Skip to main content

MT2526-2011

Page 1

Glædelig Jul &

Godt Nytår

www.BNYelektronik.dk

25-26 Mejeripionerer i Canada - side 4

Fotos fra Dinner Event - side 6

MIA Konference - side 8

16. december 2011 124. årgang


Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Heidi Christensen. Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.164- kr./år inkl. moms. Europa: 1.428,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.620‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Design og produktion: Mediegruppen as Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S ISSN 0024-9645 Medlem af:

2

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2011

Årets gang i vang og vænge   Af Anne-Sofi Christiansen

2011 har været et begivenhedsrigt år, uanset hvilket perspektiv vi kigger i! På verdensplan er Bin Laden og Gadaffi sat ud af spillet, i Europa er euroen og økonomien under pres, og i Danmark har regeringen skiftet kulør. I mejeribruget har året også budt på begivenheder, og fællesnævneren har været god opbakning og stort engagement! Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Dansk Mejeriingeniør Forening og Mælkeritidende har været involveret i eller afholdt mange aktiviteter i 2011: Mejeribrugets Dag 2011 var årets første større begivenhed, som satte rekord med over 500 deltagere. Mejeriforskningens Dag var en nyskabelse, som samlede ca. 185 branchefolk til læring og dialog mellem industri og forskere. Foråret bød på studietur til Nordtyskland og Holland for godt 40 deltagere, og Dansk Mejeriingeniør Forening inviterede for anden gang til årsdag med gå-hjem-møde, generalforsamling og middagsarrangement for medlemmer og 25 års jubilarer. En spirende tradition, som vi håber, er kommet for at blive! Delegeretmødet i Foreningen af mejeriledere i Vejle var som altid en stor begivenhed i foreningen. Landsmejeriudstilling fik et kraftigt facelift, og nyskabelserne var bl.a. Danish Food Contest 2011 og Dinner Event. LMU mønstrede knap 3000 deltagere, og middagen talte 540 deltagere, hvilket var en flot opbakning til ”Den lille udstilling” og det nye middagsinitiativ! Mange aktiviteter nævnt og endnu flere ”glemt” - men generelt har aktiviteterne haft god opbakning! Foreningsmæssigt kan Foreningen af mejeriledere og funktionærer glæde sig over en markant medlemsfremgang i 2011, og på mejeriingeniørsiden kan branchen glæde sig over en velorganiseret indsats omkring fremtidens mejeriingeniøruddannelse, som giver vished for, at der også i fremtiden er brug for stærke mejeriuddannelser og dygtige mejerifolk! Et sted trykker skoen dog, og det er på Mælkeritidendes annoncesalg! Mælkeritidende er som andre trykte medier presset af portopriser og produktionsomkostninger. Vi kontaktes ofte vedr. optagelse af stof og omtaler, og vi hører også, at mange læsere er glade for Mælkeritidende - i hyppig og trykt form. Men uden annonceindtægter går det ikke, og vi håber at se mange af jer som annoncører af stillinger, virksomheder og produkter. Det er en forudsætning for bladets eksistens! Med glæden over den massive opbakning og vores lille hjertesuk, vil vi efter et spændende og aktiv år benytte muligheden til at takke jer alle - medlemmer, deltagere, samarbejdspartnere og annoncører for jeres deltagelse og opbakning. Samtidig ønskes I Glædelig Jul og Godt Nytår. Vi glæder os til at møde jer næste år!  ■

Indhold  Saltlage & Energioptimering I

15

Fotocollage fra Dinner Event

16 Foreningsnyt

3 4 6

Danske mejeripionerer i Canada

17 Østjyllands Mejeristforening

8

MIA Arbejdsmiljøkonference 2011

19 Mødekalender

11 Kort fortalt

Personalia

18 Leverandøroversigt 20 Arbejdsmiljøpris 2011 til Mejerinetværket

NR. 25-26


Der var 70 deltagere på saltlageseminaret.

På Energioptimering I var der 50 deltagere, hvoraf 15 også deltog i seminaret om saltlage.

Saltlage & Energioptimering I Den 1. december afholdt Danmarks Mejeritekniske Selskab to halvdagsseminarer om hhv. Saltlage og Energioptimering I. Det store fremmøde med hhv. 70 deltagere på saltlage­ seminaret og 50 til energioptimering vidner om, at DMS havde ramt to emner af stor interesse for branchen. Praktiske råd om saltlagen Dagens første halvdagsseminar havde fokus på saltlagen, og på hvorledes den styres effektivt for at kunne opretholde en konsistent og høj kvalitet i ostene. Gennem fem indlæg var der fokus på saltlagens indhold af mikroorganismer, på saltoptaget i oste samt på oprensning, og herunder metoder som filtrering, pasteurisering og ozonrensning. Også åbne/lukkede saltningssystemer blev drøftet, og her blev det understreget at uanset hvilket system, så burde der være mere fokus på god hygiejne, og på at alle rustfri stålelementer altid skal være dækket af saltlagen. Flere uafklarede spørgsmål rejste sig, herunder ønsket om mere viden om tilsætning af starterkulturer, om peptiders betydning, om de bedste pH- og temperaturniveauer, om osten kan køles i saltlagen og syrnes i vand etc. Saltoptag og det forestående EU

NR. 25-26

Mere om salt og energi DMS afholder seminar om Energioptimering II den 26. januar 2012, og om Saltindhold i Mejeriprodukter den 1. marts 2012. Programmer følger her i bladet samt på www.mejeritekniskselskab.dk

påbud om mindre saltindhold i fødevarer blev også berørt.

Energioptimering Om eftermiddagen var der fokus på Energioptimering, og seminaret blev indledt med overordnede temaer om veje til grøn vækst og de politiske rammer for energioptimering. Derefter mere konkret om eftersyn og kortlægning af energiforbrug og forbrugsmønster i mejeriet. Her blev det bl.a. understreget, at det ved optimering på et eksisterende anlæg er væsentligt at have fuldt overblik over hele processen, så energioptimering i et afgrænset område ikke leder til øget energiforbrug et andet sted i procesanlægget. Det blev også understreget, at mejerierne ved indkøb af nyt procesudstyr bør få kontraktbeskrevet den forventede energiforbrugsbesparelse.

Go’Energi - ganske gratis Dagens sidste indlæg var fra Go’Energi (tidl. Elsparefonden), der er en uvildig samarbejdspartner med det formål at fremme el- og varmebesparelser. Go’Energis nye koncept: Kurveknækker Erhverv henvender sig til små og mellemstore virksomheder (20-200 ansatte) med gratis værktøjer, rådgivning og støtte til at nedbringe energiforbruget. Virksomheder kan via oprettelse på www. goenergi.dk modtage energisparenyheder samt få tilsendt kampagnemateriale mv. Desuden vil de første 100 virksomheder, der via Kurveknækker Erhverv deltager i et teknisk tjek, få dette til halv pris 5.000 kr. (normalpris 10.000 kr.!)  ■ AMT

MÆLKERITIDENDE 2011

3


Dinner Event på Landsmejeri­ udstilling 2011 Mælkeritidende og Landsmejeriud­ stilling m/ Danish Food Con­ test 2011 stod bag det nye fællesarrangement ­Dinner Event, der blev afholdt på udstillingens første aften den 8. november i MCH Messecenter Hernings Fortuna Lounge. 550 mes­ segæster og -delta­ gere deltog i dette aftenar­ rangement. (Fotograf: Birgitte Rødkær).

Flere fotos fra Dinner Event kan ses på www.maelkeritidende.dk (Fotograf: Birgitte Rødkær).

4

MÆLKERITIDENDE 2011

Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen holdt tale ved Dinner Event.

NR. 25-26


Snakken gik livligt inden middagen.

Dansk Mejeriingeniør Forenings formand, Martin Holst Petersen var toastmaster ved Dinner Event.

Jean Becker, Danske Vinavlere, gav smagsprøver på danske vine for deltagerne på Dinner Event.

NR. 25-26

MÆLKERITIDENDE 2011

5


Historien om:

Danske mejeripionerer i Canada

Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, Dalum

Dalum i Canada En flok landmænd og mejerister, der havde været elever på Dalum Landbrugs- og Mejeriskole, etablerede i 1917 i provinsen Alberta en koloni, som de gav navnet Dalum. Dalum er i dag en kendt landsbybebyggelse i Canada, 100 km øst for Calgary. Landbrugs- og mejeripionererne under ledelse af landmanden Jens Hvass gav den nye koloni navnet Dalum, fordi de havde lært så meget på Dalum, at det prægede dem ved emigrationen og resten af deres liv. De syntes, at Dalum ved Odense var den vigtigste plet i Danmark, og derfor bragte de mindet herom med sig til nybyggerlandet Canada, så det kunne give dem kraft og vilje til at etablere landbrug og mejerier i det barske land.

Mejeripionerer i Alberta Over 200 danske mejerister var fra 1917 og frem til 1950-erne med til

6

MÆLKERITIDENDE 2011

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der en betydelig emigration af landmænd og mejerister til Canada, ca. 170.000 canadier har danske rødder.

at grundlægge mejerier overalt i Alberta, der er den af prærieprovinserne, hvor det største antal danskere var bosiddende. I 1930 var der således ca. 12.000 danskere i Alberta. Nedenfor følger en kort omtale af fem af disse mejeripionerer i Canada.

C. P. Marker C. P. Marker blev født ved Silkeborg i 1868. Han fik en praktisk uddannelse som mejerist på en række andelsmejerier i årene 1884-1890. Derefter rejste han til Canada, hvor han fik en teoretisk uddannelse på Mejeriforsøgsstationen i Ottawa. I begyndelsen af 1900-tallet blev han mejeriinspektør for hele provinsen Alberta, og i 1906 blev han udnævnt til professor ved universitetet i Edmonton og senere æresdoktor samme sted. Ligeledes blev han udnævnt til kgl. dansk vicekonsul for Alberta. C. P. Marker har betydet mere for Canadas meje-

ribrug end nogen anden mand. Byen Markerville i Alberta er opkaldt efter ham.

N.A. Larsen N.A. Larsen blev født i 1876 i Haarlev på Sydsjælland. Han fik en praktisk mejeriuddannelse på Sjælland, før han i 1897 blev elev på Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole. Umiddelbart derefter emigrerede N.A. Larsen til Canada, hvor han i 1916 købte et lille mejeri i Alix i Alberta. Mejeriet solgte han i 1925 til en flok farmere, der omdannede det til et andelsmejeri med N. A. Larsen som bestyrer. Han blev desuden også udnævnt til generalmanager for Central Alberta Dairy Pool.

Svend Pontoppidan-Broby Svend Pontoppidan-Broby blev født i 1885 i Hjørlunde på Sjælland. Efter en praktisk mejeriuddannelse på

NR. 25-26


en række mejerier på Sjælland fik han i 1910 en videregående teoretisk uddannelse i land- og mejeribrug på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I 1913 emigrerede han til Canada, hvor han fra 1919 til 1923 var dairy instructor ved Sackatoon Landbrugsskole. I 1923 blev han udnævnt til ”Dairy Produce Grader” for regeringen i Ottawa.

Danske mejerister grundlagde gennem første halvdel af 1900-tallet flere mejerier i provinsen Alberta, Canada.

Anders Kristian Rafn Anders Kristian Rafn blev født i 1868 i Kold sogn i Jylland. Han emigrerede i 1894 til Amerika men fandt ikke forholdene egnede, så han rejste i 1898 videre til Alberta i Canada, hvor han arbejdede på forskellige landbrug og mejerier, indtil han i 1920 købte et stort landområde i Alberta. Der etablerede han en stor mejerifarm. A.K. Rafn blev i årenes løb tildelt meget betydende tillidserhverv som fx: Præsident for United Farmers of Alberta og Præsident for Northern Alberta Dairy Pool. Ligeledes var han ansvarlig for hele mælkeforsyningen til Edmonton, Albertas hovedstad. Anders Kristian Rafn var en af de betydeligste mejeripionerer i Alberta provinsen.

Esper Boel Esper Boel blev født i 1913 i Bolle ved Dronninglund, hvor hans far Marius Boel havde købt Bolle mejeri, som han døbte Tre Kroner. Esper

Esper Boel modtog i 1980 en pris for sit hverv som præsident for ”Dansk Canadisk Selskab” gennem 15 år.

NR. 25-26

Boel voksede op på Marslev mejeri og Østergaard ved Kerteminde. På Marslev mejeri ”opfandt” Marius Boel en af de få originale danske oste: Danablu. Esper Boel blev uddannet som mejerist, og han ejede Lundby mejeri på Falster og Høgelund mejeri i Sønderjylland. På begge mejerier var hovedproduktionen Danablu, og Esper Boel havde kæmpesucces med at sælge Danablu i Amerika. Det var derfor naturligt, at han også begyndte at sælge Danablu i Canada, og han etablerede derfor Boel Foods Canada. Det blev også en stor succes. I 1971 var jeg i Canada og overalt sagde folk ”Danablu”, når jeg for-

talte, at jeg kom fra Danmark. Danmark var simpelthen synonym med Danablu takket være bl.a. Esper Boel. I 1984 etablerede Esper Boel en osteproduktion på licens i provinsen New Brunswick gennem Unigate. Fra 1965 til 1980 var Esper Boel præsident for Dansk Canadisk Selskab.

Litteratur: A.Kamp: Danske i Udlandet. København. 1935. Esper Boel: Ingen roser uden torne. København 1984  ■

Dansk mejerifarm i Alberta.

MÆLKERITIDENDE 2011

7


Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 Mejeriindustriens fokus på at skabe et optimalt arbejdsmiljø er i top! Det vidner en rekordstor deltagelse ved dette års arbejdsmiljøkonference om, og de 300 deltagere fik praktiske eksempler, erfaringer, en god portion inspiration og et godt grin med sig hjem i rygsækken.

Det virker for mig … Mejerichef Jonna Mortensen, Arla Bislev fortalte om sin ledelsesstil og sagde bl.a.: Sig godmorgen, hej, farvel. Vær positiv - overskud i hverdagen, det giver andre energi. Humor & selvironi - Indrøm fejl. Vær handlekraftig / Tag beslutninger. Indrøm hvis beslutningen var forkert og ret til.

8

MÆLKERITIDENDE 2011

Af Anne-Sofi Christiansen

Rollemodellens adfærd Konferencens tema var ”Samarbejde og trivsel - vejen til en bedre arbejdsplads”, og en række indlægsholdere belyste, hvordan bevidsthed om adfærd og samarbejde kan bidrage til trivsel og bedre arbejdsmiljø. Torben Nørby, som er partner i People & Performance, udfordrede deltagerne på deres egne kompetencer som rollemodeller. Med baggrund i ledertræning af mange ledere - herunder ledere i Arla Foods, har People & Performance kortlagt 15 kompetencer, som er væsentlige for rollemodel-

NR. 25-26


Der var rekordstor deltagelse af 300 interesserede mejerifolk på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 den 23. november.

Dacapo DVD sendes Dacapo Teatrets skuespil blev filmet, og inden længe vil MIA sende en DVD med de viste scener ud til mejerierne. MIA håber, at disse DVD’er vil blive set og brugt til at skabe debat og fokus på, hvordan adfærd påvirker arbejdsmiljøet.

lens adfærd. Konferencens deltagere fik på en skala fra 1 til 6 mulighed for at måle sig selv på disse 15 kompetencer. For en rollemodel skulle den samlede score være over 75!

Foods barometermåling, hvor Bislev Mejeri fra 2007 til 2010 har løftet sig fra 70 til 81 i samlet index.

Synlig og nærværende ledelse

VP Niels Lange Jørgensen, Arla Foods og fællestillidsrepræsentant Ib Østenkjær repræsenterede Arla Foods gulostmejerier, som i Danmark og Sverige har gennemført et BBS projekt på alle mejerier i gruppen. BBS står for Behavior Based Safety, og baggrunden var, at 90 % af alle arbejdsulykker skyldtes adfærd,

Mejerichef Jonna Mortensen, Arla Bislev Mejeri fortalte om de redskaber og adfærdsmønstre, hun praktiserer i sin daglige ledelse, og som handler om synlighed, kommunikation samt tillid og respekt. Resultatet er en vinderkultur, som bl.a. kan aflæses i Arla

NR. 25-26

90% af alle ulykker skyldes adfærd!

og derfor blev indsatsen målrettet på, at alle medarbejdere skal være i stand til at forudsige risici og træffe forebyggende foranstaltninger. Under BBS projektet er der gennemført uddannelse af medarbejdere og igangsat aktiviteter, som har ændret kulturen væk fra risikoadfærd og dermed væk fra ulykker. Projektet har i løbet af 2-3 år reduceret ulykkesfrekvensen i gulostgruppen fra 30-35 til ca. 10.

Fra konfliktkultur til samarbejdskultur For få år siden var Esbjerg Mejeri i en

MÆLKERITIDENDE 2011

9


MIA 2012

Arbejdsmiljøkonferencen 2012 er fastlagt til den 29/11 2012.

MIA projekter Chefkonsulent Torben Rentzius Jans, sekretær for MIA orienterede om de projekter og tilbud, MIA har arbejdet med i 2011, og som nu er tilgængelige for branchen: • Folderen om roller, opgaver og ansvar i forhold til arbejdsmiljøindsatsen. • ”Pas på din krop” herunder bl.a. plakater med piktogrammer som eksempler på ergonomiske belastninger. • Nye faktaark om mobning, stress, samarbejde og social kapital, kommunikation og konflikthåndtering. • Temadage om ”Det psykiske arbejdsmiljø”, ”Konflikthåndtering for arbejdsmiljøorganisationen” og ”Kommunikation og formidling af arbejdsmiljø-arbejdet”.

samarbejdsmæssig krise, og kulturen i virksomheden var en ”konfliktkultur”. Produktionschef Kim Kristensen og fællestillidsmand Carsten Hjort beskrev den proces, som med omdrejningspunkt i samarbejdsudvalget betød, at virksomheden efter fire års indsats fik erstattet ”konfliktkulturen” med en ”samarbejdskultur”, som tager afsæt i relationer, tillid, roller og ansvar. Som synlige beviser på kulturforandringen fik Esbjerg Mejeri 2010 LO’s arbejdsmiljøpris og Esbjerg Kommunes virksomhedspris, og Arla Foods egen barometermåling steg fra index 50 i 2007 til 79 i 2010!

skellige ”personer” og situationer - fx en leder og en arbejdsmiljørepræsentant, som ikke reagerer på en sikkerhedsrisiko, en medarbejder, som i sin iver efter hurtigt at få maskineriet til at køre, går på kompromis med sikkerheden, og en rigtig god kollega, som knokler for at få det hele til at fungere, glatter ud og tager alt for meget på sine egne skuldre. Disse ingredienser og flere til, fik deltagerne ”op af stolene” i en debat, som også resulterede i, at et par af konferencedeltagerne gik på scenen og spillede med i forsøget på at skabe forbedringer.

Syn for sagen

Hvem er vigtigst?

Arbejdsmiljø, adfærd, holdninger og ledelse blev sat til skue og debat, da Dacapo Teatret med Claus Have i spidsen inviterede til nogle korte skuespil, som illustrerede, hvordan netop disse parametre spiller sammen og kan medvirke til ulykker. På scenen mødte deltagerne for-

En lang og indholdsrig dag blev rundet af med BS Christiansen, som i sin velkendte og kontante stil udfordrede tilhørerne: ”Man skal turde indrømme, at man selv er vigtigst! Ikke vigtigst på den egoistiske måde, men vigtigst i det perspektiv, at man skal bruge tid og ressourcer på at få styr

10

MÆLKERITIDENDE 2011

på sig selv og være tro mod sig selv. Først når man er det, kan man være et pejlemærke og en rollemodel for andre! I kan ikke have overskud og skabe et godt arbejdsmiljø for andre, hvis I ikke er tro mod jer selv og tør være jer selv!” Udover denne opfordring til at være sig selv og turde give sig selv plads, så bød BS Christiansen også på andre gode leveregler, som han illustrerede med en perlerække af eksempler og underholdende anekdoter: • Gør noget ved det, du kan gøre noget ved, og lad være med at bruge energi på det, du ikke har nogen indflydelse på! • Sig hvad du forventer af hver enkelt i dit team - afstem forventningen! • Tøm rygsækken! Ryd op i det, der kan ryddes op i. Trykket af mange løse ender skaber stresssituationer. • Vi bliver målt på adfærd - på det vi gør! • Skab tillid og tryghed - så kan du flytte folk!  ■

People & Performance De 15 kompetencer: • Vær til stede! • Vis vejen! • Stil krav! • Arbejd med det der er! • Skab realisme! • Hæv barren! • Gå ikke udenom! • Træf beslutninger! • Værdsæt forskellighed! • Spred lederskabet! • Giv plads! • Brug dig selv! • Pas på dig selv! • Bed om hjælp! • Vær dig selv! NR. 25-26


Kort fortalt  DMS seminar om Energioptimering II

Glædelig jul og godt nytår

Danmarks Mejeritekniske Selskab afholder det andet seminar i rækken om Energioptimering med fokus på miljø og bundlinje den 26. januar 2012. På Energioptimering II sættes der fokus på: Nye teknologier som vejen til mindre energiforbrug. Der vil være generelle indlæg om energibesparende teknologier og værktøjer til brug for reduktion af energiforbruget. Derudover er der fokus på konkrete og højaktuelle besparelsesmuligheder inden for nogle af de områder, hvor der bruges store energimængder - fx trykluft, pumper og opvarmning/køling samt på hardcore mejeriteknologiske områder. Program for Energioptimering II følger her i bladet samt på www.mejeritekniskselskab.dk (Foto: Colourbox).

Mælkeritidende og bladets to ejerforeninger; Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening ønsker alle medlemmerne, bladets øvrige læsere og alle annoncørerne en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Redaktionen og sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår fra den 24. december til den 2. januar 2012. (Foto: Colourbox).

Sukkerafgift rammer mejerier Dansk mejeribrug bliver hårdt ramt af regeringens formodede nye sukkerafgift. Arla vurderer, at danske børnefamilier får en årlig ekstraregning på 1.000 kr. på grund af sukkerafgiften og en række andre afgifter. - Vi råber vagt i gevær nu. Vi kan bare se, at basisprodukter som yoghurt vil komme til at bidrage uforholdsmæssigt. En prisforhøjelse på 40% vil ramme voldsomt og mere end fedtafgiften, siger chef for Arla i Danmark, Peter Giørtz-Carlsen. Arla vurderer, at en liter yoghurt vil stige med fem kroner. Når regeringen vil hente en ekstra mia. kr. fra afgift på sukker i fødevarer, så kommer hovedparten fra danske mejeriprodukter. Det viser nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer, der vurderer, at forøgelsen og udvidelsen af sukkerafgiften vil koste mejeribranchen omkring 600 mio. kr. i ekstra afgifter. Beløbet kommer oveni, at mejerierne bliver belastet med bl.a. 750 mio. kr. i fedtskat og 60-70 mio. kr. i transportskat. (Foto: Colourbox).

NR. 25-26

Flot år hos Naturmælk Naturmælk har det seneste år øget produktionen af både smør og ost, og mejeriet vil fastholde kursen i retning af en højere forædlingsgrad. Selvom det seneste regnskabsår 2010/11 har været vanskeligt, kom Naturmælk ud af det med et overskud på 2,4 mio. kr., og en mælkepris på 3,11 kr., skriver okologi.dk. Naturmælk øgede omsætningen med næsten 9% til 227 mio. kr. Det vanskelige år skal ses på baggrund af, at der gik 6-9 måneder, før de høje priser på verdensmarkedet slog igennem i dansk dagligvarehandel. Naturmælk har ambitioner om at øge eksporten, da verdensmarkedspriserne på mejeriprodukter er relativt gode.

MÆLKERITIDENDE 2011

11


Kort fortalt  Opsigelsesvarsel på Grådö De 150 ansatte på Grådö mejeri er varslet om afskedigelse, skriver atl.nu. I forbindelse med Milkos fusion med Arla var betingelsen, at Milkos Grådöanlæg blev frasolgt til anden side. Lige nu pågår der forhandlinger om frasalg, og blandt interesserede er Falköpings Mejeri og den stockholmske forretningsmand, Dan Bäverstam sammen med en lokal investorgruppe.

Kvægbrug stadigt større Danske kvægbrug er gennemsnitligt blevet seks køer større til det nuværende gennemsnit på 148 køer. Den årlige ydelse er til gengæld faldet fra 9.070 til 8.919 kg mælk pr. ko. Det viser resultatet af ydelseskontrollen for produktionsåret 2010/11. Ydelsesfaldet skyldes bl.a., at majsensilage fra efteråret 2010 havde en dårligere kvalitet end normalt. Det samlede antal danske køer har de seneste fem år ligget nogenlunde konstant på cirka 560.000. Den største besætning i DK er i øjeblikket på 1.250 køer. I alt er der 35 besætninger med over 500 køer.

Nestlé åbner fabrik i Brasilien Nestlé har netop åbnet sin seneste og 31. fødevarevirksomhed i Brasilien. Denne gang drejer det sig om produktion af drikkevarer som UHT mælk til Nestlés mælkebrands Ninho og Molico samt de sojabaserede drikke under mærket Sollys. Det har kostet ca. en halv mia. kroner at bygge fabrikken, som forventeligt vil give jobs - direkte og indirekte - til ca. 1000 mennesker. Nestlé Mejeriet har en årlig kapacitet på 124.000 tons, og anlægget skal dagligt modtage 200.000 liter mælk fra 400 lokale mælkeproducenter.

Flot år hos FH Scandinox FH Scandinox A/S fik et flot regnskabsår 2010/11 med en stigning på 16% i bruttoresultatet, som blev på 20,6 mio. kr. Også det ordinære resultat er bedre end året før nemlig et plus på 3,4 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. sidste år. Blandt årets positive begivenheder tæller en storordre fra den norske mejerikoncern TINE.

Bliv verdensmester i smør og ost World Championship Cheese Contest afvikles i perioden 5.-7. marts 2012 i Wisconsin, USA. Konkurrencen er en enestående mulighed for at vise dansk mejeribrugs høje kvalitetsniveau, og Danmark har da også tidligere vundet dette Verdensmesterskab, nemlig af Bornholms Andelsmejeri i 1980 og 1998, Kirkeby Mejeri i 1992 og Høgelund Mejeri i 1994. Som ved de tidligere afholdte World Championship Cheese Contest, bliver produkterne i 2012 bedømt af mere end 30 dommere, og heraf er en dansk. På det lille foto ses FMFs formand, Søren Jensen, der deltog som dommer i 2008. Den officielle præmieoverrækkelse finder sted i Wisconsin den 12. april 2012. Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden www.wischeesemakersassn.org. Igen i år forventes danske mejerier at deltage, og de kan nu tilmelde sig hos Svend Ålborg og Hanne Haubo, Landbrug & Fødevarer. Tilmelding bedes foretaget snarest muligt og allersenest onsdag den 4. januar 2012 til Hanne Haubo på e-mail hha@lf.dk (Foto: Colourbox).

40 mio. kr. til fødevareforskning Der er på finansloven for 2012 afsat 40 mio. kroner til strategisk fødevareforskning. Baggrunden herfor er bl.a., at verdens stigende befolkningstal medfører øget fødevareefterspørgsel og dermed større pres på naturressourcerne. Det skærper behovet for produktion af sunde kvalitetsfødevarer og foder med minimale miljøpåvirkninger, og det skal forskningen være med til at finde svarene på. - Jeg har store forhåbninger til, at forskningen kan bidrage med løsninger til en grøn omstilling af fødevaresektoren, siger fødevareminister Mette Gjerskov. De to øvrige strategiske indsatsområder er miljøteknologi og fremtidens energisystemer, som er tildelt henholdsvis 40 mio. kr. og 120 mio. kr.

PAI vil sælge Chr. Hansen aktier Kapitalfonden PAI Partners er klar til at sælge alle fondens aktier i Chr. Hansen for en værdi af 1,8 milliarder kroner, skriver business.dk. PAI Partners, der ejer omkring 55% af den danske virksomhed, forsøger aktivt at finde købere til de omkring 15 millioner aktier. Chr. Hansens forskudte regnskab viste i november, at koncernen havde en omsætningsfremgang på 15% og en fremgang i driftsresultatet på 14%. (Foto: Chr. Hansen).

12

MÆLKERITIDENDE 2011

NR. 25-26


Mejeribrugets Årbog 2012 - Den perfekte julegave Står du lige og mangler en julegave til en god ven eller kollega i mejeribranchen? Så var det måske en ide at bestille Mejeribrugets Årbog 2012. Prisen er kun 115 kr. ekskl. moms. Mejeribrugets Årbog indeholder en lang række vigtige informationer om mejeribranchen, herunder bl.a. mejeristatistikker, aktivitetskalender 2012, mejeribrugets leverandører, forskning og uddannelse, fonde og legater, en fortegnelse over samtlige mejerier samt mærkedage for mejeriindustriens ledere mv. Mejeribrugets Årbog 2012 kan bestilles direkte på www.maelkeritidende. dk - eller ring til sekretariatet på tlf. 66 12 40 25.

Øko-eksporten vokser For femte år i træk sætter dansk, økologisk eksport rekord, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Eksporten er opgjort til 857 mio. kr. i 2010, hvilket er en tredobling fra 2006 til 2010. Frugt og grønt samt æg og mejeriprodukter udgør størstedelen af den danske øko-eksport. Tyskland er det vigtigste eksportland, der køber 44% af de danske øko-varer, mens Sverige aftager 19%. Ifølge Klaus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening er det økologiske marked i fortsat global vækst inden for alle produktgrupper - men især inden for kød, æg og mælk. (Foto: Thise).

Ta n ke t i l n æ r i n g s - o g n y d e l s e s m i d d e l i n d u s t r i e n

BERITECH – CARSOE Te l e f o n + 4 5 9 8 2 0 47 7 7 . w w w. b e r i t e c h . d k

Annonce_158x114_Carsoe_1175.indd 1

NR. 25-26

31/08/11 11.18

MÆLKERITIDENDE 2011

13


Kort fortalt  Lurpak sælger godt I årets første ni måneder har danske mejerier produceret 28.000 ton smør, og det er en stigning på 10% i forhold til året før, skriver Mejeri. Stort set hele stigningen er gået til eksport, hvor Lurpak har klaret sig godt. Trods faldende verdensmarkedspriser på smør har Lurpak formået at fastholde priserne. Blandt de store aftagere er Rusland og Mellemøsten. (Foto: Arla Foods).

Norge mangler smør

Arla Cultura® on-the-go I en travl hverdag er syrnede mælkeprodukter med en høj koncentration af probiotiske bakterier et rigtig godt og sundt alternativ til hotdogs og kanelsnegle, og derfor lancerer Arla nu Cultura® on-the-go. Udover en ny Cultura® on-the-go 280 gram naturel kommer der nye mysliblandinger i de to eksisterende smagsvarianter, Arla Cultura® on-the-go Ananas & passion og Arla Cultura® on-the-go naturel, begge på 170 gram. De nye Cultura-varianter er på hylderne fra midten af januar 2012. (Foto: Arla Foods).

Det er ikke bare i Sverige og Finland, at der er mangel på smør. I Norge oplyser mejerikoncernen TINE, at de har indvejet 25 mio. liter mindre mælk end beregnet, og alligevel har TINE mejerierne leveret mere smør til butikkerne i år i forhold til sidste år. Men det er altså ikke nok, og nu sænker Norge tolden på smør til kun 4 norske kroner pr kg. Dermed vil de norske forbrugere kunne købe importeret smør til samme pris som den norsk producerede. Og hjælpen er på vej, DFDS, som driver Oslo-færgen, har læsset et ton Lurpak-smør ombord på færgen mellem Danmark og Norge.

Danone opruster i Rusland Franske Danone fortsætter sin ekspansion på mejerimarkedet i Rusland, idet koncernen skulle være ved at overtage aktiemajoriteten i mejeriet Kingiseppsky, skriver Zenit International. Sammen med datterselskabet Unimilk forsøger Danone at øge sin aktieandel fra godt 23% til 65,5% i Kingiseppsky. Russiske medier rapporterer, at Kingiseppsky mejeriet ved Skt. Petersborg pt. kun udnytter 10% af anlæggets kapacitet på i alt 140 tons mælk dagligt.

Arla logo på Hansa produkter Nu kan det ses i de tyske supermarkeder, at nordtyske Hansa-Milch og Arla Foods er fusioneret. Hansa-Milch har nemlig lanceret en laktosefri mælk produceret af Arla, men i emballage, der ligner en traditionel Hansa mælk - og nu med et Arla logo på. Der er også lanceret to nye yoghurter - under Arla-varemærket - som forhandles via Hansa. De to yoghurter, Jordbær og Pære-banan, er mindre søde end en traditionel tysk yoghurt, og der er ingen kunstige farvestoffer eller aromaer i, hvilket ikke er almindeligt på det tyske marked.

14

MÆLKERITIDENDE 2011

Skottorp Mejeri indviet Mejeriet på Skottorps Slot i Halland er netop indviet. På mejeriet skal der fremstilles oste efter håndværksmæssige og lokale traditioner. Første portion af disse Slotsoste samt oste af typen cheddar er nu enten færdige eller skal færdiglagres frem mod jul næste år. I den første tid skal der produceres, hvad der svarer til 300 tons årligt, men mejeriet er udstyret til at klare 1000 tons. Bag slotsmejeriet står Skånemejerier og godset Skottops. Mejeriets daglige leder er Göran Nyström, der er osteekspert hos Skånemejerier, han producerer ostene i samarbejde med Ingmarie Müller-Uri, ejer af Skottorps. (Foto: Skottorps).  ■

NR. 25-26


Personalia  50 år Laboratorieleder Jørgen Poulsen, Viborg fylder den 29. december 50 år.

50 år Produktions- og logistikchef Svend Erik Østengaard, Unitstaal A/S fylder den 4. januar 50 år.

50 år PTU-Chef Kim Søvang, Arla Foods Gjesing Mejeri fylder den 6. januar 50 år.

60 år Fabrikschef Torben S. Jeppesen, Slovakiet fylder den 23. december 60 år.

Direktør Hans Skjerning, 60 års fødselsdag Direktør Hans Skjerning runder den 13. januar et af livets skarpe hjørner. Hans Skjerning er en aktiv person, en praktiker som befinder sig godt i maskinrummet. Da han i 2004 blev ansat som direktør på det daværende Dalum UddannelsesCenter, var han helHans Skjerning ler ikke længe om at finde ud af, hvilke skruer der skulle justeres på for at omdanne Dalum UddannelsesCenter til det moderne Kold College, som vi kender i dag. At ændre skolens navn var en stor og afgørende beslutning, som krævede både mod og diplomatiske evner, for Dalum var ”en institution” ikke mindst i mejeribranchen. Men Hans Skjerning besidder begge dele og fik fuld opbakning fra både bestyrelse og ledelse til at påbegynde den spændende forandringsproces, som fortsat præger den positive udvikling Kold College er inde i. Hans Skjerning er oprindeligt uddannet maskinmester på Svendborg Maskinmesterskole men har mere end 20 års erfaring med ledelse inden for erhvervsskoleområdet og har bl.a. taget en international MBA i Educational Management på South Bank University i London. Hans var ansat på Odense Tekniske Skole i perioden fra 1989 og indtil han i 1993 blev ansat på Svendborg Tekniske Skole. Her var han en årrække viceforstander og i forbindelse med fusionen mellem Svendborg Handelsskole og Svendborg Tekniske Skole til den nuværende Svendborg Erhvervsskole var

NR. 25-26

Hans Skjerning afdelingsdirektør, inden han overtog direktørposten på Kold College. Hans Skjerning har en stor interesse for kvalitetsfødevarer og gode vine - ikke kun i kraft af rollen som direktør for en af landets bedste levnedsmiddelskoler. Bliver man inviteret til middag hos familien på Thurø er det ofte Hans, der står i køkkenet. Her tilberedes middagen, gerne med et italiensk pift, hvortil der udskænkes gode vine - fra Italien. Men det ér ikke kun det italienske køkken, der har Hans Skjernings interesse. Han har også i mange år været et aktivt bestyrelsesmedlem af ”Kulinarisk Sydfyn” og er med til at arrangere det store fødevaremarked i Svendborg. Selv om Hans Skjerning ikke har planer om at gå på pension foreløbig, har han planlagt sit otium. Det skal nydes i Italien, hvor han sammen med hustruen Ilse i 2006 købte et hus med udsigt over Trasimenosøen i Umbrien. Her tilbringer Hans og Ilse allerede ferier og fridage, så ofte det lader sig gøre. De behersker efterhånden sproget ganske flot og har da også allerede opbygget et italiensk netværk. Hans Skjerning har to voksne børn og et barnebarn, som er bosat i København. Fødselsdagen markeres med en reception i restauranten på Kold College den 13. januar kl. 13-16.

25 års jubilæum Director Kristian Albertsen, Arla Foods Ingredients, Danmark Protein kan den 1. januar 2012 fejre 25 års jubilæum.

25 års jubilæum Solution Owner Annitta Dhiin, Arla Foods Viby kan den 1. januar 2012 fejre 25 års jubilæum.

70 år Fhv. ekspeditionsleder Knud Buhl Nielsen, Jelling fylder den 5. januar 70 år.

70 år Fhv. driftsleder Ib Buchbjerg, Sønderborg fylder den 7. januar 70 år.

70 år Direktør Jens Anneberg, Anneberg Consult fylder den 15. januar 70 år. ■

MÆLKERITIDENDE 2011

15


Foreningsnyt  En julehilsen med en appetitvækker til golffolket Kreds 1 afholder i foråret golfturnering for mejerifolk og personer med relationer til mejeribranchen. Dagen er: Lørdag den 12. maj 2012 Stedet er: Volstrup Golfcenter v/Hobro Nærmere om indbydelsen og tilmelding til dagen kommer i Mælkeritidende i løbet af foråret 2012, men sæt bare et kryds i kalenderen nu! J

Ny ansættelseskontrakt for mejeribestyrere Ved dette års overenskomstforhandling mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer blev det aftalt at udfase overenskomsten for mejeribestyrere. Medlemmer, der er ansat under mejeribestyreroverenskomsten, vil derfor fremover udelukkende være reguleret af almindeligt gældende regler - dvs. funktionærloven, ferieloven samt medlemmets ansættelseskontrakt. For at sikre en god overgang til ansættelse og kontrakt, som ikke er overenskomstreguleret, blev der mellem parterne aftalt følgende overgangsordning: 1: Der skal udarbejdes nye kontrakter, som sikrer at alle nuværende ansættelsesvilkår videreføres. 2: Der garanteres minimum 2% lønstigning pr. 1/10 2011 - derudover forhandles individuelt. 3: Der garanteres minimum 1% lønstigning pr. 1/10 2012 - derudover forhandles individuelt. Foreningen af mejeriledere og funktionærers sekretariat har udsendt informationer og kontraktskabelon til alle berørte medlemmer. Ved tvivlspørgsmål kan sekretariatet kontaktes. (Foto: Colourbox).

16

MÆLKERITIDENDE 2011

Nedenstående sponsorer er med til at gøre dagen sjovere. På forhånd stor tak til dem: Chr. Hansen, Tetra Pak Nordic Processing, Ecolab, SPX Flow Technology Danmark A/S, DSS Silkeborg AS, Bent Nygaard elektronik A/S, Novadan, Gea Liquid Processing, Elopak Denmark A/S, DairyTech Denmark. Har man lyst til at være blandt sponsorerne, og dermed være med til at skabe en god dag med networking på kryds og tværs er man velkommen til at kontakte turneringsleder Allan Holst Sørensen på mail mejerigolf@sport.dk God jul og godt nytår fra Nordjyllands Mejeristforening

Mejeristhuset - Nye priser I 2012 stiger/falder priserne på nogle perioder i Mejeristhuset. Samtidig bliver kalenderåret inddelt i 4 sæsoner mod de nuværende 2. De perioder, der allerede er lejet ud, bliver ikke berørt af prisændringerne. Der vil stadig være skiftedag torsdag/søndag kl. 15.00 i sæson B til D og lørdag kl. 12.00 for sæson A. Nedenstående priser og fordeling af uger er gældende for 2012. Ugenumre

Hel uge

Weekend

Miniferie

Sæson A

27 - 33

6.100 kr.

Ikke muligt

Ikke muligt

Sæson B*

14, 15, 18 - 25 og 42

4.600 kr.

2.600 kr.

2.400 kr.

Sæson C*

7, 8, 16, 17, 34 - 41

4.600 kr.

2.400 kr.

2.100 kr.

Sæson D*

1 - 6, 9 - 13, 43 - 52

3.200 kr.

2.900 kr.

1.700 kr.

* Medlemmer af Dansk mejeriingeniør Forening: + 200 kr. pr. halve uge og + 300 kr. pr. hele uge.

Oversigt over ledige perioder vil være at finde på www.mejerileder.dk

NR. 25-26


Østjyllands Mejeristforening Østjyllands Mejeristforening (kreds 2) er en af Foreningen af mejeriledere og funktionærers seks landsdelskredse. Kredsbestyrelsen for Mejeristforening har syv medlemmer, som på mange forskellige måder deltager i foreningsarbejdet på landsplan samt naturligvis i kredsens arbejde, herunder planlægning og afholdelse af en række lokale arrangementer for de østjyske medlemmer.

Medlemmer & Mejerier Østjyllands Mejeristforening har 167 medlemmer, heraf er 117 aktive, 15 passive og 35 kontingentfrie. Blandt arbejdspladser og virksomheder inden for mejeribranchen i den østjyske region er: Arla Foods hovedkontor Århus, Arla Foods’ mejerier i Brabrand, Rødkærsbro, Gjesing og Klovborg, Mammens mejerier i Bjerringbro og Drøsbro, Them Andelsmejeri, Bjerre Herreds Andelsmejeri, Tebstrup Gedeosteri og Osteriet Hinge. I det østjyske er der ligeledes en række store leverandørvirksomheder til mejerierne bl.a.: Tetra Pak, Elopak, SPX Flow Technology, GEA Liquid Processing, Novadan, Au2mate, DSS Silkeborg og Danisco Brabrand.

Kredsbestyrelsen i Østjyllands Mejeristforening I bagerste række fra venstre ses: Bent I. Hansen, Bjarke Dall Jørgensen, Steen Ditlev Poulsen og Milter Krogh. Forrest fra venstre ses: Alex Salling, Michael Wadsager og Torben Jensen.

Kredsbestyrelsen Syv medlemmer er valgt til kredsbestyrelsen i Østjyllands Mejeristforening: Bent I. Hansen (55 år) (formand) er mejerichef på Arla Foods Gjesing Mejeri. Bjarke Dall Jørgensen (31 år) er driftsingeniør på Arla Foods Rødkærsbro Mejeri. Steen Ditlev Poulsen (45 år) er driftsleder på Mammen Drøsbro Mejeri. Alex Salling (57 år) er produktionschef på Arla Foods Rødkærsbro Mejeri. Michael Wadsager (47 år) er arbejdsleder på Arla Foods Brabrand Mejeri. Torben Jensen (48 år) er Key Account Manager hos Novadan. Milter Krogh (56 år) er afdelingsleder på Them Andelsmejeri.

Aktiviteter Østjyllands Mejeristforening afholder hvert år kredsgeneralforsamling som regel i august måned. I tilknytning hertil bliver der ofte inviteret til et relevant virksomhedsbesøg på regionens mejerier eller beslægtede industrier. Desuden afholder kredsen en række medlemsaktiviteter herunder studieture til udlandet, Vinterfest i Rebild og forskellige sejlture på ÅrhusNR. 25-26 bugten mv.

MÆLKERITIDENDE 2011

17


Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt  ❚ Automation  ❚ ❚ ❚

❚ Køleanlæg  ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

❚ Maskiner og udstyr  ❚ ❚ ❚

❚ Emballage  ❚ ❚ ❚

Vestjyllands Mejeristforening Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Stampen Træemballage A/S Anne Juels Vej 10 Flauenskjold 9330 Dronninglund Tlf. + 45 98 86 15 11 Fax +45 98 86 11 40 www.stampen.dk Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Akademikernes Centralorganisation

Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 Tlf. 40 28 18 01 salicath@salicath.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2011

Mejeriliv

• Ulykker

• Tandskader • Sundhed

Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25


Møder og udstillinger ❚ Membranfiltrering  ❚ ❚ ❚

❚ Pumper  ❚ ❚ ❚

❚ Danmark  ❚ ❚ ❚ 26. januar 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Energioptimering 2 Hotel Australia, Vejle

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Totalleverandør  ❚ ❚ ❚

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

❚ Projektering og anlæg  ❚ ❚ ❚ ❚ Vandbehandling  ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Adept Water Technologies A/S Diplomvej 373 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 88 70 85 25 mail@adeptwatertech.com www.adetpwatertech.com

Bannerannoncering af ledige stillinger

8. februar 2012 Mejeribrugets Dag & 1. Kredsudstilling Kold College 1. marts 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Saltindhold i mejeriprodukter Hotel Australia, Vejle 15. marts 2012 Temadag FMFs kredsbestyrelser 22. marts 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Energioptimering 3 Hotel Australia, Vejle 19. april 2012 Mejeriforeningen Generalforsamling Gl. Skovridergaard, Silkeborg 24. maj 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Nye nicheprodukter fra Danmarks ­mejerier Hotel Australia, Vejle 31. maj 2012 2. kredsudstilling Thise Mejeri 2. juni 2012 Foreningen Danmarks Privatmejerier 100 år jubilæum Hindsgavl Slot 30. august 2012 Dansk Mejeringeniør Forening Generalforsamling

På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­ annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

29. september 2012 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 123. Delegeretmøde Grand Park, Korsør

Stillingsannoncer på Jobzonen

13.-15. november 2012 FoodTech og LMU MCH Messecenter

Mælkeritidende samarbejder med Jobzonen.dk, og igen i 2011 tilbyder vi i tillæg til den trykte annonce i bladet, at annoncen bliver indrykket på www.jobzonen.dk til en favorabel pris på blot 3.300 kr. Prisen indbefatter 28 dages profilering på Jobzonen.dk, elektronisk link til virksomhedens egen hjemmeside/mail, logo, mails til potentielle ansøgere og adgang til CV’er i Jobzonens database.

❚ Udland  ❚ ❚ ❚ 27.-30. marts 2012 Anuga FoodTec Køln, Tyskland 25.-28. april 2012 Mælkeritidende MÆLKERITIDENDE 2011 19 Studietur til Polen


Arbejdsmiljønetværket for mindre mejerier har vundet Arbejdsmiljørådets ArbejdsmiljøPris 2011 i kategorien Muskel-skeletpåvirkninger. Miljøarbejde i fællesskab ”Arbejdsmiljønetværket for mindre mejerier” fik den 30. november overrakt Arbejdsmiljørådets førstepræmie i kategorien Muskel-skeletpåvirkninger. Mejeribranchen er kendetegnet ved hårdt fysisk arbejde, og derfor har de 19 vindende mejerier i Arbejdsmiljønetværket arbejdet på at udvikle tekniske hjælpemidler til at aflaste arbejdet. Dommernes begrundelse for tildelingen af prisen er, at mejerinetværket i fællesskab er nået langt med dette miljøarbejde. Dommerkomiteen hæftede sig især ved den strukturerede, vedholdende og succesfulde brug af et netværk på tværs af små virksomheder inden for én branche. Også anvendelsen af ”testmejerier” med adgang for de øvrige virksomheder i netværket fandt Dommerkomiteen perspektivrig.

ArbejdsmiljøPrisen ArbejdsmiljøPrisen uddeles af Arbejdsmiljørådet, og prisen skal være med til at belønne og fremhæve gode og alternative løsninger på problemer med arbejdsmiljøet samt vise anerkendelse over for de virksomheder, der har gjort et bemærkelsesværdigt arbejdsmiljøarbejde. De fire kategorier inden for arbejdsmiljøarbejdet er: Arbejdsulykker, muskel/skeletpåvirkninger, psykisk arbejdsmiljø og strategisk arbejdsmiljø.

Mejerinetværket Arbejdsmiljønetværket for mindre mejerier blev dannet i 2008 og består af 19 mejerier, som bl.a. har nedsat en styregruppe til koordinering af samarbejdet mellem de forskellige aktører. Der er i alt 870 ansatte på mejerierne, som er: Asaa, Bornholm, Drøsbro, Endrup, Grøndal, Jernved, Lactosan, Løgismose, Mammen, Naturmælk, Nørager, Nørup, Premier Is, Sædager, Søvind, Them, Thise, Øllingegaard og Aabybro.

Repræsentanter fra mejerinetværket modtog ArbejdsmiljøPrisen 2011. Fra venstre ses mejeridirektør Alette Algren og arbejds­miljø­ repræsentant Allan S. Pedersen (Them), mejerichef Ole Brander (Grøndal), driftsleder Nick Nørre­ by (Thise) og kvalitetschef Jørgen Mathiasen (Premier Is).

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

ArbejdsmiljøPris til mejerinetværket


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
MT2526-2011 by Mælkeritidende - Issuu