Magasinet Finans nr. 3/2012

Finansforbundets magasin nr. 3, 2012

Et vigtigt tip Finansansattes mulighed for anonymt at indberette lovbrud i deres virksomhed kan spare samfundet for millioner LĂŚs side 12

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display.

Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte.

CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

CTCoin Danmark A/S

I

Helsingborggade 9

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger.

I

5000 Odense C

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

indhold

18

12 Meld lovbrud og behold dit job

på facebook i hele arbejdstiden

F inansforbundets kamp for en anonym whistleblower-ordning ser ud til at ende med en sejr

16 Bankerne hitter på Facebook

2,5 procent af de danske Facebookbrugere er fan af en bank

18 På Facebook i hele arbejdstiden

32

tema: Hvem taler med hvem?

arbara Horowitz Johansen kommunikerer med Danske Banks B kunder på Facebook

20 sandhed

I ngen er fredet, når regeringens nye ekspertudvalg skal finde de sande årsager til finanskrisen i Danmark

26 noget værre rod

E uropas skæbnefællesskab med Italien giver grå hår i den italienske og europæiske banksektor

30 Snyd ikke dig selv

etop nu skal du tage stilling til, om du vil have dine efterlønspenge N udbetalt

32 tema: Hvem taler med hvem?

E n netværksanalyse har kortlagt, hvordan samarbejdet mellem de 33 afdelinger af Jyske Bank i Nordjylland fungerer

40 når arbejdet ikke betyder alt

To finansbachelorer har været i praktik i Tanzanias finanscentrum

44 En sektor på skrump

når arbejdet ikke betyder alt

40

eks eksperter, interessenter og aktører vurderer reguleringen S af finanssektoren

det faste 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 50-51 FINANSFORBUNDET FOKUS 52-53 Det juridiske hjørne 54 arrangementer for Seniorer 55 generalforsamlinger i kredsene 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere 58 finanskronik

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3 2012. Næste nummer fredag 30. marts • Udgiver: Finans­forbundet, ­ Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk•Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans marts 2012

3

Nyheder ”Det er ikke sådan, at jeg kommer med en færdig plan i baglommen. Jeg er ikke som Egon Olsen, der kom ud af fængslet med alt planlagt ned til papirklips og flagstænger“.

Eivind Kolding, ny ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Voldsom gæld i landbruget Den økonomiske produktivitet i dansk landbrug er det ­seneste årti faldet med 1,2 procent om året, og samtidig er erhvervets gæld vokset fra 170 til 359 milliarder kroner, ­viser analyser fra Fødevareøkonomisk Institut. Dermed er danske landmænd de mest gældsatte i EU. ”En af årsagerne er, at man i den danske banksektor har lånt penge ud med for rund hånd. Det har været relativt let for danske landmænd at få finansieret projekter og investeringer, som intet har med den primære landbrugsdrift at gøre. Disse aktiviteter har siden påført erhvervet store tab“, siger direktør Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Færre banker i EU-landene EU er blevet 334 banker og finanshuse fattigere sidste år, hvor antallet af såkaldte MFI'er, finansielle institutioner, faldt til 9587 fra 9921 ved årets begyndelse, skriver Ritzau Finans med henvisning til. en opgørelse fra Den ­Europæiske Centralbank (ECB). Den irske finanssektor er skrumpet mest, opgjort i absolutte tal, idet 106 institu­ tioner er forsvundet fra det irske finansielle landkort, svarende til 15 procent.

ECB bemærker, at når der ses på perioden 1999 til i dag, stikker Storbritannien og Danmark ud, idet der er ­blevet henholdsvis 27 og 24 procent færre finansielle ­institutioner i de to lande.

4

Finans marts 2012

Husk at stemme om den nye overenskomst En enig hovedbestyrelse og et enigt repræsentantskab anbefaler dig at stemme ja til den nye overenskomst, som Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har indgået.

Finansforbundets formand Kent Petersen håber, at alle berørte medlemmer vil følge anbefalingen og deltage i urafstemningen. ”Det er vigtigt for demokratiet, at man tilkendegiver sin mening om overenskomstresultatet, og det er vigtigt for os, der har forhandlet den nye overenskomst på plads at få at vide, om resultatet er godkendt ­eller ej”, siger han.

Resultatet med to gange en procents lønstigning over to år er ikke prangende indrømmer Kent Petersen, men situationen taget i betragtning er det et ansvarligt resultat. ”Det er en fornuftig og fremadrettet overenskomst som jeg tror medlemmerne bliver glade for”, siger forbundsformanden.

Især fremhæver Kent Petersen de nye arbejdstidsregler, der blandt andet indeholder, at de 37 timers modregning er fjernet, timebank, og en fleksibilitet der i høj grad giver den enkelte medarbejder mulighed for at tilrettelægge sin hverdag. Desuden bliver der bedre mulighed for at passe syge børn og ikke mindst, at der for den kommende to-årige periode er aftalt de såkaldte afbødeforanstaltninger, og endelig at alle får en ret til kompetenceafklaring.

Stemmesedler skal returneres senest den 16. marts, og et resultat forventes at foreligge onsdag den 21. marts kl. 12, hvor det vil blive publiceret på Finansforbundet.dk.

Ved seneste urafstemning – om den et-årige overenskomstforlængelse fra 2011 til 2012 – stemte 95 procent ja. Her var stemmeprocenten 74. Ved den forrige urafstemning i 2008 stemte 90 procent ja, og her var stemmeprocenten 84. /CJO

nyheder

Finans­ansatte holder igen med at ytre sig Seks ud af 10 vil ikke skrive læserbreve, hvor de tager politisk stilling til noget, som går imod virksomhedens politik. 24 procent holder igen med at ytre sig af hensyn til deres arbejdsgiver

”Jeg frygtede, at det kunne opfattes som illoyalt“. ”Jeg ønsker fortsat at bevare mit job“. ”Jeg frygter at blive fyret“.

Sådan lyder nogle af svarene i en rundspørge om ytringsfrihed, som Epinion har gennemført blandt 1.734 medlemmer af Finansforbundet. I undersøgelsen svarer 92 procent, at de har undladt at ytre sig offentligt det seneste år, og 24 procent angiver, at det i større eller mindre grad er hensynet til deres arbejdsgiver, der har afholdt dem fra at deltage i en offentlig debat. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, synes, det er problematisk, at medarbejderne ikke ytrer sig privat, fordi de tager hensyn til arbejdspladsen. ”Selvfølgelig er der altid gråzoner, men som udgangspunkt bør det ikke være et problem, at medarbejderne ytrer sig privat. Man leverer jo sin arbejdskraft, flid og energi til

virksomheden, men man skal ikke levere sin sjæl“, siger Michael Budolfsen til Nyheds­ brevet Finans.

Undersøgelsen viser også, at finansansatte undlader at skrive læserbreve, hvis det går imod virksomheden. 62 procent svarer, at de i mindre grad eller slet ikke ville skrive et læserindlæg i en landsdækkende avis, hvis det gik imod arbejdspladsens politiske holdning, mens 25 procent svarer, at de i høj grad eller nogen grad godt kunne gøre det.

D er hersker stor usikkerhed om, hvorvidt der er aftalt retningslinjer på arbejdspladsen for, hvordan medarbejderne må ytre sig om arbejdspladsens forhold. 30 procent svarer, at der er retningslinjer på arbejdet, mens 31 procent svarer, at det er der ikke. 39 procent svarer, at de ikke ved, om der er retningslinjer for, hvordan man må ytre sig.

Michael Budolfsen er enig i, at det kan ­være svært at sætte retningslinjer for, hvad en medarbejder må ytre sig om. Alligevel tror han, at det handler om at sætte en naturlig afgrænsning. ”Mit udgangspunkt er, at når du er ude i din privatsfære, så må du udtrykke dig frit, men ikke på en måde, der skader din arbejdsgiver“. /MM

Hjælp til nyuddannede ledige Regeringen har afsat ti millioner kroner i finansloven til FTF’s beskæftigelsesindsats over for 1.000 nyuddannede i FTF-regi – en indsats, Finansforbundet bliver en del af. Det glæder formand for Finansforbundet Kent ­Petersen. ”Det er en kærkommen håndsrækning, der kommer fra regeringen. Ledigheden blandt nyuddannede vokser år for år, og det er ekstremt vigtigt, hvis vi ikke skal tabe den nye generation på gulvet, at indsatsen bliver lagt nu”, siger Kent Petersen.

I sommeren 2011 var der 235 ledige nyuddannede finansøkonomer og professions­ bachelorer – det tal var kun faldet til 135 i december 2011. Det kunne tyde på, at en langt lavere andel har fået job efter et halvt år end set tidligere i sektoren. ”Hvis vi ser på demografien i sektoren, så vil vi mangle arbejdskraft inden for en overskuelig periode, derfor er det vigtigt, at vi får de nyuddannede fastholdt i branchen på den lange bane. På den korte bane er det vigtigt, at vi i sektoren er bevidste om det samfunds-

ansvar, vi har, for at få den unge generation ind på arbejdsmarkedet“, siger Kent Petersen.

Finansforbundet vurderer, at der kan være brug for at gøre en ekstra indsats – ud over de almindelige beskæftigelsestilbud – for cirka 200 nyuddannede ledige over en toårig periode. Det er dog endnu ikke sikkert, at Finansforbundet får dækket alle omkostningerne til at yde alle 200 en ekstra indsats – derfor vil forbundet selv supplere med resten, hvis det bliver nødvendigt./SF

Finans marts 2012

5

nyheder

”I 25 år har vi ikke foretaget fyringsrunder.

Vi gør det, at når konjunkturerne går ned, så sætter vi gearet op. Og det har vi også meldt, at vi gør denne gang. Og så kommer der heller ikke fyringsrunder i 2012 – det tør jeg næsten godt garantere“.

Bent Naur, administrerende direktør, Ringkjøbing Landbobank, til Finanswatch

Mange deadlines giver dårligere søvnkvalitet Det kan være svært at sove om natten, når bunker af opgaver tårner sig op på skrive­bordet. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem antallet af deadlines og søvnens kvalitet og længde. Forskerne fandt frem til, at vidensarbejdere med mange deadlines, som kan være svære at overholde, rapporterede om kortere nattesøvn og dårligere søvnkvalitet. Modsat havde vidensarbejdere med færre deadlines ikke samme søvnproblemer. Derfor kan der være en sammenhæng mellem antallet af deadlines og søvnkvalitet.

6

Finans marts 2012

Negativt pres på ansatte er mindsket Forløsning, begejstring og usikkerhed. Følelserne stod i kø, da medarbejderne i vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank sidst i januar modtog nyheden om fusionsplanerne imellem de to banker. Reaktionerne var dog overvejende til den positive side.

Blandt andet hos vestjyskBANK, der med 613 medarbejdere og 20 afdelinger klart er storebroren i den planlagte fusion med Aarhus Lokalbanks tre afdelinger og 75 medarbejdere. ”Vi føler, det er en løsning, vi som medarbejdere kan tro på.

Så kan det godt være, der kommer et efterspil, når de to bankers aktiviteter skal lægges sammen, men det tager vi til den tid. Lige nu er fokus på, at vi har en holdbar plan for fremtiden”, siger Kim von Müllen, fællestillidsmand i vestjyskBANK, og tilføjer: ”Fusionsplanerne har samtidig lettet det negative pres på banken, der har været i medierne. Mange medarbejdere har følt, at de også i fritiden skulle forsvare, at de arbejdede i en bank, der ifølge medierne var ved at gå nedenom og hjem. Vi har også mærket færre nervøse kunder, der ringer ind. Det er dejligt, at medarbejderne nu kan bruge mere tid på arbejdet frem for at skulle forklare sig over for kunder“.

Hos fusionens lillebror, Aarhus Lokalbank, fyldte nyheden om fusionsplanerne rigtig meget på dagen, hvor nyheden blev offentliggjort. Og det gør den stadigvæk. Medarbejderne var generelt overraskede. Og så alligevel ikke. ”Banken har været i krise igennem lang tid, og usikkerheden har hængt over os længe. Så vi har været indstillet på, at der skulle ske et eller andet på et tidspunkt. Samtidig har vi også haft en svag tro på, om det kunne lade sig gøre. Så på den måde kommer fusionsplanerne som en forløsning”, siger Brian Højland, tillidsmand i Aarhus Lokalbank.

Før integrationen af vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank kan begynde, skal fusionen først godkendes på de to bankers ordinære generalforsamlinger sidst i marts. Dertil kommer, at EUKommissionen på grund af den danske stats deltagelse i fusionen også skal godkende fusionen. /BV

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Herre i eget arbejdsliv Vores måde at arbejde på har længe været under forandring, og ved de ­ seneste overenskomstforhandlinger fik vi endelig taget hul på at tale om fleksibel arbejdstid. I den overenskomst, som snart kommer til urafstemning, har vi fået ­indført rammerne for, at du som medarbejder kan tilrettelægge dit arbejde langt mere fleksibelt. Det er en kæmpe landvinding, der peger frem mod en udvikling, som er både nødvendig og ønskværdig. Men det kræver, at du selv gør en indsats, og at din ledelse gør det samme, hvis I vil have det bedste udbytte af den nye fleksibilitet på arbejdstiden.

Du har nu muligheden for at indrette din arbejdstid og tilrettelægge dit arbejde, så du kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Det kan være, at du har brug for at møde tidligere eller senere, fordi du så kan bringe eller hente dine børn ­ til og fra daginstitutionen. Eller måske drømmer du om en jordomrejse og vil spare op til den ved at sætte din arbejdstid op i en periode for til den tid at hæve frihed fra timebanken. Det har været et kardinalpunkt for Finansforbundet, at rammerne er designet, så de kan rumme så mange som muligt af de behov og ønsker, vores medlemmer kan have gennem et helt arbejdsliv. Alle medlemmer skal hver især kunne finde en løsning, der passer lige præcis til dem og deres livssituation.

Det er naturligvis ikke alene op til dig at udnytte de muligheder, den nye overenskomst giver. Ledelsen på din arbejdsplads har også en opgave. For fleksibiliteten skal gå begge veje, hvis regnskabet skal gå op. Det kan meget vel være, at ledelsen må ændre den måde, den hidtil har organiseret arbejdet på, så opgaverne kan løses i en fleksibel ramme. Der sidder sikkert stadig ledelser, der lider af den vrangforestilling, at medarbejderne kun arbejder, hvis man kan se dem. Men at bruge fysisk tilstedeværelse som målestok for indsatsen er et levn fra dengang, vi stod ved produktionsmaskinerne. Det er klart, at der skal renses ud i den slags gammeldags tankegods, hvis vi for alvor skal lykkes med en tiltrængt fornyelse af arbejdstidsbegrebet.

Det kræver vilje, ansvar og tillid – fra både ledelse og medarbejder, men hvis ­forudsætningerne er til stede, så kan den øgede fleksibilitet betyde, at vores hele liv hænger bedre sammen i fremtiden. Det giver glæde på vores arbejde og i vores privatliv. n

Finans marts 2012

7

nyheder

Afgørelser fra Ankenævnet 2008-2011

› 2008: 221 › 2009: 313 › 2010: 416 › 2011: 545 Klager, fuldt medhold:

› 2008: 14 › 2009: 29 › 2010: 67 › 2011: 84

Antallet af klager er halveret Sidste år var der for første gang i tre år en nedgang i antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet.

Bankerne vinder de fleste sager

Klager, delvist medhold:

› 2008: 8 › 2009: 23 › 2010: 24 › 2011: 40

Klager, delvist imødekommet under sagens forberedelse, men pengeinstituttet medhold i øvrigt:

› 2008: 28 › 2009: 17 › 2010: 11 › 2011: 14

Pengeinstituttet medhold:

› 2008: 150 › 2009: 208 › 2010: 236 › 2011: 312

Kilde: Statistik fra Pengeinstitutankenævnet

Antallet af modtagne klager i Pengeinstitutankenævnet er mere end halveret siden finanskrisen i 2008. Sidste år modtog ankenævnet 593, og det er et fald på 55 procent og 47 procent i forhold til årene 2009 og 2010, hvor der var henholdsvis 1.304 og 1.120 nye klager. ”Jeg tror ikke, vi vil se tallene fra 2009 og 2010 igen. Det skal da være, hvis der sker noget, som medfører en hel del ens klager. Det antal sager, der var i 2011, er formentlig et meget godt udtryk for, hvad der vil være i de kommende år”, siger Thomas Brenøe, direktør for Pengeinstitutankenævnet, til Nyhedsbrevet Finans.

De mange klager i 2009 og 2010 skyldtes til dels bankkrakkene i tiden efter 2008, men der blev også indgivet en del klager over investeringsrådgivning i tiden op til finanskrisen. Thomas Brenøe forklarer også, at antallet af bankklager var meget højt i 2010, fordi der blev indgivet mange klager lige før årsskiftet. ”De mange klager, der blev indleveret i december 2010, vedrørte næsten alle sammen

Berigtigelse I artiklen ”Ny stor sparekasse i Nordjylland“ på side 10 i Finans nr. 2 fra februar 2012, som handler om fusionen mellem Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Limfjorden, havde der desværre indsneget sig en fejl. I artiklen stod der, at anledningen til fusionen var at Sparekassen Vendsyssel var hårdt presset på solvensen, men det er forkert. Det er Sparekassen Limfjorden, som forud for fusionen var hårdt presset på solvensen. Redaktionen beklager fejlen.

8

Finans marts 2012

klager over Roskilde Bank, og det skyldtes, at forbrugerombudsmanden på det tidspunkt orienterede om, at den nye forældelseslovs overgangsregler bortfaldt ved årsskiftet. Det betød, at en række kunder, der mente at have krav mod banken fra tiden før finanskrisen, skulle skynde sig at klage, inden forældelsesfristen blev nedsat fra fem til tre år”, forklarer Thomas Brenøe.

Der er blevet modtaget færre nye klager i Pengeinstitutankenævnet, men bankernes medhold i sagerne ligger på nogenlunde samme niveau alle tre år.

I 2009 og 2010 fik bankerne medhold i 208 og 236 sager, og det udgjorde henholdsvis 66 procent og 57 procent af det samlede antal sager de år. I 2011 fik bankerne medhold i 312 sager, men der blev også afgjort flere sager som følge af opprioriteringen af medarbejdere i ankenævnet. Derfor udgjorde pengeinstitutternes medhold også i 2011 57 procent af de samlede sager. /MM

bankrøverier i 2011 Der blev i 2011 begået 116 røverier mod danske pengeinstitutter, hvilket er 19 færre end året før. Selv om antallet af røverier er dalet siden begyndelsen af årtusindet er det stadig alt for højt, mener Finansrådet.

- Det er et kedeligt højt niveau. Ikke mindst fordi ethvert røveri har store menneskelige omkostninger for de bankmedarbejdere, deres familier og de bankkunder, der bliver udsat for røveri, siger underdirektør i Finansrådet Klaus Jørn Jensen.

En karriere er mere end blåt et arbejde Læs mere om Nykredit som en attraktiv og krævende arbejdsplads på nykredit.dk/job

nyheder

museum mangler penge Medarbejdere er glade for opkøb Basisbanks navn har flere gange i det seneste års tid optrådt på de lister over kriseramte pengeinstitutter, som dagspressen har publiceret. Men med nyheden tirsdag 17. januar om, at Bokredit A/S køber den internetbaserede bank og skyder aktiver og passiver ind svarende til en kapitaludvidelse på 70 millioner kroner, styrkes Basisbank så væsentligt, at snakken om solvensproblemer og krise med stor sandsynlighed vil forstumme.

Medarbejderne i Basisbank modtog da også nyheden med glæde, fortæller tillidsmand Lise Hannibal. ”Bokredits opkøb skaber ro på arbejdspladsen, og det er vi glade for. Når man ser og hører om andre pengeinstitutter, der bliver lagt ind under Finansiel Stabilitet, kan det ikke undgås, at man ind i mellem frygter, at ens egen arbejdsplads kan risikere det samme. Men nu ser vi lyst på fremtiden, også fordi vi har fået en klar udmelding fra ledelsen om, at man ikke forventer afskedigelser“, siger Lise Hannibal til Nyhedsbrevet Finans.

Den nye Basisbank vil have mere end 30.000 private bank- og finansieringskunder og cirka 50 medarbejdere. /CJO

Fusion uden fyringer Fredag den 10. februar meddelte Folkesparekassen og J.A.K. Andelskasse Varde, at de ønsker at gå sammen med førstnævnte som det fortsættende penge­ institut. Ved sammenlægningen øger Folkesparekassen sit kundegrundlag med 300 kunder. Alle 24 medarbejdere i Folkesparekassen beholder deres job, mens de to medarbejdere fra Varde har ønsket at træde tilbage. Det er planen, at andelskassen i Varde skal lukkes ned, og kunderne skal betjenes fra Folkesparekassen i Silkeborg. Folkesparekassens direktør, ­Martha Petersen, ser dog ikke noget problem i lukningen, da de fleste kunder i dag alligevel benytter banken digitalt./MM

10

Finans marts 2012

Det er ikke kun de finansielle virksomheder, der mærker finanskrisen. Også Dansk Pengemuseum, der er en del af Industrimuseet i Horsens, kører på et økonomisk lavt blus. ”Industrimuseets økonomi er i forvejen smal, og derfor er der ikke plads til at dyrke pengemuseet.

Vi kan opretholde museet, men det er udelukket at lave særudstillinger eller forske yderligere inden for området“, siger Brian Wiborg, direktør for Dansk Pengemuseum, til Nyhedsbrevet Finans.

Han er godt klar over, at det ikke er et gunstigt tidspunkt til at finde økonomisk støtte, fordi pengeinstitutterne kan have svært ved at prioritere museumsstøtte i en krisetid. ”Den finansielle sektor er ramt af krisen, og derfor er vi også godt klar over, at det er et dårligt tidspunkt at hive penge ud af sektoren på for at videreudvikle museet“, siger Brian Wiborg, der fortsat oplever interesse for at besøge og bevare penge­ museet.

Men ifølge Brian Wiborg er det vigtigt for sektoren, at minderne fra fortiden bevares. ”Det er vigtigt at vide, at man er en del af et 150-års-forløb, hvor man kan bruge pejlemærker fra andre tidspunkter i historien som inspiration til nutiden. Der er for eksempel ikke mange unge i ­sektoren, som kender bankhistorien før 2008, og her kan Dansk Pengemuseum give dem et større perspektiv“./MM

Kan man købe aktier med 40% rabat?

- læs bogen og få svaret

Endelig en bog om aktiestrategien, som har skabt milliardærer Value – Aktier med værdi er den første bog på dansk om value-strategien, som nogle af verdens mest succesfulde investorer benytter – fra den amerikanske storinvestor Warren Buffett til value-specialisten Sparinvest i Danmark.

Value-investering handler om at finde aktier i økonomisk sunde og solide selskaber, der er oversete af analytikere og undervurderet af aktiemarkedet. Og som derfor er billigere, end de burde være.

Bogen kan læses af alle, der ønsker at vide mere om vejen til sunde og solide investeringer.

Læs mere på value.sparinvest.dk

Whistleblowing

Meld lovbrud og behold

dit job

Finansforbundets mærkesag med, at der etableres en anonym whistleblower-ordning, ser nu ud til at bære frugt. EU-Kommissionen har i tre direktiver inden for finansiel regulering lagt op til, at medlems­landene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud. Ifølge Finanstilsynet vil forslaget blive godkendt i år

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Territorium

D

et danske samfund kunne måske havde sparet millioner af kroner, hvis det havde været muligt for ansatte i for eksempel Roskilde Bank at tippe Finanstilsynet anonymt om bankens store udlånsportefølje. Men juridisk befinder medarbejdere, der gerne vil ytre sig om sådanne uregelmæssigheder, sig i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt over for arbejdsgiver på den ene side og et loyalt oplysningsansvar i henhold til ytringsfriheden på den anden side. Der er ingen klare danske regler på området, og internationalt er de enkelte landes lovgivning indbyrdes forskellig.

12

Finans marts 2012

Hvis en medarbejder offentliggør informationer, der i et vist omfang er fortrolige, vil det i praksis ofte være anmelderen, der står med bevisbyrden, samtidig med at modparten i mange situationer er store organisationer eller virksomheder med omfattende juridisk opbakning.

Endvidere er anmelderen ikke sikret anonymitet, hvis den anmeldte vil finde ud af, hvor klagen kommer fra. Det kan derfor få store konsekvenser for medarbejderen.

Derfor har Finansforbundet i de sidste to år i sam­ arbejde med UNI Finance – den internationale sammenslutning af finansfagforeninger – arbejdet for at få indført en såkaldt whistleblower-ordning, hvor Finansansatte

anonymt kan tippe Finanstilsynet, hvis de opdager lovbrud.

Det arbejde ser nu ud til at have båret frugt. EU-Kommis­ sionen har både i kapitalskravsdirektivet, markedsmisbrugs­ direktivet og i MiFID (Markets in Financial Instruments Directive) lagt op til, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud. ”Alle medlemslande skal sikre, at de kompetente myndigheder etablerer effektive mekanismer, der tilskynder til rapportering i forbindelse med overtrædelser af bestemmelserne i forordningen eller direktivet“, står der i forslaget fra Kommissionen.

Mere specifikt peger Kommissionen på tre områder, der skal tilskynde til whistleblowing:

Medlemslandene skal sikre specifikke procedurer for modtagelse og opfølgning af rapporteringer, der skal sikres passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, der rapporterer om overtrædelser, og endelig skal der sikres beskyttelse af personlige data, der vedrører både whistle­bloweren og vedkommende, der menes at være ansvarlig for overtrædelsen.

Dansk topprioritet Forslaget glæder næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. ”Det er identisk med det forslag, som Finansforbundet har

Finans marts 2012

➼ 13

Whistleblowing

➼

arbejdet med og fremsat til Kommissionen. Det viser, at vi rent faktisk kan flytte noget, når vi samarbejder på nordisk og europæisk plan, og det er jo enormt tilfredsstillende, at vi har musklerne til at få noget igennem i EU-systemet“.

Ifølge Finanstilsynet tyder alt på, at whistleblower-ordningen bliver en realitet. ”Der har været støtte til forslaget fra alle medlemslande i høringen af alle tre direktiver. Der har ikke været kritiske røster, så derfor kan jeg godt sige, at det er noget, der vil komme“, siger kontorchef Annette Bjaaland fra Finanstilsynet og understreger, at forslaget kan blive godkendt allerede i slutningen af 2012, da kapitalkravsdirektivet skal behandles i EU-Parlamentet til sommer under dansk formandskab. ”At få gennemført netop de her tre direktiver er en dansk topprioritet, og der bliver arbejdet energisk på, at det går igennem“, oplyser kontorchefen.

Danmark som rollemodel Bliver kapitalkravsdirektivet vedtaget i år, har medlemslandene to år til at omsætte direktivet til dansk lov. En whistleblower-ordning kunne derfor stå klar i 2015. Men Finans­ forbundet så gerne, at ordningen blev indført langt tidligere. ”Det er jo netop et område, hvor Danmark har muligheden for at blive foregangsland i Europa. At det har taget to år, er i sig selv lidt barokt, da der har været enighed om en sådan ordnings fordele fra både regeringen, oppositionen og Finanstilsynet“.

En af grundene til, at det har taget så lang tid, er blandt andet, at opfattelsen var, at indførelsen af anonymitet kræ-

14

Finans marts 2012

vede en lovændring i forvaltningslovgivningen. Men det har Finansforbundet med hjælp fra en ekspert fået tilbagevist.

Det har vist sig, at det kun vil kræve en ændring i lov om finansiel virksomhed. ”Vi fandt en parallelitet i arbejdsmiljølovgivningen, hvor arbejdsmiljørepræsentanter anonymt kan tippe Arbejdstil­ synet omkring overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det samme kan gøres inden for den finansielle sektor, hvor vi jo også er underlagt en tilsynsmyndighed i form af Finans­ tilsynet. Det er en simpel lovændring, og derfor burde der ikke være noget til hinder for, at Danmark indførte ordningen nu“, mener Michael Budolfsen. n

Whistleblower En whistleblower er en betegnelse for en person, der ­afdækker og informerer om, hvad han anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i selskaber, organisationer ­eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, det vil ­sige en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden, når den pågældende vælger at blæse i fløjten.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten, når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder. Lyden fra fløjten er ­således en meddelelse til såvel lovovertræderen som til offentligheden.

Kilde: www.wikipedia.org

”Det minder lidt om Stasi“ Jyske Bank og Nordea mener ikke, at der er behov for en ekstern whistleblower-ordning tilknyttet Finanstilsynet. Omvendt bakker Danske Bank og foreningen Lokale Pengeinstitutter op om initiativet Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

S

elvom Jyske Bank i skrivende stund er ved at lægge de sidste hænder på en intern whistleblower-­ordning, så er bankdirektør Leif Flemming Larsen skeptisk over for en ekstern ordning. ”Det vigtigste er, at der er et godt forhold mellem ledelsen og medarbejderne, hvor det er muligt åbent at italesætte problemer med ledelsen. Som det er nu, kan enhver medarbejder i Jyske Bank derudover henvende sig til den interne revision, hvis de ønsker en fortrolig behandling. Det er faktisk sket nogle få gange gennem årene, så det fungerer sådan set udmærket. At vi nu udvider med en godkendt ordning, er af imagemæssige årsager. Vi tror, at man som pengeinstitut vil blive bedømt negativt, hvis der ikke er sådan en ordning.

Når det er sagt, så har vi grundlæggende betænkeligheder over for de her ordninger, der minder lidt om noget fra det gamle Stasi i Østtyskland“, siger Leif Flemming Larsen.

Samme betænkeligheder har de i Nordea. ”Ideelt set bør der være et ledelsessystem og relationer mellem ledelse og medarbejdere i virksomheden, som gør whistleblowing overflødig. Jeg er betænkelig ved, at man opgiver idealet for forholdet mellem ledelse og medarbejdere, og frygter, at det kan blive en undskyldning for ikke at løfte sit ledelsesmæssige ansvar“, lyder det fra HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen.

Omvendt forholder man sig i både Danske Bank og i foreningen Lokale Pengeinstitutter. Danske Bank lavede som det første pengeinstitut i Danmark en intern whistleblowerordning, og ifølge underdirektør Bent Jespersen er en ekstern ordning blot en naturlig forlængelse heraf. Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter, mener, at en ekstern ordning er nødvendig for at sikre sektoren et ordentligt omdømme. ”Som udgangspunkt er der i de fleste af landets penge­ institutter en åbenhed og et forhold mellem medarbejdere og ledelse, der gør, at hvis der er noget galt, får man det påpeget

og stoppet. I de få tilfælde, hvor det er umuligt, er det kun til gavn for sektoren, at det bliver opdaget. Skulle der være et enkelt sted, er det jo en katastrofe for os alle sammen.

Det har vi måttet lære af bitter erfaring“.

Få sager Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mener ikke, at en intern ordning er tilstrækkelig til at fange de mest graverende sager. ”En ekstern ordning er jo netop til for at håndtere de sager, hvor det er ledelsen, der er problemet. Eksempelvis var der jo nok ikke mange medarbejdere, der havde fået noget ud af at rapportere betænkeligheder om udlånspolitikken i Roskilde Bank til direktøren – så var de jo blevet fyret. Hvis der havde været en ekstern ordning, kunne rodet i Roskilde Bank måske være blevet opdaget meget tidligere“.

En rundspørge foretaget af Epinion for Finans til 1.734 medlemmer af Finansforbundet i januar viser, at 73 procent af alle finansansatte anonymt ville anmelde det, hvis de opdagede uregelmæssigheder i deres virksomhed. Men under­ søgelsen viser samtidig, at 50 procent i høj grad eller i nogen grad ville gøre opmærksom på uregelmæssigheder i deres virksomhed, selvom de ikke var anonyme.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen regner da heller ikke med, at Finanstilsynet vil blive væltet bagover af henvendelser fra den finansielle sektor. ”Langt de fleste pengeinstitutter driver en ordentlig virksomhed – men dybest set skal der bare en henvendelse til hver tiende år, for at det er en gevinst for samfundet og ­sektoren. Det er meget dyrt at afvikle pengeinstitutter, hvor ledelsen har drevet virksomheden uforsvarligt. Når sådanne sager opstår, har det et massivt omfang og konsekvenser for mange. I min optik går sådan en ordning ikke ud over nogen – det er bare en ekstra hjælp til Finanstilsynet i deres arbejde“. n

Finans marts 2012

15

kundeservice

Banker hitter på

Facebook 2,5 procent af de danske Facebookbrugere er fan af en bank, og det bruger blandt andet Danske Bank, Jyske Bank og Nordea til at skabe dialog med deres kunder.

Bankerne skal dog passe på med, hvad de bruger Facebook til, vurderer ekspert Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk

69.000 danskere er i dag fan af en bank på Facebook, og dermed er der blevet åbent op for en helt ny måde at kommunikere med banken på. Facebooksiderne bliver blandt andet brugt til at give brugerne gode råd, svare på spørgsmål eller deltage i debatter. De mest populære banker på Facebook er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit, der ligger i toppen med flest fans. Nordea var den sidste bank, der kom på i foråret, og de har i dag 6.677 fans. ”Vi vil gerne være til stede, der hvor kunden er, og så yde en kundeservice på sitet som et supplement til vores andre servicekanaler“, siger Pia Stoklund, som er kommunikationsrådgiver i Nordea.

Det er også en god måde at nå sine kunder på ifølge Rasmus Møller-Nielsen, som er direktør i Komfo, en virksomhed, der hjælper firmaer på Facebook. ”Det er her, virksomhederne kan skabe en bedre relation til kunden, som så kan videreformidle virksomhedens image til venner og bekendte, og man kan også lade kunden indgå i produktion eller innovation af ens produkter“.

Kundeservice på Facebook De forskellige banker har da også en klar ide om, hvad de skal bruge Facebook til. Det skal være et sted, hvor man svare på spørgsmål fra kunder, fremvise nye produkter eller få ideer til nye tiltag.

I Danske Bank, som er den førende bank med 17.399 fans, har de otte medarbejdere ansat til at varetage banken på Facebook, og de forskellige tiltag på siden har været en succes.

Blandt andet har banken åbnet en idébank, hvor brugere kan komme med forslag og ideer til banken. Det har ifølge Thomas Heilskov, som er chef for Online Communications i Danske Bank, givet indsigt i kundernes behov. ”Overordnet er sociale medier et fantastisk redskab til at komme tættere på kunderne. Vi bruger Facebook især til

16

Finans marts 2012

­kundeservice, men det er også en effektiv måde at sprede bankens budskaber på, og man kan være synlig over for kunden på en ærlig og åben måde“.

For Jyske Bank, som var den første bank, der oprettede en Facebookside og i dag har 6.664 fans, er det vigtigt, at brugerne kan mærke de mennesker, som sidder bag skærmene.

Derfor prøver banken også at have en humoristisk tilgang til siden. ”Vi er meget bevidste om, at vi er en virksomhed til stede i et rum, som langt hen ad vejen er privat, og som de fleste af os bruger til at socialisere og sniksnakke med vennerne.

Derfor forsøger vi at flette humor ind i opdateringer og svar og derved matche Jyske Banks værdier om at være en ­anderledes og uhøjtidelig bank“, siger Bolette Olsen, som er marketingkonsulent i Jyske Bank.

Der er grænser Selvom Facebook kan være et fantastisk redskab til at møde kunder, så er der grænser for, hvad banken kan bruge Facebook til. For eksempel skal bankerne tænke over, hvad de poster på deres væg, siger Irene Pollach, som er lektor i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet. Hun mener, at bankerne skal afholde sig fra at lave opdateringer, hvor det er åbenlyst, at de prøver at sælge noget, ligesom det er en dårlig ide at poste informationer om investeringer og boligkøb. ”Facebook er simpelthen ikke stedet til det. Personer, som er interesserede i disse oplysninger, vil finde dem andetsteds“, siger Irene Pollach.

Ifølge Irene Pollach er brugerne på Facebook for at have det sjovt, og derfor vil de ikke spammes med reklamer og ­tilbud hele tiden. I stedet er det vigtigt at inddrage kunden.

Det kan for eksempel være med forslag til nye produkter, gode råd til sparetips i hverdagen eller konkurrencer. Det kan også være fordelagtigt at bruge Facebook til at lade kunderne

komme til orde, og det er ikke nødvendigvis dårligt, hvis kunden skriver noget negativt. ”Hvis utilfredse kunder skriver på bankens væg, så har ­banken en chance for at lære af sine fejl og yde en bedre ­service i fremtiden. Fordi Facebook er et offentligt rum, så kan banken også forbedre sit image over for de andre kunder, hvis de klarer problemet godt“, mener Irene Pollach.

Det har Thomas Heilskov også været opmærksom på. ”På Facebook informerer vores kunder om deres problemer, og det kan vi så reagere på. Det betyder, at man lettere kan gøre utilfredse kunder glade igen, og derfor er Facebook et super redskab som kundeservicekanal“.

Kunderne skal være glade Når bankerne yder en ekstra kundeservice på Facebook, så betyder det ikke, at det bagefter skal kunne aflæses i kroner og øre på bundlinjen. Det er i hvert fald ikke, hvad Danske Bank har tænkt sig med sitet. ”Facebook skal ikke være en salgskanal, men først og fremmest en kanal, hvor vi kan lære mere om kundernes behov“, siger Thomas Heilskov.

Der er enighed om, at Facebook skal bruges til at give ­kunderne en ekstra dimension af banken, og det kan gøres med interaktioner og gode råd. ”Vi tror på, at tilstedeværelsen og aktiviteterne på Facebook giver mere loyale kunder, men det er ikke noget, vi har målt på“, siger Bolette Olsen.

Nordea har været på Facebook i mindre end et år, og derfor har de heller ikke lavet undersøgelser på, hvad reaktionerne med en Facebookside er. Alligevel er de ikke i tvivl om, at det er en succes. ”Vi får positive tilkendegivelser på sitet, så vi ved, at kunderne sætter pris på, at vi er der“ siger Pia Stoklund. n

Hvem bliver ”liket“ på Facebook:

› Danske Bank: 17.399 fans › Spar Nord: 10.293 fans* › Nordea: 6.677 fans › Jyske Bank: 6.664 fans › Nykredit: 5.127 fans › Saxo Bank: 4.230 fans › Nordfyns Bank: 1.476 fans I alt har cirka 68.911 danskere ”liket“ en bank på Facebook. Ud over de syv banker med flest ”likes“ tæller banker med færre ”likes“ også med i opgørelsen.

Danske Bank og Jyske Bank har hver en ekstra Face­ bookside, der primært henvender sig til de yngre fans, og siderne er talt med i opgørelsen, men de figurerer ikke på ovenstående liste. *Spar Nord har Facebooksider for hver enkelt filial, og derfor er deres tal en samlet opgørelse over alle filialerne.

Opgørelsen er foretaget af Magasinet Finans den 7. februar.

Når der trykkes på ”like“: Like-knappen på Facebook tilkendegiver, at brugeren ­synes godt om en side, og det giver mulighed for at modtage opdateringer, kommentarer og reklamer fra det, der er ”liket“. Ved at trykke på ”like“-knappen bliver brugeren fan af banken.

Finans marts 2012

➼ 17

Kundeservice

➼

På Facebook i

hele arbejdstiden Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Det giver noget ekstra at møde kunderne på Facebook, fordi det er et umiddelbart medie, hvor mange skriver, mens de er i deres følelsers vold“, mener Barbara Horowitz Johansen fra Danske Bank

En helt almindelig arbejdsdag for Barbara Horowitz Johansen starter med, at hun logger på Facebook. Så tjekker hun, om der er blevet skrevet på Danske Banks side, og hvem i Facebook-teamet der skal svare på spørgsmål eller kommentarer.

Facebook er et forum for mange dialoger, så for at svare så fyldestgørende som muligt konfererer Barbara eller en anden i temaet med dem i organisationen, som sidder inde med ­ekspertviden, og på den måde sikres et fagligt præcist svar.

Hele dagen tjekkes siden løbende for opdateringer, og Barbara tror på, at det betyder meget for kunderne, at banken er på Facebook. ”Jeg tror faktisk, det påvirker kundernes billede af banken, at vi er aktivt til stede og møder kunderne i en kanal, hvor de har valgt at følge os. Det er med til at skabe en god dialog med kunderne, og det tror jeg, at de er rigtig glade for. Det giver nogle af dem da udtryk for, og vi prøver at svare på alle de indlæg, der kommer“, siger Barbara, hvis titel er Senior Communications Consultant i Danske Bank.

Besvarelser af spørgsmål og kommentarer foregår som regel inden for normal arbejdstid. Så det kan være en udfordring at være på Facebook, som aldrig lukker. Alligevel gør

Barbara Horowitz Johansen har også trykket ”like“ hos konkurrenterne Jyske Bank, Nordea og Nykredit, fordi hun vil følge deres sider på Facebook

18

Finans marts 2012

Barbara meget ud af at få svaret så hurtigt som muligt. Det er dog mindst lige så vigtigt at svare rigtigt, og det kan godt gå ud over svartiden.

Smil og kundeservice Ud over at yde service i forbindelse med bankfaglige spørgsmål er der også masser af konstruktive tilbagemeldinger, når banken for eksempel holder idébank på Facebook. Her får alle mulighed for at komme med ideer til blandt andet mobilbanken og udviklingen af iPad-app’en.

Ofte får Facebookteamet også positive tilbagemeldinger fra bankens fans, når de lægger statusopdateringer på siden.

Det kan være opdateringer, hvis der er nyt om bankens iPadapp, og det er mange på Facebook interesserede i. ”Folk er positive, når vi deler nyheder. Det kan for eksempel være en nyhed om, at der er en phishing-mail i omløb, eller da vi annoncerede vores nye sponsorat for det danske fodboldlandshold. Men det kan også være links til information om, hvad den nye finanslov betyder for almindelige danskere. På den måde kan bankens kunder få en ekstra service på Facebook“.

Ofte poster fans indlæg, der får Barbara til at trække på smilebåndet. Hun husker blandt andet, da Danske Bank lancerede ”Stå stærkere“-kampagnen med en melodi af bandet The The. Det førte til, at en ung mand spurgte på siden, hvem der havde skrevet nummeret. Kort tid efter lagde han en video på Danske Banks side, hvor han spillede melodien på sin guitar og skrev, at han søgte en sanger. ”På den måde giver Facebook noget ekstra. Det er et umiddelbart medie, hvor mange skriver, mens de er i deres følelsers vold. Derfor kan dialogen på Facebook føles som en meget personlig måde at møde folk på“.

Selvom Barbara bruger meget af sin arbejdstid på Facebook, så skelner hun benhårdt mellem at være Danske Bank på ­Facebook og så være der i sin private tid.

Ud over at følge Danske Bank på Facebook har hun også trykket ”like“ hos Jyske Bank, Nordea og Nykredit, for Barbara synes, det er interessant at se, hvordan de andre banker er på Facebook. ”Jeg synes, vi er nogle meget forskellige banker, og det kommer også til udtryk i måden, vi er til stede på i de sociale medier“. n

Boosting Europe er vores bidrag til at forbedre økonomien og skabe jobs.

Lad os ændre tingene til det bedre.

Sammen kan vi gøre en forskel.

Se hvordan du kan være med til at booste Europa på www.intrum.dk

Som Europas førende kreditstyringsvirksomhed, er vi også med til at booste den finansielle sektor, ved at tilbyde strømlinet kreditstyring fra start til slut.

Vi booster allerede i dag mange finansielle virksomheder og vi kan også booste din. Vi tilbyder bl.a. løsninger som: • • •

AdminiStrAtion Af lån Køb Af fordringEr oVErVågning Af AfSKrEVnE fordringEr

læs mere på www.intrum.dk. Sammen kan vi gøre en forskel.

finanskrisens årsager

”vi skal igennem alle bankpakkerne“, siger Jesper Rangvid,

Sandhed Af Carsten Rasmussen Foto: Lisbeth Holten

“udvalget kan sætte lys på alt“, siger Michael Budolfsen.

20

Finans marts 2012

Hverken offentlige myndigheder som Nationalbanken og Finanstilsynet eller den private banksektor er fredede, når regeringens nye ekspertudvalg skal finde ind til sandheden om årsagerne til den finansielle krise i Danmark

B

åde USA og flere EU-lande har sat økonomer til at kulegrave finanskrisens årsager for at finde svar på, hvordan den næste krise kan håndteres. Nu har også den danske regering nedsat et ekspertudvalg, som skal endevende årsagerne til den hjemlige finanskrise.

Professor ved Copenhagen Business School (CBS) Jesper Rangvid, der er udnævnt til formand for ekspertudvalget, kalder det en god idé at undersøge, hvad de danske banker gjorde i årene op til finanskrisen for at sikre sig mod risikable udlån, og om reglerne var tilstrækkelige. ”Den viden har vi brug for, når vi skal beslutte vejen for, hvordan man kan reducere risikoen for lignende kriser i fremtiden“, siger Jesper Rangvid, der ikke ønsker, at eksperterne fortaber sig i skyld og skam.

Derfor stiller kommissoriet krav om specifikt at undersøge, om de ”opstramninger“ og ”initiativer“, der skal forebygge fremtidige kriser, er ”tilstrækkelige og afbalancerede“. Ligeledes skal udvalget ­vurdere, ”om tilsynet med finansielle koncerner med fordel kan styrkes“, som det formuleres i kommissoriet.

Når udvalget skal fokusere på de hidtidige løs­ ninger, er rammerne brede nok til, at udvalget ikke kun ser på bankerne, men kan inddrage såvel ­Finanstilsynet, Nationalbanken, Finansiel Stabilitet som Erhvervs- og Vækstministeriet.

Ifølge Jesper Rangvid er Danmark ramt af det hårdeste økonomiske tilbageslag i rigtig mange år, og samtidig er der og har der været en finanskrise.

Derfor er det oplagt at se på, hvordan ændringer i det finansielle system har givet problemer i resten af økonomien. ”Hvis der politisk er truffet nogle beslutninger i årene op til krisen, som gjorde, at man var mere sårbar i Danmark, end man ellers havde været, så kan vi lære noget af det“, siger professoren.

Afreguleringen Jesper Rangvid afviser alle Dagbladet Børsens historier om, at finanssektoren er dømt på forhånd, fordi undersøgelsen skulle være tilrettelagt, så der er noget, der ikke skal kikkes på.

”Der står flere steder i kommissoriet, at man skal se på ’de omgivende rammer’, hvilket for eksempel er reguleringen over for den finansielle sektor. Det er en ekspansiv finanspolitik. Det er afdragsfri lån, og hvad det betød for boligboblen. Det vil også være Finanstilsynets reaktioner over for de finansielle institutioner. Vi skal kikke på liberaliseringen i årene op til finanskrisen. Det er igen det omgivende samfund og ikke mindst politiske beslutninger om af­regulering. Alle de ting peger andre steder hen end til bankerne“, siger Jesper Rangvid og tilføjer: ”Selvfølgelig skal vi også se på bankerne. Det er jo helt relevant, når ti banker har drejet nøglen om. I sidste ende er det bestyrelsen og direktionen, som har ansvaret for det, uanset andre begivenheder“.

Udvalget skal aflevere i 2012, så man er under tidspres. Men eksperterne i udvalget har læst på lektien og er dybt inde i emnet. Uanset at der sidder flere professorer, så sidder også tidligere bankdirektør Peter Schütze, der var formand for Finansrådet, da krisen kørte op. Og en direktør fra Nationalbanken, der frem til maj 2008 vurderede, at de danske banker var ”generelt robuste“. ”Hvordan skete det, at danske banker fik opbygget et så stort indlånsunderskud i løbet af meget kort tid? Det gjorde bankerne likviditetsafhængige af, hvordan det gik på de finansielle markeder. Var det regulering? Var det bankerne selv? Vi vil selvføl-

Kommissorium :

› Belyse internationale faktorer som årsag til krisen i den danske finanssektor.

› Identificere særlige nationale forhold, som medvirkede til finanskrisen.

› Belyse betydningen af liberaliseringen af den finansielle sektor.

› Vurdere, om bankernes rådgivning af kunder

har bidraget til at sprede krisen til private og erhvervsvirksomheder.

› Vurdere, om initiativerne til at forebygge

k­ riser er tilstrækkelige, og om tilsynet med finansielle koncerner kan styrkes.

gelig også kikke grundigt på, hvad udviklingen i ejendomspriserne har betydet? Vi vil også kikke grundigt på ændringer i nedskrivningsreglerne, der kan betyde meget for hensættelse af kapital“, siger Jesper Rangvid.

Bankpakker Udvalget skal også se på de politiske beslutningsprocesser, der førte til vedtagelsen af hele fire bankpakker i Folketinget. ”Vi skal igennem alle bankpakkerne og kikke på, hvordan pakkerne konkret blev skruet sammen. Der er jo forskel på håndværket bag de første bankpakker og så Bankpakke III, der med Amagerbankens krak var den første bank i Europa, som gav almindelige kreditorer tab. Var det fornuftigt, at danske banker fik rekordhøje garantier hos skatteyderne?

Eller de 25 milliarder kroner, som bankerne betaler i bankpakke I, var det fornuftigt? Var det fornuftigt at tilføre kapital som i bankpakke II, som indeholdt hybrid kernekapital? Udvalget vil se på, om man kunne have gjort det anderledes, så sektoren, politikere og myndigheder kan lære noget af tingene“, siger Jesper Rangvid.

Sårbarheden Også Finansforbundet mener, at man skal se efter alle finanskrisens årsager. ”Jeg er rigtig glad for, at kommissoriet er så bredt, at udvalget kan sætte lys, hvor end de måtte have behov“, siger næstformand Michael Budolfsen, der fastholder, at finanskrisen kom udefra: ”Men vi kan også se, at den finansielle sektor i Danmark har været sårbar som følge af blandt andet liberalisering af realkreditmarkedet, og at ­bankerne af Finanstilsynet blev pålagt at skulle tilbageføre hensættelser i millionstørrelse“, forklarer Michael Budolfsen og uddyber: ”Man kan kritisere banker for de store ejendomsengagementer, men dereguleringen af sektoren har skubbet på de risikable lån. Når aktionærerne har fået udbetalt det, der ellers kunne hensættes til tab, har sektoren stået mere sårbar over for den krise, der kom til Danmark udefra“, siger Michael Budolfsen. n

Finans marts 2012

21

Special annoncetill æg ✱ F r a Sk agen Fondene

SKagen Fondene: en usædvanlig nordisk succeshistorie

F r a Sk agen Fondene ✱ Special annoncetill æg

Der er dem, som mener, at sund fornuft i finansverdenen ikke er så sund endda. Men så har de ikke været i Stavanger. Her på norges ofte stormfulde vestkyst findes der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Det er et unikt, pragmatisk sted, hvor den traditionelle shipping-, fiske- og olieindustri afføder en særlig langsigtet tankegang, som gør en investor immun over for cykliske markeder.

Men Stavanger er også iværksætternes hjemsted.

Så egentlig er det ikke overraskende, at det var her, fire forretningskammerater og veteraner udi den langsigtede finansbranche – Tor dagfinn Veen, kristoffer Stensrud, Åge Westbø og geir Tjetland – besluttede at gå i clinch med de store norske banker og skabe deres eget forvaltningsfirma. alle grundlæggerne er aktive i Skagen og føler sig så knyttet til deres hjemlige norske vestkyst.

Men det har altid været Stensruds investeringsgeni og filosofiske indstilling, som har drevet selskabet fremad. det svenske erhvervsmagasin dagens Industri beskriver Stensrud som ”aktiehippie”. Med sin hestehale, bare tæer i skoene og interesse for Feng Shui tegner han en lidet overbevisende figur som international investor. Men det er netop hans usædvanlige indstilling til livet, som hans kolleger mener gør ham i stand til at gennemskue selskabernes kvaliteter, hvor andre ikke gør eller ikke kan.

I begyndelsen var det småt med aflønningen til grundlæggerne. Men Stensruds koncentration

U

UnDeRVURDeReDe SelSKaBeR • er selskaber, hvis grundlæggende værdier ikke refl ekteres i aktieprisen • kan være selskaber, som er uden for søgelyset på grund af den sektor, de tilhører.

Kristoffer Stensrud, ideologisk ophavsmand og inspirationskraft bag SKagens investeringsfilosofi illustration: per Dybvig

omkring undervurderede, upopulære og underanalyserede aktier betød, at kunderne stadig fik velvoksne afkast. Men det var aldrig helt nok for Stensrud. opvokset i en hotelejerfamilie havde det altid irriteret ham, at finansbranchen ikke var besindet på kundeservice og åben kommunikation ligesom i hotel-og restaurations

U

UpopUlæRe SelSKaBeR • kan have dårlige præstationer eller forseelser i fortiden • kan have utilfredsstillende eller vanskeligt tilgængelig information • kan tilhøre en miskrediteret sektor eller region.

branchen. Han forsøgte derfor at anbringe disse kvaliteter i centrum af selskabets ambitiøse vision: at blive verdens bedste fondsforvaltningsselskab målt på risikojusteret afkast, service og kundekommunikation.

Her næsten 20 år senere løber forvaltningskapitalen op i 100 milliarder danske kroner, 35

U

UnDeRanalYSeReDe SelSKaBeR • kan være selskaber med lille eller ingen analysedækning • kan være selskaber, som er forkert analyseret og/eller misforstået, fordi analytikernes opfattelse af selskabet er fejlagtig.

Special annoncetill æg ✱ F r a Sk agen Fondene

procent af det norske aktiefondsmarked og voksende markedsandele i Sverige, danmark, Storbritannien og Holland. Så Skagen kan næppe længere betegnes som en lille spiller. Men med sin afmålte internationale vækst er selskabet stadig kun globalt set en miniput. Hele finansmarkedets dødvande afføder imidlertid nye filosofiske strømninger, i retning af åben kommunikation og gennemsigtighed. og ironisk nok bringer det Skagen helt frem i den gode forretningsskiks avantgarde.

Stillet over for den nuværende uvilje mod uigennemskuelige finansielle produkter tror Skagen, at selskabets ligefremme, helt almindelige aktiefonde rusker op i den etablerede finans-

verden. Som Westbø siger: ”det er helt enkelt, hvad vi har at byde på. og vi tilbyder kun fonde, som vi selv ville elske at investere i.” Skagen har taget en klar beslutning om at offentliggøre

samtlige beholdninger i alle fondene og desuden en virksomhedscase i forbindelse med alle nyerhvervelser. det betyder, at kunderne altid kan forvisse sig om, hvordan deres penge bevæger

”Så hvis du vil tjene penge ind til dine kunder, må du nødvendigvis have et syn på tingene, som adskiller sig fra andre investorers.” sig, og hvordan de performer. og Skagens fokus på direkte kundekontakt med kompetente kunderådgivere sikrer tæt og professionel service og opfølgning til selskabets godt og vel 160.000 direkte kunder.

Kontrære med et formål

”at aktierne en morgen er faldet med 5 procent, er ikke ensbetydende med, at selskaberne er 5 procent ringere,” siger viceadministrerende direktør og medstifter af Skagen Åge Westbø. den iagttagelse når ind til nerven af Westbøs kontrære tankegang. Han udfordrer hele tiden ortodokse fortolkninger og kommer med sit eget velovervejede alternativ. ”Hvis du siger sort, vil han sige hvid,” lyder det internt i Skagen.

Som en af de fire grundlæggere og fem hovedaktionærer kan Westbø agere så kontrært, som han ønsker. ”Min største frygt er, at vi bliver en del af det etablerede,” siger han. Men man finder meget hurtigt ud af, at netop denne tankegang gennemsyrer selskabet. ”det hører i høj grad med til Skagen,” siger en anden af de fem største ejere, administrerende direktør Harald espedal. ”Forretningsidealet om

oM SK agen • • • • •

• • •

Skandinavisk kapitalforvalter med basis i norge etableret i 1993 Uafhængig, ejet af grundlæggere og nøglemedarbejdere 167 ansatte og over 160.000 direkte kunder Hovedsæde i Stavanger, norge, og filialkontorer i norge, Sverige, danmark, Storbritannien og Holland Forvalter tre aktiefonde, to obligationsfonde og tre pengemarkedsfonde aktive aktieplukkere, som tilbyder aktiefonde med brede globale mandater Licens til markedsføring af fonde i norge, danmark, Sverige, Finland, Island, Luxembourg, Holland, Storbritannien og Schweiz.

F r a Sk agen Fondene ✱ Special annoncetill æg

at levere et godt afkast bygger på en kontrær tilgang.” ”Hvis du tænker på samme måde som alle andre spillere på markedet, vil du ikke være i stand til at opnå et afkast, som på nogen måde er bedre end markedets. Så hvis du vil tjene penge ind til dine kunder, må du nødvendigvis have et syn på tingene, som adskiller sig fra andre investorers.”

Investeringsbeslutninger foretages bottomup. Firmaet investerer ikke i markeder eller indekser. det investerer i selskaber fra alle egne af kloden. Ud over at foretage deres egne investeringsbeslutninger udfører porteføljefor-

Som de ægte kontrarianere de er, anser Skagens forvaltere faktisk et faldende marked for det helt rigtige tidspunkt at lede efter uslebne ædelsten. ”det virker, som om folk i denne branche sælger, når aktierne er billige, og køber, når de er blevet dyre igen. de ønsker egentlig ikke at agere sådan, men det er den adfærd, man udviser, når man ikke har tilstrækkelig forståelse af risiko,” siger Westbø.

Porteføljeforvalter i Skagen global og en anden af selskabets fem hovedejere kristian Falnes har sin egen udlægning. ”det effektive marked er en myte,” siger han. ”Markedet er irrationelt. Så når alle siger, at en aktie er dårlig,

”Markedet er irrationelt. Så når alle siger, at en aktie er dårlig, er den det første sted, vi leder.” valterne deres egne analyser – hvilket er relativt sjældent – og skal fremlægge og retfærdiggøre deres ideer for alle deres investeringskolleger. og eftersom selskabets opvakte ejere selv tror på langsigtet investering, er der intet incitament til hyppig handel med aktier eller paniksalg under en nedgang.

Som espedal siger, ”betyder uafhængigheden, at vi ikke behøver leve op til kvartalsvise præstationsmål. Vi kan derfor indtage den langsigtede synsvinkel og gøre det, som er bedst for vores kunder”. den generelle tendens er, at fonde kun beholder deres aktier i seks måneder. Men hvis Skagen først en gang har plukket en aktie, bliver den i fondene gennemsnitligt mellem tre og fire år, afhængigt af hvad det øvrige marked foretager sig.

er den det første sted, vi leder. nogle gange er aktier simpelthen ringe og undervurderede med god grund. dårlig drift eller selskabsledelse kan ødelægge værdi, ligegyldigt hvor attraktive nogle af tallene kan forekomme. Men nogle gange er det de runkne æbler, der viser sig at være de sødeste. ”Vores aktiefonde består hver af omkring 100 selskaber. Men der, hvor vi investerer, skal det ske med en alternativ synsvinkel,” siger espedal. ”eftersom vi overvejende investerer i selskaber, som ingen vil vide af, er vi nødt til at have en mere optimistisk opfattelse af selskaberne end resten af markedet, og en god ide om, hvilke triggere som kan udløse værdien.”

I det stormfulde Stavanger på norges vestkyst er Skagens fondsforvaltere lysår fra rygterne og barsladderen i London og new York. Isolationen er med til at bevare den kontrære tankegang og

er et godt middel mod investeringsmæssig flokmentalitet. På den måde bidrager den også til Skagens meget nordiske succeshistorie.

SK agen i DK Vi har deltaget i kåringen til Årets Investeringsforening af Morgenavisen Jyllandsposten og dansk aktieanalyse 5 år i træk. I 2011, 2009 og 2007 blev vi nr. 1 og i 2010 og 2008 blev vi nr. 2. de fem fonde som vi sælger i danmark; Skagen kon-Tiki, Skagen global, Skagen Vekst, Skagen Tellus og Skagen avkastning har alle Finanstilsynets gule risikomærkning. gul risikomærkning omfatter produkter, i forhold til hvilke der er risiko for, at det investerede beløb tabes helt eller delvist, og hvor produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue.

Vores fonde er alle noteret på københavns Fondsbørs og kan handles igennem de fleste netbanker. I de få banker, hvor man har valgt ikke at gøre vores fonde tilgængelige via netbanken, der kan man handle via sin bankrådgiver.

KontaKtoplYSningeR Vi har åbent mandag-fredag kl. 9-17. ring til os på telefon 70 10 40 01, send en e-mail til kundeservice@skagenfondene.dk eller besøg os på www.skagenfondene.dk. du kan også deltage i et af vores mange møder, rundt i landet. Se om vi kommer til en by i nærheden af dig ved at gå ind på vores hjemmeside.

SKagen i Danmark Vi har haft kontor i danmark siden 2006, og er i dag 10 ansatte, dedikeret til at servicere vores danske investorer. adresse: Skagen Fondene kgs. nytorv 8, 4. sal 1050 københavn k

nøgle til SUcceSFUlD FonDSFoRValtning

Skagen Fondenes investerings- og administrerende direktør Harald espedal opsummerer, hvad han mener er grundlaget for Skagens succes.

Sund fornuft: Vores sund fornuft investeringsfilosofi har leveret konsistente afkast og slået markedet, lige siden vi startede i 1993. interessefælleskab: Vores præstationsbaserede honorarmodel sikrer interessefællesskab mellem vores kunder og vores porteføljeforvaltere, som desuden har investeret en stor

del af deres personlige formue i de fonde, de forvalter.

Uafhængighed: det er vores grundlæggere og nøglemedarbejdere, som ejer os. Vi er derfor uafhængige af enhver finansiel institution og har vores frihed til at vælge, hvad der er bedst for vores kunder på langt sigt. isolation: Vi bor langt fra verdens finanscentre og kan tænke og agere uafhængigt og kontrært.

enkelhed: det eneste, vi beskæftiger os med, er fondsforvaltning. Vi har kun nogle få, enkle produkter og sætter kvalitet over kvantitet. global orientering: Vi opererer i et globalt univers med investeringer over hele verden. gennemsigtighed: Vi bestræber os til enhver tid os på at levere åben, ærlig og rettidig kommunikation til vores kunder.

Gældskrise

noget værre rod Europas skæbnefællesskab med Italien giver grå hår i både Italien og resten af den europæiske banksektor. Og det er et ægteskab skabt i helvede: Europa kan hverken leve med Italien eller uden Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Stephan Alsman og Scanpix

S

om en tyv om natten kom krisen til Europa.

Og intet sted føltes det mere tyvagtigt end i Italien.

Landets banker havde levet et stille, traditionelt liv uden bankpakker og bankkollaps. Og pludselig er de – og hele Italien – i centrum for en krise, der kan trække hele Europa ned i årelangt økonomisk tungsind. ”È un casino, un casino totale“. Det er noget værre rod, lyder det fra Roberto Virginio, en bankfunktionær på rygepause uden for hovedkvarteret for Italiens største bank, UniCredit.

Han har i over 20 år uddelt lån til byggesektoren – en funktion, som i dag i praksis er ophørt: Der er simpelthen ingen penge at låne ud. ”Krisestemningen er total. Det gælder både inden for bankernes mure og ude ved vores kunder, som i dag oplever, at de simpelthen ikke kan få ­livsvigtig kredit til deres forretning“, siger Roberto Virginio.

Nuvel, italienske banker er italienske banker – hvad kommer de egentlig os ved? I Norden har vi vores egne udfordringer, og den fysiske og mentale afstand til Sydeuropa kan virke stor. Men håbet for italienske banker – og Italien – er, at resten af Europas skæbne er så tæt knyttet til landets mulig-

26

Finans marts 2012

hed for at ryste krisen af sig, at deres skæbne bliver et anliggende for hele Europa.

Men netop Italiens håb er hele Europas frygt.

Hvis Italien snubler, så vil det føre til en bankkrise i Europa, hvor der ikke er nogen åbenlyse løsninger.

Og som den her artikel vil vise, så er situationen så fyldt med paradokser og indbyggede minefelter, at en løsning måske indebærer så voldsom ødelæggelse, at mange hellere vil være foruden.

Fanget i en catch-22 Foreløbig er det dog de italienske banker, der betaler den største pris. ”Vi banker er fanget i en catch-22. På den ene side er det nødvendigt, at vi låner penge ud til landets virksomheder og personer, for at landet kan fungere. Men på grund af gældskrisen skal vi have så store kapitalreserver, at det reelt skaber en ­nedfrysning af økonomi og udlån“, lyder det fra Vincenzo Chiorazzo.

Han er af de italienske banker blevet udpeget til at lede en trojka, der skal bekæmpe den udvikling, der truer med at klemme al luft ud af de italienske banker.

Det er en trojka på tre erfarne analytikere, der måske ikke ser særlig krigeriske ud; briller, vigende

”Un casino totale“ – et værre rod. Sådan beskriver en bankansat, Roberto Virginio, situationen i de italienske banker. På grund af gældskrisen er der både krise i bankerne og ude ved kunderne. Ifølge den største fagforening for italienske banker, FABI, er der alene inden for de sidste to måneder varslet fyringsrunder på over 8.500 stillinger i de fire største banker

hårgrænse og casual business. Men i en krig, hvor slaget slås og vindes på tal, er deres kompetencer inden for analyse og statistik det mest effektive våben. De udgør den italienske banksektors fortrop.

I trojkaens optik er situationen aldeles uretfærdig. Italien har nemlig i flere år haft sundere stats­ finanser end andre lande i Europa, inklusive Frankrig og England. Der var aldrig en boligboble, der var stor opsparing, en robust eksportsektor og et klassisk funderet banksystem. Det ville måske være for meget at sige, at alt kørte på skinner – det er trods alt Italien, der har dens andel af ulighed og problemer – men selv da resten af Europa sank i krisestemning under finanskrisen, da holdt Italien dampen oppe.

Lige indtil sidste sommer.

➼

Finans marts 2012

27

Gældskrise

På den ene side er det nødvendigt, at vi låner penge ud til landets virksomheder og personer, for at landet kan fungere.

Men på grund af gælds­ krisen skal vi have så store kapitalreserver, at det reelt skaber en ­nedfrysning af økonomi og udlån“ Vincenzo Chiorazzo

➼ Ond cirkel for bankerne Som et lyn fra en klar himmel begyndte Italiens statsobligationer at svinge voldsomt i pris. Det betød store problemer for Italiens banker. For de

sidder inde med store mængder af statsobligationer, der altid var blevet betragtet som den stille og kedelige, men sikre måde at opbevare kapital­ reserver på.

I dag er situationen, at i takt med at italienske statsobligationer bliver mere usikre, stiger EBA’s (EU’s bankmyndighed) krav til øget kapitalisering af bankerne – en ond cirkel for Italiens banker, som Vincenzo Chiorazzos trojka skal dæmme op for.

Overalt i den italienske banksektor bliver situationen mødt med nærmest mistro. Det bliver beskrevet som et uretfærdigt snigløb, hvor det finansielle system i Italien er blevet offer for den finansielle verdens lunefuldhed. ”Der er nogen, der spiller hasard med Europas fremtid. Det er nødvendigt at gøre sig klart, at Europas økonomi er utroligt tæt knyttet sammen.

Det stod allerede klart under finanskrisen. I Europa er den mekanisme blot endnu mere udtalt, for her er det ikke kun banker, der er sammenbundne kar, men hele økonomier“, lyder det fra Vincenzo Chiorazzo, trojkaens formand.

Han tager med italiensk munterhed og glimt i øjet imod på Palazzo Altieri i Rom. Men blikket ­bliver hårdt og koldt, når han taler om de udfordrin-

ger, som i dag banker på døren. ”Jeg tror, at på et tidspunkt vil eksempelvis Tyskland stoppe op og erkende, at ingen har interesse i et Europa, der går ind i lang, lang krise“.

Den klassiske forklaring på Italiens problemer, som medierne oftest refererer, er, at Italiens gæld er blevet for stor. Og det er ganske rigtigt. Det, der blot oftest glemmes, er, at Italien har slæbt rundt på den samme gæld siden 1980’erne. Og på intet tidspunkt har det været et problem. Selv ikke under den finansielle verdens krise i 2008. Det, der har ændret sig, er markedsstemningen. Italien er blevet smittet gennem det, der i finansiel jargon kaldes contagion.

Strafrenter på 19 procent Netop markedsstemningen er et yndet samtaleemne i Banca d’Italia, Italiens centralbank. Stemningen bliver overvåget konstant, fra minut til minut giver blinkende skærme updates. Da Magasinet Finans er inviteret til et firedobbelt interview med bankens analyseansvarlige, er der dog en stemning af lettelse. Prisen, som Italien må betale for at sælge sin gæld, er denne dag faldet.

Banca d’Italia er i dag en enhed under Den Europæiske Centralbank, ECB, og det betyder reelt, at banken står med et ben i to lejre. På den ene side skal banken følge og støtte udviklingen i Italiens økonomi, på den anden side skal den følge ECB’s retningslinjer, der dikterer disciplin og reformer.

Men der er også en anden grund til, at centralbanken udøver en balancekunst. Banken havde nemlig en finger med i spillet, der skaffede Italien så stor en gæld. For at få det fattige Syditalien med på vognen var Italien ivrig efter at koble sig på de stærkere magter i EU i slutningen af 197’erne. ­Italien tiltrådte i 1979 valutasamarbejdet, det Europæiske Monetære System, EM’en.

Her var det et krav, at Italiens lire ikke må svinge i forhold til den tyske valuta, marken. Det kostede

Italienske banker sidder på en tikkende bombe. De købte gældsobligationer fra den italienske stat, og det truer i dag hele Italiens økonomi.

28

Finans marts 2012

utroligt dyrt. Og centralbanken, der netop havde fået politisk uafhængighed, ophørte i ét hug med at købe obligationer af staten. Resultatet var, at Italien endte med at betale strafrenter på rekordhøje 19 procent. Renterne var så høje, at det ødelagde Italiens finanser. Og Italien har lige siden døjet med gælden fra 1980’erne.

Kort sagt: Italiens underskud, der nu truer hele euro-konstruktionen, er opstået i forsøget på at kvalificere sig til euroen.

Det er en historie, som ikke gerne bliver gentaget på gangene i Banca d’Italia. Det giver en ubehagelig fornemmelse af at deltage i et forud-arrangeret spil, som ikke kan vindes.

I historien om Italiens fallerende første møde med europæisk finansiel integration er der således en konstant påmindelse om, hvor svært det er at få forskellige økonomier til at opføre sig ens. Den er dét dilemma, som EU konstant støder hovedet mod i det sidste års forsøg på at få gældskrisen under kontrol.

Men sådan er der mange ting, som giver klamme håndflader i centralbanken. Til tider minder det om John Cleese’ ”Don’t mention the war“ fra Fawlty Towers. Diskussioner om den teoretiske mulighed for et italiensk kollaps bliver betegnet som ”en ny balance opnået gennem diskontinuitet“.

Så går det meget bedre, når centralbankens ansatte taler om ”Italiens enestående mulighed for at gennemføre reformer“, som krisen oftest bliver formuleret af centralbankens analyseansvarlige under et interview i bankens hovedkvarter på Via Nazionale i Rom. Ansatte i Banca d’Italia har dog som en del af ECB-systemet ikke autoritet til at udtale sig til citat.

Ingen vil købe italiensk gæld Spørgsmålet er, hvem centralbankens reformer egentlig retter sig mod? Det, der har placeret Italien i stormens øje, er markedets mistro til Italien – og derfor prøver man nu at tækkes markedsstemningen. ”Hvis vi retter op på vigtige essentielle forhold i vores økonomi, så har vi gjort vores del af arbejdet.

Bolden ligger så at sige på banen, og så er der andre, der må gøre deres del“, lyder det.

”Andre lande i Europa må forstå, at vores økonomier hænger sammen. Hvis Italiens økonomi går nedenom, så vil det trække hele Europa ned”, siger Vincenzo Chiorazzo, lederen af trojkaen.

Sådan har det altid fungeret – det er sådan, man tackler mistillid fra de finansielle markeder.

Men spørgsmålet er, om ikke spillereglerne har ændret sig. Spørger man manden bag markedsstemningen, så duer det tankesæt ikke længere: ”De investorer, der før købte italiensk eller spansk gæld – de er der simpelthen ikke længere“, lyder det fra Myles Bradshaw, Vice President i PIMCO, verdens største investor i obligationer.

Myles Bradshaw sidder i komiteen, der løbende vurderer udviklingen af gældskrisen. På vegne af alverdens pensionskasser og forsikringsselskaber vurderer han, om der kan investeres i Sydeuropas gæld. ”Overordnet set er Europa sund, men mekanismerne er i stykker. Der er simpelthen ingen, der vil have Italiens gæld”, lyder det fra investoren.

Bolden ligger med andre ord ganske vist på banen, som Banca d’Italia ønsker det. Men ingen gider længere spille bold.

Banker og stater er forbundne kar Myles Bradshaw lægger ikke skjul på, at han er endda særdeles pessimistisk. ”Udsigterne er ekstremt dystre. Og her taler vi altså i værste tilfælde om et kollaps i handlen over hele Europa“.

Og ifølge PIMCO så er det en historie, der fører tilbage til bankerne, som vi begyndte artiklen med.

Sagen er nemlig, at bankerne er centrale spillere i den proces, der truer med at trække Europa ned i en ond spiral. ”Bankerne er som enhver anden investor, de skruer ned for deres gæld og eksponering over for potentielle tab. De er meget sårbare – og det skaber en lynhurtig acceleration af krisen“, lyder det fra Myles Bradshaw, ”Vi ser her under gældskrisen, at medmindre du får stabiliseret landenes gæld, så kan du ikke få ­stabiliseret bankerne. Men det omvendte er også tilfældet: Vi kan ikke fikse landenes gældssituation, før bankerne er kapitaliseret. De er forbundne kar.

Og det er sådan set et uløseligt problem, som jeg ikke rigtig kan se, hvad man skal stille op med“, siger Myles Bradshaw fra PIMCO. Det stiller Italien i en prekær situation. De ved, at de er afhængige af resten af Europa. Men de ved også, at Europa ikke kan leve uden dem.

Men selv i en håbløs situation er romerske bankfolk intet, om ikke historisk bevidste. ”Fra romer­ tiden over Napoleon er historien fyldt med eksempler på, at Europa fungerer som en enhed, og at vi er i samme båd. Jeg kan godt forstå, at Tyskland er skeptisk over at være i skæbnefællesskab med os, men så skulle man måske bede Tyskland om at huske på, hvordan alle bakkede op, da de to Tysklande skulle genforenes. Man kunne måske håbe på lidt af den samme forståelse nu“, lyder det fra Roberto Virginio, bankmanden uden for Italiens største bank, UniCredit.

Da 25 lande i EU i slutningen af januar blev enige om en såkaldt ”finanspagt”, imponerede det således ikke romere som Roberto Virginio. Han husker, hvordan EU allerede for 10 år siden havde en ”Vækst- og stabilitetspagt“. Tyskland var blandt de første, der forbrød sig mod den. ”Un casino totale“, siger bankmanden. n

Finans marts 2012

29

efterløn

Snyd ikke dig selv Netop nu skal du tage stilling til, om du vil have dine efterlønspenge udbetalt skattefrit mod at forlade ordningen Af journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A

Måske er det allerede kommet – og ellers er det på vej. Brevet, der fortæller dig, hvor mange penge du igennem årene har indbetalt til efterlønsordningen. De penge har du nu mulighed for at få tilbage skattefrit, hvis du samtidig vinker farvel til efterlønnen.

Når der så dumper et brev ind ad brevsprækken, der indeholder tusindvis af gode danske skattefrie kroner, så er det da fristende at sige ja tak og hæve alt, hvad der er.

Men så enkelt er det langtfra, lyder advarslen fra a-kassen FTF-A. ”FTF-A's klare budskab er: Tænk dig rigtigt godt om, og pas nu på ikke at snyde dig selv“, siger FTF-A's administrerende direktør, Michael Darmer.

FTF-A har sat alle sejl til for at oplyse om konsekvensen af det valg, du skal træffe i løbet foråret.

Som udgangspunkt anbefaler FTF-A, at du bliver i efterlønsordningen, fordi den fortsat indeholder en række goder.

Men den er ikke lige attraktiv for alle, og her spiller alderen ind. FTF-A har derfor opdelt sine anbefalinger til medlemmerne i fire grupper efter alder. De fire grupper er: Over 58 år, 56-58 år, 49-55 år og 48 år eller yngre.

Hvor den klare anbefaling til de to ældste grupper er at blive i ordningen, fordi der kun er små eller slet ingen ændringer, er det straks anderledes for de yngre.

For de yngste bliver efterlønsperioden gradvist forkortet til tre år mod i dag fem år. Samtidig hæves efterlønsalderen også gradvist, i takt med at vi lever stadig længere. I øjeblikket vil de yngste grupper kunne gå på efterløn som 66-årige, men det kan altså blive hævet yderligere.

Pensionsmodregning Foruden ændringerne i efterlønsalder og efterlønsperiode så bliver pensionsmodregningen i efterlønnen også større end tidligere. ”Du bliver fremover modregnet i din efterløn igennem hele din efterlønsperiode, når den er fuldt implementeret“, forklarer Michael Darmer.

Det betyder, at hvor man i dag slipper for modregning ved at vente to år med at gå på efterløn, så bliver der fremadrettet modregnet i hele perioden. Samtidig øges pensionsmodregningen i din efterløn.

Eksempelvis bliver der for en pension på en million kroner fremover modregnet 40.000 kroner årligt i efterlønnen.

30

Finans marts 2012

­ tørrelsen af dine pensioner er altså afgørende for, om der er S efterløn til dig. Derfor skal det også tages med i overvejelserne om, hvorvidt du trækker dine efterlønspenge ud nu.

Til gengæld har du fortsat muligheden for at få den skattefri præmie, hvis du bliver i efterlønsordningen.

Det er en pose penge, der bliver udløst, hvis du arbejder, mens du kunne være gået på efterløn. Arbejder du helt frem til udløbet af din efterlønsperiode, så vil du alt efter din alder gå glip af op mellem 11.000 og 72.000 kroner, hvis du træder ud af efterlønsordningen nu. ”I virkeligheden er der ikke andre forsikringsordninger, hvor man får en præmie, hvis man ikke bruger den. Endda en præmie, der er større end det beløb, man har indbetalt. På den måde er efterlønnen stadig en unik ordning“, siger Michael Darmer.

Seniorjob og fleksydelse Foruden den skattefri præmie vinker du også farvel til både seniorjob og fleksydelse, hvis du forlader efterlønsordningen.

De ordninger er nemlig bundet sammen med efterlønnen.

Seniorjobbet er et job, som kommunen skal tilbyde dig, hvis du, fem år før du kan gå på efterløn, har opbrugt din dagpengeret og derfor står til at miste dine ydelser. Men det er altså ikke muligt at få et seniorjob, hvis du har sagt farvel til efterlønnen.

Det samme gælder fleksydelsen. Det er kommunens svar på efterlønnen, som du kan få, hvis du har været i fleksjob.

Den ryger også, hvis du forlader efterlønsordningen.

For at hjælpe dig videre har FTF-A lavet et større tema om efterlønsreformen på www.ftf-a.dk. Her kan du se mere om konsekvenserne af reformen. n

Fakta:

› Fra 2. april til 1. oktober 2012 kan du få dine efterlønspenge skattefrit.

› Efter 1. oktober 2012 stopper den mulighed. › Din alder er afgørende for, om det er attraktivt at hæve pengene.

› Der er ingen ændringer for personer født før 1. januar 1954.

Hej mødebooker.

Hvad hvis du kan få det hele?

DEring KvalitEtsvur nd eller vand) a tr s , v o k s å p natur (tæt k)   nyeste teknik forskellige steder i Danmar Beliggenhed (6 r  le Dagslys i loka edygtighed  r g Økologi og bæ 190 pers. i biografopstillin tMax. kapacite Pris 

9 kr.

9 4 a fr e d ø m s g Da 99 kr. .4 1 a fr n g ø d e d Mø r.dk Book på: sinatu

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark. skarrildhus, v. Herning

Hotel skarrildhus t/ 9719 6233

Haraldskær, v. vejle

Hotel Haraldskær t/ 7649 6000

sixtus, Middelfart

Hotel sixtus t/ 6441 1999

gl. avernæs, v. assens

Hotel gl. avernæs t/ 6373 7373

storebælt, nyborg

Hotel storebælt t/ 6531 4002

Frederiksdal, v. lyngby

Hotel Frederiksdal t/ 4585 4333

TEMA hvem taler med hvem?

32

Finans marts 2012

netværk på jobbet Hvor godt samarbejder de 33 afdelinger af Jyske Bank i Nordjylland egentlig? Det fortæller en netværksanalyse, der bygger på udsagn fra over 500 medarbejdere Af Tommy Kaas, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

I

deen fejlede ikke noget. Jyske Banks afdelinger skulle samarbejde bedre. Derfor indførte banken i 2007 en ny struktur, hvor man inddelte landet i en række netværk. For eksempel blev de 33 afdelinger i den nordligste del af Jylland fordelt på otte netværk. Afdelingerne skulle stadig have deres fulde suverænitet, men de skulle samarbejde mere. Og helt konkret skulle afdelingerne inden for det enkelte netværk nu deles om en række fagansvarlige eller ”faglige fyrtårne“. ”Før havde den enkelte afdeling for eksempel haft en pensionsansvarlig, investeringsansvarlig eller kreditansvarlig, men fremover skulle man dele disse ressourcer. Tanken var, at det ville frigive tid og kræfter, og afdelingerne blev også bedt om at se på deres markeder som ét fælles og så se på, hvem der havde ressourcerne til at angribe kunderne bedst muligt“, fortæller Hans Thiel-Nielsen. I dag er han afdelingsdirektør for Jyske Banks afdeling på Mors, som blandt andet omfatter den tidligere Fjordbank Mors. Tidligere var han afdelings­ direktør i afdelingen i Viborg, som kom ind i et netværk med Ans og Kjellerup.

➼ Finans marts 2012

33

TEMA hvem taler med hvem?

➼

Intentionerne var altså gode, men hvordan gik det så? Det ved Hans Thiel-Nielsen en hel del om. Han færdiggjorde sidste år en Executive MBA i forandringsledelse, og som et projekt undervejs så han nærmere på Jyske Banks netværk. Ved at interviewe ledere i banken fik han undersøgt, hvad der fremmer – eller hæmmer – netværk. Men hvor godt de konkrete netværk fungerede, vidste ingen før sidste forår, da Hans Thiel-Nielsen igen tog fat og denne gang lavede en omfattende netværksanalyse som en del af sin masterafhandling.

503 medarbejdere blev bedt om hver at bruge en halv times tid på at besvare en række spørgsmål om deres kommunikation med kollegerne i banken. Hele 91 procent svarede, og det var så høj en svarprocent, at man nu for første gang fik et reelt billede af, hvad der faktisk foregår i netværkene.

Hans Thiel-Nielsen fik praktisk hjælp af Jens Martinus Pedersen, der er medejer af netværksanalysevirksomheden Unilyze, til indsamling af data, analyse og fortolkning.

Afprøvet metode Analysemetoden er velafprøvet, og den har været brugt i mange typer organisationer og virksomheder. Ofte bruges netværksanalysen til at undersøge, hvordan medarbejdergrupper samarbejder eller kommunikerer. Og metoden fungerer lige godt, om medarbejderne beskæftiger sig med kunderådgivning i Jyske Bank eller udvikler avancerede pumper hos Grundfos. Analysemetoden i Jyske Bank adskilte sig ifølge Jens Martinus Pedersen ikke fra andre analyser: ”Men i modsætning til mange virksomheder er et penge­ institut som Jyske Bank jo datadrevet og måler på mange ting. I vores analyse havde vi blandt andet også adgang til ­per­formancedata for de enkelte afdelinger, og det var en stor ­forskel“.

Ingen orker at forholde sig til, hvordan de kommunikerer med 500 andre. Derfor kunne medarbejderne pege på op til 50 kolleger, som de løbende har kontakt med om arbejdet i banken. For hver af de 50 måtte de derefter svare på spørgsmål om, hvor ofte de kommunikerer om forskellige emner.

Efter en måned var svarene samlet ind, og da analysen var færdig, begyndte pointerne at dukke op, fortæller Hans Thiel-Nielsen. ”Da vi begyndte at tegne netværket, så vi hurtigt, at de afdelinger, som formelt er i netværk sammen, faktisk også blev placeret tæt på hinanden, næsten som blade på en

34

Finans marts 2012

”Da vi begyndte at tegne netværket, så vi hurtigt, at de afdelinger, som formelt er i netværk sammen, faktisk også b lev placeret tæt på hinanden, næsten som blade på en blomst“.

Hans Thiel-Nilesen, afdelingsdirektør i Jyske Bank

blomst. Netværksstrukturen har altså tydeligt slået igennem på samarbejdet mellem afdelingerne“.

Men så man efter antallet af kontakter mellem de enkelte afdelinger – hvor tykke streger der var trukket mellem de enkelte afdelinger – så viste det sig, at ikke alle netværk ­fungerede lige godt.

Storebror dominerede ”Netværket mellem Thisted, Skive og Nykøbing Mors var for eksempel et stærkt netværk, fordi alle tre afdelinger var ­relativt små, da undersøgelsen blev gennemført. Da de fag­ ansvarlige var spredt, havde alle tre afdelinger brug for hinanden. Et netværk, der var bundet sammen af tyndere streger, var Viborg, Ans og Kjellerup. Men her er Viborg-afdelingen ”storebror“ i forhold til de andre og besidder langt de fleste fagansvar. Derfor havde de to mindre filialer slet ikke indbyrdes kontakt på 14-dages-basis eller oftere“.

Analytikerne kendte navnene på alle punkterne i de tegnede netværk, men da netværkene senere blev præsenteret for afdelingslederne på en række møder, var navnene fjernet. I netværks-diagrammerne kunne man kun se markeret, hvem der var de specielle fagpersoner. Netop deres placering i netværket var en vigtig pointe. Og noget af det, der indikerede, hvilke netværk der samarbejdede godt og mindre godt. ”I nogle netværk var næsten alle fagpersonerne meget centralt placerede og fungerede som brobyggere eller forbindelsesled, mens det i andre netværk viste sig, at de fleste ­fagpersoner var perifert placeret og ikke havde en løbende kommunikation med de andre afdelinger“.

Forud for netværksundersøgelsen havde Hans Thiel-Nielsen og Jens Martinus Pedersen gennemført en række fokusgruppeinterviews. Formålet var blandt andet at forberede undersøgelsens efterfølgende spørgsmål bedst muligt, men fra fokusgrupperne var der også mange diskussioner og iagttagelser, der kunne bruges, da netværksdiagrammerne skulle fortolkes. ”Noget, der viste sig at være vigtigst for, at netværket fungerede, var, om ressourcepersonernes arbejdstid var indrettet, så de havde tid til at assistere andre. Der var stor forskel på, hvor meget afdelingsdirektørerne gav slip på egne ressourcer til netværkets bedste frem for at holde på dem til brug i egen afdeling. I ét netværk havde alle fagansvarlige tilpassede kundeporteføljer og en aftale om, at de skulle være i andre afdelinger på bestemte dage. I andre netværk havde man ikke frigjort fagpersoner på kundeniveau eller gjort det praktisk muligt, at man også kunne opholde sig i netværkets andre afdelinger“.

Skub til forandring Flemming Kjær er afdelingsdirektør i Holstebro, som med 50 ansatte er den helt dominerende i et netværk, hvor de to andre afdelinger har henholdsvis 7 og 11 medarbejdere. Derfor er næsten alle fagansvarlige i netværket også fysisk placeret i Holstebro. Analysen gav ifølge Flemming Kjær ”klar og reel

”Noget, der viste sig at være vigtigst for, at netværket fungerede, var, om ressourcepersonernes arbejdstid var indrettet, så de havde tid til at assistere andre“, siger Hans Thiel-Nielsen.

dokumentation“, som også har skubbet til forandringer: ”Vi vil sætte fokus på en bedre udnyttelse af de fagansvarlige i hele vores netværk, og det har vi gjort gennem en ny netværksaftale. De fagansvarlige får for eksempel faste dage, hvor de kan være i de afdelinger, de ikke selv hører hjemme i“, fortæller Flemming Kjær, der dog understreger, at der er mange afvejninger af hensyn.

Netværket skal trives, mens de fagansvarlige også selv er en del af et team og har egen kundeportefølje og egne personlige målsætninger. Samtidig har Jyske Bank en incitamentsstruktur, der i højere grad belønner gode resultater i den enkelte afdeling, end at netværkene trives.

Hans Thiel-Nielsen, der kort tid efter analysens præsentation var blevet salgsdirektør og en del af områdeledelsen, pegede i sin konklusion blandt andet på, at incitamentsstrukturen burde til eftersyn. Han nåede at præsentere resultaterne for alle afdelingsledere på netværksmøder, hvor nogle fik en solid øjenåbner, mens andre var mere skeptiske. Ideen var at arbejde videre med resultaterne, og at områdeledelsen via sin ledelse over for afdelingerne skulle forsøge at skabe et større incitament til at arbejde i netværk. Men virkeligheden trængte sig på. Jyske Bank købte hovedparten af Fjordbank Mors, og Hans Thiel-Nielsen blev afdelingsdirektør i Nykøbing Mors.

I september reducerede en prikkerunde både medarbejderstaben og områdeledelsen. Derfor måtte disse initiativer rykke længere ned af dagsordenen og er endnu ikke ført ud i livet.

Konklusionen står dog fast, siger Hans Thiel-Nielsen: ”Vi har indført en netværksstruktur, der har tydelig indvirkning på den uformelle organisationsstruktur i banken, men vi har ikke ændret den formelle organisation. For at gøre det til en succes mangler vi en ledelsesstruktur, der holder folk fast på, at de skal huske at arbejde i netværk, samt incitamenter, hvor man på den ene eller anden måde bliver belønnet for at udvise godt netværkssamarbejde“.

Resultaterne blev primært kommunikeret tilbage til afdelingsledere, og det er helt bevidst, fortæller Hans Thiel-Nielsen: ”Vi har gjort det gennem lederne og ikke involveret medarbejderne. Det er lederne, der er afgørende for, om det bliver en succes. Det er dem, der sidder på ressourcerne, og dem, der skal allokere dem til netværket. Har de købt ideen om netværket og allokerer ressourcer, ja, så fungerer netværket også bedst“. n

➼

Finans marts 2012

35

TEMA hvem taler med hvem?

Undgå faldgruberne Det er en god ide at lytte til andres erfaringer, før man selv går i gang.

De to analytikere videregiver her deres bedste gode råd:

➼

Jens Martinus Pedersen, Unilyze: Husk: 1)

2)

Vær konkret. Udarbejd et klart formål med analysen – så er det også lettere at foretage konkrete forandringsinitiativer bagefter.

Vær åben over for at inddrage andre i selve undersøgelsen end først antaget. Ofte kan dette give nye vinkler på de problemer eller udfordringer, man står med og gerne vil have belyst.

3) Vær åben for det uventede – der kan fremkomme ­interessante elementer i analysen, som ikke var i fokus.

Pas på: 1) B are fordi mængden af kommunikation kan måles, må man ikke tro, at mere kommunikation er lig med bedre kommunikation.

2) En netværksanalyse viser symptomerne i organisa­ tionen. Disse symptomer kan skyldes kulturen, ledelsen eller processerne. Derfor er det ikke nok bare at ændre på relationerne – man skal et spadestik dybere for at ændre på det billede, der fremkommer ved en netværksanalyse.

3) En analyse er god, hvis den viser det sande billede.

Det gør en netværksanalyse. Lad derfor være med at kræve overraskelser for at opfatte en analyse som værdifuld. Måske fungerer organisationen faktisk godt og som forventet – og det vil analysen også vise.

36

Finans marts 2012

Hans Thiel-Nielsen, Jyske Bank Husk: 1) S kab tryghed omkring, hvad undersøgelsen skal bruges til.

2) Lav et grundigt forarbejde og pilottest for at sikre, at spørgeskemaet virker, og at det giver brugbare data.

3) Lav en stram tidsplan for udarbejdelse af spørgeskema og indhentning af svar, og overhold den.

Ellers kan ­processen trække ud.

Pas på: 1) U ndervurder ikke tidsforbruget til at udfylde spørge­skemaet. Det skaber badwill i organisationen.

2) Vær ikke for fastlåst i forhold til, hvad du får ud af undersøgelsen. Gå på opdagelse i datamaterialet, men pas samtidig på ikke at blive så forelsket i ­dataene, at du helt drukner i dem.

3) Forvent ikke at få serveret sygdommen i organisa­ tionen. Du får alene et billede af symptomerne.

Ikke et ord om Facebook Sociale netværk i en organisation handler om relationer mellem mennesker, der kommunikerer sammen Af Tommy Kaas, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

Siger man socialt netværk, tænker de fleste på Facebook eller Twitter. Men sociale netværk i en organisation eller virksomhed handler om de forbindelser, der skabes, når medarbejderne kommunikerer med hinanden. Skal denne typer netværk analyseres, samler man normalt data fra alle medarbejdere gennem interviews eller spørgeskemaer.

Netværksanalysen er som metode præget af input fra blandt andet sociologien, fysikken, matematikken, og biologien. Teorierne udvikles fortsat, men helt konkret bruges metoderne også i praksis verden over. Herhjemme har Rigs­ politiet analyseret netværk bag bandekriminalitet og prostitu­ tionsmiljøer, og efterretningstjenesterne analyserer terroristceller. Medierne inddrager netværksanalyser som en del af den undersøgende journalistik – og i de senere år er også ­danske virksomheder begyndt at undersøge, hvordan de usynlige netværk binder organisationen sammen.

Udgangspunktet kan være en bekymring for, om virksomheden er opdelt i ”siloer“, der ikke samarbejder tilstrækkeligt.

Men analyserer man kommunikationen og samarbejdet i en virksomhed, viser det sig ofte, at man kommunikerer langt mere, end man forestiller sig, fortæller Christian Waldstrøm, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Christian Waldstrøm er ekspert i netværksanalyse. Han skrev ph.d.-afhandling om emnet og er ved siden af forskerstillingen partner i firmaet Unilyze, der har specialiseret sig i at analysere sociale netværk i virksomheder og organisationer. ”Initiativet kommer for det meste fra ledelsen, men netværksanalysen er langtfra kun et ledelsesværktøj. Jeg oplever ofte, at ledelsen får en hel del at tænke over, mens medarbejderne som regel tager meget positivt imod resultaterne“, siger Christian Waldstrøm.

kan være placeret på en uhensigtsmæssig måde, eller måske er der ikke fra ledelsens side nok fokus på videndeling“.

Og måske kan vi snart få endnu flere gevinster ved at ­studere ansattes interne kommunikation. Christian Waldstrøm er for tiden midt i et forskningsprojekt, som gennemføres med en kollega fra Aalborg Universitet. Baseret på netværksdata fra en stor dansk videnvirksomheds medarbejdere forsøger man at skaffe ny viden om, hvad der forårsager stress. ”Vi vil populært sagt finde ud af, om stress smitter“, siger Christian Waldstrøm og understreger, at man ved meget lidt om, hvorfor nogle får stress, mens andre ikke rammes. ”Man har forklaret stress ud fra noget mekanisk – nogle kan ikke tåle at blive bøjet, men knækker. Og man har forklaret det ud fra noget mere overordnet, for eksempel samarbejdsklimaet. Vi prøver at lægge os midtimellem og vil forsøge at forudsige, hvilke personer – i forhold til deres kommunika­ tionsmønstre, der er særligt udsatte for at udvikle stresssymptomer“.

Efter planen skal projektets resultater publiceres sidst på året. n ”Analyserer man kommunikationen og samarbejdet i en virksomhed, viser det sig ofte, at man kommunikerer langt mere, end man forestiller sig“, siger Christian Waldstrøm.

Forskning i stress Han peger på, at analysen skaber klarhed og derved kan være med til at få placeret et ansvar. ”Resultaterne vender ofte op og ned på tingene, så der for eksempel kommer fokus på, at ansvaret for videndelingen ikke ligger hos den enkelte medarbejder, som man har forestillet sig. Måske er der incitamentsstrukturer, der hæmmer, man

Finans marts 2012

37

globalt Finanssektoren bliver i øjeblikket styret af de helt forkerte mennesker. Ikke fordi de er idioter, men fordi det i tre årtier har været et succeskriterium at få forretningen til at vokse ved at påtage sig risici. “, Professor Peter Hahn, City University, i Financial Times

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

En detroniseret adelsmand Det sker ikke tit, men det skete i den forgangne måned. Den sidste dag i januar fik Frederik Anderson Goodwin besked på, at hans adling blev trukket tilbage.

Frederik Anderson Goodwin, i de senere år bedre kendt som Sir Fred Goodwin (nu bare Fred Goodwin), var den tidligere administrerende direktør for Bank of Scotland (RBS).

I den egenskab stod han i spidsen for bankens enorme – og halsbrækkende – ekspansion siden år 2000, blandt andet med opkøbet af den engelske konkurrent NatWest og hollandske ABN Amro. I 2004 blev han adlet for sine fortjenester i den finansielle sektor.

Men det var en ekspansion, der i 2008 nær kostede RBS livet med det største tab i engelsk virksomhedshistorie på 24 milliarder pund og med enorme omkostninger for de engelske skatteborgere, der stadig giver efterdønninger i den engelske økonomi. Sideløbende nægtede han at give afkald på sin 17 millioner pund store pension. Det førte til, at han på linje med Rumæniens tidligere diktator, Nicolae Ceausescu, og Zimbabwes diktator, Robert Mugabe, blev strøget af adelslisten.

38

Finans marts 2012

Citi i Kina

Fortsat dystre tider Det ser sort ud for verdens investeringsbanker.

De må notere sig dramatiske fald i indtjeningen i 2011, og det bliver ikke stort bedre i 2012 ifølge ugemagasinet The Economist. Også de ansatte går hårde tider i møde, hvis de overhovedet kan tælle sig blandt de ansatte længere.

The Economist citerer Credit Suisse for at forudse et fald i indtægterne fra at handle med obligationer, valuta og råvarer på 43 procent i Europa i 2011, og analytikere fra Citigroup forudser, at de vil falde yderligere 10 procent i 2012.

Rygmarvsreaktionen er at skære job bort. ­Allerede i oktober forudså CEBR, et makroøkonomisk konsulentbureau, at 27.000 job ville ­forsvinde i City i 2011, så antallet af ansatte i Londons finanskvarter kom tilbage på niveauet fra 1998, og en anden analytiker har regnet sammen, at de 16 største investeringsbanker har reduceret deres medarbejderstab med 26.600 globalt.

De, der er så heldige at beholde jobbet i London, må ifølge samme CEBR se deres bonusordninger beskåret med 38 procent i år – hermed er de på en tredjedel af det niveau, bonusserne havde før finanskrisen.

Citigroup er den første vestlige bank, der har fået lov til at udstede kreditkort i Kina i sit eget navn. Citi vandt for alvor fodfæste i Kina i januar, da koncernen fik tilladelse til at åbne for værdipapirhandel og generel licens til at drive investeringsbank i joint venture med det Shanghai-baserede Orient Securities, og nu altså en ny milepæl.

Markedet for kreditkort i Kina er vokset kolossalt i de senere år efter en langsom start på grund af manglende infrastruktur. I september var der udstedt 268 millioner kreditkort ifølge Financial Times. Det var fem gange niveauet i 2006. Citi vurderer, at vækstpotentialet er enormt, i takt med at flere og flere handlende accepterer kort.

Kortbaserede transaktioner voksede mere end 50 procent baseret på værdi i 2009 til 10,4 trillioner RMB (1,2 trillioner dollar).

Citi fik omkring 8 milliarder dollar i indtægter fra forretninger med privatkunder i Asien i 2011 – det er cirka en fjerdedel af alle koncernens ­privatkundegenererede indtægter. Den har 46 afdelinger i Kina.

USA mod Deutsche Bank Under den dramatiske overskrift hænger ugemagasinet Der Spiegel Deutsche Bank og specielt bankens formodentlig kommende administrerende direktør, Anshu Jain, grundigt til tørre Hvor vi måske i Europa har lullet os ind i en historie om, at krisen kom fra USA og amerikanske udbydere af subprimelån, tyder meget på, at den europæiske gigant Deutsche Bank har spillet en ganske betydelig rolle i subprimekrisen.

Der Spiegel afdækker hele den artige historie om den kulturrevolution, banken måtte igennem for at blive en af verdens største investeringsbanker.

I 1994 blev Deutsche Bank vejet og fundet for let til at varetage opgaven med den største privatiseringsbølge i efterkrigstidens Tyskland. Opgaven gik til Deutsche Banks fortrydelse til Goldman Sachs. Siden er Deutsche kommet efter det.

I 2007 var den blevet en af verdens største ­investeringsbanker og den tredjestørste udbyder af pakkede boliglån, kun overgået af ... ak, ja, Bear ­Stearns og Lehman Brothers. I den business havde den overhalet både Morgan Stanley, Merill Lynch, JPMorgan Chase og Goldman Sachs. Chefarkitekten var: Anshu Jain med schweizeren Josef Ackermann som godfather.

Netop de produkter er årsagen til, at den amerikanske stat nu har anklaget Deutsche Bank for på falsk grundlag at have sneget sig til amerikanske statsgarantier. Erstatningskrav: En milliard dollar. Og titlen på den amerikanske stats anklageskrift er netop: ”United States of America against Deutsche Bank”.

Den anklage er ikke den eneste. De amerikanske læreres pensionskasse anklager banken, metalarbejdernes fagforening og San Fransisco andelskasse melder sig i koret. Det amerikanske børstilsyn, SEC, undersøger komplekse værdipapirhandler, som banken skal have manipuleret til fordel for hedgefondmilliardæren John Paulson, og i april i år offentliggjorde senatet sin undersøgelse af årsagerne til finanskrisen, som eksplicit fremhævede Deutsche Banks og Goldman Sachs’ centrale roller i krisen.

Også den tidligere forretningsforbindelse med det fortryllende navn Loreley Financing har meldt sig på banen med et krav på 439 millioner dollar (bag det krav gemmer sig kravet fra den offentligt ejede KfW-bank, der måtte redde IKB, den tyske

i­ndustribank og grundlægger af Loreley, fra konkurs – indviklet historie, der kunne have overskriften ”Forbundsrepublikken Tyskland mod Deutsche Bank”).

Sidst men ikke mindst anklager græsrødder over hele USA banken for at lade huse forfalde og hele kvarterer forslumme efter at have sat de dårlige betalere på gaden.

Få var som Deutsche Bank viklet ind i det amerikanske boligmarked, finanskrisens ”Ground Zero“.

Det startede med opkøbet af New Yorker-storbanken Bankers Trust i 1998. Anshu Jain, af medierne kaldt finansverdenens George Clooney, blev to år efter gjort ansvarlig for Global Markets, hvor han skruer en maskine sammen af komplekse finans‑­ produkter baseret på det amerikanske boligmarked.

I starten med milliardgevinster som resultat, og ­efterhånden forretninger for 128 milliarder dollar.

Ifølge Der Spiegel bliver CDO’erne pakket, sendt og solgt som ved et samlebånd med toholdsskift.

Produkterne bliver proppet ned i halsen på ”CDOtosserne“, længe efter at banken selv har indset ­risikoen og er begyndt at forsikre sig – hos AIG. AIG, der, da hele markedet kollapser, må reddes af den amerikanske stat. Deutsche Bank bliver en af de banker, der profiterer mest af redningsaktionen. 12 milliarder dollar må USA hoste op med for at dække den tyske banks tab.

Ikke nogen køn historie, men Deutsche Bank er kommet forholdsvis godt gennem finanskrisen, økonomisk om end ikke moralsk, vurdere ugemagasinet.

Anshu Jain har forstået at handle hurtigt og resolut og tilpasse sig et meget foranderligt finans­ system. Men de forskellige sager kan blive en ­belastning – også økonomisk./ ET

Finans marts 2012

39

praktik i afrika

når arbejdet ikke betyder alt Et fem måneders praktikophold i Tanzanias finanscentrum i et mikrofinansieringsselskab og en danskinspireret bank gav Lars Krog og Morten Bækhøj Jørgensen et unikt indblik i den afrikanske kultur og mentalitet, de ikke ville have været foruden Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Halvanden time. Så længe ventede de to 23-årige finansbachelorer Lars Krog og Morten Bækhøj Jørgensen på at møde deres kontaktperson i Tanzanias finanscentrum og millionby Dar es Salaam. Da kontaktpersonen endelig dukkede op, var der ingen undskyldning eller beklagelse. Det var nærmere business as usual. For i Tanzania er ventetid en del af hverdagen. Som dansker med fuld fart fremad skal man lige vænne sig til Hakuna Mantata-mentaliteten, som er swahili for ingen bekymringer, ingen problemer. ”Det tanzaniske folk har et meget afslappet forhold til mødetid. Hvis du har aftalt et mødetidspunkt klokken 10.00, kan klokken nemt blive 11

eller 12, før mødet starter. Og når så kunden kommer, har denne ofte ikke taget penge med, eller så er der et andet problem. Det er bare noget, du må acceptere og så håbe på, at du ikke vænner dig alt for meget til det og begynder med det, når du kommer hjem“, siger 23-årige Morten Bækhøj ­Jørgensen.

Morten Bækhøj Jørgensen og Lars Krog var i fem måneders ulønnet praktik i et mikrofinansieringsselskab og en tanzanisk bank i Dar es Salaam fra august 2011 til januar 2012. De er begge glade for at have været blandt seks udvalgte finans­ bachelorer, som Erhvervsakademi Aarhus sendte på praktikophold i Tanzania under tonerne ”Afrika er

det nye Kina“. Med sig fik de et unikt og meget anderledes praktikophold, de ikke ville have været foruden.

Med gangstere på kundebesøg Ønsket om at opleve det sande Tanzania og bruge så meget tid ude hos kunderne som muligt fik ­Morten Bækhøj Jørgensen til fulde opfyldt i mikrofinansieringsselskabet Tujijenge. Hovedessensen i mikrofinansiering er overvågning af kunder. Banken udbyder både individuelle lån og gruppelån, hvor 15-30 tanzaniere går sammen om at låne et beløb, som gruppen i fællesskab hæfter for. Og det fungerer rigtig godt.

Billedet tv.

Niklas Møller Hansen og Morten Bækhøj Jørgensen omgivet af deres kolleger i afdelingen for individuelle udlån i mikrofinansierings­ selskabet Tujijenge.

Billedet th.

23-årige Morten Bækhøj Jørgensen til kundemøde med afdelingen for gruppelån i Tujijenge.

40

Finans marts 2012

”Vi blev meget positivt overrasket over mikro­ finansieringsselskabet, og hvordan det fungerer.

Dog er det stadigvæk lidt gammeldags, da meget af arbejdet foregår i hånden, hvilket også gør, at der ligger filer og mapper over kunder overalt“, siger Morten Bækhøj Jørgensen.

Morten var tilknyttet to udlånsafdelinger og havde typisk 3-4 kundebesøg i løbet af en dag.

Antallet af besøg afhang af, om besøget var et opfølgningsbesøg eller et besøg, hvor de bankansatte i samarbejde med et lokalt berygtet inkassofirma skulle inddrive værdier. Det sidstnævnte var en helt særlig oplevelse. ”Lederen af inkassofirmaet ligner lidt gangsterkarakteren Wesley Snipes dog med lidt siddende på maven. Wesley og hans folk er berygtede i byen.

Ikke fordi de er store og farlige at se på, for det er de ikke. Men mere fordi de til tider er respektløse

over for dem, de er ude ved. Hvis folk sidder og spiser, når de kommer, kan de finde på at tage noget af maden eller snuse rundt i fryseren. Men de kan også være høflige og bruge ventetiden på at hjælpe huspigen med at pille bønner eller noget lignende, så helt onde er de ikke. Men folk ved, at når de kommer, er det bare bedst at betale, og det gør de som regel også“, siger Morten Bækhøj Jørgensen.

Fælles for mikrofinansieringsselskabets kunder er, at de er fattige og ikke har kreditværdighed nok til at låne i de normale banker. Når de kommer til Tujijenge, får de fleste nye kunder et kursus i det lån, de er ved at optage. Flere af de nye kunder ved nemlig ikke, hvad det vil sige at have et lån og betale renter og overholde terminer.

Langt størstedelen af gruppelånemedlemmerne i Tujijenge er kvinder, mens kønsfordelingen er mere lige blandt de individuelle lånere. Ifølge Morten

skyldes den skæve kønsfordeling blandt gruppe­ lånerne, at mange mænd er flove over at låne penge foran kvinder.

Svært at blive erhvervskunde I de normale banker er kønsfordelingen blandt k­ underne mere jævn. Det fortæller finansbachelor Lars Krog, som sammen med en medstuderende har været i praktik i erhvervs- og kreditafdelingen i CRDB Banks hovedkvarter i Dar es Salaam. CRDB Bank (Corporate Rular Development Bank) blev grundlagt i 1996 af Danida efter dansk forbillede.

Banken er i dag en af Tanzanias største og samarbejder blandt andet med Danske Bank og Nordea.

Kreditvurderingen i CRDB Bank er ifølge Lars Krog en del skrappere end i danske banker.

Erhvervskunderne skal således stille op mod 200 procent af den forventede salgsværdi i sikkerhed.

Derudover bruger erhvervsafdelingen meget tid på at gennemgå virksomhedens officielle dokumenter og sikre sig, at de ikke er falske. Lars’ afrikanske kolleger i erhvervsafdelingen er meget veluddannede. De har ofte arbejdet i udenlandske banker og har som minimum en kandidatuddannelse.

Størrelsen på kontorerne i erhvervsafdelingen angiver, hvor langt oppe i hierarkiet de ansatte er.

Rollerne er klart definerede. Som finansbachelor fik Lars ikke lov til at deltage i kundemøderne. Det gjorde kun de højtstående bankansatte. Møderne foregår oftest på swahili. Dokumenthåndteringen er imidlertid engelsk. Til glæde for Lars, som fik et værdifuldt indblik i forretningsgangene omkring kredithåndteringen ved at studere do-­ kumenterne på de igangværende og afsluttede business cases.

Kolleger og konkurrenter Hierarkiet i afdelingen påvirkede ikke det kollegiale sammenhold. Kollegerne ville gerne diskutere de forskellige cases med de danske finansbachelorer og var meget hjælpsomme. Det var imidlertid ­sværere at lade hjælpen gå den anden vej. ”En dag tilbød jeg at hjælpe med at lave nøgletallene til en case, der ikke var lukket endnu. Det gik ikke så godt. Jeg kunne hurtigt fornemme på min kollega, at det skulle jeg ikke. Han kunne ikke håndtere at give en opgave fra sig, mens chefen så det.

Det var hans opgave, som han havde fået af chefen, og han havde styr på det“, siger Lars Krog.

➼ Finans marts 2012

41

praktik i afrika

➼

De tanzaniske bankansatte er meget grundige i deres bankarbejde, og det gør, at tingene tager lidt lang tid. Men bankerne har til gengæld også åbent om lørdagen, hvilket betyder, at de tanzaniske bankansatte generelt arbejder flere timer end danske bankansatte. Ifølge Lars er en arbejdsuge på 60 timer ikke ualmindelig. Arbejdet betyder dog ikke alt i Tanzania. Tværtimod. ”Tanzanierne vil kun arbejde til dagen og vejen. I Europa kan vi ikke få nok. Jeg hørte om en ­farmer, som var så glad for sine arbejdere, at han gav dem lønforhøjelse. Det resulterede i, at de holdt en ekstra fridag. Så de skal lige ville det for at blive det nye Kina. Potentialet er der, men der er lang vej igen“, siger Morten Bækhøj Jørgensen.

De to finansbachelorer er i dag tilbage på skolebænken i Aarhus. Og de skal ikke til Tanzania fore­løbig. De er mættet på oplevelser og har umiddelbart svært ved at se deres fremtid ligge i en afrikansk bank. Lars Krog vil dog ikke udelukke ­Tanzania, hvis der kommer et interessant jobtilbud i erhvervs- og investeringsbranchen. n

De to finansbachelorer Morten Bækhøj Jørgensen og Lars Krogs praktikophold i Tanzania gav dem en oplevelse for livet og et indblik i en meget anderledes kultur og mentalitet.

Korruption er en del af hverdagen Skandinaver og europæere er generelt vellidte i Tanzania. Men det betyder ikke, at du som dansker bliver behandlet som en indfødt. Hvide mennesker bliver helt naturligt forbundet med penge i Tanzania. Det fik de danske finansbachelorer at opleve ved flere lejligheder. Den mest ubehagelige var et røveri i det hus, hvor de boede i, hvor flere blev bagbundet og fik

42

Finans marts 2012

frataget alle deres ejendele. Røveriet resulterede i, at antallet af sikkerhedsvagter ved huset om natten steg fra en til tre.

Den 20 kilometer lange køretur i bil til og fra arbejde kunne også være en udfordring. Det tog nemt to timer at komme frem og tilbage på grund af dårlig infrastruktur samt diverse geder og får på vejene. Politiet var også en hin-

dring. De danske finans­bachelorer blev flere gange stoppet af politiet, som truede dem med at tage dem med på politistationen, hvis ikke de betalte en bøde på 30-100 kroner.

Selvom de ingen lovovertrædelse havde begået. De fandt dog senere ud af, at der var tale om en tom trussel. Da de en dag indvilgede i at følge med, lod politibetjenten dem slippe med 5 kroner. På de lokale

benzinstationer og barer skulle danskerne også være opmærksomme. ”De snyder for et godt ord, lige så snart de kan se, at du er hvid. På benzinstationen kunne de godt snyde os ved at lade som om, de fyldte benzin på. Det var det samme på en bar. Jeg betalte aldrig det samme for en øl”, fortæller Lars Krog. n

NY Master

NY MASTER I FINANCIAL MANAGEMENT Landets første Master i Financial Management med fokus på finansiel ledelse

NY

UDDANNELSE

En efter- og videreuddannelse målrettet ansatte, der arbejder med finansielle problemstillinger. Uddannelsen udbydes som en overbygning til en eksisterende HD- eller kandidatuddannelse og henvender sig derfor ikke kun til medarbejdere i finansielle virksomheder, men også til f.eks. økonomichefer, regnskabschefer, controllers, revisorer og advokater.

Master i Financial Management sætter de studerende i stand til at træffe finansielle beslutninger på højeste ledelsesniveau, ligesom de bliver i stand til at se og udnytte strategiske og ledelsesmæssige muligheder med henblik på at skabe innovative løsninger. Samtidig bliver de studerende en del af et solidt fagligt netværk, der giver mulighed for sparring, idéudveksling og stor personlig udvikling.

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen:

Tilmeld dig på www.financial-management-master.au.dk

KØBENHAVN AARHUS

6. marts 2012 7. marts 2012

Scan koden og skyd genvej til uddannelsens hjemmeside

Regulering

En sektor på skrump Regulering sætter nogle afgørende nye rammer for at drive finansiel virksomhed.

Læs her, hvordan seks eksperter, interessenter og aktører vurderer reguleringen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

R

eglerne er så mange og så forskelligartede, at ingen hævder, at de har det fulde overblik over konsekvenserne af reguleringen af den finansielle sektor.

Men sikkert er det, at især kapitalkravsdirektivet, der også går under det charmerende navn CRD IV (Capital Requirement Regulation and Directive IV), ændrer vilkårene ved at stille meget større krav til kapitalgrundlaget, kvaliteten af det og ­ til likviditeten. Selvom det ikke er vedtaget endnu, er det så tæt på at blive det, at bankerne allerede nu arbejder på at leve op til det i håb om at gøre sig lækre for investorerne. Det ­forventes at blive vedtaget inden udløbet af det danske EUformandskab, gældende fra 2013, men med en langsom indfasning, der slutter i 2019.

Perspektivet er bedre polstrede banker, der kan modstå rystelser og træk på likviditeten uden at gå i knæ. Men det betyder også, at produkterne bliver dyrere. Kunderne kommer til at betale mere. Omsætningen og forretningsomfanget vil falde. De største erhvervsvirksomheder vil ty til erhvervsobligationer i stedet for at gå til bankerne, når de skal finansiere sig. Bankerne vil få behov for færre medarbejdere.

Kun de juridiske afdelinger og complianceafdelinger (der kontrollerer, at virksomheden lever op til de økonomiske krav) vil vokse. Konsolideringen i sektoren vil tage til, fordi nogle banker får problemer med at indfri kravene. Det vil yderligere gå ud over antallet af ansatte i sektoren. Kort, om end ikke så godt for dem, der arbejder der: En sektor på skrump.

44

Finans marts 2012

Juristen: Et paradigmeskift Advokat Michael Camphausen fra LETT tøver ikke med at kalde det nye reguleringsregime for et paradigmeskift. Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om regulering af pengeinstitutter, og i sin undersøgelse af banklovgivningen siden den første sparekasselov fra 1880 finder han det påfaldende og meget overraskende, at finansiel stabilitet i samfundsøkonomisk perspektiv stort set aldrig har været nævnt som et motiv for at regulere bankernes virksomhed.

Det handlede om at beskytte indskyderne og sikre lige konkurrencevilkår for bankerne. Nu derimod er finansiel stabilitet blevet det ultimative hensyn. Endvidere hæfter han sig ved, at de nye krav til bankernes kapital med videre (CRD IV baseret på Basel 3) fra EU-Kommissionen indeholder både et direktiv og en forordning. Forordninger har ikke før været brugt på dette område. Konsekvensen af en forordning er, at den gælder direkte i det enkelte land. Den skal ikke først implementeres i dansk lovgivning.

Fokus er i dag med EU-Kommissionen som drivkraft ændret fra mikro til makro. Man opdagede, at de finansielle virksomheders gøren og laden havde stor effekt på samfundsøkonomien, og at det var vigtigt ikke at tabe hensynet til indskyderne af syne og især opprioritere hensynet til den finansielle stabilitet. ”Det betyder dog ikke, at ’den bæredygtige vækst’ har

➼

Finans marts 2012

45

Regulering

”Det er som et økologisk system, hvor du ikke kan overskue, hvilke arter der overlever, når nu sprænger en tunnel og bygger en dæmning“.

Jesper Berg, underdirektør i Nykredit

➼

overtaget hele dagsordenen. Man har ikke opgivet det finansielle indre marked. Jeg vil snarere kalde det en revitalisering af det indre finansielle marked, hvor politikerne fortsat har øje for balanceringen af hensyn. De ved, at den finansielle sektor ligger i top, når det gælder innovation. Bankerne har en helt central betydning for udviklingen af samfundet. Uden dem havde vi aldrig klaret udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til servicesamfund. Det er dem, der forvalter og distribuerer kapital, og de er som sådan en krumtap i udviklingen”, siger Michael Camphausen.

Og han bemærker samtidig, at der med de tusindvis af nye sider lovgivning vil blive masser af arbejde til jurister. ”Vi ser en helt ny udvikling inden for bankjuraen. Hvor den klassiske bankjura beskæftigede sig med forholdet mellem kunde og bank, sker der nu en hastig udvidelse mod at beskæftige sig med bankernes mere strukturelle forhold og med forholdet mellem banker, stat og tilsyn”.

Virksomheden: Som et økologisk system ”Det er den største ændring af rammebetingelserne for at drive finansiel virksomhed, vi har set siden 1930’erne. Det er voldsomt komplekst, det er stort, indviklet og svært fordøjeligt“, siger underdirektør i Nykredit Jesper Berg, der som chef med otte medarbejdere primært er sat til at forholde sig til reguleringen og dens konsekvenser for Nykredit. ”Der er meget få mennesker i Europa, der forstår det her til bunds. Hvad bliver konsekvenserne af de enkelte tiltag og ikke mindst samspillet mellem dem? Det er som et økologisk system, hvor du ikke kan overskue, hvilke arter der overlever, når du sprænger en tunnel og bygger en dæmning. Men der er ingen tvivl om, at den nye regulering får betydelig effekt“.

Han understreger dog også, at det er nødvendigt med

46

Finans marts 2012

mere og bedre kapital og internationale likviditetsregler. Men det er ingen gratis frokost. ”De øgede krav er implicit en øget skat, der giver stigende priser. Og vi ved, hvad der sker, når skatten på øl, sodavand og vin stiger. Danskerne kører syd for grænsen. Pengene finder andre veje. Omsætningen falder, og det vil have konsekvenser for beskæftigelsen“, siger Jesper Berg.

En af de helt store udfordringer for Jesper Berg og hans otte medarbejdere har været diskussionen af, om realkreditobligationer er lige så ”gode“ som statsobligationer, når bankerne skulle leve op til nye kvaliteter i kapitalkravene. Det danske realkreditsystem er stort set ukendt i udlandet, og langt hen ad vejen var man skeptisk over for noget, der ­lugtede så meget af boligmarked. Det har muligvis hjulpet lidt, at man efterfølgende også har måttet revidere synet på statsobligationer. ”Reguleringsdebatten startede i G20-regi, der tog udgangspunkt i verdens største finansielle virksomheder. Via EU skal det gøres til lovgivning, der passer til omkring 8.000 europæiske banker. Det er ikke let, og slet ikke for os, der er lidt skæve. Vi følte, at vi som Obelix var stærke, men ikke passede helt ind i Romerriget. Det danske finansielle system ville ikke hænge sammen, hvis realkreditobligationer ikke blev accepteret fuldt ud som likviditet. For Nykredit var det knald eller fald for Nykredits forretningsstrategi med ønske om at blive bank“, siger Jesper Berg.

Det ser dog nu ud til, at problemet er løst. Danmark får populært sagt mulighed for at bevise, at realkreditobligationer er sikre papirer, i en observationsperiode frem til 2015. Bliver systemet ved med at være stabilt, vil det få lov til at køre videre med minimal indblanding fra EU. Øgede kapitalkrav kommer til at koste. Om de negative effekter på bruttonationalproduktet overgår, at den større stabilitet vil give færre kriser, vil Jesper Berg ikke spå om.

”Effekterne vil nok være meget situationsafhængige. Hvis stemningen bliver ved med at være sur, aktiemarkedet negativt og tilliden lille, det vil sige ingen kapitaludvidelser og ingen funding, vil det være svært at komme uden om at reducere balancen. Lige nu mangler de største europæiske banker 500 milliarder euro i kernekapital og 3-4.000 milliarder euro i ­funding”.

Og Jesper Berg refererer konsulentbureauet McKinsey for et gæt på, at man må indstille sig på, at egenkapitalforrent­ ningen kommer til at ligge et godt stykke under de 15 procent, som Nordeas Christian Clausen nu har gjort til det magiske tal i sektoren. 10 procent vil være et mere realistisk bud.

Finansrådet: Timingen kunne være bedre ”Banen er lavet radikalt om, og ny regulering har dømt nogle forretningsmodeller ude – som for eksempel at funde sig i pengemarkedet og låne ud til developere. Det har langt hen ad vejen været godt og nødvendigt“, siger underdirektør ­Søren Gade, Finansrådet.

Også han fremhæver CRD IV som det store dyr i åbenbaringen, som med dets stramninger af kapitalkrav og nye likviditetsregler vil fordyre bankvirksomhed. ”Der er dog flere andre ting i pipelinen, som vi venter spændt på, og som kan have store konsekvenser. Det er ­revisionen af MiFID-direktivet fra 2007, der regulerer værdipapirområdet, og EMIR (European Market Infrastructure Regulation), der lægger op til en strammere regulering af derivathandelen som renteswaps og terminsaftaler, de såkaldte OTC-derivatforretninger”.

Og så er der hele opstramningen fra Finanstilsynets side, som er den danske vinkel på regulering. ”Reguleringen koster branchen penge. Men det er svært at gætte på omfanget. Vi kan bare se, at det kostede den danske finansielle sektor trecifrede millionbeløb at implementere MiFID i 2007. De interne kontrolprocedurer er strammet væsentligt op. Der er rustet op i juridiske afdelinger og i ­complianceafdelinger. Der er mange flere krav allerede nu, og der kommer flere“, siger Søren Gade.

Men det er også vigtigt for ham at undresteg, at den finansielle sektor bakker op om det meste af den nye internationale regulering. Blot kunne timingen være bedre, så finansmarkederne ikke forstærkede en recession, men arbejdede mod den.

Og Søren Gade er ikke tilfreds med, at Finanstilsynet oven i internationale stramninger følger op med yderligere stramninger for nationale pengeinstitutter, som for eksempel nye nedskrivningsregler, risikomærkning af investeringer og offentliggørelse af individuelle solvensbehov. ”Det er en utilfredsstillende situation. Der bør være en

accept og erkendelse af, at vi har et indre marked med fælles betingelser“, siger Søren Gade. At kravene vil speede konsolideringen op, synes Søren Gade ikke at være i tvivl om. ”Der vil være plads til både store og små pengeinstitutter, for de mindre har været gode til at løse problemerne i fællesskab i datacentralerne, men det er da klart, at der bliver mange krav at leve op til. Et andet væsentligt spørgsmål er, om vi i Europa vil se en udvikling mod, at kreditgivningen til de store virksomheder flytter fra banker til erhvervslivet, idet de vælger at finansiere sig med erhvervsobligationer“.

I USA kommer over 70 procent af kreditten til virksom­ hederne fra andre kilder end bankerne. I Europa er det indtil videre omvendt, men flere forventer, at vi vil nærme os den amerikanske model.

Finanstilsynet: Nyt fokus på holdbarhed Finanstilsynet har som få institutioner været udskældt og undersøgt i krisens kølvand. Udviste tilsynet rettidig omhu?

Og kunne tilsynet have gjort mere for at forhindre konkrete sammenbrud som Roskilde Bank og Amagerbanken? ”Før 2008 arbejdede vi ud fra en teori om, at sektoren var bedst til at vurdere risici, men så kom krisen som en tsunami og rev tæppet væk under den antagelse. Så hvor vi før i høj grad havde fokus på, om ting var lovlige, har vi nu meget mere fokus på, om forretningsmodellerne er holdbare, eller om der bliver taget for store risici“, siger direktør for Finanstilsynet Ulrik Nødgaard.

Det har blandt andet udmøntet sig i tilsynsdiamanten, en model, som sætter tilsynet i system, og som opererer med grænseværdier for store engagementer, udlånsvækst, ejendomseksponering, funding og likviditetsoverdækning.

En anden markant ændring i Finanstilsynets virke er en øget offentlighed omkring inspektionsrapporter og principielle afgørelser i tilsynet, hvor det danske finanstilsyn er gået længere end andre tilsyn i Europa. ”Det var et stort skridt for os, for finansielle virksomheder er følsomme, hvis de rammes på tilliden, og vi skulle jo nødigt forårsage ustabilitet på den konto. På den anden side ville det jo kun have været rimeligt, hvis kunder og aktionærer i for eksempel Roskilde Bank havde vist besked. Vi var selv spændte på, om det fungerede i praksis, men vi er rigtig godt tilfredse.

Offentlighed virker disciplinerende og skaber tiltrængt gennemsigtighed, og vi har været forskånet for tilfælde, hvor udviklingen er løbet os af hænde“, siger Ulrik Nødgaard.

Der er også kommet en helt anden kultur om ledelser og Finanstilsynets mulighed for at afsætte dem, hvis de ikke ­vurderes egnede eller hæderlige (fit & proper). ”Det virker stærkt, når vi tilkendegiver, at en person efter

Finans marts 2012

➼ 47

Regulering

➼

vores mening ikke bør sidde i ledelsen, og det er sket 10-12 gange, siden bestemmelserne blev indført i slutningen af 2010“, siger Ulrik Nødgaard.

Endelig er der etableret et europæisk tilsyn, EBA (The European Banking Authority) i starten af 2011, hvor de tid­ ligere uforpligtende konsultationer mellem tilsynene er erstattet af egentlig lovgivning. Det er blandt andet EBA, der står for de årlige stresstest af Europas største banker. ”Jeg er overbevist om, at det kommer til at betyde mere og mere. Tendensen går mod, at det europæiske tilsyn fastlægger regler, som de nationale tilsyn skal efterleve, og omfanget af nye regler, EBA skal fastsætte, er enormt“, siger Ulrik Nødgaard.

Til kritikken af, at Finanstilsynet på områder er gået længere end umiddelbart krævet i europæisk sammenhæng, ­svarer Ulrik Nødgaard, at der var en tendens til, at ”det indre marked“ blev en dogmatik, der kørte alle andre hensyn over, og at Finanstilsynets krav er sunde krav, der ikke har forhindret udenlandske pengeinstitutter i at komme ind i landet.

Professoren: Vi er kommet langt ”Jeg tror faktisk, at vi med CRD IV (Capital Requirement ­Regulation and Directive IV) er kommet rigtigt langt. Det er fornuftige ting. Helt overordnet skal der være en større egenkapital, fordi det er den, der er en buffer, når man taber penge, og likviditeten skal være der, da vi har lært, at likviditet har overraskende stor betydning for det at drive bank“, siger professor Jesper Rangvid, CBS, der nu er sat i spidsen for det udvalg, der inden udgangen af 2012 skal analysere årsagerne til krisen og vurdere effekten af de opstramninger, der er foretaget. ”For nogle pengeinstitutter er der tale om en tredobling af

48

Finans marts 2012

egenkapitalen, for andre en fire- til fem-dobling. Det er en meget stor øgning, og for nogle vil der være problemer med at nå derop“.

Jesper Rangvid tager diskussionen om, hvorvidt opstramningerne sker på det rigtige tidspunkt, meget alvorligt. ”I en overgangsfase vil vi se banker i Danmark og Europa skære ned på udlånene for at opfylde kapitalkravene, og det er selvfølgelig uheldigt, for det skubber den forkerte vej. Men når bestemmelserne er fuldt implementeret i 2019, er det et bedre banksystem, vi ender ud med“.

Jesper Rangvid vurderer især, at vi er godt på vej med en regulering, der skal forebygge fremtidige kriser, når der også kommer bestemmelser om, hvordan man håndterer ­nødlidende systemisk vigtige banker, altså banker, der er så store, at det kan true et helt lands økonomi, hvis de krakker.

Det betyder ikke, at man kan regulere sig fra kriser. ”Gennem hele historien har der været økonomiske sammenbrud, og vi har ikke set det sidste. Men det betyder ikke, at man ikke skal forsøge at modgå dem og sørge for, at boblerne bliver mindre, for så bliver kriserne det også“.

Finansforbundet: Der lyttes til os Finansforbundet har været meget aktivt i hele regulerings­ debatten, både nationalt og i europæisk sammenhæng. Ifølge Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, har det været en helt ny og meget inspirerende bane at spille på. ”Først og fremmest er det jo forhold, der påvirker sektorens livsvilkår og dermed vores medlemmers arbejdsvilkår. Så jeg mener, at det er en udfordring, Finansforbundet skal tage op. Og så har det været en speciel situation, at sektoren har været så usynlig i reguleringsdebatten, fordi den har været så udskældt. Derfor var det endnu mere oplagt, at vi tog teten“.

Selvom indsatsen har krævet store ressourcer, er det ikke en satsning, Michael Budolfsen har fortrudt. ”Det har da været fantastisk at opleve, at der blev lyttet til os. Det viser, at hvis man kommer med en solid faglig indsigt, med kompetencerne i orden og med styr på facts, så kan man få indflydelse. Og så har det da også hjulpet med de internationale samarbejdsrelationer, vi har i både NFU (Nordic Financial Unions) og UNI (UNI Global Union), som giver kraft, når man er høringspart i forhold til EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet“.

Særlige indsatsområder den seneste tid har været at kæmpe for det danske realkreditsystem i forbindelse med CRD IV og for en whistleblower-ordning.

Hvis ikke de danske realkreditobligationer kunne få lov til at tælle med på linje med statsobligationer, når kapitalgrundlag og likvider skulle gøres op, ville det gå hårdt ud over det danske finansielle system, over de danske boligejere, sætte den danske økonomi under pres og i sidste ende også gå ud over beskæftigelsen i sektoren.

Indførelsen af en whistleblower-ordning, hvor det skal være muligt anonymt at melde ind til en myndighed, hvis der foregår uregelmæssigheder i et pengeinstitut, er en stor sejr for forbundet (se artiklen på side 12).

Men der er mere at kæmpe for. Aktuelt er Michael Budolfsen optaget af de kommende bestemmelser om Corporate Governance, der blandt andet skal sikre, at der er kompetencer og diversitet til stede i bestyrelserne. ”Det er utrolig vigtigt, at alle bestyrelser i sektoren arbejder

”Det har da været fantastisk at opleve, at der blev lyttet til os.

Det viser, at hvis man kommer med en solid faglig indsigt, med kompetencerne i orden og med styr på facts, så kan man få indflydelse“.

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

med kompetenceniveau – men også forskellighed, så de enkelte bestyrelsesmedlemmer ikke ligner hinanden for meget. Hvert enkelt medlem skal være klar over, hvad det er, han eller hun kan bidrage med til bestyrelsen. Bestyrelserne skal vide, hvad det er for en butik, der drives, og hvilke behov banken har“.

Også de nye kapitalkrav i CRD IV optager næstformanden. ”På den ene siden er det jo svært at argumentere mod, at det er meget godt med højere kapitalkrav, men hvis man kigger på de pengeinstitutter, der er gået ned i Danmark, er de primært gået ned på grund af en elendig kreditpolitik. Mere kapital alene havde ikke løst deres problemer“, siger Michael Budolfsen, der sidder i Steering Group i UNI Europa Finance og i Management Board i NFU. n

Vigtig

regulering

CRD IV (Capital Requirement Regulation and Directive IV): Væsentligst om kapitalkrav og likviditet. › Forventes vedtaget inden udgangen af det danske EU-formandskab den 30. juni 2012.

SIFI-regulering: Øgede krav til store systemisk vigtige finansielle institutioner, de såkaldte SIFI’er, herunder ›

øgede krav til kapital, tilsyn med videre. Det arbejde foregår både internationalt i BIS (Bank for international Settlements) og i Danmark, og det forventes, at der fremsættes forslag inden udgangen af i år.

Ny tilsynsstruktur i EU: Regler for øget samarbejde og udstedelse af regler i EU (gennemført i 2011). › Revision af MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive), der regulerer værdipapirmarkedet. › Et forslag blev offentliggjort i oktober 2011.

Finans marts 2012

49

F OKUS

Stil Skarpt på din udvikling Finansforbundet FOkuS er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Finansforbundet FOkuS er derfor din indgang til uddannelsesog arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor – uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder. i Finansforbundet FOkuS finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. Bliv inspireret i kalenderen overfor og hold dig løbende opdateret på nogle af de mange andre tilbud på finansforbundet.dk/fokus

i de kOmmende måneder kan du Blandt meget andet tilmelde dig:

Bliv en bedre forhandler og få mere ud af din MUS og lønsamtale Silkeborg 6. marts og Odense 17. april + den 24. april 2012 særligt for it-medarbejdere

iPad/iPhone Supporter København 13. marts og Aarhus 14. marts 2012 Styrk din personlige gennemslagskraft København 14. marts og Koldingfjord 12. september 2012

særligt for ledere

Temadag for ledere: Ny som leder i Finanssektoren Børkop 21. marts og København 30. april 2012 Undgå stress og opnå kvalitet og fokus i din hverdag Kobæk Strand 23. - 25. marts 2012 Slap af og nå det hele Silkeborg 24. - 25. marts 2012 Præsentationer der fænger Silkeborg 28. marts 2012 Personlig effektivitet og tidsstyring København 11. april 2012

særligt for ledere

Temadage for ledere: Ledelse med overskud Århus 11. april og København 17. april 2012

særligt for ledere

Lederkonference: Strategisk ledelse i øjenhøjde København 8. maj 2012 Finans-sommeruniversitet: Matematisk modellering inden for finansiering Frederiksberg 13.-17. august 2012 Finans-sommeruniversitet: Machine learning, pattern recognition og datamining Frederiksberg 13.-17. august 2012

særligt for unge

Hurtiglæsning Kolding 16. april 2012 København 18. april 2012 Aalborg 23. april 2012 Aarhus 30. april 2012

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Klap i numsen og hænder på låret Af Lars Dahl Gulman, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

De rigtig vittige blandt os ynder nogle gange at udtale, at ”sexchikane er et personalegode, når man er over 40 år“ – ofte efterfulgt af latterbrøl og indforståede ansigtsudtryk. Til det kan man sige, at så længe begge de involverede er enige om dét, ja, så er det vel o.k. Udfordringen opstår, hvis den ene part ikke opfatter seksuelle tilnærmelser af forskellig art som noget rart og positivt.

Sexchikane defineres i ligebehandlingsloven som ”enhver uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed“.

En arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for sexchikane, hvis han selv udøver chikanen, men også, hvis en af hans ansatte udøver chikane mod en kollega. Det følger nemlig af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

En ansat, der krænker en kollega, kan ikke gøres ansvarlig for overtrædelse af ligebehandlingsloven, men kan gøres erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven. Hvis et offer for sexchikane fører en sag mod sin arbejdsgiver og chikanøren og vinder, er erstatningen ofte skuffende lav, da der typisk kun er tale om erstatning på op mod 25.000 kroner.

Der er meget få sager om sexchikane inden for vores sektor, og det samme billede tegner sig for arbejdsmarkedet generelt. Det kan man vælge at

52

Finans marts 2012

tolke positivt, men sandheden er måske, at der foregår ting og sager, som ikke ser dagens lys.

Langt hovedparten af de sexchikanesager, der kommer frem, drejer sig om mænd, der chikanerer kvinder. Det betyder ikke, at sexchikanøren ikke kan være en kvinde, men det er bestemt ikke det typiske scenarie. I en enkelt sag blev der taget stilling til, om sexchikane mellem to mandlige ansatte kan være i strid med ligebehandlingsloven. Det var tilfældet, og der kan altså dermed være tale om sexchikanesager i alle tænkelige konstellationer.

Som nævnt er det dog traditionelt mænd, der chikanerer kvinder. Undersøgelser viser, at situationen ofte er, at en mand udnytter sin autoritet og magt over for en (ofte yngre) kvindelig kollega, som står i et underordnelsesforhold til manden. Det kan for eksempel være en mentor, der overdriver sin pligt til at hjælpe og guide en ung nyansat trainee.

Den unge trainee tør måske ikke sige fra over for manden og fortælle andre om sine oplevelser af frygt for at miste sit arbejde.

Frygten for at råbe op og sige fra kan måske også bunde i, at offeret synes, det er pinligt, at hun ikke selv kan sætte en stopper for chikanen, at hun er usikker på, om hun mon selv kan have medvirket til chikanen, eller at hun er bange for, at andre ikke mener, at der er tale om chikane.

Især det sidste kan være en svær hurdle at komme over, for det er jo en subjektiv afvejning, der

skal til. Hvornår er en bemærkning eller berøring over grænsen? Er der forskel på situationerne?

Det korte svar er; ja! Der kan godt være forskel på, hvordan man kan opfatte en situation, og det kan være afhængigt af miljøet på den pågældende arbejdsplads.

Lidt karikeret kan man sige, at man må acceptere et friskere sprog, sjoflere vittigheder og side 9-piger, hvis man arbejder på et mekanikerværksted, mens det samme ikke vil være tilfældet, hvis man arbejder på et nobelt advokatkontor eller i en bank. Når det er sagt, er der selvfølgelig også grænser for acceptabel adfærd på diverse værksteder og lignende, men den normale tone og omgangsform på den konkrete arbejdsplads vil kunne tillægges vægt i vurderingen af, om en adfærd kan karakte­ riseres som sexchikane.

Sexchikane kan både være verbal og fysisk. Seksuelle bemærkninger går oftest på udseendet, påklædningen eller personligheden. Eksempler fra det virkelige liv er kommentarer som, ”Har du fået skaft i weekenden?“ eller ”Du kan da ikke komme gennem den dør med de patter“.

De fysiske krænkelser kan for eksempel være klap i numsen, berøringer af bryst eller alt for nær kropskontakt.

I en sag fra 2009 var der tale om både verbale og fysiske krænkelser af en klinikassistent ansat hos en tandlæge. Tandlægen havde i flere tilfælde sagt til

”Lidt karikeret kan man sige, at man må accep-

tere et friskere sprog, sjoflere vittigheder og side 9-piger, hvis man arbejder på et mekanikerværksted,

?

mens det samme ikke vil være tilfældet, hvis man arbejder på et nobelt advokatkontor eller i en bank“ ? Opsagt før første arbejdsdag Jeg var til jobsamtale og blev efterfølgende ringet op og blev tilbudt et job. Dette tilbud tog jeg imod og fik den besked, at ansættelseskontrakten ville blive sendt med posten.

Jeg fik i mellemtiden en velkomst e-mail, og en besked fra mine nye kollegaer om, at de glædede sig til at se mig. Jeg modtog dog aldrig ansættelseskontrakten, hvorfor jeg ringede til arbejdsgiver og fik den besked, at de alligevel ikke havde et job til mig. Kan arbejdsgiveren gøre dette?

Med venlig hilsen Jan Hedegaard

klinikassistenten, at hun havde en dejlig krop og pæne lår og bryster. Han havde også spurgt, om hun fik den sex, hun skulle have.

Når de arbejdede med patienter, lagde han nogle gange sin hånd på hendes lår. Når hun skulle lyse på en plastfyldning og derfor stod ved siden af tandlægen, lænede han sit hoved mod hendes bryst. Endelig havde han flere gange klappet hende bagi.

Landsretten slog fast, at der ikke kunne være tvivl om, at klinikassistenten havde modsat sig tilnærmelserne, og at det måtte anses for bevist, at der var tale om sexchikane. Klinikassistenten fik en usædvanlig høj godtgørelse på 40.000 kroner.

Hvad skal man gøre, hvis man føler sig udsat for sexchikane?

• Sig fra!

Det er vigtigt, at man meddeler, at man ikke

ønsker den adfærd, man udsættes for – i meget klare og utvetydige toner. Gør man ikke det, risikerer man at den anden part påstår, at det var noget, man var enige om.

• Skaf beviser.

Sørg for, at nogen overhører/ser den uønskede adfærd og måske endda også, når man siger fra.

Hvis man får e-mails/sms’er/billeder og lignende fra chikanøren, skal de gemmes. Det kan være slagkraftige beviser i en eventuel senere sag.

• Få hjælp.

Det kan være meget svært at håndtere en sag om sexchikane alene. Dels kan man have behov for juridisk rådgivning, men måske også psykologhjælp. Som medlem kan man altid kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for at få den nødvendige hjælp

Svar Som jeg læser dit spørgsmål, har I en aftale om et ansættelsesforhold, hvorfor begge parter forpligter sig. Arbejdstager forpligter sig til faktisk at tiltræde og arbejdsgiver ­forpligter sig til at modtage arbejdsydelsen.

Da du har fået en velkomst e-mail er der ikke tvivl om, at du rent faktisk blev tilbudt en ansættelse.

Hvis arbejdsgiver fortryder indgåelsen af aftalen, må han opsige dig med det opsigelsesvarsel der er aftalt. Det er vanskeligt at udlede, hvad der er aftalt, da du aldrig nåede at skrive under på en kontrakt.

Det sædvanlige er, at der aftales en prøvetid, hvor der er et gensidigt varsel på 14 dage. Dette betyder, at arbejdsgiver skal betale løn i opsigelsesperioden, svarende til 14 dage.

Såfremt dette er aftalt, vil du være berettiget til 14 dages løn.

Du bedes gøre arbejdsgiver opmærksom på dette. Du er velkommen til at kontakte Team Rådgivning, såfremt arbejdsgiver afviser dit krav.

Venlig hilsen Nimra Khilji, juridisk konsulent

Finans marts 2012

53

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Forårsmøde Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense. Vi starter med kaffe og kringle. Derefter medlemsmøde med valg til udvalget. Cirka kl. 10.45 får vi besøg af den 40-årige journalist, forfatter og nu chefredaktør på Fyns Amts Avis Troels Mylenberg. Vi glæder os til et underholdende foredrag. Derefter serveres en dejlig middag med et glas vin/øl/vand.

Tid: Onsdag den 28. marts kl. 9.45.

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere (fælles bopæl) 275 kr.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376-5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Onsdag den 21. marts.

Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 2211 7825, georg@sydfynsmail.dk.

Bemærkninger: Arrangementer 2012: 30. maj – Bustur – Sønderjylland.

5. september – Rytterkongen Chr. d. 10. – Fangel Kro. 23. november – Julefrokost (bemærk den ændrede dato).

Yderligere oplysning om arrangementerne samt tilmelding i senere numre af Finans.

Foredrag i Restaurant Brøndby Vi mødes til foredrag med tidligere chefkriminalinspektør og operativ chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen.

Tid: 15. marts kl. 10.30.

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby (bus 500 S lige til døren samt gode parkeringsforhold).Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby (bus 500 S lige til døren samt gode parkeringsforhold).

Pris: Gratis – tilmelding nødvendig og bindende

– oplys venligst medlemsnummer.

Tilmeldingsfrist: 9. marts.

Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: estherha@hotmail.dk.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Foredrag om Jens Lyns eventyr Foredrag med journalist og forfatter Jan Svendsen fra Brande.

Emnet er “Jens Lyns eventyr”, brunskulsarbejderen og eneboeren.

Tid: 21. marts kl. 14.

Sted: Westergaards Hotel, Bredgade 12, 6920 Videbæk. Der serveres sandwich samt kaffe/te.

Pris: Medlemmer gratis, ledsagere 125 kroner.

Kontonr.: 9585-6446871151. Betales ved tilmelding.

Ingen refusion ved afbud.

Tilmeldingsfrist: 15. marts.

Tilmelding til: Bodil Schjelde, tlf.: 97 19 15 34, mobil 25 52 55 34, e-mail: bsc@energimail.dk. Telefontilmelding mellem kl. 9-10, dog helst via mail.

Bemærkninger: Øvrige arrangementer i 2012: Onsdag den 30. maj: Søby Brunkulslejer (kør selv).

Tirsdag den 14. august: Sommerudflugt til Livø (kør selv).

Torsdag den 22. november: Julefrokost.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Besøg på AroS Aarhus Kunstmuseum Rundvisning til emneudvalgte værker samt afsluttende introduktion til Your Rainbow Panorama på taget af museet. Derefter kaffe og te med kagebuffet i Musikhuset ca. kl. 16.00.

Tid: 28. marts kl. 14.

Sted: ARoS, ARoS Alle 2, 8000 Århus C. Pris: Gratis.

Tilmeldingsfrist: 12. marts.

Tilmelding til: Kurt Bjerre, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Midtjylland – Ringkøbing Foredrag om Jens Lyns eventyr, 21. marts

Seniorgruppen Region Midtjylland – Århus Besøg på AroS Aarhus Kunstmuseum, 28. marts

Seniorgruppe Region Hovedstaden Foredrag i Restaurant Brøndby, 15. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans marts 2012

Antal deltagere:

Stiger på i:

GENERALFORSAMLING I kredsene

Generalforsamling i Danske Kreds

Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling onsdag den 23. maj 2012 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil være kaffe/te fra klokken 8.30. Generalforsamlingen begynder kl. 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling jævnfør vedtægternes punkt 4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Danske Kreds’ vedtægter er områdetillidsmanden ansvarlig for, at der foretages valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2012. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen. Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sig jævnfør punktet Tilmelding.

Arbejdsledige medlemmer I vedtægternes punkt 4.4 forklares det: "Af og blandt de tilmeldte og fremmødte arbejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delegeret per 20 ledige per 1. marts”. Arbejdsledige medlemmer tilmelder sig som alle andre medlemmer jævnfør punktet Tilmelding. Bekræftelsesbrevet til arbejdsledige medlemmer vil indeholde praktiske oplysninger om valg af delegerede for ledige medlemmer, der foregår ½ time før generalforsamlingens start.

Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jævnfør vedtægternes punkt 3.2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. Pensionister og efterlønsmodtagere tilmelder sig som alle andre medlemmer jævnfør punktet Tilmelding.

Tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra onsdag den 14. marts 2012 på Danske Kreds’ hjemmeside (www.danskekreds.dk/Generalforsamling 2012). Vær opmærksom på, at der skal bruges NemID i forbindelse med tilmeldingen. Tilmelding skal ske senest onsdag den 25. april 2012.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil i løbet af uge 19 2012 få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes per mail til konstitueret formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen jævnfør vedtægternes pkt.

4.2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag

den 25. april 2012. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter onsdag den 25. april 2012, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Opstilling af kandidater Opstilling af kandidater til formand, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes indsendes per mail til konstitueret formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds, (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen jævnfør vedtægternes punkt 4.13 og skal således være modtaget senest onsdag den 25. april 2012.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra onsdag den 9. maj 2012.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse: Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup.

Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15, mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds Generalforsamling NYKREDS

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 12. maj 2012 klokken 9.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

I henhold til vedtægterne kan der blandt de per 1. januar 2012 ledige og hvilende medlemmer vælges 5 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest den 16. marts 2012. Såfremt der indkommer flere end 5 forslag til delegerede, vil NYKREDS foranledige afholdt valg.

Dagsordenen for generalforsamlingen ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

pleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af februar. Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi brev til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret.

Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle fremmødte ledige.

Dagsorden ifølge Kreds Østs vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 23. marts 2012.

Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på vores hjemmeside: • Endelig dagsorden • Indkomne forslag • Det reviderede regnskab • Kandidater til valgene.

Efter generalforsamlingen byder vi på middag. Underholdning efter middagen bliver en cocktail bestående af en times livemusik med henholdsvis Lis Sørensen og Peter AG. Vi forventer at slutte aftenen senest klokken 24.00.

Generalforsamling i Kreds Øst

Kreds Øst indkalder dig til ordinær generalforsamling fredag den 20. april 2012 klokken 17.30 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Delegerede og stemmeret Det er kun delegerede, som har stemmeret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og sup-

Tilmelding Du tilmelder dig på Kredsens hjemmeside www.kredsoest. dk. Bemærk: I år skal ALLE medlemmer og delegerede selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 18. marts 2012.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Linda Kabels, telefon 32 66 13 81, eller Jette Petersen, telefon 32 66 14 34.

Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen

Finans marts 2012

55

Finansjob

Finansansatte går længere i skole

Støv dit cv af Hvornår har du sidst opdateret dit cv? Hvis dit cv står og samler støv i en skrivebordsskuffe eller på en gammel diskette, så er det tid til at få det opdateret. Dit cv er din vandrejournal på arbejdsmarkedet, som i disse dage er mere usikkert end tidligere. Så kom hellere i gang nu end i morgen. Det er rådet fra Finansforbundets uddannelseskonsulent, Søren Petersen.

Han oplever tit, at cv’et bliver nedprioriteret hos finans­ ansatte, der tror, de sidder i en tryg ansættelse. Og det er synd. Ikke mindst fordi et opdateret cv er en god forbere-

delse til MUS- og lønsamtaler. Med et opdateret cv i ­hånden er du godt klædt på til at diskutere kompetencer, og hvad du er værd.

Er du lidt rusten udi cv-skrivningen, kan du søge inspiration på www.minkompetencemappe.dk. Her kan du dyrke detaljerne og bygge dit cv op, så det altid er aktuelt og klar til at blive sendt af sted. LinkedIn.com er en anden online-cv-portal, hvor du online kan dele dit cv med dit netværk. /BV

Sindslidende skjuler sygdom på jobbet Et flertal af danskerne mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom, og derfor har hver femte også løjet om årsagen til deres sygefravær, hvis det egentlig har bundet i en sindslidelse. Det viser tal fra Psykiatrifonden.

Danskerne lyver om deres psykiske lidelser, fordi der stadig er fordomme og tabuer på området, og det vil Psykiatrifonden derfor prøve at komme til livs med den aktuelle kampagne ”En af os”.

56

Finans marts 2012

I 2010 havde 36 procent af de ansatte i finanssektoren en videregående uddannelse, hvilket er markant flere end tidligere. FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) skriver på sin hjemmeside, at andelen blot var 12 procent i 1993. Oplysningerne er baseret på officielle uddannelsesregistre fra Danmarks Statistik. Stigningen i medarbejdernes uddannelsesniveau er et udtryk for, at en større del af de nyansatte i dag har en videregående uddannelse, og at flere end tidligere efter- og videreuddanner sig.

2012 bliver et arbejdsår Finanskrisen er lig med fyringer og arbejdsløshed, og det betyder, at de tilbageværende skal arbejde endnu hårdere. Det er i hvert fald, hvad fire ud af ti danskere frygter, viser en ­undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for avisen.dk.

Knap halvdelen tror, at arbejdspresset vil være det samme, men det tror Marianne Levinsen, forskningschef ved Center for Fremtidsforskning, ikke på. ”Skærpet konkurrence og øget fokus på omkostninger og produktivitet gør alt sammen, at mange kommer til at løbe hurtigere“, siger hun til avisen.dk.

i sommerferien Finansforbundets nyeste medlemstilbud er, at du kan tage på sommeruniversitet og dygtiggøre dig fagligt.

Det er lykkedes forbundet at reservere ti pladser på to kurser, som Københavns Universitet udbyder til august, og som medlem af Finansforbundet får du en fordelagtig rabat på prisen.

Kurserne henvender sig til it-specialister og økonomer, der vil opdatere deres akademiske kompetencer. Der vil være et kursus i matematisk modellering inden for finansiering, hvor grundprincipper og teknikker for arbitragefri prisfastsættelser vil blive gennemgået.

For de garvede it-professionelle er der mulighed for at opdatere deres viden med kurset

Machine Learning, pattern recognition and data mining. Dette kursus foregår udelukkende på engelsk og koncentrerer sig om, hvordan man udvikler software, der kan analysere komplekse datamængder.

Der kan maksimalt deltage 10 medlemmer til den reducerede pris, så det er efter først til mølle-princippet.

Tid og sted: 13.-17. august 2012, Københavns Universitet.

Pris for medlemmer: 7.500 kroner.

Pris for ikke-medlemmer: 23.125 kroner.

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Tag på universitet

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

/MM Læs mere på Finansforbundet.dk/fokus

Frivillige bankfolk søges I lighed med blandt andre Finansrådet og KFUM’s Sociale Arbejde og Kristeligt Studenter Settlement har Forbrugerrådet også et projekt med gratis gældsrådgivning til socialt udsatte. Førstnævnte ­projekt var omtalt i Finans’ februarnummer på side 44-45. Forbrugerrådet søger også bankrådgivere – måske nogle, der har trukket sig tilbage og er gået på efterløn – der har lyst til at yder frivillig hjælp til folk, der har svært ved at skabe overblik over deres økonomi, lægge budget med videre. Man søger ­bankfolk i Odense, Esbjerg, Aalborg og København. De pågældende skal regne med 4-6 timers arbejde om ugen, to timer i den personlige rådgivning og cirka fire timers hjemmearbejde ved computer og telefon. Man kan udfylde et ansøgningsskema på Tænk.dk/gæld

Finans marts 2012

57

finanskronik

Vi skal arbejde mere Af Bo Sandemann Rasmussen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Foto Martin Dam Kristensen

P

å med vanten! Det er den besked, danskerne får de kommende år. Med flere og flere gråsprængte hoveder iblandt os bliver vi færre i de aldersgrupper, der sædvanligvis dominerer på arbejdsmarkedet. Så skal samfundsøkonomien hænge sammen, må vi præstere flere arbejdstimer.

Baggrunden for disse problemer er i grunden ganske positiv: Danskerne lever simpelthen længere.

Ganske vist stadig væk ikke så længe som i andre rige lande, men de seneste ti år er danskernes levealder forøget med næsten tre år. Det giver i en overgangsperiode en øget forsørgerbyrde på de erhvervsaktive, og på længere sigt vil de fleste af os opleve en større del af vores liv som pensionister, medmindre pensionsalderen øges – og det er netop de, velfærds- og tilbagetrækningsreformerne har sigtet imod, at den skal.

Nu er det afgørende imidlertid ikke, om alle danskere i fremtiden fortsætter arbejdslivet ind i de sene tressere og tidlige halvfjerdsere. Det kan være lige så godt, hvis vi øger antal årlige arbejdstimer, mens vi er på arbejdsmarkedet.

For nogle danskere vil det være mest hensigtsmæssigt at øge arbejdstiden gennem livet ved at arbejde flere timer om ugen, mens det for andre vil være mere tillokkende at forlænge antal år på arbejdsmarkedet – og selvfølgelig vil der også være nogle, for hvem en blanding af de to muligheder er at foretrække. Og da det samfundsmæssigt er ligegyldigt, hvilken form arbejdstidsforøgelsen tager, bør politikerne ikke forsøge at diskriminere den ene form i forhold til den anden. Det vil faktisk være lettere at nå den nødvendige forøgelse af den samlede arbejdstid, hvis man både stimulerer danskerne til at

58

Finans marts 2012

arbejde flere timer om ugen og til at blive flere år på arbejdsmarkedet. Den enkelte kan så vælge at tilrettelægge sit arbejdsliv på en måde, den passer ham eller hende bedst.

Hvilke instrumenter har politikerne da til rådighed? Ja, for det første skal man gøre sig klart, at man ikke fra politisk hold præcist kan styre, hvor meget danskerne arbejder. Hverken ugentlig arbejdstid eller faktisk pensionsalder bestemmes politisk, det er forhold, den enkelte borger, arbejdsgiverne og til dels fagbevægelsen har indflydelse på. Politikerne kan derimod indrette skatte- og overførselspolitikken således, at borgerne vælger at arbejde tilstrækkeligt meget. Tilbagetrækningsreformen er her et godt eksempel på en politik, der reducerede tilskuddet til tidlig pensionering.

I den kommende tid vil trepartsforhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere stå centralt i forsøget på at øge arbejdstiden. Alt fra fjernelse af eksisterende helligdage (st. bededag, 2. påskedag, 2. juledag og så videre) til forøgelse af den ugentlige arbejdstid vil være i spil. I den forbindelse er det afgørende ikke, om færre helligdage kompenseres lønmæssigt – bliver de ikke det, taler vi reelt om en nedgang i timelønnen for de månedslønnede – der vil stadig være en samfundsøkonomisk gevinst, hvis der er fuld lønkompensation. Det er mere afgørende, om danskerne selv ønsker at arbejde mere. n

Bo Sandemann Rasmussen er pro­ fessor ved Institut for Økonomi under Aarhus Universitet. Han er selv uddannet økonom fra universitetet i 1980 og har siden forsket og undervist i blandt andet makroøkonomi, interna­ tional økonomi og økonomi i den offentlige sektor. Tidligere medlem af Skattekommissionen og nuværende medlem af Konkurrencerådet.

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Verden står åben med en pension, der rækker til mere Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk