LUNDBECKFONDEN blev stiftet i 1954 med det dobbelte formål at sikre det danske lægemiddelfirma H. Lundbeck A/S’ udvikling og uddele økonomisk støtte til videnskabelig forskning.
Bogen fortæller historien om Lundbeckfondens udvikling frem til sin nuværende position. Den beretter om de personligheder, der har præget udviklingen, og om de beslutninger, der gennem årene har formet investerings- og uddelings- politikken, herunder samspillet med de selskaber, fonden kontrollerer. Hensigten er at skabe åbenhed om fondens virke og give forskere og offentlig- heden indblik i, hvorledes fonden gennem årene har forvaltet sin formue og sin bevillingsaktivitet.