INDHOLD Annelies Marie Frank 6
Malala Yousafzai 66
Aretha Louise Franklin 10
Marie Skłodowska Curie 70
Björk Guðmundsdóttir 14
Mark Elliot Zuckerberg 74
Blaise Pascal 18
Martina Hingis 78
Christopher James Paolini 22
Nadia Elena Comăneci 82
Dylan (Krishna) Mahalingam 26
Naja Münster 86
Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg 30
The Nicholas Brothers 90
Jean Nicolas Arthur Rimbaud 34
Pablo Ruiz Picasso 94
Jeanne d’Arc 38
Rasmus Brohave Hansen 98
Justin Drew Bieber 42
Ricky Rubio i Vives 102
Karl Friedrich Benz 46
Sven Magnus Øen Carlsen 106
Kieron Williamson 50
Tavi Gevinson 110
Lionel Andrés Messi Cuccittini 54
Taylor Alison Swift 114
Ludvig d. 14. (Louis XIV) 58
Wayne Douglas Gretzky 118
Lukas Graham Forchhammer 62
Wolfgang Amadeus Mozart 122
ANNELIES MARIE FRANK Skrev verdens mest berømte dagbog Født: 12. juni 1929 (død: februar 1945) Land: Tyskland Vild til: at skrive
Skriver du dagbog? Før man begyndte at tage billeder af alting med sin telefon, kunne det godt være svært at huske, hvornår man havde gjort forskellige ting, og hvordan det føltes. Derfor var det meget almindeligt at skrive lidt om, hvad man havde oplevet i løbet af dagen i en dagbog. Det var der en tysk pige, der gjorde under anden verdenskrig. Hun hed Anne og var jøde. Nazisterne, der havde taget magten og var gået i krig med en masse andre lande, hadede jøder. Derfor måtte Anne og hendes familie gemme sig på et loft. Til sidst blev Anne og hendes familie fundet og fanget. Men hendes dagbog overlevede, og den blev sidenhen en af de mest læste bøger i hele verden.
6
I 1947 blev dagbogen udgivet, så folk kunne købe den og læse om Anne Franks liv. Siden er Anne Franks dagbog blevet læst af millioner af mennesker over hele verden. Der er mange, der synes, at bogen er den mest ærlige fortælling om anden verdenskrig.
Anne Frank skrev historie Den var rød- og hvidternet, og der sad en lille lås på den. Anne tog sin far i hånden og pegede på bogen i butiksvinduet.
»Den ønsker jeg mig, far,« sagde hun.
»En autografbog?« svarede hendes far undrende. »Hvad skal du
bruge den til?«
»Jeg vil skrive dagbog,« svarede Anne et par dage før den 12.
juni 1942, hvor hun fyldte 13 år. På dagen fik hun en lille, flad pakke. Hun vidste godt, hvad der var i den. Anne Frank og hendes familie kom egentlig fra Tyskland, men der havde nazisterne været ved magten i næsten ti år, så de var flyttet til Holland for at få fred. Her boede de i byen Amsterdam i en lejlighed i Merwedeplein 37.
Men det var svært at få fred for nazisterne, der invaderede man-
ge lande. I 1940 sendte nazisterne soldater til Holland for også at overtage magten der. Jagten på jøder fortsatte.
I 1942, kort efter Annes fødselsdag, var det så farligt for famili-
en at være i Amsterdam, at de måtte gemme sig. De fandt et loft i et baghus. Inden de forlod deres lejlighed, fik de det til at se ud, som om de var rejst i en fart. De efterlod en seddel, hvor der stod, at de var langt væk. Men de var kun gået få gader væk for at gemme sig. Der var ikke mange mennesker, som vidste, at familien gemte sig, men nogle af dem bragte mad og nyheder om krigen. Anne åbnede den røde og hvide bog og begyndte at skrive. Det var svært for hende at se, fordi der ikke var meget lys på loftet, men hun havde hovedet fuldt af historier, der gled gennem blyanten og ud på papiret. Hun klistrede også små billeder ind hist og her. Om morgenen den 4. august 1944 blev baghuset stormet af det tyske sikkerhedspoliti, Grüne Polizei. Anne Frank og hendes familie blev arresteret for at have skjult sig. Nazisterne sendte dem til en lejr, hvor de skulle udføre slavearbejde. Nazisterne kaldte det en
8
arbejdslejr, men det handlede ikke om arbejde. Det handlede om at slå mennesker ihjel.
En ven af familien, Miep Gies, havde ryddet op på loftet, hvor
Anne havde siddet og skrevet. Hun havde gemt dagbogen for at give den til Anne efter krigen. Men Anne fik aldrig sin dagbog tilbage. Hun døde i lejren. Anne Franks far var den eneste fra familien, der overlevede anden verdenskrig. Miep Gies gemte dagbogen i en skrivebordsskuffe og gav den til Anne Franks far efter krigen i juni 1945.
VIDSTE DU, AT… Anne Frank gerne ville have været journalist. I sin dagbog skrev hun blandt meget andet: »Når jeg skriver, kan jeg slippe fri af alle mine bekymringer. Min sorg forsvinder, min sjæl bliver glad igen! Men, og det er det store spørgsmål, vil jeg nogensinde blive i stand til at skrive noget fantastisk, og vil jeg nogensin de blive journalist eller forfatter?« Hun skulle bare vide, hvor mange der kom til at læse de ord.
9
ARETHA LOUISE FRANKLIN
Sang, fra da hun var fire, og blev ved resten af livet Født: 25. marts 1942 (død: 16. august 2018) Land: USA Vild til: sang
Der er mange vilde børn, som får et helt almindeligt liv, når de bliver voksne. Eller begynder at arbejde med noget helt andet end det, de blev kendt for som børn. Og så er der børn, som bliver ved. Og ved. Og bliver ved med at være vilde, også når de er voksne. Sådan et barn var Aretha. Hun begyndte at spille klaver og synge i sin mors kirke, da hun var fire år. Ti år efter udgav hun sin første plade, og derfra blev flere og flere vilde med hendes stemme. Aretha Franklin har i øvrigt sunget ved indsættelsen af ikke bare en, ikke bare to, men hele tre amerikanske præsidenter: Jimmy Carter, Bill Clinton og Barack Obama. Og indtil sin død 62 år senere var hun en af verdens mest berømte sangere.
10
10
SANGE MED ARETHA, SOM DU SKAL HØRE LIGE NU: I Never Loved A Man (The Way I Love You) Baby I Love You Respect Call Me (Sweet Sweet Baby) Since You’ve Been Gone Chain of Fools Until You Come Back To Me (That’s What I’m Gonna Do) Day Dreaming Rock Steady Do Right Woman, Do Right Man
Fra hård barndom til soul-dronning Aretha var tre år gammel. Hun så op på kirken. Det var en grå træbygning. Her skal far arbejde, fortalte hendes mor. Faren var præst, og moren var pianist i kirken. De var netop flyttet til byen Detroit, hvor kirken lå. Her skulle de bo og arbejde nu. Derfor så Aretha sin mor synge og spille, fra hun var helt lille og hver dag. Hun så, hvordan gæsterne i kirken bevægede sig til musikken, og hvordan man kunne få dem til at blive både helt vildt gale og helt vildt triste bare ved at synge for dem på bestemte måder. Allerede året efter begyndte hun selv at optræde i kirken. Der var hun fire år.
Selvom hun kun var fire år gammel, vidste hun godt, at det var
noget helt specielt for hende. Det kunne hun mærke. Hun så ud over gæsterne i kirken. De klappede og smilede af den lille, dygtige pige. Den følelse prøvede hun at opnå resten af livet, mens hun optrådte over hele verden. Arethas barndom var svær. Moren og faren skændtes meget, og da hun var ni år gammel, blev de skilt. Moren flyttede langt væk – og to år efter døde hun af sygdom. Derfor blev det blandt mange andre en kvinde, der hed Mahalia Jackson, der tog sig af Arethas opdragelse. Hun sang i kirken og var på det tidspunkt kendt som den bedste gospelsanger i verden. Gospel er den slags sang, man tit hører i kirker i USA. Det blev efterhånden så populært at høre farens prædikener og sangen fra kirken, at de kunne tage på turne rundt i USA. Faren lagde mærke til, at publikum blev ekstra vilde, når hans 12-årige datter sang. Derfor besluttede han sig for at blive hendes manager, og han arrangerede en hel masse koncerter med hende. Han glemte bare at spørge hende, om hun havde lyst. Det var en hård tid for den unge pige. Hun savnede sin mor, og hun blev tvunget til at spille og synge hele tiden.
12
Men der var en grund til, at alle elskede at høre hende synge. Hun var helt utroligt god. Som 14-årig fik hun lov til at udgive sin første plade. Den var med gospelmusik som det, hun sang i kirken. Den næste kom allerede to år efter. Da hun blev 18 år og selv måtte bestemme, sagde hun til sin far, at nu måtte det være nok med al den kirkemusik. Nu ville hun spille soul og pop – og sådan blev det. Faktisk blev hun kaldt dronningen af soul i hele sin voksne karriere.
VIDSTE DU, AT… da Aretha døde og blev begravet, var der hundredvis af kendte musikere, politikere,skuespillere og kunstnere, der ville sige farvel til hende. Det hele begyndte i en lille kirke, hvor hun lærte sig selv at spille klaver, fordi hun gerne ville glæde publikum. Det kom hun til!
BJÖRK GUÐMUNDSDÓTTIR Kunne synge, før hun kunne tale Født: 21. november 1965 Land: Island Vild til: at skrive musik og synge
Island er ikke et særlig stort land, men alligevel er der ret mange vilde børn, der kommer derfra. Den vildeste af dem hedder Björk. Hun begyndte at skrive og udgive musik, allerede da hun var helt lille. Hun gør det stadig. Hun har lavet mere end ti album med masser af hits på, både som forsanger i et band og alene. Hun har også været skuespiller og givet koncerter over hele verden. Det hele begyndte, da hun kom på musikskole og ville lære tingene på sin helt egen måde. Det handler den her historie om.
14
I 1995 udgav Björk en af sine allermest populære plader. Den hed Post, og på den var nummeret Oh so quiet. I musik videoen dansede hun gennem nogle gader, og da den verdensberømte danske filminstruktør Lars von Trier så den video, ville han have Björk med i sin film. Derfor har hun også været skuespiller.
STØRSTE HITS: It’s oh so quiet Play dead Big time sensuality Army of me
15
Børn kan ændre verden. Det har de altid gjort, og de gør det i dag. Måske fordi de er kloge eller dygtige. Måske fordi de får en god ide, eller måske fordi de bare vil gøre verden til et bedre sted. Læs om blandt andet drengen Kieron, der som seksårig begyndte at tegne for sjov og året efter solgte alle sine malerier på en udstilling på bare 14 minutter. Eller drengen Mark, der opfandt et samtaleanlæg hjemme, så hele familien kunne tale sammen. Denne ide blev senere til Facebook. Og så er der selvfølgelig Greta Thunberg, der strejkede for klimaet og fik børn fra hele verden til at følge efter. Vilde børn, der på hver deres måde, har gjort verden til et bedre sted.
9 788711 698228
carlsen.dk