M E D L E M S B L A D F O R K R E D S V E S T / E N F I NA N S K R E D S I F I NA N S F O R BU N D E T / JUNI
2 019
EN ANDEN HVERDAG I SEKTOREN
Susanne Døssing og Søren Oluf Gade oplevede større frihed og ansvar, da de udskiftede traditionelle rådgiverjob med konsulentstillinger i Finanssektorens Uddannelsescenter LÆS SIDE 6
ALLE FORTJENER EN CHANCE TIL / 9
BÆREDYGTIGHED BLIVER ET STORT TEMA / 10
KULTUREN OG RAMMERNE SKAL ÆNDRES / 11
2
OK-2020
Af Carsten Jørgensen / Foto: Martin Dam Kristensen
Overenskomsten
Engagerede tillidsmænd drøftede, hvordan fremtidens løn- og arbejdsforhold bør indrettes på Kreds Vest aftalekonference i Vejle Hvad kan gøres bedre i den nuværende overenskomst? Er der elementer i overenskomsten, som kan fjernes, fordi de er utidssvarende? Og hvad mangler der i overenskomsten? Sådan lød nogle af spørgsmålene, som tillidsmændene på Kreds Vest-virksomhederne skulle tage stilling til, da de torsdag den 4. april mødtes til aftalekonference på Hotel Vejle-
fjord i Stouby ved Vejle. Anledningen til aftalekonferencen er, at Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) skal forhandle en ny standardoverenskomst i begyndelsen af 2020 til afløsning af den nuværende, der udløber 31. marts 2020. Blandt deltagerne var Lisa Munkholm, der er spritny tillidsmand i Ringkjøbing Landbobank, og som for nylig har gennemført Finansforbundets tillidsmandsuddannelse. ”Vi havde alle på forhånd fået et oplæg om overenskomsten, som vi skulle læse og var blevet fordelt i blandede grupper med tillidsmænd fra andre virksomheder end vores egen. I min gruppe debatterede vi arbejdstidsreglerne. Der var me-
OK-2020
bør forenkles
get højt til loftet, og vi blev opfordret til at tænke kreativt og komme med bud på, hvad der kunne skiftes ud i de eksisterende bestemmelser om arbejdstid i overenskomsten, og hvad der burde tilføjes af nye bestemmelser. Det var spændende at være med til”, siger Lisa Munkholm. Overordnet set kom hendes gruppe frem til, at overenskomsten bør forenkles. ”Den er svær at finde rundt i nu. Der er så mange langhårede regler”, mener Lisa Munkholm. Alle grupperne fremlagde deres konklusioner for hinanden, og det var muligt for tilhørerne at stille spørgsmål. Kredsformand Jakob Thorgaard roser de tillidsvalgte i kred-
sen for deres indsats og engagement på aftalekonferencen. ”Vi har nogle engagerede tillidsmænd, hvilket vi er meget glade for. Der kom mange gode og kreative forslag til at fremtidssikre overenskomsten, som vi nu vil gå videre med”, siger Jakob Thorgaard. Kredsbestyrelsen vil mødes med bestyrelsen for Kreds Øst i en miniaftalekonference, inden man efter sommerferien vil indsende ønsker til den kommende overenskomst til Finansforbundets forhandlingskonsulenter. Til efteråret bliver der holdt en central aftalekonference i Finansforbundet, hvor man vil kigge nærmere på de mange forslag, kredsene har sendt ind.
3
4
KLUMME
Af Gitte Vigsø, næstformand
DANMARKS STÆRKESTE OVERENSKOMST
Som du kan læse om flere steder i dette blad, så er vi i Finansforbundet og i Kreds Vest allerede i fuld gang med det arbejde, som skal føre frem til, at vi i foråret 2020 står med en ny overenskomst på det finansielle område. Overenskomstprocessen er en lang og spændende proces, og som kreds- og hovedbestyrelsesmedlem er det måske det område, hvor man har mest indflydelse, og hvor vi direkte kan være med til, at gøre en mærkbar forskel for medlemmerne. Som medlem af Finansforbundet er det også et sted hvor du kan være med til at påvirke retningen. Du har været inviteret til at deltage i den store medlemsundersøgelse, som Finansforbundet, vanen tro, foretager forud for overenskomstforhandlingerne. Herudover har du altid mulighed for at tage fat i din lokale tillidsmand, hvis du har input og ønsker til næste overenskomst, eller hvis du bare gerne vil drøfte, hvad der er vigtigt for dig som medarbejder i den finansielle sektor. Du er naturligvis også altid velkommen til, at kontakte os i kredsen direkte med dine input. Den overenskomst, som vi har på det finansielle område, tør jeg godt sige er Danmarks bedste, og jeg bliver ofte mødt af en vis misundelse, når jeg med stolthed fortæller andre om alle de goder og rettigheder, vi har i vores overenskomst. Nogle vil måske endda gå så langt som til at påstå, at vi er forkælede i den finansielle sektor, når vi ud over gode lønforhold også har attraktive rettigheder, når det gælder barsel, seniorordninger, barns sygedage, ferie og frihed samt ikke mindst kompetenceudvikling. Vores i forvejen gode overenskomst kan dog vise sig, at være en udfordring
og en hæmsko, når vi lige om lidt sætter os til forhandlingsbordet med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). For på hvilke områder kan vi fortsætte med at kræve bedre forhold? Derfor har vi i Kreds Vest på aftalekonferencer med vores tillidsmænd og med kredsbestyrel-
”Vi er en stor kreds, som favner mange forskellige virksomheder og medlemstyper, og vores overenskomst skal derfor gøre det samme” sen i Kreds Øst drøftet, hvordan vi kan sikre, at vores overenskomst også i fremtiden er Danmarks bedste.
Mere decentralisering På kredsens aftalekonference med tillidsmændene drøftede vi ikke kun hvilke nye krav, vi kan stille til den kommende overenskomstforhandling. Vi talte i høj grad om, hvordan vi kan gentænke den eksisterende overenskomst og gøre den mere fleksibel og enkel. Også centralt i Finansforbundet bliver der kigget på, hvordan vi kan fremtidssikre overenskomsten, og her er blandt andet mere decentralisering en af løsningerne. En decentralisering kan for eksempel udmøntes via lokalaftaler og virksomhedsoverenskomster. Især spørgsmålet om virksomhedsoverenskomster fyldte meget på kredsens afta-
lekonference. Der er blandt kredsens tillidsmænd en skepsis i forhold til at indgå virksomhedsoverenskomster lokalt hjemme i virksomhederne Blandt de virksomheder, som Kreds Vest repræsenterer, har kun to allerede en virksomhedsoverenskomst (VOK). Tillidsmændenes bekymringer i forhold til virksomhedsoverenskomster går hovedsageligt på, om de har de fornødne ressourcer, og om de er i stand til at lave en overenskomst, som kan matche vores standardoverenskomst. Som fællestillidsmand i Ringkjøbing Landbobank, som har haft en virksomhedsoverenskomst siden 2001, forstår jeg bekymringerne. Samtidig er jeg også overbevist om, at de kan gøres til skamme. For vi har dygtige tillidsmænd i Finansforbundet, og jeg er helt sikker på, at de er i stand til, at forhandle gode virksomhedsoverenskomster, hvis de bliver enige med ledelserne om, at det er den vej de vil gå. Finansforbundet står selvfølgelig også klar til at hjælpe vores tillidsmænd med alt det, de måtte have behov for i en forhandlingssituation.
Hårdt arbejde i forhandlingsperioden Også ressourcemæssigt kan jeg berolige tillidsmændene med mine egne erfaringer. Selvom vi i min virksomhed har en virksomhedsoverenskomst, så er det ikke noget, der tidsmæssigt fylder i hverdagen. Når vi hvert tredje år sætter os til forhandlingsbordet, så bruger vi selvfølgelig den fornødne tid, men når vi har indgået en aftale, og vores kolleger har stemt resultatet hjem, så har vi kun lidt opfølgning et par gange om året. Inden jeg bliver beskyldt for at male
KLUMME
– OGSÅ I FREMTIDEN
et skønmaleri af det at have en virksomhedsoverenskomst, så skal jeg være den første til at erkende, at det er hårdt arbejde i forhandlingsperioden.
Både vi tillidsvalgte og ledelsen når helt sikkert at blive både frustrerede og opgivende i løbet af processen. Men samtidig er det også en positiv oplevelse at
skulle samarbejde så tæt med ledelsen og opleve, at vi trods vores uenigheder har et fælles mål. Der bliver tænkt kreativt og ud af boksen for at få enderne til at mødes. Jeg oplever desuden at det lykkes os at forhandle en lønmæssig pulje, der ligger et godt stykke over den lønstigning, som forhandles i standardoverenskomsten. Som kreds i Finansforbundet er det vores erklærede mål at understøtte vores tillidsmænd og arbejde for det, som er bedst for vores medlemmer. Det betyder, at når vores tillidsmænd til aftalekonferencen giver udtryk for, at de er bekymrede for en stor decentralisering af overenskomsten, så skal vi lytte og arbejde for, at uanset hvor meget der bliver decentraliseret, så skal der være en stærk bund, for dem der ikke føler de har ressourcerne eller opbakningen til at indgå en virksomhedsoverenskomst eller lokalaftale. I Kreds Vest vil vi derfor arbejde for, at der bliver mulighed for at indgå lokale aftaler og virksomhedsoverenskomster i de virksomheder, hvor der er enighed mellem det faglige system og ledelsen om, at det er den vej man vil gå. Men samtidig vil vi også kæmpe for en standardoverenskomst med en stærk tilbagefaldsmodel, der danner et sikkerhedsnet under de medlemmer, som er ansat i virksomheder, hvor der ikke er et ønske om, at forhandle lokalt eller hvor det, på trods af forhandlinger, ikke lykkes at nå til enighed. For det er det, der kendetegner os i Kreds Vest - vi er en stor kreds, som favner mange forskellige virksomheder og medlemstyper, og vores overenskomst skal derfor gøre det samme.
5
6
ARBEJDSPLADSEN
Af Birgitte Aabo / Foto: Martin Dam Kristensen
En anden hverdag i Susanne Døssing og Søren Oluf Gade oplevede større frihed og ansvar, da de udskiftede traditionelle rådgiverjob med konsulentstillinger i Finanssektorens Uddannelsescenter
Da datteren for nylig havde klassekammerater på besøg til snobrød i haven først på eftermiddagen, kunne Søren Oluf Gade planlægge efter det, tage tidligt fri og være der for familien. Hans stilling som chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) giver ham i det hele taget en frihed, han sætter stor pris på. ”Den store fleksibilitet er bare et af de elementer, der samlet betyder, at jeg har et job, jeg er meget glad for. Helt afgørende er det også, at jeg har ansvar og selv har stor indflydelse på, hvad min arbejdshverdag indeholder og kan udvikle mig - og være med til at flytte og udvikle andre”, siger den 36-årige chefkonsulent. Han skiftede i 2016 et job som rådgiver og mellemleder i Danske Banks Direkte ud med jobbet i Finanssektorens Uddannelsescenter (FU), efter ni år i banken.
Selvledelse i hverdagen Kreds Vest bladet møder ham og kollegaen, den 52-årige chefkonsulent Susanne Døssing, i det gule murstensbyggeri, som huser FU’s administration og kursuscenter og ligger med vid, idyllisk udsigt ned til Skanderborg Sø. Også hun lægger stor vægt på både mulighederne for personlig udvikling, selvledelse og fleksibiliteten i jobbet. ”Her er der ikke tale om et job fra 9-17. Konsulenterne er ude af huset til forskellige opgaver op til 100 dage om året, men det betyder også, at man kan
planlægge sine arbejdsopgaver meget frit store dele af den resterende tid.” Også hun kom fra et rådgiverjob i Danske Bank og husker, at hun kort efter sin ansættelse for snart tyve år siden fik at vide af sin daværende chef, at hun ikke behøvede at holde ham informeret om sine tandlægebesøg og den slags. Han havde tillid til, at hun selv kunne planlægge sit arbejde. ”Det var meget anderledes, end hvad jeg var vant til. Den tillid, der ligger i frihed under ansvar, har altid været meget befordrende for mig. Det har også været helt afgørende, fordi jeg har et handicappet barn, at jeg har kunnet planlægge hospitalsbesøg og den slags og samtidig have et spændende fuldtidsjob”. Susanne Døssings job har ændret sig markant - hun underviser ikke længere så meget, da hun er ansvarlig for kontakten til en stribe virksomheder, og arbejder med at afdække medarbejderes kompetencebehov i forhold til virksomhedernes strategi. ”Det er et specielt job i finanssektoren, men det er verdens bedste”.
Ikke for enhver I alt er 58 mennesker beskæftiget hos Finanssektorens Uddannelsescenter, og en del af dem har ligesom de to konsulenter en fortid i et traditionelt bankjob som rådgiver. Nogle bliver i mange år, men der er også en vis udskiftning, forklarer Susanne Døssing. ”Det er ikke et job for alle. Selv om vi
ARBEJDSPLADSEN
finanssektoren
”Den tillid, der ligger i frihed under ansvar, har altid været meget befordrende for mig” Susanne Døssing, chefkonsulent
Sussanne Døssing og Søren Oluf Gade lægger begge vægt på, at der er gode mulighederne for personlig udvikling, selvledelse og fleksibiliteten i jobbet som chefkonsulent på Finanssektorens Uddannelsescenter.
gør os umage med at fortælle, hvad det indebærer, opdager nogle efter en tid, at det alligevel ikke helt var dem at være så meget på og undervise så meget. Vi har et virkelig godt fællesskab og stærkt engagerede kolleger her i Skanderborg, og har du en god ide, kan den lynhurtigt blive til virkelighed – men jobbet kræver også, at du kan håndtere at være alene”. For selv om konsulenterne er omgivet af mennesker, når de er rundt i landet for at rådgive, sparre, afdække nye behov i virksomhederne eller undervise, er de også deres egen enhed: ”Du er på sin vis den ensomme ulv og skal være i stand til at aflæse den sammenhæng, du optræder i på egen hånd. Du skal være til stede i øjenhøjde og ikke skabe afstand med forkert tøjvalg eller forkerte jokes”; siger Susanne Døssing, der især betoner vigtigheden af at den enkelte konsulent forstår virksomhedens strategi og forstår at skræddersy kursets indhold efter behovet.
Flere kurser i virksomhederne Da hun i sin tid blev ansat, var medarbejdere fra forskellige virksomheder meget oftere på kursus med overnatning på FU’s hjemmeadresse i Skanderborg, men nu ligger golfbanen ubrugt hen, og konsulenterne tager i langt højere grad ud og underviser i de enkelte virksomheder. Faktisk ligger over 80 procent af omsætningen i kursusaktiviteten på udebane. Søren Oluf Gade konstaterer, at det giver den fordel, at han meget specifikt kan tale ind i den virkelighed og de ønsker, den enkelte virksomhed har og målrette undervisningen. Eksempelvis er han i øjeblikket i gang med et forløb for en bank, hvor han underviser de ansatte, der skal klædes på til at rådgive unge kunder bedre som led i en kampagne, banken kører.
7
8
ARBEJDSPLADSEN
Omvendt går kursisterne på de lukkede kurser i deres virksomheder glip af den sparring og vidensdeling, der finder sted på tværs af et hold med kursister fra mange forskellige virksomheder. ”Den del er lidt ærgerligt, for det gav kursisterne noget ekstra med hjem at høre, hvordan andre gør tingene”, siger Susanne Døssing, der generelt roser sektoren for at være meget villig til at vidensdele. Til gengæld opstår den klassiske situation, hvor det lærte er vanskeligt at omsætte til praksis i arbejdshverdagen ikke så ofte, når kurserne lægges ud i og forankres i virksomhederne. Det gør det langt lettere at få alle – ikke mindst ledelsen - til at føle ejerskab til det, der undervises i. ”Hvis en enkelt eller et par stykker har været på et kursus og kommer hjem fulde af energi og lyst til at bruge det, kan det lettere støde imod forhindringer, end hvis der er ledelsesmæssig opbakning til
implementeringen. Mange virksomheder har fundet ud af, at det fungerer bedre”.
Digitalt behov – og det menneskelige Også digital undervisning er efterspurgt af medlemsvirksomhederne og en del af deres ansatte. FU har omkring 140 digitale læringstilbud. Men selv om den digitale udvikling og mulighederne i den får meget opmærksomhed i øjeblikket, er netop kundekontakten og vigtigheden af det menneskelige over en bred kam i højsædet hos pengeinstitutter, fortæller chefkonsulenterne: ”Det går igen over alt. Der er en optagethed af det menneskelige. Kunderne har ikke længere så ofte kontakt med deres pengeinstitut, og når det endelig sker, skal kunderelationen sidde lige i skabet – der er måske kun ét skud i bøssen”, pointerer Søren Oluf Gade. Interessen for det menneskelige og kompetencer som empati og kommuni-
kation afspejler sig også i de tilbud, FU giver sine medlemsvirksomheder: ”Vi vil selvfølgelig gerne være med på moden og imødekomme de behov, der er rundt om i virksomhederne. Vi opfinder måske ikke den dybe tallerken men vi ved, hvordan vi skal bruge den”
FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER - er en medlemsforening, ejet af virksomheder i den danske finanssektor - har i fem årtier i samspil med ejerkredsen arbejdet for at udvikle de faglige og personlige kompetencer hos sektorens medarbejdere - leverer uddannelser og konsulentydelser til hele den finansielle sektor - tilbyder både traditionelle finansfag som bolig, kredit, erhverv og pension, men også eksempelvis personlig udvikling, strategiudvikling, salg og kommunikation - tilbyder omkring 140 forskellige moduler online læring
Invester i dit fremtidige arbejdsliv! Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre? Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 330 uddannelser og kurser fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk
PORTRÆT
Af Carsten Jørgensen
Alle fortjener en chance til
Kredsformand Jakob Thorgaard blev for alvor bidt af det faglige arbejde, da han som tillidsmand i hedengangne Sparekassen Østjylland for 10 år siden var vidne til voldsomme nedskæringer som følge af finanskrisen
BLÅ BOG Jakob Thorgaard er 42 år. Bor i Risskov med sin kone Mette og deres to døtre. Han er uddannet cand mag fra Københavns Universitet i 2005. Karriere: 2005-2008 Nordea (Trainee og leder) 2008-2012 Sparekassen Østjylland (Investeringsrådgiver) 2012- Sparekassen Kronjylland (Investeringsrådgiver) Kredsformand siden 2013 (først Nord og derefter Vest) Medarbejdervalgt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse siden 2015.
Jakob Thorgaards interesse for det fagpolitiske arbejde blev for alvor vakt, da han i 2010 deltog i Finansforbundets landsmøde som medlem af delegationen fra det daværende Kreds Nord. På det tidspunkt rasede finanskrisen, og som tillidsmand i Sparekassen Østjylland var Jakob vidne til flere sparerunder, hvor gode medarbejdere blev afskediget, fordi sparekassen var i store økonomiske problemer. ”Det var hårdt at være en del af, og jeg var meget opsat på at forsøge at hjælpe kollegerne til så gode afbødeforanstaltninger som muligt. Alle fortjener nemlig en chance til. Da jeg efter landsmødet blev opfordret til at blive en del af Kreds Nords bestyrelse, betænkte jeg mig ikke længe, før jeg sagde ja. I kredsbestyrelsen og i det politiske arbejde i Finansforbundet ville jeg nemlig kunne gøre en større forskel end ved bare at være tillidsmand”, siger Jakob. Sparekassen Østjylland blev et par år efter opkøbt af Sparekassen Kronjylland, hvor Jakob Thorgaard fortsatte som investeringsrådgiver og tillidsmand, og i 2013 blev han valgt som formand for Kreds Nord. Året efter fusionerede Kreds Nord og Kreds Syd til Kreds Vest, og lige siden har Jakob være formand for Kreds Vest. Han sidder desuden i Finansforbundets hovedbestyrelse, er med i det politiske ansvarsområde Bæredygtighed og Branche og sidder med i forbundets Overenskomstudvalg og i Økonomiudvalget. Han lægger ikke skjul på, at arbejdet med en ny overenskomst er hjerteblod for ham. En anden vigtig opgave for Jakob er at være bindeled mellem Finansforbundet og Sparekassen Kronjylland. ”Jeg ser det som en af kredsens vigtigste opgaver at være bindeled mellem forbundet og arbejdspladserne. I Sparekassen Kronjyllands tilfælde synes jeg, det
fungerer fint. Men det er en udfordring for os at nå ud til de virksomheder, der ikke har en repræsentant i kredsbestyrelsen”, siger Jakob.
Kredsens ansigt udadtil Som kredsformand er Jakob Thorgaard ofte kredsens ansigt udadtil. Derfor holder han mange taler ved medlemsarrangementer og generalforsamlinger i faglige personaleforeninger. Det har han det fint med, fordi han elsker at kommunikere. ”Det er også vigtigt for mig fortsat at være synlig i Sparekassen Kronjylland, så derfor er det vigtigt for mig at få prioriteret min tid, så jeg bruger den bedst muligt på arbejdspladsen, i kredsarbejdet og i Finansforbundet”, siger Jakob. De væsentligste udfordringer lige nu i sektoren er trivsel og image. ”Virksomhedens produktionsapparat, medarbejderne, er mere presset end nogensinde, fordi der blandt andet er sagt farvel til 10.000 medarbejdere under finanskrisen. Samtidig er sektorens image under pres på grund af hvidvasksager. Længere fremme er den teknologiske udvikling en udfordring, fordi den presser de forretningsmodeller, vi har bygget op i sektoren. Jeg synes generelt, at vi som finansansatte er godt sejlende med gode lønforhold og frugtordning på jobbet. Men det er også nogle gange lidt som at befinde sig på et hurtigt sejlende Titanic, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om der er redningsbåde nok til alle hvis katastrofen indtræffer”, siger Jakob Thorgaard og opfordrer medlemmerne til at gøre brug af forbundets tilbud om kompetenceafklaring og karriererådgivning.
9
10
PORTRÆT
Af Carsten Jørgensen
Bæredygtighed bliver et stort tema Gitte Vigsø, der er uddannet jurist og fællestillidsmand i Ringkjøbing Landbobank, engagerede sig i det fagpolitiske, fordi hun ønskede at bruge sine kompetencer anderledes end hjemme i hendes virksomhed Det stod ikke skrevet i kortene, at Gitte Vigsø i 2019 skulle være med til at sætte sit præg på den strategisk-politiske udvikling af Finansforbundet og Kreds Vest, da hun for 20 år siden læste jura på Aarhus Universitet. Men sådan er det blevet, efter hun i 2016 blev valgt til næstformand i Kreds Vest og blev medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og gjort til politisk ansvarlig for ansvarsområdet Work Life Investment. Første lille skridt i den retning var, at Gitte blev ansat i Ringkjøbing Landbobank i 2006, hvor hun i dag er compliancemedarbejder. I 2008 blev hun valgt som tillidsmand og kort efter begyndte hun at deltage i Kreds Syds arrangementer. I 2012 kom hun med i kredsbestyrelsen, som senere fusionere med Kreds Nord og blev til den nuværende Kreds Vest. ”Mange motiverer deres engagement i kredsbestyrelsesarbejdet med, at de vil gøre en forskel for medlemmerne. Det vil jeg selvfølgelig også, men jeg synes, det er det strategiske-politiske arbejde, der er interessant for mig”, siger Gitte. Derfor passer det hende fint, at hun er ’udenrigsministeren’ i Kreds Vest, hvor en stor del af opgaverne og møderne foregår i København i Finansforbundets hovedbestyrelse og sekretariat, mens Kreds Vests anden næstformand
Jacob Møllgaard kaldes ’indenrigsministeren’, fordi hans primære opgaver er i kredsbestyrelsens udvalg. ”I gennemsnit er jeg nok i København en dag om ugen, og det har jeg det helt fint med, fordi jeg synes, det er nogle spændende emner, jeg arbejder med”, fortæller Gitte og nævner Work Life Investment.
BLÅ BOG Gitte Vigsø er 43 år og bor i Holstebro med sin mand og søn. Hun er uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet. Siden 2006 har hun været ansat i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun i dag er compliancemedarbejder. Siden 2008 har hun været tillidsmand, og fra 1. januar 2018 blev hun valgt som fællestillidsmand. Siden 2011 har hun været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. I 2013 blev hun en del af Kreds Syds bestyrelse, som siden er fusioneret til Kreds Vest. Her har hun siden 2016 været næstformand og været medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse.
Mindset om kompetenceudvikling ”I Work Life Investment forsøger vi at kigge ind i fremtidens finanssektor og undersøge hvilke kompetencer, der vil blive brug for. Noget af det vigtigste er at arbejde med det mindset, som mange finansansatte har i dag omkring deres kompetenceudvikling. Jeg tror, det er vigtig, at vi alle bliver bevidste om at styrke vores kompetencer, men den opfattelse er der en del, som endnu ikke er nået frem til”, mener Gitte. Udover kompetenceudvikling er reguleringen af sektoren en stor udfordring, ifølge næstformanden, og lige nu rammes sektorens hårdt på omdømmet på grund af hvidvasksager i de store banker. ”At arbejde med bæredygtighed kan være en modvægt til det dårlige omdømme. Bæredygtighed bliver et stort tema i fremtiden. Uanset om man kan lide det eller ej, er det noget man bør forholde sig til”, siger Gitte Vigsø. Og så er der naturligvis overenskomsten, som aktuelt fylder meget i kredsbestyrelsens arbejde. ”Der forestår en stor opgave med at tilpasse vores overenskomst, så den stadig er fantastisk, og så den også kan nå ud til nye medlemsgrupper”, understreger hun.
PORTRÆT
Af Carsten Jørgensen
Kulturen og rammerne skal ændres Den vigtigste udfordring er at gøre det naturligt for virksomhederne og medarbejderne, at kompetencerne udvikles løbende både på arbejdet og i fritiden, mener Jacob Møllgaard, der er næstformand for Kreds Vest
ministeren, fordi hendes ansvarsområder mest retter sig mod Finansforbundet i København, kaldes Jacob internt indenrigsministeren. ”Jeg sidder i flere interne arbejdsgrupper i kredsbestyrelsen, blandt andet om innovation og om landsmøder i Finansforbundet og mit arbejde er mere rettet mod kredsen og bestyrelsen”, forklarer Jacob, der naturligvis også er bindeleddet mellem Finansforbundet og Vestjysk Bank.
Jacob Møllgaard blev på opfordring fra en tidligere tillidsmand valgt som tillidsmand i Vestjysk Bank i 2008. ”Jeg synes, det lød spændende at være tillidsmand, og jeg ville gerne være med til at sikre et godt arbejdsmiljø for mine kolleger”, fortæller Jacob. Hurtigt voksede den fagpolitiske interesse for Kreds Vests nuværende næstformand. Deltagelse i et repræsentantskabsmøde i Finansforbundet som en del af Kreds Syds delegation tændte ham. Og da han som erhvervsrådgiver i banken på det tidspunkt, hvor finanskrisen brød ud, ikke personligt var vild med at skulle smække kassen i og være med til at lukke virksomheder, besluttede han sig til at gå ind i den daværende bestyrelse for Kreds Syd, som hans virksomhed dengang hørte under. ”Jeg stod lidt i et personligt vadested på det tidspunkt, men jeg er glad for, at jeg valgte at bruge flere kræfter på det fagpolitiske arbejde. Det er spændende at være med til at gøre en forskel for tillidsmænd og medlemmer”, siger Jacob, der siden 2014 har været fællestillidsmand i Vestjysk Bank. I 2016 blev han valgt til næstformand i Kreds Vest. En post, han deler med Gitte Vigsø (se artiklen på modstående side). Hvor hun internt kaldes udenrigs-
Tid til kompetenceudvikling Jacob Møllgaard nævner digitalisering og regulering som to store udfordringer i sektoren lige nu og i fremtiden. I forhold til digitalisering vil der opstå nye arbejdsopgaver – eksempelvis vil back office medarbejdere ikke være samme produktionsenhed som hidtil men løse flere specialopgaver, og måden hvorpå rådgiverne skal være i dialog med kunderne, vil også ændre sig. Men den største udfordring, Jacob ser er at få skaft tid og overskud til kompetenceudvikling. ”Det er og bliver en udfordring, hvordan man som medarbejder bliver ved med at være dygtig, når tingene omkring én forandrer sig. Den enkeltes tid og ressourcer er knappe, og det er svært at finde tid til kompetenceudvikling på arbejdspladsen og at finde energi i fritdien til at efteruddanne sig”, siger Jacob, der repræsenterer Kreds Vest i det politiske ansvarsområde Work Life Investment i Finansforbundet. ”Det er afgørende at skabe nogle rammer og en kultur, så det bliver naturligt for medarbejdere at udvikle deres kompetencer både, når de er på arbejde, og når de holder fri. Forudsætningen for at det vil lykkes er, at både arbejdsgiverne og medarbejderne vil dette”, understreger han.
BLÅ BOG Jacob Møllgaard er 42 år. Bor i Lemvig med sin hustru og deres to børn. Han begyndte som finanselev i Danske Bank i 1998 og har også kortvarigt været i Jyske Bank og i BEC, inden han i 2007 blev ansat i Vestjysk Bank. Her var han først erhvervsrådgiver og siden udviklingsmedarbejder, hvilket han stadig er. Siden 2008 har Jacob været tillidsmand i Vestjysk Bank og fra 2014 fællestillidsmand. I 2009 kom han ind i Kreds Syds bestyrelse, der siden blev til Kreds Vest. Siden 2016 har han været næstformand i Kreds Vest. Medarbejdervalgt medlem af Vestjysk Banks bestyrelse siden 2013.
11
12
KARRIERE
Af Birgitte Aabo/ Foto: Martin Dam Kristensen
Fra tillidsvalgt til chef Det gik hurtigere med at stige i graderne, end den nyudnævnte privatkundechef i Fynske Bank, Kristoffer Marchmann, havde forestillet sig. Det faglige arbejde har været med til at klæde ham på til den nye rolle ”Jeg har altid ønsket at prøve ledelsesvejen.” Da erhvervsrådgiver og tillidsmand Kristoffer Marchmann fra Fynske Bank i Svendborg i marts blev tilbudt stillingen som privatkundechef for halvdelen af afdelingens 18 privatrådgivere, talte det lige ind i hans udviklingsplan. ”Det følger den udviklingsplan, jeg har lagt, at jeg nu er blevet chef. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg ville nå dertil og indfri det ønske før om to-tre år. Men muligheden viste sig altså nu”, konstaterer 31-årige Kristoffer Marchmann. At han allerede nu var rustet til at træde ind som chef, tilskriver han ikke mindst den udvikling, de uddannelser og den viden, han har tilegnet sig som tillidsvalgt – både som tillidsmand, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og medlem af kredsbestyrelsen. Den sidste rolle nåede han kun at have kortvarigt, han trådte ind efter sommerferien sidste år.
Chef med indsigt Som chef med personaleansvar stopper han som tillidsmand og som bestyrelsesmedlem i kredsen, men posterne har givet ham en indsigt og en viden om blandt andet ledelse og kommunikation, som han kan bruge i sin nye rolle. Han ser det også som en klar fordel, at han i kraft af de tillidsvalgte poster var synlig og tæt inde på livet af kolleger, der nu er blevet hans medarbejdere, heriblandt hans tidligere chef: ”Det er selvfølgelig lidt specielt at blive chef for sine kolleger og tidligere chef, men det giver ingen problemer. Mange
af dem har givet udtryk for, at de er glade for, at det blev mig. Jeg havde et godt forhold til dem som tillidsvalgt, og det føler jeg, at jeg kan overføre og bruge positivt i min nye rolle.” Den nye privatkundechef mener ikke, at de tidligere kolleger har overvejelser i forhold til den viden, han har fået som tillidsmand. ”Den fortrolige viden, jeg måtte have om medarbejderne, ville jeg aldrig bruge andet end på en måde, der var positiv for dem. Jeg har også en vis træning i at holde kasketter ude fra hinanden i forvejen”, siger han med henvisning til sin rolle som tillidsmand, kombineret med rollen som bestyrelsesmedlem i banken. Den sidstnævnte post beholder han valgperioden ud, men derefter regner han med at miste den til en tillidsvalgt. I det fagpolitiske system har han sporet
Kristoffer Marchmann vil ikke udelukke, at han engang kunne finde på at vende tilbage til det fagpolitiske.
en vis ærgrelse over sit skifte til chefsiden: ”Der er nogen, der i sjov siger til mig, at jeg er gået til ’the dark side’. Alle har sagt tilllykke, men nogen har da givet udtryk for, at de gerne havde set mig blive i det faglige arbejde - at de troede, at jeg brændte for meget for det til at opgive det. Men de fleste forstår samtidig godt, at jeg gerne vil prøve ledelse”, siger Kristoffer Marchmann.
Mindre indflydelse Hans vurdering er, at han samlet set har mindre indflydelse på Fynske Bank i sit nye job end tidligere: ”På bankniveau har jeg mindre indflydelse end før som privatkundechef. Det kommer til at handle mere om daglig drift, men så får jeg til gengæld et andet ansvar som chef”. Han vil ikke udelukke, at han engang kunne finde på at vende tilbage til det fagpolitiske: ”Jeg følte mig på ingen måde færdig med det, jeg synes også, det var virkelig spændende. Men nu vil jeg kaste min energi i min nye rolle, som jeg er rigtig glad for - jeg skal ikke andet foreløbig”.
13
KORT NYT Tillykke til nyuddannede tillidsmand Kreds Vest siger tillykke til Jette Vad og Jan Erik Andreasen fra Spa-
ARBEJDSMILJØTEMADAGE I EFTERÅRET?
rekassen Thy, Lisa Munkholm fra Ringkjøbing Landbobank samt Frank
Til efteråret holder Finansforbun-
Hansen fra Sparekassen for Nørre Nebel & Omegn, der har gennemført
det to temadag for såvel arbejds-
Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.
miljørepræsentanter som -ledere, med det meget aktuelle emne: ”Bedre møder gennem facilitering”. Temadagene holdes den 2. september 2019 i Finansforbundet, København og den 2. oktober 2019 på Scandic The Mayor, Aarhus. Tilmelding sker via Finansforbundets hjemmeside, under ”For tillidsvalgte” -> ”For arbejdsmiljørepræsentanter”.
Frank Hansen
Jette Vad
Lisa Munkholm
Jan Erik Andreasen
Jubilarer i Kreds Vest Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft
Har du husket at registrere dit nyvalg eller genvalg?
jubilæum siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest, så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få
Vi henleder lige din opmærk-
rettet op på fejlen.
somhed på, at du via Finansforbundets hjemmeside skal
Helle Vadmann Kongshøj
Sparekassen Vendsyssel
25 år
15. marts
huske at registrere dig med
Jette Imer Olesen
Jutlander Bank
40 år
1. april
såvel nyvalg som genvalg til
Søren Wahl Hansen
Sparekassen Vendsyssel
40 år
1. april
alle tillidsposter. Hvis du ikke
May-Britt Brandi Mikkelsen Sparekassen Balling
25 år
1. april
er korrekt registreret, går
Jacob Tange
Sparekassen Kronjylland
25 år
1. april
du glip af relevant informa-
Lis Buur Rasmussen
Fynske Bank
25 år
1. april
tion fra både Kreds Vest og
Pernille Svanberg Thomsen Fynske Bank
25 år
1. april
Finansforbundet.
25 år
1. maj
Anders D Ditlevsen
Fynske Bank
Annette Sørensen
Den Jyske Sparekasse
40 år
1. maj
Lene Dalsgård Nielsen
Sparekassen Kronjylland
40 år
1. maj
Dorthe Pieper
Sparekassen Kronjylland
25 år
1. maj
Henriette Rosendahl D. Bach Vestjysk Bank
25 år
1. juni
14
KORT NYT
Medarbejderne i Frøs Sparekasses nye filial i Brørup.
ÅRSMØDER OG EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Som Kreds Vest’s vedtægter foreskriver, holdes der årsmøde i de år, hvor der ikke er ordinær
Medarbejderne i Frøs Sparekasses nye filial i Brørup
generalforsamling. I år holdes der årsmøder som følger: Den 30. september på Best Western Hotel Schaumburg i
Kamp om kunderne i Brørup Samtlige medarbejdere fra Alm. Brand Banks filial er skiftet til Frøs Sparekasses nye filial i byen
Holstebro, Den 01. oktober på Scandic Bygholm Park i Horsens Den 09. oktober på Frederik VI’s Hotel i Odense
Den 1. maj åbnede en ny bank dørene op for
”Det handler om at få ansat en stærk le-
Alle dage fra 16.30 – 21.00,
bankkunder i Brørup. Frøs Sparekasse står bag
delse, og det har vi lykkedes med med den
og på alle arrangementer, vil
den nye filial, men det er ikke udefrakommende,
lokale bankdirektør. Så har vi slået de øvrige
der være en mindre beretning
som skal tage sig af kunderne i den nye filial.
stillinger op og henvendt os til nogle af dem”,
fra Bestyrelsen samt inspire-
Det er derimod medarbejdere, som alle har et
siger Henning Dam til Finanswatch.
rende oplæg af Hans Pilgaard.
lokalt kendskab til byen. Alle de ansatte stam-
Forud for åbningen af filialen har arbejdet be-
mer nemlig fra konkurrenten Alm. Brand Bank.
stået i at få indrettet lokaler, opsat it-systemer
Opmærksomheden skal henle-
”Det har været medarbejdernes ønske, og
og oplært de nye medarbejdere i systemerne.
des på, at der den 1. oktober
der har været en lyst og motivation til at trække
Pressechef i Alm. Brand Bank Kristjan Jør-
2019, vil der være en kort eks-
i denne her retning. Jeg er supertilfreds med
gensen fortæller, at banken fortsat vil været re-
traordinær generalforsamling
holdet”, siger administrerende direktør i Frøs
præsenteret i Brørup, da man har flyttet rådgi-
med punktet:
Sparekasse, Henning Dam til Finanswatch.
vere ind fra omkringliggende byer.
Kreds Vest fremtidige navn.
Han fortæller, at Frøs Sparekasse ikke har
”Vi er meget glade for vores kunder i Brø-
Der er tilmelding via Kreds Vest
gået ind med aggressiv markedsføring, for at
rup og vil fastholde engagementet i byen, og så
hjemmeside. Bestyrelsen håber
få medarbejderne til at flytte over fra konkur-
er vi i gang med at finde ud af, om vi skal have
at se rigtig mange medlemmer
renten.
yderligere kræfter til filialen”, siger Kristjan
til de kommende årsmøder.
De nye ansatte i Frøs Sparekasse tæller også tidligere filialdirektør i Alm. Brand Bank, Lars Fredslund.
Jørgensen til Finanswatch. /Naja Schyberg Petersen
15
HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
SPØRGSMÅL
For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsvest.dk og indtaste dine svar
1. Hvor foregik aftalekonferencen i Kreds Vest?
senest den 20. november. Har du spørgs-
a. Bygholm Parkhotel
mål til, hvordan du indtaster dine svar, så
b. Hotel Vejlefjord
ring evt. til Evy Grønvall, Finansforbundet,
c. Comwell Hotel i Kolding
tlf. 32 66 14 32 for at få hjælp. Vi trækker lod om tre gavekort til
2. I hvilket pengeinstitut arbejder Jacob Møllgaard?
www.gavekortet.dk
a. Vestjysk Bank
Vinderne får direkte besked og skal selv
b. Sparekassen Kronjylland
indberette gevinsten til skat.
c. Skjern Bank Opmærksomheden henledes på, at hvis du vinder i konkurrencen, bliver dit navn 3. Hvilket tema bliver ifølge Gitte Vigsø vigtigt i fremtiden?
og arbejdssted offentliggjort i det kom-
a. Trivsel
mende kredsblad.
b. Hvervning Vindere af kredsbladkonkurrencen i marts-
c. Bæredygtighed
nummeret: 4. Hvornår holder Kreds Vest ekstraordinær generalforsamling?
Dorthe A. Hansen - Djurslands Bank A/S Henning Kristensen – pensionist Trine Sølver – Middelfart Sparekasse
a. 1. september b. 15. september c. 1. oktober
Udgiver: Kreds Vest Finansforbundet Postboks 1960 Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 66 14 06 www.kredsvest.dk
Redaktion: Gitte Vigsø (ansv.) Jacob Møllgaard Mogens A. Nielsen Henriette Nissen Kommunikation, Finansforbundet
Forsidefoto: Martin Dam Kristensen
Tryk: Skabertrang
Design: Rikke Skovgaard, Finansforbundet
Udgives af Kreds Vest
Oplag: 8.150
16
LEDER
Vejen til næste overenskomst
Med lønsedlen i slutningen af juni modtager du sidste trin af den overenskomst der blev forhandlet på plads for snart længe siden. I kredsbestyrelsen er vi i fuld gang med forberedelserne til de forhandlinger, der formelt starter op sidst på efteråret. I denne leder får du en status på, hvor langt vi er i forløbet, og naturligvis hvad der sker herfra. Som altid startede vi hjemme hos dig i indbakken. Vi gennemførte først på året en spørgeskemaundersøgelse, som Jakob Thorgaard rigtig mange valgte at besvare og tak for det. Det er ikke så Kredsformand overraskende stadig lønstigninger, der står øverst på de flestes dagsorden. Trivselsspørgsmålet er endnu engang rykket op af listen. Det vidner om et hårdt arbejdsklima sine steder. Det vanskelige ved trivselsspørgsmålet er, at det er uhyre vanskeligt at skrive sig ud af i en overenskomst. Vi gjorde forsøget ved sidste forhandling, og vi gør det naturligvis igen. Der var også mange andre interessante svar i undersøgelsen, som jeg af forhandlingstaktiske hensyn ikke går videre med her i min leder Anden omgang af forløbet var en fælles aftalekonference for alle de tillidsmænd der ønskede at deltage i Vejle tidligere i foråret. Det var en god dag med mange fine drøftelser af de ønsker, tillidsmændene havde fået med hjemmefra fra dig og dine kolleger som supplement til medlemsundersøgelsen. Vores mål i Kreds Vest er som altid at sikre en reallønsfremgang og naturligvis at få nogle af de ønsker, du og dine kolleger har afleveret, med i den endelige tekst. Efter min mening skal vi ved forhandlingerne ramme balancen mellem hensynet til de mange udfordringer, vores sektor står overfor lige rundt om hjørnet, og den hverdag du står midt i lige nu og her. Som noget nyt har vi i samarbejde med tillidsmændene været inde og se på, om vi kan fremtidssikre overenskomsten ved at se selvkritisk på alt det, der er tilkæmpet. Kan noget udelades i forhandlingerne, kan noget gøres enklere, og skal der de steder, det er muligt, lægges mere ud til decentral forhandling? Vi ønsker stadig en stærk fælles overenskomst, der kan håndteres i alle vores virksomheder med de store forskelle, der er imellem dem. De steder, hvor der ikke kan findes lokale løsninger, er det vigtigt for os, at der er noget standard tekst, man så kan køre videre med. I netop Kreds Vest er det mange steder ikke muligt at indgå lokalaftaler, fordi der for eksempel ikke er en lokal tillidsmand til stede. Det er en meget spændende proces at være med til, så jeg glæder mig til for anden gang sammen med Finansforbundets hovedbestyrelse, at tage hul på de formelle forhandlinger i diverse arbejdsgrupper sammen med arbejdsgiversiden i FA. Jeg ser frem til overenskomstarbejdet og vil på vegne af Kredsbestyrelsen ønske dig og din familie en fantastisk sommerferie.
” Vores mål i Kreds Vest er som altid at sikre en reallønsfremgang”