M e d l e m s b l a d f o r DA N S K E K REDS
/
E N F I N A N S K REDS I F I N A N SFORB U N DE T
/
m a rts
2 012
Japansk slankekur i filialerne/2 Historiens vingesus/5 Nu går smilet på omgang/6 Den nye ordførende direktør/8 man putter sig lidt/10 Friheden blev udskudt/12 Prisvindende matematikeksperter/14 Medlemmerne strømmer til/16
lean
Japansk slankekur i filialerne
Der er sat gang i effektiviseringsværktøjet lean rundt omkring i bankens filialer. I Danske Bank på Lyngbyvej er meningerne om det nye værktøj delte
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Foto: Lisbeth Holten
Sygehusene gør det, Novo gør det, og nu er Danske Bank også begyndt at gøre det i filialerne – lean. Lean er et værktøj, der hjælper med at planlægge og strømline arbejdsprocesser, så man undgår alt spild og på den måde frigør arbejdstid, som kommer kunden til gode. I Danske Bank-afdelingen på Lyngbyvej afslører mødelokalet, at filialen har sat gang i et leanpilotprojekt. Her stjæler tavlen på den ene væg meget af opmærksomheden både på afdelingsmøderne og i dagligdagen. Det er nemlig her, at leanprojektet bliver synliggjort for medarbejderne. Tavlen viser målene for afdelingen, og krydser afslører, hvor meget tid hver enkelt medarbejder har til at kontakte kunder eller lave sagsbehandling. Smileys og antallet af kundemøder giver en klar indikation på, om afdelingen opfylder de opsatte mål. Den tætskrevne tavle ligner mest af alt noget, der kunne få enhver medarbejder til at runde toppen af stresskurven, og flere af medarbejderne i afdelingen på Lyngbyvej havde også svært ved at overskue tavlen til at starte med. Men efterhånden er der bred enighed om, at tavlen giver et godt overblik over dagens og ugens opgaver. ”Der er kommet mere struktur på tingene, og jeg har i hvert fald fået et større overblik over mine opgaver. Men jeg synes ikke, vi har fået mere tid. Vi bruger den samme tid, men vi bruger den
Sara Dahl Ravnsbæk er en af dem, der har fået bedre overblik over sine opgaver på grund af lean.
2 / dansk e k reds / marts 2012
Foto: Lisbeth Holten
nok bedre”, fortæller Sara Dahl Ravnsbæk, som er privatrådgiver i afdelingen på Lyngbyvej. Hun har været med i den gruppe, som har arbejdet med at lave standarder for, hvordan leanprojektet kan gennemføres i filialen. I denne gruppe sad desuden chefen, souschefen og tre andre medarbejdere. Filialdirektør i Lyngbyvej-afdelingen Michael Holm Visøfeldt er også positiv over for leanprojektet. ”Det er et super værktøj til at få mere kundekontakt, fordi vi får planlagt vores kundemøder bedre, og vi er bedre til at afsætte tid til at ringe vores kunder op. Tidligere nåede mange det ofte ikke, fordi de havde for travlt”, siger han. Filialdirektøren fortæller, at afdelingens kundemøder er steget med 33 procent. Han mener, at det på sigt kan skaffe flere kunder og dermed også medarbejdere til filialen. Blandet indstilling Tavlen i mødelokalet giver et godt overblik over den enkeltes og kollegaernes arbejdsopgaver, men den fortæller også, hvorvidt den enkelte medarbejder opfylder sine mål. Det fremgår klart og tydeligt, hvor mange møder hver enkelt medarbejder skal have med kunder, og hvor mange medarbejderen rent faktisk har haft. Det har en motiverende effekt på nogle, mens andre føler, at de bliver dunket i hovedet med resultaterne. ”Der var fra starten en meget blandet indstilling til projektet i afdelingen, og det er der faktisk stadig. Jeg har det godt med, at mine mål er tydelige, mens andre har det lige modsat. Jeg føler, at jeg bedre kan nå tingene nu, mens der ikke er nogen forskel for andre, fortæller Sara Dahl Ravnsbæk”. Mona Ljungberg er privatrådgiver i Lyngbyvej-afdelingen. Hun
Filialdirektør Michael Holm Visøfeldt ved tavlen, som viser afdelingens opgaver og mål.
Trimmet arbejdsproces Lean betyder slank eller strømlinet, og metoden udspringer af arbejdsformen på Toyotas fabrikker i Japan. Den grundlæggende tankegang i lean er at tage udgangspunkt i kundens behov og arbejde for at minimere spild. Lean tager udgangspunkt i fem principper, som groft sagt kan sammenfattes således: • Specificer, hvad der skaber værdi for kunden. • Fjern de ikke-værdiskabende aktiviteter. • Skab flow omkring de værdiskabende aktiviteter, så produkterne flyder gennem processerne med færrest mulige stop og ansvarsskift. • Gør produktionen trækstyret, så det altid er den interne eller eksterne kunde, der bestemmer, hvad der skal produceres og hvornår. • Mobiliser hele organisationen, og skab kompetencerne til at gennemføre løbende forbedringer med udgangspunkt i punkt 1, 2, 3 og 4. Kilde: God leanledelse i administration og service
dansk e k reds / marts 2012 / 3
lean
har også været med til at gennemføre leanprojektet, og selv om hun godt kan få øje på de positive aspekter ved lean, opfatter hun det ikke som noget unikt værktøj. Hun ser det blot som endnu et planlægningssystem, som hverken er værre eller bedre end de andre, banken har afprøvet i de 30 år, hun har været ansat. ”Det giver et godt indblik i og overblik over opgaverne, men der er ikke noget nyt i at planlægge, som jeg ser det. Det er jo ikke, fordi man med lean har opfundet den dybe tallerken”, fastslår Mona Ljungberg. I modsætning til Sara Dahl Ravnsbæk føler hun sig mere stresset, efter at afdelingen har indført lean. Hun oplever nemlig ikke, at der bliver taget individuelle hensyn til hver enkelt medarbejders opgaver. ”Jeg sidder med boligsagerne, og de kan være noget tidskrævende. Jeg kan godt blive stresset over den manglende forståelse
for, hvor lang tid mine opgaver tager, og jeg synes, der bliver set skævt til mig, hvis jeg ikke når at ringe til kunder”, forklarer hun. Michael Holm Visøfeldt lægger dog stor vægt på, at lean også er et værktøj, som kan give medarbejderne en bedre indsigt i hinandens hverdag, så opgaverne fordeles bedst muligt i afdelingen. Men han erkender, at medarbejderne ikke altid synes lige godt om det. ”Jeg synes, folk har taget godt imod det, men det er klart, at alle ikke kan være positive over for det hele tiden. Men det er et godt værktøj for mig, fordi jeg kan se, hvor travlt folk har, og så kan jeg hjælpe mine medarbejdere ud fra det”. I december 2011 viste en undersøgelse, at otte ud af ti medarbejdere i Lyngbyvej-afdelingen mente, at engagementet i afdelingen var blevet større efter indførelsen af lean.
Formanden: Lean skal bruges med omtanke Det giver god mening, at vi alle tager et kig på vores arbejdsprocesser, så vi får luget ud i nogle af de elementer i arbejdsdagen, som tager for meget tid, i forhold til hvor meget værdi de skaber. Det er nemlig sådan nogle opgaver, som kan få stressniveauet og frustrationen til at stige. Hvis lean bliver brugt på den rigtige måde, kan det resultere i, at medarbejderne føler, at arbejdsdagen bliver lettere. Det giver en tilfredsstillelse og motivation hos medarbejderne, som betaler sig for alle parter. Men jeg synes, man skal være meget forsigtig med, hvordan man bruger lean. Det er uhensigtsmæssigt, hvis det udelukkende bliver brugt for at sikre en besparelse, for så betyder det bare, at
4 / dansk e k reds / marts 2012
man presser endnu flere arbejdsopgaver ned over nogle medarbejdere, som i forvejen løber rigtig stærkt for at nå alle opgaverne. Jeg kan også have en bekymring for, om brugen af lean kan ende med at blive en jagt på den enkelte medarbejder. Det er helt naturligt, at vi alle har nogle mål for, hvad vi skal nå. Men man skal huske at tage hensyn til, at nogle medarbejdere er alene om at udføre nogle specielle opgaver, som kun de kan lave. Når en sådan medarbejder bliver syg eller må blive hjemme med et sygt barn, så nås målene ikke. I sådan en situation kan det være ubehageligt at blive udstillet over for hele afdelingen, hvis man er den eneste, der har ”røde tal” på tavlen. For mig giver lean i nogle sammenhænge god mening, men jeg opfordrer til, at man bruger det med omtanke.
bankhistorie Foto: Stig Stasig
Kælderen huser en samling unikke sparebøsser fra Bikubentid. I alt er der 19 sparebøsser af kendte danskere og danske og udenlandske statsmænd. På billedet ses blandt andre John F. Kennedy.
Historiens vingesus I kælderen under Danske Banks filial på Stændertorvet i Roskilde får man et indblik i bankhistorien. Kælderen og dens affekter går tilbage til 1833 Billedet viser den originale pengekiste fra 1833. Den indeholder to breve fra Frederik den VI., som giver tilladelse til at stifte Roskilde Sparekasse. Den gemmer desuden på de fem første sparekassebøger, som alle er udstedt den 9. november 1833.
dansk e k reds / marts 2012 / 5
arbejdsglæde
Nu går smilet på omgang En lyserød smileybold gav arbejdsglæden et nøk opad, og i dag er smilene bredere, bundlinjen bedre, og sygefraværet mindre i Rådgivningscenter Fredericia
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Bolden er givet op I begyndelsen var Ulrik Dahl og Søren Andersens idé en hemmelighed på arbejdspladsen, men efterhånden blev det alment kendt, at bolden gik på omgang. Ulrik Dahl startede selv med at have bolden og gjorde bittesmå ting som at hælde kaffe op til sidemanden, fortælle en sjov historie eller bare give sine kollegaer et ekstra smil med på vejen. Efter et stykke tid gav han bolden videre til en kollega, som fandt på forskellige andre ting for at glæde sine kollegaer. Og det virkede. ”Alle har været gode til at fange ideen med bolden, så det har haft en positiv effekt. Det er ikke hver dag, vi har armene over hovedet, men humøret er helt sikkert blevet bedre. Og nu gør alle lidt for arbejdsglæden, uanset om de har bolden eller ej”, slår Ulrik Dahl fast. Og chefen er enig i, at den lille lyserøde bold har givet stemningen i afdelingen et løft. ”Vi har altid haft fokus på trivsel, men det er, som om vi lige har fået hævet niveauet lidt. Det virker, som om alle er blevet rigtig glade for at gå på arbejde, fortæller filialdirektør Søren Andersen. Jeg er i hvert fald selv mere glad for at komme på arbejde”. Det blev hurtigt en selvfølge for medarbejderne at fokusere på
6 / dansk e k reds / marts 2012
Foto: Jakob Mark
Negativ snak i krogene og nedtrykt stemning. Det var af og til det, der mødte erhvervsrådgiver Ulrik Dahl og hans kollegaer, når de kom på arbejde i Rådgivningscenter Fredericia. Men det ændrede sig efter et møde på Munkebjerg Hotel, hvor en foredragsholder fortalte om, hvordan ganske små ændringer kan sætte arbejdsglæden i vejret. Her blev alle medarbejdere klar over, at noget måtte ændres for at skabe mere arbejdsglæde. Efterfølgende besluttede Ulrik Dahl, som også er tillidsmand, sammen med sin chef, Søren Andersen, at tage tråden op og forsøge at gøre arbejdsdagen lidt sjovere for dem selv og deres kollegaer. Derfor holdt de et møde om, hvordan arbejdsglæden kunne komme helt i top. ”Mens vi holdt mødet, sad min chef og legede med en lille lyserød bold med en smiley på, og så fik vi den idé, at vi kunne sende smileybolden på omgang. Den, der fik bolden, fik også til opgave at finde på noget, der kunne øge arbejdsglæden. På den måde blev alle involveret i at gøre det sjovere at være på arbejde”, fortæller Ulrik Dahl.
Filialdirektør Søren Andersen er selv blevet gladere for at gå på arbejde med de nye tiltag for at højne arbejdsglæden.
at gøre smilene større, og nu er det ikke længere nødvendigt at sende den lyserøde smileybold på omgang. Den og andre bolde fyger i stedet rundt i afdelingen, når tingene bliver lidt for kedelige. Smilet ses på bundlinjen Men kedeligt og trist bliver det sjældent mere, hvis man spørger Søren Andersen. Han har gennem sine tre og et halvt år som chef i Rådgivningscenter Fredericia også gjort sit til, at hans medarbejdere har fået en god arbejdsplads. ”Da jeg startede, indførte jeg som noget af det første morgensang hver fredag, hvor vi skiftedes til at vælge en sang, og det har vi gjort lige siden. Det hæver humøret, og så starter man weekenden på en god måde”.
Foto: Jakob Mark
De mange forskellige tiltag for at hæve arbejdsglæden har ifølge Søren Andersen haft den positive effekt, at alle er mere naturlige, når de er på arbejde, og flere er begyndt at se deres kollegaer privat. Desuden er den negative korridorsnak og brokken ved kopimaskinen taget kraftigt af. ”Det er ikke gavnligt at håndtere problemerne på den måde, så nu kommer folk til mig, souschefen eller tillidsmanden med problemerne i stedet, og det har helt klart givet et bedre miljø”. Men de glade medarbejdere kan også læses i de tørre tal. ”Det kan mærkes på bundlinjen, at folk er mere tilfredse. Desuden er sygefraværet blevet mindre, medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er blevet meget bedre og kundetilfredsheden er helt i top. Jeg kan virkelig mærke, at alle gerne vil yde en ekstra indsats”, fortæller Søren Andersen. Husk fredagshumøret Men når man er bankansat under en finanskrise, kan det på trods af lyserøde bolde med glade ansigter stadig være svært at have det brede smil på hver dag. Derfor har Ulrik Dahl nogle gange taget små hvide løgne i brug for at hæve humøret. ”En dag på vores ugentlige afdelingsmøde virkede stemningen lidt trist. Det fik jeg lyst til at gøre noget ved. Så jeg fortalte en historie om, hvordan mine børn havde hoppet rundt i sengen og spillet luftguitar den morgen, og at det havde givet mig dagens første smil. Derefter opfordrede jeg de andre til at fortælle om, hvordan de fik dagens første smil. Min historie var godt nok delvist opdigtet, men det virkede – stemningen blev bedre af det. Og det viser bare, hvor lidt der nogle gange skal til for at hæve humøret”. Ulrik Dahl tøver derfor ikke med at anbefale andre at gøre noget ved den nedtrykte stemning på deres arbejdsplads. ”Mit råd er at tage fat i problemet og lave en plan for at hæve arbejdsglæden, men det er vigtigt at få alle med på planen. Jeg ved ikke, om de ting, vi gør, vil virke andre steder, men det har virket hos os. Også fordi vi har gjort det på sådan en banal måde. Vi har nok en temmelig sort humor, og den er i den grad kommet til sin ret nu”, griner Ulrik Dahl.
Erhvervsrådgiver Ulrik Dahl fortalte en historie om, hvordan hans børn havde hoppet rundt i sengen og spillet luftguitar den morgen, og at det havde givet ham dagens første smil.
dansk e k reds / marts 2012 / 7
Den nye ordførende direktør Foto: Ulrik Jantzen
Danske Bank har stort set de samme medarbejdere, som da bankens image var i top. Er der gået noget galt med det praktiske bankhåndværk, siden Danske Bank har tabt position hos kunderne? ”Nej, det mener jeg ikke. Medarbejderne i Danske Bank er særdeles dygtige. Hvis du ser på, hvilke karakterer vores bankelever får til deres eksamen, så ligger vi i top. Hvis du ser på, hvor mange klagesager vi har i Pengeinstitutankenævnet, så ligger det langt under vores markedsandel. Kundetilfredsheden er steget to år i træk. Så jeg tror ikke, at imagetabet handler om medarbejdernes kompetencer. Under finanskrisen fik Danske Bank nogle buler og for mange blev banken nok et billede på den finansielle krise. Det har kostet på imagekontoen. Det skal vi have rettet op på.” Medarbejderne vil gerne være stolte af Danske Bank. Hvad vil du gøre ved, at bankens dårlige image indvirker negativt på gode og kompetente medarbejdere? ”Jeg synes, der er mange ting, man med god grund kan være stolt over i Danske Bank. Vores undersøgelse af medarbejdertilfredsheden viser også, at vores medarbejdere er stolte af banken. Motivation, engagement og tilfredshed ligger faktisk over gennemsnittet i sektoren. Det er aldrig særlig sjovt at blive kritiseret, men krisen har vist, at vi har robuste medarbejdere, og at vi har en god holdånd. Det er et stærkt grundlag at bygge videre på.”
8 / dansk e k reds / marts 2012
Tror du, at et dårligt image indvirker negativt på bankens indtjening, selv om det ikke kan gøres eksakt op i kroner og ører? ”Ja, for det påvirker kundetilfredsheden og evnen til at tiltrække nye kunder. Men jeg er også overbevist om, at stolte medarbejdere og tilfredse kunder er med til at forbedre bankens image, så det går begge veje. Vi skal fortsætte med at arbejde på at få gang i en positiv spiral af stigende kundetilfredshed og bedre image. Danske Bank har en masse ting at byde på, og vi kan gøre mange ting endnu bedre, så det skal nok komme.” Uden tvivl kommer der krav om større udbytte til aktionærerne. Hvad vil du gøre for, at Danske Bank får en bedre forrentning af egenkapitalen end de 1,4 procent, det blev til i 2011? ”Danske Bank har et fantastisk potentiale, og det skal vi realisere i de kommende år. Vi skal arbejde videre med at forbedre vores kundeservice, styrke indtjeningen og reducere omkostningerne. Danske Bank skal tilbage som en førende bank i Norden.” I krogene bliver der talt om, at Danske Bank skal trimmes. Skal der fjernes forretningsområder inden for det næste par år? ”Danske Bank har allerede meldt et ambitiøst omkostningsprogram ud, der over de næste tre år skal reducere omkostningerne med
”Jeg kommer ikke med nogen færdig plan i tasken”
Den 15. februar 2012 satte Eivind Kolding sig i direktørstolen for Danske Bankkoncernen. Danske Kreds siger tillykke med jobbet og byder velkommen til den nye ordførende direktør, der har som mål at bringe Danske Bank tilbage som en førende bank i Norden. Eivind Kolding svarer på seks spørgsmål om dårligt image og koncernens vigtigste ressource – medarbejderne Af journalist C arsten Rasmussen
godt 2 mia. kr., og det skal vi realisere. Udover det kommer jeg ikke med nogen færdig plan i tasken. Nu skal jeg rundt til medarbejdere og kunder og lære banken rigtig godt at kende. Så vil jeg sidst på året sammen med mit ledelsesteam komme med en strategi for banken, der rækker længere frem. Men jeg møder ikke op på kontoret med planer om at sælge noget fra. Vi har en meget stærk bank, og den skal vi bygge videre på.” Hvis der skal være færre ansatte i banken, hvordan opretholdes samtidig et godt arbejdsliv for de mange, der bliver tilbage og arbejder for at erobre rollen som Danmarks bedste bank? ”Medarbejderne er bankens vigtigste ressource. Det er medarbejderne, der gør forskellen i deres kontakt med kunderne. Danske Bank har gode personaleforhold, og det vil vi fortsætte med at have. Vi vil fortsætte med at tage hånd om vores medarbejdere. Det er vigtigt, at vores medarbejdere har høj motivation, har en spændende hverdag og kan udvikle sig i jobbet”, siger ordførende direktør Eivind Kolding.
Eivind Koldings blå bog Født: 1959 Uddannelse: 1983, cand.jur. fra Københavns Universitet Karriere: 1991-1992, kontorchef for Corporate Secretariat i A.P. Møller – Mærsk. 1992-1995, Prokurist og chef for Corporate Secretariat i A.P.Møller – Mærsk. 1995-1996, underdirektør i A.P.Møller – Mærsk 1996-1998, chef for Mærsk Hong Kong Ltd. 1998-2006, chief Financial Officer i A.P. Møller-Mærsk Gruppen 2006-2011, adm. direktør i Mærsk Line Andre hverv: 2001, Danske Banks bestyrelse Privat: Gift med advokat Birgitte Kolding. De har tre sønner på 18, 22 og 24 år.
dansk e k reds / marts 2012 / 9
Boligservice
Man putter sig lidt Boligservice har haft tre fyringsrunder, uden at det har givet anledning til de store reaktioner. Jeg har gjort op med mig selv, at jeg må leve med usikkerheden, siger sagsbehandler Søren Springer
Af journalist C arsten Rasmussen
Det er jo nemt nok for bankens ledelse at udtale ordet. Tilpasse. Men for de medarbejdere, der arbejder i Retail & Logistic Services, er det svært at tænke andet end fyringsrunde, hver gang der bliver fyret en medarbejder i de forskellige grupper. Boligservice er et af de steder, der har haft fyringsrunder, fortæller områdetillidsmand Katrine Nielsen: ”Det betyder en følelse af usikkerhed, hver gang man skal sige farvel til nogle rigtig gode kolleger. Og de, der bliver tilbage i gruppen, sidder også med en usikkerhed, om det er slut hermed? Det giver selvfølgelig lidt uro og utryghed, fordi man tænker, om det er mig næste gang, og hvornår er det, og hvor mange bliver det? Eftersom vi sidder i et område med svingende arbejdsmængde, bliver vi i forvejen påvirket af udsving med perioder, hvor der er mere eller mindre at lave”, siger Katrine Nielsen. Men fyringer går aldrig ubemærket hen over hovedet på de kolleger, der sidder tilbage. ”Man tænker helt klart over, hvordan de opsagte kolleger har det. Ikke kun tillidsmænd men også kolleger hjælper med at få talt med dem. Men jeg tror, at de fleste føler sig lettet over, at det ikke blev dem, denne gang. Men det er ikke noget, der bliver talt så meget om”, siger Katrine Nielsen, der er overbevist om, at det ikke er omkostningsfrit at fyre, men det er sjældent med i ledelsens beregninger. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt, hvilke konsekvenser omstruktureringer, eksempelvis nedskæringer, har på medarbejdernes helbred og trivsel. Det er en udbredt myte, at medarbejderne på sigt bliver vant til at håndtere forandringer. Undersøgelser viser, at medarbejdere, der har oplevet gentagne former for omstruktureringer lige efter hinanden, har flere problemer med deres mentale helbred end andre. Frygt eller hvad Helt så slemt står det ikke til i Boligservice, hvor tilfredsheden hos medarbejderne sjovt nok er høj: ”Der er ikke de store reaktioner efter sådan en omgang fyringer. Men om det er frygt eller hvad, det ved jeg ikke. Men man putter sig lidt”, siger Katrine Nielsen. Bibi Fabiansen Larsen, der har arbejdet 45 år i Danske Bank, måtte pludselig sige farvel til to kolleger:
10 / dansk e k reds / marts 2012
”Det er hårdt, når to kolleger fra den ene dag til den anden bliver sagt op. Det kom uventet, men ledelsen gjorde det sobert, og selv afdelingsdirektøren var meget berørt”, fortæller Bibi Fabiansen Larsen, der fik tid til at tale ud med de to fyrede: ”Det var så tæt på, at jeg følte skyld over, om jeg kunne have hjulpet mine kolleger med at få løftet deres kompetencer, for ledelsen har jo meddelt, at det er dem med de bedste kompetencer, der skal blive tilbage.” Lever med usikkerhed Søren Springer er sagsbehandler i boligservice. Her er alle bevidste om situationen i Danske Bank: ”Antallet af medarbejdere går kun en vej, og det er, at vi skal være færre. Det arbejdes der jo konstant på, så usikkerheden hængende over hovedet hele tiden”, siger Søren Springer, der i 1974 blev ansat i en bank, der gennem fusioner er blevet til Danske Bank: ”Da vi fik den første prikkerunde, drøftede jeg det meget med min kone, der også er ansat i banken. Skal vi blive i firmaet og leve med usikkerheden, eller skal vi finde nye græsgange? Vi valgte at blive i banken, og derfor leve med usikkerheden, hvis hverdagen skal fungere. Jeg har tænkt det igennem og gå og være nervøs hver dag, kan jeg ikke bruge det til noget”, siger Søren Springer, der er glad for sit arbejde, selv om der konstant bliver kikket på afdelingen: ”Banken har indført Lean, og der bliver sat mål op hver dag, som man bestræber sig på at nå. Igen har jeg brugt samme taktik overfor mig selv og sagt: Jeg vil ikke ødelægge min dag med stress, men jeg gør det bedste, jeg kan”, understreger Søren Springer om sin mentale overlevelsesstrategi i Boligservice, hvor de har haft tre fyringsrunder: ”Det er skidt hver gang, man skal sige farvel til en god kollega og stå i den følelsesladet situation, hvor du er møg hamrende ked af det på kollegaens vegne, men samtidig glad for at det ikke blev dig”, tilføjer Søren Springer. Hvis det er nok Koncernledelsen har meddelt medarbejderne, at man kan klare sig med 2.000 færre medarbejdere i løbet af de næste tre år. Men
”Det er hårdt, når to kolleger fra den ene dag til den anden bliver sagt op. Det kom uventet, men ledelsen gjorde det sobert” Bibi Fabiansen
Foto: Stig Stasig
Fra venstre ses sagsbehandler Søren Springer, områdetillidsmand Katrine Nielsen og tillidsmand Michael Madsen
det er svært at overhøre, når den nye ordførende direktør Eivind Kolding siger: Hvis det er nok! Det kan blive nødvendigt med flere. ”Man kan jo godt mærke, at der er blevet mindre arbejde på grund af digitalisering og finanskrise. Arbejdsopgaverne vælter ikke ind, som de har gjort før”, siger tillidsmand Michael Madsen, der har opsagte kolleger i sit område Omprioritering: ”Jeg har selvfølgelig forsøgt at hjælpe de fyrede og blivende kolleger igennem. Til nogle af de fyrede har der været psykolog på. Nogle er blevet mere påvirket end andre, fordi de måske er alene
og ikke har nogen at komme hjem til”, siger Michael Madsen, der har været tillidsmand i godt ti år og har været med til flere fyringer. Det er lige trist hver gang. ”Vi stresser mest lige op til fyringerne, hvor vi taler en del sammen. Så falder det tilbage, og de fleste kommer tilbage i den vante hverdag, hvor man knokler løs og skubber usikkerheden lidt til side, men det kan lige pludselig vende tilbage, hvis der opstår rygter”, slutter Michael Madsen.
dansk e k reds / marts 2012 / 11
seniordeltid
Friheden blev udskudt Laila Hess havde en plan om at få tid til at pleje sine fritidsinteresser og livet uden for banken, når hun rundede de 55 år. Men med ændringen af seniordeltiden blev planerne pludselig ændret
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Tidligere fik en medarbejder i Danske Bank-koncernen mulighed for at gå på seniordeltid, når han eller hun var fyldt 55 år. Men fra årsskiftet valgte koncernen at ændre seniorpolitikken, så medarbejderne først kan gøre brug af seniordeltid, når de er fyldt 58 år. Det betyder, at nogle af de medarbejdere, som havde set frem til at gå på seniordeltid som 55-årige, kunne skyde en hvid pil efter den ekstra frihed. En af dem er Laila Hess. Hun er 53 år og arbejder i kundelinjen i Høje-Taastrup. Hun har været ansat i banken i 25 år. Laila Hess havde planer om at gå på seniordeltid når hun rundede de 55 og blev derfor skuffet, da hun lige inden jul kunne læse på portalen, at seniordeltiden var blevet ændret. ”Jeg blev rigtig ærgerlig og ked af det, da jeg fandt ud af, at jeg ikke længere fik mulighed for at gå på seniordeltid, når jeg fylder 55”, fortæller Laila Hess. Hun og hendes mand, som er seks år ældre end hende, havde i flere år snakket om, hvordan deres seniortilværelse skulle være. Han går på seniordeltid i dette år, og derfor ville hun følge efter, så snart det var muligt. Det kunne give dem mere plads til at nyde livet sammen og bruge tiden på andet end arbejdet i banken. ”Jeg havde en plan om at lave noget frivilligt arbejde en gang
Hvor mange er på seniordeltid? Der er i alt 244 medarbejdere i koncernen på seniordeltid. De fordeler sig aldersmæssigt således: 55-57 år: 36 58-60 år: 91 61-65 år: 111 66-69 år: 6
12 / dansk e k reds / marts 2012
imellem. Desuden kunne jeg godt tænke mig at kunne hjælpe, når jeg får børnebørn, ligesom mine børns bedsteforældre altid stod klar, når vores børn var syge”, siger Laila Hess. Tager sagen i egen hånd Laila er efterhånden også nået til et punkt i sit liv, hvor helbredet ikke er så godt, som det har været. Hun har problemer med ondt i ryggen og det ene knæ, og derfor havde hun brug for at pleje sig selv for at holde til nogle flere år på arbejdsmarkedet. Så selv om Laila Hess’ drømme om at gå på seniordeltid i 2012 umiddelbart brast, da seniorordningen blev ændret, nægtede hun at lade sig styre af det. ”Jeg tænkte, at banken ikke skulle bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv, så da jeg havde været hjemme og regne på det, besluttede jeg mig for selv at betale for at gå ned i tid. Livet er for kort til ikke at følge mine drømme, så nu gør jeg det alligevel. Jeg tror også, det er bedre både for en selv og for banken, at man stille og roligt træder ud af arbejdslivet i stedet for at stoppe brat”, slår Laila Hess fast. Det bliver dog sandsynligvis ikke som 55-årig, at Laila Hess går ned i tid. Derfor priser hun sig lykkelig over, at der er plads til en større grad af fleksibilitet i hendes arbejdstider, end der er
Hvad er seniordeltid? Medarbejdere, der er fyldt 58 år, har ret til at få nedsat arbejdstiden til 60 procent af fuldtidsbeskæftigelse. Koncernen og medarbejderen betaler efter nedsættelsen af arbejdstiden fuldt pensionsbidrag, dog maksimalt i syv år. Tidligere gjaldt ordningen allerede for medarbejdere på 55 år og opefter. Efter koncernens udmelding om at ændre seniordeltiden kom nogle medarbejdere under 58 i klemme. De ville gerne have benyttet sig af seniordeltid, inden de var fyldt 58 år. Allerede indgåede aftaler for medarbejdere under 58 år blev ikke berørt af ændringen.
”Jeg havde en plan om at lave noget frivilligt arbejde en gang imellem. Desuden kunne jeg godt tænke mig at kunne hjælpe, når jeg får børnebørn”
Foto: Stig Stasig
for mange andre i banken. Men hun har stadig svært ved at se fornuften i, at banken har valgt at ændre seniordeltiden på dette tidspunkt. ”Der er mange unge mennesker, som ikke kan få et arbejde. Jeg synes, vi burde gøre plads til dem og lade dem få lov til at bruge deres viden. Det er jo også vigtigt, at vi ser fremad”.
Laila Hess blev skuffet, da hun hørte, at alderen for seniordeltid var ændret til 58 år.
dansk e k reds / marts 2012 / 13
profilen
Prisvindende matematikeksperter De to analytikere Brian Huge og Jesper Andreasen har netop vundet en pris for deres arbejde. Det vigtigste for dem er dog, at deres arbejde er til gavn for andre Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Foto: Lisbeth Holten
I Danske Markets sidder chefanalytiker Brian Huge og Jesper Andreasen, som er Head of Quantitative Research. De går til daglig under betegnelsen kvanter. Kvanterne har ikke den mest almindelige jobprofil i banken, og det er nok de færreste, der til fulde forstår, hvad deres job indebærer. Ikke desto mindre har deres arbejde stor betydning for banken, medarbejderne og kunderne. Brian Huges og Jesper Andreasens arbejde består i at lave matematiske modeller til at stille de rigtige priser og udregne risici på forskellige produkter. Hvis et givent parameter, som en rente eller aktiekurs, ændrer sig, kan de fortælle kunderne, hvad det betyder for deres produkters værdi. ”En rente kan ændre sig, og vi kan så ud fra den renteændring regne ud, om kunderne vil tabe penge på eksempelvis deres obligationer. I stedet for at tabe mange penge kan man købe nogle andre produkter, som kan minimere tabet”, fortæller Brian Huge. De to kvanter er så dygtige til deres fag, at de netop har modtaget prisen Quant of the Year, som bedst kan beskrives som kvanternes svar på Oscarstatuetten. Prisen vandt de for to artikler i det internationale tidsskrift Risk Magazine, som kommer med en løsning på nogle gamle problemstillinger i prissætningen af optioner. ”Vi tog udgangspunkt i den metode, russerne brugte under den kolde krig for at få presset en atomreaktor ned i en ubåd. Det er en utraditionel metode, som ikke er brugt i mange år. Alle de tekstbøger, vi har læst, anser den amerikanske metode for at være mere nøjagtig. Men nøjagtigheden havde ikke stor betydning i den sammenhæng, vi bruger den i. Derfor valgte vi den russiske metode”, fortæller Jesper Andreasen.
”Kald os bare nørder, vi er vant til at blive kaldt alt muligt”
14 / dansk e k reds / marts 2012
Gavnlige ligninger De to matematikeksperter er begge beærede over at have vundet prisen Quant of the Year, men lægger ikke skjul på, at det vigtigste for dem er, at deres arbejde kan bruges i praksis. ”Det er altid rart at få en anerkendelse for det arbejde, man laver – både i kvantkredse, men også personligt og i forhold til banken. Det, vi vandt prisen for, var rent faktisk kun ligninger på et stykke papir, men hvis ikke de ligninger springer ud af papiret og bliver til glæde for nogen, så har vi ikke arbejde i banken ret langt ud i fremtiden”, siger Brian Huge. Og det er netop koblingen mellem det teoretiske og det praktiske, der gør jobbet som analytiker spændende. ”Den matematik, vi laver, er stærkstrømsmatematik – det er X og
Profilen I hvert kredsblad fortæller vi historien om en af koncernens medarbejdere, som har et anderledes arbejdsområde eller har opnået noget særligt med sit arbejde. Kender du en medarbejder, som bør omtales i bladet, kan du skrive til Danske Kreds på mail@ danskekreds.dk.
Y på relativt højt niveau. Men at vi faktisk kan anvende det til noget praktisk – noget, der har med penge at gøre – det er dér, det bliver rigtig spændende”, fastslår Jeppe Andreasen. Selvom deres arbejdsområde er indviklet og kan være svært at forholde sig til, har de to analytikeres arbejde stor betydning for både medarbejdere, kunder og banken som helhed. ”Vores arbejde er for eksempel vigtigt for rådgiveren i filialen, fordi vi sælger produkter til privatkunder gennem filialnettet. Vores arbejde betyder, at den pris, vi kan levere til kunderne ude i filialerne, er fornuftig og konkurrencedygtig. Det har stor betydning for dem, der sidder i filialerne, at de har et godt og konkurrencedygtigt produkt, fordi det giver en tillid til, at man kan yde en god service og stille den rigtige pris”, forklarer Jesper Andreasen. Danske Markets’ kunder varierer fra udenlandske banker over
pensionskasser til landmænd, der har et lån, de gerne vil have ændret fra en type rente til en anden. Derfor er det ikke uden betydning, at kvanterne holder tungen lige i munden, når de udvikler de matematiske modeller. ”Det betyder ret meget for kunderne, at vi sætter korrekte priser. Jo bedre modeller vi har, jo bedre priser stiller vi, og jo mere konkurrencedygtige er vi. Hvis vi laver de rette modeller, kan vi give en bedre service til vores kunder, fordi vi kan stille priser bedre og hurtigere. Vi har altid en god pris, og når vi har en god pris, så tjener banken penge”, siger Brian Huge. De to analytikere lægger ikke skjul på, at der er en masse talnørderi i deres arbejde. ”Kald os bare nørder, vi er vant til at blive kaldt alt muligt, siger Jesper Andreasen.”
Danske Kreds’ jubilæumsfond
Fortjener din kollega et ekstra skulderklap? ”Da jeg var ung og ny i banken, var Henning altid den, man kunne gå til, hvis man havde et problem. Henning kunne ikke blot give svar på stort set alt, men viste også vejen, så man selv kunne finde svarene fremover – altid med et smil”. Sådan lød beskrivelsen, da Henning Tindbæk Nielsen i 2011 modtog Danske Kreds’ Jubilæumsfond sammen med seks andre medlemmer af Danske Kreds for deres bidrag til at gøre arbejdsdagen i koncernen nemmere, bedre og sjovere. Har du også en kollega, som klapper de andre på skulderen og får mundvigene til at vende opad og arbejdsglæden til at stige et par grader i din afdeling? Så er det måske på tide, at din kollega får et skulderklap tilbage. Hvis du har en kollega, der gør livet lidt nemmere for medlemmerne af Danske Kreds, er det nu, du skal indstille ham eller hende til legatmodtager af Danske Kreds’ jubilæumsfond. Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne af Danske Kreds. Jubilæumsfonden kan uddele legatportioner til enkeltpersoner eller persongrupper som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne eller som en tilskyndelse til gennemførelse af specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne.
Jubilæumsfonden kan også tilgodese kolleger, som medvirker til at rejse og fastholde debatter om arbejdsmæssige forhold med henblik på at forbedre disse. Ligeledes kan kolleger, der med deres hjælpsomhed har bidraget til, at hverdagen opleves positiv og overskuelig, komme i betragtning. Uddelingen finder sted den 15. juni 2012, og legatportionerne er skattepligtige for modtageren.
Du skal indsende forslag til legatmodtagere – skriftligt og med begrundelse for forslaget – til: Jubilæumsfonden c/o Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2. sal, 2630 Taastrup Eller via e-mail til: mail@danskekreds.dk skriv ”Jubilæumsfonden” i emnefeltet. Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtagere senest den 25. april 2012 kl. 12.
dansk e k reds / marts 2012 / 15
medlemstilgang
Medlemmerne strømmer til Gennem det seneste år har Danske Kreds fået mere end 350 nye medlemmer. En stor andel af de nyindmeldte er akademikere. Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Danske Kreds har siden januar 2011 fået 367 nye medlemmer. Det er især akademikerne, der har valgt at melde sig ind i Danske Kreds og Finansforbundet. Det glæder Kirsten Ebbe Brich, som er medlem af bestyrelsen i Danske Kreds. ”Jeg synes, det er rigtig positivt, at så mange ansatte i koncernen mener, at Finansforbundet er den bedste fagforening for dem, men det er sandsynligvis også et udtryk for, at det hjælper at være synlig over for medlemmerne, som vi har været med vores kantinebesøg,” siger hun. Danske Kreds har i efteråret og i starten af dette år været på besøg i flere af koncernens kantiner for at svare på spørgsmål og synliggøre fordelene ved at være medlem af Danske Kreds og Finansforbundet. Her har bestyrelsesmedlemmer fra Danske Kreds fået en god dialog med medlemmer såvel som ikke medlemmer, og det har affødt en strøm af nye medlemmer. ”Mange var ikke klar over, at det udelukkende er Danske Kreds og Finansforbundet, der har forhandlingsretten og derfor blandt andet forhandler de ansattes overenskomst. Desuden er det os,
der kender koncernen allerbedst, og derfor kan vi også hjælpe medlemmerne allerbedst i de situationer, hvor der er brug for det,” siger Kirsten Ebbe Brich. Hun mener, at forklaringen på de mange nyindmeldte akademikere også skal findes i, at Danske Kreds og Finansforbundet har fokus på, at der skal være tilbud til alle medarbejdere i koncernen. ” Vi har da også mange arrangementer, som er målrettet akademikerne, og det er der måske nogle, der har fået øjnene op for. Der er mange, der bliver overrasket over, at Danske Kreds henvender sig til alle koncernens ansatte, uanset om de er it-medarbejdere eller kantinemedarbejdere,” forklarer hun. Uanset hvilket område i koncernen du arbejder med, kan du finde arrangementer, der henvender sig til dig. Find alle arrangementer på www.finansforbundet.dk/fokus Danske Kreds har desuden iværksat en kampagne, der giver alle nyindmeldte et gavekort til brunch for to. Kampagnen gælder frem til 30. september 2012.
Derfor valgte de Finansforbundet og Danske Kreds: Gaspare Adda, it-udvikler: Jeg har ikke været medlem af en fagforening i mange år, før jeg meldte mig ind i Finansforbundet og Danske Kreds. Den vigtigste grund til, at jeg meldte mig ind, er for fællesskabets skyld og på grund af et behov for social retfærdighed. Det tror jeg, at Finansforbundet er med til at opretholde, hvis der er tilstrækkelig mange, der melder sig ind. Desuden giver Finansforbundet og Danske Kreds mig en tryghed, som smitter positivt af på mit job, fordi jeg bliver en mere engageret medarbejder. For mig er det også vigtigt, at min fagforening ikke kun forbedrer arbejdsvilkårene, men også vores fag og profession. Finansforbundet og Danske Kreds hjælper og rådgiver omkring udvikling af kompetencer, blandt andet med mange forskellige uddannelsestilbud.
16 / dansk e k reds / marts 2012
Lise Witten Hjaltason, rådgiver: Jeg var medlem af Det Faglige Hus, men jeg havde overvejet at skifte fagforening et stykke tid. Danske Kreds var ude til et kantinebesøg i Høje Tåstrup, hvor jeg lyttede lidt med. Efterfølgende gik jeg op til min computer og meldte mig ind. En af grundene til, at jeg skiftede til Finansforbundet og Danske Kreds, var, at jeg tænkte på, hvilket fagforbund der kan hjælpe mig bedst, hvis der sker noget på min arbejdsplads. I tilfælde af, at jeg kommer i en situation, hvor jeg har brug for min fagforening, ville jeg sikre mig bedst muligt. Jeg tænkte også på, hvilket forbund der har de bedste kompetencer og kender mest til min arbejdsplads. Det spillede samtidig en rolle for mig, at Finansforbundet har nogle gode kurser og efteruddannelse.
sponsorat Foto: Stig Stasig
samarbejde mellem dbu og danske bank Danske Bank blev fra årsskiftet sponsor for det danske herrelandshold i fodbold. Sponsoratet løber frem til den 31. juli 2016. Sponsoratet koster 16 millioner kroner om året og løber derfor op i 72 millioner kroner samlet.
Fodbold ligger tæt på hjertet Det nye sponsorat for fodboldlandsholdet skal give medarbejdere og kunder fælles fodslag. Det kan styrke banken og gøre det sjovere at være ansat i Danske Bank, mener Jeppe Madsbad Lauritzen Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Stå stærkere. Sådan lyder Danske Banks slogan som bekendt, men hvad har det med fodbold at gøre, vil mange måske spørge. Det har Jeppe Madsbad Lauritzen, koncernsponsorchef i Group Marketing, svaret på. ”Landsholdet er en samlende faktor for hele nationen, og det giver et billede på, at hvis man arbejder sammen som et hold og har motivationen og ambitionerne, så står man stærkere. Vi kan bruge landsholdet til at få banken til at stå stærkere”, forklarer han. Landsholdet skal bruges til at kanalisere budskaber ud til kunderne, og på sigt skal fodbolden være med til at påvirke deres opfattelse af banken. Fodbolddrengene skal fortælle historien om, at Danske Bank er ambitiøs og vil vinde, og på den måde forventer banken at opnå bedre resultater end med et traditionelt reklameunivers alene. ”Der er en sund selverkendelse i at konstatere, at fodbold for mange ligger tættere på hjertet end bankforretninger. Derfor kan bankens sponsorat skabe en bedre dialog mellem medarbejdere og kunder. Det kan give en tættere og mere menneskelig relation til kunden, når man indleder et møde med at tale om kampen i går og om, hvorvidt det var rimeligt, at modstanderen fik straffespark eller ej”, fastslår han.
Fra bøger til boldbane Banken har tidligere haft mange forskellige typer sponsorater fordelt over mange områder, eksempelvis litteraturprisen, men har nu valgt at samle sponsoraterne i et stort flagskib – fodbolden. Det giver banken et mere folkeligt udtryk. Vi tror ikke på, at man overnight kan ændre bankens image, men vi tror, at involvering i kundernes interesser på sigt kan være med til at påvirke deres opfattelse af os”, siger Jeppe Madsbad Lauritzen. Jeppe Madsbad Lauritzen har tilmed en forventning om, at sponsoratet kan løfte stemningen blandt medarbejderne i Danske Bank. ”Den 2. januar fik alle medarbejdere det nye fodboldhalstørklæde med Danske Banks logo på. I et af vores finanscentre fik det den samlede medarbejderskare til at bryde ud i ’Der er et yndigt land’. Det er for mig at se et klart signal om, at det her får medarbejderne til at rykke tættere sammen og have noget at være stolte af”.
dansk e k reds / marts 2012 / 17
kort nyt Tilfredse medlemmer Hvor tæt er din fagforening på at være den perfekte fagforening? Dette spørgsmål er medlemmerne af Danske Kreds blevet stillet, og ud af 100 mulige får Danske Kreds 74 point. 324 af Danske Kreds’ medlemmer har i Finansforbundets medlemstilfredshedsundersøgelse svaret på en række spørgsmål om deres fagforening. De skulle besvare hvert spørgsmål på en skala fra 1 til 10, alt efter hvor enige de var i udsagnet. Medlemmerne blev også spurgt, hvor troværdige og pålidelige de mener, Danske Kreds og Finansforbundet er, og også her er der god respons fra medlemmerne med 80 ud af 100 mulige point til Danske Kreds. Når spørgsmålet falder på, om Danske Kreds’ medlemmer vil anbefale Finansforbundet til andre, er enigheden oppe på 81 ud af 100. Medlemsundersøgelsen blev gennemført fra den 4. oktober til den 16. oktober 2011.
To Danske Bank-ansatte vandt tur til New York Nye tillidsmænd på posterne Ved du, hvem der er blevet tillidsmand i din afdeling? I november var der tillidsmandsvalg i koncernen. Der er kommet tillidsmænd på posterne i 80 procent af områderne, hvilket betyder, at der i alt er 265 tillidsmænd. Heraf er der 43 helt nye tillidsmænd. Danske Kreds mener, det har stor betydning, at der kommer tillidsmænd på alle poster. ”Det er vigtigt, at man har en tillidsmand på sin arbejdsplads. Der kan opstå problemstillinger på enhver arbejdsplads, som man har brug for at tale med en uvildig om – en, der ikke går ledelsens ærinde. Tillidsmændene er gode til at håndtere mange forskellige problemstillinger og er uddannet i at tage de vanskelige samtaler. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man melder sig som tillidsmand, hvis man arbejder i et område, hvor der endnu ikke er valgt nogen”, siger Sanne Lauridsen, medlem af bestyrelsen i Danske Kreds. Hvis du har spørgsmål til valg af tillidsmand, kan du skrive til Danske Kreds på mail@danskekreds.dk.
18 / dansk e k reds / marts 2012
Dorte Adelfred, it-supporter i Kundesupport Vest, og Maria Khanlo, teamchef i Ballerup Afdeling, vandt i december en rejse til New York. De fik begge deres kollegaer til at melde sig ind i Finansforbundet og deltog derfor i Finansforbundets konkurrence om en studietur til New York. Både Dorte Adelfred og Maria Khanlo er meget glade for at have vundet rejsen. De heldige vindere rejser til New York den 27. marts, hvor de blandt andet skal besøge Manhattans Financial District og Ground Zero, inden turen går tilbage til Danmark tre dage senere. I det næste Danske Kreds-blad, der udkommer i juni, kan du læse om Dorte Adelfreds og Maria Khanlos tur til New York.
Find årsberetningen på hjemmesiden Ligesom det foregående år vil Danske Kreds’ årsberetning ikke blive sendt ud til alle medlemmer. Er du interesseret i at læse om Danske Kreds’ arbejde og succeser gennem 2011, kan du finde beretningen på www.danskekreds.dk. Her vil beretningen være at finde fra den 23. april 2012 under menupunktet Generalforsamling.
Ændringer i efterlønnen Regeringen vedtog i december sidste år en efterlønsreform, der forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år. Efterlønsalderen bliver samtidig gradvist forhøjet fra 60 til 64 år. Den nye efterlønsordning bliver fuldt implementeret i 2023, og på det tidspunkt skal man være 64 år for at gå på efterløn og kan modtage efterløn i tre år. Er du født før 1954, sker der ingen ændringer i din ret til efterløn, men er du født efter 1954, ændrer dine vilkår sig. Du kan læse mere om, hvad efterlønsreformen betyder for dig på www.ftf-a.dk.
indkaldelse til generalforsamling i danske kreds Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling onsdag den 23. maj 2012 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil være kaffe/te fra kl. 08.30. Generalforsamlingen begynder kl. 10.00. Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægternes pkt. 4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Danske Kreds’ vedtægter er områdetillidsmanden ansvarlig for, at der foretages valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2012. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen. Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sig jf. punktet Tilmelding. Arbejdsledige medlemmer I vedtægternes pkt. 4.4 forklares det: ”Af og blandt de tilmeldte og fremmødte arbejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige pr. 1. marts.” Arbejdsledige medlemmer tilmelder sig som alle andre medlemmer jf. punktet Tilmelding. Bekræftelsesbrevet til arbejdsledige medlemmer vil indeholde praktiske oplysninger om valg af delegerede for ledige medlemmer, der foregår ½ time før generalforsamlingens start. Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægternes pkt. 3.2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. Pensionister og efterlønsmodtagere tilmelder sig som alle andre medlemmer jf. punktet Tilmelding Tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra onsdag den 14. marts 2012 på Danske Kreds’ hjemmeside (www.danskekreds. dk/Generalforsamling 2012). Vær opmærksom på, at der skal bruges NemID i forbindelse med tilmeldingen. Tilmelding skal ske senest onsdag den 25. april 2012. Alle, der er tilmeldt
generalforsamlingen, vil i løbet af uge 19 2012 få tilsendt et bekræftelsesbrev. Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes pr. mail til konstitueret formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 4.2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 25. april 2012. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter onsdag den 25. april 2012, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Opstilling af kandidater Opstilling af kandidater til formand, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes indsendes pr. mail til konstitueret formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds, (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 4.13 og skal således være modtaget senest onsdag den 25. april 2012. Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år, og dagsorden - med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag - kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra onsdag den 9. maj 2012. Danske Kreds refunderer transportudgifter. Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, Fredag mellem 8.30 og 15.00. Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds
dansk e k reds / marts 2012 / 19
spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.
Spørgsmål: I sidste uge havde jeg meget travlt og var godt stresset. Der var en kunde, som jeg kom til at ekspedere på en ikke helt hensigtsmæssig måde. Efterfølgende har kunden klaget til min chef, så jeg blev kaldt til møde, hvor min chef forelagde mig klagen. Jeg beklagede selvfølgelig hændelsen, men da det var sket før, gav min chef mig en påtale – efterfølgende fik jeg en mail, hvor han ligesom gentog påtalen – hvad er en påtale? Svar: En påtale er en irettesættelse eller skældud i forbindelse med en uhensigtsmæssig adfærd, fejl i arbejdet, manglende kompetencer eller lignende. Der er ikke nogle regler for, hvordan en påtale skal gives. Den kan være mundtlig, den kan være skriftlig og som i din situation, mundtlig med et referat på en mail. Danske Kreds anbefaler, at der er en form for skriftlighed ved en påtale, så man efterfølgende kan se, hvad der blev påtalt. Du har ret til at have en tillidsmand med til samtalen, men du skal selv bede om det.
20 / dansk e k reds / marts 2012
Danske Kreds anbefaler tillidsmandens deltagelse. En påtale giver ikke anledning til at indlede et afskedigelsesforløb, men det gør en advarsel. En advarsel er et krav fra ledelsen til en medarbejder om at ændre adfærd eller indsats. Advarslen er samtidig en legal ret for ledelsen til at indlede en afskedigelsessag, hvis advarslen ikke efterleves. Når der skal gives en advarsel, skal der altid være en tillidsmand til stede. Det er der regler om i overenskomsten. Advarsler skal altid være skriftlige. Både ved påtaler og advarsler anbefaler Danske Kreds, at der aftales et handlingsforløb med løbende opfølgning, så medarbejderen hele tiden er opdateret på den fremgang, der forhåbentlig sker. Det vil dog ikke være tilfældet i dit eksempel, da det ikke kræver et handlingsforløb. Her vil man ikke måle på en udvikling, da påtalen handler om, at du som medarbejder skal behandle kunderne hensigtsmæssigt, og det kan ikke gradbøjes, som eksempelvis performance kan.
Spørgsmål: Hvad sker der med min timebank, hvis jeg er i en opsagt stilling? Svar: Udgangspunktet for timer i timebanken er, at det er dig, der råder over dine timer. Du kan sætte timerne til udbetaling, hvis du ønsker det eller afvikle timerne ved afspadsering efter aftale med din leder. I øvrigt kan du højst have 300 timer i din timebank. Du kan ikke oparbejde yderligere timer i den sidste måned af din opsigelsesperiode. Jeg kan i store træk se tre scenarier:
Spørgsmål: Jeg har været syg i længere tid og har tidligere været til en samtale med min leder, som han sagde, at han skulle holde med mig. Hvorfor skal kan det? Der er nu gået nogle måneder, og jeg er indkaldt til et møde om nogle uger igen, hvor vi sammen skal udfylde en mulighedserklæring. Jeg ved ikke hvad en mulighedserklæring er. Kan du forklare mig det? Svar: Der er ved ændring af sygedagpengeloven i 2009 indført nogle regler, der skal sikre en styrket beskæftigelsesindsats over for blandt andet sygemeldte – jo før man kommer i arbejde jo bedre. Det er to af disse nye regler, du nu er kommet i berøring med – 4-ugers samtalen og mulighedserklæringen. 4-ugerssamtalen er en samtale, som din leder er forpligtet til at have med dig senest 4 uger efter din første sygedag. Du er forpligtet til at deltage i denne samtale i forhold til loven og ikke mindst i forhold til koncernens forretningsgang. Hensigten med samtalen er at drøfte, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Er du for syg til at møde op, kan samtalen tages via telefonen. Danske Kreds har en aftale med koncernen om, at du har ret til at have din tillidsmand med til denne samtale, hvis du ønsker det. Hensigten med mulighedserklæringen er at beskrive, hvordan du hurtigst muligt kommer i gang med at arbejde igen, så du kan
Hvis du selv opsiger din stilling, skal dine timer så vidt muligt afvikles. Kan du ikke nå at afvikle timerne, kan du sætte dem til udbetaling. Hvis du er blevet opsagt af koncernen og arbejder i din opsigelsesperiode, skal dine timer så vidt muligt afvikles. Kan du ikke nå at afvikle timerne, kan du sætte dem til udbetaling. Hvis du bliver opsagt af koncernen og ikke arbejder i din opsigelsesperiode – det vil sige bliver fritstillet, vil dine timer i timebanken blive anset som afholdt i din fristillingsperiode. Med mindre andet er aftalt.
bevare din tilknytning til arbejdspladsen. Ønsker koncernen en mulighedserklæring er du forpligtet til at deltage i samtalen og udfyldning af mulighedserklæringen. Mulighedserklæringen består af to dele. Første del skal du og din leder udfylde. Dine funktionsnedsættelser og deres påvirkning på din jobfunktion skal beskrives. Endeligt skal du og din leder skrive forslag til ændringer i din arbejdsfunktion, som kan dig få tilbage på arbejde. Forslag til ændringer kan for eksempel være: Starte på deltid og gradvis trappe op i tid? Møde- og gå tidspunkt? Arbejdsopgaver – nogle skæres fra / ændres i en periode? Særlige forhold til lyd, lys, bord, stol eller lign? Danske Kreds har også her aftalt med koncernen, at du har ret til at have din tillidsmand med til denne samtale. Anden del skal din læge udfylde. Din læge skal sammen med dig gennemgå de forslag, som du og din leder er kommet med, i forhold til din helbredssituation. Lægen kan komme med kommentarer og forslag til ændringer, og lægen skal komme med et forslag til, hvor længe de ændrede arbejdsforhold skal gælde. Lægen underskriver mulighedserklæringen, og du tager den med retur til din leder. Det er koncernen, der skal betale udgifterne til mulighedserklæringen.
dansk e k reds / marts 2012 / 21
krydsord og sudoku
Løsning pü krydsord Navn: Afd. Reg. nr.: CPR-nr.: Postadresse:
22 / dansk e k reds / marts 2012
Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.
3-stjernet
5
3
4
9
1
6
5
8 3
1 1 9
1
4 5
6
3 8
2
Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.
1 2
5
Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”. Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest mandag den 16.04.2012.
4
9
Vind biografbilletter og popcorn!
8
6
7
4-stjernet
2 4 9
4
2
2
6
8
6
Sudokuvindere: Max Ravn, 5750 Ringe Hanne Storm, 2820 Gentofte
7
5
2
4
7
1
Krydsordsvindere: (kodeordet var "grankogle") Tina E. Sørensen, 2650 Hvidovre Jane Højer, 2770 Kastrup
6 1 7
7
Sidste frist for indlevering af løsninger er 16. 04 2012 Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.
5
3
8
Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk
Vinderne fra kredsbladet december 2011:
Dette blad er det sidste, der indeholder krydsord og sudoku. Fremover vil der være et andet element i stedet.
1
6
5
Redaktion: Steen Lund Olsen (ansv.) Thilde Lejre Tina Birch Carsten Rasmussen Redaktionen afsluttet: 20.02.2012. Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation
Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S
Forsidefoto: Jakob Mark Oplag: 11.100 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen
dansk e k reds / marts 2012 / 23
leder
Gå en mil i medarbejdernes sko Jeg har med stor interesse fulgt med i det tv-program, der hedder Undercover chef. Her trækker nogle topchefer i arbejdstøjet og går på gulvet i deres egen virksomhed. De møder deres egne medarbejdere og går i lære i deres job, men uden at nogen ved, at de er chefen. Det afføder hver gang den samme meget væsentlige pointe; uden medarbejderne på gulvet er der ikke nogen virksomhed. Konklusionen på programmet er, at det er essentielt, at chefen lytter til medarbejderne og tager dem alvorligt. Det samme gør sig gældende i Danske Bank-koncernen – den kan ikke drives uden engagerede medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de, der Steen Lund Olsen sidder oppe i toppen, ved, hvad der foregår længere nede i butikken og vice formand versa. I toppen bliver der talt om besparelser og reduktion af stillinger, men mange steder løber folk allerede rigtigt stærkt. Hvis toppen virkelig vil spare, bør den tage et grundigt kig på, hvad der gør sig gældende nede på gulvet. For der er også besparelser at hente ved at rette op på de områder, som er daglige irritationsmomenter for medarbejderne. Det giver frustrationer, når arbejdsredskaber, der skulle være værktøjer til at hjælpe medarbejderne, gør det modsatte. Og det er ikke altid nemt at få ledelsen til at forstå, før de har gået en mil i medarbejdernes sko. Der er utroligt langt fra en filial i Vestjylland til Eivind Kolding, og derfor kan det, der for ledelsen ligner en Ferrari, i medarbejdernes øjne være en sæbekassebil uden hjul. Det giver også anledning til uro og frustration hos medarbejderne, når de ved, at der skal reduceres i bankens omkost”Det er vigtigt, at manden ninger i løbet af de kommende år, men ikke ved hvordan eller hvornår. på broen har styr på komJeg vil derfor opfordre den nye mand passet, tager ansvaret og på toppen, Eivind Kolding, til at være åben fortæller, hvilken kurs omkring, hvilken kurs han udstikker for vi begiver os ud af.” banken. Det er vigtigt, at manden på broen har styr på kompasset, tager ansvaret og fortæller, hvilken kurs vi begiver os ud af. For dem i maskinrummet kan ikke få øje på kursen, men de kommer i høj grad til at kunne mærke bumpet, hvis skibet støder på et isbjerg. Hvis man som leder kan lære noget af tv-programmer som Undercover chef, må det derfor være at lytte til medarbejdernes frustrationer. For mange gange er det ledelsens forståelse og lydhørhed, der gør hele forskellen.