Vejen til dit hjerte læseprøve

VEJEN TIL DIT HJERTE

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 1

14/02/18 6:56 pm

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 2

14/02/18 6:56 pm

PÃ¥ dansk ved Anne Brinch

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 3 TITELSIDE Vejen til dit hjerte.indd 1

14/02/18 6:56 pm 25/01/2018 21.08

Vejen til dit hjerte er oversat fra amerikansk efter The Map that Leads to You Copyright © 2017 by Temple Hill LLC Published by arrangement with Ulf Töregård Agency AB All rights reserved Dansk copyright © 2018 Lindhardt og Ringhof, København Omslag efter originaldesign Forsideillustrationer: Getty Images Bogen er trykt hos Bookwell 978-87-11-56833-0 1. udgave, 1. oplag, 2018

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lovebooks.dk www.lindhardtogringhof.dk LOVEBOOKS – et imprint under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 4

14/02/18 6:56 pm

Til Andrea og Christina

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 5

14/02/18 6:56 pm

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 6

14/02/18 6:56 pm

Jeg kunne godt tænke mig at grave noget dyrebart ned alle de steder, jeg har været glad, og så, når jeg var blevet gammel og grim og ulykkelig, vende tilbage og grave det op og mindes.

– Evelyn Waugh, Gensyn med Brideshead

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 9

14/02/18 6:56 pm

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 10

14/02/18 6:56 pm

Prolog

Dimission Af alle mennesker er det din mor, der tager det perfekte billede af dig og dine to bedste veninder, den dag du dimitterer fra Amherst College i Massachusetts. Din mor er notorisk elendig med et kamera og hader at blive tilkaldt for at knipse et foto, men ved at praktisere noget afgørende mor-voodoo, inden voksenlivet for alvor fører dig væk for altid, lykkes det din mor at slå til, da det enorme hav af lynende blitzlys lægger sig. Bemærkelsesværdigt nok er det ikke et af de tusinde skud, som forældre forlanger, ikke et af dig på vej til scenen, ikke et af jer alle tre – unge, verden for jeres fødder, kapperne løfter sig i den milde New England-brise, de grønne Amherst-egetræer strækker sig mod solen, I holder jeres fake eksamensbeviser over hovedet – som er et must ved enhver dimissionsfest. Det er ikke nogen af dem. Ikke det med dine forældre eller det med din veninde Constances små kusiner, som ser søde ud i deres korte kjoler. Ikke diplomoverrækkelsesskuddet, ikke det iscenesatte håndtryk med rektor, ikke det endelige øjeblik, hvor alle kaster deres åndssvage hatte 11

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 11

14/02/18 6:56 pm

op i luften og næsten risikerer folks syn med deres hvirvlende firkantede frisbee’er.

Det er noget, der er både mindre og større. Det er et skud af jer alle tre i profil, siddende i klapstole, hovedet let på skrå for at kunne høre talerne, solen får jer til at knibe øjnene en lille smule sammen. Folk lader, som om de ikke bemærker den fotograf, der skal til at knipse et billede, men i dette øjeblik er det ægte. Din mor fik skuddet i hus som en anden ninja, du ved stadig ikke hvordan, men det fanger Constance først.

Hun er blond og fuld af håb, udtrykket så mildt, så uskyldigt, at du mærker en klump i halsen, hver gang du kigger på det.

Dernæst Amy, mørk og grublende, men midtpunktet for alting – morskaben, spøgen, den høje snak og den vilde energi, fandenivoldskheden og den søde, evige godhed, der hviler under overfladen. Ja, hun ser også op.

Og så er der dig. Du betragter pigen, dit billede, dusinvis af gange, hundredvis af gange for at se, hvad det er, der rører sig i hendes ansigt. Hvem er denne pige, denne økonomistuderende, denne sommerferiepraktikant to år i træk, pigen med det fede, indbringende job som investeringsrådgiver ventende på sig efter sommerferien? Du kan dårligt genkende hende; hun har ændret sig i løbet af de sidste fire år, er blevet mere tænksom, måske klogere, en kvinde i stedet for en pige. Samtidig er det uudholdeligt at kigge på hende, fordi du ser hendes sårbarhed, hendes ufuldkommenhed, hendes kampe. Du er nummer tre i en række af tre veninder, den, der får tingene gjort, den, der er en smule kontrolsyg, den, der altid vil skulle lede Amy i den rigtige retning, vil skulle tilføre Constances overjordiske søgen efter skønhed noget substans.

Dine farver ligger mellem Constances lyse og Amys ulvehår, 12

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 12

14/02/18 6:56 pm

den afgørende ingrediens i en hvilken som helst forbindelse mellem jer tre. Du er brusken mellem deres knogler, tyngden i deres flyvskhed.

Et øjeblik ud af fire år. Det indfanger alting. Om få uger er I alle sammen i Europa på det, man plejede at kalde den store tur; I rejser rundt og har det skidesjovt i alle de gamle lande, men lige nu, i dette øjeblik, står I på randen af alting. Og din mor så det, og fangede det, og du kan end ikke kaste et blik på det fotografi uden at vide, at jeres tre hjerter hænger sammen, og at hver af jer har to ting – to ægte og ubegrænsede ting – hun kan regne med i dag og hver dag fremover i en skør verden.

Det er det sidste store øjeblik, før han træder ind i dit liv, men det ved du ikke, kan du ikke vide. Omend du senere vil forsøge at forestille dig, hvor han var i præcis det øjeblik, hvornår han havde ændret retning og var begyndt at rejse hen mod dig, og du mod ham, hvordan det kunne være, at verden omkring jer begge ikke bemærkede det. Dit liv ville aldrig blive det samme, men det lå alt sammen og ventede, svævede i luften – skæbne og tilfældighed og uundgåelighed. Jack, din Jack, din store kærlighed.

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 13

14/02/18 6:56 pm

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 14

14/02/18 6:56 pm

Første del

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 15

14/02/18 6:56 pm

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 16

14/02/18 6:56 pm

Amsterdam 1

Sagen er den, at de andre ting ikke ville være sket, hvis toget til Amsterdam ikke havde været overfyldt. Det var fyldt på sådan en ubehagelig måde, hvor alle var grådige efter en plads, alle var irriterede over, at toget var overbooket og proppet, så da jeg først havde fået et sæde, holdt jeg lav profil og forsøgte ikke at se op. Jeg læste Og solen går sin gang, hvilket selvfølgelig er en kliche – nybagt collegedimittend læser Hemingway på sin første Europa-rejse med sine to veninder – men jeg var ligeglad. Jeg havde allerede fået Constance og Amy til at drikke kaffe og cognac på Les Deux Magots, og jeg havde gået langs La Rive Gauche i Paris og siddet alene blandt duerne i Jardin du Luxembourg.

Jeg havde ikke lyst til at forlade Paris. Jeg havde ikke lyst til at forlade dens brede boulevarder, mændene, der spillede petanque i Jardin des Tuileries, caféerne, de stramme slurke stærk kaffe, de sjove små scooterhorn, malerierne, museerne og de overdådige crepes. Jeg havde ikke lyst til at forlade 17

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 17

14/02/18 6:56 pm

de tidlige morgener, hvor cafémedarbejderne fejede brostenene og spulede deres område med sorte vandslanger og sølvfarvet vand, og ej heller de aftener, hvor man af og til lugtede røg eller kastanjer, og de gamle mænd med de lange fiskestænger sad på trebenede taburetter og smed deres liner med maddikemadding i Seinen. Jeg havde ikke lyst til at forlade bogsælgerne langs floden, de forslidte stande beklædt med gamle, gulnede bøger, landskabsmalerne, som kom og smurte deres oliefarver på udspændte lærreder, forsøgte at indfange noget, der aldrig ville kunne indfanges, men kun antydes og forvandles til en skygge af det, som byen rummede. Jeg havde ikke lyst til at forlade Shakespeare & Co., den engelske boghandel, genlyden, den langvarige genlyd af Hemingway og Fitzgerald, af nætternes plasken i Ritz’ fontæne, eller den skeløjede Joyce, der gnaver sig igennem sin prosa som en mus, der nærer sult efter skrift. Jeg havde heller ikke lyst til at forlade vandspyerne, de overraskende, årvågne stenøjne, som stirrede ned fra katedraler, fra Notre Dame og hundredvis af andre kirker, indimellem med mystiske sorte striber ned ad de hvide ansigter, som om sten kunne tilbageholde tårer og frigive dem hen over århundreder.

Det siges, at man ikke kan forlade Paris – at det er byen, der kan vælge at forlade en.

Jeg forsøgte at tage Paris med mig. I Paris havde jeg læst Der er ingen ende på Paris, Farvel til våbnene og Døden kommer om eftermiddagen. Jeg havde dem alle sammen på min iPad, et bærbart Hemingway-bibliotek i miniudgave, og selvom jeg rejste sammen med Constance og Amy, rejste jeg også sammen med Hemingway.

18

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 18

14/02/18 6:56 pm

Så jeg læste. Det var sent. Jeg befandt mig i Europa og havde gjort det i to en halv uge. Jeg var på vej til Amsterdam. Constance faldt i søvn ved siden af mig – hun læste Slangen og de blå øjne og var på sin egen spirituelle rejse for at læse og opleve så meget som muligt om helgener, for at se alle statuer eller billeder af helgener, som nærede hendes særlige passion og var emnet for hendes afhandling på sidste år, hagiografi – og Amy stak hovedet op over sædet bag mig og begyndte at lægge an på en polsk fyr ved navn Victor. Victor lugtede af sardiner og var iført en udtjent jakke, men Amy blev ved med at skubbe lidt til mig med albuen, når han sagde noget, hun syntes var sødt, og hendes stemme fik den der synge-flirtende tone, som betød, at hun var i færd med at indfange og binde en fyr. Victor så godt ud, var charmerende og havde en stemme, som fik ham til at lyde lidt som Dracula, og Amy, kunne jeg se, var håbefuld.

Det var tingenes tilstand, da Jack dukkede op. „Kan du holde den her?” spurgte han.

Jeg kiggede ikke op. Jeg troede ikke, at han mente mig. „Miss?” spurgte han.

Så skubbede han en rygsæk ind mod min skulder.

Jeg kiggede op. Jeg så Jack for første gang.

Vores øjne mødtes og slap ikke hinanden. „Hvad?” spurgte jeg, idet jeg var opmærksom på, at en af os burde have kigget væk nu.

Han var lækker. Han var faktisk mere end lækker. For det første var han stor, måske en halvfems og velbygget. Han var iført en olivengrøn fleecetrøje og blå jeans, og den måde, det sad på ham, fik kombinationen til at ligne det mest interes19

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 19

14/02/18 6:56 pm

sante outfit, nogen nogensinde havde overvejet at iføre sig.

Nogen eller noget havde brækket hans næse for længe siden, og den var vokset sammen i en apostrofagtig form. Han havde pæne tænder og et smil, der begyndte i smilehuller, et øjeblik før han vidste, det skulle til at begynde. Hans hår var sort og krøllet, men ikke afroagtigt, bare død poet-agtigt.

Jeg bemærkede også hans hænder; de var store og stærke, som om han ikke var bange for at tage fat, og han mindede mig – bare en lille smule, bare en smule, for det lød fjollet at sige det, også bare ved mig selv – om Hugh Jackman, den sære Wolverine. Fyren her så sorgløs ud – et gummiord, men ikke desto mindre præcist – en mand, som udstrålede, at han havde forstået vittigheden, var med på den, ikke tog den alvorligt, men forventede, at man spillede med. Hvad det var for en vittighed, eller hvad rolle den spillede i ens liv, stod ikke helt klart, men det fik mine mundvige til at trække sig en anelse opad og antyde et smil. Jeg hadede, at han trak det smil ud af mig, også selvom det bare var et reflekssmil, og jeg forsøgte at kigge ned, men hans øjne ville ikke tillade det.

Han stirrede vedholdende på mig med morskaben liggende lige under overfladen, og jeg kunne ikke undgå at høre, hvad han gerne ville have skulle ske nu. „Kan du venligst holde den her, mens jeg klatrer op?” spurgte han, idet han atter holdt rygsækken frem. Hans blik holdt fortsat fast i mit. „Klatrer hvorop?” „Herop. På bagagehylden. Vent og se.”

Han lod sin rygsæk falde ned i mit skød. Og jeg tænkte: Du kunne have sat den i midtergangen, Wolverine-dreng. Men så betragtede jeg ham rulle sin sovepose ud på en plads, han 20

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 20

14/02/18 6:56 pm

havde ryddet på bagagehylden over for mig, og jeg måtte beundre hans dygtighed. Jeg måtte også beundre hans bagparti og V’et på hans ryg, og da han rakte ud efter rygsækken, kiggede jeg ned af generthed og skyldfølelse. „Tak,” sagde han. „Helt i orden.” „Jack,” sagde han. „Heather,” sagde jeg.

Han smilede. Han lagde rygsækken op på bagagehylden som pude og klatrede så op. Han virkede for stor til at kunne være der, men han klemte sig ind og tog så en bagagestrop frem og bandt den rundt om hyldeknægtene, så han ikke ville falde ud, hvis toget kørte ind i en kurve.

Han så på mig. Vores øjne mødtes igen og holdt fast. „Godnat,” hviskede han. „Godnat,” sagde jeg.

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 21

14/02/18 6:56 pm

2

Det lyder skørt, men man kan sige meget om en person, ud fra hvordan vedkommende ser ud, når han eller hun sover.

Det er lidt af en besættelse for mig. Nogle gange tager jeg billeder af sovende mennesker, og Constance kalder det min nattelandskabsserie. I alt fald betragtede jeg Jack i små glimt, som på film, for toget fór af sted, og lysene udefra kom af og til ind og oplyste hans ansigt. Man kan sige, om vedkommende er den bekymrede type eller ej, en forskræmt eller modig person, en klovnagtig type eller en alvorlig person, ud fra hans eller hendes soveudtryk.

Jack så fredfyldt ud, når han sov. Han lå fladt på ryggen, øjenvipperne var tykke – han havde pæne øjenvipper, tætte øjenvipper – og nu og da kunne jeg se hans øjne flakke under øjenlågene i REM-søvnfasen. Hans læber var let adskilte, så jeg kunne skimte hans tænder, og hans arme lå foldet hen over brystet. Han var en smuk mand, og to gange rejste jeg mig op for at strække ryggen og luske mig til at kigge på ham – lysglimtene forvandlede ham til et sort-hvidt værk, noget fra en Fellini-film.

22

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 22

14/02/18 6:56 pm

Jeg betragtede ham stadig, da min telefon ringede. Det var Mor-osaurussen. „Hvor er min eventyrpige nu?” spurgte mor med morgenkaffe i stemmen. Jeg så hende for mig i vores køkken i New Jersey, dagens outfit hang og ventede på en bøjle ovenpå, mens hun indtog sin kaffe og kulhydratfri morgenmad på en lillebitte tallerken i køkkenet. „På toget til Amsterdam, mor.” „Åh, hvor spændende. I har forladt Paris. Hvordan har pigerne det?” „De har det fint, mor. Hvor er du?” „Hjemme. Sidder bare og drikker min kaffe. Far er taget et par dage til Denver på forretningsrejse. Han bad mig ringe til dig, fordi der ligger tonsvis af breve til dig her fra Bank of America. Det ligner hr-ting – sygeforsikring, pensionsordning, den slags – men der er vist brug for, at du kigger på noget af det.” „Jeg skal nok nå det, mor. Jeg har allerede talt i telefon med hr-folkene.” „Hør, jeg er bare mellemmand. Du kender far. Han kan godt lide at være på den sikre side, og du skal arbejde for hans ven.” „Det ved jeg, mor,” sagde jeg, „men de ville ikke have tilbudt mig jobbet, hvis de ikke troede, at jeg kunne klare opgaven. Jeg bestod med topkarakterer fra Amherst, og jeg blev tilbudt tre stillinger ud over den her. Jeg taler fransk og lidt japansk, jeg formulerer mig temmelig godt på skrift, og jeg gør et godt indtryk til samtaler, når jeg skal, og …”

23

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 23

14/02/18 6:56 pm

„Selvfølgelig,” afbrød mor mig, fordi hun allerede vidste de ting, vidste det hele, og jeg var gået totalt i forsvarsposition. „Selvfølgelig, skat. Det var ikke min mening at antyde andet.”

Jeg tog en dyb indånding. Da jeg atter talte, forsøgte jeg at være rolig. „Jeg ved godt, der nok ligger noget papirarbejde, men jeg finder tid til det, inden jeg begynder i september. Sig til far, han skal lade være med at bekymre sig. Det skal nok gå alt sammen. Jeg har styr på det. Du ved, at jeg er typen, der får den slags gjort. Han har ingen grund til bekymring. Om noget er jeg en anelse manisk i forhold til detaljer.” „Det ved jeg, skat. Jeg tror bare, han er lidt splittet. Han vil gerne have, du skal opleve Europa, men han ved også, at det er en ret stor stilling. Investeringsrådgivning, søde skat, det er …” „Jeg har forstået det, mor,” sagde jeg og så hende for mig med sit T. Rex-hoved, og hvordan hun langsomt løftede mig fra jorden med sin mund, mens mine ben spjættede. Jeg skiftede emne og spurgte til min kat. „Hvordan har Mr. Periwinkle det?” „Jeg har ikke set ham her til morgen, men han er her et eller andet sted. Han er temmelig stivbenet, han har knuder, men han spiser stadig.” „Giver du ham et kys fra mig?” „Hvad med om jeg aer ham for dig? Han er beskidt, søde skat. Så beskidt, og jeg frygter for, hvad han har i pelsen.” „Mor, han har været i vores familie i femten år.” „Tror du ikke, jeg er klar over det? Det er mig, der har givet ham mad og taget ham til dyrlægen, som du ved?”

24

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 24

14/02/18 6:56 pm

„Det ved jeg godt, mor.”

Jeg vendte min iPad om. Jeg brød mig ikke om at se mit ansigt spejle sig i glasset, mens jeg talte i telefon. Sad jeg virkelig i toget på vej til Amsterdam og blev irriteret på min mor over min kat? Det føltes en lille smule tosset. Heldigvis kom Amy mig til undsætning ved at rejse sig op og smutte forbi mig.

Hun gjorde et lille tegn ved at løfte øjenbrynene. Jeg så Victor følge efter hende ned ad midtergangen hen mod guderne må vide hvad. Nu skulle Polen erobres. „Hør, mor, vi skal til at køre ind i Amsterdam,” løj jeg. „Jeg bliver nødt til at samle mine ting sammen. Sig til far, at jeg kaster mig over papirarbejdet, så snart jeg er hjemme igen.

Det lover jeg. Sig, at han ikke skal bekymre sig. Jeg har e-mailet med folk på kontoret, og jeg er helt klar til at begynde i september. Alt er godt. De virker faktisk glade for, at jeg skal være der, og de er glade for, at jeg er på den her rejse. De tilskyndede mig til det, husker du, fordi de ved, at jeg kommer til at arbejde for fuldt tryk, når jeg begynder.” „All right, søde skat. Du bestemmer. Pas nu på dig selv, okay? Lover du mig det? Jeg elsker dig. Giv pigerne et kys og et kram.” „All right, mor, det skal jeg nok. Elsker dig.”

Forbindelsen blev afbrudt. Mor-osaurussen luntede af sted i juratiden, hendes fødder lavede fordybninger i den massive klippe, idet hun gik. Jeg lukkede øjnene og forsøgte at sove.

VEJEN TIL DIT HJERTE_indhold_trykklar.indd 25

14/02/18 6:56 pm