Page 1

MERE SARAH ENGELL

“Et lille mesterværk” Litteratursiden.dk

“En rørende, rå, rasende, realistisk og indimellem rigtig grim roman om at være ung, søgende, forvirret og fortabt” ★★★★★ Berlingske “Rammer hårdt et sted imellem hjertet og underlivet” ❤❤❤❤❤ Politiken

18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for. Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg, rykker tættere på.

Foto: Simon Læssøe

“En fantastisk flot, aktuel og vedkommende roman” Weekendavisen

SARAH ENGELL

VALGET er en intens og eksistentiel beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan have store konsekvenser for både én selv og for andre mennesker. HVOR MEGET VILLE DU OFRE F O R AT H JÆ L P E EN FREMMED?

9 788711 691823

CARLSENPULS

Sarah Engell er en af de stærkeste danske stemmer inden for den realistiske YA-litteratur lige nu. Hun debuterede på Carlsen i 2009 med ungdomsromanen Hvis bare ... Siden har hun skrevet flere bøger for både unge og voksne og blandt andet fået stor ros for sin bestseller 21 måder at dø, som anmelderne kaldte “årtiets bedste ungdomsroman”, og som blev nomineret til Læsernes Bogpris 2015. Herefter fulgte romanen Hjertet er 1 organ, som også høstede store anmelderroser og bl.a. blev kaldt en “usædvanlig stærk og litterær præstation”.


VA L G E T CA R LS EN PULS


ANDRE BØGER AF SARAH ENGELL

Hjertet er 1 organ (2016) Du og jeg for evigt (2015) Det stof som drømme er gjort af (2015) Benny Beton (2015) 21 måder at dø (2014) Forpulede kærlighed (2012) Forbandede mødom (2011) To streger og tusind tanker (2011) Hvis bare ... (2009)


CA R LSEN PULS


Valget

Copyright © Sarah Engell og Forlaget Carlsen 2017 Omslag: Sune Ehlers Bogen er sat med Sabon, Futura Condensed og Historical FellType af Forlaget Carlsen og tryk hos Livonia Print. Tak til Statens Kunstfond og Autorkontoen for støtte til arbejdet med denne bog.

Tak til Hald Hovedgaard for husly og skrivero. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2017 ISBN 9788711691823 www.carlsenpuls.dk www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk CarlsenPuls – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont


KAPITEL 1

Kamphelikoptere bomber flygtningelejr Øjenvidner: Kvinder skreg hysterisk, da

de så deres børn

ligge dræbt på gulvet

Nu mere end elleve tusind døde børn i Syrien Jeg scroller hurtigt over dagens nyhedsoverskrifter, inden jeg rejser mig fra bussædet og trykker stop. Bussen holder ind til siden, og jeg støtter mig til døren, da jeg sætter mine stiletter på trinnene og videre ned på den saltknasende cykelsti. Ændringer kommer ikke af, at man sidder i sofaen og ser tv-avis. Man må gøre noget og ikke bare skrive en status om, hvor forfærdelig verden er. Vinden piber gennem mine nylonstrømper, da jeg går ned mod Zoologisk Have. Fortovet er dårligt ryddet, og jeg gør mig umage med at træde de rigtige steder. Og nej, jeg synes ikke, at jeg som 17-årig er for ung til formandsposten. Det er tværtimod positivt med nytænkning og frisk blod. Ordene skurrer mærkeligt og lyder slet ikke, som da jeg øvede dem derhjemme. Frisk blod? Først nu går det op for mig, hvor grotesk udtrykket er. Det får de mig altså ikke til at sige. Bare nytænkning. Jeg aktiverer skærmen igen og tjekker de nyhedssites, jeg ikke nåede i bussen. Sydsudans nyeste mareridt: Børn brændes og hænges op i træer

Småbørn ned til et år voldtages i Kenyas flygtningelejre 6-årig syrisk dreng tortureret til døde Søndre Fasanvej er stort set mennesketom i januarkulden. 7


Over mig er himlen mørk med små lysende flyvemaskiner, der ligner stjerner, men ikke er det. Så snart jeg kan, ser jeg ned på telefonen igen. Red Barnet: Levende børn bliver bundet til deres afdøde mødre og smidt i floder

MayaKnudsen har tagget dig i et opslag Jeg klikker væk fra nyhederne og åbner Instagram. Maya har postet en collage med tre billeder. Ét, hvor jeg står foran spejlet i et prøverum, iført butikkens næstdyreste kjole, ét af en masse drikkevarer på en hvid dug, og ét, hvor hun selv står foran løveburet i Zoo og former et W med to pegefingre og to tommelfingre. #partifest #xeniasomnyformand #splinternykarenmillerkjole #winner #wroaaaar Hun har tagget mig i alle tre billeder. Også i det med løveburet, hvor mit navn er placeret på en hunløve, der står med forbenene på en tyk træstamme og prøver at kigge ud over indhegningen. Jeg hjerter opslaget og kommenterer med et løvehoved og en biceps. Maya har været efter mig, fordi jeg ikke opdaterer nok. Usynlige mennesker kommer ikke til tops i politik. Jeg ville ønske, jeg kunne vise hende, at hun tager fejl. At det handler om integritet og hårdt arbejde, ikke om selfies, hashtags og det rigtige tøj. Men jeg tør ikke at være for skråsikker. Især ikke nu. Derfor stopper jeg på hjørnet af Søndre Fasanvej og Roskildevej og tager et billede af mine skosnuder. På vej til den officielle udnævnelse! :-) #formand #EtiskUngdom #EtiskVerden #takforattropåmig <3 Jeg deler opslaget på alle mine sociale medier og tagger Maya i hvert eneste af dem. Zoologisk Have er lukket, og der står kun en enkelt vagt ved indgangen til at tage imod. “Lige derhenne ved isbjørnene,” siger han, da han har tjekket, at jeg står på gæstelisten. “God fornøjelse.” 8


Jeg går gennem den øde have, forbi bure og indhegninger. Sneen knirker under mine såler og får verden til at lyde skrøbelig. Over mig flimrer månelyset bag hurtige skyer, og en hård vind puffer mig fremad. Det er, som om det bliver koldere og koldere for hver dag. Sandra: Held og lykke i aften – rock on :-) Hun har sms’et et link til en YouTube-video, og selvom jeg pissefryser, trykker jeg på det og ryger ind i et klip fra Saturday Night Fever. John Travolta danser over et blinkende diskogulv, mens alle omkring ham klapper og jubler. Farvede projektører får loftet over ham til at ligne en psykedelisk stjernehimmel. Jeg smiler. Xenia: Tak. Tager laksko på nu ;-) Selvom mine fingre er iskolde, starter jeg videoen igen. Lyset fra displayet og den svagt skrattende diskomusik er en lille oase i mørket. I sjette klasse vandt Sandra en af de altid sære mandelgaver fra sin loppemarkedsbegejstrede familie og inviterede mig over at se Footloose på dvd. Siden har gamle dansefilm været vores ting. Nytårsaften lavede vi hele Shake A Tail Feather-dansen fra Blues Brothers. Vi fandt endda nogle solbriller og sorte halstørklæder, vi brugte som slips. Jeg anede ikke, hvad der var sket i Syrien, mens jeg festede. Det fandt jeg først ud af dagen efter, da telefonen ringede. Et nyt vindstød rammer mig bagfra, og et sted i mørket kan jeg høre et dyr brøle. Jeg lægger telefonen tilbage i håndtasken, knytter hænderne og fortsætter hen mod festlokalet, mens jeg for 117. gang øver talen inde i hovedet.


★★★★★★ Kardemommekaramel. Kokosris. Knallerttaxi. Mælkevej. Mandelolie. Måneformørkelse. Fuglene var holdt op med at sige noget. De sad i et bur bygget af aloetræ og sandeltræ og kom kun ud, når det var nat. De så altid mørke. Indenfor, udenfor. Du skal ikke være bange, sagde Sindbad Søfareren. Det er bare en historie. Og jeg har prøvet det mange gange før. Han borede et hul i loftet, så de kunne se op på himlen. Sindbad sagde: Det berettes, at der var en persisk kongedatter med tre magiske evner. Hun kunne læse stjernerne. Hun huskede flere ord end nogen anden. Og hun kunne gå flere tusind mil uden at græde. Sindbad sagde: Engang kravlede den oksehornede kalif, Schahriar, op på Hermonbjerget og stjal himlens lys. Hans hænder var så kæmpestore, at månen og solen lignede glaskugler. Stjernerne gjorde ham udmattet. Det var som at samle alle sandkorn i hele verden, et ad gangen. Hver gang en baby bliver født, kommer der en ny stjerne. Vidste du det? Lyset fra loftshullet fik den persiske kongedatters øjne til at flimre, og hun kom til at kigge på Orion. Orions Bælte lyser så stærkt, at man kan se det, selv når Damaskus lyser om kap. Men det var før det med bedstefar og Sami. Nu var de Firbenet. Seks stjerner i en svagt lysende formation. Det tog lang tid at blive glad for det. Husk, sagde Sindbad Søfareren. Det hele er bare en historie. Alting er skabt af stjernestøv og ord. Hun sagde: Jasmintræ. Solvind. Citronsommerfugl. 10


Han sagde: Bazar. Bomuldsmark. Bibliotek. Over dem lyste himlen med alt det, Schahriar endnu ikke havde stjålet. Det lyste ned på Sindbad Søfareren, den persiske kongedatter, storesøster Nadin og stjernen i Nadins mave.


KAPITEL 2

Festlokalets entre er varm og tapetseret med panoramabilleder af en savanne. På væggen hænger et spejl i zebrastribet ramme. Blæsten har rodet rundt i mine røde krøller, og jeg reder dem igennem med fingrene, mens jeg forestiller mig forskellige varianter af Xenia Bang: Fuck kynisme og grådighed – Lokal ungdomspolitiker overtager verdensherredømmet “Velkommen!” Garderobepigen vinker til mig med en træbøjle. Jeg smiler til hende, afleverer min jakke og går gennem den åbenstående skydedør ind til festlokalet. Luften knitrer af stemmer og kroppe, og alle vil gerne sige tillykke. De fleste er fra afdelingen i Studiestræde, og deres krammere og highfives får mig til at slappe lidt mere af. Der er også nogle fra andre ungdomsafdelinger, som jeg kun har set til landsmødet. De giver håndtryk og siger godt gået, og jeg forsøger ikke at kigge om bag deres smil. Ikke at spekulere på, hvem af dem der stemte på Vinca og ikke mig. Formandsvalg i Etisk Ungdom: Nervepirrende tæt løb Formand efter kun seks måneder i partiet – Er Xenia klar? Jeg kanter mig hen til drikkevarerne og tager en danskvand. Bag de store glasvinduer kan jeg se isblåt vand og grå klipper. Der er tændt lys derude. På fuglefjeldet sidder lunder, lomvier og alker med sammenfoldede vinger og ser ud, som om de fryser. Isbjørnene kan jeg ikke se. Måske er de krøbet i læ for blæsten. Herinde er der varmt. Folk står tæt, og i hjørnerne sender høje kandelabre flakkende skygger op ad væggene. Der er en summen af dæmpede samtaler, som indimellem bliver overdøvet af latter. 12


“Xenia! Godt at se dig.” Roald giver mig hånden og klapper mig på skulderen. Han har en skjorte med nogle eksotiske blomster på, og fuldskægget er blevet endnu større siden sidst. Han anlagde det, da han stiftede Etisk Parti, og det vokser i takt med hans ambitioner og et snigende behov for at kontrollere alt, hvad der sker i partiet. Det er også noget nyt, at han er med til udnævnelsen af ny ungdomsformand. “Nå,” siger han. “Er du nervøs?” “Lidt.” “Bare gør ligesom til landsmødet. Du skal nok tage dem med storm.” “Er der kommet noget presse?” “Nogle stykker. Ikke de store aviser, desværre. Men ungeavisen.dk. Og Frederiksberg Bladet. Og nogle bloggere. Det er faktisk ret godt for et ungdomsarrangement.” Jeg undertrykker et hvad sagde jeg. Som om vi kan lokke de store medier til med en middag og nogle dyr fra Arktis. “Nå.” Han ser på sit ur. “Skal vi gøre det?” Jeg stiller min danskvand fra mig og følger med. Blikke følger mig, da jeg går om bag talerstolen og stiller mig ved siden af Roald. Selvom der stort set kun er folk, jeg kender med i aften, er det nervepirrende at stå her og for første gang ikke være partikammerat, men leder. Adrenalinen suser indeni. Men på en fed måde. Roald banker en pegefinger mod mikrofonen og lader hånden glide over sit fuldskæg, så det knaser i højttalerne på samme måde, som når man tørrer skoene af i en kokosmåtte. “Velkommen til Etisk Ungdoms første pressemøde med den nyudråbte formand,” siger han, og der bliver klappet. Forrest stikker Maya hænderne i vejret og laver et nyt W. Jeg smiler til dem. Selvom jeg kun har været medlem i seks måneder, føles mine partikammerater allerede som rigtige venner. Nogle gange mere end de veninder, jeg har kendt siden børnehaveklassen. At være fælles om en sag giver en sammenholdsfølelse, 13


jeg aldrig har oplevet før. “Som partileder og stifter af Etisk Parti er det altid en fornøjelse at byde nye, unge kræfter indenfor. Jeg tror på, at ungdomsafdelingen er et af vores vigtigste kort, og jeg har glædet mig til at være med i dag.” Roald samler håndfladerne foran brystet på en måde, der får mig til at tænke på den lysegrønne keramikbuddha, mor købte i en Fair Trade-butik sidste år, og som nu står foran vores fjernsyn, så man altid mangler en bid af underteksterne. “Så hjertelig velkommen, alle sammen. Ikke mindst til vores gæster fra pressen.” Han nikker til de få fremmødte, hvoraf halvdelen ikke engang kan klassificeres som presse. De har stillet sig tæt på talerstolen og holder diktafoner frem for at optage, hvad der bliver sagt. Hvilket umiddelbart ser meget engageret ud. Bortset fra at flere af dem står og tjekker deres telefon med modsatte hånd. Formentlig er de primært kommet for at få en gratis fest. Fremfor at gøre mig skuffet giver det mig endnu mere lyst til at holde min tale. Hvis jeg kan få dem til at vågne op, ved jeg, at jeg er brændt igennem. Det er en bedre test end at tale for Maya & co., der allerede står og laver håndtegn. Roald kører igen hånden over fuldskægget, så det knaser. “Rygterne svirrer om, hvornår der bliver udskrevet folketingsvalg. Allersenest til september skal Danmark i stemmeboksene, og vi har tænkt os at overraske igen! Ingen havde regnet med, at vi blev valgt ind for fire år siden. Ingen regner med, at vi beholder pladsen i år. Og slet ingen regner med, at vi forøger vores antal af mandater. Men vi har de unge med os. Vi er det eneste parti i Danmark, hvor ungdomspartiet er større end moderpartiet. Det er også derfor, jeg er med i dag.” Jeg forsøger at forestille mig den aften, jeg har hørt så meget om. Den aften for fem år siden, hvor han sad i sin toværelses på Vesterbro sammen med en studiekammerat fra statskundskab og i en sky af systemvrede og potrøg besluttede sig for at gå ind i politik. Mod alles forventninger opnåede Etisk Parti 14


opstillingsbevilling allerede året efter, kom over spærregrænsen og blev valgt ind med fire mandater. Samme år blev Etisk Ungdom stiftet. “Jeg vil sige en stor tak til den afgående formand, som desværre ikke kunne være med i aften, fordi han er taget til Indien. Jeg er fuld af forventning til, at opbakningen vil fortsætte og helst også øges med vores nye ildsjæl bag roret. Og med de ord vil jeg give ordet til Etisk Ungdoms nye formand, Xenia Bang.” Blitzlys og klapsalver hakker luften i stykker, da Roald træder til side og overlader pladsen til mig. Jeg tager fat i talerstolens kant og smiler ud til forsamlingen. Mikrofonen sidder for højt, og jeg retter på den, mens blitzlysene bliver ved. Nede på gulvet placerer jeg fødderne i Yoi dachi. Kampstillingen er lidt akavet i stiletter, men alligevel kan jeg mærke, hvordan roen sænker sig. “Mange tak,” siger jeg, da klapsalverne er døet ud. “Mange tak, både til Roald og jer, der er kommet. Og selvfølgelig først og fremmest til alle, der har stemt på mig. Også tak til Zoologisk Have, der har været en fantastisk samarbejdspartner under vores kampagne for biodiversitet, og som har været så gavmilde at lægge lokale til i aften.” Selvom jeg ved, at 79 % af vores medlemmer stemte på mig, frygter jeg, hvad de tænker, nu hvor jeg rent faktisk er blevet placeret bag talerstolen. Xenia Bang: Smuk men dum Ny formand flopper Den første tale er den værste. Førstehåndsindtrykket kan klæbe til én i månedsvis. Og de 21% venter kun på at få deres fordomme bekræftet. Overraskende valg ryster Etisk Ungdom: Miss Teen Danmark som formand

Storfavoritten Vinca Nielsen: Vi

har jo mange mandlige

medlemmer

Jeg skal vise jer, tænker jeg. Jeg skal vise jer alle sammen. 15


“I ugens løb er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om jeg er for ung til formandsposten,” siger jeg. “Men nej, jeg synes ikke, at jeg som 17-årig er for ung til opgaven. Det er tværtimod positivt med nytænkning og ...” Frisk blod “… og selvom jeg er ny i politik, er det ikke nyt for mig at ville gøre en forskel. Hele mit liv har mine forældre taget mig med til de mest fattige dele af verden og vist mig, at selv den mindste hjælp kan have stor betydning.” Ikke tænke på dem nu. Fokus. Jeg flytter fødderne over i Zenkutsu dachi, hvor jeg har mest vægt på forreste ben og kan lægge større kraft i mine ord. Før politikken åd al min fritid, gik jeg til karate i flere år, og allerede under min første politiske debat kunne jeg se lighederne mellem kampsport og politik. Det er de samme faktorer, der afgør vinderen: Hvem kan bevare roen? Hvem har overblikket? Hvem sætter ind med det rette slag på det rette tidspunkt? “For mig er politik at forholde sig til verden,” siger jeg. “Det er at ville noget, ikke bare med sit eget liv, men med vores fælles virkelighed. I Etisk Ungdom vil vi gerne huskes for, at vi var nogle af dem, der viste hjertevarme, hvor andre viste frygt og snæversyn. Jeg er klar til at slås for forandring. Uanset hvad det kræver!” De to sidste sætninger er ikke noget, der står i mit manus. Uanset hvor godt jeg forbereder mig, bliver jeg altid revet med og finder på flere ting, jeg gerne vil sige. Ting, der har hobet sig op og vil ud. Og ganske rigtigt. Allerede en fjerdedel inde i talen begynder jeg for alvor at gå væk fra manuskriptet. “Det er nemmere at tale til folks frygt og smålighed end deres mod og storhed. Derfor er vi nødt til at arbejde dobbelt så hårdt som højrefløjen. Vi er nødt til at vise vores eget mod for at vække det hos andre. Hvis solidaritet og medmenneskelighed er vores nøgleord, må de følges op med handling. Vi kan 16


ikke bare sidde og sige, at vi vil gøre noget. Vi må vise, at danskerne har hjerterum nok til at tage sig af mennesker i nød.” De sidste måneder har jeg gennemtrawlet nettet for politiske debatter, som jeg har set, mens jeg spiste alene i køkkenet, mens jeg vaskede op, læste lektier og lagde vasketøj sammen. Jeg har øvet mig i at kopiere retorikken, lægge trykkene de rigtige steder og holde pauserne en anelse længere, end hvad der føles naturligt. “Hver dag bliver vi bombarderet med nyhedsoverskrifter, der burde få os på gaden med høtyve og fakler og kræve næstekærligheden og ansvarligheden tilbage. Men regeringen ved, at uanset hvad der sker, er der ingen, der smider dem på porten. De stemmer om egne lønforhøjelser og forærer vores skattemilliarder væk, mens pladespilleren er gået i hak på vi har ikke råd til at hjælpe.” Så kigger Frederiksberg Bladet endelig op, og det giver samme kick som at ramme rent med et frontalspark. “På Læger uden Grænsers hjemmeside står der: Vi sigter mod at have de laveste lønninger sammenlignet med lignende stillinger i Danmark. Det gør vi, fordi vi målrettet arbejder på at holde vores administrationsomkostninger på et fast lavt niveau, for at kunne hjælpe flest muligt. Dén indstilling kunne vores branche lære noget af. At sænke vores egne lønninger ville ikke bare give råd til mere velfærd, det ville også signalere team spirit. Det ville vise, at vi ikke føler os mere værd end de skolelærere, politifolk og pædagoger, som hver dag gør en kæmpe forskel for vores samfund. Lad os ikke bare acceptere vi-har-ikke-råd-kortet, hver gang det kommer til de svageste. Danmark har brugt milliarder på at føre krig i Syrien, så må vi også kunne finde penge til at støtte ofrene.” Så kigger resten af diktafonholdet op, og jeg har hele salens opmærksomhed. Ud ad øjenkrogen kan jeg ane Aleksander, men jeg kigger ikke efter, hvordan han reagerer. Det var tydeligt, at han gerne ville have, at jeg lærte hans tale udenad. Men 17


ilden i mig er ligeglad med, hvor mange timer jeg har brugt på at øve. Den er ligeglad med, at han sikkert giver mig et møgfald bagefter. Den brænder overalt i kroppen, og jeg må bare hænge på og håbe, at det ender godt. “Etisk Ungdom er et opråb mod den egoisme, kynisme og ansvarsforflygtigelse, som præger den politiske agenda i Danmark. Vi kan ikke bare lukke os inde ligesom den stærke klike i gymnasiet og sige helle, det her er vores sted, I må ikke komme nærmere. Vi er nødt til at indse, at vi lever på en fælles jord, og i Danmark er vi så heldige, at vi rent faktisk har midlerne til at gøre noget. Vi kan gøre rigtig, rigtig meget, hvis bare vi vil. Og nej, det er ikke smertefrit. Men vi skal have modet til det, så vi kan se os selv i spejlet.” Bifaldet bliver ved og ved, længe efter jeg har bukket, og jeg går ned fra talerstolen til flere kram og klap på skulderen. “Xenia!” Frederiksberg Bladet holder en diktafon frem. “Jeg er nødt til at spørge: Hvor har du købt din kjole?” “Sjovt, du spørger,” siger jeg og smiler. “I de to år min forgænger havde posten, var der ikke en eneste, der spurgte, hvor han havde købt sit tøj.” Ungeavisen bryder ind: “Hvad siger du til de kritikere, der mener, at det ligefrem kan skade partiets ry, at du er tidligere Miss Teen Danmark?” “De,” siger jeg, “har tilsyneladende glemt, at det alene var den titel, som fik mig i P3 og i Vi Unge, og som skaffede en masse nye følgere på vores Facebookside.” Ifølge Aleksander gælder det om at vende alt til sin egen fordel. At trække dét, man er allermest flov over, frem i lyset og fremstille det som en personlig sejr. Normalt rådgiver han vores folketingsmedlemmer, men af en eller anden grund bad Roald ham om også at hjælpe mig. Hvorfor? “Har du så brugt samme strategi, som da du vandt Miss Teen Danmark?” spørger en af bloggerne. “Charme, selvtillid og lækkert hår?” 18


“Nu har jeg faktisk tænkt mig at lave politik,” siger jeg. “Er det ikke derfor, vi er her?” Jeg kommer til at sige det lidt for højt. Maya kommer hen og lægger armen om mine skuldre, og diktafonholdet daffer hen til pindemadderne. Som sædvanlig har Maya et outfit på, der er som taget ud af et modeshow i Paris. I dag er det en lårkort kjole, der ser ud, som om den er syet af en masse små stykker chokolade. Hendes tøjstil har altid været vild, men det gik helt amok, da hun fik overbevist Roald om, at et nyt, fremadstormende ungdomsparti har brug for en personality and branding stylist, og at den bedst egnede var hende selv. Normalt har ungdomspartier ikke den slags. Ikke engang alle folketingsmedlemmer har nogen, der hjælper dem med tøj og stil. Men Maya fik os alle sammen overbevist om, at det netop gælder om at gøre noget andet og mere end de andre. At opdage alle de små detaljer, hvor vi har en chance for at trumfe og gøre os bemærket. “Xenia,” siger hun. “Du er en fucking stjerne. Du tog totalt fusen på dem.” “Tak. Finder du ikke noget, et eller andet ...” Jeg gør en håndbevægelse, som om jeg drikker af et glas. “Klart. Øjeblik.” Hun slipper mig igen og baner sig vej mod drikkevarerne. Jeg tørrer håndfladerne mod hinanden og undertrykker trangen til at lugte mig i armhulerne. Bag vinduesruderne sidder fuglene stadig og fryser på de grå klipper. Et spejlbillede kommer til syne i glasset ved siden af mit. Aleksander følger mit blik ud på klipperne. “Næste gang holder du dig til det, vi aftalte,” siger han. “Sagde jeg da noget forkert?” “Det var ikke for sjov, jeg gav dig den tale. Nu tror Roald, det er mig, der har fundet på det der.” Han nikker op mod talerstolen. 19


“Og hvad så? Folk klappede.” “Det her er ikke en skønhedskonkurrence, okay? Det er ikke nok, at folk klapper.” Hold nu kæft, tænker jeg. Jeg holdt en kick ass-tale. Du ved det, og jeg ved det. Han kniber øjnene sammen, mens han kigger ud i mørket. Sådan står han længe, som om han leder efter noget derude. Maya kommer hen til os med to glas champagne og rækker mig det ene. “Hvad så?” Hun ser skiftevis på os. Jeg nikker til Aleksander og mimer sur. Maya ruller med øjnene og dasker til ham. “Drop det, Aleksander. Du er bare misundelig, fordi Xenia holder bedre taler end dig.” “Vi taler om det senere.” Aleksander sender Maya et blik. “Og vi to.” Han sætter en finger mod min skulder. “Vi har også noget, vi skal tale om.”


★★★★★★ Sindbad Søfareren havde en orange turban på og snabelsko, der knirkede i sandet. Han holdt vagt, mens den persiske kongedatter satte sig på hug. Det var svært at tisse i mørke. Hun måtte holde ud i sin purpurfarvede silkekjole for ikke at ramme den. Et vindstød fik elefantgræsset til at hviske, og cikaderne larmede højere. Hun lagde nakken tilbage og ledte efter Firbenet. Men alt så anderledes ud. Som om himlen var blevet rystet. Et sted i mørket var der nogen, der græd. Sindbad Søfareren sagde: Den oksehornede kalif, Schahriar, greb fat i hele himlen og ruskede den, ligesom man rusker et æbletræ. Sandet blev helt rødt af æblesaft. Det så selvlysende ud under de røde baglygter. Søster Nadin lå på knæ. Det var hende, der græd. Sindbad Søfareren sagde: Den oksehornede kalif, Schahriar, greb fat i hele himlen og ruskede den. Han var meget stærk. Sindbad Søfareren sagde: Nogle gange falder en stjerne ned fra himlen. Den persiske kongedatter sagde: Hvis man ser et stjerneskud, må man ønske. Sindbad Søfareren sagde: Ikke altid.


MERE SARAH ENGELL

“Et lille mesterværk” Litteratursiden.dk

“En rørende, rå, rasende, realistisk og indimellem rigtig grim roman om at være ung, søgende, forvirret og fortabt” ★★★★★ Berlingske “Rammer hårdt et sted imellem hjertet og underlivet” ❤❤❤❤❤ Politiken

18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for. Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg, rykker tættere på.

Foto: Simon Læssøe

“En fantastisk flot, aktuel og vedkommende roman” Weekendavisen

SARAH ENGELL

VALGET er en intens og eksistentiel beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan have store konsekvenser for både én selv og for andre mennesker. HVOR MEGET VILLE DU OFRE F O R AT H JÆ L P E EN FREMMED?

9 788711 691823

CARLSENPULS

Sarah Engell er en af de stærkeste danske stemmer inden for den realistiske YA-litteratur lige nu. Hun debuterede på Carlsen i 2009 med ungdomsromanen Hvis bare ... Siden har hun skrevet flere bøger for både unge og voksne og blandt andet fået stor ros for sin bestseller 21 måder at dø, som anmelderne kaldte “årtiets bedste ungdomsroman”, og som blev nomineret til Læsernes Bogpris 2015. Herefter fulgte romanen Hjertet er 1 organ, som også høstede store anmelderroser og bl.a. blev kaldt en “usædvanlig stærk og litterær præstation”.

Valget – læseprøve  

Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed? 18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan...