Issuu

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

INOXPA Skandinavien A/S

Høegh Guldbergsgade 27 • 8700 Horsens Tlf.: +45 7628 6900 • Fax: +45 7628 6909 inoxpa.dk@inoxpa.com • www.inoxpa.com

23. januar 2009 122. årgang

Course in UF Cheese Making April 27th - May 1st 2009 At Kold college in Denmark Programme Monday, April 27th Information about Kold college and the UF Cheese Course. Membrane-filtration, theory.

Participants from five different nations at the latest UF-course held at Kold college in November 2008.

Due to enormous interest, we repeat our UF Cheese Making Course in the spring 2009. In co-operation with AEDIL, Kold college (Former: Dalum College of Food and Technology) offers this practical and theoretical Training Course in Cheese Making by Ultrafiltration. The course takes place at the department of Dairy Training, at Kold College.

Tuesday, April 28th Ingredients for cheese manufacturing. Acidification and syneresis. Preparation for Pilot Plant production. Wednesday, April 29th Ultra-filtration and Cheese production, Pilot Plant. Thursday, April 30th Ultra-filtration and Cheese production, Pilot Plant.

Daily meals

Registration

07.30 am: Breakfast 09.50 am - 10.10 am: Coffee break 11.40 am - 12.15 pm: Lunch 01.50 am - 02.10 pm: Coffee break 05.30 pm: Dinner

For register and/or further information, please contact:

NR. 2

Kold college

Landbrugsvej 55 DK-5260 · Odense S · Denmark Phone: + 45 63 13 20 43 Fax: + 45 63 13 20 44 Dairy Teacher: Sten Holmgaard Sørensen: shs@koldcollege.dk

Name: Company: Position: Address: City:

Country:

Phone/Fax:

Course fee 1.100 Euros including meals and accommodation. Course fee must be paid before April 15th 2009. Deadline for registration is Monday March 30th 2009.

Friday, May 1st Starter cultures for UF-cheeses. Exchange of experiences and evaluation. Lunch and departure.

Participation Participants should ideally have basic knowledge within microbiological and chemical aspects of cheese making. The course is for professionals with previous training in cheese technology, practice in cheese making and good knowledge of English language.

Cost and deadline

E-mail:

MÆLKERITIDENDE 2009

Mælkeri tidende Verdensklimaet på dagsordenen Tidsskrift for mejeriindustrien Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms. Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

- også i dansk mejeribrug

2009 er året, hvor Danmark er vært for FN’s klimakonference COP15, som løber af stabelen i december måned i København. En begivenhed, hvor Jordens klima vil være i fokus, hvor der er store forventninger om ambitiøse og globale resultater, og hvor verdens øjne vil hvile på København. Et af de tilbagevendende temaer, når der tales klima, er CO2. Igennem de seneste årtier har CO2 fået en helt ny og vidtrækkende betydning. For mange mennesker er CO2, global opvarmning, klimaforandringer og drivhusgasser synonymer for den massive forurening, verden har været og stadig er udsat for. Alle disse begreber er med stigende intensitet blevet en del af vores hverdag, og hvis man i dag ”googler” CO2, får man ikke mindre end 52,5 mio. hits op på sin skærm. Et vidnesbyrd om at CO2 og klimaforandringer optager mennesker, organisationer, regeringer og virksomheder verden over. Med CO2 som et højaktuelt tema på den internationale dagsorden, er emnet også højt prioriteret i de danske virksomheder og ikke mindst i den danske fødevareindustri, som har sat ambitiøse mål for reduktion af CO2udledningen. Også i dansk mejeribrug er CO2 en udfordring, som kræver viden, indsats og investeringer. Det er derfor et meget nærliggende og højaktuelt emne at tage op som tema for Mejeribrugets Dag 2009 for herigennem at udbrede den viden, der er på området. Mange virksomheder har lavet strategier og igangsat den proces, som skal bringe resultater i form af reduceret CO2 udledning, og dette gælder naturligvis også de danske mejerier, samt de brancher der er knyttet hertil. På Mejeribrugets Dag vil vi høre meget mere om konkrete projekter og muligheder. Når COP15 afholdes i København i slutningen af året, kan Danmark vise omverdenen, at det giver resultater at være energibevidste og klar til at tage nye og energibesparende metoder i brug. Det viser sig blandt andet ved, at vi i Danmark igennem de seneste 25 år har formået at skabe en vækst på 70 % og alligevel holde energiforbruget på et stort set uændret niveau. Den samlede danske udledning af CO2 udgør ca. 10 tons pr. dansker. Til sammenligning udleder hver amerikaner godt 20 tons CO2 pr. år og hver kineser knap 5 tons pr. år. Tankevækkende tal - men for et højt udviklet og industrialiseret samfund som Danmark vidner det om energi- og miljøbevidsthed og dermed grundlag for at gøre det endnu bedre i fremtiden. Anne-Sofi Christiansen

Indhold: LederForum ................................................................................. CO2 og dansk mejeribrug .............................................................. Kommunikation er vejen til bedre ostekvalitet . .............................. Kort fortalt .................................................................................. Personalia . .................................................................................. Foreningsnyt ...............................................................................

28 30 32 36 39 40

Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 2

LederForum Leder - træd i karakter Hvis en virksomhed befinder sig i en krise, er det ikke sikkert, at man skal gøre, som man plejer. Stilfleksibilitet er en dyd. At kunne flytte sig i forhold til situationens krav er et must. Det betyder, at man måske for en periode skal lægge den sociale, involverende side af sig selv lidt på hylden. Jo mere usikker en situation er, jo mere har medarbejderne behov for autoritet fra lederens side. Situationer med stor usikkerhed og stress kræver en stærk, handlekraftig leder. Det betyder ikke, at man skal være unødvendig hård, men man skal påtage sig den klassiske lederrolle. En af de slemme fejl, man kan begå i en presset tid, er at virke alt for optimistisk. Medarbejdere og kunder vil godt kunne mærke, at der er styr på situationen. (Kilde: Jyllands-Posten - Modelfoto: Colourbox).

4-job kravet ophævet Hidtil har arbejdsledige skullet søge mindst 4 jobs om ugen. Beskæftigelsesministeren har nu meddelt, at han vil ændre retningslinjerne for, hvor mange jobs ledige skal søge for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et udvalg er i gang med at udarbejde nye retningslinjer.

Kend din medarbejdertype Skal ledelse lykkes, skal man som leder ikke bare kende sine medarbejdere men også vide, hvad der motiverer dem inderst inde. I djøfbladet, kan man læse mere om fire medarbejdertyper: Præstationstripperen: Er styret af den udadvendte præstation og anerkendelse fra andre. Tilslutter sig udadtil professionens værdier, men de styrende værdier knytter sig til egen præstation. Har brug for hyppig og konkret anerkendelse af sin indsats. Primadonnaen: Er styret af indre kald i ekstrem grad samt af stærke værdier og idealer. Arbejdet er kilden til tilfredshed og identitet. Anerkendelse er ikke i sig selv motiverende, men medarbejderen har brug for en leder, der kan sætte den overordnede mission og vision.

NR. 2

Lønmodtageren: Arbejdet er kilde til ressourcer, som kan give tilfredshed uden for arbejdet. Tilslutter sig professionens værdier, hvis de er til personlig fordel, men det skal være uden omkostninger. Motiveres mest af løn og frynsegoder. Har brug for en leder, der kan lede og fordele arbejdet. Pragmatikeren: Prioriterer work-life balance. Arbejdet er ikke den primære kilde til tilfredshed og identitet. Deler professionens værdier uden at ville bringe de store ofre. Har brug for ledelse og gode rammer for arbejdet, men også en leder, der tager hensyn til, at der er andet i livet end arbejde. (Kilde: djøfbladet nr. 22, 2008).

Lyst til lederjobbet Personlig udvikling er nummer et på listen over motiverne Personlig udvikling

90%

Selve udfordringen

88%

Større ansvar

81%

Større indflydelse

76%

Faglig udvikling

67%

Karieremæssige ambitioner

56%

Mine præstationsbehov

47%

Højere løn

25%

Kørt fast i tidligere job

23%

Andre motiver

17% 0

30 40

50 60

70 80 90 100%

til at tiltræde sit første lederjob. Det viser en ny statistisk særkørsel fra Det Danske Ledelsesbarometer 2008, hvor 212 nybagte ledere er blevet spurgt om deres motiver til at sige ja til en lederkarriere. Tabellen gengiver i prioriteret rækkefølge de 212 nye lederes motiver til at tiltræde deres nuværende og første lederjob. Tabellen viser andelen af lederne, der giver udtryk for, at det nævnte motiv i høj eller meget høj grad har ligget bag tiltrædelsen i det nuværende lederjob. (Kilde: Lederne december 2008).

Lang arbejdsdag - dårlig intelligens Lange arbejdsdage forringer ifølge en ny undersøgelse den intellektuelle formåen. Det er altså klogt at tænke sig om to gange, inden man arbejder over. Det finske arbejdsmiljøinstitut har sammen med University College i London gennemført en omfattende opfølgningsundersøgelse blandt godt 2200 offentligt ansatte. Resultatet er offentliggjort i det internationale lægetidsskrift American Journal of Epidemiology. (Kilde: Børsen).

MÆLKERITIDENDE 2009

Course in Soft Cheese

www.anugafoodtec.com

March 30th - April 3rd 2009 European Cheese Technology Module Theoretical background and practical application

The Dairy Training Course includes: • Cheese making technology • Practical training in pilot plant • Lecturing and case study • Discussions with experts • Visits at dairy industries

Den internationale fagmesse for levnedsmiddel- og drikkevareteknologi

NYT: Registrer Dem via E-Shop på www.anugafoodtec.com og køb adgangskort med op til 23 % rabat.

TECHNOLOGY FOR FOOD, DRINKS & SUCCESS

CROSS CULTURE • CROSS TECHNOLOGY • CROSS CATEGORY

Køln, 10.–13.3.2009

The one-week course will be held in:

Poligny (Eastern France)

Teknologi for mejeriprodukter: Vær altid først! Ligegyldigt om det drejer sig om et nyt mælke-miks eller en yoghurt specialitet med sprød frugt: Idéerne af i dag kommer allerede i handlen i morgen. For at De kan følge med Deres konkurrenters tempo, har De brug for en innovativ og fleksibel anvendelig teknologi – og en messe, som viser Dem alt dette er Anuga FooTec med tyngdepunktet ’ Technology for Dairy Products’. Benyt dem af denne enestående synergi ved verdens førende messe for fødevare- og drikkevareteknologi. De vil vel også gerne være førende?

Deadline for registration: 28th February 2009! Registration: Anfopeil-Réseau des ENIL Place du champ de Foire - BP 10025 39800 Poligny - France Phone +33(0) 3 84 37 27 24 afdil.aedil@wanadoo.fr

Yderligere information samt adgangskort til reduceret pris i forsalg: Tlf. 45 50 56 55 · Fax 45 50 50 27 info@intermess.dk · www.intermess.dk

1_90x232-DK-Maelkeritidende-2c.indd 1

MÆLKERITIDENDE 2009

20.11.2008 17:36:07 Uhr

NR. 2

CO2

og dansk mejeribrug På Mejeribrugets Dag vil en række foredragsholdere fortælle om ”CO2 og dansk mejeribrug”. Redaktionen har bedt to fag eksperter om at skrive en baggrundsartikel om emnet forud for Mejeribrugets Dag, der bliver afholdt på Kold college onsdag den 4. februar 2009. Af konsulent Lise Andreasen Høyer og konsulent Søholt Hansen, Mejeriforeningen

Generelt om klima Klimaet er kommet højt på verdens dagsorden, fordi ændringer i klodens klima forventes at få indflydelse på mange menneskers levebrød og miljøet. Klimaændringerne er forårsaget af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, som er forstærket af menneskelige aktiviteter. De gasser stammer primært fra menneskets anvendelse af fossile brændstoffer i energi- og transportsektoren, men også fra en naturlig og menneskeskabt udledning af metan og lattergas fra husdyr og jordbrug. Metan er 23 gange kraftigere end CO2, mens lattergas er 296 gange kraf-

NR. 2

Primærlandbruget udleder knapt 16 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

tigere. For at kunne sammenligne drivhuseffekten af de 3 gasser, angives derfor udslip af metan og lattergas i CO2 ækvivalenter (CO2e).

Landbrug og fødevareindustri Primærlandbruget udleder knapt 16 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning (hertil kommer ca. 3,5 % fra anvendelse af fossilt brændstof) og fødevareindustrien udleder ca. 4 %. Det giver for det samlede fødevareerhverv i Danmark en udledning på ca. 20 % af den totale drivhusgasudledning i Danmark. Danmark har forpligtet sig til at re-

ducere udledningen af drivhusgasser med 21 % frem til 2012 i forhold til niveauet i 1990. Landbruget har allerede bidraget betydeligt til at opfylde denne reduktionsbyrde ved forventet at reducere med CO2 udledning, der svarer til ca. 35 % af den samlede udledningsbyrde frem til 2012.

Mejeribrugets udledning Mejeribruget bidrager til udledning af CO2 ækvivalenter gennem udledning fra primærbruget og fra mejerierne. Svenske beregninger viser, hvordan CO2 udledningen fordeler sig ved fremstilling af en liter mælk (tabel 1).

MÆLKERITIDENDE 2009

CO2 udledning fra:

Køerne og gården

Indsamling af mælk

0,7

Fremstilling og nedbrydning af emballage

3,8

Produktion på mejeriet

1,8

Fra mejeri til supermarked

1,9

Butikken og forbrugeren

4,7

I alt for en liter svensk mælk

100

Tabel 1: Fordeling af CO2 udledning ved fremstilling af 1 liter mælk.

Primærbruget og mejerierne er allerede godt i gang med at reducere udledningen af CO2 ækvivalenter og har siden 1990 reduceret udledningen af CO2 bl.a. ved besparelse på energiforbruget, effektiv teknologi og forsøg med ændringer af koens fodring. Der er lige nu iværksat flere initiativer til en fortsat reduktion samt afdækning af, hvor der kan opnås flere reduktioner. På Mejeribrugets Dag den 4. februar gives blandt andet eksempler på,

Hvad er CO2? CO2 er en luftart (kuldioxid eller kultveilte), som dannes ved afbrænding af organisk materiale. Der er CO2 i menneskers og dyrs udåndingsluft. CO2 og vanddamp H2O er de vigtigste naturlige drivhusgasser. Vi udleder CO2, når vi producerer og bruger varme, el samt benzin/diesel til transport. Vi bidrager ligeledes til udledning af CO2 ved forbrug af mad og andre produkter, det kræver energi at fremstille. En del af den CO2, der dannes på

hvad mejeribruget kan gøre for at for at mindske udledningen af CO2.

Høj mælkeydelse Det koster CO2 udledning at producere mælk og mejeriprodukter. Til gengæld har mælk og mælkeprodukter en række positive ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, som ikke findes i andre substituerbare produkter.

CO2-udslip i tons pr. indbygger om året.

jorden, optages og bruges af jordens planter, når de vokser.

Der er også flere gode grunde til at producere mælk i Danmark. På grund af en høj ydelse pr. ko har Danmark en af de laveste metanudledninger i EU pr. kg mælk. En højtydende ko udleder mere metan end en ko med lavere ydelse, men omregnet til udledning pr. kg mælk bliver metanudledningen lavere. n

Hvad er Drivhuseffekten? Drivhuseffekten er en naturlig proces, der ikke er skadelig i sig selv. Men vi mennesker påvirker processen gennem vores øgede udslip af CO2/drivhusgasser. Solens energi når jorden som ultraviolet stråling. På jorden afgives energien igen som varme via infrarød stråling. Drivhusgasser opfanger infrarød stråling og forhindrer varmen i at undslippe atmosfæren. Jo flere drivhusgasser jo mere varme holdes der tilbage. Set i forhold til andre substituerbare produkter koster det mere CO2 udledning at producere mælk og mejeriprodukter. På grund af en høj ydelse pr. ko har Danmark imidlertid en af de laveste metanudledninger i EU pr. kg mælk. (Foto Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 2

Kommunikation

er vejen til bedre ostekvalitet Af post doc Klaus Gori, ph.d.

lektor Lene Jespersen, ph.d., Fødevaremikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Hvordan kommunikerer mikroorganismer? Quorum sensing er den proces, hvormed mikroorganismer kommunikerer og koordinerer forskellige egenskaber ved hjælp af ekstracellulære signalstoffer. På den måde opnår enkeltcellede organismer (mikroorganismer) fordele, som ellers kun ses hos flercellede organismer. Hidtil har man groft set betragtet blandingskulturer ud fra de individuelle arters specifikke egenskaber, men det er nu velkendt at både intraspecies (indenfor arter) og interspecies (mellem arter) kommunikation er udbredt i mange komplekse miljøer. Til intraspecies kommunikation anvender Gram-negative bakterier Nacylhomoserinlaktoner (AHLs), mens Gram-positive bakterier anvender autoinducerede polypeptider (AIPs). Til interspecies kommunikation menes bakterier at anvende autoinducer-2 (AI-2), som produceres af mere end 50 såvel Gram-negative som Gram-positive bakteriearter. Gær er også rapporteret til at anvende signalstoffer, selvom dette ikke er undersøgt i så høj grad som hos bakterier. Figur 1 viser udvalg-

NR. 2

te signalstoffer produceret af bakterier og gær. Projektet fokuserer på, om mejerirelevante mikroorganismer producerer de signalstoffer, der tidligere er beskrevet for ikke-fødevarerelaterede mikroorganismer samt prøver at finde endnu ikke beskrevne signalstoffer. Quorum sensing er primært kendt fra den medicinske verden, hvor blokering af kommunikationsveje kan anvendes i bekæmpelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Betydningen af quorum sensing blandt kulturer, som benyttes af fødevareindustrien, er kun undersøgt i meget begrænset omfang, men da quorum sensing anses for at være et generelt fænomen, er det højst sandsynligt, at quorum sensing har betydning for mikroorganismers vækst og udbredelse i fødevarer herunder naturligvis i en række mejeriprodukter. Eksempelvis består overfladen af oste af Danbotypen af et kompleks miljø med både gær og bakterier. Dette projekt er det første, som specifikt undersøger betydningen af quorum sensing inden for mejeriområdet. Det er projektets formål at undersøge, om starterkulturer og andre ønskede, mejerirelevante mikroorganismer benytter sig af quorum sensing. Udover at sikre produktets organoleptiske kvalitet er disse mikroorganismer med til at hindre fremvækst af uønskede mikroorganismer herunder patogene bakterier som Listeria monocytogenes. På trods af, at det ikke tidligere har været undersøgt, er det sandsynligt, at quorum sensing kan være af betydning for starterkulturers evne til at opnå en hurtig etablering og vækst, der kan undertrykke fremvækst af uønskede mikroorganismer. Især inden for fremstilling af råmælksoste karakteriseret ved en kompleks mikrobiel flora kan viden om mikro-

organismernes produktion af signalstoffer få betydning.

Signalstoffer i mejerirelevante bakterier Det undersøges for udvalgte mejerirelevante bakterier, hvorvidt disse er i stand til at kommunikere inden for den enkelte art. Der fokuseres specifikt på Gram-positive bakterier herunder starterkulturer af Brevibacterium linens, som anvender autoinducerede polypeptider (AIPs) som signalstoffer. Sammenhængen mellem AIP-produktion og antimikrobiel effekt undersøges, da AIPs udover at være signalstoffer også i nogle tilfælde er rapporteret til at være antimikrobielle som eksempelvis nisin i Lactococcus lactis. Ligeledes undersøges det for udvalgte mejerirelevante bakterier, hvorvidt disse kan kommunikere mellem arter ved hjælp af autoinducer-2 (AI2). Til dette formål anvendes stammer af Vibrio harveyi, som tidligere er anvendt til at detektere AI-2 produktion i forskellige bakteriearter. I V. harveyi er AI-2 involveret i produktionen af bioluminescens, men for andre bakterier inducerer AI-2 produktion eksempelvis biofilmdannelse. Bakterier, hvis supernatanter er i stand til at stimulere bioluminescens i V. harveyi, anses for at producere og anvende AI-2 til interspecies kommunikation. Figur 2 viser, hvorledes supernatanter fra Arthrobacter nicotianae, Corynebacterium casei, Brevibacterium linens og Microbacterium gubbeenense stimulerer bioluminescens i V. harveyi. For alle de undersøgte bakterier var AI-2 aktiviteten yderst vækstfaseafhængig, da AI-2 aktiviteten gradvist steg til maksimum i midt- til seneksponential fase, hvorefter AI-2 aktiviteten faldt i stationær fase. Dog varierede AI-2 aktiviteten blandt de under-

MÆLKERITIDENDE 2009

Figur 1: Udvalgte signalstoffer produceret af bakterier og gær.

søgte bakterier. De højeste AI-2 aktiviteter blev observeret for A. nicotianae og C. casei. Dette er første gang, at AI-2

MÆLKERITIDENDE 2009

aktivitet er rapporteret for disse fire mejerirelevante bakterier. Enzymet AI-2 syntase, som er ansvarlig for AI-2

produktion, kodes af genet LuxS. LuxS er påvist i genomet for mere end 50 bakteriearter, men dog aldrig i mejeri-

NR. 2

Figur 2: Produktion af AI-2 (søjle) og vækst (linje) af Arthrobacter nicotianae, Corynebacterium casei, Brevibacterium linens og Microbacterium gubbeenense i Tryptone Soya Broth (TSB). Vibrio harveryi (BB170) blev anvendt som rapporterstamme. AI-2 aktivitet er beregnet som % af AI-2 aktivitet for V. harveyi (BB152) (positiv kontrol).

relevante bakterier som B. linens. For mejerirelevante bakterier med AI-2 produktion vil LuxS blive sekventeret. Både med hensyn til produktion af AIP og AI-2 vil det blive undersøgt, hvordan forskellige miljøfaktorer, herunder høje saltkoncentrationer, påvirker dannelsen af signalstofferne.

Signalstoffer i mejerirelevante gær Gær producerer ligeledes signalstoffer, selvom dette ikke er undersøgt i så høj grad som hos bakterier. Først og fremmest er ammoniak rapporteret til at være et generelt signalstof, som er involveret i koordination af væksten af gærkolonier. Typisk resulterer ammoniakproduktion i asymmetriske kolonier, da kolonierne på grund af ammoniaksignalet bliver tvunget til at vokse til den side, der er mest næringsrig, hvilket dermed sikrer overlevelse trods ringe næringsforhold. Debaryomyces hansenii er vigtig for produktionen af overflademodnede oste, som tidligere vist i MFF pro-

NR. 2

jektet ”Gærs etablering og vækst på overflademodnede oste”. I dette projekt er ammoniak som signalstof undersøgt i tre stammer af D. hansenii (mejerisolaterne D 18335 og MD 02 og typestammen CBS 767). Både på glycerolmedium (GM) agar (tidligere anvendt til at detektere ammoniak som signalstof) og på osteagar blev retningsbestemt ammoniakproduktion observeret for alle tre stammer af D. hansenii (Figur 3). Disse resultater tyder på, at stammer af D. hansenii anvender ammoniak som signalstof som tidligere rapporteret for andre gærarter. Det er dog endnu uvist, hvorledes dette kan udnyttes til at optimere produktionen af overflademodnede oste. Endvidere er det tidligere vist, at gær anvender en række alkoholer herunder tyrosol, farnesol, tryptophol og phenylethanol som signalstoffer til at kontrollere filamentøst vækst. I dette projekt vil der blive fokuseret på, hvorvidt D. hansenii udover ammoniak reagerer på disse rapporterede

alkoholer, men det vil også blive forsøgt at detektere specifikke signalstoffer for D. hansenii.

Andre relevante mikrobielle komponenter Kommunikation gør det ikke alene. Blandt mikroorganismer er der række egenskaber, der ikke udnyttes fuldt ud i mejeriindustrien i dag herunder dannelsen af funktionelle komponenter. Under vækst samt ved stresspåvirkning producerer mange mikroorganismer funktionelle komponenter som glycerol og højmolekylære forbindelser f.eks. exopolysakkarider (EPS) og lektiner. Udover at påvirke mikroorganismernes overlevelse og vækst, kan dette have betydning for mejeriprodukternes struktur og sensoriske kvalitet. Især for lavfedtholdige produkter må disse forbindelser forventes at kunne forbedre produktets strukturelle egenskaber herunder viskositet og ”mundfylde”. Inden for både vin- og bryggeriindustrien er gærs produktion af glycerol ønskelig, idet glycerol anses for at forbedre pro-

MÆLKERITIDENDE 2009

Figur 3: Retningsbestemt ammoniakproduktion for D. hansenii (D 18335, MD 02 og CBS 767) på glycerol-mediumagar og osteagar. Ammoniakproduktion påvises ved rødfarvning af mediet, idet tilsætning af pH-indikatoren bromkresol lilla, som skifter farve fra gul (pH mindre end 5,2) til lilla (pH større end 6,8).

duktets organoleptiske kvalitet. Produktionen af ekstracellulært glycerol varierer meget mellem forskellige gærarter. For eksempel er der store variationer i den ekstracellulære produktion af glycerol mellem forskellige stammer af D. hansenii og S. cerevisiae. Et andet eksempel er ”kefiran”, som produceres af mælkesyrebakterier som Lactobacillus kefiranofaciens, Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus og Lactobacillus brevis under fremstilling af kefir. Kefiran har en emulgerende og fortykkende effekt og kan derfor virke som substitut for fedt. Mælkesyrebakterier vil blive undersøgt for produktion af højmolekylære komponenter, primært exopolysakkarider (EPS). Det undersøges i hvilket omfang og under hvilke betingelser, disse forbindelser dannes. Indledningsvist screenes isolater af mælkesyrebakterier for slimdannelse, der er et tegn på produktion af EPS. Relevante højmolekylære forbindelser fra udvalgte isolater med høj slimdannelse oprenses og bestemmes ved kemiske undersøgelser. L. kefiranofaciens og L. delbrueckii subsp. bulgaricus stimuleres ved samtidig vækst med S. cerevisiae. Mulighederne for at øge produktionen af EPS ved samtidig dyrkning med gær (S. cerevisiae, D. hansenii, Candida kefyr, Kluyveromyces marxianus m.fl.) undersøges.

MÆLKERITIDENDE 2009

Hvad kan mejeriindustrien bruge det til? Det er hensigten med projektet at opnå basal viden om, hvorledes mejerirelevante mikroorganismer anvender qourum sensing, hvilket indtil nu er uudforsket. Viden om mikrobielle kommunikationsveje muliggør bedre styring af syrnings- og modningsprocesser, accelereret ostemodning, højere og mere ensartet produktkvalitet, øget holdbarhed, bedre fødevaresikkerhed og bedre mulighed for at udvikle nye, spændende ostetyper. Der

vil blive arbejdet på at finde en god starterkultur, det kan hindre vækst af uønskede bakterier eller forkorte modningstiden. Et andet afkast af projektet kan være, at der blev identificeret nogle naturlige signalstoffer, som i oprenset form kan anvendes til at hæmme uønsket vækst af patogene bakterier. Ligeledes vil nye starterkulturer med veldefinerede funktionelle egenskaber blive identificeret med det formål at optimere produktionen af eksempelvis lavfedtholdige mejeriprodukter. n

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Nye veje til optimeret ostekvalitet - “small talk” og funktionelle komponenter Projektleder: Lene Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet Deltagere: Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Arla Foods og Mejeribrugets ForskningsFond Projektperiode: Fra 1. juni 2005 til 30. juni 2008. Formål: At opnå basal viden om, hvorledes mikrobiel kommunikation (quorum sensing) indvirker på vækst af starterkulturer og andre ønskede mikroorganismer samt fremvækst af uønskede mikroorganismer, så som Listeria monocytogenes. Nye starterkulturer med veldefinerede funktionelle egenskaber identificeres for at optimere produktionen af fx lavfedtholdige mejeriprodukter. Kendskab til mikroorganismers kommunikation kan anvendes aktivt til at kontrollere væksten af såvel ønskede som uønskede mikroorganismer. Følg projektet på: www.mejeri.dk/forskning

NR. 2

Kort fortalt Professionsbachelor i mejeriteknologi på Kold Undervisningsministeriet har godkendt 10 nye uddannelser, heriblandt er studiet til Professionsbachelor i Mejeriteknologi på Kold college. Kold college, KULife og Mejeriforeningen har sammen planlagt den nye 4-årige uddannelse. Professionsbachelorstudiet skal foregå på Kold men i tæt samarbejde med KU-Life omkring planlægningen af undervisningen. Kemi, matematik, biokemi og fysik bliver en del af de grundlæggende fag. De studerende vil også blive undervist i fødevarer generelt samt især i mælkekemien, mejeriteknologien og mikrobiologien i forhold til mejerividenskaben. Uddannelsen som professionsbachelor i mejeriteknologi vil give direkte adgang til mejeriingeniørstudiet på KU-Life. Kold College, tidligere Dalum UddannelsesCenter, starter den nye uddannelse efter sommerferien 2009. For yderligere information om uddannelse henvises til Mælkeritidende nr. 17 i 2008 (www. maelkeritidende.dk). Her redegør Kolds uddannelseskoordinator på området, Lise Møller Thomsen for fagene på studiet samt for optagelseskravene. (Foto Ole Friis).

Arla sænker mælkeprisen Arlas budget for 2009 er stramt, og noteringen til andelshaverne sænkes med 31,4 til 232,4 øre pr. kg mælk. Arla Foods’ bestyrelse har godkendt budgettet for 2009, som afspejler selskabets nye strategi med en skarp prioritering af udvalgte markeder og produkter, mens andre områder nedprioriteres. - 2009 bliver et svært år. Alle dele af forretningen skal effektivisere og forbedre produktiviteten, så omkostningerne stiger mindst muligt i en tid, hvor vi desværre må forvente, at omsætningen falder. Det er opskriften på at komme igennem nedgangstider, siger Arla Foods’ adm. direktør Peder Tuborgh. Arla budgetterer med en nettoomsætning i 2009 på 47 mia. danske kr. og et nettoresultat på 899 mio. kr. I 2008 budgetterede Arla med et resultat på 900 mio. kr., men måtte i december nedjustere forventningerne til 600-700 mio. kr.

NR. 2

Hovedpunkter i Arla Foods’ Strategi 2013 er bl.a.: Højest mulige pris til andelshaverne, udvikling af flere værdiforædlede valleproteiner, satsning på tre globale brands: Castello, Lurpak og Arla samt en omsætning på 75 mia. kr. i 2013.

Program for Mejeribrugets Dag ”Mejeribrugets Dag” bliver afholdt onsdag den 4. februar 2009 på Kold college, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S. Dagen arrangeres i fællesskab mellem Kold college, Mejeriforeningen og Kredsudstillingen (Foreningen af mejeriledere og funktionærer). Deltagelse sker efter ”først til mølle” princippet. Program for ”Mejeribrugets Dag” er som følger: Kold college: Kl. 12.00: Frokost i kantinen - tilmelding nødvendig! Kl. 13.30, 14.00 og 14.30: Rundvisning på skolen med start fra skolens reception. Kl. 13.00-15.00: Træningsmejeriet er åbent for publikum. Dalum Landbrugsskoles Festsal: Kl. 14.30: Kaffe og brød Kl. 15.00: Foredragsrække om ”CO2 og dansk mejeribrug”. Dalum Landbrugsskoles Hal: Kl. 17.00: Udstilling og smagsprøver under temaet ”Ost og Øl” samt årets 1. Kredsudstilling. Kl. 18.30: Afslutning. Mejeriforeningen har udsendt invitationer med tilmeldingsblanket til alle mejerier. Interesserede kan få flere oplysninger på www.mejeribrugetsdag.dk. Sidste frist for tilmelding er fredag den 23. januar 2009. Tilmelding kan også ske til hha@mejeri.dk.

Mælkepris til debat i Senatet New zealandske Fonterras sænkning af mælkeprisen til mejeriselskabets australske leverandører kommer nu på dagsordenen i det australske Senat, skriver Foodwire.se. Senatets Fødevareudvalg er alvorligt urolig for, at de lave priser til mælkeproducenterne får konsekvenser for den nationale fødevareproduktion. Den australske befolkning har brug for frisk mælk, og der er nervøsitet over at livskraften i mælkeindustrien er placeret hos globale virksomhedsgiganter. Det siger formanden for Australiens Fødevareudvalg, Bill Hefferman til The Weekly Times.

MÆLKERITIDENDE 2009

stilling af fødevarer, er blevet en stor udfordring for en række danske udstyrsproducenter og fødevarevirksomheder. Kravet om sporbarhed fremgår af et afsnit i EU’s forordning 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. - Udstyrsproducenten skal i princippet have styr på identiteten af hver eneste pakning, rør og ventil, så man ved, hvem der har leveret hvilke komponenter hvornår. Men det er sjældent tilfældet. Mange ved slet ikke, at der er et krav om sporbarhed, siger forretningsfører John Kold fra virksomhedsnetværket Stålcentrum, som nu gør noget ved sagen. Stålcentrum sætter fokus på det nærmest ukendte krav om sporbarhed på en temadag i Vejle den 27. januar. Læs mere om programmet på www.staalcentrum.dk.

Salgschef søges Adept Water Technologies er en clean tech virksomhed, der markedsfører det nye BacTerminator® Vand Desinfektions System, som kan eliminere brugen af kemikalier og medføre store besparelser ved at muliggøre genbrug af vand. BacTerminator® - systemet har et stort markedspotentiale i mange forskellige brancher, ikke mindst i fødevareindustrien. Adept står over for en væsentlig udvidelse af akti viteterne på det danske og skandinaviske marked og søger hertil en ny salgschef med domicil på Sjælland. Vi søger efter en person, der har erfaring med salg af procesudstyr eller udstyr til vandbehandling, kombineret med en teknisk uddannelse, gerne som mejeriingeniør. Tiltrædelse snarest muligt.

Svenske protester mod prisfald

Adept har en stærk teknologi- og produktplatform – med spændende perspektiver i en branche i vækst.

Den svenske landbrugsorganisation LRF håber på støtte fra EU efter den seneste tids sænkninger af mælkepriserne til de svenske mælkeproducenter. En svensk mælkeproducent med 60 køer har udsigt til en nedgang på 200.000 svenske kr. årligt efter de seneste fald i mælkepriserne. For kort tid siden sænkede såvel Arla Sverige som Skånemejerier deres afregningspriser til

Se mere på www.adeptwatertech.dk. Ansøgning bedes sendt til jaw@adeptwatertech.com. Ring evt. til adm. direktør Jan Wøidemann på 20 99 28 20 for yderligere oplysninger. Adept Water Technologies A/S Diplomvej 373, 2800 Kgs. Lyngby

Udviklingsingeniør

Undskyld Milko - det var dumt! Den svenske dagligvarekæde City Gross har indrykket store annoncer i flere dagblade i Midtsverige, hvor kædens øverste direktør på det kraftigste undskylder, at City Gross i en periode ophørte med salg af Milkos mælk og mejeriprodukter. Milko er som bekendt det største mejeri og markedsledende i det mellemste Sverige. Det var på City Gross hovedkontor i Skåne, at beslutningen om at fjerne Milko-produkterne blev taget. Beslutningen førte til stort oprør i lokalområdet, og City Gross direktøren kalder den nu i dagbladsannoncerne for ”… intet mindre end dum”. Milkos produkter er tilbage på hylderne! (Foto: Milko).

EU-krav om sporbarhed af komponenter Et EU-krav til sporbarhed af komponenter, enkeltdele og materialer, som indgår i procesudstyr til frem-

DSS Silkeborg AS søger en selvstændig og analytisk udviklingsingeniør Til vores veletablerede udviklingsafdeling i Silkeborg søger vi en ny kollega med faglig relevant baggrund som eksempelvis mejeri- eller kemiingeniør. Læs mere om jobbet og om hvad DSS kan tilbyde på

www.dss.eu/job Ansøgningsfrist er 23.02.09 med ønsket tiltrædelse 01.05.09 DSS Silkeborg A/S er en danskejet vidensvirksomhed, der leverer avancerede membranﬁltreringsanlæg og membraner til mejeriindustrien i det meste af verden. DSS Silkeborg A/S er en virksomhed i vækst, og har på få år opnået en førende position på markedet. Virksomheden har tilknyttet en lang række af branchens internationalt førende eksperter. Der er i dag 35 engagerede medarbejdere, der beskæftiger sig med udvikling, salg, engineering og opstart af anlæg. Fremstillingen foregår hos specialiserede underleverandører. DSS Silkeborg har til huse i moderne arkitekttegnede bygninger, der skaber ideelle rammer for medarbejderne.

www.dss.eu/job

udviklingsingeniør_jan09_mælkeritidende_job.indd 1

MÆLKERITIDENDE 2009

16-01-2009 08:34:25

NR. 2

Reception for Peter Sinding Søndag d. 1. februar 2009 har direktør Peter Sinding, CINSCD, 25 års jubilæum i Arla Foods amba I den anledning inviteres til jubilæumsreception

Mandag d. 2. februar kl. 14.00 - 16.00 v/ Arla Foods amba Skanderborgvej 277 Viby J

andelshaverne med hhv. 40 og 30 svenske øre. En gruppe af svenske mælkeproducenter, der leverer til Skånemejerier, Arla, Milko, Falköping samt Gefleorten har dannet et netværk for at stå sammen og protestere mod de faldende mælkepriser, det skriver Foodwire.se. De svenske mælkeproducenters indtægter er faldet med op mod 25%, og de ønsker nu en dialog med deres mejerier, politikerne og dagligvarekæderne om deres økonomiske problemer.

Forskning i Sundhed & Ernæring Mejeribrugets ForskningsFond indkalder interessetilkendegivelser til grundlagsskabende forskningsprojekter inden for Sundhed & Ernæring i relation til mejeriprodukter. Frist for ansøgning er fredag den 27. februar 2009. Ansøgere kan forvente svar sidst i marts 2009. Beskrivelse af ansøgningsprocedurer samt Fondens indsatsområder kan fås ved henvendelse til Mejeriforeningen. Kontakt forskningskonsulent Grith Mortensen, Mejeribrugets ForskningsFond, Århus, gmo@mejeri.dk, tlf. direkte +45 8731 2159. På www.mejeri.dk/forskning kan interesserede hente flere oplysninger.

NR. 2

Næste ansøgningsrunde inden for Mikrobiologi og Teknologi forventes at finde sted i efteråret 2009. (Modelfoto: Colourbox).

Sund mælk til skolebørnene Den danske skolemælksordning bliver endnu sundere. Det er resultatet af mange års arbejde fra dansk side for selv at få lov til at bestemme, hvilke produkter der skal ydes tilskud til af EU i skolemælksordningen. Det er nu blevet muligt, og fødevareministeren har derfor besluttet, at der pr. 1. juli 2009 ikke længere ydes tilskud til de mindre sunde mælkeprodukter som kakaomælk og sukkersødet yoghurt i skolemælksordningen. Der vil kun blive givet tilskud til fedtfattige produkter og produkter med lavt sukkerindhold, meddeler Fødevareministeriet. Kriterierne for hvilke produkter, der kan ydes tilskud til, er i overensstemmelse med kriterierne for det nye ernæringsmærke ”nøglehulsmærket”, der lanceres i 2009. (Foto Colourbox).

Johs. Kyeds Fond Fristen for indgivelse af ansøgninger til Johs. Kyeds Fond er fastsat til den 1. marts 2009 for ansøgninger, der ønskes behandlet på fondens førstkommende bestyrelsesmøde i marts 2009. Der findes ingen ansøgningsskemaer. Fondens formålsparagraf har følgende ordlyd: ”Fondens formål er at yde støtte til teknisk eller videnskabeligt arbejde inden for mejeribruget, dog fortrinsvis vedrørende special-osteproduktion samt til studierejser.” Som det fremgår af formålsparagraffen, er fondens primære formål at støtte egentlige mejeribrugsmæssige forskningsprojekter. Fondens bestyrelse har på den baggrund besluttet kun i specielle tilfælde at yde støtte til studierejser, herunder kun hvis de foretages i forbindelse med studier og forskning inden for mejeribruget. Ansøgning kan sendes til:

Johs. Kyeds Fond Mejeriforeningen • Att. Sven Ålborg Frederiks Allé 22 • 8000 Aarhus C

MÆLKERITIDENDE 2009

Personalia 50 år Afdelingsleder Mark Kristensen, Arla Foods, Taulov Mejeri fylder den 6. februar 50 år.

60 år Kørselsleder Alex Hyldal, Middelfart fylder den 2. februar 60 år.

70 år Mejeriingeniør Jørn Pedersen, Randers NV fylder den 7. februar 70 år.

85 år Mejeriingeniør Q. Fulgsang-Røge, Aarslev fylder den 5. februar 85 år.

25 års jubilæum

Peter Sinding

Søndag den 1. februar 2009 kan direktør Peter Sinding, Supply Chain Development, fejre 25 års jubilæum i Arla Foods amba. Peter Sinding startede i mejeribruget som mejerielev i 1975 på Ørsted Andelsmejeri. Efter endt uddannelse og et års tid som mejerist på Ørum Sogns Mejeri rejste Peter til København og påbegyndte mejeriingeniørstudiet på KVL. Efter afslutning af studiet i 1984 blev Peter ansat som produktionschef for 3 mejerier under Vardeegnens Andelsmejeri og varetog denne opgave frem til 1986, hvor han og hustruen Lise, som ønskede at gå på Kunstakademiet, flyttede til Århus og Peter blev ansat som projektleder på BUKOmejerierne. Her var han ansvarlig for produktudvikling, investering og implementering af mange fløde- og smelteostprodukter under BUKO navnet. I 1991 blev Peter udnævnt til udviklingschef, og produktgrupperne udvidedes til ost generelt i det daværende MD Foods. Sideløbende hermed var Peter ansvarlig for og driver af TQM-processen i Europadivisionen samt for opbygning af MD Foods projektkultur og uddannelse af medarbejderne hertil. I 1995 blev Peter Sinding udnævnt til mejerigruppechef i Arla Foods med det overordnede ledelsesmæssige ansvar for de, på det tidspunkt, 10 specialoste-mejerier i Ostedivisionen. Efter fusionen med svenske Arla i 2000 fik Peter ansvaret for udarbejdelsen af et mejeristrukturprojekt i milliardklassen, hvilket indebar store udfordringer med lukning af en del driftssteder og et stort besparelsespotentiale.

MÆLKERITIDENDE 2009

Peter er og har altid været en innovativ og visionær type og det var derfor helt naturligt, at han i 2001 blev udnævnt til chef for Arla Foods Innovationscenter i Brabrand, hvor han i årene frem til 2005 stod i spidsen for de ca. 80 ansatte i Sverige og Danmark som varetager innovationsopgaverne og netværkene omkring Arla Foods osteog smørprodukter. Siden 2005 har Peter haft kontor i Viby, hvor han som chef for Consumer International Supply Chain Development har teknisk ansvar for Arla Foods’ mejerier i USA, Canada, Brasilien, Polen og Saudi Arabien samt for licensproduktionerne i Østeuropa og Mellemøsten. Peter er også meget stærkt engageret i ”sponsorskab” for udstationerede medarbejdere i de førnævnte lande. Peter har endvidere ansvar for udvikling af Supply Chain på alle Consumer Internationals mejerier indenfor områder som QEHS, CAPEX, Best Practice, Lean etc. Privat dyrker Peter både golfspil og motionsløb. Han og hustruen, kunstner Lise Thilo, har sammen 2 voksne børn, Emil og Sidsel. Peter holder af at rejse og han nyder at ”indtage” nye steder, sætte sig på en café med en kop kaffe eller et glas vin, indsnuse stemningen og nyde livet. Her, som alle andre steder i livet, indsamler Peter stof til de historier, som vi alle kender ham for at fortælle så godt. Peters jubilæum fejres med en reception mandag den 2. februar 2009 kl. 14-16 hos Arla Foods, Skanderborgvej 277, Viby, hvor venner, familie, kolleger og forretningsforbindelser er velkomne. DAKO

Ny chef for Arla i Norge Lars Eggers bliver ny chef for Arla Foods norske datterselskab. Lars Eggers har tidligere arbejdet både i Sverige, Grækenland og Saudi Arabien. Han afløser Satu Raiski, som har fået en stilling ved Arla Foods Marketing & Innovation i Stockholm.

DS Certificering A/S får ny direktør Christian Ilsøe er tiltrådt som ny administrerende direktør for DS Certificering A/S. Christian Ilsøe er 50 år og har mere end 20 års erfaring fra bl.a. fødevareindustrien og den farmaceutiske industri med speciel fokus på produktion og kvalitet. Christian Ilsøe er uddannet mejeriingeniør (1983) samt master i organisationspsykologi og har en række ledende poster bag sig hos bl.a. Lundbeck, Novo Nordisk samt senest hos NNE-Pharmaplan A/S.

NR. 2

Foreningsnyt Dansk Mejeriingeniør Forening Dansk Mejeriingeniør Forening og Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) indberetter de betalte kontingentbeløb og efterlønsbidrag til SKAT. Bidragene er fradragsberettiget på selvangivelsen.

Kontingenter til foreningen for 2008 - indberettet til Skat: Aktive .................................. 2.500 kr. Aktive dobbeltmedlemmer . 1.200 kr. Passive ................................. 350 kr. Særlige ................................. 1.200 kr.

Kontingentsatser til AAK for 2008 pr. kvartal - indberettet til Skat:

Dagpengeforsikrede:

Deltid .................................. 795 kr. Fuldtid fra overgangsyd. ..... 339 kr. Deltid fra overgangsyd. . ..... 303 kr. Medlemmer som har efterlønsbevis, men ikke er gået på efterløn: Fuldtid ................................. 1.077 kr. Deltid .................................. 798 kr.

Kontingentsatser til AAK for 2009 Kontingentet opkræves kvartalsvis forud 01.01.-31.12 2009 pr. kvartal.

Dagpengeforsikrede: Fuldtid med efterløn ........... 2.364 kr. Fuldtid uden efterløn .......... 1.095 kr. Deltid med efterløn . ........... 1.650 kr. Deltid uden efterløn ........... 804 kr.

Fuldtid med efterløn............ 2.307 kr. Fuldtid uden efterløn .......... 1.077 kr. Deltid med efterløn . ........... 1.620 kr. Deltid uden efterløn ........... 798 kr.

Dagpengesatser

Særlige kontingentsatser

Dagpenge, maksimal sats . .. Dagpenge, dimittend sats ... Fleksibel efterløn, 91% sats . Fleksibel efterløn, 100 % sats

- Medlemmer som har efterlønsbevis, og som modtager efterløn: Fuldtid ................................. 1.074 kr.

- gældende fra 5.1.2009

Fleksibel efterløn, fra overgangsydelse .................. 595 kr.

Ydelser for deltidsforsikrede pr. dag: Dagpenge, maksimal sats . .. Dagpenge, dimittend sats ... Fleksibel efterløn, 91% sats . Fleksibel efterløn, 100 % sats Fleksibel efterløn, fra overgangsydelse ..................

483 kr. 396 kr. 440 kr. 483 kr. 396 kr.

Omregningssatsen i 2009: 195,05 kr. pr. time. Omregning af indtægten til timer skal ske, hvis arbejdsgiveren ikke kan kontrollere arbejdstiden. Det er så de omregnede timer, som skal fratrækkes i dagpengene. Ved undervisning skal der også ske fradrag for forberedelsestiden.

Ydelser for fuldtidsforsikrede pr. dag: 725 kr. 595 kr. 660 kr. 725 kr.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Foreningskontingent for 2008 - skatteoplysninger Foreningen af mejeriledere og funktionærer har indberettet medlemskontingenter for kalenderåret 2008: Aktive .................................. 1.900 kr. Dobbeltmedlemmer ............ 1.150 kr. Passive ................................. 1.350 kr.

Kredskontingent: Kreds 1 Aktive ....................... 200 kr. Passive ...................... 150 kr. Mejerier ................. 1.000 kr.

NR. 2

Kreds 2 Kreds 3 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Aktive ....................... 200 kr. Passive ...................... 150 kr. Mejerier ................. 1.000 kr. Aktive ....................... 150 kr. Passive ...................... 100 kr. Mejerier ................. 1.000 kr. Aktive ....................... 200 kr. Passive ...................... 150 kr. Mejerier ................. 1.000 kr. Aktive ....................... 200 kr. Passive ...................... 200 kr. Mejerier ................. 1.000 kr. Aktive ....................... 200 kr. Passive ...................... 200 kr. Mejerier ................. 1.000 kr.

Kontingent indberettet af FTF-A for 2008 Fuldtidsforsikrede med efterløn . ...................... uden efterløn ...................... Deltidsforsikrede med efterløn . ...................... uden efterløn ...................... Efterløn Fuldtid ................................. Deltid .................................. Efterløn fra overgangsydelse Fuldtid ................................. Deltid ..................................

9.300 kr. 4.380 kr. 6.552 kr. 3.264 kr. 4.368 kr. 3.252 kr. 1.428 kr. 1.284 kr.

MÆLKERITIDENDE 2009

Fyldt 60 år med efterlønsbevis Fuldtid ................................. 4.380 kr. Deltid .................................. 3.252 kr.

FTF-A Kontingent 2009 (pr. måned) Fuldtidsforsikrede med efterløn . ......................... uden efterløn ......................... Deltidsforsikrede med efterløn . ......................... uden efterløn ......................... Efterløn Fuldtid .................................... Deltid .....................................

796 kr. 373 kr. 558 kr. 276 kr. 373 kr. 276 kr.

Nye medlemmer af FMF Foreningen af mejeriledere og funktionærers hovedbestyrelse har i 2. halvår 2008 optaget følgende personer som aktive medlemmer: Andersen, Per Lange, lagerchef, Arla Foods, Varde Smør. Christensen, Henrik, afdelingsleder, Nørager Mejeri. Christensen, Mick Bonde, afdelingsleder, Arla Foods, Taulov. Frederiksen, Allan, produktionsleder, Naturmælk.

Dagpenge- og efterlønssatser 2009 Dagpenge Fuldtid .................................... Deltid ..................................... Aktiveringsydelse Fuldtid .................................... Deltid ..................................... Dimittendsats (82% satsen) Fuldtid .................................... Deltid ..................................... På efterløn (91% satsen) Fuldtid .................................... Deltid .....................................

Nordjyllands Mejeristforening Østjyllands Mejeristforening Foreningen Danmarks Privatmejerier Dansk Oste- og Smørforening

725 kr. 483 kr. 725 kr. 483 kr.

indbyder medlemmer samt ledende medarbejdere, alle med ledsagere, til en

595 kr. 396 kr. 660 kr. 440 kr.

Program: l l l

Ydelserne bliver udbetalt pr. dag i fem dage om ugen. Den såkaldte arbejdsgivergodtgørelse for de tre første ledighedsdage er på 725 kr. om dagen. Omregningssatsen er 195,05 kr. pr. time for arbejdstid, der ikke kan opgøres.

l l

Er vinterferien ikke i hus, er der her et godt tilbud: Lej enten uge 7 eller 8 og få 1.000 kr. i rabat. Husk tilmelding til højsæsonen. Der er lodtrækning sidst i januar. I 2009 er der højsæson fra uge 27 til og med uge 35. Bestyrelsen

MÆLKERITIDENDE 2009

Fælles Vinterfest på Dronninglund Hotel lørdag den 21. marts 2009 kl. 18.00

Velkomstdrink Dinner i den store sal Forret: Fisketallerken med 3 salgs fisk. Dertil serveres husets hvidvin. Buffet: Caverybord med salatbar. Helstegt lammekølle. Barbecuestegt svinekam. Helstegt oksefilet. Fløde- og bagte kartofler. Sauce bearnaise og kryddersmør. Dertil serveres husets rødvin. Kokken sørger for udskæring. Dessert: Islagkage fra Ryaa Is. Dertil serveres husets dessertvin. Kaffe og the med kransekage. Trioen Djingo spiller op til dans til 00:45, som også sørger for en formidabel underholdning under middagen.

Mejeristhuset

Holden, Jens, driftsleder, DK-International. Jensen, Kristian, konsulent, Ecolab. Jensen, Lars, linieleder, Kohberg A/S. Mahler, Marlene Neergaard, laboratorieleder, Dairy Fruit. Meyer, Paul Jarig Wiebe, driftsleder, Osted Mejeri. Pedersen, Hanne Marie, miljøkoordinator, Arla Foods, Holstebro Flødeost. Reiss, Steffan, holdleder, Arla Foods, Høgelund. Strøm, Claus, arbejdsleder, Arla Foods, Birkum Ost.

Natmad: Flødelegeret aspargessuppe med kødboller og flutes.

Der serveres vin, sodavand og øl ad libitum i 7 timer. Pris: 500 kr. pr. deltager. Tilmelding gerne snarest og senest den 6. februar 2009 til enten Sven Ålborg, Mejeriforeningen, Frederiks Allé 22, Århus C, tlf. 87 31 20 36, Henry Mathiesen, Grangårdsvej 90, Støvring, tlf. 98 37 20 98, eller Torben Jensen, tlf. 20 27 35 77, toj@novadan.dk. Overnatning kan tilbydes for 500 kr. pr. dobbeltværelse og 400 kr. pr. enkeltværelse inkl. morgenmad. Værelset er disponibelt lørdag fra kl. 15.00 til søndag kl. 10.00. Reservation til denne pris kan kun ske igennem ovennævnte sekretærer og senest den 6. februar. Bestyrelserne

NR. 2

Leverandøroversigt Automation

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566 Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502 Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Køleanlæg

Døre og porte

DAN-doors a-s Industrivej 19, Stilling DK-8660 Skanderborg Tlf. 87 93 87 00 Fax 86 57 32 90 dd@dan-doors.dk www.dan-doors.dk

Emballage

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com

NR. 2

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Levnedsmiddelslanger

Maskiner og udstyr

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com

Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk MÆLKERITIDENDE 2009

Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Membranfiltrering

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Pumper

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

MÆLKERITIDENDE 2009

Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com

Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk

BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 bds@gs-as.com www.gs-as.com

Totalleverandør

De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Projektering og anlæg

GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening

Smørteknologi

GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com

Mælkeritidende I/S

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse. NR. 2

Møde- og udstillingskalender

Danmark 4. februar 2009 Mejeribrugets Dag Kold college 25. marts 2009 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Fra kvalitetsstyring til CSR Hotel Sabro Kro, Sabro 23. april 2009 kl. 9.30 Danmarks Mejeritekniske Selskab Dansk Fødevare Forum Separationsteknologi - hvor langt er vi nået? Hotel Sabro Kro, Sabro 11. juni 2009 Dalum Lærlinge Elevdag og Jubilæum Kold college

Udland 7.-10. september 2009 Danmarks Mejeritekniske Selskab Studietur til Italien 3. oktober 2009 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 120. delegeretmøde Svendborg 10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling Messecenter Herning 2.-4. november 2010 FoodPharmaTech Messecenter Herning

10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln 17.-20. juni 2010 Den 42. Nordiske Mejerikongres Finland

Kredsudstillinger Foreningen af mejeriledere og funktionærer/ Foreningen Danmarks Privatmejerier 4. februar 2009, Kold college (sammen med Mejeribrugets Dag)