M e d l e m s b l a d f o r DANSKE KREDS / e n v i r k s o m h e d s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / s e p t e m b e r 2 01 2
Filiallukninger presser servicerådgivere/2 Afskedigelser påvirker alle/5 Ingen rejser uden lufthavnsbank/6 Panterne fra Danske Bank/8 Ny model for individuelle tillæg/10 Kvinder sidder på deltid/12 Kommentar/14 Rådgiver for samfundets udsatte/16
filialer
Filiallukninger presser servicerådgiverne Sammenlægningen af filialer har ikke kun betydning for de medarbejdere, der bliver afskediget. De medarbejdere, der bliver tilbage, er bekymrede over et urimeligt stort arbejdspres. Presset bliver mindre, når kunderne ændrer adfærd, mener chef Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Koncernens filialstruktur er i øjeblikket genstand for store omvæltninger. Filialer over hele landet bliver lukket og lagt sammen på stribe. I den forbindelse afskediges primært servicerådgivere, som kan se deres job forsvinde, i takt med at kassefunktionerne reduceres. Men virkeligheden for servicerådgiverne er, at selvom der bliver færre kassetransaktioner, blandt andet på grund af digitalisering, bliver de øvrige opgaver ikke mindre, men skal løses af færre ansatte. Den problemstilling oplever medarbejderne i de filialer, der bliver lagt sammen, hvor der samtidig bliver færre medarbejdere til at løse opgaverne. Helen Mørkebjerg Nielsen er tillidsmand i Sønderborg Afdeling. Afdelingen blev i august lagt sammen med Gråsten og Nordborg Afdeling. I de tre afdelinger er der blevet afskediget tre servicerådgivere, og det vil give problemer i fremtiden. Servicerådgiverne løser nemlig mange andre opgaver end at sidde ved kassen, men det er der ikke taget højde for ved afskedigelserne, mener Helen Mørkebjerg Nielsen. ”I toppen af koncernen mener de, at regnskabet går op, når man lukker en kasse og samtidig afskediger en medarbejder. Men der er masser af opgaver ud over kassefunktionen. Det kan sammenlignes med, at du skal passe kassen i Netto og samtidig fylde mælk i køledisken. Det kan jo ikke lade sig gøre. Vi må køre på pumperne og lappe hullerne. Og så er vi primært nødt til at tage os af kunderne og sætte resten af opgaverne i anden række. Når man skærer i front, presses opgaverne bare hen til andre, som skal finde tid til at udføre opgaven”, forklarer hun. Arbejdsglæde i fare I den nye Sønderborg Afdeling er der to kasser og fire servicerådgivere, hvor der tidligere var tre kasser og fem servicerådgivere. Samtidig skal filialen rumme kunderne fra den tidligere Gråsten og Nordborg Afdeling. Det bekymrer tillidsmanden. ”I banken måler man på antal af kassetransaktioner. Det tal, mener man, er for nedadgående. Jeg tror, at man undervurderer
2 / Dansk e k reds / september 2012
tiden til at modtage og servicere alle vores besøgende i løbet af dagen. Vi ekspederer en del eksklusivkunder, almindelige, gode kunder og mange turister, fordi vi ligger tæt på Tyskland”. ”Sårbarheden er stor med to kasser og fire mand. Jeg er meget bekymret for den fremtidige arbejdsglæde. Nogle af mine kollegaer går allerede nu rundt med tårer i øjnene og er ved at bryde sammen. Vi har en supergod afdeling, men presset er blevet hårdere, og jeg tror ikke på, at jeg har de samme kollegaer i afdelingen om fem år, selvom mange af dem har været ansat i banken i mange år”, fortæller Helen Mørkebjerg Nielsen. Susanne Brix Kronborg er forretningschef i Sønderborg Afdeling. Hun anerkender servicerådgivernes bekymring for fremtiden med filialsammenlægninger og øget arbejdspres, men hun er også fortrøstningsfuld, i forhold til at problemet løser sig på sigt. ”Der vil bestemt komme et større pres på servicerådgiverne i tiden lige efter sammenlægningerne. Der får de mere at se til. Men på sigt tror jeg, at det vil udligne sig, for så vil mange kunder begynde at bruge banken på en anden måde og ordne flere ting hjemmefra”, forklarer Susanne Brix Kronborg. Kunderne skal omstille sig For at skabe synlighed over, hvilke opgaver servicerådgiverne har ud over transaktioner, har de i Sønderborg Afdeling lavet en liste over opgaverne – en liste, der endte med at blive seks sider lang. Den indeholder blandt andet piccolofunktion, forfaldskartotek og bestilling af varer. ”Alt det, der står på listen, har vi tidligere nået, men det kan vi ikke nå i fremtiden. Vi kan godt have 100 procent travlt hele tiden, men så kan der altså heller ikke presses mere ind. Vi elsker vores arbejde og forsøger hver dag at få det til at gå op i en højere enhed, men til tider er det en meget svær opgave”, siger Helen Mørkebjerg Nielsen. Susanne Brix Kronborg ser sammenlægningen af de tre filialer som en oplagt chance for at ændre på nogle arbejdsgange i den nye filial.
“Jeg er meget bekymret for den fremtidige arbejdsglæde. Nogle af mine kollegaer går allerede nu rundt med tårer i øjnene og er ved at bryde sammen”
Foto: Anders Brohus
Helen Mørkebjerg Nielsen og Susanne Brix Kronborg i den nye Sønderborg afdeling, som i august blev lagt sammen med Gråsten og Nordborg afdeling. De er ikke i tvivl om, at servicerådgiverne får meget af se til i tiden efter filialsammenlægningen.
Dansk e k reds / september 2012 / 3
“Mange er ekstremt loyale og tager alt for meget arbejde på sig, men det handler om at stå sammen med sine kollegaer, sige fra og bakke hinanden op”
”Vi kan få ændret i nogle rutiner, så tingene bliver gjort mere effektivt. Det er klart, at når vi skal af med nogle medarbejdere, og der kommer flere kunder, vil der også blive mere travlt. Men man nedlægger jo heller ikke kassen med det samme, når filialerne sammenlægges. Man venter, til kunderne også har haft tid til at omstille sig til at bruge banken på en anden måde”, forklarer hun. Vigtigt at føle sig tryg Det seneste par år er kassetransaktioner faldet med mere end 30 procent, og kunderne ordner i stigende grad deres bankforretninger hjemmefra. Den udvikling forsøger koncernen at imødekomme ved at ændre på filialstrukturen, og det betyder, at flere filialer lægges sammen. Siden 2009 er mere end 50 filialer over hele landet blevet nedlagt, og ved årets slutning vil der være 232 filialer tilbage. Koncernen satser i fremtiden mere på rådgivning af kunderne og mindre på kassefunktionen i filialerne. ”Koncernens nye strategi medfører, at nogle medarbejdere bliver afskediget, og dem skal der tages hånd om. Det er også vigtigt at have fokus på de medarbejdere, der fortsætter i koncernen, for der vil unægteligt blive et større arbejdspres på dem, og det gælder langt de fleste steder – ikke kun i Sønderborg Afdeling”, siger Kirsten Guntofte, formand for Beskæftigelsespolitik og velfærd i Danske Kreds. Underdirektør i HR Bent Jespersen har forståelse for, at servicerådgiverne er bekymrede for, hvordan ændringerne i filialstrukturen vil påvirke den enkeltes job, men understreger, at der ved hver enkelt filialsammenlægning er lavet en konkret vurdering på, hvor meget personale der vil blive brug for til at løse arbejdsopgaverne. ”Det er ikke vores vurdering, at der bliver mere at lave, selvom der bliver flere kunder i samme filial, for kunderne bruger filialerne på en anden måde i dag, end de gjorde i går, og det er den udvikling, vi forsøger at matche”, forklarer han og understreger, at når der bliver færre kassetransaktioner, er det naturligt, at der også bliver færre servicerådgivere.
4 / Dansk e k reds / september 2012
Filialudvikling Danske Banks filialer i Danmark 2012 (juli): 271 2011: 298 2010: 315 2009: 327
Bent Jespersen mener dog, at det er vigtigt, at servicerådgiverne får drøftet de usikkerheder om fremtidige arbejdsforhold, som nogle oplever i forbindelse med filialændringerne. ”Der ligger en ledelsesmæssig opgave i at tale med medarbejderne, så de kan føle sig trygge ved de ændringer, de går i møde”, siger han. Stå sammen Danske Kreds har fokus på servicerådgivernes arbejdsforhold overalt i filialerne, hvor der sammenlægges og skæres ned. Kirsten Guntofte understreger, at Danske Kreds er opmærksom på, hvor stor betydning filialændringerne har for medarbejdernes hverdag. ”Mange er ekstremt loyale og tager alt for meget arbejde på sig, men det handler om at stå sammen med sine kollegaer, sige fra og bakke hinanden op. Det er også rigtig vigtigt, at medarbejderne har fokus på at efteruddanne sig, så de er klar til at gå nye veje med deres karriere, hvis det bliver nødvendigt”.
Arbejdsmiljø
Afskedigelser påvirker alle I en tid med forandringer og afskedigelser skal der tages hånd om alle medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at tillidsmændene er rustet til at hjælpe deres medlemmer. Danske Kreds har lavet et værktøj, som skal gøre det nemmere for tillidsmændene at håndtere de problematikker og tanker, der opstår efter afskedigelser Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Foto: Stig Stasig
Lukning og sammenlægning af filialer betyder i de fleste tilfælde, at nogle medarbejdere bliver afskediget. Afskedigelserne påvirker ikke kun de medarbejdere, som må forlade deres arbejdsplads, men også de kollegaer, der sidder tilbage i afdelingen og skal få arbejdslivet på skinner igen under nye forudsætninger. Danske Kreds har fokus på såvel de medarbejdere, som bliver afskediget, og dem, der fortsætter i deres job, men skal sige farvel til gode kollegaer og goddag til et nyt og forandret arbejdsliv. ”Det virker helt naturligt, at vi skal hjælpe de medarbejdere, der bliver opsagt. Men det er samtidig vigtigt, at vi tager hånd om de medarbejdere, som bliver tilbage, for de oplever også en reaktion på forandringerne. Det kan være vanskeligt at håndtere, at gode kollegaer forsvinder, og at arbejdspladsen skal fungere på en anden måde end hidtil. Derfor er det vigtigt at få talt om de reaktioner, der kan være i forbindelse med afskedigelser”, siger Susanne Arboe, ansvarlig for Arbejdsliv i Danske Kreds.
Værktøjet kort Materialet fra Danske Kreds indeholder beskrivelser af, hvilke emner der kan være relevante at tage op i fællesskab. Det er emner som • reaktionerne på afskedigelser • håndtering af en ekstra arbejdsmængde • tegn på stress og mistrivsel • lederens håndtering af situationen • tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet
Det er ikke alle tillidsmænd, der har oplevet afskedigelser og har erfaring med, hvordan de skal adressere medarbejdernes reaktioner. Derfor har Danske Kreds udarbejdet et værktøj til tillidsmændene, som skal understøtte dem i at få en god dialog med ledere og medarbejdere efter afskedigelser. Formålet er at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at medarbejdernes frustrationer ikke hober sig op. Det skal også inspirere til at få drøftet, hvordan medarbejderne håndterer en eventuel øget arbejdsbyrde, når der bliver færre til at løse opgaverne. ”Det er vigtigt at få talt om, hvordan dagligdagen bliver tilpasset den nye arbejdssituation, så der ikke opstår mistrivsel og stress blandt medarbejderne. Vi opfordrer alle tillidsmænd til at bruge værktøjet som inspiration både i de afdelinger, der er berørt af afskedigelser, men også i dem, der ikke er. Når der sker afskedigelser rundt omkring i koncernen, kan medarbejdere i afdelinger, der ikke er berørt af afskedigelser, sagtens opleve mange af de samme bekymringer som i de afdelinger, hvor afskedigelserne rent faktisk finder sted,” forklarer Susanne Arboe. Tillidsmændene har kunnet gøre brug af værktøjet siden august.
Dansk e k reds / september 2012 / 5
arbejdsplads
Ingen rejser uden lufthavnsbank
Stort set alle danskere kommer igennem Københavns Lufthavn på et eller andet tidspunkt, og på vejen kan de lige nå i Danske Bank og veksle til de mest almindelige valutaer Af journalist C arsten Rasmussen
Denne sommer blev en af den slags i Københavns Lufthavn, hvor afdelingens rutinerede leder Gerda Negrijn alligevel, efter 36 år, må indrømme, at denne juli måned står til at give filialen en rekordomsætning. Nogle dage har de rejsende stået i stænger ude foran Danske Bank i terminal 2, hvor de altid har to kasser åbne, mens den tredje kun er bemandet i spidsbelastninger. ”Dette års juli måned var en spidsbelastning. På grund af det dårlige vejr er rigtig mange mennesker rejst ud, så vi har haft rigtig travlt”, siger Gerda Negrijn, der er i sin tid blev uddannet i Landmandsbanken og siden 1976 har arbejdet i Danske Bank i lufthavnen. Omsætningen er stor. På en normal dag kommer der cirka 60.000 rejsende gennem Kastrup og nogle dage flere. Danske Banks vekselkontor tilbyder de mest almindelige europæiske valutaer, amerikanske dollars, japanske yen, Singapore dollars, thai baht og australske dollars. ”Folk veksler penge. Det er faktisk det, vi laver mest af, og så har vi almindelige bankforretninger som girokort. Især efter Metroen tager folk herud og bruger filialen, fordi vi har åbent, når andre filialer lukker”, siger Gerda Negrijn. Åbningstiden er fra kl. 6 og til kl. 20.30 alle ugens dage. Eneste afvigelse er 24. og 31. december samt den 1. januar. Her er aldrig fred – det er ikke ligesom i en almindelig afdeling, forklarer Karina Hellenius, der har været her siden 1982: ”Det er en fantastisk arbejdsplads, især med den her internationale stemning, hvor du taler engelsk og møder alle mulige mennesketyper”, siger Karina Hellenius, der oplever, at det koger i kassen, når de sidder med mennesker, der skal af sted.
6 / Dansk e k reds / september 2012
”Nogle har købt en rejse i sidste øjeblik og har ikke vekslet penge. Så er det dejligt, at vi kan hjælpe.” Ingen bankrøver Egentlig tænker hverken Karina Hellenius eller Gerda Negrijn længere over, at deres arbejdsplads er lidt speciel. Da en kvinde havde mistet alt, og kassen ikke kunne hjælpe, fik kvinden en halvtresser af Gerda til at komme ind til byen. Et par uger senere lå der pludselig en halvtresser plus et kort på bordet. ”Der findes altså flest ærlige mennesker, selv om vi har utrolig mange banditter. De prøver at komme med stjålne kort eller forsøger hvidvaskning. De vil måske have penge indsat på en konto, men de vil ikke oplyse navn, og så går de igen”, fortæller Gerda, og Karina supplerer: ”Eller tricktyve prøver at forvirre. Først beder de om penge, så skal de have noget andet, så noget tredje. Som regel spotter vi dem allerede, når de kommer i svingdøren derovre.” ”Til gengæld ser vi ingen bankrøvere. De kommer slet ikke herud, for her er alt for overvåget.” Arbejdstider Der er altid to hold på arbejde, og vi kører med en turnus over ni uger, skiftevis morgen- og aftenvagt. ”Man skal være indstillet på kun at have fri hver tredje weekend. Har du først indstillet dig på at have fri på tider, hvor andre er på arbejde, er det rart”, siger Karina. ”Selvfølgelig er her dage, hvor der konstant står tyve kunder i kø, men når vi går hjem, har vi jo ikke bunker liggende til næste dag.”
Foto: J asp er C arl b erg
Anne-Marie Hansen er den eneste med fast arbejdstid ugens fem hverdage fra 8 til 16. Også hun nyder de store og specielle oplevelser, når berømte og betydningsfulde mennesker lander i Kastrup, som da præsident Obama landede med sit fly til klimatopmødet. Kassen i lufthavnen bliver brugt af mange firmaer, der, når de sender medarbejdere på forretningsrejse, kommer her og henter valuta. Så af mange grunde er medarbejderne faktisk på forkant, når det gælder internationale nyheder. Vi ser, når TV-rapportere med kort varsel rejser ud til at nyt brændpunkt, hvor de hurtigt skal have kontanter med. Kineserne giver den gas Danske Bank modtager og udbetaler også formularer fra Tax Free Worldwide. Turisterne kommer for at få refunderet den moms, de har betalt for meget. Det er lige fra 39 kroner og op til 5.000 kroner. Banken trækker pengene direkte fra Tax Free Worldwide, så det er en god forretning. Kineserne giver den gas i Danmark og lægger klart flere penge end andre nationaliteter, og de køber mærkevarer i stor stil. For eksempel køber de rigtig meget makeup i Magasin, og i Nyhavn står den på rav: ”I weekenden havde jeg en kineser, som havde købt en halskæde til 14.900 kroner. De skal jo vise os varen og kvitteringer, pas og visum, men er vi det mindste i tvivl, sender vi dem ned til toldvæsenet”, fortæller Karina Hellenius, der klarer ekspeditionen på engelsk. Kineserne kan jo kun kinesisk, men de har tolke med. ”Vi har nogle plancher på kinesisk, hvor der står: Vi skal se dit boardingpas. Vi skal se dit pas.”
Småsnak med kunder Efter et veloverstået check-in er de fleste mennesker i terminalen ganske afslappede, fortæller Kasper Bjerregaard, undtagen hvis de har glemt deres pas eller hævekort inde i butikkerne. Det sker et par gange om ugen, og der skal man være god til at aflæse, hvor personen er lige nu. Ligesom sine kolleger i kassen står Kasper Bjerregaard for den hyggelige småsnak med kunderne: ”Der skal være tid til at have en god snak om rejser. Det kan være en livsbekræftende måde at møde mennesker på.” Her er ikke meget personaleudskiftning, og personalet føler sig faktisk som en stor familie, som kender hinanden rigtig godt efter mange år sammen. Det er ikke bare almindelig god selvfølelse, når Gerda og Karina taler om at have Danske Banks bedste arbejdsplads. De har såmænd papir på det. Digterpræsten Johannes Møllehave kommer her tit, og en dag lånte han et stykke papir og skrev på stedet et digt til personalet: Der er folk man i sandhed bør ære De som må ’slide og bære’ Enhver bærer dagens byrde Men I bærer uden at styrte Her er faktum afsagt: I bærer dagvagt på dagvagt Der mangler kun en detalje I fortjener en guldmedalje
Dansk e k reds / september 2012 / 7
Et pusterum
Panterne fra Danske Bank
En gang om ugen skifter en flok medarbejdere fra Danske Bank skjorte og slips ud med panterdragten, når de mødes for at spille flagfootball Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Panthers møder The Moody Bunch. Det lyder som noget fra en amerikansk spillefilm, men kulisserne er danske, og kampen foregår i Fælledparken i København. Spillet hedder flagfootball og minder til forveksling om amerikansk fodbold, men uden alt det tunge udstyr og de hårde tacklinger, som man ser i den amerikanske fodboldliga, NFL. Spillerne beskriver det selv, med et glimt i øjet, som amerikansk fodbold for tøsedrenge. De fem flagfootballspillere på holdet Panthers i den ene ende af banen arbejder til daglig i Danske Bank-koncernen i forskellige
afdelinger, der spænder fra Nordania til Koncern Inkasso. De har i dag taget kampen op mod The Moody Bunch. Fælles for panterne er deres interesse for amerikansk fodbold, men på grund af sportens hårde karakter har de valgt den mildere version, hvor de ikke bliver sendt til tælling i græsset flere gange under en kamp.
Foto : Stig Stasig
Godt sammenhold Det er Danske Banks idrætsforening, der har startet sportsgrenen op for tre år siden efter opfordring fra Magnus Larsen, som er formand for flagfootball i bankens idrætsforening og en fast bestanddel af Panthers. ”Jeg startede egentlig med at spille amerikansk fodbold, men fik en diskusprolaps, og så måtte jeg finde på noget andet. Så jeg foreslog idrætsforeningen, at vi startede et hold op med flagfootball. Holdet har siden 2009 bestået af en fast kerne med undtagelse af et par stykker, som er stoppet i banken. Så vi kender efterhånden hinanden rigtig godt”, fortæller Magnus Larsen, inden han bevæger sig ind på banen for at tage kampen op mod The Moody Bunch. Bolden bliver afleveret gennem benene på en af panterne og bagud til Magnus Magnus Larsen og Jesper Pedersen på flagfootballbanen
8 / Dansk e k reds / september 2012
Foto: Stig Stasig
“Det var faktisk af sociale årsager, at jeg startede flagfootball op, for det er rart at møde nogle andre kollegaer, end man gør til hverdag, og få nogle input fra andre afdelinger” Larsen. Dermed er spillet i gang. Det handler om at få den aflange bold med de karakteristiske syninger op i endzone for at få point. På panternes vej gennem banen skal modstanderne forsøge at stoppe dem ved at få fat i et af de to såkaldte flag, som spillerne har spændt på et bælte rundt om hofterne. Det er den måde, man tackler på i flagfootball og dermed undgår den hårde kropskontakt. Når modstanderne får fat i flaget, er det tilbage på banen og forsøge forfra. The Moody Bunch spiller med i flagfootballligaen og er efter sigende lidt bedre end Panthers, og de får da også hurtigt overtaget i kampen. Alle spillere kæmper ihærdigt for at få bolden op i endzone, men der er stadig plads til klap på skulderen, jokes og smil blandt spillerne. Da de når til pausen, er panterne bagud med 19 point, men stadig i højt humør. Et socialt pusterum Jesper Pedersen er også en del af Danske Bank-holdet, og hans historie minder lidt om Magnus Larsens. Efter i kort tid at have dyrket amerikansk fodbold måtte han også indse, at det tog for hårdt på kroppen, og derfor valgte han at leve passionen for amerikansk fodbold ud i den lidt mildere flagfootball. Ligesom Magnus
Larsen har han været med på holdet siden opstarten i 2009. I øjeblikket spiller panterne kun træningskampe, men de lægger ikke skjul på, at det ikke kun er for sjov, når de begiver sig ud på banen. ”Vi spiller jo for at vinde, men det er bare ikke altid, det lykkes”, griner Jesper Pedersen, som også fortæller, at der af og til bliver talt om arbejde under træningen. ”Vi snakker bank en gang imellem og bliver opdateret på, hvad der sker i de andre afdelinger i koncernen, men det er ikke hovedformålet. Træningen fungerer som et pusterum”, fortæller han. Det fremgår da også tydeligt af spillernes indbyrdes forhold, at det sociale har en stor plads til flagfootballtræningen. Det er ikke altid, holdet mødes kampklædte for at gå på banen. Nogle gange handler det om at få en øl sammen og bruge tiden med kollegaerne på en anden måde end til daglig. ”Det var faktisk af sociale årsager, at jeg startede flagfootball op, for det er rart at møde nogle andre kollegaer, end man gør til hverdag, og få nogle input fra andre afdelinger. Vi mødes også nogle gange for at grille og se amerikansk fodbold i fjernsynet sammen”, siger Magnus Larsen, som atter engang må gå på banen for at forsvare panternes ære. Kampen ender dog med et nederlag til Panthers på 25-7.
Dansk e k reds / september 2012 / 9
Individuelt tillæg
Ny model for det individuelle tillæg Medarbejderne i koncernen kan se frem til, at det individuelle tillæg fremover bliver tildelt på baggrund af kriterier, der er skræddersyet til den enkelte medarbejder Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Siden 2008 har medarbejderne i Danske Bank-koncernen fået tildelt det individuelle tillæg på baggrund af fire generelle kriterier. Fremover vil medarbejderne opleve et sæt nye kriterier, når det individuelle tillæg bliver udmålt . Ved den seneste overenskomstforhandling blev Danske Kreds og koncernen enige om en ny model, som bliver målrettet alle typer af medarbejdere. “Den gamle model for det individuelle tillæg var bygget op omkring en vurdering af fire generelle kriterier, som dækkede hele koncernen og derfor ikke gav lige god mening for alle typer af medarbejdere. Desuden var den gamle model både vanskelig at forklare og virkede usammenhængende for mange. Samtidig var det svært for lederne at give en konkret og god begrundelse for den enkelte medarbejders individuelle tillæg,” forklarer Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. Med den nye model skal den enkelte medarbejders individuelle tillæg fastsættes i umiddelbar forlængelse af medarbejderens præstation, som både omfatter adfærd og opnåede resultater. Præstationsvurderingen tager udgangspunkt i elementer, der er tæt knyttet til den enkelte medarbejders rolle og opgaver. Der vil derfor ikke længere være fire ens kriterier for alle medarbejdere. Lederen skal til opfølgningssamtalen præsentere de kriterier, medarbejderen bliver målt på, og de vil indgå som en del af målestokken for præstationen i udviklingssamtalen i 2013. Positiv modtagelse Danske Kreds og koncernen har i fællesskab testet den nye model for det individuelle tillæg på tillidsmænd og ledere i koncernen, og her er der positiv respons på den nye og forbedrede model. Der er enighed om, at den nye model i højere grad bliver målrettet den enkelte medarbejder. “Den nye model er en bedre løsning end den gamle – dels fordi den er mere relevant for hver enkelt medarbejder, men også fordi man kan bruge den som en rettesnor for, hvad man skal gøre for at holde fast i sin værdi som medarbejder. Det er også en fordel, at den nye model er mere gennemsigtig, så det er nemmere for medarbejderen at se, hvordan det individuelle tillæg bør ligge i forhold til ens præstationsvurdering,” siger områdetillidsmand Jette Wiese Høgholm, som har været med i testgruppen for den nye model.
10 / Dansk e k reds / september 2012
Den nye model Alle medarbejderes løn består af en fast grundløn og nogle tillæg. Et af disse tillæg er det individuelle tillæg, som for de fleste udgør en lille del af den samlede løn. Med den nye model for tildeling af det individuelle tillæg får den enkelte medarbejder først en vurdering af sin præstation på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst – derefter et individuelt tillæg på 0-25 procent. • Medarbejdere, der får præstationsvurderingen 3, skal som hovedregel ligge i intervallet mellem 1 og 15 procent med hovedvægt på 1-5 procent. • Medarbejdere, der får 4, skal som hovedregel ligge i intervallet mellem 5 procent og 20 procent med hovedvægten på 5-10 procent. • Medarbejdere, der får 5 i præstation, skal som hovedregel ligge i intervallet mellem 10 og 25 procent med hovedvægten på 10-15 procent. • Medarbejdere, der får præstationsvurdering 1 og 2, får en handlingsplan og genvurdering efter 6 måneder. Fastholdes præstationsvurderingen her på 1 eller 2, kan det individuelle tillæg bortfalde. Den nye model afprøves i overenskomstperioden, som slutter i 2014. Ved overenskomstforhandlingerne i 2014 skal modellen evalueres af Danske Kreds og koncernen og enten indføres permanent eller erstattes af den gamle model, i tilfælde af at der ikke er tilfredshed med den nye model.
Præstationsvurderingen af den enkelte medarbejder foregår inden tildelingen af det individuelle tillæg og placerer medarbejderens præstationer i jobbet på en skala fra 1-5. “Præstationsvurderingen kan sammenlignes med inddelingen af frugter på en frugtplantage. Frugten af hvert træ kan opdeles i 5 kasser, hvor kasse 5 er de absolut bedste frugter, som overgår den forventede standard og kort sagt har den største salgsværdi. Kasse 3 er de frugter, som lever op til standardmålene. Kasse 1 indeholder frugterne under ønsket standard. Der vil typisk være
“Den gamle model for det individuelle tillæg var bygget op omkring en vurdering af fire generelle kriterier, som dækkede hele koncernen og derfor ikke gav lige god mening for alle typer af medarbejdere.” Foto: Ch ristof fer Regild
flest frugter i kasse 3 og ganske få i kasse 5 og kasse 1,” forklarer Carsten Eilertsen. “Frugterne i hver enkelt kasse kan populært sagt finsorteres, så man får den individuelle vurdering, hvor kunsten er at se og vurdere de små forskelle, som der er mellem medarbejderne. Det er i finsorteringen, at den nye model giver mulighed for en mere relevant og aktuel vurdering af medarbejderens adfærd og resultater,” siger Carsten Eilertsen, som understreger, at den nye model ikke i sig selv giver lønstigninger. “Men forhåbentligt vil modellen give en større sammenhæng med hele ens performance og dermed en større forståelse for ens løn og dens sammensætning.”
Hvad betyder ændringen for dig? Fremover bliver du til udviklingssamtalen vurderet på kriterier, som har en sammenhæng med din jobprofil. Din leder beslutter, hvilke kriterier der har størst betydning i netop dit job. Til opfølgningssamtalen præsenterer din leder kriterierne, så du ved, hvilke parametre du bliver målt på frem til din næste udviklingssamtale i 2013. Den nye model er ikke en garanti for lønstigninger, men skal give en større sammenhæng mellem præstation og det individuelle tillæg.
Dansk e k reds / september 2012 / 11
deltid
Kvinder sidder på deltid
Kvinder vænner sig til at være på deltid, så de har mere tid til at hente børn, gøre rent og købe ind. Nogle kvinder arbejder deltid hele arbejdslivet igennem. Mens kun 170 mænd er på deltid, er der lige nu 1.735 kvinder på deltid i Danske Bank Af journalist C arsten Rasmussen
Det sidste års tid har Folketingets politikere talt alvorligt om, at Danmark har brug for, at danskerne giver den en skalle og arbejder nogle flere timer. Samtidig viser tal, at overraskende mange danskere er på deltid i stedet for at arbejde på fuld tid. Det gælder også i finanssektoren, hvor næsten hver femte medarbejder var på deltid i 2011 ifølge Nordisk Bank Statistik. Ud af 10.744 overenskomstansatte medarbejdere i Danske Bank i Danmark er 1.905 på nedsat tid, svarende til 17,7 procent. Langt de fleste på deltid er kvinder. En af de kvinder er 55-årige Mette Christensen, der arbejder 22½ time om ugen i Pensionsservice i Odense. Faktisk skal vi helt tilbage til 1983, hvor Mette Christensen fik sin første aftale om deltid. På det tidspunkt havde hun fået sin datter, og da hun efterfølgende fik problemer med helbredet, valgte hun at gå på deltid. I Pensionsservice tager Mette Christensen sig mest af administrative opgaver, der passer godt til at være på deltid. ”Normalt møder jeg tidligt og går ved frokosttid. På dage hvor der er pres på og mange sager, der skal ordnes her og nu, bliver jeg bare lidt længere og holder fri på et andet tidspunkt.” Fordelen ved at møde på arbejde hver morgen er desuden, hvis ledelsen har meddelelser eller oplysninger til personalet, så er det ofte om morgenen, der holdes møder. Til gengæld står det småt til med efteruddannelse for Mette Christensens vedkommende: ”Det har der ikke været så meget af.” Fast ugentlig fridag Lige nu har Danske Bank 1.735 kvinder ansat på deltid, så man
12 / Dansk e k reds / september 2012
Medarbejdere i finanssektoren på fuldtid 2011 100% 96,3 80% 74,4 60% 40% 20% 0%
Kvinder
Mænd
Kilde: FA Note: Fuldtid svarer til en arbejdsuge på 35 timer og derover
Foto: Lisb eth Hol ten
kan trods alt ikke sige, at deltid er blevet så normalt, at kvinder på fuld tid skiller sig ud. Men rigtig mange familier indretter sig efter, at det næsten altid er kvinder, der vælger deltid for at få familielivet til at hænge sammen. Det er efterhånden 29 år siden, at Helle Poulsen gik på deltid, og det var der en ganske bestemt årsag til. ”Jeg er gift med en selvstændig landmand, og han har ikke mulighed for at deltage særlig meget i de huslige aktiviteter som rengøring, indkøb og madlavning, som jeg primært står for.” Helle Poulsen er 55 år, og hun har indrettet sig på 30 timer om ugen i Asnæs afdeling i Nordvest Sjælland - med en fast ugentlig fridag. ”Da børnene var små, havde jeg to fridage og var på halv tid. Dengang kunne det knibe med at følge med i den informationsstrøm, der kom fra banken. En dag var der heldigvis en kollega, der ønskede at gå en dag ned, og jeg ønskede en dag op i tid, så puslespillet gik op på den måde med den samme bemanding”, fortæller Helle Poulsen, der sagtens kan følge med i afdelingens liv. I afdelingen betjener hun servicepunktet, hvor hun blandt andet tager imod kunder, når de kommer ind og skal visiteres til møder med rådgiverne. Desuden står hun for administration af kundebokse. ”Vi er tre medarbejdere, som deles om ansvaret for en række faste opgaver. Vi er i høj grad selvstyrende. Kun hvis mængden af opgaver overstiger, hvad vi kan nå, involverer vi vores chef”, siger Helle Poulsen, der aldrig helt ved, hvad dagen bringer, fordi ingen kan vide hvor mange mennesker, der kommer ind ad døren den dag. ”Efteruddannelse i mit job foregår ikke så meget ud af huset,
men mere som e-learning. Dog har jeg haft stort udbytte af de erfadage, der har været afholdt for regionens servicerådgivere”. En glad deltidsmand Standardoverenskomsten giver mulighed for, at medarbejdere over 60 år, som har været ansat i virksomheden mindst fem år, kan gå på deltid, men fortsat modtage uændrede pensionsindbetalinger. Ni procent af de ældre medarbejdere i landets penge- og realkreditinstitutter har ifølge tal Fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening valgt at benytte sig af muligheden for at gå på seniordeltid. Hans Christian Christensen er 61 år og på seniordeltid. Han kalder sig selv ”en rigtig glad deltidsmand”, der har en ugentlig fridag, som er fredag. Han arbejder 29,6 timer om ugen og planlægger at gå på efterløn, når han bliver 62 år næste år. ”Jeg bruger min fredag til at gøre rent, vaske tøj og al den slags. Jeg var træt af, at de hjemlige sysler altid skulle foregå i weekenden, hvor jeg hellere vil bruge tiden på at gå i teater og besøge venner og familie”, siger Hans Christian Christensen. Han sidder i Pensionsservice i Odense, hvor han også fungerer som telefonsupporter. Men der er ikke noget, der alene hænger på ham, idet han indgår i et team på fem mand. Ifølge Hans Christian Christensen er der ingen ulemper, hverken for ham eller banken: ”Ingen tvivl om, at Danske Bank får mere ud af mig arbejdsmæssigt ved, at jeg er på fire dage, end hvis jeg var på fem dage. Jeg er simpelt hen mere effektiv.” Til gengæld er der ikke meget efteruddannelse til Hans Christian Christensen.
Dansk e k reds / september 2012 / 13
politisk kommentar
Løn for alle arbejdstimer
Af næst formand C arsten Eiler tsen
“I Danske Kreds har vi et ønske om, at der bliver betalt løn for alt arbejde, uanset om det er den 22. eller 42. time i ugen, medarbejderen leverer.”
Måske har du hørt om begrebet selvstændig arbejdstilrettelæggelse, også selv om det ikke er aktuelt i dit job. Virksomhedsoverenskomsten har fra dens begyndelse for 11 år siden opereret med begrebet, som danner grundlag for opdelingen af finansansatte på jobniveauerne 1-7 og 8-10. De tre sidste jobniveauer har som udgangspunkt selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Reglerne for selvstændig arbejdstilrettelæggelse blev ændret ved den seneste overenskomstforhandling, hvor Danske Kreds og koncernen blev enige om at tilslutte sig modellen i standardoverenskomsten (endeligt i 2014), som udelukkende på baggrund af en løngrænse afgør, hvornår man som finansansat er omfattet af reglerne for merarbejde. Denne såkaldt objektive løngrænse betyder, at medarbejdere, hvis løn overstiger løngrænsen – uanset selvstændig arbejdstilrettelæggelse eller ej – som udgangspunkt ikke skal betales for det arbejde, de præsterer udover deres normale arbejdstid. Koncernen har dog altid mulighed for at vælge at betale de pågældende medarbejdere alligevel, men det er koncernens valg.
14 / Dansk e k reds / september 2012
Spørgsmålet er så, om det er rimelige forhold? I Danske Kreds har vi et ønske om, at der bliver betalt løn for alt arbejde, uanset om det er den 22. eller 42. time i ugen, medarbejderen leverer. Det ønske har vi ud fra den betragtning, at medarbejderens løn afspejler ansvaret og kompleksiteten i dennes opgaver og rolle. Lønnen bør ikke tjene som et parameter for, om medarbejderen skal have løn for merarbejde eller ej. Omvendt har vi i Danske Kreds oplevet store udfordringer med vores tidligere lønmodel. Her var det en løngrænse, der afgjorde, om medarbejderen var omfattet af merarbejdsreglerne – suppleret med en selvstændig vurdering af, hvorvidt medarbejderen havde selvstændig arbejdstilrettelæggelse. I Danske Kreds oplevede vi, at den vurdering blev fortolket meget liberalt af koncernen. Det var bemærkelsesværdigt, at koncernen efter en nøje gennemgang af alle job på jobniveau 8-10 nåede frem til, at de alle selvstændigt kunne tilrettelægge deres arbejde. En anden problemstilling er, at IT-ansatte bliver betalt for det merarbejde, de udfører, uanset hvilket jobniveau de er på. Det er rimeligt nok. Men hvorfor har andre medarbejdere ringere vilkår, når de arbejder i samme virksomhed og er omfattet af den samme overenskomst? Der er ingen fornuftig forklaring på disse opdelinger af ansatte og vilkår. I danske Kreds er holdningen derfor klar: Alle medarbejdere skal have løn for alle arbejdstimer, uanset om man arbejder med IT, i en filial, kantine eller noget helt fjerde – og uanset hvilket jobniveau medarbejderen befinder sig på.
Mød Danske Kreds i din kantine
Dette efterår tager Danske Kreds igen på besøg i koncernens kantiner rundt om i landet for at sætte fagforeningsspørgsmål på menuen
Siden efteråret har Danske Kreds været forbi en stor del af koncernens kantiner for at tale med medarbejderne, svare på spørgsmål og fortælle om fordelene ved at være medlem af Danske Kreds og Finansforbundet. Danske Kreds har valgt at tage turen rundt til kantinerne igen i dette efterår for at møde medlemmer og ikke-medlemmer i koncernen til en snak om, hvad de kan bruge deres fagforening til, og
på hvilke områder Danske Kreds skal sætte ind fremadrettet. ”Vores kantinebesøg sidste efterår har fået meget positiv respons, så derfor har vi besluttet os for at tage på besøg i kantinerne igen. For Danske Kreds handler det om at komme ud at møde medarbejderne i koncernen, svare på deres spørgsmål og høre om de aktuelle problemstillinger, de møder i deres arbejde. Det giver os en unik mulighed for at være i kontakt med medlemmerne og have fingeren på pulsen i forhold til deres arbejdsforhold”, siger Helle Brøndum fra Danske Kreds. Danske Kreds vil ligesom sidste efterår have en bod i udvalgte af koncernens kantiner, hvor medarbejderne kan læse materiale fra Danske Kreds, stille spørgsmål eller få en uforpligtende snak. Nærmere tid og sted for kantinebesøgene vil blive meldt ud på Portalen og Danske Kreds’ hjemmeside.
Dansk e k reds / september 2012 / 15
profilen
Rådgiver for samfundets udsatte Der er langt fra hverdagen som private banker i Charlottenlund til gældsrådgivning af socialt udsatte borgere på Vesterbro. For Randi Wilhelm er det givende både fagligt og menneskeligt at være en del af den frivillige rådgivning til udsatte borgere Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
På den ene side af bordet sidder borgere med brug for hjælp til at overskue deres økonomiske situation. De er ikke almindelige borgere, som normalt ville gå i banken for at skabe et overblik over deres økonomi. De er socialt udsatte – misbrugere og mennesker, som i mange år har været på kontanthjælp. På den anden side af bordet sidder Randi Wilhelm. Hun arbejder som private banker i Charlottenlund, men hver onsdag aften sidder hun over for en helt anden type mennesker, end hun møder i sit daglige arbejde i Danske Bank. Hun har i et år været en del af den frivillige gældsrådgivning i Settlementet på Vesterbro i København, som tilbyder gratis rådgivning til socialt udsatte borgere, der af den ene eller anden grund er havnet i økonomiske vanskeligheder. ”Det kan typisk være borgere fra krisecentre, misbrugere eller mennesker på kontanthjælp, som har mistet overblikket over deres økonomi. De bruger os typisk til at få et overblik over deres gæld. Ofte kan det foregå på den måde, at de kommer med en pose fyldt med rykkere – åbnede eller uåbnede, og så kigger vi brevene igennem sammen med dem, danner os et overblik og forsøger at lave et budget til dem”, forklarer Randi Wilhelm. Ingen fordomme For Randi Wilhelm kræver den frivillige gældsrådgivning en god portion åbenhed, fordi de udsatte borgere kommer med helt andre problemstillinger end hendes kunder i Danske Bank. ”Det er vigtigt, at jeg kan sætte mig ind i deres situation. Jeg skal udvise forståelse, møde dem uden fordomme og ofte lytte til deres forklaringer på, hvorfor de er endt i en dårlig økonomisk situation”. ”Det er meget anderledes end Private Banking i Charlottenlund, men jeg kan godt lide at gøre noget godt for andre, og det er lærerigt for mig at få et indblik i en anden del af samfundet. Jeg lærer at tackle forskellige typer af mennesker, for nogle kan godt have drukket en øl for meget eller være lidt hidsige og højrøstede”, siger Randi Wilhelm, som også har lært en hel del om gældssanering gennem den frivillige rådgivning.
16 / Dansk e k reds / september 2012
Ingen hurtige løsninger De borgere, der ønsker den frivillige rådgivning, har ofte en stor gæld i forhold til deres indkomst. Men de kan ikke sammenlignes med de typer, som optræder i tv-programmet ”Luksusfælden”. De socialt udsatte borgere kan være kommet økonomisk på afveje ved for eksempel at have taget et kviklån for at få råd til et nyt køleskab eller andre nødvendigheder. Og på grund af deres manglende økonomiske overblik ender de med at skylde en stor sum penge væk til mange forskellige kreditorer. ”Nogle kommer, fordi de tror, vi lynhurtigt kan fikse deres situation eller hjælpe dem med at få gældssanering, mens andre er parat til at kæmpe sig ud af den situation, de er havnet i. Men vi kan ikke trylle deres gæld væk. Til gengæld kan vi møde dem med venlighed og et overskud, som de måske ikke er vant til at blive mødt med”, fortæller Randi Wilhelm, som husker, hvor frustreret hun var, da hun startede som frivillig gældsrådgiver. ”I starten gik det mig på, at der ikke var nogen løsning på de
Frivillig gældsrådgivning Den frivillige gældsrådgivning er et gratis tilbud, som er baseret på økonomisk støtte fra Socialministeriet og finder sted i flere større byer. På Vesterbro i København foregår gældsrådgivningen i Settlementet – en selvejende institution, der bygger på frivilligt arbejde og har flere andre tilbud end gældsrådgivningen. Målgruppen for rådgivningen er socialt udsatte borgere – ofte på overførselsindkomst – som har mistet overblikket over deres økonomi og har opbygget en stor gæld. Rådgivningen er bemandet med frivillige fra banksektoren. Danske Bank-koncernen støtter initiativet ved at have 13 frivillige medarbejdere med i gældsrådgivningen.
“Vi kan ikke trylle deres gæld væk. Til gengæld kan vi møde dem med venlighed og et overskud, som de måske ikke er vant til at blive mødt med”
her menneskers økonomiske problemer. Normalt, når jeg møder kunder i banken, finder jeg nogle løsninger for dem. Men hvis der kommer en borger, som er på kontanthjælp, med en gæld på 600.000, så er det svært at se, hvordan den borger nogensinde skal få betalt sin gæld. Men efterhånden har jeg fundet mig til rette med, at jeg bidrager på en anden måde ved at give dem et overblik og hjælpe dem med at skrive til deres kreditorer eller søge legater. Og det er en stor hjælp for dem”, slutter Randi Wilhelm.
Foto: Jasper C arlberg
Randi Wilhelm i Settlementets omgivelser, hvor hun rådgiver socialt udsatte. De borgere, hun rådgiver her, adskiller sig meget fra hendes kunder i Private Banking i Charlottenlund
Profilen I hvert kredsblad fortæller vi historien om et af Danske Kreds’ medlemmer, som har et anderledes arbejdsområde eller har opnået noget særligt med sit arbejde. Kender du et medlem, som bør omtales i bladet, kan du skrive til Danske Kreds på mail@danskekreds.dk.
Dansk e k reds / september 2012 / 17
Vær med til efterårets medlemsmøder
Stress, MOT, afskedigelser og organisationsændringer. Der er mange emner, der påvirker medlemmernes arbejdsliv i koncernen i øjeblikket, men det kan være svært at få talt med kollegaer om det i hverdagen. Medlemsmøderne er en god anledning til at tage fat i det, der rører sig på netop din arbejdsplads, og drøfte det med dine kollegaer. Samtidig er det vigtigt for Danske Kreds at høre både godt og skidt fra dit arbejdsliv, så vi fortsat kan varetage dine interesser og kæmpe for forbedrede arbejdsforhold overalt i koncernen. Dette års medlemsmøder bliver små og mere intime, og derfor er der særlig god mulighed for at få en fortrolig snak med kollegaer og Danske Kreds om de emner, som der ikke er mulighed for at tage fat på i løbet af en almindelig arbejdsdag. Det kan være en idé at gå sammen med en anden afdeling, hvis man er en lille afdeling. Medlemsmøderne bliver i år afholdt i oktober og november, og Danske Kreds vil være repræsenteret på alle medlemsmøderne. Vi kommer gerne med forslag til debatemner, hvis der er behov for det. Du kan få mere information om medlemsmøderne hos din tillidsmand.
18 / Dansk e k reds / september 2012
Medlemsmøderne giver plads til at få talt med kollegaer og Danske Kreds om både godt og skidt fra arbejdslivet i koncernen
kort nyt
Læs nyheder fra Danske Kreds på Portalen Gode kollegaer blev hædret Roserne stod i kø, da Danske Kreds den 15. juni uddelte Jubilæumsfondens legater til fem medlemmer, som havde gjort en ekstra indsats for at gøre hverdagen sjovere og bedre for deres kollegaer i koncernen. De fem medlemmer, der modtog Jubilæumsfondens legater set fra venstre: Helen Mørkebjerg Nielsen, Sønderborg afdeling Gerner Svendsen, Bagsværd afdeling Claus Hulgaard, Statens betalinger Birgitte Sørensen, Aalborg afdeling Lisbeth Gudiksen, Roskilde afdeling
Danske Kreds lægger løbende information på Portalen om arrangementer og nyheder, som har betydning for dig som medlem. Vil du gerne følge med i, hvad der sker i Danske Kreds eller have mulighed for at deltage i de nyeste arrangementer, kurser og gå-hjemmøder fra Finansforbundet, så kan du læse nyhederne fra Danske Kreds på Portalen ved at gå ind på Lokalnyt, som ligger til højre for Headlines-fanen.
Få gratis medlemskab af DANSK IT It-medarbejdere i Danske Bank, som er medlem af Danske Kreds og Finansforbundet, får nu mulighed for at blive medlem af DANSK IT ganske gratis. Medlemskabet giver adgang til konferencer, netværk og fyraftensmøder, som sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering. Desuden er der mulighed for kompetenceudvikling, nye karrieremuligheder og netværksskabelse som medlem af Danmarks største professionelle netværk for it-professionelle. Du melder dig gratis ind i DANSK IT ved at gå ind i dine medlemsoplysninger på www.finansforbundet.dk og klikke ja til det gratis medlemskab af DANSK IT.
Danske Kreds får ny hjemmeside Den 3. december går Danske Kreds’ nye hjemmeside i luften. Den nye hjemmeside får et nyt, flottere og mere overskueligt udtryk, som gør det lettere for dig som medlem at finde den information, du søger. Hjemmesidens nye udseende hænger bedre sammen med Finansforbundets nye hjemmeside, og som noget nyt bliver det muligt at kommentere på udvalgte artikler på hjemmesiden. Du vil fortsat kunne finde kontakter på Danske Kreds og information om Danske Kreds’ arbejde på hjemmesiden som hidtil. Adressen er stadig www.danskekreds.dk.
Dansk e k reds / september 2012 / 19
spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.
Stress Jeg har været sygemeldt i 11 dage, og jeg synes ikke, at jeg får det bedre. Jeg har hovedpine, hjertebanken, svedeture og en indre uro. Jeg har også svært ved at koncentrere mig. Hvornår skal jeg indsende en lægeerklæring til min arbejdsplads?
20 / Dansk e k reds / september 2012
Svar: Du skal først indsende en lægeerklæring, når koncernen beder dig om det. Sender du en lægeerklæring ind uden at være blevet bedt om det, skal du selv betale for den. Hvis koncernen beder om en erklæring, vil det typisk være en mulighedserklæring. Formålet med en mulighedserklæring er at få drøftet og beskrevet, hvordan du hurtigst muligt kommer i gang med at arbejde igen. Der kan blandt andet tages hensyn til, om du skal starte på hel- eller deltid og med dine sædvanlige opgaver eller andre. Du udfylder erklæringen på et møde sammen med din leder. Du må gerne have en bisidder med til mødet som for eksempel din tillidsmand. Når du og din leder har udfyldt erklæringen, skal du vise den til din læge, som vurderer, om den er lægeligt forsvarlig. Koncernen kan også bede dig om en varighedserklæring, som du får hos din læge. Erklæringen indeholder din læges vurdering af varigheden af din sygdom. De symptomer, du beskriver, kunne godt tyde på, at du er ramt af stress. Derfor vil jeg foreslå dig, at du ringer til bankens stress-hotline, hvor en psykolog kan rådgive dig. Hotlinen har telefonnummer 70 22 02 13 og har åbent hele døgnet alle ugens dage. Jeg synes også, at du skal kontakte din læge. Hvis lægen vurderer, at der er tale om arbejdsbestemt stress, har din læge pligt til at indberette det til Arbejdsskadestyrelsen.
Sygdom i ferien Jeg har været så uheldig at blive syg i min sommerferie. Sygdommen varede tre dage, men jeg har ikke meldt mig syg til min leder. Kan jeg få erstatningsferie? Svar: Nej, det kan du ikke. De første fem sygedage i dine ferier betragtes som feriedage, og først når du samlet set har haft mere end fem sygedage i dine ferier, set over et helt ferieår fra 1. maj til 30. april, kan du få erstatningsferie. Sygedagene kan altså godt være spredt over flere ferieperioder, men for at alle sygedage kan tælles med, er det vigtigt, at du har meldt dig syg til din leder. Det er vigtigt, at du sygemelder dig fra 1. sygedag, da de fem dage først regnes fra den dag, du har sygemeldt dig. Sygedagene skal kunne dokumenteres for eksempel med en lægeerklæring eller en journaludskrift fra et hospital. I dit tilfælde har du ikke ret til erstatningsferie, hvis du ikke har været sygemeldt i tidligere ferier. Har du været syg i tidligere ferier og meddelt din leder det, er du berettiget til erstatningsferie fra 6. sygedag. Sygdom i din ferie skal meddeles din arbejdsgiver på normal vis, men vi anbefaler, at du også sender en mail af hensyn til dokumentationen.
Timebank og fritstillingsperiode I martsnummeret spurgte et medlem, hvad der sker med timebanken, hvis man er i opsagt stilling. Her svarede vi, at hvis medarbejderen er fritstillet, vil timerne i timebanken blive anset som afholdt i fritstillingsperioden. Men den nye virksomhedsoverenskomst gældende fra 2012 til 2014 sikrer, at timebanken vil blive udbetalt, hvis medarbejderen er fritstillet i opsigelsesperioden. Den nye overenskomst giver også medarbejderen mulighed for at have 481 timer i timebanken eller tre måneders arbejde, hvor den tidligere overenskomst kun gav mulighed for at have 300 timer stående i timebanken.
Informationsmøde med direktionen Jeg er blevet indkaldt til et informationsmøde med direktionen – får jeg betaling for det? Svar: Ja, det gør du. Den nye overenskomst fastslår, at deltagelse i alle møder, kurser og seminarer er arbejdstid, når det er godkendt af den nærmeste leder. Det betyder, at hvis din leder ikke godkender din deltagelse, er det ikke arbejdstid og dermed frivilligt, om du vil deltage. I den tidligere overenskomst blev informationsmøder med direktion, eksekutivmedlemmer, brandchefer eller datterselskabsdirektører ikke opfattet som arbejdstid.
Dansk e k reds / september 2012 / 21
hver en dr책be presses ud af medarbejderne
22 / Dansk e k reds / september 2012
Karrierelounge for unge – Stephen Bruyant-Langer
Hvor vil du hen? Hvis du famler efter svaret, har du en udfordring. Som alt for mange andre lader du måske tilfældigheder afgøre din fremtid? Hvis ”ja”, så misser du måske også chancen for, at du udretter noget og bliver super lykkelig i dit arbejdsliv. I Finansforbundet vil vi rigtig gerne bidrage til, at du har succes i dit arbejdsliv. Derfor tager vi initiativ til et arrangement med en af Danmarks førende headhuntere Stephen Bruyant-Langer. Stephen Bruyant-Langer er netop udkommet med bogen DIN NÆSTE KARRIERE En meget anmelderrost bog, som har ligget øverst på Børsens bestsellerliste igennem længere tid. På arrangementet giver Stephen dig indsigt i sine erfaringer, bogen og særligt bogens værktøjer, så du får lyst til at gå hjem og handle på din fremtid. KARRIERELOUNGE er gratis og inkluderer et eksemplar af Stephens bog DIN NÆSTE KARRIERE.
Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk
Redaktion: Steen Lund Olsen (ansv.) Thilde Lejre Tina Birch Carsten Rasmussen Redaktionen afsluttet: 21.08.2012. Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation
Tid og sted: 2. oktober kl. 16:00 – 19:00 i Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 16:00 – 17:30 Tjek ind, lidt at spise og networking med de andre deltagere. 17:30 – 19:00 Headhunter Stephen Bruyant-Langer giver dig indsigt i sine erfaringer, bogen og værktøjer.
Design: Hans Munk, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S
Forsidefoto: Jasper Carlberg Oplag: 11.100 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen
Dansk e k reds / september 2012 / 23
leder
Solidaritet på udsalg
Steen Lund Olsen formand
I den seneste tid er bølgerne gået højt mellem Restaurant Vejlegården og Krifa på den ene side og fagforeningen 3F på den anden side. Flere medier har udnævnt 3F og de traditionelle fagforeninger til synderne, som fejlagtigt mener, at de har monopol på at varetage medarbejdernes interesser. Alle har ret til at vælge den fagforening, de mener, bedst repræsenterer dem. Men man kan med rette hævde, at de gule fagforeninger i højere grad er forsikringer, end de er fagforeninger. Når kontingentet skal betales, er der dog flere, især unge, som alligevel vælger det gule og billigere alternativ over solidariteten. For mig at se virker det ikke særligt solidarisk at være medlem af en gul fagforening og samtidig lukrere på de gode overenskomster, de traditionelle fagforeninger står bag, og som mange af ens kollegaer betaler for. Man kunne tale om, at solidariteten i de senere år er kommet på udsalg. Jeg tror dog også, at valget af en gul fagforening ofte hænger sammen med, at mange ikke kan kende forskel på de gule og de traditionelle fagforeninger. Men der er klare forskelle: For det første er Finansforbundet, som en traditionel fagforening, anerkendt af finanssektoren som en forhandlingsberettiget organisation og har retten til at forhandle overenskomst med arbejdsgivernes organisation. Sektorens overenskomst bliver derfor forhandlet af professionelle repræsentanter med øje for medlemmernes behov og solidt kendskab til sektoren. Desuden hører traditionelle fagforeninger under en hovedorganisation og har retten til at tage medlemmernes sager op i det fagretlige system. De gule bringer udelukkende sager op i det civile system, hvilket betyder lang ventetid. Derudover er tillidsmandssystemet, som giver mulighed for at løse konflikter effektivt på det lavest mulige niveau, kun til rådighed for medlemmer af den forhandlingsberettigede fagforening. Som medlem af Krifa og ansat i Danske Bank har du i princippet ingen tillidsmand, der varetager dine interesser. Det koster naturligvis mere at drive en traditionel fagforening, når der skal bruges ressourcer på kurser til tillidsmænd og medlemmerne og til at forbedre overenskomsten. Samtidig tilbyder Finansforbundet professionel hjælp til medlemmerne før, under og efter ansættelse. For mig at se er pengene dog givet godt ud. Danske Kreds har siden sidste efterår besøgt koncernens kantiner for at tale med medarbejderne om, hvilket udbytte de får som medlem af Danske Kreds og Finansforbundet. Kantinebesøgene giver også Danske Kreds et uvurderligt indblik i, hvad der rører sig i koncernen, så vi ved, hvor vi skal sætte ind for at skabe forbedringer for vores medlemmer. Derfor har vi, som du kan læse i dette blad, besluttet os for at tage turen rundt til kantinerne igen for at tale med såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Vi glæder os til at møde jer igen.