CITAT_51

C I TAT

NO51

Axel Brown

Frederik Danielsen

Anne-Sofie Breinholt

Hannah Aurora Almstrup FOTO

TEKST

Liv Latricia FOTO

Nanna Jørgensen

Caroline Sofie Gede

TEKST

TEKST

Benjamin Voldum Krog FOTO

Lasse Borch Sandborg

Maria Høy Hansen FOTO

Johanne Lerhard TEKST

FOTO

ANSVARSHAVENDE

Ida-Marie Frank TEKST

TEKST

SKRIBENTER Sigrid Landgaard, Frida Holm Nim FOTOGRAFER Anders Holst Pedersen, Iben Gad, Katrine Noer, Katinka Klinge ILLUSTRATIONER Redaktionen FORSIDE & BAGSIDE Iben Gad OPLAG 1.500 stk.

WEB www.magasinetcitat.dk FINANSIERING Magasinet CITAT er finansieret af annoncer og fonde TRYK Ole Fly ApS v/Lars P. Bai PRODUCERET af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk SKAL DIN ANNONCE I CITAT? Skriv til redaktion@magasinetcitat.dk

C I TAT

NO 51

Kære læser, Her på CITAT holder vi af hverdagen. Hvor kliché det end må lyde, er det den historie, vi i dette magasin vil fortælle.

Det er i hverdagen, vi bliver forelskede. Det er i hverdagen, vi bliver klogere. Det er i hverdagen, vi bliver voksne. Selvom vi fejrer de store begivenheder, sætter kryds i kalenderen til julefrokoster, firmafester og kusinens bryllup, er det hverdagen, der er vigtigst. Det er også den, der er mest af.

Når man tænker på hverdagen, husker man det trivielle.

Man skal gøre rent og købe ind. Der skal ordnes regninger og vaskes tøj. For Mormor går alle dagene med det. Men hun holder ved. For hun er nemlig sej.

Vi bliver voksne i hverdagen. Unge voksne, der skal lære os selv at kende. Vi søger tilbage i gemmerne og åbner op for minder. For at lære lidt om os selv, men også for at glemme. Alligevel er der steder, vi helst ikke vil gå hen.

Tilbage til folkeskolen og håndbold. Tilbage til skældsord og hadbeskeder. Tilbage til mobning. Iben går de steder hen, vi andre undgår. Hun styrer lige tilbage og åbner op i sårbare minder. Hun rækker ud til dem, der gjorde hende ondt. For at forstå og for at blive klogere.

Hverdagen kan også være magisk. Det kan være sommer, og man kan tænke for sig selv, ”her sidder vi jo godt.”

Vi vil gerne tage dig med ud i verden. For at mærke afmagt.

For at blive forelsket. For at være ung. Hverdag er ikke det samme overalt.

I Norge er der bjerge, fjelde og kærlige ord om bryster.

Hverdagen er en anden, en hverdag med kærlighed. I Norge er solnedgangene flotte. I Norge er det forår.

I Tyskland er hverdagen begrænset til meget få personer. Og den slutter klokken ti. Når man skal drikke øl, er det udenfor.

I Tyskland er det forår.

I Beirut er der ingen hverdag. Hvornår er der strøm?

Hvornår er der lys? I Beirut er det ophold i hverdagen, der med hummus og måneskin giver ro, for hver dag er et nyt kapitel i krise. I Beirut er det ved at blive efterår Hverdagen fylder fem syvendedele af vores liv. Vi skal huske, hvad den betyder.

God læsning – også i weekenden, Redaktionen, Efterår 21 Foto: Siri Tvorup Pedersen

DOKUMENTARFOTOGRAFI - KUNSTFOTOGRAFI - 21 UGER - START 10/01/2022 TREKRONERGADE 126F 2500 VALBY +45 3325 0595 INFO@KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK WWW.KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK

Next spring by the river While the neighbouring countries were lifting restrictions in the beginning of spring, Germany was still in lockdown and was going through the third wave of the pandemic until late May 2021. Strict bans on larger gatherings and the nightly curfew prevented the youth from having a spring with parties and dancing through the night. But young people were still meeting up, swimming, and kissing by the river and lakes of Hannover.

Maybe it was difficult to tell that this year was different, simply looking from the outside, but the small groups of people that disappeared at ten o’clock due to the curfew would reveal that this spring was unlike any other.

by Katrine Noer

05 • CITAT N°51

07 • CITAT N°51

08 • CITAT N°51

11 • CITAT N°51

12 • CITAT N°51

13 • CITAT N°51

Solen kaster et net af lys over vandet bølgerne væver sig igennem det et par skyer kridtet op på himlen skats våde hår klæber sig til panden og ligner en stregkode han er et lækkert produkt pakket ind i røde speedos skats røv er så Babybel og jeg kunne spise den til alle måltider Apollos smilehuller, hvor lænden bliver til bagdelen som om han er skruet sammen der Han tørrer sine lår med håndklædet og skats ryg bliver så buet at det falder mig ind at give ham et puf se om han ville trille ned ad bakken Han rækker håndklædet mod mig som en strandsælger jeg holder afvigende hånden op, no thanks Sætter mig ned på badebroen mine lår løber ud som klækkede æg brædderne æggedeler og min mave bliver lag-på-lag Jeg siger her sidder vi jo godt Hvordan kan jeg sige andet når skat smiler sådan der

Tekst: Sigrid Langgaard Foto: Marius Christensen

I VIRKELIGHEDEN ET LIV SOM MANGE ANDRES Karen er 81 år gammel. Hun lever til dagligt et stille pensionistliv med sin mand, Knud. Sådan har det dog ikke altid været.

De plejede at rejse verden tynd med Knuds firma, men et langt liv har sat sine spor. Knuds knæ er ikke, hvad de har været. Så når han ikke sidder, spiser eller ser fjernsyn, sover han ofte for at glemme smerterne og få dagene til at gå lidt hurtigere.

Der er ingen hjemmehjælp, så Karen har naturligvis en del opgaver, som skal løses i løbet af en dag. Hun sørger for, at ingen går sultne i seng, at tøjet er rent og strøget og at græsplænen altid står snorlige.

Men selv med de mange huslige pligter, kan dagene føles lange.

Karen lever nok i virkeligheden et liv som mange andres. Hun holder sig i gang og holder ved. Og måske er det faktisk, hvad denne serie handler om. Det trivielle. Gentagelserne. Og evnen til at blive ved, selvom alle leddene efterhånden godt kunne bruge en ordentlig omgang WD-40.

Hun beklager sig dog aldrig og har i al den tid, jeg kan huske, altid sat alle andre først.

Og nå ja, så er Karen min mormor. Hun er ret sej, hvis jeg selv skal sige det.

- Anders Holst Pedersen

18 • CITAT N°51

19 • CITAT N°51

20 • CITAT N°51

21 • CITAT N°51

22 • CITAT N°51

.

KURSUSKURSUS TIL STUDERENDE TIL STUDERENDE

Regler DANSK GRAMMATIK GRAMMATIK Regler forfor DANSK og brug tegnsætning og brug af af tegnsætning Kan du IKKE reglerne for...

Kan duGrammatik: IKKE reglerne for...

• Korte og lange tillægsformer (–et/-ede og -ene/-ende)

Grammatik: • R-problemer i navneord, udsagnsord og tillægsord • Forvekslingsord (af/ad, ligge/lægge) • Korte og lange tillægsformer (–et/-ede og -ene/-ende) • Biordsi navneord, -t • R-problemer udsagnsord og tillægsord • Forvekslingsord (af/ad, ligge/lægge) Grammatisk komma: • Biords -t • Bestemmelse af hoved- og bisætning • Indskudte sætninger

• Opremsninger Grammatisk komma: • Præciseringer • Bestemmelse af hoved- og bisætning • Indskudte sætninger ...så få styr på dem.

• Opremsninger • Præciseringer

...så få styr på dem.

FOF Aarhus tilbyder GRATIS undervisning med løbende optag på aften- og weekendhold Henvendelse til Supattra Sang-ngam på supattra@fof-aarhus.dk eller 86 12 29 55

FOF Aarhus tilbyder GRATIS undervisning med løbende optag på www.fof-aarhus.dk aften- og weekendhold

d d

.

KAPITLER FRA EN KRISE

Af Frida Holm Nim

KAPITEL 1, KRISE Beit al Atlas var hans første rigtige hjem efter flugten fra Syrien i 2013. Det farverige kollektiv i Hamra, Vestbeirut, havde huset Salehs ungdomsliv: hans mange venner, idéer og fester. Billeder af smilende ansigter, der hang på væggen, vidnede om en storhedstid blot få år tilbage.

Nu gispede generatoren efter vejret. Maden i køleskabet rådnede, nærmest hurtigere end den var købt ind. Saleh og jeg sov kun tre-fire timer om natten, for ligesom de fleste andre i Beirut havde vi ikke elektricitet til at køle vores kroppe ned i julivarmen. I bygningen over for os stod de fleste af lejlighederne tomme. De, der kunne, var rejst fra Libanon.

Vi holdt stadig fester i vores hjem.

En slags, i hvert fald.

25 • CITAT N°51

Den 15. juli, da vi modtog beskeden om, at Saad Hariri havde fratrådt sin stilling som premierminister, gik vi på dødsdruk. Venner fra den nordlige del af Libanon, et område der er særligt sensitivt over for politiske ændringer, besøgte os den nat. Det samme gjorde to slovakiske journalister, som var mere på druk end på arbejde for tiden.

Premierministerens falliterklæring var en slags åben invitation til at dulme nerverne med utallige glas arak, som vi åbenmundet tog imod. Knap et år efter den ødelæggende eksplosion var der hverken en regering eller en premierminister. Libaneserne blev igen mindet om, at deres land var i frit fald.

Generatoren havde ligesom Saad Hariri givet op. Vi drak og spiste i mørke.

KAPITEL 2, KRISE Sommetider lå Saleh nærmest paralyseret i flere timer på sin seng. Mens han fyldte lungerne med røg, lyttede han til stemmerne af kvindelige giganter. Beyoncé og Fairuz.

Når han rejste sig, gjorde han det med et sæt. Vendte tilbage til en virkelighed, hvor han måtte ringe til en ven for at få dieselpriser, som ikke ville ruinere ham. Eller til en næstekærlig forretningspartner. Ringe til nogen, der kunne skabe bare illusionen om det liv, han havde engang.

Eller til nogen, der kunne hjælpe Lulu, hans karamelbrune hund med store ører, der stadig kunne høre eksplosionen fra sidste år. En infektion fra et gadeslagsmål sidste uge var forværret, og dyrelæger var, ligesom alt andet i Libanon, en mangelvare.

Der var ophold med lys. Med hummus, fyldte vinblade, grillet fisk og taboulleh på et tæppe, på en terrasse, i måneskin, ved Middelhavet.

28 • CITAT N°51

KAPITEL 3, KRISE Efter en måned flyttede jeg fra det farverige kollektiv i Vestbeirut. ”Du og jeg kan ikke bo i det her hus sammen. Ikke nu. Det er ikke noget hjem.

Det ved jeg godt,” sagde Saleh.

Hans skuldre sank, han kiggede på mig med våde øjne. ”Jeg græder aldrig”.

Med sveden piblende, traskede jeg hen til det hostel, jeg skulle tilbringe natten på. ”Just 1000, please,” råbte en pige på ikke mere end 8 år og strakte hænderne frem. I juli måned svarede 1000 lira til 50 ører på det sorte marked. Jeg kendte hende godt, vi havde snakket sammen før, delt et måltid. Hun var flygtet fra Syrien og var havnet i Libanon på et dårligt tidspunkt. I virkeligheden var det bare et ud af mange dårlige tidspunkter.

Pinligt bevidst om mine privilegier valgte jeg en copingstrategi, der handlede om at holde styr på én krise ad gangen. Én deroute, ét fald, én katastrofe. Den økonomiske krise. Sundhedskrisen. Demokratisk krise, flygtningekrise, humanitær krise. Langt de fleste, der boede i Libanon, skulle forholde sig til dem alle sammen på én gang.

I døren til mit hostel mødte jeg Karim, som netop havde færdiggjort sin bachelor i hotel og management. ”En måned endnu,” sagde han begejstret. Om lidt flyttede han til Madrid for at læse sin kandidat og begynde et nyt liv. ”Der er ingen fremtid for mig her,” sagde han.

Den sætning havde jeg hørt mange gange før.

29 • CITAT N°51

Hun lærte mig at sige bryster på norsk Af Katinka Klinge Da jeg i januar ankom til Oslo, var luften bidende kold, og den faldne sne havde gjort vejene isglatte.

Efter styrt på langrendsskiene fik jeg blå mærker, og min begejstring for tacoskaller og frysepizza blev aldrig lige så stor som nordmændenes. Min oplevelse af at flytte til Norge var en blandet fornøjelse.

Det ændrede sig med Linn. Efter to uger i byen mødte jeg hende ved broen over den tilfrosne flod, Akerselva. Der stod hun med de længste ben i et par cowboybukser og smilede. Glimmerøjenskyggen på hendes øjenlåg glinsede i den helt lave vintersol.

31 • CITAT N°51

I selskab med Linn begyndte Oslo at give mening.

Vi boede på hver sin side af en bakketop, hvorfra man kunne se byen folde sig ud. Her mødtes vi efter arbejde, om søndagen for at spise is i solen eller om aftenen for at drikke os fulde med hendes venner.

I weekenderne sejlede vi ud til øerne i Oslofjorden.

Sammen lå vi med ryggen mod klipperne og kiggede på fuglene flyve forbi.

34 • CITAT N°51

36 • CITAT N°51

Linn lærte mig at sige bryster på norsk. Pupper. At hendes hud er myk, og at hun er vakker.

For sådan var tiden med hende. Meget blød og meget smuk.

Den frosne Akerselva tøede op, og vandet begyndte at sprudle i floden. Vi brugte påskedagene i hendes kollektiv, der duftede af kaffe og indiske krydderier, på at klippe mit hår i haven og stå på rulleskøjter. Oslos forårshimmel er så smuk ved solnedgang, og hvis ikke Linn og jeg var i hinandens selskab, skrev jeg til hende klokken lidt i 18: Kig ud ad vinduet. For da laver skyerne fine formationer, fuglene flyver lavt og himlen går fra blå til orange og en helt klar lyserød.

Jeg husker foråret for ting som: at ligge på tæppet i parken med hovedet på hendes brystkasse, mens hun læser højt fra bogen af Elena Ferrante. At gå hånd i hånd forbi basketballbanen, langs floden og følge rytmen i hendes lange skridt. Solen, der rammer hendes hud og brede skuldre. Den lyserøde aftenhimmel, som altid vil minde mig om hende.

38 • CITAT N°51

Sådan forelskede jeg mig i Linn, mens byen og landskabet omkring hende faldt på plads.

40 • CITAT N°51

TIL DE UPOPULÆRE PIGER Af Iben Gad

IBEN HAR KONTAKTET DEM, DER MOBBEDE HENDE. BØRN, DER I DAG ER BLEVET VOKSNE. LIGESOM IBEN.

41 • CITAT N°51

42 • CITAT N°51

44 • CITAT N°51

45 • CITAT N°51

47 • CITAT N°51

48 • CITAT N°51

51 • CITAT N°51

52 • CITAT N°51

53 • CITAT N°51

55 • CITAT N°51