Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
1
2. december 2005 118. årgang
Mejeribrugets foretrukne leverandør af:
Transia® Pathogen-analyse kit EC & EnzyPlus® Enzymatiske test 3M™ Petrifilm™ Twinsensor® antibiotikatest i mælk Hygicult® kontaktplader Biokar Substrater - også klar til brug • Quality Management præstationsprøvninger • Samt produkter til påvisning og kvantificering af Allergener, Mycotoxiner, Pesticider, Antibiotika og andre medicin-rester, Vitaminer, 16. december GMO og meget, meget mere …
25 26
• • • • • •
2005 118. årgang
Nyt - MAGDA™ CA Salmonella - Totaltid til resultat KUN 8 timer Raisio Diagnostics A/S, Sindalsvej 29, DK-8240 Risskov Tlf.: +45 8621 3077 · www.raisiodiagnostics.com · diagnostics.dk@raisio.com
16
10. august 2007 120. årgang
w
w
w
.
k
e
o
f
i
t
t
.
d
k
Er 75.000 dagligE tEsts bEvis nok?
Keofitt a/s • Lumbyvej 11H • DK-5000 Odense C • Tel. +45 6316 7080 • Fax +45 6316 7081 · keofitt@keofitt.dk Distributører: DK: Gustaf Fagerberg A/S · +45 4329 0200 · www.fagerberg.dk
SE: EGTE-Teknik AB · +46 155 26 85 20 · www.egte.se
Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.
Nyttige informationer Hvordan er din situation på arbejdsmarkedet lige nu? Har du lyst til at blive selvstændig? Overvejer du at gå på efterløn, eller har du fortrudt, at du fravalgte den mulighed? Er du kommet til skade på jobbet eller ramt af længerevarende sygdom? Er du bange for at miste dit arbejde? Det er alvorlige situationer, som alle kan komme ud for at skulle tage stilling til. Lovgivningen på områderne er komplicerede, og det er yderst vigtig at følge reglerne for ikke at komme i klemme. FTF og FTF-A har gennem den seneste tid udgivet en række nyttige pjecer om bl.a.; Efterløn, Efterløn - en ny chance fra 2007, Information om lønsikring, Hvis du kommer til skade på arbejdet, Sygdom og arbejde - når du har brug for hjælp, Selvstændig bibeskæftigelse og Selvstændig virksomhed. Inde i bladet bringer vi en oversigt og kort omtale af disse områder. Pjecerne er udgivet af FTF/FTF-A, men reglerne er naturligvis generelle, og informationerne kan være nyttige for medlemmer af både Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening. Ønsker du en uddybning af et eller flere af de omtalte emner, findes disse på www.ftf-a.dk/www.ftf.dk og www.aak. dk/www.ac.dk. Sekretariatet
Abonnement: Danmark: 1.089‚- kr./år inkl. moms. Europa: 1.359,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.536‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Forside: Se under Kort fortalt. Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Indhold: Pioner og specialist i hurtiganalyser ...................................... 348 Mejeriingeniørdag 2007 ...................................................... 350 Nyttige pjecer til medlemmerne ............................................ 353 Bedre tarmflora - mindre gas ............................................... 354 Skrøner og historier fra mejeribrugets verden - Del 2 ............... 356 Eurofins Steins Laboratorium 150 år ...................................... 359 Kort Fortalt ....................................................................... 360 Personalia ......................................................................... 363 Foreningsnyt ..................................................................... 364 Møde- og udstillingskalender ......................................... bagsiden
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 16
347
Pioner og specialist i hurtiganalyser Raisio Diagnostics har gennem et par årtier været pioner inden for udvikling af hurtige analysemetoder til detektering af patogene bakterier i fødevarer. Virksomheden samarbejder med europæiske forskere og står bag lanceringen af flere enkle og klar-til-brug analyseprodukter. Seneste lancering er en 8timers analysemetode for pathogener, MAGDA™ CA - baseret på bl.a. magnetisme og DNA-teknologi. Af Anna Marie Thøgersen
Analyser gennem 20 år For nøjagtig 20 år siden grundlagde de svenske forretningsmænd Jan-Olof Lundin og Sven Norfeldt deres virksomhed Diffchamb på en enkel og genial opfindelse, kaldet Bioindicator til afsløring af skadelige bakterier i konservesprodukter. I metoden indgik bakterie-sporer indkapslet i en gelkugle, der i en lukket konservesdåse fungerede som et diffusionskammer - på engelsk Diffusion Chamber. Deraf fir-
Direktør Erling Markussen demonstrerer her Raisio Diagnostics nye MAGDA™ CA testkit.
manavnet Diffchamb, som gennem de efterfølgende år udviklede flere analysemetoder til fødevarer samt opkøbte nye europæiske pionerer på området. I 2003 købte finske Raisio svenske Diffchamb, som senere fik navnet Raisio Diagnostics. Raisio Diagnostics er idag det mindste forretningsområde i industrikonglomeratet Raisio, som især er kendt for sine fødevarer og foderstoffer samt funktionelle levnedsmiddel-ingredienser, herunder bl.a. det internationale varemærke Benecol, der indgår i mange mejeriprodukter og andre levnedsmidler.
Raisio ønsker nu at fokusere på sine to kerneområder, og har faktisk sat sin analyseforretning til salg. Men det skræmmer ikke Erling Markussen, som er direktør for Raisio Diagnostics i Danmark. Erling Markussen har stået i spidsen for det danske datterselskab gennem 18 år, og han forventer, at Raisio Diagnostics bliver solgt til en international virksomhed, der kan se synergifordele ved opkøbet.
Tid er penge For 20 år siden lykkedes det at nedbringe analysetiden fra 14 dage til 2 med den ovennævnte Bioindikatormetode i konserves. - Det har lige siden været kendetegnende for virksomheden at udvikle hurtige analysemetoder til foder- og fødevareindustrierne. Raisio Diagnostics er specialist inden for området omkostnings- og tidsbesparende analyser, fortæller Erling Markussen. Med syv søsterselskaber verden over og et veludviklet samarbejde med flere forskningsinstitutioner har virksomheden et stort kendskab til den internationale fødevareindustris og markedernes behov for hurtig og effektiv levnedsmiddelkontrol, for at kunne leve op til myndighedernes og forbrugernes høje krav om sikre fødevarer.
Analyser og service Raisio Diagnostics forretningsgrundlag og produktsortiment omfatter tek-
348
NR. 16
MÆLKERITIDENDE 2007
MAGDA™ CA er en 8-timers testmetode for Salmonella fra Raisio Diagnostics. Metoden skal udbygges til flere lignende hurtige analyser bl.a. for Listeria monocytogenes.
nisk support, rådgivning samt systemløsninger og analysemetoder til detektering af levnedsmiddelbårne patogener, sukkerarter og organiske stoffer, kemiske reststoffer og generel mikrobiologi. Virksomheden er ekspert inden for hurtige ELISA analysemetoder, herunder virksomhedens TRANSIA produkter til detektering af alle former for patogener i fødevarer som f.eks.: Salmonella, Campylobacter, E. coli O157, Listeria monocytogenes og Staphylococcus aureus. Hurtigmetoderne, som gennem årene er blevet automatiserede for yderligere at reducere den faktiske arbejdstid, er afprøvede, godkendte og veldokumenterede. De forskellige analysekits er nemme at anvende for de ansatte på mejeriernes egne laboratorier. Sammenlignet med traditionelle analysemetoder giver de hurtige resultater, som er af afgørende betydning ved eventuelle korrektioner i produktionen, og ultimativt at undgå fejlproduktion, produktionsstop og tilbagekaldelse af fødevarer fra butikkerne.
MAGDA™ CA metoden Efter kun 8 timer har du resultatet af din Salmonellatest! De hurtigste Salmonellatests tilgængelige i dag tager typisk 24 timer, mens traditionel teknik kræver 4-6 dage. Men nu har Raisio Diagnostics lanceret deres nye
MÆLKERITIDENDE 2007
MAGDA™ CA hurtigmetode - i første omgang til detektering af Salmonella - hvor fødevarevirksomheden kan få resultatet efter kun 8 timer. MAGDA™ CA metoden er baseret på bl.a. magnetisme og DNA-teknologi. I den specifikke test for Salmonella indgår en lille magnetisk kugle coated med salmonella-specifik antistof. Kuglen lægges i en opkoncentreret kultur, hvor den tiltrækker eventuelle salmonellabakterier. Med en magnetisk pen - PickPen® - fiskes kuglen op, placeres på en DNA-chip og kan herefter analyseres for indhold af Salmonella på under een time. Også MAGDA™ CA leveres i et lille handy testkit. - Og metoden vil blive udbygget til at omfatte tests for andre patogener som eksempelvis Listeria monocytogenes, oplyser Erling Markussen.
Allergener Fødevaresikkerhed spiller en afgørende rolle i vores globaliserede verden med fødevarehandel på tværs af kontinenterne. Derfor bliver den internationale fødevarelovgivning løbende skærpet, herunder også EU’s liste over fødevareallergener, der skal angives på varedeklarationen. Årsagen er dobbeltsidet, dels stiger antallet af fødevareallergikere på verdensplan, dels bliver der produceret flere højt forædlede og sammensatte fødevarer. Erling Markussen fortæller, at virk-
somheden har analyseudstyr også til dette område, samt at detektering af de listede allergener er et yderligere satsningsområde for Raisio Diagnostics. Producenter af eksempelvis saucer og oste tilsat krydderier eller blandingsprodukter med vegetabilske olier skal kunne deklarere deres produkter fri for de listede allergener, eksempelvis sennep og soja.
We Serve Safety Raisio Diagnostics’ slogan - We Serve Safety - spiller naturligvis på de mange betydninger af ordet ”serve”; tjene, betjene, servere for, ekspedere, varte op … Det kan man roligt sige, at de gør i Århus, hvor det danske datterselskab er placeret. Her styrer de fire ansatte med Erling Markussen i spidsen den daglige kundekontakt, ekspedition af ordrer, konceptintroduktion og hurtig nødhjælp m.v. til kunderne, som især er mejerier, slagterier, foderstofproducenter og kontraktlaboratorier. Hver ny kunde får besøg af Raisio Diagnostics, og sammen afklarer de virksomhedens analysebehov. Raisio Diagnostics rådgiver også gerne om indretning af analysefaciliteter samt hjælper kunden med at følge gældende forskrifter og krav til hygiejne og sikkerhed i produktionen. - Vores kunder er vores samarbejdspartnere, slutter Erling Markussen. n
NR. 16
349
Mejeriingeniørdag 2007 Af forskningskonsulent Grith Mortensen Tlf. 8731 2159, gmo@mejeri.dk
og afdelingskoordinator Eva Hansen, Mejeribrugets ForskningsFond, Mejeriforeningen
Siden 1995 Arrangementet har været afholdt siden 1995, og har til formål, på en sober og uformel facon, at rekruttere studerende til mejerioverbygningen. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor universiteterne nærmest falder over hinanden med nye uddannelsestilbud, og hvor antallet af nyuddannede mejeriingeniører slet ikke står mål med efterspørgslen. De godt 25 studerende lyttede engageret og stillede spørgsmål til de seks forskellige foredragsholdere, som vi havde inviteret til at fortælle om deres karriere, virksomheder, arbejdsområder i nuværende job, og til at give gode råd om karriereplanlægning, jobsøgning og et helstøbt arbejdsliv. De seks mejeriingeniører spændte over forskning, produktudvikling, mejeriledelse og kvalitetssikring samt marketing og salg fra så forskellige virksomheder som FOSS, Arla Foods, Chr. Hansen, Fortitech og Mejeriforeningen.
Projektleder på AKAFA Production Project Manager Morten Christiansen fra Arla Foods, AKAFA startede med en opsang til de studerende, hvor han opfordrede dem til at tænke over, hvad de vil med uddannelsen, og senere løbende at overveje,
350
NR. 16
Efter et år uden mejeriingeniørdag var mejeriingeniørdagen atter stærkt tilbage på Institut for Fødevarevidenskab, KU Life (tidligere KVL) den 24. maj 2007. Mejeriingeniørdagen afholdes af Mejeriforeningen i samarbejde med de mejeribrugsstuderendes interessegruppe, Mejeriforum. Formålet er at give levnedsmiddelstuderende på KU Life og DTU mulighed for at møde færdiguddannede mejeriingeniører fra forskellige grene af dansk mejeribrug og den øvrige fødevareindustri for at få et indblik i de vidt forskellige typer job, en uddannelse som mejeriingeniør kan bane vejen for. hvad næste karrieretræk skal være. Selv var han uddannet i 2002, og med en mejeristuddannelse i baghånden var det måske ikke unaturligt, at mejeriprocesser fra starten af havde hans interesse. Morten havde arbejdet med teknologiudvikling hos Arla Foods, Innovationscentret i Brabrand, og har de seneste to år været ansat på AKAFA, hvor hans job er at sørge for investeringer i forbindelse med produktionsudstyr og udvikling af nye produkter og processer. Morten medbragte en dogmefilm om, hvad hans arbejde bestod i og med eksempler på opgaver, han havde løst i produktionen. Morten pointerede, at hans tværdisciplinære baggrund som mejeriingeniør bl.a. var vigtig, når han skulle lave specifikationer til leverandører.
Mejeri og marketing Marketing Manager Karoline Kjærulff fra Chr. Hansen konstaterede, at hun ikke havde en tydelig karriereplan, men at hun undervejs havde valgt med hjertet og efter, hvad hun synes var spædende. Karoline startede med at gennemgå, hvor der sidder mejeriingeniører i Chr. Hansen’s organisation, og organisationsdiagrammet viste med al tydelighed, at Chr. Hansen er en stor aftager af mejeriingeniører bl.a. til funktioner inden for teknisk salg. Selv arbejder Karoline i dag med marketing af yoghurtkulturer, men inden da har hun været igennem udlandsophold under studierne - igen drevet af en stor nysgerrighed over for nye spændende områder og oplevelser. Efter studierne fulgte en tid som forsk-
Mejeriforum Mejeriforum er de mejeribrugsstuderendes forening under De Studerendes Råd på KU Life. Mejeriforum tager initiativ til afholdelse af informationsmøder, organiserer studierejser, afholder sociale, mejerirelevante arrangementer, evaluerer praktikophold og står som bindeled i mejerirelevant formidling mellem de studerende på KU Life og DTU og den omgivende industri. Mejeriforeningen har gennem det sidste årti haft et tæt samarbejde med Mejeriforum som bindeled mellem mejeribruget og de studerende. Se mere på på www.dairyforum.dk.
MÆLKERITIDENDE 2007
ningsassistent inden for sensorik på KU Life, inden hun kom til Chr. Hansen i Hørsholm i 2002. Hendes første uddannelse som markedsøkonom bruger hun i sit nuværende job, der kræver kendskab til både marketing og til produktforståelse. Det var hendes opfattelse, at det er lettere at lære en mejeriingeniør med produktkendskab noget om marketing end at lære en merkantilt uddannet indgående produktkendskab. Karoline påpegede vigtigheden af netværk og af at gribe de chancer, der byder sig undervejs.
Mælkevejen som kundegrundlag Venture Project Manager Torben Lohse Friis fra Foodturum, Arla Foods startede med at pointere, at hans valg af uddannelse havde været præget af tilfældigheder, men at særligt to ting havde tiltalt ham, da han skulle vælge, nemlig den lave arbejdsløshed og praktikken. Da Torben blev færdig på Landbohøjskolen i 1978 fik han job hos Statskontrollen, og det gav startskuddet til et ekstremt godt netværk, som siden har været et af hans vigtigste værktøjer, når han skulle finde svar på dagligdagens mange udfordringer. Selv samme netværk har også ført til en række af de jobs, Torben har haft siden Statskontrollens tid.
MÆLKERITIDENDE 2007
Torben har i løbet af sit arbejdsliv været med til membranfiltreringens fødsel, solgt mælkeproteiner hos MD Foods, været udstationeret i Frankrig for APV, arbejdet med emballage hos Danisco Flexible og solgt procesudstyr til fiskeriindustien, inden han atter kom til Arla Foods, først inden for emballageinnovation og nu som Concept Creator i Arla Foods Foodturum. I hans nuværende job er ledetråden ”serendipity” eller på dansk lykketræf, altså evnen til at opdage noget, man ikke var klar over, at man ledte efter. Torbens råd til de studerende var at sørge for en solid vidensplatform, mens de læser og derefter bevare evnen til at lære og fortolke ny viden gennem hele livet.
Drog ud i verden Efter en pause med dejlig mad fra Meyers Køkken og ostelækkerier fra Mejeriforeningens afdeling for Mælk & Ernæring fortsatte Product Group Manager Theis Bacher, FOSS.
Foredragsholderne på Mejeringeniørdag 2007. Fra venstre er det Morten Christiansen, Karoline Kjærulff, Theis Bacher, Grith Mortensen, Torben Lohse Friis og endelig Bahar Faryabi.
Theis drog efter endt uddannelse i 2000 til USA’s vestkyst, hvor han blev ansat hos Dairy Farmers of America først som driftsleder og efterfølgende som fabrikschef. Opholdet i Californien var præget af lange arbejdsdage, stor frihed i opgaveløsningen og en stor glæde over, at tingene lykkedes. I 2005 drog Theis videre til Wisconsin, hvor han arbejdede med salg af GEA’s udstyr. Her var opgaverne fagligt krævende, og han konstaterede over for de studerende, at man som færdiguddannet faktisk fik brug for den faglige ballast fra studierne! I 2006 besluttede han sig for at vende hjemad, og udfordringen blev at søge job i Danmark fra udlandet. Han kom til FOSS, hvor han i dag arbejder med markedsføringen af nye instrumenter, og i hans nuværende jobfunktion fungerer han, som så mange andre mejeriingeniører, som bindeled mellem udviklings- og marketingsafdelingen. Theis konkluderede, at uddannelsen sagtens kan bruges som afsæt for en international karriere, og at et udlandshold var med til at sætte arbejdslivet i perspektiv.
Næse for forskning Forskningskonsulent Grith Mortensen, Mejeriforeningen berettede om sin hang til forskning. Hun fortale om
NR. 16
351
en typisk arbejdsdag, hvad hun forestillede sig rent jobmæssigt tilbage i 1996, da hun stod med de frisktrykte eksamenspapirer i hånden, og hvad der derefter havde været de største overraskelser i hendes job på KU Life, hos Arla Foods, iNANO og endelig Mejeriforeningen. Hun rådede de studerende til at holde fast i deres netværk, både det strengt faglige og det sociale netværk. Ofte kunne private relationer vise sig at rumme løsningen på de jobmæssige problemstillinger det er en lille verden! Grith afsluttede med at opstille de punkter, hun mente, var vigtige for fremtidens mejeriingeniører, nemlig den praktiske forståelse for et fødevareområde, respekt for at der er behov for både specialister og generalister i dansk mejeribrug, at de ledelsesmæssige kompetencer er vigtige, men nok må tillæres efter endt uddannelse, og endelig at de studerende skal lære at tænke internationalt. Det er ikke nok at være god til engelsk eller fransk, når man bliver ansat i en international virksomhed; man skal også kunne sætte sig ind i samarbejdspartnernes kulturelle baggrund.
Hele verden som uddannelsesog arbejdssted Årets bonusforedrag stod Bahar Faryabi for. Hun fortalte nemlig både om hendes studieophold ved Cornell University (arrangeret i samarbejde med Foreningen af Rejsende Mejeriingeniørstuderende) og om hendes karriere indtil nu.
Mejeriingeniørdag Formålet med mejeriingeniørdag er, at: l orientere de studerende om de vidt forskellige karrieremuligheder som mejeriingeniør l rekruttere levnedsmiddelstuderende til mejerioverbygningen l skabe direkte kontakt mellem mejeribruget og de kommende kandidater l introducere de studerende til mejeribrugets internationale netværk l informere de studerende om arbejdsområder, efteruddannelsesmuligheder m.m.
Bahar blev bachelor i Iran, hvorefter hun drog til DTU og tog overbygningsuddannelsen. Praktikken foregik på Taulov og Christiansfeld Mejeri, og i 2004 drog hun til Cornell for at lave speciale inden for slik med tranebærsirup, derefter drog hun til USA for at blive bedre til engelsk og for at lære mere om det forjættede lands kultur. Efter flere år i USA fulgte et job som Flavor Application Technologist hos Chr. Hansen, som hun lige havde forladt til fordel for et job hos Fortitech. Her er Bahar ansat som Formulation Chemist. Hun var som sagt meget ny i jobbet, men kunne allerede nu konstatere, at internationale virksomheder var spændende at være ansat i.
Fortæl om mejeriingeniøruddannelsen Især i pausen og efter arrangementet blev der netværket mellem de studerende og virksomhedsrepræsentanterne, og der er ingen tvivl om, at dansk mejeribrug kan glæde sig til at skulle
tage godt imod en gruppe meget engagerede mejeriingeniører i årene fremover! Via Mejeriingeniørdag og det øvrige samarbejde mellem Mejeriforeningen, virksomhederne og Mejeriforum skal vi glæde os over, at mejeribruget er meget synligt på fødevareuddannelserne i forhold til de andre specialiseringsretninger. Dette er helt nødvendigt for at sikre tilgangen til uddannelsen. Det var karakteristisk, at langt de fleste foredragsholderes valg af uddannelse var initieret af kontakter med færdiguddannede mejeriingeniører. Lad derfor dette være en opfordring til at gå ud og fortælle om uddannelsen og jobmulighederne til studiesøgende blandt venner, familie, etc. Det kan meget vel være et væsentligt bidrag til, at vi også kan afholde mejeriingeniørdag om 10 og 20 år. Læs i øvrigt mere om mejeriuddannelser på hjemmesiden www.mejeri. dk/uddannelse. n
De godt 25 studerende nød oste fra danske mejerier samt lyttede engageret og stillede spørgsmål til foredragsholdere på Mejeriingeniørdag 2007.
352
NR. 16
MÆLKERITIDENDE 2007
Foreningen af mejeriledere og funktionærer
Nyttige pjecer til medlemmerne Selvom det selvfølgelig ”kun” sker for naboen/kollegaen, gør vi alligevel opmærksom på nogle af de ordninger, som tilbydes foreningens medlemmer. Har du fortrudt fravalget af efterlønsordningen, er der frygt for arbejdsløshed, er du kommet til skade på dit job, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med længerevarende sygdom? For foreningens medlemmer findes der en række ordninger, og nedenstående pjecer kan være til hjælp. Pjecerne kan rekvireres enten ved henvendelse til sekretariatet eller downloades fra www.ftf-a.dk. Efterløn hvis du har fortrudt fravalget Denne pjece er til dig, som ikke har betalt nok efterlønsbidrag til at få efterløn efter de almindelige regler, og hvor der er mindst 15 år til din efterlønsalder. I pjecen kan du læse om de betingelser, der gælder for at komme med i efterlønsordningen, hvilken betydning de manglende bidragsår har for efterlønspræmien mv.
Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages højde for. Det er fx ikke alle skader, der anerkendes som arbejdsskade, og der er bestemte regler for, hvem der skal anmelde, hvornår og hvordan det skal gøres, ligesom der er regler for, hvad der erstattes. Du behøver ikke at finde ud af det hele selv. Foreningen af mejeriledere og funktionærer har indgået aftale med FTF om at behandle alle arbejdsskader med det formål at få den mest effektive og for den enkelte skadelidte bedste behandling. I pjecen kan du læse, hvordan du skal forholde dig.
MÆLKERITIDENDE 2007
Lønsikring giver ekstra tryghed Når du er medlem af en akasse, kan du højst få knap 14.800 kroner om måneden i dagpenge, hvis du mister dit job. Det betyder, at din økonomi kan komme under pres, hvis du udelukkende skal klare dig for dagpengene. Som medlem af FTF-A kan du oprette en frivillig lønsikring, der giver dig mulighed for at sikre dig op til 85% af den løn, du har i dag. I pjecen kan du læse mere om vilkår og betingelser i forsikringen.
Når sygdommen trækker ud Selvom det er en privatsag at være syg, så er der mange gode grunde til at få andre med på råd, når sygdommen trækker ud, eller du skal i kontakt med myndighederne om hjælp. For den sociale lovgivning er kompliceret, derfor er det rart at have støtte undervejs, når spørgsmål og problemer melder sig. Foreningen af mejeriledere og funktionærer er tilknyttet FTF’s socialrådgiverordning. I pjecen kan du læse om, hvordan du kan få hjælp fra FTF’s socialrådgiver.
Information fra FTF-A
Går du i tanker om at blive selvstændig, eller er du helt eller delvist selvstændig, kan du stadig fortsætte eller søge om optagelse i FTF-A, som er den a-kasse, Foreningen af mejeriledere og funktionærer er tilknyttet. Nedenstående pjecer kan rekvireres hos FTF-A på telefon 70 13 13 12 eller hentes/bestilles på www.ftf-a.dk.
Vælg samme a-kasse som dine fagfæller Hvis du begynder at drive selvstændig virksomhed inden for et af de faglige områder, som FTF-A dækker, kan du fortsætte som medlem af FTF-A. Pjecen giver information om de rettigheder, man har som selvstændig og om muligheden for at tegne tillægsforsikring.
Helt eller delvis selvstændig Dit arbejde som selvstændig kan enten udgøre din hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Der findes to pjecer der dækker disse områder. Er man i tvivl om hvorvidt man overhovedet bliver betragtet som selvstændig, skal man læse pjecen ”Selvstændig bibeskæftigelse”. For selv om ens arbejde ikke bliver betragtet som selvstændig virksomhed i forhold til skattelovgivningen, kan det godt være, at det gør i det i forhold til reglerne om arbejdsløshedsforsikringen.
NR. 16
353
Bedre tarmflora - mindre gas Af Simon M. Pedersen og Hanne C. Bertram, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Forsøgscenter Foulum, Tjele
Vi undersøger, hvorfor bakterier i syrnede mælkeprodukter har en positiv indflydelse på fordøjelsesproblemer.
Irritabel tarm og fordøjelsesbesvær Problemer med fordøjelsen er et meget udbredt fænomen. Det anslås, at omkring 20% af den voksne befolkning er påvirket af fordøjelsesproblemer. Det kan påvirke de ramte i mere eller mindre grad og spænde fra milde gener som udpræget rumlen fra tarmen, forstoppelse og øget gasproduktion til mere alvorlige gener som jævnlig diarré og smerter i tarmregionen. Denne store, blandede gruppe, med mange
forskelligartede symptomer, samles under den kliniske betegnelse, irritabel tarm syndrom eller på engelsk ”Irritable Bowel Syndrome” (IBS). Symptomerne kan til tider ligne alvorlige kroniske tarmsygdomme som kronisk tarmbetændelse (Crohns sygdom) og blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa), men der er ikke fundet noget, der tyder på, at IBS kan føre til en af de mere alvorlige lidelser. Symptomerne starter oftest før man bliver 35 år, og en overvægt af kvinder bliver ramt. Tilstanden varer almindeligvis i flere år, og der findes ingen generel kur. De fleste er i stand til at holde generne på et minimum ved at undgå stress, motionere, lægge kosten om og tage medicin. For nogen kan symptomerne dog blive så generende, at de virker invaliderende på arbejdsliv, sociale aktiviteter og rejser over selv små afstande. Nyere forskning har dog vist, at daglig indtagelse af syrnede mælkeprodukter tilsat bakterier med gavnlig effekt - de såkaldte probiotika - kan afhjælpe og muligvis helt fjerne generne ved IBS.
De gode bakterier Vores krop består af mange milliarder celler, men dette tal blegner, når man sammenligner det med antallet af bakterier, der opholder sig i vores organisme, specielt i tarmsystemet. Det
Irritabel tarm syndrom påvirker tarmindholdets bevægelse. Hvis ikke tyktarmen, bækkenet og lukke-musklerne i tarmen trækker sig korrekt sammen, bevæger tarmens indhold sig forkert. Dette kan resultere i mavesmerter, mavekramper, forstoppelse, følelsen af oppustethed og diarré.
354
NR. 16
anslås, at der findes ti gange så mange bakterier som celler i den menneskelige krop. Det viser sig, at kroppen og størsteparten af bakterierne lever sammen i en form for symbiose, dvs. en tilstand der er til gavn for begge parter. Bakterierne hjælper til med mange funktioner og processer. De nedbryder fx fødekomponenter, vi ikke selv kan bearbejde, producerer vitaminer og hjælper desuden med at holde væksten af skadelige bakterier nede. Forskningen har påvist mange af disse forhold, men samspillet mellem krop og bakterie er meget komplekst, og selvom der sker mange fremskridt på området, ved man stadig ikke præcist, hvordan bakterierne udøver deres påvirkning af vores tarmsystem, og hvordan de har en indflydelse på vores generelle velbefindende. Vi vil gennem et treårigt forskningsprojekt, støttet af Mejeribrugets ForskningsFond, undersøge, hvordan indtagelsen af visse probiotika påvirker vores stofskifte ved at benytte en analysemetode, kaldet metabonomics, der baseres på analyse af alle stofskifteprodukter i vævsprøver eller kropsvæsker. Ydermere vil vi undersøge, om bakterierne kan afhjælpe fordøjelsesproblemer i form af IBS.
Metabonomics, helhedsanalyse af stofskiftet Stofskiftet, eller metabolismen, er et begreb, der dækker over alle processer, der enten nedbryder eller opbygger komponenter i vores krop. Under disse processer dannes der stofskifteprodukter, også kaldet metabolitter. Vores krop producerer hele tiden store mængder af metabolitter, og de indgår i alle dele af kroppens store maskineri. Hvilken slags, der er til stede på et givent tidspunkt og et bestemt sted i kroppen, er afhængig af, hvad vi har spist, hvad vi foretager os og vores generelle helbredstilstand etc. Det vigtige er dog mængden og sammensætningen af de enkelte metabolitter. Oplysninger om
MÆLKERITIDENDE 2007
Arbejdsproces ved NMR-baseret stofskifteanalyse. 1) Forsøgsobjekt. 2) Prøveudtagning og bearbejdning. 3) H-NMR spektroskopi. 4) Data i form af spektre. 5) Processering af spektre. 6) Multivariat statistisk dataanalyse.
mængden og den specifikke sammensætning gør os i stand til at gennemskue, hvilke processer der er i gang, på lige nøjagtig det tidspunkt, analysen foretages. De fleste metabolitter transporteres rundt via blodet, så ved at kigge på blodet kan man få generelle oplysninger om hele kroppen. Ved at benytte en teknik, der kaldes proton kerne magnetisk resonans (H-NMR), kan vi måle størsteparten af metabolitterne i en prøve. Teknikken baseres på kvantemekaniske principper og producerer store mængder af data i form af spektre, hvor toppene indikerer de enkelte metabolitter. Den store mængde data, der produceres, behandles med avancerede statistiske dataanalysemetoder, der er i stand til at komprimere data og påvise mønstre og meget små forskelle, og derved afkode data for de svar, der ligger gemt.
Mus og mennesker Projektet omfatter flere forskellige delprojekter og foregår i samarbejde med Karolinska Instituttet i Stockholm og Arla Foods amba. Der arbejdes med effekten af probiotika i både mennesker og mus. Forsøgspersoner med IBS gennemgik en periode, hvor den ene forsøgsgruppe fik Cultura, der indeholder probiotika, hver dag, mens den anden gruppe, fik et yoghurtprodukt uden probiotika. Før og efter behandlingen blev der opsamlet blodprøver, samtidig med at forsøgspersonerne skulle svare på spørgsmål om deres helbredstilstand. Blodprøverne vil blive analyseret for, hvilke ændringer der sker i stofskiftet ved indtagelse af probiotika samtidig med, at resultaterne sammenholdes med det faktum at perso-
MÆLKERITIDENDE 2007
nerne reelt følte en forbedring i deres tilstand. Musestudier etableres for at kunne teste enkelte probiotika-stammer individuelt og for også at kunne registrere alle detaljer, der kan influere resultaterne så som, hvor meget musene spiser, hvor meget musene drikker, vægtforøgelse etc. Ved at give musene et kemikalie i drikkevandet eller udsætte dem for en stressende lys/mørke påvirkning kan man fremkalde en tilstand, hvor dyrets tarm opfører sig som hvis musen havde IBS. Herefter vil musene blive behandlet med en af tre forskellige probiotiske bakteriestammer hhv. Lactobacillus paracasei F19, Lactobacillus rhamnosus og Bifidobacterium lactis. Effekten af bakterierne på stofskiftet undersøger vi både i blodet og tarmvævet, samtidig med at der i Sverige undersøges, om der sker ændringer i den måde genomet reagerer. Når analyserne til sidst sammenlignes, vil det kunne give os et meget komplet billede af, hvordan disse probiotika udøver deres funktion.
Hvor fører det hen? Det har længe været kendt, at visse bakterier i syrnede mælkeprodukter kan være godt for ens mave og ens generelle velbefindende. De præcise mekanismer bag disse effekter er dog endnu ikke kendt. Gennem dette projekt forventer vi at klarlægge sammenhængen mellem ændringer i stofskiftet i forbindelse med indtagelse af probiotika, og effekten af indtagelsen på symptomerne af irritabel tarm syndrom. Videnskabelige beviser for en klar positiv effekt af probiotika vil yderligere kunne understrege den gavnlige virkning af disse produkter og dermed
bidrage til at skabe den nødvendige dokumentation, der vil kunne hjælpe industrien til at anprise syrnede mælkevarer indeholdende disse probiotiske bakterier. Foruden denne direkte indflydelse vil projektet vende endnu en sten i udviklingen mod mere og mere ”functional and personalized foods”, fødevarer med specifikke funktioner til individet med det specifikke behov. n
Projektets formål H-NMR metabonomic studier af probiotiske bakteriers indflydelse på irritabel tarm syndrom. Stofskifteundersøgelse af den effekt indtagelse af syrnede mælkeprodukter indeholdende gavnlige (probiotiske) bakterier har på irritabel tarm syndrom i mus og mennesker. Ved at benytte en teknik kaldet proton kerne magnetisk resonans (H-NMR) måles størsteparten af alle stofskifteprodukter i blod og væv fra probiotikabehandlede forsøgspersoner og mus med irritabel tarm syndrom. Ændringer i stofskiftet kan derved registreres, hvilket kan belyse de underliggende mekanismer for, hvordan disse bakterier udøver deres positive funktioner på tarmens og vores generelle velbefindende.
NR. 16
355
Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum
Her fortsætter artiklen om skrøner og historier fra mejeribrugets verden. En skrøne er egentlig en opdigtet historie. Det, jeg vil fortælle her, er ikke deciderede opdigtede historier, men lidt skæve og specielle historier, som jeg har hørt, læst eller selv oplevet. Det er ikke alle historier, jeg kan føre sandhedsbevis for, derfor kalder jeg min artikel skrøner og historier fra mejeribrugets verden.
Skrøner og historier fra DEL mejeribrugets verden II Rygeostens hemmelighed Første del af artiklen (bragt i nr. 15) handlede om hemmelighederne bag fremstillingen af især Mycella og Danablu. Når vi nu er inde på hemmeligheder, vil jeg også fortælle, hvorfor Dalum Landbrugs- og Mejeriskole i 1950-erne producerede Fyns bedste og mest aromatiske rygeost. En gang i 1970-erne kom den tidligere mejeribestyrer Aksel Jensen hen til mig og sagde meget alvorligt: ”Før
jeg dør, vil jeg gerne fortælle dig min hemmelighed. Jeg vil ikke have, at den går i graven med mig. Jeg vil fortælle dig, hvordan jeg i sin tid producerede Fyns bedste og mest aromatiske rygeost. Osten var så berømt, at alle de fine fruer i Odense kun ville købe min rygeost. - Hemmeligheden var, at jeg tissede i halmen!” Der kan være noget om Aksel Jensens ”hemmelighed”. Lidt halvfugtig havrehalm er det bedste til rygning af
fynsk rygeost, selvom man ikke behøver at tisse i halmen. I en gammel fynsk beskrivelse af fynboernes rygeost fra 1880-erne står der: ” … osten skal ryges over en håndfuld enghø eller havrehalm. Havrehalmen giver den bedste og den udprægede ejendommelige smag, som er karakteristisk for fynsk rygeost”. Der står også: ” … nogle plukker frisk grønt, fx brændenælde, og kommer det på det rygende havrehalm, men det giver en besk smag, og ikke så godt et udseende, idet farven så har tendens til at blive for sort.” (3) Mejeribestyrer Aksel Jensen på Dalum Landbrugs- og Mejeriskoles mejeri havde derfor løst problemet med at få en karakteristisk røg og smag i sin fynske rygeost på sin egen helt specielle måde, som var hans hemmelighed.
Verdens største Fynsk rygeost
”Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjerte” skrev Johs. V. Jensen. Billedet viser en 15 år gammel blåskimmelost, som kandiderer til at blive Danmarks ældste. Osten befinder sig på Dalum Træningsmejeri, hvor den blev fremstillet af forfatteren og et hold mejerister tilbage i 1992.
356
NR. 16
Fynboerne har altid været kendt for deres rygeost. Fremstillingsteknikken var fynboernes hemmelighed. Den fynske rygeost havde sin storhedstid på Nordfyn i 1830-erne, hvorfra den bredte sig over hele Danmark. Løgismose Mejeri A/S ved Steen Aalund Olsen åbenbarede deres hemmelighed, da de den 7. maj 1994 i al offentlighed fremstillede verdens største økologiske rygeost. Osten vejede 244,1 kg, og den havde en diameter på 1,48 m. Osten blev røget over fugtig havrehalm, uden at man dog havde tisset i halmen. Rygeosten blev rø-
MÆLKERITIDENDE 2007
I 1994 fremstillede Løgismose Mejeri verdens største økologiske rygeost på 244,1 kg. (Foto Løgismose).
get i en speciel fremstillet rygeovn. Osten kom i Guinness Rekordbog i 1995. (4)
”Humble-osten” En af de allermest kendte hjemmemarkedsoste for 30-50 år siden var Danboosten fra Humble Andelsmejeri på Langeland. Osten var så kendt hos enhver ostehandler og købmand, at man blot behøvede at sige ”Humble-ost”, så vidste alle, hvad man talte om. Humble Andelsmejeri var én af datidens store ostemejerier med en indvejning på godt 7 millioner kg mælk om året. ”Humble-ostens” succes var så stor, at
man i 1960-61 foretog en større ombygning af mejeriet. ”Humble-osten” var kendt for sin helt egen smag og aroma samt konsistens. Mange prøvede at efterligne ”Humble-osten”, men det lykkedes ikke rigtig for nogen. Hvad var så ”Humble-ostens” hemmelighed? Man taler i dag om lokalfloraen på produktionsstedets betydning for ostens smag og aroma. På Humble Andelsmejeri var der i gamle dage en betydelig lokalflora, og man sagde, at da der kom en ny mejeribestyrer, så blev der renset så godt ud i lokalflora-
en, at ”Humble-osten” mistede sin specielle smag og aroma. Nu havde ”Humble-osten” også en speciel god konsistens. Mejeribestyreren på Humble Andelsmejeri sagde engang til mig: ”Det er helt forkert, hvad du lærer mejeristerne, at de kun skal tilsætte 30 ml. løbe pr. 100 liter ostemælk. På Humble Andelsmejeri tilsætter vi 60 ml. løbe pr. 100 liter ostemælk. Hemmeligheden bag ”Humble-ostens” gode konsistens og kraftige modning er den store løbetilsætning, der giver ”Humble-osten” sin gode konsistens og smag”.
Giving you the whole package
The partner in food process engineering Kærhusvej 4, Hoven • DK-6880 Tarm • tlf.: +45 7534 3434 • www.fhscandinox.com
MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 16
357
Ostemider er nødvendige En observation, som gamle mejerister tit fremførte, var: ”Ostemider er vigtige for at få den helt rigtige smag i en kitmodnet ost”! Hemmeligheden ved en kitmodnet ost er, sagde man: ”at man skal producere osten med en lav vand %, så man ikke får en ”rådden” ost med en opløst skorpe, men en ost med en tør skorpe, hvor man næsten kan nøjes med at børste ostemiderne væk før pakning. Hvis der ikke er ostemider, er det ikke en god ost”. Sagen er nok, at man forveksler årsag og virkning. Ostemiderne (Tyroglyphus siro) går ikke i sure, bløde og klæge kitmodnede oste, men kun i oste med den rigtige pH, fasthed og modningsgrad.
Fynsk Rygeost har en speciel smag og aroma.
Ost og elskov I gamle dage sagde man, at det kun var de bedste oste, der gik mider, mus og orm i. Derfor så man også stort på disse ting. Man hældte rom eller brændevin, der var billig, over ostene for at fordrive miderne og ormene. Mændene var glade for sådanne oste. ”Hel rug vækker parringslyst hos koen, skarp ost hos manden,” siger et gammelt ordsprog. (5) Nu var det ikke så lige en sag at få en skarp, gammel ost før i tiden. I gamle dage havde man ikke umiddelbart på gårdene de bedste betingelser for at lagre ostene i lang tid, så de fik den karakteristiske skarphed. På landet havde man imidlertid på bøndergårdene et udmærket lagringssted for ostene i korndyngerne på stuehusets loft. Her havde man en konstant temperatur og luftfugtighed. Ostene fik endda en helt speciel unik smag af at blive lagret i korndyngerne. Man kunne også lagre ostene i sandbeholderen, som i ældre tid var en selvfølgelig ting på enhver gård. Begge steder kunne ostene holde sig i lang tid, således at husholdningerne havde godt lagret, stærk ost året rundt. (5) Ellers var man henvist til, som det berettes om fra det sydlige Jylland og Sønderjylland, at når man ikke kunne vente på, at osten blev lagret, lagde man en ny ost i bageovnen, når der
358
NR. 16
bagtes. En sådan ost kaldtes ”bagenost”. Den havde en særegen smag, men gav ikke parringslyst hos mændene. (5) Der er noget med ost og elskov. I 1906 skrev Johs. V. Jensen i digtet ” Ved Frokosten”:” Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjerte.” Fra Herning-egnen berettes om en bryllupsskik, at det endnu i 1830-erne var skik at anbringe gæsterne ved lange borde til frokost i bryllupsgården. Bordene var forsynede med store fade med sigte-mellemmader belagt med reven, gammel, skarp ost.(1) Gammel, skarp ost har således langt tilbage i historien været anset for at være et godt afrodisiásisk middel. Men om det er en skrøne, eller der er noget om det, vil jeg lade andre afgøre.
vigtigt, at dette blev gjort fuldstændig ens fra gang til gang for at få syrevækkerens enkelte mælkesyrebakterier til at være i den rigtige balance indbyrdes. Derfor blev arbejdet med syrevækkeren næsten altid foretaget af mejeribestyreren selv. På et mejeri i Jylland, hvor produktionen af syrevækkeren var en hel ”religion”, fortalte mejeribestyreren, at hemmeligheden ved hans gode syrevækker var, at han altid afsang 1. vers af ”Kong Kristian stod ved højen mast” - mens syrevækkeren blev rørt op. Det var nemlig meget vigtigt, at tingene blev gjort nøjagtig ens fra gang til gang. I mange tilfælde havde man jo den samme syrevækker i mere end 20 år. Selv i dag er der mejerier, der har en meget gammel syrevækker. Det siges endda, at Klovborg mejeri har en 40 år gammel syrevækker, og i Tistrup skal syrevækkeren være 67 år gammel. Det kræver nøjagtighed og akkuratesse.
Moderne produkter med historier Tiderne skifter, men meget gammelt og værdifuldt lever trods alt videre. Derfor kan det være godt at få opfrisket de gamle historier og skrøner. Mange af disse er sikkert ikke blevet dårligere af at blive fortalt igennem årene. I dag, hvor mange af de moderne produkter gerne skal have en historie for at blive solgt, kan det være udmærket at få dem genopfrisket. Ovenstående er kun et lille udpluk af de mange historier og skrøner fra mejeribrugets verden, men nu er nogle med fællesnævneren ”hemmeligheder” draget frem.
En hel ”religion”
Referencer:
Har der været mange skrøner og historier om ostens hemmelighed, har der ikke været færre om syrevækkeren til osten. Før man fandt på at bruge koncentrerede, dybfrosne kulturer til direkte podning af brugssyrevækkeren eller DVS- kultur til direkte podning i ostemælken, arbejdede man på mejerierne med en flydende kultur og en moderkultur, der skulle podes videre fra gang til gang. Det var meget
(1) Hans Kloster: Mælkestrømmens historie og Kvalitet. København 1980. (2) C.P. Nielsen: Producentforeningen af Danablu og andre Specialoste. Odense 1984. (3) Avisudklip fra Fyens Stiftstidende. Odense 1880-erne. (4) Guinness Rekordbog. København 1995. (5) Ole Højrup: Landbokvinden. København 1975. n
MÆLKERITIDENDE 2007
Eurofins Steins Laboratorium 150 års jubilæum Taler og underholdning 150 års jubilæet blev fejret med taler, seminar og underholdning i Musikteatret Holstebro. Blandt andre holdt Eurofins Steins Laboratoriums formand, Ole Møller og direktør, Svend Aage Linde samt byens borgmester og kommunaldirektør taler. Indimellem var der underholdning af unge kunstnere fra Musikskolen Holstebro og Den Kongelige Balletskole.
1857-2007 Virksomhedens markedschef Steen Jensen fortalte om Eurofins Steins Laboratorium gennem 150 år. I løbet af et kvarter gav han et historisk vue over grundlæggelsen af Steins … et ”chemisk Laboratorium paa Nørregade Nr. 48” i København 1857. Analyser for jord, gødning, fødevarer, foder og vand var grundlaget. Efterhånden voksede afdelingen for deciderede me-
jerianalyser også. Margarineloven i 1888 førte til flere ansatte på laboratoriet, som skulle varetage kemiske analyser, så kunstsmør kunne skelnes fra ægte smør. I perioden 1950-1970-erne blev Steins landskendt for sin analysevirksomhed af Irma´s og Matas´ produkter. I 1989 blev virksomheden solgt til Danske Mejeriers Fællesorganisation, som videresolgte Steins til den internationale laboratoriegruppe Eurofins Scientific den 1. juli 2006.
Fløde og sushi Fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen fortalte om nutidens/fremtidens kreative forbruger, som ønsker at være medskaber af sit situationsbestemte fødevareforbrug. Jubilæumsdagen blev afsluttet af kokken Claus Meyer, der i forrygende stil fortalte om sin opvækst på Lolland. Det var i 1960-erne, hvor fødevarein-
På en varm sommerdag midt i juni fejrede Eurofins Steins Laboratorium sit 150 års jubilæum.
dustrien eksporterede kvalitetsvarerne og afsatte resten på hjemmemarkedet. Mødrene begyndte at arbejde uden for hjemmet, kummefryseren var installeret og indeholdt tilbudskød. Kogekunstens ingredienser var fars, flæsk, rasp, salt, stegemargarine og skummetmælk. Datidens læger, præster og ernæringseksperter prædikede mådehold. Det satte den unge Claus Meyer sig for at ændre og få madglæden tilbage på bordet. Det blev dækket med madguruens indsigt i velsmagens anatomi og madens kemi, hvor syre, sødme, bitterhed og salt i den rette sammenhæng overflødiggør brugen af store mængder fedt. Ikke at Klaus Meyer forsager hverken fløde eller smør i saucen - tværtimod. Bare ikke for tit. Ugens menu skal lige gerne bestå af gode bøffer med flødesauce og mager mad med mange krydderier - som sushi. n AMT
Mange gæster var mødt frem for at lykønske Eurofins Steins Laboratorium på 150 års dagen.
MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 16
359
Kort fortalt Crispy Food frasolgt Arla Foods har frasolgt sit datterselskab Crispy Food, der er kendt for at lave toppe med müsli til yoghurt, desserter, dressinger m.v. Selskabets nye ejer er Koff A/S. Crispy Food er markedsleder inden for top-cups med fyld af müsli og lignende til mejeriindustrien. Crispy Food, der har hovedkontor og produktionsvirksomhed i Gørlev, har en årlig omsætning på ca. 65 mio. kroner og beskæftiger 56 medarbejdere. Arla Foods har frasolgt Crispy, fordi koncernen fokuserer på sin kerneforretning. Den nye ejer, Koff A/S, er holdingselskab for bl.a. Kohberg Brød A/S. Koff omsætter for ca. 1 mia. kroner og beskæftiger 750 medarbejdere. Når Koff A/S har valgt at overtage Crispy Food, sker det som et led i virksomhedens langsigtede vækststrategi på markedet for morgenmadsprodukter. (Arkivfoto).
Foss udvikler ”gårdlaboratorium” Analysevirksomheden Foss i Hillerød er i gang med sin suverænt største udviklingsopgave, fortæller den adm. direktør Peter Foss til dagbladet Børsen. Det nye projekt omfatter udvikling af måleudstyr til mælkeproducenterne, så de allerede umiddelbart efter malkningen på en skærm kan aflæse data for mælkekvaliteten fra hver enkelt malkeko - og dennes tilstand. Foss har sammen med svenske Delaval etableret et 50/50 jointventure under navnet Lattec, og det er her det nye udstyr til kvalitetsmåling af mælk hos landmanden bliver udviklet. De to partnere har afsat godt en kvart milliard kroner til projektet, kaldet Herd Navigator, som netop nu bliver afprøvet på en række testgårde, inden den forventede markedsføring i 2008.
Aars Mejeri lukker før tid Mangel på mælk til mælkepulver får Aars Mejeri til at lukke produktionen før planlagt, oplyser DR Nordjylland. Mejeriets produktion af emmentaler, der skulle være fortsat frem til 1. oktober, standsede sidst i juli, og pakkeriet og lagerde-
360
NR. 16
len, som skulle være fortsat frem til årsskiftet, bliver i stedet lukket den 15. november. Omkring halvdelen af de ansatte på Aars Mejeri har allerede fundet nyt arbejde.
DSS udvider membransortimentet DSS Silkeborg AS, som er specialist inden for membranfiltreringsteknologi til mejeriprocesser, tilbyder fremover et endnu bredere sortiment af membraner, idet virksomheden har indgået en ny aftale med Alfa Laval Membrane Technology. Aftalen sikrer, at DSS fortsat kan tilbyde sine kunder Alfa Laval membraner også til kunder uden for mejeriindustrien. DSS har intensiveret sin udviklingsindsats inden for screening og test af nye membrantyper til mejerierne, og den nye aftale giver virksomheden frihed til at vælge membraner til dette formål fra enhver membranproducent.
Stor interesse for fødevarestudier Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet oplever denne sommer den største tilstrømning af studerende i nyere tid, meddeler universitetet. Samlet har 10% flere unge i forhold til sidste år valgt at søge ind på et Life Science studie på det, der siden 1. januar i år har været Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Der er 25 uddannelser inden for Life Science, og de er alle anvendelsesorienterede. Ud af de 25 uddannelser er Fødevarevidenskab, hvorunder mejeriingeniørstudiet hører, også vokset betydeligt i popularitet blandt de unge med en fjerdedel flere ansøgere.
Flere økologiske landmænd Fødevareministeriet har ved første ansøgningsrunde til økologi fået så mange ansøgninger, at det økologiske areal øges med mere end 10.000 ha. Alligevel har Fødevarestyrelsen forlænget fristen for at søge tilskud til økologi. Det sker på baggrund af den stigende efterspørgsel efter økologiske varer. Ansøgningsfristen bliver forlænget til den. 1. september 2007. Den forlængede frist kan være med til at modvirke den begyn-
MÆLKERITIDENDE 2007
dende mangel pü økologiske fødevarer, hvis den lokker flere landmÌnd til at omlÌgge til økologi. Salget af økologiske varer er steget hastigt efter flere ür med stagnerende salg. Produktionen har derimod vÌret vigende, og flere landmÌnd har opgivet økologiske bedrifter.
Forskning i økologisk mÌlk Fødevareministeriet støtter et nyt europÌisk forskningsprojekt, der vil undersøge sammenhÌngen mellem malkekøernes foder og mÌlkens kvalitet. Resultatet kan blive sundere økologisk mÌlk.
MÌlkens biologiske komponenter afhÌnger af det foder, som koen Ìder. Derfor vil en gruppe forskere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark nu undersøge sammenhÌngen mellem malkekøernes foder og mÌlkens kvalitet. Ideen med projektet er at producere mÌlk med et højt indhold af stoffer, som forventes at have en positiv betydning for sundheden. Hovedparten af forsøgene vil foregü i Norge, Sverige og Finland, mens den danske indsats i projektet primÌrt vil omhandle analyser af fedtsyrer, fytoøstrogener og vitaminer. Fødevareministeriet yder 2,1 mio. kr. i tilskud til
>LĂ€ÂˆÂŽĂƒVÂ…ivĂŠqĂŠvŠ`iĂ›>Ă€iˆ˜`Ă•ĂƒĂŒĂ€Âˆi˜ *iÂœÂŤÂ?iʓ>˜>}iÀʓi`ĂŠ>“LÂˆĂŒÂˆÂœÂ˜iĂ€ĂŠÂœ}ĂŠLiĂŒĂž`iÂ?ˆ}ĂŒĂŠÂŤÂœĂŒiÂ˜ĂŒÂˆ>Â?i 6ÂœĂ€iĂƒĂŠÂŽĂ•Â˜`iĂŠiĂ€ĂŠÂˆÂ˜`iĂŠÂˆĂŠiÂ˜ĂŠÂ“>À‡ ÂŽ>Â˜ĂŒĂŠÂŤÂœĂƒÂˆĂŒÂˆĂ›ĂŠĂ›CÂŽĂƒĂŒĂŠÂœ}ĂŠĂƒÂŠ}iÀÊiÂ˜ĂŠ …ŠÂ?ĂŒĂŠÂŽĂ›>Â?ˆvˆViĂ€iĂŒĂŠv>LĂ€ÂˆÂŽĂƒVÂ…ivĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠ ĂƒÂˆÂ˜ĂŠÂ˜ÂŠ}Â?iÂŤĂ€Âœ`Ă•ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜Ăƒi˜…i`ĂŠÂˆĂŠ ĂžÂ?Â?>˜`°Ê Ă•ĂŠvFÀÊiĂŒĂŠLiĂŒĂž`iÂ?ˆ}ĂŒĂŠĂƒiÂ?ۇ ĂƒĂŒC˜`ˆ}ĂŒĂŠ>Â˜ĂƒĂ›>ÀÊvÂœĂ€ĂŠiÂ˜ĂŠÂ“Âœ`iĂ€Â˜iĂŠ Âœ}ʅŠÂ?ĂŒĂŠ>Ă•ĂŒÂœÂ“>ĂŒÂˆĂƒiĂ€iĂŒĂŠÂŤĂ€Âœ`Վ‡ ĂŒÂˆÂœÂ˜Ăƒi˜…i`ʓi`ĂŠV>°ÊÓxäʓi`>À‡ LiÂ?`iĂ€i]ĂŠÂ…iĂ€>vĂŠĂˆĂŠvĂ•Â˜ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒVÂ…iviÀ°Ê
Ă•ĂŠĂ€iviĂ€iĂ€iĂ€ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠÂŽÂœÂ˜ViĂ€Â˜ÂŤĂ€Âœ`Վ‡ ĂŒÂˆÂœÂ˜Ăƒ`ÂˆĂ€iÂŽĂŒÂŠĂ€i˜° ÂœĂ›i`ÂœÂŤ}>Ă›iĂ€Â˜iĂŠiÀÊiÂ˜ĂŠÂ?ŠLi˜`iĂŠ ÂœÂŤĂŒÂˆÂ“iĂ€ÂˆÂ˜}ĂŠ>vĂŠÂŤĂ€Âœ`Ă•ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒÂŤĂ€ÂœViĂƒÂ‡ ĂƒiĂ€Â˜i]ĂŠÂ…iĂ€Ă•Â˜`iĂ€ĂŠĂƒÂˆÂŽĂ€ÂˆÂ˜}ĂŠ>vĂŠivviÂŽĂŒÂˆĂ›ĂŠ }i˜˜i“vŠÀiÂ?ĂƒiĂŠ>vĂŠLiĂŒĂž`iÂ?ˆ}iĂŠÂˆÂ˜Ă›i‡ ĂƒĂŒiĂ€ÂˆÂ˜}ĂƒÂŤĂ€Âœ}Ă€>““iÀ°Ê Š}Â?iÂœÂŤ}>‡ Ă›iĂ€Â˜iĂŠĂƒÂŤC˜`iÀÊvĂ€>ĂŠ`iÂ˜ĂŠÂœĂ›iĂ€ÂœĂ€`˜i‡ `iĂŠÂ?i`iÂ?ĂƒiĂŠÂœ}ĂŠĂƒĂŒĂžĂ€ÂˆÂ˜}]ĂŠĂŒCĂŒĂŠĂƒÂŤ>Ă€Ă€ÂˆÂ˜}ĂŠ Âœ}ĂŠVÂœ>V…ˆ˜}ĂŠ>vĂŠvĂ•Â˜ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒVÂ…iviĂ€ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠ iÂ˜ĂŠ}i˜iĂ€iÂ?ĂŒĂŠÂˆÂ˜Ă›ÂœÂ?Ă›iĂ€i˜`iĂŠÂ?i`iÂ?ĂƒiĂŠ LĂ€i`ĂŒĂŠÂˆĂŠÂœĂ€}>Â˜ÂˆĂƒ>ĂŒÂˆÂœÂ˜i˜]ʓi`ĂŠvÂœÂŽĂ•ĂƒĂŠ ÂŤFĂŠÂ“ÂœĂŒÂˆĂ›>ĂŒÂˆÂœÂ˜ĂŠÂœ}ĂŠĂƒĂžÂ˜Â?ˆ}Â…i`°Ê iÀ‡ Ă•`ÂœĂ›iĂ€ĂŠĂ›ÂˆÂ?ĂŠ`iÀÊÛCĂ€iĂŠiĂŒĂŠĂŒCĂŒĂŠĂƒ>Â“ĂƒÂŤÂˆÂ?ĂŠ “i`ĂŠĂƒFĂ›iÂ?ĂŠÂŽĂ•Â˜`iĂ€ĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠÂŠĂ›Ă€Âˆ}iĂŠ vĂ•Â˜ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜iĂ€ĂŠÂˆĂŠÂŽÂœÂ˜ViĂ€Â˜i˜°
Ă•ĂŠÂ…>ÀÊiÂ˜ĂŠĂ€iÂ?iĂ›>Â˜ĂŒĂŠĂ›Âˆ`iĂ€i}Fi˜`iĂŠ Ă•``>˜˜iÂ?ĂƒiĂŠqĂŠĂƒ>˜`ĂƒĂžÂ˜Â?ˆ}Ă›ÂˆĂƒĂŠÂ“i`ĂŠ vÂœÂŽĂ•ĂƒĂŠÂŤFĂŠvŠ`iĂ›>Ă€iˆ˜`Ă•ĂƒĂŒĂ€ÂˆiÂ˜ĂŠqĂŠ
MÆLKERITIDENDE 2007
Ăƒ>Â“ĂŒĂŠĂƒÂœÂ?ˆ`ĂŠiĂ€v>Ă€ÂˆÂ˜}ʓi`ĂŠĂ•`Ă›ÂˆÂŽÂ?ˆ˜}ĂŠ >vĂŠÂŽÂœÂ“ÂŤÂ?iÂŽĂƒiĂŠÂŤĂ€Âœ`Ă•ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒÂŤĂ€ÂœViĂƒÂ‡ ĂƒiÀ°Ê ÂˆÂ˜ĂŠL>}}Ă€Ă•Â˜`ĂŠiĂ€ĂŠĂƒ>˜`ĂƒĂžÂ˜Â?ˆ}Ă›ÂˆĂƒĂŠ ĂƒĂ•VViĂƒvĂ•Â?`ĂŠv>LĂ€ÂˆÂŽĂƒVÂ…iv]ĂŠÂ…Ă›ÂœĂ€ĂŠ`Ă•ĂŠ “>˜}Â?iÀÊÕ`vÂœÂ?`iÂ?ĂƒiĂƒÂ“Ă•Â?ˆ}Â…i`iĂ€]ĂŠ Âœ}ĂŠ`ÕʓFĂŠ}iĂ€Â˜iĂŠÂ…>Ă›iĂŠ>“LÂˆĂŒÂˆÂœÂ˜iÀÊ ÂœÂ“ĂŠÂŤFĂŠĂƒÂˆ}ĂŒĂŠ>ĂŒĂŠÂŤFĂŒ>}iĂŠ`ˆ}ĂŠĂƒĂŒÂŠĂ€Ă€iĂŠ Â?i`iÂ?ĂƒiĂƒÂœÂŤ}>Ă›iÀ° Š}Â?iÂ˜ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠĂƒĂ•VViĂƒĂŠÂˆĂŠ`i˜˜iĂŠĂƒĂŒÂˆÂ?Â?ˆ˜}ĂŠ ĂƒÂŽ>Â?ĂŠvˆ˜`iĂƒĂŠÂˆĂŠiĂŒĂŠĂƒĂŒCĂ€ÂŽĂŒĂŠVÂœÂ“Â“ÂˆĂŒÂ‡ “iÂ˜ĂŒĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠ>ĂŒĂŠĂŒ>}iĂŠvŠÀiĂ€ĂŒĂ€ÂŠÂ?iÂ˜ĂŠÂŤFĂŠÂˆĂŠ Ă•`Ă›ÂˆÂŽÂ?ˆ˜}ĂŠÂœ}ĂŠÂ“ÂœĂŒÂˆĂ›iĂ€ÂˆÂ˜}ĂŠ>vĂŠiÂ˜ĂŠ ÂŽÂœÂ“ÂŤiĂŒiÂ˜ĂŒĂŠÂœ}ĂŠi˜}>}iĂ€iĂŒĂŠÂœĂ€}>˜ˆ‡ Ăƒ>ĂŒÂˆÂœÂ˜Â°ĂŠ iĂŒĂŠĂƒĂŒÂˆÂ?Â?iÀʎÀ>Ă›ĂŠÂœÂ“ĂŠi˜iĂ€}ÂˆĂŠ Âœ}ĂŠi˜}>}i“iÂ˜ĂŒ]ĂŠ>ĂŒĂŠ`Ă•ĂŠ}ŠÀ]ĂŠÂ…Ă›>`ĂŠ `Ă•ĂŠĂƒÂˆ}iĂ€]ĂŠ}ÂˆĂ›iÀÊ>Â˜ĂƒĂ›>Ă€ĂŠÂœ}ĂŠĂ•`Ă›ÂˆĂƒiÀÊ ÂŽÂœÂ˜ĂƒiÂŽĂ›iÂ˜ĂƒĂŠÂœ}ĂŠÂˆÂ˜ĂŒi}Ă€ÂˆĂŒiĂŒÂ°ĂŠ ÂˆÂ˜ĂŠ >Ă€LiÂ?`ĂƒvÂœĂ€Â“ĂŠiÀʓFÂ?Ă€iĂŒĂŒiĂŒ]ĂŠÂœ}ĂŠ`Ă•ĂŠ ÂŽ>Â˜ĂŠLiĂ›>Ă€iĂŠÂœĂ›iĂ€LÂ?ˆŽŽiĂŒ]ĂŠĂƒiÂ?Ă›ÂœÂ“ĂŠ Â…Ă›iĂ€`>}iÂ˜ĂŠiÀÊLF`iĂŠ`ĂžÂ˜>Â“ÂˆĂƒÂŽĂŠÂœ}ĂŠ Â…iÂŽĂŒÂˆĂƒÂŽÂ°
Ă•ĂŠĂŒÂˆÂ?LĂž`iĂƒĂŠiÂ˜ĂŠÂŽĂ€CĂ›i˜`iĂŠĂ•`vÂœĂ€Â‡ `Ă€ÂˆÂ˜}ʓi`ĂŠĂƒĂŒÂœĂ€ĂŠĂƒiÂ?Ă›ĂƒĂŒC˜`ˆ}Â…i`ĂŠÂˆĂŠ iÂ˜ĂŠ>vʓ>ÀŽi`iĂŒĂƒĂŠÂ“iĂƒĂŒĂŠĂƒĂ•VViĂƒvĂ•Â?`iĂŠ vŠ`iĂ›>Ă€iĂ›ÂˆĂ€ÂŽĂƒÂœÂ“Â…i`iÀ°Ê >Ă€Ă€ÂˆiĂ€i‡ “ÕÂ?ˆ}Â…i`iĂ€Â˜iĂŠiÀÊLiĂŒĂž`iÂ?ˆ}iĂŠÂœ}ĂŠ >Â˜ĂƒCĂŒĂŒiÂ?ĂƒiĂƒĂ›ÂˆÂ?ÂŽFÀÊvÂœĂ€Â…>˜`Â?iĂƒĂŠÂŤFĂŠiĂŒĂŠ >ĂŒĂŒĂ€>ÂŽĂŒÂˆĂ›ĂŒĂŠÂ˜ÂˆĂ›i>Õ°
6ÂœĂ€iĂƒĂŠÂŽĂ•Â˜`iĂŠiÀÊiÂ˜ĂŠÂˆÂ˜ĂŒiĂ€Â˜>‡ ĂŒÂˆÂœÂ˜>Â?ĂŠvŠ`iĂ›>Ă€iŽœ˜ViĂ€Â˜ĂŠÂ“i`ĂŠ iÂ˜ĂŠÂ“>ÀŽ>Â˜ĂŒĂŠÂŤÂ?>ViĂ€ÂˆÂ˜}ĂŠÂˆÂ˜`iÂ˜ĂŠ vÂœĂ€ĂŠĂƒÂˆĂŒĂŠÂœÂ“Ă€F`i°Ê œ˜ViĂ€Â˜iÂ˜ĂŠ ÂŤĂ€Âœ`Ă•ViĂ€iĂ€ĂŠÂœ}ʓ>ÀŽi`ĂƒvŠÀiÀÊ iĂŒĂŠLĂ€i`ĂŒĂŠÂŤĂ€Âœ`Ă•ÂŽĂŒÂŤĂ€Âœ}Ă€>“Ê>vĂŠ …ŠÂ?ÂŽĂ›>Â?ÂˆĂŒiĂŒĂƒÂŤĂ€Âœ`Ă•ÂŽĂŒiÀ° œ˜ViĂ€Â˜iÂ˜ĂŠÂ…>ÀÊiĂŒĂŠĂƒĂŒÂœĂ€ĂŒĂŠ>Â˜ĂŒ>Â?ĂŠ Ăƒ>Â?}ĂƒÂ‡ĂŠÂœ}ĂŠÂŤĂ€Âœ`Ă•ÂŽĂŒÂˆÂœÂ˜Ăƒi˜…i`iÀÊ ÂŤÂ?>ViĂ€iĂŒĂŠÂœĂ›iĂ€ĂŠĂƒĂŒÂœĂ€iĂŠ`iÂ?iĂŠ>vĂŠĂ›iÀ‡ `iÂ˜ĂŠÂ“i`ĂŠiÂ˜ĂŠLiĂŒĂž`iÂ?ˆ}ĂŠÂ“Âˆ>°Ê ÂœÂ“ĂƒCĂŒÂ˜ÂˆÂ˜}° -i˜`ĂŠ`ÂˆÂ˜ĂŠ>Â˜ĂƒÂŠ}˜ˆ˜}ʓCÀŽiĂŒĂŠ Âť >LĂ€ÂˆÂŽĂƒVÂ…ivÉiÂŤÂ?ÂťĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠ “>ˆÂ?JÂ…>Â˜ĂƒiÂ˜ĂŒÂœvĂŒÂ°`ÂŽĂŠiÂ?Â?iĂ€ĂŠĂŒÂˆÂ? >Â˜ĂƒiÂ˜ĂŠ/ÂœvĂŒĂŠ É-]ĂŠ >ĂƒĂƒiÂ?>}iÀÊ
iÂ˜ĂŒiÀÛiÂ?ĂŠÂŁ]ĂŠnĂ“ĂˆĂ¤ĂŠ6ˆLÞÊ ]ĂŠ Ă€Â…Ă•ĂƒÂ°ĂŠ
Ă•ĂŠiÀÊÛiÂ?Žœ““iÂ˜ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠĂŠ >ĂŒĂŠĂ€ÂˆÂ˜}iĂŠÂŤFĂŠnĂˆĂŠĂ“xÊä{抂]ĂŠÂ…Ă›ÂˆĂƒĂŠ `Ă•ĂŠÂ…>Ă€ĂŠĂƒÂŤÂŠĂ€}ĂƒÂ“FÂ?ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠÂ?ÂœLLiĂŒÂ°ĂŠ
ÂˆÂ˜ĂŠÂ…iÂ˜Ă›i˜`iÂ?ĂƒiĂŠLiÂ…>˜`Â?iĂƒĂŠ vÂœĂ€ĂŒĂ€ÂœÂ?ˆ}ĂŒĂŠÂœ}ĂŠĂ›Âˆ`iĂ€i}ÂˆĂ›iĂƒĂŠÂˆÂŽÂŽiĂŠ Ă•`iÂ˜ĂŠ`ÂˆÂ˜ĂŠ>VViÂŤĂŒÂ°
NR. 16
361
forskningsprojektet. Projektet er en del af det europæiske forskningssamarbejde CORE Organic, som Danmark står i spidsen for. Projektet løber frem til 15. juli 2010.
vores andelshavere i et nyhedsbrev allerede i juni måned, at vi tror på en forhøjelse af mælkeprisen i forbindelse med bestyrelsesmødet i august. Det har været planen hele tiden, at vi skulle vurdere mælkeprisen ved halvåret. Og vi tror som sagt på en prisforhøjelse til Arlas leverandører, lyder Arla Foods´ bestyrelsesformand Ove Møbergs kommentarer til situationen. På det nordtyske spotmarked skulle det p.t. være muligt at sælge mælk til op mod 3 kr. pr liter. Uden for spotmarkedet er også de tyske mejerier, bl.a. Nordmilch, begyndt at tale om øgede afregningspriser på op til ca. 2,25 kr. pr. kg, hvilket er nogenlunde samme niveau som det nuværende i Danmark.
Palsgaard til USA Palsgaard åbnede den 1. august nyt salgskontor i Morristown, New Jersey i USA. Palsgaard har tidligere serviceret sine amerikanske fødevarekunder fra enten Europa eller Mexico. Det er det tredje internationlae salgskontor som virksomheden etablerer inden for blot to år.
Mælkepriser og protestmøder Seks mælkeproducenter, som tilsammen leverer en årlig mælkemængde på cirka 18 mio. kg. har meldt sig ud af Arla Foods for i stedet at sælge deres mælk til det såkaldte spotmarked i Tyskland. Arla Foods topledelse er nu inviteret til stormøder med sine mælkeleverandører rundt om i landet. På møderne står dagsordenen på de stigende verdensmarkedspriser på mælk og mejeriprodukter. Prisstigninger, som Arlas leverandører vil have del i. Der er mange grunde til den globale mælkemangel og dermed prisstigningerne: Faldende mælkeproduktion i USA, Tyskland og flere andre lande, hvor landmændene er begyndt at satse på afgrøder som majs til fremstilling af biobrændsler. Der er tørke i Australien og oversvømmelse i Argentina, begge lande er store aktører på verdensmarkedet. Overskudslagrene i både EU og USA er ved at være tømt. Samtidig stiger forbruget af mælk og mejeriprodukter på verdensplan med 3% om året. Stigningen er størst især i Kina men også i Indien, Rusland og Mellemøsten. Arla Foods har oplevet, at indtjeningen påvirker mælkeprisen positivt. - Derfor skrev vi til
Dansk Fødevare Forum afholder et seminar om fødevarerelaterede sygdomme den 23. august 2007 kl. 09.30 til 16.30 i Torvehallerne, Vejle. Hvert år bliver flere tusinde danskere syge af infektioner forårsaget af zoonoser som f.eks. Salmonella og Campylobacter. I Danmark er der gennemført et banebrydende arbejde med henblik på at reducere indholdet af zoonoser i vore fødevarer. Overvågning og bekæmpelse af fødevarebårne sygdomme sker efter internationale retningslinjer fastsat i EU og den internationale organisation for kontrol med dyresygdomme. Dansk Fødevare Forum sætter fokus på emnet med indlæg fra en række eksperter på området. Interesserede kan læse mere om samt tilmelde sig seminaret på www.danishfoodforum.com tilmeldingsfristen er den 16. august 2007.
Personalia 60 år
50 år
Driftsleder John H. Jensen, Viby J fylder den 20. august 50 år.
50 år Driftsleder Henning Munch Pedersen, Videbæk fylder den 25. august 50 år.
60 år Mejeriingeniør Henrik Boisen, Foss i Hillerød, fylder den 16. august år 60 år.
362
Seminar om fødevarerelaterede sygdomme
NR. 16
En af de mest citerede danske videnskabsmænd, Leif Skibsted, professor i fødevarekemi ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, fylder 60 år den 28. august 2007. Leif Skibsted forsker primært i fødevarers egenskaber baseret på fysiske og kemiske interaktioner på molekylært niveau, herunder antioxidanters virkemåder. Leif Skibsteds store viden er anerkendt i universitetsverdenen og ikke mindst i mange fødevarevirksomheder, bl.a. i mejeribranchen og ingrediensindustrien som følge af mange samarbejdsprojekter.
MÆLKERITIDENDE 2007
I 2005 blev Leif Skibsted hædret af ISI Web of Knowledge som den danske jordbrugs- og fødevareforsker, der er mest citeret i den videnskabelige litteratur. Senest har Leif Skibsted kastet sig over det nye forskningsfelt molekylær gastronomi, hvor han i samarbejde med kokke søger at forene deres erfaring med videnskabelig forskning i madvarers fysisk/kemiske reaktioner, så nye spændende retter kan blive udviklet. Leif Skibsted er uddannet ph.d. fra Danmarks Farmaceutiske Højskole i 1976. Herefter fortsatte karrieren via forskerstillinger på Kemisk Institut på Landbohøjskolen og University of California. I 1991 blev Leif Skibsted leder af Center for Fødevareforskning på Landbohøjskolen, og i 1992 tiltrådte han professoratet i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Landbohøjskolen. Den 27. august 2007 fejres Leif Skibsteds fødselsdag ved symposiet: ”Fødevarer: Molekyler og mekanismer” kl. 13.30 i Festauditorium 1.01, Bülowsvej 17, Frederiksberg med efterfølgende reception kl. 15.30 i Konsistoriums mødesal på samme adresse.
70 år Fhv. driftsleder Sv. O. Christensen, Randers fylder den 17. august 70 år.
70 år Fhv. laboratorieleder i Mejeriforeningen, Viggo Bitsch, Beder fylder den 25. august 70 år.
75 år Fhv. ostemester Bent Holm, Videbæk fylder den 14. august år 75 år.
80 år Fhv. ostemester Kristian Meyer, Løsning fylder den 14. august 80 år.
40 års jubilæum Den 28. august 2007 er det 40 år siden, at lagerforvalter Poul Erik Andersen blev ansat på Them Andelsmejeri. Poul Erik startede sin karriere inden for mejeribruget på Skørring Mejeri ved Mørke på Djursland i 1958, og tog derefter over til Samsø, hvor den sidste del af læretiden foregik på Brundby Mejeri. Det sidste halve års skoleophold foregik på Dalum Mejeriskole. Efter at have aftjent sin værnepligt, gik turen til Hejnsvig Andelsmejeri, og det var i Hejnsvig han mødte Ulla. Da Poul Erik nu havde fundet sin livsledsager og var blevet gift, rejste de til Them, hvor han blev ansat som mejerist den 28. august 1967, hos daværende mejeribestyrer Ligaard. Ligaard var formand for kondensfabrikken i Århus, så der blev kun fremstillet ost af ca. 2.500 liter mælk dagligt. (Kondensfabrikken skulle først og fremmest have det skummetmælk, de skulle bruge).
MÆLKERITIDENDE 2007
I 1967 var der 180 andelshavere til Them mejeri, og de leverede 7,5 mio. kg mælk pr. år. I dag, 40 år efter Poul Erik blev ansat, er der 36 leverandører, som leverer 45 mio. kg mælk. Og der produceres 4.500 tons ost pr. år. De første år på Them Andelsmejeri arbejdede Poul Erik som mejerist, og havde med alt at gøre, som man nu havde det på datidens mejerier. Efterhånden som mælkemængden steg, og der blev produceret mere og mere ost, var det Poul Erik, som kom til at stå for produktionen, og det gjorde han så godt, at salget steg og steg. Derfor blev der i 1984 investeret i et automatisk osterianlæg, som Gasbjergs maskinfabrik lavede. Samme efterår i december måned, blev Poul Erik ansat som funktionær, gældende fra 1. januar 1985. Fra dette tidspunkt fik Poul Erik ansvaret for ostelagre og pakkeri. En opgave han siden har bestredet med meget stor flid, dygtighed og stram hånd. Poul Erik har også altid været fremme i træskoene, når der skulle automatiseres og effektiviseres på lager- og pakkerifunktionerne. Når der er travlhed, går han altid forrest, og han accepterer ikke slendrian. For hans eget vedkommende, møder han altid til tiden, og er stort set aldrig syg, i hvert fald ikke mere end han kan passe sit arbejde. Poul Erik har teknisk snilde, så gennem årene har han sparet mejeriet for adskillige kroner ved selv at reparere frem for at tilkalde en montør. Gennem de 40 år Poul Erik har lagt sin arbejdskraft på Them Andelsmejeri, er det kun gået fremad for mejeriet, og det er ikke mindst hans fortjeneste. Jeg vil hermed gerne takke ham for de mange års virke på mejeriet. Vi ønsker ham hjertelig tillykke med jubilæet, som fejres på dagen sammen med medarbejdere på mejeriet. Svend Andersen
Fratrædelse og nyansættelse Da Alf Sørensen og Paul Erik Larsen fratræder for at gå på efterløn har det været nødvendigt at ansætte en ny lærer i mejeriafdelingen på Dalum UddannelsesCenter. Det er Kurt Holm Sørensen, som begyndte den 1. august 2007. Kurt er uddannet mejeritekniker fra Dalum, årgang 1977, og han har beskæftiget sig med stort set alle produktionsgrene inden for branchen. Han var bl.a. i en årrække fabrikschef hos Hjem Is i Esbjerg. Kurt Holm Sørensen skal undervise mejerielever samt på diverse kurser inden for mejeribranchen.
Dødsfald Fhv. gårdejer Henning Vestergaard, Holbæk, er afgået ved døden 82 år gammel. Henning Vestergaard sad i bestyrelsen for Øernes Konsummælks Selskab, hvor han blev formand i 1976. Denne post havde han frem til sammenlægningen med Mejeriselskabet Danmark, hvor Henning Vestergaard i en årrække fortsatte som formand for Region Øerne under MD.
NR. 16
363
Foreningsnyt Vestjyllands Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling torsdag den 6. september 2007 kl. 17.00 i Videbæk Idræts- og fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskab. 4. Behandling af fremsatte forslag. 5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Henning Jacobsen, Michael Jensen og Katrine Vindelbo. 6. Valg af suppleanter. Valgt nu er Robert Foldager. 7. Valg af revisorer. På valg er: Leo Berwald. 8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, samt suppleanter. 9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforenings Ulykkesforsikring. På valg er: Robert Foldager. 10. Eventuelt. Efter generalforsamlingen vil Hans Ørbekker fra AP Pension give en generel orientering om pensionsforhold, hvorefter foreningen er vært ved en lettere anretning. Bestyrelsen
Sydjysk Mejeristforening afholder generalforsamling den 27. august 2007 kl. 18.30 på Bryggeriet Fuglsang, Bryggerivej 2, 6100 Haderslev Generalforsamlingen starter kl. 18.30, efter denne vil der være rundvisning på bryggeriet, en bid brød og smagsprøver. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om landskredsens virksomhed i den forløbne periode. 3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse, samt budget for det nye år. 4. Behandling af fremsatte forslag. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg: Leif Friis Jørgensen, John B. Jacobsen og Torben Loft Mikkelsen. (Alle modtager genvalg). 6. Valg af revisorer. 7. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, bestyrelsen er forlods valgt. 8. Beretning om Ulykkesforsikringen og valg til Ulykkesforsikringen. 9. Evt. Af hensyn til Bryggeriet ønskes tilbagemelding om deltagelse på leif@naturmaelk.dk eller på tlf.: 29 25 06 10 senest den 20. august 2007. Bestyrelsen
Nordjyllands Mejeristforening afholder virksomhedsbesøg og ordinær generalforsamling onsdag den 5. september 2007 kl. 17.00 Vi mødes hos DLG/Agrova, Gjerndrupvej 36, Ø. Brønderslev, hvor fabrikschef Jacob Kvist tager imod og orienterer om virksomheden. Efter virksomhedsbesøget, som varer ca. 1½ time, kører vi til Restaurant Hedelund, Nørregade 41, Brønderslev, hvor vi kl. 19.00 skal have lidt at spise, og derefter ca. kl. 20.00 afvikles den ordinære generalforsamling. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om kredsens virksomhed i året. 3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelse. Følgende er på valg: Driftsleder Martin Chr. Jensen, Akafa, forvalter Erling Johansen, Aars, mejeriejer Niels-Henrik Lindhardt, Aabybro mejeri.
364
NR. 16
6. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er: Fhv. mejeribestyrer Børge Rasmussen, Hjørring som revisor. Fhv. mejeribestyrer Svend Hvirvelkær, Ingstrup som revisorsuppleant. 7. Valg af medlem til hovedbestyrelsen. På valg er: Projektchef Palle Jellesmark, Hirtshals. 8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, der afholdes i Horsens den 6.-7. oktober. Ifølge foreningens vedtægter er bestyrelsen forlods valgt. 9. Valg af repræsentanter til Ulykkesforsikringen. På valg er: Driftsleder Martin Chr. Jensen, Akafa og kvalitetsassistent Peter Jensen, Skalborg. 10. Evt. Af hensyn til spisningen ønskes tilmelding om deltagelse på tlf.: 98 37 20 98 eller evt. på mail: h-mathiesen@mail.dk senest den 29. august. På bestyrelsens vegne Henry Mathiesen
MÆLKERITIDENDE 2007
0
Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af mejeriledere og funktionærer Regler for ydelse af juridisk bistand til medlemmerne. 1. M edlemmet er berettiget til gennem foreningen at få vurderet juridiske spørgsmål om sit ansættelsesforhold og til at føre sag vedrørende dette efter nedenstående regler. 02. Foreningen lader medlemmets sag vurdere og afgør, om denne skal videreføres for foreningens regning. 03. Når foreningen beslutter at videreføre medlemmets sag, er medlemmet forpligtet til nøje at følge de anvisninger, foreningen eller dennes advokat måtte give. 04. Foreningen beslutter, om forlig skal indgås, eller der skal foretages retslige skridt, og om en sag, der er tabt, skal appelleres for foreningens regning. Forinden drøftes spørgsmålet dog så vidt muligt med medlemmet. 05. Hvis et medlem ønsker sagen afsluttet, efter at foreningens advokat har indledt retsskridt, må medlemmet selv betale advokatens honorar og andre positive omkostninger, der har forbindelse med sagen, f.eks. retsgebyrer etc. 06. Når en sag er overtaget af foreningen eller foreningens advokat, må medlemmet ikke uden foreningens godkendelse indgå forlig med modparten. I modsat fald må medlemmet selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger. 07. Såfremt en sag tabes eller må hæves på grund af urigtige oplysninger fra medlemmet, eller på grund af andre forhold, der skyldes medlemmet, f.eks. udeblivelse fra retsmøder, undladelse af at besvare henvendelser fra foreningen eller foreningens advokat etc., må medlemmet ligeledes selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger. 08. Juridisk bistand fra foreningen forudsætter, at medlemmet ikke er i restance med kontingentbetaling. 09. Hvis et medlem slettes af foreningen pga. kontingentrestance, efter at sagen er overgivet til advokat, udtræder foreningen af sagen, og medlemmet må selv betale de med sagen forbundne omkostninger. 10. Såfremt et medlem inden sagens afslutning slettes af foreningen på grund af kontingentrestance, foretages der i det eventuelt inddrevne beløb fradrag af kontingentrestance, ligesom der vil blive foretaget fradrag af de omkostninger, der ikke betales af modparten i forbindelse med sagen. Disse omkostninger fratrækkes ligeledes, hvis et medlem udmelder sig af foreningen inden sagens afslutning. 11. Udbetaling af et medlems andel i det indvundne beløb foretages af foreningen. Medlemmet må ikke selv lade sig udbetale noget beløb, der vedrører sagen, undtagen gennem foreningen eller med godkendelse af foreningen. 12. Forligsforslag fra modparten skal så vidt muligt forelægges medlemmet. Hvis dette ikke er muligt, er foreningens advokat bemyndiget til at forlige sagen.
16
10. august 2007 120. årgang
Mælkeritidende I/S
Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening
Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk
MÆLKERITIDENDE 2007
Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A
Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation
ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse
AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
NR. 16
365
Leverandøroversigt Automation
Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Emballage
Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se
366
NR. 16
Køleanlæg
ICS-Industrial Cooling Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
Levnedsmiddelslanger
Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01
Maskiner og udstyr
Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk
Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44
Nemco Machinery A/S Nemco Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29
Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic
Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk
APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com
Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk MÆLKERITIDENDE 2007
Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk
Membranfiltrering
DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu MÆLKERITIDENDE 2007
Rengøring
Projektering og anlæg
Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10
Maskinstyring
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk
F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Totalleverandør
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
Vejeudstyr
Pumper
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com
Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10 NR. 16
367
Mælkeritidende · Det gamle Mejeri · Landbrugsvej 65 · DK-5260 Odense S
Møde- og udstillingskalender
Danmark
Udland
4.-7. september 2007 HI Industri 2007 Messecenter Herning
18.-21. september 2007 WorldFood Moscow Moskva
6.-7. oktober 2007 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Horsens
26.-28. september 2007 Fi Asia 2007 Bangkok
10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning
29. september - 4. oktober 2007 World Dairy Summit Dublin, Irland Oktober 2007 China Foodtech Beijing 2.-6. oktober 2007 World Dairy Expo Madison, USA 13.-17. oktober 2007 Anuga & Anuga Organic Köln 24.-27. oktober 2007 Worldwide Food Expo 2007 Chicago