MĂŚlkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
4
20. februar 2009 122. ĂĽrgang
Spar på energien...
Mød os på Danske Køledage, stand 11
Med LOGSTOR Industry’s præisolerede kølerør opnås markedets bedste isolering og dermed et meget lavt CO2 udslip. Kølerørene leveres normalt med medierør af stål, men LOGSTOR præisolerer også andre medierørstyper efter ønske – fx PE-trykrør og kobberrør.
Rørene leveres med forskellig isoleringstykkelse. Men faktisk behøver man slet ikke bekymre sig om isoleringen: den ligger nemlig godt beskyttet bag vandtætte hvide eller sorte kapperør. Hvis rørene skal monteres på tag, loft eller væg, påsættes bæringerne direkte på kappen. Det letter monteringsarbejdet, og man undgår korrosion og kulde- eller varmebroer. I modsætning til traditionelt isolerede rør bevarer LOGSTOR Industry’s rør derfor isoleringsegenskaberne (Lambda under 0,027 W/mK) i hele systemets lange levetid.
[ Vi dokumenterer forskellen ]
LOGSTOR Industry Danmarksvej NR. 11 · 4DK-9670 Løgstør Tel. +45 9966 1000 · Fax +45 9966 1548 logstor@logstor.com · www.logstor.com
66
MÆLKERITIDENDE 2009
Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms. Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Mejeribrugets Dag Fokus på miljø Det er svært at gentage en succes. Men det lykkedes til fulde for arrangørerne bag Mejeribrugets Dag, som blev afholdt første gang sidste år. Mejeribrugets Dag 2009 fandt sted på Kold college den 4. februar, og arrangementet trak flere hundrede mejerifolk af huse. Deltagerne kunne frit plukke fra dagens righoldige program, der bød på rundvisning på Kold, foredrag med fokus på miljø samt besøg på årets 1. Kredsudstilling. Valg af tema for eftermiddagens foredragsrække: ”CO2 og dansk mejeribrug” var højaktuel - også set i lyset af Skattekommissionens aktuelle forslag til en metan-afgift på omkring 600 kroner per ko. Det ville i givet fald føre til en ekstra udgift på ca. 90.000 kr. årligt for en landmand med 120 køer. På grund af den høje ydelse pr. ko har Danmark en af de laveste metanudledninger i EU pr. kg mælk. Mejeribranchen og mælkeproducenterne har altså allerede og vil fortsætte med at reducere metanudslippet pr. produceret kg mælk. På baggrund af effektiviseringer og forskning er der fortsat fokus på optimering af malkekoens fodersammensætning. Blandt andet har landmandens øgede brug af majsensilage frem for græs og roer reduceret tabet af metan med 5-6%. Det fremgik af et indlæg i foredragsrækken, som også gav en god orientering om, hvorledes mejerierne og leverandørvirksomhederne arbejder miljøbevidst. Hos Arla Foods er det erklærede mål at sænke virksomhedens CO2-udslip med 25% inden år 2020, mens emballageproducenten Elopak på baggrund af 2008-tal vil reducere virksomhedens CO2-udslip med 15% i 2011. Mejeribrugets Dag blev afsluttet med afholdelse af årets 1. Kredsudstilling, hvortil mejerierne havde sendt 645 forskellige mejeriprodukter. I forbindelse med udstillingen havde Mejeriforeningen arrangeret reception med temaet Ost & Øl - dansk produceret og med omtanke for miljøet. Anna Marie Thøgersen
Indhold: LederForum ................................................................................. 68 Tal sammen, ryd op og læg en plan! .............................................. 69 Mejeribrugets Dag - en succes . ..................................................... 70 Nye Bøger - Osteteknologi . .......................................................... 73 Mejerierne godt tilfredse med Kold ................................................ 74 Kort fortalt .................................................................................. 76 Personalia . .................................................................................. 80
Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2009
NR. 4
67
LederForum Tid til uddannelse
Adgang til ekstra arbejdskraft
Hvis man ikke tænker langsigtet og prioriterer efteruddannelse på grund af krisen, så får man et efterslæb, når det går fremad igen. Ledernes Hovedorganisation har gennemført en undersøgelse af ledernes forventninger til konjunktur og rekruttering i det første halvår af 2009. Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om, hvorvidt efteruddannelse bliver nedprioriteret, nu hvor krisestemningen raser i dansk erhvervsliv. Hele 87% af de adspurgte virksomheder har opprioriteret investeringerne i ny viden og lærdom. (Kilde: Ledernes Hovedorganisation. Modelfoto: Colourbox).
Tre nye regler for pensionister er trådt i kraft. Reglerne kan på hver deres måde gøre det nemmere for virksomheder at fastholde arbejdskraft eller tiltrække nye medarbejdere. Det er bl.a. blevet nemmere for ældre at arbejde på deltid. Nu skal de kun arbejde 1.000 timer om året for at kunne udskyde pensionen og senere få ret til en højere folkepension. En anden regel gør det mere fordelagtigt for ældre at arbejde lidt ved siden af pensionen. På Velfærdsministeriets hjemmeside www.vfm.dk kan interesserede hente flere informationer.
Ingen automatisk kontanthjælp Mens dystre ledighedsudsigter spøger, så forventer 29% af danskerne fejlagtigt, at de som minimum automatisk har ret til kontanthjælp, hvis de skulle blive ledige. Blandt danskere, som ikke er medlem af en A-kasse, er andelen helt oppe på 45%. Men du kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis din ægtefælle har et vellønnet arbejde eller du/din ægtefælle har en formue. Der ses dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. per person. Formue er værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse anses som formue.
4-job reglen afskaffet Den 3. februar 2009 blev a-kasserne sammen med Arbejdsdirektoratet enige om nye retningslinjer for lediges jobsøgning. Kravet om at søge ”4 job om ugen” er dermed ophævet. A-kassen skal sammen med den ledige og senest efter fire ugers ledighed udarbejde en individuel plan for jobsøgningen. Planen skal bl.a. pege på forskellige fagområder med muligheder for beskæftigelse. Planen danner udgangspunkt for a-kassens rådighedsvurdering. Den ledige skal som noget nyt medbringe eksempler på jobansøgninger, for at a-kassen kan vejlede den ledige om, hvordan jobsøgningen kan forbedres.
68
NR. 4
Sådan imponerer du topchefen Hvilke tiltag er specielt karrierefremmende, og hvad skal der til for at imponere chefen og komme videre til næste lederjob. I det seneste nummer af Magasinet Lederne afslører fire topdirektører, hvad der imponerer dem. Bl.a. siger Alfred Josefsen, Irma: - Jeg synes, det er karrierefremmende at være synligt aktiv og at være initiativtagende, være på banen med at innovere og gøre nye og anderledes ting. Det glæder mig altid og imponerer mig utrolig meget, når folk på eget initiativ og egen kraft selv har fundet på at foranstalte et eller andet, eller sat noget i værk på en problemstilling, som de selv har opdaget, og som jeg først ser eller opdager senere, når tingene sådan set er sket eller er lykkes. (Kilde: Lederne februar 2009 - Modelfoto: Colourbox).
Sig nej - på den gode måde! At sige fra på en god måde - og uden dårlig samvittighed - står højt på ønskelisten hos mange travle ledere. Og det er ikke umuligt. Lederweb.dk giver en række forslag til, hvordan du kan sige nej med god samvittighed: Er det egentlig min opgave? Hvis jeg skal påtage mig denne opgave, hvad skal jeg så nedprioritere? Kan jeg løse en del af opgaven? Kan vi få en anden til at løse opgaven? Skal jeg vise dig, hvordan man gør? Hvad prioriterer du højest - A eller B? Hvad er konsekvensen, hvis jeg ikke når det/ikke laver det? Hvad er Plan B?
MÆLKERITIDENDE 2009
Tal sammen, ryd op og læg en plan! Tavlemøder, oprydning og planlægning Det er sund fornuft at få medarbejderne mere på banen og inddrage deres viden, indsigt og erfaring. Innovation er mere end udvikling af nye oste, potteplanter og landbrugsmaskiner. Blandt konferencens foredragsholdere og de deltagende virksomhedsrepræsentanter var de store ”buzz words”: Tavlemøder, oprydning og planlægning. Når ledelse og medarbejdere taler forpligtende sammen og tager fælles ansvar for planlægning af arbejdet og arbejdstiderne samt vedligehold af maskiner - og hver især lige husker at rydde op. Ja, så er det tre fundamentale områder, der er med til at give virksomhederne mere vækst, forbedre arbejdsgangene, øge kompetencerne samt give større medarbejdertilfredshed og -trivsel.
Nye arbejdsplaner på Kruså Mejeri Kruså Mejeri har deltaget i Innovationsprojektet, og pakkerichef Vagn Clausen og næstformand i SU, Jens Peter Knudsen understreger, at det største udbytte har været at få styr på arbejdsplanerne. Den sæsonbetonede produktion på mejeriet med fremstilling af hvide oste indebar tidligere overarbejde og usikre ferieplaner. - Nu
er vi gået over til fast rullende planer med 8-timers vagter, faste fridage og ferier, som medarbejderne til enhver tid kan tjekke på mejeriets PC-ere. Det er også medarbejdernes eget ansvar at finde en afløser, hvis de ønsker at bytte fridage. Og det fungerer fint, fortæller Vagn Clausen, som tilføjer, at flere tiltag er på vej. Bl.a. er der omstruktureret på mellemlederniveau, så fire afdelingsledere nu har ansvaret for hver deres pakkelinje, hvortil der er en fast medarbejdergruppe på 25-35 i treholdsskift.
Samarbejdsnævnet SALA-LO afholdt den 5. februar en afslutningskonference om projektet: Innovation: Virksomhedens udvikling - arbejdspladsens fremtid”. 24 virksomheder, der bredt repræsenterer SALA-LO-området, har deltaget i projektet, hvor der har været fokus på medarbejdere og arbejdsrutiner.
Virksomhedens udvikling - arbejdspladsens fremtid
Lederen som coach Seniorkonsulent Leif Christian Olsen, Teknologisk Institut har været innovationsprojektets praktiske rådgiver og som sådan besøgt, lyttet til og vejledt innovationsgruppens repræsentanter fra ledelse og SU på de enkelte virksomheder. Seniorkonsulenten konkluderede, at succeskriterierne for et sådant projekt især afhænger af topledernes engagement, følelsen af tryghed hos mellemlederne, og ansatte der vil tage et medansvar. Leif Christian Olsen påpegede også, at der er et generelt behov for uddannelse af mellemledere, så de bliver ”klædt på” til at håndtere rolleskiftet fra ”kontrollør” til coach. AMT
I hæftet ”Historier fra innovationsprojekter i mejeri-, land-, skovbrug, agroindustri og maskinhandel 2007-08” har samarbejdsorganisationen SALA-LO samlet erfaringerne fra 8 af de 24 virksomheder, som deltog i Innovationsprojektet 2007-08. De tre overskrifter til innovationsprojektet var: • Sæt en ny forretningsmæssig dagsorden. • Styrk virksomhedens position i et stærkt konkurrencedygtigt marked. • Styrk medarbejderinvolveringen, herunder trivsel og innovation. Publikationen kan hentes på Samarbejdsnævnets hjemmeside: www.samarbejdsnaevnet-sala-lo.dk - hvor indlæg fra konferencen ligeledes er tilgængelige.
Pakkerichef Vagn Clausen (t.h) og næstformand i SU, Jens Peter Knudsen, Kruså Mejeri.
MÆLKERITIDENDE 2009
NR. 4
69
Mejeribrugets Dag - En succes!
Mejeribrugets Dag 2009 fandt sted på Kold college den 4. februar, og arrangementet trak flere hundrede mejerifolk af huse. Deltagerne kunne frit plukke fra dagens righoldige program, der først bød på frokost og rundvisning på Kold college samt i skolens Træningsmejeri. Langt over 100 genså deres gamle mejeriskole. Til den efterfølgende foredragsrække om: ”CO2 og dansk mejeribrug” deltog knap 300 mejerifolk, som lyttede til foredrag om; CO2 problematikken generelt, Arlas specifikke strategi, metantab hos malkekøer, Elopaks miljøfokus samt en politisk vinkel på CO2. Den efterfølgende Kredsudstilling og Reception med temaet Ost & Øl fik besøg af knap 400 mejerifolk.
CO2 på dagordenen Produktionsdirektør Søren Jensen bød velkommen til de 300 mejerifolk, der havde valgt at deltage i foredragsrækken om ”CO2 og dansk mejeribrug”. Søren Jensen glædede sig over de mange deltagere, som havde benyttet sig af ”tag-selv-pakke”-programmet for Mejeribrugets Dag, hvor de tilmeldte havde mulighed for at vælge dele eller hele dagens program: Frokost/rundvisning på skolen, foredragsrække og Kredsudstilling/Reception. Mejeribrugets Dag er nu er det samlede mejeribrugs næststørste ar-
70
NR. 4
rangement - efter Landsmejeriudstillingen. Søren Jensen og flere af foredragsholderne undlod ikke at kommentere Skattekommissionens aktuelle udspil til nye klimaafgifter, hvor beskatning af ko-prutter er ét af forslagene.
Rundvisning på Kold.
Rundvisning i Træningsmejeriet. Søren Jensen.
Bønder - biler - boliger Der er ikke vedtaget konkrete love om klima og mejeribrug i Danmark, men der er en lang række klimainitiativer på vej fra både FN, EU og Danmark, fortalte fødevarechef Jørgen Hald Christensen, Mejeriforeningen i
MÆLKERITIDENDE 2009
sit indlæg om ”CO2 problematikken generelt”. Lige nu arbejdes der på mange fronter i Danmark for at opfylde målene i vores egen klimastrategi og Kyoto-protokollen. Men Jørgen Hald Christensen understregede, at Klimaog Energipakken i Danmark efter 2012 peger på nye tiltag med en 20% reduktion i forhold til 2005-belastningen inden for landbrug, transport og boligområdet - bønder, biler, boliger. På landbrugsområdet bliver mulighederne for reduktion af miljøbelastningen derfor sammenholdt med de drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er fokus på fire virkemidler: Husdyrgødning til biogas, dyrkning af pileflis til bioenergi, halm til kraftvarme og udtagning af lavbundsarealer fra dyrkning. Mejeribranchen indgår desuden i en række miljøsamarbejder med IDF, FAO og UNEP samt har nedsat et klimakonsortium og afholder bl.a. et klimatopmøde for landmænd i 2009.
25% mindre CO2 Arla Foods vil reducere virksomhedens CO2-udslip med 25% inden år 2020. Det skal ske på fødevareproduktionen samt på transport og emballage, fortalte koncernens viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard. Inden for fødevareproduktionen har Arla miljøfokus på ny teknologi, øget effektivitet og brug af CO2 neutrale brændstoffer. Arla Foods øger sine miljøinvesteringer fra 93 mio. kr. i 2008 til 157 mio. kr. i 2009. På transportområdet vil Arla bl.a. øge anvendelsen af 2. generations biobrændstoffer, uddanne i miljøvenlig kørsel samt øge effektiviteten ved bedre ruteplanlægning. Arla Foods har også fokus på minimering af emballagemængden, brug af flere genbrugsmaterialer samt af materialer med lav miljøbelastning. Her fortalte Povl Krogsgaard, at relanceringen af creme fraiche fra de firkantede til de nu runde bægre har betydet, at CO2 forbruget til produktion af denne emballage mindskes med 79 tons/år. Arla Foods indgår desuden i sam-
MÆLKERITIDENDE 2009
arbejdsprojekter med fokus på mere klimavenlig mælkeproduktion. Povl Krogsgaard pegede på optimerede fodersammensætninger og biogasproduktion på affaldsstoffer som mulige fremtidige indsatsområder.
Jørgen Hald Christensen.
Ikke prutter - men bøvser Det er ikke prutter men bøvser, der er skyld i malkekoens udledning af metan! Det understregede seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Peter Lund. Han påpegede også, at hvis der ikke var drivhusgasser, ville jordens gennemsnitstemperatur ligge på -18 °C. Men uanset hvad, så har malkekoen en relativ høj udledning af metan. Peter Lund gav en række eksempler på, hvor malkekvægbruget kan sætte ind for at mindske udslippet af metan, som er en uundgåelig del af forgæringsprocesserne i vommen. På grund af en høj ydelse pr. ko har Danmark en af de laveste metanudledninger i EU pr. kg mælk. Så en fortsat stigning i produktionsniveauet vil medføre et yderligere reduceret tab af metan pr. produceret kg mælk eller kød. Der kan også optimeres på fodringen. Peter Lund gav bl.a. eksempler på, at et højere foderniveau såvel som et højere fedtniveau i foderet giver lavere tab af metan. - Men sidstnævnte har indflydelse på mælkens sammensætning og kvalitet. Peter Lund understregede, at landmandens øgede brug af majsensilage frem for græs og roer i dag har reduceret tabet af metan med 5-6%.
Tilhørere til Miljøforedrag.
Povl Krogsgaard.
Bedømmelse af mejeriprodukter.
Verden synker Hos Elopak har de opstillet fem grunde til at tage et miljøansvar: Verden synker/vandstanden er stigende, forbrugernes krav, krav fra kunders kunder, energibesparelser samt tvang fra politikerne. Det fortalte emballagevirksomhedens Cooperate Environment Director, Dagfinn Hansen. Det er Elopaks mål på baggrund af tal fra 2008 at reducere CO2-udslippet med 15% i 2011. Derfor har emballagekoncernen fokus på effektiviseringer af produktionsanlæggene, herunder de
Kommende mælkeproducenter.
NR. 4
71
Kittelfolk og dommere i aktion.
ansattes miljøbevidsthed, effektiv skovning samt udvikling af nye, alternative, tyndere/stivere emballagetyper.
Politik - Ost - Øl
Kappestrid og samvær på Kredsudstillingen.
Dagens sidste indlæg blev givet af Folketingsmedlem og energipolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt (V), som bl.a. fortalte, at venstres overordnede målsætning er at gøre Danmark CO2neutral i 2050. Der skal bl.a. satses mere på alternativ og vedvarende energi (herunder biogas - fra 5% i dag og gerne op til 50%), og hertil skal der afsættes øgede forskningsmidler i milliardklassen. Lars Christian Lilleholt opfordrede også mejeribranchen til at komme med forslag til projekter med fokus på miljøvenlig produktion. Foredragsrækken blev rundet af med et indlæg af Astrid Bogner, som fortalte om Mejeriforeningens reception på Kredsudstillingen med temaet ”Ost og Øl”.
Kredsudstillingen
Besøg fra Færøerne.
Foreningen af mejeriledere og funktionærer deltog sammen med FTF-A med en informationsstand.
72
NR. 4
Efter foredragene blev dørene åbnet til årets 1. Kredsudstilling. De utrættelige ”kittelfolk” havde siden morgenstunden arbejdet sammen med dommerne og dommeraspiranterne fra Kold med at bedømme og
Mejeriforeningens reception: Ost og Øl.
arrangere de indsendte mejeriprodukter. Mellem kl. 16 og 17 var der adgang for Dalums landbrugselever, og 40 - potentielle - mælkeproducenter havde taget imod tilbuddet. Eleverne udviste stor spørgelyst, og kittelfolkene svarede beredvilligt. Årets 1. Kredsudstilling bød på et flot skue - og mulighed for at smage på 434 forskellige oste, 191 konsumprodukter og 20 slags smør- og blandingsprodukter. Knap 400 mejerifolk havde valgt at besøge udstillingen, smage og se egne og kollegernes produkter an samt dyrke det sociale og faglige samvær. Gæsterne blev efterfølgende introduceret til Mejeriforeningens spændende forslag til, hvilke oste- og øltyper, der passer bedst sammen. n
Årets 1. Kredsudstilling i Foreningen af mejeriledere og funktionærer blev afholdt som en del af det store arrangement: Mejeribrugets Dag 2009. De knap 400 besøgende kunne smage på 645 forskellige mejeriprodukter og sammenligne dommerpanelets karakterer for egne og kollegernes konsumprodukter, smør og oste.
MÆLKERITIDENDE 2009
Nye bøger Osteteknologi Nu foreligger en opdateret 3. udgave af ”Osteteknologi”. Den ultimative håndbog for alle i branchen. ”Osteteknologi” er skrevet af J.M. Buch Kristensen, fhv. forstander på Dalum, nu Kold College. Lærebogen Bogen give en dyberegående indføring i teknologien ved fremstilling af ikke bare danske, men næsten alle internationalt fremstillede oste. ”Osteteknologi” er først og fremmest beregnet som en lærebog for mejeriteknologer, men kan anvendes af alle, der arbejder med mejeri- og levnedsmiddelteknologi. Den tidligere forstander har i sin reviderede udgave draget stor nytte af de kommentarer og forslag til at føre lærebogen ajour, som mejeriingeniør og lærer på Kold College (tidl. Dalum) Lise Møller Thomsen er kommet med. Lise Møller Thomsen har i en årrække undervist efter netop denne lærebog.
Formål Formålet med undervisningen i osteteknologi på mejeriteknologstudiet er at bibringe de studerende forståelse for osteproduktionsfaktorernes indflydelse på ostens kvalitet og egenskaber samt at sætte dem i stand til at læse faglitteratur og forsøgsberetninger, således at de hele tiden kan holde deres viden ajour. Ud fra den betragtning at man ikke kan forudsige, hvilke ostesorter der vil blive produceret i fremtiden, er der ved tilrettelæggelsen af denne lærebog lagt vægt på at indføre de studerende i den teknologi, der er gældende for de fleste ostesorter rundt omkring i verden.
MÆLKERITIDENDE 2009
Indhold Indholdsmæssigt er lærebogen delt op i følgende hovedafsnit: - Ostemælken og dens egnethed til osteproduktion - Ostemælkens pasteurisering - Baktofugering og mikrofiltrering af ostemælk - Ostemælkens homogenisering - Ostefremstilling af ultrafiltreret mælk - Tilsætninger til ostemæken - Ostemælkens syrning - Ostens syrning - Regulering af ostens surhedsgrad og vandindhold (vand % i fedtfri ost) - Ostens forming og presning - Ostens saltning - Kontrol med ostefremstillingen og med osten - Ostens lagerbehandling og klargøring - Ostens modning - Smelteost og flødeost - Ostefejl - Tabeller over den kemiske sammensætning og næringsværdi af danske oste
Bestilling Osteteknologi-lærebogen kan anvendes af alle interesserede mejerifolk og andre, der ønsker en grundig gennemgang og dybdegående indføring i teknologien ved fremstilling af danske og internationalt fremstillede oste.
Den 279 sider store lære/håndbog kan bestilles ved henvendelse til Erhvervsskolernes Forlag på www.ef.dk eller tlf. 63 15 17 00 og koster 375,-kr. + forsendelse.
NR. 4
73
virksomhederne
AMBASSADØRER
Figuren viser, hvordan virksomhederne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres tilfredshed og loyalitet.
Loyalitet
9
Mejerierne godt tilfredse med Kold Nederst på denne side kan du se den konkrete sammensætning af virksomhederne i Mejerist.
6
TROFASTE VIRKSOMHEDER
8
KERNEVIRKSOMHEDER
0
Lav
Du kan læse mere om de fem typers karakteristika under figuren.
0
PÅ-VEJ-VÆK VIRKSOMHEDER
Lav
TROLØSE VIRKSOMHEDER
Tilfredshed
Tallene i figuren til venstre er det eksakte antal virksomheder i hvert segment for Mejerist
Høj
AMBASSADØRER Ambassadører er kendetegnet ved høj tilfredshed og loyalitet. Den yderst positive holdning bevirker, at disse virksomheder anbefaler praktikordningen til kolleger, samarbejdspartnere og bekendte, og at virksomhederne med stor sikkerhed vil fortsætte samarbejdet.
TROFASTE VIRKSOMHEDER Trofaste virksomheder er kendetegnet ved lav tilfredshed og middel til høj loyalitet. Når disse virksomheder - trods den lavere tilfredshed - vælger at anbefale og genvælge praktikordningen, vil det typisk være begrundet i langvarige relationer til den samarbejdende skole.
På-vej-væk virksomheder har både lav tilfredshed og loyalitet. De er højst sandsynligt på vej ud af samarbejdet.
ordninger. Nogen gange kan det også være ressourcemæssige forhold som gør, at man ikke kan vedligeholde relationen.
I efteråret 2008 spurgte Kold college i en landsdækkende analyse til praktikmejeriernes tilfredshed med skolen. Resultaterne viser, at mejerierne er godt tilfredse TROLØSE VIRKSOMHEDER KERNEVIRKSOMHEDER med de elever, de får hjem fra de teoretiske skoleophold. Analysen peger også på, Troløse virksomheder fremstår med Kernevirksomheder udviser middel til høj middel til høj tilfredshed og lav loyalitet. tilfredshed og loyalitet (uden at begge dog at Kold college kan arbejde mere mederinformation, form og De indhold samt skolens troløse virksomheder er kritiske og høje på samme tid). holder hele tiden øje med, om der er image. Dette kan bl.a. gøres ved at deltage i mejeriernes uddannelsesmøder. PÅ-VEJ-VÆK VIRKSOMHEDER konkurrerende skoler, som tilbyder bedre
Af uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen, Kold college
Ambassadører Kernevirksomheder Trofaste virksomheder Troløse virksomheder På-vej-væk virksomheder
Mejerist 2008
39%
35%
Mejerist 2006
27%
55%
Dalum Uddannelsescenter
33%
43%
26%
14%
0%0%
0%5%
Godt tilfredse I undersøgelsen fik de deltagende mejerier en række spørgsmål vedrørende eleven/lærlingen på arbejdspladsen. Der blev blandt andet spurgt om lærlingens teoretiske viden, praktiske færdigheder, engagement og samarbejdsevner. Ligeledes blev praktikvirksomhederne spurgt, om lærlingene kommer tilbage fra skoleopholdene med ny faglig viden, og om de kan begå sig på en arbejdsplads. Mejeriernes vurderinger af ”eleven/ lærlingen på arbejdspladsen” scorer meget højt, jævnfør figur 1. Det vil sige, at mejerierne er godt tilfredse med de elever, de får hjem fra skolen!
Positiv udvikling Det fremgår af figur 1, at udviklingen fra 2006 til 2008 går i retning af en voksende gruppe ambassadører. Det vil i praksis sige, at flere mejerier udtrykker større tilfredshed og loyalitet, og derfor anbefaler praktikordningen til kolleger, samarbejdspartnere og bekendte og med stor sikkerhed vil fortsætte samarbejdet.
74
NR. 4
9%
4%
10%
Figur 1: Ambassadører: Høj tilfredshed og loyalitet. Kernevirksomheder: Middel til høj tilfredshed loyalitet. Trofaste: Lav tilfredshed og middel til høj loyalitet. 39% 35% 26% Troløse: 0%0% Mejerist og samlet Middel til høj tilfredshed og lav loyalitet. På-vej-væk: Lav tilfredshed og lav loyalitet. [5]
Det ses, at gruppen af kernevirksomheder (middel/høj tilfredshed og loyalitet) er blevet mindre, mens gruppen af trofaste virksomheder (lav tilfredshed og middel/høj loyalitet) er blevet større. Til gengæld er der i 2008 ikke én af de spurgte mejerier, der befinder sig i det røde segment: på-vejvæk-virksomheder (meget utilfredse og meget lidt loyale). Det betragter vi som en positiv udvikling!
Vores indsatsområder Undersøgelsen af tilfredsheden blandt praktikmejerierne med Kolds indsats på området for mejeriuddannelse afslører en række områder, hvor vi især kan forbedre os. Blandt de parametre, som har stor indflydelse på tilfredsheden, er:
•E leven/lærlingen på arbejdspladsen (29%). Da vurderingen allerede nu ligger højt, kan vi ud af prioriteringskortet se, at vi vil få en meget lille effekt ved en indsats her (jævnfør figur 2). Dette betyder selvfølgelig ikke, at vi kan glemme dette område, da det forsat kræver vedligeholdelse for at holde niveauet. • I mage (30%). Vi kan ud af prioritetskortet se, at vurderingen er på knap 65, men vi kan også se, at vi får stor effekt ved en indsats her. • I nformation, form og indhold (24%) Vi kan ud af prioritetskortet se, at vurderingen er på 50-55, men vi kan også se, at vi får en stor effekt ved en indsats her. Faktorer som eleven/lærlingen på skolen (8%) og de almene fag (9%)
MÆLKERITIDENDE 2009
Overordnet
prioriteringskort Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Det Overordnede
fredshedsundersøgelse på 21 Når I skal udvælge danske erhvervsskoler, indsatsområder, kan der prioriteringskortene udbyder EUD-, HTX- og HHXinspirere jer i debatten om, uddannelser. I denne hvor der skal skeunderforbedringer hos jer. fra søgelse indgår spørgsmål Prioriteringskortet er med Kold college tilord praktikmejeriandre et hjælperedskab og ikke enmed facitliste over, ernes tilfredshed skolen. hvor der skal sættes ind. Nu foreligger resultatet af den landsdækkende undersøgelse. Det er specifikke data fra mejerifagområdet på Kold, der er medtaget i denne artikel. •G odt 20 mejerier, der fungerer som praktikpladser for unge mejerielever, har valgt at svare på en række spørgsmål på mejeriområdet. Blandt spørgsmålene var bl.a.; information, form og indhold, eleven på arbejdspladsen, image, tilfredshed og loyalitet mv.
TILPAS
VEDLIGEHOLD
PRIORITER Information, form og indhold
Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen
75
Image VEDLIGEHOLD
70 VURDERING
•
Prioriteringskort viser virksomhedernes vurdering af de overordnede områder D et uafhængige konsulentfiri kombination med den effekt, en forbedring vil ma, Ennova har gennemført have for virksomhedernes en VTU 2008 VirksomhedstilTilfredshed og Loyalitet.
80
Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen
Eleven/Lærlingen på skolen Almene fag
65
TILPAS
Image
Eleven/Lærlingen på skolen 60
Almene fag OBSERVER
55
[Ingen punkter]
Information, form og indhold 50
OBSERVER Lav
PRIORITER EFFEKT AF EN FORBEDRING
Høj
Figur 2: Prioriteringskort: Effekt af forbedring. [6]
har derimod mindre indflydelse på tilfredsheden (jævnfør figur 2).
Konklusioner Når vi på skolen udvælger indsatsområder, skal vi vælge i feltet med røde prikker, idet de giver den største effekt på indsatsen. Dvs. vi skal arbejde med information, form og indhold samt skolens image. Vi skal være mere synlige i praktikperioderne samt bedre til at informere om, hvad der arbejdes med i skoleperioderne samt informere om, hvad skolen forventer, der arbejdes med i praktikken.
Ligeledes skal skolen hele tiden være på forkant med udviklingen inden for branchen. Derfor vil vi fra skolens/ledelsens side gerne deltage i uddannelseskoordinatormøder, som afholdes ude på mejerierne samt besøge de enkelte virksomheder og fortælle om, hvad der rører sig og sidst men ikke mindst lytte til de ønsker, man måtte have ude på virksomhederne. I 2009 vil der som tidligere være stor fokus på, at vi får lærerne ud i praktik på driftsstederne. n
KOLD er HOT Eleverne giver Kold college topkarakterer i en ny elevevaluering foretaget af Ennova. Analysens samlede resultater viser, at Kold college har de mest loyale og tilfredse elever i hele Danmark. Ennova har gennemført undersøgelsen på 21 danske erhvervsskoler, der udbyder EUD-, HTX- og HHX- uddannelser. Undersøgelsen viser, at der generelt er en positiv tendens i elevernes tilfredshed med
MÆLKERITIDENDE 2009
at gå på en erhvervsskole. Dermed er det endelig lykkedes at knække erhvervsskolernes negative imagekurve. Det har stor betydning for elevernes selvforståelse, at andre opfatter erhvervsskolerne som et godt sted at uddanne sig. På Kold skyldes elevernes store til-
fredshed og loyalitet ikke mindst underviserne og den gode stemning på skolen. Underviserne er fagligt dygtige, engagerede og lette at snakke med, og de tager ligeledes hensyn til elevernes faglige, personlige og sociale forskelligheder. (Foto Kold college).
NR. 4
75
Kort fortalt Nyheder lige ned i mailboksen! Mælkeritidende udgiver hver uge et nyhedsbrev, som alle kan tilmelde sig på bladets hjemmeside: www.maelkeritidende.dk - her skal du i venstre spalte nederst blot skrive dit navn og mailadresse samt klikke på tilmeld. Derefter får du Mælkeritidendes ugentlige Nyhedsbrev lige ned i postkassen - hver fredag. Besøg i øvrigt hjemmesiden, hvor vi hver dag bringer mindst én aktuel nyhed. Desuden bliver alle stillingsannoncer, som bringes i Mælkeritidende, lagt på hjemmesiden allerede et par dage før bladet udkommer!
Agro Food Valley ”Danmark som Agro Food Valley” er ét af regeringens syv mål for Dansk Landbrug i år 2022. Danmark skal med andre ord tiltrække de største agro-industrielle virksomheder, forskere, beslutningstagere og innovative frontløbere og herved fastholde og udvikle sin status som et af verdens fødevareindustrielle centre. Første skridt mod dette ambitiøse mål blev taget af Fødevareminister Eva Kjer Hansen ved afholdelse af en konference den 5. februar 2009. Her drøftede interessenter og aktører inden for landbrug, fødevareindustri, forskning og uddannelse Danmarks nuværende position, muligheder og styrker. Spørgsmålet: ”Vil vi Agro Food Valley?” og ”Vil vi det nok?”, var et af hovedtemaerne i debatten. Danmark har en fremtrædende position blandt Europas og verdens ”Fødevareklynger”(= Fødevarecentre), men fastholdelse og udvikling af denne position er nødvendig, hvis Agro Food Valley skal blive en realitet. De store virksomheder blev fremhævet som væsentlige spydspidser og ildsjæle i realiseringen af Agro Food Valley. Der var desuden fokus på vigtigheden af, at der er deltagelse, opbakning og muligheder for de små og mellemstore virksomheder, som også i vid udstrækning bidrager til at sætte Danmark på fødevarelandkortet.
76
NR. 4
I EU har Danmark den næststørste Fødevareklynge, kun overgået af Holland, så udgangspunktet for at skabe Agro Food Valley er helt klart til stede. Der vil i løbet af de kommende måneder blive arbejdet videre med en model for, hvordan rammen for Agro Food Valley kan formes og således blive en del af Dansk Landbrug i år 2022. (Arkivfoto Arla Korsvej).
Udvidelse og lukning En stor udvidelse af Stourton Mejeri i Leeds vil give Arla nye muligheder på det britiske marked samt betydelige besparelser i produktionen. Udvidelsen er i fuld gang og forventes fuldført i 2010. I den sammenhæng planlægger mejerikoncernen at lukke det ældre mejeri i Northallerton, meddeler Arla Foods. Stourton kan udvide produktionen med blandt andet frisk fløde, crème fraiche og hytteost. De mange nye tiltag forventes at kunne skabe 100 nye arbejdspladser. Heraf vil en del dog komme fra mejeriet i Northallerton, hvor medarbejderne er informeret om Arlas planlagte lukning af mejeriet, som forventes at ske i løbet af 2010.
Kursus i membranteknik Lunds Universitet, Centrum for Membranteknik arrangerer fra 22.-23. april 2009 et 2-dages kursus i ”Membranprocesser”. Kurset er tilrettelagt, så det kan følges af både nybegyndere og personer, der allerede arbejder med og har stor erfaring inden for membranteknik. I kursusforløbet veksles der mellem teori og praktiske øvelser inden for mejeri- og øvrig levnedsmiddelindustri, kemisk industri samt vandrensning. Kurset finder sted på Häckeberga Slot, der ligger ca. 30 minutters kørsel fra Malmö eller Lund. Sidste tilmeldingsfrist er den 15. marts 2009. Kontakt Gun Trägårdh, Livsmedelsteknik, tlf.: +46 222 98 21, gun.tragardh@food. lth.se eller Ann-Sofi Jönsson, Kemiteknik, tlf.: +46 222 82 91 ann-sofi.jonsson@chemeng.lth. se for flere informationer. På www.chemeng.lth.se/membrankurs findes et udførligt program samt mulighed for tilmelding.
MÆLKERITIDENDE 2009
Produktionschef Saudi Arabien Ledelse samt produktions-, økonomi- og materialestyring
Stillingen:
Kvalifikationer:
Med reference til General Manager har produktionschefen ansvaret for planlægning og styring af den daglige produktion. Produktionschefen indgår i virksomhedens ledergruppe og ledelsesmæssigt referer 6 supervisorer direkte til produktionschefen.
Vi søger en person med nogle års praktisk ledelses- og produktionserfaringen fra fødevareindustrien, gerne inden for mejeri- eller bryggeribrancherne.
Stillingens ansvarsområde omfatter såvel procesafdeling, tetrabrikfyldning, flasketapperi og driftslaboratorium som råvare- og færdigvarelagre. Herudover indebærer stillingen: • projekter, der varetages i samarbejde med den tekniske chef, • vedligeholdelse af ISO9001/2000-normerne, • kontakt til de lokale sundhedsmyndigheder og • indkøb af produktionsmidler.
Der tilbydes: Der tilbydes skattefri gagepakke indeholdende en god fast løn, fri bil og bolig, skolegang for 2 børn samt en årlig hjemrejse for hele familien. Virksomheden er beliggende i et moderne industriområde i Jeddah, som er en international storby, med mange fastboende udlændinge. Byen har mange store indkøbscentre, og der er gode muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter, f.eks. tennis, squash, sejlsport, sportsdykning og golf.
Rette vedkommende: • har en uddannelse som mejeritekniker, mejeriingeniør eller en anden driftsteknisk uddannelse inden for levnedsmiddelområdet, • behersker hverdagens IT-redskaber på højt niveau, • taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau og • har eventuelt kendskab til HACCP. Endvidere lægger vi vægt på at produktionschefen som person: • har ordenssans, • besidder en selvstændig og resultatorienteret arbejdsform, • formår at samarbejde med mange mennesker af forskellig nationalitet og • har stabile familiemæssige forhold.
Ansøgning: Skriftlig ansøgning på engelsk vedlagt relevante bilag sendes til rekrutteringsfirmaet HHM International ApS, der medvirker ved ansættelsen. Ansøgninger modtages på jobs@hhminternational.com eller på adressen HHM International ApS, Hopballevej 7, 7300 Jelling. Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Flemming Jensen på telefon 75 87 28 11.
CO-RO FOOD A/S www.co-ro.com
BINZAGR CO-RO LTD er et joint venture mellem CO-RO FOOD koncernen og ASMOB, som er et investeringsselskab i Saudi Arabien. Virksomheden fremstiller blandt andet SUNQUICK og SUNTOP til det arabiske marked, hvor man er markedsledende indenfor sit område. Virksomheden har mere end 200 medarbejdere og ledelsesgruppen består af 4 danskere. For yderligere information se venligst: www.co-ro.com
MÆLKERITIDENDE 2009
NR. 4
77
Chr. Hansen yoghurt til fattige indere Chr. Hansen har lavet et koncept i Indien for en ”fattigmands-yoghurt”, dvs. en yoghurt af samme kvalitet, som fremstilles på et moderne mejeri, skriver Børsen. Chr. Hansen leverer kulturer til både mejerier og uorganiserede småproducenter i Indien og Sri Lanka, og alene ingredienser til fattigmands-yoghurten ventes at fordoble Chr. Hansens samlede omsætning i Indien i løbet af fem år. Det industrielle yoghurt-marked udgør kun 5% i Indien, der er verdens største mælkeproducent. Det uorganiserede marked/mikro-mejerierne udgør 20% af markedet, mens 75% af Indiens yoghurt laves i hjemmet. Da mikromejerierne ligger i millioner af afsidesliggende landsbyer, investerer Chr. Hansen nu i en græsrodsuddannelse for at udbrede konceptet. Denne uddannelse organiseres i et samarbejde med et af Indiens største mejerier Amul og en af landets største mejeriskoler. Chr. Hansen vil også tage kontakt til mikrobanker. (Foto: Chr. Hansen).
Svensk mælk til Finland Efterspørgslen på mejeriprodukter stiger i Finland, og derfor sender Arla nu små mængder rå mælk til sit finske datterselskab Arla Ingman. Mælk fra gårde omkring Stockholm sendes med færge til Finland, hvor det behandles, tappes og sælges under varemærket Arla. Det vil tydeligt fremgå, at mælken kommer fra Sverige, og at den har samme høje kvalitet som den finske mælk. Mælken vil primært blive brugt til minimælk og letmælk. Arla Ingman køber desuden 95 mio. kg mælk fra Valio samt 200 mio. kg fra andre samarbejdspartnere, men dette indkøb kan altså ikke dække efterspørgslen.
Mælkeproducenter sagt op af Dybbækdal Ni leverandører til det privatejede mejeri, Dybbækdal med tilsammen ni mio. kg mælk blev sagt op pr. 1. februar, skriver Landbrugsavisen. De ni mælkeproducenter er nu andelshavere i Arla Foods. Markedsudsigterne for den konventionelle mælk på det danske og internationale marked har tvunget mejeriets chef Poul Pedersen til at tage den ubehagelige beslutning. Dybbækdal har hidtil indvejet 12 mio. kg konventionel mælk, fordi Thise-virksomheden har haft en aftale med Gyllingnæs Gods, hvorfra der årligt
78
NR. 4
er hentet tre mio. kg mælk. Den aftale fortsætter med produktion af ost, som indgår i konceptet ”De fem Gårde.” Reduktionen af den konventionelle del af mejeridriften på Thise-virksomheden har ikke betydet fyringer på mejeriet.
Castello succes i Canada Som et led i Arlas globale satsning på varemærket Castello begyndte mejerikoncernens canadiske selskab, Atwood Mejeri sidste efterår at producere Castello Gorgonzola. Denne ost har nu - efter ganske få måneder på markedet - vundet en sølvmedalje ved Canadas traditionsrige Royal Agricultural Winter Fair, der har fundet sted i Toronto siden 1922. En anden af ostene fra Arlas Atwood Mejeri, Rosenborg vandt i øvrigt guld i kategorien Blåskimmelost.
Skånemælk til Danmark? Svenske Skånemejerier melder sig som alternativ leverandør til danske supermarkeder. Mælken fra Skånemejerier er til attraktive priser, og det svenske mejeri har mælk nok til at forsyne landsdækkende supermarkedskæder i Danmark. Når Skånemejerier ikke allerede er i Danmark med sin mælk, må det bunde i nogle ”traditioner i forhold til grænsen”, fortæller selskabets danske produktionsudvikler, mejeriingeniør Stig Olesen til Dansk Handelsblad. Kursfaldet på den svenske krone har betydet billigere fødevarer i Sverige, og det har mange sjællændere benyttet sig af med indkøbsture til Malmø. Dermed fornemmer Skånemejerier, at den geografiske barriere på indkøb af mælk og andre fødevarer er mindre betydende end førhen. Skånemejerier, der sidste år købte sig ind i det danske mejeri Løgismose, sælger allerede produkter i Danmark, det drejer sig bl.a. om den funktionelle drik Proviva. På det svenske mejerimarked er der for tiden hård konkurrence om hyldepladsen blandt de fire dominerende mejeriselskaber. Sidste efterår mistede Skånemejerier bl.a. Dansk Supermarkeds skånske Netto discountbutikker til Arla Sverige. (Foto Skånemejerier).
Optimisme hos GEA Niro GEA Niro har trods krisen en fuld ordrebog, der rækker langt ud i fremtiden, skriver Børsen. Med det tyske moderselskab i ryggen kigger man nu ef-
MÆLKERITIDENDE 2009
university of copenhagen
Assistant/Associate Professor in Dairy Process Technology Faculty of Life Sciences
Department of Food Science wishes to appoint an assistant professor / associate professor in Dairy Process Technology from 1st June 2009 or as soon as possible thereafter. The position is for a period of 3 years with possibility of an extension. The assistant professor/associate professor’s duties will primarily include research, including obligations with regard to publication/scientific communication and research-based teaching with associated examination obligations within dairy process technology. The research will be conducted in collaboration with other research groups as well as with the dairy industry. To a limited extent this may also include performance of other duties. During the period of employment, the assistant professor should complete educational training. For the post of associate professor, the duties may also include research management, educational guidance and supervision of assistant professors and professional assessment work. The appointee should have qualifications within several of the following areas:
MÆLKERITIDENDE 2009
• Food processing • Principles and design of industrial dairy processing equipment • Food chemical engineering including fluid flow, mixing, heat transfer and mass transfer • Computer modelling of food/chemical processes • Interaction of process equipment and processed food. In addition the appointee should have: • Practical experience from pilot-plant operation • Documented research and teaching skills • Social and interaction skills. Employment and remuneration will be according to the Agreement between the Danish Ministry of Finance and the Danish Confederation of Professional Associations. The full job advertisement with further information on job description, qualification requirements and formal requirements for the application is available at www.life.ku.dk/job The closing date for applications is 16th March 2009 at 12.00 noon.
www.ku.dk
NR. 4
79
vokse organisk 3-5% om året over de næste fem år.
A leading FMCG Company in Saudi Arabia requires
Quality Control Manager (Dairy & Juice) Manages, plans, coordinates, and directs quality control program designed to ensure continuous production/service consistent with established standards in support of the company’s business strategy. Manages the development and analysis of statistical data and specifications to determine present standards and establish proposed quality and reliability expectancy. Minimum 10 years experience in a FMCG company preferably degree in Food Sciences and 5 years managerial experience. Interested candidates may send resumes to: charlesfadous@hotmail.com
ter opkøbsemner, der kan bidrage til nye markedsandele, ny teknologi eller helt nye industriområder. Den danske del af koncernen er afhængig af investeringer i især føde- og drikkevareindustrien, og selv om der er set en nedgang, vurderer selskabet ikke, at det bliver så slemt som i andre industrier. Der er heller ikke planer om at afskedige medarbejdere, for trods nedgang i antallet af nye ordrer er der nok at lave i lang tid endnu. Den danske del af koncernen omsatte i 2007 for 11 mia. kr., og det vurderes, at selskabet kan
Salt, fedt og sødt En rundspørge blandt nordiske forbrugere viser, hvad nordmænd, svenskere og danskere fokuserer på, når vi køber fødevarer. Vi danskerne er mere optagede af økologi og fedtindholdet i fødevarerne end forbrugerne i vores nabolande. Svenskerne har større fokus på tilsætningsstoffer og indholdet af sukker, mens nordmændene er mere bekymrede for saltmængden. Fælles for de tre landes forbrugere er dog, at alle tjekker prisen på madvarerne. Disse oplysninger fremkommer i en fælles nordisk analyse, der er lavet for at undersøge kendskabet til det nye nordiske ernæringsmærke ”Nøglehullet”. Svenskerne har haft nøglehulsmærket i 20 år, og 75% af forbrugerne mener, at mærket gør det lettere at vælge de sunde produkter frem for de usunde. Nøglehullet er et nyt fælles nordisk ernæringsmærke, der kan bruges på fødevarer med mindre fedt, salt og sukker og mere fuldkorn og fiber. Kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost kan blive Nøglehulsmærket. Ordningen er frivillig og forventes at træde i kraft i Danmark til maj 2009.
Personalia 50 år
af laboratorie- og procesvægte i Danmark. Michael Nielsen kommer fra en stilling som Regional Sales Manager hos FOSS A/S.
60 år
Ny mejeriingeniør hos Chr. Hansen
Lagerforvalter Jens Korbo, Arla Foods, HOCO fylder den 5. marts 60 år.
40 års jubilæum Senior Manager Kurt Pedersen, Arla Foods, Viby kan den 1. marts fejre 40 års jubilæum.
Jobskifte Michael Nielsen, 35 år er pr. 1. februar ansat som salgschef hos Jydsk Vægtfabrik i Århus og er tildelt ansvaret for salg
80
NR. 4
Mads Kr. H. Aamann
Teknisk chef Asger Kåre Juul, Humlebæk fylder den 26. februar 50 år.
Pr. 1. marts 2009 er Mads Aamann ansat som Application Manager hos Chr. Hansen. Mads Aamann blev færdiguddannet som mejeriingeniør i 2008. Han fratræder en stilling som produktudvikler og kvalitetsansvarlig for Paradis Is.
MÆLKERITIDENDE 2009
En markedschef bliver til to hos Arla
Dødsfald - Mindeord
Når Arla Foods nordiske markedsdirektør Magdalena Gerger forlader koncernen for at blive vd for Systembolaget, bliver hun afløst af to personer. Helena Donar bliver markedsdirektør i Sverige, og Jesper Friis Sørensen får ansvaret for det danske marked. På den måde er der igen mere fokus på de lokale markeder.
En af dansk mejeribrugs kendte undervisere fhv. lektor Jørgen Ryhmer Kristiansen er pludselig død den 9. februar 2009, 72 år gammel. Jørgen Ryhmer Kristiansen er kendt af alle mejeriingeniører, der er blevet udeksamineret i perioden 1964-2000 fra Den kgl. Veterinær - og Landbohøjskoles Mejeri- og Levnedsmiddelinstitut. Jørgen Ryhmer Kristiansen hørte til stjerneholdet 1959 -60 på Dalum Mejeriskole, nu Kold college og stjerneholdet 1960-64 på mejeribrugsstudiet på Landbohøjskolen, nu KU - Life. Efter uddannelsen som mejeriingeniør i 1964 blev Jørgen Ryhmer Kristiansen straks headhunted af professor H. M. Jensen som assistent på mejeriafdelingen. I 1966 blev han udnævnt til amanuensis og i 1970 til lektor. Jørgen Ryhmer Kristiansen var en stor begavelse og lynende intelligent. Han var udpræget sine venners ven og en fantastisk kammerat. Han var det positive midtpunkt i ethvert selskab. Gennem sin lange erhvervskarriere besad Jørgen Ryhmer Kristiansen en række tillidshverv: Han var indtil sin pensionering i 2000 institutbestyrer for Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, medlem af adm. udvalget for Landbohøjskolens Rejsefond af 1918 og Carlsbergs Mindelegat, medlem af biblioteksudvalget for Danmarks veterinær- og jordbrugsbibliotek og bestyrelsesmedlem i Dansk Mejeriingeniør Forening. Han var desuden domsmand og nævning ved Østre Landsret og formand for Glostrupkredsens Venstre. Jørgen Ryhmer Kristiansen var forfatter til en række kompendier i mejeribrugets driftslære og mælketeknologi, samt artikler i div. fagblade. Privat gik Jørgen Ryhmer Kristiansen meget op i sine hobbies: Lystfiskeri, bridge, teaterture, kunst og ældresagen. Jørgen Ryhmer Kristiansen efterlader sin kære hustru Grethe og to voksne sønner. Æret være Jørgen Ryhmer Kristiansens minde. JMBK
AC får ny konstitueret formand AC’s hidtidige formand Sine Sunesen er blevet ansat som løndirektør i Kommunernes Landsforening pr. 1. juni i år, og hun er stoppet som formand for Akademikernes Centralorganisation. AC’s bestyrelse har konstitueret Bent Fabricius, formand for Forsvarsgruppen i AC, som ny formand, indtil AC afholder ekstraordinært repræsentantskabsmøde med henblik på valg af ny formand.
Pension Hans Wutborg, Varde Smørmejeri har med udgangen af februar måned valgt at gå på pension. Hans startede sin mejerimæssige løbebane som mejerielev på Pasteur i Thisted samt Rue og Sletten Mejeri, begge beliggende på Fyn. I 1964 afsluttede han sin uddannelse til mejerist på Dalum Mejeriskole. Efter en kort afstikker til Nr. Uttrup Kaserne startede han som mejerist på Vildbjerg Mejeri i 1965. Her var han frem til 1971 og efter et kort ophold på Fuglsang Mejeri i Holstebro, skiftede han til Næsbjerg Mejeri, som dog driftstandsede i 1975, hvorefter Hans påbegyndte sin karriere på Varde mejeri, dengang benævnt Vardeegnens Andelsmejeri. Det blev således smørproduktionen, der blev Hans´ produktområde frem til i dag. På Varde Smørmejeri har Hans fungeret i flere fremtrædende stillinger. Fra 1979 til 1988 var han produktionsleder i smørafd., og fra 1988 og frem til 2002 var han afdelingsleder for indvejningen. Denne afd. blev imidlertid nedlagt i forbindelse med omstruktureringen i 2002, hvor Varde Smørmejeri opstartede pakningen af New Zealandsk smør. Herefter påtog Hans sig alle opgaver af miljømæssig karakter, lige fra den eksterne myndighedskontakt til det interne arbejdsmiljøarbejde. Det siger sig selv, at Hans har været en nøgleperson i opbygningen af mejeriets miljøledelsessystem, hvor han med sin rolige, men yderst velkvalificerede måde, har forstået at samle trådene. Ud over sit daglige virke på mejeriet har Hans også haft tillidsposter i ”nærsamfundet” for Næsbjerg og omegn, pt. er det som bestyrelsesmedlem i forsamlingshuset. Privat har Hans været en aktiv motionscyklist, men fritiden bruges nu mere og mere på udlandsrejser og gerne til de europæiske hovedstæder. Han og hustruen Sonja, har 3 voksne børn og nu 7 børnebørn. I anledning af Hans´ pension afholdes reception på Varde Smørmejeri fredag den 27/2 kl. 13-16 på Lerpøtvej 56, 6800 Varde, hvor venner, familie, kolleger og forretningsforbindelser er velkomne. LDJ
MÆLKERITIDENDE 2009
Sydjysk Mejeristforening. Tirsdag den 10. marts 2009 tager vi i Vejle Musikteater og ser Sound of Music. Der er endnu få billetter. sydjysk@gitle.dk Leo Bødker Senest den 21. februar 2009.
NR. 4
81
Leverandøroversigt Automation
Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566 Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502 Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
Hygiejne
Emballage
Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com
82
NR. 4
APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Albuen 31 6000 Kolding info.dk@alfalaval.com www.alfalaval.dk Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 23 20 42 24 Fax 86 80 61 66
Døre og porte
DAN-doors a-s Industrivej 19, Stilling DK-8660 Skanderborg Tlf. 87 93 87 00 Fax 86 57 32 90 dd@dan-doors.dk www.dan-doors.dk
Maskiner og udstyr
Vikan A/S Rævevej 1 DK-7800 Skive Tlf. 96 14 26 00 vikan@vikan.com www.vikan.dk
Køleanlæg
ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk MÆLKERITIDENDE 2009
Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk
Pumper
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Membranfiltrering
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com
BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 bds@gs-as.com www.gs-as.com
Totalleverandør
Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com
Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A
Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Projektering og anlæg S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
MÆLKERITIDENDE 2009
Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer
Smørteknologi
GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk
Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening
DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Mælkeritidende I/S
Akademikernes Centralorganisation
ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse
AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse. NR. 4
83
Møde- og udstillingskalender
Danmark 25. marts 2009 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Fra kvalitetsstyring til CSR Hotel Sabro Kro, Sabro 23. april 2009 kl. 9.30 Danmarks Mejeritekniske Selskab Dansk Fødevare Forum Separationsteknologi - hvor langt er vi nået? Hotel Sabro Kro, Sabro 29. april 2009 Dansk Mejeriingeniør Forening Generalforsamling Novozymes, Kalundborg
11. juni 2009 Dalum Lærlinge Elevdag og Jubilæum Kold college
2.-4. november 2010 FoodPharmaTech Messecenter Herning
15.-18. september 2009 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende Studietur til Italien 3. oktober 2009 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 120. delegeretmøde Svendborg 10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling Messecenter Herning
Udland 10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln 17.-20. juni 2010 Den 42. Nordiske Mejerikongres Finland