5 minute read

Garn mandalaer

Next Article
Drejede kurvebunde

Drejede kurvebunde

Hampgarn kombineret med jutegarn og sølvtråd.

Guld fra gemmerne!

Advertisement

Garn-mandalaer for børn og voksne

Flet mandalaer over 4 eller 8 pinde i alle garntyper som flotte vægdekorationer. De flettede mandalaer kan laves i forskellige sværhedsgrader, så både børn og voksne kan få udfordringer. Mandalaen findes i kunst og symboler gennem alle tider og er et af de ældste tegn i menneskehed-ens historie. Ordet Mandala betyder cirkel på sanskrit (oldindisk). Mandalaformen er en cirkel med et centrum – en universel form, der symboliserer helhed. Mandalaer findes overalt omkring os: i blomsten, frugten, træet, edderkoppen og dens spind, vort øje, jordklodens form – cirkler med centrum findes fra den mindste lille celle i vor krop til de største galakser. Måske er det derfor, Mandalaen ikke kan undgå at fascinere os, når vi først har opdaget den. Flettede mandalaer af 2 krydsende pinde får fire punkter som symboliserer elementerne: vand, jord, ild og luft. et kulturelt symbol for flere indianske stammer i Mexico, det sydlige USA og Bolivia. Den første registrerede omtale af Ojo de Dios kommer fra Huichol indianere. Disse stammer levede i dele af Sierra Madre bjergkæde nbeliggende i Mexico. Symbolet blev spredt til USA, hvor der er design som viser at Navajoindianerne også brugte ”Ojo de Dios”.

Når et barn fødes blandt Huichol indianere, starter faderen til barnet med at væve det centrale øje, som skal beskytte barnet. Indianerne tror, at øjet har magt til at helbrede og beskytte. Hvert år, de efterfølgende 5 år, væver faderen omgange på øjet og hænger til sidst det færdige øje op i et stykke af barnets hår på væggen, som et beskyttende symbol.

Akrylgarn og sølvtråd Papirbast og papirgarn Tyndt akrylgarn

Mandala af hampgarn

Mandala af uldgarn.

Garn-mandala

Alle typer garn kan anvendes til garn-mandalaer. Uldgarn er nemt at stramme jævnt. Tykt akrylgarn er velegnet til børn, da det går hurtigt og fylder noget. Hampgarn giver en flot rustik effekt. Papirgarn og -bast giver et mere luftigt udseende. Bomuldsgarn er også nemt at stramme jævnt. Eksperimentér med garntyper og find netop det udtryk du gerne vil have. Anvend tynde ispinde, blomsterpinde og rundstokke.

Spindelvævsflet

Spindelvævsflet kan udføres på 2 måder, enten ved at garnet føres neden om og rundt om pindene eller ved at garnet føres foran og rundt om pindene.

Tyndt akrylgarn kombineret med sølvtråd.

Sådan gør du

1. 4-sidet Mandala: Klip en 6 mm rundstok midt over og bind de to pinde sammen på midten med en dobbeltknude. 2. Drej de to pinde ud så de er vinkelret på hinanden og vikl garnet stramt omkring på begge ledder 3 gange, så pindene holdes på plads. 3. Start nu det inderste “Guds Øje” med spindelvævsflet, hvor garnet går foran pinden og rundt om. Læg hele tiden garnet lige udenfor den forrige omgang og øjet vil snart kunne ses. Stram garnet ens hele tiden. 4. Stop når øjet har den ønskede størrelse. Farveskift gøres ud for den samme pind hver gang. Bind enderne sammen, lim fast med limpistol eller sæt powertape på bagsiden af pinden hvor farverne skiftes. 5. Fortsæt nu med spindelvævsflet og skift f. eks. med at garnet går neden om på hveranden pind og foran på hveranden. 6. Skift igen farve og lad garnet gå foran på alle 4 pinde. 7. Skift igen farve og lad f.eks. garnet gå neden om alle 4 pinde. Ved disse skift bliver den færdig vævede Mandala tredimensionel. Fortsæt indtil den ønskede størrelse og afslut som vist under pk.17. 8. 8-sidet Mandala: Til en 8 sidede Mandala startes med 2 Guds Øjer. Den ene skal være lidt større end den anden. 9. Læg den mindste ovenpå den største. Giv evt. lidt lim på bagsiden og lad det tørre. 10. Væv dem sammen fra bagsiden med den samme farve garn som på det største øje. Lad garnet gå fra side til side på tværs af midten først lodret så vandret. Ca. 3 omgange på hver led. 11. De to Øjer er nu samlet. 12. Bestem nu hvordan den næste omgang skal være. Flet evt. kun over de nederste 4 pinde, eller over alle, måske skiftevis over hver anden pind og under hver anden. Her er der flettet omkring de nederste 4 pinde. 13. Fortsæt over de øverste 4 pinde. Her neden om pindene. 14. Fortsæt på denne måde. Prøv dig frem for at få den effekt du gerne vil have. 15. Eksperimentér med at flette over pinde og under for at få den tredimensionelle effekt størst muligt. 16. De store stjerneagtige figurer fåes ved kun at flette over 4 pinde og dernæst over de andre 4 pinde. Husk at flette så meget at der opstår luft imellem spidserne. Afslut med en ramme yderst hvor der flettes over alle 8 pinde. 17. Klip evt. overskydende pinde af tæt på vævningen og lim en træperle fast. 18. Den færdige vævede Mandala. 19. Sy evt. yderligere dekorationer på nogle af felterne. Anvend garn i en nål uden spids og sy rundt om garnrækker. 20. Syede firkantede felter får Mandalaen til at virke lidt indiansk.

This article is from: