Oktober 2026 Medlemsblad
VENTEDE 2 ÅR PÅ DRØMMEJOBBET
Steen List er Danmarks eneste veteranassurandør Side 8
Det skal Finansforbundet arbejde på de næste 3 år /2
Privatassurandører tilbage i Tryg /5
Overraskelse i trivselstal /6
2
LANDSMØDE
Af Freja Thorbech
DET SKAL FINANSFORBUNDET A Delegerede fra Assurandørkredsen var blandt de 191 tillidsvalgte, der var med til at lægge det politiske program for de kommende tre år, da Finansforbundet holdt landsmøde i september.
O
verskud i arbejdslivet, et værdigt arbejdsmarked, plads til kompetenceudvikling og et stærkere fællesskab med en markant stemme. Det er de områder, som Finansforbundet skal arbejde på de kommende tre år under overskriften ”Sammen i en verden af forandringer”. Det står klart, efter et flertal af de 191 delegerede i salen til landsmødet i Nyborg i september vedtog Finansforbundets politiske program for 2026-2029. De endelige formuleringer om det politiske program er blevet til på baggrund af de debatter, de delegerede havde om landsmødets hovedtemaer. ”Jeg er helt høj på oplevelsen af den entusiasme og energi, der blev lagt i arbejdsgrupperne. Det giver utrolig meget, når vi arbejder sammen på tværs af kredse. Det viser noget om, hvor meget vi har til fælles, og det sikrer, at vi står stærkt over for de udfordringer, der vil komme de næste tre år,” sagde Finansforbundets formand Dorrit Brandt efter landsmødet. Sammen med næstformænd Jakob Thorgaard og Steen Lund Olsen kunne hun på landsmødet også glæde sig over et genvalg til formandsposterne.
Overskud i arbejdslivet Finansforbundet skal blandt andet arbejde for fleksibilitet, der går begge veje, tydelig og lydhør ledelse med mennesket i fokus, sænket arbejdspres og arbejdspladser, der rummer flere livssituationer. ”I dag er arbejdspresset for højt mange steder. Det kommer af for få hænder til opgaverne og af målstyring og KPI’er, der måler alt det målbare, men sjældent det, der betyder mest; tillid, faglighed og trivsel. Trivsel er derfor ikke den enkeltes ansvar, men et resultat af kultur, ledelse og rammer, som vi skaber sammen. Det kræver reel indflydelse på eget arbejdsliv, når arbejdet forandres,” lyder det blandt andet i de formuleringer om indsatsområderne, som landsmødet nikkede ja til.
Plads til kompetenceudvikling Det understreges også, at Finansforbundet skal arbejde for investeringer i læring, tid og plads til at lære, at læring når alle – også dem, der ikke aktivt opsøger den og en sikret vej videre for medlemmerne. ”Når store skift som kunstig intelligens præger både sektor og arbejdsmarked, kan ansvaret ikke overlades til den enkelte: både medarbejdere og arbejdsgivere skal prioritere læring, og der skal være plads til, at vi lærer forskelligt,” lyder det.
Et stærkere fællesskab med en markant stemme Samtidig skal Finansforbundet også arbejde for at være en tydeligere stemme på vegne af medlemmer og sektor, at fastholde og udvikle overenskomsternes relevans for medlemmer og virksomheder. Derudover skal det faglige system styrkes med tillidsrepræsentanter tæt på medlemmerne, ligesom Finansforbundet skal nå ud til og repræsentere medlemmer uanset baggrund.
LANDSMØDE
ARBEJDE PÅ DE NÆSTE TRE ÅR
”Vores medlemmer skal opleve, at vi står ved deres side, når arbejdslivet forandrer sig - og at et medlemskab gør en forskel i hverdagen. Det kræver et fagligt system med en stærk tillidsvalgt tæt på og hvor kredse og et samlet forbund er rustet til forandringer med en tydelig stemme,” lyder det i det nye politiske program. Se kommentar til landsmødet fra formand for Assurandørkredsen, Claus Nexø Jensen, i klummen på bagsiden af magasinet.
Assurandørkredsens delegerede ved landsmødet i Nyborg – fra venstre: Lars Gam, Michael Noer, Jesper L. Andresen, Claus Nexø Jensen og Henrik Nielsen.
3
4
LANDSMØDE
Af Birgitte Aabo
Inspireret til at arbejde for kollegerne Michael Noer, erhvervsassurandør i Topdanmark - en del af If Skadeforsikring, formand Assurandørforeningen i If, deltog for 4. gang i landsmøde.
Hvilken oplevelse har det været at deltage i landsmødet?
Hvad er den vigtigste udfordring for dine kolleger?
Noget der undrer dig?
”Den største udfordring er forandringerne. Vi er som assurandører som faggruppe konstant under pres, vores arbejdsgivere jagter hele tiden nye og billigere kanaler.”
”Egentlig ikke. Jeg er måske blevet yderligere bekræftet i, at et landsmøde i Finansforbundet er meget politisk, og der skal plejes mange interesser, uagtet ikke alt er af lige stor relevans.”
Hvad tager du med herfra som tillidsvalgt i forhold til dine medlemmer?
Noget der inspirerede dig?
”At AI fylder mere og mere i vores hverdag, og vi skal se det som et stærkt værktøj for os assurandører. Det kan frigøre tid fra administrative opgaver og give bedre og dybere indsigt i kundernes behov.”
”Det har generelt været en god oplevelse, hvor der er blevet hilst på mange kendte ansigter, og indledt nye positive bekendtskaber. Hele netværksdelen har for mig stor betydning.”
”Efter 3 intense dage, er der stor motivation til at komme hjem i eget selskab og virkelig gøre en forskel for mine kollegaer.”
P R I VATA S S U R A N D Ø R E R R E T U R
Af Birgitte Aabo
KUNDERNE EFTERSPØRGER PERSONLIG RÅDGIVNING:
PRIVATASSURANDØRER TILBAGE I TRYG For to et halvt år siden fyrede Tryg sine privat-assurandører og skruede op for online betjening af kunderne. Nu er forsikringsselskabet ved at etablere et nyt hold af privatassurandører med vægt på opsøgende salg.
”Vi er stolte over, at vi igen får et privatassurandørkorps”, siger Jesper Lunddahl Andresen.
24
ansatte blev afskediget, da Tryg gik over til primært at betjene privatkunder digitalt for godt to år siden. Men nu har selskabet erkendt, at kunderne nogle steder i landet savner assurandørerne og den personlige rådgivning. Derfor er der nu igen ansat privatassurandører i forsikringsselskabet. Der er tale om nyansættelser, ikke genansættelser af de tidligere afskedigede medarbejdere. Planen er, at de nyansatte assurandører skal være synlige i lokalområder, blandt andet gennem samarbejde med lokale partnere og foreninger i mindre byer og lokalsamfund.
Klart potentiale Troels Karlskov, pressechef i Tryg Danmark, citeres sådan i FinansWatch: ”Det følger samme kundebevægelse og trend, som vi ser i banksektoren, hvor der er fremgang blandt mindre lokale aktører. Vi ser derfor et klart potentiale i at styrke vores lokale tilstedeværelse med privatassurandører.”
Målet med det nye team er at skabe ”den rette balance” mellem digitale og personlige rådgivningsmuligheder, hedder det: ”Og at gøre det lettere for kunderne at få rådgivning tæt på, hvor de bor. På den måde kan vi imødekomme forskellige kundebehov og være til stede dér, hvor kunderne ønsker det.”
Glædelig udvikling Jesper Lunddahl Andresen, Kundechefforeningen i Tryg, hilser udviklingen velkommen: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at da Tryg tilbage i 2024 valgte at nedlægge hele privatassurandørkorpset, var vi uforstående overfor beslutningen.” Til gengæld har den seneste dialog med Tryg været yderst positiv, fortæller han: ”Vi er stolte over, at vi igen får et privatassurandørkorps, der kan give vores privatkunder den rådgivning, de efterspørger. Den personlige rådgivning fra assurandører er vejen frem, når Tryg vil vinde loyale kunder.”
5
Triv 6
TRIVSEL
Af Birgitte Aabo
MINDRE STRESS BLANDT ASSURANDØRER
En positiv overraskelse gemte sig i svarerne på den trivselsundersøgelse, Assurandørkredsen har gennemført med høj svarprocent. Stressniveauet er faldet.
F
or første gang har Assurandørkredsen gennemført sin egen trivselsundersøgelse, og det overordnede resultat har flere lovende elementer. ”Der er to ting, vi er rigtig glade for at kunne konstatere foreløbig,” siger næstformand Henrik Nielsen. ”Dels er det lykkedes at få en meget høj svarprocent, nok fordi den enkelte formand har sendt ud til egen forening og opfordret til deltagelse. Og så er vi overraskede på den gode måde over at se lavere stressniveau end tidligere.”
Høj svarprocent Hidtil har kredsens medlemmer deltaget i Finansforbundets trivselsundersøgelse, som det ikke er lykkedes at få så høje svarprocenter hjem på blandt assurandørerne. Men i kredsens egen undersøgelse har hele 65 procent, svarende til 607 medlemmer, brugt i gennemsnit 4 minutter og 25 sekunder på at svare. ”Undersøgelsen er kortere end den, Finansforbundet har, det hjælper også på svarprocenten.” Endnu er kredsen ikke færdig med at bearbejde tallene, så der-
vsel TRIVSEL
for er der ikke procent på, hvor meget stressniveauet er faldet i forhold til niveauet fra Finansforbundets noget længere undersøgelse. ”Vi kan dog allerede nu fastslå, at stressniveauet er lavere, end vi er vant til at se. Assurandørerne plejer jo at indtage en kedelig førsteplads i Finansforbundets undersøgelse,” konstaterer Henrik Nielsen.
Viden om trivsel Han glæder sig til at få mere indsigt i tallene, og gætter på, at der er en del forskel fra forening til forening. ”En del af svaret på lavere stressniveau kan måske være, at flere og flere er på fast løn, suppleret af mulighed for bonus. Det betyder jo, at man har en fast indtægt at stå på, og ikke skal hente det hele ind på provision.” Henrik Nielsen håber, at resultatet vil afsløre flere sandheder om, hvordan der bliver en bedre balance mellem assurandørernes privatliv og arbejdsliv. ”Vi ved, at mange er meget hårdt presset. Hvis vi kan se store forskelle fra virksomhed til virksomhed, har vi noget konkret at tage afsæt i - og kan måske lære noget om, hvordan man bedst højner trivslen.”
7
8
PORTRÆT
Af Birgitte Aabo
VENTEDE I ÅREVIS PÅ DRØMMEJOBBET Et job, der forener passionen for veteranbiler med det job som assurandør, der er en stor del af hans identitet. Det lød perfekt og har vist sig faktisk at være det for Steen List, der er Danmarks eneste af sin slags.
B
iler har haft en plads tæt på Steen Lists hjerte, så længe han kan huske. Som efternøler med to storebrødre, måtte han nøjes med sine bilspillekort en del år, før det blev hans tur til at indtage førersædet. Det gjorde bare længslen efter at nå dertil endnu dybere. ”Jeg abonnerede på alle bilblade - det gør jeg faktisk stadig. Og jeg talte så meget om biler, at mine kammerater blev trætte af at høre på det,” fortæller den 60-årige assurandør, der som den eneste herhjemme udelukkende er beskæftiget med veteranbiler. Han har titel af veteranspecialist hos Veteranforsikring Danmark, der er en del af Thisted Forsikring, og det job så han sig varm på længe, før det blev hans. ”Selv om det havde alle de rigtige ingredienser kunne jeg jo alligevel ikke være helt sikker på, at det rent faktisk var det helt rigtige for mig. Men nu, da der er gået mere end otte år, tør jeg godt konstatere, at det er mit drømmejob.”
Gift på Hawaii Hans ungdomskæreste fra Danmark fulgte samme karrierespor, og da de trivedes i det amerikanske, blev de i flere år - de blev også gift på Hawaii i 1990. Samme år besluttede de sig for at vende retur til hjemlandet, hvor de begge hurtigt fik job og slog sig ned i Kolding. ”En af mine bekendte mente, at jeg egnede mig godt som assurandør. Jeg vidste ikke engang, hvad det var, men jeg kom til samtale hos en salgschef.” Det var hos det, der dengang hed Statsanstalten for Livsforsikring – siden Danica. Steen List blev glad for jobbet, blev assurandør og tog overbygningen også. ”Det var det rigtige for mig. Der var frihed til at skabe resultater. At være assurandør er verdens bedste job, når det går godt, og jeg holdt mig godt kørende, jeg er aldrig blevet træt af mit job, selv om der er indbygget et pres for altid at præstere.”
Møbelsælger i USA
Headhuntet til chefstilling
Oprindeligt gik han møbelvejen. ”Som 18-årig skulle jeg finde en læreplads, for jeg var ikke særlig interesseret i skolebøger, og det blev i et møbelhus. Derefter rejste jeg som 20-årig til USA, hvor jeg var trainee i en stor møbelkæde og var rundt på canvassalg i stort set alle stater.” Selv om han var så ung, havde han ingen problemer med at bane sig vej og lande aftaler. ”Jeg fylder lidt i landskabet og har aldrig haft noget imod at gå ind i en reception uden en aftale, med det mål at få en. Selvfølgelig kan du få et nej, men det er glemt, når du får det næste ja.”
De gode resultater resulterede i et tilbud fra Codan, hvor Steen List også blev i seks-syv år, indtil han afprøvede livet som selvstændig og sammen med sin hustru købte sig ind i et mindre møbelfirma. Assurandørjobbet havde dog fået tag i ham, og han savnede det. Egentlig havde han udset sig stillingen som erhvervsassurandør i Tryg, men han blev tilbudt stillingen som salgschef for erhverv og pension: ”Jeg skulle have 40 mennesker under mig, og det var faktisk angstprovokerende. Jeg sagde ja, men betingede mig, at det var for højest to år. Det var spændende og udfordrede mig på nye måder, men det var også
6 bonusspørgsmål Hvad kan du lide at lave i din fritid? ”Ud over veteranbilerne og de mange træf, jeg deltager i om foråret, har jeg spillet golf i 30 år. Udover familien, så er golf, biler og arbejde det, der fylder mest.” Dyrker du motion? ”Om vinteren, når jeg ikke spiller golf, forsø ger jeg at gå til fitness. Jeg bruger også na turen meget, vi er så heldige at bo i hus ud til en af søerne i Silkeborg. Jeg er også meget glad for at være i den mere barske natur i det nordjyske, vi har sommerhus i Skagen.” Har du en vinsamling? ”Jeg samler ikke ligefrem febrilsk, men jeg kan lide et godt glas vin. På vores seneste bilferie var vi blandt andet igennem Bourgogne distriktet og tankede vin op. Vi er glade for bilferier, vi oplever tingene undervejs og får tid til at tale sammen.” Hvilken bil har du? ”En sort BMW 320 stationcar. Min kone har en Audi.” Hvad kan du lide at læse? ”Hvis jeg læser noget ud over mine bilblade, skal det gerne være krimier. I øjeblikket ’Kvæler’ af Janni Pedersen og Kim Faber, den serie er jeg godt underholdt af.” Hvad kan du lide at se i tv? ”Engelske krimier, dog ikke i Barnaby-katagorien, men mange andre – og amerikanske retssalsdramaer.”
PORTRÆT
Steen List i sin egen Morgan, som han har haft i snart 20 år og har stærke følelser for.
trættende. Jeg var vant til at være herre over mit eget, og der var en masse rummel med ledelse og medarbejdere.” De to år blev til næsten syv - Tryg holdt aftalen om assurandørjobbet, men Steen List kunne i sidste ende ikke se for sig, at han kunne blive ligestillet kollega for dem, han havde været chef for. ”Det ville være svært at få til at fungere, og da Codan havde haft fat i mig igen, vendte jeg tilbage til dem og mine tidligere kolleger der og skabte mig en relativ stor portefølje.”
Veterantræf I sin fritid dyrker Steen List gennem årene sin passion for biler, i særdeleshed veteranbiler – ikke mindst den Morgan +8, som han har haft i snart 20 år. I den tager han til træf rundt om i landet, og ved et af dem mødte han sin forgænger i Veteranforsikring Danmark og blev klar over, at det job ville han gerne overtage engang. Hans forgænger blev, til han var 71 år, og Steen List var kørt i stilling til at overtage og møde ind på kontoret, der ligger i Herning. ”Siden har jeg udelukkende beskæftiget mig med veteranområdet. Ingen andre sel-
skaber i Danmark har den jobprofil. Det er et nicheprodukt, jeg arbejder med. Jeg er selv ansvarlig for at drive tingene – alt fra besigtigelser, indtegning, annoncer, kontakt til klubber og samarbejdspartnere. I starten håndterede jeg det selv, men tilgangen af stadig flere kunder har betydet et behov for assistance, så nu arbejder jeg sammen med flere gode auto-kollegaer, der hjælper med kunde/policebehandling.”
Glæde af netværk Steen List fortæller, at Veteranforsikring Danmark vurderer ca 4-5000 køretøjer årligt med henblik på forsikringstilbud og sidder på en tredjedel af veteranmarkedet. Hans bud er, at der er op mod 100.000 veterankøretøjer herhjemme. ”Vi har opbygget en stor viden om veterankøretøjer og tilbyder forsikringer, uden at kunderne behøver at flytte alle forsikringer. Det betyder også, at assurandører fra andre virksomheder henviser til mig. Så jeg har stor glæde af det store netværk, jeg har opbygget gennem mit arbejdsliv.” Naturligvis har han også glæde af de kontakter, han har i veteranmiljøet via sin interesse, og han tager rundt og holder oplæg i veteranklubber, ligesom det er en skattet del af hans job at tage på bilmesser i Tyskland og Belgien. Veteranfolket er meget dedikerede og de elsker at vise deres biler frem, fortæller han.
Kunder, der ikke bor for langt væk, vil derfor gerne komme forbi kontoret i deres veteran og drøfte deres behov. ”For mange er veteranbilen nærmest deres barn. De finder hurtigt ti billeder frem, hvis du spørger til den. De er i det hele taget stolte af den og vil gerne drøfte dens detaljer med mig - det er en meget positiv stemning at arbejde i.” Selv om der er en del ældre ejere i veteranmiljøet er Steen List ikke nervøs for fremtiden: ”Nu da elbiler dominerer hverdagen og landevejene stadig mere, søger stadig flere biler med sjæl. Det har veteranbiler.”
Blå bog Steen List 60 år, bor med sin hustru Lene i Silkeborg. Begyndte som møbelsælger som 18-årig. Assurandør siden 1992 - har beskæftiget sig med alt fra livsforsikring og pension til forsikring af større erhverv. Gennem årene ansættelser hos Statsanstalten for Livsforsikring, Danica, Codan, Tryg. Siden 2018 Veteranforsikring Danmark, en del af Thisted Forsikring.
9
Du er god til det, du laver. Hvad så?
Du har erfaringen. Kunderne. Fagligheden. Det kører for dig. Men en HD2 kan styrke din faglige profil og gøre dig endnu stærkere i arbejdet med store erhvervskunder og nye segmenter.
Byg videre på din uddannelse fra FOAK med kurset Kvalificeringsforløb til HD2 – et samarbejde med CBS.
Scan QR-koden og se, hvordan du kommer videre mod HD2.
EFTERUDDANNELSE
FOR GOD TIL EFTERUDDANNELSE? TAG DEN KORTE VEJ TIL HD2 Du har taget din assurandøruddannelse. Du kender kunderne. Du leverer resultater. Og helt ærligt: Du er ret god til det, du laver. Så hvorfor skulle du sætte dig på skolebænken igen? Måske ikke for at lave noget helt andet. Måske for at blive endnu bedre til det, du allerede er god til.
S
tørre kunder. Mere komplekse forretninger. Nye segmenter. En HD2 behøver ikke være første skridt på vej væk fra det job, du har i dag. Den kan lige så godt være et skridt videre i det. Og det er interessant for dig, der allerede har en assurandøruddannelse fra FOAK. For den uddannelse, du har taget, kan bringe dig
længere, end du måske tror.
Du har allerede taget en del af vejen Med kvalificeringsforløbet til HD2, som FOAK udbyder i samarbejde med CBS, kan du bygge videre på din FOAK-uddannelse og tage næste skridt mod HD2. Det er netop en af de muligheder, Bjarne Dyrberg, politisk chef på FOAK, gerne vil gøre flere assurandører opmærksomme på. For selvfølgelig kan en HD2 åbne andre karriereveje. Men det behøver ikke være, fordi du drømmer om at smide salgstasken og blive leder. Han peger også på HD2 som en mulighed for at bygge oven på den erfaring, du allerede har. ”Den erhvervsøkonomiske faglighed kan for eksempel være relevant i arbejdet med større erhvervskunder eller nye segmenter
Bjarne Dyrberg, politisk chef på FOAK, opfordrer dig til at blive endnu dygtigere. Foto: Thomas Romer.
– og samtidig give dig flere muligheder, hvis du en dag vil noget andet.”
Du er god. Hvad så? Det går måske allerede rigtig godt. Du har erfaringen. Du har kunderne. Du har resultaterne. Så det er nærliggende at fortsætte præcis som nu. Men spørgsmålet er, om det også er det, du vil om fem år. ”For din assurandøruddannelse er ikke kun dokumentation for det, du allerede kan. Den kan være et fundament, du bygger videre på. Ikke nødvendigvis for at blive noget andet. Men for at blive endnu bedre til det, du allerede er god til.”
11
12
LÆRING I POLEN
Af Birgitte Aabo
”JEG VAR GODT TRÆT OVENPÅ DEN TUR” Det blev en intens tur, hvor der blev talt meget på kryds og tværs, da formænd og næstformænd i Finansforbundet Assurandørkredsen tog til Gdansk i sensommeren. Ud over at styrke deres netværk var de i Polen for blandt andet at besøge det historiske skibsværft, der var solidaritetsbevægelsens vugge.
V
i har virkelig et trygt rum, når vi er sammen. Vi er kolleger, et fællesskab, hvor man tør lukke op - og vi hjælper hinanden.” Jakob Dahlquist Schmidt, erhvervsassurandør og ny næstformand i Assurandørforeningen i Købstædernes Forsikring, er begejstret for den tur til Polen, han deltog i midt i september. Her var formænd og næstformænd i Finansforbundet Assurandørkredsens foreninger samlet på tur. Næstformanden ser det sociale og den faglige netværksudbygning som det vigtigste udbytte af turen, men var også glad for de programpunkter, der var undervejs, afrundet af et bestyrelsesmøde. Især besøget på Gdansk Skibsværft – tidligere Leninskibsværftet, gjorde indtryk. Det var her bølger af strejker i 1980 førte til den uafhængige fagforening Solidarnosc med elektriker – og senere præsident - Lech Walesa i spidsen.
Perspektiv og hygge Det gjorde også indtryk på Julie Bannis, formand for Assurandørforeningen for Forsia
Forsikring, hvor hun er onlineassurandør: ”Vi fik foredrag om, hvordan den polske uafhængige fagforening opstod og kæmpede for sin eksistens. Det giver et perspektiv i forhold til, hvordan man i dag kan være tilbøjelig til at tage vores rettigheder og dialog med arbejdsgiverne for givet.” Ligesom Jakob Dahlquist Schmidt havde hun stort udbytte af det sociale: ”Det er søde mennesker, der hellere end gerne deler, hvad der sker i deres virksomheder. Vi fik virkelig vendt mange ting, og jeg var godt træt, da jeg kom hjem. Det var en virkelig hyggelig tur.”
Formænd og næstformænd fik interessante fakta om den polske fagforening da de var på tur.
GENERALFORSAMLING OG JUBILÆUMSFEST I AIA Godt fyrre år blev grundigt fejret af omkring 160 deltagere. Assurandørforeningen i Alm. Brand Group (AIA) samlede i september medlemmer og ledsagere til generalforsamling og efterfølgende jubilæumsfest på Munkebjerg Hotel. Med omkring 160 deltagere blev det en fantastisk weekend præget af stærkt kollegaskab, gode grin og hyggelige samtaler på tværs af selskaberne i Alm. Brand Group (Alm. Brand, Codan, Erhvervssikring & Privatsikring). Mere end 40 år Anledningen var foreningens 40-års jubilæum, men en gennemgang af de historiske stiftelsesdokumenter viste, at vi faktisk havde rundet de 43 år. Det ændrede dog ikke på lysten til at fejre fællesskabet. Efter en velafviklet generalforsamling med bred opbakning til bestyrelsen fortsatte festlighederne med god mad, højt humør og musikalsk underholdning i særklasse. Hjalmar leverede en stærk koncert, som skabte både fællessang og feststemning, og dansegulvet var fyldt det meste af aftenen. To DJ’s sørgede efterfølgende for, at festen fortsatte til langt ud på natten. Alt i alt blev det en jubilæumsfest, som deltagerne sent vil glemme.
14
MEDLEMSSTATUS MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC.
MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRKREDSEN 1.392 medlemmer i Finansforbundet Assurandørkredsen pr. 25. september 2026
Antal medlemmer: 14
Assurandørforeningen i AP Pension
Antal medlemmer: 142
Assurandørforeningen PFA Pension FASOR
Antal medlemmer: 51
Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg
Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Antal medlemmer: 27
Antal medlemmer: 137
Indmeldt
Assurandørforeningen i Vejle Brand
Thomas Borum, Rudkøbing
Antal medlemmer: 11
Udmeldt
Indmeldt
Lars Bulskov Tønder, Lynge
Frederik Martinus Salling, Kolding Nikolaj Abildtrup Lambæk, Odense M
Assurandørforeningen i If Forsikring Antal medlemmer: 241
Assurandørforeningen i Velliv
Indmeldt
Antal medlemmer: 66
Jakob Ellerbæk, Hinnerup Nicolai Vive Rasmussen, Hvidovre William Toms, Aarhus C
Assurandørforeningen i Gjensidige Antal medlemmer: 37
Udmeldt
Kaj Schmidt, Aabenraa Lars Astrup, København Ø
Mickey Mølgaard Larsen, Solrød Strand Patrick Dithmar Nielsen, Roskilde
Assurandørforeningen i Danica Antal medlemmer: 79 Assurandørforeningen i Købstædernes Forsikring Antal medlemmer: 24
Assurandørforeningen i Alm. Brand Group
Udmeldt
Foreningen for Pensionskonsulenter i Nordea Pension Antal medlemmer: 26 Landsforeningen Antal medlemmer: 162
Indmeldt Allan Borup, Hadsund Morten Busk, Stenlille Patrick Dithmar Nielsen, Roskilde
Antal medlemmer: 252
Udmeldt
Indmeldt
Kristoffer Hansen Mohr, Nørresundby
Anders Dolleris Christensen, Vejle Mikkel André Larsen, Herfølge Pelle Kristensen, København N
Udmeldt Morten Busk, Stenlille Nicolai Vive Rasmussen, Hvidovre
Assurandørforeningen i Forsia Forsikring Antal medlemmer: 5
Udmeldt Nikolaj Abildtrup Lambæk, Odense M
Assurandørforeningen i Lokal Forsikring
Morten Kamp Meldgaard, Skjern
15
KONTAKT TIL FORENINGERNE Formandskab Formand Claus Nexø Jensen, Alm. Brand Group Næstformand Henrik Nielsen, Danica Pension Økonomiansvarlig Jesper Lunddahl Andresen, Tryg Finansforbundet Assurandørkredsens assurandørforeninger: Assurandørforeningen i Alm. Brand Group Claus Nexø Jensen Søndermarken 119 4340 Tølløse Tlf. 40 12 22 67 Mail: clje@almbrand.dk Assurandørforeningen i Danica Pension Henrik Nielsen Rejsbyvej 1 4600 Køge Tlf. 22 20 74 20 Mail: h.n@danicapension.dk Assurandørforeningen i Gjensidige Uffe Wanned Christensen Odbjergvej 33 9800 Hjørring Tlf. 24 69 58 06 Mail: uffe.christensen@gjensidige.dk Assurandørforeningen i If Forsikring Michael Noer Aabenraavej 17 6100 Haderslev Tlf: 22 20 74 07 Mail: cmx@topdanmark.dk
Assurandørforeningen i Forsia Forsikring Julie Bannis Georgsgade 1, 2. tv 5000 Odense C Tlf: 28 74 11 73 Mail: jba@forsia.dk Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Brian Rosenkrantz Bech Hortensiavej 11 7700 Thisted Tlf. 28 35 14 78 Mail: brb@thistedforsikring.dk Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Jesper Lunddahl Andresen Allikevang 8 3450 Allerød Tlf. 29 13 15 54 Mail: jesper.andresen@tryg.dk Assurandørforeningen i PFA - FASOR Lars Hjelmqvist Vinterbuen 37 2750 Ballerup Tlf. 21 94 20 33 Mail: lhj@pfa.dk Assurandørforeningen i Vejle Brand Annette Vesterskov Storebæltsvænget 86 5500 Middelfart Tlf. 24 97 14 86 Mail: anv@vejlebrand.dk
Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring Ricki Arnbo Larsen Dådyrsvej 6 4390 Vipperød Tlf. 29 70 65 70 Mail: rla@kfforsikring.dk
Assurandørforeningen i Nordea Pension (FPN) Claus Borup Thomsen Augustas Vænge 14 Skanderborg Bakker 8660 Skanderborg Tlf. 23 48 41 99 Mail: cbw@nordeapension.dk
Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Lars Gam Knevelsvej 1, 4300 Holbæk Tlf. 30651581 Mail: gam@lokal.dk
Assurandørforeningen i AP Pension Frank Andersen Gl. Rådhusvej 33 2750 Ballerup Tlf. 28 35 92 29 Mail: fan@appension.dk
Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv Thomas Birk Melander Batzkes Bakke 27 3400 Hillerød Tlf: 22 65 76 12 Mail: thomas.birk@velliv.dk
Landsforeningen Claus Nexø Jensen formand Assurandørkredsen
Udgiver: Finansforbundet Assurandørkredsen Applebys Plads 5 1411 København K Telefon: 3296 4600 E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk Redaktion: Claus Nexø Jensen (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet Annoncer: Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374 Forsidefoto: Privatfoto Produktion: Johnsen Graphic Solutions Oplag: 1.500 Udgivelsesterminer: 3 gange årligt. Næste nummer udkommer: Marts 2027 ISSN-nr.: 1902-9519 Nr. 3 /oktober 2026
LEDER
Uddannelse åbner døre Claus Nexø Jensen, formand
D
er er noget særligt tilfredsstillende ved at opleve, når en indsats bærer frugt, og det gør den flere steder i vores fag lige nu. En vigtig milepæl er, at assurandøruddannelsen giver adgang til HD 2. del. Det er et stort skridt frem for vores uddannelse og en anerkendelse af det faglige niveau, som assurandører arbejder på hver eneste dag. Samtidig åbner det nye muligheder for dem, der ønsker at bygge videre på deres kompetencer og udvikle deres karriere.
Positive signaler Fremgangen mærkes også andre steder. Efter år med diskussioner om assurandørernes fremtid ser vi nu flere positive signaler. Tryg genetablerer privatassurandørkanalen, og flere selskaber fastholder ikke blot deres assurandører, men udvider også antallet.
Det er et stærkt signal om, at den personlige rådgivning fortsat spiller en rolle for kunderne og for selskabernes vækst. Uddannelse og kompetenceudvikling fylder i det hele taget meget i disse år. Det ser vi
”NÅR MAN SER PÅ UDVIKLINGEN SAMLET, ER DER GOD GRUND TIL OPTIMISME.” også i interessen for de AI-workshops, som Finansforbundet tilbyder assurandørkredsens medlemmer. Tilslutningen er overvældende, og sender et klart signal om, at medlemmerne ikke blot er nysgerrige på kunstig intelligens, men også ønsker at forstå, hvordan teknologien kan bruges klogt og ansvar-
ligt i hverdagen. Det lover godt for fremtiden.
Optimisme Netop evnen til at lære nyt og udvikle sig var også et gennemgående tema på årets landsmøde i Finansforbundet. Landsmødet samlede engagerede medlemmer fra hele sektoren til debat om fremtidens arbejdsmarked, kompetenceudvikling og vores fælles muligheder og udfordringer. Det blev samtidig en påmindelse om værdien af et stærkt fagligt fællesskab og om, at indflydelse skabes gennem engagement. Når man ser på udviklingen samlet, er der god grund til optimisme. Uddannelsesmulighederne bliver bedre, interessen for ny teknologi er stor, og selskaberne ser fortsat assurandørerne som en attraktiv salgskanal. Det giver et godt fundament for fremtidens assurandører, og er værd at glæde sig over.