Magasinet Finans nr. 4/2016

Søg mindre mening med jobbet / Side 30 Finansforbundets magasin nr. 4, 2016

MESSE FOR EN MASSE En håndfuld udenlandske virksomheder benyttede Europas største fintech-begivenhed nogensinde, Money 20/20 i København i begyndelsen af april, til at annoncere, at de vil åbne kontorer i København og skabe nye arbejdspladser Læs side 26

Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.

Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

LEDER

FINANS April 2016

Stormvejret påvirker os alle

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Den såkaldte #panamapaper-sag blæser tungt over den finansielle sektor.

For selvom den konkrete sag måske kun vedrører enkelte virksomheder, så smitter den slags desværre af. På virksomhederne. Og på medarbejderne.

Stormen fra Panama er seneste eksempel på, at den finansielle sektor stadig døjer med et image, der er porøst og skrøbeligt. På samme måde som Nykredits bidragssatssag viser skattehistorierne, at det, der tager årevis at bygge op, kan blive revet ned på et splitsekund. Og at lunten simpelthen er kort, når det handler om den finansielle sektor.

Den konkrete skattesag, som jo er et internationalt læk af over 11 millioner dokumenter, kan være svær at overskue. Og lad os slå det helt fast: Selvfølgelig skal man overholde loven. Skatteunddragelse er både ulovligt og umoralsk.

Men det klinger en kende letkøbt, når politikere, der først vedtager love, der forpligter finanssektoren til at rådgive kunder om skatteplanlægning på den for kunden optimale måde, står i kø for at give sektoren med krabasken. For eksempel er det jo sådan, at hvis en kunde har kunnet spare skattemillioner ved at lave lovlige transaktioner gennem for eksempel Schweiz eller Panama – og pengeinstituttet ikke har rådgivet kunden til det – ja, så har kunden faktisk ret til erstatning fra banken.

Den slags nuancer er vanskelige at forholde sig til som udenforstående.

Og i det klima, der nu engang findes omkring sektoren, bliver det oftest til en trist automatreaktion, der bekræfter en stereotyp forestilling om sektoren og de mennesker, der arbejder i den.

Samtidig spiller hastigheden på sociale og traditionelle medier en enorm rolle for den offentlige meningsdannelse. Kontrollen er en saga blot, og et vindpust kan blive til stormvejr på få øjeblikke. Her følger nuancerne ikke altid med hastigheden – tværtimod. Og det handler desværre ofte mindre og mindre om at have ret, men om at få ret.

Det er et vilkår, som også vores virksomheder er nødt til at håndtere, for prisen for alternativet er høj. Både rent økonomisk og så sandelig også for de mennesker, der simpelthen passer deres arbejde. Som vi for eksempel så, da ”shitstormen” omkring Nykredit var på sit højeste, og medarbejdere ligefrem blev konfronteret og forulempet fysisk. Det er helt utilstedeligt og uacceptabelt, som vi også var ude i flere medier at understrege.

Tilliden tager tid at genopbygge, og det er det berømte lange og seje træk. Men vi må også stille nogle grundlæggende krav: At jagten på de billige politiske point, der stadig er at hente på at gå hårdt til den finansielle sektor, er kontraproduktiv. At der er ret og rimelighed i proportionerne. At ledelserne i vores virksomheder kommunikerer klart og tager det fornødne ansvar – og selvfølgelig helt basalt holder deres sti ren.

Der er behov for fortsat genopbygning af tilliden til sektoren. Alt andet er for omkostningsfuldt – både økonomisk og menneskeligt.

3

SØG AT D OM EL GRA TAGE UDD TIS PÅ ANN ELSE N

TAG DE FØRSTE SKRIDT TIL AT RÅDGIVE LOKALT ERHVERV Overvejer du skridtet fra privatrådgiver til erhvervsrådgiver?

Eller ønsker du som privatrådgiver at blive bedre til at rådgive mindre lokale erhvervskunder?

Så er uddannelsen Fra Privat- til Erhvervsområdet noget for dig.

■ 2 dages selvstudie (hjemme/på job) ■ 2 kursusdage (i en by tæt på dig) ■ 3 webinarer (hjemme/på job) Udbytte: Du får faglig viden inden for erhvervsrådgivning og træning i at rådgive mindre erhvervskunder.

Se indhold og datoer, og søg om gratis deltagelse*: ■ www.finansudd.dk/uddannelser/fra-privat-til-erhvervsomraadet ■ www.finanskompetencepulje.dk Bemærk: Hvis din virksomhed får godkendt deltagere til et helt hold, kan vi holde uddannelsen hos jer. *) Gratis uddannelse forudsætter, at din arbejdsplads er medlem af FA.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER LINK TIL UDDANNELSEN

INDHOLD

FINANS April 2016

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 JOB OG KARRIERE | 34

KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 24 INTERNATIONALT | 32 MÅNEDENS BOG | 40 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48

PIONERERNE FRA DJURSLANDS BANK Tag med til Løgten-Skødstrup ved Århus, som efter tre år uden en bank for nylig blev beriget med en filial af Djurslands Bank Side 16 Tema: Investeringer Danskernes enorme pensionsformuer giver indflydelse og magt til forandringer. Derfor bliver pensionskasserne mødt med krav om etiske investeringer fra medlemmer, fagforeninger og politikere Side 10

Foto: Martin Dam Kristensen

Unge skal væk fra gældsfælde Mød to af de mange privatrådgivere der tog ud og underviste skolelever i økonomi i Pengeugen Side 20

20/20, Europas største fintech-beginhed i København. ”Der vil gå tre til fem år, før vi ser, hvem vinderne inden for fintech er”, lød en af spådommene.

Side 26 Søg mindre mening med jobbet Du gør dig sårbar, hvis du som ansat lægger for meget mening og identitet i dit arbejde, mener ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup Side 30

Får du det, du skal have?

Med Finansforbundets lønberegner får du et stærkt redskab til at vurdere, om din løn matcher markedsprisen Side 22

Guldsmeden i Nordea Når Anneli Mortensen ikke rykker ud som teamleder i Nordeas internationale it-afdeling, udfolder hun sin skabertrang i sit guldsmedeværksted i København Side 42

Så kom Danmark på verdenskortet 3.750 personer fra 70 forskellige lande deltog i Money

Fintech i kærlighedens by Side 44

5

6

NYHEDER

FINANS April 2016

Ekspertudvalg skal granske realkreditten Professor Nina Dietz Legind fra Syddansk Universitet er udpeget som formand for det ekspertudvalg, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har nedsat for at undersøge gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.

“Den seneste tids offentlige debat har understreget for mig, at der skal skabes bedre overblik over udviklingen i bidragssatserne, mulighederne for at skifte realkreditinstitut og de kommende kapitalkravs betydning”, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

OVER 300 FYRINGER I ÅRETS FØRSTE KVARTAL IBM, Danske Bank og Silkeborg Data tegner sig for hovedparten af de cirka 300 afskedigelser i den finansielle sektor i årets første tre måneder, viser Finansforbundets opgørelse Fyringsbølgen i årets første tre måneder ramte 307 finansansatte, viser en opgørelse fra Finansforbundet, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd.

Flest fyringssedler blev der delt ud i IBM Danmark. Virksomheden oplyser ikke selv det nøjagtige antal, men ifølge Computerworld sagde man i sidste uge farvel til 160. Danske Bank har afskediget 60 og Silkeborg Data 40, viser oversigten, hvor otte Hvem har fyret i 2016? virksomheder er repræsenteret.

IBM Danmark 160* De 307 afskedigelser er flere Danske Bank 60 end i samme periode sidste år, Silkeborg Data 40 hvor 250 finansansatte mistede BankNordik 22 Nordea 13 jobbet.

Sydbank 6 Udviklingen bekymrer FiFolkesparekassen 3 nansforbundets formand, Kent BKS 3 I alt 307* Petersen, som mener, at det er på tide at lægge sparekniven * IBM har ikke oplyst det nøjagtige antal, ifølge Computerworld er tallet tilbage i skuffen.

160. ”Det er klart, at der er gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren gennem de seneste år, og smertegrænsen er for længst nået. Nu er der brug for andre strategiske værktøjer end dem, der har været flittigt i brug i nedskæringsøvelserne – for der er skåret mere end bare ind til benet”, siger han. /CJ

Krakket andelskasse solgt

Finansiel Stabilitet har solgt den krakkede Andelskassen J.A.K., Slagelse, til den norske investeringsbank Netfonds. Rolf Dammann, der ejer hovedparten af Netfonds, vil videreføre de almindelige bankforretninger med andelskassens omtrent 3.200 kunder, men på længere sigt er planerne mere investeringsrelaterede.

“Vi vil prøve at videreføre alt sammen, men vores fokus har jo altid først og fremmest været opsparing og handel med værdipapirer”, siger Rolf Dammann til Berlingske Business.

"Vi kommer fra 65.000 kvadratmeter og flytter ned på 45.000 kvadratmeter, men det betyder ikke, at vi kommer til at bo mere trangt. Tværtimod. På en arbejdsplads som vores er medarbejderne i gennemsnit til stede på deres plads i 54 procent af tiden. Så det vil opleves, som om der er mere plads, fordi vi udnytter det faktum, at folk er rigtig meget ude af huset på grund af kundeaktiviteter og andre ting” Ove Hygum, chef for faciliteter og servicer i Nordea-koncernen, om flytning til nyt hovedsæde i 2017 til FinansWatch

Danmarks største bank politianmeldt Finanstilsynet har anmeldt Danske Bank til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser om korrespondentbanker, herunder manglende overholdelse af Finanstilsynets påbud på området fra 2012. ”Det er en sag, vi tager meget alvorligt. Vi har ikke været gode nok. Vi fik et påbud i 2012, og nu har tilsynet været forbi og tjekket op på det, og det er Finanstilsynets vurdering – som vi i øvrigt er enige i – at der ikke er godt nok styr på det. Så vi går ind i et samarbejde med politiet og Finanstilsynet om at få ryddet op her”, siger Danske Banks chefjurist Flemming Pristed til FinansWatch.

FINANS April 2016

Danske Bank åbner kontor i Beijing

TIP OS

Danske Bank har besluttet at åbne et repræsentationskontor i Kinas hovedstad, Beijing, som skal betjene danske og nordiske virksomheder, der er aktive i landet. “Vores kunder bliver mere og mere internationale. Vores opgave bliver at hjælpe og assistere dem med at etablere sig og etablere kontakter til det kinesiske erhvervsliv, men også at facilitere deres adgang til de kinesiske banker. Så vi er lidt en slags jordemor”, siger Danske Banks chef for internationale aktiviteter, Jens Peter ‘JP’ Neergaard, til Børsen.

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

MILLIARDER

18

NYHEDER

kroner har staten haft i overskud på bankpakkerne fra 2008 og frem, fremgår det af den endelige opgørelse fra Erhvervs- og Vækstmin-

Nordea under anklage 30 milliarder til landmændene Den omdiskuterede landbrugspakke, der tillader landbruget at bruge mere gødning, trækker flere hundrede landmænd væk fra den økonomiske afgrund og øger hele erhvervets egenkapital med omkring 30 milliarder kroner, skriver Finans. dk på baggrund af beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, SEGES.

Nordea er under anklage for – via bankens afdeling i Luxembourg - at hjælpe klienter med at skjule formuer i skattely i Panama.

Anklagerne kommer i kølvandet af de såkaldte Panama-papirer, som er lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca.

“Vores forbindelse til Mossack Fonseca er stoppet i lyset af, hvad der er kommet ud. Vi kan ikke arbejde i gråzonen, og vi vil ikke associeres med nogen, der arbejder i gråzonen”, siger Nordeas administrerende direktør, Casper von Koskull på et pressemøde ifølge Ritzau Finans.

Han understreger, at banken ikke accepterer at blive brugt som platform til skattely og bebuder, at man vil forsøge at være så åben og transparent om sagen som muligt.

Foto: Scanpix

Ny massefyring i IBM I februar 2015 afskedigede IBM, der af princip ikke oplyser det præcise antal, omkring 100 medarbejdere i Danmark, og onsdag den 30. marts gennemførte it-giganten en ny stor fyringsrunde, der ifølge Computerworld omfattede 160 ansatte.

Denne gang har de fyrede måttet nøjes med minimumsvilkårene ved afskedigelser. De bliver ikke fristillet, og der er ikke ekstra kompensation på toppen af det, overenskomst og funktionærlov tilsiger. ”Dog har IBM i løbet af vores forhandlinger om afskedigelserne bevæget sig noget på antallet af fyringer, og selvom det er svært at være tilfreds i denne situation, er det dog en glæde, at vi har kunnet begrænse antallet af de medarbejdere, der rammes”, siger fællestillidsmand Kim Frederiksen, IBM. IBM’s direktør, Henrik Bodskov, forklarer til Computerworld, at fyringerne er en konsekvens af den teknologiske udvikling, hvor IBM flytter sig fra det mere tra-

ditionelle til en verden med kognitiv business, digitaliseringselementer, automatisering og cloud.

Ifølge Computerworld har der i Danmark været tale om en konstant nedgang i antallet af ansatte siden 2008, hvor der

var 4.740 medarbejdere. I 2014 var det faldet til 2.556 medarbejdere.

På verdensplan er antallet faldet fra omkring 430.000 i 2010 til 377.757 ved udgangen af 2015. /ET

7

8

NYHEDER

FINANS April 2016

Mænd tager mere forældreorlov

Mandlige ansatte i landets banker og realkreditinstitutter tager længere og længere orlov, når familien bliver forøget. I 2014 brugte fædrene i gennemsnit 31 arbejdsdage på orlov med deres nyfødte, hvilket er en stigning på knap 20 procent i forhold til 2008, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Nets på vej med nedskæringer

En strømlining af forretningen, hvor opgaver inden for kundeservice og it-support sammenlægges, samtidig med at it-support bliver samlet i færre regionale kompetencecentre, kan betyde, at op til 120 stillinger potentielt nedlægges, oplyser Nets i en pressemeddelelse.

Selskabet har i øjeblikket cirka 2.500 medarbejdere i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Estland. Tidligere på måneden kom det frem, at selskabet har planer om en børsnotering.

FINTECH-GIGANT RYKKER IND I KØBENHAVN Den internationale it-virksomhed Temenos, som udvikler software til finanssektoren, har valgt at placere sit nordiske regionshovedkontor i København.

It-virksomheden Temenos har valgt at placere nyt nordisk regionshovedkontor i København, i forbindelse med at den skal levere Nordeas nye kernebanksystem. Det skal leveres af Temenos i samarbejde med konsulentvirksomheden Accenture og Nordea selv.

Selvom regionshovedkontoret på Langebrogade i København endnu ikke er særlig stort, at det en vigtig satsning for Temenos, fortæller Anders Holm, Nordic Delivery Director. ”I Danmark er Temenos stadig en mindre organisation, hvor vi er godt og vel 25 lokalansatte, som er ansat inden for de seneste 6 måneder. Vi har også en lang række medarbejdere involveret i Nordea, som ikke er lokalansatte. Da vi ser et stort potentiale i det nordiske marked, har det været helt naturligt at ekspandere i regionen”, siger Anders Holm.

Som bekendt er Nordea en fusion mellem mange forskellige pengeinstitutter, både i Danmark og i resten af Norden, og har indtil nu kørt med flere forskellige kernebanksystemer fra de sammenlagte pengeinstitutter. Opgaven går nu på at implementere Temenos’ Core Banking Platform (T24) til hele Nordea.

”Vi ser en stigende interesse for at udskifte aldrende kernebanksystemer, som en del af bankerne stadig opererer med.

Dette skyldes til dels en øget digitalisering, som kræver et moderne og agilt backofficesystem med let tilgængelige data i realtid. Dette er nødvendigt for at kunne tilfredsstille den nye generation af kunder og for at kunne møde den øgede konkurrence fra især nye markedsdeltagere, som ikke nødvendigvis er banker. Disse nye virksomheder kan, så snart de har fået tildelt en banklicens, etablere sig og drive bankforretning i løbet af måneder. Det er derfor klogt af Nordea at udskifte sine kernebanksystemer, så banken kan møde fremtidens krav”, siger Anders Holm.

Finansforbundet glæder sig over, at

Temenos har valgt at slå sig ned i København. ”At Temenos har valgt at lokalisere sit nordiske hovedkvarter lige over for det spirende fintech-iværksættermiljø på Applebys Plads, giver samtidig rigtig gode muligheder for en fortsat udvikling af fintech-klyngen i København”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet, der sammen med en række partnere netop har lanceret visionsprojektet Copenhagen FinTech Hub, som netop handler om at styrke fintech-klyngen i København.

I forbindelse med etableringen af nyt regionskontor i København og udviklingen af kernebanksystemet til Nordea har Temenos lokalansat en række udviklere i København.

De er uddannet softwareingeniører, har 14 forskellige nationaliteter og ved derfor ikke meget om finanssektoren og det at føre bankforretning i Norden.

Derfor har 13 ansatte i Temenos fået et prøvemedlemskab i Finansforbundet, og de deltog alle i et specialdesignet kursus i februar, som introducerede dem til den finansielle sektor. /JSJ

“Vi kan undre os over de krav, de selv har til, hvor meget de skal forrente deres egenkapital med, når den risikofrie rente for alle praktiske formål er nul. Det virker besynderligt, at bankerne forventer at kunne forrente egenkapitalen med et tocifret tal” Hugo Frey Jensen, direktør i Nationalbanken, på pressemøde i Nationalbanken

HD 2.del

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/finansiel

Finansiel rådgivning – en sikker investering i din fremtid Forskningsbaseret efteruddannelse – når du har tid

Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet

10

TEMA: INVESTERINGER

FINANS April 2016

ETIK ELLER HØJT AFKAST? Danskernes enorme pensionsformuer giver indflydelse og magt til forandringer. Derfor bliver pensionskasserne mødt med krav om etiske investeringer fra medlemmer, fagforeninger og politikere. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, står som bestyrelsesmedlem i Foreningen AP Pension med dilemmaet mellem etik og afkast. Han mener, at loven bør ændres, så det er lettere at foretage investeringer, som tager langsigtede samfundshensyn. Han får opbakning fra Christiansborg AF JAKOB THOMSEN OG CARSTEN VITOFT, FREELANCEJOURNALISTER

FINANS April 2016

TEMA: INVESTERINGER

M

ed en samlet pensionsformue på over 4.000 milliarder kroner er danskernes opsparing til alderdommen rå muskelkraft, hvis man vil have banket forandringer igennem i moralsk anstødelige virksomheder eller i samfundet som helhed. Derfor oplever bestyrelserne i pensionsselskaberne, at de i stigende grad bliver mødt med etiske krav og ønsker til placering af pensionsmidlerne.

Næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, er som bestyrelsesmedlem i Foreningen AP Pension tæt på problemstillingen. Han repræsenterer mange af de lønmodtagere, der har deres arbejdsmarkedspensioner i pensionskasserne, og har derfor også en klar holdning til, hvordan pengene skal forvaltes. ”Det er jo typisk pensionskasser, der yder egenkapital og opstartskapital i virksomheder. Derfor er det rigtigt interessant at drøfte, hvilket socialt ansvar pensionskasserne har. Det drejer sig både om klima, om børnearbejde og om ansættelsesvilkår generelt. Som fagforeningsrepræsentant er jeg jo interesseret i, at pensionspengene bliver investeret der, hvor de skaber arbejdspladser, og hvor der er tegnet overenskomst”, siger Michael Budolfsen.

Men etiske investeringer er en vanskelig disciplin. Selvom mange synes, at etiske krav er legitime, så er de svære at håndtere i praksis. Det viser de seneste eksempler på etiske konflikter i pensionsselskaberne: I sidste måned valgte PFA Pension efter længere tids overvejelser at sælge sine aktier i Ryanair, fordi flyselskabet ikke vil tegne dansk overenskomst. PFA er via Mediernes Pension forvalter af mange journalisters pensionsopsparing, og Dansk Journalistforbund lagde betydeligt pres på PFA for at afhænde aktierne i Ryanair.

I Magistrenes Pensionskasse var der i begyndelsen af april måned igen diskussion om pensionskassens investeringer i kul- og olieaktier. Et stort antal medlemmer kræver afinvestering fra ••

11

12

TEMA: INVESTERINGER

FINANS April 2016

producenter af fossile brændstoffer, som skaber klimaforandringer. Det ønsker de ikke at tjene penge på, men alligevel har MP-bestyrelsen afvist kravet, fordi den ikke vil tage ansvar for en fossilfri investeringsportefølje, som risikerer at give et lavere afkast.

E

t af problemerne med at forholde sig til etik, når pensionspengene skal ud at arbejde, er, at forskellige interessenter har forskellig moral, som skal tilpasses i en fælles etik. Og det kan være en svær øvelse, forklarer professor i etik i organisationer på CBS Ole Thyssen.

Han var i 1990 med til at udvikle konceptet Det Etiske Regnskab, som Sparekassen Nordjylland (i dag Spar Nord Bank) var den første virksomhed til at implementere. ”Problemet er, at der ikke er et fast moralkodeks, som alle i samfundet uden videre kan skrive under på. Det prøvede vi på i det gamle Spar Nord-koncept, hvor vi definerede etik som det, alle berørte parter kan blive enige om. Den idé kan gå i en enkelt virksomhed, hvis den ikke er for stor. Men det er klart, at man ikke kan sige, at den finansielle sektor eller pensionsbranchen som sådan skal underlægges en fælles etik, for den findes ikke”, siger Ole Thyssen.

Han mener, at den fokus på etik i pensionsselskaberne, som man ser i øjeblikket, blandt andet skyldes de mange katastrofer, som folk ustandseligt bliver præsenteret for via medierne – flygtningekrisen, terrorismen, klimaproblemerne og den voksende ulighed. ”Frustrationerne og utilfredsheden med verdens tilstand skaber et behov for selv at kunne gøre noget. Folk vil gerne bidrage til, at elendigheden ikke fortsætter. Det er bare ikke rigtigt nok at gå ned at købe en sparepære, men man kan gøre det ved at stille sig op på generalforsamlingen i sin pensionskasse og kræve etiske investeringer”, siger han.

D

ebatten i pensionsselskaberne handler oftest om, hvad man ikke skal investere i, og efter hvilke kriterier man skal afinvestere – også kaldet divestment.

Ken Bechmann er professor i finansiering og forsker i konsekvenserne af divestment og etiske valg. Han mener, at ledelserne i pensionsselskaberne kommer på en næsten umulig opgave, når de skal sammensætte en investeringsportefølje ud fra medlemmernes forskellige etiske krav.

”Det er i praksis vanskeligt både at ville skabe et optimalt afkast og så samtidig prøve at optimere på en række andre etiske parametre. Alle, der kender lidt til matematik, ved, at det er meget svært at optimere på flere dimensioner på en gang, for hvordan skal man vægte de forskellige typer kriterier og holde det op i forhold til afkast”, siger Ken Bechmann.

Desuden stiller han spørgsmål ved, om pensionsopsparerne overhovedet opnår de ønskede konsekvenser af deres etiske stillingtagen: ”Spørgsmålet er, om det er en god idé bare unuanceret at frasælge aktiverne. Oftest ser man, at divestment ikke rigtigt virker. For markederne fungerer sådan, at hvis selskaberne ellers er nogenlunde rentable, så vil der altid være andre investorer, der måske ikke har de samme moralske skrupler, og som opkøber aktiverne i stedet for”, siger han.

Men det argument er Michael Budolfsen ikke enig i. Han peger på de konkrete erfaringer fra tidligere eksklusioner af aktiver, som i dag har ført til reelle forandringer: ”Vi har set det med for eksempel børnearbejde, hvor der blev sat en bevægelse i gang, og store internationale virksomheder nu er holdt op med at bruge børn. Og i tilfældet med Ryanair kan det da godt tænkes, at enkelte investorer vil overtage aktierne. Men hvis den næste sælger fra, og den næste igen også gør, så ser vi, at det virker. Det har vi også allerede set i klimadiskussionerne, hvor pres fra investorerne får virksomhederne til at tænke mere klimavenligt”, siger han.

I

FN’s Global Compact er en stor del af forarbejdet allerede gjort for virksomheder, der vil forpligte sig på at arbejde med samfundsansvar. Global Compact indeholder ti principper, som tager udgangspunkt i internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

I AP Pension er Global Compact-principperne udgangspunktet for pensionskassens investeringsstrategi, men derudover investeres der ud fra et sæt etiske retningslinjer, som går videre end FN’s. Et af de områder, hvor AP Pension går videre, er på spørgsmålet om arbejdstagernes rettigheder. ”Vi har besluttet, at selskaberne, vi investerer i, ikke må

FINANS April 2016

TEMA: INVESTERINGER

E

Foto: Scanpix

Finansforbundet mener, at lov om finansiel virksomhed bør give ret til at veje etiske hensyn i investeringer – eksempelvis om virksomheder benytter sig af børnearbejde – højere end krav til afkast.

forhindre ansatte i at organisere sig og forhandle arbejdsforhold kollektivt. Det betyder, at hvis vi opdager selskaber i vores portefølje, som godt nok opfylder Global Compact, men ikke lader medarbejderne indgå overenskomst, så er vi forpligtet til at skrælle den investering ud af vores portefølje også”, siger direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.

Han forklarer, at selv om pensionskassen har forskellige muligheder for at screene aktieinvesteringerne i forhold til retningslinjerne, så er ledelsen nødt til hele tiden at følge med og forsøge at overvåge de virksomheder, man har investeret i. ”Når vi sætter vores mandater op med vores kapitalforvalter, så forklarer vi vores etiske retningslinjer. Men derudover bliver vi nødt til løbende at følge med i, hvad der rører sig.

Det gør vi i samarbejde med nogle konsulenter, der er specialister på området. Men det er et dilemmafyldt farvand, og vi kan ikke garantere, at vi ikke kommer ud i en etisk konflikt, men vi kan garantere, at vi vil forholde os til den, når den opstår”, siger Søren Dal Thomsen.

t af de problemer, der ofte bliver diskuteret i pensionsselskabernes bestyrelseslokaler, er, hvor langt det overhovedet er lovligt at gå i forhold til de etiske investeringer. For i lov om finansiel virksomhed står der, at pensionsselskaberne skal sørge for at skaffe det højest mulige afkast på kundernes pensionsopsparing. ”Når man laver sin investeringsstrategi, er man forpligtet til at gå efter det højeste afkast. Så hvis man sidder i en bestyrelse og kigger på en indstilling med to typer investeringer, så er man forpligtet til at tage den, der giver det højeste afkast, også selvom det strider imod medlemmernes ønske om en bestemt etisk profil”, siger Michael Budolfsen, der derfor gerne så, at loven gav større frihed til at afveje etik over for afkast. ”Kernen i problemet er, at man skal have et ansvarligt afkast. Det betyder jo ikke, at man skal foretage investeringer, som forhindrer, at man får en god pension. Det handler om, at der skal være noget til pensionsopsparerne, men der skal også være noget til den virksomhed, man investerer i, og de lønmodtagere, der er ansat der. Eller, hvis det handler om klima, at der populært sagt også skal være noget til verden.

Det burde i min optik ikke være noget, Finanstilsynet eller regeringen skal blande sig i”, siger Michael Budolfsen.

Og det synspunkt får han nu opbakning til fra Christiansborg, hvor partiet Alternativet har fremsat et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at ændre lov om finansiel virksomhed, så den ligefrem forpligter pensionsselskaberne til at investere etisk og frasælge aktiver, der ikke er socialt eller miljømæssigt bæredygtige.

“Selvom Finanstilsynet har fastslået, at frasalg af denne type aktiver og prioritering af en etisk investeringsprofil er muligt inden for den eksisterende lovgivning, er det vores klare overbevisning, at danske pensionsselskaber, enten bevidst eller ubevidst, fastlåses i et investeringsparadigme, der hører fortiden til. Et paradigme, hvor et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje sker på bekostning af social- og miljømæssig bæredygtighed frem for at understøtte den. Derfor skal det ikke være en mulighed at tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed, det skal være en pligt”, siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

••

Alternativets beslutningsforslag havde ved redaktionens afslutning ikke været til afstemning endnu.

13

14

TEMA: INVESTERINGER

FINANS April 2016

KLIMAET ER DEN NYE SLAGMARK Pensionsbranchen ejer aktier for et milliardbeløb i nogle af verdens mest CO2-beskidte virksomheder. Men mange medlemmer og kunder ønsker at stoppe investeringer, der skader klimaet. Pensionsbranchen er begyndt at sælge ud, hvis virksomhederne ikke vil i dialog om problemet

AF JAKOB THOMSEN OG CARSTEN VITOFT, FREELANCEJOURNALISTER

D

e største danske pensionsselskaber bryster sig på deres hjemmesider af ansvarlige investeringer, der gavner samfundet. Det er nemlig blevet bandlyst at investere danskernes pensionspenge i klyngebomber, børnearbejde og tobak i de senere år.

Men nu er turen kommet til at passe mere på klimaet, og her er pensionsbranchen højt eksponeret. Det viser en opgørelse foretaget af Magasinet Finans baseret på aktielisterne i otte af de største danske pensionsselskaber og pensionskasser. De ejer nemlig aktier for knap fire milliarder kroner i virksomheder, som ligger højst på klimaorganisationers sorte liste over CO2-udledere. Det drejer sig om globale virksomheder som AngloAmerican, BHP Billiton, Rio Tinto og Royal Dutch Shell.

Men de aktier skal sælges, lyder kravet fra mange af pensionskassernes egne medlemmer. Debatten kører i øjeblikket på sit højeste i flere pensionskasser, hvoraf nogle af dem allerede har forpligtet sig til at sælge aktierne og investere grønnere.

Kundernes og ngo’ernes krav om at frasælge sorte investeringer har fået yderligere styrke efter klimakonferencen i Paris, hvor 195 lande aftalte at sænke verdens udledning af CO2 så meget, at temperaturstigningerne kan holdes under 1,5 grad: “COP21 skaber muligheden for, at vi kan gå i den rigtige

FINANS April 2016

grønne retning, fordi der er skabt en ambitionsmekanisme, som gør, at landene kan skrue op for ambitionerne hvert femte år. Der er reelt defineret en ende på den fossile æra i verden.

Skilsmissepapirerne er underskrevet, og når vi kommer hen i nærheden af 2050, så er der altså ikke længere udledning fra fossile brændsler”, siger direktør i den grønne tænketank CONCITO Christian Ibsen.

Han peger derfor på, at det stigende politiske pres for at løse klimaproblemet gør kul- og olieaktierne til usikre investeringer for pensionsselskaberne. ”Pensionskasserne bliver nødt til at forholde sig til afinvesteringer i kul- og oileindustrierne, fordi de har nogle medlemmer, som er bekymrede for fremtiden. Derudover er der en eksponering lige nu på klimarisici og olierisici, som betyder tab, hvis man har valgt at være i den sorte sektor. Men sammenhængen er ikke entydig, for der findes jo også investorer, som vil sige, at olieprisen nu er lav, og derfor er det nu, der skal investeres i oliebranchen”, siger Christian Ibsen.

F

or pensionsbranchen handler det først og fremmest om at sikre et højt afkast til medlemmernes pensioner. Det store spørgsmål er, om det er foreneligt med samtidig at investere grønt. På den ene side er nogle af kul- og olieselskaberne så store, at de er svære at komme uden om på de globale børser, hvis man også skal skabe et godt afkast. På den anden side må man også spørge, hvad der sker med verden, hvis alle sælger deres aktier.

Indtil videre er tilgangen meget forskellig i pensionsbranchen. PKA er blandt andet pensionskasse for sygeplejerskerne, og her er man gået mest markant til værks.

“I forhold til specifikke selskaber valgte vi i starten af 2015 at ekskludere 31 kulselskaber grundet finansielle og klimamæssige hensyn. Derudover valgte PKA at gå i dialog med 23 virksomheder, hvor 50-90 procent af forretnings-

TEMA: INVESTERINGER

Pensionssektoren har store penge i selskaber med klimaudfordringer Aktieinvesteringer

Kul

Olie

BHP Billiton

342

ExxonMobil

1.152

Rio Tinto

286

Chevron

696

Sasol

27

Royal Dutch Shell

568

China Resources

30

Total

492

Anglo American

24

Gazprom

102

I alt

709

3.010

MIO. KR.

3.719

Kilde: Aktielister fra pensionsbranchen

Note: Finans har gennemgået aktielisterne fra: Industriens Pension, PKA, PensionDanmark, AP Pension, Skandia Pension, PFA, Danica samt Nordea Liv & Pension

omfanget stammer fra kul. Virksomhederne skal påvise, at de har en plan, der indeholder tiltag og aktiviteter for nedbringelse af den andel af forretningsomfanget, der stammer fra kul”, siger Responsible Investment Analyst Pelle Pedersen fra PKA. PKA ejer dog stadig aktier for store millionbeløb i Rio Tinto, BHP Billiton og det franske olieselskab Total.

Den type selskaber finder man også hos Nordea Liv & Pension, selv om de også har ryddet op i porteføljen af de værste klimasyndere: “I Nordea bestræber vi os på at være blandt de ledende aktører inden for bæredygtige investeringer, herunder klima og energi. Vi har aktuelt fokus på kulinvesteringer, hvor foreløbig 28 selskaber er blevet ekskluderet og alle aktier solgt. Der er tale om selskaber, hvor mere end 75 procent af omsætningen stammer fra kuludvinding. Vi har også en hensigt om en klart defineret retning med øgede grønne investeringer, forudsat at afkastet vurderes tilfredsstillende”, fortæller investeringsdirektør Anders Schelde.

I pensionsbranchen er det i høj grad aktivt ejerskab og dialogen med selskaberne, der tæller. Vil de forpligte sig til at arbejde mod en grønnere verden, kan de modtage vores pensionspenge. Ellers ryger de på såkaldte eksklusionslister over selskaber, hvor branchen ikke vil eje aktier.

“For os er det helt afgørende, at de virksomheder, vi investerer i, overholder såvel national som international lovgivning og nationale og internationale retningslinjer.

Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil vi typisk gå i dialog med virksomhederne med henblik på at få dem til at tilpasse deres adfærd, og ultimativt ekskluderer vi virksomhederne, når dialogen ikke fører til noget”, siger Thomas Kjærgaard, der er ansvarlig for RI and Corporate Governance i Danske Bank-koncernen på vegne af Danica Pension. ¢

15

16

ARBEJDSPLADSEN

FINANS April 2016

Pionererne fra Djurslands Bank

Aktivitetsniveauet har været højt i Djurslands Banks nyåbnede filial i Løgten-Skødstrup ved Århus. Bevæbnet med konkurrencekuponer og bankbluser har filialens rådgivere pakket varer i den lokale brugs og deltaget i gymnastik- og håndboldstævner. Og det med stor succes blandt byens 10.000 indbyggere AF BERIT VILLADSEN FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

”Min allerførste kunde var en, der selv henvendte sig. Han kom ind ad døren og var klar på at skifte, uden at han vidste ret meget om banken. Han kom, fordi vi er en lokalbank, og fordi vi var åbnet i byen. Det var ligesom det vigtigste. At vi turde starte op herude, når nu alle andre var rejst fra byen, som han sagde. Han kendte bygningen indefra, fra dengang Danske Bank lejede den, og så fortalte han, at han havde en meget stor opsparing, som han alligevel ikke fik nogen rente for, så den kunne sagtens flyttes”, fortæller Jacob Vibenholm Christensen, finansrådgiver i Djurslands Banks nyåbnede filial i Løgten-Skødstrup.

Efter tre år uden en bank i området valgte Djurslands Bank den 14. august 2015 at åbne en ny filial i Løgten-Skødstrup, en forstad til Århus. Og de godt 10.000 indbyggere har taget godt imod byens nye og eneste bank. Så godt, at fi-

lialen stadig har åbent alle ugens dage, selvom intentionen var at starte op med kun tre åbningsdage. Og første januar valgte banken at føje endnu en medarbejder til filialen, så de i dag sidder tre rådgivere og en supportrådgiver.

Størstedelen af bankens godt 150 nye kunder har den hentet fra de store banker. Resten kommer fra små og mellemstore banker. Og filialens fire medarbejdere afspejler meget godt de nye kunder. Medarbejderne kommer fra Danske Bank, Nordea, Arbejdernes Landsbank og bankens egen filial i Tilst. Og det er nogle erfarne og loyale folk, banken har hevet ind udefra. De har en anciennitet på henholdsvis 12, 16 og 19 år med sig i bagagen og er alle startet som elev i det pengeinstitut, de har forladt. ”Jeg har været glad for at være i Nordea, men de sidste to-tre år er forandringerne kommet som byger. 20 produktionsgrupper er blevet til tre, og flere

job er blevet udflyttet til Polen. Så hvis jeg skulle prøve noget andet, tænkte jeg, at det skulle være nu. Jeg har stadig mange år endnu på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne selv bestemme, hvor jeg skal hen”, fortæller bankens supportrådgiver Mette Haurits Nielsen, som er 42 år gammel og har 19 års anciennitet fra Nordea, senest fra Nordeas produktionscenter i Århus.

En chance, du kun får én gang 31-årige Jacob Vibenholm Christensen kommer fra Danske Banks internetrådgivning i Århus, hvor han har været i halvandet år. Før det har han været i fem forskellige Danske Bank-filialer i Odense og omegn. Da han blev tilbudt jobbet, kendte han ikke Djurslands Bank, og han gjorde sig mange tanker om jobskiftet. ”Jeg havde tænkt tanken om at prøve noget nyt, inden jeg groede helt fast. Jeg ville gerne prøve en lokalbank, og det lød spændende at kunne få lov til at være med til at starte noget nyt op i stedet for at lukke noget ned, som jeg har prøvet to gange i Danske Bank. Det med at starte noget nyt op er måske en chance, man kun får én gang, mens man er på arbejdsmarkedet, så jeg tænkte, at jeg blev nødt til at prøve det. Og så tænkte jeg også, at det ikke er noget, der virker dårligt på ens cv, at man har været med til at starte en filial op helt fra bunden”, siger Jacob Vibenholm Christensen.

Filialens 49-årige souschef, Flemming Andersen, kommer fra bankens afdeling i Tilst og har 30 års erfaring fra sektoren.

Og det er faktisk tredje gang, han prøver at åbne en ny filial. Første gang var tilbage i 1998 med Sparekassen Kronjylland og anden gang i 2005 med Sparekassen Farsø. Men filialåbningen i Løgten-Skødstrup adskiller sig væsentligt fra de andre to. ”Det har været mere spændende at være med til at åbne filialen i LøgtenSkødstrup. Vi kommer meget mere ud i marken, end jeg gjorde ved de to andre filialåbninger, hvor vi primært annoncerede i aviserne og brugte mere tid i filialen. I Djurslands Bank er vi meget mere aktive og bruger i højere grad

FINANS April 2016

ARBEJDSPLADSEN

Peter Bredal er afdelingsleder for fire filialer i Djurslands Bank, herunder også Løgten-Skødstrup.

Han har kontor i alle filialer og er fast i Løgten-Skødstrup hver fredag. Her er det Jens Jørgen Rohde (tv) og Flemming Andersen (th), som får sig en snak med Peter Bredal

penge på aktiviteter ude af huset”, siger Flemming Andersen, der har god erfaring med at være udfarende, blandt andet har han i tre år arbejdet som selvstændig forsikringsmægler.

Byens kendte bankansigter Synligheden i lokalområdet er kendetegnende for Djurslands Bank. Banken gør en dyd ud af at være til stede i foreningslivet ikke kun som et navn, men som et personligt ansigt. Et sponsorat bliver altid fulgt op med personlig tilstedeværelse. Og som ny bank i lokalområdet har medarbejderne i Løgten-Skødstrup været særligt aktive. De har pakket varer for kunderne i Brugsen, støttet den lokale gymnastikforening, fodboldskole, håndboldstævne og så videre.

Hver gang medarbejderne tropper op, er det i bankens bluser og bevæbnet med konkurrencekuponer, hvor deltagerne samtidig skal angive, om de er interesserede i at blive kontaktet af banken. Og det med stor succes. På åbningsdagen fik banken cirka 200 kuponer, som medarbejderne kunne bruge til at ringe ud til folk. Og så snart der er lavvande i kuponkassen, rykker bankens tre rådgivere ud igen.

Det personlige ansigt går igen på bankens hjemmeside, hvor medarbejderne

er angivet med billede, direkte telefonnummer og mail. Den meget personlige kontakt er da også noget, de nye medarbejdere har skullet vænne sig til. ”Vi er vant til at sidde her ved skrivebordet og holde fast i vores faglighed frem for at møde kunderne, hvor de er. Det er meget anderledes. Men jeg synes, det er rigtig spændende, og det giver en anden tilgang til kunderne.

Det er superhyggeligt og sjovt også at møde kunderne, hvor de har fri og er sammen med deres børn. Om så det

er at pakke varer for dem nede i Brugsen, eller det er i håndboldhallen”, siger den 38-årige finansrådgiver Jens Jørgen Rohde, som er tidligere souschef i Arbejdernes Landsbank i Frydenlund.

Byt en stol, og bliv fredet Filialens fire medarbejdere kommer alle fra arbejdspladser med væsentligt flere kolleger, og de har skullet vænne sig til kun at være fire. Når det så er sagt, er det ofte, at de er flere. Filialen indgår nemlig i et særligt sam- ••

17

18

ARBEJDSPLADSEN

FINANS April 2016 Djurslands Bank gør meget ud af at deltage i lokale arrangementer. Her er det Jacob Vibenholm Christensen (tv) og Flemming Andersen(th) fra bankens Løgten-Skødstrup afdeling, som er taget til håndboldstævne i den lokale sportshal bevæbnet med konkurrencekuponer.

arbejde med bankens tre filialer i Lystrup, Risskov og Tilst, som de også deler afdelingslederen Peter Bredal med. Han har kontor i alle filialer og er fast i Løgten-Skødstrup hver fredag. Og han er langtfra den eneste, som pendler frem og tilbage mellem filialerne.

Hver tredje uge holder de fire filialers 34 medarbejdere et fælles morgenmøde, og derudover har banken et koncept, der kaldes ”bytte stol-dag”, som medarbejderne skal benytte sig af mindst to gange om året. Hvor og hvornår de gør det, bestemmer de selv. Det kan både være i forbindelse med at få sparring med andre kolleger, og hvis de har brug for ro for at rykke på nogle opgaver.

Og det er en populær ordning. I dag har filialen således besøg af Bente, som er souschef i bankens Risskov-filial. Hun bruger dagen som ”fredningsdag”, en dag, hvor kalenderen er fri for kundemøder. Og kundemøder har rådgiverne i Løgten-Skødstrup haft rigtig mange af. Bankens politik er nemlig at holde to til tre møder med nye kunder. ”I Danske Bank skulle vi give svar på første møde. I Djurslands Bank møder vi kunderne et par gange, før vi giver svar.

Så vi ikke er forudindtaget af de tal, vi ser. Vi holder først et intromøde med dem, hvor de fortæller, hvem de er, og hvad de bruger en bank til. Dernæst indkalder vi dem til et tilbudsmøde, hvor vi giver dem svar på, hvilke løsninger vi kan tilbyde dem, og af og til indkalder vi dem også til et tredje møde, før vi får skrevet endeligt under. Det skulle jeg lige vænne mig

til, også fordi jeg følte, at det var besværligt for kunderne at skulle herind flere gange. Men kunderne er glade for det”, siger Jacob Vibenholm Christensen.

Kunderne vil det nære Finansrådgiver Jens Jørgen Rohde har godt fem kilometer til arbejde og er den af de fire medarbejdere, som bor tættest på byen. Men selvom han bor tæt på, var hans kendskab til byen begrænset. Han var derfor spændt på, hvordan indbyggerne ville tage imod den nye bank. ”Der er mange forstæder til Århus, og de er meget forskellige. Nogle steder er forstæderne et sted, hvor folk bare bor og tager ind til byen for at arbejde. De kender ikke rigtig hinanden. Men sådan synes jeg ikke, det er i Løgten-Skødstrup. Folk kommer hinanden ved og snakker meget sammen. Og selvom de også har masser af aktiviteter i storbyen, føler jeg, at de bakker op omkring det, der sker i byen. På den måde er det, som om byen er en landsby”, siger Jens Jørgen Rohde og fortsætter: ”Det er også derfor, jeg tror på projektet. Jeg tror, at rigtig mange mennesker gerne vil have en høj kvalitet i rådgivningen og gerne vil have det tæt på, hvor de bor, så de kan få det til at passe ind i en travl hverdag og for eksempel nå at komme til rådgivningsmøde, inden de henter børnene. Og jeg håber også, at jeg er her i mange år. De langvarige kundeforhold var noget af det, jeg rigtig godt kunne lide i mit tidligere job, og det ser jeg frem til også at få skabt her hen ad vejen”. ¢

i3HUDDLE reinvents the meeting experience.

Genfortolk måden du holder møder på i3huddle er touchskærm, pC og trådløs præsentationsværktøj i én samlet løsning - gå til skærmen og tegn, skriv, notér og kommentér. Brugervenlig og intuitiv teknologi, der styrker kommunikationen og samarbejdet i mødelokalet, så du kan koncentrere dig om at gøre dit job. find din nærmeste i3huddle forhandler på i3-distribution.dk eller scan koden.

i3-distribution Scandinavia A/S · lollandsvej 16 · 5500 middelfart · t 66 10 90 30 · info@i3-distribution.dk

20

FINANSIEL FORSTÅELSE

FINANS April 2016

Unge skal væk fra gældsfælde

50.000 unge står registreret som dårlige betalere i RKI, og det tal skulle meget gerne blive mindre fremover. Privatrådgiverne Karina Skovgaard og Kristina Vorregaard fra Danske Bank i Holbæk gjorde en indsats, da de tog ud og underviste 9.-klasseselever i økonomi AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: NANA REIMERS

Skal alle betale til ATP? Spørgsmålet bliver hængende længe i luften i 9. c’s klasselokale på Skolen Ved Tuse Næs i udkanten af Holbæk. Det er onsdag den 15. marts, og Penge­ ugen er i fuld gang.

Oppe ved tavlen står Karina Skovgaard og Kri­ stina Vorregaard, privatrådgivere fra Danske Banks filial i Holbæk, som har sagt ja til opgaven med at undervise de 16 elever i klassen en time i emner som budget, ÅOP, renter, digital sikkerhed, og hvad det der ATP-bidrag, der står på lønsedlen, betyder. ”Da vi gik i skole, var der ingen undervisning i emner som dette, men der var heller ikke noget, der hed sms-lån og kviklån”, siger Karina og Kri­ stina, der er henholdsvis 35 og 38 år, til Magasinet Finans, efter at undervisningen er overstået.

Sms-lån og andre smarte finansieringsløsninger er sammen med et stærkt begær efter at eje dyre og moderigtige smartphones, computere og tøj en del af årsagen til, at 50.000 unge i dag står registreret som dårlige betalere i Danmarks største skyldnerregister, RKI. Det tal er for højt, og der er kun én vej ud af gældsfælden, og det er undervisning og viden, mener Finansrådet, som står bag Pengeugen i

sam­arbejde med Danmarks Matematiklærerforening og med støtte fra blandt andet Finansforbundet.

Over 21.000 elever i 7.-9. klasse fordelt på 642 skoler var tilmeldt årets udgave af Pengeugen, hvor omkring 600 bankfolk underviste i en eller flere timer – heriblandt Karina og Kristina.

Men er det pengeinstitutternes opgave at lære unge om, hvordan de lægger et budget og gennemskuer, hvilke lånetilbud der er dyre og billige? ”Det bør primært være noget, man får med sig fra sine forældre. Men jeg tror, der er stor forskel på, hvor meget voksne taler budget og økonomi med deres børn, så det er rimeligt, at opgaven i dag løses i fællesskab mellem skolen, pengeinstitutterne og forældrene. Det er jo også i samfundets interesse og i bankernes interesse, at unge ved noget om økonomi, så de ikke gældsætter sig voldsomt og får ødelagt en stor del af deres tilværelse af det”, siger Kristina, der har været privatrådgiver i Danske Bank i Holbæk i knap seks år. ”Det er vigtigt, at de unge får det med at lægge et budget ind under huden og lærer at tilpasse deres udgifter til deres indtægter”, tilføjer Karina, som

FINANS April 2016

FINANSIEL FORSTÅELSE Hver 20. ung er fanget i gældsfælden 50.000 eller hver 20. ung i Danmark er fanget i gældsfælden og registreret som dårlig betaler i Danmarks største skyldnerregister RKI, oplyser Finansrådet, der står bag Pengeugen. Samlet set misligholder de unge gæld for knap 1,4 mia. kr.

Tal viser, at det især er til information og kommunikation, herunder teleselskaber, at de unge skylder penge. Her løber det samlede beløb op i 300 mio. kr. Mere end hver tredje anmærkning til RKI kommer fra en informations- eller televirksomhed.

Kristina Vorregaard (til venstre) og Karina Skovgaard er glade for, at de prøvede sig af som undervisere.

begyndte som privatrådgiver i Danske Bank i Holbæk for tre måneder siden efter i nogle år at have været i Realkredit Danmark.

I klasselokalet skiftede de to mellem at undervise ud fra det materiale, som der er særligt udarbejdet til Pengeugen. ”Det var spændende at prøve at undervise, og jeg synes, det var en god oplevelse”, siger Karina, efter at timen er slut.

Animationsfilm om digital sikkerhed Som noget nyt blev der i årets Pengeuge fokuseret på digitalisering og sikkerhed på nettet.

Fire korte animationsfilm fortæller på underholdende vis de unge om, hvordan de bedst sikrer sig mod snyd og svindel på nettet, og hvad de skal huske, når de bruger NemID, digital post eller handler på nettet.

Denne del af undervisningen fanger i højere

grad interessen hos eleverne i 9. c på Skolen Ved Tuse Næs end Kristina og Karinas gennemgang af renter, ÅOP og budget.

Det kommer tydeligt til udtryk de sidste tyve minutter af lektionen, hvor eleverne i tre hold skal spille jeopardy mod hinanden og svare på en række udsagn i kategorierne: Budget, Løn og Skat, Opsparing, Lån og Pas på Pengene. Udsagn, som Karina og Kristina har været inde på i den forudgående undervisning.

Sidstnævnte kategori, som henviser til spørgsmål om digital sikkerhed, er mest populær, men i det hele taget træder de 15-årige her i karakter og viser, at de har hørt efter. Blandt de 25 spørgsmål er der kun to, der bliver svaret forkert på.

Og efter længere tids betænkning bliver der svaret rigtigt på spørgsmålet: Skal alle betale til ATP? Nej, det gælder kun personer, der er fyldt 18 år. ¢

21

22

LØN

FINANS April 2016

Med Finansforbundets lønberegner får du et stærkt redskab til at vurdere, om din løn matcher markedsprisen, og du får et argument på hånden, når du skal forhandle løn AF ELISABETH TEISEN

FÅR DU DET DU SKAL HAVE? Finansforbundets lønberegner har nu et år på bagen. Den er netop blevet forfinet, justeret og opdateret med de nyeste løntal og tal for lønudviklingen i det seneste år. Tallene er baseret på 16.152 besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt medlemmerne i februar 2016. Hermed finder du lønoplysninger, der er så tæt på din egen individuelle lønmodtagerprofil, som man kan komme med en model, og du har et suverænt redskab, der klæder dig på til din næste lønsamtale.

Mere end halvdelen af Finansforbundets medlemmer har brugt lønberegneren i det forløbne år. Er du ikke blandt dem, bør du skynde dig ind på Finansforbundet.dk/loen.

De 16.152, der har deltaget i undersøgelsen, og som har anmodet om det, vil modtage et løntjek, der afslører, om de får en løn i overensstemmelse med deres profil.

Ved hjælp af drop down-bokse kan du få et billede af dig selv som lønmodtager i den finansielle sektor i 2016. Du skal blandt andet angive, hvilken del af den finansielle sektor du arbejder i, din jobfunktion, din uddannelse, hvor i landet du er ansat, din arbejdstid, din alder, og om du har ledelsesansvar. Når du har udfyldt boksene, giver modellen dig en oversigt over, hvad lønnen er for lige præcis det, du har at byde på. Du får angivet både en medianløn, et øvre og et nedre kvartil. Medianlønnen angiver, hvad personen, der ligger lige præcis i midten af en given mængde, får. Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højestlønnede, mens nedre kvartil modsvarende viser, hvad du kan nøjes med, hvis det er nok for dig at ligge blandt de 25 procent lavestlønnede. Oversigten kan du printe ud.

Detaljeret beregningsmodel ”Vi har skabt en meget detaljeret beregningsmodel, hvor vi har medtaget så mange parametre, at ethvert medlem kan finde sig selv. Brug beregneren som et godt og solidt ud-

gangspunkt, men du skal selvfølgelig stadig overveje, om du har noget helt særligt at byde på, der kan legitimere kravet om nogle ekstra lønkroner, for selvfølgelig er enhver medarbejder unik med sit helt eget karriereforløb og personlige egenskaber, så man kan aldrig skabe en beregningsmodel, der dækker alle 100 procent”, siger Finansforbundets cheføkonom, Klaus Mosekjær Madsen.

Finansforbundet har med lønberegneren fået et godt værktøj, der giver overblik over løndannelsen i sektoren. Den giver også et præcist indblik i lønudviklingen blandt forskellige grupper, så Finansforbundet med den i baghånden kan stå som garant for, at alle i sektoren får en fornuftig lønudvikling. ”Det er en model, der er i stand til at generere detaljerede oplysninger på baggrund af de data, som blev indtastet af de mange medlemmer, der har besvaret lønundersøgelsen”, siger Klaus Mosekjær Madsen.

Tæt på dig Styrken ved lønberegneren er, at den er så detaljeret, at du kan finde noget, der er meget tæt på din egen profil, men at den også viser overordnede mekanismer i løndannelsen

Goder ud over lønnen • • • • • • • • • • •

Fri bil Abonnement på aviser/tidsskrifter Betalt medielicens Kontingenter til foreninger og lignende Betalt internetforbindelse og/eller mobilt bredbånd Fri (mobil)telefon Faglige kontingenter betalt Hjemme- eller bærbar pc og/eller tabletcomputer, som kan bruges hjemme Aktieaflønning (for eksempel aktier, optioner, warrants) Mulighed for personalelån Wellnessordning (for eksempel massage, fysioterapi eller lignende).

FINANS April 2016

LØN

Region

Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

Månedsløn inkl. bonus Median 42.686 39.731 39.340 40.448 39.340

Uddannelse

Hvad er en medianløn?

Medianlønnen viser, hvad den midterste person tjener, hvis man stiller alle op på række efter løn. Har vi for eksempel tre personer, som tjener henholdsvis 30.000, 40.000 og 60.000 kroner om måneden, så er medianlønnen 40.000. I lønstatistik bruger man som regel median i stedet for gennemsnit, fordi medianen ikke bliver påvirket af meget høje eller meget lave værdier. I eksemplet er medianlønnen altså 40.000 kroner, uanset hvad den højeste og laveste løn præcis er.

Månedsløn inkl. bonus Median 44.319

Bachelor- og diplomuddannelse (fx HA, HD 2. del, IT-diplom) Erhvervsuddannelse (fx finansuddannelse, elev eller lærling, edb-assistent, assurandør) Folkeskole (7.-10. klasse) Gymnasial uddannelse (fx student, HTX, HHX) Kort videregående uddannelse og akademiuddannelse (fx HD 1.del, Finansøkonom, Datamatiker) Lang videregående uddannelse (fx kandidatuddannelse fra universitet, masteruddannelse, mv.)

39.500 34.000 39.000 39.700 47.560

Udvalgte stillingskategorier

Kundebetjening og kassererarbejde Privatkunder - standardprodukter og sagsbehandling Kontor- og sekretærarbejde Erhvervskunder - standardprodukter og sagsbehandling Privatkunder - direkte rådgivning Lønadministration Erhvervskunder - direkte rådgivning Pensionsrådgiver Analytikerarbejde IT og forretningsprocesser Rådgivning inden for specialområder som investering, valuta og formue Rådgivning af storkunder og private banking Salg af skadesforsikring privat IT - Systemudvikling/Arkitektur HR, personaleudvikling og uddannelse Handel med værdipapirer og valuta (dealer) Filialchef/filialdirektør Salg af skadesforsikring større erhverv

Median 30.426 34.151 34.304 37.707 38.000 39.757 45.000 45.000 45.601 46.591 48.110 48.842 48.902 50.000 51.114 52.204 56.000 91.958

Illustration: Morten Voigt

(Kilde: Finansforbundets lønundersøgelse 2016)

i sektoren.

Derfor kan lønundersøgelsen også bruges til at vise en række generelle forhold og tendenser i sektoren. Man kan blandt andet udlede, at det betaler sig at tage en uddannelse.

For medarbejdere med en lang videregående uddannelse udgør medianlønnen 47.500 kroner, mens medianlønnen for medarbejdere med en kortere videregående uddannelse er 39.700 kroner. Alle tal i lønberegneren er angivet som løn inklusive bonus, men eksklusive arbejdsgiverens pensionsbidrag og eksklusive ferietillæg. Geografi spiller også en væsentlig rolle. Hvis man arbejder i hovedstadsregionen, bliver man bedre betalt end i de øvrige regioner. Arbejder man i København og omegn, er medianlønnen 42.700 kroner, mens den i de øvrige regioner ligger tæt på 40.000 kroner.

Der er også flere penge i at være rådgiver for erhvervskunder end for privatkunder. Og endnu højere månedsløn

får dealerne, der handler med værdipapirer og valuta. Hvis man tager et udsnit af disse jobfunktioner, er medianlønnen henholdsvis 38.000 kroner for privatkunderådgiveren, 45.000 kroner for erhvervskunderådgiveren og 52.200 kroner om måneden for dealeren.

Ser man på andre stillingstyper, ligger medianlønnen for kontor- og sekretærarbejde på 34.300 kroner om måneden, mens analytikere får 45.600 kroner om måneden. Endnu bedre giver det at sælge skadesforsikringer til landbruget.

Her er ligger medianlønnen på 70.700 kroner.

I lønberegneren finder du også en oversigt over frynsegoder. Meget få har fri bil, til gengæld har rigtig mange adgang til for eksempel personalelån.

Rigtig spændende bliver det, når vi i næste nummer af Finans kan afsløre, hvordan lønstigningerne fordeler sig, og om de holder trit med inflationen. ¢

23

24

KLUMME

FINANS April 2016

Man er nødt til at have en drøm

AF NIELS ELMARK

I sidste uge stiftede jeg bekendtskab med verdens ”rising star” inden for betaling: Alipay, en asiatisk gigant, som tripper i det globale betalingsmarkeds kulisse og endnu ikke har gjort væsen af sig uden for Kina, men det har man tænkt sig at lave om på.

Det fortalte Sabrina Peng, præsident for Alipay, verdens største betalingsformidler med 450 millioner kunder og 175 millioner daglige transaktioner.

Sabrina Peng og Alipay var i København med det flyvende fintech-cirkus Money20/20, der gav danske finansfolk en unik chance for at møde alle de globale disrupters, der er værd at møde inden for ”international payment”.

Jeg er fascineret af Sabrina Peng.

Hun vævede ikke frem og tilbage, men gik direkte til biddet: ”Forretninger i Europa behøver ikke et nyt betalingssystem, de behøver nye kunder, og dem kommer vi med. Hvert år drager 117 millioner kinesere ud i verden med 165 milliarder dollars på lommen, og de vil allerhelst betale med Alipay. Så hvis europæiske virksomheder accepterer vort betalingssystem, får de også nye købestærke kunder”.

Jeg tror ikke, mange hotelkæder, restauranter og luksusbutikker siger nej til Sabrina Peng. I februar meddelte eksempelvis Uber, at selskabets en million chauffører over hele verden vil modtage Alipay, på trods af at Alipay har sin egen konkurrerende taxitjeneste og har investeringer i Ubers værste konkurrent, Lyft; med udsigten til 117 millioner kunder forsvinder de fine fornemmelser.

Alipay er en ”lifestyle platform”; når kineserne lander et nyt sted, tænder de

for deres mobil, og alle butikker, som accepterer Alipay, popper op på skærmen. Alt, hvad brugerne foretager sig i udlandet, foregår på Alipay-platformen, og hvis de lokale handlende ikke er synlige, går turisterne forbi butikken.

Om fire år taler vi om 234 millioner kinesiske turister: ”Det er som at flytte et helt land, hvilket gav os inspirationen”, sagde Peng.

Kinesernes betalingssystem Alipay er på vej til Europa; med sig bringer det 117 millioner nye købestærke kunder, en ny virksomhedsfilosofi fyldt med drømme og tro på lykke, som vi i Danmark godt kan tage ved lære af.

Der er noget vidunderligt ungdommeligt og samtidig urgammelt kinesisk over Alipay, og efter mit møde med Peng fik jeg fat i selskabets udviklingschef, Alice Zhan, for at høre, hvad kinesere i Europa egentlig drømmer om. ”Mener du mig personligt? Det har jeg ikke tænkt over, men nu du spørger, så tror jeg, jeg drømmer om at se hele verden sammen med Alipay! Det er i øvrigt morsomt, du spørger, for vores grundlægger, Jack Ma, siger, at vi alle skal have en drøm”, sagde Zhan.

Da Alibaba blev lanceret på New Yorks børs, havde Alibabas medarbejdere en T-shirt på, hvorpå der på brystet stod:

”Man er nødt til at have en drøm!” og på ryggen: ”Hvad hvis den går i opfyldelse?”

I en uddybende kommentar sagde Jack Ma, at for mange unge mangler en drøm, for når man har tillid, er verden enkel, men uden tillid er den kompliceret.

Alibaba er blandt verdens førende virksomheder og dybt overtroisk: 8 er kinesernes lykketal, som udtales ba, så Alibaba betyder lykke lykke. Er 8 vigtigt for alle kinesere? Åh ja, de olympiske lege i Beijing startede den 08.08.08 klokken 08.08, og Jack Ma startede sit børsroadshow den 8. september.

Alipay holder til i London i det nye finansdistrikt Canary Wharf på Level 28, forstås! ”8 betyder held, men 28 betyder dobbeltheld”, sagde Alice Zhan og lo. ”Men nu er min afdeling flyttet til en ny adresse i London. Her er gadenummeret 128, og det betyder det samme, masser af held!”

Jeg kan godt lide kineserne. De er et frisk pust i Europa. Men tag ikke fejl: De er her ikke for at forære noget væk. Uden at kende selskabets inderste drøm kunne jeg godt mistænke dem for at ville have nogle af vores penge også, når de nu engang bliver etableret her.

Men så synes jeg også, at vi i Danmark skal spille med. Vi skal gå ind på den internationale scene med vore egne store drømme og arbejde for, at heldet følger os, for hvad nu hvis drømmene går i opfyldelse?

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker fra Incepcion i London.

STUDIESTART SEPTEMBER 2016

Fleksibel HD-uddannelse i Rungsted, Aarhus og Aalborg

- ANSØGNINGSFRIST 1. AUGUST 2016

Din fremtid, dine kompetencer.

- det begynder med en HD

INFOMØDE AALBORG 17. MAJ KL. 17

Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Ø - lokale 29

INFOMØDE

INFOMØDE

Forsikringsakademiet, Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

Erhvervsakademi Århus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J

RUNGSTED 9. MAJ KL. 17

HD i Finansiel Rådgivning er en fleksibel erhvervsøkonomisk uddannelse på bachelorniveau. Uddannelsen er baseret på, at den kan gennemføres samtidig med at du har et job.

I løbet af uddannelsen vil du tilegne dig en lang række unikke kompetencer som gør dig i stand til at udføre dit nuværende job med langt større effektivitet og sikkerhed. Samtidig er det også en uddannelse, der gør dig klar til nye udfordringer og karrierespring.

AARHUS 12. MAJ KL. 17

HDFR FINANSIEL RÅDGIVNING Kontakt HD 2. DEL - FINANSIEL RÅDGIVNING BENTE CHRISTIANSEN BENTEC@BUSINESS.AAU.DK TLF. 99 40 80 03

Der undervises i følgende fag: • Investeringsrådgivning • Skatteret og juridisk metode • Styring af finansielle virksomheder • Ledelses- og organisationsudvikling • Projektledelse • Finansielle virksomheders produkter og services En HD i Finansiel Rådgivning giver dig de færdigheder og kompetencer, som en rådgiver i en finansiel virksomhed bør have. Du lærer at perspektivere dit arbejde og vil være i stand til at fremlægge forslag og tage beslutninger, hvor alle relevante aspekter er inddraget.

På studiets afsluttende del arbejdes der endvidere med en lang række ledelsesmæssige udfordringer, samt værktøjer og metoder til løsning af disse.

Undervisning i Aalborg, Aarhus og Rungsted.

www.hdfr.dk

26

FINTECH

FINANS April 2016

Så kom Danmark på verdenskortet Verdens største fintechkonferencen Money 20/20 er for første gang blevet afholdt i Europa i dagene 4.-7. april, nemlig i Bella Center i København. I alt deltog 3.750 personer fra 70 forskellige lande i messen i København. 71 af talerne på messen hedder Chris, og der er blevet drukket omkring 6.000 liter kaffe AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN, BIRGITTE AABO, BERIT VILLADSEN OG CARSTEN JØRGENSEN FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), åbnede ballet i Bella Center mandag d. 4. april ved 11-tiden efter et lydog lysshow, der mindede om noget fra en technofest og vækkede de, der ikke var vågnet helt endnu.

Han lagde i sin åbningstale ikke skjul på, at konferencens tilstedeværelse i København er et stort plus for hovedstaden og Danmark generelt. ”Dette er en kæmpe mulighed for København og Danmark. Vi har stort fokus på små virksomheder og start ups og arbejder på at skabe de bedste muligheder for fintech. København har potentiale til at blive fintechcentrum i Skandinavien, så stor tak til Money20/20, men også til danske sponsorer og partnere”, sagde Frank Jensen efter at have opridset de mange fortrin, København har.

Netværk i fokus – også for danskerne Den mandag skal man registreres i foyeren, modtage sit halsbånd med navn og virksomhed og helst også aflevere sin jakke i garderoben, inden man får lov at bevæge sig ind til alt ståhejet.

Inde i den store hal står et mylder af sofaer, strandstole og puder med Money20/20’s eget logo, og borde og stole i barhøjde. Ved et af dem sidder to mænd og to kvinder. Det lyder til, at de er ved at planlægge, hvem de skal udveksle visitkort med i løbet af messen.

Det summer generelt af networking i hele Bellacenteret.

“Find your way, and change fast.

Agilitet er meget nødvendigt i usikre tider.

Der er ingen steder, du kan læse dig til, hvordan en bank skal udvikle sig.

De forskellige banker er nødt til at finde ud af, hvad der virker for dem.”

RENÉ STEENVOORDEN, CIO, RABOBANK

Både ved kaffeautomaterne, men også ved de store bøtter med slik, hvor deltagerne kan blande en lille pose med guf til at holde energiniveauet oppe en hel dag med mange oplæg og debatter. Flere deltagere har endda svært ved at svare på, hvilke oplæg de skal høre, fordi uddelingen af visitkort er hovedårsagen til, at de er kommet til Danmark.

Mulighederne for ’at netværke’ var Anette Broløs, direktør i CFIR, også opmærksom på, da Magasinet Finans tilbage i februar spurgte hende om fordelene ved konferencen. ”Konferencen giver en fantastisk mulighed for både at synliggøre de danske løsninger på betalingsområdet og at udvikle internationale kontakter på fintech området. Money 20/20 har stort fokus på nye finansielle udbydere og løsninger – og dermed et oplagt mulighed for at fortælle om de initiativer, der allerede er taget på fintech startup området”, sagde hun.

Stor mulighed for danske virksomheder På grund af Money20/20 har rigtig mange udenlandske virksomheder besøgt København, og det er der kommet nogle investeringsaftaler ud af fortæller Marianna Lubanski fra Copenhagen Capasity, den erhvervsdrivende fond, som arbejder på at trække udenlandske investorer og virksomheder til Greater Copenhagen-regionen. ”Vi har kortlagt, hvilke der kunne have muligheder på det danske marked. Vi inviterede til investorseminar, og det viste sig, at der er fire til fem virksomheder, som øn- ••

“Tidligere sagde startups: ‘We are going to eat the banks’.

Nu spiser vi frokost sammen.

De har set, at vi kan skabe stor værdi sammen.”

ANDREAS KUBLI, UBS

“Bankerne har meget vanskeligt ved at starte fra bunden. Der er en masse kultur og arv, der skal gøres op med.

Organisationen skal give sig, og det er vanskeligt, for de har deres traditioner og mønstre, som er svære at bryde” ANNE BODEN, STARLING BANK

FINANS April 2016

FINTECH

27

28

FINTECH

FINANS April 2016

sker at åbne i København og dermed også ansætte folk”, siger Marianna Lubanski.

Copenhagen Capacity har desuden matchet en del danske virksomheder med udenlandske virksomheder. ”Det er gået over al forventning. Så ud over den omsætning, som København har ved, at så mange mennesker besøger København, så er der også kommet konkrete investeringssager ud af det”, siger hun og fortsætter: ”Selvom vi efter en kortlægning af Københavns muligheder som nordisk fintechcentrum så, at København måske ikke var stærkt nok et marked endnu, virker det alligevel til, at der her er masser af potentiale for fintechvirksomheder”.

Samarbejde frem for konkurrence Også Jan Sirich, Head of Experimentation & Learning i Digital Banking i Nordea, ser meget positivt på Money20/20’s besøg i Købehavn. ”For dansk fintech og danske start ups er det et utroligt vigtigt signal, at konferencen fandt sted i København. Mange virksomheder og personer, der har været tilstede, vil associere København med fintech, og det har en forstærkende effekt for Norden”, siger han og tilføjer:

“Det eneste, der virker, er frygt. Frygten for at miste forretningen. Frygten for, at konkurrenter annoncerer nye innovative produkter, er meget effektiv i forhold til at få banken til at ændre sig selv.”

MICHAL PANOWICZ, NORDEA

”Jeg synes, at vi har meget at være stolte af i Danmark og i Norden på hele startup og fintech området, som bestemt er i vækst”.

Derudover mener Jan Sirich også, at retorikken omkring fintech har ændret sig, og at der i højere grad er fokus på samarbejde frem for konkurrence mellem banker og fintechvirksomheder. ”Der er stor åbenhed overfor fintech ikke bare i Nordea, men i hele sektoren, og den åbenhed skal vi holde fast i. Jeg mener stadigvæk, at nøglen til succes i fremtiden er et samarbejde mellem fintech og de etablerede spillere”, siger han.

Ingen klar fintech-vinder endnu Selvom der på konferencen er stort fokus på, at banker og fintechvirksomheder skal samarbejde, er en anden diskurs også tydelig; bankernes måde af drive forretning på er forældet. Og de skal skifte kurs, hvis de vil overleve, for de er ved at blive overhalet af andre spillere.

Ekstra tydeligt bliver det i en af de timelange debatter med navnet ”What can banks learn from the fintech user experience?”, hvor der indledningsvis bliver vist en film med titlen ”Hvis din pub var en bank”.

“Godt arrangement – størrelsen er tilpas. Der skal ikke flere deltagere med end der er nu. Money 20/20 vil helt sikkert fortsætte nogle år endnu. Men der mangler bedre muligheder for at netværke. Fx kunne man sætte numre på bordene i atrium, så man nemmere kan finde hinanden.”

PETER OAKES, CEO OG GRUNDLÆGGER AF FINTECH IRELAND SAMT PIERRE F. SUHRCKE, MANAGING PARTNER I PREAG

FINANS April 2016

FINTECH

Blockchain er en gave til bankerne Blythe Masters, én af de store koryfæer i den fagre nye fintech verden, var én af dem, der kastede en særlig glans over Money 20/20 konferencen AF ELISABETH TEISEN

I filmen er det blandt andet næsten umuligt for en kunde at bestille en øl, fordi ekspedienten er nødt til at viderestille ham til deres ’Beer department’, fordi hun ikke selv er i stand til at skænke den. ”Der er endnu ikke en klar vinder indenfor fintech. Der er ikke noget start up, der dominerer markedet. Jeg tror, der vil gå tre til fem år, før vi ser, hvem vinderne er. Banken vil fade væk, måske vil de stadig være der, men i baggrunden”.

Sådan udtrykker René Steenvoorden, CIO i Rabobank, det i sit oplæg ”Leadership in banking: The CIO diaries”. Han glatter dog lidt ud. ”Bankerne eksisterer stadig, vi er ikke på vej væk. Men man er nødt til at bruge sin kapital på en ny måde. Og virksomheder er nødt til at have en CIO, der understøtter innovation. Man skal bruge mindre tid på kontoret og mere tid sammen med kunderne, og det er CIO’s ikke vant til”, sagde han. ¢

“Traditionelle bankers forretningsmodeller bliver disrupted og udfordret. Men de rykker sig ikke hurtigt, for det er de ikke i stand til.

Jeg har lært en meget vigtig ting: Du kan ikke kopiere kultur.”

MARK MULLEN, CEO I ATOM – NYETABLERET BANK-APP – FRA NORDENGLAND

Investorer, iværksættere, bankfolk, it-folk og etablerede fintechfirmaer havde travlt med at suge ny viden til sig og til at netværke.

Blythe Masters har en helt exceptionel status, da hun er kommet til fintech-universet som entreprenør fra en hardcore lederstilling i J.P.Morgan, hvor hun i 1990’erne var én af pionererne bag de derivater, der senere fik så fatale konsekvenser. Det har dog ikke fået auraen omkring hende til at falme. Når Blythe Masters taler, lytter folk. ”Blockchain har potentialet til at reducere kapitalkrav, reducere omkostninger, øge tempoet og øge kundetilfredsheden. Og netop at reducere omkostningerne ved de finansielle transaktioner er en af tidens største udfordringer”, sagde Blythe Masters i Bella Center.

I april 2014 stiftede hun Digital Asset Holding. Et New York-baseret selskab, der skal hjælpe store finansielle aktører med at udføre deres transaktioner billigere og hurtigere ved at bruge blockchain-teknologien.

Ambitionen er ikke, som mange andre fintech-virksomheder, at erstatte de traditionelle pengeinstitutter.

Tvært imod er ambitionen at gøre de store mere levedygtige i et klima, hvor de lave renter og høje kapitalkrav presser fortjenesten. Faktisk samarbejder JPMorgan i øjeblikket med Digital Asset Holdings om applikationer, der skal smidiggøre lån og andre transaktioner på baggrund af blockchain.

Firmaer som Citigroup, Deutsche Börse og Depository Trust & Clearing Corporation ud over JPMorgan har skudt penge i Digital Asset Holding, og firmaet har netop offentliggjort samarbejdsaftaler med Accenture, PWC og Broadbridge om at tilbyde blockchain-teknologien til deres kunder. Den seneste nyhed er, at ASX, den australske børs, har indledt et testprojekt sammen med Digital Asset Holding, der skal flytte al værdipapirhandel og afvikling i Australien over på blockchain.

Alt sammen indikationer på, at elefanterne i branchen rykker og tror på den nye teknologi. ”Ja, der er stadig udfordringer, men de er i proces med at blive løst. Jeg tror, teknologien vil blive taget i brug for alvor i løbet af et par år, selvom det måske vil tage fem-ti år, inden den er mainstream”.

Og lykkes det, vil besparelserne blive store: 5-10 pct. på kort sigt og langt mere, når blockchain eller lignende er fuldt implementeret, vurderede Blythe Masters. ¢

29

30

ARBEJDSLIV

FINANS April 2016

Søg mindre mening med jobbet Du gør dig sårbar, hvis du som ansat lægger for meget mening og identitet i dit arbejde, mener ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup. I en ny bog gør hun også op med den anerkendende og familiære ledelsesstil, som er udbredt herhjemme

AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: LES KANER

”Hvad er meningen med det hele?”

Spørgsmålet har altid optaget menneskeheden, og i dag har mange fundet svaret i arbejdet.

For mange, hvis man spørger Charlotte Mandrup.

Hun er ledelsesrådgiver og opfordrer os til at søge tilbage til det, vores forældre og bedsteforældre praktiserede – de fandt den mere eksistentielle mening med tilværelsen uden for jobbet. ”Min bedstefar var eksempelvis stolt af at kæmpe for fædrelandet, mens min far fandt mening i at kæmpe for fagbevægelsen. Det blev ikke forventet, at meningen skulle ligge i arbejdet ud over den indlysende – det brødføder familien, og man bidrager til et fællesskab med sin arbejdskraft”, siger Charlotte Mandrup, som er aktuel med bogen ”Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme”.

Fuld af følelse Og følelser er der mange af, når erhvervslivet søger vidensarbejdere. Det aflæses nemt af jobannoncerne, der efterspørger lidenskab, passion, ildsjæle – og hjertet på rette sted, det sidste i en annonce efter kunderådgivere til Arbejdernes Landsbank. ”Tidens jobannoncer er forførende. Det er, som om markedsføringen er flyttet ind i rekrutte-

ringen, og der har den ikke noget at gøre. For det handler jo i erhvervslivet om at indgå en kontrakt mellem en medarbejder og et kommercielt foretagende, som er sat i verden for at tjene penge. Hvis man blander for mange følelser ind i det, risikerer man, at det giver bagslag. Det ved om nogen de ansatte i finansverdenen efter den choktur, de har været på”, konstaterer Charlotte Mandrup.

Hun henviser til, at et job i finanssektoren har udviklet sig fra at være et job nærmest på livstid til en noget mere ustabil beskæftigelse. ”Hvis man som ansat har investeret sig fuldt i et job, kan det slå meget hårdt, når man mister sit arbejde. Det er bedre for både ansatte og arbejdsgivere at have rene linjer og lade være at blande det hele sammen. Det betyder ikke, at du som ansat ikke skal engagere dig i dit job, men du skal gøre det på en professionel måde: Gå på arbejde og pas det, men lad være at tage det med hjem, beskæftig dig med noget andet i din fritid. Så er risikoen for at blive syg af dit arbejde betydeligt mindre”.

Med syg tænker hun især på stress, mere præcist på, at den enkelte slipper for at være bange: ”Vi siger, at vi bliver stressede, men det er et underligt begreb. Det handler mest om, at

”Mening med jobbet betyder mest for mig” Mia Thoning, 46 år, fem år i Nordea, de seneste to år som Key Account Manager hos Nordea Finans: ”Mening med jobbet var noget af det, jeg lagde mest vægt på, da jeg blev tilbudt forfremmelse for to år siden – at jeg kunne se mig selv i det og kunne se, hvad jeg kunne gøre for banken i den rolle.

Jeg sidder med store partnerskabsvirksomheder og arbejder med butikschefer og medarbejdere – med fokus på, hvordan de kan ændre deres tilgang til kunderne for at sælge mere.

Mit arbejde handler altså meget om at flytte folk og ændre deres vaner, og når jeg lykkes med det, giver det mening.

Det er også vigtigt, at ledere er opmærksomme på medarbejderne, og hvordan de har det – det er bedst for banken, for så opmuntres du til at yde og præstere mere og være mere opmærksom”.

FINANS April 2016

vi bliver syge af at være bange. Bange for ikke at nå et møde eller en deadline, bange for at miste vores job. Vi bærer rundt på en ængstelse, og den kan vi lette på med en anden indstilling til arbejdet. Vi bliver mindre sårbare af ikke at lægge meningen dér”.

Omklamring, nej tak Charlotte Mandrup har selv tidligere bakket op om den anerkendende ledel-

sesstil, som hænger sammen med kravet om mening, men hun vurderer, at den har taget overhånd: ”Der er skabt en forventning hos medarbejderne om, at de skal have anerkendelse hele tiden og bekræftes i, at det, de beskæftiger sig med, er meningsfuldt. Det er ikke nok at hugge sten, alle vil bygge en katedral, og det fungerer ikke”, siger ledelsesrådgiveren, som også tilråder et mere profes-

”Når jobbet giver mening, giver man sig mere” Jenny Sjöström, 34 år, har arbejdet i syv år i banksektoren, herunder fire år i Danske Bank, hvor hun arbejder som specialist og projekt­leder inden for produktudvikling: ”Som jeg ser det, er det en win-win for arbejdsplads og ansatte, når jobbet givet mening, for man engagerer sig mere, giver sig mere. Ikke alle har selvfølgelig mulighed for at have et job med mening, men hvis det er muligt,

skal man da gå efter det – vi lever kun en gang.

For mig giver det mening at gøre en positiv forskel og udvikle mig som menneske på arbejdet. Det motiverer mig at få sparring, og jo mere anerkendende tilgang ledelsen har, des bedre, synes jeg. Man skal behandle hinanden som mennesker, ikke som maskiner, og det forhindrer ikke, at vi samtidig er professionelle i vores tilgang til hinanden og arbejdet”.

ARBEJDSLIV

Vi bærer rundt på en ængstelse, og den kan vi lette på med en anden indstilling til arbejdet. Vi bliver mindre sårbare af ikke at lægge meningen dér”, mener Charlotte Mandrup.

sionelt sprog mellem ledere og ansatte. ”Det er ikke en leders opgave at spørge ansatte, om de har haft en god weekend, og følge med i deres privatliv. Det kan føles som omklamring af medarbejderne og er spild af ledelsestid”, siger hun.

Hun oplever, at især mange mellemledere er pressede af den anerkendende kultur. ”De kan ikke se, hvordan de skal nå selv at være produktive og samtidig huske at anerkende og motivere medarbejderne i et væk – og det skal de heller ikke. De skal give feedback og sætte rammerne, men ikke drage omsorg for medarbejderne konstant. Det er ikke nødvendigt”. ¢

31

FINANS April 2016

INTERNATIONALT

Fusionsplaner bringer følelserne i kog Eliten i City of London er splittet i spørgsmålet om salget af London Stock Exchange (LSE), og følelserne er i kog ved udsigten til, at den 300 år gamle børs skal komme på fremmede hænder.

Aktuelt er det buddet fra Deutsche Börse, der har

gjort sagen til et stort debatemne på avisernes finanssider og i forskellige finansielle netværk.

Hvis de to børser går sammen, er der skabt en af verdens største børser, og selvom mange prominente bankchefer og politikere holder fast på Londonbørsens betydning som selvstændig børs for City og Storbritannien som helhed, spår de fleste analytikere ifølge Financial Times, at vi

snart vil se den 300 år gamle institution synge sin svanesang. ”Slip besættelsen af ejerskab og CEO’ens nationalitet. Se muligheden ved at være en del af en stor succesfuld gruppe”, siger en af fortalerne, Robert Swannell, der har en fortid i den finansielle sektor og nu er direktør for Marks & Spencer.

FINTECH VIL ÆDE 1,7 MILLIONER BANKJOB 30 procent af de nuværende bankjob kan forsvinde de næste ti år, spår rapport fra Citigroup Europæiske og amerikanske banker vil skære 1,7 millioner job i løbet af det næste årti. Det er den dystre konklusion på en rapport udarbejdet af Citigroup, som bliver refereret i Financial Times.

Tabet af job, der svarer til en 30-procents reduktion af de job, der aktuelt er i sektoren, skal ydermere ses på baggrund af den nedgang på 730.000 job, Citigroups analyse anslår, at sektoren allerede har mistet siden glansperioden før krisen.

Nedgangen vil ske, i takt med at fintech-virksomheder gafler sig ind på flere og flere profitable forretningsområder, samtidig med at bankerne tager de nye tekno-logier til sig og mere bliver klaret online. ”I USA har investeringsbanker skåret en masse medarbejdere, mens konventionelle banker ikke har tilpasset sig i samme grad.

I Europa har det ligeledes været småt med tilpasningen af antallet af medarbej-dere”, siger Ronit Ghose fra Citigroup til Financial Times.

Citigroups research anslår, at kamppladserne primært er lån og betalinger.

Lån stod for 46 procent af de 19 milliarder dollar privat kapital, som er flydt til fintech over de seneste seks år. Det næststørste

område er betalinger, som tegner sig for 23 procent af investeringerne i fintech.

Det er to særligt profitable områder for bankerne, som det vil gøre ondt at miste i en periode, hvor de lave renter i forvejen gør det svært at tjene penge.

Teknologisk tsunami Alle de store engelske banker speeder kraftigt op for de teknolo-giske løsninger i disse år ifølge en artikel i Financial Times. Mobilbaserede løsninger, bank on the go, apps, stemmegenkendelse til at logge ind med mere og videolinks er blandt nyhederne i de ellers traditionelle og konservative engelske banker. ”Forventningerne til bankerne ændrer sig lynhurtigt, og vi bliver nødt til at være på pletten. Realiteten er, at kunderne forventer hurtigere og simplere adgang, hvor, hvornår og hvordan de ønsker det”, siger Richard Davies, chef for UK commercial banking i HSBC. I 2013 blev 10 procent af virksomhedskontiene hos HSBC åbnet online. Sidste år var det halvdelen.

I England falder antallet af besøg i filialerne drastisk. Over dobbelt så mange, som kiggede forbi filialen, loggede ind på deres app, og konsulentbureauet CACI vurderer, at antallet af filialbesøg i England vil falde til 268 millioner besøg i alt i 2020, mens der på mobile apps vil blive logget ind 2,3 milliarder gange.

Royal Bank of Scotland lukker ifølge avisen 50 filialer i løbet af de kommende måneder, ligesom Lloyds i samme tidsrum vil lukke 29 filialer som led i planen om over de næste tre år at lukke i alt 200 filialer.

Indtil videre er der annonceret 179 filiallukninger i år. I 48 tilfælde betyder det, at borgere må sige farvel til den sidste filial i byen.

Af Elisabeth teisen / Illustration: Mikkel Hennssel

32

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

4%

BONUS

7,5%

9%

BONUS

6%

BONUS

BONUS

Vores medlemmer fik i 2015 kr.

1,9% BONUS

15% BONUS

4%

BONUS

196 mio. i bonus

4%

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

6%

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind p책 fbf.nu

34

FINANS April 2016

JOB & KARRIERE

Mentor skubbede karrieren på ret kurs Mentorbegrebet har vundet stadig mere indpas herhjemme. Blandt dem, der har haft udbytte af at sparre med en leder, er Christoffer Riis Jensen fra Nordea.

Henrik Blavnsfeldt fra Realkredit Danmark oplever også, at rollen som mentor giver ham nye input AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

”

Kunne du tænke dig, at jeg blev din mentor?”

Christoffer Riis Jensen var ikke længe om at takke ja, da han i 2011 fik tilbuddet af Kurt Immanuel Pedersen, der dengang var erhvervschef i Nordea. ”Det var en naturlig udløber af, at vi igennem nogen tid havde talt sammen om arbejdet som kolleger”, siger Christoffer Riis Jensen, der dengang var investeringsrådgiver. ”Jeg har altid været fascineret af aktier og obligationer, så det var lidt af en drøm at få lov til at beskæftige sig med det.

Min opgave var at kontakte potentielle og eksisterende kunder og gøre dem interesserede i at investere. Det var spændende, men du skal være helt på hver eneste dag, og du bedømmes på, hvor mange kunder det lykkes at skaffe”.

Det skabte ind imellem udfordringer, og den nu 38-årige Christoffer Riis Jensen havde stort udbytte af at vende sine tanker om arbejdet med den fem år ældre mentor. ”Han havde årtiers erfaring fra Nordea, som jeg, der kun havde været ansat i tre år, kunne læne mig op ad. Det var også vigtigt, at han var leder uden at være min leder – der er grænser for, hvad du vil drøfte med din chef, som også natuligt fokuserer på de mål, der er for hans medarbejder.

Kurt havde ikke noget i klemme, men en dyb indsigt, som jeg kunne trække på i et fortroligt rum. Jeg fik tillid til ham og åbnede fuldstændig op”.

Forklaringer og energiboost Eksempelvis kunne Christoffer Riis Jensen få nye indfaldsvinkler på, hvad baggrunden for ledelsesbeslutninger kunne være: ”Når der var procedurer eller ledelsesbeslutninger, jeg havde opfattet på en bestemt måde, kunne Kurt med sin erfaring få mig til at se, at der kunne være en helt anden forklaring. Det betød, at jeg kunne komme af med tingene, så de ikke hobede sig op. Men det må ikke forstås, som om jeg kun bragte negative ting op, når jeg mødte min mentor. Vi har haft mange spændende diskussioner om arbejdets muligheder”, fortæller Christoffer Riis Jensen.

Mentoren gav ham også opmuntringer som: ”Bliv ved på den måde, så komme resultaterne”, og det gav investeringsrådgiveren et energiboost.

Ny karrierekurs Han hjalp desuden Christoffer Riis Jensen til gradvist at erkende, at han burde ændre karrierekurs. Jobbet som investeringsrådgiver bragte ikke hans spidskompetencer og den MBA, han havde taget i USA, nok i spil. Derfor valgte han at vende tilbage til sin oprindelige jobfunktion i Nordea, managementpartner, en slags højre hånd for en leder i banken.

Christoffer Riis Jensen mødtes med sin mentor cirka en gang om måneden, indtil denne stoppede i banken for at blive selvstændig. Men de mødes fortsat indimellem, ligesom hans mentor i øvrigt stadig mødes med sin tidligere mentor. ”Jeg er meget glad for den sparring, jeg har fået og fortsat får. Kurt har også fået noget den anden vej, blandt andet da han gik i gang med en EMBA, og jeg kunne give ham indspark, i forhold til hvad han skulle overveje i sine opgaver.

Derudover har vores relation udviklet sig, så vi også er venner. Så jeg regner bestemt med, at vi bliver ved med at ses”.

Dobbeltsidig gevinst I Realkredit Danmark har underdirektør Henrik Blavnsfeldt seks års erfaring med rollen som mentor, og hans oplevelse er også, at mentor og mentee kan have gensidigt udbytte af samtalerne. ”Det var faktisk lidt en ahaoplevelse for mig i begyndelsen.

Jeg havde en forestilling om, at jeg primært skulle tegne og fortælle, men det viste sig, at jeg også kunne blive positivt udfordret af mine mentees og få noget at reflektere over. Læringen går begge veje”, fortæller den 55-årige underdirektør, der

JOB & KARRIERE

Foto: Mads Teglers

har været ansat i Realkredit Danmark ”Læringen går begge i 27 år, heraf 20 år som leder. veje”, siger Henrik Blavnsfeldt, der har seks Han har blandt andet byttet meårs erfaring som mentor darbejderundersøgelser med sine for yngre ledere. mentees, for at de kan se med friske øjne på resultatet og give hinanden input. En del af hans mentees er nemlig yngre ledere med personaleansvar. Andre er specialister/akademikere, og i øjeblikket har han to mentees, hvoraf den ene er specialist fra Danske Bank.

Tilgængelighed og varighed ”Jeg oplever det som en naturlig ting, at jeg deler ud af min erfaring. Ofte står yngre ledere i en situation, som jeg selv har gennemlevet. Men jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke bare skal øse af min erfaring, men lytte til, hvad den enkelte har af behov. Inden vi mødes en gang om måneden, beder jeg derfor også mine mentees skitsere, hvad de gerne vil tale om”, fortæller han, der ikke indgår en mentoraftale med en person, som direkte eller indirekte refererer til ham. ”Det er en vigtig forudsætning for at opbygge en tillidsfuld relation, hvor man kan drøfte alle arbejdsrelevante emner i fortrolighed”.

FINANS April 2016

Før Henrik Blavnsfeldt indgår en mentoraftale, mødes han med den kommende mentee over en kop kaffe, så begge parter har mulighed for at vurdere, om der er basis for flere møder. ”Selv om jeg aldrig har oplevet, at det ikke derefter er blevet aftalt at mødes igen, er det godt at have den indgang. Det giver mulighed for, at begge helt legitimt kan trække sig, hvis det ikke tegner rigtigt, for så er der jo ingen grund til at bruge hinandens tid”.

Det er forskelligt, hvor længe mentorforløbene varer, men omkring et år er ikke usædvanligt. Typiske emner, der kommer på bordet, kan være, hvordan menteen kan udvikle sig fagligt og karrieremæssigt, og hvordan konkrete udfordringer i arbejdet skal tackles, eksempelvis i personalesager. ”Det kan være lidt vanskeligt at afslutte forløbene, for man engagerer sig jo og kommer tæt på hinanden, man kan blive ved med at få udbytte og interessante samtaler ud af møderne.

Derfor bliver det ofte ved over en længere periode, hvor der bliver stadig længere mellem møderne. Nogle har jeg aldrig sluppet helt, blandt andet har jeg stadig kontakt til min allerførste mentee, som nu er i en anden virksomhed”. ¢ ”Jeg er meget glad for den sparring, jeg har fået og fortsat får”, siger Christoffer Riis Jensen, der skiftede retning på råd fra sin mentor.

35

FINANS April 2016

JOB & KARRIERE

En følelse af indforstået fortrolighed Erhvervskunderådgivere har nu fået et tilbud målrettet dem i form af netværksgrupper, hvor de kan dyrke personlig og faglig udvikling. ”Der er stigende krav til os alle i branchen”, siger Preben Ladefoged Jepsen, Skjern Bank, efter sit første møde i et netværk AF CARSTEN RASMUSSEN

”

Du skal vide, hvordan du tilegner dig viden selv, og det kan nogle gange være udefinerbart. Man skal holde øje med, hvad der sker i omverdenen. Er der noget, der sker nede i Sydeuropa, der rammer os?”

Sådan siger Jørgen, 57 år, i en undersøgelse, som Finansforbundet har fået udarbejdet om de behov og udfordringer, erhvervskunderådgivere oplever i deres arbejdsliv. Erhvervsrådgiverne, der er forbundets næststørste medlemsgruppe, føler sig ofte som en overset gruppe, og de oplever ikke, at der er mange tilbud målrettet dem.

Uden for de store banker sidder rigtig mange erhvervsrådgivere som en del af en mindre enhed i en større afdeling. De efterspørger mere kontakt til erhvervsrådgivere i andre banker, især i forhold til at udveksle faglige erfaringer og problemstillinger.

På den baggrund har Finansforbundet startet netværk, hvor erhvervsrådgivere fra forskellige banker kan mødes og udvikle deres faglighed.

49-årige Preben Ladefoged Jepsen, der har været erhvervsrådgiver siden 1996 og har været ansat i Skjern Bank i Varde siden 2008, har været til sit første møde i et netværk. ”Der er stigende krav til os alle i branchen, også til erhvervsrådsgiverne, hvor der ofte er en øget kompleksitet i sagerne. Desuden udgør erhvervskundeområdet en væsentlig del af forretningsom-

rådet i pengeinstitutterne, så derfor er det godt, at Finansforbundet også sætter fokus på erhvervsrådgivernes udvikling”, siger Preben Ladefoged Jepsen, der både kan lide opgaven med at være udfarende efter nye kunder og at arbejde med den eksisterende kundeportefølje.

Fortrolighed Ideen med at mødes med andre erhvervsrådgivere i et netværk så Preben Ladefoged Jepsen omtalt i Magasinet Finans, og han meldte sig straks: ”Vi har selvfølgelig vores interne møder i Skjern Bank, men det tiltalte mig at komme ud og blive fagligt inspireret af kolleger, som ikke sidder i min egen bank”.

På første møde var temaet ”netværk og relationer”. Konsulent Tore Wanscher gennemgik først nogle teoretiske modeller og redskaber til pleje og udvikling af netværk og relationer. Aftalen er, at netværksmøderne er relativt korte, intensive

”Jeg har været medlem siden 1986, men ud over deltagelse i en enkelt generalforsamling er det første gang, at jeg gør brug af et tilbud fra min fagforening”, siger Preben Ladefoged Jepsen.

Foto: Lene Esthave

36

JOB & KARRIERE

FINANS April 2016 ”Vi taler ikke om kunder, men om de faglige problemfelter, vi kan komme ud for i hverdagen”, siger Kenneth Hald Laustsen om netværket med andre erhvervsrådgivere.

Foto: Annemette Wellimg

møder, typisk som morgenmøder af cirka tre timers varighed, så gruppen er færdig inden frokost.

Første møde var meget positivt med otte deltagere med en god geografisk spredning, og hvor alle har mangeårig erfaring som erhvervsrådgivere. ”Allerede efter den første kop kaffe var der en følelse af indforstået fortrolighed i gruppen, som gav en god og udbytterig dialog. Vi har jo en naturlig fortrolighedsforpligtigelse over for vores arbejdsgiver, men det mener jeg slet ikke er et problem i forhold til dialogen i gruppen”, siger Preben Ladefoged Jepsen og roser Finansforbundet for initiativet: ”Jeg har været medlem siden 1986, men ud over deltagelse i en enkelt generalforsamling er det første gang, at jeg gør brug af et tilbud fra min fagforening”.

Store faglige krav 29-årige Kenneth Hald Laustsen, der sidder i en afdeling i Spar Nord med 12 andre erhvervsrådgivere, kom forbi Finansforbundets hjemmeside og så, at man kunne melde sig til et nyt netværk for erhvervsrådgivere. Efter en periode under oplæring sidder Kenneth Hald Laustsen med små og mellemstore virksomheder, og det stiller jo krav til, at han som erhvervsrådgiver skal være opdateret på kundernes virksomheder: ”Der er ingen tvivl om, at man skal have et generelt kendskab til de brancher, man har med at gøre, og især er der rigtig store faglige krav omkring risiko”. ”Jeg sidder i Års, og der er en stor geografisk spredning mellem de fire medlemmer i netværket. Vi blev hurtigt enige om, at det, vi taler om i det her forum, kommer ikke ud. Vi taler ikke om kunder, men om de faglige problemfelter, vi kan komme ud for i hverdagen”, siger Kenneth Hald Laustsen.

Man skal lære hinanden at kende, før man kan åbne op, men de kom med forskellige baggrunde og med kendskab til forskellige brancher, så der er noget at sparre med hinanden om.

Dokumentation og registrering fylder mere og mere i det daglige, og mange rådgivere føler, at papirarbejdet binder dem til skrivebordet: ”Vi fik også talt om, hvor mange kunder man har, i forhold til hvor meget kundevendt tid man har. Nogle steder laver erhvervsrådgiveren det hele selv”, siger han.

Man er ikke en lille mus Undersøgelsen fra 2015 viste netop også, at mange erhvervsrådgivere oplever det som et pres, at deres arbejdsfelt bliver stadig mere komplekst. Deres kunder opererer i en globaliseret verden i forandring, og det stiller krav om at være opdateret på kundernes virksomheder og brancher. Desuden kommer kunderne selv med en stadig større og mere sofistikeret viden, som rådgiverne skal matche.

Erhvervsrådgiverne brænder for at være ude hos kunderne, men føler sig alt for ofte bundet til skrivebordet. De ”kedelige” administrative opgaver stjæler tiden, og rådgiverne har et stort behov for hjælp til at overstå registrering og papirarbejde på mest effektiv vis.

Erhvervsrådgiverne ser sig selv som meget handlekraftige og sætter stor pris på at have meget selvbestemmelse. Det går ikke, at man skal hjem og ”spørge om lov”, inden man træffer en beslutning. ”Man er ikke en lille mus, der skal hjem og spørge om lov”, som det formuleres i undersøgelsen. ¢

Netværk for erhvervsrådgivere – Work Smart Work Smart er et netværk med fokus på salg, kunderelationer og balance i arbejdslivet. Netværket skal hjælpe de travle erhvervsrådgivere til at klare deres arbejde endnu bedre og mere hensigtsmæssigt.

De første fire møder bliver ledet af konsulenterne Wanscher & Nielsen.

Hvis du vil deltage i et netværk, så skriv til Finansforbundet på lik@ finansforbundet.dk

37

38

FINANS April 2016

JOB & KARRIERE

Er du for klog til dit arbejde?

Hvis du keder dig på jobbet, er du måske overkvalificeret. Det har både ulemper og fordele AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: MISS LOTION

N

u er der brug for en kop kaffe. Igen. Hvis du mister fokus og småkeder dig, når du er på arbejde, er det sjældent, fordi du bliver udfordret til kanten. Mere sandsynligt er det, at du er for klog til det, du beskæftiger dig med. ”Det klassiske eksempel er akademikere, der kører taxa, fordi de ikke kan få arbejde, der matcher deres uddannelse.

En tilsvarende situation havner mange andre fra diverse faggrupper i. De kan ikke få drømmejobbet, men må i stedet tage det, de kan få. Nogle falder til ro med det, fordi det trods alt er bedre at være i gang, have et job, kolleger og en fast indtægt end ikke at have nogle af delene”, siger erhvervspsykolog og karrierecoach Annette Raunsholt.

Find mening Undersøgelser har vist, at hver 6. af os keder sig på arbejde.

FINANS April 2016

FOKUS ARRANGEMENTER

Fire overvejelser, hvis du er for klog til dit arbejde: Hvorfor bliver du?

Er det uoverskueligt at søge nyt, er tryghed eller lønnen i det nuværende job det vigtigste?

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

Har du opgivet drømmejobbet?

Er alle muligheder afsøgt, så du ikke kommer til at ærgre dig over ikke at have givet det chancen?

Hvis du bliver i jobbet, hvad kan du så gøre for at øge spændingen?

Gøre dig synlig i virksomheden og tage mere efteruddannelse, så du løfter dine kompetencer?

Er der mulige mentorer eller sparringspartnere omkring dig?

Har du forsøgt at snakke med chefen om nye opgaver eller områder, du gerne vil have del i?

Er du en af dem, er du på sin vis heldigere end dem, der er ramt af stress – man bliver sjældent syg af at kede sig. Det kan dog også være en psykisk belastning at have et job, du er ved at falde i søvn over. Måske oplever du en murrende utilfredshed over dag ud og dag ind at møde ind til et arbejde, der aldrig giver dig mulighed for at bruge dine evner fuldt ud. Men det må du arbejde med, tilråder karrierecoachen: ”Når vi har et jobmarked, hvor der ikke er frit valg på alle hylder, må man stille sig selv opgaven: ’Hvordan får jeg noget mening ind i det her?’ For selv om du ikke kan bruge al din viden, kan du med fantasi få noget af den aktiveret, og hvis du har en positiv indfaldsvinkel og ikke konstant ser dig selv som for fagligt klog, bliver du en bedre medarbejder og kommer ind i en positiv spiral”.

Det store billede Annette Raunsholt kender mange, der er overkvalificerede til deres arbejde, og hendes erfaring er, at det sagtens kan fungere, hvis den enkelte har en vis ydmyghed. ”Det gælder om at løfte blikket og se på den helhed, man er en del af i en virksomhed, i stedet for at være optaget af sit eget ego. Man er ikke ansat for at vise sin overlegne faglighed, men for at bidrage til det samlet bedst mulige resultat”. ¢

Klogere end chefen?

•

• •

•

Hvis du ikke alene er for klog til dit job, men også overgår chefen, kan du måske bruge følgende råd: Hjælp din chef, se dig selv som den, der komplementerer ham eller hende.

Find noget, du respekterer, ved din chef. Du kan lære noget af de fleste, også af din mindre kloge chef.

Opsøg andre mentorer, der kan hjælpe dig med at vokse i jobbet.

Rådene stammer fra Harvard Business School og har været gengivet i Harvard Business Review. Her fremgår det også, hvad du ikke skal gøre i forhold til din mindre begavede chef: • • •

Tro ikke, at du er klogere på alle områder. Din chef har formentlig kompetencer, du ikke har.

Forsøg ikke at overtage chefens arbejde, den kamp taber du sandsynligvis.

Dæk ikke over chefens markante fejl eller gentagne uduelighed.

27. april • Finansforbundet University – Tendenser i regulering af finansiel corporate governance – i København 9. maj • FOKUS temadag Vis os dit projekt – med grafiske virkemidler – i København 18. maj • FOKUS Update - Genvej til arbejdsglæde – i Aalborg 18. maj • FOKUS Update - Arbejd professionelt med LinkedIn – for begyndere – i Herning 23. maj • FOKUS Update - Arbejd professionelt med LinkedIn – udvidet – i København 25. maj • Finansforbundet University – Kunsten af forstå kapitalfonde – i København 26. maj • FOKUS temadag - Gør indtryk, når du taler – i København 30. maj • FOKUS Update - Hjernen som Power Tool – i Middelfart 30. maj • FOKUS Update - Styrk din karriere med LinkedIn – i Vejle 1. juni • FOKUS Update Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker – i Aarhus

39

40

FINANS April 2016

MÅNEDENS BOG

Personlig udvikling og arbejdsliv De to psykologer Svend Brinkmann og Hans Henrik Knoop er grundlæggende uenige, hvad angår positiv psykologi. I denne E-bog diskuterer de, hvordan psykologer kan blive bedre til at fokusere på de rammer, mennesker fungerer i, frem for alene at fokusere på de mennesker, der (ikke) fungerer i rammerne AF CARSTEN RASMUSSEN

Svend Brinkmann og Hans Henrik Knoop: Positiv og negativ psykologi. Gyldendal Business Single. De 68 sider koster 89 kroner. E-bog.

Arbejdslivet er blevet så krævende, at mange søger en coach eller psykolog. ”Drop det” var den provokerende udmelding fra professor og psykolog Svend Brinkmann i sin bestseller Stå fast. Selvudvikling er blevet en hel industri, der har bredt sig fra terapiverdenen til medarbejderudviklingssamtaler; alle skal være ”en fleksibel og omstillingsparat medarbejder”, selv om alle ikke kan leve op til det, og derfor er prisen, at vi taber os selv – mister vores rødder.

I stedet skal man give sig selv lov til at tvivle og være skeptisk og ikke uden videre acceptere tidens løsen om, at man altid bare skal være positiv. Svend Brinkmann langede hårdt ud efter den positive psykologi og gik imod varmluftsindustrien af konsulenter, rådgivere og coaches med sit budskab om, at vi skal øve os i at stå fast.

Synspunktet blev skarpt kritiseret af Hans Henrik Knoop, der er lektor i psykologi ved Århus Universitet. Hvis positiv psykologi bare handlede om - at smile til verden, så smiler den til dig – ville det være useriøst, men positiv psykologi er faktisk defineret som ”det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i strand til at trives”.

Nu har Gyldendal fået Brinkmann og Knoop til at samle kræfterne i en fælles dialogisk debatbog, ”Positiv og negativ psykologi”, hvor de undersøger og udfordrer hinandens synspunkter. Ifølge Knoop er det blevet et vilkår, at vi skal udvikle os som mennesker og som fællesskaber. Desuden henviser Knoop til teorien om flow, fordi den vægter

både det at være i ro, i fordybelse og i udvikling, som når man for eksempel er opslugt af en bog.

Dialogen mellem Knoop og Brinkmann forholder sig til tre emner: selvudvikling, udvikling i arbejdslivet og udviklingen i pædagogik og uddannelse. De er enige om, at psykologer gerne må blive bedre til at fokusere på de rammer, mennesker fungerer i, frem for alene at fokusere på de mennesker, der (ikke) fungerer i rammerne.

Og de har noget at have det i, er de enige om. Som psykologer står de nemlig med en viden om, hvad der fremmer trivsel og mistrivsel, som er lige så robust som videnskabens viden om hjerte-karsygdomme. ”Vi ved fx, at mindst 1.400 danskere hvert år anslås at dø af blot den ene (om end sammensatte) form for mistrivsel, der kaldes længerevarende stress, selv om det sagtens kunne have været forebygget. ” Brinkmann og Knoop har sat sig for at bidrage til debatten om de problemer, mange oplever, når de for eksempel på arbejdspladsen føler sig tvunget til at udvikle sig for at kunne ’følge med udviklingen’. Problemet er, at der er grænser for, hvor meget man kan lære og udvikle sig som menneske, og der er grænser for, hvor stor indflydelse, vi har på de udfordringer, omgivelserne påtvinger os, understreger de to psykologer, der i mangt og meget er enige om de aktuelle problemer i arbejdslivet, og endda også om en del af løsningerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

42

PORTRÆT

FINANS April 2016

Guldsmeden i Nordea 37-årige Anneli Mortensen elsker at samle ting og skabe nye ting. Hun lever af udfordringer og kan slet ikke lade være med at tænke i løsninger og muligheder. Og når hun ikke rykker ud som teamleder i Nordeas internationale it-afdeling, udfolder hun sin skabertrang i sit guldsmedeværksted i København AF BERIT VILLADSEN / FOTO: PETRA KLEIS

Da Nordea Markets skulle have lavet en bronzestatue af Nordeas velkendte symbol som afskedsgave til en god kollega, takkede adskillige kunstnere nej til projektet. Men da senior-it-analytiker Anneli Mortensen hørte om projektet til et møde, tog hun udfordringen op. Bevæbnet med brænder, slibemaskine og fil gik hun straks i gang med at få bragt statuen med de to Nordea-sejl til live i sit guldsmedeværksted på 4. sal i indre København.

37-årige Anneli Mortensen har lavet smykker i ni år. Hendes smykkekarriere begyndte, året efter at hun som 27-årig rykkede fra Göteborg i Sverige til Odense og flyttede sammen med sin danske kæreste. Anneli fik job i den hedengangne Fionia Banks it-afdeling i Odense, og et besøg på byens åbne kulturværksted kickstartede hendes karriere som guldsmed først på hobbyplan og siden med egen butik tæt på gågaden i Odense. ”Da jeg flyttede til Danmark, fik jeg masser af tid til at lave de ting, jeg gerne ville, og som jeg ikke syntes, jeg havde tid til, da jeg boede i Göteborg. Når du er i vante og trygge rammer, sætter du ikke spørgsmålstegn ved, hvad du laver. Så flytningen var katalysatoren for mig. Og værkstedet trak i mig på en måde, som jeg ikke kunne standse.

Jeg vidste, at jeg ville fortryde det engang, når jeg kom på aldersdomshjem, hvis jeg ikke sprang ud

FINANS April 2016

PORTRÆT

Hør guldsmeden Anneli Mortensen lave smykker sammen med sin 7-årige datter Thea i lydfortællingen ”Den skøre kanin” på Finansforbundet.dk/podcastguldsmed

”Jeg valgte it, fordi det var nyt, men også fordi det var kreativt”, siger Anneli Mortensen om sit karrierevalg, der har ført til, at hun i dag er senior-it-analytiker og teamleder i Nordea It Retail Banking.

i det. Og sådan har jeg det lidt. Hvis det føles rigtigt, skal det nok gå, og så finder man ud af måder at håndtere forhindringer på undervejs”, siger Anneli Mortensen, senior-it-analytiker og teamleder i Nordea It Retail Banking.

få billeder fra virkeligheden ind i en computer.

Det har jeg altid været interesseret i. At være mulighedskatalysator for mine kolleger og finde ud af, hvor de er henne, og hvad der er brug for”.

Hvor der er vilje, er der vej Mulighedskatalysator i Nordea Lysten og viljen til at skabe ting har altid været en del af Anneli. Og hun har altid fundet sine egne Guldsmedebutikken gik godt, men Annelis glæde blev overskygget af, at hendes mand efter Fionia veje til at folde sine kreative sider ud – og oftBanks krak dagligt måtte pendle til Nordea i Købenest uden for barndomshjemmet i Göteborg, hvor havn. Hun besluttede derfor at lukke butikken og hun voksede op med sin fem år yngre søster og rykke med sin mand og deres deres hårdtarbejdende finske fælles datter, Thea, til Købenforældre. Pladsen i barndomshavn. Og da de rykkede ind i hjemmet var trang, og Annelejligheden på 4. sal, fik Anlis mor værdsatte orden og "Værkstedet trak i mig nelis guldsmedeværksted et på en måde, som jeg ikke rengøring mere end kreative projekter, der rodede. værelse for sig. kunne standse. Jeg vidste, Der er løbet meget vand Der var til gengæld plads at jeg ville fortryde det i åen siden da. I dag laver og rum til at eksperimentere Anneli smykker en gang om engang, når jeg kom på i naboen Bengts værksted. Det måneden, og hun forærer aldersdomshjem, hvis jeg viser arret på Annelis hånd, dem oftest væk. Med et fuldfra dengang Anneli og naikke sprang ud i det. " tidsjob ved siden af kan det bosønnen Christer eksperisjældent betale sig at sælge menterede med at støbe tindem. Anneli og hendes mand figurer. Anneli eksperimenter blevet skilt, men har det sterede også uden for værksteadig godt sammen. De arbejder begge i Nordea, det. Hun husker tydeligt, da hun som barn faldt ned fra en gynge, hun havde bygget af et bildæk, dog i to vidt forskellige afdelinger. Anneli er sehun fandt. nior-it-analytiker i en international afdeling i NorDengang som nu elskede hun at samle ting og dea It Retail Banking, hvor hun er teamleder for lave nye ting ud af dem. Og det er meget kende15 kolleger, som hun dagligt taler dansk, engelsk og svensk med. tegnende for hendes arbejde som guldsmed. I dag Udfordringer er en naturlig del af hendes arer værkstedet og værktøjerne bare hendes egne, og bejde, og det har hun det rigtig godt med. Udprodukterne mere holdbare. Flere af de smykker, hun har lavet, er oftest lavet ud fra andre smykker, fordringer er næring for hendes skabertrang, og støder hun på et område, hun ikke kender, kaster som hun har smeltet om og givet nyt liv med en sten hun sig gerne ud i det. Hun lærer bedst med sin eller to. Og hun er langtfra færdig med at skabe krop og sine hænder, og hun elsker at afprøve nye smykker og bronzestatuer til kolleger og venner. ting. Det var blandt andet derfor, at hun tog en ”Værkstedet er en del af mig. Det, hænderne it-uddannelse efter gymnasiet, hvor hun det første har lært, vil kroppen altid huske. Og når jeg nu år lærte at programmere og skille en computer ad. har lært, hvordan man gør, så tænker jeg i de ba”Jeg valgte it, fordi det var nyt, men også fordi det ner. Det er en tangent eller tone i mit liv, som følvar kreativt. Mit job handler om at finde løsninger ger med. Lidt ligesom luften, vi indånder. Det skal og problemer. Men det handler også meget om bare være der. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle mennesker. It skal gerne understøtte noget, vi er stoppe med at skabe ting. Det ville være lidt som at skulle stoppe med at trække vejret”. ¢ i gang med som mennesker. Det handler om at

43

44

FINTECH

FINANS April 2016

FINANS April 2016

FINTECH I KÆRLIGHEDENS BY NUMA i Paris danner centrum for den fluorescerende fintech-kultur, som findes i den franske hovedstad. NUMAs historie begyndte i 2008 med åbningen af La Cantine, som var den første coworking arbejdsplads i Frankrig. Deres mission er at understøtte start-ups og gøre det muligt for alle typer af iværksættere at samarbejde på kryds og tværs og ser innovation som en mulighed for kollektiv vækst og brobyggeri mellem mennesker. /JSJ

FOTO: JASPER CARLBERG

FINTECH

45

46

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS April 2016

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Arbejde i fritstillingsperioden

Løn efter anciennitet

Jeg blev i oktober 2015 opsagt fra et pengeinstitut. Mit opsigelsesvarsel er seks måneder, og jeg blev fritstillet i opsigelsesperioden. Jeg kan forstå, at jeg gerne må arbejde i fritstillingsperioden, men jeg har hørt, at jeg ikke må arbejde i andet pengeinstitut. Kan det virkelig passe? Jeg har ingen konkurrenceklausul.

Jeg er 56 år og er afskediget efter 24 års ansættelse og fritstillet. Men jeg har heldigvis kontakt med en anden bank, som godt vil ansætte mig i en backoffice funktion. Jeg har hidtil arbejdet med administrativ support og som kasserer, og er uddannet bankassistent. Nu siger den anden bank, at de desværre ikke kan ansætte mig, da den løn jeg skal have efter overenskomsten er for høj. Kan det være rigtigt? Jeg vil være helt tilfreds med den løn, vi har talt om.

Venlig hilsen Marie

Med venlig hilsen Ulla B. Mogensen Svar: Det følger af Funktionærloven, at man også i en fritstillingsperiode har en loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsgiver.

Det indebærer blandt andet, at du ikke må påtage dig arbejde i konkurrerende virksomhed. Loyalitetsforpligtelsen gælder så længe, du får løn fra din arbejdsgiver og er som sådan uafhængig af en konkurrenceklausul, som først gælder efter du er fratrådt. I nogle tilfælde tillader arbejdsgiver særskilt, at man kan påtage sig arbejde i konkurrerende virksomhed. I givet fald skal det fremgå direkte af opsigelsen. Er tilladelse ikke givet, må du kontraopsige din stilling og starte i det nye pengeinstitut, efter du er fratrådt din nuværende stilling.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokat

Svar: Jeg kan forstå, at den bank du taler med er omfattet af Standardoverenskomsten, hvor minimumslønnen er fastsat ud fra uddannelse og anciennitet - og dermed er uafhængig af stillingens indhold. Da du er uddannet i sektoren og har så mange års anciennitet, medfører overenskomstens lønbestemmelser, at du mindst skal indplaceres på trin 31. Banken ville overtræde overenskomsten, hvis de ansatte dig til en lavere løn – uanset om du selv kunne acceptere det.

Nogle virksomheder har indgået en virksomhedsoverenskomst med andre lønbestemmelser, hvor lønnen fastsættes mere efter stillingens indhold. I sådan en virksomhed kunne du godt blive ansat til en løn der er lavere end trin 31.

Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor.

På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.

TROEDE DU

OGSÅ AT FREDDIE MAC VAR EN

FASTFOOD RESTAURANT? HVOR MEGET VED DU OM FINANSVERDENEN? TEST DIG SELV PÅ FINANSFORBUNDET.DK/QUIZ

OG LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN STYRKE DIN VIDEN OG DIT NETVÆRK I BRANCHEN

Få gratis medlemskab i 3 mdr.

Tilbuddet gælder til 30. juni 2016

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS April 2016

Region Syddanmark – Vejle Keramikmuseet Clay Kør selv-tur til keramikmuseet Clay, Grimmerhus, Kongebrovej 42, 5500 Middelfart. Guidet rundvisning på Clay med efterfølgende frokost med kaffe på Café Razz, Havnegade 40, Middelfart.

Tid: Onsdag den 25. maj kl. 10.00 Sted: Grimmerhus, Kongebrovej 42, 5500 Middelfart Pris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsager Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 13. maj Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballe­ vej 111, 7171 Uldum. tlf. 61 77 07 45, E-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Der må ikke medbringes tasker i udstillingsområderne.

Der er aflåste skabe i garderoben. Kør ad den gamle Lillebæltsbro, og undgå at køre ind i Middelfarts gamle bydel.

Region Midtjylland – Viborg-Skive Forårstur til Silkeborg og omegn Vi besøger Silkeborg Kunstcenter inkl. bunkermuseet. Frokostsandwich nydes i det grønne ved Silkeborg Bad. Vi skal sejle med Hjejlebådene til Himmelbjerget, hvor vi drikker kaffe og spiser medbragt kage. Hjemturen går til Svostrup Kro, hvor der serveres en torettersmenu.

Tid: 25. maj Sted: Busafgang fra Viborg, Tinghallen, kl. 7.30. Ankomst kl. 8.00 til Føtex i Skive, hvor der er morgenmad og yderligere påstigning.

Hjemkomst til Viborg ca. kl. 19.30 og Skive ca. kl. 20.00 Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 350 kr.

Drikkevarer er for egen regning Kontonummer: 9255-0759777026 NB: Husk at opgive navn Frist: 6. maj Tilmelding til: Steffen Hvidt. E-mail: sahvidt@gmail.com el. sms til 81 73 74 67.

Bemærkninger: Betaling ved tilmelding.

Plads til maks. 79 deltagere.

Sæt kryds i kalenderen 17. november, hvor årets julefrokost finder sted.

Region Nordjylland Børglum Kloster m.m.

Turen går til Anne Justs have i Hune og sandskulpturparken. Frokost spises i

sandskulpturparken, og derefter kører vi til Børglum Kloster, hvor der er rundvisning. Aftensmaden serveres i restauranten ved klosteret. Afgang fra Børglum Kloster kl. 18.15.

Tid: 26. maj Sted: Vi samler op følgende steder: Bus 1: Hobro Rutebilstation kl. 8.00 Rold Gl. Kro kl. 8.10.

Shell, Støvring kl. 8.30 Svenstrup Gl. Dyrehospital kl. 8.45 Aalborg over for Kunsten, Kong Chr. Allé kl. 9.00 Nørresundby, Sønderport kl. 9.15 Ankomst til Hune kl. 10 Bus 2: Frederikshavn, Rutebilstationen kl. 8.00. Hjørring, Mammutpladsen kl.

8.30. Brønderslev, Q8-tanken kl. 8.45.

Vestbjerg, Uno-X-tanken kl. 9.00.

Aabybro p-plads, hovedvejen v. Søparken kl. 9.30. Ankomst til Hune kl. 10 Bus 3: Pølsevognen, Havnen, Thisted kl. 7.45. Hovedvej A11 ved Fjerritslev kl.

8.20. Buslommen ved Skovgårdsvej på A11 v. Brovst kl. 8.30 Pris: 150 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 10. maj Tilmelding til: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Der er et begrænset antal pladser: 150 personer. Tilmeldingen er først gældende, når beløbet er indbetalt. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Hovedstaden – København Elgsafari i Markaryd i Sverige Kom tæt på skovens ”konge”, når vi besøger elgparken i Markaryd i Småland. Vi kører direkte over Øresundsbroen og gør stop ved en rasteplads, hvor vi får en kop kaffe og rundstykker ved bussen. Herfra kører vi mod Markaryd, hvor vi deler os, den ene bus starter med besøg i elgparken, den anden bus besøger tehuset i Stockhultgården, som ligger i en lysning i den smukke bøgeskov. Herefter bytter vi tur.

Vi spiser alle samlet dagens ret og dessert på Hotel Ekebacken.

Tid: 10. maj kl. 8.00 Sted: Sjælør Station (vi kører præcis kl.

8.00). Obs! Husk pas eller kørekort Pris: 200 kr., kun for medlemmer og først til mølle-princippet. Husk at opgive

navn, medlemsnummer og postnummer.

Tilmeldingen er først gældende, når både tilmeldingen og betaling er tilgået os Kontonummer: 1551-2561400213 Frist: 1. maj (ingen tilbagebetaling efter denne dato) Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvid­ovre.

E-mail: an.matthiesen@webspeed.dk Region Hovedstaden – Nordsjælland Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og rundt i slotsparken Vi mødes kl. 10 for at blive delt op i to hold. Det ene hold får guidet rundvisning på museet, mens det andet guides rundt i slotsparken for blandt andet at høre om Hørsholm Slot, Caroline Mathilde, Struensee og meget mere. Efter en lækker frokost med en genstand på Cafe Sneppen byttes der rundt på holdene. Arrangementet slutter ved 16-tiden.

Tid: 11. maj kl. 10 Sted: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm.

Gode p-forhold eller bus til Hørsholm Gl. Rådhus via ridebanen overfor, ca. 500 meters gang Pris: 150 kr., ledsager 400 kr.

Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 1. maj Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå.

E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Først til mølle-princippet, idet der kun kan være 40 til spisning!

Ved afbud på dagen ring 40 86 55 23.

Region Hovedstaden – Bornholm Forårs-/sommertur Kl. 11.00 mødes vi ved Bornholmertårnet, Strandmarksvejen 2, Dueodde, 3730 Nexø. Fra tårnets platform 70 meter oppe (der er elevator) kan vi nyde en fantastisk udsigt ud over Dueodde og det østlige Bornholm. Ligeledes er der udstillinger omhandlende 1. og 2. verdenskrig samt den “kolde” krig.

Efter besøget tager vi til Svaneke Bryghus’ restaurant, Svaneke Torv 5, 3740 Svaneke, hvor vi kl. 13 skal nyde en frokostbøf inkl. 1 genstand, øl (mellem) eller vand. Efter spisningen er der kaffe og kage til at slutte arrangementet af.

Tid: 1. juni kl. 11

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS April 2016

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.

Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 25. maj Tilmelding til: Bent Nielsen, Rolighedsgade 13, 3700 Rønne. Tlf. 56 95 19 59 /20 15 45 98, e-mail: beni@dbu.dk Bemærkninger: Vi arbejder på at holde et arrangement i august/september og et i november/december.

Region Sjælland – Storstrøm Frederiksborg Slot Vi får en guidet rundvisning på slottet og i kirken. Vi skal spise på Spisestedet Leonora og til sidst på egen hånd se bl.a. den flotte barokke have. Der er formiddagskaffe ved Piperhus, og der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Tid: 7. juni Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 7.45 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 8.00 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.15 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8.45 Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 350 kr.

Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 24. maj Tilmelding til: Grete Fagerberg.

E-mail: seniorfinans@lightmail.dk Bemærkninger: Øvrige arrangementer i 2016: 23. august: Frilandsmuseet 29. november: Julefrokost.

Region Syddanmark – Sønderjylland Bustur til Hamburgs modeljernbane og lidt af Hamburg på egen hånd Kaffe/rundstykker i Kruså. Modeljernbanen vil fuldt udbygget have 1.300 tog på 20 km skinner, masser af skibe, fly, der starter og lander, og alle slags biler, arealet ca. 2.300 m2, om natten oplyst af 300.000 LED-lamper. Kl. ca. 12 brasiliansk middag med masser af forskelligt kød. Kl. ca. 18 asparges m. skinke på Bilskov Kro inkl. 1 genstand. Forventet hjemkomst Kruså ca. kl. 20.30.

Tid: 1. juni kl. 7.30 Sted: Kør selv til Bingohallen, Madeskovvej 1, 6340 Kruså Pris: 400 kr. pr. medlem, 550 kr. pr. ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 2. maj Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg.

E-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk pas, deltagernavn, tlf.nr. og betaling v. tilmelding. Næste arrangement 8. september: Besøg hos Fleggard og Julemærkehjemmet i Kollund.

Region Syddanmark – Fyn Bustur til Moesgaard Museum, Århus Vi kører direkte til Moesgaard, hvor vi undervejs får kaffe og rundstykker ved bussen. Vi besøger det nyrenoverede Moesgaard Museum med flotte udstillinger fra bronzealderen, jernalderen og vikingetiden. Derudover er der for tiden ny særudstilling: ”Gladiator – Colosseums

helte”. Vi får nu en spændende guidet rundvisning og efterfølgende tid på egen hånd. Derefter kører vi til Malling Kro, som ligger 10 minutters kørsel fra Moesgaard.

Her forventer vi at være ca. kl. 13.30, hvor der venter os en dejlig middag med 1 glas vin eller en øl/vand. Efter middagen kører vi hjemad og finder et sted, hvor vi nyder den medbragte eftermiddagskaffe. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30.

Tid: 26. maj Sted: Bus: Kl. 8.00 fra Odense (Rosengårdcentret, gul indgang – ved biografen). Kl. 8.50 fra Middelfart (p-pladsen ved ny Lillebæltsbro) Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager (fælles bopæl) 425 kr.

Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads – maks. 100 personer Frist: 4. maj Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Poul Andresen, tlf. 65 94 26 44 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf.

22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Syddanmark - Vejle Keramikmuseet Clay, 25. maj Region Midtjylland – Viborg/Skive Forårstur til Silkeborg og omegn, 25. maj Region Nordjylland Børglum Kloster, 26. maj

Region Hovedstaden – København Elgsafari i Markaryd i Sverige, 10. maj Region Hovedstaden – Nordsjælland Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, 11. maj Region Hovedstaden – Bornholm Forårs-/sommertur, 1. juni

Region Sjælland – Storstrøm Frederiksborg Slot, 7. juni Region Syddanmark – Sønderjylland Bustur til Hamburg, 1. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By:

Medlemsnr.:

49

50

FINANS April 2016

KENT PETERSEN

KLUMME

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Treparten kan gøre en forskel igen I Danmark har vi tradition for, at arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle på væsentlige områder. For eksempel er det som bekendt arbejdsgiverne og lønmodtagerne – i dit tilfælde os i Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening - der forhandler dine grundlæggende arbejdsvilkår.

Det er en grundsten i den danske arbejdsmarkedsmodel: nemlig at man fra politisk hold lader spillereglerne blive aftalt tæt på brancher og virksomheder til fordel for alle og for samfundet.

På Christiansborg ved man heldigvis ganske udmærket, at det på mange planer er fornuftigt med et godt forhold til arbejdsmarkedets parter. Og man ved også, at mens aftaler om vilkår og løn er bedst tjent uden politisk indblanding, kan man på andre temaer drage nytte af at inddrage parterne i aftaler, hvor regeringen også er med som part.

Det er tilfældet i de såkaldte trepartsdrøftelser mellem arbejdsmarkedets to parter, arbejdsgivere og lønmodtagere, og så den siddende regering.

Historisk har de resulteret i store aftaler om for eksempel arbejdsmarkedspensionerne, der i dag er en helt central del af den enkelte lønmodtagers økonomi og livsplanlægning med stor samfundsøkonomisk betydning.

Her medio april skal vi i gang med anden afdeling af de trepartsdrøftelser, som i marts resulterede i en aftale om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge.

I anden del handler det blandt andet om mangel på kvalificeret arbejdskraft på et arbejdsmarked under enorm forandring. Senest har to danske undersøgelser peget på, at mere end 800.000 dan-

”Hvis vi ikke løbende tager ansvar for at adressere og reagere på behovet for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, vil det få store negative konsekvenser for dansk økonomi og den enkelte arbejdstager."

ske job kan blive automatiseret inden for de kommende 20 år. Men undersøgelserne peger dog også på, at der med digitaliseringen kan blive skabt jobs, hvis vi vel og mærke gør noget nu for at omsætte potentialet til vækst.

Løsningen ligger ikke lige for, og det er ikke nemme drøftelser, som jeg selv som næstformand i FTF og 22 andre fra fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationerne og regeringen skal tage fat på. Men de er ikke desto mindre vigtige. Og i allerhøjeste grad på langt sigt.

Hvis vi ikke løbende tager ansvar for at adressere og reagere på behovet for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, vil det få store negative konsekvenser for dansk økonomi og den enkelte arbejdstager.

Der er derfor brug for flere tiltag.

Eksempelvis bedre og mere specifikke analyser af brancheområdernes kompetencebehov i fremtiden, samt et nyt fleksibelt uddannelsessystem, hvor alle videregående uddannelser som udgangspunkt er hybriduddannelser, der består dels af faglige moduler og dels af relevante moduler i skabelse, tilpasning og anvendelse af it og anden teknologi.

Det handler om at uddanne rigtigt og gennem hele arbejdslivet. Fordi uddannelse er investering. For den enkelte, men så sandelig også for samfundet. Resultaterne ses måske ikke i morgen - men de skal ruste os til fremtiden. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 4. 2016 Næste nummer: Fredag 20. maj Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Julie Søltoft Jeppesen jsj@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 29. april.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Kim Ewald Fossum Tryk: Aller Forsidefoto: Christoffer Regild

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialerne: Amager | Ballerup | Taastrup Erhvervsrådgiver til filialen i Kolding

“ CBS Executive Sommerskole gav mig en intens og lærerig uge med nyt brændstof til arbejdet” Robert Hinnerskov Deltager på CBS Executive Sommerskole 2015

CBS EXECUTIVE SOMMERSKOLE 2016

Økonomisk forståelse er en central og strategisk kompetence at besidde for at kunne udvikle strategien, skabe innovation og gennemføre forandringer. Det stiller krav til, at både ledere og medarbejdere har indsigt i og kan bruge økonomiske styrings- og ledelsesværktøjer i strategiudviklingen og -implementeringen.

Som en af de få kursusudbydere i Danmark tilbyder CBS Executive Sommerskole også intensive finansieringskurser skræddersyet til ansatte i den finansielle sektor.

Læs mere om “Strategisk værdiskabelse – økonomistyringens ledelsesværktøjer”, “Kreditrisiko – modellering, prisfastsættelse og risikostyring” og “Corporate Finance” og de øvrige 18 sommerskolekurser på sommerskole.dk.