Magasinet Finans nr. 7/2010

Finansforbundets magasin nr. 7, 2010

modvind PÅ LEDERGANGEN Andelen af kvindelige ledere stiger kun med et procentpoint om året, selv om alle taler om, at der skal flere kvinder i chefstolene.

Måske skyldes det, at stillingsopslagene er for maskuline. Læs side 12

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

indhold 12 Jeg havde aldrig selv søgt jobbet

16

ykredits fokus på at finde kvindelige lederkandidater gjorde, N at Lene Rosenberg blev kontorchef for lønafdelingen i Nykredit Bank

16 Overarbejde knækkede Ann

overarbejde knækkede ann

ellem 600 og 800 overarbejdstimer på et år pressede Ann Darville så M hårdt, at hun endte med at få en depression

18 Netværket hjalp mig til nyt job

F yrede medarbejdere fra Alm. Brand Bank fortæller om, hvordan de på forskellig vis kom tilbage i finanssektoren

22 Byens smukke rivejern

Middelfart sparekasse har skabt et mesterværk på byens havnefront

26 banker på anklagebænken

E n række pengeinstitutter er involveret i juridiske slagsmål med kunder og myndigheder

28 et fair forhold mellem rådgivning og salg

et kan godt hænge sammen både at følge ledelsens retningslinjer D og at være en god rådgiver med kundens behov for øje, siger nordjysk investeringsrådgiver

30 TEMA: outsourcing

Tema: outsourcing

30-37

lobaliseringen kan betyde, at tusindvis af finans-it job flytter G fra Danmark til udlandet i de kommende år

40 bankgigant med vokseværk

J apan Post Bank, der er verdens største bank målt på indskud, vil med den japanske regerings accept fordoble sin størrelse

44 headhuntet som 63-årig

ove Bech Sørensen er som 70-årig fortsat i fuld vigør som kasserer i T Middelfart Sparekasse

det faste

40

bankgigant med vokseværk

4-11

Nyheder

7

leder

38-39

globalt

43

bankhistorie

50

spørgehjørnet

51

juristeriet

52

Ajour – meddelelser og medlemstilbud

54

arrangementer for ledige og seniorer

56-58

Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7, august 2010. Næste nummer fredag fredag 3.september 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest torsdag 12. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jasper Carlberg

Finans august 2010

3

Nyheder

❜

En integration af nationalbank og finanstilsyn vil betyde, at informationerne kan flyde mere frit.

Hertil kommer, at et land som Danmark med begrænsede ressourcer af folk og kompetencer kunne få bedre resultater ud af den samlede tilsynsvirksomhed ved at lægge aktiviteter sammen“.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Dagbladet Børsen

bankerne betaler mest i selskabsskat

Danskerne holder af deres bank

Tre ud af fire danskere er glade og tilfredse med forholdet til deres bank, viser en undersøgelse, som Berlingske Research har foretaget blandt 1.800 bankkunder.

Kun 6,9 procent af de adspurgte er utilfredse eller meget utilfredse med deres bankforbindelse. Før finanskrisen overvejede ni procent af skifte bank, men nu er andelen vokset til 12,3 procent ifølge undersøgelsen, som Berlingske Tidende refererer.

Den finansielle sektor har ifølge Finans­ rådets nyhedsbrev i mange år betalt en uforholdsmæssig stor procentdel af den samlede selskabsskat. Således bidrog de finansielle virksomheder med 28 procent af den samlede selskabsskat i perioden 2001-2008, hvilket er mere end dobbelt så meget, som den samlede industri eller handelsbranchen har bidraget med i samme periode.

Flere sager om hvidvask

4

Finans august 2010

ling fra 201 i 2005 til 753 i 2009.

I 2009 blev der også indledt et intensivt samarbejde med SKAT, som nu permanent har to medarbejdere siddende i Hvidvasksekretariatet. Disse specialister fokuserer på analyse af hvidvaskunderretninger for at finde indikatorer på skatte- og afgiftskriminalitet, og Hvidvasksekretariatet har på den baggrund afgivet oplysninger om 59 mistænkelige transaktioner til SKAT i 2009. 30 af de 59 sager er afsluttet, og det har ført til, at skattemyndighederne har fundet 164 millioner kroner i unddraget skat. Mange af sagerne vender nu tilbage til politiet som anmeldelser.

Ni egentlige straffesager er afsluttet i årets løb, og de har indbragt omkring 25 millioner kroner./ET Foto: Territorium

2.095 indberetninger om mistanker om hvidvask kom der i 2009 ifølge Hvidvasksekretariatets netop offentliggjorte årsrapport. Det er en vækst på 35 procent i forhold til 2008.

Nye mere sofistikerede it-systemer med indikatorer for mistænkelige transaktioner bringer antallet af indberetninger op, ligesom det faktum, at vekselbureauer og pengeoverførselsvirksomheder er blevet meget mere flittige til at indberette. Hvor de to kategorier for eksempel indberettede 236 tilfælde i 2005, kom de i 2009 op på 1.296 indberetninger – næsten en seksdobling. For pengeinstitutterne var der tale om næsten en firedob-

nyheder

Klart ja til ny overenskomst 95 procent af de medlemmer, der deltog i urafstemningen, har sagt ja til den etårige overenskomstaftale, der blev indgået med FA sidst i maj

Foto: Casper Balslev

32.200 medlemmer (svarende til 74 procent) deltog i urafstemningen om den etårige overenskomst, der blev indgået med FA fredag den 28. maj, og heraf stemte 30.614 (95,1 procent) ja.

1.395 (4,3 procent) stemte nej til aftalen, som udløser en generel lønstigning på 1,07 procent per 1. april 2011.

Finansforbundets formand er meget tilfreds med det klare resultat af urafstemningen. ”Vi er i en ekstraordinær situation, hvor det er afgørende, at hele sektoren udviser ansvarlighed – og det har medarbejderne nu gjort deres til. Med det udgangspunkt synes jeg også, at vi har opnået en fornuftig aftale, og det er vi rigtig glade for, at vores medlemmer er enige i og bakker op om”, siger Kent Petersen.

Han hæfter sig ved, at der i forbindelse med den indgåede aftale nu nedsættes to udvalg med repræsentanter fra arbejdsgivere og lønmodtagere, som skal kigge nærmere på henholdsvis arbejdstidsregler og bestemmelserne om kompetenceudvikling.

Ansatte i Finansforbundets sekretariat talte de 32.200 stemmer op mandag den 28. juni.

”Jeg håber, at udvalgsarbejderne kan munde ud i nogle gode aftaler ved næste overenskomstforhandling. Der er et stort behov for at se nærmere på arbejdstidsreglerne, og jeg håber, det i udvalget bliver muligt at diskutere, hvordan vi fremadrettet gerne vil indrette arbejdstiden og ikke kun fokusere på justeringer af de nuværende regler. Tilsvarende ligger der en stor udfordring i at få moderniseret de

gældende bestemmelser om kompetenceudvikling, så vi kan få flere medarbejdere til at gøre brug af dem”, siger Kent Petersen.

Det rungende ja til den etårige overenskomst var endnu større hos medlemmerne af DFL (Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening), hvor 97 procent stemte for. Blandt forsikringsfunktionærerne var stemmeprocenten på 76. /CJO

Pension udgør mere af lønnen Finansansattes indbetalinger til pension og ATP udgjorde 16,4 procent af den samlede løn i 2009 mod 15,6 procent året før, viser strukturstatistikken for 2009 som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har offentliggjort.

Ifølge statistikken, der omfatter omkring 67.600 medarbejdere i den finansielle sektor, var gennemsnitslønnen for medarbejdere uden ledelsesansvar 44.624 kroner om måneden i 2009. Månedslønnen indeholder, løn, pension, ferietillæg, personalegoder og

1/12 af årlige engangsbeløb som fx. bonus.

For medarbejdere med ledelsesansvar var den gennemsnitslige månedsløn sidste år 70.130 kroner, oplyser FA.

Finans august 2010

5

nyheder

hver femte kasserer udsat for trusler Foto: Territorium

Truende kunder er fortsat et stort problem for bankansattes psykiske arbejdsmiljø. I Finansforbundets seneste trivselsrundspørge fra juni til 695 medlemmer svarer 20 procent af de adspurgte kasserere, at de inden for de seneste seks måneder er blevet truet. Det er henholdsvis otte og ni procentpoint flere end ved tilsvarende rundspørger i september og december 2009.

Til gengæld oplever færre privatkunderådgivere trusler nu (otte procent) end tidligere (11 procent i december 2009).

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er bekymret over, at tendensen med trusler mod finansansatte fortsætter, og appellerer til, at man på arbejdspladserne indfører retningslinjer for, hvordan man forebygger og håndterer truende kunder. ”Det er virksomhedens ansvar, at de ansatte er klædt på til at håndtere truslerne. Men det er mit indtryk, at man mange steder ikke har taget fat i problemstillingen endnu”, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans./CJO

Fyret før ferien Lang ferie, rigtig lang ferie, var budskabet til ti medarbejdere i EBH Finansservice og fem i VP Securities i slutningen af juni.

EBH Finansservice er underlagt statens afviklingsselskab Finans Stabilitet, men det var selskabets egen ledelse, der måtte træffe beslutningen om at lave en fyringsrunde blandt de 120 medarbejdere. Lena Liisberg, der er tillidsmand i EBH Finansservice, er ærgerlig over fyringerne. ”Det er et chok for dem, der er afskediget. Der sker en trimning af virksomheden, fordi vi er i en salgssituation, men vi er kede af at skulle sige farvel til nogle gode og dygtige kolleger”, siger Lena Liisberg til Nyhedsbrevet Finans.

Syv af de afskedigede arbejder i Horsens, men de sidste tre er fra København. Medarbejderne er fritstillet, og de vil ikke blive modregnet, hvis de finder et nyt job. For de ansatte i VP Securities er der også tale om tre måneders ekstra løn, i forhold til hvad de er berettigede til ifølge overenskomsten. Så rundhåndede har de ikke været hos Finansiel Stabilitet, hvor de kun har fået en uges ekstra ferie. Til gengæld er alle kunde- og konkurrenceklausuler frafaldet./JSI

6

Finans august 2010

Danske banker består stresstest Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank klarede sig alle igennem den store stresstest af den europæiske banksektor uden anmærkninger.

91 banker deltog i stresstesten, som EU's banktilsynskomité, Cebs, stod bag. Syv banker fik dumpekarakter. De dumpede banker, der har brug for at rejse mere kapital for at kunne overleve eventuelle nye kriser i finanssektoren, omfatter tyske Hypo Real Estate, den statskontrollerede græske ATEbank, den spanske Caixa Catalunya og yderligere fire spanske sparekasser. Lokale Pengeinstitutter undersøger nu muligheden for at laver en tilsvarende stresstest for mindre banker, så de i lighed med de store danske banker, der har bestået den internationale test, lettere kan tiltrække penge fremover.

❜

Lige nu er det nemt nok at være tilsyn, i den forstand at den dagsorden, vi har, der handler om styring og nedbringelse af risici, også er den, bestyrelserne arbejder ud fra. De er grundlæggende blevet forskrækkede over, at de har haft et lidt for optimistisk syn på de risici, der var på bøgerne. Problemet er, om de også husker det om tre-fem år”.

Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet, til Berlingske Business

leder

Sektoren savner ledelser, der tænker visionært og længere end til næste kvartalsregnskab

vi forventer ansvarlige arbejdsgivere Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Finansforbundet, indgik i juni måned en etårig forlængelse af overenskomsten med det formål at bidrage til at skabe ro i en hårdt trængt sektor. Og 95 procent af jer, der stemte om overenskomsten, sagde ja til den ansvarlighed.

Naturligvis med den forventning, at arbejdsgiverne var indstillet på samme ansvarlighed. Derfor er det mildest talt en overraskelse, at Lokale Pengeinstitutter og Danske Bank 6. juli sendte en besynderlig feriehilsen til alle os, der var på vej på sommerferie. I Børsen kunne man nemlig læse, at Lokale Pengeinstitutter forventer reduktioner i 2010 på niveau med 2008, og at Danske Bank forudser personalereduktion i form af naturlig afgang. Sådanne udtalelser bidrager bestemt ikke til at skabe ro på arbejdspladserne – snarere tværtimod.

Ikke alene kan den slags udtalelser skabe usikkerhed og utryghed, men det er altså også en hån mod de medarbejdere, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne, fordi de er færre til at løfte arbejdsopgaverne. For det siger sig selv, at når man ved fyringer og ansættelsesstop har skåret cirka 3.000 finansansatte væk, så har det altså konsekvenser for de medarbejdere, der sidder tilbage med mange flere opgaver. For der er intet, der tyder på, at opgaverne over en bred kam er blevet færre.

Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse viser, at arbejdspresset er i stigning, og at hver syvende finansansatte oplever helbredstruende stress. Liv og lemmer står altså på spil her, og det nytter ikke, at arbejdsgiverne lukker øjnene for de kendsgerninger. Det kan være, at virksomhederne føler, at de handler ansvarligt i forhold til at maksimere aktionærernes udbytte. Men det er bestemt ikke ansvarligt at gamble med medarbejdernes helbred i jagten på det mål. Og på den lange bane er det heller ikke rentabelt for virksomheden og dermed for aktionærerne – for det er dyrt for en sektor, der lever af dygtige og kompetente medarbejdere, at slide dem ned.

I stedet for den destruktive adfærd burde virksomheden satse på kompetenceudvikling, så de er klar, når nye udfordringer banker på. Men heller ikke på det felt har der vist sig vilje til initiativer; kompetenceudviklingen er stort set gået i stå på de danske finansarbejdspladser. Sektoren savner simpelthen ledelser, der tænker visionært og længere end til næste kvartalsregnskab. Finansforbundets medlemmer har vist viljen, nu venter vi bare på, at arbejds­giverne kvitterer. n

Finans august 2010

7

nyheder

Rekordmange føler sig stressede 39 procent oplever symptomer på stress, og mere end hver syvende har helbredstruende stresssymptomer, viser en ny trivselsmåling blandt 695 medlemmer af Finansforbundet

Stressniveauet blandt de ansatte i finanssektoren fortsætter med at stige. 39 procent oplever symptomer på stress i den seneste trivselsmåling fra juni 2010, som Finansforbundet har gennemført blandt 695 medlemmer. Det er et par procentpoint højere end en måling fra marts og markant flere end tilsvarende målinger i 2009, hvor i gennemsnit 32 procent angav, at de følte sig noget eller ret meget eller virkelig meget stresset.

Andelen af personer, som har helbreds­ truende stresssymptomer (dvs. føler sig ret meget eller virkelig meget stresset) er også øget fra 11 til 15 procent det seneste halve

år. Stressniveauet er aldrig tidligere målt så højt.

57 procent af de adspurgte svarer, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde i et højere tempo, hvilket er otte procentpoint højere end målingerne fra 2009, og næsten hver tredje (32 procent) svarer i den nyeste måling, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over.

I 2009-målingerne var tallet 25 procent. ”Det er meget alvorligt, at så mange af vores medlemmer føler sig stressede og op­lever stort arbejdspres. Men egentlig er det ikke underligt, når man tænker på, at virksomhederne har fyret omkring 3.000 med­

arbejdere det seneste halvandet år. Det har helt sikkert betydet, at mange skal løbe stærkere for at klare opgaverne. Samtidig giver finanskrisen en stor usikkerhed om, hvad der skal ske i fremtiden”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyheds­ brevet Finans.

Hun opfordrer virksomhederne og Finansforbundets tillidsmænd til at sætte trivsel og arbejdspres på dagsordenen. ”Ledelsen må tage ansvar for de ansatte.

Det er ikke i orden, at man presser medarbejderne i den grad, som vores trivselsmåling her antyder“, siger Solveig Ørteby./CJO

Max Bank dømt i medarbejderaktiesagen Sø- og Handelsretten har fredag den 25. juni dømt Max Bank til at udlodde gratisaktier til medarbejdere, som er fratrådt i 2007. Sagen drejer sig om, hvorvidt en aktieordning rettet mod medarbejderne i Max Bank A/S er omfattet af aktieoptionsloven, hvorefter medarbejdere, der selv opsiger deres stilling, mister retten til aktierne.

Finansforbundet og advokat Jakob Goldschmidt, som har ført sagen på vegne af de

8

Finans august 2010

fratrådte medarbejdere, mener, at Max Bank er forpligtet til at udlodde gratisaktier, og at banken også skal betale fuldt udbytte fra 2007 og frem.

Sø- og Handelsretten giver Finansforbundet og medarbejderne medhold i dette. Den tredje påstand fra forbundet og medarbejderne om, at Max Bank skal anerkende, at aktierne overdrages uden båndlæggelse, har man også fået medhold i.

I 2007, hvor de pågældende medarbejdere forlod Max Bank, havde aktieportionen en værdi på op til 5.000 kroner.

Tidligere har Finansforbundet kørt sager mod 11 andre virksomheder. De seks af sagerne har forbundet helt eller delvist vundet. Ud af de 11 sager er de ti anket til Højesteret, som behandler dem i efteråret 2010. /CJO

Sparinvest VideoCast Besøg videocast.sparinvest.dk, hvor du kan se nye videointerviews hvert kvartal

På videocast.sparinvest.dk har du mulighed for at høre vores porteføljeforvaltere fortælle om status på afdelingerne og strategierne bag vores investeringer.

Se blandt andet chefporteføljeforvalter Jens Moestrup Rasmussen fortælle om, hvordan Sparinvest Value Aktier har klaret sig gennem andet kvartal 2010, eller hør chefporteføljeforvalter Jacob Loiborg fortælle om strategien bag Sparinvest Nye Aktiemarkeder.

n Se alle videointerviews på videocast.sparinvest.dk

nyheder

Fædreorlov vinder frem På blot et år er antallet af dage, som fædre i Finanssektoren bruger på fædreorlov, steget fra 37 til 40 dage Modelfoto: Lisbeth Holten

Siden finansansatte i 2003 fik fire ugers barsel inden den 14. uge af barnets fødsel, og tre måneders fædreorlov med fuld løn i den resterende periode, er antallet af dage, som fædre i finansierings virksomheder mv. bruger på orlov steget. Før indførelsen af den betalte fædreorlov var tallet i gennemsnit 21 dage, i 2004 lå det tal på 30, og i dag altså på 40 dage. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er en fantastisk sejr for ligestillingen og for børnene, at mandlige finansansatte i stigende grad anvender de muligheder for orlov, der er i overenskomsten, mener Finansforbundets formand Kent Petersen.

"Vores fokus har både været på barnets tarv – at muligheden for at gå hjemme med mor eller far i 12 måneder er til stede – og at pligten eller rettigheden om du vil, til at gå hjemme ikke kun er placeret ved moderen.

Tallene er en dokumentation for, at vi så rigtig, da vi i sin tid fik gjort det muligt for de mandlige finansansatte at få tre måneders betalt orlov via overenskomsten", siger Kent Petersen.

Tendensen har været, at topledere eller lønmodtagere på højeste niveau er de grupper,

Mænd i finanssektoren udnytter i højere grad end nogensinde muligheden for at tage fædreorlov.

som tager mest orlov. Det er ingen undtagelse i Finanssektoren. Topledere eller lønmodtagere på højeste niveau i Finan­sieringsvirksomheder mv., hvis børn blev født i 2008, tog i gennemsnit 52 dages orlov. Det nye er, at også løn-

modtagere på grundniveau tager orlov i stigende grad. Lønmodtagere på grundniveau, hvis børn blev født i 2008, tog 35 dages fædre­orlov, mod 30 dage for dem, hvis børn blev født året før./SF

Støtte til udsatte børn

Forstander for Mælkebøtten Kirsten Ørgaard og Finansforbundets formand, Kent Petersen, ved overrækkelsen af checken fra Finansforbundet.

10

Finans august 2010

Finansforbundets hovedbestyrelse har besluttet at donere 25.000 kroner til aktivitetscenteret og døgninstitutionen Mælkebøtten i Nuuk i Grønland. Mælkebøtten, der blev etableret i 2006 på initiativ af Red Barnet, Lions Club i Nuuk, Nuuk Rotary Klub og Grønlands Arbejdsgiverforening, gør en stor indsats for at hjælpe børn, der er udsat for omsorgssvigt. I dagtimerne er huset åbent for alle børn i alderen 0-17 år, og om natten kan børn, der på grund af druk og fest i hjemmet ellers vil være henvist til gaden, overnatte i huset.

Mælkebøtten er en privat institution, der drives for fondsmidler fra private.

FINANSFORBUNDETS FREMTID TIL DEBAT Finansforbundet holder sit 10. ordinære landsmøde fra tirsdag 28. september til fredag 1. oktober 2010 i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor omkring 250 delegerede udstikker rammerne for forbundets arbejde i de kommende år.

nyheder

Eksperimentarium for fremtidens penge Hos PBS i Ballerup slår man i løbet af efteråret dørene op for et eksperimentarium, hvor man for eksempel kan prøve at bruge mobiletelefonen som betalingsmiddel Et fysisk eksperimentarium, hvor interesserede brugere kan komme og afprøve fremtidens betalingsteknologier, ser dagens lys hos PBS i Ballerup i løbet af efteråret. Det sker som et led i projektet ”Fremtidens penge”, som CFIR (Copenhagen Finance IT Region) har taget initiativ til i forbindelse med sine bestræbelser på at udvikle hovedstaden til Nordeuropas førende finansmetropol.

Med i projektet, der udfordrer kontanternes position som betalingsmiddel, er blandt andre IBM, Danske Bank, Innovation Lab, CBS, Cellpoint Mobile og PBS. ”Eksperimentariet handler udelukkende om at teste brugernes præferencer. Det kan for eksempel være, hvordan forskellige aldersgrupper reagerer på at bruge mobiltelefonen som betalingsform. Når vi så

forhåbentlig i løbet af få år har nogle interessante match mellem, hvad brugerne kan lide og de nye betalingsteknologier, formidler vi det videre til banksektoren, som så kan prioritere dette Så er vi godt på vej mod det Så er vi godt på vej mod det kontantløse samfund”, siger Mette Grimm Munck, senior manager med ansvar for nye betalingsteknologier i PBS, med et glimt i øjet.

Hun peger på, at vaner og psykologi betyder meget for, hvordan forbrugerne tager imod ny teknologi, hvilket overgangen fra Dankortbetaling med magnetstribe til chip er et eksempel på.

Eksperimentariet hos PBS er det første sted i verden, hvor man gennemfører en større undersøgelse af forbrugernes forhold til nye betalingsteknologier.

En af de væsentligste er den såkaldte NFC-teknologi

(Near Field Communication), som gør, at mobiltelefonen trådløst kan kommunikere på kort afstand med alle mulige typer af genstande, der har en modtager i sig som for eksempel andre elektroniske enheder som et kamera eller en betalingsterminal, men også reklamesøjler eller plakater på gaden.

Det gør det for eksempel muligt at købe billetter til den koncert, man ser omtalt på en plakat på gaden.

Mette Grimm Munck forventer, at de fleste bruger af eksperimentariet vil tage godt imod de nye måder at betale på. ”Jeg er tidligere blevet citeret for at sige, at vi i 2014 kan stå i supermarkedet og betale vores varer med mobiltelefonen, og det tror jeg fortsat på”, siger Mette Grimm Munck til Nyhedsbrevet Finans./CJO

Sms* finans til 1969 og hør mere!

* koster kun alm. sms-takst.

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans august 2010

11

ligestilling

Et langt sejt træk Fra 1998 til 2003 steg andelen af kvinder på ­ledelsesposterne rundt om i Danmark med 40 procent. Siden da er andelen af kvindelige ledere steget støt, men langsomt med cirka en procent om året, så kvinder i dag udgør omkring 27 procent af alle ledere i Danmark.

Trods større fokus fra både arbejdsgivere og politikere er det ikke lykkedes for Danmark at få øget antallet af kvindelige ledere i samme takt som de øvrige EU-lande. Faktisk ligger Danmark på en tredjesidsteplads med hele otte procent færre kvindelige ledere end gennemsnittet blandt samtlige EU-lande. Det er især på topleder­ posterne, at Danmark halter alvorligt bagefter de andre EU-lande.

Professor på Nationaløkonomisk Institut ved Aarhus Universitet Nina Smith, der har forsket i kønsforskelle på arbejdspladsen og i hjemmet, mener, at det er vigtigt, at der bliver holdt fast i de initiativer for flere kvinder i ledelse, der er ­blevet igangsat i det seneste par år. ”Vi ser en meget stor interesse fra virksom­hederne om at rykke på det her, men det er jo ikke noget, som vi kommer til at se resultater af på den korte bane.

I mange af de nordiske lande er der blevet indført kvoter i for eksempel bestyrelser, men det er en idé, der ikke har vundet indpas hos hverken politikere eller arbejdsgivere i Danmark.

Heller ikke hos Nina Smith, der stadig mener, at det er det lange seje træk, der vil skabe det bedste resultat. ”Det er ikke kun holdningsændringer hos politikere, arbejdsgivere og mænd generelt, der skal til, også kvinderne må på banen. En af de største barrierer, viser mange af vores undersøgelse, er den lange barsel, som vi har i Danmark, og som kvinder stadigvæk tager den største del af“./SF

12

Finans august 2010

Jeg havde aldrig selv søgt jobbet At Lene Rosenberg i dag sidder som kontorchef for lønafdelingen i Nykredit Bank, skyldes i høj grad, at Nykredit har fokus på at finde kvindelige lederkandidater, hvis der ikke har været nok kvinder til lederstillingen

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Jakob Mark

Egentlig var teamleder Lene Rosenberg ved at kigge uden for Nykredits mure for at finde nye udfordringer arbejdsmæssigt.

Indtil den dag en anden chef i Nykredit prikkede hende på skulderen og opfordrede hende til at overveje et job som kontorchef for lønområdet i Nykredit. I hånden havde han et stillingsopslag, som Lene slet ikke havde set, men som, hvis hun havde set det, højst sandsynlig aldrig ville have søgt. ”Programmering, systemsuperbruger, regnskab og lønbehandling – nye fagområder, som jeg ikke kendte noget til. Jeg er vel, som kvinder er flest. Hvis ikke jeg kan nogen af de ting, der står på listen, så er det heller ikke noget, jeg ville overveje at søge. Men min chef fik mig til at se, at der faktisk godt kunne ligge de udviklingsmuligheder, som jeg søgte efter, i jobbet. Samtidig med at jeg kunne afprøve nogle af de kompetencer, som jeg havde opbygget som teamleder. Han var i hvert fald ret sikker på, at jeg havde evnerne til at sætte mig ind i det nye“, fortæller Lene.

Intern rekruttering Grunden til, at Lenes chef kom og prikkede hende på skulderen, var, at Nykredit har besluttet, at der altid skal være både kvindelige og mandlige kandidater til opslåede lederjob. I tilfældet med jobbet som kontorchef havde Nykredit ikke fået tilstrækkeligt mange kvindelige ansøgere, derfor ledte HR-

afdelingen proaktivt efter kvalificerede kvindelige kandidater i organisationen.

Det er Lene glad for. Hun tog en snak med sin kommende chef og personalekonsulenten om jobbet og har siden marts i år været kontorchef i Nykredit i Viby. Og selvom det har været hårdt at sætte sig ind i de nye ting og få et nogenlunde overblik, har hun ikke fortrudt et sekund, at hun tog springet. ”Det er jo en enorm læringsproces, og det giver en stor ballast, at jeg nu prøver kræfter med noget helt andet. Det regner jeg også med giver mig endnu bedre muligheder fremadrettet“, siger Lene.

Hun ved nu, at hun vil skænke det en ekstra tanke, når hun ser et stillingsopslag, som ikke umiddelbart appellerer til hende, men hun så gerne, at stillingsopslag var formuleret mere på de personlige kompetencer og de udviklingsmulig­ heder, der ligger i jobbet, frem for kun at kræve erfaring med det faglige indhold. ”Det er jo ikke, fordi kvinder ikke gerne vil det faglige, men vi fortolker nok lidt anderledes på stillingsopslag med lister op og ned med, hvor mange ting man skal kunne for at bestride jobbet. Ledelse handler jo i lige så høj grad om de personlige og menneskelige egenskaber og lysten til at udvikle sig selv, andre og forretningen“. n

➼

Finans august 2010

13

ligestilling

➼

jobannoncer er for maskuline Virksomheder kan komme langt ved at skrive mere om lederjobbets blødere sider i stillingsopslag, hvis man gerne vil tiltrække flere kvindelige ledere. Det konkluderer en undersøgelse, som en række forskere på Aalborg Universitet har lavet i samarbejde med Spar Nord Bank

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Målrettet, klar på udfordringer, opgavefokuseret, skabe resultater på bundlinjen. Det er ord, som forbindes med maskuline egenskaber – ord, man ofte kan genfinde på stillingsopslag til lederjob. Men hvis virksomhederne gerne vil tiltrække flere kvindelige ledere, er det vigtigt, at ord som udvikling og samarbejde også får en plads i et stillingsopslag.

Det mener lektor på Institut for Sprog og Kultur på Aalborg Universitet Lise-Lotte Holmgreen. Hun har sammen med en række forskere på Aalborg Universitet blandt andet undersøgt, hvilken betydning det sprog, som stillingsopslag formidler, har for, hvor mange kvinder der søger en stilling. Undersøgelsen er en del af et større forskningssamarbejde med Spar Nord Bank om mænd og kvinders lyst til at blive ledere i banken. ”Sproget er med til at forme den virkelighed, som vi lever i.

Den måde, vi taler om en leder på, er med til at definere, hvad der er en god leder, og hvad han eller hun skal kunne. Vores undersøgelse viste, at den måde, man talte om lederjobbet på i Spar Nord, var forbundet med det, som man stereotypt ville kalde særligt maskuline karaktertræk – eksempelvis målrettet, selvsikker, opgavefokuseret. De træk blev så fremtrædende i stillingsannoncerne. Der risikerer man så at miste en

14

Finans august 2010

del kvinder på den baggrund“, forklarer Lise-Lotte Holmgreen, der understreger, at mange kvinder også kan og vil de samme ting, som mændene, men ofte fokuserer på andre ting. ”De vil som oftest blive trigget af de mere empatiske sider af lederjobbet – eksempelvis udvikling af medarbejderne, samarbejdsevner og evnen til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Men det handler i lige så høj grad om at få defineret lidt bredere, hvad en god leder er i den pågældende virksomhed, og at det så afspejles, når der skrives stillingsopslag“.

Fokus gav pote I Lederne, som også har tiltrådt Beskæftigelsesministeriets Charter for flere kvinder i ledelse, har man netop som initiativ for at få flere kvinder i ledelse kigget på stillingsopslag. ”Vi ændrede ikke blot billede, men også layout, samt skrev teksten i prosa i stedet for i punktopstilling. Vi fik mange flere kvindelige ansøgere efterfølgende og fik to nye kvindelige teamchefer ansat. Om det kun skyldes ændringen af stillingsopslaget, kan vi ikke vide, men det er da tankevækkende“, fortæller tidligere HR-chef, nu ansvarlig leder for medlemsrådgivning i Lederne, Bodil Ismiris. n

Charter er med til at bryde vaner Beskæftigelsesministeriets charter for flere kvinder i ledelse, som blandt andre Nykredit, IBM og Finansforbundet har underskrevet, har betydet en mulighed for at tænke i nye baner i forhold til at tiltrække kvindelige ledere

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Siden Beskæftigelsesministeriet i 2008 præsenterede charteret for flere kvinder i ledelse som led i regeringens arbejde for at få flere kvinder på ledelsesposterne i Danmark, har 108 virksomheder valgt at underskrive charteret. Charteret forpligter den enkelte virksomhed til dels at sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere, at virksomheden igangsætter konkrete målbare indsatser for at øge andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer og ikke mindst sikrer, at hele talentmassen bliver brugt.

Nykredit var en af de første virksomheder, der i sin tid tiltrådte charteret, og siden har Nykredit fungeret som ambassadørvirksomhed for charteret. ”Selvom Nykredit i forvejen havde en lang række initiativer på området, har charteret betydet, at vi er kommet længere end bare ved snakken. Det har gjort, at kvinder i ledelse er noget, som er legitimt at snakke om, og vi har fået sat nogle konkrete mål op. Derudover har vi haft enorm stor glæde af at samarbejde og sparre med de andre virksomheder, der har tiltrådt charteret“, siger teamchef i HR i Nykredit Pernille Hermansen.

Tænker i andre baner Et af de initiativer, som Nykredit har igangsat med stor succes, er en ny procedure ved lederrekruttering. Der er således krav om, at der både skal være mandlige og kvindelige kandidater ved såvel intern rekruttering som ekstern headhunting. Senest har koncernchef Peter Engberg Jensen taget initiativ til debatter med nogle af Nykredits talentfulde kvindelige ledere om, hvilke barrierer for lederkarrieren kvinderne har oplevet i Nykredit – og ikke mindst en drøftelse af, hvordan disse barrierer overvindes effektivt, således at Nykredit får udnyttet det potentiale, der reelt er i koncernen. ”Men selvom vi oplever en stigning i kvindelige ansøgere til vores lederstillinger, så går det stadig langsomt. På de laveste ledelsesniveauer ser vi en pæn fremgang af andelen af kvinder, mens det går noget langsommere i den øverste top. Så hvordan vi får flere kvinder motiveret til en toplederstilling, er noget, vi har fokus på“, fortæller Pernille Hermansen.

IBM fungerer, ligesom Nykredit, som en ambassadørvirk-

somhed for charteret. Her har charteret betydet en nytænkning i forhold til initiativer for at tiltrække flere kvindelige ledere. ”I IBM har vi i mange år arbejdet med at få flere kvinder ind på ledelsesposterne. Men vi har ikke haft den store succes, så charteret har betydet en kærkommen mulighed for at kigge på, hvad vi kan gøre anderledes. Vi fandt ret hurtigt ud af, at vi var nødt til at starte med toppen, for det rykker rigtig meget, når der kommer nogle kvindelige rollemodeller helt oppe i toppen – de trækker flere med sig op, så at sige”, fortæller HR-direktør Anne Bornfeld.

Få finansvirksomheder har skrevet under Bortset fra Nykredit og Finansforbundet har ingen virksomheder i finanssektoren skrevet under på charteret.

I Finansforbundet bliver der på både forbundsniveau og kredsniveau arbejdet med at få implementeret charteret ude i virksomhederne. I blandt andre Sydbank er der en proces i gang på SU-niveau, og formand for Sydbank Kreds Harry Max Friedrichsen håber på, at Sydbank tiltræder charteret. ”I Sydbank er der fokus på ligestillingsområdet – herunder også at besætte flere direktørstillinger med kvinder. Det er lykkedes – og uden at der er tale om positiv særbehandling.

Og med vores nye administrerende direktør, Karen Frøsig, er vi – i hvert fald foreløbig – det eneste pengeinstitut i Danmark med en kvinde på denne post. Set i lyset af, at Sydbank i praksis allerede opfylder charteret for flere kvinder i ledelse, er jeg optimistisk med hensyn til et positivt udfald af drøftelserne med ledelsen om, at banken tiltræder charteret“ , siger Harry Max Friedrichsen.

I Danske Bank vil den for nylig udnævnte HR-chef Helle Havgaard ikke afvise, at Danske Bank en dag vil underskrive charteret. ”Men i Danske Bank arbejder vi i forvejen for at få det mest mulige ud af vores talenter – også i ledelse. Vi tænker dog ikke kun i forhold til kvinder, men i forhold til mangfoldigheden i ledelse. Men hvis vi kan se, at det kan blive en fordel for os at underskrive, vil det da være noget, som vi vil overveje i fremtiden“, siger HR-chef Helle Havgaard. .n

Finans august 2010

15

depression

Overarbejde knækkede Ann Mellem 600 og 800 overarbejdstimer på et år pressede Ann Darville så hårdt, at hun fik en depression. Hun har som det første medlem af Finansforbundet fået anerkendt en depression som arbejdsskade

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Overarbejde blev enden på Ann Darvilles karriere hos BRF Kredit. Lange arbejdsdage på 14-16 timer blev for meget i længden. I dag er hun på førtidspension og ligger næsten lige så lang tid i sengen, som hun før arbejdede.

Det hele begyndte ellers godt for Ann. Hun har altid været glad for sit arbejde og følt, at hun har været på rette hylde i finansverdenen. I august 2000 blev hun ansat hos BRF Kredit som bankrådgiver og fik i forbindelse med ansættelsen at vide, at der ikke var overarbejde af betydning. Det viste der sig dog at være.

I slutningen af 2004 tilbød Ann at arbejde i både tinglysningsafdelingen og byggesagsafdelingen, fordi der var et stort behov for hjælp, og Ann fik det daglige ansvar.

Ann var stadig glad for sit arbejde, men arbejdsmængden voksede som følge af den øgede aktivitet på boligmarkedet.

Medarbejderne i afdelingen forstod at sige fra, når det var for meget. Men det kneb mere for Ann selv. ”Jeg er af den gammeldags skole, hvor man ikke går hjem, før arbejdet er færdigt”, siger Ann Darville.

Ann var meget pligtopfyldende i sit arbejde. Hun mødte ofte kl. 6 om morgenen og gik først hjem ud på aftenen.

Hendes kolleger var ikke særligt godt uddannet til arbejdet, og hun måtte i høj grad bruge sin tid på at svare på spørgsmål om, hvordan arbejdet skulle udføres. Der var meget få strukturerede arbejdsrutiner, så hun kunne ikke give medarbejderne manualer, hvor de selv kunne læse, hvordan de skulle gøre. Så hun tog også indimellem weekender i brug for at kunne nå arbejdet. ”Jeg havde også den ulempe, at jeg var alene og boede tæt

16

Finans august 2010

på arbejdet. Så jeg kunne jo let tage ind at arbejde”, fortæller Ann.

Ingen støtte oppefra I begyndelsen gik det, men efter 8-9 måneder begyndte Ann at kunne mærke, at hun blev mere og mere træt. Så hun begyndte at skubbe sin mødetid, og efterhånden blev det først omkring halv otte, men når hun kom hjem om aftenen, var hun total flad. ”Jeg følte mig som en robot, der startede tidligt om morgenen og sluttede om aftenen og så hjem at få lidt at spise og se tv. Der er jo ikke mere tilbage af en, når man kommer hjem mellem klokken syv og ni om aftenen”, fortæller Ann. Ann havde meget hovedpine, men slog det hen med, at det måtte være hendes kost, der ikke var optimal. Overarbejdet blev mere og mere omfattende og nåede op på 600-800 timer i 2005. ”Min arbejdsgiver siger, at jeg valgte at få overarbejdet udbetalt. Jeg spørger mig selv, hvordan skulle jeg kunne have afspadseret så mange timer?”, siger Ann. Når Ann bad om flere ressourcer, så fik hun ikke megen støtte fra sin ledelse. De kom med tomme opmuntringer om, at hun snart havde ferie, eller at hun nok kunne klare det med en ekstra indsats. ”Jeg synes egentlig, at cheferne også har et ansvar. De kan jo godt se, at der er grænser for, hvad de kan lægge på skuldrene af en person. Men de bliver jo selvfølgelig også presset oppefra”, siger Ann. Selv om hun ikke havde de samme kræfter som før, så gik

”Jeg følte mig som en robot, der startede tidligt om morgenen og sluttede om aftenen og så hjem at få lidt at spise og se tv. Der er jo ikke mere tilbage af en, når man kommer hjem mellem klokken syv og ni om aftenen”, siger Ann Darville.

der længe, før Ann erkendte, at der var noget galt. Først sent på sommeren 2006 begyndte hun at fornemme, at hun havde problemer. ”Tre uger før jeg væltede, tænkte jeg, at jeg må til lægen og have et eller andet. Jeg kunne mærke, at der var et eller andet galt, men jeg var ikke opmærksom på, at det var stress”, siger Ann.

Det store knæk Den 30. august 2006 gik det galt, og Ann knækkede fuldstændigt på arbejde. ”Jeg råbte og skreg som en sindssyg på jobbet. Sidst på eftermiddagen kastede jeg håndklædet i ringen og gik hjem.

Så satte jeg mig til at tude. Og jeg tudede og tudede og tudede. Klokken fire om morgenen havde jeg ikke fået lukket et øje”, siger Ann. Ann var gået ned med stress, og det havde givet hende en dyb depression. Den efterfølgende periode var meget hård for hende. ”Jeg lå på madrassen og kiggede ud i luften 20 timer i døgnet i 20 måneder. Jeg kunne simpelthen ikke komme ud af min seng, så træt var jeg”, fortæller Ann. Hun kunne ikke overkomme de mest simple ting som at gå i bad og ordne de daglige gøremål. En gang om ugen kørte hun ned i det lokale supermarked og købte færdigretter til mikrobølgeovnen.

I december 2006 kontaktede personalechefen hende. ”Han sagde, at jeg ikke kunne blive liggende i min seng, men skulle ud at gå, så jeg kunne komme i gang. Men når man ligger 20 timer i sengen er det svært at se, hvor overskuddet til det skal komme fra”, siger Ann og fortsætter: ”Min chef ringede tit til mig. Men jeg følte det som et pres, og jeg havde brug for at være helt i fred. Så jeg bad min læge om at ringe til ham og sige, at han skal lade være med at ringe”.

På et tidspunkt forsøgte hun at starte langsomt op med nogle få timer om ugen. ”Det var så stort et nederlag. Efter bare 5-6 dage måtte jeg stoppe. Jeg kunne ikke engang finde ud af at bogføre en check”, fortæller Ann. Den 30. August 2007 – præcist et år efter, at hun kollapsede – blev hun fyret.

Depressionen gjorde det også ekstra hårdt for hende at kæmpe sig gennem systemet for at få erstatning. Hun ligger stadig i sengen 12-14 timer om dagen. Men efter mere end to et halvt års kamp fik Ann godkendt sin depression som arbejdsskade. Nu står kampen om erstatning for nedsat arbejdsevne. En kamp, der sikkert også vil tage lang tid. n

Depression: Får du stress eller andre arbejdsrelaterede psykiske sygdomme, så henvend dig til Finansforbundet. Vi har socialrådgivere og jurister, der kan hjælpe dig med din sag.

3-4 procent af alle danskere har på et givent tidspunkt depression i lettere eller sværere grad.

I de seneste 10 år er kun omkring 70 tilfælde blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, fordi det er meget vanskeligt at bevise, at en depression kommer af arbejdet og ikke af personlige forhold.

Finans august 2010

17

fyret

Netværket hjalp mig til nyt job I oktober 2008 ramte en af finanskrisens første fyringsrunder i alt 18 ansatte i Alm. Brand Bank. Lars Henriksen, som netop var fyldt 60, regnede ikke med at komme i arbejde igen, men så begyndte han at kontakte sine forbindelser i sektoren

Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten

Fyringen kom som en overraskelse og over tele­ fonen. Lars Henriksen var ellers klar til at vende tilbage til arbejdet som fuldmægtig i Alm. Brand Bank efter tre måneders sygemelding på grund af stress.

Efter planen skulle han genoptage sit arbejde i ­bankens pantebrevsadministration den 1. september 2008. I stedet blev han fyret. ”Det var trist og ubehageligt at blive fyret. Særligt fordi det foregik over telefonen, og få dage før jeg skulle starte. Fyringen satte mig noget tilbage i min helingsproces, men jeg forsøgte at lade være med at tage det alt for personligt. Det var finanskrisen, der ramte, og det samme skete for flere af mine kolleger. På det tidspunkt var jeg lige fyldt 60 år, så jeg regnede egentlig ikke med, at jeg kunne få arbejde igen“, siger Lars Henriksen.

Han var fritstillet i fire måneder, og hans private økonomi var stort set sikret. Lars Henriksen havde mulighed for at gå på efterløn, men ville helst blive på arbejdsmarkedet. Allerede en uge efter fyringen var han i gang med at søge arbejde. Først gennem jobcenterets kanaler og de mere traditionelle stillingsopslag. ”I min alder drukner man meget hurtigt i bunken af ansøgninger, men jeg tog det som en udfordring og ville bevise, at jeg stadig kunne arbejde. Jeg er brugt, men ikke slidt. I stedet gik jeg i gang med at

18

Finans august 2010

bruge mit netværk og ringede til alle de mennesker, jeg har haft kontakt med gennem mit lange arbejdsliv. Det gav pote“, fortæller Lars Henriksen, der allerede i december 2008 kunne starte på et nimåneders vikariat i Totalkredit.

tiv blev taget fra mig, og det er jeg for gammel til.

Det er ene og alene netværket, der har fået mig ­tilbage på arbejdsmarkedet”, fortæller den nu 62-årige Lars Henriksen.

Kom hurtigt videre Netværket er det bedste jobcenter Lars Henriksen har tilbragt 39 år på den samme arbejdsplads i Nordea, men i 2003 blev hans afdeling outsourcet, og senere afskedigede det nye firma 10 mand i afdelingen. Siden har Lars Henriksens arbejdsliv været præget af jobskift og perioder med intens jagt på den næste stilling. Det førte ham blandt andet til Alm. Brand Bank, hvor han var ansat cirka et år, indtil den dag telefonen ringede, og fyringen blev en realitet.

De sidste to år har Lars Henriksen haft fire forskellige vikariater, og indtil midten af august sidder Lars Henriksen i et forlænget vikariat hos Totalkredit. Hver gang Lars Henriksen har stået uden arbejde, er det netværkets tråde, der har ført ham videre til det næste. ”Jeg har ikke fået meget hjælp fra jobcenteret og vil helst ikke igennem den mølle igen. Jeg har klaret mig selv hele livet, men kontakten med jobcenteret fik mig til at føle mig som en lille dreng, der skulle gøre, hvad jeg fik besked på. Alt selvstændigt initia-

Hvis man vil bruge sit netværk, er det nødvendigt at sætte sig ud over fornemmelsen af at gå tiggergang, mener Lars Henriksen. Det handler om at vise gejst og arbejdslyst – også efter en fyring. ”En fyring gør dig ikke til en paria. Du har ikke et arbejde, men det gør dig ikke ringere end andre. Det er i orden at have ondt af sig selv et stykke tid, men så gælder det om at komme videre”.

Midt i august udløber Lars Henriksens nuværende vikariat, og det sætter muligvis også et punktum for hans karriere. ”Jeg ville have foretrukket en mere rolig afslutning på mit arbejdsliv. Det har været hårdt de sidste år, men også en lærerig udfordring, der har givet mig kontakt med mange nye mennesker. Måske slutter mit arbejdsliv midt i august, men jeg vil helst fortsætte, til jeg bliver 65 år, og især hvis Totalkredit forlænger mit vikariat. Man har jo altid lov til at håbe”. n

Det gav pote for Lars Henriksen

Mange fyrede kommer hurtigt i job

at ringe til alle de mennesker, han havde haft kontakt til i sit

Selv om forskellige opgørelser fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet og Finansforbundet har vist, at 2.500 – 3.000 medarbejdere i de danske pengeinstitutter er blevet fyret siden finanskrisens indtog i midten af 2008, blev antallet af job kun reduceret med 1.475 i 2009, viser en opgørelse fra Finanstilsynet. Det indikerer, at det er lykkedes en del af de afskedigede bankfolk at finde nye job i andre pengeinstitutter.

Antallet af ledige medlemmer af Finansforbundet er heller ikke vokset eksplosivt det seneste år. Fuldtidsledighedsprocenten er steget fra 1,1 i april 2009 til 1,6 i april 2010, viser tal fra FTF-A. I reelle personer svarer det til mellem 300 og 400 flere ledige.

arbejdsliv.

➼

Finans august 2010

19

fyret

➼

Tilbage til start Kent Procter smækkede ikke med døren, men bevarede kontakten til arbejdspladsen, efter at han blev fyret. I dag er han tilbage i job hos Alm. Brand Bank

Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten

I oktober 2008 gik Kent Procter ud ad døren til Alm. Brand Bank med en fyreseddel i hånden og udsigt til fire måneders fritstilling. I dag går han ind ad den samme dør som vikaransat i den bank, der afskedigede ham efter mere end fire års ansættelse. ”Jeg er tilbage, hvor jeg startede, og det er jeg glad for. Det kan virke lidt absurd og som at træde ti skridt tilbage i sin karriere, men det må man tage med, sådan som verden ser ud i dag.

Før havde jeg en fornemmelse af at sidde sikkert i sadlen, men med krisen vendte det hele meget hurtigt, og i dag er min situation stadig usikker”, siger Kent Procter.

Modsat flere af sine kolleger var Kent Procter forberedt på, at en fyringsrunde kunne blive konsekvensen af bankens dårlige regnskab.

Den dag Kent Procter fik besked på at forlade sin arbejdsplads, brugte han det meste af dagen på at gå rundt i huset for at sige pænt farvel til kolleger og nærmeste chefer. Selv om fyringen var et hårdt slag, havde Kent Procter ikke behov for at smække med døren. ”Det var som at få en spand koldt vand i hovedet, og for mange kom det som et stort chok. Flere af mine kolleger reagerede med vrede, men jeg havde mere behov for at afslutte tingene på en pæn måde. Det er jeg glad for i dag”, siger Kent Procter, der løbende har været i kontakt med sin tidligere arbejdsplads og kolleger.

Et pusterum

Kent Procter håber på et mere stabilt arbejdsliv fremover.

20

Finans august 2010

Efter afskedigelsen tog Kent Procter en kort pause fra arbejdsmarkedet. Han gjorde brug af det uddannelsestilbud, der var en del af hans aftrædelsesordning, og ellers gik dagene med at skrive ansøgninger eller dyrke den motion, der altid har givet ham styrke og personligt velvære.

”Jeg ved ikke, om det var den rigtige strategi.

Måske skulle jeg have kastet mig over et nyt job med det samme, men jeg trængte til at komme mentalt oven på igen. Jeg spekulerede nok mest på familiens økonomiske situation.

Når man har børn og terminer, der skal betales, kan det være svært at rumme et ustabilt arbejdsliv”, fortæller den nu 44-årige Kent Procter.

Siden afskedigelsen har Kent Procter været ansat i tre vikariater i virksomheder som PBS, BRFkredit og A.P. Møller. Sideløbende med dette har han passet jobsøgningsbutikken med alt, hvad det indebærer af ansøgninger, jobsamtaler, kontakt med forskellige vikarbureauer og også en mere proaktiv dyrkelse af netværket. Gennem en julefrokost med tidligere kolleger blev Kent Procter for eksempel opmærksom på fremtidige muligheder i Alm. Brand Bank og tog straks kontakt til sin tidligere chef. Det førte ham videre til det nuværende vikariat.

Fyringen følger med De skiftende vikariater har været lærerige både fagligt og personligt. Det har givet ham et indblik i andre arbejdspladsers rutiner og opgaver, men det er krævende at starte forfra på en ny arbejdsplads flere gange. Derfor håber han på et mere stabilt arbejdsliv fremover. ”Min situation er ikke helt faldet på plads endnu, men i øjeblikket ser jeg positivt på fremtiden. Fyringen vil nok altid sidde et sted i baghovedet. Det er et hårdt slag for selvværdet, og det tager tid at rette op på det. Jeg vil nok altid tænke over, hvorfor det lige var mig, der blev ramt”.

Tre dage efter dette interview fik Kent Procter tilbudt en fast stilling i Alm. Brand Bank. n

SPIL PÅ FLERE TANGENTER I DINE KUNDEMØDER

Fokuser på det værdiskabende ...

Hvor god er du til at spille på flere tangenter?

Lær at skabe synergi sammen med kunden, så begge parter får mere end forventet.

Deltag på kurset Værdiskabende forhandling den 1. - 3. november 2010 Se mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere.

Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

middelfart sparekasse

byens smukke rivejern Her er ingen triste korridorer, ingen lukkede kontordøre.

Middelfart Sparekasse har skabt et mesterværk på byens havnefront, hvor arbejdspladsen er indrettet, så alle med­ arbejdere bliver set og ser hinanden, og direktøren med, når de bevæger sig rundt Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

22

Finans august 2010

➼ Hvis man ser det oppefra ligner det mest et kæmpe rivejern. 83 knivskarpe kviste på sparekassens store tagflade lyser op på havnefronten i Middelfart, hvor arkitekt­firmaet 3XN står bag det 5.000 kvm nye hovedkontor, der især er karak- teriseret ved sin skrånende tagflade, der er lavest ud mod vandet.

I maj slog Middelfart Sparekasse dørene op i sit nybyggede domicil i Havnegade, der også har givet plads til to forretninger i gadeplan. Bygningen er skabt med respekt for Middelfart og de mennesker, der bor her. Og så er den tegnet ud fra sparekassens filosofi og ønske om at være en god arbejdsplads, siger adm. direktør Hans Erik Brønserud:

Trivsel for mennesker har altid betydet meget for Middelfart Sparekasse, og vi er glade for, at vi også rent fysisk har skabt en arbejdsplads, der matcher vores værdier og understøtter vores tankegang“, siger direktøren, der inviterer mennesker til at samles, trives og spille sammen på bedste vis. Her er ingen lukkede korridorer, ingen mørke rum – men frie, uformelle muligheder for at mødes og snakke sammen.

Finans august 2010

23

middelfart sparekasse

➼

Den store foyerer er ikke kun for sparekassens kunder, men er et overdækket torv for hele byen. Her møder vi husets mest markante kunstneriske udsmykning, skabt af Olafur Eliasson. I torvets granitgulve er nedsænket seks kalejdoskoper, der består af prismer, lys og spejle, der underbygger hele ideen med bygningen.

24

Finans august 2010

Sparekassens 100 medarbejdere sidder i fire forskudte plateauer, som bliver forbundet af smukke egetræstrapper. Her kan de bevæge sig gennem huset ud fra tanker om, hvad der giver mest social værdi – frem for, hvordan man bevæger sig tidsbesparende. Her er hverken triste korridorer eller lukkede kontorer, så man har fået de bedste rammer for de bedste medarbejdere, siger fællestillidsmand Ulrik Sørensen:

”Arbejdsklimaet er helt klart blevet forbedret.

Det er nemmere med hele organisationen og afdelingerne imellem, og det giver en større samhørighed. Vi kan mærke, at korpsånden vender tilbage, efter at vi har været adskilt på forskellige adresser under byggefasen”, siger Ulrik Sørensen og tilføjer, at de har nogle udfordringer med lysindfaldet, der kan ramme computerskærmen, men det er noget, der kan løses.

De seneste seks år er Middelfart Sparekasse kåret som enten Danmarks bedste eller næstbedste arbejdsplads, så medarbejdernes trivsel er vigtig, og derfor er det nye hovedkontor både energi- og indeklimarigtigt. Byggeriet er forsynet med termoaktive dæk, der udnytter betonens masse til at justere rumtemperaturen og bidrager til at sænke energiforbruget med op til 50 procent.

Finans august 2010

25

finanskrise

Banker

på anklagebænken En række pengeinstitutter er involveret i juridiske slagsmål med kunder og myndigheder

SAXO BANK: ROSKILDE BANK:

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det er væltet frem med retssager og trusler om samme i finanssektoren i den seneste tid. Utilfredse kunder stormer banker med søgsmål i million-klassen.

Bankanalytikeren Bjarne Jensen er ikke i tvivl om, at det skyldes finanskrisen. ”Så længe tingene går godt, er der ikke meget at køre retssag om. Vi kan jo ikke gå rundt og skælde ud på nogen, der gør os mere værd“, siger Bjarne Jensen.

Derfor har krisen været afgørende for søgsmålene. ”Når vores aktier ikke er noget værd længere, hvor vi lige troede vi skulle til Caribien, så prøver man om man ikke kunne være heldig at få nogle penge tilbage.

Det er også derfor vi ser en betydelig forøgelse af antallet af sager, der anmeldes til Pengeinstitutankenævnet. Salget af bankTrelleborg er også et eksempel på denne utilfredshed, hvor aktionærerne har anlagt retssag for at få forhøjet afregningskursen. Der kan jo godt være en stor pengekasse et eller andet sted, som man håber kan medvirke til at mildne de økonomsiek skader, som den enkelte investor er ramt af“”, siger Bjarne Jensen.

Men selvom det værste af finanskrisen måske er drevet over, så tror Bjarne Jensen stadig, at vi vil se flere retssager. n

26

Finans august 2010

Finansiel Stabilitet har rejst sag mod tre tid­ ligere direktører, fem tidligere bestyrelsesmedlemmer, to revisorer samt Ernst & Young med et erstatningskrav på omkring en mia. kr.

De er anmeldt til Politiet for overtrædelse af Loven om Finansiel Virksomhed og Aktieselskabsloven En rapport har konkluderet, at en betydelig del af Roskilde Banks samlede tab forårsaget af en høj risikoprofil, en mangelfuld håndtering af kreditsager og en dårlig kreditkultur.

Roskilde Bank fik ellers flere advarsler fra Finanstilsynet, men tog dem ikke alvorligt.

Retssagen skal køre ved Østre Landsret.

Kunderne, IM International fra Libanon og det portugisiske Fortune, har offentligt hævdet, at de er blevet snydt af Saxo Bank i forbindelse med valutahandel på Saxos handelsplatform. De vil have banken til at betale deres tab tilbage, hvilket kan løbe op i over 100 millioner kroner .

Over 100 kunder i det sydafrikanske/mauritiske investeringsselskab Leaderguard Spot Forex Ltd. har stævnet Saxo Bank og kræver 207 millioner kroner de har tabt tilbage. De mener, at de var blevet lovet såkaldte stop-loss ved et tab på 20 procent for at undgå for store tab. Men disse stop-loss var ikke implementeret i Leaderguard Spot Forex Ltd.'s aftale med Saxo Bank.

Senest har Finanstilsynet politianmeldt Saxo Bank for ikke at gøre nok for at forhindre terrorister i at hvidvaske penge gennem banken.

Der er endnu ikke officielt rejst nogen sager mod Saxo Bank, men banken har nu selv rejst injurie­ sager mod de kritiske kunder.

AMAGERBANKEN: BANKTRELLEBORG: Sydbank er den første virksomhed i Danmark, der står over for et gruppesøgsmål. Banken overtog bankTrelleborg i januar 2008. Pengeinstituttet blev et af de første ofre for finanskrisen og dens majoritetsaktionær Fonden for bankTrelleborg indgik derfor en aftale med Sydbank om fusion. Det betød også en tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier til kurs 59,3 kroner.

En række af mindretalsaktionærerne mener, at de ikke fik en korrekt betaling for deres aktier. En uvildig rapport kom frem til, at kursen burde ligge mellem 93,27 og 159, hvilket gjorde, at Sydbank øgede prisen til 93,27 eller samlet 393,4 millioner kroner. De godt 6.000 mindretalsaktionærer er dog stadig ikke tilfreds og kræver kurs 219, hvilket samlet vil få prisen til at stige med over 500 millioner kroner.

Retssagen er sat til at begynde i september.

Finanstilsynet har politianmeldt banken for ulovligt at tilbyde have tilbudt investoren Per Siesbye et ulovligt lån på ni mio. kr. til køb af bankens egne obligationer. Ifølge Finanstilsynet er det en overtrædelse af paragraf 46 i lov om finansiel virksomhed. Tilbuddet skal angiveligt være givet som del af betaling for at Per Sisbye fandt en investor, der var villig til at investere 500 millioner kroner i banken.

Investeringen var nødvendig for bankens overlevelse og Per Siesbye fandt den tidligere ejer af den Blå Avis, Karsten Ree. Banken er også politianmeldt for bedrageri, dokumentfalsk samt åger af erhvervsmanden Finn Hjort. Han anklager banken for at have forfalsket en underskrift på en kreditaftale. En grafolog har bekræftet, at underskriften ikke er Finn Hjorts.

EBH BANK: Finansiel Stabilitet vurderer, at bankens daglige ledelse og bestyrelsen samt bankens revisorer har handlet kritisabelt og ansvarspådragende.

Derfor har Finansiel Stabilitet varslet et sagsanlæg.

Bankens tidligere bestyrelsesformand Egon Korsbæk var samtidig også formand i EBHfonden. Fonden var i strid med reglerne blevet brugt til at betale Finn Strier Poulsens løn i perioder, angiveligt for at undgå opmærksomhed på lønnens størrelse. Samtidig var fonden tilsyneladende blevet brugt som skraldespand for bankens mindre heldige projekter. Dermed blev den velgørende institutions formue ædt op.

Senest har afsløring af mulige kursmanipulationer medført to nye politianmeldelser af ledelsen. Der er ikke mindre end 16 mistænkte bankdirektører i sagen.

”Når vores aktier ikke er noget værd længere, hvor vi lige troede vi skulle til Caribien, så prøver man om man ikke kunne være heldig at få nogle penge tilbage. Det er også det, vi ser i Trelleborg-sagen.“ Bankanalytiker Bjarne Jensen.

Finans august 2010

27

rådgiver eller sælger

Et fair forhold mellem

rådgivning og salg Det kan godt hænge sammen, at man både følger ledelsens retningslinier og er en god rådgiver med kundens behov for øje, siger afdelingsleder i formuerådgivning i Nordjyske Bank, Stig Elversøe Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

Stig Elversøe har ikke oplevet salgspres i sit nuværende job.

28

Finans august 2010

God rådgivning og ansvarligt salg er en betingelse for, at finansielle virksomheder kan drives holdbart på langt sigt. Det har nogle banker og kunder måttet erfare på den hårde måde siden finanskrisen brød ud for to år siden. En del af de kunder, der har mistet penge, er dem, der i sin tid satte deres penge i komplicerede strukturerede investeringsprodukter.

Afdelingsleder i formuerådgivning i Nordjyske Bank Stig Elversøe har aldrig brudt sig særlig meget om de komplicerede strukturerede produkter – ikke mindst fordi, de oftest var svære at gennemskue for både rådgiver og kunde. Men hans oplevelse var også, at kunderne simpelthen ikke efterspurgte de komplicerede strukturerede produkter i nævneværdig grad.

At underskrive et charter for ansvarligt salg af finansielle produkter kan ifølge Stig Elversøe blive et skridt i retning mod et endnu mere fair forhold mellem rådgivning og salg i hele finanssektoren. Han ser det blandt andet som et ledelsesinstrument til at rette op på et skrantende image, mens den enkelte bankrådgiver kan få gavn af det, hvis ledelsen, der hvor behovet er, sætter mere fokus på salg af finansielle produkter på baggrund af kundens behov. Han tror ikke, at den enkelte medarbejder vil finde charteret frem, hvis han/hun bliver sat under et voldsomt salgspres. ”Medarbejderen vil altid følge de retningslinjer, som ledelsen udstikker, blandt andet på grund af det dilemma, man netop står i. På den ene side vil man som medarbejder gerne være en god medarbejder, der viser gode resultater, og som gør sig fortjent til sin måneds løn. På den anden side; en god rådgiver med kundens behov for øje. De to ting kan godt hænge sammen, men hvis ledelsens forventning er, at rådgiveren skal fremvise voldsomt høje salgstal, for at være en god medarbejder, så har du balladen. Derfor er det vigtigt, at underskrivelsen af charteret bliver fulgt op med handling”, siger Stig Elversøe.

Finansansatte:

Sektoren skal tage ansvar

UNI Finance Global Union vedtog i København et charter for ansvarligt salg, der kan have vidtrækkende konsekvenser for bæredygtigheden i den finansielle sektor

Mange veldrevne banker Da Stig Elversøe fik arbejde som afdelingsleder for formuepleje i Nordjyske Bank oplevede han et fair forhold mellem rådgivning og salg ”I Nordjyske Bank har jeg ikke oplevet salgspres. Selvfølgelig er der mål og salgskampagner. Der er, hvad jeg vil kalde et fair forhold mellem rådgivning og salg – for selvfølgelig skal der være salg, det er jo en forretning, som vi driver, men vi skal opfylde kundernes behov“, siger han.

Ifølge Stig Elversøe har Nordjyske Bank til forskel fra andre pengeinstitutter klaret sig godt gennem krisen, fordi man blandt andet fastholder idealet om, at produkterne skal opfylde kundernes behov. ”Nordjyske Bank er en mere konservativ indstillet bank end de meget fremadstormende banker. Før krisen var Nordjyske Bank udskældt for deres måde at drive bank på – i dag er det jo ”the way to go“, så det er meget interessant at se, hvordan tingene skifter”.

Stig Elversøe mener i det hele taget, at det dårlige image, som er kommet i kølvandet på krisen, skyldes nogle få sager, hvor tingene måske er oversolgte, men at størstedelen af landets pengeinstitutter er veldrevne og har leveret en tilfredsstillende rådgivning.

Han har kun hovedrysten overfor politikere og presse, der tilskriver grådige bankrådgivere skylden for krisen. ”Jeg tror ikke at man som investeringsrådgiver arbejder over hver dag for at sælge og gøre sig fortjent til en års bonus på måske 8.000 kroner. Det handler mere om, at man gerne vil være en god medarbejder og indfri ledelsens forventninger”. n

Bæredygtig bankdrift begynder i mødet mellem kunden og bankrådgiveren. Derfor har det internationale fagforbund UNI Finance Global Union, der repræsenterer 200 finansfagforeninger og 300 millioner finansansatte verden over, vedtaget et charter for ansvarligt og bæredygtigt salg og rådgivning.

69 repræsentanter fra 21 lande lagde torsdag den 10. juni sidste hånd på værket på et todages møde i København med Finansforbundet som vært.

Charteret er en rammeaftale, der har vidtrækkende konsekvenser. Som udgangspunkt er retningslinjerne for ansvarligt salg møntet på at forebygge fremtidige kriser, fordi uansvarligt salg var det, der skubbede den globale finanssektor tæt på afgrunden og efterfølgende var ved at rive mange nationers økonomi med i købet.

Men arbejdsmiljø, salgspres og aflønning er vigtige aspekter af, hvordan salget bliver drevet i de enkelte organisationer, og åbenhed og gennemsigtighed er afgørende kriterier. ”Det er fantastisk at man på verdensplan er blevet enige om at udstikke nogle retningslinjer for ansvarligt salg, så kunderne har nogle principper de kan tage stilling til, og så medarbejderne har noget, de kan støtte sig til, hvis ledelserne forsøger at presse dem til noget, de ikke kan stå inde for. Kunderne har ret til ordentlig rådgivning, og som medarbejdere har vi krav på mulighed for at give den. Grundlæggende er der givet mange virksomheder, der allerede nu bliver drevet efter sunde og ansvarlige principper. Men hvorfor ikke lægge det åbent frem og forpligte sig på det over for alle stakeholderne?” spørger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

Finansrådet derimod har på vegne af finanssektoren i Danmark være meget afvisende overfor tanken om et charter om ansvarligt salg. Finansrådet mener dels, at måden, der sælges på, er en del af den enkelte virksomheds ledelsesmæssige ansvar, dels at salg er gennemgribende reguleret, og endelig at der er en certificering af rådgivere på vej.

Den kølige modtagelse kom ikke bag på repræsentanterne fra de mange lande, der var forberedt på at der skal et stort arbejde til, for at få arbejdsgivere og virksomheder verden over til at forpligte sig på charteret./ET

Finans august 2010

29

TEMA: outsourcing

it-job? det klarer vi 30

Finans august 2010

Xxx

Foto:Corbis

Globaliseringen kan betyde, at tusindvis af finans-it job flytter fra Danmark til udlandet i de kommende år.

Spørgs­målet er, om det fortsat kan lykkes at skabe tilstrækkeligt med nye attraktive it-job i den danske finanssektor?

Finans august 2010

31

TEMA: outsourcing

Jobeksport i vente Selv om antallet af it-job i den danske finanssektor er steget de senere år, risikerer tusindvis af de samme job at blive flyttet til udlandet i de kommende år.

En rapport fra Aarhus School of Business vurderer, at op imod 50 procent af arbejdspladserne i finanssektoren med fordel kan outsources

Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

Knap 10.500 medarbejdere arbejdede med finans-it i Danmark i 2008, hvilket er 1.000 flere end året før og adskillige tusind flere end for fem år siden. Men den stigende beskæftigelse kan snart være fortid, og mange af de medarbejdere, som i dag arbejder med it i finanssektoren, risikerer at miste deres job i de kommende år, hvis man skal tro professor Tor Eriksson ved Aarhus School of Business. Han har i foråret udgivet en rapport med undersøgelser af, hvilken type job der kan outsources. Ifølge rapporten er det gennemsnitlige potentiale for outsourcing generelt omkring 25 procent i den danske serviceindustri, mens potentialet i den finansielle sektor er betydeligt højere. Cirka 50 procent af de adspurgte har ifølge rapporten funktioner, der vurderes at have et højt potentiale for at blive flyttet til lande, hvor blandt andet lønomkostningerne er langt lavere end i Danmark. ”Den type job, der bedst kan outsources, findes især i finanssektoren. Og fordi it-job fylder så meget i denne sektor, er det et meget stort volumen, vi taler om”, siger Tor Eriksson.

Han forudser, at det især vil være trivielle jobfunktioner inden for it-drift og systemudvikling, der vil ryge til udlandet.

De seneste tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) viser dog en stigning i beskæftigelsen inden for disse jobfunktioner. I 2007 arbejdede 1.826 ansatte med drift og systemudvikling, og året efter var tallet steget til 2.122.

Ifølge Tor Eriksson vil der stadig være it-opgaver, der ikke forsvinder ud af Danmark foreløbig. ”Jo mere komplekse stillingerne er, jo sværere er de at outsource”, siger Tor Eriksson.

Outsourcing af it nødvendig Tor Erikssons forudsigelser om mere outsourcing bakkes op af den uafhængige internationale it-analytiker Parveen Chodha,

32

Finans august 2010

som talte på et seminar i Finansforbundet i april, og som er analytiker med en fortid som teknologiredaktør på magasinet The Banker. I 2008 udgjorde det globale offshoringmarked 55 milliarder dollars, og ifølge Parveen Chodha ventes det at vokse med 20 procent om året i de næste fem år. Den primære årsag er virksomhedernes ønske om at reducere omkostningerne, andre argumenter for outsourcing er at få adgang til større faglig ekspertise og et ønske om at koncentrere sig om sine kerneaktiviteter. ”Ingen it-virksomheder vil klare sig godt om 10 år uden at outsource dele af deres opgaver. I fremtiden vil vi se, at beslutningen om outsourcing vil blive taget hurtigere, at implementeringen vil ske hurtigere, og at man vil indgå kortere kontrakter med flere leverandører og sprede sin risiko ved at operere med forskellige destinationer”, siger Parveen Chodha.

Uundgåelig udvikling Administrerende direktør i IDC Nordic Per Andersen har mange års erfaring inden for outsourcing af it. Også han mener, det vil være drift og systemudvikling, som risikerer at blive flyttet til udlandet. ”Vores erfaring viser, at det er denne type job, der outsources mest, og tendensen har været der i mange år. Man skal også huske på, at internettet har gjort verden mindre.

Support og systemudvikling kan sagtens klares billigere og mere effektivt på den anden side af kloden, og jeg tror også, det vil brede sig til drift og infrastrukturservicer. Det er ikke nok, at danske it-folk forsøger at konkurrere på kompetencerne. For der er indere og kinesere, der kan det samme. Og danskerne er klart i undertal”, fortæller Per Andersen.

›

Ved outsourcing flyttes jobfunktioner til udlandet og varetages af folk uden for selskabet.

Ofte i form af eksterne konsulenter.

›

Ved offshoring flyttes jobbet til en ny afdeling, som åbnes i udlandet og drives af lokale, men afdelingen og dets personale hører stadig under selskabet. Jobbet bliver således i familien, så at sige.

Han mener dog ikke, der er grund til at frygte massefyring blandt finanssektorens it-medarbejdere. ”Det vil bestemt ikke være sådan, at alle arbejdspladserne er væk om fem år. Til gengæld mener jeg heller ikke, der vil ske en væsentlig vækst i antallet af nye it-arbejdspladser”, siger Per Andersen.

Komplekse job bliver Frank A. Olsen er fællestillidsmand i PBS, og han er overbevist om, at eksport af finans-it-arbejdspladser er kommet for at blive, men ifølge hans opfattelse er medarbejderne ikke nervøse for udviklingen. ”Der er ikke så mange, der er bange for at miste deres job.

Nogle synes, det er fint, mens andre er nervøse for fremtiden. De spørger sig selv, om der er en plan fra ledelsens side, og i så fald hvilken”, siger fællestillidsmanden.

Han mener, virksomhederne bør melde klart ud om deres strategi for outsourcing eller offshoring. ”Jeg tror ikke, vi kan stoppe udviklingen. Inderne bliver dygtigere og dygtigere til it, og det ville være lige så forgæves som at forsøge at stoppe dampmaskinerne under den industrielle revolution. Vi kommer til at se en gradvis stigning.

I starten vil det være simple job, men man kan for eksempel ikke bare lige outsource projektledelse”, mener Frank A. Olsen.

De nyeste tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at der i 2008 var 10.448 it-stillinger i den danske finanssektor, mens tallet i 2007 var på 9.351. n

Finans august 2010

33

TEMA: outsourcing

Hvor mange it-job flyttes til udlandet?

Der findes ikke overordnede tal for, hvor mange stillinger den danske finanssektor har outsourcet eller offshoret til udlandet.

En rundringning, Magasinet Finans har foretaget blandt landets største pengeinstitutter og datacentraler, viser dog følgende: Pengeinstitutter

› Jyske Bank køber ydelser af 20 indiske it-konsulenter. Selv-

om det ikke har skabt nye arbejdspladser i Danmark, har det heller ikke givet fyresedler til Jyske Banks personale. Samarbejdet startede i 2008, fordi Jyske Bank havde svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft i Danmark.

› Danske Bank har 450 indere ansat i Indien. I 2008 var tallet

300. Ifølge Danske Banks udviklingschef, Peter Schleidt, er der ikke sket en reduktion i antallet af koncernens it-medarbejdere i Danmark siden offshore-centeret åbnede i Indien.

› Sydbank har tidligere haft 25 stillinger outsourcet til Indien.

De er nu trukket tilbage til Danmark igen.

› Spar Nord har otte systemudviklere ansat i Ukraine. › En stor del af Nordeas it-drift er lagt over i et eksternt selskab, Nordic Processor, som er delvist ejet af Nordea.

Datacentraler

› PBS har flyttet drift og systemudvikling til Indien, hvor der i

samarbejde med et dansk firma er åbnet to afdelinger i henholdsvis Chennai og Mumbai. Afdelingen i Chennai beskæftiger 100 medarbejdere, mens Mumbai beskæftiger 150.

Ifølge lederen af PBS’ Offshore Development Center, Lone Gjelstrup, har det ikke kostet arbejdspladser i Danmark.

• Datacentralerne BEC og Bankdata har tidligere offshoret itstillinger, men gør det ikke længere. Årsagen var, at det ikke kunne betale sig i længden.

• SDC benytter eksterne konsulenter fra Indien. Årsagen er ifølge SDC’s områdedirektør Annette Lotz, at det viste sig vanskeligt at finde den fornødne arbejdskraft i Danmark.

34

Finans august 2010

Sektoren mangler it-talenter Både Finansforbundet og branchefolk efterlyser mere målrettet uddannelse af it-folk til finanssektoren, hvis Danmark skal klare sig i en tid med globalisering og eksport af finans-it-arbejdspladser

Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk og Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto Scanpix

Kompetencerne hos finans-it-medarbejderne skal styrkes i de kommende år, lød den fælles konklusion fra virksomheder, organisationer og uddannelsessteder på en konference om fremtidens it-kompetencer, som CFIR (Copenhagen Finance IT Region) holdt i juni.

Bedre uddannede finans-it-medarbejdere er en forudsætning for, at væksten kan øges i den finansielle sektor i de kommende år, og det kan også være årsagen til, at de finansielle virksomheder bevarer arbejdspladserne i Danmark. At styrke finans-it-medarbejderens kompetencer er dog ikke så ligetil, som det kan lyde. Ifølge en medlemsundersøgelse fra fagforeningen PROSA, som organiserer mange it-ansatte, har 40 procent haft under en kursusdag i 2008 og 2009. ”Viljen til efteruddannelse er ikke til stede i mange virksomheder. I tider med højkonjunktur har man for travlt, og i tider med lavkonjunktur sparer man uddannelseskontoen bort”, sagde Erik Swiatek, der er næstformand for PROSA, på konferencen hos CFIR. Den manglende kompetenceudvikling underbygges også af en undersøgelse blandt 883 medarbejdere, som er organiseret i Finansforbundet, DJØF eller PROSA. Kun 46 procent af de adspurgte mener, at de i høj grad er i besiddelse af de nødvendige kompetencer for at varetage fremtidige opgaver, og hver fjerde er utilfreds med de kompetenceudviklingsmuligheder, de har i dag. Blandt it-medarbejdere er det hver tredje, viser undersøgelsen, som Teknologisk Institut har lavet for CFIR.

Ingen finans-it-uddannelse Et andet problem er, at det kniber med at rekruttere tilstrækkeligt med it-talent til finansielle virksomheder.

”Hvor der i dag er en fin sammenhæng i finansuddannelsessystemet, er det svært at overskue mulighederne inden for it-uddannelserne. Vi har et stort set uforberedt uddannelsessystem på finans-it, hvilket hænger sammen med, at der ikke tidligere har været en struktureret efterspørgsel på finans-itmedarbejdere. Men det er der nu, og fremover vil behovet for medarbejdere med ’hybridkompetencer’ stige”, sagde Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, i paneldebatten på CFIR-konferencen i juni.

Bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea Søren Kobbernagel er enig: ”Jeg får ofte at vide, at det generelt er svært at skaffe ittalenter. Jeg tror, det er, fordi der ikke uddannes tilstrækkeligt længere. For eksempel er det mit indtryk, at der er mangel på folk, der kan programmeringssproget til Cobol, og mig bekendt er der ingen, der uddannes i det system.

Ifølge Søren Kobbernagel ville det være en god ide at overveje at uddanne folk internt i virksomheden samt eventuelt at få virksomhederne til at gå sammen om en fælles uddannelse. ”Hvis ikke nogen vil eller kan tage den fornødne it-uddannelse, hvor pokker skal man så skaffe folk henne? Så er man jo nødt til at søge mod udlandet. Det er mit indtryk, at det er nemmere at skaffe arbejdskraft i Indien og Østeuropa end i Danmark”, siger Søren Kobbernagel.

Pres på lønningerne Tor Eriksson er professor ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet, og han mener, det er vigtigt, at finanssektoren omstiller sig og forbereder medarbejderne på, at flere finansit-job risikerer at blive eksporteret.

Finans august 2010

35

TEMA: outsourcing

”De medarbejdere, der vil klare sig godt, er dem, der forstår at arbejde på tværs af andre kulturer.

Finanssektoren er også nødt til at fokusere på projektledelse og en kombineret forståelse af it og forretning“.

Per Andersen, adm. Direktør i IDC Nordic

”Medarbejderne skal blive mere bevidste om, at deres job kan udføres billigere i andre lande”, siger Tor Eriksson og tilføjer, at der efter hans mening ikke vil ske en vækst i mængden af nye finans-it-job. ”Det vil give pres på lønningerne og betyde skærpet konkurrence om arbejdspladserne herhjemme”, siger han.

Ifølge Tor Eriksson skal de danske it-folk videreuddanne sig og tilegne sig nye kompetencer. ”Man kan ikke bremse udviklingen, så taber man. Medarbejderne kan sagtens være med i konkurrencen om arbejdskraft, men jeg mener, at de bør uddanne sig og søge andre stillinger inden for it.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, mener også, uddannelse er nødvendig. ”Det er vigtigt, at man som medarbejder holder sine kompetencer ved lige hele tiden, for udviklingen går stærkt. Man må ikke sidde og sove og sige ’nu kan jeg bare det her system’, for så risikerer man at blive overhalet af udviklingen, og så har man outsourcet sig selv”, siger Solveig Ørteby.

Ikke alle kan undværes Administrerende direktør i IDC Nordic Per Andersen mener, at der skal mere til end videreuddannelse, hvis danske it-folk skal klare sig i konkurrencen om it-arbejdspladserne. ”De medarbejdere, der vil klare sig godt, er dem, der forstår at arbejde på tværs af andre kulturer. Finanssektoren er også nødt til at fokusere på projektledelse og en kombineret forståelse af it og forretning”, siger Per Andersen.

Henrik Egede er administrerende direktør i it-firmaet Egede Advantage. Han ser et behov hos både medarbejdere og virksomheder for at opgradere kompetencerne og uddanne itfolkene. ”Det er vigtigt at målrette kompetenceudviklingen mod globalisering, sproglige færdigheder og international projektledelse. Det vil skabe nye job. Spørgsmålet er så, om virksomhederne vælger at videreuddanne deres nuværende medarbejdere, eller om man henter nye folk ind udefra”.

Ifølge Henrik Egede er der desuden en naturlig grænse for, hvor mange it-job der kan eksporteres.

36

Finans august 2010

”Der er afgjort en lang række job med tilpasning af systemer til danske kunder, som ikke kan udføres i udlandet. For eksempel er det nødvendigt at kende de danske regelsæt og eksisterende løsninger. Udvikling af standardløsninger kan foretages hvor som helst. Tilpasning hos slutkunden foretages lokalt – det er ikke et marked, udlændinge får let ved at åbne op”, siger Henrik Egede.

Akademikere mere populære I en analyse af det fremadrettede kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it, som Teknologisk Institut i samarbejde med Finansrådet og DI ITEK har gennemført på vegne af CFIR, peger mange virksomheder i finanssektoren på, at de vil rekruttere flere it-medarbejdere med en akademisk baggrund i fremtiden.

Næsten alle adspurgte finansvirksomheder i undersøgelsen forventer stor efterspørgel på it-medarbejdere inden for området business intelligence/data warehouse. Til gengæld bliver der i de kommende år mindre brug for medarbejdere inden for it-support og administration i finansvirksomhederne.

Dette kan dog dække over, at it- og rådgivningsvirksomheder fremover i højere grad skal dække dette område for pengeinstitutter. n

It-job i finanssektoren I medlemsvirksomhederne i FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) var der i 2008 ansat 10.447 medarbejdere. I 2007 var tallet 9.351.

Antal stillinger fordelt på arbejdsområde 2007 2008 Projektstyring, it-systemudvikling It-systemudvikling Overordnet drift af it-systemer Kilde: FA

679

739

1.533 1.769 293

353

Dansk ekspansion i udlandet Der findes eksempler på, at det er muligt for danske finans-it-virksomheder at overleve i en tid med outsourcing og offshoring og billig arbejdskraft i udlandet. VP Securities har formået at skabe nye arbejdspladser på hjemmefronten. Selvom der er sandsynlighed for, at en del danske it-job i finanssektoren snart eksporteres til udlandet, er det muligt at tilpasse sig, så længe man kan tilbyde et unikt produkt. Det kan VP Securities skrive under på.

VP Securities leverer blandt andet løsninger og knowhow til finansielle virksomheder og aktieselskaber inden for værdipapir- og investoradministration, og i 2006 indgik selskabet en samarbejdsaftale med et selskab ejet af finansmanden George Soros. Projektet blev styret fra Danmark og havde til formål at eksportere den danske realkreditmodel til Mexico. Det skabte godt 10 nye it-arbejdspladser i VP Securities i Danmark. Ifølge projektleder Susanne Jönsson har projektet været en succes, og VP Securities har netop indgået en ny aftale med et datterselskab til Soros Fund Management om yderligere udbredelse af realkreditmodellen til udlandet. ”Hvis den nye aftale bærer frugt, er jeg sikker på, at det vil åbne nye stillinger i Danmark”, fortæller Susanne Jönsson. /KH

Finans august 2010

37

globalt ”EU’s hjælpepakke til støtte for skrantende økonomier er det økonomiske svar på den kollektive forsvarsforpligtelse i Nato, intet mindre“

Pierre Lellouche, Frankrigs Europaminister

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

nye spillere Mange banker har sat deres image over styr i løbet af finanskrisen. Det åbner muligheder for nye aktører. En af dem, der fremover mere aktivt vil bejle til bankkunders gunst, er Weatherbys Bank i England.

Den blev stiftet i 1770 af James Weatherby som et institut, der håndterede deltagerafgifter, indsatser og præmier for væddeløbsindustrien, og den har ikke ændret sig meget siden starten for 240 år siden. I 1791 startede den på at lave stamtavler for avlshingste, og det har den stadig monopol på. Blandt de 375 ansatte er der laboratorieteknikere, der analyserer føls dna som sikkerhed for ædel herkomst.

I 1994 fik Weatherbys licens til at drive egentlig bankdrift og har siden drevet en helt basal forretning med ind- og udlån. Nu vil banken udvide med finansiel rådgivning og investeringsservice. ”I øjeblikket er der store huller i det engelske marked. Der er en række virksomheder, der fremstiller sig selv som formueforvaltere, men mange af dem er simpelthen produktpushere“, siger Simon Tuch, der er hyret som direktør for de nye aktiviteter.

38

Finans august 2010

fannie og freddie koster kassen

schweiz fører stadig For godt et år siden spåede mange den kolossale schweiziske bankindustris endeligt, i takt med at rige skatteunddragere og afrikanske despoter ville opgive at bruge landet som skjulested for deres sorte penge. Men tværtimod har flere udlændinge sendt deres penge til Schweiz, på trods af at Bern-regeringen i marts 2009 indvilligede i G20’s krav om større gennemsigtighed og stop for skatteskjul. ”Der er basis for optimisme“, siger Jacques de Saussure, seniorpartner i Pictet, en af Schweiz’ største private banker, til Financial Times. ”Det, der i øjeblikket sker i eurozonen, er sandsynligvis lige så betydningsfuldt for Schweiz som det, der skete i marts 2009.

I lyset af usikkerheden om euroen vælger mange at satse på overskydende penge på schweizerfranc. ”Vi har stor tillid til, at vores tværnationale forretninger vil vokse, og at Schweiz vil bevare sin dominerende position som center for forvaltning af udenlandske formuer“, siger Jacques de Saussure, der i parentes bemærket tæller Ludvig den 14’s (solkongen) bankmand blandt sine ­forfædre.

For al snakken om bankpakker og regulering glemmer man, at den redning, der har kostet den amerikanske stat allermest, er redningen af de to realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac. Indtil videre er regningen på 145,9 milliarder dollar, men ifølge et notat fra kongressens budgetkontor kan den sagtens komme op på 390 milliarder dollar.

I årets tre første måneder overtog Fannie Mae og Freddie Mac et fallitbo, hver gang der var gået halvandet minut, og selskaberne er nu blandt USA’s største ejendomsbesiddere med 163.828 huse – noget, der svarer til en by på størrelse med Seattle.

Regningen bare for vedligehold kom op på 1 milliard dollar sidste år. Heraf blev der hver måned ifølge New York Times brugt mere end 10 millioner dollar på at slå græs.

Selskaberne blev dannet i henholdsvis 1938 og 1970 for at realisere den amerikanske drøm om at eje eget hus. Men i stigende grad kanaliserede de penge ind i lån, som folk ikke havde råd til. Der er nu en national debat i gang om, hvad man skal stille op.

svindelsag for domstolen Sagen mod den 33-årige trader, Jérôme Kerviel, der i januar 2008 blev anklaget for dokumentfalsk, tillidsbrud og uautoriseret brug af computere, blev i juni behandlet ved en fransk domstol.

Sagen startede formelt den 8. juni og var sat til tre uger. Men inden da havde Jérôme Kerviel spillet kortet om den offentlige opinion med udgivelsen af sin bog ”L’engrenage. Mémoires d’un trader“ (Fanget i en spiral – En traders erindringer).

Han sammenligner her de store bankers værdipapirhandel med prostitution, hvor kassen bliver gjort op ved dagens afslutning i ”det store bankorgie“. ”I det miljø var enhver sig selv nærmest, og hvis man kunne profitere af en kollegas fejltagelser, gjorde man det. Individualismen var drevet til det yderste. Men samtidig blev vi indprentet en kultur, hvor man bildte os ind, at vi var én stor familie“, siger Kerviel til Le Journal du Dimanche i et stort interview.

I sin bog beskriver han sig selv som den lille brik, der blev fanget ind i det store system uden at have tid til at tænke sig om.

Det var et system, der var drevet af en profitkultur, hvor hans overordnede lukkede øjnene for, at reglerne blev overtrådt, når bare der kom penge i kassen.

Hypnotiseret af tallene og grebet af spekula­ tionsfeberen mistede han efterhånden sansen for realiteterne. ”Jeg udviklede mig i et system, som var fuldstændig løsrevet fra virkeligheden og på visse måder var helt uansvarligt. Det eneste ledemotiv var at tjene så mange penge som muligt på den ­korteste tid, lige meget hvordan. Selvfølgelig tjente jeg på systemet. Men i dag spørger jeg mig, hvordan jeg kunne lade mig rive med“, siger han til Le Journal du Dimanche.

Men han giver selv svaret. ”Da jeg var en stor knægt, gav jeg ofte en hånd med i min mors frisørsalon om lørdagen, og hun

opdrog mig til, at man gav den hele armen for sin arbejdsgiver. Han gav dig arbejde, og du gengældte den tjeneste, han gjorde dig. Er der noget mistænkeligt i, at en lønmodtager vil gøre det godt? Jeg sværger, at det var hele min motivation. En bonus på 30.000 eller 50.000 euro er ikke noget at sætte næsen op efter. Det, der tæller, er arbejdsgiverens anerkendelse. Men systemet er så forvredet, at man ikke roser medarbejderne. Det eneste, der er, er beløbet, du får i slutningen af året. Det er det, der er perverst ved systemet“.

Jérôme Kerviel undrer sig over, at der endnu ikke er gjort noget for, at hændelsesforløb som det, han var en del af, ikke gentager sig. ”Der er finansielle produkter så komplekse, at kun

én eller to personer forstår dem. Hvem kontrollerer de personer“, spørger han.

Et faktum er det, at Société Générale investerede massivt i CDO’er (Collateralized Debt Obliga­ tions) og var førende i handlen med derivater. Den da ordførende direktør, Daniel Bouton (som måtte gå på grund af Kerviel-sagen), var besat af at beskytte Société Générales uafhængighed, og for ham var midlet at tjene penge. Mange penge.

Hvem der er skyldige i hvad, er det nu op til dommerne i Palais de Justice at afgøre. Kerviel risikerer fire års fængsel og en bøde på omkring 2,8 millioner kroner. Herudover kræver Société Générale en erstatning på næsten 37 milliarder kroner.

Der falder dom i sagen tirsdag den 5. oktober. /ET

Finans august 2010

39

japan

bankgigant med vokseværk Japan Post Bank, verdens største bank målt på indskud, er i al stilhed i gang med at få gennemtrumfet regelændringer, der vil fordoble dens størrelse. Mens EU, USA og IMF ser til med rynkede øjenbryn, er japanske politikere klar til at bruge bankgigantens økonomiske muskler i kampen mod krisen Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Casper Balslev

Man skulle tro, at en fordobling af verdens største bank ville føre til et ramaskrig blandt kritikerne af Wall Street. Men verdens største bank befinder sig i god afstand af Wall Street. Faktisk kan den ikke komme længere væk, den er omme på den anden side af kloden. Japan Post Bank er målt på indskud langt større end selv Citibank. Banken har 3.300 milliarder dollars i aktiver – svarende til knap 17 gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Bankkolossen Japan Post er en central brik i det politiske og finansielle miljø i Japan, der strækker sig tilbage til tiden umiddelbart efter samuraidømmet.

40

Finans august 2010

Japan levede i total isolation fra omverdenen i over 200 år, da det japanske shogunat lukkede for al kontakt med omverdenen gennem den politik, der blev kaldt sakoku, der oversat betyder låst land.

Da landet åbnede op midt i 1800-tallet, blev landets postkontorer centrale brikker i forsøget på at modernisere landet. De mange filialer af Japan Post fungerede som banker for hele landet.

Japan Post skabte fundamentet for en intim bankkultur, hvor banker, virksomheder og politikere alle hjalp hinanden. Banker lånte ud til den ekspansion, som senere førte til Japans industrie-

ventyr med store internationale firmaer som Toyota, Toshiba, Sony og Mitsubishi. Resultatet var enestående. Efter anden verdenskrig gik Japan på få årtier fra at være et landbrugssamfund til at være teknologiførende på mange områder og at være verdens største eksportør.

Tæt kontakt til politikere og erhvervsliv Men Japan har samtidig oplevet, hvordan bankerne førte til en krise, der varede i over 10 år.

Problemet var, at bankernes forbindelser til både virksomheder og politikere blev alt for tætte. I praksis endte Japans banker med at eje

store dele af de virksomheder, som bankerne lånte ud til.

De samme folk, der uddelte kredit i bankerne, ejede virksomhederne, og i 1980’erne uddelte de ekstremt billige lån til deres egne virksomheder.

En overgang var situationen meget lig optakten til den nuværende finanskrise: Ejendomspriserne var skyhøje, og renterne ved lån i banken ekstremt billige. Det førte til en massiv bølge af spekulation blandt både virksomheder, banker og investeringshuse. ”Japans banker lånte flere penge ud med mindre fokus på lånerens kreditkvalitet end nogen andre steder. Resultatet pustede boble-økonomien i Japan op til groteske proportioner“, siger den nobelprisvindende økonom Paul Krugman, som gennem flere år har nærstuderet Japans bankkrise.

Det førte til et sammenbrud. Mange af bankernes udlån viste sig at være dårlige og urentable, og en bankkrise var en realitet.

Regeringen måtte redde bankerne med flere bankpakker, og den japanske regering afværgede noget af den negative spiral ved massive offentlige investeringsprojekter. Det førte til, at Japan blev en af de mest gældsatte nationer i verden.

Væksten i Japan blev i flere år negativ, og det førte til den situation, der blev døbt “Japans tabte årti“.

Større gæld end Grækenland Japans offentlige gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) er i dag oppe på 190 procent. Til sammenligning har Grækenland, der nu rydder forsider på grund af landets gæld, samlet gæld på 125 procent af BNP. Men efter et tabt årti var tiden for få år siden moden til et opgør med bankerne. Og Japans største bank illustrerede råddenskaben i banksektoren. Japan Post havde ikke kun lånt milliarder ud til venner og bekendte i erhvervslivet, men banken havde brugt sin størrelse og enorme ressourcer til at præge det politiske miljø. Det parti, der i praksis styrede Japan gennem 50 år, havde i Japan Post et kæmpe pengeskab, som finansierede politikernes kampagner og luksusliv – en situation, der genkendes fra USA, hvor Wall Street er blandt de største bidragydere til politikernes valgkampagner.

Manøvren blev kompliceret af, at Japan Post ikke bare støttede venligtsindede politikere, men faktisk havde brugt sine finansielle muskler til at opkøbe store dele af Japans gæld. Sagen er, at Japan Post bruger to tredjedele af bankens ressourcer på at købe japanske statsobligationer, så banken i dag ejer en tredjedel af alle japanske statsobligationer. I praksis er banken med til at finansiere Japans økonomi, og banken er en betragtelig magtfaktor, når det kommer til

beslutninger om, hvordan Japans økonomi skal struktureres. Samtidig er Japan Post med 240.000 medarbejdere landets største arbejdsgiver.

Debat om politikers selvmord Faktisk er Japan Post så syltet ind i det politiske miljø, at debatten går om, hvorvidt finanskolossen førte til, at en japansk politiker, Hiroyuki Arai, begik selvmord. Han var først imod en reform af Japan Post, men smørelse fik ham til at skifte holdning. Og da det kom frem, valgte han selvmord.

I Japan giver det bekymringer om den enorme magt, som banken har.

Japans tidligere premierminister, Junichiro Koizumi, satte al sin magt og prestige ind på at få brudt Japan Post op. Hans regering faldt fra hinanden i forsøget, men han gennemtrumfede sin vilje ved at udskrive valg og vinde stort. For den manøvre fik han tilnavnet “løvehjerte“.

Men på trods af ligheder i kølvandet på både Japans og Vestens finanskriser, så har efterspillet nu taget en ny drejning.

Japans nye regering kom til magten på et løfte om at omstøde den tidligere regerings planer om at bryde Japan Post op. Den 30. april godkendte det japanske kabinet planer, der ikke bare vil stoppe beslutningen om at bryde Japan Post op,

Finans august 2010

41

finanskrise

”I virkeligheden skylder vi Japan en undskyldning.

I et årti har vestlige observatører kritiseret, hvordan Japan udsatte og var nølende over for landets finansielle problemer. Nu viser det sig, at vi er i gang med præcis det samme“.

Paul Krugman, økonom

men faktisk gøre banken større. Den nuværende indskudsgrænse skal fordobles, så banken, der allerede i dag har indskud fra 80 procent af Japans familier, potentielt kan vokse sig dobbelt så stor.

Den nuværende regering anser nemlig størrelsen på Japan Post som væsentlig i bestræbelserne på at få kickstartet landets økonomi. Japan er desperat for at få gang i virksomhedernes låntagning. Hvis kolossen for alvor øger udlån, vil det give en vitaminindsprøjtning til økonomien. Og så er netop Japan Posts involvering i det politiske liv noget, der kan vise sig vigtigt. Idet banken ejer omkring en tredjedel af landets statsobligationer, så vil flere indskud i banken potentielt give mere råderum til at investere i Japans svulmende gæld.

International bekymring Planerne om at bremse opsplitningen af Japan Post gav genlyd i det internationale finansielle miljø. ”En fordobling af indskud og udvidelse af Japan Posts låneaktiviteter vil gøre en allerede stor finansiel institution endnu større, noget, der kan føre til systemisk risiko”, lød det i en rapport fra IMF, den internationale valutafond.

Situationen har fået både EU og USA helt op på mærkerne, og deres WTO-ambassadører tog det officielt op i WTO i juni. Set med USA’s og EU’s briller er Japan Post nemlig så stor, at den har alt for stor magt i den finansielle verden.

I og med at den japanske stat ejer 100 procent af Japan Post og nyder utallige skattefordele, argumenterer de, at kolossen er konkurrenceforvridende. De har dog endnu ikke indgivet en officiel klage. ”Vi vil stærkt opfordre Japan til at adressere de bekymringer, vi har om unfair konkurrence-forhold i forhold til Japan Post“, sagde John Clarke, EU’s WTO-ambassadør.

42

Finans august 2010

I Japan er der også kritiske røster mod Japan Posts størrelse. I en fælles udtalelse fra otte interesseorganisationer i Japan, herunder Japans finansråd, protesterer de mod planerne for Japan Post. ”Der er stor bekymring for, at de nye initiativer vil blokere for en sund udvikling i økonomien“, lød det i udtalelsen.

Japan Post selv affærdiger kritikken. ”Der er adskillige misforståelser på området“, sagde Japan Post-chef Jiro Saito under en analytikerkonference og fortsatte: ”Vores andel af japanernes opsparing har slet ikke fulgt med den generelle vækst i opsparingen“.

Det internationale finansmiljø følger nøje udviklingen omkring Japan Post, og et af spørgsmålene, de nu stiller sig, er, om Japan faktisk kan have en pointe i at alliere sig med de store banker i forsøget på at vende den økonomiske krise – modsat Vestens tankesæt om at pille bankerne fra hinanden.

Paul Krugman peger på, at Vesten måske kunne lære en smule fra Japan om, hvordan man kan bruge de store banker i en bedre sags tjeneste. ”I virkeligheden skylder vi Japan en undskyldning. I et årti har vestlige observatører kritiseret, hvordan Japan udsatte og var nølende over for landets finansielle problemer. Nu viser det sig, at vi er i gang med præcis det samme. Når man kigger på, hvordan Japan håndterede deres krise, og så sammenligner med den stigende arbejdsløshed her i USA, så ser Japans tabte årti faktisk ikke så skidt ud. De havde aldrig så stor arbejdsløshed som os. På mange måder klarede de krisen bedre end os“. n

bankhistorie

arkivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto Scanpix

Grisk eller genial En bankdirektør kan modtage stående bifald i tider, hvor bankens aktier bare stiger og stiger. Men selvsamme kan hurtigt ende i en offentlig gabestok, når nedturen rammer Bankers ledelse har en helt central betydning for bankens ve og vel, og det sidste par år har vi været vidner til nogle spek­ takulære rutsjeture, hvor pengeinstitutters hyldestbesungne himmelflugt afløstes af frit fald til en dyb kløft af kursfald og konkurs. I takt hermed forstummede klapsalverne rettet mod direktørerne, som i stedet blev udsat for fordømmelse og moralsk stigmatisering. Om fordømmelsen er berettiget eller ej, må andre dømme, men bankdirektørers mulighed for personlig vinding som følge af bankens vækst er ikke en ny problematik.

I 1910 blev de to bankdirektører for Grundejerbanken i København, Olaf Hansen og Otto Hamburger, idømt henholdsvis 40 og 20 dages fængsel. Deres forbrydelse bestod i at have lokket folk til at tegne aktier i banken på et falsk grundlag.

Grundejerbanken stod i ledtog med flere københavnske ­byggematadorer, der indtil 1908 var frontlinjen i et stort byggeboom, som blandt andet mundede ud i kvarteret Østerbro. I begyndelsen af århundredet var der boligmangel på grund af invasionen fra landet til hovedstadens nye arbejdspladser på byens mange nye fabrikker. Der blev bygget og bygget, og Grundejerbanken og andre banker storsatsede med risikable udlån til bygmestrene.

Det gik godt i nogle år, men man fik ikke standset i tide.

Boblen brast i februar 1908. Da stod 10.000 nye lejligheder tomme i København, og uden lejeindtægter kunne bygmestrene ikke betale lånene tilbage til bankerne.

Mange investorer mistede deres penge, og bankvæsenet viste for alvor, hvilke kræfter kapitalismen kunne bringe i spil, hvis tingene kom ud af kontrol. Der var endnu ingen lovgivning på området til at begrænse bankernes aktiviteter.

Kritikken mod de to direktører og bankerne generelt i sam- ­tiden var hård. Spekulanterne sattes i avisernes offentlige gabestok, og bankernes direktører blev udskreget som griske forbrydere, der havde forsøgt at udpine deres dristige investeringer til sidste øre.

Det var på samme tidspunkt, at den helt store svindel­ skandale med Alberti rullede. I Nationaløkonomisk Tidsskrift kunne man i 1909 læse økonomen Carl Thalbitzers bitre udgydelser over de svigefulde banker: ”Vi har villet pine udbyttet ud af vore foretagender. Vort bankvæsen, der er gået i spidsen for disse års økonomiske udvikling, må bære sin store del af ansvaret for ulykkens omfang“.

Både før og siden har enslydende beskyldninger lydt mod bankverdenen. Kriserne er kommet i bølger. Der var en alvorlig pengekrise i 1857, den her omtalte byggekrise i 1908, den store økonomiske krise med over 80 bankkrak og rekonstruk­ tioner i 1920’erne, krisen sidst i 1980’erne, hvor en række banker også drejede nøglen om, og nu senest den såkaldte finanskrise, hvis sidste kapitel ikke er skrevet endnu.

Teoretisk set er disse bølger en indbygget konsekvens af kapitalismen, som driver konjunkturerne op og ned. Spørgsmålet har til alle tider været, i hvor høj grad man som samfund har skullet regulere markederne og dermed regulere konjunkturernes højde- og lavpunkter. Det interessante er imidlertid, at de udløsende faktorer i forandringstider ofte finder sted på et helt jordnært plan inderst inde i bankerne, hvor mennesker, direktørerne, træffer beslutningerne om bankens dispositioner.

Omverdenen dømmer derefter, om dispositionen var grisk eller genial. n

Finans august 2010

43

Arbejdsglæde

Headhuntet som 63-årig Egentlig var Tove Bech Sørensen ved at trække sig tilbage for syv år siden, men så blev hun headhuntet af Middelfart Sparekasse, og i dag er den 70-årige kasserer i Vinding Finansforbundets ældste aktive medlem

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Der står en blå rollator ude foran Middelfart Sparekasse i forstaden Vinding i Vejle. Men selvom kasserer Tove Bech Sørensens fødselsattest siger 1939, så er det ikke hendes. Den tilhører en ældre kunde, der er ved at få hjælp af Tove inde i banken.

Tove er med sine 70 år den ældste bankansatte i Danmark, men det er ikke til at se på hende, at hun for længst er passeret den normale pensionsalder. ”Det er gode kolleger og kunderne, der gør, at jeg har lyst til at fortsætte med at arbejde“, siger Tove.

Hun har de seneste syv år arbejdet som kasserer i afdelingen, men hun var faktisk ved at gå på pension før. Danske Bank havde nedlagt sin afdeling i Vinding, og Tove var blevet flyttet til en anden afdeling. Da de kort efter skulle fyre en, meldte Tove sig som frivillig. Men det var ikke, fordi hun ikke havde lyst til at fortsætte med at arbejde. ”Jeg sagde, at de skulle tage mig, fordi jeg var den ældste“, fortæller Tove.

At Tove skulle stoppe, hørte de i Middelfart Sparekasse. De var netop ved at rykke ind i Vinding med en ny afdeling. Direktør blev Toves tidligere chef, og han havde brug for en dygtig og udadvendt kasserer. Det skulle være Tove.

”Det er dejligt at arbejde sammen med unge mennesker.

Det holder dig yngre i tankegangen“, siger Tove Beck Sørensen

44

Finans august 2010

Alder på arbejdsmarkedet Der er ingen regler for, hvor længe du må arbejde.

Du kan ikke blive fyret med alder som begrundelse, før du er fyldt 70 år.

Det var en let beslutning for Tove at sige ja. Hun skulle arbejde sammen med flere tidligere kolleger og i Vinding, hvor hun kendte folk. ”Jeg var virkelig glad for, at der var brug for mig“, siger Tove.

De næste år blev utroligt udfordrende for Tove. Der var masser af overarbejde og nye ting at tage fat på. Det var ikke en periode, hvor hun havde så meget tid til familien som før. ”Det var en anden rytme, men det var en sjov oplevelse. Det er nok den bedste periode i mit arbejdsliv“, fortæller Tove.

Selvom hun var 63 år, så var tempoet hurtigere end før, og det var spændende at starte noget nyt op. ”Når du er i det, følger du med strømmen. Jeg kan godt lide alt det nye“ fortæller Tove, der ikke lider af teknologiforskrækkelse.

Så nye it-systemer eller netbank skræmmer hende ikke. ”Jeg er en nysgerrig person. Jeg har trykket forkert indtil flere gange, men jeg hopper bare ud i det”, siger Tove.

I første omgang var der ikke trængsel ved kassen, men Tove er tidligere kunderådgiver, så hun lavede meget andet end at sidde ved kassen, hvis der var behov for det. Nu er mange af de tidligere kunder i Danske Bank kommet over i Middelfart Sparekasse. ”Det viser, at det er personer og ikke kun renter, der gør, om folk vil være kunder i en bank. Det kan vi mærke”, siger Tove.

Aktiv deltid Det var heller ikke renterne, der fik Tove til at vælge at søge ind i finanssektoren midt i livet. Oprindelig var hun frisør, og i en årrække solgte hun tøj og gik mannequin. Men en dag valgte hun som mor til tre sammen med en veninde at gå et år på ­handelsskolen. Da hun var færdig med uddannelsen, manglede en af Toves bekendte, der var bankdirektør, en kasserer i Sparekassen Sydjylland. ”Så var min lykke gjort. Jeg har aldrig nydt noget så meget”, siger Tove.

At hun med sine 39 år var lidt ældre end de fleste andre nye i branchen, kunne ses af, at hendes søn samtidig var bankelev i et andet pengeinstitut.

Nu er hun Danmarks ældste bankansatte, men hun har det fint med at være sektorens nestor. ”Det er dejligt at arbejde sammen med unge mennesker.

Det holder dig yngre i tankegangen“, fortæller Tove.

Først som 68-årig gik hun ned på deltid. Det var en svær omvæltning for hende, da hun virkelig elsker sit arbejde. Det var ikke, fordi hun ikke kunne klare presset længere, men mere for hendes mand skyld. Curt er 72 år og gik på efterløn for 12 år siden. Som håndværker var han slidt op på arbejdsmarkedet.

Når Tove arbejdede fem dage om ugen, så kunne det være svært at få tid til at gøre ting sammen. Der er også tre børn og syv børnebørn at besøge. Så for to år siden skulle det være. Så nu er hun kun i sparekassen to gange om ugen.

Men Toves ekstra fritid bruger hun ikke kun på Curt. Hun er lokal kampagneleder i Kræftens Bekæmpelse i Vejle og står for den årlige indsamling i Vinding. Hun har været med i 23 år og stået i spidsen de seneste 10 år. Sparekassen bliver hvert år en søndag i april omdannet til kampagnekontor og belejret af frivillige, der samler penge ind i bydelen. I april i år var der 250 mennesker, der samlede 325.000 kroner ind. ”Hele afdelingen bakker op om indsamlingen, og jeg håber da, at de fortsætter, selvom jeg stopper i banken”, siger Tove.

Pensionstid Tove har planlagt at gå på pension i november, selvom hun har fået at vide, at hun kan fortsætte, så længe hun har lyst. ”De andre tror ikke rigtig på, at jeg holder, men denne gang bliver de snydt”, smiler Tove.

Hun føler, at det lige så godt kan være nu som om et år. Der vil det være lige så svært at stoppe og sige farvel til kunder og kolleger.

Men helt på pension går hun så ikke alligevel. For hun vil gerne komme og hjælpe til, når der er travlt eller i ferieperioder, hvor der er brug for det. Det gjorde hun også sidste år, hvor hun arbejdede fuld tid i sommerferien. ”Det kan nemt blive en måned. De unge, der har børn, vil jo gerne holde ferie sammen med dem. Det er mine lidt for gamle til”, griner Tove. n

Finans august 2010

45

rådgivning

Du skal have værktøjskassen i orden, gode kolleger – og så skader det ikke med en håndfuld erfaring. Privatkunderådgiver John Koefoed og hans to kolleger fra Jyske Bank fortæller her, hvordan de håndterer de låneafslag, der er en naturlig konsekvens af krisen Af Pernille Marott/freelancejournalist Foto: Stig Stasig

kunsten at sige

nej Da krisen indtraf i 2008, holdt telefonerne op med at ringe.

Kunderne indstillede omgående forbrugsfesten, og låneefterspørgslen dalede kraftigt. Et stykke inde i 2009 begyndte kunderne at røre på sig. Nogle efterspurgte igen lån, men kravene til kundernes økonomi var steget i takt med krisen. Det har givet grobund for flere låneafslag end før krisen. ”Vi er stødt ind i nogle kunder, der har haft ønsker, vi har sagt nej til. Men jeg tror, vi har det meste til gode. For der går noget tid, fra kunderne har et økonomisk problem, og til de kommer til os. Først forsøger de at løse det selv, og de, der ikke kan det, kommer til os“, forklarer privatkunderådgiver John Koefoed, 54, fra Jyske Banks afdeling i Hvidovre.

Han har været en del af bankverdenen de seneste 33 år og har oplevet mange kriser med ændringer i arbejdsopgaver til følge. ”I gamle dage var der respekt om at gå ned i banken og få et lån. Nogle turde næsten ikke spørge om det. I dag er mange kunder meget bevidste om deres økonomi, og hvis de får et nej fra os, skifter de bank. Derfor er det vigtigere end nogensinde,

46

Finans august 2010

at vi kender vores kunder og ved, hvordan vi skal forklare os”, siger John Koefoed.

Han finder selv stor styrke i at tale med sin kollega Pernille Klinke.

Kollegial sparring virker ”Rent fagligt er vi sjældent i tvivl om, hvorvidt kundens økonomi kan klare et større lån. Men følelsesmæssigt har vi stor glæde af at sparre med hinanden inden et kundemøde. Det er en god måde at få os til at blive mere klare i vores budskaber i forhold til kunden, og det er også efterfølgende en god måde at få episoden bearbejdet på, så vi ikke tager den med hjem“, forklarer Pernille Klinke, 39, der har været privatkunderådgiver i 16 år.

Både hun og John Koefoed ser den kollegiale sparring som meget vigtig for at levere bankens afgørelse til kunden på en så korrekt og behagelig måde som muligt. De gør dog også flittigt brug af de øvrige redskaber, som banken stiller til rådighed.

”Vi har et årligt totaleftersyn af vores kunder. Der kommer vi hele vejen rundt om kunden og får talt om fremtid og drømme.

Det betyder, at vi kender kunden godt. For et par år siden blev det indført, at vi også skal spørge, om kunden er tilfreds med sin rådgiver og sin bank. Det syntes jeg var temmelig svært, men nu er det en vane og endnu et redskab, der gør det lettere for os at komme med et låneafslag. For når der er lagt en linje, hvor vi opfordrer kunden til at være ærlig, er det meget nemmere for os også at være det“, forklarer John Koefoed.

Et andet redskab, der letter den tunge gang med afslagene til kunderne, er ”fodboldkortene“.

Rød, gul skifter ”Der er altid nogle kunder, hvis kemi man ikke passer med. De har mulighed for at bytte rådgiver, hvilket kan gøres ved, at de giver os ’det røde kort’, og det kan lette meget både for os og for kunden“, forklarer Pernille Klinke.

Hun kan også risikere at få det gule kort. Det betyder, at kunden har ris til bank eller rådgiver. ”Der findes eksempler på kunder, der har flyttet hele deres engagement til en ny bank efter et nej til et lån. Den slags undgår vi ved at få dem til at bruge kortene. Det er selvfølgelig ikke rart at få det røde kort, men det er omvendt et spørgsmål om at acceptere, at det ikke er alle mennesker, der har en god kemi sammen”, siger Pernille Klinke.

Hun oplever ikke de store mængder af låneafslag i daglig­ dagen. Det har dog i høj grad noget at gøre med, hvor i livet hendes kunder befinder sig.

Kend dine kunder Privatkunderådgiverne i Jyske Bank, Hvidovre, har et kundegrund­lag centreret omkring lønmodtagere, der bor i egen bolig. Kunderne tilhører primært middelklassen, men deres måde at håndtere et nej på er meget forskelligt, alt efter hvilken type de er.

I Jyske Bank gør man en dyd ud af at kende sine kunder.

Det gør det nemlig meget nemmere at forklare – og ikke mindst være klar til at kunne forklare sig som rådgiver.

Nedenfor ses tre prototyper på kunder i en typisk provinsfilial:

› Ingeniørtypen:

Han er detaljerytter og kræver, man er godt forberedt. Han vil se udregninger og vil følge med ned til mindste decimal.

Han er selv aktiv omkring sit engagement og skriver gerne unødige lange mails, som rådgiveren ofte tager tilløb til at åbne.

› Håndværkertypen:

Han vil vide, om han kan købe eller ej. Detaljerne er mere eller mindre underordnede.

› Skolelærertypen:

Diskussionens mester. Her skal man være verbalt rustet.

Skolelæreren både spørger og forklarer – men det giver ikke familien et større rådighedsbeløb.

➼

John Kofoed (til venstre), Jakob Linnig og Pernille Klinke sparrer med hinanden forud for kundemøder.

Finans august 2010

47

rådivning

➼

”Jacob har derimod mange unge børnefamilier blandt sine kunder. De har købt hus, da markedet toppede, og har ikke altid overblik over, hvad deres økonomi kan bære“, fortæller John Koefoed og henviser til den yngre kollega. ”De tror typisk, deres hus er mere værd, end tilfældet er.

Derfor tror de også, at de kan købe bil nummer to, hvor det ikke rigtigt holder. Det prøver jeg at fortælle ved at vise dem tallene over deres økonomi og ved at spørge dem, hvor de vil få de ekstra 3.000 til 4.000 kroner at leve for hver måned.

Hvis de samtidig ikke har kunnet spare noget op, ender det oftest med, at de godt kan se, lånet er urealistisk”, forklarer 28-årige Jacob Linnig.

Han bruger desuden bankens bilkøberbevis og boligkøberbevis som et redskab til at vise kunderne deres muligheder. ”Ved totaleftersynet kan vi udstede beviserne, der viser kunderne, hvad deres økonomi kan bære. Det er et godt redskab til at undgå at komme i en situation, hvor der skal gives et låneafslag“, siger Jacob Linnig. n

Sig nej med følelse Slip følelserne fri, og lev op til dine forpligtelser. Det er ifølge erhvervspsykolog Josef Guldager opskriften på, hvordan privatkunde­rådgiveren kan give et låneafslag med god samvittighed og ro i sjælen

Af Pernille Marott, freelancejournalist Foto Stig Stasig

Det handler om at lade sig bevæge, men ikke at blive rørt. Og om at lade sig engagere uden at involvere sig følelsesmæssigt.

Kan man det og samtidig være sin faglighed bevidst, kan man også give et låneafslag, uden at hverken kunden oplever sig nedgjort, eller rådgiveren får dårlig samvittighed. Det er nemlig ikke nej’et i sig selv, kunden reagerer på, men måden det bliver sagt på. Den slags kan ifølge erhvervspsykolog Joseph Guldager læres. ”En god bankrådgiver giver udtryk for sine følelser, men han er ikke socialrådgiver. Han skal derimod udvise respekt for kunden uden at være underdanig, og så skal han bruge sin ­faglighed til at afgøre, hvad der er korrekt at gøre“, forklarer Josef Guldager.

des efter visse spilleregler, og at enhver udført opgave skal leve op til særlige forpligtelser og regelsæt. Efterlever rådgiveren disse spilleregler, vil han ikke kunne indfri alle kunders låneønsker. Men han vil kunne læne sig op ad kravene til jobbeskrivelse og i en ærlig og forklarende tone meddele kunden, at lånet ikke kan realiseres. Sådan en bagage gør jobbet med afvisningerne lettere”, forklarer Josef Guldager. n

Kend din rolle ”Det er klart mere krævende at være privatkunderådgiver i dag. Og skal man lykkes som rådgiver, kræver det et holdningsskifte, fra at man har en familiær dialog med kunden, til at man handler og taler som en rådgiver. Det er altså blevet vigtigere at kende sin rolle og vide, hvordan man udfylder den bedst“, siger erhvervspsykologen.

Han uddyber: ”Når den mentale skranke mellem kunde og rådgiver er brudt ned, bør den gode rådgiver være endnu mere bevidst om, hvordan hans rolle skal udfyldes. Selv om kunden har oplevet skilsmisse eller dødsfald, må kunderådgiveren ikke falde ind i en behandlerrolle. Han er og bliver rådgiver. Og den rolle kan han bedst udfylde, hvis han husker, at der skal arbej-

48

Finans august 2010

Joseph Guldager, erhvervspsykolog.

gå hjem-møder hos

it-k lubben ipad i finanssektoren apples tablet computer, ipad, er af mange udset til at revolutionere den måde vi interagerer med computere på. it-klubben inviterer, i samarbejde med microworld derfor alle finansforbundets medlemmer til gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på, hvordan ipad’s kan anvendes i den finansielle sektor. der afholdes microworld- ipad gå hjem-møder den 4. oktober i københavn, og den 11. oktober i aarhus. begge steder fra kl. 17.00 til 19.30. mange brancher ser de unikke muligheder på ipad-platformen, som deres mulighed for at redefinere kontaktfladen til kunden. den finansielle sektor er ingen undtagelse. her

giver ipad’en eksempelvis helt nye muligheder i rådgivningssituationer. nu vil kunden og rådgiveren i samarbejde kunne afprøve forskellige produkter på en model af kundens økonomi og på den måde vælge og tilpasse et produkt, som kunden føler medejerskab til. dette gå hjem-møde vil både udfordre din opfattelse af it i finanssektoren og give masser af inspiration til hvordan man kan arbejde med disse nye formater. oplægget vil også handle om hvordan ipad’ens lillebror iphone (og andre smartphones) sandsynligvis vil blive mange kunders foretrukne måde at interagere med deres bank på i det daglige. ud over at præsentere en række idéer til hvordan ipad’s kan udnyttes i den finansielle sektor vil foredraget også handle om, hvordan man kommer i gang med at udvikle applikationer til ipad/iphone og hvilke krav og begrænsninger man skal være opmærksom på. for de teknisk interesserede vil der også være en demonstration af de værktøjer og arbejdsmetoder man som ipad/ iphone udvikler benytter. der er begrænset deltagerantal til gå hjem-møderne – tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

oplægsholderen – ole gammelgaard poulsen lige siden det første iphone sdk blev frigivet har ole udviklet applikationer til iphone, ipod touch og senest også ipad. han har selv haft adskillige apps i toppen af den danske app store (toginfo, Cph flights, etc.) og har også hjulpet adskillige virksomheder med at udvikle apps.

læs mere om arrangementet og tilmeld dig på it-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. på hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

spørgehjørnet Christina P. Petersen, FTF-A Kontakten

Fradrag for kontingentet Lige nu betaler jeg kontingent til Finansforbundet og er arbejdsløshedsforsikret i FTF-A. Ud over det har jeg også en lønsikring. Alt i alt betaler jeg 12.348 kroner om året. Med de nye regler kan jeg kun få skattefradrag for 3.000 kroner, og der er lang vej op til de 12.348 kroner. Jeg er ved at gennemgå min økonomi for at se, om der er nogle udgifter, jeg kan skære ned på. Har I overvejet at regulere priserne på jeres kontingenter, så vi medlemmer ikke bliver så hårdt ramt af de nye skattefradragsregler?

Hilsen Malene Sanne Ulriksen

Svar Du bliver ikke berørt af de nye regler om et maksimalt skattefradrag på 3.000 kroner årligt. Dette skyldes, at bestemmelsen om grænsefradraget kun vedrører fagforeningskontingentet, det vil sige det kontingent, du betaler til Finansforbundet. Medlemskabet af Finansforbundet koster 225 kroner om måne-

den eller 2.700 kroner om året. Hverken a-kasse-kontingentet, efterlønskontingentet eller lønsikringspræmien bliver berørt af grænsefradraget. Dette fremgår udtrykkeligt af aftaleteksten Med venlig hilsen Cristina Puig Petersen FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Anmeldelse af arbejdsskade Forleden faldt jeg desværre over nogle ledninger, som lå på gulvet på min arbejdsplads.

Jeg slog mit knæ, der hævede meget op, og jeg fik mange smerter. Om aftenen besluttede jeg at tage på skadestuen, og jeg måtte desværre sygemelde mig dagene efter. Nu siger nogle af mine kollegaer, at det skal anmeldes som en arbejdsskade. Hvem gør det, og hvordan? Er det min arbejdsgiver eller skadestuen?

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Svar Det er din arbejdsgiver, der har pligt til at anmelde skaden. Arbejdsgiveren skal anmelde skaden via det elektroniske anmeldesystem EASY, som de kan finde på Arbejdsskade­ styrelsens hjemmeside www.ask.dk. Arbejdsgiveren skal give dig en kopi af anmeldelsen, og får du den ikke automatisk, vil jeg anbefale dig selv at bede om den, så du er sikker på, at den er korrekt anmeldt. Det er vigtigt, hvis det senere viser sig, at du får varige følger af ulykken.

Anmelder arbejdsgiveren ikke, kan du selv anmelde det, men det skal ske inden 1 år efter ulykken. Anmelder du selv, skal du kontakte Arbejdsskadestyrelsen på tlf. 72 20 60 00 og bede om at få tilsendt en papirblanket.

Har du yderligere spørgsmål med hensyn til arbejdsskaden kan du kontakte Finansforbundets socialrådgivere på tlf. 32 96 46 00.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl socialrådgiver

Venlig hilsen Lone Rasmussen

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

50

Finans august 2010

Juristeriet

Advarsel på grund af sygdom Advarsler er en del af ledelsesretten. De skal naturligvis have en saglig grund, men er ikke som sådan noget, man kan værge sig mod Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Giver det mening at give advarsel på grund af sygdom? Eller er det ligefrem et krav for, at en efterfølgende afskedigelse er saglig?

Det kan vi ikke besvare helt generelt, men det er altid vigtigt at vurdere indholdet af en advarsel nøje med henblik på at vurdere, om man er enig.

Forestil dig Julie, 39 år og mor i en moderne familie bestående af Julies store søn, Julies to stedsønner på 10 og 12 år og Julie og hendes mands fælles datter på to år.

Julie har arbejdet i et mindre pengeinstitut som privatkunderådgiver i otte år.

Julie og hendes familie har haft et hårdt år.

I efteråret blev Julies store søn kørt ned og fik et alvorligt benbrud, som skulle opereres ad flere omgange. Julie havde en del fravær i den forbindelse. Mere fravær fulgte op mod jul, hvor alle børn blev ramt af en særdeles sejlivet influenza.

Oven i alt dette blev Julie gravid i februar.

Lykken varede kort, da Julie aborterede i april.

Julie tog det tungt, men prøvede at ryste det af sig og mødte på arbejde dagen efter aborten. Et par dage efter blev Julie hasteindlagt, da det viste sig, at hun havde fået en infektion efter aborten.

Efter to ugers sygdom arbejdede Julie herefter i en længere periode. Hun følte sig dog træt og uoplagt også på arbejdet. I maj og juni fik hun en del sygedage (og børns sygedage), og kollegaerne syntes, at hendes tilstand var en belastning, både fordi hun var meget væk, og fordi hun ikke præsterede det samme som tidligere på arbejdet.

Efter at Julie havde haft (endnu) en barnsygedag, ringede chefen for at invitere Julie og tillidsmanden til en kop kaffe. Julie var glad for dette og ville gerne snakke om sin situation med chefen, som hele tiden havde vist stor forståelse og indlevelse i Julies situation.

Mødet samme eftermiddag gik imidlertid ikke, som Julie havde håbet og forventet.

Mødet var ret kort, og Julie modtog en advarsel, hvor der stod, at hun havde for meget sygefravær (og børns sygefravær), og at hun – formentlig på grund af sygdommen – ikke længere leverede den samme arbejdsindsats som tidligere. Til sidst stod der, at Julie skulle møde stabilt på arbejde fremover samt præstere, idet det ellers kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser.

Nu tænker du måske: Kan en chef virkelig gøre det? Julie kan jo hverken gøre for, at børnene er syge eller sin egen sygdom.

Svaret er imidlertid: Ja, det kan chefen godt! Advarslen er i dette tilfælde ganske ufølsomt formuleret – men efter sit indhold saglig. Advarsler er en del af ledelsesretten.

De skal naturligvis have en saglig grund, men er ikke som sådan noget, man kan værge sig mod. Det har været omdiskuteret, om sygdom kan være saglig grund til advarsler, men retspraksis viser, at det kan det i hvert fald i visse tilfælde, særlig hvis sygdommen hævdes at have indflydelse på arbejdsindsatsen.

Problemet i den skitserede situation er, at Julies chef for så vidt godt kan give Julie en advarsel, men at han ikke er berettiget til at kræve, at Julie holder sig rask og undlader at benytte sine overenskomstmæssige rettigheder til fravær ved børns (også stedbørnenes) sygdom. Julie kan altså godt være fraværende på grund af sygdom, men risikerer så en opsigelse, da langvarigt fravær fra arbejde kan være gyldig afskedigelsesgrund.

Og i tvivlstilfælde kan en advarsel spille ind for, om afskedigelsen er saglig.

Bliver hun opsagt, vil opsigelsens berettigelse stadig skulle vurderes ud fra den indflydelse, hendes fravær og (den hævdede) manglende performance har haft på driften.

Hvis Julie har haft reel sygdom, og børnene ligeså, vil denne del af advarslen dog ikke kunne påvirke vurderingen af opsigelsen.

Skulle man være så uheldig at modtage en advarsel, er der nogle få generelle råd, som vi anbefaler, man følger – uanset hvad advars-

len er begrundet i:

• T ag en tillidsmand med til advarselssamtalen – tillidsmanden kan være øjne, ører og en god sparringspartner bagefter.

• Er du usikker på, om du er enig i indholdet, eller om advarslen er saglig, bør du tage forbehold for advarslens gyldighed og gøre opmærksom på, at du vil vende tilbage.

• Hvis du er uenig i indholdet/sagligheden, er det en god ide at skrive dine indsigelser ned og bede om, at de lægges i din personalemappe. Tænk nøje over, hvordan du – i givet fald – formulerer dine indsigelser, og hold en saglig tone. Du kan roligt bruge et par dage på at tænke, inden du skriver (men du må ikke vente i ugevis, da du risikerer, at du anses for at have accepteret indholdet, hvis du ikke reagerer).

• Bed din tillidsmand/Finansforbundet/ kreds om at læse dine indsigelser igennem, inden du afleverer dem, og at vurdere, om der skal rejses indsigelse.

• Hvad enten du er enig eller uenig i advarslen, er det meget vigtigt, at du IKKE bringer dig i en situation, hvor du kan opsiges for manglende overholdelse af advarslen.

Ovenstående er IKKE egentlig juridisk rådgivning. Ønskes konkret rådgivning om juridiske forhold, kan man altid kontakte Finansforbundets jurister og sagsbehandlere i Team Rådgivning.

Finans august 2010

51

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

TJEK DIN LØN På finansforbundet.dk under Job & Uddannelse har du mulighed for at se, hvordan du ligger lønmæssigt.

Vi har lagt gennemsnitslønninger for en lang række områder og jobkategorier i finanssektoren ind, som er beregnet på tal indsamlet af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) i 2008. I skemaet skal man vælge et arbejdsområde, en stillingsbeskrivelse og en discokode (discokoden er Danmarks Statistiks kategorisering af job). Du kan få oplyst din discokode hos personalefunktionen.

Ikke alle stillinger er lige godt afspejlet i statistikken. Hvis du synes, at dit job bedst dækkes ved en kombination af flere discokoder, kan du samle tal for dem, der dækker bedst, og selv beregne gennemsnittet. Tallene er så tæt, vi kan komme på en aftalt månedsløn. Men da det er statistik, kan det kun blive et pejlemærke.

Sådan rammer dagpengereformen dig Optjening af retten til dagpenge

Regeringen og DF har indgået en aftale – genopretningsplanen – der påvirker store dele af den danske økonomi. Aftalen indeholder en reform af dagpengesystemet, der blandt andet betyder, at dagpengeperioden halveres. Her kan du se, hvad dagpengereformen kommer til at betyde for dine rettigheder som medlem af FTF-A:

For at få ret til en ny periode med dagpenge, efter at din ret til dagpenge er udløbet, skal du kunne dokumentere 52 ugers fuldtidsarbejde inden for en periode på 3 år (i dag er det 26 ugers fuldtidsarbejde). Det forventes at træde i kraft den 2. juli 2012.

Halvering af dagpengeperioden

Ingen feriepenge til nyuddannede

Dagpengeperioden halveres fra de nuværende 4 år til 2 år. Den kortere dagpengeperiode træder i kraft 1. juli 2010. Bliver du ledig efter 1. juli 2010, har du ret til dagpenge i 2 år inden for en periode på 3 år.

Hvis du er ledig og modtager dagpenge i dag, bevarer du din hidtidige ret til dagpenge (i alt 4 år inden for en periode på 6 år). Du kan dog højst modtage dagpenge i 2 år efter 1. juli 2010.

FTF-A sender et brev til alle deres medlemmer på dagpenge om deres fortsatte rettigheder, hurtigst muligt efter at de får kendskab til de præcise regler.

Regeringens genopretningsplan får også betydning for dimittender. Hvis du er nyuddannet og i a-kasse, har du hidtil kunnet få op til 6 uger med feriedagpenge – fordelt på 2 ferieår. Denne regel bortfalder, og dermed må nyuddannede selv betale ferien.

Reglen forventes dog først at træde i kraft fra 2011.

52

Finans august 2010

Beregningsperioden øges Beregningen af, hvor meget du kan få i dagpenge og efterløn, bliver opgjort på baggrund af din indtægt, før du fratræder. Hidtil har grundlaget for beregningen været de seneste 13 uger inden fratrædelsesdatoen. Denne periode øges med genopretningsplanen til 52 uger.

Ingen optjening af feriedagpenge under uddannelsesforløb Hvis du deltager i et uddannelsesforløb under VEUeller SVU-ordningen, optjener du ikke længere ret til feriedagpenge.

Ingen grænse for skattefradrag Det fremgår direkte af aftaleteksten, at a-kassekontingentet ikke bliver underlagt begrænsningen på 3.000 kroner i forbindelse med fradrag på selvangivelsen. Denne bestemmelse angår alene fagforeningskontingent.

Regulering af ydelser Modsat den tidligere fremsatte plan vil ydelser som dagpenge, efterløn med videre fortsat blive satsreguleret efter den nugældende model.

På nuværende tidspunkt har regeringen kun fremlagt sin plan i overskriftsform. Der vil derfor være en række præcise forhold, som FTF-A ikke kan svare på, og kun i meget begrænset omfang kan du få en orientering om dine præcise rettigheder. FTF-A henviser til deres hjemmeside ftf-a.dk, hvor der løbende vil blive orienteret om det seneste nye.

medlemstilbud

Lej feriehuse i efteråret Snup en uge i en af de 13 ferieboliger, som Finanssektorens Feriefond udlejer på favorable vilkår. Læs mere om husene og bookingen på finansforbundet.dk/feriehuse ODSHERRED: Højby Lyng­vej 29, Højby

Ebletoft: Stenagervej 57 A, Øer

Ebletoft: Stenagervej 57 C, Øer

Ebletoft: Øreflak 11 A, Øer

ÅLBÆK: Musvågevej 15, Lodskovvad

ÅLBÆK: Musvågevej 176, Lodskovvad

ÅLBÆK: Oksevej 61, Hvideklit

ÅLBÆK: Urfuglevej 18, Lodskovvad

BORNHOLM: Hasle Marina 31, Hasle

BoRNHOLM: Hasle Marina 49, Hasle

ODSHERRED: Engsvinget 5, Højby

KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, Kbh NV

Finans august 2010

53

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Hovedstaden

Netværk Midtjylland

Netværk Nordjylland

Kanalrundfart

Sommerudflugt

Sensommertur til Livø

Netværk Hovedstaden arrangerer kanalrundfart onsdag den 29. september, og vi mødes ved fiskerkonen tæt på Højbro Plads. Allan Mylius Thomsen vil være guide på turen og på vanlig hyggelig vis fortælle om området og historien.

Selve sejlturen tager cirka to timer (vi sejler i egen båd), og bagefter vil der være lidt spiseligt med tilbehør.

Vi tager med bus til Tåsinge – Valdemars Slot m.m. Efter frokost skal vi på en guidet rundvisning på slottet, og derefter går turen til Bregninge Kirke. Efter en god dag på Tåsinge går turen atter hjemad, med middag på Hotel Sixtus i Middelfart. Medbring kaffe og kop til formiddagskaffe, så har vi et smurt rundstykke med til alle.

Tid: 31. august Sted: Kl. 8.00 Tinghallen, Tingvej 3, Viborg

Kl. 9.15 Vejlby-Risskov Hallen,

Vejlby Centervej 51, Risskov

Forventet hjemkomst: Århus kl. 21.00,

Viborg kl. 21.45 Pris: Gratis – drikkevarer for egen regning Frist: 20. august Tilmelding: Elin Jensen, tlf. 86 86 17 06, mail: Ahornvej@post11.tele.dk

Vi oplever øens meget specielle og enestående natur med naturvejleder Lars Wachmann, der også fortæller om øens historie. I varieret terræn går vi en tur på 5-6 km øen rundt i roligt tempo. Er vi heldige, ser vi måske sæler. Efter en velfortjent frokost på kroen er der mulighed for at udforske øen på egen hånd, indtil vi kl. 16.30 tager færgen retur til Rønbjerg. Husk fornuftigt fodtøj og gerne kikkert.

Forventet hjemkomst ca. 18.30.

T elefontilmelding mellem kl. 9-10 – dog helst via mail.

Husk ved tilmelding at opgive påstigningssted, medlemsnr. og telefonnr.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail bdavids@gvdnet.dk Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10 eller mail naturligvis@ privat.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Tid: Onsdag 29. september kl. 15.45 Sted: Fiskerkonen, Højbro Plads Pris: Gratis Frist: 17. september Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00.

Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR-nr.

Tid: Tirsdag 24. august Sted: Aalborg Rutebilstation kl. 8.00 (busrute 950X) Pris: Gratis Frist: 13. august 2010 Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr.,

mailadresse og mobilnr.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Hovedstaden Kanalrundfart, 29. september Netværk Midtjylland Sommerudflugt, 31. august Netværk Nordjylland Sensommertur til Livø, 24. august

Seniorgruppen Syddanmark – Ribe Bustur til Gråsten Slotshave og Kirke, 24. august

Seniorgruppen Region Sjælland Revy og middag på Menstrup Kro, 24. september

Seniorgruppen Region Sjælland – Roskilde Ringsted Middelalderfestival, 20. August

Seniorgruppen Region Sjælland Foredrag af Hanne Bech Hansen, 28. september

Seniorgruppen Region Hovedstaden Bustur til Jakriborg og Lund, 28. September

Seniorgruppen Region Nordjylland Septembertur, 7. September

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans august 2010

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Midtjylland Sensommer på Fanø, 23. september

Seniorgruppen Region Sjælland

Foredrag af Hanne Bech Hansen

Tidligere politidirektør i København Hanne Bech Hansen holder foredrag om sit liv ”Løsladt til gaden”.

Tid: Tirsdag 28. september kl. 19.30 Sted: Vordingborg Teatersal Pris: 75 kroner inkl. 1 glas vin i pausen Kontonr: 3348-3348412329 Frist: 28. august Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45 E-mail: ghf@post11.tele.dk Bemærkninger: Overskuddet går til Natteravnene

Revy og middag på Menstrup Kro

Tid: Fredag 24. september Sted: Busafgang fra følgende steder:

Holbæk /Administrationscentret kl. 15.45

Ringsted Station kl. 16.30

Sorø/Super Best, Ringstedvej kl. 16.45

Slagelse v. busterminalen kl. 17.15

Ankomst til Menstrup Kro kl. 18.00

Hjemkomst ca. kl. 23.15 i Slagelse,

Ringsted ca. 00.00 og Holbæk 00.45 Pris: Medlemmer 350,00, ledsagere kr. 450,00

Beløbet betales ved tilmelding Kontonr: 3348-3348412329 Frist: 24. august Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45 E-mail: ghf@post11.tele.dk Bemærkninger: Kommende arrangementer: 26. oktober: Foredrag om Roskilde Banks Krak.

24. november: Julearrangement

Busserne kører hjemad fra Slettestrand kl. 19.00.

Husk fornuftigt fodtøj.

Tid: Tirsdag den 7. september Sted: Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte steder.

Kl. 9.30 Nykøbing Mors, busterminalen

Kl. 10.05 Thisted, Thisted Lystbådehavn,

Havnen 14

Kl. 10.45 P- plads, Hovedvej 11 ved Fjerritslev, hvor vejen går fra til Aggersund

Kl. 8.45 Hobro, rutebilstationen

Kl. 9.10 Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen

Kl. 9.25 Støvring, Shell

Kl. 9.35 Svenstrup, dyrehospitalet

Kl. 9.50 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé

Kl. 10.15 P-plads v. rundkørsel Center Marina, Aalborgvej, Nibe

Kl. 10.45 P-plads, Hovedvej 11 ved Fjerritslev, hvor vejen går fra til Aggersund

Kl. 8.10 Frederikshavn, rutebilstationen

Kl. 8.45 Hjørring, banegården

Kl. 9.10 Brønderslev, Q8-tanken

Kl. 9.25 Buslommen, Vestbjerg

Kl. 9.35 Nørresundby, Sønderport

Kl. 9.50 Aalborg, Kunsten

Kl. 10.10 P-plads på Thistedvej,

v. Hotel Søparken, Aabybro

Kl. 10.30 Hovedvej 11 efter Brovst, hvor vejen går til Skovsgård

Kl. 10.45 P-plads, Hovedvej 11 ved Fjerritslev, hvor vejen går fra til Aggersund Pris: 125 kr. pr. medlem Kontonr: 9002-456 54 45192. Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen Frist: Torsdag den 26. august 2010 Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check.

E-mail: finans.nord@gmail.com

Seniorgruppen Region Hovedstaden

Bustur til Jakriborg og Lund

Vi kører over Øresundsbroen til Jakriborg (en ny by bygget i middelalderstil). Derefter kører vi til Lund, hvor der spises frokost, og der bliver tid til at se på den dejlige by. Turen fortsætter mod nord, og vi skal nyde eftermiddagskaffen ved Wallåkra Stentøjsfabrik, hvorefter vi returnerer til Hillerød via Helsingborg/Helsingør. Vi regner med at være i Hillerød ca. kl. 19.

Tid: Tirsdag 28. september Sted: Afgang kl. 8.00 fra Hillerød St. (Carlsbergvej) Pris: Medlem kr. 200,-, og ledsager kr. 570,Kontonr: 4001-3204902488 Frist: 20. august Tilmelding: Leo Botn, Nørrevej 9, 3230 Græsted E-mail: lbotn@post.tele.dk Bemærkninger: Tilmelding efter først til mølle-princippet.

Bemærk, nyt kontonummer!

Seniorgruppen Region Nordjylland

Septembertur

Bemærkninger: Betaling med check kan sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mobil 29 79 69 29.

Seniorgruppen Region Sjælland – Roskilde

Ringsted Middelalderfestival

Vi mødes til Middelalder Festival på Ringsted Torv, som er omdannet til en markedsplads på Valdemar den Stores tid.

En guide fører os tilbage i tiden og fortæller, hvad vi kan opleve denne aften. Vi spiser middag, og senere nyder vi på egen hånd den stemning, der opstår, når mørket sænker sig over kirke og torv.

Tid: Fredag den 20. august Sted: Mødested: Ringsted Torv kl. 16 Pris: Medlemmer gratis. Ledsagere kr. 150.00 Kontonr: reg. 3191, konto 3191551273 Frist: Lørdag 14. august Tilmelding: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, Ringsted E-mail: tjsmidt@os.dk

Seniorgruppen Region Syddanmark – Fyn

Byrundtur i Odense

Vi mødes ved Odense Rådhus kl. 10.00. Her vil vi få en guidet rundvisning, som varer en time. Sammen med guiden går vi langs åstien til H.C. Andersens mors vaskeplads og videre til Vor Frue Kirke. Her vil præsten fortælle om kirken og Odenses ældste skole, og organisten spiller et stykke musik.

Middag på Hotel H.C. Andersen ca. kl. 13.

Tid: Sted: Pris:

Onsdag den 25. august kl. 10 Odense Rådhus, Flakhaven Medlemmer kr. 75,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 300,00 inkl. diverse fortæring + 1 glas vin/øl/vand Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 – 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Torsdag den 19. august Tilmelding: L is Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 6594 2644 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25.

E-mail: georg@sydfynsmail.dk

Seniorgruppen Region Syddanmark – Ribe

Bustur til Gråsten Slotshave og Kirke

Vi starter med at spise æggekage ”sat” på Den Gamle Kro. Drikkevarer for egen regning.

Derefter er der guidet rundvisning i slotshaven og i kirken.

Så er der tid til det Sønderjydske Kaffebord, igen på Den Gamle Kro. Hans Poulsen vil da fortælle om krigen 1864 og hvorfor.

Tid: Sted:

Tirsdag den 24. august Der er afgang kl. 9.30 fra Museumspladsen i Esbjerg og kl. 10.00 fra Ribe Vandrerhjem.

Hjemturen starter 17.30 Pris: Medlem: 175 kr., ledsager: 350 kr.

Kontonr: 6266 790 293 i reg.nr. 2430 Frist: Tirsdag den 17. august Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe E-mail: midtfenner@stofanet.dk Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler.

Maks. 70 deltagere. Så først til mølle ....

Seniorgruppen Region Midtjylland

Sensommer på Fanø

Bus – sejltur – rundtur – frokost – aftensmåltid.

Tid: Torsdag 23. september Sted: Afgang fra Thisted kl. 7.00 via

Vilsund – Nykøbing – Skive – Viborg Pris: Medlemmer kr. 200 – ledsager kr. 400 Kontonr: 9090 0505715675 Frist: 12. september Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, Thisted E-mail: hoeg@holm.mail.dk

Vi kører samlet til Ålegård kov og Husby Hole, hvor der serveres håndmadder og drikkevarer, inden vi går en tur i området. Vi fortsætter til Bulbjerg og slutter med middag på Rønnes Hotel, Slettestrand.

Finans august 2010

55

Finansjob

Foto: Jasper Carlberg

mænd med børn tjener mest Fædre får to-seks procent mere i løn end tilsvarende mænd, der ikke har børn, viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Til gengæld tjener kvinder generelt mindre, når de bliver mødre, viser analysen, som forsker og lektor ved Aarhus Universitet Marianne Simonsen har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet.

vi bliver klogere i arbejdstiden

Karrierebar i Forbundet Der var en høj stemning, da Finansforbundet holdt den første Karrierebar i slutningen af maj. Over 60 unge mødte op og deltog i det, der var en blanding af karriereplanlægning og fredagsbar. ”Jeg er meget positivt overrasket over den måde, Finansforbundet har valgt at kombinere ungdommens lyster med et fagligt indhold“, sagde filialsouschef i Danske Bank Jannick Brudløkke.

Efter velkomsten i Finansforbundet hus på Applebys Plads blev Walt Disneys kreativitetsmodel brugt for at deltagerne kunne få et klarere blik på deres karrieredrømme. Derefter stod den på networking, varme buritos og iskolde coronas. ”Karrieremæssigt betyder det meget at du er åben.

Folk skal være villige til at gå rundt mellem hinanden og

56

Finans august 2010

snakke sammen“, sagde Jannick Brudløkke.

Også webkoordinator Laila Schøller fra Totalkredit var positiv over for arrangementet, selvom hun har en klar fornemmelse af, at hun er på den rette plads karrieremæssigt. ”Det med netværk fungerede rigtig godt. Vi kunne snakke om drømme, hvad du laver og gerne vil være og høre hvad andre eventuelt har gjort karrieremæssigt“, sagde Laila Schøller.

Karrierebaren breder sig nu til resten af landet. Fredag den 24. september gennemføres arrangementet i Aalborg, fredag 8. oktober i Odense, fredag 19. november i Århus og fredag 14. januar 2011 i København igen./JSI

Danskerne er det folk i Europa, der efteruddanner sig allermest, viser en stor rundspørge fra det europæiske statistikbureau Eurostat, som nyhedsbrevet Agenda fra Dansk Arbejdsgiverforening har gennemgået. På seks år er brugen af efteruddannelse steget med 50 procent, lyder det.

Faktisk siger hver tredje, at de har været på efteruddannelse inden for den seneste måned i undersøgelsen. Og det er en god stigning i forhold til for seks år siden, hvor kun hver femte kunne prale af det.

Lavtuddannede er på vej ud af sektoren En undersøgelse foretaget af Finansrådet i 2009, som FA-Magasinet refererer, at 91 procent af de ældre privatkunderådgivere (over 55 år) har en erhvervsuddannelse som højeste offentlige uddannelse, og kun tre procent i denne gruppe har en kort erhvervsuddannelse.

For de yngre privatkunderådgivere under 35 år, er det blot 35 procent, som har en erhvervsuddannelse som højeste offentlige uddannelse. Og 41 procent i denne gruppe har en kortere videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau.

Undersøgelsen indikerer, at de lavtuddannede medarbejdere er en uddøende race i finanssektoren. Omkring 93 procent af en elevårgang anno 2008 vil nemlig læse videre, når de er færdige med elevuddannelsen.

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Guide til ansøgning Det er en spændende og stor opgave at skrive en rigtig god ansøgning. Her er en guide, som kan hjælpe dig med struktur og indhold. Reflekter over spørgsmålene og brug svarene som inspiration til din personlige ansøgning: Dine oplysninger Virksomhedens oplysninger

Dato

Overskrift: hvad er du kendt for og hvad er dit behov?

Finansforbundet orienterer om karriere og kompetence på Nordjyllands Erhvervsakademi.

Hjælp til kommende finansøkonomer Hvordan bruger jeg mit netværk til at få drømmepraktikpladsen? Hvad er ­vigtigt at nævne i mit CV? Og hvordan får jeg bedst fortalt om mig selv i ansøgningen?

Spørgsmål som disse presser sig på hos mange af de finansøkonom­stude­rende, som i denne tid skal søge praktikplads i finanssektoren. Og hos Finansforbundets konsulenter fra finansjob.dk – dit job- og kar­rierecenter er der hjælp at hente. Mandag den 14. juni holdt konsulent Susanne Grantzau (billedet) et oplæg om, hvordan man skruer en god ansøgning sammen, og om hvordan man kan bruge sit netværk i jagten på drømmejobbet, for 50 ­finans­­økonom­studerende på Nordjyllands Erhvervsakademi i Aalborg. ”Mange praktikpladser slås ikke op men besættes via personlige kontakter. Derfor er det vigtigt at bruge sit netværk til at komme i betragtning til jobbene. På samme måde bør man trække på familie, venner og bekendte, når man som studerende gerne vil have praktikplads i en bestemt virksomhed“, siger Susanne Grantzau.

På mødet gav hun også gode råd om, hvordan de studerende researcher om virksomheden og kommer et spadestik dybere i den skriftlige ansøgning, når de skal formulere hvorfor, at de søger praktikplads i en konkret virksomhed. Og så er den personlige fremtoning også meget vigtig. ”Vi sender mange signaler til vores omgivelser med vores attitude, vores kropssprog og påklædning. Det er meget vigtigt, at de studerende allerede som praktiksøgende er bevidste om det for det kan være afgørende for, hvor let de får fat på en praktikplads“, mener Susanne Grantzau.

Udover at høre om ansøgninger og netværk hørte de unge også om Finansforbundet, og det resulterede i, at 14 studerende på stedet meldte sig ind i Finansforbundet.

Susanne Grantzau og kollegerne fra finansjob.dk – dit job- og karrierecenter rejser denne sommer i alt rundt til seks uddannelsessteder med finansøkonomer, som skal søge i praktik./CJO

Indledning: Beskriv kort hvilken situation er du i, dit behov og grunden til at du henvender dig til min virksomhed om det?

Hvorfor mig: Hvad får min virksomhed så ud af, at investere tid i dig? Hvad kan du tilføre min virksomhed i den periode du er hos os? På hvilken måde vil du være interessant og værdifuld for os? Hvad opnår min virksomhed? Hvordan kan det være, at vi skal investere tid i sådan en som dig – og hvorfor lige dig og ikke en anden? Hvad er det der gør dig til noget ganske særligt i forhold til vores virksomhed, vores behov og den situation vi er i?

Hvorfor dig: Giv eksempler på de områder hvor du ser, at min virksomhed er den helt rigtige for dig i forhold til dit behov? Hvor ser du, at min virksomhed passer helt perfekt til dine behov? Er det vores produktsortiment, det marked vi opererer i, vores størrelse, vores organisations struktur eller størrelse, vores kultur og værdier, det vi lige nu er allermest optaget af – eller er det noget helt andet og hvorfor?

Afslutning: Hvilket ønske har du nu og hvad foreslår du som vejen frem herfra?

Med venlig hilsen Underskrift Navn

Du kan læse mere om hvordan du skriver en god ansøgning på finansforbundet.dk under Job & uddannelse.

Finans august 2010

57

Privatkunderådgiver til Nuuk

Vores rådgivere bruger deres tid på at rådgive – ikke på gamle systemer og papirnusseri

Erhvervsrådgiver til Erhverv Direkte

Jobbeskrivelse

Til snarlig tiltrædelse søger vi en udadvendt privatkunderådgiver til et alsidigt og udviklende job til vores afdeling i Nuuk, Grønland.

Faglig profil

Vi forestiller os, at du har en bred faglig uddannelse i den finansielle sektor. Du kan se forretningsmuligheder i rådgivning omkring bolig og investering, og du har lyst til at deltage i det opsøgende salg over for potentielle kunder.

Personlig profil

Du er fleksibel, positivt indstillet og kan arbejde selvstændigt og yde en aktiv indsats – også socialt – i et dynamisk team med store ambitioner samtidig med, at du har lyst til at deltage i det lokale liv i byen.

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job, hvor arbejdsmiljøet er bygget på vore kerneværdier som er kompetent, engageret og proaktiv, og som samtidig kan kombineres med store oplevelser i fritiden. Der vil være mulighed for at aftale frirejser som en del af lønpakken Nuuk-Danmark for dig og din ægtefælle/samlever samt børn under 18 år

Ansøgning

Send din ansøgning snarest med relevante bilag til: BankNordik, Quillerfik 2, Postboks 569, 3900 Nuuk, Grønland eller til agl@banknordik.gl.

For yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Grethe Laursen på tlf. 00299 556720 eller agl@banknordik.gl

BankNordik

BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Bankens mission er at gøre det finansielt muligt for vores kunder at få fuldt udbytte af deres potentiale. Med baggrund i missionen har vi udviklet et værdigrundlag, som er fundamentet under alt det arbejde vi udfører, og definerer bankens relationer til både kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, og det samfund vi er en del af.

Vi arbejder for at blive opfattet som kompetente, engagerede og proaktive i alt hvad vi gør.

BankNordik har sine rødder i det færøske, hvor banken har eksisteret i mere end 100 år. Banken har den seneste tid vokset sig større og er nu repræsenteret i Danmark, Grønland, Færøerne og på Island.

BankNordik er en bank, som på mange måder holder fast i de gode, gamle dyder, hvor gensidig tillid er afgørende. Kunden kan have tillid til, at vi altid tager kundens økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive ordentligt, således at kunden får mest ud af sine økonomiske muligheder.

BankNordik er samtidig en moderne, ambitiøs og handlekraftig bank.

Vi er ikke bange for at tænke nyt og skabe innovative løsninger. Som et af Nordens mest solide pengeinstitutter har vi den finansielle styrke til at videreudvikle det stærke lokale fundament til en solid platform for yderligere vækst.

www.banknordik.gl

58

Finans august 2010

Vil du være en del af Danske Banks specialistenhed, hvor vi rådgiver mindre erhvervskunder? Med fokus på kundetilfredshed, tilgængelighed og fleksibilitet er du med til at give vores erhvervskunder endnu bedre mulighed for at komme i kontakt med deres bank – via telefon og mail. Du får et solidt netværk af kolleger i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er gode udviklingsmuligheder – uanset hvor erfaren du er.

Stor viden om virksomhedernes behov Erhverv Direkte er en nyetableret landsdækkende enhed med knap 70 erhvervsrådgivere og -supportere placeret i Aalborg, Århus, Høje Taastrup og ikke mindst Fredericia, hvor du bliver ansat. Du skal rådgive mindre erhvervskunder om finansiering, leasing, betalingsformidling, investering og pension som i en almindelig fi lial.

Den gode kundeoplevelse er i centrum. Du ved ikke på forhånd, hvad kunden ønsker rådgivning om, og derfor skal du hurtigt og præcist afkode situationen og sætte dig ind i kundens ønsker og behov. Du har akademiuddannelsen i finansiel rådgivning eller en finansiel videreuddannelse. Og du er erhvervsrådgiver til fingerspidserne og kan med telefonen i hånden og fingrene på tasterne rådgive kunderne bredt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til teamleder Anne Marie Jensen på 24 94 03 25.

Læs mere, og søg online på

www.danskebank.com/job Danske Bank-koncernen har mere end 20.000 medarbejdere i bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Nordirland, Irland, Finland og Baltikum.

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. en ledig stilling som: • Souschef til filialen i Dalum, Odense.

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen, man kun tager for pengenes skyld?

Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i medlemsundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer medlemmerne til gode. For vi er 100 % medlemsejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som medlem kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk