I Anna, Banana-serien: Anna, Banana 1: Uvenner Anna, Banana 2: En, to, mange Anna, Banana 3: Væddemålet Anna, Banana 4: En hund, to hundrede
ANNA, BANANA 4: EN HUND, TO HUNDREDE Original titel: Anna, Banana and the Puppy Parade På dansk ved Camilla Schierbeck Tekst © 2017 by Anica Mrose Rissi Illustrations © 2017 by Meg Park Dansk udgave: © Forlaget Carlsen 2017 Bogen er sat med Calisto MT ISBN: 9788711692257 Grafisk tilrettelæggelse: Charlotte Flemmer 1. udgave, 1. oplag 2017 Trykt hos Livonia 2017 Bogen har lix 23 www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S – et selskab i Egmont Besøg os på facebook og instagram under Forlaget Carlsen.
Anica Mrose Rissi
En hund, to hundrede Illustreret af Meg Park
KAPITEL ET
Hvad ville du helst …
”Okay, jeg har en,” sagde min bedste ven Sadie. ”Ville du helst have en hemmelig, magisk enhjørning eller en almindelig hest, som alle kendte til?” ”Enhjørningen,” sagde min anden bedste ven, Isabel, med det samme. ”Den ville alle da vælge.” Sadie slugte en mundfuld af sin peanutbutter- og banan-sandwich. ”Ikke mig. Jeg ville vælge hesten, for så kunne jeg ride hen til skolen og vise den til alle. Heste er måske ikke magiske, men de er stadig smukke.” Hun kiggede over på mig. ”Hvad med dig, Anna?” Jeg sad og tyggede på en bid æble, mens jeg
7
tænkte over det. Den var svær. Sadie var rigtig god til det her. ”Jeg ved det ikke rigtig,” sagde jeg. ”Det ville være skønt at have en enhjørning, men det kunne jeg ikke holde hemmeligt for Banana.” Banana vidste altid, hvad jeg tænkte. Det er blandt andet derfor, at hun er den bedste hund i verden. Sadie smilede. ”Du måtte godt sige det til Banana.” ”Okay. Men jeg ville også gerne sige det til jer,” sagde jeg. ”Så jeg ville nok vælge hesten.” Jeg forestillede mig, hvordan vi alle tre red hen over en eng på ryggen af en lysebrun hest. Vi ville flette hendes manke og strigle hestens pels, indtil den skinnede. Og jeg ville altid have sukkerknalder til den i min lomme. Og det allerbedste ved hesten ville være, at jeg delte den med mine venner. ”Så er det mig,” sagde Isabel. ”Ville I helst være en berømt skuespiller eller en berømt sanger?”
8
”Skuespiller!” sagde Sadie. ”Sanger,” sagde jeg. ”Det vil jeg også være. Så kan vi synge duet,” sagde Isabel til mig.
9
”Så vil jeg også være sanger,” sagde Sadie. ”Nej, vent. Jeg vil stadig gerne være en berømt skuespiller, og så kan I synge sangene til alle mine film.” ”Det er en aftale,” sagde Isabel. Så var det min tur til at finde på noget. Jeg kiggede rundt i kantinen for at få en god ide. ”Hmm. Ville I helst ligne en trold, men dufte af roser, eller være rigtig pæn, men lugte af kantinen til hotdog-dag?” ”Ad!” sagde Sadie. Vi fnisede. Banana elsker hotdogs, hvilket er lidt sjovt, for hun ligner faktisk en; lang og tynd i midten. De hotdogs, vi spiser derhjemme, smager rigtig godt, men her på skolen lugter de af ketchup og ged. I det mindste kom ketchuppen i små poser
10
og ikke plasticflasker, så vi slap for at høre på ketchup-prutter, mens vi spiste. Min bror kan få plasticflaskerne til at lave de ulækreste lyde. Han er desværre rigtig god til det. ”Jeg vil helst være en trold, der dufter af blomster,” sagde Isabel, da hun var færdig med at grine. Sadie rynkede på næsen og rystede på hovedet. Hendes krøller hoppede op og ned. ”Det ved jeg virkelig ikke,” sagde hun. ”Vi ville stadig være dine venner, selvom du lugtede af kantinemad,” lovede jeg hende. ”Bare lidt på afstand,” drillede Isabel. Sadie rakte tunge ad hende. Hun krøllede sit madpapir sammen og tørrede sig om munden med en papirserviet. Sadies side af bordet var som sædvanlig pæn og ordentlig i forhold til den side, hvor Isabel og jeg sad. Det meste af rodet var nu Isabels. Isabel proppede sit affald ned i sin madkasse.
11
”Hov, jeg var lige ved at glemme det,” sagde hun og trak en brochure frem. ”Jeg har taget en overraskelse med til dig.” Hun glattede brochuren ud og skubbede den over til mig. ”Ta-da!”
Anica Mrose Rissi
Banana skal til hunde-opvisning! Det er Isabels ide, og Sadie har allerede mange ideer til, hvordan Banana skal vinde præmier. Men det er Annas hund, og det er, som om Isabel og Sadie glemmer det hele tiden. Og så lægger de planer uden at fortælle Anna om det. Hvem er det egentlig lige der bestemmer her?
En hund, to hundrede
Fjerde bind i serien om Anna og hendes venner.
4 En hund, to hundrede
9
788711 692257
Anica Mrose Rissi