIERE

Endnu flere skal klædes på til fremtiden Finansforbundets ambition om at være den primære karrieremæssige sparringspartner for medlemmerne i alle arbejdslivets faser udmønter sig nu i ansættelsen af fem nye konsulenter inden for Worklife Investment AF CARSTEN JØRGENSEN

Worklife Investment-projektet, hvor medlemmerne gratis kan få afklaret deres kompetencer, få karriererådgivning og ad den vej sikre deres personlige markedsværdi på arbejdsmarkedet, er en af Finansforbundets største politiske satsninger i nyere tid.

I 2½ år har projektet kørt, og det er med så stor succes, at Worklife Investment nu er blevet et selvstændigt område i den nye struktur i forbundets sekretariat. For at støtte, inspirere og motivere det enkelte medlem endnu mere til at tage ansvar for sine kompetencer har Finansforbundet slået fem nye konsulentstillinger op i Worklife Investment, som forventes besat senest den 15. august. ”Vi har en ambition om at være den primære karrieremæssige sparringspartner for medlemmerne i alle arbejdslivets faser. Gennem aktiviteter som uddannelse, karrieresparring, netværk og kompetenceudvikling vil vi gøre medlemmerne til ’førstevælgere’ i deres arbejdsliv”, siger områdechef Anne Tellerup, Worklife Investment i Finansforbundet.

De fem nye konsulenter skal ikke udelukkende beskæftige sig med karriererådgivning, men vil også varetage andre opgaver i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling.

Medlemmerne kan se frem til en række nye tilbud fra forbundets Worklift Investment-område. ”Vi vil i den kommende tid eksperimentere med nye læringsformer og udvikle nye metoder og innovative veje til uddannelses- og karriereaktiviteter, som kan tilgodese det enkelte medlem.

Indtil videre er der blevet tilbudt én karrieresamtale per medlem. Fremover vil der blive gjort op med ’one size fits all-tankegangen’ og tilbudt mere fleksible modeller. Nogle har for eksempel brug for opfølgning eller for at få oversat det, de kan, til ’kompetencesprog’ som forudsætning for at bygge ovenpå i det etablerede uddannelsessystem”, forklarer Anne Tellerup.

I forbindelse med Worklife Investment-bussens rund-

tur til ti finansielle virksomheder i maj mødtes hun og Finansforbundets formand Kent Petersen med ledelserne og tillidsmændene for at drøfte muligt samarbejde om kompetenceudvikling. Finansforbundet vil gerne indgå partnerskaber med virksomhederne om at afklare medarbejdernes kompetencer og tilbyde målrettet kompetenceudvikling. I den forbindelse minder Anne Tellerup om, at der er afsat i alt 210 millioner kroner til kompetenceudvikling i den nuværende overenskomstperiode frem til 2020. ¢

Partner med forbundet Middelfart Sparekasse indgik i 2016 en partnerskabsaftale med Finansforbundet, som har betydet, at cirka 280 ud af sparekassens 310 medarbejdere fordelt på 20 workshops har stiftet bekendtskab med forbundets Worklife Investment-projekt og fået afklaret de kompetencer, de har nu, og sat ord på de kompetencer, de gerne vil udvikle for at være klar til fremtidens udfordringer. ”Det har været en øjenåbner for rigtig mange medarbejdere at skulle reflektere over deres kompetencer. De er blevet mere bevidste om de mange gode kompetencer, de hver især indeholder, og denne bevidstgørelse og anerkendelse af egne kompetencer er en vigtig forudsætning for vores arbejde med kompetenceudvikling”, siger HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann.

Han har stor ros til Finansforbundets karrierekonsulent Helle Buus, som har styret samtlige workshops og været en inspirerende støtte for medarbejderne, når de har skullet sætte ord på deres kompetencer. I løbet af de næste måneder forventer Middelfart Sparekasse at have et kompetence-regnskab klar – bestående af de 280 medarbejderes formulerede kompetence-CV’er – som virksomheden kan bruge i sin fremadrettede tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen.

Anne Tellerup

UDDAN DIG TIL FREMTIDEN Tag en uddannelse, der ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv – og få ECTS point med i købet. Uddannelserne i Finanskompetencepuljen er gratis, og du kan vælge mellem næsten 30 forskellige tilbud på diplom-, bachelor eller masterniveau.

Gå ind på

FINANSKOMPETENCEPULJE.DK - og find den uddannelse, der passer til dine udviklingsønsker og karriere.

*Du skal være ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for at søge uddannelserne i Finanskompetencepuljen.

42

FINTECH

FINANS Juni 2017

Finansfolk bygger bro De fleste fintechiværksættere vil samarbejde frem for at udkonkurrere de etablerede spillere. Det mærkede de 30 deltagere fra Finansforbundets netværk ”Building Bridges Fintech”, da de over to dage besøgte et væld af nye og mere etablerede fintechvirksomheder i London AF BERIT VILLADSEN

Rå betonvægge og afskallede betonsøjler. Fritlagte ventilationsrør og loftslamper, så langt øjet rækker. Vi er i fintechvirksomheden Epiphytes åbne kontorlokale i London, hvor grundlæggeren, Edan Yago, fortæller om Epiphyte, der er verdens første blockchainalternativ til SWIFT. Han griber hjemmevant whiteboardcleanerflasken og visker gårsdagens noter væk på kontorlokalets hvide endevæg, som fungerer som en kæmpe whiteboardvæg.

Fra en sofa og kontorstolene fra Epiphytes medarbejdere spørger 30 deltagere fra Finansforbundets netværk ”Building Bridges Fintech” interesseret ind til, hvilke løsninger Epiphyte kan tilbyde dem og deres kunder. Og så hopper deltagerne videre til endnu et pitch fra en finUlrik Sørensen techvirksomhed.

Fintechideerne er typisk udsprunget af et problem, gerne et, en eller flere af iværksætterne har oplevet på egen hånd. Og det kom bag på flere af de danske netværksdeltagere, som i løbet af de to dage i London blev præsenteret for mange spirende fintechvirksomheder. ”Jeg synes, det er utroligt spændende at kigge ind i fremtiden og fornemme den entusiasme og gåpåmod, der er hos de folk, der laver fintechløsninger. Og det kom lidt bag på

mig, at gennemsnitsalderen for de folk, som arbejder med fintech, er 38, og at de fleste af dem har deres afsæt i branchen. Det er folk, der har siddet i banker og sparekasser og så har fået nogle gode ideer”, siger systemudvikler i Middelfart Sparekasse Ulrik Sørensen.

Samarbejde frem for disruption Langtfra alle fintechiværksættere har klaret sig lige så godt som Epiphyte. Der er også startups, der på engelsk ”fucker up” og efter et stykke tid må lukke. Og det kræver sit. Det vidner indholdet i baglokalets metalreoler, hvor røde sikkerhedshjelme med påskriften ”epiphyte” og røde boksehandsker ligger, om.

Fintechvirksomhederne består typisk af passionerede og anderledes tænkende folk, som arbejder hårdt for at udbrede netop deres forretningside. De fleste af dem vil rigtig gerne gøre det i samarbejde med pengeinstitutterne og andre partnere. ”Det har været en øjenåbner i det her netværksforløb, at langt de fleste faktisk lige så gerne vil samarbejde i stedet for at udkonkurrere. Jeg har hele tiden tænkt, at det ville give god mening at samarbejde mere på tværs i sektoren, men ideen med også at samarbejde med kræfter, der ligger et godt stykke uden for sektoren – det er en ny tanke for mig”, siger Vinnie Kelp Vestergaard, forretningsudvikler for Nordeas kontaktcentre og eFilialer. ¢

FINANS Juni 2017

FINTECH

17 forskellige finansvirksomheder var repræsenteret, da 30 deltagere fra Finansforbundets netværk ”Building Bridges Fintech” i april var på en to-dages studietur til London. Her fik deltagerne bygget bro til forskellige fintech-virksomheder og til hinanden.

Marianne Melton, produktansvarlig, Mobile Services, Nets:

Bjarne Stech, innovationschef i BEC:

Vinnie Kelp Vestergaard, forretningsudvikler for Nordeas kontaktcentre og eFilialer:

Udvikling i konstant bevægelse!

Vi kan også godt herhjemme

Der er stadig job til dig

”Vi skal have fokus på at levere noget, der giver værdi hurtigt. Vi så med al ønskelig tydelighed, hvor hurtigt markedet ændrer sig. Vi skal ikke levere noget, som kan bruges om tre år eller tre måneder. Vi skal levere og udvikle i samarbejde med slutbrugeren. Og vi skal ikke tænke på, hvad der måske er relevant om et år, fordi markedet og behovet hos slutbrugeren og teknologien ændrer sig så hurtigt, som det gør i dag”.

”På den ene side var jeg imponeret. På den anden side havde jeg en god fornemmelse af, at det danske fintechmarked også er på rette vej med det, der sker i København, Århus og Aalborg. De eksempler, jeg har set, og noget af det, jeg selv har været med til at lave, virker faktisk rigtig fornuftigt”.

”Jeg tror ikke, at vi skal være så bange for at miste vores job på grund af robotter, men jeg tror, at essensen i jobbet bliver en anden, end den var. Allerede om fem år er indholdet nok noget andet. Du er der stadig. Du beskæftiger dig bare med noget, som er lidt mere holdbart. Nemlig menneskelig relation”.

Bliv inspireret i udlandet

Der er plads til alle

”Der var masser af gode ideer i London, som vi også kan tage med hjem og bruge i en dansk kontekst. Så det med, at man tager til udlandet for at få gode ideer, giver god mening, fordi nogle af de ideer nok aldrig vil ramme os på grund af Danmarks størrelse, men kun meget større markeder.

At tage til udlandet giver inspiration, indsigter, ideer og måske forspring, du kan bruge i en dansk kontekst”.

”Da jeg startede i netværket, var min tilgang, at vi skal ud og kæmpe – vi er nødt til at æde nogen, inden de æder os. Nu er min tilgang mere, at det skal sgu nok gå. De nye aktører er gode til at spotte de områder, som sektoren endnu ikke har set som interessante eller rentable, og skaber dermed ofte et helt nyt marked”.

Kunden skal i fokus ”Vi skal følge markedet, kende vores kunde, slutbrugeren og langt mere i dialog med dem, end vi er i dag. Det gør vi bedst ved i samarbejde at udvikle med både slutbrugerne og bankerne, fx i form af digitale labs og hackathons”.

Vi skal bygge bro ”Vi skal ikke kun bygge bro til fintechmiljøet. Vi skal også bygge bro internt i sektoren og understøtte hinanden i at blive mere synlige og sikre, at bankerne har en værdi over for forbrugerne. En ting, jeg noterede mig, var de forskellige Fintechs i London, som ud over de globale løsninger, også fokuserede på at lave løsninger som fungerer lokalt. Den trend skal vi udnytte i Danmark, hvor vi på tværs af den finansielle sektor har et fantastisk samarbejde”.

Kig på problemet først, ikke løsningen ”I den verden, vi lever i, har folk en tendens til at blive forelsket i en løsning, hvor de skulle øve sig i at blive forelsket i et problem, så skal løsningerne nok komme. Så vi skal blive bedre til at pitche problemet i stedet for med det samme at stryge frem og pitche løsningen”.

Vi skal genopfinde os selv ”Vi er jo nødt til at genopfinde os selv. Det kan nogle gange betyde, at vi i en vis grad kan komme til at udkonkurrere os selv.

Men hvis vi ikke gør det, så er der nok nogle andre, der gør det. Se på MobilePay – hvis ikke Danske Bank havde lavet et fedt produkt, mon så ikke Amazon eller Google havde gjort det? Vi er nødt til at tænke ud af boksen og tænke i løsninger, der nogle gange nedbryder det, der eksisterer, helt. Og det kan vi altså godt blive bedre til”.

43

44

ARBEJDSLIV

FINANS Juni 2017

Barndommen påvirker dit forhold til chefen Typisk vil toplederen minde én om forældrene, mens mellemlederen snarere minder én om ældre søskende, som er blevet forfremmet i hierarkiet, forklarer professor Steen Visholm om de overføringer, voksne foretager sig ud fra oplevelser i barndommen AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

Vi gør det alle – tillægger andre mennesker egenskaber, de i virkeligheden ikke har. Fejlfortolker situationer, fordi de går gennem et filter af vores tidligere erfaringer og kommer forvrængede ud på den anden side. Og nu hører vi noget andet end det, der rent faktisk blev sagt. Oplever noget andet end det, situationen reelt indeholder.

Inden for psykologien er denne menneskelige egenskab helt central og går under betegnelsen ”overføringer”.

Oplevelser i den tidlige barndom afgør, hvad vi som voksne overfører på andre, og hvilke situationer der får os til det.

Specielt er det velkendt, hvordan forholdet til forældre, søskende, partnere og nære venner kan rode op i bagagen, når vi føler os truede.

Mindre opmærksomhed er der, ifølge professor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet Steen Visholm, på, at vores forhold til chefen – magtpersonen i arbejdslivet – hører med i den lille håndfuld arketypiske relationer, som kan sætte os i tilpas meget alarmberedskab til, at overføringer kan få frit løb. ”Hvis man står i en situation på sit arbejde og for eksempel føler sig overset af sin leder, så vil tidlige oplevelser køre ind over de fleste menneskers bevidsthed.

Typisk vil toplederen minde én om forældrene, mens mellemlederen snarere minder én om ældre søskende, som er

blevet forfremmet i hierarkiet. De kan påtage sig en vis autoritet en enkelt aften, hvor forældrene er ude, men så er forventningen også, at der skal være slik og cola. Hvis storesøster pludselig snakker om sund mad, opleves det som forræderi”, siger Steen Visholm og fortsætter: ”Forholdet til øverste leder – forældrene – er mere magisk. Det er præget af enten grænseløs beundring eller oprør, ikke så meget indimellem. Har man den slags oplevelser med sig fra barndommen – og hvem har ikke det? – kan man meget vel komme til at gennemspille scenerne igen, nu på arbejdspladsen”.

Ned fra piedestalen Den dybdepsykologiske karakter af forholdet mellem medarbejderen og lederen handler ikke kun om erfaringer i de nære relationer. Samfundsudviklingen spiller også ind, pointerer han. ”Det er kun et halvt århundrede siden, at medarbejdere kun ganske sjældent så deres leder. Han – for det var en mand – holdt sig inde på kontoret. Den lange vej op til chefen gjorde, at han blev opfattet som et overmenneske, positivt eller negativt. Genstand for næsegrus beundring eller had. Super klog eller meget ond”, forklarer Steen Visholm.

Det ændrede sig, da fjernsynet kom til. ”Nu kunne man pludselig se ledernes ansigter. ’De er jo egentlig bare helt almindelige mennesker’, tænker man

så. Mange reagerer med at blive skuffede over at se chefen nede fra piedestalen. Og derfra starter en helt ny historie om lederrollen, som ikke længere per automatik indgyder respekt”, siger Steen Visholm.

Autoritetstroen er for nedadgående.

Men det betyder ikke, at medarbejdernes klassiske anspændte forhold til deres leder er holdt op med at fylde i bevidstheden, pointerer han. ”Hierarkiet kan virke fladt. Men tag endelig ikke fejl af, at den moderne medarbejder stadig ser chefen som en magtperson. I langt højere grad, end lederen ofte er klar over. Måske endda mere, end medarbejderen selv er klar over”, siger Steen Visholm.

Tag det ikke personligt En slags dokumentation på det problematiske forhold mellem lederen og medarbejderen, kan man med en vis ret påstå det er, når man ser, hvad Google brugervenligt foreslår, det også kunne være, man var interesseret i, når man har søgt på ”min chef”. I skrivende stund, og baseret på et enormt antal data på, hvad folk skriver og søger efter på internettet, spytter algoritmerne følgende ”autofuldførelse” ud lige under søgefeltet: snyder mig, drikker, vil ikke udbetale min løn, hader mig.

Ledelsesrådgiver Bo Heimann er ikke i tvivl om, at den korte lunte på specielt

FINANS Juni 2017

Illustration: Morten Voigt

de sociale medier vil gøre, at de negative udgydelser får mere vind i sejlene end de positive. Dermed er det ikke noget sandfærdigt billede, søgemaskinen giver. Men det er ikke uinteressant af den grund, mener han.

”Her får man et særdeles virkelighedsnært indtryk af, hvordan lederen fremstår som magtperson over for mange medarbejdere. Når man er leder, bliver man per automatik genstand for sine ansattes overføringer af deres egne vær-

ARBEJDSLIV

dier, drømme, nederlag, indebrændthed, angst og meget andet. Uanset om man vil det eller ej, bliver man nødt til at forholde sig til det som leder”, siger Bo Heimann, der med en enkelt sæson på AGF’s superligahold for år tilbage på egen krop har mærket det store skift, hvor mange mennesker pludselig tager stilling til, hvad man siger, og hvad man gør. Et vilkår, elitesportsfolk deler med kendisser, politikere – og ledere.

En af de vigtigste dyder, en moderne leder skal besidde, er evnen til at tage ting upersonligt, mener han. ”Det er ikke en evne, man kan beherske til perfektion. Vi tager alle sammen visse ting personligt, og det er også personligt, hvis medarbejdere begynder at bagtale deres leder i krogene.

Men alligevel er det afgørende, at man som leder kan træde et skridt tilbage og skelne. Nogle ting er der gods i – dem skal lederen tage alvorligt. Men rigtig meget er der ingen gods i. Det er bare noget, som foregår inde i hovedet på medarbejderen, som meget vel kan have noget at gøre med vedkommendes egne udfordringer og ikke mindst tidlige oplevelser”, siger Bo Heimann og tilføjer: ”Tilsvarende hviler der også et ansvar på medarbejderne om ikke at gå i selvsving over lederen, hvis det i virkeligheden handler mest om ens eget forhold til det at have en autoritet over sig i sit arbejdsliv”. ¢

Forholdet til chefen skaber splid En undersøgelse, Wilke sidste år foretog for Avisen.dk, viste, at 42 procent har oplevet misundelse på kolleger, og at det først og fremmest er forholdet til chefen, der skaber splid. Fordeling af arbejdstider, lønforhøjelse og tildeling ris og ros er de tre ømmeste tæer.

45

46

DET JURIDSIKE HJØRNE

FINANS Juni 2017

Ret til erstatningsferie Jeg har en lidt akut forespørgsel, som jeg håber, at I kan hjælpe mig med.

Jeg påbegyndte min sommerferie for 10 dage siden, men er nu blevet syg og indlagt på hospitalet på Mallorca. Jeg har stadig 10 feriedage tilbage, men som det ser ud lige nu, så er det nok ikke meget, jeg får ud af de dage.

Har jeg ret til erstatningsferie? Jeg håber, at I kan hjælpe med et hurtigt svar.

Med venlig hilsen Markus Madsen

Svar: Du har mulighed for at få erstatningsferie, når du bliver syg efter feriens begyndelse.

Ferieloven indeholder dog en karensperiode på fem dage, og det er først sygedage efter karensperioden, der giver ret til erstatningsferie. Du skal sygemelde dig til din arbejdsgiver på samme måde, som hvis du ikke var på ferie. De fem karensdage regnes fra sygemeldingstidspunktet og tælles i øvrigt sammen i hele ferieåret, hvis man er så uheldig at blive syg i flere ferieperioder. Du skal for egen regning sørge for dokumentation for sygdommen med lægeerklæring – også selvom din arbejdsgiver ikke beder om det. Er disse betingelser opfyldt, vil du have ret til erstatningsferie for de dage, der ligger ud over karensperioden og indtil du raskmeldes igen. God bedring.

Med venlig hilsen Katja Heberg, juridisk konsulent

Timebanken og ledighed

Svar:

Jeg er opsagt til fratræden i udgangen af september. Jeg har nu en del timer i timebanken (ca. 50 timer), og jeg har sagt ja til at tage nogle ekstratimer i juni-juli måned, grundet ferie. Det handler måske om 30-40 ekstratimer her i juni-juli, som jeg ikke når at få afspadseret inden jeg stopper. Nu har en kollega fortalt mig, at jeg bliver straffet i a-kassen på grund af mit overarbejde. Kan det virkelig være rigtigt?

Pr. 1. juli 2017 træder store dele af den nye dagpengereform i kraft. En af de ændringer, der ændres er reglerne om overskydende timer. Tidligere skulle man afspadsere op til 185 timers overskydende timer, hvis timerne var optjent de seneste 3 måneder før ledighed og at man ikke havde nået af afspadsere timerne. Denne regel ændres pr. 1. juli. Fremadrettet har overskydende timer ingen betydning. Når det tidligst er d. 1. oktober du melder dig ledig, vil du være omfattet af de nye regler.

Venlig hilsen Jytte

Venlig hilsen Susanne Ilsøe FTFa kontakten i Finansforbundet

Hjælpefond klar med støtte Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån.

Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste

fem år, før støtten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op.

Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside. Du kan også kontakte Evy Grønvall på mailadressen eg@finansforbundet.dk, for at få tilsendt et ansøgningsskema.

ARBEJDER DU MED COMPLIANCE? Tag med til compliancekonference 3. oktober 2017, og bliv opdateret på alt det, der sker på området.

Du møder compliance-eksperter fra finansvirksomheder, Kammeradvokaten og Statsadvokaten.

Hør om: - Hvidvask - Compliance i fintech - EU-direktiver - Change Management - It-governance

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ FINANSFORBUNDET.DK/COMPLIANCE

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Juni 2017

Region Syddanmark – Vejle Sensommerbustur Bustur til Bakken (Dyrehaven i København) med guidet rundvisning i Korsbæk samt efterfølgende frokost på Postgården, derefter et par timer på egen hånd med afgang kl. 16. Ca. kl. 18.30 middag på Fjeldsted Skovkro (Fyn).

Tid: 23. august Sted: Kl. 7.30 Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 Vejle Kl. 8.00 Middelfart, afkørsel 58, p-plads v. Strib-afkørslen Pris: Medlem 400 kr./ledsager 900 kr.

Kontonr. 3618 4800340373 Frist: 8. august Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, mail: lissyhehan@gmail.com, med oplysning om påstigningssted.

Bemærkninger: Tilmeldinger efter ”først til mølle-princippet”. Drikkevarer til frokost og middag er inkluderet.

gøre jer opmærksom på, at I ikke længere behøver at spørge, om der er plads. Såfremt det pågældende arrangement er overtegnet, vil vi skrive til jer.

Tilmelding er først gældende, når vi har både tilmelding og indbetaling.

Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde I år spilles ”Midt om natten”. Forestillingen begynder kl. 20. Da vi har 55 billetter, er det først til mølle. Vi mødes kl. 17 og spiser kl. 17.30.

Tid: 4. juli Sted: Hotel Arnbjerg i Varde Pris: Medlem 100 kr./ledsager 445 kr.

Drikkevarer er for egen regning.

Kontonr: 2430 - 6266790293 Frist: 28. juni Tilmelding: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760, Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement den 14. september, bus til Christiansborg og DGI-byen. Frokost i Snapstinget.

Region Hovedstaden – København Tur til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk Vi skal besøge og opleve, hvordan livet på landet var i midten af det 19. århundrede. Vi bliver budt velkommen af direktør Keld Grinder-Hansen der vil fortælle os, hvordan samfundet fungerede dengang. Bagefter bliver der tid til på egen hånd at gå rundt og se på alle de spændende ting, der skete dengang. Efter besøget kører vi til Bromølle Kro til en dejlig middag. Kroen er kendt for at have spøgelser, men det vil vi ikke love jer, at I kommer til at se. Hjemturen vil foregå ad små hyggelige veje.

Tid: 29 august kl. 8.30 Sted: Sjælør Station Pris: 200 kr.

Kontonr.: 1551 2561400213 Frist: 30. juni Der vil være mulighed for tilbagebetaling indtil den 15. august.

Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, e-mail: kajhilker0709@gmail.com Bemærkninger: Vi har bemærket, at I er meget flinke til at huske navn og postnummer på både tilmeldinger og indbetalinger. I den forbindelse vil vi gerne

Region Sjælland – Storstrøm Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen Vi skal på en rundvisning i Korsbæk.

Kom indenfor i Varnæs’ stuer. Kig ind i Lauras køkken, tag på besøg hos Kathrine Larsen på gården og alle de andre kendte steder i Korsbæk. Efter rundvisningen spiser vi en frokostanretning på Postgården. Efter frokosten er tiden fri til på egen hånd at gå rundt på Bakken. Kl. 17.00 er vi alle på plads i Cirkusrevyen.

Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Tid: 16. august Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen kl. 7.10 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43 kl. 7.25 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41 kl. 7.40 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen kl. 8.10 Pris: Medlem 500 kr./ledsager 600 kr.

Kontonr.: 4515-3348412329 Frist: 1. august Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk Bemærkninger: Der er formiddagskaffe

ved Piperhus, og der er øl, vand, slik og frugt med i bussen.

Hvis du har brug for noget at spise efter Cirkusrevyen bedes du selv købe/medbringe.

Kommende arrangement: 29. november – Danmarks Samlermuseum Thorsvang og julefrokost her.

Region Sjælland – Vestsjælland Heldagstur til Svendborg og Valdemars Slot I Svendborg skal vi besøge Forsorgsmuseet, der er Nordens bedst bevarede fattiggård fra 1872. Museet er den eneste af sin slags i Europa. Efter besøget kører vi til Hotel Christiansminde, som ligger midt i den smukke sydfynske natur, helt ned til Svendborgsund. Her bliver der serveret en buffet, drikkevarer for egen regning. Efter vores frokost skal vi ud at sejle med Veteranfærgen M/S Helge, der med sine rundture byder på et godt indtryk af Det Sydfynske Øhav. På turen vil M/S Helge lægge til i Troense og Graasten. Vi skal også besøge Valdemars Slot på Tåsinge. Slottet fremstår både som slotsmuseum og et moderne hjem. Det anbefales at besøge Trofæmuseet og den flotte park. Til slut bliver der serveret kaffe og kage i cafe Valdemars Slot. Herefter går turen igen hjem med afgang ca. kl. 16.

Tid: 16. august Sted: Der er opsamling følgende steder: Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 7.30 Ringsted St., rutebilpladsen kl. 8.20 Sorø ved Sorøhallen kl. 8.35 Slagelse St., busterminalen kl. 8.45 Pris: Medlem 400 kr./ledsager 600 kr.

Kontonr.: 4398 3556266093 Frist: Tilmelding fra den 16. juni Tilmelding: Kirsten Nordbo – bemærk ny e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: Læs mere på www.seniorfinans.dk Region Midtjylland – Aarhus Besøg på Vestermølle v/Skanderborg Sø Kl. 12 starter vi med den store frokostbuffet. Ca. kl. 13,30 guidet rundvisning som omfatter: Riddersalen og den historiske lade. Vandturbine og mel fra stenkværn – (kan købes m/opskrifter). De

FINANS Juni 2017

laver vand til jævnstrøm og lys. Udstillinger om mad og landbrug gennem tiderne, samt om andelsbevægelsens betydning. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk.

Tid: Den 24. august kl. 11,45.

Sted: På Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg Pris: 100 kr. pr. medlem kontonr.: 4716-4716182096.

Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Drikkevarer for egen regning.

Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet vil man blive afkrævet en betaling på kr. 250 Frist: Bindende tilmelding senest den 14. august.

Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Da vores erfaring med omdelingen af finans er meget dårlig, anbefaler vi vore medlemmer i hele regionen til altid at benytte vores hjemmeside - www.finansseniormidtjylland.dk.

Alle arrangementer vil fremgå af hjemmesiden samtidig med, at der indrykkes meddelelse i bladet.

Region Midtjylland - Ringkøbing Kør selv tur til Kongenshus mindepark og Grønhøj kro Oplev det smukke og fredede hedelandskab ved Kongenshus - fredet siden 1943.Hedearealet er ca. 1200 ha - bl.a

.indgår mere end 1.000 får i hedeplejen.

Den jyske hede dækkede i 1700-tallet ca. 1/3 af landskabet - i 1950 udgjorde hedelandskabet kun ca. 2 procent. Se og hør om egnens spændende historie, hvor vi får en guidet rundvisning .

Vi mødes ved udkigstårnet kl. 10.00.

Indkørsel ved Vestre Skivevej 142, Daugbjerg, 8800 Viborg. Følg grusvejen.

Der er kun den samme. Se eventuelt på www.kongenshus.dk Efter rundvisningen kører vi til Grønhøj kro. Kl. ca. 12.30 serveres en 2 retters menu incl. 1 glas vin/øl/vand + kaffe.

Efter middagen er der tid til at besøge Morten Korch museet, Kartoffeltyskermuseet, mindesten og mindestue for faldne RAF soldater samt landbrugsmuseet. (Alt er beliggende omkring kroen).

Tidspunkt: 5. september kl. 10.00 Pris: Medlemmer kr. 100, ledsager kr. 235,Kontonummer: 0871- 4160065988 Frist: 18. august Tilmelding til: Finn Lykke. E-mail: finn@thue.dk Bemærkning: Oplys navn/e og postnummer ved tilmelding.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

ven ca. 10.15 og får en lille introduktion, inden vi på egen hånd beæger os rundt.

Ved 12-tiden kører bussen til Gyrstinge Skovkro ,hvor vi indtager vores frokost efterfulgt af kaffe. Efter kaffen kører bussen til Bjernede Kirke som en af Sjællands eneste rundkirker. Hvis det er muligt vil vi få en rundvisning Tid: 23. august Sted: Busafgang kl. 7.45 Industrihaven 10 Frederiksværk (Adrian Bus, hvor der er mulighed for Parkering kl. 8.30 opsamling på Carlsbergvej i Hillerød overfor stationen kl. 9.00 Frederikssund st.

Tilbage i Hillerød ca. 17.00 Pris: Medlemmer 225 kr., ledsager 450 kr.

Kontonummer: reg. 1551-3719 4678 14 Frist: 1. august Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Max. 50 medlemmer, ledsager kun hvis der er plads. Tilmelding er først gældende når du/I har betalt og fået mail med bekræftelse.

Afbud på dagen ring 4086 5523.

Region Hovedstaden - Nordsjælland Bustur til ZEN haven ved Stenlille ZEN haven er en japansk inspireret 24.000 m2 stor have, som også byder på spændende fiskedamme med KOI karper i massevis. Vi ankommer til ha-

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Syddanmark, Vejle Sensommerbustur, 23. august Region Hovedstaden – København Tur til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, 29. august Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde, 4. juli Region Sjælland – Storstrøm Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen, 16. august

Region Sjælland – Vestsjælland Heldagstur til Svendborg og Valdemars Slot, 16. august Region Midtjylland - Aarhus Besøg på Vestermølle v/Skanderborg Sø, 24. august Region Midtjylland – Ringkøbing Kør selv tur til Kongenshus mindepark og Grønhøj kro, 5. september Region Hovedstaden – Nordsjælland Bustur til ZEN haven ved Stenlille, 23. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

Medlemsnr.:

Stiger på i:

49

50

FINANS Juni 2017

MICHAEL BUDOLFSEN

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Der er så langt til Estland …

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

De fleste af os anerkender, at verden bliver mere og mere global. Det er en fast del af vores hverdag – i vores mad, i mediebilledet, i vores rejsevaner – og på vores arbejdsmarked.

Her er nationalgrænserne i den grad noget helt andet, end de var engang. Job flyttes frem og tilbage over landegrænserne, og nogle gange ved vi vel nærmest ikke engang, i hvilke lande den enkelte funktion udføres i en virtuel, digital og global verden.

Men det medfører også problemstillinger, der bliver stadig mere vanskelige og komplekse. Ikke mindst i forhold til det arbejdsmarked, der udvikler sig lige så globalt som de virksomheder, hvor vi er ansat. Det er ikke nødvendigvis en specielt ny problematik. Men den bliver bestemt ikke hverken mindre eller mindre uaktuel, som tiden og udviklingen skrider frem.

I de ”danske” finansvirksomheder har globaliseringen også fået et helt konkret ansigt med aktiviteter i en lang række lande. Og problemet for os som medarbejdere og fagforening handler ikke alene om kompetencer og løn.

Vi ser i stigende grad virksomheder, der agerer forholdsvis ansvarligt i deres hjemlande, hvor de tegner overenskomster og har respekt for medarbejder- og fagforeningsrettigheder efter den danske tradition, men når de flytter arbejdet ud til for eksempel Øst- og Centraleuropa, agerer de nærmest som en kolonination.

Vi har for eksempel set vesteuropæiske banker totalt negligere, at deres arbejdsgiverforening i Slovakiet har annulleret samtlige overenskomster i banksektoren, og vi ser lige nu, hvordan DNB og Nordea i Baltikum fusionerer deres aktiviteter i en fælles bank, Luminor.

”Selvfølgelig skal overenskomster forhandles efter lokale forhold, men vi skal ikke konkurrere på social dumping”

I Nordea i Estland har omkring 80 procent af de ansatte meldt sig ind i fagforeningen og ønsket overenskomst med ledelsen. Det ønsker Nordea i Estland ikke at forpligte sig til, ligesom fællestillidsmanden har fået at vide, at hendes leder ikke vil anbefale hende til et job i den nye bank. Det er bare et par af de situationer, vi står over for.

Men vedrører det så os, kunne man sige? Kan vi ikke være ligeglade? Der er jo langt til både Slovakiet og Estland.

Skal ude af øje virkelig også bare være ude af sind?

Det korte svar er nej. For først og fremmest har vi som privilegerede her i Danmark et ansvar for, at ”vores” virksomheder også opfører sig anstændigt og respekterer helt grundlæggende rettigheder, når de agerer på ”udebane”.

Men det handler også om, at der i globaliseringen jo ligger et konkurrenceelement – og vi skal konkurrere om jobbene på fair vilkår. Selvfølgelig skal overenskomster forhandles efter lokale forhold, men vi skal ikke konkurrere på social dumping. Virksomhederne agerer globalt, og derfor indgår vores forhold som medarbejdere også i en global sammenhæng i sidste ende. Det er en stor udfordring og en stor kamp. Men den skal tages.

Vi skal styrke vores kolleger for at styrke os selv. Det skal vi gøre, fordi det er rigtigt. Og det skal vi gøre, fordi det giver rigtig god mening. Hvis vi altså ikke også er blevet os selv nok – her på hjemmebane.

Læs også ’Nordiske storbanker chikanerer fagforening’, side 34 Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 6. 2017 Næste nummer: fredag 18. august Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Birgitte Aabo Baa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 30. juli Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Jasper Carlberg

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi kunderådgivere til: Københavnsområdet Herning Roskilde

Vi finansierer vækst i hele landet Vil du med på holdet?

Siden 1992 har vi hjulpet flere end 6.600 virksomheder landet over med finansiering.

Mange af dem kender du sikkert. Trustpilot, Billetto, Vivino, Falcon Social, Universal Robot og Labster er bare nogle af dem, der gennem årene har fået finansiering fra Vækstfonden.

Stor efterspørgsel på risikovillig kapital I 2016 var vi med til at finansiere 810 virksomheder for et samlet beløb på mere end 2,4 mia. kr., og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på vores lån, garantier og kautioner. Det afspejler et betydeligt behov for risikovillig finansiering til vækst i små og mellemstore virksomheder, og vi har løbende brug for at ruste op på medarbejderfronten for at imødekomme efterspørgslen.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi er 150 medarbejdere fordelt på Vækstfondens kontorer i henholdsvis Hellerup, Vojens og Randers. Hverdagen er præget af højt tempo, stor faglighed, dynamik og en uformel omgangstone. Vores tre værdier, ambition, åbenhed og respekt, er en rød tråd i det daglige arbejde.

Bliv en del af holdet Vi søger jævnligt nye kolleger. Vil du også arbejde med at sikre vækst i danske SMV’er? Så følg med på vf.dk, LinkedIn, Twitter og Facebook. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Læs mere på vf.dk

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond. Vi medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer og danske finansieringsinstitutter har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr.