Magasinet Finans nr. 4/2019

Finansforbundets magasin nr. 4, 2019

Chefens mobning gav varigt mén Side 16

På natarbejde i Danske Bank ”Det, som har overrasket mig mest, er, at der er mange ensomme mennesker, som ringer ind med påskud om eksempelvis at få deres saldo oplyst. De fortæller så efterfølgende om, hvad de har lavet i løbet af dagen, så som at handle ind. Det er de sværeste opkald at komme af med, da ens hjerte bløder for de personer”, siger servicerådgiver Camilla Haugaard Side 30

Vi gør pensionen mere værd Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere.

Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.

Du kan blive en af os...

Læs mere på Sampension.dk/job

3

FINANS August 2019

Vi bidrager meget gerne til samfundet

N

år dette læses, har du forhåbentlig nydt en velfortjent sommerferie med tid til afslapning og nærvær. Og forhåbentlig er der faldet mere ro omkring de forskellige sager, som desværre har floreret i vores sektor alt

AF KENT PETERSEN, FORMAND

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

for længe.

Finansvirksomhederne og sektorens forhold til resten af samfundet har gennem den seneste tid været under heftigt pres. For mange dårlige sager, for mange ledelsessvigt, for megen skinger debat. For megen mistillid, mistro og afstand.

Det fjerner fokus fra hverdagen og virkeligheden. Det går ud over forholdet mellem os og kunderne, og det farver det politiske blik på sektoren.

Det er et problem. Ikke mindst fordi du som ansat i sektoren hver dag leverer værdi på dit arbejde. Både for dine kunder, for din virksomhed og så sandelig også for samfundet. Derfor er det også trist, at vi skal se ”samfundsbidrag” lanceret som noget nyt og særligt for den finansielle sektor, som det skete under og efter folketingsvalget.

En afgørende del af præmissen er gået tabt i en politisk blind vinkel: Vi vil gerne bidrage til samfundet. Og det gør vi i allerhøjeste grad allerede.

Vores arbejde handler om at formidle kapital og finansiering, der holder samfundshjulene i gang. Og den helt grundlæggende funktion skaber også økonomisk værdi. Vi bidrager i sektoren faktisk til den samlede værdiskabelse i Danmark – altså bruttoværditilvæksten – med 106 milliarder kroner. Og når vi taler om rene skatter og afgifter, står finansielle virksomheder allerede for cirka otte milliarder kroner i selskabsskat og mere end fem milliarder kroner i lønsumsafgift til vores fælles velfærdssamfund – i øvrigt sammen med knap en milliard kroner i moms.

Samfundsbidraget handler ikke kun om penge. Ligesom dit arbejde heller ikke kun handler om penge. Finansielle virksomheder og medarbejdere leverer infrastruktur, så vores samfundsøkonomi fungerer. Vi hjælper mennesker med at få opfyldt drømme.

Vi hjælper virksomheder i gang eller videre mod at kunne vokse og skabe arbejdspladser. Og vi skaber værktøjer og løsninger, der gør det bedre at være kunde og borger i Danmark.

Alt det gør vi meget gerne. For det ligger dybt i os som finansansatte at tænke frem mod dagen i morgen. Og måske er det mere i den retning, man burde tænke fra politisk hold: I stedet for flere økonomiske bidrag til statskassen kunne finanssektoren måske i endnu højere grad muliggøre klimasatsninger og dele af den grønne omstilling? Eller investere mere i lokalsamfund rundtom i landet?

Vi har brug for, at ledelserne tager et bæredygtigt ansvar for at drive virksomhed. Men vi har også brug for, at vores samfundsbidrag anerkendes af politikerne og ses i et mere retvisende perspektiv.

Den finansielle sektor er en vital del af samfundet, og som medarbejdere bidrager vi i allerhøjeste grad til det. ¢

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 6 2018 Næste nummer: Fredag 18. oktober 2019 Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Naja Schyberg Petersen Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 20. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.328 Layout: Finansforbundet Tryk: Aller Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

INDHOLD 16 Chefens mobning ødelagde hans liv Tommy Schøn har fået anerkendt et varigt psykisk mén på 20 procent

18 | Balancen Det gælder om den rette balance mellem at tjene penge og tjene samfundet, siger Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad

22 | Sådan lærer du at bruge stemmen rigtigt Sydbank-ansatte har været på kursus i at træne stemmen

25 | Et stort skulderklap til 700 finansansatte Sparekassen Kronjylland er kåret til Europas 11.-bedste arbejdsplads

26 | Mange oplever at blive afbrudt hele tiden I åbne kontorlandskaber kan det opleves som nemmere at blive forstyrret end at arbejde

Den skrøbelige koncentration Vores hjerner kan ikke følge med, når vi arbejder under pres og oveni bliver afbrudt hele tiden

48

| 3 Leder | 6 Nyheder | 39 Klumme | 44 Job og Karriere | 56 Arrangementer for seniorer | 58 Det juridiske hjørne

”JEG MÆRKER EN STOR VELVILJE I FINANSSEKTOREN TIL AT BLIVE MERE BÆREDYGTIG”

Lars Eibeholm, Den Nordiske Investeringsbank

FASTE SIDER

36

Det her vokser dag for dag Tema om bæredygtighed i sektoren

Tema | 8 - 14

30 | En travl nat i banken Tag med servicerådgiver Camilla Haugaard på nattevagt i Danske Bank

40 | Farvel til 3.200 jobtitler

Hvad skal styre mit liv?

Sognepræst Pia Søltoft har skrevet en lille bog om, hvordan du med udgangspunkt i Søren Kierkegaards tanker kan finde ind til, hvad du brænder for, og holde fast i dit ideal

Danske Banks HR-afdeling er i gang med et omfattende titelprojekt.

3.600 jobtitler er skåret ned til kun 400

50 | I konstant bevægelse

Med Danske Bank i Uganda

To erfarne bankfolk fortæller, hvordan de har vænnet sig til at håndtere forandringer

54 | Finansforbundet bakkede mig op hele vejen Fællestillidsmand fik medhold i faglig voldgiftsag om, at hendes bortvisning var uberettiget.

53

6

NYHEDER

FINANS August 2019

Nets-medarbejdere overdrages til Mastercard 138 nuværende medarbejdere i Nets hovedsæde i Ballerup har udsigt til at blive virksomhedsoverdraget til Mastercard i første halvår af 2020, når den amerikanske betalingsvirksomheds køb af Nets’ konto-til-konto services ventes at være godkendt af myndighederne.

Købet, der indbringer Nets 2,85 milliarder euro (ca. 21,3 milliarder kroner), berører at i alt 274 medarbejdere (de øvrige 136 er beskæftiget i Norge).

Finansforbundet, der organiserer hovedparten af de 138 berørte medarbejdere i Danmark, følger denne proces tæt i samarbejde med tillidsmændene i Nets. ”Vi er klar til at gå i dialog med Mastercard om etableringen af en overenskomst, der sikrer de berørte medarbejdere samme fornuftige løn- og arbejdsvilkår, som de har haft i Nets”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen, der forventer, at Mastercard vil stille sig positivt til ønsket.

Medarbejderne i Nets er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse, hvilket betyder, at deres eksisterende løn- og arbejdsvilkår som minimum gælder, indtil deres nuværende overenskomst udløber./ CJO

Rettelse: Kun hver femte finansansat bager selv Har du gået og følt dig udenfor fællesskabet, fordi du ikke bager selv? Så er der godt nyt til dig. I forrige nummer af Magasinet Finans fremgik det i en grafik, at fem ud af ti finansansatte bager selv. Det er ikke korrekt. Det er i stedet hver femte finansansat, som bager selv.

Vi beklager fejlen.

Flere unge på finansuddannelser Møgsager og dårlig omtale i medierne kan paradoksalt nok være en del af forklaringen på, at flere unge vælger at søge ind i sektoren, vurderer områdechef for finansielle uddannelser Dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Talemåden ser ud til at holde stik, når det gælder unges øgede interesse for at søge ind i finanssektoren.

I år er så mange unge optaget på uddannelsen

til finansøkonom – 1.553 studerende - at det har sikret uddannelsen 10. pladsen blandt de mest populære uddannelser herhjemme, målt på antallet af optagne. ”En del af forklaringen er givetvis, at der i dag er mange flere fysiske steder at tage uddannelsen end tidligere, og at det altså rent praktisk er et nemmere valg, fordi de unge ikke behøver at flytte langt. Men jeg tror også, at den solide, ne-

gative omtale af den finansielle sektor i medierne spiller ind,” siger områdechef Bo Steen Larsen, der har ansvaret for de videregående finansuddannelser på erhvervsakademiet Cphbusiness. ”Selv om omtalen mest har været kritisk, signalerer omfanget af den, at det er en sektor, der har stor betydning samfundsmæssigt. Det er min oplevelse, at det er med til at skærpe de unges appetit på at arbejde med værdiskabelse – de har mod på og lyst til at præge sektoren og tage de etiske diskussioner”.

Bevægelsen i retning af top-10 er sket over en årrække, og i forhold til sidste år, er der tale om en stigning på 90 personer eller seks procent.

Flest læser hos erhvervsakademiet Cphbusiness, der i år har udvidet til at optage 420 studerende finansøkonomer. ”Optaget bliver ikke ved at vokse, vi har nået mætningspunktet. Vi har et rigtig godt samarbejde med sektorens aktører om uddannelse – heriblandt også Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet – og vi lytter meget til de input, vi får. Vi uddanner ikke flere, end der er behov for i erhvervslivet”, siger Bo Steen Larsen.

Også optaget på uddannelsen til professionsbachelor i finans er steget. På fem år er antallet af studerende således næsten fordoblet og ligger nu på 822 personer./ BAA

JOB I MERKUR

Et arbejde for fremtiden Merkur Andelskasse har været frontløber for bæredygtig udvikling og ansvarlighed indenfor bankdrift siden 1982. Vi beviser hver dag, at man kan tjene penge samtidig med, at vi modarbejder klimaforandringerne, fremmer sociale og kulturelle formål og investerer bæredygtigt. Vi kan med andre ord tilbyde dig et job, som stemmer overens med dine personlige værdier.

En arbejdsplads med etik i højsædet Vi tager vores samfundsansvar alvorligt, går ind for gennemsigtighed og finansierer kun virksomheder, der agerer bæredygtigt

Stor interesse for vores forretningsmodel Mange kunder søger os og de unikke produkter og muligheder vi tilbyder

Mulighed for indflydelse Merkur er præget af en flad struktur og mulighed for indflydelse på den daglige opgaveløsning Vi leder altid efter dygtige medarbejdere, der har lyst til at være med til at forme fremtidens andelskasse. Det ligger i Merkurs ånd, at vi tilbyder gode arbejdsvilkår. Vi prioriterer godt kollegaskab og en uformel omgangstone, for det skal være rart at gå på arbejde. Derudover gør vi, hvad vi kan for at skabe plads til en høj grad af fleksibilitet for den enkelte.

LEDIGE STILLINGER Kunderådgiver, Merkur København

Kunderådgiver, Merkur Aarhus

Administrationsmedarbejder, Merkur Aalborg

Vi søger en kunderådgiver til at rådgive

Vi søger en kunderådgiver til at rådgive

Vi søger en administrationsmedarbejder

privatkunder. Du får ansvar for egen kun-

privatkunder men med særligt fokus på

til fonds- og udlandsadministration.

deportefølje, der sammensættes, så den

pension. Du får ansvar for egen kunde-

Du skal være med til at sikre, at admi-

så vidt muligt matcher dine kompetencer

portefølje og bliver tovholder på at ud-

nistrationsafdelingen fungerer optimalt

og lyst til faglige udfordringer.

vikle pensionsområdet i afdelingen.

med fokus på høj kvalitet.

Læs mere og se flere ledige stillinger på

www.merkur.dk/job

8

BÆREDYGTIGHED

FINANS August 2019

DET HER VOKSER Nye bæredygtige produkter slår rod i sektoren.

Kunderne efterspørger dem, og de ses som en mulighed for at forene god indtjening og genvinde samfundsrespekt Af Birgitte Aabo

FINANS August 2019

BÆREDYGTIGHED

DAG FOR DAG

Når danskernes pensionskroner skal yngle verden over, investeres der i dag næsten fem gange så mange penge i grøn energi som i sorte energikilder. Det er en markant stigning igennem de seneste år, oplyser Forsikring & Pension.

n

Pensionskroner i det grønne

ns e

Kunder i det grønne Blandt dem, der nød omtale tidligere på året, er Realkredit Danmark, der i marts nåede at være først på banen herhjemme med tilbud om grønne realkreditobligationer til erhvervsbyggeri, tæt fulgt af Nykredit. ”Nyheden om vores grønne realkreditobligationer gav os omgående henvendelser fra en del nye, potentielle kunder, som vi ikke tidligere havde hørt fra, men som er interesserede i netop den grønne mulighed. Så det var en god

start. Pipelinen ser fornuftig ud”, siger Klaus Kristiansen, der er direktør i Realkredit Danmark.

De grønne realkreditobligationer er kun for erhvervsbyggeri, der lever op til bestemte miljøkrav, og forventninKl a gen er, at omkring 15 procent af us K lånene til erhvervskunderne kan blive grønne. Det kræver foreløbig vilje af investorerne bag lånene til at betale ekstra for det grønne garantistempel. ”Det kommer til at tage noget tid, før vi når 15 procent, det sker ikke bare lige. Vi håber samtidig, at vi med initiativet skubber til udviklingen, så det med tiden vil vokse til at omfatte meget mere end det”, siger Klaus Kristiansen.

Hans oplevelse er, at ”alle lige nu løber efter alt, der er grønt”, og at udviklingen i disse år peger mod en tid, hvor det bæredygtige fylder det meste af fladen, også i den finansielle sektor. ”At omstillingen kommer til at ske på sigt, er jeg ikke i tvivl om, for det er åbenlyst rigtigt og nødvendigt. Vi gør det derfor, fordi det ideologisk er det rigtige at gøre – men også fordi det er en del af en god forretning at satse grønt”, siger Klaus Kristiansen. t ia

pert for at få øje på udviklingen. Specielt grønne initiativer popper op: Interesseorganisationen Finans Danmark har nedsat Forum for Bæredygtig Finans, som holder særdeles velbesøgte arrangementer om det bæredygtige og desuden skal komme med en indstilling til, hvordan sektoren kan bidrage til den grønne omstilling.

Finansforbundet har arbejdsgruppen Bæredygtighed og branche og havde adskillige programpunkter om det samme på Folkemødet på Bornholm, og forbundet har i det hele taget bæredygtighed højt på dagsordenen. Og der er løbende omtaler i medierne om nye, grønne finansieringsmuligheder og tiltag i sektoren.

r is

”Det her vokser dag for dag. Jeg mærker en stor vilje i finanssektoren til at blive mere bæredygtig”.

Konstateringen kommer med overbevisning fra Lars Eibeholm, Head of Treasury and Mandate & Sustainability Ratings. Han har i mange år arbejdet med at finde og fremme det bæredygtige i NIB, Den Nordiske Investeringsbank. Banken ejes af nordiske og baltiske lande i fællesskab og finansierer projekter, der forbedrer konkurrencedygtigheden og miljøet i de nordiske og baltiske lande.

Samme melding kommer fra mange andre iagttagere og aktører i finanssektoren. Viljen til at rykke er til stede. Man behøver dog ikke længere at være eks-

Bæredygtige kompetencer Den grønne omstilling vil kræve nye kompetencer af stadig flere ansatte i finanssektoren: ”Inden for en overskuelig fremtid skal vi i gang med at uddanne flere af vores ansatte i det bæredygtige. I fremtiden skal rådgivere i mødet med kunderne være klædt på til at svare på de spørgsmål om det bæredygtige, som naturligt vil komme”.

Foreløbig er det ingeniører

9

10

BÆREDYGTIGHED

FINANS August 2019

og andre med specialviden, der hjælper Realkredit Danmark med at afklare graden af bæredygtighed: ”Det værste, der ville kunne ske, var, at vi garanterede bæredygtighed, og det ikke holdt vand. Så ville vi ødelægge vores troværdighed på det felt fremadrettet”.

Klaus Kristiansen, direktør Realkredit Danmark

FINANSSEKTOR I GRØNT MINUS

Foto: Gregers Tycho / Ritzau / Ritzau Scanpix

ligere for at finde ud af, hvordan finanssektoren kan spille en konstruktiv rolle i forhold til Paris-aftalen (se boks) og FN’s verdensmål for bæredygtighed. Danmark kunne godt have spillet en mere aktiv rolle på det felt”.

Han henviser til, at man i blandt an-

s

p

Grønne obligationer, grønne investeringer og grønne lån. Der bliver meldt grønt ud fra mange sider i finanssektoren i øjeblikket, og det er på høje tid, hvis man spørger Anders Eldrup, formand for Forum for Bæredygtig Finans. ”Landene omkring os har rykket tid-

det Norge, Sverige, Finland og Holland tidligere har taget initiativer som det, finanssektoren i år har taget ved at nedsætte Forum for Bæredygtig Finans. Forummet har til opgave at arbejde hurtigt frem mod en anbefaling af, hvordan sektoren kan spille en aktiv rolle og foreslå mål og regler for, hvornår noget kan kaldes bæredygtigt i finansielle sammenhænge.

For er reglerne ikke klare, er der en oplagt risiko for såkaldt greenwashing, hvor produkter markedsføres som grønne på et mangelfuldt eller tvivlsomt grundlag.

er

d ru

Af Birgitte Aabo

And

El

Sektoren herhjemme har været længe om at handle på den bæredygtige dagsorden. Samtidig skal den være varsom med ikke at gå fra whitewashing til greenwashing, advarer Anders Eldrup, formand for Forum for Bæredygtig Finans

tad

På COP21 i Paris indgik 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale, Paris-aftalen.

Den forpligter landene til at bidrage til at reducere udledning af drivhusgasser. EU har samlet forpligtet sig til at reducere udledningen med 40 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

es

Paris-aftalen

nn

Løft til imaget Muligheden for at rette op på samfundsimaget via det bæredygtige nævnes jævnligt. Eksempelvis siger Ylva Hannestad, Deputy Head Group Sustainable Finance hos Nordea: ”Der bliver større og større opmærksomhed om bæredygtighed i samfundet omkring os. Det giver os en ny chance for at genskabe tillid og vinde respekt

”I fremtiden skal rådgivere i mødet med kunderne være klædt på til at svare på de spørgsmål om det bæredygtige, som naturligt vil komme”

fra omverdenen, at vi arbejder målrettet med bæredygtigheden på alle planer”.

Hun er stolt over, at Nordea – som den eneste nordiske bank – sammen med 27 andre banker har været med til at udforme FN’s principper for bæredygtig bankvirksomhed: ”Arbejdet med bæredygtighed er helt centralt for os i Nordea og har været det igennem mere end et årti. Principperne fastlægger mål for, hvordan banksektoren skal arbejde for at sikre blandt andet lavt CO2-udledning. Det Ylv aH kan eksempelvis være a gennem de produkter, vi tilbyder”, siger hun og henviser til Nordeas lancerede grønne lån, som vil blive udrullet til flere nordiske lande.

Alle medarbejdere i Nordea vil komme til at mærke det bæredygtige og være med til at bidrage til det i en eller anden form, siger hun: ”Det er en rejse, vi har startet, og alle vil direkte eller indirekte mærke, at vi implementerer stadig flere bæredygtige initiativer”.

FINANS August 2019

hr

so

n

En fjerdedel bæredygtighed?

Indtil videre er det altså i vidt omfang op til de enkelte virksomheder og organisationer at definere, hvad det vil sige at være bæredygtig. Derfor ved ingen heller reelt i dag, hvilket udgangspunkt finanssektoren har, og hvor meget det bæredygtige fylder, forklarer Fi-

onan

Alt, hvad der handler om bæredygtighed, er i høj kurs hos finansansatte. Det viste en undersøgelse, som Finansforbundet fik foretaget med Epinions assistance og offentliggjorde i januar i Magasinet Finans.

Generelt så medlemmerne sig selv som mere bæredygtigt indstillet end deres arbejdsplads og efterlyste mere bæredygtig adfærd af virksomhederne. I forhold til både miljø, social ansvarlighed, etik og sundhed.

nans Danmarks europapolitiske direktør, Sinne Backs Conan. ”Sådan et tal findes ikke. På globalt plan kan man på baggrund af valide kilder stykke tal sammen, der peger på, at omkring 25 procent af alle investeringer i dag kan kaldes grønne eller bæredygtige. EU-Kommissionen vælger i stedet at fokusere på, hvad vi mangler for Si n at nå Paris-målene” (se boks). ne B For at nå dem skal EU samlet investere en femtedel af sit budget i klimaet årligt i grønne investeringer, har det tidligere været meldt ud.

Samtidig arbejder EU med at sætte rammerne for det bæredygtige i den såkaldte taksonomi.

Men sektoren må ikke lade sig begrænse af, at den endnu ikke er vedtaget, siger Lars Eibeholm fra NIB: ”Selv om der er mangel på data og taksonomien er et ’moving target’, så gælder det om at komme i gang og gøre sit bedste. Der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk, før vi mestrer bæredygtighed og finansiering i fællesskab. Men det kan ikke nytte at sidde og vente på, at det bliver nemmere at gå til”. ¢ C ks

Finansansatte vil have mere bæredygtighed

kommet på toppen af dagsordenen alle steder. Vi kan aflæse det på interessen for vores produkter, for eksempel får vi flere henvendelser fra familier med formue, som gerne vil investere pengene ansvarligt – det er typisk den unge generation, der fatter interesse for det”, siger administrerende direktør Lars Pehrson.

I iveren efter at blive grøn er det vigtigt at holde en høj etik, påpeger han: ”Når der endnu ingen officiel målestok er, er det i høj grad op til det enkelte pengeinstitut at sætte niveauet, sørge for gennemsigtighed og være omhyggelig med at forklare, hvordan det enkelte produkt er bæredygtigt. Hvis det ikke lykkes at holde et højt niveau, bliver det skadeligt for hele sektoren”.

ac

Om bord fra start Blandt dem, der i sektoren har været længst på den rejse, er Merkur Andelskasse, der profilerer sig som Lar et pengeinstitut, der tasP e ger samfundsansvar og eksempelvis tilbyder CO2 Sparekonto, Verdenshandelskonto og bæredygtige investeringer og pension – og kun yder billån til energirigtige biler og kun erhvervslån til bæredygtige, sociale og kulturelle projekter. ”Det er tydeligt, at bæredygtighed er

BÆREDYGTIGHED

11

12

BÆREDYGTIGHED

FINANS August 2019

”Sektoren har allerede haft sin kamp med whitewashing. Vi skal styre uden om risikoen for, at det afløses af greenwashing i stedet. Det har vi blandt andet set i den amerikanske energisektor, hvor nogle virksomheder har forsøgt at fremstå mindre forurenende, end tilfældet egentlig er”, siger Anders Eldrup, der som daværende direktør for DONG Energy fik gennemført omstilling fra kul til vindenergi.

EU rykker Forum for Bæredygtig Finans får ikke behov for at opfinde alt fra bunden. EU er langt med arbejdet med en såkaldt taksonomi, der klassificerer, hvad der skal til for at kalde noget bæredygtigt, i forskellige nuancer. ”EU har taget føring på at finde ud af, hvad finanssektoren kan bidrage med, og arbejder faktisk rigtig hurtigt med det efter EU-standard. Det vil være en fantastisk hjælp for sektoren at få den fælles taksonomi at arbejde ud fra”, vurderer Anders Eldrup.

Men som de eksperter, forummet har haft på besøg, har sagt som med én mund ved flere åbne og velbesøgte arrangementer: ”Vent ikke på EU. Hvis den grønne omstilling ikke allerede er i gang i jeres virksomhed, så gå omgående i gang”. ¢

Kunder vil det bæredygtige Syv ud af ti investorer er villige til at gå på kompromis med afkastet, hvis der er tale om en bæredygtig investering. Det viser en undersøgelse, som Finans Danmark tidligere på året har foretaget. Både mandlige og kvindelige investorer i alle aldre er på, men kvinderne har en lille overvægt – halvdelen af dem er meget interesserede i bæredygtige investeringer, mens det

UDDANNELSE ER NØGLEN TIL SUCCES Tusindvis af ansatte fra hollandske ABN AMRO gennemfører i disse år uddannelse for at være med i bankens grønne omstilling Af Birgitte Aabo

”Det er absolut afgørende – det er nøglen til succes”.

Når man spørger Sustainability Advisor Jan Raes, der i mange år har arbejdet med omstilling til det bæredygtige i den hollandske storbank ABN AMRO, er svaret helt klart. En transformation til bæredygtig virksomhed er kun mulig, hvis medarbejderne får uddannelse, der ruster dem til at bringe det bæredygtige i spil i deres rådgivning og øvrige arbejde.

SAGT OM BÆREDYGTIGHED I FINANSSEKTOREN ”Måske tænker I: ’Al den snak om bæredygtighed – holder det aldrig op?’ Nej, det gør det faktisk ikke.

Denne trend er fremtidens konkurrence-parameter. Lige om lidt bliver det rigtig dyrt, hvis man ikke i tide har taget det til sig”

”Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed i bred forstand er et begreb, der er kommet for at blive, og som også har en helt naturlig rolle for virksomhederne på det finansielle område”

Connie Hedegaard, forhenværende EU-kommissær, bestyrelsesformand for den grønne tænketank CONCITO og medlem af Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

FINANS August 2019

CSR er også bæredygtighed En måde at arbejde med bæredygtighed på er også at arbejde med samfundsansvar/CSR, som understøtter hensigterne i FN’s 17 verdensmål og er lovpligtigt for mange virksomheder. I 2008 blev det besluttet, at de omkring 1.100 største virksomheder herhjemme skal forholde sig til samfundsansvar i deres årsrapporter. Siden 2012 har de også skullet redegøre for deres politik i forhold til at respektere menneskerettigheder og reducere klimapåvirkning. Trods skærpelserne fremstår CSR ofte som brandingværktøj frem for at forpligte virksomhederne.

”Sid ikke i banken!

Gå ud, engager jer, find ud af, hvor det sker. Involver jer, overlad ikke bæredygtighed til teknokraterne” James Vaccaro, Director of Corporate Strategy i hollandske Triodos Bank, der er specialiseret i bæredygtighed

”Vi mærkede ikke mindst et behov hos vores investeringsrådgivere. ”Fortæl os, hvordan det ændrer vores job”.

De eftersøgte svar på, hvordan den nye Jan strategi og virkelighed skulle tolkes Ra ind i deres job”. es

”Uddannelse giver engagement og skaber bedre, bæredygtige ideer i virksomheden – så det er både værdiskabende og skaber større professionalisme og arbejdsglæde blandt de ansatte. Tingene hænger sammen”.

Banken valgte efter mange analyser og nøje overvejelser, som strakte sig over et år, at arbejde særligt for tre af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Bankens tre mål blev meldt ud i 2017, og med over 18.000 ansatte på internationalt plan er det nødvendigt med forståelse for bankens bæredygtige strategi på mange forskellige niveauer:

Undervisning på højt niveau Hollænderen fortæller, at topledelsen var lydhør og forstod, hvor vigtigt det var at komme behovet for uddannelse i møde. Der blev indledt samarbejde med såvel University of Oxford som University of Cambridge, som hjalp med at sammensætte relevante kurser for store grupper af medarbejdere. ”Jeg var selv blandt de 60, der gennemførte en pilot på uddannelsen, og det var overraskende at finde ud af, hvor meget data der findes til at underbygge, at bæredygtighed giver mening”, siger Jan Raes og betoner, at der er tale om faktabaseret undervisning alene.

Populære grønne foredrag Omkring 1.000 ansatte har foreløbig været igennem uddannelse i det bæredygtige, og dertil kommer løbende interne events i form af foredrag med eksperter i bæredygtighed under den fælles titel ”50 shades of green”. Foredragene er

”Det bliver aldrig helt rigtigt. Du er nødt til at komme i gang og prøve, selv om du ikke er den bedste i klassen” Lars Eibeholm fra Nordic Investment Bank (NIB), der finansierer miljørigtige projekter i de nordiske og baltiske lande

BÆREDYGTIGHED

så populære blandt de ansatte, at der er eksempler på, at de er overtegnede én time efter udbydelsen. ”Hver gang vi tilbyder et event, får vi fyldt pladserne op. Det er helt centralt i vores arbejde med det bæredygtige, at vi på den måde kan holde interessen for det bæredygtige levende og stimuleret – at vi kan gøre medarbejderne nysgerrige efter at få endnu mere at vide”. ¢

Bæredygtighed i årsregnskabet I 2017 udmeldte den hollandske storbank ABN AMRO offentligt, at banken særligt arbejder for at leve op til tre af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

De tre mål blev valgt efter nøje overvejelse og analyser, blandt andet af hvordan de spiller sammen med bankens øvrige strategier og værdier.

De handler henholdsvis om ”anstændige job og økonomisk vækst”, ”ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion” og ”klimaindsats”.

Banken har i år for første gang i sit regnskab offentliggjort sit verdensmålsregnskab, hvor både positiv og negativ påvirkning i forhold til de enkelte verdensmål er med.

Banken uddanner løbende sine ansatte i bæredygtighed i form af både egentlige uddannelsesforløb og interne events, især foredrag.

ABN AMRO har godt 18.000 ansatte verden over.

”Tag ikke fejl. Hvis vi ikke gør noget, bliver det enden på os” Sean Kidney, som er med til at udarbejde EU’s rammer for bæredygtighed, talte for finansansatte i København

13

14

BÆREDYGTIGHED

FINANS August 2019

GRØNT ER GODT – MEN IKKE GODT NOK Bæredygtighed må ikke kun sættes lig med klima. Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen savner at se flere initiativer i sektoren, også uden fokus på profit Af Birgitte Aabo

fremhæver den økonomiske gevinst ved at være grøn, og ønsker større vilje til, at sektorens virksomheder tager andre mere krævende og mindre profitable dele af bæredygtighed op.

lB

olfs

en

Pengene styrer ”Det er stadig penge, der styrer. Hvis grøn omstilling er en økonomisk gevinst, er det jo en gratis omgang.

Selvfølgelig skal det være muligt at drive forretning, men jeg savner flere initiativer, der udfordrer sek-

ud

Grønne investeringer giver fine afkast.

Det argument bruges ofte for at hjælpe den klimavenlige omstilling på vej i sektoren og som salgsargument.

Men bæredygtighed bør ikke kun handle om, hvad der kan betale sig økonomisk, og om klima, mener finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. ”Klimaomstillingen er en bold, der allerede ruller. Den er meget vigtig, men den er sat i gang for længe siden og kræver ikke længere så meget opmærksomhed”.

Han bider mærke i, at stadig flere

toren noget mere end bare grøn omstilling. For det er vanskeligt og kræver en indsats at indarbejde”, siger Michael Budolfsen.

Eksempelvis handler det første af FN’s 17 verdensmål om at stoppe sult. Det er man kommet langt med, men når der skal mættes flere munde, modarbejder det samtidig nogle af de andre verdensmål. På den måde er der mange komplicerede udfordringer forude, og de kræver opmærksomhed.

Mi c ”Der er forskel på at kunne ha e kalde sig klimavenlig og bæredygtig. Det fordrer en anden og større indsats, og den er der brug for i sektoren, for vi er om nogen et omdrejningspunkt i forhold til bæredygtighed. Vi skal bare have mere fart på og modet til at tage fat i de dele af bæredygtighed, der er svære”. ¢

HAR DU BESØGT DIT DIGITALE KURSUSKATALOG? FINANSFORBUNDET.DK/ARRANGEMENTER

DOWNLOAD DIN APP HER I kursusapp’en kan du sortere blandt de mange tilbud, så du let finder et, der matcher dine interesser og behov.

APP STORE

GOOGLE PLAY

16

FINANSFORBUNDET GØR EN FORSKEL

FINANS August 2019

Chefens mobning ødelagde Tommys liv Tommy Schøn har med støtte fra Finansforbundets socialrådgiver fået anerkendt den anmeldte sygdom som en arbejdsskadesag med et varigt psykisk mén på 20 procent af Erhvervssygdomsudvalget Af Carsten Jørgensen / Foto: Søren Schnoor

Arbejdslivet kan være så psykisk hårdt, at man kan få varige mén af det.

I en opsigtsvækkende afgørelse har Erhvervssygdomsudvalget, der vurderer konkrete arbejdsskadesager, for nylig givet 60-årige Tommy Schøn medhold i, at flere års chikane og mobning fra hans daværende chef i Andelskassen J.A.K. i Østervrå gjorde ham alvorligt syg. Han har fået anerkendt et varigt psykisk mén på 20 procent. ”Jeg er ligeglad med, om méngraden er på en halv eller en eller fem procent i afgørelsen. Det, jeg glæder mig over, er, at der er en accept af, at jeg blev syg af mit arbejde, og at det, der foregik på arbejdspladsen, var forkert. Pengene kan ikke gøre op, hvad jeg har mistet. Men med afgørelsen kan jeg nu tænke på at komme videre”, siger Tommy Schøn.

Han er ikke i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Han er ramt af uspecificeret belastningsreaktion og kan ikke tåle, at folk står lige bag ham, eller at der tales højt. Om få uger tager Aalborg Kommune, hvor han bor, stilling til ansøgning om førtidspension, hvilket Tommy Schøn håber, han vil få bevilget.

Blev kaldt øgenavne af direktøren Tommy Schøn blev ansat i Andelskassen J.A.K. i Østervrå i 2010. De senere år i et fleksjob på 16 timer om ugen, som følge af at han i 2007 og 2008 havde psykiske gener af at have kroniske smerter. Disse

gener vurderer Erhvervssygdomsudvalget ikke har betydning for anerkendelsen af den uspecificerede belastningsreaktion i perioden 2014 til 2016.

Som en af de eneste bankuddannede medarbejdere i den lille andelskasse havde Tommy Schøn blandt andet til opgave at styre regnskabet og at udfærdige indberetninger til Finanstilsynet.

Direktøren begyndte i 2013 at ændre adfærd, da andelskassen kom i økonomiske problemer. Ofte blev Tommy Schøn syndebuk, når der eksempelvis var fejl i andelskassens kreditgivning. Direktøren kaldte ham for øgenavne som ”Schønebassen”, råbte ad ham og truede flere gange med at fyre ham. Flere gange talte direktøren nedsættende om ham til kollegerne og til andelskassens bestyrelse.

Krav om betydelig dokumentation Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om en sag skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. ”Det er min erfaring, at der i sådanne sager skal foreligge betydelig dokumentation i form af vidner, beskrivelser, fx påbud fra Arbejdstilsynet, der understøtter graden af belastningen, før en sag forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Og belastningen skal være foregået over en længere periode”, siger Bente Knudsbøl, socialrådgiver i Finansforbundet.

Tommy Schøns sag er endnu ikke afgjort med hensyn til erstatning af tab af erhvervsevne.

I september 2014 spurgte Tommy Schøn og en kollega til den 6. ferieuge, som jo er en del af standardoverenskomsten. Direktøren råbte ad dem, og lidt senere blev kollegaen fyret.

I juli 2015 bad Tommy Schøn om lønregulering i henhold til overenskomsten – det havde der nemlig ikke været noget af, i den tid Tommy Schøn havde været i andelskassen. Direktøren svarede, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis han blev ved med at kræve sådan noget.

Psykisk robust til en vis grænse Tommy Schøn havde i en anden forbindelse på det tidspunkt gennemgået en undersøgelse, hvor konklusionen var, at han var særdeles psykisk robust. Det var sandsynligvis medvirkende til, at han holdt til chikanen og mobningen helt frem oktober 2016, hvor han sygemeldte sig – fuldstændigt udkørt af søvnproblemer og tvangstanker.

Det skete, efter at Finanstilsynet havde været på besøg i andelskassen.

Forud havde direktøren i alle medarbejderes påhør sagt, at ”andelskassen var til grin hos Finanstilsynet på grund af fejl i de indberetninger, Tommy Schøn havde foretaget”. Ved mødet med Finanstilsynet spurgte Tommy Schøn direkte Finanstilsynets repræsentant om, hvorvidt kvaliteten af hans indberetning var i orden, og fik bekræftet, at det var den, ud fra de forudsætninger

FINANS August 2019

FINANSFORBUNDET GØR EN FORSKEL

”Du skal bede om hjælp øjeblikkeligt, inden du kommer så langt ud, som jeg var. Lad være med at tro, at du kan klare det selv”, siger Tommy Schøn.

og ressourcer der var i virksomheden.

Senere sagde direktøren til kollegerne, at Tommy Schøn ikke havde en fremtid i andelskassen, i kølvandet på at Tommy Schøn havde påtalt nogle uregelmæssigheder i andelskassens regnskaber, som han havde opdaget.

Den pågældende direktør blev afsat i forbindelse med den rekonstruktion af andelskassen, der i dag hedder Østervrå Andelskasse, som fandt sted i løbet af 2017 med ny ledelse og ny bestyrelse på baggrund af en række påbud fra Finanstilsynet. Magasinet Finans har kontaktet direktøren for at få en kommentar til behandlingen af Tommy Schøn, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Du skal bede om hjælp Tommy Schøn havde før sin tid i andelskassen været pensionschef i et andet pengeinstitut, hvilket gør, at han kender mere til arbejdsskadesystemet end de fleste. Derfor skrev han selv brevene til myndighederne om sin arbejdsskadesag, men med Finansforbundets socialrådgiver Bente Knudsbøl som støtte på sidelinjen. ”Bente har været min bisidder og støttet mig meget. Da jeg for eksempel skulle skrive min klage til Ankestyrelsen, talte vi grundigt igennem, hvad der skulle stå”, fortæller Tommy Schøn og anbefaler andre finansansatte i lignende kriser som hans at søge hjælp hos Finansforbundet, tillidsmanden eller en advokat. ”Du skal bede om hjælp øjeblikkeligt, inden du kommer så langt ud, som jeg var. Lad være med at tro, at du kan klare det selv. Det kan du ikke”. ¢

17

18

SAMFUNDSANSVAR

FINANS August 2019

BALANCEN Bestyrelsesformand Karsten Dybvad har sat sig i spidsen for et paradigmeskift i Danske Bank – fra at tænke profit først til at have fokus ikke bare på aktionærerne, men i høj grad også på medarbejderne og det danske samfund. Det gælder om at holde den rette balance mellem at tjene penge og leve op til sit samfundsansvar Af Carsten Rasmussen

”Der må ikke være tvivl om, hvorvidt man kan have tillid til banken eller ej”.

Karsten Dybvad, der er tidligere direktør i Dansk Industri, har siddet som bestyrelsesformand i Danske Bank siden december 2018, og han har fra første dag sat fokus på, at banken holder den rette balance mellem at tjene penge og leve op til sit samfundsansvar.

I Danmark er vi bevidste om, at markedet er drivkraft, vi er dygtige til at tjene penge og samtidig sørge for, at flest muligt faktisk får glæde af det, forklarer Karsten Dybvad, da vi mødes i bankens lokaler på Holmens Kanal.

Danmark er et kongerige af balance på mange måder. Balance mellem rig og fattig, balance mellem mænd og kvin-

der, siger han med henvisning til en bog af den tidligere franske ambassadør François Zimeray, der i 2015 var til stede og overlevede angrebet på Krudttønden.

Bestyrelsesformanden overlevede også sin første Danske Bank-generalforsamling i december, hvor han som formand fik lagt luft til fortidens afkast-

FINANS August 2019

krav og lagt op til et paradigmeskift fra profit først til den rette balance mellem fokus på aktionærer og på det omkringliggende samfund. ”Selv om jeg ikke kan hævde, at den her virksomhed i enhver given situation vil være den bedste til at tjene penge, så er det fortsat vores langsigtede ambition, at vi skal placere os i top 3 blandt vores peers, når det gælder forrentning af bankens egenkapital”, siger Karsten Dybvad og tilføjer, at han sammen med den nye topdirektør, Chris Vogelzang, vil gøre alt for at genopbygge selvtilliden blandt de knap 21.000 medarbejdere.

Kontakt på gaden Lige siden Karsten Dybvad kom til Danske Bank, har han været optaget af tillid i den finansielle sektor. For eksempel kommer ordet kredit af latin og betyder at have tiltro. ”Når du giver kredit til nogen, kræver det, at du skal have tiltro til et menneske. Og hvis du låner nogle penge, så har du egentlig tiltro til fremtiden, fordi du har tiltro til, at du får dine penge tilbage, men også tiltro til, at det er med til at skabe økonomisk udvikling”.

Karsten Dybvad har en lang erfaring i Danmarks offentlige administration.

Tæt ved to årtier i toppen af det politiske maskinrum blandt andet som departementschef i Finansministeriet. ”Efter at jeg er blevet formand for Danske Bank, på trods af at jeg også har været en offentlig person forud for det, er der meget færre, der er i tvivl om, hvem jeg er. Jeg bliver kontaktet hver dag, når jeg går på gaden”.

Danske Bank har en ganske særlig rolle og størrelse i det danske samfund, og det går rigtig mange mennesker op i, siger Karsten Dybvad, og derfor er det et formål at genskabe den tillid, vi har mistet.

Slut med absolut afkast ”Når du spørger, hvor vigtigt det her job er, er det jo vigtigt, uanset hvilken vinkel man ser det fra. Den tillid, der

meget ofte opbygges mellem en kunde og en medarbejder, er helt central, og derfor går mennesker op i det”, siger han og tilføjer: ”Vores medarbejdere er bærere af en del af det finansielle system og af den tillid, som alle borgere og danskere har”.

Karsten Dybvad ser det som et vigtigt tiltag, der blev besluttet, umiddelbart før han tiltrådte, at Danske Bank tilsidesætter målsætningen om at skulle levere et bestemt absolut afkast til aktionærerne: ”Hvis du har et absolut afkast, du skal nå, så vil du nødvendigvis blive meget fokuseret på at nå det, hvis der er nogle ting, der ikke udvikler sig, som

”DET SKAL HELST VÆRE SÅDAN, AT HVIS MEDARBEJDERE STØDER PÅ NOGET, SKAL DE TAGE DET OP” Karsten Dybvad

de skal. Fordi du er præget af at realisere det som dit vigtigste mål”.

Ikke desto mindre understreger Karsten Dybvad, at Danske Bank skal være en profitabel virksomhed, når vi ser med det lange perspektiv, hvor udgangspunktet er, at banken er en del af samfundet. ”Det betyder også, at vores afkast vil variere over tid, ligesom det vil variere med konjunkturerne”. ”Det er mere fornuftigt at stræbe efter at være den dygtigste bank med medarbejdere, der er dedikeret til deres arbejde, og hvor vi udvikler banken innovativt med service, og hvor vi er helt fremme i skoene i forhold til vores kunder, både private og erhverv”, forklarer Karsten Dybvad.

Starter i toppen Hvordan forestiller Karsten Dybvad sig, at Danske Bank og alle medarbejderne

SAMFUNDSANSVAR

kommer tilbage i en situation, hvor der er tillid til Danske Bank, og hvor medarbejderne kan være stolte? ”Ledelsen skal selvfølgelig gå forrest og vise, hvad der er det rigtige at gøre. Det har jeg stor tillid til, at bankens ledere vil gøre, så i den forstand starter det selvfølgelig i toppen”, understreger han: ”Den sag, vi har haft i Estland, kan føres tilbage til ledelsesmæssigt svigt”.

Karsten Dybvad har også stået i spidsen for bestyrelsens beslutninger i forbindelse med Flekxinvest Fri-sagen, hvor banken har rådgivet om investeringsprodukter på en måde, der ikke var i kundernes interesse: ”Men det er sådan set ikke noget, den enkelte medarbejder har haft viden om”. ”Spørgsmålet om at genoprette tilliden til banken er jo det lange seje træk, i den forstand at det er vores handlinger, der vil afgøre, om folk har tillid til os”, siger en nøgtern Karsten Dybvad: ”Det kan ikke udelukkes, at der vil opstå sager i så stor en virksomhed som Danske Bank, men så har jeg lovet, at vi handler på det. Vi skal ind i en tilstand, hvor der er tillid til os, på den måde at hvis der sker et eller andet, så gør vi noget ved det”.

Ifølge Karsten Dybvad skal banken handle i kundernes bedste interesse, givet de omstændigheder der er i markedet, og det betyder, at banken skal ændre i den måde, man driver bank på fremadrettet, hvor især de lave renter og nulrenter udfordrer forretningsmodellen”. ”Vores medarbejdere er dygtige, og de skal selvfølgelig også kunne stå inde for de produkter, de tilbyder vores kunder. Der var også nogle medarbejdere, der, samtidig med at vi selv satte en undersøgelse i gang, råbte vagt i gevær”. ”Det skal helst være sådan, at hvis medarbejdere støder på noget, skal de tage det op. Det skal også være sådan, at det kan medarbejderne roligt gøre”, slutter Karsten Dybvad. ¢

19

EVENT Nyt Ledelseparadigme Anno 2019

DUUOO

Continuous Performance Management

18. september kl. 08.30 - 11.30 Tilmelding info@duuoo.io

Finanssektorens foretrukne Performance Management værktøj

Lorem ipsum

“Ledelse stiller meget større krav til tilstedeværelse end for blot 3 år siden - Duuoo er et værktøj der kan understøtte denne tilstedeværelse.”

Finn Hansen - HR Direktør, Arbejdernes Landsbank

Continuous Dialogue Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut

Meetings

Goals

Strategy & Ethics Lorem ipsum

Continuous Dialogue

360º Feedback

Lorem ipsum

Talent Management

Performance Analytics

Lorem ipsum

*Duuoo understøtter single sign-on (SSO) via active directory, ADFS, Azure ad, wayf og andre brugerdata og identitets-services baseret på saml protokollen. Dette sikrer kompatibilitet med de mest udbredte tekniske platforme i finansektoren, herunder løsninger leveret af BEC.

KONTAKT SKELBÆKGADE 2,5. | 1717 KØBENHAVN V T: 7734 5005 | INFO@DUUOO.IO | WWW.DUUOO.IO

ER DU KLAR TIL GENERATION Z&A? #bæredygtighed #formål #fællesskab #etik #moral

De nye generationer har forventninger om en digital hverdag, struktureret udvikling, mening, delagtiggørelse og anerkendelse. Det, er langt de færreste ledere, der er klædt Talere: på til at levere, og det er et problem for den danske Finn Hansen HRvækstmotor.

Direktør, Arbejdernes Landsbank Jan Peter Larsen Udviklingsdirektør, BEC 1960 1965 1970 Peter Heering Best. formand, DuuooX Generation Magnus Stawicki Blak CEO, Duuoo

Tilmelding info@duuoo.io

Lorem ipsum

1975

1980

1985

Generation Y

1990

1995

2000

Generation Z

2005

2010

Generation A

2015

22

EFTERUDDANNELSE

FINANS August 2019

Sådan lærer du at bruge

”Lyden af stemmen afhænger af, hvordan vi bruger vores krop og åndedræt”, siger Jette Dahl, der her instruerer en sanger.

17 medlemmer i Sydbank Kreds har gennemført et kursus i stemmetræning for at holde deres stemme i så fin form som muligt. Jo bedre man bruger sin stemme, jo mere kan den holde til at blive brugt Af Peder Bjerge, freelancejournalist / Foto: Nils Rosenvold

Den venlige stemme i telefonen er kundernes indgang til Sydbank. ”Vi vil gerne kunne give den kunde, der ringer ind som nummer 110, den samme veloplagte stemme, som alle de andre kunder får”, siger Lise Klindt Lorenzen, leder af Sydbank Direkte Service i Aabenraa.

Afdelingen tager sig af telefonopkald fra kunder, som skal have hjælp af banken. Det kan være alt fra et kreditkort, der ikke virker i udlandet, til ændringer i Betalingsservice.

Under den årlige udviklingssamtale bad en af medarbejderne i afdelingen om hjælp til at blive bedre til at bruge sin stemme, når hun nu taler i telefon hele dagen. ”Det var et rigtig godt initiativ. I den finansielle sektor må der være mange, der har det behov, når nu en stor del af kunderne får online- og telefonisk rådgivning i stedet for at holde møde med os”, siger Lise Klindt Lorenzen.

Hun kontaktede Ulla Spaabæk, kredsbestyrelsesmedlem i Sydbank Kreds, som

hurtigt sammen med Finansforbundet fik sammensat et kursus, der kunne indfri medlemmernes ønsker og behov.

At bruge stemmen rigtigt Og kurset i stemmetræning løb af stablen den 22. maj i år med underviser Jette Dahl, der driver virksomheden Stemmeklar. Med baggrund som sangunderviser og kropsterapeut har hun specialiseret sig i at løse problemer med både tale- og sangstemmen. ”Vores stemme er forankret i kroppen. Vi anvender vores muskler, når vi bruger vores stemme. Så lyden af stemmen afhænger af, hvordan vi bruger vores krop og åndedræt”, siger Jette Dahl.

Hun peger på, at sang og tale er to sider af samme sag, nemlig hvordan vi anvender vores stemme. Og det gælder både medarbejdere som i Sydbank

FINANS August 2019

EFTERUDDANNELSE

stemmen rigtigt De fem gode stemmevaner Hvis du vil have en klar og tydelig stemme, der kan holde til at blive brugt, er her fem gode vaner: 1. Varm stemmen op, før du skal bruge den.

2. Træk vejret helt ned i bunden af brystkassen.

3. Tal med tydelig artikulation.

4. Undgå at rømme dig.

5. Drik masser af vand, så du ikke bliver tør i halsen.

(Kilde: Stemmeklar.dk)

Direkte Service og erhvervsledere, der gerne vil have hjælp til at formidle deres budskaber. ”Stemmeproblemer kan føre til sygemelding, så det handler om at bruge stemmen godt, så den ikke bliver hæs”, siger Jette Dahl. Hun fortsætter:

”Vi vil også gerne have en klar og tydelig stemme, så vores budskab kommer igennem. Hvordan vores stemme lyder, påvirker også, hvordan vi selv har det med at høre vores egen stemme.

Der er dæleme mange mennesker, der er kede af lyden af deres egen stemme”.

Ifølge Jette Dahl er stemmen et unikt instrument, som man kan anvende på mange forskellige måder. Så man kan hele tiden træne sin stemme til at blive bedre som udtryksmiddel, ganske som man øver sig i at blive en bedre løber.

Hun peger på, at der mange gange ikke skal så mange ændringer til for at anvende stemmen bedre. ”Stemmetræning er ikke forbeholdt politikere og tv-speakere. Det er noget, alle mennesker kan få noget ud af”, siger Jette Dahl.

Stemmen er et spejl af dig selv I kurset for Sydbank Kreds’ medlemmer arbejdede hun med at give kur-

susdeltagerne en stærk, tydelig og robust stemme. ”Vi anvendte en række meget håndgribelige øvelser, som for eksempel hvordan vi anvender åndedrættet, når vi taler. Vi arbejdede blandt andet med, hvordan man bedst trækker vejret, når man taler. Hvordan man koordinerer luft og tale. Og hvordan man artikulerer tydeligere”, siger Jette Dahl.

Samtidig underviste hun kursusdeltagerne i, hvordan man afspænder musklerne, så man ikke bliver træt i stemmen. ”Vi talte også om, hvorfor man bruger sin stemme, som man gør. Det siger noget om os som personer, når vi taler for hurtigt eller taler for langsomt.

Eller hvis vi eksempelvis presser vores stemme ned i et dybere leje for at virke mere autoritær. Alt sammen hænger sammen med, hvordan vi opfatter os selv som personer”, siger Jette Dahl. ¢

Fantastisk at møde en professionel stemmetræner Lise Klindt Lorenzen er leder af Sydbank Direkte Service, hvor hendes medarbejdere tager sig af kundernes telefoniske henvendelser. Hun deltog også i stemmetræningskurset den 22. maj i år. ”Det var fantastisk at møde en professionel stemmetræner. Vi kom fra mange forskellige funktioner i banken. Dagen efter mødte jeg en kollega, der sagde, at det havde været fantastisk. Og hun spurgte, om jeg også havde lavet en øvelse på vej til arbejde i bilen”, siger Lise Klindt Lorenzen.

Lise Klindt Lorenzen, leder af Sydbank Direkte Service, fandt det fantastisk at møde en professionel stemmetræner under kurset den 22. maj i år.

Så du har lavet stemmetræningsøvelser på vej til arbejde i dag? ”Ja, det gjorde jeg i bilen. Men jeg har også lært, hvor vigtig stemmen er som værktøj. Blot ved at trække vejret ned i bunden af brystkassen kan man ændre sin stemme. Så det er også noget, man kan anvende i andre henseender”.

Kunne du forestille dig at foreslå dette kursus til andre medarbejdere eller kolleger? ”En af mine kolleger, en leder fra Vejle, havde valgt at køre ned for at deltage i kurset. Jeg har også orienteret en kollega fra vores kundecenter i Slagelse. Og de håber begge, at kurset bliver gentaget”. ¢

23

24

EFTERUDDANNELSE

FINANS August 2019

Hårdt for stemmen Laila Ebsen Albæk, servicemedarbejder i Sydbank Direkte Service, taler i telefon med kunder syv til otte timer om dagen. ”Jeg kan mærke, at det er hårdt for min stemme. Den bliver hæs, og jeg rømmer mig. Indimellem må jeg slå mikrofonen fra, så kunden ikke kan høre, at jeg hoster. Så jeg meldte mig til kurset i stemmetræning for at få nogle redskaber til at bruge min stemme bedre”.

Hvordan oplevede du kurset? ”Underviseren Jette Dahl var god til at undervise og lave øvelser med os.

Hun øvede forskellige teknikker sammen med os. En øvelse består i at lukke munden og lade tungen løbe rundt på

den forreste del af tænderne. Det løsner for spændinger i kæben”.

Hvad fra kurset kan du bruge i hverdagen på arbejde? ”Jeg forsøger at inddrage øvelserne i dagligdagen. Dagen efter kurset lavede jeg et par øvelser sammen med en kollega, der også var med på kurset. Anvender vi de øvelser bare 10 minutter om dagen, vil det gøre meget for vores stemmer”. ¢

Det trækker hårde veksler på stemmen, når Laila Ebsen Albæk, servicemedarbejder i Sydbank Direkte Service, taler i telefon med kunder syv til otte timer om dagen.

Podcast-link

Videolink

Hør stemmetræner Jette Dahl fortælle om stemmen, og hvordan du bedst bruger den.

Se stemmetræner Jette Dahl give gode stemmeøvelser (i videoen) her

Kurset i stemmetræning blev gennemført med underviser Jette Dahl. Med baggrund i blandt andet uddannelse som sangunderviser og kropsterapeut har hun specialiseret sig i at løse problemer med både tale- og sangstemmen.

Ulla Spaabæk glæder sig over, at der er kort vej fra et medlems ønske, til det bliver ført ud i livet. ¢

Medlemsmøder om stemmen Finansforbundet inviterer til to gå hjem-møder: ”STEMMEN – DIT VIGTIGSTE REDSKAB”.

De finder sted den 23. oktober i Ballerup og den 20. november i Aarhus.

Læs mere om dem på Finansforbundet.dk under arrangementer.

FINANS August 2019

ARBEJDSPLADSEN

Et stort SKULDERKLAP til 700 finansansatte

En forretningsorienteret familiekultur og ledelsens fokus på medarbejdernes trivsel er blandt årsagerne til, at Sparekassen Kronjylland er blevet kåret til Europas 11.-bedste arbejdsplads

ste år, sparekassen undgå”, siger Marlene deltog i konkurrenBay Møller. cerne, var der stor En anden vigtig glæde over resultabetingelse for et godt terne. HR-direktør arbejdsmiljø er, at der Marlene Bay Møller skal være en god dialog mener, at det er kultuog et konstruktivt samarMarlene Bay Møller, ren på arbejdspladsen, der bejde mellem tillidsmænd HR-direktør. gør en forskel. og ledelse. Og det vil både fælles”Vi har i sparekassen en forretningstillidsmanden og HR-direktøren skriorienteret familiekultur. Det kan lyde ver under på, at der er i Sparekassen Af Carsten Jørgensen modstridende, men det er det ikke. For Kronjylland. når mennesker trives, ønsker vi at leAt medarbejderne indbyrdes har det De lidt mere end 700 medarbejdere i vere på et højere niveau, hvilket komgodt sammen, understreges at den store Sparekassen Kronjylland fik et stort klap mer kunderne og dermed virksomhetilslutning, der var til et arrangement i på skulderen, da analysebureauet Great den til gode”, siger hun. personaleforeningen en lørdag i juni.

Place To Work i juni kårede sparekasJens Frovin Stampe Dahl og Mar”Vi var omkring 200 medarbejdere, sen til Europas 11.-bedste arbejdslene Bay Møller peger begge på, som brugte en lørdag på idrætsaktiviteplads i kategorien arbejdsat man i sparekassen har foter og socialt samvær i Vingstedcentret pladser med +500 medkus på nærværende leved Vejle. Det var ret imponerende, at arbejdere. delse. På den interne så mange kolleger fra Aalborg, Køben”Mange medarbejlederuddannelse er havn og resten af landet deltog”, siger dere synes, det er rart der eksempelvis et Jens Frovin Stampe Dahl. at modtage sådan en modul om trivselsleHR-direktøren understreger, at Spaanerkendelse. Det videlse. rekassen Kronjylland ikke er i mål med ser jo, at de arbejder ”Et miljø, hvor sine ambitioner om at være en god arpå en god arbejdsder er pres på den bejdsplads, og at et kriterium for at være plads, hvor der er foenkelte medarbejhelt i mål er, at alle medarbejdere kan kus på, at medarbejder, kan hurtigt sende genkende deres hverdag i topplacerinderne skal trives, og hvor trivslen i frit fald. Derfor gen i Great Place to Work analysen.

Jens Frovin Stampe Dahl, fællestillidsmand. det i høj grad lykkes at opnå er det vigtigt for os altid at hu”Vi skal flytte barren år for år og blive det”, siger fællestillidsmand Jens Froske den enkelte medarbejder og det enved med at stræbe efter en god balance, vin Stampe Dahl. kelte menneske. Store organisationer hvor der både skal være fart på og ro I den danske konkurrence blev Spakan have en tendens til at blive ensretpå, når det er nødvendigt for den enrekassen Kronjylland kåret som fjerdetede og sætte systemet før mennesket. kelte medarbejder”, siger Marlene Bay bedste arbejdsplads, og da det var førDet er vi meget opmærksomme på at Møller. ¢

25

26

MENTAL SUNDHED

FINANS August 2019

MANGE OPLEVER AT BLIVE AFBRUDT HELE TIDEN I åbne kontorlandskaber kan det opleves som nemmere at blive forstyrret end at arbejde. Mange medarbejdere føler, at mange møder og den tid, der bliver brugt på andet end ”det rigtige arbejde”, er lidt spild af tid, siger organisationsanalytiker Eva Bjerrum Af Carsten Rasmussen

”I åbne kontormiljøer kæmper mange mennesker for at opnå en arbejdssituation, de faktisk ikke kan opnå i det miljø, de er i”.

Det fortæller Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker på Alexandra Instituttet, der er beliggende på Aarhus Universitet. Hun har i mange år kikket på koblingen mellem mennesker og organisation samt it og rumlige løsninger. ”Mange oplever, at de bliver afbrudt hele tiden. Der tikker mails ind, folk snakker til dig, mens du er i gang med noget andet, og det kan være frustrerende. Den uforudsigelige del af en arbejdsdag fylder mere og mere”, siger hun.

Eva Bjerrum har blandt andet været på opdagelse i virksomheder som Novo Nordisk, Nykredit, Arla og Dokk1 i Århus for at hjælpe med at blive klogere på, hvorvidt måden, man indretter storkontorer på, rent faktisk matcher den måde, der arbejdes på.

på kanten af skrivebordet”, siger Eva Bjerrum og slår fast: ”Det er en illusion at tro, at man kan trække al støj ud af sådan et åbent rum, men det er ikke desto mindre det, der forsøges i mange åbne kontormiljøer. Enten opstilles der en række ’stilleregler’, der gør det svært for medarbejderne at udføre deres arbejdsopgaver, eller de enkelte medarbejdere udvikler deres egne håndteringsstrategier”.

Måske vælger den enkelte at sidde med store hørebøffer, mens andre hvisker for at tage hensyn, nogle løber udenfor, når telefonen ringer, eller hjemmearbejdet griber om sig. ”Selv om mange af håndteringsstrategierne bliver lagt for at understøtte trivslen i et arbejdsmiljø, bliver resultatet ofte det modsatte. Det giver isolation og eksklusion, når man ikke kan tale med hinanden, og når man hele tiden skal tage hensyn. Kontakt bliver besværligt, når man hver gang skal gå afsides, og man ender som jaget vildt i de åbne miljøer”.

”Tyssekultur” Det åbne kontor er ikke et entydigt begreb, ligesom storrum heller ikke er én bestemt indretning. Der er forskel på, om 100 mennesker sidder tæt i ét stort lokale for at spare plads, eller om et kontormiljø er åbent med forskellige miljøer for at understøtte forskellige projektarbejder, samarbejde og fordybelse. ”Hvis man kun har åbne kontormiljøer og flere mennesker samlet, vil der altid være en konflikt mellem aktiviteterne. Der vil altid være én, der fordyber sig, én, der skal ringe en aftale hjem og skal bruge sin stemme, og én, der har et ad hoc-møde

Arbejde er også forstyrrelser Eva Bjerrum har interviewet en lang række ledere og medarbejdere og fundet ud af, at holdninger til kontormiljøer afslører en forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert arbejde i den enkeltes optik. ”Hvad den enkelte oplever som ’det rigtige arbejde’, kan nemlig spille med eller mod de fysiske rammer, man arbejder i. Rigtig mange beskriver i interview ’det rigtige arbejde’ som det, de har planlagt hjemmefra, og når de på arbejdspladsen sidder i fred og ro og fordybelse og producerer det, de har planlagt”.

Men virkeligheden på kontoret er, at der hele tiden popper nye opgaver op i mailboksen, og man får talt med Peter og Poul, og det giver en oplevelse af, at forstyrrelser nogle gange fylder mere end arbejde.

Men arbejde er også forstyrrelser, og nogle gange er de vigtigste arbejdsopgaver dem, man ikke har planlagt, siger Eva Bjerrum: ”Det handler både om at have en bredere arbejdsopfat-

Trivsel og mental sundhed I Digital Future Work Lab er Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet gået sammen om at udvikle viden om og metoder til, hvordan menneskers trivsel og mentale sundhed kan fremmes på fremtidens digitale arbejdspladser.

Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

FINANS August 2019

MENTAL SUNDHED

telse – at dialog også er arbejde – men også om, at du skal ledelsens opfattelse af, hvad der er effektivt, siger Eva Bjerrum: have plads til stilhed”. ”Ledelsen skal forstå, at det også er rigtigt arbejde at stå I forhold til rum er det derfor vigtigt, at man kan arbejde henne ved kaffemaskinen. Og nogle gange at tale om fodmed tilgængelighed og utilgængelighed. At man er tilgænboldkampen i går, fordi det er med til at binde medarbejgelig for dialog og samarbejde med kolleger i åbne miljøer, derne sammen. Det handler om at få skabt en god arbejdsmen at der også er et bibliotek, hvor kultur, hvor man understøtter, at nogle man kan være utilgængelig, sætte teskal fordybe sig, nogle er til kundemø”Det er en illusion at tro, at lefonen på lydløs, læse en rapport, arder, nogle snakker meget i telefon – vi bejde i et regneark eller tænke sig om. man kan trække al støj ud skal lære at respektere, at vi alle sammen af sådan et åbent rum, men er en brik i at få denne her organisation Det handler om ledelse til at fungere”. det er ikke desto mindre Hovedbudskabet er, at man skal prøve For Eva Bjerrum er det at opnå mendet, der forsøges i mange at kikke på, hvad de arbejdsmæssige betal sundhed på arbejdspladsen en komåbne kontormiljøer” hov faktisk er, og hvilken arbejdskultur bination af trivsel og styrke. man gerne vil fremme og understøtte. ”Styrke handler rigtig meget om, at Det er væsentligt, at den øverste leman kan sige til og fra i et arbejdsliv, Eva Bjerrum, organisationsanalytiker delse kan nå til enighed om ledelsens på Alexandra Instituttet hvor man kan arbejde på alle mulige egen rolle i forhold til kobling mellem tidspunkter og alle mulige steder. Styrke arbejdsprocesser, teknologi og rum. Arer ikke bare noget med at ’tåle mosten’. bejdets organisering og brugen af teknologi og rum skal supDet fremmer derimod trivsel på en arbejdsplads, hvis man plere hinanden, så organisationen kan fungere effektivt og kan styre sine opgaver eller se meningen med dem, og hvis som en helhed. Alle kigger på ledelsen – hvilke signaler udder er en åben og tillidsfuld dialog. Og så skal det være en sender de i deres egen praksis? selvfølgelighed, at de fysiske rammer passer til arbejdet”, siDerfor handler det også om ledelsens arbejdsopfattelse og ger Eva Bjerrum. ¢

27

Job i GrønlandsBANKEN? Vi søger en forretningskonsulent og en erhvervsrådgiver til vores hovedkontor i Nuuk - er det dig vi søger?

Mange tager til Grønland og får en oplevelse for livet -Du kan blive den næste.

”GrønlandsBANKEN minder på mange måder om et dansk pengeinstitut, men blot i unikke omgivelser. Jeg bruger min faglighed dagligt på store, spændende opgaver og nyder naturen i min fritid” – Peter Albeck, Kundechef i GrønlandsBANKEN

www.banken.gl · Tlf. 701234

30

ARBEJDSLIV

FINANS August 2019

En travl nat i banken Servicerådgiver Camilla Haugaard arbejder om natten i Danske Bank, hvor hun spærrer stjålne kort og hjælper kunder i svære situationer. Men nogle samtaler kommer også fra kunder, der er ensomme og savner selskab Af Naja Schyberg Petersen Foto: Martin Dam Kristensen

Hun har hørt hans stemme mange gange før, og som sædvanligt handler hans første opkald om at få sin konto på netbank åbnet. Alle natarbejdere i Danske Banks Service Direkte kender ham.

Denne nat er det den 33-årige servicerådgiver Camilla Haugaard, som svarer. ”Han ringer altid lidt over midnat for at få åbnet sin konto for så senere på natten at få sit kort lukket, når han har købt et eller andet. Han er en person, som alle, der svarer på opkald om natten, kender. Han ringer ind hver nat”.

Lidt tidligere denne lørdag nat er der kun ganske få medarbejdere tilbage hos Danske Bank på Stk. Knuds Torv i Aarhus, da Camilla Haugaard kl. 23 finder sig til rette på sin fortrukne plads i storrumskontoret, der om dagen er bemandet op til 70 medarbejdere. Den ene halvdel af rummet er fuldt oplyst af loftslamper, resten ligger dunkelt hen.

Nattevagter svarer på alle opkald fra Sverige, Irland, Luxemburg og Danmark i tidsrummet fra klokken 23 til 07. ”Nattevagter er vildt forpligtende.

Vi kan melde os syge på dagen, men de fleste ønsker ikke at gøre det, medmindre vi mister en finger eller er så syge, vi ikke kan sidde”, fortæller hun.

Ens rådgivning af ”obsere” Camilla Haugaard begynder sin vagt med at spørge, om der er nogle ”obsere”

FINANS August 2019

ARBEJDSLIV

31

32

ARBEJDSLIV

FINANS August 2019

– særlige typer opkald, som de skal være ekstra opmærksomme på. Det kan være en bestemt type svindel hos Nets, som florerer, eller om hæveautomater, som ikke virker. ”Vi skal gerne kunne rådgive ens til alle kunder, der ringer ind med den type opkald.

Derfor forsøger vi at forberede os bedst muligt på dem”, siger servicerådgiveren.

Da klokken passerer midnat, er kun Camilla Haugaard og en studerende, som sidder to pladser fra hende tilbage. Der skal altid være to på vagt sammen – i tilfælde af at noget skulle gå galt.

På et rundt bord nær indgangen til kontoret står en sivkurv med et sortiment af slikposer og en pose kanelgifler. Der er også en åben pakke chokolade og chokoladekiks fra Prince, to flasker Ribena saftevand og instant kaffe. Den studerende er nogle gange forbi bordet, hvorimod Camilla Haugaard sjældent viger fra sit skrivebord natten igennem.

Sikkerhedsspørgsmål ”Camilla Haugaard. Hvordan kan jeg hjælpe?”

Nattens første opkald til servicemedarbejderen kommer lidt over midnat fra en dame, som skal have hævet beløbsgrænsen på sit Mastercard for at kunne betale for en rejse til Bali. Som det første i samtalen spørger Camilla Haugaard om kundens cpr. nummer og stiller flere sikkerhedsspørgsmål. ”Vi stiller altid sikkerhedsspørgsmål, hvis vi skal give personlige oplysninger ud til en kunde eller ændre på oplysninger. Det vigtige for mig er at have en god fornemmelse i maven, for jeg skal sikre mig, at de reelt er den person, de udgiver sig for at være”, siger servicerådgiveren, som har været ansat i Danske Bank af to omgange – senest siden sommeren i 2012.

Camilla Haugaard har en langærmet, kakigrøn trøje og sorte bukser på. Derudover har hun også en ekstra trøje med, hun kan tage på mellem klokken 02 og 03, hvor der

kan blive rigtigt koldt. ”Der er varmt, når vi kommer ind, men koldt når jeg tager hjem om mor-

genen, og derfor tænker jeg meget over min påklædning. Vi har tæpper liggende herinde, som vi godt må bruge om natten, da der også herinde bliver koldt, fordi der ikke er gang i så mange computere eller ansatte, som genererer varme, som i dagtimerne”.

Forstående kunder Det er den 29. juni. Dagen, hvor pladsen for Roskilde Festivalen åbnes, og det

afspejles gennem de mange opkald Camilla Haugaard i løbet af natten modtager fra unge på festivalen, som har mistet deres kort. Der er ligeledes en del forældre, som via sms har fået at vide af deres børn, at de skal spærre deres kort for dem. ”Vi kan altid spærre kort – også på andres vegne. Men i forhold til forældre, som vil spærre deres børns kort, så gælder det kun så længe, at barnet ikke er

FINANS August 2019

myndigt. Når de bliver 18, skal de selv ringe ind”.

Hver lørdag nat fra midnat og fremefter er der planlagt en automatisk opdatering og reboot af alle systemer. Det er det tidspunkt færrest kunder vil blive forstyrret, men alligevel ringer flere ind med spørgsmål om, hvorfor de eksempelvis ikke kan tilgå deres netbank.

Det kan også give ekstra besvær under opkald, fortæller Camilla Haugaard, da hun til tider bliver nødt til at vente på at kunne tilgå oplysninger eller skrive kommentarer, da systemerne er gået i stå eller ikke virker. ”Men kunderne er meget forstående.

Og vi kan altid tage os af det akutte så som at spærre kort, selvom systemerne opdaterer”, siger hun og fortæller, at der afhængigt af travlhed godt kan opstå en kø på op til en halv time - de er trods alt kun to personer til at besvare alle opkald.

Denne nat er der opstået en kø på 20 minutter, og Camilla Haugaard noterer derfor kommentarer til samtalerne ned på en papirblok. Hun har ikke tid til at skrive det ind på computeren.

En fast rutine Camilla Haugaard har opbygget en fast rutine for de dage, hun har nattevagt, hvor hun gerne får to timers søvn, før hun tager på vagt. Hun bor i Hammel – lidt ude for Aarhus – med sin mand og børn, og det tager hende 45 minutter at køre på arbejde. Med i sin taske har hun til hver nattevagt to boller med pålæg - én til at spise klokken kl. 03 og ’en kl. 06. ”Jeg drikker ikke kaffe, og derfor har jeg normalvis også to energidrikke med, som jeg drikker i løbet af natten for at holde mig vågen. Men da jeg skal tidligt op i morgen bliver det kun til én energidrik i nat. Det handler om at finde en balance, hvor jeg bliver vågen nok til at passe mit arbejde, men heller ikke for vågen, så jeg ikke kan sove om morge-

nen”, siger servicerådgiveren, der typisk sover fire timer efter en nattevagt.

En kendt stemme er igennem. Manden fra tidligere på aftenen, der ringende ind for at få åbnet på for sin konto, skal nu have overført 550 kroner til kontoen. Camilla Haugaard fortæller, at også det er typisk for ham.

Opkald fra udlandet Flere af henvendelserne er fra folk i udlandet, som på deres ferie destination oplever, at deres kort er blevet spærret.

Det sker automatisk, hvis banken ikke har fået oplyst, at kunden vil bruge sit kort i en anden verdensdel.

En bestemt kunde, som befinder sig i USA, ringer ind. Hun har fået sin taske stjålet med sin pung, men vil ikke have spærret sine kort, da hun mener, hun så ikke kan betale for transport med Uber. Camilla Haugaard råder hende flere gange til at få sine kort spærret, men kunden nægter.

I stedet ender samtalen med, at Ca-

Natarbejde i finansvirksomheder Magasinet Finans har ringet rundt til større finansielle virksomheder for at undersøge udbredelsen af natarbejde.

Jyske Bank har tre personer efter kl. 21 i deres online-kunderådgivning.

Nordea har tre på job mellem kl. 23 og 06.45 og kundelinjen 24/7.

Nets én fast nattevagt siddende hos Fraud Management og i alt 22 mennesker, der arbejder om natten på at holde deres systemer kørende. Det er fordelt på 12 incident managers og 10 operatører.

BEC har ved normal drift to medarbejdere på arbejde i deres netbankssupport kl. 2022 fra søndag til torsdag.

Sydbank har ingen ansatte, der arbejder om natten.

Nykredit har ’et meget begrænset antal’ natarbejdere.

Danske Bank har to ansatte, som hver nat besvarer opkald i Service Direkte.

ARBEJDSLIV

milla Haugaard forklarer kunde, hvordan hun ved hjælp af Western Union kan få sin mor til at overføre penge til hende. ”Vi lægger aldrig på, selvom samtalerne kan blive lange. Som udgangspunkt afbryder vi aldrig samtalen med kunden, da det ofte er meget sårbare personer, som ringer”.

Camilla Haugaard fortæller, det kan være kunder, som bliver tilbageholdt eller truet, og skal skaffe penge for at komme fri. Eller at det kan være folk, som står på et hospital i Thailand og skal have beløbsgrænsen for deres kort hævet for at kunne betale hospitalsudgifterne. ”Jeg havde en gang et opkald fra en ung pige, som fik stjålet sin taske med sine tre kort i samme øjeblik, hun landede i Indien for at være der i tre-fire måneder. Jeg hjalp hende med at komme hen til hotellet og fortalte hende, hvad hun skulle gøre efterfølgende”.

Opkald fra ensomme Klokken er 02:03, og Camilla Haugaard åbner aftenens ene energidrik af mærket Amper. Den sukkerfrie drik spreder en kortvarig, sød duft af syntetiske bær.

Hun tager for tredje gang den nat et opkald fra den mand, som har fået sin konto åbnet op og dernæst overført penge til den. Nu skal han have overført yderlige penge til kontoen. Han skal købe for et større beløb fortæller han, og Camilla Haugaard overfører 300 kroner til kontoen. ”Det, som har overrasket mig mest ved natarbejdet, er, at der er mange ensomme mennesker, som ringer ind med påskud om eksempelvis at få deres saldo oplyst. De fortæller så efterfølgende om, hvad de har lavet i løbet af dagen, så som at handle ind. Det er de sværeste opkald at komme af med, da ens hjerte bløder for de personer”, siger Camilla Haugaard og fortæller, at det særligt er omkring jul og nytår, hvor der med hendes ord kommer ”sørgelige” opkald fra ensomme personer. ¢

33

34

FINANS August 2019

INTERNATIONALT

NETVÆRK AF BANKER MED VÆRDIER Global Alliance for Banking on Values vokser støt og tæller nu 55 penge­ institutter, der sætter værdier før profit Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Det begyndte som et netværk af ni relativt små medlemmer, men Global Alliance for Banking on Values (GABV) fejrer i år 10-års jubilæum med i alt 55 medlemmer, der tilsammen har 67.000 ansatte, 50 millioner kunder og forvalter aktiver for 1,5 billioner danske kroner.

Der er tale om en broget skare. Lige fra danske Folkesparekassen over hol-

landske Triodos Bank, der via fonde tilbyder investeringer i store dele af verden, til indiske ESAF Small Finance Bank med 3,2 millioner kunder. Ét har de dog tilfælles – de sætter penge før profit ved at leve op til netværkets principper om at understøtte realøkonomien og fokusere på langsigtede kunderelationer og den såkaldt tredobbelte bundlinje (social, miljø og økonomi).

Men hvorfor skal banker egentlig være ansvarlige for at skabe en bæredygtig økonomi og ikke bare overlade det til deres kunder? spørger Magasinet Finans Marcos Eguiguren, den spanske universitetsprofessor, der leder GABV fra et kontor i Holland.

”Jeg forstår ikke, at nogen kan stille det spørgsmål. Spørgsmålet burde være præcis omvendt: Hvorfor skulle banker ikke være det? I sidste ende er vi alle mennesker, der bor på denne planet.

Så vidt jeg ved, er der ikke nogen plan B, hvis denne planet bliver for hård at leve på. Hvis du stiller mig det samme spørgsmål vedrørende detailhandlen, bilbranchen, medicinalbranchen, en hvilken som helst branche i verden, vil mit svar være det samme. Den eneste forskel er, at banksektoren er mere vigtig, fordi banker, som vi alle ved, spiller en stor, stor rolle i kapitalfordeling, og de beslutninger, vi træffer i banksektoren, kan accelerere ændringer i samfundet”.

Jeres medlemmer oplever generelt

Medvind til rickshawer ESAF Small Finance Bank er et kerneeksempel på, hvordan en bank i GABVnetværket arbejder med tredobbelt bundlinje Målt på antallet af kunder er indiske ESAF Small Finance Bank blandt sværvægterne inden for netværket af Global Alliance of Banking for Values (GABV).

Men den indiske bank er også et godt eksempel på et pengeinstitut, der arbejder med såkaldt tredobbelt bundlinje – det vil sige med fokus på ikke bare økonomiske, men også sociale og miljømæssige resultater.

For det første er kunderne primært fattige, som tilbydes en billig palet af mikrolån, mikroopsparing og pensionsprodukter af dørsælgere, hvor kunderne kun kommer til banken for at underskrive låneaftalen.

”Vedrørende vores dørsalgsservice har vi et netværk af 428 afdelinger spredt over 119 distrikter i 15 af Indiens stater, der når 3,2 millioner kunder. 98 procent af vores kundebase er fra lavindkomsthusstande, hovedsageligt i landlige områder”, fortæller Sandhya Suresh, Chief Manager Sustainable Banking i ESAF Small Finance Bank. ”Kvinder i nabolaget bliver mobiliseret til at danne grupper med andre med tilsvarende socioøkonomiske og demografiske karakteristika, der står som garanter for hinanden. De mødes en gang ugentligt for at afdrage på deres lån”.

Men banken promoverer også grønne lån til køb af solcelletag, solcellelamper og elektriske køretøjer. Et af de seneste skud på stammen er at promovere lån til køb af elektriske rickshawer, da Indien slås med massive forureningsproblemer.

Banken planlægger endda at sætte ladestandere op ved nogle af sine afdelinger. ¢

ESAF Small Finance Bank rådgiver aktivt om både miljømæssige og økonomiske fordele ved investering i eldrevne rickshawer: Der medfølger kontant tilskud fra regeringen foruden en besparelse på benzinregningen.

INTERNATIONALT

FINANS August 2019

FØR PROFIT VOKSER

Skal klodens problemer takles, spiller banker en vigtigere rolle end andre brancher, mener Marcos Eguiguren, direktør for netværket Global Alliance for Banking on Values.

høje vækstrater og gode resultater. Er det ligefrem mere profitabelt at være en bæredygtig bank? ”I princippet handler det ikke om at være ¬mere eller mindre profitabel. Det handler om at være rimeligt profitabel på langt sigt, så der også er nok til at betale aktionærerne anstændigt. Det sker normalt i vores banker, fordi vi ikke er eksponeret mod ustabile investeringer.

Vi er meget tæt på realøkonomien. Vi har et meget, meget tæt forhold til kunderne. I sidste instans oplever vi mere loyalitet blandt vores kunder og en lavere udskiftning af medarbejderne. Alle disse ting giver i sidste ende en meget anstændig profit, der i mange tilfælde er højere end i mainstreambanker”.

35

Udgør jeres 55 medlemmers indsats ikke bare en dråbe i havet? ”Vi repræsenterer omkring én procent af de trillioner, som banker formidler over hele verden, og det er ikke meget. Men vores vigtighed ligger ikke så meget i volumen, men i den tankegang, vi virkelig ønsker at presse ind i bankindustrien. Vi lader vores kunder vide, at den bank, de er bankkunde i, ikke bare er en hvilken som helst anden bank. Det er en anderledes bank, og oplever de det, vil vi også bidrage til at ændre kundernes tankegang. Det vil være kunderne, der i det lange løb vil kræve af vores mainstreamkolleger, at de vil have samme slags banker, som når de er bankkunder i værdibaserede banker”. ¢

Jo mere miljøvenligt, jo lavere rente

Folkesparekassen i Silkeborg – der med filialer i Århus og Odense tæller 9.000 kunder – blev i år optaget som andet danske medlem af Global Alliance of Banking for Values (GABV). ”Det er for at komme med i et internationalt samarbejde og få inspiration til, hvordan vi kan udvikle vores pengeinstitut i tråd med de retningslinjer, som GABV udstikker. Det kunne være nye investeringsprodukter i grønne tiltag og nye forretningsmuligheder, som man har haft succes med i andre lande”, siger Folkesparekassens bestyrelsesformand, Mads Velbæk.

Banken har dog allerede i årevis skaleret renten på sine lån efter, hvor mil-

jøvenligt kunden investerer pengene.

Jo længere bilen kører på literen, jo lavere er renten på billånet – for slet ikke at tale om el- og hybridbiler. ”Bilerne har jo en miljøklassificering, og der har vi inden for de forskellige kategorier fastsat, hvilken rentesats man

skal betale”, forklarer Mads Velbæk. Bygger man et nulenergihus eller lavenergihus – eller energioptimerer et eksisterende hus – vil boliglånsrenten også være lavere. ¢

Folkesparekassen relancerede i maj sine miljølån som verdensmålslån.

xxxxxxxxxxxx

Folkesparekassen skalerer renten på lån efter, hvor miljøvenligt kunden investerer sine penge

36

LEDELSE

FINANS August 2019

HVAD SKAL STYRE MIT LIV? Med den danske filosof Søren Kierkegaards tanker kan du blive klogere på dig selv både som menneske og som leder, mener sognepræst Pia Søltoft, som har skrevet en lille bog om, hvordan du kan finde ind til, hvad du brænder for, og holde fast i dit ideal Af Carsten Rasmussn / Foto: Nana Reimers

”Jeg er i kirken nu”, sms’er Pia Søltoft en sen eftermiddag og lukker mig ind gennem den store jernport foran Christians Kirke på Christianshavn.

Vi sætter os i det lille køkken, hvor Søren Kierkegaard-ekspert, ph.d. og sognepræst Pia Søltoft byder på kaffe og tager os med ind i den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaards tanker om at blive klogere på sig selv, for det er din ansvarlighed som menneske og som leder, vi skal tale om.

Er du leder med ansvaret for en organisation og for et antal medarbejderes udvikling og trivsel, er det særlig vigtigt at spørge, hvad der driver dig og giver mening til dit liv og dermed til din ledelse.

Liv og ledelse kan nemlig ikke skilles ad, hvilket også er det eksistentielle udgangspunkt for Pia Søltofts lille bog ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard”: ”Det vigtigste er, at idealitet er mere værd end nytte, og at alt ikke skal kunne måles og vejes for at være noget værd. Ethvert menneske skal finde den idé med sit liv, et ideal, man kan stræbe efter. Det er ikke et spørgsmål om at stille et glansbillede op, men om at blive en ideel leder ved at finde sin egen personlige idealitet og ville det”, siger Pia Søltoft og opfordrer dig som leder til at stå ved, hvem du er, og hele ti-

den forholde dig etisk til dit liv og dit lederskab og lade dit ideal hjælpe dig til at styre igennem de dilemmaer, du altid vil løbe ind i.

For medarbejdere sætter tydelighed højt. At en leder er tydelig i, hvad han eller hun vil med sin ledelse og sin organisation, er afgørende, siger Pia Søltoft, der helt i Kierkegaards ånd ikke kommer med konkrete bud på, hvad ens idealitet kan være. Men nedenfor taler vi lidt om, hvordan man kan komme i gang med at lede efter den.

At bekende kulør I dag lever vi i de hurtige meningers tid, hvor vi alle skal være forandringsvillige og omstillingsparate: ”Det gør det vanskeligt at være leder i et paradigmeskifte, hvor alle måleinstrumenterne er ved at spille fallit. Det gælder især KPI, som man bruger til at måle performance, der lidt efter lidt har vist sig ikke rigtig at give udslag på bundlinjen, men til gengæld kan målingerne spores som sygefravær blandt medarbejderne”, siger Pia Søltoft.

Søren Kierkegaard taler sådan set ind i enhver tid. For det første taler han om eftertænksomhed, altså om ikke bare at løbe med vinden eller med de andre, men at standse

FINANS August 2019

LEDELSE

Billedtekst: Liv og ledelse kan ikke skilles ad, mener Pia Søltoft, der er forfatter til bogen ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard”.

Ingen vil jo lyve, men de fleste bøjer sandheden lidt”, siger Pia Søltoft.

37

38

LEDELSE

FINANS August 2019

op længe nok til at få tid til at spørge sig selv, hvem man i virkeligheden er, hvilke værdier eller ideal man har og lever på: ”At træde i karakter og være autentisk har for Kierkegaard at se at gøre med at påtage sig det ansvar, der hører til den rolle, man har”, siger Pia Søltoft og uddyber: ”At være autentisk betyder jo bare, at noget viser sig, som det rent faktisk er. At man bekender kulør som menneske”.

Hvorfor er det særligt vigtigt for en leder at være autentisk? ”Når man er autentisk, bliver man gennemsigtig nok til, at dem, man vil have med, kan se, hvem man er, og hvor man vil have dem med hen. Man kan lede dem i egen retning”.

En hvid løgn Vi er blevet så vant til at se på resultaterne, på nytten og på målet som noget materielt, at vi er holdt op med at spørge om, hvad det er for et ideal, der driver os.

Kierkegaard taler om at leve livet forlæns og forstå det baglæns, hvilket betyder at gå sin egen historie igennem for, hvad man indtil videre har været styret af, og om det stadig skal styre en, siger Pia Søltoft med et eksempel: ”En ledende fysioterapeut kom til coaching hos mig, og vi gik nogle ture og talte om idealitet. Pludselig en aften ringede hun og sagde: ’Dét, der styrer mit liv, er bevægelse. Det handler både om det at være fysioterapeut og om tanken om ikke at stivne’. Så hendes ideal er hele tiden at rykke”.

Man kan også prøve at sætte ”altid” eller ”aldrig” foran noget, som er vigtigt for én. Det kan være altid at sige sandheden: ”Det sker, at vi stikker en hvid løgn. Ingen vil jo lyve, men de fleste bøjer sandheden lidt.

Hvis man har som ideal altid at sige sandheden, stiller det nogle meget høje krav til ens etik, og at man må tænke over de ord, man bruger i mødet med andre mennesker”.

At vælge sig selv er en vej, man må gå alene som leder, siger Pia Søltoft og giver et eksempel: En bestyrelse eller ledelsen beslutter en nedskæring, og det er du som leder nødt til at stå på mål for: ”Hvis du bare siger: ’Det her er jeg rigtig ked af, men det er ikke min beslutning’, så har du unddraget dig ansvaret og glemt at spørge dig selv, om du kan stå inde for både nedskæringen og måden, den effektueres på”.

Hvis du ikke synes, at den kan effektueres, bliver du nødt til at sige stop eller måske endda op. Det er sjældent, at en leder gør sådan, siger Pia Søltoft, det er langt mere almindeligt at forflygtige ansvaret og gøre som ”de andre”.

I dag taler vi meget om det personlige lederskab. Dengang den dygtigste smed stod i spidsen for alle smedene, fik man autoriteten fra sin faglige dygtighed. ”I dag er ledelse en uddannelse, man tager, eller en uddannelse, man har taget gennem livet, hvor man har haft succes med at lede forskellige organisationer. Det betyder jo, at man henter sin autoritet fra sin personlige gennemslagskraft, ikke fra sin faglighed”.

”NÅR MAN ER AUTENTISK, BLIVER MAN GENNEMSIGTIG NOK TIL, AT DEM, MAN VIL HAVE MED, KAN SE, HVEM MAN ER, OG HVOR MAN VIL HAVE DEM MED HEN”

Har du set dig selv i spejlet?

Der er mange spejle, siger Pia Søltoft og taler om et selvforhold, altså hvordan man forholder sig til sig selv: ”Når vi kikker i spejlet om morgenen, bliver vi ikke nævneværdigt overraskede, men når det handler om vores værdier og livsanskuelser, så har vi en kedelig tendens til at spejle os i de andre, i det sociale spejl. Vi ser, hvad de andre gør, og ’aber efter’.

Hvorimod Kierkegaard siger, at man skal vende sig indad mod samvittighedens spejl, som er et spejl, der ikke hænger på væggen. Det er det spejl, man ser, når man vender sig mod sig selv og prøver at genkende, hvilke værdier man sætter højt. Derefter skal man lade disse og ikke det sociale spejl styre sine handlinger”.

Hvem er jeg?

Men Søren Kierkegaards tanker om, hvordan man vælger sig selv, kan også bruges af medarbejdere både på det personlige og på det professionelle plan: ”Enhver kan foretage den samme analyse og spørge sig selv: Hvad er det vigtigste i mit liv? Hvad vil jeg ikke give køb på? Hvad er umisteligt for mig? Og på den baggrund kan man afgøre, hvorvidt man er i den rigtige organisation eller i hvert fald det rigtige sted i organisationen”.

I kirkens lille køkken er min kaffekop tømt, mens Pia Søltoft på en time har fyldt mit hoved med store spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvordan vil jeg leve mit liv? Ikke bare i forhold til mig selv, men hvad forventer jeg af mig selv i mødet med de mennesker, jeg er tæt på? ¢

Syv spørgsmål Med udgangspunkt i Kierkegaard opfordrer Pia Søltoft ethvert menneske til at tage sig tid til at samle sit sind, tænke over sig selv, sine beslutninger og sit lederskab. Her er syv spørgsmål: 1. Har jeg et ideal – vil jeg ét i sandhed?

2. Sætter mit ideal retningen for mit liv og min ledelse?

3. Lever jeg sådan, at jeg er mig mit ansvar bevidst?

4. Taler jeg dagligt med min samvittighed?

5. Er jeg et eksempel for andre?

6. Hvorfor har jeg valgt den gerning i livet, som jeg har?

7. Er der noget, som jeg angrer – ville jeg vælge en anden vej i dag?

FINANS August 2019

KLUMME

39

STEEN LUND OLSEN Næstformand i finansforbundet

Flere kvinder i topledelserne – for alles skyld Selvom klima og miljø nok er det første, der dukker op i de flestes hoved, når talen falder på bæredygtighed, så handler det ikke alene om det grønne. Bæredygtighed peger udad og fremad, men det peger i høj grad også indad. Ikke mindst som virksomhed.

For egentlig er det jo ikke mere kompliceret end som så: Det handler om et grundlæggende ansvar for mere end os selv og for at tænke længere frem end bare til dagen i morgen. Som virksomhed handler det i høj grad om de mennesker, man har ansat, og den organisation, der ligger omkring dagligdagen og arbejdslivet for medarbejderne.

Medarbejderne skal betragtes som et aktiv, man skal investere i, og som en ressource, man skal værne om. Og virksomhederne skal tage ansvar for, at arbejdspladsen er ordentlig, rummelig og mangfoldig. Der skal være plads til at være den, man er. Som medarbejder med en titel, men også som et helt menneske. I finanssektoren er vi nået et godt stykke – men vi er langtfra i mål. Vejen dertil kræver stadig en bred indsats på mange fronter.

Et helt konkret eksempel ser vi på kønssammensætningen i bestyrelser og direktioner. Det forholder sig jo sådan, at arbejdspladserne i sektoren generelt er meget tæt på ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder – men hvorfor er vi stadig så langt fra at balancere, når det kommer til toppen? Udviklingen går måske nok i den rigtige retning, men vi har brug for et gevaldigt skub: Ifølge Institut for Menneskerettigheder udgjorde kvinder i 2016 19,6 procent af topledelserne i finanssektoren. Det er ganske enkelt for lidt. I 1995 lød procentdelen på 13. Det

”Medarbejderne skal betragtes som et aktiv, man skal investere i, og som en ressource, man skal værne om”

går simpelthen for langsomt!

Vi hører stadig fortællinger om kompetente kvinder, der banker hovedet imod det famøse glasloft. Og vi spørger os selv: Hvorfor er det tilfældet i vores sektor? Kvinder er selvfølgelig lige så kvalificerede ledere som mænd, og undersøgelser viser, at diversitet og mangfoldighed på topniveau giver bedre og bredere ledelse. Til gavn for både forretning, virksomhed og medarbejdere.

Som forbund har vi valgt at tage udfordringen op. Det er gjort før. Men ambitionen er at se reelle handlinger frem for flere forblommede fraser. Derfor lancerede vi sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening en arbejdsgruppe i år på kvindernes internationale kampdag. Arbejdsgruppen skal levere bud på konkrete indsatser, der kan gøre en forskel i sektoren.

Vi er netop indgået i et samarbejde med Living Institute, som skal kortlægge barrierer og muligheder for kvinders vej til de øverste ledelseslag. Hvilke resultater det munder ud i, ved vi endnu ikke, men vi skal i dybden med problemstillingen for at kunne ændre på tingenes tilstand.

Og vi skal have virksomhedernes ledelser med om bord i arbejdet. For det er i sidste ende dem, der skal sætte strøm til ambitionen og gøre den til virkelighed.

En bæredygtig finanssektor skal være en mangfoldig finanssektor. På alle niveauer. Til gavn for alle.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

40

TITLER

FINANS August 2019

WELCOM

KSENINOR SOOFTWWARE DELVELOEPERDGE C R E V I R D T N E D I C IN

HOTLINE

TRA MAN SENIOR PRIVAT E BANKER

DANSKE BANK TAGER AFSKED Danske Banks HR-afdeling er i gang med et omfattende titelprojekt. 3.600 jobtitler er skåret ned til kun 400. Den nye titelstruktur skal blandt andet give HR og medarbejderne et større kompetenceoverblik og gøre det nemmere for medarbejderne at rykke rundt i koncernen Af Berit Villadsen

Hvor meget ansvar har du? Hvad er dine kompetencer? Og hvor kompleks er dit job? Det er nogle af de spørgsmål, Lisbeth Sørensen og hendes kolleger i HR i Danske Bank kigger på, når de udarbejder nye jobtitler og funktionsbeskrivelser for koncernens godt 22.000 medarbejdere.

De har det seneste år arbejdet på at gennemgå koncernens godt 3.600 titler og reduceret dem til 400 nye engelske titler. Titlerne er sat i forhold til, hvilket jobområde og niveau medarbejderne arbejder inden for. Fokus er på medarbejdernes basiskompetencer, arbejdsopgaver, ansvar og jobbets kompleksitet. Ifølge Lisbeth Sørensen er drivkraften for den nye titelstruktur et nyt HR-system, et ønske om en større gennemskuelighed og færre jobtitler. ”Inden for de sidste år er der kommet flere og flere jobtitler til, også fordi man har haft mulighed for at sige: Jeg synes ikke, der er nogen, der passer, så vi finder på en ny.

Det gør vi nu op med. Der bliver de 400 at vælge imellem, og det bliver ikke noget, lederen selv kan godkende. Hvis

T S I L A I C E P MING S

FINANS August 2019

TITLER

R O S I V D A G N I M O WELC

41

COORDINATOR

ER

T S Y L A N A S S BUSINE

WAREHOUSE ASSI STENT AFFI ior n e S C s n o i t NAG a r e p O ER Officer

MED 3.200 JOBTITLER der skal være en ny titel, skal det godkendes fra et centralt sted, ellers bliver antallet af jobtitler sandet til i løbet af få år eller få måneder”, siger Lisbeth Sørensen, som er seniorHR-konsulent i Danske Bank.

s en ør

en

Nye jobtitler giver nye jobmuligheder Den nye titelstruktur skal også gøre det lettere at flytte medarbejderne rundt i koncernen uden nødvendigvis at ændre deres jobtitel, hvis de bevarer samme jobindhold, for eksempel i forbindelse med en organisationsændring.

Strukturen skal også gøre det mere gennemskueligt for HR og medarbejderne at se, hvad det kræver af kompetencer at skifte job eller påbegynde en ny karriere inden for koncernen. Og det er kærkomment især inden for jobområder som konsulenter, ledere og analytikere, som ifølge Lisbeth Sørensen har haft

rigtig mange jobtitler. Banken har for eksempel haft 1.500 konsulenter ansat med 250 forskellige jobtitler, hvilket svarer til, at knap hver 6. konsulent har haft en særskilt titel. ”Jobtitlerne ændrer sig og bliver hurtigere forældet i dag, hvis de er meget specifikke, hvilket de var tidligere. Så Lisb eth S det handler om at finde en balance. Vi vil gerne have så få jobtitler som muligt, men det skal stadigvæk give mening. Vi er samtidig også nødt til at tage hensyn til compliance. Det er vigtigt, at de rigtige medarbejdere får taget den rigtige compliancetræning, som er forskellig, afhængigt af hvor du sidder i koncernen”, siger HR-konsulenten.

Der er blevet flere Scrum Masters De 400 nye jobtitler er alle engelske, fordi det er lettere at arbejde med på tværs af sprog- og landegrænser, og fordi det skaber genkendelighed i koncernen. Det

42

TITLER

FINANS August 2019

er dog op til den enkelte medarbejder, om man udadtil vil bruge en engelsk eller dansk titelbetegnelse.

For medarbejdere, der arbejder i hovedsædefunktioner eller samarbejder med virksomheder på tværs af landegrænser, vil det således være oplagt at bruge den engelske titel, mens det nok er de færreste kunderådgivere, som vil kalde sig Retail Banker i kontakten med deres danske kunder.

Der er også kommet nye jobtitler til, fortæller HR-konsulenten fra Danske Bank. Blandt andet inden for arbejdet med compliance, AML (Anti Money Laundering) og agile projekter. Sidstnævnte er et felt, hvor banken i dag ikke har så mange medarbejdere, men hvor man forventer, at der kommer flere. Eksempler på agile jobfunktioner er Scrum Master, Chapter Lead, Customer Solution Owner og Agile Coach.

Ud over den generiske jobbeskrivelse vil der være funktionsbeskrivelser, som mere detaljeret beskriver arbejdet i de enkelte afdelinger eller områder. Der kan derfor være flere funktionsbeskrivelser relateret til en jobbeskrivelse. Den nye titelstruktur skal være færdig til oktober. ¢

Associate, Chief eller Principle?

Danske Bank har cirka 100 jobbeskrivelser med 3-6 levels svarende til cirka 400 i alt. Et eksempel på en generisk titel er jobkategorien Project Manager/projektleder. Levels refererer til, hvilket niveau du befinder dig på inden for hver jobkategori. Du kan for eksempel være Associate Project Manager, Project Manager, Senior Project Manager, Chief Project Manager og Principle Project Manager.

Associate svarer til, at du er helt ny i jobbet, mens Senior indikerer, at du typisk har mere erfaring og ansvar i jobbet, som gerne er mere komplekst.

Chief og Principle tilføjer yderligere ansvar og kompleksitet i jobbet. Der er også udarbejdet specifikke jobtitler, som alle ledere indplaceres i.

For eksempel Leader of team, Leader of leader, Leader of function/area, alt efter hvilken lederrolle og hvilket organisatorisk niveau lederen er på.

HVER FEMTE FINANSANSAT HAR EN ENGELSK TITEL Private Banker, Controller og Product Owner er de mest anvendte engelske jobtitler, viser Finansforbundets medlemsundersøgelse Af Berit Villadsen

Kortansvarlig eller Head of Cards? Hver femte finansansat har i dag en engelsk jobtitel. Det viser en medlemsundersøgelse, Finansforbundet har foretaget.

Den mest brugte engelske titel er Private Banker, men Controller og Product Owner er også engelske titler, som er i vækst, viser undersøgelsen. Og der kommer flere engelske titler, mener Nikolaj Knudtzon fra rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval. ”Hele den forandringsverden, som banker hårdt på sektoren med innovation, digitalisering, agilitet og disruption, er jo baseret på engelske ord. Du kunne sagtens finde nogle danske ord for det, men det gør man ikke, for man tiltrækker ved at være med på beatet.

Hvis ikke du skriver Scrum Master og Agile Coach, så sandsynliggør du ikke, at du er på den vej. Så vi skal til at vænne os til flere engelske titler”, siger Nikolaj Knudtzon, som er international ledelseskonsulent i Mercuri Urval.

Godt 17.000 af Finansforbundets medlemmer deltog i undersøgelsen.

Medlemmerne angav i alt mere end 2.700 forskellige titler. Tager man forbehold for stavefejl og forskellige stave-

måder, var der iblandt de 2.700 titler en del gengangere. De klassiske titler som direktør, leder, afdelingschef, sekretær, it-udvikler, bogholder og stabsmedarbejder med mere bliver stadig brugt. Men der bliver færre af dem i takt med en øget specialisering.

Flere Product Owners Ifølge undersøgelsen er Product Owner og Scrum Master titler, som vinder frem.

It-området er et af de områder, som har mange engelske titler tilknyttet, hvor titlen gerne afspejler medarbejdernes specialiseringsgrad. Der er alt fra de mere brede titler som It Developer og Soft-

Topti over engelske titler 1. Private Banker/Senior Private Banker 2. Product Owner 3. Controller 4. Relationship Manager/Senior Relationship Manager 5. Account Manager/Key Account Manager 6. Business Analyst 7. Scrum Master 8. Senior Operations Officer 9. Senior Business Developer 10. Senior Software Developer

FINANS August 2019

De anderledes • Hotliner • Incident Driver/Incident Manager • Traffic Manager • Warehouse Assistent • Welcoming Advisor/Welcoming Specialist • Knowledge Coordinator

I Sparekassen Vendsyssel i Nordjylland er titlen ’medarbejder’ populær. Engelske titler hører til fåtallet, og seniorbegrebet eksisterer slet ikke. Vi er afhængige af hinanden uanset titel, lyder det fra HR-direktør Lars Guldager Af Berit Villadsen Lars

Sparekassen Vendsyssels godt 500 medarbejdere har 53 forskellige titler. Engelske titler som Controller, Risk Officer og Supporter er der meget få af. Langt størstedelen af medarbejdernes titler er danske, og seniorbegrebet eksisterer slet ikke. ”Vi forsøger at holde titlerne på et dansk plan. For mange år siden havde vi jobtitler som overassistent og fuldmægtig, som indikerede, at man var lidt mere end andre. Det har vi forsøgt at gøre op med ved at ensrette titlerne. Vi er afhængige af hinanden uanset titel, og vi gør i sparekassen meget ud af motivation og arbejdsglæde”, siger Lars Guldager, HR-direktør i Sparekassen Vendsyssel i Nordjylland.

Begrebet medarbejder indgår i en stor del af titlerne. Der er således kunde-, service-, produktions-, HR-, ejendoms-, compliance-, kommunikations-, kredit- og økonomimedarbejdere.

I filialnettet har sparekassen følgende rådgiverfunktioner: formuerådgivere, boligrådgivere, kunderådgivere og erhvervskundechefer (svarende til erhvervsrådgivere). I hovedsædet hedder medarbejderne i it-afdelingen lidt atypisk it-rådgivere.

Fra kundemedarbejder til kundesupporter Sparekassen har kundemedarbejdere i supportroller ude i lokale team og i centrale produktionsgrupper. Derudover

Gu ld

har den erhvervssupportere i lokale erhvervsafdelinger.

Ifølge HR-direktøren bliver der i løbet af de næste par år færre kundemedarbejdere i sparekassen. Det sker som følge af en øget automatisering, men kundemedarbejderne skal ikke frygte for deres job, understreger han. ”Vi vil ikke bruge automatisering til at gå ud at fyre. Vi vil hellere bruge den på at udvikle kundemedarbejderne til for eksempel at blive kundesupportere og tage nogle flere af de lette rådgiveropgaver for sammen med rådgiverne at skabe endnu mere tid til vores kunder”, siger Lars Guldager. ¢ r

Færre ”allround” rådgivere Den mest populære titel i medlemsundersøgelsen er ikke overraskende titlen som rådgiver. En titel, som er blevet meget mere kompleks og specialiseret. Du kan være alt fra privatrådgiver, kunderådgiver og erhvervsrådgiver over investeringsrådgiver, formuerådgiver og kreditrådgiver til boligrådgiver, personlig rådgiver og så videre.

Og så er der enkelte, som stikker mere ud, som for eksempel forvaltningsrådgiver og retsforfølgningsrådgiver.

Den øgede specialisering slår også igennem på boligområdet. Der knytter sig således flere titler til området som for eksempel boligrådgiver, boligsupporter, boligkonsulent, boligspecialist, boligmedarbejder og boligchef. ¢

MEDARBEJDERTITLEN ER POPULÆR I VENDSYSSEL

e ag

ware Developer til de længere og mere funktionsbaserede titler som Lead IT Operational Performance Specialist og Calypso Configuration Manager.

En anden trend er, at der er blevet flere medarbejdere, som arbejder med compliance og hvidvaskbekæmpelse, i daglig tale kaldet AML (Anti Money Laundering). Begreberne compliance og AML indgår i et væld af forskellige titler – blandt andet i et bud på en af de længste titler i undersøgelsen, som er Senior AML & Sanctions Processing Specialist.

I det mere kuriøse hjørne er der sågar et par stykker, som uforvarende tager det helt store ansvar på deres skuldre og slet og ret kalder sig selv for hvidvaskansvarlig. Der er også engelske titler, som udfordrer kendskabet til den finansielle sektor, herunder titler som Incident Driver, Traffic Manager, Hotliner og Welcoming Specialist.

TITLER

Seniortitlen er på retræte Det amerikanske ”senior-”begreb, som typiske refererer til en vis tyngde i stillingen, har også vundet indpas i rigtig mange titler. 12 procent af medlemmerne i Finansforbundets medlemsundersøgelse har en seniortitel. Der er alt fra seniorHR-specialist til senior-it-udvikler, seniorrådgiver, seniorsekretær, seniorrobotudvikler, ja, sågar seniorafvikler!

Nikolaj Knudtzon tror dog ikke, at vi vil se flere seniortitler i fremtiden, snarere tværtimod. Han mener, at begrebet er udtryk for en hierarkisk tankegang, som ikke passer ind i en verden, som bliver mere agil og innovativ. Han tror i stedet, at funktionstitler, som går på medarbejdernes reelle kompetencer, vil vinde frem i en cirkulær og mere udviklingsorienteret verden.

43

44

FINANS August 2019

JOB & KARRIERE

Lene har fået nyt job Ti måneder efter sin opsigelse har den nu 53-årige Lene Andersen fra Nordjyske Bank fået nyt job som overassistent i Motorstyrelsen.

Af Berit Villadsen

H

usker du Lene Andersen, som efter 33 år i Nordjyske Bank mistede sit job, da banken blev overtaget af Ringkjøbing Landbobank? Magasinet Finans har løbende fulgt hende, siden hun den 28. august sidste år blev opsagt i banken sammen med 53 andre kolleger. Onsdag den 19. juni i år begyndte hun på et nyt kapitel i sit arbejdsliv som overassistent i Motorstyrelsen i Aalborg. Og hun har svært ved at få armene ned. ”Jeg er helt overvældet over, hvor imø-

dekommende og god en modtagelse jeg har fået. Mine kolleger har hjulpet mig fra dag ét og sagt: ’Nu spørger du altså bare igen. Du må ikke sidde og tænke, at du er dum’ og ’Vi skal også lige høre: Er du gift? Har du nogle børn? Hvor gamle er dine børn?’ og ’Nu skal du med i kantinen’. De har virkelig være fantastiske”, siger Lene Andersen, overassistent i Motorstyrelsen.

Vejen til jobbet var brolagt med Se Lene ansøgninger, konfortælle om trakt med et vikarsit nye job bureau og sidst i april deltagelse i et seksugers fuldtidskursus med titlen ”Fremtidens kunderådgiver”. Kurset var arrangeret

VIDEO

”Jo flere frø du sår, jo større er chancen for at høste på et eller andet tidspunkt”, siger Lene Andersen.

i samarbejde med Motorstyrelsen, Borgerservice i Frederikshavn og ATP. Og deltagelsen gav pote. To uger før kurset ophørte, var Lene Andersen til jobsamtale og fik sin nye titel. ”Jeg har hele tiden sagt til mig selv: Klø på, se nogle muligheder, og prøv nogle ting af, så skal det nok lykkes på et tidspunkt. Af samme årsag har jeg hele tiden sendt ansøgninger, forsøgt at skabe kontakter og meldt mig til kurset. Jo flere frø du sår, jo større er chancen for at høste på et eller andet tidspunkt”. ¢

Invester i dit fremtidige arbejdsliv!

Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre?

Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau.

Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 250 fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

JOB & KARRIERE

Ledere vil være bedre til at håndtere stress Finansforbundet er på kort tid væltet bagover af tilmeldinger fra ledere, som på et tre dages lederudviklingsforløb til efteråret vil have værktøjer til at skabe gode resultater og trivsel hos både medarbejdere og ledere Af Carsten Jørgensen

E

t lederudviklingsforløb i henholdsvis København, Kolding og Aarhus til efteråret, hvor deltagerne kan blive dygtigere til at forebygge, spotte og håndtere mistrivsel, uden at det får negative konsekvenser for de gode resultater, er på rekordtid overtegnet. ”Vi har ramt et hul i markedet. Efterspørgslen viser, at der er et stort behov blandt ledere i sektoren om at blive bedre til at skabe et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere og dem selv”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen og påpeger, at efterspørgslen til kurset er et klart signal til FA og virksomhederne, om at pres og mistrivsel er et problem, som ledelserne skal forholde sig til.

Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse fra 2018 viste, at andelen, der har alvorlige stresssymptomer, var steget til 23 procent mod 17 procent året før. ”Dér i sektoren, hvor det lykkes at opnå højere trivsel og et lavere stressniveau, handler det næsten altid om, at lederen gør det godt. Desuden er det dokumenteret, at når medarbejderne trives, opnår virksomheden også bedre resultater. Derfor vil vi gerne med vores lederudviklingsforløb give lederne et værktøj, som de kan bruge til at skabe

det overskud i hverdagen, der kan få resultatskabelse og trivsel til at gå hånd i hånd”, siger Michael Budolfsen.

Lederudviklingsforløbet, der afvikles over tre hele dage fordelt i perioden oktober – februar 2020 i enten København, Kolding eller Aarhus styres af facilitator og underviser Torben Laursen.

Deltagerne, der er leder-medlemmer af Finansforbundet, får blandt andet: • Viden om, hvordan du styrker dit eget ledelsesrum ved at lede opad og ledelsesrummet for medarbejderne ved at lade dem lede opad, så alle lykkes bedst muligt • Evne til at forebygge mistrivsel ved at skabe gode arbejdsbetingelser og tillid mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og leder.

• Viden om, hvordan du opdager mistrivsel, og hvordan du håndterer mistrivsel på en konstruktiv måde.

• En forståelse af, at din rolle og adfærd som leder har stor betydning for, hvor godt du vil lykkes med at forebygge og afhjælpe mistrivsel.

På grund af den store interesse for de tre udbudte lederudviklingsforløb undersøger Finansforbundet nu mulighederne for at udbyde flere forløb. ¢

FINANS August 2019

FOKUS ARRANGEMENTER 29. august, København • Vil et styrket Finanstilsyn få has på hvidvaskproblemerne?, 5. september, Viborg 9. december, København • At lære og at huske, 9. september, Lyngby • Få mere motivation og succes 19. september, København 28. maj, Vejle • Tag med på en ledelsesfilosofisk vandring 24. september, Aalborg 25. september, Holstebro 26. november, Roskilde • Arbejd professionelt med LinkedIn - hands on træning 25. september, Herning 26. september, København • Skru op for din påvirkningskraft 1. oktober, Silkeborg 30. oktober, Lyngby • Sådan skaber du lederidentitet

3. oktober, Roskilde 10. oktober, Odense • Gør indtryk, når du taler 11 september, København 7. oktober, Aarhus • Selvledelse i praksis

Opstart den 21. oktober, København Opstart den 22. oktober, Middelfart • Opnå mere uden at slide mere

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

45

46

FINANS August 2019

JOB & KARRIERE

Du skal ikke være dig selv til jobsamtalen ”Hvis du vil have jobbet, skal du selvfølgelig være den, som jobintervieweren vil give jobbet til. Det er irrelevant at være sig selv”, siger Lars Lundmann

Rekruttering er et absurd teater, konstaterer erhvervspsykolog Lars Lundmann. Han har forsket i jobsamtalen og skrevet en guide til, hvordan du øger dine chancer for at få ønskejobbet Af Birgitte Aabo

”Du skal bare være dig selv”.

Et godt råd, som de fleste af os har hørt utallige gange. Så mange gange, at man skulle tro, det var sandt. Det er det dog ikke, hvis man skal tro Lars Lundmann, der er erhvervspsykolog og har forsket i jobsamtalen. ”Hvis du vil have jobbet, skal du selvfølgelig være den, som jobintervieweren vil give jobbet til. Det er irrelevant at være sig selv”.

Det betyder ikke, at du skal lyve. For du indeholder givetvis mange forskel-

lige udgaver af dig selv – og også én, der kan skaffe dig jobbet. ”De fleste kender nok til forskellige udgaver af sig selv, en med familien, en anden med vennerne og en tredje med chefen. Så når man bliver opfordret til at være sig selv, hvilket selv er det så, man skal vælge?” spørger Lars Lundmann.

Svaret guider han dig til i bogen ”Du skal ikke være dig selv”, som han har udgivet på eget forlag, Mental Press.

Hav svar parat Bogen baserer sig blandt andet på forskning fra hans ph.d.-afhandling om jobsamtaler og personlighedstest. Han har studeret omkring 50 jobsamtaler og set et mønster, som han mener, at mange af de 800.000 danskere, som hvert år skifter job, kan have glæde af at få indblik i. ”Mange jobsamtaler går eksempelvis skævt, fordi en kandidat begynder at væve, når intervieweren zoomer ind og stiller uddybende spørgsmål. Det vil typisk føre til flere kritiske spørgsmål, og så har vi en negativ spiral i samtalen”.

Væveriet kan du undgå ved at forbe-

rede dig på forskellig vis. Eksempelvis ved at spille interviewet igennem hjemmefra med en ven i rollen som intervieweren.

Selvfølgelig kan du have svært ved at forudsige, præcis hvilke spørgsmål du vil få. Men ud fra de kompetencer, der er listet op i jobopslaget, kan du få et fingerpeg. Og hvis der er noget af det, du ikke umiddelbart opfylder, kan du alligevel forberede nogle gode svar på det. ”Hvis du bliver spurgt, om du kender et bestemt regnskabsprogram, behøver du ikke at sige, at det har du faktisk ingen erfaring med. I stedet kan du sige, at du kender det. For hvad dækker det over at kende noget? Er det nok at vide, at det eksisterer, og have åbnet det en enkelt gang?”

Lars Lundmann siger, at du ideelt

Lars Lundmann Uddannet psykolog, har skrevet ph.d.-afhandling om rekruttering og driver et konsulentfirma, som tilbyder rekruttering og outplacement. Han har blandt andet holdt foredrag og kurser for medlemmer af Finansforbundet. Er også tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor.

JOB & KARRIERE

set på forhånd bør kontakte arbejdsgiveren og spørge om, hvad der er vigtigt, så du kan nå at få en relevant viden om netop det. Men ellers kan du bruge tiden frem til ansættelsen til at sætte dig nærmere ind i det.

For i virkeligheden er erfaringen fra tidligere job og studier ikke så meget værd, hævder han:

Kom foran andre til jobsamtalen Et af de mange konkrete råd, Lars Lundmann giver jobansøgere, er at sørge for at komme som en af de første til samtale om et job. Det er en fordel, fordi de første kandidater ofte danner referenceramme for de følgende, og jobinterviewerne er mere friske og lydhøre først på dagen. Hvis du derfor får tildelt et sent tidspunkt, så prøv at ringe, og forsøg at få samtalen flyttet til tidligt på dagen.

”Mange er bange for at sige noget til jobsamtalen, som de ikke kan leve op til i jobbet efterfølgende. Det er der ingen grund til at være nervøs for – af flere grunde”.

En grund er, at jobinterviewerens evne til at vurdere dig i virkeligheden er minimal og i høj grad styret af hans eller hendes måde at opfatte omverdenen på – den kan du til gengæld have glæde af at sætte dig lidt ind i (se boks).

En anden grund er, at vi formes af det job, vi ansættes i. Du bliver en anden og reagerer på de behov og muligheder, dit nye job åbner for dig – altså er det mindre vigtigt, hvem du var, og hvad du kunne i forvejen, pointerer han. ”Jobsamtaler er absurde. Du skal snakke om dig selv og bliver bedømt på din evne til at gøre det. Men det er jo ikke det, du skal kunne i det arbejde,

FINANS August 2019

du efterfølgende bliver ansat i”.

Omvendt skal du som bekendt igennem jobsamtalen for at nå frem til en ansættelse: ”Det er som at spille ludo. Du er nødt til at kende reglerne og spille efter dem.

Min opfordring går på at blive bedre til reglerne end jobintervieweren, for så kan du selv styre samtalen”. ¢

Match din jobinterviewer Du er til samtale med en person, match den person. Find ud af så meget som muligt om vedkommende, tjek profiler på sociale medier, spørg nogen, der kender vedkommende, om interesser og værdier.

Hvis det eksempelvis er en person, der kan lide at spille golf, kan du gå ud fra, at vedkommende nok også kan lide natur, og sige noget om, at du holder af at være i naturen. Er det langt ude? Det virker, siger Lars Lundmann, men naturligvis skal du dosere det.

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg.

Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00

47

48

ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2019

Den skrøbelige Vores hjerner kan ikke følge med, når vi arbejder under pres og oveni bliver afbrudt hele tiden. Som ledelse må man foretage et valg. Hvis man accepterer tidspres som vilkår, må man til gengæld lade være med at forstyrre medarbejderne”, siger lektor Einar Baldursson Af Thomas Davidsen / Illustration: Mikkel Henssel

Når du glider ind i en tilstand af koncentreret opmærksomklar over, at det er inden for hele dette tidsinterval, at medhed, aktiveres det organ i hjernen, der hedder hippocampus. arbejderen nu skal genetablere den koncentrerede tilstand”, Det er en effektiv del af hjernen, men den er ikke særlig stasiger Einar Baldursson. bil. For når den forstyrres eller stresses, kan den finde på at slette korttidshukommelsen og lukke ned.

Ren magi Arbejder du i et tempo, der passer til dine hukommelsesVidenskaben kan måle, at der sker noget i hjernen, når vi funktioner, så glemmer du ikke det, du lige har foretaget koncentrerer os, og at det, der sker, bliver lagret. Hvad der dig. Du har stadig styr på dit mål og dine metoder, og du kan derefter foregår i hjernen, er ren magi, fortæller han. bruge din viden optimalt. ”Vi mangler at kunne se, hvordan hjernens forskellige omMen de fleste har oplevet det fænomen, at hvis man stresråder arbejder sammen. Den egenskab, der adskiller menneses eller afbrydes pludseligt, så glemmer man, hvad det var, sker fra dyr, er netop denne evne til at kombinere og skabe man lige var i gang med – som om strømmen er gået et sted sammenhæng. i hjernen.

Men vi kan se, at den måde, vi opretholder sammenhænForståelsen af, hvor organisk og mirakuløs, men samtidig gende koncentration på, er ved at genaktivere koncentratiogså skrøbelig en proces det er for hjernen at omstille sig til onens korte øjeblikke. de vidt forskellige arbejdsfunktioner på en moderne vidensEt længere koncentreret forløb, som vi tænker på som en arbejdsplads, er stort set frakoncentreret ”tilstand”, værende på arbejdsmarkeer altså i virkeligheden en det, vurderer lektor på Inlang række relativt korte ”Hver gang man forstyrrer en medarstitut for Kommunikation koncentrerede øjeblikke, og Psykologi på Aalborg som genaktiveres og forbejder, skal man være klar over, at det Universitet Einar Baldursbindes med hinanden”, sier inden for hele dette tidsinterval, at son. ger Einar Baldursson. medarbejderen nu skal genetablere ”Afbrydelser og forstyrHvis fase 1 er opvarmden koncentrerede tilstand” relser i kombination med ning til koncentration og tidspres er et overset og fase 2 selve den koncentreganske forfærdeligt prorede tilstand, så er fase 3 blem for rigtig mange medarbejdere, der ikke får den plads aktiveringen af en anden del af hjernen, som ser tilbage på til koncentration, som deres arbejdsopgave kræver”, siger han. den lange række af koncentrerede øjeblikke.

Hvordan man koncentrerer sig, er et mysterium, som vi”Hvis der skal komme et fagligt godt resultat ud af et kondenskaben endnu ikke har noget klart svar på. Vi ved dog centreret forløb, skal det gentages inde i hovedet og lægges så meget, at der igangsættes en række målbare processer i på plads et sted i hjernen. Det er en skrøbelig og langvarig hjernen, der aktiverer den viden og de indsigter, som er reproces, som tager mellem 12 og 72 timer. lateret til en opgave.

Hvis du standser op på en velovervejet måde og summeDet tager lidt tid – et sted mellem 15 sekunder og en halv rer forløbet op, så bliver erindringerne om forløbet lagt et time – før koncentrationen igen kan indfinde sig efter en sted i hjernen, hvor du kan tilgå dem, når du igen går i gang afbrydelse, afhængigt af ens mentale tilstand og opgavens med opgaven. Men hvis du bliver afbrudt pludseligt, så blikompleksitet. ver tingene ikke lagret ordentligt”, siger Einar Baldursson.

Hver gang man forstyrrer en medarbejder, skal man være

FINANS August 2019

ARBEJDSMILJØ

koncentration Konkurrerende krav Jo mere rutinepræget og ensartet en jobfunktion er, og jo mindre hver enkelt aktion kræver af indsigt eller refleksion, des nemmere er det at leve med forstyrrelser.

Men inden for finansverdenen bliver der mindre og mindre rutinearbejde, pointerer Einar Baldursson. ”Rutinearbejde i bankverdenen overgår til it-systemer, der indeholder en hulens masse kritisk information. Hvilket ændrer medarbejdernes jobfunktion – de skal nu overvåge systemerne.

Det stiller krav til dem, som er indbyrdes konkurrerende.

For samtidig med at de arbejder rutinepræget inden for næsten stabile it-systemer, så er deres væsentligste job at være opmærksom på finurlige afvigelser”.

Bankmedarbejderen skal overvåge stabilitet og studse over ustabilitet – på én gang. Det er en kæmpe udfordring for hjernen at opretholde den form for dobbelt koncentration, vurderer Einar Baldursson. ”Og som om det ikke var nok, så er bankmedarbejderen også en moderne medarbejder på en vidensarbejdsplads, hvor der er masser af interaktioner mellem mennesker. Hvilket igen kræver, at hjernen arbejder på en anden måde.

Hvis ledelsen til slut trumfer med at introducere tidspres og masser af afbrydelser som arbejdsvilkår, så har du ikke bare en direkte årsag til stress og sygefravær – du inviterer også til, at kvaliteten i arbejdet falder.

Jo mere forstyrret vi bliver i funktioner, som først er rutine, dernæst overvågning, dernæst arbejdsopgaver, som kræver menneskelig refleksion – jo sværere gør vi det for hjernen at følge med.

Derfor må man som ledelse foretage et valg. Hvis man accepterer tidspres som vilkår på arbejdspladsen, må man til gengæld lade være med at forstyrre medarbejderne”, siger Einar Baldursson. ¢

Giv din hjerne ro Hold små pauser i løbet af dagen.

Træk vejret – bare et par minutter.

Tænk på din hjerne som en motor, der kører fantastisk, men som har brug for at stå i tomgang indimellem for ikke at koge over.

Giv den tid til at omstille sig og tid til at lagre dit arbejde.

Brug endnu et øjeblik på at danne dig et overblik over den umiddelbart forestående opgave.

Hvor kom du fra, hvor skal du hen?

Vend så tilbage til opgaven.

Kilde: Lektor på Aalborg Universitet Einar Baldursson.

49

50

FORANDRINGER

FINANS August 2019

38 år i den samme biks Som kunderådgiver i Spar Nord har Lars Christensen sin egen opskrift på at håndtere de mange forandringer i hverdagen på jobbet

”Jeg kom i lære som 16-årig i 1981. Til august i år har jeg været 38 år i den samme biks”, siger Lars Christensen, 54årig kunderådgiver i Spar Nord.

Når han ikke har skiftet job, hænger det sammen med, at hans arbejdsplads ligesom andre pengeinstitutter de sidste årtier har undergået enorme forandringer. Hverdagen har hele tiden været fyldt af nye udfordringer. ”Jeg kom til i en tid, hvor dankort og netbank ikke fandtes. Kunderne havde en sparekassebog eller et papkort med deres kontonummer på. Aktier og obligationer lå i vores bankboks”, fortæller han.

Første varsel om de digitale forandringer kom i midt-80’erne med filialens første pc, en Olivetti. Selv om den ikke var tilkoblet et netværk, kunne den blandt andet foretage en skatteberegning og beregne pensionsopsparing. I stedet for møjsommeligt at skrive et gældsbrev på skrivemaskine blev det nu også muligt at udskrive dette på en printer. Senere satte netbank, mail og digital signatur for alvor fart i udviklingen. ”I dag befinder vi os midt i en mindre revolution. Når jeg ser, hvad der sker omkring mig, tror jeg, at vi kun har set begyndelsen”, siger han.

Men det kræver også, at han og kollegerne hele tiden skal omstille sig til nye måder at arbejde på.

Ifølge kunderådgiver Lars Christensen, Spar Nord, befinder vi os i dag midt i en mindre revolution i den finansielle sektor.

”Man skal være klar til, at den måde, du gjorde tingene på i går, ikke kan bruges i dag eller i morgen. Samtidig er der kommet nye regler, som man hele tiden skal have styr på”. ”Det kan man sagtens blive presset og småstresset af. For at undgå dette er min metode at forsøge at få de nye systemer, processer og lovregler ’ind under huden’ og taget i brug så hurtigt som muligt, og i takt med at de dukker op.

Er der pludselig en bunke nye ting, jeg ikke har fået taget hul på og sat mig ind i, bliver det let uoverskueligt”. ¢

FINANS August 2019

FORANDRINGER

I konstant bevægelse Kun få andre brancher har gennemlevet så store forandringer som den finansielle sektor i de seneste årtier. Samtidig er kravene til medarbejdernes kompetencer vokset voldsomt. Man skal hele tiden være klar til at lære nyt Af Peder Bjerge

Dankort og netbank. Finansielt supermarked. MobilePay og Apple Pay. I de sidste årtier har medarbejderne i banker og sparekasser oplevet nye teknologier, fusioner og andet vende op og ned på deres hverdag.

Mens mange tusinde har mistet det før så sikre job, har andre set nye opgaver og krav lande på deres skrivebord. ”Det er meget voldsomt, hvad vi har set af forandringer i den finansielle sektor.

Der er få brancher, hvor der er sket så meget. På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om steder, hvor der er sket så voldsomme skift”, siger Carsten Tanggaard, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Ifølge Lars Krull, seniorrådgiver på Aalborg Universitet med ekspertise inden for bankmarkedet, indebar særligt skiftet hen mod at være finansielt supermarked meget store forandringer.

Udviklingen begyndte i slutningen af 80’erne, da lovgivningen blev liberaliseret. Da skulle medarbejderne kunne rådgive kunderne om en lang række nye produkter lige fra pension til realkredit.

En del af forandringerne i den finansielle sektor er foregået glidende – med professorens ord ”i god ro og orden” – som for eksempel ny teknologi og fusioner. Mens andre som finanskrisen, hvidvaskskandaler og et væld af strammere regler har ramt mere abrupt. Særligt kriserne efter 2000 har været hårde. ”Der er ingen medarbejdere, uan-

set om det er en stor eller lille organisation, der kan lide, at forandringerne sker meget hurtigt. Som det er sket med fyringsrunder, lovgivningskrav og skift i markedet”, siger Carsten Tanggaard.

Han fortsætter: ”Jeg tror, at det i disse år er hårdt at være ansat i en bank eller sparekasse.

De har set rationaliseringer, fyringsrunder og bankredninger”.

De mange – og fortsatte – forandringer i den finansielle sektor har samtidig betydet, at kravene til medarbejdernes kompetencer har ændret sig, mener Lars Krull, seniorrådgiver på Aalborg Universitet med ekspertise inden for bankmarkedet.

Selv om ledelseskonsulent Lis Lyngbjerg generelt er tilhænger af forandring og udvikling, mener hun, at der i øjeblikket sker omorganiseringer og strukturændringer i en alt for stor hast og mængde. ”Topledere får generelt mange gode ideer, og det er en fordel. Men de kunne spare en masse, både økonomiske og menneskelige omkostninger, hvis de halverede deres gode ideer”, siger Lis Lyngbjerg.

Store forandringer kan koste dyrt De massive forandringer i den finansielle sektor har kostet dyrt, mener Lis Lyngbjerg, konsulent med 17 års erfaring som specialist i ledelse og stress og forfatter til seks bøger om ledelse, stress og søvn.

Lis Lyngbjerg peger på, at de store skift i markedet naturligt betyder, at bankerne skal tilpasse forretningen til de nye krav. Det kræver en del af både ledere og medarbejdere, men er en naturlig og påkrævet del af at være pengeinstitut.

Men: ”Man kan forberede og implementere forandringerne på forskellig måde, nogle måder er bedre end andre. Og jeg har set en række eksempler på, at forandringerne er for store, er for dårligt forberedt, bliver kommunikeret på en uheldig måde og bliver gennemført for hastigt. Det ko-

51

52

FORANDRINGER

FINANS August 2019

ster ufatteligt mange penge og har store menneskelige omkostninger”, siger hun. ”Vi er alle indrettet på samme måde.

Vores hjerner har brug for tid til at øve nye vaner og lære nye ting”, siger Lis Lyngbjerg.

Afgørende at kunne lære nyt De mange – og fortsatte – forandringer har betydet, at kravene til medarbejdernes kompetencer har ændret sig, mener Lars Krull. ”Hvis vi går tilbage i tid, var et pengeinstitut en almindelig virksomhed, forstået på den måde at medarbejderne kom i lære der, ligesom de kunne komme i lære i Brugsen. Og de kunne

fint klare sig. Men kravene til deres kompetencer har ændret sig enormt. I dag er et pengeinstitut en meget kompliceret virksomhed med avancerede finansielle produkter, som medarbejderne skal kunne rådgive kunderne om”, siger han.

Derfor står pengeinstitutternes ansatte over for enorme udfordringer med at holde deres kompetencer ved lige.

Den er ikke blevet mindre, i takt med at kunderne – særligt de større virksomheder – har ansat akademikere til at tage sig af økonomien. Særligt de kunder kræver mere af de banker, der skal betjene dem. Og udviklingen ser ud til at ville fortsætte.

”Skal man være i den branche, skal man være klar til at kunne håndtere forandringer. Jeg siger ikke, at man hele tiden skal på kurser. Men man er nødt til at have kompetencen til at lære nyt hurtigt. Har man ikke det, er man færdig”, siger Lars Krull.

Men alt for få bankfolk tager efteruddannelse, når de kommer op i årene. ”I nogle pengeinstitutter forsømmer man at efteruddanne ældre medarbejdere. Og det er ærgerligt, fordi de sidder med en meget stor viden. Jeg holder foredrag for mange, der så lige skal hjem for at høre, om de må komme på efteruddannelse. Og så ser jeg dem aldrig mere”, siger han. ¢

Hun søger selv forandringer Fra at møde kunderne i filialen i en lokal bankarbejder Jette Sønderby hun i dag med at udbrede digitale tilbud til kunderne i en nordisk storbank ”I Nordea arbejder vi i stigende grad agilt. Det gør vi også i min afdeling, og det er en helt ny og mere fleksibel måde at arbejde på. Det er en stor forandring i forhold til tidligere, og nogle vil nok spørge sig selv: Hvad er der galt med den gamle måde at arbejde på?” siger Jette Sønderby, 51-årig forretningsudvikler i Nordea.

Selv har hun en traditionel baggrund som bankelev i Hasle Bank på Bornholm. Inden hun kom til Unibank i 1998, der senere blev til Nordea, havde hun arbejdet 10 år i Amagerbanken. ”Da jeg begyndte i Amagerbankens filial på Nørrebro, var vi 14 ansatte – og vi havde tre pc’er til deling. Da filialen lukkede, efter at jeg var skiftet til Nordea, var de fem medarbejdere”, siger Jette Sønderby.

For hende er det et godt billede på

den udvikling, der er sket i banksektoren, hvor kunderne i højere grad betjener sig selv i stedet for at betale regninger nede i banken. ”Jeg var projektleder på åbningen af Nordeas første e-filial, og her kan du snakke om forandringer. I starten var mange skeptiske over for, at vi lukkede filialer. Men i dag bruger kunderne i stigende grad vores onlinerådgivning til klokken 20 på hverdage og i weekenden.

Så samfundsnormerne ændrer sig, og i dag er det normalt at bruge mobilen til bankforretninger”, siger Jette Sønderby.

Selv om nogle forandringer i dag

Selv om nogle forandringer i den finansielle sektor nu kan synes meget store, opfattede Jette Sønderby, forretningsudvikler i Nordea, dem dengang som glidende.

kan synes meget store, opfattede hun dem dengang som glidende. Og hvor nogle kan blive overvældet af dem, har Jette Sønderby valgt at tage forandringerne til sig. ”Når jeg har prøvet noget tilstrækkeligt mange gange, bliver jeg hurtigt nysgerrig på, hvordan jeg ellers kan bruge mine kompetencer. Så selv om jeg ikke har været nødt til det, har jeg selv søgt forandringer”, siger hun. ¢

FINANS August 2019

FRIVILLIGT ARBEJDE

Med Danske Bank i Uganda

VIDEO Se Ole Anands hilsen fra Uganda

Ole Anand besøgte også et krisecenter for voldsramte kvinder i Uganda, hvor han fik en hane i gave.

Brug en arbejdsdag på frivilligt arbejde. Den chance greb Ole Anand, AML Advisor i Danske Bank, i påsken, hvor han tog til Afrika Af Berit Villadsen

”Antikorruptionsarbejdet er megaspændende og vigtigt. Og det bliver virkelig sat i perspektiv i et land som Uganda.

Hvor de penge, der går til korruption, faktisk overstiger de penge, landet får i nødhjælp. Hvis der ikke var korruption i Uganda, kunne landet altså mere eller mindre klare sig selv. Så det har givet mig mere lyst til at dykke ned i antikorruptionsarbejdet, så meget som jeg nu kan, i det daglige arbejde”.

Det fortæller Ole Anand, som er AML Advisor i Danske Bank. I påsken var han i Uganda i forbindelse med sit frivillige

arbejde i den internationale NGO (ikkestatslig organisation) ActionAid Uganda.

Han var på farten i en lille uge og fik forinden godkendt en af dagene som en arbejdsdag i forbindelse med Danske Banks ”Time to give”-projekt.

Ole Anand har været engageret i frivilligt arbejde i godt 11 år. De sidste to år i ActionAid Uganda, hvor han som bestyrelsesmedlem blandt andet er med til at godkende, hvilke projekter NGO’en skal iværksætte i landet. Bekæmpelsen af korruption er et af flere projekter, som NGO’en står bag i landet.

Glad for at gøre en forskel ”Jeg er frivillig, fordi det altid har været i det frivillige arbejde, at jeg har kunnet gøre den største forskel for flest mulige.

Jeg har friheden til selv at vælge mit engagement. Og så skal jeg ikke slås med samvittighed over, at jeg ’koster’ nogen noget. Derfor har jeg været frivillig i så mange år – og vil nok blive ved med at være det i mange år endnu på et eller

andet plan”, siger Ole Anand.

På Uganda-turen besøgte Ole Anand blandt andet nogle unge frivillige aktivister, som i kampen mod korruption og bestikkelse er med til at afsløre ulovlig handel med træer. Ifølge Ole Anand sniger de unge aktivister sig ved nattetid forbi vagter og ind i skove, hvor de tager billeder af træfældningen. Billeder, der blandt andet afslører, at generaler og andre højtstående offentlige personer er indblandet.

Danske Banks ”Time to give”- projekt blev lanceret i slutningen af februar og gør det muligt for bankens medarbejdere at bruge en arbejdsdag om året på frivilligt arbejde, så længe det hverken er religiøst eller politisk. Ole Anand er positivt overrasket over, at Danske Bank via projektet støtter hans frivillige arbejde. ”Jeg er glad for, at jeg kan gøre en forskel i Uganda. Det er relevant arbejde begge veje. Jeg kan bruge min erfaring med antikorruptionsarbejdet i Uganda i Danmark og omvendt”. ¢

53

54

FAGLIG VOLDGIFTSSAG

FINANS August 2019

Finansforbundet bakkede mig op hele vejen En uformel samtale med to kolleger førte til bortvisning af en fællestillidsmand. Finansforbundet førte hendes sag og vandt Af Naja Schyberg Petersen

”Der var ikke grundlag for at bortvise fællestillidsmanden”.

Konklusionen var klar, da en faglig voldgiftssag mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev afgjort midt i juni. Det var ikke i orden, at direktøren i et mindre pengeinstitut bortviste en fællestillidsmand efter en spontant opstået samtale mellem hende og to kolleger.

Fællestillidsmanden er meget glad for den hjælp, hun fik til at vinde sagen, fra Finansforbundet. ”Det er helt exceptionelt flot. Jeg kan kun sige, at der har været stor opbakning hele vejen igennem. Jeg er simpelthen så glad for resultatet, for det er ikke kun mig, der har vundet. Jeg har også vundet sagen for min tillidsmandskollega, som er tilbage i banken. Og jeg er 100 procent sikker på, at direktøren ikke tør behandle hende, på samme måde som han behandlede mig”, siger fællestillidsmanden, der ønsker at være anonym.

En forskellig opfattet samtale Samtalen mellem fællestillidsmanden og to kolleger fra samme afdeling fandt sted i november. Kollegerne havde opfattet samtalen som intimiderende og henvendte sig dagen efter til deres chef, som tog sagen op med direktøren. Indholdet af samtalen blev af pengeinstituttet opfattet som illoyal og intimiderende.

Fællestillidsmanden blev kaldt til møde med direktøren og fik fremlagt kolleger-

”Jeg følte lidt, at det var min pligt som tillidsmand at tage den her kamp, så vi ikke risikerer, at arbejdsgiveren udvander vores rettigheder”

nes oplevelse af samtalen, og hun blev bedt om at nedskrive sin version af samtalen. Hun genkendte ikke kollegernes udlægning og følte sig fejlfortolket. Hun bad om at tale med kollegerne for at afklare situationen, men det blev afvist af direktøren.

Fællestillidsmanden blev efterfølgende bortvist fra arbejdspladsen med begrundelsen, at hun i samtalen med de to kolleger groft havde misligholdt sit ansættelsesforhold.

Fællestillidsmanden tog kontakt til Finansforbundet, da hun mente, at hun var blevet uretfærdigt behandlet. ”Jeg tænkte: ’Det kan ikke være rigtigt, det her. Hvordan skal jeg forholde mig?’

Det hele var uretfærdigt, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne tale om tingene. Alt blev pustet op til et niveau, hvor det ikke hørte hjemme. Jeg følte mig magtesløs”.

Støtte fra Finansforbundet Det var advokat Christina Nøhr Lørrits, som førte sagen på fællestillidsmandens vegne. Advokaten, som er ansvarlig for sager for tillidsvalgte i Finansforbundet, ser det som en meget vigtig og prioriteret op-

Bortvisning kostede dyrt Voldgiftskendelsen faldt i juni. Pengeinstituttet skulle inden for 14 dage betale 897.992,87 kroner til fællestillidsmanden svarende til løn i opsigelsesperioden og 12 måneders godtgørelse.

Dommeren i den faglige voldgift, som er en højesteretsdommer, lagde i sin afgørelse vægt på, at fællestillidsmandens udtalelser til kollegerne ikke var en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvorfor hun ikke kunne bortvises. Dommeren mente heller ikke, at der var tvingende årsager til at opsige hende, hvorfor hun oven i sit opsigelsesvarsel blev tilkendt 12 måneders løn.

FINANS August 2019

gave for Finansforbundet at passe godt på de tillidsvalgte og dermed beskytte dem bedst muligt mod repressalier af den ene eller den anden art fra deres arbejdsgiver: ”Oplever man et pres fra sin arbejdsgiver i arbejdet med at kæmpe for medlemmernes rettigheder, så skal man straks rette henvendelse til Finansforbundet. Så vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at beskytte de tillidsvalgte”, siger Christina Nøhr Lørrits.

Fællestillidsmanden følte fra første færd, at hun var i trygge hænder.

”Finansforbundet tog min sag seriøst fra start af. Christina sagde til mig, at jeg skulle tage det roligt, og at vi nok skulle finde ud af det. Hun beroligede mig, så godt som hun kunne. Jeg kunne altid ringe til hende”.

Hun tog kampen op Sagen blev efterfølgende forhandlet på et organisationsmøde mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i slutningen af november. Her blev fællestillidsmanden tilbudt en fratræ-

FAGLIG VOLDGIFTSSAG

delsesaftale med én måneds godtgørelse og en fritstilling.

“Jeg fik et take it or leave it-tilbud, men jeg følte, at hvis jeg tog imod det, ville det udadtil vise, at jeg selv havde medvirket til min bortvisning. Men sådan forholdt det sig jo ikke. Derfor tænkte jeg, at der måtte ligge noget andet bag min fyring”.

Fællestillidsmanden frygtede, at hvis direktøren kunne komme af med hende på den måde, hvad så med de andre tillidsmænd? Så let ville hun ikke have, at det skulle være at komme af med en tillidsmand.

Fællestillidsmandens holdning til fratrædelsesaftalen blev bakket op af Christina Nøhr Lørrits, som vurderede, at ”tilbuddet” var langt fra, hvad fællestillidsmanden var berettiget til. Derfor blev sagen ført videre ved faglig voldgift. ”Det gav mig utroligt meget, at Finansforbundet bakkede mig fuldt op og troede så meget på mig og min sag, for så turde jeg begive mig ud i en faglig voldgift. Jeg følte lidt, at det var min pligt som tillidsmand at tage den her kamp, så vi ikke risikerer, at arbejdsgiveren udvander vores rettigheder. Hvis du har en sag og har Finansforbundets opbakning, så skal du køre sagen, for det vil hjælpe dine kolleger”, siger fællestillidsmanden. ¢

TANDFORSIKRING

OVERENSKOMST MED FINANSFORBUNDET

TYPISK PÅ DET PRIVATE OMRÅDE

HAR DIN VIRKSOMHED INDGÅET OVERENSKOMST MED FINANSFORBUNDET, ER DU SIKRET EN TANDFORSIKRING VIA OVERENSKOMSTEN. DET ER DET ENESTE STED PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED, HVOR DU FÅR ET SÅDAN TILBUD.

55

56

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS August 2019

Region Syddanmark – Ribe Udflugt til Schackenborg Slot Vi kører i fællesbus fra Korskroen kl. 9. Der bliver serveret rundstykker og kaffe i bussen.

Kl. 11 rundvisning på Schackenborg Slot. Kl. 12.30 frokost på Schackenborg Slotskro inkl.

1 genstand. Kl. 14.45 kører vi til Højer Sluse, hvor der serveres kaffe og kage. Kl. 16 kører vi retur til Korskroen med forventet hjemkomst kl. 17.30.

Tid: 12. september Sted: Korskroen, hvorfra vi kører i fællesbus.

Der er plads til 53 personer, så det er først til mølle-princippet.

Frist: 2. september Pris: Medlemmer 250 kr., ledsager 400 kr.

Kontonummer: 2430-6266790293 Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2F, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er julefrokost på Brorsonsminde i Ribe den 28. november 2019.

Region Midtjylland – Viborg-Skive Udflugt til Rømø og Sild Glæd dig til en spændende udflugt til Rømø og Sild den 19. september med følgende program: 7.00: Afgang fra KulturCenter, Skyttevej 12, 7800 Skive.

7.45: Afgang fra Tinghallen i Viborg.

Vi får serveret kaffe, bolle med smør og snegl.

11.00-12.30: Vi kører en tur rundt på Rømø, stranden Lakolk, ad Småfolksvej til Havneby. Vores rejseleder på hele turen fortæller om øen. Vi finder et passende sted i naturen, hvor vi nyder de medbragte håndmadder, hertil en øl eller vand.

12.30: Afgang med færgen. Vi ankommer til Sild kl. 13.15.

13.15-16.00: Vi har ca. to og en halv time på Sild. Vi kører en tur rundt på øen, hvor rejselederen vil fortælle om, hvad vi kommer forbi.

Vi gør små stop undervejs, så vi kan strække ben og nyde en kop kaffe og kage.

16.00: Afgang med biltoget fra Westerland til Nielbüll. Med biltoget, som tager ca. 45 minutter, kører vi blandt andet på den 11 km lange Hindenburgerdæmning.

16.45: Vi kører til Süderlügum, hvor der er pause og mulighed for lidt grænsehandel.

17.45: Turen fortsætter til Schackenborg

Slotskro, hvor vi nyder en toretters menu: sprængt svinekam og gammeldags æblekage. Til middagen serveres en øl, vand eller et glas vin.

19.30: Afgang fra kroen.

22.15: Hjemkomst Viborg.

23.00: Hjemkomst Skive.

På denne tur er der plads til 52 deltagere.

Tid: 19. september Frist: 14.september Pris: 300 kr. for medlemmer, ledsager/ ægtefælle 700 kr.

Kontonummer: 9255-0759777026 (betaling bedes først foretaget, når I har fået bekræftet tilmeldingen) Tilmelding til: Steffen Hvidt, mail: sahvidt@gmail.com Bemærkninger: Næste arrangement er julefrokost den 19. november på Strandtangen i Skive.

Region Hovedstaden – Bornholm Sensommerarrangement Fredag den 13. september kl. 10 mødes vi hos BornPark, Gudhjemvej 27, Østerlars, hvor vi spiller minigolf. Kl. 13 mødes vi på Restaurant Gudhjem Bakke, Brøddegade 1, Gudhjem, hvor der serveres en let anretning (hakkebøf med løg m.m.), og dertil serveres 2 genstande (øl/vand/vin) til hver og kaffe.

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 250 kr. (betaling bedes foretaget ved tilmelding) Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 4. september Ved tilmelding oplyses medlemsnummer Tilmelding til: Jørn Svendsen, Boulevarden 6, Balka, 3730 Nexø, tlf. 21 72 31 54, e-mail: jesven@mail.dk.

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr.

Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 10. september Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf.

30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25.

E-mail: mgjuel@yahoo.com.

Region Midtjylland – Århus Cirkusrevyen i Aalborg Bustur med Sørens Rejser til Cirkusrevyen, Aalborg Kongres & Kultur Center, med middag inden revyen. Prisen inkluderer buskørsel i 4-stjernet turistbus, aftenbuffet på Restaurant Papegøjehaven og entre til Cirkusrevyen. Drikkevarer for egen regning. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk.

Tid og sted: 6. september kl. 21 Der er kun 54 pladser, så det er først til mølleprincippet. Såfremt der er overtegnet, vil vi forsøge at købe flere billetter. Opsamling i bus, når vi kender antal: Silkeborg v. Søtorvet, Skanderborg v. frakørsel 52, Musikhuset Aarhus og Randershallen, ligesom tiderne for opsamling oplyses senere Pris: 600 kr. pr. medlem Kontonummer: 4716-4716182096 (angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling) Frist: 30. august Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Region Syddanmark – Sønderjylland

Region Syddanmark – Fyn Foredrag af Lars Simonsen Vi inviterer til nogle hyggelige timer i Næsbyhoved Skov. Vi mødes kl. 10.00 og får kaffe med brød. Derefter foredrag af en vaskeægte eventyrer, der sammen med sin familie konstant er på jagt efter nye oplevelser. Lars Simonsen fortæller om sit største og længste eventyr – en halvandet år og 7.300 kilometer lang kajaktur fra København til Istanbul. Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Derefter slutter dagens program.

Tid: 17. september kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense

Bustur med 2x2 guider til TV 2 og Danmarks Jernbanemuseum i Odense I 1980’erne blev Kvægtorvet til TV 2, som har over 600 medarbejdere. Vi hører og ser TV 2’s historie i biografen, og derefter ser vi en del af studielokaliteterne. Jernbanemuseet har 6.000 m2 indendørs og 20.000 m2 udendørs udstillinger. Siden 1975 har man kunnet se togvogne, lokomotiver, et stationskontor, færger og en stor modeljernbane. Der serveres rundstykke og kaffe i bussen. Frokost: æggekage på CarlsLund inkl. 1 genstand. Først til mølle-princip ved tilmelding.

Tid: 3. september Kl. 7.30 Sønderborg, Alsion, nedre p-plads

FINANS August 2019

Kl. 8.00 Aabenraa, Under Sejlet Kl. 8.30 Haderslev, Hertug Hans Plads Forventet hjemkomst Sønderborg ca. kl.

19.00 Pris: 300 kr. for medlemmer, 450 kr. for ledsagere Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 28. august (Først-til-mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr., påstigningssted, betaling v. tilmelding.

Næste arrangement 24. oktober: Foredrag v. gartner Gert Jensen og lotto.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Septembertur til Vestsjælland Når vi alle er samlet, er der kaffe/te, hjemmebagt bolle og wienerbrød i eller uden for bussen. Derefter tager vi til Ostebørsen (Vemmelev) med rundvisning og smagsprøver.

Frokosten + 1 genstand indtager vi på Restaurant Parnas, Sorø. ”Lille Claus” venter nu på os, vi sejler 1 time på Sorø Sø. Efter landgang skal vi besøge Skovsgaard Mølle- og Bagerimuseum. Efter en dejlig dag går turen atter mod Hillerød og Helsingør. Forventet ankomst Hillerød kl. 17.30, Helsingør kl. 18.00.

Tid: 26. september Sted: Helsingør St. v. Godsterminalen kl.

8.30 Hillerød St. v. De Gule Busser kl. 9.00 Pris: 200 kr. for medlemmer, 550 kr. for ledsagere, kun hvis der er plads Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 16. september Husk: Tilmelding og betaling samtidig + påstigningssted Tilmelding til: astrid.klose.sm@gmail.com – evt. afbud til Astrid, tlf. 22 71 77 00.

Region Midtjylland – Ringkøbing Tur til Læsø Tag med på en spændende sensommertur til en perle i Kattegat – øen Læsø. Læsø er øen med flest solskinstimer i Danmark og har hermed overtaget pladsen foran Bornholm. Øen er rig på natur og byder på mange flotte oplevelser. Turen finder sted den 25. september med følgende program: Kl. 7.00: Afgang Kvickly, Holstebro Kl. 7.40: Afgang Markedspladsen, Herning.

Vi kører nordpå (med en lille rundstykke-

pause undervejs) til Frederikshavn, hvor der er afgang med færgen før middag.

Kl. 11.30: Færgeoverfart fra Frederikshavn.

Sejladsen tager 90 minutter. Under overfarten nyder vi Mortens hjemmelavede fiskefrikadeller, 2 stk. med rugbrød og hjemmelavet grov remoulade, inklusive 1 øl/vand.

På kajen i Vesterø Havn venter vores lokalguide Preben Mikkelsen, og dagens rundtur på Læsø begynder og gør os meget klogere på øen og dens historie. Turen omfatter et besøg i Vesterø Kirke, besøg på saltsyderiet, gennem Byrum og ud til Museumsgården, som er tangtækket. Herfra videre til Østerby, hvor vi ser de mange renoverede tanghuse, og til Østerby Havn, hvor eftermiddagskaffen kan nydes. Til slut går turen gennem den nordlige del af øen, som bl.a. har golfbane og flyveplads. Preben vil løbende holde os orienteret og fortælle om de ting, vi passerer.

Kl. 18.40: Færgeoverfart fra Læsø. Under overfarten får vi aftensmad inkl. 1 øl/vand.

Skinkesteg marineret med Læsø-honning, bagte rodfrugter med citrontimian, mormorsalat og flødekartofler Ca. kl. 23: Hjemkomst, Herning Ca. kl. 23.30: Hjemkomst, Holstebro Pris: 325 kr. for medlemmer, 885 kr. for ledsager Kontonummer: 0871-4160065988 Frist: 6. september Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: olaf.tonny@gmail.com (oplys navn og postnummer ved tilmeldingen) Bemærkning: Grundet begrænset antal pladser (54) bedes du afvente accept af tilmeldingen inden betaling. Medlemmer har førsteprioritet – ledsagere deltager, i det omfang der er plads i bussen.

Region Hovedstaden – København Foredrag med direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen Bjarne Hastrups foredrag handler om Ældre Sagen før og nu og om opbygningen af Ældre Sagen – hvordan foreningen er vokset til 860.000 medlemmer, og hvor stor indflydelse Ældre Sagen har haft på diverse love med mere. Der vil blive gennemgået emner som ensomhed, frivillighed, den ældre medicinske patient, pension, økonomi og m.m.

Tid: 1. oktober kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500S kører lige til døren, og der er

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

gode parkeringsmuligheder) Pris: 200 kr.

Kontonummer: 1551-2561400213 Husk på tilmeldingen at anføre medlemsnr. og postnr. Tilmeldingen er først gældende, når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling.

Frist: 16. september (for tilbagebetaling indtil mandag den 23. september) Tilmelding til: Esther Haugaard, e-mail: esthhaug@gmail.com.

Region Sjælland – Roskilde Vedrørende vores arrangementer vil vi henvise til vores hjemmeside www.seniorfinans. dk/roskilde-kreds

57

58

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS August 2019

Forskellige krav til arbejdspåklædning Kvinder og mænd har ikke automatisk krav på ens retningslinjer for deres påklædning på arbejdet, vurderer Ligebehandlingsnævnet

Kort før sommerferien modtog medarbejderne en e-mail med præcisering af retningslinjerne. Mandlige medarbejdere skulle have lange bukser og lukkede sko på. Kvindelige medarbejdere måtte derimod vise ben og fødder, da virksomheden betragtede det som professionel påklædning for kvinder.

Af Line Harvest, juridisk konsulent

Dresscode for alle Den mandlige klager mente, at retningslinjerne måtte være i strid med ligebehandlingsloven. Han forklarede Ligebehandlingsnævnet, at det tidligere havde været accepteret, at både mandlige og kvindelige medarbejdere bar åbne sko og shorts på arbejdspladsen.

Virksomheden henviste i sit svar til, at retningslinjerne var begrundet i besøg fra internationale kunder og samarbejdspartnere, og at det var afgørende for virksomheden at fremstå professionel og formel. Da medarbejderne alle sad i et åbent kontorlandskab, fandt virksomheden det ikke muligt at be-

En virksomhed må stille forskellige krav til mænds og kvinders påklædning på arbejdet. Det viser en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

En mandlig ansat klagede over sin arbejdsplads’ retningslinjer for påklædning. De var blevet indført i forlængelse af en fusion, der betød, at virksomheden nu var ejet af en international kapitalfond.

I retningslinjerne blev der bl.a. stillet krav om ”professional appearance”, ”formal appearance”, og at medarbejderne skulle ”dress accordingly”.

grænse virksomhedens dresscode til specifikke møder.

Ligebehandlingsnævnet lagde i sin afgørelse særligt vægt på, at retningslinjerne stillede krav om professionel og formel påklædning for både mandlige og kvindelige medarbejdere. Af de grunde, virksomheden havde angivet, fandt Ligebehandlingsnævnet, at virksomhedens dresscode ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Afgørelsen viser, at det ikke er enhver forskelsbehandling af mænd og kvinder, der er udtryk for ulovlig kønsdiskrimination – det er lovligt for en virksomhed at indføre retningslinjer for påklædning, der stiller forskellige krav til mandlige og kvindelige medarbejdere.

Det kræver dog, at retningslinjerne er objektivt begrundet, og at de ikke går videre, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt, for at virksomheden eksempelvis kan fremstå professionel og formel over for kunder og samarbejdspartnere. ¢

DU TRÆNGER TIL EN ORDENTLIG KRAMMER Kom til Lån & Spar

En bank der bygger på fællesskaber

Flyt dig til en bank som lever og ånder for den gode kundeoplevelse. Mange rutiner bliver ordnet af maskiner, så der bliver mere tid til rådgivning, sparring og inspiration. Du får ansvar for din egen arbejdsdag - det betyder stor fleksibilitet og variation i arbejdsopgaverne.

Lån & Spar er tilbage fra 1880. Ejerkredsen består af mere end 45 faglige organisationer, og mange af deres medlemmer er kunder hos os.

Du kommer i selskab med engagerede kollegaer, som altid er klar til at yde ekstraordinært, når det er brug for det.

Hvis du synes, det giver mening, er det hér du skal være.

I en bank som ved, at tilfredshed, stolthed og trivsel er en god forretning for alle. Der er faktisk en hel del medarbejdere, som kommer tilbage efter at have prøvet andet.

Her er nemlig plads til anerkendelse - og en god krammer.

Vi er omkring 450 og vi kender hinanden godt. Det giver tårnhøj jobtilfredshed - og høj tilfredshed hos vores kunder.

Se hvem vi mangler lige nu på lsb.dk/job

SKAL DU MED PÅ VOLAPYK­ JAGT? Missionen er klar i BankNordik: At udrydde bank-volapyk, så der endelig kommer en bank til danskerne, der er til at forstå. Vil du med på rejsen mod mere forståelse og enkelthed?

Spørgsmål?

Så ring endelig 32 66 64 11 til Charlotte Hjæresen, som er HR Partner. Du kan også tage et kig på vores ledige stillinger på banknordik.dk/job - eller sende en uopfordret

Du er en dygtig privatkunderådgiver, ingen tvivl om det. Og du kan noget, de andre ikke kan så godt som dig. Nemlig give rådgivning, som alle kan forstå.

Du brænder ligefrem for det. Og kan du samtidig se dig selv få en stor og klar stemme i en mindre organisation med:

ansøgning. Vi har altid plads til dig, hvis vi passer godt sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Korte beslutningsveje og en ambitiøs strategi for privatkundeområdet • Godt sammenhold, lydhørhed og videndeling på tværs af organisationen • Rig mulighed for at få indflydelse på din egen hverdag Ja, så er vi godt på vej til at skulle på mission sammen. Vil du med?

banknordik.dk/job Vi er en færøsk bank med filialer i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og vi blev grundlagt for 112 år siden. Hver dag hjælper og rådgiver vi vores kunder om opsparing og investering.

Lån og kredit. Og boligkøb, pension og forsikring. Se mere om os på banknordik.dk