MĂŚlkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien
24 1. dece mber 2006 119. ĂĽrgang
Tetra Therm MicroPart™ - the win-win method Microparticulated whey proteins offer ■ Increased profitability with re-use of low-cost whey proteins ■ Low-fat healthy products - fat replacement ■ High product quality - better texture and mouth feel ■ Increased market value and more market opportunities with a wider range of popular, good tasting cheese and dairy products at a premium price Tetra Therm MicroPart™ is a new industrial solution to microparticulate whey proteins, where the unequalled knowledge and experience of Tetra Pak is leveraged through an innovative, patented process.
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 · DK-8270 Højbjerg Telefon: +45 89 39 39 39 · Fax: +45 86 29 53 11
The benefits of the Tetra Therm MicroPart™ Excellent ingredients - diverse functional properties ■ High level of product safety - inactivation of bacteriophages ■ Excellent production economy - low energy consumption and maintenance costs ■ Increased process reliability through proven components in an industrial set-up ■ Decreased environmental impact - less energy requirements and a heat recovery rate of 86% ■
Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.800 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.068‚- kr./år inkl. moms. Europa: 1.332,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.506‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2006
Foreningen af mejeriledere og funktionærers repræsentation i udvalg, bestyrelser m.v. 2006/2007 Hovedbestyrelsen Formand Søren Jensen Næstformand Vagn Clausen Svend Andersen Palle Jellesmark Bent Hansen Henning Jacobsen Leif Friis Jørgensen Jan A. Andersen Birger H. Christiansen Rådgivningsudvalget Søren Jensen K. Mark Christensen Suppleant: Leif Friis Jørgensen Johs. Kyeds Fond Leif Friis Jørgensen Mejeribrugets Lommebog K. Mark Christensen Mælkeritidendes bestyrelse Søren Jensen Svend Andersen Henning Jacobsen Udvalget for Landsmejeriudstillingen Henning Jacobsen FTF Jan A. Andersen Suppleant: Vagn Clausen FTF-A Vagn Clausen Suppleant: Jan A. Andersen Overenskomstforhandlingsudvalget Søren Jensen Henning Jacobsen Vagn Clausen Sv. Andersen Bent Hansen K. Mark Christensen Nordisk Mejeriteknisk Råd Søren Jensen K. Mark Christensen Branchemiljørådet (BAR) K. Mark Christensen
Aktivitetsudvalget Søren Jensen Vagn Clausen Leif Friis Jørgensen SALA uddannelsesudvalg (Referenceudvalg) K. Mark Christensen Mejeribrugets Arbejdslederudddannelser Søren Jensen Leif Friis Jørgensen K. Mark Christensen Mejeriindustriens Lærlingeudvalg Bent Hansen AP Pension Bent Hansen Suppleant Palle Jellesmark Martin Jensen Suppleant: Christian Møller Europæisk sammenslutning af mejerifagfolk (AEDIL) K. Mark Christensen Bestyrelsen for Legatfonden Søren Jensen Svend Andersen Jan A. Andersen Bestyrelsen for Hjælpefonden Søren Jensen Leif Friis Jørgensen Bent I. Hansen Henning Jacobsen Steen D. Poulsen Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg K. Mark Christensen Kredsudstillingsudvalget Henning Jacobsen Axel Bonde Henry Mathiesen Flemming Nielsen Vagn Clausen Michael Suldrup Søholt Hansen
Indhold: Smør gennem Tiderne - del 1 ........................................................... 584 Danmarks Mejeriteknisk Selskab ....................................................... 588 Mejeribrug i Rusland ........................................................................ 590 Kort Fortalt ...................................................................................... 595 Personalia ........................................................................................ 596 Møde- og udstillingskalender ...................................................... bagsiden NR. 24
583
DEL
Smør gennem Tiderne I Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum
Hvor og hvornår vi mennesker begyndte at fremstille smør, vides ikke. Men kunsten er sikkert lige så gammel som vores udnyttelse af husdyrenes mælk. Adskillige forhold tyder på, at flere folkeslag uafhængigt af hinanden begyndte at lave smør og har anvendt produktet både som levnedsmiddel og salve samt ved rituelle handlinger.
Indien for 3.500 år siden De ældste skriftlige beskrivelser vi har om smør, stammer fra Vedadigtningen i Indien for 3.500 år siden, hvor smør og dets anvendelse beskrives ret udførligt, mens ost ikke ofres opmærksomhed. (1) Jøderne har som et gammelt hyrdefolk anvendt mælk og ost i stor udstrækning, men i Biblen nævnes smør ikke. Mælk og ost derimod omtales flere gange. (2) Hos de andre gamle kulturfolk ved Middelhavet forblev smørret også ukendt eller uden interesse. Romerne omtaler smør som barbarernes kostelige spise, men de anvendte det ikke selv. I mange af de lande romerne underlagde sig, har smørret, som romerne kaldte butyrum, dog taget navn fra latin, da det var de lærdes sprog. Fra det latinske navn stammer franskmændenes beurre, hollændernes boter samt englændernes og tyskernes butter. Udspring i Skandinavien Ordet smør bruges kun i Danmark, Norge og Sverige. Det forekommer i oldnordisk som smiør, som vi også kender det i dag på islandsk. Ordet smiør er ældre end romernes butyrum. Betegnelsen for smør træffes også i oldtysk som smero, og i angelsaksisk som smeru. I gotisk er ordet smair et udtryk for fedt eller smørelse, og denne betydning regnes for at være den oprindelige. Det vigtigste hjælpemiddel ved fremstillingen af smør er en smørkærne. Ordet kærne er af nordisk oprindelse. Det findes i en lang række europæiske sprog, og herudfra er den tyske mejerihistoriker, Benno Martiny, kommet til den overbevisning, at kunsten at fremstille smør har sit udspring i Skandinavien. (3) I Norden har smør så langt tilbage, som kendskabet rækker, spillet en rolle i befolkningens ernæring. Det bekræftes bl.a. af old-
584
NR. 24
tidens sagn og sagaer, og ganske naturligt må interessen for produktionen have været langt større her end i Syden. Dels fordi trangen til fedtstoffer altid vil være mere udpræget i kolde egne end under varme himmelstrøg, dels fordi adgangen til spiseolier manglede. Nordens smørproduktion har i oldtiden sikkert ikke været ret stor. Smørret har trods dette været en handelsvare af en vis betydning. Det fremgår ex. af smørrets optræden i gamle lovbestemmelser. I det 10. århundrede udstedte således den angelsaksiske kong Athelstan en lov, som indeholdt et forbud mod at forfalske smør. Bevarede optegnelser viser, at lokalsamfund i Sverige og også i Danmark indførte lignende forholdsregler. (4) Vikingerne spiste smør I vikingetiden blev smørret en vigtig del af kosten. I Knytlingssaga fra Svend Estridsens tid (omkring år 1000) omtales smør som en væsentlig bestanddel af vikingeskibenes proviantering. Efter vikingetogenes ophør skete en stærk udvidelse af landets dyrkede areal. Hermed fulgte et øget husdyrhold og en stigning i mængden af fremstillede mejeriprodukter herunder smør. Af oplysningerne i Valdemar den II´s jordebog fra 1232 fremgår det, at kongens daglige indtægt bl.a. bestod af 13 skippund smør (2.080 kg). Hvis det var smørtiende, lå landets samlede smørproduktion på ca. 7 mio. kg smør årligt. Olaus Magnus skrev i de nordiske folks historie i 1555, at smør- og ostefremstilling indtog en fremtrædende plads i de nordiske lande takket være det saftige græs og de store kvægflokke. (5) Op- og nedture for smørret Studehandel er en ældgammel foreteelse og havde en blomstringstid i Danmark fra 1507. De næste 200 år samlede interessen sig om
MÆLKERITIDENDE 2006
studefedning og ikke om mælkeproduktion. I 1672-1724 indførtes en forholdsvis høj told på udførsel af stude og derfor rettede opmærksomheden sig igen mod mejeriproduktion. Fra Fyn sendtes der således fra 1721 årligt 100-150 skibsladninger smør og ost til København. Biskop Erik Pontoppidan skrev i ”Danske Atlas” i 1763, at man i Danmark havde meget smør at afsætte, og størsteparten sendtes til Hamborg og Holland. (6) Fra 1841 til 1875 faldt prisen på byg fra 13,10 til 6,30 kr./td. som følge af billigt korn fra Rusland og Amerika, der førtes med de nye jernbaner og dampskibe til Europa. Prisen på smør steg samtidig fra ca. 70 til 170 øre/ kg. Det åbne engelske marked gav mulighed for afsætning af smør og flæsk. Dansk landbrug omlagde derfor produktionen fra korn til disse to produkter. Med det første andelsmejeri i 1882 kom der skub i omlægningen. De tekniske, organisatoriske og økonomiske forhold supplerede hinanden, og omstillingen blev en succes. Samtidig importerede landbruget rødkløver og andre græsmarksplanter fra England, og de afløste langsomt de vildtvoksende græsser, der indtil da havde været almindelige på landbrugets marker. (7) På den internationale landbrugsudstilling i London i 1879 fik fru C. de Lichtenberg, Hessel ved Grenå, førstepræmien for syrnet smør og andenpræmien tilfaldt også dansk smør. Professor Th. Segelcke organiserede den danske udstilling, og han havde en stor del af æren for, at Danmark blev tilkendt prisen for det bedste smør i verden. Det var en fin reklame og bidrog til dansk smørs store succes i England. Hurtigt blev smørproduktion dominerende i dansk mejeribrug. Mærket Lurpak Holland sendte i 1886 margarine til England, og det solgtes ligesom dansk smør i dritler af bøgetræ, og mange antog det fejlagtig for dansk smør. Derfor ønskede man et varemærke for dansk smør, så det kunne adskilles fra andre landes produkter. I marts 1900 havde dansk mejerbrugs konsulent Faber i England allerede tegnet et mærke bestående af 4 sammenslyngede lurer, som den nystiftede Smørmærkeforening i maj 1901 fik indregistreret i Danmark og i England med ordene ”Danish Butter” og ”Lur Brand ”. Lurpak var født, og en mere end 100årig succeshistorie med dansk syrnet smør tog sin begyndelse.
MÆLKERITIDENDE 2006
Nyere smørtyper I 1973 introducerede Danmark usyrnet smør, Danalea i Vestengland og Wales. Det skete for at udfylde det tomrum, der opstod med ophøret af præferencen for australsk smør, efter at England var blevet medlem af Fællesmarkedet. Vi regnede med at kunne konkurrere med det billige new zealandske usyrnede smør. Men Danalea fik kun en beskeden afsætning og forsvandt fra markedet igen. I 1970 markedsførte svenskerne Bregott med 80% fedtstof, hvoraf ¼ var sojaolie. Bregott blev en kæmpesucces. I 1974 kom Lätt & Lagom med 40% fedt, som var sammensat af 60% smørfedt, 40% sojaolie samt et kærnemælkskoncentrat. I Danmark blev blandingsproduktet Kærgården (tilsat rapsolie) introduceret i 1990 efter en langvarig og hård kamp med myndighederne og til dels også det officielle danske mejeribrug, der ikke tillod, at man blandede vegetabilsk fedt i det verdensberømte danske smør. Kærgården er senere blevet efterfulgt af
I 1901 fik Smørmærkeforeningen indregistreret ”Lurmærket” med ordene ”Danish Butter” og ”Lur Brand”. (Fra Kvalitet uden grænser. Historien om Lurpak 1901-2001, Mejeriforeningen)
Dritlen blev benyttet til smøreksport indtil 1967. Hver drittel var forsynet med en lurstav. (Fra Kvalitet uden grænser. Historien om Lurpak 1901-2001, Mejeriforeningen)
NR. 24
585
I dag eksporteres forskellige typer smør. Bl.a. Lurpak Spreadable. (Fra Kvalitet uden grænser. Historien om Lurpak 1901-2001, Mejeriforeningen)
balt set og har bidraget til dansk mejeribrugs verdensberømmelse. Dansk smør har haft en glorværdig fortid, og forhåbentlig får det også en stor fremtid.
en lang række lignende blandingsprodukter: Kløverblomst, Engholm, Guldholm, Cheasy og Greenlea samt det allernyeste Lurpak Smørbar. I England sælges Kærgården under navnet: Lurpak Spreadable. I Danmark er der i de senere år med større eller mindre held introduceret en lang række forskellige smørtyper, som Krydderismør med forskellige krydderier og Spiritussmør med ex. cognac eller whisky. Desuden bageriblandinger som Melsmør og Plastificeret smør samt lavfedtholdigt smør med henholdsvis 60%, 50% og 40% fedt. Det lavfedtholdige smør kan inddeles i tre kategorier: Usyrnet saltet lavfedtholdigt smør, syrnet saltet lavfedtholdigt smør og syrnet fersk lavfedtholdigt smør. Senest er Lurpak med sydesalt fra Læsø introduceret. (8) Igennem mere end 100 år har dansk smør været synonym med Lurpak. Lurpak er nok det mest kendte danske mejeriprodukt glo-
Syrnet, sødt, saltet, fersk Danmark har igennem århundreder fremstillet syrnet og sødt (usyrnet) smør samt saltet og fersk (usaltet smør). I 1800-tallet sagde man, at det bedste og mest velsmagende smør skulle være sødt og fersk for at opnå de bedste priser. I 1915 skriver professor Bernhard Bøggild følgende: ”Til det fineste franske smør fra Normandiets bedste græsgange tilsættes der slet ikke salt, så det med rette kan siges at være fersk smør; men derimod er det ikke sødt smør, idet man derved bør forstå smør kærnet af fuldkommen sød fløde, således som det for nogle år siden fremstilledes på en del danske gårde. - Det franske smør er kærnet af endog meget sur fløde, idet der i reglen først skummes, efter at mælken er bleven sur, og fløden kærnes kun to eller højest fire gange ugentlig; men smørret smager ikke i synderlig grad syrlig, fordi det er meget stærkt vasket i mange hold vand (vasket smør betyder, at smørkornene er skyllet i mange hold koldt vand før smørret æltes). - Det her i landet af enkelte smøreksportører særlig i årene 187080 højt betalte og derfor af nogle mælkerier producerede søde smør, der blev kærnet af sød fløde og derefter saltet, har nu i mange år ikke været genstand for nogen efterspørgsel og skal derfor ikke her gøres genstand for nærmere omtale, og hvad der i det følgende anføres om smør i almindelighed, vil derfor fortrinsvis gælde saltet, syrnet smør, således som det nu overalt i landet tilvirkes ved kærning af syrnet fløde eller mælk.”(9)
I de senere år er der introduceret en lang række forskellige smørtyper. (Fra Dairy Products from Denmark, Mejeriforeningen)
586
NR. 24
MÆLKERITIDENDE 2006
I Danmark har der aldrig været den store tradition for at fremstille smør af andet end fra komælk i modsætning til ost, hvor der også har været fremstillet og fremstilles ost af gede- og fåremælk, eller blandinger med disse og komælk. Dog fremstilledes der også smør af gedemælk hos de såkaldte indsiddere i 1800tallet i Danmark. Indsidderne var små jordløse husmænd, der havde geder græssende på vejkanter og andre uopdyrkede arealer. (9) Foderets betydning Professor Bernhard Bøggild skriver i sin lærebog fra 1915: ”Smørrets farve skal være ren, klar, strågul og ensartet helt igennem, således som velbehandlet smør kan være om sommeren, når køerne ernæres på en god, frodig græsmark.” (9) En gammel mejeribestyrer (Carl Elmer) skriver i sine erindringer i 1948 følgende om græssets betydning for det gode smør: ”Vesten for Ribe ligger den fede, flade marsk. Vi var der lige i høsttiden, og vi så mange, mange vogne køre på rad med to læs hø for hvert spand heste. De kørte mile vidt ind ad landet til med deres fortræffelige last. Marskgræsset er det grønneste af alt grønt græs, højt, saftigt og fløjlsblødt. At være ko og komme på græs i marsken, må være som at komme i køernes paradis. - Men når storm-floden med syd-vest-vinden kommer, er det ikke godt at være på marsken, thi da sætter det ind over landet med grå bølger, skyller engene over og splitter høstakkene. Marskhø tåler vand som intet andet hø.” (10) Mælk fra marsken giver en særlig smag i ost og smør, for der er nogle salte i havgusen, der tit driver ind over marsken, som fremmer væksten af særlige græsarter og specielle urter. De giver en krydret og koncentreret smag i ost og smør, så de får en yderligere smagsdimension, som er særdeles værdsat af gastronomer. I marsken fra Tønder til Esbjerg bliver der hvert år produceret ca.150 mio. kg mælk. Forskning i foder De nyeste forskningsresultater underbygger tesen om, at foderet har stor betydning for mælkens og dermed også for smørrets smag og aroma. Man har i mange år været klar over, at foderet, især kraftfoder, har meget stor betydning for fedtets sammensætning og hårdhedsgrad og dermed også for smørrets indhold af mættede og umættede fedtsyrer, som bestemmer smørrets konsistens og fasthed.
MÆLKERITIDENDE 2006
Men foderet har også stor betydning for aroma og smag. Katinka Paludan, forsker ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole skriver den 7. august 2005 følgende i JyllandsPosten: ”Mælk er ikke bare mælk. Selvom smagen er mild, er der store smags- og duftforskelle alt efter, hvad koen har spist. Det er bl.a. derfor, mælken ændrer smag, når køerne kommer på græs. Det ved de fleste, der er vokset op på landet. Men nu har forskere fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks JordbrugsForskning undersøgt præcis, hvilken smag forskellige realistiske fodertyper giver. Ifølge forskningsleder Jakob Holm Nielsen fra Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Råvarekvalitet vil det være oplagt at udnytte denne viden til at udvikle nye mælketyper.” ”Eksempelvis vil man kunne udnytte, at majsbaseret foder giver mælken en sød og flødeagtig smag, kløvergræs en lidt hasselnøddeagtig smag, mens græsbaseret foder giver en mere sødlig, kogt smag”, fortæller Lise Wolf Frandsen fra KVL´s sensorikgruppe. Hun har i sit ph.d.-projekt identificeret den præcise smag af mælk fra køer, der har fået majs-, hø-, græs- eller kløvergræsbaseret foder ved at lade et trænet panel af professionelle smagsdommere beskrive mælkens smag. ”Derfor er det vigtigt, at landmændene også tænker på mælkens smag, når de fastlægger fodringsstrategien”, siger Jakob Holm Nielsen og slutter: ”Desuden vil det være oplagt at udnytte foderets betydning for smagen til at udvikle nye og mere forfinede mælkeprodukter, der for eksempel udnytter kløvermælkens lette smag af hasselnødder.” (11)
Køernes foder har stor betydning for mælkens smag og aroma- og dermed også for smørret. (Fra Dairy Products from Denmark, Mejeriforeningen)
Fortsættes i næste nr.
NR. 24
587
Kvalitet og sikkerhed i mejeriprodukter er et emne, som Danmarks Mejeritekniske Selskab vil belyse ved et foredragsmøde, der afholdes på Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, Sabro
torsdag den 14. december 2006 kl. 10.00
(Modelfoto Colourbox)
Kvalitet og sikkerhed er i stigende grad emner, som har forbrugernes og detailhandelens bevågenhed. Danmarks Mejeritekniske Selskab har derfor ønsket at sætte fokus på disse områder. Fødevaresikkerhed Mødets første indlæg har titlen ”Fødevaresikkerhed - hvad er de nødvendige kompetencer og hvordan arbejder vi sammen”. Forbrugerne tager det som en selvfølge, at fødevarer er sikre, og fødevarevirksomhederne skal derfor gøre en indsats for at opfylde alle krav til deres produkter. I Arla Foods arbejdes der proaktivt med fødevaresikkerhed, og man har oprettet et netværk af eksperter for at forenkle arbejdet og kommunikationen vedrørende fødevaresikkerhed i virksomheden. Der arbejdes ligeledes med eksterne eksperter, da det ikke er muligt at finde al ekspertise internt. I indlægget vil der blive redegjort for, hvorledes systemet er opbygget via diverse Code of practice inden for forskellige områder af fødevaresikkerhed. Branchekoden Næste indlæg vil omhandle Branchekoden, som er mejeriernes redskab til styring af fødevaresikkerheden. Mejeriforeningens branchekode er netop blevet godkendt af Fødevarestyrelsen og indebærer, at de gældende lovkrav på hygiejneområdet må anses for at være opfyldt, såfremt branchekoden følges. Branchekoden, der indeholder en blanding af anvisninger vedrørende god hygiejnepraksis og mere fleksible fremgangsmåder, muliggør, at den enkelte virksomhed kan tilpasse sin hygiejnestyring efter sine kompetencer og behov. Branchekoden kan også indgå som et af de væsentligste grundlag for opbygning af systemer, der ønskes certificeret i henhold til såvel ISO 22000 som BRC-standarden. Indlægget vil især fokusere på virksomhedens muligheder for at gøre tingene anderledes.
588
NR. 24
Optimering Næste indlæg har fået titlen ”Optimering af sikkerhed og kvalitet gennem fælles standarder og certificering”. Indledningsvis vil der blive givet et overblik over, hvad der findes af standarder inden for fødevaresikkerhed og med fokus på ISO 22000. På den baggrund vil der blive redegjort for, hvorledes man i praksis kan optimere driften og dermed sikre alle led i fødevarekæden. Der vil endelig blive givet et bud på, hvorledes man på de enkelte driftssteder kan vælge de rigtige standarder i forhold til en given produktion. Fra ko til køledisk Efter frokost vil blive omtalt, hvorledes Arla Foods arbejder med fødevaresikkerhed ud fra grundtanken ”Fra jord til bord”, hvor man søger at styre processen fra malkning til produkterne lander i detailhandelens køledisk. Hovedelementet i denne styring er anvendelsen af ISO 22000 på alle produktionssteder. Under indlægget vil deltagerne få indsigt i, hvad der styres centralt, hvad der styres af de enkelte driftssteder, styring hos landmanden og hvorledes Arla Foods arbejder med ISO 22000. Kundekrav Efter en kort kaffepause vil blive omtalt kundekrav til fødevaresikkerhed, hvordan kundekravene søges opfyldt og, hvad Arla Foods tror, der bliver udfordringerne i fremtiden. The Global Nation Mødets sidste indlæg vil omhandle forbrugernes og detaillisternes krav til morgendagens fødevarer. Her vil der, med udgangspunkt i forbrugernes ændrede indkøbsvaner, blive givet et præcist billede af, hvorledes de store butikskæder i Europa på hver deres vis bestræber sig på at imødekomme ønskerne. ”The Global Nation” er Bruno Christensens fortolkning af den udvikling, hvor flere og fle-
MÆLKERITIDENDE 2006
re mennesker rundt om i den vestlige verden udviser den samme indkøbsadfærd og derfor også vælger den samme type af produkter. For producenterne af fødevarer er kravene til kvalitet større end nogensinde, og dette slår bl.a. igennem i detailhandelen i form af nye butikskoncepter, hvor netop kvalitetsbegrebet er gjort til et konkurrenceparameter.
hjemmeside www.mejeritekniskselskab.dk eller ved henvendelse. Tilmelding bedes foretaget snarest muligt og senest, så sekretariatet har tilmeldingen i hænde den 7. december 2006. Betaling skal først ske ved anfordring, der samtidig er bekræftelse på deltagelse.
Tilmelding For aktive medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab er prisen for deltagelse i mødet kr. 1.495,00 og for ikke medlemmer kr. 1.995,00. Tilmelding kan ske via selskabets
Med venlig hilsen Danmarks Mejeritekniske Selskab Vesterbrogade 2 B - 1620 København V Tlf. 33 36 40 00 - Fax 33 36 40 01
(Modelfoto Colourbox)
Program Kl. 09.45 Registrering og kaffe. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af dagens program. v/adm. direktør Peter Vammen, Danmarks Mejeritekniske Selskab. Kl. 10.10 Fødevaresikkerhed - Hvad er de nødvendige kompetencer og hvordan arbejder vi sammen? v/afdelingsleder Annika Larsson, Arla Foods, Stockholm. Kl. 10.50 Branchekoden - mejeriernes (be)redskab til styringen af fødevaresikkerhed. v/chefkonsulent Claus Heggum, Mejeriforeningen. Kl. 11.30 Optimering af sikkerhed og kvalitet gennem fælles standarder og certificering. v/salgsdirektør Jacob Færgemand, BVQI Danmark A/S. Kl. 12.15 Frokost. Kl. 13.15 Fødevaresikkerhed i Arla Foods - fra ko til køledisk. v/kvalitetskoordinator Erik Øgaard, Arla Foods, Viby J. Kl. 13.55 Kaffe. Kl. 14.25 Kundekrav til fødevaresikkerhed - hvad bliver udfordringerne i fremtiden? v/kvalitetskoordinator Erik Øgaard, Arla Foods, Viby J. Kl. 14.45 Forbrugernes og detaillisternes krav til morgendagens fødevarer. v/direktør Bruno Christensen, Retail Institute Scandinavia A/S, Risskov. (Modelfoto Colourbox)
MÆLKERITIDENDE 2006
Kl. 15.30 Afslutning.
NR. 24
589
Studietur til Rusland 9.-13. september 2006
Mejeribrug i Rusland Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende arrangerede i sensommeren en studietur til Rusland. 20 mejerinteresserede deltagere tog med på turen, som indeholdt besøg på Ruslands største mejeri, et baby food anlæg, et mejeriforskningsinstitut, den danske ambassade, Kreml og et par supermarkeder. Af Anna Marie Thøgersen
590
NR. 24
Rusland på vej op Rusland er som bekendt kæmpe stort. Her bor der knap 145 millioner mennesker på 17,1 mio. km². Siden Ruslands finansielle sammenbrud i 1998 er økonomien igen på stabil kurs opad. Således var realvæksten i 1998 på -5%, mens den i den seneste periode har været oppe på +6-8% årligt. I 1998 var der 13% arbejdsløse russere, mens arbejdsløsheden i dag er på ca. 7-8%. Det går rigtig godt for den russiske økonomi, ikke mindst fordi Rusland er verdens anden største energiproducent næstefter Saudi Arabien. Den russiske regering har med præsident Putin i spidsen etableret en stabiliseringsfond (på ca. 350 mia. kr.), hvor nogle af gas og oliepengene er samlet. Midler fra denne fond skal/bliver brugt til bl.a. forbedret sundhedsvæsen, boligsanering, IT og knowhow samt etablering af særlige økonomiske zoner. Desuden forventes Rusland i nær fremtid at blive fuldgyldigt medlem af WTO, og dermed vil landet være bundet af internationale handelsregler.
Det russiske mælkemarked I Rusland er der 336 mio. ha landbrugsjord og knap ca. 450.000 land- og jordbrug - når alt er talt med. Heraf er imidlertid kun 48.000 egentlige landbrug med arealer på over 100 ha pr. brug. Antallet af malkekøer er faldet drastisk siden murens fald - fra 20,5 mio. til i dag 9,5 mio. malkekøer. Til gengæld er det gået den modsatte vej med de enkelte køers mælkeydelse. Den er steget fra 2.016 kg i 1998 til gennemsnitligt 3.100 kg mælk pr. ko i 2005. Her kan lige tilføjes, at Rusland har importeret både avlsmateriale og mange danske malkekøer på de større brug. Den samlede mælkeproduktion er rimeligt stabilt på ca. 34 mia. kg mælk pr. år. Rusland er inddelt i 86 delstater, som igen hører under 7 forskellige føderale distrikter: De Centrale, Nordvestlige, Sydlige, Volga, Ural, Sibirien og Fjern Østlige distrikter. Heraf er de fire deciderede landsbrugs/mælkedistrikter, jævnfør figur 1. Som det ses af figuren er tre af de fire mælkedistrikter beliggende i det vestlige Rus-
MÆLKERITIDENDE 2006
Figur 1: Af Ruslands 7 føderale distrikter er 4 deciderede landsbrugs/mælkedistrikter. Distrikt Volga: Andel af total mælkeproduktion 32%. Antal indbyggere 30,7 mio. Gennemsnitlig mdl. indkomst 167 USD. Distrikt Central: Andel af total mælkeproduktion 21%. Antal indbyggere 38 mio., heraf 10,4 mio. i Moskva. Gennemsnitlig mdl. indkomst 317 USD. Distrikt Sibirien: Andel af total mælkeproduktion 18%. Antal indbyggere 19,8 mio. Gennemsnitlig mdl. indkomst 187 USD. Distrikt Sydlig: Andel af total mælkeproduktion 15%. Antal indbyggere 22,8 mio. Gennemsnitlig mdl. indkomst 144 USD. Kilde: Regional struckture of milk output in 2005 (by federal district). The Royal Danish Embassy in Moscow, Danish Trade Council.
■ ■ ■ ■
land, hvor alene indbyggerne i hovedstaden Moskva samt St. Petersborg (begge i distrikt Central) tilsammen udgør en relativt pengestærk forbrugergruppe på knap 20 mio. mennesker. Mejerier i Rusland Der er i dag godt 3.000 mejerier i Rusland. Heraf er ca. 1000 i kategorien mellemstore til rigtig store med produktionskapaciteter på over 50 tons mælk dagligt. De fleste mejerier er i dag privatiserede. Af tabel 1 fremgår de russiske mejeriers samlede produktion for 2005 samt fordelingen inden for de enkelte produkttyper. De to store og dominerende spillere på markedet er imidlertid Wimm-Bill-Dann (WBD) og Unimilk. WBD, med en markedsandel på 34% af det totale mejerimarked, har 20 afdelingsmejerier i Rusland, tre i Ukraine, en i Usbekistan og en i Kirgisistan. WBD-koncernen omsætter årligt for 1 mia. US dollars. Ruslands næststørste mejerikoncern, Uni-
MÆLKERITIDENDE 2006
Produkttype
Tons
+/- %
Smør
277.200 tons
+ 0,4%
Ost
370.900 tons
+ 6,5%
Mælkeprodukter
9,45 mio. tons
+ 4,8%
Mælkepulver
79.700 tons
- 12,9%
Fedtfattige mejeriprodukter
426.700 tons
- 10,8%
Mælkekonserves
854 mio. stk.
+ 4,1%
Tabel 1: Fremstilling af mejeriprodukter i Rusland 2005. Kilde: Production of dairy products (2005). The Royal Danish Embassy in Moscow, Danish Trade Council. milk har 23 afdelingsmejerier i Rusland og to i Ukraine. Unimilk omsatte i 2005 for 570 mio. US dollars. Blandt de største udenlandske mejeriaktører finder vi Danone, som har godt 22% af hele det russiske yoghurtmarked og knap 6% af dessertmarkedet. Danone har to store mejerian-
NR. 24
591
læg i Rusland. Derudover er Ehrmann også til stede i landet og har ca. 8% af yoghurtmarkedet i Moskva, en markedsandel der også gør sig gældende for Campina. Lactalis har et årligt salg af oste på ca. 100 mio. euro. Mejeriprodukter i detailhandlen Rusland producerer en bred vifte af mejeriprodukter. Forbruget er stigende og traditionelt spiller syrnede mælkeprodukter som kefir en stor rolle. De seneste år er forbruget af forskellige ostetyper men især yoghurt og kvark/ hytteost også steget kraftigt med henholdsvis 17% og 13% årligt. Det årlige gennemsnitlige forbrug af mejeriprodukter pr. indbygger er; 35 liter mælk, 4 kg ost, 4 kg yoghurt og 3 kg smør. I kølediskene er der udover de hjemlige også mange forskellige udenlandske mejeriprodukter bl.a. mælk fra Finland, smør fra Tyskland samt yoghurt og oste fra Frankrig og Holland. I 2005 importerede Rusland knap 260.000 tons ost, 82.000 tons smør samt godt 35.000 tons mælk og fløde. Ruslands import af oste fra Danmark var sidste år på ca. 2.000 tons. Der er forventning om, at de høje oliepriser, som har stor indflydelse på russisk økonomi, medfører, at importen af fødevarer vil stige voldsomt i de kommende år.
Besøg på Wimm-Bill-Dann Wimm-Bill-Dann er markedsleder inden for både mejeriprodukter og juice. Sortimentet er på over 1.000 forskellige typer mejeriprodukter og ca. 150 forskellige juiceprodukter. Koncernen, der har nationale såvel som internationale aktionærer, er i dag noteret på børsen i New York. Produktionen startede i 1992, og inden for den samlede koncern er der ansat mere end 18.000 personer. Flere af afdelingsmejerierne er beliggende i og omkring Moskva-området. Vi besøgte Lianozovo afdelingen i Moskva. Kæmpestort var det - et produktionsareal på ca. 80.000 m², hvor russiske og europæiske mejerimaskiner - og analyseudstyr arbejdede side om side, bl.a. GEA, Westfalia, Tetra Pak, Hassira, Endoline og ACMA - og på laboratorierne fx; Foss, Mettler Toledo og Gerber. På WBD Lianozovo producerer de et bredt sortiment af konsummælksprodukter som; UHT-mælk, fløde, kakaomælk, kefir, creme fraiche, yoghurt og mælkedesserter. Mejeriet har en daglig indvejning på mellem 1.2001.500 tons og producerer ca. 1.300 færdige konsummælksprodukter. Lianozovo beskæftiger omkring 2.500 ansatte, og heraf arbejder ca. 1.000 i selve produktionen.
Deltagerne på studieturen lige inden rundvisningen på Wimm-Bill-Danns Lianozovo mejeri i Moksva.
592
NR. 24
MÆLKERITIDENDE 2006
Efter rundvisningen på Lianozovo var der orientering ved mejeriets marketingchef og produktionschef - samt masser af smagsprøver.
Besøg på baby-food anlæg Om eftermiddagen var der besøg på WimmBill-Danns baby-food anlæg. På mejeriet produceres dagligt godt 200 tons forskellige produkter til spædbørn og mindre børn. Mejeriets chef fortalte, at sortimentet er udvidet fra 4 til i dag 24 forskellige produkter under mærket ”Agusha”. Produktsortimentet består bl.a. af modermælkserstatninger samt en række forskellige varmebehandlede mælkedrikke, kefir, yoghurt og kvark, der fremstilles specifikt til forskellige aldersgrupper fra 0 måneder til et par år. Bl.a. har mejeriet udviklet en drik-
keyoghurt til børn fra +8 mdr. alderen. Yoghurten indeholder valleproteiner, frugt og naturlige aromaer udviklet specielt til denne målgruppe. Under besøget fik også at vide, at den russiske stat har oprettet en række såkaldte baby-food-køkkener, hvor mindrebemidlede småbørnsfamilier kan henvende sig og - mod kuponer - få tildelt både modermælkserstatning, mælk og kefir til deres babyer og små børn. Halvdelen af mejeriets daglige produktion bliver faktisk sendt til disse baby-foodkøkkener.
Besøg på WBD babyfood-anlæg. Til venstre mejeriets kvindelige chef i samtale med Mejeriteknisk Selskabs præsident Peter Vammen og Chr. Hansens russiske salgschef, Renat Karytchev. Dernæst rundtur i produktionen og yderst til højre Mejeriteknisk Selskabs sekretær og primus motor i tilrettelæggelsen af studieturen, Jørgen Maltha Rasmussen.
MÆLKERITIDENDE 2006
NR. 24
593
Mejeriteknisk Selskabs præsident Peter Vammen (tv) sammen med lederen af VNIMIS.
Minister Counsellor Poul Jacob Eriktrup.
Besøg på VNIMIS Dagen efter besøgte vi VNIMIS, som er et af flere russiske mejeriforskningsinstitutter, der vel kan sammenlignes med det nu nedlagte danske Statens Mejeriforsøg. VNIMIS´ daglige leder og også præsident for Russia Dairy Union gav os en grundig orientering om instituttets arbejde og et overblik over udviklingen inden for russisk mejeribrug. Omkring 120 af de store russiske mejerier er medlemmer af Russia Dairy Union, som igen er medlem af den internationale mejerisammenslutning, IDF. To større begivenheder i IDF-regi bliver i øvrigt afholdt i Rusland til næste år. Det ene er et IDF symposium om “Lactose & Lactose Derivates” i Moskva 14.-16. maj 2007 samt en regional konference om ”Fermented Milks - Technology & Nutrition” også i Moskva den 17. maj næste år. På www.laktose.ru og www. fil-idf.org kan interesserede læse mere. På VNIMIS er der 200 ansatte forskere og specialister, som varetager en lang række generelle opgaver for de russiske mejerier. Mejeriinstituttet har således afdelinger for produktudvikling, maskinprojektering, emballager, hygiejne, mikrobiologi, mælkekulturer, certificeringer samt ikke mindst undervisning af mejeribrugsstuderende og meget mere.
Besøg på den danske ambassade Om eftermiddagen var vi indbudt til besøg på den danske ambassade. Her gav den nytiltrådte Minister Counsellor, Poul Jacob Erikstrup en blændende gennemgang af de generelle forhold i Rusland og en mere specifik af det russiske mælke- og mejerimarked. Mange af de faktuelle oplysninger i denne artikel er baseret på Poul Jacob Erikstrups foredrag. Rusland som marked Hvordan er Rusland så som marked? Med Poul Jacob Erikstrups ord: Ting tager tid. Rusland er primært interessant for de store danske/udenlandske aktører, men der er eksempler på, at mindre også har opnået succes. Den russiske bjørns styrkesider er; generel stærk økonomisk udvikling og veluddannet arbejdskraft, gigantiske energiressourcer, opbygning af en stabiliseringsfond, politisk stabilt, fortsat liberalisering af økonomien og et WTO-medlemskab i sigte. De svage sider er især; stigende statskontrol - på vej mod statskapitalisme? --Udover informationer og indtryk på studieturen er der også hentet facts fra: Udenrigsministeriets/Danmarks Eksportråds tidsskrift; Eksportfokus (Den store bjørn er vågnet) nr. 4 2006.
Kreml og masser af skøn mad
Studieturens første dag blev brugt til rejse - og ikke mindst indrejse - med destination Rusland. Dagen efter var der dømt turistdag. På en ganske regnfuld søndag fik vi en rap russisk rundtur i kvarteret omkring Tverskaya-gaden og Arbat, Den Røde Plads og Kreml samt Armory-bygningen, der rummer Ruslands nationalskatte, herunder de berømte Fabergeæg. Udover den første turistdag var der kun få pauser i et tætpakket program. Der var dog hver dag tid til frokost og aftensmad, og her fik vi rig lejlighed til at smage det store udvalg af skønne retter fra det russiske køkken. Et par gange blev vi gæstfrit beværtet af danske virksomheder med datterselskaber i Moskva, Chr. Hansen og Danisco.
594
NR. 24
MÆLKERITIDENDE 2006
Kort fortalt Landbohøjskolen skifter navn Fra årsskiftet kommer Landbohøjskolen til at hedde Faculty of Life Science - Det Bio- og Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Navneskiftet sker i forbindelse med, at skolen bliver lagt sammen med Danmarks Farmaceutiske Universitet og bliver et fakultet under Københavns Universitet den 1. januar 2007. Den engelske del af navnet skal i starten mest bruges i internationale sammenhænge, men håbet er, at Landbohøjskolen med tiden vil komme til at hedde ”Life Science Fakultetet” i folkemunde, oplyser Landbohøjskolen.
Billigere og bedre procesudstyr Danske fødevareproducenter bruger unødvendigt mange ressourcer på maskinudstyr, hvor det rustfrie stål er poleret med de fineste og dyreste metoder, skriver ugebladet Ingeniøren. Nye forskningsresultater fra Teknologisk Institut afslører, at man kan opnå ligeså hygiejnevenlige overflader, hvis der spares på finpudsningen, og man i stedet benytter optimal overfladebehandling. Teknologisk Institut forventer at afholde en konference i marts 2007, hvor de nye forskningsresultater offentliggøres.
Millioner til nordjyske mejerier Fødevareministeriet har givet tilsagn om godt 92 mio. kr. i støtte til 65 fødevarevirksomheder og deres projekter, som skal skabe bedre fødevarer og øge konkurrencedygtigheden i erhvervet. Tilskudsmidlerne er fordelt på projekter over
MÆLKERITIDENDE 2006
hele landet. I 2006 har der især været fokus på at øge beskæftigelsesmulighederne i udkantsområder og Nordjylland, hvor der er givet tilsagn om i alt godt 30,2 mio. kr. til 13 fødevarevirksomheder. De danske mejerier får 10 millioner kroner fra Landdistriktsprogrammet. Støttemidlerne fordeler sig således: Hirtshals Andelsmejeri er tildelt godt 6 mio., herunder også afdelingsmejeriet Ingstrup Mejeri med knap 681.000 kr. Aabybro med godt 300.000 kr., Them godt 400.000 kr., Bjerre Herreds knap 200.000 kr., Naturmælk godt 2 mio. kr. og Storstrøms Ost med 165.000 kr.
FTF sløjfer langt navn Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, har besluttet at sløjfe sit lange navn ”Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd”. Det betyder, at organisationen fremover alene hedder FTF. På den nyligt afholdte FTF-kongres blev Bente Sorgenfrey i øvrigt genvalgt som formand. FTF blev stiftet i 1952 af 11 tjenestemands- og funktionærorganisationer, der senere fandt på navnet Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, som FTF nu har lagt bag sig.
Skånemejerier sagde stop Det var Skånemejerier, som satte en stopper for de igangværende planer om en fusion/tættere samarbejde med Valio og Milko, skriver Foodwire - ifølge en udtalelse fra Lotta Wiringe, som er bestyrelsesmedlem i Milko. Grunden skulle være, at Skånemejerier fandt at mejerivirksomhedens værdier og herunder
Skånemejeriers varemærker blev vurderet for lavt. Nu søger Milko efter nye samarbejdspartnere.
Gigant mejerifusion i Tyskland To af Tysklands største mejerikoncerner Humana Milchunion og Milch-Union Hocheifel fusionerer, skriver Lebensmittel-Zeitung. Den nye mejerikoncern får en omsætning på knap 3 mia. euro. Det vil gøre det nye selskab til Tysklands største foran Müller-Milch.
Laktosefrit smør fra Valio Den finske mejerikoncern, Valio har udvidet sit laktosefrie sortiment på det svenske marked med et smørprodukt. Det laktosefrie smør har et fedtindhold på 80% og kan anvendes både i madlavningen og til bagning.
Ingredient branding Ingredient branding har længe været en anvendt strategi inden for markedsføring af en række produkter, bl.a. i yoghurt, som indeholder særlige gavnlige bakterier. Når det bliver tilladt i EU at markedsføre berigende fødevarer, så bliver ingredient branding endnu mere interessant, skriver Ingeniøren. Med ”ingredient branding” kan de enkelte producenter eksempelvis markedsføre deres forskellige yoghurtprodukter med netop den berigende ingrediens, der gør det muligt at skelne den fra konkurrenternes - ellers lignende - yoghurtprodukter.
Valio og Raisio i forskningssamarbejde De to finske fødevarekoncerner Valio og Raisio har indledt et forskningssamarbejde omkring foder og fødevarer. Virksomhederne håber at kunne kombinere Valios viden om
NR. 24
595
mælkens ernæringsindhold med Raisios kompetencer inden for cerealier og fedtstoffer.
Salgsfremstød i Mellemøsten Fødevareindustrien rejser i begyndelsen af december til Mellemøsten for at fortælle, at danske varer stadig er værd at købe. Det bliver det første organiserede danske fremstød efter Muhammed-krisen, skriver Politiken. Det er Landbrugsraadet, der arrangerer turen, og de fem deltagende virksomheder, bl.a. Arla Foods, Nordex og Rose Poultry, lægger ud med arrangementer i Dubai.
Tine vil nedlægge mejeri Ledelsen i den norske mejerikoncern Tine har besluttet at omorganisere produktionen af brunost. I den forbindelse skal afdelingsmejeriet i Folldal nedlægges næste år, skriver det norske dagblad Nationen. Men de 15 ansatte overvejer nu at overtage og fortsætte produktionen af den såkaldte ”bedstemor-
ost”, som er mejeriets specialprodukt inden for brune oste. Tine er åben over for, at produktionen kan fortsætte, hvis andre vil tage over.
Det kan bedre betale sig at være økologisk mælkeproducent end konventionel. Nye tal fra Fødevareøkonomisk Institut viser, at de økologiske mælkeproducenter i 2005 gennemsnitligt tjente cirka 100.000 kroner mere end de konventionelle malkekvægsbedrifter. Det skyldes primært de høje priser på økologisk mælk og tilskuddene til producenterne.
spektiver. Hvis man fx kan få proteiner til at binde på overfladen af en del, der skal implanteres i kroppen, kan man få knogle og implantat til at vokse hurtigere sammen. En anden mulighed på sundhedsområdet er at få et tandbeskyttende protein, der indgår i tandpasta, til at binde på tænderne. Et helt tredje område, hvor den proteinbaserede binding kan bruges, er ved miljøvenlig skibsmaling, hvor man i dag må benytte meget skrappe midler til at beskytte et skib mod alger og andre tærende elementer under vand. Projektet bliver støttet af Højteknologifonden med 15 mio. kr. ud af et totalt budget på 30 mio. kr.
Mælkeproteiner og tandpastasmil
Dairy Crest køber margarine
Arla Foods har indledt et projektsamarbejde med Danisco, iNano Århus Universitet og Århus Universitetshospital om såkaldt ”proteinbaseret overfladebinding”, meddeler Arla Foods. I projektet indgår bl.a. proteinet Osteopontin, som kan udvindes fra mælk eller valle. Projektet kan have store sundhedsfaglige og kommercielle per-
Den britiske mejerikoncern Dairy Crest opkøber Uniqs margarinemærke, St. Hubert i Frankrig og Valle i Italien for 248 mio. pund, skriver Foodwire.com. De to mærker er blandt de store markedsledere i Frankrig henholdsvis Italien og købet vil indebære, at Dairy Crest får et stærkt fodfæste på kontinentet.
Økomælk giver bedst
Personalia
60 år
Direktør Poul B. Hansen, Arla Foods, Brasilien fylder den 20. december 60 år.
25 års jubilæum Regionsdirektør Niels Ulrich Pedersen, Arla Foods Division Oversø, har den 14. december 25 års jubilæum.
Ny mejerichef på Gjesing og Lillebælt Mejerichef Bent I. Hansen, Vrinners Flødeost, er fra den 1. januar
596
NR. 24
2007 udnævnt til mejerichef på Gjesing og Lillebælt Mejeri. Gjesing Mejeri producerer ost af typerne blåskimmel, blå- og hvidskimmel samt rødkit, der tilsammen udgør et årligt salg på ca. 7.000 tons. Lillebælt producerer primært hvidskimmeloste, og her udgør det årlige salg ca. 2.100 tons. Indtil 1. maj 2007, hvor Vrinners Flødeost driftsstandses, fungerer Bent I Hansen fortsat som mejerichef her. Dog overdrages ansvaret for den daglige drift af Vrinners Flødeost fra den 1. januar 2007 til pakkerileder Flemming Nielsen.
Flemming Nielsens reference vil fortsat være til Bent I. Hansen.
Ny mejerichef på Bov Mejerichef Mette Toft, Rødkærsbro Mejeri, er pr. 1.1.2007 udnævnt til ny mejerichef på Bov Mejeri. Bov Mejeri forbereder p.t. udvidelse af kapaciteten på feta produktionen fra 15.000 tons til 25.000 tons pr. år. Mette Toft er uddannet mejeriingeniør og bor sammen med sin familie i Sønderjylland. Stillingen som mejerichef på
MÆLKERITIDENDE 2006
Rødkærsbro Mejeri, hvor produktionen omfatter 38.000 tons Mozzarella pr. år, vil blive opslået ledig, snarest muligt.
Valios direktør går af Valios adm. direktør Harry Salonaho, forlader sit job med øjeblikkelig virkning, meddeler den finske mejerikoncern. Årsagen skulle være uenighed om Valios fremtidige strategi. Senior Vice President Heikki Halkilahti forestår midlertidigt ledelsen af Valio.
Bestyrelsesvalg i Mejeriteknisk Selskab Forud for generalforsamlingen i Danmarks Mejeritekniske Selskab den 31. oktober 2006 på Naturmælk i Tinglev, blev der gennemført valg til bestyrelsen. Resultatet blev, at bestyrelsen herefter består af følgende medlemmer: Adm. direktør Peter Vammen, Vejle, produktions-
24
1. december 2006 119. årgang
Mælkeritidende I/S Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com
direktør Hans Hellerup-Nielsen, Viby, divisionsdirektør Henning Lorentzen, Viby, produktionsdirektør Lars Dalsgaard, Viby, forskningskonsulent ph.d. Grith Mortensen, Århus, chefkonsulent N.J. Nyborg, Højbjerg, uddannelseschef Bjarne V. Larsen, Odense, adm. direktør Niels Osterland, Silkeborg, direktør Jens G. Møller, Odense og direktør Kurt Enevoldsen, Skanderborg.
Mindeord En af de største personligheder i dansk mejeribrug er død. Tidligere formand for Mejeriselskabet Danmark Kristian Jensen døde natten til fredag 92 år gammel. Det er en af de gamle kæmper, som er faldet. Kristian Jensen var meget aktiv ved etableringen af Mejeriselskabet Danmark, som blev dannet i 1970. Efter en to-årig periode som næstformand blev han mejeriselskabets stærke formand i perioden 1972 – 1984. I den periode var han foregangsmand for de store strukturfor-
Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk
Foreningen af mejeriledere og funktionærer
Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk
Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk
De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
MÆLKERITIDENDE 2006
andringer, der samlede store dele af dansk mejeribrug. Hans stærke personlighed og karismatiske lederskikkelse gjorde indtryk på alle, der mødte ham. Han var kendt for sine meget faste meninger, men han var samtidig ikke uimodtagelig for argumenter. Kristian Jensens politiske tæft kom blandt andet til udtryk i diskussionerne i bestyrelsen i De danske Mejeriers Fællesorganisation, hvor han ofte tog en ordduel, men han var også aktiv i lokalpolitik. Han brændte for det mejeriselskab, som han var med til at stifte og den gamle formand fulgte med i Arla Foods’ udvikling til det sidste. Det var dog først og fremmest mælkeproducenternes vilkår, der lå ham på sinde. Derfor var Kristian Jensen særlig stolt, da han i 1985 modtog mejeribrugets fornemste udmærkelse i form af Segelcke medaljen. Æret være Kristian Jensens minde. Af bestyrelsesformand Knud Erik Jensen, Arla Foods
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
NR. 24
597
Leverandøroversigt Automation
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Emballage
Etikettering
Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10
Inddampning og tørring
Carlisle Process Systems A/S Ryttermarken 8 3520 Farum Tlf. 44 34 99 99 Fax 44 99 99 04 cps@cpspowder.com www.cpspowder.com
Køleanlæg
Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se
598
NR. 24
Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk
A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk
Maskiner og udstyr
Lind Industri-Køl A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 75 63 11 12 Fax 74 59 09 76 lc@lind-dk.com www.lind-dk.com
Levnedsmiddelslanger
Trelleborg Industri AB Nordre Strandvej 119C2 3150 Hellebæk Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01
F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com
MÆLKERITIDENDE 2006
Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk NEMCO Machinery A/S NEMCO Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk Olssons-Machinery Stationsvej 10 - Box 27 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@olssons-machinery.dk www.olssons-machinery.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10
Maskinstyring
Membranfiltrering
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com DSS SILKEBORG AS Frichsvej 21 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss-silkeborg.com www.dss-silkeborg.com GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
MÆLKERITIDENDE 2006
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Rengøring
ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk
Totalleverandør Projektering og anlæg
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com
INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk
Pumper
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
Vejeudstyr
Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10
NR. 24
599
Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S
Møde- og udstillingskalender
Danmark 6.-8. marts 2007 Dansk Emballage Messe ’07 Odense Congres Center
18.-21. september 2007 WorldFood Moscow Moskva
15.-16. marts 2007 Danske Køledage 2007 Odense Congress Center
26.-28. september 2007 Fi Asia 2007 Bangkok
4.-7. september 2007 HI Industri 2007 Messecenter Herning
Oktober 2007 China Foodtech Beijing
6.-7. oktober Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Horsens
2.-6. oktober 2007 World Dairy Expo Madison, USA
10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning
Udland 19.-28. januar 2007 Internationale Grüne Woche Berlin
13.-17. oktober 2007 Anuga & Anuga Organic Köln 24.-27. oktober 2007 Worldwide Food Expo 2007 Chicago
Kredsudstillinger Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier 31. januar 2007 6. juni 2007