Skip to main content

MT3-2013

Page 1

15-19 APRIL 2013 The Trepko Group and The Partner Companies would like to invite you to The 3rd Trepko Conference & Exhibition

READ MORE AT:

www.trepko.com/ce2013.html

HONORARY PATRONAGE:

PL National Committee of the IDF POLAND

Participation, accommodation and local transport is offered free of charge to Trepkos customers and to members of the IDF

3 Ophold hos Dairy Australia - side 4

Nye mejerister - side 8

Anmeldelse af Smørbogen - side 12

8. februar 2013 126. årgang


Indhold  Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30)

Ostekursus i Frankrig

Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.

Midt i december 2012 holdt Kold College dimissionsfest for 13 nye mejerister. Du kan læse mere om deres afgangsprojekter, der bl.a. omhandlede: Fremstilling af kulturkærnemælk, syrnet smør, Havarti, skorpefrie og kitbehandlede oste mv. 8

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Heidi Christensen. Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest onsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Medlem af:

Nye mejerister

Sidste år deltog mejeriingeniør Karin Hansen på et af AEDILs ostekurser i Frankrig, og hun fortæller om sine oplevelser på næste side. Du kan også (på bagsiden af bladet) se mere om et kommende AEDIL Soft Cheese kursus, der afholdes i marts. 3

Mejeriforskningens Dag Studietur til Australien Lise Møller Thomsen, uddannelseskoordinator på Kold College og Jesper Thomsen, mejerichef hos Arla Foods Birkum Ost var i oktober sidste år inviteret til Australien som internationale dommere ved Australia Grand Dairy Award 2013. Efter voteringen rejste Lise og Jesper rundt i Australien for at opleve lidt af landet og dets mejeriproduktion. 4

Flyer med Mælkeritidende? Vil du have en lille brochure, flyer eller lignede ud sammen med Mælkeritidende nr. 4. så læs nærmere på side 6

Konference hos Trepko Polen Trepko inviterer virksomhedens kunder og andre interesserede til Trepkos 3. Konference og Udstilling, der bliver afholdt i samarbejde med IDF i april 2013 på fabrikken i Gniezno, Polen. 7

Mejerforskningens Dag afholdes den 11. april 2013 kl. 9.30-16.00 på Hotel Legoland. Konferencen, der afholdes hvert andet år, sætter i år fokus på: Forskning der nytter. Læs programmet på side 10

Anmeldelse af Smørbogen Professor Roger K. Abrahamsen, Norge har anmeldt Børge K. Mortensens: “Butter and Related Products - Product characteristics, production technology and quality aspects”. Læs anmeldelsen side 12

13 Kort fortalt 17 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Mødekalender 20 AEDIL Soft Cheese kursus i Poligny

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

2

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 03


På ostekursus i Frankrig Efter et par år, hvor jeg ikke har været helt tæt på mejeri­ produktionen, indebar mit seneste jobskifte, at jeg havde brug for at få den mejerifaglige viden frisket op. Igennem Mælkeritidende var jeg blevet opmærksom på de oste­ teknologi­kurser, der udbydes af ENIL. Kurserne afholdes på engelsk, og pt. udbydes der årligt kurser i hhv. Pasta Filata samt Processed Cheese.   Af Karin Hansen, FoodEfficiency.eu*

Ostekursus på ENIL Mamirolle Jeg tilmeldte mig kurset i Processed Cheese, som blev afholdt 19.-23. november 2012 på mejeriskolen i Mamirolle. Der var i alt ni deltagere fra hhv. Rusland, Finland, Norge, Tyskland, Spanien, Columbia - og Danmark. Indkvarteringen fandt sted på hotel i Besançon, der ligger ca. 14 km fra skolen. Undervisningen forløber typisk fra mandag middag til fredag middag. Hver morgen er afsat til praktiske øvelser og eftermiddagene til teori. Dette giver en god blanding mellem teori og praksis og bidrager til, at dagen ikke føles for lang.

Teori Teoridelen kom vidt omkring, fx grundig gennemgang af råvarekvalitet, brug af smeltesalte versus hydrocolloider, lovgivning for deklaration

Receptgennemgang.

NR. 03

og mærkning af produkter, procesudstyr, bedømmelse og måling af funktionelle egenskaber. Der var også afsat god tid til spørgsmål samt debat blandt deltagerne.

Forsøgsmejeriet I forsøgsmejeriet blev der fremstillet smørbare smelteoste, skiveost, blokke til rivning samt analoge produkter, dvs. oste tilsat vegetabilsk fedt. For alle forsøg var der fokus på forskellige råvaretyper (ostetyper og modningsgrader) samt brug af smeltesalte og/ eller hydrocolloider. Fredag sluttede vi af med produktbedømmelse samt test af funktionelle egenskaber. Man skal dog ikke på alle kurser forvente selv at få lov til at køre de enkelte produktionsanlæg.

Stort udbytte Udover teori og praksis på skolen bliver der også stiftet bekendtskab med

Råvaremixning.

Smelteevne.

fransk madkultur, da aftensmaden er inkluderet de fleste aftener. Der var også afsat tid til besøg på ostemejeri og museum. Deltagernes baggrunde og erfaringer var meget blandede, men hovedparten havde en teoretisk baggrund svarende til tekniker- eller ingeniørniveau, og alle arbejdede inden for mejeriindustrien eller var leverandør hertil. Mit udbytte af kurset har været stort - såvel fagligt som personligt, og jeg kan varmt anbefale kurset til andre, der har brug for at få et fagligt indspark på områder, der rækker ud over de klassiske danske oste. ■

*FoodEfficiency ejes af Karin Hansen, som er uddannet mejeriingeniør med supplerende master i teknisk miljøledelse fra DTU.

Analog ost med god strækkeevne.

MÆLKERITIDENDE 2013

3


Et ophold hos Dairy Australia Af Lise Møller Thomsen, uddannelseskoordinator Kold College og Jesper Thomsen, mejerichef Arla Foods Birkum Ost

Melbourne: Tasmania Heritage St. Claire’s Swiss-style cheese vandt som bedste ost af alle og blev kåret til Australian Grand Champion Cheese. Premium Sour Cream fra Bulla vandt Australian Grand Champion Dairy Product.

Landbrugslandet Australien Australia Grand Dairy Award I 1990 boede australieren Neil Willman på Dalum i seks uger, og han underviste elever på mejeriskolen. I dag driver han New Zealand Cheese School. Neil Willman var overdommer ved bedømmelsen af mejeriprodukter ved Australia Grand Dairy Award 2013, som hvert år har deltagelse af internationale dommere ved denne bedømmelse. Alle de produkter, der i løbet af et år har vundet guld og dermed førstepladsen ved forskellige produktbedømmelser i de australske delstater, deltager i denne betydningsfulde australske konkurrence. Vi var inviteret med som internationale dommere på Australia Grand Dairy Award 2013, og midt i oktober 2012 rejste vi til Melbourne

for at votere ved to heldagsbedømmelser af hhv. oste og andre mejeriprodukter. Dommerholdet bestod af eksperter med højt produktkendskab, herunder restauratører, ostehandlere, undervisere, konsulenter fra Danisco og Chr. Hansen og statskontrollører - et spændende dommerpanel, hvor vi fik gode diskussioner om produkterne. Mange af produkterne minder om danske mejerivarer, men der er også produktgrupper, herunder flavored milk (mælk tilsat sukker, farve og aroma), der er en populær drik, da australierne generelt er meget glade for sødede mejeriprodukter. Yoghurt og is er meget sødt for danske smagsløg. Vinderne inden for ost og øvrige mejeriprodukter blev først afsløret ved en prisoverrækkelse nogle uger senere i

Deltagelsen i Australia Grand Dairy Award var dog ikke rejsens eneste formål. Vi kørte også rundt i Victoria og oplevede Australien som landbrugsland. Store områder med grønne græsmarker og sortbrogede malkekøer, andre områder med vinstokke, appelsintræsplantager eller kæmpe kornmarker. Der er ikke mange landbrugsbygninger, da køerne går ude, og malkestalden oftest bare er overdækket med nogle blikplader. Samtidig kunne vi se, hvor vigtigt det er for landmændene at have vand. Floderne forsyner kanalerne med vand, som landbruget er fuldstændig afhængigt af. I 2007/2008 var der tørke, og først nu er alle landbrugsarealer ved at være dyrkede igen. En af Dairy Australia’s arbejdsområder er ”vand” med fokus på, hvorledes landmændene kan

De farvede områder på kortet over Australien viser, at hovedparten af mælkeproduktionen, nemlig 65% foregår i staten Victoria i den sydøstlige del af Australien.

4

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 03


Fakta: Malkekvæg i Australien I 1788 ankom de første malkekøer til Australien. To tyre og syv køer kom til staten New South Wales med kaptain Arthur Phillip og ”The first Fleet”. I dag er der ca. 1,6 million malkekvæg i Australien og ca. 6900 gårde med malkekøer, hvor den gennemsnitlige besætning er på 230 køer. Fåremælk og bøffelmælk bliver også anvendt i det australske mejeribrug, og der produceres gode og meget velsmagende oste af disse mælketyper.

Bedømmelsen af mejeriprodukter ved Australia Grand Dairy Award.

blive mindre sårbare overfor tørkeperioder og om muligheder for at producere mælk ved brug af mindre vandmængde end i dag.

Mejeriproduktion i Australien Mælken transporteres over store afstande, og dagligt køres mælk til mejerier ved Melbourne og Sydney. Der malkes ca. 9,5 mia. kg mælk årligt, og en stor del af denne mælk indsamles og fragtes af transportselskabet McColl’s. Australiens tre største mejeriproduktgrupper er: Mælkepulver, ost og drikkemælk, og indenfor ost er Cheddar og Mozzarella de største produktgrupper. Australien har stor mejerieksport - primært til Asien.

Store og små mejerier I Australien indvejer de seks største mejeriselskaber 90% af mælken. Det drejer sig om: Murray Goulburn Co-

NR. 03

operative (31%), NZ-selskabet Fonterra (20%) samt Lion, Warrnambool Cheese and Butter Factory, Bega Cheese og Parmalat Australia. Derudover er der mange små mejerier og gårdmejerier. Warrnambool Cheese and Butter Factory, der var det første børsnoterede mejeriselskab i Australien, producerer Cheddar og smør samt valleproteiner på en fabrik, der er opført i joint-venture med hollandske Friesland Campina. I tilknytning til mejeriet er der lavet et museum, som fortæller historien om mejeriet samt har en udstilling af mejeriudstyr brugt gennem tiderne. Vi besøgte også gårdmejeriet Yarra Valley Dairy, som producerer oste af gedemælk og komælk. Et af deres populære produkter er Persian fette, en blød hvid ost i olie med krydderier. Det er meget populært at køre ud til gårdmejeriet og købe ind i butikken, hvor der også sælges kunsthåndværk, chokolader og kaffe mv. Mejeriet beskæftiger ca. 25 medarbejdere.

Lurpak og miljø på webinar og seminar Under besøget hos Dairy Australia afholdt vi seminar og webinars. Da afstanden mellem mejerierne er store, afholder undervisningsafdelingen NCDEA et par gange om måneden webinar på 1-2 timer. Forskellige undervisere, forskere eller firmaer

Warrnambool Cheese and Butter Factory producerer Cheddar og smør samt valleproteiner i joint-venture med hollandske Friesland Campina.

inviteres til at afholde disse webinar, hvor der fortælles om vigtige emner for mejeribruget. Sendestationen er hos NCDEA i Werribee lidt udenfor Melbourne, men da det er webinar, kan foredragsholderne sidde et hvilket som helst sted i verden og fortælle australske mejerifolk om et aktuelt emne. Vi fortalte om Lurpak smør, danske ostetyper og gav en præsentation af Arla Foods. Det er en god ide at holde webinar, da deltagerne kun skal bruge 1-2 timer på en arbejdsdag, og der er ingen lang transporttid. Deltagerne følger med på deres computer, de kan se vores PowerPoints, høre hvad vi siger og selv stille spørgsmål. Således fik vi også en god dialog med deltagerne fra forskellige mejerier. Der var ligeledes et dagsseminar i Dairy Manufactureres Sustainability

MÆLKERITIDENDE 2013

5


Flyer med Mælkeritidende?

På billedet ses vores kontaktperson Dr Mani Iyer, Dairy Australia, og Industry Trainer Christopher Higgs fra NCDEA, og vi er ved at være klar til udsendelse af et webinar.

Council med deltagelse af repræsentanter fra alle betydendemejeriselskaber i Australien. I dette forum mødes man tre gange årligt og drøfter miljøfremmende aktiviteter til gavn for hele branchen. Her var det en fornøjelse at få lov at fortælle om, hvordan vi i dansk mejeribrug har arbejdet med bæredygtighed igennem mange år.

Tak Det var fantastisk at være gæster på et andet kontinent og opleve, at Australien er et veludviklet mejeri- og landbrugsland med mange venlige og imødekommende mennesker, som gjorde et stort positivt indtryk på os. Vi fik en stor oplevelse, som vi altid vil mindes med glæde og samtidig en masse ny inspiration, vi kan bruge i årene fremover. Der skal lyde en stor tak til Foreningen af mejeriledere og funktionærers Jubilæumsfond for at have ydet støtte til turen. ■

Fakta: Dairy Australia Dairy Australia er den nationale organisation for mælkeproducenter og mejeriindustrien, hvis formål er at; ”hjælpe mælkeproducenterne med at tilpasse sig et skiftende driftsmiljø og at opnå en rentabel og bæredygtig mejeriindustri”. Under Dairy Australia hører også det nationale center for uddannelser indenfor mælkeproduktion og mejeri; NCDEA (The National Centre for Dairy Education Australia).

6

MÆLKERITIDENDE 2013

Sammen med Mælkeritidende nr. 4 udsender vi program for Den 43. Nordiske Mejerikongres (NMK). Programmet bliver samfolieret med Mælkeritidende, og vi vil gerne give din virksomhed mulighed for at udsende en lille brochure, pjece eller flyer sammen med bladet og NMK programmet. Informationer til mejerifolket?

Foto Colourbox

Har din virksomhed informationer i brochureform eller som en lille flyer mv., som I gerne vil sende ud til mejerifolket? Så har I mulighed for dette sammen med Mælkeritidende nr. 4, der vil være fremme hos modtagerne den 22. februar. Frist for indlevering af jeres materiale til vores trykkeri i Kolding er senest fredag den 15. februar. Mælkeritidende ejes af Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt Dansk Mejeriingeniør Forening, og bladet læses af lederne og mellemledere mv. ansat på mejerivirksomheder samt mejeriernes følgeindustri, uddannelses/forskningsinstitutioner mv. Oplaget er 1.500 stk.

Er du interesseret? Hvis I er interesserede i at sende materiale ud samfolieret med Mælkeritidende nr. 4, så kontakt gerne redaktionen for en pris, der afhænger af materialets art: • Maskinegnet (fast ryg) • Ikke maskinegnet (håndilægning nødvendig) • Under bladets størrelse: 185 mm x 270 mm • Hvis større max. A4 format • Vægten på din brochure Send gerne et eksempel på jeres brochure til redaktionen og kontakt os for et tilbud på info@maelkeritidende.dk / tlf. 66 12 40 25. Har din virk­ somhed en brochure, flyer el.lign., som I gerne vil sende ud til mejerifolket sammen med Mælkeritidende nr. 4. Så kontakt redaktionen for et tilbud!

Fotos Colourbox

NR. 03


Trepko 3rd Conference & Exhibition

Konference hos Trepko Polen Den danske virksomhed Trepko, der fremstiller fylde/ pakkeanlæg i bl.a. Polen, inviterer sine internationale kunder til Trepkos 3. Konference og Udstilling, der bliver afholdt i samarbejde med IDF i april 2013 på fabrikken i Gniezno, Polen. - Der var stor interesse og deltagelse af godt 300 mejeri- og fødevareproducenter fra hele verden på de to første C&E, som vi afholdt i hhv. 2008 og 2010, og i år forventer vi over 400 deltagere, fortæller Trepkos adm. direktør Jesper Bjørn Hansen.

Direktør for Trepko Polen, Agnieszka Libner sammen med adm. direktør for Trepko A/S, Jesper Bjørn Hansen foran koncernens 1.200 m2 store konference- og udstillingscenter ved fabrikken i Gniezno.

Af Anna Marie Thøgersen

Trepko 3rd Conference & Exhibition Trepko 3rd Conference & Exhibition bliver afholdt 15.-19. april i Trepkos nye 1.200 m2 store konference- og udstillingscenter, der åbnede i 2012 og er beliggende ved siden af Trepkos fabrik i Gniezno, Polen. - De to tidligere konferencer, som vi afholdt i 2008 og 2010, havde deltagelse af godt 300 kunder fra hele verden. Da konferencegæsterne overvejende er fra mejerisegmentet, har vi i år allieret os med IDF (International Dairy Federation), som kommer med inputs til programlægning og foredrag, fortæller Trepkos adm. direktør Jesper Bjørn Hansen. Udover foredrag fra Trepkos egne fagfolk vil der være indlæg fra andre maskinfabrikanter, herunder bl.a. schweiziske Egli og polske Obram, der er verdensførende på udstyr til hhv. smør og centraleuropæiske ostetyper. Der bliver sammensat en foredragsrække omhandlende bl.a. procesudstyr, hygiejneforhold, fylde/pakkeprocesserne, emballagers barriereegenskaber og pal-

letering mv. Kort sagt fra råvare til færdigpakkede mejeri/fødevareprodukter.

Alt udstyr og global ideudveksling - Noget af det mest værdsatte på vores konferencer er desuden, at mejeri/fødevarekolleger fra hele verden kan mødes, udveksle erfaringer og ideer til eksisterende og nyt produktionsudstyr. Samtidig - og det er ret enestående - så har deltagerne adgang til vores store showrum, hvor samtlige af Trepkos mange, mange forskellige typer af pakke/fyldeanlæg er opstillede og i ”arbejde”, understreger Jesper Bjørn Hansen.

Hvem kan deltage? Det er muligt for alle Trepkos internationale kunder at deltage i Trepkos 3rd Conference & Exhibition. Trepko er vært ved konferencen, virksomhedsbesøg, forplejning og overnatning samt kørsel til/fra nærmeste lufthavn/togstation. Transport til og fra Polen er for deltagernes egen regning.

Trepko 3rd Conference & Exhibition Trepkos 3rd C&E afholdes den 15.-19. april 2013 på Trepko Exhibiton & Conference Center ved siden af koncernens fabrik i Gniezno. (Gniezno ligger ca. 200 km sydvest for Polens nordlige havneby Gdansk). Konferenceprogrammet omfatter: • Produkttekniske seminarer og foredrag • Praktiske demonstrationer af produktfyldning og -pakning NR. • 03 Besøg på polske mejerivirksomheder • Netværk med partnerselskaber og øvrige internationale Trepko-kunder

Deltagere på Trepko 2nd Conference & Exhibition i 2010.

Fakta om Trepko Trepko, der blev grundlagt for godt 60 år siden, er en af verdens førende inden for fylde- og pakkeudstyr til mejerier og øvrig fødevareindustri. Trepkos kundeprocentfordeling af omsætningen er: Mejeri 50%, smør/ margarine 25% og salat mv. 25%. Koncernen har knap 450 ansatte. Trepko har hovedkontor med salg & service i Taastrup DK, fabrikker i Polen og UK samt salgskontorer i Polen, Norge, Sverige, DK, Tyskland, UK, Egypten, Kenya og USA.

Trepko-kunder og øvrige interesserede kan få yderligere oplysninger ved kontakt til hovedkontoret i Taastrup, mail cph@trepko.dk eller tlf. +45 43 99 22 44. Konferenceprogrammet er tilgængeligt på www.trepko.com fra primo februar. ■

MÆLKERITIDENDE 2013

7


Direktør Hans Skjerning bød velkommen til dimissionen for de nye mejerister.

Nye mejerister december 2012 Fredag den 14. december 2012 holdt Kold College dimissionsfest for de mejerielever, der havde gennemført hovedforløb 4 og dermed deres sidste skoleophold i uddannelsen.

Af Uddannelses­ chef Bjarne Vagn Larsen, Kold College

13 nye mejerister Der var 13 mejerielever tilmeldt den afsluttende projekteksamen/svendeprøve, heraf tre som skulle til reeksamen. Alle bestod, og gennemsnitskarakteren var 5,2. Gennemsnitsalderen på holdet var 28 år.

Eksamen Ved starten på hovedforløb 4 tilkendegives, om man ønsker at gennemføre projektet individuelt eller i

grupper. Såvel gruppedannelsen som tildelingen af projektemner foregår ved lodtrækning. Efterfølgende arbejder man med det tildelte emne i træningsmejeriet og på laboratorierne, for afslutningsvis, individuelt at forsvare opgaven ved svendeprøven. Når projektet er trukket, får mejerieleverne tilknyttet projektvejledere som rådgivere under forløbet.

Præmier og uddannelsespas Mejerifagets Fællesudvalg ved Lars Gram uddelte ved dimissionsfesten præmier (Stelton Osteskæresæt) til to udvalgte elever: Holdets fighter udvalgt af projektvejlederne blev Eric Cornelis Verdonck, Sverige. Eric har igennem skoleperioderne altid ydet en stor, se-

Holdets fighter Eric Cornelis Verdonck, Sverige (tv) og humørsprederen Kewin Ipsen Mikkelsen (th) sammen med formanden for Mejerifagets Fællesudvalg Lars Gram i midten.

8

MÆLKERITIDENDE 2013

riøs og vedholdende indsats. På trods af de sproglige udfordringer har Eric haft en positiv og konstruktiv tilgang til både de teoretiske og praktiske opgaver.

Kasper Sande Jensen Rosendal, Videbæk får udleveret sit internationale uddannelsespas af Thomas Johansen.

Uddannelseskoordinator Sten Holmgaard Sørensen udleverer skolebeviset til Kamilla Markvart Jensen, Thorsø. NR. 03


Nye mejerister december 2012

Holdets humørspreder udvalgt af klassekammeraterne blev Kewin Ibsen Mikkelsen, fordi han gennem alle skoleopholdene har været en positiv, glad, ligefrem og hjælpsom person. Formand for Kold Colleges bestyrelse gårdejer Thomas Johansen, orienterede om det fælles europæiske uddannelsespas. De mejerielever, som havde gennemført hele praktikken den 14. december 2012, fik udleveret dette europæiske uddannelsespas, mens de øvrige får det tilsendt, når de har gennemført hele praktikperioden. Alle mejerielever får udleveret deres skoleerklæring, et bevis for de har gennemført alle skoleophold. ■

Kalle Christensen, Odense Fremstilling af kulturkærnemælk Arla Slagelse MejeriCenter

Peter Gildhoff Sørensen, Videbæk Skumning af mælk i skummesalen Arla DP og Nr. Vium Mejeri

Patrick ChristiansenJensen, Videbæk Fremstilling af traditionel syrnet smør på kærne Arla Arinco og Nr. Vium

Casper Trillingsgaard, Struer Skorpefri opstukken ost sammenlignet med kitbehandlet opstukken ost i ostekar Arla Holstebro Mejeri og Holstebro Flødeost

Peder Staghøj Huldahl, Holstebro Skorpefri opstukken ost sammenlignet med kitbehandlet opstukken ost i ostekar Arla Holstebro Flødeost og Holstebro Mejeri

Eric Cornelis Verdonck, Sverige Skumning af mælk i skummesalen Skånemejerierne, Sverige og Bornholms A/M

Henrik Jakobsen, Videbæk Fremstilling af traditionel syrnet smør på kærne Arla Stouton UK og Nr. Vium Mejeri

Patrick Storm Jakobsen, Odense Fremstilling af blåskimmelost i ostekar Arla Taulov Mejeri og Dairy Fruit A/S

Kamilla Markvart Jensen, Thorsø Fremstilling af Havarti 45+ i ostekar Mjolkursamsalan, Island Arla , Rødkærsbro Mejeri

Bodil Gammelgaard Johnsen, Holstebro Fremstilling af traditionel ymer Arla Hirtshals, Hjørring og Holstebro Flødeost

Ole Nybro Lyngsø, Holstebro Skumning af mælk i skummesalen Arla Hoco og Holstebro

Kasper Sande Jensen Rosendal, Videbæk Fremstilling af opstukken ost i ostekar Arla Arinco og Nr. Vium Mejeri

Kewin Ibsen Mikkelsen, Ringkøbing Fremstilling af Havarti 45+ i ostekar Arla DP og Holstebro

Censorer sammen med eksaminator Birger Holmå Christiansen: Mejerichef Jesper Thomsen, Arla Birkum Ost og fagforeningsformand Lars Gram, Danske Mejeristers Fagforening.

Nye mejerister og gæster.

NR. 03

MÆLKERITIDENDE 2013

9


Mejeriforskningens Dag 2013

Forskning der nytter Mejerforskningens Dag afholdes den 11. april 2013 kl. 9.30-16.00 på Hotel Legoland. Forskning der nytter Mejeriforskningens Dag afholdes hvert andet år. I 2011 var temaet: Fra Mejeriforskning til Anvendelse, og i år sættes der fokus på: Forskning der nytter. Ved arrangementet i 2011 deltog omkring 200 mejerifagligt interesserede. Mejeriforskningens Dag 2013 byder på foredrag, parallelsessioner og paneldiskussion mv. De tre parallelsessioner: Processen, Produktet og Forbrugeren, indeholder hver især fire indlæg af 20 minutters varighed samt ”fire hurtige” a ca. fem minutter.

Arrangører • Mejeribrugets ForskningsFond • Foreningen af mejeriledere og funktionærer • Danmarks Mejeritekniske Selskab • Dansk Mejeriingeniør Forening • Landbrug & Fødevarer Evt. spørgsmål vedr. arrangementet på tlf.: 66 12 40 25.

Overordnet program Kl.: 09:00-09:30 Registrering Kl.: 09:30-09:35 Velkomst. V/formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Kl.: 09:35-10:05 Fokuserede partnerskaber - en verden af muligheder. V/direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen, Højteknologifonden Kl.: 10:05-11.05 How Fonterra has applied science to keep phages out of starters in their production of cheddar. V/Executive Manager James Harnett, Microbial Fermentation Unit, Fonterra New Zealand Kl.: 11:05-11.30 Pause Kl.: 11.30-12:30 Parallelsessioner: Processen, Produktet og Forbrugeren Kl.: 12:30-13:30 Frokost Kl.: 13:30-14:10 Parallelsessioner: Processen, Produktet og Forbrugeren Kl.: 14:10-14.40 Paneldiskussion og ”open space” i hver parallelsession Kl.: 14:40-15.10 Kaffepause Kl.: 15:10-15:55 Trends in food consumer behaviour and challenges for the dairy industry. V/Prof. dr. ir. Wim Verbeke, Ghent University, Belgien Kl.: 15:55-16:00 Farvel og tak for i dag. V/Hans Henrik Lund

Pris og tilmelding Tilmelding kan ske på www.mejeritekniskselskab.dk - hvor programmet også kan hentes. Der er åben for tilmelding til og med den 2. april 2013. BEMÆRK! Parkering kræver P-billet, som udleveres gratis i hotellets reception. Pris inkl. forplejning: 1.995 kr. ex. moms pr. person.

Sidst Mejeriforskningens Dag blev afholdt i 2011 deltog omkring 200 mejerifagligt interesserede.

10

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 03


Fra Mejeriforskningens Dag 2011.

Parallelsession - Processen: Ordstyrer Peter Sinding, Mejeribrugets ForskningsFond (Arla Foods) Kl.: 11.30 Optimering af CIP-rengøring i membranfiltreringsanlæg. V/Thilo Berg, KU (engelsk) Kl.: 11.50 Strukturforbedringer af mejeriprodukter gennem højintensiv ultralydsbehandling. V/ Lars Wiking, AU Kl.: 12.10 Visionsystemer til kvantificering af struktur i mejeriprodukter. V/Rasmus Larsen, DTU Kl.: 13.30 Biomimetiske membraner: Fra Ide til Teknologi. V/ Claus Hélix Nielsen, Aquaporin Fire hurtige Kl.: 13.50 Et gran salt: Udfordringer for osts struktur, smag og mikrobiologi. V/Marianne Hammershøj, AU Kl.: 13.55 Calcium and milk acidification. V/Glykeria Koutina, KU (engelsk) Kl.: 14.00 Nye målemetoder til styring af industriel rengøring. V/Christian Lyndgaard, KU Kl.: 14.05 Innovationskonsortium om optimeret opvarmning og nedkøling af kød-, skaldyr- og osteprodukter. V/Karen Blom, TI

Parallelsession - Produktet: Ordstyrer Poul Pedersen, Mejeribrugets ForskningFond (Thise Mejeri) Kl.: 11.30 MetaPhagLab: Nye måder at følge bakteriofagudviklingen på mejerier der anvender ikkedefinerede kulturer. V/Finn Vogensen, KU Kl.: 11.50 Proteinbaserede partikler i nanometerskala til fødevareingredienser. V/Søren Bang Nielsen, AU Kl.: 12.10 Prædiktiv mikrobiologi - effektiv dokumentation af mejeriprodukters fødevaresikkerhed. V/Per Rosshaug, DTU Kl.: 13.30 Anvendelse af mælkesyrebakterier og løbeenzym til forbedring af smag og tekstur i lav-salt Cheddar ost. V/Kirsten Møller, Chr. Hansen Fire hurtige Kl.: 13.50 Leuconostoc og dens rolle i smagsdannelsen af ost. V/Thomas Bæk Pedersen, KU Kl.: 13.55 Food delivery systems for probiotic bacteria and enzymes. V/Jens Risbo, KU Kl.: 14.00 Optimering af ostekvalitet gennem styring af mælkens redoxpotentiale. V/Lene Jespersen, KU Kl.: 14.05 Matchning af proteolytisk aktivitet mellem koagulant og starterkultur til forbedring af ostekvalitet. V/ Mette Winther Børsting, Chr. Hansen

Parallelsession - Forbrugeren: Ordstyrer Henrik J. Andersen, Mejeribrugets ForskningFond (Arla Foods) Kl.: 11.30 Emballering og forbrugervalg. V/Jacob Lund Orquin, AU Kl.: 11.50 Bioaktive mælkeproteiner mod tarminflammation varmebehandling versus effekt. V/Stine Bering, KU Kl.: 12.10 Er det et fedt? V/Janne Lorenzen, KU Kl.: 13.30 Tarmens bakterier og deres betydning for menneskets sygdomme. V/Karsten Kristiansen, KU Fire hurtige Kl.: 13.50 Forbrugervalg. V/Josefine Alm, Arla Foods (engelsk) Kl.: 13.55 Nordjyske Fisk med Oplevelser - Et innovationsprojekt for sundere take-away fiskeretter. V/Anna Marie Fisker, AAU Kl.: 14.00 Mælk der slanker. V/Grith Mortensen, AU Kl.: 14.05 Kasein eller valle - forskellige tidsafhængige effekter på proteinomsætningen. V/Lars Holm, Bispebjerg Hospital

NR. 03

MÆLKERITIDENDE 2013

11


Boganmeldelse

Smørbogen Professor Roger K. Abrahamsen, Norge har ­anmeldt Børge K. Mortensens: “Butter and ­Related Products - Product characteristics, ­production technology and quality aspects”. Bogen er udgivet i 2012 hos International Dairy Books, Mælkeri­tidende, Odense, Denmark (info@dairybooks.dk) (ISBN 978-87-995290-0-1). Redaktionen har oversat, forkortet og foreta­ get en lettere redigering af anmeldelsen, som bringes nedenstående. Endelig en smørbog! Generelt er emnet smørteknologi ikke beskrevet tilstrækkeligt i detaljer, og derfor er det højt værdsat, at en af verdens førende mejeriforskere, Børge K. Mortensen har taget udfordringen op og skrevet en fagbog om smør og relaterede produkter. På baggrund af sin praktiske såvel som høje videnskabelige viden på området, er Børge K. Mortensen nok en af de mest kompetente til at præsentere den interessante historie bag og fakta om smør. Forfatterens mangeårige erfaring som underviser af mejeristuderende har sandsynligvis bidraget til den fine pædagogiske opbygning af ”smørbogen”.

International lærebog Smørbogen kan nemt gå hen og blive en nødvendig international lærebog for mejeristuderende på forskellige niveauer inden for fødevare- og teknologividenskab. Men også praktikere og mejerichefer kan drage me-

get stor nytte af at læse bogen for at opdatere deres viden om teknologien bag fremstilling af smør og relaterede produkter.

144 siders viden Smørbogen, der er på 144 sider, er inddelt i otte kapitler. Kapitel 1: Bogen indledes med en række interessante historiske fakta om emnet og er en god appetitvækker for læseren. Kapitel 2 giver en værdifuld oversigt samt henvisninger til internationale regulativer og regler inden for emnet. Kapital 3 omhandler de forskellige produktkarakteristika. Det er en velafbalanceret præsentation af de vigtigste karakteristika, som er nem at læse trods det, at nogle aspekter som fx produktets mikrostruktur er på et højt videnskabeligt niveau. Kapitel 4 har fokus på de kritiske trin i fremstillingen, herunder flødeseparation samt varme- og temperaturbehandling. Kapitel 4 er også særdeles vedkommende for praktikeren, der ønsker at genopfriske sin viden omkring anvendelse af forskellige temperaturprogrammer mv. ved fremstilling af smør og relaterede produkter efter forskellige metoder. Børge K. Mortensens smørbog: “Butter and Related Products - Product characteristics, production technology and quality aspects” blev lanceret på Danish International Food Contest i november 2012.

12

MÆLKERITIDENDE 2013

Kapitel 5 må betegnes som hovedkapitlet, idet det omhandler stort set alle aspekter af smørteknologien, både den traditionelle og den kontinuerlige. Kapitlet indeholder desuden en god oversigt over de faktorer, der influerer på produktionseffektiviteten. Kapitel 6 omhandler produkternes emballering. Kapitel 7 sætter specifikt fokus på smørrelaterede produkter og forskellige teknologier, der kan anvendes til fremstilling af blandingsprodukter med højt/lavt fedtindhold etc. Derudover omhandler kapitlet bl.a. fremstilling af smør af mælkepulvere. Beskrivelsen af hvorledes man fremstiller produktet Ghee fremhæves desuden som fremragende. Kapitel 8 omhandler ”kvalitetsaspekter” og betegnes som vigtig, fordi forfatteren her opsummerer de faktorer, der har indflydelse på produkternes kvalitet.

Illustrationer og stikordsregister Bogen er velskrevet og illustreret med relevante fotos og figurer samt mange relevante referencer med henvisninger til forfattere og udgivelsesår. Bogen er desuden udstyret med et meget brugbart stikordsregister. Mortensen har skrevet en gennemført bog om smør og relaterede produkter, der vil blive højt værdsat af både mejerifagfolk, -studerende og -forskere.  ■

Af Roger K. Abrahamsen Professor in Dairy Science and Technology Department of Chemistry, Biotechnology and Food Science Norwegian University of Life Sciences N-1432 Aas - Norway

NR. 03


Kort fortalt  Arlas investeringer i 2013 Bestyrelsen i Arla har godkendt koncernens investeringsplan for 2013 på godt 2 milliarder danske kroner, som skal bruges på bl.a. kapacitetsudvidelse, effektiviseringer, miljøforbedringer, vedligehold, kvalitet og innovation. - Den klart største del af vores investeringer i år, går til at udvide produktionen på en række af vores mejerier, der bliver vigtige for vores eksport til bl.a. vækstmarkederne uden for EU, udtaler viceadm. direktør Povl Krogsgaard, der har ansvaret for Arlas investeringsplan. Knap 40% af de godt 2 mia. kr. går til udvidelser af produktionsanlæg. Det næststørste fokusområde for Arlas investeringer i 2013 er effektiviseringer i produktionen. Den største enkeltinvestering sker i opførelsen af et nyt produktionsanlæg ved Danmark Protein i Nr. Vium, som skal fremstille højtforædlede laktose-produkter baseret på valle. Ingredienserne skal bl.a. bruges til produkter inden for fx børneernæring og sælges globalt af Arla Foods Ingredients. Arla investerer i alt ca. 900 mio. kr. i det nye anlæg (heraf ca. 275 mio. kr. i 2013), der forventes at skabe over 20 nye jobs, når anlægget bliver delvist operationelt i slutningen af 2014 og fuldt ud operationelt i 2016. Arla investerer desuden ca. 230 mio. kr. i Pronsfeld mejeri i Tyskland, hvor produktion af mælkepulver og smør skal øges. Derudover skal udvidelsen af gul-ostmejeriet Taulov færdiggøres i 2013 med en investering på ca. 215 mio. kr. Endelig skal ca. 140 mio. kr. bruges på at gøre produktionen på Arlas 71 globale mejerianlæg mere miljøvenlige. Med investeringer her vil Arla i 2013 nedbringe mejeriernes samlede CO2-udledning med 2% i år. (Foto: Arla Foods).

Ost af mælk fra æsler Den verdenskendte serbiske tennisstjerne Novak Djokovic vil servere æselost i den restaurantkæde, som han har planer om at åbne i sit hjemland. Det skriver flere medier. Djokovic har opkøbt hele 2013-produktionen fra den eneste serbiske gård, der producerer den sjældne delikatesse; æselost der kendes som ”pule”. Gården har en besætning på 130 æsler, der malkes med hånden tre gange om dagen. Der skal 25 liter æselmælk til at lave et kg æselost. Pule er en hvid smuldrende rygeost, der kan sammenlignes med spansk manchego, men med en dybere og mere fyldig smag. (Foto: Colourbox).

Afskedsreception Site director Niels Kjærsgaard har valgt at gå på pension ved udgangen af marts og i den anledning inviterer vi til reception på Akafa, Svenstrup Skolevej 25, 9230 Svenstrup Fredag den 22. februar kl. 13.00 – 15.30 Vi håber, at alle Niels Kjærsgaards kontakter gennem årene vil benytte lejligheden til at ønske ham et godt og velfortjent otium. Med venlig hilsen Niels Lange Jørgensen Arla Foods GCO Supply Chain BSM & Powder

NR. 03

MÆLKERITIDENDE 2013

13


Kort fortalt  Franske andelsmejerier fusioner

Naturmælk 25 år Naturmælk kan den 31. januar fejre sit 25 års jubilæum. Det økologiske mejeri blev grundlagt i 1988 som Dansk Naturmælk, som sidenhen skiftede navn til Naturmælk - det økologiske mejeri ved Tinglev. Tilbage i 1988 blev der indvejet ca. 4 mio. kg mælk fordelt på 22 leverandører. I dag 25 år senere indvejer mejeriet ca. 34 mio. kg mælk fra 32 leverandører, og virksomheden har således en stor andel af den økologiske drikkemælk, der i dag udgør ca. 30% af hele det danske drikkemælksmarked. Ved grundlæggelsen afsatte mejeriet sine økologiske mejeriprodukter hos 15 helsekostbutikker, syv Kvickly og fire drogerier. Her i 2013 er afsætningen sikret gennem Føtex, Netto, Superbest og Irma samt lokale Brugser og specialbutikker. Naturmælk sælger også mange af sine økologiske produkter til restauranter og cateringbranchen.

De to franske andelsmejerier Agrial og Eurial har annonceret, at de i 2014 vil fusionere deres mejeriaktiviteter under navnet Eurial, skriver Landbrugsavisen. Eurial vil blive Frankrigs næststørste andelsmejeri efter Sodiaal, og på den samlede liste over Frankrigs største mejeriselskaber kommer fusionen ind på en sjetteplads efter Lactalis, Sodiaal, Bongrain, Danone og Fromageries Bel. Agrial og Eurials samlede omsætning af mejeriprodukter udgør knap 15 mia. kr. Fusionen vil tegne sig for en samlet mængde mælk på over 2 mia. liter årligt, der leveres af 5.200 producenter. De to mejerier producerer blandt andet mozzarella, frisk mælk og gedeost.

Ekspansion i Rusland Sammen med en russisk partner åbner Arla Foods senere i 2013 koncernens nye ostemejeri i Rusland. Arla planlægger desuden en hastig ekspansion i landet, og adm. direktør Peder Tuborgh fortæller til Jyllands-Posten, at der i Arlas 2017-strategi også indgår opkøb af mindre/ mellemstore mejerivirksomheder i Rusland. Arla eksporterer allerede smøreost, gul ost og Lurpak til 17 storbyer i det vestlige Rusland, men i de kommende år skal salget udvides til storbyer længere østpå i det store land. (Foto: Arla Foods)

IDF topmøde i Japan

Et hår i Lars Frederiksens suppe

IDF afholder sit næste topmøde; IDF World Dairy Summit 2013 i Yokohama, Japan fra den 28. oktober til den 1. november. Topmødets tema bliver “Rediscovering Milk” med fokus på værdigøgning af mælken og dens ingredienser samt udviklingen i den globale mejeriindustri. IDF indkalder lige nu interesserede, der vil deltage med postere på topmødet, og de indsendte forslag vil blive vurderet, hvorefter afsenderne får svar. Deadline for posterforslag er den 28. februar. Interesserede kan hente flere oplysninger på www.wds2013. com (Foto: Colourbox).

På dagbladet Børsens populære bagside: ”Det sladrer cheferne om” havde chefredaktøren Niels Lunde den 18. januar luppen fremme for at se nærmere på Chr. Hansens seneste flotte kvartalsregnskab. Niels Lunde kommenter, at Chr. Hansen med topchef Lars Frederiksen i spidsen har god grund til at glæde sig over den fortsatte fremgang. Dog er journalister sat i verden for at ”finde hår i suppen”! Så Niels Lunde omtaler tre såkaldte ”bløde dele” hos topchefen. Den ene lyder sådan, og omhandler division Cultures & Enzymes: Lars Frederiksens kerneforretning kører godt især takket være: 1. virksomhedens bibliotek af kulturer, 2. dygtige mejeriingeniører i en branche, hvor personlige relationer er vigtige!

Arlas efterbetaling Arla Foods melder ud, at efterbetalingen forventes at blive på ca. 15 danske øre til koncernens leverandører i Sverige, Danmark, Tyskland, Luxembourg og Belgien. De britiske andelshavere vil ikke modtage efterbetaling før i 2015. Arla skulle være klar med sit årsregnskab sidst i februar måned, og først herefter ligger efterbetalingen endeligt fast.

14

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 03


Dansk Mejeriingeniør Forenings Jubilæumsfond

Søg fondsmidler til studierejser!

I forbindelse med Foreningens 50 års jubilæum i 1982 blev der bl.a. med støtte fra enkeltpersoner, firmaer og organisationer oprettet et jubilæumslegat, hvis formål er at yde støtte til: • Danske mejeriingeniørers efteruddannelse ved studierejser, studieophold mv. i Danmark og i udlandet. Støtten ydes fortrinsvist til yngre mejeriingeniører. • Trængende medlemmer, der har været udsat for langvarig og alvorlig sygdom. Ansøgninger med udførlige oplysninger om hvilke beløb, der søges samt plan for studierejse eller studieophold og personlige data sendes senest den 15. marts 2013 til: Dansk Mejeriingeniør Forening Munkehatten 28, 5220 Odense SØ, Fax.: 66 14 40 26 dmf@maelkeritidende.dk Legatbestyrelsen

Lillebror rejser til Kina Arlas ostehaps - den kendte Lillebror - er på vej til Kina, fortæller mejerikoncernens topchef Peder Tuborgh til Jyllands-Posten. I løbet af foråret vil Arla nemlig påbegynde eksport af Lillebror, andre oste, yoghurt og UHT-mælk til Kina. Arla begyndte sidst i december at sælge tysk UHT-mælk i de kinesiske detailbutikker, men i løbet af 2013 igangsætter Arla også Kina-eksport af økologisk UHT-mælk produceret i Danmark. Denne nye eksport af deciderede mejeriprodukter - og ikke kun primært mælkepulvere - til Kina er en del af Arlas 2017-strategi, hvor koncernens eksport ud af Europa skal øges betragteligt. (Foto: Arla Foods)

For meget - for ung? Det New York-baserede og fremadstormende selskab Chobani, kendt for sine græskinspirerede yoghurtprodukter, har pt. skrinlagt opførelsen af et planlagt produktionsanlæg i Canada, skriver dairyreporter.com. Skrinlægningen skyldes eksterne uventede omstændigheder ifølge en pressemeddelelse fra Chobani selv. Chobani, der er grundlagt af Hamdi Ulukaya, begyndte i 2006 sin produktion på et yoghurtanlæg, der var købt af

NR. 03

Kraft Foods. Siden er det gået meget stærkt, og alene inden for det seneste år har Chobani oprettet to nye produktionsanlæg i hhv. Idaho, USA og Melbourne, Australien, hvorfra virksomheden forventer eksport til Østen. I løbet af 2012 påbegyndte virksomheden ligeledes eksport af Chobaniyoghurtprodukter til UK og Australien. Nu lyder det i kulisserne, om det unge Chobani har gabt over for meget?

Aamann Consult - Rådgivning til fødevareindustrien Med baggrund i mange års erfaring i mejeriproduktion ogkvalitet, og senest som ledende auditor på fødevaresikkerhed for et certificeringsbureau, har Jette Aamann startet et rådgivningsbureau, der arbejder med opgaver indenfor: • Opbygning, indførelse og vedligeholdelse af ledelsessystemer til fødevaresikkerhed og kvalitet. • Krav til bygninger og produktionsudstyr (bl.a. hygiejnisk design) for producenter af fødevarer, procesudstyr og ingredienser. • Træning i HACCP principper, interne audit, specifikke standarder som ISO 22000, FSSC og BRC. • Leverandør af audit, interne audit og implementering af kundekrav. Kontakt kan ske på +45 2087 5134 og jette@aamannconsult.com (Foto: Jette Aamann).

Usikkerhed om mælkekvotestop I 2015 udfases de nuværende mælkekvoter i EU. Det forventes at øge den danske mælkeproduktion betydeligt. Men i kulisserne arbejdes der ihærdigt på at sætte en kæp i hjulet på den proces, skriver Jyllands-Posten. Lande som Spanien, Portugal og Polen ønsker, at kvoterne skal fastholdes og forlænges i nogle år efter 2015, mens Frankrig vil have en ny regulering af sektoren, så overskudsproduktion begrænses i krisesituationer. Omvendt arbejder en række lande som Danmark ufortrødent mod, at kvoterne bliver ophævet.

MÆLKERITIDENDE 2013

15


Kort fortalt  Saputo køber Morningstar Den canadiske mejerigigant Saputo har købt det amerikanske selskab Morningstar Foods af Dean Foods. Prisen lyder på godt 8 mia. kr., skriver dairyindustries.com. Morningstar, der har 10 anlæg i ni USA-stater, producerer UHT-produkter, herunder fløde, cremefraiche og hytteost.

Laserlys giver styr på osten

Malkekoens livretter Fremtidens køer skal have mere velsmagende foder, der både øger mælkemængden og trivslen hos dyrene. Og første skridt hertil er taget, idet DLG sammen med en forskergruppe på Århus Universitet er i gang med et nyt projekt, der skal undersøge, hvordan man kan ændre foderets fysiske form og forbedre sundheden og samtidig øge køernes appetit. Ifølge DLG mangler der i dag forskning, der dokumenterer, hvad køer egentlig kan lide at spise. Projektet med det nye superfoder støttes af Mælkeafgiftsfonden og GUDP. Med i samarbejdet er også Videncentret for Landbrug og BioMar. (Foto: Colourbox).

Et nyt forskningsprojekt, Light & Food, skal udvikle en ny teknologi, der med laserlys hurtigt og billigt kan analysere indholdet i fødevarer helt ned i de molekylære detaljer. Forskningssamarbejdet skal udvikle næste generation af metoden infrarød spektroskopi, så fx mejerier kan måle og analysere for ønskede stoffer ude i osteproduktionen. Light & Food er bevilget 15 mio. kr. fra Højteknologifonden, og deltagere i projektet er forskere fra universiteterne i Aarhus og København samt DTU Fotonik, NKT Photonics og Foss. (Foto: Colourbox).

Ostevalle godt til smågrise Hvis landmænd giver deres pattegrise ostevalle tilsat særlige sundhedsfremmende bakterier, kan de skære ned på deres forbrug af antibiotika. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, hvor Sarmauli Manurung fra DTU Veterinærinstituttet i sin ph.d. afhandling påviser, at syrnet valle tilsat probiotiske bakterier nedsætter smågrises E. coli infektioner. Det skriver Videnskab.dk. Ifølge forskeren koster det ca. 10 kroner at fremstille en liter syrnet valle med probiotiske bakterier, og en liter er nok til én gris om dagen. Pt. forsøger Sarmuali Manurung og hendes kollegaer at få kommercialiseret den syrnede valle. Arla har finansieret DTU-forskerens projekt, fordi virksomheden gerne vil finde nye afsætningskanaler for koncernens valle-permeat. (Foto: Colourbox).

16

MÆLKERITIDENDE 2013

Opkoncentreret mælk Store danske malkekvægsbesætninger med over 500 køer kommer i fremtiden formodentligt til at hjælpe mejerierne med at opkoncentrere den mælk, som skal anvendes til ost eller pulver. Det vil give færre køreture med mælketankvognen, mindre udledning af CO2 og mindre behov for køling af mælken samt en højere mælkepris. Disse planer indgår i et nyt forskningsprojekt, som forskere ved Aarhus Universitet står bag sammen med bl.a. Arla Foods og Kvægbrugets Forsøgscenter. Lektor Lars Wiking er daglig leder af det nye projekt: ”Ny teknologi til bæredygtig opkoncentrering af mælken på gården”. Opkoncentreringen er først og fremmest relevant for de største malkekvægsbesætninger grundet investeringen i udstyr til koncentrering af mælken. Projektet, der har modtaget 4,1 mio. kr. fra GUDP under Fødevareministeriet, har et samlet budget på 7,4 mio. kr. og løber frem til udgangen af 2015.  ■

NR. 03


Personalia  50 år Produktionsleder Irene Nielsen, Arla Foods Christiansfeld Mejeri fylder den 20. februar 50 år.

60 år Driftsleder Søren Dansbo, Brørup fylder den 13. februar 60 år.

60 år Mejeriingeniør Palle Ikkala, Ebeltoft fylder den 23. februar 60 år.

90 år Fhv. driftsleder J.W. Kristensen, Hjørring fylder den 22. februar 90 år.

25 års jubilæum Cheese Culture Expert Søren Kristian Lillevang, Arla Foods Innovation, Brabrand kan den 15. februar fejre 25 års jubilæum.

Ny chef hos Nemco

Bente Josefsen

Bente Josefsen blev i starten af december 2012 ansat som direktør i leverandørvirksomheden Nemco Machinery A/S. Bente Josefsen har tidligere været ansat som Innovation Director hos Tholstrup Ost, i flere omgange som mejerileder i regi af Arla Foods og senest hos Vestas som fabrikschef.

Jobskifte Mejeriingeniør Birgitte Glad er blevet ansat som Project Manager hos AarhusKarlshamn AB i Malmø. Birgitte Glad har tidligere været projektleder hos Arla Foods.

Niels J. Kjærsgaard går på pension

Niels J. Kjærsgaard

Fabriksdirektør Niels J. Kjærsgaard har valgt at gå på pension 31. marts 2013. Niels J. Kjærsgaard (NJK) er en markant person, som har sat sig meget tydelige spor inden for både feta, mozzarella og pulverproduktion i Arla Foods. Niels Kjærsgaard er født og op-

NR. 03

vokset i Tvis ved Holstebro og efter uddannelse til mejerist og mejeriteknikker, blev han i 1968 ansat som 1. mejerist ved Fjordsminde mejeri. Efter nogle år her blev NJK udnævnt til butikschef hos Irma i Roskilde og København, hvor han var ansat i perioden 1971 til 1977. I 1977 til 1980 var NJK som mejerichef tilbage i Jylland, på Ans mejeri, som han var leder for op gennem 80’erne, hvor fetaeksporten gennemgik en stor udvikling. I slutningen af 80’erne forestod NJK bygningen af et nyt mejeri i Rødkærsbro med mozzarella som det nye produkt. Rødkærsbro mejeri stod færdigt i 1989, hvor NJK også havde ansvaret for driften af mejeriet. I begyndelsen af 90’erne skete der store ændringer i afsætningen af feta og mozzarella, og det medførte naturligt et behov for driftsmæssige tilpasninger under NJK’s dygtige ledelse. I 1997 ventede helt nye udfordringer som fabriksdirektør for AKAFA i Svenstrup. Ingrediensområdet var et nyt spændende produktområde med nye opgaver og nye relationer, som NJK gennem sit store engagement og ledelsesmæssige erfaring har bidraget til at udvikle. NJK har ydet et fantastisk arbejde omkring AKAFA, hvor ikke mindst arbejdet med produktionsomlægning i 2006 (turn around) med en udfasning af specialprodukter og overgang til en strømlinet fabrik baseret på mælkepulver var centralt. AKAFA har under NJK’S dygtige ledelse arbejdet meget med optimeringer af AKAFA for herigennem at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Kapaciteten er øget markant og de faste omkostninger reduceret tilsvarende markant med det resultat, at AKAFA i dag fremstår som world-class i konkurrencedygtighed. NJK har hele tiden haft øje for de forandringer, der sker og hvordan de kunne vendes til at udvikle pulverområdet og AKAFA yderligere. Nye tiltag som Lean og OPEX har NJK taget til sig og brugt dygtigt, sammen med de engagerede ledere på AKAFA til at sikre nye forbedringer og øget konkurrencekraft for de kommende år. Fra Global Categories & Operations, Supply Chain i Arla Foods skal lyde en stor tak for din meget store indsats gennem alle årene! Du og familien ønskes held og lykke med din nye tilværelse, hvor der nu bliver mere tid til familien og nogle af dine aktive fritidsinteresser, som blandt andet omfatter medlemskab af Rotary, golf, skiferier, badminton og dans. I anledning af at Niels K. Kjærsgaard har valgt at gå på pension, afholdes der reception fredag den 22. februar 2013 fra kl. 13.00-15.30 på AKAFA, Svenstrup Skolevej 25, 9230 Svenstrup.

Niels Lange Jørgensen Produktionsdirektør Arla Foods, GCO Supply Chain

MÆLKERITIDENDE 2013

17


Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt  ❚ Automation  ❚ ❚ ❚

❚ Køleanlæg  ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

❚ Maskiner og udstyr  ❚ ❚ ❚

❚ Emballage  ❚ ❚ ❚

Vestjyllands Mejeristforening Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2013

Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeriindustriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig Mælkeritidendes UgeNyt på hjemmesiden: www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Mejeriliv

• Ulykker

• Tandskader • Sundhed

Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25


Møder og udstillinger ❚ Membranfiltrering  ❚ ❚ ❚

❚ Projektering og anlæg  ❚ ❚ ❚

❚ Danmark  ❚ ❚ ❚ 11. april 2013 Mejeriforskningens Dag Hotel Legoland, Billund

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Naturlige Ingredienser  ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Pumper  ❚ ❚ ❚

23. maj 2013 Mejeriteknisk Selskab Ost & Sundhed Industrielle enzymer Hotel Legoland, Billund 25.-26. maj 2013 Landbrugsmessen Gl. Estrup, Auning 30. maj 2013 2. Kredsudstilling

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Totalleverandør  ❚ ❚ ❚

Kemikalia AB Lilla Västergatan 1 274 32 Skurup Sweden Phone: +46 4114 9750 Web: www.kemikalia.se Kontaktperson: Kim Toft Andersen Tlf. direkte: 28 83 39 45 kim.toft.andersen@kemikalia.se

1.-4. maj 2013 Mejeribrugets Studietur

20. juni 2013 MIA-temadag Konflikthåndtering for arbejdsmiljø­ organisationen Heden & Fjorden, Holstebro 5. september 2013 Dansk Mejeriingeniør Forening Generalforsamling 5. oktober 2013 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 124. Delegeretmøde Hotel Opus, Horsens

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

5.-6. november 2013 Danish International Food Contest (Landsmejeriudstilling) MCH Herning

❚ Udland  ❚ ❚ ❚ Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

13.-16. februar 2013 BioFach Nürnberg, Tyskland 6.-8. juni 2013 Den 43. Nordiske Mejerikongres Lofoten, Norge

MÆLKERITIDENDE 2013

19


AEDIL afholder et kursus i fremstilling af ”Bløde oste” på Mejeriskolen i Poligny, Frankrig den 25.-29. marts 2013. Indhold Kurset om fremstilling af bløde oste vil blandt andet indeholde: Velkomst og præsentation af fransk mejeriindustri, teknologier til fremstilling af bløde oste, mælkens kvalitet, fermentering og emballering samt praktiske øvelser i pilotanlægget. Derudover byder programmet på vinsmagning samt udflugt til mejerier, der fremstiller bløde oste.

Deltagere Kurset er åbent for alle mejerifaguddannede med teknisk og praktisk erfaring i ostefremstilling. Undervisningen foregår på engelsk.

Pris og tilmelding Pris for deltagelse i ostekurset er 1.800 euro, som indbefatter kost og logi. Kursuspris uden kost og logi er 1.300 euro. Det fulde program findes på www.aedil.org under fanen ”Courses and Congresses”, hvor det også er muligt at tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding mandag den 18. februar 2013.  ■

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

AEDIL ostekursus i Frankrig


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
MT3-2013 by Mælkeritidende - Issuu