CITAT_23

Redaktion

Elisabeth Lønkjær Eskildsen (ansv.)

Janus Engel Rasmussen (foto)

Jakob Frausig Simonsen

Pernille Legaard Dreyer FOTOGRAFER Janus Engel Rasmussen Anders Rye Skjoldjensen Sophia Juliane Lydolph Mathias Bojesen Sara Gangsted Katrine Marie Kragh Arko Datto OMSLAG Paw Gissel TRYK Clemenstrykkeriet A/S

02

KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk

Peter Lilja

Emma Ellegaard

Tróndur Dalsgarð (foto)

Kasper Ray Eriksen (foto)

SKRIBENTER Pernille Legaard Dreyer Jakob Frausig Simonsen Lars Dalsgaard Andreas Lønstrup Morten Reimar Signe Mereta Lauesen FINANSIERING CITAT er finansieret af annoncer OPLAG 3.000 WEB www.magasinetcitat.dk

Distribution

03

5 Det usynlige net

12 Mågejægeren

17 Cybersex

04

Der er så meget, du ikke ved. Det internet, du kender, afslører kun en brøk­del af, hvad det rummer. Under overfladen kan ellers tavse stemmer planlægge deres oprør. Sender du et vellignende billede af dig selv, kan du få en ny nationalitet efter eget valg. Lejemord fås på bestil­­ling, og mennesker er en dagligvare.

Du bladrer dig gennem kødkataloget og vinduesshopper ­ gennem ­kig­hullet til de fremmede mennesker, der har taget plads foran webcam’et. Hjemme i stuerne afventer de din bestilling. De venter på, at du betaler. Det er ekstremernes legeplads.

Ligesom i en helt anden stue, der er godt tilrøget efter ti timers rus. Hvis du skal forstå dens verden, er du nødt til at lege med, og lige børn leger bedst efter et par baner ritalin. På jagt efter grænser, der ligger uden for hverdagens sanseregister.

Pigernes boytoy finder tit nye legekammerater, og grænsen er ikke nået efter de første 150. Trekanter, anal- og jomfrusex. Det handler om at vælge den bane, der giver frihed.

Først der føler man sig grænseløs.

Redaktionen Efterår 2013

35 Forladt rum

Et syret 36 inter view

44 Boytoy

CITAT er produceret af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

50 Brevet

Det usynlige net 05

Internettet er ligesom havet. Selv om det dækker størstedelen af jordens overflade, skal dets virkelige størrelse udforskes i dybet. Jo længere vi dykker ned, des mere fremmed forekommer landskabet os. 99,9 procent af World Wide Web er utilgængeligt via Google.

Af Lars Dalsgaard (tekst) og Sophia Juliane Lydolph (foto)

06

DET ER SEN AFTEN, og skydækket hænger som en grå dyne over den lille by, hvor alle kender alle. Undertiden passerer en ensom bil, men ellers er der ikke en sjæl at se. Kun lyden af regn, der falder let. På et mørklagt værelse sidder en dreng og stirrer intenst på sin computerskærm, mens han behændigt manøvrerer mus og tastatur.

Han skimter en liste over hjemmesider på The Hidden Wiki og åbner nøje dem, som han finder ­interessante. Pludselig sidder han med et ­katalog af ­ulovlige våben foran sig. ­Håndpistoler, shotguns og snigskytterifler.

Et andet sted i huset lister en sort kat rundt og miaver. Drengen rejser sig fra sin plads ved computeren og går ud i køkkenet for at fodre den. På væggene hænger familiefotos af smilende børn og mor og far, da de blev gift i kirken. De ved ikke, at deres 18-årige søn udfører hemmelige operationer for hackergruppen Anonymous, når natten har ­ lagt alle andre i seng. Det er der ingen, der ved.

rundt på »det dybe net«. Det er en ­betegnelse for den del af internettet, som man ikke kan ­komme ind på via søgemaskiner som Google og browsere som Firefox og Chrome.

Her hersker anarkisme i en anonymiseret verden af kaos. Ifølge undersøgelser er det dybe net mange hundrede gange større end ­overflade-nettet.

Plan B finder en ny hjemmeside frem.

“Det her er ganske normalt,” siger han og kigger op på fjernsynet, der fungerer som en ekstra skærm for computeren. Frem dukker en liste med falske pas og kørekort. “Buy now” står der ud for hver enkel nationalitet.

Et dansk pas kan købes for 3.150 euro. Det eneste, man skal gøre, er at indsende et vellignende foto af sig selv, navn, alder, køn og højde.

På en anden hjemmeside kan man købe falske euro-sedler fabrikeret i Tyskland.

Vandmærket og trykt i ultraviolet, vejet og ­ målt. 50 falske for 20 ægte. Kun få klik væk, hvis man som Plan B ved, hvor man skal lede.

rute, der i flere tusinde år leverede kinesiske luksusvarer til Europa. Hjemmesiden kan nok bedst betegnes som et eBay for narkotika. Ud for kategorien »drugs« står tallet 6.449. Det er antallet af unikke stoffer, der er til salg på siden. Heroin, meskalin og LSD kan findes i alle afarter, men der er også mange af de såkaldte »legal highs« - syntetiske stoffer, der er lovlige, fordi de endnu ikke er i lovgivernes søgelys.

Silk Road er en af de mest populære hjemmesider på det dybe net. Den dig­ itale sortbørshandel tager 10 procent i ­ kommission på salg af varer, hvilket ­indbringer ­bagmændene millioner. En af de væsentligste årsager til sidens popularitet skal findes i ­varernes høje kvalitet og fordelagtige priser. Et gram ultra-ren kokain kan købes for lige knap 1.000 kroner.

“Der er mange pushere, der handler herinde, fordi stofferne ikke bliver blandet op med alt muligt. Kvaliteten er meget bedre end på gaden,” siger Plan B, der aldrig selv har eksperimenteret med den slags.

UORDEN UNDER OVERFLADEN I dag er drengen, der kalder sig selv Plan B, alene hjemme. Han har lovet at vise os

EUFORISENDE HANDELSRUTE Næste stop er den virtuelle markedsplads Silk Road, der har taget navn efter den handels­

Udenfor de nedrullede persienner på værelset er han en helt almindelig fyr, der har kærester og går i gymnasiet. Pæn og

07

08

09

v­ elsoigneret. Det var ønsket om > ikke-voldelig hævn på en bekendt, som havde forurettet ham, der førte Plan B ind i den kriminelle u ­ nderverden. At lægge en andens computer ned sender et stærkt signal.

Transaktioner på Silk Road foregår som på enhver anden hjemmeside. Du fylder din indkøbskurv op med varer, trykker bestil og fire-fem dage senere skulle det hele gerne ligge i din postkasse. Skjult i en konvolut eller omhyggeligt anbragt i bunden af en plade chokolade.

For at få adgang til Silk Road – og det dybe net i det hele taget – skal man blot downloade den frit tilgængelige tor-browser, der maskerer ens identitet og krypterer al datatrafik. Som om det ikke var nok, foregår al betaling med valutaenheden Bitcoins, der stort set er umulig at spore.

10

LYS I MØRKET Udenfor falder mørket på. Det er nu, mens byen sover, at Plan B plejer at mødes med ­ ansigtsløse hackere for at infiltrere cyberspace. Natten skærper sanserne, der ­ først nu opfatter computerens højlydte summen og lyset fra det illuminerede keyboard, der kaster mørkeblå skygger i værelset.

Vi bevæger os længere ned i ­internettets dyb.

Plan B fortæller om hemmelige ­pædofilfora og om dengang, han stødte på et website, hvor man kunne købe børn. På en hjemmeside tilbyder professionelle ­ ­ lejemordere at likvidere mål i USA og Canada for 10.000 dollar per hoved. »Only rules: No children under 16 and no top 10 politicians.« I et andet mørkt hjørne tilbyder en mand uden navn hjælp med terrorisme, men siden lukker hurtigt ned.

“Terroristsiderne er utrolig svære at komme ind på, fordi de som regel kun er åbne på aftalte tidspunkter,” forklarer Plan B. Men v­ ejen til massemord og hellig krig behøver ikke gå gennem et terrornetværk. »How to make a bomb for less than a 100 dollars« lyder titlen på en af de mange gør-det-selv-guides.

Selv om det dybe net kan virke som et kæmpemæssigt sort hul, har det også sine lyspunkter. I lande som Kina og Iran er det et fristed for aktivister og demonstranter, der normalt ­lever under statens overvågning. Og under det arabiske forår har det anonyme tor-netværk spillet en afgørende rolle som mødested for dissidenter, der ønsker at indføre demokrati.

Det foregår alt sammen langt væk fra den lille by, hvor alle kender alle. Her sover folk trygt, mens naboens søn inficerer cyberspace med vira og udfører hemmelige missioner for internetpirater. Den sorte kat kravler op til Plan B, kniber øjnene sammen og kigger uimponeret på det skarpe lys fra computerskærmen.

Jacob, journalist

Susanne, journalist

Claes, journalist

Lotte, journalist

Vi er vores medarbejdere Vil du være en af dem?

Gå ind på www.jv.dk/praktik og læs mere.

Syddanske Medier er et lokalt forankret mediehus, der engagerer sig i Syddanmark. Hver dag når vi ud til cirka 500.000 syddanskere med nyheder, informationer, viden, oplevelser og debat. Mediehuset har over 400 medarbejdere, der arbejder og lever i Syddanmark og deler fællesskab med alle de mennesker, der læser vores aviser, lytter til vores radio og besøger vores forskellige sites på nettet. Syddanske Medier består af Danmarks største regionale dagblad JydskeVestkysten, nyhedssitet jv.dk, Danmarks største kommercielle regionale radiostation skala.fm. 19 ugeaviser og en række websites.

Vi er dér, hvor livet leves, og tingene sker – med udgangspunkt i det lokale og frit udsyn til resten af verden.

11

12

Af Andreas Lønstrup (tekst) og Mathias Bojesen (foto)

Mågejægeren EN FORÅRSMORGEN BLIVER en ind­sats­­­­­­­­­­bil og syv patruljebiler kaldt til Magister­­­parken i Aalborg. En mand skyder løs med en 22-kaliber riffel, og midt under den ver­ ­­ serende rockerkonflikt er det halve af Aalborgs politistyrke straks rykket ud.

Efter et par præciseringer kunne man over Aalborgs politiradio høre en betjent sige, ”det er sgu da bare ham, der skyder måger” – og det var så sandt, som det var sagt.­Man­ d­en med riflen var Teddy Kristensen. ”Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der var al den ballade derude.” Teddy havde glemt at ringe til politigården, og viceværten havde ikke informeret beboerne.

Teddy Kristensen og hans kollega tilhører en lille kreds af professionelle mågeskytter i Danmark. I løbet af de sidste 4-5 år er kampen mod måger blevet oprustet massivt i takt med byboernes stigende utilfredshed med rod og larm fra mågerne i de større havnebyer. Alene i Aarhus har Facebook-gruppen ”Mågerne ud af Aarhus” mere end 2500 likes.

En arbejdsdag begynder for Teddys ved­­­ kommende klokken fem om morgenen. Efter at have informeret politiet skyder han måger i tre timer, indtil byens beboere står op. Derefter kører han ud i periferien af byen og fortsætter. På en god forårsdag kan Teddy skyde over 150 måger, der alle skal samles op, efter de er skudt.

Teddy møder ingen sure miner fra folk, når han skyder, men flere gange har han set ældre damer med en pose brød, der står og fodrer måger. Så plejer han at fortælle dem, at mågerne jo er nemmere at skyde, når de bliver fodret.

HOLD HOVEDET NEDE Som mågejæger er man ude for lidt af hvert.

Efter at have ryddet et tag for reder og æg fik Teddy mågernes vrede at føle på egen krop.

“De slæber lige kløerne igennem håret på én, når de flyver ned, og tager så buen op igen. Det bliver de ved med, så længe jeg går deroppe. Man skal bare lade hver med at kigge opad, så kan jeg godt >

13

leve med, at de laver numre.”

Teddy når ofte kun at skyde et par måger, før res­t­en flyver, og så kan han lige så godt køre videre, siger han. Ofte er han ude for, at mågerne helt forlader et sted, hvis han har jagtet dem i to uger. Men bliver han væk i nogle dage, kommer mågerne igen.

MÅGERNE ER KOMMET FOR AT BLIVE Alligevel mener Teddy ikke, at kampen mod måger er forgæves. Han hører fra beboerne,

at indsatsen hjælper. Når mågerne ikke får ro til at yngle, så flytter de. Han kan se, at de steder, hvor han har fjernet reder igennem flere år, er blevet tålelige at være i igen.

Med måger er det efter Teddys mening lidt ligesom med rotter. Måske kunne man med fæl­­ les hjælp lægge en dæmper på problemet, men da hverken måger eller rotter har nogle naturlige fjender, og det er så nemt for dem at skaffe føde, er de højst sandsynligt kommet for at blive. •

14

Portraetter_0

Portraetter_06.indd 2

PORTRÆT TER DURITA DAHL ANDREASSEN | JOSEPHINE PARK | NANNA CECILIE BANG | ENA SPOTTAG FOG

RAUNDAHL J E P P E S E N

RAUNDAHL J E P P E S E N MATIAS HEDEGÅRD ANDERSEN | ZAKI NOBEL MEHABIL | MAX LAURSEN | M I C H A E L L U N D B Y E S L E B S A G E R | U L R I K N Y K J Æ R

RAUNDAHL J E P P E S E N

RAUNDAHL J E P P E S E N

MATIAS HEDEGÅRD ANDERSEN | ZAKI NOBEL MEHABIL | MAX LAURSEN | M I C H A E L L U N D B Y E S L E B S A G E R | U L R I K N Y K J Æ R

Aarhus Teater

DURITA DAHL ANDREASSEN | JOSEPHINE PARK | NANNA CECILIE BANG | ENA SPOTTAG FOG

MATIAS HEDEGÅRD ANDERSEN | ZAKI NOBEL MEHABIL | MAX LAURSEN | M I C H A E L L U N D B Y E S L E B S A G E R | U L R I K N Y K J Æ R

MATIAS HEDEGÅRD ANDERSEN | ZAKI NOBEL MEHABIL | MAX LAURSEN | M I C H A E L L U N D B Y E S L E B S A G E R | U L R I K N Y K J Æ R

PORTRÆT TER

P R Æ S E N TAT I O N S F O R E S T I L L I N G

S K U E S P I L L E R U D D A N N E L S E N S

15 S KDet U erE altid S Pforbundet I L L med E R enUhelt D særlig D A følelse N N atE opleve L S EetNnyt S hold unge skuespillere, når de skal præsenteres for

06.indd 2

offentligheden første gang. Det er sårbart, vildt, uvirkeligt og eventyrligt og ikke mindst er forventningerne høje, så glæd jer!

Portraetter_06.indd 3

4/25/13 11:25 AM

Studiepris 90 kr. | Premiere 29. novEMBEr | Se mere på AArHUSTEATEr.Dk 4/25/13 11:25 AM

Af holdet bag hvid Magi ”Kim Larsens sange minder mig om alt det bedste ved at være menneske: Følelsen af rummelighed, fællesskab, frisind, mod til sårbarhed, nærvær, kærlighed og at vi skal huske, at bruge de sanseløse sekunder, imens vi er her” Instruktør Elisa kragerup

dAgen FØr kiM lArsen En teAterkonCert MED TEkST oG MUSIk AF

Se mere AArhusteAter.dk Studiepris 128 kr Spilleperiode 13. deC-25. jAn Forestillingen er produceret i et unikt samarbejde mellem Aarhus Teater, Aveny-T og Det kongelige Teater

4/2

16

CYBERSEX af Arko Datto

17

Den globale sexindustri er blevet virtuel. Verdens ældste erhverv udøves ikke længere kun på bordeller. I Cybersex dokumenterer Arko Datto mænd og kvinder, der sælger sig selv foran kameraet.

Han fotograferer ikke selve akten, men deres søgen efter kunder.

At finde kunder kan være en tidskrævende affære. Mens de virtuelt prostituerede venter, sker det, at de træder ud af deres professionelle rolle og lukker os ind i deres privatsfære. Her er der kedsomhed, rastløshed og kærlighed. Øjebliksbilleder fra hele verden og et vindue til en hverdag, der forekommer de fleste fjern. Cybersex er Red Light District i dit soveværelse, trivialitet, legesyge par og et voyeuristisk billede på en verden, de færreste ser, men som hele tiden er tilgængelig og nærværende. Alt sammen indenfor rækkevidde; ikke mere end et klik væk. •

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

VENTEVÆRELSET ER IKKE STORT. Der er ingen blade, til gengæld er der et pinligt rent glasaskebæger. På døren står der optaget. Det kan tage op til en halv time, nogle gange mere, men det kommer an på, hvad de laver derinde.

Nogle skal næsten bare ind, før de er færdige.

Der er persienner for. Det kan være akavet at sidde der i lænestolen og vente på ens tur uden at lave andet end at ryge, kigge og lytte.

Det ligger i kælderen i et femetagers hus ude ved Ringgaden. Der er ikke noget skilt eller nogen reklame udenfor, men det er ikke en hemmelighed, at det ligger der. Der er rigeligt med klienter. På nettet har stedet fået rigtigt

gode anmeldelser, og deres hjemmeside siger, at alle er velkomne. Hvis der er optaget, kan man sætte sig i venteværelset. På et tidspunkt kommer damen ud og siger, at det er ens tur.

Inde bag døren er der hyggeligt. Hende, der har stedet, har valgt, hvordan der ser ud. Nogle af gæsterne har det jo svært med det, mens andre kommer der jævnligt og nærmest føler sig hjemme i den røde velour.

Venteværelset er ikke stort.

Der er ingen blade, til gengæld er der et pinligt rent glasaskebæger. På døren står der optaget. Det kan tage op til en halv time, nogle gange mere, men det kommer an på, hvad de laver derinde. Nogle skal næsten bare ind, før de er færdige.

Der er persienner for. Det kan være akavet at sidde der i lænestolen og vente på ens tur uden at lave andet end at ryge, kigge og lytte.

Det ligger i kælderen i et femetagers hus ude ved Ringgaden. Der er ikke noget skilt eller nogen reklame udenfor, men det er ikke en

VENTEVÆRELSET ER IKKE STORT. Der er ingen blade, til gengæld er der et p ­ inligt rent glasaskebæger. På døren står der “optaget”. Det kan tage op til en halv time, ­nogle gange mere, men det ­kommer an på, hvad de laver derinde. Nogle skal næsten bare ind, før de er færdige. Der er persienner for. Det kan være akavet at sidde der i lænestolen og vente på ens tur uden at lave andet end at ryge, kigge og lytte. Det ligger i kælderen i et femetagers hus ude ved Ringgaden. Der er ikke noget skilt eller ­nogen rek­­lame udenfor, men det er ikke en hemmelighed, at det ligger der. Der er rigeligt med ­klienter. På nettet har stedet fået rigtig gode anmeldelser, og ­ ­ deres hjemmeside siger, at alle er velkomne. Hvis der er optaget, kan man sætte sig i venteværelset. På et ­tidspunkt kommer damen ud og siger, at det er ens tur. Inde bag døren er der hyggeligt. Hende, som har stedet, har valgt, hvordan der ser ud. Nogle af gæsterne har det jo svært med det, mens a ­ ndre kommer der jævnligt og nærmest føler sig hjemme i den røde velour. •

hemmelighed, at det ligger der. Der er rigeligt med klienter. På nettet har stedet fået rigtigt gode anmeldelser, og deres hjemmeside siger, at alle er velkomne. Hvis der er optaget, kan man sætte sig i venteværelset. På et tidspunkt kommer damen ud og siger, at det er ens tur.

35

Inde bag døren er der hyggeligt. Hende, der har stedet, har valgt, hvordan der ser ud. Nogle af gæsterne har det jo svært med det, mens andre kommer der jævnligt og nærmest føler sig hjemme i den røde velour.

Af Morten Reimar (tekst) og Katrine Marie Kragh (foto)

Et syret inter view Af Jakob Frausig Simonsen (tekst) og Janus Engel Rasmussen (foto)

36

”HVORDAN DET FØLES AT TAGE LSD? Der er nok ligeså mange svar på det spørgsmål, som der er mennesker, der har prøvet det,” fortæller Nis, mens han sidder tilbagelænet i min sofa og drikker en dåseøl.

Nis er kommet for at fortælle om sine oplevelser og holdninger til stoffet. Han har en bachelor i elektronisk komposition fra DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) på Det Jyske Musikkonservatorium. Han har også næsten færdiggjort sin kandidat, men mangler at aflevere sit afslutningsprojekt. Og så kan han godt lide at tage LSD. VI TAGER RITALIN OG SNAKKER OM SYRE Mens vi sidder i sofaen, tager Nis en lille sort træbeholder frem fra sin bukselomme. ”Jeg tager lige lidt af det her. Har du lyst til at prøve, så forstår du måske bedre?” spørger han smilende og åbner den. Der ligger to kapsler fyldt med pulver i beholderen. Han tager den ene og begynder at åbne den. ”Det er egentlig meningen, at man skal spise dem, men det virker bedre, hvis man insufflerer pulveret, altså tager det gennem næsen,” siger han, og beder mig om at finde noget, vi kan lægge det ud på. Jeg griber en bog, der er indenfor rækkevidde og rækker ham den.

Han åbner den hvide og orange kapsel med fingrene. Lidt af det hvide pulver ryger på gulvet, resten af indholdet bliver lagt ud på bogen, der med sin glatte overflade gør det let at forme den hvide bunke til to lige store baner.

Nis ruller en afreven papirlap sammen til det rør, der om lidt skal styre pulveret fra bagsiden af bogen og op i næsen. Han tager selv den første bane og rækker mig røret.

Der er mere pulver, end jeg kan sniffe på en gang, og da jeg ånder ud for at kunne

suge en gang mere, kommer jeg næsten til at blæse resten af pulveret på gulvet. Det brænder i næsen, men ubehaget er hurtigt overstået.

Efter et kort stykke tid begynder hver ­ neste synkebevægelse at smage kemisk. Det e ­begynder at snurre i maven, og jeg føler mig spændt på virkningen.

Stoffet i kapslerne hedder Ritalin og bruges blandt andet til behandling af ADHD. Den ­diagnose har Nis, og derfor tager han det hver dag. Han forklarer mig, at det hjælper ham med at kunne koncentrere sig, men at han også kan opnå en form for rus, hvis han tager nok. På mennesker der ikke lider af sygdommen, skulle det have en virkning, som minder om amfetamin. Opløftende. ”Nu tror jeg, at vi er på bølgelængde,” joker han og læner sig igen tilbage. ”Skulle vi snakke om LSD?” EKSTREMERNES LEGEPLADS LSD blev opfundet af den schweiziske kemiker Albert Hofmann i 1938. Han arbejdede på at hive forskellige stoffer ud af svampe til medicinsk brug og fik i den forbindelse skabt LSD-25. Det var dog først fem år senere, at han ved et tilfælde opdagede stoffets hallucinerende virkning. LSD er så koncentreret, at en enkelt dråbe er nok til at påvirke et voksent menneske i flere timer. Det kan indtages både gennem munden eller ved blot at komme i kontakt med huden. Sidstnævnte var det, der skete for Albert Hofmann. Han spildte, hvad man i dag ville kalde en stor dosis på sin hånd, og da han efterfølgende cyklede hjem, oplevede han verdens første LSD-trip. Det er i dag, blandt entusiaster, kendt som Bicycle Day. Men hvordan føles det at trippe på LSD? Og kan man overhovedet sætte ord på >

37

38

39

40

oplevelsen? Ifølge Nis kan man sagtens for­ søge at beskrive, hvordan det føles, men det bliver sjældent opfattet rigtigt. ”Folk, der har prøvet det, kan sagtens snakke sammen om deres oplevelser. De er på bølgelængde,” siger han. Men når man skal forklare det til folk, der aldrig har prøvet det, opstår der ofte misforståelser, og negative klichèer bliver født. ”Når man hører LSD-historier om lyserøde elefanter og syngende nisser, så ved en b ­ ruger med det samme, at det kommer fra folk, som aldrig selv har prøvet det.”

Albert Hofmann beskrev sin første ople­ velse med LSD som ekstrem. Han var uforberedt på effekten, og derfor var hans første reaktion, at han troede, han skulle dø. Han tilkaldte en læge, der undersøgte ham og fastslog, at han intet fejlede rent fysisk. Da han var overbevist om, at han ikke var i livsfare, skiftede trippet fra dødsangst til en nærmest guddommelig lykke og forståelse for verden og livet. Hofmann konkluderede derfor, at LSD grundlæggende forstærker og udvider alle følelser og sanser. Både negative og positive.

Min stue er blevet tilrøget på trods af det åbne vindue. Men det generer ikke. Tværtimod har jeg kæderøget, siden virkningen af Ritalinen blev tydelig. Jeg har det helt vildt godt. Både fysisk og psykisk; jeg føler mig ovenpå. Nis tager den sidste kapsel og gør klar til to baner mere. Vi tager en hver, og denne gang får jeg uden problemer indtaget det hele. Øvelse gør mester.

KLICHEERNE Den amerikanske komiker Bill Hicks havde en klar holdning til negative klicheer om LSD. ”It’s always that same LSD story on the news, you’ve all seen it, »Young man on acid thought he could fly, jumped out of a building. What a tragedy.« What a dick! Fuck him, he’s an idiot. If he thought he could fly, why didn’t he take off on the ground first? Check it out. You don’t see ducks lined up to catch elevators to fly south – they fly from the ground, ya moron, quit ruining it for everybody.”

Nis hader også klicheerne. Om de er sande eller ej, så mener han, at de er med til at enspore den gængse opfattelse af et stof, som mange voksne mennesker vælger >

41

42

at berige deres liv med. ”Jeg synes, det er åndssvagt, at det er den del af det, der så tit bliver fokuseret på.

Selvfølgelig er der en risiko forbundet med at tage LSD, og den skal man da tage stilling til, men det ændrer ikke på, at rigtig mange mennesker har fantastiske oplevelser med det,” siger han. ”Jeg har aldrig nogensinde været så påvirket, at jeg ikke kunne tænke logisk. Man bliver jo ikke idiot. Og det er det, der er så ­fucking smukt ved det. Man er til stede i sit eget hoved, mens man tripper. Man er helt bevidst om, hvad der foregår. Man oplever bare sine omgivelser og tanker anderledes og stærkere. Og man kan huske det hele bagefter.”

ER DET ÆGTE? ”Det er nok et af de vigtigste punkter i hele den her snak,” udbryder Nis med det samme, da jeg stiller spørgsmålet. Han er tændt nu. ”Den mest frustrerende følelse i verden er, når du lige har haft dit livs oplevelse, og en eller anden idiot så kigger på dig og siger, at det, du har oplevet, ikke var virkeligt. At man har snydt sig til det,” siger han. ”Alt hvad der foregår i dit hoved er i bund

43

og grund kemi. Signaler og strøm. Når du tager syre, eller andre stoffer, påvirker du selvfølgelig den kemi - det er klart - men det gør på ingen måde oplevelsen uvirkelig.”

For at uddybe sin pointe, bruger Nis et ­eksempel, fra sin egen verden som musiker. ”Du kan sammenligne det med en auditiv ­illusion. Altså en sammensætning af lyde, der narrer din hjerne til at tro, at den hører noget andet, end den egentlig gør. The Shepard Tone er en auditiv illusion, der består af et sæt toner, der lyder som en evigt stigende eller faldende lyd, alt efter om du afspiller den forlæns eller baglæns. I virkeligheden er det ikke tilfældet. Og der findes masser af den slags eksempler, der kan snyde dine sanser,” forklarer han.

Jeg tror, jeg forstår, hvad han mener. Hvis nogen vil påstå, at jeg i virkeligheden ikke har det godt lige nu, ville jeg også kalde dem ­idioter. Det kan godt være, at det er Ritalinen, der tænder det, men jeg føler det.

LYST TIL MERE Pludselig går det op for mig, at klokken er blevet fem om morgenen. Vi har siddet og snakket i snart ti timer. Jeg gør Nis opmærk-

som på min opdagelse, og vi bliver enige om at gå hver til sit. Men før han går, insisterer han på at forklare forskellen på psykedeliske og opkvikkende stoffer. Og han bruger mig som eksempel. ”Ritalin, og stoffer der minder om det, stopper man ikke med at tage, før der ikke er mere.

Man har hele tiden lyst til mere. Der er ingen afrunding. Med LSD kommer man først op at flyve, og så lander man igen bagefter. Man har fået sin oplevelse. Man føler sig mæt,” siger han og kigger smilende på mig. ”Du havde helt sikker også taget mere, hvis vi havde haft det.”

Han har ret. Jeg har lyst til mere. Lysten er tændt af rusen, og det er også derfor, Nis kun har to kapsler liggende i sin beholder. Et benspænd for lysten til mere. •

44

45

Boytoy Thomas har vĂŚret i seng med mere end 150 piger. Som selvudrĂĽbt kvindekender, deler han ud af egne erfaringer online.

Af Pernille Legaard Dreyer (tekst) og Anders Rye Skjoldjensen (foto)

”

Within one minute I had carried her to my bed, dry humped and undressed her. I fingered her for a minute, while she wanked me and sucked my dick. Then I grabbed one of the two condoms. Put it on, and fucked her hard for a few minutes until I came all over her body. Fucking hot.

46

OVENSTÅENDE ER ET UDSNIT fra 20-årige Thomas’ dagbog på websitet boytoystory. com. Her deler han stort og småt med alle, der måtte have lyst til at læse med. ’Get girls’, ’Get muscles’, ’Grow your dick’, ’Get a life’ lover hjemmesidens røde topbar. Sitet er rettet mod mænd, der vil være mere succesfulde med alt, de foretager sig i livet. Gennem en dagbog, videoer, artikler og billeder forsøger Thomas at vise sine læsere, hvordan tingene kan gribes an. Hjemmesiden har mere end 1.000 unikke besøgende hver dag, og flere efterlader kommentarer eller sender en mail i Thomas’ retning, hvor de takker ham for alt det, hans hjemmeside har hjulpet dem med.

DU SKAL BARE SNAKKE Thomas har ikke altid haft styr på sit “game”, når det kommer til det modsatte køn og livet i al almindelighed. Som 16-årig var han ked af sin situation og slugte selvhjælpsbog efter selvhjælpsbog i forsøget på at blive en social succes med gode venner, lækre damer og et attraktivt udseende. Selv var han jomfru, uden venner, kikset i tøjet og med egne ord lidt af et skvat. Bøgerne, han dengang troede skulle give ham adgang til det gode liv, giver han ikke meget for i dag.

”Pickup-litteraturen gør det til raketvidenskab at snakke med en pige. Det bliver for robotagtigt, at du skal sige noget bestemt for at få et levende menneske i tale. For helvede, du skal jo bare snakke,” siger han.

Det var et møde med nogle erfarne fyre, der overbeviste Thomas om, at det ikke behøver at være kompliceret, tidskrævende ­ og dyrt at score damer. Derfor startede han boytoystory, så andre mænd kan undgå alt det arbejde, Thomas selv har været igennem.

Uden om­svøb deler han ud af sin mangeårige erfaring på sitet, velvidende, at det ikke er omkostningsfrit at indvie cyberspace i sit s­ eksualliv. ”For mig som person, har det nogle negative­ konsekvenser at have sådan en side. Jeg har erkendt, at jeg ikke bliver s­ tats­­­­minis­­ter­­­­, men jeg fortsætter, fordi jeg ved, at der ­sidder nogle fyre derude, som har brug for min hjælp til at opnå deres mål.”

PIGER SKAL SCORES OM DAGEN 155. Det er det antal kvinder, Thomas efter eget udsagn har haft sex med, siden han mis­ tede sin mødom i et telt for fire år siden. Langt størstedelen har han kun været sammen med en enkelt gang, for alt nyt er spændende, og Thomas stræber efter at få mest >

47

48

mulig ­ spænding ind i sit liv. Det har indtil videre medført analsex, trekanter, sex med en døv, sex med andre nationaliteter og sex med jomfruer. Mere eller mindre sex i alle former og afskygninger. Han vil helst møde piger om dagen, for der er de nede på ­jorden. ”Jeg er træt af nattelivet. Piger bruger to timer på at gøre sig klar til en bytur, og så bekræfter de hinanden i, at de ser pissegodt ud. Det betyder, at deres ego er vildt boostet, og det giver dem en fjendsk attitude,” siger Thomas og fremhæver i stedet Strøget som et godt sted at score mobilnumre. Hans fremgangsmåde er simpel. Få øjenkontakt, smil, løb efter hende, sig hej, præsenter dig selv, sig hun ser sød ud, spørg om du må få hendes num­mer. Ifølge Thomas vil piger gerne jages for at teste, om de har fået fat i en mand, der tør tage initiativ og kontakt. ”Kvinden er passiv. Hun skal teste mandens gåpåmod. Mit job er at agere den maskuline rolle og sørge for, at tingene udvikler sig til næste niveau,” siger Thomas.

En ting er at være indstillet på at tage tingene et skridt videre, noget andet er at støde på en beretning online, der i detaljeret udpensler ens potentiale i sengen. Det har Thomas måttet erkende. ”Der er nogle piger, jeg har været ­sammen med, der skriver, at jeg er en nar, når de opdager min hjemmeside. Omvendt er der ­

også dem, der siger, at den er nice, og at jeg bare skal sige til, hvis jeg mangler hjælp til en ny video,” siger Thomas og slår en latter op.

BOYTOY I CØLIBAT ”Er det okay, at din pik kommer med på billedet?,” spørger fotografen afventende. ”Ja ja, der er ikke noget her, der ikke findes online,” svarer Thomas og poserer.

Thomas er impulsiv, men ikke forhastet. Det var ikke en selvfølge for ham at del­tage i dette interview. Han ved godt, at hans medvirken kan risikere at få konsekvenser for den del af hans liv, der rækker udover boytoystory. Omvendt ved han også, at det er et spørgsmål om tid, før det alligevel slipper ud til den store offentlighed.

Gymnasiet k­ vittede Thomas i 2.g, og i dag ernærer han sig gennem flere jobs, blandt andet strip og salgsarbejde. Han har det svært med at følge i flertallets fodspor og tage de gængse veje. I stedet vil han være fri til at gøre alt det, han har lyst til. For tiden er han i cølibat. Bare fordi han kan. ”Jeg elsker at eksperimentere. Jeg har ­knald­­­­et løs i fire år, så nu vil jeg udfordre mig selv og prøve noget nyt. Det giver altid et nyt perspek­ tiv på tingene,” siger Thomas, der vil leve i afholdenhed frem til november. Hvad der skal ske efterfølgende, ved han ikke. Måske fortsætter han. Måske ringer han efter en pige. •

49

50

51

52