Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2009

medlemsblad for kreds Øst

/

En finanskreds i Finansforbundet

/

september 2009

Over 1.000 f yringer siden krisens start/3 Provinsen midt i københavn/4 Som menneske vokser man/8 Ny skat på arbejdsredskaber/12 Medlemmet kommer i første række/14 Fortæl din hverve-historie/15 Kunsten at kommunikere/16

leder Laila Busted Formand

brug for flere tillidsmænd Velkommen tilbage fra ferie, jeg håber, at I har fået nydt ferien og fået slappet rigtig af.

Forhåbentlig har I også glemt alt om finanskrisen i ferien. For tilbage fra ferien er der mange af os, som hurtigt bliver mindet om den igen.

Krisens lange skygger har endnu ikke sluppet vores sektor, og halvårsregnskaberne er lige på trapperne.

Vi har alle snart brug for at få positive tegn frem igen i vores sektor, men desværre har vi nok ikke set ”bunden” endnu.

Til gengæld kommer der nye medlemmer vrimlende i øjeblikket, det er jo skønt, om end det er på en kedelig baggrund.

Vi har i kredsen fået rigtig mange nye medlemmer. Mange af de nye medlemmer henvender sig selv til tillidsmanden og ikke omvendt, for at få en indmeldelse.

Så jeg vil da gerne opfordre jer tillidsmænd til at benytte lejligheden til at hverve flere medlemmer.

Argumenterne for at melde sig ind er indlysende p.t., og derfor er hvervningen lidt nemmere i øjeblikket. I modsætning til for et par år siden, hvor vi havde arbejdskraftmangel og store overskud i virksomhederne.

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / kreds øst / maj 09

Vi har i kredsen stadig en række virksomheder, som ikke har nogen tillidsmand. Det er ikke nogen god situation, slet ikke hvis der skal skæres ned i virksomheden. Her er det vigtigt, at der er en tillidsmand, som kan agere talsmand for medarbejderne og udfordre ledelsen, for at sikre medlemmerne bedst muligt.

På andre virksomheder er antallet af tillidsmænd meget lavt i forhold til det antal medlemmer, de repræsenterer. Så her gælder det også om at få valgt flere, når tillidsmandsvalget løber af stablen i november. Tillidsmændene skal vælges for perioden 1. januar 2010 - 1. januar 2012.

Jeg håber meget, at de tillidsmænd, vi har i dag, får den opbakning, de fortjener, og at de er klar til at tage en tørn mere eller medvirker til, at der kommer en efterfølger.

Vi har brug for jer i kredsen, og jeres kolleger har brug for jer.

Specielt under de konjunkturer der er i sektoren i øjeblikket. Men også i hverdagens travle trummerum, er der brug for en tillidsmand til at tale medarbejdernes sag.

Har I brug for hjælp til at afholde tillidsmandsvalg derude eller har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte en fra kredsbestyrelsen eller Finansforbundet.

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Design og produktion: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Oplag: 8.000

Forsidefoto: Jasper Carlberg

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

finanskrise Foto: Stig Stasig

Over 1.000 fyringer siden krisens start 25virksomheder har skilt sig af med over 1.000 medarbejdere i Kreds Østs dækningsområde siden foråret 2008. Senest fyrede BRFkredit 72 ud af 800 ansatte torsdag den 27. august Af journalist C arsten Jørgensen

En skrækkelig dag, siger fællestillidsmand Laila Busted fra BRFkredit, om torsdag den 27. august, hvor 72 af hendes i alt 800 kolleger blev fyret i forbindelse med realkreditinstituttets fremlæggelse af et halvårsregnskab med røde tal på bundlinjen. ”Det kom som en ubehagelig overraskelse for mange, hvor galt det stod til, og at næsten hver tiende skulle fyres. Fyringerne rammer meget bredt i organisationen, men det ser ud til, at der er særligt mange fra Erhverv og Alment Byggeri blandt de afskedigede”, siger Laila Busted Hun betegner processen mellem ledelse og tillidsmænd forud for afskedigelserne som god. ”Ledelsen har lyttet til os, og det er lykkedes at nå til enighed om fratrædelsesvilkår, som lever helt op til Finansforbundets kodeks for ansvarlige massefyringer. Alle bliver fritstillet med det samme og får en ekstra måneds løn oven i den almindelige opsigelsesløn, og personer over 55 år får to måneders ekstra løn med sig”, forklarer Laila Busted, der udover at være fællestillidsmand i BRFkredit er formand for Kreds Øst.

Kreds Øst er hårdest ramt Netop Kreds Øst er den kreds, der er hårdest ramt af fyringer i Finansforbundet. En optælling baseret på Finansforbundets oplysninger viser, at over 1.000 personer har mistet deres job på arbejdspladser i Kreds Østs område, siden krisen så småt begyndte i foråret 2008.

I disse virksomheder har man fyret: Gudme Raaschou Bank, Sparekassen Sjælland, Amagerbanken, FIH Erhvervsbank, BEC, Ekspres Bank, Acta Kapitalforvaltning , Sparekassen Lolland, DnB Nord, Fondsmæglerselskabet Investering og Tryghed , Alm. Brand Bank, Blue Phoenix, PBS, BRF Kredit, Finansbanken, DiBa, GE Money Bank, Førøya Banki, MaxBank, Roskilde Bank, Sparinvest, Saxo Bank, HSH Nordbank, CitiBank, Bankinvest.

På finansforbundet.dk kan du se hele listen over fyringer i den danske finanssektor siden krisens start.

kreds øst / september 09 / 3

arbejdspladsen

Provinsen midt i københavn

Fælleskassens kerneydelse er det tætte forhold til kunderne og den gode service, baseret på helt enkle produkter. Ydelser, der tiltrækker flere og flere kunder, selv i midten af København

Af journalist Elisabeth Teisen

Fælleskassen har sit udspring i en cigarkasse på Nørrebro, hvor de med et overskud puttede penge i kassen, og de med et lånebehov kunne trække penge ud. For næsten 25 år siden sluttede fem af den slags cigarkasseforeninger sig sammen og blev til Fælleskassen, der stadig lever i bedste velgående med fødderne solidt plantet i den københavnske asfalt på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg. 5.600 andelshavere er der nu, og der kommer stadig flere til.

Principperne er de samme, fortæller direktør Lars Frederiksen. Andelshaverne låner stadig hinandens penge som i cigarkassetiden. Det er meget tæt, næsten som i provinsen, men med tiden er Finanstilsynet kommet ind over, og produktsortimentet er udvidet. Nu kan man også få en almindelig rentebærende indlånskonto, man kan få boliglån og forbrugslån. Men andelstanken er stadig central. Mange vælger at skyde deres penge ind på en konto, der ikke giver rente, og halvdelen af Fælleskassens udlån udbetales i ”andelskroner”, hvor man kan låne et beløb, der svarer præcist til de kroner, man har sparet op, mod at betale et beskedent administrationsgebyr.

Det grønne er mere selvfølge end image Det nære og det enkle er centrale værdier. Men lige fra starten var der også fokus på det ”grønne” og det ”bæredygtige”.

Derfor tilbydes andelshavere, der har gang i grønne projekter, et udlånsprodukt ”Grøn vækst” til en lavere rente.

Fælleskassen var langt forud for sin tid med det bæredygtige, så det er en solidt integreret del af andelskassens mission. Men det er ikke noget, Fælleskassen slår sig stort op på.

4 / kreds øst / september 09

”Vi er meget lidt ideologiske”, siger direktør Lars Frederiksen. ”Vi vil først og fremmest være en sund og fornuftig forretning. Vi blander os ikke i politik, og vi blander os ikke i, hvad vores kunder bruger deres lån til, bortset fra strenge krav til det bæredygtige, hvis man vil have billige lån til grønne projekter. Vi skal ikke bevise noget over for nogen, og vores markedsføringsbudget er på 0 kroner. Kunderne kommer til os, fordi venner og familie har fortalt om os”.

At Frank Aaen var oplægsholder på andelskassens seneste repræsentantskabsmøde, skal man ikke lægge andet i, end at andelshaverne er engagerede og gerne vil forvalte deres penge på en måde, så samvittigheden er i orden. ”Først og fremmest er vi et pengeinstitut, der vil yde vores kunder den bedste service med udgangspunkt i nogle enkle principper.

Jævnligt er det da på repræsentantskabsmøderne oppe, om vi skal støtte den ene eller den anden forening, og om vi skal markere os klarere i debatten. Men indtil videre har vi holdt lav profil og koncentreret os om det, hvor vi mener, vi kan gøre en forskel: at være et alternativ til de store pengeinstitutter”, siger Lars Frederiksen. Ærgerlig bankpakke Det er også en af grundene til, at Lars Frederiksen er en smule ærgerlig over de penge, Fælleskassen har sat til på bankpakke 1. ”Vi følte, vi var nødt til at gå med for at sikre vore kunder den høje indskydergaranti. Det har indtil videre kostet os to millioner kroner. I værste fald kan det komme til at koste os seks millioner kroner, afhængigt af hvor mange pengeinstitutter, der går ned.

Foto: Jasper Carlberg

Lars Frederiksen: ” Vi er meget lidt ideologiske”.

I betragtning af, at vi hverken har spekuleret i ejendomme eller aktier, er det da ærgerlige penge”.

Af samme grund sagde andelskassen nej tak til at være med i Kreditpakken.

Fælleskassen er lige som alle andre mindre pengeinstitutter belastet af de mange nationale og internationale krav og bestemmelser, pengeinstitutter skal overholde nu om dage, hvad enten de er store eller små. ”Vi bruger ressourcer på det, som vi hellere ville have brugt på kunderne. Men det kan nu ikke være anderledes, og det tager ikke modet fra os,” siger Lars Frederiksen, der er sikker på, at Fælleskassen har en mission langt ind i fremtiden. ”Der vil hele tiden være kunder, der foretrækker det nære. Vi er lidt som familie-lægen, der har fulgt med hele vejen igennem og kender familien i flere generationer. Vi appellerer ikke til karrieremanden med jakkesæt, slips og trang til hurtige spekulationer, men til helt almindelige familier med begge ben på jorden, der godt vil være sikre på, at der ikke er skjulte dagsordener.”

Bedste personalegode er kollegerne Det er også det, der i sidste ende fik Lene Hellmund til at sige ja til et job i Fælleskassen efter flere års pres fra Lars Frederiksen.

Hun forlod et job, hun var glad for, og kom til Fælleskassen for to år siden. ”Her bliver man, når man først er ansat. Så medarbejdernes gennemsnitsalder er omkring 50 år. Men det bedste for mig var, at man her i højere grad kan være med til at påvirke tingene”.

Hendes opgave var at starte samarbejdet op med Totalkredit.

Men hurtigt påtog hun sig også hvervet som tillidsmand. ”Det var jo ikke fordi, der egentlig var behov for en tillidsmand.

Men vi blev enige om, at det var meget rart at være flere om at fortolke overenskomster og bestemmelser og at have kontakten til Finansforbundet. Og uddannelsen, som jeg nu er i gang med, er knippel god”.

Lene Hellmund kan ikke prale af, at der er fancy medarbejdergoder i Fælleskassen. ”Vi har hinanden, og det er det allerbedste personalegode. Vi har det sjovt, vi hjælper hinanden, og vi er sammen uden for arbejdstiden mindst hver anden måned”, fortæller hun.

For eksempel ville det i Fælleskassen være utænkeligt at holde rund fødselsdag uden at invitere kollegerne med.

Fakta om Fælleskassen Fælleskassen er en andelskasse med 5.600 andelshavere med hver et indskud på mindst 2.000 kroner.

Solvensprocenten er på 16,2. Næste år har Fælleskassen 25-års jubilæum. Der er 14 medarbejdere.

kreds øst / september 09 / 5

tillidsmandsvalg

du får dybere viden om din virksomhed Lars Erik Heesche sagde ja til at blive tillidsmand i BRFkredits Privatafdeling, fordi han sætter en ære i at hjælpe kollegerne til at trives på arbejdspladsen, men også fordi det giver en stor personlig udvikling

Af journalist C arsten Jørgensen

I Kreds Øst er der 123 tillidsmænd, som kolleger på arbejdspladsen har valgt til at varetage deres interesser over for ledelsen. 12 af tillidsmændene kommer fra BRFkredit, og en af de nyest tilkommende er Lars Erik Heesche, kunderådgiver i Privatafdelingen. ”Jeg blev valgt midt i perioden for cirka halvandet år siden. Jeg var blevet opfordret til at blive tillidsmand engang tidligere, hvor jeg afslog, men denne gang sagde jeg ja, og det er jeg glad for.

Noget af det bedste ved at være tillidsmand er, at du får en dybere indsigt i, hvad der foregår i virksomheden, og du udvikler dig også som menneske”, tilføjer Lars Erik Heesche, Han fremhæver indholdet på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, som er bygget op i syv moduler af to-tre dages varig-

hed. Lars Erik færdiggjorde uddannelsen i april, og han vil gerne anbefale den til andre, som overvejer at stille op til efterårets tillidsmandsvalg, ”Tillidsmandsuddannelsen er nærmest starten på en lederuddannelse, hvor du lærer en masse om dig selv og får nogle værktøjer, som du kan bruge i andre sammenhænge også”, siger han.

Ubehagelige fyringssamtaler Det er dog ikke kun udsigten til selv en dag at blive leder, der trækker i Lars Erik. Han har en veludviklet retfærdighedssans, og især i Privatafdelingen, hvor Lars selv arbejder, kan der være brug for en tillidsmand, som af og til råber vagt i gevær, idet ledelsen

Et glimrende bindeled Foto: Stig Stasig

HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit roser tillidsmænd for at være et godt bindeled mellem ledelse og medarbejdere Af journalist C arsten Jørgensen

Lars Hilberg

6 / kreds øst / september 09

BRFkredits HR-chef Lars Hilberg er godt tilfreds med, at der er tillidsmænd på arbejdspladsen. De fungerer nemlig som et vigtigt bindeled mellem ledelse og medarbejdere, mener han. ”Den daglige dialog skal foregå mellem leder og medarbejder, men en gang imellem er der nogen, som skal hjælpe den på vej, og her har tillidsmændene en vigtig rolle. Og så er der de overordnede drøftelser omkring overenskomst og andre vilkår, hvor der også

Foto: Stig Stasig Lars Erik Heesche

ofte prøver nye ting af her, inden de eksporteres videre til resten af virksomheden. ”Som tillidsmand kan man godt blive indblandet i en del konflikter. Indtil videre synes jeg dog ikke, der har været de helt store diskussioner. Måske har det også betydning, at min afdelingsleder selv har en fortid som tillidsmand”, forklarer Lars Erik.

Det sværeste ved tillidsmandshvervet har indtil videre været at sidde med ved fyringssamtaler. ”Det er ikke rart at sidde til møde med kolleger, som man har kendt længe og godt kan lide, der får en fyreseddel”, siger Lars Erik Heesche, der gerne tager en periode mere som tillidsmand, hvis kollegerne bakker op om det ved valget i november.

”Noget af det bedste ved at være tillidsmand er, at du får en dybere indsigt i, hvad der foregår i virksomheden, og du udvikler dig også som menneske”.

er behov for en god og konstruktiv dialog mellem virksomhedens ledelse og tillidsmændene”, siger Lars Hilberg.

Generelt mener han, at ledelsen og tillidsmændene hos BRFkredit har et godt samarbejde med den nødvendige portion gensidige respekt. ”Tidligere var der en tendens til, at samarbejdet med tillidsmændene var mere konfliktpræget. Nu søger de løsninger og indflydelse.

Det er tydeligt, at tillidsmændene på deres uddannelse får en masse viden og redskaber, som de kan bruge i dagligdagen. Det har også betydning, at flere tillidsmænd i BRFkredit sidder med i bestyrelsen og ad den vej får større indsigt i virksomheden”, mener Lars Hilberg.

Sidst i august afskedigede BRFkredit 72 medarbejdere, og i sådan en kritisk situation er det ikke usædvanligt, at tillidsmænd og ledelse ryger i totterne på hinanden. Men ifølge Lars Hilberg skete det ikke.

”Efter omstændighederne havde vi et godt forløb med tillidsmandsskaren, og jeg er meget tilfreds med, at fortroligheden op til selve fyringerne blev holdt. Det viser, at vi kan stole på hinanden”, siger HR-chefen. ”Vi har også skabt os en god platform for at udvikle vores samarbejde blandt andet. gennem det fælles projekt "Balance", hvor vi årligt har afsat 1 mio. kroner af de lokale overenskomstmidler til trivsels- og sundhedsfremmende tiltag. Her mødes vi regelmæssigt og har nogle rigtig gode diskussioner om at anvende disse midler bedst muligt”, siger Lars Hilberg.

BRFkredits positive syn på tillidsmænd understreges af, at flere af virksomhedens nuværende ledere selv har en fortid som tillidsmænd.

kreds øst / september 09 / 7

tillidsmandsvalg

Som menneske vokser man ”Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan tingene i banken hænger sammen og føler stor tilfredshed ved at konstatere, at mange af de overenskomstønsker medlemmerne er kommet med i de senere år, er blevet gennemført”, siger Ketty Olsen, der er tillidsmand i Max Bank

Af journalist C arsten Jørgensen

Nogle tager tilløb over længere tid, før de vælger at sige ja til at blive tillidsmand, mens andre nærmest er født med det gen, der naturligt får en til at stille sig op og tale kollegernes sag, sørge for god trivsel, og gå i dialog med ledelsen.

Ketty Olsen tilhører mest den sidstnævnte gruppe. Mindre end et år efter hun i 1999 var blevet ansat i Max Bank, valgte kollegerne hende til tillidsmand. ”Formelt opfyldte jeg ikke kravet om, at man som tillidsmand skal have været ansat i 12 måneder på arbejdspladsen, men det så alle stort på”, fortæller Ketty.

Hun har snart været tillidsmand i 10 år i Max Bank i Næstved, og hun er ikke afvisende over for at tage endnu en tørn, hvis kollegerne peger på hende til tillidsmandsvalget i november. ”Som menneske vokser man af at være tillidsmand. Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan tingene hænger sammen. Tit tænker

man, vi skal bare have noget mere i løn, eller vi vil have mere ferie.

Men som tillidsmand får du et mere helhedsorienteret billede af virkeligheden, fordi du får et dybere indblik i virksomheden”, siger Ketty.

Umagen værd Som tillidsmand gennem næsten ti år har hun oplevet, hvordan de ønsker til overenskomsten, som medlemmerne er kommet med, er blevet indført ved førstkommende eller den efterfølgende overenskomstforhandling. Og det er noget af det, som varmer mest. ”Ind imellem stiller jeg mig også spørgsmålet om, det overhovedet er det hele værd at være tillidsmand. For eksempel var det hårdt at være involveret i den fyringsrunde, der var i banken sidste efterår. Det var ikke rart at gå rundt med viden om fyringerne i længere tid, som jeg ikke kunne gå videre med til medarbejderne.

Fortsætter på side 10

Fem argumenter for at have en tillidsmand • tillidsmanden er din talsmand i forhold til ledelsen • tillidsmanden fungerer som rådgiver og konfliktløser over for medlemmer, der får problemer i forbindelse med deres ansættelse • tillidsmanden varetager både medarbejdernes og virksomhedens interesser • tillidsmanden er en kontrollør af overenskomsten på medlemmernes vegne • tillidsmanden arbejder med indgåelse af lokale aftaler, der kan optimere overenskomsten.

Hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal mindst have været ansat i seks måneder på din arbejdsplads • Du må ikke være afdelingsleder • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende arbejdsopgaver.

8 / kreds øst / september 09

gg

Foto: Stig Stasig

HR- chef Karin Sass (forrest) og tillidsmand Ketty Olsen er enige om, at man godt kan være professionelt uenige, uden at det går ud over et konstruktivt samarbejde.

Vi kan mødes på midten Tillidsmænd er vigtige for dialogen og samarbejdet på arbejdspladsen, mener Karin Sass, HR-chef i Max Bank Af journalist C arsten Jørgensen

Hvis ledelsen i Max Bank selv kunne bestemme, om der skulle være tillidsmænd på arbejdspladsen, eller der ikke skulle være det, ville svaret være ja tak . ”Fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det klart positivt, at der er tillidsmænd. I Max Bank har vi hele tiden en dialog med tillidsmændene, hvor vi kan tage både mindre og større emner op.

Personligt tror jeg, det har en stor betydning for om arbejdspladsen fungerer smidigt i det daglige. Den direkte og tætte dialog er væsentlig for et konstruktivt samarbejde”, fortæller Karin Sass, der er HR-chef i Max Bank.

Selv om hun som HR-chef tit er i kontakt med tillidsmændene Ketty Olsen og Mogens Pedersen, og de kan tale fortroligt med hinanden, betyder det ikke, at der ikke også kan være uenigheder og konflikter.

”A-siden har en holdning til tingene, som man ikke nødvendigvis er enig i med B-siden. Men vi kan godt være professionelt uenige på et sagligt niveau og fortsat have en god dialog. Vores tilgang til tillidsmændene er, at de ikke er fjender, men samarbejdspartnere”, understreger hun.

Ifølge Karin Sass er tillidsmænd meget vigtige, når det gælder kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere. ”Når vi informerer medarbejderne om nye tiltag fra ledelsen, som i fællesskab er vendt i SU regi, tror jeg, at kommunikationen forløber bedst”, siger hun.

kreds øst / september 09 / 9

tillidsmandsvalg

”Tit tænker man, vi skal bare have noget mere i løn, eller vi vil have mere ferie. Men som tillidsmand får du et mere helhedsorienteret billede af virkeligheden, fordi du får et dybere indblik i virksomheden”.

gg

Man skal have lysten Ketty sidder i Max Bank produktionsgruppe på hovedkontoret, hvor hun skal varetage en del opgaver ved siden af tillidsmandshvervet. ”Ofte går jeg rundt med dårlig samvittighed, fordi jeg gerne vil bruge mere tid på tillidsmandshvervet, men på den anden side heller ikke vil svigte kollegerne ved, at de skal påtage sig endnu flere af mine arbejdsopgaver”, fortæller hun.

Hun kan ikke undgå at bruge noget af sin fritid på at være tillidsmand, og det mener hun, at kommende tillidsmænd også bør være forberedt på. For det er nødvendigt, hvis man vil være en god tillidsmand. ”Man skal have lysten til at være tillidsmand og ikke lade sig presse ud i det. Man skal gide at tage en tørn for sine kolleger, og så skal man samtidig være opmærksom på, at man personligt udvikler sig meget som tillidsmand”, mener Ketty Olsen.

Foto: Stig Stasig

Men indtil videre har mit svar været: Ja, det er det hele værd, fordi man lærer af processen, og jeg føler, jeg kan gøre noget godt for kollegerne”, siger Ketty.

Ketty er den ene af to tillidsmænd for de i alt cirka 200 medlemmer af Finansforbundet, som arbejder i Max Bank. Makkerskabet fungerer ifølge Ketty fint mellem hende og Mogens Pedersen.

Hun er mere socialt præget og god til at spotte, om nogle medarbejdere har det skidt, mens han har en mere kontant stil og er dygtig til at gennemskue strategier.

Ketty Olsen

Sådan vælger I en tillidsmand Finansforbundet sender materiale ud om tillidsmandsvalget til tillidsmanden eller kontaktpersonen på arbejdspladsen, og på hjemmesiden finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg. Nedsæt et valgudvalg på arbejdspladsen, som gennemgår det tilsendte valgmateriale og sætter sig ind i aftalen om fagligt arbejde i overenskomsten.

Fastsæt derefter en valgdato og offentliggør den. Derefter skal kandidatforslag indkaldes – sørg for at der er mindst en uges frist. Når kandidatnavnene er meldt ind til jer, skal kandidaternes valgbarhed kontrolleres, og man bør for en god ordens

10 / kreds øst / september 09

skyld også få kandidaternes bekræftelse på, at de er villige til at modtage valg. Fra kandidatlisten offentliggøres bør der være en uges tid til selve valget, så medlemmerne har tid til at forholde sig til kandidaterne. Eventuelt kan der holdes et valgmøde, hvis der er flere kandidater, så medlemmerne får mulighed for at høre, hvad den enkelte står for.

På valgdagen uddeles stemmeseddel og eventuel returkuvert til alle medlemmer i valgområdet (husk også de medlemmer, der er syge, på orlov eller fraværende af anden årsag). Valgudvalget optæller derefter stemmerne og offentliggør resultatet.

hvem skal redde dig ?

Tillidsmanden er arbejdspladsens livredder.

Bak op om din tillidsmand, og bliv selv bakket op! skal i vælge en ny tillidsmand, eller har i en god tillidsmand, du synes skal fortsætte? giv en redningskrans til den kollega, du gerne vil opfordre til at stille op som ny tillidsmand.

eller giv redningskransen som et klap på skulderen til den nuværende tillidsmand.

Finansforbundets medlemmer skal i november 2009 vælge tillidsmænd på landets finansarbejdspladser. læs mere om tillidsmandsvalget på www.finansforbundet.dk. kreds øst / september 09 / 11

Multimedieskat

Ny skat på arbejdsredskaber Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende beskattes fra årsskiftet af 3.000 kroner ekstra. En mulig kompensation for den nye multimedieskat er at få en hjemmepc af sin arbejdsgiver via en bruttolønsordning Af journalist C arsten Jørgensen

Fra 1. januar 2010 indføres den såkaldte multimedieskat, som en del af den skattereform, et flertal af Folketinget vedtog før sommerferien. Skatten omfatter erhvervsdrivende og personer, der som led i et ansættelsesforhold får stillet multimedier til rådighed.

Derudover personer, der er valgt til bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, og som i den forbindelse får stillet multimedier til rådighed.

Der lægges 3.000 kroner (2010-niveau) til den enkeltes indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at ens skat øges med kr. 1.225 på grund af multimedieskatten, mens personer der betaler topskat skal betale ca. kr. 1.700 mere i skat.

Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskatningen af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknologisk udvikling indenfor telefoni og medier, har man valgt multimediebeskatningen for at få ligestillet de forskellige medier. Skatten omfatter derfor: • telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder oprettelse, abonnement, forbrug • computer med tilbehør, det vil sige computerskærm, programmer, printer mv.

• Datakommunikation via Internet, herunder oprettelse, abonnement, forbrug Kun privat brug af telefon beskattes Det er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder, at selv om man ikke benytter de multimedier, arbejdsgiveren har stillet til rådighed privat, beskattes man alligevel, fordi muligheden er der.

Har lønmodtageren eksempelvis en bærbar computer på arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men – som der står i bemærkningerne til loven – tages denne med hjem bare én gang, skal der betales skat.

12 / kreds øst / september 09

Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der lagt op til, at multimedieskatten kan undgås. Fx hvis der er tale om, at telefonen er i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbejdets udførsel gør det nødvendigt. Telefonen må dog kun anvendes i arbejdssammenhæng.

Det er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det er tilfældet. Der er ifølge lovens bemærkninger en meget stram fortolkning af, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Ringes der bare én gang fx til hjemmet, vil telefon skulle beskattes.

Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat findes ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er tale om.

Når telefoner kan undtages, skyldes det, at telefonopkald kan dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke gør sig gældende for internetadgang og computere. Dog har man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er, som fx hjemmehjælpere bruger, defineres som telefoner, selvom de ofte også har adgang til Internet mv. Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten kan undgås, er i de tilfælde hvor en ansat har et multimedie med hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse, og det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdspladsen.

Strammere regler end ved fri telefon Selvom multimedieskatten tager sit udgangspunkt i den nuværende beskatning af fri telefon, er den på nogle punkter væsentlig strammere end reglerne for beskatning af fri telefon. Hvor en husstand i forhold til reglerne om fri telefon kun beskattes én gang, uanset om flere i husstanden har fri telefon, vil multimedieskatten pålægges hver enkelt person med arbejdsgiverbetalt multimedie.

Ved beskatning af fri telefon kunne egne udgifter til telefon modregnes, men det vil ikke være tilfældet med multimedieskatten.

Kilde: FTF-notatet ”Status på multimedieskat”, juli 2009

Hjemmepc’er bliver mere attraktive Omkring 400.000 personer vil ifølge Skat blive berørt af den nye multimedieskat. En række skatterådgivere har i flere medier henover sommeren været fremme med forslag til, hvordan lønmodtagere får flere goder ud af den nye multimedieskat.

Direktør Henrik Klem Lassen fra Flexbenefit mener, at frynsegoderne nu bliver mere attraktive for medarbejderne. ”Forstået på den måde, at hvis de kun blev bonnet for multimedieskat på bredbåndsforbindelse eller mobiltelefon, så ville det være svært at få til at løbe rundt. Men nu kan de også lægge en pc i kurven, og så begynder det at give mening rent økonomisk. Hvis ikke man har taget stilling til, om medarbejderne skal kompenseres, så risikerer man at få utilfredse medarbejdere”, siger Henrik Klem Larsen til Dagbladet Børsen.

Skatterådgiver Heidi Hjelmgaard fra Ernst & Young er enig i, at man med fordel kan overveje tilbyde medarbejderne hjemmepc’er gennem bruttolønsordninger. ”For arbejdsgiverne er det jo en god idé, for nu kan de stille en pc til rådighed uden ekstra omkostninger, og for medarbejderne er det alt andet lige billigere at betale for personalegodet ved en bruttolønsreduktion end at betale for en pc af beskattede midler”, siger Heidi Hjlemgaard ligeledes til Børsen.

Multimedieskatten har som nævnt virkning fra 1. januar 2010.

Men der er lavet en undtagelse for de aftaler, arbejdstagere har indgået med arbejdsgivere om køb af udstyr, og hvor arbejdsgiveren betaler mindst 25 procent af udgifterne. Her træder multimedieskatten først i kraft 1. januar2013. En betingelse er dog, at aftalen er indgået før 22. april 2009.

Kilde: FTF-notatet ”Status på multimedieskat”, juli 2009

kreds øst / september 09 / 13

Foto: Scanpix

Dog vil multimedier til en arbejdstager fra flere end én arbejdsgiver kun give anledning til én multimedieskat.

sagsbehandling

Medlemmet kommer i første række

GO SAG D SK SBE IK HA

Finansforbundets nye sagsbehandleruddannelse klæder tillidsmænd på til at give medlemmerne den optimale behandling af deres sag

N, HVIS

H SK U

AT

DIT

E SIN

M LE ED M

H

RH

H

N IV VG O

FO

IL

E ID

AR

D

NE EG

IN

PÅ

IN

LD

SK

O

U

AT

6

N GE SA

EN G

AL SK

Væ

NH

AV N

K/

LE

FO

N3

29

64

60

0

9

TE

KSO æR OPMGTEN OG SPLI M LE ED SH MED V IT E TA R D LD FO HO ER ER OV OV AT

BE

RE

Kø

M

411

R VE O

OG OM SAGE

/1

ER G LIG

E FORLøB

LE VIDER

TUEL NS EVEN

LE ED M

EM OM SELVE

DIT MEDL

ER D

DLINGSFORHAN T FORLøBE

FORTæL

R

5

AT L T TI 0 1 E S Ly EN M TT EM ER OP T RE ST AL BE HEDUI,LD Oy G IFC RL LI S Væ U RI M G O

RB AP UN P DE ww LEBy T w.F S P INA L AD S NS FO 5 / P RB UN OSTB DE O T.D KS 1 960 K

AT STILLE

IT D

RÅDGIVNINGEN EKSEMPELVIS VED KONTROLSPøRGSMÅL

T

MEDLEMMET FORSTÅR 16

SFO

VæR MANDSIK KER PÅ AT OM DET TIL AT AT DU HA SKAL FO VARE R ME FORERH AN DL TADL LIGGE E SAG EMME G DI T M EN OGTS ED LEM VURDÉR AF , S IN HV ILKE TERE INTE SSER RESS ER AN DR E HA R

Sæ

Af Kirsten L . Madsen og Michael Samuelsen

AN

LE

DET ER

15 MUN U DTA ELLE LIG FH 8 R SK RIFTæNG TLIG IG T T

VæR SIKKER PÅ AT

FIN

ND

12 INDDRA G ANDR E

RELEVANT NøDVEND E PARTER I SAGE IGT

M PÅ

Uvildig klageinstans Derfor har Finansforbundet oprettet en uvildig klageinstans for at sikre det enkelte medlem, og derfor, som en konsekvens heraf, er sagsbehandleruddannelsen oprettet for tillidsmænd, der kan komme ud for den slags sager, så de er bedst muligt klædt på til at yde det, der skal til.

Mange har allerede gennemgået denne uddannelse, der strækker sig over tre enkeltdage med undervisning, hjemmearbejde og to-tre dage med en netværksgruppe, hvor man laver hjemmearbejdet og slutter af med en eksamen.

Flere fra kredsbestyrelsen i Kreds Øst har gennemgået uddannelsen og bestået eksamen. Selvom der var lidt skepsis i starten, var det alligevel en øjenåbner og en fantastisk god uddannelse for os. Vi kan kun anbefale den.

Ovenstående historie, som er opdigtet til lejligheden, passer meget godt med nogle af de eksempler, vi har arbejdet med på kurset.

Vi lærte, at hvis en tillidsmand ikke loyalt og helhjertet kan gå ind og hjælpe et medlem, så må tillidsmanden få en anden til at tage sagen. Eventuelt ringe til forbundet, hvis der ikke er andre tillidsmænd i virksomheden.

Så sagsbehandler uddannelsen kan varmt anbefales! Det kan kun gå for langsomt med at tilmelde sig det næste kursus.

3

Jane er ansat i Ø-banken, hun er 36 år og noget af en pestilens i den filial, hun arbejder i.

Hun kommer for sent og har altid de mest fantastiske forklaringer til det. Hun skal ”altid” til læge torsdag eftermiddag, og kan hun ikke få en fridag, så melder hun sig syg.

Chefen i filialen beslutter sig til, at Jane skal have en advarsel, og tillidsmanden, der for øvrigt sidder lige overfor Jane i det daglige, er helt enig.

En måned efter advarslen bliver Jane fyret. Tillidsmanden syntes, det er helt i orden, og Jane får kun lige, hvad hun skal have ifølge Funktionærloven og standardoverenskomsten.

Tillidsmanden gjorde ikke noget for hende, og ugen efter indsendte, Jane en skriftlig klage over tillidsmandens ageren, til kredsen. Jane fik medhold i sin klage og fik en passende erstatning af kredsen.

Hvorfor nu det?

Det var da berettiget, at hun blev fyret, så irriterende hun havde opført sig.

Ja, men en tillidsmand skal under alle omstændigheder være loyal overfor medlemmet.

Uanset egne udfordringer omkring loyaliteten overfor medlemmet, skal tillidsmanden gøre alt, hvad han/hun kan for at hjælpe og give de bedst mulige forhold for medlemmet.

Fakta om sagsbehandleruddannelsen Sagsbehandleruddannelsen henvender sig til tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer, som har medlemsrådgivning tæt inde på livet, og hvor sagsbehandling efterhånden fylder en del i dit faglige arbejde.

I uddannelsesforløbet præsenteres man for værktøjer og metoder til: • at afdække medlemmets verdensopfattelse, ønsker og behov • at indsamle og dokumentere relevante data • at klarlægge dit mandat

14 / kreds øst / september 09

• at kortlægge sagens processuelle forløb - herunder de fagretlige regler.

Uddannelsen er tilrettelagt som et fire måneders workshopforløb indeholdende tre heldags workshop og to netværksmøder.

Efter kurset er der en afsluttende opgave, som viser deltagernes forståelse og anvendelse af kursets stofområder.

FORTÆL EN HVERVEHISTORIE OG VIND ET KROOPHOLD! Kreds Øst udskriver hermed en konkurrence om den bedste historie om, hvordan du har hvervet et medlem. Der er flere præmier på spil.

Alle tillidsvalgte og medlemmer af Finansforbundet er ambassadører for vores fællesskab. Vi kan og bør alle i det daglige være med til at bevare og udbygge vores medlemskreds. Ved at være så mange medlemmer som muligt i virksomhederne, står vi stærkere, når der skal forhandles aftaler hjem om løn og øvrige arbejdsvilkår.

Du har sikkert også prøvet at være med til at skaffe et medlem – ellers kan du sagtens nå det endnu! Bag hver hvervning kan der gemme sig en god historie.

Disse historier kan inspirere andre til at skaffe et nyt medlem, så historierne bør selvfølgelig deles.

Fortæl os derfor din historie på ca. 15-20 linjer, og

send den til kredsoest@finansforbundet.dk. Husk at skrive dit navn, virksomhed og medlemsnummer, og skriv ”En god historie” i emne. Du kan også deltage i konkurrencen via vores hjemmeside www.kredsoest. dk.

Hvis vi bruger din historie i vores blad eller på internettet, vil du blive belønnet med et biogavekort til en værdi af 250 kr. og den bedste historie belønnes med et gavekort på et kro-ophold for to til en værdi af 2.500 kr. Vinderen annonceres på hjemmesiden og i decembernummeret af Kreds Øst bladet.

Fristen for deltagelse i konkurrencen er fredag d. 1. november, men du er selvfølgelig altid velkommen til at sende ”en god historie” ind til os.

Kredsbestyrelsen.

kreds øst / september 09 / 15

Tillidsmandsseminar Deltagerne på årets tillidsmandseminar fik masser af frisk luft og skøn natur udover nyttige værktøjer til at kommunikere med i dagligdagen.

Kunsten at kommunikere 42 af kredsens 130 tillidsmænd mødtes i naturskønne omgivelser på Hven til årets tillidsmandsseminar, hvor temaet var kommunikation

Af C arsten Hald

Den 26-27. maj var der Seminar for tillidsvalgte i Kreds Øst. Turen gik denne gang til Ven, en lille hyggelig svensk ø midt i Øresund.

Formålet med sådan et seminar er jo, at vedligeholde, skabe og udbygge netværk tillidsvalgte i mellem, og det var der 42 af kredsens i alt ca. 130 tillidsvalgte, der havde valgt at bruge kræfter på.

Det er jo flot, men der kunne sagtens have været flere.!

Turen startede, efter alle havde fundet frem til det rigtige sted, tirsdag morgen på kajen ud for Havnegade 39 i København.

Efter cirka 1½ times sejlads med M/S Jeppe, og en lille gåtur op ad bakken i Bäckviken, fik vi alle udleveret en meget gul cykel.

Kl. 13 skulle frokosten serveres på vores bestemmelsessted, Backafallsbyn Konferencecenter.

16 / kreds øst / september 09

Indtil da bestod opgaven i at cykle rundt på Ven, at opleve naturen og at finde det smukkeste sted på øen. Denne opgave var en eminent måde at intensivere oplevelsen af en cykeltur rundt på Ven på.

Oplevelsen af naturen er jo en ganske anden, når man ikke er pakket ind i en bil.

Efter frokost, samledes vi alle til den traditionelle fællessang, fik en kort introduktion til seminaret, og blev delt op i tre hold.

Kommunikationsværktøjer Seminarets overordnede tema var kommunikation, og målet var, at give deltagerne nogle forskellige værktøjer til at begå sig med i dagligdagen som tillidsvalgt og som menneske.

Værktøjerne var virkelig forskellige. De tre workshops hand-

Foto s. K irste n L . Ma d se n

Fakta om Hven Hven ligger i Øresund, 4,5 km fra den svenske kyst og 7,5 km fra Danmark. Øen er 4,5 km lang og 2,4 km bred, og turen langs kysten er ca. 12 km. Øen har ca. 360 indbyggere. Som turist foregår transporten rundt på øen alt overvejende med den lokale bus, eller på lejet cykel.

Ven har tidligere være dansk, men efter Roskildefreden i 1658, hvor Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, overgik Ven også til svensk herredømme. Øen hed oprindelig Hven, men den svenske stat besluttede i 1959 at ændre navnet til Ven.

lede om ”Hvem er Rufus”(Retorik), ”Når samtale er guld”(at kunne håndtere en vanskelig samtale), samt ”Få kroppen med”(kropssprog/signaler).

Retorik er menneskets fysiske supplement til det talte ord, og det fik vi en lille introduktion i, via videoklip, og teoretisk materiale.

Derefter skulle vi hver især lave en lille tale, indeholdende nogle retoriske elementer, og fremføre talen for de andre.

At kunne håndtere en vanskelig samtale er jo mange ting, men vi kom rundt omkring konflikthåndtering/løsning og redskaber til at håndtere sådanne situationer.

At få kroppen med i samtalen er en vigtig ting. I denne workshop var der en del fysiske øvelser, blandt andet en, hvor en person mellem to andre, stående og med lukkede øjne, skulle gynges/

skubbes forsigtigt frem og tilbage i tillid til, at de to hjælpere var stoppere og skubbede tilbage.

Desuden arbejdede vi med dialog efter ”Sandwich” modellen, også en type vanskelig samtale, først positivt indhold, så negativt, og så slutte positivt igen. Vi prøvede det også af i paksis.

Efter at sidste runde workshops var afsluttet onsdag eftermiddag, cyklede vi tilbage til Bäckviken, afleverede vores cykler, og vandrede det sidste stykke ned til færgen mod Danmark.

På Backafallsbyn Konferencecenter er også et destilleri, ”Spirits of Hven”, hvor vi fik rundvisning.

Desværre var der ingen Whiskey at smage, men en Gin havde de da! Den var til gengæld god!

kreds øst / september 09 / 17

Ligestilling

For få kvindelige ledere Arbejdet med at fremme ligestillingen mellem kønnene i Finansforbundet og i Kreds Øst foregår fortsat på fuld damp bag kulisserne Af Laila Busted

En af de gode veje til at få ændret vores stærkt kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark på, er ved at få flere kvindelige ledere.

I Kreds Øst mener vi, at der er brug for nogle gode rollemodeller i vores sektor.

I røgen fra finanskrisen står det skrevet, at der har været for få kvindelige topledere.

Tingene havde muligvis ikke eskaleret så kraftigt, hvis der havde været flere kvinder i bestyrelserne og på direktionsgangene til at stoppe den evige jagt efter vækst.

Denne jagt fik selv de klogeste topchefer, til at tilsidesætte al fornuft. Alle kendte former for risikovurderinger blev revurderet, lempet og en ”lemming effekt” trådte i stedet til.

Til brug for arbejdet for at få flere kvindelige ledere, har ligestillingsministeriet udarbejdet et ”charter for flere kvinder i ledelse” (se hjemmesiden kvinderiledelse.dk).

Her er et godt arbejdsredskab for virksomhederne til at komme i gang med arbejdet.

I Kreds Øst arbejder vi for, at Finansforbundet skal tiltræde chartret.

Herefter vil vi arbejde for at udbrede kendskabet til chartret i kredsens virksomheder, for at få tillidsmændene og de enkelte virksomheder til at gøre flere kvinder i ledelsen til et indsatsområde lokalt.

Men det er selvfølgelig ikke kun dette initiativ, der kan løse problemet med det kønsopdelte arbejdsmarked og ligestillingen mellem kønnene.

Uddrag fra SFI-undersøgelse Eksempelvis viser en ny undersøgelse fra SFI, at der ikke er sket meget med ligestillingen i Danmark. Seniorforsker Helle Holt skriver blandt andet dette i sin rapport (citat/uddrag): ”Undersøgelsen viser, at arbejdspladsernes familievenlige politikker har betydning på flere måder. Personalepolitikken skaber de formelle rammer, men det er kulturen, der skaber de reelle ram-

18 / kreds øst / september 09

mer. På arbejdspladser, der betragter sig selv som familievenlige, er der forskel på både forventningerne til hvem, der bruger de familievenlige tiltag, og hvem der faktisk bruger familievenligheden.

Generelt forventes det, at kvinder bruger mulighederne i højere grad end mænd, men dette er ikke nødvendigvis rigtigt. Fx er der kvinder, der ikke har børn, og derfor ikke benytter tiltagene, ligesom det i nogle familier er mændene, der fx henter børn. Alligevel forventes det både af arbejdsgivere og af kollegaer, at det er kvinder, der benytter de familievenlige tiltag. Ser vi på forældre, så er det ofte kvinderne, der bruger mulighederne mest på grund af kønsarbejdsdelingen i familien og på grund af forventningerne på arbejdspladsen. Familievenligheden og kulturen er således med til at cementere en forestilling om, at kvinden prioriterer familien over arbejdet. Formelt giver man kønnene lige muligheder, men man forventer stadig, at det er kvinderne, der bruger disse muligheder.

Forventningerne til kvinders og mænds brug af familievenlige tiltag får direkte konsekvenser for tildelingen af arbejdsopgaver, avancementsmuligheder og løn. For eksempel er synlighed både gennem fysisk tilstedeværelse og gennem evnen til at gøre opmærksom på sig selv - tidsmæssig fleksibilitet samt den iver, hvormed man påtager sig nye arbejdsopgaver, afgørende for den uformelle tildeling af arbejdsopgaver. Præcis disse egenskaber er direkte i modstrid med, hvad der anses som familievenligt, nemlig fx faste arbejdstider og forudsigelighed. Dette har som konsekvens, at kvinder, uanset om de benytter de familievenlige tiltag eller ej, ekskluderes fra de udviklende arbejdsopgaver.”

Så skal vi ikke en gang for alle få slugt vores fordomme og vise omverdenen, at det er kompetencer og ikke køn eller kulturelle fordomme, der skal være afgørende for, hvilket job den enkelte kan bestride? Lad os ikke fastholde Danmark i dette forældede kønssyn og dette stærkt opdelte arbejdsmarked. Du kan være med til at gøre en forskel.

KORT NYT Glødende telefoner i forbundet Krisen i sektoren og de mange fyringsrunder det seneste års tid har skabt hektisk aktivitet i Finansforbundet. Mange medlemmer ringer ind med spørgsmål om, hvordan de er stillet i forbindelse med afskedigelse eller for at udtrykke deres bekymring over deres nuværende situation. Hvis du selv er iblandt, dem der har kontaktet forbundet, er du formentlig blevet stillet om til en af medarbejderne i Team Rådgivning, som består af 2 a-kassekonsulenter, 2 socialrådgivere og 10 juridiske og faglige konsulenter.

Bente Kjær Koch

”Vi får rigtig mange og også varierede henvendelser fra medlemmerne. Her under finanskrisen handler mange om bekymring over mulig opsigelse. En del vil høre om, hvordan de står, hvis de siger ja til en fratræ-

Slut med papirkatalog for tillidsvalgte Hvert år bruger Finansforbundet mange penge på vores kursuskatalog. I år har vi valgt at hoppe på miljøvognen.

Det betyder, at du ikke får tilsendt et papirkatalog.

Fremover læser du om vores kurser på finansforbundet. dk under Kurser & Karriere. Det er også her, du melder dig til. Som en blid overgang har vi valgt at lægge kataloget som en pdf-fil på hjemmesiden. Filen vil ligge på nettet i begyndelsen af november. Vi håber naturligvis, at du også vil bidrage til et grønt miljø. Det gør du ved at lade kataloget ligge på din computer i stedet for at skrive det ud.

delsesaftale, men op til sommerferien er der også en del, som har spørgsmål om ferie”, fortæller Bente Kjær Koch, der er advokatfuldmægtig og en af Team Rådgivnings i alt 14 medarbejdere.

Hun har i en årrække arbejdet i andre faglige organisationer, før hun i foråret 2008 blev ansat i Finansforbundet. De seneste fem år har Bente Kjær beskæftiget sig med ansættelsesret.

Telefonerne til Team Rådgivning er åbne mandag-fredag fra kl. 8.30 til 16. Om du kommer igennem til Bente eller en af de øvrige konsulenter, afhænger af, hvem der har telefonvagt på det pågældende tidspunkt. Det er også muligt at kontakte forbundets konsulenter per mail på adressen post@finansforbundet.dk. /CJO

To nye bankoaftener Kreds Øst inviterer til to nye bankoarrangementer til januar. Tirsdag 19. januar går det løs i København, mens der tirsdag den 26. januar bliver holdt et arrangement på Midtsjælland eller i Sydsjælland. Du kan læse mere om tid og sted i næste nummer af kredsbladet, der udkommer i begyndelsen af december.

kreds øst / september 09 / 19

Let Soduko

6

1 7

2

5 1 2 8

8 1

2 5

4 8 7

8

8

8 6 4

4 3

1

Kirsten Rasmussen, Sparekassen Sjælland Mogens Bertelsen, Skandinavisk Data Center A/S

9 2 1

6 1 9 3

7 9

Vindere De to vindere fra maj-bladet:

Hjertelig tillykke til vinderne, Præmierne er fremsendt.

2

Svær Soduko

5 7

5 6

4

8

7

3

8

1

2

6

9

7

6

9

2

3

9 1 6

7

2 5

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 31. oktober 2009 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K