Elopak Denmark · Tel. 87 43 51 00 · www.elopak.com Kvalitetsemballager og totale emballagesystemer til mejerier og fødevareproducenter
21 MIA Arbejdsmiljø konference - side 4
FMF 123. Delegeret møde - side 6
Mejerier i Afrika - side 16
19. oktober 2012 125. årgang
Indhold Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30)
MIA Arbejdsmiljøkonference Den 29. november åbner MIA dørene til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonferencen 2012: ”Den ideelle hverdag”. Dagens program byder bl.a. på et indlæg, hvor alle deltagere med en lille forberedende indsats vil få et langt større udbytte af dagen. Det drejer sig om Enneagrammet, hvor du kan teste dig selv! … 4
Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.
125 år og stadig på beatet Foreningen af mejeriledere og funktionærers 123. delegeretmøde blev afholdt lørdag den 29. september 2012 i Korsør. Formanden Søren Jensen aflagde bestyrelsens beretning, og kom naturligvis ind på foreningens 125 års jubilæum. Den yngste deltager på mødet, Noah ses her sammen med sin mor og far, Anne Lund Jensen (kvalitetschef på Naturmælk) og Lars Jensen (mejeritekniker på Arla Taulov) ... 6
Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Heidi Christensen. Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).
Fokus på Østafrikas mejerisektor Med afsæt i en ny analyse af Østafrikas mejeriindustri inviterer DI til Afrikaworkshop den 25. oktober 2012. Her kan interesserede virksomheder få rådgivning og inspiration til, hvorledes de kan komme i gang på det boomende afrikanske kontinent. 16
Har du tilmeldt dig Event 2012? Dinner Event 2012 bliver en “Once in a Lifetime” oplevelse! Har du tilmeldt dig arrangementet? Det afholdes den 13. november kl. 18 i MCH Herning og byder bl.a. på ”Middag i hjertet af Dansk Mejeribrug”.
Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
24
ISSN 0024-9645 Medlem af:
3 17 21
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
2
MÆLKERITIDENDE 2012
Lederforum Kort fortalt Personalia
22 Leverandøroversigt 23 Mødekalender 4 Dinner Event- OBS parkering! 2
Lederforum EU skal ikke fastsætte mindstelønnen En fælles europæisk mindsteløn kan redde EU ud af den økonomiske krise. Det er ifølge fagligt.eu budskabet fra Lásló Andor, der er EU-kommissær for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Det er især den lave lønudvikling i Tyskland, der får EU-Kommissionen til at foreslå fælles politik. Forskellen i lønstigningerne er så store, at Tyskland har en kæmpe fordel, og det skaber ubalance, lyder det fra EU. Men EU-Kommissionen går alt for langt. Dansk løn bliver bestemt i Danmark, ligesom andre lande selv må finde deres løsninger. Sådan lyder kommentaren fra FTF’s formand, Bente Sorgenfrey. - Nu er det ikke blevet til et forslag endnu, men kommissæren skal have at vide, at han går alt for langt. Det er lige før, at et gult kort ikke er nok. (Kilde: FTF - Foto: Colourbox).
Spørgsmål og svar om APs depotrente Meddelelsen om at AP Pension sænker depotrenten fra 4,7% til nu 3,25% har givet anledning til flere spørgsmål. Derfor har AP Pension på selskabets hjemmeside svaret på en række typiske spørgsmål fra kunderne, hvoraf nogle gengives her. Aftalen med Erhvervsministeriet siger en depotrente på højest 2%, hvorfor vælger AP Pension at gå over denne? Fordi der skal være en rimelig balance mellem de reserver, vi har opbygget, og den rente, vi giver vores kunder. Er der ikke tale om, at AP Pension undsiger aftalen med ministeriet? Det mener vi ikke. Ministeriet lægger vægt på, at den lettelse, pensionsbranchen får med den mildere rentekurve, ikke må bruges til depotrenter. Det er heller ikke tilfældet for AP Pension. Vi bruger penge, som vi allerede har. I fastholder den samme depotrente for alle rentegrupper, vil det holde også i tiden fremover? Næppe. Alt tyder på, at vi på et tidspunkt måske allerede i 2013 vil differentiere depotrenterne. Hvad skal der til, for at AP Pension vælger at sænke depotrenten til 2%? Vi giver den depotrente, som vores reserver tillader. Det vil forhåbentlig være over 2% i mange år.
NR. 21
Hvornår forventer AP Pension at revidere størrelsen af depotrenten igen? Fra 1. januar 2014. Med nedsættelsen af depotrenten ligger forrentningen under inflationen. Er AP Pension klar over, at vores pension udhules dag for dag? Inflationen ligger på ca. 2,5%. Der er et pænt stykke op til 3,25%. (Kilde: AP Pension).
AAK og IAK går sammen Akademikernes A-kasse (AAK) og Ingeniørernes A-kasse (IAK) har besluttet at fusionere pr. 1. juli 2013. Den nye Akasse får 175.000 medlemmer, og formålet med sammenlægningen er høj kvalitet til en lav pris til medlemmerne.
EU blander sig uden om strejkeretten Der bliver ingen europæisk lovgivning om retten til at strejke, for det har EU-Kommissionen nu opgivet efter voldsom kritik fra fagbevægelse, arbejdsgivere og parlamenter i mange lande. I FTF er der glæde over, at kommissionen nu trækker følehornene til sig. Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte er retten til at strejke en hjørnesten. (Kilde: FTF - Foto: Colourbox).
MÆLKERITIDENDE 2012
3
Arbejdsmiljøkonferencen 2012 - nærmer sig Den 29. november åbner MIA dørene til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonferencen 2012. Titlen i år er: ”Den ideelle hverdag”. Allerede nu slår tilmeldingslisten alle rekorder med over 350 deltagere, og flere kan nå at komme til endnu. Dagens program byder på mange spændende indlæg og aktiviteter, men før ”Hjernemadsen” runder dagen af, er der i hvert fald ét indlæg, hvor alle deltagere - med en lille forberedende indsats vil få et langt større udbytte af dagen, og som der sættes fokus på i denne artikel.
Læge. dr. med., hjerneforsker, foredragsholder m.v. Peter Lund Madsen afslutter dagen med et indlæg under titlen ”Hjernen i forhold til Den ideelle hverdag”
Af Anne-Sofi Christiansen
Enneagram - test dig selv! Instruktør & Coach Michael Groser holder på Arbejdsmiljøkonferencen et indlæg under titlen: ”Er du inspirerende eller irriterende” eller sagt på en anden måde ”Er du for lækker eller for latterlig”. I den forbindelse vil den såkaldte ”Enneagram Persontype Indikator” blive introduceret af Michael Groser. Enneagrammet kan være nøglen til at forstå dig selv og andre, såvel i arbejdsmiljøarbejdet som i øvrige situationer. Enneagrammet forklarer bl.a., hvorledes forbed-
ret kommunikation er nøglen til positivt samarbejde, effektive teams samt tilfredse og motiverede ledere og medarbejdere. Værktøjet kan anvendes såvel i arbejdsmiljøarbejdet som i øvrige situationer såvel arbejdsmæssigt og privat. For at sikre, at man som deltager på konferencen kan få det optimale udbytte af indlægget, er der etableret et setup, hvor alle deltagere har en ”eksklusiv” adgang til Enneagram Persontype Indikator. Ved blot at bruge 10-15 minutter får man mulig-
Enneagrammet er en psykologisk model, som beskriver ni ligeværdige personlighedstyper.
4
MÆLKERITIDENDE 2012
hed for at identificere, hvilken af de 9 Enneagramtyper, man relaterer sig til. Samtidig får man værdifuld information om sine styrker, faldgruber, kommunikationsstil og meget meget mere. Michael Groser siger desuden, at det bestemt ikke kan udelukkes, at Enneagrammet, som i denne sammenhæng har en jobmæssig vinkel, også kan have en positiv indflydelse på parforholdet! Både Michael Groser og MIA opfordrer alle deltagere på Arbejdsmiljøkonferencen til forud for den 29/11, via et særligt link på nettet at gå ind og lave testen på sig selv. Når svarene er afgivet, får man en e-mail retur med resultatet og links til relevante beskrivelser af persontyperne. Linket er lidt tungt at taste - og vil også blive bragt i Mælkeritidendes Ugenyt samt i et nyhedsbrev fra MIA, hvor man kan klikke direkte videre. Men for de, der ikke kan vente er linket: http://www.bizcoach.dk/typeind ikator/?test=20120924182932 Erfaringen er, at mellem 85 og 90% af de deltagere, som får tilbudt testen, benytter muligheden for at teste sig
NR. 21
Instruktør & Coach Michael Groser holder på Arbejdsmiljøkonferencen et indlæg under titlen: ”Er du inspirerende eller irriterende”
selv. Det niveau kan mejeriindustrien sikkert meget nemt mønstre!
Enneagrammet kort fortalt Enneagrammet er en psykologisk model, som beskriver ni ligeværdige personlighedstyper. Modellen forklarer bl.a. menneskers tanke- og adfærdsmønstre. Tillige beskriver Enneagramtyperne, hvilke motiver der typisk ligger bag hver types adfærd. Hvert af de ni tal i modellen repræsenterer en personlighedstype. Hver type er desuden forbundet med én eller to af sine naboer. Disse kaldes vinger. At være forbundet med den ene eller begge dine vinger betyder, at din adfærd i nogen grad vil være præget af vingens adfærd. Typen er nært forbundet med to andre typer, en såkaldt stresstype og en tryghedstype. Din stresstype (den som pilen peger på) er den type, som du normalt vil udvise adfærd fra, hvis du er meget presset eller stresset i en periode. Modsat vil du kunne udvise adfærd som din tryghedstype, når dit liv er harmonisk og i balance.
Den bedste udgave af dig Ét af hovedformålene med at anvende Enneagrammet er som oftest at blive ”den bedst mulige udgave af sig selv”. Det begynder med, at du identificerer din egen Enneagramtype for derved at få værdifulde input til at udbygge dine styrker og balancere dine faldgruber. Enneagrammet bliver derved en slags KraksTM kort for personlig og fag-personlig udvikling; Den korteste vej til den bedst mulige udgave af dig. Læs mere om Enneagrammet og de 9 personlighedstyper på www.bizcoach.dk, hvor ovenstående beskrivelse også kan findes. ■
NR. 21
Fakta om Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2012 Arrangør: Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) Titel: Den ideelle hverdag Dato: Torsdag den 29. november 2012 Tid: Kl. 08.30-16.30 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Pris: 750 kr. pr. deltager (øvrige omkostninger afholdes af MIA) Tilmelding: Senest 16. november til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg DI, 1787 København V.
MÆLKERITIDENDE 2012
5
Foreningen af mejeriledere og funktionærers 122. delegeretmøde
125 år - og stadig på beatet Foreningen af mejeriledere og funktionærers 123. delegeretmøde blev afholdt lørdag den 29. september 2012 i Korsør. Foreningens formand Søren Jensen aflagde bestyrelsens beretning, som her bringes i forkortet og redigeret form. Foreningens næstformand Leif Friis Jørgensen blev valgt til dirigent, og sekretariatsleder Anne-Sofi Christiansen fortalte om sekretariatets aktiviteter samt aflagde regnskab. Beretningen i dens fulde længde kan læses på www.mejerileder.dk 125 års jubilæum Søren Jensen indledte delegeretmødet med at omtale foreningens oprettelse ved den stiftende generalforsamling i Fredericia den 21. oktober 1887, og at foreningen derfor i år fejrer sit 125 års jubilæum. Formanden omtalte derefter foreningens grundlæggelse og vedtægter, der faktisk har været gældende gennem nu 125 år og stadig står til troende: Foreningens formål er at virke i praktisk og økonomisk henseende. Og det har i alle årene specifikt omfattet udgivelse af Mælkeritidende, afholdelse af faglige fællesmøder angående mejerisagen samt i økonomisk forstand ved oprettelse af en række fonde til økonomisk hjælp for medlemmer med familier. På hovedbestyrelsens vegne konstaterede formanden, at foreningen og dens medlemmer gennem 125 år har bidraget betydeligt til fremme af dansk mejeribrug i bred forstand og med stor ansvarlighed over for den lovbestemte dobbeltrolle, der er i at virke
6
MÆLKERITIDENDE 2012
”praktisk” og ”økonomisk” til gavn og glæde for en samlet mejeribranche. Derefter kom formanden ind på Linda Klitmøllers bog ”Som en skorsten”, der omhandler mejeribrugets uddannelse i Danmark i perioden 1837-1972. I denne bog gengives bl.a. et indlæg af digteren Jeppe Aakjær, som blev bragt i avisen ”København” i anledning af FMFs delegeretmøde i hovedstaden i 1898. Jeppe Aakjær skriver bl.a.: ”I de sidste 10-20 år har der uformærket dannet sig en ny og interessant type i vort samfund, nemlig den danske mejerist. De som færdes meget blandt vor bondestand vil have lagt mærke til, i hvilken grad mejerivæsnet har omdannet vores lands karakter. Der, hvor man næppe før kendte en dampmaskine af navn, hejstes nu kransen over dens høje skorsten…”. ”Nu anses mejeriet alle vegne som noget uundværligt, men det er de danske mejeristers skyld, når sejren blev så let, og det er deres uvisnelige ros, når vort land på smørindustriens område
indtager en førsteplads. Det er i sin orden, at man i et demokratisk blad tillige gør opmærksom på, hvilken støtte vore frisindede bestræbelser har i disse folk, thi vort landbodemokrati tæller næppe pålideligere mænd end dem.” Efter hovedbestyrelsens opfattelse er der meget i Jeppe Aakjærs hovedstadsbrev, som ganske godt beskriver den udvikling, dansk mejeriindustri og de ansatte har sat gang i, og som ”mejeristanden” kan identificere sig
Bertil Wennberg.
NR. 21
Fo ren ing en af me jer ile de re og fu nk tio næ rers 122. de leg ere tm ød e
Hovedbestyrelsen, fra venstre ses: Michael Jensen, Palle Jelle smark, Birger H. Christiansen, Bent I. Hansen, René Fredgaar d, Alex Salling, Jan A. Anderse n, sekretariatsleder Anne-Sofi Christiansen, Leif Friis Jørgense n (næstformand) og på talerstole n formanden Søren Jensen.
med, nemlig: Teknologisk udvikling, uddannelse og træning, omstillingsparathed, kvalitetsbevidsthed samt det frie ord og dialog. Når vi her i 2012 fejrer vores forenings 125 års jubilæum, må vi anerkende den fremsynethed og visdom, som vores forgængere i mejeribruget
udviste, da Dansk Mejeristforening blev stiftet, nemlig at virke både ”praktisk” og ”økonomisk” med det formål at fremme mejeribruget i bredeste forstand samt yde den nødvendige hjælp og støtte til medlemmer, når dette er påkrævet.
nationalt og internationalt plan vil ikke lægge sig, og vi hører dagligt om mennesker, der mister jobbet, må gå fra hus og hjem, virksomheder der har det yderst vanskeligt eller ligefrem bukker under. Den negative spiral i forbruget mærker vi også på mejerierne ved vigende salg af vores mærkevarer og kæmpe prispres fra vores kunder. Færre penge til mælkeproducenterne, stigende foderpriser, skærpede krav til finansieringen og forskellige afgifter er pt. vilkårene for den danske mælkeproduktion og dermed for udviklingen af mejerierne og vores arbejdspladser. De moderne kommunikationsmidler har stor indvirkning herpå, og de kan på få minutter vende op og ned på stort set alt. Det er beskæmmende, at CNN bestemmer olieprisen via deres vurderinger, og at tre amerikanske ratingbureauer har mere magt end de mest magtfulde domstole. Selvom den gennemsnitlige mælkepris var acceptabel på 2,69 kr./kg i 2011, må vi huske, at prisen bruges over landgrænserne. Her må vi igen konstatere, at hollandske FrieslandCampina er truende tæt på.
Mejeribrugets udvikling
Mælkemarkedet
Siden sidste delegeretmøde har vores branche i lighed med resten af verden været igennem en voldsom rutsjetur. De økonomiske bølger på lokalt,
Der er behov for en mælkepris på 2008-niveau omkring de 2,80 kr./kg for at få en tiltrængt optimisme ind hos vores producenter. Pt. er drifts-
Leo Berwald.
NR. 21
resultaterne for malkekvægbrugene på den forkerte side af 0-linien, men en øget leverandørpris er et langt sejt træk, især når tyske Aldi samt de øvrige detailkæder på hjemmemarkedet bruger mælken som slagvare. Der er dog lidt på plussiden fra bl.a. Tetra Pak, der vurderer, at 2,7 mia. lavindkomstforbrugere frem mod 2014 vil efterspørge forarbejdet mælk. Ligeledes vurderer Fonterra, at det kinesiske mælkeforbrug over de næste 10 år vil stige fra 30 kg til 60 kg pr. capita. Selvom der er håb forude, er det svært, hvis ens egen arbejdsplads rammes af lukning, eller man på det personlige plan rammes af modgang. Det bedste tegn på håb i mejeribruget er den virketrang og omstillingsparathed, som et samlet mejeribrug i Danmark udviser i hele forsyningskæden fra mælkeproducent til den globale markedsplads. Den danske mælkeproduktion er de seneste år steget med godt 250 mio. kg, og efter ophør af EU’s mælkekvotesystem indikerer Videncenter for Landbrug, at mælkeproduktionen kan stige til ca. 6 mia. kg pr. år frem mod 2020. I 2012 var der 3.796 mælkeproducenter med en gennemsnitlig mælkekvote på 1.264 tons. Fremtidens udvikling i dansk mejeribrug kan beskrives med øget globalisering, effektivitet, stordrift, specialiteter, mangfoldighed, produkt- og tek-
MÆLKERITIDENDE 2012
7
Gæster og delegerede.
nologiudvikling, som skal sikre en tilfredsstillende mælkepris til producenterne samt sikre os ansatte gode arbejdspladser, hvor arbejdsmiljø og trivsel er i højsædet.
Mejerierne - globalisering Det er flot, at Arla Foods som en dansk mejerivirksomhed bliver en væsentlig spiller blandt verdens mejerigiganter via nye grænseoverskridende fusioner med svenske Milko, MUH i Tyskland, Milk Link i UK, opkøb for 1,7 mia. kr. aktier i Kinas største mejeriselskab Mengniu samt opstart af osteproduktion i Rusland sammen med en lokal partner. Disse nye aktiviteter vil også give spændende samarbejdsrelationer for danske mejerifolk. På hjemmebanen blev de vanskelige vilkår startskuddet til Arlas besparelser, og topchef Peder Tuborgh bebudede vedvarende besparelser på en halv mia. kr. via effektivisering og dermed afskedigelse af 250 medarbejdere. Hertil kommer Arlas projekt Zero med fokus på cash flow for at frigøre kapital til vækststrategien. Mange Arlafolk mærker effekten af effektiviseringsprogrammerne i deres daglige virke. Siden sidste delegeretmøde er Varde Smørmejeri og Klovborg driftsstandset, og der er gennemført strukturtilpasninger i Arlas gulostforædling på Taulov og Nr. Vium. Desuden er Hjørring mejeri
8
MÆLKERITIDENDE 2012
planlagt driftsstandset medio 2013, og den sidste del af Thrane/Ørbækproduktionen i Ørbæk indstilles. Men der er også mange positive aktiviteter i mejeribruget, herunder udvidelse af Taulov og Nr. Vium for et trecifret millionbeløb. Mammen Mejeri har igangsat en modernisering og kapacitetsudvidelse til over 100 mio. kr., og amerikanske La Belle er rykket ind på Hirtshals med produktion af colostrum produkter.
Mange nye mejeriprodukter På produktudviklingssiden er der også adskillige nye tiltag med især mange oste som fx Naturmælks Hodde Kristian, Thises RAV-Aage og Arlas Unika, der er fremme i rampelyset og ude på gourmetrestauranterne. Formanden omtalte desuden lanceringen af Lurpak Lightest 40%, den øgede udvikling og afsætning af laktosefri mejeriprodukter samt valle- og permeatprodukter og ikke mindst mælkepulverprodukter.
Medlemsforhold Foreningen har for andet år i træk optaget mange nye medlemmer. Da kredsene for et par år siden afholdt det årlige temamøde, var netop medlemshvervning på dagsordenen, og siden da har fire af foreningens kredse kørt intensive hvervekampagner. Hvervningen sker på baggrund af en oversigt udarbejdet af kredsbestyrel-
serne over potentielle medlemmer, som modtager et hvervebrev og derefter bliver kontaktet personligt. Opgørelsen pr. september 2012 viser, at foreningen nu er oppe på 808 medlemmer (Tabel 1). Formanden opfordrede alle delegerede til at kontakte kredsbestyrelserne, så snart de hører om potentielle medlemmer! I forhold til andre sammenlignelige foreninger har FMF et yderst konkurrencedygtigt kontingent, som tilmed er fuldt fradragsberettiget, idet det ligger under 3.000 kr. pr. år. Desuden har foreningen som bekendt mange gode tilbud på hylderne, og formanden omtalte bl.a. de mange fordele medlemmerne har på områderne; hjælp og tryghed samt udvikling og netværk mv.: • Overenskomst og herunder gode forhold vedr. bl.a. frihed/fridage og løn under barsel, sundhedsordning hos PensionDanmark (med adgang til bl.a. kiropraktor, fysioterapeut etc. samt telefonrådgivning og en guide om rettigheder i sundhedsvæsenet). Desuden indeholder overenskomsten en pensionsordning, der bl.a. har en lav omkostning samt gruppelivsdækning, og pr. 1/10 i år også betalt invalidedækning med op til 40% af lønnen • Faglig rådgivning og advokatbistand • Socialrådgiver og arbejdsskadeordning via FTF
NR. 21
Fo ren ing en af me jer ile de re og fu nk tio næ rers 122. de leg ere tm ød e
• • • • • • • •
Forsikringer via Mejeriliv Mejeristhuset Mælkeritidende 23 gange årligt Danish Dairy & Food Industry Elektronisk UgeNyt Faglige og sociale arrangementer Konferencer, seminarer og kurser Mulighed for medlemskab af Forbrugsforeningen • Mulighed for at søge legater til rejse, kurser og lignende samt uddeling af enkelegater. Medlemmerne kan til enhver tid finde masser af informationer om disse forhold på foreningens hjemmeside.
Dairy Students Club Foreningen har gennem et par år haft et godt samarbejde med FTF-A, Kold College og skolens mejeriteknologstuderende i Dairy Students Club, og var her ved at skabe en rød tråd i aktiviteter og i samarbejdet. Men som bekendt er tilstrømningen af mejeriteknologstuderende på et minimum, og der oprettes ikke en mejeriteknologlinje i år og formentlig heller ikke næste år. Derfor bliver Dairy Stu-
dents Club stillet i bero indtil videre. Det er rigtig ærgerligt, for flere af de nyuddannede mejeriteknologer har netop via klubben fået råd og vejledning i forbindelse med deres første jobs.
AP Pension Vi har et godt og tæt samarbejde med AP Pension, bl.a. gennem AP-repræsentanters deltagelse på medlemsmøder og møder med sekretariatet. Desuden er AP Pension også med på LMU. Der er kommet nye regler på pensionsområdet af betydning for medlemmernes placering af forrentning af pensionsopsparingen herunder det reducerede skattefradragsloft på ratepensionsområdet på 50.000 kr. Det er en god ide ca. hvert tredje år at få lavet en gennemgang af sin pensionsordning, især hvis der sker væsentlig ændringer. Som en følge af skattereformen kommer der nye ændringer på pensionsområdet i 2013. For tredje år i træk faldt vores omkostningsprocent til nu 2,25%, samtidig har AP Pension gennem en årrække budt på et af de allerbedste
pensionsafkast i branchen! Dette står lidt i kontrast til, at AP Pensions bestyrelse sidst på sommeren nedsatte depotrenten til 3,25% for at imødekomme en aftale indgået mellem pensionsbranchen og Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor sidstnævnte dog havde henstillet til en reduktion helt ned til 2%. Foreningen har foretaget en gennemgang, der lidt overraskende viste, at et større antal ikke-medlemmer bruger aftalen indgået med AP. Sekretariatet har derfor rettet henvendelse til disse, og i samarbejde med AP Pension bliver der nu rettet op på forholdet.
Mejeriliv Mejeriliv, der drives sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening og med Optima forsikring som udførende part blev etableret 2011, da Dansk Mejeristforenings Gensidige Ulykkesforsikring indstillede driften. Mejeriliv tilbyder nu en Sundhedsforsikring samt om kort tid også almindelige familieforsikringer, hvor Optima har forhandlet en rabataftale hjem til foreningernes medlemmer.
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Aktive
517
522
534
525
511
508
505
496
502
510
562
Passive
126
118
105
105
102
93
91
89
83
79
77
Kontingentfrie
185
184
184
181
179
185
183
180
177
178
169
I alt
828
824
823
811
794
786
779
765
762
786
808
Tabel 1: Medlemsudvikling i Foreningen af mejeriledere og funktionærer 2002-2012.
NR. 21
MÆLKERITIDENDE 2012
9
Formanden opfordrede medlemmerne til at kontakte Optima v/Claus Rasthøj for en forsikringsgennemgang og mulige færre omkostninger og bedre forsikringsdækning. Ved Mejerilivs årsmøde i august var antallet af medlemmer, som har tegnet ulykkesforsikringen på 304 personer, antallet med sundhedsforsikring er otte personer, desuden har 250 medlemmer også tegnet en tandskadeforsikring igennem Mejeriliv mod 261 sidste år.
tiv for ret mange. Formanden opfordrede alle til at gøre sig grundige overvejelser over mulige konsekvenser, hvis man vælger at stå uden Akasse. Foreningens samarbejde med FTFA fungerer vældig godt, og i fællesskab hjælper de to parter jævnligt medlemmer, som er i specielle situationer eller har brug for særlig vejledning. FTF-A, der er en af landets billigste A-kasser, tilbyder også muligheden for ekstra lønsikring.
Jobsituationen
Juridisk bistand
Ledighedsstatistikken, som udarbejdes af FTF-A, viser, at der i august var 10 ledighedsberørte medlemmer - svarende til 6 fuldtidsledige og ledighed på 1,3% af forsikrede. Det generelle FTF-A ledighedstal er på 4,2%, men for foreningens berørte er 1,3% naturligvis for højt. De fleste af foreningens aktive medlemmer, nemlig 501, er medlemmer i FTF-A, og andre er sandsynligvis med i andre A-kasser. Dog sker det en sjælden gang, at et opsagt medlem ikke er i en a-kasse, og det kan give en uoverskuelig situation, for kontanthjælp er ikke et alterna-
I 2012 har syv medlemmer fået juridisk bistand gennem foreningens advokat, og 22 medlemmer har fået hjælp i sekretariatet. Tendensen er, at flere medlemmer end de foregående år har haft behov for hjælp vedr. deres ansættelsesforhold. Til gengæld er sagerne ikke så juridisk tunge. Henvendelserne drejer sig typisk om; ansættelseskontrakter, konkurrenceklausuler, opsigelser, samtale om en given jobsituation, formidling af hjælp fra f.eks. FTF, FTF-A, AP Pension eller PensionDanmark. Foreningens omkostninger til advokathjælp udgjorde sidste år lige godt 100.000 kr. til medlemssager, men det er et vigtigt område, og formanden opfordrede medlemmerne til at bruge deres forening i disse forhold.
Danish International Food Contest
t ger på delegere Den yngste delta sin mor et tag e vd ha , mødet, Noah ne Lund Jensen og far med. An Naturmælk) og på f he (kvalitetsc Arla ejeritekniker på Lars Jensen (m de fra Sydjyl ere leg de e gg Taulov) be age Hvem sagde im landskredsen. ing af unge kn vir på iv sit pleje og po mennesker?
10
MÆLKERITIDENDE 2012
Mange af foreningens samarbejdspartnere vil være til stede på FMFs stand på Landsmejeriudstillingen (Danish International Food Contest) og FoodTech, der afholdes i MCH Herning den 13.-15. november. Formålet med fællesstanden er naturligvis øget synlighed i medlemskredsen samt som udstillingsvindue for potentielle medlemmer. På standen vil der desuden være lidt forfriskninger samt quiz mv. På FMFs stand M 9894 kan medlemmerne også møde AP Pension, FTF-A, Optima forsikring, Mælkeritidende,
Efter Delegeretmødet var der traditio nen tro aftenarrangement. I år havde Kreds 6 tilrettelagt programmet, der (naturligvis) gav plads til snak efter mø det, derefter aperitif, festmiddag, dans og natmad. Under middagen var der superunderholdning af de ”italienske” Mestersangere, sange fra mejeristens sangbog samt flotte viser komponeret i anledningen af Foreningen af mejerile dere og funktionærers 125 års jubilæum.
Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Mejeriingeniør Forening. Landsmejeriudstillingen i 2011 var en skelsættende messe, idet Udstillingsudvalget havde tænkt fornyelse med deltagelse af en række mejerier fra nye lande samt andre fødevarer, herunder bl.a. vin, krydderurter, brød, bær og fødevareklynger. Blandt de afholdte events var Kolds Kokkeelever, BGB samt Dinner Event. Det var en meget tilfredsstillende ny messeform i 2011, der også resulterede i en besøgsfremgang på 25%. Samtidig blev der solgt flere stande til virksomhedsleverandører, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at messen er til glæde for mejeribrugets personale. Formanden oplyste, at der på mejeri/fødevaremessen Danish International Food Contest i år vil være stærk deltagelse fra alle danske mejerier og deltagelse af produkter fra de nordiske lande samt produkter fra Tyskland, Holland, USA, Canada og UK m.fl. Desuden deltager bl.a. Kohberg, Kolds Kokkeelever, Danske Vingårde og Krydderurter samt de tre fødevareklynger, Væksthus Syddanmark, Smagen af Sønderjylland og Smagen af Fyn. I år uddeles Gourmetprisen igen efter en pause siden 2009. Gourmetprisen uddeles som bekendt efter kriterier udstukket af trendsættere. Messens første dag vil bære præg af Mejeriforeningens 100 års jubilæum, som bliver fejret i forlængelse af den officielle åbning tirsdag den 13. november kl. 10.30. Jubilæet er for alle og gennemføres i hal M sammen med alle produkterne, hvor Mejeriforenin-
NR. 21
Fo ren ing en af me jer ile de re og fu nk tio næ rers 122. de leg ere tm ød e
Mestersangerne leverede en fantastisk underholdning og fik gæsterne med - bl.a. på den Vagabonden. Det var dog ikke romantiske sang Bella Notte spaghetti men lakridsbånd, der fra Lady og førte til det berømte kys.
Formanden for kreds 6, Jan A. Andersen byder velkommen.
Mestersangerne.
Formanden for Dansk Mejeriing eniør Forening, Martin Holst Petersen holdt festtale i anledningen af Foreningen af mejeriledere og funktionæ rers 125 års jubilæum . Han takkede bl.a. for det gode sam arbejde. Derefter overrakte han FMFs formand, Søren Jensen et foto af forsiden på foren ingens 125. års jubilæumsskr ift, Mælkeritidende 21, hvor hele ”mejeristaben hos Chr. Hansen” er samlet på bladets forsideannonce.
Tid til at snakke sammen efter NR. 21 delegeretmødet.
MÆLKERITIDENDE 2012
11
Delegerede.
gen inviterer til stående buffet. Efter jubilæet dækkes der op til festen, Dinner Event om aftenen, hvor alle produkterne bliver i hallen og der pyntes op med lys. Det bliver festligt, så glæd jer!
Mejeriteknologuddannelsen Under punktet uddannelsesforhold omtalte formanden Kold Colleges Mejeriteknologuddannelse, der med det manglende optag desværre er i fare for at blive lukket. En trist udvikling og mange i branchen er bekymrede for at komme til at mangle den kompetence, som mejeriteknologerne besidder. Formanden omtalte herunder et særnr. af Mælkeritidende med fokus på behovet for uddannede mejeriteknologer, og hvor temanumret om uddannelsen i samarbejde med Kold College, Fødevareforbundet NNF og Danske Mejeristers Fagforening blev markedsført i stor stil. Mange mejeri- og leverandørvirksomheder støttede desuden op og tilkendegav deres behov for mejeriteknologer. Paradoksalt nok så er jobsituationen for mejeriteknologer jo særdeles positiv. Med den udvikling, som vi ser i mejeribruget, vil der være masser af jobs i branchen, som efterspørger netop mejeriteknologkompetencer for at udfylde rollen som specialister eller ledere, der omsætter avanceret teori til praktisk produktion.
12
MÆLKERITIDENDE 2012
Mejeristuddannelsen Mejeristuddannelsen forventes i år at nå et optag på 95 studerende. Optaget styres i høj grad fra mejerierne, og ud fra hvor mange elever de tager ind. Der etableres også et hold mejerielever, der har studentereksamen, og som måske kan/vil fortsætte på mejeriingeniøruddannelsen bagefter. Dette kan som alternativ til teknologerne give nogle mejeriingeniører, som er både teoretisk og praktisk velfunderede. De foreløbige meldinger er imidlertid, er der er udsigt til lavere optag af mejeristelever de kommende år, og det er bekymrende, hvis vi kommer helt ned på et årligt optag på kun 5060 elever. Så tror vi ganske enkelt, at uddannelsen på sigt dør ud. I nogle af vore nabolande, som har været uden mejeriuddannelser i årtier, er mejerikompetencerne dårlige, og i fx UK er man startet helt forfra med en mejeristuddannelse, som vi kender den i Danmark. Vi må ikke havne i samme kritiske situation, vi må holde uddannelserne i hævd og få tag i flere dygtige unge mennesker. Husk på: Fra en uddannelse forsvinder, går der to generationer - så er faget glemt! Et skræmmende perspektiv for Danmarks position som global mejerination.
Mejeriingeniøruddannelsen Mejeriingeniøruddannelsen har også været igennem nogle hårde år med
vigende søgning. Der gøres nu fra branchens side via Mejerikontaktudvalget - med Arla i spidsen og i samarbejde med KU en stor indsats for at øge antallet af ansøgere og dermed færdige mejeriingeniører. Målsætningen er 25 kandidater årligt. Via samarbejdet med de studerende ved vi, at mejeripraktikken har stor betydning for, om de vælger at gå mælkevejen. Her spiller vi en væsentlig rolle ved at give dem nogle gode og meningsfulde praktikforløb.
Efteruddannelser Efteruddannelser i mejeribranchen foregår i regi af Mejerifagets Fællesudvalg, som sammen med Kold College udbyder en lang række mejerifaglige kurser. Hvert år udgives en folder med disse kursustilbud. Desværre er der også for lille søgning til de mejerifaglige kurser. Selvom der er stort pres på i dagligdagen, må vi ikke glemme at investere i fremtiden. Formanden opfordrede forsamlingen til gennem deltagelse i disse kurser at prioritere og dermed styrke egne og medarbejdernes kompetencer.
Projektlederuddannelse Foreningen af mejeriledere og funktionærer har sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening taget et nyt initiativ og udbyder nu en modulopbygget projektlederuddannelse. Ud-
NR. 21
Fo ren ing en af me jer ile de re og fu nk tio næ rers 122. de leg ere tm ød e
dannelsen varetages af Promentum, som har stor ekspertise på området.
Medlemsarrangementer Formanden fremhævede under dette punkt, at foreningen og sekretariatet er involveret i næsten alle branchens aktiviteter og glæden ved på den måde at være med til at sætte aftryk på de mange arrangementer. Det er bl.a. Landsmejerudstillingen, Dinner Event, MIA Arbejdsmiljøkonferencen, Mejeribrugets Dag og Kredsudstillingen. I regi af Mejeriteknisk Selskab er der desuden afholdt en række seminarer. Foreningen har afholdt temamøder samt været medarrangører af forårets studietur til Tyskland, Polen og Lolland. Desuden var flere medlemmer involveret i årets 2. kredsudstilling i Thise. I juni havde foreningen indbudt til medlemsarrangement i anledningen af Foreningen af mejeriledere og funktionærers 125 års jubilæum. Arrangementet fandt sted i forbindelse med Landbrugsmessen på Gl. Estrup, hvor der bl.a. var en temaudstilling om mælk og mejeriprodukter gennem 100 år, og hvor også Mejerilauget var i aktion. Senest har foreningen afholdt gå-hjem-møde på Løgismose Mejeri i samarbejde med Mejeriingeniørforeningen. Derefter fulgte det nye arrangement Leverandørens Dag, som påtænkes gennemført om et par år igen. Formanden omtalte derefter
NR. 21
kort de kommende aktiviteter. Disse bringes der løbende omtaler af, programmer for samt oversigt over i mødekalenderen her i bladet.
Fremtiden - 3-kløveret Mod slutningen af bestyrelsens beretning kom formanden ind på fremtidsudsigterne for mejeribranchen: Trods det at krisen kradser globalt og på hjemmemarkedet, så skal verdens forbrugere købe/have mad hver dag, og mejeriernes produkter - fra bulk til de forædlede er rigt repræsenteret alverdens steder. Netop derfor er der håb forude, hvis vi til enhver tid er på hylderne med det rette sortiment, med sikre produkter, ensartet høj kvalitet, den rigtige pris, produceret på effektive og miljørigtige mejerianlæg af dygtige og engagerede medarbejdere. En voksende global middelklasse vil efterspørge forædlede fødevarer, og derfor er der på den lange bane gode udsigter for danske mejeriprodukter. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer forventes der en eksport af landbrugsvarer og agroindustrielle produkter til en værdi af 122 mia. kr. i 2012 mod 119 mia. kr. i 2011. Der er ligeledes udsigt til, at eksporten af landbrugsmaskiner, staldinventar og maskiner og udstyr til fødevareindustrien vil stige til 12,6 mia. kr. i 2012. Med alle disse flotte eksporttal in mente samt bl.a. Novozymes top-
direktør Steen Riisgaards opfordring til at satse på fødevare- og landbrugserhvervet som områder, hvor der kan skabes stor vækst og jobs, så er der bestemt håb forude. Af landbruget udspringer som bekendt både fødevareindustrien og ingrediensindustrien, hvor store selskaber som Arla, Danish Crown, Chr. Hansen og Dupont (Danisco) indbringer milliardindtægter til Danmark. Stigende eksportindtægter, stærke kompetenceklynger omkring landbruget, nedsættelse af Vækstteam for Fødevarer med Arlas Peder Tuborgh som formand, med det mål at øge værdien af sektorens eksport med 30 mia. kr. må være et klart signal om håb forude. Der skal fra Christiansborg selvfølgelig være vilje til gode rammevilkår, som giver plads til at udvikle landbrugssektoren og forædlingsindustrien med respekt for både internt og eksternt miljø. Herunder understregede formanden, at Danmark ikke har råd til de ofte meget lange sagsbehandlinger omkring forholdsvis simple godkendelser, og at stive regler tit står i vejen for nye jobs og øget vækst. Til fremtidshåbet knyttede formanden desuden udtalelser fra toplederne i store koncerner som SPX og Chr. Hansen. SPX-koncernen har investeret et tocifret millionbeløb i et nyt Innovationscenter i Silkeborg, fordi koncernen har en særlig tro på
MÆLKERITIDENDE 2012
13
dansk viden og knowhow inden for fødevareproduktion. Chr. Hansen er strøget til tops, og det skyldes iflg. koncernens topchef Lars Frederiksen især de dygtige ansatte, og han understreger, at de kloge hoveder skal tiltrækkes og fastholdes, for de giver en virksomhed succeskraft. FMFs hovedbestyrelse er klart af den opfattelse, at dansk mejeribrugs fremdrift og succes for en stor dels vedkommende kan tilskrives uddannelsessystemet. Skal vi som dansk mejeribranche sikre vores positioner i fremtiden, er der stort behov for, at vi samler kræfterne omkring vores tredelte mejeriuddannelsessystem.
Mejerier og leverandørindustrier, uddannelsesinstitutioner, faglige arrangementer og foreningslivet vil blive fattigere og negativt påvirket på mange områder, hvis det ikke lykkes at holde liv i 3-kløveret i mejeribrugets uddannelsessystem som: Mejerist, Mejeriteknolog og Mejeriingeniør!
Tak for samarbejdet Danske mejerifolk er kendt for at levere varerne, det har vi gjort i de 125 år, Foreningen af mejeriledere og funktionærer har eksisteret, og det vil vi vedblive med at gøre i medgang og modgang.
FMFs repræsentation i udvalg, bestyrelser m.v. Hovedbestyrelsen: Søren Jensen (formand), Leif Friis Jørgensen (næstformand), René Fredgaard, Alex Salling, Palle Jellesmark, Bent Hansen, Michael Jensen, Birger H. Christiansen og Jan A. Andersen. Rådgivningsudvalget: Søren Jensen og Anne-Sofi Christiansen, suppleant Leif F. Jørgensen. Johs. Kyeds Fond: Leif Friis Jørgensen. Mejeribrugets Årbog: Anne-Sofi Christiansen. Mælkeritidende: Søren Jensen, Alex Salling, Leif Friis Jørgensen. Udvalget for Lands mejeriudstillingen: Vagn Clausen. FTF: Jan A. Andersen, suppleant Michael Jensen. FTF-A: Michael Jensen, suppleant Jan A. Andersen. Overenskomst forhandlingsudvalget: Søren Jensen, Michael Jensen, Bjarne Kristiansen, Jan A. Andersen, Bent Hansen og Anne-Sofi Christiansen. Nordisk Mejeri teknisk Råd: Anne-Sofi Christiansen og Søren Jensen. Mejeribrugets UddannelsesUdvalg: Søren Jensen, Anne-Sofi Christiansen, Leif Friis Jørgensen. AP Pension: Alex Salling, suppleant Bent Hansen. AEDIL: Anne-Sofi Christiansen. Hjælpefonden: Søren Jensen, Leif Friis Jørgensen, Bent Hansen, Bjarne Vagn Larsen. Branchemiljørådet: Anne-Sofi Christiansen. Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg: Anne-Sofi Christiansen. Aktivitetsudvalget: Søren Jensen, René Fredgaard og Leif Friis Jørgensen.
14
MÆLKERITIDENDE 2012
På hovedbestyrelsens vegne afsluttede formanden beretningen på 125års jubilæumsdelegeretmødet med at takke foreningens medlemmer for støtte og opbakning samt takkede foreningens partnere for det gode og givtige samarbejde: Dansk Mejeriingeniør Forening, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, AP Pension, FTF og FTF-A, Foreningen af Danmarks Privatmejerier, Mejeriforeningen - L&F, Kold College, Danmarks Mejeritekniske Selskab, Landsmejeriudstillingen, mejerierne og mejeriselskaberne og alle deres ansatte. Der var ligeledes en stor tak til de virksomheder og organisationer, som støtter foreningen på forskellig vis, herunder bl.a. i form af præmier, sponsorater eller åbne døre til virksomhedsbesøg mv. Desuden tak til sekretariatets medarbejdere med Fie i spidsen for en super indsats.
NGO-mejerister Efter bestyrelsens beretning var der åbnet for debat, og her tog Leo Berwald ordet. Han opfordrede til, at alle gjorde noget for at forbedre mejeristens image. Leos nabodatter havde nemlig prøvet at arbejde på et af de vestjyske mejerier, og til Leos spørgsmål, om hun så ikke gerne ville tage en mejeriuddannelse, svarede nabodatteren, at det ”ikke er fedt at være mejerist”! Formanden svarede på opfordringen, at det bestemt er et tema, alle medlemmer og mejerier bør gøre noget ved. Han fremhævede bl.a., at flere Arla-mejerier med ansatte deltager i lokale events som fx cykelløb og spejderlejre. Dertil er hovedbestyrelsen netop i gang med overvejelser omkring NGO-arbejde for mejerifolk/seniorer evt., der har lyst til ”at gøre en forskel” fx for små mejerier i Afrika el.lign. måske med ekstern økonomisk støtte. Blandt øvrige, der tog ordet, var formanden for FMFs svenske søsterorganisation LCF, Bertil Wennberg. Og han må siges at være en værdig
NR. 21
Fo ren ing en af me jer ile de re og fu nk tio næ rers 122. de leg ere tm ød e NGO repræsentant, idet han har været frivillig blandt masaier og hjulpet med oprettelse af tre masai-mejerier i Kenya/Tanzania. Ud over at fortælle lidt om dette arbejde overbragte Bertil en varm lykønskning til forsamlingen i anledningen af Foreningen af mejeriledere og funktionærers 125 års jubilæum.
Regnskab - budget kontingent Efter debatten fortalte sekretariatsleder Anne-Sofi Christiansen om de mangeartede opgaver, der bliver løst på sekretariatet, herunder arbejdet med bl.a. medlemssager, udlejning af Mejeristhuset, planlægning af Dinner Event, udgivelse af Mejeribrugets Årbog og Mælkeritidende, MIA Arbejdsmiljøkonference, DMS samt foreningernes og bladets nye hjemmesider, der snart går i luften. Derefter fremlagde Anne-Sofi Christiansen foreningens regnskaber, der
blev godkendt uden bemærkninger. Budgettet blev fremlagt og gennemgået, hvor bestyrelsen foreslog uforandret kontingent i 2013/2014, i øvrigt for syvende år i træk. Budget og kontingent blev enstemmigt vedtaget.
Nye navne til kredsene Hovedbestyrelsen havde i år fremsendt forslag til vedtægtsændring i § 3 vedr. nye navne til landsdelskredsene. Ændringen blev vedtaget, og navnene er herefter Foreningen af mejeriledere og funktionærer - for alle kredse med tillægsnavnene: Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn og Østdanmark. Ligeledes blev det vedtaget, at § 3 stk. om Delegeretmødets dagsorden pkt. 8 (tidl. valg til Ulykkesforsikringen), fremover bliver punktet for ”Eventuelt”, dermed udgår pkt. 9 i dagsordenen. Det blev ligeledes vedtaget, at § 9 stk. om fremsendelse af
årsregnskabet til alle aktive medlemmer ændres fra senest 1. august til senest 1. september.
Valg Hovedbestyrelsen: Søren Jensen og René Fredgaard var på valg og blev genvalgt. Leo Bødker blev genvalgt som suppleant. Hjælpefonden: Leif Friis Jørgens og Bent I. Hansen blev genvalgt, og Bjarne V. Lasen udpeget af hovedbestyrelsen som uvildig repræsentant. AP Pension: Alex Salling udpeget som repræsentant af hovedbestyrelsen, suppleant Bent I. Hansen blev genvalgt. Revisorer: Som folkevalgte revisorer var der genvalg til Irene Byrgesen og Lars Schmidt. Vedr. valg til ekstern revisor var der genvalg til RSMplus fra Odense. ■
Mejeriforeningen fejrer sit 100 års jubilæum - den 13. november 2012 i forbindelse med Danish International FOOD Contest i Herning. Da det i år er 100 år siden Mejeriforeningen blev stiftet, inviteres alle med tilknytning til mejeribruget med til at gøre denne dag festlig. Dagen vil blandt andet byde på en historisk udstilling, jubilæumstale, Mejeriforeningens historie samt prisoverrækkelser. Programmet afsluttes med en buffet for alle. Program for dagen – der sker i overværelse af H.K.H. Prins Joachim 11.45 Velkomst og åbning Mejeriforeningens historie gennem 100 år v. professor Johannes Nørgaard Frandsen Overrækkelse af Segelckemedaljen og Mælkeprisen 13.00 Buffet 15.00 Tak for i dag Adgangskort til MCH kan printes gratis på: www.foodtech.dk eller få et adgangskort ved ankomst på dagen. Vi kan oplyse, at Danish International FOOD Contest åbner kl. 10.30 med præmieoverrækkelse – og efter festligholdelsen vil der være mulighed for at gå rundt på udstillingen og se det store udbud af mejeriprodukter m.m. Vi håber at se dig – og på festligt gensyn Steen Nørgaard Madsen Jørgen Hald Christensen formand
NR. 21
adm.direktør
MÆLKERITIDENDE 2012
15
Fokus på Østafrikas mejerisektor
Østafrikas favorable forbrugermønstre, relativt høje udviklingsgrad samt de regionale samarbejdsaftaler gør, at mejerisektoren i denne region anses for særligt lovende.
Med afsæt i en ny analyse af østafrikas mejeriindustri inviterer DI til Afrikaworkshop den 25. oktober 2012. Her kan interesserede virksomheder få rådgivning og inspiration til, hvorledes de kan komme i gang på det boomende afrikanske kontinent. For hvem? Bag Afrika-workshoppen står Dansk Industri International Business Development - DIBD, der inviterer alle interesserede virksomheder, der leverer til eller fungerer inden for mejeriog landbrugssektoren. Programmet omfatter bl.a.: Fakta om Østafrika, investeringer, case mælkesektoren i Kenya samt workshops om udfordringer og løsninger.
Hvorfor Afrika? Afrika gennemlever i disse år en revolution. Økonomisk udvikling, spirende eksportindustrier, politisk stabilitet og ikke mindst har en stadig støt voksende middelklasse afløst tidligere tiders hungersnød, krig og politisk ustabilitet. På trods af de gunstige vilkår stammer blot 10% af verdens nuværende landbrugsomsætning fra Afrika, og kontinentet
16
MÆLKERITIDENDE 2012
importerer derfor i stor stil dyre landbrugs- og fødevarer, specielt mejeriprodukter. Afrika har et potentielt højt udbytte per hektar landbrugsjord, to høstsæsoner per år samt lave jordpriser, og det tiltrækker pt. en række internationale fonde såvel som lokale producenter fra forarbejdningsleddet.
DIBD hjælper DI har ofte besøg af vigtige politiske beslutningstagere og tæt kontakt med erhvervsorganisationer i 19 vigtige afrikanske lande. DI har hjulpet næsten 200 virksomheder i Afrika, hvor organisationen har et tæt samarbejde med lokale eksperter, konsulenter og finansieringsinstitutioner.
Tid og sted DI Workshop Østafrika finder sted hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majs-
marken 1, Billund den 25. oktober 2012, kl. 10-16. Pris pr. deltager er 275 kr. Yderligere information findes på www.di.dk og tilmelding kan ske til Bente Kruckenberg bekr@di.dk, tlf. 33774626. ■ Land
Årlig BNP-vækst
Kina
9,5 %
Indien
8,2 %
Etiopien
8,1 %
Mozambique
7,7 %
Tanzania
7,2 %
Vietnam
7,2 %
Congo
7,0 %
Ghana
7,0 %
Zambia
6,9 %
Nigeria
6,8 %
Afrika boomer: Syv ud af verdens 10 hurtigst voksende økonomier (2011-2015) vil være afrikanske med BNP vækstrater et pænt stykke over 6%. I samme periode ventes Afrika at overhale Asiens samlede BNP. (Kilde: DI/The Economist).
NR. 21
Kort fortalt Tak for de mange hilsner! Som formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer er det en stor glæde at kunne stå her i oktober 2012 ved foreningens 125 års jubilæum og tage bestik af en forening, som gennem 125 år har formået at forme sig til skiftende tider, som stadig har sin berettigelse i branchen og ikke mindst en forening, som har fremgang i disse år. En fantastisk situation! Samtidig er det overvældende at tage imod Mælkeritidende nr. 20 - et særnummer i anledningen af Foreningens jubilæum og her møde de mange flotte lykønskningshilsner, som branchens virksomheder og vores samarbejdspartnere har sendt til os. Vi er meget glade og beærede over de mange hilsner og vil her benytte lejligheden til at sende jer alle en stor tak. Vi vil også meget gerne takke for de historiske tilbageblik samt de mange medlemmer, der i jubilæumsskriftet fortæller om deres overvejelser bag valget af mejeriuddannelse, jobs og efterfølgende karrierer i mejeriindustrien og beslægtede fødevareerhverv. Historierne afspejler meget fint, at Foreningen favner bredt og tæller medlemmer med meget forskellige erfaringer, og som sammen med hele medlemsskaren på 808 deltager aktivt i Foreningens arbejde. Søren Jensen
Baby & Me økomælk Arla lancerer sidst i oktober en ny serie modermælkserstatning og tilskudsblanding under navnet Baby & Me Organic. Dermed går Arla i skarp konkurrence med store internationale brands som Nestlé og Semper Allomin, der i dag dominerer det danske marked. Baby & Me serien består af en modermælkserstatning til 0-6 måneder gamle babyer samt en tilskudsblanding til de børn mellem 6-12 måneder. Begge produkter, der fås i pulverform og en drikkeklar udgave, er økologiske og mærket med det røde Ø. For Arla handler det om at erobre markedsandele på området, og alene i Danmark er der en omsætning på ca. 200 mio. kr. årligt for babyfoodprodukter. Der er regler og retningslinjer for, hvordan man må reklamere for modermælkserstatning, så man ikke lokker mødre til at opgive den naturlige amning. Den nye serie produceres på Arinco, der i forvejen er Arlas mejeri for modermælkserstatning. (Foto: Arla Foods).
NR. 21
OK til Arlas megafusion i UK ArIa Foods amba og Milk Link oplyser, at Europakommissionen har givet den nødvendige godkendelse, som betyder, at de to andelsmejeriselskaber kan fusionere pr. 1. oktober. Det nye selskab bliver den største mejerikoncern i Storbritannien. Der er fastsat visse betingelser, som Arla skal leve op til af hensyn til konkurrencen på UK-markedet for UHT-produkter, og Arla har derfor forpligtet sig til at frasælge Milk Links forretningsenhed i Crediton i en form, så den kan drives videre. Dette inkluderer Crediton mejeri, som producerer Milk Links UHT-produkter samt frisk mælk, mælkedrikke og fløde til industrimarkedet. Forretningen skal sælges på vilkår, som skal godkendes af Kommissionen. Arla Foods producerer i forvejen selv UHT-mælk på Settle Mejeri, som ikke vil blive berørt af EU-Kommissionens vilkår. (Foto: Arla Foods).
Ostemejerist søges Endrup Andelsmejeri søger en dygtig håndværksmejerist, der vil være med til at producere vores oste. Jobbet vil have fokus på vores osteri med maskinpasning og fremstillingen af oste. Vi søger en mejerist, hvor håndværket og den faglige dygtighed er i højsæde og hvor du i løbet af kort tid kan arbejde selvstædigt i vores osteri. Endrup Andelsmejeri er et lille selvstædigt ostemejeri, der producere Danbo oste til det danske marked. Produktionen sker efter gamle håndværkstraditioner. Produktionen foregår normalt de fem hverdage, hvor vi starter produktionen op ved midnatstid og slutter ca. kl. 18.00. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til ostemester Sven Erik Schultz på 75 19 14 11. Skriftlig ansøgning sendes senest den 30. oktober 2012 til Endrup Andelsmejeri Att.: Sven Erik Schultz Mejeri@endrupost.dk Bygaden 43, Endrup 6740 Bramming
MÆLKERITIDENDE 2012
17
Kort fortalt Billigmælk frem for økomælk Mange forbrugere er begyndt at fravælge økologisk mælk, og det totale salg af økomælk i Danmark er på årsplan faldet 12 mio. liter, skriver Jyllands-Posten. Det er især småbørnsfamilierne, der fravælger økologien og i stedet køber billigmælk, der nu sælges til en literpris på 3,95 kr. Når konventionel discountmælk er så billig, bliver forskellen i prisen op til den økologiske mælk meget stor. Peter Giørtz-Carlsen, der er Arlas DK-direktør, udtaler til JP. - Et stigende antal forbrugere fravælger den økologiske mælk og tager hele springet ned til den billigste mælk. Vi kan se på salgstallene for økomælk, at prisafstanden nu er blevet for stor.
FMF på LinkedIn
Norsk told på ost Den norske regering har planer om at forhøje told på en række fødevarer fra årsskiftet, og det vil få betydning for den norske import af bl.a. smør og ost. Der er fra dansk og EU side stor skuffelse over Norges toldplaner, som tangerer brud på EØS-aftalen om, at parterne skal arbejde for en fortsat liberalisering af handlen med landbrugsprodukter. Den norske regering er dog kommet med indrømmelser over for landets forbrugere, der nødigt vil undvære/betale svimlende priser for en række populære udenlandske oste, herunder Gamle Ole fra Danmark, Parmesan fra Italien, Saint Albray fra Frankrig, Manchego fra Spanien og Vesterbotten fra Sverige. Disse oste overvejer den norske regering nu at undlade at lægge ekstra høj told på. Det vil i givet fald betyde, at Gamle Ole forsat ”kun” bliver pålagt en told på 27 kr. pr. kg. (Foto: Arla Foods).
Gratis adgang for alle på LMU Der er gratis adgang for alle fagfolk på Danish International Food Contest (Landsmejeriudstilling mv.) og FoodTech messerne, der afholdes i MCH Messecenter Herning den 13.-15. november 2012. Du kan printe et gratis adgangskort direkte på www. foodtech.dk
18
MÆLKERITIDENDE 2012
FMF er kommet på LinkedIn under navnet: Mejeriledere og funktionærer. Efter et par måneders drift er der godt 50 medlemmer i gruppen, men alle er jo velkomne! Sekretariatets vil bl.a. anvende LinkedIn til at udsende informationer, reminders, invitationer osv. Ligeledes har medlemmerne mulighed for at søge hinanden eller på anden måde anvende gruppen til at poste spørgsmål og aktuelle informationer mv.
MUH fusionen godkendt Fusionen mellem tyske Milch-Union Hocheifel (MUH) og Arla Foods er også godkendt af EU’s konkurrencemyndighed med virkning pr. 1. oktober 2012. Med godkendelsen får Arla nye andelshavere i Tyskland, Belgien og Luxembourg, og Arla bliver det tredjestørste mejeriselskab i Tyskland. Arlas Tysklandsdirektør, Tim Ørting Jørgensen glæder sig over godkendelsen: - Fusionen giver os helt nye muligheder på det tyske marked med en større mælkemængde og stærke produkter, men den skaber også grundlag for øget eksport til fjerne vækstmarkeder som f.eks. Kina. MUH er Tysklands ottendestørste mejeriselskab med produktion af især UHT og frisk mælk i Pronsfeld nær Köln og ved grænserne til Belgien og Luxembourg. MUH, der har ca. 800 medarbejdere og ca. 2700 andelshavere, havde i 2011 en omsætning på godt 5 mia. kr., heraf ca. 40% fra eksport. (Foto: Arla Foods).
NR. 21
Smør med Kveller nomineret til Guldpris
Daisy mælk til allergikere Forskere i New Zealand har fremklonet en ko, der producerer mælk, som kan drikkes af komælksallergikere, skriver Dairyreporter.com. Daisy, som den 11 måneder gamle kvie er navngivet, er takket være hormonbehandling begyndt at producere mælk. Mælken er meget proteinrig men med minimalt indhold af det energifremkaldende protein; betalaktoglobulin (BLG). Koden for at producere beta-laktoglobulin findes i koens dna, og med hjælp af genteknikken RNA-interferens er det lykkedes forskere ved Agresearch og Waikato Universitet at fjerne dette gen. Resultaterne fra forskningsarbejdet er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift: Proceedings of the National Academy of Sciences in the United States (PNAS). (Foto: Colourbox).
Naturmælk afholder debatmøde om mælken Debatten om mælk og sundhed pendler mellem mælk som et afgørende bidrag til især børns udvikling og sundhed, og på den anden side som et levnedsmiddel der kan belaste vor sundhed. Hvordan kan forbrugere, fagfolk og producenter orientere sig i denne debat? Det vil Naturmælk hjælpe med at svare på gennem et mælkedebatmøde med oplæg og efterfølgende dialog. Mødet finder sted hos Naturmælk i Tinglev, tirsdag den 6. november kl. 13-17. Der vil være oplæg fra følgende fagfolk: Claus Meyer (gastronomisk iværksætter) om: ”Større båndbredde i danske mejeri produkter”. Bodil Søgaard (forsker, forfatter) om: ”Mælk er ikke bare mælk”. Anna I. Hollensberg (børnelæge, underviser) om: ”Børn og mælk - hvordan hænger det sammen?” Jens-Otto Andersen (forsker) om: ”Rå mælk - hvorfor? Og kan det overhovedet lade sig gøre?” Tilmelding skal ske senest den 1. november på info@naturmaelk. dk eller tlf. 74 64 28 01. (Foto: Naturmælk).
NR. 21
Et af Naturmælks nyeste produkter ”Årstidens Smør med Kveller” er nomineret til Politikens Økologiske Guld. Kveller-smørret indeholder 200 gr. saltet friskkærnet økologisk smør tilsat kveller. Kveller er en salturt, der vokser vildt i Vadehavet, og som har vækstsæson fra juli til primo september. Dagbladet Politiken uddeler hvert år priser til økologiske fødevarer inden for syv fødevarekategorier og herunder økologiske mejeriprodukter. Den officielle kåring af guldvinderne finder sted hos Politiken den 24. november. (Foto: Naturmælk).
Fonterras mælkepris dykker NZ mejerigiganten Fonterras mælkepris er faldet med 19% til 6,40 NZ dollars pr. kg tørstof i regnskabsåret 2011/12 fra sidste år rekordresultat på 8,25 dollars. Nedturen var ikke uventet, da de globale mælkepriser i første halvår af 2012 faldt drastisk - bl.a. på grund af den stærkt øgede new zealandske mælkeproduktion. For næste regnskabsår forventer Fonterra et nyt dyk i mælkeprisen til 5,65 - 5,75 NZ dollar pr. kg tørstof.
RECEPTION I anledning af Kenneth Madsens 25 års jubilæum vil jeg gerne invitere medarbejdere, kollegaer, forretningsforbindelser, venner og familie til reception på Arnbjerg Hotel, Arnbjerg Allé 2, 6800 Varde Fredag d. 2. november Kl. 13.00 – 16.00 Kenneth tiltrådte per 1 oktober i år som teamleder på Holstebro Mejeri. Forud for dette lå en flot karriere gennem næsten 25 år på Varde Smør Mejeri, senest som afdelingsleder. Venlig hilsen Direktør Klaus Jeppesen Arla Foods amba Holstebro Mejeri
MÆLKERITIDENDE 2012
19
Kort fortalt Bedre mælkeudsigter Hollandske Rabobank forudser højere mælkepriser for de af verdens mælkeproducenter, der overlever de barske tider. I den seneste rapport over mejerimarkederne for tredje kvartal 2012 peger Rabobank-analytikerne frem mod 2013, hvor forudser, at store mælkeregioner som EU, USA, New Zealand, Brasilien, Argentina, Australien og Uruguay vil sænke væksten i deres eksport. Det sker fordi mange landmænd standser produktionen på baggrund af bl.a. skyhøje foderpriser, lave afregningspriser og dårlige vejrforhold.
Arla hæver mælkeprisen Arla Foods oplyser, at mælkeprisen stiger ca. 7,5 øre pr. kg i november. Meddelelsen kom fra Arlas adm. direktør Peder Tuborgh på koncernens repræsentantskabsmøde den 3. oktober. - Fra 29. oktober hæves prisen med cirka 1 eurocent. På det tidspunkt forventer vi, at indtjeningen i Arla stiger som følge af prisstigninger i markedet. Topchefen tilføjer, at han også håber, at der bliver flere prisstigninger i december-februar, men om de kommer, hvornår og hvor store de bliver, afhænger af den fremtidige markedsudvikling. (Foto: Arla Foods).
EHEDG seminar i Spanien EHEDG afholder international kongres om ”Hygiejnisk Design af Procesudstyr” for alle interesserede virksomheder og professionelle inden for sikker produktion af fødevarer og relaterede produkter. Verdenskongressen, der er promoveret af EHEDG (European Hygienic Engineering & Design Group) i samarbejde med Ainia Centro Tecnológico, afholdes i Valencia Spanien fra den 7.-8. november 2012. På www.ehedg.org kan interesserede hente flere oplysninger.
Rynkeby på opkøb i Norden
Mælkeritidendes indeks 2012
I en tid hvor markedet er under pres, cementerer Rynkeby Foods sin nordiske vækststrategi ved at opkøbe svenske Krogab AB og overtage distributionen af Tropicana i Finland. Omsætningen ventes øget med ca. 100 mio. kr. Krogab AB er markedsleder på foodservice i Skandinavien og leverer kvalitetsjuice og juiceløsninger til hoteller, catering og restauranter. Rynkeby Foods har købt Krogab af den finsk ejede Mixtec Group. Med købet kommer Rynkeby tættere på den voksende ”Away From Home”-kategorien, der er baseret på sund og naturlig frugtjuice og -drikke. Efter flere års godt partnerskab i Danmark og Sverige overtager Rynkeby Foods desuden alt salg og distribution af Tropicana i Finland og forventer hermed at blive markedsleder af premium-juice i Finland. Overtagelsen af Tropicana er et vigtigt signal om, at Rynkeby Foods har etableret et godt fundament i landet. (Foto: Rynkeby).
Redaktionen udfærdiger hvert år Mælkeritidendes indeks til internt brug samt til alle dem, der ønsker det. Hvis du gerne vil have tilsendt Mælkeritidende indholdsfortegnelse for år 2012, så hører vi gerne fra dig senest den 30. november på mail info@maelkeritidende. dk eller tlf. 66 12 40 25.
20
MÆLKERITIDENDE 2012
Brun karton beskytter mælken Arla har valgt at skifte til en ny mælkekartontype med brun inderside, der beskytter mælken bedre mod lyspåvirkning, når den er ude af køleskabet. Hvor den hidtidige hvide karton slap 5-6% lys ind til mælken, blokerer den nye brune kartoninderside næsten totalt for den type lysbølger, der påvirker mælkens smag og kvalitet. De nye kartoner er allerede i dagligvarebutikkerne øst for Storebælt, hvor Slagelse Mejeri i 2010 skiftede over til den nye kartontype på Lærkevang og Harmonie. Nu følger dagligvarebutikker vest for Storebælt i takt med, at mejerierne i Hobro og Christiansfeld sender nye mælkekartoner ud. (Foto: Arla Foods). ■
NR. 21
Personalia 50 år Executive Vice President Jais Valeur, Arla Foods Viby J fylder den 30. oktober 50 år.
50 år Transport Manager Lene Bruun Uhrenholt, Arla Foods Hobro FVT fylder den 2. november 50 år.
60 år Økonomichef Uffe Pedersen, Mejeriforeningen fylder den 3. november 60 år.
90 år Fhv. mejeribestyrer P. Østergaard, Hjallerup fylder den 24. oktober 90 år.
25 års jubilæum Site Director Jan Andersen, Arla Foods Hobro Mejeri kan den 25. oktober fejre 25 års jubilæum.
25 års jubilæum Produktionschef Bente Boel, Arla Foods Varde Smørmejeri kan den 28. oktober fejre 25 års jubilæum.
25 års jubilæum Senior Director Aksel Poulstrup, Arla Foods Viby J kan den 1. november fejre 25 års jubilæum.
25 års jubilæum Teamleder Kenneth Madsen, Arla Foods Holstebro Mejeri kan den 1. november fejre 25 års jubilæum.
25 års jubilæum Redaktør Anna Marie Thøgersen, Mælkeritidende kan den 1. november fejre sit 25 års jubilæum på Mælkeritidendes redaktion. Anna Marie er uddannet cand.mag. i dansk og etnografi og varetog fra begyndelsen af sin ansættelse opgaven som redaktionssekretær på Mælkeritidende. Senere tog Anna Marie sig af udgivelsen af det nordiske tidskrift ”Food MarAnna Marie Thøgersen ket Norden”, som i en årrække frem til slutningen af 2003 udkom 4 gange om året. Parallelt med dette fyldte arbejdet med Mælkeritidende gradvist mere og mere, og fra 2006 blev Anna Marie Thøgersen redaktør af Mælkeritidende samt Danish Dairy & Food Industry ... worldwide. I årenes løb har Anna Marie stået bag en hel del nyskabelser i og omkring udviklingen af Mælkeritidende. Dette gælder f.eks. lanceringen af Mælkeritidendes Temanumre - som løbende udgives, når der er anledninger og temaer, som fortjener særlig opmærksomhed. For nogle år siden fik Mælkeritidende - også med Anna Marie som an-
NR. 21
kermand - hjemmeside med tilhørende nyhedstjeneste, og i slutningen af 2007 kom det elektroniske nyhedsbrev til - i begyndelsen i en enkelt formet mail, og senere blev det til Mælkeritidendes Ugenyt, som mange kender det i dag. Anna Marie kender branchen - hun kender virksomheder, nøglepersoner og bagdøre, og hun er ihærdig når det gælder om at finde en vej ind i en virksomhed og til den rette kontaktperson i forhold til annonceringer, omtaler, interviews osv., og hun bruger mange timer ved telefonen hver eneste dag. Samtidig skrives der på dygtig vis artikler og omtaler til bladet samt nyheder til hjemmeside og nyhedsbrev. Der er altid stor travlhed ved Anna Maries skrivebord, og ofte er fokus på at planlægge udgivelser og begivenheder, som ligger mange måneder fremme i tiden. Udover at være kendetegnet ved en stor ihærdighed er Anna Marie meget fleksibel og gør sit yderste for at få tingene til at lykkes. Er der brug for et interview midt i sommerferien - og har kunden tid netop på det tidspunkt, - ja, så stiller Anna Marie op og laver interviewet. Endeligt så har Anna Marie fokus på omkostninger og økonomi - som er meget vigtige for Mælkeritidende, og hvor hver eneste udgivelse af bladet skal optimeres med hensyn til indhold og porto. Alle vi, som afleverer tekster, bliver venligt men bestemt holdt i kort snor - så teksterne ikke bliver for lange og bladet for tykt og for dyrt at sende ud. Af og til må Mælkeritidende over på ”smørrebrødspapir”, som Anna Marie kalder det, når sidetallet af en eller anden årsag må op og portogrænsen skal overholdes. Anna Marie har mange kasketter på og varetager alle opgaver - fra annoncesalg, til redaktør, journalist og webredaktør til økonomichef for Mælkeritidendes udgivelser - og her er Anna Marie noget ganske særligt. Der er langt imellem personer, som favner så vidt, og som varetager alle opgaverne med så stor ildhu, omhu og ansvarsfølelse, samtidig med at hun er et anerkendt og respekteret ansigt i branchen. Anna Marie er gift med Erik og har datteren Daniella - og i fritiden går der mange timer med kantarelsamling på spændende og hemmelige steder i Danmarks skove, ligesom musikoplevelser og kultur også optager Anna Marie en hel del i fritiden. Med disse linjer vil vi fra Mælkeritidendes bestyrelse og ledelse samt kollegaer på sekretariatet i Odense ønske Anna Marie et hjertelig tillykke med de 25 år på mælkevejen og takke for en stor og loyal indsats i årene der er gået.
25 års jubilæum Projektleder Kristian Mølbæk Jensen, Mengniu Arla, Kina kan den 2. november fejre 25 års jubilæum
40 års jubilæum Salgskonsulent Jens Bøk, Arla Foods Viby J kan den 2. november fejre 40 års jubilæum. ■
MÆLKERITIDENDE 2012
21
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com
Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
Vestjyllands Mejeristforening Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk
ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
22
MÆLKERITIDENDE 2012
Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeriindustriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig Mælkeritidendes UgeNyt på hjemmesiden: www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!
Mejeriliv
• Ulykker
• Tandskader • Sundhed
Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25
Møder og udstillinger ❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚
❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 24. oktober 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Generalforsamling KMC, Brande
DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Naturlige Ingredienser ❚ ❚ ❚
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Pumper ❚ ❚ ❚
13.-15. november 2012 FoodTech og Danish International Food Contest (LMU/SDC) & Dinner Event MCH Messecenter 29. november 2012 MIA Arbejdsmiljøkonference Hotel Comwell, Kolding 6. december 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Proteinkoagulering i osteprocessen Hotel Legoland, Billund
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
6. februar 2013 Mejeribrugets Dag Kold College 11. april 2013 Mejeriforskningens Dag 1.-4. maj 2013 Mejeribrugets Studietur 30. maj 2013 2. Kredsudstilling
Kemikalia AB Lilla Västergatan 1 274 32 Skurup Sweden Phone: +46 4114 9750 Web: www.kemikalia.se Kontaktperson: Kim Toft Andersen Tlf. direkte: 28 83 39 45 kim.toft.andersen@kemikalia.se
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
❚ Vandbehandling ❚ ❚ ❚ Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!
5. oktober 2013 FMF 124. Delegeretmøde Hotel Opus, Horsens 5.-6. november 2013 Landsmejeriudstilling MCH Herning
❚ Udland ❚ ❚ ❚ 21.-25. oktober 2012 SIAL Paris
Adept Water Technologies A/S Diplomvej 373 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 88 70 85 25 mail@adeptwatertech.com www.adetpwatertech.com
3.-9. november 2012 IDF World Dairy Summit Cape Town, Sydafrika 6.-8. juni 2013 Den 43. Nordiske Mejerikongres Lofoten, Norge
MÆLKERITIDENDE 2012
23
Dinner Event 2012 bliver en “Once in a Lifetime” oplevelse! Har du tilmeldt dig arrangementet? Det afholdes den 13. november kl. 18 i MCH Herning og byder bl.a. på ”Middag i hjertet af Dansk Mejeribrug”. Alle er velkomne! Mælkeritidende og Danish International Food Contest - bedre kendt som ”Landsmejeriudstillingen” - indbyder i år til en særlig udgave af Dinner Event, som for første og eneste gang holdes i et unikt set-up i Hal M i MCH. En del af hallen indrettes til fest, mens den øvrige del af hallen - med udstillere og udstillede produkter - vil kunne opleves i skæret fra hundredvis af fyrfadslys! Der udskænkes aperitif i takt med at udstillingen lukker ned og kl. 18.00 bydes officielt velkommen til middagen. Udover aperitif, middag, kaffe, godt selskab m.m. byder aftenen på dinner musik og et festligt indslag. Udstillingens besøgende samt udstillere og samarbejdspartnere fra mejeribruget samt hele den øvrige fødevarebranche er velkomne med indbudte kunder og gæster.
Pris og tilmelding Billetten inkluderer: Aperitif, forret, middagsbuffet, dessert og ét glas vin, kaffe, dinnermusik, underholdning samt transport til Herning centrum sidst på aftenen. Yderligere drikkevarer afregnes i baren. Prisen pr. person er 350 kr. ekskl. moms, og billetter kan købes via: dmf@maelkeritidende.dk Ved køb/bestilling før den 2/11 2012 garanteres at alle deltagere i bestillingen placeres samlet under middagen. Der dækkes op ved runde 10-personers borde. Ved køb af mere end 10 billetter tildeles borde ved siden af hinanden. Billetter fremsendes pr. post. Evt. overskydende billetter kan returneres frem til 2/11 2012. Billetter købt efter den 5/11 kan afhentes på stand M9894 under udstillingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Mælkeritidende I/S, Munkehatten 28, Odense, tlf. 66 12 40 25.
OBS ændret parkering! Vi har tidligere annonceret, at parkering anbefales ved MCH indgang Syd, men dette er ændret til parkering ved Parkering Vest, Vardevej 1 i Herning. ■
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
Dinner Event 2012!