2024 09 | NR. 2 | 37. ÅRGANG

Viden der styrker ida.dk

SPILDEVANDSKOMITEEN

ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN NR. 2

●

37. ÅRGANG

● SEPTEMBER 2024

EVA

Adresseliste for udvalgsmedlemmer –

Anders Badsberg Larsen (Formand)

WSP Alfred Nobels Vej 21C st. tv, 9220 Aalborg Øst mail: anders.badsberg@wsp.com Tlf. 6040 0492

Jesper Ellerbæk Nielsen (Næstformand)

Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø Thomas Manns Vej 23, 9220 Aalborg Ø e-mail: jen@build.aau.dk Tlf. 9940 2905

Signe Barnes Novozymes A/S Hallas Alle 1, 4400 Kalundborg Denmark e-mail: sgba@novozymes.com Tlf. 3077 0985

Andreas Kvist Fredberg Rambøll Olof Palmes Allé 22, 8200 Aarhus N e-mail: akvf@ramboll.dk Tlf. 5161 0445

Jasper Vanger Jensen

Klaus K. Jensen

Aalborg Forsyning Norbis Park 100, 9310 Vodskov E-mail: Jasper.jensen@aalborgforsyning.dk Tlf. 3085 0901

Vejle Spildevand A/S Toldbodvej 20, 7100 Vejle Email: klaje@vejlespildevand.dk Tlf. 5172 4893

Rikke Rørvang

(Kasserer)

HOFOR Ørestads Blvd. 35, 2300 København e-mail: julbje@hofor.dk Tlf. 2795 4309

Udgiver Ingeniørforeningen, IDA – Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA. Indlæggene i bladet står for forfatterens egen regning, og Eva-udvalget er ikke nødvendigvis enig i den udtrykte holdning eller anbefaling.

Hjemmeside www.evanet.dk E-mail evaudvalg@gmail.com Dette blads redaktør Anders Badsberg Larsen, anders.badsberg@wsp.com

ISSN: 1901-3663

Næste blads redaktør Jesper Ellerbæk Nielsen, jen@build.aau.dk Deadline for indlæg til næste blad November/December 2024 Næste blad forventes udgivet Dexember 2024 / Januar 2025 Redaktion Margrethe Nedergaard, man@skanderborgforsyning.dk

Indhold Leder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

Indbydelse til Temadag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Konstruerede vådområder – Hvorfor etablere et konstrueret vådområde?

Rikke Birkemose og Nikolaj Thomassen ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 10

Overløb fra vandløb: Nyt screeningsværktøj til oversvømmelser Jonas Kesby Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Vand fra alle sider truer byerne – klimasikring i fællesskab Thomas Jensen og Ditte Reinholdt Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Legat-modtager, Takker Kristian Rosted Brødbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kalender

Faglige arrangementer EVA-udvalget opfordrer til, at medlemmerne holder øje med faglige arrangementer på relevante hjemmesider (EVA-udvalget, DANVA, IDA Miljø, Ferkvandscenteret m.fl.)

EVA-udvalget søger at placere temadage så de ikke konflikter med andre større fagligt relevante arrangementer.

26

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

Leder Nu er det igen tid til at finde en kop te eller kaffe frem, læne dig tilbage og nyde en rolig stund i selskab med artiklerne i det nyeste nummer af EVA bladet.

Vores seneste temadag blev afholdt den 13. juni 2024 på Hotel Nyborg Strand under temaet ”Vandhåndtering – Udledning & Naturgenopretning”, hvor vi dykkede ned i hvordan naturen tilgodeses og integreres i vandhåndtering. Gennem dagens oplæg blev vi blandt andet klogere på konsekvenserne af den skærpede praksis for udledning af miljøfremmede stoffer samt hvordan arealbaserede oplandsanalyser kan anvendes til at opdele den potentielle recipient påvirkning i kilder. Derudover blev der udvekslet erfaringer om processen omkring etablering af kunstige vådområder, samt udfordringer og tiltag i forbindelse med klima-lavbundsprojekter og vi fik indsigt i den komplicerede proces omkring jordfordeling der kan anvendes til at opnå frivillige aftaler med lodsejere, når deres arealer skal indgå i vandhåndteringsprojekter.

Den kommende temadag afholdes den 3. oktober 2024 på Hotel Nyborg Strand, hvor temaet for dagen er ’ Spildevandet lugter – Hvad gør vi ved det?’ Temadagen fokuserer på de kemiske og biologiske processer i vores afløbssystemer, med særlig vægt på udfordringer med svovlbrinte. Gennem dagens oplæg vil vi forsøge at danne et overblik over, hvordan vi bedst kan forebygge og håndtere svovlbrintedannelsen for at minimere dens lugtgener og skadelige virkninger. Dagens oplæg vil dykke ned de nyeste metoder til at måle, modellere og kontrollere svovlbrinte samt dele erfaringer om strategier og teknologier til rensning og beskyttelse af både miljø og vores infrastrukturs levetid.

Vi glæder os til se dig til en spændende og inspirerende EVA temadag på Hotel Nyborg Strand.

EVA-udvalget

5

EVA-udvalget indbyder til

EVA-temadag Torsdag den 3. oktober 2024, Hotel Nyborg Strand

Spildevandet lugter – Hvad gør vi ved det?

De fleste er bekendt med den fæle lugt, spildevandets processer kan medføre. Desværre er dette et voksende problem for mange forsyninger.

Centraliseringen af spildevandsrensningen og separering af regnvandet betyder, at spildevandet koncentreres og skal transporteres over længere afstande, hvilket fremmer dannelsen af den ildelugtende svovlbrinte.

Lugtgenerne ved svovlbrinte er dog langt fra den eneste udfordring, da gassen er både giftig og kan forårsage træring og korrosionsskader på ledninger, brønde, pumpestationer og renseanlæg. Hvis ikke svovlbrinten eller de dannende processer håndteres effektivt, kan det udgøre en betydelig belastning for miljøet og ikke mindst for økonomien i forsyningsselskaberne.

Denne temadag fokuserer på de kemiske og biologiske processer i vores afløbssystemer, med særlig vægt på svovlbrinte. Gennem dagens oplæg vil vi forsøge at danne et overblik over, hvordan vi bedst kan forebygge og håndtere svovlbrintedannelsen for at minimere dens skadelige virkninger. Dagens oplæg vil dykke ned de nyeste metoder til at måle, modellere og kontrollere svovlbrinte samt dele erfaringer om strategier og teknologier til rensning og beskytte af både miljøet og vores infrastrukturs levetid.

DELTAGERGEBYR STUDERENDE, IKKE MEDLEM AF IDA kr. 0

Dagens Program 9:30

10:00

Kaffe/te og rundstykker

Velkomst og introduktion til dagens emne

v. Jesper Ellerbæk Nielsen, EVA udvalget

10:05 Hvorfor lugter spildevandet og hvordan kan vi modellere det? v. Jes Vollertsen, Institut for Byggeri By og Miljø, Aalborg Universitet

Friskt husholdningsspildevand lugter stort set ikke. Det er først når det har været iltfrit noget tid, at det bliver dannet svovlbrinte og andre ildelugtende stoffer. Men hvornår bliver spildevandet så iltfrit, og hvornår begynder der at komme væsentlige problemer? Hvor store bliver problemerne? Og hvad sker der når vi gør forskellige tiltag til bekæmpelse? Hvor meget betonkorrosion får vi, og hvor sker det henne? Dette er nogle af spørgsmålene, som er svære at svare på uden at modellere de biologiske, kemiske og fysiske processer der sker i afløbssystemet. Dette indlæg giver et overblik over processerne og udfordringerne ved svovlbrintedannelse i vores afløbssystemer, samt ikke mindst hvordan disse processer modelleres og evalueres.

LEDIG kr. 0 STUDIEMEDLEM kr. 0 MEDLEM AF ARRANGØR kr. 2.150 IDA-MEDLEM kr. 2.150 SENIORMEDLEM kr. 2.550 IKKE IDA-MEDLEM kr. 3.450

Er du ph.d. studerende?

Så kan du blive tilmeldt til 0 kr!

Skriv til koordinator Sylvie Chambelland på syc@ida.dk så sørger hun for din tilmelding.

TILMELDING Tilmeld dig på IDAs hjemmeside

HVOR DU OPGIVER • Arrangement nr.

• Navn • Adresse • Tlf. nr.

• E-mail • Helst fødselsdato • Oplysning om du er ingeniør eller ej.

(Arrangementet er åbent for alle)

10:45 Svovlbrintemåling og -monitorering med SulfiLogger v. Kim Karlson, SulfiLogger

Hvordan kan vi bedre monitorere H 2 S-niveauer og undgå de omkostninger, det medfører? Få indsigt i, hvorfor måling af H 2 S i vand giver en række fordele sammenlignet med luftmålinger. Vi dykker ned i konkrete danske cases, hvor vandmålinger har gjort en forskel, og ser nærmere på kortlægning, dosering, og verificering af ”løsninger”.

11:15

Kaffepause

11:40

Fuldskala monitorering af svovlbrinte til kalibrering af procesmodellering i Aarhus

v. Esther Vollertsen, Envidan

Aarhus Vand har oplevet lugt- og korrosionsproblemer i sit kloaksystem, som er blevet forværret af ændringer i spildevandsbehandling og vandforbrugsmønstre. For at håndtere problemerne med svovlbrinte har Aarhus Vand overvåget mængden af sulfid i kloakkerne ved hjælp af forskellige metoder. Traditionelle metoder involverer prøveudtagning, som forudsætter ringe variation i sulfidniveauerne, eller overvågning af svovlbrinte i kloakluften. Disse metoder kan være udfordrende at omdanne til opløst sulfidniveau. I dag er det muligt at foretage kontinuere in-situ målinger af H 2 S i spildevand ved hjælp af måleudstyr fra Sulfilogger. I denne præsentation diskuterer vi en oplandsdækkende målekampagne ved hjælp af pH- og opløst H 2 S-gassensorer og fordelene og udfordringerne ved denne tilgang. Vi undersøger også anvendeligheden af de målte data til kalibrering af en kloakprocesmodel, Mega-WATS.

12:15

Frokost

13:30 10 år med offerledninger til håndtering af svovlbrinte problemer v. Sigurd Neergaard, BlueKolding og v. Asbjørn Nielsen, Institut for Byggeri By og Miljø, Aalborg Universitet

Dette oplæg kigger tilbage på mere end 10 års brug af offerledninger til håndtering af problemer med svovlbrinte. I 2013 blev de første offerledninger anlagt i Danmark. Det var i første omgang hos BlueKolding og hos Vandcenter Syd. Præsentationen indeholder dels et overblik over teorien og metoden bag offerledninger samt detaljerede målinger af offerledningens evne til at omsætte svovlbrinte, gennem nu mere end 10 års drift. Siden 2013 har BlueKolding anlagt omkring 20 systemer, og vi vil dele driftserfaringer med offerledninger, diskutere hvilke udfordringer de giver, vise resultater fra tv-inspektioner og diskutere hvordan man kan estimere levetiden for offerrør under forskellige driftsforhold.

14:00 Sulfinizer – ansvarlig og naturbaseret svovlbrinteneutralisering baseret på muslingeskaller v. Kim Skals, Sulfinizer

Aarhus Vand, Envidan og PBJ Miljø har i samarbejde udviklet Sulfinizer som et alternativ til de traditionelle metoder, hvor der bl.a. anvendes kemi, og som oftest er relativt omkostningstunge. Sulfinizer fjerner ved hjælp af muslingeskaller svovlbrinte fra afløbssystemet. Vi kigger nærmere på Sulfinizeren herunder konstruktion, opbygning og funktion samt effektivitet, performance og driftserfaringer fra et anlæg opstillet ved Astrup Kirke (syd for Aarhus).

Slutteligt ser vi på levetider, anlægs- og driftsøkonomi ved anlæggene.

14:30

Kaffepause

14:50 Hvilken vej viser forskningen? v. Asbjørn Nielsen, Institut for Byggeri by og Miljø, Aalborg Universitet I dette indlæg sættes der fokus på nye metoder og strategier til håndtering af svovlbrinte og de heraf afledte problemer i afløbssystemer. Allerede i 1988 udgav Miljøstyrelsen projektrapporten ”Svovlbrintedannelse og -kontrol i trykledninger”, som dels beskrev baggrunden for problemerne og som også gennemgik en række metoder til bekæmpelse af svovlbrinte. Mange af de metoder som anvendes i dag, var allerede beskrevet dengang. Metoderne er dog sidenhen blevet forbedret med bl.a. nye styringsredskaber.

Oplægget vil præsentere nye lovende teknologier til kontrol/håndtering af svovlbrinte i spildevand – herunder elektrokemiske metoder og nye kemikalier. Oplægget vil vise nye resultater fra igangværende eller netop afsluttede forskningsprojekter herhjemme og fra udlandet.

15:25 Afrunding og afsluttende bemærkninger v. Jesper Ellerbæk Nielsen, EVA-Udvalget

15:30

Tak for denne gang og kom godt hjem

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

10

Konstruerede vådområder – Hvorfor etablere et konstrueret vådområde?

Af: Rikke Birkemose, WSP

Af: Nikolaj Thomassen, WSP

Hvad er et konstrueret vådområde

Hvad er et kunstigt vådområde? Hvorfor og hvornår giver det mening at etablere et kunstigt vådområde fremfor traditionelt vådt bassin eller et nedsivningsbassin. Hvilke fordele og ulemper er der ved et vådområde? Disse spørgsmål vil vi forsøge at besvare i det følgende, hvor vi også vil give eksempler på områder, hvor der allerede er eller er planlagt, at der skal etableres et vådområde. Vi tror på, at der i fremtiden vil blive etableret flere og flere vådområder blandt andet pga. den øgede fokus på rensning samt skabelse af natur med stor biodiversitet.

Et konstrueret vådområde er et vådområde, der er designet til specifikt at omsætte og tilbageholde miljøfarlige stoffer og næringsstoffer i regnvandet fra kloakerede oplande inden udledning til recipienten. Tankegangen og effekten af vådområder kan langt henad vejen sidestilles med de minivådområder, der etableres på landbrugsarealer i disse år.

Det er muligt at etablere et kunstigt vådområde med højt naturindhold og en stor herlighedsværdi, ligesom det kan indpasses naturligt i ådale, engområder og andre våde naturområder. Et kunstigt vådområde forstyrrer ådalens natur og landskab mindre end et traditionelt regnvandsbassin, hvorfor arealerne i højere grad bibeholder deres biodiversitet.

Et konstrueret vådområde består overordnet af tre elementer; forbassin, overrislingsområde samt lave volde. Indimellem suppleres anlægget med mindre vandhuller og et efterklaringsbassin.

Forbassinet fungerer som et sandfang, hvor grove partikler sedimenteres, ligesom vandhastigheden bremses, inden vandet ledes jævnt ud over selve overrislingsområdet.

Overrislingsområdet oversvømmes i større eller mindre grad afhængigt af størrelsen på regnhændelsen og den aktuelle vandmætning af områdets jordmatrice. I dette område kan der være både tørre og våde partier. Det er i overrislingsområdet, at overfladevandet renses. I forbindelse med vandets passage af overrislingsarealet sedimenterer partikler til jordbunden og til vådområdets vegetation. I et vådområde renses overfladevandet derfor ved sedimentation, adsorption, infiltration og mikrobiel omsætning. For at opnå størst renseeffekt skal udformningen af det kunstige vådområde udføres så vandets hastighed sænkes mest muligt gennem arealerne.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

11

Forbassin

Overrislingsområde

Lave volde / overløbskanal

• Sandfang

• Primært område til rensning

• Lave volde i overrislingsområdet

• Permanent vandspejl

• Kan indeholde lunker og lavog dybtvandet områder

• Sikrer lang transportvej og dermed lang opholdstid i overrislingsområdet

• Ved krav om forsinkelse, skal der etableres plads til dette i overrislingsområdet

• Ved kraftige hændelser (regnoverskud) ledes en del af hændelsen udenom størstedelen af overrislingsområdet for at sikre at aflejret sediment ikke rives med ved ekstremhændelser

• Sænker vandhastigheden • Primært driftspunkt

Illustration af mulig udformning af kunstigt vådområde.

Dette gøres ved at indlægge tærskler og evt. småsøer samt sno og forlænge strømningsvejene i terrænet ligesom beplantning opretholdes og/eller etableres. Det er ligeledes vigtigt at vandets opholdstid i anlægget er stor. Dette opnås ved at gøre transportvejen lang ved etablering af lave volde inde i overrislingsområdet. Disse volde skal ligeledes sikre, at overfladevandet ved kraftige hændelser ledes udenom størstedelen af overrislingsområdet, så aflejret sediment ikke rives med.

Rensegraden i veldimensionerede konstruerede vådområder kan sidestilles med rensegraden i traditionelle regnvandsbassiner. Dog vil konstruerede vådområder med vægt på infiltration være mere effektive i tilbageholdelsen af bl.a. suspenderet stof, særligt i sommerhalvåret. Sammenlignes rensegraderne for et vådområde med rensegrader fra et vådt regnvandsbassin og et nedsivningsbassin vurderes det, at et konstrueret vådområde vil placere sig et sted mellem de to renseløsninger.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

12

Tilgængeligt litteratur I forbindelse med etablering af et konstrueret vådområde er der forskellig litteratur, som man kan søge inspiration i, samt som angiver dimensionskriterier m.m.

Her kan bl.a. nævnes følgende: • DANVAs designguide for regnvandsbassiner, DANVA vejledning nr. 102, 2018.

• Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladeafstrømning.

Kjærgaard, C. & Hoffmann, C. C., DCA – Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, 2017.

• A Handbook of constructed wetlands – volume 5 – stormwater. (1994) L. Davis, EPA.

Dimensionering og størrelse

Der findes en række tommelfingerregler i forhold til at fastsætte det nødvendige pladsbehov i forbindelse med etablering af et vådområde. Disse tager dog som udgangspunkt kun hensyn til nødvendig renseeffekt og medregner dermed ikke plads til etablering af forsinkelse af overfladevandet inden udledning til recipienten. Det er derfor vigtigt at gennemføre en hydraulisk analyse af areal- og volumenbehovet i forbindelse med dimensionering af et vådområde. Det anbefales ligeledes, at der udføres beregninger af renseeffekten i forhold til miljøfarlige stoffer.

Eksempler

I det følgende beskrives to typer projekter, hvor der er arbejdet med et vådområde som løsning til håndtering af overfladevand inden udledning til recipient. I det ene eksempel er der valgt et vådområde for bl.a. at opnå den mindst mulige påvirkning i den ådal, hvor rensning og forsinkelse skulle etableres. I det andet eksempel er der pga. terrænnært grundvand flere udfordringer i forbindelse med etablering af et traditionelt vådt regnvandsbassin.

Vådområde ved Favrskov

I forbindelse med separering af Selling by blev mulighederne for etablering af et traditionelt regnvandsbassin i byens udkant undersøgt. Det viste sig dog at være en teknisk vanskeligt og dyr løsning, da der pga. lokale geologiske forhold med plastisk ler var risiko for sætningsskader på de nærtliggende huse ved udgravning til et traditionelt regnvandsbassin. Det blev derfor undersøgt, hvorvidt regnvandshåndteringen kunne foregå i Spørring Ådal, som er beliggende umiddelbart op af Spørring Å. Her fandt man et oplagt område i forhold til terrænforhold, og som ligeledes ikke var beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Selvom området ikke var omfattet af § 3, var der et ønske om ikke at foretage et stort og kunstigt indgreb i ådalens smukke og særegnede landskab, ligesom områdets biodiversitet skulle bibeholdes. På baggrund af dette blev løsningen et konstrueret vådområde.

Vådområdet blev etableret i 2021/2022 og håndterer overfladevand fra 5,62 red. ha.

Vådområdet fungerer således, at regnvandet fra Selling først ledes til et vandfyldt forbassin, hvor vandets hastighed dæmpes og de grovere partikler i regnvandet bundfældes. Herefter ledes vandet udover overrislingsområdet, hvorfra det dels siver ned i jorden og dels ledes en lang vej rundt i overrislingsarealet. Vandet strømmer ned imod en lavning i terrænet, der sammen med en lav flad vold stuver og samler vandet til udledning til Spørring Å via et udløbsbygværk i volden.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

13

Det etablerede vådområde i Selling.

I forbindelse med projektet er der regnet og vurderet på udledningen af miljøfarlige stoffer. Her er det fundet, at vådområdet ved Selling reducerer miljøbelastningen af vandområderne både lokalt og i Randers Fjord i et omfang, der kan sidestilles med et traditionelt vådt regnvandsbassin.

Vådområde ved Haverslev

Ved Haverslev i Rebild Kommune er det i forbindelse med et udlagt erhvervsudviklingsområde foreslået at håndtere regnvandet gennem et konstrueret vådområde fremfor et traditionelt regnvandsbassin. Store dele af arealet er oprindeligt eng som i dag er drænet. En række forundersøgelser har afdækket, at det er vanskeligt at etablere en traditionel bassinløsning som følge af de geotekniske, terræn- og grundvandsmæssige forhold. Herunder er udgravning af et traditionelt regnvandsbassin udfordret af terrænnært grundvand, hvorfor der er foreslået et konstrueret vådområde med betydelig mindre udgravning og bedre udnyttelse af de eksisterende terrænforhold.

Etablering af et vådområde til håndtering af overfladevand på denne lokalitet vil dermed muliggøre et projekt, som ellers ville indebære anlægstekniske udfordringer.

Derudover opnås der med denne tilgang en løsning, der er i bedre overensstemmelse med det oprindelige landskab.

Projektet er stadig i en de indledende faser.

Perspektivering

Vi har hos WSP en forventning om, at der vil blive etableret flere og flere vådområder til håndtering af overfladevand fra kloakerede områder i de kommende år. Dette skyldes det øgede fokus på rensning af overfladevand inden udledning til recipienten, men også et fokus på løsninger med et højt naturindhold samt med et begrænset

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

14

CO 2 -aftryk og indgreb i ådalen. Dermed ikke sagt, at de våde regnvandsbassiner ikke er den bedste løsning for nogle lokaliteter.

Generelt sker den bedste rensning i nedsivnings- og infiltrationsbassiner. Der er dog flere steder, hvor dette ikke er muligt, bl.a. pga. jordbunds- og grundvandsforhold.

Her vil et vådområde i flere tilfælde kunne etableres, og dermed vil muligheden for en løsning med god rensning og et højt naturindhold stadig være til stede.

For mange danske byer gælder det, at der er flere kloakoplande, som udleder uforsinket til recipienten eller hvor udledningen sker fra et bassin, hvor renseevne og forsinkelseskapacitet ikke overholder nuværende krav. Disse forhold er med til at påvirke nedstrøms vand- og naturområder med en negativ miljøpåvirkning. For mange områder er det dog besværligt at ændre på de eksisterende forhold, da der ikke er plads til at etablere nye eller udvide eksisterende bassiner. Ofte er ubebyggede områder i nærheden af recipienten omfattet af naturbeskyttet eng eller mose. Her kan det i nogle tilfælde være nemmere at få tilladelse til at etablere et vådområde, da et vådområde kan indpasses mere naturligt og dermed ikke på samme måde virke som et anlæg placeret i f.eks. en ådal. Tilsvarende er gældende for nye boligområder, hvor det er oplagt med rensning og forsinkelse tæt på recipienten.

For nogle recipienter har temperaturpåvirkningen i forbindelse med udledning fra et regnvandsbassin en stor negativ påvirkning på recipienten. For recipienter, som ikke er hydraulisk påvirket, vil et vådområde kunne afhjælpe denne problemstilling. Såfremt det er nødvendigt med et stort magasineringsvolumen, er effekten i forhold til en negativ temperaturpåvirkning ikke helt så stor.

Fordele og ulemper ved et konstrueret vådområde i forhold til et traditionelt vådt regnvandsbassin FORDELE

ULEMPER

• Kan indpasses mere naturligt i f.eks. våde naturområder

• Kan være mere pladskrævende ved ønske om lav udledningsmængde

• Kan tilføre mere natur og dyreliv – større biodiversitet

• Uegnet i terræn med stort fald

• God renseevne • Mindre temperaturpåvirkning af recipient (alt efter hvor stor forsinkelse der ønskes)

• Metoden og renseeffektiviteten er ikke lige så veldokumenteret som for våde regnvandsbassiner • Da det er en ny metode, kan det evt. være en mere tidskrævende i forhold til dialog og tilladelser fra myndighed

Forbassin ved vådområdet i Selling. Forbassinet dæmper det tilstrømmende regnvand, bundfælder tunge partikler og fordeler regnvandet ud i selve overrislingsområdet, som er placeret til højre på figuren.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

16

Overløb fra vandløb: Nyt screeningsværktøj til oversvømmelser

Af: Jonas Kesby Laursen, Klimadatastyrelsen

Fremtidens klima bliver vildere og voldsommere.

Ifølge DMIs klimaatlas kommer der mere nedbør om vinteren, flere og kraftigere skybrud om sommeren samt højere havvandstand. Med øget nedbør og havvandstand kommer også flere oversvømmelser fra vandløb.

Det kunne allerede ses, da der sidste år blev slået nedbørsrekord med store oversvømmelser i vinteren 2023-2024 som følge.

Klimadatastyrelsen (KDS) har i flere år lavet oversvømmelseskortene ”Havvand på Land” og ”Bluespot”, som bygger på Danmarks Højdemodel (DHM). De kan anvendes til screening af oversvømmelser og vurdering af risici fra stigende havvandsstand ved stormfloder og ekstremregn. Nu har Klimadatastyrelsen lanceret første udgave af et nyt screeningsværktøj ”Overløb fra vandløb”. Det kan allerede findes og anvendes i dag på dataforsyningen.dk på undersiden Labs.

Overløb fra vandløb

”Overløb fra vandløb” er et oversvømmelseskort, der også er beregnet på basis af detaljerede terrændata i Danmarks Højdemodel. Produktet anvendes til screening af oversvømmelser fra vandløb. Det er særligt relevant, når det regner meget og vandløbene fyldes med vand, eksempelvis ved skybrud eller i perioder med langvarig eller kraftig regn. Her kan ”Overløb fra vandløb” nemt og hurtigt vise den mulige udbredelse af vand på terræn ved stigende vandstande i vandløbet. Et eksempel på brug af ”Overløb fra vandløb” kan ses i figur 1, hvor Horsens oversvømmes fra Bygholm Å. ”Overløb fra vandløb” er et oversvømmelseskort, der egner sig til hurtige lokale analyser af oversvømmelser. Det viser relative vandspejlsstigninger, som er beregnet i forhold til en kote i vandløbet, der bliver kaldt ”basiskoten”. Den repræsenterer vandspejlet i vandløbet, da området blev kortlagt til højdemodellen, som dog er blevet udglattet, så den altid har et faldende forløb i vandløbet. ”Overløb fra vandløb” viser det stigende vandspejl i 10 cm intervaller op til en maksimal vandspejlsstigning på 6 m. ”Basiskoten” er også tilgængelig til anvendelse, hvilket betyder at man kan relatere vandstandsmålinger fra vandløb eller modelberegninger til en oversvømmelse. ”Basiskoten” fortæller hvilken kote vandet stiger fra og ”Overløb fra vandløb” viser udbredelsen af vand på terræn for en given vandspejlsstigning. Sammen giver det mulighed for at illustrere en given oversvømmelse for en vandstandsmåling eller -modelberegning.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

Vandspejlsstigningen i ”Overløb fra vandløb” foretages ensartet i hele vandløbet, og der tages ikke højde for opstuvningseffekter, hældningen af vandløbet eller det tidslige aspekt af en oversvømmelse. Dette betyder at ”Overløb fra vandløb” er et relativt simpelt screeningsværktøj, der viser en mulig udbredelse af vand. Produktet er landsdækkende, men vil typisk anvendes til lokale undersøgelser af vandløbssystemer, da vandspejlsstigningen i vandløb, ved en given situation, kan variere meget over større områder.

Udvælgelse af vandløb

DHM Flow Ekstremregn, typisk omtalt DHM Flow, er en landsdækkende beregning af vandets strømningsveje. Det udgives også af Klimadatastyrelsen. DHM Flow viser oplandet for en given celle i Danmarks højdemodel – altså hvor stort et område en given celle vil modtage vand fra, hvis der falder nedbør på terrænet. En sådan analyse udpeger i høj grad vandløb, hvor vandet naturligt finder hen. Derfor kan DHM Flow bruges som grundlag for udvælgelsen af hvilke vandløb der medtages i beregningerne af ”Overløb fra vandløb”.

Der er brugt en tærskelværdi på 2 km² til første udgave af ”Overløb fra vandløb”. Her klassificeres alle celler med et opland på større end 2 km² som vandløb. Udfordringen ved brugen af DHM Flow og tærskelværdier, er at man ved en tærskelværdi på 2 km², kommer til at medtage strømningsveje, der bevæger sig over terræn, og som altså derfor ikke er vandløb. Tærskelværdien blev oprindeligt sat til 2 km², for at medtage mindre vandløb i beregningen af ”Overløb fra vandløb”. Brugen af tærskelværdier på denne måde er en balance mellem, at medtage så mange vandløb som muligt, og have for mange strømningsveje over terræn med, som ikke er vandløb.

Sidenhen er der derfor valgt en tærskelværdi på 5 km² til anden udgave af ”Overløb fra vandløb”, som kommer snart. Det eliminerede en lang række strømningsveje over terræn, som gav falske positiver. Det var dog selvfølgelig med konsekvensen af at frasortere nogle mindre vandløb.

17

Figur 1 Screening af mulig oversvømmelse i Horsens fra Bygholm Å, der løber igennem byen.

Oversvømmelsen er ved 1,5 meters vandspejlsstigning i ”Overløb fra vandløb” -screeningsværktøjet.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

18

Figur 2 Sammenligning mellem ”Overløb fra vandløb” (lyseblå) og udbredelsen af en oversvømmelse fra februar 2024, der er vist ved digitaliserede dronebilleder (mørkeblå) i et område omkring Værebro Å.

Anvendelser

”Overløb fra vandløb” har en række forskellige anvendelser. Der er mulighed for at arbejde med screeningsværktøjet meget specifikt, til at undersøge bestemte oversvømmelser der tidligere er hændt. Hvis man har vandstandsdata for disse, kan man oversætte det til en udbredelse af vand på det omkringliggende terræn. Alternativt kan man arbejde med screeningsværktøjet mere interaktivt. Man har mulighed for at undersøge potentielle fremtidige oversvømmelser på flere måder. Enten ved at undersøge de resulterende oversvømmelser af bestemte stigninger af vandspejlet i vandløb, eller ved at undersøge hvor meget vandspejlet skal stige i vandløbet, før bestemte områder eller en given matrikel kan blive oversvømmet. Af denne grund er screeningsværktøjet meget relevant i forbindelse med det voldsommere vejr i fremtiden og dertilhørende klimatilpasning. Det kan altså anvendes som screeningsværktøj for hidtil usete vandspejlsstigninger i vandløb og til simple analyser af kendte oversvømmelsesproblemer.

Fra vandstand i vandløbet til oversvømmelse på terræn

En åbenlys brug af screeningsværktøjet er den mulige udbredelse af vand på terræn ved givne vandstande i et vandløb. Hvis vandstanden i mit vandløb er 3 meter, hvor stor er oversvømmelsen så? Dette kan ”Overløb fra vandløb” give en hurtig visning af med hjælp fra det tilhørende produkt ”basiskote”. Når man kender sin vandstand i vandløbet, vil basiskoten kunne fortælle, hvilket oversvømmelse-lag der skal vælges i ”Overløb fra vandløb”, der som tidligere nævnt findes i 10 cm intervaller. Hvis vandstanden i et vandløb er målt til 3 meter, og basiskoten, i samme punkt som vandstanden er målt i, er 1,8 meter, så kan en relativ vandspejlsstigning på 1,2 meter bruges i ”Overløb fra vandløb” for at vise den mulige udbredelse af vand på terræn i den specifikke situation. Det giver et hurtigt overblik over den potentielle oversvømmelse.

Sammenligning med virkeligheden og modelberegninger

Efteråret og vinteren 2023-2024 havde flere store nedbørshændelser, som resulterede i oversvømmelse af Værebro Å. Det gav anledning til at indsamle dronebilleder af et afgrænset område af ådalen i februar 2024. De optagede dronebilleder blev digitaliseret, hvilket gav mulighed for sammenligningen med ”Overløb fra vandløb”, set på figur 2.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

Sammenligningen viser en generel overensstemmelse mellem den faktiske oversvømmelse og ”overløb fra vandløb”. Da ”Overløb fra vandløb” er et simpelt screeningsværktøj, er der nogle forskelle i de yderste områder af oversvømmelsen. Her der er enkelte områder som faktisk er oversvømmet i virkeligheden, som ”Overløb fra vandløb” ikke får med og omvendt. Der kan findes en række andre grunde til at oversvømmelsen kan være større end forventet. Her kan det specielt være den meget våde vinter, der har været før billederne er taget. Det kan have presset vand længere ud i terrænet, og eventuelt til områder, hvor det har svært ved at løbe væk igen eller nedsive fra.

For at lave yderligere sammenligninger af ”Overløb fra vandløb” med andre oversvømmelser er der blevet sat en hydrodynamisk model op for Værebro Å. En sådan model beregner oversvømmelser i høj detaljegrad baseret på en række input, eksempelvis vandføring, vandstand, DHM, tværsnitsprofiler, og mange flere informationer. Sammenligningen mellem modellen og ”overløb fra vandløb” ses i figur 3.

Her er områderne som ”Overløb fra vandløb” og modellen oversvømmer også de samme. Der er dog en tendens, der viser at ”Overløb fra vandløb” altid har større udbredelse end modelberegningen. Her opleves forskellene mellem de to oversvømmelsesanalyser. ”Overløb fra vandløb” er uafhængig af tid, og vandet løber principielt over brinkerne uendeligt for at nå maksimal udbredelse ved en bestemt vandstand.

Modelberegningerne er dynamiske, og derfor afhængig af tid og hvilke variationer, som det medfører. Hændelsen som modellen er baseret på, når aldrig maksimale udbredelse, da vandstanden når at falde igen, inden den er nået.

Dette illustrerer forskellene mellem disse to muligheder for oversvømmelsesanalyse.

Den hydrodynamiske model er afhængig af stor kendskab og viden, samt meget data, og derfor giver mere præcise resultater, hvor at ”Overløb fra vandløb” er et screeningsværktøj, der kan anvendes til hurtige analyser med få tilgængelige data.

Hvis i afprøver ”Overløb fra vandløb” og har kommentarer eller bemærkninger må I meget gerne henvende jer til jolau@kds.dk. Vi er meget interesseret i at høre jeres om jeres brug og feedback til produktet.

19

Figur 3 Sammenligning mellem ”Overløb fra vandløb” (lyseblå) og maksimal udbredelse for hydrodynamiske modelberegninger (mørkeblå) for en afstrømningshændelse i januar 2011.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

20

Vand fra alle sider truer byerne – klimasikring i fællesskab

Af: Thomas Jensen Områdechef og klimasikringsekspert i HOFOR

Af: Ditte Reinholdt Jensen Strategikonsulent og klimasikringsekspert i HOFOR

Fremtidens vejr bliver varmere, vådere og vildere

Vejret bliver vildere og byerne er truet af oversvømmelser fra både skybrud, stormflod og højtstående grundvand. Det er dyrt at sikre, men det er dyrere at lade være, og der er brug for løsninger, som ser på tværs af de forskellige trusler. Det er en stor opgave, og det vil kræve mere fleksible rammer, hvis vi for alvor skal samarbejde om at skabe helhedsorienterede løsninger.

Den globale gennemsnitstemperatur har slået mange rekorder hen over det sidste års tid. Middeltemperaturen har fx nået nye højder 13 måneder i træk fra juni 2023 til og med juni 2024. Samtidig har nyhedsmedierne sommeren igennem været fyldt med internationale vidnesbyrd om konsekvenserne af et varmere klima: tørke, hedebølge, skovbrande, skybrud, mudderskred og oversvømmelser. Der kan ikke længere være nogen tvivl – klimaforandringerne er her allerede.

I Danmark mærker vi også øgede temperaturer og de afledte effekter heraf. Ser man længere frem på prognoserne fra DMIs Klimaatlas, så påvirker klimaforandringerne både gennemsnitsvejret og ekstremhændelserne. Det vil bl.a. betyde stigende årsnedbør og øget risiko for skybrud; stigende middelvandstand i havene samt kraftigere og hyppigere stormhændelser; og stigende grundvandsspejl, som særligt kan presse sig på hen over de længerevarende, sammenhængende våde perioder, som vi også vil opleve i tiltagende grad i fremtiden. Med andre ord: vandet truer os både fra oven, siden og neden. Og det øger risikoen for oversvømmelse.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

21

Byerne presses allerede i dag af vand fra alle sider, og alle truslerne vil blive intensiverede med fremtidens klimaforandringer.

Klimaforandringerne får store konsekvenser

Oversvømmelse kan have store konsekvenser for borgere, kulturhistoriske værdier, trafik, miljø, sundhed og ikke mindst økonomi. Det mest sårbare areal, når det kommer til oversvømmelsesskader, er det bebyggede areal. Derfor er det ofte byerne, det går værst udover. Skybruddet den 2. juli 2011 kostede forsikringsselskaberne mellem 6-7 mia. kr. på landsplan – på ét døgn alene. Et nyere eksempel er fra 2023, hvor ekstremvejr på europæisk plan har medført tab for ca. 100 mia. kr. hvoraf 81 procent skyldes oversvømmelser. Ifølge tal fra Forsikring & Pension har danskerne alene i 2023 været ramt af klimarelaterede skader for over 3 mia. kr. Vi ser desuden ind i en fremtid, hvor borgere kan have svært ved at få forsikret deres hjem og ejendomme, fordi de ligger i oversvømmelsestruede områder. Det skal ses i lyset af, at rigtig mange danskere har bundet deres privatøkonomi op på ejendomme. Med andre ord er pointen, at selvom det er dyrt at klimasikre, er det dyrere ikke at gøre noget.

Når truslerne hænger sammen, skal løsningerne også gøre det Vi ved, at ekstremhændelserne i fremtiden vil blive mere ekstreme for hhv. regn, grundvand og havstigninger, og det er enormt vigtigt, at vi har det for øje i vores arbejde med klimasikring. Men når byerne presses af vand fra alle sider, kan der også opstå risici på tværs af disse trusler – både ved kobling af ekstremer, men også for

22

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

Nyere eksempel på konsekvens af skybrud fra Grøndals Parkvej (Flintholm Station) den 4. august 2024.

kobling af mindre hændelser. Eksempelvis kan afløbssystemet håndtere langt mindre regn, hvis højtstående grundvand samtidig giver øget afstrømning, eller hvis høj vandstand i havet gør det svært at tømme systemerne. Der skal, så at sige, mindre vand til førend glasset løber over.

Det så vi eksempelvis i efteråret sidste år, hvor lang tids vedvarende regn gjorde, at der var fyldt op med vand overalt. Da der så opstod en hændelse med kraftig regn den 16. november 2023, gav det store problemer over hele hovedstadsområdet med oversvømmelser i bl.a. Brønshøj og Dragør. Generelt var 2023 et interessant år vejrmæssigt. Selvom det var det vådeste år nogensinde – med en årsnedbør, der på landsplan havnede på knap en meter (972,7 mm) – havde vi også en meget tør forsommer, hvor HOFOR så sig nødsaget til at bede kunderne om at spare på vandet. Tørken blev fulgt af en våd sensommer med kun enkelte lokale skybrud i hovedstadsområdet. Efter en nedbørspause i september var resten af efteråret og vinteren præget af vedvarende regn der gav højtstående grundvand og enkelte storme med stormflod til følge. På den måde var 2023 et rigtig godt eksempel på, at vi både skal holde øje med de respektive ekstremer, såvel som med de kombinerede risici og sågar med udeblivelsen af vand.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

Årshjullet for 2023 viser perioder med pres fra regn, hav og grundvand i HOFORs forsyningsområde.

Data for nedbør og havvandstand kommer fra DMI og data for grundvandsspejlet stammer fra GEUS og HOFORs egne målere. Der er taget udgangspunkt i DMIs definition af kraftig regn og skybrud.

Med høj havvandstand forstås niveauer over 70 cm, da dette er grænsen for, hvornår afløbssystemerne kan blive påvirket af havet, hvis der samtidig forekommer regn.

23

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

24

Nuværende opbygningen af det samlede sikringsniveau for de forskellige vandtrusler samt hvem der har ansvaret. Boksen med ”ukendt kollektiv sikring” refererer til udmeldingen fra Regeringens Klimatilpasningsplan 1, om at man vil se på nye rammer for kollektive tiltag overfor højtstående grundvand.

Vand fra alle sider kræver opgør med silotilgang

Klimaforandringerne gør det bydende nødvendigt at se samlet på hele vandkredsløbet med risici på tværs af vandtyperne. Men den tilgang passer ikke sammen med den opdeling, vi i dag har for de forskellige oversvømmelsestrusler. Som vist i illustrationen ovenfor, består den samlede sikring i dag af et patchwork af tiltag fordelt på de tre vandtyper. Der er usikkerhed på størrelsen af mange af de enkelte bidrag, og dermed også usikkerhed om, hvad det er for et samlet sikringsniveau, man opnår på tværs af de fragmenterede ansvarsområder. Samtidig er det uklart, hvem der skal stå for at håndtere de problemstillinger, der kan opstå på tværs af vandtyperne, og den usikkerhed kan i værste fald betyde, at de kombinerede risici ikke håndteres.

Det er også interessant at bemærke, at der for nogle af ansvarsområderne er meget faste regler for, hvilken sikring der skal og må leveres, og hvordan det skal beregnes.

Den taktfasthed i reguleringsrammen medfører manglende fleksibilitet eksempelvis i forhold til at kunne tage medansvar for de tværgående risici. Nogle af forskellene skyldes, at vi har et meget forskelligt lovgivningsmæssigt ophæng for de forskellige vandtyper, som også går på tværs af flere ministerier. Eksempelvis tages der under oversvømmelsesloven hensyn til hav og vandløb, men ikke til regn og grundvand, ligesom der er forskellige regler for regnvandshåndtering afhængigt af, om der er tale om overfladeafstrømning fra fx skybrudsvand eller om der ses på hverdagsregn.

Samme billede gentager sig, hvis man ser på, hvordan forsikringerne er skruet sammen i forhold til at få dækket skadesomkostninger – sådan forstået, at der er forskel på, hvornår noget kan erstattes afhængig af om det er oversvømmet pga. hav, regn, grundvand eller vandløb. Vi har således skabt et reguleringsmæssigt puslespil med så stort fokus på de enkelte brikker, at vi har mistet overblikket over, om de nu også stadig kan dække hele trusselsbilledet, når de sættes sammen.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

Helhedsorienterede løsninger: muligheder og barrierer

Vandets veje hænger ofte sammen og kan give problemer på tværs. Derfor er der behov for fleksibilitet for at kunne finde løsninger på tværs i fællesskab. Et hus er ligeglad med, hvilken type vand, der oversvømmer det, så derfor bør udgangspunktet være en samlet vision for at løse problemet med ubalance i vandkredsløbet.

For at skabe en sammenhængende klimasikringsindsats, er det fordelagtigt at anlægge en helhedsorienteret tilgang med fokus på hele vandkredsløbet. På den måde får man også dækket grænselandet mellem de klassiske ansvarsområder. Selv hvis løsningerne ender med at adressere vandtyperne adskilt, er beslutningen taget på et oplyst grundlag, og der kan sikres muligheder for samspil.

Borgere og politikere har ofte store forventninger til klimasikring. Forventninger om hvilke trusler den kollektive klimasikring skal beskytte imod, hvilket niveau den skal sikre samfundet til og hvilke metoder, der skal tages i brug. Men forventningerne overstiger, hvad det reelt er muligt for forsyningsselskaber og kommuner at levere i dag.

I mange tilfælde er det ikke viden om de tekniske løsninger, der bremser helhedsorienteret klimasikring. Derimod er det ofte manglende koordineret prioritering eller modsatrettede hensyn og ønsker. Fx vil mange helhedsorienterede løsninger gå på tværs af flere forskellige lovgivninger, som økonomisk regulering, arealplanlægning, miljø- og naturlovgivning og øvrige lovgivninger indenfor klimasikring. Det skyldes, at ansvaret for de forskellige vandtyper som hav, grundvand og regn er fordelt hos forskellige aktører – blandt andet kommuner, private og forsyningsselskaber. Det delte ansvar giver ofte god mening, men for at komme i mål med klimasikring, er det nødvendigt, at der også gives rammer for at gå på tværs.

For at opnå en helhedsorienteret, langsigtet og robust klimasikring, er der fortsat en række barrierer der skal overkommes. Her kan de følgende tre bærende principper være en vejviser:

• Klimasikring kræver samarbejde og løsninger på tværs af vandtyper

Når truslerne hænger sammen og forstærker hinanden, skal løsningerne også gøre det. Det kræver, at vi bliver bedre til at tænke på tværs af hele vandkredsløbet, og på tværs af de klassiske ansvarsområder og reguleringsmæssige siloer.

• Klimasikring skal tænkes sammen med natur og byliv

Klimasikring og mange andre centrale forsyningsopgaver kræver ofte plads.

Men i byen er der kamp om arealerne til blandt andet boliger, infrastruktur, erhverv, kultur, natur og rekreative områder. Derfor er samarbejde, multifunktionalitet og arealprioritering en vej til at møde fremtidens behov for klimasikring.

• Klimasikring er mest effektivt gennem kollektive løsninger

I Danmark har vi en lang tradition for at skabe fælles løsninger på fælles problemer. Men denne tradition undermineres, hvis der ikke er ordentlige rammer for at arbejde sammen om kollektiv sikring. Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis, hvem der finansierer den nødvendige sikring, men at den bliver realiseret, og at den er kollektiv. Det er nogle helt andre typer af løsninger, der er tilgængelige gennem kollektive tiltag, og de er ofte langt mere omkostningseffektive.

25

HOFOR har for nyligt udgivet hvidbogen “Vand fra alle sider truer byerne – klimasikring i fællesskab” om klimasikring, hvor der netop lægges op til en dialog om hvordan vi bedst muligt kommer i mål med den fornødne klimasikring til at møde fremtidens varmere, vådere og vildere vejr.

Du kan finde den via denne QR-kode eller på hofor.dk/stopvand.

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

26

Legat-modtager Takker ...

Jeg vil gerne sige tusind tak for jeres generøse studielegat, som jeg modtog til mit udvekslingsophold i Tromsø i første halvår af 2024.

Jeg har nu afsluttet mit studie på Norges Arktiske Universitet og er ved at vende næsen mod Danmark.

Mit mål med dette udvekslingsophold var at lære mere om klimaforandringer og deres konsekvenser, samt at lære Norges kultur og natur at kende. Jeg håbede også på at blive en del af et fællesskab og at danne et internationalt netværk med både nordmænd og andre udvekslingsstuderende fra hele verden. Det har jeg i den grad opnået!

Jeg har blandt andet haft et fag om fysikken bag globale klimaforandringer og deres konsekvenser. Det har været tankevækkende at have det fag netop her nord for polarcirklen i det arktiske område. Den globale opvarmning sker meget hurtigere her end på resten af kloden, fordi isen smelter, så jordoverfladen bliver mørkere, og på den måde accelerer temperaturstigningen. Jeg har selv oplevet opvarmningen, for vi har haft dage med 25 grader, og det er ikke normalt ifølge de lokale. Jeg er blevet meget motiveret for at arbejde med bæredygtige tiltag og finde løsninger på klimaforandringernes konsekvenser. Derudover har jeg studeret et fag, hvor vi lærte at anvende ArcGIS. Vi arbejdede blandt andet med multikriterieanalyser, og netop det skal jeg hjem og bruge til min bachelor på næste semester. Det tredje og sidste fag handler om risikoanalyse, hvilket jeg også har fundet meget lærerigt og interessant. Da jeg var i praktik hos NIRAS i efteråret 2023, var jeg nemlig med til at udføre flere forskellige analyser af oversvømmelsesrisici og konsekvenser af klimaforandringer.

Uden for studiet har jeg haft nogle helt fantastiske naturoplevelser. Jeg landede i Tromsø den 4. januar midt i mørketiden. Det vil sige, at der kun var lyst et par timer midt på dagen, og ellers var der mørkt. Jeg så det smukkeste, dansende nordlys lige uden for mit vindue flere gange. Det var dog også en helt fantastisk dag den 21. januar, da solen for første gang kom over horisontlinjen. Foråret gik med ski, hytteture, hundeslædekørsel og rensdyrfodring i weekenderne. De lyse timer blev hurtigt til flere, og siden midt i maj har det været lyst hele døgnet. Det er meget specielt at være ude midt om natten og stadig se solen stå på himlen. De sidste par måneder er skiene blevet byttet ud med vandrestøvler, og jeg har udforsket flere områder i Nordnorge. Det hele har jeg oplevet med en masse nye bekendtskaber fra Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Finland og mange flere.

Legatet har været med til at give mig nogle helt fantastiske måneder her i Tromsø.

Det har dækket mine studieudgifter til spændende bøger om klimaforandringer, GIS-værktøjer og risikoanalyser.

Derudover har det også været med til at dække mine leveomkostninger i Norge.

Så jeg vil endnu engang gerne udtrykke min taknemmelighed for modtagelse af jeres studielegat.

Mange hilsner Karoline Aarøe Petersen

Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA · Spildevandskomiteen · Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, EVA · September 2024 · evanet.dk