Forskningsartikler 2017

Dette sĂŚ rtryk er spon sore Danma rks Mej t af eritekni ske Selskab

Artikelsamling fra Mejeribrugets ForskningsFond bragt i MĂŚlkeritidende 2017

Mælkeritidende er et medlemsblad for hhv. Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening og udkommer hver 14. dag med nyheder fra mejeribranchen, foreningslivet, forskningen og den internationale mejeriverden.

Læserkredsen spænder vidt fra mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere, mejeriingeniører og mejeriprocesteknologer i ind- og udland til ansatte ved mejeribrugets organisation, medarbejdere ved universiteter samt øvrige mejeriforsknings- og uddannelsesinstitutioner mv.

BALLAGE

Fokus: Shelf

FOKUS: EM

Life - Mejeripro

dukter

Tak for det første 75 år....

SOLID CONTROL FOR ESL MILK

søge Tak for be sen på hi-mes i 2018 yn og på gens

gtig og bæredy CO ² neutral fra Elopak. emballage

Our solution s for ESL product and protect ion deliver the value of solid control your ESL milk the consume – to extend all the way r. With our from raw milk complet e portfolio dairy technolo to gy and over 120 product quality expertis e, you secure years in the needs. To learn and product ion efficienc highest possible ESL y to meet your more visit www.tet specific rapak.co m.

Tetra Pak,

20

nisk Mejeritek der Selskab afholperfekt om seminar s. 3 emballage

and PROTECTS

WHAT’S GOOD

are trademarks

belonging to

the Tetra Pak

Group.

21

20. oktober 2017 2017 Ønsker om støtte fra Det komplicerede IFC – ny synergi 6. oktober 130. årgang ng Shelfårga Forskningsfonden Life sammen med fødevare- praktikvalg for 130.

– Mejerie 14 skal sendes nu s.MIA 8 – s.teknis k Selska bachelorerne s. 3-7 –Ny mi b giver konfe– arbejdsmiljøkadehi-messen egi skal styrk Pension holdbarhed e strat Erhvervsa rence var atter en et i samarbejd branchen – husk fradra tilløbsstykk eftersyn s.

Lillebælt e 3-12 gsv s. 8 muligheder s. 14-15 med Taulo ne s. 13 s .10

1. december 2017 130. årgang

UPDATE Vi opdaterer dagligt Mælkeritidendes hjemmeside med relevante nyheder, og to gange ugentligt udsender vi via mail Mælkeritidendes Ugenyt - et nyhedsbrev, som sammenfatter de væsentligste begivenheder og nyheder i branchen.

Du kan tilmelde dig på www.maelkeritidende.dk Danish Dairy & Food Industry En gang årligt udgiver Mælkeritidende det internationale engelsksprogede tidskrift ”Danish Dairy & Food Industry...worldwide”. Hvert år sættes der fokus på et bestemt tema. I 2018 er temaet ”Consumerdriven innovation – local and global”. unt Paramoy Qualit uction ts od Prod redien ry & Fo ne • Analysis • Ing DaiRe Hygie vigta• liz sin rtation in poD Proces nsg Tra ai • Cuing ry: Packag stomiz ed Pro ducts - Green Te

Danish Dairy & Food Industry udkommer i ca. 9000 eksemplarer og sendes gratis rundt i hele verden. chnolog

y

www.maelkeritidende.dk

I samarbejde med Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) og Mælkeritidende har Danmarks Mejeritekniske Selskab fået mulighed for at sponsere en samlet årlig udgivelse af forskningsartikler, der udarbejdes i forbindelse med de forskningsprojekter, som MFF yder støtte til og som Mælkeritidende publicerer. Et sådan sponsorat giver selskabet mulighed for at medvirke til formidling af mejeriteknologisk forskning og viden til gavn for dansk mejeribrug, hvilket netop er kernen i selskabets aktiviteter og formål.

Alle medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab får tilsendt et eksemplar af udgivelsen og så længe lager haves kan andre interesserede rekvirere et gratis eksemplar via mail til dms@maelkeritidende.dk

Indhold Mælkens fedtsyrer påvirker sandsynligvis vores fedtoptag i tarmen.................................................... 2 Højintensiv ultralydsbehandling til mejeriprodukter ............................................................................ 4 Benefits of Fortified Milk during Pregnancy......................................................................................... 6 Brug af infrarødt lys til at måle belægninger på membraner................................................................ 8 Sygdomsforebyggende modermælkssukre kan også fremstilles til modermælkserstatning ............. 10 Bedre UHT-mælk med enzymer ......................................................................................................... 12 Ældre tester ekstra mælkeprotein ..................................................................................................... 14

1

MÆLKENS FEDTSYRER

påvirker sandsynligvis vores fedtoptag i tarmen Nye undersøgelser viser, at korte- og mellemkædede fedtsyrer i mælken kan regulere optaget af fedt i tarmen. Reguleringen sker ved påvirkning af et bestemt gen kaldet faste-induceret adipose faktor (FIAF).

Af Trine K. Dalsgaard

Gennem de seneste fem år har forskere ved Aarhus og Københavns universiteter undersøgt, hvorledes mælk kan påvirke fedtmetabolismen. Fokus har været på ændret fedtoptag fra tarmen gennem påvirkning af et specifikt gen kaldet faste-induceret adipose faktor (FIAF) eller ANGPTL4, der resulterer i dannelse af FIAF-proteinet. FIAFproteinet hæmmer enzymet lipoprotein lipasen, som i blodbanen er ansvarlig for, at fedtet kan afgives fra blodet og deponeres i fedtvævet. Øget produktion af FIAF-proteinet vil således reducere deponering af fedt. Vi har tidligere vist, at mælk kan opregulere FIAF-genet.

Derfor er det interessant at undersøge, hvilke mælkekomponenter, der påvirker FIAF, og dermed fedtoptag og -metabolisme.

Hvad påvirker FIAF? Forskere ved Institut for Fødevarer på Aarhus universitet har ledt efter ”nålen i høstakken”, og fundet at korte- og mellemkædede fedtsyrer (C4-C12) i mælk opregulerer FIAF-genet. Disse

Hvad kan det bruges til?

FIAF-projektet har været med til at kortlægge, hvilke komponenter i mælken, der har betydning for fedtoptag og fedtmetabolismen.

Resultaterne er med til at belyse én af flere mulige mekanismer, der kan forklare mælks positive effekt på vægtregulering. Denne indsigt kan have en positiv effekt på salg af mejeriprodukter.

20 2

MÆLKERITIDENDE 2017

Forskerteamet bag projektet Projektets output er et resultat af et storstilet interdisciplinært samarbejde med følgende deltagere: Lektor Trine K. Dalsgaard, post doc Søren Drud Nielsen, post doc Bashar Amer, post doc Ulrik Kræmer Sundekilde, professor Hanne C. Bertram, forskningsleder Jette F. Young, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

Lektor Lesli Hingstrup Larsen, ph.d­studerende Trine Blædel, og Professor Arne Astrup (Foto: Lizette Kabré), Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Professor Karsten Kristiansen, post doc Jacob Bak Holm, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Professor Liisa Lähteenmäki, MAPP, Aarhus Universitet Henrik J. Andersen, Grith Mortensen, Maria Kumpel Nørgaard, Arla Foods

fedtsyrer er interessante, da de ikke findes i ret mange fødevarer, og derfor gør mælken temmelig unik i forhold til FIAF-regulering. I tarmcellemodeller har vi vist, at korte- og mellemkædede fedtsyrer i særdeleshed opregulerer FIAF-genet og dermed øger udskillelsen af FIAF-proteinet, der er kendt for at hæmme lipoprotein lipasen i blodbanen.

I levende tarmvæv har vi vist, at FIAFproteinet ligeledes udskilles til tarmen, hvor det kan hæmme bugspytkitlens lipase i tarmen, hvorved fedtoptaget fra tarmen nedsættes.

FIAF i gris og mennesker I grisestudie viste vi, at mælkeindtag øger FIAF-genudtrykket i tarmen, mens FIAF ikke blev påvirket i andre organer. Sammenholdt med målinger af frie fedtsyrer gennem tarmen, og nedbrydningsprodukter i blod og urin fra mellemkædede fedtsyrer, synes det plausibelt, at kort- og mellemkædede fedtsyrer fra mælken kan opregulere FIAF-genet i tarmen. FIAF-udskillelsen til tarmen kan være medvirkende til at

hæmme optag af fedtsyrer og dermed øge udskillelse af mættede langkædede fedtsyrer med afføringen, hvilket der også var nogle indikationer på i et human interventionsstudie. Udskillelse af langkædede fedtsyrer sammenholdt med cellestudierne tyder på, at mælk kan hæmme bugspytkirtlens fedtnedbrydende enzym og derved sænke fedtoptaget fra tarmen (se figur 1).

Hvad betyder bakteriekulturen i tarmen?

Foruden mælkediæten blev inulin ligeledes brugt som diæt i interventionsstudier med grise og mennesker. Inulin er en ikke-let nedbrydelig fiber, der er velkendt for at producere smørsyre og andre kortkædede fedtsyrer, og derfor var det interessant at se, om inulin kunne påvirke FIAF og bakteriekulturerne mere end mælkediæten. FIAFudtrykket blev ikke påvirket af inulin.

Bakteriesammensætning i forskellige dele af tarmen blev udforsket, og det viste som forventet tydelige regionale forskelle. Overraskende var det mælke-

NR. 2

Figur 1: Mælks påvirkning af FIAF og fedtoptag fra tarm og blodbane.

interventionen og ikke interventionen med inulin, der resulterede i de mest markante øgninger i antallet af smørsyreproducerende bakterier, hvilket dog ikke blev afspejlet i niveauet af smørsyre i de forskellige tarmsektioner i grisene. Derfor har vi endnu ikke fået den fulde forståelse af sammenhængen mellem bakteriesammensætning, fedtsyreniveau og FIAF-regulering i dyr og mennesker.

Hvad siger forbrugeren til FIAF­sundhedsanprisning?

En forbrugeranalyse med 1189 deltagende blev udført med produktet Skyr som model. Den viste, at fedtindholdet var den mest afgørende faktor for forbrugernes valg efterfulgt af produktets smag. Sundhedsanprisning af kortkædede fedtsyrer og deres effekt på FIAF havde mindre betydning for forbrugernes valg. ■

Projektinformation Titel: FIAF: Mælk som regulator af lipidmetabolisme og overvægt. Afdækning af mælks evne til at øge faste-induceret adipose faktor (FIAF)-aktivitet.

Finansiering: Mejeribrugets ForskningsFond og Det Strategiske Forskningsråd - Sundhed og Fødevarer.

Projektleder: Lektor Trine Kastrup Dalsgaard (AU) på MFF-delen og Institutleder Arne Astrup (KU) på Fødevarer og Sundheds-delen.

Deltagere: Aarhus Universitet, Københavns Universitet, NIFES, Gøteborg Universitet, BGI-Shenzhen Projektperiode: 1. januar 2011 - 30. juni 2016.

Hovedformål: At identificere den FIAF-inducerende komponent i mælk samt undersøge mælks indvirkning på fedtmetabolismen.

NR. 2

Resumé FIAF-projektet har vist, hvorledes korte- og mellemkædede fedtsyrer i mælk øger produktionen af FIAFproteinet i tarmvævet. Modelstudier har vist, at proteinet udskilles til både blodbane og tarm, hvor lipaseaktiviteter hæmmes og dermed sænker optaget af fedtsyrer fra tarmen samt optag af fedtsyrer fra blodbane til fedtdepoterne. Resultaterne er med til at belyse én af flere mulige mekanismer, der kan forklare mælks positive effekt på vægtregulering. Selvom det humane interventionsstudie ikke direkte kunne vise nogen effekt på FIAF-udtryk eller vægtregulering, har de mekanistiske studier i projektet klarlagt potentielle positive effekter, som mælkefedt kan have på fedtmetabolismen.

MÆLKERITIDENDE 2017

21 3

Højintensiv ultralyds­ behandling til mejeriprodukter Ultralydsteknik kan bruges til at forbedre funktionaliteten af mejeriprodukter

Af Lektor Lars Wiking, Postdoc Rikke P. Frydenberg, lektor Marianne Hammershøj, alle Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Senior R&D Manager, Ulf Andersen, Arla Foods R&D

Forskningsmæssigt har der de seneste år været stigende fokus på Højintensiv ultralydsbehandling (HIU) som en lovende teknik til at skabe tekstur i processerede fødevarer. HIU-teknologien opererer med frekvenser mellem 20 og 100 kHz, som ligger lige over området for hørbare frekvenser og intensiteter på 10-1000 W/cm2. Ultralyd er en mekanisk bølge, som bevæger sig gennem et materiale. Ved at anvende stor intensitet i bølgerne kan disse generere ændringer i materialet, primært gennem såkaldt kavitation dvs. dannelse og kollaps af dampfyldte bobler.

I dette projekt har vi studeret anvendelse af HIU til henholdsvis at accelerere fedtkrystalliseringen af mælkefedt, øge yoghurts viskositet og mindske syneresen, samt forbedre geldannelsen af vallepulver.

Ændret fedtkrystallisation Effekten af HIU på fedtkrystallisationen, som er vigtig for flødebehandlingen ved smørproduktion, blev undersøgt ved at

10

4

MÆLKERITIDENDE 2017

anvende smørolie. Resultaterne viste, at det fordelagtige ved HIU-teknologien var en accelereret krystallisation af mælkefedt, når behandlingen skete i temperaturintervallet 22-30°C, men kun i den første fase af krystalliseringen.

Over to ugers kølelagring blev krystalliseringen faktisk mindre i forhold til en ubehandlet fedtprøve. Analyse af mikrostrukturen viser, at der dannes mindre krystaller ved HIU, hvilket ofte resulterer i et stivere netværk, men på

grund af et markant lavere niveau af krystalliseret fedt, opnår mikrostrukturen ikke denne effekt. Til gengæld resulterer HIU-behandlingen i mindre sprødhed af mælkefedtet, hvilket er en ønsket egenskab i smørblandingsprodukter.

Fastere yoghurt med mindre synerese HIU blev studeret i forhold til at fremstille yoghurt, hvor behandlingen af mælken blev foretaget efter varmebe-

Projektinfo: Titel: Strukturforbedringer af mejeriprodukter gennem høj intensiv ultralydsbehandling (HIU) Projektleder: Lektor Lars Wiking, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Projektperiode: Februar 2011 - februar 2016 Hovedformål: At forstå hvorledes anvendelse af højintensiv ultralyd kan forbedre mejeriprodukters struktur.

Projektet blev finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond, Det Strategiske Forskningsråd/Innovationsfonden og Future Food Innovation.

Slutrapporten kan rekvireres ved henvendelse til Mejeribrugets ForskningsFond, e-mail: gmo@lf.dk

NR. 3

Figur 1. Synerese i sødmælksyoghurt behandlet med HIU i 5 eller 10 minutter i forhold til en kontrol (alm. homogeniseret). Mængden af valle, der udskilles på toppen, er størst i glas 1 og 2

handlingen i stedet for almindelig homogenisering, da mindre fedtkugler også er et resultat af HIU. Behandlingen giver et hurtigere pH-fald under fermenteringen, men slut pH-niveauet er næsten ens i forhold til en konventionel, homogeniseret kontrol. En del af forklaringen på det hurtigere pH-fald er formentlig, at ca. 20% af ilten uddrives ved behandlingen, og da yoghurtbakteriestammerne, lactobacillus og streptococcus, kan leve både med og uden ilt, giver et lavere iltindhold et mere favorabelt miljø for disses fermentering.

I mejerisammenhænge og for forbrugerne var det mest lovende, at HIUbehandlet mælk resulterer i yoghurt med en højere viskositet samt mindre synerese (se Fig. 1). Yoghurtens reologiske egenskaber viser, at fastheden kan øges helt op til fem gange sammenlignet med en ubehandlet prøve. Dette betyder, at der opnås en meget tyktflydende og cremet yoghurt ved lang tids HIUbehandling, hvilket netop efterspørges af forbrugerne.

Mikrostrukturstudier, ved brug af et såkaldt konfokal mikroskop, af yoghurten viste, at der tilsyneladende er forskel på, hvordan mælkefedtkuglerne er ”pakket ind” i kaseinnetværket i yoghurten, afhængigt af om de HIU-behandles, eller der bruges almindelig homogenisering.

Dette kan skyldes, at homogeniseringseffekten af HIU påvirker fedtkugle-

NR. 3

membranen og dermed bindingen til visse proteiner bl.a. kaseinerne, hvilket medfører mere fasthed i konsistens og binding af vandmolekyler i yoghurten.

Forbedret gelering af valleproteinpulvere Valleproteinpulvere i vandige blandinger gelerer hurtigere og ved lavere temperaturer, når de først er behandlet med en kombination af HIU og varme (ca. 65°C). Pulvere, som har en høj andel af valleproteinet alfa-lactalbumin, opnår højere gelstyrke af denne behandling, og effekten bibeholdes gennem lagring.

Fortolkning af resultaterne er, at ultralyd sammen med varme (modsat HIU alene) har størst effekt, da varmefordelingen formodes at blive forbedret af den turbulens, som ultralyden skaber i væsken. Varmen gør evt., at proteinerne udfoldes lidt, og ultralyden dermed bedre kan komme direkte i kontakt med molekylerne. En længerevarende effekt på gelstyrken ses primært i vallepulver med højere indhold af alfa-lactalbumin.

Tilbageværende udfordringer Gennem projektforløbet har vi noteret afsmag og lugt i flere af de applikationer, hvor vi har anvendt HIU. Det er primært i produkter med et vist fedtindhold, hvor problematikken opstår, og fx ikke i skummetmælksyoghurt.

Det var forventningen, at afsmagen skyldes oxidation, da der kan dannes frie radikaler, som kan starte denne proces. Vi har også indikationer på, at der dannes sekundære oxidationsprodukter, men kan ikke afvise, at også andre mekanismer har indflydelse på afsmagen i de fedtholdige produkter.

Eftervisning af dette kræver yderligere studier. Såfremt afsmagsproblematikken kan løses, er der stort potentiale i HIU som en teknologi til at lave mejeriprodukter med forbedret struktur og funktionalitet. ■

Resumé: Højintensiv ultralyd (HIU) er et stærkt procesteknologisk værktøj til at forbedre struktur og funktionalitet af mejeriprodukter. Det har vi vist i både fedt- og proteinbaserede mejeriprodukter samt i yoghurt-produktion. I produkter, som indeholder fedt, kan teknologien dog give udfordringer med afsmag.

MÆLKERITIDENDE 2017

11 5

Benefits of Fortified Milk during Pregnancy Calcium-vitamin D supplementation and dental treatment may improve health among pregnant women helping to prevent premature birth.

Af Dr Amanda R A Adegboye Food, Nutrition and Public Health Division, University of Westminster, London, UK Berit L Heitmann Research Unit for Dietary Studies, The Parker Institute Bispebjerg and Frederiksberg Hospital Prof Gilberto Kac Federal University of Rio de Janeiro, Brazil

The improvement of maternal and child health remains a key issue in global health and it is included as the fifth United Nation Millennium Development Goal.

Gum disease is the most common oral disease affecting adults and if left untreated it can lead to tooth loss. Pregnant women, due to hormonal variations are prone to gum diseases. Furthermore, pregnant women, especially in economically disadvantaged populations, with gum disease are at increased risk of delivering a baby prematurely, which is the leading cause of new-born death. The burden of both oral disease and adverse pregnancy outcomes falls disproportionately on individuals living in deprived areas and with restricted access to health care.

Dairy foods and oral health Increasing evidence suggests that intakes of dairy foods and vitamin D have beneficial effects on both oral health and pregnancy outcomes. However, the combined effect of milk intake, calcium

8 6

MÆLKERITIDENDE 2017

and vitamin D supplementation and dental treatment on maternal oral and general health has never been evaluated.

In Brazil, calcium consumption is low and the proportions of pregnant women with low vitamin D levels and restricted access to dental care are high. Despite Brazil’s booming economic growth, malnutrition remains a persistent problem, with pockets of severe poverty in big cities such as Rio de Janeiro and São Paulo. Whenever milk is available in the household, it is expected priority would be given to young children compromising maternal consumption of calcium.

Milk is low in vitamin D and therefore it is a good vehicle for fortification as it provides some proteins and minerals to the mother and foetus. Additionally, whey and casein in milk seems to increase fasting insulin, and to have growthpromoting effects. This indicates an advantage of milk fortification over other types of supplementation, since it provides a nutritious snack containing many bioactive compounds that meet

the physiological needs of mother and the growing foetus.

Research applicability and outreach This study provides a window of opportunity to test if such a safe intervention is able to improve maternal health and ultimately prevent negative pregnancy outcomes. The right nutrition from a woman becomes pregnant and until her child's second birthday (the first 1000 days of life) can offer a profound impact on a child's ability to grow, learn and rise out of poverty.

The final results will identify key barriers and enablers to adoption and implementation of the intervention in primary care setting in Rio de Janeiro.

Moreover, it will contribute to the understanding of the significance of dairy intake for short and long-term health and the occurrence of diseases, as well as to inform the current global debate on vitamin-D supplementation and fortification policy.

NR. 4

Projektinfo title: Calcium-vitamin D supplementation and Periodontal Therapy for Improving Metabolic and Inflammatory Profile among Pregnant Women: a feasibility trial (tHe imPROVe tRiAl) Project manager: Dr Amanda R Amorim Adegboye Partners: University of Westminster, The Parker Institute, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Universidade do Estado do Rio de Janeiro, University of Oxford and Boston University.

Project period: March 2016 – March 2019 main aim: The IMPROVE trial aims to assess the effect size, ability to recruit, and acceptability of a RCT for evaluating effectiveness and cost-effectiveness of a multi-component intervention for improving maternal metabolic and inflammatory status and oral health among low-income adult pregnant women with periodontitis in Rio de Janeiro, Brazil.

DANSK RESUME Gravides sundhed kan forbedres via calcium- og vitamin D-supplement sammen med tandbehandling. Denne hypotese skal undersøges og forhåbentlig bidrage til at forebygge for tidlig fødsel.

Indenfor global sundhed er der stadigvæk stor fokus på at øge sundheden blandt børn og gravide kvinder.

Produktion og øget tilgængelighed af sunde og næringsrige mælkebaserede produkter kan potentielt set bidrage til at udligne uligheden i sundhed og ernæring i lavindkomst lande.

Dette studie skal undersøge, hvorvidt

en multi-komponent intervention, der inkluderer uddeling af calcium/vitamin D-beriget mælk og tandbehandling, kan forbedre mødres tandsundhed og generelle sundhed.

Undersøgelsens deltagere er lavindkomst, brasilianske, gravide kvinder. Deltagerne opdeles i fire grupper: 1) tidlig tandbehandling plus beriget mælk, 2) tidlig tandbehandling plus ikke-beriget mælk, 3) sen tandbehandling efter fødsel plus beriget mælk, 4) sen tandbehandling efter fødsel plus ikke-beriget mælk. ■

Sammenhæng mellem mælkeindtag, tandbehandling og graviditet undersøges blandt brasilianske kvinder fra lavindskomstgrupper.

the imPROVe trial

The aim of the IMPROVE trial is to assess the feasibility and acceptability of a multi-component intervention, including provision of calcium/vitamin-D fortified milk and dental treatment (DT), for improving maternal dental and general health and prevent negative gestational outcomes.

Target groups Our target population is low-income, pregnant, Brazilian women, who have not been to a dentist for the last six months. Participants will be allocated into four groups: 1. Early DT plus fortified milk 2. Early DT plus plain milk 3. Delayed DT after delivery plus fortified milk 4. Delayed DT plus plain milk.

The intervention programme includes • Provision of milk, vitamin D and calcium supplementation • Dental care and promotion of dairy food intakes • Oral hygiene practice including daily self-care with education on proper brushing and flossing techniques.

• Standard treatment for gum disease including use of dental instruments for cleansing and polishing tooth surface to remove the sticky bacterial film that forms on the teeth over time.

• Delayed DT will start after postpartum assessment, as part of the routine dental care.

The IMPROVE feasibility trial is supported by Danish Dairy Research Foundation and the Brazilian Science without Borders.

NR. 4

MÆLKERITIDENDE 2017

9

7

Figur 1 - (a) Sammensætningen af en spiral wound-membran. (http://civilenggseminar.blogspot.dk); (b) Plot af den relative koncentration af amide-II-signalet.

Der ses en flammelignende struktur med den største belægning inde ved det centrale rør i spiral wound-membranen og en aftagende belægning ud mod kanten af membranen; (c) Infrarøde spektre af membraner + belægning. Membranmaterialet er PES = polyethersulfone.

Brug af infrarødt lys til at måle belægninger på membraner Membranbelægninger er en begrænsende faktor for effektiviteten af membranfiltrerings­ systemer i mejeriindustrien. Ny metode kan bruges til at overvåge dannelsen af belægninger og ved udvikling af nye membraner med færre fouling­problemer.

Af Frans van den Berg og Søren B. Engelsen Chemometrics & Analytical Technology (CAT) Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) Københavns Universitet (KU)

Ultrafiltrerings- og mikrofiltreringsenheder bliver intensivt benyttet af både mejeri- og vandrensnings-industrien.

Der er tale om membransystemer, som

kan tilbageholde molekyler i forhold til deres størrelse. I mejeriindustrien benyttes ultrafiltreringsanlæg til at adskille de værdifulde valleproteiner

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Projekttitel: Procesvand – online overvågning af rengøringskvalitet, vandkvalitet og biofilm-dannelse Projektleder: Frans van den Berg, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, e-mail: fb@food.ku.dk, tlf. 35 33 35 45 Projektperiode: 2012 – 2014 Hovedformål: At undersøge residual-foulingen som er deponeret på ultrafiltrerings- og mikrofiltreringsmembraner efter brug.

Slutrapport kan rekvireres hos Mejeribrugets ForskningsFond ved henvendelse til Grith Mortensen, e-mail: gmo@lf.dk, tlf. 3339 4665

6

8

MÆLKERITIDENDE 2017

fra vallen, og såkaldte spiral woundmembraner er langt den mest udbredte teknologi (se Figur 1a). Den største begrænsende faktor for effektiviteten af disse enheder er imidlertid tabet af gennemstrømning (flux) ved længere tids brug. Dette skyldes, at der dannes en permanent belægning (irreversibel fouling) på membranerne, som mindsker gennemstrømningen. Den anden begrænsende faktor for effektiviteten af disse anlæg er den effektivitet, hvormed almindelige og ikke-permanente membranbelægninger (reversibel fouling) kan fjernes/rengøres.

Formålet med dette studie var at undersøge den kemiske sammensætning af den irreversible fouling, eller mere præcist den belægning på membranerne, som stadig findes efter en endt CIP-rengøring (Cleaning in Place).

Til dette formål har vi undersøgt brugte, industrielle membranoverflader ved hjælp af infrarød spektroskopi (måler molekylernes vibrationer), som på nogle få minutter kan lave et kemisk

NR. 7

Resumé Forskningsprojektet viser, hvordan anvendelsen af infrarød spektroskopi kombineret med nye multivariate dataanalysemetoder øger vores viden om tilbageværende belægninger i produktionsmembraner, der ellers er blevet rengjort.

Informationen kan bruges til at undersøge og overvåge denne residual fouling og hermed bidrage til udformning af nye membraner samt kemisk modifikation af membraner, som kan optimeres til specifikke formål.

fingeraftryk af et punkt på membranoverfladen.

Infrarødt lys afslører kemisk sammensætning Målet for vores undersøgelser var at undersøge fuld-skala produktionsmembraner, der har været benyttet i forskellige stadier hos Danmarks Protein, Arla Foods amba. Her var det nødvendigt at opskære membranerne i mindre stykker på 10 cm2 størrelse. I alt blev fire ultrafiltreringsmembraner og to mikrofiltreringsmembraner gennemmålt med den infrarøde metode for at beskrive, hvorledes belægningen varierer i forhold til positionen på membranen. I de infrarøde signaler findes molekylær information om membranmaterialet, men

NR. 7

fx også signaler fra proteinrester (kaldet amid-I og amid-II signalerne) (Figur 1c viser et typisk infrarødt spektrum fra membranundersøgelsen). Vores første undersøgelse beskriver, hvordan sammensætningen af membranbelægningen udvikler sig henover membranbladene (1) med afstanden fra fødetilførslen og (2) med afstanden fra permeatcenterrøret. En inhomogen fordeling af koncentrationen af proteinrester i membranbelægningen blev observeret med den højeste koncentration tættest på centerrøret (permeatstrømmen) og med en faldende koncentration udad i en ”flamme-lignende” struktur ud mod kanterne af membranerne. Vi valgte at beregne proteinbelægningen ud fra det ikke-overlappende amid-II signal (1500-1550 cm-1).

Multivariat dataanalyse Baseret på resultaterne fra den første undersøgelse, introducerede vi en ny metode til at evaluere koncentrationen af den tilbageværende (residual) fouling på produktionsmembranerne efter rengøring. I stedet for at benytte en univariat-metode, hvor kun intensiteten af amid-signalet måles, undersøgte vi de infrarøde spektra ved brug af en multivariat dataanalyse-metode som kaldes multivariate curve resolution (MCR). Denne metode har den fordel, at man bruger hele det relevante infrarøde spektrum til at adskille membranbelægnings-toppe fra membran-

materiale-toppe. Resultatet af denne øvelse viste tydeligt, at MCR-modellen skulle bruge tre komponenter (svarende til tre kemiske stoffer) til at beskrive membran+belægning-systemet. Én til at beskrive membranmaterialet (polyethersulfone, PES) og to, der beskriver den tilbageværende belægning på membranen (protein og fedt). MCR-metoden kunne derved forbedre fortolkningen af modellerne betragteligt sammenlignet med den univariate dataanalyse.

Anvendelse Fjernelse af membranbelægninger på ultrafiltrerings- og mikrofiltreringsanlæg er afgørende for at opretholde en høj effektivitet. Derfor renses disse anlæg typisk en gang i døgnet ved en såkaldt CIP- rensning. CIP-rensningen benytter store mængder vand og kemikalier, og det er derfor vigtigt at forstå og optimere disse operationer i forhold til membranbelægningens sammensætning og fordeling på membranerne.

Den vigtigste faktor er dog den kapacitetsforringelse, der opstår, når man ikke kan benytte anlægget på grund af rengøringen. Den danske mejeriindustri har derfor stor opmærksomhed på at minimere brugen af vand, tid og penge til rengøring. Det er specielt set i lyset af disse aktiviteter, at dette projekt tilfører ny viden om sammensætningen af membranbelægningerne, og hvordan belægningerne fordeles over hele membranoverfladerne. ■

MÆLKERITIDENDE 2017

7 9

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Morgendagens skræddersyede fødevarer Projektleder: Jørn Dalgaard Mikkelsen, DTU (e-mail: jdm@kt.dtu.dk) Projektperiode: 2012-2015 Hovedformål: at udvikle et nyt enzymkoncept der kan producere en ny type hyperfunktionelle, sundhedsfremmende ingredienser vha. enzymatisk katalyse af sidestrømme fra mejeriindustrien.

Afslutningsrapport kan rekvireres ved henvendelse til Mejeribrugets ForskningsFond (e-mail: gmo@lf.dk).

Sygdomsforebyggende modermælkssukre kan også fremstilles til modermælkserstatning Nyt forskningsprojekt identificerer fem forskellige enzymer, såkaldte Trans-glycosidaser, der kan fremstille modermælkssukre (HMO) fra sidestrømme i mejeriindustrien. Derved bliver det muligt at skræddersy fødevarer til at have samme gavnlige effekt som naturlig modermælk, fx i forhold til at forebygge sygdomme.

Af Jørn Dalgaard Mikkelsen; Professor, Kemiteknik, DTU Rune Thorbjørn Nordvang; PhD, Whey Development Manager; Dairy Crest Limited, Innovation Centre; Harper Adams University, Newport, Shropshire, UK

Modermælkssukre (HMO) er en af de faktorer, der giver det nyfødte barn en rigtig god start på livet, og dermed forbedrer menneskets overlevelseskvotient sammenlignet med andre arter. HMO dækker over ca. 100 forskellige strukturer, der fx indeholder sialinsyrer og fucose. Visse HMO har samme struktur som de sukkermolekyler, der findes på overfladen af vores mave-tarm system.

Hvis småbørn får infektioner af fødevarebårne sygdomsfremkaldende mikroorganismer, såsom Campylobactor jejuni, Escherichia coli, eller Helicobacter pylori, vil disse organismer binde sig til sukkermolekyler på overfladen af mave-tarm systemet. Herved vil de kunne trænge gennem tarmvæggen og ind i blodbanen, og dermed give børnene

10 10

MÆLKERITIDENDE 2017

diarré m.m. Modermælk indeholder op til 25 g/L af HMO molekyler, og de virker som effektive lokkeduer, da de sygdomsfremkaldende mikroorganismer binder sig til HMO inde i tarmen og bliver skyllet ud af tarmsystemet med afføringen, inden de forvolder skade.

HIV-virus kan også binde sig til HMO, og smittefaren kan derved sænkes betydeligt. Modermælkserstatning indeholder ikke sukre med fucose eller sialinsyre og beskytter derfor ikke mod de sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Dette skyldes til dels, at der hidtil ikke har eksisteret en metode til industriel fremstilling af HMO. Vi har derfor i et nyligt afsluttet forskningsprojekt identificeret metoder til fremstilling af HMO. Projektet var støttet af Mejeribrugets

ForskningsFond, Arla Foods og universitetspartnerne, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Fremstilling af HMOmolekyler Vi har fundet en ny vej til fremstilling af HMO-molekyler vha. en række særlige enzymer kaldet trans-glucosidaser. Disse er en blanding af allerede identificerede, eksisterende enzymer og nydesignede enzymer. Enzymer er molekyler, der blandt andet kan klippe andre molekyler i stykker og sætte dem sammen på nye måder. Vi har designet fem nye enzymer, der kan danne HMO-molekyler. Ved at flytte et sukkermolekyle - fx sialinsyre - fra valleproteinet CaseinGlycoMacropeptide over på laktose får vi HMO-molekylet, sialyl-laktose. Efter design af de såkaldte trans-glucosidaser kan vi fremstille flere HMO-molekyler i en såkaldt bioreaktor.

Vi producerer vore enzymer i mikroorganismer og kan producere HMOmolekyler i 50-L skala. For at fremstille HMO-molekylerne skal vi bruge nogle byggesten (sukre). Der er fem forskellige

NR. 10

CaseinGlycoMacroPeptides as Donor for HMO

Hydrolysis;

Transferase

TR13

Water Management by high acceptor levels

Figur 3: HMO-molekyler bruges som “lokkeduer” til at fjerne fødevarebårne, sygdomskabende bakterier som Campylobacter jejunii (Lars Bode: Glycobiology 2012: Human milk oligosaccharides.

“Every baby needs a sugar mama”).

Figur 1. Anvendelse af Trans-sialidase (TR13) til at flytte sialinsyre fra valleproteinet CGMP til laktose og dermed fremstille HMO-molekylet, sialinlaktose.

Enzymatic cascade in the HMO Backbone structure β1-4

Reaction 1 β-N-acetylhexosaminidase

β1-4

+ n

β1-4 β1-3

Chitooligosaccharides

β-lactose

Fishing industry

Dairy industry

Lacto-N-triose II (LNT2)

GlcNAc

Reaction 2 β-galactosidase

β1-4

β-lactose

N-acetylglucosamine (GlcNAc)

Glc

Glucose (Glc)

β1-4

Galactose (Gal)

β1-3

Fucose (Fuc)

β1-4 α1-3

β1-3

Lacto-N-fucopentaose V β1-4

β1-4 β1-3

Lacto-N-fucopentaose III

β1-3

Lacto-N-tetraose (LNT) Xyloglucan

+

β1-3

Reaction 3 α-L-fucosidase

Agricultural industry

+ β1-4 β1-4 β1-3

Lacto-N-tetraose (LNT)

Figur 2. Produktion af HMO med længere sukkerkæder, der indeholder byggestene, sialinsyre, fucose, N-acetylglucosamin, glucose og galactose.

byggesten i HMO molekyler: sialinsyre, fucose, N-acetylglucosamin, glucose, og galactose. Sialinsyre fås fra oprenset valleprotein, mens frucose fx kan findes i biprodukter fra landbruget og N-acetylglucosamin fra kitin (udvindes fra rejeskaller).

Når HMO-molekylerne er fremstillet, bliver de oprenset, således at andre molekyler fjernes, og de kan derefter tilsættes modermælkserstatningen. Til dette formål har vi i projektet udviklet

NR. 10

der skal bruges til den enzymatiske fremstilling af HMO-molekylerne, og vi har produceret en række forskellige HMO-molekyler. Patentansøgninger, der dækker de fleste enzymer og dertil hørende enzymatiske processer, er under behandling. Vi forventer, at vore resultater kan anvendes til at producere forskellige HMO-molekyler, der har en stor virkning på fødevarebårne, sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og dermed kan ”booste” modermælkserstatning med disse nødvendige supermolekyler. Anvendelse af byggestene fra biologisk materiale i sidestrømme generelt er en interessant udvikling og vil skabe mere værdi og nye, forbedrede produkter til fødevareingredienser og foderindustrien ud fra ”Waste is Food”konceptet. ■

en ny membranproces, da ingen eksisterede metoder kunne anvendes.

Denne nye metode har den fordel, at den kan adskille negative og u-ladede HMO-molekyler. HMO-molekylernes struktur og deres funktionelle egenskaber blev undersøgt.

Morgendagens skræddersyede fødevarer I projektet har vi fundet og designet alle de nødvendige trans-glycosidaser,

Resumé Modermælkssukre (HMO) findes i modermælk, men ikke i modermælkserstatning. HMO binder sig til sygdomsfremkaldende mikroorganismer i barnets tarm, hvorefter disse skylles ud af tarmsystemet.

HMO mindsker herved smittefaren hos spædbørn, og der er derfor en mulighed for at forbedre modermælkserstatninger ved at tilsætte HMO. Industriel fremstilling af HMO er dog vanskelig, men i dette projekt er der identificeret metoder til denne fremstilling ud fra forskellige sidestrømme fra mejeri-, landbrugs- og fiskeriindustrien.

MÆLKERITIDENDE 2017

11 11

Bedre UHT­mælk med enzymer UHT-behandlingen af især laktosefri mælk fører uønskede kemiske reaktioner med sig i form af brunfarvning og uønsket smag. Disse uønskede forhold prøver et projekt under Mejeribrugets ForskningsFond at finde en løsning på ved at omdanne laktose til galaktooligosaccharider med enzymer.

Af Marianne N. Lund, Lektor, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Valentin Rauh, Research scientist, Arla Foods amba.

Langtidsholdbar mælk eksporteres i stort omfang til især Asien og Afrika.

Mælken gøres langtidsholdbar ved UHTbehandling, der slår bakterier ihjel, samtidigt med at varmebehandlingen igangsætter kemiske reaktioner mellem sukre og proteiner. Disse reaktioner kaldes Maillard-reaktioner og giver anledning til brunfarvning og dannelse af uønsket smag, specielt under ukontrollerede lagringsforhold. I laktosefri mælk er laktose hydrolyseret til galaktose og glukose, hvor især galaktose er betydeligt mere reaktiv i Maillard- reaktioner.

Dermed er problemerne med brunfarv-

Gal-Glc Gal-Glc Gal-Glc Almindelig mælk med laktose Gal: Galaktose Glc: Glukose Gal-Glc: Laktose Gal-Gal-Gal-Gal-Glc: GOS

12 12

MÆLKERITIDENDE 2017

ning og uønsket smag endnu større i laktosefri UHT-mælk. Holdbarheden af laktosefri UHT-mælk er derfor også markant lavere end holdbarheden af konventionel UHT-mælk.

Enzymer til forbedring af kvalitet Laktosefri mælk fremstilles oftest ved brug af et enzym, laktase, der kløver laktose til glukose og galaktose. Nogle laktaser kan også inkorporere galaktose til galakto-oligosaccharider (GOS), hvor flere galaktose-enheder bindes sammen (se figur). Hermed er der totalt

set et færre antal galaktose-enheder til at indgå i Maillard-reaktionerne. I dette projekt undersøger vi, om omdannelse af galaktose til GOS hæmmer Maillard-reaktioner i UHT-mælk, og hvilken effekt dette har på smag og farve. Indtil videre har vi i kaseinbaserede modelsystemer fundet, at erstatning af galaktose med GOS faktisk giver anledning til mindre udtalte Maillard-reaktioner. Næste skridt er så at vise, at smag og farve også forbedres ved brug af enzymer til at inkorporere galaktose i GOS.

Glc Brunfarvning og Gal Gal uønsket smag Glc Gal Glc Laktosefri mælk

Gal-Gal-Gal-Glc

Glc

Glc

Glc Laktosefri mælk med GOS

Projekthypotese: Mindre brunfarvning og uønsket smag Nogle laktaser kan inkorporere ga­ laktose til galakto­oligosaccharider (GOS), hvor flere galaktose­enheder bindes sammen.

NR. 23

Til nytte for mejeriindustrien Titel: IMAGE: Forbedring af kvalitet og stabilitet af UHT behandlede mejeriprodukter ved enzymatisk design af mælkesukkerprofil.

Projektleder: Lektor Marianne N. Lund, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Deltagere: Research scientist Valentin Rauh, Senior Scientist John Sørensen, Senior R&D Manager Ulf Andersen, Arla Foods amba.

Lektor Karsten Olsen, Postdoc Mahesha M. Poojary, ph.d.-studerende Wei Zhang, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Professor Birte Svensson, Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Danmarks Tekniske Universitet.

Projektperiode: juni 2016 – oktober 2018.

Hovedformål: At vise, at ændring af sukkerprofilen i mælk ved omdannelse af laktose til galakto-oligosakkarider vil forbedre lagerstabilitet og kvalitet af laktose-reducerede UHT-mejeriprodukter.

At bestemme i hvilken grad ændring af sukkerprofilen i mælk mod et oligosakkarid-rigt produkt vil påvirke sukker-protein og protein-protein interaktioner og protein denaturering, og efterfølgende hvad dette betyder for de fysiske karakteristika af mælken og dens stabilitet under transport og lagring.

Sammenlagt er formålet at give den danske mejeriindustri nye muligheder for at producere høj-kvalitets, langtidsholdbare, flydende mælkeprodukter til nationale markeder og til eksport.

NR. 23

Resultaterne fra dette projekt vil kunne bruges til at designe næste generation af laktosefri og laktose-reducerede UHT-mælkeprodukter, hvor kvaliteten er forbedret og holdbarheden er forlænget. Ydermere er der potentielt positive ernæringsmæssige egenskaber fra GOS og reduceret sukkerindhold.

Samme koncept kan tænkes anvendt til pulverproduktion.

Resumé IMAGE projektet har til formål at forbedre kvaliteten af laktosefri og laktosereduceret UHT-mælk, som er meget udsat for uønskede smagsforandringer og brunfarvning efter fremstilling. Disse uønskede kvalitetsændringer skyldes primært den mælkesukkerprofil, som laktosefri mælk har, kombineret med den relativt hårde UHT-varmebehandling. Ved at ændre mælkesukkersammensætningen i laktosefri UHT-mælk ved brug af enzymer undersøges det, om kvaliteten kan forbedres og holdbarheden af laktosefri UHT-mælkeprodukter kan forlænges. Indtil videre har kaseinbaserede modelsystemer vist lovende resultater. ■

MÆLKERITIDENDE 2017

13

13

Ældre tester ekstra mælkeprotein 400 ældre over 80 år indgår i forsøg, som skal afdække mælkeproteins potentiale til at forebygge skrøbelighed hos de ældste ældre.

Af Paolo Caserotti, Lektor, Centre for Active and Healthy Ageing, Syddansk Universitet Anne Marie Beck, Docent, Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab, Professionshøjskolen Metropol Britt Christensen, ph.d., Nutrition Scientist, Arla Foods Sussi Friis Buhl, ph.d.-studerende, Centre for Active and Healthy Ageing, Syddansk Universitet

Resumé

Introduktion

Formålet med dette projekt er at undersøge forekomsten af fysisk skrøbelighed blandt hjemmeboende ældre (over 80 år) samt undersøge, om et optimeret indtag af mælkeprotein, alene eller i kombination med styrketræning, kan forebygge udviklingen af skrøbelighed.

Interventionens effekt vurderes blandt andet ud fra skrøbelighedsstatus, muskelfunktion, fysisk funktionsevne, kropssammensætning, livskvalitet og brug af sundhedsydelser. Fysisk skrøbelighed kan medføre nedsat evne til at klare dagligdagsaktiviteter og øge behovet for sundhedsydelser, såsom hjælp, pleje og indlæggelser. Befolkningens andel af ældre er hastigt stigende, og det er derfor vigtigt med effektive, forebyggende tiltag for at mindske de samfundsøkonomiske udfordringer, som den aldrende befolkning kan medføre.

Gruppen af ældre, der er over 80 år – også kaldet de ældste ældre - er hastigt stigende i Danmark såvel som internationalt. Den høje alder er forbundet med en øget risiko for at tabe fysisk funktion og dermed miste evnen til at klare sig selv i det daglige. Fysisk skrøbelighed er en tilstand, der er karakteriseret ved tilstedeværelse af tre eller flere af de følgende kriterier; vægttab, udmattelse, svaghed, nedsat ganghastighed og nedsat aktivitetsniveau. Blandt ældre, der er skrøbelige, er der en øget forekomst af sygdom og ensomhed, et større behov for hjælp og pleje, hyppigere indlæggelser og øget risiko for tidlig død. Fysisk skrøbelighed har dermed store konsekvenser både for den enkelte borger og for det danske velfærdssamfund.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre voksne (over 65 år) spiser mere protein sammenlignet med yngre voksne. Flere studier har dog vist, at en stor del af de ældre ikke formår at følge denne anbefaling. Protein er blandt andet vigtig for,

12

14

MÆLKERITIDENDE 2017

at muskelmassen kan vedligeholdes, og studier blandt lidt yngre ældre (50-70 år) har fundet gavnlige effekter af at give proteinsupplement sammen med styrketræning. Forskning i gruppen af de ældste ældre (over 80 år) er meget begrænset, og der er derfor behov for mere viden om hvilke indsatser, der er effektfulde hos denne målgruppe.

Fremgangsmåde Projektet består af to studier: et tværsnitsstudie (studie 1) og et interventionsstudie (studie 2). Se oversigten i figur 1.

Formålet med studie 1 er at undersøge forekomsten af skrøbelighed hos de ældste ældre, der stadig bor i eget hjem og klarer sig uden hjælp fra det offentlige.

Samtidig undersøges deres spisevaner og ernæringstilstand, og om der er en sammenhæng mellem deres spisevaner og forekomsten af skrøbelighed. I alt 400 ældre borgere vil blive undersøgt, og data vil blive indsamlet under to hjemmebesøg.

Borgere, der er præ-skrøbelige, det vil sige viser tidlige tegn på skrøbelighed (opfylder 1-2 af de fem kriterier for skrøbelighed) bliver inviteret til at deltage i interventionsstudiet (studie 2), som består af 2 faser. I fase 1 får alle deltagere et supplement med mælkeprotein svarende til deres behov. Formålet er at sikre, at alle deltagere får dækket deres behov for protein forud for selve interventionen. Ved lodtrækning fordeles deltagerne på én af tre interventioner; supplement med mælkeprotein alene, styrketræning alene eller supplement med mælkeprotein i kombination med styrketræning. Fase 1 forløber over to måneder og fase 2 forløber over fire

NR. 25-26

måneder. Det vil blive undersøgt, om interventionerne har en positiv effekt på skrøbelighedsstatus, muskelfunktion, fysisk funktionsevne, kropssammensætning, livskvalitet og forbrug af sundhedsydelser. Studie 2 vil involvere ca. 160 præ-skrøbelige ældre borgere.

Foruden disse to studier vil der blive udarbejdet en analyse af de sundhedsøkonomiske aspekter ved interventionerne samt en rapport over de kommercielle muligheder, som den nye viden giver.

Hvad kan projektet bruges til?

Andelen af ældre (over 65 år) anslås at stige med 70 % i de europæiske lande frem mod år 2050. Med højere alder øges risikoen for at udvikle fysisk skrøbelighed, der er forbundet med forringet livskvalitet for den enkelte og et øget forbrug af sundhedsydelser. Hvis supplering med mælkeprotein, alene eller i kombination med styrketræning, er effektiv til at forebygge denne tilstand,

Projekt under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: I’m still standing Hovedformål: At undersøge om optimeret indtag af mælkeprotein i kombination med styrketræning kan forebygge fysisk skrøbelighed hos hjemmeboende ældre >80 år.

Projektleder: Paolo Caserotti, Lektor & leder af Centre for Active and Healthy Ageing, Syddansk Universitet Andre deltagere: Odense Kommune, Professionshøjskolen Metropol og Arla Foods Projektperiode: januar 2017 – juni 2020

vil det således have stor værdi for den enkelte borger samt for samfundsøkonomien. Interventionerne kan potentielt implementeres som led i kommunernes eksisterende forebyggende indsatser til de ældste ældre. Endvidere kan projektet bidrage med viden om de ældste ældres spisevaner og eventuelle behov for proteinsupplement, der kan åbne muligheder for introduktion af nye produkter på markedet, der er målrettet denne voksende forbrugergruppe.

Det praktiske Initiativtagere til projektet er Paolo Caserotti, Anne Marie Beck og Britt Christensen, fra hhv. Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Arla Foods. Alle projektdeltagere er bosat i Odense Kommune og rekruttering foregår i tæt samarbejde med afdelingen for de forebyggende hjemmebesøg, Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune. ■

Figur 1: Oversigt over studie 1 og studie 2

NR. 25-26

MÆLKERITIDENDE 2017

13

15

Gennem mere end 70 år har Danmarks Mejeritekniske Selskab arbejdet for at fremme den mejeritekniske forskning og oplysning samt anvendelsen af forskningens resultater til gavn for mejeirbrug og andre virksomhedsområder, som har relationer til mejeribruget.

Seminar succeser

De store små

-16.00

kl. 10.00 marts 2017 Torsdag 23. d and, Billun Hotel Legol

Seminar og Innovative emballager ger effektive logistikløsnin kl. 10.00-16.00 Torsdag 12. oktober 2017 Hotel Legoland, Billund

Seminar CSR - MÆLK OG MILJØ Torsdag 25. januar 2018 kl. 10.00-16.00 Hotel Legoland, Billund

Seminar Osteproduktio n i praksis Torsdag 5. april

2018 kl. 10.0016.00 Hotel Legoland, Billund

Møder, foredrag og seminarer Hvert år gennemføres en lang række velbesøgte møder, foredrag og seminarer.

Bliv medlem!

Et personligt medlemskab koster kun 350 kr./ år + moms og er sparet ind allerede ved deltagelse i et enkelt seminar.

Bliv firmasponsor!

Ved at blive sponsor for Danmarks Mejeritekniske Selskab er jeres firma med til at støtte afholdelse af mejerifaglige arrangementer og faglig opkvalificering af branchens ansatte.

Der findes tre forskellige sponsorpakker, som du kan læse mere om på vores hjemmeside.

Vores sponsorer: Guld

Sølv

Bronze

Hvad er Mejeribrugets ForskningsFond?

Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) er en erhvervsdrivende fond oprettet af Mejeriforeningen i 1990. MFF, der har til huse i Agro Food Park i Skejby, administreres af Landbrug & Fødevarer.

MFF tager initiativ til og koordinerer grundlagsskabende mejeriforskning i tæt samspil mellem mejeriindustrien og bl.a. universiteterne, hospitalerne og følgeindustrien. Projekterne er prækompetitive af natur og understøtter forskningsbaseret innovation i mejerivirksomhederne og dermed også, at mejerierne kan forbedre deres konkurrenceevne.

Målet med at støtte mejeriforskning er også at sikre relevant, forskningsbaseret undervisning af fremtidens kandidater, herunder mejeriingeniører, samt sikre uddannelse af ph.d.er og postdocs af relevans for mejeriindustrien. Mejeriindustrien er overbevist om, at et stærkt og dynamisk mejeriforskningsmiljø giver næring til stærke kandidatuddannelser, ph.d.- og postdoc-forløb, der også i fremtiden er attraktive for de unge, og som sikrer erhvervets rekrutteringsgrundlag.

MFF’s forskning fokuserer på fire hovedområder: • Teknologi • Fødevaresikkerhed & Mikrobiologi • Sundhed & Ernæring • Food Aid Tildelingen af midler sker på baggrund af indkaldelse af interessetilkendegivelser. De indsendte forslag vurderes ud fra deres erhvervsmæssige relevans og forskningsmæssige kvalitet.

MFF består af en bestyrelse samt et sekretariat. Bestyrelsen er sammensat af 13 medlemmer fra mejeriindustrien og de danske universiteter. Bestyrelsen fastlægger den strategiske retning for fonden, hvilket udmøntes i strategien og det årlige opslag efter interessetilkendegivelser. Sekretariatet faciliterer – i tæt samarbejde med forskerne – en effektiv gennemførelse af de støttede projekter samt sikrer, at resultaterne kommunikeres ud til de relevante interessenter. Der lægges stor vægt på formidling af resultaterne. Det sker via møder, MFF’s hjemmeside, Mejeriforskningens Dag samt via videnskabelige og populærvidenskabelige artikler.

MFF initierer årligt forskningsprojekter med et samlet tilskud på ca. 12-14 mio. kr. Det sker dels via fondens egne midler og dels via ansøgning til Mælkeafgiftsfonden og Mejerirationaliseringsfonden. MFF bidrager med op til halvdelen af finansieringen. Den anden halvdel skal ansøger selv fremskaffe, og her kan midlerne komme fra eksterne, offentlige og private tilskud, bidrag fra deltagende virksomheder og/eller forskningsinstitutioner.

MFF barsler i sommeren 2018 med en ny strategi, ’Strategi 2022. Øget konkurrenceevne gennem mejeriforskning’, så hold øje med vores hjemmeside: www.mejeri.dk/forskning.