Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2011

medlemsblad for k reds Øst / En finansk reds i Finansforbundet / oktober 2011

227 krav til ny overenskomst/3 Et barn af bankpakkerne/4 Ansat på lånt tid/6 Brug for flere tillidsmænd/8 Indeklimaproblem for millioner/10 Tættere på Grønland/12 Man skal ikke gå i sort/14 en weekend med forkælelse/18

leder Laila Busted Formand

Vi er stadig i et stormvejr I skrivende stund er sommerferien ved at være overstået. Jeg håber, at I alle har fået holdt en velfortjent ferie, og at I igen er klar til at tage fat på de mange opgaver, der venter jer i virksomhederne.

I kredsbestyrelsen er vi klar, og vi forventer en hård periode.

Vores sektor er stadig ude i et stormvejr.

Vi ved fortsat ikke hvilke reguleringer og kapitalkrav, vi vil blive ramt af, og det er svært at forudse, hvad der kommer.

Aldrig, ville vi have svoret i 2007, vil en dansk bank gå konkurs og kunder miste penge.

Desværre skulle virkeligheden vise noget andet.

Vi ser, at sektoren nu er i en konsolideringsfase. Flere virksomheder har kigget på muligheder for at fusionere og kigger fortsat på dette. Senest har en sammenlægning mellem SDC og BEC været tæt på at blive til virkelighed. Fusionen er nu sat lidt i bero, men mon ikke de prøver igen engang ude i fremtiden?

Der bliver drøftet outsourcing og off-shoring rundt omkring i bestyrelseslokalerne.

Vores virksomheder er ude og kigge efter, hvor de kan trimme omkostningerne og organisationerne, og det har foreløbigt medført en lang række afskedigelser rundt omkring.

Ikke mindst hos Nordea, som på nordisk plan vil nedlægge 2.000

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / kreds øst / oktober 2011

arbejdspladser i den kommende tid på trods af en veldrevet og god forretning. Det var lidt af et signal at sende til omverdenen!

Jeg tror desværre ikke, at vi har set de sidste afskedigelser i sektoren endnu.

Overenskomstforhandlingerne begynder så småt at nærme sig.

Desværre er sektorens situation ikke den bedste baggrund at skulle starte forhandlingerne på.

Vi har indsamlet krav fra jeres tillidsmænd på en aftalekonference i kredsen i juni, og vi har også fået ønsker fra jer via medlemsundersøgelsen.

Kravene skal nu videre til Finansforbundet, hvor de samles og drøftes på en aftalekonference, som i læsende stund er holdt.

Efterårets og vinterens forhandlinger mellem Finansforbundet og FA kan blive meget hårde, og det kan blive svært at nå til enighed om en ny overenskomst Men husk ordsproget: Hvor der er vilje, er der vej.

Vi vil forsøge at holde jer opdateret på, hvorledes forhandlingerne forløber.

Jeg tror på, selv om vi har alle odds imod os, at vi nok skal få et godt forhandlingsresultat.

Det er i sandhed en forandret sektor og en forandret verden.

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Oplag: 8.000

Forsidefoto: Kirsten L. Madsen

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

OK-2012

227 krav til ny overenskomst Kreds Øst har afleveret 3 7 af de i alt 227 krav, som Finansforbundet har modtaget fra kredsene forud for forhandlingerne om en ny overenskomst Af Frank A . Olsen, næst formand og HB-medlem.

Der forestår derefter et større arbejde i de i alt fem arbejdsgrupper nedsat af Hovedbestyrelsen med at forhandle de krav på plads, som FA og Finansforbundet kan blive enige om inden de endelige afsluttende forhandlinger ved ”det store bord” i 2012.

Det bliver udfordrende og formentlig svære forhandlinger.

Foto: Frank A. Olsen

Vejen til en ny overenskomst i 2012 er brolagt med finanskrisens mange hindringer, men indsamlingen af nye OK krav fra Kreds Øst er forløbet glat. Ved Kreds Øst’s miniaftalekonference onsdag den 22. juni gav de fremmødte tillidsmænd kredsbestyrelsen et godt fingerpeg til, hvordan kravene skulle se ud, og hvordan de skulle prioriteres. Tak til alle de der mødte frem!

Kredsbestyrelsen har efterfølgende bearbejdet kravene yderligere med uddybende argumenter, og det endte op med, at vi indsendte 37 krav inden fristen den 25. august. Denne lille bæk af ønsker til krav er siden løbet sammen med andre bække små fra de øvrige kredse, og det er endt op med i alt 227 krav. Denne brede strøm af mangeartede krav vil forhandlingsudvalg, Hovedbestyrelsen og de herfra nedsatte arbejdsgrupper arbejde videre med, før de endelige indsnævrede og tilspidsede krav bliver ledt ind i forhandlingernes møllehjul til oktober, hvor de udveksles med FA’s krav.

ok-2012 arbejdsgrupper De 5 arbejdsgrupper nedsat til forhandling og bearbejdning af kravene til OK 2012 mellem FA og Finansforbundet: • Arbejdsgruppe 1: Løn, pension forsikring og rammer for VOK • Arbejdsgruppe 2: Arbejdstid og IT • Arbejdsgruppe 3: Kompetence og uddannelse • Arbejdsgruppe 4: SU, fagligt arbejde, sociale bestemmelser, ferie osv.

• Arbejdsgruppe 5: Assurandører Kreds Øst er repræsenteret med Laila Busted i Arbejdsgruppe 1 og Frank A. Olsen i Arbejdsgruppe 2.

Kreds Øst holdt en miniaftalekonference i juni, hvor man diskuterede krav til en ny overensomst.

kreds øst / oktober 2011 / 3

Under afvikling

Et barn af bankpakkerne Virksomheden Finansiel Stabilitet blev født med Bankpakke I, og helt overordnet er den sat i verden for at sikre den finansielle stabilitet, blandt andet ved at sørge for, at nødlidende pengeinstitutter bliver afviklet i god ro og orden Af jo urnalist Elisabeth Teisen

Når man taler om virksomheden ”Finansiel Stabilitet” kommer man ikke uden om bankpakkerne. Finansiel Stabilitet blev således ”født” med Bankpakke I fra oktober 2008. Finansiel Stabilitet er ejet af staten, og er statens forlængede arm, når det handler om at håndtere de nu fire bankpakker, der er kommet i selskabets levetid.

Helt overordnet er det fornemmeste mål for Finansiel Stabilitet at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. I de hede måneder i september/oktober 2008, da det med Roskilde Banks kollaps blev klart for danskerne, at finanskrisen ikke bare handlede om subprimelån på den anden side af Atlanterhavet, var det nødvendigt at gribe til politisk handling.

Med Bankpakke I besluttede en bred forligskreds i Folketinget at stille en ubegrænset, generel garanti for alle simple, usikrede kreditorer i de banker, der tilsluttede sig ordningen. Det blev en garanti på godt 4.000 milliarder kroner – et beløb der svarer til to gange Danmarks bruttonationalprodukt. Det var en historisk

beslutning. Samtidig blev det vedtaget, at Finansiel Stabilitet skulle overtage banker, der ikke kunne leve op til Finanstilsynets krav. De sunde dele, de ”grønne”, skulle så vidt muligt sælges, mens det var op til Finansiel Stabilitet at få så meget som muligt ud af de ”røde” dårlige engagementer, som for hovedpartens vedkommende var udlån til den betændte ejendomssektor.

En genbrugsplads Øgenavnet gav næsten sig selv: Skraldespandsselskabet. ”OK, vi er ikke sarte, men jeg ville nu hellere kalde os en genbrugsplads, hvor det gælder om at sortere affaldet og sørge for at få brugt det, der kan bruges”, siger direktør Henrik Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet er altså også en noget speciel bank, der som et væsentligt formål har at afvikle engagementer under hensyntagen til tempo og økonomi. Samtidig er det en bank, der skal tilbyde sine kunder de mindst konkurrencedygtige vilkår, ikke blot i form

Banker under Finansiel Stabilitet Roskilde Bank: August 2008, med 650 medarbejdere Ebh Bank: November 2008, med 265 medarbejdere Løkken Sparekasse: Marts 2009, med 50 medarbejdere Gudme Raaschou: April 2009, med 70 medarbejdere Fionia Bank: Maj 2009, med 550 medarbejdere Capinordic: Februar 2010, med 32 medarbejdere Eik Bank Føroya og Eik Bank Danmark: Oktober 2010, med 118 medarbejdere Amagerbanken: Februar 2011, med 470 medarbejdere Fjordbank Mors: Juni 2011, med 215 medarbejdere

4 / kreds øst / oktober 2011

Bankpakkerne Bankpakke I Bankpakke II - Kreditpakken Bankpakke III – Exitpakken Bankpakke IV - Konsolideringspakken

Foto: Scanpix

I folkemunde kaldes Finansiel Stabilitet for skraldespandsselskabet, men direktør Henrik Bjerre-Nielsen foretrækker udtrykket genbrugsplads, ’hvor det gælder om at sortere affaldet og sørge for at få brugt det, der kan bruges’.

af renter på udlån, som skal befinde sig i det 10 pct. højeste segment i det danske pengeinstitutmarked, men også ved en meget begrænset tilbøjelighed til at udvide engagementet. Kunderne skal simpelthen motiveres til at søge andre steder hen. ”De barske vilkår er dels betinget af EU-bestemmelser om statsstøtte, og dels af, at det ikke har været forligspartiernes hensigt, at staten skulle til at drive bank”, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet har indtil videre overtaget ni banker.

I foråret 2009 blev det nødvendigt med endnu en bankpakke – som dog ifølge Henrik Bjerre-Nielsen bør kaldes kreditpakken.

Her var det ikke i så høj grad bankredninger, som var drivkraften, men snarere at forhindre, at erhvervsvirksomheder fik begrænset deres vækst og udvikling af det, der tegnede til at blive en kreditklemme. Den gav alle penge- og realkreditinstitutter adgang til at låne penge af staten til brug som egenkapital. Finansiel Stabilitet stillede sig derudover parat til at udstede individuelle garantier for 400 milliarder kroner. Der blev dog kun behov for at udstede individuelle garantier for 200 milliarder kroner og de individuelle garantier er nu reduceret til 150 milliarder kroner.

Det var de vilkår, Amagerbanken og Fjordbank Mors var underlagt, da de under Bankpakke III-regimet måtte dreje nøglen om og overgive sig til Finansiel Stabilitet. Det gav voldsomme dønninger i udlandet, hvor det blev sværere for danske banker at skaffe indskud, og det er baggrunden for, at der nu arbejdes på en bankpakke IV, eller en konsolideringspakke med forskellige incitamenter for at gøre det attraktivt for sunde banker at overtage nødlidende institutter. ”Vores danske tilgang er et ønske om at tage ”de syge dyr” ud af flokken. Politikerne har bevidst søgt at undgå statsbanker og har foretrukket den passive, hybride kernekapital som støtte frem for aktieopkøb med aktivt ejerskab”, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Undervejs i finanskrisen er det med de forskellige bankpakkekonstruktioner lykkedes at nedbringe statens risiko fra 4.000 milliarder kroner til 150 milliarder kroner, en udvikling Henrik Bjerre-Nielsen er godt tilfreds med.

De syge dyr ud af flokken I sommeren sidste år blev endelig Bankpakke III vedtaget. Den generelle statsgaranti i Bankpakke I udløb og blev erstattet med en forhøjet indskydergaranti på 750.000 kroner. Derudover blev pligten i Bankpakke I til at lade sig overdrage til Finansiel Stabilitet, hvis man blev nødlidende, erstattet af en mulighed for samme.

Tab efter nødlidende banker skulle dækkes af sektoren selv og de større kreditorer. Som udgangspunkt et sundt princip, som skulle genindføre markedsdisciplinen og motivere investorer til at se sig for. Problemet var bare, at det var eksplicitte begrænsninger i statsgarantien, som ikke blev indført i resten af EU.

kreds øst / oktober 2011 / 5

Under afvikling

Ny struktur Koncernen Finansiel Stabilitet har rationaliseret driften ved at organisere arbejdet i seks datterselskaber Af journalist Elisabeth Teisen

For et par måneder siden blev der gennemført en helt ny organisation i Finansiel Stabilitet. Koncernen Finansiel Stabilitet har nu organiseret sig med seks datterselskaber: FS Bank, FS Finans, FS Pantebrevsselskab, FS Ejendomsselskab, Amagerbanken af 2011 A/S og Fjordbank Mors af 2011 A/S. Godt halvdelen af de omkring 700 medarbejdere er ansat i de to sidstnævnte datterbanker, der ikke umiddelbart sluses ind i den øvrige organisation. ”Baggrunden er et ønske om at rationalisere driften i enheder med hvert deres speciale i stedet for at have forskellige stabsaf-

delinger i alle datterselskaber Og sat lidt på spidsen er realiteten jo, at vi ikke får så mange nye kunder, når vi overtager en ny bank, men blot større tilgodehavender hos de samme kunder”, siger Henrik Bjerre-Nielsen. ”Vi har en forpligtelse til at optimere koncernens samlede udgifter med en effektiv drift. Det er statens økonomiske interesser, og i anden omgang skatteborgernes vi har en forpligtelse over for,” siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Rationaliseringerne og den løbende afvikling af engagementer

Ansat på lånt tid Finansiel Stabilitet A/S er en virksomhed de færreste bankansatte ønsker sig at komme i nærkontakt med. Hvis det sker, er der formodentligt gået en periode fuld af usikkerhed forud og heller ikke fremtiden tegner tryg Af journalist Elisabeth Teisen

”Som ansat i et datterselskab under Finansiel Stabilitet må man være klar over, at man er ansat på lånt tid - i en afviklingsbank, og at man på sigt må ud at finde sig et andet job, hvis man ikke er på vej på pension”, siger John Skafte, fællestillidsmand i Amagerbanken af 2011. ”Men spørgsmålet er, om det er så forskelligt fra at være ansat i en hvilken som helst anden bank nu om dage, hvor mange vel har vænnet sig til leve med mere usikre udsigter. Spøg til side. Det er en meget speciel situation at være ansat i en bank, hvis primære opgave er at drosle ned, og hvor der løbende bliver afskediget gode kolleger. Faktisk samtidig med, at der også ansættes nye, fordi tomme pladser skal fyldes, når nogle siger op, eller der bliver behov for særlige kompetencer i de tunge erhvervssager, der ofte udgør en stor del af de tilbageværende forretninger”.

John Skafte råder sine kolleger til hver især at få nogle klare meldinger på, hvornår sluttidspunktet for deres arbejdsopgaver ligger.

6 / kreds øst / oktober 2011

”Jeg tror afviklingen af Amagerbanken af 2011 kommer til at tage mindst fem år, og er man ansat i work out-afdelingen, der tager sig af de tungeste erhvervssager, er der nok arbejde en pæn årrække endnu,” siger fællestillidsmanden, der netop har sagt farvel til 60 kolleger i en fyringsrunde i august.

Tillidsmand for 100 kolleger I Amagerbankens velmagtsdage var der omkring 500 medarbejdere. Det antal blev kraftigt decimeret, mens de prøvede medarbejdere gennem halvandet år ventede på en løsning. Med virkning fra 1. juli kom 200 medarbejdere med til BankNordik, køberen af Amagerbankens sunde dele. Det efterlod 160 medarbejdere i selskabet Amagerbanken af 2011, der ved konkursen i februar 2011 var blevet et datterselskab under Finansiel Stabilitet. Den sidste mandag i august fik 60 af dem så en fyreseddel.

For John Skafte personligt betyder det, at han nu alene er fæl-

betyder, at medarbejdere hele tiden må sige farvel. I august blev 60 tidligere medarbejdere fra Amagerbanken fyret. Er man ansat i Finansiel Stabilitet må man indstille sig på, at jobbet er midlertidigt. ”Det er da en ulykkelig situation, som vi alle må prøve at få det bedste ud af. Derfor lægger vi stor vægt på kompetenceudvikling og uddannelse og indgik i 2011 en overenskomst med Finansforbundet,” siger Henrik Bjerre-Nielsen, der trods alt mener, at medarbejderne er bedre stillet med en afvikling i god ro og orden under Finansiel Stabilitet end en egentlig konkurs.

Da han selv blev ansat i november 2008 fik han en kontrakt med udløb i september 2010. Den er senere blevet fornyet og nu uden en slutdato. ”Det er ikke til at sige, hvor lang tid Finansiel Stabilitet skal operere. Det skal ikke vare længere end højst nødvendigt, men for

hver gang en ny bank kommer til bliver der lagt tid til”.

Finansiel Stabilitet har i skrivende øjeblik en balance på 80 milliarder kroner, men det er et tal, der hurtigt kan ændre sig.

Som selskab har Finansiel Stabilitet naturligt været i orkanens øje. Bankkrak og bankredninger er godt stof. Tabte penge er grobund for tragiske skæbner og store følelser. Komplekse beslutninger skal træffes hurtigt – ofte over en weekend - og selvom der har været et mål om at være transparent og åben i kommunikationen, har konspirationsteorierne floreret.

Rigsrevisionen begyndte omkring nytåret 2010/2011 en undersøgelse af, hvordan Finansiel Stabilitet arbejder. Den er nu lagt på hylden til fordel for en undersøgelse af, hvordan Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet håndterede Amagerbanken.

Foto: Lisbeth Holten

lestillidsmand for 100 kolleger, hvor han for kort tid siden stod i spidsen for fem gange så mange medlemmer og et velfungerende fagligt system med mange tillidsmandskolleger. En endnu mere mærkbar ændring i hverdagen bliver, når den varslede flytning af hans job fra Odense til København bliver en realitet pr. 1. februar 2012.

Amagerbanken af 2011 kan ikke umiddelbart indsluses i Finansiel Stabilitets nye organisation baseret på forretningsområder i stedet for virksomheder, da banken som det konkursbo, den er, har kreditorer og regnskaber, der skal gøres op, samme situation som den endnu senere tilkomne Fjordbank Mors af 2011 er i.

John Skaftes væsentligste opgave er nu at hjælpe kolleger videre, og i den sammenhæng er han glad for, at Amagerbanken af 2011 har tiltrådt rammeaftalen mellem FS, FA og Finansforbundet.

Den har nogle gode bestemmelser om kompetenceafklaring og uddannelse, som gælder både fyrede og fortsat ansatte.

Som faglig aktiv gennem mange år i Amagerbanken er et af John Skaftes største håb, at hele virksomheden, Finansiel Stabilitet med datterselskaber, får opbygget et fælles fagligt system.

”Det er en meget speciel situation at være ansat i en bank, hvis primære opgave er at drosle ned, og hvor der løbende bliver afskediget gode kolleger”, mener John Skafte fællestillidsmand i Amagerbanken af 2011.

kreds øst / oktober 2011 / 7

Tillidsmandsvalg

Brug for flere tillidsmænd Hvervet som tillidsmand er mere anerkendt end nogensinde på de fleste arbejdspladser, og derfor håber Kreds Øst, at endnu flere end tidligere vil stille op til tillidsmandsvalget Af journalist Carsten Jørgensen

Omkring 130 af de cirka 8.000 medlemmer på Kreds Østarbejdspladser er tillidsmænd, og selv om det tal umiddelbart kan lyde stort, er der fortsat en del medarbejdere som ikke har en tillidsmand tæt på sig til at varetage deres interesser og til at involvere sig i virksomhedens udvikling i tæt dialog med ledelsen.

Derfor håber kredsen, at flere vil stille op, når der til november er tillidsmandsvalg på arbejdspladserne i finanssektoren. ”Som minimum håber vi at bevare det nuværende antal tillidsmænd, men derudover er det vores ambition, at der skal vælges seks nye tillidsmænd på arbejdspladser, som i dag ikke har en tillidsmand”, siger Kirsten L. Madsen, næstformand i Kreds Øst.

Hun peger på, at tillidsmandshvervet de fleste steder er meget anerkendt både hos virksomhedernes ledelser og blandt medarbejderne. ”Under krisen har tillidsmanden spillet en meget vigtig rolle som bindeled mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen. Det er tydeligt, at tillidsmanden ikke længere bare er den, der skal tage sig af fyringer, men også er den person, der bliver lyttet til ved forhandlingsbordet”, siger Kirsten L. Madsen.

Som tillidsmand begynder man ikke på helt bar bund. Finansforbundets tillidsmandsuddannelse der på består af syv moduler over til sammen 17 kursusdage er et godt fundament at bygge videre på.

8 / kreds øst / oktober 2011

”Vi tilbyder måske den bedste tillidsmandsuddannelse i Danmark. Den giver dig nogle værktøjer, som du kan bruge i mange sammenhænge efterfølgende”, forklarer Kirsten L. Madsen.

Hvis du er interesseret i at blive tillidsmand, kan du kontakte Kreds Øst. Du kan også læse mere om tillidsmandsvalget på finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg Hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads • Du må ikke have personaleansvar • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev.

Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende arbejdsopgaver.

HVEM HAR DIN TILLID? BRUG BOLDEN...

HVEM SKAL REDDE DIG ?

SE HVORDAN PÅ FINANSFORBUNDET.DK kreds øst / oktober 2011 / 9

Arbejdsskade

Indeklima-problem for millioner 47 procent af medarbejderne i GrønlandsBANKENs nye hovedkontor i Nuuk har anmeldt arbejdsskade på grund af udslæt eller problemer med luftvejene

Af Niels Anton Nielsen, kredsbest yrelsesmedlem

I april 2009 flyttede GrønlandsBANKEN ind i en ny bygning til et trecifret millionbeløb, og alle var glade og stolte af den nye bygning. Men kort tid efter begyndte de første medarbejdere at få udslæt på hænderne, ben, samt åndedrætsbesvær.

Mistanken samlede sig omkring gummibelægning på nye skriveborde eller tæpperne, da medarbejderne med symptomerne alle arbejdede i områder med gulvtæpper.

Prøver af skrivebordsoverflader og tæpper blev sendt til Dansk Teknologisk Institut i Danmark, og deres anbefaling var at få lavet allergitest af medarbejderne.

VestjyskBANK havde haft de samme problemer med indeklima på grund af den tæppelim, der er anvendt, og derfor besluttede GrønlandsBANKEN at udskifte gulvtæpperne med den samme type, dog uden at lime det fast. Det skete henover sommeren 2010.

GrønlandsBANKEN besluttede at udskifte samtlige gulvtæpper, men denne gang uden anvendelse af den lim, der mistænkes for at være sundhedsskadelig.

10 / kreds øst / oktober 2011

Sparekassen Faaborg, som har anvendt de samme tæpper som GrønlandsBANKEN, har fået undersøgt tæpperne og limen hos det tyske Gemeinschaft umweltfreundlicher Teppichboden (GUT) og de besluttede, da rapporten forelå, at udskifte alle tæpperne og fjerne underlaget.

Da denne viden kom til Grønland blev sikkerhedsorganisationen anmodet om at få lavet en second opinion af gulvtæpperne og den lim, der er anvendt.

37 anmeldelser af arbejdsskader GrønlandsBANKEN besluttede primo 2011 at fjerne alle tæpper og erstatte det med trægulv og linoleum i stueetagen.

I starten af juni 2011 er alle tæpper udskiftet, og hele projektet har kostet GrønlandsBANKEN flere millioner som banken agter, at rejse krav om erstatning over for de ansvarlige.

I alt er der lavet 37 anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen fra medarbejderne. Nogle har fået anerkendt deres arbejdsskade, mens flere har fået afslag, med begrundelse i, at årsagen til problemet er ukendt og at åndedrætsproblemer ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Efter fjernelse af tæpperne er der ikke kommet nye tilfælde af problemer, hvilket er positivt. Men som medarbejder finder jeg det personligt frustrerende, at løsningen på indeklimaproblemet har taget så lang tid, og at man stadig ikke kender årsagen. Frygten for om man som medarbejder har været udsat for kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer vil hele tiden være til stede, indtil årsagen af det dårlige indeklimaet er belyst.

KORT NYT fra grønland Nyt om Ok-forhandlinger Af Allan Damsgaard Overenskomsten mellem Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening udløber 31. marts 2012.

I september 2011 blev der udsendt en elektronisk medlemsundersøgelse til alle medlemmer i Grønland om ønsker og forventninger til den kommende overenskomstforhandling.

Medlemsundersøgelsen foretages af Finansforbundet i samarbejde med tillidsmand Pia Holm Jensen fra Bank Nordik og GrønlandsBANKENs faglige personaleforening GSP. I starten af januar vil den centrale forhandlingsdelegation komme til Grønland for udveksling af krav og drøftelser med arbejdsgiverforeningen.

Støtte til Transparency International Af Niels Anton Nielsen Finansforbundet har besluttet at give økonomisk bidrag til en undersøgelse af etablering af en grønlandsk afdeling af Transparency International på 250.000 kroner.

Medlemmerne af Finansforbundet kunne læse i pressen, at Finansforbundet har givet et økonomisk bidrag til CSR Greenland og Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af etablering af en afdeling af Transparency International.

Transparency International fungerer som en kritisk stemme mod uetiske forretningspraksisser, korruption og nepotisme ved aktiviteter som oplysning om korruption, hvordan man bekæmper den, undervisning, ekspertrolle i forhold til medierne, ”vagthund” dialogpartner med det offentlige og tovholder på gennemførelse af internationale uvildige undersøgelser på korruptionsområdet.

kreds øst / oktober 2011 / 11

Seminar

Tættere på Grønland Kredsbestyrelsen holdt seminar og medlemsmøder i Nuuk for at komme tættere på medlemmerne i Nordatlanten

Af Ki rsten L . Madsen, næst formand

Den 26. maj om morgenen stod vi 13 bestyrelsesmedlemmer i Københavns Lufthavn og ventede på det røde Grønlandsfly. Få dage for inden var luftrummet lukket af aske, men nu var der hul igennem, og vi kom af sted fra Købehavn til rette tid. 20 minutter efter landede vi i Søndrestrømfjord på Grønlandsk Kangerlussuaq.

Den korte flyvetid er selvfølgelig fordi, der er fire timer tidsforskel mellem Danmark og Grønland.

Vi skulle videre fra Kangerlussuaq til Nuuk og det forgik med en lille DASH 7. Da vi landede i Nuuk kom beskeden om, at vi faktisk var de sidste, der kom ud af Kangerlussuaq i de næste to dage. Så der var vi heldige.

Kredsbestyrelsesseminaret foregik på hotellet Hans Egede i

12 / kreds øst / oktober 2011

Nuuk, Lige overfor ligger GrønlandsBANKEN, og lidt til venstre ligger den anden tilstedeværende bank på Grønland BankNordik.

Den første dag holdt vi seminar indtil kl. 15, hvor der så var rundvisning i de to banker med efterfølgende møde med medlemmerne.

Der kom desværre ikke så mange til medlemsmødet, men de der kom, var til gengæld aktive. Således fik Kredsbestyrelsen en del forslag til, hvad vi kunne gøre for at få de grønlandske medlemmer til at føle sig mere som en del af kredsen.

Tæt kontakt til virksomhederne Dagen efter fortsatte vi vores seminar, der gik ud på at finde den

Kredsbestyrelsen fik lejlighed til at opleve den pragtfulde natur på en sejltur i fjorden ud for Nuuk.

bedste måde at holde forbindelsen til alle vores mange virksomheder i Kreds Øst. Og vi skulle finde et mål for, hvordan vi får valgt nye tillidsmænd i de virksomheder, hvor der ikke er nogen.

Begge opgaver endte i to arbejdsgrupper, som arbejder videre i sommer og efter sommerferien og så skal komme med de færdige forslag.

Når man tager til Grønland sidst på ugen, er der dette problem, man kan ikke komme hjem igen før mandag morgen, så vi investerede en weekend i projektet.

Lørdag tog de fleste med på en sejltur ind i fjorden, og søndag hørte vi, at der var konfirmation. Så vi var til ”glokonfirmation” og det var værd at vente på. Såvel konfirmanderne, som deres

familier, var iklædt den grønlandske nationaldragt. Det var flot, og vi fik nogle gode billeder til Kreds Øst bladet.

Mandag hørte vi, at lufthavnen var åbnet igen for indenrigsflyvning, så vi drog fortrøstningsfulde ud til Nuuk lufthavn og fløj til Kangerlussuaq og derfra videre til København. Denne gang tog flyveturen næsten otte timer, så var vi tilbage på sporet igen 

kreds øst / oktober 2011 / 13

Et liv uden for banken

Man skal ikke gå i sort

”Uanset hvad vi kommer ud for her i livet, ligger der altid en gave gemt heri, selvom indpakningen nogle gange er grim og modbydelig”, siger Tove Sørensen, som blev fyret i Nationalbanken som 58-årig, og nu er i gang med en karriere som alternativ behandler

Af journalist C arsten Jørgensen

Efter 41 år i den finansielle sektor blev Tove Sørensen afskediget som 58-årig i 2003, da hendes arbejdsgiver Nationalbanken gennemførte en omstrukturering, hvor hendes arbejde bortfaldt.

Mange jævnaldrende ville sikkert opleve en fyring som en katastrofe, men for Tove var det ikke noget stort slag, da hun gerne ville prøve noget andet. ”Jeg var ikke særlig urolig. Økonomisk havde jeg min pension, men jeg syntes, det var for tidligt at stoppe på arbejdsmarkedet, og i mange år havde jeg haft en drøm om at blive selvstændig, hvilket jeg nu så en chance for at realisere”, fortæller Tove.

Kort efter afskedigelsen begyndte hun på en iværksætteruddannelse på Niels Brock, som efter planen skulle munde ud i, at hun åbnede egen forretning med ”Take Away” mad af en bedre kvalitet end pizza og shawarma. Den et-årige uddannelse klarede

Tove, men inden hun fik gang i sit forretningsprojekt blev hun grebet af network marketing og begyndte at sælge helseprodukter, som ifølge hende selv kunne hjælpe til bedre helbred og livskvalitet.

Kun en kan tage ansvar for dit liv Et sundt helbred og en god livskvalitet har lige siden været og er nøgleord for Tove. Blandt andet efter at hun i sine år i finanssektoren havde en række dårlige oplevelser hvor hun følte sig direkte mobbet. ”Jeg har aldrig været bange for at forsvare mine kollegaer, hvis jeg syntes, de blev uretfærdigt behandlet, hvilket på et tidspunkt resulterede i, at min leder begyndte at ’køre på mig’ og fik alle mine kollegaer vendt mod mig. Til slut var jeg så langt ude,

”Jeg har tilladt så mange mennesker at give mig råd om, hvad der er bedst for mig og mit liv, men der er kun én, der kan tage ansvar for og stilling til, hvad der er godt for mig – nemlig mig selv”.

14 / kreds øst / oktober 2011

Foto: Lisbeth Holten

”Jeg har aldrig været bange for at forsvare mine kollegaer, hvis jeg syntes, de blev uretfærdigt behandlet”, siger Tove Sørensen.

at jeg var på nippet til at gå ud foran en bil, når jeg gik hjem om eftermiddagen”, siger Tove med henvisning til en periode i hendes arbejdsliv.

Siden fulgte dog også bedre perioder i en anden afdeling og under en god leder. Som tillidsmand og bestyrelsesmedlem i den daværende Kreds 1 i Finansforbundet fik Tove adgang til mange udbytterige kurser i personlig udvikling og teambuilding, hvilket hjalp hende til at bearbejde mange af de negative oplevelser, hun havde haft i den gamle afdeling på arbejdspladsen.

Foredragsholder og behandler Da hun havde beskæftiget sig med network marketing af helseprodukter i nogle år, fik hun kontakt til Mette Kjestrup og Peter Junker – selv tidligere finansfolk – som har etableret Body Mind Academy, der coacher og uddanner folk. ”Jeg fik øjnene op for, at jeg hele livet har tilfredsstillet og gjort, hvad andre har forventet, at jeg skulle gøre - og ikke hvad jeg følte, jeg skulle gøre. Jeg har tilladt så mange mennesker at give mig råd om, hvad der er bedst for mig og mit liv, men der er kun én, der kan tage ansvar for og stilling til, hvad der er godt for mig – nemlig mig selv. Så da Body Mind Academy introducerede deres nye uddannelse ’Rejsen til den 7. sans’ følte jeg, at den rejse måtte jeg udleve”, fortæller Tove.

I dag er hun i gang med at etablere sig som alternativ behandler og foredragsholder inden for energibehandling – den såkaldte EFT (Emotional Freedom Techniques), der kan afhjælpe traumer ved at løsne op for kroppens energisystem. ”Årsagen til alle negative følelser er en afbrydelse i kroppens energisystem. Desværre er mange ting i vores samfund i dag bundet op på frygt. Og jo mere frygt, vi sender ud, jo mere frygt får vi inden i os. Frygt sidder oppe i hjernen, og vi er generelt for dårlige til at flytte os ned i hjertet til kærligheden. Kærlighed er modvægten til frygten”, siger Tove.

I sit virke som foredragsholder og alternativ behandler – hun er også uddannet theta-healer - inddrager hun sin egen livserfaring fra bankverdenen. Og hun er overbevist om, at hun kan hjælpe andre finansansatte, der som hende selv har døjet med angst, stress, traumer og depression.

Derfor ser hun i dag sin afskedigelse fra Nationalbanken som en gave. ”Man skal ikke gå i sort ved en afskedigelse. Uanset hvad vi kommer ud for her i livet, ligger der altid en gave gemt heri, selvom indpakningen nogle gange er grim og modbydelig”.

kreds øst / oktober 2011 / 15

Den politiske tillidsmand

Livet på Christiansborg Tillidsmænd fra Kreds Øst-arbejdspladser blev klogere på den politiske proces og hørte om forbundets politisk lobbyarbejde Af Ki rsten L . Madsen

Andet trin i Kreds Østs projekt ”den politisk tillidsmand” var at få forståelse for, hvordan vores landspolitiske system virker, forståelse for hvordan det politiske system på borgen, kan påvirke de beslutninger, der tages i EU, og omvendt de beslutninger, der tages i EU - hvordan påvirker de vores lovgivning?

Til at hjælpe med det havde vi allieret os med Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, fordi han har set sagen fra begge sider som folketingsmedlem og tidligere medlem af EU-parlamentet.

Alle mødte til tiden den 12. maj på Christiansborg, for man skal gå samlet igennem sikkerhedskontrollen. Derefter blev vi vist op i fællessalen, hvor vi havde base dagen igennem.

Anders Samuelsen skulle have vist os rundt i Folketinget, men han kom ikke. I stedet sendte Liberal Alliance folketingsmedlemmet Villum Christensen, tidligere direktør for syddansk universitet campus Slagelse. Han var rigtig god til rundvisning og fortalte mange sjove og interessante anekdoter om livet på Christiansborg, så min personlige vurdering er, at det var et godt bytte.

Finansforbundets formand Kent Petersen havde derefter et indlæg om, hvordan Finansforbundet øver politisk indflydelse på politikerne på Christiansborg. De laver simpelthen aftaler med alle partier for at fortælle om forbundets holdning til bestemte politiske emner, der har interesse for os. Det eksempel Kent brugte

var lønsumsafgiften. Forbundet har haft en del gode samtaler med de forskellige partier, der udviser forståelse for problemstillingen.

Men ingen af partierne ville love at gøre noget for at ændre på det, men måske hvis det lige passer ind i en eller anden forhandling!

Omvendt er det ikke særlig sandsynligt, at politikerne ville være opmærksomme på problematikken med lønsumsafgiften, som jo er en direkte opfordring til finansvirksomhederne om at skære ned i medarbejdsstaben, hvis forbundet ikke havde gjort dette stykke arbejde.

Anders Samuelsen dukkede op om eftermiddagen for at holde den bestilte tale. Den endte i en veritabel valg tale, og da nogen af os begyndte at spørge ind til det han var bestilt til, nemlig at fortælle om dansk politik kontra EU politik.

Denne meget lærerige dag afsluttedes med en tur ned under Christiansborg, hvor vi så ruinerne af den gamle borg, som Absalon menes at have stået for opførelsen af. Skulle I komme på disse kanter en dag, så kan det anbefales at kikke inden for.

Efter deadline til bladet her har kredsbestyrelsen og cirka 100 tillidsmænd besøgt EU-parlamentet i Bruxelles som tredje trin i arbejdet med den politiske tillidsmand.

Anders Samuelsen holdt et meget underholdende men også lidt valgtale-præget indlæg for de fremmødte tillidsmænd i Fællessalen.

Tillidsmændene fik også et kik ned i folketingssalen, hvor debatten rasede mellem de syv tilstedeværende folketingspolitikere.

16 / kreds øst / oktober 2011

kom på studietur til

new york

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet?

Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.

Se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

kreds øst / oktober 2011 / 17

Styrk dig selv

En weekend med forkælelse Irene Christensen og Anne Mette Bogner fra Multidata deltog i Finansforbundets styrk dig selv kursus ”Brug kroppen & mærk livet” i april. Her skriver de om oplevelsen

Vi havde set en spændende beskrivelse af kurset ”Brug kroppen & mærk livet” i Finans og blev straks fanget. Vi tilmeldte os, og var heldige at komme med i første forsøg.

En fredag eftermiddag i april kørte vi til Silkeborg, hvor vi blev indkvarteret i flotte omgivelser på Gl. Skovridergaard.

Efter en hurtig omklædning til sportstøj mødte vi de øvrige 19 deltagere, som kom fra Jylland og Fyn, og alle var inden for finanssektoren, primært i banker.

Vi blev kort introduceret til kursets indhold og hørte lidt om, hvad hver enkelt deltager forventede af kurset. Så var det i gang, med at blive rystet sammen.

Første øvelse på kurset var lidt grænseoverskridende, da vi i hold på fire havde en opgave med at stå på et stykke papir uden at røre gulvet udenom. Fra starten var papiret cirka en kvadratmeter, og det endte med kun at være på størrelse med et stykke A4-papir. Vi skulle arbejde sammen og holde godt om hinanden for at kunne klare den opgave. Der blev grinet meget og hurtigt havde vi fået åbnet op for hinanden.

Derefter gik vi i gang med bevægelserne. Alle de bevægelsesformer, vi prøvede, havde alle en gavnlig virkning på alle kropsfunktioner som for eksempel fordøjelse, kredsløb, nervesystem og immunforsvar og ikke mindst vejrtrækningen.

Vi blev introduceret til ”De fem tibetanere”, det er en serie på fem enkelte yogaøvelser, som menes at give fornyet livskraft og velvære. Vi startede langsomt ud med at lave øvelserne tre gange pr. dag. Efterhånden som man bliver bedre til øvelserne, kan øvelserne udføres 21 gange på 20 minutter.

En anden bevægelsesform vi prøvede var Qi Gong - også kaldet de ti silkebevægelser. Qi Gong giver energi (qi) og plejer (gong) kroppen. Øvelserne udførtes efter en grundig opvarmning af kroppen. Opvarmningen bestod i klap og prikken på hele kroppen.

Tai Chi var også med på kurset. Tai Chi er en kinesisk kampkunst, der foregår i slowmotion, a la en månevandring. Tai Chi bygger på harmoni mellem Yin og Yang.

Perfekte omgivelser Ud over de lidt mere beroligende øvelser kom vi ud i naturen. For

18 / kreds øst / oktober 2011

Irene Christensen og Anne Mette Bogner.

at vise at man sagtens kan få sig rørt uden at det kræver medlemskab af en klub, var vi ude og lege i det fri med bold og lege ta’ fat.

Inde igen, blev der skruet op for anlægget, og musikken flød ud af højttalerne. Vi skulle bevæge os, lige som vi havde lyst til, og det gav sved på panden.

Omgivelserne var perfekte for kurset. Gl. Skovridergaard ligger i skoven, lige ved søerne i Silkeborg, så der var mulighed for at nyde naturen. Den kulinariske oplevelse var rigtig stor. Vi fik serveret fantastisk mad til alle måltiderne. Desuden var vi heldige, at de øvrige kursusdeltagere kom med samme indstilling som os. De havde også lyst til at prøve nye former for motion.

Vi har været rigtig glade for at deltage på kurset, hvor vi fik mulighed for at prøve forskellige former for afstressende bevægelser. Vi havde sikker ikke tilmeldt os til yoga eller lignende andre steder, men det har åbnet vores øjne for den form for motion. Det er jo lige så vigtigt med den afstressende motion som den fysisk aktive, som løb, aerobic med mere.

Og lige et klogt ord til slut: De som mener, at de ikke har tid til fysiske aktiviteter, må før eller senere afsætte tid til sygdom…

SÅ derfor lyt til kroppen og mærk livet.

KORT NYT Ansatte lettet over strandet fusion Bankernes EDB Central (BEC) og Skandinavisk Data Centrals (SDC) storstilede plan om en fusion af de to datacentraler r strandet. Årsagen var ifølge en pressemeddelelse udsendt torsdag den 31. august, at de to data-centraler ikke kunne blive enige om, hvilken systemplatform der skulle køres med i den nye fusionerede central.

Udmeldingen har skabt lettelse hos godt 600 medarbejdere i BEC, og godt 400 medarbejdere i SDC. ”Først og fremmest var det befriende at få et svar på, hvad der skulle ske eller ikke ske – for der har været en lang ventetid, hvor uvisheden har spøget. Dernæst har medarbejderne været lettede, fordi de ikke har vidst,

hvad fusionen ville få af konsekvenser for medarbejdernes arbejdssituation.

Spørgsmål som, hvor mange er der brug for, hvor skal vi arbejde rent fysisk og så videre har fyldt meget”, siger fællestillidsmand i BEC, Ann BaldusKunze til Nyhedsbrevet Finans, der udgives af Finansforbundet.

Samme reaktion har medarbejderne haft i SDC, ifølge formand for personaleforeningen, Betina Lau. ”Udmeldelsen blev positivt modtaget fra medarbejdernes side. Det har været en lang ventetid, så derfor er det dejligt med en afklaring”, siger Betina Lau.

Kreds Øst kommer tættere på dig Kreds Øst’s bestyrelse vil gerne mere ud til medlemmerne. En af måderne at gøre det på er, at vi kommer ud til virksomhederne og holder vores månedlige bestyrelsesmøder. Vi repræsenterer i bestyrelsen i alt 13 af kredsens virksomheder, og det er planen, at vi vil holde møder i alle disse virksomheder. Foreløbig har vi i år således besøgt BEC, GrønlandsBANKEN og BRF. Men vi behøver ingenlunde at holde os til de virksomheder, der er repræsenteret i kredsbestyrelsen.

Vi kommer også meget gerne ud i DIN virksomhed, så hvis du synes din virksomhed også kunne bruge et besøg af kredsbestyrelsen, så tøv ikke med at invitere os. Ud over at holde kredsbestyrelsesmøderne i virksomheden tager vi en snak med de lokale tillidsmænd – gerne over et frokostmøde – og er der behov for det, holder vi også gerne et medlemsmøde om eftermiddagen eller aftenen.

Husk at kredsbestyrelsen i dagligdagen ikke er længere væk end et telefonopkald eller et klik med musen!! / Frank A. Olsen

Hvor sikker er du på dine kompetencer?

I ansvarsområdet for kompetence, er der begået en brochure, der hedder ”hvor sikker er du på dine kompetencer?”, der handler om at vi bør kende vores realkompetencer.

Den vil vi gerne have bredt ud, så alle kender den og i udviklingssamtalen med deres leder kan tale om, hvor man vil hen rent uddannelsesmæssigt.

Derfor sender vi nu omtalte brochure ud til alle tillidsmænd, så de kan brede den viden videre ud til jer medlemmer. Har I ikke en tillidsmand, så kan du ringe til vores kredssektretær, Jette Petersen, så sender hun en brochure til dig.

Når du så er til udviklingssamtale, så bør du få skrevet ned hvilke kurser, du skal på det næste år, så din uddannelse bliver holdt ved lige og opdateret.

Det kan selvfølgelig også ske ved sidemandsoplæring, men der skal stadig en dokumentation til. Så kære medlemmer det kan kun gå for langsomt:o). /Kirsten L. Madsen

Hvo diner sik k er kom peteer du på ncer ?

Det er om muligt endnu vigtigere end tidligere at have sine kompetencer i orden og også helst med papir på.

Der bliver større og større konkurrence om de gode job, så det er bare med at være rustet til denne konkurrence.

kreds øst / oktober 2011 / 19

Let Sudoku

8

4 3 7 7

1 3

2 4

2

1

3

9 7

4

Lissie Ritz, BRFkredit Finn Laursen, Sparekassen Lolland

6

6

Vindere fra sidste Sudokukonkurrence

4

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

9

6

2 5 8 6

1

Svær Sudoku

1 4 7 2 5 7

3

8

4

2

9

8

3

5

9

4

1

7

1

2

6

3

8 7 4 6 1

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 11. november 2011 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K